Nørreherreds tingbog 1722-1734 – referat

Affotografering af de originale sider

• 1722-1734 Nørre Herreds tingbog_pag 001-139b
• 1722-1734 Nørre Herreds tingbog_pag 140a-280a
• 1722-1734 Nørre Herreds tingbog_pag 280b-420b
• 1722-1734 Nørre Herreds tingbog_pag 421a-560b

Indholdsreferat

Mickel Nansen autoriserer Nørreherreds protokol med 561 nummererede og gennemstukne blade.

12. juni 1722 – pag. 001b

Fredrich Hansen på den 3. gård i Rø sogn læste et pantebrev dat. 2. juni 1722 af den mening at han af Hermand Bonde Mortensen af Rønne 100 sld. i klingende mønt med pant i gården.
Johan Holst af Rønne kom som fuldmægtig for Svend Jørgensen, 35. gård Kjøllergaard i Klemensker. Anledningen var en landstingsdom af 15. april 1722 udgivet af Mickel Nansen. Holst bad om at der nedsattes 8 mand til at vurdere gården, således at man kunne finde ud af, hvor meget Svends Søster skulle have i arv.
[Her er indskudt et ark, som er ret ødelagt, men som burde have siddet mellem pagina 7 og 8 – referatet er flyttet til den rette plads]
Herefter fortsættelse af 8mandsforretningen fra side 001b, vedrørende den 35. gårds markskel og om naboerne havde pløjet jord som egentlig hørte til den 35. gård. Som formand valgtes Anders Kure af Klemensker. Sammen med de øvrige udvalgte mænd skulle de møde på den 35. gård den 15. juni kl. 8.
Poul Ibsen af Østerlars angav at han ville stævne vidner i sagen mod Jørgensen til næste ting.
Amtskriver Christopher Horns fuldmægtig Niels Lund mødte som sagfører for Gotfred Nielsen. Han stævnede Lars Olsen, udbygger på Anders Ibsens grund, Bertelmes Petersen, Anders Ibsen, (Henrich Ibsen [glemt] og Hans Rasmussen alle fra Rø sogn vedr. overfald på Gotfred Nielsen natten mellem den 21. og 22. maj. Holst påpegede at hans tidligere anmeldelse af sag mod Gotfred Nielsen var mellem den 20. og 21. maj, hvilken sag ej var blevet påtalt af sagsøgte. Holst mente derfor, at sagen ikke kunne føres førend dette blev bragt til orden, med mindre det var to forskellige sager. Efter disputs om proceduren, afgjorde dommeren, at sagen skulle føres på den måde, at Lund spørger vidnet, som derefter svarer, hvorefter Holst kunne stille spørgsmål.
Johan Holst læste amtmand Westh tilladelse til at gå i retten for Anders Ibsen, Hindrich Ibsen, Bertelmes Petersen, Lars Olsen og Hans Rasmussen i hvilken sag de end måtte blive tiltalt for.
Herefter blev Lars Olsen tilspurgt af Lund ”hvad egentlig for Rætning hand hafde den aften hand kom til Gotfred Nielsen paa Marcken hvor Gotfred harvede og hvad han giorde med den pall hand hafde i haanden, om hand iche Gotfried der med slag”. Lars Olsen sagde, at han havde en kæp i hånden, men at han ikke slog Gotfred. Efter spørgsmål fortalte Lars Olsen, at han ikke kunne sige hvilket klokkeslæt det var, men at det var hen imod midnat. På den anden dag om morgenen gik han og Anders Ibsen, Hindrich Ibsen, Bertelmes [Bartholemæus] Petersen, Niels Ødbersen [Øbersen] og Hans Rasmussen gennem Gotfred Nielsens gård, men de var ikke inde. Lars Olsen nægtede at han havde slået Gotfred til jorden. Han havde stået og talt med Gotfred Nielsens hustru.
Niels Lund afhørte dernæst Bertelmes Petersen. Han indrømmede at Gotfred Nielsen ”fik en Rap” da han gjorde modstand og efter at Gotfred for på Anders Ibsen og tog om hans kæp. Det skete hen imod midnat på marken, hvor Gotfred harvede med Ødbersens heste. Næste morgen var de gået igennem Gotfred gård, men ingen havde da slået Gotfred denne gang.
Dernæst Anders Ibsen, der indrømmede at have givet Gotfred et ”Rap”, hen imod midnat på marken – men det var sket efter Gotfred ville tage kæppen fra ham. Om morgenen efter, da de var gået gennem Gotfred Nielsens gård, var der ingen der slog Gotfred.
Hindrich Ibsen indrømmede at han også havde en kæp i hånden, men at han ikke brugte den mod Gotfred. Første møde var lige før midnat. Næste møde var om morgenen, da de gik gennem hans gård. Gotfred kom vesten fra.
Hans Rasmussen havde været med om morgenen, da de gik gennem Gotfred Nielsen gård. Han havde ikke set at Gotfred blev slået ved den lejlighed.
Dernæst fremstillede Niels Lund følgende vidner: Jørgen Nielsen af Olsker Sogn, Rasmus Nielsen af Østermarie, Gotfreds Boel Andersdatter, Ellen Larsdatter og Jens Andersen.
Vidnerne blev separerede.
Jørgen Nielsen fortalte, at han onsdagen før pinsedag gik han til Gotfred Nielsens skel, der så han Gotfred harve med sin og hans søn Niels Gotfredsens heste. Han var så budt indenfor i hans gård, Han ville selv komme hjem når han ville være færdig med harvningen. Den var 6 personer i Gotfreds stue. Da han havde været der, hørte han et skrig ”som var forfærdelig. De skyndte sig ud. De var: Jørgen Nielsen, Rasmus Nielsen, Hans Gotfredsen, Jens Andersen, Ellen Anders Jens, Boels Anders Jensdatter. Da de kom ud så de at Lars Olsen, Bertelmes Petersen, Anders Ibsen, Hendrich Ibsen lå på Gotfred Nielsen og havde både pale og plovriver som de slog med. De slog så længe indtil Lars Olsen sagde ”halt” og ”skal jeg ikke blive din banemand nu, saa skal jeg da blive din banemand en anden gang”. Gotfred Nielsen spurgte hvorfor de slog ham.  Lars Olsen sagde at han slog fordi han havde tvunget ham til at komme tilbage med en gås, som han havde taget fra ham. Hendrich Ibsen sagde at det var fordi Gotfred søn ville have hans hustru. Anders Ibsen sagde, at det var fordi Gotfred havde ført hans Ja-gave hjem igen, efter han havde give den til Anders hustru. Bertelmes Petersen slog fordi Gotfred var beskikkelsesmand til ham, da han måtte give 2 slettedaler efter han havde slået Hans Rasmussen på Møntersvejen (?). Vidnet sagde, at han så, at Gotfred blev slået til jorden 6 gange. Og morgenen efter har vidnet hos Gotfred Nielsen og da hørte han atter et forfærdeligt skrig igen. Da de havde talt om hestene havde Lars Olsen spurgt Gotfred om han bekendte. Derefter blev han slået så blodet flod fra ørene. Det var de fire personer der slog, dog ikke Hindrich Ibsen. Gotfred havde spurgt dem, hvorfor de slog. De gentog det samme som de havde sagt dagen før og de slog ham til jorden 4 a 6 gange. Efter spørgsmål fra Holst forklarede Jørgen Nielsen at den ene hest var kirsebærbrun og den anden sort brun(?) Han blev også spurgt om der gik bud til Anders Jensens hustru om morgenen eller aftenen og om Anders Jensens datter og søn Jens Andersen var hjemme, da Jørgen Nielsen kom til Gotfred Nielsen. Han svarede at Anders Jensens hustru og søn var hos Gotfred Nielsen, da han kom der. Det var også Anders Jensens datter Boel Andersdatter også. Vidnet fortalte også at hændelsen om morgenen var ”til det ville dages”, da han gik hjem til sine forældre i Østerlars efter at denne alarm var overstået. Og at han var hjemme hos sine forældre lidt før solen stod op. Holst mente at det var mærkeligt at der var så mange mennesker, da der ikke var inviteret til gæstebud. Vidnet kunne ikke svare på hvilket tøj de fire mand havde på, da de kom om morgenen, da det var mørkt.
Dernæst Rasmus Nielsen af Østermarie sogn var gået til Gotfred Nielsen den onsdag før pinse, for at se på noget tømmer, som han ville købe af Gotfred. Han var bedt om at vente på ham i sit hus. Da han sad og røg tobak, hørte han et grueligt skændsmål, skrigen og banden. Gotfred bad at de ikke skulle slå ham ihjel. Med hug og slag var Gotfred i stor livsfare. Voldsmændene rende deres vej, da de fornemmede at der var folk i huset om aftenen. Straks efter om aftenen gik han ud for at lede efter Gotfred heste, som var rendt deres vej. Hestene var taget vestover og var ved ud gærdet. Gotfred søn førte hestene hjem, medens Gotfred kom ind i stuen, hvor de røg en pibe inden Gotfred Nielsen magtede at gå hjem. Ret som dagen ”brægte”, da kom Niels Ødbersen og hans stedsøn Hans Rasmussen, Lars Olsen, Hindrich Ibsen, Anders Ibsen og Bertelmes Petersen. Gotfred benægtede at have Ødbersens heste hvorfor de begyndte at slå ham. Gotfred havde spurgt om hvorfor de slog, og så sagde lars Olsen, at det var fordi han måtte bæer en gås tilbage. Din søn ville have min hustru … jagaven og beskikkelsesmand  nøjagtig som tidligere vidne havde refereret. Lars Olsen stoppede slagene, men lovede at han skulle være hans banemand en anden gang. Lund bad vidnet om at beskrive Gotfreds heste. En havde et gult ben og den anden var kirsebærbrun, hvilken hest var sønnens. Vidnet sagde, at han var gået hjemmefra om aftenen og var ankommet til Gotfred en time før det blev mørkt. Slagsmålet var sket i dagningen og det var Lars Olsen, der slog ført. Vidnet havde ikke set at Gotfred Nielsen havde været i Østermarie og talt om hans overfaldt. Rasmus Nielsen var gift med Gotfred Nielsens søster. På Holst spørgsmål til vidnet om hvilket klæder overfaldsmændene havde på, den morgen Gotfred blev slået. Vidnets svarede: ”det gav hand intet af, slet intet”.
Dernæst fremstillede Niels Lund Gotfreds søn Hans Gotfredsen. Han fortalte, at han aftenen den 20. maj gik og vendte korn inden han gik hjem til stuen. Da hørte han hans fader råbe om hjælp. Han så da at Lars Olsen slog hans fader. Han hørte faderens spørge Lars Olsen, hvorfor han slog ham. Det var fordi han måtte bære den gås tilbage, som han havde stjålet fra ham.  Anders Ibsen sagde, at det var fordi han havde taget hans jagave, Hindrich Ibsen fordi Gotfred ældste søn ville have hans hustru. Bertelmes Petersen fordi Gotfred var beskikkelsesmand i en sag, hvor han måtte betale 2 slettedaler sølv da han slog Hans Rasmussen på Mystervejen (?). Lars Olsen sagde at det var nok. Om jeg ikke bliver din banemand nu, så skal jeg blive det senere. De fulgte ham med hug og slag helt ind ad forstuen døren. Derefter gik de ud for at lede efter hestene, som løb fra harven. Hans Gotfredsen, Jens Andersen, Jørgen Nielsen og Rasmus Nielsen, Elene Anders Jensens, Boel Andersdatter gik ved udgærdet hvor de fandt hestene, Gotfred kom ud og fandt hammelen. Kort efter kom 6 karle, nemlig Anders Ibsen, Hindrich Ibsen, Bertelmes Petersen, Lars Olsen, Hans Rasmussen og Niels Ødbersen. Da Gotfred benægtede at have stjålet heste af Niels Ødbersen, så slog de ham. Gotfred styrtede 6 a 8 gange. Hans Gotfredsen fortalte at hver enkelt voldsmænd havde udtalt de samme argumenter for at slå, som aftenen før.
[her er indsat referatet af siderne 2a og 2b som er indbundet forkert i protokollen – arket er ret beskadiget]
Vidnet (Det må være Gotfred Nielsens søn Hans) svarede på nummererede spørgsmål. Han havde været hjemme i stuen, da hans fader kom ind efter at hestene var løbet med harven og var blevet slået af de fire mænd,  Sønnen mente bestemt at det var fremmede heste som hans fader havde brugt, men deres egne.
Lund fremførte et nyt vidne, nemlig Boel Andersdatter. Hun fortalte at Gotfred Nielsen havde harvet med sine egne heste indtil de fire mand – Lars Olsen, Anders Ibsen, Hendrich Ibsen og Bartolemeus Petersen – overfaldt ham lige uden for gården og ind mod forstuen-døren. Lars Olsen sagde, at det var fordi ”jeg maatte bære den Gaas tilbage, som jeg stjal fra dig, kan jeg icke nu saa skall der ingen andre være din banemand, uden jeg”. Anders Ibsen sagde, at han havde slået fordi han havde returneret hans ”Jagave” tilbage, som han havde givet hans hustru. Hindrich Ibsens sagde at han havde slået fordi Gotfred søn ville afværge han fik ?. Bertolomeus Petersens mellemværende med Gotfred Nielsen var at Gotfred havde været beskikkelsesmand for Hans Rasmussen, der beskyldte ham for overfald på Monster (?) vejen.. Så slog de Gotfred Nielsen 5 a 6 gange til jorden så blodet gik af Gotfred Nielsens øren – Det skete om morgenen. Men Niels Ødbersen og hans stedsøn Hans Rasmussen havde ikke deltaget.
Næste vidne var Elene Larsdatter som er i ægteskab med Anders Jensen i Bromme. Hun svarede ligesom Boel Andersen. Holst spurgte Hende om hun var gået til sengs, da de skete hos Gotfred Nielsen. Hun svarede at de ikke gik til sengs, da fattige folk som dem havde ingen senge at ligge i, men de lå på bænke. Hendes søn lå på den anden bænk. De havde stået op i ”grumningen”.
Næste vidne som Lund ville afhøre var Jens Andersen. Han svarede det samme som de to forrige vidner, og efterfølgende blev spurgt om hestene der stod oppe ved udgærdet.
[herefter pag. 7a – siden er på blyant påført nr. 8]
De havde hamelen og seler på sig, da de blev fundet.
Niels Lund bad derefter om at få udskrift af disse afhøringer.
Johan Holst ville nu have at hans indstævnede sag mod Gotfred Nielsen måtte blive ført. Niels Lund protesterede over, at de to sager skulle føres sammen, da det måtte være ”aparte” sager. Dommeren ville tage dette spørgsmål i betænkning.
Niels Lundbeviste med kaldsmænd Hans Nielsen og Lars Olsen at have stævnet til kontra Niels Ødbersen af Rø sogn for den beskyldning mod kgl. fæstebonde Gotfred Nielsen, som gik ud på, at Gotfred skulle have taget 2 heste fra Niels Ødbersen. Stævningen var på 6 sk. papir og underskrevet af amtskriveren.
Johan Holst måtte for tredje gang læse kaldssedlen mod Gotfred Nielsen.
Vidnerne blev fremstillet. Det var Trued Jensen, Lars Fridrichsen, Peder Stefensen, Poul Ibsen, Lorents Steffensen af Olsker sogn, Niels Andersen og Lars Mortensen af Rø sogn. Vidnerne blev separerede.
Første vidne Trued Jensen fortalte, at han fjerde dag i pinsen kørte for Niels Glasers hustru til Rønne. Hun spurgte ham om han ville tjene nogle penge ved at vidne at disse røboer havde slaget Gotfred, som andre fra Rø ville gøre. Han svarede at det ville han ikke kunne gøre med god samvittighed. Da de kom til Rønne kom Jørgen Nielsen, som var Gotfred Nielsens broder, og spurgte ham om han ville vidne. Vidnet sagde, at han ikke kunne gøre det, da han ikke havde set det. Niels Lund protesterede kraftigt, da dette ikke havde noget med sagen at gøre og da hverken Niels Glasers hustru eller Jørgen Nielsen var stævnet som vidner. Holst sagde, at det først var blevet bekendt med disse forhold og at han skulle stævne disse vidner til nærmeste ting.
Dernæst Lars Hindrichsen af Østerlars sogn. Han fortalte at den 21. maj var hos Anders Jensen i Bromme og der var Gotfred. Han spurgte vidnet om han havde været hjemme og om nogen havde set ham der dagen før. Nej, havde Lars Hindrichsen sagt, han havde været ude og hugge et læs torn. Gotfred havde så sagt, at det var ilde, for han ville have ham til at vidne. Han havde fire vidner og skulle bruge endnu 2. Han havde været alene hos Anders Jensen i Bromme og ingen andre havde hørt det. Men Gotfred havde tilbudt ham penge for at vidne.
Dernæst Poul Ibsen af Østerlars sogn fortalte, at han var fulgt med Gotfred tilbage fra tinget og havde overnattet hos Gotfred. Da spurgte Gotfred ham om han mod betaling ville vidne mod de fire: Anders Ibsen, Hindrich Ibsen, Bertelmes Petersen og Lars Olsen. Og han ville give ham vadmel til en vest. Niels Lund protesterede da denne sag ikke kunne forfølges, da den ikke var varslet til den anden sag. Vidnet fortalte, at der intet var talt om hestene, men at det var hans hensigt, at sagsøge de fire mænd. Hans Gotfredsen med flere var sammen med dem og de hørte det.
Peder Stefensen vidnede at den 31. maj, som var en søndag, kom Niels Glasers hustru og bad ham om at vidne for hendes søn Gotfred Nielsen. Han skulle vidne, at han havde ligget hos Gotfred natten mellem den 20 og 21. maj. Både Jørgen Nielsen og Rasmus Nielsen ville vidne således selv om de ikke havde set det.. Lund spurgte ham om der havde været vidner til det Niels Glaser ”konne” havde sagt til ham. Vidnet sagde, at Glasers kone kom alene til ham. Holst ville stævne Niels Glasers hustru til næste ting (Martine Mortensdatter på 1. sg. i Østerlars)
Lars Steffensen af Østerlars sogn blev også af Niels Glasers hustru spurgt om han ville vidne for Gotfred Nielsen, ligesom hun havde spurgt hans broder. Han skulle vidne, at han var hos Gotfred, og at de ikke var gået ud, fordi han alligevel intet kunne gøre.
Dernæst Niels Andersen, som var i tjeneste hos Niels Hartvig i Rø. Han fortalte, at han havde været på vagt sammen med Hans Gotfredsen sidste søndag. Niels havde sagt, at det var noget ”lapperi”, der skete den nat. Hans Svarede at der skal ”noget til hielp naar ulykken skall Vage”(?) Lars Olsen skulle nok få en ulykke.
Lund og Holst ville fortsætte sagen med nye vidner og kontravidner på næste ting.
Amtskriver Christopher Horn efterlyste følgende personer i Nørreherred for begået lejermål i 1719 og 1720 og 1721: Anna Madsdatter af Østerlars, af Østermarie sogn Anna Nielsdatter. I Poulsker sogn i 1719 Kirstine Jensdatter, Aaker sogn Margreta Suend Spillemands datter, fra Nyker Karen Augustindatter for 1719. Og for 1720 Grete Svendsdatter fra Nyker. Hvis nogen skulle træffe disse 6 kvinder, skulle det meldes i amtstuen eller sandemændene. Tingbudene skulle lyse denne efterlysning på samtlige sognestævner.

19. juni 1722 – Pag. 9b

Lars Thorsen mødte i sagen, hvor Niels Bidstrup havde udsat ham fra sin gård – den 2. gård i Rutsker. Lars Thorsen mente, at den strid mod herredsfogedens dom af 10. april 1722, hvorfor han bad om at udsættelse blev udsat indtil han kunne få lejlighed til at forklare hvorfor. Dommeren bad Niels Bidstrup at fremlægge sin dom på næste ting.
Ingen var mødt i den sag mellem Lars Thorsen og de fire kautionsmænd, hvorfor dommeren ville optage sagen til doms, hvis de ikke mødte på næste ting og fremlagde deres sag.
Amtskriver Horns fuldmægtig Niels Lund stævnede Lars Larsen, som boede hos sin fader Lars Monsen, Ved Kirken i Rutsker for lejermål med Maria Larsdatter samme sogn. Lars Larsen fremlagde en attest fra Major Mogens Brun om at Lars Larsen stod i artillerikompagniet. Dommeren afsagde dom med det samme og frifandt Lars Larsen, da det var første gang han havde begået lejermål iflg. forordn. 29. nov. 1696.
Amtskriver Horns fuldmægtig stævnede Kierstine Hansdatter, værende hos sin fader Hans Hansen i Rutsker på Væbogaarden, for lejermål. Hun var stævnet til at angive hvem barnefaderen var. Hendes fader Hans Hansen mødte og sagde, at datteren var meget svag efter barslen og kunne ikke møde. Niels Lund berettede at hendes bøder var betalte den 13. juni. Dommeren pålagde Hende at møde på næste ting og under ed angive, hver der er barnefaderen.
Niels Bidstrup kom og fremlagde den dom, som Lars Thorsen havde efterlyst tidligere på dagen. Lars Thorsen overtalte dommeren til at give ham lejlighed til at svare på næste ting.
Johan Holst mødte som fuldmægtig for Niels Ødbersen i Rø og bad om at hans stævning mod Gotfred Nielsen blev oplæst tillige med kontrastævningen. Johan Holst ville føre vidner, der kunne bevise, at Gotfred Nielsen havde forsøgt at købe vidner. Niels Lund ville ikke anerkende kontrastævningen, da det intet havde med Ødbersens heste at gøre. Desuden mente Lund, at det oprindelige kald og varsel skulle oplæses fra tingbogen. Dommeren meldte, at det var umuligt, da den fuldskrevne tingbog ikke var tilstede i tingstuen. Efter en del parlamentering – tillod dommeren at vidnerne kunne afhøres.
Holsts vidner var Jens Jørgensen, Mons Jørgensen, Esbern Hansen alle fra Østerlars. Vidnerne blev separerede. Det første vidne var Jens Jørgen fra Østerlars, der fortalte at han den 28. april 1717 blev fratvunget med vold et øg, som var mær, af Gotfred Nielsen. Gotfred havde en mand med sig, nemlig  Mons Jørgensen.  Jens Jørgensen havde med sig to mand. Den ene, som endnu lever, var H..? Larsen og Rasmus Monsen, som er dø nu. Niels Lund spurgte om der var afgivet en tyveridom efter denne sag. Vidnet svarede nej.
Mons Jørgensen fra Østerlars fortalte, at han var sammen med Gotfred og de gik fra Hr. Jørgensen i Østerlars og mødte de Jens Jørgensen, der havde to øg med sig. Gotfred sagde, at de to øg ville de have til at ride på. Gotfred tvang Jens Jørgensen med vold til at aflevere det en øg eller hest. De to, der var med Jens Jørgensen, slog han og jagede dem ind i gården. Niels Lund spurgte om de havde været på kro og om de var berusede. Mons Jørgensen svarede, at de var ikke mere berusede end han var nu. De havde været hos Ole Pedersen ved Kirken, men de havde ikke drukket for meget. Han havde dog ikke andet end dette at beskylde Gotfred for.
Dernæst Esbern Hansen fortalte at han den 28 april var på marken noget før aftenstid for at hente sig kvæg. Han så en mand komme med to øg på vejen mellem den 48. og 47. gård i Østerlars. Gotfred tog det ene øg og red bort. Noget efter kom han retur og truede vidnet til at tie. Han havde set Gotfred tage Jens Jørgensens øg og havde slået ham med tømmen. Lund mente at Gotfred Nielsen havde tilbudt Jens Jørgensen penge for at låne en hest. Vidnet kunne ikke svare på det spørgsmål, da han havde stået for langt fra dem. Men bortset fra denne historie, kunne han sige, at Gotfred var et ærlig og godt menneske.
De øvrige vidner til denne episode skulle afhøres på næste ting.
Holst fremstillede Niels Andersen. Han fortalte hvad der sket dagen efter den 21. maj 1722. Gotfred Nielsen kom til ham for at søge hjælp til at vidne. Gotfred sagde, at han var kommet i fortræd og bad ham at hjælpe, til gengæld ville Gotfred hjælpe ham på anden måde. Han kunne også tilbyde at betale ham for hjælpen.  Niels Andersen svarede at det kunne han ikke da han hverken havde set eller hørt om, hvad der var passeret. Gotfred svarede, at han allerede havde flere vidner, som hverken havde set eller hørt noget. Han skulle bare sige, at han havde været hos ham for  at ”lappe sko” og medens han var der, skulle han sige, at han så fire mand slå ham. Og endvidere skulle han sige, hvorfor de fire havde slået osv. Vidnet sagde nej, hvorefter Gotfred havde sagt: Du tror vel ikke at jeg ville betale dig for at vidne?”. Men måske ville Gotfred senere komme til ham for at skaffe penge. Derefter gik Gotfred videre mod Bromme. Senere kom hans yngste broder og bad om at han ville følge med til Gotfred Nielsens om aftenen for om morgenen at ville følge ham til Rønne, hvilket Niels Andersen ikke ville, da han anede, hvad Gotfred havde for planer. Et par dage efter kom broderen igen med bud fra Gotfred om at følge ham til Rønne, hvilket vidnet atter undslog. 2-3 dage efter kan hans søster med bud fra Gotfred, der havde sagt, om Niels Andersen var hans ven, så skulle han komme til ham. Broderen kom senere i samme ærinde. Vidnet spurgte hans broder om, hvorfor han atter kom med bud fra Gotfred. Broderen sagde, at Gotfred truede og slog ham, men også lokket ham til at vidne for sig. Vidnet opholdte sig nu i Gudhjem efter at han det foregående år havde boet i Rø. Lund spurgte vidnet om ellers kunne sige noget ondt om Gotfred Nielsen. Nej, svarede vidnet, kun denne ene gang.
Dernæst blev Hagen Løfuingsen havde talt med Gotfred om sagen. Gotfred mente at bare han skaffede 2 karle til at vidne for sig, så ville han klare sig. Vidnet sagde, at han ikke kunne skaffe to vidne, som ikke havde set eller hørt noget. Gotfred svarede, at det kunne han vel godt. Han ville lade de to karle stå i en lade eller i et hus. Han ville så stå udenfor for berette, hvad der havde sket. Så ville han lade disse to karle stævne til retten, som vidner. Han var sikker på, at de så fortalte i retten det som en ukendt mand af egen mund havde fortalt dem. Vidnet havde sagt til Gotfred ”Kors i Jesu navn”. Gotfred sagde derefter, ”saa skal man give dem frit øl og brændevin” for at sikre, at karlene ikke hører efter, men ”går de fanden i vold”, så skal man lade dem gå sin vej. Hvis han ikke havde fundet to vidner, så havde han tabt sin sag sidste gang. Efter sagen, så havde han delt den indkomne bøde med Peter Thiesen.  Vidnet fortalte at dette havde Gotfred fortalt ham, medens de stod i skjul for regnen ved hans østre længe under den søndre gavl. Dette skete da han huggede (træ) til den længe, som nu stod i Lindeskoven. På Niels Lunds spørgsmål, bekræftede Hagen Løfuingsen, at han havde haft en lille tvistighed og at den blev ført på tinget. Endvidere sagde Hagen, at Gotfred Nielsen ikke havde bedt ham om at vidne falsk.
Begge fuldmægtige ville forklare sagen på næste ting. Johan Holst ville stille Gotfred Nielsen, men han havde forladt tingstuen. Holst bad om at dommeren sørgede for, at Gotfred kom på næste ting.
Niels Ødbersen var til stede og Niels Lund ville have ham til at sige, at han beskyldte Gotfred Nielsen for at have stjålet heste fra ham. Ødbersen svarede, at det fremgik af stævningen og den af ham givne kald og varsel. Ødbersen ville heller ikke beskylde Gotfred for andet end det som allerede var omtalt af de fire mand.
Sagen afsluttedes her og fortsatte:
Niels Lund i sagen mod Lars Olsen med flere i Rø sogn bad om at få oplæst kald og varsel mod dem. Lund bad om udskrift i denne sag, og mente at sagen skulle fortsætte på næste ting.
Lars Thorsen kom sammen med sine fire kautionister. De angav, at de var blevet venlig forligte. Lars Thorsen fik sit pantebrev tilbage og kautionisterne lovede at betale Lars Thorsen 4 sld. og 1 mark og 10 skilling i rente, samt betale sagens omkostninger. Sagen blev ophævet.

3. juli 1722 – pag. 15a

Niels Gotfredsen af Rø sogn læste et pantebrev dat. 25. juni 1722, der viser at Niels Gotfredsen havde lånt 40 sld. af handelsmand Jørgen Andersen af Rønne mod pant i hans iboende længe i fælles Lindeskov.
Niels Hansen af Rø sogn læste et pantebrev af dato 29. juni 1722  der viste at han havde pantsat sin gård (6. sg.) i 12 år til sin søn Rasmus Nielsen for 70 sld.
Mogens Hansen af Østerlars sogn læste et pantebrev af 3. juli 1722 der viste at han havde pantsat sin gård (9. sg. i Rø) til Niels Henrichsen i Rø sogn i 14 år for 400 sld i brugeligt pant.
Ole Pedersen og Esber Pedersen, begge tingbude af Klemensker sogn, angav, at de for Poul Ibsen af Østerlars havde stævnet Esber Jørgensen af Klemensker til regnskab for hans iboende gård. Dommeren afviste stævningen, da den stævnede ikke var til stede, men at stævningen kunne står ved magt til næste ting.
De otte mand med formand Anders Kure som var valgt til at syne den 35. gård i Klemensker var mødt og aflagde deres forretning, som de havde udført den 15. juni.
Sagen mellem Niels Bidstrup og Lars Thorsen. Lars Thorsen mødte og aflagde et skriftligt indlæg. Sagen blev optaget til doms.
Niels Lund i sagen mod Kierstine Hansdatter af Rutsker for lejermål. Hun skulle svare på spørgsmål efter hendes bekendelse til sognepræsten om, at barnefaderen var en ukendt bådsmand. Hun skulle svare på hvilket skib denne ukendte bådsmand sejlede med og om den legemlige omgængelse var sket i hendes faders hus eller på marken. Hun fortalte, at hun havde mødt denne ukendte bådsmand mellem hendes faders hus og Ruts kirke. Hun vidste ikke hvilket skib han sejlede med eller hvor det lå for anker.
Johan Holst af Rønne som fuldmægtig for Niels Ødbersen fra Rø, stævnede Niels Glasers hustru fra Østerlars, samt hans søn Jørgen Nielsen (altså bror til Gotfred!) De to stævningsmænd havde ikke fundet Jørgen Nielsen og stævnet ham, hvilket skyldtes, at han boede i Olsker sogn med hustru og børn. Niels Glaser var mødt og tilkendegav, at hans hustru var svag og kunne ikke rejse den lange vej, hvorfor bad han om at de frafaldt stævningen, da hun intet vidste om sagen. Dommeren pålagde Niels Glasers hustru at møde i egen person på næste ting. Niels Lund ville have dommeren til at nægte stævnemålet, da det intet havde med sagen mod Gotfred Nielsen. Desuden var Jørgen Nielsen ikke stævnet på hans bopæl, men hos moderen i Østerlars. Dommeren pålagde stævningsmændene at stævne Jørgen Nielsen i Olsker til næste ting, hvis det skulle være lovligt.
Niels Lund i sagen mod Niels Ødbersen irettelagde et skriftligt indlæg.
Holst argumenterede for at Gotfred Nielsen skulle arresteres og hans bo registreres, da sagen ellers ikke kunne få sin fremgang eftersom han ikke kunne fastholdes i retten. Niels Lund mente slet ikke, at der var grund til arrestation, da sagen slet ikke havde den klarhed, at en egentlig retssag kunne bevises, samt at Gotfred ikke var blevet stævnet til arrestation. Holst svarede, at det ville snart vise sig, at alvorlige sager ville fremkomme, når hans vidner blev fremstillet. Dommeren ville tage dette til betænkning til næste ting.
Vidnet Niels Andersen fra Gudhjem fremkom og ville frafalde sit vidnesbyrd fra sidste ting, da han var så drukken, at han ikke vidste hvad han sagde. Han sagde, at det var Lars Olsen der havde sagt at han skulle vidne ligesom de andre 5 a 6 (Øster)lars kirkeboer, som hver havde fået en rigsdaler. Det var Niels Ødbersen, Hans Rasmussen, Lars Olsen, Anders Ibsen, Hindrich Ibsen og Bertelomes Petersen. Holst (Det må have været Lund!) spurgte Niels Andersen om Niels Ødbersen havde været hos ham i Gudhjem og tilbudt ham penge for at vidne løgn. Niels Andersen svarede, at Niels Ødbersen først var hos ham i Gudhjem efter at han havde vidnet. Niels Ødbersen havde sagt, at de havde fået to vidner (lejet ?) til, der kunne bekræfte at Jørgen Nielsen ikke havde været hos Gotfred Nielsen den dag det skete med harvningen. Holst spurgte stokkemændene om de kunne bekræfte om Niels Andersen havde været så beruset, at han ikke kunne svare på spørgsmålene. Samtlige stokkemænd svarede, at de ikke mente, at han var mere drukken end nu og at ”hans udtalelser kunne føres til bogs”. Holst ville havde dette vidnesbyrd beskreven – både det han havde sagt på sidste ting og nu, samt stokkemændenes vidnesbyrd.
Niels Lund fremlagde på Gotfred Nielsens vegne et indlæg mod Lars Olsen m.fl., hvilket udsagn Holst bad udskrift af.

10. juli 1722 – pag. 17b

Lars Nielsen på Esber Jørgensens vegne bad om dom i sagen, hvorimod Poul Ibsen ville have tid til et nyt kald og varsel. Dommeren tillod at sagen blev udsat endnu i 14 dage.
Dom afsagt mellem Niels Bidstrup og Lars Thorsen.
Amtskriverens fuldmægtig Niels Lund, på Gotfred Nielsens vegne, stævnede Poul Ibsen og Lars Hindrichsen af Østerlars angående den påstand at han skulle havde købt dem til at vidne løgn. I samme sag indkaldtes vidnerne Mons Jørgensen, Jens Jørgensen og Esber Hansen til spørgsmål. Desuden var indkaldt Niels Adbrosen, Lars Olsen, Hindrich Ibsen, Anders Ibsen, Bertelines Petersen og Hans Rasmussen til spørgsmål efter afhøring af Poul Ibsen og Lars Hindrichsen. Desuden var Haagen Løfuingsen indkaldt til at besvare på spørgsmål.  Niels Lund ville have de to kaldsmænd (Hans Nielsen og Hans Gotfredsen) til at fortælle, hvad Lars Olsen havde sagt, da han blev stævnet. De sagde: ”Din tyvesøn er du klar til at stævne mig” og så tog han et mangelholt og sagde ”fanden skal føre jer af mit hus”. Kaldsmanden Hans Nielsen sagde, at Lars Olsen ikke slog eller for så vidt angav hvem han mente at ville slå. Lorents Petersen Kraag af Sandvig havde udstedt en attest for Poul Ibsen som blev læst og påskreven. Dommeren ville have, at Lorents Petersen mødte på næste ting og vedstod hvordan denne attest var blevet udgivet. Poul Ibsen var til stede på tinget og på Holsts spørgsmål, så vedstod han (modsat attesten tilsyneladende) alt hvad han tidligere havde vidnet og at alt det som Lorents Petersen havde skrevet var usandt. Han fortalte, at han slet ikke var tilbud penge af Niels Ødbersen, men derimod havde han fået penge af Gotfred Nielsen for at vidne, at han skulle have modtaget penge af Ødbersen. Hvis nogen havde sagt, at han skulle have modtaget penge af Niels Ødbersen, så var det løgn.
Lund fremstillede et vidne, Hans Nielsen af Rø sogn, men blev afbrudt af Holst, der formodede at han også ville udtale sig gennem en skriftlig seddel. Holst spurgte da Hans Nielsen om, han selv havde skrevet attesten, som loven krævede (pag. 106, art. 6). Hans Nielsen indrømmede at Lorents Petersen Kraag havde skrevet sedlen på det stemplede papir. Han kunne godt selv læse den op, men da han skrev dårligt, så havde han fået Lorents Kraag til at skrive for sig. Dommeren tillod ikke attesten, men mente, at han kunne svare for sig efter spørgsmål i stedet. Hans Nielsen bad om udsættelse, så han selv kunne skrive attesten på stemplet papir. Holst spurgte Hans Nielsen om han ikke turde vidne sin sandhed mundtligt. Hans Nielsen mente, at det var bedst for kongens interesse, at han svarede skriftligt.
Lars Hindrichsen blev tilladt at stille spørgsmål til Ellen Larsdatter, Boel Andersdatter og Jens Andersen alle fra Rø. Vidnerne blev separerede. Først Ellen Larsdatter, som fortalte at hun den 21. maj kom Gotfred Nielsen og Lars Hindrichsen til hende. Efter en tid med at ryge tobak, gik først Hindrichsen og siden Gotfred. Ingen af dem havde talt om episoden. Efter Holst spørgsmål fortalte hun, at hun boede i Bromme Mølle med sin mand Anders Jensen. Hun havde ikke hørt, at de tog havde snakket om hændelsen sammen. Hun vedstod at hun tidligere havde vidnet, men ikke om denne sag.
Dernæst Boel Andersdatter som vidnede at den 21. maj kom Gotfred ind til dem i stuen i det ærinde, at hvile sig inden han gik videre til sine forældre i Østerlars. Medens han var der kom Lars Hindrichsen, Hun sagde at de ikke talte sammen og heller ikke var ude af stuen et øjeblik.
Dernæst Jens Andersen af Rø sogn bekræftede de to tidligere vidners udsagn. Han fortalte, at Gotfred Nielsen var kommet der lidt før kvæld. Gotfred sad for bordenden. Han så ikke at han og Lars Hindrichsen havde talt sammen. Holst spurgte om han havde været hos sin broder for at bede ham komme til Gotfred, hvilket Jens benægtede. Han vedstod sit tidligere vidnesbyrd. ”Efter Lars Hindrichsen tilspørgsel svarede Vidnet at hand ey saa andre hos Gotfred end Gud i Himmelen” (?) Lars Hndrichsen blev tilladt at svare skriftligt på næste ting.
Lund ville have Haagen Løfuingsen til spørgsmål efter hans sidste vidnesbyrd. Han fremlagde et forlig mellem Gotfred Nielsen og Haagen Løfuingsen fra den 28. marts 1721, hvilket forlig Haagen ville svare på til næste ting.
Lund fremlagde også et forlig fra 3. maj 1717 mellem Gotfred Nielsen og  Mons Jørgensen, Jens Jørgensen og Esber Hansen . De tre svarede at der var tilføjet nogle sætninger, som ikke blev aftalt den gang. De ville afgive skriftlig indlæg herom på næste ting.
Holst på Niels Ødbersens vegne stævnede Jørgen Nielsen af Olsker sogn til spørgsmål om hans og moderens vidnesbyrd som tidligere var indført i tingbogen. Niels Glaser på sin hustrus vegne mødte og sagde, at hans hustru var syg og kunne derfor ikke møde. Holst på Niels Ødbersens vegne spurgte Trued Jensen, Lars Hindrichsen, Poul Ibsen, Peder Stefensen, Lorens Steffensen, Jens Jørgensen, Mons Jørgensen, Esber Hansen om de vedstod deres tidligere vidnesbyrd, som førhen var indført i tingbogen, om Niels Glasers hustru, Jørgen Nielsen og Gotfred Nielsen. Alle svarede ja, de vedstod deres vidnesbyrd herom. Niels Lund udbad samtliges vidnesbyrd afskrevet for senere konferering.
Holst oplæste passager af vidnesbyrd, hvor Jørgen Nielsen blev omtalt. Jørgen Nielsen nægtede alt på nær det han tidligere selv havde sagt.
Holst bad dommeren erindre, at han sidste ting havde sagt, at han ville tage Gotfred Nielsen arrestation og registrering i betænkning til dette ting. Desuden var de to heste taget i forvaring, således at de kunne fremvises for de fire mand, der havde set Gotfred Nielsen harve. Holst ville nu have at de to heste blev fremvist således at de kunne be- eller afkræfte om det var disse to heste de havde set. Lund protesterede, da disse fire mænd tidligere havde handlet ulovligt med bl.a. vold. Deres vidnesbyrd kunne ikke bruges i sagen mod Gotfred Nielsen.
Dommeren mente ikke, at Gotfred Nielsen kunne arresteres i dag, da han ikke var blevet stævnet direkte i dag. Når han fik sagen til doms, ville dommeren have udskrift af samtlige vidnesbyrd. Mht. de to heste, som var ført til Hasle, valgtes fire vurderingsmænd til at angive hestenes værdi i tilfælde af I og tvegæld. Disse fire mand som havde taget Gotfred Nielsen i at harve med to heste, skulle kunne afgive deres ed på, at det netop var disse to heste, som skulle blive fremviste på tinget. Niels Lund holdt på, at de fire mand ikke kunne bruges som vidner, da de var Gotfreds Arvids mænd. Og for øvrigt ville enhver mand i Rø kunne sige, at det var Niels Ødbersens heste, men om det var dem som Gotfred havde brugt, kunne ingen bevise.
De fire vurderingsmænd vurderede at den sortbrune hest var 20 sld. værd, hvorimod den lysebrune med to hvide bagfødder blev vurderet til 10 sld. Ødbersen turde ikke modtage sine heste, da han frygtede, at de ville blive lukket ud om natten. Stokkemændene fra Rø ville heller ikke modtage hestene, da de ikke kunne ligge og våge over dem om natten. Herredsfogeden måtte derfor tage sig af hestene indtil dommen blev afsagt.
Den oprindelige sag om hvilke heste Gotfred Nielsen havde brugt, var tidligere blevet frafaldet, mente Lund, og at Niels Ødbersen selv havde erkendt, at det ikke kunne være hans heste, der var blevet brugt. Niels Ødbersen erindrede ikke at han havde indrømmet det og hvis der var noget skrift derom, så ville han se det.
Derefter blev de to prokuratorer uenige om kald og varsler – hvem der kunne stille spørgsmål til hvem og hvad der ikke kunne afhøres om osv.
Dommeren afbrød på grund af at det var sen aften. Sagen udsattes til tinget om 8te dage.
DOM pag. 22 b i sagen hvor Niels Hansen Bidstrup havde udsat Lars Thorsen fra hans gård i Rutsker (2. sg) til først kommende midfaste 1723. Lars Thorsen havde påstået at udsigelsen var i strid med en tidligere dom fra den 10. april 1722, samt at opsigelse af pantebrevene ikke var sket på en lovlig måde. Dommeren måtte dømme sin egen dom for lovlig, hvorefter Lars Thorsen havde et år til at indfri sin gæld. Hvis det ikke skete, så skulle udsigelsen stå ved magt og flytte fra gården. Lars Thorsen dømtes til at ikke røre gårdens værdier på nogen måde.

17. juli 1722 – pag 23b

Peder Steffensen af Østerlars på Didrich Wolsen af Svanekes vegne stævnede Rasmus Hansen fra Rø for gæld. Rasmus Hansen var ikke mødt, hvorfor sagen udsattes til næste ting.
Johan Holst af Rønne stævnede Gotfred Nielsen i Rø til arrestation og hans bos registrering, efter hans påstand som ført på tidligere ting. Niels Lund protesterede kraftigt mod arrestation og  at der ingen beviser var for at Gotfred Nielsen skulle have harvet med Niels Ødbersens heste. Da Lars Olsen og de andre alle var Gotfreds arvids mænd og som ikke lovmæssigt kunne bruges mod Gotfred. Holst svarede at Gotfred Nielsen var taget på fersk fod, hvorfor lovens pag. 115 art. 1 tages i brug. Lund ankede Holst stævnemål, som ikke navngiver vidner i denne sag. Holst mente, at han tidligere havde navngivet vidnerne til at fastslå Gotfreds brug af hestene og at disse vidner var tilstede på tinget nu. Dommeren mente at han ikke kunne arrestere Gotfred Nielsen før disse vidner blev afhørte.
Niels Lund fremstillede Lorents Petersen Kraag af Sandvig om de attester, som blev fremlagte på tinget. Endvidere mødte Hans Nielsen fra Rø og oplæste sin egen skrevne indlæg i sagen. Endvidere fremstillede Lund Rasmus Nielsen, Boel Andersdatter, Hans Gotfredsen og Jens Andersen som skulle svare på Poul Ibsens forhen afgivne vidnesbyrd. Holst ville have vidnerne separerede. Poul Ibsen var ikke tilstede på tinget.
Først blev Rasmus Nielsen fra Østerlars afhørt. Han fortalte at han den 12. juni var hos Key Jensen. Da kom Poul Ibsen ind hos dem, hvorefter Gotfred Nielsen sagde til ham hvad han skulle. Poul Ibsen sagde, at han skulle vidne i sagen. Hvorefter Gotfred sagde til ham, at han intet havde at vidne i sagen mellem ham og Niels Ødbersen. Poul Ibsen sagde: ”Ja ved min Siæll oc Sallighed, Intet at vidne mod dig uden jeg skal vidne u-sandhed, 1 rdl har de gifuet mig oc en Rigsdaler vil Jeg hafue enu, oc holde mig væll oc bad saa Lorent Petersen gaa ud med sig, men hvad de ord de hafde sammen, ved hand ey” Vidne havde hørt Poul Ibsen sige, at han ikke havde set Gotfred harve med Niels Ødbersens heste.
Boel Andersdatter fortalte, at hun også havde været hos Kay Jensen i Hasle den 12. juni. Poul Ibsen kom og fortalet at han havde fået 1 rdl. ligesom de andre for at vidne at Gotfred havde brugt Ødbersens heste. Poul Ibsen sagde, at han ikke havde set Gotfred harve med Ødbersens hest. Derefter var Poul Ibsen gået ud sammen med Lorents Petersen.
Hans Gotfredsen fortalte samme historie om Poul Ibsen. Jens Andersen dernæst og fortalte, at han kom ind til Kay Jensen og fortalte at han skulle vidne løgn om hestene, samt at han havde fået 1 rdl. for det.
Lorents Petersen mente, at det nu var bevist at Poul Ibsen skulle vidne falsk. At Poul Ibsen havde beskyldt Lorents Petersen som løgner, er nu modbevist, og at det nu var klart at Poul Ibsen selv var en løgner. Poul Ibsen skulle dømmes for mened 3 mark efter lovens par. 998 og 999 art. 2.
Johan Holst fik stokkemændene til at bevidne, at Gotfred i tingstuen havde beskyldt ham for at have ”strand riddere” til at leje vidner til ham. Gotfred Nielsen nægtede at have beskyldt Holst for det, men han havde nævnt at en havde redet ned til Niels Andersen i Gudhjem og ville leje ham for at vidne, Stokkemændene fastholdt deres vidnesbyrd, at Gotfred havde sigtet mod Johan Holst, da han ej talte til andre end ham.  Holst sagde, at han ville stævne Gotfred for at have beskyldt han således at leje Strandridder.
Esber Hansen af Østerlars fremlagde sit skriftlige indlæg for retten, Haagen Løfuingsen aflagde også et skriftligt indlæg, Begge blev læst og påskreven. Sagen skulle fortsætte på næste ting.
Amtskriver Christopher Horns fuldmægtig kundgjorde, at den 21. juli kl. 2 i amtstuen i Rønne blev Habbedams enge udbudt til højestbydende. Desuden ville der den 25. juli kl. 8 blev bortauktioneret kongens landgildebyg og havre af forrige afgrøde til højestbydende.
Lars Thorsen mødte og havde stævnet Hans Larsen i Rutsker. Sagen var at han havde indgået et forlig den 19. juni. Han var blevet lovet at få et pant tilbage. Nu havde han fået en skadet hest med huller i ryggen. Nu ville Lars Thorsen kræve 8 sld. for hestene af de to mand. Lars Thorsen ville have sagen kørt på næste ting.

24. juli 1722 – pag. 26b.

Anders Hansen fra Rø lod læse en kontrakt af 8. juni 1722 ang.  Fridrich Hansen havde pantsat sin gård i 18 år (linje mangler) – skal indskrives i pantebogen.
Hans Larsen klagede over at Lars Thorsen havde stævnet ham for skader på en hest, som han intet havde med at gøre. De fire havde modtaget hesten som delbetaling og at heste var solgt videre til Hans Larsen, som havde solgt den videre til Jens Pedersen. Hans Larsen mente, at det var uretfærdigt, at han fik det fulde ansvar for hesten. Lars Thorsen mente, at han havde været årsag til skaden, hvorfor han alene blev stævnet. Hans Larsen sagde, at da heste var en del af aftalen med de fire kautionsmænd, så burde han ikke stå alene. Lars Thorsen ville have udskrift af samtlige forhold i tingbogen, der omhandler sagen. Dommeren bød at Lars Thorsen skal stævne alle kautionsmændene til næste ting.
Lars Andersens der boede på Jens Wefstsens gård grund kom og læste en kontrakt, som sagde, at han helt og aldeles frasagde sig sæde og adkomstrettigheden til den 13. selvejergård i Olsker til Anders Friderichsen, som allerede boede på gården. Anders Friderichsen var nu gift med Boel Hansdatter, der var enke efter Anders Larsen Smed. Jens Andersen udbad sig afskrift af kontrakten (eller skødet) til nærmere overvejelse.
Poul Ibsen ville have dom over Esber Jørgensen. Lars Nielsen på Esber Jørgensens vegne bad dommeren om at i agt tage dokumenterne som var blevet fremlagt, hvorefter han også ønskede dom i sagen.
Mons Friderichsen af Rø stævnede Hans Olsen for gæld. Men da den ene stævningsmand var syg, så kunne der ikke afgives ed på stævningen hvorfor sagen blev udsat til næste ting.
Johan Holst af Rønne mødte som fuldmægtig for Niels Ødbersen og Lars Olsen, Anders Ibsen, Hindrich Ibsen og Bertelmes Petersen.  Johan Holst stævnede Gotfred Nielsen og Jørgen Nielsen ang. Ødbersens heste, Endvidere stævnede Hans Kjøllers hustru til at vidne hvad hun af Gotfred Nielsen og hans søn havde hørt om hestene. Lund ville høre om Holst stadig ville have Gotfred Nielsen arresteret, hvorfor han ville fremlægge klarer beviser for at Gotfred var uskyldig.  Holst svarede, at han ikke havde fraveget sit krav, men at han måtte først føre vidnesbyrd på Gotfreds handlinger, før dommeren klart kunne dømme Gotfred i arrest og hans bo til registrering. Niels Lund påstod derimod at have to dokumenter, der beviste Gotfred Nielsens uskyld. Dem ville han vise inden Holst førte sine vidner. Dommeren besluttede at Holst vidner skulle afhøres først. Vidnerne blev separerede.
Jep Esbersen var den første til at vidne. Han fortalte at han den 20. maj var i Hans Jensens gård i Rø. Hans ærinde var at tal med Hans Jepsen, som dog ikke var hjemme. Han sad og vente en times tid, men han kom ikke hjem. Det var ved at blive mørkt, da han besluttede at gå hjem. Sønden Bagerst (?) engen mødte han Jacob Clausen, som han talte med. Da de stod der kom en mand ridende med 2 heste, den enen sort og den anden brun. De så at det var Gotfred Nielsen og der var Ødbersens heste. Han red nord på. Hvordan han kunne huske dato, hvis han ikke havde en almanak? Jo, han hørte præsten hver søndag lyse hvilken dag det var. Og han huskede at det var mellem onsdag og torsdag. Lund spurgte ind til hvordan han kunne kende heste. Vidnet svarede at han kendte de hest som Gotfred red på og det var Ødbersens, men han kunne ikke vide om han havde lån eller stjålet den fra Ødbersen. Vidnet var rede til at afgive ed på sit vidnesbyrd.
Dernæst Jacob Clausen fortalte at han var på vej til Niels Hartvigs. Men da han ikke var hjemme, gik han tilbage og i nede i engen mødte han Jep Esbersen. Da de stod der kom Gotfred Nielsen ridende med to heste. Han kunne se at den hest som Gotfred red på var Niels Ødbersens. Han red nord på mellem Præsteskoven og Bugnet (?) i engene. Lund spurgte vidnet hvilket tegn hesten havde. Han svarede, at den store var brun i liskene og om munden og sort andre steder og man kunne ikke se noget blissende på den. Om Gotfred Nielsen havde en hest af den kulør, ”det maa Gud vide.” Han havde ellers intet at beskylde Gotfred Nielsen for. Vidnet mente at det var heste Gotfred kom med (Altså ikke hopper, som kaldtes for mærer). Vidnet havde også styr på ugedagene eftersom præsten lyste datoerne hver søndag.
Holst spurgte Peder Steffensen, Lars Steffensen og Trued Jensen om Gotfred Nielsens moder ville leje dem til at vidne i sagen mellem Ødbersen og Gotfred Nielsen. Alle tre svarede at det var rigtigt at Gotfreds moder ville have dem til at vidne usandt. Desuden vidnede også, at Jørgen Nielsen var hjemme hos sin fader og moder i Østerlars den nat som han, Jørgen, ellers havde vidnet, at han var hos Gotfred Nielsens. Han havde været hjemme i hvert fald til solen stod op den 21. maj. Dommeren ville vide om ikke Niels Glasers gård var den sydligste gård i Østerlars. Hvilket bekræftedes af Lars Steffensen som var nabo til Niels Glasers gård. Jørgen Nielsen ville svare på næste ting.
Trued Jensen fortalte at en pog (dreng) på 14 eller 15 år lå om natten sammen med Jørgen Nielsen natten mellem den 20. og 21. maj i Niels Glasers hus.
Poul Ibsen benægtede at han havde fortalt Lorents Petersen om sagen, ligesom han ej havde talt med andre om det. Poul Ibsen sagde at det var almindelig bekendt at Anders Jensen i Bromme, hans hustru og pårørende var berygtet for tyveri af ”Rans Foed” (?- det der hentydes til er tyverisagen vedr. en kobberkedel, se tidligere i 1720) og som kunne bevises om nødvendigt.
Et skriftligt indlæg af Lars Friderichsen blev læst og indført i akten.
En tidligere påstand om, at Gotfred Nielsen burde arresteres og hans gods registreres blev på det kraftigste påpeget overfor dommeren, at han nu skulle dømme ham til forvaring. Lund protesterede, han kunne ikke godtage de nu 6 personers vidnesbyrd mod Gotfred Nielsen, da de var hans avinds mænd. Desuden mente lund at de to dokumenter, som han ville fremlægge (Vidnesbyrd fra tidligere afhøringer) totalt beviste Gotfreds uskyld i at have taget Ødbersens heste.
Holst ville have at Ellen Anders Jensen, Boel Andersdatter og Jens Andersen sigtes for meneder, hvilket han henstillede til dommeren at føre til kendelse.
Dommeren henviste til sin tidligere beslutning, at han ikke ville tage stilling til Gotfreds arrestation, før end alle vidner var afhørte.
Lund irettelagde sine påstande skriftligt og fremstillede de forhen aflagde 6 vidner: Jørgen Nielsen, Rasmus Nielsen, Hans Gotfredsen, Allen Anders Jensen, Boel Andersdatter og Jens Andersen. De vedstod alle deres tidligere vidnesbyrd. Lund bemærkede at Holst ikke havde modsagt de seks vidners udtalelse. Og at han nu ønsked at sagen blev taget til doms.
Holst ville have dommeren til at indkalde Hans Andersens hustru og Hans Olsen hustru til afhøring til næste ting. Derefter ville Holst komme med sin endelige beskrivelse af sagen således at dommen kunne afsiges.

31. juli 1722 – pag. 32a

Mons Friderichsen af Rø sogn mødte og erklærede at han havde indgået forlig ed sin kontrapart, hvorfor han bad om, at sagen blev ophævet.
Lars Thorsen irettelagde et indlæg mod sin kontrapart Hans Larsen. Hans Larsen henviste til dommerens ord om at de tre andre kautionister skulle indkaldes i sagen. Hans Larsen ville svare skriftligt på næste ting.
Anders Friderichsen af Olsker tilbagekaldte det brev som blev læst på sidste ting angående sæde- og adgangsret til den 13. gård i Olsker. Samtidigt lovede Jens Andersen at Anders Friderichsen  skulle blive fri for udgifter til stævnemålet. Anders Friderichsen lovede at holde sig til den 8te mandsdom der var afsagt vedr. den 13. gård.
Johan Holst mødte i sagen for Niels Ødbersen, Anders Ibsen, Friderich Ibsen, Bertelmes Petersen og Lars Olsen. Han bad dommeren at efterlyse Hans Kjøllers hustru og Niels Andersen begge af Rø sogn. Dommeren konstaterede at de to ikke var mødt, hvorfor de blev pålagt at møde – under straf for udeblivelse – på næste ting.
Niels Ødbersen kom i retten og udbad sig sine to heste, der var taget i forvaring. Han ville gerne betale for græsning. Herredsfogeden lovede at udlevere hestene så snart han kom til Sandvig efter dem.

14. august 1722 – pag. 33a

Laurits (Lars) Andersen af Olsker sogn boende på Jens Wefstsens grund læste et købebrev der viste at han for 24 sld. havde solgt sin sæde og adkomstret til den 13. gård i Olsker til sin halvbroder Jens Andersen.
I sagen hvor Lars Thorsen havde stævnet Hans Larsen fortsætter med, at Hans Larsen nu stævner Lars Thorsen for ukvemsord sagt hos Weiolls stue i Rønne. Gunnel Weioll vidnede om det forlig der blev aftalt efter den kautionsaftale, der kom i stand efter Lars Thorsen blev arresteret af Holstførste. [Sagen er lang (7 sider) er er ikke læst indgående] Dommerne lod sagen udsætte til næste ting, hvor han pålagde parterne at slutte sagen, således han kunne afgive dom.
Johan Holst kom i retten på sine principalers vegne efterlyste Hans Køllers hustru for at høre om hvilke oplysninger hun havde om sagen mellem Gotfred Nielsen og Niels Ødbersen. Hans Køller kom på sin hustrus vegne og sagde, at hun havde hørt fra Hans Gotfredsen, at det vel havde haft Ødbersens heste, men at de havde fået ”tøjet” af dem inden nogen opdagede det.
Johan Holst fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen. Niels Lund udbad sig en udskrift af indlægget og ville svare på næste ting.
Holst ville have at Lund skulle navngive sine vidner, hvis han ellers havde flere at afhøre på næste ting. Lund havde ingen nye vidner, men måtte henvise til Gotfred Nielsen. Gotfred Nielsen var ikke tilstede i retten, hvorfor Lund var i den knibe, at sagen risikerede at miste muligheden for yderligere forsvar for Gotfred Nielsen. Dommeren gav respit til næste ting, som den allersidste mulighed for vidners afhøring.

21. august 1722 – pag. 37b

Dom afsagt mellem Poul Ibsen fra Østerlars og Esber Jørgensen om den 41. gård i Klemensker.
Hans Larsen mødte og bad om at få vurderingsmændenes svar om deres forretning den 21/4 ang. hesten. Lars Thorsen var ikke mødt, ej hellere vurderingsmændene. Hans Larsen mente derfor at denne vurdering bør være død og magtesløs. Hans Larsen påviste uoverensstemmelser mellem Lars Thorsens påstande og Holstførstens attest. Sagen gik til doms.
Johan Holst mødte på sine principalers vegne og efterlyste nu Lunds svar på sidste tings indlæg. Han ville have dom, men forbeholdte sig ret til at modbevis eventuelle nye vidner eller oplysninger fra Lund.
Niels Lund stævnede Niels Ødbersen, Hans Rasmussen, Anders Ibsen, Hindrich Ibsen, Lars Olsen, Bertelmes Petersen, Jep Espersen, Jacob Clausen, Trued Jensen, Peder Stefensen, Lorents Stefensen til kontravidner. Holst mente ikke, at stævningerne kunne kendes lovlige, da stævningsmændene ikke havde navngivet stævningen i en bestemt sag, men blot til tingsvidne erhvervelse. De to stævningsmænd havde ikke tidligere været brugte, så de kunne ikke have en mening om, hvilken sag det drejede sig om. Dommeren dømte derefter stævningen som ugyldig efter lovens paragraf 32 art. 5.
Lund ville ikke svare på Holst indlæg fra forrige ting, men ønskede tre ugers udskydelse, således at han kunne få de sidste vidner afhørte. Dommeren tillod udskydelse af sagen i tre uger.
DOM (pag. 38b) mellem Poul Ibsen fra Østerlars og Esber Jørgensen på den 41. gård i Klemensker. Esber Jørgensen var blevet opsat til fraflytning senest midfaste 1723, da han ikke havde indløst pantebrevet. Poul Ibsen havde solgt gården til Poul Anthoni Ancher i Svaneke  for 400 sld. Esber Jørgensen havde den 41. gård som brugspant i 18 år fra 28. august 1717 for 300 sld. Salget af gården til Poul Anthoni var ordnet således at Poul Ibsen fik 100 sld. og de 300 sld. skulle indløse pantebrevet. Problemet var at arvingerne havde 252 sld stående i gården, samt at Esber Jørgensens hustru Karen Holgersdatter havde indløsningsretten til gården. Dommeren dømte udsigelsen for død og magtesløst. Endvidere dømtes købebrevet for ugyldigt.

11. september 1722 – pag. 40b

Lars Thorsen fra Rutsker mødte og forklarede at han ikke kunne svare på Hans Larsens indlæg og ønskede derfor udsættelse til næste ting. Dommeren havde taget sagen til doms, men han havde kommet Lars Thorsen i møde og givet ham lov til at komme med indsigelse til herredsfogeden privat. Hans Larsen var ikke mødt og da sagen skulle afgøres var Lars Thorsen gået fra tinget.
Lars Nielsen kom som lauværge for Karen sal. Peder Arest og beviste at han havde indkaldt samtlige Arests arvinger til 8te mand opkrævelse på den 23. gård i Olsker. Arvingerne var Poul Arestsen i Vestermarie, Anders Kure af Klemensker, Arest Hansen af Nylars, Poul Hansen af Rønne, Fallentin Hansen i Sandvig, Hans Hansen i Sandvig, Jep Nielsen i Sandvig, Lars B? af Sandvig, Rasmus Hansen i Knudsker, Peder J? af Tejn.  De 8te mænd skulle vurdere gård og jord, samt finde ud af hvem der havde indløsningsretten. Arest Hansen bød 400 sld. for gården, hvilket tilbud skulle vurderes.
Tolder Johan Christian Top fremstillede to borgere fra Hasle: Mads Clemmensen og Peder Kofoed og spurgte dem hvad prisen var for et par stude som solgtes på Bornholm. De svarede at det kunne være 14., 16., 18. til 20 sld, som er det højeste beløb som fremmede købmænd ville give, Men det var sjældent. Tolderen fik herefter et tingsvidne.
Amtskriver Horns fuldmægtig Niels Lund på Gotfred Nielsens vegne stævnede Peder Stefensen og Lorents Stefensen, Trued Jensen til tingsvidne i sagen mellem Niels Ødbersen og Gotfred Nielsen og brug af to heste. Endvidere var stævnet Niels Ødbersen, Hans Stefensen, Hans Rasmussen, Anders Ibsen, Hindrich Ibsen, Lars Olsen, Bertelmes Petersen, Jep Esbersen fra Klemensker. Desuden var Jacob Knudsen og Jep Esbersen stævnet om det de talte om med Gotfred Nielsen hos den tyske slagter i Rønne.
Efter en længere disputs mellem Lund og Holst godkendte dommeren Lunds vidner, men manede til eftertanke, at sagen ikke måtte trække længere ud.
Holst bemærkede, at der var en sag kørende i Rønne, hvor Jep Esbersen havde udtalt ærekrænkende ord på Rønne gade og mod Gotfred Nielsen hos den tyske slagter. Udtalelserne kunne ikke bruges i denne sag, mente Holst.
De første som Lund afhørte var Haagen Pedersen og Kay Pedersen. Haagen fortalte om en hændelse i Rønne for en måned siden. Gotfred Nielsen havde spurgt Jep Esbersen, hvorfor han havde vidnet løgn mod ham. Jep havde svaret, at det var fordi hans svoger havde været i Rø, og men at han ikke havde set Gotfred på en hest. Holst spurgte Jep Esbersen, at han under ed tidligere havde sagt, at han havde set Gotfred med hestene. Jo, svarede Jep, det stod han fast på. Han var denne gang kun stævnet til at sige, hvad han havde sagt til Gotfred i Rønne (Hvor han altså havde løjet!)
Dernæst Kay Pedersen fra Rønne kunne bekræfte Haagens udsagn om samtalen mellem Gotfred og Jep i Rønne.
Lund fremkaldte vidnerne Hans Gotfredsen, Jørgen Nielsen, Rasmus Nielsen, Boel Andersdatter, Ellen Andersdatter, Anders Jensen i Bromme. Han spurgte dem om Gotfred Nielsen havde været hjemme den aften mellem den 20. og 21. maj. (altså den aften han skulle være set med hestene!) Samtlige sagde ”De er bevist, at Gotfred ey var af sin Grund den aften eller Nat som meldt er” og derfor var det usandt hvad Jacob Clausen og Jep Esbersen havde vidnet.
Holst fik de tidligere vidner Lorent og Peder Stefensen til at gentage som de tidligere havde sagt under ed, at Jørgen Nielsen den aften havde været hos Niels Glasers i Østermarie, og således ikke kunne udtale sig om hvor Gotfred opholdte sig.
Lund fremstillede dernæst Rasmus Nielsen, som var Niels Glasers dattermand og Barbro Rasmusdatter. Rasmus Nielsen havde spurgt Peder Stefensen, hvorfor han ville vidne mod sine egne folk. Peder Stefensen havde sagt, at han ville vidne på det arrigste, da Niels Glaser havde slået hans egne udbyggere. Brabro Rasmusdatter bekræftede sin faders udtalelser. Peder Stefensen benægtede at have sagt således.
Niels Glaser og hans hustru, som er Gotfred Nielsen fader og moder, vidnede at Jørgen Nielsen var gået til Gotfred den 20. maj og kom ført hjem tidligt morgenen derefter.
Lund læste en skriftligt indlæg, hvorledes at de hele hang sammen og at det derfor er bevist, at anklagen mod Gotfred ikke var sandhed. Udtalelsen var ført på 24 skillings papir.
Holst ville til næste ting skriftlig forklare modsigelserne, således at dommeren kunne føre sagen til doms.
Tolder Top fremstillede Jens Wefstsen af Olsker, Weidich Hansen fra Olsker, Gotfred Nielsen og Hans Gotfredsen af Rø sogn for at høre hvad der bjergede fra skipper Claus Jensens galiot fra København, der strandede natten mellem den 7. og 8. december 1720. De fire personer svarede, at der blev bjerget 66 stykker våd hør, 279 bundter god hør, 17 måtter hør, 117 nyslagen trosser, som var 120. 15. alen fyrreplanker, hvoraf 2 blev brugt til 5 fade olie. De havde fået penge i bjergeløn. Tolderen fik et tingsvidne herom.
Ole Pedersen fra Klemensker efterlyste en gammel gå væder med mærket <\> som blev fremvist i retten.

25. september 1722 – pag. 43b

Holst fremlagt et skriftlig indlæg i sagen mellem Ødbersen og Gotfred Nielsen. Det var skrevet på 24 skillingspapir. Desuden fremlagde Holst et sognevidne på de af Lunds vidner, hvilket også blev oplæst og påskrevet.
Lund protesterede mod sognevidnet. Det var et sognevidne, der blev brugt til en frifindelsesdom på Landstinget den 3. december 1721 [Mogens Jørgensens anklage mod Niels Andersen for at have stjålet en kobberkedel fra ham – landstingsprotokollen pag. 165a]. Altså anklagen mod Anders Jensen og Niels Andersen, kan ikke bruges mod Anders Jensens hustru eller børns ærlige vidnesbyrd og rygte. Dette sognevidne kunne derfor ikke belaste Gotfred Nielsen. Lund mente at nu kunne sagen gå til doms –
Landstingsdommen blev læst og påskreven og indført i sagen.
Holst forklarede sognevidnet således, at det ikke kan bruges direkte i sagen, men sognevidnet viser at Brommefolkene – ikke en men flere af samme slægtslinje – er berygtede og Holst mente at dommeren burde vide det.
Dommeren ville nu tage sagen til doms og bad Niels Ødbersen, som hovedanklager, at skaffe dommeren udskrift af alt som sagen handler om.
Lars Thorsen læste et indlæg og et tingsvidne i sagen mod Hans Larsen. Hans Larsen ville ikke godkende Lars Thorsens indlæg og gjorde opmærksom på, at Lars Thorsen for 5 uger siden havde ønsket dom . Indlægget var underskrevet med tre bogstaver, hvorfor Hans Larsen mente, at det ikke kunne tages alvorligt. Sagen gik nu endelig til doms.

9. oktober 1722 – pag. 44b

Byskriver Anders Brun af Rønne læste generalfiskal Troels Smidts missive af dato København 12. juni 1722, som skulle underskrives af rettens betjente. Brun havde fået fuldmagt af generalfiskalen til at føre sag mod de bønder der havde indtaget udmarksjord. Herrredsfoged, by- og birkefoged Mogens Clausen mente, at det kunne Bruun ikke, da han var generalfiskalens fuldmægtig og han havde ikke opsagt sin stilling. Hvorfor han ikke kunne godkende Bruun som den der skulle føre sag for generalfiskalen. Bruun fik udskrift af denne protest og ville vende tilbage.
Axel Hansen af Svaneke lod læse et købebrev ang. hans salg af den 36. gård i Klemensker for 390 sld til Lars Pedersen, der boede på gården.
Henning Køller, som formand for de 8 mand, der var udvalgt til at syne den 23. gård i Olsker læste et forlig udsted af enken efter Peder Arest og hendes arvinger, at hun ville betale 120 sld. for at besidde gården.
[Sag mod kgl kommission vedrørende udmarksjordene]
Niels Hansen af Sandvig og Poul Eskilsen af Hasle producerede en memorial af 1. oktober 1722 og attest af samme dato. De skulle være henh. dommer og skriver i følgende sag, så længe den varede. Jens Jensen af Klemensker, som havde fået kongl. Tilladelse til at føre sag på slet papir. Skriveren Lars Andersen mødte og mente ikke at kunne vidne i sagen, da han blot havde skrevet og sammen med herredsfogeden havde stævnet for kommissionen til et tingsvidne. Intet andet havde de været deltagende i. Hvorfor han mente at de var fritaget for t vidne. Peter Thiesen af Svaneke havde fået tilladelse af amtmanden til at være de sigtede bønders fuldmægtig.
Peter Thiesen stævnede på samtlige bønders vegne Brigarderinden med hendes lauværge, de to kommitterede kaptajn Herbst og kaptajn Niels Nielsen, samt kommissionsskriver Jens Gudmandsen. Desuden havde bønderne stævnet herredsfoged Mogens Clausen Torn og herredsskriver Lars Andersen Birch. Desuden havde de indkaldt landkyndige folk Hans Bentsen af Klemensker og Niels Hartvig af Rø sogn. Desuden var fire beskikkelsesmænd Jens Larsen, Weidich Haagensen, Mons Jensen og Jep Larsen til spørgsmål. Desuden var indkaldt Claus Finde af Vang, Jørgen Christensen fra Olsker, Jens Sørensen, Ole Gammelsen fra Rutsker at fremvise deres fæstebreve.
Bruun mente ikke der var stævnet lovligt, hvilket dommeren underkendte og erklærede at sagen kunne få sin gang.
Herredsfogeden Mogens Clausen mente ikke at han kunne afhøres som vidne, da han havde været dommer i en tingsvidnesag angående bøndernes sag mod kommissionen. Peter Thiesen kunne ikke se, at Mogens Clausen kunne undslå sig at vidne, da han havde været med ved kommissionens arbejde i Nørreherred og endnu havde været underskriver på alle synsforretninger. Det samme med herredsskriveren.
Efter edens afgivelse, så fortalte Mogens Clausen at da kommissionsarbejdet startede hos Esber Jørgensen på Aarsballegaard i Klemensker den 10. juni 1720. Her blev oplæst kongens ordre og instruktion. Han havde dog ikke set om kongens segl var på ordren og han fik ingen kopi af ordren. Både herredsfogeden og skriveren havde fået ordre  dat. 5. juni 1720 fra amtmanden von Bippen at de skulle møde på Skinderbygaard i Klemensker. Opmålingerne udførtes af Ingeniør (?) kaptajnen med to mænd ved hjælp af lænker på adskillige pladser, men om der blev målt lige eller ulige (?) vidste han ikke. Han fortalte, at der blev målt efter anvisning fra flere personer og de målte også efter egen overbevisning. Selve opmålingerne blev ikke underskrevet af nogen. Han havde ikke set at kaptajnerne havde slået bønder, men vidste det ikke helt, da han ikke altid havde været tilstede, men ofte var optaget i anden forretning. Skriver Lars Andersen havde kun set Jens Wefstsen af Olsker og Mads Persen af Klemensker blive slået af Herbsts pisk efter ordvekslinger. Breve blev på de første dage modtaget af kommissionen, men senere, da det viste sig, at der kom mange, så stoppede kommission med at modtage dem.
Brigaderen amtmanden von Bippen var en gammel og svagelig mand, som ikke altid var tilstede når der blev målt. Både herredsfogeden og skriveren var ikke deltagende i skatteberegningerne og de var heller ikke indbudt til det. Hvis en bonde ville være til stede ved udmålingen, så havde de ikke set at de blev afviste. På spørgsmål om hvor meget de fik i betaling for deres arbejde, svarede herredsfogeden, at de ikke fik at vide hvor meget de fik for arbejde ude i herredet, men når de blev beordret til Rønne skulle de have 2 mark om dagen, det samme som de landkyndige mænd fik om dagen.
På spørgsmål om hans kendskab til bøndernes fællesmark og kongens vildtbaner og hvilken skat de betalte heraf. Herredsfogeden svarede at hans sal. forældre og af gamle folk havde berettet for ham, at Almindingsmarken strækker sig til Muredam. Det var kongens vildtbane, men bønderne og andre havde deres kvæg på græsning om sommeren, rive lyng og skære tørv. Men hvad angik indmarken samt strandengen havde til alle tider hørt til bønderne og borgerne til fælled sammen. Herredsfogeden nævnte at han i en konvolut den 10. januar 1722 havde modtaget en kopi af et gammelt brev med en udmarksforretning fra 24. juli 1597. Her var også en kopi af en ridemandsforretning fra 12. april 1582. Disse kopier vil han sammen med en forretning fra 1630 overlevere til bøndernes fuldmægtig Peter Thiesen.
Bønderne havde fået kongens Benificium Papertatis og dermed også mulighed for at skrive på slet papir og spare penge på tinglysning. Det samme havde kommissionen og dermed skulle herredsskriveren lever gratis skrivearbejde til dem. Herredsskriveren mente at han havde skrevet i alt 589 pagina – og det havde gjort ham til en fattig betjent og tæt på ruin. Og han mente at det hele ikke havde været til kongens nytte.
Bruun fik læst hans tilladelse til at være fuldmægtig for de to kommissærer Herbst og Niels Nielsen, samt kommissionsskriver Gudmandsen. Han bad om at retten kunne fortsætte dagen efter kl. 8, således at han kunne føre vidner. Stokkemændene og sættedommeren godkendte dette forslag.

10. oktober 1722 – pag. 49a

Bruun formodede, at der ikke førtes vidner mod Herbst og Nielsen, da de ikke var blevet stævnet til denne ekstraordinære tingsamling, hvilket Peter Thiesen ikke kunne få til at stemme, da han selv havde været med til at få denne ekstraordinære tingsamling. Efter loven skulle der kunne føres alle som var indkaldt som vidner.
Peter Thiesen spurgte Herredsfogeden og skriveren om hvordan kommission arbejdede i stuerne og om der var blevet ført bog under møderne og om den blev oplæst efterfølgende. Herredsfogeden sagde: De første dage sad vi på bænken næst op til kommissionsskriveren og siden en dag eller fire måtte de sidde på stole ved kakkelovnen eller ved forstuedøren da kommissionsskriveren sagde, at han ikke kunne lide, at herredsfogeden sad og så hvad han skrev. Herredsskriveren sagde, at han nogle gange fik det læst op, men da han foreslog noget indført, så blev han ”sneped” af af kommissionen. Kommissionen sagde, at de selv ville føre ordet, da de skulle forsvare det de havde indført. Ofte blev herredsfogeden, skriveren og de landkyndige mænd bedt om at gå udenfor, medens kommissionen konfererede. Og når de kom ind blev kendelserne oplæste.
Da den ene landkyndige mænd havde forladt tingstuen udsatte Peter Thiesen afhøringen af dem, men fortsatte til de fire beskikkelsesmænd.  Weidich Haagensen fortalte at han fik bud fra kommissionen og som blev oplæst på Olsker kirkestævne. Ordren var at møde ved udgærdet hos Per Aages hus og dem som hørte til den østre Strandmark i Olsker sogn. Der mødte to kommissærer Herbst og Nielsen og to landkyndige mænd Niels Hartvig fra Rø og Hans Bentsen fra Klemensker tillige med kaptajn Herbst dreng, der kom med lænkerne hvormed de skulle måle jorden. Først målte de et lille stykke ud for Per Aages hus og det andet satte de landkyndige mænd således at de kommer til den 23. gård Peder Arids. Derfra måltes videre uden hensyntagen til folks indsigelse. Sådan blev de ved indtil Olsker sogns strandmark ophørte. De blev derefter bedt om at komme til sandemanden i Habedam, hvor alle strandmarkens beboere også var og fik lejlighed til at høre deres vidnesbyrd. De medbragte breve og dokumenter ville de ikke have, da de sagde, at dem kendte de nok. Omkring ½ års tid derefter blev de bedt om at komme til Rønne. Alle mødte og fik oplæst deres forretningsordre. Hvorefter alle blev vist ud af huset. En efter en blev man indkaldte af Lars Nielsen efter gårdstallene. Weidich Haagensen blev så indkaldt og fik spørgsmålet om han var villig til at fæste den udmark, som den 19. gård havde indlagt og som tilhørte gården. Han sagde at han ikke kunne fæste den jord som hans forgænger Rasmus Jensen havde holdt og som efter en 8te mandsdom havde tilkendt hans gård. Amtmanden rejste sig og truede ham med sin stok, men han slog ikke. I stedet for røg Hebst op af stolen og tog ham om begge skuldre og rystede ham. Han slap ud af døren. Dernæst kom 23. Peder Aristsen ind og protesterede over, at hans jord ikke var blevet målt. An blev også vist døren. Da samtlige bønder var blevet indkaldte, mødtes de og blev eninge om, at de ville have udskrift af protokollen og at de ville levere papir til det. De fik at vide, at forretningen ikke var offentlig, men kun til deres eget brug. Gudmandsen havde kaldt dem for rebeller.
Mons jensen, Jens Larsen og Jep Larsen bekræftede Weidich Haagensens vidnesbyrd. Desuden havde de bedt om hjælp til at skrive til kongen, hvilket de fik svaret af brigaderen: I er nogle rebeller og djævle, og skal ikke have hjælp.
Anders Bruun ville ikke stille flere spørgsmål til vidnerne, da der var alt for mange stemmer og besvarelser. Desuden synes han at der var bulder, alarm og ukristelighed i tingsalen. Sættedommeren spurgte stokkemændene om de synes, at det var tilfældet. Det mente stokkemændene ikke, der var skikkelighed og fredelighed i tingsalen.
Anders Bruun satte spørgsmål til Peter Thiesen om han kunne repræsentere samtlige bønder i Nørre Herred. Peter Thiesen havde fået tilsagn om at handle frit på alle bønders vegne.
Claus Madsen Finne fremviste en seddel, hvor kommissionen tillader ham at beholde et stykke udmark, som Morten Davidsen havde haft i pant.
Hans Wefstsen fortalte at han huskede at der for 30 år siden boede Rasmus Finne i huset og der havde været en gl. have med blommetræer, kirsebær og søde abilder og store hyldetræer. Det var hans overbevisning at huset ikke lå på noget udmarksjord, men at det hørte til det nærliggende Vang fiskerleje. Det var Hans Wefsten og andres klare overbevisning, at sådan havde de landkyndige mænd også fortalt kommissionen, men de havde bedømt det anderledes og pålagt Claus Madsen at betale fæsteafgift og skat.
Ole Pedersen boende på den 9. vorned i Klemensker. Han havde været på amtstuen og fået besked om at han kunne få et fæstebrev på noget af den 48 sg. jord Lars Hansen. Ole Pedersen mente at det var en fejl, hvorfor han sammen med Lars Hansen fik jorden delt i to. Han havde leveret papir til de to fæstebreve, hvoraf Lars Hansens søn havde skrevet det ene, Kommissionen havde lovet ham betaling for dette besvær, men han fik det ikke. Anders Bruun ville bevise næste gang, hvorledes den historie hang sammen.

23. oktober 1722 – pag. 52b

Holstførsten Hans Christensen kom på tinget og bad om at 8 forstandige mænd blev valgt til at syne skovene sådan som skovforordningens art. 13 pålægger dem at gøre. Samtlige skove på vorneder såvel som på selvejergårde skal synes. Og der skal efterses kgl. mærker på træstubbene, der viste om de var lovligt huggede. De otte blev valgte og pålagt at møde ved solopgang hos Anders Carstensen i Klemensker den 26. oktober.
Anders Larsen Krack af Rutsker kom og læste et pantebrev på 33 sld. udgivet af Lars Thorsen på den 2. gård til Peder jensen på den 1. gård som omhandlede gården sæde og adgangsret. Skal indskrives i pantebogen.
Anders Larsen Krack kom på Lars Thorsens vegne og præsenterede en højesteretsdom af 14. december 1720 og en landstingsdom af 22. maj 1720. Meningen med denne fremlæggelse var at klarlægge forliget mellem Lars Thorsen og hans broder Hans Larsen.
Niels Pedersen fra Rø stævnede Niels Larsen med hans sønner Lars og Jens Nielsen i Rø, samt Anne Niels Rasmussen ang. et guldstykke. Herredsfogeden konstaterede at de indstævnte ikke var kommet, hvorfor de blev pålagt at møde til næste ting.

30. oktober 1722 – pag. 53a

Formanden Hans Mortensen for de 8te mænd, der havde synet skovene den 26. oktober, oplæste deres synsforretning, som blev påskrevet.
Anders Larsen af Rutsker mødte på sin broder Rasmus Larsen og stævnede Mads Monsen, der boede på Lynggården i Olsker for gæld på 1 rdl. for ¼ saltet torsk, som han havde fået af Rasmus Larsen til sin salige moders udfarsøl. Mads Monsen var mødt på tinget og erklærede, at han ville svare skriftligt til næste ting.
Peder Christensen i Rutsker stævnede Ole Gammelsen, som boede i et hus ved Nydammen i Rutsker for kirkeskat på 12 skilling. Mogens Pedersen mødte på Ole Gammelsens vegne. Ole Gammelsen var optaget af andre sager, men han meddelte, at så snart hans hustru fik anvist en stol i kirken, så ville han betale hvad han skyldte. Peder Christensen meldende, at han skulle søge amtmanden, landsprovsten eller hvem der havde myndighed til tildeling af stolesæder i kirken. Denne kirkeskat var ikke afhængig af stolesæder, men at det gik til kirkens reparation. Dommeren pålagde Ole Gammelsen at møde til næste ting personligt, hvis ikke, så havde han tabt sagen.
Jocum Mester, slagter i Rønne mødte i retten og stævnede Hans Larsen i Klemensker for en kvie, som han havde købt til byfogedens kone i Rønne. Hans Larsen ville svare skriftligt til næste ting.
Niels Larsen og hans sønner, samt Anna Niels Rasmusen mødte i sagen om guldstykket som Niels Pedersen og hans hustru havde indstævnet for. Niels Larsen svarede, at han tidligere havde forklaret sagen sammenhæng. Dommeren spurgte Niels Larsen og hans sønner om de kunne afgive deres saligheds ed på, at de ikke havde set guldstykket. Niels Larsen svarede at de ville svare skriftligt på næste ting. Dommeren svarede at de skulle møde på næste ting personligt og enten bevise deres uskyld eller afgive deres saligheds ed, at de ikke havde set guldstykket.
Dom afgivet mellem Lars Thorsen og Hans Larsen i Rutsker.
DOM (pag. 54a)
Sagen drejede sig om en hest som Hans Larsen havde modtaget som betaling for kaution for Lars Thorsen, men som nu var blevet stadet. Da Lars Thorsen mente at han havde betalt sin gæld, så skulle han havde hesten tilbage uskadt. Lars Thorsen var blevet arresteret ved sessionsretten i Rønne, da Holstførsten krævede 10 sld. af ham for ulovlig skovhugst. Der var indgået et forlig mellem Lars Thorsen og Jørgen Andersen, som viste at han måtte få hest og vogn tilbage. De fire kautionsmænds aftale med Lars Thorsen betød at han kunne få sit pant igen, hvorfor dommeren dømte Hans Larsen at betale værdien af forringelsen af hesten og levere vognen tilbage til Lars Thorsen inden 15 dage.

