Grønhøj – Fejlerevej 14

Grønhøj, Fejlerevej 14, Klemensker

Matrikel 61r – som er udskift af en parcel fra Simblegård og matrikel 61q.

I 1913 blev det kaldt Fejlerehuset og senere ”Fejleren”.

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Matrikel 61r på kort fra 1980

Areal 4.640 kvadratalen/1828 m2– i hartkorn sat til 2 album.

Skøde og panteprotokol for matrikel 61r

Ældste historie

Huset, der i dag kaldes Grønhøj, har sin oprindelse o. 1860, og lå 60 alen nord for møllen. På grunden lå et ældre hus sandsynligvis nord for huset (A) eller – mindre sandsynlig – ud for Lyshøj (B). Hvornår det ældre hus er fra er uvist, men sandsynligvis omkring 1800. Ved første brandforsikring kaldtes det for “gammelt”.

I forsikringsoplysninger oplyses, hvor langt der var mellem mølle og beboelseshuset. I de tidligste oplysning var der “over 100 alen”. Det gamle hus har eksisteret i 1880, men må være nedrevet inden 1887, hvor korten blev opmålt og tegnet. 

Hvem der har boet i det ældre hus før 1840 vides ikke.

1840-1880- Hans Jensen Schou (1804-1892) og Kirstine Hansdatter Holm (1797-1875)

Hans Jensen Schou blev døbt trinitatis søndag i 1804. Søn af Frederik Rasmussen, inderste på 19. slg. gr.. Han døde i Hasle 23/1 1892 – Storegade nr 55.

Kirstine Hansdatter Holm blev døbt 17/12 1797 i Nyker. Forældre Hans Nicolaj Holm og Kirstine Hansdatter, 14. slg. i Nyker. Hun døde på 53. slg. gr. den 21/11 1875, 79 år gl.

De blev gift i Nyker 21/5 1830, da boede de på Vellingsgårds grund

Deres børn: Nicoline Kirstine Schou, født 22/8 1833 i Nyker og døde 14/4 1884 i Nyker, men begravet i Klemensker, Jensine Elisabeth Schou, f. 16/10 1836 Østerlars.

1830-1834 udbygger på Vellensgårds grund i Nyker, 1834-1836 var han bonde på 44. slg. i Østerlars, dernæst flyttede familien den 30. maj 1837 til Olsker med præstens karakter ”middelmaadigt Skudsmaal”.

En af de sidste dage i 1839 flyttede han til Klemensker med titel “bonde”. I folketællingen 1840 tituleredes han som “daglejer” og i 1845 som “møller”.

 I 1870 er han jordbruger på 53. slg. grund. I 1880 ejede han stadig huset på 53. slg. grund, men kaldtes for “kapitalist”, var enkemand og boede sammen med sin datter Nikoline og svigersøn skomager Olaus Peter Jørgen Sode.

Ft 1890 var han logerende i Hasle hos vognmand Christian Jørgensen Kofoed, matr. 109a.

Fejleremølle

Hans Jensen Schou oplyst i et skøde 1863, at det var ham der havde bygget stubmøllen, hvilket skulle være sket umiddelbart efter han flyttede til stedet i 1840. Oplysningerne om møllens tilstand i brandforsikrings beskrivelserne, kunne tyde på, at møllen har været opstillet et andet sted.

Oplysningerne om møllen se særskilt afsnit 

Hus og mølle forsikret første gang i 1856

Brandtaksationsprotokollen 9/12 1856

Et hus og en stubveirmølle paa Simblegaards Grund i Clemensker Sogn, tilhørende Hans Jensen Schou.

  1. Huset betaar af 9 Fag. 8 Al. Bredt, 3 Al høit på Stolperne, opført af Bindingsværk, Ege-undertømmer, blandings overtømmer, klinede Vægge og Straatag. 2 Bræddegavle, 1 Skorsten, Bageovn, bræddeloft i 6 Fag, Bræddegulv i 1 Fag, 5½ Vinduer, 10 Døre, indrettet til Beboelse og Kiøkken, samt Lo og Lade, taxeret saaledes: 6 fag Stuehus a 50 rd er 300 rd og 3 Fag Ladehus a 25 er 75 rd. i Alt 375/380 rd
  2. En Stubveirmølle, 5 Alen lang og bred, 6½ Al. Høi paa Stolperne, af Egetræ med Fyrreklædning og én Qvern, staaende paa Kampestensmur med Krydsfod af Egetræ, bliver med den faste Inventarium taxeret til 250 rd. – Afstand mellem hus og mølle var over 100 Alen.

