Forsvundet hus nr. 2 syd for Vognsø og nord for Søholt, Sdr. Lyngvej 22, Klemensker
Se Søholt, Søndre Landevej 22 – matrikel 175de
[Underside til “Udbyggere og husmænd“]
Huset havde rådighed over jord, der var fæstet fra Tøjregård, 31. slg. i Klemensker.
Huset på fem fag lå få alen (17 alen) fra det andet hus ved Vognsø. Efter branden i 1851 blev det genopført 110 alen (70 meter) mod vest . Fra at være et fem fags hus, blev det genopført som et tre fags hus.
Huset er opført tidligere, men først fra 1844 ved jeg hvem der boede der.
1844-1847 Morten Hansen og Kirstine Pedersdatter
Morten Hansen blev født o 1814. Sandsynligvis f. 16/2 1814 i Østermarie – Forældre: udbygger på 4. slg. gr. i Østermarie Hans Hansen Lesler og Ane Jacobsdatter..
Kirstine Pedersdatter blev født o 1818 i Klemensker. I ft 1840 kaldt Stine Krak. Forældre: husmand Peder Mortensen Krak og Bodil Kirstine Pedersdatter
Ft 1840 bosat i Nyby i Åkirkeby, hvorfra familien flyttede til Klemensker den 1/7 1844: Morten Hansen og Kirstine flyttede med svigerfar/forældrene Peder Mortensen Krak og Bodil Kirstine.
Deres børn: Hans Peter Mortensen f. o 1840 i Aaker, Amine Marie Mortensdatter f. o 1844 i Aaker, Den 8/4 1846 fik de en pige Margrethe Kirstine Mortensen, som døde før dåben. Da boede de på 31. slg. grund, Niels Peter Mortensen f. 3/6 1848 25. slg. grund i Klemensker.
Obligationslån 14/9 1846 Arkivalieronline.
Morten Hansen (Kirstine Pedersdatter) lånte 80 rdl af Hans Henrich Christensen, Elleskovgård i Østerlars Som sikkerhed satte Morten Hansen sit iboende hus på 31. slg. grund, et fæste dateret 1. maj 1843 og et fæste af dato 25. oktober 1811.
I 1848 boede familien på 25. slg. grund.
1847-1848 Ane Kirstine Olsdatter og Jørgen Marker
Født 18/8 1806 i Rønne. Enke efter fisker Peder Hansen Madvig. Ane Kirstine Olsdatter – Anmeldt ankomst til Klemensker den 19. marts 1847 fra Aaker
Blev gift med 20årige Jørgen Marker den 2/5 1847 i Klemens kirke
I anledning af, at hendes mand Jørgen Marker blev beskyldt for kvaksalveri, blev hun afhørt den 27/7 1852 i Nørre Herreds politiret. Her fortæller hun, at hun er født i Rønne den 18. august 1806, og konfirmeret i Åkirkeby i påsken 1821. Hun var i tjeneste hos ritmester Sonne i Aaker i 5 år da hun blev konfirmeret, derfra kom hun atter til Rønne hvor hun tjente hos adjunkt West i 1 år, derefter i Rønne hos kaptajn Johnsen ½ år. Derefter kom hun atter at tjene i Vasegård i 2 år. Længere har hun ikke tjent, men i en alder af 30 år ernærede hun sig ved at spinde og væve for folk, først 1 år ved Åkirkeby, dernæst, medens hun holdt hus for en enke, i Aaker sogn, senere efter dennes død i flere år på forskellige steder i samme sogn.
Hun var over 37 år da hun blev gift med Peder Hansen Madvig, med hvilken mand hun flyttede til Svaneke, men da han 2 måneder efter druknede på søen flyttede hun tilbage til Aaker, hvor hun købte sig et hus og boede der et par år, hvorefter hun fæstede et stykke jord og hus fra Tøjregård i Klemensker. Der boede hun et år og blev gift med Jørgen Marker, med hvem hun flyttede til Aaker og boede henved 2 år, da huset brændte for dem. Derefter boede de til leje i nogen tid i sognet, hvorefter de igen flyttede til Klemensker og for tiden har ophold i Allinge. Hun havde aldrig været tiltalt eller straffet.
