Indkomne sager til Biskoppen, 1756. (pag. 2-52)
I Dag den 9. December 1756 er efter Høyædler og Velbaarne Herr Commandeur-Capitaine og Commandant Stiboldts ordre, et ordentlig kriiges forhør bleven anordnet derudi Praesiderede Velbaarne herr Commandanten Assessores Velædle og Velbyrdige herr Capitaine Wolffsen et herr fændrick Sonne. For forhøret møtte guarnisons Præsten herr Anders Agerbech, som har indgivet en klage Dato 6. Dec. a.c. over deignen Monsieur Jürgen Togsverd som ogsaa udi rettes var tilstæde, blev da klagen oplæst og paaskreven. Lyder som følger:
Høyædle og velbaarne Herr Commandant Stibolt, vær velsignet!
Det kan ikke være Deris Velbaarenhed ubekiendt, hvad Huus og Samling deignen Monsieur Togsverd har holdt hos Herr Lieutenant Grolow og sig selv, fra Torsdag af og indtil i natt over midnatt, med drik, Spill, dands, Hujen, Brølen, banden, formalediden, skielden etc. Maaske deres Vebaarenhed hørte selv hvorledes hand imod all ærbødighed for Guds Huus imod all opbyggelighed for den eenfoldige Meenighed, imod all Subordinations pligt imod mig, efter Bønnen raabte til vidne over mit Embeds føring da hand dog icke beskikket til fisal over mig, men blot søger at forvirre Menigheden med at beskiemme mig. I sær har hands adskyelige opførsel været formastelig i Natt, thi i min og min Hustrues fraværelse kommer hand fuld ind i mit Huus, Spankelerer, slaaer i Bordet, truer, bruger ubeqvems ord etc. om mig til mine Piger. Møder os uden for Porten med haandsk Latter og pirrende Spotte gloser. Gaaer saa ind i sit eget Huus, samler der fiol og Giæster, huserer grousom, slaaer og banker paa min mellem Væg saa mine Folck og Børn maatte rømme deres senge, af frygt at de til sidst skulle slaae Veggen ind paa dem. Saaledes holdtes det sig over midnatt. Hvad Loven siger herom sees pag. 913, mens hvad Kriiges og Politie retten tilholder veed ieg icke. Men at hand har holdt saadan et Huus, det haver Naboerne saavel hørt som mine Folck. Patroullerne maa vel og kunde vidne herom. Trusler giør det at ieg maa holde Port og dørre tilriiglede. Thi ieg er icke sicker for saa glubsk et menniske der er ont ved at bruge sine næver og Stock paa andre og i ald saa den ugudelighed dog søger Præstekald. Derfor maa ieg overlade mig og mit Huus nest Guds: Deres Velbaarenhed gunstigst vil skaffe mig Freed og lovlig straffe saa ukristelig en opførsel. Jeg lover med ald optænklig ærbødighed og veneration.
Deris Velbaarenheds ærbødigste og pligtskyldigste ringe tiener.
A.Agerbech
Christiansø d. 6. december 1756
Læst og paaskreven d. 9.Dec. 1756
E.H.Stibolt /J.D. Petersen
Herpaa blev deignen monsieur Togsverd tilspurt hvad hand til denne af Præsten indgivne klage svarer?
Deignen svarede, det hand bad, det klagen hannem in Copia maatte meddeeles, for at besvare den skrifttlig, saa at hand icke maatte overiiles, med at svare til alle disse usandheder, bad derforre at hannem der til opsættelse med retten maatte forundes in til paa næst kommende mandag.
Retten kiente herpaa ved et intercul : at deignen monsieur Togsverd skal meddeeles Copia af klagen til at besvare den ifølge Lovens pag. 31 art. 4 og pag. 41 art. 21 og skal parterne igien møde for retten her d. 13. December a.c.
C.H.Stiboldt /J.D.Petersen
Herr Agerbech lod tilføre at hand icke kunde indlade sig i nogen skrifttlig process med deignen, men paastaar, at siden hand igaar blev kaldet at møde med sine Vidner og hand i dag staaer her og har Vidner til stæde, erbyder sig desuden at nafngive flive: saa spørges om hand nu maa beviise sin klage, eller naar det maa skee, efterdi Loven pag. 116 art 5 icke befahler den Sagsøgende at føre brevvexel med sin contrapart, men blot Simpliciter at befaler at saadant skal skee strax.
Retten refererer sig til det eengang gives interlocut. [Interlocutorium – betyder en afgørelse om sagens gang]
Hr. Agerbech begierede til samme tiid, og liverede retten en Liste paa de Vidner hand bad maatte indkaldes, foruden hans huusfolck som er alt indkaldede og til stæde. End bad Agerbech at Lieutenant Grolow som i klagen er nafngiven, men icke til stæde, da ieg ifølge Loven Pag. 28 art. 1 icke kand føre Vidner, paa den deel hand har i Sagen, uden i hans overværelse. Retten svarede at udi herr Agerbechs klage intet er vedrørt herr Lieutenant Grolow som vidne eller Sagsøgt, saa at retten herudi intet har forsømmet, og i fald herr Agerbech noget imod herr Lieutenant Grolow vil intendere, maa det skee ved en a part kalge. Er da for i dag sluttet og underskreven,
Christiansøe d. 9. Dec. 1756.
C.H.Stiboldt H.B. Wolffsen O. Sonne /J.D. Petersen
….
I dag d. 13. Dec. 1756 er under Høyædle og Velbaarne herr Commandantens Praesidie og for anførte herrer Assessores med forestaaende forhør bleven continueret og møtte Personer for retten. Saa og indliverede deignen monsieur Togsverd hans svar og contra stæfning paa Præsten herr Agerbechs indgivene stæfnemaal Dato 6. Dec a.c. hvilket udi retten blef læst og paaskreven: Udi Retten ere ogsaa de af herr Agerbech d. 6, Dec. a.c. paaraabte vidner tilstæde, nemlig herr Agerbechs Huus folck; saa og Anders Mogensen, hans kone kunde icke komme saasom deres barn ligger ganske Syge; fremdeeles vartilstæde Johann Bentsen, mens hans kone kand icke komme thi deres Barn er ganske syg; Lars Pedersen ligger syg, og konen kand icke komme formedelst anførte Aarsage, fremdeeles var tilstæde Under Constabel Isacc Stub; degnens pige Bodil; Lodsen Alexander Schiøning; monsieur Peder Langhorn; monsieur Lyster; Constabel Hans Ipsen og hans kone; Esper Hansen og kone og datter; Under-Constable Peder Østers kone; Jens Andersens kone; Willum Poulsen og hans søn Hans Willumsen, mens den anden Hartvig Willumsen var reist i Land og derfor icke tilstæde; Under Constable Jürgen Nielsen og Under Constable Friderich Hansen, og Jomfru Togsverd. Herr Agerbechs stæfnemaal Dato 6. Dec a.c. som allerede findes udi acten anført blev for samtlig tilstæde værende vidner oplæst.
Hernest deignen monsieur Togsverds svar og contra stæfning som følger:
Høædle og Velbaarne herr Commandeur og Cammandant Stibolt!
Siden herr Agerbech haver indgivet klage over mig af 6te Dec. Og derudi saa skammelig og usandfærdig beskyldt mig for drik, Spille etc: at end all verden maa forundre sig derover, saa maa ieg for at forsvare og at legge mig fra saa grove Beskyldninger, atter lade indløbe en replique paa bemeldte herr Anders Agerbechs klage. Jeg nægter det icke at i torsdages aften var en samling hos mig, men dog af honette mennisker – sc. Herr Lieutnant Grolow, Herr Lieutnant Risbrich, felsckier Langhorn og Kiæreste, hans søn monsieur Peder Langhorn, Jomfrue Kofodt, fændrik Sonne og frue, herr Auditeur Petersen og Frue, Capitaine Michelssen (:og Guarnisonns Capitainen herr Capitaine Herman Bohne Wolffsen dog kuns en kort Tiid) hvilke alle drack en koppe Caffe og Tee Vand. Derefter da de hafde drukket Tee Vand, gick benæfnte personer, Jeg, min Kone og min Søster ind til Lieutnant Grolow og der dansede. Nu er det vel sandt at det foraarsagede nogen allarm deels fordi der var Kiælder under Gulvet, deels og fordi hvor saadan anseelig honette Samling er til at holde sig Lystig, saa pleyer de icke at sidde og at tie stille: Kunde og vel hende sig, at der raabtes Hurra naar de drak et glass Viin eftersom officererne har reist til Søes og andre Søe Mænd saasom Capitaine Michelssen og en skipper fra Lübeck var og til stede, da det er et almindelig Søe Ord at raabe Hurraa som tegn til et glædes og fryde skriig. Hvilket ieg og af store officies haver hørt, end og her i Hafnen, at raabe i dette undseer herr Agerbech sig icke ved at legge mig til Last, og kalder det drick, Spill, dands, hujen, brølen, banden, formalideden, skielden etc.
