Indledende bemærkninger:
Indholdsreferatet er skrevet samtidig med gennemlæsning af tingbogen, derfor forekommer mange “gammeldags ord” og ofte er jeg kommet til at bruge tingbogens ordstillinger.
Jeg har bestræbt mig for at få alle sager med, men som tidligere nævnt, er det forskelligt, hvad der fanger min interesse. Nogle sager er kort omtalt, andre er grundigere beskrevet. Visse historierne vil ofte fremgå noget fragmentariske. Direkte citater er markerede med ” “.
Sager strækker sig oftest over flere tingdage.
Så vidt muligt er alle personnavne medtaget, dog ikke stævningsmændenes. Hvert tingsmøde starter med navnene på birkefogeden, skriveren og stokkemændene, som ikke er indskrevet i referatet. Her henvises til oversigten. Bemærk at navne ofte skrives forskelligt – samme persons navn kan skrives forskelligt selv i samme linje.
(arbejdet afsluttet 7/7 2009)
De originale sider fra tingbøgerne er affotograferede. Indholdsfortegnelse og link til kilder findes her:
1715-1741 Hammershus Birks tingbog_Del1 — pag. 1-125a
1715-1741 Hammershus Birks tingbog_Del2 — pag. 125b-249b
1715-1741 Hammershus Birks tingbog_Del3 — pag. 250a-372b
1715-1741 Hammershus Birks tingbog_Del4 — pag. 373a-471b
(uden dato, men må være 6. maj 1715) Hartvig Willumsen, der var død i 1711, havde pantsat to stykker jord til Jørgen Rasmussen, som enken Kirstine Jørgensdatter nu ville indløse for 34 sld. Hartvig Willumsen og Kirstine Jørgensdatters ældste søn Poul Hartvig havde imidlertid indløst jorden ved at betale Jørgen Rasmussen for pantet. Sagen søges nu løst ved tinget og tinget skulle nu dømme, hvem der har retten til at indløse de to stykker jord. Kirstine havde medbragt pengene på tinget, men måtte tage dem med hjem igen med uforrettet sag. Sagen skulle løses på næste ting.
David Dich og Niels Larsen (Bech) havde indgået forlig hos Niels Jørgensen i Sandvig den 8. april i tre vidners nærværelse, vedr. det slagsmål som var sket fastelavns mandag. Poul Hartvig ville ikke vedstå sin part i sagen og ville føre vidner til næste ting.
Den beordrede dommer Niels Hansen af Sandvig nedsatte sig i dommersædet. Mogens Clausen havde på Kgl. majestæts vegne stævnet Martin Poulsen, Albert Dich, Hans Jørgensen og hans søster Valborg Jens Nielsen til at vidne i sagen om klammeriet fastelavns mandag begået mod Jørgen Jørgensen i Albert Dichs hus i Allinge. Peder Serbi fra Vang var også stævnet i slagsmålet mellem Jørgen Jørgensen, Holger Johansen og Peder Hansen. Martin Poulsen vidnede, at Holger Johansen tog fat på Jørgen Jørgensen og slog ham i gulvet. Jørgen Jørgensen havde fået sin kårde fratagen, men ingen havde set om han havde truet med den. Der var adskillige folk i stuen, som alle var blevet beskænket. Hvad der egentlig sket fremgår ikke nøjagtigt. Birkedommerens ærinde var at føre sag på slagsmål, som kunne takseres til bøder. Sagen skulle genoptages på næste ting.
20. maj 1715 Pag 002b
Birkeskriveren havde på kirkestævnet anmodet bymændene om at betale for den nye tingbog, som tidligere var bekostet af byen, men nu var indkøbt af skriveren. Bymændene ønskede ikke godvilligt at refundere skriverens udgift.
Sagen mellem Hartvig Willumsens enke Kirstine og de to stykker jord, som Jørgen Rasmussen havde i pant, kunne ikke føres, før hun havde stævnet sin egen søn Poul Hartvig til tinget. Han havde indløst pantet og mente sig berettiget, til at modtage jorden.
Poul Hartvig havde stævnet Niels Larsen Bech i sagen om slagsmålet i David Dichs stue fastelavnsmandag. Jens Nielsens hustru Valborg Sørensdatter, David Dich og hans steddatter Lene Hansdatter. Ingen havde set Poul Hartvig slå Niels Larsen, hverken i stuen eller i forstuen. Stokkemændene bevidnede at Niels Larsen Beck havde kaldt Poul Hartvigs hustru Kirstine Hansdatter for en rakkertyv.
David Dich havde ikke set om Poul Hartvig havde slået Niels Beck, hverken i stuen eller forstuen. Niels Beck havde ikke taget de to tænder med, som han skulle have fået slået ud om aftenen. Poul Hartvigs hustru Kirstine sagde, at hvis hun vidste, at Niels Beck skulle have fået slået sine tænder løse, så ville hun have taget en klud med salt til at “bro” tænderne med.
Niels Beck havde også stævnet vidner i sagen, nemlig Rasmus Larsen og hans hustru af Allinge, der havde hørt historien fra Peder Trølsen(?) som lærer skomagerhåndværk hos en mand ved navn Karnelsen i Rø sogn. Poul Hartvig nægtede, at der skulle føres vidner på selve slagsmålet, da de havde indgået forlig. Birkedommeren mente, at der var ført lovligt stævning og sagen kunne genoptages til næste ting den 17. juni.
Dommersædet blev overtaget af Niels Hansen, således at birkedommeren kunne føre sag mod Holger Johansen og Peder Hansen om klammeri på selv samme fastelavnsmandag med Jørgen Jørgensen fra Olsker. Birkedommeren havde indkaldt den velædle og gudfrygtige matrone Valborg Løjtnant Jens Nielsen, der var Albert Dicks søster, men som ikke kunne vidne andet end at hun havde tilbudt Jørgen Jørgensens at køre ham hjem, da han var drukken. Jørgen Jørgensen kunne ikke finde sin kårde, som Hans Jørgensen havde taget fra ham. Jørgen Jørgensen kaldte Hans Jørgensen for “HUNTZ FOT”. Holger Jørgensen stødte derefter Jørgen omkuld på gulvet. Han kom på benene og blev hjulpet ud på gaden og op på sin hest. Albert Dick fortalte, at han havde arbejdet sent og da han kom ind i sin stuen var der “en stor del folk” da det var fastelavnsmandag. Albert Dick havde taget kården fra Jørgen, da han frygtede, at han kunne gøre skade på folk, fordi han var drukken. Holger Johansen og Peder Hansen ville føre vidner til næste ting.
Birkedommeren ville have tingsvidner på at ingen sagefaldsbøder var faldet som kunne tilfalde kongen, på nær Hans Larsen Stærk og hans hustrus mulkt på 4 rdr. for at tage en klemenskerbondes 2 svin i forvaring. Hans Navn var Ole Christensen boende på Nørre Kirkebogård. En voldssag begået af Samuel Johansen på en ung mand var blevet underkendt på landstinget den 17. april 1715, men at Mogens Clausen ville føre sagen videre til højesteret
17. juni 1715 Pag. 005a
Niels Larsen Beck havde stævnet to vidner Carneles Monsen fra Rø og Peder Trølsen fra Gudhjem) i voldsagen fastelavns mandag i David Dicks hus. David Dick mente, at disse to ikke kunne vidne i retten, da sagen var forliget. Carneles Monsen fortalte, at han var kommet til David Dicks hus for at købe en pot øl og da han sad ved bordet, dansede David Dick og Niels Beck. David Dick slog Niels Beck i gulvet. Hans hovedet blødte. Han gik ud og kom ind igen, men barhovedet. Han havde meget sne i hovedet. Derefter havde Poul Hartvig slået Niels Becks hoved ned i bordet, så hans mund blødte. Derefter hjalp nogen andre folk Niels Beck ud af huset. David Dick og Poul Hartvig mente, at Niels Beck havde opført sig “uskikkeligt” på gulvet og havde brugt ukvemsord. Carneles Monsen havde kun registreret at Niels Beck havde været “lystig ligesom de andre”. Peder Trølsen bekræftede Carneles Monsens vidneudsagn.
Lorens Petersen vidnede, at Kirstine Poul Hartvigs havde sagt “rakkerknegt folk” ved Mogens Nielsens leddet, da hun var på vej hjem med sine børn.
Niels Beck fremviste de to tænder som han havde fået slået ud efter slaget fra Poul Hartvig. Rasmus Pedersen og Søren Michelsen efterså om de to tænder vitterligt stammede fra Niels Becks mund. De kunne ikke bevise, at det netop var disse to tænder som Niels Beck manglede i sin mund. Poul Hartvig mente, at de to tænder kunne han have mistet pgra tobakspiben eller andet.
Birkedommeren anmodede om at yderligere vidner skulle føres til næste ting, således han derefter kunne give dom i sagen.
Lorens Petersen kom på Kirstine Hartvigs vegne for at undersøge lovligheden i at Poul Hartvig havde betalt Jørgen Rasmussen for jorden, der var pantsat af Kirstines mand Hartvig Villumsen. Poul Hartvig mente, at være den af hendes børn der var nærmest til at få jorden. Jørgen Rasmussen havde fået sine penge og var således tilfreds og var ikke interesseret i hvem der havde rettighederne til jorden.
Søren Michelsen havde stævnet Ole Larsen vedrørende sildegarn, som holtsførsten havde solgt.
Hans Hartvig i Sandvig lod læse et pantebrev udgivet til Peder Jacobsen i Sandvig på 24 sdr.
Den beordrede dommer Niels Hansen overtog dommersædet i sagen om den disput, som var imellem Holger Johansen og Peder Hansen i Allinge og Jørgen Jørgensen i Olsker. Ingen var mødt, så sagen måtte hvile indtil videre.
Byfogeden i Hasle og Herredsfoged i Nørre Herred Jens Nielsen overtog dommersædet i sag mellem Hans Larsen Stærk i Sandvig og Ole Christensen i Klemensker. Laurits Nielsen fra Olsker (sandemand og kvartermester til hest) havde tilladelse at føre Hans Larsen Stærks sag. (se tinget 26. november 1714) Laurits Nielsen havde stævnet birkedommeren Mogens Clausen for uretmæssigheder vedrørende håndteringen af sagen. Laurits Nielsen forsvarede sin klient med, at han ikke kendte loven, da han hverken kunne læse eller skrive. Sagen må ses på baggrund af Mogens Clausens nidkære ønske at føre sagen på kongens vegne og der var sået tvivl om at birkedommeren havde dømt hårdere end stokkemændene ønskede det. Dommen i november havde idømt Hans Larsen stærk en mulkt på 4 rdr, samt udgifterne til rejser og sagens omkostninger, på trods af, at de to parter – Hans Larsen Stærk og bonden Ole Christensen – havde indgået forlig og at de to svin var kommet uskadt tilbage til ejermanden. Hans Larsens Stærks kone have bunde de to svin i deres hus i Sandvig og havde undladt at bruge kirkestævnet og birketinget, til at oplyse om sagen. Hans Larsen forrettede tjeneste for kongen og kunne derfor ikke anmelde sagen til tiden. Mogens Clausen følte sig angrebet i sin embedsførelse og da han mente, at nogen ville frarøve kongens retmæssige indtægter, fulgte han sagen op med at stævne Hans Larsen Stærk og Ole Christensen til en, to eller tre tingdage og om muligt at blive dømt for forsøg på påvirkning tinget mod kongens ret, hvilket kunne blive meget dyrt for Hans Larsen Stærk.
Else Poulsen Anker, der var gift med Niels Hansen i Sandvig havde skrevet en memorial for Hans Larsen Stærk og hans hustru, som var en klage på Mogens Clausens embedsførelse i sagen. Sagen fylder 5 sider og ej tilendebragt, da natten var faldet på.
1. juli 1715 Pag. 009b
Niels Beck tilrettelage et skriftligt indlæg. Poul Hartvig oplæste tillige et skriftligt indlæg i sagen. David Dick og hans hustru var ikke mødt, da de mente, at der var indgået forlig og at det ikke var nødvendigt med yderligere afhøringer af dem. Begge parter refererede sig til lovene og Niels Larsen Beck mente, at han havde ret til at føre sagen, da han selv havde kautioneret for omkostningerne og havde indkaldt til genoptagelse af sagen trods det tidligere forlig. Sagen skulle genoptages til næste ting.
Poul Hartvig og hans moder Kirstine Hartvig Villumsen i sagen om de to stykker jord, som var pantsat til Jørgen Rasmussen. Moder og søn førte sag mod hinanden om hvem der havde retten til jorden, men det viste sig at Jørgen Rasmussen havde fået købstilbud på jorden medens Hartvig Villumsen levede. Dommerne optog sagen til doms.
Byfoged Jens Nielsen fra Hasle overtog dommersædet for at dømme i sagen mellem birkefogeden og Hans Larsen Stærk om de to svin. To vidner Bente Sandersens (?) og Peder Madsens steddatter så Karen Hans Larsen ved Slots Højskov med to sortbæltede svin løbe efter sig en søndag eftermiddag kl. 3. Bente fik svinene til at standse, men Karen kaldte dem til sig. De to birkevidner Lorens Petersen og Svend Jensen havde afhørt Elseby Bertils nogle dage før hun rejste til København. Elseby havde været hos Karen Hans Larsen stærk om mandagen og set et af svinene var bunden med et stykke reb bag forstuedøren og at hun havde købt svinet for 1½ mark, hvilket Elseby mente var et godt køb. Hans Larsen stærk mente ikke, at Elsebys vidne kunne bruges, da hun var Mogens Clausens broderdatter. Karen Bastians fortalte, at hun også fik at vide at Hans Larsens Stærks hustru havde købt svinene for 1½ mark.
Rasmus Pedersen havde fulgt Ole Christensen ned til Hans Larsens Stærks hus og han kunne berette, at Hans Larsen straks havde ville give svinene til Ole Christensen, men at Hans Larsen Stærks kone sagde, at det var hendes mening at gå til Klemenskers kirkestævne søndagen efter for at anmelde de to bortløbne svin, samt at hun ville forlange penge derfor. Svinene blev ført til naboen Bertil Johansen.
Birkefogeden havde erklæret, at Kongen skulle have penge for forliget. Karen Hans Larsen satte sin lin-væv i pant hos birkefogeden af en værdi 4 rdr. indtil han betalte kongen mulkt på 3 rdr., hvilket han endnu ikke havde gjort. Nu skulle han betale 4 rdr, samt alle tilløbne omkostninger i alt 8 rdr. Det ligner en afstraffelsessag, og et eksempel, som han siger “til andre slig til afsky”. Hans Larsen Stærks fuldmægtig Lars Nielsen fra Hasle klagede over denne mulkt, da Hans Larsen jo ikke var en tyveknægt, men en borger der ønskede en retfærdig retssag. Mogens Clausen svarede, at der slet ingen sag var, da han allerede havde dømt i det forlig, der var indgået mellem parterne, således at kongens ret blev imødekommet. For øvrigt spurgte Mogens Clausen Niels Hansen om han var vidende og havde tilladt hans hustru Else at skrive for Hans Larsen og hans kone. Niels Hansen svarede, at det måtte være hans hustru tilladt at skrive for ethvert mennesker, hvis man ønskede at føre sag på tinget. Mogens Clausen mente, at Niels Hansen havde forset sig i kongens retmæssige krav. Mogens Clausen mente, at have ret til at disse klagebrev skulle tilstilles ham og ikke sendes til København eller til Bornholms egen øvrighed. Det var et angreb på hans eget navn og rygte. For øvrigt mente birkefogeden at Hans Larsen Stærk kunne betale, da han var selvejer af både hus- og haveplads, og fri byjord i Vangen med kreaturer. Hans Larsen Stærk mente at ville føre sagen, med tingsvidner.
22. juli 1715 Pag. 013b
Niels Larsen Beck fik læst et skriftligt indlæg mod Poul Hartvig og David Dick og deres hustruer. David Dick lod også et skriftligt indlæg læse imod Niels Larsen Beck.
På kirkestævnet dagen før var følgende personer bedt om at møde på tinget og forklare hvorfor de ikke var mødt med deres vogn den 24. og 25. juni for at gøre ægter til kong. majestæts tjeneste. Disse var fra Sandvig: Niels Jørgensen, Jørgen Hansen, Mads Hartvig, Peder Larsen og fra Allinge: Mads Michelsen, Jørgen Johansen, Peder Hansen, David Dick, Albert Dick, Rasmus Larsen, Søren Michelsen og Holger Johansen.
Opgaven var at age med hestevogn fra Sene til vandpladsen i Løsebæk. Mads Michelsen var på søen og kom først hjem to dage efter ægterne. Albert Dick var på Vagt da indkaldelsen kom. De øvrige var ikke mødt på tinget for at give forklaring.
12. august 1715 Pag. 014a
Dom afsagt mellem Kirstine Hartvig Villumsen og Jørgen Rasmussen og Poul Hartvig. Lorens Petersen udbad sig dommen skriftligt på vegne af enken Kirstine, såvel som Poul Hartvig, da den skulle appelleres til landstinget. Dommeren ville ikke kendes ved at jorden blev solgt til Jørgen Rasmussen, da der ikke var oprettet lovligt skøde på jorden, han ville heller ikke vedstå at jorden kunne overgå til Poul Hartvig. [Sagen er ganske svær at læse og forstå]
2. september 1715 Pag. 014b
Jørgen Christensen læste et købe og skøde på Buggehuset, som han havde solgt til Niels Olsen i Olsker. Huset og den tilstående rugsæd, som var indhøstet, blev købt for 30 sdr.
Søren Michelsen af Sandvig var kommet tilbage fra København og bad om at sagen mellem ham og Ole Larsen Stærk skulle ageres. Sagen er anmeldt den 17. juni og omfatter 2 sildegarn og en laks. Ole Larsen Stærk og Hans Hartvig svarede at sildegarnene var blevet borte i “guds vejr og vind”. De vil ikke nægte Søren Michelsen den part af laksen, når han havde betalt bådsleje i 15 uger. Søren Michelsen mente, at de havde sat hans sildegarn i søen uden hans vilje, da han var “rejst fra Landet oc var paa Christian Ø”. Søren Michelsen måtte til næste ting føre vidner i sagen.
Dom blev afsagt mellem “afgangen” Niels Larsen Beck i Olsker og Poul Hartvig og David Dick. Poul Hartvig bad om udskrift af dommen således han kunde anke til landstinget. Det var ikke bevist om Niels Beck havde pådraget sig alle skader i stuen hos David Dick, men at det havde været ulovligt, at Poul Hartvig have slået Niels Becks hoved ned i bordet. Hans skader synes ikke at have været så slemme, da han dagen efter havde med til at skyde til måls. Poul Hartvig blev han dømt til at betale sagens omkostninger til den afdøde Niels Becks fader Lars Nielsen.
14. oktober 1715 Pag. 015a
Kirstine Hartvigs lod læse et skøde udgivet til Jørgen Rasmussen på de to stykker jord (Bøgestyken og Olufsbache) for i alt 42 sdr 2 mk.
Peder Hyldebrand af Allinge læste et pantebrev på et lån af Kay Andersen af Olsker på 30 sdr.
Hans Hartvig lod læse et pantebrev til Rasmus Larsen for et lån på 40 sdr.
Hans Hartvig fortalte Søren Michelsen, at han ikke kunne nægte at de var partnere og at han havde bedt ham om at sætte garn medens Søren Michelsen var på Christiansø. De havde også laksesakse og andre redskaber sammen. Søren Michelsen erkendte at han var makker med hans Hartvig og Ole Larsen og at de kunne bruge hans redskaber. Sildegarnene var dog ikke sat i havet med hans 9-garns kabeltov, men de havde brugt et tov fremstillet med græsrødder og et gammelt stengetov. Sagen skulle fortsætte på næste ting.
28. oktober 1715 Pag. 016a
Hans Hartvig og Ole Larsen fremlagde sit skriftlige indlæg om sagen om de to sildegarn. Søren Michelsen bebudede, at han på næste ting også ville svare skriftligt.
4. november 1715 Pag. 016a
På amtskriver Shoors vegne mødte kaptajn Niels Nielsens på tinget for at føre kontravidner mod Hans Vefstsen på den 13. gård i Rutsker i den sag han havde ført på Nørre herredsting om den fælles udmark, som han havde indgrøftet i den vester udmark i Rutsker.
Følgende var indkaldt fra Rutsker: Joen Pedersen (gård nr. 6), Peder Andersen (7), Niels Andersen (8), Peder Øbersen (9), Anders Larsen (10+11), Martin Davidsen (12), Jørgen Larsen (14), Peder Christensen (15), Svend Engelbretssen. Fra Olsker: sandemand Lars Høeg (5), Esber Pedersen (6), Claus Jensen (7), fendrich Jørgen Giødrich. Endvidere er indkaldt vidner fra Olsker: Anders Larsen, Mogens Olsen, Anders Hansen, Lars Nielsen, Peder Aretsen, Truued Hansen, Albert Henrichsen, Peder Pedersen, Veidech Hagensen fra Rutsker. Desuden fra Rutsker Sandemand Hans Svensen, Ole Clausen, Anders Larsen, Lars Rasmussen og Peder Monsen. Rutskerboerne skulle besvare spørgsmål om udmarken på den søndre side, der strækker sig fra Rutsker udmark til nord til Slotslyngen.
Fra Allinge var indkaldt Knud Nielsen, Hans Jørgensen, Lauring Gifuersen som skulle vidne om den vestre og den fælles udmark.
Fra Sandvig indkaldtes konstabel Niels Jørgensen og Jørgen Hansen, Christopher Hansen, Rasmus Pedersen, Niels Bentsen, Anders Jensen, Hans Aretsen. Fra Allinge: Kaptajn Anders Larsen, løjtnant Jens Nielsen, Hendrich Peder Larsen, Hans Jensen. Thor Jørgensen, Hartvig Andersen, Mogens Nielsen, Michel Sørensen, Anders Nielsen, Peder Hansen, konstabel og kirkeværge Rasmus Larsen, Peder Hansen, Albert Dick, Jacob Madsen, Hansen Andersen, Mads Michelsen, Christen Pedersen, Hans Larsen
Hans Nielsen fra Habbedam udtalte sig på bøndernes vegne, at de mente, at indstævningen ikke kunne være lovlig, dels fordi de mente, at dette ske ske ved deres hjemting og dels fordi indkaldelsen var sket på slet papir. Birkedommeren afviste, da de var indkaldt af Niels Nielsen, som fuldmægtig for kommandant Reedts vegne og dermed var det kongens sag, der skulle føres. Kaptajn Niels Nielsen mente, at byens kæmnere skulle forklare hvorledes den såkaldte Vester Udmark kunne betragtes som fælles kløvgang såvel for borgere og bønder.
Kæmneren Søren Michelsen fra Sandvig mente, at borgerne i Allinge og Sandvig havde nydt rettighederne til kløvgang og brændsel fra arilds tid i den såkaldte Vester Udmark, som nu er sagens kerne. Han mente at beviset for ejerskabet findes i Byens bog, hvor man kan se, at borgerne havde betalt 6 mark og 10 skilling i skat for byens vang og jord i Vestermark. Hans Andersen, Jacab Madsen og flere andre havde indgærdet jord fra den fælles vang. Kæmneren mente, at det skulle levere jorden tilbage, hvis de ikke kunne bevise at de havde vundet hævd på det ved mindst 20 års brug.
Tingbogen for 21. november 1684 blev afskrevet, Afsnittet omfattede regnskab for byskatten 1682 og 83 fremlagt af byfogeden Hans Jørgensen. I alt 63 daler 15 skilling. Heraf til amtskriver Dechner 16 rigsdaler i stedet for udgifter til den færge som gik mellem Bornholm og Skåne. Dernæst foruden 6 mark og 10 skilling, som kaldes for rumpeskat, for Vester udmark beløb sig for 2 år til 34 rigsdaler 20 skilling, byfogden har bekostet en bybog for 5 mark, samt på byens vegne tre mark og andre 3 mark, desuden havde byfogeden på byens vegne ladet vælge en bytrommeslager ved navn Jens Nielsen. Regnskabet var underskrevet af Niels Jørgensen i Sandvig, Niels Hansen og Hartvig Villumsen af Allinge på samtlige borgeres vegne.
Hartvig Villumsen og Lars Nielsen tillige med andre berørte mænd ville ikke acceptere kæmnerens påstand om at føre jorden tilbage til fællesskabet, da det ikke vedkom sagen. Fællesskabet omkring Hammeren, som strækker sig fra nord til Sandvig, støder op til Allinge og i syd mod Olskers bønderjorde. I sagen, mente de, kunne der ikke dømmes, da ingen vidste bedre. Kaptajn Niels Nielsen kunne ikke acceptere dette uvisse bestemmelser, da han førte kongens sag.
“Hans Vefstsen formeener ud af denne Sag som hans kongl. Mayst. Ambtshrifuer hr. Hans Hendrich Shaar hos antaget en Captain Nafnlig Niels Nielsen som har ofr. de kongl. Mayst. herretsbønder at commandre for mener enu Hans Vefstsen at stride imod hans kongl. Mayst. lou at den som har en bestelning bør iche der imod at hafue nogen anden bestelning paa det at den fattige bonde som shatter og shylder til Hans Kongl Mayst. aller naadigst oc for moder i denne sag at Hans kongl, Maysts lou enu iche er ofrtraadt ved saa mange fattige bønder shal vere Indstefnet her til birchetinget saa formoder Hans Veftssen at om saa var hand hafde afr:trodt udig een eller anden maade eller forgrebet sig saavel som hans mednaboer, oc i det øfrige saa er Louens ord at bruge paa den rette maade oc iche at bruge saadan mener først at tage 8te mend op siden synsmand bagefter at stefne vidnesbyrd til et fremmet ting oc til spørgsmaal. Denne Capt. Niels Nielsen som er fuldmegtig imod de fattige stachels bønder, serlig imod Hans Vefstsen, som er en ung mand oc hafr. antaget for nød oc trang den 13 gaard i Rødsher sogn som sin broder Lars Vefstsen er ret eyermand oc huusbonde fores saalenge som af forn. 13 gaar kand af redesshat til hans kongl. mayst, mens som min broder Lars Vefstsen det aar 1710 lagde sin rugsed der til bem. 13 gaar herfore hand nu 1711 blef commanderet ind til Christiansø for en soldat oc forreviste en karl i Kongens tjeneste der ind for forre der blef huerchen oppøjet eller saaet nogen vaarsæd samme aar oc var samme commandering om paasketider oc blef der ligendes til S. Hans dags tider der efter alligevel maatte hand betalle alle hans Kongl. Contributioner til huert sted som elles naadigst var oc blef paabødet af den 13 gaar i Rødskersogn her for hand blef beshadiget at hand iche self kunde der ofr. forrestaa samme gaar formedelst hans korn oc hafre blef belingendes paa loftet som shulle veret saaet det foraar, huorforre hand maatte afr.gifue til mig Hans Vefstsen, oc nu at jeg forn. Hans Vefstsen ved mine omkringliggende boende naboer som er dem slet intet imod eller til hinder en ringe deel gaald mark som liger reet ud for den 13. gaar oc er samme gaards rette fortoug som skal oc bør shattes oc shyldes forres til hans Kongl. Mayst. allernaadigst oc formoder at det er iche Hans Kongl. Mayst. vllie at fattige bønder paa hans kongl. Mayst. land shal saa trebuleres ved adskellige Retters oc forhindre deres auling oc arbeide oc begieres her paa hans kongl Mayst. Birchefogets kiendelse oc dom om des shulds saa handles imod hans kongl. Mayst. bønder, oc i det Øfrige formener Hans Veftssen, at de som har vidnet tilforn inden Nørre Herrets ting oc paa aasteden om de iche burde oc at vere her Indstefnet førend nogen atest eller vidnesbyrd blifr. for hørt efter louens pag. 108 – 12 art.”
Niels Nielsen ville ikke svare på Hans Veftsens indlæg, da dagen snart var gået og at alt ville blive oplyst under sagens gang. Den første som kaptajnen afhørte var Anders Larsen fra Olsker, der fortalte at han i 8te eller 10 og 40 år havde ført sit kvæg uhindret til græsning på Vestermark. Han havde ingen viden om, at det var fælles eller kongens mark eller om det nogensinde havde været inddelt i lodder med sten eller stabler. Lars Nielsen mente, at jorden nord for gærdet tilhørte slottet, det syd for kaldtes bondens mark. Anders Larsen havde kun viden om at han uhindret kunne føre sit kvæg til Vestermark.
Mons Olsen på Hollegården (gårdnr. 12 i Olsker) fortalte at han i 17 år uhindret kunne føre sit kvæg til Vestermarken. Niels Niielsen fik dommerens tilsagn om at tre af bønderne: sandemand Lars Nielsen fra Habbedam, Hans Veftsen og hans fader Vefst Petersen alene måtte stille spørgsmål til vidnerne, da det ellers ville enden i “bulder og tumult og der med forvilde vidnesbyrdene”. Dommeren ville dog have ret til at lade andre stille spørgsmål, hvis han så en mening med det. Hans Vefsten påstod at Mons Olsen havde sat gærde til Tegn Udmark, som strakte sig fra Sandvig, Allinge, langs stranden forbi Rø sogn ned til Helligdommen. Han mente, at denne mark længe havde været delt mellem bønderne. Mons Olsen sagde, at han ikke havde lagt jord til sin gård i Østre udmark, men at han godt vidste at bønder syd for ham havde gjort det, samt at en udbygger ved navn Hans Hansen som bor i Per Aages hus har indlagt en lille del til kålhave.
Niels Nielsen (der åbenbart boede syd for Mons Olsen) aldrig havde lagt noget til sin gård og at han aldrig havde været med til at dele noget jord med de andre bønder.
Lars Nielsen vidnede at for ca. 40 år siden (da hans fader [Niels Hansen] havde boet på Habbedam i 6 år [=1675])) blev der udført kvæg på Vestermark. Han var ikke bevidst om markskel, men at hans salige fader og hans formand havde tilegnet sig sit fortov, hvor han rev brændsel. Han vidste, at der var nogle udbyggere, der ligeledes hentede brændsel uden at spørge nogen.
Peder Aretsen vidnede at for 38 år siden [1677] drev hans forældre i Sandvig deres kvæg ud på vestermarken og at de huggede fri brændsel. Sandvigborgerne brugte dog mest Egeslykken til sommerkvæget. Nord for Vestermarken lå Slotsmarken – han brugte ikke navnet Bondemarken i sit første vidnesbyrd, men efter opfordring fra Hans Vefstsen kunne han bevidne, at Vestermarken også kaldtes for bondemarken. Men han holdt fast i, at det var fælles for både Allinge og Sandvigs borgere såvel som bønderne i sognet.
Anders Hansen huskede 40 år tilbage, hvor hans forældre førte øg og kvæg ud på Vestermarken uhindret. Han mente, at hans forældre for 60 år siden gjorde det samme – undertiden gennem Habbedamsleddet eller Haldegårdsledet eller Brogårdsleddet. Allinges borgere brugte altid Brogårdsleddet til deres kvæg, når de skulle på sommergræsning i Vestermarken. Han havde skåret tørv og revet brænde på udmarken efter tilladelse fra Lars Nielsen, men han vidste ikke om Lars Nielsen havde myndighed til at give lov hertil. han fortalte at bønderne havde tilegnet sig deres fortov af vestermarken. Hans Veftsen ville have Anders Hansen til at vidne om at jorden nord for steengærdet tilhørte slottet og sønden for var bøndernes fortov. Anders Hansen mente, at marken både syd og nord for gærden havde været fælles i gennem de sidste 40 år.
Frennet Hansen vidnede, at Vestermark i 30 år var fælles græsning både for byfolkene og bønderne, men at bønderne havde opdelt marken mellem sig til brændselshugst og tørveskæring. Hans Veftsen bemærkede at Frennet Hansen boede i det hus, som tidligere var uenighed om tilhørte den 5.. eller den 7 gård. Frennet Hansen erkendte, at det var ønsket nedrevet, men at han havde kørt for Lars Tydsk på den 6. gård, men han havde købt huset af Søren Gifuersen og at han havde fri brænde ud for sit udgærde.
Niels Jørgensen huskede, da han var hjemme hos sine forældre på Brogård, at der var uhindret adgang til grænsning på Vestermark, beliggende vest og sydvest for Brogård både for bønderne og borgerne.
De øvrige borgere i byerne vedstod deres attest på, at Vestermark er fællesmark, hvilket Hans Vefstsen ikke ville acceptere, som han sagde, der havde fælles interesse og stod i ledtog med hinanden.
Jørgen Gjødicksen på Brogaard havde haft 8te mænd til at bevise, hvad der var indmark og udmark til gården. Der var indgrøftet en strimmel løkke, som der var sat et hus på. Peder Larsen vidnede, at da han var på besøg hos sin farbror Peder Nielsen for ca. 43 år siden [1672] boede der en mand ved navn Andris Magrefue i Buggehuset, som havde revet 4 læs ene og som Brogaards ejer Peder Nielsen havde beslaglagt, da det skete på gårdens fortov, netop der hvor den nuværende ejer Gjødichsen havde givet Enner Engelbrethsen lov til at bo og indgrøfte.
Bønderne fra Rutsker med sandemand Hans Svendsen vidnede og vedstod deres skriftlige indlæg fra 9. oktober 1715 som skal indføres i sagen.
Niels Nielsen udsagde på amtsskriverens vegne, at det nu var klart bevist, at vestermark var fælles for bønder og borgere, såvel som fiskerlejer og hosboende husmænd.
Bønderne i Rutsker og Olsker sogn mente, at de havde rettighederne til udmarken såfremt at de betalte skatter af jorden og at de kunne bede kongen om dispensation, hvis noget stred mod loven. Enkelte udbyggere havde bygget på udmarksjorden efter tilladelse fra lodsejer, hvilket var et problem, hvis det blev tildømt som fælles mark.
Parterne udbad sig tingsvidner på rettens vidnesbyrd.
11. november 1715 pag. 022a
Fuldmægtig Peter Thisen af Svaneke mødte på vegne af Laus Andersen og hans hustru. Lars Andersen blev fremstillet i retten med jern om begge ben. To beboere i Olsker havde for fuldmægtigen stævnet følgende personer til kontravidne i sagen på Nørre Herredsting vedrørende den dræbte Niels Beck, der var fundet død på den 16. gård: det var Lars Nielsen og hans hustru fra Bækkegård med deres fuldmægtig Lorens Petersen, Lars Øbersen, Jørgen Kielsen, Ole Hoby, Peder Jensen, Per Didrichsen, Per Andersen, Hans Esbersen, Lars Bødker, Mons Persen af Løsebeck, Jørgen Christensen af Rutsker. Adskillige andre var stævnet til at vidne. Fangen Lars Andersen skulle have været løst af sine jern, men på grund af en krigsretsdom, var folkene optaget af at to dømte skulle løbe spidsrod ved Myregården (?). Derfor var det andre der måtte følge fangen til birketinget og de var ikke i stand til at løse fangen for sine jern.
Svend Olsen fortalte “at den gang han havde vagt ofr. Karen Lauers som var den 23. october, da kom Laurs elste datter om morgenen med en hest oc mad til sin moder i Vagthuset ved Tegn oc som at pigen kom ind ad døren leverte Moderen sit speede barn til hende som hun satte sig med paa Moderens sengeleje, oc som kom til hende, oc ungefær er paa tiende aar gaml.” Svend Olsen hørte moderen og datterens samtale, som omtalte Lorents Petersens hårdhændede afhøringsmetoder, og andre historier hvor det blev påstået, at vidner var blevet bestukket, til at vidne falsk i sagen mod den anklagede i mordet, der var sket den 28. juli.
Niels Beck havde taget hans faders bøsse og ville skyde ænder ved stranden. Det var der de havde fundet ham død.
Gotfred Nielsen fra Rø vidnede, at han Boel Lars Nielsen havde fortalt ham, da de 8te mænd var på Beckegården for at se liget af hendes søn, at mordsagen ikke var blevet til noget, hvis ikke Lorens Petersen og Jens Pedersen havde overbevist dem om, at sagen burde føres. Jens Pedersen forsvarede sig med, at han aldrig ville fremtvinge en sag, mod Boel og Lars Nielsens datter (Karen) og dattermand (Lars Andersen).
Lars Øbersen og Jens Andersen fortalte, at Karen Lars Andersen havde fortalt, at hendes morbror Peder Diderichsen havde vidnet falsk i sagen på Nørre herredsting den 18. oktober. Lorens Petersen påpegede, at Jens Andersen var morbroder til Lars Andersen.
Ole Hoby vidnede at han havde været på Beckegården den søndag morgen omkring kl. 9 den 28 juli. Han havde set Niels Beck lå på en kiste i hans forældres stue og røg tobak. Karen Laurs Andersen sagde, at hendes broder Niels ikke havde været i hendes og Lars Andersens hus den søndag for at købe brændevin og tobak. Niels Beck var sandsynligvis fordrukken og da han ikke dukkede op om mandagen efter sin andejagttur, var de begyndt at lede efter ham i marken, hvor de først om tirsdagen fandt ham ved stranden.
Flere vidnesbyrd omtalte episoder i Tejn vagtstue, hvor Karen Lars Andersen var arresteret, som skulle modbevise fjendskabet til den dræbte. Vidner fortalte, at Niels Beck til sommergildet havde bedyret, at han godt nok var uenig med sin søster og svoger, men der var ingen fjendskab mellem dem. Vidnerne var ikke blevet afhørt på Nørre Herredsting om dette.
Oluf Jacobsens datter, der var Svend Olsens hustru vidnede for Karen Laurs Andersen.
Jens Andersen på 17. gård i Rø, samt Goetfried Nielsen på 2. vornedegård i Rø tilbød at kautionere for Karen Laurs Andersen indtil dommen skulle for landstinget, således at hun kunne passe sine 4 små umyndige børn. Hendes fader Lars Nielsen tillod kautionen således at hun kunne gå frit hjem til sit hus.
Lars Andersen, der var tilstede i bolt og jern om begge ben, beklagede sig over at begge hans ben var fordærvede, samt at hans krop var opsvulden, svag og skrøbelig. Hans fængsel i vagthuset ved Helligpeder. Han bad om birkedommeren tilså hans sår og om han kunne blive flyttet til et andet sted, nu da vidnerne beviste hans uskyld. Hans fuldmægtig Peter Thiesen mente, at man burde se på voldssagen begået mod Niels Beck fastelavns mandag og gennemse alle forførerne på birketinget, hvor det sidste skete den 22. juli., hvor Enleke David Dicks havde sagt “Hvad Niels Beck icke hafde faaet det shulde hand faae”
Der var skiftet efter Lars Andersen og Peter Thiesen ankede over måden, det var blev gjort på. Ingen af børnene havde Lorens Petersen taget hensyn til.
Birkefogeden, de 8te stokkemænd, Lars Nielsen og Lorens Petersen tilså fangens Lars Andersens sår på benene, som skyldtes de jern han havde omkring begge ben. Kødet var opsvulmet.
18. november 1715 Pag. 028a
Holtsførsten Hans Christensen bør på kongens vegne, at birkefogeden ville vælge 8 forstandige mænd, der skulle besigtige Hammershus skove og skovparter og se hvilke slags træer den består af, samt tilse om der er hugget gærdsel eller andet igennem sommeren som det er forbudt ifølge skovforordningen. Birkefogeden valgte de 8 stokkemænd til opgaven og forretningen var annonceret på kirkestævnet dagen før. Formanden Jens Nielsen af Allinge lovede at femkomme med en skriftlig beskrivelse til indføring i protokollen og at der ville blive taget tingsvidne til holtsførsten.
Hans Hartvig og Ole Larsen svarede på Søren Michelsens skriftlige beskrivelse omhandlende det forsvundne sildegarn, som de skulle have forlist ved deres fiskeri. Søren Michelsen lå syg og der var blevet bedt for ham både før og efter prædikenen dagen før, så birkefogeden mente ikke at han kunne tillade sig at tage sagen til doms. Hvis Søren Michelsen kom sig efter sin svære sygdom, skulle han have mulighed for at svare på de to anklagedes forsvar. Hvis han døde [det gjorde han] skulle hans hustru eller arvinger tage stilling til sagen.
David Hansen Dich af Allinge, Tor Larsen, Fallentin Hansen og Jørgen Jørgensen af Sandvig tilbød at gøre borgerskabs-ed efter at birkefogedens tillysning og påmindelse, sådan som lovens 3. bog og 3. kapitel siger. David Dich tilbød kun en halv rigsdaler “Birkefogeden meldede at hand der med icke er for nøyet self fordig at David Dich nu i nogle aar har veret gift i Allinge oc bruger en stor næring oc i det der i byen saa som aufling, fiskeri, handling, Røgeri, saa oc smede hantverck som hand daglig indkrefuer penge forre, alle disse idretters brug hosforre bichefogden formeener David Hansen Dich kunde tilkomme med rette hans brug oc næring saa oc efter Kongl. May. allernaadigste Lou og Politieforordning noget efter hans store Midel oc Næring nembl. 10 rdr. Oc herpaa begiere David Hansen Dichs suar.” David Dich ville svare til næste ting. Fallentin Hansen undskyldte sig at han ikke ville give hverken to eller en rdr, men tilbød 2 mark, hvilket birkefogden ikke ville nøjes med, da det var for ringe. De 4 personer og andre, som ikke havde taget borgerskab skulle møde til næste ting, og hvis de ikke ville tage borgerskab, skulle de dømmes til at betale 40 lod sølv.
23. november 1715 Pag. 029b
Jørgen Hansen og Bertil Johansen fra Sandvig kom i retten og meddelte, at de var kommet til fuld enighed efter at Bertil Johansen i drukkenskab var kommet til at sige nogle usømmelige ord til Jørgen Hansen den 4. november. Bertil Johansen skulle give 10 rdr. til Allinge kirke og betale for rettens salarium.
Søren Michelsen døde og hans enke Margrete Kristinas lauværge Jørgen Hansen frafaldt sagen mod at Hans Hartvig og Ole Larsen Stærk skulle betale hver 1 sdr. til reparation af sildegarnene.
David Dich, Tor Larsen og Jørgen Jørgensen aflagde deres borgerskabsed.
13. januar 1716 Pag. 030b
Som nye kæmnere valgtes Jørgen Hansen i Sandvig og Jacob Madsen fra Allinge.
Som taksatorer: Leutnant Jens Nielsen og Peder Hansen ved Kirken og fra Sandvig Christopher Hansen og Niels Jørgensen. De skulle taxere borgernes næring og brug, både kvartalsskat og malt accissen og efter lovens pag. 439 1 artikel tilhold til den geistlige øvrighed nemlig hæderlige mand Christopher Møllers præstetiende.
Til stokkemænd valgtes fra Allinge: Michel Sørensen, Hans Rasmussen, Mads Michelsen og Hans Svensen. Fra Sandvig: Hans Aretsen, Anders Jensen, Peder Jacobsen og Bertil Johansen.
Sættedommeren Niels Hansen af Sandvig overtog dommersædet, således birkefogeden Mons Hansen således han kunne få tingsvidne på afregning ag lejermålsbøder, slagsmålsbøder, optingninger eller andre mulkter. Endnu havde Hans Larsen Stærk og hans hustru Karen ikke betalt de to bøder i 1714 og 15 i sagen med Ole Christensen fra Klemensker.
10. februar 1716 Pag. 031b
Taksatorerne fremlagde deres ligning af skatterne, som ingen ankede over på nær sognepræsten Christopher Møller. Han mente, at også dem der havde fri jord i byvangen, som tilhørte birket, burde betale. Hans jordregister var ikke korrekt.
Taksatorerne havde endvidere påpeget, at der blev solgt øl og brændevin på “landbygden” til birket og til landet og at flere betalte ingen accise. Endvidere oplystes at arrestanter på Hammershus, samt vagterne købte øl og brændevin på landet og ikke i Allinge og Sandvig. Birkefogeden påpegede, at der ikke måtte findes kroer tættere på 2 mile fra købstæderne, hvilken han ville undersøge til næste ting.
På kirkestævnet, dagen før tinget, blev der tillyst at man kunne tage borgerskab. Da der ingen meldte sig stævnede birkefogeden Fallentin Hansen til at lide dom efter lovens pag. 428 1 artikel og bøde 40 lod sølv, da han havde ernæret sig med købmandskab og sejlads til København.
16. marts 1716 Pag. 032a
Fallentin hansen af Sandvig bad om at måtte bruge en lille bakke som lå vest for hans ladelænge ved afdøde Johans Knudsens gård. Dette blev ham tilladt mod at betale afgift, som Taksatorerne bestemte.
Birkefogeden meddelte, at ingen “shvat kroer” måtte finde nærmere end to mile fra købstader, med mindre de købte deres øl, brændevin og tobak i den nærmeste købstad. Og hvis disse varer blev indført til byerne skulle der betales accise.
Følgende mødte på tinget for at aflægge sin borgerskabed: Af Sandvig Fallentin Hansen, Christen Hermansen, Peder Jacobsen, Jens Lassen. Fra Allinge Hans Andersen, Hans Rasmussen, Hans Svensen, Vellem Hartvig, Peder Johansen, Hartvig Johansen.
Knud Nielsen i Løsebæk ønskede at lægge sit stengærde om således at hyldeslettet som han havde betalt borgerskabet for blev indhegnet, samt også omfattede Skrædderløkken. Hvilket blev ham tilladt.
Birkefogden spurgte Hans Aretsen, om han havde opsagt Stærke Hans (Larsen) og hans hustru fra det hus og kålhave de boede i. Hans Aretsen sagde, at de skulle flytte inden påske, hvis de ikke betalte deres gæld til birkefogden, for de to svin som de havde taget fra bonden i Klemensker. Hans Larsen kone havde sagt, at de ikke ville betale en eneste skilling og at de ikke kunne blive udsat i det hus, de havde købt for 14 daler.
30. marts 1716 Pag. 032b
Mogens Pedersen oplæste et skøde til Augustinus Henrichsen på det hus, som han boede i, med kålhave og løkke, for i alt 32 sdr. Løjtnant Jens Nielsen mente, at dette køb skulle prøves i retten, da Morten Poulsen tidligere har fået købebrev på huset af Mogens Pedersen og betalt 6 daler i forskud.
Henrich Henrichsen Falk fra Sandvig og Peder Monsen fra Allinge begærede at tage borgerskab.
Birkefogden anmeldte, at han agtede at rejse til København ved første lejlighed og at sættedommeren Niels Hansen skulle varetage begge hans bestallinger for ham, medens han var væk. Medens Niels Hansen var vel inde i birkedommerembedet, var han ukendt i fiscalopgaven, derfor valgte han Rasmus Larsen fra Allinge at varetage fiscal embedet, skifteforretninger, sager med gærde og hegn efter politiforordningen. Hvis Niels Hansen ikke selv vilde påtage sig opgaven mod at betale den halve “quantum”, skulle Rasmus Larsen tage opgaven.
6. april 1716 Pag. 033a
Ting med sættebirkedommeren Niels Hansen og birkeskriveren Lars Andersen.
Hans Jørgensen lod læse et købe og skøde på et stykke bygjord, Bechageren kaldet, samt et “bechhold” med opvokset skovbuske, til sin søn Hartvig Hansen for 60 sdr.
27. april 1716 Pag. 033a
Sættedommeren Niels Hansen.
Holtsførsten Hans Christensen var tilstede og bad birkeretten om vælge uvillige dannemænd til at foretage besigtigelse af Hammershus skove og skovparter for den ilde medfart som var sket i den forløbne vinter siden den sidste skønsforretning. De 8te mænd (formand Knud Nielsen af Allinge, Michel Hansen, Jacob Madsen, Hans Aretsen og af Sandvig: Jørgen Thomesen, Svend Jensen, Bastian Michelsen og Mads Nielsen) skulle samme dag kl. 1 begive sig op og se, hvad der var blevet hugget af hassel, torn eller andet uden tilladelse. Inden næste ting skulle en skriftlig rapport, der skal forsegles og afleveres.
8. juni 1716 Pag. 033b
Sættedommer Niels Hansen.
De otte skønsmænd læste deres rapport over slottets skove.
21. september 1716 Pag. 033b
Birkefoged Mogens Clausen var tilbage. Ingen sag for retten.
Sættedommeren Niels Hansen overtog dommersædet, således birkefogeden som premium-fiscal over Bornholm kunne forhøre Peder Jensen i Rutsker på Borre i sag om et ølkar, som var blevet stjålet fra Christopher Møller natten mellem den 13. og 14. juni. Peder Jensen forklarede, at han var på vagt den nat ølkaret blev stjålet. Han kunne ikke forklare, hvordan ølkaret endte i hans dam. Christopher Møller eller nogen i hans hus havde set karet blevet stjålet, så han kunne ikke bevise, at det var Peder Jensen der var tyven. Holger Bistrup, Jens Vefstsen fra Rutsker og Jørgen Christensen af Allinge og Rasmus Pedersen af Sandvig vidnede. Jørgen Christensen og Jens Vefstsen fik fortalt af Peder Jensen at karet i dammen havde han fået af Peder Ibsen og at han havde ladet det stå i dammen for at det skulle udvide sig. Overfor Christopher Møller, der var kommet til hans hus, nægtede Peder Jensen, at han skulle have et kar. Med vidner havde Christopher Møller gået ud i dammen og væltet stenen ud af karet for at slæbe det i land. Straks havde Christopher Møller genkendt sit kar. Holger Bistrup var kommet ridende til Borredammen, som lå syd for Peder Jensens gård og så, at der lå et kar i dammen med en sten i. Han bekræftede, at Peder Jensen havde sagt, at han havde fået det af Peder Jepsen. Jens Vefstsen bekræftede historien. Rasmus Persen og hans datter Bente Sander havde set Peder Jensen stå ved Christopher Møllers kålhave og set på karet dagen før det blev stjålet. Christopher Møller skulle lade det vurdere af to mænd og derefter ville han få tilladelse til at føre karret tilbage.
5. oktober 1716 Pag 035a
Stokkemand Peder Pedersen blev afløst Peder Hansen, da man mente, at Peder Pedersen var blevet opbragt af svenskerne.
Peder Jensen fra Rutsker nægtede at have stjålet bryggerkaret, da han den nat havde handlangervagt i vagthuset ved Sæne, samt at karret blev fundet langt fra hans gård, hvor mange mennesker færdedes. Sander Svensen vidnede, at Christopher Møller hustru havde spurgt ham om han havde lånt det, da det den foregående nat var væk. Hvilket han benægtede.
26. oktober 1716 Pag. 035b
Konstabel Peder Hansen af Allinge og hans hustru Osila Augustinusdatter havde havde i nød lånt 60 sdr i rede kontante sølvmønt af Rasmus Larsen og hans hustru Anna Christiansdatter. Peder Hansen havde lånt pengene bla. for at kunne indløse deres iboende hus, der ejedes af Henrich Nielsens børn. Jordstykker der var pantsat og sat i underpant blev fastsat.
23. november 1716 Pag. 036a
Tor Jørgensen meddelte at han havde sat Pileløkken i pant til Peder Johansen for 52 sdr. i klingende mønt.
7. december 1716 Pag. 036
Niels Hansen i Sandvig fremlage et pantebrev på 30 sdr. til Kay Ancher i Hasle med pant i 2 td. bygjord i Kokkeløkken.
Konstabel Peder Hansen stævnede Anders Hansen i Olsker for en brændevinpande, der var fundet efter en ransagning. Peder Hansen hustru Sicile Augustinusdatter havde pantsat brændevinspanden for 18 sdr. til Anders Hansen uden sin mands vilje og accept. Han havde været bortrejst i kongens tjeneste. Da Anders Hansen ikke kendte til loven, bad dommeren ham om at skaffe sig en lovkyndig til at føre sin sag.
21. december 1716 Pag. 036b
Rasmus Jensen af Olsker stævnede Poul Hartvig af Allinge for at skylde ham 19 sdr. 2 mk+ 2 sdr. 14 sk, samt endnu 2 sdr. 14 sk. efter et skifte efter Rasmus Jensen sal. hustru. Poul Hartvig og hans hustru var ikke hjemme da de blev stævnet og de ville han vente til næste ting med at svare.
Peder Hansen og Anders Hansen fremstod og erklærede at de var blevet enige om sagen ang. Brændevinspanden.
Mogens Clausen fremstod som fiscal og birkefoged og ville føre sag mod Peder Hansen ved kirken og hans hustru Cecilie Augustinusdatter for “den store uforligelighed de hafuer tilsammens i deres egteskab andre egtefolck i Meningheder til ont Exempel oc Meningheder til forergelse”. Desuden skulle parret svare på spørgsmål om brændevinspande, som nu er i forvaring hos kaptajn Niels Nielsen i Olsker. Brændevinspanden var skjult i skiftet efter sal. Henrik Nielsen, der var Peder Hansens hustrus tidligere mand. Som vidner i sagen om brændevinspanden og Peder Hansens forhold imod sin hustru, var indkaldt følgende: Knud Nielsen i Løsebæk, Hans Frederichsen og hans hustru Johanne Pedersdatter, Augustinus Hendrichsen, Ander Nielsen Skomager, Mogens Nielsens Gundel sal, Jørgen Pedersdatter alle boende i Løsebæk og Allinge.
Peder Hansen hustru havde indgivet et skriftligt svar på sagen, som blev oplæst og påskrevet.
Jens Madsen fortalte, at han ved mortensdags-tider havde set Peder Hansen slå sin hustru i gården med noget han havde i hænderne. Hustruen var løbet uf af gårdens låge mod øst til kirken, hvor solskiven står.
Jens Lassen fortalte, at han havde set Peder Hansens hustru stå og græde uden for sin gård og brugte munden mod sin mand, der stod inde på gården.
Peder Hansens hustru Sissel Augustinusdatter havde klaget til Knud Nielsen over sin mand at han “havde slaget hende under hendes øren oc kiørt hende af sit hus oc slaget dørene i for hende. Knud Nielsen kunne også fortælle, at for 3 år siden havde han set hende ligge i sin seng, fordi hun var blevet slået af sin mand. Hun havde et blodigt hul på armen. Knud Hansen og hendes søn Augustinus Hendrichsen anmeldte volden til birkefogeden den 9. december, de mente, at manden ikke sørgede for mad og varme. Birkefogeden, Knud Nielsen og Augustinus Hendrichsen besigtigede hjemmet: “de fandt intet føde uden en liden pose med meel som kunde være tre eller fire potter meel udi, oc en liden kiedell som der var tre eller fire skier fulde meelgrød udi, brød fantis der intet videre end som 4re smaa skibsbrød, brende fantes intet uden en ruldeshagel som der hafde veret ild i, oc tuende torne oc en hifuetorn, som hun hafde hjembaaret, torf fantis intet” Knud Nielsen vidnede at Sidsel (Sicele) havde levet et godt ægteskab med sin forrige mand Hendrich Nielsen, som var Knud Nielsens broder. De to brødre Augustinus og Hans Hendrichsen vidste intet om brændevinspanden, men at deres moder Sicele ofte var kommet til dem og klaget over at hendes mand (deres stedfader) havde slået hende.
Johanne Pedersdatter vidne om adskillige optrin hos Peder Hansen, samt hun refererede Peder Hanens søster Gundel sal. Jørgen Pedersen, der beklagede sig over at hun hørte så meget om broderen på gaden. Hun kaldte hans hus for “keltringehuset”, og hun havde ønsket at Peder Hansen skulle slå sin hustru ihjel. Johanne fortalte også at Peder Hansen flere gange havde lukke hustruen ude.
Anders Nielsen havde givet Cecilie tørv for “ønch shyld”.
Gundel sal. Jørgen Pedersen var ikke mødt til afhøring. Birkedommeren nedlagde forbud mod, at hus og gods ikke måtte handles eller bortføres. Peder Hansens anklage fra den 7. december blev erklæret for ugyldig.
18. januar 1717 Pag. 038b
Til årets kæmnere valgtes Peder Larsen fra Allinge og Jørgen Hansen fra Sandvig. Til Taksatorer valgtes: David Dich og Anders Nielsen af Allinge og Christopher Møller og Bertil Johansen fra Sandvig.
Til Stokkemænd valgtes: Fra Allinge: Samuel Johansen, Jørgen Johansen, Poul Hartvig og Peder Hansen ved stranden. Fra Sandvig: Bastian Michelsen., Mogens Hansen, Hans Larsen Stærk og Fallentin Hansen
Jørgen Hansen af Sandvig fremlagde et købebrev på 1 td. bygjord som han havde købt af Karen Hans Hartvig.
Niels Larsen fra Rø læste et pantebrev udgivet af Poul Hartvig i Allinge på 60 sdr. med pant i hans gård.
Poul Hartvig gjorde ophævelse på et krav på 9 sdr., som han skyldte Rasmus Jensen. Sagen omhandlede rugmel, øl og brændevin som de for to år siden havde gjort regnskab for.
Mogens Clausen, der også er skifteforvalter i birket, beviste at brændevinpanden, som ikke var blevet vurderet i skiftet efter Henrich Nielsen, skulle vurderes således at det kunne bestemmes, hvordan enken, efter Henrich Nielsn Cisele Augustinsdatter og hendes børn, kunne indløse arven. Brændevinspanden vejede 2 lispund 2 skålpund foruden piber og hat blev vurderet til 19 sdr. Hans Henrichsen indløste brændevinspanden.
Birkedommeren overgav dommersædet til Niels Hansen, således han kunne afhøre Peder Hansens søster Gundel, som heller ikke på dette ting var mødt. Endvidere skulle Peder Hansen redegøre for pantsætningen af hustruens bodel for 60 sdr.
Peder Monsen fortalte, at han for 2 år siden havde set Peder Hansen slå sin hustru og at han havde gået ind og afværget, at han havde slået sin hustru fordærvet.
Peder Hansen lod læse et skriftligt indlæg mod sin kones beskyldninger. Han lod også læse en attest, som mange byfolk havde underskrevet, samt en skudsmålsattest som sognepræsten Christopher Møller havde udgivet.
15. februar 1717 Pag. 040b
Birkefogden indskærpede, at tilhørerne i tingstuen ikke måtte kommentere den igangværende sag, med mindre de bliver spurgt. De indstævnede skal have fred til at svare på tiltale uden “latter og bulder” Tilhørerne skulle vise respekt i ord og gerninger for retten. Endvidere pålagdes det, at stokkemændende ikke måtte forlade retten uden birkedommerens tilladelse.
Taksatorerne fremlagde deres takseringer.
Rasmus Jensen fra Lærkegård i Olsker havde stævnet Poul Hartvig for de penge han skyldte ham. Gældsforpligtelsen skyldes noget jord som Poul Hartvig havde arvet efter sin fader Hartvig Villumsen, der var pantsat til Rasmus Jensen. Jørgen Rasmussen havde kautioneret for Poul Hartvig. Sagen fortsætter på næste ting.
Sognepræstens attest på lejermålsager i 1716 blev indskrevet i tingbogen: Kierstine Gifuersdatter var besovet af en matros ved flåden Lars Olsen og hendes barn var blevet døbt i kirken. Hun tjener nu som amme hos Carl Olsen i Rønne. Endvidere angav birkefogden, at medens han var i København var forrettet et skifte efter den undvigede Hans Hartvig den 23. april 1716. Hans boslod blev opgjort til 5 sdr. 3 mk, som blev tilbageholdt til birkefogeden indtil han vidste, hvem den tilfaldt. Birkefogeden ville forsøge at finde den besovende kvinde, der var flyttet fra menigheden inden han var kommet tilbage fra København, for at dømme hende lejermålsbøde eller til spindehuset. Birkefogeden fik et uvilligt tingsvidne på at birkefogeden havde angivet alle visse og uvisse bøder.
Sagen om det “uskikkelige” ægteskab mellem Peder Hansen og hans hustru Cicele Augustnusdatter. Gundel sal. Jørgen Pedersen var endelig mødt og fortalte at hun aldrig havde set sin broder Peder Hansen havde slået sin hustru “og ej heller set at Peder Hansens hustru nogen tid har set bødet sin mand hug, oc ey heller hørt at Peder Hansens hustru har skieldet sin mand eller sigtet ham for enten for horrerig eller troldom”. Birkedommeren ville ikke anerkende en skilsmissebegæring fra 7. december 1716, da det var imod loven (pag. 523 – 9 art.), men i stedet henstillede han til ægtefolkene at de blev forliget. Birkedommeren belærte de to tilstedeværende ægtefolk, at “tilsammen holde dug oc dish, søger deres egte sæde oc sæng oc den ene iche borthandler noget af deres midell uden den andens censur oc villie”.
Peder Hansen havde søgt generalmajoren Reedts om at få en fuldmægtig i sagen med brændevinspanden, hvis det skulle vise sig, at der skulle ske en retssag. Peder Hansen havde fået bevilget Lorens Pedersen som sin fuldmægtig svare for ham. Birkedommeren betragtede Lorens Petersens aktive deltagelse i sagen ville anspore til yderligere uenighed imellem ægtefolkene, hvilket han kunne dømmes efter loven. Birkefogeden opfordrede ægtefolkene at blive forliget “huilket Cicelle Augustinssatter her for retten vilde indgaa efter birkefogdens begiering at forliges vel med sin mand om saa frembt hand vil lade blifue den byeløben oc tage spegen fra dørrn at hun kunde gaa i sine huse for hun vilde oc hand at lefue med hende som en mand hør oc bør.”
Lorens Petersen forsvarede sig overfor birkefogedens påstand om at han skulle handle mod loven, men tværtimod ville påstå, at birkefogeden havde ført vidnesbyrd til fordel for Peder Hansens hustru og dermed have tilført mere uenighed mellem ægtefolkene end nødvendigt. Lorens Petersen ville forklare om disse handlinger “paa sine behørlige steder naar det af hannem begieres”. Birkefogeden beskyldte Lorens Petersen at have forfattet og skrevet en attest for Peder Hansen, der stred imod to andre attester, som viste at Peder Hansen forleden sommer skulle være angrebet af “urolige tanker”.
Lorens Petersen ville føres vidnesbyrd i sagen og forsvarede sig mod birkefogeden “som er en Loukyndig mand som forstaar louen langt anderledes end som sigtede er”. Loven er tilsigtet en løgners anklager, hvilket birkefogeden aldrig kunne anklage Lorens Petersen for. Birkefogeden Mogens Clausen mente at Lorens Petersens uberettiget havde angrebet hans opgave, som kongen havde beskikket ham som øvrighedsperson.
Den beordrede dommer Niels Hansen ville lade sagen gå sin gang mod at der blev betalt stævningspenge. Birkefogeden nægtede at han skulle betale, da det var kongens sag han som fuldmægtig førte, hvilket den beordrede dommer, ville acceptere. Når det blev bevist “som kongens sag”. skulle han få pengene tilbage ubeskåret. Birkefogeden stævnede 40 vidner i sagen og betalte på stedet de to stævningsmænd 2 mark i klingende mønt.
Natten var ved at falde på og sagen måtte udskydes til næste ting og vidnerne var mødt unødigt op. Birkefogeden måtte erkende, at vidnerne skulle have erstatning for to dage, selvom de som vidner i kongens sager ikke var berettiget til erstatning. Stævningsmændene krævede 1 sdr. for besværet, hvilket den beordrede dommer ikke kunne tillade trods at de havde været 40 forskellige steder.
Flere af de indkaldte vidner havde været underskrivere på attesterne og der udspandt sig en diskussion om hvordan sagen kunne fortsætte, hvilke kopier der skulle udstedes og hvem originalerne måtte tilhøre. Det var langt ud på natten og muligheden var at fortsætte sagen dagen efter kl. 8. Den beordrede dommer måtte bede birkedommeren at fremlægge alle dokumenter, således at alle kunne være orienteret om hvilke grundlag at sagen kunne komme videre på.
Sagen fortsatte trods det sene tidspunkt
Poul Sørensen i Allinge vidnede at han i 33 år havde være nabo til Cicele Augustinusdatter og at hun altid havde hun opført sig som et ærligt dannerkvinde, og med sin forrige mand “aulede got godts oc iche fornamb andet end forlites venlig oc vell, oc iche alleniste lagde gaarden op af ny, mens oc saa var med at lade bygge et shiberom, nembl. en shude med andet smaat farretøy, som en vrager (?) paa fiskerbaade”. Lorens Petersen mente ikke at Poul Sørensen kunne bruges som vidne, da han for det første er i familie med Mogens Clausen, samt at han er så døv at man må lægge munden for hans øre, hvis han skulle høre enten loven ed eller andet. Mogens Clausen nægtede at anerkende, at Poul Sørensen ikke kunne bruges som vidne, da han var tunghør, i så fald skulle man kunne sige det samme om Lorens Petersen “er snart at sige saa som et Monstrum udig saa maader at det lader sig ansee lige som hand kunde vere sterblind efterdig hand legger Øyene saa nær til nogen hand skal læse eller schrifue”. “Lorens Petersen er til suarede oc forundres meget stærk ofr denne Mogens Clausens utidige indførsel oc shamfulde forrebringelse i det han, Biechefogden, her for retten bruger megen stor vanartighed i det hand vel oc siger at Lorens Petersen skulde vere sterblind, dog seer hand , baade læse oc shrifue baade netter oc dag huor og naar shud vere oc noch seer saa gaat med to Øyne som Mogens Clausen med 4re . Oc er iche andet Clausens forrebringelse end at kongens ret mere til vansiir end till respect”.
Hans Larsen vidste intet om Peder Hansens og hans hustrus forhold, men han huskede, at da hun var gift med Henrich Nielsen, sagde Henrich til ham, at “han maatte mange gange gaa ad byen oc tage sig en pot øll oc en pibe tobach fordig hand fich iche redelighed hiemme med øll oc mad”.
Hans Jensen skomager og Peder Hansen ved stranden kendte intet til “uforligelighed” mellem Peder Hansen og hans hustru.
Peder Hansen med hans fuldmægtig Lorens Petersen havde stævnet birkefogeden Mogens Clausen “for errørige oc u-bequenheds ord” på sidste birketingsmøde den 18. januar.
Det var blevet midnat, men sagen var så omfangsrig mht. vidner at den fortsatte.
Søren Michelsen og Per Jacobsen berettede, at han havde hørt fra birkefogeden, at den der havde skrevet Peder Hansens skriftlige indlæg i denne sag, var en “spemulle oc en spotmulle”. Birkefogeden skulle have rejst sig op fra bordenden og kaldt skriveren eller den der havde konciperet brevet var en skjelm, hontsfot. Det samme sagde Mads Michelsen og de tidligere stokkemænd (Anders Jensen, Hans Aretsen) samt Albert og David Dich. Birkefogeden havde dog ikke angivet navn.
Lorens Petersen fremlagde en attest fra arkelimesteren Lars Jørgensen af Rønne og som mente, at det måtte være ham Mogens Clausen sigtede til.
“Natten er næsten forløben oc det igien lider haart imod dagen”. Birkefogeden indkaldte til ting om 8 dage.
1. marts 1717 Pag. 050b
Poul Hartvig havde stævnet Rasmus Jensen fra Olsker og Jørgen Rasmussen af Allinge om de penge/jord som tidligere var ført sag om. Birkedommeren kunne ikke acceptere, at der blev ført kontravidner til en sag, som endnu ikke var afsluttet.
Sættedommeren overtog dommersædet i ægteskabssagen. Lorens Petersen ville renses for birkedommerens beskyldning om at have skrevet Peder Hansens skriftlige indlæg, som viste sig at være arkelimesteren Lars Jørgensens konception.
Birkefogeden gav sit skriftlige indlæg på 1 rigsortspapir i sagen, hvor han er blevet indstævnet i ægteskabssagen. Birkefogeden bad om at få udskrift af skilsmissebegæringen fra den 7 december 1716, som var underskrevet af Peder Hansen, hans hustru Cicele Augustinsdatter, Augustin Henrichsen, Hans Henrichsen, Mogens Nielsen, Knud Nielsen. Birkefogeden ville havde brevet indskrevet i tingbogen, da det strid mod lovens pag. 523 9 artikel. Birkefogeden mente, at både Peder Nielsen og hans hustru burde stå åbenbar skrifte for deres uskikkelighed i deres ægteskab.
Lorens Petersen hentydede at birkefogeden “langvarende prolongering og udflugter” havde til formål at alt skulle bedømmes efter lov og ret. Denne sag havde intet med skilsmissebrevet at gøre. Birkefogeden synes, at alle vidnesbyrd hørte sammen og appellerede til sættedommeren at tage en beslutning. Sættedommeren afviste Mogens Clausens ønske at inddrage skilsmissebegæringen i sagen.
15. marts 1717 Pag. 053b
Niels Hansen læste på Tor Jørgensens vegne et skøde på et stykke jord som Tor Jørgensen havde solgt til Rasmus Larsen i Allinge for 30 sdr.
Mogens Nielsen vidnede i sagen mellem Rasmus Jensen og Poul Hartvig, og fortalte, at han for mere end et år siden havde hørt at Jørgen Rasmussen skulle betale de 16 sdr. for Poul Hartvig. [sagen er vanskelig at gennemskue, da det drejer sig om hvem der skulle have lov til at overtage jord – og hvem der havde lovet hvad]
22. marts 1717 Pag. 054b
Lauværge Mads Nielsen af Sandvig lod læse et skøde, der vidnde om at Peder Pedersen af Sandvig havde købt en skæppe land bygjord og et td havrejord af den afdøde Karen Hans Hartvig i hendes levende live.
Sættedommeren Niels Hansen af Sandvig nedsatte sig i dommersædet for at betjene i sagen mellem birkefogeden Mogens Clausen og Peder Hansen af Allinge. Lorens Petersen fremlagde et skriftligt indlæg på sin principal Peder Hansens vegne. Birkefogeden bad sig en kopi af skriftet. Han nægtede, at han havde ført “skælden og smelden” mod nogen. Birkefogeden undskyldte sig med, at da tinget blev holdt i hans egen stue, havde han måske sagt nogle ord til sine børn eller hustru, men at de ikke var rettet mod nogen navngivne personer.
