Forsvundet hus syd for Vognsø – matrikel 175ah

Forsvundet hus nord for Søholt, Sdr. Lyngvej 22, Klemensker

Matrikel før udskiftningen: 180 – efter udskiftningen 168 og efter 1858: 175ah

NNV for Søholt, Søndre Landevej 22 – matrikel 175de

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Matrikelkort af Højlyngen op til Rø Plantage, der var i brug fra 1858 til 1908.

Husets ældste historie

Huset var opført øst for udmarksgærdet syd for Vognsø og er nævnt i matrikelprotokollen fra o. 1827 således: Matrikel 180 – En hus- og haveplads på højlyngen, tæt ved indmarken østlig i sognet. Jorden er kongens udmark.  1530 kvadratalen. Bruger Jens Jørgensens enke.

Jeg har ikke fundet ud af, hvem Jens Jørgensen var, men hans enke fik Det kgl. Rentekammers tilsagn af 29/10 1825 om at grunden, der var en hus- og haveplads til enken Kirstine Jens Jørgensens i hele hendes livstid. Jordstykket var fastsat til 1 skp. Sædsjord Årlig afgift på ¾ skp havre og indfæstning 16 sk. Sølv.

Huset er ældre end fra 1825 og Kirstine må have boet i huset før fæstebevillingen.

Beboere/ejere af huset

-1827- Kirstine Jens Jørgensens enke

Jeg har intet fundet om Kirstine,men hun er døde flere år før næste fæster og ejer af huset Hans Jørgen Sonne, som sandsynligvis er Kirstines søn.

Sammen med fæstebrevet i 1835 ligger en indberetning fra sandemanden på Splitsgård: 

Jens Jørgensens Enke Kirstine som allernaadigst var meddelt et lille Stykke Kongelig Fæstejord for 31.te Selvejergaards Fortoug i Clemensker Sogn, ved Fæstebrev af Dato 13 December 1825, er for flere Aar siden ved Døden Afgangen, og en Hans Jørgensen Sonne har nu et Aar ejet og beboet det paa denne Fæstejord staaende Huus. Han ønsker at erholde Fæste over denne kongelige Fæstejord, hvorimod at der intet kan være til hiender, da ingen andre har nogen Ejendomsret til det derpaa staaende Huus.-

Splitsgaard den 16. Juli 1835

J.J.Kofoed, Sandemand

Kilde: Bornholms Amts fæstebrev (1825-1828) opsl 65

Hans Jørgensen Sonne fik fæstebrev på jorden i sin livstid mod at betale årlig afgift, der svarede til ¾ skæppe havre

 

1834-1841 Hans Jørgensen Sonne og Ellen Kirstine Hansdatter

Hans Jørgensen Sonne f. o 1791 i Klemensker

Ellen Kirstine Hansdatter  blev født o 1802 i Nyker

Deres børn: Jørgen Jørgensen Sonne f. 22/11 1820 på 19. slg. grund. Edvardt Sonne f. 28/8 1826 på 19. slg. grund

Familien var de udbyggere på 19. slg. grund i 1821 og 1926 – se ”Forsvundet udbyggersted vest for stjernebakken”.

Efter Vognsøhuset flyttede familien i 1841 til Forsvundet hus på Sandershøjvej – matrikel 8b – Bornholms historie til et 5 fags hus. I folketællingen 1855 var Hans Jørgen og Ellen almisselemmer og boede hos Poul Conrad Kofoed i et  Lille hus nordøst for Søndre Bedegadegaard – Bornholms historie (bornholmerting.dk) , der sandsynligvis blev brugt som bolig for fattiglemmer.

1841-1842 Ole Svendsen

Fæsteprotokollen Pag 130  dateret 17/4 1841 afstået ved bevis afstået 9/3 1842

Fæsteprotokollen pag 265 dato 7/4 1845 findes fæstebrev på den ene skæppe sædsjord efter bevis af 19/3 1842, hvor Ole Svendsen havde overdraget fæstet til Lars Hansen, som var husejer siden 1842

1842-1882 Lars Hansen og Magdalene Marie f. Jensen

Lars Hansen blev født o 1798. Lars Hansen døde i Klemensker 21/11 1865 på 31. slg. grund 66 år gammel. Han var skomager og daglejer.