6. november 1722 – pag. 54b

Johan Holst på slagter Jocum Mesters vegne og ophævede den sag som Hans Larsen af Klemensker var stævnet til. Sagen var forliget.
Anders Larsen fra Rutsker på kirkeværgen Peder Christensens vegne ville fornemme om Ole Gammelsen ville svare på sagen om de 12 skilling han skyldte Rutsker kirke. Ole Gammelsen var ikke mødt, hvorfor han atter fik en frist til næste ting.
Niels Pedersen af Rø sogn tillige med hans hustru mødte for retten og meddelte, at Anders Larsen Krack ville svare på deres vegne i deres sag om guldstykket. Tidligere havde de haft Johan Holst til at føre deres sag, men han var ikke længere tro mod sagen. Dommeren tillod Anders Larsen at føre deres sag. Niels Larsen og hans sønner og Anna var ikke mødte, men stokkemanden Jens Nielsen fremlagde en skriftlig attest fra de fire indstævnede underskrevet med tre bogstaver. Det fortalte at de intet vidste noget om dette guldstykke og derfor intet kunne vidne. Jens Nielsen var broder til Anna og det var hans fader der i sin tid havde taget guldstykket i pant, hvorfor han som sådan også var involveret.  En herredstingsdom af 22. november skulle til næste ting blive fundet frem og de stævnede personen bedt om at møde.
Anders Larsen Krack mødte på sin broder Rasmus Larsens vegne mødte i sagen mod Mads Monsens gæld på 1 rdl for en ¼ tønde saltet torsk. Mads Monsen afgav sin skriftlige indlæg og så syntes han af Anders Larsens broder selv skulle møde på tinget og føre sin sag. Anders Larsen ville svare på næste ting.
DOM afsagt mellem Niels Ødbersen og Gotfred Nielsen. Dommeren spurgte stokkemændene om de ville underskrive dommen, eller om de ville afgive deres egen dom. Stokkemændene svarede, at de ikke havde blevet konfereret inden dommen blev afsagt, hvorfor de ikke kunne have ansvar for dommens ordlyd. Johan Holst bad om udskrift af hele sagen og leverede stemplet papir, således at han kunne anke dommen til højere ret. Dommeren ville levere alle dokumenter frem for stokkemændene og så kunne de selv afgive deres dom til næste tingsamling. Stokkemændene nægtede dette, da de sagde, at de ikke kunne når det på så kort tid og at det skulle være landsdommeren der pålagde dem at gøre det.
DOM – pag.  56a
Sagen drejede sig om Gotfred Nielsen havde taget Niels Ødbersens heste om natten mellem den 20. og 21. maj. Dommeren gennemgik sagen og fandt mange uvederhæftige vidnesbyrd, men han kunne ikke afvise vidnesbyrdene som uvederhæftige, da dette ikke drejede sig om volds- eller drabssag, så kunne de ikke afvises. Hvis de fire mand (Lars Olsen, Anders Ibsen, Hendrich Ibsen og Bertelmes Petersen), der påstod at Gotfred Nielsen havde brugt Niels Ødbersens heste, havde taget Gotfred og de to heste i forvaring, så havde sagen været ligetil. Men det kunne kun være påstand mod påstand, og som sådan kunne intet bevises. ”Herom i denne hovedsagens rette marterie dømmes for ret at disse 4 mand hafde ikke ført Gotfred Nielsen tillige med hestene, som de havde berettet, for Niels Ødbersen, at Gotfred Nielsen harvede med imellem den 20. og 21. maj nu i dette Aar, hvorved de havde forvoldt denne vitløftige proces, saa dømmes de at give omkostningerne til ædle Hr. amtskriver Christopher Horn for hans fuldmægtig Niels Lunds meget store umage og bekostning hver 2 rdl. som er i alt 8. rdl. som de fire mand Anders og Hindrich i Bromme, Lars Olsen og Bertelmes Petersen at betale inden 15 dages forløb. Desuden skulle de betale Niels Ødbersen hver 1 rdl. for sagens omkostninger”. I det øvrige så bliver de fri for at betale til Gotfred Nielsen for de slag som han måtte have fået, ”det maa han have sig selv at takke for den bekostning han havde med sine vidners adskillige snack og tale”.
[Landstingsdommen fra 30. juni 1723 – pag. 203a-203b:
”Eftersom denne sag Reiser sig af 2de Hste Gotfred Nielsen hafuer imellem d. 20. og 21. May Ao. 1722 harret med og Niels Ødbersen af Røe Sogn hafuer ført 4. uvilllige og overensstemmende Vidner at det var hans heste Gotfred Nielsen dend gang hafde for sin Harve; huorimod Gotfred Nielsen beskylder de 4 Vidner, nemlig Anders Ibsen, Henrich Ibsen, Laurs Olsen, og Bartholmæus Petersen, at de skulle hafue ofverfaldet hannem og Slaget hannem blodig, huorpaa hand hafuer ført sin Slegt og Tyende til Vidner, mens iche fremlagt nogen Skiønning eller besigtelse som efter Loven burte været skeet, om hand hafde været saa mishandlet som foregifues, Alt saa kand ieg efter de udi denne Sag førte Vidner forsvarligen ey anderledes kiende; End eftersom Gotfred Nielsen imod Niels Ødbersens villie har taget hans heste, og harvet med, io bør i andledning af Lovens pagina 950 Art. 2 at lide efter lovens pagn. 950. art. 1 bøde 3de 40 lod Sølf, de to parter til Kongen og dend 3die til Sagsøgeren, derforuden bør Gotfred Nielsen at betale denne processes omkostninger til Niels Ødbersen imod 8 Rdl, og til Velædle Hr Ambtskriver Horn 12 Rdl. for hans Reiser og umage hand har haft for bemelte Gotfred Nielsen, huilke bøder og omkostninger hand inden 15 dage bør at betale under Rettens befordring, De 4re Vidner Navnlig Anders Ibsen, Henrich Ibsen, Lars Olsen og Bartholmeus Petersen frikendes for Gotfred Nielsens tiltale. Og bør Heretsfogden Mogens Clausens dom at være død og Magtesløs.
Niels Andersen som først hafuer vundet et og siden frasagt sit Vidne og bekiendt anderledes, bør derfor efter Lovens Pagina 111 art. 20 at søges og dømmes for sit Værneting. De tre Documenter, som ieg den 5te May inden Landstinget lofuede at melde udi min Dom, om de nu i Acten skulde indføres, eller ey, da som dend attest forand af 19. September Ano 1722 findes Indført udi hiemtings Acten, den tillades det at dend maa udi handlings acten indføres. Mens det Tingsvidne af 26. Februar Ano 1723, som icke denne Sag vedkommer, skal Niels Ødbersens Fuldmægtig igien tilstilles, og icke udi acten indføres. Dets til Vidnesbyrd under mit Signet. Aakirkebye d. 30te Juni 1723. M. Nansen”]

20. november 1722 – pag. 58a

Rasmus Larsen mødte for at svare for sig ang, en fjerding (tønde?) torsk som Mads Monsen han havde lovet at betale ham. Rasmus Larsen ville afgive ed på, at Mads have lovet betaling på 1 rigsdaler for torskene. Mads Monsen var ikke mødt. Dom afsagt. Mads Monsen skulle betale 1 rdl. for torsken til han moders begravelse, samt 2 rdl. for sagens omkostninger inden 15 dage.
Johan Holst af Rønne mødte og læste en resolution om at han skulle føre sag for Niels Larsen og hans sønner og datter mod Niels Pedersen af Rø sogn. Anders Larsen på Niels Pedersens vegne forlangte en kopi af resolutionen og ville have herredsfogedens bedømmelse af fuldmagtens lovlighed. Det fik han. Problemet var at Holst tidligere havde været involveret i sagen mellem Mons Andersen og Niels Pedersen, hvor han efter Anders Larsens mening havde været uærlig. Dommeren ville have at Holst skulle afgive ed på at det var en retfærdig sag han havde påtaget sig. Sagen drejede sig om det stykke guld, som Niels Pedersen skulle have pantsat og skulle være endt hos Niels Larsen efter hans søn Mons Nielsen døde. Dommeren pålagde alle i egen person at møde på næste ting.
Anders Larsen mødte på Rutskers kirkeværge Peder Christensens vegne kontra Ole Gammelsen. Ole Gammelsen var heller ikke denne gang mødt i retten. Sagen drejede sig om at Ole Gammelsen ikke havde betalt til kirkens reparation. Dommeren ville have sagen beskrevet inden næste ting, hvorefter han så ville afgive dom.

4. december 1722 – pag. 59b

Anders Hansen af Olsker sogn lod læse et pantebrev udstedt af Hans Andersen af Rutsker på 200 rdl. mod pant i den 45 gård med løbetid på 18 år.
Anders Larsen af Rutsker på vegne af Niels Pedersen i Rø tillige med sønnerne Lars og Jens Nielsen samt datteren Ane Niels Rasmussens anmodende dommeren at de nu. efter den lange sag, måtte afgive ed på guldstykkets pantsætning. Johan Holst stævnede Niels Pedersen, hans hustru og datter. Niels Pedersen var mødt i retten og nægtede at blive stævnet korrekt, da den ene stævningsmand Mogens Andersen var hans Arvids mand og tidligere modpart i samme sag. Dommeren godkendte ikke klagen og lod sagen fortsætte.
Niels Pedersen fortalte, at hans hustru Elsebye Nielsdatter satte det omtvistede guldstykke i pant hos Mogens Andersen. Niels Larsens nu afdøde søn Mons Nielsen havde været tilstede og udlagt 5 rdl. og Mogens Andersens hustru udlagde 1 rdl.. Niels Pedersen hustru havde modtaget 6 rdl. og sidenhen ikke set noget til guldstykket. Johan Holst tvivlede på forklaringen, og mente, at guldstykket aldrig var kommet Niels Larsens sønners besiddelse. Holst mente at hvis guldstykket skulle være kommet i sønnernes besiddelse, så burde han straks efter Mons Nielsen død have gjort krav på det. Niels Pedersen var ikke blevet bekendt med guldstykkets placering hos Mons Nielsen efter sagen mellem ham og Mogens Andersen.
Holst fremstillede to vidner: Lars Mortensen og Jep Hansen, som fortalte, at de var tilstede da Mons Nielsen blev optrukket af en dam og senere da hans kiste blev åbnet. Der var penge og papirer samt tørklæder, men intet guldstykke, Derefter blev Lars Mortensen afhørt og han vidnede det samme som Jep Hansen.
Anders Larsen afhørte dernæst vidnerne om ikke guldstykket blev fundet efter Niels Larsens salige søns død? Det vidste vidnerne intet om og at de intet havde at tilføje.
Holst ville have Niels Pedersens datterfremstillet. Dommeren ville indkalde hende til næste tings afholdelse.
Amtskriver Christopher Horns fuldmægtig Niels Lund ville have vidnesbyrd af Ole Andersen, Hans Larsen, Hans Kjeldsen og Niels Bendtsen alle fra Klemensker. De fire havde den 30. november været på kongens gård den 7. selvejergård Hullegaard i Klemensker for at syne de ny opbyggede længer, der for ca. 2 år siden var nedbrændt. Gårdmanden Hermand Andersen havde opført 9 stolperum stort stuehus, hvoraf de tre stolperum var opført i indeværende år og de øvrige forrige år. Der var brugt forsvarlig tømmer. I tag, loft og vægge var brugt gammelt men brugbart tømmer. Hermand Andersen lovede at opføre endnu tre stolperum, såsnart hun kunne. Til dette var han blevet udvist træ fra kongens skov til stolper, lejder og løsholter. Niels Lund fik derefter et lovligt tingsvidne på dette.
Dom afsagt mellemkirkeværgen i Rutsker og Ole Gammelsen i Rutsker (pag. 62b).Den 19. januar 1722 var et reparationsarbejde sat i værks mod ekstra kirkeskat pålagt både præst, bønder, udbyggere og ugift karle at betale udgifterne, De blev opgjort til 62 rd 2 mk 14 sk.. Ligningen pålagde Ole Gammelsen som udbygger at betale 12 skilling. Han blev dømt til at betale tillige med sagens omkostninger på 1 sld. 2 mark.

18. december 1722 – pag. 62b

Læst kgl. patent på højesterets afholdelse i 1723.
Johan Holst af Rønne mødte i sagen mellem Niels Larsen og Niels Pedersen af Rø sogn. Han ville først fremlægge sin indsigelse efter at Niels Pedersens datter personligt mødte i retten og henviste til stiftsamtmandens befaling tillige med landstingets dom. Anders Larsen på Niels Pedersen, hustru og datter vegne svarede at de først skulle stævnes lovligt og at de måtte aflægge deres ed på deres påstande. Dommeren, der konstaterede at hverken Niels Pedersen eller Niels Larsen med familier var mødte, hvorfor han pålagde dem at møde på næste ting den 8. januar. Holst påpegede at sagen nu havde gået over 6 uger og at det var uhørt længe.

8. januar 1723 – pag. 62b

Læst amtmandens anordning vedr. prokuratorer – dat. 27. oktober 1722.
Niels Pedersen af Rø sogn på egne og hustru og datters vegne, samt Jens Nielsen og Niels Rasmussens på egne og Niels Larsen og Niels Larsens søn Lars Nielsens vegne bekendte for retten med begge parters fuldmægtiges vilje, at de nu var blevet venlig og vel forliget om sagen vedr. det omtvistede guldstykke og at de ikke ønskede dom i sagen.
Nye stokkemænd for 1723 blev valgt: Fra Klemensker: Peder Kure og Peder Monsen, fra Rutsker: Jens Michelsen og Lars Hansen i Ullehals, fra Olsker Jens Jørgensen og Jens Hansen i Vedby og fra Rø Niels Hansen eller hans søn og Niels Hendrichsen eller hvem som gården beboer.

22. januar 1723 – pag. 62b

”Ingen lod sig indfinde, som noget ved retten havde at bestille”

5. februar 1723 – pag. 63a

Efter tre gange at påberåbelse om nogen havde noget ved retten at bestille – ” og kl. nu kand være ungefer 3 efter middag, hvorfor Retten blef op hefvet”

12. februar 1723 – pag. 63a

Madts Monsen af Olsker stævnede Lars Monsen af Vestermarie og hans medarvinger. Lars Monsen mente, at det var en unødvendig sag, da den 30. gård Lynggården allerede var blevet vurderet af 8te mand og at hans broder Mads skulle være tilfreds med den afgørelse. Mads Monsen producerede en memorial til samtlige arvinger efter Mons Madtsen og Margrethe Jensdatter og krævede at 8 mænd blev valgt til at syne og værdisætte den 30. gård i Olsker, samt undersøge om der var forsvundet noget fra gården siden moderens død (2. maj 1722). Endvidere skal de 8te mænd dømme, hvem der har rettighed til gården og hvem der kan indløse arvingerne. Dommeren valgte Anders Monsen i Krashave som formand for de otte mand og påbød at de skulle møde på gården den 20. februar 1723.

19. februar 1723 – pag. 64a

Johan Holst af Rønne bad om at tinget blev holdt om 8te dage, da han ville stævne i en sag.
Intet andet blev behandlet på tinget.

26. februar 1723 – pag. 64a

Anders Monsen aflagde synsforretningen, sådan som den var foregået på den 30. gård i Olsker. Ingen af parterne var mødte og derfor ingen forhandling. Herredsfogeden pålagde sagens parter, at møde på næste ting og fremlægge deres påstande om gården.
Johan Holst af Rønne mødte på Niels Øbersens vegne (Rø sogn) samt Anders Ibsen, Berte Laurs Petersens, Henrich Ibsen og Lars Olsen drost (?) vegne, og stævnede Anders Jensen i Bromme, hans hustru såvel som hans datter Boel Andersdatter og søn Jens Andersen. Sagen var ikke præciseret andet end at det var et sognevidne mod familien Anders Jensen. Der skulle afhøres vidnerne Niels Hartvig, Peder Esbersen, Anders Mogensen (?), Rasmus Nielsen, Hans Jørgen Pedersen Skou, Peder Olsen, Poul Hansen, Friderich Hansen, Peder Esbersen i Baadstedgården, Peter Clausen, Sønne Pedersen, Niels Rasmussen, Hans Pedersen, Lars Esbersen, Jens Nielsen, Jens Jensen, Niels Rasmussen, Mons Hansen, Lars Olsen, Hans Nielsen, Arest Poulsen, Hans Jepsen, Hans Rasmussen, Hagen Løfuersen, Anders Pedersen Hoby, Hindrich Pedersen Hoby og Svend Monsen alle fra Rø sogn. Sagen beskrives som afhørring af vidnerne angående det udstedte sognevidne mod Anders Jensen og hans familie.
Herredsfogeden kunne ikke acceptere stævningen, da den ikke forklarede, hvad det drejede sig om, Var det en æressag, gæld sag eller andet. Herredsfogeden måtte henstille til Holst at stævne igen til næste ting. Holst henviste til tingbogen fra den 25. september, hvor der var indført et sognevidne om at Anders Jensen og hans familien blev anklaget for et uærligt levned. Afvisningen fik Holst til at bede om en udskrift af alt hvad der var sket på tinget. Til formålet gav han skriveren et 24 sk. papir.

12. marts 1723 – pag. 65a

Læst kgl. Plakat ved de slaver, som var tidligere havde tilhørt det tyrkiske slaveri og som nu var opbragte. Dat. 15. januar 1723.
Læst kgl. plakat om straffe til dem der ikke var mødt med vogne under kongens rejser. Dat. 15. januar 1723.
Jens Andersen Beck (den 3. gård – Kaasbygaard) af Rutsker sogn mødte og ville med vidner bevise, hvilken ulykke der var sket ham under ildebranden på hans gård natten mellem den 22. og den 23. februar. Vidnerne var Peder Andersen, Anders Larsen Bager, Ole Clausen og Peder Poulsen alle fra Rutsker. Stuelængen på 18 stolperum og en tværlænge på tre stolperum, der bruges som køkken. Alt var brændt ligesåvel som alt indbo, samt hans sædekorn, som han skulle have sået til foråret. Foder til bæsterne, som skulle trække ploven var brændt. Hans forråd og klæder ligeså. Han er desuden skadet på legeme, da han ville redde indbo ud af det brændende hus. Huset var styrtet ned over ham og han var blevet forbrændt. Peder Andersen af Rutsker bekræftede ovenstående. Han fortalte desuden, at hans sædekorn lå på stænget og der lå hø over 4 stolperum. I krobhuset var mel, malt, gryn, ærter, fisk, sild og kød og flæsk, som alt gik tabt. Desuden brændte vogne vogntømmer, slæde og plov ødelagdes. To store aske, som stod tæt ved bygningen blev ødelagte. Jens Beck vidste ikke hvordan ilden var opstået, da det skete om natten og at han først havde opdaget det om morgenen. Efter at navngivne tilstedeværende Rutskerbo i salen havde givet deres tilsagn om vidnernes beretninger, fik Jens Andersen Beck udstedt et tingsvidne.
8te mands forretning på den 30. gård fortsatte med at Lars Monsen fremlagde et indlæg. Anders Monsen beklagede sig over, at de ikke havde fået underretning om synet af gården efter Margrethe Jensdatters død. De forskellige arvinger og deres værger var mødte, men ingen havde dokumenter med. De otte mand havde manglet skiftebrevet efter Margrethe, men de havde alligevel gennemført synet af gården. Herredsfogeden pålagde parterne at fremlægge alle relevante dokumenter inden næste ting.
Anders Larsen Krack mødte i retten og fremlagde en fuldmagt fra amtmand oberst West på at han måtte gå i retten for samtlige bønder i Nørre Herreds kontra kommissærerne, dat. 6. marts 1723. Kommissionens beskikkelsesbrev var allerede meddelt og kommissionen ville nu uddele bønderne i Nørre Herred en genpart, hvor kommissionens forretning var beskrevet. Kommissionen havde bedømt udmarken og jordenes indhegning, dateret den 14. december 1722. Anders Larsen Krack på samtlige vedkommende bønder ville have herredsfogeden til at udvælge 8 uvildige bønder af W. Herreds (Vester herred) til at syne samtlige indhegninger til udmarken og granske om der var indhegnet noget af kongens alminding, vildbane eller af bøndernes fællesmarker. Samt skulle de vurdere arealet og dygtighed (bonitet). Bønderne agter at erhverve sig et tingsvidne, som de ville søge højesterets underkendelse af kommissionens dom. Under denne sags forelæggelse fremkom en borger fra Rønne, nemlig kaptajn Niels Nielsen, der afleverede en konvolut med kommissærernes indlæg. Hvilket indlæg blev læst og påskrevet. Anders Krack protesterede, da han ikke havde set Niels Nielsen aflevere sit indlæg. Herredsfogeden ville tage sagen til overvejelse til næste ting.

19. marts 1723 – pag. 67b

Claus Monsen Torn på Nicolaj Møllers vegne stævnede Mogens Pedersen af Klemensker for gæld. Mogens Pedersen var ikke mødt.
Sognepræst Ole Sonne fra Rutsker bad om at er erklæring blev oplæst på tinget. Erklæringen var fra ingeniørkaptajn Adolpf Tobias Herbst af dato 18. marts 1723 hvori han fralægger sig og tilbagetrækker nogle ærekrænkende ord, som han havde udtalt mod sognepræsten den 27. januar 1723. Erklæringen blev læst og påskrevet af de 8te stokkemænd.
Lars Monsen irettelagde et indlæg for de 8te mand, der skulle dømme i sagen om den 30. gård i Olsker. Broderen Mads Mogensen havde, havde efter hans mening, taget adkomst til gården uretmæssigt. De 8te mand havde tilkendt ham adkomsten, som han nu ville have omstødt. Mads Mogensen ville svare på næste ting.
Anders Larsen Krack af Rutsker på samtlige vedkommende bønders vegne ville have kommissionens beslutning fremlagt og at de skulle have en kopi af deres dom udleveret. Ingen fra kommissionen var mødt. En erklæring fra kommissionen blev oplæst. Krack mente at det var bøndernes ret at få en kopi af kommissionsforretningen. Herredsfogeden tog sagen til overvejelse.

2. april 1723 – pag. 68b

Gotfred Nielsen af Rø lod læse et pantebrev om at Gotfred Nielsen skyldte Rasmus Larsen af Allinge 22 sld 3 mk 4 sk. med pant i Gotfreds vandmølle med stene og redskaber.
Johan Holst som fuldmægtig for Niels Øbersen mente at Gotfred Nielsen ikke kunne pantsætte vandmøllen, da landstinget behandlede sagen om Gotfreds bemægtigelse af Niels Øbersens heste. Holst mente at Gotfreds midler skulle båndlægges indtil sagen blev afgjort. Gotfred Nielsen svarede at han ville bruge sine medler til at forsvare sig i sagen. Herredstingsdommen forhindrede ham ikke at bruge af sin formue.
Anders Larsen Krack anmodede atter om at kommissionen udleverede deres forretning i kopi.- Ingen på kommissionens vegne var mødte. Anders Larsen anmodede atter om at retten ville vælge 8te mand til at syne indhegningerne og granske sagen om udmarkerne. Herredsfogeden henviste til loven pag. 66 art. 7 som tydeligt fastslog, at kongelige nedsatte kommissionen kun kunne indstævnes for højesteretten, hvorfor han ikke kunne vælge 8te mand til at undersøge kommissionens beslutning.
Sognepræsten Ole Sonnes søn Hans Olsen stævnede Lars Thorsen på den 2. gård i Rutsker for 2 års påskerettighed 2 dlr 2 mk 8 sk. til præsten. Desuden manglede Lars Thorsen at betale for hans søns begravelse, 1 dl. 2 mk for 6 skæpper byg, 1 dl. 2 mk for 3 tønder havre – i alt 4 dl 2 mk 8 sk. Herredsfogeden pålagde Lars Thorsen at svare på næste ting.
Johan Holst af Rønne fremviste amtmandens tilladelse om at gå i rette for Mads Monsen i sagen mod hans bror Lars Madsen. Johan Holst stævnede på Mads Monsens vegne Jens Hansen, der boede på den 30. gård i Rutsker. Jens Hansen skulle fremlægge alle dokumenter, som han havde på gården inkl. lejebrev og pantebreve. Desuden blev følgende stævnet som vidner: løjtnant Henning Kjøller, Hans Hansen af Blaahul, Hans Olsen, og Niels Olsen fra Pilegaarden, Niels Friderichsen og Jens Jensen – alle af Olsker sogn. Sagen drejede sig om skoven, der var blevet forhugget og træers bortførelse. Jens Hansen var til stede i retten og sagde, at han ville svare så snart hans eftermand Lars Monsen af Vestermarie sogn blev stævnet. Jens Hansen blev tvunget til at svare på spørgsmål om tidspunkter mm. Han var flyttet til gården omkring ved fastetid, men ville ikke komme nærmere ind på hvem der havde givet ham lov og hvilket tidspunkt han egentligt var flyttet til gården. Jens Hansen forlod retten inden nærmere afhøring. Mads Monsen bedyrede, at han på intet tidspunkt efter sine forældres død var fraflyttet gården, ej hellere havde modtaget sin penge, som var stående i gården. Holst ville have, at Jens Hansen mødte på næste ting, da han havde forladt retten i utide. Henning Kjøller fortalte, at Lars Monsen havde fortalt ham, at han ville flytte til sin hustrus fader på Bjergegaard. Hans Hansen fortalte at Jens Hansen fra Arnager var flyttet til Lynggaarden inden jul med sine får, 2 heste, en kiste og sengeklæder. Desuden fortalte han, at Lars Monsen havde solgt egetræ – 2 til Lars Monsen i Rutsker og en eg og en birk til Jens Jensen. Niels Olsen vidnede at han havde været i Lynggaardsskoven med Jens Jensen og hjulpet ham med at skove 4 birketræer, en asp og 7 ege som Jens Jensen sagde, at han havde købt af Lars Monsen. De to ege var bjælkestore og de andre sparrestore, Dernæst Jens Jensen, som vedstod at have købt 8 ege, 4 birke og to aspetræ af Lars Monsen for ungefær 5 sld. Jens Jensen fortalte at Jens Hansen havde flyttet til Lynggaarden 4 dage før jul, netop den dag, hvor han var kommet hjem fra København. Han mente at det var Lars Monsen og Hans Bidstrup, der havde givet Jens Hansen lov til at flytte ind. Endvidere vidste han at Hans Bidstrup og flere andre havde fået en eg, ask eller birk fra skoven. Mads Monsen fik herredsfogeden til at pålægge Lars Monsen af fremlægge skiftebrevet og forskellige andre dokumenter for de 8te mænd.
I sagen mellem Nicolaj Møller og Mons Pedersen var ingen mødte og blev flyttet til næste ting.

16. april 1723 – pag. 71b

Læst kgl plakat om at handelen på vester og øster søen var frigivet efter at have været forbudt under den smitsomme sygdoms rasen. Dat. 15. febr. 1723.
Lars Thorsen mødte og angav, at alle fordringer på ham, som sognepræsten havde ført, ikke var rigtige. Han ville have udtog af stævningen og svar på næste ting.
Niels Andersen på den 8te gård i Rutsker læste et pantebrev på 440 sld, som angav at han havde bortpantet gården i 18 år til sin svoger Hans Rasmussen.
Mads Monsens fuldmægtig Johan Holst bød at Jens Hansen mødte i egen person og svarede på spørgsmål ang. Lynggaarden. Herredsfogeden pålagde Jens Hansen at møde på næste ting. Lars Monsen protesterede over, at herredsfogeden havde tilladt vidner at berette om ulovlig skovhugst og anklage mod ham, uden han selv var til stede. Han mente, at han burde være stævnet først. Han havde som ejer af gården handlet korrekt og havde indløst de fleste arveandele til sin medarvinger. Han ville have at dommen snart blev afsagt. Herredsfogeden pålagde de resterende vidner at møde på næste ting, således at sagen kunne gå til doms.
Herredsfogeden efterlyste Nicolaj Møller og Mons Pedersen. Hvis de ikke kom til næste ting ville deres sag blive ophævet.

30. april 1723 – pag. 73a

Jens Andersen fra Klemensker stævnede Lars Larsen på den 10. gård i Bedegade til fraflytning inden midfaste 1724, Han pålød Lars Larsen om ikke at fjerne noget nagelfast eller forringe gården. Lars Larsen var ikke tilstede da Jens Andersen fremlagde en landstingsdom af dato 5. december 1708. Lars Larsen dukkede op på tinget og vedkendte, at han havde fået sine pantepenge. Jens Andersen fremlagde sit købebrev på gården udgivet af Eskild Nielsen af dato 26. juli 1709. Endelig fremlagdes en kvittering som viste at Lars Larsen havde fået 240 sld. i klingende mønt af Lars Larsen. Lars Larsen kunne ikke svare imod denne kvittering, men fremlagde en kontrakt på 80 sld. af dato 1. juni 1722 om at han godvilligt ville forlade gården inden midfaste 1724. Dernæst blev dommen afsagt om at Lars Larsen skulle fraflytte gården og overlevere den til Jens Andersen som boede på den 9. gård.
Sagen mellem sognepræsten og Lars Thorsen blev udsat, da Thorsen var forhindret, da han var under oberstens kommando.
Johan Holst efterlyste Jens Hansen fra den 30. gård i Olsker samt to vidner, som ikke var mødt på tinget to på hinanden efterfølgende tingdage. Herredsfogeden pålagde de tre at møde på næste ting, hvis ikke, så skulle de bøde 3 lod sølv i møde. Imidlertid kom et af vidnerne, Anders Olsen som fortalte at kaptajn Niels Bidstrup havde været i lynggårdsskoven med to vogne. Formanden for de otte mand forundrede sig over, at sagen kunne trække så længe ud. Han ville på næste ting afgive dom uanset at to vidner ikke var mødte. Hans Jørgensen fra Østermarie fremlagde et indlæg i sagen. Dommeren udsatte sagen i 14 dage.
Sagen mellem Nicolaj Møller og Mons Pedersen var blevet forliget.

14. maj 1723 – pag. 74a

Niels Nielsen Friderichsen mødte i sagen om den 30. gård i Olsker. Han fortalte at han havde hørt, at Lars Monsen var flyttet fra gården og han havde også hørt at skoven skulle være forhuggen, men havde ikke set det. Dog havde han set at Jens Jensen havde kørt et stykke træ fra skoven. Efter spørgsmål fra Holst erkendte Niels Friderichsen at da Margrete boede i huset, var der ikke som nu huller i vægge og i taget. Ellers ville vidnet ikke fortælle om andre mangler end dog at skoven så lidt lysere ud. Trods manglende afhøring af Jens Hansen, så besluttede parterne at sagen kunne gå til doms.
Lars Thorsen svarede mod hr. Ole Sonnes fordring af tiende mm. Hans påstand var, at sognepræsten havde fået en eng til afhøstning, hvorfor han mente han ikke skyldte præsten ret meget mere. Han havde også kørt for præsten mellem Rutsker kirke og Pedersker kirke og tilbage igen – en tur der kunne takseres til 1 sld. Hvis der var andet han skyldte så er bød han at betale i naturalier. Ellers ville Thorsen på næste ting bevise sine påstande skriftligt.

21. maj 1723 – pag. 75a

Mons Pedersen af Klemensker mødte og ville bevise, at han havde opsagt Jens Andersen på den 9. gård i Klemensker. Mons Pedersen havde arvet gården efter sin sal. fader Peder Monsen og hans salige moder Johanne Monsdatter, Hans sted fader Jens Andersen havde modtaget alle de penge, som han havde stående i gården, hvilket Jens Andersen havde kvitteret for. Stedfaderen var stævnet således at han i retten kunne vedgå udsigelsen, samt at han kunne overdrage de dokumenter på gården, som han endnu havde i besiddelse. Anders Larsen af Rutsker svarede på Jens Andersens vegne. Jens Andersen skulle beholde dokumenterne indtil den dag at gården blev overleveret. Dommeren bød Jens Andersen at fremlægge alle dokumenter i retten til næste ting.
Kaptajn Herbst og kaptajn Niels Nielsen havde stævnet amtskriver Christopher Horn i egen person. Desuden havde de stævnet fra Klemensker: Hans Hermandsen, Hans Hermandsen, Ole Madsen, Per Hermandsen, Jens Olsen og Hermand Andersen. Fra Rutsker: Jørgen Hansen, Niels Hansen, Anders Hansen, Niels Andersen og Ole Gammelsen, Hans Mikkelsen, Christopher Hanse og Anders Pedersen. Fra Olsker: Esber Pedersen, Freud Hansen, Peder Didrichsen, Lars Larsen, Albert Hindrichsen, Niels Albertsen, Nicolaj Pedersen, Peder Pedersen, alle sammen til at svare under ed på spørgsmål vedrørende de forbydelser og advarsler de havde mødt på kirkestævner vedr. udmarken og at betale skat til kongen. Desuden var stævnet Jens Jensen af Klemensker, Hans Wefstsen af Rutsker, Hans Kjøller af Rø og Jens Wefstsen af Olsker. Anders Larsen svarede som fuldmægtig for disse fire mand, at stævningen var ulovlig. Jens Jensen, som var hovedmanden blandt de fire, var rejst udi provinsen og burde have været stævnet med 6 ugers varsel. Herbst tvivlede på rigtigheden med 6 ugers varsel, da Jens Jensen, nok vor fuldmægtig for hele landets bønder, men han var dog boende på Bornholm og stævnet på sin bopæl. Stokkemændene bevidnede at Jens Jensen var rejst fra Bornholm for en måned siden. Herbst og Nielsen påpegede, at Anders Larsen Krack ikke havde fuldmagt til at være prokurator for de stævnede fire bønder, da hans fuldmagt gjaldt opkrævelsen for at få 8te mænd til at syne udmarkens jorde og ikke denne sag, som skulle bevise at udbyggerne skulle være truet til at nægte at betale skat til kongen.
Stokkemændene fortalte – på opfordring af Anders Larsen Krack – at Jens Jensen var rejst til København, for at føre bøndernes sag til højesteret og derfor var hans stævnemål omfattet af Anders Larsen Kracks tilladelse til at være prokurator for ham.
Sagen blev af dommeren antaget, men ikke at Anders Larsen Krack kunne være fuldmægtig for de indstævnede bønder. Han besluttede at sagen kunne ageres på næste ting den 4. juni og at vidnerne skulle møde under faldsmålsstraf, hvis de udeblev. Da Jens Jensen var rejst til København, skulle han stævnes med 6 ugers varsel.
Amtskriverens fuldmægtig Niels Lund var mødt. Han blev pålagt at møde på næste ting. Alle stokkemændene blev pålagt at angive deres gårds nummer, for at undersøge om de var part i sagen.
Anders Larsen af Rutsker mødte på Ole Sonnes vegne i sagen mod Lars Thorsen. Lars Thorsen var ikke mødt. Sagen blev optaget til doms.

4. juni 1723 – pag. 78b

Anders Monsen på de 8te mands vegne afsagde kendelse om den 30. gård Lynggården i Olsker. Kaptajn Niels Bidstrup ønskede dommen beskrevet.
Dom afsagt mellem sognepræst Ole Sonne og Lars Thorsen.
Anders Larsen Krack fremviste en fuldmagt udstedt af amtmanden om, at han måtte gå i retten for Hans Hansen i Olsker imod Andreas Jacobsen Stolt på Dyndegården i Olsker (15. sg.r.). Sagen drejede sig om en gangvej, som Stolt skulle have oppløjet. Andreas Jacobsen var mødt og svarede at han ikke havde forbrudt sig mod et forbud. Alle kunne går på vejen/stien. Og det var ikke hans gærde, men naboens. Anders Larsen ville have, at der blev valgt 8te mand til at syne vejen eller marken, hvor stien havde været. Hvilket skete. Rasmus Monsen fra Klemensker blev formand.
Mons Pedersen af Klemensker var tilfreds med at Jens Andersen fremlagde alle dokumenter vedr. den 9. gård. Herredsfogeden afgav dernæst dom i opsigelses-sagen. Dommeren godkendte opsigelse og bød Jens Andersen at fraflytte den 9. gård inden midfaste 1724.
Niels Hendrichsen af Rø sogn stævnede Mads Hansen af Østerlars på den 7. gård i Rø sogn til 4 mands opkrævelse. Gården og den tilhørende skov skulle vurderes. Hans Kjøller af Rø blev valgt til formand for de fire uvildige mænd, som skulle syne gård og skov den 10. juni kl. 8.
Anders Nielsen af Klemensker stævnede Peder Hansen på den 26. gård for at høre fire mænds syn af den 23. gård Nordre Dammegaard kaldet. De skulle skønne gårdens stolperum og vurdere om gården var misligholdt. De skulle fastsætte forringelse i penge mht stolperne, vægge, vinduer og døre, brøgger, gårdsplads, kålhave og gærde derom. Hans Thorsen på Tyndekulle blev valgt som formand for de fire uvildige mænd af sognet.
Anders Larsen Krack af Rutsker som fuldmægtig for Jens Jensen og andre ville høre hvilke beviser som kommissionen havde mod dem iflg. tidligere stævning. Ingen var mødt fra kommissionen, hvorfor herredsfogeden pålagde parterne at møde på næste ting.
DOM – 8temandsforretning vedr. den 30. gård i Olsker – Lynggården kaldet. Gården blev vurderet til 237 sldr. 13 sk.. Mads Monsen havde startet sagen og påstået af hans broder Lars Monsen var løbet fra gården og flyttet til Bjergegaard i Vestermarie – sagen gennemgås i dommen! Salige Jens Andersens tre børn havde 119 sld stående i gården. Fratrukket omkostningerne til forretningen var der så 106 sld til deling mellem Margrethe Jensdatters arvinger, som var 5 sønner og 6 døtre. Forretningen viste også at skoven var blevet forhugget og derfor skulle der tillægges 15 sld 10 sk. af Jens Monsens arv, da han var skyld i forringelsen. De 8te mand vedkendte at Lars Monsen var den nærmeste til at have sæderetten til gården, men da han ikke havde ladet sin rettighed prøve ved en samfrændedom, men blot havde bemægtiget sig gården og ladet en fremmed mand ved navn Jens Hansen indflytte og udrede arvinger. Derfor dømte de 8te mand nu at sæderetten skulle gå til Mads Monsen, da han nu var den nærmeste på sin faders og moders side.
DOM pag. 81a i sagen mellem sognepræst Ole Sonne og Lars Thorsen. Sagen gennemgås. Da Lars Thorsen stik imod det han havde lovet, nemlig bevise sine påstande, så dømte herredsfogden ham til at betale præsten det angivne beløb 4 sld. 2 mk 8 sk og sagens omkostninger på 2 sld.

18. juni 1723 – Pag. 81b

Niels Jensen, der boede på den 51. gårds grund i Klemensker stævnede Hans Nielsen, der boede på den 51. gård til fraflytning senest midfaste 1724. Den til Niels Jensens og hans brødre Christopher og Claus Jensens udstedte pantebrev til Hans Nielsen blev fremvist og påskrevet. Niels Jensen fremviste en højesteretsdom fra 21. august 1721. Hans Nielsen ville svare på næste ting. Niels Jensen lagde 200 slettedaler på tingbordet og bad Hans Nielsen at tage dem, hvilket han nægtede. Sagen udsattes til næste tingdag.
Hans Kjøller fremlagde vurderingsforretningen på den 9. gård i Rø som blev påskrevet.
Hans Thorsen som formand for de fire mand i Klemensker, der skulle syne den 23. gård, fremlagde deres forretning, som blev læst og påskrevet.
Anders Larsen Krack som var fuldmægtig for Hans Hansen i Olsker i sagen om den forsvundne vej/gangsti. Kvartermester Lars Nielsen som fuldmægtig for Anders Jacobsen var blevet forliget med Hans Hansen efter de 8te mands syn af forholdene. Anders Jacobsen erkendte at Hans Hansen skulle kunne benytte kirkestien og gangstien. Anders Jacobsen betalte sagens omkostninger på 1 sld 2 mk. De bad derfor om at sagen ophævede, hvilket skete.
Anders Larsen Krack efterlyste atter kommissærerne indlæg i deres beskyldninger om trusler på kirkestævnerne. Ingen kommissærer var mødt sagen udsat til ting om tre uger.

9. juli 1723 – pag. 82b

Anders Monsen af Klemensker stævnede kaptajn Hans Jensen Bistrup på sin myndling Karen Holgersdatters vegne og Hans ? på sin hustru Karen Andersdatters vegne begge af Vestermarie sogn og Svend Hansen af Rutsker på sin hustru Karen Andersdatters vegne og så også Mons Andersen på sin egen person – alle til 8 mænds opkrævelse på den 20. gård i Klemensker sogn – hensigten var at få afgjort gården værdi og finde ud af hvem der havde ret til at arvegården. Hans hustru Kirstine Jensdatter var død og han ville have ordnet hendes arvedels deling mellem børnene. Der var afgivet en overretsdom ved Landstinget den 8. maj 1720, der nødvendiggjorde denne opkrævelse. (?). Som formand for synsforretningen blev Hans Kjøller fra Rø.
Mads Monsen mødte ved sin fuldmægtig Johan Holst fra Rønne og ville bevise, at han trende gange havde opsagt Jens Hansen til fraflyttelse af den 20. gård i Olsker – Lynggården kaldet. Jens Hansen var ikke mødt, men pålagt at møde på næste ting.
Niels Jensen mødte og ville have, at Hans Nielsen skulle møde i anledning af indfrielse af et pantebrev udstedt af Niels Jensen til Claus Christensen, Hvilket pantebrev Hans Nielsen var i besiddelse af. Hans Nielsen var mødt og tilkendegav, at pantebrevet skulle indløses til fuld betaling, hvilket højesteretsdommen pålagde. Hvis ikke så skulle den 51. gård være hans ejendom. Niels Lund på Christopher Horns vegne og ville gøre krav til Christopher Jensen, der var blevet dømt til at betale 2 x 40 lod sølv i en voldsdom som var 40 rigsdaler alt sammen vist ved kommerskollegiets ordre af dato 21. febr. 1722. En udgift som Christophers broder Niels Jensen var forpligtet til at betale.
I sagen mellem kommissionen og de indstævnte bønder erklærede Anders Larsen Krack, på vegne af bønderne Jens Jensen, Klemensker, Hans Wefstsen af Rutsker, sandemand Hans Kjøller fra Rø og Jens Wefstsen fra Olsker, at han ville sagsøge kommissionen for uretmæssig stævning og forlange erstatning for mange unødige rejser. Niels Lund på amtskriver Horns vegne ville have kommissionens stævning dømt død og magtesløs. Stævningen fra den 21. maj var ikke fulgt op på de5 a 6 tingdage som siden er holdt. Dommeren meddelte at han ikke kunne dømme i sagen, som ikke blev ført, men han ville anse stævningen for død og magtesløs.
De 8te mands formand Rasmus Monsen afsagde deres dom over den 9. gård i Klemensker.
Kaptajn Niels Bidstrup havde stævnet Lars Nielsen af Rø sogn, men da stævningsmændene ikke kunne komme og afgive ed på deres stævning, ville han have sagen stå ved magt til næste ting., hvilket blev tilladt af herredsfogeden.
Herredsfogeden havde stævnet Niels Friderichsen fra Olsker fordi han som rodemester (sammen med Christen Piil) havde pantet Hans Hansen for et gærde, som ved 4mænds dom var kendt lovlig. Herredsfogeden havde været tilstede ved synsforretningen og som sådan del i sagen. Der var nedsat en sættedommer Claus Nielsen, men han kunne ikke møde, hvorfor stævningen blev opretholdt til næste ting.
DOM -pag. 84a – i sagen om en gangsti mellem Hans Hansen og Andris Jacobsen Stolt i Olsker. Andreas Jacobsen havde pløjet Hans Hansens kirkesti. Der blev valgt 8te mand til at syne åstedet, men de to blev enige om sagen. Andreas Jacobsen erkendte at han have oppløjet stien og han havde fortrudt. Det forlig som blev indgået overflødiggjorde 8te mands-forretningen. Andreas Jacobsen skulle betale Hans Hansen 1 sld. 2 mark. Herrredsfogden afgav dom i stedet for de 8te mand.

23. juli 1723 – pag. 85a

Læst kgl. forordning om rytterdistrikternes birkeretter.
Lars Thorsen stævnede kaptajn Niels Bidstrup på den 2. gård. Niels Bidstrup havde pantebreve i gården som Lars Thorsen ville indfri, men ikke kunne få lov til. Lars Thorsen ville hindre at Niels Bidstrup forringede gården medens deres mellemværende regnskab blev klarlagte. Bidstrup nægtede at blive stævnet korrekt, da han var borger i Hasle. Herredsfogeden mente derimod, at han var bonde i Nørre Herred ved det at han havde den anden gård i brug. Stævningen blev derfor kendt lovlig.
Bidstrup efterlyste stokkemændenes viden om hvor Lars Thorsen boede nu efter at han var blevet sat ud af den 2. gård i Rutsker. Ingen vidste det og ingen kunne svar på spørgsmålet om Lars Thorsens vederhæftighed. I sagen om gården, der tidligere var ført, havde Lars Thorsen ingen midler til at imødegå sagen. Bidstrup mente, at Lars Thorsen burde stille kaution om retssagen skulle føres. Dommeren mente at begge parter burde stille kaution for sagens omkostninger. Dommeren valgte to likvideringsmænd for at gennemgå regnskabet. Jens Jørgensen i Dalegaard og Henning Kjøller blev bedt om at møde i Peder Koefoeds hus Hasle, hvor ting og ret holdes. Efter gennemgangen af regnskabet, vil herredsfogeden afgive dom.
Formand Hans Kjøller for de 8te mand på Krashave i Klemensker efterlyste om nogen havde dokumenter at vise og indlæg i sagen at fortælle. Efter næste ting vil sagen blive optaget til doms.
Johan Holst på Mads Monsens vegne ønskede dom i sagen om Jens Hansens opsigelse på Lynggården. Jens Hansen var ikke mødt så han kunne forsvare sig. Han fik en frist til næste ting, hvorefter sagen gik til doms.
Sagen vedr. den 51. gård i Klemensker kunne ikke føres, da Hans Nielsen var syg og sengeliggende – sagen udsat til næste ting.

30. juli 1723 – pag. 86b

Johan Holst på Mads Monsens vegne ønskede herredsfogedens dom på udsættelsen af Jens Hansen på den 30. gård i Olsker. Da Jens Hansen ikke var mødt, dømte herredsfogeden opsigelsen af Jens Hansen for lovlig eftersom Mads Monsen havde blevet tildømt indløsningsretten til gården.
Lars Thorsen stævnede Esber Nielsen, Anders Nielsen og Peder Kure fra Klemensker til at vidne om at det var sandt, at Lars Torsen havde tilbudt Niels Bidstrup sine penge af den 2. gård i Rutsker. Anders Larsen Krack havde fået tilladelse til at føre sagen for Niels Bidstrup. Krack ville have at Lars Thorsen skulle stille kaution før sagen skulle føres, da han regnede med, at Thorsen ikke havde midler efter han fornyeligt var dømt i højesteret til at betale 40 rdl. til Schoors enke. To likvidationsmænd havde gennemgået regnskaberne for den 2. gård og fandt ingen uregelmæssigheder, men Lars Thorsen mente at han havde betalt en del til Bidstrup, som ikke var retmæssigt. De tre vidner fra Klemensker fortalte at det havde været planen at Anders Nielsen skulle købe gården af Lars Thorsen for 300 og 40 sld. Men der var mere gæld i gården end det og Lars Thorsen havde lovet at hans svoger Lars Andersen skulle skaffe resten. Dette tilbud havde de givet Niels Bidstrup og lovet han 146 sld. med det første og resten inde kort tid. Bidstrup havde nægtet at indgå i den akkordering,
Hans Nielsen kommenterede Lunds indførte krav på den 51. gård i Klemensker. Niels Jensen var ikek mødt, og blev pålagt at møde på næste ting.
Formanden for de 8te mands forretning vedr. Krashavegård i Klemensker efterlyste indlæg om gården senest på næste ting, således at sagen kunne afsluttes.

6. august 1723 – pag. 89a

Niels Hansen ”oven Kaas” havde klaget til obersten (amtmanden) over at han var blevet frataget sin båd af Mads og Jacob Monsen natten mellem den 15, og 16. juli. Da Niels Hansen ikke havde råd til at føre en sag, så havde amtmanden beordret Johan Holst på kongens vegne til at føre sagen for ham. Båden skulle have været brugt til rømning fra landet. Mads og Jacob Hansen var arresteret, men Anders Larsen Krack var beordret til at føre sagen for de to arresterede. Johan Holst stævnede Mads Hansen i Rønne arresten og Jacob Hansen i Hammershus Arrest. Sagen drejede sig om, at Mads Hansen havde ”besofuet” et kvindfolk og ville derfor til København for at bruge sit håndværk. Hans broder Jacob ville hjælpe ham og derfor havde de lånt Niels Hansens båd for at får Mads ud til et skib på søen, der kunne sejle ham til København. Imidlertid var båden så gammel og at søen rejste sig, at der kom vand ind således at de måtte kvitte båden og redde sig selv i land. De havde ikke til hensigt at ødelægge båden på ringeste måde. Johan Holst mente, at det ikke var sandt, at de ville levere båden tilbage, da sagen var en helt anden. De var nemlig blevet beskyldt for at have tage penge fra landprovsten Hans Anker, hvilket de havde været i forhør om. Jo, det vedstod de, men det var usandt. Jacob Hansen havde en del penge på sig, da han blev ført til Hammershus. Mads Hansen ville dog kun indrømme, at de 6 sld. tilhørte ham, resten var broderens. De ville ikke indrømme, at de havde lovet penge til den lybske skipper for at tage dem med, men de havde dog givet ham 1 sld. hver for at have reddet dem. Det var blevet konstateret at broderen havde en hob kroner, speciedalerre og guldstykker. Penge som Mads Hansen ikke kendte noget til. I Rønne havde Mads Hansen forsøgt at veksle nogle guld hos Diderichsen. Det nægtede Mads Hansen, og han nægtede også, at de var gået ud af Rønne kirke, medens præsten prædikede. Og de var gået mod præstegaarden. Mads Hansen havde tjent præsten og var huskendt. Mads Hansen havde købt et hus af David Monsen Høg for 80 sld., men han havde betalt med små mønter såsom 2, 8 og 12 skillinger og desuden, svarede Mads Hansen, havde han lånt 30 sld. af sin svoger Niels Olsen. Anders Krack mente at det ikke var lovligt at spørge arrestanten om andet end om båden, som stævningen beskrev.
Holst spurgte Jacob Hansen om sagen. Jacob vedkendte at han og broderen havde taget Niels Hansens båd. Niels Hansen boede ”oven Kaas”. De havde ikke til hensigt at stjæle båden, men kun låne den dog uden at få lov. Meningen var, at Jacob skulle ro broderen ud til et skib, få så at returnere med kysten. Han nægtede at den egentlige hensigt var at de skulle ro til Skåne. Jacob fortalte at de hver i sær betalte 1 daler hver og at det var i 2 skillinger. Jacob bedyrede, at det alene var hensigten at hjælpe hans broder fra landet, fordi han havde ”beligget et kvindfolk”. Jacob benægtede at han havde været i forhør hos præsten for nogle forsvundne penge. Han kunne ikke nægte at han havde nogle penge på sig, da de blev opbragt at den lybske skipper. Han mente aldrig han havde benægtet, at han havde 65 slettedaler på sig, heriblandt var de 6 sld. broderens. Alle var penge, som han havde tjent ved sit håndværk og andet arbejde for godtfolk. Jacob Hansen havde været smed i 6 år.. Han havde lånt sin broder 20 sld.. Han nægtede ikke, at han for henved 6 a 7 uger siden havde været til højmesse i Rønne kirke og at han havde forladt kirken under prædikenen. At de gik mod præstegården synes naturligt, da de gik en vej igennem. Han nægtede at han havde lavet nøgler til sin broder Mads. Desuden sagde han at alle rigsdalerne, som han havde på sig, da han blev ført til Hammershus, var hans. Krack henstillede til dommeren at fangerne ikke blev sat i jern så stramt, at de kniber håndleddene, samt om deres tæring måtte sættes op fra 4 skilling til 6.
Holst bad om at Niels Olsen og hans hustru skulle møde på næste ting. `Sagen udsat til næste ting, da dagen gået og der var lang ved til de to arrestanters celler.
Formanden for de 8te mand vedr. den 20. gård i Klemensker – ingen indlæg blev givet hvorfor sagen blev taget til doms.
På Niels Bidstrups vegne stævnede Anders Larsen Krack Lars Thorsen til spørgsmål ang. den 2. gård i Rutsker. Til sagen indkaldtes flere vidner. Første vidne var Jens Pedersen der blev spurgt om hvor meget der var forsvundet fra gården efter 8temandsforretningen og inden Bidstrup fik gården. Han sagde, at det var en dør i herbergshuset, en kammerdød, 2 spander over porten, 3 bjælker i den nordre længe, 7 stolper og 12 løsholter. Fra den østre længe 7 spender med tagsletter og rafter og lejderne. Et løsholt i samme længe og lejder til hele 6 stolperum. Alt sammen under den tid hvor Lars Thorsen var opsagt til fraflytning. Anders Larsen Bager, Jørgen Hansen og Hans Larsen vedstod dette vidnesbyrd. Krack fremstillede Peder Jensen fra den 1. gård i Rutsker, der kunne fortælle at Lars Thorsen havde bortført afgrøder og en del skovhugst til Poul Eskildsen i Hasle, Peder Kofoed, Claus Sørensen, Didrich Nielsen, ja mange flere. Lars Thorsen nægtede og henviste til, at han selv havde nedsat likvideringsforretningen, for at få klarhed på sagen.

13. august 1723 – pag. 92b

Johan Holst på kongens vegne i sagen mod Mads og Jacob Hansen havde stævnet vidnerne Niels Olsen og hans hustru i Rutsker. Niels Olsens hustru var ikke mødte og hun blev pålagt at møde på næste ting. Niels Olsen. Niels Olsen havde ikke lånt penge til Mads eller Jacob Hansen, men vidste at hans hustru havde lånt dem penge. Hvor mange vidste han ikke, Men 37 sld. var det ikke. Han nægtede også, at de havde modtaget hele rigsdalere, kronemønter eller guld fra de to brødre til opbevaring. De penge som Jacob Hansen havde fået af dem, var da bønderne begyndte at pløje. Det var ikke store mønter, men småpenge. Det var højst 4 sld.
Anders Larsen Krack som fuldmægtig for Mads og Jacob Hansen førte vidnet Ole Bentsen Stobbe, som havde kendt Jacob Hansen, der i henved 7år havde samme håndværk som ham.
Holst afhøring af Mads Hansen. Mads nægtede at da de to var kommet ombord på det lybske skib, havde de sagt at de havde slået en mand ihjel og derfor var flygtet. Han indrømmede, at han ville til Skåne og de havde ikke set noget skib fra stranden. Sagen udsat til næste ting.
Anders Larsen Krack på Bidstrups vegne mødte og ville fortsætte sagen mod Lars Thorsen, men Thorsen var ikke mødt. Begge fuldmægtige ville forsøge at få sagen i gang på næste ting.

29. august 1723 – pag. 94a

Johan Holst I sagen mod Mads og Jacob Hansen. Brødrene erklærede at de intet andet ejede end det som registreringen viste, hvilken registrering blev oplæst. De havde 65 sld i rede penge i klingende mønt som de havde på sig, da de optaget af den lybske skipper. De havde også de klæder, som de havde med sig, samt at Mads Hansen ejede huset. Jacob Hansen sagde, at han skyldte sin søster 6 sld. Holst tilrettelagde oberst Wests vidnesattest fra den 19. august. Holst afhørte Niels Olsens hustru Boel. Hun vidste ikke om hun havde haft nogle penge i forvaring for sine brødre og hun kendte intet til at de ville rømme fordi de var mistænkt for at have stjålet fra provsten. Hun havde lånt 6 sld. til sin broder Jacob. Hun havde også lånt Jacob Hansen 15 sld. før hun blev gift. Det var penge han skulle betale for at lære sit smedehåndværk hos Ole Bendtsen Stob. Forsvareren Krack henviste til at de var unge og enfoldige, kendte ikke til faren på havet, samt vidste hvad de svarede under risiko for at blive slået og arresterede. Krack læste en vidnesbyrd vedr. Jacob Hansen. Holst ville ikke godtage dette indlæg, da Ole Bendtsen Stob hverken kunne læse eller skrive. Dommeren spurgte stokkemændene fra Hasle og Rutsker, samt de tilstedeværende borgere om de to brødre var berygtede og tyveri. Alle vedstod, at de to tidligere havde levet som ærlige og skikkelige og oprigtige. Dommeren tillod de to af afgive ed på, at de ikke havde fået penge fra landsprovsten anden en dem de ærligt havde tjent.
Sagen gik herefter til doms.
Lars Thorsen i rette lagde et indlæg. Niels Bidstrup fremlagde forskrivelse som lovet. Krack ville på næste ting imødegå Lars Thorsens påstande.
Hans Nielsen ventede på sine breve fra København i sagen om den 51. gård i Klemensker. Niels Jensen var ikke mødt.

27. august 1723 – pag. 95b

De to arrestanters fuldmægtig Anders Larsen Krack og sag giveren på amtmandens vegn Johan Holst tillige med de to arrestanter var tilstede, da de ville påhøre dommerens afgørelse, Krack, som var pålagt at føre arrestanternes sag, henstillede til, at dommeren ville angivet et honorar til ham, da han endnu intet havde fået for hans umage. Dommen blev afsagt og Johan Holst leverede stemplet papir for at få kopi af dommens ordlyd.
Anders Larsen Krack på Niels Bidstrups vegne leverede sit skriftlige indlæg rettet mod Lars Thorsens påstande. Dommeren fremlagde en ejendomsdom af 10. april 1722, samt udsigelsesdommen af 10. juli 1722 til denne sag til oplysning.
Niels Jensen fra den 51. gård i Klemensker ønskede dom i gårdens sag, men nu var Hans Nielsen ikke tilstede. Niels Jensen havde fremskaffet penge til at indfri Hans Nielsen pantebrev. Dommeren modtog pengene og afventede sagen sang.
DOM – pag. 96a Efter ordre fra amtmand Niels Michelsen West havde Johan Holst stævnet Mads og Jacob Hansen fra Hasle for at have stjålet Niels Hansens fiskerbåd natten mellem den 15. og 16. juli 1723. Niels Hansen havde ikke råd til at føre sagen, hvorfor amtmanden havde beordret sagen blev ført. De to brødres fader bødker Hans Madsen havde fået tilladelse til at tage Hans Larsen Krack som fuldmægtig for sine sønner, der skulle betale sagen selv.
De to brødre havde taget Niels Hansens båd uden tilladelse. De to forklaring var, At Mads Hansen ”Oven Kaas” skulle søge skibslejlighed til København for at arbejde med sit håndværk. Båden skulle broderen Jacob Hansen levere uskadt tilbage til Niels Hansen. Årsagen var at Mads Hansen havde beligget en kvinde. Anklageren Holst mente derimod, at de to forsøgte at rømme fra Bornholm, da de var sigtet for at have begået tyveri mod landprovsten Anker i Rønne præstegaard. Mads Hansen havde tilstået, at han havde købt et hus og jord til 80 slettedaler i klingende mønt af David Høg i Hasle. Mads Hansen fortalte at han havde lånt 30 sld. af sin svoger Niels Olsen. Niels Olsen havde tidligere nægtet at have lånt penge til Mads Hansen. Ifølge amtmandens attest var de blevet arresteret ud for Allinge på det lybske skib, som lå for anker. Da havde Mads Hansen bekendt, at de var bortrømt da præsten Hans Ancher havde anklaget ham for at have stjålet fra ham den 17. juni.. Desuden vedkendte de begge at de ville rømme for anklagen i en attester fra Hans Høj og Peter Weigerslef. Johan Holst ville have dem dømt til at betale Niels Hansens båd, samt erstatning for den fortjeneste på fiskeri, som han nu blev forhindret i at udføre. Desuden krævede han at de to skulle traffes efter loven 985 art 36 efter stort tyveri og kagstryges og tyvemærkes i pande. Baden værdi var 17 daler. Krack havde fremlagt en attest fra smed Ole Bendtsen i Nylars, der viste at Jacob havde lært smedefaget i 3 år og opført sig vel og ærligt. Det var 7 år siden at han var blevet uddannet.
Dommeren havde taget de 8 stokkemænd til at dømme. Dommen blev at de begge skulle miste deres hud efter loven 983 art 32 og efter art 39 betale til Niels Hansen 17 daler, samt igæld og tvegæld, som er 36 daler, samt miste deres hovedlod til kongen. Desuden skulle de betale sagens omkostninger. Dog skulle dommen ikke eksekveres før end at den blev prøvet ved landstinget.
[Michel Nansens dom i Landstinget (pag. 209b i Landstingets protokol) erklærede, at de for rømningen ikke kunne dømmes ved to retsinstanser. Derfor frikendtes de for at ”miste deres hud”, hvilket skulle dømmes ved krigsretten, men dommeren stadfæstede dommen for at stjæle båden efter lovens pag. 986 art 39 igæld og tvegæld sådan som herredsdommen lyder]

3. september 1723 – pag 97a

Peder Bendtsen, der boede på den 65. gård i Klemensker stævnede Hans Jensen og hans værge, samt hustru til 8te mands opkrævelse på den 65. gård. Synet skulle sætte gården med dens tilliggende herligheder i penge og udregne hvad der tilkom arvingerne efter Peder Bendtsens afdøde hustru Anna. Desuden skulle de otte mand afgøre, hvem der havde sæderetten efter han selv døde. De otte mand blev valgt og der skulle lyses ved kirkestævner i hele sognet om nogen havde krav til gården.
Amtskriver Christopher Horns fuldmægtig Niels Lund stævnede udbygger Niels Jensen på den 51. gårds grund i Klemensker til formål, at han fremlagde sine dokumenter, samt den over hans broder Christopher Jensens afsagte højesteretsdom fra den 11. oktober 1721. Amtskriveren ville gøre udlæg i hans midler og ikke tillade ham, at pantsætte den 51. gård. Hans Jensen svarede at han allerede havde indgivet højesteretsdommen til herredsfogeden. Hans Nielsen, der havde pantebrevet, kunne ikke se at denne sag vedrørte ham.
Lars Thorsen i rette lagde et skriftligt indlæg. Bidstrups fuldmægtig ville svare på næste ting. De to likvidationsmænd ville have betaling for deres arbejde med at udrede regnskabet mellem Thorsen og Bidstrup. Dommeren pålagde begge parter at møde på næste ting – regnskabet viste 8 sld 2 mark 4 sk.

17. september 1723 – Pag 95b

Jes Rask af Rønne var beordret til at føre sag for Jens Jensen og interessenter kontra Rasmus Hansen og Niels Øbersen i Rø. Begge stævnede personer var udeblevet. Holst angav at Rasmus Hansen var syg og Øbersen var på ”ordinants”, så han var lovlig undskyldt. Hvis Holst skulle kunne svare for de to, måtte han skaffe sig fuldmagt dertil.
Anders Larsen Krack på Bidstrups vegne svarede kort på Lars Thorsens anklage. At Lars Thorsen havde tilbudt Bidstrup det skyldige beløb er sandt, men det skete ikke. Den igangværende sag bygger på en landstingssag, som blev afvist ved højesteret og striden var bla. om Morrildsløkken, der ved kommissionen var frataget den 2. gård. [sagen er indviklet og ikke fuldt forstået! Sagen blev udskudt til næste ting.
Sagen om den 51 gård i Klemensker er gået i stå og nu var der stridigheder om hvem der havde retten til at pløje og lægge rugsæd. Dommeren pålagde Hans Nielsen at svare skriftligt. Dommeren mente at det var Hans Nielsen, der kunne så og dyrke jorden i år.
Otte mands dom på den 20. gård i Klemensker – pag. 100a. Gården blev sat til 251 sld 3 mk 8 sk. Skiftet efter Anders Monsens hustru af dato 10. juli 1719 viste at der var 6 sønner og en datter, som var umyndige og tre gifte døtre, som havde fået deres hjemgift (Margrethe Hans Nielsens 171 sld., Signe Holger Bidstrups 104 sld og Karen M? Hansens 223 sld) De umyndige børn var kun tildelt 70 sld efter deres moder. To af Anders Monsens sønner var døde efter moderens død og efter dem arvede faderen halvdelen og resten skulle deles (nøje beskrevet hvordan!). Sønnen Anders Monsen blev den der fik tilkendt gården og skulle indløse de andre arvinger.

24. september 1723 – pag. 100b

Niels Lund i sagen mod Niels Jensen ønskede dom i sagen. De to højesteretsdomme skulle stå ved magt, men da den ene dom stadfæstede Christopher Jensen ret til gården og at han skulle betale 200 sld til Hans Nielsen, hvilket var en modsigelse, da Christopher Jensen samtidigt skulle betale bøder til kongens højesteret. Hans Nielsen ønskede også dom i sagen. Sagen gik til doms.
Anders Larsen Krack på kaptajn Bidstrups vegne henstillede til at Lars Thorsen fik afsluttet sin sag og at det blev nægtet Lars Thorsen at afgive sin saligheds ed. Dommeren resolverede, at da Thorsen ikke kunne betale udgifterne til stokkemændene, så fik han ikke lejlighed til at afgive ed. Sagen gik til doms.
Jes Rask fra Rønne på amtmandens vegne i sagen mod Rasmus Hansen i Rø, som var til stede. De var blevet enige om, at Rasmus Hansen skulle betale 35 sld. til Kirsten Niels Rasmussens arvinger, som var Jens Jensen og de to dattermænd. Jens Rask ophævede sagen. Rasmus Hansen skulle sørge for Kirsten Jensdatters datter.

8. oktober 1723 – pag. 101b

Peder Bentsen af Klemensker sogn fremlagde en ottemands forretning for den 65. gård af dato 21. november 1690. Sigtet var, at den nyudnævnte 8-mands forretning kunne taksere gården i relation til den gamle vurdering. Dernæst fremlagde Peder Bentsen to kvitteringer fra 11. marts 1692 af Hans Svendsen i Dyndegården i Rutsker. Her ses at Peder Bentsen som værge for Ole Andersen havde betalt 100 sld. til Hans Svendsen for gården. Desuden betalte Peder Bentsen 50 sld. på Mons Andersens vegne. En tredje kvittering viste at der var betalt til Hans Jensen (?) for den fædrene gård. Hans Jensen foregav at hans fuldmægtig Gregers Christensen på næste ting vil til rette lægge et skriftligt indlæg til de 8te mands forretning.
Lars Thorsen fik tilladelse til at fremlægge to vidnesattester til næste ting uanset at sagen var gået til doms. Han ville fremlægge en attest fra Anniche Hans Pedersen. Afhøringen skulle ske i hendes hjem. Anders Larsen Krack protesterede, da hun kunne møde på tinget personligt og for øvrigt var sagen trukket så langt, at dommeren burde slutte bevislighederne. Anden attest skulle være fra August Viol. (sagen er ikke beskrevet fyldestgørende!)
Lars Nielsen af Rø sogn ved H. Falck stævnede Gotfred Nielsen fra Rø for gæld til Lars Nielsen. Gotfred Nielsen var ikke mødt.
I sagen om udsigelsen af den 51. gård i Klemensker i rette lagde Hans Nielsen en skriftligt indlæg. Hans Nielsen spurgte stokkemændene om de havde set Niels Jensen have penge med i retten og tilbudt at betale ham. Jo, det havde de og Niels Jensen havde sagt, at han havde 200 slettedaler med sig.

22. oktober 1723 – pag. 103b

Holtsforster Hans Christensen mødte i retten og ønskede at herredsfogeden valgte 8te forstandige mænd til at syne herredets skove ifølge skovforordningen 13 artikel – skove både hos selvejere og kongens gårde. De otte blev valgt og pålagt at møde den 29. oktober hos Anders Karstensen i Klemensker ved solens opgang.
Ifølge amtmand West ordre og kongens ordre skal ingen proces mod den kgl. kommission ageres indtil videre.
Peder Bentsen og Hans Jensen begge af Klemensker sogn mødte og lod læse en købekontrakt udgivet af Hans Jensen på den 68. gård. Salgsbrevet vedrørte den del af den 68. gård som Hans Jensen ejede af den 65. gård samt rettighed for 190 sld. til Peder Bentsen. På betingelse at Peder Bentsen beboede og dyrkede gården til han døde, hvorefter hans søn Christopher Pedersen skulle have sæde- og adgangsret til den 65. gård.
Anders Hansen af 11. sg. i Olsker sogn lod læse et pantebrev, der viste at han havde lånt 100 sld. i klingende mønt af Anders Monsen af Klemensker, mon pant i hans gård.
Peder Bentsen af Klemensker fremviste et købebrev for de 8te mænd. Det viste at Hans Jensen fra den 68 gård havde solgt sæde og adgangsretten til den 65. gård til Peder Bentsen. Formanden for de 8te mænd Rasmus Erichsen modtog oplysningen og ville tage dette faktum med i sin forretning. Gregers Christensen ville have Peder Bentsen til at fremvis dommen fra den 28. juli 1719. Dette lovede Peter Bentsen, nok mod at Hans Jensen betalte Johan Holst de 10 sld. som han skyldte. Gregers Christensen som var fuldmægtig for Hans Jensen mente, at Peder Bentsens handlinger kunne skade Hans Jensen, hvilket han henstille til de 8te mænd at være opmærksom på. Sagen blev optaget til doms.
Jens Hansen på den 30. gård i Olsker bad om at gården skulle synes af 4 uvildige mænd. Hensigten var at få en vurdering af bygningernes og skovens tilstand vurderet fra dengang han flyttede til gården til nu. Om det drejede sig om forringelse eller at gården ved reparationer var blevet forbedret. Niels Bidstrup på sin svoger Lars Monsens På Bjergegaard i Vestermarie vegne, bifaldt ønsket fra Jens Hansen. Lars Monsen havde pantsat gården til Jens Hansen.
Niels Hansen af Sandvig fremviste amtmand Wests ordre om at han skulle være sættedommer i sagen mellem kaptajn Niels Bidstrup og Lars Thorsen i Rutsker i tingsvidnesagen. Poul Eskildsen skulle være tilforordnet skriver. August Viol producerede en ordre fra amtmand Niels Vest om at han skulle gå i rette for Lars Thorsen. Anders Larsen Krack fik sættedommerens tilladelse til at være fuldmægtig for kaptajn Bidstrup. Derefter påstod Anders Larsen at Viol ikke kunne være fuldmægtig for Lars Thorsen, da han tidligere havde været vidne for ham. Sættedommeren godkendte begge prokuratorer da de begge havde amtmandens underskrevne attest.
August Viol fremstillede herredskriveren Lars Andersen Birch. Lars Andersen huskede at han af Lars Thorsen var blevet bedt om at følge til Niels Bidstrups for at få en aftale om betaling af pantepengene. Lars Thorsen havde Anders Nielsen, Esbern Nielsen og Per Kure med sig. Anders Nielsen tilbød Niels Bidstrup 146 sld i klingende mønt og at kautionere for resten op til 340 sld. Lars Andersen mente dog at der manglede 8.-9 slettedaler. Niels Bidstrup havde nægtet at modtage pengene, men forlagte hele summen betalt med et. Lars Thorsen og hans hustru græd. Lars Andersen fik Bidstrups svar om hvorfor han ikke ville modtage første del og så lade Lars Thorsen betale sener. Bidstrup ville intet betro Lars Thorsen, da han ikke stolede på hvad han sagde.
Dagen var gået på hæld og sagen udsattes til næste ting.

5. november 1723 – pag. 106b

Formanden Anders Rasmussen for skovskønningsmændene fremlagde deres forretning som de på kongens vegne havde dokumenteret den 29. oktober 1723.
Læst kongens forordning om ”indtering” (?) af fustager med smør, kød og fisk af dato 24/9 1723.
Jes Rask af Rønne mødte og påpegede at Rasmus Hansen boende på Niels Øbersens grund i Rø sogn ikke havde indleveret sit forlig indstævnede han Rasmus Hansen på vegne af Jens Jensen og hans svoger af Klemensker sogn. Sagen drejede sig om et pantebrev, som han havde lovet at indfri. Rasmus Hansen var ikke mødt. Jes Rask angav at Rasmus Hansen manglede at betale 19 sld. 2 sk. Desuden var der påløbne renter, samt fire gange ægt til retten (Jes Rasks transportudgifter, som han beregnede til 2 rdl. Dommeren pålagde Rasmus Hansen at møde på næste ting, hvis ikke ville han lade sagen gå til doms.
Hans Kjøller fra Rø stævnede Gotfred Nielsen for gæld. Det var betaling for en hest 1 sld. og et læs brædder (1 sld.) og 2 sld. for koleje, 6 sld. for en ko, som han havde lovet at betale, samt et læs rafter til 2 mk. Alt i alt beløber det sig til 11 sld. 2 mk. Gælden var flere år gammel. Gotfred Nielsen var ikke mødt.
Hans Mortensen af Olsker var formand for de fire mand, der skulle skønne den 30. gård i Olsker. Han fremlagde deres forretning som de havde udført den 27. oktober.
Dom afsagt mellem amtmanden og Niels Jensen fra Klemensker.
Dom afsagt mellem Niels Jensen af Klemensker og Hans Nielsen ang. den 51. gård opsigelse.
Sættedommer Niels Hansen og skriver Poul Eskildsen overtog dommersædet i tingsvidnesagen mellem Lars Thorsen og kaptajn Bidstrup vedr. den 2. gård i Rutsker. Anders Larsen Krack på Bidstrups vegne ville stille spørgsmål til herredsskriver Lars Andersen. Lars Andersen Birch havde ingen erindring om, at han skulle hare tilbud – efter opfordring fra Bidstrup og hans hustru Anne Dorte – at kautionere for en del af pantepengene for Lars Thorsen. Hvordan skulle han have penge til det? August Viol stævnede Bidstrup, herredsfogeden og herredsskriveren. Krack førte langt indlæg mod Viol, der stævnede ulovlig, da Bidstrup skulle stævnes til sit værneting, som var Hammershus Birketing. Alle angreb blev afvist, da stridens kerne var den 2. gård i Rutsker, hvorfor sagen skulle føres på Nørre Herredsting. Viol fremlagde en række dokumenter for Lars Thorsen og fremførte argumenter for hans rettigheder. Lars Thorsen var rejseklar til København, så han ville have tingsvidnet udstedt hurtigt, hvilket Krack protesterede imod, da hans påstande ikke kunne stå uimodsagt. Den beordrede dommer pålagde parterne at føre alt hvad de behøvede på næste ting, således at tingsvidnesagen kunne afsluttes.

DOM – pag . 109b

Amtskriver Horns fuldmægtig Niels Lund førte sag mod Niels Jensen, der boede i et hus på den 51. gård i Klemensker og Hans Jensen, der boede på den 51 gård. Amtskriverens ønske var at Hans Nielsen skulle fremlægge sin bror Christophers fuldmagt til hm, samt alle dokumenter og i særdeleshed højesteretsdommen. Christopher havde ubetalte volds-bøder og omkostninger, som amtskriveren ville have at Niels Jensen skulle dømmes til at betale eller at de skulle udredes af den 51. gård, hvor Hans Nielsen boede og som han havde i pant. Sagen udsprang sig af, at det var Christopher der havde ret til gården. Bøderne og omkostningerne beløb sig i alt til 80 rigsdaler. Christopher havde ret til at tage gården i brug og gøre det så nyttigt som muligt. Han havde ved fuldmagt ladet sin bror Niels Jensen føre sag mod den 51. gårds beboer Hans Nielsen for at få ham ud af gården.
Dommen lød, at Niels Jensen skulle betale kongens bøder og omkostninger inden 15 dage. Han måtte efterfølgende søge sin broder om Regres.

DOM – pag. 111a
Udbygger Niels Jensen boende på den 51. gårds grund i Klemensker havde stævnet Hans Nielsen, der boede på den 51. gård og som var panthaver. Dommeren dømte Hans Jensens opsigelse af Hans Nielsen for død og magtesløs. Hans Nielsen kunne fortsat bo på gården indtil pantet udløb og blev indløst efter forskrifterne.

12. november 1723 – pag. 111b

Hans Kjøller af Rø sogn efterspurgte Gotfred Nielsens svar på tiltale. Gotfred var ikke mødt, men fik henstand til at svare på næste ting.
Afsagt dom i sagen mellem Lars Thorsen og Niels Bidstrup om den 2. gård i Rutsker
DOM – pag. 111b. Sagen mellem Lars Thorsen og kaptajn Niels Bidstrup var klar efter likvidationsmændenes regnskab. Lars Thorsen blev dømt til at betale Bidstrup 45 sld 1 mk 15 skilling samt 6 rigsdaler for sagens omkostninger. Dommeren besluttede at Lars Thorsen ikke kunne sagsøge Niels Bidstrup igen uden at han stillede kaution for sagens omkostninger. Lars Thorsen havde ikke nogen kendt opholdsadresse.

26. november 1723 – pag. 112a

Hans Hansen af Heslegaard i Olsker efterlyste 6 stk får – et klippet og 5 uklippede – alle med samme mærke.
Dom afsagt af de 8te mand forretning vedr. den 65. gård i Klemensker. Peder Bentsen leverede stemplet papir til dommens beskrivelse.
Sagen mellem Hans Kjøller og Gotfred Nielsen. Gotfred Nielsen i rettelagde et indlæg. Desuden fremlagde han et landstings indlæg af dato 18. september 1712. Gotfred ville afgive ed på, at han intet skyldte Hans Kjøller noget. Hans Kjøller fik udsættelse til næste ting med sit svar.
Alle stokkemænd pålægges at lyse skiftet efter Mads og Jacob Hansen i kirkerne til at foregå næste fredag i Hasle.
Kaptajn Niels Hansen Bidstrup fremlagde et købebrev af dags dato der lyder, at Bidstrup havde solgt den 2. gård i Rutsker til Hans Larsen i Rutsker for 440 sld.
Hans Larsen i Rutsker læste et pantebrev der viste, at han havde lånt 240 sld af Esber Nielsen i Klemensker i Marevad med underpant i den 2. gård i Rutsker.
Sættedommer Niels Hansen og skriver Poul Eskildsen overtog dommer og skriveropgaven i tingsvidnesagen mellem Bidstrup og Lars Thorsen.
Anders Larsen Krack i rette lagde på Bidstrups vegne samt hjemtingsdommen af dato 12. november 1723 og en anden dom fra 10. april og 10. juli 1722. Hvis Lars Thorsen beklagede sig over dommen den 12. november 1723, så mente Mogens Clausen Torn ikke tage sig af klagen, men sagde til Lars Thorsen om han var utilfreds med dommen, så kunne han indstævne den til landsretten. Et skriftligt indlæg fra Lars Thorsen blev oplæst af Hans Larsen fra Rutsker. Herredsskriveren Lars Andersen Birch kunne ikke genkende Lars Thorsens indlæg, og han mente ikke at han var indkaldt som vidne. Han kunne ikke genkende hans beskrivelse. Sættedommeren afsluttede tingsvidnesagen og ville levere den når han fik stemplet papir af Lars Thorsen.
DOM – pag. 113b – 8te mands dommen på den 65. gård i Klemensker. Værdien blev sat til 373 sld. 2 mk mod takseringsum den 21. november 1690 på 294 sld 1 mk 8 sk.. De øvrige dokumenter blev taget til efterretning. Gården var tilkendt Peder Bentsens yngste søn Christopher Pedersen. Dommen klargjorde hvilke arvedele de øvrige parter tilkom.

10. december 1723 – pag. 114a

Jens Wefstsen af Olsker sogn oplyste at han havde indtaget en kulsort tyr med ejermærke.
Johan Holst af Rønne stævnede Rasmus Hansen den ældre i Rø for gæld – omkostninger som han havde haft for at føre sagen til herredstinget 4 rdl.. Rasmus Hansen var ikke mødt.
Hans Kjøller svarede mod Gotfred Nielsen i Rø og imødegik alle hans påstande om at gælden var betalt. Gotfred vil ikke kunne bevise, at have betalt Bidstrup på nogen måde. Hans Kjøller nævnte at efter hans hustru døde, så have Godtfreds hustru sin arvepart.

7. januar 1724 – pag. 115a
Læst kgl. forordning om hvordan benægtelseseden må aflægges.
Johan Holst af Rønne mødte i sagen mod Rasmus Hansen den ældre som skyldte ham 2 rigsdaler for at udføre en sag for ham. Siden havde han betalt 2 rdl, men vægrede sig i at betale resten. Holst ville ikke lade ham slippe, hvorfor at ønskede sagen ført. Rasmus Hansen var ikke mødt, hvorfor dommeren umiddelbart afsagde dommen, de lød at han skulle betale de resterende 2 rdl og sagens omkostninger inden 15 dage.
Dommeren efterlyste Hans Kjøller og Gotfred Nielsen i deres sag. De blev pålagt at møde på næste ting.

21. januar 1724 – pag. 116a

Gotfred Nielsen mødte og tilbød at afgive ed på, at han intet skyldte Hans Kjøller. Gotfred Nielsen var overbevist om, at Kjøller intet kunne bevise. Dommeren pålagde de to at møde på næste ting, hvorefter han ville afgive dom.

4. februar 1724 – pag. 116a

Tommes Larsen af Olsker stævnede Hermand Andersen Hullegaard i Klemensker for 2 marks gæld. Det var gæld på 2 mark, samt manglende stævningspenge for 2 stævninger a 8 sk. er 1 mark. Hermand søn Peder Hermandsen var mødt og bad om at sagen blev udskudt til næste ting.
Gotfred Nielsen mødte for tredje gang og tilbød at gøre ed på han ikke skyldte Hans Kjøller noget. Hans Kjøller var ikke mødt. Dommeren udsatte sagen til næste ting, som var den 3. marts.

3. marts 1724 – pag. 116b

Kgl. patent af dato 22/10 1723 på højesterets afholdelse i 1724 blev læst og påskrevet.
Hans Jensen af Klemensker på Risegaard lod læse en kvittering af dato 25. februar 1724 på Peder Bentsens betaling af 190 sdl. For rettigheden til den 65. gaard i Klemensker.
Tommes Larsen og Hermand Andersen mødte og angav, at de var venligt forliget og bad om at sagen blev slettet.
Gotfred Nielsen var ikke mødt i retten – sagen blev taget til doms.
Sager, der var stævnet – skulle blive overført til næste ting den 17. marts.

17. marts 1724 – pag. 116b

Niels Larsen, som bor på den fjerde vornedgård i Rutsker, kom og beklagede sig ”jammerligt” over at den 10. marts 1724 nedbrændte hans gård. Stuelængen på 10 stolperum nedbrændte med alt som det indeholdte af sædekorn, sædehavre, mel og malt, samt alle klæder og alt hvad han behøvede til husholdning. Han bad om at hans naboer ville bevise dette ved deres vidnesbyrd, nemlig Edvard Olsen på præstegaarden, Mons Larsen på den 31. gård, Ole Clausen på den 23. gård, Anders Larsen på den 25, gård alle fra Rutsker. Edvard Olsen fortalte hvad han så den 10. marts. Alt var nedbrandt af stuehuset på 10 stolperum og alt hvad der var i huset. De øvrige vidner bekræftede dette. Niels Larsen fik derefter et tingsvidne udfærdiget.
Christen Hansen Rømer af Klemensker læste et pantebrev, angående at han havde lånt 100 slettedaler af kaptajn Key Ancher i Hasle, Som underpant havde Rømer sat sin iboende gård nr. 42 i Klemensker kaldet Stangegaard.

7. april 1724 – pag. 117a

Dom afsagt mellem Hans Kjøller og Gotfred Nielsen i Rø sogn.
Næste ting om en måned den 5. maj. Hvis der blev behov for tingsamling tidligere, så ville det blive annonceret på kirkestævnerne.
DOM – pag 117a– i sagen hvor Hans Kjøller sagsøgte Gotfred Nielsen for en gæld; 1 daler for lånte penge, 1 daler for en hest, 1 daler for et læs deller, 2 daler for koleje, 6 daler for en ko, 2 mark for et læs ris, alt i alt 11 daler 2 mk. Gotfred Nielsen argumenterede mod kravet ved bla. at fremlægge et landstingsindlæg fra 18. september 1712. Gotfred argumenterede at Kjøller havde fået et egetræ, 5 td. mel, samt de havde indgået forlig angående nogle skovvarer. Egentlig mente Gotfred at Hans Kjøller skyldte ham 2 daler. Alt var afregnet medens Gotfred boede i Østerlars sogn for 12 år siden. Hans Kjøller havde betalt ham 22 daler som var Gotfreds hustrus mødrenearv. Og hvis han havde været Hans Kjøller skyldig i noget, så ville han havde betalt det i samme omgang. Gotfred påstod at han aldrig havde fået en ko af Kjøller og hvis han havde, havde det været efter akkordering i arveafregningen. Gotfred havde sagt at Hans Kjøller og Eric Bagge i den 2. gårds skov havde den bedste af alle skove i sognet. Men Gotfred kunne ikke regne med at forlig med Hans Kjøller blev holdt, hvorfor han ikke selv mente at han behøvede at holde sine aftaler med ham.
Dommeren kunne ikke dømme mellem de to svogre, da ingen af parterne havde fremlagt regnskab eller dokumenter, der kunne bevise deres påstande. Dommeren henviste dem til at stævne hinanden på ny. Dommeren ophævede omkostningskravet.

5. maj 1724 – pag. 118a

Hans Bentsen af Klemensker lod læse et købebrev om at han havde solgt den 38. gård i Rutsker til hans dattermand Jens Monsen for 400 slettedaler.
Da ingen andre henvendte sig om sager for retten kl. 1 eftermiddag ophævedes retten.

26. maj 1724 – pag. 118a

Læst kgl. reglement om sørgedragt, dat. 24. marts 1724.
Ole Andersen af Bolbygård i Klemensker læste et pantebrev på 400 sld. et beløb som han havde lånt af Christian Leegaard i Rønne mod pant i den 16. gård i Klemensker.

9. juni 1724 – pag. 118b

Anders Hansen fra den 36. gård i Rutsker læste et pantebrev på 80 sld. i curant mønt for lån af kaptajn Key Ancher i Hasle mod pant i den 36. gård.
Johan Holst af Rønne havde fået amtmandens tilladelse til at gå i retten for Mons. Ancher og Poul Skaar til sag mod Anders Larsen Krack og Anders Hansen, 36. gård i Rutsker. Anklagen mod Anders Hansen var at han havde udstedt et ulovligt pantebrev til Anders Larsen på den 11. gård. Jens Wefstsen af Olsker og Hans Larsen af Rutsker var indkaldt som vidner. En kopi af det originale pantebrev som Anders Larsen havde udstedt til Anders Hansen blev fremvist. Anders Hansen skulle havde betalt til madam Skaars og hendes arvinger. Dernæst fremlagdes en kvittering underskrevet af Mag. Kofoeds lauværge Hermand Jørgensen Sode og af Ancher Anthoni Skaar på sin moder madam Skaars vegne. Anders Hansen, som var tilstede, blev spurgt af Holst om pantebrevet var udstedt af hans formand korporal Lars Thorsen til sal. amtskriver Skaar og som han havde betalt for. Anders Hansen ville ikke svare. Pantebrevet var udstedt som betaling for voldsdom. Anders Larsen mente ikke at han burde svare, da han var sigtet. Anders Larsen ville dog bekræfte, at han så Anders Hansen betale Linderoed 114 sld 3 mk 7 sk. og at han leverede stempelpapir til kvittering herfor og at der blev udleveret et originale pantebrev til Anders Hansen. Anders Larsen undrede sig over at så fine mennesker som enkefru madam Skaar og hendes fuldmægtig Linderoed kunne gøre dette mod en af kongens fæstebønder. Men han huskede ikke så meget, da han blev beskænket med meget stærkt øl. Han bad Holst spørge de der var tilstede og som var ædru. De to indkaldte vidner var ikke mødt. Herredsfogeden pålagde Anders Hansen at møde med det originale pantebrev på næste ting.
Mons Jensen fra den 22. gård i Olsker havde udsagt Jørgen Didrichsen som boede på den 34. gård. Han ville bevise at det var en lovlig udsigelse. Han ville indløse et pantebrev og forbyde Didrichsen at hugge i den 34. gårds skov. Jørgen Didrichsen var ikke mødt. Mons Jensen havde lagt 110 sld. på tingbordet og ville at Didrichsen skulle modtage pengene.

16. juni 1724 – pag. 120b

Mogens Jensen fra Olsker fremviste for anden gang de penge som han ville have, at Jørgen Didricksen af Olsker sogn skulle modtage for at aflevere pantebrevet. Jørgen Didricksen var ikke mødt. Mogens Jensen tog sine penge igen. Didricksen fik pålagt at møde på næste ting.
Mogens Pedersen af Toftegaarden 3. vornedgård i Klemensker beviste, at han havde opsagt Jørgen Hermandsen på Toftegaarden til fraflytning inden midfaste 1725. Årsagen var, at han ikke overkom at passe gårdens marker med tilstrækkelig gjødsel. Gårdens marker tilsandede ofte. Hermandsen var ikke mødt.
Johan Holst af Rønne mødte på Mons. Anchers og Poul Skaars vegne. Vidnerne Jens Wefstsen fra Olsker og Hans Larsen fra Rutsker var lovligt indkaldt som vidner. Ingen var mødt. Holst spurgte Anders Hansen om han kunne acceptere kopien af pantebrevet. Anders Hansen nægtede ikke kopiens rigtighed, men han kunne dog ikke selv finde det originale pantebrev i blandt hans breve, men der kunne ikke være tvivl om at da han havde indløst pantebrevet i sølv og penge, så måtte han vel gøre gården så nyttet som han kunne. Han mente at kvitteringen så bevis nok for handelens gyldighed. Anders Larsen Krack var ikke mødt.