Ejendommen, der er gammel, skiønnedes forsvarlig mod Ildsraade og er ikke forhen taxeret.

Stubmølle blev forsikringsmæssigt skilt fra det gamle hus i 1863.

Skifte efter Hans Jensen Schou 1892

Skifte efter Hans Jensen Schou, der døde 23/1 1892 i Hasle, er ret omfattende og strakte sig over fire år. Skifteretten havde svært ved at få styr på familieforhold og arvinger.

Hans Jensens husvært Kofoeds oplysninger:

Hans Jensen sad i uskiftet bo og havde to livsarvinger: Nicoline, der var gift med skomager Peter Sode i Sorthat, Nyker sogn. Nicoline var død og havde efterladt sig 7 eller 8 børn. Anden livsarving var Sine [Jensine], der var gift med en detailhandler Jacob Nielsen i København. Han efterlod sig få ejendele, men havde til gengæld penge tilgode fra folk han havde lånt penge – i alt  850 kr. Desuden havde han en obligation udstedt af møller Christian Jørgensen, Fejleremøllen, men afdøde havde mistet obligationen.

Skomager Olaus Peter Jørgensen Sode i Sorthat oplyste den 6/2 1892:

 At Stine Hansdatter døde i Klemensker den 22/11 1875. Skomagerens hustru, Nicoline, døde for omtrent 6 år siden. Sammen havde de syv børn: Olive Hermandine Hansine Petrea Sode, f 15/6 1860, Carl Christian Nicolaj Sode, f. 15/6 1862 (I Amerika, men uvist hvor), Therese Antonette Jensine Marie Sode, f. 21/2 1865, Hans Christian Herman Georg Sode, f. 2/12 1867 (I Illinois), Laurits Peter Jørgensen Sode, f. 23/8 1870 (Rendsborg Tyskland, Marie Nicoline Kirstine Sode, f. 23/12 1873, Jens Jørgen Hansen Sode, f. 12/11 1876.

Bornholms Avis 28. november 1892

Skiftemøde den 8/12 1892

Arvingerne var ikke mødt. Af kreditorer var kun mødt afdødes husvært vognmand Chr. Kofoed. Men andre var mødt og kunne supplere med forskellige oplysninger:

Skomager Jens Hansen Lund fra Simblegårds grund fortalte, at afdøde havde mistet obligationen udstedt af Lars Jørgensen og at afdøde havde mistænkt møller Christian Jørgensen, der havde overtaget forpligtelserne for forrentning og tilbagebetaling, for at have stjålet den.

Husmand Chr. Espersen [Engvang] fortalte, som engang var nabo til Schou, mente at obligationen udstedt af Jørgensen lød på 600 kr, men at der blev fratrukket 200, og at Jørgensen skulle betale renter årligt. Afdøde havde antydet, at obligationen var blevet stjålet, hvorefter han ikke havde modtaget rentepenge. Espersen havde talt med Jørgensen om hans gæld til Schou. Jørgensen havde nægtet at skylde noget til Schou. Espersen mente, at det var mistænkeligt, at han ikke havde fået en kvittering for udfrielsen.

Parcellist Jens Hansen skyldte boet 100 kr, men de penge regnedes for umulig at indkræve, da skyldneren var rejst til Amerika.

Hans Jensen Schous sparsomme bo blev solgt på auktion den 22/3 1892 og indbragte 13 kr. 56 øre.

Skiftesamling 19/9 1895

Der blev besluttet, at opgive inddrivelse af gæld hos møller Christian Jørgensen. Dels fandtes intet skriftligt bevis og dels fordi Jørgensen formentlig ikke ejede noget.

Skiftesamling 13/3 1896

Arvinger Carl Christian Nikolaj Sode var endnu ikke fundet i Amerika. Men skiftet blev sluttet, hvilket blev annonceret i avisen.

Skiftesamling 12/3 1896

Det endelige regnskab over skiftet. Indtægterne blev opgjort til 642 kr 50 øre

Beboere i Fejlerehuset/Grønhøj

1863-1868 Lars Andersen

 Skøde 23/6 1863

Hans Jensen Schou solgte til Lars Andersen Fejleremøllen og det nærliggende 4 fags hus. Med i salget fulgte lejeretten til jord fra 53. slg. som står ved magt til 1887. Jorden var på 2 skp. land hvorpå hus og mølle stod på, samt en lille have. Købssum var 300 rd. Lars Andersen skulle betale Hans Jensen Schou og hustru Christine Hansdatter 3 rigsdaler om året, samt yde 6 dagsarbejde for jordejeren for fæstejorden.

