Forsvundet hus i starten af Dyndegårdsvej

Hus på Centralvej/Dyndegårdsvej i Klemensker

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Ældste historie

I følge den første brandforsikringen blev huset opført før 1841. Lejebrevet på jord blev i 1845 udstedt til Anders Larsen Nygaard, der var udbygger på Kuregårds grund. Næsten samtidigt blev der udstedt kontrakt på lejejord, der kan knyttes til Fredenshåb, Centralvej 3 – matrikel 37h – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Anders Larsen Nygård var den første lejer af jorden, men han har ikke boet på grunden. Han var udbygger på 27. slg. grund. Først i 1848 kender jeg husejer og beboere.

Huset er sandsynligvis blevet revet ned kort efter 1880. På kortet, der blev opmålt i 1886, findes det ikke.

Lejebrev 12/11 1845, læst 4/11 1858 pag 277 Arkivalier online (rigsarkivet.dk)

Fra Erik Hansen til Anders Larsen Nygaard og hustru på jord i 50 år med start fra den 1. januar 1845. Lejejorden var avlsjord og kløvgang anslået til i alt 5 tønder land for havre. Jorden grænser mod syd til til den såkaldte skolejord, mod vest til 33. slg. udlod og mod nord og øst til Erik Hansens jord (29. slg.) Fæstebrevet blev udslettet 5/4 1882 se Arkivalieronline (rigsarkivet.dk). Ønsket om udslettelse blev attesteret 9/3 1882 af A.L. Nygaard. Altså en person med samme som i fæstebrevet i 1845.

I indfæstningspenge var betalt 2 rd. Den årlige leje var 1 rd 2 mark. I skat til amtsstuen 8 pund smør der betales hvert år til 30. september. Hvert år skal der ydes 2 dages mandsarbejde.

Lejebrevet kan overdrage til uberygtet person, som lejeren selv ønskede.

1845- Anders Larsen Nygaard (Ikke beboer men bruger af jorden)

Udbygger Anders Larsen og hustru Gjertrud Kirstine Hansdatter boede på 27. slg. grund, se (Store Bakkely, Dyndegårdsvej 19 – matrikel 35p – Bornholms historie (bornholmerting.dk)) Hun døde 7/5 1842 66 år gl. se skifte Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Anders Larsen Nygaard blev født i Aaker o 1825

Beboere

1848-1858 Jørgengine Hansine Diderikke Kofoed (Jørgine) og Mogens Hansen Møller

Født 26/11 1823 i Nyker. Forældre: gårdmand Hans Kofod og Kirstine Margrethe Jørgensdatter på 25. slg. Hun døde) den 9/8 1900 på Tornegårds Lynglod i Nyker. I kirkebogen står: enke efter husmand Mogens Hansen Møller.

Da Jørgensine Hansine Diderikke Kofoed havde børn udenfor ægteskabet blev hun i kirkebogen kaldt “fruentimmer”, da hun den 9/11 1855 blev gift med ungkarl Mogens Hansen Møller  i Klemensker.

Mogens Hansen Møller blev født 19/7 1827 i Klemensker.  Forældre: 20. slg. udbygger Hans Adolphsen og Anne Mogensdatter. Han døde på Fattig- og Forsørgelsesanstalten ved Hillerød 72 år gammel den 7/11 1899. Begravet på Hillerød Kirkegård den 10. november. I Hillerød kirkebog står: ”Enkemand, Fattiglem af Klemensker Kommune, Bornholm. Formentlig født i nævnte Kommune. Alt øvrigt ubekendt.”

Læs mere: Mogens Hansen Møller på tvangsarbejdsanstalt

Hendes børn: Christine Caroline Jørgine Kofoed f. 26/2 1847 i Nyker (moderen i logi i Klemensker – udlagt barnefader sømand Peder Espersen i Hasle. Barnet blev båret af Jørgen Edvartsens hustru,  Else Marie i Klemensker,  Kirstine Margrethe Jensen f. 23/12 1848 på 29. slg. grund (udlagt barnefader Hellis Jensen af Østerlars),

Mogens og Jørgengines fælles børn: Elisabeth B.. Marie Møller f. 8/5 1857 på 29 slg. gr.  Klemensker, Adolph Hansen Møller f. 27/9 1858 på 40. slg. grund.

