Rosenvænge i Klemensker

Rosenvænge, Bedegadevej 25, 3782 Klemensker

I dag matr. 24o – tidligere Parcel af Bolbygård, matrikel 24d og en lille parcel af Ndr. Kirkebogård matrikel 78d.

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Omkring 1826 blev den første bygning opført, tilsyneladende i forlængelse af en ældre ejendom, der lå ud til landevaejn og som eksisterede frem til 1870’erne. Se mere om denne ejendom her.

Navnet ”Rosenvænge” har jeg set brugt officielt første gang i 1916 i Magnus Aspings dødsannonce i Bornholms Tidende, men det har højst sandsynlig været brugt tidligere. Klemenskers lokalhistoriske samling har en udmærket erindring om familien på Rosenvænge, skrevet af Janus Bendtsen. Den handler primært om Hans Peter Bendtsen, der havde Rosenvænge fra 1862-1902, og hans børn. Denne beskrivelse nævner havens anlæggelse og beskriver specielt rosenhaven med mange sorter, deraf navnet rosenvænget. ”Vænget” er et lille lokalt afgrænset område. Efterhånden har rosenvænget, som navn på haven, udviklet sig til ”Rosenvænge” som betegnelse på hele ejendommen.

Husmandsstedets oprindelse

De første beboere havde begge tilknytning i stedet og var sandsynligvis Bolbygårds ejers Peter Thorsens vennetjeneste til Johanne Jensdatter og Thor Pedersen.

1825-1826 Thor Pedersen (1770-1826) og Johanne Jensdatter (1770-1837)

Den 44år gamle tjenestekarl Thor Pedersen fra Olsker giftede sig med enke efter Lars Christensen på Simblegårds grund Johanne Jensdatter den 23. juli 1814.

Thor Pedersen solgte en ejendom på 6. og 7. slg. fortorv den 12. marts 1812 for 600 rdl. Med salget fulgte en undentagskontrakt, samt en fæstekontrakt på kongens jord. Hus og jord lå på Petersborgvej 7, Matrikel 122. Fra 1812-1814 har han været i Olsker.

Johanne Jensdatter var datter af tømmermand Jens Ambrosen i Allinge. Hun var Lars Christensens tredje ægteskab og sammen havde de tre børn nemlig Axeilie, Karen og Johanne Larsdatter. Da han døde den 14. maj 1814 sad enken tilbage i et relativt stort udbyggerhus, der lå nabo til Bolbygårds grund, som Lars Christensen havde købt i 1810.

Lars Christensen var indtil 1810 gårdejer af Onsbjerggård (8. slg.) i Klemensker. Han solgte gården til sin ældste datter af første ægteskab Anne Elisabet Larsdatter og svigersøn Hans Henrichsen, som døde allerede i 1811. Næste ejer af Onsbjerggård var Caspar H. Kofoed, der fik tilladelse til at opdele gården i parceller og sælge dem på auktion. Lars Christensen tilbagekøbte parcel 7 og 12 den 28. december 1813. Og
Thor Pedersen købte parcel nr. 10 den 20. november 1816.

Onsbjergs parcel nr. 10 var et såkaldt udlod, der ikke hang sammen med gårdens hovedlod. Jordstykket lå på den anden side af Bedegadevejen, hvor Niels Hansen Dam (matr. 24f) havde sit hus. Det var derfor ikke så mystisk at Thors Pedersens forlover var Niels Hansen Dam.

Ved giftermålet var Thor Pedersen blevet ejer (medejer) af udbyggerstedet på Simblegårdsgrunden. Det er sandsynligvis Engvang, Fejlerevej 6. Det var et hus på 14 stolperum. I 1. maj 1824 sælger de huset til ungkarl Hans Mogensen fra Rutsker og hans forlovede Johanne Larsdatter, der er Lars Christensen og Johanne Jensdatter for 480 rbd. Med huset fulgte parcellerne 7, 10 og 12 fra Onsbjerggård 8. slg. i Klemensker.

Ægteparret fik en aftægtskontrakt om at de kunne blive boende i huset til de døde, men hvis de flyttede, så skulle de have 100 rbd udbetalt og måtte tage boskabsvarer med sig til det nye sted, samt disponere over den 10. parcel af Onsbjerggårds jorde.
Onsbjergs parcel nr. 10 lå faktisk nabo til den jord, der senere blev til Rosenvænge. Den har matrikel nr. 16e og er nabogrunden til ”Nyhavn”.

Thor Pedersen og Johanne Jensdatter var ikke uden midler, da de indgik en aftale om at fæste den såkaldte Højlykken, som var af rimelig god jord og Johanne var datter af en tømmermand i Allinge og havde brødre, der håndværkere.

