Simblegaard i Klemensker, 1907
Amtsskriverens fuldmægtig Hans Hjort meddelte på Nørre Herreds ting den 15. juli 1701, at amtmanden havde udstedt en skriftlig ordre af 7. juli 1701, om at kongelige fæstegårde på Bornholm skulle besigtiges og vurderes af fire ”uvildige dannermænd” fra herredet. På tinget valgtes Hans Bendsen i Klemensker som formand og Niels Hansen på Julegaard i Rutsker, Jens Hansen i Olsker og Peder Andersen i Rø sogn til opgaven. Tre dage efter den 18. juli kl. 8 startede vurderingen og allerede 11 dage efter, kunne man læse en kort beskrivelse af hver enkelt ad de i alt 70 kongelige fæstegårde i tingbogen. Det drejede sig om 33 gårde i Klemensker, 17 i Rutsker, 8 i Olsker og 12 gårde i Rø.
Ønsket om at undersøge kongens ejendommes tilstand er forståeligt, men hvorfor forretningen skulle gengives i tingbogen er tankevækkende. Måske tåler denne handling sammenligning med nutiden offentlig ejendomsvurdering, hvis formål bl.a. er at bedømme evnen til skattebetaling og afgifter?
Beskrivelserne er korte og præcise og må give et nogenlunde retvisende tidsbillede af det bornholmske landbrugs bygninger i 1701.[i] Ud over vornedgårdene, der fra arilds tid, netop var kongelige fæstegårde, er der en række, som betegnes med selvejergårdsnummer. Krig og misvækst havde ramte bønderne hårdt i perioden 1660-1690, og mange kunne ikke betale landgilde og kom efterhånden i bundløs gæld til kongen. I tingbogen er der mange eksempler på, at amtsskriveren førte retssag mod bonden, der endte med at gården blev overtaget af kongen.
Beskrivelserne starter med at nævne gårdens beboer, bortset fra i de fire tilfælde, hvor parcellen var uden bygninger. Gårdene bestod af én til fire længer. Det gengives minutiøst, hvor mange stolperum (fag) hver enkelt længe havde og i hvilken tilstand tømmer, væg og tag var. Bedst var betegnelsen ”nyt”, dernæst ”vel ved magt”, ”temmelig ved magt”, ”gammelt, men vel vedligeholdt”, ”vagt”, ”ganske gammelt”, ”brøstfældigt” eller ligefrem ”udygtigt”. Nyt tømmer kunne fremhæves at være i gode materialer som elletræ eller af egetræ. Væggene deles som regel i to kategorier, enten ”vel ved magt” eller ”brøstfældige”. Tagets tilstand og hvad det bestod af, var en vigtig parameter for bygningens stand. Det mest almindelige tagmateriale var lyng eller halm, meget få havde stråtag. Desuden kan man undre sig over hvor effektiv et tag af rødder eller af bregner var. Hvis bjælker eller lejder var i stykker, blev det nævnt, som en alvorlig fejl. Der var enkelte bygninger, der var helt elendige og ”duede til intet” og som kun blev stående, fordi tagkonstruktionen blev understøttet af stolper.
Beskrivelserne viser at bygningerne sjældent var i ensartet stand. To til tre fag var måske under reparation eller fornyelse, hvilket var naturligt, da man med at fæste forpligtede sig til at holde gården vedlige og aflevere den til næste fæster i samme stand, som man havde modtaget den.
De fire synsmænd havde kendskab til de traditionelle bygninger, derimod ikke til murværk og tagsten. Dette fandtes kun et eneste sted i herredet, nemlig ved stuehuset på Simblegaard i Klemensker. Synsmændene mente, at det måtte en murer- og en tømmermester vurdere.
Efter 1701 blev meget få bøndergårde inddraget som kongens ejendom på grund af skatterestancer. Det er stort set de samme gårde, der blev solgt ved den store krongodsauktionen i 1744.
Se Nørre Herreds tingbog 29. juli 1701 her
Ovenstående billede er hentet fra Danske Gaard, 1907