Oversendelse til Amerika på fattigvæsenets regning

Udvandrere på Larsens Plads 1890. Maleri af Edvard Petersen/Århus Kunstmuseum

Historien om Magnus Peter Møller er en af mange, der kan findes i protokollerne fra Klemenskers fattigvæsen, som jeg har affotograferet på Rigsarkivet og som nu kan læses her: kopi- og journalbogen . I protokollen findes oplysninger, der fortæller om en stakkels klemenskerdrengs opvækst som fattiglem og, da han var 10 år gammel, stak af fra plejeforældrene, for senere at blive overført til Flakkebjerg opdragelsesanstalt, indtil han blev sat på et udvandrerskib til Amerika som 20årig.

Magnus Peder Møller blev født den 29. april 1842 i Klemensker og hans mor var ugift tjenestepige Ane Kirstine Mortensdatter. Faktisk blev han fattiglem før han blev født, fordi moderen inden fødslen havde henvendt sig til fattigvæsenet og bedt om hjælp. Der blev indgået en akkord med Jeppe Frost, der var husmand på Søndre Kirkebogårds grund, om at Ane kunne være der fra den 4. april til 7. maj og føde sit uægte barn. Vi ved fra fattigvæsenets regnskab, at mor og barn blev boende hos Frost i 85 dage efter fødslen. Derefter indgik fattigvæsenet en plejeaftale med Frost, der kun vedrørte Magnus. Fattigvæsenet betalte 1 rigsbankdaler 3 mark om måneden til Frost og moderen betalte fattigvæsenet 5 rigsbankdaler om året for pleje af sønnen.

Næste gang vi hører om Magnus Peter Møller er i august 1852. Sogneforstanderskabet skrev til amtet og fortalte at Magnus var gået fra sine plejeforældre, der nu var Hans Henrik West, parcellist på 7. selvejergårds grund. Sogneforstanderskabet og plejeforældrene havde ledt efter ham i tre måneder uden resultat. Øens herredsfogeder var kontaktet, og han var blevet efterlyst på kirkestævner. Nu måtte amtet hjælpe med at finde ham.

Historien om hans forsvinden i 1852 blev først forklaret i 1854 i et nyt brev til amtet. Magnus var atter løbet hjemmefra. I brevet fortælles historien fra første gang han forsvandt fra sine plejeforældre i 1852. Den 10årige dreng var kommet helt til Pedersker, næste så langt væk fra Klemensker han kunne komme! Han havde bildt folk ind, at han var svensker og søgte tjeneste. Tjeneste fik han hos kaptajn Rask i Pedersker. I foråret 1853, 10 måneder efter han havde forladt plejeforældrene, blev han afsløret. Det er besynderligt, at det kunne lade sig gøre, da ”kaptajn Rask” var den 62årige gårdejer på Eskesgård, som også var sognets sandemand. Sognepræsten Wolf skrev i 1856 at ”Magnus udførte denne rolle i lang tid så fortræffelig, at det kun med megen vanskelighed endelig lykkedes at komme på spor efter ham”.

Magnus blev betegnet som ustyrlig og måtte flyttes fra den ene plejefamilie til den næste. Ingen kunne klare opgaven. Først da ritmester Rømer på Samsingsgård tog ham i huset, gik det bedre. Sognepræsten fortalte, at Rømer havde en sjælden tålmodighed og søgte, at ”påvirke drengens stridige ubøjelige sind med lige så meget kærlighed, som med streng kristelig alvor”.

Magnus opførte sig skikkeligt hos Rømer, men hans heftige sind blev irriteret over de mange folk på gården. Ved den mindste irettesættelse kunne han fuldstændig glemme sig selv. I raseri kunne han fare mod plejefaren, men når anfaldet var ovre, var han ”inderlig bedrøvet og faldt i heftig gråd”.

Præsten kunne også fortælle, at efter noget tid var Magnus som regel stilfærdig og flittig ved konfirmationsforberedelserne.

Magnus blev konfirmeret den 19/4 1857, hvorefter han blev sat i lære hos en drejer Kofod i Rønne. Kofod kendte til drengens opførsel og havde fået at vide, hvordan han skulle tages, men det gik alligevel galt og drejermesteren opsagde læreaftalen.

Klemenskers sogneforstanderskab blev enige om, at selv om det var dyrt, så måtte de sende Magnus til Flakkebjerg opdragelsesanstalt ved Slagelse.  Begrundelsen for at fattigvæsenet burde påtage sig den økonomiske byrde, var for at ”have følelse for næsten og samfundets vel”. Halvdelen af den årlige udgift til Flakkebjerg på omkring 40 rigsdaler, ville sognet få refunderet af amtsfattigkassen.

Det var formentlig den nye præst i Klemensker, Halvor Emil Wolf, der var idemanden bag at sende Magnus på opdragelsesanstalt. Man kan læse af brevene, at han havde stor respekt for det arbejde de gjorde på Flakkebjerg og var overbevist om, at det var løsningen for Magnus.

Drejer Kofod lod Magnus blive hos ham i Rønne indtil han den første maj 1858 kunne starte på Flakkebjerg opdragelsesanstalt. Med på rejsen havde han dåbs-, vaccinations- og konfirmationsattest samt lægeattest. I en pose bar han 2 trøjer, 2 benklæder, 2 veste, 2 uldne tørklæder, 2 kasketter, 2 par strømper, 4 skjorter, 1 undertrøje, 1 par underbenklæder, 1 par støvler og 1 par træsko. Det nyindkøbte tøj havde kostet fattigvæsenet 14 rigsdaler 2 mark og 10 skilling.

Forstanderen på Flakkebjerg, Møller, sendte en rapport til fattigvæsenet ved hvert årsskifte. Han var ikke tilfreds med hans opførsel, men havde ikke opgivet håbet om at bringe drengen til ”rolighed og orden”.  Wolf skrev tilbage, at han håbede at forstanderens kærlige vedholdenhed kunne bringe Magnus, som både har hjerte og forstand, til at blive et godt og nyttigt medlem af samfundet.

Man kan se i folketællingen 1860, at der på Flakkebjerg var 52 ”Elever” mellem 11 og 19 år. Magnus var næsten 18 år. Blandt eleverne var en anden bornholmsk dreng, nemlig Laurits Peter Bidstrup fra Rønne på 15 år. Magnus havde snart den alder, hvor han skulle forlade instituttet.

Der er ingen rapporter fra Flakkebjerg efter januar 1860. Først den 19. juni 1862 sendte forstander Møller en ”beklagelig meddelelse”, og foreslog samtidig at sende Magnus til Amerika. Der meddeles ingen forklaring på hvori det beklagelige bestod. Man får heller ikke at vide, om det var Magnus egen ide med Amerika eller om han blev tvunget til det.

 Wolf svarer den 1. juli. Han takker for forstanderens ”opofrelse” for Magnus og modtager med anerkendelse forslaget om at sende Magnus til Amerika.

Den 6. august meddelte forstanderen, at han havde sendt Magnus Peter Møller til Amerika og vedlagde regningen på 60 rigsdaler for rejsen.

Hermed forsvinder Magnus Peter Møller ud i det ukendte. Det kunne være spændende at vide, hvordan det var gået ham i Amerika.

_______

Se fattigvæsenets originale protokoller: Klemensker sogneforstanderskabs og fattigvæsenets protokoller

Jeg har transskriberet de breve, som er relevante for min historie – se dem her