Østervang – Bollerisvej 3

Østervang ved trægårdshøj

Bollerisvej 3, 3782 Klemensker

Matrikel 78e – tidligere også matriklen nr. 29c, der var en parcel fra Lille Krashavegaard og matrikel 161, der var Kongens Udmarksjord.

[Underside til “Udbyggere og husmænd”]

Matrikelkort 1860-1892 – Østervang matr. 161, 78e og 29c

Første hus bygget år 1800

Hus på jorden, som Ndr. Kirkebogård ejede, blev planlagt i år 1800.  Det var Kirkebogårds ejer Morten Mortensen, der gav sin søn Lars Mortensen muligheden.

1800-1802 Lars Mortensen (1773-) og Benedicte Togsverd (f. 1771-)

De første fæstere og beboer. Benedicte var sognedegn Jørgen Sandbys datter, der ca 1797 giftede sig med sønnen efter gårdmand på Ndr. Kirkebogård.

Morten Mortensen fæstebrev til sin søn Lars Mortensen og hustru at bruge fæstejorde på livstid, samt at bygge på grunden. For fæstejorden – havrejord, der ligger nord for Trægårdshøj – skulle betale 20 daler i indfæstning og 1 rigsdaler og 4 mark for jorden og 4 mark for huspladsen og havepladsen om året. Skødet er dateret 7. juni og læst 28. november 1800 – (senere matr. 78e –Østervang, Bollerisvej 3) se

Den 5/3 1800 ved datterens dåb, er han smed ved kirken. Ved svigerfaderen Jørgen Snadbys skifte den 22/9 1800 boede de på 1. vorneds grund.

I folketællingen 1801 er Lars Mortensen benævnt Husmand med jord, smed og ved herredskompagniet. Hvor længe Lars Mortensen boede på grunden vides ikke.

Børn: Margrethe Kirstine (f. 1798) og Benedikte (f. 5/3 1800)

1801-1807 Christen Pedersen (1767-) og Gertrud Margrethe Pedersdatter (1778-)

De blev gift 30/5 1800 i Klemensker. Forloverne var Esper Pedersen og Hans Espersen.
Folketællingen 1801 oplyser, at Christen Pedersen var husmand og ved artilleriet.

1807 4. søndag efter påske (26/4) lod Christen Pedersen, 1. vg. gr. døbe en søn kaldet Anders.

I fæstebrevet til Ole Hansen nævnes, at Christen Pedersen overdrag “det opbyggede hus” samtidigt med fæstejorden.

1807-1845 Ole Hansen (1773-1848) og Bodil Hansdatter (f. 1767-før 1840)

De blev gift i Klemens Kirke den 3/2 1807. Forloverne var Peder Christian og Hans Hansen.

Ole Hansen var indtil efteråret 1807 inderste på (Østre?) Gildesbo i Klemensker. Han fik fæste på jorden tilhørende 1. vornedgård og var på omkring 5 tønder land havrejord beliggenden nord for Trægårdshøj som tidligere Christen Pedersen havde haft i fæste. Se fæstebrevet her.

Store Hallegaards eng og mose

Syd for Jakobsminde lå en eng og mose som tilhørte St. Hallegaard i Olsker. Den blev fæstet til Ole Hansen, Østervang i 1832. Senere blev jordstykket udskiftet, således at matrikel 161 blev “kongens udmarksjord”

I Matrikelprotokollen side 6 for Olsker sogn findes beskrivelse af St. Hallegaards jorde og her står: “og en lod i Clemmensker Sogn, som der findes anført under matrikel No 4” Under dette nummer ses, at jordlodden blot var på 3900 kvadratalen

Ole Hansen og Bodil Hansdatter fik fæstebrev den 3. marts 1832 på dette stykke jord, der lå nord for sin grund og som tilhørte Store Hallegaard i Olsker. Læs originalen her  Den årlige afgift til St. Hallegaard var på 2 mark. Fæstebrevet overtog svigersønnen Jens Jacobsen i 1845-

