Orlogshavn i Hammersø 1737

I H.M. Dronningens Håndbibliotek ligger en samling kort og plancher udfærdiget af B. Grodtschilling, dateret Rønne 13. august 1737. Dette materiale er ikke tidligere været offentliggjort og, så vidt vides, ikke tidligere været benyttet. Ud over at fortælle historien om den fantastiske idé, at anbringe en flådehavn i Hammersøen, er der i materialet et korrekt kort over området. Tegningerne af landskabet syd for den tænkte kanal et vigtigt topografisk materiale.

 Med tabet af Skåne var der behov for en flådehavn ved Bornholm. I 1676-82 blev der iværksat undersøgelser om en orlogshavn ved Arnager syd for Rønne. Denne plan blev endelig frafaldt efter en isvinter med isskruninger med forlis af et orlogsskib, der var opankret ud for Arnager. Allerede i 1662 var der undersøgelser om Hammersøen kunne bruges til formålet. Opmålingerne sandsynliggjorde muligheden for at forbinde Hammersø til Østersøen.  Bagge Wandel blev sendt til Bornholm i 1676 for at undersøge mulige flådehavne. Han foretog de første egentlige målinger og fandt at vandoverfladen i søen lå 3,64 m over Østersøens vandspejl. Søens dybde var generelt var dybere end 13 meter, derfor var dette ikke en hindring at sænke vandspejlet i søen og alligevel havde vanddybde til de største skibe. Planerne blev skinlagt da man var klar over, at der var klippegrund under sandet mellem søen og Sandvig og at det ville blive uoverkommelig opgave, at sprænge sig igennem disse. Læs mere om  Bagge Wandels relation og også i Bornholmske Samlinger 1.rk.  bd. 12 side 83). I stedet blev, som bekendt, Christiansø valgt til flådehavn i 1683-84.

Ideen med Hammersø som flådehavn blev dog ikke glemt. I 1736/37 gav greve Frederik Danneskjold-Samsøe ordre til at opmåle og tegne plancher til brug for en eventuel flådehavn. Grev Danneskjold var nyudnævnt intendant i Søetaten, og havde mange planer om at forbedre landets sømilitære havneanlæg, Deriblandt Hammersø, der ved hjælp af kanaler, kunne besejles både fra vest (Sænebugten) og fra øst (Sandvig) og derved kunne blive den ideelle havn, der kunne anvendelig i alt slags vejr.

I alt tegnede B. Grodtschilling 10 nummererede plancher om projektet. De 6 planer og profiler er bevaret.

Planerne var ikke skrinlagte i 1745, hvor amtmand Johan Christians Urne skriver i sin bornholmbeskrivelse: ”Man holder fore, at samme Søe kunde giøres communicabel med Havet og blive til én skiønne Havn. Alene det siunes at vilde erfordre stort Arbeide og utrolige Bekostninger; men mueligt til sidste dermed hede cui vsui?” I slutbemærkningen Cui vsui, der betyder ”til hvilken nytte”, antyder Urne, at det ville være pengespild at realisere denne forjættende tank, men i stedet skulle kræfterne og pengene bruges til at udbygge Rønnes havn – det ville være til større nytte for hele Bornholm. (BS, 1. rk., bd. 35, side 78)

Den håndkolorerede planche af landskabet, set i fugleperspektiv, kan let fornemmes i dag. Bebyggelsen er naturligvis større i dag. Træer og buske spærre for udsigten. Tegneren har i 1737 set landskabet med egne øjne og der er ingen tvivl om, at detaljer af huse, marker, gærder og bevoksning er korrekte.