”Nutid og Phantasiens nære Fremtid”

Geolog og adjunkt Magnus Jespersen udgav i 1861 en lille bog med den mystiske titel ”Nutid og Phantasiens nære Fremtid”. Den er ikke særlig kendt og måske, i første øjekast, uvæsentlig for Bornholms historie. Men ved nærmere bekendtskab kan der afsløres mange interessante historier, dels om Magnus Jespersen og dels om den samtid, han levede i.

Bogen blev trykt i Colbergs Enkes bogtrykkeri i Rønne og titlen stammede fra forfatterens fire foredrag han holdt i løbet af vinteren 1860/61 hos konditor Bruun i Rønne. Bogens tekster er en bearbejdning af foredragene.

Adjunkt, geolog, polyteknikker og foredragsholder

Magnus Jespersen fulde navn var Johan Peter Magnus Jespersen. Han blev født i 1833 i Bodilsker og blev 1854 kandidat i ”Anvendt Naturvidenskab” på polyteknisk læreanstalt. Hans hovedinteresse var geologien. Som nyuddannet blev han ansat på et teglværk i Slesvig, derefter ved kulværket ved Hasle og så nogle år ved Kjøbenhavns vandværk, der udførte bl.a. tunnelbyggeri under havnen. I 1857 var han på en længere udlandsrejse, bl.a. til Paris. I 1858 blev han ansat på Den højere Realskole i Rønne. Skolen er den senere Latinskole og gymnasiale Statsskole.

Foredragsholderen Jespersen

Magnes Jespersen underviste, men forskede også i Bornholms geologi. Han havde i 1861 endnu ikke udgivet bøger om emnet. Det er derfor interessant, at han startede med at formidle sin viden ved offentlige forelæsninger. Forelæsningerne, bogen og for øvrigt hans senere forfatterskab blev båret af troen på, at naturvidenskab var nyttig og nødvendig for samfundets udvikling. Han kunne på en gang både underholde og belære. Hans kandidatgrad i ”Anvendt Naturvidenskab” var en bred og praktisk uddannelse. I løbet af den lille bogs 37 sider kom han vidt omkring. Hans tilhørere fik også konkrete løsninger på dagligdags problemer.

Meget pædagogisk tog han udgangspunkt i stuen tilhørerne sad i. Han forholdt sig til den strenge vinter, der var udenfor vinduerne. Han forklarede sammenhænge i verdens klima. Kakkelovnen var den energiskabende sol, og den opadstigende varme luftstrøms cirkulation fra gulv til loft var Golfstrømmen osv. Sideløbende kom han med anskuelige forbedringer til kakkelovnens funktioner og friskluftindtag, inddrog det menneskelige legeme og til sidst kom han med fremtidsønsker som ”Gid man kunde gjemme Sollys og Solvarme, således som Naturen gjør det hvert Aar”.

Fra vejrobservationer fortsatte Magnus Jespersen med Jordens geologi. Forklarede hvordan jordskorpens forskydning skabte lande og havområder. Han forklarede vekselhævning og sænkning ved at en ”Kæmpe” vandrede over jorden og trykker på ”sit Huses Skal, Jordskorpen, som til Skræk og Forfærdigelse for Skallens levende Skabninger, og selv nu i vor, Menneskets Periode, tager han sig kun en Middagslur, stundom afbrudt ved fæle Drømme om Kvælning og Fængsling, da stønner og puster han, medens hans Atmosfære farer ud af Skallen med vældigt Bulder fulgt af Ild og Røg, Lava og Aske”.

Ind i mellem historien om Jordens geologi, vendte han tilbage til ”Vinterstuen” og fortalte om kullenes varme-evne. Han udregnede og sammenlignede energi med ”arbejdskraftens størrelse”, og lod Bornholms højeste punkt Rytterknægten, der var ca. 500 fod højt, være målestoksforhold.

Darwins teorier om dyrenes evolution, mente Magnus Jespersen med tiden kunne gøre os klogere på verdens historie. Hans interesse for mineraler og forsteninger var netop grundet på ideen om, at videnskabens fremgang med tiden ville kunne bidrage til forklaring af fortidens historie.

