Gotfred Nielsen (0. 1675 – 1743) Fæstebonde på Spellingegaard og senere Gudmingegaard i Rø. Læs artiklerne:
Opskrift på hjernevask eller køb af vidner!
”Ildeslaget oc medhandlet en fattig Enche ”
Gotfred Nielsen
Han var født i midten af 1670’erne i Østerlars. Hans forældre var Niels Pedersen Glaser (død 1725) og Martine Mortensdatter.
Han blev i 1697 gift med Hellevig, halvsøster til den senere sandemand Hans Kjøller i Rø. Hellevig døde i 1728 efter flere års sygdom. Hun efterlod sig 6 børn. Han blev gift igen med Bodil Andersdatter, der var født o. 1702, datter af Anders Jensen på 8. vornedgaard, Brommegaard, i Rø. Bodil var på alder med Gotfred ældste børn og havde været tjenestepige hos Gotfred i 1722. De fik fire børn sammen.
Lejermålsdom 1696
Gotfred Nielsen nævnes første gang i Nørre herreds tingbog den 9. oktober 1696, hvor han blev beskyldt for lejermål med Anna Ibsdatter i Gudhjem. Da han stod i Kaptajn Westerwalts nationale kompagni og gik vagt på Hammershus mente han at han slap for bøder og stå offentligt skrifte. Gotfred blev dog dømt da han ikke var gevorben soldat. Anne Ibsdatter boede hos sin fade Jep Børgesen i Gudhjem (ØH tingbog side 591) Dom side 605)
Postrytter
Gotfred stod under kaptajn Westerwalt nationale kompagni, stod vagt på Hammershus og var postrytter i 1708. Hvert sogn havde fået tildelt en postrytter, der, ligesom navnet siger, stod for udbringning af post fra øvrigheden til sognene. En anden funktion var at bistå sergenten på indkrævningsarbejder. Proceduren var at Amtsskriveren/forvalteren gav kompagnikaptajnen ordre til at opkræve skattegæld. Kaptajnen gav orden videre til sergenten, ofte en bonde på en selvejergård, der sammen med et par postryttere blev sendt ud til skyldneren. Der er beretninger om at det ofte foregik ret hårdhændet, særlig i amtskriver Dechners tid.
Gotfred på Spellingegaard 1697
Gotfred Nielsen boede på Spellingegaard allerede fra 1. maj 1697 (eller måske allerede fra 1696), mod at han lovede at betale skat for Jep Andersen, der havde fæstebrevet på gården.
Gården var faktisk i så slet stand, at det ikke var muligt at få en anden bonde til at overtage fæstekontrakten. Amtskriveren udbad sig 4 mand, der kunne vurdere bygningerne. Den 6. juni 1698 blev der afsagt en såkaldt 4-mands dom, som lød:
Den 2. vornedgaard i Rø bestod af to såkaldte laalænger, (som var en gammel betegnelse for længer som også kunne benyttes til beboelse) Det ene længe havde to stolperum forstue, som var så råddent og gammelt, at det ikke kunne vurderes. Dernæst en stue på 3 stolperum med 5 små vinduer. Stuen kunne, selv om den er gamle, repareres. Vurderingsmændene mente, at bonden vel i nogen tid kunne bruge det. Øst for stuen fandtes tre stolperum, som vel også kunne bruges. Det andet hus, ”den østre laalænge”, kunne vurderingsmændene bedømme til tre stolperum, men alt var gammelt og råddent, så det intet var værd. Efter deres vurdering var husene gamle og udygtige, så de behøver hjælp med nyt tømmer inden bonden kunne bruge bygningerne til korn og dyr, hvorfor øvrigheden selv måtte træffe beslutningen om værdien. DOM 17. juni 1698 (NH, pag. 043a)
Den 12. oktober 1698 kan man læse i Tingbogen at Gotfred Nielsen, som havde overtaget gården, var forarmet på grund af den ringe bolig og misvæksten på kornet. Han kunne ikke betale for indlånet af korn i alt 12 rd 6 sk. Af lånekornet havde han ikke høstet mere end det samme som han såede.