Lorens Petersen påpegede at birkedommeren ikke kunne bestride sit embede nu når han var sagsøgt, førend at han blev frikendt for beskyldningern (Lovens pag 48 2 artikel). Birkedommeren ville ikke fravige sit embede, med mindre at han blev suspenderet af kongen.
12. april 1717 Pag. 057a
Poul Hartvig lod læse et skriftligt indlæg i hans sag mod Rasmus Jensen og Jørgen Rasmussen. Udskrifter af pantebogen og skifteprotokollen fremlagdes og sagen optoges til doms.
Sættedommeren Niels Hansen overtog dommersædet i sagen mellem birkefogeden og konstabel Peder Hansen. Birkefogeden oplæste sit skriftlige indlæg, som Lorens Petersen ikke andet en “udflugter oc forrevendinger sig der med ikund at besøche for de grofue errørige sheldord som Mogens Clausen begik den 18. Januari sist afvigte her inden bircheretten paa den som hafde shrefuet oc conceperet det indleg for constabel Peder Hansen” “shielde den for spemulle, shielm, hontsfor oc spottemulle”. Endvidere havde birkefogeden skamfuldt truet ærlige folk med bøder og kagstrygning. Lorens Petersen påpegede at sagen nu var gået over 9 uger, trods at loven siger at der kun må gå 6 uger inden domfældelse.
Dommerne optog sagen til doms.
3. maj 1717 Pag. 058b
Peder Johansen af Allinge lod læse et købe og skødebrev udstedt af Tor Jørgensen, der havde solgt sit iboende gård i Allinge med alt tilliggende herligheder for 140 sdr.
Lorens Petersen indstævnede birkefogeden for “ubeqvemmelighedsord” mod ham, da han i retten førte Peder Hansens sag. Birkefogeden ville indkalde vidner til næste ting.
Sættedommeren afsagde dom i sagen mellem birkedommeren og Peder Hansen. Birkedommeren udbad sig dommen skriftligt, således at han kunne anke afgørelsen til overretten. Lorens Petersen udbad sig ligeledes hele sagen skriftligt med alle bilag.
Dommen er indskrevet i tingbogen: Sættedommeren Niels Hansen og de 8te stokkemænd dømte Birkefogeden Mogens Clausen som løgner og dømte ham efter lovens pag. 1001 7 artikel at betale 3 mark og desuden 3 gange 40 lod søvl. Hvis han ikke kunne betale, da skulle han slås til kagen og bære sten af byen. Desuden skulle han betale til Peder Hansen sagens omkostninger med 4 rdr inden 15 dage. Dommen underskrevet af Niels Hansen og 7 stokkemænd.
24. maj 1717 Pag. 061a
Birketinget blev afholdt af den beordrede dommer Niels Hansen af Sandvig.
Dom blev afsagt mellem Rasmus Jensen af Olsker og Poul Hartvig af Allinge.
Lorens Petersen og Mogens Clausen fremstod i retten og erklærede sig forligte i den sag som Lorens Petersen havde indstævnet.
Ole Larsen af Sandvig udbad sig 4 mand, der kunne efterse en plads i Sandvig, hvor han kunne opsætte sig et hus, således også vurdere hvor meget han skulle betale for pladsen. De 4 mænd blev Ander Jensen, Mads Hartvig, Rasmus Pedersen og Svend Jensen, der også skulle sætte hus og kålhave i skat både til kongen og kirken.
Christian Henrichsen på 19. år erkendte at have modtaget sit patrimoniun af sin faderbroder Knud Nielsen af Løsebæk efter sin salige fader Henrich Nielsen. Så som Christian Henrichsen i nogle år havde været udrejst til fremmede steder og han agtede at rejse bort igen, ville han bede birkedommeren og skriveren varetage hans part i en brændevinspande, som nu “ageres til landsretten”. Samme Christian Henrichsen vedstod at have solgt et stykke jord for 14 sdr. til Peder Monsen
Dom i sagen mellem Rasmus Jensen og Poul Hartvig (pag. 062a). Sættedommeren kunne ikke dømme fuldstændigt i sagen, da de fleste akter og dokumenter er ulovlige, men han turde tog dømme, at Jørgen Rasmussen skyldte Rasmus Jensen 16 sdr, mod at Poul Hartvig skaffede fuldkommen skøde til Jørgen Rasmussen på jorden, som i forvejen stod i pant til Jørgen Rasmussen, som ligeledes burde have kompensation. Slutresultatet blev at Jørgen Rasmussen skulle betale 6 og Poul Hartvig 10 sdr. Sagens omkostninger skulle parterne deles om, da de begge havde skyld i forviklingerne.
14. juni 1717 Pag. 062b
Ved den beordrede birkefoged Niels Hansen.
Generalmajor Valdemar Reeds skrivelse oplæstes om de gamle autoriserede sedlers indløsning, samt hvorvidt det tillades at skære tørv og hugge lyng i almindingen.
Lorens Petersen mødte på tolder Topps vegne og pålagde borgerskabet at angive hvad der var bjerget af kongens fartøj, en galiot ved navn “Sankt Johannes”, der strandede mellem mikkelsdag og mortensdag 1716. Jørgen Hansen af Sandvig vedstod at han og hans bjærgningsmænd Niels Jørgensen, Mads Hartvig, Mads Nielsen, Christopher Møller, Hans Aretsen, Anders Jensen Ole Larsen, Jørgen Tomesen og Christopher Hansen alle fra Sandvig, havde bjerget redskab med sejl, vandt, 2 ankre og tov, samt 12 eller 12½ faune brænde, som blev opmålt efter faunemålet, der var opsat under nationalvagten. Siden blev det flyttet fra nationalvagten og borgerskabsvagten og ført til Christiansø i båd ført af Knud Nielsen og Mads Michelsen. Resten blev under opsyn af amtskriveren Jens Gummesen indført i Jørgen hansens hus under lås og tæppe. den strandede skipper opbevarede selv nøglen til det strandede gods. Godset var derefter fjernet på vogne fra Olsker, der var tilsagt til at køre ægter, med opsyn af amtskriveren og skipperen samt hans folk.
17. september 1717 Pag. 063b
Ved den beordrede birkefoged Niels Hansen.
Bertil Johansen kom på vegne af Morten Davidsen fra Rutsker og læste et skøde på et stykke af Nørre Hanse Skov som han havde solgt til Christopher Møller i Sandvig for 14 sdr.
4 borgere af Allinge og Sandvig havde taxeret et anker og ankertov, som var forlist den 9. september 1717, som var blevet bjerget på ca 16 faune vand. Ankeret var på 3 skibpund 6 lispund og vurderedes til 44 rdr. og sammen med ankertovet på 90 faune tillige med bar og bartov til 46 rdr, blev det ialt 90 rdr.
Der havde nogle fiskere bjerget 9 faune fyrretræ (?) 2 mile norden for Hammeren. Vurderet til 4 rdr.
Lorens Petersen havde stævnet Anne Cathrine Niels Jørgensen for usandhed og ukvemsord i sagen mellem Follen (?) Hansen i Sandvig og Gummeløs enke i Hasle. Sagen udsattes til næste ting således Anne Cathrine kunne være tilstede i retten.
4. oktober 1717 Pag. 064a
Henrich Henrichsen i Sandvig lod læse et pantebrev, som viser at han skyldte Hans Hansen i Rutsker præstegård 60 sdr. I pant sattes Kildeløkken i Sandvig Vang.
Henrich Henrichsen måtte undskylde for nogle ord han havde sigt til sættedommeren Niels Hansen. Det var sket i fast og ubetænksomhed.
Anne Cathrine Niels Jørgensen var ikke mødt, så sagen måtte udsættes til næste ting.
Byskriveren fra Rønne Anders Brun overtog dommersædet efter ordre fra generalmajorens ordre for at føre sag som Mogens Clausen havde ønsket at føre mod sættedommeren Niels Hansen. Mogens Clausen havde stævnet Peder Hansen og hans hustru Cisele Augustinusdatter i Allinge, samt den beordrede sættedommer Niels Hansen og hans kone Else Poulsdatter, samt sognepræsten Christopher Møller, samt supplikanten sammesteds Andris Jacobsen. Sagen var ægteparret Peder Hansen og hustrus “uforligelighed”. Lorens Petersen mødte på konstabel Peder Hansens vegne efter tilladelse fra generalmajoren, hvilket Mogens Clausen ikke mente var gyldig. Lorens Petersen havde været fuldmægtig for Peder Hansen både ved Capitelretten i Rønne og repræsenteret ham i landstinget, så han mente derfor at kunne fortsætte som Peder Hansens fuldmægtig.
Hvad der ikke var lykkedes tidligere blev Peder Hansens ansøgning til Generalmajoren afskrevet i tingbogen om at få en fuldmægtig til at føre sin sag. Tilladelsen var påskrevet på birketinget, Rønne kirketing og landstinget.
To vidner (Rasmus Larsen fra Allinge og Jørgen Hansen fra Sandvig)var indstævnet for at berette, hvad der skete mellem de to ægtefolk i kirken den 13. december 1716. Desuden ønskedes at efterse skiftet efter Lorens Petersens sal hustru Margrete, som blev afholdt af birkefoged Mogens Clausen og underkendt af sættedommeren Niels Hansen. Endvidere var Mogens Clausens hustru Lisbet Larsdatter, samt birkefogedens to små sønner Michel Monsen og Claus Monsen.
Rasmus Larsen i Allinge vidnede at Mogens Clausen i kirken bad sognepræsten om at tage Peder Hansen og hans kone i forhør, hvilket skete i nærvær af ham og Jørgen Hansen. Jørgen Hansen og Rasmus Larsen kunne ikke huske nøjagtigt det som birkefogeden havde hørt, nemlig “hørte at Peder Hansens hustru Sicile Augustinusdatter tilbød sig gierne at lefue i schihelighed med hendes mand oc frem ragte hænder der paa, her saa Per Hansen suarede Ney at han intet hafde med sin kone at forliges om endog de begge tuistede sammen oc klagede paa hin anden oc mesten hustruen paa manden fordig hand iche vilde blifue hiemme huerken nat eller dag, ey heller shaffe hende noget til lifsophold, ild oc brande, men bortsatte hendes gods som hun aatte da hand kom i egteshab med hende saa at hun iche nød sit eget gods til sit legems ophold, iche heller i lang tid hafr søgt seng eller sæde med hende ey heller spiset ved bor hos hende men slaget oc trebuleret hende”.
De to vidner mente heller ikke at kunne huske at Peder Hansen hele sommeren havde gjort sig “disperat formedelst hand sagde sig iche at kunde forliges med sin kone”
Rasmus Larsen havde fået Sabeljorden i pant for lån til Peder Hansen på 60 sdr. medens Mogens Clausen var i København hele sommeren 1716.
Anders Nielsen af Allinge mente, at kunne huske ordene i kirken og at Peder Hansen havde frasagt et forlig. Stoltsubstitut Anders Jacobsen (der ikke tilhørte menigheden, men boede på Olsker degnegård) vidnede det samme som Anders Nielsen. Peder Hyldebrand var ikke i kirken dag dag, men havde hørt om deres uenighed om sommeren 1716 på krohuse og mange steder i byen.
Lisbet Larsdatter (Mogens Clausens hustru) kunne ikke vidne i retten, så som at ægteskabssagen nu er til konsistorium-retten. Mogens Clausen mente, at i ære og drabssagen måtte sågar hustruer og børn afhøres. denne sag skulle betragtes som en æressag.
Retten som holdtes i Jørgen Hansens hus i Sandvig blev afbrudt, da dagen var ved at slutte og fordi der ikke var lys. Sagen skulle fortsættes næste dag kl. 9.
I tingbogen blev Mogens Clausen stævning indskrevet (pag 070a+bog 071a)
5. oktober 1717 Pag. 071b
Sagen fortsatte med Lisbet Larsdatters vidnesmål. Sidste sommer havde hun set Peder Hansen ligge i en seng hos Niels Jørgensen og var “gallen”. Præsten Christopher Møller trøstede ham i hans svaghed. Hun havde sagt enten er du gal eller også gør du dig gal. Forlig dig med din hustru som andre ægtefolk gør. Præsten mente, at Peder Hansen var desperat, hvilket Lisbet ikke mente, da hun havde set ham i gaden samme dag. Folk havde sagt, at han ville springe i Hans Areetsens brønd. Endvidere fortalte Lisbet, at Sættedommeren Niels Hansen havde sagt, at Peder Hansen levede som en “tørch oc hedning” med sin hustru, hvilket ikke blev modsagt af Lorens Petersen. Disse ord blev ikke nedskrevet i tingbogen.
Lorens Petersen mente, at det var Mogens Clausens skyld at sagen blev startet og havde påført Peder Hansen urimelige udgifter, således at han nu er forarmet. Sagen, der startede med en brændevinspande, kunne have været klaret med et forlig, men blev af Mogens Clausen ført videre som en sag om uenighed i ægteskabet.
Peder Hansens eget forsvar i sagen blev indført, således også hans hustru, som sagde: “Dag komme oc dag gaar, aar komme oc aar gaaer, alt saa shall hun lifue hen lige som hun ingen Mand hafde til nogen hielp enten til klæde, føde eller ildebrand, mens hand speger dørene til for hende hafuer oc udsat jor for 60 sdr. som hende var tilfalden efter hendes sal. mands død oc der af hafde hun aldrig seet eller nødt nogen mark eller skilling. Hun var langt mindre vidende den tid den blef pantsat, oc kom som omvundet er bortshaffeds hendes mand en koe ocsaa mod hendes villie bort en aftenstund her af hun oc ingen verdi eller anpart nødt hafr ey heller haft den siden til nogen Malchning”
Mogens Clausen spurte hende om hvordan hun havde levet med sin mand efter at konsistoriedommen nu i foråret i Rønne Kirke. Hun svarede at hendes mand Peder Hansen “har speget dørrene til for hende, spiser iche hiemme hos hende, søger iche seng eller sæde med hende, oc hafuer borttaget hest oc vogn oc plouredskaber, saa oc borttaget om natten fra hende af sengen en dyne oc benchedyne af benchen bar det paa loftet oc siden har hun seet benchedynen hos Peder Hansens søster. Den løcke uden for gaarden tencher hun oc at vere bortsat efter som Albert Dich hende den self forbød at hun intet motte befatte sig med den uden hun vilde betale hannem 9 sdr.., derpaa i alt sagde Vidnet at vilde aflegge hendes eed”
Stævningsmændene Christopher Hansen (gift med Berild Clausens datter) og Henrich Henrichsen (Mogens Clausens stedsøn) fortalte om hvordan de havde set Sicele sidde og græde og at hun havde fortalt at hendes mand havde lukket hende inde i sit hus, samt at de var bevidst om Peder Hansens formodede ønske om at kaste sig i brønden i sommers. Lorens Petersen ville ikke godtage deres vidnesbyrd, da de var i nær slægtskab med Mogens Clausen. Endvidere mente Lorens Petersen, at birkedommeren havde gjort ondt værre ved at føre sag mod Peder Hansen, først ved birketinget, som måtte gå videre til landstinget og så i ægteskabssagen. Lorens Petersen mente, at Peder Hansen nu ville leve i rolighed, men nu igen skulle føre sag mod Mogens Clausen. Alle sager har ført til at Peder Hansen måtte sælge jord for at klare udgifterne.
Mogens Clausen menta, at det var Niels Hansens hustru Else Poulsdatter havde skrevet og “conceperet” hans skriftlige brev til landsretten. Niels Hansen svarede, at han havde dikteret brevet til sin hustru. Mogens Clausen ville påvise, at det var Niels Hansens hustru, der havde skrevet for Peder Hansen og ikke arkelimesteren i Rønne, og derved havde Niels Hansens været part i sagsmålet.
Den beordrede dommer tillod Mogens Clausen at føre sine to drenge som vidner. Michel Monsen (15 år) havde selv skrevet sit indlæg, som han ville læse op. Det fik han ikke lov til, men i stedet fortalte han, at de to drenge havde siddet i tingstuen ved kakkelovnen og havde skrevet en historie, hvori de havde skrevet spee og spottemule, hvilket Mogens Clausen havde læst højt og derfor vist dem døren. Den anden dreng Claus på 13 år bekræftede historien. Den skrevne historie blev fremlagt i retten. Mogens Clausen fik de to dages referater som tingsvidne.
18. oktober 1717 Pag. 077b
Lars Andersen fra Egeløkken læste et pantebrev udstedt til Lars Hansen for et lån på 32 sdsr sølvmønt.
Mogens Clausen læste et købe og skødebrev udgivet til Rasmus Larsen i Allinge for et stykke jord som han havde solgt til ham. Jorden på 6 skp. land (gammelt mål) lå i Sandvig byvang for 55 sdr.
Niels Jørgensen ville svare på sin hustru Anne Cathrines vegne i sagen som Lorens Petersen havde stævnet hende for. Lorens Petersen synes, at det var underligt, at Anne Cathrine ikke selv ville lade sig exserminere i kongens ret, hvilket Niels Jørgensen undskyldte sig med, at hun ikke var lovkyndig. Sagen føres til næste ting.
Anders Brun nedsatte sig i dommersædet i sagen mellem Niels Hansen og Mogens Clausen ang. penge som Mogens Clausen skyldte Niels Hansen. Niels Hansen førte vidnerne Lorens Petersen, Niels Jørgensen, Hans Aretsen og Sander Svensen. Niels Jørgensen huskede at han den 22. november 1714 var kommet ind til Niels Hansen, hvor Mogens Clausen, Hans Aretsen og Christopher Hansen var kommet for at gøre regnskab. Mogens Clausen skyldte Niels Hansen 40 sdr og renter 6 sdr.. Mogens Clausen undrede sig over vidnets skråsikkerhed med hensyn efter så lang tid. De øvrige vidner bekræftede Niels Jørgensens forklaring. Mogens Clausen ville ikke acceptere dette, da det var en større sag hvor bla. skiftet efter kaptajn Anders Larsens hustru skulle modregnes. Sagen kunne skyldes, at Mogens Clausen havde angivet Niels Hansen for tolderen Topp, efter at Niels hansen havde købt nogle tylter brædder på strømmen af en lybsk skipper,
Lorens Petersen havde set at Mogens Clausen betale Niels Hansen 20 sdr. i 1715, Hvilket Mogens Clausen erkendte, men at han iøvrigt ikke skyldte Niels Hansen mere. Han ville til næste ting fremkomme med et kontraregnskab.
8. november 1717 Pag. 079b
Amtmandens skrivelse om ombytning og veksling af gamle sedler til nye. Sidste frit ville være til nytår 1718.
Sættedommeren efterlyste Anne Cathrine eller en der vill svare for hende, men ingen gav sig til kende. Lorens Petersen var heler ikke tilstede, men havde lovligt forfald.
Sættedommeren Anders Brun overtog dommersædet i sagen mellem Niels Hansen og Mogens Clausen. Mogens Clausen havde indstævnet Lorens Petersen og Niels Hansen til kontraregnskab. Mogens Clausens regnskab omfattede poster som vedrører hans embedsførsel sågar poster der stammede fra hans formand birkefoged Torsen. Og det skyldige beløb stammede åbenbart helt fra hans forgængers tid. Endvidere var skiftet efter Lorens Petersens sal. hustru et af stridspunkterne, samt skiftet efter kaptajn Anders Larsens hustru.
Mogens Clausen ville ikke slutte sagen, da han havde stævnet til en, to eller tre tingsamlinger og desuden lå et enkelt af hans vidner syg, som han ville indkalde til vidnesbyrd på næste ting.
15. november 1717 Pag. 081b
Beordrede birkefoged Niels Hansen.
Lorens Petersen som var indkaldt som sagsøger i sagen mod Anna Cathrine, men ikke mødt. Dommeren konstaterede at sagsøgeren Lorens Petersen ikke var mødt på 2 på hinanden tingdag, derfor skulle Anna Cathrine være fri for hans tiltale, og hvis sag skulle føres måtte der påny stævnes til tinget.
Den beordrede sættedommer Anders Brun nedsatte sig i dommersædet for at dømme i sagen mellem Mogens Clausen og Niels Hansen. Mogens Clausen bad om at få to mænd som vitterlighedsvidner, således at han kunne afhører Christopher Hansen snedker i sit hjem, da han var sengeliggende og svækket med vattersot. Det blev bevilget og de begav sig straks til hans hjem. Den syge mand kunne ikke huske noget, andet end Noels Hansen og Mogens Clausen var blev forliget, derefter bad han sig fritaget for at blive afhørt i sin svaghed.
Mogens Clausens 3 vidner var ikke mødt, da de tilsyneladende ikke var stævnet retmæssigt, endvidere kunne ikke svare på sættedommerens ønske om beskrive de dokumenter, som Mogens Clausen ønskede at fremlægge til næste ting. Det kunne han ikke vide, når han ikke havde kunnet afhøre sine vidner. Sættedommeren underkendte Mogens Clausens ønske om at trække sagen til næste ting, hvorefter han optog sagen til doms.
29. november 1717 Pag. 084a
Hammershus Birketing blev holdt af den beordrede birkefoged Anders Brun af Rønne.
Mogens Clausen havde fundet en kvittering som var “forlagt som fant i en gl. huuspostil, huilken quittering er af datto 13 Marti 1715, som Clausen af Niels Hansen bekom daa de giorde siste gang Regnskab”. Derfor mente Mogens Clausen sig fri for beskyldningen. Niels Hansen gjorde ed på, at Mogens Clausen skyldte ham penge, da kvitteringen netop viste at han havde betalt 20 og altså manglede de sidste 20 sdr.
Sættedommeren afgav sin dom, som beskriver sagsforløbet på 3½ side. Dommeren dømte Mogens Clausen til at betale Niels Hansen 20 sdr., samt 2 sdr i rente, samt sagens omkostninger med 10 mark danske inden 15 dage.
17. januar 1718 Pag. 086b
Birkedommeren Mogens Clausen var tilbage som dommer.
Som årets kæmnere valgtes Løfring Gifuersen af Allinge og Niels Jørgensen af Sandvig.
Som Taksatorer valgtes fra Allinge Holger Johansen og Knud Nielsen og fra Sandvig Rasmus Pedersen og Niels Bentsen.
Som stokkemænd valgtes fra Allinge: Holger Pedersen, Hartvig Andersen, Albert Hansen Dich og Hans Larsen Smed og fra Sandvig Lorens Petersen, Jørgen Jørgensen, Ole Larsen Stærk og Hans Andersen i Egeløkken.
Peder Hansen i Allinge vedstod et pantebrev på 40 sdr. som han havde lånt af Lars Andersen. Birkefogeden ville observere pantebrevet til næste ting da Peder Hansen lå i sag med sin hustru.
24. januar 1718 Pag. 087b
Peder Hansen pantebrev var ikke accepteret af hans hustru, men da hun ikke havde stævnet sin ægtemand for det, så måtte birkefogeden bedømme det for gyldigt, men at hustruen havde en måned til at anke afgørelsen.
Anders Olsen, som var født i Simbrishamn i Skåne og Hans Nielsen født i Sandvig tog borgerskab. Hans Nielsen var allerede indskrevet som “handlanger” på Sandvig Post og Anders Olsen blev nytegnet på borgerskabsrullen ved Allinge og Sandvig. Begge boede i Sandvig.
Niels Hansen overtog dommersædet, således at birkedommeren kunne få et uvildigt tingsvidne om rigtig afregning af sagefaldsbøder. Præsten attesterede at der ingen lejermål var begået i 1717.
Byfoged af Rønne og herredsfoged af Vester Herred Svend Giendtzmer, som oplæste en skriftlig ordre fra amtmanden om den strandede lybske skipper Bernt Verns, ydermere læstes fenrik Jørgen Giødichs memorial. Skipperen og fenrikken mødte personligt og vedstod forliget, “saa at den mistanche skipperen till faendrichen har haft tillige med at randsagningen shulde vere u-louf. er aldelis død oc magtesløs..”
7. februar 1718 Pag. 089a
Taksatorerne oplæste byens ligning.
Birkefogeden efterlyste nogle sager som var stjålet fra ham: En kalket hud fra hans kalktønde, 2 jernnagler, 2 møgbrædder en egeplanke, et langt skibshage, et prøch (?) som blev taget af hans stue af hans bord, “som skede alt siden skibesagen kom”. Desuden havde han mistet 6 får og lam lidt før jul.
Den strandede skipper Berent Viens efterlyste to kjoler – en brun og en gulagtig, en ny sort hue og nogle par “pløses bogser”. Han tilbød 1/3-del bjergeløn, hvis de godvilligt blev afleveret ellers ville han sagsøge vedkommende, der havde tilranet sig klæderne.
14. marts 1718 Pag.089b
Tor Jørgensen havde solgt et stykke jord af nordre Grummeløkke til Lars Andersen. Endvidere havde Tor Jørgensen solgt et andet stykke af samme løkke til Jørgen Johansen i Allinge for 192 sdr. Samme løkkes skovdel var solgt til Samuel Johansen i Allinge. Den søndre del af Grummeløkken blev solgt til Holger Johansen for 144 sdr. Pantebrevene og skøderne blev læst og påskrevet.
4. april 1718 Pag. 089b
Svend Svendsen af Sandvig læste et købebrev udgivet af sal. Hendrich Pedersens enke Anna Olsdatter, der beviser, at enken havde solgt sit iboende hus for 288 sdr.
Jacob Ibsen fra København havde solgt “Lille løchen” på 3 skæpper land bygjord til Hans Larsens Smid for 13 sdr.
Den forulykkede skipper Bernt Vines kom i retten. Han var strandet med skibet “Enigheden” den 19 december 1717 om natten omkring kl. 10 i stor storm og snefald. Han udbad sig tingsvidne på beretning fra hans styrmand og det øvrige mandskab. Tingsvidnet, som er afskrevet, blev skrevet den 31. december 1717 om morgenen, da det var mulighed for at folkene kunne rejse hjem til Lübeck. Attesten viste at alle købmandsvarer blev bjerget og at de havde modtaget stor hjælp fra borgerne i Allinge og Sandvig, således at de alle otte havde reddet sit liv. Skipperen Berent Vienes var blevet på Øen og den 4. april blev han yderligere bedt om at forklare strandingen.
“Vinden paa bem. tid var Nordost til norden oc mod aften førend at hand strandede om natten hafde hand Christiansø to mille SSW for sig, oc hans kaars var NW – 8te glas, oc 1½ glas hafde hand sin kaars WNW og dog om Natten kl. omtrent 10 slet strandede hand tet hos Sandvig ved den Nords ud paa Bornholm, oc det fra sin rette kaars 2 kabellengder oc var paa samme tid en schrechelig stor storm, oc tych snefald, oc formener at samme tid strømmen hannem forsatte”
Birkedommeren bad Rasmus Larsen og Henrich Henrichsen Falch, samt Lorens Petersen og Anders Jensen fortælle hvad der skete da de skibbrudne folk afgav forklaring om skibsvragets beskaffenhed. Birkedommeren spurte samtlige tilstedeværende hvordan vejrliget var da skibet strandede ved Sandvig. Alle svarede at vinden var NO til Nord, stor storm, frost og tyk snefald. Skibet var kommet to kabellængder ud af kurs. Dette udsagn understøttede skipperens forklaring.
For retten fremkom Mon. Jørgen Soltersdorff fra Lübeck og fremviste fuldmagt og andre dokumenter “angaaende det u-løchede skib som strandede for Sandvig Enigheden kaldet oc vilde hafue cito ført vidnesbyrd imod Jørgen Hansen i Sandvig angaaende nogen arnsteen som shulde vere seet i hans huus eftersom at tvende tyske folch nembl. en mand oc en kone Nebl. mandens naufn Johan Kasten Gabriell oc konens nafn Lisebet Gabriels. Dommeren meldede at endog ey er gaaet loul. stefnemaal til Jørgen Hansen mens saa som bm. tyske folck ved ey huilchen time der kand gaa herfra eftersom de liger paa Reysen til Lÿbech oc bm. Jørgen Hansen ligger syg paa sin seng mens saasom at Jørgens Hansens hustru Annis Hansedatter er her paa tinget tilstede oc væll kand vere videndes om enten leersteene hafr. veret udig deres huus eller ey, her saa Annis Jørgen Hansens nu her for retten suarede at huerchen hun eller hendes mand var vidende at nogen arnesteen var kommen i deres hus som kunde det skibevrag vere tilhørende, undtegendes at hendes børn kunde udig stranden finde nogle smaa stocher arnesten i strolighed som erter, bønner eller nøder, oc formoder ey nogen vidnesbyrd maa førres paa hendes mand uden foregaaende kald oc varsel. – Dommeren tilspurde disse tuende bem. tyske folch huad dem kand vere bevidendes om den arnsteen om Jørgen Hansen, eller hans hustru hafde dem udig henderne, shiftning, hand eller hende – her til at Johan Gabriel oc hans hustru Lisebet Gabriel suarede først Manden, saaledes at hand saae en smaal lieden sech med leresteen udig , mens konen nembl. Lisebet Gabriels suarede, at hun saae en liden sech med arnsteen saa oc en sech oc med arnesteen som var noget større, som stode i it Cammer till Jørgen Hansen som ey var laasfast, mens folck gich der ind oc ud huem som vilde, mens ey saae huerken Jørgen Hansen eller hans hustru vore hos bem. arnsteen, huilket var om natten at bem. vidne saae den leresteen, mens om morgenen var bem. seche med arnsten borte, mens stod igien it hattefoder med nogens arnstene udig, udig samme u-laasfaste huus. Videre var ey bem. tyske folch videndes om bem. arnsteen. Dommeren meldede at saasom Jørgen Hansen ey er loulig stefnet her for ey kand tages eed af disse bem. tuende tyske personer, mens henvises at bem. fuldmegtig gifr. Jørgen hansen loul. stefnemaal for odg at at vidnesbyrdene kand loul. af parterne oc dommeren kand blifue examinerede. Hertil suarede fuldmegtigen, at hand vill herom gifue loulig stefnemaal til i dag 8te dage”
Hans Hansen fra Olsker kom på egne og sin svoger Jørgen Hansen fra Sandvigs vegne, samt Giertruds sal. Peder Andersen fra Rø, vegne. De fremlagde en landstingsdom fra 20. november 1709, der dømte dem til at være værge for en del børnegods efter deres sal. moder, som deres broder Hans Hansens børn – [Hans Hansen blev dømt for mordet på Henrik Nielsen i 1695, hvorefter han flygtede] Hans Hansen havde skrevet en fuldmagt, dateret 1. september 1717 i Hamburg – som overlod alle arvelodder til sine søskende og hans svogre på Bornholm. Hans Hansens breve var desuden underskrevet af hans dattermand Claus Shatt også boende i Hamburg.
Henrich Henrichsen Falch fremlagde et skøde, der viser at han af sin stedfader Mogens Clausen havde købt to stykker jord for 40 sdr. (Sønnekildestykket og Jespers kilde.)
11. april 1718 Pag. 092b
Niels Bentsen af Sandvig opbød de af sine døtres matrimonium efter deres moder efter skifte fra 28. august 1702, hver på 6 sdr. 3 mk 8 sk. De to døtres navne var Margreta Lisebet og Dorte Lisebet.
For retten mødte monsiør Jørgen Soltersdorff fra Lübech havde lovligt stævnet Jørgen Hansen til retten om de arnstene som skulle stamme fra den strandede lybske skib. Jørgen Hansen havde skriftligt undskyld at han var så syg, at han ikke turde komme på tinget. Derfor sendte birkedommeren 3 stokkemænd Mads Jacobsen, Ole Larsen og Lorens Petersen, der sammen med skipperen Berent Vienes og Jørgen Voltersdorff fra Lybæk drog til Jørgen Hansens hus med lovbogen. Jørgen Hansen kendte intet til avnstenene og tilbød at gøre sin ed. Jørgen Soltensdorff ville også have hustruens ed, men det havde Jørgen hansen nægtet, da hun ikke var stævnet. Tilbage til birketinget, hvor birkedommeren pålagde hustruen at svare og gøre sin ed. Hele følget går atter tilbage til Jørgen Hansens, men Jørgen Hansen nægtede, at gøre sin, sin hustrus eller sine børns ed på noget der ikke vedkom dem. Fuldmægtigen tøvede ikke at indstævne dem igen.
Jørgen Giødich fra Brogård var ligeledes indstævnet af Jørgen Soltesdorff fra Lybæk om hans tvistigheder om fjerene med skipperen Berent Wiens. Sandemand Lauridts Nielsen af Hammedam i Olsker mødte på fænrikkens vegne. Jørgen Soltesdorff ville ikke godkende Lauridt Nielsen som sagfører til Giødichs, da han ville blive indstævnet til samme sag. Jørgen Giødich blev pålagt at møde personligt om 14 dage.
Birkedommeren ønskede at få forelagt sal. Giese Hans Jørgensens skiftebrev, således at han kunne tage stilling hvad Hans Hansens børn i Hamburg var blevet tillagt efter sin fadermoder.
25. april 1718 Pag. 095b
Kaptajn Niels Nielsen fremlagde en fuldmagt fra amtmand Reedts om nogen havde mellemværende med amtmanden skulle det angives til kaptajnen.
Niels Bentsen opbød sine 2 døtres arvelodder til overtagelse mod renter.
Birkedommeren bad om alle skriftlige beviser på arvelodderne efter Giese Hans Jørgensen, således at han kunne give dom til næste ting.
Jørgen Wolterdorff fra Lybæk havde stævnet Jørgen Hansen og hans hustru om de forsvundne Arnsten. Porens Petersen mødte på Jørgen Hansen og hustrus vegne og oplyste at Jørgen Hansen var så svag, at han ikke kunne møde. Jørgen Woltersdorff ville have at Jørgen Hansen skulle gøre sin ed, hvis ikke måtte han føre sag. Dommeren oplyste at stævningen skulle føres på dansk og ikke tysk, da kongens lov krævede at sagen skulle føres på dansk. Atter gik to stokkemænd til Jørgen Hansen, men han ville ikke give sin ed. Birkefogeden udsatte sagen i 8te dage og forlangte at Jørgen Hansen mødte på tinget. Dommeren ville ikke nægte Jørgen Woltendorff at føre en gæsteret, men at der skulle stævnes nok en gang.
Dommeren efterlyste Jørgen Gjødichsen om det forlig han havde gjort med skipperen, men han var ikke mødt. Anders Brun, der havde ført sagen mellem skipperen og Gjødichsen var i vildrede om hvem der har myndigheden i Allinge Sandvig. Loven sagde, at det var borgmester og råd, der skulle føre sagen, men da det ikke var en borgmester, så måtte det være amtmanden, der havde myndigheden, hvilket birkedommeren ikke accepterede. Birkedommeren tillod, at den tyske fuldmægtig kunne føre vidner og at der kunne afsiges kendelser. Jørgen Voltendorff havde indkaldt to vidner, og ved hjælp at to stævningsmænd Ole Larsen og Jørgen Jørgensen fra Sandvig blev stævnet Lars Nielsen i Habedam om at vidne i det forlig vedr. fjerene mellem skipperen og fænrik Jørgen Gjødichsen. Endvidere blev følgende vidner indkaldt: Niels Hansen fra Sandvig, Lisebet Larsdatter, Anna Cathrine sal Niels Jørgensen og skipperen Berent Vienes
Kaptajn Gregers Christensen mente sig berettiget til at føre sagen på amtmandens vegne, men birkefogeden afviste, da han var kongens repræsentant og i hans bestalning skulle han drage omsorg for kongens lov. Gregers Christensen opnåede kun at få amtmandens ordre læst op og påskrevet. Skipperen blev ikke godkendt som vidne, da han ikke kunne vidne i sin egen sag.
Anders Brun, der svarede på Jørgen Gjødichsens vegne, mente at han ikke var stævnet lovligt, hvilket Mogens Clausen afviste, da han allerede havde indgivet skriftlig svar og at han havde sendt en fuldmægtig. Endvidere skulle den lybske skipper snart sejle med en galliot, som lå udfor Sandvig. Kun Lisebet Larsdatter var mødt af de indkaldte vidner. Hun vidnede ligesom skipperen, at da forliget blev aftalt i Niels Jørgensens hus skulle Jørgen Gjødichsen skulle føre fjerene tilbage enten til birkedommerens eller til Niels Jørgens hus og skipperen skulle betale ransagningsomkostningerne. Grødichsen bad i forliget om, at forliget ikke skulle indføres i tingbogen. Fjerene blev ikke afleveret som aftalt.
Birkefogeden indkaldte til ting 8te dage og hvem der ikke mødte som retteligt var indstævnet, skulle bøde 10 lod sølv til sagsøgeren og til kongen.
27. april 1718 Pag. 101b
Gæsteret. På kgl. majestæts Tolder Johan Christian Topp af Rønne fremstillede Christoffer Møller, Rasmus Pedersen, Mads Nielsen og Anders Jensens vurdering fra 26. april 1718 af skipper Berent Vienes ulykkesskib opbjergede tilbageværende gods som bestod af en fjerding smør, 1 tønde kød, 1 tønde talg, huder og 1 tønde linfrø, så og uldfier, oc en halvtønde Arnsten. Uld, fjer, arnsten bekræfter skipperen er borte. Smør og talg er mest opædt af rotter og mus. Kødet fordærvet og linfrøet er råddent. Den 18 og 19 december 1717 blev bjerget 187 fjerding smør, 16 tønder saltet kød, 3 halve tønder lammekød, 36 tønder talg, 52 tønder linfrø, hvoraf 40 tønder blev slået i stykker, 192 huder, 2 sække uld, og en med fjer. I bjergeløn fik borgerne 62 fjerding smør, 3 tønder kød, 12 tønder talg, 64 stk huder, en halvtønde lammekød, og 17 tønder linfrø. Siden blev opfisket 8te fordærved hør, 26 huder og en lille sæk arnsten, i bjergeløn fik de 4 stk hør og 13 stykker huder. Resten af uld, fjer og arnsten.
Skipperens part havde ligget hele vinteren i hus i Sandvig, “saa folck iche kunde hafue det i huusen for stanchens shyld, saa skipperen maatte nødes til at legge det ud paa strande oc gifue fattige folck det, saa oc iligemaade udkaste i vinter af hans part opbiergede linfrø faa at nu hand det shulde udsibbe ej mere forefantes som 29 tønder dag ganske forderved, huad sig huderne er angaaende daa er de bortstaalen fraa skipperen i Vinter 9 støcher, huilket vi kand bekrefte at her udig vor kierche af vores sogneprest paa skipperens vegne paa predikestolen blef efterlyst men ey igien bekommet huad sig Ulden oc fierne er angaaende er de hannem gandske frastaalen saa som hand der om i vinter her i byerne oc sognet ladet randsage, men ey noget fundet undtagen en liden sech, som nu er under proces. Skipperen Berent Viens for retten fremkom oc tilstod i alle maader med saligheds ed, her paa vor Johan Christian paa Hr. tolders vegne var et loul. tingsvidne begieredes.”
2. maj 1718 Pag. 102b
Lorens Petersen på Niels Bentsens vegne og opbød sine to døtres arvelod for tredje gang og da ingen ville modtage arvedelen, dømte dommeren, at Niels Bentsen skulle slippe for at betale renter.
Dom blev afsagt angående arvelodderne som Hans Hansen børn af Hamborg havde arvet efter Giese Hans Jørgensen. Hans Hansen fra Olsker fik udskrift af dommen.
Sag mellem Jørgen Gjødichsen og skipperen Viens fra Lybæk. Anders Bruun fra Rønne var fuldmægtig for Gjødichsen og Jes Rask fra Rønne læste en fuldmagt fra Jørgen Voltendorf fra Lybæk, samt en fuldmagt fra borgmester og råd fra Lübeck, som var “translateret” og på stemplet papir. Lars Nielsen Habedam fremstillede forliget som var indgået hos Niels Jørgensen den 24. januar. Fjerene skulle være blevet leveret tilbage til birkedommeren efter forliget, men der var tvivl om dette hændelsesforløb, ønskede Jes Rask at afhøre Anne Cathrine Niels Jørgensen. Hun var ikke i retten og Jes Rask ønskede at 2 stokkemænd skulle tage hen til Anne Cathrine med lovbogen. Anne Cathrine havde ikke hørte, at Gjødichsen havde lovet at bringe fjerene tilbage til enten Niels Jørgensen eller til birkefogeden.
Jes Rasch havde aftalt med Voltersdorff, at så snart de to vidner var afhørt skulle han bede om dom, hvor tillige hans udgifter til rejser var en del af sagens omkostninger. Han havde brugt 30rdr. til fortæring og rejser, hvilken sum som den tabende part skulle dømmes til at betale
Jes Rasch og birkefogeden mente, at Jørgen Hansen og hans hustru Annis ikke havde gjort sin korporlige ed, om at de ikke vidste noget om de forsvundne arnstene, hvilket de til næste ting skulle gøre på tinget. Jørgen Hansen lå stadig syg og var repræsenteret af Lorens Petersen, der påstod at de allerede havde aflagt ed overfor to stokkemænd, samt Voltendorff i deres eget hjem. I følge kongens lov skulle de hver bøde 10 lod sølv, hvis de ikke mødte på næste ting.
Anders Brun, som var Gjødichsens fuldmægtig, samt Gregers Christensen ønskede at stævne Berent Vienes igen. Men haqn skulle have været stævnet inden han rejste fra øen. Hvis han skulle stævnes nu, skulle det være i sit nuværende opholdssted og det måtte ske med 6 ugers varsel, da han opholdt sig i udlandet. Der var stadig usikkerhed om hvem der havde myndighed til at dømme i sagen. Birkedommeren var kun villig til at forlade sit dommersæde, hvis det blev stævnet i en ny sag.
(pag. 106b)Derefter dommen på Hans Hansens børns arvelodder. Den flygtede Hans Hansen (1695) havde sendt to dokumenter fra sit opholdssted i Hamborg. Det enen dokument var skrevet på 1 rdr. papir og udsted af notarius i Hamborg, der fortæller, at Hans Hansen og hans svigersøn Claus Shat havde overladt alle arvelodder som Hans Hansens børn havde arvet efter Giese Hans Jørgensen i 1709 til Hans Hansens søskende på Bornholm. Det andet dokument fra 14. marts 1714 fortalte om Hans Hansens sandsynligvis var omkommet på en rejse fra Norge til Karnariske øer. Birkedommeren godkendte dokumenterne og tillod at Hans Hansens 3 søskende kunne nyde arvelodderne. (Jørgen Hansen i Sandvig, Giertrud sal. Peder Andersen i Rø, og Lisbet Hansdatter, der var gift med Hans Hansen på Hullegård i Olsker).
9. maj 1718 Pag. 107a
Fallentin Hansen havde solgt et hus og plads i Sandvig til sin svoger Jep Nielsen for 50 sdr. Samtidigt fremlagde Fallentin Hansen et skødebrev på Niels Jørgensens 13 stolperum hus med tilhørende plads for 68 sdr. klingende mønt. Birkefogeden ville dog havde dette salg i “betænkning”, da der endnu ikke var holdt skifte efter Niels Jørgensen. Niels Jørgensen døde i hans kæmnerbestalling og derfor havde penge, der skulle afregnes, samt at hans ejendomme kunne beløbe sig op til 500 sdr..
På de lybskes vegne, spurgte Jes Rasch, Jørgen Hansen og hans hustru om de ville gøre ed på, at de ikke havde kendskab til de forsvundne avnstene. Jørgen Hansen var mødt på tinget, medens hans hustru nu lå syg og svag. Hustruen skulle møde til næste ting.
Sagen om fjerene gik til domsafsigelse, men Jes Rasch udbad sig tingsvidne på alt, hvad der var sket i sagen.
Ole Larsen af Sandvig ønskede alle tilstedeværende bymænds accept på, at han måtte lægge en stenløkke. Hvilket blev bevilget af bymændene og birkefogeden.
16. maj 1718 Pag. 108a
Jens Rasch havde bedt to stokkemænd at følge ham til Annis Jørgen Hansen, som stadig var syg, således at hun kunne aflægge sin ed på, at hun intet kendskab havde til arnstene. De to stokkemænd modtag 8 sk. for opgaven hver. Birkedommeren mente ikke at han kunne føre dom på sagen, da de havde givet deres ed på, og såsom at deres hus ofte var besøgt af fremmede folk der gik ind og ud af huset dag og nat [de drev en slags hotel].
Fallentin Hansens køb af sal. Niels Jørgensens gård kunne ikke konfirmeres af birkedommeren, da han havde været syg, således at skiftet endnu ikke var sluttet.
30. maj 1718 Pag. 110a
Dommen mellem Jørgen Voltersdorff fra Lybæk og Jørgen Hansen i Sandvig.
Sidsele Peder Hansen af Allinge klagede til retten over at hendes mand havde pantsat deres hus og deres kakkelovn uden hendes lov og udbad sig et attest på hendes anmeldelse. Birkedommeren refererede at havde boet i birket 23-24 år og kunne derfor huske, at Sidsele Augustinusdatter havde levet i et godt ægteskab med sin første mand Henrich Nielsen og “opklechet skichelie børn tilsammens”, hvilket bekræftedes af stokkemændene. Birkedommeren måtte bede hende om at stævne sin mand, hvis hun ville have dom i sagen, men da “bm. quinde ligger nu paa sin reyse oc vil til Kiøbenhafn, at giøre allerunderdanigste ansøgning oc ville rette sig efter hans kongl. Mayst. allernaadigste reselution” ville birkedommeren give hende et tingsvidne på rette papir.
(pa. 111a) Dom i sagen mellem Jørgen Woltersdorff fra Lybæk og Jørgen Hansen om de forsvundne arnstene, som stammer fra et foulykket lybsk skib. Birkedommeren kunne ikke dømme i sagen, da intet var bevist, så omkostningerne kunne heller ikke tildømmes.
13. juni 1718 Pag. 111b
Gregers Christensen fremviste amtmand von Bippens anordning at han skulle være sættedommer i sag mellem birkedommeren Mogens Clausen og fenrik Jørgen Giødichsen af Brogård. Mogens Clausen var stævnet til hans værgeting, som er Hammershus birketings ret. Sagen handlede om Mogens Clausen såvel som hans hustrus utilbørlige ord i Mogens Clausens hus. Til vidner var indkaldt Margrete Jens Larsen, Hans Køller begge fra Sandvig og Jørgen Hansen af Allinge. Der stod skrevet noget på den bjælke om fenrik Giødichsen, i det kammer hvor den lybske skipper Berent Wiens havde lejet og logeret fra han strandede til den 27. april, da han rejste. Mogens Clausen kendte ikke til, hvad der stod skrevet. Samme kammer havde den tyske fuldmægtige Jørgen Woltendorff logeret indtil der kom en båd fra Lybæk, der førte godset bort. Nogle få dage derefter kom “vores nuhafuende guvanør bregader commandant oc amtmand højædle hr. Johan Hindrichsen von Bippen på samme kammer tillige med ædle oc hr oberst lytnant Ambtshof fra fæstningen Hammershus” det var disse to, der havde set og læst skriften på bjælken hos birkefogeden, den skrift som han nu blev beskyldt for at have skrevet. Han mente, at ingen i hans hus kunne have skrevet det, da ingen kunne skrive “saa schikkelige” bogstaver. Og det var skrevet på tysk, men birkefogeden mente heller ikke, at det kunne være skipper Berent Wiens. Om det var den tyske fuldmægtigede, der havde skrevet det, kunne han ikke udtale sig om. Anders Brun, som førte Giødichsen sag, ville have Mogens Clausen hustru til at vidne, da skriften på bjælken var fremvist til flere folk i Sandvig og at der gik 14 dage mellem skipperen rejste og den nye amtmand ankom. Mogens Clausen fortalte at kammeret blev brugt af mange honnette folk.
Anders Brun fremstillede vidnet hr. Israell Æcomand, som ønskede logement hos Mogens Clausen den 17. maj. Han fik kammeret, der kaldtes “Nye Stue”. Om morgenen havde han set Jørgen Giødichsens navn på bjælken skrevet med store latinske bogstaver på tysk, som oversat betød at Jørgen Giødichsen er en fjertyv. Dernæst blev Margrete Jens Larsen afhørt som fortalte, at hun for omtrent 3 uger siden havde set skriften og fået Mogens Clausens hustru til at læse det for hende. Hun mente, at det skulle tørres ud, da det var da synd for den ærlige mand. Dette ønskede Mogens Clausen ikke, da brigaderen havde skrevet det i sin tavle (?). Jørgen Hansen bekræftede, at han havde set det for 14 dage siden. Lorens Petersen så det dagen efter von Bippen var taget til Rønne. Mogens Clausen havde sagt, at han lige havde set det og at det var et skamskrift. Hans Køller havde for 14 dage siden fået fremvist skriften af Henrich Henrichsen.
Mogens Clausen svarede på alle spørgsmål fra Anders Brun, som til næste ting ville føre skriftligt indlæg i sagen.
20. juni 1718 Pag. 116a
Købebrevet af 9 maj (Niels Jørgensens gård) lod på 68 sdr, hvilket var 8 sdr. mere end skiftets vurdering. Skiftet blev rettet således det stemte overens med købebrevet.
Kaptajn Gregers Christensen overtog dommersædet i sagen mellem fænrik Jørgen Giødichsen og birkedommeren Mogens Clausen. Anders Brun læste et skriftligt indlæg på vegne af Jørgen Giødichsen, Et indlæg som bragte Mogens Clausen i affekt, således at han straks ville stævne Giødichsen til ting om 14 dage, i de ulovlige udsagn han havde givet i sit skriftlige indlæg, der åbenbart igen inddrog fjersagen. Mogens Clausen havde intet kendskab til skriften. han kunne slet ikke selv havde skrevet det, da skipperen havde nøglen til kammeret, hvor der desuden var opbevaret meget af det gods, som stammede fra det forliste skib Enigheden.
4. juli 1718 Pag. 118a
Ingen sagen, så den beordrede dommer kaptajn Gregers Christensen overtog dommersædet. Byskriveren Anders Brun fremlagde et skriftligt indlæg på vegne af Jørgen Giødichsen.
Mogens Clausen tituleres nu som “Kongl Mayestæts byefoged i Hasle, herritsfoged ved Nørre Herred og birkefoged til Hammershus bircher Allinge oc Sandvig, saa hr. cancelliraads general fickal ofr. Danmarch oc Norge høyædle oc velbd monsieur Troels Smittes fuldmægtig paa Bornholm hr. Mogens Clausen Torn” som tilsvarede Anders Bruns uforskammede og utilbørlige indlæg ført af dato 18. juni og dernæst den 4. juli. Mogens Clausen sagde at han var “udygtig” ved at gå i rette med disse gloser af spot og spe på en kongelig embedsmand. Giødichsen var bedt om at møde personlig i retten, hvilket han også havde været, men hurtigt havde forladt igen. Mogens Clausen mente, at han selv måtte stå til regnskab for sine udtalelser og svare for de forsvundne fjer.
Mogens Clausen førte vidner der sagde, at skipperen havde nøglen til kammeret og at han altid tog nøglen op af lommen, når han låste sig ind og ligeledes låste, når han gik ud.
Den beordrede dommer bad Stokkemændene om at sige, hvad Anders Brun havde sagt efter Mogens Clausens spørgsmål til ham. Stokkemændene svarede: “Sallemon siger Mand skall iche suare en dorre till sin talle, mens huem hand meente der med ved de iche”
11. juli 1718 Pag. 120b
Birkefogeden efterlyste efterfølgende fra Allinge og Sandvig som ikke havde taget borgerskab: Jep Nielsen, Hans Jensen, Peder Michelsen, Anders Haagensen, Michel Monsen, Anders Moensen, Morten Poulsen, Jens Andersen, Mogens Bendixsen, Jens Hansen, Hans Hansen, Lars Boesen. De skulle møde til næste ting.
Birkefogeden læste to kopier af love, der var kommet fra Bornholms Amtstue om slagsmålsbøder, samt lejermålsbøder.
Sættedommeren Niels Hansen var indkaldt til at besvare spørgsmål om den periode, som han betjente retten, men han var ikke kommet på tinge. Sagen drejede sig om nogle bøder, som han skulle have dømt. Rentekammeret havde fordret rente af amtskriveren. Niels Hansen var ikke mødt for at forklare.
Kaptajn Gregers Christensen overtog dommersædet. Fenrik Jørgen Giødichsen fra Brogård var selv tilstede. Sættedommeren refererede sagen, som havde medført “adshiellige cuestioner siden den tid hafr. der udig induichlet” sagsforløb. Sagen blev gennemgået og særligt Giødichsens fuldmægtig Anders Bruns anklageskrifter og hans måde, at håndtere sagen på, førte at Giødichsen påførte sig selv en æressag, mente Mogens Clausen, stik imod sagens egentlige indhold, der sigter Mogens Clausen for at have skrevet æreskrænkende ord om fenrikken. Endvidere beskrives, at der var mange “mend oc quindfolch” i tingstuen, som havde kommet med tilråb, som burde været “pryglet til dørren”, da stokkemændene umuligt kunne høre hvem der sagde hvad til hinanden. Sættedommeren ville herefter føre sagen til doms.
8. august 1718 Pag. 123b
Birkefogeden lod en fuldmagt skrevet på ½ rdr stempelpapir til hans stedsøn Henrich Henrichsen Falch, således at han kunne fungere som fuldmægtig i alle birkefogedens forretninger.
Der var kun mødt to af den indkaldte beboere for at tage borgerskabsed, nemlig Jep Nielsen af Sandvig og Jens Andersen af Allinge.
Dommen mellem Jørgen Giødichsen og birkefoged Mogens Clausen angående det skamskrift som stod på en bjælke i birkefogedens gård i et kammer som lejedes ud til fine folk. Gregers Christensen mente ikke, at hverken Giødichsen eller hans fuldmægtig kunne dømmes for falsk sagsmål og forkert håndtering af sagen, men at Mogens Clausen havde angrebet sagsøgeren urimeligt. Mogens Clausen blev dømt til at betale 4 rdr til Rønne hospital, samt at betale sagsomkostninger på i alt 2 rdr. inden 15 dage. Mogens Clausen kunne ikke dømmes til at have været årsagen til skamskriften i hans kammer, men at han kunne have aftørret bogstaverne og ikke have vist det frem for folk.
12. september 1718 Pag. 125b
Birkefogeden Mogens Clausen efterlyste forgæves sættedommeren Niels Hansen i Sandvig. Han mødte ikke “endshønt at efter gl. brug oc Maner her paa steden er tillyst her paa Kierchestefnen i gaar som var d. 11. september, saa oc i dag d. 12. september hafuer begiert ved sin karl oc stefsøn Henrich Henrichsen Falck at bem. settedommere Niels Hansen vilde komme i dag at melitere Hammershuses Bierchetings Ræt udig de spørgsmaal at suare”. Birkefogeden fik to stokkemænd til at stævne Niels Hansen, som sagde at han først ville møde, når han fik ordre fra brigaderen, så ville han gøre, hvad han kunne forstå.
Ingen af de indkaldte til at tage borgerskab mødte.
“Ellers angav bierchefogden oc paalyste at ingen løsgenger det vare sig Mand eller quindes personer maa sig her udig birchene opholde, men tiene for kost oc løn hos en huusbonde eller madmoder. Iche heller kand vore tilladt at nogle Rige eller fattige børn maa gaa ørshensløs paa gaden, men deres fader oc moder, formyndere oc vedkommende hafr dennem at holde i schole eller anden christelig lære oc hantverches. Skoleholdningen paa dansk print oc skrift hafr. Peder Olsen sig antaget nu at holde.”
31. oktober 1718 Pag. 127b
Holstførsten Hans Christensen bad om at få 8te forstandige mænd til at syne Hammershus skov og skovparter. De 8 blev formand Rasmus Larsen, Jørgen Johansen, Holger Johansen, Niels Hansen fra Allinge, Sander Svensen, Hans Køller, Tor Larsen og Svend Svendsen fra Sandvig. Synet af skovene skulle finde sted den 3. november og rapporten skulle læses på næste ting den 7. november.
Ole Hansen tog sit borgerskab og fremviste sit pas og afskedsbrev fra Christiansø, hvor han havde været soldat under garnisonen.
14. november 1718 Pag. 128a
Rasmus Larsen fra Allinge fremlagde de 8 synsmænds rapport for Hammershus skove og skovparter. Skovene består af småt hassel, småt torn og elletræ ikke større end en vognkæp. Af skove i privat brug findes hos Jacob Madsen i Kokkeløkken, Jørgen Hansen i Sandvig og Hans Aretsen. Alle har små risege, småt elle og asketræer. I Allinge byvang var der nogle bække med lidt elletræer og små risege. Det synes ikke at have være hugget i det sidste år.
28. november 1718 Pag. 128b
Læst patent på højesterets tingmøders afholdelse i 1719.
Birkefogeden meldte at de der endnu ikke havde tage borgerskab risikerede at bøde 3 lod sølv, hvis de brugte byens næring imod loven og politiforordningen. Følgende stod frem og ønskede borgerskab Anders Haagensen, Jens Hansen, Svend Svendsen, Anders Monsen.
16. januar 1719 Pag. 129a
Birkedommeren takkede stokkemændende, Taksatorer og kæmnernes arbejde det forløbne år.
Som nye Taksatorer valgtes formand Rasmus Larsen og Michel Hansen fra Allinge og Mads Jacobsen og Peder Hansen fra Sandvig. Til kæmnere valgtes Hans Andersen fra Allinge og Anders Jensen fra Sandvig.
Til årets stokkemænd valgtes fra Allinge: David Dich, Peder Monsen, Anders Nielsen, Peder Johansen og fra Sandvig Peder Michelsen, Svend Svendsen, Bertil Johansen og Hans Køller
23. januar 1719 Pag. 129b
Sættedommeren Niels Hansen satte sig i dommersædet, således birkedommeren kunne få attest på, at der i året 1718 ingen sagefaldsbøder mm, som tilfald kongen. Præstens attest angav 2 lejermålsbøder: Cathrine Jensdatter, som i 1717 tjente Lars Andersen i Allinge, nu var i Rønne, Hun havde født barnet i Hasle og Karen Erichsdatter Bugge, dengang tjente hun hos birkefogeden. Hun havde angivet en ukendt bådsmand i kongens skibe som barnefader. Birkefogeden ønske at efterforske de ukendte børnefædre, således de kunne blive straffet.
Kaptajn Gregors Christensen læste amtmand Johan Henrich von Bippens ordre at Niels Hansen af Sandvig skulle betjene retten som dommer i en sag mellem Poul Terkelsen, konduktør ved kongens fortifikations etat i København og birkedommeren Mogens Clausen. Kaptajn Gregers Christensen skulle føre sagen for Poul Terckelsens vegne. Sagen var, at Mogens Clausen havde inddrevet 70 sdr. 6 sk. for Poul Terkelsen og hans søskende i en arvesag mod Poul Terkelsens farbror Lars Pedersen i Fåreby i Aaker sogn den 12. november 1716. Kapitalen stod hos ham på rente, men ikke som Mons Monsen påstod med renters rente og at værgepengene gik lige op med . Mogens Clausen havde krævet 20 sdr. i omkostninger. Mogens Clausen mente, at han ikke skulle tage kapitalen i brug, men den skulle være til rådighed, så snart Poul Terkelsen kom til Bornholm. De 70 sdr. var ikke fuld inddrevet, men kun den kapital, som Mogens Clausen mente havde brugt til sagens omkostninger. Han tilbød Gregors Christensen at overtage sagen, da han nu var Poul Terkelsens fuldmægtig. Landsdommeren i Svaneke havde skrevet til Mogens Clausen, umiddelbart før jul, om at indkræve beløbet. Mogens Clausen havde underrettet landsdommeren om sagen og der var planer om at oversende 100 tønder havre, men vejr og vind havde forhindret gallioten at levere havre til Poul Terkelsen i København. Mogens Clausen havde betalt degnen i Aaker Søren Jensen på Poul Terkelsens vegne den betaling han skulle have for at være vitterlighedsvidne, som for øvrigt Gregers Christensen også havde været.
6. februar 1719 Pag. 133b
Taksatorerne fremlagde deres ligning for året 1719.
Sættedommeren Niels Hansen overtog dommersædet. Gregers Christensen spurgte om Mogens Clausen ville betale de penge som han havde inddrevet efter Pouls Terkelsen og hans 2 søstre i den arv som de havde til gode hos deres farbror Lars Pedersen, Anders Poulsen og faster Hedvig Lars Pedersen, som begge (?) boede og døde i Aaker sogn. Kapitalen på 70 sdr. (56 sdr i klingende mønt og 14 sdr. i autoriserede sedler) blev optalt på tinget. Pengene kunne nu udbetales, hvis Gregers Christensen ville betale Mogens Clausen for udgifterne eller om Gregers ville kautionere for beløbet. Gregersen mente ikke, at kunne acceptere dette tilbud, da han ikke havde fuldmagt til at gøre det og dels fordi han mente, at Mogens Clausen i følge en skrivelse fra 1715 fra cancelliråd Scavenius, skulle gå i rette, således at Poul Terkelsens skulle holdes skadesløs. Endvidere ville Poul Terkilsen ikke modtage autoriserede sedler.
20. februar 1719 Pag. 135b
Henrich Henrichsen Falch havde stævnet Jens Hansen af Sandvig angående grove skældsord mod Henrich i Jens Hansens hus. Desuden var Jens Hansens broder Hans Hansen i Allinge. Henrich Henrichsen Falch ville ikke føre sagen før til næste ting, da hans vidner ikke var mødte. Jens Hansen mente ikke, at birkedommeren kunne dømme i sin stedbarns sag, hvilket birkedommeren blev fornærmet over, da han var kongeligt udnævnt. Om Jens Hansen mente det særligt alvorligt kunne han stævne birkedommeren til tinget.
Margreta Jørgens datter fra Sandvig havde indstævnet sin mand Jens Andersen Brunberg på hans bopæl, hvor han sidst boede om hvad årsag han havde rejst fra landet. Sognepræsten havde indleveret en attest, som skulle indføres i sagen. 8 dannemænd udtalte sig samstemmende, at Margreta Jørgensdatter er født i Sandvig af Svenske forældre og havde levet et et ærligt og smuk dannerkvinde både før og efter hun kom i ægteskab med Jens Andersen Brunberg. Vidnerne sagde endvidere af Jens Andersen var forsvundet umiddelbart efter høsten i 1713 – altså 6 år siden. Han havde forladt hende uden hendes vilje og viden. I deres ægteskab “spolerede han bort hendes jord og midler” som hun havde arvet efter sin fader Jørgen Jørgensen. Ingen af vidnerne vidste hvor han befandt sig. Efter 3 gange lysning blev Jens Andersen dømt til at have forbrudt og forset sit ægteskab. Ved konsistorie-ret ville hun ved skilsmisse adskilt og igen udi ægteskab kunne indtræde.
27. februar 1719 Pag. 137b
Lars Boesen af Allinge fik bevilget borgerskab
Henrich Henrichsen Falch og Jens Hansen begge fra Sandvig mødte i retten og forkyndte, at de havde indgået forlig i sidste tings tvistighed.
Sættedommeren Niels Hansen nedsatte sig i dommersædet i sagen mellem Mogens Clausen og kaptajn Gregers Christensen som fuldmægtig for Poul Terkelsen fra København. Mogens Clausen fremlagde et skriftlige indlæg fra 15. december 1714, der forklarede Poul Terkelsen og hans to søskendes arvekrav efter sal. Anders Poulsen vedr. 13. og 14. gård i Aaker sogn, som stammede fra 8 stokkemænds åstedsforretning og herredsfoged Morten Henrichsen Rash. En anden memorial, som Poul Terkelsens værge Lars Pedersen i Fåreby havde udgivet den 19. oktober 1716. Mogens Clausen fremlagde også en kopi til 4 sdr 2 mk i klingende mønt, som han havde bekostet, af sal. Anders Terkelsens skiftebrev fra 8. marts 1713.
Mogens Clausen ville overdrage kapitalen til Gregers Christensen, mod at fradrage Mogens Clausens udgifter. Gregers Christensen og Mogens Clausen begærede sagen til doms.
Gregers Christensen stævnede derefter Mogens Clausen for forfaldne husindkomster for året 1717 til 12. august 1718 fra Hasle og Nørre herred. Gregers Christensen havde assisteret som by og herredsfoged i ovennævnte periode og derfor ville han nyde 2 tredjedele af alle visse indkomster. Han mente, at først da Mogens Clausen fik det kongelige brev på embederne den 12/8 skulle han have den halve del og efter at udnævnelsen blev offentliggjort den 9/9 1718 kunne Mogens Clausen nyde det hele. Mogens Clausen mente, at når Gregers Christensen kunne bevise, at han havde haft udgifter på Hasle byting og Nørreherreds ting, skulle han huske at han blev betalt af Mogens Clausens bonde Jens Maanssen på 28. gård i Rutsker med 10 skålpund smør og to læs halm.
20. marts 1719 Pag. 142a
I steder for birkeskriveren Lars Andersen fungerede hans broder Hans Andersen.
Michel Sørensen af Allinge fremlagde et pantebrev hvor Peder Jacobsen havde pantsat et stykke jord (bygjord kaldet Røølychen g et stykke jord i Bollesnø..?() begge beliggende i Sandvig vang samt i huset, hvor Peder Jacobsen boede, til Michel Sørensen for 43 sdr. 3 mk 2 sk. med årlig rente på 5%.
Mogens Nielsen og Peder Mogensen af Allinge havde stævnet Poul Hartvig af Allinge for at vedstå et forlig mellem Mogens Nielsen, Peder Mogensen og Poul Hartvig om et stykke jord kaldet Hartvigsløkken. Poul Hartvig var ikke mødt på tinget. Kontrakten blev oplæst og vedstået af de to vitterligsvidner. Poul Hartvig havde lejet de to mænd jorden i Allinge byvang i 6 år. Poul Hartvig havde forbudt de to mænd (far og søn) at dyrke jorden. Dommeren lyste Poul Hartvigs forbud for død og magtesløs, og efterlyste parternes vidnesbyrd på tinget den 17. april.
Mads Jacobsen fra Sandvig stævnede Anna Cathrine Jens Hansen af Sandvig for ærekrænkende (“ubequeme”) ord i Anna Cathrines egen stue mod Mads Jacobsen fredag for 8te dage siden. Som vidner var indkaldt konstabel Peder Larsen og Jens Hansens tjenestepige Gertrud, samt Jens Hansen. Konstablen og tjenestepige var ikke mødt. Jens Hansen meddelte, at Anna Cathrine og Mads Jacobsen var kommet i venlig forlig.
Birkefogeden bød at borgerne skulle ringe deres svin.
Dom afsagt mellem Birkefogeden Mogens Clausen og Poul Terkelsen i København. Mogens Clausen udbad sig dommens beskrivelse, således at han kunne appellere til landstinget. Kaptajn Gregers Christensen udbad også dommen skriftligt.
Kaptajn Gregers Christensen havde fået amtmandens ordre fra 13. december 1717 til at betjene Nørre Herred. derfor mente han, at han skulle nyde afgifterne indtil den nye Herredsfoged tiltrådte. Nærmere vidner i sagen til næste ting.
Sættedommeren Niels Hansens dom i sagen mellem Birkedommeren og er Poul Terkelsen afskrevet i tingbogen. Handlingsforløbet er beskrevet på 4 sider, og dommen lyder, at da Mogens Clausen allerede den 12. november 1716 havde modtaget de omtalte 70 sdr. og at han burde have haft adskillige lejligheder til at levere pengene til Terkelsen i København, så burde han betale renter af pengene indtil 1. september 1717, samt igen fra 1. september til den 6. februar 1719. Clausen skulle desuden betale processen med 3 rigsdaler. Mht. Mogens Clausen forlagte 20 rdr. i omkostninger måtte han selv søge inddraget hos Poul Terkelsen.
3. april 1719 Pag. 148 b
skriver Hans Andersen.
Kgl. forordning om at uld ikke måtte udføres af riget, samt at kgl. supplikker skulle føres på stemplet papir.
17. april 1719 Pag. 149a
Skriver David Andersen på sin broder Hans Andersens vegne.
Poul Hartvig tilkendegav skriftligt, at forliget mellem ham og Mogens Nielsen og Peder Mogensen ikke var ført korrekt. Samt at der bliver dyrket havre på bygjorden og ikke er gødet. Poul Hartvig ville nu selv dyrke jorden og svare leje til panthaveren Niels Larsen i Rø sogn.
24. april 1719 Pag. 151b
Hans Andersen var skriver i stedet for sin broder Lars som var syg.
Skipper Jens Petersen fra Rønne ville have vidnesbyrd på at hans jagt, kaldet Sankt Johannes på 8te lester, der havde ligget for anker udfor Sankt Salomons, i mellem 24. og 25. oktober 1718 kl. 11, var forulykket i stærk storm. Jens Petersen ejede den halve part og den anden halvdel ejede rederen Sylvester fra København. Ladningen var salt flæst og tobak. Skibet var sprunget læk og de reddede sig i land i en skibsbåd, der gik på klipperne. Skib og ladning blev ødelagt. Skipperen og hans folk reddede reddede livet. Skipperen fremstillede vidnet bådsmanden Hans Mørch, der vidnede at båden var ankret i sikker afstand og dybde, med hensigt at gå til Rønne. Omkring kl. 11 om aftenen blæste det op med stærk vestenvind. Skibet blev slået i stykker og besætningen var i fare. Efter de havde reddet sig i land kom til Jørgen Hansens hus, som var det første på deres vej mod Sandvig. En tredje mand om bord, var Hans Olsen, som var syg og nu opholdt sig i Rønne. Jørgen Hansen vidnede, at skibsfolkene var kommet til ham mellem kl. 11 og 12 ganske våde og udmattede. Mads Jacobsen og Lorens Petersen vidnede det samme som Jørgen Hansen. De vidnede at det var sunket på 14 favne vand.
1. maj 1719 Pag. 153b
Skriver Hans Andersen.
Kongelig forordning om vekslekursen mellem specier og kroner til Kurant.
Sættedommeren Niels Hansen kunne ikke betjene retten da han var syg, således at sagen mellem Gregers Christensen og Byfogeden Mogens Clausen ikke kunne føres.