Mineralogi

Meteorologi, luftstrømninger, naturens skiften mellem vinter og sommer og meget andet blev berørt. Menneskene havde i de sidste halve århundreder udviklet boligen, kommunikation og transporten. Krystalpaladset i London bygget af jern og glas, landenes jernbaner og telegraflinjer annoncerede fremtidens udvikling til glæde for alle – rig som fattig. Og det ville gå endnu hurtigere, da der fandtes et metal, der vil revolutionere alt, nemlig ALUMINIUM, der var let som træ og stærkt som jern, men desværre dyrt som sølv. Men det var, skrev han: ”Skjønere end Guld og Sølv og Ædelstene; thi det vil blive vor Fremtids Svingfjeder, Menneskehedens største Verdensgode – Aandens Middel til at hære sig et Trin nærmere Skaberens store, vidunderlige Herlighed”.

Aluminium er fremtiden

Aluminium kunne få altafgørende indflydelse på fremtiden. Når man kunne bruge aluminium i ballonfart, ville man kunne rejse hvorhen i verden man ønskede. Folkeslag vil lære hinanden at kende og krige ville aldrig kunne opstå.

Opmærksomheden på aluminiums fortræffelighed havde han fået på en tur til Paris i 1857, hvor han havde mødt og talt med kemiker Henri Etienne Sainte-Claire Deville, der i 1856 grundlagde en fabrik i Paris, der eksperimenterede med en industriel udnyttelse af aluminium. Dette møde med metallet aluminium havde inspireret Magnus Jespersens fantasi. Med aluminium kunne vogne for eksempel kun veje en tredjedel af jernvognen og store gryder, der næppe kunne løftes, kunne fremstilles i aluminium og få en vægt enhver kunne håndtere.

Luftfartøj af aluminium

I sin fantasi byggede han en luftballon af tynde aluminiumplader. Den aflange ballonform blev fyldt med brint og båret frem af en elektrisk motor. Under ballonen var anbragt en lukket kabine til passagerer. Den ville være så stabil og driftssikker, at den med nemhed ville kunne sejle over hav og bjerge. Sågar forestillede han sig, at bornholmerne kunne rejse i sådan et luftfartøj over nordpolen til Himalayas top og hjem igen.

Efter at ”Klokken lød tredje Gang” [i]steg luftfartøjet, i forfatterens fantasi, op fra Rønne indtil tre fjerdingsvejs højde (5 km). I den højde kunne man se alle lande i Østersøen omkring Bornholm. Med en hastighed med 20 mile i timer (=140 km i timen) nåede luftskibet Nordpolen og fotograferede det underliggende land stykke for stykke inden luftskibet kunne vende hjem. Luftskibet var naturligvis oplyst og opvarmet af elektricitet. Hjemkomsten til Rønne blev annonceret telegrafisk til ankomst kl. 2 nat. Det var intet problem at lande om natten, da det stærke elektriske lys viste vej.

Han forudså at alle ville besøge fjerne lande. ”Ikke alene af Bøger kjende vi disse Egne, men af Erfaring”. ”Nationerne kjende hinanden og mødes som Venner i Christo Jesu”

Han forestillede sig, at med tiden ville der blive fremstillet ”Vandskibe” af aluminium, der kunne dykke ned i havets dyb og opmåle kort af havbunden.

Magnus Jespersens havde i realiteten forudset både flyvemaskinen og undervandsbåden. Med aluminium og elektricitet byggedes fremtiden.

Magnus Jespersens relation til H.C. Ørsted

I 2020 fejres 200året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen.  Ørsted var professor i fysik og hans interesser for naturvidenskaber bragte ham til Bornholm i efteråret 1818 og sommeren 1819, sammen med landmåler Esmarch og den 25årige studiosus Georg Forchhammer. Der blev udgivet en interessant bog om Bornholms Mineralrige i 1820.

