Hyldely, Ndr. Strandvej 46, Sandkås
Matrikel 82fg, parcel af matrikel 82ø efter landbrugsministeriets skrivelse af 9/11 1904
[Underside til “Udbyggere og husmænd”]
Se Skøde- og Panteprotokollen oversigt
Skøde 27/8 1910 fra Christian Andreas Junius Hansen (ejer af Ndr. Strandvej 48) til Carl Peter Håkansson. Salget bestod af en ubebygget grund, matrikel 82fg, til en pris af 110 kr. Grunden var allerede overtaget af Håkonsson.
1910-1917 Karl Peter Håkonsson (1883-1953) og Karoline Marie, f. Grønbech
[Håkonsson blev ofte fordansket til Haagensen i kilderne!]
Karl Peter Håkonsson, født i Dragsnæs, Blekinge den 9/3 1883. Døde 13/1 1953 Højbo i Tejn.
Karoline Marie Grønbech blev født 14/4 1880. Hendes forældre var husmand Jens Grønbech og hustru Karen Malen Grønbech, f. Vesth.
Karoline fik to børn udenfor ægteskab:
Johannes Andreas Grønbech blev født 10/1 1906 på 21. slg. grund. Karoline udlagde Carl Abraham Olesen i Sandvig. Johannes blev ikke døbt ved fødsel, da moderen var baptist. Den 26/12 1912 blev han og hans to yngre søskende døbt i kirken.
Den 8/3 1909 fødte den 27årige ugifte pige, Karoline Marie Grønbech, en pige der fik navnet Ellen Mary Håkonsson (Haagensen). Hun udlagde tjenestekarl i Allinge Carl Peter Håkonsson som barnefaderen. Ellen blev ikke døbt, da moderen var medlem af baptistmenigheden. Hun udtrådte af menigheden og døbte datteren den 26/12 1912, sammen med sine to sønner Johannes og Holger.
Den 28/6 1909 blev Karoline og Karl Peter Håkonsson gift på Hasle rådhus.
Børn i ægteskabet: Holger Julius Håkonsson, f. 10/7 1912
Bygmester?
Huset blev bygget i 1911, derfor er det sandsynligt, at det var Håkonsson, der byggede (eller fik bygget?) huset på grunden.
Han forsikrede huset den 9/5 1914 i Alm. Brand for Landbygninger. (police 336 – side 90). Huset var da 3 år gammelt:
a. Stuehus øst-vest, på 4 fag. 7,5 m langt og 6,43 m bredt og 2,8 m højt. Ydervæggene var grundmurerde med betontegl. Indretning 2 Stuer, 1 Sovekammer, Spisekammer og Køkken, Brædegulv i hele Bygningen og pussede Lofter, Maled og Tapeseret i alle Værelser, Fornødet Vinduer og Døre. 1 Skorstensrør af Brændtsten med c 1 Meter høj Pibe. Kælder under halve Bygning er 4 Fag a 750 kr 3.000 kr, er 47,25 m2 a 66,62 kr
Veranda i Øst 100 kr, Fundamentet ca 1 m høj vurderet til 400 kr.
b. Halvtag i nord. 4,1 m lang, 3,5 m bredt, 2,2 m høj, Betonvægge og paptag. Indrettet til Grisehus, Hønsehus og Brændehus, Betongulv. 200 kr.Tidligere forsikret i Husmandsbrandkassen. Nærmeste nabo Karl Grønbech 17,5 meter.
Forsikret for i alt 3.700 kr
I 1917 solgte han for 3.000 kr inkl. Kakkelovn, komfur og murgryde. Se
Skøde 12/1 1917 fra Carl Peter Håkonsson til Karl Christian Andersen.
Den 15/2 1917 købte Karl Peter Håkonsson matrikel 7a i Tejn (Thorkildsvej 7).
Karl Peter Håkonsson flyttede ofte og byggede en række huse: Jens Riis Jørgensen oplyser: Han byggede i 1937 Ndr. Strandvej 113, Nordlyset, som sønnen overtog, og året efter byggede han Ndr. Strandvej 115, Lærkely, som han og Marie selv flyttede ind i.
1917-1923 Karl Kristian Andersen
Karl Kristian Andersen blev født 24/9 1892 i Vang fiskerleje. Forældre fisker og husmand Jens Andreas Andersen (f. 9/2 1860 i Rutsker, død 12/8 1936 Dammen pr. Allinge) og Anna Danielsen (f. 29/8 1864 i Sverige).
