Forgænger for Rosenvænge
Matrikel 78d
[Underside til “Udbyggere og husmænd”]
På det ældste matrikelkort tegnet o. 1787 ses et lille hus med et langt stengærde mod vejen.
Dette hus har sandsynligvis eksisteret langt tilbage i 1700-tallet, men vi kender kun beboerne fra 1801 til det forsvandt engang i 1870’erne.
På kortet ses en lang stensætning mod landevejen, der afgrænser grunden mod øst. Grunden synes inddelt i fem felter. Mon beboerne, i det relativt lille hus uden lade, levede af at sælge grøntsager – hundrede år før handelsgartneriet Rosenvænge blev etableret? Det meste af huset var “krobhus” med bageovn, hvilket var et særsyn i så lille et hus. I skifte ses flere haveredskaber, bikuber, hjulbør og fiskekniv, hvilket var naturligt da huset lå tæt ved Spydenlund, hvor der var rige fiskemuligheder.
Matrikelkortet fra 1860 har kun indtegnet bygninger, der eksisterede før 1818. Jeg har tilføjet naboen “Rosenvænges” Den nordre længe var beboelse og lade fra omkring 1826. Stuelængen mod syd er fra 1859.
I forsikringsoplysningerne fra 1838-1858 er nævnt, at det lille hus oprindeligt var sammenbygget med Rosenvænges stueog ladelænge, men blev ændret således, at der var 13 alen mellem de to ejendomme.
Ejendommen har været beboet indtil engang i 1870erne. I 1874 solgte Ndr. Kirkebogård det lille jordstykke for 20 rbd. til Hans Peter Bendtsen på Rosenvænge.
De ældste beboere
Beboerne i 1700-tallet er svære at bestemme, men det har været håndværkere og daglejere for det meste. Huset stod på en plads, der var større end det normale for et jordløst hus, der havde en skæppe land jord til hus og have.
I Bornholms Stednavne på side 206 læses: “Skaaningehjem, Hus på 16. SgPc – Indbyggernavnet
Skaaning; her har ifl. Traditionen boet, en Skaaning. Hedder nu Rosenvænget”. Jeg har kunnet bekræfte denne oplysning, men måske skal forklaringen findes før 1801?
1801-1837 Bendt Andersen (1766-1820) og Karen Hansdatter (1762-1837)
Den handikappede Bendt Andersen er den ældste bevislige beboer på stedet.
Bendt Andersen var 2½ år gammel da hans mor døde. Hans forældre var gårdmand Anders Bendtsen og hustru Barbara Kirstine Hansdatter (død januar 1769) på Nørregaard i Klemensker. Se skiftet efter Barbara, som var Anders Bendtsens første kone og Bendts mor.
Anders Bendtsens tredje kone var Sidsel Hellisdatter, hvor familien forlod Nørregaard og blev udbyggere i 1788 på ejendommen øst for Nørregaard. Se oplysninger om dette udbyggersted.
I folketællingen 1801 er Bendt Andersen 33 år og boede ”til hjem” på Knudegaardene i Klemensker. “Til hjem” vil sige, at han boede på gården hos Rasmus Kofoed uden at have faste opgaver andet end at have bolig hos ham.
Forlovere underskrev attesten på lysning til ægteskab i en kort periode. Her Bendt Hansen og sandemand Niels Pedersen, der attesterer i kirkebogen i 1809.
Folketællingen 1801 fortæller, at Bendt var krøbling. Han havde ikke fysik til at drive jord, men noget tyder på, at han kunne skrive. I 1809 ses hans håndskrift i kirkebogen som forlover. Det viser, at han var en habil skriver og han kunne skabe sig en indtægt ved at tage rundt og bo “til hjem” og skrive for bønderne og udbyggerne, som havde ringe forudsætninger for at kommunikere skriftligt med myndigheder og andre. Måske har han også undervist børn i at læse og skrive.
Den 16/4 1805 blev Bendt Andersen gift med Karen Kirstine Hansdatter. Forlovere var Rasmus Monsen og Claus Clausen.
