Kommissionens kalgebrev – underskrevet af amtmand von Bippen, kaptajn Adolph Tobias Herbst og kaptajn Niels Nielsen
Transskribering af klagebrev til Kammerkollegiet 1721:
04 Bemelte Committeredes Erklæring af 16 juli 1721 paa en deel Bønders anklagende
Se artikel om Tingsvidnesag i Nørreherred august-oktober 1721
4
Litr. B
Høyædle og Velbaarne, Velædle og Velbyrdige Herrer Hans Kongl. Mayst. Høybetrode Deputerede for Financerne og tilforordnede udi Cammer Collegio.
Nor ubilligen del bønder herfra Landet har besverget sig over den Commission vi Efter hans Kongl. Mayst. Aller naadigste Ordre har forrettet, ville Deres Excellence og Velbaarne Herrer behage at fornemme, af følgende Voris allerunderdanigste Erklæring om samme bønder indgivne Allerunderdanigste Suppliquer, som herved igien tilbage følger.
1. Post angaaende deris andragende til hans Kongl. Mayst. og ringe agtede paa voris Personer til Comissionen beordrede, derved voris forretning i ringe anseelse at sette, og derved søger at ophæve kand hans kongl. Mayst. og de høye Herrer self Consederene disse klagende bønders største formastelse og oposition imod hans Mayst. Forordnede. Thi vel er det Sandt at Capitain Niels Nielsen er en bonde Capitain som ogsaa ved Brigadierens forslag istæden for Morten Koefoed er bleven berettet giver sig ei andet ud for, mener dog som en fornuftig Mand er bekiendt paa helle Landet, det disse urolige hoveder som haver klaget ei self kand give anden vidnesbyrd om, om de vil følge Sandhed, mens deres Intresse med ubieligt at blive Skatt fri af den Udmarksjord de har indtaget og i saa mange Aar brugt til deris nytte giør demmen saa dristig at fra anførere saadan uanstaaeligt nig.- Og hvad Skriveren Jens Gudmansen er angaaende, da er det sandt hand tilforn har været paa Ambtstuen, derfor hand best ved om Landets tilstand ved denne Commission beskeed, som hand og som en tro tiener ved hans Mayst. Interesse har forrettet ved Commissionen mere at hand skulle have sadt Skatt vor det en ting som De høye Herrer self kand Considerere, at vi ei har kundet tilstæde, saasom vi self ingen Skatt har sadt uden hans Mayst. Allernaadigste Resolution og Ordre befaller, og langt mindre hauer saadant ville tillade.
2. Post angaaende de klager over at den Jord som de i 20 til 60 Aar siden har indtaget er dennem af os bleven betagen, som de formeener med Kiøb Skiødet og Fæstebreve at tilhørre dennem, da er derom ei videre bleven forrettet en som anvist er af de Landkyndige Mænd som alle har giort deris Ed førend de Jorden udviste, ei heller nogen bevis for os fremlagt at det kan dem med rette til og deris gaardes Eiendom, mens bare beraaber sig paa den lange tiid de har haft Jorden ibrug, kand nu paa en deel af disse Jorder og som er Kongens Udmark der er indtagen hare hæfd paa, og endel som vi har faaet hans Kongl. Mayst. Salution om, nemlig at Rosencrantzes bevillinger skal være Casseret ogs om intet anseet og igien kalde, gaar bøndernes forsett for sig som er ubillig, og der ved sidder de og bruger hans Kongl. Mayst. Jord uden Skatt deraf at betalle, som andre midt i Landet boenden Skatt maa give, ligesaavelsom de og ingen Udmarksjord haver, saa haver vi giort urett, og henstiller det til de høye herrers Approbation, som da og vi vidre forklaring giort om i Voris forrige oversendte demonstration hvad inden og uden gierde er.
