Historien om Jørgen Edvardsen og konen

Den 29. april 1851 frafaldt Else Marie Kofoed sin tidligere forklaring. Hun ”indser nu den synd, hun har begået med at lyve om hendes mands forskellige tyverier, som hun har nævnt i sit sidste forhør. Grunden til at hun således har påsagt ham, hvad han aldrig har begået er, at hun var ked af ham og ønskede at være af med ham, eftersom han i det sidste år ikke har bekymret sig om hende eller hendes børn, men ladet dem sulte.”

Citatet stammer fra politiprotokollens referat af indbruddet på Kuregård begået af Else Maries mand, Jørgen Edvardsen. Både Jørgen og konen fortrød tilståelser i håb om at kunne slippe for en hård straf.

Historien om de to bygger primært på referater i Politirettens protokol (find dem her: Politiprotokoller – Bornholms historie. Her læser man om herredsfogedens bestræbelser på at bevise anklagedes ulovlige handlinger og den anklagedes forsøg på at klare frisag. Afhøringerne er naturligvis tendentiøse og skal tages med forbehold. Men det er spændende læsning, da det giver et tidsbillede, der fortæller meget mere end  den kriminelle handling. Her fortælles om dagligdagen, om arbejdsliv for daglejerne, om rygter og meget mere. Mange gange dukker forklaringer og udsagn op, som kan fortælle om de anklagedes personlighed. Derfor citerer jeg ofte fra protokollen.

Baggrund

Jørgen Edvardsen og hans kone Else Marie Kofoed boede i et hus på 29. slg. grund på Dyndegårdsvej indtil 1851(se Forsvundet hus i starten af Dyndegårdsvej – Bornholms historie) – ikke langt fra de øvrige personer, som jeg har omtalt i ”Tyvebanden ved Vognsø”. Jørgen og hans kone havde tilsyneladende ingen kontakt med dem, hvilket er underligt. De levede et kummerligt liv som daglejere selv om de begge var børn af gårdfolk. De holdt sig ikke tilbage med at stjæle, mest fødevarer som de havde behov for. Else Marie var slagfærdig og rap i kæften, og Jørgen var kendt som en voldelig mand. Med deres opførsel var der ikke mange, der ønskede deres selskab.

Præstens vidnesbyrd i 1851

I Bolbroes attest fra den 21. april 1851 beskrives Edvardsen, at ”hans sædelige forhold her i Menigheden har ikkun fortjent et slet Vidnesbyrd”. Og præstens i attest den 3. maj 1851 om Jørgen Edvardsens hustru Else Marie lød, at hun førte ”et uchristeligt og lastværdigt Liv og Levnet”. Værre beskrivelse af deres liv kan man vel ikke forestille sig?

Jørgen Edvardsen indtil konfirmationen

Jørgen blev døbt 29. september 1809 i Klemens kirke. Han blev født på Møllegård (60. slg.) i Klemensker. Hans forældre var gårdmand Peder Rasmussen og Ane Marie Jensdatter.

Moren Ane Marie Jensdatter døde i 1811. I skiftet efter hende arvede hver af deres tre sønner, Rasmus Pedersen, Jens Pedersen og Jørgen Edvardsen, hver 333 rigsdaler, som skulle udbetales, når de hver især fyldte 16 år. Af de tre drenge klarede Jens Pedersen sig bedst, han kom til at eje Nyholt, Dyndegårdsvej 21 – matrikel 110 – Bornholms historie

Faren giftede sig igen med  Ane Pedersdatter, med hvem han kunne overtage Lille Dammegård (23. slg.). I en kort perioden fra 1818 til 1821 boede de på  Duebjerggård (59. slg.) og ejede i 1821 Bjørnegård (10. vg.), hvorefter familien flyttede tilbage til Lille Dammegård. I farens andet ægteskab var der seks børn, som alle boede hjemme på Lille Dammegård i 1834.

Jørgen blev konfirmeret 2. oktober 1825 medens han boede på Lille Dammegård. Præsten mente ikke , at han var særlig kløgtig, så han placerede ham sidst af årets 7 konfirmerede drenge med karakteren ”mådelig i Kundskab”, men ”god i opførsel”.

Jørgen Edvardsen blev i 1835 beskrevet som middel af højde og statur, har blond hår og blå øjne. Han var 25 år og ikke tidligere anklaget eller straffet for nogen forbrydelse.

 

Jørgen fortæller om sine første år efter konfirmationen

Jørgen fortalte i politiretten om sine første år efter konfirmationen: Indtil sit 18/19 år (1827-28) boede hjemme på Lille Dammegård. I 1829/30 tjente han halvandet år på Tornegård hos Torkild Pedersen. Dernæst hos præsten i et halvt år. Derefter arbejdede han som snedker i to år (1831-32) hos Jens Jørgen Snedker på Kørsegårds parcel, hvorefter han kom tilbage til præstegården (1832-33).

Han flyttede hjem til faderen på Lille Dammegård, hvor han var under folketællingen 1. februar 1834. Her betegnedes han som snedkersvend.

Hjemme hos faren var han i et halvt år. I kirkebogens afgangsliste kan man læse, at han rejste den 16. marts 1834 til gårdmand (Nathaniel) Laybourn i Rødovre by, hvor han tjente i syv måneder. Han kom tilbage 16. november 1834 og tog tjeneste hos Niels Jensen på Store Dammegaard i trekvart år.

Arresteret i 1835 for tyveri begået i 1833

Anden gang Jørgen Edvardsen kom i tjeneste hos sognepræsten Bolbroe i Klemensker, blev han avlskarl og dermed den vigtigste karl og en betroet medarbejder på gården. Den tillid misbrugte han ved at stjæle fem sække korn fra præstegården og solgte dem til naboen.

Tyveriet blev først afsløret to år efter af den 19-årige tjenestekarl Lars Kure (Lars Hansen), der blev arresteret for tyveri af 10 rigsdaler i sedler og 2 rigsdaler og 4 mark i kobbermønter fra tjenestekarlen Jørgen Christian, der havde efterfulgt Jørgen i tjeneste hos præsten.

Hele historien kan læses i politiprotokollen fra den 13. juni 1835 til 19. oktober 1835. Sagen starter med Lars Kures forbrydelser, men ved hans afsløring af Jørgens aktivitet, blev fokus rettet mod Jørgen Edvardsen, der også ender med at blive straffet hårdere end Lars Kure. Præstegården var arnested for flere lyssky forretninger.

Lars Kures synderegister

I politiprotokollen beskrives Lars Kures udseende: ”Temmelig høj af vækst, men klejne lemmer, rød agtigt hår, blå øjne, aflangt ansigt, frisk farve og troskyldigt udseende”. Lars Kure var søn af Lars Larsen Kure og Ane Kirstine Larsdatter i Klemensker.