4. maj 1719 Pag. 154a
Birkefogeden havde ekstraordinært indkaldt borgerskabet til at møde på rådstuen pgra en tvistighed om en gade, kaldet Nyled. Hans Jensen og Michel Mogensen, som var Hans Jensens hustrufader, altid havde holdt ved lige på egen bekostning. Hans Jensen var død og hans børn og arvinger ville ikke fortsætte at vedligeholde gaden. Nu havde gaden ikke været vedligeholdt i 1 år og hegnet burde fornyes. Birkefogeden ville nu på byens og kongens vegne føre sag mod Jens Hansens arvinger, som var Hans Hansen som havde overtaget faderens gård og det meste af jorden i byvangen, samt broderen Jens Hansen. De skulle vedligeholde med gaden med bystolper og hegn. Hegnet mod nord imod bagerløkken skulle vedligeholdes af Michel Hansen, de dyrkede jorden. Mod syd ved Grummeløkken vedligeholdes af Lars Arvedsen, som ejer Grommeløkken. Sagen kaldtes en rådstueret med David Hansen Dich som dommer og birkefogeden (byfogeden) Mogens Clausen som anklager. Der var igen form for afhøringer.
8. maj 1719 Pag. 154b
Skriver Hans Andersen
Dom i sagen mellem Mogens Nielsen, Peder Mogensen og Poul Hartvig.
Sættedommeren Niels Hansen var stadig for syg til at betjene retten i sagen mellem Gregers Christensen og birkefogeden. Den anden beordrede dommer David Hansen Dich blev sat ind i sagen og forsynet med materiale, således at han kunne overtage sagen.
Som beordret dommer nedsatte David Hansen Dich sig i dommersædet, således at Birkefogeden Mogens Clausen kunne stævne Bould Rasmusdatter for lejermål begået i Rønne i 1714. Hun havde stået “kirkens disciplin” i Rønne kirke med havde fået døbt sit barn i Allinge kirke. Hun var ikke mødt. Endvidere stævnede birkefogeden Bente Michelsdatter for lejermål med en soldat på Christiansø. Løjtnant Jens Nielsen fremlagde en kvittering for Bente Michelsdatter, der viste at hun nu var gift med soldaten Mogens Bøge. Kvitteringen var udgivet af kommandanten Isach Halbrech på Christiansø, som viste at lejermålet var betalt med 6 rdr. og at der intet yderligere manglede.
Mogens Clausen havde stævnet Hans Larsen Stærk og hans kone om de to svin, som i 1715 var fundet i deres hus og som de havde fået bøde på 4 rdr. for, men ej betalt. Hans Larsen Stærk var ikke mødt på tinget.
Birkefogeden havde stævnet Samuel Johansen af Allinge for bøder 2 gange 6 lod sølv. Samuel Johansen fremførte, at han var blevet frifundet i landstinget, en dom han dog ikke havde fået kopi af.
Birkedommeren havde stævnet Kirstine Gifuersdatter for lejermålsbøder i 1716, som hun ikke havde betalt. Hun var ikke tilstede og det oplystes, at hun var flyttet fra menigheden, hvorhen vidste ingen. Dommeren dømte, at hun skulle betale, hvis hun blev pågrebet og at alle der mødte hende skulle være pligtig til at anmelde hende.
Birkedommeren stævnede Katrine Jensdatter for lejermål begået 1718. Katrine havde boet hos Lars Andersen, der kunne oplyse, at hun var rejst fra landet. Birkefogeden oplyste, at hun burde betale 6 rdrs bøde eller føres til spindehuset.
Claus Nielsen fra Hasle mødte på sin hustrufaders vegne kaptajn Gregers Christensen i sagen mod birkedommeren. David Hansen Dich nægtede at dømme i sagen, da der af amtmandens ordre ikke havde været nævnt, at han skulle dømme i denne sag.
Herefter er dommen mellem Poul Hartvig og Mogens Nielsen samt Peder Mogensen indskrevet. Poul Hartvig blev dømt til at holde den indgåede kontrakt, således at Mogens Nielsen og Peder Mogensen kunne drive jorden i 6 år mod afgift til panthaveren.
22. maj 1719 Pag. 158a
Niels Hansen var blevet rask og ville nu fortsættes sit arbejde som sættedommer i de sager som han var beordret til, men ikke de nye sager som David Hansen Dich havde påbegyndt. David Hansen Dich ville ikke færdiggøre de sager, som han havde påtaget sig på sidste ting, hvilket birkedommeren ikke accepterede. Først når han fik amtmandens tilladelse til at overlade sagerne til Niels Hansen, kunne han fritages.
Niels Hansen nedsatte sig i dommersædet for at dømme i sagen mellem birkefogeden og Gregers Christensen. Claus Nielsen fra Hasle kom på vegne af Gregers Christensen og fremlagde en liste over 28 gårde i Rutsker sogn. Gårdene jordskyld og kvartalsskat, som hver kvartal er på 1 sdr. 1 mk 11 sk. Mogens Clausen mente, at Gregers Christensen skulle have betalt som sættedommer i de sager han havde udført og ikke andre i den periode efter den forrige herredsfogeds død i 1717. Han mente, at Gregers Christensen tvært imod skyldte ham penge. Mogens Clausen ville se regnskaber for de forretninger, som Gregers havde udført og at ville forlange halvparten af indtægterne, da han havde kongens brev på embedet.
5. juni 1719 Pag. 160b
Med Niels Hansen som sættedommer fortsatte sagen mellem Birkefogeden og Mogens Clausen. Claus Nielsen gjorde undskyldning for at han ikke kunne møde på grund af sygdom.
Den anden sættedommer David Hansen Dich overtog dommersædet og efterlyste Kirstine Gifuersdatter og Cathrine Jensdatter. Ingen var mødt, men Mogens Clausen indprentede dem at møde til næste ting og angive hvem der var barnefaderen.
Boul Rasmusdatters lejermålsbøde var betalt af hendes fader Rasmus Bertelsen den 15. maj og sagen blev derfor ophævet.
Hans Larsen Stærks fremlagde amtmand von Bippens frihedsbrev for at betale de skyldige 4 rdr. og birkefogeden lod denne dom falde.
Samuel Johansen blev bedt om at fremlægge bevis fra landstinget.
19. juni 1719 Pag. 162a
Stokkemand Peder Johansen var død, birkefogeden pålagde Peder Hansen Hyldebrand fra Løsebæk at være stokkemand i stedet for den afdøde.
David Hansen Dich nedsatte sig for at dømme i kongens sager. Samuel Johansen mødte først midt i sagen og fremlagde landstingsdommen, der viste at han var blevet frikendt i 1715 af landsdommer Ancher Møller.
Kirstine Gifuersdatter og Katrine Jensdatter var ikke mødt.
Den anden sættedommer Niels Hansen nedsatte sig i dommersædet. Gregers Christensen fremviste udskrift af Hasle Byting og Nørre Herreds tingbog på de sager som han havde ført, hvilket han fordrede løn, rejser, kost og tæring.
10. jul 1719 Pag. 163a
Skriveren Lars Andersen tilbage efter sin sygdom.
Læst skøde på Pibeløkken, som Peder Michelsen af Sandvig havde solgt til Lars Andersen af Allinge for 47 sdr.
David Hansen Dich havde ført regnskab over de 6 kongelige sagsmål og som sådan kunne han frasige sig sit midlertidige sættedommerarbejde.
Niels Hansen overtog dommersædet. Mogens Clausen svarede på Gregers Christensens påstande fra sidste ting. Han mente ikke, at Gregers skulle nyde noget af skatten eller af kornskipperne i Nørre Herred. Han mente at Gregers Christensen skulle pålægges mult for at have rest sagen mod Mogens Clausen og hans bestalling.
Herefter kongesagernes domme og tingsattester:
1. Isach Halleberg fra Christiansø om Bente Michelsdatters lejrmålsbøde.
2. Dom. Kirstine Gifuersdatters lejermål med en matros på flåden Lars Olsen dømmes til at betale 12 lod sølv, som er 6 rdr inden 14 dage, hvis ikke sendes hun til spindehuset at arbejde inden bøderne var betalt.
3. Dom. Cathrine Jensdatter for begået lejermål i 1718 med en ukendt sømand i flåden. Hun dømmes samme dom som ovennævnte Kirstine. Det henstilledes til kongens ret om disse to kvinder også skulle betale mandens bøder.
4. Dom. Hans Larsen Stærks kongelige oprejsning, at han slap for at betale de 4 rdr.
5. Dom. Samuel Johansen slagsmålsbøders attest fra Landstinget at han blev frikendt for 3 gange 12 lods sølv-bøden.
6. Boel Rasmusdatters kvittering for 6 rdr. bøde for hendes lejermålsbøde.
17. juli 1719 Pag. 165b
Rasmus Larsen af Allinge havde stævnet Holger Johansen af Allinge, der ikke havde ville “holde sig den beshichelse efterrettelig, som skede ved tvende troværdige mend den 30. juni sidst afvigte angaaende enten at gifve til Rasmus Larsen 100 sdr. i klingende mønt af jagten som Holger Johansen er medreder udig eller oc at tage 100 sdr. af Rasmus Larsen oc udig klingende mønt eftersom Rasmus Larsen iche hafr løst till lenger at vere med reder i forn. Jagt”. Holger Johansen svarede, at han ikke havde opfattet, at Rasmus Larsen ville afhænde Jagten. Rasmus Larsen havde den tanke, at han lettere kunne sælge båden, hvis han kunne tilbyde begge parter til en mulig køber. Holger Johansen kunne ikke godkende aftalen, da jagten muligvis var mere værd med alle medfølgende redskaber. Holger Johansen var den ældste reder, hvilket den forrige skipper på jagten Jens Nielsen bevidnede. Dommeren mente, at som den ældste reder kunne han uden videre indløse Rasmus Larsen som reder med 100 sdr. og gøre allingejagten så nyttig som mulig. Sagen skulle afgøres på næste ting.
Mogens Bendixsen tog borgerskab, hvilket blev tilladt, da han var blevet gift med en ærlig enke i Allinge og havde selv hus og jord. Morten Poulsen i Allinge, fik også borgerskab, da han havde hus, jord og ejendom.
Med Niels Hansen som beordret dommer fortsatte sagen mellem birkedommeren og Gregers Christensen om hvem, der skulle have indtægterne (de visse indtægter) for Hasle købstad og i Nørre herred i 1718 efter at den forrige by- og herredfoged Jens Nielsen døde og inden Mogens Clausen tiltrådte. Claus Nielsen fra Hasle førte sagen for sin hustrufader Gregers Christensen. Begge parter begærede dom i sagen.
24. juli 1719 Pag. 168b
Kgl. forordning om silde-fustagers størrelse og forklaringer blev læst.
Anders Nielsen af Allinge havde indstævnet Samuel Johansen af Allinge for ærekrænkede (ærrørige) ord, som han havde brugt i Jørgen Rasmussens gård i Allinge. Som vidner var indkaldt Jørgen Jørgensen af Sandvig, Rasmus Bertelsen, Jørgen Rasmussen og hans hustru Elne Larsdatter, Anna Mads Michelsen og hendes tjenestepige Kirstine Sørensdatter. Imidlertid var parterne blev forenede og Samuel Johansen vedgik at ordene var sket i “heftighed oc hand sig iche der om kunde erindre”. De vidste kun alt godt om hinanden. Samuel ville betale 1 sdr. til sagens omkostninger.
Sagen om Allinge Jagten fortsatte. Rasmus Larsen ville nu have 115 sdr for sin part af båden og så ville alle redskaber følge med. Han mente desuden, at Holger Johansen burde betale omkostningerne, fordi, hvis han havde overholdt aftalen, ville Rasmus Larsen have undgået kald og varsel i sagen. Jens Nielsen og Anders Nielsen “beskikkelsesmændene” vidnede om den indgåede aftale som var Rasmus Larsen initiativ. Holger Johansen ville svare skriftligt til næste ting.
Hans Jensen Snedker i Sandvig, som i 1718 noget før påske kom i ægteskab med en snedkerenker Barbro sal. Christopher Hansen, ønskede borgerskab, hvilket blev bevilget, da han selv havde hus og købstadsjord, og at han drev håndværk og anden næring og havde betalt skat og anden borgerlig “tynge”.
7. august 1719 Pag. 171a
Mogens Nielsen af Allinge havde stævnet Poul Sørensen og hans søn Ludvig Poulsen om Poul Sørensens “ære-skielderi”, den 30. juli da Mogens Nielsen gik til alters, samt Ludvig Poulsen ukristelighed og skelden og smelden både mod Mogens Nielsen og hans børn og andre. Da de stod i retten var parterne kommet til venlig forening. Årsagen var Ludvig Poulsen “som ikke var saa vittig som sig burde”. Poul Sørensen lovede at hans søn ikke derefter skulle fornærme folk, så vidt det var muligt. Ludvig Poulsen skulle ikke færdes i byvangen med fævogtning.
Rasmus Larsen og Holger Johansen fremstod i retten og erkendte sig enige om jagten. Holger skulle give Rasmus 100 sdr. for sin part i båden – inklusive redskaberne.
21. august 1719 Pag. 172a
Amtmand von Bippens ordre og forbud fra 10. august 1719 om at ingen byg, rug eller havre, samt mel, havregryn samt malt måtte udføres på grund af den stærke tørke gennem hele sommeren.
Niels Hansen afsagde dom i sagen mellem Birkefogeden Mogens Clausen Torn og Gregers Christensen fra Aaker. Birkefogeden udbad kopi af dommen, således at han kunne anke dommen til underkendelse.
Dommen: Eftersom det var bevislig at Gregers Christensen havde betjent Hasle byting i 12 ting og Nørre herred i 37 tingdage og afholdt alle former for sager i et helt år. Dommeren dømte Mogens Clausen at betale Gregers Christensen 20 rdr. for sit arbejde, samt smør og hø fra gården (herredsgården 28. gård i Rutsker), skat skulle gå til nørre herreds ting foged. Clausen skulle også betale rettens omkostninger i alt 4 sdr.
9. oktober 1719 Pag. 174a
Jørgen Nielsen af Allinge havde stævnet Jens Nielsen af Allinge da han ville have “redelighed og regnskab” for sin hustrus patrimonium. Da den ene kaldsmand Peder Monsen ikke var mødt turde dommeren ikke at antage stævningen som korrekt.
30. oktober 1719 Pag. 174b
Fallentin Hansen fra Sandvig kom på vegne af sin broder Poul Hansen af Rønne og læste et skøde som siger at Poul Hansen havde solgt et stykke jord kaldet Giædeløkken og et stykke jord i Bollesnabeager for 34 sdr.
Holtsførsten Hans Christensen bad om, at birketinget valgte 8te forstandige mænd som kunne syne Hammershus skove og skovparter, samt selvejernes skove i birket. Målet er at få beskrevet træerne og hvordan de holdes “udi fremvækst”, samt at se hvad der kunne være hugget siden sidste skovsyn. De 8te mænd blev formand Jens Hansen (formand), Fallentin Hansen, Peder Pedersen, Jens Larsen, Mads Jacobsen og Ole Larsen alle fra Sandvig, samt Peder Monsen og Anders Nielsen af Allinge.
Skipper Jens Nielsen af Allinge førte to vidnesbyrd Holger Johansen af Allinge og konstabel Peder Hansen af Sandvig, der vidnede at Christian Henrichsen Winberg “opper skipper” i kongens tjeneste på orlogskibet Prins Christian var blevet gift med Jens Nielsens datter Anniche Jensdatter. Sammen havde de avlet en søn ved navn Hans Christiansen Wiinberg, der nu var 18 år gammel og som nu boede hos sin moders forældre, altså skipper Jens Nielsen. Den unge mand Hans Christian var med sin fader på orlogskibet Prins Christian i 1718. Den 27 september døde hans fader, som han førte op til sin morfar Jens Nielsen, der den 5. oktober lod sin dattermand begrave i Allinge Kirke på en søgnedag for 14 rdr. Anniche Jensdatter var også død og Hans Christiansen Wiinberg er således eneste arving efter sine forældre.
6. november 1719 Pag. 175b
De 8te “besigtelse Mend” læste deres forretning, som var sket den 30. oktober.
Skipper jens Nielsen læste en attest fra sognepræsten der viste at skipper Christian Henrichsen Wiinberg, som døde på orlogskibet Prins Christian blev begravet i Allinge kirke den 5. oktober 1718. Jens Nielsen udbad sig et tingsvidne, således at hans dattersøn Hans Christian Wiinberg kunne søge kongen om han havde noget til gode efter hans faders tjeneste.
Mads Hartvig af Sandvig ønskede et sandværdigt skudsmål for hans broder Hans Hartvig af borgerskabet i Allinge og Sandvig, medens Hans Hartvig boede i Sandvig. Han fik tilladelse til at føre 8 vidner derpå. Rasmus Larsen vidnede at Hans Hartvig boede, medens han var ungkarl i Sandvig, indtil han blev gift for omkring 12 år siden. Han havde været en ærlig, redelig og skikkelig mand. Rasmus Larsen der havde været hans nabo, kunne ikke sige noget ufordelagtig om ham; han betalte sine skatter, holdt vagt, han var fisker og brugte søen som næring, såvel som anden næring. Men hvad han senere havde lavet, efter at han var flyttet, vidste vidnet ikke. Det samme vidnede leutnant Jens Nielsen, Mads Jacobsen, Ole Larsen, Peder Pedersen, Michel Jensen, Mads Pedersen og Lorens Petersen.
Peder Larsen fra Sandvig fik borgerskab efter han var kommet i ægteskab med en enke Margrete Jørgensdatter.
15. januar 1720 Pag. 176b
Højesterettens patent på afholdelse af højesteretssager i 1720.
Amtmand von Bippens missive angående våbenstilstand i 6 måneder fra den 8. november 1719, således at alle skildvagter på alle kyster fik fri. Endvidere at ingen sæde-varer måtte føres bort fra landet.
Hans Jensen Skomager i Allinge havde solgt et stykke “haveplads” ved hans hus for 2 sdr. Skødet blev læst.
Til kæmnere valgtes Hans Andersen af Allinge og Anders Jensen af Sandvig. Som taksereborgere valgtes formand Rasmus Larsen og Michel Hansen af Allinge og Mads Jacobsen og Jens Hansen af Sandvig. De skulle ligne og likvidere Grundskatten, kvartalskatten og maltaccisen.
Som stokkemænd valgtes Jens Nielsen i stedet for David Dich, Jørgen Hansen i stedet for Peder Monsen, Morten Poulsen i stedet for Peder Hyldebrand og Peder Larsen i stedet for Anders Nielsen. Fra Sandvig valgtes Jep Nielsen i stedet for Bertil Johansen, Michel Jensen i stdet for Svend Svendsen, Anders Hagensen i stedet for Peder Michelsen, Jørgen Bødker den ældre i stedet for Hans Køller.
Mogens Hansen af Sandvig og Hans Hansen fra Allinge ønskede og fik borgerskab
29. januar 1720 Pag. 177b
De fire taksereborgere fremlagde deres taksering uden protester.
19. februar 1720 Pag. 177b
Henrich Henrichsen Falch mødte som fuldmægtig for Christen Piil og havde stævnet Sander Svendsen for dagsværkspenge til 1 mk 14 sk.
Hans Larsen Smed i Allinge opbød for første af tre gange arvelodden efter sin myndling Anna Maria Sørensdatter, som hun havde arvet en broderlod på 65 sld 12 sk.efter sin sal. moder Karne Michs Sørenssen i Allinge. Hvis ingen efter tre tinglysninger ville påtage sig at overtage arveloddet, med forpligtelser, kunne Hans Larsen slippe for at betale rente for den beskikkede kapital.
Hans Hansen fra Allinge lod læste et pantebrev på 90 sdr. Som sikkerhed var sat tre tønder land jord i Allinge byvang.
Henrich Henrichsen Falch præsenterede en landstingsdom fra 16. september 1716, der giver Allinge og Sandvig borgerskab ret til at bruge udmarken, der er kaldt Vestermarken, der ligger syd for slottets mark og som strækker sig til Allinge, Olsker Kirke og Rutsker kirkes gærde. Udmarken skulle være fælles til brændsel og græsning både for borgerskabet, Olsker og Rutskers kirkebønder og vangeboerne. Det blev tilladt at denne dom blev indført i tingbogen.
Herefter blev dommen indskrevet. Sagen blev rejst efter at Hans Vefstsen fra Rutsker havde indgrøftet et stykke af den fælles udmark og lagt under sin egen gård. Denne handling blev underkendt, da det bevistes fra gamle synsrapporter fra 1679 og 1681.
3. juni 1720 Pag. 180a
Læst kongelig forordning om gangbar mønt, samt om at told og accise, stemplet papir og post skulle betales i sølvmønter.
Læst kgl mandat om tyves afstraffelse. Om Kammerrets-forordningen.
Hans Andersen af Allinge læste et skøde, der fortalte, at han havde købt gården, hvor sL. Poul Sørensen boede, med plads og kålhave for 70 sld. Hans Andersen havde købt gården af Margrete sal. Poul Sørensen, Anders Nielsen og Morten Poulsen af Allinge.
Peder Michelsen af Sandvig læste en kontrakt vedr. Anna Maria Sørensdatters arvelod, som Hans Smed opbød for anden og tredje gang. Da ingen var interesserede, slap Hans Smed for at forrente arvedelen.
Med Niels Hansen som sættedommer, lod birkefogeden tage tingsvidne på alle sagefaldsbøder, der i løbet af de sidste år var forfaldet. Sognepræstens attest blev oplæst og påskrevet. Der var kun sket et lejermål i 1719, nemlig Elne Jørgensdatter, som havde udlagt Anders Olsen Colberg, der står under håndlangerne. Elne var mødt i retten og sagde, at barnefaderen var Anders Olsen Skaaning, der nu skrev sig med navnet Colberg, og som boede hos Niels Bentsen i Sandvig. Anders Olsen stod i borgerskabskompagniet under Kaptajn Anders Larsen. Elne Jørgensdatter sagde at det uægte barn var avlet i 1719, men født i 1720, som nu var 18 uger gammelt. Elne fortalte at Anders Olsen Skaaning havde lovet hende ægteskab og hun mente derfor, at han skulle betale hendes bøde. Sagen blev optaget til doms. Anders Olsen blev stævnet til næste retsmøde, og det skulle undersøges om han havde opsagt sit borgerskabsed, hvilket ikke stemte overens med, at han hørte til borgerskabskompagniet.
De gamle stokkemænd fra 1719 vidnede, at der ingen andre lejermålsbøder var.
25. juni 1720 Pag. 181b
Anders Olsen Skaaning Colberg gjorde sin ed på at han ikke var fader til Elne Jørgensdatters barn og at han aldrig havde haft legemlig omgang med Elne. Elne var tilstede i retten og havde sit barn på armen. Sagen blev optaget til doms.
15. juli 1720 Pag. 182a
David Dich læste et skøde på noget bygjord i Allinge byvang, som Poul Hartvig havde solgt til ham for 77 sdr.
Sættedommeren Niels Hansen afsagde dom i lejermålssagen. Da Anders Olsen Skaaning Colberg, der for noget tid siden var kommet fra Skåne, havde gjort sin korporlige ed, kunne Niels Hansen ikke dømme ham, men kun hende til at bøde 12 lod sølv, samt sagens omkostninger på 3 mk. Hvis hun ikke kunne betale bør hun hensættes i spindehuset.
Lars Henrichsen Falch fremkom i retten og erklærede at han havde modtaget sit patrimonium af sin stedfader Mogens Clausen og moder Lisebet Larsdatter Torn, som han havde arvet efter sin fader Henrich Nielsen.
9. september 1720 Pag. 183a
Kgl åbent brev om forbud mod at udføre sæd af landet blev læst og påskrevet.
Konstabel Peder Hansen fra Sandvig havde stævnet Sidsele Augustinusdatter af Allinge, som var Peder Hansens hustru. Hun var draget af landet for længe siden uden sin mands vidende og samtykke. Hun blev stævnet på det sted hun sidst havde opholdt sig. Ingen vidste noget om hende. Peder Hansen havde indkaldt 8 vidner: Niels Hansen, Jørgen Rasmussen, hans Andersen, Peder Pedersen, Peder Jacobsen, Rasmus Pedersen, Jørgen Jørgensen og Ole Larsen. Rasmus Pedersen af Sandvig fortalte at hun var rejst for tre år siden uden sin mands vidende, og medens han var i kongens tjeneste på Sandvig post. Rasmus Pedersen havde ført et kristeligt, ærligt og står sig vel med andre. Hun havde taget følgende med sig: En jernkakkelovn, bor, sengeklæder og sengested, adskillige boskabsvarer “gandske udpløndrede oc henruinerede alt huis i boet var, oc skede om Nattetider”. Et vidne mente, at det var hendes søn Niels Henrichsen, der havde hjulpet hende. Ingen af vidnerne havde hørt at Peder Hansen havde givet nogle årsager til hustruen var flyttet. Peder Hansen fik sit tingsvidne.
30. september 1720 Pag. 184b
Niels Hansen var beordret af amtmanden von Bippen til at betjene birketinget i en sag mellem Peder Aretsen fra Olsker og birkedommeren Mogens Clausen. Johan Holst af Rønne mødte på Peder Aredsens vegne og havde stævnet Mogens Clausen vedrørende to tolter brædder, som han havde taget fra Aredsen, der havde købt dem på “strømmen” ud for Sandvig. Mogens Clausen forsvarede sig med, at Aredsen ikke havde fået tilladelse fra tolderen til at købe. Han havde taget brædderne i forvaring indtil tolderen havde givet sin skriftlige tilladelse. Endvidere havde birkedommeren beskyldt Aredsen for at indføre tobak uden tilladelse.
Holst afhørte vidnet Peder Pedersen, der fortalte, at han havde fået ordre af Birkefogeden til at tage ud på strømmen og bringe Peder Aredsen og hans brædder i land. Han fortalte også at birkefogeden havde taget tobakken op af Aredsens taske. Peder Pedersen sagde, at brædderne blev liggende ved Sandvig badehavn. Båden som roede brædderne i land kom fra Tejn.
Svend Svendsen vidnede, at det var birkefogedens befaling, at han skulle hjælpe med at konfiskere brædderne. Endvidere fortalte han, at de vejede tobakken til 2½ skålpund inden Aredsen fik den tilbage. Birkefogedens søn Michel Monsen var tilstede med “kårde og kjol” og var den der spurte til brædderne.
Michel Monsen fortalte, at hans fader havde bedt ham om at tage ud på søen for at se, hvad der skete ved den båd, der lå ud for Sandvig. Han så,at Peder Aredsen roede båden og da han benægtede, at han havde tolderens tilladelse til at handle, forlangte han, at han skulle ro ind til Sandvig. De folk han havde med sig i sin båd, tvang båden, der ellers havde kurs syd på, ind til Sandvig havn. Michel Johansen bekræftede Michel Monsens forklaring.
7. oktober 1720 Pag. 187a
Margrete Poul Sørensens lavværge Henrich Henrichsen Falch stævnede med kaldsmændene Michel Monsen og Michels Jensen fra Sandvig, Jørgen Giødichsen og Lars Jensen i Olsker angående det overfaldt kort før jul, som de havde begået på nu afdøde Poul Sørensen både med ord og gerninger. Lars Nielsen var mødt på vegne af fændrik Jørgen Giødichsen og Lars Jensen og bad om at sættedommeren Niels Hansen skulle føre sagen, hvilket birkefogeden nægtede. Fuldmægtigen Lars Nielsen undrede sig over, at Henrich Henrichsen Falch ikke førte sagen til Nørre Herred, men til Hammershus birketing. Falch svarede, at han, medens Poul Sørensen levede, havde fået amtmandens ordre til at gå i retten i hans hjemting, som var birketinget.
Hans Hansen fra Sandvig vidnede, at han havde mødt Poul Sørensen med en vogn med noget brændsel ved Giødichsens udmark. Poul Sørensen var blevet beskyldt for at have fældet brændsel med økse og jerntyv. Hans Hansen havde set brændslet på udmarken, men vidste ikke, hvem der havde revet og fældet det. Hans Hansen fortalte, at han ikke havde lagt mærke til hvad slag brændsel der lå på vognen, blot at Poul Sørensen sad på en af det trækkende øg (hest) foran vognen.
Morten Poulsen – Poul Sørensens søn fra Allinge fortalte, at hans fader var blevet trukket ned fra sin øg og væltet omkuld af Lars Jensen. Han sparkede Poul Sørensen i siden med sine træsko, så slemt, at han ikke siden var kommet sig over det. Sønnen vidnede, at da han døde, var han hævet på det venstre lår og på armen, selv om at han først døde kort før påske. Falch spurgte fuldmægtigen om han havde hørt at hans to principaler havde tilbud Morten Poulsen en hestesadel og bressel samt penge, hvis han skriftligt ville frafalde sagen. Morten Poulsen ønskede ikke at svare på Falchs spørgsmål om hvem der ville bestikke ham.
Anders Nielsen fra Allinge var kommet op til Poul Sørensen da han var kommet tilbage med sine heste og vogn. Poul Sørensen havde fortalt, at han var blevet overfaldet af Giødichsen og Blaaholdts bonden Lars Jensen. Lars Jensen havde revet ham ned fra hesten sparket ham og havde revet brændslet fra vognen. Anders Nielsen vidnede, at han havde holdt sin hånd over venstre lår som var hævet og smertede. Poul Sørensen havde fortalt ham, at han mente, at han havde brækket to ribben.
Mogens Michelsen fra Allinge fortalte at Poul Sørensen havde fortalt, at han var blevet sparket med træsko af Lars Jensen. Michel Sørensen fra Allinge, der var Poul Sørensens broder, fortalte at Poul var aldrig blevet helbredt efter de stød og slag, som han havde fået ved overfaldet. Jørgen Rasmussen fra Allinge vidnede det samme og kunne fortælle at Poul Sørensen havde sagt, at han mente, det ville blive hans død. Hans Larsen Smed fra Allinge havde hørt historien fra Poul Sørensen, men igen havde bedt ham om at skønne slagene på hans krop.
Fuldmægtigen Lars Nielsen mente at ingen af vidnerne havde fortalt om egen oplevelser, men havde refereret hvad Poul Sørensen havde fortalt dem.
28. oktober 1720 Pag. 190b
Maltkonsumptionen blev opbudt til den højestbydende. Tilbud skulle afleveres på amtstuen i Rønne.
Henrich henrichsen Falch læste et testamentekontrakt mellem birkefogeden Mogens Clausen Torn og hans søster Margrete sal. Poul Sørensen.
Sognepræsten Christopher Møller stævnede adskillige mænd fra Allinge og Sandvig for ikke at have betalt sin tingelam, siden han tiltrådte som præst. Tingelam betaltes hvert andet år.
Lars Nielsen mødte på sine principalers vegne (Jørgen Giødichsen og Lars Jensen i Olsker) Han forlangte, at Mogens Clausen skulle vige dommersædet til fordel for sættedommeren Niels Hansen, da Poul Sørensens enke var hans søster. Birkedommeren ville ikke vige pladsen, tværtimod gik han mere aktivt ind i sagen, ved at påpege, at sagen var en voldssag og ikke omhandlede tyveri. Det var ikke bevist, at Poul Sørensen havde hugget brændslet selv eller havde stjålet det fra Giødichsens og Lars Jensens udmark (fortov). Lars Nielsen stævnede Poul Sørensens enke for sin mands tyveri af brændsel på Brogårds udmarksjorde. Som vidne på tyveriet blev bl.a. stævnet Jens Nielsen og hans hustru Valborg Sørensdatter fra Allinge. Henrich Henrichsen Falch mente, at hvis der var sket noget tyveri skulle de have anmeldt krav på skiftet efter Poul Sørensen. Han bad om at få efterset skiftebrevet fra den 6. maj og dette var gjort. Falch mente, at det var ulovligt at føre vidnesbyrd mod enken. Dommeren tillod sagens afhøringen, og vidnesbyrdene blev separerede (dvs. at vidnerne ikke kunne høre hvad de andre sagde i retten.)
Jens Nielsen fra Allinge var i marken da Poul Sørensen kom kørende sydfra med ene og birkeris, samt at Poul Sørensen ikke var slået så hårdt, da han lige efter jul tærskede, samt at han kørte efter brændsel når han manglede “gich ud oc ind i sin gaard oc schødte sine gierninger” mange dage efter jul. Hverken Jens Nielsen og hans hustru Valborg havde set, at Poul Sørensen, der var sammen med sin søn Ludvig, havde hugget brænde på Brogaards udmark. Falch mente ikke, at Jens Nielsen og Valborg kunne bruges som vidner, da de to altid havde været uvenner med Poul Sørensens.
Rasmus Olsen, som var gående på vej til Niels Larsen i Rø, havde set Poul Sørensen “frisk gåenden på sine ben” østen for Holdegårdens skov i Olsker. Hans Hansen fra Rø havde set Poul Sørensen på Nørre Herredsting noget efter jul, samt en anden dag gående ved Rø Kirke. Falch fik Hans Hansen til at vidne, at Poul Sørensen netop var på herredstinget for at anklage Giødichsen og Lars Jensen for spark og at han havde fået fra taget sin økse, da han holdt på en gammel alvej. Øvrige vidner var Peder Larsen, Jørgen Madsen. Hans Tommesen, Lars Larsen, Andris Jacobsen alle fra Olsker. Sagen om den frastjålne økse og sparkene havde været oppe på Nørre Herreds ting to gange (22 marts) hvor Poul Sørensen var tilstede.
Peder Larsen, Lorent Petersen og Peder Olsen alle fra Sandvig vidnede, mest om sagen, da den blev ført ved Nørre Herreds ting, hvor det var Giødichsen, der havde stævnet Poul Sørensen.
18. november 1720 Pag. 195a
Jens Nielsen oplyste, at han kun havde 3 gl. får og “naar Gud vil gifue der af afgrøde, saa erbyder Jens Nielsen sig gerne udgifue Præsten it lam huert andet aar, oc icke vil hafue ringeste tuister med sin Sielsørger”. Han plejede at betale med et lam hvert andet år, indtil 1714, da han havde 16 stykker. Han aflagde ed på, at han ikke havde flere end 3. Anders Nielsen vidnede, at han havde 5 gl. får og tre lam. Peder Larsen vidnede, at han havde 7 gl. får og 2 lam. Michel Sørensen havde 6 gl. får og 2 lam og havde de sidste gang givet præsten et lam, men Lorents Petersen havde opskrevet, at han skyldte for 1714 og 1716. Lorens Petersen efterlyste de øvrige skyldnere af tingelam: Hans Larsen, Ole Hansen, Mons Andersen, Bertil Johansen og Hans Aredsen. Ingen var tilstede på tinget på nær Ole Hansen, der angav at han havde 7 stykker, men ikke var opkrævet af Præsten.
Lorens Petersen stævnede 3 allingeboer: Niels Bentsen, Peder Hansen og Michel Hansen for at skylde præsten tingelammet. Peder Hansen mente, at han havde betalt sidste år, Michel Hansen havde kun 3 gl får, som han årligt lejede af Poul Hartvig for 3 mk stykket. Han havde fået 3 lam. Niels Bentsen havde tilhandlet 4 får af sin datter, men han var ikke opkrævet af præsten. Lorens Krag (Petersen?) spurgte Svend Jensen og Rasmus Pedersen, som var kommet til tinget, at de havde givet Hr. Jacob og Mester Søren tiendelam. De to svarede, at de mindes 40 år tilbage i tiden, at de der havde lam hvert andet år gav præsten et lam i tiende. Anders Poulsen fra Olsker havde udtalt, at han for 59 år side tjente på præstegården i Olsker, hvor han se præsten modtage “tingelam”.
Holstførsten Hans Christensen bad om 8te forstandige dannermænd fra Allinge og Sandvig til syn af Hammershus tilliggende skove og skovparter.
2. december 1720 Pag. 197a
Formanden for de 8te forstandige mænd Holger Johansen fremlagde mændenes syn af Hammershus skove og skovtilliggender.
Lorens Petersen udbad sig indlæg i stævningen mod skyldnere af tingelam. Hans Larsen fortalte at han havde været hos præsten og tilbudt ham penge for tingelam for 1718, men præsten havde nægtet at modtage dem, da han afventede dom i sagen. Følgende restancer opremsedes: Hans Larsen Smed 4 lam, Peder Larsen 4 lam, Ole Hansen 4, Anders Nielsen 4, Jens Nielsen 4, Peder Larsen 4, Mogens Bendixsen 2, Michel Sørensen 3, Bastian Michelsen 4, Niels Bentsen 4, Michel Hansen 2, Peder Hansen 2, Hans Aredsens enke 2, bertil Johansen 2. Til oplysning fremvistes et bestallingsbrev fra biskop Christian Worm fra 17 marts 1713 til Christopher Møller, som viste, at han skulle nyde de goder som hans formand havde nydt. Altså mente Lorens Petersen, at præsten skulle have et lam hvert andet år af de borgere som havde får uanset om de havde mange eller få. Sagen blev optaget til doms.
Sagen mellem fenrik Jørgen Giødichsen og Jens Nielsen og Poul Sørensen var blevet anket til landstinget og skulle således vurderes om der yerligere skulle føres vidnesbyrd for Hammershus ting.
Henrich Falch fra Sandvig læste et skøde på bygjord, som han havde købt af Mogens Clausen beliggende i Pilleløkken på 6 skp. og 3 skp land bygjord i Murehullet for i alt 100 sdr.
7. december 1720 Pag. 198a – gæsteret
Skipper Hindrich Horn og Claus Horn fra Trelleborg i Skåne mødte på tinget og berettede at de natten mellem den 2. og 3. december 1720 var strandet med deres båd ved Hammeren.
Fallentin Hansen og Jep Nielsen fortalte at de to mænd var kommet op til dem om natten og fortalte at de var strandet. De var gået fra Stralsund den 2. december om morgenen på vej til Ystad. Om natten rejste sig en stærk stor Nord nordvest med stærk regn. Båden var fyldt med vand, som de havde besvær med at lænset. de gik imod klipperne. Skibet blev slået til vrag og kastet op på klipperne. Ladningen som var forsvundet bestod af en del tobak, gulerødder og brændeved. Deres skrin var slået i stykker og deres pas var borte. Beretningen blev bekræftet af Niels Hansen, Henrich Henrichsen, Mads Hartvig, Jens Hansen, Jørgen Hansen og Peder Hansen alle fra Sandvig. De to søfolk vidnede at de havde intet at udsætte på hjælpen, de havde modtaget. Søfolkene fik deres tingsvidne.
23. december 1720 Pag. 199a
Læst kgl. patent på højesterets afholdelse i 1721. Kgl. majestæts privilegier for kolonien i Fredericia vedr. den reformerte religion.
Peder Kofoed havde stævnet Peder Jacobsen af Sandvig for gæld. Peder Jacobsen vedstod, at han skyldte Peder Kofoed 5 mark og 4 skilling, som han betalte straks. Peder Kofoed krævede tillige sagens omkostninger, som han mente beløb sig til 3 sdr. Sagen blev optaget til doms.
Sagen mellem fenrik Jørgen Giødichsen og Jens Nielsen og Margrete Poul Sørensens enke fortsatte og for at dommen der var afsagt ved Nørre Herredsting skulle fortsættes måtte parterne sværge deres ed på, at der nu var fremkommet vidner, der ikke var kendt ved herredsretten. Margrete Poul Sørensen sværgerde sin ed fra sygesengen i påhør at to stokkemænd, lauværgen Henrich Falck og sandemand Lars Nielsen, Habedam, der var fuldmægtig for Giødichsen og Jens Nielsen.
13. januar 1721 Pag. 200b
Læst kongelig forordning dat. 25. november 1720 om at ingen måtte indtage eller indhegne noget af udmarksjordene på Bornholm.
Læst kongelig forordning dat. 25. november 1720 om ingen må understå sig i at oprive det på sandet voksende morregres.
Kgl. forordning om ophævelse af forbud for handelen som indførtes under pesten, dat. København 25. november 1720.
Dom i sagen mod adskillige bymænds manglende betaling af tingelam til sognepræsten. Præstens fuldmægtig Lorens Petersen udbad sig dommen skriftligt.
Til årets kæmnere valgtes Mads Jørgensen af Allinge i stedet for Hans Andersen, der havde været kæmner i to år. Efter ønske fratrådte Jens Hansen som kæmner for Sandvig og i hans sted valgtes Jørgen Hansen.
Som Taksatorer valgtes formand Albert Dich og Poul Hartvig fra Allinge og fra Sandvig valgtes Peder Jacobsen og Christopher Møller.
Som årets stokkemænd valgtes fra Allinge: Hans Hansen, Ole Hansen fisker, Anders Monsen og Mogens Bendixsen. Fra Sandvig: Peder Larsen, Peder Hansen, Niels Bentsen og Tor Larsen
DOM efter sognepræstens stævning af 11 borgere, der manglede at betale ham tingelam. Sagen refereredes. En 83 år gl. mand i Olsker Anders Poulsen, som tjente præsten Jens Hvas i 1661, vidnede at borgerne i Allinge og Sandvig betalte tingelam “uden modvigelser”. Dommeren dømte, at alle indstævnede med mere end 4 gamle får, skulle betale tingelam og sagens omkostninger som var 10 rdr. Hvert lam kunne betales med 2 mark danske.
10. februar 1721 Pag. 202a
De 4 Taksatorer fremlagde deres skatteligning for 1721.
Sættedommeren Niels Hansen nedsatte sig i dommersædet, således at birkedommeren kunne få tingsvidne på sagefaldsbøder mv, der var forfaldet i 1720. Stokkemændende for 1720 var tilstede og skulle vidne om forfaldne bøder. De gjorde ed på at ingen sagefaldsbøder var forfaldet for året. Sognepræstens attest på at ingen lejermål var begået i 1720.
24. marts 1721 Pag. 202b
Amtmandens missive om falsk 16 skilling mønt med årstal 1718 og 19.
7. juli 1721 Pag. 202b
Kgl. forordning fra 15. marts 1721 om forbud mod spil og leg på grund af dronningens død.
Jens Andersen af Allinge læste et pantebrev på 80 sdr. udgivet til Hans Mogensen, Lundegård i Olsker med pant i Jens Andersens gård.
Fallentin Hansen i Sandvig kom på vegne af sin søster Anna Hansdatter, der er gift med Lars Boesen. Fallentin og hans søster havde stævnet Lars Boesen med forbud mod, at sælge eller pantsætte noget af hustruens patrimonium uden hendes eller hendes brødres tilladelse. Lars Boesen vedkendte sig forbuddet. Fallentin Hansen udbad sig tingsvidne herpå. Lars Boesen tilstod endvidere, at hans hustru måtte sælge og pantsætte sit gods uden han var tilstede, blot det skete med hendes broder og tilordnede lausværge Fallentin Hansen.
Hans Mogensen fra Olsker havde indkaldt Jacob Madsen i Kokkeløkken for en del gæld, som han er skyldig til Hans Mogensens hustrus afdøde fader Hans Jensen i Rø sogn. Kun en af kaldsmændene var mødt, så sagen måtte udsættes til næste ting.
Birkefogeden efterlyste værgeregnskaber. Kaptajn Jens Nielsen forelagde patrimonium (65 sdr) for Anna Maria Sørensdatter efter hendes faders arv efter sal. Karen Michel Sørensen, samt arven efter sin fader Søren Michelsen. (skifte 11. maj 1719) samt hendes søster sal. Anna Cathrine for i alt 43 sdr 2 mk 2 sk. (skifte 20. marts 1719) Noget af arven blev forvaltet af Anna Marias stedfader Peder Michelsen, som mente sig rentefri, da han havde fødet og klædt Anna Marie, da hun var ganske lille. Kaptajnen vedstod værgemålet.
21. juli 1721 Pag. 204a
Elisabet sal. Hans Rasmussen havde stævnet Johan Johansen i Allinge, som havde overfaldet Didrich Hansen, som vogtede Lars Andersens kvæg tillige med nogle andres, “oc det med slag som skete den 14. juli sist”. Som vidner indkaldtes Else Cathrine Johansdatter. Didrich Hansen vidnede, at Johan Johansen havde slået ham med en kæp, der gik i tre stykker, hvorefter han havde slået ham med knyt næve og kastede ham hen af ageren. Derefter stod Johan Johansens søster Else Cathrine for kvæget. Rasmus Larsen, som var Elisabets lavværge, bad birkefogeden om at de to stævende mødte personligt på næste ting. Albert Hansen Dich tilbød at svare for Johan Johansen og hans søster, hvilket blev tilladt mod at de to personligt mødte på tinget. Didrich Hansen havde sin arm i en halsklud. Armen var slaget gul og blå, hvilket blev bevidnet af samtlige stokkemænd. Hans Hansen og Mons Henrichsen skulle møde som vidne, samt andre, der havde set noget af overfaldet.
Hans Mogensen af Olsker sogn kunne endelig føre sag mod Jacob Madsen, fordi den anden kaldsmand var mødt og kunne gøre sin ed på, at han havde stævnet korrekt. Jacob Madsen skyldte 9 sdr. til Hans Mogensens hustrus fader Hans Jensen i Rø, som nu var død. Marte Hans Jepsen i Rø, der kunne sige, at Jacob Madsen havde lovet at betale 9 sdr. så snart han kunne. Jacob Madsen og hans hustru mente, at de havde afregnet korrekt, men da de ikke var blevet tillyst da Jens Hansens hustru døde, havde de ikke kunnet meddele, at den skyldige post var betalt. Der indgår Salt, malt og mel i mellemværende. Begge parter skulle fremlægge alle vidnesbyrd til næste ting, hvorefter der ville blive givet dom i sagen.
Mogens Nielsen af Allinge afgav sit værgemål for sin datter Boedel Mogensdatter for sit matrimonium på i alt 33 sdr 2 mk og 11 sk. efter skiftebrev af 13 marts 1717. Noget stod i jord, som andre havde i avl og derved betalte renter. 20 sdr. stod i urørligt gods i hjemmet.
Mogens Nielsen fra Allinge angav endvidere at han var værge for Augustinus Henrichsens søn Augustinus Augustinussen for et patriminium på 16 sdr. 1 mk 6 sk., samt Anna Maria Augustinusdatter, som Knud Nielsen er værge for. Kapitalen udgør i alt 6 sdr. 1 mk 11 sk. Noget af godset stod hos moderen Carisa Hartigsdatter, som blev pålagt, at ikke bortpante eller sælge noget heraf.
Peder Pedersen fremlagde et skifte fra 31. marts 1717, der viste at han havde Henrik Pedersens søn Peder Henriksens patrimonium på 6 sdr 3 mk 12 sk.
Holger Johansen fremviste et skifte fra 17. juni 1704 efter Jørgen Jørgensen, der viste at han havde hans datter Karen Jørgensdatters patrimonium på 12 sdr 1 mk 6 1/4 sk.. En 4de datter Elseby Jørgensdatter på samme beløb står hos Jørgen Johansen i Allinge. En datter Christence Jørgensdatter, der var 3 år gammel da faderen døde, står hos Samuel Johansdatter i Allinge, som havde fået tilladelse til at anvende 3 sdr 1 mk til skoleløn og tæring efter kvittering 22. december 1714 og ydermere til skoleløn 5 mk efter kvittering 19. juni 1719.
Birkefogeden efterlyste andre værgemål til anmeldelse på næste ting.
1. august 1721 Pag. 206a – gæsteret
En københavns skipper Jacob Jacobsen på en kreyert (to eller tremastet skib) ønskede gæsteret og et tingsvidne. Kreyerten, kaldet “Grolenbom” (?) gik fra København den 22. juli kl. 9 og skulle til Kalmar med 3 fade Carnarie Sach [canarie sekt, sød vin fra Kanarieøerne], en pakke mærket 1.M.G. som tilhørte Israel Magnus Gab. Hans Andersen fra Allinge og Anders Jensen fra Sandvig.riel, 150 tønder hvide ærter, 20 skibpund stochfisk, 8 oxehoveder med rødvin, en pose mærket 1.T. No.2, 1 pakke mærket SIS, 2 fader mærket 1.W No 1, en pakke mærket SIS, 1 pakke mærket I.W., hvilket tilhørte monsiuer Søren Jørgensen, som også kaldes Consement af dato 14 juli 1721.
Skipperen fremstillede sine skibsfolk, som var Claus Pedersen, Hans Olsen og Mogens Svendsen. Hans Olsen fortalte at om tirsdagen den 29. juli om morgenen kl. 5 lettede de anker og gik til sejls fra Dragør, da var vinden stille kommende fra OWO. Da de var en halv mil fra Dragør tønde sprang vinden til WSW. Kl. 9 om aftenen var de imellem Sandhammeren og Bornholm og vinden var nu maadelig kuling. Om morgenen den 30. juli kl. 8 en mil vsv for Ystad. Kl. 10 kullede det frisk op og skibet tog vand ind, således de havde svært ved at pumpe den læns. Kl. 1 om eftermiddagen opdagede kokken Mogens Svendsen, at en planke var ødelagt i cabysen i dørken. Skipperen forsøgte at tætne hullet med Topsejlet på råen, men planken gik igennem sejlet. Skibsbåden blev sat i vandet. 2 mand gik i båden, medens skipperen og en sømand forsøgte, at styre mod Ystad, men forgæves, Dernæst beordrede sømanden i båden. Sidste mand i redningsbåden var skipperen. Skibet sank midt mellem Sandhammeren og Bornholm kl. 5 om eftermiddagen. de styrede med redningsbåden mod Bornholm, hvor de ankom kl. 1 natten mellem den 30. og 31. juli kun med de klæder det gik i.
11. august 1721 Pag. 207a
Birkefogeden klagede over at en del af stokkemændene var udeblevet, selv om de var tilskrevet at møde fra kl. 8 til kl. 10. De udeblevne stokkemænd skulle pantes for 3 mark.
Hans Monsen fra Olsker mødte og fortalte, at han var blevet forliget med Jacob Madsen fra Kokkeløkken og bad om at sagen måtte ophæves. Hvilket blev tilladt.
Henrich Falch, der førte sag for Elsebet sal. Hans Rasmussen i sagen, hvor Johan Johansen blev anklaget for at have slået hendes søn Didrich Hansen. Henrich Falch mente, at Albert Hansen Dich ikke kunne føre sagen for sin myndling Johan Johansen, som var ungefær på sit 22 år og derfor kunne svare for sig selv. Dommeren tillod Albert Dich at svare, men han krævede at Johan Johansen var tilstede. Rasmus Larsen, der var stedfader for Didrich Hansen, mente, at Johan Johansen kunne give hans stedsøn noget for svie og en erstatning og betale sagens omkostninger. Enken blev tilbud et par sko og en skjorte og betalt omkostningerne, hvilket blev accepteret.
Villem Hartvig af Allinge angav, at han var værge for sin søstersøn Hans Larsen for en kapital på 6 sdr. 1 mk ½ sk.
Birkefogeden efterlyste Jens Nielsen fra Tejn, der skulle være værge for sin søn Jørgen Jensen. Rasmus Larsen svarede på Jens Nielsens vegne.
Henrich Henrichsen Falch mødte på Margrete sal. Poul Sørensens vegne og fremviste et skiftebrev fra 6. maj 1720 og angav, hvad Søren Poulsen havde efter sin moderbroder og fader i arv. Tilsammen 48 sdr. 1 mk. 3 sk. som står i hus, jord og gård. Der var an anden søn Morten Poulsen, samt en datter der var gift med Anders Nielsen. Sagen var kompliceret, da Søren Poulsen var død, måske endda før faderen døde, men det var ikke bevist og der var ikke ført skifte efter ham. Den jord som tilhørte Søren Poulsen blev tilladt høstet. Niels Henrichsen havde skrevet en missive fra København, at Søren var død, men det fordredes at der skulle føres endelig dom og endelig skifte før Sørens arvedele kunne fordeles.
13. oktober 1721 Pag. 208a
Bertil Johansen læste et skøde- og købebrev på at han havde solgt 7 skp. bygjord til Rasmus Larsen i Allinge for 50 sdr.
Poul Hartvig lod læse et købe- og skødebrev på et tønde land bygjord i Krasseløkken i Allinge byvang for 60 sdr. til ungkarl Hans hansen i Allinge.
Kirsten sal. Hartvig Villumsen ville have retten til at forbyde skødebrev på den jord, som er afdøde Lars Gumløs i Hasle havde i pant af hendes afdøde mand Hartvig Villumsen. Hun mente, at hun var nærmest til at indløse pantet eller at sælge jorden.
27. oktober 1721 Pag. 208b
Holtsførsten Hans Christensen mødte på tinget og udbad sig 8 synsmænd i følge skovforordningens 13. artikel. Opgaven var at syne Hammershus tilliggende skove og skovparter, og tilse om der var hugget træer og gjort skovene skade. Følgende blev valgt: Hans Andersen, Mogens Nielsen, Peder Mogensen, David Dich fra Allinge, og fra Sandvig Bastian Michelsen, Bertel Johansen, Jørgen Hansen og Michel Sørensen.
Kgl. Plakat om krigshandlen i Danmark og Norge blev læst.
Esber Jørgensen af Klemensker mødte på egen og Hans Nielsen i Vestermaries vegne. De er begge værge for konstabel Niels Jørgensens yngste søn Peder Nielsen. De opbød hans arvelod på i alt 116 sdr. 1 mk 15 1/3 sk. til nogen der ville forrente summen. Kapitalen stod både i byjord, samt andet løst og rørligt gods.
17. november 1721 Pag. 209a
Løjtnant Jens Hansen af Sandvig lod læse et købe- og skødebrev på et stykke bygjord i Sandvig bysvang kaldet Store Valborgløkke på 6 skp gammelt mål for 56 sdr.
Mogens Bendixsen af Allinge læste et pantebrev på et lån på 40 sdr. af Rasmus Larsen i Allinge. Som pant havde han sat 6 skp. land (gammelt mål), samt hans iboende hus og gårdsplads.
Jesper Hansen af Allinge fremlagde et købebrev på ½ rdr. papir, men da den ikke havde nogen vitterlighedsvidner, kunne købebrevet ikke godkendes. Endvidere blev et eventuelt salg underkendt.
De 8 synsmænd fremlagde deres rapport på Hammershus skove og skovparter.
Esber Jørgensen fra Klemensker opbød sin myndling Peder Nielsens arvepart anden gang. Løjtnant Jens Hansen fra Sandvig, som er stedfader til Peder Nielsen tilbød at modtage arveparten.
8. december 1721 Pag. 210a
Amtmandens forbud mod skipperes transport af mandspersoner fra Nationalkompagniet bort fra landet, med mindre at de har lovligt pas.
Mogens Bendixsen fra Allinge havde solgt sit hus og gårdsrum og kålhave til Jesper Hansen for 60 sdr. Skødet blev skrevet i pantebogen. Jesper Hansens stedfader Davis Hansen Dich vedstod på vegne af Jesper Hansen, at den ovennævnte købte gård, var bortsolgt 5 stolperum samt gårdspladsen og laden der strækker sig nord -syd til Henrich Henrichsen Falch for 20 sdr.. Pengene havde Falch betalt til Jesper Hansen.
Der blev læst et pantebrev som angiver at Mogens Bendixsen skylde Christen Pedersen i Bodilsker sogn 53 sdr. I pant er sat 2 td land bygjord i Allinge byvang.
Esber Jørgensen fra Klemensker opbyder for tredje gang sin myndling Peder Nielsens arvelod. Peder Nielsens stedfader løjtnant Jens Hansen af Sandvig. Peder Nielsen bor hos sin stedfader. Dommeren bedømte løjtnant Jens Hansen som vederhæftig og at Esber Jørgensen burde gøre nøjagtig regnskab.
15. december 1721 Pag. 210b
Kgl Patent på højesterets afholdelse i 1722 blev læst.
12. januar 1722 Pag. 211a
Som kæmnere valgtes Jørgen Johansen fra Allinge og Mads Hartvig for Sandvig. Som Taksatorer valgtes formand David Dich, Mogens Nielsen fra Allinge og Jacob Madsen og Mads Jacobsen fra Sandvig.
Som stokkemænd valgtes: Løfving Gifuersen, Knud Nielsen, jens Madsen Hans Smed fra Allinge og Bastian Michelsen, Rasmus Pedersen, Fallentin Hansen og Peder Jørgensen i Sæne.
De afgåede stokkemænd vidnede, at der i det forløbne år ikke var forfaldne sagefaldsbøder, som vedrørte konge. Attest fra sognepræsten på lejermålsmøder blev oplæst. Birkefogeden kunne får sit tingsvidne for 1721.
26. janaur 1722 Pag. 211a
De 4 Taksatorer fremlagde deres skattetaxering, ingen klagede.
Henrich Henrichsen Falch havde stævnet Rasmus Jensen i Olsker for noget “børnegods”, som skulle stå hos Rasmus Jensen efter sal. Christopher Hansen tilhørende Karin Christophersdatter, som Henrich Falch var værge for. Et skiftebrev efter afdøde Hans Jensen, der boede i Sandvig. Rasmus Jensen var ikke mødt.
29. januar 1722 Pag. 211b – gæsteret
Captajn Frands Frobøss fra Christianssand i Norge, der førte skibet “For golte Løfuen” kom på tinget og bad om et tingsvidne. Skibet var ejet af Baron Fridrich Løfuen fra Stokholm. Skibet ligger ved Sandvig for anker på grund af kontravind. Det var kommet fra Stockholm og om bord havde de et “fruentimmer ved Nafn Cartrina Frimodig”, der havde sneget sig om bord uden tilladelse. Hun havde angivet, at hun kendte skibets styrmand Peter Berg. Formålet med tingsvidnet var, at undersøge om kaptajnen var vidende om kvindes tilstedeværelse og om hvordan hun var kommet ombord.
Cartrina Frimodig bekendte, at hun aldrig havde talt med kaptajnen i land, om at hun ønskede at rejse fra sine forældre. Hun vidste at Kaptajnen aldrig ville have tilladt hende at tage med. Hun havde fået en mand til at ro sig ud til skibet i en lille fiskerjolle, da den lige havde taget ankeret. Hun var sneget sig ombord og gemt sig i brødkammeret. Kaptajnen fik det først at vide efter at lodsen var gået fra borde. Da hun blev opdaget, bad og græd hun om at måtte blive ombord. Hun havde fortalt, at hun var kæreste med overstyrmanden. Hvis ikke hun måtte blive, ville hun springe i søen. Overstyrmanden vedstod Catrinas beretning og han ville “ved beleilig tid oc sted hende at eegte oc trolofue, som hand nu oc altid vil continuere”, Kaptajenen fremstillede sine skibsfolk: Henrich Hagen, Rubbert Vester Wediert, Morten Smaalender, Peter Andrisen, Johan Richhaft, Johan Wiliand, Røndel Ramlin, som alle forklarede, at de ikke vidste at kaptajnen havde taget fruentimmeret ombord. Styrmanden ville her i Sandvig forlove sig med Catarina. Kaptajnen leverede to stemplede papirer og fik rettens til at udstede tingsvidne på sagen.
9. februar 1722 Pag. 212b
Kgl. tolder Johan Christian Topp kom i retten ang. den båd, som strandede natten mellem 2. og 3. december 1720 ved Sankt Salomon på Hammeren. Skipperen Henrich Horn fra Trelleborg var kommet fra Pommern. Båden havde tobak, gulerødder og brændeved. Intet blev dengang angivet at være reddet, men senere vidner havde oplyst, at der var blevet fiske våd tobak op af vandet til en værdi af 6 rdr., Gulerødder for 2 rdr, samt en halv faun brænde. Tobakken havde skipperen taget med sig, gulerødderne og træet gik til deres egen fortæring. 4 sandvigbo gav deres end på, at der intet andet var opfisket.
Henrich Falch havde stævnet Rasmus Jensen fra Olsker. Rasmus Jensen tilbød straks at udfri Karen Christopherdatters 12 sdr. Han havde dog ikke det ønskede skiftebrev med sig i retten, det måtte ligge til næste ting.
23. februar 1722 Pag. 213a
Rasmus Jensen fra Olsker var ikke mødt i retten, og blev derfor tilsagt til at møde på næste ting.
Sættedommeren Niels Hansen nedsatte sig i dommersædet, således at Birkefogeden Mogens Clausen kunne fremlægge en skriftlig stævning på fændrik Otto Hendrichsen Wettinghus* ved Christiansø’s frikompagni, som nu har sin post på Hammershus. Trods stævningen var blevet kundgjort for fændrikken, mødte han ikke mødt på tinget. Birkefogeden læste en kopi af kgl. majestæts beneficerede paupertatch (?), videmeret af Bornemand. Medens birkefogeden læste forskellige breve om sagen, dukkede Wettinghus op i retten. Birkedommeren spurte ham, om han ikke skyldte 800 sdr. til københavns fattige og havde pantsat sine huse og gårde og den tilhørende brændevinsværk på Christianshavn? Fændrik Wittinghus lovede, at betale inden 11. juni 1722 med påfølgende renter og reparation, således at de fattige ikke ville miste noget. Birkefogeden mente, at denne aftale kunne være de fattige til gavn og ikke skade.
[* Otto Henrich Wittenhus, F. på Fyn ca 1666 (var i 1723 52½ år gl. og havde tjent kongen i 39½ år. Drabant i den gl. garde d. 29/12 1702, fændrik i Frikompagniet på Christiansø den 2/8 1709, Ansat på Hammershus fra 14/12 1720. Kilde Rigsarkivets fortegnelse over landmilitsens officerer]
9. marts 1722 Pag. 214a
Kgl Plakat om den smitsomme sygdom der huserer i Frankrig blev læst.
Læst kgl. forordning fra 29. december 1721 om at præsterne i stedet for midsommerrente fra bonde, skal have et pund ost af hvert tønde hartkorn, ligesom rettens betjente.
Sagen som Henrich Falch havde på Rasmus Jensen i Olsker blev optaget til doms, selvom Rasmus Jensen ikke mødte på retten.
23. marts 1722 Pag. 214a
Dom afsagt i sagen mellem Henrich Falch og Rasmus Jensen fra Olsker.
Den anordnede dommer Niels Hansen overtog dommersædet. Fændrich Otto Hindrichsen Vittinghusen mødte i retten og fremlagde et skriftligt indlæg for retten. En kopi af breve af 17. februar 1710 og 1713 fra rådmand og fattigforstander Jens Olsen, fortalte, at husene skulle sælges for 900 sdr. således at hverken fændrikken eller de fattige ville lide skade. Birkefogeden udtalte sig på oldermand Jacob Laubergs vegne og at sagen skulle føres ved cardinalretten i København den 18. maj 1722. Fændrikken skulle svare på anklagerne eller at møde op på kardinalretten, hvis han kunne få orlov fra Hammershus.
DOM i sagen mellem Henrich Henrichsen Falch og Rasmus Jensen i Olsker, der var kommet i ægteskab med sal. Hans Jensens efterleverske Babro Berildsdatter ang. noget børnegods som Falch var værge for. Det drejede sig om Christopher Hansens børn Claus Christophersen og Karen Christophersdatter. Disse børns stedmoder var Barbro, som altså nu var gift med Hans Jensen. Hans Jensen havde betalt en del af arven, men manglede 6 sdr og 4 mk, hvilket han blev dømt til at betale inden 15 dage.
11. maj 1722 Pag. 214b
Kgl. plakat læst om at ingen vintapper eller værtshusholder i København eller andre steder var pligtig til at beværte ukendte folk uden kontant betaling (?).
Jørgen Hansen af Sandvig læste et købe og skødebrev. Peder Jacobsen af Sandvig havde solgt sin gård, plads og kålhave for 86 sdr. til Jørgen Hansen
6. juli 1722 Pag. 215a
Læst specifikation fra Amtsstuen fra den 12. juni 1722 på lejermålsbøder.
Peder Hansen af Sandvig læste et købe- og skødebrev på hans salgt til Peder Pedersen af Sandvig et ½ td- land bygjord i byvangen kaldet Langebjerg.
Rasmus Larsen af Allinge mødte som lavværge for Elisabet sal. Hans Rasmussen og stævnede Anders Andersen, der havde opsat en bagerovn på en plads som enken havde ejendomsretten til. Anders Andersen skulle bevise ejendomsretten til den plads, hvor han selv boede. Hans Andersen, broder til Hans Andersen, fortalte at pladsen hvor Anders Andersens hus står, var købt af Diderich Smed, men at vesten for længen, hvor der var opsat en ovn, tilhørte deres fader kaptajn Anders Larsen. Michel Sørensen af Allinge vidnede, at Anders Andersens hus (længe) stod på et stykke jord som tidligere havde tilhørt Diderich Smed og at huset Elisabet sal. Hans Rasmussen boede i, var tidligere – ca. 50 – 60 år siden beboet af to mænd, der enten havde udkørsel vest for eller nord for pladsen mellem Michel Sørensens gærde og et piletræ. Flere vidner blev indkaldt til næste ting – om gud vil om 14 dage.
Anders Andersen og Jesper Hansen fra Allinge ønskede borgerskab
24. august 1722 pag. 216a
Peder Monsen af Allinge lod læse et købe og skødebrev, som viste, at han havde købt et stk bygjord på 8 skp. land gl. mål, kaldet Foedstien, for 96 sdr af Poul Hartvig af Rø sogn.
Mogens Nielsen og Morten Poulsen af Allinge fremlage et købe og skødebrev på, at de havde købt et stk bygjord i Allinge Vang kaldet Hartvigstøkket på 2 td 2 skp. land i gl. mål for 144 sdr. af Poul Hartvig af Rø sogn.
Ingen i sagen mellem Lisbet Hans Rasmussen og Anders Andersen var mødt på tinget, ej hellere var der nogen, der ønskede at optage sagen nu eller senere.
21. september 1722 Pag. 216a
Rasmus Larsen, på vegne af Elisabet Søren Rasmussen, fremlagde et forlig dat. 6. juli 1722 med Anders Andersen. Anders Andersen skulle give Elisabeth 10 mark for den plads, hvor ovnen var opstillet, samt betale sagens omkostninger. Domssagen blev ophævet.
9. november 1722 Pag. 216b
Henrich Henrichsen Falch læste på vegne af Poul Hartvig, Rø sogn et købe- og skødebrev, at Poul Hartvig havde solgt 7 skp. land gl. mål bygjord til 70 sdr. (Der nævnes ikke til hvem).
Holstførsten Hans Christensen bad om at få 8te forstandige mænd til at foretage syn af Hammershus tilliggende skove og skovparter og om der var sket skovfældning og om der var træstubbe. De 8te mand blev: Rasmus Larsen (formand), Jens Andersen, Jesper Hansen, Niels Monsen fra Allinge og fra Sandvig: Mads Hartvig, Peder Michelsen, Jep Nielsen og Anders Jensen.
Birkefogeden pålagde de borgere, som ikke havde borgerskab, at indfinde sig på næste ting.
16. november 1722 Pag. 216b
Christian Rasmussen fra Rønne havde solgt til Jens Jørgensen på Dalegård en eng, kaldet Valengen, i Olsker sogn for 40 sdr.
De 8te synsmænd fremlagde deres rapport for Hammershus skove.
Jens Madsen og Jørgen Madsen fra Allinge bad om at måtte tage borgerskab
7. december 1722 Pag. 217a
Ungkarl Johan Johansen af Allinge havde købt 6 skp. havrejord for 20 sdr. af Poul Hartvig af Rø sogn. Skødet blev herefter oplæst af Henrich Henrichsen Falch på Poul Hartvigs vegne.
Tolder Topp fra Rønne fik et tingsvidne på, at intet at bjærget fra skipper Wiens vrag efter strandingen i 1717 end det der tidligere var blevet oplyst under tingets behandling den 27. april 1718.
11. januar 1723 Pag. 217a
Kgl. Patent om højesterets afholdelse i 1723.
Amtmandens anordning om procoratorer.
Til årets kæmnere valgtes Jørgen Johansen, som villig til at fortsætte, og for Sandvig Christopher Møller.
Som Taksatorer: Rasmus Larsen og Jens Andersen fra Allinge og Jens Hansen og Anders Jensen fra Sandvig.
Som årets stokkemænd: Michel Hansen, Hans Rasmussen, Peder Monsen og Anders Andersen fra Allinge, Jørgen Hansen, Fallentin Hansen, Jens Lassen og Niels Aagesen fra Sandvig
Henrich Henrichsen Falch af Allinge fremlagde, at han havde mageskiftet med sin stedfader Mogens Clausen Torn. Mogens Clausen havde fået 3 skp. bygjord med tilhørende render og enge kaldet Jespers huld og Henrich Henrichsen Falch havde fået 2 skp. bygjord kaldet Pilleløkken i Allinge Vang, som ligger op til hans egen jord.
25. januar 1723 Pag. 217b
Rasmus Larsen, som formand for Taksatorerne, fremlagde byernes ligning af skatter og accisen.
Jørgen Jørgensen og Michel Mogensen Torn fra Sandvig og Hans Olsen fra Allinge ønskede at tage borgerskab.
Niels Hansen overtog dommersædet. Birkefogeden bad det forrige års stokkemænd om at angive de uvisse indkomster, såvel som lejermålsbøder eller sagefald i 1722. Både stokkemændene og sognepræstens attest viste, at der ingen af sådanne kongelige indkomster var forfaldet. Birkefogeden fik herefter et lovligt tingsvidne derpå.
15. februar 1723 Pag. 218a
Morten Poulsen af Allinge fremlagde et skøde på ½ td land bygjord som viste, at han havde solgt (eller købt?) jorden til Kaptajn Jens Nielsen for 24 sdr.
Jørgen Johansen mødte på kaptajn Jens Nielsen og hans kæreste Valborg Sørensdatter og læste et afståelsesbrev til deres enestearving Hans Christiansen Wiinberg. Afståelsen gjaldt halvdelen af alt deres tilhørende midler både fast og rørende gods.
Hans Johansen Dich fra Svaneke lod læse et skøde, der bevidner at han og Villum Andersen fra Rønne, havde solgt et stk bygjord i Sandvig Vang kaldet Abelløkken og Myreengen til Lars Andersen Birch og hans hustru for 104 sdr.
