I forbindelse med min artikel til det nye bind af Bornholmske Samlinger, har jeg gennemset en mængde breve fra Christiansø til Generalkommissariatet i København fra perioden 1684-1688. Proviantforvalter Lorents Abroe skrev mange og detaljerede breve om livet på øen. Den 2. november 1687 noterer han:
Soldat Niels Mortensen er den 16. oktober oversendt til Bornholm fulgt af en korporal og fire Musketerer. Korporalen og de fire musketerer kom tilbage i går og ”berettede ellers at Niels tillige med en ko skal være for brændt, som hel Jammerligt skal være at se på, formedelst han blev levende slængt på ilden, og have revet sig løs og løb igen ud af branden og råbte om pardon, er siden af Bødlen med en Økse slaget for Panden”.
Niels Mortensen var ny ankommet soldat i Kaptajn Fraaes kompagni (no. 133) på Christiansø, 27 år og født på Bornholm. Hans forbrydelse var ”Omgængelse, som er imod Naturen”, som ifølge Christian 5’s lov 6-13-15, ”straffes med Baal og Brand”. Som det ses af proviantforvalterens beskrivelse blev eksekveringen af straffen foretaget på den mest grusomme måde. Koen, som Niels havde forgrebet sig på, var ligeledes ”besmittet” og brændt samtidigt.
Livstraffe skulle normalt prøves ved landstinget og Højesteret, men ikke denne type. Her kunne en herredstingsdom eller en krigsretsdom være nok. Sidste hekseafbrænding skete i 1693, men uden at have belæg for det, tror jeg, at disse afbrændinger fandt sted op i 1700-tallet. Få forskere har interesseret sig for dem.
I min læsning af tingbøgerne har jeg kun fundet én historie, der kan tangere ovenstående sag af ”legemlig omgængelse med dyr”. Det var i Klemensker i 1754. Læs mit referat af undersøgelserne i Politiprotokollen her. Jeg kender ikke den endelige dom.