Matrikelkort 1826-1860 over Tejn
Degnen Jens Hansen Muus havde et forhold til Karen Jensdatter fra Tejn. I tingbog vidner Peder Madsen, som bor i samme hus, at Karen og degnen lå i samme seng under dynen i degneboligen. Karen blev gravid. Præst og øvrighed blev blandet ind i sagen. Degnen en skidt person, en ren sadist, der forsøgte at lukke pigens mund med vold og retssager.
Jens Hansen Muus blev sognedegn til Olsker og Allinge menigheder i 1704. Han boede ikke på degnegården, men i lejet ”logement” på Lærkegaard i Olsker (19. sg.), tæt på fiskerlejet Tejn. Fra Lærkegård til Tejn var der 1½ kilometer, hvor man altid kunne få øl og brændevin i en af de mange udskænkningssteder. Karen Jensdatter var degnens tjenestepige.
Den 8. februar 1706 gik degnen helt amok. Han slog Karen så slemt, at hun med nød kunne gå hjem til sin mor Kirstine Olsdatter i Tejn. Moren hentede sandemand Mons Monsen, som med to vidner kom til Tejn for at se og tale med Karen. Dagen efter orienterede sandemanden præsten Søren Skade, der også sendte 2 synsmænd til Tejn og valgte 4 ”dannekvinder” til at undersøge Karen. De berettede om tænder der var slået løse og at hun næsten ikke kunne tale. Karen var lykkelig over at gårdmand Rasmus Jensen var kommet hende til undsætning, for ellers havde degnen slået hende ihjel. To af kvinderne konstaterede, at hun havde mælk i brysterne og at Karen var ”halvgaaet med sit foster ved juletid”. Det vil sige, at hun havde aborteret ved juletid. Karen fortalte kvinderne, at degnen hver søndag siden mikkelsdag havde slået hende og ”Nu forleden Lieutenant Anders Larsen hafde fæstens øll, og da degnen kom hjem om natten og hun gick ind til hannem udi sit kammer for at klæde af ham, da tog Degnen hende i halsen og havde nær kvalt hende”.
Karens omgangskreds vidste godt, at degnen havde gjort Karen gravid. Degnen blev suspenderet. Den 28. februar trak han Karen i retten for at få hende til at nægte, at det var ham der var barnefaderen. Hun mødte ikke, men Karens fader fortalte, at barnefaderen var en fremmed skibskarl, som havde fulgt hende hjem til Olsker fra Allinge. Senere fortalte Karen, at hun aldrig ville have angivet en anden og derved have udgivet sig som en “lætfærdig Tæfve”.
Rygterne løb hurtigt i sognene og degnene i Klemensker og Rutsker indberettede Jens Muus til landsprovsten Hendrich Hjort, der førte gejstlig sag i Rønne Kirke, der sluttede den 23. maj med en ”konditionel dom”, som betyder, at den blev gjort betinget. Degnen var sluppet for billigt, syntes sognepræst Søren Skade, der den 28. maj stævnede sognepræsten degnen til Nørre Herredsting, for at få et tingsvidne om sagen. Her fra vi kender detaljerne i historien. Desuden skyldte degnen præsten 29 daler!
Degnen Jens Hansen Muus måtte forlade sit degnekald, hvor han blev af, vides ikke.
Se min hjemmeside – tingdagene: 26. februar – 28. maj og 4. juni 1706
Matrikelkortet kan findes på http://mpn.kms.dk/