I hvorvel i henseende til drick, skal ieg af det heele compagnie og Selskab beviise, at ieg drack mest tynt Øel, som ieg lod hente hiemme fra, og sielden Viin saa det kand icke i ringeste maade mig paasiges, at være drucken, mens vel lystig saa vit som Lystighed er tilladt i et anstændigt sælskab; tvært imod skal ieg med mine Huus folck kunde beviise herr Agerbech at have været saa drucken af Brændeviis, at det har løbet ham ud af Halsen, og igiennem Næseboerene; det og Auditeur Petersen, Capitaine Michelssen etc. kand bevidne, at herr Agerbech har været saa drucken i Kroen at hand maatte leedes hiem om natten Klocken 12. Og hvad større Beviis? Herr Agerbech sagde jo selv i Søndags paa Prædicke stoelen, at hand drack for 28 skilling Brændeviin og maatte leedes hiem, men Paa lagde hand dette til, i tancke at beskiemme mig: men deignen dricker intet. I henseende til Spill og dands saa er det udi hans kongl. Mayst. Lande og alle vegne Tilladelig, og dependerer tiiden ingenlunde af herr Agerbechs forskriftt; men af den myndighed som hans kongl. Maystt. haver med deelt Velbaarne herr Commandeur som stedste Politie-Mester, og hans velbaarne herr Commandeur efter sin myndighed dispensere uden at spørge Agerbech derom. Jeg nægter altsaa icke at ieg jo dansede med forbemeldte honette Fruentimmer, men naar det skal tillegges mig som en uskyldig, hvorfor dandsede da herr Agerbech som Præst paa Almegaard paa Bornholm med saa stor appetit?
Udi dette benæfnte Selskab hos herr Lieutenent Grabow var ieg omtrent til kl. 1 om natten, gick derpaa hiem og lagde mig. Stod igien op om Morgen kl. 7 og ved den bestemte Tiid i Skoelen, og den heele dag. De andordnede Tiimer læste for Børn, liigesaa paa følgende dage som var Løverdagen indtil Tiden var at absolutionen andgik da ieg og der var tilstæde ved den forretning. Saa og om Søndagen Dom. 2 i Adv. Og da forrettede min tieneste, da herr Agerbech saa toucherede mig i sin Prædiken at det var græsligt og forargerligt at saagar skielte mig for en grønskolling, som deres Velbaarenhed og den heele Menighed vel hørte, repeterede min Prædiken ieg Dom 1. Adv hafde holdt ved udleggelsen at touchere mig paa: Dette foraarsagede, at, naar all kirkcketienesten var forbi, og herr Agerbech var udgangen af Kircken, traadte ieg lidet ned paa kircke gulvet og sagde: Eders kierlighed embedes at ville erindre sig denne dages Prædicken.
Omskient ieg nu forrettede mine Embeder fredagen, løverdags, søndags, som den heele fæstningens indbyggere kand bevidne, saa seer mand jo hvor usandfærdig herr Agerbech angiver mig, naar hand skriver at ieg har holdt saadan Huus med drick etc. intil søndags natt. Til hvad ende ieg ellers bad Menigheden at erindre sig hands Prædiken, det skal ieg om fornødent giøres, for Biscoppen refere, og striider det icke imod Subordinations pligt som herr Agerbech forregiver man tout contrair er min pligt at andrage for den geistlige øvrighed, naar ingen anden vill, hvad saavel hands Lærdomsform, som at andet uanstændig angaar.
Men den Natt i sær d. 5te dec., som herr Agerbech beskylder mig for, at have været ret afskyelig og formastelig, da ieg udi hans og hans Huustrues fraværelse var indkommen fuld, spanckeleret, slaaet i Bordet, truet og brugt ubeqvems ord om ham til hans Piiger; da ville ieg icke opholde mig ved beskyldningen som formastelig udraabes. Thi herr Agerbech selv tilstaaer at icke hand eller hands hustrue var hiemma, mens pigerne, for hvilke ieg om saa skeede var, uden formestelse, kunde slaaet i Bordet, alligevel at ieg icke sloeg, men satte tomme fingeren til Bordet; ej heller er spankeleren nogen formastelse, thi at gaae i en Stue uden at stampe og trampe, kand være ligesaavel mig tilladt hos Agerbech, som Agerbech hos mig.
Ey heller er Truusels og de ubeqvems ord i klagen Nafngivene. Dog vil ieg frit udbekiende alting hvorledes det passerede hos Agerbechs. Jeg gick ind til herr Agerbechs i tancke at vilde bede ham om, at hvis hand paa min opførsel hafde noget at sætte, hand da ville erindre det i eenrum, og icke saa publique tortere mig paa Prædikestoelen. Men da ieg nu kom til herr Agerbechs var ingen hiemme, som ieg saae, uden hans tvende piiger som sad og syede. Jeg sagde venlig god aften. Tack, svarede Piigerne mildt, ville hand være saa god at sætte sig ned. Tack svarede ieg. Er herr Agerbech hiemme, spurgte ieg, thi ieg vilde tale med ham? Nej, svarede Piigerne. Vill hand stoppe sig en Pibe Toback. Ja nock, svarede ieg. Stoppede saa piben, og da ieg hafde stoppet den, tog ieg selv til Kruuset eller Tin-Kanden og sagde: Jeg maa dricke eengang, thi herr Agerbech har saa ofte druket hos mig og været hos mig saa længe, men ieg har dog icke faadt meere betalning derfor end en half skieppe Erter, men det er liige got. Men sagde ieg derhos hvis herr Agerbech saaledes oftere beskiemmer mig paa Prædikestoelen, saa skal ieg (saa seer ieg derpaa og i det samme satte tommel fingeren paa Bordet) give hannem and for Biskoppen; og derefter gick vel en eller toe ganger over Gulvet, og med det samme bad dem, om de og vilde, gaae ind og høre paa spillet. Hvorpaa de svarede: Vi tør icke, fordi Faer og Moer er icke hiemme, og vi har icke lof, derpaa svarede ieg: det er ret i giør; og bad dem saa god natt. Dette vill ieg erbyde mig til for den respective Rett, at giøre min Eed paa at det er alt den allarm ieg har giort i herr Agerbechs huus. Kand ieg altsaa icke begriibe eller udgranske at hvad raison herr Agerbech saa stringelig handler imod mig, helst da ieg kom venlig ind, og gick venlig ud. Og da ieg nu var kommen uden for Agerbechs Port møtte først Madame Agerbech, som ieg først hilsede venlig, derefter herr Agerbech som ieg og hilsede venlig, God Aften herr Agerbech. Tack svarede Agerbech, og vendte sig stift imod mig, og satte stocken i Bryggen, hvad er Klocken spurte madame Agerbech? Jeg svarede, nu slaar trommen. Hvad er hun da naar trommen slaar, spurgte hun atter, thi ieg har icke mit Uhr hos mig. Jeg svarede, saa er hendes Uhr ureent. Ellers erindrer ieg icke om ieg sagde Beskidt i stæden for ureent; hvilken falder mig saa ind saavel i henseende til det at hun svarede at hun icke hafde det hos sig, som hun ellers pleyer; som og i henseende til det at hun tilforn har sagt i mit Huus, at hendes Uhr gick nogle minuter for langsom, hun skulde saa til at hun kunde faa det giort reent. Dette tager og Agerbech saa ilde op, at hand kalder det haandsk Latter og opirrende Spotte-Gloser, som ieg, Gud være æret! icke er begavet med. Saa at seer ieg suurt eller allvorlig, da beskriiver hand mig som et glubsk menniske, seer ieg mild, som naturren egentlig har dannet mig, saa beskriiver hand mig fuld af haansk Latter og opirrende Spottegloser eller ret som en hund der staaer og griiner. I hvordan ieg da vill bære mig ad mod den mand, saa er ieg ilde faren: Og maa herr Agerbech som den Tiid kalder natt, da Klocken allene var 8te, have drømmet.
