Oplysningerne om skarprettere på Bornholm stammer fra Jordebogsregnskaberne (jr) suppleret med andre kilder. Der findes desuden interessante oplysninger i amtmandens brevvekslinger med stiftamtmanden, hovedsagelig fra den periode, hvor det var svært at finde en afløser til jobbet. For alle skarprettere er der eftersøgt oplysninger i kirkebøger, skifteprotokoller og skøde og panteprotokoller, men med ringe held.
På Bornholm var der sandsynligvis to skarprettere i den ældste tid. En for militæret og en der tog sig af de civile sager Fra slutningen af 1600-tallet var der kun en skarpretter, som vist nok betjente begge myndigheder.
Liste over kendte skarprettere:
1661- Ole Olsen, Mestermand
Kommandant og amtmand Major Adolf Fuchs befalede den 13, maj 1661, at amtsskriver Peter Jensen skulle betale skarpretter mester Ole Olsen, der var kommet til landet. Skarpretteren fik 2 rd for at hænge en soldat Christen Aalborg. (JR 1661/62, pag. 15 og 147)
Et regnskabsbilag fra 12. februar 1662 for Hammershus (Jordebogsregnskab 1661/62, pag. 151) viste, at amtsskriveren måtte betale for en Profos 4 måneders traktement og betaling til mestermanden Ole Olsen 2 rd 4 mark for en henrettelse. En profos var en militær fangefoged. Den i regnskabsbilaget omtalte profos havde sandsynligvis sit virke i København, men som altså i fire måneder opholdt sig på Hammershus.
Det er nærliggende at tro, at Ole Olsen var militærets skarpretter. I 1665 blev en soldat, Henrik Hollænder, henrettet og skarpretteren betalt 5 rd. (Jordebogsregnskabet 1665/66, pag. 12)
1661- Mestermand Niels, skarpretter
Den 28. juli 1661 blev Inger Svercherens henrettet i Aakirkeby af mester Niels skarpretter ved hans eget sværd. Hun blev dømt for at have ombragt sit forster. Regnskabet for 8 rigsdaler 12 skilling omfattede kost og indespærring hos bysvenden i Rønne i 12 dage, transport til Aakirkeby og betaling til bysvenden for hendes fængsling i Aakirkeby og tre ganges transport til retten (landstinget) og til sidst for hendes transport til retterstedet i Aakirkeby. Snedkeren fik 7 mark til at fremstille en kiste. 5 slettedaler til skarpretteren for eksekutionen og for at begrave hende (Jordebogsregnskab 1661/62, pag. 18).
Mester Niels er muligvis den civile skarpretter på Bornholm.
Til 1681 Jens Olufsen
Om ham vides intet ud over at han døde kort tid før den 1. maj 1680
1681 til 1684 Oluf Jensen
Søn af forrige skarpretter, som han sandsynligvis havde assisteret i flere år. Den sidste løn har fik af amtsskriver Dechner var for perioden 1. maj 1683 til 1. maj 1684. Underskrevet af Oluf Jensen den 4. maj 1684.
1689/90 En hollandsk bådsmand Vigbrandt som strandede med et hollands skib begik lejermål med bøddelens enke (JR 1689/90, pag. 193, Nexø bys regnskab). I Nexø kirkebog under 1. søndag i advent 1689 oplyses at Bøddelkonen stod offentligt skrifte og udlagde netop den hollandske bådsmand, Wibrandt, som barnefader til sit barn. (Nexø kirkebog, pag. 11b)
1684-1709 Haagen Nielsen (f. ca. 1639- død 1709 i Bølshavn, Østermarie)
Han blev udskrevet som bådsmand ”i dimmel-ugen” (ugen før påske) 1676 og var i bådsmandtjenesten indtil 1779. Han boede i 1678 Bølshavn og det var her han døde i 1709. Han blev begravet i Østermarie kirke den 25. april 70 år gammel. Den første bogførte løn i jordebogsregnskabet er for perioden 1. maj 1684-1. maj 1685 på 33 rd 2 mk. Sidste løn modtog han i 1709.