Lars Hansen var først gift med Karen Nielsdatter, der kom fra Østerlars.

Karen Nielsdatter (født o 1798) var gift første gang med Peder Hansen på 31. slg. gr. i Østerlars. De fik en datter Anne Marie den 14/11 1818. Peder Hansen døde på 28. slg. grund i Østerlars, muligvis allered i 1822, men der blev først afholdt  skifte 25/3 1825, da enken ville gifte sig på ny. Se skiftet Arkivalieronline, som viste et overskud på 67 rdl. 

Karen flyttede som udbyggerenke med sin 6½ årige datter til Klemensker i 1825. Den 28/4 1826 giftede Karen Margrethe Nielsdatter sig med ungkarl Lars Hansen. De boede begge på 36. slg. grund i Klemensker. Og fik tre hvoraf en døde ung. I 1840 flyttede familien tilbage til Østerlars.

Den 12. maj 1840 døde Karen Margrethe. (Skifte d. 27/8 1840 Øster Herreds skifteprotokol – se Arkivalieronline): Familien boede på 42. slg. grund i Østerlars og havde en stor gæld på 221 rd mod indtægter på 230 rd. Datteren Ane Marie havde 40 rd til gode efter sin far, der døde før 1825. Østerlars kirkebog står, at Karen var datter af bonden Peter Larsen på 15. slg. (Hvilket ikke kan verificeres!)

Lars Hansen og Malene (Magdalene) Marie Jensen blev gift den 21/11 1840. Hun opholdte sig i Gudhjem og var 28 ¾ år gammel og altså født o. 1812. Lars Hansen blev omtalt som enkemand og udbygger på 42. slg. grund i Østerlars.

Familien flyttede fra Østerlars til Olsker og videre til Klemensker den 30. marts 1842, da de overtager huset ved Vognsø. De to børn Peder og Caroline blev betegnet som deres børn.

Magdalene Marie Jensen blev født 27/10 1811 i Gudhjem. Forældre: Hans Jensen og Anne Cathrine Hansdatter

Lars Hansen og Karen Nielsdatters børn:  Peder Hansen f. 9/7 1830 på 34. slg. grund i Klemensker, Eline Kirstine Hansen døde 2 1/6 år den ¼ 1836,  Caroline Kirstine Hansen f. 15/6 1837 på 34. slg. grund.Karen

Lars Hansen og Magdalenes barn: Hans Hendrik Hansen f. 5/6 1850 på 31. slg.  fortov. Han druknede i Præstegårds mose den 26/8 1906 i Klemensker

I 1845 boede enkemand Peder Mogensen hos dem i huset. Han var født i Aaker o 1777

Kriminalitet

I Hasle Arrestbog ses, at Lars Hansen den 15/12 1851 blev arresteret for tyveri og løsladt igen den 21/12 1852. Igen i januar 1853 sad han i arresten indtil den 15/1 – begge perioder på ½ fangekost.

I samme arrestbog for Hasle ses, at Magdalene Marie Jensen – Lars Hansens hustru blev – arresteret for hæleri i tre dag fra den 18. til den 23. februar 1852

Dommen blev ført i Bornholms nordre herreds ekstraret af 31 december. 1852.  Desværre savnes tingbogen for Nørre herred fra 1830 til 1888. Politiprotokollerne skal gennemses og jeg kan herefter få et billede af forbrydelserne, der åbenbart er koblet sammen med flere andre personer. Et overblik over dommen findes findes i højesteret, hvortil straffene blev anket og prøvet. Og så findes der oplysninger i straffeprotokoller:

Slutningsbog for 1853-1856 for nr. 83 Arkivalieronline og Domsprotokollen for 1853 Arkivalieronline

Højesteretsadvokat Edvard Buntzen efter kongelig Befaling contra:

De tiltalte 1. Svend Johan Andersen Holm 2. Lars Hansen, 3, dennes hustru Magdalene Marie Jensen, 4. Otto Nielsen Helgren, 5. dennes hustru Ellen Kirstine, 6. Laurentius Larsen, 7. Lars Larsen, dennes hustru Ellen Dorthea Hartvig Holm, 9. Jørgen Jørgensen og 10. dennes hustru Karen Kirstine.