Troskyldig var Lars Kure ikke. Allerede som 12-årig havde han stjålet fire snese æg og på egen hånd solgt dem i Allinge. Lars Kure blev sigtet for flere forhold, blandt andet tyveri af et gevær tilhørende Hans Jensen på 51. slg. grund i Klemensker og tintallerkener fra sin husbond på Agregård, 21. slg. i Klemensker.  Med de mange penge han stjal fra tjenestekarlens kiste i ”drengehuset” på præstegården stod han til en skærpet straf.

Lars Kure kunne ikke blive straffet hårdere ved at afsløre, at han havde hjulpet Jørgen Edvardsen mellem nytårsdag og fastelavn 1833 med at køre fem sække korn over til husmand Hans Jacob Pedersen i Bolleris.  Lars Kure kunne fortælle at Hans Esbersen, der i 1835 var tjenestekarl i Tingsted, hjalp til.

Jørgen Edvardsen blev taget ind til afhøring og flere afsløringer kom for dagen.

Præstens fem sække byg

Jørgen blev varetægtsfængslet den 15. juni 1835. Han erkendte tyveriet af fire eller fem sække med hver omtrent en tønde byg i. Det var sket i den periode hvor sognepræsten lå syg. Byggen blev fyldt i sække, som en af pastor Bolbroes døtre havde syet af gamle hestedækkener. Transporten af kornet skete sent om aftenen med præstens hest og vogn, kørt af Lars Kure til husmand Hans Jacob Pedersen. Jørgen havde truet Hans Esbersen til at bære to fyldte sække fra loen til vognen. Det første til at Hans Esbersen og Hans Jacob Pedersen blev hentet ind til afhøring.

Det viste sig, at Jørgen havde fået husmand Hans Jacob Pedersen tilladelse til at stille kornsækkene til opbevaring i hans lo. Husmanden vidste ikke i første omgang, at det var stjålet korn, men havde dog ræsonneret til, at var den, da han så at enkelte sække var syet af præstens hestedækkener. 

Jørgen Edvardsen fik Hans Jacob Pedersen til at køre kornet til Rønne og sælge det. Fire sække med hver en tønde korn var tunge, så transporten var aftalt således at Hans Jacob skulle køre sækkene forbi præstegården, hvorefter Jørgen skulle følge efter med præstens hest og vogn. Så snart de var uden for kirkens synsfelt, skulle de to sække omlades til præstens vogn, der så kunne følges ad til ”Klittefogedhuset”, hvor Hans Jacob igen fik de to sække tilbage, således han kunne køre den sidste tur ind til Rønne. Jørgen Edvardsen kørte ned til stranden for at hente sand.

Hans Jacob Pedersen solgte sækkene for seks rigsdaler fire mark og otte skilling til Mads Lund i Rønne. Da Jørgen Edvardsen trængte til pengene, måtte Hans Jacob aflevere alle til Jørgen, som lovede at betale ham senere. Hans Jacob Pedersen, der var 56 år og boede 5-600 skridt nord for præstegården, (Ejendom øst for Degnegård – matrikel 87k – Bornholms historie) sagde, at hvis man en gang ”var kommet i ledtog med” Jørgen Edvardsen, så var det svært at afvise ham. Jørgen havde et insisterende og truede væsen.

Præstegården som fordelingscentral

Præstens ”torskemand” Hans Monsen Kjøller havde også deltaget i Lars Kure og Jørgen Edvardsens lyssky aktiviteter. Kjøller blev også varetægtsfængslet. Det viste sig, at han selv havde begået ulovligheder, ved at lade hans svigerfar, Peder Thorsen på 19. slg. grund i Rø, få asketræer fra præstens skov uden tilladelse. Hans Monsens forældre var Mons Hansen Kjøller og Margrete Hansdatter på Nordre Kirkebogård i Olsker (Se videre på Kørsegaardsmølle på Bodilsmindes grund – Bornholms historie)

Den 23-årige Morten Jacobsen Klinge var ”halvdreng” på præstegården. Han fortalte om rygter i sognet om Jørgen Edvardsen mange ulovligheder. Han turde ikke sætte navne på hvem, der fortalte det, men ”det kunne være at Lars Kure havde ladet nogle ord falde herom”.

En anden karl på præstegården på samme tid som Jørgen var Christen Mortensen. Efter ”alvorlig eksamination” indrømmede han, at han kendte til Jørgens tyverier, men havde ikke deltaget deri.

Smeden Hans Olsen Alling, der boede tæt ved kirken, nægtede at have købt malt eller andet af Jørgen Edvardsen. Derimod solgte han ofte kromandens brændevin til præstegårdens tjenestefolk. Det havde præsten Bolbroe intet imod, sagde han, bare de selv betalte for det. Hans Olsen Alling fortalte dog, at han havde Jørgen Edvardsen mistænkt for at slå nogle ruder i stykker i hans smedje. Hvorfor, vidste han ikke. Smeden havde ”egentlig ikke” mistanke til præstens tjenestefolks ulovligheder. Det blev senere bevist, at smeden havde modtaget malt fra Jørgen eller en anden af præstegårdens tjenestefolk.

Jørgen Edvardsen havde benyttet sig af sit privilegium, at det var ham der bragte varer til møllen og lade smeden forarbejde eller reparere redskaber. Når varerne skulle hentes kunne han lade dele af varerne forsvinde til eget brug eller til salg. Malt og jernredskaber forsvandt og mindst to kalkuner blev solgt.

Det viste sig, at i ”drengehuset” og i gårdens ”folkestue” fandt mange lyssky forretninger fandt sted. Der blev opbevaret gevær og andet, som præsten sikkert ikke var klar over. Om aftenen  kom karle fra andre gårde og der var fest med brændevin.

Morten Klinge fortale, at præsten havde opdaget, at Jørgen Edvardsen var kørt til smeden Michel Hansen, der arbejdede på Splitsgård, i stedet for, som han havde sagt, til skoven for at hugge brænde. Det var denne handling der førte til Jørgens afsked fra tjenesten. Jørgen forlod præstegården om natten og tog sine kister med til sine forældre på Lille Dammegård.

Lars Kure mente, at Jørgen havde gemt tingene i den kiste, som han havde stående i rullestuen. Heri lå en håndøkse, noget beslag, hammer, læderseletøj og andet, der ikke tilhørte Jørgen men præsten.

Jørgens første dom

Jørgen havde siddet varetægtsfængslet siden den 15. juni 1835. Den 15. juli 1835 søgte hans far Peder Rasmussen på 23. slg. og naboen Niels Hendrichsen på 24. slg. at stille borgen for Jørgen Edvardsen. ”At stille borgen” betyder, at der blev betalte en sum penge som sikkerhed for at anklagede mødte og modtog sin dom. Han ville dermed slippe for varetægtsfængsling  Anmodningen blev ikke imødekommet.