30. juni 1724 – pag. 121a

Jørgen Hermandsen var ikke mødt, hvorfor Mogens Pedersen bad herredsfogeden at afgive dom i sagen om at hans fraflytning fra den 3. vornegaard var lovlig. Herredsfogeden afsagde dom om, at Mogens Pedersen havde lovligt opsagt sin fraflytning senest midfaste 1725 af gården. Mogens Pedersen havde opsagt sin aftale med sin husbonde Jørgen Hermandsen. Der var ingen omkostninger ved sagen.
Mogens Jensen af Olsker ville have at Jørgen Didrichsen kom med pantebrevet på den 34. gård i Olsker og derfor modtage pengene (110 sld), som tidligere ønsket. Didrichsen var mødt og lod læse pantebrevets tekst, som han ville forholde sig til. Didrichsen mente at da han ikke fik pengene ved første udsigelse, havde Mogens Jensen spildt chancen at sætte ham ud af den 34. gård i Olsker det år.
Hans Kjøller fra Rø sogn mødte på Kirstine sal. Niels Hartvigs vegne og Lars Nielsen på sin hustrus vegne for at bekræfte en kontrakt der var indgået om arven efter Niels Hartvigs jordegods og løsøre. Kontrakten af 15. juni 1724 skulle indføres i pantebogen.
Kvartermester Lars Nielsen af Olsker læste et pantebrev af dato 14. juni 1724 ang. at Lars Nielsen havde bortpantet den 14. gård i Rutsker til sin sal. søn Jørgen Larsens enke i 8 år for 350 sld.
Johan Holst mødte som fuldmægtig for Schoorerne i sagen mod Anders Hansen på den 36. gård. Anders Larsen Krack af Rutsker mødte og erklærede, at Anders Hansen ikke havde sammenlignet kopien af pantebreve på 114 sld. 3 mk 7 sk. på den 36. gård i Rutsker – [sagen er ikke gennemskuelig, men det handler om det af Lars Thorsens udstedte pantebrev til amtskriveren på den 36. gård som betaling for gæld/bøder til amtskriveren. Pantebrevet var kommet i Anders Larsens besiddelse, som oprindelig var betaling til fordel for Lars Thorsen. Anders Larsen skulle med vold have tilegnet sig pantebrevet, for derefter blevet overdraget af Anders Hansen, men på en måde, som ikke var reel, selv om at han tilsyneladende havde leveret de 114 sld. som var pantebrevets pålydende. Enkens fuldmægtig havde udstedt en kvittering på de modtagne 114 sld, men havde også skrevet på pantebrevet – stridens kerne var om kvitteringen og overdragelse var lovlig. Anders Hansen var den der sad på gården og hævdede hans ret dertil. Arvingerne efter amtskriver Schoor ville have ejerskabet af pantebrevet tilbage og dermed rettigheder over den 36. gård. Den egentlige udsteder af pantebrevet Anders Larsen havde endnu ikke udtalt sig om pantebrevet, hvilket han lovede at gøre på næste ting]

14. juli 1724 – pag. 124a

Johan Holst mødte som fuldmægtig for Schoorene. Anders Larsen mødte og påstod at pantebrevet var overleveret i al åbenhed og at der intet var at komme efter. Tvært imod ville han kræve erstatning for uretmæssig sag.
Mogens Jensen opsigelse af Jørgen Didrichsen på den 34. gård i Olsker kunne kun ske efter indfrielse af pantebrev, som Didrichsen var i besiddelse af. Stridens kerne drejede sig om procedure ved opsigelser og indfrielser. Didrichsen ville overveje at modtage pengene, men ville svare skriftligt på næste ting.

28. juli 1724 – pag. 124b

Anders Brun af Rønne stævnede korporal Lars Thorsen for gæld på 11 daler 3 mark 12 skilling. Pengene var blevet tillagt Brun efter afdøde Schaars skifte. Lars Thorsen var ikke mødt.
Johan Holst mødte i sagen mod Anders Larsen i Rutsker og fremlagde en skriftligt indlæ. Anders Larsen ville have en udskrift af dette og svare på næste ting.
I sagen om den 34. gård i Olsker mødte Jørgen Didrichsen og sagde, at han til næste ting ville komme og føre sit skriftlige indlæg i sagen.

11. august 1724 – pag. 125a
Læst kgl. forordning om forbud mod indførsel af fremmede små kurantmønter.
Byskriveren fra Rønne Anders Brun fik læst en udskrift fra landstinget, der viser hvad Lars Thorsen skyldte han. Skiftet efter amtskriver Schaar havde placeret gældsposten på Anders Brun, som så måtte forsøge at inddrive pengene af Lars Thorsen. Lars Thorsen var ikke mødt, men ville, ifølge Anders Larsen Krack, svare på næste ting.
Johan Holst mødte som fuldmægtig for Schaarene i sagen mod Anders Larsen på den 11. gård i Rutsker. Anders Larsen svarede på Holst sidste indlæg. Anders Larsen nægtede at han voldeligt skulle have taget pantebrevet og givet det videre til Anders Hansen. Han afgav en skriftlig forklaring.
I sagen om den 34. gård i Olsker aflagde Jørgen Didrichsen et skriftligt indlæg. Mogens Jense ville have en kopi af indlægget og svare på næste ting.

18. august 1724 – pag. 125b

Anders Brun fra Rønne mødte personligt og vedkendte sit indlæg fra sidste tingdag. Han krævede at Lars Thorsen blev dømt til at betale. Lars Thorsen var ikke mødt, men i flg. Peder Wefsten, var han lovlig undskyldt, da han var syg. Dommeren tog sagen til doms.
Johan Holst, fuldmægtig til Skaarene i rettelagde et indlæg i sagen om pantebrevet. Anders Larsen var ikke mødt. Holst mente, at han havde bevist at Anders Larsen havde handlet uretmæssigt og burde idømmers mulkt for sine handlinger med pantebrevet. Herredsfogeden optog sagen til doms.
I sagen om den 34. gård i Olsker irettelagde Mogens Jensen et indlæg mod Jørgen Didrichsen. Didrichsen ville svare på næste ting, hvilket blev tilladt.

8. september 1724 – pag. 126a

Peder Larsen Hoby af Røstad lod læse et købebrev, der viste at han havde solgt sit hus i Røstad til sin søn Hindrich Pedersen for 30 slettedaler. Skal indføres i panteprotokollen.
[se Nørre Herreds skifteprotokol: Side 205. 1766. 22. April.
Skifte efter Henrich Hobye, Rostad, Rø. (det må være Hindrch Pedersen!)
Birgithe Jacobsdatter. Laugv: Jørgen Nielsen, 6. Vg. Rø.
3 søn. 1 dat.
A: Hans Henrichsen Hobye, myndig, Lindeskoven, Rø.
B: Peder Henrichsen, myndig, Bøgeskoven, Rø.
C: Jacob Henrichsen, f. 1763. Værge: ½ bror, Hans Henrichsen Hobye.
D: Maria Henrichsdatter Hobye, gift m/ Peder Andersen, Rø.]

I sagen om den 34. gård i Olsker fremlagde Jørgen Didrichsen et skriftligt indlæg mod Mogens Jensen. Begge parter var nu indforstået med, at sagen skulle gå til doms.

22. september 1724 – pag. 126a

Anders Pedersen på Hallegaarden i Olsker lod læse et af Hans Hansen på Heslegaard udstedt forlig af 18. august 1724, som var underskrevet af dem begge. Forliget skal indføres i protokollen.
Dom afsagt mellem Anders Buun i Rønne og korporal Lars Thorsen.
Dom afsagt mellem Ancher Anthony og Poul Skaar kontra Anders Larsen Krack og Anders Hansen i Rutsker. Johan Holst på sagsøgernes vegne udbad sig dommen beskrevet i alle sagens akter.
Hermed indført ovennævnte forlig mellem Hans Hansen Heslegaard og Anders Pedersen på Haldegaard. Hans Hansen skulle have udtalt ærekrænkende ord om Anders Pedersen under et besøg hos udbygger Lars Hansen. Hans Hansen var beskænket og ikke vidste hvad han havde sagt. Det trak han tilbage og undskyldte. Intet ondt havde han at sige om Anders Pedersen. Forliget var indgået på Hammershus og underskrevet af oberstløjtnant Tambsen og Christen Piil, som vitterlighedsvidner.
DOM – pag. 126b. Anders Brun mod Lars Thorsen for en arvepart til Anders Bruns hustru, der var datter til afdøde amtskriver Skaar. Dommeren dømte Lars Thorsen til at betale tillige med sagens omkostninger.
DOM – pag. 127a. Sag mellem Ancher Anthony og Poul Skaar kontra Anders Larsen Krack (11. gård) og Anders Hansen (36. gård) i Rutsker. Det var en tingsvidnesag, som Johan Holst førte for de to Anthony og Skaar. Sagen drejede sig om et pantebrev fra 31. juli 1704, der havde været Lars Thorsens ejendom og som han havde brugt til at betale en gældspost til amtskriver Skaar. Anders Larsen Krack havde modtaget pantebrevet af arvingerne efter Skaar og som han så havde leveret videre til Anders Hansen, der boede på den 36. gård. En kvittering viste at det var Anders Hansen, der havde betalt, men han havde ikke kunnet finde det originale pantebrev. Anders Larsen skulle med vold have bemægtiget sig obligationen. Dommeren kunne ikke se at der var beviser for at dømme Anders Larsen, hvorfor han blev frikendt. Omkostningerne blev ophævet for begge parter.

6. oktober 1724 – pag. 127b

Peder Hansen af Rutsker lod læse et købebrev af 2. oktober 1724 der viste at han havde solgt den 26. gård Bondegaard til ungkarl Jens Rasmussen og hans forlovede for 270 sld.. Der var indgået en kontrakt. (den forlovede var Peder Hansens datter Kirstine)
Afsagt dom vedr. den 34. gård i Olsker mellem Mons Jensen og Jørgen Didrichsen. Mons Jensen udbad sig dommen beskrevet.
Herredsfogeden oplyste at hans fuldmægtig Esbern T??ved ej længere er i hans brød. Han var blevet gift.
DOM – pag 128a – Mons Jensen ”den ældre” havde udsagt Jørgen Didrichsen på den 34. gård i Olsker, som havde brugsret til gården i 15 år som et pantebrev meldte. Jørgen Didrichsen henholder sig til at ved en opsigelse skulle pantebrevets pålydende udbetales ham ved den første udsigelse. Mons Jensen var Jørgen Didrichsens hustrus fader og altså arving efter ham. Jørgen Didrichsen ville ikke modtage de 110 sld. af Mons Jensen ej hellere af Lars Jensen, der også havde tilbud at indløse pantet. Dommerens dømte, at da gården ikke var blevet synet af 8 mænd for at se om der var sket forbedringer eller forringelse, som enhver udsigelse burde være sket, samt fordi at Jørgen Didrichsen ikke havde modtaget sine pantepenge ved første udsigelse, så skulle Jørgen Didrichsen endnu et år besidde gården og først opsiges til fraflytning midfaste 1726. Omkostningerne ophævedes på begge sider.

20. oktober 1724 – pag. 129a

Holstførster Hans Christensen bad om at herredsfogeden valgte 8 forstandige mænd til at syne herredets skove i flg. Skovforordningen 13 artikel. De otte mænd blev valgt og pålagt at møde den 27. oktober hos Anders Karstensen i Klemensker ved solens opgang.
Læst kgl. oktroj og privilegium til den på Island faldende Raasuoll (Rosvold).
Læst kgl forordning om hvordan man skulle forholde sig til forordningen af 5 januar om lejermål begået af folk på kongens gods.
Hans Madsen Koefoed mødte på vegne af sin far Mads Koefoed på Almegaard i Knudsker lod læse et købebrev af dato 17. juli 1724 angående salg til hans søn Peder Kofoed i Hasle. Det solgte var en bondestel kaldet Toften som er den 37. gård i Rutsker og prisen var 200 slettedaler, som han ikke skulle betale, da det var en foræring.
Peder Poulsen på den 30. gård i Rutsker stævnede Peder Pedersen og Jens Pedersen begge i Rutsker til 8 mands opkrævelse. Ønsket var at udregne hvad der tilkom børnene efter at deres mor og hans hustru Ellen Pedersdatter, som var død. Til formand for de 8. valgtes Anders Larsen Krack.

3. november 1724 – pag. 130a
Amtmanden gentog kongens forbud mod fremmede mønter. De skulle inden et år veksles og herefter kunne kun danske kurentmønter bruges som betaling af kgl. skatter og told.
De otte mands synsforretning af skovene ”in dublo” blev oplæst og påskrevet.
Anders Larsen Krack kom på Wefst Pedersen fra Maegård i Olskers vegne. Han oplæste en kontrakt af dato 2. november 1725 mellem ham og hans søn Peder Wefstsen. Wefst Pedersen og hans hustru skulle nyde frit ophold i deres livstid. Kontrakten skulle indskrives i panteprotokollen.
Anders Larsen Krack kom på præsten Hans Christian Mahler af Olsker sogn vegne og stævnede Veidich Haagensen på Beckegaarden i Olsker. Sagen drejede sig om grove, ufine og ukvemsord mod præsten. Foruden at få en dom over Haagensen, var formålet af indkalde ham til Hammershus birketing den 13. november.
Anders Larsen Krack som formand for synsforretningen over den 30. gård i Rutsker, efterlyste dokumenter om gården. Peder Poulsen fremlagde skiftet efter sin hustru af dato 17. marts 1722.
Rasmus Hansen af Rø sogn stævnede Niels Øbersen fra den 8. gård i Rø sogn for skyld af jordepenge som stod i den 8. gård i Rø sogn, samt 9 mark i rede penge som Niels Øbersen havde fået af Holsen (?) Lorentsen i Rønne på Rasmus Hansens vegne. Desuden skulle Niels Øbersen fremvise en kvittering som han havde fået af Jens Jensen på sal. Anders Karstensen grund i Klemensker på Rasmus Hansens vegne. Desuden skulle han fremlægge regnskab. Desuden skulle Niels Øbersen fremlægge kontrakt mellem Rasmus Hansen og sal Jens Rasmussens enke Kirstine og hendes arvinger. Desuden skyldte Niels Øbersen ham 8 sld. for at føre den proces som Rasmus Hansen havde ført vedr. den 8. gård for Niels Øbersen og hans hustru Giertrud. Niels Øbersen ville svare på næste ting.

17. november 1724 – pag. 131a
Læst kgl. patent om højesterets afholdelse i 1725.
Peder Bendtsen af Klemensker kom og læste et pantebrev for 100 sld. rede penge mod brugsret til hans gård – den 56. gård – til sin dattermand Lars Andersen. Pantebrevets løbetid var 12 år.
Lars Wefstsen fra Bachegaard i Nyker bad om at et forpligtningsbrev, som fænrik Jørgen Giødicksen på Brogaard i Olsker havde udgivet til Lars Wefstsen, som er Giødichsens stedfader, blev gengivet i protokollen og i pantebogen. Giødiksen havde den 16. oktober sagt nogle ærekrænkende ord om sin stedfader. Herefter tillod herredsfogeden at forpligtelsesbrevet blev gengivet i sin fulde ordlyd. Jørgen Giødicksen var ikke mødt selv om han var stævnet til det. I brevet ses at Giødicksen havde talt med kvartermester Lars Nielsen i Habedam. Ordene kunne Giødicksen ikke selv huske, men hvis han havde sagt det, så trak han det tilbage. Og i al fremtid ikke at sige usømmelige ord om sin kære sted fader hverken i drukkenskab eller i ædru tilstand i hvad sted det måtte være. Som vitterlighedsvidner havde præsten Christian Lassen Møller og Anders Larsen Krack underskrevet.
Anders Larsen Krack havde fået amtmandens tilladelse til at gå i retten for Rasmus Hansen i Rø i sagen mod Niels Øbersen. Johan Holst havde fået en lignende tilladelse til at gå i retten for Niels Øbersen. Anders Larsen Krack bad om at stævningen blev leveret til ham i kopi og at han først på næste ting, ville tage aktiv del i retshandlingen. Johan Holst spurgte den ene stævningsmand om stævningen blev læst højt for Niels Øbersen, Stævningsmanden sagde, at de stævningen var meget uklar, måtte han støtte sig til en ”tanchesedel”. Sagen udsattes til næste ting.
Anders Larsen Krack var tilstede som formand for de 8 mand, der skulle vurdere den 30 gård i Rutsker. Han efterlyste dokumenter og breve, der kunne oplyse noget om gården. Peder Poulsen spurgte Peder Bendtsen om de enge som han havde i brug på den 30. gård. De havde han i pant og ville have andre til at vidne om det. Peder Bendtsen nægtede at svare med mindre han blev stævnet herom.
Sagen mellem Weidich Haagensen og sognepræsten var blev forliget.

1.december 1724 – pag. 132b

Esber Jensen fra Vestermarie opbød sin myndling Christian Jørgensens arvelod som beløb sig til 33 sld 3 mk samt ifareklæder der beløb sig til 15 mk 3 sk.. Herredsfogeden pålagde stokkemændene at annoncere dette på hver sit kirkestævne.
Hans Jørgensen af Vestermarie sogn opbød sin myndling Anna Cartrine Jørgensdatters arvelod på 18 sld 3 mk 1 sk. Dette skulle også annonceret på kirkestævnerne.
Anders Erichsen af Klemensker lod læse et pantebrev på 264 sld. 12 sk. med pant i den 43. gård i Klemensker med løbetid på 10 år til Mons Madsen, der boede på gården.
Anders Larsen Krack som formand for de 8 mand efterlyste de sidste indlæg om den 30. gård i Rutsker. Peder Poulsen, som boede på den 30. gård, stævnede Peder Bendtsen af Klemensker til at fremlægge hvilken adkomst han havde på de 4 enge i Stobbekrak, som han i brug. Peder Bendtsen svarede at han havde arvet engene efter sin afdøde far og at han havde haft dem i 23 år. Han mente at det var Peder Poulsen der skulle bevise at de tilhørte gården. Peder Monsen fra Olsker fortalte at han havde lejet engene af Bendtsen i 2-3 år. Det tredje vidne Niels Larsen var ikke mødt.
Lars Vefstsen af Nyker sogn ville have at Jørgen Giødichsen skulle vedstå sit forpligtelsesbrev. Giødichsen var ikke mødt. Johan Holst af Rønne var mødt på Giødichsens vegne ville have udskrift af sidste tings behandling af sagen.
Anders Larsen Krack irettelagde et skriftligt mod Hans Hansen på den 45. gård i Rutsker for ukvæmsord. Hans Hansen var ikke mødt. Kracks vidne Jep Monsen af Rutsker fortalte at have hørt ordenen mod Svend Hansen og han havde hørt at Hans Hansen havde lånt penge af Karne Svend Hansen. Hans Hansen havde sagt at det var løgn. Jep Monsen havde skrevet et revers for Hans Hansen, hvori det blev bekræftet at han havde lånt 10 sld. Endvidere fortalte Jep Monsen, at Hans Hansen fortalte at han havde været i helvede og at han havde mødt flere som han kendte, bla. Johan Torsen. Men at mange kom til og fra helvede, ligesom man gjorde til Helligdomskilder. Svend Hansen bekræftede hvad Hans Hansen havde sagt, men indrømmede at Hans Hansen nok havde været lidt ved beskænket. Den indstævnede og vidnerne blev pålagt at møde på næste ting.
Johan Holst på Niels Øbersens vegne efterlyste Anders Larsen Kraks vidnesafhøring på Rasmus Hansens vegne. Da sagen snart havde stået på i 6 uger, formodede Holst at sagen ej kunne føres. Først efter at Anders Larsen Krak havde fremlagt sine påstande ville han svare. Dog ser han at hans principal Niels Øbersen havde fremlagt kvitteringer og skiftebreve efter Rasmus Hansen (den ældre) og Peder Jensen. Begge skifter havde ikke fordret noget af Niels Ødbersen. Ander Krack påpegede at Niels Øbersen ikke var til stede i retten, så det var ikke ham der trak sagen i langdrag. Desuden mente han at Niels Øbersens hustru også burde møde på tinget. Niels Øbersens hustru var gammel og svag, men herredsfogeden pålagde at ægteparret skulle møde på næste ting. Anders Krack fremlagde en skiftekontrakt (fra 21. sept. 1703), hvor Rasmus Hansen den ældre skulle have 50 sld. i jordepenge af den 8. gård i Rø sogn. Sagen handlede om regnskabet vedr. de 50 sld, samt de 8 sld i omkostninger.

15. december 1724 – pag. 135b

Hans Nielsen, der boede på 51. gård i Klemensker lod læse et pantebrev på 100 sld. af Hermand Bonde Mortensen i Rønne mod pant i gården.
Poul Eskildsen af Hasle stævnede Gotfred Nielsen af Rø sogn for gæld. Gotfred Nielsen var ikke mødt. Eskildsen ville forklare sagen på næste ting.
Johan Holst af Rønne som fuldmægtig for Niels Ødbersen i sagen mod Rasmus Hansen. Han menet at det var sidste chance for at gøre krav til Niels Ødbersen. Anders Krack, som fuldmægtig for Rasmus Hansen, ville have at Niels Øbersen, som var til stede på tinget, skulle fremlægge den kontrakt der var oprettet mellem Kirsten sal. Jens Rasmussen og Rasmus Hansen, hvori det fremgår, at Kirsten havde 50 sld. tilgode af den 8. gård, hvor Niels Ødbersen bor. Johan Holst svarede for Ødbersen, at den kvittering som Ødbersen havde, skulle blive fremlagt når det var nødvendigt. Krack mente at Niels Øbersen endnu manglede at betale 17 daler til Rasmus Hansen. Ødbersen nægtede og mente, at kvittering var for det fulde beløb. Krack mente også at Niels Ødbersen skyldte Rasmus Hansen 10 mark, penge som han havde afhentet i Rønne hos Johan Lorensen i Rønne og leveret dem til Karen Jensdatter, af hvem han så havde lånt af. Ødbersen nægtede ikke at have hente 10 mark hos Johan Lorensen i Rønne på Rasmus Hansens vegne og leveret til Karen Jensdatter. Han nægtede heller ikke at han havde lånt nogle penge af Karen Jensdatter. Men at Rasmus Hansen skulle kunne gøre krav på disse penge, mente han ikke var sandt. Desuden krævede Rasmus Hansen 8 sld for en sag, som han havde ført for Niels Ødbersens hustru Giertrud Hansdatter. Ødbersen nægtede ethvert kendskab til denne gældspost. Dommeren påpegede at sagen ikke var oplyst fuldstændig og gav frist til næste ting inden han ville afsige dom i sagen.
Jens Pedersen på den 17. gård i Olsker mødte på tinget og beklagede sig over at stuehuset på 16 stolperum på nær 6 stolperum var brændt helt ned. De 6 stolperum var dog beskadiget. I branden ødelagdes alt som var på loftet, som var det meste ”af hans næring”. Alt uldent og linned samt fødevarer, brødog ost, malt og gryn og salt, så og 1 vogn, harve, plov, tømmer, reb, saxe og kobber. En stor halmstak, som stod op til længen brændte, vinterbrænde, tørv og lyng. Jens Pedersen, der var en gammel og ganske vanfør mand og manglede den ene tommelfinger og hans gamle hustru ved navn Bente Larsdatter er ganske blind og firs år ungefær, er kommet i stor elendighed. Fire uvildige mænd blev ført som vidne. Det var kirkeværgen og fenrik Hans Mortensen, korporal Hans Monsen, Lars Olsen sadelmager og Weidich Hagensen og fire nabobønder i Olsker sogn. De vidnede at alt hvad Jens Pedersen havde berettet var sandt. Branden skete den 16. november. Herefter blev udstedt et tingsvidne.
Hans Hansen boendes i Rutsker mødte på tinget og oplyste at han havde indgået forlig med Anders Larsen Krack. Han trak alle sine ord tilbage og bad om forladelse. Dommeren meddelte at sagen ikke kunne trækkes tilbage uden de forklarede sagens sammenhæng på næste ting.
Lars Wefstsen fra Nyker ville have af fændrik Jørgen Giødichsen skulle møde og vedstå sit udgivne erklæringsbrev. Giødichsen var ikke mødt da han var kaldet til vagt ved et vrag.
Anders Larsen af Rutsker mødte som formand for de 8 mand, der skulle syne den 30 gård i Rutsker efterlyste forhold, som skulle iagttages i deres forretning. Peder Poulsen mente, at Peder Bendtsen skulle bevise hans ejendomsret til de tre enge i Skubbekrak. Formanden ville have at Peder Ne´´Bendtsen beviste dette på næste ting. Jens Pedersen oplyste som vidne at han havde hørt at Peder Bendtsen havde sagt, at han havde fire læs enges i pant af den 30. gård for 30 sld. og at han havde tilbudt, at han for 15 daler var villig til at kvittere for alle 30 sld.
For anden gang blev Esber Jensens myndlings arvegods opbudt. Det samme med Hans Jørgensens myndlings gods.

12. januar 1725 – pag. 138b

Johan Holst, som ellers havde lovet at fremlægge et skriftligt indlæg for sin principal Niels Øbersen mod Rasmus Hansen, måtte bede om udsættelse, da han ikke har kunne få udskrift af de to skiftebreve og kvitteringen. Anders Larsen Krack ville have Niels Øbersen og hans hustru Giertrud afhørt, men de var ikke mødte. Giertrud fordi hun var svag og gammel, Niels Øbersen var ligeså svag ifølge hans stedsøn Hans Rasmussen, der var mødt på tinget. Krack ville have at Niels Øbersen skulle møde i retten og medbringe den kontrakt som han havde indløst fra sal. Kirstine Jens Rasmussens arvinger, samt kvitteringen herfor.
Lars Wefstsen af Nyker sogn fik rettens påskrift på det forpligtelsesbrev udstedt af Jørgen Giødichsen og bekræftet i amtmand West gård den 11. januar, men dommeren ønskede at Giødichsen skulle møde i retten og bekræfte det indgåede forlig på næste ting den 26. januar.
Som formand for de 8 mand mødte Anders Larsen Krack og ville have sagen afsluttet. Peder Bendtsen mødte og lovede at svare skriftligt på næste ting.
Hans Jørgensen fra Vestermarie opbød for tredje gang sin myndlings arvelod. Ingen ville modtage arven, hvorfoe han vil udsted et tingsvidne og dermed blive fri for renter af arven. Esber Jensen fra Vestermarie ligeså.
Herredsfogeden efterlyste ejermanden til tre unge heste (øg), som kunne afventes hos ham mod at erstatte det foder han havde givet dem.
Sagen mellem Poul Eskildsen og Gotfred Nielsen var blevet forliget.

26. januar 1725 – pag. 140a

Johan Holst fra Rønne fremlagde sit skriftlige indlæg på vegne af Niels Øbersen i Rø. Desuden fremlagde han en kvittering eller håndskrift af dato 11. november 1722. Desuden fremlagdes en generalkvittering udsted af Rasmus Hansen den ældre til Niels Øbersen for 50 sld. Der blev fremlagt to skiftebrev efter Rasmus Hansen den ældre af dato 14. september 1711 og Peder Jensen af dato 1. juni 1719. Deraf ses, at der ikke fordredes noget af Niels Øbersen. Johan Holst mente ikke at det kunne være tydeligere, at Øbersen ikke skyldte nogen penge. Anders Larsen Krack ville have Niels Øbersen og hans hustru afhørt, men de var ikke mødte. Dommeren henstillede igen, at Niels Øbersen og hans hustru skulle møde på næste ting.
Niels Jensen af Klemensker på den 51. gård stævnede Mons Jepsen af Klemensker, for at høre om hans myndling (?) ville betale 64 sld. 2 mark til Niels Jensens broder Christopher Jensen. Det var den sum som en højesteretsdom havde tildømt Christopher for sæderetten. Mons Jensen svarede, at han ikke var tilbudt nogle jordepenge for gården og derfor mente han ikke at hans myndling behøvede at svare pengene før det var sket. Endvidere stævnede Niels Jensen Anders Løfvingsen på hans hustrus vegne, som var medarving, om han ville betale 64 sld 2 mk. Niels Jensen opbød derved for første gang den 51. gård til slægt på fædrene side. De 64. sld 2 mk var afgiften for sæderettigheden og så ville han have udgift til rejser og forretning refunderet.
Anders Larsen Krack af Rutsker ville have de sidste oplysninger om den 30. gård i Rutsker. Peder Bendtsen fremviste et skiftebrev fra 9. november 1675, som blev oplæst. Formanden Krack ville på næste ting tage sagen til doms.
Lars Wefstsen af Nyker ønskede at det underskrevne forligelsesbrev blev underskrevet og leveret til ham i dag.

9. februar 1725 – pag. 141a

Peder Larsen af Klemensker mødte på sin søster Boel Larsdatters vegne lod læse et pantebrev af dato 13. januar 1725 der viste at Boel Larsdatter havde lånt 70 sld. af Andreas Koefoed i Rønne med pant i hendes gård (3. gård i Klemensker). Hendes mand Hans Jensen var meget svag, så det var hende der administrerede gården.
Mogens Jensen af Olsker lod læse et købebrev af dato 30. januar 1725 ang. salget af hans gård den 34. i Olsker til sin søn Jens Mogensen for 160 sld.. På gården boede Jørgen Didrichsen. I købebrevet er nævnt hvilke reparationer, der var nødvendige.
Johan Holst af Rønne på Niels Øbersens vegne henvendte sig til de to stokkemænd fra Rø, der havde været hos Øbersens hustru, for at få hende til at møde på tinget. De to stokkemænd fortalte at Øbersens hustru var sengeliggende og var ikke i stand til at møde på tinget. Øbersen var på tinget, men Holst mente ikke at der var hjemmel til at strække sagen ud, da det var en sag, der nu havde kørt i 13 uger. Anders Larsen på Rasmus Hansens vegne mente af Øbersen kunne dømmes for ulydighed og ikke ville møde på tinget adskillige gange. Krack ville have udsættelse.
De 8te mænd der synede den 30. gård i Rutsker bad om de sidste oplysninger fra parterne. Peder Poulsen irettelagde et Instrument under Nicolai Brugmands hånd vedr. engene. Sagen blev taget til doms.
Niels Jensen fra den 51, gård i Klemensker lod lovbyde sin gårds sæderettighed for anden gang – ingen tilbød sig at overtage rettigheden.

16. februar 1725 – pag. 142a

Niels Jensen, som boede på den 51. gårds grund i Klemensker stævnede, panthaveren, beboeren på den 51. gård Hans Nielsen og Anders Andersen af Østerlars på sin hustrus vegne, der er den nærmeste til at indfri gården. Stævningen var en 8te mands opkrævelse på den 51. gård. Hans Nielsen bad om udsættelse, da prokuratoren i København havde endnu dokumenterne i hænde. Som formand valgtes Mikkel Monsen fra Simblegaard. De otte mænd skulle møde på den 51. gård den 22. februar og skønne gården værdi og sammenligne med sidste skønning.
Poul Eskildsen af Hasle stævnede Hans Andersen Væbo på den 45. gård i Rutsker for landgilderestancer for 1723 og 1724. Hans Andersen var ikke mødt.
Johan Holst på Niels Øbersens vegne krævede dom i sagen mellem Øbersen og Rasmus Hansen. Anders Larsen Krack på Rasmus Hansens vegne krævede at Niels Øbersen mødte i retten og svarede på spørgsmål. Hvis han ikke var mødt, så skulle dommeren dømme ham for ulydighed. Niels Øbersen dukkede op efter en tid og var villig til at svare på racks spørgsmål. Øbersen nægtede at han skyldte Rasmus Hansen noget, hvilket han mente var bevist ved hans kvittering og skiftebreve og at han var villig til at afgive ed derpå. Dommeren tillod Anders Larsen Krack ay fremkomme med beviser senest til næste ting.
De 8te mand på den 30. gård i Rutsker fremlagde deres forretning og tilbageleverede dokumenterne til Peder Poulsen og Peder Bendtsen.
DOM vedr. den 30. gård i Rutsker – pag. 144b. Bygninger og alle herligheder blev vurderet til 136 sld., men herfra skulle trækkes 6 sld. for fire stolperum ladehus, opsat i den østre længe op til Stuelængen. Dette var påviseligt efter skiftebrevet efter Peder Poulsens hustru Elne Pedersdatter, af dato 17. marts 1722. Et pantebrev viste at Bonde Larsen i Hasle havde et pantebrev på 120 sld. fra 10. juni 1704. Desuden fremlagde Peder Poulsen et købebrev af dato 10. april 1700 på den 30. gårds sæde og adgang af løjtnant Lars Gommeløs i Hasle for 40 sld.. Peder Poulsen fremlagde desuden et skiftebrev af 12. marts 1700 efter Peder Poulsens hustru Elsebet Clausdatter. Det fremgik af skiftebrevet at børnene efter første ægteskab havde arvet 20 sld. – børnene var 2 sønner og tre døtre. Det fremgik af skiftet den 17. marts 1722 at Peder Monsen havde lånt 60 sld. af sin broder Mons Poulsen. Peder Bendtsen havde fremlagt et skiftebrev af 9. november 1675 efter Bodel sal. Hans Hansen i Rosendale i Rutsker vedr. engene i Skrubbekrak. Hans Hansen havde haft engene som underpant for et lån til den 30. gård for 31 sld. Gennem tiden var pantet ikke indløst og de 8te mand fradømte derfor de fire små enge fra gården. Tilbage var der kun 3 daler 2 mark til Peder Poulsen og det samme til deling mellem en søn og fem døtre, som han havde avlet sammen med Ellen Pedersdatter. Sønnen fik 1 daler og døtrene hver 2 mark.

2. marts 1725 – pag. 145a
Peder Mortensen på sin fader Morten Didrichsens vegne lod læse et pantebrev på 60 sld. som Morten Didrichsen havde lånt af Kay Andersen i Tejn mod pant i den 20. selvejergård i Olsker, hvor Morten Didrichsen boede.
Anders Larsen Krack på Rasmus Hansens vegne stævnede Niels Øbersen og hans hustru Giertrud til at gøre benægtelsesed om gæld på 10 mark og Giertruds gæld 8 sld. for retsomkostninger til Rasmus Hansen. Holst svarede at stævningsmanden Gotfred Nielsen ikke kunne antages, da han var Niels Øbersens arvidsmand. Dommeren kunne ikke se, at dette var mod loven og tillod derfor Krack at fortætte sagen. [sagen er indviklet og jeg kan ikke helt gennemskue sagens sammenhæng] Dommeren pålagde igen Niels Øbersen og huns hustru at møde på næste ting – uanset hvor svar hun måtte være.
Poul Eskilsen angav atter sin fordring til Hans Andersen Væbo på 9 mark 1 skilling, samt forskellige leverancer af gods som havre, smør, mm, således at gælden løber op til 7 sld. 1 marl 15 sk.. Vøbo ville svare på næste ting.
Mikkel Monsen fra Simblegagrd som formand for de 8te mand, der skulle syne den 51. gård i Klemensker efterlyste dokumenter og oplysninger. Niels Jensen i rettelagde en landstingsdom af 22. september 1717, samt en fuldmagt fra hans bror Christopher Jensen. Anders Andersen af Østerlars irettelagde et indlæg, ligesom Niels Jensen. Hans Nielsen ville vente med sit indlæg til næste ting.

16. marts 1725 – pag. 147a

Johan Holst fremlagde en tillysning fra skifteskriver Nicolaj Brugmand angående dem, der endnu ikke havde leveret stemplet papir til skifterne. Hvis det ikke skete ville arvingerne kunne tage skade på deres hjemgæld.
Hans Andersen Væboe erklærdede at han bestod gælden til Poul Eskildsen af Hasle, men han ønskede udsættelse. Poul Eskildsen ville have dom i sagen.
Johan Holst mødte i sagen mellem Niels Jensen og Anders Andersen på den ene side kontra Hans Nielsen fra Klemensker. Johan Holst havde fået amtmandens tilladelse til at føre sag for Niels Jensen og Anders Andersen. Holst på Niels Jensens vegne ønskede udtog af tingbogen. Hans Nielsen, som boede på den 51. gård i Klemensker, stævnede Niels Jensen fra Klemensker og Anders Andersen fra Østerlars. Hans påstand var, at før han havde fået sin betaling kunne ingen gøre krav på gården. Holst mente, at Hans Nielsen burde fremlægge sine påstande for de 8te mand. Holst irettelagde et indlæg og ønskede at højesteretsdommen skulle fremlægges.
Anders Larsen Krack på Rasmus Hansens vegne kontra Niels Øbersen ville afhøre Karen Niels Andersen og Hans Kastensen (?) begge af Rø sogn. Karen fortalte at Niels Øbersen havde fået 10 mark af Johan Lorrensen i Rønne på Rasmus Hansens vegne. Det var betaling for Rasmus Hansens redsel. Pengene lånte Niels Øbersen af Rasmus Hansen, der lå i sin seng (?-måske lå han i sin seng fordi han var syg) Hun var også bevidst om, at Rasmus Hansen havde 14 sld. stående i den 8te gård i Rø, som var jordepenge. Desuden fortalte hun, at Niels Øbersen også skyldte 8 mark i sagsomkostninger. Hun var villig til at aflægge ed på sit vidnesbyrd. På Holst spørgsmål, måtte Karen erkende, at hun ikke havde set Niels Øbersen at have modtaget 10 mark af Johan Lorrensen i Rønne, men havde fået det fortalt af Niels Øbersen selv, dog ikke hvornår, det var sket, men der var ”ungefær” under fisket (september) sidste år. Holst mente at vidnet var et ”villigt vidne” og derfor ikke troværdigt. Krack mente tværtimod, at hun var et lovligt vidne, da hun ikke længere var i tjeneste hos Rasmus Hansen og ej hellere var i familie med ham. Holst spurgte stokkemændene om de ikke havde hørt, at Rasmus Hansen den ældre havde sagt, at ”det var ligegodt, at hun forsørgede ham så længe han levede” (?). Stokkemændene svarede at han var som et barn og at man ikke kunne høre hvad han sagde. Dernæst vidnet Hans Kastensen, der fortalte at han og Lars Nielsen var bedt om at komme til Rasmus Hansen. Rasmus Hansen bad om at de gå til Niels Øbersen for at få det brev som han manglede. Niels Øbersens svarede, at han ikke kunne finde nøglen til skabet og derfor ikke kunne give dem brevet. Vidnet vidste intet om Niels Øbersens gæld på 14 sld. Dommeren udsatte sagen til næste ting.

6. april 1725 – pag. 148b

Johan Holst for Niels Jensen på 51. gårds grund mødte i sagen mod den 51. gårds beboer Hans Nielsen i Klemensker. Niels Jensen havde lovbudt den 51. gård, som skete den 6. januar 1725. Ingen af parterne havde mødt med penge til indløsning af gården uden Anders Andersen på vegne af sin hustru. Niels Jensen havde boet på 51. gårds grund i 3 år som undentag og spørgsmålet var om Hans Nielsen ville lade Niels jensen indløse gården. Hans Nielsen ville svare til næste ting.
Mikkel Monsen var formand for de 8te mænd, der skulle afgive dom om den 51. gård i Klemensker. Hans Nielsen aflagde et skriftligt indlæg om gården, samt fremlagde en herredsdom fra den 5te August 1718 og en kontrakt fra den 21. januar 1713 underskrevet af Niels Jensen og Christopher Jensen samt Claus Christensen. Desuden fremlagdes en 4mands dom fra 17. juni 1712. Holst på Anders Andersens vegne ville have Hans Nielsen til at fremlægge pantebrevet. Begge parten anmodede om at de 8te mænd ville tage alle dokumenter i agt. Sagen blev taget til doms.
Sagen mellem Rasmus Hansen og Niels Øbersen blev ført af deres respektive sagfører. Sagen gik til doms.
DOM i sagen mellem Poul Eskelsen, borger i Hasle og Hans Andersen Væboe på den 45. gård i Rutsker – pag. 150a. Sagen drejede sig om en gældspost for årene 1723 og 24 på i alt 7 daler 1 mk 15 sk., som Hans Andersen skyldte Poul Eskelsen. Hans Andersen havde erkendt gælden, men udbad sig betænkningstid. Da Poul Eskelsen ikke ville vente, havde han ønsket dom. Dommen lød at Hans Andersen skulle betale inden 15 dage og dække sagsomkostningerne.

20. april 1725 – pag. 150b

Lars Mogensen af Klemensker lod læse et købebrev og skøde dat. 4. april 1725 som viste at to soldater i København under det fynske regiment ved navn Johan og Oluf Hansen havde solgt 1. selvejergård Skrubbegård i Klemensker ”sæde- og adgangsret” til Lars Mogensen for 47 daler. Sammen med skødet blev leveret en fuldmagt til skipper Jørgen Andersen og Anders Hansen af Rønne. Anders Hansen vedstod skødet og overdragelsen på adgangsretten på vegne af de to soldater. Skødet skulle indføres i panteprotokollen.
Holst på vegne af Anders Andersen og Niels Jensen kontra Hans Nielsen. Hans Nielsen kunne ikke betale de 100 sld. for den 51. sg i Klemensker, da han endnu ikke havde modtaget penge, som han havde til gode. Hans Nielsen henholdte sig til de 8te mands kendelse vedr. undentag på 51. sg. grund. Hans Nielsen havde et pantebrev på 200 sld. i gården, som en landsretsdom af 28. juli 1717 godkendte, da han fraflyttede gården i 1718 til huset på den 51. gårds grund. Højesteretsdommen og Christopher Jensens tilsagn blev inddraget i sagen. Lovbydelsen skulle have sin gang [ret indviklet og kompliceret sag]
Jens Monsen af Olsker stævnede Jørgen Didrichsen på den 34. gård i Olsker vedrørende i kontrakt der var oprettet mellem dem. Jens Monsen ville have at Jørgen Didrichsen godvillig skulle modtage de penge, som han havde stående i gården. Desuden ville Jens Monsen have undersøgt om Didrichsen ulovligt havde fældet træer, der hørte til gården. Der var desuden indkaldt vidner i sagen. Johan Holst af Rønne havde fået amtmandens tilladelse til at være Jørgen Didrichsens fuldmægtig i sagen. Holst bad om at få den originale kontrakt forelagt, da Jørgen Didrichsen ikke havde en genpart. Jens Monsen fremlagde et koncept af kontrakten, der ikke var underskrevet.

11. maj 1725 – pag. 152a

Kgl. Forordning og forbud for at transportere fremmede betlere til Sjælland.
Læst kgl. forordning om fortsættelse af Det kgl. oktrojerede Grønlandske kompagni i Bergen.
Læst kgl. forordning og forbud om ingen landsbyer og bøndergårde i Danmark må ødelægges.
Læst en kvittering af dato 3. maj 1725 på ½ rdlr, papir ang. at Key Ancher i Hasle som værge for hæderlige og vellærde hr. Hans Christian Lassen Mahlers kæreste Marta Jensdatter Lesler for hendes Patrimunium på 763 sld 3 mark var rigtig betalt.
Johan Holst på Anders Andersens vegne var mødt i sagen kontra Hans Nielsen på den 51. gård. Han fremlagde en kvittering for at have betalt 43 rdl til amtskriver Christopher Horn for den 51. gård den 10. januar 1725. Desuden i rettelagde han et skriftligt indlæg udstedt af Anders Andersen. Herefter ønskede han, at sagen blev taget til doms. Hans Nielsen mente at Niels Jensen burde fremlægge bevis for, at han skulle bebo det hus, som han kaldte for sit undertag. Holst mente, at Hans Nielsen alene burde fremvise det pantebrev han efter sigende var i besiddelse af. Heraf burde det fremstå hvilke rettigheder Hans Jensen havde til at bebo det omtalte hus og dyrke den omkringliggende jord.
Formanden for de 8 mand på den 51. gård i Klemensker afsagde kendelse og afleverede de 15 dokumenter, som der var afgivet til eftersyn. Anders Andersen bad om at få 8mandsdommen fuldt beskrevet.
Johan Holst på Jørgen Didrichsens vegne ville have Jens Monsens konceptkopi af dokument udleveret for at se om den var ligelydende med originalen. Jens Monsen fremviste konceptet, som blev undersøgt af flere. Sagen kunne ikke videreføres, da Jørgen Didrichsen var ikke til stede, således at han kunne vedstå kontrakten. Jens Monsen tilbød 100 sld. i pantepenge mod pantebreve og kvittering, men kunne ikke aflevere dem til Didrichsen. Jens Monsen tog derefter penge til sig igen.
Dom afsagt mellem Rasmus Hansen og Niels Øbersen.
8 Mandsdom på den 51. gård i Klemensker. (pag. 152b) Gården var pantsat og deres opgave var at syne gården og skoven for at se om der var sket forbedringer eller forringelser. Synsforretningen var sket den 22. februar. Ifølge en firemandsdom fra 17. juni 1712 er der sket det, at der nu kun fandtes fire af de seks store ege tilbage. Christopher Jensen havde gårdens sæderet, men en højesteretsdom pålagde Christopher jensen at betale dommen ud af de penge der stod i gården. Christopher Jensens broder Niels Jensen havde betalt dommen, hvilket var modregnet i den undentagskontrakt som han havde af Hans Nielsen. Hvis Anders Andersen skulle overtage i gården skulle pantebrevet indløses – i alt 342 sld 3 mark. Anders Andersen kunne indløse gården. Hans Jensens undentag ikke fratages ham i denne dom. De 8mand kunne blot henvise til lov og ret om denne kontrakt skulle anfægtes. I alt skulle Hans Nielsen betale 342 sld. 3 mark.
DOM mellem Rasmus Hansen på den 8te gårds grund i Rø og hans svoger Niels Øbersen og hustru Gertrud på den 8. gård i Rø sogn (Pag. 153b). Sagen drejede sig om flere gældsposter. 1. en kontrakt mellem Niels Øbersen og Rasmus Hansens hustrus første mand Jens Rasmussen, iflg. dokument fra 1703. 2. Gæld som Rasmus Hansen krævede for sagsomkostninger fra Gertruds første mand Rasmus Hansen den ældre d. 1711, også som havde den 8. gård i Rø og hvor gælden stadig stod i gården. Da Rasmus Hansen den ældre trak sig tilbage fra den 8.te gård fik han et hus på 8. gårds grund, en del jord og brændsel som undentag. Desuden var der en post på 50 sld. i jordepenge som Niels Øbersen, som Rasmus Hansen mete han havde krav på uandet at han tidligere have udstedt kvittering for beløbet. Hvilken kvittering fandtes i kopi med tvivlsom gyldighed. Den centrale person Gertrud, enken efter Rasmus Hansen den ældre og hustru til Niels Øbersen, samt bror til Rasmus Hansen den yngre. Hun skulle lade sig afhøre, men mødte aldrig på tinget. Gertrud giftede sig anden gang med Peder Jensen, der døde nogle år efter, hvorefter hun giftede sig med sin tredje mand Niels Øbersen. Sagen var særlig vanskelig, da Rasmus Hansen ikke kunne dokumentere sine påstande, men førte vidner, der tvivlsom støttede hans sag (Gotfred Nielsen var en af dem). Dommeren frikendte Niels Øbersen for alle fordringer, der vedrørte penge, der drejede sig om gården. Dog blev det pålagt ham at betale de 10 mark, som han selv havde vedstået at have lånt efter han selv havde hentet dem i Rønne for Rasmus Hansen.

25. maj 1725 – pag. 155a

Hans Nielsen på den 51. gård i Klemensker fremviste en landstingsstævning på den afsagte lovbydelsesdom på den 51. gård og derfor ikke mente at den endnu ikke dømte sag mellem ham og Anders Andersen kunne afsiges i herredstinget. Johan Holst på Anders Andersens vegne ville have herredsfogeden til at optage dommen straks uanset landstingsstævningen. Herredsfogeden afviste og ville først afvente landstingets dommen.
Johan Holst på Jørgen Didrichsens vegne tilkendegav, at Jørgen Didrichsen havde underskrevet en kontrakt mellem sig og Jens Monsen, hvorefter sagen blev ophævet. Jørgen Didrichsen modtager i retten de 110 sld, som han havde stående i den 34. gård i Olsker. Jørgen Didrichsen afleverede pantebrevet til Jens Monsen, der herefter kunne nyde gården frit. Kontrakten skulle indføres i Skøde og panteprotokollen.

8. juni 1725 – pag. 156a

Johan Holst fra Rønne stævnede Bartholemæus Petersen i Røstad for omkostningerne, som Holst havde da han førte sag for ham, sammen med andre, mod Gotfred Nielsen ved landstinget. Bartholemæus Petersen var ikke mødt.
Anders Andersen af Østerlars sogn beviste at han lovligt havde opsagt Hans Nielsen af den 51. gård i Klemensker. Uanset at 8mandsdommen var blevet stævnet til landstinget, så mente Holst på Anders Andersens vegne, at denne opsigelse skulle stå ved magt. Dommeren vil udsætte sagen til næste tingdag.
Anders Andersen fra den 44. gård i Rutsker efterlyste en vædder.

22. juni 1725 – pag. 156b
Johan Holst ophævede sin sag mod Bartholemæus Petersen.
Johan Holst på Anders Andersen og Niels Jensens vegne spurgte om Hans Nielsen på den 51. gård var mødt med sit pantebrev og om han ville modtage pengene (200 sld) han havde til gode. Hans Nielsen nægtede at svare på spørgsmålet, da han ikke var blevet stævnet herfor. Og for øvrigt ikke kunne lade pantebrevet indløse så længe som sagen kørte ved Landstingsretten.
Mogens Pedersen af Klemensker sogn stævnede Jens Andersen, der boede på Hallegaards grund i Olsker, for slagsmål med hug og slag på den 18. maj alfarvej. Som vidner stævnedes Jens Andersens hustru Kristine. Jens Andersen var mødt og lovede at han ville svare til næste ting. Hans hustru var ikke mødt.

6. juli 1725 – pag. 158a
Hans Jørgensen Ancher los læse et købebrev der viste at han havde solgt sæde og adgangsretten til Brogård den 8. gård i Olsker for 140 sld. til fenrik Jørgen Hansen Giødik. Peder Nielsen af Sandvig ville ikke acceptere dette salg. Peder Nielsen ville have at Hans Jørgensen Ancher beviste at han havde den lovlige adgang til gården. Peder Nielsen ville bevise at det var ham, der havde adgangsretten efter sin salige forfader. Han ville lovbyde. Hans Jørgensen ville fremvise sit hjemmelsbrev på næste ting.
Anders Andersen og Niels Jensen tilbød Hans Nielsen de 200 sld i pantepenge såvel som de penge, der tilhørte kongen og de omkostninger højesteret havde stående i gården. De 200 sld. blev lagt på bordet, således at Hans Nielsen kunne modtage dem. Men han var ikke tilstede i retten og herredsfogeden mente stadig, at landstinget skulle afgive dom i den ankede 8mands dom.
Anders Andersen ang. lovbydelse af den 51. gård, som tidligere ikke kunne afgives, blev optaget til doms.
Mogens Høy fra Hasle angav ved Hans Smed og Peder Andersen på egne og Hasle bys vegne stævnede Tor Hansen der boede på by-takken (?). Årsagen var at Tor Hansen havde vogtet på byens mark uden tilladelse. Sagen kunne ikke føres, da stævningsmændene ikke var mødte.

20. juli 1725 – pag. 159a
Peder Nielsen af Sandvig med sine værger Esber Jørgensen af Klemensker og Hans Nielsen af Vestermarie vedstod at købebrevet fra Hans Ancher til fenrik Jørgen Giødich Brogaard ang. søde- og adgangsretten, skulle stå ved magt.
Jørgen Jørgensen, der boede på Egeløkke ved Allinge, angav, at han var kaptajn Jørgen Pedersens søn og at Hans Ancher var hans halvbror, og dermed ikke kunne sælge adkomstretten til Brogaard til en fremmed mand. Hans Ancher ville ikke svare på Jørgen Jørgensens påstand, da han ikke var stævnet til det. Jørgen Giødich gav Peder Nielsens det ultimatum, at hvis han frafaldt sit tilsagn om sæde og adgangsretten, så ville han frafalde de tilbud, som han havde givet Peder Nielsen. Dommeren ville ikke tillade Anders Krack at være Giødichs sagfører med mindre han havde tilladelse dertil. At Peder Nielsen mødte med værger var, at han var 18 år gammel og ikke myndig. Hans Ancher ville ikke fremlægge sine adkomstrettigheder før han blev stævnet til det. Dommeren pålagde Hans Ancher at følge lov og ret og fremvise hjemmel til hans udgivne skøde på næste ting.
Johan Holst på Anders Andersens vegne ønskede dom i opsigelsessagen mod Hans Nielsen på den 51. gård i Klemensker og at han skulle modtage de 200 sld. som han havde pant for i gården. Desuden tilbød han atter at betale højesteretsdommen. Hans Nielsen fremlagde en dom fra 5. august 1718, samt han afventede landstingets dom.
Herredsfogeden efterlyste Mogens Pedersen fra Klemensker og Jens Andersen af Olsker sogn i voldssagen som var anmeldt, men som i to tidligere tingdagen ikke blev behandlet. Ingen af parterne var mødte.
I sagen mellem Mogens Høy og Thor Hansen i Rutsker – ingen var mødte.
DOM – pag. 160b
Niels Jensen, der boede på den 51. gårds rund i Klemensker stævnede Mogens Ibsen af Klemensker på sin myndlings vegne og Anders Løvingsen til at overhøre lovbydelse af den 51. gård i Klemensker om de ville give 64 sld. for sæde og adgangsretten til gården. Anders Løvingsen havde fortalt, at ingen var blevet tilbudt penge for sæderetten. Hans Nielsen, der boede på gården og som havde pant i gården, mente at ingen kunne overtage gården før han var blev udfriet. Johan Holst var fuldmægtig for Niels Jensen og Anders Andersen havde påpeget, at Hans Nielsen ikke var den eneste, der havde penge stående i gården. Anders Andersen havde betalt Christoffer Jensen voldsbøde på 64 sld., som tidligere havde stået i gården. Bøderne var givet efter en højesteretsdom. Dommeren kunne ikke dømme andet end at det var Anders Andersen, der havde første ret til gården og kunne indløse gården ved at betale Hans Nielsen 200 sld. som hans pant lyder på. Højesteretsdommen lød på 2×40 lod sølv, hvilket var 60 sld.. sammen med omkostningerne 4 sld 2 mark hvilket var enslydende på den pris der var sat på sæde og indløsningsafgiften.

3. august 1725 – pag 161a
På Anders Andersen og Niels Jensens vegne ønskede Johan Holst dom I udsigelsessagen mod Hans Nielsen på den 51. gård i Klemensker til midfaste 1726. Hans Nielsen henviste til den sag som var anket til landstinget, hvorfor han mente at der var mulighed for at han fik tilkendt gården. Johan Holst påpegede, at det det kunne landstingsdommen aldrig påkjende, da det var en helt anden spørgsmål, der skulle afgøres. Dommeren optog sagen til doms og ville have udskrift af tingbøgen, således, at han kunne afsige dom.
Anders Erichsen af Klemensker sogn lod læse et pantebrev af dato 11. juli 1725 som angav, at han havde lånt 90 sld. af Peder Andersen i Rutsker med underpant i Erichsens 43. gård i Klemensker.
Jes Rask i Rønne havde fået amtmandens tilladelse til at føre sag for Hans Ancher og fenrik Jørgen Giødich i den hensigt at få skødet på Brogaard dømt lovligt. Hen ville have det originale skøde udleveret. Peder Nielsen fra Sandvig udleverede en seddel, der var udstedt af hans værger, om at, hvis de to holder sit løfte, som kunne han stå ved handelen. Jes Rask bekræftede Jørgen Giødichs løfte så snart skødebreve var blevet indført i panteprotokollen.
Johan Holst fremviste amtmandens tilladelse til ham om, at gå i retten for Peder Larsen i Rø sogn kontra Hans Nielsen. Det gjaldt både til en 8mands dom eller om fornødent til landstinget. Johan Holst stævnede på Peder Larsens vegne Hans Nielsen for skældsord. Hans Nielsen var ikke mødt. Hans Rasmussen fortalte som vidne, at han den 16. juli havde hørt Peder Larsen og Hans Nielsen tale samme, hvorefter de havde beset en eng. Hans Nielsen havde påstået at Peder Larsen havde ophakket to ege, hvilket Peder Larsen havde nægte. Lars Pedersen bekræftede denne samtale og dens indhold. Hans Nielsen blev pålagt at møde på næste ting.
Mogens Pedersen og Jens Andersen var ikke mødt i sagen om vold.
Mogens Høy havde stævnet Thor Hansen, som ikke var mødt i sagen. Herredsfogeden ville have dem til at møde eller også bekende om sagen var ophævet.
Jens Bech fra Rutsker efterlyste en hvid so.

17. august 1725 – pag. 162b
Johan Holst for Peder Larsen bad om udsættelse til næste ting.
Dommeren på råbte Mogens Pedersen fra Klemensker for at høre om hans voldssag mod Jens Andersen. Mogens Pedersen fortalte at de var blevet forligte i kongens sag.
Anders Jensen og hans søn Jens Andersen fra Rø stævnede Jørgen Jørgensen og hans hustru boende på Jens Jensens grund i Klemensker. Sagen drejede sig om at de havde skældt Jens Andersen ud og Jørgen Jørgensens hustru havde slået Jens med en pæl. Johan Holst havde fået tilladelse til at gå i rette for Jørgen Jørgensen og hustru. Holst mente ikke at sagen kunne føres, da der var stævnet ukorrekt, hvilket dommeren afviste. Vidnerne var ligeledes stævnet til oplysning. Vidnerne var Jens Hansen, Hans Svendsen og Gotfred Nielsen og Hans Jensen. Jens Hansen fortalte at for ungefær fem uger siden, kom Jens Andersen til Jørgen Jørgensen og spurgte efter sin kniv som han havde mistet i loen. Jørgen Jørgensen svarede, at hvis det var hans kniv, så havde han mistet en gris i loen. Jørgensens hustru kom ud og truede Jens Andersen som skælm og tyv. Hun grev en rafte og slog ham, så den gik i stykker. Jørgen Jørgensen skældte også, men slog ikke. Vidnet Jens Hansen boede hos Hans Pedersen i Olsker, men var blevet stævnet hos Jep Esbersens i Klemensker på Boesgårdens grund, hvor han havde arbejde, som snedker. Han ville i morgen begive sig hjem til Aaker. Da det skete havde han arbejde hos Jørgen Jørgensen i Rø. Hans Svendsen vidnede det samme som Jens Hansen, som havde stået i ny stuen og stod med armene hvilende i vindueskarmen og set optrinet. Hans Svendsen så ikke drengens sår, da han ikke havde været med, da de blev synet. Gotfred Nielsen og Hans Jensen skønnede Jens Andersens krop. Det havde tilbudt Jørgen Jørgensen at være vidne til det, men han havde afslået med ordenen ”jeg giør hannem Fanden”. De skønnede Jens Andersen slået brun og blå. De fremviste palen som drengen var blevet slået med. De havde ikke set drengen blive slået, men Jørgen Jørgensens hustru havde overfor dem erkendt at hun havde slået ham nogle gange og bad ham at forsvinde fra gården. Jørgen Jørgensen viste Jens Andersen en kniv og spurgte ham om det var hans, hvilket drenge benægtede. Gotfred Nielsen og Hans Jensen så på kniven og sagde, at det ikke var den samme, som de havde fået forevist tidligere af Jørgen Jørgensen. Jens Andersen fortalte at både Hans Andersen på Kuregård og Christen Hansen var vidende om kniven og dem kunne han få til at vidne herom. Holst bad om udsættelse til næste ting.

31. august 1725 – pag. 164a
Dom afsagt i udsigelsessagen på den 51. gård i Klemensker (Hans Nielsen)
Johan Holst som fuldmægtig for Peder Larsen i Rø sogn i sagen mod Hans Nielsen af samme sogn. Herredsfogeden pålagde Hans Nielsen at møde i egen person på næste ting.
Jens Andersen mødte og fremstillede to vidner Hans Andersen og Christen Hansen, som begge er over 15 år gamle. De vidnede at de havde fundet en kniv i loven ikke langt fra svinestien. De havde givet kniven til Jørgen Jørgensen, der godt nok havde koblet kniven til grisen, som han havde mistet. Vidnet Christen Hansen fortalte at han var 17 eller 18 år gammel og han havde ikke gået til guds bord og han var født i København. Jens Andersen afgav sin beretning, hvorefter herredsfogeden afsagde kendelse om at sagen var så grov at der kunne ske arrest af sigtede. Sagen var så klar at der kunne dømmes efter loven tre gange seks lod sølv. Jens Andersen ønskede at denne kendelse straks skulle indskrives i protokollen. Hvilket skete.
Dom – pag 165b
Udsigelse af Hans Nielsen fra den 51. gård i Klemensker. Anders Andersen af Østerlars havde opsagt Hans Nielsen, som havde den 51. gård som brugelig pant for 200 sld. Sammenhængen mellem Christopher Jensens højesteretsdom, voldøder og ankomstretten bliver fint beskrevet i dommen. Dommeren dømte at opsigelsen af Hans Nielsen var korrekt og at Anders Andersen skulle betale ham pantepengene samt de omkostninger som Hans Nielsen havde haft ved højesteretsdommen og de bøder han havde betalt – i alt 350 sld. skulle han have.

14. september 1725 – pag. 166a
Læst kgl. forordning om lejermålsbøder i Købstæderne skal ske ved aftingning og regler om hvordan man skal forholde sig, hvis den dømte ikke kunne betale. Dat. 17. august 1725
Johan Holst kunne ikke afgive sit skriftlige svar for sin principal Jørgen Jørgensen i Klemensker på grund af svaghed. Bad om udsættelse i 8te dage og mente for øvrigt at sagen ikke kunne bære en arrest og kautionsstillelse. Jens Andersen aflagde sit skriftlige indlæg i sagen.
Johan Holst som fuldmægtig for Peder Larsen i sag mod Hans Nielsen forklarede at sagen næsten var forliget, hvilket han ville forklare på næste ting. Dommeren ville ikke anerkende at sagen kunne forliges, da det var kongens sag og at man ikke umiddelbart kunne forlige uden dom. Johan Holst mente at det var en fejl, at det blev betegnet som kongens sag, da det netop ikke var en voldsag. Herredsfogeden fastholdt at han skulle afsige dom og at han forsvarede kongens interesser. Holst protesterede, men fik dog udsættelse til næste ting.
Tor Hansen var ikke mødt i sagen mellem ham og Mogens Høy. Herretsfogeden pålagde stokkemændene at sørge for at Tor Hansen mødte næste gang, ellers ville han afgive dom umiddelbart.

21. september 1725 – pag. 167b
Anders Larsen Krack mødte på vellærde Hans Mahlers vegne (Olsker sognepræst) og stævnede Peder Hansen, som var hjemme hos sin fader Hans Didrichsen i Olsker. Anklagen var, at Peder Hansen havde nægtet at gøre sine dagsværk for præsten. Peder Hansen var ikke mødt. Anders Krack angav, at Peder Hansen kun skulle yde et dagsværk om året, da han boede hjemme og er gift. Han nyder præstens og kirkens goder og var derfor forpligtet til at yde præsten dagsværk. Dagsværket kunne erstattes med 10 skilling. Hvis han ikke betalte skulle han lide dom og blive dømt til at betale foruden omkostningerne som ikke være mindre end 4 rigsdaler, sagde Krack.
Jes Rask producerede en erklæring udstedt af amtmanden om at han måtte føre sag mod amtskriveren og Morten Mortensen ang. den 20. gård i Olsker. Sagen skulle han føre for Boel sal. Morten Didrichsen, Peder Mortensen, Hans Hansen og Hindich Didrichsen. Jes Rask stævnede amtskriver Christopher Horn og Morten Mortensen til 8te mands opkrævelse. Amtskriveren lod sig repræsentere af sin fuldmægtig Nikolaj Linderoed. Linderoed fremviste et memorandum af 31. juli fra Morten Didrichsens enkes lavværge Anders Larsen fra Rutsker, hvori der stod, at hun havde afhændet den 20. gård til hendes søn Morten Mortensen. Morten Mortensen havde fået fæstebrev mod at forsørge moderen indtil hun døde. Linderoed slog fast enken var bevidst om, at det var kongens gård og man ikke kunne gøre krav på at gården skulle synes og fordeles blandt arvingerne. Amtskriveren havde givet Morten Mortensen et skiftebrev og der var udformet en kontrakt mellem sønnen og moderen. Linderoed mente at herredsfogeden ikke kunne tillade at sagen blev ført, da det var en sag for Rentekammeret. Jes Rask ville have Morten Mortensen til at forklare, at hans fader havde købt og betalt gården. Morten Mortensen svarede ikke, og ville lade fæstebrevet være gældende. Jes Rask fremlagde et købebrev på den 20. gård i Olsker fra den 7. august 1696, der viste at Morten Didrichsen havde købt gården til evig arv og ejendom. Gården havde i 29 år været i Morten Didrichsens eje og efter hans død skulle tilfalde hans arvinger. Han mente at de 8mand skulle vurdere denne sag. Linderoed ville ikke videre forsvare en sag, der hørte under Rentekammeret. Herredsfogeden ville ikke tage stilling til sagen før han havde fået alle relevante dokumenter forelagt.
Johan Holst – fuldmægtig for Jørgen Jørgensen kontra Jens Andersen – irettelagde et skriftligt indlæg. Jens Andersen ønskede udskrift af Holst’s indlæg og svare på næste ting.
Sagen mellem Mogens Høg og Tor Hansen ville herredsfogeden optage til doms på næste ting, hvis ikke Tor Hansen havde noget videre at fremlægge. Tor Hansen bad om nåde, da han i fremtiden ikke vil vogte i bye Totgen (?)- Herredsfogeden optog sagen til doms.

28. september 1725 – pag. 170a
Efter herredsfogedens ønske fremlagde amtskriverens fuldmægtig Morten Mortensens fæstebrev af dato 31. juli 1725 med amtmandens underskrift. Linderoed mente at sagen nu blev frafaldet. Jes Rask læste nu en lovbydelse fra 26. juni 1696 vedr. den 20. gård, samt et fæstebrev af 23. oktober 1693, hvor Peder Hansen fæster gården og som han mente var ophævet ved købebrevet i 1696. Linderoed mente at fæstebrevet fra 1693 stod ved magt. Dommeren turde ikke lade gården gå til 8mands dom, men ville have betænkningstid i 14 dage.
Jens Andersen var ikke mødt i sagen mellem ham og Jørgen Jørgensen. Sagen udsat.
Peder Hansen i sagen, hvor Hr. Mahler havde stævnet ham for 1 dagsværk, fremlagde sit skriftlige indlæg. Hr. Mahlers dreng meddelte, at Mahler ville svare på næste ting.
Sagen mellem Mogens Høy og Tor Hansen var blevet ophævet og sagen henlagt.

12. oktober 1725 – pag. 171a
Amtskriver Horn var tilstede i retten og spurgte Anders Larsen Krack, som var laugværge for Morten Didrichsens enke, om ikke han var til stede hos amtskriveren, da enken og Morten Mortensen bad om at få fæstebrev på den 20. gård. Krack var til stede i Rønne da enken ville opsige gården. Hun gjorde det, da hun ikke ville føre proces mod øvrigheden. Ved den lejlighed var også Jens Wefstsen og Holst af Rønne tilstede. Peder Mortensen var også til stede, men havde sagt, at det vil han have ”proberet”, altså sætte spørgsmålstegn ved. Herredsfogeden afsagde da dom i sagen om den 20. gård. Peder Mortensen ville have dommen beskrevet og agtede at føre sagen til landstinget. Amtskriver Horn bad også domsudskrift til indsendelse til rentekammeret.
Jens Andersen afgav sit svar i sagen mellem ham og Jørgen Jørgensen (ang. kniven og voldsagen). Holst på Jørgen Jørgensens vegne ville svare på næste ting. Desuden krævede Jens Andersen at hans indlæg blev indført i protokollen.
Anders Larsens Krack af Rutsker på Hans Mahlers vegne og Peder Hansen var mødt og oplyste at de var blevet forliget. Peder Hasen skulle i fremtiden levere præsten en skæppe korn og et læs brænde, så længe han boede hos sin fader.
Niels Michelsen på Dyngemøllen i Rutsker efterlyste en studnød.
DOM (pag. 172a)
Boel sal. Morten Didrichsen og hendes søn Peder Mortensen, Hindrich Didrichsen og Hans Hansen alle fra Olsker havde stævnet amtskriveren og Morten Mortensen til opkrævelse vedr. den 20. gård. Jes Rask havde produceret et købebrev af dato 7. august 1696 fra Anders Olsen til Morten Didrichsen. Imidlertid fandtes fra den 23. oktober 1693 et forlig mellem Peder Hansen og Anders Olsen, hvor Peder Hans afstår sit fæstebrev til Anders Olsen. Herredsfogeden dømte, at det var klart at dødsboet var kongens ejendom og han således ikke kunne vælge 8ta mand til at undersøge gården. Endvidere anså herredsfogeden at enken og lauværge havde været med til overdragelsen af fæstet til sønnen Morten Mortensen, uden anke.
”Efter Indbm. Begier Indføres efterfølgende Indlæg”. (pag. 173b)
No 18 – 6 Sk.
Kongl. Mayst. Bye herrets oc birchefoget
Hr. Mogens Clausen Torn.
Jeg Nødes Enu til at besuare Hr. Johan Holst skreftlg. Skandskrift som saa grofuelig, under sin Haand skreftlig i Nørre Herrets Ræt hafuer irettelagt d. 21. Septembr. 1725- først at hand melder om det første førte Videsbyrd Jens Hansen oc beskylder hannem for at være en løsgienger som af Holst er løgnactig paa sagt helst som hand er Jo en arbeidsmand oc snicher oc hafuer husses verelse oc tierner Kongen som andre folch her paa landet, for det andet Hans Suendsen angaaende hans vidnesbyrd da ligeledes hannem løgnactig Blamerer oc beskylder at hafue wondet løgn som hand aldrig skall kunde fremlegge nogen Dom eller beviss at hand er lou for Vunden, for det 3. taller oc Holst om Gotfrid Nielsen som hafuer voren Skonningsmand i Sagen a hand skall være ved en Landstingsdom afsagt d. 30. juni 1723 dømt som den der har begaaed Raads Rad i anden Mands Gaard, brødt hus, udtaget fæe, begaaed Vold oc herre Verch som hand aldrig skall kunde got giøre at hand forbenefne hafuer øfuet langt mindre benefnte dom derom melder at hand hafuer begaaed Raads Raad i andre mands gaard oc der udtaget fæe eller andet [se danske lov 6-14-2], huilchet tillige med de andre beskyldninger paa de førte Vidnesbyrd er løgn. For det fierde i lige maade beskylder Holst oc mig underskrefne tillige min fader, moder oc søskende for berøgte folch for alle haande smat tyfueri oc Refererer sig til et sognevidne af en del Røe Sogns sognemend udgifuet huilket sognevidne ey andet kand ansees end som for en skansskrift helst fordi de segtende ey der om hafr veret gifuen nogen Varsel til Tinge eller Dom men hafuer tuert Imod louen søgt det i løndom, huilket alt sammen er Usandferdig som ieg nu beviser med en landstings dom afsagt 1721 d. 3. december; huelhen Dom nu i rettelegges som begieres at læses, paaskrifues oc ord fra ord i acten Indfæøres, for saadanne Holstes grofue under sin hand giorde løgnactig beskyldninger skall ovenmeldte Holst være en Løgnere oc aldrig suare nogen erlig mand enten i Lou eller Toug til hand det gotgiør oc beviiser som hand paa mig Underskrifuene Jens Andersen ved fornefne sin skandskrift inden Nørre Herrets ting hafuer berøgtet, dette begieres at maatte ord fra ord i tingbogen indført for Retten af bogen oplæst og i dommerens act indføres, I de øfrige refererer ieg mig til mit forhen i sagen anførte oc nu som forn begierer Dom.
Røe Sogen d. 10de october 1725.
Jens IAS Andersen.
I rettelagt Inden Nørre Herrets Ting d. 12: October 1725”

26. oktober 1725 – pag. 174a
Holstførsten Hans Christensen anmodede herredsfogeden at vælge 8 forstandige mænd til at syne skovene hos selvejer og fæstebønder i herredet efter skovforordningen § 13. – De otte mand blev valgt og pålagt at møde hos Anders Carstensen i Klemensker ved solens opgang den 2. november.
Niels Jensen af Klemensker læste fuldmagt fra hans brødre (Christopher og Claus Jensen), at han måtte handle på deres vegne på alt hvad vedgår den 51. gård i Klemensker. Niels Jensen tilkendegav, at han og brødrene solgte den 51. gård til Anders Andersen, der havde betalt Christophers bøde på 64 sld. 2 mk og han havde indløst pantet på 200 sld til Hans Nielsen og højesteretsdommen på 80 sld. i alt 414 sld. Niels Jensen underskrev skødet på egne og brødrenes vegne og overgav Anders Andersen det til tinglæsning.
Johan Holst som fuldmægtig for Jørgen Jørgensen, der ønskede at Jens Andersen skulle svare på spørgsmål efter han på sidste ting havde læst et skandskrift mod ham. Jens Andersen var ikke mødt. For at imødekomme Jens Andersens påstande, fremlagde han en landstingsdom mod Gorfred Nielsen fra den 30. juli 1723, der beviser at han har begået vold og andet. Endvidere sagde han at Rø sognemænd havde fremlagt deres sognevidne i retten, samt at det var brugt i Landstinget, hvor landsdommeren havde ”til intet gjort” vidnerne, som var Jens Andersen og andre Brommefolk. Holst mente at med de fremlagte dokumenter, så kunne sagen tages til doms. Dommeren derimod mente, at det nu var en æressag, så kunne han ikke optage sagen som den var beskrevet til doms. Begge parter skulle svare på de nye beskyldninger og så ville han overveje, at tage sagen til doms.

9. november 1725 – pag. 175a
Isach Jensen, som nu bor i Sandvig, meddelte, at han den 31. oktober 1725 havde solgt stykke jord der ligger NV for Tejn og som blev kaldt for Sandløkken, samt et hus i Tejn for 80 sld. til Lars Olsen, Sadelmager. Skødet skal indskrives i panteprotokollen.
De otte mand det skulle skønne Nørre Herreds skove, aflagde deres beretning.
Jens Jensen Piil fra Klemensker stævnede Mogens Pedersen for gæld. Som vidne indkaldtes Hermand Andersen. Den indstævnte og vidnet var ikke mødte. Gælden beløb sig til 2 sld. 3 mark.
Johan Holst på Jørgen Jørgensen vegne efterlyste Jens Andersen svar på hans sidste indlæg. Jens Andersen i rettelagde et skriftligt indlæg. Holst bad om kopi og ville svare skriftligt på næste ting.

23. november 1725- pag. 175b
Læst kgl. patent på højesterets afholdelse i 1726
Læst kgl. forordning om tyvagtige mennesker der stjæler i kirkerne, dat. 8. oktober 1725.
Johan Holst på Jørgen Jørgensen fra Klemenskers vegne mente ikke at det var værd at svare på Jens Andersens uforskammede og grove indlæg, som han overvejede at føre en ny sag på, da han mente at dommeren kunne idømme Jens Andersen en mulkt. Johan Holst mente at Jørgen Jørgensen og hans hustru blev frikendt og at han derfor ville have dom i sagen. Jens Andersen forholdte sig til sine tidligere i rettelæggelser. Sagen blev optaget til doms.
Mogens Pedersen kom i retten og fortalte at han ikke skyldte Jens Jensen 2 sld 3 mark, som stævningen lød på. Sagen skulle fortsætte på næste ting.

7. december 1725 – pag. 176a
Fenrik Jørgen Gjødich af Olsker læste et pantebrev af dato 3. december 1725 der viste at han havde bortpantet den 3. gård i Rutsker i 18 år som brugeligt pant for 600 sld til Jens Bech.
Jens Jensen Piil i sagen mod Mogens Pedersen kom vidnet Hermand Andersen, der havde været med ved et forlig der var sket mellem dem, men som Mogens Pedersen ikke ville anerkende. Der blev afgivet dom, som pålagde Mogens Pedersen af betale 11 mark til Jens Jensen.
Tinget sluttede med at herredsfogeden bad samtlige stokkemænd at møde tidligere, da han havde en dom han ville konferere med dem om.

21. december 1725 – pag 176b
Mogens Jensen af Olsker lod læse et pantebrev af 21. marts 1725 der viste at Mogens Jensen var løjtnant Mads Clemmedsen skyldig 120 sld. Mogens Jensen havde sat sin 22. gård i Olsker som pant.
Dom afsagt mellem Jens Andersen og Jørgen Jørgensen, Jørgen Jørgensen var til stede og ønskede dommen afskrevet, således at han kunne føre den videre til landstinget.
Johan Holst udbad sig dommen beskrevet med alle dens indlæg, så han kunne føre sag mod Jens Andersens grovheder. Dommeren mente ikke at han kunne få udskrift af sagen før han havde afgivet lovligt kald og varsel.
Stokkemændene for 1725 blev fristillet og nye blev valgt for 1726, nemlig fra Klemensker Hans Larsen og 4. Lars Olsen, Fra Rutsker Carl Aagesen og 43. Peder Pedersen, fra Olsker 7. Lars Jensen og 8. Jørgen Gjødich og fra Rø Jens Nielsen og Lars Esbersen.
DOM (pag. 177a)
Jens Andersen havde tabt sin kniv hos Jørgen Jørgensen som boede på Jens Jensens grund i Klemensker (29. sg. St. Bjergegaard). Da han søgte efter sin kniv i loen på hos Jørgen Jørgensen, blev han beskyldt for t have taget en gris. Jørgen Jørgensens hustru slog ham med en pæl og begge skældte ham ud og kaldte ham for tyv. Jens Andersen boede hos sin far Anders Jensen på Bromme Mølle i Rø sogn. Jens Andersens førte vidner fortalte alle samstemmende om overfaldet og de ærekrænkende ord. Johan Holst var fuldmægtig for Jørgen Jørgensen og han havde styr på Jens Andersens tidligere meritter, bla. da Jens blev beskyldt for at have taget Mads Jørgensens kobberkedel og solgt den i Rønne. Jens far var indblandet i dette.
For at skønne hvilke slag Jens havde fået, var Gotfred Nielsen en af to skønningsmænd. Der var ingen tvivl om, at Jens havde fået 7 slag med pælen. Holst bemærkede at Gotfred Nielsen havde en sag om at have stjålet heste til at bruge til at harve sin egen mark. Her havde Gotfred Jens Andersen, hans far og mor som vidner til hans uskyld. Hvilket Holst også helt havde styr på. Familien på Bromme Mølle var berygtet for småtyverier, hvilket var kendt fra et sognevidne. Voldssagen overgik til at Jens Andersen og Johan Holst beskyldte hinanden at være utroværdige og de havde ikke lagt dæmper på sine udtalelser, således at sagen udviklede sig til en æressag.
Dommeren mente ikke at de indbyrdes skænderier havde indflydelse på selve sagen. Han dømte Jørgen Jørgensen 3×3 lod sølv i bøde for volden og skændsmåls. Desuden blev Jørgen Jørgensen og hans hustru dømt for deres grove beskyldninger 3x 6 lod sølv, som er 9 rdl., 3×3 lod sølv. I erstatning til Jens Andersen skulle Jørgen Jørgensen betale 8 rdl og for sagens bekostning 6 rdl.
Efterfølgende pålagde herredsfogeden at alt der vedrører grove og usømmelige ord gloser mm må der kald og varsel i en ny sag.

11. januar 1726 – pag. 179b
Intet at forrette.

25. januar 1726 – pag. 179b
Intet at forrette

15. februar 1726 – pag. 179b
Læst kaution af dato 28 marts 1725(?) udstedt af kaptajn Anders Pedersen, Jørgen Madsen og Jens Hansen af Bodilsker og Tor Pedersen i Nylars for amtskriver Horn for et kgl. lån på 2000 rdl.
Peder Didrichsen oplyste at han sælger gården den Bagergaarden 20. gård i Rutsker til sin søn for 240 sld.
Herredsfogeden lyser til de som endnu skylde ham 1 skæppe korn eller 1 mk 13 sk. som efter gammel skik og efter forordningen fra 1690 skal betale inden 8te dages forløb.

8. marts 1726 – pag. 180a
Jørgen Olsen Sonne af Nyker stævnede Hans Andersen Væbo på den 45. gård i Rutsker for gæld på 3 tønder havre som på skiftet efter sal. Ole Sonne blev tillagt ham. Hans Andersen var ikke mødt. Gælden svarede til 2 sld 4 mark.
Jens Jensen Piil stævnede Hans Olsen, der boede på Piilegaard i Olsker for gæld på 14 sld. 3 mk 11 sk. Hans Olsen var ikke mødt.

22. marts – pag. 180b
Poul Edskelsen af Hasle kom på Morten Kofoed af Svanekes vegne og stævnede en hel del personer fra Nørre Herred for gæld. Han stævnede personerne for at skulle komme på tinget og tale med ham i al mindelighed. Herredsfogeden ville ikke godkende stævnemålet, da det skulle være ”aparte”, altså hver enkelt person skulle stævnes separat. Poul Edselsen (Eskildsen) stævnede derefter følgende personer. Fra Klemensker Thomas Larsen på Anders Rasmussens grund for 1 sld 2 mk 10 sk.; Poul Jørgense på Aarsballegaardens grund for 2 mark, Niels Hansen på Anders Rasmussens grund for 2 daler 4 sk,; Ole Madsen på Hullegaardens grund for 1 daler 1 sk., Hans Hermandsen Hermand Andersens søn i Hullegaarden 2 mk, 5 sk.; Mogens Niels Mogensens søn i Bedegade 1 daler 13 sk.- Madts Pedersen Peder Jensens søn på Dyngegaardens grund for 2 daler 1 mark, Peder Larsen Brand 1 mk 8 sk., Niels Jensen på 51. gårds grund 1 mk 12 sk.; Hans Nielsen, Hans Bentssens søn 1 mk 5 sk,; Daniel Esbersen op Ladegaardsgrunden 1 mk 1 sk; Peder Hermandsen Hullegaards grunden 3 mk 11 sk.; Bonde Pedersen paa Niels Madtsnes grund 2 daler 2 mk 8 sk., Hermand Andersen i Hullegaarden 1 daler 2 mk; Jacob Ibsen på Torpegaarden 3 sld og i Olsker sogn; Niels Olsen som har tjent Jørgen Giødichsen 1 daler 3 mk 2 sk.; Michel Larsen Kiempe 3 daler; Rasmus Olsen på Peder Arets grunden 6 daler 9 sk.; Madts Hansen på Jep Larsens grund 1 daler 3 mk 8 sk. og af Rø sogn Hans Mogensen som bor i Røstad 3 daler 3 mk 2 sk.; Ole Nielsen Niels Hartviegs søn 12 sk.. Dommeren pålagde Morten Kofoed at møde med sn regnskabsbog på næste ting. Poul Eskildsen var svoger til Morten Kofoed, så han se ikke at det var nødvendigt for han at indhente en fuldmagt.
Jens Jensen Piil havde stævnet Hans Olsen for gæld på 8 sld. Hans Olsen ville svare på næste ting.
Sagen mellem Jørgen Olsen og Hans Andersen Væbo var blevet forligte- sagen ophævet.

5. april 1726 – pag. 181a
Poul Eskildsen på sin svoger kaptajn Morten Kofoeds vegne berettede at en del af de indstævnte havde betalt resten vil blive forfulgt på næste ting.
Sagen som Jens Jensen havde mod Hans Olsen irettelagde et skriftligt indlæg. Jens Jensen ville på næste ting bevise sagen med vidner.

26. april 1726 – pag. 181b
Poul Eskildsen af Hasle på sin svoger Poul Kofoeds vegne opremsede hvem der endnu ikke havde betalt sin gæld til Kaptajn Kofoed. Enkelte aflagde ed på at de havde betalt. Sagen gik til doms.
Mogens Høj i Hasle på vellærde mand Børge Paaskeland, sognepræst til Rutsker og Hasle stævnede Johanne salig hr. Olle Sommers med lauværge og arvinger til 8te mands opkrævelse på præstegården i Rutsker. Sagen drejede sig om at syne alt tilhørende i Præstegården om det var forsømt og misligholdt. De otte mand blev valgt og fik pålæg om at møde på præstegården den 6 maj.
Sagen mellem Jens Jensen Piil og Hans Olsen blev ført. Hans Olsen aflagde sit skriftlige indlæg. Sagen udsat til næste ting.

10. maj 1726 – pag. 182b
Anders Larsen Krack havde fået amtmandens tilladelse til at svare for Johanne Frølundt sal. Ole Sonnechs efterladte enke i sagen om præstegårdens brøstfældighed. Han ville påpege at der også var sket forbedringer i Ole Sonnes tid ud over reparationer, nemlig ”ny skorsten i brøggerset, 2 nye døre med jern og behør i stuen, 2 låsfaste døre i lillestuen med karm og behør og 4 nye vinduer i lillestuen med karm og behør, lagt stuegulv i begge stuer og tægt tag i fem stolperum på en side i den vestre længe og på den østre længe 4 stolperum. 2 nye stolde me spiltou bøger fech og skrobbe og det hver til 2 heste og i lige maade en stald til en hest, endnu 2 atolde med spiltou oc gammer alt i den vestre længe i den nordre ende, noch en stald i den østre lenge til 3 heste med hech, spiltou og gamme, noch reparet i den vestre lenge et sæt en biælke oc der igiennem en jernbolt med sax forre, saa oc ladet forrette skrynde ofuer fem stolperum og i samme lenge isat nye Knæ, og ud for stuevindue om en urtehave omlagt dobbelt steengiærde og en have norden stuelængen med en fegttigt steengiærde.” Anders Krack fremlagde dokumenter hvoriblandt var en 4mands skønning, som Ole Sonne havde anlagt den 27. juni 1718. Dommeren tillod at denne beretning skulle tages med i skønningsforretningen, således at den fattige enke og arvinger blev ruineret, hvorfor de otte mand igen skulle møde på præstegården den 16. maj og efterse disse forbedringer. Mogens Høy ville have kvartermester Lars Nielsen til at forklare om ikke disse forhold allerede var medtaget i den første skønforretning. Lars Nielsen ville ikke svare før end han blev stævnet til det.
Lars Nielsen fra Habedam i Olsker stævnede Hans Olsen på den 14, gård i Rutsker til 8te mands opkrævelse – synsforretningen gik på alt både bygninger, skov og herligheder, samt fastlæggelse af markskel. Anders Larsen Krack havde fået amtmandens tilladelse at være prokurator for Hans Wefstsen og Peder Christensen i sagen kontra sandemand og kvartermester Lars Nielsen Habedam. Anders Larsen Krack henstillede til dommeren, at han ikke valgte mænd som synsmænd der tilhørte kavaleriet, da de ikke turde gå imod Lars Nielsen. Herredsfogeden valgt de otte mand. Som formand Jens Jensen i Klemensker og Anders Andersen af Bolbye, fra Rutsker Jens Pedersen og Peder Pedersen, fra Olsker Hans Hansen i Hullegaarden og Hans Hansen i Heslegaarden, af Rø sogn Poul Hansen og Hans Nielsen. De skulle møde på den 14. gård den 20. maj.
Jens Jensen Piil og Hans Olsen mødte og erklærede at vi var blevet forliget på den måde at Hans Olsen betalte Jens Jensen 15 sld 3 mk 11 sk og sagens omkostninger.
Dom afsagt mellem kaptajn Morten Kofoed og indstævnte restanter.
DOM – pag. 184b
Dommeren dømte de der ikke havde betalt kaptajnen det fordrede beløb blev dømt til at betale, samt hver 2 mark i sagsomkostninger.