Højesteret stævning blev ført den 18. april 1853

Højesteret nævner de 10 anklagede og deres domme således:

Nr.1 Svend Johan Andersen Holm var sigtet for indbrud og tyveri, ”forargeligt omgang med et uconfirmeret pigebarn samt for løsgængeri” hvorfor han blev dømt til tugthusarbejde i 10 år og derefter ved politiets foranstaltning – efter plakat af 19/4 1805 – at blive udvist af landet.

[Svend var født i Sverige o 1830 og ugift. Blev overført – sammen med tre medfanger – fra Christianshavns Straffeanstalt til Statsfængslet i Horsens Arkivalieronline  De var dermed nogen af de første, der blev indsat i Horsens Statsfængsel]

Nr. 2 Lars Hansen var sigtet for indbrud og tyveri og uforsvarlig behandling af sit barn og blev dømt tugthusarbejde i 8 år.

[Lars Hansen blev indsat i Horsens Statsfængsel den 28/5 1853 Arkivalieronline]

Nr. 3. Magdalene Marie Jensen (Lars Hansens hustru) for uforsvarlig behandling af et barn og for hæleri, hvorfor hun blev dømt 1 års forbedringsarbejde.

Nr. 4. Otto Nielsen Helgreen for indbrud og andre tyverier og idømt 12 års tugthusarbejde, fordi han tidligere var idømt 1 års forbedringshusarbejde ved højesteret den 9. marts 1853. [f.o. 1825 i Sverige gift og har 2 døtre. På Arkivalieronline står, at han er ”Afsendt til Horsens”]

Indsat i Horsens statsfængsel den 28/5 1853 Arkivalieronline

Nr. 5. Ellen Kirstine (Otto Nielsen Helgreens hustru) for betleri og idømt fængsel på vand og brød i 6 x 5 dage.

Nr. 6. Laurentius Larsen for indbrud og andre tyverier blev i dømt 10 års tugthusarbejde eftersom han tidligere var dømt 6 års tugthusarbejde ved dom den 7/4 1853.

Nr. 7. Lars Larsen for tyveri og idømt 2 års forbedringsarbejde.

Nr. 8. Ellen Dorthea Hartvig Holm (Lars Larsens hustru) for hæleri og idømt fængsel på vand og brød i 5 dage

Nr. 9. Jørgen Jørgensen for betleri og i dømt fængsel i 20 dag på sædvanlig fangekost

Nr. 10. Karen Kirstine (Jørgen Jørgensens hustru) for betleri

Ved Herredstinget var Lars Hansens datter, Caroline Kirstine, også tiltalt, men blev frifundet og derfor ikke omtalt nærmere i Højesterettens ankesag.

Højesteret stadfæstede alle domme på nær dommen for nr. 7, Lars Larsen, som blev frifundet og hans hustrus straf blev nedsat til 3 dages fængsel.

Sagsomkostningerne til prokuratorerne Fog og Ipsen på henh. 50 og 30 rd skulle betales af de straffede efter en fordelingsnøgle i sekstendedele.

Desuden blev der dømt erstatning til de forurettede, der indikerer hvad der var blevet stjålet:

”I erstatning tilpligtes nr. 1 og 2 in solidum at udrede 2 rd 3 mk, samme arrestanter og nr. 3 til Lars Espersen ligeledes in solidum 7 rd, arrestanterne  nr 4 og 6 ligeledes til Hans Munch på Dyndalegården 12 rd 1 mk 2 sk, til Birk på Offegården 2 mk, til tjenestekarl i Rø Præstegård J.J. Pihl 3 rd, til Ole Hansen i Melsted 5 rd, hvorhos erstatning forbeholdes ejeren af den i ”Skandinaven” stjålne lorgnet hos nr. 1, ejeren af den stjålne kalkun hos nr. 4 og 5, og ejeren af den på lyngen fundne stentøjskrukke med svinefedt hos nr. 4 og 6”

Dommen blev underskrevet 13. maj 1853

Den 28/5 1853 blev Magdalene Marie Jensen indsat i Rasp-, Tugt- og Forbedringshuset på Christianshavn for at afsone 1 års forbedringsarbejde  – fangenummer: 149 / 39 (Kilde: Register over Kvindefanger 1841-1891, Rigsarkivet.)

 

Fattigvæsenet

I 1850’erne blev mange arresterede og dømt til afsoning i længere tid. Koner og børn til disse arrestanter måtte ty til fattighjælp fra sognet.