Magnus Jespersen var bekendt med Ørsteds to identiske samlinger af Bornholms mineraler, som Ørsted i 1819 gav til kommandantskabet og til Efterslægtsselskabet. Hver samling var på 114 genstande og givet i håb om, at de kunne inspirere Bornholmerne til ”at giøre Bekendtskab med deres Lands Naturskatte” og dermed udvikle de bornholmske erhverv.  Nøjagtigt samme formål havde Magnus Jespersen, da han Bornholms Avis den 16. og 18. januar 1862 annoncerede efter mineraler for at supplere Ørsteds mineralsamling. Ørsteds to samlinger var altså intakte i 1862. Mon de stadig eksisterer?

Ørsted holdt to ugentlige foredrag med naturvidenskabeligt emne til han døde i 1851. Han satte formidlingen i højsædet. Hvis ikke kundskaberne blev formidlet havde de ingen nytte. I samme perspektiv kan man se Magnus Jespersens offentlige foredrag.

Ørsted grundlagde Polyteknisk læreanstalt og indtil sin død i 1851 var han aktiv i undervisningen. Læreanstalten lå i forbindelse med Ørsteds embedsbolig i Studiestræde. Magnus Jespersen var studerende på Polyteknisk læreanstalt i H.C. Ørsted sidste leveår og må have mødt ham i København. Om ikke andet må Magnus Jespersen have vidst, at det var Ørsted, der i 1824/25 udskilte aluminium i ren form, hvorfor han fik æren for opdagelsen af det nye grundstof. Magnus Jespersens omtalte ikke Ørsted i forbindelse med aluminium, men citerer hans digt ”Luftskibet”, der, ligesom Magnus, signalerer naturvidenskabernes vej til en bedre verden.

Magnus Jespersen og H.C. Andersen

Titlen titel ”Nutid og Phantasiens nære Fremtid” var forsynet med et Motto: ”Spørg det nye Aarhundredes Musa, i Ragnarok, naar det nye Gimle løfter sig i Forklarelse og Forstaaen”. Det var et H.C. Andersen citat fra ”Nye Eventyr og Historier”, der netop udkom i 1861.

Umiddelbart efter bogen var tryk, sendte Magnus Jespersen bogen til etatsråd Edvard Collin, der var kontaktperson til H.C. Andersen, mens han var på rejse til Rom. Collin henlagde bogen, da han mente den var betydningsløs for Andersen, men nævnte dog bogen i et brev til Andersen den 23. april 1861. [Coll. Brevs. XIII (KB). Trykt i BEC III 6-8]

Vi må formode, at H.C. Andersen fik Jespersen lille bog, da han kom til København igen. Magnus Jespersen kendte Ørsted, som indtil sin død i 1851, var nær ven med H.C. Andersen. Det var nærliggende at tro, at orden PHANTASIEN var inspiration fra Andersens digtning.

1861 var optimismens år. Man fejrede grundloven, man talte om de banebrydende opfindelser som telegrafen, elektriciteten og togrejser. Der var fred og tro på fremtiden. Videnskab og oplysninger var vejen frem.

 

Noter og henvisninger

Magnus Jespersens bog “Nutid og Phantasiens nære Fremtid”, Rønne 1861

H.C. Ørsted og L. Esmarch, Beretning om en undersøgelse over Bornholms Mineralrige, København 1820

Bornholms Avis 16. og 18. januar 1862 med Magnus Jespersens omtale af Ørteds og Esmarchs stensamling

Det københavnske ”Dagbladet” anmeldte M. Jespersens bog den 21. maj 1861. Læs anmeldelsen her.

Se artikel i Bornholms Tidende 29. juli 2019: H. C. Ørsteds store jagt på kul i Bornholms Mineralrige, Af Esben Ørberg.

Se også min artikel “Rejse paa Bornholm, 1851”, om en dagbog skrevet af Frederik Engelbreth Holm, der netop rejste sammen med Magnus Jespersen til Bornholm .

[i] Som gammel bornholmer minder ringning tre gange med klokken om afgang med natfærgen til København!