Just i denne Tiid ved 8te slet gick ieg ind i mit eget Huus, og da kom herr Lieutenant Risbrich tillige med andere officiers og Captaine Michelsen fra Lieutenant Risbrichs Huus gaaende ind til mit, og da, som Capitaine Michelsen er en elskere af Music spillet hand for sin egen plaisir undertiiden et stycke paa en Fiol. Dog uden grausom huuseren. Selskabet gick hiem klocken imod 11, Pigerne som herr Agerbech beraaber sig paa i den Post at ieg var i hans Huus ere da mine angivere og kand følgelig ligesaa lidet tillades at vidne, som der uden Lovens pag. 110 art 16 icke dertil kand admitteres, besynderlig naar ieg alting saa nøye haver tilkiende giort og arbejder mig at aflegge min Eed derpaa. Det var og icke mig som slog og bankede paa mellem veggen, mens herr Lieutnant Grolow, som udi sin natthabit kom uformodentlig ind til os, og støtte uforvarendes med sin Arm mod Veggen, hvortil Capitaine Michelsen sagde at det motte have giort ham ont hvilket herr Lieutenant Grolow negerede og nogle gange for Spøg slog paa Veggen: dog paa min Erindring, at icke Præsten skulde støde sig derover, lod det blive, derhos sagde de: det er jo saavel Togsverds Sag som Præstens. Det falder da ganske let den respective Rett i Øyne, hvor urimelig herr Agerbech saa vel for Lovens pag. 913 som og ellers allegerer. Jeg underkaster mig da gierne hvad Naboer om mit opførsel kand vidne; Thi imod hans Huusfolckes vidnesmaal har ieg allerede exiperet, kand og got giøre at de bliver udsendte at recognoscere hvad foretages, da de var saa længe, snart udi forstuen, snart uden for vinduerne d. 2. Dec. Da udi herr Lieutenant Grolows stor stue blev dandset. Og da blandt andre blev fændrick Sonne saa fortrydelig derover, at hand næsten hafde slaget en runde i den eene Piges ansigt, som det med næsten laae op til den for at see hvad der passerede. Og da nu Pigerne saaledes løber sees nock deraf hvor ugrundet herr Agerbechs forregivende er at holde sine døre og Porte Tilriiglede: desuden er det viterlig at hans Port staaer de fleste Tiider aaben til Midnat da her er saa en utroelig Natteløben af Pøbelen, ret ligesom de uroelige paa Bornholm der søgte ham om Natten, og som ieg nu haver besvaret, herr Agerbechs mod mig indgivene Klage, og vill beviise med herr Lieutenant Risbrich, Lieutenant Grolow, herr feldskier Langhorn et frue, Jomfrue Kofodt, monsueur Langhorn, herr Auditør Petersen, frue; fændrick Sonne, frue; Capitaime Michelsen, saavel at alle de gravamina herr Agerbech har beskyldt mig for ere usandfærdige, som og at alle de gravamina som hand af mig er taxeret for, ere sandfærdige: dog hafde det været langt anstændigere for hr. Agerbech at hand, hvis hand hafde noget paa min opførsel at sige, ved kiærlig advarsel hafde erindret mig derom. Thi det byder saavel hans Kongl. Mayst. Lov, som de nye udgangene Søe Kr. Art. Breeve. I det øvrige beder ieg ydmygst at udi Retten icke maae tilstædes hr. Agerbech at føre noget frem, som hans Person icke kand være gravaret noget ved, ey heller vidnerne tilstædes at vidne udi Sager som med rette mit paastandt icke maatte være conform, hvorimod ieg paa beste maader protesterer. Saae ellers helst, at saasom ieg er vercken trettekier langt mindre inclinerer til process, at denn Sag paa begge Sider uden videre oprippen maatte nedlegges. Reserverer mig ellers alt det som til min Sags forsvar og paa anke hvor det fornøden giøres kand være tienlig. Med forblivende Deres Velbaarenheds ydmugst underdanigste ringe Tiener.
Christiansøe d. 13de Dec. 1756
Jørgen Togsverd
Læst og paaskrevet udi retten testeres Christiansøe d. 13. Dec. 1756
C.H.Stiboldt /Petersen
Hernest leverede Høyædle og Velbaarne Hr. Commandeur Herr Lieutenant Grolow et Risbrich indgiven af herr Agerbech, Dateret d. 9. Dec. a.c., som ogsaa udi Retten blev læst og paaskreven lyder som følger.
Høyædle og velbaarne Herr Commandant Stibolt, vær velsignet!
Deris Velbaarenhed ved at ieg er en fremmed i Fæstningen, deres Velbaarenhed kand troe at ieg som aldrig forhen har voteret under kriigsretten er i høyeste grad vankundig i dens formaliteter, deraf er det kommen at ieg i min Klage af 6de hujus blot besværede mig over monsieur Togsverd som stiftere af den afskyelige opførsel der er skeedt i hans, i Lieutenant Grolows og i Lieutenat Risbrechs Huuse. I maaske misforstaaelse, dog ifølge Kriiges Art. Pag. 24 Art. 49 og 50, bilte ieg mig ind at deres befindende straffede skyldige. Hvis Ikke! Da at deres velbaarenhed hafde befahlet mig ved stæfnemaal at giøre Sagen anhængig for Retten. Thi da hafde ieg nock vidst ifølge Lovens pag. 30 art. 2 at stæfne Togsverd som hovedstifteren af den forargelige forsamling og Lieutenat Grolow, Lieutenat Risbrich som Sagens vedkommende, efterdi vederstygligheden begickes i deres Bracker [barakker] saa vel som deignens. Ja den svenske Vragskipper Michel, som den der efter Tappenstreg og paa en Søndag har med Fiol og personlig bivaanet Forsamlingen imod Kr. Art. Pag. 38 art 88 men siden min vankundighed i Kriigsretts formaliteter har hindret mig at bære mig ret ad, saa melder ieg herved monsieur Togsverd som stiftere, Grolow og Risbrecht som vedkommende og skipperen som biloper [biløber] intil Vidnerne forklare hans og enhvers andeel i foragelsen. Togsverd og Lieutenat Grolow have bandet paa en afskyelig maade i og uden mit Huus, imod Guds ord Math. 5, 33-37, Jac. 5, 12 Pye 23, 11-15 Lov. Pag. 865 art. 1 og Kr. Art. Pag 2 og 3. Alle have de vanhelliget Sabbaten med deres heele Opførsel til Midnatt den 2. Søndag i Advent. Dette er imod det 3die Bud mod Loven og Forordningerne om Sabbaten og imod Kr. Art. Pag. 4 art. 8. Togsverd og Grolow udformet mig i mit Huus imod Lovens pag. 911 Art 2, ja de har gruelig bespottet mig imod Kr. art. Pag. 14 art. 26 og tuneret paa min mellem Vegg imod Lovens pagina 913 art. 6 og Kr. art. Pag. 16 art. 16. Herimod har Grolow i bare skiorte og buxer anantackeret mine Børn paa Gaden, desuden levet, og som Ordet gaaer, har længe levet i en ret bæstisk fylderie imod Kr. art. Pag. 19 art. 38: og pag. 20 art. 39. Tagsverd har foruden sin opraab efter bønnen i Kircken, i sit Huus gruelig bespottet min Prædiken, u-anseet ieg intet siger uden det Guds klare ord Veyleeder mig til, i sær i grundtexterne dette og andet meer som vidnerne bør udsiiger det ieg hafde vildet stæfne paa, men i dessen mangel herved paa ancker og begierer andre til eksempel og afskye lovlig dømt og straffet, alt som enhver befindes at have deel i Sagen til.
I hvis vente ieg med alle optænckeli veneration er og vill blive Deres Velbaarenheds allerærbødigste ringe Tiener
Christiansøe d. 9. Dec. 1756.
A.Agerbech
P.S. foruden dette beder ieg min klage af 6. hujus maa staae ved Magt, item at feldskier herr Langhorn med frue og jomfrue, vilde i det ringeste skrifttlig melde retten, hvem der lod dem indbyde til collation da forargelsen begyndte og voxteAgerbech
Læst og paaskreven udi retten testere, Christiansøe d. 13. Dec. 1756
C.H.Stiboldt /J.D. Petersen
Herpaa leverede herr Lieutenat Grolow, som var til stæde, hans replique udi Retten, som blev læst og paaskrevet, lyder som følger.