Børn: Elisabeth Olsdatter (døbt 30/8 1807), Bodil Catrine Olsdatter (døbt 19/2 1809 – 1834 gift med Hans Kofoed, Arbejdslyst)

1845-1869 Jens Jacobsen (1811-1894) og Elisabeth Olsdatter (1807-1871)

Snedker og hjulmand (ft 1850)

Jens Jacobsen er født i Nyker 23/9 1810 af Hans Peder Herlevsen (Herlufsen). Han døde som enkemand og aftægtsmand på 20. slg. gr. (Jakobsminde) den 18/12 1894.

Elisabeth Olsdatter blev døbt den 30/8 1807. Forældrene var ovenfornævnte Ole Hansen og Bodil Hansdatter. Hun blev født på Østervang og døde samme sted den 17/5 1871.

Børn: Lovise Margrethe Jensen (f. 1842), Ane Cathrine Jensen (f. 1843), plejebarn Anine Margrethe (f. 1846 i Hasle), plejesøn Jørgen Thorvald Grønnebjerg (f. 1854), slægtning Peter Torvald Julius Espersen (f. 1866 i Klemensker)

Elisabeth Olsdatters far Ole Hansen (f. 1765) boede hos familien til han døde som undentagsmand den 11/9 1848.

Hans Mortensen fæstebrev til Jens Jacobsen og hustru på jord i 50 år dat. 27. april, læst 31.Oktober 1845 som Ole Haagensen døde fra?
Hans Mortensen havde købt og overtaget huset på grunden inden han modtog fæstebrevet på jorden, hvilket ses af, at han brandforsikrede huset i 1844

Lejekontrakt 7/2 1846

læs lejekontrakten her

Rasmus Rasmussen, gårdejer på Lille Krashavegård, indgik lejeaftale i 90 år med husmand Jens Jacobsen og hustru Elisabeth Olsdatter på en jordlod – det der senere blev til matrikel 29c.

Brandforsikring for første gang.

Brandforsikring 5. november 1844. Jens Jacobsen hus på 1. vg. grund: a, huset bestod af 11 fag, 8 ¼ alen bredt, 3 ¾ alen højt opført af blandingstømmer og klinede vægge, bræddegavl, 1 skorsten, 1 bageovn, bræddeloft over 5 fag, 3 fag vinduer, 10 døre. Indrettet til beboelse, køkken, samt lo og lade, Vurdering 5 fag stuehus a 30 rdl og 6 fag ladehus a 20 rd. i alt 270 rdl

I 1848 lånte Jens Jacobsen 200 rbd af gårdmand på den 21. slg. Rasmus Rasmussen. Som sikkerhed satte han sit hus og fæstebrevet af 27/4 1845 til jorden tilhørende 1. vg., 2 fæstebrev af dato 7/2 1846 og 13/11 1848 på jord fra den 21. slg. – Huset var assureret.  Pantebrevet blev udslettet den 25/11 1874.

I følge Brandforsikringsprotokollen ses, at blev der i 1857 skete forbedringer i det ti fags stuehus og at der blev opført en vestre ladelænge på 2 fag.

I 1858 var Jens Jacobsen i knibe økonomisk. Han skyldte 324 rbd til Esper Olsen på 12. vg.s grund. Forligskommissionen dømte, at Jens Jacobsen skulle betale det fulde beløb tilbage inden ½ år.

1859 19/6: Pantebrev udstedt af Jens Jacobsen, ejer og beboer af et hus på 1. vg. udlod, på et lån af 200 rdl. af Nicolai Holm i Allinge. Som sikkerhed satte han sit 13 fag store hus, som han boede i, fæsterettigheden på jord på 1. vg, 2 fæstebreve fra den 21. slg udstedt af Rasmus Rasmussen, det ene på 50 år og det andet på 90 år, arvefæstelod matr. 161 på 20. slg. fortorv, arvefæsterettighed til 4 td. Land fra 57. slg. i overensstemmelse til det af Jens Jensen til Niels Munch under 22. marts 1809 udstedte og den 21. april samme år tinglæste arvefæstebrev, samt al løsøregods.  Det nævntes at der var tinglyst en undentagskontrakt på gården.