I Politiretten den 17/8 1852 blev behandlet anklagen om, at hun havde bemægtiget sig noget af kongens udmark og at hun sammen med sin nygifte mand havde flyttet udgærdet mod øst. Hun sagde, at hun ikke vidste, at det var ulovligt, da så mange andre også havde gjort det. Det var vel ikke værre det hun havde gjort som mange andre?
Jørgen Marker skyldte Lars Peter Nielsen 60 rdl. ifølge en obligation af 17/12 1847, men de havde indgået et forlig den 24/5 (år?) mod førsteprioritet i huset og løsøret, men han havde også lån penge af Absalon Ipsen med sikkerhed i løsøret.
Det indtagne jordstykke af udmarken er angivet af forskellige fra 1/3 skæppe land, 1 skæppe land (690 m2) til 3 skæpper land. Det mest sandsynlige er 1 skæppe land.
Den 10. august 1848 blev udstedt et lejebrev på 2 tønder land jord hvor huset stod. Det er ikke blevet tinglyst. (I flg. sikkerhed for lån i 1877, se her under)
1848-1852 Lars Larsen og Ellen Dorthea Hartvig Holm
Lars Larsen blev født 18/5 1823 i Østerlars. Moderen hed Bodil Kirstine Pedersdatter på 1. vg. grund i Østerlars. Udlagt barnefader ungkarl Lars Larsen i Nyker sogn.
I 1842 skulle forældre bo i Rønne i følge konfirmations oplysninger i Forbedringshuset på Christianshavn. Her angives forældrene som husmand Lars Larsen og Bodil Pedersdatter. Lars Hansen døde 26/7 1902 i Fattighuset i Klemensker.
Ellen Dorthea Hartvig Holm blev født i Hasle 23/6 1822. Forældre møller Mogens Hartvig og Ellen
Brandforsikring
Forsikret første gang 3/2 1851 Arkivalieronline
Hus på 31. slg. grund, tilhørende Lars Larsen. Huset bestod af 5 fag, gammelt, 8 alen bredt, 4 alen højt på stolperne, opført af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag, 1 skortsen, 2 bræddegavle,, bræddeloft i 3 fag, 5 døre, 3 fag vinduer, indrettet til beboelse og køkken, samt lade, takseret således 3 fag stuehus af 25 rd er 75 rd, 2 fag ladehus a 15 rd er 30 rd i alt 105/110 rd.
Forsvarlig imod ildsråde og ej forhen forsikret.
Afbrændt 1. august 1851 Arkivalieronline
Taksering af den i dag stedfundne hus på 31. slg. grund i Klemensker, tilhørende Lars Larsen. Huset var forsikret for 110 rd og fandtes aldeles nedbrændt og de fra branden reddede materialer der var ubetydelig, blev ansat til en værdi af 5 rd. Altså skaden blev ansat til 105 rd.
Den brandlidte Lars Larsen, der er tilstede, erklærede sig villig til at modtage de fra branden reddede materialer for den ansatte værdi.
I 1852 var der beskyldninger om at Lars Larsen havde stjålet et udmarksgærde og benyttet det som sin egen udgang til udmarken. I politirettens afhøring af ham den 29/5 1852 sagde han: at ”det ham tilhørende hus, som nu er solgt, har han købt af Lars Peter Nielsen, der igen har købt det eller tilbyttet sig det af Jørgen Marker. Efter hvad han har hørt er det sidstnævnte, der har indtaget omtrent en skp. Land geom. mål fra den ved huslodden liggende lyng. Det skete for omtrent 5 år siden.
Ham selv har flyttet det før afbrændte hus hen på den søndre kant af lodden, og det er muligt, at de 2 østre rum af dette nye hus står på udmarken, men den vestre det af huset samt det ved samme stående led står derimod på bondemarken, hvilket han ved med vished, da han selv har sat leddet der ved den vestre gavl”.
