Nørre Herreds tingbog 1716-1722.
DOM (pag. 206a-208a) (transskriberet) Capitain Hans Bistrup i Vestermarie sogn, som hafuer ladet her til Nørre Herredsting ved skriftlig kaldsædel af 4. Aug. Indstæfnet den i Rønne Vagt Arresterede Lars Rasmussen af Rutsker sogn for et af ham, Capitainens Søn af gagne Holger Bistrup den 31. Juni [fejl 31. juli] 1718 paa gildes Vallen i bemeldte Rydsker Sogn, formentlig begange meget u Christelig Mord, fremføre til Bevis der paa en temmelig deel Vidner, huor af fornemmelig Hendrich Hansen, Lars Rasmussens egen stifsøn, Margrethe Larsdatter af Rønne (Ti Hendrich Hansens hustru, Margrete Larsdatter vidner mestendeel ickun hvis hendes egen Mand for hende sagt haver) Gaar Sagen nermest i det Hendrich Hansen Vidner, at hand saae Lars Rasmussen var Holger Bistrups Banemand med videre for Klaring hand der om giør, at slutter endelig sit vidne med de Ord, at der var vel folck omkring da Holger blef stucken, men ingen nærmere end Lars Rasmussen, oc hand stack ham, saa han størt til Jorden oc strax døde.
Kirsten Nielsdatter vidnede at have Øyensynlig set, at Lars Rasmussen, da Holger Bistrup gick ind i Gildespladsen, kom løbende til Holger, strax vente Holger sig fra Lars Rasmussen oc raabte a 2 a 3 gange ”Den skielm stak mig”, falt saa flux paa Jorden oc døde, saa løb Lars Rasmussen fra Holger. Saa snart hand hafde udsagt bemelte ord før hand døde oc størte til Jorden, saa tilstod vidnet utryckelig at ingen anden giorde dette Mord paa Holger Bistrup end Lars Rasmussen, hvilket Lars Rasmussen end dog self d. 19. aug. 1718 ledig oc løs for retten paa spørgsmaal med rørelse og graad bejaede at han dette grove Mord paa Holger Bistrup begaaet hafuer for klarede omstendigheden saa ledes at hand oc Peder Povelsen i Rutsker sogn sade paa Benken i Gildes Vallen oc drack et Krus øl sammen, saa kom Holger Bistrup 2de gang Ridende dem forbi, oc slog Peder Povelsen med en liden Pidsk, eller sin bare Haand i Hovedet, som dog Peder Povelsen i sit Vidne paa Spørgsmaal self negter. Saa stod Lars Rasmussen fra Peder Povelsen og tog en spotskaftet knif i sin Hannd som hand hafde ved sig, hvor da Holger Bistrup kom 3die gang til dem i det samme holt Lars Rasmussen den sorte Knif ud fra sig i sin højre Hand saa kom Knifuen i ham. Endvidere paa Spørgsmaal, om Lars Rasmussen icke stack den sorte Knif som hand hafde i Haanden i Holger Bistrup, svarede hand JA, at hand giorde, oc i derover høylig fortryden med sær anger oc Kuelse at hand samme Mord begaaet hafuer.
Paa videre tilspørsel de 2de nest følgende Tingdage neml. 26. aug. Oc 2. Sept sidstleden, om Lars Rasmussen hafde betengt sig paa Videre for Klaring end han allerede giort hafde, svarede hand NEJ. Hvorved hand da saaledes sin forhen giorde egen bekiendelse for nyed oc bekrefttet haver. Anledningen over til den avind Lars Rasmussen til Holger Bistrup baared hafver, seer mand af Hendrich Hansens vidner at vare denne, at Holger Bistrup skal have slaget Lars Rasmussen sidts af vigte Pintzedag; hvilket af Lars Rasmussen d. 12. aug. Nestleden saa ledes forklares at hand hafde U-eenighd med Holger Bistrup sistleden 2. pintzedag fordi Lars Rasmussen hafde med andre Lausbrødre dømt paa Holger Bistrup, oc der forre var Holger Bistrup vreed paa ham, oc slog ham saa Blodet løb af ham, hvilket sidst hand dog icke har got giort, oc anden aarsag havde Lars Rasmussen icke som hand selv siger, at Lars Rasmussen siden den tid icke har haft got med Holger Bistrup i Sinde som siden disværre alt for ulyckelig i Gierningen er udbrudt.
Sees foruden andet end oc det, at hand gierne har Haft den store sort skaftede Knif, hvormed det blodige Mord derefter begangen oc med Haanden. Thi Aage Larsen saae den hos ham, da begravelsen efter hans hustru skeede. Morten Davidsen nogen tid før Mordet passerede. Hendrich Hansen ungefær Mandagen før, oc Maren Aagesdatter samme Søndag morgen som ulyeken om aftenen foregick.
