Store Bakkegårds udbygger ved udgærdet
Senere matrikel 22b – nedbrudt/brændt o. 1854
[Underside til “Udbyggere og husmænd”]
Se oversigt i Skøde- og panteprotokollen
I Sogneprotokollen før udskiftningen læses: En bebygget Ager- og Skovlod nordost for Kirken sydlig i Sognet ved Strandmarken og en Agerlod vesten for Gaarden matr, No 22A. Under stedet bruges tillige fæstejord fra Kongens Udmark formedelst anført under Matr. No. 226.
Detalje af det ældste matrikelkort over Sandmarken. Her af “Strandskoven” med udbyggerhuset markeret ved rød pil. Sandsynligvis tegnet i 1780erne
Huset historie kort
Sandsynligvis den ældste ejendom på Store Bakkegaard jord og “fortov”. Huset lå delvis på bondens jord og delvis på kongens jord.
I Amtsregnskaberne kan beboerne følges tilbage til 1745. Huset blev aldrig brandforsikret og der er derfor sparsomme oplysninger af huset.
Ejendommen brændte formentlig i 1854 og blev ikke genopført.
Matrikelkortet fra 1860, hvor ejendommen er indtegnet. “Hoddan” ses på den søndre side af hovedlængen
Ejer- og jordfæster-liste:
1703 Ole Andersen
-1743 Stender (Stenner) Engelbretsen og 1. Bente Larsdatter og 2. Kirstine Andersdatter
Stender Engelbrethsen var bror til Svend Engelbredtsen på 16. slg. i Rutsker. Deres forældre var Engelbret Gundersen og Birgitte Jensdatter, 16. slg. grund.
Skifte den 18/6 1737 efter Stenner Engelbrethsens hustru Bente Larsdatter
Deres børn: Maren Stennersdatter, gm. Morten Jensen, Olsker og Martha Stennersdatter, f. 1713.
I skiftet vurderedes huset: På 9 stolperum med stuehus, vinduer, døre og kakkelovn, sterhus og ladehus værdi 5 daler. Stervboets midler var på 49 slettedaler
Stender blev gift med Kirstine Andersdatter med hvem han får en søn, Anders Stendersen (f. 1740).
Skifte efter Stenner Engelbrethsen den 10/1 1743, som boede og døde på 18. selvejergårds grund.
Huset var på 9 stolperum med en hodda på 2 stolperum med nyt tag, stue med steerhus med forstue, lade og fæhus – i alt vurderet til 11 slettedaler
1745-1751 Hans Andersen og Kirstine Anderdatter
Hans Andersen giftede sig med Stender Engelbredtsens enke. Han betaler også skal, så han findes i amtsregnskaberne.
1752-1794 Jens Pedersen (1711-1786) og Ingeborg Mogensdatter (1723-)
Han er nævnt i amtsregnskaberne for perioden. Han blev begravet 15/10 1786, 75 år gammel. Enken blev boende i huset.
De fik en søn, Peder Jensen (døbt 7/11 1753), som sandsynligvis er ham, der blev møller på Bakkemøllen (Se denne)
1794-1812 Niels Rasmussen (1755-1812) og 1. Karen Jensdatter (1755-1807)
Niels Rasmussen blev konfirmeret den og 2. Elisabeth Larsdatter6/10 1776 i Olsker. Gift med Karen Jensdattere den 14/10 1791 (døde 15/9 1807) og anden gang gift med Elisabeth Larsdatter den 15/6 1810. Han døde 10/3 1812, begravet 17/3
Skifte 16/3 1810 efter afdøde Karen Jensdatter, Niels Rasmussens hustru, der døde i 1807. Enkemanden havde siddet i uskiftet bo siden, men ønskede nu at skifte med sin søn Rasmus Nielsen, der var født i 1795. Boets værdier var inklusive løsøret 460 rd, heraf var 200 rd gæld. 133 rd var hans arv.
Myndlingen var svagelig og behøvede ekstra tilsyn indtil han blev 18 år. Faderen forpligtede sig til at holde sønnen til læsning, skrivning og regning.
Skifte 18/6 1812 efter Niels Rasmussen på 18. slg. grund i Olsker. Han var blevet gift på ny med Elisabeth Larsdatter. Hans søn, Rasmus Nielsen, med den første hustru Karen Jensdatter, var blevet 17 år. Boets værdi var nu med hus, byesjord og løsøre var 1800 rdl.