1852 Lars Peter Nielsen
Genopført hus 1852
Vurderet 30/11 1852 Arkivalieronline
Et hus på 31. slg. grund tilhørende Lars Peter Nielsen, opført efter branden den 1. august 1851. Huset består af 3 fag og er opført dels af nye, dels af brugte materialer. 9 ¼ alen bredt, 3 ¾ alen højt på stolper af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag, 2 bræddegavle, 1 skorsten, bræddeloft i 1½ fag, 2½ fag vinduer, 5 døre indrettet til beboelse og køkken takseret a fag 30 rd er 90 rd
Lars Peter Nielsen boede i 1853 på Ejendom øst for Degnegård – matrikel 87k – Bornholms historie
1853-1863 Hans Jørgen Jørgensen og Karen Kirstine Kofoed
Hans Jørgen Jørgensen blev født o 1824 i Olsker
Karen Kirstine Kofoed blev fødy o. 1821 i Knudsker
Deres børn: Peter Hansen Jørgensen f. o 1846 i Rutsker, Christian Jærgensen f, o 1849, Hans Jørgen Jørgensen f, o 1853
Obligation 30/11 1853 læst 30/11 1853 Arkivalieronline
Hans Jørgen Jørgensen på 31. slg. grund låner 100 rdl ag husmand Lars Peter Nielsen på 10. vg. grund. Som pant satte han sit 3 fags hus og løsøret, samt noget jord, hvor huset står.
Panteobligation 9/5 1855 Arkivalieronline
Hans Jørgen Jørgensen lånte 100 rdl. af husmand Esper Christensen mod sikkerhed i 3 fags hus og lejeretten til ca. 2 tønderland jord. Huset var assureret. Lejejord var overdraget til J`Hans Jørgen Jørgensen af Lars Peter Nielsen
Forbedret bebyggelse og genforsikring 26/7 1856 Se Arkivalieronline
Et hus på 31. slg. grund tilhørende Hans Jørgen Jørgensen (*senere Skovsborg 8fra 1862)). Huset består af 3 fag, 9 ¼ alen bredt, 3 ¾ alen højt på stolperne opført af blandingstømmer, klinede vægge og stråtag, 2 bræddegavle, en skorsten, bræddeloft i to fag, 2½ fag vinduer. 120 rd. Forsvarlig i mod ildsråde.
Brandforsikringsprotokollen efter 1858 Arkivalieronline
Ejer Hans J. Jørgensen – fra 1862 Peder Espersen (Lund?). 110 alen (70 meter) fra nærmeste nabo
1863-1866 Hans Peter Hansen
1866-1869 Peder Espersens Lund og Ane Marie
Peder Espersen Lund blev født o 1835 i Nyker
Ane Marie blev født o. 1842 i Klemensker
Deres børn: Petronelle Kristiane Lund f. o 1866 i Østerlars, Theodor Esber Peter Lund f. o 1868 i Klemensker. Udøbt pige ½ 1870
Gift 27/1 1861 i Klemensker ungkarl Peder Espersen Lund (f. o 1834)og Ane Marie Jørgensen 21 år (f. o 1840)
De flyttede til Østerlars den 3/9 1862
I 1869 flyttede de til en ejendom på 37. slg. grund
1869- Karen Kirstine Ipsen, Lars Peter Olsens fraskilte hustru
Karen Kirstine Ipsen blev født o. 1826 i Rutsker
Deres børn: Niels Jørgensen f. o. 1858 i Rutsker, Marius Ludvig Olsen f. o. 1868 i Klemensker
Separationsbevilling 26/3 1870 Arkivalieronline
Mellem husmand Lars Peter Olsen og hustru Karen Kirstine Ipsen. Betingelserne var: 1. Karen beholder huset på 31. slg. grund med avl og afgrøde, samt alt løsøre med undtagelse af en kiste, 1 murgryde og mandens klæder. 2. konen overtager fælles gæld på 130 rdl. 3. Konen forpligter sig til at betale manden 150 rdl. Dette beløb må gerne stå i huset men skulle da afdrages mod 4% i rente. 4. Konen overtager opfostringen af deres børn, samt det barn som hun ventede. 5. Som bidrag til børnene skal manden betale 10 rdl. om året for hvert barn til det fyldte 14 år. Beløbet betales halvårligt.
Det bemærkes, at hverken mand eller kone havde lovlig adkomst til huset.
Panteobligation 17/3 1877 læst 11/4 1877 Arkivalieronline
Karen Kirstine Ipsen lånte 200 kr af Christian Espersen på 36. slg. lynglod i Rutsker. Som sikkerhed satte hun sit hus, som hun havde skøde og overdragelsesdokument på dateret 6. december 1869, samt lejeret til ca. 2 tønder land jord, som huset stod på ifølge lejebrev af 10. august 1848
Ifølge folketællingen i 1880 boede mor og sønnen Marius Ludvig Olsen stadig i huset, nu angivet som en lynglod.
Huset forsvandt inden kortet blev tegnet i 1886.