Læs min artikel Mogens Hansen Møller på tvangsarbejdsanstalt – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Brandforsikring 25/10 1851

Arkivalieronline (sa.dk). Et hus på 29. sgl grund tilhørende Hansine Kofoed, ikke før forsikret, opført for over 10 år siden.- Huset er 5 fag, 7 ¾ alen bredt, 3½ alen højt på stolperne opført af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag, skorsten, bageovn, bræddeloft i 3 fag, 1½ fag vinduer, 4 døre, 1 luge, indrettet til beboelse og køkken, takseret således: 5 fag stuehus af 15 rd er 75 rd – 80 rd. Forsvarlig imod ildsråde

Jørgengine Hansine Diderikke Kofoeds generalieblad

En dom fra 14/2 1853, peger på, at Jørgengine Hansine Diderikke Kofoed, ejede huset på Dyndegaardsvej ( Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)). Nørre herreds tingbog er forsvundet for den periode, så jeg har ikke læst dommen. Sagen var, så vidt jeg har forstået, en strid mellem Peder Jørgensen Sonnes mor Else Marie Kofoed og Jørgine. Else Marie blev frikendt og Jørgengine dømt 3 x 5 dages fængsel på vand og brød. Jørgine måtte sætte sit hus som sikkerhed for skyldigt beløb. Dommen skulle også findes i søndre herreds domsprotokol, som justitssag fra den 17. febr. 1853, men er ej fundet –  Arkivalieronline (rigsarkivet.dk).

Peder Jørgensen Sonnes far, Jørgen Edvardsen, var også flere gange i konflikt med love. Han blev dømt 4×5 dages fængsel på vand og brød for ulovlig omgang med hittegods i 1857- senere fik han 10 års forbedringshus for hæleri og tyveri.

Jørgengine blev dømt for simpelt tyveri den 27/1 1855 i fængsel i 14 dage.

Hun blev igen dømt for hæleri den 5/6 1856 sammen med manden. Hun blev dømt til forbedringsarbejde i 1 år. Ifølge højesterets slutningsbog blev sagen afvist og de blev frikendt, men dog ikke fra at betale salær til højesterets omkostninger.  Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Hun og sønnen  Adolph Hansen Møller blev dømt den 22/8  1895 efter straffelovens §238  og §46 (tyveri af skjorte og brænde) , men straffen bortfaldt. Sagens omkostninger (30 kr) skulle betales. Dommen blev anket til højesteret, som den 6/12 1895 afviste sagen da anklagen ikke kunne bevises. Omkostningerne bortfaldt. Se højesteretsdommen Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

I folketællingen 1855 kaldes hun Kirstine Jørgine Kofoed, ugift. 32 år f. i Nyker Lever af håndens arbejde. Hun boede sammen med sine døtre Caroline Kristine Kofoed på 8 år  født i Nyker og Christine Margrethe Jensen 7 år f. i Klemensker.

Fattigvæsenet

Den 6. og igen den 9. februar 1856 måtte fattigvæsenet overveje, hvad der skulle ske med Mogens Hansen Møllers eller rettere Jørgengines børn, Caroline på 9 år og Kirstine på 7 år, efter at Mogens Hansen Møller og hans hustru var i Hasle arrest. Børnene var fattigvæsenets ansvar i sådan en situation.

Sogneforstanderskabet bad forstanderskabet om at undersøge, om der var nogen i naboskabet, der ville tage børnene til sig og som kunne føre tilsyn med familiens hus, ko og høns.

Foreløbig blev børnene sat i fattighuset og de ville på først kommende kirkestævne efterlyse nogen i sognet, der ville tage børnene i pleje på samme vilkår, som andre fattige børn.

I 1856 ses i regnskabet, at det kostede 17 rd 2 mk 8 skilling i første halvår af 1856. Børnene fik desuden kost-rationer ”indtil videre”.

Da det var børnene, der skulle forsørges, så kontaktedes Østerlars sogneforstanderskab om forsørgelsesberettiget der. Østerlars erkendte deres pligt, men henholdte sig til at der skulle ske udlæg i Mogens Hansen Møllers hus og ejendom.

Udgifterne til børnenes ophold og forplejning skulle betales af forældrene og derfor blev der tinglyst en liste over forældrenes bohave, således at det ikke kunne sælges uden fattigvæsenets accept.

