Klemens kirkemark

Klemens kirkemark

Også blot “kirkemarken” eller “kirkens udmark”. På Hammers kort er navnet “Clemens Kircke Udmark”

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Det gule område på ovenstående kort er omtrent det område, der ikke var bondejord, men oprindelig var fælles udmarksjord. På kortet ses gårdene der omkranser udmarken. De blå markeringer er de husmandssteder, der eksisterede i 1914. Det fleste udbyggere kan føres tilbage til 1720.

Udbyggerne/husmandsstedernes jorde blev allerede i 1700-tallet henført til gårdene “fortov”, altså huse der lå enten ved udmarksgærdet eller i  udmarken nær ved gården. De fleste huse kom til at ligge på en matrikel, der matchede den nærliggende gårds nummer. Der var to områder, som fik en særskilt matrikel. De er vist med en mørkere gul nuance på ovenstående kort.

Nærmere om områdets historie findes under ejendomslisten.

Ejendomme på Klemens Kirkemark:

Klemensker kro – Klemens Storegade 12, matrikel 118a

Fattighuset – matrikel 117

Bjørnshøj – Klemens Storegade 70 -Findes under Bjørnegaard

Lundshøj – Klemens Storegade 62 -Findes under Bjørnegaard

Forsvundet hus på Fabriksvej før 1914 – findes under Bjørnegaard

 

Historie

Klemens Kirkemark var mod nord en fugtig dal med skrænter i mod vest og i mod øst.  I midten var et goldt sandet bakkeområde, der mod syd gik over til et lavtliggende vandrigt sumpet område. Kirkemarken har været uegnet til agerbrug, hvorfor gårdene, som dukkede op fra den tidlige middelalder, blev lagt i en pæn krans omkring.

På dette uopdyrkede, bakke-, lyng- og moseområde, byggede den fattigste del af befolkningen deres små huse.  I 1721 skrev sognepræsten Jørgen Axelsen Sandbye på et brev fra utilfredse bønder til kongen. De klagede over at de nu blev tvunget til at fæste jorden og betale en årlig skat deraf.  Sandbye var enig med bønderne og gav sit besyv med klagen. Han skev desuden, at  der havde ligget 12 små huse på kirkemarken i henved 200 år. På området mod nord, som præsten mente hørte til kirken, lå der tre huse. I husene boede fattige og arme mennesker, der ikke havde råd til at betale fæste og skat af deres lille jordlod.

Retssagerne 1718

Uenigheden om retten til kirkemarken startede i 1718. Flere af de omkringliggende gårde havde taget udmarken i brug, dels til græsning, tørveskær eller høslet. Nogle havde tilladt, at der blev opbygget huse enten inde på udmarken eller ved udmarksgærdet.  Krav om vedligeholdelse af udmarksgærdet var ligegyldigt, når den fælles udmark ikke længere var påkrævet for at holde kreaturerne borte fra bondens afgrøder.

De første retssager var startet af Klemenskerbønderne for at bevise, at netop indtagelse af udmarksjorden var sket for længere end 20 år siden. Udmarken, som lå ud for deres gårde, blev kaldt for gården fortov. Bønderne hævdede, at da ændringerne af den oprindelige fællesmark til separate lodder, var en gammel foreteelse, så havde de vundet hævd på jorden.

I retssager i 1718 forsøgte bønderne at bevise, at allerede i 1682-83 havde bønderne opdelt kirkemarken mellem sig. Vidnerne var bøndernes bevis for, at de havde brugsretten til udmarken og var en del af gårdenes herlighedsværdi. Vidner fortalte, at Berild Clausen, der var gårdmand på Bjørnegaard før 1696, havde revet lyng og skåret tørv på Kirkemarken, der stødte op til Ladegaards fortovs grund og at grunden endda var afmærket med skelsten. (retssag 30/9 og 14/10 1718) Hans Beck havde boet i et hus fra omkr. 1712-13 og havde siden da betalt leje til Bjørnegaard

Kørsegaards gårdmand Anders Hansen Kjøller havde ligeledes frit kunnet bruge Kirkemarken og havde omkring 1698 opbygget et hus på gårdens udgærde. Allerede på den tid stod der en stubmølle inde på Kirkemarken på jord, som Kørsegaard mente, at have dispositionsret til. I 1718 boede mølleren Henrich Pedersen i møllehuset. Hans far, havde boet i det såkaldte Graverhus, tæt ved Kirkemarken, mente at kirkemarken for 20 år siden var blevet skiftet, således at hver lodsejer havde sin del, som du suverænt bestemte over.