I fattigprotokollen ses at fattigvæsenet ekstraordinært understøtte Jørgen Edvardsens kone og børn (Jørgen Edwardsen fik 5 års forbedringshus ved højesteretsdom 19/12 1851 Arkivalieronline), Lars Hansens kone og hans søn, Otto Nielsen Helgrens familie og Lars Larsens familie. Alle familier havde fædre og mænd, der sad arresteret i 1852 og 1853.

Lars Larsens familie var berettiget til understøttelse i Østerlars, hvorfor der modtog 19 rd 5  mk 7 sk som refusion for 1852. For Lars Hansens kone og børn fortsatte den ekstraordinære understøttelse i 1854. I 1855 er hjælpen stoppet.

Lars kone var i 1853 dømt til 1 års forbedringsarbejde, hvorfor fattigvæsenet måtte tage sig af drengen Lars Hendrik. I fattigprotokollen læses: ”Forbedringshusfangen Lars Hansens barn på 3 a 4 år blev sat i pleje hos Andreas Pedersen på 31. slg. grund for 13 rd for et år fra 26/5 at regne”

Fattigvæsenet bevilgede understøttelse til Lars Hansens familie, hvorfor det var vigtigt at beskytte familiens værdier, således at sognet senere kunne indkræve hjælpen på et senere tidspunkt. Sognet foranstaltede at huset blev brandforsikret. Vurderingen blev underskrevet af sogneforstanderskabet.

Forsikring

Et hus på 31. slg. fortov tilhørende Lars Hansen  Arkivalieronline

Forsikring 20/10 1853 Arkivalieronline

Huset er bygget for mange år siden og betaar af 6 fag. 8½ alen bredt, 4 alen højt paa stolperne, opført af blandingstømmer, klinede vægge og straatag, 1 bræddegavl, bræddeloft i 2½ fag, 7½ fag vinduer, 6 døre, indrettet til beboelse og kjøkken, samt lade, takseret saaledes:

3 fag stuehus a 35 rd er 105 rd,  3 fag ladehus a 25 rd er 75 rd – I alt 180 rd

Forsvarligt imod ildsraade og ej før forsikret.

Lars Hansens frigivelse efter 8 års tugthus

Lars Hansen blev løsladt fra Horsens statsfængsel den 28/5 1861 og blev transporteret til Bornholm ifølge Løsladelsesprotokollen  Arkivalieronline. Han har taget tilbage til sin kone i Vognsøhuset og her lever han til sin død den 21/11 1865 66 år gammel.

Skifte efter Lars Hansen Arkivalieronline

Fra den mindre Registreringsprotokol. Aar 1865 den 7. december mødte undertegnede i Clemensker Sogns Vurderingsmænd H. Nielsen og Chr. Riis i et hus paa 31. selejergaards Fortoug, tilhørende afdøde Lars Hansen, efter Hr. Overauditøeur, By- og Herredsfoged Tvedes Ordre, at foretage Registrering og Vurdering til Efterretning i Boet efter Afdøde Lars Hansen.

Enken Magdalene Marie Hansen var tilstede og opgav Arvingernes i første Ægteskab at være følgende:

No. 1.Søn Peder Hansen er død i Slesvig, men efterlader sig en søn, navnlig Johannes Hansen 5 Aar gammel, saa vidt vides opholder sig i Slesvig.

No.2.datter Caroline Kirstine Hansen, gift med Jens Peter Jensen, boende i Olsker Sogn. Disse er avlede med den afdødes første Kone.

I sidste Ægteskab med den nulevende Enke; En søn Hans Hendrik Hansen, 15 Aar gammel.