Fæstebrev 19/8 1809 på jord til Niels Rasmussen i livstid , 18 august 1809, læst 9. marts 1810:
Ager, eng og kløvgang på den såkaldte ”Udløkke”, som grænser mod øst til udmarksgærdet, mod syd til 19. slg. grund, mod vest til gårdens egen jord ved det forhen markskjold (?) dige og stene. Desuden en mark kaldet Korsbjergsager, der grænser mod nord til 16. slg. grund, søndre side til 11. slg. grund. Desuden 2 enge. Den første en eng der mod syd og øst grænser til præstegårdens grund og vester side til 35. slg. grund som er på det halve mellem 18 og 19 læs enges. Den anden eng ”Hvide Ager” grænse mod nord til Dalegårds jord, som har mod øst præstegårdens jord, mod syd 17. slg. grund og mod vest 18. slg. eng. ”Altsaa meget som Niels Rasmussen og hans afdøde hustru sidst havde i fæste”. Fæstet blev nu givet til Niels Rasmussen og hans nu forlovede kæreste.
Fæsteafgiften var på 16 slettedaler og 3 dages arbejde. Niels Rasmussen skulle holde udgærdet ved lige og han havde fri vej over 18. slg. grund lige såvel af bonden havde fri vej over hans fæstejord til udmarken.
17. februar 1810 klagede Niels Rasmussen til herredsfogeden over, at Peder Pedersen på Store Bakkegård havde hugget adskille læs brænde på hans jord, som han havde i fæste. På forligskommissionens møde gav herredsfogeden Peder Pedersens ret, nemlig at grundejer ejede træerne i skoven og fæsterens ret, var begrænset til hans hus behov. For øvrigt var Rasmussen syg og hans kæreste var mødt på hans vegne, hvilket gårdejeren sagde, at hun ikke kunne repræsentere Niels Rasmussen før hun blev gift med ham.
1812-1824 Peder Pedersen Rømer (1778-1863) og Elisabeth Larsdatter (1760-1844)
Enken efter Niels Rasmussen Elisabeth giftede sig med ungkarl Peder Pedersen Rømer fra Hasle den 23/8 1812 I 1817 udfærdiger de et testamente om, at den længstlevende skal kunne side i uskiftet bo. De havde ingen livsarvinger.
I 1824 købte de Pellegård i Rø (3. vornedgård) som de havde til 1843,
Peder Pedersen Rømer var født o. 1778 i Klemensker.
Elisabeth Larsdatter døde 84 år gammel den 4/2 1844 i Rø. I 1844 var Peder Rømer undentagsmand på 15. slg. grund i Rø.
1824-1854 Mogens Hendriksen (1781-1858) og Karen Kirstine Larsdatter (o 1780-1867)
Skøde 2/2 1824 (læst 6/8 1824) på hus fra Peder Rømer. Huset som stod på grunden, samt ”Et stykke jord bestaaende af ager og eng” under Allinge Bys frihed, kaldet ”Vallejorden”[se Rønnevej 23], solgte han til Mogens Hendriksen for 100 rigsbanksedler. Desuden overdrog Peder Rømer et stykke jord af Udmarken, som Peder Rømer selv havde opmålt og haft i fæste, og som han nu overlod til ”Mogens Hendrik”. Når overførslen af fæstejorden, skulle Mogens Henriksen betale ham 12 rigsbanksedler. Desuden overdrog han fæstebrevet fra Peder Pedersen fra den 19. august 1809, som hans kone havde på livstid. Overdragelsen skulle ske til midfaste 1924.
Mogens Hendriksen kom fra Pellegaard i Rø, som Peder Pedersen Rømer overtog. Det synes at være et slags mageskifte, om end det drejer sig om både fæste- og selvejerjord. Han købte rundløkken/vallejorden, der senere blev til Rønnevej 23 (se denne).
Mogens Hendriksen blev døbt i Olsker den 5/8 1781 hans far hed Hendrik Jensen og hustru Margrethe Mogensdatter fra Pæregård/Bjergegård (21. slg.) i Olsker
I folketællingerne 1845, 1850 og 1855 var han både husmand og fisker i Olsker. Han er for sidste gang med i skattelisten for 1854 og det ser ud som om, at ejendommen forsvinder helt. 1855 er formodentligt året hvor de flyttet til Rø. Han døde den 18/1 1858 i Rø som fattiglem ”fra Olsker”.
Jeg tror, at ejendommen brændte og efterlod Mogens Hendriksen forarmet og fattig.
matrikelkort brugt mellem 1881 og 1951. Det forsvundne hus blev indtegnet på matrikelkortet selv om det var 25 år siden det havde eksisteret
Ildebrand var et stort problem på 1850erne. Om det var lynnedslag, forsikringssvindel eller pyromani, ved vi ikke. To nærliggende ejendomme blev lagt i aske: Lille Bakkegaard brændte den 11. september 1853 og den 6. april 1854 brændte Mogens Weidichsens hus (tidligere Jørgen Dams hus) på 20. selvejergårds fortov. Det ved vi, fordi husene var forsikrede. De ikke forsikrede huse forsvinder bare uden at efterlade sig spor i kilderne.
Karen Kirstine Larsdatter døde som fattiglem den 25/3 1867 på 4. selvejergårds fortov i Rø.
Deres børn: Margrethe Kjerstine (f. 1809 i Rø), Ellen Karoline (f. 29/10 1818 i Rø)