Forsvunden ejendom sydvest for Kuregård

Kuregårdsvej, Klemensker

Forsvunden ejendom sydvest for Kuregård. Nedbrudt inden 1900

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Sandsynlig placering på ejendommen sydvest for Kuregprd

Historie

Der har eksisteret en eller to udbyggerboliger vest for Kuregård. Et af husene kan jeg følge fra 1825  hvor det er med på kortet fra det år. Huset forsvandt sandsynligvis inden 1901.

I det tidligste fæstebrev på jord står, at det var tilladt at bygge hus. Jeg går ud fra at huset blev opført 1825/26.

Ældste matrikelkort med sandsynlig placering af ejendommen.

Tidligste fæstebrev på jord  1825

Anders Nielsen Becks fæstebrev til Hans Peter Haagensen og hustru på jord i 50 år dateret 30/12 1825, læst 3/2 1859 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Jorden var havrejord sydvest for Kuregård på Storageren, en skæppe jord, grænsende i syd til 47. slg.s grund, vest til Tingstedengen (?), mod nord og øst til vejen, samme stykke jord har fæsteren ret til at bygge hus på og benytte det øvrige til haveplads. Udslettet 15/3 1876 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

1825-(1839?) Hans Peter Haagensen og Margrethe JørgensdatterHans Peter Haagensen blev døbt 17/6 1804 i Klemensker. Forældre udbygger Haagen Espersen og Kirstine på 28. slg. grund. Hans Peter døde i Nyby, Aakirkeby den 4/3 1855.

Margrethe Jørgensdatter blev født o. 1797. Forældre: Udbygger Jørgen Hendrichsen, 28. slg. grund i Klemensker.

Hans Peter var 18 år, da han med tilladelse blev gift med den 25årige Margrethe i Klemensker 11/10 1822. De boede begge på 28 slg. grund.

Deres børn: Jørgen Hansen f. 1/11 1822 28. slg. grund, Karen Kirstine Haagensen f. 11/1 1824 på 47. slg. grund, Kirstine Margrethe f. 4/11 1825 på 47. slg. grund.

Hans Peter Haagensen var skrædder.

I 1822 var de indsiddere på 28. slg. grund og i 1824 på 47. slg. grund, rimeligvis på samme sted som han senere fæster. Han boede sandsynligvis i en periode på Forsvunden hus øst for Kuregård gl. matrikel 35D

I 1844 blev han gårdejer af 59. selvejergård i Aaker.

Fæstebrev 2/4 1839 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk) fra gårdejer Anders Nielsen Bech på en af Kuregårds agerjordlodder på ca 2 tønder land til havre, sydvest for gården til Hans Olsen og Gjertrud Kjerstine Hansdatter i 50 år. Jorden grænser mod syd til 45. slg, mod vest til 47. slg. grund og mod nord og øst til Kuregård.

1839-1859 Hans Olsen og Gjertrud Kjerstine Hansdatter (Lyster)

Hans Olsen blev født i Klemensker o 1805. Hans Olsen døde som enkemand på 47. slg. grund 68 år gammel den 25/4 1876.

Hans Olsen var skomager.

Gjertrud Kirstine blev født i Klemensker o 1795. Hun var først gift med Jørgen Jødich Lang på 27. slg. grund. Gertrud døde 77 år gammel den 21/3 1874 på 10. vg. grund.

Hans Olsen og enken Gjertrud Kjerstine Hansdatter blev gift 11/8 1833. Da boede de begge på 25. slg. grund.

Gjertrud og Jørgen Jødich Langs barn: Hans Jørgen Pedersen f. 28/3 1823 (se herunder), Karen Kirstine Nikoline Jørgensdatter. 28/9 1828 på 27. slg. grund –(se herunder). De boede sandsynligvis indtil 1831 på Forsvunden hus øst for Kuregård gl. matrikel 35D og fra 1831 til 1835 på  Forsvundet hus nordøst for Splitsmøllen – på matrikel 33h – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Hans Olsen og Gjertruds børn: Maria Cathrine Olsen f. 25/3 1834 på 25. slg. grund, Bodil Cathrine Kirstine Olsen f. 13/9 1836 på 27. slg. gr., Hansine Jørgine Caroline Olsen f. 28/4 1839 på 27. slg. gr., Hans Peder Olsen f. 19/1 1843 (Døbt Hans Peder Hansen) på 27. slg. grund.