At det en icke har været nogen anden end Lars Rasmussen, der kom fra Buskene oc efter at hand stilletiende ulycken havde giort, løb ad Buskene igien at skiule sig, kand kiendelig nok Sluttes saa vel af Kirstine Nielsdatter vidnesbiurds overvejelse imod hin anden; helst eftersom Lars Rasmussen icke self kand benegte, jo saaledes at være Klæd som den de beskriver. Ej heller beviste at nogen af alle dem som vare i gildet var saaledes sort kled som hand, hvor om foruden nest fornt. Personer end og Hendrich Hansen oc Hans Hustru samt Peder Andersen vidner; Jo Lars Rasmussen tilstaaer der foruden selv d. 12. Aug. 1718, at hand hafde samme Kiol paa i Gillet som hand havde paa for Retten.
Det Lars Rasmussen ellers til sin forventede frelse foregiver ligesom Holger Bistrup skulle have self løbet Kifven i sag kand icke saa verre, naar mand betragter Holgers banesaar baade sted og størrelse; Thi Holger Bistrup var jo, af statur, fast med én af de lengste her paa heele Landet, oc fick dog sit baanesaar oven over det høyre bryst, hvilket var saa stort at mand kunde sticke 3 fingre der ind, som Hendrich Hansen, Peder Andersen oc Lars Thorsen om Vidner.
Der foruden har Lars Rasmussen icke beviist at hand for sin Person, den gang af Holger Bistrup, enten med Ord eller gierning blef Ofuerfalden, mindre saaledes Jaget eller dreven, at hand sig paa ingen anden maade kunde Salvere, end at sette Knifuen for sig, oc lade Holger Bistrup for saaledes at frelse sit eget lif, løbe der i.
Her efter satte Capitain Bistrup ved skriftligt Indlæg af 2. september udi Rette at Lars Rasmussen som paa stiemands oc Mordiske viis hans Søn Holger Bistrups blod udstyrt hafuer, bør lide oc undgielde efter Lovens Pag. 915. Art. 12, 13. Oc hans Hovet ved skarpretteren med en Øxe fra Kroppen at Separeres, naar tilforn hans høyre Haand, huor med hand Holger Bistrup myrt haver, afhuggen vare, oc der paa dom begierer.
Lars Rasmussen der imod i ligemaade ved skriftlig indlæg af 8. Sept. Som hand self tilstoed at have underskrefuet, formeent at Hendrich Hansens vidne som en arresteret Person, oc som én der skal have brugt Skiels ord i gieldet, icke skal kunde ansees (da hand dog icke got giør at Hendrich Hansen enten er Lou for Vunden, eller hans Avinds Mand huor ved hans Vidne fældes kiende over sagen ellers (?), at Holger blef stucken siger Lars Rasmussen var fordi Lars frygtede sig storligen, da saaledes at skulle begaaes, som Holger nogle gange paa ham tilforn øved hafde med Hug oc Slag ov Knifskiær) Huilket Lars Rasmussen sees dog icke beviist haver. Oc der forer halt Lars Rasmussen knifuen for sig, da Holger Bistrup imidlertid sig self Kniven indrente med videre.
Formenende Capitain Bistrup ingen hafue at føie, dette til forsetlige Mord oc Stiemands Gierning at hen Vende, med mindre Holger Bistrup hafde taget sin hiem Vej, eller Stie, bleven uden Aarsag dræbt; huorfore hand formoder denne ulycke ichun for Vaades gierning at ansees, oc at hand en det shal gaa højt, icke kand komme nærmere end rette med et Sværd, oc legges i Christen Jord, ellers formeener hand, det nock kunde blive ved Lovens Pag. 923. Art !, nemlig at bøde til den dræbtes arvinger 40 Lod Sølf alene oc dem med være angerløs oc endelig begierdes dom.
Efter alt slige omstændigheders grundeligen overveielse kunde ieg, som af Høyædle oc Velbr. Brigader von Bippen d. 10. aug. 1718 er beordret Retten her til Nørre Herreds Ting i denne Sag at Betiene tillige med de tilskrevne 8te Tingsiddende Stockemænd efter Loven, ingenlunde Lars Rasmussen befri at hand som self af Samvittigheds rørelse bekiendt haver, at hand har stycket knifuen i Holger Bistrup, oc sligt fuldkommen kand sluttes af ham tilforn at verre betenckt oc ofuerlagt førend disse værre / kan dermed til saaant it udfald der nock kand agtes lige ved gierning af Stimand efter som Lars Rasmussen saa stiltiende livet af Holger Bistrup saget haver, jo bør efter Lovens Pag. 915 Art. 12 at have sit Lif forbrudt, oc legges paa Steile oc Hiul, oc hovet lad efter at Skarpretteren Løn, Fangens Underholdning oc Varetægt samt Sagens videre bekostning, oc anden bevislig gield er fra fradragen at verre forfalden, halfdeelen til hans Kongl. Mayst og halfdeelen til den Myrte Holger Bistrups nest arfuinger. Skulle Lars Rasmussen hovetlod ej til bemelte omkostninger strecke kunde, da Holger Bistrups stervboe Capit. Bistrup, som sagen udført haver, der til at svare hvilcket alt videre til Velædle ov Velbr. Hr. Landsdommers gunstige approbation henstilles.
