Hammersholm, JVH august 2013
(27. marts 2013 er sidste frist for bemærkninger til Kulturstyrelsens indstilling om fredning af stuehuset på Hammersholm. I den anledning sender jeg nedenstående til Kulturstyrelsen:)
Kulturstyrelsen København 23. marts 2013
Att. Vibe Ødegaard
voe@kulturstyrelsen.dk voe@kulturstyrelsen.dk
Det Særlige Bygningssyn har indstillet, at stuehuset på Hammersholm, Langebjergvej 15, 3770 Allinge, matr.nr. 1a, Hammersholm, Allinge-Sandvig Jorder, Bornholms Regionskommune, bliver fredet.
Kulturstyrelsens redegørelse for fredning kan jeg fuldt ud tilslutte mig, men tillader mig hermed at sende yderligere bemærkninger, der underbygger ønsket om fredningen.
Til Hammershus hørte avlsjord, der var en vigtig del af bla. garnisonens forsyninger. Således havde Hammershus Klemensker Ladegaard (50. gård) og Borregaard i Rutsker (18. gård), men vigtigst var slottets[i] nærliggende slotsavl øst og nordøst for slottet. Avlen på disse jorder mistede efterhånden sin betydning efter slottet blev opgivet. Kommandant Hans Løvenhjelm fik råderet over slotsvangen i 1663 mod en lille afgift til kongen, en rettighed, der gik i arv til hans efterkommere, indtil en Rentekammerordre fra 20/11 1681 pålagde amtmanden at sørge for, at Hammershus Slots avl skulle bortauktioneres til den højestbydende (Nørre Herres tingbog 27/1 1682). I 1708 fæstede en driftig landmand Niels Hansen slotsavlingen. Fæstet blev fornyet flere gange, bl.a. i 1714 hvor en Rentekammerresolution den 7/7 fastslog at han kunne beholde avlen, da han havde budt 10 rigsdaler højere end sine konkurrenter. Han beholdt avlingen til 1724, hvor han hans svigersøn Vefst Jensen (f. 1704) overtog avlingen mod en årlig afgift på 30 rigsdaler. Med Vefst Jensen startede Hammersholms ”nyere” historie, da man må formode, at Wefst Jensen boede på stedet, da han, da han fik Borgerskab i Allinge/Sandvig den 17/12 1725, nævnes som ”boende i Slotsvangen”. Gården kaldtes da ”Slotsladegaarden” eller ”Slotsvangegaard” . Først i 1738 kaldtes gården for Hammersholm i tingbøgerne.
I april 1744 solgtes på auktion Kronens gods på Bornholm, hermed også Slotsvangen. Vefst Jensen måtte af med 1275 slettedaler, hvilket er et af de højeste beløb blandt de over 200 gårde, der blev solgt ved samme lejlighed.
Den 10/4 1741 førte købmænd i Rønne retssag mod Vefst Jensen, da de mente, at han som bonde ikke måtte drive købmandsskab. Vefst Jensen havde part i en galiot, der drev handel i Østersøen. Vefst Jensens argumentation for ikke at blive dømt for ulovlig købmandsskab var, at han havde borgerskab og at Hammersholm ikke var en almindelig bondegård, da den lå op til ”købstadens udgærde” og som sådan kunne sammenlignes med at købmændene i Rønne, der også dyrkede jord i købstadens vang.
Hammersholm havde altså en anden status end andre bøndergårde på Bornholm.
Med venlig hilsen
Jesper Vang Hansen
[i] I 1700-tallets skriftlige kilder benævnes Hammershus oftest som ”Slottet”.