Sognepræstens indberetning af lejermål til amtsforvalteren for året 1788. (Amtsregnskaberne)
Karen Hansdatter havde en ”uægte” datter ved navn Karen Jensdatter. I jordebogsregnskabet for 1788 ses, at barnefaderen var Jens Jensen, der var en gift udbygger på 57. slg. gr. og Karen var datteren af udbygger på 56. slg. gr. Begge udbyggersteder på Risbygårdenes grunde i Klemensker.
I 1801 boede Karen Hansdatter i et hus uden jord og levede af sit håndarbejde. Hun havde sin “uægte” datter Karen på 13 år boende hos sig. Der er grund til at tro, at Karens hus i 1801 netop var det hus, som i 1805 blev Karen og Bendt fælles bolig.
Huset var på 4 fag og havde en have, der var lidt større end normalt. Jeg tror, at ægtemanden Bendt, som havde et fysisk handikap, var en respekteret person i lokalsamfundet. At have en habil skriver i nærområdet var en nyttig person, ligesom håndværkere og en mølle!
Bendt Andersen døde 15/3 1820 på 1. vorneds grund, 52 år. Enken Karen fik sandemand Niels Pedersen som lavværge. Skiftet er ikke rigt, men heller ikke fattigt. I stuen, som var i det ene af fire fag, var en jernkakkelovn, et hængeskab, et lille fyrrebord med 3 ”bagstole” og en ”sædestol”, et sengested med omhæng og over- og underdyne, 3 hovedpuder, lagen og dynevår. Et spejl og gl. spinderok og haspe. Og så var der et viserur til 2 rbds værdi.
I de tre øvrige fag, som blev kaldt for krobhuset, var en halvseng med dynevår og lagen, en lille balje og anker, to gl. ”fjerdinger” [1/4 tønde], 3 gl. trætønder, nogle gamle trækar, en halmkurv og to solde, en høstekniv (?), en hjemkværn, dejtrug, to hævetrug, to vandspande, balje og stok. En gl. kobberkedel, en gl. jerngryde, to gl. tønder, 2 gl. tørrejern (strygejern], en spade og en hakke, to skovle, en greb og en fiskekniv, 2 gl. sajser [=le] med bomme, samt to løse bomme, fem gl. bikuber, en høtyv, en hjulbør.
Den afdødes ”ifare og gangklæder”, altså hans bedre gangklæder, blev vurderet til 7 rbd, hvilket ikke var så ringe for en husmand.
Det fire fags hus vurderet til blot 24 rbd, der sammen med løsøret gav en værdi på 63 rbd. 3 mk 8 sk.
Dødsboet skyldte Kirstine Hansdatter 40 rbd. og Peder Th.E. Schou 24 rbd, Mons Hansen i Allinge 2 rbd, husbonden Morten Mortensen 4 rbd 2 mark. Og Bolbygårds ejer Peder Thorsen gjorde krav på 3 rbd og 5 mark. Enken kunne supplere med smågæld til forskellige personer på i alt 16 rbd. Gælden løb op i 95 rbd og 1 mark. Ifølge gældende kurs var det lig med 72 rbd 3 mark 1 skilling i sølv.
Enkens lauværge sandemand Pedersen og husbonden Morten Mortensen foreslog, at gælden ikke skulle udredes af kreditorerne, ”for ikke at enken i sin alderdom og svaghed skulle sættes i den forfatning at blive husevild”. Enken fik lov til at beholde hus og indbo og sandemanden og husbonden kautionerede for gælden mod at huset blev forsikret. Sandemanden og husbonden var endvidere så flinke, at de betalte skiftets udgifter på i alt 8 rbd 5 mk 6 sk.
Bendt havde ingen børn, så arvinger efter ham var, foruden den efterladte enke Karen, hans søskende: Hans fuldsøster Kirstine Andersdatter, og to halvsøskende, Barbara Andersdatter og Hellis Andersen.
Se skifte Bent Andersen 19. April 1820.
Enken fik altså lov til at blive boende i huset. I folketællingen 1834 nævnes, at hun levede af håndarbejde og hun boede alene i huset og var 72 år. Af skiftet i 1820 kan man se at hun havde remedierne til at bage for folk og senere oplysninger oplyser, at der var en bageovn i det lille hus.