1859 28/10 Forlig om gæld på 100 rdl. som Jens Jacobsen skyldte Anders Kjøller. Jacobsen lovede at afdrage gælden, samt stillet garanti i form af hus og fæstejorder.
Da Jens Jacobsen solgte ejendommen i 1869 til sin datter og svigersøn var der i skødet indflettet følgende passus at salget er sket: ”med alle de rettigheder og Pligter hvormed jeg selv disse Ejendomme ejet og besiddet haver; og skal jeg hjemle Kjøberen samme fri for videre Paahæftelser end anført; og som for øvrigt er begrundet i Forholdenes Natur; men skulde han ønske de ældre Adkomstmangler hævede, da er dette mig uvedkommende.”

Da Jens Jakobsen solgte hus og jord til datter og svigersøn, var det på betingelsen, at han og hustruen kunne blive boende. I 1880 boede han stadig i huset. Nu var han gift anden gang med Elna Kjerstina Nielsdatter, der stammede fra Rø og var fem år yngre end ham.

1869-1878 Hans Madsen Kjøller og Ane Cathrine Jensen

Hans Madsen er født i Klemensker den 1/3 1847. Forældre var parcellist på 39. slg Anders Madsen og hustru Gunhild line Koefod (?) Ved dåben blev barnet båret af Mads Kjøllers hustru.
De blev gift den 28/1 1869 og vidnerne var Jens Jacobsen på 1. vg.gr og Mads Kjøller på 26. slg. parcel.

Skødet den 29/12 1869, der fastslog, at Jens Jacobsen overdrog sin ejendom til datteren Ane Cathrine Jensen og svigersønnen Hans Madsen Kjøller. Overdragelsen omfattede hus, arvefæstelodden matr. 161, arvefæstelodden fra 57. slg., som var købt den 24/10 1861, samt al løsøre. Med i overdragelsen var lejekontrakten udstedt af 1. vornedgaards ejer Hans Jørgen Mortensen den 31/10 1845, samt lejekontrakten på jord fra 21. slg. fra den 7/2 1846, 13/11 1848 og 7/11 1868 –

Salgsprisen var 700 rd for jord og hus, samt den kapitaliserede ejendomsværdi for arvefæstejorden (matr. 161) var 254 rd 4 mk 2 sk. og løsøre og fæsterettigheder var sat til 160 rd. I alt 803 rd 22 sk. Skødet blev læst på tinget den 22/6 1878.

Brandforsikringspolicen fra 5/1 1876 blev tinglæst 18/12 1878  Den omfattede a. Stue- og ladehus i Ø og V, 10 fag. Bindingsværk, mursten og klinede vægge, stråtag og bræddegavle 1460 kr. b. Ladehus i vest på 2 fag, bindingsværk og klinede vægge, stråtag 120 kr. c. Ladehus i syd på 6 fag, bindingsværk, klinede vægge, stråtag 540 kr. i alt 2120 kr.

Deres børn: Sivald Matias Peter Lund (stedsøn f. 1867 i Klemensker), Magrethe Katrine Kjøller (f. 1870), Martin Kjøller (f. 1872), Janus Emil Kjøller (f. 1873), Ane Hansine Kjøller (f. 1875), Juliane Elise Kjøller (f. 1877), Marie Anine Kjøller (f. 1879) alle født i Klemensker sogn.

Østervang set fra sydøst 1949. Foto: Sylvest Jensen, Det Kongelige Bibliotek

1882-1887 Christian Hansen Sonne (1841-) og Sofie f. Petersdatter (1837-)

Christian Hansen Sonne er født 5/5 1841 i Klemensker. Hans forældre var udbygger på 49. slg. fortorv Hans Jensen og hustru Elsebeth Marie Jørgensdatter.

