Skrivebog 1856

I forhold til sidste års skolehistoriske tema er det for sent at komme i tanke om min oldefars skrivehefte fra 1856, men historien er god, da den kan kobles til en konkret genstand. Foruden min personlige relationer er heftet et tidsbillede af den bornholmske folkeskole midt i 1800tallet. Skolelæreren brugte meget tid på at lære børnene at læse og skrive håndskrift, som var samfundsnyttige kundskaber for resten af livet. Indtil 1875 skulle børnene kunne begge både de gotiske og latinske bogstaver. Skolebørnene afskrev små nyttig historier, der også havde en opbyggelig formål. Her er ordsprog, zoologiske emner, ordforklaringer og pussige historie så som den lille mands kløgt mod den stores dumhed osv.

Min oldefar Christian Christensen var en bondedreng, født på Spellingegaard i Rø. Hæftet skrev han i det sidste halve år før konfirmationen den 19. april 1857. I kirkebogen skrev præsten om ham: ”Meget god i Kundskab og Opførsel”. Han var tydeligt glad for at skrive og han mestrede flere forskellige skrivemåder. Overskrifterne var nærmest kalligraferede og tekst med skiftevis gotiske og latinske bogstaver.

Christian blev uddannet snedker og overtog Spellingegaard 1873 hvorefter forældrene blev aftægtsfolk på gården.

Skriveheftet, som hans forældre selv måtte betale, stammede fra firmaet Kittendorff og Aagaard i København. Det var et xylografisk og fotografisk værksted, der også drev forlagsvirksomhed. De udgav flere bøger om treårskrigen, bl.a. Vilhelm Holst bog om felttogene. Det var derfor oplagt at genbruge et af illustrationerne på skriveheftets omslag. Det forestiller ritmester W. F. Würtzen, der var en af de store helte under treårskrigen 1849-1852. Som en modig officer red han forrest i et kavaleriangreb om de preussiske tropper. Trods danskernes undertal lykkedes det ritmesteren og hans kavalerister, at redde tre kanoner i at falde i fjendens lod. En opbyggelig historie, som kunne minde enhver skoleelev om hvad man skyldte sit fædreland.

Hele skriveheftet kan du se her