Den 2. juni 1837, døde Karen Hansdatter 75 år gammel. I kirkebogen står, at hun døde i en alder af 82 år, hvilket ikke var korrekt. Kirkebogens alder på de afdøde var ofte overdrevne!
Hendes dødsfald blev blot anmeldt til skifteretten med tilføjelse ”myndige arvinger”. Så der findes ingen skifte efter hende. Gælden fra 1820 har sandsynligvis stået til indfrielse, hvorfor huset solgtes på auktion
Der fandt en auktion sted den 16. juni 1837 og Auktionsskøde på huset blev udstedt 23. juli 1838:
Auktionsbetingelser var at et lån på 60 rdl., med førsteprioritet i huset, forblev uopsagt i 3 år. Køberen skulle modtage en fæstekontrakt på jord i 50 år. Hus, have og fæstekontrakten blev solgt til 112 rdl 1 mk til husbonden, gårdejeren på Ndr. Kirkebogaard, Hans Jørgen Mortensen.
Samme dag solgte Hans Jørgen Mortensen huset på fire fag og en lille udbygning til Lovise Cecilia Jensen, enke efter kirkesanger og skolelærer Jensen, for 80 rdl. Desuden betalte hun 30 rdl. i indfæstning af huspladsen og den store have, som blev angivet til to havepladser, der var indhegnet med stendiger. Hun skulle betale 1 rdl i sølv årligt og yde to dagsarbejder i høsten. Hun havde ret til blegeplads øst for huset.
Brandforsikring
Kautionisterne fra 1820 havde forlangt, at huset skulle forsikres. Det blev det tilsyneladende ikke før i 1838. I brandtaxationsprotokollen for 6. januar 1838 blev huset synet og forsikret. Christian Larsen Marker angives som ejer af huset og at det blev forsikret for første gang. Jeg ved ikke hvem han er, men i forsikringsprotokollen er Christian Larsen Markers navn overstreget og Lovise Jensen tilføjet. Så vi må antage, at det er det rigtige hus.
I brandtaxationen for 1838, 6. januar står: Brandforsikring af hus på 1. vornedgårds grund. Medtaksator var Bendt Hermansen på 16. slg. grund, der var med til at vurdere et hus på 1. vorneds grund, som ejedes af Christian Larsen Marker – 5 fag, 7½ alen bredt og 4 alen højt på stolper, bygget af blandingstømmer og klinede vægge og stråtag. 1 fag bræddeloft, det øvrige flageloft, en skorsten og bageovn, indrettet til beboelse – 80 rdl.]
1837-1840 Lovise Cecilia Jensen, f. Møller (1792-)
Lovisa Cecilia Møller var født i 1792 i Østerlars. Hendes far var sandsynligvis kirkesanger og skolelærer Møller i Østerlars. Hun blev gift 37½ år gammel den 28/9 1829 i Østerlars med enkemand kirkesanger og skolelærer i Klemensker Hans Jensen. I 1929 boede hun på 21. selvejergård i Østerlars, men af afgangslisten i Østerlars kirkebog ses, at hun samme dag hun blev gift tog hun til Klemensker med ægtemanden.
De oplevede kun at være ægtefælle i godt 2 år inden Hans Jensen døde på degnegården den 21/11 1831 – 55 år gammel.
Lovise var Hans Jensens ægtefælle nr. 2 og de havde fælles børn. Skiftet efter ham ses her.
1840-45 Anders Petersen Rømer
Anders Rømer var husmand på 18. slg. grund da han den 10/6 1840 købte huset og haven for 100 rbd. af Lovisa Jensen. Anders Rømer boede næsten nabo til huset og så vidt jeg kan se, har han og hans familie ikke boet der, men lejet ud. Måske til skrædder Jens Larsen, som han solgte huset til i 1845.
(1840-)1845-1853 Jens Larsen (1809-1873) og Kirstine Larsdatter (1818-1878)
Jens Larsen er døbt i Klemensker den 8. januar 1809. Hans far var udbygger på 68 slg. gr. Lars Hansen og hans mor hed Karen Danielsdatter. (Karen boede hos ægteparret i 1840 og var 74 år gl.)