Den 30. oktober 1835 blev Jørgen Edvardsen og Lars Kure (Lars Hansen) dømt i Nørre Herreds ekstraret til hver 1 års forbedringshusarbejde i Københavns Forbedringshus. Det var en høj straf for første gangs tyveri, men da værdien af det stjålne var høj kunne det ikke betragtes som simpelt tyveri. Flere af Jørgens medsammensvorne blev i samme domsafsigelse dømt til almindelig fængselsstraf på vand og brød.

Dommene blev anket til Højesteret, som gav sin kendelse den 27. januar 1836 se Arkivalieronline. Her blev Jørgen Edvardsens dom nedsat til 8 måneders forbedringshusarbejde på Christianshavns Straffeanstalt, som tidligere hed Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset.

Lars Hansen (Lars Kure) fik bemærkelsesværdig nedsættelse af sin dom. Han slap med seks gange fem dages fængsel på vand og brød. Hans Esbersen og Hans Jacob Pedersen fik tre gange fem dages fængsel på vand og brød. Hans Monsen Kjøller fik nedsat sin straf til fem dages fængsel ligesom Margrethe Esbersdatter, hvis forbrydelse var at koge suppe på en af de stjålne kalkuner.

Efter straffen var afsonet kom han tilbage i Klemensker, hvor han oplyste, at han da arbejdede som snedker.

Ægteskab med Else Marie Hansdatter (Kofoed)

Den 28 årige ungkarl fra Klemensker Jørgen Edvardsen blev gift i Ny Kirke med Else Marie Kofoed den 22. oktober 1837. Samme dag meldte Jørgen flytning fra Klemensker til Rø, hvor de boede i et hus i Lindeskoven i 1½ år.

Den 20. december 1838 fik de sønnen Peder Jørgen Sonne. Han blev døbt i Rø kirke den 6. januar 1839.

Ulovlig omgang med hittegods 1838

Husmand Hans Michelsen (11. slg. grund i Rø) anmeldte tyveri af nogle klædningsstykker natten mellem 9. og 10. juli til sandemanden. Natten mellem 13. og 14. juli blev et af deres gimmerlam, 4 måneder gammelt, meldt stjålet. Lamet stod tøjret på hans jord i skoven tæt ved deres hus.

Sandemanden gennemførte to ransagninger hos Jørgen Edvardsen i  Lindeskoven i Rø. Mistanken må have været stor. Første gang den 18. juli blev intet fundet.  Anden ransagning blev gennemført den 21. juli blev. Her blev der fundet et lammeskind uden uld på loftet ved skorstenen. Jørgen Edvardsen forklarede, at han mandagen efter Sankt Hans var han på vej til at skære bredtørv i den øster lyng. Her fandt han et dødt lam, der enten var blevet stukket med en kniv i halsen eller var bidt af et dyr. Lammet flåede han og de kogte suppe på kødet. Den hvide uld tog han af skindet og gav til sin kone. (Politiprotokollen for 25. juli 1838, side 106ff)

Ransagningerne afslørede et gemmested under køkkengulvet, som kunne havde skjult lammeskindet første gang. At lammet var fundet mandag efter Sankt Hans og først tilberedt tre uger efter, var ikke sandsynlig. Kødet ville være gået i forrådnelse i sommervarmen. Da det ikke kunne bevises, at det var Hans Michelsens lam, blev Jørgen sigtet efter danske lov 5. bog, 9. kapitel 2. punkt, som påbød enhver at (efter)lyse hittegods, og hvis det ikke skete, kunne det betragtet som tyveri. Proceduren var, at man skulle kontakte sandemanden, som derefter ville efterlyse ejeren på næste kirkestævne.

Trods tidligere dom i 1835 og de ufordelagtige attester fra præsten, slap Jørgen med en nådig straf for ulovlig omgang med hittegods. Hustruen, der ikke tidligere var dømt, så hun dømtes ligeledes for ulovlig omgang med hittegods. Jørgen Edvardsen fik 4 gange 5 dages fængsel på vand og brød og hans hustru Else Marie Hansdatter til 5 dages fængsel på vand og brød.

Fra Rø til Klemensker i 1840

I folketællingen 1840 blev familien registeret som inderste i Klemensker, men de må have returneret til Rø senere på året, da de i kirkebogen for Rø blev noteret som fraflyttere den 14. november 1840 til Klemensker. De boede sandsynligvis de første år hos Jørgens far på Lille Dammegård, hvor også Hans Kofoed, Else Maries bror, boede i 1840.

De skulle efterfølgende have købt et hus på Trommeregårds grund, men det har jeg ikke kunnet verificeret.

Den 17. februar 1841 fik de datteren Ane Marie Jørgensen, medens de boede på Lille Dammegård. Og da de den 14. maj 1843 fik de sønnen Hans Johan Sonne, var de flyttet til eget hus på 29. slg. grund i et hus som de i 1842/43 byggede på 29. slg. grund på Dyndegårdsvej se Forsvundet hus i starten af Dyndegårdsvej – Bornholms historie.

Da Jørgen igen blev tiltalt for tyveri måtte de sælge huset til Diderik Funch og Karen Kirstine Pedersdatter, som senere (1847) blev overtaget af Else Marie Kofoeds søster Hansine Kofoed. Jørgen og Else Marie blev boende i huset.

Anklage for tyveri af raps i 1844

I politiprotokollen for den 30. august 1844 kan man læse om at ejeren af Splitsgård, Jacob Anker Jespersen, beskyldte Jørgen Edvardsen for tyveri af raps. (side 272b-275b)

Jørgen havde dagsarbejde på Splitsgård, hvor han tærskede raps. Tilfældigvis havde Jespersen hørt, at Jørgen og hans kone, Else Marie, havde været i Rønne og solgt 2½ skæppe raps til købmand Peter Rasch for 2 rigsdaler og 3 mark.  Jespersen vidste at Jørgen ikke dyrkede raps hjemme, så det måtte være hans raps, som de havde solgt bag hans ryg. Jespersen havde været flink mod Jørgen lånt ham heste og vogn, så han kunne hente sand ved stranden nord for Rønne, sandsynligvis sand som Jørgen skulle bruge til sit eget byggeri.

Afhøring af Jørgen og hans kone Else Marie Hansdatter blev ført hver for sig. Forklaringerne skulle gerne passe med hinanden. Jørgen havde mest at tabe, da han tidligere var straffet for tyveri og kunne forvente en hårdere straf end konen. Else Marie skulle derfor påtage sig hele skylden!