24. maj 1726 – pag. 185a
Peder Andersen, formand for de otte mand ved de to gange de havde udført syn på Rutsker Præstegaard aflagde forretningen. Anders Larsen Krack på enken efter Ole Sonnes vegne bad om at forliget med Børge Paaskeland af den 16. maj blev oplæst – hvilket blev bevilget.
Kay Andersen af Tejn i Olsker sogn lod læse et købebrev af Weidich Haagensen, hvilket viste at en løkke kaldet Finseløkken (?) var købt af Kay Andersen for 6 sld. hvilket køb skal indføres i pantebogen.
Kay Andersen i Tejn lod læse et skøde fra 3. febr. 1720 der viste at han havde købt af Ole Larsen i Tejn et stykke jord kaldet Pilleløkken ved Tejn for 21. sld. Skødet skal indskrives i pantebogen
Endvidere læste Kay Andersen et skøde fra 1. august 1725 på en længe i Tejn, som han havde købt af Rasmus Olsen Piil med tilhørende jord for 55 sld.- skal ligeledes indføres i Pantebogen.
Anders Larsen Krack som var prokurator for Hans Wefstsen og Peder Christensen kontra kvartermester Lars Nielsen udtalte sig om markskellet mellem ejendommene 13., 14. og 15. gård i Rutsker samt den 4. gård i Olsker. Han ville føre vidner i denne markskelsag. Det drejede sig om Væierhøyets brønd – som det kaldtes, samt en eng mellem den 13. og 14. gård, samt en eng Maare (?) som ligger mellem den 10. og 14. gård og den 13. gård eng i bemeldte Maar, samt den ene side kaldet Skaldedalen. De 8te mænd havde lagt sten i skellet som nu blev sat spørgsmål ved. Den nævnes en såkaldet ”Høyesteen” i Krachen. Lars Nielsen svarede at de tre vidner havde afgivet ed på deres vidnesbyrd ved åstedsforretningen. Vidnerne Løfving Giversen af Allinge og Hans Jensen af Rutsker var ikke mødt, men blev pålagt at møde på næste ting. Vidnerne Lars Andersen, Jens Davidsen og Anders Davidsen blev afhørt og de bekræftede deres udvisning på åstedet den 20. maj. Vidnerne fortalte at gårdenes kvæg blev drevet over udmarken fra den 10., 11, og 12. gård til Borge lyngen og Slotslyngen om sommeren. Peder Christensen som ejede den 15. gård var interesseret i at få vidnerne til at fastslå, at det der blev indhegnet for 25-26 år siden tilhørte ham og ikke den 14. gård. Krack fremlagde et fæstebrev dat. 10. febr. 1721 på jord som han havde fæstet (ved udmarkskommissionen). Dokumenterne blev overdraget de 8te mand. Krack gjorde opmærksom på at der mellem 15. og 14. gård var sket et byttet. Toftehullet var byttet med lang-ageren. ..
For retten fremkom skipper Idus Geerding fra Bergen, som syd for Vang var strandet natten mellem den 2. og 3. maj. Skibet var sejlet fra Bergen med kurs mod Dantzig. Besætningen var styrmand Anders Coppersmidt, tømmermand Knud Andersen, Jørgen Hansen, Lodvig Jensen, Daniel Svendsen. Styrmanden og tømmermanden aflagde beretning. Den 13. april sejlede de fra Bergen. Den 30. april kl 9 formiddag lå de for anker ved Helsingør. Den 1. maj sejlede de videre med hård blæst SSV, men gik for anker 1½ miil fra neden for København om formiddagen 2. maj. Efter middag havde de Møen omtrent 1½ mil fra sig og med vinden VNV med stivkuling sejlede mod høje klipper syd for Vang lidt før kl. 12 midnat. Skibet blev hurtigt fuld med vand. De gik i storbåden for at redde deres liv. Storbåden blev fuld af vand og de måtte tilbage til skibsvraget. Her blev de indtil kl. 8 om morgenen, hvor folk fra land var klar til at redde dem. En tynd linie blev kastet over bord med en stykke bræt. Brændtet kom i land og med den tynde linie, kunne folk fra land kunne hale et tykkere reb i land. En for en blev folkene reddet i aldn, kun en dreng blev tilbage på skibet. Med skipperens vilje kappede drengen stormasten. Stormasten blev liggende på rælingen og stabiliserede skibet. Takkeladen og sejlene blev slået i stykker. Skipperen fremstillede de lokale folk, der var Jens Johansen Riiseberg, Gudmand Pedersen, Truud Pedersen og Peder Pedersen alle fra Vang. De fortalet at de 1½ time efter solopgang kom til stranden hvor der var stærk storm fra SW og tyk tåge. De havde opdaget galiotens folk var i livsfare. De fik dem til at kaste en linie ud med et bræt hvorefter et tykkere linie blev spændt ud, hvorved hver enkelt kunne redde sig i land. En mand blev om bord og kappede masten, hvilket skabte stabilitet i skibet, hvorved at en del af lasten kunne reddes. Tønder blev beskadiet, men noget af lasten blev reddet og senere solgt for 10 rigsdaler. Kaptajn Niels Nielsen var formand for redderne.
Herefter blev synsforretningen af Rutsker kirkegaard indført.
Madame Frølund sal. Ole Sonnes efterlevende samt hendes sønner Jørgen Olsen Sonne fra Nyker og Hans Olsen Sonne fra Rutsker og hr. Børge Paaskeland indgik i et forlig og forening ang. Rutsker præstegaard. Enken og arvingerne tilbød Paaskeland 60 sld. 14 sk. for præstegaardens forfald. De 10 sld 14 sk. pålægges sal. Ole Sonnes yngste datter Maria. Resten skal betales af enken og de andre arvinger til Ole Sonne. Sagens omkostninger på 3 sld. forærer Paaskeland til Sonnes yngste datter, som således alt have tillagt de 10 sld og 14 sk. samt 3 sld til hendes arvepart efter Ole Sonne.

7. juni 1726 – pag. 188a
Løjtnant Mads Clemen Engel af Hasle læste et skødebrev af dato 5. juni 1726 på den 22. gaard i Rø, som han havde købt af kaptajn Schaar i Rønne for 360 sld.
Peder Larsen af Tejn læste et købebrev af 3. juli 1719, der viste at Bent Olsen og Anders Olsen havde solgt et stykke jord i vangen for 6 sld 1 mk.
Jens Mogensen på den 22. gård i Olsker havde opsagt Jørgen Didrichsen som boede på den 34. gård i Olsker sogn. Jørgen Didrichsen var ikke mødt. Jens Mogensen fremlagde et købebrev af 30. januar 1725 som viste at han havde købt den 34. gård af sin fader Mogens Jensen. Hans fremlagde desuden en kontrakt af 21. febr. 1725, samt en kvittering af 25. maj 1725, hvoraf ses, at Jørgen Didrichsen havde modtaget sine pantepenge. Jørgen Didrichsen var Jens Mogensens svoger.
Anders Larsen Krack af Rutsker som prokurator for Hans Wefstsen og Peder Christensen fremstillede Løfuing Gifuersen, til at fortælle om hans viden om markskellet og dermed med ed bekræfte, hvad han havde udtalt ved åstedsforretningen på den 14. gård [Der er mange stedsangivelser der er svært at gennemskue ved gennemlæsningen 3 sider]

21. juni 1726 – pag. 190b
Sagen mellem Jens Mogensen og Jørgen Didrichsen om den 34. gård. Sagen kunne ikke læses mindeligt og blev taget til doms.
Sagen mellem Lars Nielsen og Hans Wefstsen og Peder Christensen om markskel til den 14. gård i Rutsker. Efter mange meningsudvekslinger, ville de 8te mand nu tage sagen til doms.

12. juli 1726 – pag. 192a
Peder Rasmussen på den 13. gårds fortov i Vestermarie tilkendegav, at han havde solgt den 34. gård i Klemensker for 400 sld. til Anders Rasmussen.
Andris Kofoed af Rønne stævnede Hans Olsen i Pilegården i Olsker sogn for gæld på 4 daler og renter til Rønne kirke. Hans Olsen var ikke mødt.
Forstander på hospitalet Hermand Bonde Mortensen af Rønne stævnede Hans Olsen på Pilegården i Olsker for for renter eller leje. Hans Olsen var ikke mødt.
Jens Madtsen Finne af Vang i Rutsker stævnede Jørgen Christensen, for gæld på 8 daler 1 mk og 14 sk. som boede på Borreløngen. Jørgen Christensen var ikke mødt.
DOM 8te mands dom for den 14. gård i Rutsker. Dommen afgav kendelse om bygningernes brøstfældighed og om markskel omkring den 14. gård. De 8te mand ville ikke dømme i skelspørgsmålet, da kommissionen havde fastlagt skellene, som de ikke ville røre ved. Kvartermester Lars Nielsen måtte betale omkostningerne ved undersøgelsen.
DOM ved udsigelsessagen mellem Jens Mogensen og hans svoger Jørgen Didrichsen. Dommeren dømte opsigelsen ved magt og Jørgen Didrichsen måtte flytte fra gården siden midfaste 1727.

26. juli 1726 – pag. 194a
Peder Poulsen af Rutsker havde lånt 31 sld af kaptajn Kay Ancher i Hasle med underpant i hans 31. gård i Rutsker.
Lars Olsen af Olsker sogn lod læse et købebrev af 10. juli 1726 om at han havde solgt en del jord i Tejn for 104 sld til Mads Hansen.
Johan Holst på hospitalets forstanders vegne angav at kravet mod Hans Olsen var ophævet efter at han havde betalt sin gæld, hvorfor sagen var indstillet.
Kravet mod Hans Olsen fra Rønne kirke blev opretholdt.
Jens Madsen Finne krævede dom i sagen mod Jørgen Christensen. Imidlertid kom der bud om at Hans Christensen ville svare på næste ting.

9. august 1726 – pag. 194a
Læst kgl. forordning af 15. juli 1726 om toskillingsstykkers reduktion.
Læst kvittering om at fenrik Jørgen Giødichsens arvinger havde fået de penge som han havde testamenteret til dem.
Lars Jensen i Blaahuld og Anders Jensen i Olsker kom i retten på sognepræsten Mahlers vegne og stævnede Hans Hansen i Hullegaard i Olsker angående noget høsts borttagelse på en eng. Hans Hansen var ikke mødt.
Samme Lars Jensen og Anders Hansen på Mahlers vegne stævnede Jens Jørgensen i Dalegaard for at han havde kørt over præstens eng. Naboen Lars Nielsen svarede på Jens Jørgensens vegne, da han var svagelig. Han mente at sognepræsten skulle bevise, at Jørgensen havde kørt over hans eng. Sagen blev udsat til næste ting.
Sagen mellem Jens Madsen og Jørgen Christensen var blevet forliget og sagen frafaldt.
Kgl. Amtskriver Christopher Horn producerede en ordre til ham af amtmand West. Jens Rask havde fået ordre af Horn, at indstævne Margrete Larsdatter og hendes moder Kirsten Lars Mikkels, tillige med hendes mand Lars M. alle fra Rø sogn for at have født et uægte barn. Der var indkaldt en del vidner bl.a. Kierstine Rasmus Hansen boende på Henning Køllers grund i Olsker. Anders Larsen Krack havde fået amtmandens ordre at være fuldmægtig for Margrethe Larsdatter og hendes moder. Jens Rask spurgte Margrethe Larsdatter om hun var blevet besvangret af Jørgen Hansen Skrubbe. Margrete svarede at hun ikke havde fået noget barn med ham ”oc ey ved af noget barn at sige”. Hun nægtede at hun havde sagt, at hun havde fået et barn med Jørgen Hansen Skrubbe i Klemensker. Hun havde selv ønsket at sagen blev ført ved retten, Jens Rask ville føre følgende vidner: Henning Køller, hans hustru Dorta Hennings, Didrich Henningsen og hans hustru Giertrud Larsdatter, Peder Løfuingsen og hans hustru Karne af Olsker, Giertrud sal. Peder Andersen, Poul Hansen, samt en jordemoder Kierstine Rasmus Hansen, Hans Køller samt Elne Hans Hansen af Rø sogn, Esber Pedersen af Klemensker. Jes Rask fremlagde en vidneseddel af 24. juli 1726 af sognedegnen i Rø Peter Clausen og kirkeværgen Poul Hansen. Krack spurgte vidnet Poul Larsen om han ikke vidste at Margrete Larsdatter ikke er så klog som hun burde og ikke var ved sin fulde fornuft. Poul Larsen havde ikke hørt om nogen galskab med hende. Margrete Larsdatter svarede at hun ikke kendte til et barn. Jes Rask ville have at Peder Larsen vedgik at Margrete havde bekendt for degnen, sandemanden, Paaskelandt og andre at hun havde barn.
Henning Køller fortalte, at Margrete forleden år havde tjent ham, men anden påskedag sidst havde hun spurgt om lov til at gå hjem. Hun gik kl. 12 og var ganske tyk og nægtede ikke at hun ”lavede til barsel” og at Jørgen Krob havde gjort det. Og af hendes bryster gik der mælk ud af. Og da hun kom igen var hun ganske smal. Krack sagde til vidnet Henning Køller om han ikke havde set syner. Dorte Henning Køller vidnede at Margrete Larsdatter havde sagt til hende, at hun havde fået et pigebarn og at hun vidste at Margrete havde ”lagt til barsel”. Hun var så tyk, da hun gik 2. påskedag, at hun ikke kunne se sine fødder og at hun havde fået barn med Jørgen Skrub, samt, da hun kom igen, så var hun smal. I vagten for 8te dage siden, havde Margrete fortalt hende, at det var et pigebarn. Dorte havde spurgt Margrete om hun ikke bad for sit barn, da de ville gøre hende fortræd. Margrete svarede at lige meget hvad hun gjorde, så hjalp det ikke.
Didrich Henningsen fortalte at Margrete havde sagt til ham, at hun skulle barsle og at Jørgen Skrub var faderen og de havde gjort et en måned før mikkelsdag. Da hun kom tilbage tredje påskedag var hun ganske smal. Han vidste som ung intet kendskab til kvinder, men det behøvede han heller ikke, da Margrete selv havde fortalt ham alt om sit svangerskab. Peder Løfuingsen fortalte at Margrete var hos ham på turen hjem den 2. påskedag. Hun fortalte at hun skulle føde og var på vej hjem. Løfuingsen havde spurgt om hvad det sagde hjemme, hvilket hun ikke vidste. Karen Peder Løfuingsen fortalte at Margretes moder var kommet til dem på tredjedagen i påsken og sagt at alle de som havde løjet om hendes datter, skulle hun sætte et mærke ved.
Giertrud sal. Peder Andersen fortalte at Margrete i sommer efter Sankt Hans var hun hos hende og fortalte, at hun havde været hos sin faster Mette Mads Svendsen og ville have nogle gode råd for det sladder der var i omgang. Giertrud svarede: ”Ja, jeg har oc hørt at du var med barn” så svarede Margrete ”Gud bedre mig, min moder har giort saaledes imod mig saa hun det aldrig kand forsvare, oc videre sagde hun at hafde Henning Køller, da jeg gich hiem, ladet fuldt mig hiem med 2 mand oc 2 kvinder, saa hafde hand giort væl imod mig. Giertrud havde spurgt Margrete om hun ikke havde bedt for hendes barn, da havde hun svaret: ”I hvad ieg bad da hialp det intet, det maa min Moder suare til, oc da vidnet bad hende at hun skulde bede Gud om Naade oc der om gaa til Præsten, da sagde hun jeg har det oc haft i sinde men nor jeg vilde det giøre saa blef mit hierte sa forstrocht, saa jeg kand intet”
Jes Rask sagde, at nok havde Margrete intet i halstarrighed ikke har tilstået for vidnerne, så skal sagen nok vise hendes begåede gerninger.
Ellen Hans Hansen af Rø sogn fortalte at Margrete havde været hos hende efter Sankt Hans og beklaget sig over at have ondt i sine bryster. Det var fordi hun havde mange die i dem. Da hun var kommet hjem havde Margretes moder givet hende brændevin og noget skarpt udi.
Jes Rask spurgte Gertrud sal. Peder Andersen om Margrete havde beklaget sig til hende, at hun ikke kunne gå til alters. Jo, det var rigtigt, og hun sagde, at hun undrede sig over, at hendes moder kunne gå til alters, selv om hun værre en hende. Giertrud havde spurgt Margrete hvordan hun kunne være så rask på andendagen. Hvortil Margrete svarede at det var hun ikke, men det skulle være sådan hvis det skulle være til løgn. Margrete benægtede at hun skulle have sagt sådan.
Kiersten Rasmus Hansen var blevet bedt af Henning Køller og hans hustru om at komme op til dem, fordi deres tjenestepige havde det dårligt. Da hun ville føle på Margretes mave så vendte hun sig om og ikke ville lade sig beføle, men hun havde konstateret at hun under sit skørt havde bundet Hængsler (?). Hun mente dog at hun var så tyk som en anden kvinde der skulle føde.
Anders Krack ville have at dommeren ville frigive Kierstine Lars Michels fra arresten, da ingen vidner havde hørt om at hun havde gjort noget ulovligt eller usømmeligt. Ingen havde set hende ombringe børn. Jes Rask henviste til at arrestationen var sket efter ordre fra amtmanden efter Margretes bekendelser for degnen den 24. juli. Krack mente at det var amtskriverens fejl ikke at have reageret før, da fødslen skulle have været sket i påskedagene og rygterne havde været i omløb længe. Jes Rask så ikke at moderen var uskyldig, da fosteret var borte og at hun måtte være vidende om fødslen i dølgsmål.
Ingen af vidnerne kunne sige at Margrete havde ”været forstørret eller forrøgt” på nogen måde
Kierstine Lars Michelsen blev fremstillet og af Jes Rask spurgt hvad hun vidste om sage. Hun svarede at ”hun slet intet oc aldrig har set Noget barn at hendes Datter skulde hafue faaet oc ey ved Noget barn at sige eller at hun nogen tid skulde veret frugtsommelig” Datteren havde været hjemme mellem den 2. og 3. påskedag. Hun havde haft 2 jordemødre til at skønne om hun var gravid, samt havde hende hos sandemandens hustru og Kierstine Løfuingsen, netop for at afvise de rygter der gik om hendes datter.
Dommeren anså at arrestanterne skulle ”forblive i arresten til næste ting for uden Jern paaleggelse”
Jes Rask stævnede Jørgen Hansen Skrub i Klemensker for lejermål. Desuden stævnedes vidnerne Esber Pedersen og hans hustru. Sagen udsat i 8te dage.

16. august 1726 – pag. 198a
Læst kgl. Forordning om 16 skilling-stykkers reduction, dat. 31. juli 1726.
På amtskriverens vegne mødte Jes Rask i sagen mod Margrete Larsdatter og Kierstine Lars Michaels. Han ønskede at herredsfogeden ville pålægge de 8te domsmænd at blive i retten så længe sagen varede, således at der kunne afgives en hurtig dom. Stokkemændene sagde alle, at de ved sidste ting var blevet på tinget hele tiden, da herredsfogeden ikke havde givet dem lov til at gå. Jes Rask beviste at han havde stævnet følgende vidnesbyrd: Jep Larsen og Ole Larsen fra Olsker. De skulle vidne om hvad Margrete havde fortalt dem i Tejn vagtboe. Jes Rask havde stævnet vidnerne Anders Ibsen og Mette Mads Svendsen fra Rø til at fortælle hvad Margrete havde fortalt dem.
Anders Larsen Krack spurgte Margrete om hun havde forløftet sig på et kar, da hun tjente hos Henning Køller og havde været syg i tre uger. Og om ikke Henning Køller var blevet vred og sagt, at hun ikke kunne ham længere og det var derfor hun måtte forlade tjenesten. Jes Rask bad om at Krack blev pålagt ikke at pålægge arrestanten lektier før efter at vidnerne blev afhørte. Dommeren tillod Margrete at svare på Kracks spørgsmål. Margrete svarede at hun var svag på tredje uge fordi hun havde forløftet sig på et kar og at hendes madfader var blevet vred på hende ligesom hendes madmoder også blev vred. Rask spurgte Margrete om hun ikke var gået fra Køllers 2. påskedag og var kommet tilbage den 3. påskedag. Jo, svarede Margrete, det var fordi hun havde fæstet fra michelsdag til michelsdag. Hun berettede at hendes madfader eller madmoder ikke havde slået hende og hun mente ikke at de havde behandlet hende ilde.
Margrete fortalte at Giertrud sal. Peder Andersen var ond på hende fordi hun ikke ville tjene hende.
Inden vidnerne blev afhørt blev de separerede.
Jep Larsen havde hørt i Tejn vagtboe at Margrete Larsdatter havde svaret på spørgsmålet om, hvordan hun så hurtigt kunne komme af med sit barn. ”Jeg havde jo ondt førend jeg gik fra Hennings”. Mht til barnets forsvinden, havde hun svaret, at det måtte de spørge hendes moder om ”og sagde at det var Jørgen Skrub det havde gjort, og havde hun vidst som hun siden fik at vide, at han tilforn havde været fader til 4 eller 5 horeunger, så skulle han intet haft med hende at bestille. Hun berettede at hun havde født på loen hos hendes fader om natten. Hun blev spurgt om hvad der sket da hun kom ind i stuen. Jo, hun gik ind sådan som det var og hendes fader sagde ”ikke meget got”, men hun ”havde villet få barnet optaget”.
Jep Larsen havde set at hun var tyk, men kunne ikke kunne være sikker, da han jo ikke havde set hende føde.
Ole Larsen fortalte samme historie fra Tejn Vagtboe som Jep Larsen havde fortalt. Ydermere fortalte han, at hun havde haft ondt i det ene brøst (ene diet) i over en måned. Hvilket Margrete nægtede at have sagt i vagtboet. Det fremgår af protokollen, at Margrete var til stede under afhøringerne og at hun kommenterede vidneudsagnene løbende uden at hun blev spurgt.
Anders Ibsen af Rø sogn bekræftede hvad Jep Larsen og Ole Larsen havde sagt.
Bente Hans Køller af Rø sogn og Kierstene Løfuings af Olsker fortalte at de den tredje påskedag var hos Hans Køller da Kierstine Lars Michels kom med Margrete. De ”vegeterede oc malchede Margrete Larsdatter, da kunne de ikke finde noget vådt at komme ud af hendes brøster”. Kierstine Løfuings vidnede at anden påskedag var Margrete hos Hans Hansens i Hullegaarden hvor hun (Kierstine) boede, da synes hun at hun var ganske tyk. Hun havde sagt til Margrete, at hun synes at det skulle komme frem til verden hvad hun bar på. Margrete havde ikke svaret. Men den tredje påskedag havde Margrete sagt, at hun aldrig før havde haft sådan en nat, som hun havde haft den nat. Dette bekræftede Bente Hans Køller.
Mette Mads Svendsen fortalte at Margrete ikke havde bekendt for hende, at hun havde været med barn, da hun ikke havde været hos hende eller i hendes hus i 2 års tid. Hun havde intet hørt om Margrete havde været med barn før den dag da Lars Michels kvindfolk blev ført til Rønne. Mette var bror til Lars Michels.
Anders Larsen Krack ville afhøre Lars Michelsen, men modsagt af anklageren Jes Rask, da han ikke havde stævnet ham som vidne, da han var sigtet som medskyldig. Dommeren sagde, at Lars Michelsen kunne afhøres i sagen, men ikke under ed, da han var sigtet.
De sigtede forældre blev spurgt om deres viden om sagen af Krack. Lars Michelsen sagde, at han, hans hustru og datter er uskyldige i det de sigtedes for. Kierstine blev også spurgt, og hun benægtede også alt og ”aldrig i denne syndige Verden ved af saadant at sige i Ringeste maade”,
Jens Rask spurgte Anders Larsen Krack om han med god samvittighed kunne sige at det var en retfærdig sag han havde påtaget sig. Krack ville ikke gøre ed på sagens retfærdighed, men ville tage den i betænkning så snart han blev mere oplyst i sagen.
Krack spurgte Jørgen Hansen Skrub om ikke at det var almindelig bekendt, at Margrete havde den maner, at binde bulter og pjalter ind under sine klæder, så det kunne synes at hun var frugtsommelig, således at hun kunne slippe tjenesten. Jes Rask protesterede at Jørgen Hansen Skub blev afhørt, da han ikke var stævnet af amtskriveren til det. Krack kunne derfor ikke stille det spørgsmål nu.
Anders Krack bad om udsættelse af sagen i 14 dage, således at han kunne stævne vidner i sagen. Endvidere bad han dommeren om at Margrete fik sin forplejning som det var lov og ret.
Sagen blev udsat.
Jørgen Hansen Skrub anklage om lejermål blev udsat til næste ting. Jørgen Hansen Skrub tilbød at gøre sin ed på, at han aldrig havde haft omgang med Margrete Larsdatter. Det blev ikke tilladt af dommeren, da sagens parter skulle give tilladelse dertil.
Johan Holst havde fået amtmandens tilladelse til at være prokurator for sognepræsten Mahler i Olsker mod Jens Jørgensen i Dalegården og Hans Hansen i Hullegaard. Sagen mod Hans Hansen ville blive ført på næste ting. Sagen mod Jens Jørgensen derimod, blev ført efter en polemik om Lars Nielsen måtte føre sagen for sin nabo og svoger Jens Jørgensen. Det måtte han ikke, men Jens Jørgensen måtte svare selv. Jens Jørgensen nægtede at han skulle have kørt over præstens marker, hvilket han kunne bevise med vidner. Den vej han havde brugt, havde han anvendt 2 eller tre år. Holst mente at Jørgensen jo kunne have benyttet en ret dyb alvej, som lå øst for og gik ned til stranden. Jørgensen sagde, at han ikke kendte den vej, men kun den som han brugte som høstevej. Sagen udsat til næste ting.
Herredsfogeden pålagde stokkemændene at lyse næste tingdag på kirkestævnet.

30. august 1726 – pag. 201a
Johan Holst meddelte at en tyv ved navn Rasmus Bastian var brudt ud af kongens jern og arrest. Hvis man hjælper ham går man i tyvens sted. Men hvis nogen kunne bringe man tilbage i arresten, så ville man nyde 10 rigsdaler.
Margrete Larsdatter bekendte ”at hun havde født et barn mellem anden og tredje påskedag om natten og ingen andre var hos hende end Moder, og fødte samme barn på louen og faldt hende tungt, og hendes Moder tog det barn fra hende mens ikke ved hvor hun giorde der af, og Margrete Larsdatter bad for barnet, mens hendes Moder truede hende at hun skulde tie stille oc sagde tier du icke saa skal du faa skam oc Jørgen Hansen Skrub i Clemedsker sogen var fader til samme barn oc videre sagde at hun begierde meget hort at hendes Moder vilde lade samme barn legue oc lade hende det see mens det siden aldrig hafuer seet, oc aldrig hafde veret hendes forset siden aldrig hafuer seet, oc aldrig hafde veret hendes forset at hun sit barn vilde ombringet, oc samme Nat hafde hendes Moder smurt hendes brøst med med brende Viin oc noget andet paa det at diet skulde gaae bort.”
Jes Rask tilspurgte Margrete Larsdatter hvem der havde været årsag til at hun ikke havde bekendt det før nu. Det var moderen der havde været årsagen og at hun skulle lade Krack svare for sig. Hun kunne ikke sige at Krack ikke havde forbudt hende at sige noget. Efter flere gange at blive spurgt, sagde hun ”at Krack aldrig hafde forbudet at bekiende huilket var tredje gang hun sagde samme ord”. ”Jes Rask begierde af retten at Krack med sin tommult oc larm vilde gifue lyd at Krack kunde faae ført huad hand skulde”
Jes Rask fremstillede 6 mand som havde haft vagt på Hammershus den 21. august som havde hørt Margrete Laersdatter bekiende for Hr. Hans Mahler samt oberstløjtnanten. Det var Jørgen Larsen, som underofficer, Jep Christensen, Michel Michelsen, Arred Hansen, Henrich Thommesen, Eske Pedersen og Peder Esbersen. Krack krævede at vidnerne blev separerede. (Her et afsnit om Kracks edaflæggelse om det var en retfærdig sag han førte) Krack ville ikke gøre ed, da nu Margrete havde bekendt at hun havde været frugtsommelig og født et barn. Derfor så han ikke at det var nødvendigt. Det mente Rask. Dommeren pålagde prokuratorerne at følge sagens ”rette materie” og lade sagen få sin fremgang.
Første vidne Jørgen Larsen fortalte at han ikke hørte hvad Margrete bekendte for sognepræsten hr. Mahler, men hørte at Oberstløjtnannten havde rådet Margrete til at bekende sandhed nu. Da fortalte Margrete at hun havde født et barn på sin forældres lo og moderen var hos hende og tog barnet og gik bort med det. Hendes fader vidste intet. Hun bekendte også at barnefaderen var Jørgen Skrub og hun havde avlet barnet i en høstak og Anders Larsen Krack havde i Tejn Vagtboe sagt til hende at hun skulle tie, men ikke sagt noget om, hvad hun skulle tie med. Hendes moder ”havde undsagt på livet” om hun ikke tiede stille om samme barn. Da hun var kommet til rette igen, havde hun spurgt efter barnet, men måtte ikke få det at se.
Dernæst Jeppe Christensen af Østerlars som også havde vagt på Hammershus. Han hørte at hun havde bekendt at have fået et barn.
Michel Michelsen af Østermarie sogn fortalte det samme. Arred Hansen som boede i Østerlars sagde det sammen men tilføjede, at oberstløjtnanten havde spurgt Margrete om hun havde i sinde at dræbe barnet. Nej, havde hun sagt. Og på spørgsmål om hun havde hørt barnet græde, sagde hun nej, fordi hun selv havde så ondt.
Henrich Thommesen fortalte at han havde hørt at Mahler havde spurgt hende om hvorfor hun ikke havde bekendt det før. Han havde dog ikke hørt svaret.
Eske Pedersen af Østermarie fortalte at han havde hørt, at Mahler havde sagt til Margrete, at hun nu skulle bekende sin sandhed.
Margrete Larsdatters bekendelse blev nu oplæst for moderen Kierstine Lars Michelsen. Rask spurgte hende hvor hendes datters barn var blevet af efter fødslen. Moderen nægtede at kende noget til et barn og ej hellere, at datteren var med barn. Margrete gentog sin bekendelse [medens moderen hørte på det].
Anders Larsen Krack havde stævnet vidner. Anders Simmersen af Klemensker til at vidne om Margrete Larsdatters forhold til forstand mv.. Det samme spørgsmål var stævnet Henning Køller, hans hustru Dorte, Peder Løfuingsen og hans hustru Karen alle fra Olsker, Elne Hans Hansen fra Rø, Poul Hansen og Giertrud Peder Andersen, samt Peder Jensen og Mads Pedersen fra Rutsker og Elne Anders sadelmagers af Rønne. Hans Ibsen og Lars Esbersen af Rø sogn var stævnet som beskikkelsesvidner hos Elsebye Peder Rasmussen i Rønne. Amtskriver Horn var også stævnet, men var ikke stævnet med 14 dage, men kun 8te dages varsel.
Jes Rask spurgte Krack hvorfor han ikke havde stævnet degnen og sandemanden til kontraspørgsmål.
Anders Simmersen fortalte at Margrete Larsdatter ikke var ret klog, men hun gjorde det som hun blev bedt om. De havde tjent sammen. Rask spurgte om han vidste om hun nogensinde havde været forstørret og ”fra sit sind”? Det vidste vidnet ikke, men han vidste at hun havde søgt alterets sakramente. Krack spurgte vidnet om Margrete havde brugt ”pjalter og bulter” unde sit skørt, for at se frugtsommelig ud og for at slippe for tjeneste. Vidnet vidste ikke andet end hun havde tøj på som andre folk.
Peder Jensen fra Rutsker fortalte at Margrete havde været hos ham for at høste. Han synes at hun ikke var ret klog ”fordi hun en nat sad hun på hovedgærdet og huggede, oc en anden Nat for hun ud på Gaarden nøgen som et gallet Menniske, men iche kunde sige andet end hun giorde sit arbeide om Dagen som de andre, oc hendis snach var iche anderledes end som andre folch kunde snache med fornuft.”
Elne Anders Sadelmager af Rønne var sammen med en jordemoder fra Rønne Elsebye Peder Rasmussen var på oberstens og byfogedens ordre den 8. maj skulle malke Margrete Larsdatter. De havde ikke fundet, at der kom vådt ud af hendes bryst. Vidnet, som også var jordemoder, fortalte at medens hun blev malket, så sad hun og grinede og lo. Vidnet fortalte også, at hun for 9 år siden gik forbi Lars Michelsen så så hun at der løb et nøgent kvindfolk neden for Lars Michelsens, men om det var et galt kvindemenneske eller om hun havde været nede og bade, vidste hun ikke. Hun troede, at det var Margrete.
Lars Ibsen og Lars Esbersen havde været hos Elsebye Peder Rasmussen for at høre hendes forklaring. Hun havde sagt at hun ikke havde konstateret noget vådt da de havde malket hende. Men hun kunne ikke sige at det var bevis nok for at hun ikke havde været med barn.
Margrete bekræftede at den samme nat som hun fødte, havde hendes moder smurt hendes bryst med brændevin og noget andet. Hun fremviste i retten sit ene bryst hvorved der synes 2 røde pletter som hun sagde stammede fra da hun havde ondt i brystet.
Jes Rask spurgte Margrete hvor mange gange hun havde haft omgængelse med Jørgen Skrub. Margrete svarede at det skete i fjor høst i en stak på Bjørnegårdsengen og at det kun skete denne ene gang.
Jes Rask ville have udtog af dagens afhøringer og vente med flere spørgsmål til næste ting.
Jes Rask spurgte Jørgen Hansen Skrub om hans reaktion, efter han havde hørt Margretes bekendelser. Jørgen Skrub tilbød straks at gøre ed på at han aldrig havde haft nogen omgængelse med Margrete. Dommeren meldte, at han ikke tillod Jørgen Skrub at gøre sin ed.
Anders Jensen af Tejnlæste et pantebrev på et lån af Kay Andersen på 44 daler mod pant i 4 skæpper land i Tejn.
Johan Holst af Rønne på sognepræst Mahlers vegne Hans Hansen i Hullegaard i Olsker for at have mejet en del græs på præstegaardsengen og ført det bort. Som vidner var indkaldt Hans Mortensen på Bakkegaarden i Olsker og Peder Poulsen vest i Rutsker sogn Hans Hansen fortalte at han havde ladet sine folk afmeje, men det var på hans eng og ikke på Mahlers. Men det var Mahlers folk der havde aftørret og kørt det bort. At Hans Hansen ikke havde meldt det, skyldes at lod det passere. Hans Mortensen på Bakkegaarden fortalte at han havde lejet engen af Mester Søren, men at han af mester Søren fik besked på at meje til den store sten. Da mester Christopher var der (for 18 år siden) så var engehjørnet tilhørende Mester Christopher lejet ud til ham. Det var dette enghjørne sagen drejede sig om. Vidnet Peder Poulsen havde ikke styr på den store sten og om det var markskel i sagen. Hans Hansen ville have 8te mand til at syne engen og bestemme, hvem det tilhørte. Dommeren bød at begge parter skulle mødes på åstedet og om muligt få afgjort skel og rettighederne til engen, Først kommende torsdag kl. 10 blev der sat stævne.
Mahlers sag mod Jens Jørgensen om sagen om vej gennem præstens eng. Lars Nielsen Habedam havde fået amtmandens tilladelse til at være Jens Jørgensens fuldmægtig – sagen blev stillet i bero.

6. september 1726 – pag. 205b
Kgl. forordning om hvad mønt købmandsregninger skal betales med efter møntens reduktion., dat. 14. august 1726.
Hans Ancher stævnede Morten Hansen tjenende på Brogaard for et par støvler, som han havde lånt af Hans Ancher som var bortkommet. Morten Hansen var ikke mødt.
Jes Rask på amtskriverens vegne spurgte Kierstine Lars Michelsen om ikke datteren Margrete var hjemme natten mellem 2. og 3. påskedag, hvilket hun erkendte. Hun var hjemme om natten men gik bort igen næste dag. Hun kendte intet til et barn og vidste intet om at hendes datter har været med noget barn. Margrete Larsdatter bekræftede atter, at hun havde født et barn natten mellem den 2. og 3. påskedag. Hun vedstod sine tidligere bekendelser.
Lars Michelsen erklærede at det hans datter havde bekendt ikke var sandt og at han ville afgive sin ed på det. Jes Rask ville ikke godkende at han eller hans hustru skulle kunde gøre ed på det.
Jens Rask fremstillede vidner. Fra Østerlars sogn Jens Mortensen, Jørgen Svensen, Poul Olsen, Peder Olsen og fra Østerlars Esber Esbersen.
Jens Mortensen hørte på Hammershus at Mahler havde spurgt Margrete, hvem der havde forbudt hende at bekende. Det havde hendes moder og ham der stod der (Anders Larsen Krack).
Jørgen Svensen og Poul Olsen fortalte at de havde hørt det samme, men ikke hvilket navnet på hendes prokurator.
Peder Olsen og Esber Esbersen sagde det sammen. Krack ville ikke svare på anklagen, før han blev stævnet dertil. Jes Rask sagde, at det ikke var nødvendigt da Margrete selv havde fortalt at han havde forbudt hende at bekende sin brøde, da han var i Tejn Vagtboe.
Jes Rask oplæste Hr. Hans Mahlers skriftlige attest fra den 6. september. Krack ville have afskrift af Mahlers vidnesbyrd til videre efterretning.
Anders Larsen Krack ville afgive ed på, at han aldrig havde opfordret Margrete til ej at bekende, hvilket blev ham nægtet, da det var lovligt for sagsgiveren at undersøge dette, selv ved soldaters vidnesbyrd.
Jes Rask ville have Jørgen H. Skrub dømt efter loven og miste sin hovedlod og stå åbenbart skrifte i Klemensker kirke. Og hvis han ikke kunne betale da at blive straffet med Bremerholm. Jørgen Hansen Skrub erklærede sig uskyldig og ville gøre ed på sin uskyld. Blev så sagen taget til doms.
Johan Holst på sognepræsten Mahlers vegne forlangte at Jens Jørgensen mødte i egen person. Lars Nielsen som fuldmægtig forklarede at Jens Jørgensen var svag og kunne ikke klare rejsen til tinget, men at han som fuldmægtig gerne svarede. Jens Jørgensen havde sagt at vejen, som var sagens kerne, var hans rette høste-, skov, og strandvej. Sagen blev udsat til næste ting.
Holst i sagen mod Hans Hansen Hullegaard i Olsker om en eng tilhørte ham eller præsten Mahler var ikke blevet løst ved en besigtigelse på stedet med overværelse af både Hans Hansen og Mahler. Hans Hansen vill føre vidner på næste ting.

20. september 1726 – pag. 208b
Jes Rask mødte på amtskriverens vegne og bad herredsfogeden om at vælge 8te forstandige mænd til at skønne alle kongens fæstegårde, hvorledes husbygningerne havde det, hvor mange stolperum der var og inddele dem i ”slet, middelmaadig eller god”. Fæstegårdene var i Klemensker med selvejernumrene 4,5,7,8,13, 18, 19, 22, 28, 31, 37, 38, 39, 40, 45, 51, 53 og 59. Og vornedgårdene 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14 og 15. I Rutsker sogn var det med selvejernr. 11, 12, 16, 17, 23, 24, 25, 32, 33, 43, og 44 og vornederne 1, 2, 3, 4, 5, 6, og 8. I fiskerleje 7 mænd, Kaas 1 hus samt Hellig Peder et hus. I olsker sogn med selvernr. 1, 20, 29, 32 og 33 og vornederne 3, 4, 5 og 6. I rø sogn med selvejernummer 1, 6, 14, 19, 20, 22 26 og 27 og vorneder 2, 3, 4,5, 8 og 9,. De otte mand blev valgt og pålagt at starte mandag den 30 september.
Jes Rask til rettelagde et indlæg. Krack ville have udskrift og svare på næste ting.
Anders Larsen Krack stævnede Hans Mahler for at høre på vidner angående beskyldninger mod ham. Mahler ville have udskrift af stævningen og sagde at det var dumdristigt af Krack at trække en gejstlig til en verdslig ret. Han var ingen kriminel. Hvad han havde skrevet var for Guds sandhed og ære. Han mente at herredsfogeden ikke kunne lade denne bisag blive en sag ved tinget. Krack spurgte Mahler om han ikke havde døbt et barn i Allinge kirke og ikke nævnt det uden navn og ikke lagt sine hænder på barnet da han læste bønnen? Mahler ville ikke svare før dommeren havde givet sin kendelse. Krack mente, at det var hans ret at tage et tingsvidne i sagen, hvilket dommeren ikke kunne nægte ham. Mahler nægtede at svare på spørgsmål.
Første vidne var sandemand Lars Nielsen af Rutsker der fortalte at Christen Rasmussen af Rønne havde været hos præsten i forbindelse med en begravelsesaftale. Da havde Hr. Mahler gået frem og tilbage på gulvet og sagt, at han skulle pine Anders Larsen Krack. Om det var ved vred hu eller ikke, vidste vidnet ej.
Lars Nielsen havde ikke erfaring med Hr. Mahler, som folk sagde var trættekær trods det at han havde tre sager kørende på tinget. Jens Jørgensen var anklaget i en sag, men mente ikke at have hørt om andre, dog synes det som om, at Mahler havde uenighed med Weidich. Dog havde han ikke noget at klage på ham om hans embede.
Jens Wefstsen belv spurgt om ikke sognepræsten var tilbøjelig til at søge processer mod mange ”smucke folck”. Jo svarede Wefsten han var en ud af sytten, der blev stævnet på en eneste dag i 17 forskellige sager. Endnu ikke havde han noget at klage på præsten i hans embede.
Svend Hansen og Anders Nielsen af Klemensker fortalte at de var vagter ved Tejns Vagtboe, da Anders Larsen Krack kom og ville snakke med fangen Margrete. Margrete lå på bænken norden til og Krack havde sat sag på bænken ved vinduet. De talte sammen, men Krack havde blot sagt, at han ville tale med hendes fader på onsdag eftermiddag. Krack havde ej forbudt hende at bekiende.
Jens Jensen Piil fortalte at han havde hørt fra Margrete i Hasle arrest, at da hun kom på Slottet oppe i et kammer havde Hans Mahler truet hende med at anbringe hende i et dybt langt hul med bundløs kilde, hvor ikke engang en husstige kunne nå ned, hvis hun ikke bekendte sin forbrydelse. Hun havde nægtet at bekende moderen og ”Kracken”. Hun sagde at hun ikke før havde ville bekende før, og at hun var bange for det hul. Vidnerne sagde, at hun ikke turde andet en at bekende det som præsten havde sagt hun skulle.
Jes Rask på amtskriverens vegne sagde at Krack jo hørte Margretes bekendelse om at hun var blevet forbudt af Krack at bekende. Han ville ikke sige mere om den sag.
Peder Olsen af Hasle fortalte at Margrete havde fortalt at da hun var på Slottet havde Mahler truet hende med et dybt hul, hvis hun ikke bekendte. Hullet var en bundløs kilde der var så dybt som var det i helvede Hun vilde ikke sige noget om moderen og Krack førend præsten havde sagt hun skulle.
Da de to stævningsmænd stævnede Hans Mahler havde han undsagt Krack med Bremerholm.
Anders Jacobsen Stalt Seplitur til Ols og Allinge menigheder fortalte at de mange processer som Mahler havde kørende var ikke uden grund. ’Krack ville stævne Olsker sognedegn Christen Piil, Mons Larsen og Christen Pedersen af Rutsker sogn til næste ting,
Tolder Johan Christian Topp fremstillede kvartermester Lars Nielsen, sergiant Jørgen Nielsen, Jens Wefstsen, Hans Wefstsen, Peder Pedersen og Trued Pedersen og Aage Larsen for at få bekræftet galiot Jomfru Jacoba som strandede syd for Vang den 2-3. maj 1726. Skibet førtes af skipper Gierding fra Bergen i Norge med ladning der var bestemt til Dantzig. Der blev bjerge 530 tønder saltet sild, 26 hovedtønder saltet torsk, tre tønder tran og en hel del tørret bergenfisk, som var våd, 216 lispund. Bjergerne havde fået en tredjedel. Herefter fik tolderen et tingsvidne.
Hans Ancher oplyste at han havde fået forlig med Morten Hansen somlovede at betale både Tøflerne og omkostningerne.
Johan Holst på Hans Mahlers vegne ville føre vidner mod Jens Jørgensen, Hans Mortensen på Bakkegaard og Weidich Haagensen om vejen gik over præstens enge eller ej. Jens Jørgensen sagde, at der var ingen andre muligheder for ham, at komme til sin gård end den havde brugt. Sagen udsat til næste tng.
Hans Hansen, Hullegaard, havde stævnet vidner i sagen mellem ham og Hans Mahler om en engekrog!. Ex. Hans Jensen Skomager i Allinge kunne huske 42 år tilbage at han mejede engen for Hullegaarden. I mester Sørens tid var der aldrig noget tvivl om tilhørsforholdet. Jens Jepsen af Rø sogn svarede det samme. Do Jens Pedersen. Holst ville gerne at parterne blev forliget. Han foreslog at Hans Hansen betalte Mahler 10 mark i omkostninger.
Lars Øbersen af Tejn havde stævnet Veidich Haagensen af Olsker til at modtage penge for et pantebrev. Pengene 135 daler 2 mark blev lagt på tingbordet. Weidich Haagensen ville levere pantebrevet, men dommeren krævede at skiftebrevet skulle fremlægges på næste ting. Lars Øbersen tog pengene tilbage.
Mogens Clausen stod op af sit dommersæde og den beordrede sættedommer Mogens Høy i følgende sag: Mogens Clausen stævnede Mikkel Mogensen på Simblegaard for kornskæpper for de sidste 8 år og en skæppe korn derudover. Mikkel Mogensen var ikke mødt.

27. september 1726 – pag. 214a
Jens Jensen af Rø sogn stævnede Lars Jensen på Myregaard for tjenesteløn. Jens Jensen angav hans fordring en hat til tre mark 8 sk., lærred til en halsklud for 1 mk 8 sk, for tjenesteløn for et år 3 daler, samt for et halvt derefter for 7 daler, for en sax 1 mk 12 sk. Lars Jensens brodersøn Jacob Pedersen på Myregaarden mødte og sagde, at Jens Jensen skulle angive år og så bevise sine fordringer. Dommeren pålagde Lars Jensen skulle møde i egen person.
Jes Rask ville have dom i sagen mod Margrete Larsdatter og Kierstine Lars Michelsen. Anders Larsen Krack leverede et skriftligt indlæg på 12 skillings papir.
Jes Rask pointerede at hendes bekendelse stod til troende om end begge hendes forældre havde nægtet det. Margrete var atter i retten og fremviste atter sit bryst, hvor to huller stadig var synlige og som skulle stamme fra dengang hendes moder ville forhindre at mælken løb til. Forældrene påstod at det stammede fra engang hun skulle bære skryner hjem (?), hvilken udsagn forældrene ville aflægge ed på.
Herredsfogeden spurgte Margrete om de pletter på hendes bryst stammede fra diet eller fra brændet som hun havde båret hjem. Margrete sagde at det var fra brændet som hun havde støt sig på. Jes Rask undrede sig på herredsfogedens indblanding, da Margrete jo havde indrømmet at det var sket efter at moderen havde smurt hendes bryster med brændevin og noget stærkt i et brækket hul. Jes Rask ville om det kom til Landstinget bevise dette forhold med hr Paaskelands og Elias Peters videnskab.
Sagen blev optaget til doms.
Anders Larsen Krack skulle fortsætte sine afhøringer i sagen mod Hans Mahler Christen Rasmussen var mødt, men hans vidnesbyrd blev ikke aktuelt, da Præsten og Anders Larsen Krack havde indgået forlig og ophævet sagen. Anders Larsen Krack gav Hr. Hans Mahler hånden og bad om forladelse.
Jens Jensen ophævede den sag han havde startet mod Lars Jensen om tjenesteløn. Han havde fået sin betaling.
Johan Holst på Hans Mahlers vegne i sagen mod Jens Jørgensen om den omtvistede vej belv udsat til næste ting.
Sognepræstens sag mod Hans Hansen Hullegaard. om ejerskabet af en engekrog. Hans Hansen fremstillede Trued Hansen af Olsker, som havde tjent Hullegaard i mange år kunne sige at for 30 år siden tilhørte engen Hullegaard. Hans Hansen ville have præsten dømt også til at betale ham for sine mange unødvendige rejer 4 rigsdaler.
Lars Øbersen tilbød atter Weidich Haagensen at tage imod sine pantepenge, hvilket han accepterede og leverede pantebrevet og kvittering tilbage.
Herredsfogeden M. Clausen Torn overdrog dommersædet til Mogens Høy. Mogens Clausen ville forfølge Michel Mogensen Simblegaard som skyldte ham for 8te års kornskæpper som tilkommer herredsfogeden efter kgl. forordning. Mikkel Mogensen svarede at i de 24 år som han havde boet på Simblegaard havde han ikke betalt. Han tvivlede at kongens gård skulle give noget til herresfogeden. Han giver heller ikke noget til præsten eller korntiende til kirken, Herredsfogeden mente at Mikkel Mogensen følte sig som friherre, men at han blot var en almindelig bonde. Mikkel Mogensen turde ikke lægge ekstra skat på kongens gård, så han nægtede at betale før der kom dom i sagen.

11. oktober 1726 – pag 217a
Hans Hansen Piil i Klemensker læste et købe- og skødebrev der viste at hans fader Hans Christensen havde solgt den 69. gård til ham for 600 sld., hvor de 200 sld er betalt.
Brødrene Lars og Jens Nielsen fra Rø sogn og deres svoger Niels Rasmussen kom og læste en kontrakt, som de havde oprettet efter skiftet efter deres salige fader Niels Larsen der levede og døde på den 18. gård i Rø af dato 18. september 1726. Kontrakten omhandler hvad hver arving skulle have. Jens Nielsen spurgte Mons Andersen af Rø sogn blev spurgt om han accepterede skødet, som han havde udgivet til sin fader Niels Larsen. Mons Andersen godkendte købebrevet. Jens Nielsen bad om et tingsvidne.
Esber Monsen af Rutsker stævnede Peder Jensen på Pugegaarden i Rutsker for gæld, nemlig en tønde rug, 3 mark i arbejdsløn. For tærskning 1 mk 8 sk og desuden 5 sk for en dags arbejde. Peder Jensen svarede, at han kun skyldte Esber 3 mk 5 sk. og ikke mere. Esber spurgte Peder Jensen om han turde gøre sin ed på det?. Peder Jensen fik udsættelse til næste ting.
Lars Øbersen af Tejn i Olsker læste et købebrev af dato 7 . oktober 1726, der viste at han havde solgt til Mogens Jensen, Birkegården en del jord i Tejn Vang og en del huse og haverum i Tejn for i alt 154 sld.
Lars Nielsen på Jens Jørgensens vegne stævnede sognepræsten Hans Mahler til vidnesbyrd at høre vidnesbyrd om vejen over engen. Johan Holst ville have vidnerne separerede. Første vidne var Bonde Larsen af Hasle der fortalte at vejen altid havde hørt til Dalegaarden, både i Hr. Jacobs tid, Hans Predbjørns tid, og Mag. Sørens tid. Bonde Larsen havde for 7 år siden tjent Dalegaard. Næste vidne Lars Hansen af Klemensker som havde tjent sal. Hr. Jacobs for 36 år siden. Han fortalte at Dalegaarden altid havde brugt vejen. Følgende vidner blev afhørte: Jørgen Didcihsen, der for 16 år siden tjente Dalegaard. Vidnet Tommes Larsen, som havde tjent Hr. Christopher i 9 år. Lars Olsen …
Dom afsagt over Kiersten Lars Michels og Margrete Larsdatter.
Dom afsagt over Jørgen Hansen Skrob.
Jes Rask bad om dommenes udskrift til brug på Landstinget, hvor de skulle indstilles til skærpelse. Det skulle ske hurtigt, da tiden nærmede sig, hvis oversendelse til spindehuset skulle kunne ske før vinter.
De fire mand, der havde synet kongens gårde i Nørre Herred producerede deres forretning.
Johan Holst sag mod Hans Hansen på Mahlers vegne vedr. enge-skel blev udsat til næste ting
Herredsfogeden overdrog dommersædet til sættedommeren Mogens Høy. Michel Mogensen på Simblegaard var ikke mødt. Hvilket blev ham pålagt til næste ting.

18. oktober 1726 – pag 218b
Holstførster Hans Christensen kom på kongens vegne og ville have 8te mand valgt til at syne skovene i Nørre Herred i flg. Skovforordningen 13 artikel.
Amtmand West skrivelse af 14. oktober 1726 ang. forbud og afskaffelse at ingen herefter må brænde brændevin af enten rug eller byg, men alene af havremalt at brænde. Samtidigt forbydes al udførsel af sædevare, rugmel, byg og havregryn eller malt inden eller udenrigs. Endvidere pålægges alle betlere at blive i sit sogn eller by.
Johan Holst på Hans Mahler vegne i sagen mod Jens Jørgensen. Johan ventede på Jens Jørgensens prokurator Lars Nielsens reaktion således at han på næste ting kunne afgive sit endelige indlæg inden dom. Lars Nielsen mente at alt var klart i sagen og han ville endvidere kræve 6 rdl for hans udgifter i sagen.
Holst i sagen om engen og Hans Hansen. Hans Hansen i rettelagde sit skriftlige indlæg om engen. Holst fik kopi og ville svare på næste ting.
Esber Monsen fra Monsen ville føre to vidner i sagen om hans manglende betaling for arbejdsløn. Først Hans Pedersen, som havde været vaarkarl hos Peder Jensen, fortalte at Esber Monsen havde hakket et stykke jord op for Peder Jensen. Derefter skulle jorden pløjes og tilsås. For arbejdet skulle Esber Jensen have kornet det første år og det næste år skulle de dele udbyttet. Og det tredje år, skulle Esber Jensen gøde jorden og have en tønde rug for det. Esber Monsen opgjorde at han manglede 6 daler og 13 sk.. Peder Jensen blev pålagt at svare på næste ting, hvorefter sagen gik til doms.
Weidich Haagensen i Olsker lod læse et pantebrev af dato 17. oktober 1726 der viste at Hr Hans Maller i Olsker havde lånt 100 sld. af Weidich.
Herredsfogeden overlod dommersædet til sættedommer Mogens Høy, således at han kunne forfølge anklagen mod Mikkel Mogensen på Simblegaard for betaling af herredfogedens kornskæpper. Herredsfogeden påberåbte sig afgift som lovet tilholder af bøndergårde og da Simblegaard var på 28 tønder hartkorn så var det omtrent som en dobbelt gård. Herredsfogeden henviste til landets lov. Mikkel Mogensen mente at han talte til ham som hans husbonde, som rettelig var kongen. Han udbad sig sagens beskrivelse og ville svare på næste ting.
DOM – pag. 221a 11. oktober 1726. Margrete Larsdatter og hendes moder Kierstine Lars Michels. Sagen blev beskrevet indgående. (fuldstændigt referat, citater med ” ”)
Den 9. august blev de to kvinder stævnet til Nørre herredsting. Margrete blev beskyldt for at have født et uægte barn i dølgsmål og moderen som medvider til fødslen. Sagen blev beordret af amtmanden og at amtskriveren skulle føre sagen. Ligeledes efter ordre blev Anders Larsen Krack fra Rutsker valgt til at gå i rette for de to kvinder.
Ved første ting benægtede Margrete at have avlet barn med Jørgen Hansen Skrob uanset at hun faktisk havde bekendt for amtmanden og andre folk på landet havde avlet et barn med Jørgen Skrob.
Jes Rask, der var amtskriverens fuldmægtig afgav en vidneseddel af 24. juli 1726 udstedt af sognedegn Peter Clausen i Rø og kirkeværgen Poul Hansen i Rø. Margrethe Larsdatter skulle godvilligt have betroet sognepræsten Jens Marcher og Sandemand Hans Kjøller – i overværelse af degn og kirkeværge, at hun skulle være blevet frugtsommelig noget før mikkelsdag (29. sept.) i 1725, da hun tjente på Bjørnegård i Klemensker hos Esber Pedersen. Margrete ville dog ikke vedstå dette på den første tingdag.
Vidnet Henning Køller fortalte, at Margrete, som tjente ham, anden påskedag bad om lov til at gå hjem, hvilket hun fik lov til kl. 12. Han sagde at hun var ret tyk og hun havde lange hanke i sit skørt og hun havde sagt, at hun kunne ikke nægte at hun ”laude sig til barsel”. Han sagde at det var Jørgen Skrob der var faderen. Der gik mælk fra hendes bryst. Da hun kom tilbage næste dag var hun blevet smal. Dorte Henning Køller bekræftede sin mands forklaring og at Margrete havde sagt at hun havde født en pige. Dorte forklarede at da hun gik var hun så tyk, at hun ikke kunne se sine fødder, men næste dag var hun smal. Hun havde bedt om at barnet ikke måtte gøres fortræd, men lige meget hjalp det.
Didrich Henningsen fortalte, at Margrete havde fortalt ham anden påskedag at hun lagde sig til barsel, og at det var Jørgen Skrob, der havde gjort hende gravid en måned før mikkelsdag. Giertrud Didrich Henningsen vedstod sin mands ord.
Per Løfuingsen havde plovdag med Lars Michelsen og på vej fra Henning Køller 2. påskedag var Margrete forbi ham og havde spurgt ham hvad de havde sagt om hende hjemme. Løfuingsen havde rådet hende til at gå hjem til forældrene, når hun skulle barsle. Løfuingsens hustru Karen vedstod sin mands forklaring og tilføjede at dagen efter om morgenen kom Kierstine Lars Michelsens til hende og truede hende og andre, der havde løjet om hendes datter skulle hun sætte mærke ved.
Giertrud sal. Peder Andersen fortalte at i sommer efter Sankt Hans dag kom Margrete og fortale, at hun havde været hos sin faster Mette Mads Svendsen og bedt om gode råd om den sladder, som de havde ført på hende. Fasteren havde bande på hende og det var med nød at hun kom fra hende. Giertrud havde også hørt sladderen og da havde Margrete bekendt det for hende og sagt ”min moder har gjort det mod mig, at hun aldrig kan forsvare det. Hvis Henning Køller havde givet mig 2 mand og 2 kvinder til at følge mig hjem, havde det aldrig været sket. Margrete nægtede alt hvad Giertrud sagde i retten.
Ellen Hans Hansen fortalte at Margrete kom til hende Sankt Hans beklagede sig over at have ond i sine bryst. Da Margrete kom hjem (2.påskedag) smurte hende moder hendes bryst med brændevin og noget skarpt udi.
Giertrud Peder Andersen havde undret sig at Margrete allerede dagen efter kunne være så frisk at hun kunne hente sine klæder. Margrete svarede at det måtte hun gøre for at det skulle synes at være løgn (med barslen).
Kierstine Rasmus Hansen fortalte at i påske havde Henning Køller og hans hustru hentet hende så hun kunne kikke på deres tjenestepige, der havde ondt. Da hun ville føle på hende, skubbe Margrete hende fra sig. Kierstine så at hun havde en lang hank i skørtet. Kierstine sneg sig til at føle på hendes mave, men fik ikke rigtig lov, så hun kunne ikke sige, at hun var ved at barsle. Margrete havde fortalt hende, at hun havde ondt i siden og i hendes mave.
Per Hansen i Olsker fortalte at Dorte Hennings den 28/7 havde spurgt til barnets køn, Margrete svarede at det var et pigebarn, og lige meget hjalp det at hun bad for barnet.
Jes Rask afhørte Kierstine Lars Michelsen, men hun nægtede at kende til et barn og at hendes datters skulle have været frugtsommelig. Datteren havde været hjemme natten mellem 2. og 3. påskedag. 3. påskedag havde hun ladet Hans Køllers hustru og Kierstine Løfuingsens skønne datteren for at mane sladderen i jorden.
Den 16. august holdtes atter ting og sagen blev fortsat med afhøring af vidner. Tinget begyndte med at prokuratorerne var uenige. Margrete fortalte, at hun havde forløftet sig på et kar og efter tre uger havde hun ønsket at stoppe med at tjene Henning Køller. Endvidere fortalte hun, at Giertrud Peder Andersen var vred på hende, da hun ikke ville tjene hende. Begge oplysninger mente Jes Rask ikke var til nogen nytte og afhørte derefter flere af sine egne vidner:
Jep Larsen i Olsker fortalte at han havde hørt Margrete fortælle i Tejn Vagtbo, at årsagen til, at hun så hurtigt kunne komme af med sit barn var, at hun havde haft ondt inden hun gik fra Henning Køllers. Resten måtte man spørge hendes moder om. Desuden havde hun fortalt, at om hun havde vidst at Jørgen Hansen Skrob allerede havde 4 a 5 horeunger, skulle hun ikke have haft noget med ham at gøre. Desuden fortalte hun, at barnet blev født i faderens lo og at der var lys tændt. Da hun var kommet ind i stuen, havde faderen ikke talt godt om det.
Ole Larsen, der også havde haft vagt i Tejn Vagtbo, bekræftede Jep Larsens vidnesbyrd og supplerede at Margrete havde sagt, at hun havde haft ondt i sine bryst over en måned og endnu havde ondt. Margrete benægtede i retten at hun havde sagt det.
Anders Ibsen fra Rø bekræftede Jep Larsens og Ole Larsens vidnesbyrd.
Bente Hans Køller og Kierstine Løfuingsen af Olsker fortalte at de tredje påskedag blev af Kierstine Lars Michelsen bedt om at visitere og malke Margrete. De kunne ikke finde noget vådt i hendes bryster. Kierstine havde berettet, at hun aldrig havde haft sådan en nat som hun havde haft den forløbne nat.
Mette Mads Svendsen havde intet at fortælle, da Margrete i 2 år ikke havde været i hendes hus og hun ikke hos sin broder Lars Michelsens hus i et år.
Lars Michelsen bedyrede hele familiens uskyld. Kierstine Lars Michelsen sagde, at hun ”saadant er ganske u-skyldig oc aldrig i denne syndige Verden ved af saadant at sige i Ringeste maader.”
Den 30. august
Margrete Larsdatter bekendte i retten at hun havde født et barn imellem 2. og 3. påskedag om natten og ingen andre end moderen var i loen da det skete og ”faldt hende tungt oc hendes Moder tog det barn fra hende. Hun vidste ikke hvor hun gjorde af det. Moderen truede hende at hun skulle tie stille. Hun vedstod at Jørgen Hansen Skrob var barnefaderen. Hun ville gerne have barnet og havde aldrig ønsket at ombringe det. Moderen havde samme nat smurt hendes bryst med brændevin og noget andet så diet skulle gå væk. Moderen havde tvunget hende til at tie stille med fødslen og Krack havde sagt at han ville svare for hende. Der havde været tvivl om Krack havde forbudt hende at bekende sin brøde, men efter tredje gentagne spørgsmål, svarede hun at hun ikke mente at Krack havde forbudt hende at bekende.
Rask havde fremstillet seks mand, der havde haft vagt på Hammershus den 21. august, hvor Margrete bekendte sin forbrydelse for præsten Hans Mahler og oberstløjtnanten (Barthram). Jørgen Larsen havde hørt Margrete bekende, at hun havde født et barn i forældrenes lo og hendes moder havde taget barnet fra hende. Hendes fader havde intet vidst. Hendes barnefader var Jørgen Hansen Skrub og det var avlet i en høstak. Hun fortalte også at Anders Larsen Krack i Tejns vagtbo havde sagt at hun skulle tie, men ikke med hvad. Vidnesbyrdet blev bekræftet af Jep Christensen, Michel Michelsen, Henrik Tommesen, Ared Hansen og Eske Pedersen – alle fra Østermarie og Østerlars.
Efter at have hørt datterens bekendelse af fødslen i dølgsmål blive oplæst, svarede moderen Kierstine at hun intet kendte til et barn og at hun vidste at hende datter var frugtsommelig.
Anders Larsen Krack stævnede amtskriveren til at påhøre hans vidner. Den første var Anders Simmensen af Klemensker, der havde tjen sammen med Margrete, fortalte, at Margrete synes ikke at være ret klog, men hun gjorde det hun blev bedt om. På spørgsmål om hun var ”forstørret eller fra sit sind”, svarede han, at han ikke vidste det, men han vidste at hun søgte ”alterets Sachramente”.
Peder Jensen af Rutsker fortalte, at hun havde var med til høstearbejde. Han synes, at hun var ikke ret klog fordi hun en nat sad på hovedgærdet og ”huggede” og en anden nat for hun ud på gården nøgen som et galt menneske. Men hun gjorde sit arbejde som andre om dagen og talte med fornuft.
Mads Pedersen af Rutsker fortalte at han havde været med på høstearbejdet hos Peder Jensen sammen med Margrete. Han kunne bekræfte hvad Peder Jensen havde sagt.
Ellen Anders Sadelmager fortalte at hun sammen med en jordemoder i Rønne Elsebye Peder Rasmussen og på amtmanden og byfogedens ordre og et sted i Rønne den 8. maj sat til at malke Margrete Larsdatter. De kunne ikke konstatere, at der var noget vådt i hendes bryst. Da hun blev malket sad hun og lo og grinede. Da hun for 9 år siden gik forbi Lars Michelsen så hun at der løb et nøgent kvindemenneske neden for huset. Om det var et galt menneske eller om det havde været nede for at bade, vidste hun ikke. Men hun syntes at det var Margrete. Den anden jordemoder bekræftede Ellens beretning om malkningens resultat.
Margrete Larsdatter fremviste sine brøst i retten og man kunne se to røde pletter på det ene. Det havde hun fået ved die.
6. september bekendte Margrete stadig sin fødsel i dølgsmål. Hendes forældre nægtede det og ville gøre ed på deres påstand, men det blev ikke tilladt.
Jes Rask fremstillede flere vidner:
Jens Mortensen hørte for 8te dage siden (31. august) at sognepræsten Hans Mahler havde fået Margrete til at bekende, at hendes mor og prokuratoren havde forbudt hende at bekende.
Jørgen Svensen, Poul Olsen, Peder Olsen og Esber Pedersen bekræftede hvad Jens Mortensen havde sagt.
Anders Larsen Krack nægtede at have forbudt Margrete at bekende og det ville han gerne gøre ed på, hvilket Jes Rask ikke tillod.
Jes Rask oplæste Hans Mahlers mening om sagen. Eftersom Margrete havde vedkendt, at hendes prokurator Anders Larsen Krack havde i Tejn Vagtbo havde forbudt hende at sige sandheden, så ville han mene at Anders Larsen Krack ord i fremtiden for ærlige mennesker og ej selv betragtes som en ærlig mand og skulle nægtes at blive brugt i retssager.
20. september aflagde Jes Rask sin skriftlige indlæg om at Kierstine Lars Michelsen bør dømmes efter Pag. 889 artikel 7 at miste sin hals og hendes hoved sættes på en stage og Margrete Larsdatter udstå samme straf, eller fordi hun var ung, at blive dømt til spindehuset resten af sit liv, samt at betale sagens omkostninger samt deres boeslod hjemfaldt til kongen om der er noget. .
27. september i rettelagde Krack sit skriftlige indlæg om at ikke et af hans vidner kunne sige at Kierstine Lars Michelsen havde gjort noget ulovligt, uden hendes datter. Hans vidner havde den 30. august (Anders Simmersen, Peder Jensen og Mads Pedersen) vidnet at Margrete ikke var ret klog og havde løbet nøgen rundt som en gal. De to jordemødre havde ikke set tegn på at Margret havde været med barn. Krack mente at Margrete ikke var ved sin fulde forstand.
Krack ville have Kierstine Lars Michelsen frikendt for tiltale og Margrete skulle bedømmes efter hendes uforstand.
At Krack skulle have pålagt Margrete ikke at bekende sin brøde, viste han ved flere vidner fra Tejn Vagtboe, som ikke havde hørt at han havde pålagt Margrete tavshed. Kracks vidne Jens Jensen fra Hasle havde fortalt, hvordan Hans Mahler havde truet hende med et dybt bundløst hul, så dybt at ingen husstige kunne nå ned, om ikke hun bekendte. Det var en bundløs kilder hun ville komme i, hvis hun ikke angav sin moder og Kracken. Hun havde sagt til Jens Jensen med flere, at hun ikke turde andet end at bekende det som sognepræsten ville have hende til.
Margrete Larsdatter viste atter sine bryst i retten og man kunne stadig se de to røde pletter Kierstine Lars Michelsen fortalte i retten at de røde pletter havde hun fået ved at bære brænde ind og at hun havde ved stød fået sår. Margrete havde nu vedstået denne forklaring.
Krack havde glemt at der af fire kvinder, der havde maalket hende, ikke fundet vådt fra hendes bryst.
Dommeren og de otte stokkemænds endelige vurdering lød: Da ingen vidne fuldkommen har anført at Margrete Larsdatter har avlet eller født et barn, findes kun at hun selv og til andre godtfolk havde sagt at hun havde avlet et barn og født det i sine forældres hus, så findes det at hendes ord og udsigelser ikke kan stå til troende. De fire jordemødre havde ikke fundet tegn på at hun havde født et barn Krack kan ikke dømmes, da han ikke kan dømmes for hendes sladder. Hendes uforstandige fabel og fantasi er årsagen til denne vidtløftige sag, så dømmes Margrete Larsdatter til Spindehuset at arbejde i tre år.
Margrete Larsdatters moder frikendes for al beskyldning som datteren havde pålagt hende.
DOM – pag. 226a
Sagen mod Jørgen Hansen Skrob for lejermål efter angivelse af Margrete Larsdatter. Dommeren frikendte Jørgen Hansen Skrob for al tiltale.

8. november 1726 – pag. 226b
Læst kgl. plakat om højesterets afholdelse i 1728
Formand for de 8te mand Esber Jørgensen fra Klemensker oplæste deres synsforretning ang. skovenes tilstand i herredet.
Lars Mogensen fra Klemensker læste et skøde og købebrev af 6.november der viste, at han havde solgt til sin dattermand Anders Pedersen Skov hans gård den 16. slg. I Olsker sogn for 550 sld.
Anders Pedersen Skov læste et pantebrev, som han havde udstedt til sin svigerfader Lars Mogensen på 250 sld. med pant i den 16 slg.i Olsker.
Poul Eskildsen af Hasle på sin svoger Poul Antonis vegne stævnede Lars Larsen på Dyngegaard i Klemensker for gæld. Lars Larsen mødte og erkendte, at han skyldte Poul Antoni penge, men at han ikke kunne betale, hvorfor der måtte tages fra hans bo.
Johan Holst på præsten Hans Mahlers vegne i sagen mod Hans Hansen ang. den omtvistede engekrog. Holst aflagde sit skriftlige indlæg og mente at sagen var tilstrækkelig oplyst, som der kunne afgives dom. Han forventede at enge blev tilkendt præstegården og at Hans Hansen blev dømt for uretmæssig tilegnelse af engen og at han endvidere skulle betale omkostningerne. Hans Hansen var ikke mødt. Sagen blev optaget til doms.
Johan Holst, på præsten Hans Mahlers vegne i sagen mod Jens Jørgensen, Dalegaard ang. vejen, afgav sit skriftlige indlæg. Kvartermester Lars Nielsen svarede på indlægget og påstod at vejen altid havde været Jens Jørgensens, i hvert fald gennem fire præsters tid, så han mente at det var formålsløst at svare på Holsts indlæg og bad nu om der blev afsagt dom. Holst svarede, at Jens Jørgensen burde benytte alfarvejen, der gik øst og nord for hans gård og som gik langs præstens jord og ikke den der gik over præstens eng. Holst bad om at der blev afgivet dom. Herredsfogeden optog sagen til doms.
I sagen som Esber Monsen har imod Peder Jensen fremstillede Esber Monsen Ole Galt…sen af Rutsker, der fortalte hvad Peder Jensen havde fortalt ham. Han skulle det tredje år selv beholde det ophakkede jordstykke og give Esber Monsen en tønde rug. Peder Jensen svarede at den eng de havde haft tilsammen, havde han Peder Jensen pløjet og med egen havre tilsået. De var blevet enige om fordelingen. Peder jensen fortalte at Esber Monsen ikke tjener kongen eller stod i noget kompagni og derfor måtte han skaffe sig en kautionist, der kunne garantere sagens omkostninger. Peder Jensen tilbød at betale 3 mark og 5 skilling til Monsen og for at undgå videre sagsforløb. Esber Monsen ville ikke nøjes med dette og ville have sagen til at gå. Sagen udsat.
Herredsfogeden overlod dommersædet for at forfølge sagen mod Mickel Monsen på Simblegaard. Michel Monsen mente ikke at kgl. gårde skulle betale tiende, hverken til præsten eller dommeren. Michel Monsen fremlagde sit fæstebrev på Simblegaard dat. 20. juli 1702.
Niels Hansen producerede en memorial af 8. oktober 1726 til amtmand West, som viste at han skulle beklæde retten i efterfølgende sag. Gregers Christensen af Aakirkeby havde fået amtmandens tilladelse af gå i rette for Hans Rasmussen af Hasle. Mogens Clausen Torn bad om at få de to tilladelser beskrevet. Kaptajn Gregers Christensen havde stævnet Mogens Clausen til 8te mands opkrævelse vedr. Sjælegaard, den 10. gård i Olsker. Mogens Clausen angreb stævningen som dumdristig og han henv. til lovens pag. 785 art. 1. De måtte indstille sig på at forfølge sagen videre til landsting og højesteret, hvis det krævedes. Han mente at stævningen skulle dømmes død og magtesløs. Mogens Clausen ville have at Hans Rasmussen fremlagde sine adkomster til gården inden sagens start. Gregers Christensen nægtede, da det måtte blive de 8te mands opgave at dømme i sagen, men at det var almindelig kendt, at Hans Rasmussens steddatters forfader sal. Niels Jørgensen boede og døde på gården. Mogens Clausen sagde at hverken Peder Nielsen eller hans datter har arvet noget.
Hendrich Falck fra Allinge mødte og erklærede, at han havde indløsningsretten til gården, da gården havde tilhørt hans forfader og hans fader Henrich Nielsen [=Den dræbte i ”Mordet i Strandløkken”, 1695] Hendrich Falck fremviste en afståelses udgivet af Peder Michelsen på sin hustrus vegne dat. 4. nov. 1726. Mogens Clausen nægtede af kommentere et sådan ”chartek” og Henrich Falcks påstand, da Hans Nielsen blev halshugget og hans bo dømt til kongen, efter at Henrich Nielsens enke havde fået 300 sld. Gregers Christensen mente ikke at det var nødvendigt at nævne sal. hans Nielsen eller hans død i denne sag.
Sættedommeren dømte sagen som lovlig i alle punkter. Og alle oplysninger, som allerede var blevet fremført, ville han ikke kendes ved, da han ingen dokumenter eller andet havde set. Han ville lade sagen være op til de 8te mand, der skulle kende og dømme i sagen. Lars Nielsen i Habedam blev valgt til formand, samt Jens Hansen i Lynggården, Peder Larsen og Peder Olsen fra Rø, Anders Pedersen og Peder Kure fra Klemensker, Hans Hansen Lund og Erich Pedersen fra Rutsker. De blev pålagt at møde på Sjælegaard den 20. november. De skulle finde ud af hvem der havde lovlig adgang til gården, herunder om det er sal. Niels Jørgensens arvinger. Mogens Clausen ville anke sagen til Landstinget

22. november 1726 – pag. 230a

Jens Rask på amtskriverens vegne stævnede Edvard Olsen Stobbe af Rutsker. Han var mødt på tinget, hvorefter Jes Rask oplæste tyven Rasmus Bastians bekendelse på Vester Herredsting den 15. august. Edvard Olsen ville afgive ed på at han hverken er tyv eller tyvmedvider mht. plovskæret, som Rasmus Bastian havde stjålet. Han havde ikke bedt Rasmus Bastian om at stjæle. Jes Rask tillod Edvard Olsen af afgive sin salighed ed. Hvilket skete.
Tor Hansen, bådsmand i Hasle lod læse et købe og skødebrev af 20. november udgivet til ungkarl Edvard Olsen Sonne af Hasle på 140 sld. Sonne havde købt sæde og adgangsretten af Tor Hansen og hans hustru Gertrud Abrahamsen.
Poul Eskildsen af Hasle på hans svoger Poul Anthonis vegne angav hvad Lars Larsen skyldte. Det var 8 daler + for 3 gange stævning er 3 mark og 4 sk.. Dommeren afgav umiddelbar dom mod Lars Larsen, som boede på Dyngegaards grund i Klemensker. Han skulle betale 9 daler 1 mark 12 sk. da han selv havde erkendt sin gæld.
Herredsfogeden opstod af sit dommersæde for at sagsøge Michel Monsen fra Simblegaard. Han krævede sin kornskæppe for årene 1719-26 og han gjorde Michel Monsen på, at han ikke var en fri proprietær med over 200 tønder hartkorn. Han skulle yde sin skæppe korn i flg. Forordning 31. januar 1691 og lovens pag. 733 art 21. Mogens Clausen mente at se, at Monsen i flg. Fæstebrevet var en almindelig skattebonde. Monsen ville have udsættelse til næste ting.

6. oktober 1726 – pag. 231a

Hendrich Hansen fra Rø læste et købebrev som viste at han havde solgt til sin søn Fredrich Fredrichsen den 3. gård for 300 sld.
Edvard Olsen Sonne i Hasle lod læse et købe og skødebrev af 25. november 1726 der viste at han havde solgt adkomst og indløsningsretten til den 35. gård i Rutsker for 66 sld. til Hans Larsen. Salget blev godkendt af Søren Monsen Høg og Anders Michelsen. Hans Larsen boede allerede på den 35. gård.
Poul Eskildsen på sin svoger Herman Bonde Mortensen stævnede Hans Jensens søn Rasmus Hansen i Svartingegaarden i Rutsker ikke havde betalt to dusin messingknapper. Rasmus Hansen tilbød at gøre sin ed på at han havde betalt da han fik knapperne. Efter edsaflæggelsen faldt sagen.
Peder Poulsen af Rutsker stævnede Anders Hansen, Lars Nielsen, Søren Monsen Høg og Hans Larsen alle fra Rutsker til at vidne om den ulykkelige ildebrand som den 14. november 1726 ødelagt hans gård – den 30. gård i Rutsker. Stuelængen på 11 stolperum var næsten ødelagt på nær få stolperum af stuen, som blev slemt forbrændt. Hø, rug og byg og havre samt uld og linned, underholdning til vinteren, noget bohave og klæder. Vidnerne bekræftede ildebranden og skaderne.
Gotfred Nielsen fra Rø angav, at ved en ildebrand den 27. oktober brændte hans ladelænge på 8 stolperum, der i de fire stolperum var rug, byg og havre. De med hø og halm. Ladelængen var ny og opsat med nyt tag på begge sider. Det var kongens gård (2. vornedgaard). Han havde ikke fået træet fra kongens skov, men han havde selv bekostet og opbygget den. Gotfred havde boet på gården siden den 6. marts 1704. Han havde intet til sine kreaturer eller folk. Branden blev bevidnet af Mons Andersen, Niels Hindrichsen, jens Jensen, Jens Marcussen alle af Rø sogn. Desuden fremlagdes en attest fra sognepræsten Jens Rasmussen Marcher.
Samen mellem Esber Monsen og Peder Jensen. I rette lagde Peder Jensen et skriftligt indlæg, hvorefter sagen gik til doms.
Poul Eskildsen på sin svoger vegne stævnede Christen Piil af Olsker sogn. Den ene stævningsmand var ikke kommet og sagen blev udsat.
Dom afsagt mellem hans Mahler og Jens Jørgensen om det omtvistede engestykke.
Herredsfogeden opstod af dommersædet og Mogens Høg overtog i sagen mod Michel Monsen, Simblegaard. Michel Monsen fremlagde et brev af 30. december 1650 fra Ebbe Ulfeldt. Mogens Clausen ville svare på næste ting.
DOM pag. 232a – mellem Hans Mahler og Jens Jørgensen Dalagaard i Olsker.
Dommen refererede de mange vidner, der samstemmigt fortalte om brugen af vejen, som høstevej, kirkevej, skansevej og skovvej. Dommeren dømte vejen tilhørte Dalegaard og ikke præsten.
DOM pag. 233a – mellem Hans Mahler og Hans Hansen, 12. sg. Hullegaard i Olsker. Også her var vidnesbyrdene for Hans Hansens påstand om at engestykket tilhørte Hullegaard og ikke præsten. Dommen tilkendte engen Hullegaard og præsten dømtes til at betale alle omkostninger.

20. december 1726 – pag. 234b

Esber Jensen fra Vestermarie opbød sin myndling Christen Jørgensens arvepart. Det samme gjorde Hans Jørgensen fra Vestermarie, der opbød Anne Catrine Jørgensdatters arvepart.
Poul Eskildsen fra Hasle kom på sin svoger Poul Anthonis vegne stævnede Christen Piil af Olsker for et par stude, som Christen Piil havde solgt til Anthoni, men som han derefter havde videresolgt til en anden. Christen Piil var ikke mødt.
Dom afsagt mellem Esber Monsen og Peder Jensen begge fra Rutsker. Peder Jensen bad om domsudskrift.
Michel Mogensen Simblegaard til rette lagde sit skriftlige indlæg. Herredsfogeden ville have udskrift, men betegnede Michel Mogensens indlæg som ”plumpagtigt og uforstandigt”. Herredsfogeden ville svare på næste ting. Michel Monsen fremviste kongens privilegiebrev 12. februar 1701 ang. Bornholm. Brevet blev læst og påskrevet.
DOM – pag. 235a – Esber Mogensen fra Rutsker havde stævnet Per Jensen på Pugegaarden i Rutsker for arbejdsløn. Det udførte arbejde var en overenskomst over tre år. Esber Mogensen skulle rydde og opdyrke et stykke jord for Per Jensen, med at modtage hele udbyttet det første år. Det andet år skulle de dele. Det tredje år skulle Esber Mogensen have en tønde rug, men havde ikke fået noget. Esber Mogensen havde ført to lovfaste vidner, så vil den mundtlige aftale stå ved magt og Per Jensen blev dømt til at betale Esber 1 tønde rug og sagens omkostninger.

10. januar 1727 – pag. 236b

Kgl. forordning om forbud for indførsel af de hamburgiske mønter.
Poul Anthonis stævning af Christian Piil skulle føres, men Christian Piil var ikke mødt. Han fik frist til næste ting, at møde i egen person. Hvis ikke havde han tabt sagen.
Mogens Høg overtog dommersædet, således at Mogens. Clausen kunne føre sag mod Michel Monsen Simblegaard. Mogens Clausen i rette lagde et skriftligt indlæg, hvilket Michel Monsen beregnede som udflugter. Clausen burde indhente Rentekammeret udtalelse om han var berettiget en skæppe korn. Begge parter ønskede dom i sagen, hvilket skete.

24. januar 1727 – pag. 237a

Hans Larsen på den 35. sg. i Rutsker læste et pantebrev på 100 sld, som han havde lånt af Anders Michelsen i Rutsker med pant i gården.
Niels Nielsen af Mæby i Nyker stævnede Hans Nielsen på den 51. gård i Klemensker for gældsfordring på 2 td. sædskorn (såsæd?) og tre tønder sædeshavre, som Christopher Jensen havde sået på den 51. gård. Høsten skulle Hans Nielsen havde bragt i lade, uden Christophers minde. Sæden var ikke leveret tilbage til Niels Nielsen. Desuden var der også et bord og sengested i Stuen, som ??. Hans Nielsen var ikke mødt.
Anders Hansen af Olsker stævnede Hans Andersen (Væbo) på den 45. gård i Rutsker. Anders Hansen havde pantepenge stående i gården, som han ville have at Hans Andersen skulle betale renter (leje?) af. Anders Hansen fremlagde et regnskab for hans mellemværende, hvilket regnskab Hans Andersen bad at få i kopi.
Sagen mellem Poul Anthoni Møller og Christen Piil var forliget og sagen ønskedes aflyst.
Her er indskrevet regnskabfor 200 daler pantebrev fra Anders Hansen til Hans Andersen på den 45. gård i Rutsker af dato 28. november 1722. Så vidt jeg kan forstå, er det pantebrevet, der efterhånden blev afskrevet som følge af betalinger, som Anders Hansen havde fortaget for Hans Andersen (?)

7.. februar 1727 – 237b

Anders Rasmussen læste et skøde og købebrev, der viste at han havde solgt den 34. gård i Klemensker til sin søn Rasmus Andersen for 400 sld.
Tingbudene fra Rø afgav ed på, at de havde stævnet Lars Pedersen fir Poul Anthoni angående to stude til 16 sld. Anders Larsen Krack meddelte at Lars Pedersen var forhindret i at komme, men han ville møde på næste ting og afgive forklaring.
Sagen mellem Niels Nielsen i Nyker og Hans Nielsen fra Klemensker var forligt og sagen frafaldet.
Sagen mellem Anders Hansen og Hans Andersen Væbo blev stillet i bero, da de ville arbejde på at blive forliget.
Dom afsagt mellem herredsfoged Mogens Clausen Torn og Michel Monsen fra Simblegaard. Mogens Clausen udbad dommen i afskrift og ville anke til landstinget.
DOM – pag 238a Mellem Mogens Clausen og Michel Monsen. Hele sagen er beskrevet. Mogens Clausen mente at Simblegaard var den 16 vornedgaard i Klemensker og som sådan en almindelig fæstegaard. I sagen var der faldet mange påstande og hårde og ærekrænkende udtalelser, så sættedommeren dømte begge personers udtalelser for død og magtesløse. Og hvad Simblegaard angående, så så dommeren at det ikke var bevist, at Simblegaard var den 16. vornedgård i Klemensker og da gården ikke på nogen tidspunkt havde betalt herredsfogeden en skæppe korn i kornskyld, så kunne dommeren ikke andet end at frikende Michel Monsen. Omkostningerne blev ophævet på begge sider. Underskrevet Mogens Jørgensen Høg.

21. februar 1727 – pag. 239b

Hans Andersen Væbo fra Rutsker lod læse et købe og skøde på den 45. gård, der viste at han den 15. februar 1727 havde solgt til sin søstermand Anders Hansen for 270 sld. 2 mk 6 sk.
Anders Hansen af Olsker lod læse en kontrakt af dato 15. februar 1727 der viste at han skulle sørge for Hans Andersens ophold og begravelse. Skal indskrives i pantebogen.
Poul Antony Müller for retten kom og ophævede sagen mod Lars Pedersen af Rø sogn ang. et par stude, da der er indgået et forlig.
Sagen mellem Anders Hansen og Hans Andersen Væbo er ophævet, da der var indgået forlig.

7. marts 1727 – pag. 239b

Ingen havde noget at bestille og da kl. blev 12, blev retten hævet.

21. marts 1727 – pag. 239b

Anders Andersen boende på den 51. gård i Klemensker og læste et pantebrev dat. 17. marts 1727 på 100 sld. penge som han havde lånt af Andris Kofoed med underpant i den 51. gård.

18. april 1727 – pag. 240a

Peder Thorsen af Rutsker stævnet Jørgen Christensen for gæld. Jørgen Christen mødte og tilstod, at han skyldte Peder Thorsen 9 mark, hvilket han lovede at betale på næste ting sammen med udgifterne til sagen.
Hans Hansen af Olsker på Heslegaard (2. vornedgaard) lod læse et pantebrev af dato 12. marts 1727 på 100 sld. Pengene havde han lånt af Hermand Bonde Mortensen med pant i sin gård.
Lars Nielsen af Olsker i Habedam lod læse et købe- og skødebrev af dato 29. marts 1727, der viste at han havde solgt den 14. gård i Rutsker til Hans Olsen Sonne for 560 sld. Hans Olsen boede på gården i forvejen. Skal indskrives i pantebogen.

2. maj 1727 – pag. 240a

Kongl. Forordning om køb og salg af kirker i Danmark. Ejendomsretten skal indberettes umiddelbart efter købet er sluttet til det danske kancelli og til den stedlige biskop.
Læst kgl. plakat om at flytte omslags terminen (?) i Jylland og Viborg (?) fra den 2. april til den 18 april 1728 på grund af den hellige påske.
Kgl. Plakat om at kirkers ordinære og ekstraordinære udgifter skal angives for præsten og alle kontributioner skal være betalt til kirkeejeren inden jul. (?)
Troels Hansen af Knudsker lod læse et pantebrev af dato 23. april 1727 der viste, at han havde bortpantet den 64. gård i Klemensker for 700 sld. til Rasmus Erichsen.
Jens Pedersen af Rutsker sogn lod læse et pantebrev, der viste at han havde lånt 80 sld. af ungkarl Edvard Olsen Sonne.
Peder Jensen af Rosendale på Peder Hansens vegne og Mons Jensen på sin broder Christopher Jensens vegne lod læse en kontrakt imellem dem ang. den 29. gård i Rutsker. Skal indskrives i pantebogen.
Amtmanden havde tilladt Johan Holst at være fuldmægtig for Anders Jesper og Markus Munch i en sag mod Claus Ibsen fra den 61. gård i Klemensker om skyld på 50 sld efter hans sl. Fader, der havde udstedt et pantebrev. Han fik tilbudt at indfri pantebrevet og undgå sag. Claus Ibsen ville svare på næste ting.
Peder Thorsen erklærede at han ikke havde fået sine penge af Jørgen Christen, hvorfor han ville føre sag på næste ting.
Peder Thorsen havde stævnet Svend Hansen, men at hans stævningsmænd var ikke mødt så de kunne afgive ed på, at de havde stævnet. Men han fik tilladelse til at føre sagen alligevel. Svend Hansen nægtede og sagen blev udskudt.