Kirstine Larsdatter blev født 20/1 1818. Forældrene var Lars Andersen udbygger på 7 vorneds grund i Rø og hustru Magrete Hansdatter.
Anders Petersen Rømer solgte hus og have for 100 rbd den 8. november 1845 til skrædder Jens Larsen, hustru og arvinger for 100 rdl inklusive fæsteretten til jord som huset stod på, samt tilliggende haver.
Jens Larsen havde taget huset i besiddelse inden skødet blev lavet. Jens Larsen havde allerede den 12. januar 1845 lånt 40 rdl. af smed Jens Jørgensen Riis i Bolderis og sat huset som sikkerhed for lånet, hvilket synes mærkværdigt, da han jo ikke ejede det før den 8. november!
I panteobligationen ses, at huset bestod af 4 fag og en tværbygning på 1 fag Se
Jens Larsen var skrædder og en enkelt gang også benævnt som kurvemager (ft. 1860 i Rø).
Jens Larsen, hustru Kirstine Larsdatter og sønnen Lauritz Andreas Larsen flyttede fra Klemensker til Rø den 12. juli 1853. Sandsynligvis bosatte de sig i Lindeskoven på 5. slg. grund, hvor Jens Larsen døde 22/11 1873, som aftægtsmand.
Kirstine Larsen døde samme sted som ægtemanden den 14/9 1878.
Deres eneste barn var Lauritz Andreas Larsen født 2/11 1846 i Klemensker.
Forsikringsoplysninger fra 1858
I forsikringsprotokollen fra 1858 er forsikringssummen fra 1838 gentaget og ejeren angives at være Jens Mortensen, derefter Hans Hansen enke og til sidst Anders Kures enke. Der er intet ændret i assurancen og derfor intet forandret. I forsikringsprotokollen fra 1858 er tilføjet afstand til nærmeste nabo. Det var 13 fod, hvilket svarer til ca. 8 meter. Der er henvisning til naboen og her kan man se, at det oprindeligt var forsynet med mærket “sb”, hvilket betyder sammenbygget, men er blevet overstreget og i stedet skrevet “13 fod” til nærmeste nabo. Det må betyde, at det nye stuehus på Rosenvænge, som blev bygget 1859, var separeret fra naboens gamle 5 fags hus.
-1858-1860- Jens Mortensen (1808-) og Karen Kirstine, f. Espersdatter (1811-)
Jens Mortensen (f. 1809 i Klemensker),
Jens Mortensen flyttede meget rundt og skiftede beskæftigelse: I 1836 var han husmand ved kirken, 1843 og 1846 var han kromand og 1848 og 1853 var han udbygger på 26. slg. grund og den 7/3 1856 var han møller på 25. slg. Splitsgårdsmøllen. Ved folketællingen 1860 er han møller med i Nordre skoledistrikt, hvilket kunne tyde på, at han var møller på Bedegademøllen
Deres børn: Barbara Kirstine Kathrine Jensen (f. 9/7 1836 i Klemensker), Esper Nielsen Jensen (f. 15/12 1843), Peder Jensen (f. 3/4 1846), Jens Hansen Jensen (f. 30/3 1848), Cathrine Cecilie Jensen (f. 17/1 1853), Thea Andrea Jensen (f. 7/3 1856)
-1864 Elisabeth Kirstine (1787-1864)
Hun var enke efter Hans Hansen og døde 6/3 1864 – 77 år gammel. Hans Hansen døde 19/9 1843 som udbygger på 42. slg. gr.
1864- Anders Kures enke
Måske er det Christine Jensdatter Bistrup, der var datter af mølleren Jens Hansen Bistrup på Bedegademøllen, der i 1839 blev gift med Anders Kure. Anders Kure blev i 1860 døbt 8 års tugthusarbejde for ildspåsættelse. Deres hus i Nyker blev solgt på tvangsauktion i 1860 og måske har hun boet nogle år i det gamle hus inden hun flyttede til Hasle. Læs mere under Bedegademøllen.