Den 23. december 1718 blev der afsagt dom over bønderne rundt om kirkemarken. Klemenskerbønderne havde ikke ret til at inddele kirkemarken i lodder. Udmarken tilhørte kongen og var hans vildtbane. Udmarken var fællesmark. Begrebet lodsejernes fortov, blev kendt ugyldige.

Dommen blev vel modtaget af de bønder, der ikke lå umiddelbart op til udmark. De havde tidligere benyttet kirkemarken til græsning om sommeren og kunne se chancen for igen at bruge udmarken.  Nykers bønder lå op til Kirkemarkens moseområde og kunne ikke anvende udmarken til andet end fiskeri og tørvegravning, hvorfor de var interesseret i at beholde udmarken som fælles græsningsmark.

Konflikten var lig uenigheder mellem bønderne og udbyggerne mange andre steder på Bornholm. Særligt på Nordbornholm gik bølgerne højt. Der var sagen om Krummemarken,  arealer op mod Slotslyngen og mange andre steder.

Rentekammerets nedsatte kommission

I 1720 blev der nedsat en tre mands stor kommission (amtmand Bippen og kaptajnerne Herbst og Niels Nielsen) , der skulle løse konflikterne. Klemens Kirkemark blev særskilt undersøgt, hvorfor vi ved en del om netop dette område:

Kommissærerne kunne ikke acceptere dommen fra 1718. Deres opdrag var at sikre kongens ejendomsret og sørge for, at brugerne betalte fæsteafgift og årlig skat af jorden. Kommissionens opgave var nu at opmåle og fordele retfærdigt. Bønderne, der tidligere havde argumenteret mod fællesskabet om udmarken, ville nu have det tilbage. Men øvrigheden gav sig ikke. Tvært imod benyttede de alle midler for at indkræve fæstet og skatte. Bønderne mente, at de nu kunne risikere at gå fallit. Det var urimeligt at pålægge skatter på jord hvor der ikke engang kunne vokse græs, men bruges til hulveje og er hængedynd.

Nykerbøndernes klage.

Brev 14. juni til amtmand Bippen fra Jørgen Espersen, Peder Mogensen Niels Mortensen, Niels Nielsen og Jep Hansen – alle selvejerbønder fra Nyker sogn.

Saa som vi fattige kgl. Maj. Bønder af Nyker sogn, nemlig den 1. vornedgård Jørgen Espersen, 2. vorned Peder Monsen, 4. vorned Hans Monsen og 1. selvejergård Niels Mortensen, den 2. selvejer Niels Nielsen og 3. selvejer Jep Hansen aarsage og høye for Kommissinen at andrage og tilkende give hvorledes tvende bønder af Clemensker sogn, nemlig Anders Hansen fra Kørsegaarden og Lars Hansen i Biørnegaarden havde i 3 aars tid med deres medfølgere ødelagt og ikke ville opgive deres fælles udmark, kaldet Clemmeds Kirkemarck. Hvilken udmark har ligget til fælleds af alderes tid for vores gårdes besiddere og altid i lovlig tid opgierdet uden nu paa 3 aars tid disse to bønder som formænd med deres medfølgere, haver benægted dennem, samme udmark og fællets, og intet villet opgiærdet at deris udgierder, os fattige Bønder af Nyker sogn til største skade ruin undergang og fordervelse for vores qvæg og bæster som altid paa samme udmark haver haft fællets græsning

Klemenskerbøndernes klage

Supplik til kongen 31. marts 1721 – Angående retten til kirkemarken, som en del af Klemensker og Nykers selvejere fra arilds tid havde haft adgang til. Underskrevet af 14 bønder.