1. marts 1723 Pag. 218a
Niels Monsen af Allinge lod læse et skøde på et ladehus, som han havde købt af Hans Hansen.
Henrich Henrichsen Falch læste en kontrakt mellem ham og hans stedfader Mogens Clausen.
Et skøde blev læst som viste at Hans Olsen i Allinge havde købt 3½ skp. land bygjord i Allinge byvang kaldet Ryfuehøj-jorden af Hans Hansen. Hans Hansen nægtede, at han skulle have solgt jorden til den pris, men at de havde en mundtlig aftale på et andet beløb.
Jørgen Madsen i Allinge lod læse et pantebrev på 60 sdr, som han havde lånt af Mogens Poulsen i Nyker sogn. I underpant havde han sat sin hus og plads.
26. april 1723 Pag. 219a
Kgl. forordning på moderation af xx? såvidt angår pantsatte gårde, huse og ejendomme.
Kgl. Plakat om ingen af kongens undersåtter, som under fremmed flag bliver fanget og opbragt til det tyrkiske slaveri, skal forvente hjælp af dansk eller norske midler.
Læst kgl. plakat om kongens rejser og straffen for ikke at møde med vogne og i tiden.
Anders Haagensen klagede over Taksatorernes ligning af byskatter, kvartalskat og accisen. Han havde dog ikke stævnet Taksatorerne til tinget.
6. april 1723 Pag. 219a
Kgl. patent om ophævelse af handelsforbuddet i Østersøen, som tidligere var indført pgra den smitsomme sygdom, dat. 15. febr.1723.
Mogens Clausen Torn læste et pantebrev, som viste, at han skyldte Michel Monsen Torn 56 sdr. I pant sattes Jespers hul og Arets Vang.
Hans Jørgensen fra Allinge læste et pantebrev på sin søn konstabel Peder Hansen vegne, som viste, at Peder Hansen skyldte løjtnant Mads Clausen (?) Engel i Hasle 70 sdr.
Birkefogeden Mogens Clausen Torn, som er overformynder for umyndige børn i birket, spurgte Morten Poulsen og Anders Nielsen i Allinge om deres værgemål for Ludvig Poulsen. Ludvig havde anklaget sine værger, for at de havde slået ham. Anders Nielsen skulle have taget Ludvigs sengeklæder og brugt dem til sine egne børn. Morten Poulsen og Anders Nielsen ønskede, at blive løst af værgemålet, hvilket birkedommeren tillod. Henrich Henrichsen Falch overtag værgemålet, mod at renterne skulle bruges i mad og klæder. [Ludvig var evnesvag]
Jørgen Hansen fra Sandvig ønskede, at ophakke et lille stykke jord, der ligger op til hans sæde. Stykket kaldes “lidet torn bond stubber” som ingen andre kan have glæde af. Han ville lade stykke blive en vej eller gade i “behørig bredde på 3 favne” [=5,6 meter] og holde det ved lige. De tilstedeværende naboer Niels Bentsen, Rasmus Pedersen, Christopher Møller og Henrich Falch og Ole Larsen tillod det. Endvidere kunne Mads Hartvig og Michel Monsen tiltræde ordningen. Således tillod birkefogeden Jørgen Hansens forslag.
26. april 1723 Pag. 220a
Læste kgl. forordning om brug af stemplet papir på tinget, regler for kald og varsler mv.
Samsing Nielsen fra Allinge bad om borgerskab, han blev antaget og aflagde sin ed.
20. september 1723 Pag. 220a
Anniche Hans Hansen fra Sandvig kom i retten på sin mand Hans Hansen Hammers absens, da han var i hans majestæts tjeneste i København. Hun fremlagde en lodseddel, købe- og skødebrev dateret 17 februar 1723 som viste at hendes mand havde købt og betalt Michel Sørensen i Allinge 4 skp. land bygjord i Allinge byvang nord for Jydetornen for 44 sdr.
Der blev læst et tinglysningsbref af 18. september som blev læst på Allinge kirkestævne: 1. At alle skal tage køb og skøde på jord og ejendom på stemplet papir. 2. Alle som det vedkommer skal tage borgerskab. 3. ingen løsgængere hverken mand eller kvinde. 4. At enhver skal holde sine børn i skole.
4. oktober 1723 Pag. 220b
Birkefogeden efterlyste de personer, som uden hans vidende, havde bjerget to ankre. Det ene var meget rusten og om nu står på land ved Sandvig og 2 andre, det ene var et stor anker, som skulle have tilhørt en hollænder ved navn Cornelis Buch. De to var bjerget ud for Allinge. de skulle være mistet for 2-3 år siden. Birkefogeden havde tidligere indberettet det for amtmand von Bippen og til den nuværende amtmand West. Birkefogeden ville vide hvilket mandskab der den 24. september 1723. Foruden ankrene var der blevet opbragt 3 ankertove og bøjetønder.
Henrich Henrichsen Falch fortalte at en del Allingeborgere bjergede ankeret og en del tovværk den 24. september på Allinge red. Ankeret blev opsat på en klippe og tovværket blev ført til konstabel Peder Hansen. Bjergerne var kaptajn Jens Nielsen, Holger Johansen, konstabel Peder Hansen, Rasmus Larsen, David Hansen Dich, hans stedsøn Niels Hansen, Henrich Falch, Jesper Hansen, Samuel Johansen, Johan Johansen, Hans Christiansen og Hans Andersen. Til det andet ankers opbjergning deltog Peder Monsen, Michel Hansen, Hans Rasmussen, Jens Madsen, kaptajn Jens Nielsen, Mads Michelsen, Jørgen Johansen, Niels Hansen, Ole Hansen fisker, Hans Olsen, Hans Hansen, Knud Nielsen, hans søn Anders Knudsen, Hans Knudsen, Morten Poulsen. Ankertovet og bøjetønden var blevet ført op til Jørgen Johansen. Det ene anker var lovet til en lybsk skipper, der i hårdt vejr havde mistet begge sine ankre. Det var blevet udlejet til skipperen for 10 sdr. Birkefogeden udtog tingsvidne til amtmanden.
Johan Johansen, Hans Christiansen Winberg og Hans Hansen snidker af Allinge og Rasmus Jensen og Jep Jensen skomager fra Sandvig og bad om at tage borgerskab. Hvilket blev bevilget og derved fritaget for straf som loven og politiforordningen ellers dømte dem.
2. november 1723 Pag. 221b
Kgl. Majestæts forordning om smør-, kød- og fisk-fustagers justering i Danmark blev læst.
Amtmandens anordning om steles opsyn blev læst.
Holtsførsten Hans Christensen bad om at få 8 forstandige mænd til at syne Hammershus skove og skovparter. Syne om skoven var i fremvækst eller om der var hugget ulovligt. Følgende blev valgt: Samuel Johansen, Mads Michelsen, Ole Hansen, Løfuing Gifuersen af Allinge og Rasmus Jensen, Knud Nielsen, Rasmus Pedersen og Tor Larsen fra Sandvig.
Birkefogeden bad Jørgen Jørgensen om at forklare rygtet om slagsmål mellem Jacob Madsen og hans folk og Jørgen Jørgensen. Er det forliget og hvem der var forligsmænd? Om der var skønningsmænd, der havde synet de legemlige skader? Jørgen Jørgensen svarede, at det var sket før mikkelsdag, men at de var forligt. Aftalen var, at hvem der brød forliget skulle bøde 6 rdr. til Allinge kirke. Jørgen Jørgensen fortalte, at tvistighederne var sket i hans hus og de involverede parter var Jørgen Jørgensens hustru, hans egen datter og steddatter, Mads Finnesdatter fra Vang, Jacob xxx(?) og hans hustrus døtre Margrete og Kirstine Jacobsdatter som alle var tvistige mod Jørgen Jørgensen.
22. november 1723 Pag. 222a
De 8 mænd aflagde deres synsrapport for Hammershus skove og skovparter.
Sættedommeren Niels Hansen overtog dommersædet for at dømme i sagen mellem Niels Nielsen fra Rutsker og birkedommeren Mogens Clausen. Johan Holst fra Rønne mødte som Niels Nielsens fuldmægtig med tilladelse fra amtmanden. Henrich Henrichsen Falch førte sagen på sin stedfaders vegne. Sagen angik en stel i Nyker sogn, som enten skulle regnes til den 15 vornedgård eller en selvstændig ejendom, hvor jorden var lejet. Niels Nielsen havde fordret penge efter et skifte efter hans hustru. Mogens Clausen modsagde Niels Nielsen og mente, at Niels Nielsen var ham 400 sdr. skyldig.
6. december 1723 Pag. 223b
Mogens Clausen Torn og Niels Nielsen var kommet i venlig forening, ved at Clausen skulle betale 40 sdr. til Niels Nielsen i Nyker sogn og hans arvinger.
10. janaur 1724 Pag. 224a
Kgl. Forordning om hvornår sigtelses eller benægtelses eder må aflæggelse.
Som kæmnere valgtes Albert Dich af Allinge og Jørgen Hansen af Sandvig som skal aflægge regnskab til amtsstuen.
Som årets Taksatorer valgtes som formand Henrich Henrichsen Falch, David Dich fra Allinge og fra Sandvig Jacob Madsen og Peder Jacobsen.
Som årets stokkemænd valgtes: Mads Jørgensen, Hans Olsen, Niels Monsen og Jørgen Madsen fra Allinge. Jens Hansen, Rasmus Jensen, Jep Skomager og Svend Svendsen fra Sandvig.
Amtskriveren Christopher Horn havde ved hjælp af sin fuldmægtig Niels Lund og en instruks fra rentekammeret fra 1718 stævnet den forrige amtskriver Schors arvinger til Hammershus birketing. Det drejede sig om Schors enke Elsebet Kofoed, der var repræsenteret af sin lavværge magister Johan Kofoed, sine børn Jørgen Ancher Antoni Schor, Poul Matthias Schor, madame Anna Elisabeth Schor med sin nuværende kæreste by og herredsfoged Anders Brun. Sagen drejede sig om det kongelige galiot kaldet St. Johannes, ført af skipper Niels Lindegaard, der strandede under Sandvig den 28. oktober 1711. De opbjergede redskaber fra skibet skulle være blevet ført til den afdøde amtsskrivers gård i Rønne. Øvrige stævnede personer var: Christian Leegaard, kontrolør Jens Gudmansen, Ole Petersen og Jacob Monsen alle fra Rønne, fra Knudsker sogns anden vornedgård Peder Thomsen, Lars Vefstsen fra Nyker, kvartermester og sandemand Lars Nielsen, Anders Hansen, Jens Hansen, Kirstine Esber Pedersen, dend 25; Jacob Pedersen; dend 17de Jens Pedersen, den 34: Jørgen Didrichsen, den 35: Jens Jørgensen, af Hasle skipper Anders Hansen. Endvidere var Niels Jørgensen og Jørgen Hansen fra Sandvig stævnet. På enken og arvingernes vegne var enkens fuldmægtig Nicolaj Linderoed tilstede.
Linderoed læste en forordning fra den 20. januar 1721 om hvem der kan føre sagen og hvordan, læstes da det havde relevans for denne sag, hvilket fuldmægtig Lund argumenterede imod, da det drejede sig om kongens skib og redskaber, der var forsvundet. Det var en patrikulær sag mellem skipperen Lindegaard og den afdøde amtsskriver, som nu pågik efter 13 års henstår upåtalt.
Lund afhørte Anders Hansen fra Hasle, men han kendte intet til vragets bjergning. Jacob Monsen fra Rønne huskede, at der var kommet vraggods til amtskriverens gård, men han huskede ikke år eller hvilket skib. Peder Tomesen fra Knudsker huskede, at han var hos sin moder i Olsker, som var tilsagt at køre ægter fra Sandvig. Det drejede sig om tov og jernkroge, men ikke hvor meget det var. Kirstine Esber Pedersen vidnede, at hun kørte godset til Rønne, som hendes søn Peder Tomesen havde hentet hos Jørgen Hansen i Sandvig. Lars Vefstsen fra Nyker sogn vidnede, at han hjemme hos sin fader Vefts Pedersen, og for ham kørte han ægter fra Jørgen Hansens gård i Sandvig til amtsskriveren i Rønne. Han fik fortalt, at det var fra kongens galiot, der var strandet ud for Fincke skansen. Kvartermester Lars Nielsen fra Olsker fortalte, at den del olskerbønder var tilsagt til ægter, men han så ikke vraget og vidste heller ikke, hvor meget det drejede sig om. Jens Hansen fra Olsker var tilsagt til ægter. Han vidste ikke hvilke sorts vragdele han kørte til Rønne til amtsskriverens fuldmægtig Jens Gudmansen. Han havde intet set til anker, ankertov eller master. Jørgen Diderichsen, Jacob Pedersen, Jens Jørgensen og Andes Hansen fra Olsker havde også kørt ægter.
Rasmus Jensen fra Sandvig var også tilsagt til at køre ægter, men da han kom til Jørgen Hansen, var alt afhentet. I stedet blev han bedt om at tage til Niels Hansen i Sandvig, hvorfra han kørte 1 cabuskedel 2 kompasser, 2 blylod, en kobberpande og kobberpot, 3 fløgknapper, en kødgaffel, en skomme skeed (?), en splidt horn, 2 merlespire, 3 jernkramper, som han leverede til amtsskriveren. Jens Nielsen fra Allinge fortalte, at på Jørgen Hansens gårdsplads lå alle genstandene og skipperen navngav tingene og angav, at der ikke manglede noget.
Jørgen Hansen vidnede at skipperen, den daværende byfoged Niels Hansen og amtsskriverens fuldmægtig Jens Gudmansen og begærede to stolperum hus. Amtmandens fuldmægtig Christian Leegaard var også tilstede. Jørgen Hansen deltog ikke i flytningen at de bjærgede ting, men havde udelukkende lejet dem det ønskede hus. I leje fik han 2 rdr. Det var de tilsagte ægter, der fortalte ham, at de skulle køre det til amtsskriveren i Rønne.
Lund fremlagde kontrolløren Jens Gudmansens beskrivelse af sagen. Han var ikke tilsagt at møde til Hammershus birketing i egen person, hvilket ville ske til næste ting.
Det var ikke muligt at føre sagen ved ordentlig lys og at det var ud på aftenen, måtte sagen udsættes til næste ting om 14 dage.
24. januar 1724 Pag. 228a
Henrich Falch fremlagde Taksatorernes forretning.
Forrige års stokkemænd var tilstede for at fortsætte sidste tings sag om det strandede skib i 1711. Byskriver Brun fra Rønne fremlagde et skriftligt indlæg for amtskriverens enke og arvinger, som hovedsaglig gik på, at stævningen af enken og arvingerne var sket på en ulovlig måde: Ikke på stemplet, men på slet papir. Lund klagede over at sagen blev udsat i 14 dage og derved kunne det ske, at sagen ikke kunne afsluttes indenfor 6 uger, som loven fastlagde. Skipperen Niels Lindegaard ville ikke svare på spørgsmål, da han ikke var stævnet til retten, hvilket dommeren ikke kunne acceptere, da han var sagsøger og angiver og derfor skulle svare på Bruns spørgsmål. Lindegaard nægtede, da han allerede dagen efter skulle afhøres ved Rønne Byting.
Lund afhørte kaptajn Jens Nielsen af Allinge, der kunne fortælle, at han var tilstede, da Christian Leegaard, Jens Gudmansen og skipperen lukkede op til de bjergede genstande, der var samlet hos Jørgen Hansen i Sandvig. Skipperen havde en bog, hvor alle redskaber var opskrevet. Jens Nielsen hørte intet om, at der manglede noget, da alle ting blev lagt ud på gårdspladsen. Christopher Møller fortalte, at alt blev bjerget af byfolkene og bjærget op til Jørgen Hansens gård. Rasmus Pedersen, Mads Hartvig, Ole Larsen, Tor Larsen og Bertil Johansen var med til at bjærge og de vidste begge at ægtevognene kørte godset til Rønne. Niels Bentsen og Peder Hansen vidnede det samme som de andre, men kendte intet til de 2 ankre og ankertovet, som en af de andre mente var solgt på en auktion. Anders Jensen fortalte, at han ikke havde været med ved bjærgningen og mente at nogle tønder stod ved Vang og som senere blev solgt på auktion.
Niels Hansen vidnede, at der var ordre fra amtmanden om proceduren om at leje lokale hos Jørgen Hansen og at godset skulle føres til Rønne på ægtevogne af bønderne fra Olsker. Hver bonde fik en seddel med oplysning om, hvilket gods de skulle føre til Rønne. De to ankre blev efter ordre fra generalmajoren ført til Rønne til hans gård. Skibsbåden og nogle tønder blev der holdt lovlig auktion over. Nøglen til lokalet hos Jørgen Hansen opbevaredes af Jens Gudmunsen og det var ham der udleverede godset, da det skulle køres til Rønne.
Løjtnant Jens Hansen af Sandvig kunne ikke sige andet end at det var bøndervogne der kørte godset til Rønne. Peder Pedersen vidnede det samme som Bertil Johansen.
Dommeren ville udgive tingsvidne på afhøringerne, til senere brug, Lund kunne nøjes med at levere slet papir, derimod skulle Brun skulle levere stemplet papir. Flere afhøringer skulle foretages på næste ting.
7. februar 1724 Pag. 230a
Skipper Lindegaard fremlagde et skriftligt indlæg. Et skriftligt indlæg fra madame sal. Schors fremlagdes ved hendes søn løjtnant Schor. Ingen af de to parter havde mere at tilføje.
Byfogeden Magens Clausen Torn lod læse et købebrev, som lød, at han til sin søn Michel Monsen Torn havde solgt et hus kaldet Læirladet med tilhørende plads og kålhave, samt to stykker jord i Sandvig byvang, det ene kaldet Arrets Vang på 3 skp. land bygjord og det andet Jespers hull også på 3 skp. land bygjord i alt for 70 sdr.
13. marts 1724 Pag. 230a – Rådstue
Efter tillysning blev der holdt offentlig rådstue af samtlige bymænd fra Allinge og Sandvig i overværelse af byfogeden Mogens Clausen og birkeskriveren Lars Andersen.
Byfogeden spurte Jørgen Hansen i Sandvig hvor meget han ville give for den ophakkede jord ved Sandvig gade som kaldtes Plagen i byvangen. Jørgen Hansen bød efter “forrige accordering” 2 rdr. Ingen gjorde ophævelse og byfogeden kunne derefter indlemme dette jordstykke til sin ejendom.
Jørgen Jørgensen Bødker i Sandvig angav, at han havde indlagt en lille løkke ved Langebjerg og havde indgærdet den på to sider. Det aftaltes, at han skulle give 1 mark og beholde jorden som hørende til sin ejendom.
Rasmus Pedersen fra Sandvig angav, at han havde rettet sit gærde ud og indtaget et lille part af Langebjerg. Han skulle betale 8 skilling for at kunne beholde jorden til sin ejendom.
Fallentin Hansen af Sandvig fik tilladelse til at rette sit gærdehjørne mod Jørgen Hansens ejendom og sætte stengærde i stedet for. Dette tillodes af samtlige bymænd uden udgift, da det udelukkende bestod af klipper.
Michel Jensen i Sandvig havde bebygget en plads og efter 4 mænds vurdering sat til 2 mark, som han skulle betale inden den kunne betragtes som hans ejendom.
Ole Larsen Stærk havde bebygget en plads som efter vurdering blev sat til 1 mark.
Jens Lassen i Sandvig havde bebygget en plads som 4 mænd vurderede til 1 mark, som han skulle betale før end han kunne få ejendomsretten til pladsen.
Christopher Møller og Peder Hansen af Sandvig ønskede, at rette deres udgærde mod Langebjerg ved leerkulerne og indlægge et ringe kvantum jord på ca 1½ skæpperland jord, hvilket samtlige bymænd kunne acceptere mod at de betalte 1 sdr 1 mk hver.
Søren Sørensen i Allinge havde bebygget en plads syd for Allinge, som blev tildelt ham mod 1 marks betaling.
En enke Signe Mads Jensen havde bebygget en plads syd for Allinge, hvilket blev tilladt.
Således aftalt på rådstuen, som sluttede. Næste rådstue vil blive afholdt når der tillyses dertil.
13. marts 1724 Pag. 230b – birketing
Kgl. patent om højesterets afholdelse i 1724 blev læst.
Sidste års stokkemænd var mødt således at birkefogeden kunne tingsvidne på “sagefald, saa oc 10de oc 6te penge af arfuerätsgods, saavel leiermaal begaaelse her udi birchet Allinge oc Sandvig oc dets meere i huad naun det udfindes kand som deres kongl. Mayst. kand omføres til indtægt efter lou for aaret 1723. Undtaget et quindfolch ved navn Boel Rasmusdatter som har begaaet lejermaal”. Sognepræsten var fraflyttet kaldet og var nu i Norge, derfor var attesten på lejermål udført af sognedegnen.
Byfogeden opremsede, at der var bjerget to ankre og et rustent anker, lidt tovværk og bolte og søm, som var angivet til øvrigheden. Samt nogle træstykker fra skibsvrag. Hvis der var noget som byfogeden ikke kendte til, skulle bymændene angive det nu. Hvilket ikke skete. derefter fik byfogeden tingsvidne in dublo.
15. maj 1724 Pag. 231b
Kgl. reglement og anordning om sørgedragt mv af dato 24. marts 1724.
Niels Hansen nedsatte sig i dommersædet. Henrich Henrichsen Falch havde stævnet Hans Olsen og Jørgen Johansen fra Allinge og Jens Hansen fra Sandvig angående overfald som Jørgen Johansen og Jens Hansen den 29. april begik på Henrich Falch i Jørgen Johansens hus.
Hans Olsen var i huset og blev bedt om at fortælle, hvad han havde set og hørt. Henrich Falch var kommet med skipperen, birkeskriveren og byfogeden Mogens Clausen. Jørgen Johansen havde sagt til Henrich Falch “Huad har du her at bestille oc saa slog Jørgen Johansen Henrich Falch paa kieften med bag vendt hand”. Byfogeden havde ordineret Henrich Falch, at tage med skipperen, der havde mistet sit ankertov op til Jørgen Johansen for at se om skipperens mærke sad på det tovværk som lå hos ham. Jens Hansen var ikke mødt på tinget. Jørgen Johansen vedkendte, at han havde slået Henrich Falch, men at han havde gjort det, på grund af Henrich Falchs “bolder og allarm” i hans hus, medens han havde en syg kone, der lå i sin barselsseng. By- og birkefogeden sagde, at skipperen skulle rejse videre, så eftersøgningen skulle ske hurtigt. Henrich Falch fik stævningsmændene til at vidne, at han var blevet slået brun og blå på sin højre “kieft”. Hans Olsen så, at Jens Hansen blottede sin kårde mod byfogeden og Henrich Falch, medens de stod i forstuedøren og at han havde hugget kården mod væggen. Flere vidner skulle afhøres ved næste ting.
22. maj 1724 Pag. 232b
Niels Hansen nedsatte sig i dommersædet. Henrich Falch spurgte Jens Hansen af Sandvig om han ikke havde slået og havde overskældt ham, medens han var i Jørgen Johansens hus med skipperen Hening Otte fra Rostock, byfogeden og skriveren. Jens Hansen ville ikke svare, da han mente han skulle sagsøges ved krigsretten, da han på den dag var i militiens kommando. Henrich Falch sagde at han var i huset som borger og ikke i tjenesteøjemed. Dommeren bad Jens Hansen at fremlægge sit tjeneste ærinde eller staks at svare på spørgsmålene.
Morten Poulsen af Allinge fortalte, hvordan skipperen sammenlignede et stykke ankertov og et stykke bøjetov med det tovværk, som lå i Jørgen Johansens hus. Jørgen Johansen havde rejst sig fra borden og havde vist Henrich Falch døren og Falch havde brugt nogle ord mod Jørgen, uden han dog hørte hvilke. Jens Hansen havde draget sin kårde, men han vidste ikke hvem den skulle bruges mod. Falch havde sagt: “Jeg skal spelle med dig saalenge ieg hafuer kiøllen paa Røggen”
Hans Rasmussen af Allinge fortalte, at han havde set Henrich Falch tage med Rostochskipperen ud på sin skib for at måle tovværket, samt set hvilke tegn og mærke de var forsynede med.
Hans Olsen vidnede, at Jørgen Johansen havde kaldt Falch for en “hundsfot” før han slog, men at han ikke hørte, at Falch havde brugt ord mod Jørgen Johansen. Jørgen Johansen sagde, at han ville føre vidner til næste ting.
24. juli 1724 Pag. 234a – rådstue
Tillysning efter amtmand Niels Michelsen Vest efter ordre fra rentekammeret, at Allinge og Sandvig skulle bekoste en politivægt med lodder på 10 lispund, 5, 4, 2 og 1 lispund og ned til et pundslod. Borgerskabet ønskede, at blive forskånede for at skaffe disse lodder samt at betale vejerløn. De mente, at de køber alt i Rønne, således at de kunne nøjes med den 4 lispundvægt som byerne havde, var tilstrækkelig.
Byfogeden spurte borgerskabet om nogen havde indlagt fællesjord eller byens skagelfald – her kaldet gaderne til deres ejendom, skulle det angives nu, hvis man ikke skulle blive dømt derfor. Forrige rådstuesamling havde opregnet alle reguleringer.
24. juli 1724 Pag. 234b – birketing
Vellem Hartvig af Allinge angav med skøde at have købt sin broder Poul Hartvigs i Rø 2 skp.l and bygjord i Allinge byvang Krandseløkken for 24 sdr.
Niels Hansen overtog dommersædet i sag, hvor sandemand og kvartermester Lars Nielsen fra Habedam på Olsker Kirkes vegne, krævede 40 rdr. af byfogeden Mogens Clausen. Pengene skulle stamme fra en højesteretsdom mellem fændrik Jørgen Giødichsen og Lars Jensen i Olsker og deres formand på den ene side og Margrete Poul Sørensen på den anden. Pengene havde de foræret til Olsker Kirkes reparation. Sagføreren ville have et testamente som er oprettet mellem byfogeden og hans søster Margrete sal. Poul Sørensen, samt skiftet efter Poul Sørensen. Højesteretsdommen var fra 17. juli 1723. Her var Margrete Poul Sørensen idømt at betale 40 rdr i sagsomkostninger til de indstævnede. Mogens Clausen ville ikke anerkende Gjødichsen og Lars Jensens gavebrev, da det ikke var skrevet på stemplet papir. Desuden skulle de give kirken af deres eget bo og ikke fra Byfogedens. Byfogeden ville ikke levere de ønskede dokumenter, men Lars Nielsen måtte selv tilrettelæge sagen ordentligt og for øvrigt mente Mogens Clausen, at de to givere burde møde i retten og selv føre sagen og for øvrigt bevise deres gavebrevs lovlighed.
31. juli 1724 Pag. 235b
Olsker kirkes fuldmægtig Lars Nielsen bad Mogens Clausen om at fremlægge de to dokumenter, som han havde bedt om på sidste ting. Mogens Clausen ville ikke efterkomme dette ønske, da han mente sig berettiget til, at vurdere det omtvistede gavebrev om det var lovligt. Dernæst skulle stævningen af ham være tilrettelagt lovligt, Når det var sket skulle han nok vise de originale dokumenter.
Lars Nielsen havde skaffet sig kopi af pantebogen fra 17. maj 1720, hvor byfogeden havde taget sin søster til sig og holdt hende fri for alle krav og betale alle hendes udgifter.
Mogens Clausen bad om udsættelse af sagen i 14 dage, da han var optaget både i by- og herredsretten, samt ved landstinget-.
21. august 1724 Pag. 236a
Kgl. forordning om forbud mod alle slags fremmede små kurantmønters indførsel i Danmark, Norge og Hertugdømmerne.
Der blev læst en forretning i Allinge dat. 17. august 1724 angående fyrsteder, brøndkar mv, hvilken forretning også skulle føres for Sandvig.
Niels Hansen overtog dommersædet. Mogens Clausen oplæste et skriftligt indlæg, samt fremlagde contrakten/testamentet,og skiftebrevet fra 6. maj 1720, hvori det fremgår at Margrete kun havde fået 33 sdr 2 mk 8 sk. efter sin mand Poul Sørensen.
4. september 1724 Pag. 236b
Kirkens fuldmægtig Lars Nielsen fremlagde sit skriftlige indlæg og ønskede dom i sagen. Mogens Clausen fik sættedommerens tilladelse at føre kontrastævning mod Jørgen Giødichsen og Lars Jensen fra Blåholdt. Derfor udsattes sagen i tre uger.
2. oktober 1724 Pag. 236b
Jonas Rot og Hans Larsen, som for nyligt var ankommet fra Skåne bad om at få borgerskab.
Mogens Clausen og kirkens fuldmægtig bad om udsættelse af sagen i 14 dage, da de forhandlede om forlig.
16. oktober 1724 Pag. 237a
Mogens Bendixsen havde solgt 4 td havrejord “Brinken” i Allinge byvang til Hans Hansen Snedker i Allinge for 72 sdr.. Købe og skødet blev oplæst.
Albert Hansen Dich havde solgt til sin stedsøn Johan Johansen i Allinge en længe på 7 stolperum og et stykke jord for 70 sdr.. Skødet blev oplæst og skulle indføres i pantebogen.
Morten Poulsen af Allinge beklagede sig over, at hans broder Ludvig Poulsen gik nøgen rundt og fuld af lus. Han mente, at hans værge Henrich Falch ikke tog vare på Ludvig og at en anden værge skulle findes. Henrich Falch mente, at Morten Poulsen burde bevise sine påstande. Da Ludvig gik “ad landet fra Henrich Falch var han kledt forsuarlig baade med uldet oc lindet”. Han havde sørget for føde til ham og holdt ham renlig. Morten Poulsen mente ikke, at hans broder ikke havde fået nyt tøj de sidste 2 års tid. Birkefogeden, som også var skifteforvalter i birket, var ansvarlig for umyndiges forhold [overformynder] ville forholde Henrich Falch, at holde sit værgemål og sørge for Ludvigs renlighed og omsorg. Men da Ludvig var “et stakkels monstrum” ville han bede både værgen Henrich Falch og Ludvigs broder Morten, at møde på næste ting med Ludvig, således at de kunne se om han var forsømt og hvordan det kunne ordnes i fremtiden.
Henrich Falch af Allinge havde stævnet Mogens Clausen i Sandvig om den kontrakt mellem dem fra 18. febr.1723. Falch ønskede en underskrevet seddel til sognefogeden (og kornskipper)I Rø sogn om at han skulle betale Falch for to års brug. Mogens Clausen – Falchs stedfader – svarede “at den contract acter jeg icke meere end strøge mine shou paa”. Clausen ville ikke svare på om han agtede at følge kontrakten, fordi han ikke var indstævnet til det.
Mogens Clausen var ikke blevet enig med kirkes fuldmægtig, da det tilbudte ikke svarede til hans forventning. Han begærede dom i sagen.
30. oktober 1724 Pag. 238a
Holtsførsten Hans Christensen bad om af få 8te forstandige dannermænd som kunne skønne Hammershus skove og skovparter. De skulle beskrive, hvad slags træer hver skovpart bestod af og om den unge skov er i fremvækst og påse om noget er hugget om siden sidste års skovskønning. Følgende mænd blev valgt: Michel Hansen, Anders Monsen, Hans Rasmussen og Hans Hansen fra Allinge og fra Sandvig Jørgen Nielsen, Svend Svendsen, Peder Larsen og Michel Jensen.
Der blev læst en kgl. octroy og privilegie ang. de på Island fundne Raakul [kul].
Kgl. forordning om hvordan man skulle forholde sig til forordningen fra den 5. januar 1714 omhandlende om de personer, der opholder sig på kongens gods og som har forset sig mod loven.
Amtmand Vests skrivelse om at bornholmerne fik 1 års udsættelse til at veksle fremmed mønt og at de herefter ikke måtte bruge andet end dansk kurantmønt.
Henrich Falch oplyste, at birkefogeden selv brugte de to stykker jord og kontrakten derfor var uden magt og derfor ville han ikke begære dom.
Der blev afsagt dom i sagen mellem Olsker kirkes fuldmægtig sandemand Lars Nielsen i Olsker og byfogeden vedr. hans søster Margrete Clausdatters 40 rdrs omkostninger som var forfaldet efter en højesteretsdom den 17. juli 1723 til fenrik Jørgen Giødichsen og Lars Jensen fra Olsker. Omkostningerne havde de to foræret til Olsker kirkes reparation. Margrete havde givet alt sit gods til broderen Mogens Clausen mod, at han skulle forsørge hende på livstid og han skulle holde hende fri for krav og udgifter. Dommen lød, at Mogens Clausen skulle betale de 40 rdr. på sin søsters vegne, samt 3 rdr for omkostninger til Lars Nielsen.
13. november 1724 Pag. 239a
Kgl. patent på højesterets afholdelse i 1725 blev læst.
De 8te mænds skønsforretning blev oplæst og påskrevet. Der blev læst et mageskiftebrev mellem Lars Andersen Birk og overkonstabel Peder Hansen begge fra Allinge. Peder Hansen skulle have 7 skp. land bygjord (gl. mål) i Grummeløkken mod at Lars Andersen fik jorden i Pibereløkken, samt et lille stykke jord og eng.
Bastian Michelsens hustru ved navn Karen beklagede sig over hendes mands “umanerlige drikkeri både nat og dag og lever et uskikkeligt levned med bemelte sin hustru og borttager alt hvad som findes i hans hus sælger han og drikker op … hvilket samtlige byfolk her i Sandvig er bevist”. Byfogeden pålagde samtlige borgere i Sandvig at modtage hans gods enten for penge, øl eller brændevin med mindre de ville straffes derfor. Byfogeden ordinerede Mads Jacobsen som en slags værge for Bastian Michelsen, der skulle møde hos byfogeden og gøre rede for sit værgemål for sine stedbørn. Hans Larsen Stærks kone havde hjemtaget adskilligt gods fra Bastian Michelsen og hans egen kones ifareklæder. Dette skulle Mads Jacobsen straks beslaglægge.
20. november 1724 Pag. 239b
Sal. Hans Aredsens arvinger vedstod salget af en skovpart kaldet Halfvede skoven for 80 sdr. til Nicolai Pedersen Møller.
Michel Mogensen Torn af Sandvig havde lånt 60 sdr af Hans Hansen Hullegård med pant i sin iboende gård i Sandvig og 2 stk. jord i Sandvig Byvang kaldet Jespers Hul og Arrets Vang.
Mogens Clausen Torn læste en “forskrivning” på ½ rdr papir at han havde fået 60 sdr. af sin søn Michel Mogensen for 6 skp. bygjord i Sandvig byvang.
20. december 1724 Pag. 240a
På tinget mødte Skipper Lorens Salström fra Stokholm førende skibet kaldet Patriarchen Isach. Han havde været på rejse fra Stokholm til Dantzig for at tage en ladning med tilbage til Stokholm. På vej tilbage strandede skibet ved Sæne nord for Hammershus den 10. december under stærk storm. Skibsfolkene var indkaldt for retten. Det var styrmand Anders Michelsen, Johan Berg, Roch Niels Flur, Erich Jeger, Svend Lou, Jens Sømand, Mathias Echmand, kochsmat Jørgen Berg.
Skibet var gået fra Dantzig den 3. december med vinden i syd. Imidlertid blev de fanget af en stærk nordøstlig storm den 8. november, da de havde landkending med den sydlige del af Øland. de drev sydvest til Bornholm. Den 9. december måtte de gå til ankers under ved Sænebugten. Vinden sprang om til VSV om natten kl. 2 og de ville tage ankeret og gå til sejl. Men det lykkedes ikke at få ankeret op. I stedet lod de det andet anker gå, for lidt efter også at lade pligtankeret gå. Stormen tog til og bagenden af skibet var ved at gå i stykker. For at redde mandskabet måtte de hugge tovene til alle tre ankre. Skibet satte sig fast på klipperne. De kappede stormasten for den ikke skulle slå den ihjel når den faldt, men også for om muligt t bruge masten til at komme i land. Det lykkedes ikke. Men ved hjælp af en tønde fik de en line bragt i land til redningsfolkene. Via linen blev mand for mand bragt sikkert i land. Stormen fortsatte i fem dage og ingen kunne komme ud til skibet. Om fredagen blev skibet slået ganske i stykker. Lasten var rug, malt, korn, uld og noget andet stykgods. Alt gods gik tabt. Skibet blev slået i stykker og kun lidt kunne reddes. Noget kunne sikkert reddes senere, men det var uvist. Samtlige søfolk skulle nyde deres ophold indtil de kunne vende hjem. Skipperen skulle betale sine folk halv hyre fra de strandede til de kunne vende hjem. Værdien af det bjergede gods kunne dække udgifterne. Der var en disputs mellem skipperen og hans folk om hvilken mønt de skulle have sin hyre i. Dommeren måtte kræve, at de skulle have svenske mønter, så vidt det kunne lade sig gøre ellers i dansk inden 2 dage. Skipperen fik et lovligt gæstetingsvidne.
22. januar 1725 Pag. 241a
Sidste års kæmnere Albert Dich og Jørgen Hansen fortsatte for året 1725.
Som Taksatorer valgtes Rasmus Larsen, Jørgen Johansen fra Allinge og Jens Hansen og Michel Monsen fra Sandvig.
Til årets stokkemænd valgtes Jens Andersen, Jesper Hansen, Samsing Nielsen og Hans Knudsen fra Allinge og Anders Jensen, Jørgen Nielsen, Lars Boesen og Ole Mattisen fra Sandvig.
Birkefogeden oplæste amtmandens skrivelse af dato 20. november 1724 om at Allinge og Sandvig skulle have en vejer og måler. Der efterlystes en der ville påtage sig opgaven, men de ønskede at måtte fastholde gammel skik og brug, eftersom der var ganske lidt eller ingen næring derved i byerne.
5. februar 1725 Pag. 241b
De 4 Taksatorer fremlagde deres taksering af skatterne. Ingen klagede.
Jørgen Nielsen og Ole Mattisen begge fra Sandvig tog borgerskab.
Rasmus Pedersen fra Sandvig var værge for Bastian Michelsens steddatter Signe Nielsdatter. Det havde han været siden Signes fader Niels Hansen døde d. 2. juni 1704 (skiftedato). Hendes patrimonium var 5 sdr 3 mk 13 sk. stod hos hendes stedfader Bastian i købstadshuset, hvor han boede. Rasmus Pedersen ønskede ikke at overtage godset, da han var en aldrende mand. Han blev derfor fritaget for værgemålet. Bastian Michelsen havde tillige sin steddatter Christance Nielsdatters patrimonium, som tidligere værge for hende var den afdøde Peder Hansen. Det samme gælder gods efter steddatteren Karen Nielsdatter, som afdøde Niels Jørgensen havde værget for. Birkedommeren tillod at Bastian Michelsen fortsat måtte have børnegodset på den måde at Mads Jacobsen og Michel Mogensen begge af Sandvig blev tilsynsværger. Ændringerne af værgemålene kostede i omkostninger 3 mk til birkedommeren og 3 mk til skriveren.
Sidste års stokkemænd fremkom og birkefogeden fik tingsvidne på sidste års uvisse indtægter. Attest fra Hans Christen Lassen Møller om lejermål blev læst.
19. februar 1725 Pag. 242a
Den aldrende kaptajn Jens Nielsen af Allinge, som værgede for Søren Michelsens datter Anna Maria Sørensdatter, opbød hendes arvelod fra hendes fader og efter hendes søster.
Den stockholmske skipper Salstrøm, der strandede den 10. december var i retten for at klarlægge bjærgningen af vraget. De implicerede parter var tilsagt. Det var nørre herreds kaptajn Niels Nielsen fra Olsker og Niels Hansen af Sandvig, som begge var ordineret til at organisere bjærgningen, ligesom borgerkaptajn Jens Nielsen og løjtnant Jens Hansen, kvartermester Lars Nielsen af Olsker, Jørgen Hansen af Sandvig, overkonstabel Peder Hansen, skipper Holger Johansen af Allinge. De vidnede at der var vagt nogle dage før den 10. december under en meget stærk storm fra NO, som der ikke havde været i flere år. Den 9. december kom skibet på anker på reden ud for Sæne, som det altid sker når der var kontravind. Imidlertid sprang vinden over mod VSV og det gjorde det umuligt at komme af anker med sejl og komme fri af landet. Skibet kom ind mod land. Roret gik fre og bagenden med kahytterne blev slået i stykker. Det sted hvor skibet gik mod land, var så ufremkommeligt, at ingen mennesker kunne blive bjærget levende. Men med guds nådelige hjælp fik de en tønde fastbundet en lodline i land. En efter en blev mandskabet trukket i land og skipperen var den sidste, der blev reddet. Stormen fortsatte i fem dage. Kl. 4 den 15. december gik skibet helt i stykker og alt blev skyllet bort af havets bølger.
I dagene derefter blev ilanddrevet gods bjerget, som kunne blive til nytte. Følgende blev registreret: 2 lispund Voks til 4 rdr. en otting grøn sæbe 1 rdr. en sæk på en tønde med våde fjer 2 rdr. 1 forstøt flaskefoder med 6 flasker 1 sdr., 6 tønder 3 mk, 52 alen brunt dantziger tøj delvist ødelagt af søen 1 sdr 1 mk. 20 alen randet dantziger tøj 1 sdr 1 mk. Intet mere er bjerget af skibet andet en stykker sejl, træstykker mm som Niels Hansen havde købt for 20 rdr. Den 23. december blev ankre og ankertov på i alt 96 faune bjerget. Desuden var bjerget en tøndebøje med 22 faune tov ved, 2 små stykker jern og en gjøs.
26. februar 1725 Pag. 243b
Kaptajn Jens Nielsen af Allinge opbød for anden gang sin myndling Anna Maria Sørendatters arvelod. Ingen ville overtage værgemålet. Birkedommeren mente at alt børnegods tilhørende Anne Maries arvedel skulle på auktion, således at det kunne konverteres til penge, der vedvarende kunne forrentes fuldud. Anne Maries farfar Michel Sørensen blev spurgt om han ville modtage børnegodset til fuld rente. Michel Sørensen undslog sig da han var enkemand og ikke havde en hustru, der kunne holde hende til lære og til skikkelig husholdning. Dernæst bleb Henrich Henrichsen Falch, som var søskendebarn til myndlingens moder, om han ville påtage sig opgaven og holde hende til “husholdning oc skickelig lære som forsuarligt kand være”. Henrich Falch modtog arvedelen og værgemålet, hvis arvedelen blev konverteret til penge og at han fik afkortning for hendes læring. Jens Nielsen skulle gøre regnskab med Henrich Falch.
5. marts 1725 Pag. 244a
Hans Knudsen af Allinge tog borgerskab.
Rasmus Larsen som havde en vandmølle ved åen mellem Allinge og Sandvig ønskede at han kunne bruge pladsen nedenfor møllen mod at han betalte 1 sdr. enten til kirken eller byen. Rasmus Larsen tilbød at pladsen enog kunne bruges ti l fælles græsgang. Birkefogeden efterlyste om nogen kunne have gene eller hindring inden næste ting og samtidig forbød han at andre satte en mølle på pladsen inden der blev taget endelig beslutning på næste ting.
Kgl tolder Johan Christian Topp var på tinget i anledninga f det strandede skib den 10. december. De to formænd Kaptajn Niels Nielsen og Niels Hansen af Sandvig og de øvrige bjergningsfolk blev indkaldt til at vidne om hvad der var drevet i land fra det strandede skib og bjerget. Foruden sejl og ankertov var der andet, der er blevet bjerget. Nemlig 2 sække uld, som var givet som bjergeløn. Desuden nævntes sække med fjer, voks, danzigertøj, 11½ par mandfolkesko, et par mandfolketøfler af tynd fåreskind, grøn sæbe, 6 halvotting med indsaltede agurker, 2 flaskefoder med flaske i, noget var købmandsgods og andet var skipperens som han havde i sin kahyt. Tolderen valgte følgende vurderingsmænd: kvartermester og sandemand Lars Nielsen og Peder Christensen af Rutsker, Sander Svendsen af Sandvig og Ole Hansen af Allinge. Alle værdier blev nævnt og tolderen fik et tingsvidne.
6. marts 1725 Pag. 245a – auktionsforretning.
Efter tinglysning over hele Bornholm blev der afholdt auktion over skipper Lorents Halströms strandede skibs redskaber, anker, ankertov, sejl mm. Som auktionsdirektør var birkefogeden Mogens Clausen Torn og byskriveren Laurits Andersen Birch. Auktionskonditionerne opremsedes og alle genstandenes vurdering er gengivet i tingbogen til i alt 156 sdr 3 mk. Niels Hansen i Sandvig opbød for alt 173 sdr 10 sk og fik derved alle de på auktionen satte genstande.
26. marts 1725 Pag. 245b
Jørgen Hansen Skræder fra Allinge og lod læse et købe og skiftebrev på et køb af Hans Olsen i Allinge 2 skp. land bygjord i Allinge byvang for 24 sdr.
30. april 1725 Pag. 245b
Kgl. forordning om forbud ang. fremmede betlere og deres “oversættelse” til Sjælland.
Kgl. forordning om at ingen landsbyer og bøndergårde i Danmark må nedlægges. Kgl. forordning påbud til det octroyerede grønlandske kompagni i Bergen fortsættelse på Grønland.
Velagtede mand Jacob Madsen af Kokkeløkken lod læse et skøde på et stykke bygjord på ca 3 skp. land for 40 sdr. til sin søn ungkarl Eske Jacobsen.
Margrete sal. Niels Bentsen af Sandvig kom for retten med sin lavværge Rasmus Larsen og vedgik et skøde på en skovpart ved Jydetornen med et lille engestykke for 16 sdr. til Jørgen Hansen Skræder i Allinge.
Henrich Falch mødte ville modtage værgemålet for Anne Marie Sørensdatter på betingelse af at han måtte nøjes med halv rente. Birkefogeden ville ikke tillade dette, men han kunne holde udførlig regnskab med hvad han brugte på hendes lærdom og tøj og få det underskrevet af et vidne og lå det attesteret i retten. Henrich Falch ville vise hendes slette klæder og sko på næste ting, således at han kunne få afslag ved at give hende nye klæder. Anne Maries stedfader Peder Michelsen var ikke vederhæftig, så han kunne ikke tro, at han kunne give barnet en vederhæftig opvækst. Peder Michelsen udbad sig forhandlingen som tingsvidne.
30. april 1725 Pag. 246a – Rådstuemøde
Omhandlende Nyleddet i Allinge. Albert Hansen Dich fremstod som kæmner for Allinge. Han havde bekostet et nyt led for 4 sdr 2 sk., men ved en forhandling den 4 maj 1719 pag. 154 var det Jens Hansen og Hans Hansen, der lovede at vedligeholde leddet og leddestolperne. Dich mente nu, at de to skulle betale for leddet. Hans Hansen bad om udsættelse, da hans broder Jens Hansen var i København. Albert Dich og Samsing Nielsen mente, at de skulle betale inden 8te dage. og at byfogeden burde pante dem, hvis ikke det skete.
Albert Dich af Allinge bød på steel mellem Allinge og Løsebæk som Hans Hansen fornyligt havde opsat. Han bød 2 rdr. og ville svare vagtetaug og skat. Byfogeden mente, at Hans Hansen var nærmest til at få jorden, da han havde sået havre derpå. Men han fordrede, at der skulle betales 3 sdr.
Der var tvistigheder blandt fiskerne, da nogle roede ud om natten, hvilket forbydes. Ingen måtte ro ud før end kl. 3 – 4 tiden.
Michel Mogensen foregav, at Peder Hansen havde ophakket ved en vej ved ornestensjorden og Jespers hull. Michel Sørensen sagde, at der har været en drest (?) fra Sandvig gade til kokkeløkken forbi ormesteen og koløkken. Byfogeden forbød Peder Hansen at pløje over vejen med mindre han ville tiltales derfor.
28. maj 1725 Pag. 247a
For retten fremkom mølleren Mogens Bendixsen af Allinge og opgav at han havde fået stjålet en pose rug sidste vinter fra Rasmus Larsens vandmølle ved Allinge. Posen han havde fundet hos Maria Peder Pedersen boende ved stranden ved Sandvig. Sækken som blev fundet hos Maria Peder Pedersen blev fremvist og genkendt af Margrete sal. Niels Bentsen, som den hun havde leveret rug i til maling på møllen. Maria Peder Pedersen sagde, at hun havde lånt posen af et svensk kvindfolk for at bære rugen hen til Niels Bentsen til tørring i deres ovn. Efter spørgsmål svarede Peder Pedersen og hans hustru at rugen “er bleven opæden i deres hus”. Stævningsmændene havde fået at vide under stævningen, at Maria ville fylde den med rug og give den tilbage – “om det ikke var nok”. Mogens Bendixsen ville føre vidner til næste ting
4. juni 1725 Pag. 247a
Sagsøgeren Mogens Bendixsen spurgte om Peder Pedersen og hustru ville fastholde forklaringen om, at det var en skånsk kvinde, der havde stjålet rugen og bedt dem om at bringe rugen til Margrete. Peder Pedersen fastholdt forklaringen. Peder Pedersen fordrede, at Peder Pedersen skulle skaffe kaution for hans person og sin hustru inden 8 dage, ellers ville han lade dem arrestere for tyveri og føre dom mod dem. Peder Pedersen ville skaffe kaution.
11. juni 1725 Pag. 247b
Peder Pedersen var ikke tilstede ved rettens start og Mogens Bendixsen henviste til loven, at han derfor havde forbrudt sig og var skyldig. Imidlertid kom Peder Pedersen senere og fremlagde et skriftligt indlæg og ønskede at gøre benægtelsesed. Dette kunne Bendixsen ikke tillade og begærede dom.
Formand Holger Johansen kom og fremlagde 4mandsforretningen på to stykker jord i Kildeløkken og Storevang som tilhørte birkefogeden. Vurderingen blev accepteret af birkefogeden.
DOMMEN forholdt sig til det bevislige, at posen, hvori rugen var i, befandt sig hos Peder Pedersen. Han og hans hustru blev dømt til at betale 5 mk til mølleren og det sammen til Margrete Niels Bentsen, samt sagen omkostninger på 3 sdr. til Bendixsen. Det blev så Peder Pedersen egen sag, at søge regres hos det skånske kvindfolk, som skulle have stjålet rugen.
16. juli 1725 Pag 248a
Skipper Holger Johansen kom sammen med Henrich Falch havde stævnet kaptajn Jens Nielsen fra Allinge angående et anker som han havde solgt for 20 rdr. til an skipper Michel Ravn fra Aabenraa, der lå på reden udfor Allinge. Til ankeret hørte et ankertov, som lå hos Jørgen Johansen i Allinge. Han skulle have uddelt den halve værdi til bjergeløn efter en bevillig fra Amtmand West, som skulle dække Holger Johansen og Henrich Falch og de andre bjærgeres løn for et andet anker, de havde bjærget. De ti rdr svarede til 1/3 af værdien af det tidligere bjærgede anker. Kaptajn Jens Nielsen var ikke mødt på tinget. Stævningsmændene fortalte at kaptajnen havde fortalt dem, at han handlede efter mundtlig ordre fra øvrigheden. Dommeren ville kræve, at kaptajnen afleverede de 20 rdr til birkefogeden og møde personligt på næste ting. Sættedommer Niels Hansen, der skulle tage sig af sagen med det solgte anker, var ikke mødt, da han var rejst til Østerlars.
Peder Hyldebrand berettede at han ikke længere værgede for Peter Lorensen af Sandvig, da han var blevet myndig og nu sin egen værge. Det var arven efter sin moder fra 3. oktober 1722, samt efter hans fader Lorens Petersen, hvor der ikke var en eneste skilling at arve. Efter hans mødrene arv havde han fået 2 sdr 3 mk 8 sk. Med rente blev det 3 sdr 1 mk. Peter Lorensen bekræftede værgemålets ophævelse
23. juli 1725 Pag. 249b
Kaptajn Jens Nielsen mødte i retten og gjorde det klart, at både Holger Johansen og Henrich Falch havde fået hver 1 sdr, som de skulle have for ankeret og ankertovets bjærgning. Kaptajnen havde fået at vide fra obersten (amtmanden) at Holger Johansen og Henrich Falch var betalt de 10 sdr. som var lovet for det anker, som tidligere var bjerget og nu pantsat og lejet ud. Endvidere havde de haft besvær med at ro ankeret ud til skibet, der lå på reden. Begge parter stod på sit og begærede dom i sagen.
24. september 1725 Pag. 250a
Kgl. forordning om hvorledes lejermålsbøder i købstæderne skal aftinges bøder og hvordan de skal straffes, som ikke formår at betale noget.
Anders Krach fra Rutsker mødte på vegne af Hans Ancher Mahler sognepræst til Olsker og Allinge menigheder. Præsten havde stævnet Rasmus Weidichsen af Sandvig for ikke at yder kirken 1 dagsværk eller i penge 10 skilling. Argumentet var, at han havde stor næring og havde borgerskab i byerne. Krach spurgte om Weidichsen ikke havde borgerlig rettigheder. Og om han havde svaret til kirken eller til den ny klokke. Rasmus Weidichsen svarede, at han havde givet 1 mark til den nye klokke og også givet til kirken. Krach krævede tillige 3 rdr. i sagsomkostninger, desuden formodede præsten, at Weidichsen også blev dømt en mult for sin opsætsighed, som han havde vist sin præst og sjælesørger. Weidich Hagensen svarede på stævnemålet således: “om det er en sedvanlig brug at unge karle skal gifue hannem dagsværch som gaar hiemme hos sin fader oc moder”. I så fald ville han have det bevist med gamle bymænds udsagn. Han mente dog, at det var et nyt påfund og for øvrigt ville han gerne se Anders Nielsen Krachs fuldmagt til at gå i rette på præstens vegne. Dommeren påpegede at præsten selv var til stede, så stævnemålet kunne ikke underkendes. Weidich Hagensen fastholdt sin anke og påpegede, at kongens indtægter ikke blev forsvaret, hvis fuldmagten ikke blev leveret på stemplet papir. Krach påpegede at en sag havde været indstævnet til Nørre herred, dengang for grove ord mod præsten i anledning af manglende dagsværk i 1724. Sagen var endt i forlig, hvor det blev aftalt at Rasmus Weidichsen netop skulle yde dagsværk, men da “Weidich Hagensen saa grummelig prolongerer for retten her ofuer. Hr. Hans Møller tilspurte stochemendene om de iche just hørde og saae at Weidich Hagensen med hender slog i bordet for næsen paa præsten, oc sagde om Hr. Hans Mahler end var ti gange en præst, da skulde hans søn iche giøre dagswerch.” Jens Vefstsen og Mons Larsen fra Olsker var til stede og de bekræftede at Weidich Hagensen havde brugt “vredelig mine” imod præsten og slået i bordet foran præsten. Birkefogeden udsatte sagen til næste ting.
8. oktober 1725 Pag. 251b
Anders Larsen Krach fra Rutsker fremlagde en skrivelse fra amtmanden West om tilladelse til at gå i retten for Præsten Hans Mahler i sagen mod Rasmus Weidichsen. Men præsten og Weidich Hagensen var blevet “velforligte med huer andre” på den måde at Weidich Hagensen årligt vil leverer et læs bøgebrænde så længe hans søn er hjemme hos sin fader og er ungkarl.
22. oktober 1725 Pag. 251b
Kgl. tolder Johan Christian Topp kom i retten og fremstillede Mads Jacobsen, Peder Pedersen, Peder Hansen, Christopher Møller, Isach Jensen og Michel Jensen alle fra Sandvig til at vidne i et skibsforlis ud for Sandvig. Skibets skipper var Hans Jessen fra Sønderborg i Holset, der den 12. september kom udfor Sandvig med sit skib – en Galiot ved navn Tobias som var på vej til Gulland for at laste kalk. Han var i nød og de indkaldte vidner havde taget ud med deres både for at hjælpe ham. Galioten havde taget vand ind og trods stor umage ved pumpe og baljer, var der intet andet at gøre end at sætte skibet på grund for at redde besætningen. Det skete samme aften. Skibet var lastet med sand. Redskaber og skibskassen blev bjerget, samt våd og “fordrefuet spunde tobak”. Tolderen fik et tingsvidne på mændenes forklaring.
På amtmandens vegne mødte vurderingsmændene Niels Hansen og Jørgen Hansen af Sandvig og på tolderens vegne Jørgen Nielsen og Mads Hartvig af Sandvig. Disse fire havde besigtiget den spundne tobak og vurderet det til 28 sdr. 1 mk.
Isach Jensen fra Sandvig fik borgerskab.
5. november 1725 Pag, 252a
Kgl. holtsførste Hans Christensen udbad sin 8te forstandige mænd til synsforretning af Hammershus skovparter. Birkefogeden valgte følgende til opgaven: Henrich Falch, Jens Andersen, Hans Knudsen, Samsing Nielsen, Rasmus Pedersen, Rasmus Jensen, Ole Mattisen og Lars Boesen.
26. november 1725 Pag. 252b
Kgl. patent på højesterets afholdelse i året 1726 oplæstes.
Kgl. forordning angående tyvagtige mennesker som bestjæler kirkerne og om dem som køber kosterne.
De 8te mænds synsforretning blev fremlagt.
Byfogeden Mogens Clausen Torn fremlagde et pantebrev på 60 sdr., Penge som han havde lånt af Weidich Hagensen i Olsker. Som underpant stod 7 skp. land bygjord vest for store vang.
17. december 1725 Pag. 252b
Hans Hansen af Allinge lod læse et skøde, hvoraf det fremgik, at han havde solgt sin iboende gård til Mogens Poulsen. Gården bestod af 2 længer, en stuelænge 12 stolperum og en ladelænge på 6 stolperum med tilhørende gårdsplads og have. Salgsprisen var 148 sdr.
Mogens Poulsen ønskede at tage borgerskab, hvilket blev ham bevilget.
Henrich Falch anmeldte, at hans svenske tjenestepige Anniche Dalstrøm var blevet overfaldet dagen forinden af Ludvig Poulsen, som havde sit værelse i huset. Han havde revet i hendes hår og skubbet i hende omkuld og trukket sengeklæderne af sengen. Hun fremviste sine synlige mærker i hovedet og på kroppen. Nogle dage tidligere have Ludvig ødelagt to vinduer uden at kunne forklare hvorfor. HenriCh Falch udtog tingsvidne.
Vefst Jensen boende i slotsvangen til borgerskab.
7. januar 1726 Pag. 253b
Som Taksatorer valgtes David Hansen Dich og Holger Johansen fra Allinge og fra Sandvig Mads Jacobsen og Christopher Møller “som hafuer efter gl. schich oc brug hafr. at paaligne de kongl. Skatter paa Allinge oc Sandvig, som de acter at forsuare oc med forderligste samme deres forretning til første ting fra dem at gifue.”
Som kæmnere valgtes Madts Jørgensen fra Allinge og Madts Hartvig fra Sandvig, “som efter gl. schich oc brug at indfordre Skatterne til rette tid”
Som stokkemænd valgtes fra Allinge Niels Hansen, Mogens Bendixsen, Hans Christiansen Wiinberg og Ole Hansen W. og fra Sandvig Peder Hansen, Peder Pedersen ved Stranden, Anders Haagensen og Bastian Michelsen.
Da borgerskabet alligevel var forsamlet, som aftaltes der betaling for et ny led, Nyleddet kaldet. Den plads mellem Allinge og Sandvig hvor Hans Hansen havde sat sit hus, fik han tildelt som ejendom for 1 sdr., som han straks betalte til “byens nytte”
21. januar 1726 Pag. 253b
Taksatorerne fremlagde deres skatteligning uden protester.
Med sættedommeren Niels Hansen i dommersædet fik birkedommeren et tingsvidne på, at der ikke var forfaldet uvisse indtægter, der skulle afregnes kongen i året 1725. Attest fra præsten Hans Christian Lassen Møller viste, at der ingen lejermål var begået i 1725.
4. februar 1726 Pag. 254a
Jacob Madsen fra Kokkeløkkegården lod læse et pantebrev, der viste at han havde lånt 40 sdr. af Esbern Nielsen i Knudsker. I underpant stillede Jacob Madsen 8. skæpperland god bygjord.
12. februar 1726
Pag. 254b
Læst et kautionsbrev udstedt af kaptajn Anders Pedersen og Jørgen Madsen i Bodilsker, Thor Pedersen i Nylars og Hans Jensen i Bodilsker på 2000 rdr. for amtskriver Horn.
En fattig mand Michel Jensen fra Sandvig kom i retten og fortalte at hans hus i Sandvig brændte til grunden kl. 11 natten mellem den 4. og 5. februar. Hans to små børn blev reddede og nu anbragt hos naboen. Hans frugtsommelige kone, der skulle føde om 4 uger, indebrændte og begravet i søndags den 10. februar. 8 borgere vidnede om branden og berettede, at de havde hørt Michel Jensens hustru “meget jammerligt udi ilden raabte hielp hielp, mens ingen hielp der ved kunde skee formedelst den sterche ild”. Michel Jensen fik et tingsvidne.
Anders Pedersen i Sandvig fik borgerskab.
18. februar 1726 Pag. 255a
Nicolaj Pedersen Møller fra Olsker lod læse et købebrev på nogle skovparter i Sandvig byvang mellem Cagebjerg og store Simonsløkken for 36 sdr. af Jep Nielsen og Lars Boesen i Sandvig samt Poul Hansen Sandvig i Rønne, som de havde arvet sammen.
Jacob Madsen i Kokkeløkken havde solgt et stk. bygjord i Sandvig byvang kaldet Rugløkken til sin søn Peder Jacobsen i Sandvig for 50 sdr.
Anders Andersen af Allinge lod læse et pantebrev på 60 sdr., som han havde lånt af Esbern Nielsen i Klemensker. Som underpant var sat 2 stk god bygjord i Allinge byvang.
Jep Andersen af Sandvig fik borgerskab.
Knud Nielsen af Allinge og Peder Pedersen af Sandvig bad om at måtte fragive deres værgemål for afdøde Niels Bentsens børn, som det fremgår af skiftebrevet den 5. februar 1725. Knud Nielsen værgede for Niels Bentsen og Peder Pedersen for Kirstine Bentsdatter. Årsagen var, at de ikke havde modtaget noget efter Niels Bentsens bo, men at alt var blevet stående hos enken Margrete Hansdatter, som nu er i ægteskab med borger og indvåner i Sandvig Jep Andersen. Birkedommeren “entledigede” de to værger og satte Jep Andersen som værge i stedet for.
11. marts 1726 Pag. 255b
Anders Andersen af Allinge havde solgt en løkke kaldet Nordeløkke beliggende norden for Allinge for 16 sdr. til Nocolaj Pedersen Møller af Olsker Sogn
Der blev læst en kontrakt mellem Karen sal. Hans Svensen af Allinge med lavværgen Rasmus Larsen og hendes arvinger Niels Hansen, Jørgen Rasmussen, Ole Hansen og Hans Knudsen. Kontrakten fortalte om enkens ophold og godsets overdragelse. alt sammen blev indført i pantebogen.
Henrich Falch havde lånt 40 sdr. af Rasmus Weidichsen af Sandvig. Som underpant var sat et stk. bygjord på 6 skp.land gl. mål kaldet Søndre Kildeeng.
25. april 1726 Pag. 256a
I retten mødte skipper Lars Pedersen fra Kalmar førende en galliot kaldet Sankt Anna, som den 23. april sank ud for Bornholm. Som vidner havde skipperen sine søfolk: styrmand Johan Smidt og baådsmand Lars Hansen. Den 21. april var de sejlet fra “Calmer”. I lasten havde de tjære, brædder og sten, som de skulle fragte til Amsterdam. Vinden var nordlig og de havde kurs mod strædet mellem Bornholm og Skåne. Den 23. april mellem kl. 11 og 12 om formiddagen havde de Christiansø SO omkring 1½ mil og skipperen kom op og erklærede, at vandet stod op i kahytten. De havde pumpet vand ud tidligere og de havde ikke havde tanke om, at båden var læk. Vandet steg hurtigt og de besluttede at sætte kursen mod Bornholm. De lukkede lugen og mente, at galioten kunne flyde på lasten. Men skibet sank mere og mere og roret lystrede ikke helt. Da vandet var ved at gå ind på dækket, kastede de anker og roede ind til kysten i deres skibsbåd. 1 eller 2 timer efter sank skibet. Svend Svendsen, Sander Svendsen og Jep Nielsen var ude ved gallioten, da de havde set, at den var i nød. De så at vandet var ved at gå over dækket og at det var umuligt, at redde noget. De roede mod kysten og så at gallioten sank umiddelbart “straks før solen gik under”. Den sank på omkring 24 favne vand. Skipperen fik et tingsvidne på afhøringerne.
25. juni 1726 Pag. 256b
Peder Hyldebrand havde solgt et stykke jord ved Baggersløkken og et ved Hestenshøjjorden, en løkke ved Løsebæk ud mod stranden til sin søn Hans Pedersen Hyldebrand for 50 sdr.
Sættedommeren Niels Hansen overtog dommersædet i sagen mellem birkedommeren Mogens Clausen og Henrich Henrichsen Falch om en kontrakt. Ved stævningen var Henrich Falch ikke hjemme, men de to stævningsmænd læste stævningen for hans to naboer (Jesper Hansen og Hans Hansen) og hans tjenestepige. Henrich Falch var ikke mødt.
Mogens Clausen Torn havde endvidere opsagt Henrich Falchs værgemål for sal. Søren Michelsens datter Anna Maria Sørensdatter. Birkefogeden havde stævnet Henrich Falch til at gøre regnskab til en anden værge, der kunne blive tilsagt. Falch var ikke mødt. Han og myndlingens farfar Michel Sørensen blev indkaldt til næste ting.
Mogen Clausen Torn havde endvidere stævnet Henrich Falch for adskillige skyldige “specier oc boehafue som hand hafue bekommet tid efter anden baade før han satte boe oc siden”.
Mogens Hans Torn havde desuden stævnet Henrich Falch for ulovligt, at have skåret tørv i tørvemosen i BjørseMyr, samt at have hugget brænde på Sjellegaardsgrunden efter at han var kommet ud af Mogens Clausens bo og selv satte bo i Allinge.
1. juli 1726 Pag. 257b
Læst kgl. plakat om udførselsforbud af egetømmer af Danmark g Norge.
Læst kgl. plakat om at København alene skulle nyde “oplagt frihed” på 4. species vine, brændevine, salt og tobaksblade.
Med Niels Hansen i dommersædet at dømme i sagerne mellem Henrich Falch og Mogens Clausen Torn. Kontrakten blev oprettet inden Falch blev gift med Lotte. Aftalen var at kontrakten skulle tilbageleveres, så snart at han blev gift. Derefter skulle han råde over det, der tilkom ham fra hans patrimonium. Falch havde insisteret på, at kontrakten skulle indgås uden vitterlighedssvidner og at ingen måtte vide noget om kontraktens indhold. Der var stillet sikkerhed i Lilleløkken. Henrich Falch nægtede, at han ved ed havde lovet at kontrakten skulle opsiges når han blev gift. Arveparten fra hans sal. fader, havde stået hos sin stedfader Mogens Clausen. Kontrakten blev oplæst og påskrevet. Clausen ville føre vidner i sagen på næste ting.
Birkefogeden, som også er skifteforvalter, havde ophævet Henrich Falchs værgemål på Anna Marie Sørensdatter, som han havde haft i 2 års tid. Henrich Falch var indforstået med at værgemålet overgik til piges farfar og at han ville afregne på årsdagen og beregne renter.
Clausen spurgte Falch hvilken myndighed han havde til at hugge krat og småt brænde på Sjælegaards grund trods Clausens forbud. Falch mente ikke, at han havde hugget brænde på grunden. Mht. tørveskæringen i mosen havde birkefogeden givet ham lov til det nogle dage før. Falch mente, at have sæde og adgangsrettighed til 10. gård efter sin fader, men at han mente, at hans stedfader ikke havde holdt grunden ved lige, samt at han havde udlejet tørveskæringen til fremmede. For øvrigt mente Falch, at det ikke vedkom birketinget, men skulle indankes til Nørre herredsting, og lade 8te mand syne gårdens tilliggende jorde, enge og skove, samt at få afgjort hvem der havde adgangsret til jorden.
Mogens Clausen opremsede en del gods som han mente Henrich Falch havde taget med sig fra sit gods i alt en sum af 128 sdr 1 mk. Falch ville svare på næste ting.
15. juli 1726 Pag. 259 a
Sagen fra forrige ting fortsatte. Mogens Clausen havde indstævnet hans hustru og Henrich Falchs moder Elisabeth Larsdatter, Michel Mogensen og Claus Mogensen, Elsebye Mogensdatter alle fra Sandvig. Parterne var imidlertid blevet forliget, så sagen skulle ikke føres. Der var også forlig i den anden sag, så der skulle ikke aflægges regnskab.
12. august 1726 Pag. 259b
Kgl. forordning om 12 og 2 skillingstykkers reduktion.
Svend Gierdtsmers tillysning om at lørdag den 10. august kl 1 skal samtlige købstæders maltaccisse skulle udbydes til den højestbydene.
Efter amtmand Wests ordre skal skillingsmønten, der er udsted som 12 skillingens mønter fra 1710 og fremefter, kun gælde for 10 skilling.
Følgende søgte om borgerskab:
Jens Hansen Rag, Jørgen Hansen, Søren Sørensen tømmermand, Mogens Andersen, , Niels Hansen, Hans Madsen Skrædder, Claus Monsen Torn. Edske Jacobsen og Anders Knudsen søgte men fik ikke borgerskab i denne omgang.
2. september 1726 Pag. 259b
Kgl. forordning om 16 skillingsstykkers reduktion
Jørgen Johansen lod læse et skøde, angående fenrik Peder Larsen i Allinge havde solgt et tønder land bygjord i Allinge byvang i Hans Jensens vang for 68 sdr. til Jørgen Johansen.
16. september 1726 Pag. 259b
Kgl. forordning om hvilken mønt københavnske regninger, udstedt før mønternes reduktion, skal betales i.