Hvad Præsten Agerbechs Klage er anlangende da svarer ieg Lieutenant Grolow, at naar herr Agerbech noget imod mig har at andrage at ieg hafde fornærmet hans person eller Huus, saa har hand det at andrage det udi en klage uden at beblande der mad andre hannem uvedkommende ting. Hans er hidsendt af hans kongl. Maytt for at være Præst og at holde sig fra alle ting som dermed icke over eens kommer. Jeg er ingen Procurator mens en gammel Officer indrømmer derfor ingenlunde Agerbech den Friihed at agere fiscal imod mig, thi at ieg kunde drucket mig en ruus derved haver ieg intet forsømmet i min tieneste, og kand bebreyde Agerbech det samme, dog med den forskiel, at ieg dricker hiemme og ickuns viin men Agerbech udi Kroen i brændeviin saa skipper Michelssen, Michelsens styrmand, som er bort reist, item herr Auditeur Petersen maatte ledsage herr Agerbech hiem, hvilket er tvert imod Søe Kr. Art. Lydende pag. 80 art. 268: Har ieg for min person siunget eller været lystig dermed har herr Agerbech intet at giøre, thi alt hvad hand kand forrebringe sættes ham af mig ickens imod Søe kr. art. bydende pag. 79 art. 266. Min velbaarne herr Commandant er vores gode Politie Mester og behøves Agerbech icke til Politie Knegt at snuuse eller lade udspionere hvad udi mit eller andres Huuse skeer. Min herr Velbaarne Commandant er ickuns alene, som kand lade mig tiltale naar min Lystighed stræcker sig for vidt, og udi hans discretion overlader ieg mig ogsaa ickuns alene. Jeg deeler ingenlunde den respect, ieg og enhver hannem alene er skyldig med en trætte kiær Præst, som ogsaa her allerede begynder at indvelte sig paa Folck; Mand seer da nocksom af Agerbechs adfærd at de berømmelser hand sig, dog kuns selv tillegger, om hans gudsfrygt, fromhed med videre, ickuns ere ord uden sandhed.
Jeg svarer derfor intet til Agerbechs fiscals Sager, har hand noget at besværge sig over som hand en particulier kand finde sig graveret over, dertil vil ieg svare; bedendes ydmugst at retten icke vilde tillade Agerbech at beblande protokollen Sager med allmindelige og hannem icke vedkommende Sager, og at ieg maa blive befriiet for Agerbechs tiltale saa fremt det icke betreffer noget imod Agerbechs person og embede. For resten skal giøres en vitløfttigere forklaring naar paakræves.
Christiansøe d. 13. Dec. 1756
R.V. Grolow
Læst og paaskreven udi Retten. Christiansøe ut supro.
C.H.Stiboldt /Petersen
Derpaa indliverede herr Lieutenat Risbrich, som var tilstede, sin replique som blev læst og paaskrevet lyder som følger:
Jeg haver inviteret nogle gode Venner at følge med mig hiem udi mit iboende Huus, der i blandt var den svenske Capitaine Michelsen og som hand spilte paa sin fiol tog vi os en dands ogsaa bede mine Naboe herr Feldskier Langhorn med hans frue og Jomfrue Kofodt at giøre Compagnie. Vi Mands Personer drack ogsaa skaaler med en rundar og beviiste icke uanstændigere en honette officere alle tiider kand være bekiendte, holder det ogsaa for langt honorabler i saa maade at dricke et glass viin uden dubanche, end at herr gerbech dricker sig fuld udi Brændeviin saa de om Natten Klocken 12 og derover maa leede ham hiem, hvilket ieg med mange vidner tilstræcklig kand beviise; for retten agter ieg ingenlunde at giøre Agerbech reede for hand udi mit Huus foretages i saa fremt hand derved icke fornærmes, thi i saa fald kand hand tiltale mig siden hand er saa trætte kiær og lever tvert imod de nyeste anordninger nemlig Søe Kr. art. Pag. 79 § 266 og pag. 80 § 268: – For vores høyædle og Velbaarne herr Commandant har ieg den største ærbødighed. Vi nyder den Lycke under hans Gouvernemente at høste de ynskeligste eendrægtighedesfrugter, og lad være at en misforstaaelse imellem tvende kunde viise sig saa, er hans kiærlighed for vores felles velfært saa stort at det icke nocksom berømmes, og maa en trette kiær, og strax med process løbende Præst, skamme sig ved hans eksempel og store mennske kiærlighed. Det har tilforn icke været os forbudet at dandse; det er overalt, ogsaa udi Kiøbenhafn, tilladt at dandsen, om Søndag at naar gudstieneste alldeeles er absolveret ydermeere udi et honettt Selskab; tilmed er det icke Agerbechs Sag at paatale. Agerbech vill derved ickuns tilsniige sig en myndighed, som velbaarne herr Commandanten alene er anbetroet, og agter ieg Agerbech derforre ingen svarværdig. Men recommanderer mig udi Velbaarne herr Commandantens stedse varande grave [?] bedendes at herr Agerbech tillige maatte anbefahles at holde sine Piiger til andet end at udspionere hvad udi mit Huus forregaaer, hvilket at være skeedt ieg med Velædle herr Auditeur Petersen og degnen Monsieur Togsverds piige Bodel vil beviise. Især beder ieg der deres Velbaarenhed efter kriiges brug vilde forskaane mig med en vitløftig process udi en Sag som agerbech icke vedkomer.
Christiansøe d. 13. Dec. 1756
C.C. Risbrich
Læst og paaskrevet udi Retten testerer Christiansøe ut supra
C.H. Stiboldt /J.D. Petersen
Hernest fremlagde herr Commandanten et Document som herr Agerbech hafde indliveret som blef læst og paaskreven udi Retten som følger:
Høyædle og Velbaarne Herr Commandant og Commandeur Stiboldt, vær velsignet!
Siden ieg af Guds Ord overbeviiste guarnisonen om druckkenskabs store synd ifølge Kr. art. Pag. 19 art. 38 og derhos at causapejor et effectu, Kroemænd ere fast værre end dranckere Ahbac. 2. v. 15,16. Syr. 26 v. 35. saa gaaer ordet stærk i fæstningen at Hr J. Petersen som imod Kr. art. Pag. 72 a. 169 bruger den næring, skal være bleved meget forbitret paa mig. Ja at hand ey alene har imod Kr. art. Pag. 2 art. 3. giort noget Guds allegerede ord til foragt. F.e. selv eller frue Tappet for allmuen efter tappenstreg, imod Kr. art. Pag. 38 art. 88, og pag. 72 a. 168. Selv indbudet andere og bevaanet andres alt paa ankede samlinger imod Kr. art. Pag. 4 a 8. Ja selv virklig i sit Huus og uden sit Huus beskiemmet mig, og som ordet gaaer, overtalt andre til at giøre der samme imod Kr. art. Pag. 16 a 30 og 31. Ja ordet gaaer, at hand vircklig har undsagt mig med Hug i Ravelin vagtens paahør. Vidner kand Corporal Anders Christophersen være og melde; saa følger deraf først at ieg maa examinere vidnerne imod herr Petersens person, saavel som de andre af de klagede Selskaber, og dernest ærbødigst udbede mig deres Velbaarenheds beskiermelse imod en mand der icke skaaner sin egen frue for prygel, og har med ørefigen viis og tamp og skielden en nattetiden overfaldt Lieutenant Risbrich i logie. Hvad maa ieg icke grue for! Lad mig gaa i mit Embede saa frie for fare, som horer og tyve. Lad icke mine tilhørere selv synde og siden straffe mig. Jeg vill igien være deres Velbaarenheds ringeste og ærbødigste tienere.
Christiansøe d. 12. Dec. 1756. A. Agerbech
Læst og paaskreven udi Retten. Christiansøe d. 13. Dec. 1756.
C.H.Stiboldt /J.D. Petersen
Og fandtes dette Dokument at være imod Auditeur Petersen. Da Auditeur Petersen riverserer sig hans replique. Corporal Anders Christophersen var udi Retten til stede.
Velbaarne herr Commandanten forholder da herr Agerbech efter Søe Kr. art. Bydende Pag. 79 art. 266 og Art. 26. og i andleedning at monsieur Togsverd udi hans contrastæfning ønsker af kierlighed til freed at Sagen maatte nedlegges, saa formode Velbaarne herr Commandanten herr Agerbech til resolution herudi.
Agerbech var tilstæde og anhørte de anklagedes meget nærgaaende ja aabenbare usandferdige beskyldninger, hvilket icke kand ansees som grundvolde hvorpaa en Christen forliig kand stiftes. Hvad de forrelæste Søe=kr. art. angaaer, da har Agerbech aldeeles icke handlet derimod, at der skulde hindre ham sin ret; end erindrede Agerbech at forargelsen og opførselen som paaankes er grueligere end at den uden vedbørlig straf kand afgaae; desuden paastaae Agerbech, at alt dette nærgaaende er en frugt af, at Auditeuren icke ifølge Kr. art. Pag. 91 art 15 observerede at lade Sagen afhandle de simplici et plano. Hvem der veed der ringste af den svenske lov-kyndighed, veed og at denne Talemaade er et axioma, som i andleedning af Keyser Justiniani Institutiones viiser processens form, som bestaar derudi, at Saggiveren, kort melder hvad hand paa ancker, og derpaa strax lader vidnerne bekræfter Klagen i samme axioma er grunden til at Loven Pag. 50 a. 7 forbyder all vitløftighed og Pag. 53 art. 9 intet alene forbyder alle saadanne udflugter som hindrer vidnesføring, men end og sætter stor straff derpaa.De var grunden hvorfor Agerbech sidste gang begierte strax at beviise sin andragende: men siden min [Agerbech] rett er mig nu saa got som spilt, saa begierer ieg en fuldstændig udtog af alt det som er i retten lagt, under rette hænder, og tillige pass for min kone Caren Lütchens at reise til Kiøbenhavn med første leylighed som opdages kand, og derpaa vigede Agerbech fra retten.