Fæstekontrakten

Den 19/7 1825 (læst 10/3 1826): Peder Thorsen udstedte et livsfæste på havrejordstykket kaldet ”Højløkken” til Thor Pedersen og hustru Johanne Jensdatter. Grunden lå med 1. vornedgårds jord norden og øst for jordstykket, samt mod øst en lille engestykke tilhørende den 14. slg. kaldet ”Foden”. Ved død skulle jorden tilbage til Bolbygård, bortset 2 skæppe land, som var tilladt at anvende til at opføre et hus på og anlægge en have på. Indfæstning var på 20 rdl. Årlig leje var 3 rdl 4 mark og to dagsarbejder, som manden selv skulle levere. Hvis han var svag, skulle han betale den almindelige pris for dagsarbejde.

Det var sandsynligvis dem der opført huset, som senere fik navnet Rosenvænge.

Thor Pedersen, døde 23. marts 1826, 55 år gl og husmand på 16. slg. gr.

1827-1829 Peder Jensen Dam (1771-) og hustru Johanne Jensdatter (1770-1837)
Den 27. oktober, syv måneder efter Thor Pedersens død, giftede enken sig med enkemand Peder Jensen Dam på 54 år og som kom fra Nyker sogn. Forlovere var gårdejerne på Bolby Peder Thorsen og kirkesanger Jensen.

Fornyet fæstebrev på jorden

Fæstebrevet ligner meget det forrige, men afviger på et område: Der nævnes ikke et hus, hvorfor man må formode, at det var blevet opført .

Fæstebrev på jorden var stadig på livstid og udstedt af gårdejer Peder Thorsen til Peder Jensen Dam og hans hustru Johanne Jensdatter, læst 5. april 1827. Havrejorden lå på den såkaldte højløkke, der lå nordøst for Bolbygård og grænser mod vest, øst og nord til 1. vornedgårds jorde. Og mod syd grænser det til Bolbygårds eng. Desuden grænser jorden mod øst til den lille ager, der kaldes ”Foden”, som tilhørende den 14. slg. og som ligger på den anden side af landevejen. Peder Jensen Dam og hustru boede i et hus på fæstejorden. Når begge døde skulle fæstejorden falde tilbage til Bolbygård, dog ikke hus og havepladsen, som kunne beholdes efter en akkord med Bolbygårds ejere.
Årsafgiften for fæstejorden var 4 rdl 2 mark og skulle betales til nytår. Der skulle ydes to dages mandsarbejde, enten af manden selv eller, hvis han på grund af alder eller sygdom ikke kunne, betale med hvert års almindelige pris. Et fæstebrev udstedt til Peder Jensen Dam på Jord, læst 5. april 1827. Udslettet den 18/12 1829.

Fæsteaftalen sluttede i 1829 og jeg ved ikke hvorfor. Jeg forestiller mig, at Peder Jensen Dam døde, men han findes ikke i kirkebogen. Johanne Jensdatter flyttede ind på Bolbygård og i 1834 levede hun af håndarbejde og havde en pige i pleje. I 1834 registreredes hun som gift, men hvor hendes 3. mand Peder Jensen Dam opholdt sig, vides ikke. Hun døde 2/4 1837 på Bolbygård, nu som enke efter Peder Jensen.

1829-1842 Bendt Hermansen (1801-1864) og Kirstine Marie Sonne (1813-1884)

Bendt Hermansen blev døbt den 4. januar 1801 i Klemensker. Hans forældre var Bendt Bendtsen og Malene Monsdatter, der ejede Krykkegård (14. slg.) I 1806 solgte Bendt Bendtsen til svigersønnen Jørgen Hansen. Bendt Bendtsen overtog Jørgen Hansens fæstelod og hus ”Kokkedal”, som lå på Krykkegårds grund.
Bendt blev konfirmeret i 1815 om den yngste på holdet og listet som nr. 3 – hvilket vel indikerer, at han var en kvik und mand?

Da Bendt Hermansen giftede sig i 1829 boede han ”hjemme” hos sin stedmor på Kokkedal. Han var skrædder. Et passende parti var nabodatteren på Torpegård, den 17år gamle, Kirstine Marie Sonne. Hun boede også hjemme hos sine forældre Ole Jørgensen og Martha Nielsdatter Sonne.

Bendt Hermansen overtog fæstejorden, som tydeligvis var den sammen som de to tidligere fæstere. Det nævntes nu, at det unge par overtog det lille hus, der stod på grunden.