Jørgen fortalte i politiretten, at han havde samlet sin kone op på vejen mellem Klemens kirke og Nyker. Hun kørte med til nord for Rønne. Medens han hentede sand gik hun videre til Rønne. Jørgen havde givet hende 5 mark og 12 skilling til at købe brændevin, kaffe, sukker og fisk. En time efter mødtes de atter nord for Rønne og kørte sammen tilbage til Splitsgård.

Else Marie vedkendte tyveriet af rapsen. Medens Jørgen var på arbejde på Splitgård var hun gået ud på lyngen for at plukke stenmos til farvning af tøj. Med sig havde hun en pose på fire skæppes størrelse. Hun forklarede, at hun efter lyngen ville gå til Splitsgård for at bede sin mand om at hente rugmel på Splitsmøllen på vej hjem om aftenen. Jørgen var ikke der, hvor hun forventede, at han skulle være for at tærske raps. Faktisk var der ingen arbejdere at se. Hun tænkte, at de var gået til gården for at holde middag. Hun så, at der rundt omkring lå utærsket raps. Hun samlede rapsen sammen og fyldte posen to tredjedel fuld og gik hjem.

For ikke at blande Jørgen ind i tyveriet, fortalte hun i retten, at hun havde bildt Jørgen ind, at rapsen stammede fra Bjørnegård og ikke fra Splitsgård. Hun sagde, at hun var gået til Klemens Kirke Kro for at købe brændevin. På vej hjem over marken mødte hun Bjørnegårdsejeren som ”formåede hende til at have samleje med sig og for at opnå dette, havde givet hende bemeldte raps af en stor bunke, som han havde liggende på marken”. Hun var dog sluppet fri for manden, men fik dog alligevel rapsen ”mod at love ham en anden gang, når de traf hinanden, at opfylde hans begæring”. Hendes mand, Jørgen, havde troet på hende. Han vidste nemlig, at hun tidligere havde mødt Bjørnegårdsmanden, der ville have samleje med hende, men, som hun sagde, havde afslået.

Videre fortalte Else Marie, at hun havde benyttet lejligheden til at følge Jørgen til Rønne og sælge de 2½ skæppe raps. Hun var selv gået fra stranden, hvor manden skulle hente sand, til købmand O.P. Rasch. Købmanden gav hende 2 rigsdaler. For 5 mark og 10 skilling købte hun kaffe, sukker, fisk og brændevin.

Hun undskyldte sig med, at det var en pludselig indskydelse hun havde fået med at tage rapsen. Hun fortrød handlingen ikke mindst fordi gårdejer Jespersen havde ”vist dem begge meget godhed”. Tyveriet var ikke sket af trang da de tjente nok til at forsørge familien, som bestod af to drenge og en pige, den yngste et år og den ældste seks år gammel.

Jørgen korrigerede fortællingen om at konen bar 2½ skæppe korn fra stranden til byen. Konen vil ikke være i stand til at bære 2½ skæppe raps, der vejede 25-30 kg. Han var selvfølgelig kørt helt til Rønne. De havde sammen købt en sæk kartofler på torvet.

Jørgen blev derefter konfronteret med konens bekendelser. Efter nærmere overvejelse, erkendte Jørgen, at historien med Bjørnegårdsmanden nok ikke kunne være sand ”da hun ikke havde opfyldt hans forlangende”.  Han var klar over, at konen måtte havde taget rapsen under middagspausen på Splitsgård.

Dommeren måtte tro, at det var Else Maries egen spontane handling at stjæle rapsen.  Dommen for denne forseelse blev takseret samtidig med næste forbrydelse.

Tyveri af præstens hesteseletøj 1845

I politiprotokollen starter denne sag den 31. december 1844. Sognepræsten Bolbroe havde anmeldt et tyveri af et får fra præstegårdens fårehus. Det var sket natten mellem den 29. og 30. december. Præsten havde tidligere miste to får.

Der var foretaget flere ransagninger hos mistænkte personer, heriblandt også hos Jørgen Edvardsen på 29. slg. grund. De fandt ingen får, men et hesteseletøj, som præstens tjenestekarl straks genkendte som tilhørende præsten. Jørgen blev anholdt medens undersøgelser fandt sted.

Præstens tjenestekarl Anders Pedersen Kure blev afhørt og han fortalte om de tre forsvundne får fra det ulåste fårehus. Han havde deltaget i alle ransagninger og intet fundet der kunne forklare fårenes forsvinden. Hos husmand Jørgen Edvardsen fandt de det omtalte hesteseletøj. Det drejede sig om bringstykke, jernringe og kæde og stang til sædepuden, som var forsvundet fra præsten for omtrent fire uger siden.

Jørgen Edvardsen forklarede, at han en aften i begyndelsen af forrige måned besøgte sin kones søster i fattighuset ved Klemens kirke. Hun var syg og skulle have nogle levnedsmidler. På vejen hjem mellem kl. 8 og 9 kom han forbi præstegårdens port, hvor han så seletøjet hænge og som ”han trængte til”.

Han forandrede seletøjet, så den ikke var let genkendelig. Han nægtede, at havde stjålet selen i hestestalden, som tjenestekarlen havde angivet. Han måtte dog erkende, at hans vej mellem fattighuset og hans hjem ikke falder forbi præstegården, hvorfor han ændrede forklaring til, at han havde været på besøg hos skrædder Jacob Jacobsen på Degnegårdens grund.

Han tilsted til sidst, at seletøjet hang lige indenfor hestestalden, hvilket var en skærpet omstændighed. Han var huskendt, da han for 10 år siden havde været karl på gården. Hestestanden var lukket med en udvendig klinke mod gårdspladsen og han havde set, at der var lys i præstens stue og i folkestuen. Han nægtede stadig, at han havde stjålet de tre savnede får.

Dommene for tyveri af raps og hestesele

Dommen i denne sag blev afsagt i Nordre Herreds ekstraret den 7. februar 1845 (Domsprotokollen side 170) . Efter egen tilståelse stjal Else Marie 2½ skæppe aftærsket raps den 24. august 1844 på Splitsgårds mark til en værdi af 2 rigsdaler 1 mark. Hendes straf blev sat til 4 gange 5 dages fængsel på vand og brød.

I samme dom dømtes Jørgen Edvardsen 2 års arbejde i Københavns forbedringshus for tyveriet af seletøjet fra præstens hestestald. Desuden skulle de betale sagens omkostninger på i alt 11 rigsdaler sølv.

I Rasp-, tugt- og forbedringshusets protokol ser man, at Jørgen ankom til fængslet den 29. april 1845. Arkivalieronline. Der er ingen oplysninger om benådning, så jeg formoder, at han først kom hjem igen i april 1847.

Skudt under indbrudsforsøg på Kuregård i 1851

På Kuregård i Klemensker var de flere gange blevet stjålet korn fra laden. Gårdmand Peder Poulsen lod derfor sin karl og sønnen Nicolai Pedersen sove i laden for om muligt at afsløre tyven. Sønnen havde et ladt gevær med sig.