3. Post. Det vi endel af forskrefne Jorder har tillagt udbyggerne er sked efter hans Kongl. Mayst. Aller naadigste Resolution, saasom de der self Jorden har indgrøftet denne, oppløjet, og i lang tiid maattet deraf betalle Skat til bonden som intet til Kongen derimod igien svaret, derfor de bad at maatte entledige fra denne byrde, som og er skeed, thi mange af dennem kand nu slippe med ringere Skatt at betalle til kongen en som til forn til bonden er erlagt, og i deris fæstebreve er de forbuden bonden ingen Skat at giøre, saa vi seer ei andet en rett er giort, at den fattige ligesaavel bør leve paa landet som en rig bonde der sider paa en god gaard. – Og kand deraf formenes bøndernes urigtige andragende som deris gaardes ringhed, at om bønderne var saa fattige og hafde saa ringe Eiendom, de da intet tilforn hafde henleiet Hans Kongl. Mayst udmark til Udbyggerne og deraf taget i saa mange Aar deris Intelhel, mens nu de formener Skatt deraf skal gaa til Kongen misunder de fattige Udbyggere Jorden i brug.
4. Post. Vi haver maattet befalde hos os i Comissionen endel af disse Urolige bønder breve og Documenter indtil at Comissionen ganske var til ende som vi entlig til voris befrielse skulle beholde dennem at deraf kand fornemmes om paastaars deris urigtige andragende, naar Comissionen ganske kommer til Ende skal de dennem igien blive tilstillet.
5. Post. Hvad Forordningen af 25. November 1720 er angaaende disse bønder andrager, da forclarer de den vrangelig til deris nytte saa som samme Forordning intet indeholder at Self Eierne skal være fri, mens Contraire, naar de selger deris gaarde skal den Jord axciseres derfra naar de deris gaardes Eiendom bortselges, som bliver bevilget eller de har tilforn indtaget af Udmarken, og ei formelder et videre adkomst skal have haft som de Høye Herrer self af Forordningen fornemmer og voris i foraaret indsendte Demobstration nock forclarer hvad inden og udengierde er.
6. Post. Den Jord som for os er anvist er intet efter løsesnack men ,som den foromskrefne 2 Post forklarer, at hvis Jord maallet er ved 5 Mænd anvist, som og andre gamle Mænd deris Ed for aflagt om, herforuden haver mange bønder dend eene paa den anden angivet, og til med er vi ei heller self saa enfoldige eller blinde at vi jo nock skal giøre den del som rett og forsvarlig var.
7. Post. At de klagende bønder giør paaskud ved maalingen paa Landet skulle blive ruineret er det ei skeed anderledis nu som den 6 Post omforklarer at hvis som er Maallet er skeed og bleven anvist af ovenskrefne 5 Mænd, der har givet deris Ed derom, saa vi ei nermere har borttaget en som anvist er, ei heller kand vi see disse bønder kand derved blive forarmet, saasom de midt i Landet boer, slet ingen Udmarks Jord har kundet faaet indtaget, og dog maa svare deris Skat og disse derimod i mange Aar self haft nøtte af Udmarksjorden og taget Skatt af Udbyggerne som de haver givet forlof at sette huus paa og en del svart sidet Skattfri i ald tiid for deris rette tilliggende gaards Eiendom, og vi som melt derforuden af deris af gaarden tilhørende Eiendom ei nogen Jord som kand kalde deris Eiendom har dennem betagen om de ellers ville følge Sandhed.
8. Post. Det bønderne intet nyder er alt det udviser Commissionens Forretningen, at den i sig self louliger holden. Hvad angaar forredragende at nogle truet med hug og slag, nogle med arrest og alle med pantning, da er den første paastaaende usandferdig, thi aldrig nogen af os med hug eller slag er blevet truet, mens vel om de haver haft utilbørlig ord ved Retten er bleven forreholt med sligt at indeholde. Hvad den anden paastaaende angaar har engang indfunden sig for Commissionen en drucken bonde der skiældet paa Commissionen med utilbørlig ord og intet ville lade sig sige, derfor hand blef sadt i vagten til om Morgenen hand fick udsovet og da igien strax slap af Arresten. Den tredje Paastaaende om Pantning har vi ei andet kunde giøre ved, en som nogle opsettsige befantes der intet ville efter Hans Kongl. Mayst Ordre tage fæstebreve paa deris Jorder, derfor for at efterleve hans Kong. Mayst. Ordre og faa den sag til rigtighed har til det stemplet papir til deris fæstebreve vi været foraarsaget nogle af de urolige at lade pante, mens icke alle som de beretter. At de melder noget meere andet passere i Landet af os skal de aldrig kunde gotgiøre eller bevise, forlanger derfor De høye Herrer som billigt er os mantainerer, og de klagende derfor med straf bliver anseedt.