Brandforsikring 23/10 1847 Arkivalieronline (sa.dk)

Et hus på 27- slg. grund tilh. Hans Olsen.

Huset består af 9 fag. 8½ alen bredt, 3½ alen højt på stolperne, opført af blandingstømmer, klinede vægge, stråtag, 2 bræddegavle, skorsten og bageovn, bræddeloft i 6 fag, 5½ fag vinduer, 9 døre, indrettet til beboelse og køkken, samt lo og lade, takseres således:

6 fag stuehus a 40 rd er 240 rd

3 fag ladehus a 30 rd er 90 rd

I alt 390 rd

Forsvarlig imod ildsråde og ej forhen forsikret. Brandredskaber forefandtes.

Brandforsikringsprotokol efter 1858 Arkivalier online (sa.dk)

Hus på 27 slg. grund, Hans Olsen/ Hans Jørgensen, første gang 23/10 1847, 270 alen til nabo

Overførsel ved Hans Olsen af fæstebrev/lejebrev 3/12 1825 udstedt til Hans Peter Haagensen. Overførslen gik til Hans Olsen svoger Hans Jørgen Pedersen, stenhugger i Nexø den 16/12 1858 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

I 1860 boede Hans Olsen og hustru stadig på 27. slg. gr.. Den 6/6  1862 flyttede Hans Olsen og Gertrud til Rutskeri 1870 er Hans Olsen og hustru husejer på 59. slg. grund, sammen med deres søn Hans Peter Olsen, der var skræddermester. Hans Peter var gift med Canilline Petrea f. Piil.

1858-1867 Hans Jørgen Pedersen  og Ane Katrine Jensen

Hans Jørgen Pedersen var ejer af huset  mindst til 1880 – måske til huset forsvandt 1890-1900?

Hans Jørgen Peter (Pedersen )blev født 28/10 1823 på 27. slg. grund  Klemensker. Forældre var Jørgen Jødich Lang og Gjertrud Kirstine Hansdatter. Hans Jørgen døde i Allinge 9/4 1887.

Ane Katrine Jensen blev født i Klemensker 7/2 1824. Forældre; 2.vg. udbygger Jens Clausen og hustru. Ane Katrine døde i Allinge 25/10 1907

Deres børn: Hans Janus Pedersen f. 7/1 1859 Nørremark i Ibsker. Andreas Janus Pedersen f. 6/10 1860 på 27. slg. gr. i Klemensker

Hans Jørgen Pedersen var stenhugger. I 1860 (ft) opholdte han sig i Svaneke. Den 3. april 1867 meldte han afgang til Allinge for ham selv, hustru og to sønner.  Ft 1870 Boede familien i hus matr. 152 i Allinge. Han var også stenhugger i 1870.

Fæstebrev af 29/11 1825 til Hans Peter Haagensen af jord fra den 47. slg. grund på 50 år overførsel ved Hans Olsen til stenhugger Hans Jørgen Pedersen af Nexø den 16/12 1858

Skøde på hus og undentag 5/2 1859 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Undentag eller forsørgelseskontrakt indgået mellem Hans Olsen og hans svoger Hans Jørgen Pedersen. Der var ingen pris på huset, blot at han og hans hustru fik ”tilbørlig underholdning” med alt som det behøves (spise, drikke, klæder, vask, husly, varme samt opvrtning og lægehjælp i sygdoms tilfælde). Han overdrog lejeretten på husegrunden, en anden jordlod på 27. slg. grund og en jordlod på 47. slg. grund.

Ovenstående kontrakt, som blev vurderet til 360 rd,  blev udslettet 5/6 1861 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk), ikke på grund af dødsfald, men på grund af økonomiske stridigheder med Niels Jensen, der fik pant i hus, fæsterettigheder af jord på 27. slg. grund og 47. slg. grund. Gældsposten på 150 rd blev betalt og panteretten udslettet.