Klemensker Fattigvæsens registreringsforretning 21/4 1856 Læst 7/5 1856 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Ejendele på 29. slg. grund tilh. Mons Hansen Wingel:

1 sortstribet overdyne 3-0-0, 4 puder 1 underdyne 1 lagen 3-1-0, en liggebænk og 1 seng med omhæng 2-0-0, 2 skjorter 5? og 1 gammel laagen 4-0-0, 2 gamle ?, 2 gamle sække mm 0-1-½, 1 gammel overdyne, 2 puder, 2 dynevår 1-0-0, Lidet bord og et viserur 1-0-0, jernkakkelovn 3-0-0, 1 bænk, 2 stole og 1 blåmalet kiste 2-1-0, 2 æsker med linned ? 0-3-0, 2 blaargarns lagner 1-3-0, 2 blaargarns lagner gamle 0-2-0, I leden pose med uld og garn 0-3-0, et rødmalet skrin 0-2-0, en jernaksel og en hjemmekværn 0-2-0, En pandejern og 2 gryder 0-4-0, en hakke og en tørvejern 0-3-0, en lyngrive og to huggejern 0-2-0, En gammel saug og en økse 0-3-0, hakkelseskiste med kniv 0-4-0, en saks, høtyv og kniv 0-1-0. Tilsammen 26 rd 5 mark 8 skilling.

6 fags hus med fæsterettighed til 300 rd

I alt 326 rd 5 mk 8 sk.

Underskrevet af Anders Kuure og Jens Bidstrup Lind

Året efter blev en herredstingsdom anket til højesteret, der endte med frifindelse. Men omkostningerne skulle betales af sagsøgte, hvorfor der atter blev foretaget en registrering af deres værdier:

Seqvestrationsforretning 16/10 1857 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

(Beslaglæggelsesforretning)

Udskrift af Nordre Herredsfogeds protokol) På herredfogedens vegne kom fuldmægtig Møller med vidner hos Mogens Hansen Møllers (eller Wingel) på 29. slg. grund i Klemensker. Ærindet var at beslaglægge hans ejendom som sikkerhed for omkostningerne i en ved højesteret sag mod han. Sagen stammede fra en politisag fra østre herred og en skrivelse fra herredsfoged Uldall blev læst op:

Mogens Hansen Møller var tilstede og efter han blev gjort bekendt med fogedens ærinde, fremviste han sine ejendele. Følgende blev registreret:

1. Et viserur 4 mark,
2. en gammel dragkiste 1 rd
3. en gammel dør 2 mark
4. en sædestol 2 mark
5. brunstribet overdyne 5 rd
6. 2 puder, underdyne lagen 1 rd
7. en del lerkar 2 mark
8. en rødsternet ko 10 rd

Huset med fæsteret til omtrent 5 tønder land jord fra 29. slg. i Klemensker ifølge lejekontrakt af 14. november 1845, men som ikke er tinglæst og lyder på Anders Larsen Nygaard er 300 rd

I alt 318 rd 4 mark

Fogeden beslaglagde ejendelene til dækning af omkostningerne.

De bemærkedes, at der den 7/5 1856 er tinglæst en registreringsforretning over Mogens Hansens ejendele. Her var hans værdier 326 rd 5 mk 8 sk. Og som blev indregistreret under Klemensker Fattigvæsen.

I margin for ovenstående seqvestionsforretning er tilføjet: ”Fæsterettet opgivet et aar efter (altså i 1858), lejebrev af 12. november 1845 udst. Til Anders Larsen Nygaard”.

Jørgengine og hendes to børn flyttede til Årsballe 1858

I 1860 boede Jørgine sammen på 40. slg. grund (Aarsballe) sammen med to af sine børn – Manden var indsat i forbedringshuset på Christianshavn. Hun blev i 1860 forsørget af fattigvæsenet i Nyker. både i 1870 og i 1880 boede  Jørgengine og hendes mand i huset på 40. slg. grund i Klemensker. I 1880 var Mogens Hansen Møller Kurvemager.

I 1866 blev Mogens Hansen Møller, der boede ved Stavsdal, kaldt “hesteslagter” – altså rakker, som betegnedes som et uværdigt mennesker.

I 1882 brændte huset i Årsballe og Mogens havde i sin berusede tilstand sagt, at det var ham selv, der havde brændt huset ned. Historien kom i avisen og Mogens blev arresteret for ildpåsættelsen.

Efter ildebranden blev familien splittet. Sognerådets forhandlingsprotokol fortæller om Jørgengines liv og om at Morten blev fjernet fra lokalsamfundet og sat på tvangsarbejdsanstalt resten af sit liv. Se uddrag fra bl.a. forhandlingsprotokollen her: :

Mogens Hansen Møllers generalieblad

Han blev kaldt for Vingel eller Vingeluus i retsdokumenterne. En Vingel er i Espersens ordbog fra 1908 en mand der en svimmel eller en ”den vingler omkring” er en der er ”hid og did”. I Højesteretsdommen nævnes, at han vist også blev kaldt  for ”Vingeluus”, det er vist det samme som en bladlus!