Enken som var tilstede opgav opviste det herefter Registrerede:

I Stuen

En Violin 1-3-0 [rigsdaler-mark-skilling]

Et lidet Skrin, et Bord 0-1-3

En kiste, en Siddestol, 2 Bordskrikke 0-5-0

En træbismer, en Thekjedel 0-1-0

En graastribet Overdyne 2-0-0

3 puder, et Underdynevaar 1-0-0

Et Blaargarns Lagen, Et Omhæng 0-4-0

En Gryde i Muur 1-0-0

En Gryde og et Pandejern 0-4-0

En Vandspand, en Skovl, en Spade 0-4-0

I Kammeret

2 Halmkurve 1-0-0

Et Anker og en Fjerding 0-2-0

En Høtyv en en Rive 0-2-0

4 gl. Lyngriver, et Tørvejern 0-2-0

En del Stenværktøj 5-0-0

Den afdødes gangklæder:

En blaa Vadmelsfrakke 2-0-0

Et par blaa Hvergarns Benklæder 0-4-0

En Skindpels og et par Lærreds Benklæder 0-3-0

En blaa Klædes Vest, en Hat 1-0-0

3 gamle skjorter 0-1-8

2 Flasker et Glas 0-3-0

En deel Leer og Fajance Kar 0-4-0

En halv tønde Havre 1-3-0

En Sax mm 0-1-0

Et Bistade 1-0-0

Tilsammen 24 rd

6 Fags Huus med ret til Arvefæsteskøde Matr. 168ah på 1 skp Land og tillagt No. 175 på ½ td. Land have vi ansat som om Arvefæstet var i sin fulde kraft til værdi 250 rd.

I alt 274 rd

Enken erklærede under Eeds Tilbud, at hun ikke vidste mere til at opgive Boet til Indtægt. Forretningen Sluttet.

Underskrevet H.Nielsen og Chr. Riis

 

Skifteforsamling 16/2 1867 Arkivalieronline

Efter afdøde fattiglem Lars Hansen af 31. selvejergaards fortov i Klemensker, hvis dødsfald blev anmeldt den 22. November 1865.

Enken Magdalene var mødt med sin laugværge Hans Lind af Klemensker. Ligeledes var svigersønnen husmand Jens Peter Jensen, nu af Østerlars sogn mødt som værge for Hans Hendrik Hansen. For den umyndige sønnesøn Johannes Hansen blev beskikket købmand W.B. Hartz i Hasle, som også var mødt.

Der var intet nyt at tilføje indtægten til stervboet. Boets gæld blev herefter opgivet til:

1.Til Fattigvæsenet i Klemensker efter pastor Wolfs anmeldelse af 18. december 1865 223-2-12

2.Sandemand H.Nielsen i Klemensker 31-0-0

3. Købmand Norups enke i Rønne 12-0-0

4.Pastor Bolbro i Rø 4-0-0

5.Teglværket i Østerlars 1-0-0

6.Laurits Lyster i Klemensker 1-2-0

7.Esper Hansen i Klemensker 1-2-0

8.Anders Pihl i Østerlars 1-2-0

9.Hans Lind i Klemensker 0-4-0

10.Anders Christensen i Klemensker 0-3-0

11.Hans Hendrik Hansen 2-0-0

12.Hans Ipsen i Klemensker 0-1-0

I alt 278-4-12

Skifterettens udgifter var opgjort til 8 rd, hvilket tillagt gælden blev 286 rd

Da vurderingssummen var 274 rd, blev dødsboet erklæret fallit med 12 rd. og dermed intet at arve.

Omkostningerne blev betalt på stedet.

Enken blev boende og fik mulighed at få Arvefæste- og Skødebrev på jorden:

Arvefæsteskøde

Lars Hansens enke Magdalene Maria Hansen fik kgl. Arvefæste- og skødebrev på lodderne matr. 168 og 175ah den 24/2 1869 Arkivalieronline

Skødet omfattede matrikel 168 sat i hartkorn til 1 album og matrikel 175ah til 1 fdk 1 ¼ alb

Solgt til Søholt i 1882

Skøde 30/3 1882 Arkivalieronline

Magdalene Marie Hansen solgte til husmand Anders Jørgen Ipsen (Søholt, Søndre Landevej 22 – matrikel 175de – Bornholms historie) Matriklerne 168 og 175ah, samt de på grunden stående bygninger for 800 kr

Anders Jørgen Ipsen låner den 10/6 1882 3.000 kr af aftægtsmand Hans Olsen Alling på Kofoedgaard, som sikkerhed nævner bygninger på Søholt, jord i flg. matriklerne 39b, 168 og 175 ah. Der nævnes ikke bygninger på matrikel 168. Arkivalieronline

Huset er ikke med på kortet, der er tegnet og målt i 1886/87, hvorfor jeg formoder der er fraflyttet og revet ned i 1882 eller kort derefter.