Saasom nu retten finder at Auditeur Petersen er impliceret af Agerbech med klage og irettesettelse, saa Auditeuren icke kand føre protocollen saa skal Auditeurens replique tillige med alle acter oversendes til det høye Combinerede Collegium, og General-Auditeuren.
Hvormed i dag retten er sluttet og underskreven.
Cristiansøe d. 13. December 1756.
C.H.Stiboldt. H. Wolffsen, O. Sonne /J.D. Petersen
Dette at være conform med protocollen og original Documenterne testerer
C.H.Stiboldt, H.B.Wolffsen, O.Sonne.
I Dag d. 28. Dec. 1756 forsamledes retten igien under velbemelte Praeses og Assessores, da Acterne med protocollen og original Documenterne blev confronterede og deres rigtighed under rettens hænder attesterede. Hvoraf en copie Præsten herr Agerbech tillige med Pass for hans kone Caren Lütchens blef tilsendt.
Saa blev ogsaa Auditeur Petersens sig udi rette d. 13. Dec. a.o. forbeholdene replique, saavel paa herr Agerbechs klage, saa og paa det herr Agerbech samme dato udi protocollen mod bemeldte Auditeur har ladet tilføre; i dag udi retten læst og paaskreven lyder som følger:
Høyædle og Velbaarne herr Praeses, velædle og velbyrdige herrer Assessores. Paa Præsten herr Agerbechs klage Dato 12. Dec. A.o. saavel som paa det hand d. 13. Dec. Ejusdem lod tilføre udi protocollen imod mig har ieg udi samme rett reserveret mig min underdanige replique.
Jeg falder da i største forundring over denne Præstens adfærd. Denne mand er saa skiendig udi sin pen, som ugrundet udi beskyldningerne; hverken samvittighed eller sandhed er udi ham: og hvo har icke kient Agerbech for mange aar siden?
Mens at ieg gaaer til Sagen saa ponerer denne onde mand imod mig udi hans klage at ieg er bleven forbittret imod ham, fordi han prædiker imod drukkenskab. Var ieg selv en elskere af daglig fylderie, da kunde man have den tancke om mig, at det kunde fortryde mig naar hand straffede mine Laster. Men da ieg selv har en afskye for fylderie, alldrig dricker brændeviin, sielden viin, saa sees nock hvor uriimelig denne mand begynder hans forrebringende. Overalt fattes hand sandhed og følgelig ogsaa beviiser, som videre underdanigst skal demonstrere. Usandfærdig beskylder hand mig selv at tappe for allmuen efter tapto. Hvo veed icke, at ieg aldrig melerer mig med sligt? Tilmed var det icke hans Sag, og vill ieg herved slettes icke opholde mig. Latterlig er det at hand vill forbyde mig den ære hos mine Overmænd eller med mine Camerader at gaae udi Selskab eller bede dem til mig; Thi hvo forbydes et honett Selskab ydermeere naar vi derom har udbedet os velbaarne herr Commandantens permission som dertil har myndighed, i sær hvor intet ulovligt langt mindre ont forretages, de recitationer hand herudi af Land Kr. Art. forredrager ere saa ilde til pass, at mand der af tydeligen kand see, hvor forvildet denne uroelige mand er: og maa mand falde paa den mistancke, at hand lige saa vrangs og ilde til=pass Guds ord udi Prædikerne allegerer og explicerer, som hand sig herudi opfører. Overalt viiser hand sig som en fiscal og temers Litigaris [temeraire lateris ?].
At ieg skulde beskemme kam i og uden mit Huus item undsagt ham med Hug, derpaa raaber hand ravellinsvagten og Corporal Anders Christopersen til vidne. Den respective Rett ihukommer gonstigst, at ieg ved klagens oplysning udi retten, begierede, at Agerbech vilde tilkiendegive dem som hafde vagt udi Ravellinet da sliigt skulde være skeedt, at de kunde fremkaldes for retten og vidne. Det hand hafde hørt sliigt af Anders Christophersen, mens vidste for resten icke af hvem, kunde ey heller skaffe vidner. Corporal Anders Christophersen hvis vidnemaal bliver til intet, siden hand meldes udi klagen, at hand skal melde vidner, og eo ipso bliver en angivere og dog selv skal vidne. Jeg kunde da med dette Lovstridige vidne gierne protesteret, mens som ieg vist var forsicket at aldrig noget menniske, sliigt om mig kunde vidne, saa fragick jo ogsaa Anders Christophersen for retten, at hand ingen vidner vidste paa sligt, ey heller vidste hand om ieg vilde slaae Agerbech med haanden eller munden, mens at ieg, da bemeldte Anders Christophersen flyttede en Seng udi mit Huus, herfor sagde: faaer ieg fatt paa Agerbech, da vill ieg sige ham min meening paa sine grove streger. Det var da alt hvad Agerbech ickuns pønsede paa, med sine mange klager og indviklinger, at forvilde retten og siden at ophæve retten; saa tog ieg mig den friihed, at ombede retten, at erindre og attestere mig det her om Anders Christophersen meldt er.
Det var sagt udi mit Huus, det var intet ont, langt mindre undsigelser, og blef ogsaa samme aften, da det af mig var sagt allerede opfyldt nemlig d. 22. Nov. a.o. burde da efter Lovens pag. 111 art. 21 længe siden været indstæfnet. Thi da Agerbech kom samme aften den 22. Nov. og besøgede mig efter sædvane, sagde ieg ham mine tancker med saadan en overbeviisning at hand icke tør være det engang bekiendt. Thi ieg forreholdte ham, hvor usandfærdig hand mig og andre honette personer tvert imod lovens og Søe-Kr. art. bydende, attagnerede og kiendelig afmalede udi hans Prædikerne. Mens især hvor forargerlig det var, at hand andre blamerede for laster tvert imod Sandhed mens selv bedrive dem; Exempli gratia, Fylderie. Thi ieg overbeviiste ham, at udi den tiid hand hafde været Præst her, til samme aftens dato ieg icke hafde været fuld, jo icke hafde der ringste kiendetagen dertil. Og at ieg derimod med beste samvittighed og sandhed kunde sige, at ieg udi 23 Aar, ieg nyder den ære at tiene hans kongl Maytt., endnu aldrig har seet, nogen saa kaldet gemeen mand, som udi nogle timers tiid har drucket 7 glass brændeviin. Herr Agerbech er det kuns alene ieg har seet det af. I sær afskyelig var det, da Agerbech drack mestendeels en pott Brændeviin ickuns 3 glasse deraf consumerede den svanske skipper Michelsen: og hafde bemelte skipper og hans styrmand, saa og ieg umag at faa Agerbech hiem, klocken efter 12 om mittnatt. Det var uanstændig om ieg saadan mand vilde viise døren; meere ilde vilde det lade, om ieg nægtede ham at nyde det ieg kand give ham; ieg vilde være meget maliciense, om ieg vilde bebreyde ham det siden; mens ieg forreholdte ham det ickuns, for at overbeviise ham, om hans egen onde og forargelige levnet, som med saadan eksempel forregaaer, andre tvert imod hans lærdom.
At hand udbeder sig beskiermelse hos deres Velbaarenhed er u-nødvendigt. Thi for det første er det i grunden falskt, og fantes Agerbech jo icke i stand til at gotgiøre det ieg skulde have undsagt ham; for det andet maatte han jo hæve den eftertanke at hvo som truer slaaer icke, thi en Pultrong [keltring] truer. Ydermeere træcker ieg ingen kniv til Meelgrød efter det gamle ordsprog. Og naar ieg vill legge haand paa nogen, da skal ieg sandelig see en mand for mig som kand slaae igien.