I skødet bemærkedes, at Hans Jensen Schou selv havde bygget møllen og huset, hvorfor han ikke havde noget tinglyst skøde på dem.

I skødet kaldtes den årlige livsvarige ydelse af 3 rd, kaldtes for undentag.

Panteobligation 23/6 1863

Udstedt af Lars Andersen til Hans Jensen Schou og hustru på 300 rd.

1868-1870 Niels Peter Julius Møller

 Panteobligation 1/12 1868

Niels Peter Julius Møller havde lånt 200 rigsdaler rigsmønt af sin far Jens Bærildsen Møller på Styggemøllen i Olsker. Han pantsatte sin mølle, 4 fags hus og den tilliggende fæsterettighed til jord. Niels Peter er så ung, at han måtte have H.A.Sonne som kurator. Niels Peter Møller havde tillige fæsteret til jord på 5. vornedgård i Rutsker.

Niels Peter Møller havde en gæld til jernstøber Wichman i Rønne på 35 rd, hvilket han måtte indgå forlig om at betale inden 1. maj 1869.

1871-1901 Christian Jørgensen og Oline Margrethe, f. Hjort

Christian Jørgensen blev født 29/8 1822 i Klemensker. Hans forældre var Jørgen Nicolaj Nielsen.  Han døde i Knudsker 25/11 1904. Begravet i Klemensker

Oline Margrethe Hjort blev født i Olsker. Hun døde 25/7 1897 på 53. slg. grund

Deres børn: Ole Christian Jørgensen, f. 1843 i Olsker, Jørgen Johan Annias Jørgensen, f. 1845 i Nyker, Hans Annias Jørgensen, f. 1848 i Sandvig, Peter Nicolai Jørgensen, f. 1852 i Allinge, Esper Erhard Jørgensen, f. 1854 i Allinge, Christen Anton Jørgensen, f. 1857, Carl Lund Jørgensen, f. 1864, Ane Bolline Pethova Jørgensen. f. 1867 i Rønne.

Gift 1843. I 1855 og 1860 var han træskomager og bosat i Allinge, matr. 91c.

I 1870 var han inderste og boede på 39. slg. parcel nr. 10 i Klemensker. I 1871 drev han Fejleremøllen for Schou. Få år efter overtog han ejerskabet til møllen og det tilhørende hus.

Ægtefælle døde i 1898, men han fortsatte driften af møllen så godt han orkede.

I folketællingen 1901 boede han på matr. 61a, havde 11 børn, som alle var døde og modtog fattighjælp.

Jorden i selvejer

Jorden havde altid tilhørt ejeren af Simblegård, men den 3/6 1899 udstedtes skøde fra Simlegårds ejer løjtnant Hans Kofoed til sin far ritmester N. Holm i Rønne, for en købesum på 1500 kr fik han matriklerne 61c (3-1-3/4), 61d (2-0-2 ¾), 61q (3-0-1½) og matrikel 61r (2 album= 4640 kvadratalen)).

7/11 1904 skødede ritmester N. Holm i Rønne matrikel 61r til arbejdsmand Peter Christian Holm af Vestermarie den jord, som han allerede havde lejet og hvorpå hans eget hus stod. Jordens købssum var 250 kr. Jorden størrelse var på 2 album. Areal på 4640 kvadratalen.

Samme dag udstedte Peder Christian Holm en obligation på 600 kr til kreditforeningen af ejere af mindre ejendomme på landet i Østifterne. Desuden lånte han 100 kr af parcellist Hans Peter Thomsen i Vestermarie af 8. vornedgaard (hans svigerfar!)

1902-1906 Peder Kristian Holm og Anna Georgine Petrea, f. Thomsen (1878-)

Peder Christian Holm, f. 13/9 1875 i Aaker, gift i Rønne med Anna Georgine Petrea, f. 27/8 1878 I Vestermarie. I 1901 boede de I Rønne og han arbejdede på kaolinværket.

Han drev møllen da den blæste omkuld under julestormen 1905.

Deres barn: Agnes Kristine Holm, f. 9/1 1902 i Klemensker

Skøde 30/7 1906

Fra Peder Christian Holm, der nu boede i Rønne, til proprietær Herman Christian Jespersen, boende på Simblegaard. Købssum for jord og hus med nagelfaste ting og tilbehør, som kakkelovn, murkar og kumfurindretning var 700 kr.

