Fejleremøllen ved Simblegård

Fejleremøllen ved Simblegård i Klemensker

På matrikel 61r, Fejlerevej 14, Klemensker

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

De to fine billeder af møllen, der blæste omkuld under julestormen 1905, har jeg fundet på Ann Vibeke Knudsens hjemmeside.

Møllens historie blev kort relativ kort (1840-1905), men er godt beskrevet i brandforsikringerne, som kan læses herunder. Til slut findes artikel i Bornholms Avis 27. december 1905 og julestormen.

Historien om det ældste hus, samt Grønhøj, der stammer fra 1860, og deres beboere se her.

Møllens historie

Møllen er bygget af Hans Jensen Schou 1840-1841

Hans Jensen Schou er født i Nyker 1804. Gift i Nyker og udbygger på Vallensgårds grund. Dernæst købte han i 1836 Krogegård i Østerlars (44. slg.) og allerede 30. maj 1837 flyttede han til Olsker. Ud for hans navn i kirkebogens afgangsliste skrev præsten i Østerlars: ”Middelmaadigt Skudsmaal”.

I Klemensker kirkebog ses familien ses som de sidste på tilflytterlisten i 1839. Han har sandsynligvis købt det ældre hus, der lå på den parcel, der senere blev matrikel 61q og dermed overtaget det tilhørende lejejord fra Simblegård. (Læs mere om Hans Jensen Schou under “Grønhøj”)

Han dyrker jorden og driver møllen frem til 1863, hvor han sælger møllen og det af ham i 1860 nybygget 4 fags hus, der senere kendes som ”Fejlerehuset” og i nyere tid ”Grønhøj”.

 

Forsikret første gang 1856

Brandtaksationsprotokollen 9/12 1856

Et hus og en stubveirmølle paa Simblegaards Grund i Clemensker Sogn, tilhørende Hans Jensen Schou.

1. Huset betaar af 9 Fag. 8 Al. Bredt, 3 Al høit på Stolperne, opført af Bindingsværk, Ege-undertømmer, blandings overtømmer, klinede Vægge og Straatag. 2 Bræddegavle, 1 Skorsten, Bageovn, bræddeloft i 6 Fag, Bræddegulv i 1 Fag, 5½ Vinduer, 10 Døre, indrettet til Beboelse og Kiøkken, samt Lo og Lade, taxeret saaledes: 6 fag Stuehus a 50 rd er 300 rd og 3 Fag Ladehus a 25 er 75 rd. i Alt 375/380 rd
2. En Stubveirmølle, 5 Alen lang og bred, 6½ Al. Høi paa Stolperne, af Egetræ med Fyrreklædning og én Qvern, staaende paa Kampestensmur med Krydsfod af Egetræ, bliver med den faste Inventarium taxeret til 250 rd. – Afstand mellem hus og mølle var over 100 Alen.

Ejendommen, der er gammel, skiønnedes forsvarlig mod Ildsraade og er ikke forhen taxeret.

Det nye “Fejlerehus” 1860

Nyt fire fags hus 1860 blev opført nord for møllen. I 1860 boede Jørgen Jørgensen i huset, men han drev vist ikke møllen. Huset blev fosikret for 150 rd.

Forsikringsprotokol

Forsikr. Nr. 359. Simlegårdmøllen. Jørgen Jørgensen, Lars Andersen, I? Møller, Hans Jensen Schou. Første gang forsikret 4/4 1860 a. Stuehus 4 fag a 37½ rd er 150 rd. b Vindmølle 1. qværn 200 rd – der var 60 alen mellem stuehus og mølle. 1/8 1863 overgik møllen til forsk.nr 328

Brandforsikringsprotokol

Forsikr. Nr. 328. Hus på Simlegårds grund: Ejer Lars Andersen, dernæst Hans Jensen Schou. Forsikret hus 6 fag a 50 rd og 3 fag a 25 rd i alt 380. Vindmølle (overstreget) var forsikret for 250 rd. Der var over 100 alen mellem hus og mølle og der var 162 alen til Lyshøj. Møllen overgik til forsikringsnr 359 den 1/8 1863

1863-1868 Lars Andersen

Skøde 23/6 1863

Hans Jensen Schou solgte til Lars Andersen Fejleremøllen og det nærliggende 4 fags hus. Med i salget fulgte lejeretten til jord fra 53. slg. som står ved magt til 1887. Jorden var på 2 skp. land hvorpå hus og mølle stod på, samt en lille have. Købssum var 300 rd. Lars Andersen skulle betale Hans Jensen Schou og hustru Christine Hansdatter 3 rigsdaler om året, samt yde 6 dagsarbejde for jordejeren for fæstejorden. I skødet kaldtes den årlige livsvarige ydelse af 3 rd, kaldtes for undentag.