Sofie er født på Øland i Sverige. 1. februar 1860 var hun 23 år gammel tjenestepige hos gårdejer Jens Peder Pedersen i Vestermarie. Og det var i Vestermarie de blev gift den 28. september 1862. Hun var tjenestepige på 41. slg. og han tjenestekarl og tjente samme sted. Hun blev koppe-vaccineret af Zahrtman den 13. september 1862, hvilket var nødvendigt, hvis hun skulle indgå ægteskab.

Den 1/8 1863 flyttede Christian og Sofie til Nyker og den 15. juni 1864 flyttede tilbage til Klemensker. Han var arbejdsmand og de havde datteren på ½-1½ år med sig. Hun hed Elsine Christine Marie Sonne.
I 1862 var han i kirkebogen i Klemensker noteret som udbygger på 49. slg. 1867-1871 var Christian Hansen Sonne udbygger på 29. slg.. I 1874-1879 var han husmand på 48. slg fortorv. Matrikel 155 – se denne.

Skødet fra 1. april 1882. omfattede matrikel nr. 78e fra 1. vg. og bygninger, matrikel 161 af statens udmarksjord, som var en arvefæstelod fra den 57. slg., som Lars Peter Pedersen havde mageskiftet sig til 22/6 1878 og der var udmarksjord fra matr. 95bp, som også var et mageskiftetilliggende, samt en parcel fra Lille Krashavegård, som L.P. Pedersen havde købt 7/3 1878. Jord og bygninger var købt for 12.000 kr., dertil kom løsøre og besætning, som var sat til 2.000 kr. Købspris i alt 14.000 kr.

I 1890 boede familien på 50. slg.gr.-  på Mosevang. og Christian Hansen Sonne var fyrbøder. De to yngste børn boede hjemme.

I 1901 var Christian husmand og træskomand på matr. 61h (Mosevang, Fejlerevej 10) og boede med sin hustru Sofie og et plejebarn ved navn Julie Kristina Holm fra Olsker (f. 24/7 1895)

Deres børn: Elsine Christine Marie Sonne (f. 23/12 1862 i Klemensker), Andrea Dorthea Sonne (f. 24/3 1867), Christian Alfred Sonne (f. 13/8 1869), Hans Jørgen Sonne (f. 20/7 1871), Jørgen Jensen Sonne (f. 11/1 1874), Anne Karoline Frederikke Sonne (f. 19/4 1879), Christian Mathias Sonne (f. 1881) alle i Klemensker

1887-1911 Hans Morten Kure (1854-1940) og Karoline Laurensine f. Pedersen (1864-1931)

Hans Morten Kure er døbt Morten Hansen Kure og født 27/6 1854 i Klemensker. Hans forældre var smed på 16. slg. grund Smed Lars Hansen Kure og hustru Kirsten Marie Mortensensdatter. Flere oplysninger om hans forældre her.
Han var murer, da han den 2/3 1887 blev gift med gårdmandsdatter Karoline. Han døde i Hasle den 14/3 1940.
Karoline Laurensine Pedersen er født 16/4 1864 i Østermarie, datter af gårdmand Lars Peter Pedersen og hustru Karen Kirstine Schou. Karoline døde den 7/10 1931 i Hasle

Børn: Laurits Peter Kure (f. 17/12 1887), Karl Mathias Kure (f. 17/9 1889), Karoline Kristine Kure (f. 21/4 1896)

1911-1951 Karl Mathias Kure (1889-1985) og Alma Petrea f. Ipsen (1893-1974)

I Landbruget og dets Biografier, 1950. læses:

29c – “ØSTERVANG”, Klemensker. 1. Vdg. Pc. 9,9 ha – Htk. 1-4-2-1½ – Ejdsk. 18,500 – Grdsk. 8,400. Overtoges 1911 af: Karl Math. Kure, f. 17.9.1889 paa Ejend. (S. af Hans Morten K. og Karoline, f. Pedersen). G.m. Alma Petrea, f. Ipsen, d. 27.6.1893 i Aaker (D. af Anthon I. og Nora Pethrine, f. lpsen). Børn: Poul Valdemar, f. 4.2.1913. Sara Gudrun, f. 3.8.1914. Rigmor Elisabeth, f. 23.4.1916. Alfred Mathias, f. 5.2.1918. Gunnar Anthoni, f. 1.1.1920. Alvin Peter, f. 25.11.1921. Helene Eleonora, f. 8.11.1924. Helmer Andr. f. 18.1.1930. Aase Ragnhild, f. 13.1.1932. [Uden billede]

Østervang set fra syd 1955. Foto: Sylvest Jensen, Det Kongelige Bibliotek

Nekrolog i Bornholmeren 16/12 1985:

Mandag den 11. december 1985 døde forhenværende avlsbruger Karl Kure på plejehjemmet »Toftegården« i Hasle. Karl Kure blev 96 år.
Karl Kure blev født på »Østervang« i Klemensker. Allerede som 22-årig giftede han sig med Alma Ipsen fra “St. Bedegadegård”- i Klemensker,og sammen overtog de ved giftemålet hans fødehjem.
På den 18 tønder land store ejendom var der nok at se til – ikke mindst da familien voksede med ni børn – fem drenge og fire piger. Børnene voksede op og fik alle, med undtagelse af den yngste datter, en livsgerning ved landbruget. Den ene af sønnerne som farmer i Canada, medens de andre søskendt stadig bor på Bornholm.
I 1961 solgte Alma og Karl Kure Østervang til en datter og svigersøn, hvorefter de selv flyttede til Nykerbyen. Senere flyttede de til Hasle, hvor Alma døde i 1974. Allerede året efter kunne Karl Kure flytte ind i det nyindrettede »Toftegården«, hvor han levede glad og åndsfrisk til det sidste.

1951- Knud Erik Hartvig Nielsen (1916-2007) og Helene Eleonora Kure (1924-)

De købte Østervang for 32.500 kr i 1951 af hendes forældre. Familien ejede også matr. 65e

Deres børn: Knud Erik er født 16/5 1916 i Rø og døde i Tejn 11/3 2007. Helene Eleonora er født 11/8 1924. De blev gift den 30/4 1945

-1975-1984 Ejner Ipsen

stenhugger

Østervang 1990. Luftfoto tilhørende Kgl. Bibliotek

1984-1996 Aage Svenningsen (1937-2001) (Ejer, ikke beboer)

29/8 1984 solgte Ejner Ipsen matr. 161, 29c, 78e og 65e til Aage Svenningsen, Ejendomsværdien var 300.000 kr og købesummen 542.500 kr. (Bornholms Tidende 17/9 1984)
Aage Svenningsen boede på ejendommen Nybo, Splitsgårdsvej 2.

På Østervang boede Charles Olsson i 1988 – han kunne fejre 65 års fødselsdag den 15. oktober ifølge Bornholms Tidende den 14. oktober 1988. Charles Olsson var født i Rutsker 11/10 1923 og han døde i Nexø den 28/6 2019.

Svenningen købte flere arealer i perioden: Den 7/7 1987 skødede Robert Christensen matr. 15r til Aage Svenningsen, købesum 61.000 kr. og den 23/10 1985 skødede Knud T. Larsen til Aage Svenningsen, matr 28æ og 28r. Købesum 408.000 kr.

1996- Dennis Poul Christoffersen (1972-)
Aage Svenningsen solgte en del af matr. 78e til Dennis Christoffersen ifølge skøde den 2/9 1996, købesum 360.800 kr. I 2016 var ejendommen på matr. 78e på i alt 10839 m2