Det hand melder, at ieg prygler min kone, item at ieg herr Lieutenant Risbrecht har overfaldet om natten med riis og tamp etc. viiser tydeligen denne sammen syers træcken og ræncker. Thi hvad min kone anbelanger, da har Agerbech ligeledes beført hender for Velbaarne herr Commandantens familie, item for velædle og velbyrdige herr cantzellieraad Schiødts at min kone skulde været hos Agerbechs, udi deres Huus, og besværet sig over mig. Da dog min kone kand gotgiøre, icke at have været endnu udi Agerbechs Huus, saa længe hand har været her Præst, langt mindre da været der: Henseende til at besværge sig over mig. Kunde da denne mand mod slige usandheder icke de største u-enigheder afstædkomme mellem mig og min kone? I fald vi begge icke allerede forud seer at det er Agerbechs henseende og onde Idrett.Thi om min kone virkelighafde besværet sig over mig (som icke skeedt er, og icke anleedning har været til) burde da icke Agerbech ifølge Loven Søe Kr. art med sømmelighed og kierlighed have erindret mig herom, hvilket dit ey er skeedt, og hannem, med Guds hielp, aldrig heller skal gives Leylighed til. Betræffende herr Lieutenat Risbrecht, saa er det sandt at nogen misforstaaelse hafe kommet os imellem dog førend Agerbech her blev Præst: mens at ieg skulde tracktere ham med riis og tamp etc. ydermeere om natte tiiden have overfaldet ham (Salvo honora forretten og mine respective herrer) det siger en usandfærdig mand og løgner om mig. At vi var uvenner har ieg allerede tilstaaet. Agerbech som kort derefter kom herind vilde søge at forlige os, for i det mindste at have noget Præstelig hos sig; ydermeere saa skeede der, icke af egen driftt, mens paa andres i sær velbaarne herr Commandantens paamindelse. Mens hvorledes var denne forliiges proposition Agerbech giæste Risbracht? Nemlig hand siger til Risbracht: Bilegger Eders Sag med Petersen, thi om ieg var udi Petersens stæd og ieg skulde komme for eders skyld udi nogen fortreed, min bitter man [hed?], da vilde ieg først døgtig prygle eder op. Jo, herr Lieutenant Grolow og monsieur Peder Langhorn kand vidne, det Agerbech selv har berømmet sig af, at have sagt til Risbrecht, at om Risbrecht icke forliigte sig med mig, og Agerbech da var udi mit stæd, da skulde Risbrecht mashecreres. I sandhed, en dygtig Præst! Mens hvad maa mand fremdeeles tænke om saadan Præst, som efter at Risbrecht og ieg for længesiden hafde forligt os, af Avind mod mig d. 12. Dec. Saa ublue udi et Samtale har taxeret Risbrecht for denne forlig, ja giort sig icke alleneste umage at encouragere Risbrecht til nye uvenskab imod mig, mens ogsaa med trusler villet forvolde og tvinge ham dertil. Og in summa opripper hand herudi en Sag som ingenlunde kommer ham ved, i stæden at hand som Præst burde at tilskynde til menighed og fred.
Hvad vill dog denne uroelige mand ret sige med det at hand begierer, udi hans klage over mig, at gaae udi hans Embede saa friie som tyve og horer? Vill hand icke sige: de have friie Spass: hvilket dog er en usand og ublue grov beskyldning med velbaarne herr Commandanten.
Saa holder ieg ogsaa for at hand udi hans klage, i stæden for de ord: Lad icke mine tilhører selv synde og siden straffe mig. Med meere grund og riimelighed maatte have satt [sagt]: Lad mig icke selv synde, og siden straffe mine tilhører.
Det er da hvad ieg til klagen i sig selv ville svare. Udi samme er intet gravamen, end at ieg skulde undsagt ham med hug, det er ubeviist, det er ogsaa i sig selv usandt. Hovedordenen udi klagen, hvormed hand vill beviise den, ere: SOM SIIGES; SOM ORDET GAAER, og videre ogsaa allereede disse ord, hvad samqvem og udforskninger hand har med den gemeene mand her ved stædet, derpaa grunder sig hans tiltale, og dernest løber hand surris.
Og som nu Anders Christophersen intet kunde vidne, ey heller vedstaaer, at vide noget vidne over mig til Agerbechs fordeel; saa begreeb Agerbech strax at hand med denne klage icke naaede hans henseende, nemlig at berøre retten dens Auditeur.
Han maatte da hitte paa noget andet; og da maa ieg vel sige erascit insania eundo! Thi han taxerer mig ifølge Land Kr. Art. pag. 91 art. 15 ej at have dirigeret processen som skee burte. Thi denne Post fæster ieg mig da i særdeleshed med forsvar og paastaaende satisfaction. Vi kand i allmindelighed her ved stædet være foruden Land Kriiges Articlerne. Vores allernaadigste konges udgangene Søe Kr. Articler viiser, at alle saavel Land som Søe Folck, som dependerer under Søe Departementet; skal efter Love, dømmes og straffes efter velbemelte Søe. Kr. articler. Mens ieg vill slettes icke betiene mig af, at refutere Agerbech nærgaaende Irettesættelse mod mig Embede af denne grund og med dette argumente, omskiønt min sats beholder sin Sandhed. Jeg vill blive Agerbech ved klingen og viise at hand forklarer Lov og Kr. Art. som fanden læser Bibelen. Land Kr. Art. Pag. 85 art. 5 siger tydelig, at DØMMES SKAL EFTER TILTALE, SVAR etc. de simplici et plano siger icke, at mand skal nægte den anklagede hans forsvar; mens at alting uden vitløftighed og kroglove skal behandles, det korteste sagen kand tillade.
Agerech som allegerer Land Kr. art. pag. 91 art. 15 stumper ermeldte artikler af. Vill hand icke blive staaende ved begyndelsen af samme articel saa læser hand udi bemelte articel fremdeeles de simplici et plano, EENFOLDELIGEN OG KLARLIGEN EFTER RETTENS MAADE, item at der skal tages VEDBØRLIG UNDERRETNING udi sagen: og herhen hører i særdeleshed ogsaa den anklagedes svar. Thi naar den anklagede paa tiltalen svarer, saa seer retten om hand gravamina vedstaaer eller fra gaaer, og de hand vedstaaer, behøves da icke ved vidners ufornødne Eed at affiemeres. Agerbech som vel beklager sig i icke at forstaa Kr. Rettens formaliteter, har dog i det mindste læst de artickler, hand selv allegerer. Han er icke saa dum, hand jo nock overveyer, hvor ilde lidet, eller intet de passer dem paa omstændighederne; men hand villkuns derved forvilde retten, og naar hand efter hans deshein icke kand vinde noget mod Sagvolderen, saa har hand bag øret, siden at actionere retten i særdeleshed [mod] mig som dirigerer Processen, for hans indflettede forvildelser. Dette har ieg forud seet, og var da billig med største forsigtighed at forrekomme sliigt. Og hvo seer icke denne mands uroelige idretter. Thi hand sætter i rette mod mig efter omførte Land Kr. art. pag. 91 art. 15, mens selv agerer tvert imod denne articel. Hand blander Sager, med ham uvedkommende ting, han blander personer udi adskilte sager. Mig actionere hand udi et særdeles stæfnemaal som de andres sager icke vedkommer. Hand agerer fiscal, og den store mængde vidner, hand har paaraabt, tiener til intet andet, end saasom hand ingen med vished kunde sige, som kunde affirmere hans gravamina, saa vill hand dog ved saa mange vidners afhørelse, udleede og meere indvickle som hovedsagen kunde giøre uordentlig. Dette giver Agerbech selv tilkiende, da hand udi retten d. 9. Dec. A.o. lod tilføre til protocollen: at herr Lieutenant Grolow skulde være tilstæde udi retten, saa som Agerbech ifølge Loven icke kand føre vidner paa den deel Lieutenant Grolow med ingen gravamen dengang endnu var søgt af Agerbech; saa tilstaaer jo Agerbech herved selv at vidner skulde komme med gravamina frem. Og da Agerbech ogsaa med en apart klage mod Lieutenant Grolow løsbræcker, saa sees af samme klage ogsaa Lieutenent Risbrecht et skipper Michelsen impliceret, mod hvilke vidnerne udi retten d. 8. Dec. skulde vidnet, uden at disse personer var giort stæfnemaal af Agerbech, langt mindre gravamina mod dem fremsatte Agerbech, bekræfter selv fremdeeles udi hans stæfning dato 9. Dec. at dette har været og er hans henseende; hans egne ord ere INTIL MELDER IEG HER VED MONSIEUR TOGSVERD ETC. INDTIL VIDNERNE FORKLAGE HANS OG EENHVERS ANDEEL I FORARGELSEN. Og hvad siger her icke det ord EENHVERVS? Thi peeger hand icke ogsaa med dette ord paa at vidnerne ogsaa skulde vidne om mig; ja ogsaa at fændrik Sonne hafde været udi den Selskab, jo velædle og velbyrdige hr. Capitaine Wolffsen (omskiønt herr Capataine kuns en kort Tiid) vill da icke Agerbech ved vidner indvikle det hand har icke stævnet for? Vill hand icke indvickle ved vidner, de personer som icke er stæfnede? Og de ham giøres indpass udi disse ulovlige desheng, og de ham imod mig i rettesætter streyger denne forvildede mand fra Dannemarck til Rom for at hente Justiniani Lov, da hand dog her udi retten paa bordet har vores allernaadigste Konges Lov og Kr. art. liggende, hvilket hand og vi allerunderdanigst haver at rette os efter, ey behøvende nogen forklaring af de svenske Love. Hafde hand ickun læst fortalen af vores allernaadigste Konges Lov, saa seer hand nock at det er forbuden at beraabe eller at paaraabe nogen fremmedes Love: Herom taler ogsaa Søe Kr. art. pag. 171 § 548: Thi disse Lands-love ere tilstræckelig nok, og var at ønske det Agerbech ickuns vilde efterleve dem da mindre uorden, og bedre levnet beviistes af ham. Med denne allegation vill ellers Agerbech indbilde sig noget; mens hand tager feyl naar han denne modum procedendi, Justiniani-Lov tillegger: Thi den har sit udspring af Juri-lanonico.