Under brevet har præsten i Klemensker skrevet:

Stormægtigste Monarch udi allerdybeste underdanighed kand jeg med høyeste sandhed stadfæste ovenskrevne, deres kongl. May.sts. fattige Undersaatters allerunderdanigste, Supplique og det disse klagere af egen forfarenhed, saa som der og til Clemens Kircke Præstegaard herpaa samme fælles marck ligget 12 smaa huse over 200 Aar med lidet jord og besiddes af tiggere og arme, som jeg, u-rost for Gud. Meest maa føde med deris Børn, det 3die hus har ligget over 40 Aar og til Præstegaarden og besiddes af en vanfør stackes gammel mand, men dog er sig med de andre truet med pantning og excecution at fæste disse smaa huses tilliggende jordplet og give aarlig skat der af frem for andre, som det bliver allerunderdanigst andraget af efterkommende supplicanter, om de maa faa pass at reyse over; thi det gaar miserabel til nu paa Bornholm.

Velsignet være min herre konge af kongernes konge, som altid har bøyet hans kongelige maestæts hjerte til sine fattige tro undersaatter forsvar, medlidenhed og bedste om kongelig høye naade under Gud og til deres kongelige majestæts allerunderdanigste arve undersaatter og troehjertige forbeder hos Gud Jørgen Axelson Sandbye, sognepræst til Clemens Sogn paa Bornholm.

Udmarksjordebogen 1718-22

Der findes en jordebog blandt bilag til kommissionsarbejde i Rentekammeret

Før 1720 betalte disse fem gårde for deres andel af kirkemarken:

• 50.gård, Jacob Kofoed af Kirkemarken: 1 tønde halv sædsjord og halv kløvgang, 6 skp haurejord. I fæste gives 2 mark og i skat 3 mark 12 skilling,
• 51.gård, Hans Nielsen af Kirkemarken: 1½ tønde havrejord. I fæste betales1 mark 8 skilling og i skat 3 mark.
• 8.vorned, Kørsegården, Lars Andersen, betalte for kirkemarken: 1 td kløvgang, 1 skæppe bygjord og af en mølle paa gårdens grund. I fæste gives 1 mark, i skat svares 2 mark 14 skilling
• 9.vorned, Lars Andersen, betaler for kirkemarken: 1 td 6 skp. Havrejord, 1 td. Havrejord indtaget til den 48. Lars Hansens gård, og 2 skæpper kløvgang – i fæste svares 2 mark 12 skilling og i skat 5 mark 14 skilling.
• Præstegården, Sognepræsten hr. Jørgen Sandby af kirkemarken: 1½ tønde bygjord, 2 tønder sædsjord, 1 tønde 2 skæpper bygjord, 5 skæpper bygjord: i fæste gives 1rd 4 mark 12 skilling. Og i skat 2 rd 4 mark 2 skilling

 

Klemens Kirkemark

Efter kommissionens arbejde i 1720: Efterskrevne gårdmænd, som var interessenter til Kirkemarken, fik lignet 430 tønder “slet fædrift”, skal årlig svare skat 4 skilling af tønden, fra 1. januar 1720, nemlig

Af Klemensker:

• Sognepræsten 24½ tønde, dv 1 rd 1 skilling i skat
• 10.vorned Esber Pedersen, 36 tønder, i skat 1 rdl 3 mark
• 9.vorned, Ole Persen 2 ¼ tønde, i skat 9 skilling
• 48. selvejer Lars Hansen, 24 ¼ tønde, i skat 1 rd 1 skilling
• 47.selvejer Jens Madsen, 24 ¼ tønde, i skat 1 rd 1 skilling
• 46.selvejer Per Torsen, 24 ¼ tønde, i skat 1 rd. 1 skilling
• 45. kongens gård Morten Nielsen, 24 ¼ tønde, i skat 1 rd 1 skilling

Af Nyker:

• 1.selvejer Niels Mortensen, 24 ¼ tønde, i skat 1 rd 1 skilling
• 2.selvejer Per Monsen, 31 tønde, i skat 1 rd 1 mark 12 skilling
• 3.selvejer Jep Rasmussen, 33 tønder, i skat 1 rd 2 mark 4 skilling
• 1.vorned Jørgen Esbersen, 18 ¼ tønde, i skat 4 mark 9 skilling
• 2.vorned Per Monsen, 24 ¼ tønde, i skat 1 rd 1 skilling 4
• 4. Kongens gård Jacob Jørgensen, 24 ¼ tønde, i skat 1 rd 1 skilling