Tidligt om morgenen den 17. januar 1851 blev de vækket af støj fra tyven, der var nået helt ind i loen, hvor de lå. Tyven søgte skjul på stænget, hvorfra vagtfolkene forsøgte at få ham ned. De genkendte Jørgen Edvardsens stemme og da de kendte som voldelig, turde ikke gå op efter ham. Jørgen bad dem om at lade ham være, da han ikke havde stjålet noget.

Jørgen så sit snit til at springe ud af lugen (kaldet sendehulslugen), som var den samme luge han var kommet ind ad. Da han var kommet 50 – 60 skridt fra længen affyrede sønnen geværet mod ham. Efter et par skridt faldt Jørgen om. Nicolai havde sigtet efter benene og da geværet var ladt med små rævehegl, mente han ikke at de ville kunne dræbe et menneske.

Jørgen Edvardsen blev båret ind og lagt i karlens seng. Der blev sendt bud efter sandemand Hans Nielsen. Han boede i nærheden og var ikke længe om at nå  til Kuregård.

Jørgen Edvardsens tilståelse

Allerede klokken fire om morgenen kunne sandemanden afhøre Jørgen, med hans accept blev der tilføjet i politiprotokollen. Han var ikke mere medtaget end, at han kunne svare på sandemandens spørgsmål. Sandemanden afhørte med politirettens myndighed overhørt af to vidner.

Jørgen tilstod indbrud og fortalte åbent om andre tyverier, som han havde begået. Han undskyldte sig med, at han ikke kunne lade være med at stjæle. Han havde ligesom trang til at stjæle.

Han erkendte at han tidligere havde begået indbrud og tyveri på gården. Første gang lidt efter nytår 1850 og anden gang i november 1850. Inden han kom til Kuregård tidlig morgen, havde han begået indbrud på Bjergegård og stjålet havre, som han havde efterladt i en pose på marken et stykke fra gården.

Der blev sendt en vogn efter landfysikus Grove i Rønne. Han ankom senere på dagen og undersøgte Jørgens skudsår. Han havde hagl i lægen, i skulderbladet og i hånden. Lægen besluttede, at han skulle bringes til sygehuset i Rønne for operation og tilsyn af en læge.

Else Marie Kofoed varetægtsfængslet

Den 22. januar 1851 mødte Else Marie til afhøring på Hasle rådstue. Herredsfogeden stolede ikke på hendes uskyld i mandens tyverier, så han så ingen anden udvej end at varetægtsfængsle hende.. To dage efter tilstod hun, at hun kendte til sin mands lovovertrædelser, men undskyldte sig med, at hun var i stor trang, da hun havde i alt fem børn at sørge for, tre af sine egne bør og to af hendes søsters børn.

Hun havde ofte advaret sin mand, da hun frygtede at hans tyverier blev opdaget. Hun ønskede at flytte til byen, hvor der var mere arbejde at få. Efter at høsten var forbi, var der svært at skaffe arbejde på landet.

Da hun havde fem børn at passe ophævede dommeren hendes varetægtsfængsling.

Så snart Jørgen Edvardsen blev varetægtsfængslet i 1851, måtte sognet træde til med hjælp til Else Marie og hendes børn. Først med brændselshjælp, så med at hendes børn blev sat i pleje. Ekstrahjælpen til Else Marie og hendes børn blev for 1852 opgjort til 24 rigsdaler 3 mark og 6 skilling.

Jørgen indsat i Hasle arrest

Jørgen var under lægebehandling indtil 10. april, hvor landfysikus Grove erklære, at Jørgen kunne overføres fra Rønne sygestue til Hasle arrest til afhøring.

Imidlertid huske Jørgen nu intet om, at han skulle have begået indbrud og havde til hensigt at stjæle korn.  Han nægtede alt, hvad han havde sagt til sandemanden den morgen i karlekammeret efter han var blevet skudt. Tværtimod mente han, at der tilkom ham en erstatning for det han havde lidt ved skuddet.

Jørgen havde skiftet taktik. Nu lød historien, at han var på vej til Splitsmøllen kl. 3 om morgenen for at købe mel og gryn. Derefter ville han gå til Hans Peder Ambrosen for at bestille nogle nye træsko. Da han var kommet forbi Kuregård havde han mødte Poulsens søn Nicolai, som skød ham.

Både lægen Grove og de to vogtere på Kuregård, der havde ham under opsyn en hel dag efter skudepisoden, kunne bekræfte, at Jørgen var helt ved bevidsthed og ikke på nogen måde konfus, Han havde ”våndet” sig af smerter en gang imellem, men havde talt helt fornuftigt ind i mellem.

I flere måneder forsøgte herredsfogeden, at få Jørgen til at tilstå, men uden held. Jørgens kone blev også afhørt og hun trak også sine tilståelser tilbage, der understøttede mandens forklaringer.

Retten lagde hans tilståelse, som han afgav til sandemanden med vidnernes påhør i karlekammeret om morgenen efter hans ulykkelige indbrud på Kuregård, til grund for dommen.

Flugt fra Hasle arrest

Jørgen Edvardsen brød ud af Hasle arrest natten mellem den 6. og 7. oktober 1851. Der er ingen oplysninger i politiprotokollen om hans flugt, men han færdedes i omegnen af hans bopæl på Bjergegårds grund, hvor han opsøgte sin kone. Han havde endda haft kontakt med konen på Løkkegård, som rygtet fortalte, at han havde ”nært forhold til”, altså et seksuelt forhold til. Hans kone, Else Marie, havde periodevis arbejdsopgave på gården.

Den 26. november kl. 8 om morgenen måtte herredsfogeden afbryde sine afhøringer for at begive sig til Aakirkeby, hvor Jørgen Edvardsen muligvis opholdte sig. Jørgen blev ikke fanget i Aakirkeby, men først efter ni uger i frihed. Han påstod under afhøringen den 22. december, at han hele tiden havde opholdt sig på Løkkegård i Klemensker, hvor han havde syet linned. Det var naturligvis en skandale, hvis det var rigtigt. At give husly til en undvegen fange var yderst alvorligt. Gårdmanden Morten Kofoed og hans søn Peder blev afhørt. De nægtede ethvert kendskab til, at Jørgen Edvardsen skulle have opholdt sig i mange uger i et kammer på gården. Jeg tror ikke at herredsfogeden troede på hans påstad, da det ville have været umuligt at skjule sig for gårdens tjenestefolk.