Kgl. plakat om de bevilgede 4 specier for København: Vine, brændevin, salt og tobak.
Amtmandens skrivelse om ovenstående plakat læstes.
Rasmus Weidichsen og Eske Jacobsen ønskede at tage borgerskab, hvilket de denne gang blev bevilget.
14. oktober 1726 Pag. 260a
Mads Pedersen fra Klemensker læste et pantebrev på et 20 sdr. lån til Hans Hansen i Allinge. I underpant var sat 1 td. land bygjord i Hans Jensens Vang i Allinge Byvang.
Kgl. tolder Johan Christian Topp mødte i retten for at undersøge gallioten Sankt Annas forlis den 23. april som var 3. påskedag. Skibet fra Kalmar var på vej til Amsterdam med brædder, tjære og flisesten. Følgende sandvigborgere blev afhørt: Løjtnant Jens Hansen, Jens Lassen og Niels Hansen. Der eneste der blev bjerget var 1 tønder tjære, som var ødelagt af vand.
Lars Nielsen fra Habbedam som på vegne af Anna sal. Rasmus Larsens enke mødte i retten. han havde stævnet Jesper Hansen for at have hugget og revet torn på enkens ehjendom. Som vidner var indkaldt Henrich Falch og Hartvig Hansen, som havde været beskikkelsesmænd. Der blev fremlagt et skøde på bemeldte jord, hvor tyveriet var begået. Jorden lå imellem Munkestøkket og op til Jesper Hansens gade, som bekendte, at han havde revet tornen, men at det var sket for at beskytte hans plov og at han havde fået lov til det af den afdøde ægtemand Rasmus Larsen. Der var usikkerhed om, hvem jorden tilhørte, da pejlemærker var store sten og render. Sagen blev udsat til næste ting.
Med Niels Hansen i dommersædet kunne birkefogeden stævne Svend Svendsen og Jens Larsen af Sandvig for at have bjerget et læs nye brædder (i alt 28 læster) der var drevet i land den 3. oktober og som de ikke havde angivet for birkefogeden. Jens Larsen svarede at han havde angivet 20 læster på slottet og afleveret der efter ordre fra løjtnanten. Det var med løjtnantens heste og vogn de var blevet kørt på. Birkefogeden ville fortsætte afhøringerne på næste ting.
28. oktober 1726 Pag. 261a
Holstførsten Hans Christensen bad om at få 8te forstandige mænd til at syne Hammershus skovparter. Birkefogeden valgte Kaptajn Jens Nielsen, Niels Hansen, Mogens Bendixsen, Ole Hansen, Peder Hansen, Peder Pedersen Strand, Anders Hagensen og Bastian Michelsen.
Anders Larsen Krach fra Rutsker og Jesper Hansen mødte og erklærede at de var blevet vel forligte i sagen om torn og jord fra sidste ting.
Jens W? på Mogens Nielsens vegne lod læse et skøde, hvoraf det fremgik at Mogens Nielsen havde solgt til sin dattermand Samsing Nielsen sin iboende huse og gård i Allinge og 1 td. land for i alt 149 sdr 3 mk 8 sk.
Med Niels Hansen i dommersædet fortsatte birkefogeden sagen mod de mænd der havde bjærget nye brædder, der var drevet i land. de var vurderet til 3 mk pr. læst. De to anklagede Jens Lassen og Svend Svendsen bedyrede, at de ikke havde fundet flere end de omtalte 20 læster bredder og så nogle stumper, de havde solgt. Jørgen Hansen så at de bjærgede brædder var opmagasineret i kapellet. Han havde talt 24 stykker. Løjtnant Jens hansen havde fortalt ham, at det ikke vedkom byfogeden. Andris Knudsen og Michel Monsen bevidnede samme historie. Birkefogeden angav loven om vraggods skal angivet til byfogeden, der havde pligt til at finde ejermanden og at kongen skulle have sin andel. (jfr. loven pag. 637 4. art.)
.
2. december 1726 Pag. 262b
Kgl. Plakat om forhøjelse af tolden på blaae ?vedsfor ? af dato 24. september 1726.
De 8te synsmænd aflagde deres forretning på Hammershus skovparters tilstand.
Peder Jacobsen af Sandvig lod læse et pantebrev om, at han havde lånt 50 sdr af Weidich Haagensen i Olsker. Som underpant var 1 td land bygjord i Rugløkken.
16. december 1726 Pag. 263a
Mads Hartvig af Sandvig lod læse et skøde som viste, at han havde solgt 4 skp bygjord til 20 sdr. til sin stedsøn Andris Knudsen. Han havde desuden modtaget sin faderlige arvepart på en eng i Olsker, et læs enegjord kaldet Caibjerget. Andris Knudsen afdøde fader var løjtnant Knud Michelsen
Bastian Michelsen af Sandvig lod læse en kontrakt, der var oprettet mellem Jens Hansens hustrus arvepart, samt hendes to søstres værgemål, såvel som Bastian Michelsens iboende hus og ca 7 skp. land bygjord med gl. mål.
Jørgen Hansen af Sandvig lod læse et skøde som angav, at han havde solgt til sin dattermand Jørgen Nielsen den gård som han boede i for 100 sdr.
13. januar 1727 Pag 263a
Kgl. plakat om forbud mod de reducerede 12skillingsmønt udførsel.
Kgl. forordning om ophævelse af handelen med Hanburg og forbud mod den hamburgske mønts indførsel.
Mads Jørgensen fra Allinge fortsatte som kæmner for året 1727 og for Sandvig valgtes løjtnant Jens Hansen som kæmner.
Som Taksatorer valgtes Albert Dich som formand, Mogens Nielsen af Allinge og Michels Monsen og Peder Jacobsen af Sandvig.
Som stokkemand valgtes Jørgen Rasmussen, Jens Hansen Rag, Anders Nielsen og Morten Poulsen fra Allinge, og fra Sandvig Jeppe Andersen, Isach Jensen, Anders Pedersen Skade og Sander Svensen.
Mads Hartvig af Sandvig havde stævnet Karen Olesdatter og hendes fader Ole Larsen for usandfærdig angivelse af at Mads Hartvig skulle være hendes barnefader. Karen skulle have udlagt Mads Hartvig som barnefader for flere borgere, samt for sognepræsten og til skriftemål i kirken [Det skete den 22. december 1726 i flg. kirkebogen – heri ses ikke barnedåb]. Mads Hartvig ville gøre ed på, at han ikke var barnefader til Karens barn. Hverken Karen eller hendes fader Ole Larsen ville tillade Mads Hartvig at gøre korporlig ed på sin uskyld.
20. januar 1727 Pag. 264a
De 4 Taksatorer fremlagde deres skatteligning. Ingen af borgerskabet ankede skatteligningen på nær birkefogeden, der mente, at birkefogedgården var fritaget for kvartalsskatten og malt accisen. Han ville ikke klage for årets skat, men agtede ikke at betale næste år.
Michel Sørensen bad om at blive løst af sit værgemål for sin sønnedatter Anne Marie Sørensdatter. Han havde holdt hende i skole i 5 uger a 2 mark pr. uge. Han havde søgt amtmanden for fritagelse, som så havde bedt birkefogeden at “exelere” om en anden ville påtage sig opgaven, da han var enlig og en gammel mand. Værgemålet blev overført til Henrich Henrichsen Falch, som havde pigens arvelod på 40 sdr. stående. Henrich Falch betingede sig at hvis han bekostede skolegang eller anden lære, skulle han have afkortning i renterne. Birkefogeden accepterede, at Henrich Falch kunne få afkortning “i disse dyre besværlige tider”. Falch modtog værgemålet og betalte Michel Sørensen 2 mark pr. uge som hun havde gået i skole.
DOM mellem Mads Hartvig og Ole Larsen og hans datter Karen Olsdatter. Da Karen Olsdatter ikke kunne bevise at Mads Hartvig var hendes barns fader og da Karen og hendes fader ikke tillod Mads Hartvig at gøre ed på, at han ikke var barnefaderen, så måtte dommeren lade sagen falde og frifinde Mads for hendes beskyldning. Da Karen var uformuendes ophævedes kravet for at betale sagens bekostning.
10. marts 1727 Pag. 265b
Birkefogeden Mogens Clausen lod læse et pantebrev på et lån han havde fået af Mads Pedersen i Allinge på 40 sdr. med underpant i 1 td. bygjord i Sandvig vang.
Birkefogeden havde endvidere lånt 40 sdr. af Weindich Haagensen i Olsker med pant i 4 skp. land bygjord i Store Vang.
Morten Poulsen havde solgt til Samsing Nielsen i Allinge et td. bygjord i Allinge Byvang ved Fodstien. Morten Poulsen lod læse skødet derpå.
24. marts 1727 Pag. 266a
Henrich Henrichsen Falch havde lånt 52 sdr. af Lars Andersen fra Samsingsgård i Klemensker. Som underpant havde Falch sat 6 skp. land bygjord i nordre Pilleløkken i Allinge byvang.
Henrich Henrichsen Falch lod første gang opbyde et værgemål på Anne Marie Sørensdatter.
28. april 1727 Pag. 266a
Kgl. plakat på højesterets afholdelse i 1727 oplæstes.
Kgl. forordning om indberetningspligt, inden en måned, til kancelliet og biskoppen for dem der køber en kirke.
Kgl. plakat og anordning om terminens udsættelse fra 2. april til efter påske den 18. april gældende for Viborg.
Kgl. plakat om kirkerne skulle have betaling inden jul, dvs både de ordinær og ekstraordinære betalinger.
Henrich Henrichsen Falch lod for anden gang ønsket om at frasige sig værgemålet. Jens Hansen af Sandvig og Jørgen Johansen af Allinge tilbød at overtage værgemålet, hvis alle arveparter blev overdraget.
Birkefogeden påbød alle, at de ikke måtte udskænke øl eller brændevin til Bastian Michelsen, som “hafuer slaget sig til u-skichelig drich baade hellige og sognet. Ingen maa handle noget med hannem uden med hans hustrus villie og hans tilforordnede verge Mads Jacobsen og Michel Monsens tilladelse saa vit som til nødtort behøfues”.
12. maj 1727 Pag. 266b
Henrich Falch opbød tredje gang værgemålet for Anne Marie Sørensdatter. Jørgen Johansen og Jens Hansens tilbud om overtagelse, var betinget af at alle arvedele skulle overgår til dem. Hvilket Falch afviste. fordi han havde sået jorden til. Han forlagte, at det først kunne ske efter jul.
Byfogeden valgte 4re mænd til syn og grandskning af jord og pladser, som bymændene havde ulovligt lagt til sin egendom. De fire mænd var Anders Jensen i Sandvig, Mads Jacobsen i Allinge og Niels Hansen og Anders Nielsen. De skulle møde ved kirken kl. 9 den 14. maj og så skulle de på næste ting give deres forretning skriftligt.
Birkefogeden fremstillede sidste års stokkemænd for at han kunne få tingsvidne på samtlige sagemålsbøder og andet der kunne tilkomme kongen. Stokkemændene angav, at af lejermålsbøder var der et, nemlig Karen Olsdatter, der havde angivet en gift mand Mads Hartvig som barnefader. Endvidere var der fundet en del brædder ved stranden, som var blevet vurderet til 3 mk. stk. De skulle ligge år og dag om noget gjorde krav på dem. Birkefogeden nævnte, at der ingen lejermålsmøder var faldet i 1726, men hvis det sket, ville han angive det i næste års regnskab. Tingsvidne blev udfærdiget til birkefogeden.
26. maj 1727 Pag. 267b
Formanden Anders Jensen fra Sandvig forelagde forretningen fra de 4 mænd, der havde synet byernes jorde og eventuelle ulovlige inddragelser af fællesjorden. Byfogeden bad om, at alle skøder og kontrakter på disse tilliggender skulle fremvises på tinget. Hvis ikke de var beskrevet på behørig stemplet papir, ville de blive lyst død og magtesløse.
David Hansen Dich nedsatte sig i dommersædet. På kongens vegne stævnede birkefogeden Karen Olsdatter af Sandvig for begået lejermål. Ligeledes var Mads Hartvig stævnet i samme sag enten at gøre sigtelsesed eller nægtelsesed for loven og forordningen. Karen Olsdatter blev spurgt om hun havde haft noget legemlig omgang med andre end med den hun havde angivet ved skriftemålet i kirken, da hendes barn blev døbt. Karen Olsdatter svarede “at hun vel gladelig giøre sin ed med en god samvittighed, at der slet ingen anden er fader til hendes barn uden Mads Hartvig, og vel giøre sin ed at hun ey hafuer haft legemlig omgiengelse med nogen anden Mandsperson end som Mads Hartvig”. Mads Hartvig var ikke mødt på tinget og der var heller ingen anden tilstede, som kunne svare for ham. Mads Hartvig blev tilsagt til at møde på tinget om 14 dage.
9. juni 1727 Pag. 268a
Mads Pedersen af Allinge Hans Gertsen og Mads Madsen begge fra Sandvig fik borgerskab.
David Dich overtog dommersædet efter ordre fra amtmanden. Byfogeden Mogen Clausen spurgte Mads Hartvig, som nu var mødt, om han var barnefaderen til Karen Olsdatters barn. “Mads Hartvig svarede frimodelig, at det er ham gandske u-sandsynlig” Han fremviste dommen fra den 13. januar 1727 der frifandt ham for samme beskyldning, derfor mente han, at der ikke kunne udsiges en sigtelsesed mod ham. Byfogeden spurgte Karen om hun ville batale sin lejermålsbøde her på tinget. Karen havde intet at betale med, og at hun måtte straks begive sig på vej til Østerlars, hvor hun skulle være amme hos Hr. Ole Tuxvert [=Oluf Tuxværd, sognepræst i Rø og Østerlars]. Mads Hartvig undslog sig med at gøre benægtelsesed, da han mente sig frifundet i sagen og han ville ikke tillade at Karen Olsdatter gjorde sigtelsesed mod ham. Byfogeden mente at Karen skulle dømmes efter forordningen af 11 august 1725. Han lod sagen gå til doms.
16. juni 1727 Pag. 268b
Mogens Poulsen fra Allinge læste et pantebrev som viste at Mads Hartvig havde lånt 65 sdr. af Mogens Poulsen med underpant i Arreds Vang i Sandvig byvang på ca 9 skp land bygjord i gl. mål. Mads Hartvig var i eget ærinde i København og lod Jens Vefstsen vedstå pantebrevet for ham.
Rasmus Weidichsen fra Olsker havde stævnet Henrich Henrichsen Falch for gæld på 13 mark og 2 års rente. Henrich Falch var ikke mødt til tinget.
David Dich afsagde DOMMEN over Karen Olsdatter og Mads Hartvig. Karen Olsdatter blev dømt til at betale 6 rdr. i lejermålsbøde eller lide straf på kroppen, hvis hun ikke betalte inden 15 dage, men sagen kunne henstilles til amtmandens “gode befindende”. Mads Hartvig kunne ikke dømmes, da han havde fået birkerettens frifindelse for beskyldningerne, men det henstilledes til overretten at tage stilling.
7. juli 1727 Pag. 269b
Kgl. forordning om påbud til Viborg afbrændte kirke og “publique” bygningers opbyggelse.
Hans Madsen af Allinge havde stævnet Anders Andersen af Allinge ang. skældsord. Anders Andersen var ikke mødt.
Rasmus Weidichsens gjorde krav til Henrich Falch, som sidste tingsamling, men Henrich Falch var stadig ikke mødt.
21. juli 1727 Pag. 269b
Sagen mellem Hans Madsen og Anders Andersen var blevet forliget. Anders Andersen havde sagt ordene “i hast” uden at mene det. Han betalte 1 rdr 8 sk. til Hans Madsen.
Sagen mellem Rasmus Weidichsen og Henrich Falch. Henrich Falch mente, at kunne bevise at Rasmus havde fået “skilling efter skilling”. Men hvis Falch skyldte hans fader Weidich Haagensen, så vedkom det ikke Rasmus. Rasmus Weidichsen ville svare til næste ting.
18. august 1727 Pag. 270a
Rentekammerets skrivelse om forbud med handel med Hamburg blev læst.
Rasmus Weidichsen mødte for retten og eskede dom i sagen mod Henrich Falch af Allinge. Henrich Falch ville svare skriftligt til næste ting.
1. september 1727 Pag. 270a
Et pantebrev vedr. et lån på 50 sdr. som konstabel Peder Hansen havde fået af Hermand Bohn Mortensen i Rønne. Der var sat 4 tdl. havrejord ved Slotsvangen og en eng kaldet søndre kildeeng som underpant.
Henrich Falch havde stævnet Peder Jørgensen boende i Slotsvangen for gæld til Falch. Peder Jørgensen var ikke mødt.
Henrich Falch angav, at han ikke skyldte Rasmus Weidichsen noget, men mente, at Rasmus skulle erstatte for tidsspilde og pengespild. Imidlertid blev parterne forliget mod at Henrich Falch betalte Rasmus Weidichsen 6 sdr. 2 mk inden Mortens dag.
15. september 1727 Pag. 270b
Mads Pedersen lod læse et pantebrev om at han havde lånt Sander Svensen af Sandvig 24 sdr. I underpant havde han sat 8 skp. bygjord med gl. mål. – de 5 skp. lå op til slotsvangen mellem Langebjerg og slotsleddet og de 2 skp lå norden for Langebjerg i W.løkken, samt 1 skp i samme W.løkke
Peder Jørgensen fra Slotsvangen var stadig ikke mødt i den sag, som Henrich Falch havde indkaldt ham til. Peder Jørgensen skyldte ham 2 sdr 1 mk og 8 sk.
22. september 1727 Pag. 271a
Et pantebrev på et lån på 46 sdr. som Andris Koefoed i Rønne havde ydet overkonstabel Peder Hansen. I underpant havde Peder Hansen sat bygjord i Grummeløkke.
Jacob Madsen i Kokkeløkken havde lånt 40 sdr. af Weidich Haagensen i Olsker. I underpant blev sat 6 skp. bygjord i Kokkeløkken.
13. oktober 1727 Pag. 271b
Konstabel Peder Hansen af Allinge lod læse et skøde, som viste at han for 46 sdr. havde solgt et stk. havrejord i Sandvig Vang ved Koløkken til Mads Pedersen af Allinge.
Mads Pedersen havde købt 2½ td.land havrejord kaldet Underbrinken for 34 sdr. af Anders Andersen i Allinge.
Jep Nielsen af Sandvig havde solgt et lille stykke bygjord på 3 skp. land i Sandvig byvang kaldet lille arredsvang til Mons Poulsen af Allinge for 50 sdr.
Michel Jensen havde solgt 6 skp.land havrejord kaldet Jydetornjorden i Allinge byvang for 17 sdr. til Mons Poulsen.
Henrich Falch var kommet i forlig med Peder Jørgensen om hans gæld til Falch.
Mads Pedersen af Allinge vedstod, at han ville modtaget sine stedbørns arvegods efter deres sal. fader Rasmus Larsen. De var små og kunne ikke være til hjælp for moderen. Hans Andersen værgede for Giertrud. Else Cathrine var Lars Andersen værge for. Andris’ værge var broderen Christian Rasmussen og Ole Rasmussens værge var farbroderen Anders Larsen Krach. Deres rørlige og urørlige gods var forsikret i et stk bygjord i Munkestøkket. Mads Pedersen ville sørge for sine stedbørn, som de var hans kødelige børn “både for gud oc den christen øfrighed vel være bekiendt”. Farbroderen Anders Larsen Krach fra Rutsker bad om respit til næste ting, før han svarede på ønsket.
3. november 1727 Pag. 272a
Kgl. forordning om oprettelse af Vajsenhuset til fattige fader- og moderløse børns underholdning og optugtelse.
Hans Christian Wiinberg af Allinge havde lånt 50 sdr. af Esben Nielsen i Klemensker med underpant i bygjord i Allinge byvang kaldet Nyløkkerne.
Anders Larsen Krach af Rutsker kom på egne og Christian Rasmussens vegne og tilbud at Mads Pedersen kunne overtage arveparterne mod at betale fuld rente. Byfogeden ville afgive betænkning til næste ting.
17. november 1727 Pag. 272b
Holstførsten Hans Christensen var i retten og bad birkefogeden om at 8te forstandige mænd blev valgt til at skønne Hammershus skovparter for at se træerne tilstand og for at se om der var skovet ulovligt. Følgende blev valgt Jørgen Rasmussen, Jens Hansen Rag, Morten Poulsen, Andres Nielsen, Jeppe Andersen, Isach Jensen, Anders Pedersen Skade og Rasmus Pedersen.
Mads Pedersen i Allinge havde ansøgt den 13. oktober om at få overdraget sine stedbørns arvegods, eftersom han var blevet gift med børnenes moder og han ville elske dem som sine egne. Børnene kunne ikke undvære deres moder og da deres nuværende stedfader Ole Rasmussen er bortrejst fra landet for at søge sin “fortone oc næring”. Og når han kommer hjem igen, mente Mads Pedersen, at de skal komme tilrette med det. Birkefogeden kunne bestemme, at arvegods ikke kunne flyttes fra andre steder end i birket, men da Anders Larsen Krach fra Rutsker ville acceptere overflyttelse af arvegods, så mente birkefogeden, at det kunne ske, da Mads Pedersen var en forstandig og vederhæftig købstadsmand og at han havde børnenes moder til ægte.
1. december 1727 Pag. 273a
De 8te synsmænd fremlagde deres forretning vedr. syn af Hammershus skovparter.
15. december 1727 Pag. 273a
Læst kgl. plakat på højesterets afholdelse i 1728
Michel Hansen fra Allinge lod læse et pantebrev på 30 sdr. som han havde lånt af Hans Hansen fra Hullegård i Olsker og sat underpant i 4 skp. bygjord i Allinge Vang.
Løjtnant Jens Hansen af Sandvig lod læse en kontrakt om, hvordan han havde aftalt med hans afdødes hustrus arvinger.
12. januar 1728 Pag. 273b
Jørgen Jørgensen fra Egeløkken over Allinge lod læse et pantebrev om at han havde lånt 80 sdr. af Anders Larsen, som nu bor i Bagergården i Rutsker. Som underpant havde han sat sin iboende længe og 3 tdr. havrejord ved Hestens høj.
Anders Nielsen og Jørgen Rasmussen af Allinge på vegne af Vellem Hartvigsen og lod læse et købebrev, der oplyste at Vellem Hartvig havde solgt et stk bygjord på 3 skp.land i Allinge Byvang til Mogens Poulsen af Allinge for 43 sdr.
Anders Larsen Krach fra Rutsker fremviste en fuldmagt, at han måtte indkræve Mogens Poulsens fordringer på Bornholm. Dernæst fremviste Krach, på Mons Poulsens vegne, et skøde udgivet af Mads Hartvig, der er i København. Det viste, at Mads Hartvig havde solgt Mads Poulsen 9 skp. land bygjord i Arrest vang og noget engjord for i alt 145 sdr. Løjtnant Jens Hansen og Anders Knudsen af Sandvig fik oplæst og påskrevet et brev, som viste, at børnegodset i Tor og Mogens Poulsens pantepenge, var lovligt opsagt, hvilket skulle være Mads Hartvigs hustru ubekendt. Anders Krach ville have brevet udleveret, men birkedommeren ville på næste ting tage stilling til sagen, inden udleveringen skete.
Som Taksatorer valgtes Jørgen Hansen som formand og Mads Jacobsen af Sandvig, samt Samuel Johansen og Hans Hansen af Allinge.
Som kæmnere valgtes fra Allinge Mads Jørgensen og Jørgen Nielsen af Sandvig.
Som årets stokkemænd valgtes fra Allinge: Mons Poulsen, Mads Pedersen, Mads Michelsen og Michel Sørensen og fra Sandvig Christopher Møller, Jep Nielsen, Bertil Johansen og Jørgen Bødker
Da den forrige tilsatte Vejer og Måler Mogens Bendixsen er flyttet fra byen, blev Henrich Henrichsen Falch fra Allinge den nye Måler og Vejer.
19. januar 1728 Pag. 274b
Anders Larsen Krach bad om at få Mons Poulsens købebrev udleveret på det jord som Mads Hartvig havde solgt til ham. Birkefogeden ville beholde brevet indtil han havde fået undersøgt sagen hos øvrigheden.
De 4 Taksatorer afleverede deres skatteligning. Bertil Johansen anmeldte, at han gav 1 mark for meget i skat de sidste 3 år. Mads Pedersen af Allinge ville klage over, at han sidste år blev pålagt 8 skilling. Birkefogeden mente, at de måtte klage til de tidligere Taksatorer.
David Hansen Dich nedsatte sig i dommersædet således at birkefogeden kunne høre sidste års stokkemænd om der var forfaldet uvisse indtægter, som ikke var afregnet med kongen. Sognepræsten Christian Lassen Møllers attest på lejermål blev fremlagt. Mht. de 20 lester brædder som var strandet i 1726, svarede Jens Lassen, at en skipper havde henvendt sig og tilkendegivet, at brædderne tilhørte hans skib. Obersten havde givet tilladelse til at udlevere det strandede gods. Birkefogeden bad til næste ting om at få forelagt amtmandens brev, som beviste at godset måtte udleveres. Først derefter kunne birkefogeden få sit uvildige tingsvidne på, at han havde handlet korrekt.
9. februar 1728 Pag. 275a
Jørgen Hansen Skræder lod læse et købebrev og skøde som viste at han havde købt 3 skp. land bygjord i Allinge Byvang for 56 sdr. af Hans Olsen.
Jacob Madsen i Kokkeløkkegård lod læse et skøde på, at han havde solgt til sin søn Eske Jacobsen sin halve jord, gård og inventarium og kreaturer for 120 sdr.
Amtmanden havde beordret Henrich Falch, at føre sag for Kirstine Mads Hartvig af Sandvig. Henrich Falch havde stævnet Mogens Poulsen Bedem for det købebrev som blev læst på tinget den 12. januar. Endvidere blev stævnet de 2 vitterlighedsvidner til opsigelse af Mons Poulsens pantebrev på 65 sdr. Anders Krach mødte på Mogens Poulsens vegne, der mente, at det var Mads Hartvig, som var i København, der skulle føre sagen. Falch derimod, mente at da Hartvig ikke havde barn med Kirstine, så kunne hun føre sag, da det drejede sig om hendes arvelod, som var bortsolgt og derfor ikke kunne stå ved magt. Birkedommeren mente, at Mads Hartvig skulle indstævnes med 6 ugers varsel, men at sagen godt kunne fortsætte, da det var Kirstine Mads Hartvig, der af Taksatorerne var sat i skat for jorden, som Mads Hartvig havde solgt til Mogens Poulsen. Endvidere havde hun sået på jorden og hun skulle kunne høste afgrøden. Henrich Falch var broder til Kirstine Mads Hartvig. Mads Hartvig havde bopæl i Sandvig, men var rejst til København bort fra sin hustru og sine stedbørn. Jørgen Hansen i Sandvig blev anordnet til at være lauværge for Kirstine. Kirstine havde to børn: Maren Knudsdatter og Michel Knudsen, der var afgået ved døde. Michel Knudsen havde to børn som var i Norge.
Jens Larsen og Svend Svensen vidnede at brædderne var afhentet af ejermanden skipper Hermand Fries fra Holsten.
23. februar 1728 Pag 277a
Rasmus Jensen af Sandvig indstævnede Mads Pedersen af Allinge ang. en kobberkedel som Rasmus havde sat i pant hos ham. Hverken Mads Pedersen eller han hans hustru ville lade Rasmus Jensen indløse pantet med 5 sdr. 6 skilling. Årsagen var, at Mads Pedersen mente, at hans hustrus havde købt kedlen af Rasmus Jensens hustru og at det altså ikke var i pant. Det havde været Rasmus Jensens hustru, der i første omgang havde pantsat kedlen for 14 mark til Mads Pedersen, men hun havde vendt tilbage og behøvede flere penge. Mads Pedersen påstod, at han havde købt kedlen for i alt 5 sdr. 6 sk. Rasmus Jensen derimod, at han havde pantsat kedlen.
Løjtnant Jens Hansen af Sandvig lod læse et skøde vedrørende, at han havde købt 1 td. bygjord af Peder Jacobsen i Sandvig. Jorden lå i Sandvig Byvang og kaldtes for Rugløkken og prisen var 75 sdr.
Henrich Falch på vegne af Kirstine Mads Hartvig afhørte Mogens Poulsen af Allinge om det køb han havde indgået med Mads Hartvig og om han ville modtage sine pantepenge på 65 sdr. samt de påløbne renter. Anders Krach ville svare på Mogens Poulsens vegne, men Falch insisterede, at Mogens Poulsen selv skulle svare, men han var syg og måtte stævnes til næste ting. Kirstine Poul Hartvig nægtede, at hun havde givet tilsagn om salget til Mogens Poulsen, da hendes mand havde underskrevet salgsbrevet i København den 16. december og han havde forladt Bornholm pinsedag og havde ikke været i hjemmet siden. Falch ville give Mogens Poulsens fuldmægtig Anders Krach pantet på 65 sdr plus renter, optalt på tingets bord. Dette ville Krach ikke, da han mente, at han ikke var bemyndiget dertil. Hvis han gjorde, ville han automatisk annullere salget mellem Poul Hartvig og Mogens Poulsen. Kirstines ærinde var at beskytte sine egne børns ret til hendes arvegods. Birkedommeren, der var overformynder, dømte salget af jorden som ugyldigt. Pantepengene blev forseglet og sagen udsat 1 måned.
22. marts 1728 Pag. 279b
Læst tillysning om at Habbedams enge skal en 3årig forpagtning bortauktioneres til højstbydende på Bornholms amtstue.
Mogens Poulsen havde købt 4 skp. bygjord i gl. mål, beliggende i Knud Nielsens løkke syd for Allinge, for 52 sdr. af Jørgen Madsen i Løsebæk. Jørgen Madsen skulle møde på næste ting og vedstå købebrevet på de 4 skp.land jord.
Kaptajn Niels Nielsen mødte på vegne af amtmand West og lod læse og påskrive et pantebrev. Pantebrevet på 260 sdr. var udstedt af konstabel Peder Hansen i Allinge til amtmanden.
Jens Hansen af Sandvig og kirkeværge Jørgen Johansen af Allinge spurgte Henrich Falch, om han ville fortsætte sit værgemål for Anna Maria Sørensdatter, samt at svare myndlingens kapital og rente til hun blev gift, samt at holde alle andre skadesløse. Hvilket Falch vedstod.
Rasmus Jensen og Mads Pedersen var kommet i venlig enighed i sagen om kobberkedlen, som begge hustruer havde “giort handleri om” .
Henrich Falch havde stævnet Mads Hartvig i hans hjem i Sandvig med 1 måneds varsel. Da han opholdte sig i København kom han selvfølgelig ikke på tinget. Anders Krach ønskede, at Birkefogeden skulle afsige kendelse om, at alt det som Falch havde påstået, var ubegrundet. Falch ville høre Mogens Poulsen, som nu var mødt på tinget, under hvilke omstændigheder at købet af jorden blev aftalt. Mogens Poulsen fortalte, at Mads Hartvig havde lovet ham jorden sidste år, derfor havde Mogens Poulsen bedt Johan Lorensen i Rønne om at rejse til København og udfærdige købebrevet med Mads Hartvig. Der var ikke betalt det fulde beløb, da det først skulle skrives på stemplet papir og at det gyldige købebrev skulle overdrages samtidigt med sidste afdrag. Falch ville vide, hvornår købet blev aftalt – før eller efter Hartvig var rejst fra landet. Mogens Poulsen sagde, at Mads Hartvig havde fået nogle penge lige før han rejste. Det første afdrag på jorden insisterede Krach var på jorden og at det skete i overværelse af Jens Vefstsen i Olsker (der var Mogens Poulsens hustrus stedfader). Falch oplæste skiftet efter Kirstines forrige mand sal. løjtnant Knud Michelsen fra 13. januar 1705. Derefter oplæste Falch et købebrev, hvor Mads Hartvig den 11. december solgte de umyndige stedbørns jord til hans stedsøn Andris Knudsen.
Jørgen Madsen fra Løsebæk vedstod salget af 4 skp. land jord til Mogens Madsen.
5. april 1728 Pag. 281b
Falch påbød Anders Krach, at modtage de forseglede 65 sdr. for det udgivne pantebrev. Rach nægtede endnu en gang og mente, at det kun skulle ske, når der faldt dom, der afgør om købebrevet om de 7 skp. land jord står ved magt eller ej. Falch tilrettelagde et skriftligt indlæg. Krach ville fremlægge sit indlæg til næste ting, hvorefter dommeren ville udstede dom i sagen.
Jens Hansen Rag af Allinge lod læse et pantebrev på et lån som Jens Hansen Rag havde fået af Jacob Ibsen i Klemensker på 50 sdr. Som underpant var sat 1 td. land bygjord i Hans Jensens Vang over Allinge, samt 2 skp land bygjord i Bøggersløkken.
Henricg Falch af Allinge lod læse et købe og skødebrev på 2 skp. land bygjord, som han havde solgt til Jens Hansen Rag. Jorden lå i Murerhullet og salgssummen var 24 sdr.
19. april 1728 Pag. 282a
Anders Larsen Krach lod på vegne af Mogens Poulsen indstævne Mads Hartvig med 6 ugers varsel. Desuden havde han stævnet Mads Hartvigs hustru Kirstine til sagens oplysning. Falch mente, at det var at at trække sagen unødigt ud og dermed forhindre at sagen gik til doms. Krach fastholdt sit ønske om, at afhøre Mads Hartvig og at det først kunne gøres til den 31. maj, da Mads Hartvig var udenlands. Birkedommeren tillod Karch indstævningen og ville indkalde til tinget den 31. maj.
Jørgen Larsen Skrædder af Allinge lod læse et køb og skødebrev på 1½ skp. bygjord i Jydetornenfor 15 sdr. af Michel Sørensen.
31. maj 1728 Pag. 283a
Kgl. forordning om hvordan der skal forholdes efter “med Pentionerne af general Post Casen” (?)
Peder Pedersen af Sandvig lod læse et købe- og skødebrev, der viste, at han havde købt 3 skp. bygjord i Vester Løkken i Sandvig Byvang for 40 sdr. af Peder Hansen.
Henrich Falch, på vegne af Kirstine Mads Hartvig, og Anders Krach, på Mogens Poulsen vegne, var kommet i enighed om stridighederne om jorden og pantebrevet. Kirstine fik indløst pantebrevet for de 65 sdr. samt påløbne renter. De 7 skp. land afstod Mogens Poulsen til Kirstine og hendes søn Andres Knudsen for 130 sdr. Penge som hun lånte af sin søstermand Hans Hansen i Hullegården. Birkedommeren ville tage afgørelsen “i observation” til næste ting.
7. juni 1728 Pag. 283b
Henrich Falch mødte i retten og opsagde forliget mellem Kirstine Mads Hartvig og Mogens Poulsen, “saa paastaar Falch at Kirstine Mads Hartvig af fælles boe udi sin tid nyder underlag imod de 80 sdr., som Mads Hartvig i Kiøbenhaun af Mons Poulsen skal hafue bekomet efter det omtuistede kiøbebref paa bm. Jord som Kirstine Mads Hartvig igien til Mogens Poulsen har maattet betale, om boes midler der til kand streche naar børnegodset oc vitterlig gield først fragaaer.” Dom blev afsagt umiddelbart efter [hvilket ikke ses af tingbogen]
Kirstine Mads Hartvig og hendes søn Andris Knudsen, samt Jørgen Hansen lod læse et pantebrev som viser at Kirstine Mads Hartvig havde lånt 149 sdr. 3 mk 8 sk af Hans Hansen i Hullegården med underpant i 7 skp. land bygjord, kaldet Arest Vang.
Michel Mogensen anviste en købekontrakt udgivet af Andres Pedersen Skade i Sandvig, der vedgår at have solgt hus, plads og have med træer som det nu findes til Michel Mogensen i Sandvig.
19. juli 1728 Pag. 284b
Jørgen Nielsen af Sandvig havde lånt 60 sdr. af Kay Andersen af Tejn og i underpant havde Jørgen Nielsen sat 7 skp. land bygjord med gl. mål i Store Simonsløkken i Sandvig byvang.
Bastian Michelsen lod læse et pantebrev på et lån af 24 sdr. 2 mk 14 sk. som han havde fået af Hans Hansen i Hullegården i Olsker sogn. Som underpant blev sat “et stykke jord i Gedeløkken indenfor Sandvig vangeled ved den østre side op til gaden”
30. august 1728 Pag. 284b
Jørgen Hansen i Sandvig lod læse et pantebrev, som beviste at han havde lånt 70 sdr af løjtnant Mads Engel i Hasle, med underpant i 2 td bygjord kaldet Jordollen (?) i Sandvig Byvang og 6 skp. land gl. mål i Gedløkken.
Hans Jørgensen af Allinge lod læse et købe- og skødebrev, som viste, at han havde solgt sin iboende gård med plads og have i Allinge for 50 sdr. til sin søn Hartvig Hansen
20. september 1728 Pag. 285a
Mads Pedersen af Allinge havde stævnet Holger Johansen af Allinge for “ubekvemme og u-sømmelige ord”. Henrich Falch gik i rette for Holger Johansen. Vidneafhøringerne fortalte, at Holger Johansen havde beskyldt Mads Pedersen for at stjæle hans svin. Han mente, at ringene blev taget af svinene, således at de ikke kunne genkendes. Mads Pedersen var en af de stokkemænd, der havde til opgave at indfange løsgående svin, som ikke var ringede. Holger Johansen mente, at nogle af hans svin var opbragt ulovligt, da de var ringede og altså var lovlige. Flere vidne kunne fortælle, at Holger Johansen havde sagt tyv og røvere til dem, der havde den utaknemmelige opgave at opbringe uringede svin. Henrich Falch havde held til at påvise, at Holger ikke havde navngivet sine beskyldninger og som sådan ikke havde øvet ærekrænkende udtalelser.
4. oktober 1728 Pag. 286b
Samme stævning som på sidste ting blev afsagt af Mads Pedersen, men sagen blev ikke ført, da vidnerne ikke var mødt i retten, hvilket dommeren krævede, at de skulle gøre til næste ting.
25. oktober 1728 Pag. 287a
Amtmandens skrivelse om smitsom sygdom, som på fremmede steder var udbrudt, blev oplæst.
Sagen mellem Mads Pedersen og Holger Johansen fortsatte. Jens Andersen tømrer sagde, at straks efter påske, da hans tømmer blev rejst, hørte han skænderiet, men bed ikke mærke i hvem der havde sagt det til hvem. Karen Anders Andersen havde hørt Holger Johansen sige, at “enten man ringer sine svin i mundvigen eller rumpen er det lige meget”, men hun hørte intet navn. Johan Johansen sagde, at han ikke havde hørt nogen af stokkemændene havde taget ringe af svinene. Det var påstand mod påstand og da sagen var udsprunget af de 4 stokkemænds eftersyn af svinenes ringe i Allinge og at ingen tilsyneladende havde hørt, hvem Holger Johansen havde skældt ud, besluttede Mads Pedersen, at Holger Johansen måtte gøre sin ed på, at han ikke havde brugt de ærekrænkende ord mod Mads Pedersen, for derved at få ende på en håbløs sag.
Efter tillysning var bymændene i Allinge mødt. De var Albert Dich, David Dich, Hans Falch, Holger og Jørgen Johansen, tillige med andre borgere mødt for at drøfte den mølleplads, hvor Mogens Bendixsen havde opsat en mølle. De ønskede at mølle skulle fjernes, da der skete skade på tørven og grønsværen på udmarken omkring møllen, der var blevet opskåren. Byfogeden ville optage sagen og komme med en beslutning.
2. november 1728 Pag. 288b
Mogens Bendixsen kom i retten og fremviste et pantebrev fra 1727 på 32 sdr. til Mads Pedersen. Som sikkerhed havde han sat sin “vand plaske” mølle norden for Allinge. Han tilstod, at han havde solgt sin mølle til Mads Pedersen med alle redskaber og stene, samt den frihed han havde. Før han opsatte møllen på stedet, havde han fået byfolkenes tilladelse. Byen ejede jorden og han havde lovet ikke at opskære tørv af udmarken og ikke jage kreaturer bort. Mads Pedersen bad om byfogedens censur, hvilket byfogeden klarede ved at sige om Mads Pedersen skulle miste sin mølle, måtte han stævnes til tinget og føre sag. Mads Pedersen følte, at svinesagen havde påført ham en proces, som han synes var urimelig. Han ville have erstattet de 4 rdr., som han havde bekostet på sagen. Henrich Falch påpegede, at Mads Pedersen havde selv været skyld i en uværdig sag, som han ikke skulle have startet mod Holger Johansen. Falch mente, at Mads Pedersen skulle betale 10 rdr. til Holger Johansen. Sagen skulle nu optages til doms.
Henrich Falch fik oplæst amtmandens beslutning om at han skulle betjene retten i birkefogedens distrikt, hvis birkefogeden blev syg og indtil han igen blev frisk.
6. december 1728 Pag. 289a
Kgl. plakat om at de autoriserede pengesedler ikke er gyldige i det nye år.
Ole Hansen af Allinge havde lånt 30 sdr. af Peder Jensen fra 28 sg i Rutsker, som underpant havde Ole Hansen sat sin iboende længe på 10 stolperum med tilhørende have og plads.
Mads Svensen af Sandvig havde lån 60 sdr. af Peder Jensen på 28. sg. i Rutsker, som underpant havde Mads Svensen sat 1 td. land bygjord i Sandvig Vang kaldet Arrest Vang og en eng i Biørs Myr i Olsker sogn.
Dom afsagt mellem Mads Pedersen og Holger Johansen i Allinge. Dommeren frikendte Holger Johansen for at have sagt ærekrænkende ord til Mads Pedersen, da det ikke kunne bevises, at Holger Johansen havde rettet ordene mod Mads Pedersen. Omkostningerne ophævedes for begge parter.
13. december 1728 Pag. 290a
Anders Larsen Krach af Rutsker mødte i retten på vegne af Mogens Poulsen og lod læse et købe og skødebrev. Boel sal. Hartvig af Allinge og hendes lauværge Anders Larsen Bager i Rutsker, samt Henrich Falch, på vegne af sin myndling Malene Hartvigsdatter, bekræftede at have solgt alt hvad der tilkom dem på skiftet den 2 august 1728 efter Hartvig Andersen, som var hus, plads og byg- og havrejord og skov. Prisen var 56 sdr. 11 sk. til Boel og 5 sdr 1 mk 2 sk til Malene.
Sognepræsten Hans Christian Lassen [Mahler] stævnede Jørgen Jørgensen for ikke, at have betalt jordepenge til ham. Det beløb sig til 8 sk. pr. tønde land, hvilket vil sige 12 sk. for Jørgen Jørgensen og da han skyldte i 5 år var det i alt 3 mark og 12 skilling. Jørgen Jørgensen skulle også betale salær til retten, som var 2 mk 8 sk. til byfogeden og 2 mk til skriveren, samt 8 skilling til stævningsmændene. I alt 2 sdr. 12 sk. Hr. Mahler lovede at betale for Jørgen Jørgensen, men bad om 3 ugers respit, derfor undlod sognepræsten at føre videre sag.
10. januar 1729 Pag. 290b
Taksatorer for 1729 blev Albert Dich og Peder Hansen fra Allinge og fra Sandvig valgtes Michel Mogensen og Peder Jensen.
Som kæmnere valgtes Løfring Gifversen fra Allinge og Niels Hansen den yngre fra Sandvig.
Som stokkemænd valgtes fra Allinge Peder Mogensen, Hartvig Hansen, Hans Snedker og Søren Sørensen. Fra Sandvig Vefst Jensen, Jørgen Jørgensen, Hans Gertsen og Hans Larsen Skrædder (eller Stærk).
17. januar 1729 Pag. 291a
Nicolaj Pedersen Møller fik borgerskab. Birkefogeden spurgte Andris Knudsen, om han ville tage borgerskab, da han både havde jord, ejendom og bruger borgerlig næring både til lands og til vands. Hvis ikke, ville birkefogeden forholde sig til politiforordningen. Herefter bad Andris Knudsen om at tage borgerskab, hvilket blev ham bevilget.
Taksatorerne fremlagde deres skatteligning.
21. februar 1729 Pag. 291a
Gundel sal. Peder Hansen af Sandvig og hendes lauværge Bertil Johansen lod læse et pantebrev som viste, at hun havde lånt 70 sdr. af løjtnant Mads Clemme Engel i Hasle med pant i enkens hus med ti stolperum og plads og have, samt 2 td.l. bygjord i Sandvig byvang kaldet Holdeløkkestykket. Pantebrevet blev anerkendt af samtlige arvinger.
Et stykke havrejord på 3 tdl. i Allinge byvang kaldet Liighøgsjorden blev solgt for 52 sdr. til Jørgen Johansen i Allinge af Peder Nielsen i Olsker.
24. februar 1729 Pag. 291b – gæsteret
Skipper Fridrich Bude og købmand Johan Lütcens fra Hecelfyr [Eckersførde] i Holsten havde bedt om gæsteret. Skipperen kom sammen med styrmanden Lorends Frobøs og bådsmanden Tomas Madtsen og Ivalt Grefue fra galiot “Fru Cartrina”, der strandede ved Løsebæk syd for Allinge natten mellem den 26. og 27. december 1728. De var sejlet fra Stokholm den 19. november. Den 25. havde de “de svenske jomfuer” i SSV. Her lå de en nat 2 mile fra Kalmar et sted der kaldes Skegge Nes, da vinden var kontra. Den 26. november gik de til Kalmar, hvor de lå til 1. juledag, hvor de kl. 1 om eftermiddagen stod ud med vinden fra NO. Herefter gik de sydover i ganske stille vejr mod syd til de fik Christiansø i sigte mod vest. Det var stadig stille vejr og sejlede nord om Christiansø WNW med farten 1 mil, da sprang vinden på NO til O med stærk kuling med hagl og sne i mørk nat. De sejlede med “fulde sejl NTV toe glas garten 1½ miil oc i tanche at sæile norden om Christiansø, hundevagten giorde nu giesning, at vi skulde været flot af Christiansø oc længden der af, da sæilde vi NVTV farten 4re mille oc da var kl. 4: dagvagten da sæilte vi W et glas, oc vinden var NO stif kulling med sne oc mørch vær, andet glas oc var half udløbet saa var vi tæt vd landet i brændingen, oc vi da stach roret i læ, men var saa nær at vi iche kunde vende formedelst den storre brendingen som der var om at lade dreie om mod vinden var der intet ror til, oc da i en hast lade deres ancher falde, men føren den fierde part af touet kom ud stødde alt paa Klipperne som vandet gick ofuer oc da var klochen ungefær fem, oc det jo meer det blæste op, Oc da skibsfolchene i en hast med stor lifsfare kom i land med deres baad i hvor væl at de udi mørchet for end vi kunde see at føye os i land imellem Klipperne oc Skier, maatte ligge imellem Galjotten klipper oc skier for at de kunde reterere sig oc det væl en time før end de kunde fra lidet kundskab af landsfolchen efter som det var saa mørch at de vel kunde høre folchen af Landet mens iche kunde see nogen, oc saa snart som vi kom paa landet fich vi en anden baad med nogle mand ud oc kom til Galjoten igien for at bierge lidet, gich saa galjoten i smaa støcher”.
2. marts 1729 Pag. 293a
Købmand Johan Lütchen fik fremstillet de lokale bjærgere som var borgerkaptajn Jens Nielsen og løjtnant Jens Hansen over Allinge og Sandvig, og løjtnant Jørgen Nielsen fra Nørre herredskompagni, såvel som Jørgen Johansen og Ole Hansen fra Allinge. De vidnede, at der var storm og tyk snefald og hagl. Skibet stødte på skarpe klipper og skær ved Løsebæk, med en rende imellem. Der var formodning om, at skibet ikke kunne bjærges. Skibsfolkene kom i land på en klippe i stor livsfare ca. en time efter grundstødningen. Skibet gik i små stykker “saa at både rundholte, sejl, tachellade, ancher tov, vrag stykkerne, brædder og alt ande, som var i skibet, lå ganske sammenblandede på klipperne. Stormen fortsatte i 5 dage og skyllede det meste ud i søen igen. Skibsfolkene lejede folk i land til at bjærge så meget som muligt. Der havde været over 20 mand i arbejde. Ankerne blev bjærget efter et par dages arbejde, men det ene var i stykker. 103 tølter brædder, 9 tønder tjære, 180 stænger jern samt 70 stykker som i alt vejede 14 skippund, 16 lispund og 6 pund. De var opfisket på fire eller 5 faune vand, noget var der skyllet sand hen over.
25. april 1729 Pag. 294a
Samsing Nielsen af Allinge fremlagde et pantebrev på ½ rdr. stemplet papir nr. 1 og no. 5166 som han havde udgivet til sin halvbroder kaptajn Niels Nielsen i Olsker på 50 sdr. Pantebrevet var udsted efter et forlig om indløsningsretten til 4. sg i Olsker, som underpant 2 tdl. bygjord kaldet Hartvigstykket i Allinge byvang.
Henrich Henrichsen Falch af Allinge, som er værge for Anna Marie Sørensdatter, fremstod for retten og ville lade sin myndling bo hos sig. Hun havde tidligere boet hos sin moder Margrete Kirstine Peder Michelsen i hendes lille fiskersted. Han vill sørge for hendes underholdning, samt klæder og lade hende lære sin katekismus og børnelærdom. “Moderen da paa den tid, iche heller siden har kundet faaet anden læilighed eller raad til hende efter som hun da kom hjem fra Kiøbenhaun, da at den store skade oc ildebrand var ofuergangen, oc hafde bm. pige frost i sine fødder da hun hidkom, herfor at Falch af ofuerformynderen formoder blifue hannem tilladt oc gotgiort huis bekostning” Anne Margrete Sørensdatter var rejst til København omkring mikkelsdag 1728, men da moderen ikke kunne klare hendes opvækst var de begge vendt tilbage til Sandvig.
30. maj 1729 Pag. 294b
Læst kgl. patent på højesterets afholdelse i 1729.
Jacob Madsen fra Kokkeløkken lod læse et skøde på en del jord nordligst i Kokkeløkken af værdi 14 sdr. til Hans Hansen Snidker i Allinge.
Byfogeden Mogens Clausen Torn lod læse et skøde på et td. land bygjord øster udi Storevang, som han havde solgt for 40 sdr. til sin dattermand Johan Johansen.
Henrich Falch angav, hvad han havde brugt på sin myndling Anne Marie Sørensdatter, der var kommet til ham til påske 1729: Kost 1 mk 12 sk, et par nye ransko 3 mk, et par nye tofler 3 mk, et hørgarnsforklæde 2 mk, han havde udlagt hendes andel af Allinge nye klokke 1 mk 4 sk., som han bad om at få godtgjort af pigens kapital.
Henrich Falch overtog dommersædet, således at byfogeden Mogens Clausen Torn kunne få tingsvidne på sidste års uvisse indkomster, sagefaldsbøder og andet der kunne tilfalde kongen. Byfogeden efterlyste Karen Olsdatter for lejermålsbøden for et par år siden, hvilket ikke havde kunnet lade sig gøre, da hun intet havde at betale med. Karen Olsdatter havde angivet Mads Hartvig, som havde nægtet. Sagen havde birkefogeden anket til landstinget, men imidlertid var Mads Hartvig afgået ved døden. Byfogeden fik denne sag beskrevet og fik sit tingsvidne for årene 1727 og 1728.
Byfogeden Mogens Clausen havde stævnet Jeppe Andersen af Sandvig for skyldig salær efter K (?) Nielsdatters skifte. Hun var Jeppe Andersen steddatter. Jeppe Andersen forsvarede sig med at byfogeden havde forlagt 6 sdr. til sin broderdatter, men da ingen værger var tilstede, kunne skiftet ikke udføres. Byfogeden havde truet ham med bøde på 20 sdr. for at forhindre skifteforretningen. Jep Andersen havde fremlagt en missive om, at hans steddatter skyldte ham 9 mk og 4 sk.. Byfogeden havde truet ham med gabestokken og halsjern. Byfogedens vrede over denne modsigelse fik ham til at true Jep Andersen med straf for usandfærdighed.
Henrich Falch og Mads Jacobsen af Sandvig var vurderingsmænd på skibet ført af Peder Pedersen, som blev borte ved Skåne med flere bymænd fra Sandvig. For at få salær for dette vurderingsarbejde var enken Johanne stævnet for retten men var ikke kommet. Sagen skulle tages op på næste ting.
20. juni 1729 Pag. 296b
Hverken Johanne sal. Peder Pedersen eller hendes værge var mødt på tinget.
Henrich Falch angav i retten, at han nu havde brugt 9 sdr 3 mk på sin myndling Anne Marie Sørensdatter og han bad byfogeden at bevilge ham pengene. Byfogeden, som også er overformynder, mente, at der burde afslås noget af de specificerede udgifter, hvilket Falch afslog eftersom det var dyrtid. Falch gentog omstændigheder om hendes ankomst fra København efter den store ildebrand og at han var “nødet” til at modtage hende. Byfogeden gav ham tilladelse til at få pengene.
Henrich Falch satte sig i dommersædet i sagen mellem Jep Andersen og birkefogeden. Jep Andersen mente sig uberettig behandlet af birkefogeden og havde søgt generalmajorens indtræden i afgørelsen. Birkefogeden beskyldte Jep Andersen som en “skandtflich” i at anke i sagen, da det var ham, der havde myndighed i skiftesager. Sagen beskrives over to sider, hvor Jep Andersen nægtede at sige, at han mente birkefogeden var et godt og ærligt menneske, da han havde truet ham med halsjernet. Sagens kerne var blot om birkefogeden skulle have 3 mk. for skiftets bekostning for beskrivelse på slet papir. Nu ville birkefogeden have ham dømt til at betale sagen omkostninger i alt 6 sdr.. Jep Andersen ville have en anden sættedommer til at dømme i sagen.
11. juli 1729 Pag. 298a
Michel Mogensen fra Sandvig lod læse et pantebrev som viste at han havde lånt 40 sdr. af Esbern Nielsen af Klemensker. Som underpant havde han sat 6 skp.l. bygjord i Sandvig byvang kaldet scheppeløkken (?)
Henrich Falch og Mads Jacobsen efterlyste Johanne sal. Peder Pedersen for de skyldige skiftebrevspenge. På hendes vegne mødte Knud Nielsen fra Løsebæk, der var blevet trolovet med Johanne, og tilbød, at betale det krævede salær i den indeværende uge tillige med sagens omkostninger. Falch ophævede sagen.
Med Henrich Falch i dommersædet begærede birkefogeden, at Jep Andersen ville svarer på hans irettesættelse som skete på sidste ting og hvis han ikke ville svare. Jep Andersen var ikke mødt. derfor optog Henrich Falch sagen til doms.
8. august 1729 Pag. 298b
Rasmus Pedersen af Sandvig lod læse et pantebrev på 30 sdr. Penge, som han havde lånt af Mads Pedersen i Allinge. Som underpant havde Rasmus Pedersen sat 1½ skp sandjord i tre dele som ligger i Sandvig byvang i Wester løkke, samt 3 skp.l. bygjord samme sted.
Henrich Falch producerede en memorial fra amtmand West vedrørende, at han kunne føre på vegne af kaptajn Niels Nielsen fra Bredsensgård nr. 9 i Olsker sogn mod Peder Hansen, der havde angivet for rentekammeret, at der var indlagt udmarksjord til den 9. gård i Olsker.
Falch stævnede Peder Hansen til ansvar for sine udtalelser om at Bredsensgård havde indtaget en del at udmarken. Som vidner var indkaldt Hans Hansen i Hullegården, Jens Jørgensen i Dalegården, Esber Pedersen, Tor Hansen, Peder Pedersen og Truuds Hansen alle fra Olsker. Løjtnant Jerns Larsen, Knud Nielsen, Jacob Madsen, Jørgen Hansen og Rasmus Pedersen fra Allinge.
Peder Hansen ønskede, at se den anmeldelse, som han skulle have gjort i København, da det var den han var indstævnet for. Falch mente, at det kunne han se på de relevante stder.
Hans Hansen fra Hullegården, der var ungefær 60 år, fortalte at han ikke kendte noget til at udmarksjord skulle være kommet til den 9. sg. i Olsker. Endvidere havde han ikke hørt fra gamle mænd, at det var sket nogensinde. Han fortalte, at der mellem den 8. og 9. gård var et gammelt dige som markskel, nord for op til Allinge byvang, østen op til 9. gårds grund til den 10. gårds grund. Peder Hansen ville have vidnet Hans Hansen til at svare på, om han vidste, at gårdens marker var blevet opmålt og at flere bøndergårde havde indtaget udmarksjorde. Hans Hansen svarede, at det var han ikke bevidst om.
Jens Jørgensen fra Dalegård som var 66 år kunne heller ikke huske at noget udmarksjord var indtaget til Bredsensgård, ej heller havde hørt det fra gamle folk.
Esber Pedersen fra den 11. sg. i Olsker havde boet i Olsker i 18 år havde heller ikke set noget. Peder Pedersen på 48 år vidnede det samme. Truud Hansen af Olsker var af samme observans.
Dernæst fremstod kaptajn Jens Nielsen af Allinge. Han var 69 år. Han kunne heller ikke sige at der var udmarksjorde lagt til Bredsensgård. Derefter Løjtnant Jens Hansen som var 42 år var lige som de andre i svaret. Knud Nielsen af Allinge svarede som Jens Hansen. Dernæst Jacob Madsen, som boede “over Allinge”, samt Jørgen Hansen af Sandvig, der var 50 år, der ej heller havde hørt noget fra sin farfar, der var 90 år gammel inden han døde for 40 år siden eller fra hans fader som var 60 år gammel da han døde for 35 år siden. Rasmus Pedersen af Sandvig som var 69 år gl. vidnede det samme som de andre. Niels Nielsen fra Rønne 62 år gl., havde en fader der blev 81 år og som døde for 24 år siden., fra hvem han aldrig havde hørt noget om at udmarksjord var lagt til den 9. sg.
Peder Hansen ville have sagen udsat 3 uger, så han kunne indkalde vidner i sagen. Falch ville ikke tillade det. I så fald var Peder Hansen tvunget til at føre kontravidner, som dommeren ikke kunne nægte ham.
29. august 1729 Pag. 303a
På kgl. generalfiskal Trøls Smiths vegne kom byskriveren Anders Brun fra Rønne for at klage over birkefogedens håndtering af sagen, som var lovstridigt. Birkefogeden undrede sig over at Brnun var mødt på Generalfiskalens vegne, da han jo var generalfiscalens fuldmægtig på Bornholm. Brun havde brev fra amtmanden, der lå indeni et andet brev, som birkefogeden måtte åbne, før han kunne se det originale brev.
Peder Hansen i Olsker havde stævnet kaptajn Niels Nielsen, hvilket Henrich Falch mente ikke kunne lade sig gøre. Dommeren Mogens Clausen mente dog at både Falch og Anders Brun havde fejl, men at den jord som kaldets Snarpen aldrig skulle have været lignet i skat, men som udmarksjord skulle den have være givet i kommission. Peder Hansen havde stævnet de selv samme vidner fra Olsker Allinge og Sandvig som Falch havde gjort på det sidste ting. Desuden havde han indkaldt kvartermester Lars Nielsen,Rasmus Jensen fra Vedby, Wædich Haagensen og Hans Vefstsen, og Peder Christensen og Michel Sørensen af Allinge.
Kvartermesteren Lars Nielsen vidnede at både unge og ældre sagde, at udmarken gik sammen, både den søndre og den vestre og at der gik en gade mellem dem ved Brogård. Desuden havde han hørt sal. Vefst Pedersen, at der stod leddesyolper ved Snarpen og at der engang sad en stabel deri. Henrich Falch mente at det omtalte led stod i skellet mellem Allinge Byvang og den 9. gård, på samme måde, at der var led mellem byvangen og Allinge. Falch kunne mene at Lars Nielsen måske havde indtaget noget af udmarken til sin jord. Falch antydsede om ikke Lars Nielsen som sandemand havde været med kommissionerne og øvrigheden på nordlandet for at undersøge udmarksjordene. Lars Nielsen svarede “at han havde været kommanderet saa mange gange på denne jords håndtering, saa hand ikke ved at gøre rede for hvilken den første gang var, men forrekommer naar hand er blevet kommanderet saa vit som ingen har klaget på”.
Peder Christen af Rutsker huskede ikke leddestolperne og vidste intet om 9. gårds marker.
Veidich Haagensen vidnede, at han engang var kommet ridende til Allinge, hvor så Hans Jensen stod og flyttede på byleddet. Hans Jensen sagde, at hans hustrufader havde ført byleddet fra Snarpen, men at han ikke vidste, om det havde bevirket, at noget udmark var kommet til den 9. gård.
Michel Sørensen af Allinge havde hørt både af unge og gamle, at Michel Mogensen havde flyttet nyleddet fra Snarpen og til det sted hvor den stod nu. Da han var ung var Snarpen mest overvokset med småt torn. Dog vidste han ikke om Snarpen engang havde været udmark.
Jens Hansen Drejer af Østerlars sogn havde aldrig hørt at Snarpen havde været udmarksjord.
Peder Hansen manglede to vidner, der ikke var kommet til tinget og bad derfor om udsættelse til næste ting. [hvilket ikke skete – muligvis er den fortsat på Nørre Herreds ting]
26. september 1729 Pag. 307a
Retten er sat efter ønske af Lars Andersen, Samsingsgård i Klemensker, efter Kgl. resolution og amtmandens skrivelse. Lars Andersen havde stævnet Henrich Falch. Den ene stævningsmand var ikke kommet og ej heller Falch, så sagen blev udsat til næste ting. Peder Monsen og Samsing Nielsen vidnede, at Lars Andersen havde opsagt pengene for ½ år siden
17. oktober 1729 Pag. 307a
Lars Andersen og stævningsmændene var mødt i retten, men ikke Henrich Falch. Hartvig Hansen meddelte, at Falch havde forfald og bad om udsættelse til næste ting. Lars Andersen fik pantebrevet i rette lagt, som lyder på 52 sdr. dateret 10. marts 1727.
7. november 1729 Pag. 308a
Niels Hansen af Sandvig mødte på kgl. holstførster Hans Erichsens vegne og bad birkefogeden, at vælge 8te forstandige mænd til at syne Hammershus skovparter. Birkedommeren valgte, efter sædvane, de siddende stokkemænd til straks at begive sig til Hammershus efter tingets afslutning. Det var Jørgen Jørgensen, Hans Rasmus Stærk, Hans Hansen snidker, Mogens Bendixsen, Hans Giertsen, Hartvig Hansen, Anders Larsen S., Henrich Falch.
Lars Andersen fra Klemensker mødte for at gøre sit krav gældende overfor Henrich Henrichsen Falch. Falch meddelte, at han burde have kopi af stævningen, da den var givet på stemplet papir. Dommeren mente, at den givne stævningsmåde var korrekt. Henrich Falch havde tinget penge af Jens Andersen i Taarnbygaarden i Klemensker til de 52 sdr’s afbetaling. Det havde han ikke hørt, men han ville bare have sine penge uanset hvordan. Falch havde leveret rente i varer til 2 sdr. og han havde været hos i Lars Andersens stue for at nå til en enighed.
Hr. Hans Mahler havde stævnet Knud Nielsen af Løsebæk for gæld som han og hans hustru skyldte hr. Mahler. Knud Nielsen var ikke mødt i retten.
21. november 1729 Pag. 309b
De 8te mænds synsforretning af Hammershus skovtilliggender. Michel Hansen i Allinge lod læse et skødebrev om at han havde solgt gården, hvor sal. Niels Hansen havde boet, til Mogens Andersen i Allinge. Prisen var 50 sdr.
Lars Andersen fra Klemensker bad om at få dom i sagen mod Henrich Falch, som skyldte ham 52 sdr. Desuden krævede han sagens omkostninger, som i alt beløb sig til 6 rdr. Falch ønskede udsættelse, således at han kunne betale pantet, hvilket han lovede til 8 dage. Lars Andersen ville imødese betalingen ellers forventede han dom umiddelbart derefter.
28. november 1729 Pag. 310a
Henrich Falch opbød værgemålet for Anne Marie Sørensdatter, som bestod i jordestykker for i alt 40 sdr. for halv rente.
Lars Andersen fra Klemensker mødte i retten og bekendtgjorde, at han nu havde fået penge af Henrich Falch for pantebrevet og sagens omkostninger og derfor ophævede sagen.
Henrich Falch lod læse et pantebrev på 80 sdr., som han havde lånt af kaptajn Niels Nielsen af Bredsensgård mod underpant i 2 tdl. bygjord i Pilleløkken i Allinge Vang.
Sagen mellem Hr. Mahler og Knud Nielsen i Løsebæk blev ophævet, da den var endt i forlig.
18. december 1729 Pag. 310b
På grund af birkefogedens svaghed blev birketinget holdt af Niels Hansen i Sandvig.
Kgl. tolder Johan Christian Top mødte i retten angående galioten Fru Cartrines strandingen, der var sket i 1728 mellem den 26. og 27. december i Løsebæk. Ladningen af fyrrebrædder, en ringe del jern og tjære som var kommet fra Kalmar. Top fremstillede bjærgningsmændene herredsløjtnanten Jørgen Nielsen, stadsløjtnant Jens Larsen, byfogedens fuldmægtig Henrich Falch og borgere af Allinge Jørgen Johansen. Skipperen, købmanden og skibsfolkene var blevet reddere under stor fare. Af det ituslåede skib blev følgende bjærget: 160 tylter fyrrebrædder 6 alen lange, 14 tølter dito brædder som var splintrede og flækkede uden værdi, 16½ tønde tjære, der efter omfyldning blev til 14 tønder, 1 tønde beg og 2 tønder brunrørt. Til bjærgeløn gik 47 tølter og 4 stykker brædder, 4½ tølt af vragbrædder og 5 tønder tjære. Ved hjælp af lejede folk blev der opfisket 180 jernstænger og 70 jernstykker på fire favne vand. Som arbejdsløn fik de i alt 4 skippund jern.
Jørgen Johansen af Allinge havde fuldmagt fra skipperen og købmanden, som ikke forventede at få bjærget mere, men at de havde solgt friheden til at prøve at opfiske mere af jernet til Jørgen Johansen. Han havde kun opfiske 6 stænger og 11 små jernstænger.
Anders Nielsen af Allinge lod læse et pantebrev, som viste, at han havde lånt 30 sdr. af Esbern Nielsen i Marevad med underpant i 6 skp.l bygjord i Pilleløkken i Allinge Vang.
Henrich Falch opbød for anden gang Anne Marie Sørensdatters arvelod.
9. januar 1730 Pag. 311b
Birkefogeden havde forfald og retten betjentes af Niels Hansen
En kontrakt mellem byfogeden Mogens Clausen Torn og hans salige hustrus og hans egne arvinger om arv og gæld, som skulle indføjes i pantebogen.
Henrich Falch opbød for tredje gang sin myndling Anne Marie Sørensdatters arvelod. Nicolaj Pedersen Møller tilbød at overtage arven og svare fuld rente. Aftalen om værgemålets overdragelse skulle vedgås af Birkedommeren.
De nye Taksatorer blev som formand løjtnant Jens hansen af Sandvig, Christopher Møller og fra Allinge Hans Andersen og Samuel Johansen.
Som kæmnere genvalgtes Løfving Gifuersen fra Allinge og nyvalg af Michel Mogensen Torn.
Som stokkemænd for 1730 valgtes for Allinge: Jens Fredrichsen, Jørgen Hansen ved Løsebæk, Axel Lind, Michel Knudsen, Eske Jacobsen og fra Sandvig Jens Hansen Bastian, Mogens Hansen og Mads Svensen.
16. januar 1730 Pag. 312b
En kopi af brev sendt fra Anders Brun i Rønne blev læst. Det omhandlede at han den 9. december 1729 var blevet udnævnt til fuldmægtig for generalfiskal Smedt på Bornholm.
De 4re Taksatorer aflagde deres ligning af skatterne for 1730.
Et skøde som viste, at Henning Bohn Henningsen af Rønne havde solgt gods, som hans hustru Lene Cathrine Larsdatter havde efter sin sal. fader løjtnant Lars Gommeløs, til Lars Andersen Birch for 110 sdr.
Michel Monsen af Sandvig opbød sit værgemål, som han havde for sal. Peder Pedersens datter Bente. Midlerne stod i jord for i alt 7 sdr 2 mk 4 sk.
Nicolaj Møller bad Henrich Falch at møde til næste ting og gøre regnskab for Anna Marie Sørensdatters værgemål.
6. februar 1730 pag. 313a
Ved den beordrede dommer Niels Hansen fra Sandvig.
Jens Hansen fra Jydegård havde lånt 46 sdr. af Hans Vefstsen i Rutsker, som underpant havde han sat 8 skp.l. bygjord i Sandvig byvang øst op til Sandvig gade, Gedeløkken kaldet.
Bastian Michelsens hustru Karen Didrichsdatter vedkendte sig pantebrevet til Hans Hansen i Hullegård og bekendte sin tilladelse.
Michel Mogensen Torn opbød for anden gang sin myndling Bente Pedersdatters patrimonium.
27. marts 1730 Pag. 313a
Sættedommeren Niels Hansen afholdte tinget, sammen med skriveren Anders Larsen. Anders Larsen var Lars Andersen Birchs søn. Birkefogeden Mogens Clausen Torn var på tinget og udbad sig sidste års stokkemænds vidnesbyrd på hvad der havde kongens interesse i året 1729. Sognepræsten Hans Christian Lassen Mahlers attest fra 2. februar oplæstes. Byfogeden Niels Hansen gav tilkende at Seine Larsdatter, hvis uægte barn blev døbt i Allinge kirke den 11 december, stod åbenbar skrifte den 29. januar og udlagde en soldat, som hun ikke kendte hverken af navn eller person. Stokkemændene angav, at de lagt ude i søen havde fundet en skibsbåd mellem mikkelsdag og mortensdag, som havde en værdi af 12 sdr. Mogens Clausen Torn fik sit uvildige tingsvidne herpå.