Ved huskøbet omtales han som fiskehandler. Ved folketællingen 1921 nævnes han som fotograf. Han var ugift ”husfader” i 1921 og forældrene Jens og Anna Andersen og lillebror Charles Henry Andersen (f. 21/7 1901) boede i hans hus.
Ved folketællingen 1921 nævnes han som fotograf. Han var i 1921 ugift ”husfader” og hos sig boede forældrene Jens og Anna Andersen og lillebror fisker Charles Andersen. Familiens var medlem af trossamfundet Adventisterne.
Efter 1923 har jeg ingen oplysninger om Karl.
I kirkebogen ved dåben er hans navn Karl Kristian Andersen, men som fotograf stemplede hans sine billeder “Carl Chr. Andersen”. For øvrigt var han en dygtig fotograf. Læs Ann Vibeke Knudsens beskrivelse på hjemmesiden “Bornholmske fotografer”
I 1925 boede Jens Andreas Andersen, hustru og to af Karls søskende i kommunens hus (matr. 30?) Forældrene levede af aldersrenteunderstøttelse.
Karls søster ved navn Kirstine Andersen (f. 10/6 1896) var indlagt på Skodsborgs Sanatorium i 1925.
Ved huskøbet omtales han som fiskehandler.
Skøde 28/9 1923 fra Karl Christian Andersen til Carl Peter Håkonsson Købesum af 5.500 kr.
1923-1924 Karl Peter Håkonsson (Haagensen)
Karl købte huset tilbage for inden et år at flyttede “på landet”.
Mageskifteskøde 24/7 1924. Parcellist Jens Anker Skou overdrog matriklerne 34e, 34f og 82ad (Lynggårdsvej 13) til Karl Peter Håkonsson. Købesummen blev angivet til 5.500 kr.
1924-1939 Jens Anker Schou
12/71939 privatskifte, hvorved enkefru Jensine Marie Schou, f. Skov overtog ejendommen(ejendomsskyld 4.800 kr)
1939-1944 Jensine Marie Schou, f. Skov
Skøde 13/5 1944 til Hans Andreas Pihl til en købspris på 13.500 kr
1944-1947 Hans Andreas Pihl
Forhenværende avlsbruger
Skøde 5/7 1947 til Laurits Munch til en købspris på 15.000 kr
1947-1949 Laurits Otto Julius Kofoed Munch
Forhenværende møller
Skøde 15/6 1949 til Johannes Laursen for købspris 15.000 kr
1949-1959 Johannes Laursen
Malermester
Skøde 21/2 1959 til avlsbruger Julius Math. Kofoed for købspris 23.500 kr
1959-1960 Julius Mathias Kofoed
Skøde 21/11 1960 til Erna Jørgensen til købspris 16.600 kr
1960-1961 Erna Jørgensen
Skøde 6/9 1961 til Kaj Henning Hjorth for en købspris på 30.000 kr
Areal i anledning af skelforandring 7/10 1961 på 2485 m2, her3af vej 339 m3
1961-1985 Kaj Henning Hjorth og Gurli Hjorth
I 1965 blev der søgt om tilladelse til at ombygge den gamle grise- og hønsehus til beboelse, hvilket skete i 1966.
1968 blev der tilbygget en garage til den nye beboelse.
I 1985 søgtes om tilladelse til at dele grunden til 2 parceller, hvilket blev afslået af Bornholms Amtskommune med henvising til ”planmæssig hensigtsmæssig udvikling og sikring af rekreative interesser og landskabelige værdier”
Skøde 10/8 1985 til Edith og Benny Jensen for en købspris på 642.300 kr
1985-1990 Edith og Benny Jensen
Edith døde 1987.
Skøde 30/10 1990 til Arne Toft for købspris på 620.000 kr
1990-1998 Arne Toft
Areal efter ekspropriation 10/1 1994 2.175 m2
Skøde 17/3 1998 til Svend -Erik Hansen for en købspris på 794.000 kr
1998-2005 Svend-Erik Hansen
Huset blev ombygget i 1999 og fik bygget kvist mod havet, således at boligarealet blev 131 m2
2006- Poul W. Hansen
Adr. Kulhuse, Jægerspris
I 2007 blev der opført et sommerlejlighed i stedet for en garage fra 1950, der er sammenbygget med hovedhuset,. Det bebyggede areal er på 142 m2.
Ejendommen blev sat til salg i 2013 til 3,5 mio.kr.