Den 7. oktober 1698 fik Mogens Jørgensen fæstebrev på Spellingegaard.
Gotfred Nielsen 1698-1704
I 1701 (marts boede han på Hans Ibsens grund i Rø (4. slg. Brøddegaard) (NH, 4/3 1701 – pag. 191b) han blev stævnet for betaling et ”Seys”- en le. Samme gård ejedes af Markus Hansen – Hellevigs storebror – så sandsynligvis havde de relationer til husbonden Hans Ibsen, der døde i 1704.
Den 29. december 1702 Stævnede Wefst Pedersen i Olsker Gotfred Nielsen for vold mod sine to sønner Jens og Hans. (Hammershus Birks tingbog 12. februar 1703 – pag. 23a) Da boede han på en gård i Østerlars – der oplyses ikke hvilken.
Spellingegaard fra 1704.
Gotfred Nielsen flyttede tilbage på Spellingegaard og fik fæstebrev den 6. marts 1704. Det blev efterhånden en relativ god kongelig fæstegård med vandmølle, ager, skov og enge.
Fra 1722 gik det tilbage for Gotfred. Da hans hustru Hellevig døde i 1728 blev hans ejendele opgjort til 71 sld., men han havde 64 daler i gæld foruden noget ”vidtløftig gæld”, som han på skiftet måtte henvise til ”lov og Ret”. Han vedblev at tabe retssager og var på rande af fallit. I 1730 pantsatte han sit fæstebrev på Spellingegaard i 1730 for 13 daler. Egentlig var det ulovligt at kapitalisere kongens fæstebrev, men det var opgangstider for den bornholmske landmand. (27. januar 1730)
31. juli 1730 stævnede Gotfred Nielsen sin svoger Jep Andersen i Sandvig for 2 nød, som tilhørte hans hustru Bodil Andersdatter. Sagen endte i forlig
Hus i Lindeskoven 1721
I panteprotokollen omtales et skødebrev læst på Nørre herredsting den 18. oktober 1721. Gotfred Nielsen havde solgt et hus på fællesjorden i Lindeskoven på 8 stolperum for 120 sld. til sønnen Niels Gotfredsen og hans hustru Kirstine Mortensdatter. Morten Larsen havde betalt 48 sld, til hjemgift for sin datter. Og Gotfred Nielsen andre 48 sld. i hjemgift til sin søn. Resten 24 daler havde Niels Gotfredsen betalt sin fader.
Gudmingegaard i Rø
Gotfred Nielsen og Bodil Andersdatter flyttede i 1732/33 fra Spellingegaard til 19. gård Gudmingegaard i Rø. Gården var, ligesom Spellingegaard kongens og havde tidligere ligget øde, men var blevet opbygget.
Han mistede Gudmingegaard den 16. maj 1738 som følge af landstingsdommen, hvorefter der blev udstedt fæstebrev til Jens Larsen (i flg. Fæstebrevsspecifikation 1736-1738)
Hellevig Hansdatter.
Født mellem 1665 og 1674 i Rø – gift med Gotfred Nielsen 1696/97. Døde 1728.
Hendes far hed Hans Andersen og boede på 2. slg. I Rø sogn. Og der har eksisteret et skifte efter ham fra den 12. juni 1674. Hellevig, som var hans yngste datter, fik farbror Jens Andersen som værge. Da Jens døde boede han på Rutsker kirkes præstegaard og der findes et skifte den 15. september 1684. Efter Jens død blev Hellevigs storebror Markus Hansen (f. før 1659) tilforordnet værge. Rasmus boede på den 4. slg. i Rø i 1684. Hellevigs mor Karen Mogensdatter (skifte 16/9 1711) giftede sig 2. gang med Jep Kjøller. Sammen fik sønnen Hans Kjøller, som altså bliver Hellevigs halvbror.