I skødet bemærkedes, at Hans Jensen Schou selv havde bygget møllen og huset, hvorfor han ikke havde noget tinglyst skøde på dem, altså adkomst manglede, som var meget almindelig på landet.

Panteobligation 23/6 1863

Udstedt af Lars Andersen til Hans Jensen Schou og hustru på 300 rd. Det var denne panteobligation som blev væk og som Hans Jensen Schog var stjålet af møller Christian Jørgensen. (Læs mere under “Grønhøj”)

1868- Niels Peter Julius Møller

Panteobligation 1/12 1868

Niels Peter Julius Møller havde lånt 200 rigsdaler rigsmønt af sin far Jens Bærildsen Møller på Styggemøllen i Olsker. Han pantsatte sin mølle, 4 fags hus og den tilliggende fæsterettighed til jord. Niels Peter er så ung, at han måtte have H.A.Sonne som kurator. Niels Peter Møller havde tillige fæsteret til jord på 5. vornedgård i Rutsker.

Niels Peter Møller havde en gæld til jernstøber Wichman i Rønne på 35 rd, hvilket han måtte indgå forlig om at betale inden 1. maj 1869.

-1871- Hans Jensen Schou var ejer og Christian Jørgensen var bruger

Brandtaksation 14/8 1872

 I august 1871 var simblegaardsmølle igen ejet af Hans Jensen Schou og bruger Christian Jørgensen, sidst taxeret den 15. oktober 1859 [fejl]– 30 år gammel.

 – 1877-1901 Christian Jørgensen og Oline Margrethe, f. Hjort

Christian Jørgensen blev født 29/8 1822 i Klemensker. Hans forældre var Jørgen Nicolaj Nielsen.  Han døde i Knudsker 25/11 1904. Begravet i Klemensker.

Oline Margrethe Hjort blev født i Olsker. Hun døde 25/7 1897 på 53. slg. grund

Christian og Oline blev gift i 1843.

Deres børn: Ole Christian Jørgensen, f. 1843 i Olsker, Jørgen Johan Annias Jørgensen, f. 1845 i Nyker, Hans Annias Jørgensen, f. 1848 i Sandvig, Peter Nicolai Jørgensen, f. 1852 i Allinge, Esper Erhard Jørgensen, f. 1854 i Allinge, Christen Anton Jørgensen, f. 1857, Carl Lund Jørgensen, f. 1864, Ane Bolline Pethova Jørgensen. f. 1867 i Rønne.

Bostæder: I 1855+1860 boede familien i Allinge matr. 91c og han ernærede sig som træskomager. I 1870 var han stadig træskomager og var inderste (=boede til leje) på 39. slg. parcel no. 10 i Klemensker.

Fra 1871 og til 1901 var han møller på Fejleremøllen og boede i det Fejlerehuset. I 1896 var han fattig og det blev opgivet at kræve et tilgodehavende hos ham. og ved folketællingen i 1901 var han fattiglem, men stadig møller.

Forsikringsforhold 1877

16.september 1877 – Klemensker – revision af møllernes forsikringssummer – 2 Forskr. No. 32 Simblegårdsmøllen på Simblegårds grund tilhørende Christian Jørgensen. Stubvindmølle sidst vurderet den 15. oktober 1859 og revideret den 14. august 1872. Møllen er opført på en 4 armet mur eller stenræling af egetømmer med fyrrebrædde beklædning, har vinger af fyr med splitsejl med et vindfang af 19 alen. I den findes en kværn 2 alen 6 tommer i diameter. Den er ikke meget gammel vel fo (formentlig) 40 år, men er kun dårlig holdt, dog blev den af hensyn til tiderne og tømmerets gode tilstand skjønnet at være 300 kr værd, hvorfor den også er forsikret. Møllen er 6½ alen høj, 5 alen dyb, 4½ alen bred, den ligger 60 alen fra huset og over 100 alen fra enhver fremmed bygning.

Forsikringsforhold 1883

17.december 1883 – Klemensker – Stubmølle på Simblegaards grund tilhørende Chr. Jørgensen (Hans J. Schnoor) Vurderet d 10/10 1859, revideret 16/9 1877. Møllen er bygget af tømmer med bræddebeklædning, har 1 kværn, den er forsikret for 300 kr, hvortil den fuldstændig svarer, uanset den er gammel, men brugbar. Møllen ligger 100 alen fra huset.

I forsikringsprotokollen nævnes efter ovenstående mølle: ”I samtlige møller benyttes enten petrolium eller lampeolie som belysningmiddel. Vi udtaler som vor overbevisning, at tiden ligefrem stiller det absolutte krav til mølleejerne og da, navnlig dem som har hollandske møller, at de må holde møllerne i god stand for afsætningens skøn; de få stubmøller der endnu er tilbage, er jo kun forsikrede for ubetydelig summer.”

