Nørre Herreds tingbog 1716-1722
DOM (pag. 188b- ) i sagen om Kirkerøveriet og anklagen mod Svend Olsen Grønning og hans kvinde Alve, samt Cornelis Monsen og hans kvinde.
Dommen lød at Svend Olsen og Cornelis Monsen skulle straffes med Bremerholm i jern på livstid og deres kvinde straffes med spindehuset, samt at deres boeslod tilfalder kongen efter at kirkeværgens omkostninger er betalt.
Transskribering:
At saa som Kierke Vergen Anders Monsen af Clemmedsker Sogn, med sin Prestens Erværdige hederlige oc meget Vel lerde mand Her Jørgen Sandbys Raad oc samtycke efter lovlig gifuen Kal og Varsel til taller Suend Olsen Grøning og hans qvinde Alve Samt Cornelis Monsen, og hans qvinde angaaende Clemmes Kiercke Røfueng og bortstaalne Sølf Kaar igien berelste. Her om er ført til vidne i blandt andre Anders Olufsen af Sandvig som vidner at Suend Grønings Qvinde sagde Carnelius hafde locket hindis mand til at Røve Clemmens Kiercke, og Johan Olsen vidner om Suend Grønings Qvinde graad og bøn om Carnelius iche skulde legge hendis mand ud i et forhør for øfrigheden om bemeldte Kierhes Røfueri. Carnelius oc hans qvinde bekiender at Suend Grønings Qvinde hafde sagt at hendis mand hafde taget Sølf Kaar af fornefnte Kierche saa og sagt for Corneli Qvinde at Suend Grønings føder hafde staaed paa Alteret. Det og er bevist med et forhør fra Fæstningen Christian Øe, som der blev holdet d. 27. April 1718, at Grønings fore gifuer hand vil bevise huor hand var da bemelte Kierche blef Røvet, Nemlig paa Hammer Vagten, mens huor kunde hand faa den viden naar Kierchen blev Røvet uden hand giorte det self. Thi hr Jørgen vidst det iche eller nogen andre huad Natt eller Dag det skeede:
Maren Lars Øbers, Karen Jensdatter og Olle Larsen vidner af Grønings Qvinde vilde lochet og kiøbt dem til at vidne at hun var hiemme da kierche sølfuet blev igienbaaret, som de iche vilde, mens Karen Jensdatter vidnede at Grønings Qvinde gick i Marchen fra Tein dagen før Sølfuet om natten kom igien til fornefnte Kierche. Spørgsmaal, huor for vilde hun loche og kiøbe vidne uden hun self hafde baaret det igien.
Af Johan Ols af Clemedsker Sogn og Suend Mons vidne af Olsker sogn sees at Suend Grøning huerken frygter for Gud eller Mennisker, men giver sig diefvelen i Vold med fengsel oc trengsel. Jep Monsen af Rudsker Sogn vidner at Suend Grøning haver sagt, at alle de vidner Presten haver ført mod ham ere Tyve, oc tyve parti, Suend Grønning haver selv sagt for retten at deres vidner er usant.
Olle Boesen (Larsen?) af Teign, Isach Jensen oc Rasmus Olsen vidner om Suend Grønnings skreklige banden oc trusseler med Ildebrand oc at hand sagde: giorde Jeg Ret, da skulde ieg sette Ild paa alle Bøndernes Huuse her paa landet med Sæd, oc Stegge Bønderne der inde, oc det var ingen Synd, brende dem op oc slaae dem ihiel oc tage deres penge,
Der kand sees af Anders Jens Vidne af Olsker sogn, hvad fornegte Suend Grønning og hans qvinde maa være een som holder det fra gaat at Røve Kiecher, oc bryde støcker deri, for at stielle penge.
I det øvrige sees af en Ollof Togsuers oc Hr. Christopher Møllers attesters Vidne af 8. july 1718 at Svend Grønnings og Cornelius Monsen er berygtede for de Arriiste Tyve her paa Landet, samt en Vidne Sedel af dato d. 8. Julius 1718 udgiven af Capitain Jørgen Olsen af Leensgaard fra Østre Larsker sogn, angaaende Cornelius Monsen oc hans qvinde.