Morten Kofoeds kone Magdalene Margrethe Hansen erkendte, at hun havde  var talt med Jørgen tre fire dage efter, at han var udbrudt fra arresten. Hun var ved aftenstide ”gået ud for sig selv udenfor den nordre gavl”. Han havde da hilst på hende, der var blevet forskrækket ved hans kommen. Han ønskede at snakke med sin svigerinde, der på den tid arbejdede på gården. Han havde gået med ind i huset til pigekammeret, hvor han talte med Hansine. Siden havde Magdalene ikke set ham.

Det er svært at gennemskue hvad der egentlig skete under hans flugt. Det var strafbart at skjule undvegne fanger, men her skete der ingen retsforfølgelse. Gårdmandskonen Magdalene indrømmede, at det var en fejl ikke at anmelde sagen. Hun havde først om morgenen fortalt sin mand om hændelsen. Han havde søvnbesvær og meget svagelig, så hun ville ikke vække ham. Undvigelse fik ikke konsekvenser for dommen, som var anket til højesteret.

Ekstraretsdommen 16. september 1851

Han blev straffet hårdt, da han tidligere havde været sigtet og dømt i adskillige sager. Han fik skærpet straf for indbrud og for tyveri til 10 års fæstnings- eller tugthusarbejde.

Hans hustru Else Marie Hansdatter var også tidligere straffet flere gange var hendes straf blev sat til 4 års forbedringshusarbejde. Den hårde blev nedsat ved højesterettens vurdering:

Højesteretsdom 19. december 1851

De 9 højesteretsdommerne var enige om at straffen til Jørgen Edvardsen og i særdeleshed for hans kone Else Marie Hansdatter var for høje.  Næsten alle ankesager til højesteretten blev der vurderet om underretten havde behandlingen sagen lovligt. For eksempel var de en fejl, at myndighederne havde afhørt Else Marie i sygesengen. Det var ikke kutyme, ej hellere lovhjemmel for.

Formildende omstændigheder var at Jørgen stjal fra en lade og ikke fra et beboelseshus. Han var ikke brudt ind, men havde skaffet sig adgang gennem længens døre og luge, derfor kunne han ikke straffes med  hårdeste straf for indbrud og tyveri. Et par dommere mente at 6 års tugthus var rimeligere. Fem af dommere mente at 5 års forbedringshus var passede.

Dommen til Else Marie på 4 års forbedringshusarbejde kunne ikke fastsættes, da hun kun var skyldig i anden gangs hæleri og ikke for tyveri. Else Marie levede i meget trange kår og at hun var afhængig af manden, da hun havde ansvaret for fem børn. Hendes straf blev nedsat til 4 gang 5 dages fængsel.

Salæret til advokaterne og forsvarer beløb sig til 44 rigsdaler, hvilket de formentlig aldrig fik råd til at betale.

Jørgen Edvardsen blev indsat i Forbedringshuset på Christianshavn den 5. januar 1852. Han må have sidder der til januar 1857.

Se: Slutningsbog Højesteret 19/12 1851 Arkivalier online ’Se voteringsprotokollen for 19. december 1851 Arkivalieronline

Else Marie hønsetyveri 1854

Else Marie Hansdatter, hvis mand afsonede straf i Københavns Straffeanstalt (Rasp, tugt- og forbedringshuset på Christianshavn) stjal i alt syv høns fra to husmænd i Klemensker. Tyveriet skete natten mellem den 13. og 14. juni 1854.

Sagen findes i Politiprotokollen for 15. juni 1854 og følgende dage (side 94b ff) og dommen ses i Nørre Herreds domsprotokol side 2 – 31. august 1854.

Husmand Claus Jørgensen på 14. vg. grund anmeldte tyveri af 5 høns, der var sket natten til den 14. juni. Alle hans syv høns var forsvundet, men to af dem kom tilbage senere på dagen. I retten afgav han en nøje beskrivelse af de fem forsvundne høns. Husmand Ole Andersen på 69. slg. grund i Klemensker anmeldte, at han havde mistet to høns samme nat. Han kunne også nøje beskrive hønsene.

Else Marie forsøgte torsdag morgen at sælge seks høns til madam Bærildsen i Hasle for to mark stykket, men hun nægtede at købe dem, da hun havde hørt, at der var stjålet høns i Klemensker. En kunde i butikken, daglejer Hans Peter Hermansen, løb ud af bagvejen og anmeldte sagen på politikontoret. Fuldmægtigen bad Hans Peter om at skaffe konen og hønsene ind på kontoret. Det skete så.

Fuldmægtigeden forlangte, at Else Marie redegjorde for hønsenes oprindelse. Hun påstod, at hun selv havde opfødt dem. Det troede han ikke på. Hønsene blev konfiskerede og konen blev tilbageholdt indtil politiretten kunne gå i gang.

Samme eftermiddag blev hønsene fremvist i politiretten og Else Marie afhørt. Hønseburet var dækket til med et klæde og dommeren bad hende beskrive hønsene. Hun nævnte, at en var hvid og andre var gule eller mørke. Dommeren konstaterede, at hun ikke beskrev hønsenes særlige kendetegn, hvorfor det ikke kunne være rigtig, at hun havde opfødt dem.

De seks høns, som var taget i forvaring i retten  blev nummereret og beskrevet af ejerne. Fem vidner – alle unge nabobørn, der kendte til hønsene, blev bedt om at identificere dem. Flere forskellige blev genkendt, men særlig to høns, der havde unikt udseende, blev genkendt af alle. Vidnerne var villige til af aflægge ed på, at hønsene tilhørte enten Claus Jørgensen eller Ole Andersen.

Else Marie blev for konfronteret med vidnernes påstande. Da sagde hun: ”at dersom de ville sværge sig fanden i vold på hendes høns må de gerne det for hende”.

Else Marie blev spurgt til hønsene særlige udseende, men kunne ikke svare. ”Hun har mere at bestille om dagen end at sidde og glo på hønsene”.

Else Marie blev spurgt om hun havde en skudsmålsbog. Hun svarede nej ”Den tid hun tjente, brød man sig ikke om Skudsmålsbøger”. Dommeren besluttede, at Else Marie skulle varetægtsfængsles medens sagen stod på.

Flere vidner i Hasle kunne oplyse, at rygtet om tyveri af høns i Klemensker var nået til Hasle inden Else Marie indfandt sig i byen for at sælge. Slagter Hans Christian Schou i Hasle havde fået underretning fra Claus Jørgensens kone samme morgen mellem kl. 6 og 7.  Hun havde resoneret at en slagter måske ville blive falbudt høns. Madam Bærildsen havde hun også underrettet om tyveriet.

Else Maries datter Ane Marie, som havde været med moren i Hasle, blev afhørt i politiretten. Hun fortalte, at hun var 12 år gammel og at hun ikke huskede, hvornår hun fyldte 13. Datteren fortalte at moderen havde haft høns i vinter, men at hun kun havde to tilbage. Hun sagde, at hun ikke ville være i stand til at kende hønsene.