9. Post. At det ulie skal være tilgaaet med Maalinger kand de aldrig bevise eller gotgiøre, og hvad døgtighed af Jorden er angaaende, hvad slags Jord det er, er det sadt af de Landkyndige Mænd som self er Bønder og forstaar det, derforuden som i de forrige Poster, er forClaret har giort deris Ed at forrette det som bestaar i Sandhed, hvilket vi self øyensynlig har sendt, eftersom den meeste forretning af os skeer om Sommeren naar Sæden staar paa Marken, for at kand see hvad paa Jorden voxer. Dog skeer derved aldelis ingen skade paa Sæden.
10. Post. Pantningen de besverger sig over forclares der om i den 8 Post i den 3 paastaaende i denne voris Erklæring, og hvad de Skriverpenge er angaaende, da har vi i voris forrige oversendte forklaring med Extracten over Nørre og Øster Herreder der om given voris betænkning at Commissions Skriveren beretter hand umuelig, fordi hannem daglig er tillagt kand forrette og i pennen forfatte. Ald den vidtløftig skriven her falder ved denne Commission med Skriv Materialier at holde vedlige, Protokoller at forskaffe, sampt Skrive saa mangfoldige Fæstebreve baade in Orginale og Protocollere dennem, Extracter skrive, med mange ordres og tillysninger som giøres fornøden til vedkommende, derfor vi intet seer den liden penge hand kand faa af hver bonde, en del 2-3-4 eller 8 skilling for et fæstebrev at skrive, burde hannem betages, som hand siger, hvis han det ei maa nyde, vil hand sige sig fra Commissionen og her er ingen som forstaaer det, uden vi derved skal have største fortredelighed.
11. Post. At de skyder sig til Marckeskiel er ei vidre at forstaa end det tegn, de hafde hvorvit de maatte rive Lyng, mens forstodes ei ved indtagen Jord eller at de maatte indlegge Udmarcks Jorden og giøre den til dørckelig Jord, og at bønderne skulle ruineres skulle de andre som boer mit i Landet meere Ruineres som har meest deris Kløvgang og dog maa give deris Skatt, og andre som boer til Udmarkken har det ei været saa beqvem de noget kunde indtage, og disse haft det i mange Aar i brug til deris nytte uden Skatt der af at give, hvorom videre giør forclaring har følgende bøndernes indgivne klage til os med meere andre, saavel geistlig som verdslige, deris indgivne besværing. Og kand de høye herrer see, hvor ubillig bøndernes klage i Synder Herred og Vester Herred er, som vi endnu intet har været hos, her foruden har tvende Mænd nafnlig Wefst Persen og Jens Jørgensen tabt deris Sag til Høyeste Rett som har indtaget Udmarke Jord en skiøndt de paaberaaber sig paa Markeskiel og fortousbreve som var inden høyeste Rett, ligesom Bønderne.
12. Post. At vi skal tage deris gaardes lang tilliggende eiendom, har vi aldrig giort, mens hvis os er anvist af de Edsvorne Landkyndige mænd og Sandemanden med sine toe Mænd ,der alle for Retten med flere Mænd der har giort deris udsigen og aflagt deris Ed, har vi hans Kongl. Mayst tilslagen, saa som de har vidnet og udsagt at det er udmarks Jord, og deris lange adkomst efter Rosencrantes og andre Ambtmænds givne Sedler har vi de høye Herres ordre Funderende sig paa Kongens Resolution, de intet skal agtes, efterfølget.
