DOM (pag. 107b) 26. marts 1718 – Mellem Hans Jensen fra Møllegaard og Rasmus Erichsen fra Duebjerggard i Klemensker
”Saa som Hans Jensen af Clemensker sogn ved sin fuldmægtig Anders Hansen af bemeldte Sogn efter lovlig gifuen Kald oc Varsel tiltaller Rasmus Erichsen af forn. Sogn for overlast med huugen oc slaaen med en krom Sabel som bemelte Rasmus Erichsen paa fornt. Hans Jensen schal hafue begaaet Marie Besøgelses Dag, da Hans Jensen Reiste paa sin hiem wey fra Clemmeds Kircke, oc her om Refererer Hans Jensen sig i sit Indlæg af Dato d. 22. October 1717 til sine i denne Sag førte Vidnesbiurd som agten Udviser Nemlig Anders Pedersen, Mogens Pedersen, Søfren Søfrensen, Peder Spæl, Lars Pedersen, oc foregiver fornt. Fuldmægtig Anders Hansen at af disse videre klarlig kand sees at det haver veret Rasmus Erichsens forset at dræbt og felt Hans Jensen, om hand der til kunde hafve faaet geleyde, huor ombemelte Fuldmægtig holder sig endnu ved Søfren Søfrensens vidne, Saa oc siger at disse ommelte vidner forklarer at Rasmus Erichsen hug Hans Jensen da han red paa sin kirckevey indtil hand faldt af Hesten oc det sidste hug lige til Halsen paa Hans Jensen, huor om bemelte fuldmegtig foregifvuer at der af kand sees at Rasmus Erichsen vilde huged Hans Jensen til døde, end oc paastaar Ole Torchils vidne som haver vidnet at Rasmus Erichsen hafde self bekiendt at hand hafde lagt sig i veie for Hans Jensen, Ydermere holder sig ved 3de siuns Mend Jens Larsen, Peder Bendsen oc Key Jensen som haver vidnet at have seet Marie Søsørgelsesdag, oc dagen nest efter huorledes Hans Jensen var hugen 8 steder, oc 3 stæds huul hugen paa hans Krop nemlig paa Haanden, arm oc skulderen, oc Setter fuldmegtig i Rette om bemelte Rasmus Erichsen iche bør at lide efter Lovens 6te bogs 7 Cap. 18. art: Sambt efter lovens 6te bogs 9 Cap. 2 Art. Saa oc efter Lovens pag. 919 2. Art: til med at erstatte Hans Jensen for Hans Skades lidelser paa hans Klæder saa oc ald sin her ved skades lidelse oc forseelese som icke med Ringere end 20 Rd. efter hans indberetning kand betalis med videre som bemelte Indleg omformeldelse og begiær Dom.
Forn. Rasmus Erichsen oc hans Fuldmegtig Lorens Petersen Krog ved Deres skriftl. Paastand oc i rette settelse imod Hans Jensen, oc paastaar formeen oc foregifuer at Hans Jensen hauer leveret Rette-Autor til denne Sags tuistion oc anfang idet Hans Jensen haver shielt Rasmus Erichsen for en Skielm, som ved Hans Jensens eyne Vidnesbiurd er bevist huor Rasmus Erichsen formene at Hans Jensen ingenlunde kand vedgaa den straf som Lovens pag. 998 og 99 2. art. siger oc foregifuer at Anders Hans siger deri om kirche Fred befindes langt anderledis det Hans Jensen jo sad i Peder Brands Huus oc drach langt efter Predieken var ent, ja og hos Søren Malms Øl Vogn, oc det vidnesbiurdene siger efter Hans Jensens Mund om en trud Kande, der om beklager Rasmus Ericsen sig, at Hans Jensen hauer meget ufint begiæret hans hustru Rasmus Erichsens ære muxen [=moksen. Betyder næsten, men på bornholmsk brugt som bekræftelse] oc saa dend tid oc det at Anders Pedersen først videre om skielderie, og siden fra gaaer hand det igien. Saa formeen Rasmus Erichsen at Anders Pedersen der forbød at ansees efter Loven, mens paastaaer at Mons Pedersen vant Sandhed oc at vere kraftigst vidne saa som det følger med de andres vidnesbyrd, End ydermeere hauer Rasmus Erichsen ført vidne efter 1½ Aars hand oc Hans Jensen hauer slagis oc skielt i et giestebud, oc det forestore, meen at Hans Jensen bør at lide efter Loven oc betalle en fornøyelig omkostning til Rasmus Erichsen oc begierer dom.