Henrich Henrichsen Falch lod læse en obligation udstedt til løjtnant Mathis Kofod på fæstningen Christiansø lydende på 50 sdr, som underpant vat sat 2td.l. bygjord i Sandvig Byvang. Samme jord var tidligere pantsat til Hans Hansen i Hullegård i Rutsker for 60 sdr.. Hans Hansen ville have pantebrevet “arresteret” indtil han havde fået pengene af Falch.
Michel Mogensen opbød for 3die gang Bente Pedersdatters værgemål. Da ingen tilbød sig, kunne han beholde værgemålet uden at betale renter.
Samuel Johansen af Allinge havde indstævnet løjtnant Jens Hansen af Sandvig for et piletræ, som stod i i den vestre del af Grummeløkken. Samuel mente, at pilen tilhørte ham. Der var ingen sag herom, måske fordi byløjtnanten ikke var tilstede?
17. april 1730 Pag. 314a
Rentekammerets missive om en smitsom sygdom, der skulle sprede sig i Skåne blandt kvæget. Det var strengt forbudt at indføre fersk såvel som saltet kød, samt huder. Dateret 20. december 1729.
Henrich Falch fremviste pantebrevet, som han havde indløst hos Hans Hansen i Hullegård i Olsker.
Henrich Falch, på by- og herredsfogeden Magens Clausen Torns vegne, havde indstævnet Jens Madsen, for at have pløjet og bemægtiget sig byens frihedsjord og kløvgang syd for Allinge på Børshesbierget. Jens Madsen svarede, at han ville udtale sig om det på næste ting.
Sagen mellem Samuel Johansen og Løjtnant Jens Hansen om piletræet var endt i enighed.
17. juli 1730 Pag. 315a
Hammerhus birketing ved den beordrede dommer Niels Hansen.
Gotfred Nielsen fra Rø havde stævnet Jep Andersen af Sandvig for gældsforpligtelse på 10 sdr. for 2 “nød” Gotfred Nielsens hustru havde pantet fra Niels Rasmussen i Rø, som var transporteret videre til Jep Andersen. De 2 nød tilhørte Gotfred Nielsens hustru.
31. juli 1730 Pag. 315a
Som beordret dommer fungerede Niels Hansen.
Johan Holst fra Rønne havde fået tilladelse af amtmanden, at gå i rette for Gotfred Nielsen kontra hans svoger Jep Andersen i Sandvig ang. gældsfordring. Imidlertid erklærede Gortfred Nielsen og Jep Andersen “med sammenlagte hænder på begge sider godvilligen var forligte”, således at Jep Nielsen betalte til Mads Pedersen på Gotfred Nielsen 11 sdr., samt sagens omkostninger på 1 sdr 1 mk.
Claus Mogensen Torn af Sandvig havde indstævnet sin halvbroder Henrich Henrichsen Falch af Allinge for at have forbrudt sig mod den 10. stels enge og tørvemose uden tilladelse fra Mogens Clausen eller hans søn Claus Mogensen. Endvidere stævnes han for “u-sømmelige ord som truvelser oc deslige som blef poseret d. 13. oc 14. jully sist afvigt.”
Som vidner blev indkaldt Hans Madsen, Niels Andersen og Jesper Hansens pige Giertrud Jepsdatter og Henrich Falchs pige Bente Gudmandsdatter alle af Allinge, samt af Olsker sogn Peder Pedersen og hans søn Didrich Pedersen. Desuden var indkaldt “beskichelsesmændene” Esber Pedersen og Svend Pedersen.
Falch klagede over, at der uretmæssigt var stævnet i to sager: 1 for tørveskærs handling og 2 for usømmelige ord og trusler. Derfor mente han, at stævningen var ulovlig.
Anders Brun havde fået tilladelse af amtmanden til at føre sag for Claus Mogensen.
7. august 1730 Pag. 316b
Sættedommeren Niels Hansen i dommersædet.
Henrich Falch lod læse et pantebrev på 72 sdr. 1 mk 12 sk., penge som han havde lånt af Niels Rasmussen i Rø sogn. Som underpant havde Falch sat sit gård i Allinge.
Johan Holst af Rønne mødte, på Niels Larsens arvingers vegne, i sag mod Morten Poulsen i Allinge. Morten Poulsen havde lovet at betale samme dag. vis ikke dette skete, skulle han møde til næste ting.
21. august 1730 Pag. 316b
Birkefogeden Mogens Clausen Torn var tilbage og betjente retten Dog var der igen sager at forrette.
30. oktober 1730 Pag. 317a
Lars Andersen Birch var i kongens forretning i Hasle, derfor skrev hans søn Anders Larsen.
Løving Gifversen mødte på vegne af Jens Andrisen fra Hasle og lod læse et skøde udgivet af Andris Knudsen i Sandvig, der havde solgt 3 td.l. havrejord i Sandvig Byvang kaldet Kajebjerg tillige med en eng i Olsker sogn for 49 sdr.
Henrich Falch læste amtmandens tilladelse til, at han gik i rette for Niels Rasmussen i Rø sogn i sag mod Hans Hansen i Sandvig. Falch stævnede, på Niels Rasmussens vegne, Hans Hansen i Sandvig. Hans Hansen skyldte Niels Rasmussen 25 sdr. ifølge skiftet efter Jep Nielsen, som var Hans Hansens formand. Hans Hansen ville svare til næste ting.
6. november 1730 Pag. 317b
Kgl. forordning om ringning med klokkerne overalt i Danmark og Norge for den afdøde kong Frederik den 4, samt forbud for spil og leg i København og udenfor. Dateret 17. oktober 1730.
Dernæst læst Christian d. 6s anordning om sørgeklæder at bære, dat. 17. oktober 1730
Hans Hansen var kommanderet til Åkirkeby, fordi han var ved artilleriets kompagni. Han lod sig derfor repræsentere ved Anders Larsen af Rutsker i sagen, som han var indstævnet i af Henrich Falch. Han havde ikke kunnet få landets øvrighed til at anordne ham en fuldmægtig, da hele øvrigheden var rejst til Christiansø. Hans Hansen bad derfor om udsættelse af sagen. Falch ville ikke høre om udsættelsen, da skiftebrevet klart viste, at hans principal Niels Rasmussen havde 25 sdr. til gode i jorden kaldet gedeløkken.
Dommeren udsatte sagen til næste ting, så Hans Hansen kunne svare og fremlægge det originale skiftebrev efter sin formand
20. november 1730 Pag. 318b
Hans Hansen mødte i retten og fremlagde et skriftligt indlæg i sagen, men havde ikke originalt skiftebrev med. Da han mente, at det kunne læses i Hammershus skifteprotokol. Hans Hansen havde giftet sig med Jeppe Nielsens enke og derfor pålagt ham at fremskaffe det originale skifte på stemplet papir.
27. november 1730
Pag. 319a
Henrich Falch fremlagde på vegne af Niels Rasmussen et skriftligt indlæg mod Hans Hansen i Sandvig. Desuden havde han fået et udskrift af skifteprotokollen, som han bad om måtte indgå i sagen, da Hans Hansen ikke havde fremlagt det originale skiftebrev efter Jeppe Nielsen fra 5. april 1729. Falch kunne ikke acceptere Hans Hansens skriftlige indlæg på sidste ting, men krævede at Niels Rasmussen kunne disponere over den del af jorden, som han mente var sat i sikkerhed til ham. Hans Hansens andre kreditorer var Niels Rasmussen uvedkommende. Hans Hansen bad om udsættelse til næste ting.
Jacob Madsen i Kokkeløkken lod læse et pantebrev, som viste at han havde lånt 50 sdr. af Esben Nielsen i Marevad i Klemensker. Som underpant havde han sat 1 td.l. bygjord, der ligger øst og nord for gården.
Hans Christian Viinberg lod læse et pantebrev, som viste at han havde lånt 50 sdr af Esbern Nielsen i Marevad i Klemensker med underpant i 1 td.. og 1 skp.l i kildeløkken og en eng, der ligger op til Allinge byvang og Løghøjgaden.
8. januar 1731 Pag. 320a
Læst kgl. patent om højesterets afholdelse i 1731.
Kgl. forordning om landmilitsens ophævelse i Damark.
Som nye Taksatorer valgtes formand Mads Jørgensen og Peder Hansen fra Allinge og Jørgen Hansen og Mads Jacobsen fra Sandvig.
Kæmnere blev Johan Johansen fra Allinge og Michel Mogensen Torn fra Sandvig.
Som årets stokkemænd valgtes: Fra Allinge: Nicolai Møller, Svend Andersen, Wellem Hartvigsen, Hans Rasmussen og fra Sandvig: Andris Knudsen, Hans Hansen, Jens Lassen og Michel Jensen.
Svend Hansen ønskede at vide hvorfor han skulle betale 6 sk. af en liden engbund, som han havde købt af en Rønnebo, og som han tidligere kun betalte 4 sk. for. Dommeren berettede at Taksatorerne havde taget hensyn til jordenes beskaffenhed og havde lignet derefter.
22. januar 1731 Pag. 320b
Mads Jørgensen fremlagde de fire Taksatorers skatteligning.
Sættedommeren Niels Hansen overtog dommersædet, således at Byfogeden Mogens Clausen Torn få tingsvidne på alle uvisse indtægter så som sagefald, 6. eller 10. penge, lejermålsbøder eller andet i året 1730. Stokkemændene kunne ikke angive andet end at der blev opbragt en lille skibsbåd i 1729, men som blev slået i stykker kort før jul i den stærke storm. Sognepræsten Hans Christian Mahlers attest på lejermålsbøder til byfogeden blev oplæst. Der var ingen lejermål begået i 1730. Kun Signe Larsdatter “som eder self væll er bevist at blef besofuet i Eders eget brød, huis uægte barn blev døbt i Allinge Kierke, som ieg forleden aar gaf min attest, oc nu i dette aar d. 29. Januarj stod aabenbar Skrifte for samme hendes u-tougt her i Allinge Kierche, huor hun udlagde til barnefader en soldat som kom fra Slottet, huerken hun icke kiendt huerken af naun eller person”.
12. februar 1731 Pag. 321b
Kgl. forordning om forbud af fremmed jerns indførsel i Danmark og Norge.
Kgl Plakat om udførselsforbud af alle slags kvæg, kød, huder eller får.
12. marts 1731 Pag. 321b
Claus Mogensen Torn af Sandvig lod læse et pantebrev om at han havde lånt 100 sdr. af Weidich Haagensen i Olsker med pant i 2 stk bygjord i Sandvig Byvang kaldet Svens jord.
Claus Mogensen af Sandvig, på sin svogers Peder Kofoeds vegne i Hasle, stævnede Hans Hansen i Sandvig for gæld. Hans Hansen udbad sig betænkningstid til næste ting, men bad Peder Kofoed om at komme med sin bog og fortælle, hvad Hans Hansen skyldte ham for.
23. april 1731 Pag. 322a
Oberkonstabel Peder Hansen af Allinge lod læse et pantebrev som beviser, at han havde lånt 260 sdr. af kaptajn Niels Hansen Bistrup i Hasle med underpant i hans gård i Allinge, der består af 2 længer til tilhørende jord i Allinge byvang på 2 tdl.a. bygjord kaldet stenhøjjorden og Sønnekildeeng, og 7 skp.l. bygjord Grummeløkken.
21. maj 1731 pag. 322b
Kgl. forordning om at det unge mandkøn fra landmilitsen ej må antages ved de gevorbne regimenter i tjeneste før deres tjeneste hos proprietærerne eller bønder, hvor de tjener lovligt har opsagt.
Kgl. forordning om politiets administration og “comercien vedkommende sagers paakiendelse”.
Kgl. patent om generalpardon for landmilitien.
Kgl. forordning om sabbatten og andre festers og bededages helligholdelse.
Kgl. forordning om at holde det unge mandskab ved jordegodset i Danmark.
Kgl patent om den ekstraordinære bededags afholdelse i Danmark og Norge.
23. juli 1731 Pag. 322b
Kgl. anordning om hvordan kommissarier skal fungere.
6. august 1731 Pag. 323a
Læst kgl. konfirmation af de Reformertes privilegier.
Kgl. plakat om højesterets regler for indlevering mm.
Efter tilsigelse, blev der afholdt rådstue. Det forbydes kirkeværgen Samsing Nielsen, at bruge penge på kirkens kalk og disk uden bymændenes samtykke, med mindre at det sker med bymændenes viden og samtykke. Kirkens Kalk og disk “var borte”. [der oplyses ikke om den er stjålet eller måske sendt til omsmeltning. I flg. Danmarks Kirker side 88 får kirken ny kalk og disk i 1736]
22. oktober 1731 Pag. 323a
Claus Mogensen af Sandvig, Mads Pedersen og Henrich Falch producerede en kontrakt om, at Mads Pedersen skal købe Claus Mogensen Torns 10. gård i Olsker for 420 sdr. og en lille 3 stolperums længe (kaldet staldlængen) på Claus Mogensens gård. Claus Mogensens egen slægt kunne dog erhverve gård, hvis nogen ville betale samme aftalte sum. I samme kontrakt lover Mads Pedersen at sælge 5 td. havrejord og 2 skp. bygjord. I kontrakten skulle Henrich Falch have 70 sdr med pant i 6 skp. bygjord i Allinge Vang. Når Claus Mogensen bliver betalt 240 sdr, skal han udløse Anders Hansens arvinger som havde den 10. gårdstel i pant.
29. oktober 1731 Pag. 323b
Holstførster Hans Christensen bad birkefogeden Mogens Clausen Torn om 8te forstandige mænd fra Allinge og Sandvig ville besigtige Hammershus skovparter. Følgende blev valgt: Nicolaj Møller, Jørgen Madsen, Hans Rasmussen, Andris Knudsen, Hans Hansen, Rasmus Pedersen, Bertil Johansen og Simon Andersen
5. november 1731 Pag. 324a
De 8te mænd fremlagde deres synsforretning
Sognepræsten Hans Mahler stævnede Hans Hansen i Løsebæk og Niels Knudsen, tjenende hos Lars Andersen i Allinge, for manglende betaling af tingelam. Ingen af de to var mødt.
Kæmneren Johan Johansen af Allinge angav, at han og stokkemændene efter byfogedens ordre, havde efterse om bymændene havde ringet deres svin. Da de kom til Mogens Poulsen i Allinge fandt de 2 uringede svin, som de krævede pant for. Der skulle have været ukvemsord fra Jens Andersen mod kæmneren, men at de var blevet forligte. Jens Andersen undskyldte på tinget.
19. november 1731 Pag. 324b
Sognepræsten spurgte Niels Knudsen om han ikke havde får eller lam. Niels Knudsen svarede, at han ikke havde levende kreaturer, da han mistede dem i vinteren ved en ulykke. Sognepræsten mente, at han havde solgt dem på Christiansø. Niels Knudsen tilstod, at det var hans broder, der havde solgt 2 lam for ham. Han vedstod også, at han ejede lidt jord, men det var hans broder der dyrkede den og betalte skat deraf. Hans Hansen vedstod, at han havde lidt avl og 1 lam og 1 får. Præsten indgik forlig med de to, som måtte betale præsten og omkostningerne inden jul.
Hans Pedersen Hyldebrand af Allinge lod læse et skøde som viste, at Hartvig Hansen i Allinge havde solgt sin gård med tilbehør for 120 sdr. til Hans Pedersen.
3. december 1731 Pag. 325b
Kgl. patent på højesteret for året 1732.
Kgl. forordning om fattigvæsenet i Danmark.
Pantebrev blev læst om at Hans Hansen i Allinge havde lånt 50 sdr af Svend Hansen i Rutsker mod pant i 1 tdl. bygjord vest for Hans Jensens Vang, samt 3 skp.l. øst for samme vang.
Hans Hansen af Sandvig lod læse et skøde på 4 skæpper land bygjord, som han havde solgt til kaptajn Jens Hansen i giædeløkken for 61 sdr.
7. januar 1732 Pag. 326a
Mads Pedersen af Allinge lod læse en pantekontrakt “for et Undertag af Siælegaardens grund hafuer ofuerdraget et stykke bygjord i Allinge Vang kaldet Munchestöchet” for 70 sdr i 6 år til Henrich Henrichsen Falch.
Årets nye kæmnere blev fra Allinge Hans Christian Wienberg og i Sandvig Jørgen Nielsen.
Som taxatoere løjtnant Hans Andersen og Henrich Henrichsen Falch fra Allinge og fra Sandvig Niels Hansen og Mads Svendsen.
Som stokkemænd fra Allinge Samuel Johansen, Albert Dich, Morten Poulsen og Jesper Hansen, fra Sandvig Jeppe Andersen, Peder Larsen paa Lyngen, Haagen Mortensen og Anders Jensen.
21. januar 1732 Pag. 326a
De 4 Taksatorer fremlagde deres skattetaksering.
4. februar 1732 Pag 326b
Henrich Falch producerede en kontrakt dateret 23. januar 1732 på kirkeværgen Samsing Nielsen og samtlige bymænds vegne angående Allinge kirkes kalk og disks “omgørelse som formenes at faderlig oc vellærde Hr. Hans Maller af egen raadighed hafuer ladet omgiøre med videre, dets indhold som blef læst og paaskrifuen og begiæres samme i sine vedbørlige bøger maatte blifue Indført.”
Kaptajn Jens Hansen nedsatte sig efter amtmandens ordre i dommersædet, således at byfogeden Mogens Clausen Torn kunne få sidste års stokkemænds attest på tingets uvisse indtægter i 1731 som kan tilkomme kongen. Sognepræsten attest indførtes i tingbogen. Birkefogeden fik derefter et lovligt tingsvidne.
Da kirkeværgen Samsing Nielsen var syg og sengeliggende anmodede Claus Mogensen, på kirkeværgens vegne, at stævne vidner i sagen mod sognepræsten Hans Mahler.
4. februar 1732 Pag. 327b
Birketing afholdt af by- og herredsfoged Peter Worm, som mødte foranlediget sognepræsten Hans Mahlers skriftlige begæring og på amtmandens ordre ,at være sættedommer i sagen mellem sognepræsten og kirkeværgen Samsing Nielsen.
Kirkeværgen havde skriftligt stævnet sognepræsten og som vidner kaptajn Jens Hansen af Sandvig, Margrete Jep Andersen, Jørgen Jonsen af Allinge, Albert Dich, løjtnant Hans Andersen, Axel Lind og hans hustru, Hans Hyldebrand, Jens Hyldebrand, Hans Christiansen Wienberg, Nicolai Pedersen Møller af Allinge. Sognepræsten påpegede, at der var indifferente stævnings formuleringer og derfor ikke så sig pligtig til indgå i sagsforløbet. Sættedommeren udsatte sagen til næste ting.
25. februar 1732 Pag. 328a
Sættedommeren Peter Worm og kgl. kirkeskriver Pouel Eskelsen i sagen mellem Hans Mahler og hans menighed i Allinge og Sandvig. Som upartiske stokkemænd var Anders Haagensen, Jorn Jørgensen, Peder Larsen, Hans Anders, Ener Engelbretsen, Mogens Olsen, Peder Jørgensen og Jørgen Christensen Bugge.
Kun sognepræsten var mødt frem. Ingen fra menigheden var mødt. Sagen udsattes 8te dage “skal forretages igien i dag 8te dage, her paa Hammers Huuses Slot”
3. marts 1732 Pag. 328b
By- og herredsfoged Peter Worm og kgl. kirkeskriver Pouel Eskelsen og de 8te udnævnte stokkemænd i sager imellem sognepræsten Hans Mahler og hans menighed i Allinge og Sandvig.
Sognepræsten havde stævnet følgende til at møde på Hammershus Slot: Jesper Hansen, Knud Nielsen, Albert Dick, Hans Knudsen alle af Allinge, og Jørgen Hansen, Jens Hansen, Michel Mogensen og Christopher Møller fra Sandvig. Sagen var manglende ydelse af sildetiende som hans formand havde nydt. Som vidner var indkaldt Jørgen Johansen af Allinge, Thomas Larsen af Olsker, Hans Giertsen af Sandvig.
Jesper Hansen var mødt på egne og de indstævnede mænds vegne. Han spurgte sognepræsten hvorfor ikke alle var indstævnet som ikke havde betalt sildetiende. Mahler sagde, at hvis han kunne få dømt de indstævnede, så ville det danne præcedens for alle andre, der resterede. Jesper Hansen mente, at præsten ikke havde indstævnet korrekt og at sagen så skulle lyses for død og magtesløs. Sættedommeren bedømte, at sognepræsten måtte stævne alle som ikke betalte sildetiende, hvilket var alle byboerne. Sognepræsten skulle derfor indstævne samtlige til næste ting.
Henrich Falch af Allinge stævnede på egen og “vedkommendes vegne” sognepræsten fordi han af “egen naadighed efter formening borttaget Allinge tilhørendes kalk og disk og ladet omgiøre”. Desuden var følgende vidner indkaldt: Jørgen Johansen, Hans Andersen, Albert Dich, Axel Lind tillige med sin hustru Anna, Hans Hyldebrand, Jens Hyldebrand, Hans Christiansen Wiinberg, Giver Løvingsen, Niels Knudsen alle af Allinge, Kaptajn Jens Hansen, Michel Mogensen Torn, Christian Christophersen alle af Sandvig.
Sognepræsten Mahler mente ikke, at sagen var korrekt indstævnet, da den indeholder to “materier”. Sættedommeren ville ikke acceptere indstævningens ordlyd “adskillige materier” og han mente, at hvis ikke menigheden og sognepræsten kunne komme til enighed, så skulle der stævnes korrekt, før end han ville føre sagen. Et er sagen om kalk og disken. Andre “materier” skulle stævnes særskilt. Henrich Falch udtog kopi af alt som var sket i sagen på dette og forrige ting.
Dernæst stævnede sognepræsten byskriveren Lars Andersen Birch af Allinge for grove og errørige ord til stævningsmændene. Byskriveren ville svare til næste ting, da han mente, at han havde haft for kort tid til at forberede sig. Hvilket sognepræsten nægtede. Byskriveren ville have at vide, hvem der havde fortalt ham om sagen. Mahler nævnte at det var de to olskerstævningsmænd Mogens Pedersen og Niels Hansen. Byskriveren bad om at de to stævningsmænd blev separerede og afhørt hver for sig. Mogens Pedersen fortalte, at han stævnede sammen med præstens tjenestedreng Niels Hansen. Mogens Pedersen fortalte at byskriveren havde sagt: “Mons, bie, ieg vil snacke med eder, hvor paa vi begge vente om til Byeskriverens, som stoed oppe paa sit tilde i en luge, saa spurte hand os ad hvem vi hafde stefnt, vi har stefnt Knud og Hans Knudsen, og Jesper, Naar det er ret sagde hand, de har baade, Saa sagde hand, det bliver aldrig anderledes saa lenge Præsten hand søger saadan Carnalihunds og kieltringe loug, saa det ringeste barn ikke firer hannem”. Byskriveren spurgte hvilken gavl han stod. Vidnet svarede, at han stod i den søndre ende i den østre længe som var stuelængen. Byskriveren spurgte om han havde nævnt navne, som ordende kunne hentyde til. Vidnet svarede, at han havde sagt “præsten” og ikke brugt hans navn. Præstens dreng Niels Hansen blev afhørt. Han fortalte, at da byskriveren ville tale med Mogens Pedersen, svingede han sin hest rundt og hørte de samme ord fra byskriveren og gengav Lars Andersen ord: “Saa lenge Præsten søger saadanne Carnaliehunds og Kieltringe laug saa det mindste Barn i Byen firar hannem icke”.
Retten blev udsat i tre uger.
24. marts 1732 Pag. 331a
By- og herredsfoged Peter Worm og kgl. kirkeskriver Eskelsen på Hammershus Slot og de 8te beordrede stokkemænd. Sagen mellem sognepræsten og hans menighed i Allinge og Sandvig.
Sognepræsten havde med kaldsmændene Mads Jørgensen og Peder Jørgensen stævnet den del af Allinge og Sandvigs indvånere der har både og garn, for den resterende sildetiende, som ikke tidligere var blevet indstævnet. Henrich Falch ville høre om følgende var indstævnet: Mads Pedersen, Løving Giversen, Englicke sal. David Dicks alle fra Allinge, samt Bertil Johansen, Hans Hansen, Ole Nielsen, Vefst Jensen og Andres Haagensen fra Sandvig. Stævningsmændene sagde, at de kun havde stævnet enken Ole Niels moder Else sal. Niels Hansen. Falch kunne derefter konstatere, at da alle ikke var indstævnet, så kunne stævningen ikke godtages jfr. sidste ting, der klart havde fået pålagt, at alle, som havde båd og garn skulle indstævnes. Sognepræsten svarede, at alle som resterede sildetiende var indstævnet, så det kun var op til Falch, at bevise, de de manglende personer ikke havde betalt deres sildetiende. Dommeren mente, at sognepræstens stævninger var korrekte og det var op til Falch, at bevise det modsatte.
Sognepræsten spurgte byskriveren Lars Andersen, om han ville indgå forlig. Skriveren mente ikke, at han havde trættet nogen, men hvis præsten ville forlig på en skikkelig måde, kan det blive afgjort. Sognepræsten ønskede, at han skulle offentliggøre undskyldning og betale ham 10 sdr. og 10 sdr til kirken. Lars Andersen henholdte sig til at det skulle være et skikkeligt forlig. Præsten svarede, at hvis han ikke offentlig ville gøre afbigt, så bliver der ikke forlig. “Lars Andersen svarede og begiærede at Sagen til videre maatte beroe. Hr. Mahler paastoed at Lars Andersen vilde svare paa hans Spørgsmaal at hand kunde vide hvor disse Carnalie hunde var at hand kunde undflye dem.” Lars Andersen ville have betænkningstid om sagen kunne fortsætte eller føres til forlig.
4. marts 1732 Pag. 332b
Almindelig birketing med Mogens Clausen Torn og skriveren Lars Andersen med byernes egne stokkemænd.
Eske Jacobsen boende i Kokkeløkken lod læse et skøde på, at han havde solgt et stykke eng i Kokkeløkken til Mogens Poulsen i Allinge for 60 sdr.
28. april 1732 Pag. 333a
Beordret ret her paa Hammershus Slot sat ved herredsfogeden Peter Worm og kirkeskriveren Pouel Eskelsen og 8te beordrede stokkemænd.
Hans Mahler fremstod og angav, at sagen mellem ham og byskriveren var ophævet, hvis byskriveren erkender offentlig følgende:
“Ieg Lars Andersen Bye- og Herredsskriver som har haft en despute med min præst Hr. Hans Mahler om nogle ord erklærer hannem her offentlig for retten, at være en erlig og skikkelig Præstemand, og at ieg intet ved noget uærligt hannem over at beviiste, hvor hos lover baade for mig og mine hverken hemmelig eller Aabenbare at Tentere noget imod hannem uden Aarsag, hvis Hr. Mahler det befinder, Maae denne Sag igien staae mig aabenforre, ia ieg lover her efter baade for mig og mine at vi icke i Ringeste maader skal drage nogen had til hannem, men elske og ære hannem som voris beskikkede Præst og Siælesørgere. Hvor saa denne beordrede Rett for de indstefnte Sager gangske er ophævede og Protocolen igien Bye- og Herredsskriveren Lars Andersen leveret”
28. juli 1732 Pag. 333a
Læst kgl. forordning om jagten.
Læst kgl. pardon for alle desertører som er ?
25. august 1732 Pag. 333b
Johan Christian Biergegref af Rønne læste kongens allernådigste confirmation på Bornholms privilegier, dat. 7. december 1731 som er gengivet “ord for ord” i protokollen:
“Wii Fridrich den Tredie med guds Naade dannamarchis Norges Venders og Gothers konning hertug udi Slesvig, Holsten Stormarn og Ditmarcken vitterligt, at efter som Boringholm igien under os og Cronen formedelst Almuens Troskab der sammen sted er kommen da ville vi dennem, som sig til samme verck at forrette, hver ladet bruge naadigst have lovet og til sagt saa og hermed lofver og tilsiger, at vi samme deris troskab, naar gud giver, bedre tilstaand med ald kongelig naade vil erindre og nu med saadan Priviligier og benaaddinger forsyne, baade paa udskrifning skatt og i andre Maader, hvor veed Landets beste, og opkomst kand søges formodendes derindgod, at bemelte Lands Indvaanere fremdelis udi deris Troeskab, standhaftig forbliver og tilhelper. fienden af ald magt der fraa landet at afverge, givet paa vort Slot Kiøbenhafn d. 29. december 1658 under vort Zignet. Friderich LS
Vii Friderich den tredie etc. Giøre her med alle og enhver som dette vedkommer vitterlig at efter som formedelst de sidste til Roskielde med Kongen af Sverig Pasierede Tractater i blant andre vort land Boringholm, tillig med voris samptlige sammesteds boende, kiere undersaatter til kongen og kronen Sverig maatte leveris og ofergives og nu samme Landes Indbygere for den svenske Regerings uloulige procedures og andre omgiengelsers skyld, er bleven høyligen foraarsaget, at kaste i saadan een ulidelig byrde fraa sig, hvilket de og saa formedelst guds Naadige bistand løseligen haver obstineret og der med icke allene dem self og bemelte Land Boringholm med deris Egen magt og størche, fri og frelsegiort, mens og saa strax derefter ved deris lansens fuldmægtige bemelte boringholm, med alle sine Ræter og indkomster os og Voris Arfvinger ofverdraget, undergivets og fordrit til egen og fri arfv og Eiendom at følge som bemelte deris gafve brefv dateret den 29de December 1658 og menige Landsens Indbyggeris, ædel og uædel, geistlige og verslige, der paa gifvene Confirmationer dateret den 19. Januarii nærværende aar det samme vitløfteligen formelder, da loufver og bepligter Vi og her med for os og voris Arfvinger, at vi bemelte vort land boringholm tillige med voris kiere under saatter sammesteds vorder, icke alliniste vilde antage og annamme, som vi og saa dennem formedelst dette aabne breves kraft nu haver antaget og annammet under Voris og Voris arfvingers protection og beskermelse dennem imod alle og enhver, efter yderste formue at forsvare, og ved løn og Rætt erholde, mens ogsaa dennem aldrig til voris fiender, de svenske, til forn er skeed, at overgive og udi alle maader os imod dennem som en Naadig og mild Herre og Øvrighed beten (?), og er Vise, til ydermere stadfæstelse haver vi dette vort forsikringsbrev, med egen haand underskreven og med voris Kongelige Zignet bekreftet, givet paa vort Slot Kiøbenhafn d. 3. mag Ao 1659. Friderich. LS
Da ville vig forskrevne breve udi alle deris ord Clausuter og pungter efter som de heroven indført findes allernaadigst haver Confirmerit og stadfæster saa og hermed Confirmirer og stadfæster forbydendis ets. Given paa Vort Slot Kiøbenhafn den 24. october Ao 1670. Christian.
Saa ville vi Same som forskrevet staar udi alle fine ord og pungter og Clausuter allernaadigst have confirmeret og stadfæstet, som vi og hermed Confoirmerer og stadfæster hvor efter de vedkommende sig allerunderdanigst haver at rætte. Givet paa Voris Kongl. Redsidents udi Kiøbenhavn den 12. februarij 1701. Under vor kongl. Haand og Zignet. Friderich R. K.Thot, Brectenau, Rosencratz /N.Leth.
Thi ville vi ligeledis, samme som forskrefvet staar, udi alle dets ord og Indhold allernadigst have Confirmeret og stadfæst, som Vi og hermed Confirmere og tsadfæste, givet paa Vort Slot Fridrichsberg d. 7de. Decembr. 1731, Under vort kongl. haand og Zinet. Christian R. / Plesen. Confirmation paa benaadning for Borringholms lands Indvaanere”
3. november 1732 Pag. 335a
Efter amtmandens ordre blev retten betjent af Henrich Falch i sag om helligbrøde.
Claus Mogensen var mødt i stedet for sin fader Mogens Clausen – efter amtmandens ordre – for at producere sagen om helligbrøde. Sagens oprindelse synes at være sognepræstens påstand om at Jørgen Johansen og Hans Larsen Grenader i Allinge havde begået helligbrøde ved en søndag morgen at eftersøge Jørgen Johansens forsvundne gås hos en husmand Peder Hansen i Olsker. Claus Mogensen havde indstævnet Jørgen Johansen, Hans Larsen Grenader, Albert Dich, af Allinge, samt vidner Peder Hansen og hans hustru og Jens Hansen på første gårds grund i Olsker sogn, samt sognepræsten Hans Mahler. Desuden havde han indkaldt Peder Larsen på lyngen og Morten Poulsen af Allinge.
Jørgen Johansen bad om at få lov til at spørge de indkaldte vidner om forskellige ting, for at undgå “videre trætte og pengespild”. Han spurgte om han eller nogen på hans vegne havde ransaget eller pantet i Peder Hansens hus i Olsker. Claus Mogensen spurgte Peder Hansen, hvornår Jørgen Johansen og Hans Larsen var kommet til hans hus. Det var en søndag kl. 8 sagde Peder Hansen, hvilket ikke blev modsagt af Jens Hansen, som på samme tid var hos Peder Hansen, som ligeledes kunne bekræfte, at Jørgen Johansen ikke ransagede eller pantede noget. Albert Dich nægtede, at han havde bedt sin dreng Hans Larsen Grenader om at følge Jørgen Johansen om at ransage og pante den søndag den 12. oktober. Jørgen Johansen sagde, at han blot var redet op til Peder Hansen for at lede efter sin gås den dag og havde fået gåsen igen.
Claus Mogensen bad retten om at bede sognepræsten Hans Mahler om at vedgå eller fragå klagen over Jørgen Johansen og Hans Larsen til næste ting.
17. november 1732 Pag. 336a
Beordret dommer Henrich Henrichsen Falch.
Claus Mogensen bad dommeren om at påberåbe sognepræsten, Hvilket skete tre gange, uden resultat. der var heller ikke nogen, der mødte på hans vegne. Hvorefter Claus Mogensen satte i rette, at Jørgen Johansen og Hans Larsen af Allinge skulle betale Allinge Kirke 3 lod sølv (=1 sdr og 2 mk) og sagens omkostninger (1 sdr.) Jørgen Johansen mente, at han og Hans Larsen burde frikendes. Claus Mogensen mente, at Jørgen Johansen havde vedgået, at de havde søgt at inddrive gåsen om søndagen og derfor havde forbrudt sig mod kirkens love. Derefter gik sagen til doms.
Jesper Hansen af Allinge angav, at han, som værge for Anna Maria Sørensdatter, havde fået rigtig afregning fra hendes forrige værge Henrich Falch.
8. december 1732 Pag. 337a
Birketing ved Mogens Clausen Torn.
Læst kgl. forordning om delinkventers fængsling, underhold og eksekvering skal lignes på amterne eller stifterne.
Kgl. Patent for højesterets afholdelse i 1733
Hans Madsen af Sandvig lod læse et pantebrev om et lån på 30 sdr. han havde fået af Andersen Andersen, 44. gård i Rutsker, som underpant var sat 2 skp.l. bygjord i Valborg Torn og 4 skp.l havrejord i Korsløkken i Sandvig Byvang.
22. december 1732 Pag. 337a
Birkefoged Mogens Clausen Torn.
Henrich Falch havde stævnet sognepræsten Hans Mahler for forseelser i sit embede. Som vidner indkaldtes Michel Mogensen, Anders Jensen og hans hustru, Hans Hansen, Barbro Rasmus Jensen og hendes sønner Christian og Peder Rach alle af Sandvig, Løjtnant Hans Andersen, Morten Poulsen og hans hustru Eva, Hans Pedersen Hyldebrand, Hans Christiansen, Løfuing Gifversen, Jens Hyldebrand, Jørgen Hansen Skrædder, Eske Jacobsen alle af Allinge, Niels Aagesen i Slotsvangen, Niels Andersen ved Kroleddet, Anna Madsdatter som tjener til Jens Vefstsen i Olsker, Anna Lassensdatter ved Habbedamsengen, Hans Samuelsen som tjener på Brogaard og Niels Knudsen af Rutsker.
Hans Mahler havde et skriftligt indlæg mod stævningen, samt at Lars Andersen Birch skulle betjene retten i sagen, da han ikke var upartisk. Endvidere mente han, at Mogens Clausens Søn Claus Mogensens skulle stille kaution for birkefogeden, da han havde hørt, at birkefogeden havde overført alle sine midler til sønnen. Præsten mente, at de indkaldte vidner var i slægtskab med hinanden og at de ikke kunne bruges som vidner mod ham.
Dommeren tillod at sagen gik videre. Vidnerne blev separerede.
Først afgav Hans Christiansen Wiinberg af Allinge sit vidnesbyrd: Da hans morfader Jens Nielsen ved døden afgik bad Hans Christiansen præsten at kaste muld på liget og gøre ligprædiken. Præsten skulle have 20 sdr., men da Hans Christensen havde sagt, at det var for meget, havde præsten ønsket 15 sdr. Hans Christiansen havde også sagt, at det var for meget for et fattigt bo, straks havde præsten sat det ned til 10 sdr. Da han havde budt 5 sdr. “Da suar Hr. Mahler paa sin diæl at hand iche vilde hafue ringere end 10 sdr, da spurde vidnet Dæinen oc Kirshe vergen huad de skulde hafue først dæinen huad hand skulde haufe for at siunge en salme eller to ofuer liget ov hvad kirschevergen skulde hafue til Kierchen, da sprang Hr. Mahler op paa gulvet oc sagde at der skulde huerken dæinen siunge ofuer liget eller klocherne gaa uden ieg faaer for ligprædichen saa meget som ieg vil hafue, Daa maatte jeg gifue hannem 6 sdr. for liigprædiken fordi at ieg kunde faae siunget oc ringet ofuer liiget, oc der for uden at betalle dæinen oc kierchen.” Hans Christiansen fortalte, at han havde hørt at Hr. Mahler havde lyst fra prædikestolen, at ingen kunne komme til alters fordi kalk og disk var borte, fordi præsten havde ladet kalk og disk “omgiøre i Rønne” Endvidere fortalt Hans Christian Wiinberg, at præsten havde ladet degnen Mons. Rosendall kundgøre, at præsten ikke ville besøge syge eller modtage nogen på en helligdag.
Næste vidne var Gifver Løfringsen af Allinge, der bekræftede Wiinbergs historie om ligprædikebegæringen, som fandt sted hos den daværende kirkeværge Jørgen Johansen.
Næste var Samuel Johansen, der fortalte, at da han og en del ungdom skulle overhøres for derefter at gå til alters, sagde Hr. Mahler, da de for ham ville læse doktor Morten Luthers catekismus og børnelærdom for ham “Jeg achter iche doctor Morten Luters lærdom meere end det sandkorn jeg træder paa oc støtde saa foden imod gulfuet”
Dernæst Niels Knudsen, som nu boede i Rutsker, fortalte at han for nogen tid siden var hos Løfueng Gifuersen, der holdt skole sammen med sin søn Gifuer Løfuingsen. Hr. Mahler gik “ind til Løfuing Gifuersen i stuerne oc hafde med sig lytn. Hans Andersen oc Morten Poulsen begge af Allinge, da toug Hr. Mahler Løfuing Gifuersen i brøsted i Klæderne oc spurde ham om hand hafde løst til at trættes, Jeg har løst, da sagde Hr. Mahler, hvordan lærer i Børn at læsse, da sagde Løfuing Gifuersen: Jeg lærer dem docter Morten Luters Catekismus lærdom oc andre smaa bøger som vi oc vore forfære hafuer lært, da sagde Hr. Mahler det hielper dem iche meere til sallighed end dine riiskvist der ligger paa bordet eller det skit jeg træder paa, oc videre var iche bevist at vidne”.
Dernæst fremstod løjtnant Hans Andersen og Morten Poulsen af Allinge som fortalte, at Hr. Mahler bød dem at tage med til Løfuing Gifuersen. Da de stod på vejen ud for døren, hørte de tumult i stuen. Da de kom ind, sagde Mahler “huordan holder i skolle, da sagde Løfuing Gifuersen vi lærer dem docter Morten Lutters Katecismus lærdom oc andre smaa bøger som vi self har lært, da sagde Hr. Mahler at doctor Morten Lutters kattekismus lærdom iche meere hielper os til salliighed end den Riisekvist der ligger paa bordet eller det skit jeg træder paa”
Morten Poulsen fortalte om dengang han sidst var til alters, skete det samtidigt med Peder Koch i Sandvig og Niels Aagesen, der boede i Slotsvangen. Hr. Mahler førte Peder Koch og Niels Aagesen fra alteret og måtte sidde over “oc ey den gang fich Vin oc brød forend det andet hanklæde kom, alligevæl der var kom for alteret til 4 a 5 personer” (?) “dæinen Peter Rosendall paa prædichestollen lod paalyse at ingen ham skulde besverge nogen helligdag til nogen søg at betiene”. Morten Poulsen fortalte, da præsten havde samlet det meste af bymændene mikkeldagstider for at modtage præstetingen, havde Jesper Hansen sagt til præsten, at han skulle få det som tilkom ham, men så skulle præsten forrette det han skulle. Præsten havde svaret, “paa sin siæl at hand iche heller vilde betiene nogen søg [syg] paa en helligdag”
Dernæst Løfuing Gifuersen i Allinge fortalte, da han og hans søn holdt skole, kom Hr. Mahler ind til dem og “brugte nogle ord, da sagde vidnet det er iche smukt at præsten oc menigheden skal trættes, da toug Hr. Mahler ham i brøstet oc klæderne oc sagde at han hafde løst at trettes. Jeg har løst, oc sagde hvordan lærer i børn, da sagde vidnet vi lærer den doctor Morten Lutters kattekismus lærdom oc anden smaa bøgger, som vi self har læst. Da sagde Hr. Mahler, docter Morten Lutters Catekismus lærdom hielper iche mere til sallighed end den Riiskvist som der ligger paa bordet eller der skit ieg træder paa” Han fortalte at præsten jævnligt havde trætte “med saa een oc saa en anden i menighederne”.
Hans Pedersen Hyldebrand fortalte at da hans fader, nu sal. Peder Hyldebrand, lå meget syg og begærede at han ville have præsten hos sig. “alligevel at vidnet hafde self en hest, men som ieg frøgtede at den iche var døgtig noch lejede ieg mig en hest som var døgtig oc da ieg opkom til Hr. Mahler, saa var Hr. Mahler i Kierchen oc da predichen var ude oc kom strax hiem, da bad ieg ham at hand vilde kome til min fader oc berette hannem, da spurde hand om ieg hafde loulig heste oc slede, da sagde ieg at ieg hafde en døgtig hest med til ham at ride paa, da sagde hand ieg tar iche med uden i skaffer mig loulige heste oc slede, da maatte ieg ride hiem igien til Allinge oc saa leiede ieg heste oc slæde huor med ieg kiørde op til Hr. Mahler igien, oc imidlertid laae bmt. min fader med stor lengsel oc attra efter præsten saa det var stor jamer at hørre paa, oc da endelig folde hand med paa slæden, oc da hand kom ned til min fader, var det alt for silde, oc da strax døde min fader saa at hand ey af hannem blef betient”.
Vidnet Hans Pedersen Hyldebrand fortalte, at han altid havde hørt at præsten lå i trætte med folk. Endvidere havde han engang bedt præsten om at skrive under som vitterlighedsvidne på en attest han havde skrevet. Hvilket præsten havde nægtet. Vidnet fortalte, at præsten havde kundgjort på prædikestolen, at ingen kunne komme til alters, fordi kalk og disk var borte, selv om der var lejet en kalk og disk fra Rø kirke til formålet.
Jørgen Hansen Skrædder af Allinge fortalte, at præsten havde holdt menigheden fra alterets sakramente selv om der var “et døgticht sæt kalk og disk” fra Rø kirke.
Anna Madsdatter vidnede, at hun var blevet afvist ved alteret tre gange, 2 gange i Allinge og en gang i Olsker kirke og “da sagde Hr. Mahler, ligesaa gierne som ieg gifuer eder Vin oc Brød saa kand ieg træde det under mine føder, oc videre sagde til hende at lige saa meget var det hun gich op til alteret saa kunde en so eller en kou gaae der til oc da spurde hr Mahler hende oc ad huad hun læste hiemme aften oc morgen, da sagde ieg, ieg læse først fadervor oc siden andre smaa bønner, da læste hun en bøn for præsten som eder begiæring af hende blef læst for retten, da sagde præsten til hende, den bøn henger iche sammen anderledes end hackelse, oc det var en Catolsk bøn, oc videre var iche vidnet bevist”
Anna Lassesdatter fortalte, at hun blev afvist fra alteret som den eneste af 5. Hun fik dog vin og brød næste gang hun søgte alteret.
Jens Pedersen Hyldebrand var blevet afvist fra alteret. Han skulle først i lære hos præstens dreng. Han var der en måned. I 2 uger arbejdede han, og om aftenen i een uge, lærte han nogle spørgsmål, som ikke fandtes i katekismus’en. “oc toug mig saa frem til alters efter de spørgsmaal, oc alligevæl ieg hafde lært til præstens sagde han til mig at ieg skulde møde til constabel Peder Hansen i Allinge oc da skulde der oc saa same gang Jørgen Hansdatter af Sandvig kome oc læsse som oc saa skede, saa kunde jeg nemblig vidnet intet af docter M. Lutters cattekismus mens bmt. Jørgen Hansdatter den kunde, oc da hafde præsten mig forhen forbudet at ieg inted skulle suare førend hand sagde mig til, oc da spurde presten Jørgens Hansdatter de spørgsmaal som ieg hafde lært som hun intet vidste af, eller da kunde som ey fandtes i Kattekismussen, mens da spurde hand mig der om saa læste ieg dem, huor efter at ieg, nembl. vidnet, kom frem til alters, mens bmt. Jørgen Hansdatter blev forvist. Saa oc suarede vidnet at hand paa de bmt spørgsmaal kom frem til alters 4 a 5 aar, mens siden en tid blef af Hr. Mahler holder fraa alters sachremente fra den tid hand sig ansagde oc til hand fremkom var 17 eller 18 uger huor ofuer at ieg nødes til at søge provsten 3de gange, oc da resolverede provsten til Hr. Mahler at Hr. Mahler skulde ham tilmelde af huad aarsag hand ham saalenge holt fra sacramentet, oc da ieg kom til Hr. Mahler med det, saa suare Hr. Mahler paa sin diæl at ieg skulle staa skrifte fordig jeg hafde klaget paa ham oc sagde jeg er self præst oc præst i min menighed, oc vilde saa føre mig ud oc sagde du carnali du skal gaae ud ad dørren.”
Niels Andersen ved kroleddet fortalte, at da han første gang skulle til alters havde præsten sagt til ham, at luthers kattekismus ikke duede, da den var skrevet efter, at han havde krænket en jomfru.
Peder Koch af Sandvig fortalte, at han som den 6. gik til alters. De 5 første fik vin og brød, men da han kom frem slog præsten ham med hånden og han gik ned igen. Da det “andet håndklæde kom frem” gik vidnet igen op til alteret, “saa slog hand igien ad mig med haanden oc blef alligevæl sidendes oc blef underlig der afr. oc da kom Hr. Mahler til mig igien oc førte mig paa brøstet oc sagde gach bort, huor ofuer ieg nødis til at gaa bort den gang med, mens den 3die gang gich ieg igien op til alteret med de andre oc da bekom ieg med de andre huad ieg skulde.”
Niels Aagesen fortalte, at han også var blevet afvist, selvom det andet håndklæde kom frem.
Morten Poulsens hustru Eva fortalte også, at hun var blevet afvist.
Christian Christophersen af Sandvig fortalte, at da han og hans moder, der var enke, skulle til guds bord, havde Hr. Mahler begæret, at han skulle læse nogle sentenser, der stod på hustavlen. Præsten havde sagt at det var forkert. “Da bad ieg ham at hand vilde sige mig begyndelsen der paa saa vilde ieg læsse det, da sagde Hr. Mahler ei kand du blifue sallig om ieg staaer oc læse for dig, oc sagde du komer intet frem oc gich saa fra mig, mens alligevel siden gich ieg med min Moder op til skriftestollen oc sagde nu kand ieg erindre mig om det som ieg skulde læst af sentenserne oc nu vil ieg læse det. Da sagde Hr. Mahler, efterdi du læse det iche før saa kommer du intet frem oc rejste sig saa op i skriftestollen oc støtte mig for brøsted oc sagde, huad vildt du intet gaae bort, oc gich saa bort, huor efter jeg blef saa antreret at ieg laae siøgis uger derefter oc skeede samme 14 dage før jul oc begierede ieg en gang siden Hr. Mahler at komme til alters mens iche siden maatte komme frem før end ieg kom til Kiøbenhaun om paasketiden.”
Anders Jensen af Sandvig fortalte at hans hustrus søster Giertrud Anders Pedersen som boede i Sandvig “laa i helsat” og var meget elendig. Da gik hendes mand Anders Pedersen Skade op til præsten. Præstens hustru havde ikke fortalt, at præsten var hos Kaptajn Jens Hansen. Inden han kom hjem og så igen til Sandvig var Giertrud Anders Pedersen død. Hvis Anders Pedersen havde fået at vide, at præsten var hos kaptajnen, så kunne han have hentet ham der.
Hans Hansen af Sandvig havde hentet præsten til Jep Skomagers sygeseng. Hans Hansen sagde, at skomageren var en fattig mand, så han ikke kunne stille med heste og vogn. Præsten bad Hans Hansen gå hjem til Jep skomagers hustru, der så skulle gå til Jørgen Hansen eller til kaptajn Jens Hansen i Sandvig og befale ham, at skaffe heste og vogn “oc huis de iche vil saa skal ieg vide huad ieg skal hafue med dem at bestille, da sagde ieg om de iche vil skaffe heste oc vognen, da sagde Hr. Mahler saa lad manden dø, saa skal ieg vide huad jeg har med dem at bestille.”
Barbro sal. Rasmus Jensen boende i Sandvig fortalte da hendes mand var død, var hun hos Jørgen Johansen hvor præsten var. Hun spurte præsten om at kaste muld på liget og læse testamente. Han ville have 4 sdr. for det. Hun sagde, at hun kun kunne give 1 rdr. “da sagde han ney ieg kand iche hielpe jer uden i vil gifue mig 4 sdr. oc da spurte hun dæinen om hand vilde siunge en salme eller to for betaling, da suarede dæinen Ja hiertelig gierne, men jeg iche tør for præsten, mens kan i faae præstens lof der til vilde hand læsse testamente, da sagde hand ney intet skull læses testamente ey heller siunges uden ieg faar det ieg har begieret, oc saa gich ieg fra ham med gredens taarer.”
Michel Mogensen af Sandvig fortalte da hans moder Lisabet Mogens Clausen døde, “rejste ieg tillige min halfbroder Henrich Falch op til Hr. Mahler og begierde at hand vilde kaste muld paa liiget oc læsse tæstament oc giøre en liden liigprediken, oc spurde saa huad hand derfore skulde hafue. Saa begierede hand 15 sdr., da sagde ieg der var iche at byde paa for det er for meget, saa begiered hand 10 sdr., saa sagde ieg Ney det er ikund et fattigt boe oc er nogen gield, nor liget komer i Jorden oc gieldden blifer betalt saa er der ingen arf at bekomme oc saa bød vi ham 8te sdr., da sagde Hr. Mahler ieg vil min gud iche hafue ringere end 9 sdr. huilket hand oc siden bekom”. Michel Mogensen fortalte, da David Dich døde, ville præsten have 10 sdr. Enken bød ham 6 sdr, men præsten tvang hende til at give 9 sdr. Michel Mogensen fortalte, at kirken havde lejet kalk og disk i Rø efter at præsten ulovligt havde ladet kirkens kalk og disk omsmelte i Rønne. Præsten havde nægte folk at komme til alters, kun meget få, der kom i kirken efter klokkeringning.
Henrich Falch efterlyste tre vidner Eske Jacobsen, Niels Aagesen og Hans Trudsen, men de var ikke tilstede.
Falch udbad sig tingsvidne om sagen “med forderligste skee kunde for paa sine behørige steder sig oc vedkommende af at betiene, huor til her for retten til skrifueren blef leveret behørig stemplet papir”.
12. januar 1733 Pag. 344a
Som nye Taksatorer valgtes Jørgen Johansen og Knud Nielsen fra Allinge og fenrik Christopher Møller og Claus Mogensen fra Sandvig.
Som kæmnere blev Mads Jacobsen fra Sandvig og Hans Christiansen fra Allinge ordineret.
Følgende stokkemænd blev “tilsat”: Hans Hyldebrand, Mogens Andersen, Olle Hansen fisker og Jens Madsen fra Allinge og Hans Madsen, Peder Koch, Jørgen Bødker og Mads Madsen fra Sandvig
26. januar 1733 Pag. 343b
Kgl. brev til amtmanden fra den 31. oktober 1732 læst ang. at ingen prokurator kan bruges uden de er autoriserede dertil.
Stiftsamtmanden skrivelse fra 1. december 1730 om at rettens betjente ikke bruges som prokuratorer uden de er konstituerede af amtmanden.
De 4 Taksatorer fremlagde deres skatteligning.
Niels Knudsen af Rutsker fremlagde et pantebrev der viste at han havde lånt 50 sdr. af sin broder Michel Knudsen i Allinge mod et brugeligt pant på 4 skp.land bygjord i Hestenshøjsageren.
Den konstituerede sættedommeren kaptajn Jens Hansen nedsatte sig i dommersædet så birkedommeren Mogens Clausen kunne få et tingsvidne på de uvisse indtægter. Forrige års stokkemænd var ikke vidende om uvisse indtægter. Sognepræsten attesterede, at der ikke var begået lejermål i 1732.
9. februar 1733 Pag. nr. 344a
Birkefogeden Mogens Clausen Torn efterlyste Axel Lind af Allinge 3 gange i en sag mellem Rasmus Weidichsen og Axel Lind. Henrich Falch havde fået tilladelse til at føre sag for Rasmus Weidichsen.
16. februar 1733 Pag. 344b
Poul Eskelsen af Hasle havde fået ordre af amtmanden at være sættedommer i sagen som Axel Christian Lind fra Allinge ang. et skiberum. Axel Christiansen Lind havde stævnet Rasmus Weidichsen for 20 sdr. for “deres imellemhafuende Skiberom Allingejagten Fortune kaldet”. Henrich Falch havde fået amtmandens tilladelse til at gå i retten på vegne af Rasmus Weidichsen. Falch mente, at parterne burde forliges således, at Axel Lind skulle betale Rasmus Weidichsen 20 sdr. i klingende mønt for den 4. part, som han ejede og derefter lade Axel Lind gøre skiberummet så nyttigt som han kunde. Dette modtog Axel Lind og sagen blev ophævet.
23. marts 1733 Pag. 345b
Læst kgl. forordning om at de af kongens krigstjeneste reducerede og dimitterede militære folk må ernære sig ved deres hænders arbejde samt at være fritaget for såvel for borgerlig tynge og, som inderstefolk på landet, at svare familieskat.
Læst kgl. forordning der forbyder bønderkarle eller andre ubekendte personer må flytte udenlands uden gyldigt pas og lovlig afsked.
Jørgen Hansen i Allinge lod læse et pantebrev på 60 sdr. som han havde lånt af Mads Pedersen, Kragholmsgården i Rutsker. Som underpant var 2 td.l. bygjord i allinge Vang kaldet Hans Jens Vang.
Anders Knudsen i Rø havde stævnet Hans Hansen i Allinge for gæld på 1 sdr 3 mark og 12 skilling. Hans Hansen blev pålagt at møde til næste ting.
27. april 1733 Pag. 346a
Læst kgl. orden på sager til de tre anordnede højesterets kommissioner.
Læst pantebrev ang. at Claus Mogensen i Sandvig skylder 120 sdr. til Weidich Haagensen i Olsker. Som underpant blev sat 2 tdl.og 1 skp. l bygjord vesters i Storevang i Sandvig byvang.
Læst et købebrev på at Jørgen Jørgensen af Egeløkken havde solgt sine iboende huse, samt Egeløkkejorden og 4 tdl. i Simonsløkken og 3 tdl. ved Hestenshøj, tillige med kreatuere og bæster såvel som boskabvarer for 164 sdr. 2 mk til ungkarl Anders Olsen.
Anders Olsen og Jørgen Jørgensen lod læse en kontrakt som blev indført i pantebogen.
Kæmneren Hans Christiansen indstævnede på samtlige borgeres vegne Kaptajn Jens Hansen af Sandvig for at have ophakket og pløjet et del tornbuske og diger og markskel i Bøggehøjsgaden i Allinge byvang. Endvidere var Ole Hansen og Mogens Andersen indkaldt som vidner, da det var disse to, der havde på kæmneren og byens vegne havde forbudt kaptajnen at pløje i gaden, oprette diget og igen opsætte markstenene hvor de stod tidligere. Rasmus Pedersen af Sandvig fortalte, at den ene vej var købstandens og den anden vej havde været alvej så længe han kunne mindes. Uden stævnemål mødte Samuel Johansen, Vellem Hartvigsen, Albert Dich, Jørgen Johansen og Peder Mogensen af Allinge.
Samuel Johansen fortalte, at at der lå en alvej gennem Halvnedeskoven, men den var sumpet og slem at køre på. Derfor købte gamle Johan Knudsen en anden vej gennem Hallvnedeskoven af Hartvig Villemsen, der ejede skoven. Begge veje tilhørte byen. Albert Dich af Allinge vidnede, at i de 26 år, som han havde boet i byen, havde diget og markskelet mellem Halvnedeskoven og gaden været byens. Dette er nu opbrudt og oppløjet. Kaptajnen erkendte, at han havde forbrudt sig mod alvej og ville bringe det tilbage som tidligere. Sagen blev derfor frafaldet.
15. juni 1733 Pag. 347b
På grund af Mogens Clausens svaghed havde amtmanden Vest beordret by- og herredsfoged Poul Eskelsen til at betjene Hammershus Birketing.
Kgl. forordning om misbrug af postindtrædernes afgang og formindskelse (?)
Mads Jacobsen af Sandvig læste et pantebrev, som viste, at han skyldte Esbern Nielsen, Marevadgård i Klemensker, 80 sdr. Som underpant havde han sat alt som tilhørte ham i Kokkeløkken.
Eske Jacobsen lod læse et pantebrev, som viste, at han havde lånt 72 sdr af Esbern Nielsen i Marevad i Klemensker med pant i den halvdel, som han ejede i Kokkeløkkegården, samt 6 skp. land bygjord op til Kokkeløkkegården og 2 læs eng sammesteds.
7. september 1733 Pag. 348a Gæsteret
Beordret dommer Pouel Eskelsen af Hasle.
Gæsteret ang. kgl. majestæts vandbåds forulykkelse den 27. og 28. august ved Sænebugten. For retten kom vandbådens fører højbådsmand Rasmus Hansen og 5 matroser: Niels Pedersen, Ole Olsen, Frans Andersen, Siver Bentsen og Jørgen Pedersen.
Niels Pedersen fortalte, at de den 27. august gik til sejls fra Christiansø med Nordstjernens store logtebåd. Planen var at gå til Tejn for at hente jord til fæstningen. Da de kom udfor Tejn var vinden ikke “føjelig”, da der var en stærk storm fra OtS, så stærk at de ikke kunne føre storsejlet. De kunne ikke gå tilbage til Christiansø, men måtte søge læ på den vestre side af Bornholm. I Sænebugten ankrede de på 10-14 faune vand kl. 4 om eftermiddagen. Vinden var OtS, stærk storm, regn og torden. Kl. 7 om aftenen, da stormen tog, til befalede højbådsmand Rasmus Hansen at tage 2 reb i storsejlet og et i stakfochen med den tanke at være i beredskab til sætning af sejlene. De lå så stille i 3/4 glas i første vagt med styrbord tov. Vinden var så stærk at søen skyllede hen over båden. Strømmen var så stærk fra syd, at de måtte vinde op i tovet og havde til hensigt at gå til sejls. Da de var ved at sætte staufochen sprang vinden fra OtS til WtS. Båden “falt forkiert oc begyndte at dagge med, huor da vi strax lade løbe storre sæilet tillige med fochen for sterck synden vind oc NtS vind som satte Baaden tuert ind imod landet, huor da vi strax cappede pertyrlinien paa bagbors dong oc stach saa ud paa begge tougene til tampen oc klæde dem begge udi Kienen (?) for ved stafuen, saa laa vi til oc reed for begge anchere halfandet glas, da begyndte baaden at dragge oc holt saa samme tider, oc da 5 glas ude i første vagten satte vi jollen ofuer boer oc fortøyede den acter ud med 2de trosser formedelst vi saa iche tægn til at bierge lifuet, helst som achter ud var en meget forskrechelig oc stor klask mod klippen, oc imidlertid alt som baaden daggede tilbage indtrechede vi Jollen op paa siden af baaden i tanche for at bierge lifuet oc da huggede baaden første gang paa Klippen, oc imidlertid vi 5 matrosser sprang i Jollen i tanche at bierge lifuet, men baadsmanden vilde iche fra baaden, mens sagde at vilde blifue huor den blef, maatte saa tage hannem med magt med i Jollen, de 3de mænd maatte ligge paa bonden i Jollen, en styrre oc 2de roe. Maatte saa roe tuers imod søen, oc da vi kom i brendingen da blef Jollen 2de gange fyldet med vand. Den 3die gang cantrede den om. Kom saa alle 6 mand fra Jollen oc blefue af Søen i landslagen oc da vi var kommen op paa landet sloges Jollen ocsaa ind paa landet som da hafde faaet hul i bagboer siden mens styrboer siden gandske knuses som enu øyensynlig ses kand. Oc da der efter vihafde bierget Jollen gich vi strax hen at see efter Baaden som alt da var i støcher slagen.”
Herefter opremsedes hvad de bjergede fra vandbåden. De øvrige matroser vedstod beretningen.
Højbådsmanden Rasmus Hansen fremstillede Jens Johansen, Mads Pedersen og Hans Hansen alle fra Rutsker. De tre fiskere havde nogle dage før den 27. august været på fisketur og på grund af vejret var de roet ind til Christiansø. Med øvrighedens tilladelse og overbådsmandens accept, var de tre med deres jolle på dækket sejlet med vandbåden til Bornholm. Da de var kommet i læ og lå for anker. Medens vinden var i OtS havde de fået deres jolle i vandet og roet hjem 1/4 mil fra Sæne. De vidnede, at de ikke havde “seet nogen fuldskab eller u-skikkelighed hos mændene, men vare meget ædrue oc skichelige i alle maader”.
Bådsmanden Rasmus Jensen fremstillede kaptajn Jens Hansen af Sandvig, Jesper Hansen og Hans Pedersen Hyldebrand af Allinge. Alle tre vidnede om vejrets hårdhed og at Sæne var en “sædvanlig ankerplads med saadan vind”. Jesper Hansen og Hans Pedersen Hyldebrand fortalte, at de samme nat var på deres to fartøjer, som lå ud for Allinge. Vinden var i løbet af natten mellem den 27. og 28. august sprunget fra StO over i WtS. Jesper Hansen var ved Sæne og så, at der kun lå to bøjer tilbage og at alt var slået i stykker. Han havde med sin fiskerjolle været med til at bjerge i dagene derefter.
Overbådsmanden fik et uvildigt tingsvidne på forklaringerne.
14. september 1733 Pag. 350b
Birketing ved beordret dommer Poul Eskesen.
Mads Jacobsen af Sandvig lod læse et pantebrev, som beviste, at han havde lånt 30 sdr. af Lars Hansen Stærk.(Lars Hansen er søn af Hans Larsen Stærks). Som underpant er sat 8 skp.l. havrejord i Allinge Vang i Storeløkken, samt en 1½ læs engejord norden for Storeløkken.
19. oktober 1733 Pag. 350b
Beordret dommer Poul Eskesen.
Samsing Nielsen af Allinge lod læse et pantebrev om ,at han havde lånt 102 sdr. af Anders Hansen, Ingemarsgård i Rutsker. Pengene tilhørte Anders Hansens myndling Svend Hansen. Samsing Nielsen havde som underpant sat 2 tdl. bygjord i Hartvigsstykket i Allinge Vang, samt i hans iboende gård i Allinge.
13. december 1733 Pag. 351a
Patent for højesterets afholdelse for 1734 blev læst.
Kgl. anordning om forbud mod “al skælden og larmen” på prædikestolen og i særdeleshed mod de såkaldede Pietister, dat. 7 oktober 1733.
Kgl. anordning om at retsbetjentene skal betales for “en continuationsstefning” skal betales som en hovedstævning.
Ole Jacobsen Hæin fra Rønne og Vellem Hartvig fra Allinge mødte på deres hustruers vegne. Anledningen var, at deres sal. broder skipper Hans Rasmussen Borringholm var død i kongens tjeneste uden livsarvinger. Ægtemændene ønskede et tingsvidne på, at deres hustruer var rette arvinger efter broderen. Henrich Falch og Jens Madsen, Johan Johansen og Peder Mogensen af Allinge, samt Bertil Johansen af Sandvig vidnede, at der ikke var andre arvinger end de tre søstre: Ole Jacobsen Hæins hustru Maren Rasmusdatter, Vellem Hartvigs hustr Boel Rasmusdatter og så en søster i København Karen Rasmusdatter, som menes stadig opholder sig i København. Oplysningerne blev bekræftet af de øvrige tilstedeværende på tinget.
Da dette ting var årets sidste tingsamling blev de gamle Taksatorer, kæmnere og stokkemænd forløst af deres pligter og nye blev valgt. Som Taksatorer for 1734 valgtes Axel Lind og Peder Mogensen af Allinge og Jørgen Nielsen og Mads Svendsen af Sandvig. Som kæmnere: Mads Pedersen af Allinge og fenrik Christopher Møller. Til stokkemænd valgtes fra Allinge Mads Jørgensen, Didrich Jørgensen, Jørgen Hansen Skrædder og Michel Hansen og fra Sandvig Tor Larsen, Hans Larsen Stærk, Niels Hansen og Peder Pedersen.
Endvidere blev de efterlyst folk, der ville tage borgerskab at henvende sig på næste ting mandag efter helligtrekongers dag.
21. december 1733 Pag. 352a
Kgl. tolder Johan Christian Topp havde begæret birketing. På hans vegne mødte strandvisitøren monseur Tornovius for at undersøge kongens vandbåds stranding natten mellem 27. og 28. august 1733. Båden kaldtes orlogsbaaden Nordstiernens logte baad, som førtes af højbaadsmand Rasmus Hansen. Følgende vidner var indkaldt Kaptajn Jens Hansen, Jens Lassen, Jep Andersen af Sandvig og Jesper Hansen og Hans Pedersen Hyldebrand fra Allinge. De vidnede, at båden blev slået i stykker og mændene med nød blev reddede. Følgende blev bjerget. Et anker med 16 faune tov, som var forvredet, “dregen som den ene flig var ganske borte af, oc de 3de andre fliger var ragte, men der tilhørende 17 faune tov, saa oc 13 stk. brædestomper af bm. baad 2:3: til 4re allen lange, saa oc deres nembl. bm baadsjolle huilken oc var bederfuet oc hul paa. Samme jolle var leveret tilbage til Christiansø af Ole Hansen og Hans Hansen af Allinge.
Andet var ikke bjerget, hvilket tolderen fik tingsvidne på.
11. januar 1734 Pag. 352b
Beordret dommer Poul Eskelsen.
De fire Taksatorer med formand Axel Lind fremlagde årets skatteligning.
Didrich Jørgensen af Allinge lod læse et købebrev på et stuehus på 6 stolperum af Jens Hansen Rag for 40 sdr.
Esber Pedersen af Allinge lod læse et købe og skødebrev på 1 tdl. bygjord og et lidet engebond med buske “osser eller stochet kaldet” for 80 sdr.. Esber Pedersen havde købt af sin stedsøn Niels Andeersen af Olsker.
Følgende anmodede om at måtte tage borgerskab: Hans Pedersen Hyldebrand, Jeppe Andersen Skomager, Jens Fridrichsen, Jens Andrissen, Axel Lind, Didrich Jørgensen af Allinge og fra Sandvig Christian Rasmussen. “der paa for Retten giorde deres borgerlig Eed at di være deres allerunderdanigst arfue Konge oc Herre Kong Christian dend 6te med lif oc blod huld oc tro i alle kongl. skatter i rette tide at erlegge, med Naboer oc gienboer hafuer god omgiengelse oc i alle maader dem saa ledis skiche oc forholde som erlige borgere rigner oc anstaar”
8. februar 1734 Pag. 353b
Poul Eskelsen overlod dommersædet til Claus Mogensen Torn af Sandvig, som havde fået amtmandens tilladelse den 7. januar til at betjene retten i sager som den beordrede dommer Poul Eskelsen ikke måtte føre.
Poul Eskelsen bad sidste års stokkemænd om at angive sidste års uvisse indtægter. Da de ikke kunne bidrage med noget, kunne Poul Eskelsen få et tingsvidne som han kunne bilægge årets regnskab.
Gifuer Løfuensen og Michel Knudsen begge af Allinge aflagde deres borgerskabs ed.
5. april 1734 Pag. 354a
Kgl. forordning forbud mod “skench oc gafuers annammelse af de til National Melitien henhørende unge Karle”.
5. juli 1734 Pag. 354a
Kgl. forordning om officerernes gæld.
Kgl. forordning angående “besuangrelser oc det der af paastaaende ægteskab”
Kgl. forordning om hvordan der skal forholdes til “udmarcherende regimenters mandskabs deserteren”.
7. september 1734 Pag. 354b
Med Claus Mogensen Torn i dommersædet stævnede den beordrede birkefoged Poul Eskelsen Kaptajn Jens Hansen af Sandvig for begået helligdags brøde den 4. søndag efter trinitatis den 18. juli med “lyng agning”. Sognepræsten Mahler havde anmeldt den begåede helligbrøde til Poul Eskelsen.
