Mosevang, Fejlerevej 10, Klemensker
Matrikel 61h
[Underside til “Udbyggere og husmænd“]
Skøde- og panteprotokol for matr. 61h fra 1897
Mosevang er med på det ældste matrikelkort, hvilket indikerer at ejendommen allerede eksisterede i 1788. Beboere er derimod ikke fundet før 1847.
Beboerliste
1847-1852 Lars Hansen Thorsen (1824-1904) og Karen Helene Hansdatter (1819-1880)
Lars Hansen Thorsen blev født den 24/9 1824 på Simblegårds grund. Hans forældre boede på Hulvang, nemlig tømmermand Hans Thorsen og Martha Marie Hansdatter.
Karen Helene Hansdatter blev født 15/6 1819. Forældrene var udbygger Hans Mortensen og Dorthe Kirstine Madsdatter på 58. slg. grund. Karen døde 29/7 1880.
Lars Hansen blev snedker/snedkermester/tømmermand, som sin far. De flyttede til 54. slg.gr., hvor han døde 3/10 1904)
Deres børn: Caroline Dorthea Hansen, f. 15/3 1847 (Simblegårds grund), Hans Jørgen Thorsen, f. 6/6 1849 (”Simblegaard Snedker”), Mathias Hansen Thorsen, f. 4/9 1853
Forsikring 1848
Forsikret første gang 15/11
Et huus paa Simlegaards Grund. Lars Hansen, Huset bestaar af 7 Fag, 10 Al bredt, 4 Al. Højt paa Stolperne, opført af Fyrrebindingsværk, klinede Vægge og Straatag, 2 Bræddegavle, Skorsten, Bageovn, Bræddeloft i 5 Fag, Bræddegulv 1 Fag, 6 Fag Vinduer, 6 Døre. Indrettet til Beboelse og Kiøkken, samt Lo og Lade taxeres: 5 Fag Stuehus a 50 rd er 250 rd og 2 Fag ladehus a 40 rd er 80 rd. Forsvarlig imod Ildsraade og ei forhen forsikret
Se Oversigt i forsikringsprotokollen.
1852-1888 Hans Thorsen (1792-1874) og Martha Marie Hansdatter (1803-1888)
Hans Thorsen blev født o 1792 i Klemensker. Han døde på 53. slg. gr. den 15/6 1874 – 82½ år gammel.
Martha Marie blev født i Olsker o 1803, Hun døde på 53. slg. gr. den 22/3 1888 84 år gammel
De blev gift den 15/8 1824, hvor Hans Thorsen opholdt sig på 17. slg. gr. og Martha var tjenestepige på Simblegaard.
Fra 1824 til 1852 boede de på Hulvang, Simblegårds grund.
Hans Thorsen var snedker og/eller tømmermand – se også arkitekt Karl Thorsens kronikker fra 1920
Deres børn: Lars Hansen Thorsen, f. 24/9 1824 på Simblegårds grund (blev snedkermester/tømmermand, 54. slg.gr., døde 1904), Stine Marie Thorsen, f. 1832, Ane Margrethe Thorsen, f. o 1834 i Klemensker, Hans Thorsen, f. 1836 og døde 1921, Christian Hansen/Thorsen, f. 1838, Anders Thorsen/Hansen, f. o 1845, Oline Jørgine Thorsen, f. 14/2 1849 i Klemensker (gift 1881 med Andreas Peter Andersen, Hulvang/Fredensborg, se denne)
Obligationslån 1852
I 1852 udstedte Hans Thorsen en obligation for lån af 100 kr til Mogens Jensen på 52. selvejergård i Klemensker. Som sikkerhed satte han sit 7 Fags hus nord for Balsmyre, samt fæsteretten til jord i 50 år som var udstedt til hans søn Lars Thorsen, som så igen havde afstået den til ham.
Dødsfald og skifteforretninger
Hans Thorsens død blev anmeldt af sønnen Lars Thorsen,16/6 1874. Enken sad i uskiftet bo. Han efterlod sig 6 myndige børn, hvoraf de 2 var i udlandet.
Da Martha døde i 1888 var det sønnen, Hans Thorsen, der boede på Ellelyst ved Hasle, der anmeldte moderens død på Simblegaards grund. Her oplyses at en af de fem børn boede i Amerika.
Skifteforretningen i 1888 blev afholdt 22/11 1888.