13. Post. Angaaende at bønderne vil stride for deris fædrene Land, da maa de fattige Udbyggere hvoraf de alle ere Soldater vel saa megen tieneste i slig tilfælde til Landet Defensere og Kongens tieneste giøre som bønderne, og de dog i lang tiid deraf Skatt til bonden har betalt til hans Intresse og self indgrøftet Jorden den oppløyet og satt huuse paa den, som vi derfor efter hans Kongl. Mayst. Udgangne Allernaadigste Forordning af 25. November 1720, og de høye Herrer os tilmeldende skrivelse ei andet havde giøre.
14. Post. Hvad angaar Privilegierne, da seer vi ingen noget derimod er skeed, saasom de som boer i Landet paa gaarde og intet Udmark har indtaen er ingen Skat paalagt, og de som boer ved Udmarken og indtaget Jord brugt det til deris nytte taget Skat af Udbyggerne deraf som Huusene har bygt derpaa bør jo endelig at give Skatt deraf til Kongen som vi synes efter hans Kongl. Mayst. Ordre, og de andre Indvaanere i Landet derved fornermede er rett, og derved ei deris Privilegier krænker, saasom Privilegierne ei Mentioner at bonden maa tage Skatt af hans Mayst Udmark eller bruge den til Sædejord, mens vil kand forstaas Privilegiernes hensigtende gaar derhen at af deris rette gaardes tilliggende Eiendom, dem ingen Nye Skatt skal paalegges om de sig med den Jord ville lade nøye, og intet indtage Nye Jord af Kongens Udmark. –
Voris Erklæring paa bøndernes indgivne allerunderdanigste Suppliquer fra Østermarie sogn af 10 juni sidst er herom saaledis.- At de har andraget en stor Eng paa Kongens Udmark liggende, Øllene kaldet, er dennem betagen, for det derom dens beskaffenhed, der paaberaabende kaldende tingsvidne, som dog intet er tingsvidne, mens it gammel Marck skiælsbrev, og intet andet indeholder eller giør forklaring om en nogle satte steene, at være skilsmise imellem Naboe og Naboe, om deris tørv og Lyngriven, og hvornor de maatte paa Hans Kongl. Mays. Almindings Skou, som vi ogsaa ved voris eftersyn og overslag ved Maalingen har observeret, Thi vel ligger samme Øllene imellem deris udgierde og deris satte Marckeskiæl, som er imellem Almindings Skouen, og den dog langt ud paa staar Lyngen fra deris udgierde, saa at dersom disse 12 bønder skall have præ frem for andre at indlegge saadan stor Eng og vide, Nemlig 30 læs Enges, til Fortou af kongens Udmarcks Jord, med andre Udmarks Jord de har indlagt, som de og har begyndt at indgrøfte fra den anden Jord, da gick paa det sidste Kongens Udmark paa den side ganske bort.- At de vil foromskrefne gamle brev for ibns Ælde skulle værre dennem til hielp i Øllene at beholde, da er det i hovedt meening i Sandhed intet ensaamelt Marckeskiel imellem Naboe og Naboe, og hvor være de skulle komme hans kongl. Mayst. Almindingen, mens samme brev intet beviiser at disse tolf Mænd maa indtage Øllene alene, og bruge til deris nytte som er Kongens Udmarck, Kløvgang for det ganske Land det kunne derved betages, derfor vi ei andet turde understaa os nu denne i Skatt at sette, saasom endel af samme bønder haver desforuden inden gierdes til deris gaarde over hender et læs Enges i brug, og hvad inden gierde er har vi tilforn giort om i voris før til De høye Herrer obersendte Demonstration forclaring om.
