Den 13. juni 1693 ankom kongens skib ”Jægeren” til Christiansø. Den skulle hente små kampesten, og lodsen Niels Olsen Ternøs hustru og ejendele. I proviantforvalteren Abroes indberetning kan man spore en vis lettelse over, at lodsen tilsyneladende ikke ville komme tilbage til Christiansø.
Niels Ternø måtte allerede forlade øerne den 17. marts. Han havde fået ordre til at komme til København for at forklare hans fremsatte dødstrusler mod skipper på ”Den Tokølede Baad” Hans Nielsen Bornholm. Historien kender vi fra Hans Nielsens klage til kommandant Hoffman:
Under en redningsaktion den 25. februar – dagen efter det stokholmske handelsskib Jomfru Catarina’s forlis mellem Christiansø og Græsholmen – roede skipper Hans Nielsen, sammen med to svenskere Niels Pedersen Reysvog og Niels Erichsen Sparre, ud til det forulykkede skib for om muligt at redde nogle af svenskernes ejendele. Lokale folk var også med på aktionen heriblandt lodsen Niels Olsen Ternø. Lodsen råbte ærekrænkende ord efter ham, fortalte Hans Nielsen. Uden at have gjort noget som helst, ”opløftede han en øxe imod mig och sagde, kommer du her om bord da skal ieg hugge den i dit Lif, det shader iche om bødellen skall kappe mig hoffuedet af”. Hans Nielsen roede derefter i land og gik direkte til kommandanten og klagede.
Det var ikke første gang, at Ternø havde generet Hans Nielsen, men han havde ikke klaget til kommandanten, da lodsen havde været ”drucken”. Kommandanten lod klagebrevet gå videre til admiralitetet i København, der straks beordrede Ternø til at komme til København. Alle tidligere sager på lodsen skulle medsendes. Også stridighederne mellem lodsen og hans hustru og feltskæreren Peter Magnussen og hustru. Måske skulle den sag nu ses i et andet lys?
Niels Olsen Ternø var kommet til Christiansø den 7. juli 1685 og nåede at tjene kongen som lods i næsten 8 år. Han var bror til skovriddere Hans Olsen Madvig i Østerlars og skipper Peder Olsen Madvig på ”Gachmed”, der sejlede i pendulfart mellem København og Christiansø i perioden 1686 til 1692. Niels Olsen Ternø var primus motor i arbejdet med at uddybe og indrette havnen på Christiansø med moler og bolværk. Store skibe kunne nu komme i havn i læ for vinden.
Han har været en hård arbejdsgiver for marinerne. Mange blev kvæstede under arbejdet. Ofte søgte Ternø om mere hjælp, men han kunne ikke bruge soldater til arbejdet, de var for slappe. Det var hårdt arbejde og kun søfolk kunne tåle det hårde arbejde.
Ternø nød en stor opmærksomhed. Når han skrev til København, fik han som regel, hvad han pegede på. Han kvitterede med at sende selvbyggede hyttefade, fyldt med levende torsk, til de høje herrer i København. Ternø var også manden, der stod for sænkningen af det gamle orlogsskib ”Tre Løver” ud for Spans Batteri på Frederiksø og derved skabte fundamentet for molen, der beskyttede havnen for de sydlige storme.
Ternø brugte orlogsskibets store anker til at pløje bunden i havneløbet for store sten, som han derefter fiskede op på store pramme for at fragte dem ud til molerne. Træk-linerne blev fæstnet til jernringe i klipperne, således at man ved hjælp af dunkrafte, kunne trække ankeret frem og tilbage.
Ternø benyttede ofte sin bror Niels Madvig som budbringer til København og man fornemmer, at de to havde admiralitetets fortrolighed. Utvivlsomt stammede fortroligheden fra deres deltagelse i den skånske krig 1676-79, hvor de to – måske sammen med Hans Madvig, den senere skovridder på Bornholm – har udført opgaver for den danske flåde.
Ternøs skib færdedes hjemmevandt ved Blekinges kyster i 1689-91 med Niels Ternøs søn Erich Nielsen som skipper. Rygter fortalte, at han havde sejlet med kontrabandevarer til Blekinge. Ternø modtog i august 1692 en advarsel og Ternø benægtede skriftligt, at han skulle være smugler. Han ville aldrig skade sin konge, som en ærlig og tro undersåt. Admiralitetet tysser sagen ned, ved at konstatere, at der ingen beviser og at det jo ikke var ulovligt, at sejle til Blekinge. Der må være interessante historier om Ternøs deltagelse i krigen 1676-79, som jeg ikke kender. Måske har Ternøs lille skib deltaget som kaper i den Blekinges skærgård i træfningerne i forsommeren 1676?
Da Niels Ternø i 1691 beklagede sig over sin ringe gage, indførtes afgifter (lodspenge) for hver skib, der søgte læ i havnen. Ternø fik lov til at beholde de fleste af disse indtægter som kompensation for, at han ofte satte livet på spil, når han roede ud til skibe, der skulle ind i havnen.