Medens Else Marie sad i arresten, klagede hun over smerte i underlivet. Dommeren tilkaldte lægen, som konstaterede, a forhøret kunne fortsætte.

Else Marie fastholdt sin uskyld. Hun havde ikke stjålet hønsene. Herredsfogeden forsøgte alt for at bevise tyveriet. Den 22. januar om eftermiddag begav dommeren sig til Klemensker for at besøge Else Maries naboer, der, som han mente, ville kunne afsløre om det var sandt, at Else Marie havde haft hønsene til opfostring. Husmand Jørgen Frederiksen på 45. slg. grund, der borede ”et godt bøsseskud” fra Else Marie, kunne bevidne, at Else Marie i den sidste tid ikke har haft flere end fire høns. Nu, mente han, at hun kun havde to. Hans kone Karen Kirstine fortalte, at manden hjalp Else Marie med at pløje og så i foråret og da havde Else Marie fire høns og en hane. Nu havde hun to, havde Else Maries børn fortalt hende. Ugen efter den 29. juni, var Jørgen Frederiksen og hans kone i politiretten for at besigtige de beslaglagte høns. Der var igen de kunne genkende.

Elsebeth Cathrine, Hans Jørgen Mauritsens hustru på 29. slg. grund boede ”et lille bøsseskud” fra Else Marie Edvardsen bekræftede, at Else Marie kun havde fire høns og en hane i den forløbne vinter og at hun nu kun har to. Hun kunne heller ikke genkende de konfiskerede høns i politiretten ugen efter.

En anden nabo, Ane Marie Mogensen. Jørgen Pihls kone på 27 år, var i retten for at se hønsene. Hun sagde, at hun boede i nærheden, men havde ikke haft anledning til at lægge mærke til hvor mange høns Else Marie havde. ”De havde ikke villet have Omgang med Arrestantinden, fordi denne var en mistænkelig Person, og de vilde ikke udsætte sig for andre Folks ilde Omtale med at omgaaes en saadan”.

Else Marie insisterede på ejerskabet af hønsene. Hun havde i vinters 10 høns og en hane. Efter vidnernes edsaflæggelse sagde Else Marie, at ingen af dem kendte hendes hus. Hun havde fem af hønsene i køkkenet tillige med hanen. Hun nægtede alt.

Herredsfogeden indstillede videre undersøgelser, da der var beviser nok til at konkludere, at hønsene tilhørte Claus Jørgensen og Ole Andersen. Hønsene værdi blev sat til 3 mark 8 skilling. Der kunne dømmes efter Danske Lov 6.17.10, der handler ”om koster i anden mands hævd” skulle dømmes som et tyveri.

I dommen nævnes, at hun i Søndre herreds ret af 17. februar 1853 blev frifundet for tyveri eller for ”uhjelmet tiltale for besiddelse af stjålne koster”, altså den samme slags tiltale som i hønsesagen.

Jørgen og Else Marie efter afsoning i forbedringshuset

Else Marie blev idømt 2 års forbedringsarbejde i Nørre Herreds ekstraret. Sagen blev anket til højesteret, der fastholdt dommen den 13. november 1854. Hun ankom til Christianshavn forbedringshus den 27. november 1854 og er blevet løsladt i november 1856 – nogle måneder før hendes mand Jørgen blev løsladt.

I Fattigprotokollen ses, at Else Marie transport tilbage til Klemensker kostede sognet 5 mark. I starten af 1857 blev der bevilget ekstraordinær hjælp 2 skæpper rug og 7 kostportioner. Men var ikke er på forsørgelsesplanen.  Herefter klarede familien sig selv og altså slap ud af fattigvæsenet.

Efter frigivelse fra Forbedringshuset i 1857 (eller nogle år derefter) flyttede de til  Kuregårdsvej 9 – matrikel 33i og 175it – Bornholms historie (bornholmerting.dk).  

I folketællingen i 1860 var han daglejer og i 1870  slagter og boede på 26. slg. grund. I 1875 fik han kontrakt på jorden og synes at leve et almindeligt liv uden kriminalitet – så vidt jeg har kunne!

I folketællingen i 1880 var Jørgen Edvardsen 70 år, enkemand og boede sammen med Niels Hermansen og hans hustru Ansine Algine f. Pedersen på henholdsvis 26 år og 21 år. I samme hus boede samt arbejdsmand i agerbruget Ludvig Hermansen på 22 år.

Jørgen døde 75 år gammel den 18. juni 1884 på 26. slg. grund. I skifteprotokollen står, at han var fattiglem og efterlod sig intet.

Else Marie Kofoed og hendes familie

Else Marie blev født i Nyker 4. september 1816. Forældrene var gårdmand på Søndre Mulebygård (25. slg.) Hans Kofoed, der døde som indsidder den 19/3 1840 på 18. slg. gr., og hustru Kirstine Margrethe Jørgensdatter i Nyker, der døde 41½ år den 24/3 1837 på 19. slg.gr i Klemensker.

Else Marie Kofoed døde 47 år gammel den 13/12 1863 på 26. slg. grund i Klemensker – se skiftet her: Arkivalieronline

Else Marie Kofoed var den ældste af en søskendeflok på seks:

(2) Karen Kirstine Kofoed f. 14/6 1818 på 25. slg- i Nyker (boede i fattighuset  i Klemensker 1845,

(3) Jørgine Hansine Frederika Kofoed (Døbt: Jørengine Hansine Dedericke) f. 26/11 1823 på 25. sg. i Nyker. Hun blev gift med ungkarl Mogens Hansen Møller den 9/11 1855 i Klemensker De boede  i Forsvundet hus i starten af Dyndegårdsvej – Bornholms historie indtil ca 1880. Jeg har skrevet en historie om Mogens Hansen Møller – læs den her: Mogens Hansen Møller på tvangsarbejdsanstalt – Bornholms historie

 Da hun døde 9/8 1900 boede hun hos sin søn husmand Adolf Møller på Nyker Udmark i Nyker (Se skifte Arkivalieronline)

Jørgine ejede huset i 1855, da Jørgen Edvardsen og Else Marie sad i forbedringshuset. I folketællingen 1855 står hun som ”husbesidderske”. Hos hende boede Jørgen og Else Maries datter Ane Marie Jørgensdatter på 14 år og hendes egne to døtre Caroline på 8 år og Christine på 7 år.

Christine Caroline Jørgine Kofoed den 26/2 1847 i Nyker. Else Marie Jørgen Edvardsens kone bar barnet. Udlagt barnefader ungkarl og sømand Peder Espersen i Hasle. I folketællingen 1850 var Caroline plejebarn hos Else Marie og Jørgen Edvardsen.