-1903-1906 Peder Kristian Holm og Anna Georgine Petrea, f. Thomsen (1879-)

(læs mere om Peder Kr. Holm og hustru under “Grønhøj”

Han drev møllen da den blæste omkuld i 1905, men den har næppe været til meget gavn. Det har kunnet betale sig at køre kornet til enten bedegademøllen eller bjørnemøllen.

—–

Et stormende Julevejr,

Artikel i Bornholms Avis 27. december 1905

En forrygende Orkan.

Allerede Juleaften begyndte det at blæse og hele Juledag igennem var det et yderst uhyggeligt storm- og sludfuldt Vejr, der tvang Folk til al holde Jul inden Døre, saa der Dagen igennem næsten ingen Mennesker var at se paa Gaderne. Henad Aftenen tog Stormen til og rasede derefter uafbrudt hele Natten igennem med en saa usædvanlig Styrke, at man ikke mindes at have oplevet noget lignende siden Stormfloden d. 13. November 1872, heldigvis var man dog denne Gang med den sydvestlige Storm forskaanet for Højvande, Vandet var tværtimod meget lavt, ja endog saa lavt, at man omtrent tørskoet kunde gaa ud til Badehusene, og det steg først til  almindelig Vandstand, da Vinden henad Morgenstunden gik nordlig. I de 2 natlige Timer mellem Kl. 2 og 4 var Orkanen paa sit højeste.

Det sang og hvinede i luften og voldsomme Vindstød for susende hen over Husenes tage, som Stormen gjorde talrige Forsøg paa al lege Himmelspræt med, hvad jo ogsaa flere Steder er lykkedes ret godt. Detl syntes forøvrigt et Under, at der ikke er sket værre Molest, end der er; heri Byen saavelsom ogsaa i de andre Byer og landsognene, har den sat sig Spor i en Mængde nedblæste Teglsten, Plankeværker og murede Væggered.  En Del lygter ere gaaede i løbet og nogle Skitler ere ødelagte eller mishandlede, som havde de været Genstand for de kaadeste Nytaarsløjer. Paa Havnen knækkede som Fyrstikker de tykke Træstykker, der bærer det store Skilt ved Kæmnerkontorets Gavl og ikke langt derfra ligger nedblæst paa Jorden en Del af det store Træværn, der ellers er rejst om Jærnskibsbyggeriet.

Paa Emaillefabrikken ved østre Støberi er Halvdelen af den store Skorsten blæst ned og en Mængde Huse, hvoriblandt ogsaa flere Nybygninger med Skifertage, har lidt Skade paa Tagene. Paa landet ser man saa al sige ved hver en Gaard Spor af Stormen, der har rusket Halmen af Tagene og spredt Halmlæs ud over Marken i lang Afstand fra Gaarden. Paa en Gaard heri Byens Nærhed blæste Taget af en længe saa langt bort, at Ejeren havde Møje med at finde Sporene af det igen. Efter Forlydende skal der være omblæst en ladelænge paa Hullegaard i Rutsker og en Paa Baasegaard i samme Sogn, og det fejler næppe, at der flere andre Steder er sket lignende  Molest, men Telefonforbindelsen, der selvfølgelig ogsaa har lidt betydelig, navnlig paa landet, er endnu saa begrænset, al man ikke har kunnet faa paalidelig Besked herom. Imidlertid vil Forbindelsen snart blive retableret over hele linien, paa Aakirkeby–Nexø Linien har man uden Hindring kunnet telefonere hele Dagen.

Møllerne skal ogsaa have været særlig udsatte for Stormen. En Stubmølle, ”Fejleremøllen” i Klemensker, skal være blæst om. ”Bjørnemøllen” i Klemensker skal have mistet to vinger, og af Linds Mølle paa Tassen skal Hatten være blæst af. Begge Tagene paa de nye Skoler i Rutsker ligesom Tagene paa Brugsforenings bygningerne i Nylars og Lobbæk skal have lidt betydeligt. Paa en Gaard i Sose Skal Taget være blæs bort over 18 Rum Hus.

Om Ulykker paa Søen har man heldigvis intet hørt hidtil; men desværre fejler det vel næppe, al Stormen ogsaa her har sat sit Spor. – Redningsmandskabet var mødt med Redningsbaaden ved Vang, hvor man mente at have set et Dampskib, der havde tændt Blus, men det Hele viste sig at være blind Allarm.

Efter at Ovenstaaende var nedskrevet, modtog vi – som det omstaaende vil ses – flere Telegrammer fra Ritzau om Ulykker paa Søen.