Bedegademøllen var opført af hans noget ældre fætter Anders Christiansen, så han var ligesom født til at overtage et ledigt fæste på Bolbygrunden.

Fire måneder efter deres bryllup i Klemensker kirke den 9. august 1829, overtog de huset, som Thor Pedersen lod bygge på Bolbygårds jord. Fæstekontrakten på ”Højlykken” sikrede dem jord til at supplere indtægterne fra skrædderarbejdet.

Børn:

Jørgen Bendtsen (f. 1/9 1830), Hans Peder Hermansen [kaldtes: Hans Peter Bendtsen] (f. 10/3 1832) og Martha Marie Bendtsen (f. 17/10 1836).

Ved børnenes dåb bemærkes at de blev båret af hustruen på Torpegård og Bolbygård og fadderne var ligeledes de nærmeste naboer. I folketællingerne kaldtes Bendt Hermansen for udbygger og/eller daglønner.

Fæstekontrakten

1829 10. december (læst 18. december 1829). Peder Thorsen på Bolbygård udstedte et 50årigt fæstebrev på havrejord på den såkaldte højløkke, til Bendt Hermansen og hustru Kirstine Marie Sonne. Højløkken lå nordøst for Bolbygård og grænser mod vest, øst og nord til 1. vornedgårds jorde. Og mod syd grænser det til Bolbygårds eng. Højløkken og Bolbygårds eng grænser desuden mod øst til 8. slg. grund (i dag matr. 16e) Desuden grænser jorden mod øst til den lille ager, der kaldes ”Foden”, som tilhørende den 14. slg. og som ligger på den anden side af landevejen. Indfæstningen var 50 rdl. Årsafgiften 6 rbd. skulle betales til hvert nytår og der skulle leveres et lispund smør på kgl. Amtsstue. Markskel skulle passes og vedligeholdes. Desuden skulle leveret to dages mandsarbejde i sædhøsten mod 24 timers tilsigelse. Hvis fæsteren ville bytte sig til en anden ejendom og vil give denne jord i den resterende periode, ville den årlige afgift være 8 rdl.

Bendt Hermansen og Kirstine flyttede fra Bolbygårds jorden og købte et hus af Niels Jespersen Lund  for 300 rbd. og fik overdraget fæstejord. Skødet på huset er fra 18. februar 1842 

Bendt Hermansen lånte 150 rdl af løjtnant Holm på Samsingsgård mod pant i den nye ejendom.

Der er noget der tyder på, at de ikke solgte huset til efterfølgeren Hans Rasmussen, men lejede det til ham i stedet for. Fæstekontrakten på Højløkken blev ikke overdraget til Hans Rasmussen.

Bendt Hermansen døde 19. juni 1864 på 6. slg. grund som husmand 63½ år gammel og Kirstine Marie døde i Allinge i 1884.

1842-1864: Hans Rasmussen (Kofoed) (1797 – 17/11 1873) og Ane Mogensdatter (1795– 25/2 1867)

Hans Rasmussen Kofoed, f. 15/12 1797 i Klemensker, søn af Rasmus Mogensen og Karen Ipsdatter (20. sg. Store Krashavegaard). Gift 31/8 1822 med Ane Mogensdatter, datter af Mogens Pedersen og Ane Grethe Jensdatter, 13. sg. Dalbygaard, Rø.

Hans Rasmussen ejede Store Krashavegaard fra 1822 til 1837, hvor de solgte til Anes bror Jørgen Mortensen Dalby. De boede derefter i fem år på St. Krashavegård som undentagsfolk, inden de flyttede til Rosenvænge. Med flytningen fra gården til husmandsstedet tog de adskillige goder med sig, alt sammen godt belyst i kontrakten fra 22. april 1837, som findes i Skøde og panteprotokollen:

Undentagskontrakt fra St. Krashavegård

Hans Rasmussen var altså blot 40 år, da han lod sig ”pensionere. I kontrakten læses en udførlig beskrivelse af deres rettigheder: De skulle kunne gå frit i huset og spise ved fælles bord med gårdejeren. Frit tage mad og drikke som de ønskede. De skulle forsynes med anstændig beklædning af uld og lærred, støvler, sko og tøfler, samt vaskning og renlighed, of hvad der ellers behøvedes til livets ophold.