Udmarksjordebogen 1726

Fordeling af resten af Kirkemarken fandt sted i 1726 og den blev indskrevet i Jordebogen fra inkvisitionskommission over udmarken, som blev fastsat 8. august 1726.  [Den findes i Bornholms amtstues arkiv]

[de tre første lå på præstens tildelte part af kirkemarken]

• Udbygger Esper Hansen, indtaget sædsjord 1 td. 4 skp, fæste 2 rk 1 sk., årlig afgift 1 td 1 skp havre
• Niels Hansen Staale, indtaget sædsjord 2 tønder, fæste 2 mk 12 sk., årlig afgift 1 td 4 skp havre (udgår)
• Jacob Andersen, indtaget sædsjord 5 skp., fæste 13 sk., årlig afgift 3½ skp havre
• 47.selvejer Jens Madsen, 6 skp. Sædsjord, fæste 9 sk., årlig skat 1½ sk.
• 48.selvejer Laurs Hansen, 1 td. Sædsjord 2 skp kløvgang, fæste 1 mk 9 sk., årlig afgift 6 skp havre ½ pund smør.
• Udbygger Niels Hansen af kirkemarken indtaget 1 td kløvgang, fæste 12 sk., årlig afgift ½ sk
• 8.vorned Laurs Andersen af kirkemarken, indtaget 1 skp sædsjord og 1 skp kløvgang, fæste 1 mark, årlig afgift ½ skp havre og 2 pund smør
• 9.vorned Oluf Persen af Kirkemarken, indtaget 1 td 4 skp sædsjord, fæste 2 mk 1 sk., årlig afgift 1 td havre
• 11.vorned Peder Kuure af kirkemarken, indtager 4 skp sædsjord, fæste 11 sk, årlig afgift 3 skp havre.

Tilføjet: Repartitionen for interessenter af Clemmenscher sogn for hvor meget både af Kircke og Krumme Marck (krummemark udeladt her):

• Vellærde sognepræst hr. Elias Pedersen, indtaget 10 tønder kløvgang, årlig afgift 8 pund smør
• 10.vorned Esper Pedersen, indtaget 12 tønder kløvgang, årlig afgift 10 pund smør
• 7.vorned Oluf Jensen, indtaget 3 td kløvgang, årlig afgift 3 pund smør
• 8.vorned Anchers Hans enke, 7 tønder kløvgang, årlig afgift 7 pund smør
• 9.vorned Oluf Persen, 1 td kløvgang, årlig afgift 1 pund smør
• 11.vorned Peder Kuure, 5 td Kløvgang, årlig afgift 4 pund smør
• 45.slg. Morten Nielsen, 10 td. Kløvgang, årlig afgift 8 pund smør
• 46.slg. Peder Laursen 10 td kløvgang, årlig afgift 8 pund smør
• 47.slg. Jens Madsen, 10 td kløvgang, årlig afgift 8 pund smør
• 48.slg. Laurs Hansen, 10 td Kløvgang, årlig afgift 8 pund smør
• 50.slg. Jacob Kofoed, 11 td kløvgang, årlig afgift 10 pund smør
• 51.slg. Hans Nielsen, 8 td. Kløvgang, årlig afgift 7 pund smør
• 52.slg. Kongens gård, 8 td kløvgang, årlig afgift 7 pund smør

 

Klemens kirkemark opdelt i udmarkslodder

Fra 1738 er intet af Kirkemarken tilføjet udmarksjordebogen, hvorfor man må gå ud fra at alt var fordelt mellem de ovennævnte fæstere, hvoraf hovedparten var gårdmænd. Præsten Jørgen Kofoed skrev et brev til Amtsforvalteren, at udmarken blev endelig opdelt i 1747.  Brevet er interessant, da det oplyser om tre oprindelige udbyggere i den nordlige kirkemark.

J. Kofoed brev til amtsforvalteren 1789

(tillempet nutidssprog for bedre forståelse!)

Ved Clemens Præstegaard laae forhen en udmark, til at slippe kreaturer på, udi hvilken præsten og en del bønder participerede. På denne udmark var tre angivet som løkker og bortfæstet til udbyggere. I året 1747 var denne udmark indtaget og opgravet til sædeland, samt af landets øvrighed uddelt til hver participant. Præsten fik også sit stykke lagt til Præstegården. Hvis ikke disse løkker havde været bortfæstet til husmænd, kunde Hr. Anders [Agerbeck] have fået dem med den øvrige udmarksjord til præstegården. Ikke så længe fæsteren var i leve, men efter deres død.

