Solvang – Fejlerevej 8

Solvang, Fejlerevej 8, Klemensker

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Solvangs matrikel 61m på kort 1914

Skøde- og panteprotokol for matrikel 61m 

Matrikelkort 1858-1911 af matrikel 61m -ejendommen er ikke indtegnet.

Ældste historie

Der er noget der tyder på, at jorden i midten af 1800tallet lå under “Fuglesangshuset”, der havde fæstejord vest for Simblegård. Jordstykket, som var på 2 tønder land, betalte fæsteafgift til Fuglesangshuset, som så betalte Simblegård. I 1858 var grunden bebygget.

Lejebrev 1/8 1858 til Rasmus Sonne i Fuglesangshuset fæstede godt 11 tønder land som lå vest for Simblegård og to tønder land jord, der lå øst for Simblegård og grænsede i nord og vest til Jens Haagensens lejejord, mod syd til Hans Thorsens lejejord og i øst til gårdens øvrige grund.

Beboerliste

1861-1882 Andreas Jørgensen (1816-1881) og Kirstine Margrethe, f. Thorsen (1814-1882)

 Andreas Jørgensen blev født 21/1 1816 i Hasle. Forældrene var daglønner Jørgen Andreasen og Kirstine Jørgensdatter. Han døde 30/8 1881 i Klemensker.

I 1845 boede de på matrikel 47 i Hasle. I 1850 på matrikel 20aa i Hasle – samme sted i 1855 og 1860. Han var arbejdsmand. Den 9. april 1861 flyttede de fra Hasle til Klemensker, hvor han nu i kirkebogens tilflytterliste kaldtes ”Udbygger”.

Andreas børn: Caroline Andrea Jørgensen, f. o. 1843 i Hasle, Christian Peter Jørgensen, f. o 1848 i Hasle.

Kirstine Margrethe Thorsen blev født 11/9 1814 i Klemensker. Datter af korporal Peder Thorsen og Karen Kirstine Monsdatter på 15. slg. i Klemensker. Hun døde 29/10 1882 i Klemensker.

I 1880 er Andreas Jørgensen husejer og lever af sin jordlod – i 1881 arbejdsmand.

Overdragelse af lejejord i 1866

Rasmus Sonne overdrog de 2 tdl., som han havde fået i 1858, til Andreas Jørgensen den 4/4 1866. Det var en lejeaftale i 50 år, som Andreas Jørgensen måtte betale 180 rd. for. Og i årlig leje af de 2 rd skulle han betale 6 rd til ejeren af Fuglesangshuset og yde 3 dages markarbejde.

Pantebrev 1/2 1867

Andreas Jørgensen udstedte et pantebrev på 100 rigsdaler til Rasmus Sonne. Som sikkerhed for lånet satte Andreas Jørgensen de to tdl., som han havde lejebrev på, dateret 4/4 1866, samt det på grunden stående hus.  I protokollen nævnes at debitor havde ikke havde et tingslyst skøde, der gav ham adkomst til huset. (Pantebrev udslettet i 1879)

1882-1888 Andreas Hansen Rømer

Han var slagter og f. o 1855 i Klemensker. Deres børn Anna Martine Rømer blev født 26/6 1877, hvor Andreas Hansen Rømer var parcellist på 10 vg.  (kirkebogeoplysning

I 1877 var han husejer (parcellist) på Bjørnegårds jorde, derfor er der mærkværdigt, at han solgte et hus på Simlegårds grund.

Skøde 4/9 1888

Fra Andreas Hansen Rømer til Mårten Andersson hus med dels mur- og nagelfaste Appertinentier, deriblandt 1 Kakkelovn og 1 Murgryde samt lejeretten i 50 år fra 1. august 1858 af jorden på ca 2 tdl. Lejebrevet er dateret den 1/8 1858 (tinglæst 9/3 1864). Købesummen var 1.500 kr

Morten Andersen udstedte et pantebrev til sælger på 400 kr.

 

1888-1923 Morten Andersen og 1. Johanne Pehrsdotter, 2. Gunhilde Karoline Petrine, f. Sørensen

Morten Andersen blev født 19/1 1863 i Ullstorp i Sverige

Johanne Pehrsdotter blev født i Hammershøj i Sverige 6/4 1859

Gunhilde Andersen blev født 26/11 1891 i Østermarie

Han flyttede fra Nyker til Klemensker i 1885 og blev gift med Johanne Pehrsdotter den 5/7 1888. De tjente begge på 50. slg. i Klemensker

Morten og Johannes børn: Anton Mortensen, f. 1887 i Sverige, Peter Andreas Andersen, f. 24/10 1888 i Klemensker.

Gunhild var husholderske hos Mårten Andersen og de fik tre børn sammen inden de giftede sig i Klemens kirke den 19/11 1920. (dog: Mogens er ikke at finde i Klemens kirkebog)

Morten og Gunhildas børn: Mogens Andersen, f. 2/5 1916, Magda Andersen, f. 4/11 1917, Karen Andersen, f. 17/9 1919

Skøde 21/12 1898 fra Simblegårds ejer løjtnant Hans Holm til Morten Andersen.

Ifølge udstykningsskrivelse af 30. november 1895 solgte matrikel nr 61m til husmand Morten Andersen. Skyldsat for hartkorn 2 skp 2 alb. Køberen havde haft den største del i besiddelse som fæste eller leje i 12 år og han ejede bygningerne på grunden. Købssummen var 1150 kr

Morten Andersen og Gunhilde flyttede til Grønvang, Lundehusvej 1 – se denne.

Skøde 3. april 1923 fra Morten Andersen til Hans Christian Hansen.  I salget indgik 2 køer, 2 grise og 40 høns. Købesum 10.000 kr

Solvang 1949. Tilhører Kgl. Bibliotek

1923-1982 Hans Christian Hansen (1895-1987) og Clara (-1969)

murersvend

Skøde 18/6 1982 til sønnen, postbud Holger Andreas Hansen. Købssum 220.000 kr

Solvang 1951. Tilhører Kgl. Bibliotek

Solvang 1955. Tilhører Kgl. Bibliotek

Plantegning af ejendom før 1982 – Fra Filarkivet.

1983- Holger Andreas Hansen (1924-) og Aase Hansen

Landpost i 43 år indtil 1991 og bosat i Brogade 6 i Klemensker. Han var halinspektør i mange år.

Han overtog ejendommen efter sin far Hans Christian Hansen, men vist aldrig boet der, men kom der dagligt for at passe sine duer, som var hans hobby. Ejendommen blev solgt til datteren Lene.

Et portræt af Holger Hansen i anledning af hans 90års fødselsdag læses i Bornholms Tidende for den 26/2 2014. (80 års portræt i samme blad den 27/3 2004)

-2022- Lene Folkmann Ipsen

grundareal 24.086 m2

Solvang set fra syd. Foto JVH 2. juli 2022