Udsnit af Geddes eleverede kort, 1761. Søetatens kvæsthus var endnu ikke flyttet til Christianshavn.
Under arbejdet med min artikel til Bornholmske Samlinger om indvandringen til Bornholm som følge af den skånske krig i 1676-79, støtte jeg på artikler, der koblede de på Bornholm værende friskytterne til det såkaldte frikompagni på Christiansø. Det var en antagelsen måtte jeg undersøge. Christiansø hørte under Søetaten og det måtte være i deres arkiv på Rigsarkivet, jeg skulle finde svaret. Her fandt jeg Generalkommissariatets ”indkomne sager”, som havde mange interessante oplysninger, ikke bare om Christiansø, men også om Bornholm.
Jeg fandt ikke beviser for, at Friskytterne dannede grundlag for Frikompagniet, men jeg fandt meget andet interessant, så jeg besluttede mig for at læse brevene i gennem.
Det var dyrt at etablere Christiansø som fæstning og de fleste penge skulle hentes på Bornholm. Landgilde, told og ægter blev dedikeret Christiansø. Derfor findes mange breve fra amtsskriveren, tolderen, amtmanden og herredsfogederne i Generalkommissariatets arkiv. Amtsskriverens breve handler om at inddrive skatter eller problemerne ved samme. De bornholmske embedsmænd måtte nødvendigvis forklare, hvorfor de ikke kunne overholde terminerne og levere det aftalte til Christiansø. Derfor indeholder brevene en mængde oplysninger om det Bornholmske samfund.
Brevene og indberetningerne handler naturligvis mest om Christiansø og i en periode om Rønne fæstningsværk. Her er mange dagligdagsproblemer berørt. For eksempel brødbagning, ølbrygning, transport, sygdomme og samlivsforhold. Intriger og stridigheder blandt embedsfolk og militære på Christiansø dukker ofte op i brevene. Der er udførlig beskrivelse af havnens udbygning og sikring, om sænkning af orlogsskib som bolværk mod søen og opfindelser af metode til uddybning af havnen. I indberetningerne findes bilag, som slægtsforskeren kan bruge. Her er mønsterruller med oplysninger om fødselssted, alder og tjenesteforhold og her er oplysninger om straffe, afmønstring og dødsfald.
Der er også mange overraskende oplysninger, som man næppe kunne forvente at finde. I København var folk med specielle interesser; der blev der sendt indberetninger om fugle, vejrobservationer, dyrkningsresultater for kålsorter og om fiskearter. Det er også overraskende – men med nærmere omtanke, selvfølgeligt – at skibe, der kommer fuldt lastede med proviant til Christiansø og Bornholm, får en ballast om bord, der kunne gøre nytte i København. Fra 1684 var ballasten fra Christiansø sten, som blev brugt til brolægning i København. For eksempel er der hentet brosten til søkvæsthuset, der lå på hjørnet af Kvæsthusgade og Sankt Annæ Plads (Se ovenstående billede). Mange skibe måtte omkring Aarsdale for at indtage groft grus – som ballast – som skulle bruges til byggerier i København eller Christiansø. Allerede på denne tid, havde man blik for den bornholmske undergrunds gemmer. Der blev transporteret prøver forskellige lerarter og stenkul til København. En aktivitet, som for alvor blev taget op i midten af 1700-tallet.
For den skibsinteresserede er den mange oplysninger at hente. Christiansø var den eneste havn i området (Bornholm havde ingen havne!). Christiansø var base for skibe, der som følge af ”modbør” måtte søge havn. Skibslister fortæller om en livlig østersøtrafik, om hvor de kom fra og hvor de skulle hen, og hvad de havde i lasten. Observation af den svenske flåde er talrige, men samtidig ikke udelukkede en tæt kontakt til svenske handelsskibe. Mange byggematerialer til København har været en tur omkring Christiansø. Lodsens opgaver og problemer er ofte berørt. De mange skibsforliser på Bornholm er omtalte, da de var en væsentlig indtægtskilde og havde naturligvis offentlig interesse – en problemstilling, som jeg kender fra tingbøgerne på Bornholm. Ustandselig blev man uenige om bjærgningsopgaven og værdierne som blev delt i tre dele: En til kongen, en til bjærgerne og en til ejeren af skib og last.
Til den økonomiske interesserede, er der oplysninger om pengeknapheden, som var et væsentlig problem for perioden. Der var dyrtid, forårsaget af misvækst, den skånske krig og omstillingsprocessen fra en udpræget naturalieøkonomi til en pengeøkonomi. Der er også kilder til administrationshistorien, der heller ikke er uinteressant for perioden, hvor amtsskriveren hed August Dechner. Hans breve er fyldt med undskyldninger om manglende levering af penge, smør og korn til København og til Christiansø. Måske er forklaringen på hans svindel, at han havde ansvaret for utrolig mange penge. Stort set alt, der skulle betales til Christiansø, gik gennem hans hænder. Fristelsen for at lægge noget til side til sig selv, har været for stor.
Jeg har læst hundredevis af breve og bilag og taget referater af indholdet og lagt det på min hjemmeside, så andre kan få glæde af det. Via indholdsreferaterne kan man finde den originale kilder i pdf-format. I starten er der en del breve på hollandsk, jeg ikke har kunnet læse, men blot registrere. Endvidere har de tyske brev, som er talrige, voldt problemer, men jeg har forsøgt, det bedste jeg kunne. Men tjek selv op på indholdet ved at læse de originale breve.
Jeg har gennemset Generalkommissariatets Indkomne Sager fra 1684 til 1707 (47 kasser) og filtreret de sager der handler om Bornholm og Christiansø. Jeg håber, at andre vil få glæde af mit arbejdet.
Se: Referaterne af indkomne sager
Link til de originale kilder