Faglitteratur, småskrifter og afhandlinger om Bornholm indenfor emnerne agerbrug, fiskeri, samt geognostiske forhold som sandsten, stenkul, lerarter mm, alle vigtige skriftlige kilder, der supplerer øens topografiske beskrivelse.
Skrifterne/afhandlingerne/tidsskrifter er ordnet efter år for udgivelsen.
Faglitteratur om Bornholm
Urnes Ager-Dyrkningens Behandling paa Bornholm, 1757
J. C. Urne. Ager-Dyrkningens Behandling paa Bornholm, Udgivet af Aage Rohmann, København 1964 (Udvalg for Folkemaals Publikationer, Serie B, Nr. 6.)
Originalen findes på Kongelig Bibliotek, katalog: Thott 1416 kvart, 4. (Hvor fotografierne stammer). Originaltitel er: Ager-Dyrkningens Behandling paa Bornholm samt nogle flere Ting. Disse Samlinger bleve begyndte omtrænt 1757.
Afhandling om stenkul, 1770
Beretning om Steenkul paa Bornholm, aflagt til det Kongelige Danske Land-Huusholdnings Selskab ved dets Kommissarier, og nu til Fædrelandets Nytte, paa Selskabets Bekostning, ved Trykken bekjendtgjordt, Kjøbenhavn, trykt hos August Friderich Stein, 1770.
- 1770 Beretning om Steenkul paa Bornholm (eget eksemplar)
Afhandlingen er skrevet af bjergråd Henrich Blichfeldt og kancelliråd Christian Martfelt efter en rejse til Bornholm i september 1770 foranlediget af Det kongelige Danske Land-Huusholdnings Selskab og med støtte fra Det kongelige General-Toldkammer og Kommerse-Kollegiet. Beretningen blev oplæst den 25. oktober 1770 for det kongelige selskabs medlemmer.
På rejsen blev sten- og kulværker i Skåne undersøgt for at have et sammenligningsgrundlag, når Bornholm skulle besigtiges. Undersøgelserne var ikke for stenkul alene, men også sandsten og andre bjergarter blev registrerede.
I hæftet er indklæbet et kort over Bornholm, samt tegninger af redskaber, der blev brugt til at fiske stenkul op ved strandbredden. Hjembragte stenkul blev forevist ved foredraget i København. På side 28-28 læses om tidligere tiders forsøg på at udnytte naturrigdommene.
Jacob Peter Prahls Agerdyrknings Catechismus, 1777
Agerdyrknings Catechismus efter Bornholms Agerdyrknings-Maade, først haandskrevet tilsendt og nu trykt tilskrevet Det Kongelige Danske Landhuusholdnings-Selskab af Jacob Peter Prahl, Cand Minist. og Sognedegn for Vester-Marie paa Bornholm. Kjøbenhavn, 1777, Trykt of sælges hos August Friderich Stein, boende i Skidenstrædet, No. 171.
Skriftet blev fotografisk optryk, genudgivet af Bornholms historiske Samfund med forord af Frede Kjøller, Rønne 1970.
H. Brandemanns artikel “Om det Bornholmske Cement”, 1778
Trykt i Minerva, for November Maaned 1793, side 137-155. [Desuden afsnit om Kommunitetet, Ejler Munthes “Ciceros første tale mod Catalina”]
J.G.L. Manthey: Om den bornholmske Cement, 1803
Trykt i tidsskriftet: Skandinavisk Museum, 2. hefte, 1803, side 315-334.
Eric Viborgs veterinærbeskrivelse af Bornholm
Ericus Viborgs samtlige veterinar=Afhandlinger, Første Bind, Kiøbenhavn 1820, Tryk hos Andreas Seidelin, Hof og Universitets=Bogtrykker.
Erik Nissen Viborg, professor i veterinærvidenskaben ved Københavns Universitet og forstander på Veterinærhøjskolen fra 1796.