Hellevigs bror Markus Hansen (død 1695 skifte 3/6) giftede sig med Anne Ibsdatter (død 1697). Hellevigs arvelod efter sin far Hans Andersen var på 36 daler 3 mark 3 skilling. Penge der stod i den 4. selvejergård som blev udbetalt til Hellevig i 1697, hvilket ses af at Gotfred Nielsen læste en kvittering for modtagelse pengene på herredstinget. Pengene blev betalt af Anne Ibsdatters anden mand Morten Hansen. (NH 11/6 1697), der sad som opsidder på den 4. gård.
Markus Hansen kom flere gange på kant med loven. I 1682 (16/1) blev han anklaget for at have ransaget efter tyvekoster hos Mads Jørgensen i Rø, sammen med ransagningsmænd havde de aftinget Mads Jørgensen en ko og 2 tønder byg. Sagen anmeldt øvrigheden og Markus Hansen blev anklaget for selvtægt. For øvrigt vedkendte Markus Hansen at han havde slået Mads’ datter for hendes ”skændige munds skyld”. Mads Jørgensen blev frifundet.
2/12 1682 blev Laurids Henrichsen dømt til at betale 14 mark i gæld til Markus Hansen. Der var flere gældsager mod Markus Hansen. 9/2 1683 blev han dømt til at betale 11 daler til Jørgen Hansen i Rønne. Den 9/3 1683 blev Markus Hansen dømt til at betale 20 sld. til amtskriver August Dechner.
I 1694 blev Markus Hansen anklaget for at have taget 64 jernbolte fra et strandet skib. Han blev dømt til at aflevere boltene og 1 sld. til sagens omkostninger.
Hellevig havde være syg i flere år inden hun døde i 1728. Ved skiftet den 17. juli blev værdien af dødsboet opgjort til 71 daler 1 mark og gælden var 64 daler 4 sk, Tilbage var 7 daler 12 skilling. Herfra skulle trækkes ”den vidtløftige gæld”, som blev henvist til Lov og Ret. Der var derfor intet tilbage. Men Gotfred lovede sine børn, på nær Niels Gotfredsen, at de skulle blive tildelt 5 daler hver, hvis han senere ville indlade sig i et nyt ægteskab.
Gotfred Nielsen og Hellevig Hansdatters børn:
1. Niels Gotfredsen, f. o. 1698, , gift 1721 med Kirstine Mortensdatter, datter af Morten Larsen, Kirkeboet i Rø. Niels blev udbygger i 1721 i Lindeskoven. I 1737 havde de 5 børn. I 1757 boede de på 23. selvejergaards grund.
2. Hans Gotfredsen, f. o. 1704. I 1728 var han i kongens tjeneste i København. I 1757 var han rytter i kongens tjeneste.
3. Mogens Gotfredsen, f. o. 1704. Mogens Gotfredsen. 1728 var han i tjeneste hos Sven Michelsen i Knudsker. I 143 var han udbygger i Vestermarie I 1749 købte han 5 selvejergaard ”Mure” (Gothegaard) i Klemensker. Han udsteder et pantebrev på 140 sld til fenrik Mogens Larsen i Elleby I Vestermarie (pag. 278 i Panteprotokollen)
4. Karen Gotfredsdatter, f. 1709
5. Friderich Gotfredsen, f. 1712. 1743 var han udbygger på Kongens Mark i Bøgeskoven i Rø. Da han døde arvede hans søsskende ham, men i 1737 havde han 2 børn i flg. Sognepræstens optegnelser.
6. Cathrine Gotfredsdatter, f. o. 1713 Gift med Rasmus Aritsen, Rø
Gotfred Nielsen og Bodil Andersdatters børn:
7. Ellen Gotfredsdatter f. før 1730, døde 1797 i Tejn. gift med Peder Pedersen bødker i Tejn
8. Anne Martine Gotfredsdatter, f. o 1730
9. Bodil Gotfredsdatter, f. 1732
10. Karen Gotfredsdatter, f. 1742. Døde inden 1757