Farlige stubmøller

Jeg har afsluttet mine beskrivelser af ejendomme på Trommeregårds grund og fortov i Klemensker. Blandt trivielle data findes ofte spændende og mærkværdige oplysninger om menneskeskæbner, der er interessante at kikke nærmere på. Her er to historier, der begge har udgangspunkt i at drive mølleri. 

Der er ingen billeder af Appels stubmølle, men den lignede Fejleremøllen fotograferet o. 1896 af Bendt Kjøller (Haubergs Samling, Nationalmuseet)

Stubmøllen på Smedevang

Navnet Smedevang stammer  fra smede, der boede på ejendommen fra 1852 til 1930. Den første smed, som også blev møller, hed Conrad Ferdinand Peder Appel født 11/12 1819 i Landets sogn ved Maribo. En skolelærersøn, der tog til Bornholm for derefter at udvandre til Amerika.

Appel var taget til Bornholm for at overtage jobbet som maskinmester på Hasle Kulværk efter den 39årige smed Marchers, som døde i 1850. Marcher var død efter et fald ned i en skakt , hvor han brækkede halsen. Appel virkede som Hasle Kulværks nye smed og maskinmester  i et par år. Det lå vist ikke i jobbeskrivelsen, men han giftede sig med den gamle smeds enke. Efter nogen år i Hasle, flyttede han med hustruen og hendes fire børn til Klemensker og overtog ejendommen på Trommeregårds fortov.

Conrad Appel blev avlsbruger men nu også mølleejer, idet han formentlig købte den gamle Kørsegårdsmølle, der indtil 1854 stod på Bodilsmindes jord. Møllen kunne let flyttes 500 meter nordøst til Smedevang.

Conrad Appel forestod ikke selv mølledriften. Det var hans bror, Christian Appel, der var kommet fra Lolland, som forestod driften af møllen. I 1856 blev Christian dog trukket ind i mølleværket og døde på stedet. Bornholms Avis omtalte den ulykkelig hændelse som indtraf på hans 32års fødselsdag.

Bornholms Avis 8. januar 1856

Conrad Appel havde rod i sine pengesager. Han lånte penge rundt omkring og gang på gang måtte han indgå forlig med sine kreditorer.

Familien opgav mølleriet og det ret store møllehus og flyttede til Rønne i 1860. Kort efter forlod Appel familien og rejste til Amerika. Hustruen og den yngste søn Christian Appel fik fattighjælp af Klemensker fattigvæsen.  Hun døde i november 1862.  Conrad Appel blev forenet i Amerika i 1868 med sin 11årige søn Christian og sin 26årige steddatter Elsebeth Margrethe Marcher. Christian var for øvrigt opkaldt efter sin farbror, der var omkommet få uger før han blev født. Han blev senere farmer i USA og har efterladt sig mange efterkommere, der vist næppe kender hans ophav.

Læs mere om ejendommen her: Smedevang – Sandershøjvej 1 – matrikel 154 – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Dobbelthus på Kuregårdsvej

I den østligste del af Trommeregårds jorden lå indtil omring 1890 et hus, der var opført i 1845 efter en ildebrand. Det brændte hus rummede to selvstændige boliger. Huset er med på det ældste matrikelkort, hvilket indikerer, at huset har ligget her fra sidst i 1700-tallet.

Dobbelthuse var ikke ualmindelige; det var fattige folks boliger.  

Karen Margrethe Hansdatter, Jens Johansens enke, ejede de tre fag i den østligste ende af dobbelthuset, som var en selvstændig bolig. Her boede hun  1843-1845. 

Karen var blevet enke i 1837 efter at hendes mand, der var møller på Skindebymøllen, døde. Karen var omkring 30 år og skulle nu alene forsørge fire børn i alderen 1 til 9 år. Selv om salg af mølle og det tilhørende møllehus på 7 fag indbragte 300 rigsdaler, måtte enken have hjælp fra fattigvæsenet til at forsørge sine børn i december 1838. I 1840 boede hun  og børnene til leje i det gamle fattighus nedenfor krobakken inden de flyttede til dobbelthuset på Kuregårdsvej, som hun ejede.

Da hun og hendes børn havde modtaget fattighjælp, bestemte fattigvæsenet, at hendes ejendom skulle forsikres mod ildebrand, for at sikre sig at de kunne få penge tilbage i tilfælde af ildebrand. . Derfor ved vi fra brandtaksationsprotokollen, at det bestod af tre fag indeholdende stue, kammer og køkken, havde to fag vinduer og blot tre døre, i alt vurderet til 60 rigsdaler.

Samme år blev der også foretaget en registrering af al hendes indbo. Værdierne skulle nødig forsvinde, så dokumentet blev tinglyst ved Nørre Herredsting. Under folketællingen den 1. februar 1845 boede Karen og børnene i huset på Kuregårdsvej, men hun nåede at sælge huset inden det brændte i efteråret 1845.

Karen fik to børn i sin enkestand: Jørgen Janus Pedersen i 1844 og Carl Richter Hansen i 1847, til hvem Karen udlagde som barnefader ”en mand i Pileskoven”.

Karen kom fri af fattigvæsenet i 1847. I 1850 lejer hun et værelse i det nye fattighus og i 1855 er hun husholderske hos smedemester Peder Andersen i Hasle. Hos sig boede også hendes to yngste drenge, Jørgen Janus Pedersen og Carl Richter Hansen.

Efter branden i 1845 blev huset genopført – ikke til to familier, men som en enkelt bolig. Den sidste beboer i huset var Niels Jørgen Munck i 1890. Han døde, som fattiglem, den 26/1 1894 på 23. slg. lynglod i Østerlars.

Læs mere om dobbelthuset her: Et dobbethus på Kuregårdsvej – Bornholms historie (bornholmerting.dk)

Husene er vidt forskellige og der afsløres uventede historier. Her skal kun fortælles et par af dem. Resten kan læses under hver enkelt ejendoms beskrivelse, som kommer frem når man klikker på linkene herunder.

[Underside til “Udbyggere og husmænd“]

Følgende ejendomme på Trommeregårds grund og fortov er beskrevet:

Smedevang – Sandershøjvej 1 – matrikel 154

Forsvundet hus på Sandershøjvej – gammel kirkeparcel

Skovbo – Kuregårdsvej 3 – matrikel 55d

Tornhøj – Kuregårdsvej 4 – matrikel 55b

Forsvundet dobbelthus på Kuregårdsvej

Lillebo – Kuregårdsvej 1 – matrikel 55f

Lillebo, Kuregårdsvej 1, er i en elendig forfatning. Huset blev opført omkring 1899. (Foto 2023 af JVH)