Skovlæ, Bedegadevej 17, Klemensker
Degnegårds parcel, Matrikel 5b
[Underside til “Udbyggere og husmænd“]
Grundene matrikel 5b og 5c havde samme ejer indtil 1911, hvor 5b blev opdelt i 5b og 5f.
Oprindelig var 5b på 4 10/14 tønder land, i hartkorn 3 skp 1 fdk 2½ album-. Efter 1911 og udskillelse af 5f kun på 1 fdk 1/4 album. I 1969: 4.398 m2
Matrikel 5b var ubebygget i hvert fald til efter 1887, da det ikke er med på kortet der blev trykt 1888. I folketællingen 1901 er ingen registreret på matr. 5c, men derimod kun på 5b. I købekontrakten 1912 (se herunder) er grunden bebygget
Købekontrakt og Skøde 14/11 1912 på matr. 5b fra Elise Margrethe Hansen, f. Pedersen, i ægteskab med Janus Mathias Hansen og Frederikke Tuburtia Pedersen, f. Hansen, til landmand Janus Peter Andersen Bager. Købssum 5.800 lr
1912-1920 Janus Peter Andersen Bager (1863-1942) og Anna Karoline, f. Busk
Janus Peter Andersen Bager blev født 19/1 1863 i Nyker. Han døde 29/5 1942 i Rutsker.
Gift 1895 med Ane Stine. I 1901 og 1911 boede familien på matr. 37f (34. slg. gr) i Rutsker – parcellist.
Janus Peter Bager var gift med Ane Stine, som døde før 191, sammen havde de flere børn bl.a. Agnes M. Bager, f. 11/12 1889 i Hasle.
Janus blev gift med Anna Karoline den 21/4 1918.
Barn med Anna Karoline: Erik Edvard Bager, f. 13/6 1920 i Klemensker
De flyttede til Rutsker i 1920.
Skøde 11/8 1920
fra Janus Peter Andersen Bager til avlsbruger Andreas Peter Mortensen. Købssum 11.500 kr
1920-1930 Andreas Peter Mortensen (1859-1933) og Andrea Christine, f. Nielsen (1859-1940)
Andreas Peter Mortensen blev født 9/6 1859 i Klemensker. Han døde 13/11 1933 i Hasle. I 1921 levede han af sin formue og var tidligere landbruger. (ft. 1921)
Andrea Christine Nielsen var født i Rø 27/11 1859. Hun døde 25/8 1940 i Rø.
Skøde 27/10 1930 Fra Andreas Peter Mortensen til gårdejer Jens Peter Larsen. Købssum 11.000 kr
1930-1955 Jens Peter Larsen og Margrethe Larsen
Jens Peter Larsen blev født 9/4 1872 i Klemensker
Margrethe blev født i Olsker 22/2 1886
Jens Peter og Margrethe blev gift 1916
Jens Peter var malermester.
De havde en plejedatter: Magda Marie Bryggermann, f. 16/5 1914 i Olsker.
Privatskifte 19/9 1955 til Magda Marie Mogensen (ejendomsværdi 12.600 kr)
1955-1976 Magda Marie Mogensen (1914-1987) og Karl Mogensen
Magda Marie Bryggerman blev født i Olsker. Hendes mor var ugifte Valborg Kristine Bryggermann. Magda døde 3/6 1987.
Karl Mogensen var malermester
Magda Mogensen opstillede til kommunalvalget for konservative. Født 16/5 1914
2/7 1976 Skøde til Ole Dahlgaard Nielsen, købssum 275.000 kr mod ejendomsværdi på 110.000 kr.
1976-1987 Ole Dahlgaard Nielsen
Skøde 11/12 1987 til A (Arne?) Holm- købssum 540.000 kr
1987-1991 A Holm
Skøde 16/1 1991 til Hans Anker Engel – købssum 448.160 kr
1991-2012- Hans Anker Engel og Lonny Engel
2013 blev der søgt statusændring til sommerhus. I 2017 blev det annonceret til salg som såkaldt ”Fribolig”
-2022- Zsolt Megyeri og Brigitta Megyeri