Dødsfaldet var annonceret i Berlingske Tidende og Bornholms Avis. De mødte arvingerne og deres opholdssteder var:
1. Lars Thorsen af 54. slg. gr. I Klemensker
2. Karen Kirstine Thorsen ved sin mand Morten Pedersen af Bækkegaards Parcel
3. Hans Thorsen af Ellelyst ved Hasle
4. Anne Margrethe, enke efter Chr. Riis, af Hasle
5. Oline Thorsen ved sin mand Andreas Andersen af Hasle
6. Eline Marie Jensen ved sin mand Hans Kofoed af Baggaards Grund i Klemensker
7. Marie Catrine Jensen, 18 år gl., ligeledes af Klemensker, hvilke sidstnævnte er børn efter afdød datter
De mødte erklærede at de var de eneste arvinger af boet i forening med:
a. Sønnen Anders Hansen Thorsen af Amerika og datterbørnene:
b. Mathias Jensen af New Zeland, 33 aar gl
c. Hans Chr, Jensen af Amerika, 31 aar gl.
d. Jens Jensen i Ny Zeland, 26 Aar gl
e. Laurits Jensen, sammesteds 24 Aar gl
f. Christine Jensen, opholdende sig i Amerika, 22 Aar gl
g. Anne Jensen, ligeledes, 20 Aar gl.
h. Christian Jensen, ligeledes, 28 Aar gl.
Den beskikkede tilsynsværge for de udenlanske arvinger blev gårdejer Jens Kofoed Mikkelsen af Jydegaard i Klemensker.
Jens Morten Kure mødte i skifteretten og erklærede, at han havde bestyret boets ejendom i 30 år. Han redegjorde for boets forfatning og bad om, at der i forbindelse med skiftet, ikke skulle ske noget udsætning (af ham) hvis der blev gjort krav på boet.
Jens Morten Kure tilbød at købe boets værdier: Et hus på 8 Fag med tilliggende lejejord udstedt af Ritmester Hans Holm i 50 år, hvor der i 1889 bar 8 år tilbage, samt boets registrerede løsøregenstande for i alt 1.060 kr. Desuden tilbød han at betale omkostningerne ved skifte forretningen. Se skifteforretningen 28. december 1888
1888-1901- Jens Morten Kure (1825-1908)
Jens Morten Kure blev født 27/8 1825 i Klemensker af 12. vorneds udbygger Morten Andersen og hustru Johanne Andersdatter.
Han havde boet og passe ejendommen fra o. 1860 til 1888, som logerende og daglejer ved agerbruget (ft 1880)
Ft 1890 er han husejer og beskæftiget jordbruger og arbejdsmand. Han havde en 70årig husholderske ved navn Valborg Krestine Larsen.
Ft 1901 boede på matr 61a (jorden var stadig tilhørende Simblegaard. Levede af husflid og alderdomshjælp. Valborg Kristian Larsen boede stadig i huset. (Han havde fejlagtig oplyst sin fødselsdag til 27/8 1837!)
Jens Morten Kure døde i fattighuset den 10/6 1908 – I kirkebogen står, at han var født 27/8 1825 i Klemensker af 12. vorneds udbygger Morten Andersen og hustru Johanne Andersdatter. Ugift – Alderdomsunderstøttelse
1899-1906 Christian Hansen Sonne og Sofia, f. Pedersen
Christian Hansen Sonne blev født 5/5 1841 i Klemensker. Forældre var 49. slg. udbygger Hans Jensen og Elsebeth Marie Jørgensdatter. Christian døde 15/1 1915 i Nyker.
Sophia blev født 25/5 1837 på Øland, Sverige
Gift 1862 med Sofia, f. Pedersen. I 1862 flyttede de fra Vestermarie til Klemensker.
Ft 1901: 7 levende børn og 2 døde børn
I 1870 boede de på 29. slg. gr. og 1873-1882 på Matrikel 155 – Kirkens udmarksjord, 48. selvejergårds fortorv – se denne.
Jorden i selvejer 1899
Skøde på parcel matr. 61h 4/3 1899 fra Simblegårds ejer løjtnant Hans Holm til træskomager Christian Hansen Sonne. Han ejede i forvejen bygningerne på grunden. Jorden købte han for 2.480 kr. Jorden var skyldsat til 2 skp 2 fk ½ album
Deres børn: Elisabeth Petrea Sonne, f. 1865, Andrea Dorthea Sonne, f. 1868, Christian Alfred Sonne, f. 1870, Hans Jørgen Sonne, f. 1872, Jørgen Jensen Sonne, f. 1874, Anne Karoline Frederikke Sonne, f. 1879, Christian Mathias Sonne, f. 1881
I 1890 nævnes han som fyrbøder.
Skøde 7/9 1906
Fra Christian Hansen Sonne til Christian Mathias Jensen sælger til sin svigersøn Christian Mathias Jensen for 4.000 kr. Indbefattet kreaturbesætning.
1906-1907 Christian Mathias Jensen
Skøde 15/3 1907
fra Christian Mathias Jensen solgte ejendommen tilbage til sin svigerfar træskomager Christian Hansen Sonne . Samme pris som han købte for 4.000 kr
1907-1912 Christian Hansen Sonne og Sofia, f. Pedersen
Skøde 13/3 1912
fra Christian Hansen Sonne til Otto Andreas Westh Købssum var 5.500 kr inklusive 2 køer og 2 svin og 16 høns. Købekontrakten blev underskrevet den 31/7 1911
Christian Hansen Sonne og hustru var flyttet til Muleby.
1912-1913 Otto Andreas Westh
Otto Andreas Andersen (Westh) blev født på (Hulvang, se denne) den 23/1 1882. Forældrene var Andreas Peter Andersen og Oline Jørgine.