Her for uden er ført mange vidner som Acten udviise der alt sigter her til at Svend Grønning oc hans Qvinde Alve samt Cornelius Monsen oc hans Qvinde ere skyldige oc med videre i fornt. Kiercke røveri med meere som disse Qvinder skielder hver andre, for Tyve Tæver, med videre om deres slemme, onde og ugudelige ord oc gierninger som acten Vidner. Saa og haver Clemens Kirkeverge Anders Monsen og Presten velbemelte Hr. Jørgen Sandby i rettelagte 2de Indleger det først af dato d. 8. juli 1718, det andet af 5 Aug: bemelte Aar, hvor i de forklarer sagen med paastand om Svend Grønning oc Carnelius Monsen icke bør at klæde Steile oc Hiull, oc deres Qvinder at miste dere hoveder; Cornelius Monsen haver ført nogle Vidnesbiurd, mens ej kand ansees for hannem til nogen befrielse i denne Sag, hvad haver oc i rettelagt 2de henlæger, det ene af dato d. 27. Juli 1718, det andet af 4. Augusti bemeldte Aar, til mening oc undskyldning at hand iche før turde lade sig meerke med fornt røveri for Svend Grønning oc hans qvindes skyld, idet sted hand skulde aabenbart det for Kiecken ved kommende Saa hafde Mand mueligt bekommet Tyven med Koster nu. Mens bekiender iche hvorved de andre gang, drages for Retten oc medbeviis saasom nødes til at erkiende.
Da efter de i denne Sags førte Vidnesbyrd, oc Suend Grønnings, Cornelis Mons, oc deres Qvinder med hver andre giorde bekiendelser, om Clemmens Kierckes Røveri, oc de der fra bortstaalens ornamenter, hvilket Sølf har været indrettet til allerhøyeste hellige brug for der ud af annammer det aller helligste som er Jesu Legene oc Blod.-
Samme ornamenter ved Bønner oc Guds Underes Magt er denne tilbage igien til Clemmens Kircke. Saa efter denne Sags beskaffenhed, Dømmer Jeg tillige med de 8te Tingemend Saaledes, at Svend Grønning og Cornelius Monsen bør straffes med Bremerholm i Jern deres Livestid, oc deres Qvinder at straffes med Spindehuset, samt deres boes lod at verre Kongen hiemfalden oc bør først af deres boe betales til Kierchevergen Anders Monsen alt den bevislige omkostninger med forsømmelser, reise, kost oc tæring, som hand paa denne Sag haver, oc hvis deres boe ej kand tilstræcke da at have sin betaling af Kirckens indkomster om huis der til haver raad, eller anden steds hvor af righeden got Synes, det til Vidnesbyrd under mit oc bem.te 8 Mands Signeter eller hender. Actum=Anno die et Loco ut Supra.-
(Sættedommer Kaptajn Gregers Christensen)
Landstingsprotokollen
5.oktober 1718 (pag. 10a)
Efter sidste Landsting havde Svend Grønning forsøgt at flygte fra sine fire fangevogtere, alt beskrevet i en attest af dato 3. oktober Jens Andersen, Laurs Laursen, Hans Clausen og Olle Andersen. Svend Grønning flugtforsøg blev afværgret, men erkendt af Svend Grønning, der derved dømte sig selv som kirkerøver. Cornelis Monsen fremlagde et skriftligt indlæg, der blev afvist som udflugter af Anders Monsen.
2.november 1718 (pag. 14b)
Ved domsafvigelsen blev Cornelius Monsen blev fremstillet løs og ledig, mens Svend Grønning og hans qvinde hafde ad deris fengsel udbrøt og vides icke endnu huor de ere hend kommen.