Hvis de fandt på at flytte fra gården, så skulle Store Krashavegård levere: tre skæpper rug, 1½ td. byg, fire skæpper valsede byggryn, to td. bygmel, en tønde ærter, en skæppe kogeærter, to tønder havre, en tønde kartofler, alt efter gammelt Bornholms mål, hvor der går 32 potter pr. skippund. De skulle have to nye skæpper groft salt, en pot kommen, en pot sennep, 50 potter akvavit med seks graders styrke, hvilket skulle leveres 20 potter til jul, 20 potter til pinse og 10 potter til sankthans. Det bemærkedes, at når de flytter fra gården, da måtte det tage 10 potter med, som så afkortes til efterfølgende sankthans. Endvidere skulle de have en slagtenød, enten en stud eller kvie, som hele den afgående sommer havde gået på græs blandt gården malkekøer, fire lam med ulden på, fire levende, unge og halvoksne grise, en galt, der var i forsvarlig stand og størrelse. Til brændsel skulle leveres seks læs gode kuletørv, to læs lyng og seks læs fladtørv, som var skåret på gårdens grund, hvor god tørvebund findes.

De forskellige varer skulle leveres på forskellige tidspunkter, som blev anvist. Hvis der ikke kunne leveres, da skulle to mænd vurdere prisen for varerne for i stedet betales i penge.

Ved fraflytning måtte de tage den bedste malkeko med sig, som de for øvrigt to gange om året måtte bytte med en anden ko på gården. Til koens behov skulle der leveres to læs godt hø, et læs byghalm og et læs havrehalm.

Desuden betingede Hans Rasmussen sig, at han måtte høste, hvad de behøvede af græs på den vestligste den af engen, der blev kaldt Spydenlundsengen.

Hvis de ville flytte fra St. Krashavegård, så måtte de tage så meget af indboet med sig, som de krævedes til en lille husholdning. Der nævnes to senge med klæder, lagner og omhæng, sådan som de nu stod på salen [den store stue i gavlen), otte lagner, fire brugarns og fire blårgarns, som de selv måtte vælge, samt medtage deres kister og et chatol og alle deres gang- og ifareklæder. De måtte tage jernkakkelovnen, som nu stod i den lille stue på St. Krashavegård mod at erstatte den med en anden. Desuden kunne de tage et stueur, to sølvspiseskeer, ½ dusin porcelænstallerkener, en tekedel, en kaffekande, seks par kopper, ½ dusin hornskeer, en flaske, en glas, to borde, fire bagstole og to sædestole, en indmurer kobberkedel, en lille gryde, en kobberpotte, og i øvrigt så meget af dette slags trætøj og flasker, som to fornuftige mænd kan forestille sig er nødvendige til en sådan husholdning.

Hvis de vil blive på gården, så var det dem tilladt af have to får, som de måtte tage med sig, hvis de flyttede.

Selv når de flyttede, ville de have ret til seks ægter [transporter] om året, når de har brug for det, dog vår og høst undtagen. En kristelig begravelse skulle Krashavegård også betale for dem begge.

Da der skulle betales ½procent afgift for undentagskontrakten, blev værdien af kontrakten opgjort til 80 rbd. årligt, som i fem år beløber sig til 400 rbd. tillagt 50 rbd i begravelsesomkostninger bliver 450 rbd.

Kontrakten blev først ophævet den 24/12 1873 efter at Hans Rasmussen var afgået ved døden.

Det er forbavsende lukrativ pensionsordning, som har været meget bekostelig for St. Krashavegård og har gjort Rosenvænge til velhaverhjem. Sammenregnet nød de godt af pensionen i 33 år, hvilket kan værdisættes til 2700 rbd. Salgsprisen for St. Krashavegård var 1200 rbd. i 1837.

Ejendomsbeskrivelse 1842 og 1854

Hans Rasmussen var lejer og måtte derfor vedligeholde og brandforsikret huset. Hvilket sket for første gang i 1842 25/7. I protokollen læses: Hus på 16. slg. grund beboet af Hans Rasmussen Kofoed.

A. Huset bestod af 8 fag, 9 ¼ alen bred, 4 alen høj på stolperne, opført af egebindingsværk undertømmer og blandings overtømmer, klinede vægge og stråtag. Fire fag vinduer, 6 døre, 1 bræddegavl, fire fag bræddeloft, indrettet til beboelse, lo, lade og stalde,. De fem fag stuehuset blev takseret a fag 30 rdl = 150 rdl. og de tre fag ladehus a 25 rdl er 75 rdl. i alt 225, men forhøjet til 230 rdl. Brandhager manglede og skulle anskaffes.