Hermed vill denne ugrundede mand da got giør at hannem ved denne ugrundede mand da got giøre at hannem ved Togsverds og de øvrige anklagedes svar paa klagen, retten saa got som spilt er? Han allegerer Lovens pag. 50 art. 7 og pag. 52 art. 9 mens hvad siger de? Ingen skal spildes i sin rett: ergo maa Sagvolderen ogsaa have frihed at svare paa stæfnemaalet. Lovens pag. 31 art. 4 og pag. 41 art. 25, tilstæder sagvolderen Copie af stæfnemaalet at hand deraf kand see og vide hvad hand stæfnes for; og uden tvilf ogsaa sætte sig i stand at svare paa det hand sigtes for.
At føre sine vidner er ham ingenlunde af retten nægtet, mens nødvendigheden og hans egen omgang udi Sagen udkrævede at det maatte udsættes til nærmere session, intil Agerbech først satte Sagen i et bedre lys, og retten kunde vide, med hvilke personer, og hvad mod dem skulde vidnes om. Agerbech siger selv udi hans anden stæfnemaal Dato 9. Dec. som blev læst d. 13. Dec. at hand udi det første stæfnemaal dat 6. Dec! ICKE HAVER BORET SIG RET AD MED AT STÆFNE DEN MOD HVILKE VIDNES SKAL; OG AT SÆTTE DE GRAVAMINA frem, som vidner bør udsiige. Vidner at føre var ham da ingenlunde nægtet, mens det skulde skee i sin lovlige tour. Og hvorfor irettesette saa icke Agerbech udi retten d. 9. Dec det hand i rette sætter mod mig d. 13. Dec. mens vedtager det udi retten d. 9. Dec. er fastsatt og møder med Vidnerne d. 13. Dec udi retten: jo begiære endnu til at indstævnes paa d. 13. Dec. herr feldskier Langhorn etc.
Den forsatte tour af retten var denne: efter at Agerbechs klager d. 13. Dec a.o. separate var læst og paaskrevene alt udi parternes og vidnernes praeses oc, og enhver anklaget som var tilstæde hafde giort svar paa det hand sigtes for, enhver Separat og udi sin tour (undtagen ieg som forbeholder mig min replique saavel paa klagensom siden efter ogsaa paa det Agerbech fremdeeles satte i rette mod mig) da skulde vidnerne vorden afhørte.
Dog som Agerbech begierte udi klagen over mig, at min sag først maatte forretages saa skulde ogsaa vidnerne mod mig først bleven afhørte. Mens hvor ingen ere, kand ingen afhøres, og hermed paastaaer jo Agerbech da selv, at hand endnu icke forlanger vidner afhørte mod Togsverd etc.
Dog retten vilde nu træde til at afhøre de vidner udi Togsverds et Grolows Sag etc., da satte Agerbech (som nu kuns pønsede paa at giøre alting til intet) mod mit Embede i rette, og vigede fra retten, uden at vilde føre sine paaraabte vidner.
Jeg er efter min pligt fremdeeles forbunden til at forklare for mine respective herrer, Agerbechs processering form. Udi det første stæfnemaal mod Togsverd dato 6. Dec. som udi retten d. 9. Dec blev læst og paaskreven, vedrører Agerbech lieutenant Grolows nafn: icke til noget gravemen mod Grolow, mens det kand meere ensees at Grolow i fald skulde vidne, end at hand skulde svare til noget. Og da Agerbech sligt af retten især af velbaarne herr Commandanten blev forreholdt: indgav Agerbech ogsaa samme 9.Dec om eftermiddagen en klage som siden udi retten d. 13. Dec. blev læst og paaskreven. Dette stæfnemaal skal være mod Grolow, det var ogsaa mod Risbrecht og skipper Michelsen; mens især er at regardere, at det ogsaa er mod Togsverd og forandres ved dette stæfnemaal i henseende til Togsverd det af Agerbech udstædte dato 6. Dec. som udi retten d. 9. ejusd. Er læst og paaskreven hvilket dog aldeeles imod Lovens bydende pag. 41 art. 26. Jo, hand vill forlange af retten at afhøre vidner d. 9. Dec. mod personer som slettes icke er stæfnede eller kunde stæfnes.
Meget aabenbar falder det udi Øyne, at denne uroelige Mand fiscalisere udi Sagen som hand efter Lovens opag. 286 art. 6, pag. 288 art., pag. 288 art. 10, item Søe Kr. pag. 103 334 og Pag. 318 963 ingenlunde er competens actor. Herr Agerbech som efter hans mange allegeringer af Land Kr. Art. vil være beløben derudi, holder her tommelfingeren over dens Pag. 105 art. 42 og 43. Jo hand tør lade sig drømme, at hand hafde forventet at blive anbefalet actor, hvilket dog er tvert imod de allegerede articler, og imod Agerbechs Præsteembede, og lad være at hans Præste embede tillod ham sligt; hvo maatte da icke tilstaae at hand icke eengang veed efter hvilke Love hand skal i rettesætte, da hand og isaa maade burde observere Søe-Kr. art pag. 314 § 953. Og hvad meere? Udi hans stæfning Dato 9. Dec. siger hand selv udi begyndelsen af samme, sig at være en novises (et probatum est) hvo seer icke at hand ganske til sidesætter, hvad Søe-Kr. art 79 266 og Pag. 80 art. 268, item Lovens Pag. 262 at 8 og 360 et 6 og andre flere anbefahler Præsten.
Jo, hvo seer icke Agerbechs underfundighed, da hand udi stæfnemaalet Dato 9. Dec saa ublue allegerer velbaarne herr Commandanten: Thi de af Agerbech der allegerede Land-Kr. art pag. 24 art. 49 og 50, passer sig ligaaoo lidet pr casum som Præstekiortelen ved fiscalsbestillingen. Thi en officer som dandser med sin- eller Cameraders frue, raaber et hurra paa sine høye og høyeste Chiffres velgaaende, er derfor ingen misdædere. Og holder denne Vinkel-Procurator her atter igien tommelfingeren paa hans allegerede Land Kr. Art pag. 86 art 7 (Gud trøste os som hører, hans recitationer af Bibelen thi fiat consequens; ieg forstaar icke grundtexterne, græckisk kand ieg ickuns lidet, mens hebraisk icke trey ord).
Hvo sees da icke at Agerbech icke tør blues ved tvert imod Subordinationen at sætte deres velbaarenhed til rette udi det som dependerer af deres Commando og myndighed, som dem alene som stædets øvrighed er given udi haanden; jo vell indvickle noget mod Velbaarne herr Commandanten udi en ret, Velbaarne herr Commandanten selv besidder. Vill hand icke quasi tacite, formere herr Commandanten selv en process. Siger hand icke udi begyndelsen af den mod Togsverd dato 6. Dec. indgivne klage: DET KAND ICKE VÆRE DERES VELBR. UBEVIDST, HVAD HUUS OG SAMLING DEGNEN MONSIEUR TOGSVERD HAR HOLDT – FRA TORSDAG AF OG INTIL I NATT MIDNATT etc. da dog velbaarne herr Commandanten veed contrarium at udi den Selskab om torsdag aften blev sildig dandset, og Selskabet var anstændig lystig; det vidste deres Høyædle Velbaarenhed, dertil hafde Selskabet deres gunstigste permission. Mens at ellers ingen uorden eller noget klagværdig var forregangen, udi dette Selska, vidste deres velbaarenhed ogsaa: Thi Vagt og patroulle som efter deres velbaarenheds, herr Commandantens nøyagtigste ordre, maa gaae hver half og heele time omkring, har intet ondt hørt, langt mindre saadan allarm, som Agerbech med saa megen ordgyderie beskriiver (og staaer ieg i den tancke at om Agerbechs lexicon hafde fornemt ham endnu flere caracteres, saa hafde hand belagt dette Selskab med samme) hafde Vagten hørt noget u-anstændigt, da var det visseligt deeres velbaarenhed blevet rapporteret: ydermeere da Agerbech betiener sig af alle muglige maximer at drage den saa kaldede gemeene-mand paa sin side og selv bruge dem til at udforske hvad officerer og betiende, ja selv Velbaarne, herr Commandanten hiemme eller udi Selskab, taler eller giør.