16. maj 1727 – pag. 241a

Johan Holst mødte som fuldmægtig for Jesper Anders og Marcus Munch mod Claus Ibsen i Klemensker. Claus Ibsen var ikke mødt, men Rasmus Erichsen i rette lagde Claus Ibsens indlæg. De 50 sld. stod i gården og Holsts principaler mente at de skulle kunne kræve pengene af den som besidder den 61. gård og dens beboer, som er Claus Ibsen. Skal fortsætte på næste ting og Mons Ibsen og hans søstermand Jacob Heid (?) i Rønne skal stævnes.
Peder Thorsen var blevet forliget med Jørgen Christensen i sagen om gæld. Sagen ophævedes.

6. juni 1727 – pag. 241b

Madts Clemen Engel i Hasle læste et skøde der viste at kaptajn i det tredje nationale kompagni Ancher Antoni Schaar havde solgt den 36. gård i Rutsker til Madts Engel for 440 sld.
Johan Holst af Rønne bad om henstand i sagen mod Claus Ibsen. Det var muligt at de kunne blive enige inden.

20. juni 1727 pag. 241b

Mogens Andersen af Rø sogn lod læse en kvittering af 19. juni 1727 på at han havde betalt 50 sld. som skødegave vedr. købet af den 18. gård i Rø ud af Jens Nielsen, som boede på gården. Gaven var lovet af Hans Andersen salige mor. Købet skulle holde Jens Nielsen og hans arvinger fri på tiltale. Skulle indskrives i panteprotokollen.
Johan Holst af Rønne fuldmægtig for Jesper Munch og hans brødre i sagen mod Claus Ibsen fortalte, at de var blevet enige om at forhandle et forlig, men endnu ikke blevet enige om indholdet. Holst ville stævne Claus Ibsens søstermand Jacob Hæid i Rønne, hans broder Mons Ibsen i Klemensker, samt at han ville fremlægge en landstingsdom, der oplyste sagens rette sammenhæng. Claus Ibsen mente at det ikke var nødvendigt, da han frivilligt ville fremlægge dommen. Sagen udsat.
Præsten Børge Paaskeland stævnede Jens Hansen i Klemensker for 6 skæpper korn skyld at 2 år. Jens Hansen boede på den 27. gård i Klemensker. Jens Hansen mødte ikke.
Anna sal. Anders Hansen af Olsker opsagde Hans Hansen på den 45. gård i Rutsker inden midfaste 1728 samt forbud mod at ”befatte sig” på den 45. gårds grund. Hans Hansen skulle fremvise hvad han måtte have af pantebreve på gården. Hans Hansen svarede at han ikke havde pantebrevene med sig og ville svare på næste ting.
Poul Eskildsen på Gregor Christensens vegne ville have ting om 2 uger, men herredsfogeden havde allerede bestemt at det først var om tre uger.

11. juli 1727 – pag. 242b

Læst kgl. forordning vedr. på opbygning af de afbrændte kirker og publike bygninger i Viborg, dat. 15. maj 1727.
Jens Monsen på den 34. gård i Olsker lod læse et pantebrev på et lån som han havde fået af Svend Hansen i Rutsker på 100 sld. med underpant i hans gård.
Amtskriver Horn stævnede Anna sal. Anders Hansen for gæld, som hendes mand havde stiftet og som hun havde nægtet. Sagen skulle nu føres til lov og ret. Vidnet Esber Andersen af Nyker fortalte at han havde været med da Anders Hansen skulle levere to stude til en værdi af 18 daler, men han leverede dem aldrig, da amtskriveren sagde at de var magre og ikke det værd som aftalt. Anders Hansen lovede at fede dem op og levere dem det kommende år. Historien blev bekræftet af Anders Larsen Krack, der havde hørt det samme for 2 år siden. Anders Hansen var blevet pålagt at betale, men han havde kun betalt 3 daler, hvorfor der endnu manglede betaling af 15 daler. Anders Krack havde talt med Anders Hansen på Rutsker Kirkegård, da Hans Andersen blev begravet. Ander Hansen bad Krack hilse amtskriveren og sige, at betalingen ville blive leveret næste fisked. (september) Anders Hansen var imidlertid død forinden. Anna krævede af Amtskriveren at han fremlagde en seddel attesteret af hendes mand på hvad der skulle betales for. Hun ville gøre et skriftligt indlæg på næste ting.
Johan Holst på vegne af de tre brødre Jesper Munch i Aaker sogn og to andre i sagen mod Claus Ibsen ang. hans afdøde faders udgivne pantebrev på den 61, gård i Klemensker, Pantebrevet blev delt mellem enken og børnene da Hans Pedersen Munch døde den 2, maj 1694, Da Hans Pedersen Munch enke døde, kom hele pantebrevet i de tre brødres hænder. [sagen drejer sig om ejerskabet af pantebrevet} sagen udsat til næste ting.
Mogens Høg i Hasle havde fået amtmandens resolution at at betjene retten i efterfølgende sag.
Kongen havde tilladt Margrete Pedersdatter at føre sag på slet papir. Hvilken kgl. attest Mogens Clausen udbad sig kopi af og erklærede at da Mogens Høg havde været gift med Margrete Pedersdatters moder, så kunne han ikke føre denne sag. Mogens Høg ville indtil videre påtage sig sagen.
De stævnede i sagen var Mogens Clausen Torn, Peder Michelsen af Sandvig og Hendrich Falch af Allinge angående den 10. gård i Olsker og dens indløsningsrettighed.
Kaptajn Greger Christensen havde fået amtmandens tilladelse til at gå i rette for Margrete Pedersdatter.
Peder Michelsen var ikke mødt, hvilket skyldtes at han var blevet stævnet med 14 dages varsel og ikke tre, som herredfogeden havde insisteret på at tinget skulle afholdes efter sidste tingdags beslutning. Mogens Clausen ville have at Greger Christensen skulle stille nøjagtig kaution for sagen, eftersom Margret var umyndig og uvederhæftig. Det var en sag som hendes sted fader Hans Rasmussen havde foranlediget, mente Mogens Clausen. Margrete skulle bevise at hendes far Peder Nielsen havde rettighed til Sjællegaarden den 10. gård i Olsker ellers var sagen omsonst. Den tredje stævnede Peder Michelsen eller hans hustru havde intet med den 10 gård at gøre, sagde M. Clausen.
Mogens Clausen ville have at Gregers Christensen skulle afgive ed på, at han havde en retfærdig sag. Det ville Gregor C. gerne, hvorefter han afgav sin ed. Derefter ville Gregor Christensen have Mogens Clausen til at fremlægge sine beviser på gården. Mogens Clausen ville svare til næste ting. Hendrich Falck ville også have at Margrete stillede fuld kaution, da hun var ugift og endda var angivet som fattig. Han mente ikke at hun kunne være berettiget til gården efter hendes fader Peder Nielsen, der ikke havde sæderet til gården. Hendrich Falch mente at han og hans hustru og arvinger havde rettigheder til gården når By og herredsfogeden ved døden afgår. Hans fader Henrik Nielsen var den rette ejendomsbesidder.

1. august 1727 – pag. 246a

Amtskriver Horn udsatte sagen mod Anna sal. Anders Hansen til næste ting.
Johan Holst af Rønne fuldmægtig for Anders, Jesper og Markus Munch efterlyste Mons Ibsen og Jacob Fallentin Hæid af Rønne, samt Claus Ibsen, hovedmanden og beboer på den 61. gård i Klemensker. Jes Rask havde fået amtmandens tilladelse til at være fuldmægtig for Mons og Claus Ibsen. Holst bad Rask om at komme med oplysninger der kunne befri Mons og Claus Ibsens for tiltale for deres salige faders udgivne obligation på 50 daler og 12½ dalers rente og for øvrigt ville Holst have de indstævnede til at svare personligt og ikke gennem deres fuldmægtig. Rask svarede at Jacob Hæin (Hein) var en gammel og svag mand, der ikke kunne tåle at rejse.
Jes Rask på Hermand Bonde Mortensens vegne lod læse et pantebrev udgivet af Christopher Jensen på den 29. gård i Rutsker- Rosendalegård – på 100 sld.
Mogens Høg overtog dommersædet.
Mogens Clausen Torn stævnede Margrete Pedersdatter i Hasle i egen person at møde tillige med hendes værge Key Jensen i Hasle og fuldmægtig Greger Christensen af Aakirkeby samt hendes sted fader Hans Rasmussen Skomager i Hasle.
Mogens Clausen spurgte Hans Rasmussen hvem der fik ham til at skrive til amtmanden. Hans Rasmussen svarede at Margretes ønskede det selv og det skete med hans vidende, men han vidste ikke hvem der skrev og hvem der konciperede. Han ville ikke bevise sin steddatters ret til Sjælegaarden, men det måtte Gregers Christensen bevise med dokumenter og breve. Hans Rasmussen påstod at hen kendte indholdet og forstod det inden han underskrev brevet til amtmanden. Mogens Clausen prøvede at skræmme Hans Rasmussen ved at påstå, at han skulle stille fuldkommen kaution, således at Clausen kunne få sine udgifter betalt. Hans Rasmussen henholdte sig til kongens brev om at sagen kunne ske på slet papir, hvorfor der ikke kom omkostninger til det, men at det var hans steddatters sag og ikke hans. Han var en fattig mand. Sættedommeren kunne ikke sige kongens brev imod og dømte derfor sagen som lovlig og at den kunne gå sin gang uden kautionsstillelse. Mogens Clausen nævnte at Mogens Høg og Hans Rasmussen havde haft ægteskab med to søstre, så de var svogre, hvorfor Mogens Høg burde trække sig for sættedommerhvervet. Hvilket Mogens Høg ikke benægtede, og var indforstået med om amtmanden valgte en anden i hans sted. Margrete var ikke mødt, men Greger Christensen ville svare på hendes vegne.
Greger Christensen fremlagde et købebrev på den 10. gård af dato 25. september 1684 udgivet af Brabro sal. Hermand Bonde Mortensen i Rønne til arkelimester Niels Jørgensen i Sandvig, hans hustru og arvinger. Skødet er læst på Landstinget og skrevet på 1 rdl. papir. Peder Nielsen var Niels Jørgensens yngste søn og da Margrete Pedersdatter er eneste barn efter Peder Nielsen, så er det hende der har adkomstretten til gården efter de bornholmske arveregler.
Mogens Clausen så ikke skødet for gyldigt, da det ikke var tinglyst i flg. lovens side 739 28 artikel og at der efter 1684 var tre skifter på gården. Mogens Clausen mente at skødet ikke var andet end et ”chartek og bænkebrev” uden retsgyldighed. Han spekulerede også i hvem der havde forsynet Greger Christensen brevet, hvilket Greger svarede, at hans hustru havde haft brevet, da hun var datter af Niels Jørgensen. Han havde også efterfølgende skifter, men ingen havde forholdt sig til sæde og adgangsretten til Sjælegården, da sæderetten altid havde blevet fastsatte ved 8te mandskendelse som var efter bornholmsk vedtægt. At det ikke var sket skyldtes, at det ikke kunne lade sig gøre så længe Peder Nielsens mor levede.
Mogens Clausen ville have Greger Christensen til at henvise til den bornholmske vedtægt, der bestemte arveregler og sæderettigheder. Greger Christensen ville have Mogens Clausen til at fremlægge sin adgangsret og også at redegøre for Henrik Nielsen og Hans Nielsens skiftebreve og give forklaring herpå.
Henrik Falck var tilstede og påstod at Margrete ikke havde adkomstretten og mente at Gregers, fordulgte brev, ikke havde nogen retsgyldighed.

15. august 1727 – pag. 250a

Jes Rask af Rønne irettelagde Jacob Vallentin Hæids (Hein) indlæg mod Claus Ibsen af Klemensker. Johan Holst af Rønne på Jesper Munch og Hans brødres vegne imødegik indlægget. (Ikke læst nøjere)
Hans Mahler stævnede Lars Nielsen i Habedam og Jens Andersen og Lars Hansen, der den 1. august havde beskyldt præsten for ulovlig skovhugst.
Anders Larsen Krack af Rutsker på præsten Hans Mahlers vegne stævnede Lars Larsen og Hans Thomsen til at vidne hvad kvartermester Lars Nielsen sagde, da han kom til Mahlers præstegaard for at bestemme markskel på den jord, der kaldtes for Præstehullet. Præsten mente, at kvartermesteren havde kommet med en ulovlig beskyldning. Lars Nielsen mente, at det var usandt og at skyldtes, at han var laugværge for Anna sal. Peder Wefstsen og ville føre sag mod Mahlers påståede ulovlige skovhugst. Anders Larsen Krack havde fået tilladelse til at føre sagen for Anna sal. Peder Wefstsen i mod Hans Mahler. Krack stævnede Hr. Mahler for at have hugget nogle aspetræer uden tilladelse i hendes 3. gårds skov. Hun ville have 8te mands syn på stubbene og have vurderet værdien deraf, samt at der blev bestemt et markskel mellem hendes gård og præstens gård. Hans Mahler eller nogen på hans vegne var ikke mødt. Herredsfogeden valgte 8te mand til synsforretningen. Jens Jensen fra Klemensker blev valgt som formand.
Anna sal. Anders Hansen af Olsker var ikke mødt – hun blev pålagt at møde på næste ting.
Sættedommeren Mogens Høg satte sig i dommersædet. Mogens Clausen ville vide om Margrete Pedersdatter havde startet sagen eller om andre havde foranlediget sagen om Sjælegaard i Olsker. Margretes værge Kay Jensen fortalte, at Margrete bad ham om at låne hende penge til sagen, som var hendes egen idé. Margrete havde fået opbakning fra andre, således at Kay Jensen blev holdt skadesløs. Mogens Clausen ville høre om Kay Jensens rolle som værge var forenelig med at hans myndling udsatte sig for en økonomisk ødelæggende sag. Kay Jensen ville svare skriftligt til næste ting. Herredsfogeden vidste at Margretes arvekapital var 51 sld. som han ikke måtte røre. Mogens Clausen ville ophæve hans værgemål, da han mente, at han ikke forvaltede formuen lovligt.
Mogens Clausen ville have Margrete til at fortælle hvem der havde fået hende til at søge Sjælegaarden og hvem der havde konciperet brevene for hende. Margrete svarede, at hun ville svare skriftligt på næste ting. Mogens Clausen anklagede Greger Christensen for at være bagmanden for sagen. Mogens Clausen så ikke det fremlagte købebrev som gyldigt og at det for øvrigt var mere end 20 år gammelt og derfor ikke kunne dømmes i hævd.
Greger Christensen fik tilladelse til at svare skriftligt på alle Mogens Clausen mundtlige anklager. Greger Christensen ville have Mogens Clausen til at fremlægge skiftebrevene. Han havde selv undersøgt om Henrik Nielsens skiftebrev var indskrevet i skifteprotokollen, hvilket han havde fået at vide, at det ikke var. Derfor forlangte han at Mogens Clausen fremlagde det originale brev. Det eksisterede, da Greger havde set i landstingsprotokollen, at Mogens Clausen havde fremvist det her. Dommeren pålagde Mogens Clausen at fremvise Henrik Nielsens skiftebrev.
Henrich Falch mødte og sagde, at han ved kontrastævning ville sørge for at sagen blev korrekt oplyst.

29. august 1727 – pag. 253b

Jes Rask aflagde skriftligt indlæg for Claus og Mons Jepsens vegne mod Anders Munch og hans brødres påstande. Rask fremlagde et skifte efter Jep Hansen af 21. febr. 1677, samt en 8te mands dom efter sal. Jep Hansen den 15. juli 1687. Fredrich Pedersen af Rønne fremlagde på vegne af Holst et skriftligt indlæg. Jes Rask mente ikke at Holst indlæg havde noget med sagen at gøre og ville nu have dom. Dommeren sagde at der på næste ting skulle afgives de sidste oplysninger.
Anders Larsen Krack på Anna sal. Peder Wefstsen vegne ang. skovhugningen ville afhøre Hans Wefstsen fra Rutsker og flere andre om sagen, samt have de 8te mands synsforretning fremlagt. Hans Mahler eller en anden på hans vegne var ikke mødt. Mogens Clausen oplæste et brev fra amtmanden om sagen. Ordlyd er indskrevet i protokollen. Amtmanden forbød sagen og aflyste de 8te mands forretning, da man ikke kunne føre sagen på den måde imod kongens præstegårde. Herredsfogeden kunne derfor ikke fortsætte sagen før Kongens Befalingsmand (amtskriveren), som er kirkens patron, blev stævnet. Men herredsfogeden mente dog at de undersøgelser som de 8te mand havde foretaget kunne stå ved magt. Formanden læste sin beretning. Kongens repræsentant skulle stævnes af Anders Krack til at møde de otte mand ved aspestubbene den 22. september.
Sagen mellem amtskriveren og Anders Hansens enke for gæld blev udsat til næste ting hvis ikke der forinden var opnået forlig.
Sættedommeren Mogens Høg nedsatte sig i dommersædet. Greger Christensen fuldmægtig for Margrete Pedersdatters vegne stævnede Peder Michelsen i Sandvig, Peder Michelsen fortalte at han ikke havde noget at fortælle eftersom han havde afstået sin sæderet til Sjælegaard til Henrik Henriksen Falch. Greger vidste at Falch havde stævnet Margrete til tinget.
Henrik Henriksen Falch af Allinge stævnede Margrete Pedersdatter af Hasle med sin fuldmægtig. Desuden havde han indkaldt følgende vidner: Rasmus Pedersen af Sandvig og Hans Jørgensen af Allinge til at fortælle hvad de havde hørt fra Niels Jørgensens arvinger ang. Sjælegaard. Rasmus Pedersen af Sandvig fortalte, at der i de mellemværender 30 år havde han ikke hørt ”trætten” om Sjælegård før nu. Rasmus Pedersen fortalte, at han huskede, at der blev aftalt mellem arkelimester Niels Jørgensen og hans tre sønner, Henrik, Niels og Peder, at Peder ikke skulle have Sjælegaard, da han ikke ville bo der, men andet sted. Derfor havde Peder fået ting som han lettere kunne omsætte. Henrik og Hans Nielsen havde haft Sjælegaard i brug i fællesskab og efter deres død, blev det Mogens Clausens, da han giftede sig med Henrik Nielsens enke. På det tidspunkt havde Anders Hansen pant i den halve del af Sjælegaard. Peder Rasmussen havde hørt, at der mellem Niels Jørgensens sønner sket et forlig, der udelukkede Peder Nielsen fra Sjælegaard, mod en anden form for kompensation. Men det var et mundtligt forlig.
Hans Jørgensen fra Allinge sagde, at efter arkelimesteren blev Sjælegaard lagt til brødrene Henrik og Niels. Peder Nielsen ville hellere til Hasle og gifte sig der. Hans Jørgensen vidste ikke om Niels Jørgensens enke havde frasagt sig indlæsningsretten til Sjælegaard.
Kaptajn Greger Christensen fremviste en landstingsdom fra den 8. september 1723. Mogens Clausen mente ikke at den dom havde noget som helst med adkomstret til Sjælegaard.
Kay Jensen, som Margretes værge, fremlagde en forsikring på 35 sld.+rente på 1 daler 2 marks papir. Fire mand havde underskrevet og han ville til næste ting få kaptajn Bidstrup og Søren Malm som kautionister. Mogens Clausen nægtede dette kautionsbrev gyldighed. Dommeren tog sagen i betænkning.
Henrik Falch lod sagen i bero indtil videre.
Lars Nielsen efterlyste tre får med mærke.

19. september 1727 – pag. 257a

Lars Nielsen efterlyste atter sine tre forsvundne får.
Lars Wefstsen fra Nyker lod læse et skøde på sæderetten til 3. gård Maagaard i Olsker udgivet af Didrich Mortensen af Klemensker sogn og Hans Mortensen af Rutsker sogn og af Svend Trølsen på sin hustru af Tejns vegne af dato 6. september 1727. Herredsfogeden ville have skødet i betænkning og ville se tiden an om der var nogen, der ville have noget mod dette skødebrev. Meningen var at Lars Wefstsen ville lade gården gå til sin søn Peder Wefstsen.
Niels Hansen af Rø sogn lod læse en skiftekontrakt på den 11 gård i Rø sogn.
Morten Larsen, 10. gård i Klemensker stævnede Morten Andersen og Peder Andersen af Pedersker og Arrist Andersen og Morten Hansen af Aaker sogn og Mogens Pedersen af Klemensker og Mons Monsen af Rutsker alle som var værger for sal. Jens Andersens børn. Han ville have 8te mands opkrævelse ang. den 10. gård i Bedegade i Klemensker til deling mellem enken og arvingerne til gården. Anders Larsen Krack blev valgt som formand. De otte mand skulle møde på gården den 23. september kl. 9.
Anders Larsen Krack af Rutsker på Anna sal. Peder Wefstsens vegne producerede en skriftlig kaldseddel der stævnede amtmand West, landsprovsten Hans Ancher og sognepræsten Hans Christian Larsen Mahler om de omtvistede aspetræer og stubbe i sagen mellem Maagaard og Præstegaardens beboere. Desuden drejede sagen sig om skellet mellem Maagaard og Præstegården. Som vidner indkaldtes Hans Tommesen og Lars Larsen som tjener præsten. Hans Ancher svarede at han intet havde at svare i denne sag. Hverken amtmanden eller Hans Mahler var mødt. Formanden for de 8 mand Jens Jensen fremlagde deres forretning af 22. august. Flere af de otte mand afgav ed på at det som ottemandsforretningen havde fremlagt, var korrekt. De der ikke var mødt blev pålagt til næste ting, at gøre deres ed. Formanden pålagde de otte mand atter at møde på åstedet den 22 september.
Johan Holst på Anders, Jesper og Markus Munchs vegne i sagen mod Claus Ibsen i Klemensker i rette lagde et skriftligt indlæg Jes Rask på Claus Ibsen vegne modsagde Holst – herefter disputs om procedurefejl og manglende betalinger gik sagen til doms.
Jens Andersen af Klemensker sogn lod læse et skødebrev af 10. juli 1727 der viste at han havde solgt den 16. gård Bolbygaard for 620 sld til Hans Hansen.
Anna sal. Anders Hansen af Olsker bad om at udsigelsesdommen på den 45. gård blev annulleret, da hun mente at de var blevet enig og forliget, således at Hans Hansen kunne blive boende på gården Væbogaard til pantebrevet udgang og yderligere et år. Hans Hansen nægtede at indgå forlig, da han ikke havde lejet gården, men ønskede at pantebrevet blev indfriet inden tre uger. Han ville have dom i sagen. Sagen taget til doms.
Mogens Høg overtog dommersædet. Greger Christensen til rette lagde et indlæg. Greger fremlagde skiftebrevet efter Arkelimester Niels Jørgensen af dato 4. april 1693. Mogens Clausen Torn ville se om Greger Christensen kunne fremlægge beviser på Margrete Pedersdatters adkomst til den 10. gård Sjælegaard i Olsker. Greger Christensen svarede at Peder Nielsen var den yngste søn og derfor havde adgangsret til gården efter sædvane på Bornholm.
Henrik Falch henviste til sin tidligere i rette lagde sin indlæg. Vidnet Peder Michelsen svarede at han havde overladt sagen til Henrik Falch og ville ikke yderligere kommentere sagen.

26. september 1727 – pag. 261a

Lars Nielsen efterlyste for tredje gang sin forsvundne får.
Lars Mogensen af Vestermarie sogn på Bjergegaard opbød for første gang sin myndling Karen Holgersdatters patrimonium efter sin fader Holger Bidstrup. Kaptajn Hans Bistrup havde tidligere været værge for hende. Hernæst opremsede arvens gods i alt beløb det sag til 68 sld. 2 mark 8 sk.
Lars Wefstsen på Bachegaard kom og ville have skødet på Maegaard udleveret. På sal. Peder Wefstsens enkes vegne kom Lars Nielsen og ville have at dommeren beholdt skødet, der var tiltrådt af Didrich, Hans Mortensen og Svend Trolsen. Laugværgen fremviste et købebrev af dato 19. juli 1711, der viste at Wefst Pedersen havde solgt Maagaard i Olsker til sin yngste søn Peder Wefstsen for 500 sld.
Jes Rask på amtskriverens vegne stævnede Mogens Jørgensen af Klemensker, som sad i Hasle Vagt for begåede tyverier og andre ”utilbørlige forhold”. Løs og ledig fortalte Mogens Jørgensen at han ej sønderligt ved hand noget har stollet”. På Rask spørgsmål om hvor længe han havde holdt sig fra alterets sakramente, svarede han, at det ”er lident paa andet aar siden, oc hand har meldt sig b:a: 8te gange, men var blevet afvist af præsten”. Præsten ville have ham til at stå skrifte. Han indrømmede at han 4 år siden havde gjort trolovelse med Rasmus Arents datter i Rønne og at der 3 gange var blevet lyst til ægteskab fra Rønne prædikestol. Han havde hørt provstens brude-ceremoni og da de skulle give hinanden deres hånd, gik han og lod sin kæreste sidde alene foran alteret. ”Præsten 3de gange bedet ham at hand skulde gifue hende haanden, da sagde Mogens Jørgensen: dette er ieg Nød oc tuongen til, da sagde præsten saa gaa, saa sagde Mogens Jørgensen, hvor skal Jeg gaae, da sagde Præsten, der I har hiemme, der med gich hand bort. Efer Raskes spørgsmaal suarede Mogens Jørgensen at hand kunde iche beskylde hende for noget, mens der slap Noget bort mens ey hafde Vidensbyrd oc hun varslem (?) med it barn som var paa 3die Aar.”
Jes Rask mente nok, at han kunne få folk i Rønne Menighed til at fortælle, at det som Mogens Jørgensen havde fortalt om den afbrudte vielse i Rønne kirke ikke var sand. I stedet fremstillede Rask sit første vidne: Jens Jensen fra Klemensker, der fortalte at sidste høst kom Anders Nielsen af Klemensker og beklagede sig over, at der var stålet ærter fra ham. Jens Jensen skulle følge med så de kunne gøre ransagning. De fandt nogle små ”stier fulde erter” på Mogens Jørgensens tilde mellem nogle hørstykker. Mogens Jørgensen havde vedgået tyveriet. Dernæst vidnede Peder Hansen fra Klemensker bekræftede denne historie, det samme gjorde vidnet Jens Hansen. Mogens Jørgensen var tilflytter fra Rø sogn. Vidnet Lars Andersen af Klemensker, der havde hørt fra adskillige at Mogens Jørgensen havde et tyverygte og var forleden år ført til Rønne for tyveri, hvilket blev bekræftet af Ole Jensen, der endvidere sagde at der var blevet stjålet fra Ole Pedersen og Hans Jensen i Øster Gildeshuset og Peder Larsen. Det drejede sig om økse, hjul, tønder og gl. brædder med videre.
Næste vidne var Mons Larsen bekræftede ligesom de andre at Mogens Jørgensen blev ført til byen for tyveri., hvilket blev bekræftet af Hans Madsen. De tre første vidner bekræftede Mogens Jørgensens tyverygte.
Præsten Elias fortalte at det meste af menigheden havde givet Mogens Jørgensen rygtet om ”aabenbar tyveri samt anden u-christelige forhold”. Derfor havde han nægtet Mogens Jørgensen at gå til alters. Han havde bedt Mogens Jørgensen efter hans embeds pligt” nogle gange hemmelig oc alvorlig paaminde, at hand jo før des heller skulde offentlig afbede hans begangne forargelse baade hos Gud oc Menighed” Det havde ikke virket og præstens medhjælpere havde også flere gange minde ham om det samme. Men han ville ikke bede for sine synder og stå åbenbar skrifte for menigheden. Og da det var rygtedes, at han ikke ville give hånd tiil sin kæreste men var gået fra Rønne kirke, så var det en forargelig handling ikke bare for Klemensker kirkes menighed, men for hele landet.
Mogens Jørgensen ville ikke svare på disse anklager, men ville vente til næste ting.
Jes Rask afgav sin votering. Da Mogens Jørgensen havde tilstået sin forargelig handling i Rønne kirke og at præsten Elias forklaring og Mogens Tyverygte, så mente han at dommen skulle lyde, at Mogens Jørgensen skulle kagstyges og med tyvsmærke brændes i panden sendes til Bremerholm og hans boeslod tabes. Herredsfogeden ville ikke afgive dom, men ville afvente Mogens Jørgensens svar på næste ting.
Anders Larsen Krack formanden for de 8te mand der skulle syne den 10. gård i Klemensker aflagde deres forretning fra den 23. september 1727
[Landsognenes skifteprotokol 29 – side 593. 17. november 1727 – boet registrering med dommen afskrivelse].

Der var ingen reaktion på forretningen, men formanden lod sagen stå åben til næste ting.
Anders Larsen Krack fremlagde vidnesbyrd fra den 22. august i sagen om aspetræerne, stubbe og markskel mellem Maegaard og Præstegaarden i Olsker. Vidnesbyrdene aflagde ed på deres udtalelser. Formanden Jens Jensen producerede den nye 8te mands forretning fra den 22. september på åstedet, som blev læst og påskrevet. Herredsfogeden på råbte om der var nogen tilstede, som ville kommentere sagen, enten det var Hans Mahler eller amtmanden eller andre på deres vegne. Ingen lod sig indfinde. Der blev aflagt ed fra vidnerne ved forretningen den 22. september, hvorefter sagen kunne hvile til ting om 8te dage, hvis nogen havde ønsker om indlæg i sagen, hvorefter den ville blive taget til doms.
Dom afsagt i sagen mellem Anders Hansens enke i Olsker og Hans Hansen af Rutsker.
Mogens Høg overtog dommersædet. Mogens Clausen Torn i rette lagde et skriftligt indlæg i sagen om adkomstretten til den 10. gård i Olsker – Sjælegaard. Mogens Clausen ville have at dommeren sammenlignede det fremlagte skiftebrev vedr. sal. Niels Jørgensen af dato 4. april 1693 med det originale skiftebrev, der blev læst på landstinget den 27. januar 1692 i sær indledningen og afslutningen af skifterne. Desuden ville han have skiftebrevet fra 29. november 1695 efter afdøde Henrik Nielsen, som sagde at han havde den halve af Sjælegaard, hvilken halvdel blev tildelt kreditoren Jens Nielsen i Allinge, som senere enken fik 20 daler fra. Enken var Mogens Clausen nuværende hustru Lisbet Larsdatter sammen med de tre sønner, der fik 1 daler 2 mark 10 sk, hvilket stod i skiftebrevet pag. 17. Endvidere fremlagde Mogens Clausen skiftebrevet efter Hans Nielsen fra den 5. august 1696. Desuden fremvistes højesteretsdom af 22. maj 1696 at Sjælegaard blev udlagt til Lisbet Larsdatter den halve part på 30 sld. som blev læst på landstinget den 16. september 1696. Kaptajn Greger Christensen udbad sig kopi af MCs indlæg samt udtog af skifterne. Sagen udsat i 14 dage,
DOM – pag. 264a mellem Anna sal Anders Hansen i Olsker og Hans Hansen på den 45. gård. Anna havde opsagt Anders Hansen til fraflytning. Hans Hansen havde fået den 45. gård i pant af Hans Andersen Væbo i 16 år, hvis periode sluttede ved midfaste 1728. Enken Anna havde kommet i tanke om, at hendes afdøde mand havde indgået forlig med Hans Hansen om, at han kunne bo på gården et år mere. Derfor ville hun trække opsigelsen tilbage, men kræve 5 daler i leje for det ene år. Hans Hansen havde pantebrevet på 100 sld. fra 26. juni 1711 og han ville leje gården, men ønskede at modtage pantepengene inden tre uger og fraflytte gården som ønsket ved første sag. Enken fortalte, at der ikke var blevet skiftet efter hendes mand, så hun vidste ikke hvem, der skulle indløse pantebrevet. Dommeren konstaterede at Hans Andersen Væbo havde indgået en aftægtskontrakt således at han kunne bruge 1/3del af gården mod at betale 1/3 skat mv.. Han dømte Hans Hansen til at betale 2 daler til enken og arvinger så længe han lovligt besad gården i flg pantebrevet.

3. oktober 1727

Peder Esbersen af Stenby i Rø sogn lod læse en kontrakt mellem ham og hans svigersøn Esber Hansen om den 25. gårds beboelse.
Jes Rask ville høre Ole Pedersen om hvor meget Mogens Jørgensen havde stjålet fra ham. Ligeledes ville han afhøre Anders Nielsen.
Ole Pedersen i rette lagde et skriftligt indlæg. Mogens Jørgensen nægtede at han skulle have taget en sav og en økse og gl. hængsler. Han havde intet stjålet fra Ole Pedersen eller fra andre. Mogens Jørgensen kunne ikke nægte at både sav og økse fandtes hos ham, men at han ikke vidste hvordan den var kommet der. Mogens Jørgensen erkendte, at han tidligere var anklaget for tyveri, men at han aldrig var blevet dømt. Mogens Jørgensen nægtede at han havde truet andre folk, som nogen sagde,
Jes Rask spurgte Jens Hansen fra Klemensker om Mogens Jørgensen ikke havde ”undsagt” ham. Jens Hansen sagde, at Mons for et år siden havde sagt: ”du skal faa en evig Ulykke din skielm oc din tyv for du har slaget armen i tu paa min Datter”. Mogens Jørgensen nægtede.
Boel Andersdatter bekræftede Jens Hansens udsagn og at det var sket i maj måned for et år siden, hvilket både Jens Hansen og Boel ville gøre ed på. Mogens Jørgensen nægtede at de måtte gøre ed på det.
Jes Rask spurgte Mogens Jørgensen om han ikke havde fået en Kapitelsdom for at have nægtet at gifte sig med sin trolovede. Mons svarede at han var for retten, men han vidste ikke at der blev afgivet dom. Han havde selv stævnet hende til retten.
Anders Nielsen angav de stjålne ærters værdi til 1 rigsdaler.
Mogens Jørgensen lod læse et skriftligt indlæg af dato 2. oktober.
Jes Rask holdte sig til sidste tings i rette sættelse, at Mogens Jørgensen skulle dømmes til arrest og fængsle på Bremerholm på sin livstid, således at folk på Bornholm kunne blive fri for ham. Sagen gik derefter til doms.
Mogens Jørgensens broder Jørgen Jørgensen og Jep Esbersen begge af Klemensker tilbød at gå i kaution for Mogens Jørgensen medens sagen blev ført i hjem og landsting fordi han ikke kan ”ligge i arrest og hungre ihiel oc hand maa faae sit gods til steds igien at forsvare sig med”. Jes Rask svarede at det var op til obersten at registrere og vurdere boet og tage det i forvaring til sagen er slut. Han mente at de to var uvederhæftige udbyggere og sagen var så slemme begåede forbrydelser, at det ikke kunne ske, men det var op til amtmandens afgørelse og først efter han blev stævnet hertil.
Anders Larsen af Rutsker som formand for de 8 mand, der synede den 10. gård i Klemensker – ingen mødte og havde noget at berette. Sagen udsat til næste ting.
Anders Larsen Krack på Annasal. Peder Wefstsens vegne satte korte i rette. Hans Mahler var skyldig i fældning af aspetræerne og han burde betale 26 rigsdaler og sagens omkostninger. Præsten eller nogen på hans vegne var ikke mødte. Sagen gik til doms.
Lars Wefstsen kom og læste en undentagskontrakt for hans mor Margrete sal. Wefst Pedersen vedr. Maagaard i Olsker. Kontrakten blev taget i herredsfogedens forvaring så længe at der eksisterede tvist om hvem der har indløsningsretten til gården. Der var lyst to skøder, som strider mod hinanden. Sagen blev sat i bero til næste ting om 8 dage.
Hans Wefstsenaf Rutsker lod opbyde sin myndling efter sin fader Peder Wefstsen modtagne arv på 35 sld. 3 mark 8 sk. første gang.
Jens Wefstsen af Olsker sogn lod opbyde sin myndling Niels Pedersen Møllers arvelod for første gang. Arven var fra myndlingens fader Peder Wefstsen på 35 sld. 3 mark 8 sk.
Lars Mogensen af Vestermarie opbød for anden gang sin myndlings arvelod.

10. oktober 1727 – pag. 266b

Lars Mogensen fra Vestermarie opbød for 3. gang sin myndlings arvelod. Ingen ville modtage den, hvorfor han fik et tingsvidne.
Hans Wefstsen opbod sin myndlings arvelod for anden gang.
Dom afsagt i sagen mod Mogens Jørgensen. Jens Rask bad dommen beskrevet med fulde akt.
8te mands dommen med formand Jens Jensen mellem Anna sal. Peder Wefstsen og Hans Christian Lassen Mahler ang. skovhugst.
Lars Nielsen af Habedam i Olsker som er Anna sal. Peder Wefstsen lauværge og fader, stævnede Didrich Mortensen på sin gårds grund og Hans Mortensen i Rutsker i Nydammen og Svend Trølsen i Tejn i Olsker, Anders Larsen Krack mødte på de tre indstævnede personers vegne og fremviste, at han måtte føre sagen for de tre personer til hjem og landstinget. De tre personer havde solgt deres adkomst til Maagaard i Olsker, hvorfor at Annas lauværge Lars Nielsen ville havde deres adkomstrettighed bevist. Krack bad om 14 dages udsættelse af sagen. Lars Nielsen meddelte at Wefst Pedersens enke Margrete ikke ville vide af hverken købebreve eller undentagskontrakter…
Anders Larsen af Rutsker efterlyste indlæg i sagen om den 10. gård i Klemensker. Ingen mødte og formanden tog sagen til doms.
Jep Andersen af Sandvig stævnede Jens Andersen af Rø sogn udi Brømme for gæld på 15 sld. 3 mark. Jens Andersen var ikke mødt.
Mogens Høg overtog dommersædet, Gregers Christensen i rette lagde et skrift indlæg i sagen om Peder Nielsens adkomst til den 10. gård i Olsker. Kaptajnen fremviste et kautionsbrev af 13. februar 1703 der viste at Peder Nielsen var blevet borte eller var død.
DOM – pag. 268a
8mandsdommen med formanden Jens Jensen i Klemensker vedr. skovhugstsagen mellem Maagaard og Præstegaarden og sagen om markskel. Sagen er beskrevet nøje over fire sider. Hans Mahler blev dømt skyldig og skulle betale 16 rigsdaler til Anna sal. Peder Wefstsen for sagsomkostninger.
DOM – pag. 270a – 26. september 1727 blev Mogens Jørgensen stævnet for tyveri og andet utilbørlige forhold. Han sad i Hasle arrest. Mogens Jørgensen havde nægtet at have begået tyveri. Og han havde i to år holdt sig fra kirkens alter, men ikke af egen vilje. Han havde søgt alteret 6 a 8 gange, men var blevet afvist af præsten, der i stedet ville have ham til at stå offentligt skrifte. For 4 år siden havde han trolovet sig med Rasmus Arrests datter i Rønne. Der var blevet lyst 3 gange fra prædikestolen og efterbrudevielsen skulle de give hverandre hænderne i et ægteskabsløfte, men han havde ikke gjort det, selv efter tre gange at være bedt om at gøre det. Han havde sagt at han var nødt og tvunget til det. Derefter havde præsten sagt til ham, at han skulle gå hjem. Dette var ikke denne sag vedkommende, da det var en gejstlig rets at behandle ægteskabssager.
Jens Jensen af Klemensker fortalte at ved sidste høst havde han og Anders Nielsen ransaget Mogens Jørgensen, efter at Anders Nielsen havde beklaget sig over at være bestjålet ærter. De fandt ærterne på Mogens Jørgensens loft, Mogens Jørgensen havde erkendt tyveriet.
Flere vidner havde fortalt at Mogens Jørgensen var berygtet for tyveri og at han forleden år var blevet bragt til Rønne efter en tyverianklage. Mons skulle desuden have stjålet fra Ole Pedersen og Hans Jensen fra øster gildesbo og Peder Larsen. Han skulle have taget økse, hjul, dretter, sav og gamle brædder mv.
Mogens Jørgensen skulle i mage år haft rygtet at være tyv og det var derfor han var flyttet fra Rø til Rønne og derfra til Klemensker.
Præsten Elias fortalte om årsagen til at Mogens Jørgensen ikke blev tilladt at gå til alters. ”Mesten af den hele Menighed stødte sig paa Mogens Jørgensens obenbare tyveri, samt andet hans uchristelige forhold i menigheden, hvorom deres Klagemaal oc besære hos ham enu findes beskreven, saa kunde Hr. Elias ey andet efter hans Embede og Embeds Pligt, først nogle gange hemmelig oc alvorlig paa mindt Mogens Jørgensen at hand før jo heller skulde offentlig afbede hans begangne forargelse baade for Gud og for Menighed.” Både præsten selv og hans medhjælpere havde forsøgt at få Mogens Jørgensen til at skrifte, men forgæves. Elias måtte derfor anmelde det for sin øvrighed. Han havde også hørt om Mogens Jørgensens uafsluttede brudevielse for provsten i Rønne.
Anklageren mente at Mogens Jørgensen burde kagstryges og med tyvsmærke brændes og gå i jern på Bremerholm, samt sin boeslod at forfalde til kongen efter at sagens omkostninger var betalt.
Ole Pedersen havde lejet Mogens Jørgensens søn for en løn på 6 daler, men havde ikke ladet ham blive til tjenesten var slut. Natten mellem den 21. og 22. august 1726 gik Mogens Jørgensen ind i hans huggehus og stjal en sav for 3 mark, en økse for 3 mark og mere. Mogens Jørgensen nægtede og han var ikke blevet dømt for det. Mogens Jørgensen nægtede endvidere at have truet Jens Hansen efter han havde beskyldt ham for at have slået hans datters arm itu. Endvidere nægtede han at skulle være dømt i kapitelsretten i Rønne, i en sag som han selv havde indstævnet.
Mogens Jørgensen havde ladet læse en skriftligt indlæg den 2. oktober, hvor han havde nægtet alt og han havde beklaget sig over, at hans ”hoved var slået i stykker og mest kløft” hvorfor han havde mistet sin førlighed og helbred, hvorfor han ikke havde kunnet få sagen ført til ende for den gejstlige ret med sin trolovede. Han påstod at den håndfuld ærter som hans små børn havde taget kun var en skilling værd. Han var uretmæssigt pålagt tyvs rygtet, ti der skal aldrig kunne bevises at han havde stjålet. Han mente ,at skulle frikende og nyde opretning for sin spotskade og kost i arresten skulle blive erstattet.
Herredsfogeden havde taget stokkemændene med på råd. Anders Nielsen og de andre som beskylder Mogens Jørgensen for tyveri havde ikke holdt dem med denne sag som lovens 6 bog 17 kapitel melder, ikke havde taget Mogens Jørgensen til første ting med kosterne efter han skulle have tilstået tyveriet efter ransagningen. Det er muligt at denne sag aldrig var kommet til sagsmål, hvis ikke hr. Elias havde anmeldt det for øvrigheden. At stjæle ærterne er en utilstedelig handling og derfor dømmes Mogens Jørgensen til Bremerholm i et år. Han måtte ikke komme tilbage til Bornholm og hvis han kom, skulle han angribes og sendes til forvaring på livstid i kongens arbejde. Mht Mogens Jørgensens boeslod, så skulle der taget 6 sk. pr dag, som hans arrest varede og han skal dække udgifterne til transport og vagt til Bremerholm, samt sagens omkostninger som var 4 rd til Jes Rask, Børnegods og bevislig gæld modregnes.

24. oktober 1727 – pag. 271b

Holstførster Hans Erichsen bad om at få valgt 8 ”forstandige mænd” til at syne Nørre herreds skove både hos selvejere såvel som vorned og fæstegaarde. Der skav undersøges hvilke træer, der findes, samt om der har foregået ulovlig skovhugst.
Afsagt dom i sagen mod Claus Ibsen.
Jens og Hans Wefstsen opbød for 3. gang deres myndlinges arvelodder. – ingen ville overtage arven, hvorfor der blev udstedt tingsvidner.
Hans Pedersen og Hans Mogensen mødte og læste et skøde af 23. oktober 1727 vedr. sæde og adgangsret til den 26. gård i Klemensker, hvor Peder Hansen bor. Skal indføres i pantebogen.
Jens Hansen i Klemensker, bror til Peder Hansen, protesterede over at Peder Pedersen og Hans Mogensen kunne sælge adkomstretten til den 26. gård, som var hans fædrene gård. Han ville have at det skete en lovlig opkrævelse. Han ville på næste eller næstfølgende ting føre sag herom.
Dom afsagt mellem Jesper, Anders og Markus Munck og Claus Ibsen. Holst bad om sagens fulde akter og skal levere papir dertil.
Dom afsagt fra de 8te mand, der havde synet den 10. gård i Klemensker.
Svend Hansen af Rutsker mødte som lauværge for Kirsten sal. Hans Monsen på den 14. gård i Olsker og stævnede Hans Monsens børns værger, nemlig Michel Monsen på Simblegaard, Lars Monsen i Skrobbe, Anders Monsen i Krashave, Rasmus Monsen i Skrobbe alle fra Klemensker sogn, Jens Monsen i Julegaard og Jep Monsen på Bachegaarden i Rutsker, alle til at høre på 8te mands opkrævelse, som Kirstine sal. Hans Monsen ville føre. Til formand blev valgt Anders Larsen Krack, som sammenmed de andre skulle møde på gården og taksere den 27. oktober kl. 10.
Margrete sal. Wefst Pedersen mødte med sin laugværge Anders Larsen Krack og fremviste den undentagskontrakt, som blev oprettet med hendes søn Peder Wefstsen 2. november 1724. Anders Larsen Krack mødte også på sine principaler Didrich og Hans Mortensen og Svend Trolsen og Lars Wefstsen for at finde ud af hvilke rettighed og hvilken adkomst de havde på Maegaard. Anne sal. Peder Wefstsen boede på gården. Der blev stævnet vidner, der kunne oplyse hvem der havde sæde- og adgangsret til Maegaard. Anne laugværge var Lars Nielsen.
Beskikkelsesvidner Lars Nielsen og Mons Jensen havde talt med gamle folk, der kunne huske langt tilbage. De fortalte at de havde hørt fra Hartvig Andersen (82 år i 1727) og hans hustru (73 år gl.), at de første de huskede var at der på Maagaard boede en mand ved navn Hans Olsen, der ejede gården, men havde kun en datter. Efter Hans Olsen kom der hed Hans Mortensen, som kom til gården ved at gifte sig med Hans Olsen datter. De to avlede en søn og en datter. Sønnen hed Morten Hansen, som var fader til Didrich og Hans Mortensen, som nu havde solgt sæde og adgangsretten til Lars Wefstsen.
Beskikkelsesvidnerne havde også talt med Hans Jørgensen i Allinge. Han havde fortalt, at der på Maagaard boede Hans Mortensen, som ejede gården og som havde 2 børn. Denne var sønnen Morten Hansen, der arvede adkomstretten til Maegaard. Morten Hansens to børn var Didrich og Hans Mortensen.
En anden gl. mand var Mons Nielsen af Allinge (64 år) fortalte samme historie. Tre andre vidner bekræftede denne historie.
Ingen af vidnerne kunne bekræfte at Hans Mortensen havde overdraget Maagaard til Wefst Pedersen.
Mons Høg fortalte, at han for 10-11 år siden havde besøgt Wefst Pedersen og overnattet der til næste dag. I løbet af aftenen fortalte Wefst Pedersen at han havde dyrket gården og lagt omkring 6 tønder land til gården. Det havde man ikke taget så nøje. Og at det var hans moders bror Morten Hansen som skulle have haft sædet på gården. Morten Hansen skulle have en søn der hed Didrich Mortensen som byggede på sin gårds grund. Da han var en omgængelig karl havde Wefst Pedersen hjulpet ham med træ til bygningen. Mogens Høg fortalte at Wefst Pedersen i 1672 boede på den 13. gård i Rutsker.
Et vidne Jep espersen fortalte at Hans Mortensen engang ville stævne Wefst Pedersen til Nørre Herreds ting vedr. adgangsretten til Maagaarden. Wefst Pedersen havde behændigt undgået det og Wefst Pedersen havde lovet ham hug. Det havde været for 24-26 år siden.
Jens Wefstsen af Olsker fortalte at han ikke var vidende om af hans sal. fader Wefst Pedersen skulle have købt adgangsretten af sin svoger Morten Hansen eller af hans børn. Jens Wefsten er broder til Lars Wefstsen, som nu havde købt sæde og adgang til Maagaard af Didrich og Hans Mortensen og Svend Troelsen.
Anne sal. Peder Wefstsens laugværge fremlagde en 12mandsdom fra 15. og 29. oktober 1675 og bad om slutningen blev oplæst i retten. Desuden en lovbydelse af dato 30. juni 1676. Krack bad om udskrift.
Jep Andersen mødte i retten og anklagede Jens Andersen for at skylde ham flere penge end tidligere angivet. Nu er gælden 22 daler 3 mk 2 sk. Jep Andersen ville have dom. Jens Andersen blev pålagt at møde på næste ting.
Den beordrede dommer Mogens Høg satte sig i dommersædet. Mogens Clausen mente ikke at der var noget i adgangsretten til den 10. gård i Olsker, som er uklart. Adgangsretten tilfaldt hans hustru og når hun døde, så skulle der afgøres hvem der så havde adgangsret. Gregers Christensen på Margretes vegne, sagde, at han havde fremlagt alt, hvad der kunne tænkes i sagen. Henrik Falch ville derimod ikke slutte sagen, men ville på næste eller følgende ting fremlægge oplysninger. Dommeren gav respit til næste ting.
DOM -pag. 278a om adkomstretten til den 61. gård i Klemensker. Jesper Anders og Markus Munch havde stævnet Claus Ibsen på den 61. gård for 50 daler som de mente stod i gården og som Claus Ibsens fader havde udstedt. Pantebrevet var udstedt den 8. juni 1675 og det blev sammenlignet med skifte af 21. febr. 1677. Brødrene Munch fik ikke ret i sine påstande og pantebrevet blev dømt ugyldigt. (indviklet sag, som ikke er læst og forstået – dommen flyder 4 sider)
DOM – pag. 279b 8te mands dom på den 10. gård i Klemensker. Gården blev takseret til 150 daler og værdien delt mellem arvingerne. Morten Larsen blev tilkendt indlæsningsretten til gården

7. november 1727 – pag. 280b

Lars Nielsen fra Rø læste en kontrakt oprettet mellem ham og hans svoger Lars Olsen af dato 3. november 1727 ang. den 24. gård i Rø. Skulle gengives i panteprotokollen.
Lars Nielsen af Rø stævnede Jens Hansen af Klemensker for gæld på 8 sld. og rente i 2 år. Jens Hansen ville svare på næste ting.
Lars Nielsen af Rø sogn stævnede Gotfred Nielsen af Rø sogn for gæld. Gotfred Nielsen ville svare skriftligt på næste ting.
Anders Larsen Krack, formand for de 8 mand, der havde synet den 14. gård i Olsker, aflagde sin forretning. Ingen havde indsigelser for forretningen. Der var frist på 14 dage til indsigelser.
Anders Larsen Krack, der førte sag om hvem der havde adgangsret til Maagaard i Olsker ville have enken Anna, sal Peder Wefstsens laugværge kvartermester Lars Nielsen ville give sit svar. Kvartermesteren ønskede at stille spørgsmål til Didrich og Hans Mortensen, samt Svend Tröelsen, men ingen af dem var mødte. Lars Nielsen mente ikke, at Krack havde bevist, at Didrich og Hans Mortensen havde adkomstretten. Hvorfor Krack henviste til 12 mandsforretningen i 1875, som Lars Nielsen selv havde fremlagt, netop viste at Morten Hansen var blevet tilkendt adkomst til Maegaarden og at Lars Nielsen ikke kunne beviste, at Wefst Pedersen nogensinde havde fået adkomstretten.
Lars Nielsen mente, at med Hans Mortensens salg til Wefst Pedersen havde han samtidigt afhændet adkomsten til gården. I dette skøde stod, at Wefst Pedersen og hans arvinger nu havde gården i evig ejendom. Sagen udsat til næste ting.
Mogens Høg overtog dommersædet. Mogens Clausen Torn ønskede at panteprotokollen blev fremlagt i retten, hvorefter han ønskede at fremvise pantebreve for den 10. gård i Olsker. Sagen drejede sig om adkomstretten til gården. Sættedommeren nægtede, da udtog af panteprotokollen skulle fremlægges som udskrift på stemplet papir. Hvilket så skal observeres af dommeren ved domsafsigelsen. Mogens Clausen sagde, at det ville koste en formue, hvis han skulle få udskrifter af alle de relevante pantebreve. For øvrigt var pantebogen på rette sorts papir og tilmed tinglyst af øvrigheden.
Hendrich Falck henviste til skiftebrevene og sagde, at han ville føre sit skriftlige indlæg til næste ting.

21. november 1727 -pag. 282a

De otte mand der var sat til at syne skovene i Nørre Herred aflagde deres forretning.
I sagen mellem Jeppe Andersen fra Sandvig i sagen mod sin bror Jens Andersen, sagde, at han ville svare ham på næste ting.
Anders Larsen Krack havde fået amtmandens tilladelse til at føre sag for Jens Hansen på den 28. gård i Klemensker kontra Peder Pedersen i Nyker og Hans Mogensen af Olsker samt Peder Hansen, der bor på den 26. gård i Klemensker. Sagen drejede sig om sæderetten til den 26. gård i Klemensker, som de havde købt og solgt imellem hinanden.
Krack på Jens Hansens vegne stævnede Peder Pedersen og Hans Mogensen for at de havde solgt den 26. gård til Peder Hansen. Alle tre blev stævnet til at svare på spørgsmål. Ingen af de tre var mødt. Peder Jensen af Klemensker mødte på sin steddatter Anna Pedersdatters vegne og beklagede sig over salget af sæderetten til den 26. gård. Anna var søskende til Peder Pedersen og Hans Mogensens hustru. Hun var ikke inddraget i salget, som hun mente sig berettiget til efter loven. Og hun havde intet fået ud af salget, hvilket Hans Jensen bad herredsfogeden tage i betragtning.
Anders Larsen Krack, som var formand for de 8te mand, der havde synet den 14. gård i Olsker, bad om indlæg, der kunne have betydning for sagen. Jep Monsen af Rutsker, som værge for sal. Hans Mogensens yngste søn Morten Hansen, fremlagde et skøde og skiftebrev fra 4. februar 1709. Skødet viste at Jens Mogensen havde solgt den 14. gård til sin søn sal. Hans Jensen for 240 sld.. Dernæst fremlagde et pantebrev af 10. juni 1712, som viste at sal. Hans Jensen havde pantsat gården til sin dattermand sal. Hans Monsen for 140 sld. Der blev fremlagt en 4mands skønning af dato 15. juni 1712 på den 14. gård. Jep Monsen fremlagde desuden en kontrakt fra 11. juni 1721 mellem Hans Monsen og hans svoger Mons Hansen af Østerlars. Alle dokumenter blev overdraget formanden til videre eftersyn. Jep Monsen på vegne af Morten Hansen i rette lagde et skriftligt indlæg. Sagen blev optaget til doms.
Anders Larsen Krack på Didrich og Hans Mortensens vegne kontra Anna sal. Peder Wefsten i sagen ang. Maegaard, i rettelagde et skriftligt indlæg. Lars Nielsen på enkens vegne svarede ikke på dette indlæg. Sagen gik til doms.
Lars Nielsen mødte i retten i sagen mod Gotfred Nielsen fra Rø for gæld på 6 daler 2 mark, sat sagsomkostning på 2 daler. Gotfred Nielsen var ikke tilstede, men Niels Sønnesen kunne fortælle, at Gotfred Nielsen ville svar på næste ting.
Sagen mellem Lars Nielsen og Jens Hansen i Klemensker blev udsat til næste ting, hvor Lars Nielsen ville komme med et indlæg.
Mogens Høg overtog dommersædet. Vedr. sagen om den 10. gård i Olsker. Henrik Falch aflagde sit skriftlige indlæg i sagen. Henrik Falch fremlagde udtog af Hammershus birks pantebog fra dato 29. september 1693. Pantebrevet viste at Hans Nielsen som boede og døde i Sandvig havde pantsat gården til sin mor Margrete sal. Niels Jørgensen for 100 sld.. Gregers Christensen mindende om, at Margrete Pedersdatter var Henrik Henriksens fader Henrik Nielsens yngste broders datter. Den yngste søn havde adgang til sædet efter Bornholms vedtægt. Henrik Falch mente at uanset arvereglerne, så måtte man erkende, at der var indgået forlig, som blev indgået med Peder Nielsen og at den stod ved magt. Sagen gik til doms.

5. december 1727 – pag. 284a

Læst kgl. patent på højesterets afholdelse i 1728.
Tolder Johan Christian Top lod læse en kammerorden om told på Krodtser (?) og Krouber (?).
Peder Andersen på Didrich Pedersens og Anders Larsen Bager af Rutskers vegne. Han læste en kontrakt oprettet mellem Anders Larsen og Didrich Pedersen ang. den 20. gård i Rutsker. Kontrakten skal indføres i pantebogen.
NB. Hans Jørgensen og Esber Jensen begge fra Vestermarie sogn udbød deres myndlinge arvegods.
Hans Jensen af Østerlars stævnede Jens Andersen af Klemensker, som bor i sin sal. faders Anders Rasmussens gård, for gæld. Jens Andersen var ikke mødt.
Jens Rask af Rønne havde fået amtmandens tilladelse at gå i retten for Peder Pedersen af Nyker, Hans Monsen af Olsker og Peder Hansen af Klemensker ang. den 26. gård i Klemenskers sæderet i sagen som Jens Hansen af Klemensker havde startet. Jes Rask ville have af modpartens fuldmægtig Anders Larsen Krack fremlægger Jens og Peder Hansens moders skiftebrev. Anders Larsen Krack mente, at det var Jes Rask, der skulle fremlægge hvad han havde af beviser. Sagen udsat.
Dom afsagt af de 8te mand vedr. den 14. gård. I Olsker.
I sagen mellem Jens Andersen i Sandvig og hans bror, aflyses sagen.
DOM – Pag 285a. vedr. den 14. gård i Olsker hvor Hans Rasmussen havde boet. Gården blev vurderet med alle bygninger, jord og herlighed til 212 sld., fratrukket omkostningerne var der 200 sld, til deling. 100 til enken og resten til de 4 sønner og 2 døtre. Arven skulle stå i gården indtil Kierstine sal. Hans Monsen vil det. Enken Kierstine havde fået gården i arv i flg. Skiftebrev af 4. januar 1719 af sin sal. moder Anna Svendsdatter. I flg. Et pantebrev fra 1712 fremgik det at Jens Monsen i Olsker havde solgt til sin søn Hans Jensen i Rø. Et andet pantebrev viste at Hans Monsen havde gården i pant efter sin hustrus fader hans Jensen for 140 sld.. Sidenhen var gården forbedret. De 8te mænd dømte gården tilhørende Kierstien sal. Hans Monsen på hendes livstid Hans Monsens yngste søn kunne derefter indløse gården.

19. december 1727 – pag. 286a

Anders Larsen Krack havde fået amtmandens tilladelse til at være fuldmægtig for Mogens Poulsen i Allinge og på hans vegne indkræve alle gældsposter på landet.
Anders Larsen Krack stævnede Mogens bror Peder Poulsen i Rutsker på den 30. gård for gæld på 60 sld., penge som på Peder Poulsen hustrus skifte tilhører Mogens efter skiftet efter deres bror Anders. Krack afhørte Jens Wefstsen fra Olsker og Lars Wefsten fra Nyker. De to havde sammen med Peder Poulsen været hos Mogens Poulsen i Allinge forrige mandag. Her havde Peder Monsen vedstået, at han skyldte broderen 60 sld. + 1 sld for en brugarns strøje. Dog mente han ikke at skylde 15 daler. Og som rente på de 60 sld. havde han betalt en stud. Peder Poulsen ville svare på næste ting og han ville tage skiftebrevet med.
Jes Rask på Peder Hansens vegne fremlagde et købebrev på den 26. gård dat. 23. oktober 1727. endvidere på Peder Pedersen og Hans Monsens vegne fremlagdes et skiftebrev af 18. febr. 1712 efter sal. Peder Pedersen som boede og døde i Østre Gildesbo i Klemensker. Heraf ses at det er et rigtigt købebrev og modsvar mod broderen Jens Hansens påstand. Købebrevet burde dommes rigtigt. Jes Rask ville herefter have dom i sagen. Krack, der var Jens Hansens fuldmægtig, ville have Peder Hansen til at møde på næste ting og svare på spørgsmål.
I sagen mellem Hans Jensen fra Østerlars mod Jens Andersen af Klemensker, fremlagde Hans Jensen et skriftligt indlæg. Jens Andersen var tilstede og ville svare samt fremlægge tingsvidner i sagen.
DOM afsagt i sagen om Maegaardens sæderettigheder. Lars Nielsen ville have dommen beskrevet.
Lars Nielsen erklærede at sagen mellem Jens Hansen i Klemensker og Gotfred Nielsen i Rø er forliget og ønskede sagen ophævet.
Mogens Høg nedsatte sig i dommersædet, hvorefter han afsagde dom i sagen om den 10. gård i Olsker. Herredsfogeden udbad sig en fuld beskrivelse af sagen. Kaptajn Gregers Christensen udgave et missive, som ligeledes udbad sig dommen beskrevet.
DOM – pag. 287b – Vedr. Maegaard i Olskers sæderettighed.
Sagens begyndelse var udstedelse af et skødebrev på sæderetten og indløsningsretten til Maegaard udgivet af Didrich Mortensen af Klemensker, Hans Mortensen af Rutsker sogn til Lars Wefstsen, Bukkegaard i Nyker for 140 sld. af dato 6. september 1727. Lars Wefstsen læste skødebrevet på Nørre Herredsting, som blev vedstået af Didrich og Hans Mortensen samt deres søstermand Svend Trølsen. Skødet blev modsagt af kvartermester Lars Nielsen på vegne af afdøde Peder Wefstsens enke Anna. Et skøde fra 19. juli 1711 viste at Maegaard var solgt af Wefst Pedersen til sin yngste søn Peder Wefstsen for 500 sld. Anders Larsen Krack førte sagen for de tre, der havde solgt sæderette til Lars Wefst og beviste deres ret ved at afhøre gamle mennesker samt fremlægge forskellige dokumenter, der skulle vise deres rettigheder.
Herredsfogeden dømmer at Wefst Pedersens skøde skal stå ved magt i sin fulde valør eftersom det er lovligt tinglyst den 11. december 1711, som også blev observeret ved hans skifte den 14. februar 1727. Skødet til Lars Wefstsen af dato 6. september 1727 dømmes død og magtesløst. Sagens bekostning skal betales af Didrich Mortensen, der boede på Siegaardgrunden i Klemensker og hans bror Hans Mortensen i Rutsker ved Nydammen, hver med 5 sld. til Anna, sal. Peder Wefsten.
DOM – pag. 290a om 10. sg. Sjælegaard i Olsker.
Margrete Pedersdatter i Hasle gjorde krav på sæderetten til gården. (Sagen gennemgås). Sættedommeren Mogens Høg dømte sæderetten til Margrethe Pedersdatter, men at hun skulle betale Mogens Clausen de 60 sld. som gården var vurderet til i 1695. Sagens omkostninger frafaldtes, men da Mogens Clausen havde forholdt oplysninger om ejendommen dømtes han til at betale 1 rigsdaler til Rønne Hospital. Henrich Falcks krav på gården var uden lovhjemmel, da han var efterkommer til den ældste af Niels Jørgensens sønner.

9. januar 1728 – Pag. 291a

Sagen mellem Hans Jensen i Østerlars mod Jens Andersen i Klemensker er forliget og sagen frafaldet.
Jes Rask på Peder Hansens vegne ville høre om Krack på Jens Hansens vegne ville fremlægge oplysninger, der gik imod Peder Hansens adkomst til den 26. gård i Klemensker. Krack ville have udsættelse til næste ting.
Sagen ang. Mogens Poulsen mod sin broder Peder Poulsen blev udsat til næste ting. Krack ville på Mogens Poulsens vegne føre skriftligt indlæg.
Jens Wefstsen efterlyste sit sorte vædderlam med mærke i det højre øre og ridsning i Stobben (?)

23. januar 1728 – pag. 291b

Anders Larsen Krack på Mogens Poulsens vegne sagde, at han havde hørt, at broderen Peder Poulsen havde betalt, hvorfor han bad om udsættelse af sagen.
Krack på Peder Christensens vegne af Rutsker lyste efter ejeren til 2 unge øg, en hest øg og ca fireårig hest. Han ville udlevere dem mod erstatning for foder.
Jes Rask på Peder Hansens vegn og Anders Larsen Krack på Jens Hansens vegne meddelte at der var indgået forlig om den 26. gård i Klemensker, hvorfor de ønskede at sagen skulle indstilles.

13. februar 1728 – pag. 292a

Skipper Arent Andersen, der førte en galiot kaldet ”Montre Løfue”, hjemmehørende i Lübech, strandede natten mellem den 10. og 11. januar 1728 i Olsker i stærk storm fra NNO og snefald. Skipperen fremstillede sine skibsfolk, der var styrmanden Johan Abrahamsen, Jørgen Andersen, Hans Poulsen, Berent Petersen. De var gået fra Libau på Kurland den 28. december kl. 4 eftermiddag. De havde indtaget en ladning med kød, smør, talg, hør, linfrø, huder og havre. (herefter opremses vindforholdene på rejsen) De havde være i Kalmar havn og løbet syd om Øland. Under stormen så de land og ville forsøge at gå nord om Bornholm, men forgæves. De forsøgte at kaste anker, men måtte opgive. De besluttede at lade skibe gå på land men fandt intet sted med sandbund. De strandede på klippekyst og blev reddede i land ved hjælp af folk på land. Stormen varede ved i 10 dage, som der var intet håb for skibet. Bjergerne var formand løjtnant Jørgen Nielsen, kvartermester Lars Nielsen, fenrik Hans Mortensen, Weidich Haagensen, Anders Frideriksen, Jens Andersen. Der var opgivet at lasten bestod af 315 bundter hør og 68 små bundter, 198 tønder kød, 213 fierdinge smør, 80 tønder linfrø, 78 saltede huder og 9 tønder talg. Da stormen varede usædvanlig længe blev skibet totalt ødelagt og hele ladningen flød ud i vandet. Intet var af værdi uden 2 sld hør, og en tønde fordærvet køb til 2 sld. 1 tønde linfrø til 1 sld.. Strandingen skete ”1/4 mil fra SO fra den Nordre Red (?).
Anders Krack i sagen mellem brødrene Morten og Peder Poulsen lovede han at fremvise en 8mands dom og skiftebrev til sagen oplysning.

5. marts 1728 – pag. 293b

Herredsfogeden Mogens Clausen var syg og kunne ikke møde, men herredsskriveren havde lovet at tage sig af de løbende sager, bortset fra de stridigheder, som krævede en dommers deltagelse. Sådanne måtte udskydes til næste ting.
Jens Jensen Piil af Hasle stævnede Lars Olsen på Mure i Klemensker for gæld på 1 daler 2 mark. Lars Olsen var ikke mødt. Lars Olsen blev pålagt at møde på næste ting.
Jens Jensen Piil af Hasle stævnede Didrich Didrichsen for gæld af 1 tønde havre og deraf leje i 3 år. Hindrich Didrichsen var ikke mødt, hvilket han blev pålagt at gøre til næste ting.
Peder Poulsen, der boede på den 30. gård i Rutsker lod læse et pantebrev af dato 18. februar 1728 ang. Peder Poulsen havde lånt 100 sld. af løjtnant Clemen Engel i Hasle mod pant i sin gård den 30. i Rutsker.
Gotfred Nielsen i Rø stævnede Jens Andersen i Brømme for gæld. Som bevis fremstillede Gotfred Nielsen August Viol af Rønne og Boel Andersdatter. Jens Andersen mente at sagen først kunne føres når herredsfogeden var tilbage, men Gotfred Nielsen mente, at han godt kunne afhøre vidnerne. August Viol fortalte, at Gotfred skulle køre brændsel til Rønne. Gotfred bad August Viol om at tage med ned til Jens Andersen. Efter de havde biet lidt i Jens Andersens stue, kom Jens Andersen og erkendte overfor Gotfred Nielsen hvad han havde fået af gods, penge, mel, havre og mere. Boel Andersdatter bekræftede August Viols vidnesbyrd. Sagen udsat til næste ting.
Anders Krack på Mogens Poulsens vegne og Peder Poulsen. Begge brødre var blevet enige og bad om sagen blev aflyst.
Jens Larsen, der boede på den 31. gård i Rutsker, lod læse et pantebrev af 1. marts 1728 der viste at han havde lånt 140 sld. af løjtnant Mads Clemen Engel af Hasle mod pant i hans gård.

19, marts 1728 – pag. 295a

Mogens Clausen Torn holdt tinget.
Blev læst en tillysning af dato 13. marts 1728 ang. engen i Habedam. Den højestbydende kunne i 3 år have engen i brug.
Hans Pedersen af Gudhjem stævnede Gotfred Nielsen for gæld, som har kongens forvalter på Christiansø havde tillagt Hans Pedersen. Det drejede sig om en personlig gæld på 2 sld. samt en tønde rugmel (værdi 5 sld.), som forvalteren på Christiansø havde til gode af i alt 4 tønder. Gotfred Nielsen var ikke mødt.
Jens Jensen af Rø sogn boende på den 17. gård, ønskede et lovligt tingsvidne på sin stedsøn Ole Ibsen, som var bortrejst fra landet. Han ville have et vidne om Ole Ibsens slægt og arvinger. Vidnerne Lars Nielsen og Peder Jensen forkalrede at Ole Ibsen var barnefødt i Rø på den 2. vornede gård kaldet Spælling af ærlige ægte forældre Jeppe Andersen og moderen Margrete Hindrichsdatter. Jeppe Andersen var død, medens moderen Margrete endnu levede og er i ægteskab med Jens Jensen. Ole Ibsen havde tre brødre og fire søstre, nemlig Anders, Hindrich og Hans Ibsen og Sissel, Anna, Bodel og Ellene Ibsdatter, som alle er Ole Ibsens arvinger. Jens Jensen en attest udfærdiget af præsten Jens Rasmussen Marcher den 17. marts 1728 ang. Ole Ibsens fødsel. Attesten blev indført i tingbogen.
Anna sal. Peder Wefstsens laugværge Lars Nielsen af Habedam stævnede Jens Wefstsen og Hans Wefstsen og Lars Wefstsen til 8te mand opkrævelse på den 3. gård Magaarden kaldet i Olsker. Synet af gården var for at vurdere værdien af alle bygninger, jord og herligheder. Desuden skulle der undersøges hvor mange penge der stod i gården. Desuden skulle der dømmes om hvem der havde indlæsningsretten. Opgaven var også at se om der var sket en forringelse af gården efter af Peder Wefsten var død. De otte mand blev valgt og pålagt at møde på gården den 23. marts kl. 9.
Peder Poulsen af Rutsker læste et købebrev ag dato 18. marts 1728 på den 30. gård. Peder Poulsen havde solgt gården til sin søm Poul Pedersen for 300 sld. hvoraf den 100 var for løsøre.
Jens Jensen Piil af Hasle havde stævnet Lars Olsen af Mure for gæld. Lars Olsen havde erkendt sin gæld på 10 mark 8 sk.. Jens Piil havde modtaget en kiste som betaling, hvorfor sagen ophævedes.
Jens Jensen Piil i sagen mod Hindrich Didrichsen. Hindrich D. nægtede at skylde noget til Piil.

2. april 1728 – pag. 297a

Læst skøde af dato 20. Januar 1728 der oplyste at kaptajn Ancher Antoni Scaar I Rønne havde solgt den andel af skat og herlighed han havde I den 65. gård i Klemensker til Herman Bonde Mortensen for 242 sld 2 mark, hvilket skal indføres i panteprotokollen.
Peder Jensen af Rø fremstod og angav, at han sammen med den anden stævningsmand Lars Nielsen i Rø fr landstingsskriveren Peter Harding af Rønne havde lovligt stævnet Gotfred Nielsen for gæld på 3 sld. 6 skilling for skriversalær for en sag for en tid siden. Den anden stævningsmand Lars Nielsen skulle møde på næste ting for at afgive ed på det samme. Landstingsskriveren ville have dom afsagt umiddelbart. Gotfred Nielsen havde meddelt at han var svag og måtte have udsættelse til næste ting. Dommeren gav ham respit til næste ting.
Hans Pedersen af Rø ville have dom i sagen mod Gotfred Nielsen, men dommeren gav Gotfred udsættelse til næste ting.
Jens Jensen Piil angav, at han på næste ting ville svare i sagen mod Hindrich Didrichsen.
Jens Wefstsen mødte på sin myndlings vegne i sagen med den 8mandsforretning vedr. 3. gård Maegård i Olsker. Han ville påpege, at de skulle være nøjeregnende når de så hvordan skoven var blevet forhugget siden Peder Wefstsen var død. Der var fældet både eg, ask, birk og bøg på mange steder i skoven. Anders Krack fra Rutsker mødte på vegne af Margrete sal. Wefst Pedersen og påpegede at regnskabsbrevet som Peder Wefstsen i sin tid havde med sin far og mor. Han mente ikke at de 220 sld. var betalt. Da ingen af de 8te mænd var mødt, så ville han på næste ting igen fremlægge dette regnskab og forsøge at overgive det til dem.

30. april 1728 – pag. 298a.

Anders Pedersen der boede på Høgegaard – den 6. gård i Klemensker lod læse et pantebrev af dato 24. april 1728 på 240 sld. som han havde lånt af Jørgen Andersen i Rønne mod underpant i den 6. gård.
Hans Pedersen fra Gudhjem og ville have dom i sagen han havde startet mod Gotfred Nielsen. Gotfred Nielsen lovede at betale Hans Pedersen en tønde godt rugmel eller 5 sld. inden 14 dage. Og sagens omkostninger 2 sld. ville han give en tønde godt rugmel og en skæppe godt bygmel inden mortensdag.
Jens Jensen Piil i rette lagde et indlæg mod Hindrich Didrichsen. Hinrich Didrichsens hustru var tilstede og ønskede Jens Jensens indlæg beskrevet og ville svare på næste ting.
Formanden for de 8te mand, der skulle syne Magård i Olsker, var tilstede og modtog oplysninger i sagen inden dommen blev udført. Anders Larsen Krack på Margretes vegne til rette lagde et forsikringsbrev af dato 26. juni 1724 vedr. de 220 sld, som enken havde stående i gården. Lars Nielsen på vegne af Anna sal. Peder Wefstsen tilrette lagde sit skriftlige indlæg og fremlagde et købebrev af dato 19. juni 1711, der oplyste at Peder Wefstsen havde købt gården for 500 sld. Aftalen var at de 220 sld. skulle stå i gården så længe Margrete levede. Lars Nielsen fremlagde en dom udstedt den 19. december 1727. Han fremlagde også et pantebrev af 18. juni 1715, der viste at Peder Wefstsen havde sat gården i pant til Herman Bonde for 140 sld., hvilke penge Peder Wefstsen havde givet sin fader Wefst Pedersen som betaling. Pantebrevet var blevet indløst den 10. juli 1719. Dokumenterne blev overdraget de 8te mand.
Mads Pedersen af Allinge lod læse et pantebrevs kontrakt af 2. april 1723 som Gotfred Nielsen af Rø sogn havde udstedt til Mads Pedersen sal. formand Rasmus Larsen. Gotfred Nielsen vedstod pantebrevet, men ikke at Mads Pedersen havde fået vandmøllen i 2 år. Gotfred lovede at betale restsummen på 3 daler 3 mark 14 skilling.
Peder Hardning sag mod Gotfred Nielsen, mente Gotfred Nielsen hørte til Vestre ting eller et andet.

7. maj 1728 – pag. 299b

Lars Nielsen fra Habedam i Olsker mødte som fader og laugværge til Anna sal. Peder Wefstsen stævnede præsten Hans Christian Lassen Mahler af Olsker, Oberst amtmand West angående markskel og en del aspestubbe på en plads mellem præstegården og Maegård. Lars Nielsen ville have 8te mand til at undersøge sagen om skellet mellem de to gårde, samt den formodede ulovlige skovhugst. Hans Mahler var tilstede og henviste til den landstingsdom, som var blevet afsagt. Han mente, at den skulle fremlægges før der blev valgt folk til at syne området. Herredsfogeden udsatte sagen i 14 dage og pålagde cistanten at fremlægge landstingsdommen.
Jens Jensen Piil og Hindrich Didrichsen var ikke mødt og blev pålagt at møde på næste ting.
Weidich Haagensen fra 8te mand-forretningen vedr. den 3. gård i Olsker Maegård mødte og ville høre om nogen havde noget at anføre. Ingen mødte. Der blev sat en frist til næste ting, hvorefter dommen skulle afsiges.
Inge i sagen mellem Peter Harding og Gotfred Nielsen var mødt. Herredsfogeden pålagde parterne at møde på næste ting.

21. maj 1728 – pag. 300a

Jørgen Jensen på sin fader Jens Jørgensen fra Olskers vegne kom og læste et skødebrev af dato 20. maj 1728 ang. Jens Jørgensen havde solgt den 31. gård Hyldegård i Olsker til sin dattermand Peder Nielsen og datter Karen Jensdatter, som bor på gården, for 300 sld.
Lars Nielsen Habedam i rette lagde landstingsdommen fra 31. marts 1728 for Anna sal. Peder Wefstsen. Dommen fastlagde markskellet mellem præstegården og Maegård, hvilket burde tages med i en ny 8te mands forretning på åstedet. Hans Mahler mente at i sagen burde hans foresatte landprovst Hans Ancher, hvilket ikke er sket. Lars Nielsen mente at der ved landstingsdommen blev klargjort at landsprovst Ancher ikke havde noget med sagen at gøre. Herredsfogeden valgte 8te mand til synsforretning og pålagde dem at møde på åstedet den 1. juli kl. 9.
Hans Hansen som formand for de 8te mand ville have indlæg i sagen om den 3. gård Maegård i Olsker. Lars Nielsen på Anna sal. Peder Wefstsen vegne aflagde et skriftligt indlæg. Jens Wefstsen ville på sin bror Hans Wefstsens vegne ville have udsættelse i 14 dage.
Hindrich Didrichsen aflagde skriftligt indlæg I sagen som Jens Jensen Piil havde anlagt mod ham. Piil ville gerne gøre ed i sagen mod det som Didrichsen påstod. Dommeren gav respit på 14 dage til begge parter, hvorefter han ville afgive dom.

4. juni 1728 – pag 301a

Kgl. forordning om generalpost ?? , dateret 9. januar 1728.
Hindrich Falch af Allinge havde fået amtmandens tilladelse til at være fuldmægtig for sal. Peder Wefstsens børn i sagen mod Hans Rasmussen og hans hustru Anna sal. Peder Wefstsen ang. den 3. gård i Olsker.
Henrik Falch stævnede på de umyndige børns vegne Hans Rasmussen og hans hustru Anna sal. Peder Wefstsen, som boede på Magård. Sagen drejede sig om Hans Rasmussen og hans hustru ulovligt havde hugget træer siden Peder Wefstsens død. Der var indkaldt vidner om skovhugst og salget af træ. Vidneafhøringerne skulle præsenteres for de 8te mand, som skulle syne skovene. Efter en strid om vidnernes validitet og lovlighed, fik Falch tilladelse til afhøringerne.
Falch ville vide om Anna havde solgt en eng efter Peder Wefstsens var død. Lauværgen tillod ikke spørgsmålet, da vidnet ikke var stævnet dertil. Vidnet Hans Olsen af Rutsker havde købt en stor eg af Anna Sal. Peder Wefstsen for 10 mark. Han brugte den til hjuleger og andet.
Hans Tommesen af Olsker fortalte at han fik et asketræ af Peder Wefstsen medens han endnu levede, for 3 mark.
Jens Andersen af Olsker vedstod at han havde købt en eg af Anna sal. Peder Wefstsen. Han havde brugt det til en pal, som han lod nedgrave til hestene ved Olsker kirke. Prisen var 1 mark.
Jens Pedersen og Jens Davidsen af Rutsker vidnede at der var blev hugget 10 a 12 ege og lige så mange asketræer, 20 unge birketræer, samt en del bøgestubbe, som ikke blev talte. Desuden en del aspestubbe. Alle fældet efter at Peder Wefstsen var død. Annas værge Lars Nielsen fortalte, at der ikke var nedlagt forbud mod at fælde træer til almindelig fornødenhed og til at opfylde undentagskontrakten med Margrete sal. Wefst Pedersen. Vidnerne mente at egetræerne var store som til Sparre og derunder. Birketræerne var som til sparre og letter, Bøgetræerne var i roden til små sparre og derunder.
Træer blev brugt til betaling af forskelligt, bla. nogle mursten som blev lagt over Peder Wefstsens grav.
Peter Clausen, degn i Rø sogn, stævnede Poul Hartvig i Rø for en skæppe byg, julerettighed og påskerettighed og 2 mark i penge. I alt 1 daler 1 mark og 12 skilling.
Jens Jensen Piil efterlyste Hindrich Didricksen. Han var ikke mødt. Piil mente at han burde betale for den tønde havre, som han havde lån tilligemed en leje på en skæppe i leje pr. år. I alt 5 mark 4 skilling samt leje på 3 mark 3 skilling for 3 år. Sagen blev optaget til doms.
Gotfred Nielsen og Jens Andersen blev pålagt at møde til næste ting.
Landstingsskriveren og Gotfred Nielsen blev pålagt at møde til næste ting.

18 juni 1728 – pag. 304a

Weidich Hagensen af Olsker som laugværge for Anna sal. Anders Hansen af Olsker beviste at hun med sin trolovede Esber Pedersen havde opsagt Hans Hansen på den 45. gård i Rutsker til fraflytning senest midfaste 1729 og modtage sine pantepenge efter pantebrevet indhold. Hans Hansen erklærede, at han var lovligt stævnet og han lovede at fremvise sit pantebrev på næste ting.
Henrik Falch ville afhøre de sidste vidner i sagen for Hans og Lars Wefstens myndlinge. Jep Monsen og Jens Clausen ville møde på næste ting. Laugværgen Lars Nielsen fremlagde skiftebrevet efter afdøde Peder Wefstsen dat. 15. februar 1727. Undentagskontrakten mellem Peder Wefstsen og Wefst Pedersen og Margrete blev fremlagt. Sagen udsat til næste ting.
Dom afsagt mellem Jens Jensen Piil og Hindrich Didrichsen.
Peter Clausen degn i Rø blev pålagt at føre sin sag eller at fremlægge et forlig i sagen på næste ting.
Hverken landstingsskriveren Peter Harding eller Gotfred Nielsen var mødt i deres sag. Dommeren tog sagen til doms, men skulle have sagen beskrevet af citanten.
Hverken Gotfred Nielsen og Jens Andersen Brømme var mødt – sagen blev optaget til doms.
Sagen mellem Magårds beboere og sognepræsten Hans Mahler ang aspetræer kunne heller ikke føres, da ingen var mødte, hvilket var tilfældet flere gange. Dommeren ville vide hvad der var årsagen og han ville straffe parterne for ulovligt sagsanlæg.
DOM – pag 305b
Jens Jensen Piil havde anklaget Hindrich Didrichsen for ikke at have betalt en tønde havre for en sadel. Senere havde Hindrich modtage et pund tobak, som han heller ikke havde betalt for. Didrichsen påstod, at han havde betalt og en tønde byg. Jens Jensen Piil havde ikke fremlagt beviser, hvorfor dommeren frikendte Hindrich Didrichsen. Processens omkostning blev frafaldet.

9. juli 1728 – pag. 306a

Anders Mogensen, Krashave i Klemensker lod læse skøde for Boel Jensdatter og hendes sønner, der viste at den 17. sg. er solgt til den yngste søn Haagen Andersen Bech. Hver af børnene havde fået 50 sld. som var deres arvepart.
Dernæst blev læst en kontrakt mellem Boel Jensdatter og hendes søn Haagen Andersen Bech og hans søskende. Kontrakten skal indføres i pantebogen.
Lars Nielsen af Habedam mødte på Hans Rasmussen og Anna sal. Peder Wefstsen vegne og stævnede Margrete sal. Wefst Pedersen og hendes lavværge Anders Larsen. Hun skulle fremlægge sin undentagskontrakt. Desuden var Jens Wefstsen stævnet til at møde og berette om skovhugst i Maegårds skove. Det samme med Hans Wefstsen.
Fuldmægtig Henrik Falch mødte på sine principaler Hans og Lars Wefstsen og de umyndige børns vegne. Han mente at kvartermesteren skulle vise amtmandens tilladelse før han kunne fære sag for Hans Rasmussen og Anna sal. Peder Wefstsen. Lars Nielsen mente ikke at han skulle have tilladelse til at føre sag for sin datter Anna. Falch mente at da Hans Rasmussen var kommet i ægteskab med Anna, så skulle det være ham, der gik i retten for sin hustru og ikke hendes fader. Lars Nielsen ville søge stiftsamtmandens tilladelse til at gå i rette for sin datter og dattermand.
Anders Larsen Krack mødte på vegne af Margrete sal. Wefst Pedersen. Margrete havde ikke skifte og kontrakt hos sig. Det blev opbevaret af hendes ældste søn Jens Wefstsen siden Wefst Pedersen afgik ved døden. Krack havde bedt Jens Wefstsen at tage det med på tinget, men at han havde sagt, at det ikke vedkom de 8te mands forretning om skovene. For øvrigt mente Jens Wefstsen at han som ældste søn var den nærmeste til at svare for sin moder og ikke hendes lavværge. Lars Nielsen Habedam oplyste at kontrakten var væsentlig for at forstå hvor meget brænde, som enken skulle have. Endvidere vidste Hans Rasmussen ikke hvordan han skulle forholde sig til Margretes undentag, hvilket han ikke var klar over nu hvor han var kommet i ægteskab med Anna og blevet opsidder på Maegård. Falch tilbød at lave en kopi af kontrakten til Hans Rasmussen, selv om det ikke vedkom sagen.
Anklagen lod på, at det skulle have været Jens Wefstsen, der ulovligt skulle have fældet træer i skoven. Jens Wefstsens fuldmægtig Henrik Falch svarede at de træer, der var fældet, var i fuld enighed mellem parterne. Men de to læs brænde kendte han intet til. Lars Nielsen havde selv fældet et egetræ på Krachbjerget på Maegård. Lars Nielsen protesterede over denne antydning og ville søge at blive befriet for den anklage.
Henning Bohne fra Rønne var godvilligt mødt for tinget. Han erkendte, at han havde fået et læs brænde, men at han havde fået tilladelse af Hans Rasmussen inden at Jens Wefstsen havde udleveret læsset. Poul Eskildesen havde fået et andet læs brænde som betaling i en retssag mellem Præsten og Maegård, men hvem der havde givet lov til det, vidste han ikke. Han vedkendte, at han havde fået mere end et læs brænde. Falch førte Jep Mogensens som vidne til at fortælle, at skovridderen Hans Hansen Piil, havde konstateret ved den officiel skovskønning at der var fældet en del eg, ask, bøg, birk og asp. Og de havde også set at to små drenge stod og læssede brænde på vogn. Vidnet kunne ikke påstå, at det var Maegårds beboere, der havde fældet, da der på den til ikke var noget husbonde på gården. Sagen udsat til næste ting.
Weidich Hagensen af Olsker på Anna sal. Anders Hansens vegne stævnede til 8te mand opkrævelse på 11. gård i Olsker og 45. gård i Rutsker, således at der kunne deles mellem afdøde Anders Hansens børn. Børn og værger var indkaldte. Det var Hans, Jens, Niels og Hans Andersen, Hans Thommesen af Olsker og løjtnant Jens Hansen og Michel Monsen begge af Sandvig, Peder Monsen og Hans Knudsen og Mons Nielsen af Allinge. 8te mand blev valgt til at syne de to gårde, samt at dømme, hvem der havde indløsningsretten til gårdene.
Weidich Hagensen på enken Anna sal. Anders Hansens vegne havde stævnet Hans Hansen, der boede på den 45. gård i Rutsker, til fraflytning og til at fremvise pantebrevet, som han først kunne have indløst inden han flyttede. Hans Hansen mente, at han havde lov til at bo på gården et år længere. Sagen blev optaget til doms.
Degnen i Rø Peter Clausen ønskede dom i sagen mod Poul Hartvig. Poul Hartvig var ikke mødt. Sagen blev optaget til doms. Dom afsagt i sagen mellem landstingsskriveren og Gotfred Nielsen.
Dom afsagt i sagen mellem Gotfred Nielsen og Jens Andersen i Rø.
DOM – pag. 311a
Landstingsskriveren og stadskaptajnen i Rønne Peter Harding havde stævnet Gotfred Nielsen for 3 daler 14 skilling. Gotfred Nielsen havde vedstået gælden men ønskede at indgå forlig. Ingen af parterne var mødt på det næste ting, hvorfor dommeren måtte dømme Gotfred Nielsen til at betale gælden og tillige sagens omkostninger.
DOM – pag. 311a
Gotfred Nielsen havde stævnet Jens Andersen i Brømme i Rø for gæld, men ingen af parterne var mødte, hvorfor dommen lød, at sagen dømtes magtesløs.