Huset blev atter brandforsikring 4. februar 1854. Huset var blevet forlænget med et fag til stuehuset og 2 fag til ladehuset. Beskrivelsen lyder: Et hus på 16. slg. grund tilhørende Hans Rasmussen Kofoed, forsk.no 373, nyvurdering på grund af tilbygning og forbedring for flere år siden. Huset består af 11 fag. 9 ¼ alen bredt, 4 alen højt på stolperne, opført af ege undertømmer, blandingsovertømmer, klinede vægge og stråtag. 2 bræddegavle, 1 skorsten, 1 bageovn, bræddeloft i 6 fag, bræddegulv i 2 fag. 4½ fag vinduer, 12 døre, 2 luger, indrettet til beboelse og køkken samt lade og stald, takseret således: 6 fag stuehus a 60 rdl er 360 rdl, 5 fag ladehus a 40 rdl er 200 rdl, i alt 560 rdl, forsvarlig imod ildsvaade.

Familie

Hans Rasmussen og Ane havde en søn Rasmus Peter Hansen f. 1827, men han har ikke boet på Rosenvænge på de tidspunkter, hvor der var folketællinger. I 1845 bestod husholdet blot af de to ældre og en 27-årig tjenestepige.

I 1850 havde de en tjenestepige på 25 år og en plejedatter, Ane Margrethe Dahlby på 10 år. Fem år efter i 1855 bestod familien blot af de to gamle og den nu 15 årige plejedatter.

I 1858 flyttede snedker Hans Peter Bendtsen ind på Rosenvænge og i 1860 bestod familien af den 64årige undentagsmand Hans Rasmussen og hustruen Ane Mogensdatter på 68 år. Snedkeren Hans Peter Bendtsen på 27 år og hans hustru Ane Margrethe Dalby på 20, år og deres førstefødte barn Hansine Caroline Bendtsen på 2 år (født 20/6 1858).

Hans Rasmussen døde 17/11 1873 som undentagsmand og enkemand 76 år gammel på Rosenvænge.

(1858)1864-1902: Snedker Hans Peter Bendtsen (1833-1904) og Ane Margrethe f. Dalby (7/11 1840-1903).

Hans Peter Bendtsen er egentlig døbt Hans Peder Hermansen, men brugte efternavnet “Bendtsen” som sine to søskende. Hans forældre var Bendt Hermansen og Kirstine Marie Sonne der netop boede på stedet fra 1829-1842.

Hans Peter var snedker og boede allerede på ejendommen den 19. januar 1858, hvor han bliver gift med Hans Rasmussen Kofoeds plejedatter Ane Margrethe Dahlbye. Hun var kun 17 år og 2 måneder da de blev gift. ½ år efter vielse, den 20/6 1858, fødte Ane Margrethe parrets første barn Hansine Caroline.

I folketællingerne er de forskellige erhvervsbetegnelser knyttet til Hans Peter Bendtsen. I 1870 er han parcellist og jordbruger. 1880 blot lever af sin jordlod og i 1901 avlsbruger, snedkermester og brødhandler. Uden tvivl er det at være avls- eller jordbruger en gennemgående vigtig beskæftigelse, men snedkerhåndværket har været en vigtig næringsvej for ham.

Brødhandelen var sikkert foranlediget, at han havde tæt kontakt med naboen, mølleren på Bedegademøllen. Han lånte mølleren penge og det var sandsynligt at ejendommens vestre længe havde en bageovn af en størrelse, der kunne levere bagværk til andre end eget hushold. Denne beskæftigelse blev sandsynligvis fortsat af efterfølgende ejere. I 1920’erne ved jeg fra min far, Anker Hansen, at der blev bagt og solgt rugbrød og hvedebrød fra Rosenvænge.

Bendtsens børn i 1904 og med efterfølgende oplysninger:

1. Hansine Caroline (f. 20/6 1858, gift med Nikolaj Kristian Riis, Bolleris, enke i 1904),
2. Hans Jørgen Bendtsen (f. 1861) i 1904 var han amtsforvalter i Stege [fra 1887-1925, sparekassedirektør, hvorefter han flyttede til København. Han døde 1932]
3. Jørgen Mason Bendtsen (f. 18/12 1861 – i 1904, var han skomagermester i Bedegade. I 1921 boede han på ”Nyhavn”, Bedegadevej 14a og var distriktforstander i Husmændenes brandforsikring, hustru Kristine Karoline og sønnen Johannes, der var handelslærling),
4. Janus Andreas Bendtsen (f. 20/2 1867) i 1901 boede han hjemme hos forældrene og var skræddermester. 1904 skrædder på Lisenlund, Bedegadevej. Han var telefoncentralbestyrer for Klemenskers Nordre central, som blev nedlagt i 1932 for at blive en samlet central for hele Klemensker på adressen Nygade 5 (8?). (døde i Allinge 1950), gift 28/8 1903 med Juliane Martine Kofod, f. 23/4 1880, død 1942.)
5. Peter Andreas Bendtsen (f. 1870), I 1904 i Walnut Grove, Minnesota, Nordamerika
6. Anine Kristine Bendtsen (f. 1872) 1904 i ægteskab med forh. Skibsfører og detailhandler Jens Peter Ipsen, Skarpeskade.
7. Martin Christian Robert Bendtsen (f. 1874)- 1904 bosat i La Salla, Illinois, Nordamerika
8. Karoline Ananie Bendtsen (f. 1877) i 1904 i ægteskab og formuefællesskab med Arist Peter William Dam i Rønne [købmand – deres søn William Arist Peter Dam – der overtog Fritz Sørensens boghandel, der i dag kendes på navnet ”William Dams boghandel”]