Kaptajnen var ikke mødt, men det var Jesper Hansen, “paa hans frendes vegne”. Jesper Hansen bad om tilladelse til at svare på kaptajnens vegne, da kaptajnen måtte tage med en skipper ud til Christiansø. Skipperen havde lidt skade på sin mast pgra skibbrud. Sagen udsattes til næste ting, således at Jesper Hansen kunne få amtmandens tilladelse til at gå i rette for kaptajnen.
27. september 1734 Pag. 355a
Mogens Andersen kom på egne “oc vedkommende” vegne om nogen “hafde at tilsuare” det hus, plads og have som sal. Peder Hansen og Kirstine boede i. Han efterlyste købere til huset til bedst mulige pris selv om det “helst som bm. hus er saa gammelt oc raadent at mand ey kand vide huelchen dag at det nedfalder”.
Claus Mogensen Torn overtog dommersædet i sagen mellem Poul Eskelsen og Kaptajn Jens Hansen. Eskelsen sagde, at på grund af kgl. forordning fra 1732, kunne Jesper Hansen ikke gå i retten for kaptajnen uden lovlig fuldmagt. Kaptajnen var fraværende i lovligt ærinde så sagen blev udsat i 14 dag.
11. oktober 1734 Pag. 356a
Jens Olsen af Allinge fik borgerskab.
Den beordrede dommer i sagen om helligdagsbrøde Claus Mogensen Torn nedsatte sig i dommersædet, således den beordrede birkedommer kunne føre sagen, som sognepræsten havde anmeldt. Kaptajn Jens Hansen havde aget lyng fra Slotslyngen søndag den 18. juli. Kaptajnen mente, at det skulle bevises at han eller nogen på hans vegne, skulle have revet lyng på en søndag. Eskelsen havde stævnet to vidner: støkjunker Hans Henrichsen fra Allinge og konstabel Mads Jacobsen af Sandvig. Støkjunkeren havde indgivet skriftlig forklaring, hvorfor ikke mødte. Konstablen var heller ikke mødt.
18. oktober 1734 Pag. 356b
Birketinget blev holdt af den beordrede dommer Claus Mogensen Torn.
Poul Eskelsen fremlagde et skriftligt indlæg, om at han formedelst anden forretning, ikke kunne møde i sagen om helligbrøde.
Konstabel Mads Jacobsen var mødt og afgav forklaring. Mads Jacobsen kørte for støkjunkeren fra Rønne, som skulle til slottet. De blev forhindret i at komme forbi en vogn, som stod på vejen og hvor kaptajnens pag og pige var ved at læsse lidt lyng på vognen. Tjenestefolkene sagde, at de havde hentet lyng sent sidste aften. Der var noget tilbage, som de nu hentede, da det lå i vejen for andre kørende. Vidnet vidste ikke hvor lynget var revet. Tidspunktet var mellem kl. 5 eller 6 om eftermiddagen.
Jens Hansen bad om at få kendskab til hvem der havde anmeldt sagen, da han således kunne søge omkostningerne dækket. Jens Hansen mente ikke, at han kunne dømmes for helligbrøde, da han blot i nød havde fjernet lyng på vejen, som lå i vejen for andre. Dommeren ville have alle oplysninger til næste ting, således at sagen kunne føres til doms.
25. oktober 1734 Pag. 357a
Der var ingen øvrige sager, så Poul Eskelsen opstod af dommersædet således at Claus Mogensen Torn kunne dømme i sagen om helligbrøde.
Poul Eskelsen oplæste en begæring fra vellærde hr. Mahler, sognepræst for Olsker og Allinge menigheder. Kaptajn Jens Hansen svarede at han svare på anklagen på næste ting, hvilket Eskelsen ikke mente var lovligt, da sagen allerede havde trukket længere ud end tilrådelig. Dommeren tilstod, at den kunne videreføres på næste tingsamling.
2. november 1734 Pag. 357b
Kgl. forordning om udførselsforbud for skind samt landprang af skind.
Kgl. forordning om at skindtakster og at de ikke måtte sælges på landet men føres til København.
Patent på højesterets afholdelse i 1735 blev oplæst.
Kgl. brev til stiftsamtmanden Ludvig von Holstein om delinkventers underholdning efter ligning på amtet.
Kgl. brev til stiftamtmanden om toldstederne og afstraffelse af svig med tolden.
Samsing Nielsen af Allinge lod læse et pantebrev på 60 sdr., som han havde lånt af Jens Pedersen af Rutsker. Som underpant stod 4 skp.l. bygjord i Kalleløkken i Allinge byvang.
Claus Mogensen Torn overtog dommersædet og bad kaptajn Jens Hansen om at svare på sidste tings spørgsmål. Jens Hansen fremlagde et skriftligt indlæg. Sagen blev optaget til doms.
15. november 1734 Pag. 358a
Kgl. holtsførsten Hans Kettelsen bad om at få 8te forstandige mænd til at syne Hammershus skovparter. Følgende blev valgt: Michel Hansen, Jørgen Hansen, Mogens Nielsen Bøge, Didrich Jørgensen, Hans Larsen, Thor Larsen, Niels Hansen og Peder Pedersen. Disse 8te mænd skulle umiddelbart efter tingsamling begive sig ud på synsforretningen.
Efter en auktionsforretning blev læst et skøde på huset med plads og have i Allinge. Huset blev købt af Mogens Nielsen Bøge for 14 sdr. 2 mk.
29. november 1734 Pag. 358b
De 8te mænd aflagde deres beretning om skovene i Slotsvangen såvel som i Allinge og Sandvig vange.
Henrich Falch havde fået amtmandens tilladelse til at gå i rette for Jens Pedersen Hyldebrand i en sag mod Cathrine Sørensdatter af Allinge, som havde udlagt ham som barnefader til sit barn, da hun stod skrifte i Allinge kirke den 14. november. Falch havde indkaldt følgende vidner: Axel Christian Lind og Gifuer Løfuersen af Allinge. Desuden var indkaldt Anna Elisabett Jørgen Johansen, Mogens Bøge og Hans hustru , Else Hans Knudsen, Anna Andersdatter, Maria Søren Sørensen og hendes datter Anna Maria, og Anniche Sørensdatter, og Karen Madsdatter alle af Allinge. Vidner er indkaldt pro et contra.
Cathrine Sørensdatter sagde, at hun holdt fast i,hvad hun havde bekendt for en hel menighed, at Jens Hyldebrand var hendes barns fader.
Ingen af de andre vidner var mødt på nær Anniche Sørensdatter, som ikke kunne fortælle noget. De øvrige vidner blev tilsagt til at møde på næste ting.
Cathrine Sørensdatter fortalte, at hun havde født sit barn i København den 9. juli 1734 hos en rebslager i Studiestræde. Hun fortalte at barnet blev døbt som uægte i Garnisionskirken. Hun huskede ikke præstens navn. Barnet blev født om fredagen og døbt om mandagen. [Der er ingen oplysninger herom i Garnisons kirkebog]
Sættedommeren Claus Mogensen Torn afsagde dom i sagen mellem Poul Eskelsen og Kaptajn Jens Hansen af Sandvig. Dommeren frikendte kaptajnen for tiltale for helligbrøde, da han “så godt som var tvunget” til at rydde vejen, da det spærrede for vogne. Endvidere var det sket langt efter prædiken. Omkostningerne ophævedes, men hvis nogen af parterne mente sig “brøstholden” for denne sags omkostning kunne de sagsøge Hr. Mahler derfor. (Dommen er indskrevet af dommeren Claus Mogensen Torn)
10. december 1734 Pag. 360a
Læst et pantebrev udgivet af Hartvig Hansen af Allinge til kvartermester Tor Hansen i Olsker for 50 sdr., som underpant blev sat 1 tdl. i Allinge Byvang og 8 skpl. brakliggende skov og skovbund.
Endvidere pantebrev udgivet af Albert Hansen Dich af Allinge til kvartermeste Tor Hansen i Olsker på 80 sdr. med underpant på bygjord i Allinge Vang kaldet bagereløkken.
Albert Hansen Dich lod læse en skiftekontrakt oprettet mellem ham og hans nu afdøde Kirstine og hendes arvinger.
Hartvig Hansen lod læse et købebrev på et hus, plads og en løkke i Allinge, som han for 21 sdr. 2 mark havde købt af Jørgen Hansen i Allinge.
Henrich Falch af Allinge mødte for at føre sag for Jens Pedersen Hyldebrand kontra Cathrine Sørensdatter. Han oplyste, at der var kommet til forlig mellem de to og sagen er ophævet. Jens Pedersen havde erkendt, at han “jo” havde haft legemlig omgang med Cathrine. Dommeren ville ikke godkende forliget som gyldigt, men ville føre vidnerne, som var indstævnet. Først Anna Elisabet Jørgensdatter, som havde talt med Cathrine efter hun havde født og havde været præget af “saa meget ont som hun skulde lide for det barn hun hafde fød”. Anne Elisabet havde opfordret hende til at bekende sig i retten. de øvrige vidner skulle møde til næste ting.
Nye Taksatorer valgtes til 1735, det blev fra Allinge Jørgen Johansen og Jesper Hansen og fra Sandvig Michel Mogensen og Eske Jacobsen. Som kæmnere Jens Andersen fra Allinge og Andris Knudsen fra Sandvig.
Til stokkemænd i året 1735 fra Allinge Hans Olsen, Jeppe Andersen, Jørgen Madsen og Hans Hansen og fra Sandvig Christian Rasmussen, Bertil Johansen, Anders Jensen og Peder Michelsen
10. januar 1735 Pag. 361
Kgl. forordning om de der deserterer fra kongens arme i Danmark.
De fire Taksatorers ligning oplæstes. I sagen mellem Jens Pedersen Hyldebrand og Cathrine Sørensdatter blev Mads Nielsen Bøge og hans hustru Bendte, som fortalte, at de havde sagt til Cathrine “at hun fick væl staae skrifte oc betalle bøder her ved stedet, oc at hun vilde hafue bud til den som vare barnefader om nogen hielp til bøderne, men huem det var blef iche naungifuet alleniste hun hafde gode Raad til at hielpe hende oc da samme tid disse ord passerede, var Jens Hyldebrand, som Cartrine Sørensdatter hafde paaskyldt til, i Kiøbenhaun”.
Karen Madsdatter fortalte at hun “om pindsedagstider at hun var i Kiøbenhaun sagde Cartrine Sørensdatter, at huis hun iche fick andet bud saa skulde enten hun eller hendes broder her hid til landet. oc var same tid Jens Hyldebrand som Cartrine Sørensdatter har paaskyllet, i Kiøbenhaun.”
De øvrige vidner var ikke mødt trods tillysning.
Anders Olsen fik borgerskab.
Claus Mogensen Torn overtog dommersædet, således at Poul Eskelsen kunne afhøre de stævnede Jens Pedersen Hyldebrand og Cathrine Sørensdatter begge af Allinge i deres begåede lejermål. Jens Pedersen svarede, at han ikke havde bøderne at erlægge. Cathrine blev tilsagt til at møde på næste ting.
24. januar 1735 Pag. 361b
Læs kgl. reskript ang- drukkenskab og anden uskikkeligheds afskaffelse “som den civil øvrighed skald iche den gejstlige hanlen med” (?)
Hans Pedersen Hyldebrand lod lod læse et pantebrev på et lån på i alt 149 sdr., som han havde fået af Mads Clemmen i Hasle, Som underpant havde han sat 2 tdl. bygjord i Kampeløkken og 8te skpl. bygjord i Bøggersløkken.
Jens Friderichsen i Allinge havde lånt 40 sdr. af Løjtnant Mand Clemmen fra Hasle. Som underpant var sat 3½ tdl. bygjord i Allinge Byvang kaldet Murehullet.
Poul Eskelsen overlod dommersædet til Claus Mogensen Torn for at dømme Jens Pedersen Hyldebrand og Cathrine Sørensdatter for begået lejermål. Jens Hyldebrand var ikke mødt, men det var Cathrine. Hun fortalte, at så snart hun kunne ville hun betale sine bøder. Poul Eskelsen bad om, at de øvrige vidner skulle fremkaldes til at vidne om lejermålet, men den eneste der var tilstede, var Else Hans Knudsen og så Cathrine Sørensdatter. Sagsøgeren Poul Eskelsen udsatte sagen endnu engang og pålagde vidnesbyrdene at indfinde sig i retten “om Gud vil om 14dage”.
7. februar 1735 Pag. 362b
Læst en traktat og overdragelse af 2 panteobligationer fra Weidich Haagensen af Olsker til sønnen skipper og borger Rasmus Weidichsen. Obligationerne var begge udstedt af Claus Mogensen af Sandvig – en på 100 og den anden på 120 sdr.
Else sal. Niels Hansen ønskede at få Anders Larsen Krach i Rutsker som lavværge i stedet for Lars Nielsen af Olsker. Poul Eskelsen kunne efter loven ikke nægte hende at skifte lavværge, men hun måtte ansøge amtmanden på stemplet papir.
Da der ikke var andre sager, overtog Claus Mogensen Torn dommersædet så Poul Eskelsen kunne føre lejermålssagen. Heller ingen var denne gang mødt, så sagen måtte udsættes endnu en gang.
Efter Amtmandens resolution overtog Morten Poulsen dommersædet i en sag mellem en del bymænd og Else Niels Hansen ang. en dam syd for Sandvig. Anders Larsen Krach mødte og forklarede at Else ikke havde en lauværge til at svare for sig, derfor bad han om ny stævning til næste ting.
14. februar 1735 Pag. 363b
Jesper Hansen havde fået amtmandens tilladelse til at gå i retten for Weidich Haagensen i Olsker kontra Cartrine Sørensdatter af Allinge. Sagen blev udsat i 8te dage.
Claus Mogensen Torn overtog dommersædet i lejermålssagen. Poul Eskelsen fremkaldte de to hovedpersoner. Jens Hyldebrand var tilstede, men ikke Cathrine Sørensdatter. De 4 vidner var mødt. Dommeren tillod ikke at de 4 vidner blev afhørt, da de ikke var stævnet på ny. Endvidere havde Jesper Hansen stævnet Cathrine Sørensdatter, da hun havde udlagt Weidich Haagensen som barnefader [!]. Sagen måtte udsættes til næste ting.
Anders Larsen Krach havde fået amtmandens tilladelse til at være lavværge for Else sal. Niels Hansen. Krach og fem bymænd Kaptajn Jens Hansen, Michel Mogensen, Claus Mogensen, Jørgen Nielsen og Christian Christophersen alle fra Sandvig angav, at de var kommet til enighed. Else lader den omtvistede dam ligge til fælles vandingssted for de fem borgeres kreaturer indtil hun kunne få et andet vandingssted brugbar. Hendes indhegning af pladsen skulle frafaldes.
21. februar 1735 Pag. 364b
Jesper Hansen mødte på W. Haagensens vegne og havde stævnet Cathrine Sørensdatter fordi hun den 30. januar havde udlagt Weidich Haagensen i Olsker som barnefader modsat hvad hun havde bekendt da hun første gang stod skrifte. Som vidner var indkaldt Samuel Johansen, Mads Jørgensen, Didrich Jørgensen, Lars Larsen, Bodel Jørgensdatter og Margrethe Hansdatter alle af Allinge.
Samuel Johansen fortalte, at da Cathrine kom fra København, hentede sognepræsten Cathrine ned til Didrich Jørgensen i Allinge. Da præsten spurte Cathrine, hvem der var barnefaderen, sagde Cathrine, at han var i København. Cathrine sagde til præsten “det er iche saa got at det er dend som i mener – paa spørgsmaal svarede vidnet, at der var en stor deel af Allingeborgere i Kiøbenhaun paa dend tid, huor i blandt var Jens Hyldebrand, som vidnet oc hafde hørt at bm Cathrine Sørensdatter udi Allinge kirche dend første gang hun stod skrifte bekiende oc udlagde til barnefader. Samuel Johansen havde selv hørt i hans stue, at Jens Hyldebrand vedkendte sig lejermålet og at han skulle være barnefaderen, samt at han 2 gange havde tilbud at betale lejermålsbøderne for at undgå, at komme i retten.
Mads Jørgensen af Allinge havde også hør,t i Didrich Jørgensens hus, at hun overfor præsten havde udlagt Jens Pedersen Hyldebrand som barnefader. Hun havde også sagt at “ingen anden havde rørt hendes legeme eller haft omgengengelse med hende paa dend maade uden bm. Jens Hyldebrand”. Mads Jørgensen havde hørt af Jens Hyldebrand, at da han arbejdede hos Lars Andersen i Allinge, kunde han “nyde fred for bm. kuindfolch, maatte derfor legge en kroog inden til paa døren for at holde hende ude”
Diderich Jørgensen fortalte om præstens snak med Cathrine Sørensdatter, der ikke havde angivet anden end Jens Pedersen Hyldebrand “oc ingen nogen tid hafde rørt hendes bare legeme paa dend maade uden bm, Jens Hyldebrand”.
Dernæst Boel Jørgensdatter af Allinge fortalte at hun i sin hosbond Lars Andersens stue havde hørt Cathrine Sørensdatter lidt før jul havde “svoren paa sin siæl oc sallighed oc paa Christi pine oc død, at hun iche kunde udlægge nogen anden til barnefader til sit uægte barns fader end som Jens Hyldebrand”.
Dernæst Margrete Hansdatter af Allinge vidnede som Didrich Jørgensen.
Cathrine Sørensdatter var ikke mødt og blev pålagt at møde til næste ting
28. februar 1735 Pag. 366b
Jesper Hansen bad om at sidste tings afhøringer måtte blive oplæst for Cathrine Sørensdatter, således at hun kunne bekende sin stilling til vidnesbyrdene. Hun erkendte, at vidnerne havde talt sandt. Jesper Hansen bad stokkemændene at “drage til minde” hvad hun havde tilstået. Videre fortalte Cathrine, at hun havde modtaget 18 mark af Jens Hyldebrand for at hun ikke skulle beskylde ham for barnefader. Cathrine blev spurgt, hvorfor hun havde beskyldt Weidich Haagensen som barnefaderen 2. gang hun stod åbenbar skrifte. Præsten havde under straf på 2 rdr påbudt Cathrine om at møde hos præsten sammen med sin broderkone Maria Søren Sørensen. Præsten havde også truet hende med at blive sat i Rønnekælderen. Hun havde mødt hos præsten Hr. Mahler sammen med sin broders kone Maria. “da tog præsten Cartrine Sørensdatter med sig ind i studere Cammeret, oc da kom 2de mend ocsaa af sognet nemblig Jørgen Jensen oc Jacob Pedersen, oc før end Cartrine Sørensdatter kom i Cammeret hafde præsten sagt til hende at nar hand tilspurde hende om barnefaderen skulde hun sige at Wæidich Haagensen var hendes barnefader, huilket hun oc saa giorde i begge mendenes paahør, formedelst at hun var bange for præstens forrige trousel med 2 rdr straf eller Rønne Kielderen, oc om søndagen efter som hun hafde været hos præsten om løfuerdagen, kom han nembl. præsten til Cartrine Sørensdatter uden for Maria Sørens huus oc sagde at hun næste søndag der efter skulde komme i Kierchen oc staae skrift igien oc forbød hende at hun ingen det skulde lade vide førend hun kom i kierchen oc skulde staae skrift, oc den same dag som hun stod skrift kom præsten ridendes til Maria Sørens hus igien oc lod kalde Cartrine Sørensdatter ud oc sagde til hende at huad som hand tilspurde hende i Kierchen oc hun til faaren hafde sagt Ja til i præstens egen huus, det skulde hun oc ligeledes i Kierchen ved skriftemaalet suare ja til at Wæidich Haagensen skulde udlegges til barnefader”
Jesper Hansen udbad sig et lovligt tingsvidne af alt hvad der i denne sag var vidnet i sagen både på denne dag og på tidligere tingdage. Jesper Hansen ønskede, at sagen førtes videre på næste ting.
7. marts 1735 Pag. 367b
Jesper Hansen kom i retten for Weidich Haagensen og kontraparten Cathrine Sørensdatter. Cathrine Sørensdatter var ikke mødt. Med amtskriverens skrivelse kunne dommeren ikke afgive dom i sagen før end den ved Nørre herredsting indankede sag er ført [uden at nævne hvad den sag drejer sig om].
Claus Mogensen Torn nedsatte sig i dommersædet og fremførte domme i Pouls Eskelsens sag mod Jens Hyldebrand og Cathrine Sørensdatter i deres begåede lejermål.
DOM. Jens Pedersen hyldebrand dømmes til at betale 24 lod søl (12 rdr) og Cathrine Sørensdatter det halve 12 lod sølv (6 rdr.) samt sagsomkostningerne 1 sdr 2 mk at betale inden 15 dage.
28. marts 1735 Pag. 368a
Læst pantebrev udgivet af nu sal. overkonstabel Peder Hansen i Allinge med vitterlighedsvidner kaptajn Niels Bistrup i Hasle og Lars Gumløs af Rønne. Peder Hansen havde lånt 260 sdr i rede penge af Hermand Bohn Mortensen i Rønne. Som underpant var sat i 2 tdl. bygjord Steenhøj kaldet og 1½ tdl. bygjord i Grummeløkken og en eng i Sandvig byvang på 1½ læs Sønnekildeeng kaldet, samt i Peder Hansens iboende gård bestående af 2 længer, plads og have. Pantebrevet var underskrevet den 10. marts 1735
18. april 1735 Pag. 368b
Kgl. forordning om brevtakster mellem stederne i Danmark og fyrstendømmerne Slesvig og Holsten.
Kgl. forordning om det hidentil holdte hestemarked i Nykøbing langfredag og næstfølgende dag er ophævet og i stedet for skal markeder for Lolland og Falster holdes om torsdagen i Maribo.
Kgl. plakat om at præster og degne skal betale studieskat til universitetet.
Kgl. forordning om at sabbatten og anden helligdag skal holdes hellige.
Henrich Falch af Allinge lod læse et pantebrev om et lån på 70 sdr. af Jens Pedersen i Rutsker. Som underpant var sat 6 skpl. bygjord Sønnekilde stykket i Allinge byvang.
9. maj 1735 Pag. 369a
Christian Rasmussen af Sandvig havde fået amtmand West tilladelse til at skrive i stedet for Lars Andersen Birch, hvorefter han nedsatte sig i “skriversædet”.
Lars Andersen Birch mødte på egne og birkefoged Mogens Clausens vegne. Mogens Clausen er svag og sengeliggende, hvorfor i hans sted var mødt hans søn Claus Mogensen af Sandvig. De havde stævnet sognepræsten Hr. Mahler om det forlig, der var indgået mellem Hr. Mahler og Mogens Clausen og Lars Andersen Birch den 20. april. Som vidner var indkaldt Jesper Hansen, Jørgen Johansen, Albert Dich, Morten Poulsen, Mogens Andersen, Axel Lind alle fra Allinge, samt Jørgen Nilsen af Olsker, Henrich Henrichsen Falch af Allinge.
Hr. Mahler var i retten og accepterede indstævningen. Han henviste til tinget den 4 februar 1732, hvor bymændene ville stå last og brast i sagen mod præstens, samt at han tidligere havde blevet nægtet at føre sag.
Først afhørte Lars Andersen Jesper Hansen, der fortalte, at han den 20. april hørt sognepræsten lyse fra prædikestolen ved skolemesteren, som prædikede, at menigheden skulle være tilstede efter prædikenen, da deres sjælesørger havde noget at berette for dem. Præsten havde udtrykt ønske om at forliges med menigheden og skriveren Lars Andersen. Skriveren havde udtrykt vilje til forlig, hvilket skete efter prædiken, da de mødtes hos Jørgen Johansen. Jesper Hansen havde ikke hele tiden været i stuen med præsten og skriveren, men han havde hørt fra Hr. Paasheland [Børge Poscolan – sognepræst i Hasle] og en del andre mennesker, at de var blevet forligte. Jesper Hansen var blevet bedt om at læse forliget op, hvilket han gjorde. Herefter blev det underskrevet af Mahler og skriveren samt Mogens Clausen. Birkefogeden og skriveren havde lovet Mahler ikke at anke landstingsdommen til højesteret. Hr. Mahler ville da give dem 20 rdr. til dækning af omkostningerne, samt Mahler ville betale 2 rdr. af de 6 rdr. som skriveren var blevet dømt til at betale til Rønne hospital.
Henrich Falch af Allinge fortalte, at det meste af menigheden var fulgt med hen til Jørgen Johansens hus for at se om Hr. Mahler kom i skikkelig forlig med Lars Andersen og byfogeden efter landstingsdommen den 6. maj 1733. Forliget var sket som ovenfor vidnet.
Mogens Andersen af Allinge vidnede det samme som Jesper Hansen.
Kaptajn Jørgen Nielsen af Olsker vidnede, at Hr. Mahler lod læse ved sin skolemester, at menigheden skulle blive i kirken efter prædikenen. Præsten ville forliges og byskriveren havde svaret, at det skulle ske skriftligt. Jørgen Nielsen var kommet ned til Jørgen Johansen og set at Hr. Mahler og byskriveren havde givet hinanden hånden. Jørgen Nielsen havde sagt til lykke og lagt sin hånd over deres hænder. Han havde derefter gået med Hr. Mahler og Hr. Paasholand op til Axel Lind. Byskriveren var også kommet op til Axel Lind, hvor Hr. Mahler ønskede at få en kopi af forliget. Præsten havde sagt, at han ikke havde papir, så han ville låne forliget og kopiere det så snart han kom hjem og levere det tilbage. Da præsten fik brevet gemte han det og ville ikke give det tilbage til Lars Andersen. Lars Andersen fortrød, at han havde givet præsten brevet, da han frygtede at præsten ville ride det i stykker. Der opstod uenighed om brevet og det endte med, at det blev revet i stykker.
Albert Dich og Morten Poulsen kunne bekræfte, hvad der var sket hos Axel Lind. De kunne ikke fortælle hvem af parterne der havde revet brevet i stykker.
Alex Lind vidnede at Hr. Mahler havde skrevet forliget på et stykke papir i Jørgen Johansens stue. Senere i hans stue mærkede han, at forliget var blevet ophævet og at brevet var gået fra hånd til hånd. “Huor saa Hr. Mahler tog begge sine hænder under borret, og flyede Lars Andersen et stykke papir som var skrefuet op og i stycher refuet. Daa hørte vidnet, at Laurs Andersen var heel fortrydelig ofuer sligt og flyde Hr. Mahler det istykker refuet papir igien og sagde, har i den ene stump kand I hafuer den anden med, og det shal aldrig komme eder vel”.
Lars Andersen spurte Hans Mahler om han havde aftalt med Jørgen Johansen om at indgå forliget. Mahler svarede at han “alle tider verret hans hiertes ynske at lefue i fred oc til den enden bad ieg bm Jørgen Johansen at hand vilde hos sin syge fader, Lars Andersen saa vel som hos andre sit beste der ved giøre. Jørgen Johansen fortalte, at han ikke havde bedt andre om at komme til ham andre end Lars Andersen.
Lars Andersen spurgte Mahler, hvorfor han havde revet forliget i stykker i overværelse af “saa mange smuche mennesker” og i hvilke tanker? Hr. Mahler kunne huske hvilke tanken han havde haft, men at han ønskede at svarer på spørgsmål til næste ting.
Dommeren gav præsten mulighed for at svare på næste ting.
16. maj 1735 Pag. 371a
Kgl. plakat angående forhøjelse af top og andet raffineret sukker.
Christian Rasmussen overtog skriveropgaven. Hr. Mahler stævnede birkeskriveren Lars Andersen og vidnerne Morten Poulsen, Axel Lind og Henrich Henrichsen Falch.
Lars Andersen undrede sig over præstens indstævning af ham, fordi der ikke oplyses for hvad. Lars Andersen ville ikke godtage at indstævningen var sket lovligt, hvilket dommeren gav ham ret i og derfor underkendte præstens stævning.
Lars Andersen ville ikke opholde tinget med for mange møder, så han spurgte præsten, om han ville vedgå det forlig som han og Mogens Clausen og skriveren havde indgået. Præsten ville gerne indgå forlig “på hovedsagen” og først da indgå forlig med skriveren. Han behøvede tid til at selv at føre vidner og ville til næste ting stævne og føre vidner. Mahler henviste til, at samtlige byfolk havde angrebet ham i sagen med kalken og disken, og det var det, som han mente var hovedsagen.
24. maj 1735 Pag. 372b
Ingen sagen for retten andet end sagen mellem præsten og Skriveren og birkefogeden Mogens Clausen. Lars Andersen Birk ville ikke opholde sagen yderligere og ønskede at sagen kunne gå til doms. Hr. Mahler var ikke mødt, men havde sendt en memorial om at han ikke kunne møde, da sagen var sat til tirsdagen, hvor normalt er mandagen. Han var optaget af den gejstlige ret, der holdes udi Røe kirke, hvor han var stævnet til i går og at sagen var trukket ud endnu en dag. Han bad om at få at opretholde sine stævnede personer, hvilket dommeren stadig ikke kunne tillade, da sagen ikke var beskrevet. Han måtte indstævne på ny, hvis han skulle få en kontraret i sagen.
6. juni 1735 Pag. 373a
Christian Rasmussen overtog skriveropgaven.
Hr. Mahler stævnede på ny dommeren Mogens Clausen og byskriveren Lars Andersen til kontravidner i sagen. De tidligere vidner havde han også indstævnet.
Claus Mogensen mødte på sin syge fader Mogens Clausens vegne og spurte Hr. Mahler i hvilken tanke og med hvilken mening, han havde indkaldt så mange vidner. Hans fader blev stævnet sent pinseaften om “det forlig, som I self med hand oc Mand udgich og skede efter eders egen begier og Vilie, og optingelse for den sag, som i af min fader Mogens Clausen Torn og skriveren Laurs Andersen er indstævnet til hans kgl. majestæts allernaadigste højeste Ret, for I kand iche fra gaae eller med loflighed imodsige, ti det er jo der for retten af en deel førte vidner bekræftet at same forlig og optingelse af eder for den indstefnte sag, som skede alt efter eders egen villie og begiering og I self med hand og Mund indgich, om i same forlig nu i dag her for retten som loulige skeer bør i andledning af lofuens pag. 667 artikel 1. – eller og I ved eders mange stefnemaal tencher at udmatte eders gamle og fattige tilhørere uden ringeste aarsag”.
Hr. Mahler forsvarede sig med uretfærdig behandling og at han havde fremlagt 2 attester på sin uskyld. I følge den af 13. maj 1735 udgivne attest af Hr. Børge Posholand [Poscolan] og attest af 14. maj 1735 fra sognepræst Elias Petersen fra Klemensker, samt vidnet Jørgen Johansen beviste, at det skrevne attest ikke var udstedt på slet papir og at han ikke havde underskrevet forliget. Lars Andersen spurte Jørgen Johansen om at han ikke havde set at hr. Mahler “var vel tilfreds” med forliget. Hvilket han kunne bekræfte og han fortalte at hr. Mahler havde bedt ham om at bringe forliget i stand.
Jesper Hansen fortalte, at forliget var skrevet på slet papir, og blev underskrevet både af Hr. Mahler og Lars Andersen. Lars Andersen havde skrevet det øverste af forliget og Hr. Mahler neden under. Jesper Hansen fortalte også at sognepræsten ville forliges i andre poste: 1. sagen om hans forsømmelse af syge mennesker, 2. at han ikke ville betjene adskille personers at gå til alters, 3. ulovlig behandling af ligprædikerne og 4. hans foragtelige tale om Luthers katekismus lærdom.
Kaptajn Jørgen Nielsen fortalte om forlig som skete på landemodet, samt gentog hvad der skete i kirken før de gik til Jørgen Johansens hus.
Mogens Andersen fortalte også om hvad der sket i kirken onsdagen den 20. april, samt at forliget var skrevet på slet papir, men at det var underskrevet med dato og sted.
Hr. Mahler udlod at tage stilling til indholdet af forliget og han mente, at de var blevet enige om at rive forligsbrevet i stykker.
Lars Andersen og Claus Mogensen, på sin faders vegne, ville udfærdige et skriftligt indlæg til næste ting.
20. juni 1735 Pag. 376a
Michel Knudsen af Allinge lod læse et skøde på, at Vellem Hartvig af Allinge havde solgt 2 skp.land bygjord i Allinge byvang i fodstijorden for 24 sdr. til Michel Knudsen.
En andet skødebrev fortalte, at Anders Knudsen i Rø havde solgt 3 skp.land bygjord, 2 skp land havrejord i hestenshøj og et liden skovpart til sin broder Michel Knudsen i Allinge for 56 sdr.
Skriveren Christian Rasmussen overtog skriveropgaven. Lars Andersen og Claus Mogensens skriftlige indlæg blev oplæst. Sagen var nu til ende for de to og de ønskede sagen afsluttet, da den tidligere sag var anket til højesteret.
1. august 1735 Pag. 376b
Læst et pantebrev hvor Elseby Monsdatter af Allinge har lånt 46 sdr. af Esber Nielsen, Marevad i Klemensker. Som underpant er sat 1 tdl. bygjord i Storevang i Sandvig Byvang.
22. september 1735 Pag. 377a – gæsteret
Skipper Michel Rieks fra Stettin, som den 5. september 1735 med galioten St. Maria strandede ved Sæne mellem Hammershus og Hammeren. Han mødte sammen med sine søfolk Christopher Vettenberg, Jocum Dendst og Morten Carsten sammen med en del borgere som bjergede skipperen og hans folk, nemlig kaptajn Jens Hansen, Vefst Jensen Skou, Jesper Hansen og Mads Jacobsen.
Den 31. august var båden gået fra Stettin med en god OSO vind til Jasmundt (Svinemünde), hvor de med en stærk storm og hårdt vejr med W til NW. De løb langs kysten og mødte skipper Repping og skipper Vitsel. Alle lod nu ankeret gå. Om fredagen satte de sejl, da vinden gik i SW til S. Vejret skiftede og de sejlede frem og tilbage mellem Jasmundt og Vitmund, indtil de måtte ligge for anker i 2 dage. Lørdag var der atter en stor storm. Skipper Vitsel der lå 3/4 mil fra dem, drev fra dem og de måtte lette anker og sejle tilbage mod Jasmund, hvor de atter kastede anker. Om morgenen kl. 8, hvor vinden gik i WSW, men slog så pludselig om til S og SOtil S, De gik til sejls, men vendte om 6 timer efter og gik mod Vitmund med fock og mærsejlet. “Luften saa meget tych ud i SW, at vi blef bange der fore at faae en W vind, saa sæillede vi NV T.W., med stærk storm med ræin oc SW vind, da lod vi vores toopsejl løbe oc da saa det siden lidet bedre ud i SW, oc da kl. var 8te om aftenen da fick vi voris foch Musan oc store sæil til oc vinden var SW, tengte der med at vilde besæille Møen, gich saa baade Misan, storsæil oc foch i støcker oc Misan oc stormsæil ad søen til, oc vinden stod til SW til midnat der efter, oc der som vi hafde haft gode sæil hafde vi med guds hiælp bierget voris fartøy, Thi hafde vi iche kundet naaet Kiøbenhaun, saa hafde vi gaaet tilbage ad Pomeren til, mens som sæillen var borte maatte vi drifue for vinden huor Vor Herre ville føre os hen. Stormen var saa stærk saa at bielcher, som vi hafde paa dechet, skiøldes frem oc tilbage fra den ene side oc til dend anden, tillige Nathuset saa vi tengte at bielcherne skulde saae baaden ud. Efter midnat gich vinden til en WNW med en fløyende storm, saa vi maatte staae 4re mand ved roret, da raabte vi paa dend almegtige gud oc giorde vores bøn, at hand vilde det stærche væir lade lindre. Men Vor herre vilde os iche høre. Imidlertid fich vi Borrenholm i segte som var d. 5te september om morgenen kl. 7; da kunde vi iche gaae landet forbi med den stærche storm, som var WNW. Kom saa paa landet oc giorde Vrag med Galioten, hvor vi Mennescher iche hafde kundet komet fraa hafde iche gotfolch der paa landet bierget os, Thi med vores baad var vi iche megtige at bierge os eftersom voris baad gich i grund ved vraget oc laa omveldt med kiøllen i væiret, huor hand somme tid fich skade.”
Jesper Hansen vidnede, at det var stormvejr den 5. september fra om morgenen. Da han fik at vide om strandingen bragte han en stærk line med. Han og andre folk fik bjerget skipperen og hans folk. Næste dag var vejret knapt så hårdt, men skibet gik i stykker. Bjælker og brædder spredte sig i vandet. Noget blev bjerget så langt væk som i Hasle.
Vefst Jensen vidnede, at ingen mennesker havde overlevet, hvis ikke at de havde hjulpet dem ind. Folkene på land havde båret en båd over land, som de med et tov og stager bragt folkene ind. Skibets egen båd var drevet fra dem.
26. september 1735 Pag. 379a
Peder Kofoed af Hasle fremlagde en memorial der den satte ham som sætteskriver i en sag mellem sognepræsten Hr. Mahler og menigheden i Allinge.
Regimentkvartermester Linderod havde fået tilladelse til at gå i retten for sognepræst Mahler. Jesper Hansen påstod, at Linderod ikke kunne være præstens fuldmægtig, da han førte sag i Landstinget for Mahler. Den beordrede dommer Eskelsen underkendte klagen og sagen kunne starte.
Linderod havde med stævningsmændene Lars Nielsen af Rutsker og Peder Jørgensen af Slotsvangen indstævnet 25 personer af Allinge menighed som vidner, således at Hr. Mahler kunne afhøre og tingsvidner til at fremlægge i landemodens ret, som var forestående. Hr. Mahler henviste til den gejstlige ret i Rø kirke (24. maj), hvor alene Jesper Hansen havde procederet på menighedens vegne. Jesper Hansen mente, at det ikke var lovligt at indkalde de samme vidner, der vidnede i den “geisselige ret” [gejstlig ret] i Allinge kirke den 12. september. Biskoppens ordre til gejstlig ret blev oplæst i Allinge kirke i Hr. Mahlers påhør. derfor burde Mahler vide, at ikke kunne afhøre vidner, som tidligere havde vidnet i den samme sag. Jesper Hansen og 24 andre fra menigheden i Allinge og Sandvig havde indanket deres sognepræst til den gejstlige ret.
Linderod var naturligvis ikke enig med Jesper Hansen, da Hr. Mahler skulle kunne forsvare sig selv. De 25 indstævnte personer var dem der havde indgivet sin klager over præsten den 8. december 1732 og som nu var hans kontraparter. Hvis dommeren tillod det, kunne præsten indstævne flere, hvis det var nødvendigt.
Jesper Hansen henviste til afhøringerne i tingbogen den 22. december 1732, hvor Albert Dich var sagsøger. Jesper Hansen holdt på, at sognepræsten ikke kunne føre sag i den verdslige ret, men nu burde føre sagen udelukkende i den gejstlige ret.
Dommeren ville tage sagen til overvejelse og meddele til næste ting om sagen kunne videreføres ved Hammershus ting.
Sognepræsten havde desuden indstævnet Johan Bertelsen fra Sandvig om hans vidnesbyrd ved den gejstlige ret i Rø kirke. Bertelsen mente ikke, at han kunne afhøres i birketinget, da han søgte Rutsker sognepræst Hans Anders, hvor han “bliver betjent med alterens sacramente”. Linderod mente, at han skulle sagsøges der, hvor han holder “dug og disk”. Jesper Hansen støttede Bertelsen og påviste med præstens egen stævningsmand fra Rutsker, at Bertelsen opholdte sig på den 12. gård i Rutsker og gik i kirke i Rutsker.
Skriveren Kofoed overlod skriverstolen til Lars Andersen Birch. Anders Larsen Krach fra Rutsker havde fået amtmandens tilladelse til at gå i retten for Esber Pedersen i Allinge kontra Willem Hartvig fra Allinge. Villem Hartvig var dog ikke mødt i retten.
3. oktober 1735 Pag. 383a
Læst kgl. anordning om skriftemål.
Strandvisitator Laurids Jacobsen Tornovics mødte på tolder Christian Topps vegne for at få tingsvidne om strandingen af strandingen den 5. september ved Sæne, nord for Slottet Hammershus. Følgende vidner blev fremstillet: Christopher Møller, Mads Jacobsen, Jørgen Hansen, Eske Jacobsen, Michel Mogensen af Sandvig og Hans Christian Wiinberg, Morten Poulsen og Jesper Hansen af Allinge.
Skibet, som førtes af skipper Michel Rigs, havde birketræer og lange fyrredeller til levering i København. Skibet blev slået i stykker og det meste af vraget forliste. Der blev bjerget: 30 faune brændeved, 45 stk birkebjælker, hvoraf de 24 var noget større end de 21 stk, dernæst 22 stk fyrredæller. Bjergerne fik 1/3-del for bjergningen. 4 vurderingsmænd havde vurderet de store bjælker til 2 rdr. [sandsynligvis pr stk] og de 21 mindste til 1 rdr 4 mk. de 24 lange fyrredæller til 2 mk. stykket.
Dernæst overtog Peder Kofoed skriveropgaven: Den beordrede dommer underkendte Jesper Hansens anke på præstens stævning af vidner. Det tillades præsten at føre de indstævnte vidner.
Hr. Mahler ønskede, at vidnerne blev separerede og at han ikke kunne acceptere at hverken Jesper Hansen eller Henrich Falch skulle svare for hele gruppen. Jesper Hansen fremviste amtmandens tilladelse til at føre sagen på egne og for intrecenters vegne. Derfor mente Jesper Hansen, at han skulle være nærværende ved vidnernes afhøring, hvilket hr. Mahler nægtede, da Jesper Hansen ville kunne “viske dem i ørene hvad der skulde siges”.
Jesper Hansen mente, at præsten frygtede “at for meget opdagis, som hafde hand icke haft behof eller med saa stor attraa, til forre ved retterne at hindre vidners førsel, som den gang for den geislig ret i Allinge Kirke dog hand forment det krisfolck med sig der, og den gong giorde paastand ved indlæg, at geislig ret iche hafde magt og myndighed at føre vidner, indog den gang nu til retten stefnet efter viceprovstens kiendelse og fremleggelse, at Citanterne til den ret skulde lade indkalde de vidner som tilforn hafde vondet om Hr. Mahlers forseelser, paa det den rene oc clare sandhed kunde komme for lyset, huor efter citanterne rigtig efterkom, og den tid da Hr. Mahler nu saa alle dise mange Vidner, som til forre om hans forseelse haude vondet”. Præsten havde altså formået at få sagen overført til overretten, dvs landemodsretten.
Hr. Mahler beviste nu med attest fra generalmajor Vest, såvel som major Skovs attest, at Jesper Hansens beskyldning var usandfærdig, samt attester fra Antoni Skandorf og Poul Skor som var assessorer i den gejstlige ret i Rø kirke. Disse skulle vise, at Jesper Hansen havde brugt ulovlige vidnesbyrd
Jesper Hansen fortalte, at han alene blev tilladt at overvære hele retten i Rø kirke, hvorimod vidnerne var blevet forment deltagelse i retshandlingen efter vidnesbyrd. Jesper Hansen havde derfor følt sig nødsaget til at rådspørge vidnerne for at finde sandheden.
Præsten ville have Jesper Hansen til at tilstå de hårde ord han havde sagt om præsten, at han var en sjælefordærver og en sjælemorder. Jesper Hansen svarede, at præsten havde holdt en stor del af menigheden fra at få alterets sakramente, at ingen måtte begære ham til at besøge syge på nogen helligdag, samt at flere var døde uden at blive betjent af Hr. Mahler. Niels Andersen ved kroleddet havde vidnet, at Mahler havde sagt at Luthers katekismus ikke duede, da den var skrevet efter at han havde krænket en jomfru. Disse vidnesbyrd havde fået Jesper Hansen til at mene, at præstens sjælemyrderier var nok. Hr. Mahler mente, at disse episoder var sket for 10-12 år siden og at Niels Andersen ikke havde nævnt tidspunktet herfor.
Præsten nægtede, at han havde manipuleret to unge mennesker, ved at lade en ung mand oplære i hans lære og nedgøre en ung piges katekismuslærdom. Det havde været hans dreng, der havde belært den unge mand og ikke ham.
Dommeren måtte henstille til begge parter, at fatte sig i korthed og holde sig til sagen. Hr. Mahler fik så lejlighed til at føre sit første vidnesbyrd. Men alle vidner var gået på nær Lars Andersen Birch. derfor måtte præsten bede om udsættelse til næste ting
17. oktober 1735 Pag. 387b
kgl. forordning om arvinger til dødsbo har år og dag til at vedgå eller fragår arv og gæld.
Peder Kofoed nedsatte sig i skriversædet. Sognepræsten Hr. Mahler mødte og ønskede vidnerne fremkaldt. Følgende mødte: birkeskriveren Lars Andersen, Hans Andersen, Mads Michels hustru Anna, Axel Linds hustru Anna, Morten Pouls hustru Eva alle af Allinge, Laurs Laursen af Olsker.
Først blev birkeskriveren spurgt om han ikke havde skrevet attest om byfogedens udygtighed pgra sin svaghed. Birkeskriverne bad om at få lov til at fremlægge attesten i original, som var underskrevet af kaptajn Jens Hansen og Jørgen Hansen af Sandvig, samt Jørgen Johansen af Allinge. Birkeskriveren ønskede ikke, at gentage sine klager på præsten, men henviste til protokollen “som samme Hr. Mahlers lærdom og lefnet ud af vidner som derom hafver vondet” og som han for lang tid siden havde fået udskrift af. Forøvrigt havde by-, herreds og birkefogeden Mogens Clausen Torn betjent retten efter de første sager mellem præst og menighed. Sagen, hvor præsten havde nægtet at komme til Hans Hyldebrands fader Peder Hyllebrands dødsleje, blev berørt som en af sagerne der kunne koste ham hans kjole. Præsten havde undskyldt sig med, at de ikke kunne skaffe ham lovlige heste og slæde. Der havde været tyk snefald og den medbragte hest var ikke god nok og for øvrigt mente præsten, at det var en forældet sag, da det skete for 8 år siden. Birkeskriveren sagde, at han også havde nægtet at tage med selv om Hans Hyldebrand 2. gang mødte med heste og slæde. Birkeskriveren sagde, at samme dag havde han og flere andre rejst til sognepræsten i gæstebud.
Sognepræsten forsøgte at udnytte byfogedens svaghed i sit embede, og at det havde været skriveren, der faktisk passede embedet for fogeden. Birkeskriveren forsvarede sig med at han ikke havde hørt klager på Mogens Clausen Torn da vidneafhøringerne fandt sted [1732]. Skriveren fortalte, at han havde redet op til præsten og tilbudt forlig, men præsten havde nægtet og truet med retssag “saa det skal svige til dem og deris børn og børnebørn.
Dernæst blev løjtnant Hans Andersen, der vidnede, at hans egen person ikke havde noget at klage på præsten, men han vedstod hans tidligere udsagn for nogen år siden. Vidnet vedstod, at præsten havde betjent hans hustrus moder på sit dødsleje, endda på en søndag. Men han kunne ikke huske hvor ofte. Vidnet ville ikke vedkende sig, at Jesper Hansen havde forsøgt, at overtale ham til at hans datter skulle vidne mod Johan Bertelsen. Datteren var blevet indkaldt til Nørre herreds ting, hvor hun boede. Vidnet undgik også at svare på spørgsmålet om han havde hørt Jesper Hansen kalde præsten for sjælemorder. Jesper Hansen fik vidnet til at vedgå sit kendskab til, at præsten havde ladet flere at menigheden side tilbage ved alteret og ikke få vin og brød.
Præsten afstod fra at føre flere vidner, da han mente, at Jesper Hansen benyttede sig at samme metode, som i Rø kirke, således at han ikke kunne få sandheden af hans indkaldte vidner. I stedet fik han oplæst en attest fra amtmand West og fra Christopher Møller, tidligere præst i Allinge Menighed, nu i Norge. Det forlyder ikke hvad indholdet var i disse attester, men at det havde betydning ses af, at Jesper Hansen udbad sig en kopi af attesterne og udbad sig betænkningstid til næste ting. Præsten mente, at Jesper Hansen ville dølge sandheden og nu “gad han icke mere, men vil søge Kgl. Mayst. om bevilling til en extraordinær ret”. Jesper Hansen “forundrede sig storligen ofver Hr. Mahler, hvad han herved tencker ligefrem, at vilde forbyde ham, at giøre spørgsmaal til disse indstæfnte vidner”. Præsten mente, at Jesper Hansen havde brugt samme metode mod hans fuldmægtig ved sagen i Rø Kirke og “formener, at Jesper Hansen smieske paa sine store udflugter i sandhedens naun … som læt kand observeres af en hver retsindig”.
Jesper Hansen bad om udsættelse, således at han kunne svare på de to attesters indhold.
7. november 1735 Pag. 390b
Læst kgl. ordre til geheimeråd og stiftsbefalingsmand baron Gerstorph at rekruttere mandskab til marinen.
Kgl. holtsførster Hans Erichsen anmodede om 8te forstandige mænd skulle syne Hammershus skovparter. Som sædvane blev de i dag siddende stokkemænd udskrevet til synsforretningen, sammen med birkeskriveren. Umiddelbart efter tinget skulle de begive sig ud på opgaven.
Efter ordre fra amtmanden blev sagen mellem sognepræsten og menigheden udsat til næstfølgende ting.
21. november 1735 Pag. 391b
De 8te mænds synsforretning omhandlende Hammershus skovparter blev oplæst.
Den beordrede skriver Poul Kofoed overtog skriveropgaven i sagen mellem sognepræsten og menigheden. Jesper Hansen mente, at sagen ikke kunne føres før end til sankthans landemode. Endvidere mente Jesper Hansen at attesterne, dels fra amtmanden og dels fra den tidligere præst Christopher Møller, intet havde med denne sag at gøre. Jesper Hansen leverede stemplet papir til hele sagen beskrivelse.
Birkeskriveren overtog derefter skriveropgaven.
Jesper Hansen indstævnede sognepræsten. Anledningen var, at sognepræsten og menigheden havde fået ordre fra amtmanden og biskoppen til at mødes i amtmandens gård, således at de kunne forliges i sagen. Det var ikke sket. Derfor havde amtmanden givet ordre til, at sognepræsten skulle møde til dette ting i sammen ærinde, nemlig at forlige sig med sin menighed.
Jesper Hansen havde for at få sagen til bedre oplysning, til det kommende landemode, indkaldt vidner, nemlig Bertil Johansens hustru Elseby, Hans Larsen Stærk, Bente sal. Sander Svendsen, Mads Jacobsen alle af Sandvig, og fra Allinge Vellem Hartvig, Knud Nielsen, Michel Sørensen, Eske Pedersen og Ole Hansen Vester i Byen.
Hr. Mahler blev opråbt tre gange, men var ikke mødt.
Jesper Hansen afhørte Mads Jacobsen, der fortalte at præsten havde holdt en del af menigheden fra at få det hellige sakramente. Endvidere fortalte han, at da hans forrige hustru lå syg i 2 år, havde præsten ikke besøgt hende, uden at han skulle stille med heste og vogn. Han havde tilhørt menigheden i 38 år og ingen andre præster havde nægtet nogen at komme til alters.
Hans Hansen Stærk, der kunne huske 30 år tilbage i sognes historie, vidnede at en del af menigheden var forment at få det hellige sakramente.
Ole Hansen Wester havde været i menigheden i 23 år og der havde ikke været nogen beskyldninger mod præsterne om uskikkelighed, han havde endnu hørt, da den tidligere præst skulle skifte embede til en norsk menighed, havde han højlydt udtrykt sin modvilje mod at rejse fra menigheden.
Michel Sørensen af Allinge, der kunne fortælle, at han i mindst 50 år ikke har hørt nogen, der havde beskyldt sognepræsten for uskikkelighed enten med ord eller gerninger.
Eske Pedersen, som tidligere havde boet i Olsker sogn, fortalte at siden sognepræsten kom til sit kald, havde han haft trætte med sin menighed i Olsker. Eske havde ladet Mahler begrave sine 2 hustruer. Første gang ville Mahler have 8 sdr. men slap med 7 sdr.. Anden gang også 7 sdr.
Wellem Hartvig, Knud Nielsen og Elseby Bertil Johansen og Bente sal. Sander Svendsen blev pålagt at møde til næste ting.
5. december 1735 Pag. 392b
Claus Mogensen Torn nedsatte sig i dommersædet, hvorefter den beordrede dommer Poul Eskelsen bad årets stokkemænd om at angive birkets uvisse indkomster for 1734. Lejermålsbøder var forfalden med lejermålet mellem Hans Hyldebrand og Cathrine Sørensdatter ellers intet.
Præsten hr. Mahler mødte i retten “ikke for at tage til gienmæle men for at protestere” mod Jesper Hansens indstævninger. Endvidere mente han, at han ikke lovligt var indkaldt til de sidste ting, og at dommeren alligevel havde ladet afhøringerne foretage. Dommeren var forundret over Mahlers påstande, da det var amtmandens ordre han handlede efter. Mahler ville have tingsvidner på dommerens udtalelse på hans protest.
Jesper Hansen fik lov til at afhøre vidnerne som ikke var mødt på sidste ting. Hvilket blev tilladt af dommeren trods præstens protester. Vellem Hartvig fortalte, at præsten havde forment dele af menigheden i at komme til alters i 6 a 7 uger. Endelig havde han af degnen sal. Rosendal hørt at Mahler på prædikestolen havde sagt, at han ikke ville betjene nogen syg person på en helligdag. Vidnet fortalte, at der ved den gejstlige ret i Allinge kirke sad soldater og officerer i fuld mundering efter begæring af Hr. Mahler, således at der ikke blev plads til andre. Vidnet havde der ikke været plads til og han havde set, at underofficererne også havde forsøgt at tage Jesper Hansen i klæderne og ville føre ham ud af kirken sammen med de andre, men han havde kun fået lov til at blive, da han havde breve i hænderne, der påbød ham at være tilstede.
Sagen blev beskrevet på stemplet papir til begge parter.
Årets kæmnere, Taksatorer og stokkemænd blev forløst og ny kæmnere valgtes. det blev Peder Mogensen af Allinge og Mads Svendsen i Sandvig. Til Taksatorer valgtes som formand Henrich Falch oc Michel Hansen af Allinge og fra Sandvig Christian Rasmussen og Jørgen Nielsen.
Til stokkemænd for 1736 valgtes Esber Pedersen, Gifuer Gifuersen, rasmus Weidichsen, Mogens Bøge af Allinge og fra Sandvig Christian Christophersen, Hans Nielsen og Hans Nielsen ved Slottet og Anders Olsen i Egeløkken
9. januar 1736 Pag. 394a
De 4 Taksatorer fremlagde ved formanden Henrich Falch årets skatteligning.
Læst kgl. befaling til stiftsamtmanden angående at der overalt i Københavns skulle anskaffes vandsprøjter.
Læst en reskript fra statsgeneral kommissariatet om lejermål begået af national soldater og ryttere ikke skal mødes med kirkens disciplin.
Esber Pedersen af Allinge fik borgerskab.
Efter Gerstorphs reskript udnævnte Jesper Hansen af Allinge og Christian Rasmussen af Sandvig til at være overformynder, som sammen med birkefogeden skulle iagttage værgemål så umyndige ikke skulle lide skade.
23. januar 1736 Pag. 394b
Mads Jacobsen af Sandvig lod læse et pantebrev på 120 sdr som han havde lånt af Esber Nielsen i Marevad i Klemensker. Som underpant havde Mads Jacobsen sat sin iboende gård i Sandvig og 3 tdl. havrejord kaldet Bøgeløkken , en del heraf er opgødet, samt 1 td.l. og 4 skæpper land i Kokkeløkken.
Mogens Nielsen, Simen Andersen, Hans Hansen af Allinge og Hans Nielsen i Sandvig og Jens Bastiansen, Christian Christophersen, Hans bødker, Hans Nielsen ved Kroen, Peder Jørgensen og Haagen Mortensen.
Med Claus Mogensen Torn i dommersædet fik den beordrede birkefoged Poul Eskelsen tingsvidne på sidste års uvisse indtægter i 1735. Af lejermålsbøde Jacob Andersen af Allinge og Bente Gudmandsdatter, havde Bente betalt 6 rdr, men Jacob Andersen som var rejst fra landet i kongens søtjeneste, havde endnu ikke betalt.
13. februar 1736 Pag. 395a
Niels Hansen i Allinge lod læse et pantebrev på 100 sdr.. penge som han havde lånt af Svend Hansen i Rutsker, som underpant var sat 1½ td.l. bygjord i Allinge byvang, der ligger nord i Cranseløkken og 3 td.l. havrejord beliggende vest i Spørenstøkken (?) og med samme sted liggende eng.
11. marts 1736 Pag. 395a
Christian Rasmussen af Sandvig skulle efter ordre fra amtmand West være dommer i sag mellem Poul Eskelsen og Claus Mogensen i Sandvig. Imidlertid indfandt Claus Mogensen med penge for auktionsforretningen og 4 mark stevningspenge, hvorfor sagen bortfaldt.
Afdøde Rasmus Jensens datter Lisbet Rasmusdatters værge Johan Johansen af Allinge var død og i stedet for blev Claus Mogensen Torn anordnet som værge.
21. april 1736 Pag. 395b
Kgl. forordning om land militsen blev læst.
Kgl. forordning om desertørers efterladte midler.
Kgl. forordning om lovskærpelse mod “Temere Litigantes” samt uretvise dommere og prokuratorer.
Kgl. forordning om justitskassen indretning.
Kgl. forordning om kirkedisciplin imod skandaløse synder.
Kgl. forordning om den til voksende ungdoms konfirmation af 13. januar 1736.
Kgl. forordning om den juridiske eksamen på Universitetet i København.
Hans Hansen ved Løsebæk lod læse et pantebrev, som viser at han skyldte 60 sdr. til Peder Madsen fra 2. sg. i Olsker. I pant var sat 6 skp.l. bygjord i Hyldeslet .
28. maj 1736 Pag. 396a
Kgl. forordning om oprettelsen af økonomi- og commercekollegiet.
Kgl. forbud mod at bære guld og sølv.
Kgl. påbud om at der i købstæderne skal oprettes alm. brandkasse.
Læst Gerstophs skrivelse om at bygninger i Købstæderne skulle takseres. I den anledning blev Henrich Falch fra Allinge og Jørgen Johansen i Allinge og Christian Rasmussen og Mads Svensen i Sandvig valgt til at foretage denne taksering i byerne Allinge og Sandvig.
Knud Nielsen i Løsebæk lod læse et pantebrev på 40 sdr., penge han havde lånt af Mads Clausen i Hasle, med pant i 2 td.l. bygjord i Skrædderløkken.
4. juni 1736 Pag. 396a
Kaptajn Jens Hansen af Sandvig havde stævnet Hans Gertsen i Sandvig for ukvemsord og gerninger mod kaptajnen og en del bymænd i Sandvig, nemlig Jørgen Hansen, Christopher Møller, Claus Mogensen, Jørgen Nielsen, Jens Larsen og Hans Nielsen. Som vidner var indkaldt Mads Madsen, Rasmus Pedersen, Bente sal. Sander Svensen, Hans Larsen Stærk og hans hustru, Thor Larsen, Michel Mogensen, Peder Koch, Peder Pedersen og hans hustru Maren Jørgensdatter.
Henrich Falch mødte med amtmandens tilladelse til at gå i retten for den arresterede Hans Gertsen af Sandvig.
Mads Madsen fortalte, at for 5-6 uger siden hørte, at Hans Gertsen, efter han var kommet fra søen, skulle have truet Michel Jensen, at hvis han satte sit garn tæt på hans, så ville han rive hans garn i stykker, men Hans Gertsen havde ikke udført sin trussel.
Michel Mogensen af Sandvig bekræftede Mads Madsens vidnesbyrd. Han fortalte at Hans Gertsen havde kastet kroge ud til skade for andres garnfiskeri. Bl.a. var Mads Jacobsens garn revet i stykker af Gertsens kroge, men han havde kun hørt ikke set skaderne.
Karen Hans Larsen fortalte, at Hans Gertsen var kommet til hendes hus for 2-3 uger side for at få 1 sk. brændevin kl. 8 om morgenen. Han fortalte at nogle af hans gæs havde været i Kaptajnens kålhave. Kaptajnen var kommet over til Hans Gertsen og kommet i klammeri med ham. Kaptajnen havde sagt til hans Gertsen “din skelm oc din tyv” Gertsen havde svarede “skelder du mig saa saa defuelen fare i dig” og havde taget en brøndkrog, men i det samme greb kaptajnen Hans Gertsen i håret. Hans Gertsen kom tilbage til Karen Hans Larsen ved middagstid og blev siddende hen imod aften og drag for 3 eller 4 sk. brændevin til han skulle ud og sætte garn om aftenen. “Da kom Hans Gertsen kone efter ham, oc da sagde Hans Gertsens til hende, hafde du iche kommet oc skeldt ud, da skulde jeg slaget oc brødt Capt. saa hand skulde blefuet liggendes paa stedet. Samme tid sagde Hans Gertsen, Jeg har iche borrret knif paa mig siden Jeg kom til B.holm før nu, nu har jeg to, huelshe knifue Hans gertsen toug op af lommen oc vidnet saae at dend ene var een folde knif, den anden sad i knifskeden, mens huor danne de egentlig var viste vidnet iche, da gich Hans Gertsen bort oc var beskencht, mens dagen der efter kom Hans Gertsen igien i vidnets huus, huor da samme tgid sad en anden mand derinde, mens hvem det var, kunde vidnet iche erindre. Samme mand spurte Hans Gertsen, huor dant det gich ham med Capt:, suarede Hans Gertsen den anden, at hand hafde intet udestaaende med Captainen oc da var H. Gertsen ædru.”
Peder Pedersen af Sandvig fortalte, at da han for 2-3 uger siden var på søen sammen med Hans Gertsen, havde han fortalt ham, at hvis det ikke var for hans kæreste, havde kaptajnen ikke gået levende fra hans grund. Han havde bemærket, at Hans Gertsen havde fortalt Hans Nielsen noget, da han roede forbi hans båd.
Hans Larsen fortalte, at Hans Gertsen havde fortalt, at hans krop var underlig, da han havde været i slagsmål med Kaptajnen på grund af nogle gæs i hans kålhave. Han havde taget en brøndkrog og ville slå kaptajnen. Hans hustru havde forhindret ham i at gør en ulykke på kaptajnen. Han havde ikke, som nu, gået med kniv.
Tor Larsen fortalte samme historie, men at Hans Gertsen havde ledt efter sin kniv, da kaptajnen havde taget ham i håret. Vidnet fortalte, at Hans Gertsen havde været noget beskænket.
Peder Koch havde haft besøg af Hans Gertsen, som havde spurgt om han havde sat skaft på sin kniv, og hvis han havde, ville han låne den, da han havde et opgør foran sag.
Falch fik Hans Gertsen til at sige, at han ikke havde noget imod kaptajnen eller andre, og at han ikke huskede, at han havde været rasende mod kaptajnen. Begge parter fik tingsvidner på sagens afhøringer.
27. august 1736 Pag. 397b
Kgl. anordning om anatomien og kirurgiens indretning.
Henrich Falch lod læse et pantebrev på 100 sdr., penge han havde lånt af Rasmus Weidichsen i Allinge, med underpant i 2 td.l. bygjord kaldet Lilden kildeløkken i Sandvig byvang.
Hans Jørgensen fik borgerskab ud i birket.
Simon Andersen af Allinge havde stævnet Jens Hansen Rag i Allinge om hans arv efter Simon Andersens steddatter. Jens Hansen var ikke mødt og sagen blev udskudt til næste ting.
3. september 1736 Pag. 398a
Gesse [Giese] sal. Albert Dich i Allinge havde lånt 100 sdr. af Hasle bys kirkeværge David Høy. Som underpant til pantebrevet var sat 4½ tdtd.l. havrejord og 2 td.l. bygjord i Bækageren og 2 td.l. i Pileløkken, samt en skovpart.
Jørgen Hansen af Sandvig lod læse et pantebrev på et lån af Christopher Hansen i Olsker på 40 sdr. med pant i 1 tdl. bygjord i Sandvig Byvang i Mortens jord.
Gifuer Løfuensen i Allinge kom på Simon Andersens vegne og tilkendegav at ingen tilstrækkelige vidnesbyrd kunne skaffes, derfor bad han birkefogeden om at lade sagen falde. Hvilket dommeren tillod.
8. oktober 1736 Pag. 398a
Blev læst kgl. befaling af 14. september 1736 om at Poul Eskelsen skulle være byfoged i Hasle, herredsfoged i Nørre herred og birkefoged i Hammershus Birk.
Kgl. fundats og konfirmation af oprettelse af en enkekasse for civile betjente.
Ordre udgivet af generalkommissionen om fedevarer, flæsk og smør.
Kgl. holstførsten Matias Eskelsen (?) bad om 8te forstandige mænd til at syne Hammershus skovparter, samt i Allinge og Sandvig bys vange. De 8te stokkemænd blev beordret på opgaven
22. oktober 1736 Pag. 398b
De 8te mænds synsforretning blev fremlagt.
Kgl. forordning om supplikanter og concipienter i danske kancelli (?)
Claus Mogensen i Sandvig og Bertel Johansen, som overformyndere og som værger for to af sal. Rasmus Jensens døtre, bød at pigernes stedfader Hans Nielsen skulle møde til næste ting, da han havde børnenes gods hos sig.
Følgende blev bedt om at møde på næste ting for at tage borgerskab: Hans Pedersen, Hans Madsen Veg, Frederich Nielsen, Jens Pedersen Hyldebrand og Hans Nielsen.
12. november 1736 Pag. 399a
Kgl. forbud om at bære “Jueler” samt guld og sølv.
Kgl. plakat om forbud om “fløyll” ikke må importeres.
Kgl. plakat om forbud mod “rasker oc Calomer” må indføres til Danmark.
Hans Pedersen, Fridrich Nielsen og Hans Madsen Veg alle fra Allinge kom og fik tildelt borgerskab.
Hans Nielsen vedgik, at de to børns gods kunne afregnes til de to overformyndere, jfr. sidste ting.
Hans Gertsen havde stævnet Hans Mortensen, boende i Sæne, for Hans Gertsens datters hustjenesteløn. Hans Mortensen var ikke mødt.
3. december 1736 Pag. 399a
Kgl. forordning angående attester udsted af professorer og biskopper til kancelliet om mulige kandidater til ledige præsteembeder.
Kgl. patent om højesterets afholdelse i 1737.
Knud Nielsen af Allinge lod læse et købebrev omhandlende,at han havde solgt huse i Sandvig og en del jord til sin stedsøn Peder Pedersen.
Jørgen Hansen af Sandvig lod læse et pantebrev som viste, at han skylder 100 sdr til sin søstersøn Jørgen Hansen, Hullegård i Olsker. Som underpant havde han sat 2½ tdl. bygjord i Sandvig byvang.
Anders Knudsen i Sandvig lod læse et pantebrev på 80 sdr. penge som han havde lånt af Jørgen Hansen, Hullegård i Olsker, med underpant af 9 skæpperl. bygjord og 3 skpl. havre jord og en lille neg alt kaldet Arrest Vang i Sandvig byvang.
Rasmus Veidichsen af Allinge havde stævnet Henrich Henrichsen Falch af Allinge for gæld, i følge et håndskrift. Falch var ikke mødt.
Peder Pedersen af Sandvig fik borgerskab
17. december 1736 Pag. 399b
kæmnere og Taksatorer for 1736 blev forløst og nye valgtes.
Som Taksatorer 1737 valgtes som formand Jørgen Johansen af Allinge, Mads Michelsen og af Sandvig Claus Mogensen og Eske Jacobsen.
Som kæmnere Peder Mogensen af Allinge, som også havde været kæmner i 1736, samt Jørgen Jensen fra Sandvig.
Som stokkemænd i 1737. Hans Pedersen Hyldebrand, Ole Hansen Weg i Byen, Hans Knudsen, Michel Knudsen af Allinge, og fra Sandvig Mogens Bendixsen, (Ole Mattisen overstreget), Haagen Mortensen, Hans Bødker og Peder Jørgensen.
Henrich Falch havde stævnet Rasmus Veidichsen for husvold og overlast i Falch hus og udenfor huset “med slagmaal oc haargreb kaart før end de sæillede siste gang til Kiøbenhaun. Som vidner var indkaldt Kirstine Andersdatter, Rasmus Weidichsens hustru Marta, Charlotte Henrich Falch alle af Allinge.
Kirstine Andersdatter havde set, sammen dag, som Rasmus Weidichsen havde forkyndt sit stævnemål, Henrich Falch ligget bag en kogetønde i sin kælder. Henrich Falch havde sagt: Skal jeg være af den forbandede Kryster være ofuerfalden i mine egne huse, oc samme tid saa vidnet at Rasmus W. oc hans hustru var i Henrich Falches kielder oc da hafde Rasmus W. hustr holt i maad i faunen. Videre hafde vidnet seet ud paa gaden ud for Henrich Falches at same dag da H. Falch hafde et lees hafre staaende der, som hand vilde kiøre til Stranden med at skibe omboer, ved det at Henrich Falch stod oc vilde tage tømmen løs af vognkieppen, laae en sech ham i veien, saa hand iche fich dend saa heftig løs. Imidlertid kom Rasmus W. uf af Henrich Falches gaar oc sprang ofuer gierdet ud til Falch oc greb ham i haaret oc tog ham fraa vognkeppen, som tømmen var omvundet oc derefter hørte vidnet, at Falch bad drages til minde, oc videre ord hafde vidnet iche hørt”.
De to andre vidner blev bedt om at møde til næste ting.
Den sag som Rasmus Weidichsen havde indstævnet Henrich Falch for, drejede sig om 25 sdr. plus renter i to år, som han havde beregnet til 2 sdr. Falch mente, at Rasmus Weidichsen burde have opsagt lånet. Falch tilstod dog, at den skyldige sum var reel. Sagen udsattes til næste ting.
