Når du læser om ekstreme begivenheder i fortiden, oplever du med gru og væmmelse noget, som du har svært at fatte, kunne ske. Men du oplever meget mere. Gennem ekstremerne bliver datidens samfund spejlet i samtidens normer og dagligdag. Denne makabre historie fortæller om et samfund, der er funderet på et tankesæt, vi har svært ved at forestille os i dag.
Historien er gengivet fra krigsrettens protokol 1689 og findes som bilag i Generalkommissariatets Indkomne sager.
Auditør Johan Bendix Pflesser ankom til Christiansø i maj 1689. Hans opgave var sandsynligvis, at undersøge om der var hold i soldaternes klager over forholdene på øen. Artilleribetjentene var blevet lovet, at de efter en kortere tjenestetid kunne vende tilbage til deres oprindelig garnison, hvor deres hustruer og børn boede. Nu havde de været der i 5 år, flere deserterede og der var tegn på oprør.
Den 21. juni kl. 9 aften gik Pflesser mellem Coucherons batteri og Bielkes Batteri. Han fik øje på en soldat, der grib fat i en sort ko. Auditøren gemte sig for at se hvad soldatens intention var. Soldaten var tydeligvis bange for at blive opdaget. Flere gange kikkede han sig omkring. Da han troede, at være uset ”gaf hand sig I Verch med fornevnte Koe paa en Sodomitishe maade med hende hafde omgiengelse”.
Auditøren gik derefter op på en høj klippe og soldaten opdagede, at han var afsløret. Auditøren fandt soldaten ved et lille vandhul, hvor han vaskede sig. Soldaten blev bleg i ansigtet, da auditøren anklagede ham for forbrydelsen. Soldaten nægtede, han havde blot forsøgt at trække forvalterens ko hjem. Soldaten oplyste, at han hed Lars Rasmussen og at han boede i barakkerne.
Auditøren havde været i tvivl om han skulle angive sagen, men ved samråd med kommandant Hoffman, blev de enige om at forfølge sagen til krigsretten.
Soldaten hed Jep Rasmussen og han erkendte, at det var ham, auditøren havde talt med den pågældende aften. Soldaten blev ”privat examineret” af auditøren og sognepræsten, men nægtede sin skyld i gerningen. Soldaten blev dog arresteret og fremstillet ”ledig og løs” til krigsforhør den 11. juli i overværelse af kommandanten, kaptajn Baltzer Fraas, støkløjtnanten og proviantforvalteren. Sergenten, som havde bragt Jep Rasmussen til arresten, fortalte, at Jep havde sagt: ”Herre Gud, skal jeg nu miste mit liv for den ene gang”. Da sognepræsten Anders Jensen Aalborg var på Bornholm, måtte degnen Samuel Hansen Wallenberg trøste den arresterede. Jep fortalte degnen, at han kun denne ene gang forbrudt sig mod naturen. Jep Rasmussen gentog sin tilståelse i krigsforhøret og bad om nåde og tryglede om at måtte komme løs, så han kunne flygte.
Næste forhør fandt sted den 25. juli. Jep Rasmussen havde i mellemtiden nægtet sin forbrydelse i samtalen med sognepræsten, der var kommet tilbage fra Bornholm. Sognepræsten er nu tilstede ved afhøringen.
Jep Rasmussen fortalte, at han var født i Nexø og var 21 år gammel. Hans far hed Rasmus Larsen, som stadig boede i Nexø. Han havde tjent i Nexø – først et år hos Kirsten Karls og så et år hos Rasmus Monsen. Derefter havde han været i tjeneste i fem år hos Hans Larsen i Bodilsker samtidigt med, at han var soldat i oberstens kompagni. Derefter var han i et halvt år soldat på Hammershus, hvorefter han blev sendt til Christiansø. Oversendelsen til Christiansø skete efter afsløringen af, at han, sammen med Rasmus Rasmussen, havde stjålet krudt fra kanonerne. Han blev indrulleret som nr. 130 i kaptajn Fraas kompagni.
Han bedyrede, at han kun denne ene gang havde forset sig på koen. At han havde fragået gerningen for præsten, forklarede han ved, at man ikke kunne fortælle sådanne historien til en hæderlig mand.
Han havde aldrig haft noget med ”qvindfolk at bestille”. Og han havde ikke været i Rønne i 1687, da en anden soldat Niels Mortensen blev brændt for samme forseelse. Han havde derimod hørt historien om eksekutionen. Dog berettede han, at ”ej ved denne sin onde forehavende bedrift og gierning kunde tenke, som han nu hjertelig angrede. Bad nu som til forn om Naade”.
Sagen blev udsat til næste dags morgen kl. 6.
Krigsforhøret overværedes af 12 dommere, som tilhørte fire niveauer af fæstningens folk:
1. Kaptajn Baltzer Fridrich Fraas, Proviantforvalter Lorentz Abroe, støkløjtnant Hans Hessen og Sekundløjtnant Povel Merheim.
2. Fenrik Nicolaj Hinrich Lucas, fyrværker Christen Fyring og lodsmanden Niels Olsen Ternøe.
3. sergent Jacob Lybecher, overkonstabel Johan Steegel og
4. Underkonstabel Peder Kielbergsen, soldat Axel Monsen og soldat Adam Schønning.
Den anklagede og de 12 dommere fik afhøringerne fra den 12 og 25. juli oplæst. Derefter afgav de deres domme:
Gruppe fire voterer sagen til straf til ”bål og brand”. Gruppe tre, mente at misdæderen skulle ”staffes og med ild opbrændes”. Gruppe to udtalte, at da han ”haver haft omgiengelse med en ko, som er imod naturen, tilkiendes han at lide og undgælde efter Guds og Kongens lov og Krigs Artikler til en Ild med mindre at høje øvrighed ham vil benåde”. Hans Hessen og Poul Merheim udtalte at ”udi saa gruselig en ond bedrift gierning – de andre gemene til forargelse haver ladet finde, saa bør han derfor at lide til baal og brand”. Baltzer Fraaes og Lorentz Abroe mente, at han bør kastes levende på bålet sammen med koen.
Kommandanten, som var som kaptajnen på et skib, overste myndighed, som derefter afgav sin ”censur som precis over fangen”: Efter krigsartikel og kongens lov (6. bog, 13. kapitel 15 artikel) ”Bør Jep Rasmussen lide og undgælde tillige med Koen til Bål og Brand, andre slige til afsky og Eksempel”
Dommen blev afskrevet efter protokollen af auditøren og oversendt til den deputerede Christopher Sehested på Holmen i København, som derefter godkendte krigsretsdommen den 6. august og afslog dermed en kongelig benådning.
Omkring 1½ måned efter var skarpretter Haagen Nielsen fra Bornholm i lejet båd på vej til Christiansø. Dommen skulle eksekveres hvor forbrydelsen havde fundet sted. Kommandant Hoffman beordre den 26. september Anders Pedersen Fyen at betale skarpretteren for sit arbejde og for leje af båd fra Bornholm. Skarpretteren havde 10 kærrer langhalm med fra Bornholm. En gamle tjæretønde blev brugt til at lænke soldaten i. Sammen med halmen blev der brugt 2 favne holstensk bøgebrænde.
Den 27. september 1689 kl. 8 morgen blev den 21årige soldat Jep Rasmussen levende kastet i bålet fastlænket i en gammel tjæretønde. Den makabre historie fandt sted på klipperne syd for Bielkes Batteri med udsigt til Østerskær.
Læs mere om Generalkommissariatets arkiv
Illustration: Del af tavle med henrettelsesmetoder. Sankt Olof Kirke, Østerlen.