Karl Thorsens slægtstavle
Udsnit af K. Thorsens slægtstavle. Peter Hansen er min farfar, som fik besøg af Thorsen i 1933.
Min far fortalte mig, at hans forældre havde købt en stamtavle, der viste, at vi var i familie med Bornholms befrier Jens Pedersen Kofoed, den legendariske kaptajn, der var med til at tage livet af den svenske kommandant Printzenskjold i 1658. Arkitekt Thorsen, der var kommet cyklende en dag i 1933, spurgte interesseret min farfar om den nærmeste familie. Hurtigt kunne han oplyse, at vi var stammede fra slægten Kofoed i Rø. Jeg ved ikke om det var Thorsens ærinde at sælge en stamtavle til min farfar, men i hvert fald blev det aftalt, at for 30 kr. så ville Thomsen levere en personlig slægtstavle. Thorsens slægtstavle fik jeg af min far engang i 1960’erne.
Jeg kender flere af Karl Thorsens slægtstavler, som han producerede på samlebånd til bornholmere rundt omkring på øen. Mange slægtstavler kunne føres tilbage til den legendariske Jens Pedersen Kofoed, hvis talrige efterslægt kunne, med en smugle behændighed, relateres til næsten alle, der var af bondeslægt. Min familiens relation til den berømte bornholmer er konstrueret med (bevidste?) fejlskrivninger. MEN – uanset Thorsens fejl – fik stamtavlen vagt min interesse for slægtens historie og senere for lokalhistorien.
Trods fejl og manglende kilde-oplysninger bør man dog ikke forkaste alt som Karl Thorsen har skrevet. Han var en yderst flittig mand og hans viden om Bornholms historie var stor, herom vidner første del af ”Bornholms Historie, Landbruget og dets Biografier”, Rønne 1950, populært kaldet ”Sladrebogen”. Her skrev han om øens geografi, geologi, vejvæsen, skovvæsenet og i særdeleshed om øens landbrugshistorie.
Niels-Holger Larsen har skrevet en udførlig biografi om arkitekten og lokalhistorikeren Karl Thorsen (1879-1949) i Bornholmske Samlinger 2006 side 71-82.
Karl Thorsen. (foto: Bornholms Museum)
Karl Thorsen kaldte sig selv arkitekt, men ikke uddannet i faget. Han var en dygtig snedker, der på teknisk skole havde lært at tegne og udføre nøjagtige opmålinger. Under første verdenskrig, hvor der intet arbejde var for bygningshåndværkere, blev han forsikringsmand, der bragte han rundt på Bornholm. Hans interesse var slægts- og lokalhistorie og i særdeleshed ejendomshistorie.
Der findes ingen samlet bibliografi over Karl Thorsens publikationer. Han har skrevet artikler til Bornholmske Samlinger ”Bornholmske Byggeskikke i ældre Tider” (1922) og ”De bornholmske Stubmøller” (1932), men tilsyneladende var hans største produktion været de unikke håndskrevne slægtstavler og gårdhistorier. Hans unikke slægtstavler er blevet afskrevet og kopieret af andre ofte tilføjede supplerende oplysninger. Emil Kofoed har i 1960’erne og 1970’er afskrevet og kopieret mange af Thorsens skrifter.
Thorsens rekonstruktioner af gamle gårde, gårdanlæg og gader er interessante og seværdige. Ofte havde hans skrifter kalligraferede overskrifter og farvelagte tegninger og han eftergjorde underskrifter, som han så i dokumenter. Thorsen have en bevidsthed om, at hans skrifter skulle være unikke, dedikerede til enkelte personer og have et dokumentarisk præg. Hans gårdhistorier fandt plads som indrammede billeder i stuerne på de gamle slægtsgårde.
Der findes en hel del slægtstavler og anetavler på Ø-arkivet i Rønne, og mange er af lokalhistorikeren Karl Thorsen. På hjemmesiden www.aneklubben.dk vil slægtstavlerne blive ”genudgivet” digitalt – Kurt Ipsen har overtaget sin fars store samling af slægtstavler, som med tiden skal digitaliseres og lægges ud – Se slægtstavlerne her. Thorsens slægtstavler ses separat her
Fra Thorsen findes også små topografiske skrifter, der foruden slægtshistoriske oplysninger beretter om en gård eller sted. Disse er også digitaliserede og findes her.