Huad Svend Hansens Vidnesbyrd angaaer, som beviiser sin egen ulydighed imod Loven oc Rettens foreleggelse, med det, at hans self tilstaaer hand nock veed enten hand var paa Gildes Vallen eller icke, da Holger Bistrup ihielstucken, som ej heller kand feile, hand jo det maatte vide, oc kunde erindre helst paa saa stacket tid ligge, saa vil som hans broder Anders Hansen, som var der tillige med ham, oc vidner at de fultes sammen der fra; men skiltes ad under vejs, oc dog vell fornt. Svend Hansen som bemelt absolute icke, efter tilspørgsel, der paa suare da blifuen det oc saa til Velb. Landsdommers gode oc befalig Skiønsomhed henstiller. I lige maade huad Peder Powelsen som haver vundet, at hand hørt Holger Bistrup gav sig 3de gange, da hand blef stucken, oc Raabte: Der var en Skielm, der stack mig oc videre, vant, at hand ej saa Holger Bistrup den aften hand blef stucken, før hand blef død, med de øfrige Ord at Retten ei mere Sandhed af hannem i denne Sag fick, kand hafde fortient. Der til bekræftelse under vores Hænder og Signeter. Nørre Herreds ting ut Supra.
S.Gienttzmer, Hans Jensen, Olle Christensen, Jep Monsen, Olle Pedersen, Claus CHS Hansen, Peder PAS Aredsen, Jens ISS Siversen, Esper Andersen.
——
Dommen blev anket til Landstinget, som efter kun to tingdage afsagdes dom den 16. november 1718, således (1718-1742 Landstingsprotokol_Del1, Pag. 16a): (Transskriberet)
Saa som denne Sag Reiser sig af et Drab som er begaaed paa Holger Bistrup nest afvigte den 31te Juli efter Solens nedgang paa Gildespladtsen i Rydskersogn, og Laurids Rasmussen beskyldes for at skal have begaaed samme drab, huorpaa Capitain Hans Bistrup haver ført adskillige Vidnesbyrd, huoriblandt ingen u-trykeligen farClarer at dette Mord af Laurs Rasmussen er begaaed uden (*) alene Henric Hansen vidner at han saa at hans stiffader Lauridts Rasmussen slog Holger Bistrup for sit bryst met haanden og strax i samme Minut vente Holger sig fra Laurs Rsmussen og sagde det var en Skielm der stach mig i det samme styrte og døde Holgermed videre hands aflagte Vidnesbyrds omformeldelse. (* indsat ml. linjen: og Kirsten Nielsdatter af Rønne). Kirsten Nielsdatter af Rønne vidner at hund saa Laurs Rasmussen komme løbende til Holger Bistrup og strax vente Bistrup sig om fra Lauridts Rasmussen sigende den Skielm stack mig, huor saa Lauridts Rasmussen starx løb fra Holger og forstrack sig i buskene, og tilstod Kirsten Nielsdatter at ingen andre vaar Holger Bistrups banemand end Lauridts Rasmussen med videre hendes aflagde Vidnesbyrd Nærmere giør for Claring om. Uorimod Laurs Rasmussen iche haver ført noget som kand kuldkaste Hans Bistrups førte Vidnesbyrd, thi det Søgnevidne af 27. spetember (som hand her udi Landstings Retten har fremlagt) kand icke være hannem til nogen befrielse for det begangne drab, eftersom Mændene der haver underskrevet forommte. Sognevidne bekiender der udi at denne drabs Sag er dennem u-bevist, ey heller kand det efter Lauridts Rasmussens paastand reignes for nødværge, eftersom hand iche haver beviist at Holger Bistrup ham være overfalden saa hand icke kunde undløbe hannem.
Saa eftersom af de førte vidnesbyrd og Lauridts Rasmussen egen giorde bekiendelse befindes at hand haver været Holger Bistrups banne Mand, kand ieg forsuarligen iche anderledis kiende, end at Lauridts Rasmussen bør efter Lovens 6te bogs= 6te Captl. 1ste artl. Pag. 886 at miste sit lif, og hofve det fra Kroppen at det Separeres af Skarp Retteren med et Suerd, og naar hand er Rettet Saa Kroppen og Hovedet at komme i Cristen Jord.
Udi det øfrige bar hands hovedlod efter for ommte. Lovens Artl. At være forbrudt helsten til den drebtis Arfvinger, og den anden halfve deel til hands herskab, naar først ald denne Sags bekostning og den bortskyldige gield forud er betalt;
Huad de tuende Vidnesbyrd andgaar Peder Poulsen og Svend Hansen, da som de her for Landstinget den 19de october, haver vedstaaet deris for Landstinget aflagde Vidnesbyrd, og at dennem ey videre udi denne Sag til opliusning var bevist, saa frikiendes de for Capitain Hans Bistrup tiltalle; dess til Vidnesbyrd under mit Signet, Actum Anno Die et Loco ut Supra