Fra 1858 til 1864 boede Bendtsen-familien sammen med hustruens plejefar Hans Rasmussen og plejemor Ane Mogensdatter. Først i 1864 ses Hans Peter som ejendommens ”husbond”. De to gamle boede på ejendommen til deres død i henh. 1873 og 1867.

Ejendomsoplysninger

Hans Peter Bendtsen har haft indflydelse på ejendommens bygninger, der kan man se i brandforsikringsoplysninger fra 1859 til 1873:

Vurderingsbeskrivelsen findes ikke, men af forsikringsprotokollen ses, at den oprindelige en-længede ejendom blev i 1859 suppleret af en ny stuelænge mod syd på 9 fag, der blev sat til 560 rdl. Den gamle længe mod nord på 11 fag blev nu udelukkende brugt som lade og dens forsikringssummen nedsattes fra 560 rdl til 360.

Ejendommen blev samtidigt eller senere end 1859 suppleret af en 3 fags længe mod vest, der var forsynet med skorsten til bageovnen, der oprindelig befandt sig i den enlængede ejendom i 1854.

En ombygning af stuehuset, udført af Hans Peter Bendtsen og som ændrede forsikringssummen til 1050 rdl. den 31/10 1870, forandrede stuehusets 7 fag, som stuehuset fremtræder i dag (2021)
I Janus Bendtsens erindringer fra slutningen 1930’erne blev stuehuset nyopført syd for den gamle beboelseslænge. I mine undersøgelser i forsikringsoversigten stod der allerede et stuehus inden der opførtes et nyt.

Fra fæste til selveje

Hans Peter Bendtsen gik fra at være fæster af Bolbyjord til at være parcellist i 1868: Den tidligere omtalte ”Højløkke” – matrikelntr 24d – blev frasolgt Bolbygård v. Nyholm og købt af Hans Peter Bendtsen. Den blev sat i hartkorn for 4 skp 3 fdk ¾ album. Købsprisen var 840 rbd.

Før han kunne købe jorden, måtte han sørge for, at hans mor, Kirstine Marie, frasagde sig fæsterettighederne fra fæstebrevet fra 1829. Hun sad i uskiftet bo efter sin mand, Hans Peters far, Bendt Hermansen, der døde i 1864.Det vil sige, at Hans Rasmussen faktisk ikke var fæster af jorden, men lejer af jorden. Svigersønnen Hans Peter Bendtsen var altså på forhånd sikret overtagelse af ejendommen, uanset om han havde gjort Hans Rasmussens unge plejedatter gravid og giftermålet med hende.

I 1874 den 12/9 købte den lille bitte jordstrimmel, der hørte til Kirkeboet, nemlig matrikel nr. 78d. Hartkorn blev fastsat til 1 fdk 2/3 album. Prisen blev forhandlet ned til 20 rbd. som sælgeren Peder Nielsen Lyster, ejer af 1. vornedgård Ndr. Kirkebogård, accepterede. Fæsteleje af jorden skulle betales indtil 1. januar 1875.

Lisenlund

Den 31/8 1898 købte Hans Peter Bendtsen matrikel 22e og opførte, sammen med sin søn Janus Bendtsen ”Lisenlund”, Bedegadevej 16. Den 15/6 1901 overdrog han jorden til sin Janus Andreas Bendtsen, hvor han i de første år drev skræddervirksomhed. I 1912 blev huset en telefoncentral med Janus bestyrer for central”Clemens Nord”. Centralen blev nedlagt i oktober 1932, flyttet til stationsbyen i Nygade og slået sammen med Clemens syd, stadig med Janus Bendtsen som centralbestyrer.