Otto var slagter
skøde 2/5 1913 fra Otto Andreas Westh til Hans-Andreas Ulrik Hansen https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=33164#33164,4252009 Salgssum 7.000 kr, hvoraf de 4.300 kr var for den faste ejendom.
1913-1918 Hans-Andreas Ulrik Hansen
Hans-Andreas Ulrik Hansen kom fra matrikel 60b. Ejendommen på matr. 60b solgte han samme dag som han købte 61h.
Skøde 27/2 1918 fra Hans Ulrik Hansen til Otto Ludvig Mathias Nielsen
1918-1920 Otto Ludvig Mathias Nielsen
Skøde 28/7 1920
fra Otto Ludvig Matheas Nielsen til landmand Harry Kristian Peter Nybo Købssummen var 8.000 kr
1920-1921 Harry Kristian Peter Nybo
Skøde 14/4 1921
fra Harry C.P. Nybo til landmand Niels Andreas Nielsen Købssum 10.000 kr
1921-1921 Niels Andreas Nielsen
Skøde 31/12 1921
fra Niels Andreas Nielsen til kusk Lorentz Christian Bech
1921-1930 Lorents Christian Bech
Den 18/11 1924 købte Lorents Bech matrikel 61n af Hans Peter Pihl på “Bækkebo” for 2.828 kr.
Forsikring
Ny i Øernes brandforsikring ¼ 1926. Forsk.nr. 179. Ejer parcellist Lorents Christian Bech på matr. 61h.
a. Stuehus mm, 10 fag, længde 18.8 m, dybde 6,5 meter og 2,8 m i højden. Ydermurerne er af Bindingsværk og mursten og tag af pap og straa. 1 etage vinkeltag. Bindingsværk, mursten og lervægge berappet og kridtet, indeholder 2 stuer, et soveværelse, et gjæstekammer, 2 forstuer, køkken og spiselammer, hugge og brændehus, hvor der er sammenstemt trappe til loftet. Bræddeloft og gulv med undtagelse af Køkken og den ene forstue, hvor der er flisegulv. Alt træværk er malet, værelserne tapetseret. Skorstenen 47×47 cm,, hønsehus og vognport med bræddeloft og betomgulv. 12 m2 a 74 kr er 9.028 kr afrundes til 9.000 kr.
b. Stalde på 5 fag, 11,2 m i længden, 6 m i bredden og 2,8 m som højde, Bindingsværk og mursten og tag i pap og straa. 1 etage, vinkeltag, bindingsværk og murstensvægge, indeholder heste-, kostald og svinestald med plads til en hest, 4 køer og 3 svin. Bræddeloft og mursten og betongulv og krybber, spiltov og støtter af træværk. Bræddekrybbe til hesten. 67 m2 a 45 kr er 3015 kr, som afrundes til 3.000 kr
I 1943 er ejeren Knud V. Kofoed. den 18/11 ændredes forsikringen til a. stuehuset med pap og tegltag 9000 kr og b. med pap og jernpladetag. Forsikring 3000 kr
I 1948 blev assurancen hævet i anledning af, at b. Stald og lade var udvidet til 176 m2 og samlet forsikringssum på 20.000 kr
Skøde 26/4 1930 fra Lorentz Christian Bech til landmand Charles Emil Kofoed. Købssum 12.000 kr
1930-1938 Charles Emil Kofoed
Skøde 27/9 1938 fra Charles Emil Kofoed på matr. 61h og 61n til Jens Peter Kofoed. Købssum 8.700 kr.
1938-1942 Jens Peter Kofoed
11/9 1942 Skøde fra Jens Peter Kofoed til Knud Valdemar Kofoed. Købssum 7.400 kr
1942-1985 Knud Valdemar Kofoed og Alice
I 1969 blev 61h og 61n slået sammen i matr 61h
9/12 1985 Skifteattest som ankomst til Alice Kofoed
9/12 1985 skøde til Hans Jacob Rømer. Købssum 250.000 kr
1985-1988 Hans Jacob Rømer
Hans Jacob Rømer ejede Simblegård til 1985, derefter på Bjørnemøllevej 15 i Klemensker.
Born-Bo (ejendomsmøgler) søgte om at nedlægge matr. 61h som helårsbolig, således at det kunne sælges som sommerhus. Hasle Kommune gav afslag om ændring af status. Den skulle forblive e
Der blev søgt om at nedlægge ejendommen som helårsbolig, hvis kommunen gav afslag på, men accepterede at den anvendtes som fritidsbolig.
21/5 1986 blev delt i 61h (2135 m2) med huset og jorden 61y på 41.192 m2
Skøde 17/6 1988 til Jann Andersen. Købssum 390.000 kr. Jann Andersen havde været lejer nogle år inden.
1988-2005 Jann Rudi Andersen
14/9 1988 søgte Jann Andersen om byggetilladelse til opførelse af ny beboelsesbygning i stedet for det nedbrændte.
Born.Tidende 18/1 2006
-2022- Mette Wilstrup