1906-1913 Simblegårds ejerskab af Fejlerehuset. Sandsynligvis blev huset lejet ud til gårdens tjenestefolk

1906-1912 I Simblegårds eje v/ Herman Christian Jespersen

Skøde 22/5 1912

I Rønne, redaktør af Bornholms Avis Herman Christian Jespersen solgte ejendommen på Fejlerevej og den lille ejendom matr. 60c, Bregneshavevej 1, til proprietær Frederik Grant Stender for 2.095 kr. 

1912-1913 I Simblegårds eje v/ Frederik Grant Stender

Skøde 2/6 1913

Frederik Grant Stender solgte til husmand Hans Peter Elias Larsen af Hoglebjergs grund i Klemensker. Købssum 825 kr. Køberen skulle overtage et Husmandskreditforeningslån på 600 kr og betale 225 kr kontant.

1913-1928 Hans Peter Elias Larsen (1868-1927) og Hansine Elisabeth Kirstine, f. Jensen (1865-1939)

Hans Peter Elias Larsen var tækkemand og født 13/6 1868. Hans mor hed Hansine Jørgine Christine Elisabeth Vang, født Riis, og som var gift med Carl Theodor Vang. Far til Hans Peter var ungkarl Poul Ipsen Larsen, som tjente på Ingemansgård i Rutsker

Hans Peter døde 14/3 1927.

Hansine Elisabeth Kirstine Jensen, der blev født 16/12 1865. Hendes forældre var Jens Jensen på 18. slg. fortorv og Ellen Kirstine Hansen. Hun døde 22/7 1939 på Aakirkeby sygehus, men begravet i Klemensker.

De blev gift 8/2 1891 i Klemensker. Da var han tjenestekarl på 12. v. og hun var husmandsdatter på 11 v.gr.

Deres børn: Ellen Elisabeth Kristina Larsen, f. 12/11 1891 i Klemensker, død 8/5 1975 i Klemensker, Jørgen Theodor Larsen, f. 9/11 1893 i Klemensker, død 24/12 1969 i Rønne, Jens Peter Larsen, f. 22/9 1895 i Olsker, Poul Larsen, f. 12/3 1898 i Klemensker, Mary Hansine Larsen, f. 29/4 1902 på 61. slg. gr. [Mary blev gift med Karlo Cornelius Olsen – se Skovnag, matr 34g], Eli Antoni Larsen, f. 30/3 1904 på 61. slg. gr., Knud Tidemand Larsen f. 28/4 1908  (se Skovfryd, Splitsgårdsvej 25) og Elmer Marius Larsen f. 28/4 1908 på 61. slg. grund

Hans Peter Elias Larsen og Hansines familie, 1905. Børnene er Ellen, Jens Peter, Poul, Mary og på skødet Eli. Pige i midten bagerst er ukendt. Sønnen Jørgen på ca. 12 år er ikke med. Foto Paul Müller, Rønne.

Skøde 2/5 1928

Hansine Elisabeth Kristine sad i uskiftet bo og solgte ejendommen til landarbejder Kart Mathias Aagesen for 2000 kr.

1928-1930 Karl Mathias Aagesen

Skøde 2/5 1930 fra Aagesen til snedkersvend Anker Gotfred Mortensen. Købssum 3.000 kr

1930-1938 Anker Gotfred Mortensen (1902-1990) og Karla Marie Margrethe, f. Hansen (1903-1976)

Skøde 28/9 1938

Fra Anker Mortensen til stenhugger Hans Peter Hansen. Købssum 2.950 kr

1938-1945 Hans Peter Hansen

Skøde 10/9 1945

Fra Hans Peter Hansen til malersvend Kaj Karl Kristian Stenfelt Olsen. Købssum 7.000 kr.

Grønhøj 1949, Luftfoto tilh. Kgl. Bibliotek

1945- Kaj Karl Kristian Stenfelt Olsen

Skøde 22/2 1982 fra Esther Olsen til Bjarne Rasmussen. Købssum 217.000 kr

1982-1988 Bjarne H. Rasmussen

Tømrer – ombyggede huset 1983-84

Annonce 16. april 1988

Auktionsskøde til Arne Bjørntoft. Pris 212.211 kr

1988- Arne Bjørntoft (-2011)

 -2016- Carl Christian Lorentzen og Lis Lorentzen

Grønhøj, Foto JVH 2022