23. juli 1728 – pag. 311a

Anders Larsen Krack af Rutsker formand for de 8te mand, der skulle syne den 45. gård i Rutsker og 11. gård i Olsker. Arvingerne var mødt på nær Anders Andersen, som havde meddelt, at han på egne og myndlingernes vegne ville svare på næste ting. Lavværgen Weidich Haagensen på enkens vegne fortalte at Kay Ancher i Hasle skulle have penge til gode i den 45. gård, samt at den ældste søn Anders Andersen skulle have 60 sld. til gode. Sagen udsat til næste ting.
Anders Larsen Krack af Rutsker sogn kom på vegne af Else (?) Calnetz, Henning Bohne Henningsen, Anders Hansen alle af Rønne læste et købe og skødebrev af dato 17. juli 1728 ang. at de bemeldte personer solgt til Steen Hansen i Rutsker 3 små enge beliggende i Rutsker sogn for 12 sld. 2 mark.
Hinrich Falch kom på vegne af de umyndiges vegne vedr. den 3. gård i Olsker. Han ville høre om der var nogen der noget at anføre for de 8te mand. Ingen var mødt, men de havde ladet tinget vide, at de ville svare på næste ting.

13. august 1728 – pag. 312a

Lars Nielsen havde talt med amtmanden om han kunne føre sagen for sin datter og dattermand. Amtmanden havde svaret, at det ikke var nødvendigt med hans fuldmagt. Undentagskontrakten viste, at Wefst Pedersen og hustru kunne nye et træ af middelstørrelse, samt at Hans Rasmussen og Anna kunne gøre skoven så nyttig som muligt. Alle dokumenter skulle fremvises på næste ting for de 8te mand.
Anders Larsen Krack som formand for de 8te mand, der skulle syne den 11. gård i Olsker og den 45. gård i Rutsker, bad om at alle indsigelser skulle fremføres til næste ting, hvorefter de ville afgive deres dom i sagen.
Dom afsagt i sagen om udsigelsen af den 45. gård i Rutsker
Dom afsagt mellem degnen i Rø Peter Clausen og Poul Hartvig.
DOM – pag. 313a
Anna sal. Anders Hansen på den 11. gård i Olsker havde opsagt Hans Hansen på den 45. gård i Rutsker. Et pantebrev fra den 26. juni 1711 meldte at Hans Hansen havde den 45. gård i brugeligt pant for 100 sld af Hans Andersen Væbo. Hans Hansen havde 2/3 del af gården i pant og den sidste 1/3 havde Hans Væbo som bolig. Et skøn var foretaget den 9. juni 1713 viste at der på de 2/3, som Hans Hansen havde i brug, var der ”brøst” for 21 daler 2 mark 4 sk. Dommen lød, at Hans Hansen skulle modtage 100 sld. som han havde stående i gården inden sankt hans 1729 og fraflytte gården inden midfaste 1730. Den 1/3 som Hans Væbo havde haft til undentag, skal i afgift koste 2 daler til enken eller arvingerne.
DOM – pag. 313b
Degnen Peter Clausen i Rø havde stævnet Poul Hartvig for degnerettighed 1 skæppe korn, som rester 2 mark 8 sk., Maalsmad for jul og påske 2 brød, kød og æg 1 mark 4 sk for 2 år som tilsammen er 5 mark 12 sk.. Poul Hartvig var ikke mødt trods lovlig stævning. Han dømtes til at betale gælden samt 1 daler 8 sk. for omkostninger.

27. august 1728 – pag. 313b

Michel Larsen af Vestermarie mødte på vegne af Sissele sal. Anders Hansen fra Vestermarie lod læse et pantebrev af dato 21. august 1728 ang. at sergent Christian Hansen Rømer af Klemensker havde igen på ny pantet den 42. gård i Klemensker for 342 sld. Chr. Rømer boede på gården.
Henrik Falch mødte på vegne af afd. Peder Wefstsens børn. Han leverede kopi af undentagskontrakten mellem Peder Wefstsen og Wefst Pedersen til formanden for de 8te mand. Med overleveringen bemærkede han, at det intet havde med sagen at gøre! Derimod ville Falch gerne have oplysninger om hvor meget at Peder Wefstsen havde givet for gården ud over undentagskontrakten. Lars Nielsen henviste til skiftet efter Peder Wefstsen, som oplyste hvor meget han havde givet for gården og hvor meget der endnu stod i gården. Falch ville have oplyst hvilke dokumenter og breve som Lars Nielsen havde leveret til de 8te mand, således at han kunne få afskrifter af dem. Sagen udsat til næste ting.
Anders Krack og hans 8te mand, der havde synet den 11. gård i Olsker og den 45. gård i Rutsker efterlyste indlæg om gården inden de afgav kendelse. Esper Pedersen af Rutsker aflagde sit skriftlige indlæg og Anders Andersen ønskede afskrift af det. Sagen udsat til næste ting.

10. september 1728 – pag. 314b

I synsforretningen af den 11. og 45. gård fremlagde Esber Pedersen et skifte af dato 19. Maj (?) 1727 efter hans formand sal. Anders Hansen. Anders Andersen ville svare på næste ting.
Henrik Falch kom på sal. Peder Wefstsens børns vegne spurgte kvartermester Lars Nielsen som er fuldmægtig for Hans Rasmussen og Anna sal. Peder Wefstsen om han kunne nægte, at der på skiftet blev tilladt Jens Wefstsen at tage to træer i skoven. Lars Nielsen huskede det ikke, men vedstod at før Wefst Pedersen blev syg, så ville han udvise et træ i skoven for Jens Wefstsen. Anders Krack, der var fuldmægtig for Margrete sal. Wefst Pedersen, erkendte, at der blev udvist et egetræ for Jens Wefstsen, men at det var som led i undertagskontrakten. Egetræet skulle bruges til en ramme over Wefst Pedersen grav. Falch fremviste præsten Mahlers attest på Anna og Peder Wefstsens ægteskabs indgåelse (uden at nævne hvornår), samt han fremlagde kgl. skovforordning fra 21. januar 1710, der sagde, at det var forbudt at hugge i umyndiges skove og hvem, der gjorde skulle idømmes bøde på 100 rigsdaler.
Herman Bonde Mortensen fra Rønne havde et pantebrev på 200 daler i Maegård og den sum skulle indløses inden gåden kunne overtages. Falch mente ikke at det var sandt (?)

24. september 1728 – pag. 316a

Anders Andersen til rette lagde et skriftligt indlæg i synsforretningen ang. den 11. og 45. gård i henh. Olsker og Rutsker sogn. Esper Pedersen ville svare på Anders Andersens indlæg på næste ting.
Lars Nielsen på Hans Rasmussens vegne stævnede Jens Wefstsen for at få ham til at fremlægge undentagskontrakten oprettet mellem Peder Wefstsen og Wefst Pedersen og hustru. Ligeledes stævnedes Hans Wefstsen til at svare på spørgsmål. Endvidere blev Hans Wefstsen fra Nyker til at svare på spørgsmål vedr. den 3. gård i Olsker til oplysning for de 8te mand. Desuden var der sendt to beskikkelsesmænd til Margrete Wefst Pedersen for at afhøre hende. Falch forsøgte ihærdigt, at forhindre afhøringerne, som han kaldte ulovlige. Dommeren tillod vidnernes afhøring.
De to beskikkelsesmænd Lars Nielsen fra Rutsker og Mons Pedersen fra Olsker sagde: At den dag der kom 200 daler fra Lars Nielsen (Habedam) til Wefst Pedersen blev de 140 daler optalte, og samme dag da de 200 daler, blev betalt som medgift, leveret gav Peder Wefstsen sin jagave til Anna i Maegården. De to beskikkelsesmænd havde ikke hørt fra Margrete om de 200 daler indgik i Maegård. Formålet med Lars Nielsen, Habedams vidneafhøringer var, at bevise, at de 200 daler var hans bidrag til at hans datter indgik i ægteskab med Peder Wefstsen. Pengene skulle bruges på Maegård og altså – underforstået – at Lars Nielsen havde del i Maegaard. Wefst Pedersen havde sagt i den anledning, at det var bedst at disse 200 daler blev brugt til at udfri pantebrevet, som Herman Bonde Mortensen havde i gården. Margrete havde fortalt, at de 200 daler blev lagt i en sort kiste der stod for bordenden på loftet. Da det var sket, havde Wefst Pedersen sagt til sin søn Peder, at nu kunne han give Anna Larsdatter sin jagave. Samme dag gav Peder Wefstsen sin jagave.
Vidnet Mogens Høg fra Hasle fortalte, at han fra Wefst Pedersen havde fået fortalt, at han havde krævet 200 daler af Lars Nielsen før hans datter kunne gifte sig med hans søn Peder. Og endvidere havde Wefst givet sin søn Peder de 140 daler til brug for at indfri Herman Bonde Mortensens pantebrev. Margrete havde bekræftet at Peder Havde fået 140 daler samt et års rente på 7 daler for at indfri pantebrevet. Mogens Høg havde ikke været tilstede, da de 200 daler blev leveret til Wefst Pedersen. Falch erindrede dommeren om, at Mogens Høg var andenhåndsvidne og derfor ikke kunne tages til troende.
Anna sal Peder Wefstsen vedstod de to beskikkelsesmænds vidnesbyrd efter sin svigermor Margretes udtalelse. Anna sagde desuden, at hun og hendes mand havde taget til Rønne sammen og betalt Herman Bonde. De havde fået pantebrevet med tilbage.
Lars Nielsen i rette lagde sin skriftlige indlæg i sagen dat. 23. september 1728. Falch ville svare på næste ting.
Svend Hansen stævnede Mogens Jonsen fra Klemensker for uberettigede beskyldning om 60 daler, som Svend Hansen skulle skylde ham. Han havde brugt ubekvemme ord og sagt, at han var ligeglad om han kom i himmerig eller helvede. Som vidner var indkaldt Morten Davidsen, Jens Pedersen, Anders Larsens søn Lars Andersen og Anders Larsen af Bagergaarden og Peder Monsen af Kirkeboet som er Mons Jonsens værge alle af Rutsker sogn. Mogens Jonsen var mødt men vedkendte ikke at han havde leveret Svend Hansen 60 daler til forvaring, men at han ville svare på næste ting. Svend Hansen fremlagde en attest fra præsten Paaskescholan. Svend Hansen fremstillede vidnet Jens Pedersen ”over Vang”, der fortalte at Mogens Jonsen havde fremvist en ”lap papir” på 3 marks papir om Svend Hansen var ham gæld skyldig og at han ikke kunne få sine penge før året var omme. Han havde hørt at Svend Hansen krævede 1 rigsdaler og 3 mark i leje af en eng.
Anders Larsen af Bagergården fortalte at Mogens Jonsen havde fortalt, at han havde penge hos Svend Hansen, men han ikke kunne bruge dem til at købe rugsæd for. Han havde dog ikke sagt hvor mange.
Peder Monsen vidnede, at han ikke vidste om Mogens Jonsen havde mange penge, men da Mogens Jonsens forældre levede havde Peder Monsens hustru rådet dem til at dele deres penge mellem børnene ind de døde. Endvidere skulle Peder Monsens bror have lånt dem lidt penge til at købe en skæppe rug for (altså at de ikke havde penge tilovers). Peder Monsen havde hørt at Mogens Jonsen havde 6 sld. til gode hos Anders Larsen på Bagergården. Peder Monsen havde intet hørt om at Mogens Jonsen havde 60 daler stående hos Svend Hansen.
Morten Davidsen havde hørt fra Hans Skomager, at Mogens Jonsen havde leveret penge til Svend Hansen, men ikke hvor mange. Sagen udsat til næste ting.

8. oktober 1728 – pag. 319b

Herredsfogeden kunne ikke møde på grund af ”hæftig paafaldende Svaghed”. Han havde pålagt skriveren at modtage sagerne.
Holstførster Hans Erichsen kom for retten i flg. Skovforordningen for at få 8 forstandige mænd valgt til at syne herredets skove på kgl. vorden- og fæstegårde. De 8 blev valgt og bedt om at møde ved solopgang hos Jens Andersen SV i Klemensker.
Jens Andersen og hans hustru Karen Rasmusdatter, der begge boede på Kildegården i Olsker mødte for at få kgl. konfirmation på et testamentebrev af 16. marts 1724 til at den længstlevende arvede den anden. Brevet skille indføres i Nørreherreds genpartsbog. Begge var mødt på tinget og vedstod ordene i testamentet.
Anders Andersen var syg og bad om udsættelse til næste ting. Han havde lovet at komme med indlæg i 8te mandsforretningen vedr. den 11. og 45. gård.
Henrik Henriksen Falch havde fået amtmandens tilladelse til at gå i retten for Svend Hansen. Falch ville vide om Mogens Jonsen var til stede på tinget. Mogens Jonsen blev efterlyst ”mange gange både indenfor rette og udenfor”, men han gav sig ikke tilkende.
Henrik Falch i rette lagde et skriftligt indlæg mod Lars Nielsen vedr. Maegård i Olsker. Lars Nielsen mente at det var unødvendigt at svare. Begge ønskede nu at sagen gik til doms, hvorefter formanden for de 8te mand bad om udskrift og dokumenter til sagens afgørelse.

22. oktober 1728- pag. 321a

Herredsfoged Mogens Clausen Torn var på grund af ”paafaldende svaghed” ude af stand til at afholdt tinget, hvorfor amtmanden havde valgt Henrik Henriksen Falch til at overtage dommersædet og retten betjene.
Læst stiftamtmanden skrivelse om smitsom sygdom som grasserer på fremmede steder.
De 8te mand, der havde skønnet skovene i Nørreherred, aflagde deres forretning.
Rønne byskriver Anders Bruun havde fået amtmandens tilladelse til at gå i retten for Mogens Jonsen i sagen hvor Svend Hansen fra Rutsker nægtede at have modtaget penge fra Mogens Jonsen i Klemensker. Henrik Falch, der nu var blevet sættedommer i stedet for Mogens Clausen, kunne ikke fortsat være fuldmægtig for Svend Hansen, hvorfor han frasagde sig den opgave. Det kunne han, da der på sidste ting intet var sket. Anders Bruun stævnede på Mogens Jonsens vegne Svend Hansen for 60 slettedaler. Svend Hansen bad om at få sagen udsat, da han ingen fuldmægtig havde. Anders Bruun ville vide hvornår Svend Hansen ville betale de 60 daler, som han modtog af Mogens Jonsen i Anders Larsens lo på Hofmandsgård sidste sommer. Pengene blev optalt på et brændt i 10 og 2 skilling stykker. Endvidere skulle de 60 daler være del af de 100 daler, som Svend Hansen lånte Jens Monsen på Skomagergaarden i Olsker. Svend Hansen nægtede at han havde lånt 60 daler af Mogens Jonsen og at han skulle bevise det. Mogens Jonsen fortalte at det var i fjor (1727) lidt før påske at han havde givet Svend Hansen pengene og at han havde krævet pengene tilbage første gang lidt før påske i år. Svend Hansen havde nægtet ham pengene, da der ikke havde været nogen vidner på overdragelsen. Havde han sagt det til andre, så havde han nok fået pengene igen. Mogens Jonsen havde krævet sine penge igen udenfor hans gård Hullegaarden og anden gang hos sin hustrus fader Niels Michelsen i Rutsker. Svend Hansen mente at han skulle bevise det og ellers straffes for at tale usandt. Svend Hansen ville gøre ed på at han ingen penge havde fået af Mogens Jonsen. Bruun ville tillade Svend Hansen at gøre sin ed og at han i så fald måtte tage konsekvensen af sin edsaflæggelse. Bruun fremstillede derefter vidnerne Clemed Mortensen. Anders Jensen, Anders Larsen Krack og Niels Michelsen. Clemed Mortensen. De to stokkemænd Clemed Mortensen og Peder Jensen forklarede, at det var en måned siden at Svend Hansen fortalte byfogeden, at han havde fået 60 sld. af Mogens Jonsen og at det var efter hans forældre døde. Hans forældre døde forrige år. En af de øvrige stokkemænd havde også ført det, en anden ikke. Anders Larsen Krack fortalte at Svend Hansen sandsynligvis havde franarret Peder Thorsen 10 cronestykker. Peder Thorsen havde givet Svend Hansen pengene, men kunne ikke få dem tilbage. Peder havde klaget sin nød til Anders Larsen Krack, som sammen med to andre mænd, var gået op til Svend Hansen med Peder Thorsen. Da Peder Thorsen spurgte Svend Hansen om ikke han havde fået 10 cronestykker af Peder, havde Svend svaret, at hverken ville svare ja eller nej. Senere havde Krack hørt at Peder Thorsen havde fået sine penge. Svend Hansen forklarede at de 10 daler ville han betale tilbage når han fik en kontrakt (hvilken oplyses ikke, men sikkert i forbindelse med at Svend Hansen var værge for Peder Thorsen) Anders Larsen Krack var svoger til Mogens Jonsen, hvilket Svend Hansen påpegede, at hans udsagn ikke stod til troende. Sagen udsattes til næste ting.
Amtskriverens fuldmægtig Johan Holst var på kongens vegne og fuldmægtig for Jacob Ibsen på den kgl. Gård nr. 13 Torpegaard i Klemensker at få valgt 8te mænd til at syne ager- og engskel mellem den 13. gård og den 28. gård Peder Jensens gård i Rutsker samt den 1. selvejergård Lars Mogensens gård i Klemensker.
Hans Hansen, Hullegaard i Olsker afsagde de 8 mænds forretning/dom over Maegaard i Olsker. Lars Nielsen ville have dommen beskrevet og leverede stemplet papir til formålet. Peder Andersen og Jens Bech ville have Maegaardens 14 dokumenter til gennemsyn.
Niels Bentsen af Klemensker sogn stævnede Hans Morten på den 8. gård i Klemensker for gæld, der var opstået da Bentsen afstod gården til Hans Mortensen (Onsbjerggård var kgl. fæstegård). Da var der accorderet at Niels Bentsen skulle have 40 daler og når han var flyttet de resterende 25 daler. Begge parter havde været i Rønne (hos amtskriveren) for at aftale, at Hans Mortensen skulle overtage fæstet af gården. Men at Hans Mortensen havde fortrudt.
Der var indgået forlig om den 45 gård i Rutsker, således at gårdens værdi sattes til 200 daler og at sæderettigheden blev tilført Anders Andersen, hans hustru og arvinger. Anders Andersen skulle udløse arvingerne og kreditorerne. Den 11. gård i Olsker skulle tilgå Esper Pedersen. Anders Larsen Krack som formand for de 8te mand ville tage forliget til efterretning og dommeren henstillede til parterne at de på næste ting ville give deres accept til forliget.
DOM – pag. 326b
Otte mands dommen på den 3. gård i Olsker Maegård. Gårdens bygninger, ager, eng skov, vandmølle og herligheder blev takseret til 500 sld. Wefst Pedersen havde solgt gården til sin søn Peder Wefstsen den 19. juni 1711. Sagen gennemgås i dommen. Henrik Falchs påstand var at sæderetten skulle tilfalde afdøde Peder Wefstsens søn Niels Pedersen Møller, når han engang blev 25 år. Lars Nielsen påstand var at Peder Wefstsens enke Anna skulle bo på gården så længe hun levede og at det var derefter skulle afgøres hvem der skulle have adgang til gården. 8te mands dommen bestemte at Enken Anna kunne blive boende på gården så længe hun levede, men skulle vedligeholde gården som den nu var. Derefter skulle Niels Pedersen Møller være den der skulle kunne indløse gården. Wefst Pedersens enke Margrete måtte blive boende på gården så længe hun levede og nyde undentagskontraktens tildelinger.

5. november 1728 – pag. 328a

Henrik Henriksen Falch som beordret dommer i stedet for Mogens Clausen Torn.
Kaptajn Gregers Christensen af Aakirkeby havde fået tilladelse til at gå i retten for Svend Hansen i sag mod Mogens Jonsen i Klemensker. I sagen var Anders Bruun på Mogens Jonsens vegne mødt og afhørte Niels Michelsen fra Rutsker, der fortalte, at han havde sidste forår været på Pellegård. Der hørte han en kvinde ved navn Barbro Anders Davidsen at forældre til ? havde haft Svend Hansens forældre i forhør ang. de penge som Svend havde i gemme for Mogens Jonsen. Svend Hansens forældre havde frygtet at Svend ville komme i helvede for de penge som han ”fordulgte”. Vidnet var Barbros dattermand. Kaptajn Gregers Christensen mente at Mogens Jonsen tidligere havde haft en sag, der lignede denne. Mogens havde bedt Morten Larsen om at gemme 12 ell 14 daler, som ikke var sandt. Barbro nægtede at kende til den historie.
Gregers Christensen ville have spurgt Mogens Jonsen om hvorfra han havde så mange penge, men Mogens var gået ud for at sadle sin hest. Bruun sagde, at Mogens ikke var stævnet af Gregers Christensen, så han kunne gøre hvad han ville. Gregers Christensen henviste til loven, der sagde at den der rejser en sag ikke kan fragå sagen. Altså i rette lagde han, at så som Mogens Jonsen ikke ville føre den sag, som han havde starten, så skulle Svend Hansen frikendes de penge som sagen drejede sig om og desuden betale sagens omkostninger, samt mulkteres til Nexø hospital. Gregers Christensen ville ellers kontrastævne til næste ting.
Formand Jens Jensen for de 8te mand på 13 gård i Klemensker aflagde deres forretning.
Niels Bentsen af Klemensker var ikke mødt på grund af sygdom og svagelighed, hvilket oplysning fremkom af hans slægtning Hans Hermansen. Hermansen meddelte at sagen kunne gå til doms, da det var bevist, at Hans Mortensen vitterlig skyldte Bentsen 25 daler. Hans Mortensen var ikke mødt og sagen blev udskudt til næste ting.
De 8te mand som havde afgivet kendelse om den 11. og den 45. gård ville vide om der var indvendinger. Esber Pedersen ville, uanset om der var indgået forlig, have dom i sagen, således at der kunne indskrives takseringssum for de to gårde. Sagen blev optaget til doms og Esber Pedersen skulle skaffe udskrift af tingbogen til brug for dommen.
8te mands dom over den 13. gård i Klemensker – pag. 329b
Sagens opgave var at bestemme markskellet mellem kongens 13. gård i Klemensker og selvejergårdene 28. gård i Rutsker og 1. gård i Klemensker. De indkaldte vidner kunne ikke vise lovlige skelstene og derfor var der indgået en mindelig aftale mellem de tre gårdes beboere og amtskriveren, hvilke skel der var gældende. Det var grundet på den jord som de respektive gårde havde i brug. På tinget gav de 3 parterne deres hænder på aftalen og underskrev dommen. Dommen er endvidere underskrevet af de 8te mand med Jens Jensen som formand. (5 med underskrift og tre med tegn!)

12. november 1728 – pag. 330b

Henrik Henriksen Falch som beordret dommer.
Gertrud sal. Peder Andersen i Rø lod læse et pantebrev der viste, at hun havde lånt 100 sld. af Herman Bohne Mortensen i Rønne mod pant i hendes tilhørende halve gård i Rø.
Kaptajn Gregors Christensen mødte på Svend Hansens vegne og forundrede sig over, at Mogens Jonsen kunne påstå, at have givet 60 sld. til Svend Hansen, uden at kunne bevise det. Christensen ønskede at stævne Mogens Jonsen til at svare på spørgsmål, men Christensen havde ikke kunnet forsvare at få Mogens Jonsen stævnet på grund af det dårlige vejr. Mogens Jonsen boede nemlig længst væk i den sydøstlige del af Klemensker sogn. Bruun forbeholdte sig ret til imødegå Christensen dristige påstande.
Sagen mellem Niels Bentsen og Hans Mortensen er under forhandling på forlig og akkord. Det vil blive meddelt på næste ting.
19. november 1728 – pag. 331a
Henrik Henriksen Falch som beordret dommer.
Læst kgl. plakat om at de autoriserede pengesedler ikke gælder længere end til årets udgang.
Morten Esbersen af Rønne stævnede Gotfred Nielsen i Rø for gæld på 2 rdlr. 8 sk.. Gotfred Nielsen var ikke mødt.
På Svend Hansen fra Rutskers vegne stævnede Gregers Christensen Mogens Jonsen fra Klemensker til spørgsmål ang. de 60 sld. Mogens Jonsen var ikke mødt da han ikke mente at stævningen var lovlig. Der stod ikke hvorfor han var stævnet og der var heller ingen underskrift under. En kopi var leveret til dommeren. Christensen mente at den originale stævningsseddel var underskrevet af Svend Hansen, men at det ikke var nødvendigt, da han formodede at de to kaldsmænd havde stævnet lovligt med sag og oplysning om hvem der stævnede. Anders Bruun svarede, at Mogens Jonsen ikke var hjemme, da de to var hos ham for at stævne. De to kaldsmænd afgav ed på, at de havde oplæst stævningen for Mogens Jonsen og hans hustru og at der var underskrift på stævningssedlen.
Christensens vidner på Svend Hansens vegne blev afhørte på nær Niels Michelsen Møllere, der ikke var mødt. Barbro Anders Davidsen erkendte at hun aldrig havde hørt at Svend Hansens forældre havde talt om at deres søn kom i helvede. Den udtalelse var blevet lagt i munden.
Anna Jonsdatter – søster til Mogens Jonsen – blev afhørt. Hun havde været syg da deres fader Jon Pedersen døde og hun vidste ikke hvor pengene var blevet af.

[Se skifteprotokollen nr. 29 landsogne -Nr. 199 Side 389b. 1727. 22. april.
Skifte efter John Pedersen, 10. Sg. Rutsker og Karen Monsdatter.
Ved ægt med afg. Mands afg. hustru, Kierstene Jensdatter 1 søn. 1 dat.
A: Peder Johnsen, død. 3 søn.
1: John Pedersen, f. 1713. Værge: Anders Larsen, Rutsker.
2: Niels Pedersen, f. 1720. Værge: Morbror, Lars Nielsen, Rutsker.
3: Jens Pedersen, f. 1722. Værge: Moders søsk.barn, Hans Bech, Klemensker.
B: Karen Johnsdatter, gm. Anders Larsen, Rutsker.
Ved ægt med afg. Karen Monsdatter. 1 søn. 2 døt.
C: Mons Johnsen, f. 1709. Værge; Morbror, Peder Monsen, Rutsker.
D: Kierstene Johnsdatter, f. 1708. Værge: Morbror, Lars Monsen.
E: Anne Johnsdatter, f. 1709. Værge: Moders søster mand, ??, Rutsker.]

Dernæst blev Esber Monsen afhørt. Han havde været til stede på skiftet efter Jon Pedersen. Han huskede at Anders Larsen Krack havde efterlyst 70 sld og at han senere havde fået oplyst, at de 60 sld. stod hos Svend Hansen ag Mogens Jonsen. Han havde hørt det ”hid og did” derfor kunne han ikke sige af hvem han havde hørt det.
Lars Andersen havde hørt af Mogens Jonsen, at han havde givet Svend Hansen nogle penge i et år mod rente, men ikke hvor mange. Mogens Jonsen havde også sagt at han havde to vidner på transaktionen, men han ville ikke oplyse deres navne.
Peder Larsen fortalte at pengene havde Mogens Jonsen givet Svend Hansen i loven på Hofmandegård, hvor Anders Larsen boede. Og at der var to skikkelige folk, der havde overværet det.
Kaptajn Christensen spurgte Mogens Jonsen om der havde været vidner til overdragelsen af pengene og om der var en skriftlig kvittering på overdragelsen. Mogens Jonsen sagde, at der ikke havde været noget skrift herom og at de to vidner, som Lars Andersen snakkede om, var opstået i snak blandt folk. Men det var sandt, at Svend hansen havde fået pengene i Hofmandsgårds lo.
Christensen ville nu give sin irettelæggelse, men ville høre Bruun om han havde vidner at afhøre. Sagen udsat.
Sagen mellem Niels Bentsen og Hans Mortensen var endt i forlig, som Hans Mortensen vedstod, men ikke bekræftet af Niels Bentsen, da han var syg.
Peder Andersen og Jens Bech af Rutsker bekræftede dommen over den 3. gård i Olsker ligesom de seks andre af de 8te mand, havde gjort.
8te-mandsdommen over Maegaard i Olsker – pag. 334a (6 sider)
Synsforretningen var en udløber af den tidligere synsforretning, der takserede gårdens værdi til 500 sld. Denne dom gå på skovens tilstand efter Peder Wefstsens død den 30. april og hvilke penge, der var i gården. Hele sagens akter er refererede. Adkomstretten var tilkendt Anna og Peder Wefstsens yngste søn Niels Møller og Anna, som nu var blevet gift med Hans Rasmussen blev frikendt for at have fældet træer uberettiget. Niels Møller kunne overtage gården når han blev fuldmyndig 25 år.

3. december 1728 – pag. 337a

Henrik Henriksen Falch var beordret dommer.
Bent Pedersen på sin fader Niels Bentsen vegne af Klemensker stævnede udbygger Peder Monsen på Rasmus Jensens grund i Olsker for gæld. Sagen udsat.
Formand Anders Larsen Krack på de 8te mands vegne afsagde dom vedr. den 11. i Olsker og 45. gård i Rutsker. 7 dokumenter blev leveret tilbage.
De to stokkemænd og Peder Jensen afgav ed på deres vidnesbyrd i sagen mellem Mogens Jonsen og Svend Hansen. Kaptajn Gregers Christensen på Svend Hansens vegne afhørte sine sidste vidner. Christensen konkluderede at han ikke vidste hvilken mand Mogens Jonsen var eller hvad der var hans hensigt.
Vidnet Herman Andersen fortalte at han kom til Jep Esbersen, hvor også Mogens Jonsen var. Efter nogen tid kaldte Mogens Jonsen dem ud på vejen, hvor Mogens Jonsen spurgte dem om de havde noget at vidne i pengesagen. Vidnet sagde nej. Mogens Jonsen havde da sagt til dem, at de skulle hjælpe ham i sagen mod Svend Hansen ved at sige, at Svend Hansen for dem havde fortalt, at han havde modtaget 60 sld. For det falske vidnesbyrd skulle de modtage 10 daler. Vidnet kunne også fortælle at Mogens Jonsen havde sat sig imod sine forældre med ”knive og stænger” som han jagede efter dem – hvor længe siden det var, huskede vidnet ikke.
Dernæst Jeppe Esbersen, der fortalte at medens han gik og rev lyng i fisket for godt 2 måneder siden, kom Mogens Jonsen og bad ham om at hjælpe ham med sagen om pengene. Mogens sagde inden han red bort: Jo du kan, hvis du ville. Mogens kom igen for 14 dage siden og spurgte igen om han ville hjælpe med at sige, at han havde hørt af Svend Hansens mund, at han havde fået 60 sld. af ham. Hvis han ville, kunne han få 10 daler for det.
Mogens Jonsen fortalte at det var de to vidner der tvært imod havde tilbudt at vidne falsk for 2 daler. Det ville Mogens afgive ed på er sandt. De to vidner havde afgivet ed på at tale sandt, hvorfor Mogens Jonsens påstand ikke var sandt.
Gregers Christensen aflagde sin irettesættelse, som Bruun ønskede afskrift af.
Christiansen ville have at Mogens Jonsen skulle stilles til ansvar for at ville købe sig to vidner. Sagen udsat til næste ting.
Morten Esbersens svoger Johan Holst ville have dom i sagen mellem Morten Esbersen og Gotfred Nielsen. Gotfred Nielsen fik frist til næste ting, hvor ellers sagen gik til doms.
Sagen mellem Niels Bentsen og Hans Mortensen blev udsat til næste ting.
DOM – pag. 339b
8te mands dom på den 11. gård i Olsker og 45. gård i Rutsker. Den 45. gård blev takseret til 200 daler og den 11. gård til 150 daler. Den 45. gård tildømmes Anders Hansens ældste søn Anders Andersen og hans hustru for 200 dalers værdi. Den 11. gård blev delt i to, hvor Anna sal. Anders Hansen beholder den ene del på livstid og derefter tilkendes gården til den yngste søn Jørgen Andersen. Den anden halvdel tilhørt kaptajn Kay Ancher som pant. (er ikke læst grundigt!)

17. december 1728 – pag. 340b

Beordret dommer Henrik Henriksen Falch.
Kaptajn Niels Nielsen af Olsker mødte og tilkendegav at hans gård – den 4. sg. i Olsker var hans morders rette arv og at den nu var fri ejendom. Om nogen ville handle sæderettighederne, så måtte de angive det snarest. Han fremlagde en dom fra overrette fra 8. febr. 1702 at gården, når Kirstine Jens Wefstsen døde skulle der vurderes hvem der kunne være berettiget til gården. Han ville ikke være lovstridig og ville derfor have dom for at han kunne sælge eller ej.
I sagen mellem Gotfred Nielsen og Morten Esbersen mødte Esbersens svoger Johan Holst. Gotfred Nielsen var stadigvæk ikke mødt i sagen, hvorfor Johan Holst ønskede dom i sagen. Der blev derefter afgivet dom.
Hans Thomsen i Olsker lod læse et pantebrevs eksport af 16. sept. 1728 på den 15. gård i Olsker.
I sagen mellem Svend Hansen og Mogens Jonsen blev irettelagt en vidneattest udgivet af Niels Hansen i Klemensker af dato 16. december 1728. Ligeledes en vidneattest af præsten Børge Paaskeland af 8. december 1728. Af Mogens Jonsen irettelagdes et indlæg af dags dato, som var tilsendt af Anders Bruun. Gregers Christensen ville svare på indlæggene, hvis det var nødvendigt, ellers krævede han sagen til doms.
Peder Bentsen fra Klemensker ophævede sagen mod Peder Monsen og ønskede ikke dom i sagen.
Niels Bentsen og Hans Mortensen mødte i retten og ophævede sagen og ønskede ikke dom i sagen.
Johan Holst lavværge for Inger sal. Michel Samsing mødte og på hendes vegne stævnede Gotfred Nielsen. Gotfred Nielsen bad om udsættelse til næste ting om ikke han havde betalt hende forinden.
Retten ophævet og stokkemændene skulle møde med deres naboer på næste ting den 7. januar 1729.

7. januar 1729 – pag. 341b

Den beordrede dommer Henrik Henriksen Falch.
Wefst Jensen mødte på sin broder Samsing Nielsen i Allinges vegne. Samsing Nielsen meddelte at hvis noget brev til Jørgen Nielsen blev fremvist om at han havde solgt sæderetten til Bredsengaard eller Skovgaard til ham, så kan han ikke vedkende sig det. Det kunne være sket under hans store sygdom og svaghed. Han havde derimod – i sin forstand – udgivet et skødebrev til hans stedfader Jens Wefstsen og hans kære moder Kirsten Samsingsdatter. Det bad han retten om at tinglyse.
Dernæst fremkom Jens Wefstsen fra den 4. gård Skovgården og ville tinglyse skødet på indløsningsretten for 200 sld. udgivet af Samsing Nielsen i Allinge.
Løjtnant Jørgen Nielsen mødte og ville have ovennævnte skøde båndlagt, da han havde modtaget et lignende skøde på den 4. gård. Jørgen Nielsen gjorde krav på gården, da den var ejet af hans salige fader Niels Nielsen. Jørgen Nielsen skulle give Samsing Nielsen 150 daler. Jørgen Nielsen klagede over, at Samsing i sin enfoldighed havde givet gården til sin stedfader i stedet. Hvilket han ville have underkendt og dømt magtesløst.
Anders Larsen Krack og Jens Andersen Bech mødte for retten og på Samsing Nielsens vegne vedstod et køb og skødet til Jens Wefstsen. Dommeren modtog begge breve og ville vurdere sagen på behørigt sted.
Kaptajn Scaar ved Scaars sergent Jens Pedersen stævnede Niels Monsen i Klemensker i Bedegade og Gotfred Nielsen på den 2. vornedgård i Rø for gæld. Ingen var mødt, sagen udsat til næste ting.
I sagen mellem Svend Hansen og Mogens Jonsen irettelagde kaptajn Gregers Christensen et skriftligt indlæg for Svend Hansen. Mogens Jonsen bad om udskrift af indlægget. Kaptajnen spurgte Peder Hermansen om det var sandt, som Niels Hansen, udbygger på Bakkegaardsgrunden havde sagt, at Svend Hansen skulle have tilbudt Jep Esbersen 2 sld. for at vidne løgn på Mogens Jonsen. Mogens Jonsen ville have eden for Peder Hermansen oplæst. Peder Hermansen nægte at han skulle have fortalt den historie. Det ville han afgive sin ed på. Dommeren ville tillade edsaflæggelse, men han gav parterne en frist til næste ting, hvorefter han ville optage sagen til doms.

21. januar 1729 – pag. 343b

Henrik Henriksen Falch var ugen beordret dommer.
Jens Andersen af Olsker sogn lod læse et skøde og købebrev udstedt af Jens Pedersen af Olsker sogn på at han havde solgt sin adgangsret til den 17. gård (Lille Bakkegaard) til Jens Andersen for 50 daler dat. 15. januar 1729.
Anders Larsen Krack kom som lauværge for sal. Peder Jensens enke i Rutsker, hendes børn og Lars Nielsen fra Stenby i Rø, der efter sin farfar havde adgangsretten til den 17. gård i Olsker. Krack ville have at dokumenter skulle efterses og at ovenstående skøde var udstedt på Jens Pedersens dødsleje. Krack førte to vidner Jens Wefstsen fra Olsker og Christen Hansen fra Østerlars og erklærede, at skødebrevet skulle forvares inden sagen blev fuldt belyst.
Samsing Nielsen tilbød i egen person tilbød at vedkende sig det udstedte skødebrev på adkomst til Skovgaard i Olsker til Jens Wefstsen og at skødet til Jørgen Nielsen var trukket tilbage.
Anders Bruun i rettelagde et skriftligt indlæg på vegne af Mogens Jonsen. Gregers Christensen synes ikke at han skulle svare, da Bruuns påstande ikke ændrer på bevisernes stilling. Sagen gik til doms.
Dom afsagt mellem Morten Esbersen af Rønne og Gotfred Nielsen fra Rø
Sagen mellem Kaptajn Scaar og Gotfred Nielsen og Niels Monsens sag udsat til næste ting.
DOM – pag. 345a
Morten Esbersen fra Rønne anklagede Gotfred Nielsen for en gæld på 2 rdl. 8 skilling. Gotfred Nielsen var ikke mødt på de tre ting, hvor sagen skulle behandles, hvorfor han dømtes til at betale gælden tillige md 1 daler 2 mark for sagens omkostninger.

4. februar 1729 – pag. 345b

Ved den beordrede dommer Henrik Falch.
Hans Hansen fra Bolbygaard i Klemensker lod læse et pantebrev, der viste at Hans Hansen skyldte Christian Leegaard 120 sld. mod pant i den 16. gård Bolbygaard i Klemensker, dateret 10. januar 1729.
Anders Andersen af Rutsker lod læse et pantebrev, der viste at han havde bortpantet den 45. gård i Rutsker i 19 år for 220 sld. til Anders Thomsen, der boede i Olsker, dat. 4 februar 1729.
Peder Larsen i Rø sogn lod læse et købe- og skødebrev, der viste at han havde solgt til sin søn Lars Pedersen den 55. gård i Klemensker i Risbye for 350 sld. Dato 10. januar 1729.
Anders Larsen Krack af Rutsker mødte som lauværge for Peder Jensens enke og angav, at der vil blive stævnet til imødegåelse af skødet på sæderetten til den 17. gård i Olsker.
Jørgen Nielsen af Olsker erklærede at Samsing Nielsens skøde på adkomst til den 4. gård til ham, underskrevet af Samsing Nielsen og bevidnet af 2fire smukke mennesker” kaptajn Niels Nielsen, fenrik Hans Mortensen af Olsker og Peder Monsen og Morten Poulsen fra Allinge, skulle tinglyses og levres tilbage til ham. Jørgen Nielsen ville have dommeren til at dømme skødet ved magt og afvise Samsing Nielsens henvisning til hans enfoldighed og hans hustrus uvidenhed. Dommeren mente at de to skødebreve – det ene til Jørgen Nielsen og det andet til Wefsts Jensen og hans hustru – burde stå ens, hvorfor en dom burde afgøre hvilket skøde, der skulle tages som det lovligste. Imidlertid var Samsing Nielsen mor Kirstine død og at adkomstretten skulle vurderes på ny. Jørgen Nielsen ville have et tingsvidne til senere brug.
Poul Eskelsen af Hasle kom på sin svoger Herman Bohnde Mortensens vegne og beviste at han havde stævnet Christian Steffensen af Rø sogn for gæld. Steffensen var ikke mødt og sagen udsat til næste ting.
Mons Pedersen af Klemensker angav at han på næste ting ville svare på kaptajn Schaars anklage om gæld.

18. februar 1729 – pag. 347a

Med den beordrede dommer Henrik Falch. På grund af ”heftig paakommende forfald” tillod sættedommeren at skrivearbejdet udførtes af Poul Eskildsen af Hasle.
Præsten for Hasle og Rutsker hr. Børge Poshchelan lod læse et pantebrev udgivet til ham af Jens Wefstsen på 800 sld. med pant i hans gård 4. sg. Skovgård i Olsker af dato 5. februar 1729.
Anders Larsen Krack kom på Kirstine sal. Peder Jensen og hendes børns vegne og Jens Andersen på den 17. gård i Olskers vegne. Kontrakten lød på at Jens Andersen måtte bebo den 17. gård i 16 år indtil sal. Peder Jensens yngste søn kunne overtage. Det skøde på adkomstretten som Jens Andersen havde udstedt skulle dømmes død og magtesløst (Siden er beskadiget og sært læseligt!) Jens Andersen og Erik Didrich skulle møde på næste ting.
Sergent Jens Pedersen mødte på kaptajn Schaars vegne i sag mod Gotfred Nielsen, der skyldte 36 sld. og Niels Monsen, der skyldte 7 mark 8 sk.. De skulle møde på næste ting.
Sagen mellem Herman Bohne Mortensen i Rønne og Christian Steffensen blev udsat til næste ting.

25. februar 1729 – pag. 347b

Sættedommer Henrik Falch og skriver Andersen Birch.
Kaptajn Anthoni Schaar mødte i den sag han havde startet mod Gotfred Nielsen i Rø. Gotfred var ikke mødt og kaptajnen mente nu, at sagen burde gå til doms og at Gotfred Nielsen skulle dømmes til at betale 36 sld. samt 5 sld. i omkostninger. Dommeren tog sagen til doms. Kaptajnens sag mod Niels Monsen i Bedegade ophævedes.
Poul Eskildsen kom på sin svoger Herman Mortensen i Rønnes vegne i sagen mod Christian Steffensen i Rø. For gæld på 30 sdl 1 mk 11 sk. Steffensen havde betalt lidt af på gælden, men der savnedes 27 sld 1 mk 3 sk. Steffensen var ikke mødt og sagen gik til doms.
Sagen mellem Svend Hansen og Mogens Jonsen gik til doms.
Falch meddelte at i fald herredsfoged Mogens Clausen Torn ikke kunne føre sager, så skulle alle stævnemål stå ved magt til næste ting.
Poul Eskildsen af Hasle havde fået amtmandens pålæg om at være sættedommer i sagen mellem Kaptajn Niels Nielsen og Samsing Nielsen ang. Skovgård i Olsker. Falch overlod dommersædet til Poul Eskildsen.
Jørgen Nielsen havde på kaptajn Niels Nielsens vegne stævnet Jens Wefstsen i Olsker og Samsing Nielsen i Allinge vedr. adgangsretten til den 4. gård Skovgaard i Olsker. Begge de stævnede var mødt, men da Jørgen Nielsen havde lovligt forfald, blev sagen udsat til næste ting.
Anders Larsen Krack på vegne af Kirstine sal. Peder Jensens vegne og hendes børn. Krack ville have at Jens Andersen, der boede på den 17. gård, fremlagde kontrakten mellem ham og Kierstine sal. Peder Jensen den 9 februar 1729. Jens Andersen kunne ikke vedgå kontrakten, da den var skrevet i hans ”enfoldighed” og med hans hustrus ja-minde eller samtykke. Jens Andersen fik skødet på adgangsretten, udgivet af, nu sal. Jens Pedersen, læst op. Han havde betalt salær til rettens betjente for at få det tinglyst. Krack ville have at kontrakten stod ved magt, men købebrevet vedr. adgangsretten blev dømt død og magtesløst. Hvilket dommeren stadfæstede.
DOM – pag. 349b i sagen mellem Svend Hansen og Mogens Jonsen vedr. de 60 sld. Dommeren gennemgik sagens poster og afviste gennemgående, at der ikke fandtes noget bevis for at Mogens Jonsen skulle have overdraget 60 daler til Svend Hansen. Hvorfor Svend Hansen blev frikendt. Sagens vidtløftighed gjorde at sagens omkostninger blev frafaldet. For øvrigt: I dommen nævnes samtaler ført hos Jep Esbersen i Klemensker, hvor det i parentes nævnes, at det er et krohus.

11. marts 1729 – pag. 350b

Henrik Falch som beordret dommer.
Korporal Jens Andersen fra Klemensker stævnede Lars Nielsen i Rø for en sølvskål og en sølvske som Lars Nielsens hustru havde leveret Jens Andersens hustru fordi hun ville afstå den gård før havde boet på. Lars Nielsen var ikke mødt i flg. Esber Hansen fordi han var svag. Lars Nielsen havde meddelt, at han ville betale Jens Andersen. Dommeren pålagde Lars Nielsen at møde på næste ting.
Korporal Jens Andersen havde stævnet Daniel Esbersen i Klemensker for en del ord, som han havde beskyldt Jens Andersen med, såvel for en del aske og elletræer som han var afsløret med på vejen. Daniel Esbersen var mødt i egen person og undskyldte hans ord, som han havde sagt i ”ubesindighed” og bad om forladelse. Hvad han havde gjort ville han betale Jens Andersen for inden 6 uger med i alt 3 mark 12 skilling. Jens Andersen ophævede sagen og forlangte ingen dom i sagen.
Dom afsagt mellem kaptajn Schaar og Gotfred Nielsen i gældsfordringen. Schaar ville have dommen beskrevet.
Dom afsagt mellem Herman Bohnde Mortensen og Christian Steffensen. Hvilken dom Poul Eskelsen ville have beskrevet på vegne af Steffensen, som var syg.
Poul Eskildsen overtog dommersædet i sagen om den 4. gård i Olsker. Jørgen Nielsen på sin far kaptajn Niels Nielsens vegne ville have Jens Wefstsen til at oplæse det skødebrev som var udstedt af Samsing Nielsen på den 4. gård. Jens Wefstsen svarede at det ville han gøre når Niels Nielsen fremlægger sine dokumenter, som retfærdiggør sagen. Dommeren ville have af Jens Wefstsen på næste ting ville fremlægge skødet og så derefter at lade sagen undersøge.
DOM – pag. 351b i sagen mellem kaptajn Schaar og Gotfred Nielsen. Da Gotfred Nielsen ikke mødte på tinget og forsvarede sig, kunne dommeren ikke andet end at dømme Gotfred Nielsen til at betale de 36 sld. Der var ikke angivet renter, hvorfor Gotfred slap for at betale dem. Omkostningerne som Gotfred også skulle betale beløb sig til 1 sld 2 mk.
DOM – pag. 352a i sagen mellem Herman Bohne Mortensen og Christian Steffensen om 27 sld. 1 mk 13 sk. Da Christian Steffensen ikke mødte på tinget tabte han sagen og dømtes til at betale gælden og sagens omkostninger på i alt 2 sld.

1.april 1729 – pag. 352b

Beordret dommer Henrik Falch.
Niels Andersen på den 8. gård i Rutsker sogn lod læse et skøde af dato 14. marts 1729. Et skøde på sæderettigheden havde han udstedt til sin dattermand Hans Rasmussen og Boel Nielsdatter for 50 sld. mod at Niels Andersen og hans hustru beholder 1/3 af gården i 12 år og siden i begge af deres livstid lidt af gårdens hus og lidt til dyrkning.
Frederik Poulsen af Rø sogn stævnede Jens Madsen af Allinge og Poul Pedersen af Rutsker til 8te mands opkrævelse på den 27. selvejergård i Rø. De skulle taksere gården og finde ud af hvem der havde sæde og adkomstrettigheden til gården. Anders Larsen Krack blev formand for de 8te mand.
Johan Holst fra Rønne havde fået amtmandens tilladelse til at være prokurator for Jens Andersen mod Lars Nielsen og hans hustru i Rø sogn. Johan Holst spurgte Lars Nielsen (24 sg. i Rø) hvorfor hans hustru ikke havde holdt hvad hun lovede. Ellen Lars Nielsen mente at det havde hun holdt sit løfte. Påstanden var ”at Elne skulle give Anna (hendes søster), gift med Jens Andersen, en sølvskål (Der skulle have tilhørt Niels Larsen) efter de havde overgivet den 15 vg. I Østerlars til Lars Nielsen”, men det nægtede Ellen at have lovet. En ske havde de lovet men ikke en skål. Sagen udsat til næste ting.
Jens Pedersen af Rø sogn stævnede Gotfred Nielsen. Det drejede sig om gæld til Jens Pedersen og hans broder for noget kvæg som Gotfred lovede at betale. Gotfred Nielsen var ikke mødt og sagen blev udsat til næste ting.
Hans Erichsen Bagge af Rønne stævnede løjtnant Edmand for gæld. De forhandlede om forlig, men Hans Bagge ville gerne havde stævningen stå ved magt til næste ting.
Poul Eskildsen overtog dommersædet i sagen mellem Jens Wefstsen og Niels Nielsen. Jens Wefstsen holdt fast i, at kaptajn Niels Nielsen skulle fremlægge sine beviser på adkomstretten til den 4. gård inden han fremlagde sit skødebrev. Sagen udsat.
8. april 1729 – pag. 354b
Poul Eskildsen var beordret dommer
Kaptajn Niels Nielsen på sin søn Jørgen Nielsens vegne forlangte at skødet udstedt af Samsing Nielsen den 27. december 1728 nu for retten blev kasseret og tilintetgjort.
Jens Wefstsen producerede et dokument af kaptajn Niels Nielsen, hans hustru og søns, samt dattermand og halvbror Samsing Nielsen til Jens Wefstsen, hans hustru og arvinger. Dokumentet var et skøde af dato 4. april 1729 på den 4. gård sæde og adgang for 100 sld. Til vitterlighed underskrevet af Poul Eskildsen og Anders Larsen Krack.
Den stævning som kaptajn Niels Nielsen havde gjort på Jens Wefstsen kunne stå ved magt og dom kunne afsiges, selv om den ingen værdi havde.
En revers på 100 sld. som Jens Wefstsen skulle betale inden Sankt Hans, blev læst og påskrevet.

22. april 1729 – pag. 355b

Henrik Falch som beordret dommer.
Kaptajn Niels Hansen Bistrup fra Hasle lod læse et købe og skødebrev udgivet af ham til Hans Christensen Piil vedr. den 1. gård i Rutsker på gården sæde- og adkomstret for 69 sld.
Anders Larsen Krack kom som formand for 8te mands forretning vedr. den 27. gård i Rø sogn. Fridrich Poulsen lod læse et skriftligt indlæg i sagen. Sal. Poul Hansens søn Hans Poulsen var tilfreds med akkorderingen om gården efter han havde modtaget 20 sld. i hjemgift. Fredrik Poulsen ville aflægge skriftligt svar på næste ting, hvorefter at sagen kunne gå til doms.
Johan Holst på korporal Jens Andersens vegne spurgte Lars Nielsen om han ville betale Jens Andersen det som var lovet. Lars Nielsen sagde – skeen ja, men ikke skålen. Elne Lars Nielsen blev pålagt at møde på næste ting.
Poul Eskildsen nedsatte sig som dommer i stedet for Falch. Poul Eskildsen afsagde dom vedr. den 4. gård i Olsker.
’ Mogens Pedersen fra Klemensker opbød for første gang sin myndling Hans Hansen arvegods om nogen ville modtage de mod forrentning. Arvedelen er på 89 sld 1 mk 7 sk.
Henvisning til fol. 368.

6 maj 1729 – pag. 356b

Mogens Clausen Torn tilbage som herredsfoged og kunne betjene retten.
Mads Pedersen af Allinge lod læse et pantebrev af dato 2. maj 1729 der viste at Peder Hansen Smed af Klemensker skyldte 19 sld. 2 mark mod pant i hans iboende hus, der stod syd for Klemensker kirke. Peder Hansen havde ved to mand: Peder Bentsen og Jørgen Olsen, gjorde arrest på dette pantebrev og bad om at det blev taget i forvaring til næste ting, hvor de ville stævne vidner i sagen. Mads Pedersen afventede sagen, men mente at det af Peder Hansen udgivne pantebrev var lovligt. Herredsfogeden ville give 6 ugers respit om noget ved pantebrevet ikke var korrekt. Herefter ville det automatisk blive godkendt.
Frederik Hansen og Frederik Frederiksen fra den 3. gård i Rø mødte og lod læse en kontrakt af dato 22. april 1729 oprettet imellem dem.
Peder Bentsen af Klemensker stævnede Jens Andersen af Klemensker for gæld til Peder Bentsens søn Bent Pedersen på 30 sld. i klingende mønt. Johan Holst ville svare på Jens Andersens vegne på næste ting.
Henrik Falch overtog dommersædet i sagen mellem Jens Andersen og Lars Nielsen af Rø sogn. Sagen var blevet forligt og sagen frafaldet.
Anders Larsen Krack formand for de 8te mand vedr. den 27. gård i Rø – Lykkegård. Poul Pedersen fremlagde et skriftligt indlæg på sin hustrus og medarvingers vegne. Derefter blev synsforretningen taget til doms.
Mogens Pedersen falbød for anden gang sin myndlings gods til en værdi af 89 sld 1 mk 7 sk..

27. maj 1729 – pag. 357b

Læst kgl. patent på højesterets afholdelse i 1729.
Lars Hansen fra Gudhjem lod læse et købebrev af dato 25. maj 1729 der viste at Lars Hansen havde solgt den 25. gård i Røs sæde og adgang til Esber Hansen for 201 sld. 2 mk. Desuden skyldte Esber Hansen Lars Hansen en tønde rug, som skulle blive leveret mortens dag.
Peder Bentsen på sin søn Bent Pedersens vegne erklærede at hans søn havde modtaget det skyldige beløb på 30 sld. af Jens Andersen. Sagen er dermed aflyst på nær omkostningerne til 2 sld. som stadig krævedes. Jens Andersen blev pålagt at svare på næste ting.
Henrik Falch overtog dommersædet.
Mogens Pedersen af Klemensker falbød for 3 gang sin myndlings arvepart. Ingen ville modtage arven, hvorfor Mogens Pedersen kunne få udstedt et tingsvidne (og spare renterne!)

17. juni 1729 – pag. 358b

Formand Anders Larsen Krack afsagde de 8te mands forretning for den 27. gård i Rø sogn.
Peder Bentsen mødte og erklærede at sagen mellem hans søn og Jens Andersen fra Klemensker var forligt og sagen blev frafaldet.
Jens Andersen af Olsker boende på den 17. gård – Lille Bakkegaard i Olsker stævnede Anders Larsen Krack af Rutsker og Henrik Didrichsen, Jacob Pedersen og Jep Larsen af Olsker, Lars Nielsen og Jens Nielsen af Rø til 8te mands opkrævelse på den 17. gård. Opkrævelsen var ønsket da Jens Andersen er opsidder og skal afgive gården når arvingen bliver myndig. Som formand for de 8te mand valgtes Jens Wefstsen i Olsker.
Peder Hansen Smed fra Klemensker og Mads Pedersen fra Allinge mødte. Pantebrevets pålydende 19 sld. 2 mk skal betales inden jul 1729 med 15 sld. ellers skulle beløbet afdrages fuldt ud.
DOM – pag. 360a
8te mands dom på Lykkegaard, den 27. gård i Rø sogn. Gården takseredes til 104 sld. Der var en gæld på gårde til i alt 65 sld 3 mk 6 sk. Sæderetten gik til Poul Hansens yngste søn Frederik Poulsen. (ref. af tidligere 8mandsforretninger 1678 og 1692)

1.juli 1729 – pag. 360b

Anders Larsen Krack for 8te mands forretningen ang. den 17. gård i Olsker, hvor Jens Wefstsen var formand, og ville vidne på sin myndlings vegne, hvis Jens Andersen og Henrich Didriksen ville føre sine påstande. Ingen ville fremføre sine påstande undtagen Rasmus Weidichsen på Henrich Didriksens vegne. Han ville til næste ting med at give sit indlæg.

15. juli 1729 – pag. 361a

Kvartermester og Sandemand Lars Nielsen af Habedam lod læse et købe og skødebrev af dato 6. juli 1729 der oplyste at Lars Nielsen havde solgt sin gård, den 5. gård i Olsker kaldet Habedamgaard til sin søn Peder Larsen med tilliggende gård og vandmølle for 500 sld. Dog således at han selv ville bruge den halve gård så længe han levede.
Jens Jørgensen på den 35. gård Dalegaard i Olsker lod læse et køb og skødebrev af dato 4. juli 1729 lydende at han havde solgt gården til sin søn Jørgen Jensen og hans kæreste Margrete Larsdatter for 500 sld. dog med den klausul at han beholder den halve gård så længe han levede.
Hans Wefstsen som lauværge for Catrin Helvig sal. Hans Hansen af Olsker lod læse en kontrakt eller undentagsbrev af dato 14. juli 1729 mellem hendes og hendes søn, Hans Hansen, på hendes gård Heslegaard, som er den 2. frivornedgaard i Olsker.
Niels Hansen i Rø på den 11. gård lod læse et købe- og skødebrev af dato 9. juli 1729 ang. at at han havde solgt gården til sin søn Hans Nielsen, hvor han boede, for 263 sld. 3 mk 15 sk.
Jens Wefstsen som er formand for de 8te mand, der skulle syne den 17. gård i Olsker. Jens Andersen som boede på den 17. gård havde ført sin mening på åstedet for de 8te mand og at han holdte sig til den oprettede kontrakt, der viste at han måtte bo på gården i 16 år indtil jorddrotten eller den der var nærmest kunne overtage gården. Det var jo sådan at Sal. Jens Pedersen og hans salige hustru Bente Larsdatter havde lovet Jens Andersen og hans hustru Kirstine Jensdatter skulle haft gården efter deres død til arv og eje.
Hindrich Didrichsen på hans hustrus vegne, at da hun allerede havde gjort sin mening tilkende mundtligt på aastedet, så havde han kun at melde, at hustruen havde sæderetten til gården, hvilket han ville forfølge med et skriftligt indlæg.
Krack på sin myndling Peder Pedersens vegne oplyste at der ikke kan være tvivl om at det var ham som yngste søn efter Peder Jensen, som var Jens Pedersens yngste søn, der havde sæderetten. Hindrich Didrichsens hustru havde ingen rettighed til den 17. gård. Formanden erklærede at der på næste ting skulle fremlægges alle påstande inden de 8te mand afgav deres dom.

5. august 1729 – pag. 362b

Læst et revers som et gavebrev af 21. juli 1729 ang. at Peder Hansen af Rosendale har foræret og givet Christopher Jensen boende på Rosendalegaard i Rutsker 40 sld. bevidnet af Peder Poulsen og Poul Pedersen.
Hans Hagensen af Rø sogn stævnede Niels Madsen fra Rø for gæld på 7 sld. 2 mk rede penge. Niels Madsen var ikke mødt.
Jens Wefstsen formand for den 17. gård i Olskers forretning. Hindrich Didrichsens hustru irettelagde sit skriftlige indlæg ad dags dato. Anders Krack på sin myndlings vegne ville svare på næste ting.

26. august 1729 – pag. 363a

Lars Andersen Birchs søn Anders Larsen fungerede som skriver.
Sagen mellem Hans Haagensen fra Rø og Niels Madsen for gæld var forliget og sagen ophævet.
8te mands forretning, som var meldt på den 17. gård i Olsker, ville høre om der var nye efterretninger i sagen. Jens Andersen tilrettelagde et skriftligt indlæg i sagen. Anders Larsen Krack ville på sin myndlings vegne svare på næste ting.

9. september 1729 – pag. 363b

Lars Andersen Birch var syg, hvorfor Pouls Eskildsen var forordnet skriver.
Præsten Hans Mahler stævnede Hans Rasmussen fra Olsker og Rasmus Mogensen af Klemensker for tiende, for jord de havde i brug og som de ikke i 6 år havde betalt for til præsten. De stævnede blev pålagt at møde på næste ting.
Sagen om den 17. gård i Olsker. Anders Krack afgav skriftligt indlæg på sin myndling Peder Pedersens vegne. Endvidere fremlagde Krack Henrik Falchs dom af 25. februar 1729. Jens Andersen ville svare på næste ting. Hendrik Didrichsen ville på sin hustrus vegne svare på næste ting.

16. september 1729 – pag. 364a

Lars Andersen Birch er atter skriver.
Rasmus Mogensen i Skrubbe i Klemensker svarede præsten Hans Mahler, at han ikke havde haft noget jord i Allinge og Sandvig Byes frihed- hverken købt eller lejet. Men præsten måtte være uenig, da han tidligere havde betalt 4 skilling i skat årligt af byens jord. Rasmus Mogensen sagde, at han var krævet skat af kæmnerne fordi han skulle have mulighed for at handle ”på strømmen til sit hus behov”. Han var ikke blevet krævet skat i de sidste års tid. Præsten ville til næste ting bevise at Rasmus Mogensen havde haft jord i Stenløse.
Hans Rasmussen svarede præsten, at der ikke hørte frihedsjord til Maegaard, men præsten svarede at han vidste at han havde byttet jord med Hans Wefstsen fra Rutsker.
Anders Larsen Krack på sin myndlings vegne ville høre om der var flere tilkendegivelser fra Jens Andersen og Henrik Didrichsen vedr. den 17. gård. Jens Andersen fremlagde et skriftligt indlæg. Sagen blev optaget til doms.

30. september 1729 – pag. 365a

Læst rentekammerets skrivelse om brandskat til Københavns genopbyggelse, dat. 19. september 1729.
Peder Mogensen på Onsbjerggaard i Klemensker stævnede Anders Pedersen på Høgegaard, den 6. gård i Klemensker, Jørgen Andersen fra Rønne, Hans Mortensen og Morten Mortensen af Klemensker, Peder Pedersen Høg af Klemensker til 8te mands opkrævelse på den 6. gård i Klemensker. Gården med alt tilliggende skulle takseres og der skulle bestemmes, hvem der havde indløsningsretten. Anders Larsen Krack blev formand for de 8 mand og åstedsforretningen blev fastsat til den 6. oktober.

14. oktober 1729 – pag. 365b

Hans Mahler stævnede Hans Rasmussen fra Olsker og Rasmus Mogensen fra Skrubbe i Klemensker i tiendesagen og for at kunne bevise at de havde haft jord i byvangen. Skriveren Lars Andersen Birch blev pålagt at fremvise panteprotokollen og fremvise Allinge og Sandvigs skattetakster. Pantebogen folie 179 af panteprotokollen fra dato 12. december 1647 (= startdato?) viste et købebrev dateret 9 juni 1711, der viste at Wefst Pedersen havde solgt en ager til sin søn Peder Wefstsen fra Allinge Byes friheds jord kaldet Stenløse på 3 tønder land havrejord og et halv læs enges, der ligger i Rutsker sogn. Hans Wefstsen var stævnet til at svare på spørgsmål, hvilket han først ville på næste ting. Endvidere fremlagde præsten et skatteregister, der viste, at Wefst Pedersen havde betalt 4 sk. fra 1715 til 1729. Det samme gjaldt for Rasmus Mogensen i Skrubbe. Præsten ville have dem til at betalte en mulkt for skatteunddragelse, samt til sagens omkostninger. Rasmus Mogensen ville svare til næste ting.
Thor Larsen (opsidder), da han giftede sig med Jens Larsens enke) på Skrubbegård den 1. gård i Klemensker stævnede til 8 mands opkrævelse. Det var Rasmus Mogensen på 1. gård, Mogens Andersen fra Klemensker kaptajn Bistrup af Hasle, Mogens og Jens Mogensens sønner i Rutsker for sig selv og for deres myndlinges interesser. Indstævnte Rasmus Mogensen var værge for sal. Lars Mogensens yngste søn Jens Larsen var stævnet med hensigt at det var Jens Larsen, der havde rettighederne til gården. Formand blev Lars Nielsen fra Habedam.
Anders Larsen Krack, formand for de 8 mand, der skulle syne den 6. gård i Klemensker. Anders Pedersen blev pålagt at fremlægge skiftebrevet efter sin afdøde hustru og Jørgen Andersen blev pålagt at fremlægge alle pantebreve og øvrige dokumenter vedr. gården.

28. oktober 1729 – pag. 367a

Lars Nielsen af Rutsker på Christopher Jensen af Rosendales vegne lod læse et pantebrev der viste at Herman Bohne Mortensen i Rønne havde lånt Christopher 210 daler mod pant i ejendommen d. 29. i tallet, dat. 21. september 1729.
Kgl. holstførster Hans Erichsen ved Peder Nielsen fra Klemensker bad herrredsfogeden at vælge 8 forstandige mænd til at syne herredets skov og se om der er noget der er fældet uden tilladelse.
Jens Wefstsen Skov af Olsker på egne og medfølgeres vegne i rettelagde et indlæg vedr. den 17. gård (Lille Bakkegaard) samt overgav i alt 9 dokumenter til de 8 mand.
Anders Larsen Krack formand for de 8 mand, der skulle syne den 6. gård (Høgegaard) i Klemensker i efterlyste indlæg i sagen. Jørgen Andersen i Rønne lod ved ”sin dreng” Jens Pedersen i rettelægge skiftebrevet efter Anders Pedersens sal. hustrus skiftebrev af dato 24. maj 1729, hvilket brev formanden modtog. Jørgen Andersen havde udfærdiget et missive med ønsket om udsætte for at fremlægge pantebreve fra gården.
Rasmus Mogensen ønskede udsættelse inden han 8 mands dom på den svarede p.
å Hans Mahlers anklage om manglende tiendebetaling. Jens Wefstsen fra Maegaard ang. Steenløse og tiende, fik respit til næste ting, hvorefter sagen ville blive taget til doms.
DOM – pag 368b i sagen mellem kaptajn Niels Nielsen kontra Samsing Nielsen og Jens Wefstsen. Samsing Nielsen og hans hustru Bodil Monsdatter havde solgt sæde- og adkomstretten til den 4. gård Skovgaard i Olsker til sin stedfader Jens Wefstsen og hans mor Kirstine Samsingsdatter for 200 sld. Imidlertid havde Samsing Nielsen udstedt et skøde på samme gård til Niels Nielsens søn Jørgen Nielsen for 150 sld. Hvorfor at Niels Nielsen tog skødet til Jens Wefstsen i arrest. Skødet til Jørgen Nielsen var udstedt på slet papir, samt der var indgået forlig den 4. april 1729, så derfor kunne dommeren dømme skødet til Jørgen Nielsen som dødt og magtesløst. Salget til Jens Wefstsen kunne stå ved magt.
DOM – pag. 369b – 8 mandsdom på den 17. gård i Olsker. Jens Wefstsen var formand. Gården blev takseret til 201 sld 3 mk 2 sk. Der var indgået en kontrakt der lovede Jens Andersen bopæl på gården i 16 år, hvorefter af sal. Peder Jensens yngste søn Peder Pedersen. Jens Andersen var indforstået med kontrakten og hans 16 år med gården, men hvis den blev underkendt, så ville han selv gøre krav på gården.
Gårdens værdi fratrukket gæld gav til deling 149 sld. Afdøde Jens Pedersen og afdøde hustru Bente Larsdatter. Efter dem er der en søn Peder Jensen, som var død og 2 døtre (Karen Jensdatter som er i ægteskab med Henrik Didriksen og den yngste datter Kirstine Jensdatter, som er gift med Jens Andersen). Efter Peder Jensen var der to sønner og fire døtre, hvoraf den yngste søn var Peder Pedersen. Hans jordepenge kan blive stående i gården med renter indtil han som 25årig kan overtage den.

18. november 1729 – pag. 372b

De 8 mand der havde skønnet Nørre herreds skove aflagde deres forretning.
Lars Nielsen i Olsker formand for 8 mandforretning vedr. den 1. gård i Klemensker efterlyste indsigelser i sagen. Ingen mødte og en frist blev givet til næste ting.
Jens Pedersen af Rønne på Jørgen Andersens vegne aflagde et skriftligt indlæg. Dernæst fremlagdes et pantebrev af dato 24. april 1728. Formanden Krack gav udsættelse til næste ting.
Sagen mellem præsten Hans Mahler og Hans Rasmussen og Jens Wefstsen, Mahler satte i rette, at Hans Wefstsen skulle betale for Steenløkken.
Rasmus Monsen fra den 2. gård i Klemensker, der var stævnet af Præsten for præstetiende, svarede, at han ikke havde byjord i avl og hhan ikke kendte til skattelisterne. Han var uskyldig og ville have præsten dømt til at betale 2 rdl for udgifter i forbindelse med saganlægget. Mahler ville til næste ting bevise sin påstand om at Rasmus Monsen havde jord i byvangen.

9. december 1729 – pag. 373b

Niels Hansen af Rø sogn lod læse et købebrev af dato 7. dec. 1729 der viste af Niels Hansen havde solgt den 6. gård i Rø til sin søn Rasmus Nielsen for 130 sld.
Anders Andersen af Klemensker sogn lod læse et købe- og skødebrev dateret 9. december 1729 ang. han havde solgt den 51. selvejergård i Klemensker til sin søn for 220 sld. til sin søn Anders Andersen, samt et undentagskontrakt, som skal indskrives i panteprotokollen.
For 8 mand forretningen med formand Lars Nielsen vedr. den 1. gård i Klemensker lod Thor Hansen, der boede på gården, læse et skriftligt indlæg.
I sagen om Høgegård, den 6. gård i Klemensker, lod Peder Mortensen i Klemensker meddele, at han på grund af svaghed, ikke kunne møde, og ønskede udsættelse til næste ting.

23. december 1729 – pag. 373b

Herredsfoged Mogens Clausen Torn kunne ikke møde på grund af hans store svaghed, hvorfor amtmanden af dato 22. december, havde udstedt ordre om, at Poul Eskildsen ordineres til at betjene retterne ved Nørreherred og Hasle.
Kgl. by- og herredskriver Anders Bruun læste kancelliråd Truels Smits instruks til ham vedr. forskellige poster.
Johan Holst af Rønne læste amtmandens ordre fra 3.december om at gå i rette i efterfølgende sag. Johan Holst stævnede Jens Larsen, på den 4. vornedgaard i Rø, og sandemand Hans Kjøller angående et forlig de havde indgået med Hans Ibsen i Rø. Hans Ibsen var stævnet til at bekræfte den bekendelse, som han havde gjort i amtmandens hus. Som vidner var indkaldt Arrist Poulsen, Lars Mortensen, Jacob Andersen alle fra Rø. Hans Ibsen, Jacob Andersen og Lars Mortensen var ikke mødt.
Holst producerede Hans Ibsens bekendelse som han med egen hånd havde underskrevet den 3. december 1729. Arrist Poulsen vedstod Hans Ibsens bekendelse, men ikke at Hans Ibsen leverede den bistok, som Hans Ibsen har bekendt at han skulle have taget.
Holst spurgte Jens Larsen om hvem der havde rådet ham til det, som skete. Han svarede at ingen havde rådet ham til at indgå forlig, men han var en fattig mand, der ikke havde råd til at føre en sag. Jens Larsen afviste at det var sandemand der havde rådet ham til ikke at angive noget skriftligt. Hvis han gjorde, så ville han hænge på den. Jens Larsen indrømmede at han havde indgået forlig med Hans Ibsen og modtaget en sølvstob for 6 daler for den ”bies stock” (bihus), som Hans Ibsen havde taget fra ham. Med forliget havde han forhindret ”kongens sag”.
Hans Kjøller forklarede at han og Jens Larsen havde angivet tyveriet dagen efter, at de havde fundet bistok under ransagningen, til amtskriveren på amtstuen i Rønne.
Fuldmægtig Holst på kongens vegne udbad sig kopi af sagens beskrivelse.
Lars Mortensen dukkede op på tinget. Han bekræftede med ed, at bekendelse på amtstuen var korrekt.
Amtskriveren stævnede Gotfred Nielsen fra Rø for gæld. Gotfred Nielsen erkendte at være lovligt stævnet og ville svare på næste ting.
I 8temands forretningen vedr. den 1. gård i Klemensker lod Rasmus Monsen på sin broders vegne Anders Monsen i rettelægge sit skriftlige indlæg. Thor Larsen på den 1. gård fremlagde et skøde og købebrev på den 1. gård dateret 4. april 1725. Da ingen andre havde yderligere at fremlægge, blev sagen taget til doms.
I sagen om den 6. gård i Klemensker i rettelagde Peder Mortensen sit skriftlige indlæg. Formanden Krack fastlagde at næste ting var sidste mulighed for at komme med indlæg.
Præsten Hans Mahler stævnede Rasmus Monsen af Klemensker til at høre vidnesbyrd og bevis for at han havde haft byengen til dyrkning. Præsten ville på næste ting føre vidner herom.
Et til retten ”skikket” skødebrev af dato 9. marts 1729 om at Peder Larsen fra Tejn havde solgt til Mogens Jensen, ”Børchegaarden” (22. sg. Bækken) i Olsker to tønder havrejord i Tejn Vang for 20 sld.
Læst et pantebrev af dato 29. september 1729 ang. Niels Øbersen i Klemensker ”leveret” 80 sld. til sin bror Jens Øbersen mod pant i hans 8. selvejergård i Rø.

13. januar 1730 – pag. 376a

Hans Rasmussen på Maegaard i Olsker læste et pantebrev, der viste, at han havde lånt 250 sld. af Mads Clemensen i Hasle mod pant i den 3. gård Maegaard.
Johan Holst på kongens vegne mødte i sagen mod Jens Larsen, Hans Ibsen og sandemand Hans Kjøller med flere. Han bad Hans Ibsen bekræfte den bekendelse som han havde give og underskrevet hos amtmanden. Det gjorde han. Han bekræftede også at sandemanden havde været med under ransagningen og at sandemanden var den første der rådede ham til forlig med Jens Larsen. De øvrige, der var med i akkorderingen var Arrest Poulsen, Lars Mortensen og Jacob Stolt. Jens Larsens søn havde fået bistokken af Hans Ibsen, hvorefter de havde drukket brændevin og røget tobak inden de skiltes ad (= til af bekræfte forliget)
Den 3. januar havde sandemanden Hans Kjøller, sammen med Peder Jensen, Haagen Løfvingsen, Jens Nielsen sandemandens stedsøn Jep Hansen været hos Hans Ibsen og sagt, at han skulle påtage sig at ”svare til kongens sag”. Holst spurgte Hans Ibsen om der var nævnt ”kongens sag” under ransagningen og forliget. Den mente Jens Larsen ikke at huske. De øvrige, der havde været med ved ransøgningen mente, at Hans Kjøller havde sagt ”kongens sag” under ransagningen, hvilket Johan Holst ikke kunne bruge til noget, da de var medskyldige. Hans Kjøller ville svare skriftligt på næste ting. [sagen drejer sig om selvtægt og at tyverisager dømmes med bøder til kongen. Altså kongen blev snydt for en indtægt]
Jens Pedersen af Rø sogn læste en kontrakt af dato 21. december 1729 med Lars Pedersen vedr. 1. frivornedgaard Baadstadgaard i Rø sogn. Begge brødre vedstod kontrakten.
I sagen mellem Amtskriver Horn og Gotfred Nielsen havde Gotfred Nielsen udstedt en revers på 6 sk. papir lydende på 25 sld 2 mark af dato 28. december 1729. Amtskriveren ville ikke nøjes med sin gæld, men ville også have sagens omkostninger dækket, hvorfor han ønskede dom. Gotfred Nielsen var ikke mødt. Sagen blev taget til doms.
Jørgen Andersen af Rønne i sagen om 8mandsforretningen om Høgegaard i Klemensker henholdte sig til sit indlæg af 29. oktober 1729. Anders Pedersen fremviste en kvittering far amtskriver Skaar fra den 5. april 1701. Peder Høg irettelagde sit skriftlige indlæg. Jørgen Andersen ville svar på næste ting.
Præsten Hans Mahler havde indkaldt vidner i sagen om at enge i Skrubbekrak skulle være byens eng. Peder Andersen fortalte at hans stedfader Peder Jensen dyrket halvdelen af de tre enge – den anden halve del høstedes af Ole Larsen på den 3. gård i Klemensker. Engene skulle høre til Allinge byvang, men vidnet var ikke sikker. Hahler i rettelagde et skiftebrev far 20. januar 1685 efter sal Peder Jensen som boede og døde i Allinge, som viste at de tre enge var sat til 5 dalers værdi. Mahler mente derefter at have bevist at de tre enge tilhørte Allinge bys friheds jorde og at Rasmus Monsen skulle betale ham 4 rigsdaler i omkostninger samt tiende. Rasmus Monsen ville svare på næste ting.

27. januar 1730 – pag. 379a

Ved den beordrede dommer Poul Eskildsen.
Kongelig kontrollør på Bornholm Peter Worm mødte og fremviste kongens bestalningsbrev på at komme den gamle herredsfoged Mogens Clausen til hjælp i hans alderdom uden nogen indkomster at nyde så længe den gamle lever, men efter hans død eller om bestallingen blev lovligt ledigt, så skal han efterfølge Mogens Clausen i embedet. Dateret Københavns slot den 16. april 1729.
Dom afsagt mellem amtskriver Horn og Gotfred Nielsen i Rø.
Den beordrede dommer Poul Eskildsen overdrog sædet til den bestaltede dommer Peter Worm. Han læste amtmandens konstitution af dato 22. december 1729.
Sagen som Johan Holst førte for kongen mellem Hans Ibsen på den ene side og sandemand Hans Kjøller på den anden side var ikke ført lovligt, da der ikke var stævnet. Hans Ibsen skulle stævnes for tyveri og dømmes efter loven. Den tidligere sag, som nærmere var vendt mod sandemanden, kunne ikke accepteres, da der kun var et eneste vidne, nemlig tyven. Han kunne ikke bruges som vidne. Det tillodes Hans Kjøller at irettesætte et skriftligt indlæg. Holst bad Jens Larsen, som var den der havde mistet sin bistok og enten om en mundtlig eller skriftlig redegørelse i sagen. Jens Larsen ville på næste ting komme med en skriftlig redegørelse.
Skipper Jørgen Andersen af Rønne i rettelagde et skriftligt indlæg i sagen om den 6. gård i Klemensker. Da der ikke var flere indlæg, optog formanden for de 8mand Anders Krack sagen til doms.
Lars Nielsen, der var formand for synsforretningen på den 1. gård i Klemensker aflagde sin forretning.
Anders Monsen fortalte at broderen Rasmus Monsen var syg og sengeliggende, hvorfor sagen mod præsten Mahler blev udsat til næste ting.

Jens Pedersen fra Rø stævnede Gotfred Nielsen for gæld. Gotfred Nielsen havde pantsat sit fæstebrev for 11 sld 3 mk 4 sk. Gotfred Nielsen var tilstede, men ønskede først at svare på næste ting.
DOM – pag. 381a – 8 mands forretning på 1. sg. Skrubbegård i Klemensker. Gården om alt tilliggende blev vurderet til 312 sld. 1 mk.
Thor Larsen der bor på gården påstod at hans hustru Karen havde ret til at bebo og dyrke Skrubbegård så længe hun lever. Rasmus Monsen i Klemensker var værge for Lars Monsens yngste søn Jens Larsen og han mente, at der ikke var tvivl om, at hans myndling havde arve og indløsningsretten til gården. Thor Larsen havde købt sæderetten af to soldater Johan Hansen og Oluf Hansen den 4. april 1725. Der var 300 sld. at dele. Enken Karen fik 150 sld. og de 3 sønner og 4 døtre delte resten. Enken Karen skalnyde sædet på livstid. Derefter arver den yngste søn efter ”Bornholms skik og vedtægt”.
DOM – pag. 382a i sagen mellem amtskriver Horn og Gotfred Nielsen. Gotfred Nielsen dømtes til at betale gælden på 25 sld. 2 mk, samt sagens omkostninger på 2 rdl.

10. februar 1730 – pag. 382b

Anders Andersen af Rutsker sogn lod læse et pantebrev ang. at han havde bortpantet den 45. gård i Rutsker til sin bror Hans Andersen i 19 år for 220 sld. Dato 1. februar 1730.
Johan Holst af Rønne mødte på kongens vegne i sagen mod Hans Ibsen, Jens Larsen og sandemand Hans Kjøller m.fl. Holst stævnede Hans Ibsen af Rø sogn i forhen indstævnet sag for at lide dom. Holst irettelagde sit indlæg i sagen. Holst påstod at ransagningsmændene var over den tid som loven giver til anmeldelse. Herom irettelagde han sin anklage mod dem. Jens Larsen irettelagde sine skriftlige påstande. Sandemanden bad om tid til at svare på næste ting, hvilket blev bevilget af dommeren. Holst protesterede og forlangte at Hans Kjøller opgave evt. vidner, således at Holst kunne imødegå dem.
Sagen mellem præsten Hans Mahler og Rasmus Monsen af Klemensker irettelagde Rasmus bror Anders Monsen et skriftligt indlæg. Sagen blev taget til doms.
Jacob Hansen på den 40. gård i Rutsker lod læse et købe- og skødebrev af dato 9. februar 1730 der viste at han havde solgt den 40. gård til sin søn Jørgen Jacobsen for 260 sld.
Sagen mellem Jens Pedersen og Gotfred Nielsen var forligt og dermed ophævet. Det pantsatte fæstebrev blev udleveret af retten. Holst tog det til sig for at levere det til Gotfred Nielsen.

24. februar 1730 – pag. 384a

Holst efterlyste sandemand Hans Kjøller om han ville svare på hans påstande, sådan som han havde sagt at han ville. Hans Kjøller irettelagde et skriftligt indlæg. Endvidere irettelagde Hans Kjøller et beskikkelse af 20. februar. Kjøller ville endnu have udsættelse, da han agtede at stævne fuldmægtig Søren Lunge og amtskriver Christopher Horn til deres rette værneting. Jens Larsen bad også om udsættelse. Dommeren tillod ikke udsættelse. Sagen blev taget til doms.
Præsten Hans Mahler stævnede Claus Mogensen Torn af Sandvig for fire ars tiende af Sjælegaard som er den 10. gård i Olsker. Claus Mogensen Torn havde ikke lovet sin far, at betale præstens tiende og for øvrigt mente han, at præsten intet havde tilgode. Han mente desuden, at Præsten burde stævne ham til sit værneting, nemlig Hammershus Birk. Herredsfogeden korrigerede Claus Mogensen i hans opfattelse af det korrekte ting. Jorden lå i Olsker, altså skal han stævnes til Nørre Herredsting. Sagen udsat til næste ting.

10. marts 1730 – pag. 385b

Lars Andersen, der nu boede i Nylars, lod læse et pantebrev ang. at han havde lånt 153 sld af ”dydædle matrone” Margrete sal. Morten Bohne mod pant i den 45. gård i Rutsker.
Dom afsagt mellem Hans Mahler og Rasmus Monsen af Klemensker. Rasmus Monsens bror Anders bad om udskrift af dommen.
Ander Larsen Krack, formand for synsforretningen på den 6. gård i Klemensker afsagde kendelse og dom. Derefter afleveredes 10 originale dokumenter.
Peter Hansen af Klemensker lod læse et købe og skødebrev om at han havde solgt den 23. gård til sin svoger Anders Nielsen for 320 sld.
Johan Holst af Rønne læste et missive udstedt af amtmandens fuldmægtig Søren Lunge af dato 22. februar 1730. Johan Holst på Søren Lunges vegne stævnede Hans Kjøller i Rø sogn og Jens Larsen for de beskyldninger, som de to havde fremkommet med mod Søren Lunge. Hans Kjøller svarede, at han ville svare skriftligt til næste ting. Det samme med Jens Larsen.
DOM – pag. 386b – mellemsognepræsten i Allinge og Olsker Hans Mahler og Rasmus Monsen på den 3. gård i Klemensker vedr. 3 enge, som skulle tilhøre Allinge bys frihed jord. Da der hverken i tiendebogen eller i skattebøgerne er beviser for at engene skulle pålægges tiende, så frikendtes Rasmus Monsen aldeles for præstens tiltale.
DOM – pag 387a – 8 mands dom for den 6. gård i Klemensker. Gården jord og anden herlighed vurderedes til 127 sld. Et skiftebrev fra den 24. marts 1698 ses at Peder Pedersen Høg er den eneste levende søn og som sådan må have indløsningsretten til gården. Desuden var der en 8te mands dom fra 30. april 1700, der sagde det samme. Anders Mortensen i Rønne havde 240 sld. stående i gården som pant, hvilket gør, at med de andre mindre gældsposter, er der ingen arv at dele. Anders Pedersen kunne blive boende på gården, hvis han holdt den vedlige og ikke ødelagde skoven mv.

17. marts 1730 – pag. 389a

Dom afsagt i sagen mellem kongen og sandemand Hans Kjøller, Jens Larsen med flere. Kongens fuldmægtig Johan Holst fik dommen beskrive med hensigt at få dommen skærpet.
Johan Holst i sagen mellem amtmandens fuldmægtig Søren Lunge og sandemand Hans Svendsen og og Jens Larsen. Først læstes amtmandens ordre og befaling at påtale. Først ville Holst høre om de to stadig stod inde for deres udsagn, som de havde underskrevet, Hans Kjøller og jens Larsen sagde, at de skulle stævnes til at svare, men at de ville svare alligevel. Derefter irettelagde de deres indlæg. Sagen udsat til næste ting.
Hans Mahler lod læse en stævneseddel af dato 5, marts 1730 mod byfoged Mogens Clausen Torn og hans søn Claus Mogensen Torn vedr. tiende af den 10. gård i Olsker Sjælegaard kaldet. Henrik Falch skulle møde på Mogens Clausens vegne, men han var syg. Sagen udsat.
DOM – pag. 390a Sagen som egentlig var en hærværkssag, hvor Hans Ibsen i Rø – efter sin hustrus tilskyndelse – havde taget en Bistok, med bier udi, fra Jens Larsen, ”uagtet sin aller underdanigste pligt at give den tilkiende for sin øfrighed til den skyldiges vedbørlige Straf”, så havde han forligt sagen i overværelse af tre ransagningsmænd: Arist Poulsen, Lars Mortensen og Jens Andersen alle fra Rø. At indgå bekendelse og efterfølgende indgået forlig er lovligt, men det skal ske med efterfølgende indberetning til øvrigheden. Hans Ibsen havde den 2. december 1729 aflagt skriftlig bekendelse, hvori det fremgik, at sandemanden havde pålagt Hans Ibsen at betale bøde til kongen, så han ikke snydes for sin part. Sandemanden havde ikke begæret noget til kongens interesse, ej heller havde Hans Ibsen tilbudt noget.
Tyv og koster, som blev afsløret ved ransagning, skulle håndteres som loven pag. 969 art. 4 siger, skal afleveres til øvrigheden straks og føres til retten først kommende, men dommeren mente, at sandemanden og Jens Larsen havde pålagt Hans Ibsen ansvaret for kongens ret., derfor blev de frikendt for ansvaret for at betale det som Hans Ibsen ikke selv kunne betale. Derimod deres forsømmelse med at anmelde tyveriet for øvrigheden kunne ikke ses bort fra skyld. Sandemandens straf herfor måtte amtmanden, som hans husbond, selv bestemme. Derimod blev Jens Larsen dømt en mulkt til Nexø Hospital 4 rigsdaler, hvilket var modereret på grund af hans fattige vilkår. Begge blev dømt til at betale 5 rigsdaler til prokurator Johan Holst for den langvarige proces.
Hans Ibsen skulle dømmes efter lovens pag. 950 art. 1 tre gange 40 lod sølv, men der accepteres, at der er indgået et forlig med forurettede Jens Larsen for de to parter. Kongen skulle have 40 lod sølv. Hvis ikke han eller hans bo kunne betale, så skulle han straffes på kroppen.