I Hasle arrestbog nævnes at Mogens Hansen Møller brød ud af arresten kl. 10 ¾ formiddag den 22/6 1856. Han blev indsat igen den 16/7 1856 for forlod cellen igen den 6/9 1856

Dommen i 1856 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Da Nordre Herreds tingbog for perioden 1833 til 1888 er væk, må sagen findes i appelsagen i Højesteret. Nordre Herreds ekstraretsdom af 5. juni 1856. Forbrydelsens art var “hæleri” og herredsretten dømte ham 2 år og hende 1 års forbedringsarbejde, men Højesteret frifandt dem.

Mogens Hansen Møller blev dømt for hæleri den 5/6 1856 til forbedringsarbejde i 2 år

Dommens ordlyd:

Mogens Hansen Møller eller Wingel og hans hustru Jørgengine Hansine Diderikke Koefoed bør for Actors videre tiltale i denne sag frie at være, dog at de Én for Begge og Begge for Een udrede alle af Actionen flydende Omkostninger, og deriblandt de ved Herredstingsdommen bestemte Salarier, samt i Salarium til Justitsraad Buntzen og advokat Brock for Højesteret 20 rd til hver.

Dommen i 1859

Mogens Hansen Møller eller Vingel eller Vingeluus Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

8.december 1859 sag mod Mogens Hansen Møller for bedrageri og Niels Nicolai Nielsen for delagtighed i samme sag.

Nordre Herreds ekstrarets dom af 7. september 1859 dømte Mogens Hansen Møller til 2 års forbedringsarbejde og Niels Nielsen til fængsel på vand og brød i 3×5 dage.

Højesteret frifandt Niels Nicolai Nielsen, men stadfæstede dommen til Mogens Hansen Møller i henseende til straffen og omkostningerne. De skulle begge desuden betale 20 rd i salær til advokat Brock og justitsråd Bentzen for højesterets tiltale.

Efter at Mogens Hansen opgav fæsteretten til jord fra 29. slg. gik lejeretten tilbage til Anders Larsen Nygård, der herefter kunne overdrage lejejorden til Niels Nikolaj Nielsen.

Trussel mod kommandanten 1866

I Dagbladet København fortælles, at der i Bornholms Amtstidende skulle det været bragt en historie om at en Hansen havde affyret et gevær mod kommandanten, men – tilføjes det – at det var nok et urigtigt referat.

Historien blev bagitaliseret af kommandant Fallesen ved et indlæg o Dags-Telegrafen:

Beskyldning om brandstiftelse på eget hus

Mogens blev sigtet for brandstiftelse, men blev frifundet den 8/7 1882 da det ikke kunne bevises. Sagen blev som vist omtalt i Bornholms Avis den 24. juni 1882 (se ovenover):

Historien var så interessant, at Bornholms Avis lille artikel blev gengivet i bla. Svendborg Avis den 26. juni og i Jyllandsposten den 28. juni.

Den nævnte (Morten Edvard) Fallesen var kommandant på Bornholm 1866 til 1876. Han var desuden Landstingsmand og sad i adskillige udvalg, hvor Møller kunne have mødt ham. Den nævnte episode med trussel mod Fallesen har jeg ikke kunnet finde.

Der var ingen tvivl Mogens Hansen Møller var “persona non grata” en uønsket person i Klemensker sogn. Det fremgår tydeligt i Klemensker Sogneråds forhandlingsprotokol om Mogens Hansen Møller. Han blev i 1882 indsat i Hasle Arbejdsanstalt, som meget hurtigt meddelte Sognerådet, at han var fredsforstyrrer i sådan en grad, at de ikke kunne have ham. Sognerådet prøvede at få ham flytte til Aaker Fattiggård, men forgæves. Rønne fattiggård måtte overtage ham, men meddelte snart efter, at de ikke kunne beholde ham. Politimesteren søgte at få ham anbragt på en tvangsarbejdsanstalt uden for øen. Det lykkedes med Korsør Arbejdsanstalt, hvortil politibetjent Holm ledsagede ham på sognets regning den 15. juni. Det kostede 50 øre om dagen at have ham der. Efter ansøgning dækkede amtet den halve udgift.