Den første  af disse fæste-Udbyggere er allerede for mange år siden ved døden afgået og hans Løkke er altså kommen til præstegården udi sal. Hr. Agerbecks tid, som var min formands formand. Den anden fæste-Udbygger døde i min formands tid og hans enke beholdt løkken indtil hendes død, som skete for 3 år siden. [Dette er, hvor fattighuset kom til at ligge] Denne løkke ville ligeledes været kommet til præstegården, men er efter deres allerunderdanigst gjorte forslag af hans kongl. Majestæt ved reskript, allernådigst overdraget fæste og afgift henlagt til en skoleholder i Sognet. Af dette jordstykke har jeg allerede i et par år betalt afgiften til den kgl. Amtskasse og bliver fremdeles ved med samme, indtil nærmere decision fra Kancelliet .

Den 3die løkke har en kromand i fæste ved navn Jens Olsen, lad være at han ikke selv bliver derpå, men har sit hus stående ved Kirken. Denne Jens Olsen har desuden en skøn ejendom af træer og eng [Bolleris], hvilken han for en del år siden har købt af hans majestæt, og nu til køb og skødet overdraget til sin søn [Ole Jensen], for hvilken han har betinget sig og hustruen ophold på deres begges levetid, efter den her på landet værende undentags måde.

Samme hans søn har nu og tilkøbt sig den 51. selvejergård i sognet, til hvilken han nu agter at henflytte, og derhen medtage sin fader og sted moder, efter sin undentagskontrakt. Nu har det altid været brug, at når man lade sælge sin ejendom til en af sine børn da må samme barn og gives nyt fæste, når der tillige er fæstejord til samme gård. Lod man faderen bliver hos sønnen på undentag, skulde nu Jens Olsens søn ville  forlange at fæste denne af faderen i fæstehavende Udmarksjord, der ligger i præstegårdens Udmarksjord, som blommen i et æg. Så er mit ydmygest begæring at sammen må mig tillades at overdrages til mig at fæste og vil give lige så meget som nogen anden. Denne, min ydmygeste begæring, håber jeg , ikke bliver afslået, når det ovennævnte tages u betragtning, såvel som, at den engang er udvist til fæstegården, og en deling da ingen kan komme til denne løkke, uden han skal først drages over min jord.

Til slutning kan jeg heller ikke undlade at melde, hvor endelig Jens Olsen har omgået der udi at han har fået det fæste anført for den 1. selvejergårds fortov i sognet, lad være sammen gård ligger næsten 1 mil fra kirken på den alleryderste kant af sognet, og ikke har en fodbred jord nær enten Jens Olsens hus eller løkke.

Jeg har taget mig den underdanigste frihed til at sende dette brev til amtmand Heiberg, som jeg nu her igen sender til deres velbyrdighed og udbeder mig ydmygest, at deres velbyrdighed vil ratificere mine ønsker, som jeg ikke ser strider mod lov og ret og billighed,

Forbliver med største højagtelse,

Clemens Præstegaard 20. februar 1789

Velædle og velbyrdige hr. sekretær og amtsforvalter

Deres allerunderdanigste tjener

J.Kofoed [Jørgen Kofoed]

Kilde: Fæstebrev 1771-1785, 2. del, opslag 63-64

 

 Henvisning

til  andre artikler, der bl.a. omhandler Kirkemarkens historie

Se min artikel om kilderne i rentekammeret om kommissionerne i 1700-tallet, der omhandler brugsretten til udmarkerne https://www.bornholmerting.dk/kommissioner-vedr-udmarken/ med henvisning til originale kilder i pdf.

Se min artikel om retssagen som følge af kommission 1712-1722: https://www.bornholmerting.dk/rebeller-og-kongens-tro-arveundersaatter/

Læs også Poul Erik Strømøs artikel om Rentekammeret i Bornholmske Samlinger, 2. række, bind 8, 1975 side 85-170 (Om kirkemarken se side 101ff) http://bornholmske-samlinger.dk/wp-content/uploads/2014/09/BS-II-bind-8-1975.pdf