DOM. Saasom Kierkeværgen Anders Mogensen haver her for Landstinget til skierpelse Indstæfnt en Dom afsagt inden Nørre herredsting den 2den September Ano 1718 af Settedommer Capitain Greger Christensen i Aakirkeby Andgaaende et Kierke Røveri som skal verre øfved udi St. Clemmedskierke sidst udi Novembr. Ao 1717, huilket kierke Røveri Kierkeværgen formeener louligen at have beviist at Svend Grønning skal have øfved, og hans Qvinde Ulve de bortstalne Sølfkar igien til Kierken at have bragt. Ilgemaade formeener hand at have overbevist Cornelius Mogensen og hands hustru Anne Marie at være medvidere udi samme Kierke Røveri, da som ieg Grundeligen haver overvayet denne Sag, Saa kand icke andet sluttes end Suend Olsen Grønning Jo har bortstaalet (og bortrømt) St. Clemens Kierkes ornamenter, thi Corneli Mogensens og hands quindes udsagn er at Svend Grønnings quinde Ulve hafde bekiendt for dennem at hendis Mand hafde taget Sølfkar af forommt. Clemmeds Kierke, og derforuden sagt til Corneli Quinde at Suend Grønnings fødder hafde staaed paa Alteret, hvilken bekiendelse Cornelius Mogensen og hands quinde icke har villet yttred sig med foren Cornelius ble farrestered, da de andet ting for retten fremkom Vidnedsbyrd at paa høre, ifuor vel Laurids Hansen paa den 48. gaard i Clemmedsker Sogn, og Kirstens Gammels, Niels Hansen af Clemmedskersogn og Anders Gammelsen u-trøkeligen overbeviiste Cornelius Mogensen at hand var vidende om Svend Grønnings Røveri, som videre af deris Vidnestbyrd sees, derforuden Vidner Johan Ollufsen at Suend Grønnings Quinde var kommen til Corneli Mogensens Quinde den dag Cornelius var ført til General Majoren udi forhør, da hund med graad og rystelse hafde sagt til Cornelis Quinde Gud give Cornelius icke legger min mand ud. Noch Vidner Anders Ollufsen af Sandvig at Svend Grønnings Quinde hafde sagt at Cornelius Mogensen hafde locket hendis Mand til at øve Clemmedsker kierkes ornamenter. Olluf Mogensen af Røe Sogn vidner og at Suend Grønnings Quinde var kommen ind udi Corneli Mogensens Huus og skielt hands børn ud for tyveunger, og derfor sagt at Cornelius skulde tecke hals for det hand hafde Sagt om hendis Mand, Saa kand og af Olluf Lauridsen og Laurs Ødbers Quinde aflagde Vidne sluttes at Suend Grønnings Quinde haver baaret det bortstaalne Sølf igien til Clemmeds Kierke, thi ellers hafde hun icke haft nødig at kiøbe dennem til at skulle vidne at hun var hiemme i sit Huus Natten før den store Bededag da sølfvet blef igien baaret. Saa kand af de førte Vidnesbyrd icke anderledis eragtes, end at Suend Grønnings jo har bortstaallet Clemmeds kierkes ornamenter, og derforuden saa godt som self taget Sagen paa ved det at hand fra Landstinget til Hammershuus giorde sig løs af Jernet og gaf sig paa flugten, Saa han dvæl hafde undløbet de 4re Ryttere, huilket kand sees af de 4re Rytteres Attest dateret 3de octobr. 1718 og Suend Grønnings self her for Landstings Retten haver bekiendt at hands forseet var at undrømme, huorfor ieg forsuarligen icke anderledes kand kunde (i huorvel Lovens Pag. 968. Art. 4de melder at slige Kierke Røver bør at klæde Steill og Hiul) end eftersom Suend Grønning er saa halstarrig i suine Synder at icke vil gaa til Sandheds bekiendelse, og paa det hand disse bedre kand komme til at fortryde sine grove Synder, da kiendes for Ræt at Suend Grønning bør stryges til Kagen med 6 Riis og have 20 slg af huert Riis og brandis udi sin Pande med Tyfs Merke og føris til Bremerholm at gaa i jern og Arbeide sin Lifs tid efter Lovens pag. 985, Art. 37 oh hans Quinde Ulfve som haver veret hans medhielper udi denne grove grove Gierning bør at styges til Kagen med 6 Riis og have 3 slag af huer Riis, og siden føris til spindehuset sin lifs tid; Hvad sig Cornelius Mogensen og hans quinde Anne Marie andgaar da kand af hiemtings Acterne sees at det har været dennem vitterligt om Suend Grønnings Røveri, Mens som de icke har villet gaaed til bekiendelse førend det dennem med adskiellige Vidnesbyrd blef overbevist, Saa tilkiender ieg Cornelius Mogensen at arbeide udi jern paa Bremmerholm udi 3 Aar og hands Quinde Anne Marie at straffes med Spindhuuset udi 3 Aar, og bør Suend Grønnings, Saa vel som Cornelius Mogensens og deris hustruers Boeslod at være Kongen hiemfalden naar først af deris boes midler bliver betalt til Kierckeværgen Anders Mogensen ald den Sags andvendte bekostninger med Reise, Kost og Tæring. Mens ifald deris boeslod icke skulle kunde tilstræcke at omkostningen paa sagen kunde blive betalt, da henstilles det til Ambtmandens Gotfindende, ente Kierken skal betale det øfrige, eller ag det hel Ambt efter kongl. Mayest. Allernaadigste forordning af 9de December Anno 1712: Thi det er en Post som ieg ickke tør understaa mig at kiende paa, Saasom det mest berooe Paa Kongl. Allernaadigste ordre huorledis der med skal forholdis. Det til vidnesbyrd under mit Signet. Actum Anno Die et Loco ut Supra.
[Landsdommer Michael Nansen]