31. marts 1730 – pag. 391b

Anders Kofoed af Rønne lod læse et pantebrev på 100 sld. udstedt af Anders Nielsen fra Lille Dammegaard i Klemensker mod underpant i gården.
Johan Holst af Rønne mødte på amtmand Wests vegne i sagen mod Hans Kjøller og Jens Larsen fra Rø for beskyldninger mod amtmandens fuldmægtig Søren Lunge ære. Hans Kjøller og Jens Larsen mente ikke at de var forpligtet til at svare på spørgsmål, da de ikke var stævnet til det. Hans Kjøller ville have udsættelse, således at han havde tid til at indhente et tingsvidne fra Vesterherred, hvorunder Søren Lunge hørte. Holst mente, at det blot var Hans Kjøllers ønske at trække sagen i langdrag og bunder i Kjøllers trang til trættekærhed. Herredsfogeden ville tage sagen i betænkning til næste ting.

14. april 1730 – pag. 392b

Hans Kjøller lod meddele, at han ikke kunne være tilstede på tinget i sagen mellem han og amtmandens fuldmægtig Søren Lunge. Holst mente ikke at Hans Kjøllers udeblivelse kunne forsinke sagens afslutning. Holst fremlagde atter Kjøllers og Larsens indlæg fra den 27. januar, som ”den beskyldning at hand skal hafde stødt Jens Larsen og Hans Kjøller paa døren da hand efter sin søgen efter fuldmægtigens kammer på Amtmandens Gaard” (altså at Søren Lunge havde smidt Jens Larsen og Hans Kjøller ud med forurettet sag!) Ordvekslingen i den anledning skal have af ørekrænkende karakter. Holst ville have dom i sagen, men da hverken Hans Kjøller eller Jens Larsen var tilstede, udsatte dommeren sagen i 14 dage.

28. april 1730 – pag. 393b

Herredsfoged Worm havde lovligt forfald, hvorfor Poul Eskildsen var vagt som sættedommer.
Holst krævede atter dom i sagen mellem Søren Lunge og Hans Kjøller og Jens Larsen. Jens Larsen på egne og Hans Kjøllers vegne bad om udsættelse indtil de kunne få et tingsvidne fra Vesterherred og han bad om, at de måtte afgive ed på at Søren Lunge havde smidt dem ud. Dommeren gav dem relation til næste ting, hvor de skal præsenterede deres tingsvidne fra Vesterherred.

12. maj 1730 – Pag. 394b

Hans Kjøller og Jens Larsen mødte i sagen mellem dem og Søren Lunge. De fortalte at by- og herredsfogeden Giehtmer havde nægtet dem at føre vindnesbyrd i Vester herredsting, for en sag der førtes i Nørre herredsting. Holst nægtede at de to kunne afgive ed på deres fortælling, men at de burde bevise det. Dommen blev afsagt.
[Vester herredstingsbog 20/4 pag. 404a Her oplyses at angivelse for Søren Lunge skulle være sket den 17. november 1729) Og Interlocotori Dom pag. 407b 4. maj 1730]
Sagen mellem præsten Mahler og Claus Mogensen var blevet forliget.
Blev læst kontrakt mellem Margrethe Pedersdatter af dato 19. april 1730 og Claus Mogensen i Sandvig i den til højesteret indstævnte sag om den 10 gårds rettighed. Margrete havde afstået og overdraget al den ret som hun kunne tilkomme.
DOM 12. maj 1730 – 395b Hans Kjøller og Jens Larsen dømmes hver for sig til at betale 2 rigsdaler til Søren Lunge i en påstået sag om at Jens Larsen skulle være smidt ud af amtsgården. De kunne ikke bevise sagen og derfor dømmes de for uretmæssig sag. De skulle endvidere betale rettens gebyr.

2.juni 1730 – pag. 396a

Læst et pantebrev af dato 31. maj 1730 ang. at Esber Hansen i Stenby i Rø havde lånt 342 sld. af sin stedfader Peder Esbersen på den 4. vornedgaard i Nyker med pant i den 25. gård i Rø, hvor Esber Hansen boede.

9. juni 1730 – pag. 396a

Henrik Falch i Allinge stævnede Mogens Clausen Torn til 8 mands opkrævelse på den 10. gård i Olsker Sjælegård kaldet. Dels for at vurdere værdien af gårds steel, men også til undersøgelse af adgangsretten. Endvidere stævnedes Falchs halvsøskende Mikkel Og Claus Mogensen af Sandvig, Herman Clausen af Nyker og Johan Johansen af Allinge på egne og hustruers vegne, som er Falchs fuldsøstre. Claus Mogensen mødte og svarede på egne vegne, at da han var den største lodsejer, så vedkom denne opkrævelse også ham. Han havde overtaget sin faders lod og sin broders lod efter kontrakt den 9. januar 1730. Der var afgivet dom i herredsretten, landstinget og stævnet til højesteret, så dette kald og varsel skal dømmes for død og magtesløst. Henrik Falch mente sig uretfærdig behandlet af sin stedfader Mogens Clausen Torn, da der efter skiftet efter hans fader Henrik Nielsen tilfaldt halvparten af gårdsstelet til Falchs salige moder Elisabeth Larsdater. Dommeren ville tage dokumenter i øjesyn og derefter beslutte om sagen kunne genopfriskes på tinget. Dommeren pålagde skriveren ikke at lade udskrifter af dombogen tage førend interlokatori-kendelsen var givet.

16. juni 1730 – pag. 398a

Holst havde fået amtmandens tilladelse til at føre sag for Hans Abrahamsen, hvilken sag omhandlede en 8 mands forretning på den 44. gård i Klemensker. Holst producerede et skiftebrev efter Abraham Rasmussen sal. hustru som boede og døde på den 44. gård i Klemensker den 11. januar 1730. I skiftet var der pålagt arvingerne at føre en 8mands opkrævelse, hvilket ikke var sket. Holst på Hans Abrahamsens vegne stævnede Niels Abrahamsen i Østerlars, Christen Hansen i Klemensker, Lars Andersen og Esber Adolfsens, samt Abraham Rasmussen alle af Klemensker sogn.
De otte mand skulle iagttage skiftebrevet, der havde tilset den yngste søn Hans Abrahamsen, som den der havde indløsningsretten og at han havde ret til at lade sine arvepenge (60 sld.) blive stående i gården. Hans Hansen fra Hullegaard blev valgt som formand.

30. juni 1730 – pag. 399a

Henrik Henriksen Falch af Allinge gentog sine påstande om at det var retfærdigt at kræve en ny undersøgelse om hvem der havde indløsningsretten til den 10. gård i Olsker. Denne kaldsmand var ikke mødt så han kunne bekræfte at han havde stævnet korrekt. Derfor var kun en af de indstævnede var mødt, nemlig Claus Mogensen, som bekendtgjorde, at han på næste ting ville svare på spørgsmål og give sit svar. Claus Mogensen havde kontrastævnet vidner, der skulle bevise, at den krævede 8mands forretning ikke var lovlig, da han havde ejendommen på lovlig vis, hvilket han mente at kunne bevise.

14. juli 1730 – pag. 400b

Kaptajn Nielsen og løjtnant Jørgen Nielsen af Bredsensgård læste et pantebrev af dato 14. juli 1730 på 265 sld 2 mk 12 sk, Som Niels Nielsen bliver skyldig til sin søn Jørgen Nielsen mod pant i sin 9. gård i Olsker.
Peder Pedersen Høg læste et skøde til sin svigersøn Jacob Larsen Gardener, hustru og arvinger dat. 14. juli 1730 på den 6. gård i Rutsker fpr penge 271 sld. 3 mk 3 sk.
Læst oprette skiftekontrakt af 14. juli 1730 mellem Ole Clausen af Rutsker og hans salige hustrus arvinger: Peder Andersen af Hasle og Jens Christensen fra Rutsker. Ole Clausen havde betalt 12 sld. til hver arvinger.
Læst pantebrevs transport udgivet af Rasmus Erichsen i Klemensker til sin søn Rasmus Rasmussen. Pantet var opr. på 700 sld., men Rasmus havde betalt 350 sld, tilbage.
Hans Hansen, formand for de 8 mand, der skulle syne den 44. gård i Klemensker efterlyste indlæg i sagen Johan Holst, fuldmægtig for Hans Abrahamsen lod læse et skriftligt indlæg. Tre dokumenter blev afleveret til formanden. Esber Adolfsen ville svare til næste ting.
Henrik Falch af Allinge mødte i sagen om den 10. stel i Olsker kontra By- og herredsfogeden Mogens Clausen Torn og hans søn Claus Mogensen Torn. Mikkel Mogensen var mødt om forklarede, at han ville svare på næste ting. Johan Johansen mødte og erklærede, at han intet havde at indvende i den sag. Henrik Falch ville havde Claus Mogensen til at indrømme, at 1. den 10. gård tidligere havde tilhørt hans forfader Niels Jørgensen og hans formoder Margrete Henriksdatter. De to havde købt gården af sal. Barbro Herman Bonde Mortensen i Rønne, samt at de høstede steelens jord medens de boede i Sandvig?. Og 2. At Henrik Falch salige fader Henrik Nielsen var Niels Jørgensen og Margretes søn?. 3. at Henrik Nielsen havde den 10. seel i brug indtil han døde? 4. om ikke Claus Mogensens fader Mogens Clausen kom som en fremmed karl fra Nyker kom i ægteskab med Henriks Falches moder, som afgik ved døden for tre år siden? Og endelig 5. om han havde hørt at Mogens Clausen havde købt ejendommen af nogen? Og 6. Om Claus Mogensen kunne nægte, at han havde modtaget 20 sld. af den 15. frivornedgård Vallegaard i Nyker mod sæde- og adgangsrettighed i gården medens Mogens Clausen og vores sal. moder Lisebet Larsdatter levede sammen og de andre af Mogens Clausens børn, nemlig Mikkel Mogensen i Sandvig og Elsebye Johan Johansen i Allinge hver havde fået 10 sld. af Vallegaard, hvorimod Falch ikke en eneste skilling eller andet af værdi af gården.
Claus Mogensen henh. sig til loven pag. 757 art 3. Han ville svare på Falch mange spørgsmål på næste ting. Falch mente at han var den nærmeste til at få 10. sæderet, som arving efter Lisebet Larsdatter som var Falchs og Claus Mogensens moder. Endelig ville Falch havde alle skiftebreve fremlagte, så som arkilimester Niels Jørgensen, Henrik og Hans Nielsens skiftebreve.
Falch forbød Claus Mogensen eller nogen anden, at hugge træer mv på den 10. gårds grund, indtil dom var afgivet. Claus Mogensen mente, at forretningen ikke kunne ske før sagen var afklaret mellem Margrete Pedersdatter er afgjort. Herredsfogeden forbød nogen af parterne at tage stelen i brug, da de begge var arvinger efter deres salige moder. Claus Mogensen havde ved kontrakt den 9. januar 1730 vundet den halve part af steelen. Herredsfogeden valgte Anders Larsen Krack til formand for de 8 mand, der skulle vurdere steelen.

28. juli 1730 – pag. 403b

Esbern Adolfsen af Klemensker på sin hustrus fader Abraham Rasmussen i Klemenskers vegne lod læse en kontrakt oprettet mellem Abraham Rasmussen og hans yngste søn Hans Abrahamsen på den 44. gård i Klemensker. Gården var afstået til sønnen mod undentag.
Johan Holst af Rønne mødte på Hans Abrahamsens vegne og fremlagde kontrakten på undentag og overdragelse af den 44. gård. Kontrakten blev overdraget til formanden for de 8 mand. Sagen blev derefter til doms.
Der blev læst en kontrakt mellem kaptajn Niels Nielsen og hans søn løjtnant Jørgen Nielsen af dato som det forhen oplæste pantebrev. Kontrakten gik på, at kaptajnen skulle nyde lejeindtægten af Kierehuset og Møllejorden.
Formanden for Anders Larsen Krack på den 10 sg. steel værdi. Han erklærede, at han havde modtaget Landsdommer Mansens forbud mod at foretage en 8 mands forretning på den 10. sg. i Olsker, så længe der eksisterer en sagen vedkommende netop den 10. sg. Sjælegaard i Olsker.
Henrik Falch var mødt i sagen mod sin halvbroder Claus Mogensen vedr. den 10. gård i Olsker og ville have at Claus Mogensen fremlagde de ønskede dokumenter. Byskriver Bruun fra Rønne var mødt på Claus Mogensens vegne og påstod, at det var Falch opgave at bevise sine påstande om ejendomsretten.

18. august 1730 – pag. 405b

Læst kongl. Forordning om sabbatten og andre hellige dages ”tilbørlige afholdelse”.
Læst kgl. forordning om militærpersoners skiftes afholdelse.
Læst skøde på den 10. gård i Rø sogn, der viste at Jens Andersen i Klemensker havde solgt til sin farbror Hans Carstensen, dat. 9. august 1730. Hans Carstensen havde endnu ikke betalt de 108 sld. for købet, men det ville han gøre på næste ting.
Hans Carstensen i Rø lod læse et køb- og skødebrev udgivet af ham til sin ældste datter og dattermand Jep Marcussen sæde og adgangsret til den 10. gård.
Jep Marcussen på den 10. gård i Rø læste en undentagskontrakt mellem ham og hans hustrus fader Hans Carstensen.
Der blev læst en kontrakt mellem Henrik Falch i Allinge og hans halvbror Claus Mogensen i Sandvig dat. 31. juli 1730 vedr. sagen mellem ham og faderen byfoged Mogens Clausen og Claus Mogensen. Der blevet indgået et forlig, således at Claus Mogensen kan beholde den 10. gård i Olsker stel undtagen 10 tønderland havrejord og 4 læs enges, samt lidt skov, som skal tilhøre Henrik Falch og hans hustru på livstid.
Mogens Pedersen på den 2. gård i Rutsker stævnede Hans Christensen på den 1. gård i Rutsker vedr. 2 stykker jord, som Hans Christensen ulovligt havde tilranet sig. Johan Holst havde fået ordre om at gå i retten for kongen mod den 2. selvejergård i Rutskers beboer. Johan Holst fik kaldsmændene til at angive, hvem der havde givet dem stævningsbrevet. Den ene af kaldsmændene, Peder Pedersen, erkendte at det var ham, der havde skrevet stævningen, men at det var kun en renskrift af en af Mogens Pedersen leverede kaldsseddel. Kaldssedlen var dateret den 18. august, som var tingdatoen, hvilket ikke kunne stemme, hvorfor Holst ville havde stævningen lyst død og magtesløs. Herredsfogeden dømte stævningen som ugjort, da der var 8 dages varselsperiode.
Jens Jensen Piil af Hasle stævnede Clemed Mortensen af Klemensker for vold og havde vogtet på Jens Jensens eng og hø, som han havde lejet af Morten Larsen i Klemensker. Endvidere var der stævnet vidner, som havde set at Clemed Mortensens kvæg havde græsset på Jens Jensens høe og eng. Vidnerne: Anders Pedersen fra Høgegaard, Anders Olsen og Lars Larsen var indkaldte til at vidne, at Clemed Mortensens kvæg havde været på Jens Jensens Pills eng og hø. Clemed Mortensen var ikke mødt.

1.september 1730 – pag. 408a

8mands dom afsagt vedr. den 44. gård i Klemensker. 9 stk. dokumenter afleverede formanden Hans Hansen til ejerne.
Johan Holst havde fået amtmandens tilladelse til at gå i rette for vorneder Clemed Mortensen i Klemensker kontra Jens Jensen Piil. Herredsfogeden kunne ikke se, at den indstævnede sag kunne være ”kongens sag”, hvorfor han ikke accepterede Holst’s tilladelse på slet papir. Holst skulle fremlægge sin fuldmagt på stemplet papir, men der var ikke nødvendigt, at Jens Jensen Piil havde indgået forlig med Clemed Mortensen, mod ta han inden 14 dage betalte ham 1 daler 2 mark.
8-Mands dom på den 44. gård i Klemensker – pag. 408b
Værdien af gården blev sat til 200 sdl.. I sagen var fremlagt et skifte efter afdøde Abraham Rasmussens hustru dat. 17. januar 1730, hvilket skifte også fortalte at Abraham Rasmussen havde overdraget gården til den yngste søn Hans Abrahamsen. Et skøde af dato 17. februar 1698 viste at Abraham Rasmussen havde købt gården af Michel Larsen og Anders Hansen. En ottemands dom fra 6. juni 1690 gav ingen efterretning, der havde interesse for eftertiden. Et pantebrev udstedt af Abraham Rasmussen den 21. april 1718 viste at der var pant i gården på 60 sld. som blev indfriet den 24. april 1724. Den 2. oktober 1723 havde hans søn Hans og han dattermand Esber Adolfsen udstedt et lejebrev, som i realiteten var en undentagskontrakt til Abraham Rasmussen. Ved salget til Hans Abrahamsen blev udfærdiget en ny undentagskontrakt. Rest efter pantebrev og udgifterne til 8mandsforretningen var der 122 sld 3 mk 2 sk. deling mellem den efterlevende mand og hendes arvinger, som var tre sønner og 2 døtre. Den ene datter Boel Abrahamsdatter var gift med Esber Adolfsen. Den anden datter var Signe Abrahamsdsatter gift med Chresten Hansen. Indløsningsretten gik til den yngste søn Hans Abrahamsen, som allerede var ordnet ved salget.

15. september 1730 – pag. 410a

På vegne af Poul Anthoni Møller på Wallensgaard i Aaker havde tingbud fra Rø, Fridrich Poulsen og Peder Jensen stævnet Lars Laursøn boende på Dyngegaards grund i Klemensker. Han havde modtaget en dom og der var gjort der var gjort ”ejendomserhvervelse”. Tingbudet Peder Jensen kunne ikke møde på grund af mønstringen, hvorfor sagen ikke kunne føres.

22. september 1730 – pag. 410b

Kontrakt oprettet mellem Jep Marcussen og hans hustrufader Hans Carstensen dat. 9. august 1730 var skrevet på 24 skillings papir hvilket var imod papirforordningen.
Jep Marcussen læste et pantebrev på 108 sld. udstedt til Mads Pedersen i Allinge mod pant i den 10. gårds sæde og adgang.
Jacob Larsen Gardener af Rutsker lod læse et køb- og skødebrev, der viste at han havde solgt den 6. gård i Klemensker til sin svoger Anders Michelsen for 271 sld. 3 mk 3 sk.
Læst et pantebrev af 21. september 1730 der viste at Andris Koefoed i Rønne havde lånt 100 sld. til Hans Abrahamsen i Klemensker mod pant i den 44. gård i Klemensker.
Sagen mellem Poul Anthoni Møller på Wallensgaard i Aaker og Lars Larsen på Dyngegaardsgrunden i Klemensker. Poul Anthoni Møllers svoger Pouls Eskildsen af Hasle oplæste en dom afsagt af herredsfoged Mogens Clausen på 10 daler 3 mk 12 sk. af dato 8. november 1726. For manglende betaling samt pålagte renter blev Lars Larsens hus sat i pant.
Johan Holst havde fået tilladelse at gå i retten for Niels Øbersen, der stævnede hans stedsøn Hans Rasmussen og de tre ægtemænd til hans tre steddøtre Hans Monsen i Nyker, Jørgen Brand i Nexø og Hans Arestsen af Østerlars til 8 mand opkrævelse på den 8. gård i Rø sogn. Henrik Falck havde fået amtmandens tilladelse til at repræsentere Hans Rasmussen. Falch ville forbyde at der blev valgt 8 mands forretning inden han på Hans Rasmussens vegne havde afgivet kontrastævning. Sagen udsat til næste ting.

13. oktober 1730 – pag. 412b

Skovridder Hans Piil på kgl. holstførster Hans Erichsens vegne bad om at få 8 forstandige mænd til syn af skovene i Nørre Herred og se om der er sket ulovlig skovhugst ved at se om der er stubbe der ikke er stemplet, som tegn på lovlig fældning.
Henrik Falch på Hans Rasmussens vegne stævnede Niels Øbersen i Rø til at svare på spørgsmål vedr. Hans opkrævelsessag. Falch mente, at Hans Rasmussen havde adgang- og sæderet til den 8. gård, hvortil Holst svarede, at det måtte stilles i bero til at skifte- og øvrige dokumenter blev fremlagte. Holst ville fremlægge alle dokumenter på åstedet og ikke før. Herredsfogeden valgte de 8 mand. Som formand valgtes Anders Mogensen fra Kashave. Den 17. oktober skulle de 8 mand mødes på åstedet.
Poul Eskildsen af Hasle på sin svoger Møllers vegne ønskede dom i sagen mod Lars Larsen i Klemensker. Trods Lars Larsen ikke var mødt, blev sagen optaget til doms.

20. oktober 1730 – pag. 414b

Anders Andersen fra Klemensker læste et dokument der viste at alle deres 4 sønner og en datter havde modtaget ens, sådan som loven påbyder (pag. 748, art. 5)
Læst et pantebrev på 300 sld. udstedt af Bent Jørgensen til sin svoger Peder Hansen, begge fra Klemensker med pant i den 62. gård.
De 8 skovskønningsmænd afgav deres synsforretning.
Hans Pedersen af Rø sogn stævnede til 8 mands opkrævelse af Stenbygaard den 25. gård i Rø sogn. Hans Pedersen stævnede hans hustrus fader Jørgen Esbersen i Nyker som er værge for sin datterdatter Kiersten Esbersdatter. Hans Pedersen og hans hustru Lisebet Jørgensdatter måtte bebo gården på deres livstid, da de havde indfriet gården for dens gæld. Herredsfogeden valgte Gotfred Nielsen fra Rø som formand. De skulle møde på åstedet den 23. oktober kl. 8.
Henrik Falch af Allinge mødte på Hans Rasmussens vegne og ville have alle vidnesbyrd på åstedet. De 8 mand var ikke klar til at gennemgå sagen og høre nye vidner.

30. oktober 1730 – pag. 415b – ekstraret

Frederik den 4 var død og forordning om sørgeklæder og forbud mod spil mm, dat. 17. oktober.

3. november 1730 – pag. 416a

Johan Holst på vegne af Niels Øbersen vedr. 8mandsforretningen på den 8. gård i Rø fremlagde 1. en 8 mands dom fra 21. juli 1702 og 2. et skiftebrev af dato 14. september 1711 efter sal. Rasmus Hansen mellem enken og arvingerne. 3. et skiftebrev af 1. juni 1719 efter sal. Peder Jensen som levede og døde. Nr. 4 et skiftebrev efter Niels Øbersen sal. hustru Gertrud af dato 11. juli 1730. Falch på Hans Rasmussens vegne ønskede at et skøde oprettet mellem Simon Munch og Rasmus Nielsen fra Pedersker og Rasmus Hansen blev fremlagt. Rasmus Hansen var Hans Rasmussens fader. Holst mente ikke at dette skøde havde noget med den 8. gård at gøre, men at der skulle findes dokumenter hos Hans Nielsen i Rø vedr. den 8. gård. Han vidste endnu ikke hvilke breve det drejede sig om.
Hans Pedersen på den 25. gård i Rø sogn fremlagde dokumenter vedr. gården, der havde betydning af de 8 mand, der var valgt til at undersøge den 25. gård. Nr. 1 en 8 mandsdom fra den 10. august 1708. Nr. 2 et købebrev udgivet af Lars Hansen i Gudhjem på sæde- og adgangsret til gården til sal. Esber Hansen og hans hustru Lisebet Jørnsdatter for 201 sld 2 mk.. Nr. 3 et skiftebrev af dato 13. juli 1730 ved sal. Esber Hansen sal. enke og Peder Esbersen på Frigaarden i Nyker, samt kontrakt. Nr. 4 Kontrakt, der viste at Hans Pedersen med egne penge havde indfriet den 25 gård med 260 sld. og 10 sld. i rente betalt til Andris Koefoed, samt kvittering af Peder Esbersen i Nyker til Hans Pedersen. Jørgen Esbersen på sin datterdatters vegne fremlagde en kontrakt mellem hans broder og sal. Esber Hansen af dato 2. oktober 1727. Desuden fremlagde Jørgen Esbersen sit skriftlige indlæg i sagen. Formanden Gorfre Nielsen optag sagen til doms.

17. november 1730 – pag. 418b

Anders Michelsen i Rutsker fik læst et pantebrev på 80 sld til Anders Thomsen i Rutsker med hans gård, den 6. gård, Høgegaard, i Klemensker som underpant.
Læst et pantebrev på 120 sld. udgivet af Fridrich Fridrichsen på den 3. gård i Rø sogn til Herman Bohne Mortensen i Rønne mod pant i den 3. gård.
Læst et pantebrev på 100 sld. udgivet af Hans Larsen på den 35. gård i Rutsker Ullehalsgaarden kaldet til Peder Jensen i Rosendale.
Læst et pantebrev på 100 sld. udgivet af Poul Pedersen på den 30. gård i Rutsker til Peder Jensen på den 28. gård, Rosendale, i Rutsker.
Anders Mogensen fra Klemensker formanden for 8 mandsforretningen vedr. den 8. gård i Rø sogn efterlyste flere oplysninger. Johan Holst fremlagde sit skriftlige indlæg på Niels Øbersens vegne og fremlagde kvitteringer, der fik numrene 5 til 8. Desuden fremlagdes Niels Øbersens pantebrev til sin broder. Falch på Hans Rasmussens vegne erklærede at han ville komme med sit skriftlige indlæg om 14 dage.

24. november 1730 – pag. 419b

Ved beordret sættedommer Poul Eskildsen i stedet for den syge herredsfoged Worm.
Oplæst dom mellem Poul Anthoni Møller på Wallensgaard i Aaker og Lars Larsen på Dyngegaards grund i Klemensker afsagt af herredsfogeden Worm.
Gotfred Nielsen i Rø formand for de 8 mand afgav dom vedr. den 25. gård i Rø sogn. 9 dokumenter blev afleveret tilbage til ejerne. Hans Pedersen ønskede dommen afskrevet med sagens akter.
Falch på Hans Rasmussens vegne var ikke mødt ang. 8 mandsforretningen på den 8. gård i Rø sogn.
DOM – pag. 420a mellem Poul Anthoni Møller i Aaker og Lars Larsen på Dyngegaards grund i Klemensker. Lars Larsens skyldige dom fra 1727 på 10 sld. 3 mk 12 sk burde følges af udlæg i Lars Larsens jordløse hus. Ej heller var der udstedt pantebrev. Dommen var ikke anket til landstinget og da dommen var tre år gammel, som blev Poul Anthonis krav afvist.
8 Mands dom på den 25. gård i Rø sogn Steenby gården kaldet – pag. 420b.
Gård og al dens herlighed blev vurderet til 230 sld. 2 mk 8 sk. En 8mands dom fra 1708 havde tilkendt gården til sal. Esber Hansen, Esber Hansens efterladte hustru Lisabeth Jørgensdatter og hende nuværende mand Hans Pedersen har intet nytte af denne dom, da det måtte være landstingsdommen fra den 5. august 1696 der ved 8 mand, der havde tildømt Esber Esbersen sæde- og adkomstretten. Dette havde medført at sal. Esber Hansen og hans hustru måtte købe adkomstretten til den 25. gård af Lars Hansen i Gudhjem. Det var Esber Hansens hustru, der havde retten til gården efter hendes sal. fader. Hans Pedersen var nu kommet i ægteskab med Lisebeth sal. Esber Hansen og han havde betalt Peder Esbersen 260 sld, der nu ingen rettigheder til gården havde længere. Hans Pedersen havde altså flere penge i gården end den var værd, hvorfor Kirstine Esbersdatter, som morfaderen Jørgen Esbersen værger for, ikke tilkendes nogen arv. Sæde og adkomstretten til gården kunne ikke tilkendes nogen, men at Hans Pedersen og hans nuværende hustru måtte bebo gården så længe de levede.

1.december 1730 – pag. 422b

Hans Pedersen på den 25. gård i Rø sogn læste et pantebrev på 120 sld. som han havde udstedt til Herman Bohne Mortensen i Rønne mod pant i gården.
Hans Rasmussen fra Rø kom på sin hustrus moder Gertrud sal. Peder Andersens vegne og læste et pantebrev af dato 27. november 1730 udsted til Herman Bohne Mortensen i Rønne på 50 sld. med pant i den halve part af hendes gård – den 7. gård i Rø sogn. Herman Bohne Mortensen havde tidligere pant i den halve gård dat. Den 4. november 1728.
Amtskriver Horn stævnede Christian Steffensen i Rø sogn for gæld. Christian Steffensen var ikke mødt.
Claus Mogensen Torn af Sandvig mødte og erklærede, at da han tidligere var blevet forhindret i en 8 mands opkrævelse på den 10. gård i Olsker på grund af at Henrik Falch havde stævnet sagen til landstinget, ville han nu genoptage sagen. Han stævnede Henrik Henriksen Falch, Mikkel Mogensen Torn af Sandvig, Herman Clausen af Nyker og Johan Johansen af Allinge på deres hustruers vegne og sin fader Byfoged Mogens Clausen Torn af Sandvig – alle til 8 mands opkrævelse på den 10. gårds stel i Olsker. Jord og herligheder skulle takseres. Claus Mogensen Torn ville bevise, at han havde sæde- og indløsningsret til den 10. gård. Kun Henrik Falch var mødt i retten. Ifølge kontrakt mellem Falch og hans halvbroder Claus Mogensen havde Claus Mogensen ladet sig nøje med en del af jorden og engen i stedet for sæderettigheden. Den beordrede dommer valgte 8 mand til forretningen med Anders Larsen Krack som formand og pålagde dem at møde på åstedet den 5. december.
Henrik Falch mødte på Hans Rasmussens vegne og irettelagde sit skriftlige indlæg for de 8te mand ang. den 8 gård i Rø.. Holst mødte på Niels Øbersens vegne ville have udsættelse i sagen og bad om kopi af Falchs indlæg. Falch mente ikke at det kunne være rigtigt, at Niels Øbersen for egne penge havde indfriet gården, ellers havde Niels Øbersen vel ikke havde behov for at pantsætte gården til sin broder Jens Øbersen for 8 0 sld.? Formanden Anders Mogensen ville have alle indlæg om gården fremlagte på næste ting, således at de kunne afgive dom.
Hans Christensen på den 1. gård i Rutsker bad om at retten mødte den 8. december, da han havde indgivet et stævnemål.

8. december 1730 – pag. 425b

Læst et skøde udstedt af Mogens Hansen i Dalbye i Rø til sin dattermand Mogens Nielsen af dato 24. november 1730 på den 13. gård på 200 sld., som skulle betales når Mogens Hansen og hans hustru døde. Halvdelen til deres datters børn og den anden halvdel til til deres anden datter Margrete, som var gift med Rasmus Nielsen.
Læst et pantebrev på 50 sld. udstedt af Jørgen Pedersen i Rø på den 7, gård til Herman Bohne i Rønne af dato 1. december 1730 mod pant i den halve part af gården, som Jørgen Pedersen havde arvet efter sin fader Peder Andersen.
Hans Christensen Piil på Nygaard i Rutsker havde stævnet Peder Jensens børns værger som er Jens Andersen og Jacob Pedersen af Olsker sogn og fra Rø sogn Lars Nielsen, Jens N..? og Jep Marcussen til 8 mands opkrævelse på den 17. gård i Olsker vedr. gården indløsningsret så vel som gårdens værdi. Lars Nielsen fra Rø på sin myndling Niels Pedersens vegne erklærede at opkrævelsen ikke burde ske, da det var Niels Pedersen, der havde indløsningsretten, hvorfor han ville give lovlig kontrastævning. Jens Andersen som boede på den 17. gård gav sin fuldmagt til kvartermester Lars Nielsen på Habedam. Lars Nielsen mente at sagen ikke kunne føres da Henrik Didrichsen som var Jens Pedersens dattermand ej var indkaldt. Sagen udsat i 14 dage.
Johan Holst af Rønne fuldmægtig for Niels Øbersen i sagen om den 8. gård i Rø afgav sin skriftlige indlæg i sagen. Hans Monsen af Nyker på egne og sin svogers vegne til rettelagde et skriftligt indlæg i sagen. Falch på Hans Rasmussens vegne ville ikke svare på Holstes indlæg, da det var ubeviselige påstande og unyttige udflugter han havde fremlagt. Falch fremlagde på Hans Rasmussens vegne to natoriinstrumenter og forklarede dokumenterne fra den 1. maj 1699 og 22. juni 1701. Begge parter var rede til domsafgivelse, hvilket skete.
Jørgen Esbersen af Nyker sogn på sin myndling Kirstine Esbersdatters vegne ønskede 8mandsdommen på den 25. gård i Rø, udstedt af formanden Gotfred Nielsen, beskrevet.
Formanden Anders Larsen Krack ønskede indlæg i sagen om den 10. gård i Olsker. Henrik Falch ville have at Claus Mogensen fremlagde sine dokumenter inden han svarede på spørgsmål. Krack ville have at alle forhold blev fremlagte på næste ting.

22. december 1730 – pag. 427b

Læst kgl. patent om højesterets afholdelse i 1731.
Læst kgl. forordning om landmelitiens ophævelse i Danmark, dat. 30. oktober 1730.
Jens Andersen i Klemensker stævnede løjtnant Peder Ecomand boende på Kongens Mark i Olsker for gæld, som han ville bevise ud fra gammelt og nyt regnskab. Gælden var på 32 sld 1 mk, renter på 4 sld. 3 mk 8 sk. og for en halv tønde kød til 2 sld 2 mk og mel for 2 mk. I alt 40 sld. 8 sk. Ecomand var ikke mødt.
Amtskriver Christopher Horn i sagen mod Christian Steffensen vedr. 18 rdl. minus afdrag på 4 rdl. 12 sk.. Steffensen var ikke mødt, hvorfor dom blev afsagt umiddelbart. Regnskabets klarhed bevirkede, at Steffensen blev dømt itl at betale 13 rdl 5 mk 4 sk. og 2 rdl. i omkostninger inden 15 dage,
Jens Andersen af Olsker på den 17. gård stævnede til kontra imod 8mandsforretningen. Johan Holst havde fået amtmandens tilladelse til at gå i rette for Lars Nielsen og hans myndling Niels Pedersen. Jens Andersen havde sal. Jens Pedersens datter til ægte.
Lars Andersen af Østerlars stævnede Ole Pedersen af Rø sogn for gæld på 1 daler 2 mark og 1 skilling. Ole Pedersen var ikke mødt.
Poul Anthoni Møller på Vallensgaard i Aaker med sin svoger Poul Eskelsen af Hasle stævnede Gotfred Nielsen i Rø sogn. Gotfred Nielsen var ikke mødt.
Claus Mogensen Torn af Sandvig fremlagde landsdommer Michel Nansens irettelagde kontrakt af dato 9. januar 1730 oprettet mellem herredsfoged Mogens Clausen Torn og Claus Mogensen og hans medarvinger til deres moders arv. Desuden fremlagdes en kontrakt af dato 19. april 1730 mellem Margrete Pedersdatter af Hasle og byfoged Mogens Clausen Torn og Claus Mogensen angående sæderetten til den 10. gårds stel i Olsker. Claus Mogensen fremlagde desuden en kontrakt af 31. juli 1730 mellem Claus Mogensen og Henrik Henriksen Falch af Allinge ang. den 10. gårds steels adgangsret, hvilke fire dokumenter tillagde sæde- og adgangsretten Claus Mogensen og hans hustru og deres arvinger. Formanden spurgte Claus Mogensen om der var arvinger, der var rejst til udlandet og som skulle tilgodeses. Claus Mogensen sagde, at han havde to halvbrødre som var rejst udenlands, men, han vidste intet om dem. Sagen blev optaget til doms.
Stokkemændene for 1731 blev valgt. Fra Klemensker Jacob Ibsen, 13. gård og Hans Larsen på den 14. gård. Fra Rutsker Hans Hansen fra den 7. vornedgaard og Hans Pedersen på den 6.. Fra Olsker Mons Jensen på den 22. gårdog Jens Andersen fra den 23. gård og fra Rø Gotfred Nielsen på den 2. vornedgaard og Arrist Poulsen fra den 3. gård.

12. januar 1731 – pag. 430b

Løjtnant Ecomand var ikke mødt i sagen, som Jens Andersen af Klemensker havde startet. Men da Jena Andersen ikke havde bevist sit krav til Ecomand, som blev sagen udsat til næste ting.
Der blev afsagt 8 mandsdom over den 10. gårds stel.
Henrik Falch anmodede om, at 8mandsdommens dokumenter blev i skriverens varetægt indtil at de brødre, der var rejst udenlands, kunne få mulighed for at kræve deres ret. Han ville efterlyse dem og høre om de endnu var i levende live.
Formand Anders Monsen af Klemensker og de 8 mand afsagde deres dom og kendelse over den 8. gård i Rø. Tillige blev i alt 17 dokumenter leveret tilbage til ejermændene. Fuldmægtig Falch på Hans Rasmussens vegne ønskede dommen fuldkommen beskrevet.
Opsidder på den 17. gård i Olsker, Jens Andersen, ville have at hans indberetning skulle medtaget i den kommende 8mands forretning, hvilket Hans Christensen tillod. Formand for de 8 mand blev Anders Larsen Krack. Synsforretningen skulle ske den 20. januar kl. 8 og syne gårdens bygninger, ager og eng, skov og mark og fægang og al anden gårdens tilliggende ejendom og herlighed.
Poul Anthoni Møller ved sin svoger Poul Eskildsen mødte i sagen mod Gotfred Nielsen i Rø. Stokkemanden Peder Jensen meddelte, at Gotfred Nielsen kunne ikke møde på grund af svaghed. Poul Eskildsen berettede, at Gotfred Nielsen skyldte Anthoni Møller 17 sld. 2 mk 14 sk.
DOM – pag. 432a
Anders Larsen Krack afgav dom over den 10. gårds stel i Olsker. Stelens ager, eng, skov og skovbund og stelens herlighed blev takseret til 110 sld. Claus Mogensen havde to halvbrødre, som var rejst udenlands og at de skulle tilregnes deres del af arven efter deres sal. moder Elisabet Larsdatter. Fra de 110 sld, skulle trækkes 12 sld fra til omkostninger, hvorefter der var 49 sld. til Mogens Clausen Torn, som gik videre til sønnen Claus Mogensen Torn. De 49 sld fra moderens andel skulle deles i 5 broderparter (8 sld. 10 sk og 2 hvider)og to søstreparter (4 sld. 5 sk. og 1 hvid), hvilke penge Claus Mogensens skulle betale og udløse tillige med renter. De to halvbrødre der var rejst skulle ikke have renter, men kunne stå i gården. Med hensyn til Henrik Falchs andel, så skal det, som kontrakten den 31. juli 1730, være gældende. Sæderetten var afgjort ved kontrakten den 19. april 1730 og skulle gå til Claus Torn og hans hustru Barbro Jørgen Raadsmansdatter og deres arvinger.
DOM – pag. 433a
8 Mandsforretningen på den 8. gård i Rø sogn. Hus og bygning samt ager og eng, skov og skovbund, gårdens træer, haverum, kløv- og kvæggang og al anden herlighed blev takseret til 190 sld 1 mk 8 sk. Af skiftet fra den 21. juli 1702 viste at Hans Rasmussens fader Rasmus Hansen var den rette ejer af den 8. gård. Skiftet efter Rasmus Hansen den 14. september 1711 viste at Hans Rasmussens part var på 46 sld. 1 mk 8 sk. og enken kunne bebo på gården i sin livstid. Skiftet den 1. juni 1719 efter Peder Jensen som boede på den 8. gård viste at Hans Rasmussens værge Hans Pedersen i Østerlars havde krævet og fået renter til Hans Rasmussen efter sin faders død. Niels Øbersens afdøde hustru Gertrud Hansdatter havde i skiftet 11. juli 1730. Gertrud efterlod sig fire arvinger: Sønnen Hans Rasmussen og 3 døtre (Ingeborg, Magrethe og Elisabeth)som hun havde fået med sin første mand Rasmus Hansen. Niels Øbersen havde skiftet løsøregodset tillige med renter. Når pantegæld og indestående arv blev fratrukket var der kun 26 sld. 15½ skilling til deling. Niels Øbersen fik 13 sld. 8 sk. og resten gik til den salige kvindes børn. Hans Rasmussen fik 5 sld. 1 mk og hver af de tre døtre fik 2 sld. 2 mk 8 sk. Sæde og adgangsretten blev tildømt Hans Rasmussen. Hans Rasmussen kunne lovligt opsige sin stedfader efter forordningen. Niels Øbersen kunne ikke tildeles noget ret til at blive boende. Indtil opsigelsen og fraflytning til næste flyttedag kunne Niels Øbersen nye fri ildebrand og gærdsel og alt til huset vedligeholdelse.

26. januar 1731 – pag. 438a

Jens Andersen fra Klemensker i sagen mod løjtnant Ecomand fremlagde et regnskab fra 12. september 1730. Løjtnant Peter Ecomand udeblev endnu en gang, hvorfor herredsfogeden afgav dom: Ecoman blev dømt til at betale de skyldige 40 sld, samt processens omkostninger. Ecoman havde i en revers stillet garanti, men ikke specificeret hvilken.
Kvartermester Lars Nielsen mødte på vegne af Jens Andersen på den 17. gård i Olsker og aflagde sin skriftlige irettesættelse vedr. 8 mands forretning. Han havde fået amtmandens tilsagn om at Anders Larsen Krack ikke skulle være formand for de 8 mand, men i stedet vælge Hans Hansen fra Hullegaard som formand. Herredsfogeden sektionerede ikke amtmandens ordre, da det var herredsfogedens ret at vælge formænd og 8mands medlemmerne. I stedet for at vælge Hans Hansen valgte han en uvillig mand, nemlig Jacob Pedersen på Myhregård i Olsker med de forhen valgte 7 andre mænd.
Læst kgl. plakat om forbud at indføre alle slags kvæg, kød, huder fra fremmede steder til Danmark og Norge, dat. 8 september 1730.
Poul Anthoni Møller på Vallensgaard i Aaker ved sin svoger Poul Eskildsen i sagen mod Gotfred Nielsen i Rø. Gotfred Nielsen havde skaffes en kautionist, nemlig Mads Pedersen fra Allinge, hvorfor han ikke forlagte dom i sagen.

9. februar 1731 – pag. 439b

Jørgen Esbersen fra Nyker overdrog værgemålet for hans datterdatter til Hans Pedersen i Rø (hans dattermand). Overdragelsen af værgemålet var godkendt af amtmanden og han overdrog arven på 29 sld 1 mk 1 sk.. Jørgen Esbersen betalte Hans Pedersen 5 sld. for kontraktens indgåelse.
Et pantebrev udstedt af Erich Pedersen i Rutsker på 81 sld, 2 mk ril Niels Hansen Bidstrup af Vestermarie sogn mod pant i Erich Pedersens løsøre bestående af bæster, kvæg, køer, får kobber og tin, senge og sengeklæder.
Formanden Jacob Pedersen i 8 mands forretningen vedr. den 17. gård bad om parternes oplysning. Johan Holst som fuldmægtig for Lars Nielsen i Rø sogns myndling Niels Pedersen afleverede sin skriftlige erklæring, samt dokumenter til oplysning om hans krav på den 17. gårds adkomst. Lars Nielsen i Rutsker som fuldmægtig for Jens Andersen mente at købebrevet fra 15. januar 1729 gav ret til gårdens sæde og ville på næste ting fremlægge alle dokumenter der talte for denne sag.

2. marts 1731 – pag. 440b

Lars Andersen på den 56. gård i Klemensker lod læse et købebrev udstedt af hans hustru fader Peder Bentsen på den 65. gård i Klemensker til sin dattermand Lars Andersen vedr. den 56. selvejergård i Risby i Klemensker for 360 sld. hvoraf der allerede er betalt 260 sld. og hvor de resterende 100 sld. skulle blive stående i gården indtil Peder Bentsen forlagte dem eller når hans arvinger krævede dem udbetalt. Købebrevet dato var 28. februar 1731 underskrevet af Peder Bentsen med egen hånd og med vitterlighedsvidner Johan Holst i Rønne og Poul Eskelsen af Hasle.
Læst en kontrakt mellem Anders Michelsen af Klemensker og hans svoger Poul Hansen dat. 2. marts 1731 – skal indføres i pantebogen (der oplyses intet om formålet.
Præsten Poscolan havde stævnet Jens Bech i Rutsker, men han havde aftalt med Bech at udsætte sagen til næste ting og gav ham chancen til at klare deres mellemværende inden da.
Johan Holst fuldmægtig for Lars Nielsen i Rø der værger for Niels Pedersen sal. Peder Jensens søn ville høre hvad Niels Pedersens stedfader Hans Christensen havde at indvende. Hans Christensen fremlagde en kontrakt mellem Jens Andersen, der boede på den 17. gård og Fendrich Didrichsen i Olsker på den ene side og Kirsten sal. Peder Jensen og hendes lauværge Anders Krack på den anden side af dato 9. februar 1729. Hans Christensen fremlagde desuden et tingsvidne d. 25. februar 1729 hvor et skøde blev underkendt og kontrakten blev kendt ved magt. Desuden fremlagde tre dokumenter. Jens Andersen i Olsker på den 17. gård ved sin fuldmægtig Lars Nielsen i Rø påpegede at kontrakten ikke var fuldstændig lovlig, da flere af de involverede parter var myndige og flere indgik ej aftalen frivilligt. Jens Andersen og hans hustru Kirsten Jensdatter var ikke indforstået i kontrakten. Jens Andersen kunne hverken læse eller skrive, så de kunne have skrevet hvad de ønskede. Jens Andersens fuldmægtig forsøgte at modsige dokumenterne som Johan Holst havde fremlagt. Der var stridighed om stævningerne var for gamle, da der var gået langt ud over de 6 uger, som loven tillod. Herefter der skulle stævnes på ny.

16. marts 1731 – pag. 442b

Læst kgl. forordning om at Københavns privilegier ophæves, dat. 30. december 1730.
Stokkemand fra Klemensker Jacob Ibsen var ikke mødt som pålagt kl. 9 om vinteren og derved forsinket retten. Efter loven idømtes Jacob Ibsen at betale 1 mark til hver af de andre 7 stokkemænd.
Blev læst Mogens Andersen i Røs skøde til sin søn Anders Mogensen dateret 12. marts 1731 på den 6. selvejergaard i Rø. Salgssummen var 100 sld.
Lars Nielsen af Rø lod læse et pantebrev, der viste at han havde bortpantet sin 24. selvejergaard i Rø den 15. marts 1731 i 16 år til ungkarl Hinrich Pedersen fra Rø for 400 sld.
Svend Hansen af Rutsker sogn stævnede Herman Andersen fra Klemensker for gæld på 14 mark. Herman Andersen var ikke mødt.
Fuldmægtig Lars Nielsen i Rø på vegne af den 17. gårds beboer i Olsker Jens Andersen angav, at han ikke havde kunnet føre sig sag på grund af sagens omstændigheder, hvorfor han bad om at måtte få udsættelse i 14 dag. Formanden for de 8 mand bad om at alle, der havde noget at indvende, skulle gøre det på næste ting.
Jep Larsen i Olsker boende på den 27. gård i Olsker sammen med Lars Mogensen fra Bjergegaard i Vestermarie bad herredsfogeden om at vælge 8 mand til at syne og taksere den 27. gård efter deres moder Wifherche (Valborg ?) Hansdatter Bidstrup. Som formand valgtes Mogens Jensen i Brøden i Olsker sogn.
Sagen mellem præsten Børge Pochcolan og Jens Bech af Rutsker er ophævet.

30. marts 1731 – pag. 443b

Johan Holst bød at Jens Andersen på den 17. gård i Olsker skulle fremlægge 8 mandsdommen, som Jens Wefstsen havde ladet afsige. Lars Nielsen fra Rø på Jens Andersens vegne stævnede Hans Christensen af Rutsker til spørgsmål om den 17. gårds indløsningsret. Desuden stævnede sal. Peder Jensens børns værger Lars Nielsen, Jens Nielsen og Jep Marcussen fra Rø og fra Olsker Jacob Pedersen og Hindrich Didrichsen vedr. den 17. gård. Desuden indkaldtes vidner fenrik Hans Mortensen, Olsker, løjtnant Jørgen Nielsen og sergent Anders Pedersen i Olsker. Holst nægtede at vedkende stævningen, da der ikke var angivet til hvilken del de skulle afgive vidnesbyrd. Der måtte atter stævnes, således at der blev angivet til hvad der var stævnet. Fuldmægtig Lars Nielsen fremlagde 8 mandsdommen udstedt den 17. juni 1727 foranlediget af Jens Wefstsen.

13. april 1731 – pag. 445a

Mogens Andersen på sin søn Anders Mogensens vegne lod læse et pantebrev på 80 sld. til Hr. Rektor Leemand i Rønne af dato 9. april 1731 modpant i den 6. frivornedgaard i Rø kaldet Lindholm.
En kontrakt blev læst mellem Jens Andersen på den 17. gård på den ene side og på den anden side Hans Christensen på den 1. gård i Rutsker samt Johan Holst som fuldmægtig for myndlingen Niels Pedersens vegne, dateret i Hasle den 4. april 1731. Jens Andersen kunne bo på den 17, gård i 18 år indtil 1749 og derefter afgive gården til myndlingen selv eller hans arvinger. Kontrakten blev overdraget til formanden Jacob Pedersen. Lars Nielsen aflagde et indlæg og bad om at 8 mands forretningen blev optaget til doms. Hvilket skete.
I sagen om den 27. gård i Olsker fremkom j. Larsen og aflagde sit skriftlige indlæg.
Sagen mellem Svend Hansen imod Herman Andersen oplyste at sagen var forliget.

27. april 1731 – pag. 445b

Jens Larsen af Klemensker sogn stævnede beboeren på den 3. gård Hans Jensen og hans stedsøn Hans Larsen til 8 mands opkrævelse på den 3. selvejergaard i Klemensker. De 8 mand skulle taksere gården og al tilliggende jord, eng mv til brug for fordeling af arven, samt bestemme hvem der havde sæde og adgangsret til gården. Hans Jensens bror Mogens Jensen mødte på hans broders vegne og irettelagde et indlæg. Herredsfogeden valgte Gotfred Nielsen, Rø, som formand for de 8 mand.
Mogens Jensen af Olsker som formand for de 8 mand, der var sat til at syne den 27. gård i Olsker, efterlyste indlæg, men ingen var mødt, hvorfor sagen kunne optages til doms.
Johan Holst af Rønne og præsenterede en skrivelse af dato 17. april fra kaptajn Jens Hansen i Sandvig til amtmanden med ønske om at Johan Holst skulle være fuldmægtig for afdøde Anders Hansens børns værger mod Claus Mogensen i Sandvig vedr. den 10. gårds stel i Olsker sogn. Amtmanden havde derefter beordret Holst at føre sag for værgerne. Holst mødte på vegne af kaptajn Jens Hansen og myndige såvel som umyndiges værger og stævnede Claus Mogensen for 2 pantebreve på i alt 200 sld. tillige med renter, der var udstedt med pant i den 10. gårds stel i Olsker ”Sjælestellen” kaldet. Claus Mogensen var ikke mødt i retten.

11. maj 1731 – pag. 447a

Læst kgl. forordning vedr. det unge mandskab ved de bevorbene Regimenter, der ikke var opsagte i deres tjeneste hos proprietærerne eller bønder til faredag, ej måtte antages. Dateret den 15. december 1730.
Læst kgl. patent ang. generalpardon for landmelicien i Danmark og Norge. Dat 5. januar 1731.
Læst kgl. forordning ang. Politiens administration i København, dat. 5. januar 1731.
Læst kgl. forordning ang. sabbattens og andre fest og helligdags holdelse af dato 19. januar 1731.
Læst kgl. anordning ang. tvende højesterets kommissioners afholdelse vedr. de for højesteret indstævnede sager., dat. 23. februar 1731.
Læst kgl. forordning om at holde det unge mandskab ved jordegodset i Danmark, dat. 5. marts 1731.
Læst kgl. patent ang. ekstraordinære bededags afholdelse i Danmark og Norge, dat. 10. april 1731.
Johan Holst fik amtmandens tilladelse at være fuldmægtig for Peder Thorsen i Rutsker i en sag mod sin stedfader Jep Mogensen i Rutsker ang. den 21. selvejergaard. Peder Thorsen var nu blevet myndig. Holst fremlagde en af Peder Thorsen og hans værge, Svend Hansen, underskreven stævning til Jep Mogensen. Stedsønnen Peder Thorsen havde forbudt sin stedfar Jep Mogensen at hugge noget i skoven og ej at tage hø og korn, som voksede på den 21. gårds grund, samt at grave tørv inden og udenfor gærdet, hvilket forbud stedfaderen havde nægtet. Holst fremlagde Jep Mogensens kvittering til sin stedsøn Peder Thorsen som viste at Jep Mogensen havde modtaget alle sine tilgodehavender (96 sld. 2 mk 9 sk.), hvorfor han ikke derefter havde nogen rettigheder over gården og dens avl. Holst fremlagde præsten Børge Poscholans attest på Peder Thorsens alder. Endvidere fremlagdes et skiftebrev hvori en kontrakt er indskrevet på pag. 34 til 38. Skiftet og kantrakt skulle efter Holst mening klart vise, at Peder Thorsen skulle modtage gården som sin ejendom. Peder Thorsen blev 25 år til mikkelsdag hvorfor han skulle modtage gården. Jep Mogensen var mødt og lovede at svare skriftlig på næste ting.
Johan Holst i sagen mellem Claus Mogensen og de ham indstævnte værger ang. de 200 sld som sal. Anders Hansens børn på skiftet var blevet tillagt og som stod i Sjælestellen i Olsker. Han fremlagde to pantebreve, udstedt af Mogens Clausen til Anders Hansen, et på 80 og et på 120 sld. af henh. dato 30. januar 1719 og dato 11. november 1717. Desuden fremlagdes et skiftebrev af dato 19. maj 1727. Claus Mogensen havde påtaget sig at indfri sin faders gæld, hvoraf disse to pantebreve hører. Utallige anmodninger var blevet ignoreret. Johan Holst mente at Claus Mogensen skulle betale renter alt 10 rdl. foruden de 200 sld. Sjæle-stelet var stillet som pant, hvorfor Holst mente, at Claus Mogensen ikke længere kunne disponere over ejendommen hvis ikke han betalte gælden straks. Claus Mogensen mente at sagen var ulovlig og at han ville svare skriftligt eller mundtligt på næste ting.
Gotfred Nielsen fra Rø mødte som formand for de 8 mand på den 3. gård i Klemensker. De involverede parten skulle fremlægge deres påstand på næste ting, hvorefter sagen gik til doms.
8 Mands dom på den 17. gård i Olsker – pag. 450a
Gårdens hus og bygninger, jord, eng og herligheder blev takseret til 212 sld. 3 mk og 3 sk. Dokumenter og skiftebreve blev gennemgået. Den 13. april 1731 fremlagdes en kontrakt der fastlagde sæderettighederne således at sal. Peder Jensens anden søn Niels Pedersen arver sæderettigheden efter sin afdøde broder Peder Pedersen. Hans Christensen som er stedfader til Niels Pedersen og som har hans mor til ægte tillod, at Jens Andersen, som har Niels Pedersens faster Kierstine Jensdatter til ægte, måtte bo endnu 18 år på den 17. gård til midfaste 1749. De skulle holde gården vedlige, sådan som den er nu.

25. maj 1731 – pag. 451b

Eric Pedersen af Rutsker lod læse et pantebrev af dato 11. maj 1731 der viste at han havde lånt 81 sld 2 mk af Hans Jensen på Toftegaarden i Klemensker mod pant i Erich Pedersens gård den 41. gård Klingegaard i Rutsker.
Sagen mellem Peder Thorsen og Jep Mogensen fra Rutsker irettelagde Jep Mogensen sit skriftlige indlæg af 25. maj 1731, Han fremlagde desuden en 8 mands dom af 17. november 1719, samt tre landstingsdomme af dato 31. juli 1720. Johan Holst ønskede kopi af dokumenterne på vegne af Peder Thorsen og ville svare på næste ting.
Johan Holst på afdøde Anders Hansens børn i sag om den pantsatte Sjælestellen ville have svar fra Claus Mogensen, således at sagen kunne gå til doms. Claus Mogensen svarede, at Esber Pedersen, der boede på den 11. gård, havde den 10. gårdstels auling. Esber Pedersen havde haft jorden i brug i 2½ år.
De 8 mand med formand Mogens Jensen fra Brøddegaard i spidsen afsagde kendelse og dom over den 27. gård i Olsker.
Formand Gotfred Nielsen af Rø sogn efterlyste indlæg vedr. den 3. gård i Klemensker. Peder Jensen på sine brødre Thor og Mogens Jensens vegne i rettelagde deres skriftlige indlæg. Peder Jensen spurgte Jens Larsen om han var villig til at oprette en kontrakt vedr. deres broders Hans Jensens ophold. Jens Larsen ville svare på næste ting.
8 Mands dom – pag. 452b
Dom afsagt af formanden Mogens Jensen i Brøden i Olsker på den 27. gård i Olsker hvor Jep Larsen boede. Takseringen skulle ske for at Jep Larsen kunne skifte med sine børn som han havde avlet med sin afdøde hustru Vifueche (Vibeke) Hansdatter. Bygninger, avlsjord, eng, skov og al herlighed blev vurderet til 246 sld. herfra skal trækkes gæld til Herman Bohnde Mortensen i Rønne 170 sld og omkostninger til de 8 mand 6 sld og skriverløn 6 sld. Til deling blev der 64 sld. hvoraf Jep Larsen fik halvdelen og den anden halvdel 32 sld. til deling mellem 2 sønner og 2 døtre.

8. juni 1731 – pag. 453b

Sagen mellem Peder Thorsen og hans stedfader Jep Mogensen vedr. den 21. gård i Rutsker. Jep Mogensen svarede på Johan Holst irettelæggelse af flere dokumenter. Var angår landstingsdommen af 31. juli 1720 var ført af Peder Thorsens morfader Wefst Pedersen. Det var en ulovlig proces byggende på Jep Mogensens hustrus skifte fra den 14. februar 1719. Peder Thorsen dristede sig til at gå i mod kontrakten, selv om der stod, at han måtte fælde træ til eget brug. Han havde forbedret skoven med adsk. Ege og asketræer og han havde hegnet skoven ind, hvilket en 8 mands dom fra den 17. november viste. Det var ham tilladt at bebo gården indtil Peder Thorsen blev 25 år og det var han endnu ikke. Han følte sig ”raseret” af sin stedsøn, selv om han havde føde ham ligesom han var hans egen søn. Sagen blev taget til doms.
Claus Mogensen Torn aflagde sit skriftlige indlæg vedr. den 10. gård Sjælestellet i Olsker. Sagen blev taget til doms.

22. juni 1731 – pag. 454b

Afsagt dom i sagen mellem kaptajn Jens Hansen af Sandvig på vegne af Anders Hansens børn og Claus Mogensen Torn af Sandvig.
Afsagt dom mellem Peder Thorsen og Jep Mogensen begge af Rutsker sogn. Peder Thorsen bad om at få dommen beskrevet.
Formand Gotfred Nielsen af Rø sogn bad om de sidste indsigelser i 8 mands forretningen vedr. den 3. gård i Klemensker. Jens Larsen i rettelagde sit skriftlige indlæg, samt fremlagde et købebrev af 22. juni 1694, samt et købebrev fra 22. juni 1694 og en 12 mands dom fra 13 november 1685. Desuden fremlagdes et skiftebrev efter afdøde Lars Hansen. Peder Jensen, Thor og Mogens Jensen ville på deres broders vegne svare på næste ting. Sagen blev taget til doms, men formanden kunne modtage nye oplysninger skriftligt.
DOM – pag. 455a
Mogens Clausen Torn havde udstedt 2 obligationer på henh. 120 og 80 sld. til Anders Hansen mod pant i den 10. gårds stel i Olsker således at den halve part kunne bruges som betaling for renterne. Skifteforretningen efter Anders Hansen den 19. maj 1727 er obligationerne overdraget hans børn. Siden har de krævet deres penge udbetalt. Claus Mogensen kunne ikke modsige dette krav, men mente at Esper Pedersen skulle svare renterne de sidste år, hvor han havde haft jorden i brug. Herredsfogeden dømte Claus Mogensen til at betale sin faders skyldige kapital på 200 sld. inden 15 dage tillige med renter i 2½ år, samt sagens omkostninger på 2½ rdl. Hvis ikke der blev betalt kunne jorden overtages og den yngste søn til ejendom når han nåede til lavalder. Dog var det Claus Mogensen ret til ”år og dag” bevare lindløsningsretten, men ikke bruge jorden, men dog høste den afgrøde som han selv havde i jorden, samt nødtøftig ildebrand. Han skulle betale skatter i et år.
DOM – pag. 456a
Peder Thorsen ville overtage sin fædrene gård den 21. gård i Rutsker fra den tilstundende mikkelsdag og bød sin stedfader Jep Mogensen at flytte fra gården. Peder Thorsen fylder 25 år den 6. oktober og efter dommens ordlyd, kan han overtage gården herefter, men da loven siger, at han ved opsigelse havde respit til førstkommende midfaste, så kan han, hustru, børn og tjenestefolk blive boende til midfaste 1732. Omkostninger blev frafaldet.

6. juli 1731 – pag. 457a

Læst kgl. anordning om sager, der får bevilget kommissarier., dat. 25. maj 1731.

27. juli 1731 – pag. 457a

Ved den beordrede dommer Poul Eskildsen.
Læst kgl konfirmation af de reformertes privilegier, dat. 15. juni 1731.
Læst kgl. plakat om tidsfrister for anmeldelse af sager til højesteret.
Gotfred Nielsen som formand for de 8 mand afsagde dom og kendelse om den 3. gård i Klemensker. 9 dokumenter blev leveret tilbage.
Efter begæring fra Hans Kjøller i Rø afholdes ting om otte dage.
DOM- pag. 457b – 8 mands dom
8mandsdom på den 3. gård i Klemensker. Jens Larsen, som den yngste søn efter Lars Hansen, mente at han havde sæde og adgangsret til gårde, Han foreviste en 12 mandsdom fra 13. november 1685, hvor gården var i god tilstand og vurderet til 171 sld 2 mk. I dommen vurderedes og beskrives stolperum for stolperum og da der var en del brøstfældighed blev stuelængen kun vurderet til 16 sld 2 mk. Den østre længe på fire rum til 4 daler, Den søndre længe med 12 rum til 18 daler. Den vestre længe på 8 stolperum til 4 daler. Sammen med jord, skov og anden herlighed vurderede de gården til 148 sld 2 mk. Gælden blev opgjort til 185 sld 3 mk 8 sk. oversteg værdi. Gårdens beboer Hans Jensen og hans hustru Bodel Larsdatter havde afstået gården til deres søn Jens Larsen den 19. juli 1731. Hans Jensen og hustru Bodel havde betinget sig ophold, føde og klæder på deres livstid. De gamles gæld til panthaveren Andreas Kofoed på 70 sld samt af kgl skatter og gårdens ringe tilstand havde bevirket at Jens Larsen havde frasagt sig opgave at brødføde sin mor og stedfader. De 8 mand dømmer Jens Larsen til at modtage gården og sammen med sin hustru Gunnel Esbersdatter, der havde modtaget sin arv, at indløse gårdens gæld på 85 sld 3 mk 8 sk. Jens Larsen måtte søge at få dækket sine udgifter ved at tage af Hans Jensen og hustrus løsøremidler. De skulle dog sørge for et anstændigt ophold til de to så længe de levede.
Underskrevet af formanden for de 8 mand Gotfred Nielsen med ført pen.

3. august 1731 – pag. 460b

Intet blev ført på tinget.

17. august 1731 – pag. 460b

Intet blev ført på tinget.

31. august 1731 – pag. 460b

Jens Hansen i Vedby i Olsker lod læse et pantebrev af dato 22. juni 1731 på 100 sld. som viste at han havde lånt Hans Rasmussen i Rø mod pant i den 8. gård i Rø sogn.
Hans Jensen på den 60. gård i Klemensker lod læse et købe og skødebrev der viste at han havde solgt gården og udhuse og vandmølle til sin søn Jens Hansen for 250 sld. hvoraf de 150 sld. var betalt og de 100 sld. blev stående i gården indtil Hans Jensen ved døden afgik. De 100 sld. skulle jens Hansen betale til sin søstermand Peder Esbersen i Bodilsker sogn. I Overdragelsen indgik aftale om at Hans Jensen på livstid skulle have forsvarlige ophold, føde og klæder, hvorom en kontrakt skulle oprettes. Af dato 6. august 1731. Skødet var underskrevet af Hans Jensen og hans signet trykt ved siden af og med fire vitterlighedsvidner.
Barbro sal. Rasmus Jensen af Sandvig har i lang tid havde ønsket at få de midler, der stod i Weidich Haagensens gård, udbetalt til sig og hendes børn. I flg. loven pag. 543 art. 41 havde ret til at vælge en laugværge, havde hun valgt Johan Holst, som nu var mødt i retten og som på hendes vegne stævnede Weidick Haagensen i Olsker for de skyldige 35 sld. Weidich Haagensen var mødt og bad om udtog af tingbogen, der vedrørte denne sag. Holst henviste til 8 mands dom efter sal. Rasmus Jensen på den 19. gård i Olsker. Sagen udsat til næste ting.

7. september 1731 – pag. 461b

Læst Søetats Kommissariets plakat vedr. fordringer, som man kunne havde efter den seneste krigstid. Krav og beviser skulle indsendes til generalkommisoratet. Dat. 9. juni 1731.
Kgl. holstførster Hans Erichsen læste kgl. jægermester Friderich von Grams skrivelse af dato 11. juni 1731. Han fremstillede to vornedebønder, Lars Andersen på den 8 vorned og Hans Rasmussen på den 6. vorned i Klemensker, der skulle aflægge ”udvisninger i skove, at forrette” i flg. Den 13. artikel i skovforordningen.
Johan Holst mødte på vegne af Brabro sal. Rasmus Jensen af Sandvig og berettede, at der var indgået forlig med Weidich Haagensen ang. de 35 sld.
Jens Wefstsen på den 4. gård i Olsker – Skovgaarden kaldet – lod læse en skiftekontrakt af dato 31. august der viste at han var forliget med sin afdøde hustru Kirsteine Samsingsdatters arvinger både om løsøre og jordegods. Han skulle betale arvingerne 200 sld. i klingende mønt nytårsdag 1732. Arvingerne var sønnerne Samsing Nielsen fra Allinge, Wefst Jensen Skov på Hammersholm i Slotsvangen, dattermændene Peder Mogensen i Rutsker og Mogens Poulsen i Allinge og Haagen Bech i Klemensker.
Haagen Andersen Bech af Klemensker efterlyste et sortbroget studnød.

21. september 1731 – pag. 462b

Intet var at forrette.

28. september 1731 – pag. 462b

Læst en kontrakt mellem Peder Aagesen og Jens Pedersen af dato 30. september 1726 ang. den 47. gård i Rutsker. Peder Aagesen havde solgt gården til sin søn Jens Pedersen mod at han måtte fortsat nyde og dyrke den halve part så længe han ville og kunne. Når han så var blevet gammel og svag, som måtte sønnen overtage hele gården mod at han sørgede for faderens forsørgelse. Kontrakten blev bekræftet af begge parter.

19. oktober 1731 – pag. 463a

Kgl. holstførster Hans Christensen bad om herredsfogeden valgte 8 forstandige mænd til at syne skovene i Nørre herred. De skulle syne om der var fremvækst både selvejer- og vornedgaardsskove og om der var foretaget ulovlige skovhugst.
Læst kgl. plakat angående Negotiens fortsættelse (=handelens fremdrift) på Grønland af dato 14. september 1731.
Læst kgl. orden ang. nogle højesterets sager og at der var nedsat tre højesterets kommissioner, dato 14. september 1731.
Hans Kofoed af Aaker sogn stævnede degn Jesper Lund i Klemensker ang. tiende, som hans hustru skyldte. Hans Kofoed i rettelagde et skifte efter sal. Jens Hvalsøe dat. 11 maj 1730. Skiftet var underskrevet af præsterne Hans Ancher og Peder Rasmussen. Skiftet viste at Jesper Lund skulle betale den halve del af en kornskæppe, nemlig 8 tønder byg a 1 sld til enken Margrete Pedersdatter som nu var i ægteskab med Hans Kofoed. Jesper Lund protesterede, da det var en gæld, som hans formand Hvalsøe og hans kald burde betale. Jesper Lund havde overtaget kaldet efter hr. Vibe, der nu er degn i Nyker. Han burde betale den halve del af degnerenten, og når han fik den betaling, skulle han nok betale sin del. Men for øvrigt mente Jesper Lund, at sagen hørte under den gejstlige juridiktion. Og for øvrigt havde han overtaget degneboligen, der var i ringe stand. Hans Kofoed bad om en måneds henstand.
Hans Esbersen fra Østerlars stævnede Gotfred Nielsen fra Rø for gæld. Gotfred Nielsen var ikke mødt. Hans Esbersen forklarede at Gotfred Nielsen skyldte ham 2 tønder byg, 4 tønder havre, to tønder havre, en tønde rug som Gotfred havde modtaget af Hans Esbersens afdøde broder Jacob Esbersen. Desuden havde Gotfred lånt 20 sld. i rede penge. I alt var gælden på 35 sld. ”huilken suma som Jeg Iche formoder bm. Gotfred Nielsen kand eller vil i nogen Maade desputere, Jeg daa i kraftigste maader paastaaer at blive tilfunden tillige med denne Sags anvendte bekostning tilstrechelig at betale”.

2. november 1731 – pag. 464b

De 8 mand der var valgt til at skønne skovene aflagde deres forretning
Johan Holst af Rønne stævnede brødrene Jens og Lars Pedersen fra Rø sogn over den klage som Jens Pedersen havde angivet til amtmanden over Holst, da han havde lånt en hest af dem efter skiftet den 12. juni 1731 efter deres afdøde fader. Som vidner blev indkaldt Lars Pedersen og Jørgen Hansen. Henrik Falch havde fået tilladelse af amtmanden til at være brødrenes fuldmægtig i sagen. Jens Pedersen havde skriftligt klaget til amtmanden. Jens Pedersen nægtede at have givet lov til at en hest fra faderens stervbo kunne udlånes eller tages fra huset inden skifteforretningen blev afsluttet. Holst mente at da hesten var sat til 7 sld. Holst mente at hesten var foræret ham som betaling for at Holst skulle hjælpe dem, så der ikke skulle ske en disput mellem dem og deres svoger ang. det købebrev som Jens Pedersen havde af sin fader for 7 års tid siden på Baadstadgaarden. De havde selv leveret hesten op til Jørgen Hansen, der igen leverede hesten til Lars Pedersen, hvor den stod i 4-5 dage. Jens og Lars Pedersen nægtede at have foræret hesten til Holst. Jens Pedersen tilbød at gøre ed på, at han ikke havde foræret hesten til Holst, men han ønskede, at Holst skulle bevise sine påstande. Holst fremlagde Jens Pedersens klage til amtmanden, hvori han påstod, at hesten var en del af boet, som Holst uberettiget havde bemægtiget sig. Holst fremførte to vidner Lars Pedersen og Jørgen Hansen, samt Gotfred Nielsen som godvilligt vidne. Vidnerne blev separerede. Lars Pedersen fra Rø var på skiftet på Baadstadgaarden som vurderingsmand. Lars Pedersen havde indirekte hørt at hesten var en foræring til Holst, hvilket blev bekræftet af den ene broder. Desuden havde han sørget for at den fik tørbeder at spise, medens den var bunden i den østre port. Vidnet Jørgen Hansen havde ført hesten op til sin husbonde til opstalling nogle dage, og da han gik med hesten havde begge brødre erklæret overfor ham, at de havde foræret hesten til Holst. Gotfred Nielsen fortalte at Holst havde fået hesten og at brødrene havde fortalt ham, at dette var betaling for at Holst skulle hjælpe dem, således der ikke skulle ske en ny sag på købebrevet vedr. Baadstadsgaarden.
Gotfred Nielsen i sagen som Hans Esbersen i Østerlars havde stævnet ham til, i rettelagde, at den sum som han blev krævet, havde han betalt til nu afdøde Jacob Esbersen Krau før end han døde, hvilken han var villig til at give sin ed på. Hans Esbersen havde lovligt forfald på grund af sygdom.

9. november 1731 – pag. 468b

Johan Holst ville vide om brødrene ville afgive sin ed vedr. hesten var en foræring eller om det var et lån. Lars Pedersen svarede at han allerede på sidste ting havde meddelt, at han ville afgive sin ed. Falch på brødrenes vegne spurgte Holst om ikke at hesten var blevet takseret i skiftet efter brødrenes faders død og derefter modtage sin betaling. Holst ville svare skriftligt på næste ting.
Claus Mogensen af Sandvig stævnede sin nærmeste slægt vedr. den 10. gårdstel i Olsker til lovbydelse. Hvis ingen ville give 420 sld. for gårdstelen, så ville han sælge den til Mads Pedersen i Allinge. Mads Pedersen ville give 420 sld., hvorefter han kunne udløse sal. Anders Hansens børn og arvinger. Han ville lade denne lovbydelse kundgøre på i alt tre tingmøder. Ingen af de stævnede var mødt uden alene Henrik Falch som ikke svarede på lovbydelsen denne første gang.
Gotfred Nielsen af Rø sogn og ville høre om Hans Esbersen var til stede. Hvis ikke så formodede Gotfred Nielsen at være fri for tiltale.

23. november 1731 – pag. 569b

Læst kgl. Patent om højesterets afholdelse i 1732.
Læst kgl. forordning angående fattigvæsenet, dat. 6. oktober 1731.
Læst kontrakt af 7. november 1731 mellem Hans Jensen i Klemensker og hans søn Jens Hansen. Efter skødet og kontrakten skulle Jens Hansen føde, klæde og give ham en hæderlig begravelse.
Degnen Jesper Lund af Klemensker stævnede Hans Kofoed, sandemand i Aaker til at høre mænds opkrævelse og taksering Klemens Kirkes degneboligs brøstfældighed og dermed holde Jesper Lund skadesløs. Imidlertid var parterne indgået forlig og at sognepræsten Elias havde stillet kaution. Jesper Lund skulle levere en fyrrebænk tilbage, som Hans Kofoeds hustru havde ladet blive tilbage i degneboligen efter hun var flyttet. Bænken kunne betales for 2 mark. Efter forliget blev begge sager ophævede.
Johan Holst i rettelagde en attest fra sognepræsten Jens Marcher ang. brødrene Jens og Lars Pedersen. Brødrenes usandfærdige påstand burde dømmes med bøder til Rønne Hospital og sagens omkostninger på 4 rdl. Henrik Falch bad om udskrift og ville svare på næste ting.
Lars Henriksen fremlagde Hans Esbersens skriftlige indlæg i sagen mod Gotfred Nielsen. Sagen gik til doms.
Anden gangs lovbydelse af den 10. gårdstel blev kundgjort uden indsigelser.

7. december 1731 – pag. 471a

Dom afsagt mellem Hans Esbersen og Gotfred Nielsen.
Henrik Falch af Allinge mødte på Jens og Lars Pedersens vegne af Rø sogn og irettelagde sit skriftlige indlæg i sagen. Johan Holsts Simon Holst begærede dom i sagen. Sagen gik til doms.
Lovbydelsen af den 10. gårdstel i Olsker blev kundgjort. Efter at ingen havde noget at indvende, blev et lovligt tingsvidne udstedt, hvorefter gårdstelen kunne sælges til en fremmed.
Vellem Hartvig Poulsen af Rø sogn indstævnede hans svoger Niels Øbersen af Rø sogn for gæld. Niels Øbersen ville give kontrastævning.
Hans Esbersen mødte og ville have dommen mellem ham og Gotfred Nielsen beskreven.
DOM – Pag. 462a
Hans Esbersens havde stævnet Gotfred Nielsen for gæld til hans salige broder i form af sædevarer i den dyre tid, samt for et lån på 20 sld., så var hans mundtlige påstand ikke bevist. Og da hans mundtlige redegørelse ikke stemte overens med hans skriftlige indlæg, kunne herredsfogeden ikke finde beviset gyldigt, hvor Gotfred Nielsen blev frikendt for tiltale.

21. december 1731 – pag. 462a

Læst kgl. forordning om proforma vekslers afskaffelse i Danmark og Norge.
Amtskriver Christopher Horn stævnede den 19. vorned i Rø Christian Steffensen for restancer, hvorfor han skulle dømmes til sit fæstes forbrydelse. Herredsfogeden dømte amtskriverens stævning ofr ugyldigt, da der ikke var angivet om det var for et års restance eller for flere år.
Sagen mellem mellem Hartvig Poulsen og Niels Øbersen er blevet forligt.
Poul Eskelsen af Hasle på sin svoger Henning Rascks vegne af Svaneke stævnede Gotfred Nielsen på den 2. vornedgård i Rø for gæld. Der blev irettelagt Gorfred Nielsens revers af 1. februar 1730 for et lån på 12 sld. og revers den 19. oktober 1731 på 17 sld. i alt 29 sld. Gotfred Nielsen var ikke mødt.

11. januar 1732 – pag. 473a

Amtskriver C. Horn stævnede Erich Hansen på den 10. vorned i Klemensker for en klage han havde sendt til amtmanden den 12. juli 1731 ang. en eng, BoldeRiis kaldet, Erich Hansen var ikke mødt.
Dom afsagt mellem Johan Holst og brødrene Jens og Lars Pedersen af Rø sogn. Henrik Falch på brødrenes vegne ønskede at få dommen beskrevet for at føre sagen videre til landstinget.
Claus Mogensen af Sandvig lod læse et køb og skødebrev på den 10. gaardstel i Olsker til Mads Pedersen i Allinge for 420 sld.
Mogens Pedersen af Rutsker lod læse et af Jep Marchersen i Rø sogn udstedt panteobligation til Mogens Pedersen på 108 sld. mod pant i den 10. gård i Rø sogn.
DOM – pag. 474a
Johan Holst stævnede brødrene Jens og Laurits Pedersen for at have indgivet en klage til amtmanden om at Holst havde lånt en hest, som han nu ikke ville levere tilbage. Ved påstande om at Holst skulle have taget hesten efter skiftet efter brødrenes fader, faldt herredsfogeden for direkte ulovligt, men anså denne påstand for usand alene da den ikke stemte overens med klagen til amtmanden, Vidnerne havde godtgjort, at det havde været med brødrenes accept, at hesten var udleveret til Holst som en gave. Hvorfor Jens Pedersen, som er over 30 år gammel, dømmes, for at have beskyldt Holst uretfærdigt, en mulkt til Rønne hospital 2 rigsdaler og for sagsomkostninger 2 rigsdaler.

25. januar 1732 – pag. 475a

Læst et skøde udstedt af kaptajn Ancher Anthoni Skaar i Rønne til hans svoger løjtnant Mads Clemmensen i Hasle dat. 16 januar 1732, der viste at han havde solgt den 13. selvejergaard i Olsker mod ”vedbørlig betaling af skatter og landgilde til M. C Engell”.
Kgl. amtskriver Christopher Horn i sagen mod Erich Hansen på Bjørnegaard i Klemensker bad om at få, for anden gang, læst kaldssedlen. Erich Hansen var ikke hellere denne gang mødt.

1.februar 1732 – pag. 475b

Amtskriver Horn mødte for tredje gang i sagen mod Erich Hansen i Klemensker. Amtskriveren fremlagde 2 dokumenter fra amtmand West, Den første var Erich Hansens klage vedr. Bolleris og det andet en kopi fra Kammerkollegiet af 17. november 1731. Amtskriveren ville have at Erich Hansen forklarede hans dumdristige klage. Amtskriveren fremlagde en Landstingsdom fra 19. oktober 1692 vedr. engen Bolde Riis og Dal Engen kaldet ej var tilhørende Bjørnegaarden men tilhørte Slotsgadegaarden, hvorefter den derefter skulle høre. Erich Hansen var ikke mødt, men det var amtmandens fuldmægtig Søren Lunge, der afgav sit indlæg dateret 31. januar 1732. Amtmanden ville besvare på næste ting.

15. februar 1732 – pag. 476b

Amtskriver Horn bad for tredje gang stævningen mod Erich Hansen oplæst for tredje gang, Erich Hansen eller nogen på hans vegne var ej mødt, hvorfor amtskriveren pålagde herredsfogeden at søge for at han mødte på næste ting. Amtskriveren havde indkaldt vidnerne holstførster Hans Christensen, Anders Mogensen på den 20. gård, Niels Mogensen på den 18. gård, Peder Andersen på den 21. gård, Peder Hansen på den 26. gård, Lars Hansen på den 27. gård, Peder Andersen på den 21. gård, Peder Hansen på den 26. gård, Lars Hansen på den 27. gård, Hans Madsen på den 30. gård, Niels madsen på den 31. gård, Peder Hansen tilholds på den 40. gård, Haagen Aagesen på den 22. gård, Olle Madsen tilhold på den 38. gård, Jørgen Jørgensen på den 57. gård, Hans Bentsen på den 67. gård. Og fra Olsker kaptajn Niels Nielsen på Bredsensgaard, samt kvartermester og sandemand Lars Nielsen. Alle blev stævnet til at vidne om Bolleris og fogeddalen og om hvem der har høstet den eng til alle tider. De skulle hver i sin alder fortælle om hvad de vidste.
Først fremstod holstførster Hans Christensen, der kunne huske 60 år tilbage i tiden. Han fortalte at han ikke kendte andre der havde engene uden alene amtskriveren og ridefogden. Efter Hans Christensen var amtskriver kom Dechner, Vognsen, Skaar og tilstidst Christopher Horn.
Dernæst Hans Bendtsen af Klemensker kunne også huske 60 år tilbage i tiden og han var enig i Hans Christensens vidnesbyrd. Erich Hansen var holstførster Hans Erichsen søn på Splitsgaard og ikke hans søn. Han var ikke bekendt med at Bjørnegaard var brændt siden 1711.
Dernæst Ander Mogensen, der kunne huske 40 år tilbage. Han havde hørt fra sine forældre at da øvrigheden boede på Hammershus ydede bønderne deres landgilde der. Erich Hansen havde to udbyggere, nemlig Mogens Lassen og Hans Michelsen som havde noget jord i dyrkning, men vidste ikke hvor. Han vidste heller ikke hvor Erich Hansen havde ladet pløje nogle ”enge tørp”. Desuden mente han ikke at Bjørnegaard var afbrændt siden sandemand Lars Hansen havde gården.
Dernæst Peder Hansen af Klemensker kunne huske mindst 60 år tilbage og han mindes ikke at andre end ridefogderne havde avling. Den første Hans Christensen på Almegaard, Dechner, Vognsen, Skaar og nu amtskriver Horn. Erich Hansen var en ”beholden mand” og jorden til Bjørnegaard var temmelig god. Han var overbevist om at der ikke var brændt noget af gården siden 1711. Der var to udbyggere, nemlig Mogens Lassen og Hans Michelsen, der havde noget jord at dyrke.
Lars Hansen fra den 27. gård i Klemensker erindrede at ridefoged Hans Christensen på Almegaard og efterfølgerne til alle tider havde høstet de to enge. Bjørnegaard var ej brændt siden 1711.
Haagen Aagesen som boede på den 22. gård i Klemensker kunne huske 50 år tilbage, bekræftede de som var blevet sagt.
Peder Andersen søn Anders Pedersen mødte og på faderens svaghed. Han var ikke andet bevidst end det som Haagen Aagesen havde udsagt.
Hans Kieldsen mødte for sin hustrus fader Niels Mogensen som er syg og sengeliggende og fortalte at hans svigerfar havde fortalt at det var kongens ridefoged der havde engene i brug. Niels Mogensen var vokset op på Bechegaard, som er nabo til engene og hans vidnesbyrd kunne bekræftes af Gotfred Nielsen og Jep Espersen, der attesterede hans attest,
Amtskriveren afhørte fire vidner Gotfred Nielsen, Niels Bentsen, Herman Andersen og Jep Hansen. De var bekendt med at Erich Hansens udbygger Hans Michelsen havde oppløjet noget eng og skovbund. Udbyggeren havde sat et hus på jorden kort ført Erich Hansens forgænger Esber Pedersen døde. Altså var jorden dyrket i Erich Hansens tid. De vidste at udbyggeren betalte landgilde for 10 a 12 tønder land 4 lispund smør, 8 sld. i penge foruden dagsværk at gøre. Jep Esbersen vidste dog ikke hvor mange pnge han betalte, men at smørret og en del penge. Den anden udbygger Mogens Lassen havde også jord at dyrke, men de vidste ikke hvor meget han betalte. Dog mente Jep Esbersen t han betalte årligt 14 mark til Bjørnegaard. Alle fire mente at Bjørnegaard var bedre en mange selvejergårde og vornedgårde. Erich Hansen havde overtaget fire længer og i hans tid var de blevet forbedret. De mente at der var 100 der gerne ville antage Bjørnegaard for en højere afgift end det Erich Hansen gav.
Dernæst brødrene Hans og Niels Madsen vidnede som Hans Christensen. Vidnernes morbror Jørgen Hansen boede der for mange år siden.
Jørgen Jørgensen på den 57. gård vidnede det samme. Jørgen Jørgensens fader var ovennævnte Jørgen Hansen, der havde boet på Bjørnegaard.
Kvartermester Lars Nielsen vidnede det samme som Hans og Nielsen Madsen.
Et godvilligt vidne Mogens Høg, Knud Arristsen, Hans Madsen og Anders Hansen alle fra Hasle. De tre første fortalte at det var Hasleboerne, der mejede for amtskriveren i Bolleris og i Fogeddalen og som betaling fik de traktement i form af halvanden tønde godt øl samt brød, smør og spegesild. Sidste gang det skete var i amtsforvalter Anders Vognsens tid. Siden da vidste vidnerne ikke hvem der havde mejet engen. Den fjerde
Vidnesbyrd Anders Hansen kunne vidne det samme som de andre men for 40 år siden da August Dechner var ridefoged.
Kaptajn Niels Nielsen ville vidne på næste tng.
Hans Rasmussen af Rø sogn stævnede Niels Øbersen på den 8. gård i Rø, som var flyttet fra gården ved faredag til 4 mands skønning for at se hvad der var sket med gården siden 8 mandsdommen var sket. Niels Jensen fra Rø ville svare på Niels Øbersens vegne på næste ting.
Hans Rasmussen stævnede Niels Øbersen for gæld og for at have taget ting med sig uden Hans Rasmussens tilladelse. Niels Jensen ville svare på Niels Øbersens vegne på næste ting.