Mogens Hansen Møller søgte adskillige gange sognerådet om at komme hjem, men forgæves. 50 mand i sognet havde skrevet under på, at han ikke skulle komme tilbage til sognet. Dermed blev det.

I 1889 brændte Korsør arbejdsanstalt og Møller blev flyttet til Skansegården i Frederiksborg amt ved Hillerød.

I 1890 nævnes Mogens Hansen Møller i folketællingen som indsat  på ”Fattig- og forsørgelsesanstalten” ved Hillerød. Her oplystes, at han var fattiglem og fraskilt. Se Mogens Hansen Møller – Folketælling 1890 – Frederiksborg, Lynge-Frederiksborg, Hillerød (danishfamilysearch.dk)

Huset på Bjergegårds jord overdrages i 1858

Lejekontraktens overdragelse den 8/2 1858 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Anders Larsen Nygaard overdrog lejebrevet af 12/11 1845 på o. 5 tønder land til Niels Nikolai Nielsen og hans hustru. I en tilføjelse til lejekontrakten nævnes en Seqvestrationsforretning, tinglæst den 16/10 1857, var der gjort udlæg i hus og retten til fæstejorden blev tilbageført til Mogens Hansen Møller. Desuden nævntes, at der ligeledes var gjort udlæg i hus og fæstebrev den 7/5 1856 af Klemensker Fattigvæsen. I begge sager var det påpeget at hverken hus eller overdragelse af fæstebrev var tinglæst.

Pantebrev 19/11 1858 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Niels Nikolaj Nielsen lånte 150 rd af Hans Peter Jensen, søn af Hellis Jensen i Stavsdal i Østerlars. Som sikkerhed satte han lejebrevet af 12/11 1845, samt det på jorden liggende hus.

Det ses af pantebrevet, at det var Niels Nikolaj Nielsen, der fik de to tidligere dokumenter tinglæste.

Pantebrev  8/12 1858 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk) Niels Nicolai Nielsen lånte 170 rd af Jens Hansen Riis.

Med fæstejordens overdragelse til Niels Nicolaj Nielsen skal han også betale skat til kommunen, hvorfor han allerede i 1858 er optaget i skatteligningen. Sidste år var 1864, hvorefter han  i 1856 bliver afløst af Jens Christian Sonne (Holgersen)

1858-1864 Niels Nicolai Nielsen og Marie Kirstine Hansen

Niels Nicolai Nielsen blev født 6/12 1833 i Hasle. Forældre: Daglejer Niels Hansen og Margrethe Marie Frederiksdatter. Niels døde i Rønne 1/7 1904.

Marie Kirstine Hansen blev født 2/3 1837 i Rø. Forældre: Husmand Jens Hansen og Ane Thomasdatter. Marie døde i Rønne 15/1 1913.

Deres barn: Hans Amandus Mathias Nielsen f. 2/2 1863 på 29. slg.grund i Klemensker

I 1853 var han sømand i Hasle og flyttede 20/8 1853 til København. Kort efter er han tilbage i Hasle. I 1854 flyttede Niels fra Hasle til Nyker og samme år videre til Rønne. Han var da ugift tjenestekarl.

I 1855 var han i Klemensker og boede på 39. slg. grund. Samme år den 30/12 giftede han sig med Marie Kirstine Hansen, der boede hos faderen på 39. slg. parcel i Klemensker.

Den 27/2 1864 flyttede familien til Hasle. Ifølge folketællingen i 1870 boede familien på 25. vornedgårds grund i Aaker og han kaldtes for fisker

Brandforsikringsprotokollen efter 1858 Arkivalieronline (sa.dk)

Hus på 29. slg. grund –forsikringstagere var følgende: Hansine Kofoed/ Niels Nicolai Nielsen/ Hans Jensen Holgersen – stuehus 5 fag a 15 rd er 80 rd – 140 alen til nærmeste nabo.

Niels Nicolai Nielsen blev sigtet for bedrageri med dom den 7/9 1859 som lød på fængsel på vand og brød i 3 gange 5 dage. Dommen blev anket og Højesteret frifandt ham – se ovenfor.

Overdragelse af Lejebrev 24/1 1864 Arkivalieronline (rigsarkivet.dk)

Niels Nicolai Nielsen solgte huset på grunden og retten til lejebrevet o. 5 tøndeland den 8/2 1858 til gæstgiver Fallentin Hansen ved kirken. Se Klemensker kro – Klemens Storegade 12 – Bornholms historie (bornholmerting.dk). Der nævnes igen købspris. Jeg formoder at Fallentin Hansen havde overtaget hus og jord mod at overtage ejendommens gæld.