Haagen Nielsen virkede som skarpretter i 25 år. Det var ham der henrettede brodermorderen Hans Nielsen i 1696 (Se min artikel Brodermordet i strandløkken). Til denne henrettelse blev der indkøbt et rettersværd i København, som findes i Bornholms Amts inventarium fra 1696. Senest er det opført i inventaret i 1756.
1709-1728 Niels Haagensen
Han var søn af forrige skarpretter Haagen Nielsen.
Han blev gift med Bente Andersdatter i Østermarie den 1. april 1705 (kirkebog opslag 8b) og boede i Bølshavn til ca. 1711, hvorefter familien flyttede til nabofiskerlejet Listed.
Niels Haagensen døde tilsyneladende i 1728, men er ikke fundet i Ibsker Kirkebog, hvilket måske indikerer, at han ikke døde på Bornholm. Der blev holdt en synsforretning i Listed den 3. august for at vurdere hans dødsbo. Der fandtes kun et gammelt hus på 4 stolperum ellers intet af værdi. Didrich Wolfsen mødte og præsenterede en ejendoms dom af 16. januar 1720. Hverken købmand Wolfsen fra Rønne eller de andre kreditorer fik dækket deres tilgodehavender. (Landsognenes skifteprotokol 31, pag. 11b)
Bente Andersdatter blev begravet i Ibsker kirke den 22. april 1741. I kirkebogen benævnes hun som ”bøddelquinde” 70 år gammel fra Listed.
Niels Haagensens familie synes at leve et almindeligt liv i Bølshavn og Listed, i hvert fald hvis man undersøger hvem der bar deres børn til dåben og hvem der stod faddere,
I Østermarie kirkebog er optegnelser om deres børns dåb:
- 5/12 1706 Karen. Faddere bl.a. Esber Nielsen og Maccabæus
- 31/3 1708 Anders, som døde 2 år gammel og begravet 4/5 1710. Faddere bl.a. Jens Laursen ”Paa Krogen”, Lisbeth Maccabæi, Sidsele Esber Nielsen.
- 28/9 1710, Boel, faddere bla. Ane Jens Jensen, Hellevig Maccabæis
I Ibsker kirkebog:
- 9/10 1712, Haagen, Ane Jens Jensen bar, Faddere Eske Madsen, Anders Andersen, Peder Andersen. Haagen Nielsen blev den 12/2 1736 gift med Gertrud sal. Gotfreds af Listed og, efter hendes død i 1745, med Anne Troelsdatter. Haagen fik mange efterkommere. Haagen Nielsen boede i 1737 i Listed i nr. 14 i flg. Skattelise (JR 1737 pag. 285)
- 9/12 1714, Andreas, Dorthe Richardt Olsen bar. Faddere bla. Eske Madsen, Jens Jensen
- 20/3 1717, Hans, Seine Anders Peders bar, Faddere Richardt Olsen, Ellene Andersdatter, Trine Andersdatter.
- 11/4 1719 Maren, Boel Hans Jensen bar, Morten Clausen, Eske Madsen, Martha Larsdatter
1728-1733 AUGUST ANTHON LÆDEL (Leddel)(1701-1749)
Lædel var gift med Sofie Margrete Müllhausen f. ca 1696, død i Christiania i Norge i 1764.