I slutningen af 1930’erne skrev Janus Bendtsen en beretning om sine forældre, sig selv og sine søskende. Den ligger på Klemensker Lokalhistoriske arkiv, men kan læses her: Janus Bendtsens beretning

Hans Peter Bendtsen og Ane Margrethe flyttede til Rønne og levede der som ”particulier” [lever af sin formue] men ikke længe. Hun døde i 1. februar 1903 og han den 11. juni 1904. Begge blev begravet i Klemens kirke.

1902-1914 Jens Laurentius Jensen (1868-1916) og Andrea Marie Jensen f. Espersen (1858-1936)

Han stammer fra Aaker og flyttede til Klemensker i 1896, hvor han købte Carlsgård (45. slg., matr. 53a) i Klemensker. De havde ikke egne børn men en plejesøn Karl Ipsen.

I Bornholms Tidende 26/2 1902 annonceredes Carlsgård til salg for 30.000 kr. I samme blad under ejendomshandler meddeltes, at han havde købt ejendommen matr. 24d for 7.000 kr med al bohave og inventar af Hans parcellist Peter Bendtsen. Jens Jensen udstedte en panteobligation til Hans Peter Bendtsen.

Jens Laurentius Jensen flyttede til Tejn i 1914, hvor han købte Bygmester Stanges ejendom i Tejn. Her døde han den 25. september 1916, 48 år gammel. Begravet på Sct. Ols kirkegård.

1914-1920: Magnus Asping (1870-1918) og Anna Margrethe Kristine Asping, f. Nielsen (1863-).

Magnus Asping er født 11/11 1870 i Løderup, Kristianstads Län, Blekinge, som “uægte” barn af 30årige  Kersti Måns Dotter.

Tyendeprotokollen for Klemensker 1875-1895 dokumenterer at han som 16-årig kom til Bornholm den 25. februar 1887. Fra februar til november 1888 var han i tjeneste hos Elleby på Bolbygård, hvorefter han den 2. november 1888 meldte afgang til Rutsker.  Men han har ikke helt forladt Bolbyegnen. Han gjorde pigen på husmandsstedet Lundsro, nabo til Bolbygård, Anne Marie Nielsen gravid og en måned før deres barn blev født, flyttede han ind på Lundsro som logerende. Der skulle gå næsten et helt år inden de blev gift den 7. november 1890 i Klemensker.

Den 69årige Niels Jørgen Nielsen var husmand på Lundsro, Bolbyvej 10, 14. slg., Krykkegårds grund. Hans hustru døde i 1886 og han havde sin 26-årige datter Anna Margrethe boede hos sig som husholderske. Bolbygårds unge svenske tjenestekarl blev langt om længe Niels Jørgen Nielsens svigersøn, således at hans alderdom var sikret. Da han døde den 29/1 1901 kunne præsten skrive, at han var aftægtsmand hos sin datter og svigersøn.

Magnus Asping og Anna Margrethe solgte Lundro i 1904, hvorefter de købte Egelund (matr. 20e) også kaldet København. Det er mærkværdigt, at der ikke findes et tinglyst skøde på ejendommen, men dog et lånedokument, der bekræftede købet. Det kan skyldes, at han først erhvervede sig indfødsret i 1910, hvorefter han lovformeligt måtte eje fast ejendom.

Magnus Asping solgte Egelund i 1913 til Peter Frigård fra Vævergård i Olsker for 20.000 kr, hvorefter han købte Rosenvænge. Begge hushandler var med redskaber og besætning.
Købekontrakten fra 8/11 1913 med beskrivelse af bohave. Prisen for ejendommen var 11.500 kr

Aspings børn

Sønnen Ludvig Mathias Asping fødtes den 19. december 1889. Han var i 1918 husmand på 55 slg. parcel i Klemensker. Deres barn nummer to var Agnes Marie Asping (f. 14/10 1896-11/6 1972), der i 1918 var skolelærerinde i Olsker.
Tredje barn er Carl Magnus Asping (f. 4/1 1903) og født på 12. slg. parcel, Egelund, Bedegadevej 37. Den 2/7 1951 kunne han fejre sølvbryllup som avlsbruger på Egely i Aaker ifølge Bornholms Tidendes ”set og hørt”)

Husmand Magnus Asping døde september 18. juli 1918 på Rosenvænge.. Det blev tilladt enken at sidde i uskiftet bo.

1919-20: Anna Asping, enke efter Magnus Asping.

Anna Asping mageskiftede med postbud Jørgen Andreas Jørgensen i Klemensker. Ejendommens værdi blev sat til 13.000 kr. Anna Asping flyttede til Nygade 6 i Klemensker.