Rejste til Bornholm i forsommeren 1818 for at undersøge øens veterinære tilstand. Den 19. juni 1818 aflagde han rapport om sin rejse, som findes gengive på side 428-436. Siderne er scannede tillige med Erik Viborgs biografi samt portræt.
H. C. Ørsteds beretning over Bornholms Mineralrige, 1820
Beretning om en Undersøgelse over Bornholms Mineralrige udført 1819 efter Kongelig Befaling gjennem Rentekammeret af Professor H. C. Ørsted, Ridder af Dannebrogen, og Justitsraad L. Esmarch, Comptoirechef i det Kongelige Rentekammer., Kjøbenhavn. Trykt i det schulziske Officin, 1820.
- 1820 Bornholms Mineralrige af H C Ørsted (eget eksemplar)
Bogen har tilhørt Rønne højere Realskole/Rønne Statsskoles bibliotek.
Ørsted, Esmarch og studenten Forchhammer var på Bornholm i 1818 og med disse forundersøgelser gennemførte de deres andet besøg med afrejse fra København den 21. juli 1819. Rejsen gik over Skåne for at undersøge forholdene der for senere at sammenligne med Bornholm.
Fr. Thaarup, Amtmand på Bornholm.
Udgav to bøger om Bornholm. Begge er udmærkede opslagsværker til landbrug, fiskeri, kul, sten mm
Kort Beskrivelse over Bornholm, Friderik Thaarup, Kjøbenhavn 1810
1839 Thaarup Bornholms Amt og Christiansø
L. Børresen, Noget om Landvæsenets Tilstand paa Bornholm, 1834
Artikel i Tidsskrift for Landoekonomie 3die Binds 2det Hefte, Udgivet af J. E. Hald, Kjøbenhavn 1834, side 198-229,
Forfatteren L. Børresen var præst i Pedersker og har gør opmærksom på, at hans beretning gælder for den sydlige del af øen. Mest om afgrøder, dyrkningsmetoder og gødning.
Nutid og Phantasiens nære Fremtid af Magnus Jespersen, 1861
Ph. R. Dams Folkelivsskildring i første halvdel af 1800-tallet
- Folkeliv og Indstiftelse paa Bornholm (Eget eksemplar)
Folkeliv og Indstiftelser paa Bornholm. 1. del, “Optegnelser, Skildringer og Minder fra den første Halvdel af vort Aarhunderede”, af Ph. R. Dam, Neksø, Trykt i Gornizka’s trykkeri, 1895
- Folkeliv og Indstiftelse paa Bornholm – 1 og 2 del 1933 (Eget eksemplar)
Folkeliv og Indstiftelser paa Bornholm. Nyudgivelse af 1. del samt udgivelse af sidste del, der forelå som manuskript ved hans død. Udgivet af Axel Dam og Aakirkeby Boghandels Forlag. Trykt i Aakirkeby Bogtrykkeri, 1933
Philip Rasch Dam ((1822-1900) var militærmand, kaptajn og senere kompagnichef ved Bornholms milits. Fra 1864 til 1866 medlem af Folketinget. Medstifter af Bornholms Tidende i 1866, som han var redaktør af indtil 1881. I 1869 var han blevet både borgmester, postmester og telegrafbestyrer i Aakirkeby. Blev medlem af rigsdagen for partiet Venstre gennem 35 år indtil 1892, Startede højskolearbejde i Aakirkeby. Udgav i 1882 en historisk roman med titlen “Sveder Ketting”, som blandt andet handlede om folkelivet på Bornholm igennem tiderne. Hans interesse for folkelivet førte til udgivelse af det lille hæfte, som var første del af et arbejde som kaldtes „Folkeliv og Indstiftelser på Bornholm“.
Læs mere om udgivelserne og folkelivsskildringer (Kronik i Bornholms Tidende 4/12 1933, Omtale i Bornholms Tidende 16/12 1978 og Bornholms Avis 29/7 1936)