Da eftersom Rasmus Erichsen iche hauer ført vidne paa fersch foed efter Louens pag. 111- 21 Art om Hans Jensen hauer skielt hannem, icke heller hauer Rasmus Erichsen Sigtet eller Saggivet Hans Jensen paa fersch Foed, for ouerlast, hug eller slag efter lofuens pag. 115 1. Art. Mens Hans Jensen hafuer ført Vidner om at Rasmus Erichsen hauer reed paa hans hiemvey iforveyen, oc da Hans Jensen kom ridendes til en øl Vogn som holt ved veyer kom Rasmus Erichsen Ridendes, oc drog sin Sabel oc vilde huget Hans Jensen. Da det blef af verget reed Rasmus Erichsen hen i forveyen, oc da Hans Jensen meget derefter kom ridendes paa sin hiemwey kom Rasmus Erichsen Ridendes til Hans Jensen, og hug hannem saa hand falt af sin Hest, Saa efter at Vidne oc 2de skiønningsmænds bevis fantes 8te huul paa Hans Jens Klæder, oc de 3 hug var igiennem huget til blods Nemlig i Ryg, Arm oc Haand af huilche 8te hug Rasmus Erichsen self haver ved gaaet at hand hauer med sin Sabel huget Hans Jensen.
Saa efter denne Sags beskaffenhed frikiendes Hans Jensen for Rasmus Erichsen tiltalle oc bør Rasmus Erichsen at bøde foruden rette Bøder efter Lovens pag. 919 – 24 Art trende fyrre tyve lod Sølf, fordi hand overfalt Hans Jensen paa sin hiemvej, oc Hug, hannem med sin Sabel som melt er, her foruden bør Rasmus Erichsen at bøde for hvert af de 2 hug til blode efter Lovens pag. 898 2 Art: 3 lod Sølf, oc for det 3die hug som var paa Haanden bør hand bøde efter Lovens pag. 899 6 Art: half meere end for it andet Saar; Saa oc bør hand at bøde for hellig brøde efter Lovens pag. 919 33 Art [fejl, det er 23 art.], som er efter Loven pag. 868 1. Art. 3 lod Sølf, her foruden bør Rasmus Erichsen at betalle til Hans Jensen for hans Kleder som hand beskadiget med fornevnte hug, Samt for Processens Bekostning, med Reise, forsømmelse, kost oc tæring 5 Rd alt inden 15 Dage under Navn i hans boe oc Gods huor det findes efter Loven. Det til Vidnesbuird under mit Signet Actum Anno die et Loco ut Supra.”
[egne henvisninger: Pag. 919 24 artikel.: Hvo som overfalder sagisløs Mand paa Torvevej, Torv, Gade, eller i Stræde, eller Vejfarendis Mand, eller Bonde, der holder paa sin Plov, og slaar, hugger, eller stikker hannem. bøde foruden rette Bøder trende fyrretyve Lod Sølv]
Pag. 898 2. artikel: Hugger. stikker, eller slaar mand. anden Saar, da bødis for hver Saar. som ej er beenhugget, eller igiennemstunget trende tre Lod Sølv.
Pag. 899 6. artikel: For alle de Saar, som niand ej kand skyle med Klæder, eller Haar, som er Saar i Ansigt og Paa Hænder, bødis half meere end for andet Saar.
Pag. 919, 23. art. Kirkefred og Tingfred regnis fra mand drager fra sit Huus ret Vejen til Kirken, eller Tinget. og siden fra Kirken, eller Tinget, ret Vejen hiem til sit Huus; Dog at mand ej tager af Vejen, eller tager andre Ærinder for.]
[Rasmus Erichsen ankede dommen til Landstinget, som den 21. september 1718 stadfæstede herredstingsdommen (Landstingsprotokollen pag. 11a)]