1920 Jørgen Andreas Jørgensen (1884-1972) og Jensine Karoline, f. Jensen (1876-1942)

Jørgen Andreas Jørgensen var født i Rutsker og var landpost, da han mageskiftede med Anna Asping. Han nåede kun at bo på Rosenvænge et halvt år inden han mageskiftede sig til Lille Dammegård i Klemensker og afgav Rosenvænge til Peter Hansen. Han solgte Lille Dammegård igen i 1924.

Han var landpost fra 1919 til 1951. Han kunne fejre 25års jubilæum i 1944 på landpostruten Klemensker-Lyngholdt (Bornholms Tidende 26. januar 1944) og han fik afsked som landpostbud under Rønne postkontor i november 1951 (Bornholms Tidende 2. november 1951)

1920-1938: Peter Hansinius Hansen (1871-1954) og Anna Gertie Elena Magita, f. Christensen (1874-1957)

Peter Hansinius Hansen og hustru Anna havde været gårdejere af Lille Dammegård siden 1904. Peter havde overtaget gården efter sin far Hans Peter Hansen, der havde købt gården i 1877. Anna stammede fra Spellingegård i Rø og hendes far var Christian Christensen.

Da landpost Jørgensen mageskiftede 1. oktober 1920 med Peter Hansen blev værdien af Rosenvænge sat til 18.000 kr. og Lille Dammegård til 60.000 kr værdi.

Peter Hansen opgav det store landbrug på grund sygdom, som doktor Thorn diagnosticeret til mavekatar, men som sandsynligvis også skyldte allergi. Hans helbred forbedredes efter han blev husmand med et minimalt husdyrhold og knapt 6 tønder land jord. Jorden blev drivet med hjælp udefra og efterhånden også af hans børn, der i 1920 var imellem 7 og 12 år. I stedet for det hårde fysiske landbrug, tjente han nu penge ved at slagte for folk, samt forskellige små jobs, sådan som elmåleraflæser. Den eksisterende bageovn var i brug de første år i 1920’erne så længe som Anna kunne magte det.

Peter og Anna Hansens børn:

1. Marie Hansen (f. 2/3 1908-31/5 2001) Husmand ”Vassebæk” i Rø. Gift 1. gang med Johannes Hansen (1905-1934), 2. gang med Andreas Larsen (1898-1982).
2. Hans Andreas Hansen (f. 26/2 1910 – 23/11 2000) Gårdejer Vestre Bedegadegaard. Gift med Ragnhild Vesth (1907-1980).
3. Anker Peter Hansen (f. 19/4 1913-4/7 1989) Handelsgartner på Rosenvænge. Gift med Judith Sofie Vang (22/2 1918-7/9 2016)

Peter og Anna Hansen byggede Rosenly, Bedegadevej 19 (matr. 25e), som aftægtsbolig. De flyttede ind den 18. september 1938. Byggesummen var omkring 18.000 kr. Og den 10. juli 1938 overtog deres yngste søn, Anker Peter Hansen, Rosenvænge for 11.000 kr.

1938-1988 Anker Peter Hansen (1913-1989) og Judith Sofie f. Vang (1918-2016)

Landbrugets og dets biografier, 1950 læses:
24d – »ROSENVÆNGE«, Klemensker, Tlf. 45. 16. Slg. Pc. 2,9 ha – Htk. 0-5-0-2 – Ejdsk. 16,000 – Grdsk. 3,100. Foruden Landbrug drives Gartneri. Overtoges 1938 af: Anker Peter Hansen, f. 19. 4. 1913 paa Ll. Dammegaard (S. af Peter Hansinius H. og Anna, f. Christensen). G. m. Judith Sofie, f. Vang,
d. 22. 2. 1918 i Hasle (D. af Johannes V. og Kirstine, f. Larsen). Børn: Annie Vang, f. 2. 10. 1943. Inge Vang, f. 1. 3. 1946. [og Jesper Vang Hansen, f. 25. 8. 1952]

Gartneriet blev opgivet i starten af 1980’erne og solgt til naboen for 350.000 kr. Anker og Judith Hansen, købte hus på Bjørnemøllevej 11 i Klemensker. Judith Hansen solgte huset i 2012 og flyttede til Snorrebakkens plejeboliger i 2012.

1988-1994: Svend Ipsen og Sonja Ipsen
Skødet på huset er underskrevet den 18/5 1988. 1994: Skifteretsattest 7/9 som adkomst til Sonja Ipsen (vurderingssum 300.000)

1994- Jan-Erik Pedersen

Skøde 13/10 1994 Salgspris 285.000 kr (vurdering 300.000)