Christine Margrethe Jensen (Døbt Kirstine Margrethe) født 23. December 1848 i Klemensker. I kirkebogen står at moderen Jørgine Hansine Kofoed på 29. slg. grund. Hellis Jensen fra Østerlars blev udlagt som barnefader. Christine var også plejebarn hos Else Marie og Jørgen Edvardsen i 1850.

Christine boede ikke hos sin mor og stedfar, men hos slagter Jensen på 49. slg.grund. Jensen kunne ikke have hende til forsørgelse i sit hus, med mindre at han fik 7 rigsdaler mere indtil hendes konfirmation (Fattigprotokollen for 24. april 1863).

(4) Hans Kofoed f. 22/11 1825 på 41. slg. Aarsballegård i Klemensker,

(5) Jørgen Kofoed f. 24/9 1827 på Aarsballegård,

(6) Petrea Kristine f. 31/8 (eller 30/8) 1829 på Aarsballegård. I 1860 boede hun hos Jørgen Edvardsen og Else Marie. Ugift og 30 år gammel.

Jørgen Edvardsen og Else Maries tre børn

Deres børn har haft en svær barndom. Både far og mor blev sigtet for tyveri og hæleri flere gange, det førte til arrestation, domfældelse og fængsling. Forældre blev dømt til afsone længerevarende straffe i Christianshavns forbedringshus; faren i 7 år og moren i 2 år medens børnene var små indtil den yngste blev konfirmeret. Børnene blev understøttet af fattigvæsenet med kost, penge eller anbragt i pleje.

Børnene havde det svært, men alle tre klarede sig forbavsende godt. Det ser ud til at de fik et godt liv efterfølgende.

1. Peder Jørgen Sonne 20/12 1838 i Rø

Alle tre børn fik hjælp fra fattigvæsenet da faderen Jørgen blev arresteret. Første gang var den 4/2 1851 med nogle få kostrationer. Derefter fik de både rug, kostrationer og pengehjælp. Der blev afsat 25 rigsdaler til børnene i 1852, da faderen startede med at afsone 5 års forbedringshus.

Om den ældste søn Peder kan man i fattigprotokollen den 5. februar 1852 læse”Med hensyn til Jørg: Edvardsens Barn, der er i kost hos Hansen paa Dahlegaarden i Nyker, blev vedtaget, at han skulle udskrives af Nyker Skole og han fremtiden søge Clemensker Degnegaards Skole, for at den fornødne Control kan haves med Barnets Skolegang”

Og den 3. juni 1852: ”Med hensyn til Jørgen Edvardsens barn, Peter, paatog den nye ejer af Dahlegaard sig samme forpligtelser, som den forrige havde, mod at denne overleverer drengen med forsvarlige Klæder.”

I Journalen ses, at fattigvæsenet skrev til amtet den 29/10 1852 ang. Peters mors (altså Else Marie) klage til amtet om, at fattigvæsenet havde inddraget Peters løn (2 rd), som han havde tjent hos Hansen på Dahlegård. Amtet havde givet moderen ret i, at lønnen tilhørte drengen. Fattigvæsenet mente derimod, at de havde ret til at inddrage hans løn som kompensation for den udgift, som fattigvæsenet havde for hans anbringelse (4 rd 4 sk).

Peder blev konfirmeret den 3. april 1853 med karaktererne mg- i kundskab og mg i opførsel, altså en dreng, der fulgte meget godt med i skolen.

I 1867 erhvervede han  Højvang, Dyndegårdsvej 23 – matr. 175af – Bornholms historie– skulle efter bornholmere.dk være udvandret til Amerika i 1910?). Han blev gift med Caroline Marie Jensen.

2. Ane Marie Jørgensen 17/2 1841 i Klemensker, blev gift med Peder Espersen Lund, som døde i 12/7 1908. Hun døde 29/8 1929 i Østerlars.

I 1854 og 1855 da begge hendes forældre sad i Forbedringshuset på Christianshavn boede hun ”hjemme”, der nu var ejet af mosteren Jørgine. Hun fik i 1854 5 skæpper rug og 3 skæpper byg i 1844 af fattigvæsenet. I 1855 var der ingen hjælp, vist nok fordi hun kunne komme i tjeneste efter konfirmationen den 15/4 1855. Hun er opført som nr. 3 på listen med karakter mg (meget godt) i kundskab og g (godt) i opførsel. Altså en kvik pige.

3. Johan Sonne (Hans Johan Sonne) 14/5 1843 på 29. slg. grund i Klemensker, blev gift med Marie Hansen. Johan døde 17/12 1914 i Klemensker.

Da både hans mor og far blev sat i forbedringshuset, opholdte han sig hos P. Poulsen på Østre Pilegård, som fik 8 rigsdaler i 1844 og 10 rigsdaler i 1855 af fattigvæsenet.

Han blev gift med Johanne Caroline Pedersen (født i Klemensker f. 30/4 1841) og  erhvervede i 1868 ejendommen Skovvang, Splitsgårdsvej 14 – matrikel 34g – Bornholms historie .

 

Indhold

Historien om Jørgen Edvardsen og konen. 1

Baggrund. 1

Præstens vidnesbyrd i 1851. 1

Jørgen Edvardsen indtil konfirmationen. 1

Jørgen fortæller om sine første år efter konfirmationen. 2

Arresteret i 1835 for tyveri begået i 1833. 2

Lars Kures synderegister 2

Præstens fem sække byg. 3

Præstegården som fordelingscentral 3

Jørgens første dom.. 4

Ægteskab med Else Marie Hansdatter (Kofoed) 5

Ulovlig omgang med hittegods 1838. 5

Fra Rø til Klemensker i 1840. 5

Anklage for tyveri af raps i 1844. 6

Tyveri af præstens hesteseletøj 1845. 7

Dommene for tyveri af raps og hestesele. 8

Skudt under indbrudsforsøg på Kuregård i 1851. 8

Jørgen Edvardsens tilståelse. 8

Else Marie Kofoed varetægtsfængslet 9

Jørgen indsat i Hasle arrest 9

Flugt fra Hasle arrest 9

Ekstraretsdommen 16. september 1851. 10

Højesteretsdom 19. december 1851. 10

Else Marie hønsetyveri 1854. 11

Jørgen og Else Marie efter afsoning i forbedringshuset 13

Else Marie Kofoed og hendes familie. 13

Jørgen Edvardsen og Else Maries tre børn. 14

 

Læs også :

Første del af historien, der handler om Lars Hansen og Svend Johan Andersen Holm m.fl. – En tyvebande ved Vognsø? 

Andet del, der handler om Lars Larsen –  En tyvebande ved Vognsø? 2. del

Tredje del, der handler om Otto Nielsen Helgreen En tyvebande ved Vognsø? 3. del