Panteobligationer 5/6 1861 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Hans Jørgen Pedersen lånte 200 rd af husmand Esper Christensen mod sikkerhed i hus og fæsterettigheder til jord på 27. og 47. slg. grunde. Desuden lånte han 200 rd af Peter I. Holm i Allinge

Fæsteretsoverdragelse 27/10 1866 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

fra Hans Jørgen Pedersen til snedker Michael Larsen. Omfattede lejebrevet fra den 2/4 1839. Den havde nu en værdi af 50 rd. Samme dato indgås en undentagskontrakt mellem Peder Larsen og hans søn Michael Larsen.  Sønnen solgte faderen hans hus på 45. slg. grund for 200 rd. se Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Pantebrev 18/3 1867 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Hans Jørgen Pedersen lånte 100 rd af Michael Larsen på den 45. slg. grund. Han skulle betale 20 rd tilbage af lånet 1. januar 1868, 1868, 1869. 1870 og 1871 samt 4 % pro anno. Som sikkerhed satte han sit hus og fæsteret til jord i flg skøde en 5/2 1859.

Hans Jørgen Pedersen flyttede til Allinge den 3/4 1867, men må have beholdt huset.

Panteforlig 20/8 1869 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Hans Jørgen Pedersen panteforlig med  købmand J.J. Grønbech – begge bosat i Allinge – på 135 rd. Som sikkerhed satte han sit hus matr. 86b i Allinge med sit løsøregods bestående af en jernvindovn, chatol, stueur, klædeskab, to sengesteder med sengeklæder, samt Hans Jørgen Pedersens hus og fæsteret til jord på den 27. slg. grund. I margin: Udslettet 15/8 1880, læst 29/6 1892 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk).

I dokumentet oplystes, at Hans Jørgen Pedersen havde overdraget lejeretten af jorden til snedker Michael Larsen, samt at han allerede havde pantsat huset for 100 rd.

1867- Karen Kristine Nikoline Kofod, f. Jørgensen

Hun var gift 41 år (ft 1870) og boede alene sammen med sin 11årige søn Ludvig Morten Ferdinant Kofod. I folketællingen 1880 var hun enke og forpagter af huset. Det er højst sandsynlig hende, der boede til leje i huset ejet af Hans Jørgen Pedersen.

Morten Jensen (Kofod) blev født i Rønne den 7/5 1820. Forældre: Daglejer og sømand Rasmus Jensen og Maren Kirstine Monsdatter. I Ft 1870 boede han som logerende, 49 år, fraskilt i Østermarie 19. slg. gr. – Herstår at han er født i Østermarie?

Karen Christine Nikoline Jørgensen blev født 28/9 1828 27. slg. gr. Forældre: Jørgen Jødich Lang og Gjertrud Kirstine Hansdatter. I Kirkebogen Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Karen var gift med snedker Morten Jensen Kofod. De blev gift 26/10 1847, da boede hun ”hjemme” på 27. slg. grund og hun havde Hans Olsen som forlover. Morten var 27 år og kom fra Rønne.

Karen og Mortens børn var: Georg Peter Kofod f. o 1847 i Klemensker,  Ludvig Morten Ferdinant Kofod, Født 10/2 1858 på 33 slg. grund (Fadder var bla. Hans Olsen på 27.slg. grund)

I følge folketællingen for 1880 var hun husets forpagter og havde en datter 7 år Gundine Lovise Jørnsen. I Klemens Kirkebogen står at Grundine* Lovise Anina Jørgensen født 5/6 1872 på 37. slg. grund (Fejlskrivning 27. ?) Ved forældre står: Morten Kofods hustru Karen Christine Nicoline Jørgensen, 43 år, Ungkarl Christian Kofod tjenende på 28. slg. blev udlagt som barnefader af barnets moder.

Grundine (eller Gundine) døde 24/1 1961 i Vollerslev sogn.

Jeg har ikke fundet oplysninger om Karen efter 1880. Hverken i kirkebogen eller i folketællingerne 1890 og 1901.

Jeg tror, at Karen Christine Nicoline Jørgensen, som er med i 1890-folketælling. Jeg tror, at det er hende, der boede i huset fra engang i 1880erne, tyror jeg nok. En mulig beboer i 1890 var Ane Marie Ipsen, 63 år, ugift, f. Østerlars, som erhverv: Strikning, Spinding, om Sommeren jordarbeide. Ane Marie Ipsen var datter af Karen Marie Lyster.

Historien om denne ejendom må slutte her. Jeg har ikke fundet hvornår ejendommen forsvandt, men den er ikke med på kortet der blev målt i 1914.