Dette er hvad vi under dybeste Submission til de høye Herrer paa indsendte bøndernes Memorialer til Erklæring villet tilkiendegive, hvoraf da kan sees samme bønders usandfærdigt som og ugrundet det forrebringense og derimod voris troe forretning i Sagen. Thi disse klagende bønder og saa kand være 6 eller 8te af hver herredt, bliver af nogle som de fornemmeste Selfeiere, og som har tagen de meeste Jorde ind, sampt nogle af lærde og ulærde Folck, og som endel har Venner i Kiøbenhafn, og derved formener deris Sag at erlange og hans Mayst herudi søgende Intresse at kuldkaste instigerede til disse indgivelser, for derved Mantainere deris forhen saa store indtagne Jorder, og deraf hafde Intresser og for at obstinere desto bedre intrigauhl forsett legger icke alleniste foragt paa voris af hans Mayst. Forordnede Persohner og Forrettning, mens endog ublueligen tør forregive at være udsendt af det heele Land, saa dog som forremelt kuns af nogle faa Urolige Hoveder er skeet, medfølgende til os indsendt Memorial af nogle bønder og Søgere det og anderledis bevist er, tilmed og deres store dristighed med at legge self skat paa deris Naboer for pengene til deris Reiser at erholde, som icke har, eller villet givet til deris ubillige paastand og fremførde Poster deris minde, noget som klagen til os videre derover indkommen, det nock tilkiende giver, ja nogle som har med underskreven selv er os har anvist mange tønder Land Jord, og dog derimod deris egen anviisning er bleven pervaderet af formenneste imod sig self og deris bedre vidende at underskrive usandferdige angivelse, som da ogsaa en Sandemand ved Nafn Hans Kiøller i Røe Sogn imod bedre vidende med som formand nu overskreven, da hand dog offentlig af os, saavelsom af bønderne self er bleven overbevist hans falske angivende og forbigaaende af en og andre Jorde herudi hans Mayst. Intresse at besvige, bare fordi di icke hannem en forlangende Udbygger ville lade erholde, og os imod hans Mayst. Ergangne Resolution herudi lade beskylde.
Og ere vi igien paa Commissionen til Hans Mayst. Tieneste den 1. juli uddragne og i Arbeidet dermed, mens skulle her icke maatte gaa en Ordre til Landet os forordnede Commissaerer med bedre Respect og omgiengelse at blive begegnet, en som nu til dato er skeed, og de høye Herrer vil saadan intrigente bønder ugrundede forrebringende meere ansee til Sandhed en vorres som troe tienere af Kongen i den tilsatte forretning Sandferdige berettning tilkiende giver og vores forhen ovensendte Nørre Herredts Forretning, som tydelig udviser bønderne Udmarcks Jorder at ville gierne befalde og give Skatt der af, som ogsaa Øster herredt haver giort tilbud, mens nu tvert derimod os foruret beskylder, sampt i foraaret overskikkede demonstration som videre forklaring giver paa alting, icke lade eftersee og læse er vi ilde derom, og ønskede af hiertet hans Mayst. Allernaadigst os fra samme Commissions vidre fremsettelse ville Demittere og andre i stæden sette, thi efter som vi som troe tienere bør voris givne ordre efterfølge hans Mayst. Intresse paa det nøyeste observere, derimod hans Mayst. Os alernaadigst tillagt Subsidence icke maa nyde.
Som vi saa tiet har skrevet om os sa got som tigge i Landet maa igiennem betle, snart med spodske ord lade begangnes og hvad det meeste med saadan falske angivelser og beskyldninger som intet maa blive Mantaineret udi blive grelet og forfølget.
Alt saa bede vi nock i dybeste allerunderdanighed at om saa skee kunde at maatte forskaanes. Ville kuns De høye Herrer disse Landsens folckes storre intrigue observere i det for det første tvende Herreder haver os med anklaget, som vi dog icke endnu hafde været har. For det andet de tvende Mænd oversendte af hver herredt selver 60 og 80 tønder Land af Kongens Udmark indtaget, og derforre for deris falske angivelse imod Hans Mayst. Resolution og vores forretnings kundkastelse at obstinere, eftertenke kand de slever Høyforræddeligen befunde, hvad deres Sag er, og hvad fortred vi af dennem maa lide,
Vi forbliver imedens understørste Respekt
De Høyædle Velbaarne Velædle og Velbyrdige herrers
Ganske thienstvilligste som ydmygste tienere
Von Bippen, Herbst, Niels Nielsen
Percher sogen den 16 Juli 1721