Storedalen 21
Matrikel 82ud (fra 1975). Tidligere matrikel 82fm – se oversigt og matrikel 82fn – se oversigt.
[Underside til “Udbyggere og husmænd”]
Husmand August Odinus Funch af Storedal solgte 27/9 1909 matrikel 82fm, der var udstykket af matrikel 82cs til Malvina Westphal for 750 kr.
Avlsbruger August Odinus Funch af Storedal solgte 6/12 1909 matrikel 82fn, der var en udstykket parcel af 82cs, for 200 kr.
1909-1926 Malvina Westphal
Malvine Westphal var enke i 1909. Hun var født i Reims i Frankrig 4/8 1858, men bosat i Tyskland i hvert fald fra 1886. Da hun købte sin første grund i Sandkaas, boede hun i Berlin. Westphal havde en datter Greta, der overtager ejendommen i 1926.
Malvina Westphal byggede villaen med veranda i foråret 1910. Huset har i dag adressen Storedalen 21.
Keld Hansen fandt under renovering af gulvet et brændt med bygmestrenes og håndværkernes navne:
Dette Brædt er lagt den 7. Maj 1910 af Snedkersvend Hans M. Bendtsen.
Denne Villa er bygget i Foraaret 1910 af Bygmester Chr. Holm, Allinge og Murermester Poulsen, Allinge
H. Bendtsen, Tejn – Chr. Pedersen, Hasle – Chr. T. Kofoed, Allinge – P. Chr. Kofoed, Allinge – Valdemar Holm, Allinge – Aksel Hansen, Tejn – Henry Viberg, Allinge – Julius Køller, Allinge – Johannes Koffoed, Allinge – Jens Christensen, Hasle som Snedkere
og Murere M.K.Larsen, Allinge – K. Jensen, Allinge – Anders Jensen, arbejdsmand
Fru Westphal havde forbindelse til Doktor Danckel i Allinge. Det var her hun boede, da hun første gang annoncerede efter en pige 16-20 år til hjælp i huset i Sandkaas. (Bornholms Amtsavis 8/6 1910)
I 1920 forsøgte Fru Westphal at sælge ejendommen , men uden resultat.
De slog sig ned i Rønne 24/9 1920 for vinteren i et lejet hus i Løkkegade 19 (matr. 252d). Mor og datter blev mere eller mindre fastboende i Sandkaas i hvert fald til 1935. I Bornholms Amtsavis i 1920 annoncerede de, at moderen underviste i tysk og datteren i klaver og violin i Rønne.
Huset blev bygget til skellet og matrikel 82fm var ret smal. Problemet løstes ved at Malvina Westphal købte matrikel 82ga den 4/12 1911 af Julius Math. Frederiksen for 450 kr . Lodden blev senere indtaget i matrikel 82ud. Der er tilføjet en servitut til denne lod: En 7 alen bred vej førte fra stenværket til matrikel 82s.
Næsten samtidig med Storedalen 21 byggede Malvina Westphal villaen nede ved strandvejen kaldet “Villa Strandbo”. I en artikel i Bornholms Tidende den 1. oktober 1913 læses: Syd for Hotel “Sandkaas”, ved Storedal, har den tyske Fru Westphal opført 2 Villaer, som hun tildels lejer ud til andre tyske Badegæster.
I 1917 udstykker hun jordlodden med “Ville Strandbo”, matriklen 82hq, og solgte til Carl Christian Hintze (se Villa Strandbo, Tejnvej).
1926-1939 Greta Westphal
Frøken Greta Westphal er født i Tyskland 14/7 1886. Hun var musiklærer og tilbød undervisning i klaver, violin, orgel og sang allerede fra 1919. I 1934 tilbød hun 8 lektioner for 10 kr.
I 1920 reklameredes, at hun spillede violin til flere af tidens stumfilm i Rønne.
1939-1940 Sven Aage Laurits Amden
Direktør i København
1940-1943 Valdemar Jensen
Grosserer
1943-1975 Martha Marie Wahlun, f. Hansen
Frue, bosat i Fuglebakkevej 8, Frederiksberg
1975-2004 Jens Christian Hansen
Areal 3027 m2
Skøde 8/12 1975 (overtagelse 1/3 1976) købspris 119.000 kr
2004- Birte Thorup Hansen og Keld Thorup Hansen
Ejendomsværdien i 2004 var 900.000 kr. Ejendommen solgt som fritidshus til murermester Keld Hansen, Fælledvej 47B i Hasle