1864-1867 Fallentin Hansen og Kristine Margrethe Pedersen (ejer ikke beboer!)

Fallentin Hansen blev født 21/11 1821 i Rutsker. Forældre udbygger Hans Kejsen og Margrethe Clausdatter på 42. gårds grund.
Kirstine Margrethe Pedersen blev født 21/12 1917 i Hasle. Forældre: Borger og bødker Christopher Pedersen og Maren Margrethe Christiansdatter. Kirstine døde 15/5 1899 i Hasle.

Fallentin Hansen drev Klemensker Kro og lavede bla. af snedkerarbejde. I 1860 drev han for øvrigt høkerhandel fra Kroen. Han boede ikke på ejendommen på 29. slg., men lejede huset ud. Om han drev de små 5 tønder land, har jeg igen oplysninger på. Se Klemensker kro – Klemens Storegade 12 – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

1867-(1880) Hans Jensen Holgersen og Elsebeth Marie Jørgensdatter, f. Sonne

Hans Jensen Holgersen blev døbt i Klemensker 19/2 1804. Forældre: Jens Holgersen og Else Margrethe Nielsdatter på 44. slg. grund, senere på Østre Gildesbo (1813) Se Østre Gildesbo i Klemensker – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Familien boede på 49. slg. grund i 1865. Han kaldtes Hans Jensen i kirkebog og folketælling i 1860 og 1880. I 1880 oplyser folketællingen, at han ejede huset og at han delte bolig med Saser Olsen, svensk, daglejer, 56 år, og hans kone Hanne Olsen, f. Mortensen i Sverige, 64 år og som bestyrer husholdet. Klemensker sogn, Nørre, Bornholm – Folketællinger – 1880 (danishfamilysearch.dk)

I sognets protokol for den 24. februar 1882 oplyses, at H.J. Holgersen havde solgt sit hus, hvorfor han ikke kunne have Hans Henrik Hansens kone og børn boende. De var under fattigvæsenet og sognet skulle nu finde et nyt sted til familien.

Hans Jensen Holgersen døde 5/1 1890 som 85årig enkemand og aftægtsmand. Han boede hos sin søn husmand Christian Sonne på 50. slg. grund. I skiftet Arkivalieronline (rigsarkivet.dk) at afdøde kun efterlod sig sine gangklæder.

Elsebeth (eller: Else) Marie Jørgensdatter blev døbt i Klemensker 16/1 1803. Forældre: Jørgen Jensen  Sonne og Lisebeth Wevstdatter på 24. slg. grund (se Karlshøj, Dammegårdsvej 8 – matrikel 32b – Bornholms historie (bornholmerting.dk)). Hun døde på 29. slg. grund den 16/5 1879 og her omtales hendes efterlevende mand, Hans Jensen Holgersen, som aftægtsmand.

Hans Jensen og Else Marie Jørgensdatter blev gift 14/11 1826 i Klemensker

Deres børn: Christine Marie f. 1/1 1828 på 15 slg. grund i Klemensker, Jørgen Jensen Hansen f. 31/1 1833 på 15. slg. grund, Elsebeth Margrethe Jensdatter f. o 1838, Christen Hansen Sonne f. 5/5 1841 på 49. slg. grund i Klemensker, Hans Sonne f.16/5 1844 på 49. slg. grund i Klemensker,

Jacobine Kirstine Jensen f. 16/4 1849 på 49. slg. grund (barnebarn-Det var Christine Marie Jensens barn)

I 1870 boede Hans Jensen Holgersen på aftægt på 29. slg. grund sammen med sin søn Christian Hansen Sonne og hans familie. Samme år boede en logerende Barbro Cathrine Juul, 50 år og som var forsørget af fattigvæsenet.

Efter 1870 forsvinder oplysninger, der kan forbindes til huset på grunden.  I skatteligninger eksisterer herefter kun Fredenshåb, hvor Christian Hansen Sonne optræder i 1866. Lejejorden blev samlet under Fredenshåb indtil den blev udmatrikuleret og Højvang blev opført vel ca 50 meter østligere end det gamle hus på matrikel 31i. Højvang kan betragtes som efterfølger til den forsvundne ejendom.

Sønnen Christian Hansen Sonne og Sophie Pedersen kan have boet nogle år i huset inden de overtog Fredenshåb, Centralvej 3 – matrikel 37h, men det er uvist.