– I flg. Amtets inventarium opbevarede han kongens skarprettersværd (jr 1731+1732)
– Skarpretteren fik 5 rd for at kagstryge Kirstine Hansdatter Karps i Nyker, der havde født i dølgsmål. Dommen fra Vester herred blev prøvet ved landstinget. Ifølge regnskabet var hun arresteret i 44 dage og blev kagstryget den 21. maj 1732. (jr 1731)
I april 1733 fik skarpretteren 9. rd for at kagstryge tyven Lars Jeremiasen og brændemærke ham. Skipper Anders Brun fik 1 rd 2 mark til at fragte Lars Jeremiasen, hans kone og børn ”til fremmede steder”, altså landsforvist. (jr 1733)
Kort tid før 3. september 1733 var skarpretter Lædel bortrejst, hvorfor han ikke kunne forestå afstraffelsen af Anne Pedersdatter, der blev dømt på Vester herredsting. (Rentekammeret\Dokumenter vedr kommissionen af 1738 361-65 – side 19)
Lædel blev forflyttet til Christiania i Norge i 1733. (Kommissionens brevkoncept stilet til kongen 1738 i (Rentekammeret\Diverse sager navnlig vedr. kommissionen af 1738, 361-64 +Dokumenter vedr. kommissionen af 1738, 361-65, side 1)
Lædel blev militær skarpretter i Norge. Han overtog den civile skarprettertjeneste og var bosat i Christiania (Oslo) frem til han døde 13. februar 1749. Hans søn Franz Gotschalck Lædel, som kunne være født på Bornholm ca. 1731, efterfulgte faderen i 1749. Franz søn overtog gerningen efter ham og derefter hans søn. Den sidste skarpretter i Norge med navnet Lædel døde i 1846.
Sofie Margrete tilhørt skarpretterdynastiet Mühlhausen som var forgrenet over hele Norden. Gotfred Muhlhausen var skarpretter i Nyborg i 1716, Frantz Mühlhausen, skarpretter i København, og senere kirurg i København i 1736.
1733-1742 Ingen skarpretter
I kommissionsberetningen 1738 [Rentekammeret] findes amtmand Niels West indberetning med beklagelser over, at siden Leddel blev forflyttet i 1733, var det ikke lykkedes at finde en ny skarpretter. Problemet løstes ved at sende de dømte til København.
Atter den 5. september 1741 skrev amtmand Urne til stiftsamtmand Gersdorf om det højst uheldigt, at Bornholm i endnu ikke havde fået en skarpretter og en natmand eller skorstensfejer, således som det ellers var beordret skulle ske efter kommissionens beslutning den 28. juli 1739. Skarpretteren skulle nyde det samme som tidligere, nemlig 33½ rigsdaler samt 4 skilling fra gård og bolig. Amtmand Urne skrev, at det var særdeles bekosteligt at sende delinkventerne til København når de skulle afstraffes. Og at der nu var flere arresterede som ventede på deres straf. [Sjællands Stiftamt\Indkomne breve mv fra Bornholms købstæder 1730-1750]
1742-1749 Ismael Asthausen
Døbt 17/8 1717 i Hamburg efter at han havde været bøddelknægt i Tønder.
Bestallingsbrev blev af 20. november 1741 udfærdiget af stiftsbefalingsmand Gersdorph blev læst på Nørre herredsting den 8. december 1741.
Lønnedes i flg. Resolution 10. august 1742 med fast sum 4 sk fra hver gård og 2 sk. fra hvert hus.
Han døde marts 1749 [skifte 7. marts]
1749-1751 Ingen skarpretter
1751-1764 Jürgen Eberhard Geltzer (f. 1714 på Ærø, død i Rønne, begravet 14/4 1764)
Geltzer stammede fra skarpretterslægt fra Sønderjylland. Hans far var skarpretter for Ærø og Langeland.
1764-1780 Hans Christian Møller (f. 1721, død i Rønne, begravet 17/1 1780)
Forældre; Johan Christian Møller, som var skarpretter i Odense og Lisbeth Liebeknecht
Han var vist nok svend hos skarpretterenken Kristine Wagners i Fredericia.
1780-1802 apoteker Caspar Frederik Dirch (1727-1802)
Møller blev den sidste ”udøvende” skarpretter på Bornholm. Skarpretterforpligtelsen blev herefter apoteker og læge Caspar Fredrik Dirch i Rønne. En henrettelse i 1791 fik ham til at frasige sig opgaven da den tilkaldte skarpretter krævede mere for eksekutionen end apotekeren fik i løn for hvervet i et helt år. Imidlertid beholdt han titlen som skarpretter indtil sin død i 1802. Herefter blev skarpretterembedet nedlagt. (M.K. ZAHRTMANN, Rønne By og Borgere, 1927, side 155f)