29. februar 1732 – pag. 480b

Amtskriver Horn stævnede på ny Erich Hansen på Bjørnegaard vedr. Bolleris enge med videre. Erich Hansen var ikke mødt. Amtskriveren stævnede holstførster Hans Erichsen på den 25. gård Splitsgaard i egen person til at møde og svare på spørgsmål om sin søn Erich Hansen. Endvidere var stævnet de to udbyggere Hans Michelsen og Mogens Lassen på Bjørnegaardsgrunden, Jacob Andersen, Esber Hansen og hans søn Peder Esbersen, Peder Hansen smed og Peder Brand, disse sidste fem boende på præstegaardsgrunden i Klemensker, samt Mogens Larsen, der tjente hos Hans Jensen i Risen. Desuden var kaptajn Niels Nielsen stævnet for at fortælle om da han var kommitteret til at taksere de indtagne udmarksjorde i føle kommissorium af 10. oktober 1718.
Først udbygger Mogens Lassen sagde at han i de 27-28 år som han vidste noget om Bolleris og Fogdedalen, så var det amtskriveren der høstede i engene og at Bjørnegaard ikke havde tilhørt Bjørnegaard. Han havde 4 a 5 tønder brugeligt jord i avl, som tilhørte Bjørnegaard og at han gav 14 mark i penge og 5 dagsværk i leje. Desuden fortalte han at Peder Esbersen havde i 2 år lejet omtrent 1 tøndeland jord af Erich Hansen. Peder Esbersen boede hos sin fader på Kirkens udmark.
Dernæst Jacob Andersen, som sagde at han var 60 år gammel og at han mindes at fire amtsskrivere havde høstet de to enge og han ikke vidste at de tilhørte Bjørnegaard. Han fortalte at han for en mark havde købt lidt hø af Erich Hansen, hvilket han havde aget hjem til sin bopæl i Kirkemarken.
Peder Larsen Brand var 49 år gl. og huskede at i de 38 år som han havde boet op til grænsen til engene Bolleris og Fogeddalen og i al den tid havde det været amtskriveren der havde ladet dem høste. Til Bjørnegaarden hørte en del enge så gården manglede aldrig foder. Han havde kommet hos udbygger Hans Michelsen og set at han havde ophakket en del skovbund omkring sit hus.
Dernæst fremstod det fjerde vidne Mogens Larsen som havde tjent i 3 år på Bjørnegaard indtil sidste mikkeldag. Han var 26 år og kunne bevidne at Erich Hansen på Bjørnegaard havde lejet til Peder Smed 2 skæpper land i 2 år og tre skæpper land det tredje år. Og til Peder Esbersen havde Erich Hansen lejet et tønderland havrejord som han havde haft i leje i 2 år til sit hus, der ligger på Kirkemarken. Endnu havde Peder Smed lejet et læs enges i 3 år, som Peder Smed havde høstet til sit hus, der lå på Kirkemarken.
Esber Hansen og hans søn Peder Esbersen, samt Peder Smed var mødt. Esber Hansen var 60 år gammel og boet i Klemensker i 31 år og i al den tid havde amtskriveren høstet på Bolleris og Fogeddalen. Peder Esbersen og Peder Smed vidnede det samme som Mogens Larsen. Peder smed erkendte, at han havde det første år lejet ½ skæppe land bygjord hvor han såede vecher og i det sidste år i 1731 havde han lejet 2 skæpper havre hvor af ½ skæppe vecher sået i havrejorden. Desuden havde han akkorderet med Erich Hansen om at han skulle fremtidigt beholde de 2 skæpper bygjord og engebund så længe som de kunne blive enige herom. I leje betalte han 1 rigsdaler for bygjorden, men lejen af vecher og havrejorden havde de endnu ikke aftalt leje. Peder Esbersen fortalte at han gav Erich Hansen 2 mark i leje.
Herredsfogeden ville pålægge Erich Hansen og hans fader Hans Erichsen at møde på næste ting.
Henning Rask af Svaneke lod ved sin svoger Poul Eskelsen af Hasle bad om at sagen mod Gotfred Nielsen skulle tages til doms. Hvilket skete, da Gotfred Nielsen ikke var til stede. (hvilket han havde været tidligere på dagen!)

14. marts 1732 – pag. 482b

Amtskriveren ville føre sagen videre ang. Bjørnegaards brug af engene Bolleris og Fogeddalen. Men hverken Erich Hansen eller hans fader Hans Erichsen var mødt. Begge blev tilsagt at møde på næste ting. Holstførsten blev pålagt at møde under falds måls straf.

4. april 1732 – pag. 483a

Dom afsagt mellem Henning Rask af Svaneke og Gotfred Nielsen Rø.
Amtskriveren ville føre sagen om de to enge. Herredsfogeden havde i Rønne fået et forseglet brev at amtmand West, som han skulle læse på tinget. Herredsfogeden udtalte at alle – høj som lav – havde pligt til at møde i retten og at han fulgte kongens lov og ingen skulle tvivle på hans handlinger.
Amtmandens skrivelse lyder:
”Kongl. Mayst. Herretsfoget hr. Peter Worm, I den sag som kongl. Mayst. Amtskrifueer har ført oc Muueligt enu af trettekierhed efter onde Raadgifuere acther at vil føre imod Kongens bonde Erich Hansen paa den 10de Vornedegaard i C. sogen bolde Riis angl. Behafue af den ey nogen doms afsigelse saa som de høye herrer i Rente Cameret ved skrifuelse til mig af 16. febr, sist om samme Eng har Resolveret, at den til bonden fæstes skal, huad det andet andlanger som i denne sag er Indført Imod bonden hans Iboende gaard angl. Baade om Jord bortlejelse, først bortselgelse med videre i huad det end være kand, saa er det hans Kongl, Mayst ved aller Underdanigste Memorial omstendelig forestellet, huorfor bn. Kongl Mayst herredsfoget her med befalles sagen indtil Resolution fra hans Kongl. Mayst tilbagekommer at opsætte oc ey nogen Dom Engene eller Gaarden oc dents eiendom angl. At sige for opsettelsen vil Jeg være ansvarlig til I huorlenge end det skulle vare, oc meldes til Efter Retning at holstførsten Hans Erichsen oc sønnen Erich Hansen ey møder ved tinget siden de begge der iche noget hafuer at giøre. Dette begieres at for Retten maatte læses oc paaskrifues med paatæining tilbage igien leueres, Jeg forbliver kongl. Mayst. Herretfogeten tienstvillige, Rønne 14de April 1732, N.Wæst:”
Herredsfogeden havde to muligheder. Enten at holde sig til amtmandens forbud at lade Hans Erichsen og Erich Hansen møde på tinget, hvilket han ikke understår sig i at gøre. Eller også at følge kongens egen lov, der kan dømme holstførsten og sønnen for at tilsidesætte loven og dømme dem en bøde på 10 lod sølv til kongen og 10 lod sølv til amtskriveren.
Amtskriveren så ikke anden udvej end at bede om et lovligt tingsvidne i sagen, hvortil han leverede papir.
Herredsfogeden måtte udsætte sagen indtil videre og at det nu var amtmandens ansvar.
Peder Bentsen mødte og lod læse et skøde udstedt til hans søn Bent Pedersen af dato 4. april 1732 som viste at han havde solgt den 65. gård i Klemensker for 400 sld.
Anders Pedersen på Hullegaarden i Olsker bad om at ovennævnte skødebrev blev tilbageholdt, således at han kunne gøre stævning i mod salget.
Herredsfogeden i sagen mellem Hans Rasmussen og Niels Øbersen i Rø ville høre om der var nyt i sagen. Tingbuddet Jørgen Hansen bad om udsættelse, da Hans Rasmussen var svag og derfor ikke kunne møde. Sagen udsat til næste ting.
DOM – pag. 485a
Henning Rask i Svaneke havde bevist med to reverser at Gotfred Nielsen havde lånt i alt 29 sld. i rede penge. Gotfred Nielsen havde ikke kunnet modbevise dette lån, hvorfor dømmes han til at betale tillige med sagens omkostninger.

18. april 1732 – pag. 485a

Anders Pedersen af Hallegaard i Olsker tilkendegav at han var i disput med sin fader Peder Bentsen vedr. skødet af den 65. gård i Klemensker til Bent Pedersen, men at de var nået et forlig. Peder Bentsen havde indgivet en afkaldskvittering, hvoraf ses at Anders Pedersen havde modtaget sin mødrene og fædrene arv både af jordegodset og løsøre.
Esber Nielsen på Marevad i Klemensker havde stævnet Hans Madsen på Dyngegaard for gæld på 6 daler 2 mk til kirken for året 1726 ifølge kirkebogen. Esber Nielsen var siden vår blevet kirkeværge. Esber Nielsen spurgte Hans Madsen hvor mange udbyggerpenge han gjorde regnskab for det sidste år han havde været kirkeværge. Hans Madsens svarede, at han havde gjort regnskab for alle de udbyggere der stod i kirkebogen. Esber Nielsen mente, at der var flere udbyggere end der stod i regnskabet. Hans Madsen mente ikke at han skulle svare på det spørgsmål, men at han havde afregnet for dem han skulle. Esber Nielsen mente at det kun var for den halve del af udbyggerne. Esber Nielsen forlangte at Hans Madsen leverede en liste over udbyggerne der var det sidste år han var kirkeværge og hvor han krævede klokkepenge. Hans Madsen ville holde sig til kirkebogen. Esber Nielsen ville føre beviser på næste ting.

10. maj 1732 – pag. 486a

Esber Nielsen lod meddele, at han havde forfald, men at han til næste ting ville føre sine beviser. Hans Madsen ville vente med at svare på beskyldningerne til Esber Nielsen havde afgivet sine betragtninger.

30. maj 1732 – pag. 486a

Esber Nielsen i rette lagde sin skriftlige indlæg i sagen mod Hans Madsen. Desuden fremlagde han en udskrift af kirkeregnskabet ført af kgl. kirkeskriver Poul Eskelsen. Hans Madsen var ikke tilstede.

6. juni 1732 – pag. 486b

Blev læst et fra amtstuen udsted Instrument af dato 29. maj ang. et kvindemenneske Kirstens Hans Karps som ”for sin begåede misgerning skal med påfølgende straf, skal landtyses” (?)
Kaptajn Gregers Christensen fra Aakirkeby som lavværge for Kirstine Lars Pedersen på den 36. gård i Klemensker stævnede Peter Poulsen af Rutsker som værge for Kirstine Lars Pedersens datter og det til 8 mands opkrævelse på den 36. jordejendom. Der skulle udregnes hvor meget der var til enken og hendes barn. Herredsfogeden valgte Anders Kure som formand. De 8 mand skulle møde på den 36. gård den 9. juni. Foruden at vurdere gård, jord og herligheder, skulle de 8 mand også finde ud af hvem der havde sæde- og adgangsret.
Esber Nielsen ville høre om Hans Madsen havde noget at sige til hans anklager om manglende kirkeskatter fra udbyggerne. Hans Madsen var ikke mødt. Han skulle møde på næste ting, hvis ikke ville der umiddelbart blive afsagt dom i sagen.

20. juni 1732 – pag. 487b

Sagen mellem [kirkeværgerne i Klemensker] Esber Nielsen og Hans Madsen var forliget, således at Hans Madsen betaler de 6 sld 2 mk som sagen drejede sig om. Dernæst betaler Hans Madsen 2 sld (pr. år) eller i alt 8 sld. 2 mk for de omkostninger som Esber Nielsen havde haft for at dække udbyggernes afgifter inden en måned. Sagen ophævedes.
Formand Anders Kure af Klemensker kom vedr. opkrævelsen på den 36. gård i Klemensker og ville høre om der var indlæg i sagen. Peder Poulsen af Rutsker og Peder Pedersen fra bem 36. gård ville svare på næste ting.
Jørgen Olsen Sonne beboer på Kyndegaard i Nyker stævnede Mogens Larsen på Kuregaard i Klemensker ang. rentepenge som han skyldte Jørgen Olsen. Mogens Larsen var ikke mødt.
Peder Hinrichsen af Rø sogn lod læse et købe- og skødebrev af dato 19. juni 1732, der viste at han havde solgt den 15. selvejergaard i Rø til sin dattermand Hans Pedersen og datter Kierstine Pedersdatter for 550 sld.
Ligeledes læst en kontrakt mellem Per Hinrichsen og dattermand Hans Pedersen som fortalte at de skulle dele gården mellem sig så længe Per Hinrichsen levede.

4. juli 1732 – pag. 488a

Ved beordret dommer Poul Eskilsen.
Lavværgen for enken på den 36. gård kaptajn Gregers Christensen fra Aakirkeby fremlagde et skriftligt indlæg. Peder Poulsen annoncerede at han ville komme med et indlæg om den 36. gård på næste ting.

18. juli 1732 – pag. 488b

Mogens Clausen Torn ledede retten som herredsfoged.
Læst kgl. forordning om jagten, dat. 18. april 1732
Læst kgl. generalpardon for alle desertører der var undveget fra enten kongens egne godser eller fra proprietærernes godser. Dat. 16. april 1732.
En seddel fra amtskriver Horn med efterlysning af en brun hoppe.
I sagen om den 36. gård i Klemensker i rette lagde Peder Poulsen et indlæg anf. Gården på sin myndlings vegne. Efter begge parters erklæring blev sagen taget til doms.

8. august 1732 – pag. 489a

Holdt ved sættedommer Poul Eskilsen af Hasle efter skriftlig ordre af 4. august 1732.
Formand Anders Kure for de 8 mand vedr. den 36. gård i Klemensker afsagde sin dom. Peder Pedersen ville have dommen beskrevet.
8 Mands dom på den 36. gård i Klemensker – pag. 489a
Eftersom Lars Pedersen på den 36. gård var død skulle gården og alle tilliggender takseres for enken Kierstene Ibsdatter sal. Lars Peders. Den blev vurderet til 160 sld. Der var pant på 110 sld + rente 11 sld. som Lars Pedersen havde lånt af Svend Jørgensen på den 35. gård. Desuden havde Sidsele Larsdatter endnu en arv på 20 sld. stående i gården. Med rente var de 24 sld. Udgiften til synsforretningen i alt 12 sld. Tilbage var der kun 2 sld. 3 mk til deling mellem enken og datteren Seigne Pedersdatter. Et skøde viste at det var Axel Hansen og hans hustru Katrine Pedersdatter i Svaneke, der havde solgt gården til Lars Pedersen og hans sal. hustru Seigne Jensdatter og deres arvinger for rede penge 390 sld. De 8 mand dømte, at enken Kierstine kunne blive boende så længe hun levede på gården sammen med sin trolovede og snarlige ægtemand Peder Pedersen. Når Kierstine døde, så var det hendes eneste barn datteren Seigne Larsdatter, der havde adgangsretten til gården.

22. august 1732 – pag. 491a

Læst kongens allernaadigste confirmation paa Boringholms Lands Previlegier af dato 7. december 1731. som blev indskrevet i protokollen ord for ord (hernæst indskrevet)

29. august 1732 – pag. 492b

Ved beordret dommer Poul Eskilsen.
Jens Andersen på Kieldegaarden i Olsker (23. gård) stævnede Karne Hinrich Didrichsen i Olsker og hendes mand og forsvar for ”ubekvems Ord oc Snach”. Flere vidner var indkaldte. Begge var mødt på tinget og erklæret at der var indgået forlig. Karne havde sagt, at Jens Andersen ”hafue ligget i seng hos erm. Hans Olsens konne” hvilket hun aldrig havde sagt og og hvis hun havde, så var det blot som ”af løstighed”, hvorfor ud tilbagekalder sine ord.

5. september 1732 – pag. 493a

Intet for retten at føre.

19. september 1732 – pag. 493b

Johan Holst på amtskriverens vegne mødte og bad om at få fire uvildige mænd valgt til at syne Bolleris engen samt Fogde Dalen om hvor mange læs hø der årligt kunne høstes. Anders Mogensen af Krashave blev valgt som formand, Jens Jensen på Bjergegaard, Jørgen Jørgensen i Risby og Svend Jørgensen på Kjøllergaard alle fra Klemensker. De blev tilsagt at møde på engene den 25. september kl. 10.
Poul Ancher havde fået amtmandens resolution på at være sættedommer i en sag hvor Poul Eskelsen havde stævnet nogle bønder for at have begået helligbrøde. Den beordrede dommer fremkaldte Poul Eskelsens stævnede mænd, som var Didrich Pedersen på den 39. gård for at have høstet havre den 2. søndag efter Trinitatis, Udbygger Mogens Madsen på 43. gårds grund for at have aget tørv sidste søndag, Ole Jensen kirkebonde på den 7. vorned gaard har ”refset” på samme søndag den 11. søndag efter Trinitatis. Alle stævnet efter kgl. forordning. Til vidner var stævnet Hans Danielsen, Peder Pedersen, Bertil Jacobsen og hans hustru, begge Svend Jørgensens tjenestedrenge nemlig Hans Hansen og Hans Jeger, Mons Madsens hustru og søn, Olle Terchelsen og Hans Pedersen alle fra Klemensker. Mogens Madsen tilstod, at han havde aget et læs tørv før solens nedgang. Vidner på Ole Jensens, Ole Therkelsen og Hans Pedersen. Hans Pedersen sagde, at hans husbonde Ole Jensen først havde samlet noget korn efter solens nedgang, men han kunne ikke sige noget klokkeslæt. Vidne havde ikke set om andre havde arbejdet denne 11. søndag efter Trinitatis andre end Ole Jensens udbygger Ole Terchelsen og hustru der ungefær en time før solens nedgang rev noget grus og en ”lin Steel”. Det vedstod Ole Terchelsen selv. De udeblivende sigtede blev tilsagt at møde på næste ting.

3. oktober 1732 – pag. 494b

De fire granskningsmænd på engene kaldet Bolleris og Fogeddalen aflagde deres forretning.
Carl Aagesen fra Rutsker lod efterlyse en slet sort væder med mærke.
Poul Ancher nedsatte sig i dommersædet. Den konstituerede dommer oplyste at Terchel Pedersen og Didrich Pedersen havde erkendt at have begået helligbrøde og havde betalt 2 lod sølv. De to andre sigtede havde selv erkendt sin helligbrøde, blev dømt til at betale 2 lod sølv
4 mand dom afsagt vedr. engene Bolleris og Fogeddalen. Herluf Larsen, Peder Larsen og Rasmus Jensen havde udpeget engene. Bolleris som nu er mest overgroet med torn og anden småt skovbund synes at være af størrelse 5½ læs enges og Fogeddalen der ligger syd for Eggebjerg synes at være på et læs enges, men den var mest overgroet ved siderne med Lyng og andet små skovbuske. Til sammen ville de kun bedømme værdien til 4 læs enges hø.
17. oktober 7132 – pag. 496a
Intet at forrette.
31. oktober 1732 – pag. 496a
Holtsførster Hans Erichsen bad om at få valgt 8 forstandige mænd til at syne herredets skove efter skovforordningen.
Mads Svendsen af Sandvig mødte på sin fader Svend Mogensen af Rø sogns vegne stævnede Bertolomeus Petersen og Hans Olsen Bonne begge fra Rø sogn for overfald på Svend Mogensen den 2. september både på ord og gerninger. Der blev indkaldt følgende vidner: Hans Rasmussen og Niels Larsen fra Rø sogn. Niels Larsen havde været på søen sammen med hans hustrufader Svend Mogensen. Da di kom i land kunne de ikke finde den sten som de plejede at binde deres båd til. De opdagede at Bertholomæus havde taget stenen til at finde deres garn til. Da Svend Mogensen ville have stenen tilbage og trak han i mandserebet, der var bundet til stenen, da slog Bertolomæus Petersen med knyttede næver Svend Mogensen og Hans Bonne rejste sig og slog en åre … og kaldte Svend Mogensens for Havreposse” (?). Sagen udsat til næste ting.
Den beordrede dommer Poul Ancher afsagde dom over de helligbrøde anklagede. De fire der havde brudt loven blev dømt en mulkt på hver 8 skilling til de fattige i sognet, samt sagens omkostninger.

14. november 1732 – pag. 498a

De 8 mænd syn af skovene blev oplæst i retten.
Sagen mellem Svend Mogensen i Rø og Hans Olsen Bonne og Bertolomæus Pedersen fra Rø sogn fortsatte. Vidnet Hans Rasmussen havde hørt at en af de to sigtede havde kaldt Svend Mogensen for ”havreposse”. Bertholomæus og Hans Olsen Bonne var i båd sammen. Hans Rasmussen mente ikke at Svend Mogensen havde ødelagt noget af fiskeredskaberne ved at trække stenen op. – sagen udsat til næste ting.

28. november 1732 – pag. 498b

Læst kgl. forordning hvordan udgifter til delinkventers fængsling, underholdning og eksekvition skulle lignes på amterne eller stifterne. Dat. 26. september 1732.
Mads Svendsen på sin fader Svend Mogensens vegne tillige med Bertolomæus Petersen og Hans Olsen Bonne var mødt og tilkendegav, at de var forliget og bad om sagens ophævelse. Bertolomæus og Hans Olsen tilkendegav, at de ej vidste andet end at Svend Mogensen var et godt og skikkeligt mennesker. Deres handlinger var sket i en hast og ivrighed uden at vide noget med det.

12. december 1732 – pag. 499a

Hintze Jensen Bidstrup på egen og Mogens Andersens vegne boende på 7. vornedgaard Hallegaarden i Rø sogn lod læse en overdragelse af et hus (Udbyggergård) med tilhørende jord og ejendom til Mogens Andersdatters mand Hans Larsen. Af dato 21. oktober 1732.
Jens Jonsen af Olsker lod læse en lejekontrakt udgivet til ham af Mads Pedersen af Allinge på den 10. gård i Olsker Sjælegaarden kaldet. Mads Pedersen havde lejet ham den halve gård i 10 år fra først kommende midfaste 1733 at regne.

29. (19.) december 1732 – pag. 499b

Intet at forrette. Men de nye stokkemænd blev valgt.

9. januar 1733 – pag. 499b

”ey Nogen for Retten Lod sig Indfinde som noget ved Retten hafde at bestille”

23. januar 1733 – pag. 499b

Læst kgl. ordre til amtmanden om at ingen måtte lade sig bruge som prokurator uden amtmandens autorisation og anbefaling. Dato 21. oktober 1732.
Læst ordre fra stiftsamtmanden over Sjællands stift til amtmanden om at ingen måtte bruges som prokurator uden amtmandens tilladelse, dat. 1. december 1730.
Intet var at forrette.

6. februar 1733 – pag. 500a

Anders Andersen den ældre på 51. gård i Klemensker indleverede en kontrakt mellem Anders Andersen den ældre og Anders Andersen den yngre. Sønnen bevilger sin fader og moder så længe de levet et stk jord synden for kirken vejen, som kaldes for Søndre Aas, tillige en engedal der ligger ved.

13. februar 1733 – pag. 500b

Intet.

27. februar 1733 – pag. 500b

Kgl. forordning angående frihed for militære til at måtte ernære sig ved deres hænders hjælp, samt at være fri for borgerlig tynge og pålæg i København og frihed for folke-og familieskat på landet.. dat. 29. december 1732.
Læst kgl. forordning om at ”ingen bønderkarle eller andre ubekiendte personer maa passere ud af landet uden de med rigtig Pas og afsked er forsynede”, Dat. 12. januar 1733.
Læst kgl. forordning om den nye melities indrettelse i Danmark, dat. 4. februar 1733.

13. marts 1733 – pag. 501a

Læst et pantebrev af Hans Larsen på den 14. gård i Klemensker udgivet til løjtnant Mads Clemensen af Hasle på 80 sld., dateret 22. februar 1733.
Henrik Falch af Allinge havde fået tilladelse fra amtmanden om at gå i rette for Jens Wefstsen i Olsker i en sag mod Peder Øbersen og Peder Christensen i Rutsker.
Henrik Falch stævnede på vegne af Jens Wefstsen, Peder Øbersen og Peder Christensen begge fra Rutsker ang. ”it krach Torp” som Peder Øbersen havde bortlejet for 2 mark årligt til Jens Wefsten så længe de levede. Desuden var stævnet følgende vidner: Jens Sørensen, Anna Madtsdatter begge fra Olsker, Mogens Pedersen tjener Rasmus Mogensen i Klemensker. Godvilligt var Siver Andersen fra Østerlars. Krack Torp lå syd for Hestehaven og Peder Christensen havde i løbet af vinteren ophakket en del af engen, hvilket han ellers havde fået forbud mod. Peder Øbersens søn Hans Pedersen var mødt og sagde, at han ville svare på vegne af sin far på næste ting.
Siver Andersen fortalte at han havde været tilstede da Peder Øbersen tilbad Jens Wefstsen bem. Krachtørp til leje for 2 mark så længe han levede. Jens Sørensen bekræftede dette. Peder Christense ville ikke svare på spørgsmålet om at han havde pløjet det omtalte stykke Krachtorp før end på næste ting.
Peder Andersen fra Kaasbye i Rutsker lod læse et pantebrev, som var udgivet til ham af Jens Andersen på den 23. gård i Olsker, Kildesgaard kaldet. Jens Andersen havde pantsat sin gård for 700 sld.

27. marts 1733 – pag. 502b

Peder Øbersen fra Rutsker og Jens Wefstsen af Olsker lod læse et mageskifte, således at Jens Wefstsen skal overtage Krachtørp, der ligger syd for Hestehaven samt 2 små jordstykker og engbund som ligger vest for Jens Wefstsen vang. Peder Øbersen skal have engen ved for Langehalle samt et lille stykke engder ligger vest for Kraagengen., samt en lille eng vest for Kraageengen, Ræfskipbet (?) kaldet. Sagen mellem dem blev herefter ophævet.
Herman Bonde Mortensen af Rønne stævnede Jens Larsen, på Muure, for gæld. Den ene af kaldsmændene kunne ikke bekræfte stævningen, da han var udeblevet fra tinget. Sagen udsat til næste ting.

10. april 1733 – pag. 503a

Løjtnant i Nørre herreds kompagni Hans Mortensen lod læse et pantebrev der viste at han havde lånt 100 sld. af løjtnant Mads Clemensen i Hasle mod pant i hans 18. gård i Olsker, kaldet Bakkegaard, af dato 10. april 1733.
Sagen mellem Herman Bohnde Mortensen i Rønne og Jens Larsen på Muure i Klemensker fremstod og erklærede, at de var blevet forliget og ophævede derfor sagen.

24. april 1733 – pag. 503b

Kgl. orden vedr. nogle til højesteret indstævnede sagen som højesterets kommissioner skal foretage. Dat. 27. februar 1733.
Læst et pantebrev af 31. marts 1733 ang. korporal Jens Larsen ved det tredje nationalkompagni havde lånt 50 sld. af Jens Andersen Torn. Jens Larsen havde sat sin 3. selvejergård i Klemensker i pant.
Blev læst et pantebrev udgivet af Jens Weftsen på den 4. gård i Olsker til velædle matrone Margrete sal. Morten Bondes i Hasle for et lån på 200 sld.. Som sikkerhed havde Jens Wefstsen sat sin gård den 4. i Olsker.

15. maj 1733 – pag. 504a

Præsten Børge Poscolan i Hasle var med amtmandens tilladelse at være tilsynsværge for Anniche Jørgen Andersen i Rutsker. Hr. Poscolan lod læse et købe og skødebrev udgivet af Anniche Jørgen Andersens på Langegaarden i Rutsker, der viste at Anniche havde solgt den 34. gård Smedegaard i Rutsker for 300 sld. til sin ældste søn Hans Jørgensen, dat. 8. maj 1733.
Hans Jørgensen af Rutsker, der boede hos sin fader Jørgen Andersen på Langegaarden, læste et pantebrev som han havde udgivet til Peder Hansen på Vestergaard i Rutsker for et lån på 340 sld. mod pant i den 34. gård. Dateret den 15. maj 1733.
Endnu læstes et købe- og skødebrev, der viste at Hans Larsen på den 27. gård i Klemensker havde solgt til sin søn Mogens Larsen og hans hustru Anna Hansdatter den 27. gård for 400 sld.
Mogens Larsen på den 27. gård lod læse et pantebrev der vist, at han mod pant i den 27. gård havde lånt 400 sld af Andreas Kofoed i Rønne.
Jens Jensen Piil af Hasle stævnede Mogens Larsen af Rutsker for gæld i flg. Regnskaber for 1726 og 1727. Mogens Larsen var ikke mødt.
Præsten Børge Paascolan mødte som tilsynsværge for Anniche Jørgen Andersen og lod stævne Morten Davidsen på den 12. gård Hallegaard i Rutsker for at modtage de 240 sld. som han havde stående i den 34. gård i Rutsker. Jens Michelsen, som boede på den 34. gård, var blevet opsagt til fraflytning til midfaste 1734, hvilken opsigelse han accepterede. Morten Davidsen bevidnede, at han havde fået sine penge.

29. maj 1733 – pag. 505b

Jens Jensen Piil af Hasle og Mogens Larsen mødte og erklærede at de var blevet forliget.
Annicha Jørgen Andersen og hendes tilsynsværge Poscholan havde stævnet Morten Davidsen og Jens Michelsen af Rutsker, men da ingen af parterne var mødte, så sagen blev udsat.

12. juni 1733 – pag. 506a

Kgl. forordning ang. adskillige misbrug som er gået i svang ??, dat. 10. april 1733.
Peder Jensen af Rosendale i Rutsker som lavværge for Dortha sal. Jens Mortensen, den 38. gård i Rutsker stævnede til opkrævelse børnenes værger: Lasse Jørgensen af Rutsker, Rasmus Mogensen af Klemensker, Anders Mogensen af Olsker og Anders Pedersen på Hallegaarden, samt Morten Mogensen, Lensgaard i Østerlars som værge for sal. Jens Mogensens yngste søn. Opgaven var at syne den 38. gård og hvem der har adkomstretten til gården.

19. juni 1733 – pag. 507a

Bendt Pedersen på den 65. gård lod læse en kontrakt mellem ham og hans søskende efter deres afdøde fader Peder Bendtsen som boede og døde på den 65. gård.
Anders Jørgensen på den 57. gård i Aaker sogn og Anders Andersen på den 51. gård i Klemensker lod læse et mageskifte. De aftale at bytte gårde på næstkommende mikaeli dag. Anders Jørgensen skulle indfri gæld på 110 sld til Andreas Kofoed i Rønne og til Anders Andersen skulle han betale 6 sld. Anders Jørgensen skulle endvidere betale til Anders Andersens moder Karen sal. Anders Andersen for hendes undentag 20 sld.
Anders Larsen på den 10. gård i Rutsker stævnede arvingerne efter hans afdøde hustru Karen Hansdatter til opkrævelse af den 10. gård, således de kunne se hvor meget de arvede og hvem der havde adkomstretten til gården. Som formand valgtes sandemand Hans Olsen i Rutsker.
Johan Holst i Rønne havde fået amtmandens tilladelse til at være fuldmægtig for Christopher Hansen og hans hustru i Klemensker, i en sag mod en del personer. Løjtnant Brun af Rønne havde fået amtmandens tilladelse til at være fuldmægtig for Mads Hansen, Anders Nielsen, Hans Pedersen, Anders Hansen og Peder Mortensen i sagen mod Christopher Hansen.
Johan Holst stævende de fem personer, samt vidnerne: Lars Hansen i Tornegaard, Lars Andersen i Kiersegaarden, Jens Madsen søn i Trommergaarden Mads Jensen, Mons Hansens søn Anders Monsen, Mads Clausen- Claus Madsens søn, Jens Hansen ved Lyngen og hans søn Peder Jensen, samt de udeblivende vidner Jens Hansens hustru, Peder Jensen og Thor Jensen. Holst havde desuden at stævne følgende: Gildesbonden på Øster Gildesbo Hans Jensen og Maren Lars Hans på Svend Jørgens grund og Mallene Jensdatter som alle er fra Klemensker sogn.
Første vidne var Mads Clausen, der fortalte at den 27. maj da gildet, der holdtes på Øster Gildesbo i Klemensker, var til ende, holdt vidnet Christopher Hansens hest ved bidselsstangen, således at Christopher kunne komme op på sin hest. Vidnet opfordrede Christopher til at ride væk hurtigt, men da han var kommet op på hesten kom Mads Hansen og tog ham om livet og kastede ham ned på jorden. Der havde været noget klammeri mellem Christopher Hansen og flere andre. Derfor havde Christopher Hansen opfordret Christopher og hans hustru at tage hurtigt afsted fra huset. Christopher kunne ikke sige, at noen havde rottet sig sammen mod Christopher, men at han fornemmede, at der ville ske noget. Der havde været mange der forpå Christopher Hansen, men det var Mads Hansen, der var den første der slog ham, da han faldt af hesten i en vandpyt. Han havde ikke set at nogen havde slået Christophers hustru. Anders Nielsen havde kontaktet vidnet Mads Clausen og bedt ham at tie stille om alt vedrørende sagen. Anders Nielsen havde tilmed truet ham med tæsk, hvis han fortalte noget. Løjtnant Brun spurgte vidnet om ikke at Christophers hustru havde startet ”trætterierne” brugte gloser og unyttige ord inde i huset. Det kendte vidnet intet til. Vidnet mente at de andre stol først, men at Christopher Hansen måtte ty til nødværge specielt da Anders Hansen startede. Vidnet fortalte at efter slagsmålet var Christophers hustru blodig, men ikke Christopher, så vidt han havde set. Han vidste ikke at de havde været ”synet” for sine slag.
Lars Andersen af Kiersegaard fortalte, at da Gildet var overstået gik han og andre ind i gildeshuset og købte for en skilling brændevin. De var 8 a 9 personer inde i huset, deriblandt Christopher Hansen og Anders Nielsen. Christopher gik ud af huset som den første, dernæst vidnet. Da han kom ud sprang han på sin hest. Medens de gik ud faldt der nogle ord mellem Christophers hustru og Anders Hansen. Han huskede ikke præcist hvad hun havde sagt, men noget i retning af ”Din grød bug giør Iche saa stor allarm” Anders Hansen svarede ”Jeg har iche nogen Grød taget af Eder der defuelen farre i Eder”. Anders Hansens bror Mads Hansen løb ud af stuen til Christopher Hansen og sagde ”du skal holde munden paa din Hustru eller diefuelen skal fare i dig”. Så tog Mads Hansen om Christopher og trak ham ned fra hesten. Både Christopher og hans hustru var blodig. Anders Nielsen havde besøgt Lars Andersen på Kiersegaard og bedt ham om at tie med, at han havde været i Gildesvalden. Lars Andersen kunne berette, at Anders Nielsen var kommet tilløbende og ville være med i slagsmålet og give Christopher Hansen ”hug”. Lars Andersen havde fulgt Christopher og hustru på vej, for at beskytte dem. Han mente ikke at de to blev synes for deres skader. Vidnet fortalte at Christopher var trukket af heste og holdt i håret af Mads Hansen og en anden, som han ikke kendte. Hans Madsens dreng slog Christopher Hansen med en ”tyre Mæir” (?) et par rap. Mads Hansen havde fået en blodig næse, men vidner vidste ikke hvordan.
Næste vidne Lars Hansen fortalte, at han også havde været på Østre Gilde i Gildeshuset den 27. maj. Han havde hørt Anders Hansen nægte at have taget grød og at han havde svoret djævlen mod Christophers hustru. Han var gået ud og set at der var et slagsmål. Mod Christopher var Mads Hansen, Anders Hansen, Mads Hansens dreng Peder Mortensen. Vidnet var taget hjem før slagsmålet var slut.
Næste vidne var Jens Hansen, som havde set at der var klammeri i en bunke, han havde ikke set andre end den slagne Christopher Hansen. Han havde været sammen med Lars Hansen og Lars Andersen og de havde været klar til at bryde ind, hvis der skulle ske en ulykke. Hverken Christopher eller hans hustru mente han havde ladet sig ”skønne” efter slagsmålet.
Det femte vidne var Mads Jensen fortalte at Mads Hansen, Anders Hansen og Peder Mortensen havde taget fat i Christopher Hansens hest og trukket ham af hesten. Anders Nielsen havde også været med. Han havde ikke set hvem der slog konen. Christopher Hansen havde slået Anders Hansen med sin tyrepidsk medens han sad på hesten og ville ride bort. Mads Jensen var taget bort før Christopher og hans hustru red bort. Der var en fjerde person, der var med i overfaldet på Christopher, men han var ikke vidende hvem det var.
Vidnet Peder Jensen havde hørt at Christophers hustru havde kaldt Anders Hansen for ”En grød Bug” og han havde svaret hende, at hverken havde tinget grød af Christopher eller hans hustru og at djævlen skulle fare i hende. Han havde derefter hørt Mads Hansen bebrejdede Christopher og spurgte ham, hvad han havde imod hans bror Anders Hansen så djævlen var gået i ham. Derefter havde han trukket Christopher ned fra hesten og slagsmålet var startet. Han havde ikke set hvor mange der var, men han havde set Hans Pedersen Smed havde en ”kyver” med, som han slog gildesbonden med.
Dernæst Anders Mogensen så at Anders og Mads Hansen var på hver side at Christophers hest. De forsøgte at få ham af heste. Christopher vægrede sig med sin pisk, med de fik ham af hesten. Anders Nielsen kom til og de røg i en klynge mod Christopher. Andre, som vidnet ikke kunne navngive hvem var, var med til at slå Christopher. Han så også at Christophers hustru blev slået med en tyrepisk, men hvem det var kunne han ikke sige.
Holst mente ikke at han kunne nå nærmere i sagen og da dagen stod på hæld, ville han udsætte sagen til næste tingdag.
Løjtnant Hans Mortensen vedr. de 8 mands opkrævelse af den 38. gård i Rutsker ville høre om der var indlæg i sagen. Det var der ikke, hvorfor en frist til næste ting blev fremført.
Præsten Poschelan som tilsynsværge for enken Anniche Jørgen Andersens i Rutsker ville høre om der var nogen indsigelser på udsættelse i sagen mod Morten Davidsen og Jens Michelsen. Ingen af parterne var mødt, hvorfor sagen blev taget til doms.

3. juli 1733 – pag. 514a

Johan Holst havde fået tilladelse af amtmanden til at gå i rette for Jens Nielsen i Rø. Holst på Jens Madsens vegne stævnede til 8 mands opkrævelse på den 18. gård i Rø. Følgende var stævnet: Gotfred Nielsen på den 19. gård og kgl. amtskriver Christopher Horn. C. Horn i rette lagde sit skriftlige indlæg i sagen. Holst svarede at Horns indlæg hvilede på det forlig, der var indgået i 1732 mellem den 19. vorneds beboer Christian Steffensen og den 18. gårds beboer Jens Nielsen. Dette forlig skulle fremlægges og han erindrede om amtskriverens fuldmægtig Søren Lunge udtalelse forrige onsdag aften i sit eget hus havde sagt, at han ikke havde fået amtmandens accept før stævningen var sket. (Altså at amtmandens tilladelse til Holst var indkommet for sent) Dommeren erklærede derfor at sagen ikke kunne føres.
Christopher Hansens fuldmægtig Johan Holst erklærede at sagen om slagsmålet på Østre Gildeshus i Klemensker var blevet forliget. Hvilket endnu ikke var nedskrevet skriftligt, men da begge parter var tilfredse med forliget, så ønskede Holst sagen ophævet.
Sagen om den 38. gård Hullegaard i Rutsker havde ingen indlæg.
Hans Olsen af Rutsker formand for de 8 mand vedr. den 10. gård i Rutsker modtog ingen indlæg, hvorfor sagen gik til doms.
DOM afsagt vedr. udsigelsen på den 34. gård i Rutsker – pag. 515b.
Sognepræsten Poscholan var at amtmanden beordret som tilsynsværge for Anniche under hendes mand Jørgen Andersens svaghed havde stævnet Morten Davidsen på den 12. gård i Rutsker for at modtage 240 sld. som stod i den 34. gård og Jens Michelsen, som boede på den 34. gård, til opsigelse og fraflytning. Pengene var overdraget og fraflytning stævningen var i orden. Utilfredshed om erstatning og forbedringerne blev henvist til anden ret.

24. juli 1733 -pag. 516a

Jens Nielsens fuldmægtig Johan Holst beklagede at opkrævelse på den 18. gård blev udsat til høsten var over, men han tvivlede på at Gotfred Nielsen kunne finde et bedre bevis end som Jens Nielsens 94års gamle 12mandsdom på den 18. gård. Men med mere tid vil der bedre mulighed for at finde mærkeskel mellem 18. og 19. gård.
Formand Hans Mortensen for den 38. gård i Rutsker tog sagen til doms.
Lars Mogensen på Bjergegaard i Vestermarie lod læse et skøde, der viste at han havde solgt til Jens Hansen, hustru og arvinger den 30. gård, Lynggaard, i Olsker for 899 sld. 3 mark, dateret den 17. juli 1733.
Formand Hans Olsen Sommer for de 8 mand, der skulle syne den 10. gård i Rutsker, afsagde dommen og afleverede de fire dokumenter.
Anders Hansen på den 36. gård i Rutsker mødte og opbød sin myndling Svend Hansens arvedel efter sin sal. fader Hans Mogensen på i alt 102 sld. 1 mk 10 sk. mod behørige renter. Arven bestod er rede penge og løsøre. Tilbuddet skulle tingbudene kundgøre på næst kommende kirkestævner.
DOM – 8 mands forretningen på den 10. gård i Rutsker – pag. 517a
Forretningen skulle vurdere hvad der var at arve efter Anders Larsen og hans afdøde hustruers arvinger. Gården og al tilliggender blev vurderet til 188 sld. Udgifterne til forretningerne fratrukket var der 176 sld. at dele mellem Anders Hansen og hans salige hustruers tre sønner og to døtre. Gården var købt af Anders Larsen og hustru til evig ejendom den 15. februar 1720. Dommen lød at Anders Larsen kunne blive boende mod at forrente de arvelodder, der blev stående i ejendommen.

31. juli 1733 – pag. 517b

Henrik Falch af Allinge havde fået amtmandens tilladelse til at gå i rette for Hans Hansen i Olsker i sag mod Peder Jørgensen i Olsker både for Nørre Herredsting og i landstinget om nødvendigt. Hans Hansen stævnede derefter Peder Jørgensen. Peder Jørgensen havde beskyldt Hans Hansens hustru for at have vogtet to øg på en eng beliggende østnordøst, der skulle tilhøre Jens Andersen på Bakkegaard (17. gård). Som vidner var indkaldt Christopher Hansen fra Olsker, udbyggerne Jep Esbersen og Ole Madsen i Klemensker. Desuden var Jens Andersen på Bakkegaard stævnet for at fortælle om han havde noget og klage over. Desuden var godvillige vidner mødt, nemlig Ole Madsen, Poul Hansen og Jep Esbersen.
To vidner Ole Madsen og Jep Esbersen var med da Hans Hansen og Peder Jørgensen var på det sted hvor Hans Hansens hustru skulle have vogtet et par øg på Jens Andersens eng. De bekræftede at Peder Jørgensen beskyldte Hans Hansen for den omtalte brøde; Det havde Hallegaardspigen fortalt ham, men at han ikke selv havde set det. De to beskikkelsesmænd kunne dog ikke se at der var forvoldt nogen skade, uden at der nok var taget en eller to mundfulde. Det kunne dog ikke ses, at det var Hans Hansens eller hustruens kreaturer. Hans Hansens hustru havde for dem bekendt at hun havde ledt to øg ad vejen og da de nåede den plads som de stod på, så slap det ene øg fra hende, men hun mente ikke at det kunne nå at græsse inden hun fik fat i det igen. De havde været på engen 7 dage efter, atter for at syne om der var ædt noget græs, men da kunne de ikke se noget. Dommeren påbød at Jens Andersen skulle vidne på næste ting og Henrik Falch ville afhøre vidner, som ikke var mødte på næste ting. Peder Jørgensen ville havde udskrift af det der var sagt på dagens ting.
DOM af sagt vedr. Julegaard, den 38. gård i Rutsker – pag. 519b.
Gården som Jens Mogensen boede på og døde fra blev vurderet af 8 mand efter ønske fra enken Dorta Hansdatter- Bebyggelse, ager, eng og alt andet blev vurderet til 312 sld. Halvdelen af 300 sld fik enken og anden halvdel delt mellem 3 sønner og 2 døtre. Sæde og adgangsretten tildelte den yngste søn Michel Jensen. Jordepengene kunne blive stående til han fyldte 25 år, dog forrentes de først fra han bliver 7 år gammel. Michel Mogensen kunne først indløse gården når hans mor døde, da hun blev tilkendt gården i sin livstid. Hvis hun døde inden Michel var blevet 25 år, så måtte stedfaderen Hans Larsen bebo gården indtil Michel blev myndig. De otte mand havde ikke taget stilling til den tvist der var om noget jord med naboen. Det måtte der en selvstændig retssag til, hvor Michels værge Jørgen Mogensen Høg måtte tage sig af.

14. august 1733 – pag. 520b

Anders Hansen på Ingemarsgaard lod for anden gang sin myndlings arvedel opbyde.
Jens Larsen af Olsker stævnede Ambrus Boesen i Rutsker tillige med hans hustru beskyldninger mod Jens Larsens hustru Marlene om at hun har taget en tømme og et ”tør” [tøjrereb] fra Ambrus Boesen. Jens Larsen fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen. Ambrus Boesen ville svare på næste ting, men han bad om at få afskrift af det som Jens Larsen havde fremlagt, således han i sin ukyndighed i loven kunne hente hjælp.
Hans Hansen på Heslegaard i Olsker og Peder Jørgensen var ikke mødt i retten for at føre den sag, der startede på sidste ting. Dommeren pålagde sagens parter at møde til næste ting.

28. august 1733 – pag. 521a

Løjtnant Matias Bruno havde fået amtmandens tilladelse til at gå i retten for Poul Aredsen i Vestermarie i sag mod Jens Andersen, Kildegaard, den 23. gård i Olsker sogn. Bruno stævnede derefter Jens Andersen og hans hustru Karen Rasmusdatter på den 23. gård Kildesgaard i Olsker for det pantebrev, som han den 12. februar 1733 havde udstedt til Peder Andersen i Kaasby den 23. gård i Rutsker for en kapital på 700 sld. Peder Andersen blev stævnet til at fremlægge det originale pantebrev. Anders Larsen Krack og Jens Wefstsen blev indkaldt til at forklare hvordan denne pantsættelse blev til. Løjtnanten ville også have Jens Andersen til at fremvise et forlig, der blev indgået den 25. september 1722, som Karen Rasmusdatter i sin enkestand efter sal. Peder Aredsen. Endvidere stævnedes Bodel, som er Peder Anders hustru i Kaasby i Rutsker, til at fortælle om hvordan pantebrevet var blevet til. Ingen af de indstævnte var mødt, men Jens Andersen havde ladet meddele var optaget af sit kirkeværge-arbejde for Olsker kirke.
Jens Larsen af Rutsker, som havde indstævnet Ambrus Boesen angående en snak som skulle have været sket mellem dem, meddelte at der var indgået et forlig, hvorfor sagen blev ophævet.
Anders Hansen af Rutsker opbød for tredje gang sin myndlings arvelod og da ingen bød sig til fik Anders Hansen udstedt et tingsvidne. [han kunne herefter slippe for at forrente arven]

11. september 1733 – pag. 523a

Sagen mellem Jens Hansen og Peder Jørgensen blev ophævet da der var blevet forliget og sagen ophævet.
I sagen mellem Poul Aredsen og Jens Andersen af Olsker mødte fuldmægtig løjtnant Bruno og bad om at de indstævnte blev fremkaldt. Alle på nær Jens Andersens hustru var mødt. Jens Andersen meddelte at hans hustru var så syg og aldrende, at hun ikke kunne tåle at rejse den lange vej på 1 mil fra deres gård til tingstedet. Peder Andersen fortalte, at hans hustru var syg af tandpine så hun ikke kunne komme. Bruno ville have beviser for hendes sygdoms alvorlighed, hvorfor Peder Andersens to naboer måtte vidne herom. Hun blev af dommeren pålagt at møde på næste ting.
Peder Andersen kunne vise en kopi af pantebrevet og ville ikke fremlægge sit originale pantebrev før at Poul Aredsen beviste, at han havde adgangsretten til gården, hvilket løjtnant Bruno protesterede over, da han mente at Peder Andersen netop var stævnet til at fremvise pantebrevet, således at underskrifterne kunne konfereres. Dommeren ville ikke acceptere kopi af pantebrev på slet papir, men kun original eller en verificeret udskrift på stemplet papir.
Vidnerne Anders Larsen Krack og Jens Wefstsen mente ikke at kunne huske, at de havde underskrevet det originale pantebrev som vitterlighedsvidner. Løjtnanten atter påberåbte sig retten til at få det originale pantebrev fremlagt, således at man kunne se, hvem der havde underskrevet. Og at underskriverne kunne genkende deres hånd. Dommeren krævede at det originale pantebrev blev fremlagt på næste ting.
Løjtnanten ville have at Jens Andersen fremlagde forligsbrevet fra den 25. september 1722, som han måtte være i besiddelse af, da det blev udfærdiget med hans hustru som den ene part. Jens Andersen ville først fremlægge forliget fra 1722, når Poul Aridsen havde bevist sin adkomst til gården. Løjtnanten leverede papir til kopi af forliget 1722, hvilket han mente ret til.

18. september 1733 – pag. 525a

Løjtnant Bruno på Poul Aredsens vegne ville have sagen gennemført: 1. have pantebrevet udstedt af Jens Andersen til Peder Andersen verificeret med udskriften fra pantebogen og 2. have forliget fra den 25. september 1722 fremlagt og konfereret med pantebogens indførelser således at sal. Peder Aredsens arvinger kunne imødegås. [Så vidt jeg kan forstå, er sagen aktuel, da Jens Andersens hustru stod for døden og dermed skulle gården – Kildesgaard – gå til gårddrønten. Poul Aredsen mente berettiget til gården efter at hans bror Peder Aredsen var død. Hvis det kunne bevises efter forliget i 1722, så var det ulovligt at belåne gården, som Jens Andersen havde gjort med at udstede et pantebrev på 700 sld. Vitterlighedsvidnerne kunne sagsøges om de havde attesteret pantebrevet vel vidende, at det var en ulovlig handling] Både Jens Andersen og Peder Andersen ville have, at Poul Aredsens skulle bevise sin adkomst før de lagde de originale dokumenter frem. Dommeren måtte henholde sig til pantebogens indførelser og da forliget i 1722 viste at adkomsten kunne dokumenteres, så pålagde han Jens Andersen og Peder Andersen at fremføre deres påstande på næste ting. Løjtnanten kunne herefter føre sine vidner. Dommeren tillod ikke at vidnerne blev separerede, hvilket løjtnanten krævede. Han henviste til loven om at sager der drejede sig om ”Ære, liv og velfærd” med specielt tryk på velfærd når det drejede sig om selvejerbønders adkomstret. Løjtnanten ville føre sagen til højere ret, hvis ikke han fik lov til at få separeret vidnerne. Dommeren følte sig krænket og løjtnanten pointerede at sæderetten ofte på Bornholm førtes til højesteret. Og så drejede det sig om en gård der var ansat til 240 sld., men som blev belånt med 700 sld., hvorfor det kunne synes at det blev umuligt at indløse gården. 460 sld. var gården tilsyneladende blev overbelånt, hvilket ikke kunne være lovligt. Poul Aredsen måtte i ret tid – inden Karen Rasmusdatters død – gøre indsigelse mod pantebrevet, der langt overskrider 8 mandsforretningen i 1722.
Dommeren ændrede nu standpunkt og tillod nu at vidnerne kunne afhøres separat. Anders Larsen Krack vidnede at pantebrevet var blevet forhandlet i løbet af vinteren og at nogle af pengene blev overdraget den 12. februar 1733 på tinget. Der var en hel del danske Croner, men ikke alle, da Jens Andersen forinden havde fået betaling, hvilket Jens Andersen bekræftede. Herefter blev pantebrevet tinglyst. Andet huskede Anders Larsen ikke. Vidnet erkendte, at han havde underskrevet pantebrevet hos Jens Wefstsen på den 4. gård i Olsker, men han mente, at Peder Andersen havde betalt Jens Andersen penge i Anders Ibsens hus i Hasle samme dag som pantebrevet blev tinglyst, men han havde ikke overværet pengeudvekslingen og han vidste ikke hvor mange, andet end at Jens Andersen havde bekræftet, at han havde fået, hvad han skulle. Anders Larsen kunne ikke svare om hvor mange ”corent Myndt” det drejede sig om, da han ikke vidste hvad kurant mønt var. Løjtnanten svarede, at det betød småmønt som 24 sk, 14 sk., 8 sk., 6 sk. 4., 3. og 1. skillingsmønt. Anders Larsen svarede at det var muligt at der var småmønt imellem Kronestykkerne. Efter krav fra løjtnanten oplyste Anders Larsen Krack at de andre, der havde været tilstede i Anders Ibsens herbergshus i Hasle, var, foruden vidnet, Peder Andersen og Jens Andersen, kun Jens Wefstsen.
Panthaverens hustru Boel Andersdatter var søster til pantebrevets udgiver Jens Andersen, hvilket Anders Larsen dog kun havde hørt men ikke helt var sikker på. Løjtnanten spurgte Anders Larsen om han vist hvem ”consipisten” til pantebrevet var. Anders Larsen kendte ikke ordet ”consipist”.
Dernæst vidnet Jens Wefstsen. Han erkendte at han, efter jens Andersen ønske, havde underskrevet pantebrevet i han eget hus. Hans vidste ikke eller ”fornam” ikke at der blev betalt penge, medens de var i hans hus. Han havde dog hørt at nogle penge stadig manglede at blive betalt, men at det forblev mellem pantgiveren og panttageren. Der blev betalt både kroner og småmønt i Anders Ibsens herbergshus og de var kun fire til stede. Ja, og han vidste at pantgiveren var søskende med panttagerens hustru. Jens Wefstsen vidste ikke ”hvem første diktereren var” til pantebrevets udfærdigelse, men renskriveren var hans søn Wefst Jensen.
De forhåndenværende vidner løjtnant Hans Rømer fra Vestermarie og Mogens Høg fra Hasle var godvillige vidner blev godkendt af dommeren, hvorefter de blev separerede. Hans Rømer afgav sin ed og fik en skriftlig attest af 11. september 1733 oplæst. Bruno bad Hans Rømer fortælle at fra hans ungdom efter hans myndighedsalder til i dag, at gamle folk sagde, ”at vedtægter vedr. sæde- og adgangsret efter broders død, såsom attesten lyder, er som det altid har”. Rømer vedkendte dette. Det samme bekræftede Mogens Høg. Dernæst fremlagde Bruno et tingsvidne fra Vester Herred den 30. september 1731 af Hans Bagge af Rønne. Bruno mente at denne sag kunne sammenlignes med den igangværende sag ang. sæde og adgangsretten for selvejergårde på Bornholm. Bruno fremlagde desuden en 8 mands dom var vestre herred den. 4. juni 1716 af formand Jens Bidstrup ang. den 23. gård i Knudsker og bestemmelse af hvem der er jorddrotten til gården. Løjtnant Bruno udsatte sagen til næste ting.
Hans Larsen Gardener fra Rutsker efterlyste ejeren til en sortbæltet kviekalv, som han havde fundet i baldt sit kvæg fem uger før jul og siden fordret.

25. september 1733 – pag. 531a

Løjtnant Bruno på Poul Aredsens vegne ville have Karen Rasmusdatter og Boel Andersdatter afhørt. Boel Andersdatter kunne ikke komme, hvilket hendes mand Peder Andersen beviste med sine to naboer. Hun var sengeliggende med ”værk og tand pine”. Jens Andersens hustru Karen Rasmusdatter var også syg, hvorfor hun atter blev pålagt at møde på næste ting.

2. oktober 1733 – pag. 532a

Jens Andersen og Peder Andersen med deres sag-giver Poul Aredsen og hans fuldmægtig løjtnant Bruno mødte og erklærede, at sagen var akkorderet og forliget, hvilket de skulle fremlægge attest på til næste ting. Det havde ikke været muligt for dem at få tilstrækkeligt stemplet papir til dette ting.

9. oktober 1733 – pag. 532a

Christopher Jensen fra Rutsker lod læse et pantebrev som viste at han havde lånt 120 sld af Peder Jensen på den 28. gård i Rutsker mod pant i Christopher Jensen 29. gård i Rutsker.
Holtsførster Hans Erichsen ved sit bud ønskede at få valgt 8 forstandige mænd til at syne herredets skov vorneder såvel som selvejerskove og skoven var i vækst og om der var fældet ulovligt.
23. selvejergårds beboer Jens Andersen fra Olsker lod læse em kontrakt der var oprettet mellem ham og Poul Aredsen i Vestermarie, som arving næst efter den tidligere ejer Peder Aredsen, som levede og døde på den 23. gård. Poul Aredsen genkalder (tilbagekalder) varsel såvel som det som var blevet ført i retten mod at Jens Andersen betaler rettens omkostninger med 35 sld. Jens Andersen havde gjort tilstrækkelig vedr. Poul Aredsens adkomst.(!) Kontrakten var underskrevet af parterne, men manglede endnu underskrift af Poul Aredsens søn Ared Poulsen. Kontrakten skulle indskrives i panteprotokollen.
Jena Andersen fra Olsker leverede i retten en overdragelsestransport af sæderetten udgivet til Poul Aredsen af hans medarvinger nemlig Lars Kure fra Klemensker, Ared Hans Hammer af Nylars og Lars Boesen af Rønne, som skulle indskrives i den ventende domsakt og i panteprotokollen. Jens Andersen overlod attesten fra 25. september 1722 til dommerens orientering, samt tre kvitteringer fra 28. december 1722, samt en kontrakt (testamente?) med kongens konfirmation fra 16. marts 1724. desuden fik dommeren det originale pantebrev til gennemsyn af Peder Andersen i Rutsker. Efter parternes ønske blev sagen taget til doms.

23. oktober 1733 – pag. 534a

De 8 mand der havde synes Nørre Herreds skove aflagde deres forretning.
Et pantebrev blev læst. Det var udgivet af Hans Jensen boende på den 23. gård i Olsker Pilegaard kaldet til Rønne kirkes værge Johan Lorentsen på 250 sld. med pant i hans selvejergård som 1. prioritet, dat. 30. september 1733.
Dom afsagt i sagen mellem Poul Aredsen fra Vestermarie mod Jens Andersen i Olsker og Peder Andersen i Rutsker. Dommen og de tilhørende dokumenter blev overleveret til skriveren, således at den kunne indskrives. Jens Andersen bad om at få dommen beskrevet.
DOM – pag. 334 b
Poul Aredsen fra Vestermarie sagsøgte Jens Andersen på den 23. gård i Olsker og Peder Andersen fra Kaasby i Rutsker med det formål, at få underkendt et pantebrev fra 12. februar 1733, som Jens Andersen havde udstedt til Peder Andersen. Løjtnant Brunov var fuldmægtig for Poul Aredsen havde ikke overbevist dommeren om, at Poul Aredsen havde adkomst til den 23. gård i Olsker og derfor var pantebrevet ikke relevant for Poul Aredsen, ej heller kontrakten mellem Poul Aredsen og hans arvinger og Jens Andersens hustru Karen Rasmusdatter fra den 25. september 1722, som lyder at Karen Rasmusdatter beholder gården i hele sin livstid. Vidnerne Anders Larsen Krack og Jens Wefstsens vedkendelse at deres underskrift på pantebrevet kunne heller ikke bruges til noget. Brunov havde desuden fremlagt eksempler på Bornholms vedtægt. Jens Andersen havde udløst sal. Peder Aredsens arvinger, hvilket kunne ses at kvitteringerne. Desuden fremlagde Jens Andersen et oprettet testamente af dato 16. marts 1724 med kgl. konfirmation den 15. april 1724, der viste at den længst levende beholder gården og alt løsøre som de kunne have mod at betale arvingerne 20 sld., samt betale al gæld, der påhvilede gården. En kontrakt udstedt den 2. oktober 1733 tilbage trak Poul Aredsen sine krav mod Jens Andersen, mod at han betalte sagens omkostninger. Poul Aredsens medarvinger havde frasagt sig krav på gården. Peder Andersen havde fremlagt det originale pantebrev, som blev kendt gyldigt af dommeren. Dommeren dømte at Jens Andersen og Karen Rasmusdatter havde sæde og adgangsretten til gården.

6. november 1733 – pag. 535b

Intet.

13. november 1733 – pag. 536a

Peder Hansen, som var søn af afdøde Hans Bentsen, der levede og døde på den 67. gård Sigsgaard i Klemensker, mødte sammen med hans søsters mand Peder Jensens fra Rutsker og Lars Hansen af Klemensker og læste en kontrakt som var havde indgået med deres moder Margrete med sin lauværge velædle hr. Elias Petersen, sognepræst til Klemensker menighed på den ene side og på den anden Peder Hansen, der boede på den 67. gård og dattermændene Mons Jensen af Olsker, Ben Jørgensen af Klemensker, Hans Larsen af Rutsker, Peder Jensen fra Rutsker og Lars Hansen af Klemensker sogn på deres hustruers vegne. Løsøre og indgående gæld var fordelt, samt der var truffet aftale om gården, således at Margrete beholder sæde og adgang til gården på livstid og derefter at gården overgik til Peder Hansen.
Johan Holst af Rønne havde fået tilladelse af Amtmanden til at gå i retten for Jens Nielsen i Rø i en sag mod Gotfred Nielsen. Sagen havde tidligere været forsøgt før. Johan Holst stævnede Gotfred Nielsen at høre en 8 mands opkrævelse på den 19. kongelige majestæts 19. gård Gudmingegaard i Rø. Endvidere var både amtmand West og amtskriver Horn stævnet til at overvære sagen. Et brev fra amtskriver Horn blev oplæst vedr. 8 mands opkrævelse imellem den 18 selvejergård og 19. kgl. vornedgård i Rø. Gotfred Nielsen var tilstede i retten og fortalte at han og den 18. gårds beboer Jens Nielsen var mødt op i amtmandens gård for at bede oplysninger i jordebogen. Det havde amtmanden lovet, men intet havde han modtaget siden. Gotfred Nielsen var blevet lovet disse oplysninger inden opkrævelsen. Endvidere mente Gotfred Nielsen, at amtskriver Horn havde lovet ”at svare for” [altså betale landgilde] for gården indtil han havde fået svar om landgildet. Han ventede på rejsepas af amtmanden således at han kunne rejse til København for at bede kongen om udsættelse, da gården som han nu beboer havde ligget øde i 80 år.
Johan Holst mente ikke at Gotfred Nielsen skulle have udsættelse af sagen, da der intet kunne være i vejen for at opkrævelse af den 18. gård var måden hvorpå skellet mellem den 18. og 19. gård kunne bestemmes via markskel. Desuden var det påkrævet at bestemme hvem der havde brugsret til en løkke, som ligger syd for den 18. gård. Hvis der ingen markskel findes mellem disse gårde, skulle de fastsættes via skriftlige og mundtlige beviser på åstedet.
Gotfred Nielsen ville have tre ugers udsættelse, således at han kunne skaffe beviser ”paa hans aller naadigste arfve herrers oc Konges Vegne”. Holst mente ikke at dommeren skulle lade sig forlede af Gotfreds sædvanlige udflugter og metoder, men starks væge de 8 mand til at syne gårdenes jorde. Gotfred Nielsen henstillede til domemren at være agtpågiven med at vælge de 8 mand, så de ikke var besvogret eller beslægtede.
Dommeren havde allerede givet Gotfred Nielsen udsættelse til efter høst, så han må have haft rigelig tid til at skaffe sig beviser, hvorfor han valgte 8 mand. Som formand valgtes Jens Andersen fra Tornegaard og Christopher Hansen fra Skindermyre, af Rutsker Hans Christensen i Nygaarden og Peder Mogensen i Kirkeboet, Fra Olsker Jens Andersen fra Kildesgaarden og Peder Andersen på Hullegaarden og fra Rø Fredrich Poulsen og Arrist Poulsen. De skulle lørdag den 21. november ved solens opgang møde på åstedet og efterse markskel og høre vidner og efterse skriftlige dokumenter. Herredskriveren skulle møde og skrive for de 8 mand. Stokkemændene skulle kundgøre forretningen på deres kirkestævner.
Tingbudene i Klemensker havde stævnet sognedegnen i Klemensker Jesper Lund for gæld til skifteskriver Maltha (?) for gæld. Jesper lund var ikke mødt, hvorfor sagen blev udsat til næste ting.

27. november 1733 – pag. 538b

Læst kgl Patent om højesterets afholdelse i 1734.
Læst kgl. anordning ang. skelden og larmen – i særdeleshed fra prædikestolen – forbydes.
Læst kgl. anordning om at en kontinuations stævning skal betales på linje med en hoved stævning.
Læst et pantebrev udgivet af Jens Larsen på den 24. gård i Olsker til sin dattermand Peder Larsen i Olsker på 220 sld med brugspant i den 24. gård i 18 år fra 1734 til 1751.
Fuldmægtig for Jens Nielsen på den 18. gård i Rø Johan Holst fremstillede Mogens Pedersen, Hans Madsen og Oel Andersen som på åstedet havde aflagt deres vidende om Graieskilde engen, en eng gade og kalleløchen, samt Møllestykket og Damløkken og udvist hvor disse stykker og at det i deres minde lå til den 18. gård Fløjlegaarden kaldet. Hans Madsen fortalte at i Anna Hans Olsens tid havde han majet Graies Kildeengen som tilhørte Fløjlegaard. Mogens Pedersen og Ole Andersen bekræftede dette.
Regementsskriver Nicolai Linderod ville vide om Gotfred Nielsen var tilstede og havde beviser på gårdens tilliggender. Gotfred Nielsen var ikke mødt. Formanden for de 8 mand havde forfald, men via tingbuddet Haagen Bech fremlagde hans ønske om, at alle beviser fra begge parter blev fremlagte på næste ting.
Sagen mellem Jesper Lund og skifteskriver Maltha blev udsat til første tingdag i det nye år.

11. december 1733 – pag. 540a

Niels Rasmussen fremlagde et købebreve af 13. november 1773 der viste at han havde solgt den 16. gård i Rø til sin dattermand Peder Pedersen og datter for 300 sld.
Der blev læst en kontrakt mellem Niels Rasmussen og hans dattermand Peder Pedersen at han kunne bruge den halve del af gården fra midfaste 1734 og Niels Rasmussen den halve del så længe han levede, hvorefter Peder Pedersen kunne overtage den hel. Peder Pedersen skulle betale gården inden arv skulle foretages og forinden betale til Niels Rasmussen yngste datter Magrete Nielsdatter 30 sld.
Mogens Madsen, 43. gård Myregaard i Klemensker, læste et pantebrev på 550 sld. til sin dattermand Hans Ibsen fra Nylars mod brugspant i gården fra midfaste 1734 til midfaste 1755 i 18 år. Christopher Hansen, som boede på den 43. gård bad om en udskrift af pantebrevet og ville senere forholde sig til dispositionerne.
Johan Holst ville vide om Gotfred Nielsen ville svare på sidste tings indlæg. Formanden Jens Andersen foregav, at han havde fået et indlæg fra amtskriver Christopher Horn, som blev læst og påskrevet. Gotfred Nielsen ville have alt beskrevet og ville svare når han kunne. Johan Holst på Jens Nielsens vegne afgav sin skriftlige indlæg i sagen, Desuden fremlagde en 12mands dom fra 29. oktober 1641 som blev læst og påskrevet.

18. december 1733- pag. 541b

Johan Holst på Jens Nielsens vegne ville have Gotfred Nielsen til at reagere inden han svarede. Stokkemand Jens Jensen skrædder fra Klemensker angav at Gotfred Nielsen havde meldt forfald ”som skulde bestaa af Suaghed”, men at han havde meddelt at han vil svare på næste ting. Johan Holst angav hvad Jens Nielsen allerede havde sagt og bevist på åstedet og i det skriftlige indlæg havde uddybet sagen, hvorfor sagen kunne gå til doms og at han forventede at Gotfred Nielsen betalte omkostningerne. Formanden Jens Andersen mente at Gotfred Nielsen havde fået rigeligt med tid til at bevise sine påstande, hvorfor han lod sagen gå til doms. Han indkaldte sine medfølgerede til at møde på åstedet den 23. december for at sætte skel stabbe og stene efter det som der var bevist efter opkrævelsen –”siden der er ingen vanskelighed som omtvistet der kunde udkræve nogen afridsning efter forordningen” Først fra der en eng på fem læs som af tre vidnesbyrd var udpeget som tilhørende den 18. gård. Jens Nielsen ønskede alt beskrevet inklusive breve og dokumenter som blev tilrettelagte af de 8. mand.

8. januar 1734 – pag. 542b

Henrich Pedersen på den 24. gård i Rø sogn og Lars Nielsen, tilhørende Rø sogn og som tidligere havde boet på den 24. gård, fremlagde for retten en af dem produceret skøn af gården. Lars Nielsen ”henpantet” gården til Henrich Pedersen af dato 10. juli 1733. De fire skønningmænd var Fridrich Frdrichsen, Anders Ibsen, Hans Pedersen og Niels Sønnesen. Skønningen blev oplæst og kendt ved magt, samt enighed om, at det skulle indskrives i panteprotokollen.
Esber Pedersen fra Allinge og Niels Andersen boende på den 11. gård i Olsker, og Peder Mogensen i Allinge, som var værge for sal. Anders Hansens yngste søn Jørgen Andersen. Sammen producerede de en købekontrakt eller overdragelse af den 11. gårds beboelse [Overdragelse fra Esber Pedersen til Niels Andersen indtil at Jørgen Andersen blev myndig] Overdragelsen skulle indskrives i panteprotokollen.
Lars Nielsen i Rutsker og Jørgen Christensen i Olsker tilkendegav, at de havde stævnet Jens Andersen Torn af Klemensker for byskriver Brun i Rønne vedr. krav på byskriverens salær til Rønne Byting i sag mod Ole Haagensen med flere, Jens Andersen var ikke mødt.
Stokkemændene for 1734 blev valgt.

22. januar 1734 – pag. 543b

Sagen som kgl. kirkeskriver Malta havde stævnet degn Jesper Lund i Klemensker til blev ophævet.
Formand Jens Andersen Torn i Klemensker og 6 af 8 mand der var valgt til at syne skellet mellem den 18. og 19. gård i Rø, aflagde deres dom. Jens Nielsen på den 18. gård bad om at få dommen afskrevet i sin fulde længde.
Sagen mellem byskriver Brun i Rønne og Jens Andersen Torn i Klemensker. Brun havde fremsendt en skriftlig redegørelse for sagen, som blev læst og påskrevet. Jens Andersen skyldte byskriveren 3 rdl. 5 mk 12 sk. Jens Andersen ville svare på næste ting.
DOM – pag, 544a.
8 Mandsdom for den 18. gård i Rø ang. skellet mellem den 18. og 19. gård. Fuldmægtig Johan Holst for den 18. gårds beboer Jens Nielsen tilrettelagde en 12 mands dom fra 29. oktober 1641 for den 18. gård Fløylegaarden kaldet. Først en eng kaldet Gaden, og dernæst Gruskilde (? Eller Grimskilde) Engen, siden Kalleløkken er regnet for den 18. gårds ejendom. De tre visningsmænd udviste følgende stykker: Gruskilde engen og gaden, Kalleløkken, Møllestykket og Damløkken. Ingen havde tvivlet om tilhøjsforholdene før end Gotfred Nielsen kom til den 19. gård, men han havde ingen beviser. Derefter dømtes de omtvistede enge tilhørende den 18. gård og at Gotfred Nielsen skulle betale sagens omkostninger på 12 sld.

5. februar 1734 – pag. 545b

Jens Michelsen i Rutsker stævnede Jens Hansen i Vedby i Olsker for gæld på 3 sld. Jens Hansen var ikke mødt.
Mads Pedersen i Allinge stævnede Gotfred Nielsen i Rø for gæld. Som vidner var stævnet Hans Larsen på den 2. vornedgaard for at oplyse det pant som Gotfred Nielsen havde pantsat. Ingen var mødt.
I sagen hvor byskriveren Brun i Rønne havde stævnet Jens Andersen Torn i Klemensker for manglende betaling af skiftepenge. Jens Andersen var mødt og tilkendegav, at han ikke vidste af nogen skyldige skiftepenge. Sagen udsat til næste ting.

19. februar 1734 – pag. 546b

Jens Michelsen fra Rutsker som ved sidste ting havde stævnet Jens Hansen af Olsker for 3 sld lånte penge meddelte, at han var blevet forliget med Jens Hansen og dermed ophævet sagen.
Hverken Mads Pedersen fra Allinge eller Gotfred Nielsen var mødt i sagen, kun Hans Larsen af Rø sogn var mødt, hvorfor dommeren pålagde parterne at komme til næste ting.
Dommeren på råbte Jens Andersen fra Tornegaard i Klemensker i sagen hvor byskriver Brun stævnede. Heller ikke i denne sag var nogen mødt. Men da sagen havde varet alt for længe, optog dommeren sagen til doms og pålagde parterne at levere udskrifter i sagen.

5. marts 1734 – pag. 547b

Peder Kofoed af Hasle stævnede Gotfred Nielsen af Rø sogn. Den ene af stævningsmændene var syg Haagen Løfuingsen, og var ikke mødt for at bekræfte stævningen, hvorfor sagen blev udsat til næste ting.
I sagen mellem Mads Pedersen i Allinge og Gotfred Nielsen i Rø blev et forlig meddelt via et bud fra Mads Pedersen, hvorfor sagen sandsynligvis kunne ophæves.
DOM – afsagt mellem byskriver Brun fra Rønne og Jens Andersen fra Tornegaard i Klemensker. Jens Andersen skyldte Brun 3 rdl. for sager mod Ole Haagensen Smed, Peter Bos og maleren Jens Kylling alle af Rønne. Trods to gange udsættelse havde Jens Andersen ikke i modgået Bruns regnskabsfordring, hvor dommeren ikke kunne andet end at dømme Jens Andersen til at betale foruden sagen omkostninger på 2 sld.

19. marts 1734 – pag. 548a

Fra Peder Kofoed i Hasle fremvistes en regning på stemplet papir på varer for i alt 10 sld. 1 mk 3 sk. Gotfred Nielsen var ikke til stede. Stævnemålet blev bekræftet af Haagen Løfuingens. Gotfred Nielsen fik frist til næste ting til at svare, hvorefter sagen ville blive taget til doms.

2. april 1734 – pag. 548b

Læst kgl. forordning om de til national-melitiens hørende vognkarle, dat 29. januar 1734.
Peder Kofoed af Hasle meddelte at da Gotfred Nielsen atter ikke var mødt på tinget, så burde sagen tages til doms. Hvilket den blev.

16. april 1734 – pag. 549a

DOM afsagt mellem Peder Kofoed og Gotfred Nielsen. Gotfred Nielsen var ikke mødt tre af hinanden følgende tingdage, hvorfor regnskabet for varer – efter tid til anden, på i alt 13 sld. 5 sk, herfra trækkes et betalt beløb på 2 sld. 3 mk 2 sk. Til rest 10 sld 1 mk 3 sk. hvilket beløb Gotfred Nielsen blev dømt til at betale samt 1 rdl. for sagens omkostninger.

30. april 1734 – pag. 549a

Læst kgl. forordning om officerernes gældsfordring. Dat. 24. februar 1734.
Læst kgl. forordning ang. besvangrelse og det deraf påstående ægteskab, dat. 5. marts 1734.
Læst et pantebrev udstedt af Jens Jepsen boende udenfor den 33. gårds grund i Klemensker for et lån på 150 sld. af velagtede ungkarl Antoni Holgersen mod pant i den 36. gård i Klemensker til beboelse i 18 år. Dateret 3. marts 1734.

14. maj 1734 – pag. 549b

For retten mødte Vensel Peter nu værende i Svaneke Havn (?) stævnede følgende til opkrævelse på den 15. gård i Olsker: Svend Mogensen i Olsker, tillige med hans søskende, der er Druue (?Didrich) Andersens børn med deres værger – hvis de har nogen, samt på hustruers vegne, samt for processens skyld Anders Didrichsen som er i ægteskab med Elna Andersdatter, samt Henning Kjøller fra Olsker og Hans Thommesen. Gården skulle vurderes for alle værdier og der skulle udregnes hvor meget der var til deling mellem Anders arvinger efter at løjtnant Henning Kjøllers pant var udfriet. Samt at bestemme hvem der havde sæderetten til gården. Ingen af de indstævnte var mødt. Dommeren valgte de 8 mand med Jens Jensen fra Bjergegaard som formand.

28. maj 1734 – pag. 550b

Kgl. forordning om de kommanderede regimenter til udmarken (?), dat. 13. april 1734.
Rasmus Rasmussen fra den 64. gård i Klemensker lod læse et skødebrev udgivet af Trøls Hansen i Rønne på lod og del, adgang og sædes indløsning til den 64. gård i Klemensker for 130 sld. dat. 22. maj 1734.
Børge Poscholan, sognepræst til Hasle og Rutsker, mødte som konstitueret værge for Jørgen Andersen stævnede Hans Jørgensen på den 34. gård i Rutsker, samt Peder Jørgensen på Langegaarden med sin hovedtilsynsværge Peder Hansen, samt Mogens Pedersen, Christopher Jensen, Peder Thorsen alle fra Rutsker, samt Lars Hansen af Klemensker. Alle var afdøde Anniche Jørgen Andersens børn og børnenes værger og arvinger til den 48. gård i Rutsker kaldet Langegaarden, hvorfor den skulle vurderes og deles mellem enken og børnene. Og så skulle sæderetten bestemmes, enten om det er Jørgen Andersen eller en af de andre arvinger. Lars Hansen kom på sin myndling Jørgen Andersens yngste søn og fremlagde sit skriftlige indlæg samt fremlagde en uddrag af skiftet efter Anniche. De 8 mand blev valgt med Hans Christensen på den 1. gård i Rutsker som formand.
Formanden for den 15. gård i Olsker Jens Jensen ville høre indlæg i synsforretningen. Vensel Petersen, som nu var på Bornholm, men bosiddende i København, fremlagde en kontrakt, der var indgået mellem ham og Henning Kjøller i Olsker. Frist for indlæg blev sat til næste ting, hvorefter dom kunne afsiges.
Hr. Poscholan, kaptajn Bidstrup og Lasse Jørgen kom og beklagede sig over at en usædvanlig over deres enge mellem Hasle og Ullehalsgaarden. De forbød folk at bruge den, hvis ikke, så ville de lægge sag derom.

4. juni 1734 – pag. 553a

Læst et pantebrev ang. Anders Hansen i Tejn, der havde lånt 64 sld. af Haagen Weidichsen mod pant i 8 skæpper land bygjord kaldet Gaardsløkken af dato 4 juni 1734.
Amtskriver Christopher Horn stævnede Hindse Bidstrup på den 7. frivorned i Rø sogn for at han ikke i mindelighed ville betale ham, hvad han var skyldig efter hans hustrufaders skiftebrev. Bidstrup var ikke mødt.
I 8 mands sagen ved. Den 48. gård i i Rutsker fik præsten Poscholan udsættelse, da han ikke kunne være tilstede i retten.
Vensel Petersen af Svaneke og Henning Kjøller fra Olsker mødte i sagen om den 15. gård i Olsker. Ingen ville svare hverken skriftligt eller mundtlig, hvorfor sagen udsattes.

11. juni 1734 – pag. 553b

Amtskriver Christopher Horn fralagde en skrivelse i sagen mod Hintze Bidstrup på den 7. frivornedgaard i Rø. Det var uddrag af skiftebrev efter sal. Mogens Andersen af dato 24. august 1733. Her set at der var sket udlæg i den 7. frivorned, som Hintse Bidstrup havde købr for 600 sld. og betalt 100 sld. Amtskriverens tilgodehavende var 114 sld. 3 mk 8 sk. som var første prioritet i gården. Hintse Bidstrup var ikke mødt.
Niels Hinrichsen af Rø sogn lod læse et køb- og skødebrev på den 9 selvejergaard, For 650 sld. og skødegave på 40 sld. havde han købt 9. gård i Rø af Mogens Hansen i Østerlars, dateret 7. juni 1734. Mogens Hansen var dog ikke mødt for at bekræfte salget, hvorfor skødet blev liggende i retten indtil Niels Hindrichsen kunne få ham til at indfinde sig og underskrive.
Henning Kjøller af Olsker irettelagde en 8mands dom fra 8. oktober 1697 vedr. den 15. gård i Olsker. Han fremlagde også to kvitteringer af dato 8. december 1698 og 22. september 1702 og et tingsvidne fra Nørre Herreds den 26. marts 1716. Vensel Petersen nu værende i Svaneke fik Henning Kjøller fra Olsker og Hans Nielsen i Rø til at vidne, at den 15. gård i Olsker var Lauue Andersens faders og moders gård, hvilket var bevist ved det tilrettelagte dokumenter, som sammen med kontrakten mellem Vensel Petersen og Henning Kjøller, overdraget til de 8 mand. Hans Tommesen ville erindre de 8 mand om at han havde et pantebrev stående i gården. Sagen optaget til doms.
Hans Christensen, som er formand for de 8 mand på den 48. gård i Rutsker ville høre om der var flere indlæg i sagen. Lars Hansen ville føre indlæg på næste ting.

18. juni 1734 – pag. 555b

Anders Larsen Krack havde fået amtmandens tilladelse til at være fuldmægtig for de bønder og udbyggere i alle øens herreder, som ville tage tingsvidner på udmarksjordes beskaffenhed, som var blevet indtaget siden 1729.
Krack i rettelagde dernæst en kopi af det til West modtagne brev fra Rentekammeret, dateret den 12. januar 1734, der gav bønderne og udbyggerne mulighed for at tage tingsvidner på den jord og de huse, der er sat, ”for at få forklaret jordenes beskaffenhed og huske at samme jord jo befindes at være indtaget af fælles marker og Strandmarken og ikke er nogen til hinder og dersom have indtagen er mestendel fattige udbyggere og soldater som skal gøre kongens tjeneste”. Skrivelsen skulle læses på alle ting og opskrives.
Så lod Krack de bønder og udbyggere, som siden den 4. oktober 1729 efter jordebogen over udmarksjorde blev indrettet, havde indtaget udmarksjorde. Følgende blev noterede: I Klemensker 1. selvejergaard Thor Larsen, 3. gårds udbygger Hans Larsen, den 6. gårds udbygger Jens Nielsen, udbygger Herman Andersen, udbygger Jeppe Skomager, 7. gårds udbygger Peder Hermansen, udbygger Hans Hermansen , den 9. gårds udbyggere Jøren Svendsen, udbygger Hans Sørensen, 19. udbygger Jens Olsen, 27. gårds udbygger Lars Larsen. Den 33. gårds udbygger Jep Persen, den 34. gårds udbygger Thomas Larsen, den 41. gårds udbygger Poul Jørgensen, og Jørgen Skrub. Fra Rutsker sogn: 13. selvejer Hans Wefstsen, den 15. Peder Christensen, 16. Svend Engelbretsen, 43. gårds udbygger Hans Jensen, 45. gårds udbygger Jørgen Jensen. Fra Olsker sogn den anden gårds udbygger Hans Larsen, 13. selvejer Anders Fridrichsen, udbygger H (enrik?) Larsen, 16 selvejergård Anders Pedersen, 2. frivorned Hans Hansen og fra Rø sogn: 4 selvejer Lars Pedersen, 9. gårds udbygger Ole Nielsen, 12. selvejer Peder Larsen, 13. gårds udbygger Knud Mogensen, 14. gårds udbygger Vellem Poulsen, 15. selvejer Peder Hindrichsen, udbygger Niels Jensen, 16. gårds udbygger Jacob Clausen, udbygger Ole Pedersen, udbygger Niels Olsen Hobye, 27. udbuggere Mons Pedersen, 3. vorned Arrist Poulsen, 7. gårds udgærde, udbygger Haagen Sønnesen, 9. vorned og gårds udbygger Mads Esbersen, udbygger Hans Petersen, og udbygger Niels Øbersen.
Anders Larsen Krack indkaldte flere vidner til at vidne i sagerne over indtaget udmarksjord og Strandmarksjord. Men vidnesbyrd blev udsat til næste ting, da den ene kaldsmand ikke var mødt.
Mogens Hansen fra Østerlars mødte og underskrev skødebrevet til Niels Hinrichsen fra Rø.
Læst en obligation udstedt af Niels Hinrichsen til Mogens Hansen i Østerlars på 100 sld. som skulle betales inden 2 år til mogens Hansen eller hans arvinger.
I sagen mellem amtskriver Horn og Hintse Bidstrup var ingen mødt og sag udsat til næste ting.
Hans Christensen, formand for de 8 mand vedr. den 48. gård i Rutsker ville have indlæg i sagen. Lars Hansen ville have udskrifter og mulighed for at svare på næste ting.

25. juni 1734 – pag. 557b

8 mands dom over den 15. gård i Olsker blev afsagt og 21 dokumenter afleveret. Vensel Petersen bad om udskrift, som Hans Tommesen lovede at betale.
Læst et købebrev udgivet af Vensel Petersen nuværende i Svaneke, men bosat i København, som viste at hans gård, den 15. gård i Olsker, var solgt for 510 sld. til Hans Tommesen, der boede på gården, og som havde 400 sld. i gården som pant. Dato 25. juni 1734.
Desuden læstes et pantebrev på 213 sld. udstedt af Hans Tommesen til Kay Ancher i Hasle, med underpant i Hans Tommesens 15. gård i Olsker.
Amtskriver Christopher Horn i sagen mod Hintse Bidstrup i Rø ville have dom i sagen. Bidstrup var mødt og ville have henstand, således han kunne stævne vidner i sagen. Dommeren gav ham udsættelse selv om han dog mente, at sagen var klar, at han skyldte amtskriveren pengene.
Formanden for de 8 mand vedr. den 48. gård i Rutsker ønskede at alle indlæg i sagen blev ført. Lars Hansen af Klemensker i rettelagde et skriftligt indlæg for hans myndling. Hr. Poscolan ville svare på næste ting.
Anders Larsen Krack fik den sidste kaldsmand til at beedige stævningerne af vidnerne. Første vidne var Lasse Jørgensen, der boede på frigaarden, der bevidnede at alle indlagte indmarker, udmarker, strandmarken og fælles udmark og fædrene jord siden 1729”mestendeelen fattige udbyggere oc soldater, som skal giøre Kongens Tieneste ved Vagt oc Mønstring oc Skandse med videre som de kand blifue Commanderede til”. Om noget af det indtagne kan være til hindring ”eller afbreche i nogen maade” vidste vidnet ikke. Han vidste ikke om der var indtaget noget af Storlyngen eller Almindingen, vidste vidnet ikke.
Dernæst Jacob Hansen af Rutsker boende på Baasegaarden (40. gård i Rutsker) sagde at de som noget jord af fælles udmark eller Strandmarken i Nørre Herred indtaget eller huse derpå havde opsat ikke på nogen måde var til hindring eller afbræk. Krack fik herefter et vidnesbyrd beskrevet.

9. juli 1734 – pag. 559b

Amtskriver Christopher Horn til rettelagde skriftligt krav på de 114 sld. 3 mk 8 sk. en opsigelse, som blev opskrevet. Hintse Bidstrup havde stævnet amtskriveren og hans svigermor Karen sal. Mons Andersen af Rø sogn med hendes laugværge. Stævningen var ikke lovlig og dommeren måtte udsætte stævningen til næste ting.
I 8 mands-forretningen vedr. den 48. gård i rettelagde Poscholan sit skriftlige indlæg og fremlagde et skifte og 2 købe- og skødebreve. Endnu irettelagde Jørgen Andersens søn Peder Jørgensen, som boede på den 48. gård, et skriftligt indlæg. Hans Wefstsen af Rutsker, som er Peder Jørgensens hustrus fader, tilbød at kautionere for den 48. gårds gæld. Lars Hansen af Klemensker på sin myndling ønskede udskrift af alt hvad der var sagt og ført om sagen og ville svare på næste ting.

[referat 11. december 2017 ved Jesper Vang Hansen]