Jo, hvor plump beskylder hand icke Velbaarne herr Commandanten i slutningen af den imod mig indgivne klage Dato 12. Dec. naar hand udbrader sig Tyve og horers Sickerhed. Alt var icke alle forvell for Agerbech herudi at blive for hastig bønhørt: thi vi seer her jo daglig dags tyveri med skildvagt ledsaget: Horer bliver sendt til Kiøbenhavns Børnhuus, og kand skee nogle i daarekisten vel fortøyede.
Jeg er icke den beløbenste udi Bibelen, mens smaa drenge veed dog allerede af den lille Catechismo hvad Præsten ifølge 1. Tim. v. 1 burde lære for den gemeene Mand; og selv holde sig efterrettelig, Rom. 13v. 7 Mens som hand sig her udi hans klager beteer mod velbaarne herr Commendanten, saa er ogsaa hans opførsel udi hans Prædikerne.
Hvor groft taxerer hand icke Øvrigheden og stackler den gemene mand udi sine Prædiker. Hvad vil hand dermed sige, naar hand priiser og ophøjer den gemeene Mands Salighed, imod de stores, med saa haandgribelige som nærgaaende explicationer, som vidner imod den respect hand burde selv have og andre formane til? Og fremdeles: naar hand ynker den af ham saa kaldede gemeene Mand, med et, toe, trey gange, med affecteret graad, igientagen store Raab: ”O! I stackler! De store sticker Hovedet Sammen” sigter det til andet end at giøre sig hor [hård] som paa Bornholm et anhang mod Øvrigheden og dem som haver at commandere? Kildrer det icke den gemeen mand naar Øvrigheden bliver saaledes Huud-flettet udi Prædikerne? Og giver den store Latter udi Kierken icke tilkiende, at sligt finder applausum hos den Gemeene Mand? Har den gemenen Mand icke allerede begyndt at løbe om aftenen naar det er mørkt til Agerbechs og har icke velbaarne Herr Commandanten derfor været nødsaget at forrekomme sligt ved de nøjagtigste ordres til Vagten; saa og velædle og Velbyrdige herr Captaine Wolffsen og herr Lieutenant Grolow ved particulier ordres til deres underhavende?
Respective herrer! Praeses og assessores! Hvo af alle ved stædet værende maa icke bekiende at vores herr Commandant er en hadere af ondskab, ugudelighed og utilladelige ting. Mens hvo maa ogsaa icke tilstaa det hand aldrig har forbudet os de friiheder og fornøyelser os ere tilladelige og icke uanstændige.
Vi leve jo her udi den allerønskeligste freed, Vores herr Commandant bygger derpaa med største omhyggelighed til vores alles beste. Allermindst tænckte vi paa at en uroelig Præst skulde giøre nogen indpass udi dette Systema, som dog burde være grunden til alle hans formaninger: Thi det største Bud er kierlighed og dens frugter eendrægtighed og freed. Langt i fra er det, om vi var enige i ondskab, til daglig fylderie, horeri, vare Opviglere etc. at hand da skulde lade os ligge udi sickerhedssøvn. NEJ! Ieg hører heller mine Laster af min Ven, end at hand roser mig, mens alting i sin tour og uden æreskienderie. Er det icke nærgaaende at Agerbech paa Prædikestoelen saa forargerlig blamerer os fordi 3 danser, omskiønt det ickuns skeer udi et honett Compagnie! Og hvorledes kunde vi paa anstændigere maade giøre os en Tiids fordriiv paa dette eensomme sted! Vidner der icke om at vi her ingen misforstaaelse; vidner det icke om at vi paa dette lille sted ogsaa veed at leve?
Mens er det icke machant taldt naar Agerbech udi sine Prædiker saa publique kalder det Selskab, en Pylse Gilde [pølsegilde] som om onsdagen d. 8. Dec. udi barselet var forsamlet hos herr Fændrick Sonne da dog velbaarne hr. Commandanten med deres familie item velædle herr Cancellieraad Schiødts som faddere, og ellers de fleste officiers og betientere med ders fruer og jomfruer der var indbudene, item kalder vores hustruer og jomfruer dandser for tæver, lisver etc. Jeg for min person vill nødig forarges, langt mindre forbitres af saa ublu Prædikerne: og da er consequens at ieg nødes til at blive af Kircken. Jeg vill icke videre røre ved denne materia, thi mine høystærede herrer hører jo selv Agerbechs Prædikerne, mod hvilcke ieg meget kunde i rettesætte og kand mine respective Herrer! Alletiider attestere mig sligt uden vitløftig process og fleere vidners førsel.
Ickuns en Post vil ieg endnu fremsætte, nemlig da Agerbch holder sin anden Prædiken her, bad han Meenigheden, at giøre det første trin til omvendelse, hvilket var at de motte blive diævlene lige udi helvede, thi diævlene vare eenig. Jeg tilstaaer selv, at de ere enige, mens ickuns udi det onde: dog anfører ieg det icke for den aarsage, mens for at viise hans lærdoms ugrund og uvished. Thi strax derpaa udi en anden prædiken, taxerer hand music for en gruelig synd. Til at beviise denne sats brugte hand icke noget af Guds ord, mens en lille eventure, nemlig: At udi helvede opdagedes en revolte blandt diævlene; diævlernes overhovede relegerede de smaa rebellerende diævle og sender dem til Babel, hvor den Isrealitiske tempels musicaliske Instrumenter fantes. Og som udi Babel ingen kunde spilde paa dem, saa maatte disse smaa rebellerende diævler lære folcket til at spille paa dem, og deraf var siden bleven Bierfidlere eller Musicanter.
I sandhed et prægtig beviis og om mine respective herrer, icke selv hafde hørt Agerbech saadan prædike, hvo vilde vel troe at saa uriimelig toyg kunde frembringes. Thi ey at sige, at et eventyr icke beviiser noget i slig tilfælde saa maatte dog Agerbech i agt taget det latinske ordsprog ”Mendacem oportet esse memori” [:en løgner har brug for en god hukommelse] i fald han ellers vill, at hand hos os skal staae til troende. Naar han ønsker os at blive diævlenes lige i henseende til eenighed, da maatte hand dog icke saa strax derpaa fortælle os et eventyr om rebellion og uenighed blant diævlene, saasom hand dermed viiser hvor ugrundet hans første sats, og hvor ont hans ønske, og følgelig hans henseende haver været. Og hvad beviiser hans adfærd allerede andet, end dette hans ønskes fuldbyrdelse.
Hand som er saa bevandret i Loven, skulde hand icke udi en hast kunde opleede sig der og udi Kr. Art. noget som kunde forskylde hans umage for det hand udi sine Prædikerne, saa meget, og med store fortriin roser Christendommet og Helligheden udi salig Kong Christian den VI-tes tiid, frem for disse tiider? Er mandens sandser aldeles forstyrret?
Respective herrer! Vi ere saa lyckelig at vi haver en Commandant, hvis lige ieg icke veed at vi kunde opleede os bedere. Med hans permission haver vi dandset og holdet os anstædig lystige. Hannem og os, vill udi disse tilladelige ting, (Præsten forreskrive Lov og Præstens capricer [fejlafskrift?]) skal være vores forskrift. Jeg er derfor forsickret at vores respective herr Commandant nok udfinder veye at maintenere os udi de lovlige friheder ingen brav mand ere forbudne eller uanstændige.
Agerbech vill ieg overlivere udi Guds naade og barmhiertelighed: ieg ønsker at hans Lærdom maa blive reen, hans levnets opbyggelighed, hans i rettesættelser maa være grundede paa sandhed, og hand overalt maa betee sig som en Præst: I øvrigt forventende at mig af de respective Høye eller høyeste Dommere, som denne Sag maatte forredrages, saadan satisfaction maatte tilkiendes, som de selv for billig maatte eragte. Jeg forbliver med største ærbødighed.
Høyædle og Velbd. Hr. Praeses, Velædle og Velbyrdige Hr. Assessorer deres underdanige og ydmugste tiener.
- D. Petersen [Johan Dietrich Petersen]
Christiansøe d. 14. Dec. 1756
(Om auditør Johan Dietrich Petersen, se Christiansøs Historie af Anker E. Kofoed, side 126-133)