14. januar 1737 Pag. 400b
Kgl. forordning om at bønderne på landet var tilladt at holde deres bryllupper, trolovelse og barnedåb om søn- og helligdage, samt spil og leg på de dage skal afskaffes, og “om de samme vil holde, skal det ske paa en sognedag i ugen, saa at end iche heller paa dend dag noget til guds fortørnelse oc menighedens forargelse begaaes”
Kgl. forordning om de beskikkede skrivere, som skriver skifterne, skal nyde deres skriverløn efter loven, samt hvilke pligter de havde til at indskrive skiftekommissariernes skifte i protokollen, samt udstede afskrifter, hvis det blev forlangt.
De 4 Taksatorer fremlagde deres ligning af skatterne.
Dommeren påråbte Rasmus Weidichsen og Henrich Falch for at høre hvad de ville oplyse i deres sager. I begge sager var parterne forligede. Falch ville betale Weidichsen inden påske. I sagen hvor de havde været oppe og trættes, ønskede begge parter, at sagen ikke skulle gå til doms.
Claus Mogensen Torn nedsatte sig i dommersædet, således at Poul Eskelsen kunne få sidste års stokkemænds attest på, at alle uvisse indtægter var afregnet. Af lejermålsbøder manglede Karne Jonsdatter, som havde fået barn med en ungkarl ved navn Jocum Jensen fra Stetin. Jocum Jensen var forulykket med et fartøj. Han havde forladt landet umiddelbart efter. Kvinden var tilstede i retten og udlagde bm. person som barnefader og betalte sin bøde på 6 rdr. [I flg. kirkebogen for den 28. oktober 1736 stod Karen Jonsdatter skrifte i Allinge kirke og angav en søkarl Jochum, der var forulykket med i skib ved Sæne].
25. februar 1737 Pag. 401a
Et købebrev udgivet af Mads Jacobsen i Sandvig på salg af 7 skp. land med gammelt mål havrejord i Storeløkken i Allinge Vang for 45 sdr. til Jens Andersen i Allinge.
Henrich Faqlch havde stævnet Anna Axel Christian Linds for “ubekiendelige ord oc ofuerfald” på Henrich Falch og hans hustru den 9. februar i Falchs hus og udenfor, samt i Didrich Jørgensens hus og stue i Allinge. Som vidner var indkaldt Ida Andersdatter, Lotte Vettenhusdatter, Løfuen Gifuersen, Gifuer Løfuensen, Grete Didrich Jørgensens, Hans Hyldebrand og Niels Andersen alle af Allinge.
Anders Larsen Krach fra Rutsker havde fået amtmandens tilladelse til at gå i rette for Anna Axel Linds. Imidlertid var begge parter blevet forligede.
8. april 1737 Pag. 401b
Jørgen Nielsen af Sandvig havde lånt 30 sdr. af Holger Pedersen i Hasle, Som underpant var sat 3 skpl. bygjord i Sandvig Byvang i store Simonsløkken.
27. maj 1737 Pag. 402a
Kgl. reskript om pengeindbetaling til justitskassen.
kgl. reskript om håndværkere på landet og i købstæderne.
Kgl. reskript om håndværkere i militsen eller regimenterne.
Kgl. forordning om hvordan lovens 5te bog, 9 kap. og 3 artikel skal forstås.
Kgl. forordning om forbud mod fremmed småt salts indførsel i Danmark.
Kgl. reglement og nærmere forordning om sørgedragt og hvilke klæder, der skal bruges.
Kgl. anordning og patent om hvorledes ankomne skibe fra Danzig, Kønigsberg og omkringliggende havne skal håndteres. Grunden hertil var den smitsomme sygdom, der findes i Polen.
Claus Mogensen af Sandvig havde stævnet Hans Pedersen i Allinge for et stykke jord i Sandvig Storevang ud mod Vefst Jensens Skov i Slotsvangen. Jorden skulle Claus Mogensens fader sal. Mogens Clausen Torn havde solgt til Hans Pedersens formand Johan Johansen med en købekontrakt den 9. januar 1730. Jorden skulle være pantsat til Claus Mogensen og sagen omhandlede hvem der havde rettighederne til at så på jorden. Claus Mogensen ville have jordstykket rebet inden jorden kunne sås til. Som vidner var indkaldt Hans og Michel Knudsen af Allinge, Anders Jensen og Michel Mogensen af Sandvig, Hans Pedersen og Peder Michelsen boendes ved Hammersøen, samt Vefts Jensen Schou i Slotsvangen. Claus Mogensens dreng var kommet til Vefts Jensens Schou for at låne hans korntønde, således at de kunne måle Hans Pedersens korn. Claus Mogensen spurte Vefst Jensen “omdet iche var kongens tønde samme tønde samme korn blef maalt med oc samme dend tid blef opmaalt saa dend gich ofuer alle bredder, oc om hand iche er bevist at kongens tønde bør at troges oc om hand iche saae at Hans Pedersens hustru var i tønden med henderne oc troche den – Vefst Jensen saavit tilstod at det var kongens tønde oc dend blef opmaalt oc en hver maaller som de acorderer endeel topmaal oc endeel strøger den, noch saae Vefst Jensen at Hans Pedersens hustru var ved tønden men iche kand erindre om hun den trochede – Noch paa spørgsmaal suarede W. Jensen at strax at hand hafde kornet udsaaet, mochede Claus M. om at hand hafde saaet kornet for tøndt oc gaaed for megen jord med, oc videre berettede vidnet at da hand saaed kornet hafde Hans Pedersens hustru en liden flaske brendvin i lommen oc strechte baade ham oc Hans Claus Mogensens broder Michel som hos var oc hun bød Claus Monsen med, men hand intet vilde hafde der af. Efter Claus Monsens begier blef de endnu blevne vidner Nembl. Anders Jensen, Michel Monsen oc Hans Pedersen forelagt at møde til næste ting”
Michel Sørensen af Allinge lod læse et købebrev på at han havde solgt sin iboende gård i Allinge med 2 længer med 2 kålhaver for 112 sdr. til Rasmus Weidichsen i Allinge
17. juni 1737 Pag. 403a
Hans Pedersen mødte for retten og fortalte, at han ikke mente, at hans svoger Claus Mogensen havde noget at stævne ham for. Da den 1 tdl. bygjord var solgt af Claus Mogensens fader til hans formand Johan Johansen i Claus Mogensens overværelse og samtykke den 9. januar 1730. Michel Mogensen fortalte, at han sidste forår havde set Vefst Jensen tilså marken og at han havde overværet, at hans broder Claus Mogensen “anchede paa at der gich for meget Jor til den tønde korn som blef udsaaet, huor paa W. Jensen som kornet saaede paa sin helligheds Eed, at hand iche andet vilde saae end som ret oc sædvanligt var, eller hafde saaet end som hand vilde giøre tøche paa, at hand hafde saaet lidet tøchere end som hand saaede for sig self, huor paa at Claus Monsen sagde at hand vilde det hafue udsaaet af en anden mand it andet aar. Huor paa Hans Pedersens hustru, som er hans nembl. vidnets søster, sagde, Jasaamend, saa kand vi atter igien det 3die aar lade det ocsaa af en anden mand udsaae.
Claus Mogensen refererede, at hans fader havde nævnt i 1730, at han på et lignende stykke bygjord på 4½ td. land, havde sået 6 tønder bygkorn.
1. juli 1737 Pag. 404a
Hans Pedersen fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen. Claus Mogensen var ikke mødt, men havde sendt Jesper Hansen i hans sted, der fortalte at Claus Mogensen ville svare til næste ting.
Bertel Johansen og hans hustru Elseby vedstod, at de ikke havde noget ondt at sige mod rytter Lars Hansen, enten det var sket i “drukkenskab eller i saa maader”. De to udtalte offentligt, at de “kiende hannem for en erlig oc reedelig Krigsmand oc i alle maader oc i alle andre ting. Dette foranførte vorre sambtlige for retten tilstede oc vedstode foranførte i alle maader oc endmeere ey at vide noget med hinanden paa enten af siderne end alt erligt oc got” Rytter Lars Hansen udbad sig et tingsvidne på 24 sk. papir.
8. juli 1737 Pag. 404b
Hans Jensen af Sællegården i Olsker stævnede Henrich Henrichsen Falch, som ikke mødte i retten. Hans Jensen gjorde krav på i alt 10 sdr. 2 mk 10 sk. (rug, mel, gæs, malt of torn).
Sagen mellem Hans Pedersen og Claus Mogensen blev udsat, da de åbenbart var uenighed om, hvad sagen egentlig drejede sig om.
22. juli 1737 Pag. 404b
Kgl. reskript om at betlere ikke måtte indfinde sig på krohuse.
Stiftsamtmanden Gerstorph reskript om behandling af betlere skal ske efter kongens love.
Stiftsamtmandens reskript om vævere på landet.
Kgl. reskript om at de, der ville tage borgerskab, skal forsyne sig med stemplet papir til udstedelse af deres borgerskabsbrev.
Stiftsamtmanden reskript om landhåndværkernes arbejde og hvordan de kunne nedsætte sig med videre.
Stiftsamtmanden (befalingsmandens) reskript om den grasserede sygdom i Danzig, Elbing, Pillau, Cönigsberg, Libiau, Memel, Wehlau.
Købebrev udgivet af Else sal. Niels Hansen i Sandvig til hendes svigersøn Vefst Jensen Skou boende på Hammersholm. Alle huse, pladser, gårdsplads, haverum med træer for i alt 80 sdr.
Hans Jensen af Olsker meddelte, at han var blevet forliget med Henrich Falch.
Hans Pedersen af Allinge mødte for retten og fremlagde et skøde fra 25. april 1729 på det omtvistede stk jord. Dommeren påpegede, at Claus Mogensen ikke havde fremlagt sit svar og da tiden var gået for yderligere indlæg, og sagen måtte gå til doms.
19. august 1737 Pag. 405b
Kgl. reskript om at bøder til justitskassen var tillagt Vor frelsers Kirke på Christianshavn. Dat. 10. maj 1737
Kgl. plakat med indførselsforbud af såvel uforarbejdet messing og messingtråde. Samt udførsels forbud for kobberplader og messingplader, kæder.
Kgl. reskript om hvordan man skulle forholde sig med bøder til justitskassen.
Pantebrev på 60 sdr. udgivet af Mads Jørgensen Grønberg i Allinge til løjtnant Mads Clemeds i Hasle med underpant i 6 skæpper land gl. mål i Pilleløkken og ungefær 4 skp. l.. bygjord i ved Sønne ved Sønnekilde.
Kontrakt mellem dydige matroe Else sal. Niels Hansen i Sandvig på den ene side og svigersønnen Weft Jensen Skou på den anden side ang. den part i Hammershus, hvorfor hun skal nyde en årlig betaling på 20 sdr. i 2 terminer. den første til Michaeli og den anden til påske. Desuden skal hun i sin livstid nyde foder til en ko eller nød og til 10 får.
Dom mellem Hans Pedersen og Claus Mogensen Torn i Sandvig. Dommen tager ikke stilling til skyldsspørgsmål, men slår fast, at jorden skal tilsås af en mand, som de begge tiltror og med korn, der svarer til en tønde “med strøget mål”. begge parter skulle deles om omkostningerne til dommen.
16. september 1737 Pag. 406b
Henrich Falch havde solgt 1 tdl. bygjord (Sønnekildestykket) til Jens Hansen Rag i Allinge for 76 sdr.
Claus Mogensen mødte på egne og søskendes vegne forlangte at ovenstående købebrev blev liggende i retten indtil, at han kunne nå at stævne sælgeren til retten (som var hans halvbroder Henrich Falch).
Peder Pedersen og Hans Gertsen mødte og vedkendte forlig om nogle ubekvemme ord, som “mig Hans Gertsen imod Peder Pedersens hustru” havde udtalt. Gertsen vedkendte at Peder Pedersen og hustru var hans skikkelige naboer.
30. september 1737 Pag. 406b
Kgl. forordning om auktionssalær ved jordegods og forpagtning skal betales.
Kgl. forordning om delinkventers henrettelse og begravelse.
Kgl. patent om forbud og anstalter vedrørende den smitsomme sygdom i Danzig, Königsberg og andre stede. Herunder hvordan man skal forholde sig til skibe, passagerer og varer der kommer fra disse steder.
Kgl. forordning om de indenlandske fabrikerede uld og silkevarer.
Anna Dorta sal. Peder Hansen af Allinge havde fået amtmandens tilladelse til, at Henrich Falch kunne føre sag for hende mod en ungkarl Jens Pedersen i Rutsker. Ungkarlen Jens Pedersen blev stævnet for “utilbørlige forhold imod hende tid efter anden baade før og siden at hand med hende blef trolofuet”. Kaldsmændene var Hans Jørgensen Bødker af Slotsvangen og Mogens Bendixsen af Sandvig. Jens Pedersen og hans broder Hans Pedersen i Allinge havde, mod Anna Dortes vilje, taget en kiste i hendes hus. I kisten var hans klæder. Som vidner var indkaldt Lotte Henrich Falchs, Morten Poulsen og Anna sal. Anders Bendixsen alle fra Allinge, Christopher Hansen, Brogård i Olsker, Ursele Niels Andersen og hendes mand Niels Andersen begge af Rutsker.
Jens Pedersen havde fået amtmandens tilladelse til, at Jesper Hansen måtte føre sin sag.
Henrich Falchs første vidner var hans hustru Lotte. Hun fortalte, at der ikke havde været uenighed mellem Jens Pedersen og Anne Dorte efter at de var blevet trolovet. Først da græshøsten stod for døren, havde hun hørt, at Jens Pedersen var taget op til sin fæstekone for at hente sin sax, fordi han skulle meje græs for sin broder Hans Pedersen. Hans fæstens kone Anne Dorte havde bedt ham om at meje deres egen eng først. Jens Pedersen havde dog lovet sin broder. Anne Dorte gik hen til ham “oc toug hannem om lifuet oc sagde Min kiære horra blif her oc lad aldting blifue, det blifuer os kund til skam”. Jens Pedersen ville dog gøre sit. Anna Dorta havde fulgt ham ud af huset, hvor de mødte Christopher Hansen, broder til Jens, der havde sagt, at de kunne meje hos den selv næste dag. Men da det var lørdag, kunne dette ikke lade sig gøre. Anne Dorte havde tigget Jens Pedersen om at blive, men “han taude gandske stille oc følde med sin broder der fraa”. Jens Pedersen var derefter taget op til Niels Andersen i Rutsker. Lotte kunne fortælle, at Jens Pedersens søster havde fortalt hende, at dagen efter, havde Hans Pedersens hustru Elseby sagt til Jens Pedersen “at hand hafde giort ilde i at gifue Enchen fæstensgafuer oc hand skulde see til at kunde faae sine gafuer igien”. Hun havde rådgivet Jens, at gaven stod i skabet “see ikkund at du faaer dend oc tag saa din vei strax, saa reed Jens Pedersen til Brogaard til sin broder Christoper Hansen oc da sagde Christopher Hans hustru til Jens Pedersen, at hand hafde giort ilde imod sig, hand skulde tage ned til enken og sætte den paa plads igien” Inden han nåede så langt mødte han igen Elseby, der overtalte ham til at ride tilbage.
Jesper Hansen fik Lotte til at vedstå, at Jens Pedersen havde forliget sig med enken efter græssagen. Jens Pedersen havde endnu kørt tørv for enken, mejet og kørt hø og skaffet rug og andet til enken og hendes børns bedste. De havde tilsyneladende haft det “skikkeligt med hinanden”. Lotte mente, at Jens Pedersen “var noget særsindet” På Falchs spørgsmål, vedkendte Lotte, at enken havde bedt om hjælp til at gemme forskellige ting på loftet, da hun var bange for, at Jens Pedersen ville tage noget fra hende. Jens Pedersens fuldmægtig Jesper Hansen mente derimod, at enken havde gemt ting, som Jens Pedersen havde ført til huset, f.eks et tinfad.
Morten Poulsen fortalte, at han og Christopher Hansen blev bedt af Jens Pedersen om at hjælpe med at hente en kiste hos Anna Dorte. Morten Poulsen sagde, at han var taget med Jens Pedersen for at hjælpe ham med at hente kisten. Anne Dorte sal. Peder Hansen bebrejdede Morten Poulsen, at han blandede sig i deres stridigheder, da han var hendes nabo. Anna Dorte havde sagt, at hvis han tog kisten, kunne han lige så godt tage resten med sig. Jens Pedersen ville kun have kisten, da deri lå hans tøj. Morten Poulsen fortalte ,at Anna Dorte havde sagt: “Jeg tager mig intet af dig for du løber her som en anden løbende dreng, før end der blifuer andet vedgiort.”
Henrich Falch bad Jens Pedersens sagfører Jesper Hansen at vedgå, at Jens havde taget “fæstensgaverne”: et saltbæger, 3 kroner, samt et silketørklæde, som stod i et skab. Gaverne havde han givet enken i nærvær af flere godtfolk. Jesper Hansen forsøgte at undgå, at svare på dette spørgsmål, da han mente, det var en helt anden sag. Dommeren afslog Jesper Hansens anke over spørgsmålet.
Dommeren bad om at alle udeblevne vidner skulle møde i retten. Jens Pedersen skulle møde i egen person og besvare spørgsmål fra de to fuldmægtigene.
Holtsførsten Kettelsen mødte på birketinget og bad om 8te forstandige mænd, der kunne syne Hammershus skovparter. Hvortil birkefogeden valgte dagens siddende stokkemænd til at udføre synsforretningen.
Henrich Falch bad om udsættelse mht. skødebrevet udstedt til Jens Hansen Rag i Allinge.
7. oktober 1737 Pag. 410b
De 8te mænds synsforretning ang. Hammershus skovparter blev fremlagt.
Hverken vidnet Anna Anders Bendixsen eller Jens Pedersen var mødt trods sidste tings påbud. Jesper Hansen forsøgte, at forhindre Henrich Falch i at forklare, hvad der var sket mellem Anna Dorte og Jens Pedersen, siden han havde bedt hende at blive hans fæstemø. Jens Pedersen skulle derfor have været stævnet til at påhøre forklaringen, således at han kunne modsige forklaringerne inden de blev for “vidtløftige”. Dommeren ville ikke lade sagen udsætte af den grund.
Anna Dorta sal. Peder Hansen fortalte, at Jens Pedersen havde tage et saltbæger, 3 kroner og et silketørklæde, som han havde givet hende i “Jagave”. Fæstensgaverne havde hun fået om aftenen forinden i “nogle gotfolches hos oc ofuerverelse hafde leveret hende til fæstensgafue en sølfstob med der ud 3de Croner oc et silchetørreklede, borttog hand same forn. gafuer bm. morgen efter at hun tilfaarn hafde skinchet hanne it glas brendevin formedelst hun skulde ud af byen oc malche sine kiør oc da hun igien kom var same gafuer af bem. Jens Pedersen udaf et skab borttaget, oc Jens Pedersen var oc borte, elligevæl at Dorta sal. Peder Hansen før end hun udgich at malche som meldt hafde opbedet ham at hand ville bie til hun igien kom – En anden tid kom Jens Pedersen oc borttoug en Sajs af hendes hus, noch en anden tid kom Jens Pedersen i en hast ned af tildet oc gich ind i it Cammer oc vilde taget en kaaberkiedel da kom Dorte sl. Peder Hansen til hannem oc blef forferdet der ofuer at hand kom oc vilde saa giøre, oc afvergede hun at hand iche toug kaaberkiedelen der efter same tid oc sted greb hand til en sech mell oc vilde borttaget dend, huilket hun oc afvergede, oc sagde til ham, Kaars i maa iche giøre saa, med flere ord hun nu sig iche saa just erindre kunde. Endelig til sist daa hand iche huerchen fich kiedel eller meelsech, greb hand til it tindfad som stod i same Cammer fuld med ukaagte erter, same erter hand hafuede til golfuet oc borttog saa same fad der fraa oc gich bort der med – Noget der efter kom Jens Pedersen tillige hans broder Hans Pedersen til hende i hendes huus oc vilde borttage en kiste, oc same kiste hend ført der til, som hand oc tillige med sin broder same tid bort tog, oc efter i høstens tid daa hun hafde ventet nogen assistende oc hielp af ham, nembl. Jens Pedersen, til at faae sin liden sæde indhøsted oc bierget, vilde hand iche blifue hos hende oc staae hende bi der med, men tog til sin broder Christopher Hansen i Brogaard oc der blef at høste, saa oc hafue hun til vished hørt af mange at bm. Jens Pedersen sig har ladet forhuerfuet.”
Enken bad retten om, at hun måtte gøre sin ed på at hendes forklaring var sandfærdig.
Jesper Hansen spurte Anne Dorte om hun havde ladet døren stå åben ind til huset den morgen hun gik ud af byen for at malke. Henrich Falch nægtede, at hans principal skulle svare på spørgsmålet, men bad om, at sagen kunne fortsættes på næste ting.
Rasmus Weidichsen af Alinge indstævnede Henrich Falch for den tidlige vedgåede gæld på 25 sdr. Henrich Falch var gået fra retten og Rasmus Weidichsen ville føre sagen til næste ting.
21. oktober 1737 Pag. 411b
Kgl. patent om oprettelse af fiskaler i hvert stift.
Kgl. forordning om at indskærpe begravelsesforordningen af 7. november 1687 og i særdeleshed om egetræskisters brug.
Et pantebrev udgivet af Henrich Falchs gæld til Rasmus Weidichsen på 123 sdr. 2 mark med underpant i Lilleløkken i Sandvig byvang, blev læst og påskrevet.
Et mageskifte mellem Henrich Falch og Hans Pedersen. Henrich Falch fik 1 tdl bygjord i Storevang mod 2 tdl. bygjord i Pilleløkken i Allinge Byvang. Endvidere skulle Hans Pedersen betale Falch gæld på 80 sdr. til kaptajn Niels Nielsen i Bredsensgård.
Rasmus Weidichsen mødte i retten og bekendte, at han var blevet enig med Henrich Falch i sagen om de 25 sdr.
4. november 1737 Pag. 412a
kgl. reskript om indenlansk fabrikation.
Kontrakt mellem Michel Sørensen og Rasmus Weidichsen i Allinge om beboelsen imellem den begge i Michels Sørensens gård i Allinge og den der af “flydende 70 sdr.”(?).
Hans Gertsen i Sandvig havde stævnet Peder Pedersen for et ror til en “vrageege” som hans skulle have forlist, samt 4re olle fersk sild og et snes fersk torsk, samt 3de skaalpund tørfisk, 4re potter salt, heraf 2 potter hvit og 2 potter gult. Som vidne var indkaldt Jørgen Nielsen af Sandvig. Peder Pedersen mødte i retten og tilkendegav, at han ville svare indenfor lovlig tid.
25. november 1737 Pag. 412b
Kgl. reskript om indenlandsk fabrikerede varer og oprettelse af et magasin dertil.
Kgl. Patent om oprettelse af en generalkirkeinspektion, som skulle have opsyn med kirken og gejstligheden.
Kgl. Patent om højesterets afholdelse i 1738
Kgl. forordning om desertion og munderingsforhandling.
Pantebrev udstedt af Henrich Falch på et lån på 100 sdr. som han havde lånt af Mads Clemens Engel i Hasle mod pant i et tdl. bygjord og pant i sin iboende gård i Allinge, bestående af 2 længer, gårdsplads og haverum.
Pantebrev udstedt af Eske Jacobsen på et lån på 40 sdr. som han havde fået af Christopher Hansen på Nordre Haldegård i Olsker. Som pant var sat 7 skp.l. bygjord i Kokkeløkken
16. december 1737 Pag. 412b
Købebrev angående at Samsing Nielsen i Allinge havde solgt 4 skp. bygjord Kalleløkken i Allinge byvang til Jens Madsen for 64 sdr.
Hans Gertsen vedkendte sig, at han var blevet forliget med Peder Pedersen.
Taksatorer for 1738 blev valgt: som formand Samuel Johansen og Hans Christiansen af Allinge og Anders Knudsen og Michel Mogensen i Sandvig.
Som kæmner blev genvalgt Peder Mogensen, samt Jørgen Nielsen i Sandvig.
Som stokkemænd valgtes for Allinge: Axel Lind, Hartvig Hansen, Jørgen Hansen i Løsebæk og Hans Hansen og for Sandvig Michel Jensen, Jens Bastiansen, Hans Hansen og Mogens Hansen
7. januar 1738 Pag. 413a
De fire Taksatorer fremlagde deres skatteligning.
Med Claus Mogensen i dommersædet, således at Poul Eskelsen kunne få tingsvidne på at ingen uvisse indtægter såsom lejermål ikke var indkommet og afregnet, hvilket 7 tilstedeværende stokkemænd vedgik.
Jens Larsen af Allinge fik borgerskab og leverede stemplet papir til attestation.
24. marts 1738 Pag. 423b
købebrev og skøde som viste, at Lars Boesen fra Rønne havde solgt 1skp. land bygjord indenfor Sandvig byled samt 2 skp. land bygjord i Giædeløkken i Sandvig byvang til Lars Hansen, som er i hans kgl M. tjeneste for 31 sdr.
Pantebrev blev læst. Det viste, at Samsing Nielsen havde lånt 50 sdr. af Christopher Hansen på Nordre Hallegård i Olsker, som underpant var 1 td. bygjord og 1 tdl. havrejord og lidt skovbuske i Allinge byvang i Birkeløkken.
Dernæst blev læst et auktions køb- og skødebrev, som viste at Vefst Jensen Skou havde købt 7 skp. bygjord i Kokkeløkken, 1½ læs engejord og 1½ skæppelend bygjord samme sted for 124 sdr 1 mk 1 sk. af birkefogeden Poul Eskelsen.
31 marts 1738 Pag. 413b
Anders Jensen af Sandvig havde solgt til Jens Pedersen Hyldebrand i Allinge hans iboende hus med plads og haverum i Sandvig tillige med boskabsvarer og kreaturer samt jord i Sandvig byvang for 149 sdr.
Axel Christian Lind af Allinge havde stævnet Henrich Falch for gæld. Falch var ikke tilstede og sagen måtte udsættes til næste ting.
14. april 1738 Pag. 414a
Kgl. reskript om Lybækkernes handel her paa landet.
Kgl. Patent om mandskab i kongens tjeneste i land eller på søen, der havde tjent i 14 år, skal nyde deres frihed efter forordningen den 29. december 1732.
Kgl. forordning om, at betjente for kongens gods eller en proprietær for eget gods skal via session sørge for mandskab til landmilitsen.
Kgl. forordning om betaling for Notarial-instrumenter og beskikkelser, som for dommens tingsvidners beskrivelse ved underretten både i købstæderne og på landet i Danmark og Norge, København undtaget, samt for borgerbrev og deres beskrivelse.
Kgl. forordning om pantebøgers indretning og behandling.
Hans Christiansen Wiinberg af Allinge havde lånt 70 sdr. af birkefogeden Poul Eskelsen i Hasle. Som underpant var sat 8 skæpper bygjord i Nyløkken i Allinge Byvang
Axel Christian Lind af Allinge mødte i sagen mod Henrich Falch. Falch havde lovet at betale inklusive omkostningerne i alt 11 sdr.
28. april 1738 Pag. 414a
For den tilstedeværende almue blev nok engang læst to kgl. forordninger om klædedragt (16/4 og 6/10 1736) til “bedre efterlevelse, oc paa det iche nogen sig med uvidenhed undskylde skal”
Henrich Falch fra Allinge havde stævnet Michel Mogensen i Sandvig for ærekrænkende og ubekvemme ord i Hans Wiinbergs hus i Allinge. Som vidner var indkaldt Vefst Jensen i Slotsvangen og fra Allinge Jens Andersen, Michel Hansen, Gifuer Løfuensen, Vellem Hartvig og Margrete Hans Christiansen og fra Sandvig Mads Jacobsen.
Henrich Falch stævnede desuden Hans Christiansen Wiinberg for også at have udtalt ærekrænkende og ubekvemme ord ved samme lejlighed som ovenstående, med de samme vidner.
Henrich Falch havde desuden stævnet Hans Pedersen Hyldebrand af Allinge for også at have brugt ærekrænkende ord.
Ingen af de tre tiltalte var mødt og af vidnerne var kun Jens Andersen tilstede, derfor udsattes sagen til næste ting.
Axel Christian Lind bad om at sagen mod Henrich Falch blev ført til doms.
Mogens Clausen af Sandvig bad retten om, at en mand blev udmeldt til udså en tønde korn jævnfør den sidste sag om tvivl om udsåningen på en overdraget mark. Hans Hansen af Allinge ved Løsebæk fik opgaven med at så en tønde korn “lige saadant som hand bruger at saae for sig self, huerchen Claus Mogensens til villie eller Henrich Falch.”
19. maj 1738 Pag. 415a
Underdanigst læst kgl. forordning om “at ingen Comodiant, spellere, liniedansere, taskenspellere, eller de, som holde de saa kaldede Lychepotter sig udi danmark, eller Norge maa indfinde, eller deres spil eller exercitier der nogensteds forestille oc øfve af dato Fridrichsberg d. 21. maj 1738”.
Kgl. forordning om den forandring i forordningen om justitskassens indretning fra 1735, hvorefter at kassen skal være under opsyn af deputerede.
Eske Jacobsen i Kokkeløkken havde solgt 1 tdl. bygjord til Vefst Jensen Skou på Hammersholm for 87 sdr.
Henrich Falch mødte i retten og meddelte at han var blevet forliget med alle tre personer, som han havde indstævnet på sidste ting. Ordenen som skulle være “af dem udsagt, vidste de ingen føje til, saa som det skede i et Laug ved it kruus øl, oc maaske kunde været beskinchede, derforre som meldt tilstaaer de for anførte at Henrich Falch er en honet oc skicheli mand i alle maader, dermed disse stefnemaal i saamaader blef ophefuet”.
Dernæst blev afsagt dom i Axel Christian Lind sag mod Henrich Falch. Dommen lød i sin enkelthed at Falch skulle betale de 11 sdr. samt sagsomkostningerne på 1 sdr. 2 mark
9. juni 1738 Pag. 415b
I retten kom Johan Bertelsen – nuværende i Sandvig, men dog udi hans may.st tjenste ved fodgarden under hans exelenz grev Lorvigest (måske= Nostitz) – efter han havde stævnet ædle hr. stykjunker Hans Henrich Petersen boende i Sandvig, fordi han ulovligt havde “begieret imod oc siden pryllede ham med kaardehug”. Johan Bertelsens ønske var at få lovligt tingsvidne på hændelsen. Johan Bertelsen havde stævnet vidner. Stykjunkeren mente, at sagen kunne omhandle “respekt og ære, hand da ville fortælle retten hvilke effekter eller midler han havde at sætte til sådan en sags udførsel”. Johan Bertelsen var bange for, at sagen kunne trække ud, således at hans pas udløb og at han igen skulle stille til tjeneste. Derefter blev de to parter enige og sagen ophævedes uden at der skulle betales for sagens omkostninger.
30. juni 1738 Pag. 416a
Intet for retten blev fremført.
21. juli 1738 Pag. 416a
Jesper Hansen havde stævnet sognepræsten Hans Christian Larsen Mahler for hans grove “handel oc beskyldninger” han førte på Allinge Kirkes prædikestol den 4. søndag i trinitatis og samme dag på kirkegården i menighedens påhør, samt st. hans dag ligeledes på kirkegården mod Jesper Hansen.
Jesper Hansen havde indkaldt en del vidner: Jens Larsen, Hans Pedersen og Knud Nielsen fra Allinge og fra Sandvig Christian Rasmussen, Johan Bertelsen, Margrete Kirstine Peder Michelsen, Jørgen Nielsen og hans hustru Lisabet, Michel Mogensen, samt Vefst Jensen fra Hammersholm.
Efter sognepræstens begæring blev vidnerne afhørt en efter en.
Vefst Jensen var den første, der blev afhørt. Han fortalte “at præsten Hans Mahler paa prædichestollen med haanden paapigte i stolen der Jesper Hansen sad udi …. Hr. Mahler sagde ved samme paapegning, du som der sider oc griner, diefuelen skal grinne ad dig i helvedespine”. Jesper Hansen sad i anden stol nedenfor prædikestolen. Udenfor kirken ved kirkelågen havde Jesper Hansen spurgt præsten, hvem han havde hentydet til. præsten havde sagt, at han ikke turde navngive personen fra prædikestolen, men det turde han gøre indenfor i kirken, men udenfor sagde han “Jer mente Jeg” og pegede på Jesper Hansen.
Vefst Jensen havde været sammen med præsten hos Didrich Jørgensen i Allinge efter tjenesten. Han havde spurgt præsten om at han ville have svært ved at bevise, at Jesper Hansen havde siddet og grinet i kirken. Præsten havde sagt, at han ville gøre sin ed på at han havde grinet. Derefter havde præsten spurgt sin degn om han ikke havde set at Jesper Hansen havde grinet. Degnen svarede nej, det kunne han ikke erindre sig.
Præsten fortalte “blandt anden gudelig formaning oc lærdom til Menigheden andet til dend som grinede end disse efterfølgende ord, du som sider oc griner her for guds allerhelligste ansigt og guds salliggiørende ord, ad dig griner difuelen i helvede” Vidnet Vefst Jensen kunne ikke genkende de ord af præsten.
Præsten fortalte at han næppe havde fået foden ud af kirken før Jesper Hansen og Michel Mogensen havde grebet ham og presset ham til at sige hvem han mente grinede i kirken. Vefst Jensen mente dog, at præsten var noget hende på kirkegården før de pågældende talte med ham. Og han mente, at de nærmere gik med præsten end mod præsten på kirkegården.
Præsten mente, at han havde klaget sig over den syndige tumult, der sker så ofte om søn og helligdage på kirkegården. Vidnet kunne godt erindre, at præsten havde sagt det, men huskede ikke om det var den søndag eller en anden. Han vidste også, at der “jefnlig var despute imellem Hr. Mahler og Jesper Hansen og flere som vidnet ikke kunde erindre”.
Præsten mente også, at han havde sagt til Jesper Hansen “I er denne Menigheds forstørrere oc giør saadanne allarm om søndagen i blandt Menigheden paa Kierchegaarden” Vefst Jensen mente, at det kunne præsten godt have sagt, men han var ikke sikker.
Præsten fortalte, at Michel Mogensens søster Ursele Mallene af Nyker var tilstede og havde bebrejdet sin bror, at han havde før talt ilde om sin præst. Vefst Jensen mente, at det var rigtigt, at Ursele Malene havde sagt noget i den retning.
Jens Larsen af Allinge vidnede det samme som Vefst Jensen ang. præstens ord og fagter, samt hvad der sket på kirkegården.
Præsten vedgik, at han havde sagt til Jesper Hansen, at det var ham han mente, men han havde også tilføjet, at du fik han det han var ude efter. Sankt Hans havde Jesper Hansen bedt almuen og bymændene, som var forsamlede på kirkegården, om de dagen efter ved solopgang ville møde med kul og jern, således de kunne udfærdige bjælkeankre og murankre og søm og kramper dertil. Jesper Hansen blev spurgt af Præsten, om han ville sætte sig op mod øvrigheden, Jesper Hansen havde bedyret, at han gjorde det for at Allinge kirke kunne spare arbejdsløn.
Hans Pedersen og Knud Nielsen af Allinge refererede det samme ordveksling fra prædikestolen som de to foregående.
Christian Rasmussen af Sandvig vidnede det samme som de foregående. Sankt hans dag efter prædikenen, havde Jesper Hansen sagt, at han og Jens Larsen ville gøre smedearbejdet med murankre, bjælkeankre, kramper og søm uden betaling, hvis menigheden ville levere jern og kul næste dag ved solopgang. Præsten havde sagt, at Jesper Hansen derved satte sig imod øvrigheden. Jesper Hansen havde svaret, at han kun ønskede at spare kirken for udgifter og at han i øvrigt havde lovet menigheden dette arbejde.
Jesper Hansen udbad sig tingsvidne og erklærede, at han ikke ønskede at føre flere vidner, dels fordi det førte for langt og dels fordi høsten stod for døren. Præsten ville ikke lade sig nøje med disse vidneafhøringer, men ville føre kontravidner med folk fra menigheden og dem udenfor menigheden.
Dommeren accepterede Jesper Hansens beslutning og hvis Hr. Mahler ønskede at føre sagen videre, kunne han gøre det, hvis bare han fulgte loven.
18. august 1738 Pag. 420a
Kgl. reskript om divisionerne, sø artilleriet og ved hånd..(?)stokken værende mandskab fratræder formedelst alderdom eller svaghed, så skulle de nyde samme frihed som landetaten i flg. forordningen af 29 dec. 1732.
Kgl. reskript om købmandsregnskabers indretning.
Kgl. forordning om landmilitien “skal compagnie samblig herefter legges til Batallions samblingen saaledes, at det ene aar Compoagnie sambling saaledes i 3 dage, oc det andet aar batallionsambling i ni dage, marchdage iberegnet..”
15. september 1738 Pag. 420b
Holtsførster Matias Kettelsen bad om 8te forstandige mænd til at syne Hammershus skovparter, såvel som Allinge og Sandvigs tilliggende skove. De siddende stokkemænd blev valgt til opgaven.
22. september 1738 Pag. 420b
De 8te mænd aflagde synsforretningen om Hammershus skovparter.
Annicha Hans Hammers af Allinge havde indstævnet sin mand Hans Hansen Hammer. Han havde rejst fra hende uden hendes vilje “oc fraholdt sig, oc der med dult, oc ey ringeste bud eller videnskab har gifuet hende udi mange aars tid, enten han er død eller er i riget eller uden riget som en ægtemand ey burde at begaae imod sin ægte hustru, huor om I alt Anniche Hans Hammers achter it louligt tingsvidne her fraa retten at tage som hun paa sin behørige moder sig achter af at betiene.”
Annicha fremlagde et skriftligt bevis fra kommandør Hr. Hoppe, som skulle indføjes i tingsvidnet.
Endvidere fremlagde Annicha et skriftlig bevis fra 3. maj 1738 fra en del mænd i København, samt “saagar” præsten til Holmens kirke magister Hvids attestation, hvilken bevis også skulle indskrives i tingsvidnet.
Efter påberåbelse af Hans Hammer tre gange, så fik Annicha lov til at give sin beretning: “at hendes Mand daa hand nu siste gang begaf sig udi hans May. tieneste giorde det uden hendes videnskab, der efter ligeledes uden hendes minde bortrejst paa fremede steder saa hun iche nu paa 7de aar siden hannem hafuer seet, eller talt med hannem, oc i ald dend tid maattet self forsørget sig oc it umundigt barn som han var fader til, udi nogle aar. Enu til retgyldigt bevis om same Hans Hammers bort reyse, udi blifuelse oc hans hustru derved for aarsagede tuegsamhed, fremstillede hus 2 vidnesbyrd naunlig Peder Mogensen og Niels Hansen begge burgere af Allinge”. Vidnerne fortalte, at Hans Hammer havde levet med sin hustru i nogle år og derefter forladt hende. Deres barn havde hun forsørget i nogle år, og derefter bekostet barnets begravelse.
Herefter fik Annicha tilladelse til at få udsted tingsvidnet på det 3 marks papir, som hun havde leveret
20. oktober 1738 Pag. 421b
Kgl. plakat om konfiskation af skippernes uangivende varer.
Mads Jacobsen af Sandvig lod læse et pantebrev på et lån på 30 sdr, som han havde fået af Esber Nielsen i Klemensker, som underpant havde han sat sin iboende gård samt 3 tdl. havrejord i vestre Bøggehøj.
Læst et pantebrev udgivet af Annicha Michelsdatter i Allinge på et lån på 56 sdr. Penge hun havde lånt af velagtet ungkarl Hans Hansen i Allinge. Som pant havde hun sat sit iboende hus, plads og haverum og 2 skp. skæppeland bygjord i sæirageren, og 1 tdl. havrejord i Jydetornen, samt lidt skov Højskoven kaldet. Bekræftet af hendes søskendebarn Morten Poulsen.
Konstabel Mads Jacobsen af Sandvig havde skødet alt jord, eng og skov som tilhørte ham til Vefst Jensen Skov for 145 sdr.
3. november 1738 Pag. 422a
Læst kgl. cartel og convention mellem den danske og svenske konge.
Kgl patent om højesterets afholdelse i 1739
Kgl. plakat udgivet af kommissær og generalmajor Christian Lerche, konferens- og justitsamtmand Berregaard og kancelliråd grev Albert Bram.
Pantebrev om at Claus Mogensen i Sandvig havde lånt 60 sdr. af Esber Nielsen i Marevad, som underpant var sat hans iboende gård i Sandvig.
24. november 1738 Pag. 422a
Vellem Hartvig af Allinge mødte for retten og læste en kopi af en missive udstedt til oberstløjtnant Cronenberg, som forklarede at Vellem Hartvigs hustrubroder Hans Rasmussen Bornholm, som var Færgemand på Møn, skal for noget tid siden være død og ikke efterladt sig nogen livsarvinger. I missivet fremgik arvelinien til hans hustru. Hans hustru Boel Rasmusdatter, Maren Rasmusdatter boende i Colberg og Karen Rasmusdatter, som de ikke vidste, hvor var andet end på Sjælland og var gift med en præst, var fuldsøskende med afdøde Hans Rasmussen. Deres forældre var sal. Rasmus Bertelsen og Elsebye som boede og døde i Allinge.
8. december 1738 Pag. 422b
Kgl. anordning om hvordan man skal forholde sig til skibe, varer og passagerer fra Dantzig, Köningsberg og de omkringliggende steder på grund af den smitsomme sygdom, der huserer i Polen, dat. 8. november 1738.
Jørgen Stender af Rønne havde stævnet Claus Mogensen Torn i Sandvig for penge som hans afdøde fader Mogens Clausen Torn skyldte sal. amtsskriver Horn på kongens vegne. Gælden udgjorde 1 1/3 procent af afgiften af 28. gård i Rutsker. Amtskriver Horn efterfølger var Jørgen Stender. Henrich Falch mødte på Claus Mogensens vegne og fortalte, at Claus Mogensen var på vej til Rønne for at rejse videre til København. Jørgen Stender fik lov til at fremføre kravet. Afgiften hvilede på en rentemesterordre fra 23. april 1695, der af 6 gårde til indbetales amtsskriveren. Mogens Clausens gæld var for perioden 1719 til 1735, hvert år 1 rdr. 41 sk. skulle betales minus de 23 skilling som herredsfogeden selv nyder. I alt skyldte Mogens Clausen 6 sdr. 7 sk. og derudover skulle han betale rettens omkostninger. Jørgen Stender krævede dom i sagen.
22. december 1738 Pag. 423b
Niels Andersen Skrædder af Allinge lod læse et købebrev, som viste, at han havde købt Hartvig Hansens 4 stolperum hus for 22 sdr.. Huset lå i den øster ende i den længe som Karne sal. Hans Smids boede i tillige en løkke syd for.
Axel Lind på egne vegne og på Rasmus Weidichsen af Allinge havde stævnet Henrich Henrichsen Falch ang. 13 mark, som de havde betalt i København under Børsen i No. 16 hos Lorenst Rømmer for varer for Henrich Falch, som han havde modtaget den 9. november 1736. Henrich Falch var ikke mødt ,men havde ved bud ønsket udsættelse til næste ting.
Jørgen Stender fra Rønne i sagen mod Claus Mogensen, som ikke var mødt. Dommeren henstillede at Claus Mogensen bødte til næste ting, da han agtede at føre sagen til doms.
Til Taksatorer for 1739 blev valgt Niels Hansen og Axel Lind af Allinge og formand Jørgen Hansen og Christopher Møller af Sandvig.
Til kæmnere blev genvalgt Peder Mogensen i Allinge og Jørgen Nielsen af Sandvig, da de ikke var mødt og hverken havde tilmeldt eller frameldt sig opgaven.
Som stokkemænd for 1739 til tilsat: Jens Larsen, Jens Fridrichsen, Jens Andrisen(Hans M. Veg) og Søren Sørensen fra Allinge og fra Sandvig Peder Pedersen, Jens Lassen, Hans Gertsen og Jørgen Bødker
12. januar 1739 Pag. 424a
De 4 Taksatorer fremlagde deres beregnede skatter.
Claus Mogensen Torn ville ikke anerkende Stenders krav til ham, da han i flg. loven, burde kræve arvingerne efter hans sal. fader og moder. Dommeren kunne ikke tiltræde Claus Mogensens forklaring, da der ikke var ført skifte efter Mogens Clausen, men at der ifølge kontrakt var aftalt, at Claus Mogensen havde påtaget sig at svare faderens kreditorer, der ville gøre krav til boet. Jørgen Stenders krav blev oplæst og Claus Mogensen udbad sig “delation” i 8te dage, hvilket dommeren tillod, men annoncerede, at han ville give dom derefter, medmindre at sagen krævede yderligere stævninger.
Axel Lind mødte i retten og beviste med kvittering at han og Rasmus Weidichsen havde betalt 13 mark den 7. november 1738. De to havde cautioneret for et køb, som Henrich Falch havde gjort den 9. november 1736 hos Lorens Rømers karl i Børsens bod nr. 16 i København. Axel Lind fremviste en debetregning underskrevet af Henrich Falch for varer for i alt 2 rdr 1 mark (=13 mark). Henrich Falch meddelte gennem sin halvbroder Claus Mogensen, at han ville svare på næste ting.
19. januar 1739 Pag. 424b
Axel Christian Lind af Allinge lod læse et pantebrev, som viste at han havde lånt 100 sdr. af Mads Clausen af Hasle, med underpant i 6 skp.l. bygjord i Bøggersløkken og 6 skp.l. bygjord i Grønneløkken.
Skipperne Rasmus Weidichsen og Axel Lind ønskede dom i sagen om de 13 mark. H. Falch, mente at der var sket en misforståelse og undrede sig over, at kravet først nu var dukket op 2 år efter og at de to skippere ikke havde behøvet at betale for ham i København. Henrich Falch antydede, at det måske havde forbindelse med hans krav til Axel Lind for reparation af vinduer, som hans hustru for et år siden skulle have ødelagt. For øvrigt accepterede han ikke indstævningen og dermed ikke omkostningerne af sagen, da stævningen ikke havde været bilagt med kopier af de to dokumenter, som de havde fremvist som beviser.
Claus Mogensen Torn tilrettelagde sit skriftlige indlæg i sagen, som Jørgen Stender fra Rønne havde startet mod ham. Herefter blev sagen ført til doms.
Birkedommeren ville have sidste års stokkemænd til at attestere birkets uvisse indtægter for 1738. Stokkemændene kunne ikke angive andre bøder end den for lejermål begået af John Sørensen og Giertrud Jensdatter.
2. marts 1739 Pag. 425b
Læst kgl. reskript ang. grev Fridrich, kammerherre og amtmand over Koldinghus i de deficultet som findes ved hans tiltrædelse (?)
Kgl. plakat om rettens betjentes indbetaling i rette tid til justitskassen.
Der blev læst et købebrev af dato 15. september 1738 ang. at Anna Dorta sal. Peder Hansen i Allinge havde solgt til Morten Poulsen i Allinge 1 tdl. bygjord og 2 tdl. havrejord i Allinge byvang kaldet Højstykket for 91 sdr. 2 mk.
Et pantebrev blev læst på et lån på 65 sdr. som Morten Poulsen havde fået af kvartermester Tor Hansen i Nyker med underpant i ovenstående jordstykker.
Et pantebrev som viste at Jens Hansen Bastian havde lånt 70 sdr. af Vefst Jensen Skou på Hammersholm med underpant i 8 skp.l. bygjord i vestre Giædesløkken.
Dom afsagt i sagen mellem Axel Lind, Rasmus Weidichsen og Henrich Falch. Dommeren fandt det korrekt, at kravet på 1½ procent af “den axinerede skat som var d. 28. i jordebogstallet udi Rydskersogn” i 17 år fra 1719 til 1735 skulle betales af Claus Mogensen på sin afdøde fader birkedommer Mogens Clausens vegne. Beløbet var i alt 6 sdr. 7 sk, samt omkostningerne på 1 sdr. 2 mk. inden 15 dage.
Dom afsagt i sagen mellem Axel Christian Lind og Rasmus Weidichsen mod Henrich Falch. Dommeren fandt beviserne klare, således at Falch måtte betale de 13 mark, som han skyldte, samt sagen omkostninger på 1 rdr. 3 mark (9 mark) inden 15 dage.
Jens Hyldebrand af Sandvig fik borgerskab.
16. marts 1739 Pag. 426b
Læst kgl. forordning om skolerne på landet og hvad degnen og skoleholderne derfor må nyde, dat. 23. januar 1739.
Læst kgl. instruktion for skolemestre på landet, dat. 23. januar 1739.
6. april 1739 Pag. 426b
Læst kgl. generalpardon læst for alle i armeen.
Der blev ikke foretaget andet på birketinget, da birkefogeden havde andre vigtige forretninger at bestille.
20. april 1739 Pag. 427a
Læst købebrev ang. at Jørgen Jørgensen af Sandvig havde købt for 120 sdr., den gård med gårdsplads og have sydøst i Sandvig som sal. Niels Hansen boede i og som Vefst Jensen Skou havde købt. Jørgen Jørgensen boede allerede på gården.
Jørgen Jørgensen af Sandvig lod læse et pantebrev på 40 sdr., penge som han havde lånt af Mads Clemmensen i Hasle, Underpant i gården i Sandvig.
Læst et pantebrev på 40 sdr. penge som Mads Jørgensen i Allinge havde lånt af ungkarl Vefst Pedersen på Maagården i Olsker, mod pant 6 skp.l. bygjord i Allinge byvang, Pilleløkken kaldet
15. juni 1739 Pag. 427a
Kgl. forordning om at soldater, som havde lært et håndværk eller profession, skulle nyde frihed i det arbejde de kunne yde uden hjælp af sønner eller drenge.
Kgl. forordning om hvor mange latinskoler der skal vedblive og hvilken eksamen, der skal afholdes.
Kgl. reskript om beskikkelse af prokuratorer for delinkventer, samt regler for sammes arrest.
Kgl. forordning om posthusenes brevporto.
Kgl. patent om påbud og anstalter vedr. den grasserende smitsomme sygdom der findes i Polen, dat. 8. maj 1739.
Skipper Hans Nielsen fra København mødte i retten med sine søfolk. Med galioter Cartrine var de strandet på deres ved fra Carlshaun på vej til København den 8. juni. Skibet var slået til vrag med deres last af tømmer, brædder og lidt brændeved. Søfolkenes navne var Jørgen Pedersen, Søren Jensen, Hans Erichsen og Casper Nielsen Møller.
Jørgen Pedersen fortalte, at de fredag den 5. juni om morgenen blev de bugseret ud fra havnen og blev liggende i helt stille vejr 2 a 3 timer. Vinden ændredes til godt sejlvejr fra SSW, Om søndagen ved middagstid var de 3 a 4 mile nær Jasmundt. Vinden gik i vest og det blev temmelig hård kuling. Vinden gik i nord om natten. Mandag kl. 2 morgen var de imellem Sandhammeren og Simrishamn. De kunne ikke ankre med den vind, så de søgte over til Bornholm ud for Allinge. Kl. 10 a 11 om formiddagen gik de til ankers på Allinge red på 11 faune vand med West til Sydlig vind ved siden af en anden Galiot hjemmehørende i Kiel. Kl 2 eftermiddag gik vinden pludselig om i NO, så de måtte kappe ankertovet, ligesom det holstenske fartøj. De fik sat sejlene og gik sydover forbi den andet skib og det var så meningen at gå staun (?) og gå nord om Bornholm. Men de kunne ikke få “over stau” på grund af stærk søgang. Da var de kommet for nær kysten, af de måtte lade den drive mod kysten for at bjerge deres liv og gods.
Jesper Hansen vidnede om strandingen, ligesom søfolkene. Bølgerne gik overdækket og de var kommet så nær kysten, at der intet andet var at gøre end at lade skibe drive mod land på det mest belejlige sted.
20. juli 1739 Pag. 428b
Læst kgl. fundats om landmilitæretatens pensionskasse som skal oprettes i København.
Kgl. plakat om toldens forhøjelse for blechmager arbejde.
Læst et pantebrev om at Hans Snedker i Allinge havde lånt 40 sdr. af ungkarl Peder Jørgensen med underpant i1 tdl. bygjord i Kranseløkken i Allinge byvang.
10. august 1739 Pag. 429a
Læst kgl. patent på generalpardon for sømilitæret eller divisionerne.
Kgl. laugsartikler for bly-, spaand og skiffertækkere i København.
Kgl. ordre af dato 21. juli angående en person ved navn Gellot fra Frankrig som skal have begået et slemt mord i Frankrig den 3. og 4. marts i et kirkesogn kaldet St. Amand (Amiens) ved Loudsfloden på en mand Morcan og hans hustru og 7½årige søn, samt en tjener. derefter røvet huset og stukket det i brand. Hvis noget møder ham skal han fastgribes og bringes til øvrigheden.
Der blev læst et skøde og købebrev, som viste at Henrich Henrichsen Falch havde solgt sin gård til ungkarl Johan Samuelsen af Allinge. Gården bestod af 2 længer med gårdsplads og haverum tillige med 1 tdl. bygjord i Sandvig byvang i Storevang for 210 sdr.
Der blev læst et købe og skødebrev ang. at Jørgen Hansen i Sandvig havde solgt 1 tdl. bygjord i Skovløkken i Sandvig til sin svoger Jens Larsen i Allinge for 80 sdr.
14. september 1739 Pag. 429b
Læst kgl. forordning “huor ved de forhen udgangne forbude i saavel paa at indtage noget at de paa borringholm saakaldede Udmarksjorder, som oc paa at rifue lyng oc hugge Eener inden de omkring Skou almindingen satte steene sammesteds fornyes oc igientages”, dat 28. juli 1739
Læst tillysnings proclama af 31. august om nogen vil påtage sig at levere røget flæsk, oksekød, byggryn, rug og malt til fæstningen på Christiansø. Bud på leveringen skulle angives på auktion på amtsskuen den 16. september. Den der “nøjest byder” får opgaven.
Henrich Falch læste et købe og skødebrev på 2 tdl. bygjord Lilleløkken i Sandvig byvang, som han havde solgt for 220 sdr til Rasmus Weidichsen i Allinge.
Kgl. kontrollør Gert Hammer mødte på tolder C. Topps vegne for at føre vidner til en lille galiot fra Svaneke, kaldet “David”s, stranding den 25. april 1739. Skibet blev ført af skipper Morten Hansen. Jørgen Johansen af Allinge fortalte, at om søndagen efter strandingen var der en levende stud, der stak hoved op af luge. Om tirsdagen var skibet slået i stykker og der lå nogle døde stude på strandbredden. Han havde ikke set at nogle stude var blevet reddede i land. Skibet var strandet natten mellem lørdag og søndag. De ilanddrevne døde stude blev solgt for 3 til 4 mark. Han vidste ikke, hvem der havde købt og hvor mange der var drevet i land.
Jørgen Johansens vidnesbyrd blev bekræftet af Didrich Jørgensen, Axel Lind og Rasmus Weidichsen. Kontrolløren fik derefter et tingsvidne.
Kontrolløren ønskede også vidner til den københavnske galiot Cathrine, der strandede på turen fra Carlshavn til København. Skibet rummede 12 tylter fyrrebjælker 16 alen lange, 5 tylter fyrrebjælker og 6 stykker 14 alen lange, 3 tylter 12 alen lange, 5 tylter 8 til 10 alen spær. Noch 31 tylter 9 alen, 3½ tylt 7 alen fyrrebrædder slet conditioneret 7 faune brædder. Bjergerne fik 1/4 part. Skibets redskaber blev bjerget som anført. Tingsvidne blev udfærdiget.
Gifuer Løfuingsen af Allinge havde stævnet Hans Hyldebrand af Allinge for 31 sdr. som var en 1/3 af jagten, som han havde overdraget til Hans Hyldebrand. Som vidner var indkaldt Vefst Jensen og Hans Christian Wiinberg. Sagen skulle fortsættes til næste ting.
28. september 1739 Pag. 430b
Et pantebrev blev læst vedr. et lån på 80 sdr. som Birkefogeden Poul Eskelsen havde lånt Morten Poulsen i Allinge, som pant var 3 td. havrejord, Løghøjstykket kaldet.
Gifver Løfuingsen og Hans Hyldebrand var blevet forliget og sagen frafaldet.
Kgl. skovridder Hans Piil mødte og bad om at få 8te forstandige mænd til at syne Hammershus slotsvang og besigtige i hvilken fremdrift og hvad skovene bestod af, samt at se om der var hugget ulovligt. Tingets fremmødte stokkemænd blev tilsagt at udføre denne synsforretning umiddelbart efter tingsamlingen.
12. oktober 1739 Pag. 431a
Kgl. plakat om forhøjelse af tolden på blækmagerarbejde, alle slags overtrukne kufferter, skrin og flaskefoder, gurtler arbejde og stu,…?
Kgl. anordning om betingelser for betjente og fiscalers arbejde.
Kgl. forbud mod at kgl. skov- og jagtbetjente må fange ræve med jern eller at skyde dem i kongens vildtbaner.
Kgl. forordning hvorledes døde kreaturer på landets veje eller marken skal nedgraves eller bortføres.
De otte mænd fremlagde deres synsforretning fremlagdes.
Læst et pantebrev som viste, at Hans Hansen i Allinge havde lånt 60 sdr. af birkefogeden Poul Eskelsen. Som pant var sat 1 tdl. bygjord i Allinge Vang udi sal. faders Hans Jensens vang liggende nord for Nyledsgaden og syd for Mureholtsjorden, samt 3 skp.l. bygjord inden for Ellet som er østen i bm. Hans Jensens Vang.
2. november 1739 Pag. 431b
Ole Hansen Wester i Allinge lod læse et pantebrev på 30 sdr, penge som han havde lånt af byfogeden Poul Eskelsen i Hasle. I pant havde Ole Hansen sat tdl. havrejord i Udløkken i Allinge byvang.
7. december 1739 Pag. 431b
Kgl. forordning og privilegier for søfolket som bruges i tjenesten på orlogsflåden.
Pantebrev der viste, at Johan Jørgen Samuelsen af Allinge havde lånt 100 sdr af Mads Clemen Engel i Hasle mod pant i 1 tdl. bygjord i Sandvig vang kaldet storevang. Samt pant i hans gård i Allinge bestående af 2 længer med gårdsrum og haveplads.
Dernæst blev læst et forslag af Poul Eskelsen og en resolution af oberstløjtnant Cronenberg, at Claus Mogensen Torn skulle være sættedommer i birket.
Der blev læst et købebrev, der viste at Mads Jørgensen i Allinge havde solgt 8 skp.l. havrejord i Hestenshøj i Sandvig Byvang til Anders Olsen i Egesløkken for 34 sdr.
21. december 1739 Pag. 432a
Der var ikke nogen sager andet end “opmelde byens betieningsmend for tilstundende aar 1740”:
Som Taksatorborgere formand Hans Hyldebrand ogJørgen Hansen af Allinge og fra Sandvig Mads Svendsen og Hans Madsen.
Til kæmnere: Hans Christian Wiihnberg af Allinge og Andris Knudsen af Sandvig.
Som stokkemænd: Fra Allinge Mads Michelsen, Hans Hansen Snedker, Jens Hansen Rag, Hans Hansen Nør i byen og fra Sandvig Peder Pedersen ved stranden, Jens Hyldebrand, Jep Andersen og Thor Larsen.
11. januar 1740 Pag. 432a
Kgl. forordning om forhøjelse af told af indførte kramvarer.
Kgl. forordning om varer, der kun må indføres med attest fra det alm. Magasins direktør.
Kgl. forordning om at delinkventer i stedet for Bremerholm dømmes til arbejde på den nærmeste fæstning.
Ve Taksatorernes formand Hans Hyldebrand fremlagdes byernes skattetakster for 1740.
Efter tolder Topps skriftlige indkaldelse mødte sandemand af Rutsker Hans Olsen Sonne. Den anden indkaldte var Jens Pedersen, men da han var blevet svag, så mødte sandemanden af Olsker Anders Pedersen og Mogens Jensen i Brøden i Olsker. Disse mænd var beordret at den konstituerede amtmand Cronenberg, som uvillige mænd til at taksere galioten tilhørende skipper Hans Nielsen af København, der strandede den 8. juni 1739 ud for Allinge. Hans Olsen Sonne mødte på (rente)Cammerets vegne og Anders Pedersen og Mogens Jensen på tolderens vegne. De takserede således: 12 tylter 16 alen a stk 1 rdr, 5½ tylt 14 alen bjælker a stk 5 mark, 3 tylter 12 alen bjælker a stk. 4 mark 8 sk., 5 tylter spær a stk 1 mark 8 sk, dernæst 21 tylter 9 alen lange brædder a tylten 1 rdr 4 mark, 3½ tylt 7 alen brædder a tylten 1 rdr. Det opbjergede brænde skulle ikke vurderes.
Birkefogeden overlod dommersædet til sættedommeren Claus Mogensen Torn, således at han kunne få tingsvidne på sidste års uvisse indtægter. Sidste års stokkemænd på nær Jørgen J. Bødker som var død, kunne ikke angive nogle bødesager for 1739. Sognepræstens attest var endnu ikke indkommet.
22. februar 1740 Pag. 433a
Læst pantebrev om et lån på 100 sdr. som Claus Mogensen Torn havde lån af Hasle kirkeværge fenrik Ole Jørgensen i Hasle. Som pant var sat 4 tdl. havrejord kaldet Oversteen, som nu er opgødet samt en løkke kaldet Strandløkken mellem Allinge og Sandvig.
11. april 1740 Pag. 433a
Birkefogeden havde lovligt forfald, retten blev betjent af sættedommeren Claus Mogensen Torn
Læst en ekstrakt af oberjægermester von Grams resolution af 1. december 1739 om tørveskæring på Bornholm.
Læst den nuværende fungerede amtmand Johan Cronenbergs ordre om at ingen af begge køn må rejse fra landet til Christiansø eller andre steder indtil, der igen bliver tillyst.
23. maj 1740 Pag. 433b
Blev læst et pantebrev om at Axel Christian Lind i Allinge havde lånt 65 sdr. af Mads Clemens i Hasle mod pant i 3 skp.l. bygjord i Sandvig Byvang gl. mål kaldet Veppestykket og 2 skpl. bygjord i Sandvig Byvang kaldet Massebakken, samt et lille torn og græsgang, Nok en i Allinge byvang 2 skp.l. bygjord kaldet Bechageren og et tdl. havrejord derop til, nok 2 tdl. havrejord i Allinge byvang kaldet hestens høj.
13. juni 1740 Pag. 433b
Claus Mogensen Torn som sættedommer i birkedommerens lovlige fravær.
Kgl. plakat og anordning om farten på Grønland.
Kgl. Plakat og anordning ang. skolerne på landet af dato 29. april 1740.
Kgl. forordning ang. et “collegio medici” regulativ og indretning i København.
Kgl. extention og forbedring af pensionskassen for landetatens enker og børn.
4. juli 1740 Pag. 433b
Købebrev ang. at Niels Andersen Skrædder i Allinge havde solgt 4. stolperum hus i Allinge med tilhørende plads og en løkke til Hartvig Hansen i Allinge for 42 sdr.
Læst et pantebrev om at Hartvig Hansen havde lånt 110 sdr. af Tor Hansen i Nyker, med pant i 8 skpl. bygjord i Bechageren i Allinge Byvang tillige med den hosliggende bæk med skov, samt pant i det 4 stolperum hus som han havde købt af skrædderen.
8. august 1740 Pag. 434a
Kgl. konfirmation af den almindelige enkekasse for den civile stand.
Kgl. plakat om forbud for alle slags korns udførsel af landet.
Rentekammerets reskript om at det tillades indførsel af 1000 tønde rug og 1000 tønder malt til Bornholm mod alm. indenrigs toldpålæg.
Kgl. plakat om at alle aftakkede underofficerer og gemene fra landmilitæret allernådigst loves liv og nådsensbrød, enten under garnisionsregimentet eller på krigs hospitalets ladegård “oc der imod under straf af fæstningsarbejde for deres gandske lifstid forbydes at betle”
Læst et pantebrev om, at Hans Christiansen Wiinberg havde lånt 80 sdr. af Christopher Hansen på Nordre Hallegård i Olsker mod pant i 3 tdl. havrejord i Nyløkke i Allinge byvang samt i sin iboende gård.
Læst et pantebrev om, at Claus Mogensen Torn skylder Rasmus Weidichsen i Allinge 140 sdr. mod pant i 2 tdl. bygjord, Svendsjord kaldet, i Sandvig byvang.
Læst et købebrev om, at Jens Hansen Rag af Allinge havde solgt sin iboende gård i Allinge til Henrich Pedersen i Rø sogn for 124 sdr.
4. oktober 1740 Pag. 434a – gæsteret
På amtmandens ordre blev afholdt en gæsteret vedr. en galliot, der sank 1 mil nord for Hammeren den 3. oktober. Skibet var hjemmehørende i Malmø, ejedes af købmand Hans Stade i Malmø og ført af skipper Jens Pedersen Førde. Skibet blev kaldt for Hobbit
Til stede i retten var en købmandskarl Karl Johan Bech, skipperen Jens Pedersen og skibsfolkene Lars Børgesen, Ræinholt Klærch og Carl Kiørning.
Skibets førstemand Lars Børgesen forklarede, at de tog fra Malmø den 28. september og lå til anker under Saltholm til torsdag morgen kl. 6. Med NW-lig vind gik de sydover og passerede Falsterbo kl. 6 eftermiddag i småt vejr. Fredag blæste det op og vinden gik i NNØ. De kunne kun føre to undersejl. Lørdag morgen kunne de se Ystad spir. Vejret var nu hård vind med regn og storm, De måtte gå i læ og til ankers under Skanør til søndagen kl. 11. Vinden gik i NV og de gik da til sejls og havde tanker om, at de nu kunne fuldende deres rejse til Stokholm. Vinden gik i vest og de havde fint sejlvejr natten igennem. Kl. halv 4 mandag morgen sprang skibet læk da de var 4 mile NV for Bornholm. De kunne ikke lænse skibet ved hjælp af pumperne, så de søgte Bornholm, som var det nærmeste. 1 mil fra land gik vandet over dækket. De fem ombordværende måtte i hast gå i skibsbåden uden at have reddet det mindste. De kom fri af skibe og et eller to bøsseskud fra skibet sank det. Med stor livsfare kom de i land ved Sandvig kl. 10 formiddag. Lasten bestod af malt, boghvedegryn og havregryn, samt en del fetaljer af smør, sild, voks og honning, tillige med en hel del geværer bestående af flinter og bajonetter som tilhørte kongen af Sverige, alt sammen indladet i Malmø og skulle gå til Stokholm.
Hans Gertsen og hans søn Gert Hansen var ude for at fiske og havde observeret gallioten, som havde sit flag ud. Kl. 8 kom de fra nord mod syd. Der var også en jagt, der sejlede i samme farvand bag galioten. Pludselig kunne de ikke se galioten nogen steder. Jørgen Hansen og Peder Pedersen så at skibsbåden kom i land kl. 10 under stor livsfare. Købmandskarlen og skipperen fik tingsvidne på deres forklaring.
10. oktober 1740 Pag. 435a
Kgl. forordning om de forrige udgåede forbud mod at indtage udmarksjorde på Bornholm, såvelsom at rive lyng og hugge ener i Almindingen, dat 28. juli 1739.
Pantebrev udgivet af Hans Hansen Nør i Allinge, som har lånt 40 sdr. af Vefst Pedersen i kgl. fodgarde i København, som underpant var sat 4 skp.l. bygjord i Allinge byvang i sæierengen
Kgl. holtsførster Mattias Kettelsen bad birkefogeden om at vælge 8te forstandige mænd til at syne skovene og skovparterne som ligger til Hammershus, samt hvad der findes i Allinge og Sandvig byvang. Stokkemændene skulle umiddelbart efter tinget begive sig på vej.
24. oktober 1740 Pag. 435b
De 8te mænd fremlagde deres synsforretning.
Amtmand Urnes skrivelse efter ordre fra kongen, der eftersøgte 2 personer fra Gotland for grove misgerninger.
Læst pantebrev på 100 sdr. udgivet af Jens Andrisen i Allinge, som havde lånt pengene af Vefst Jensen Skou, som underpant var sat 1 td. bygjord i Knudsløkken samt 8te skp.l. havrejord og et læs enge kaldes Storeløkken.
Læst et pantebrev udgivet af Hans Hansen snedkeri Allinge for lån på 80 sdr. af Mads Clemens Engel i Hasle. I pant var sat 4re td.l. havrejord på Brinken i Allinge byvang, 3 skp.l bygjord i Kokkeløkken og pant i hans iboende huse og plads i Allinge.
Læst et pantebrev udgivet af Michel Mogensen Torn i Sandvig for lån på 100 sdr. af Esber Nielsen i Marevad i Klemensker. Som pant sattes 1½ tdl. god bygjord i Arrest vang i Sandvig byvang.
Med Claus Mogensen Torn i dommersædet beviste Poul Eskelsen, at han lovligt havde stævnet Cathrine Hansdatter i Sandvig ang. lejermålsbøders betaling efter lejermål med konstabel Ole Jansen. Cathrine Hansdatter var mødt på tinget og vedkendte sig lejermålet med konstabel Ole Jansen “oc nu i dette aar aflagt med sit foster her i Sandvig for omtrent 5 ugers tid siden, oc vilde gierne erlegge efter hans kgl. May. allern. lov for sin forseelse efter skyldighed sine bøder, men foregaf at være saa fattig at hun dem aldeles iche kunde afstedkomme paa denne tid, Iche heller vedste nogen udgang der til saa snart at kunde vide dem at bekomme med mindre hun kunde faae en god husbond at tiene som noget af samme bøder kunde udlegge. Bierkefogden Poul Eskelsen som maa fornemme indbemeldte kuindfolch egen tilstaaelse her for retten, hafde da iche videre i sagen at føre uden alene paastod at dend beskikkede dommer iagttager hans kgl. may. ellern. forordning”
[off. skrifte i kirken 6. november udlagt barnefader Ole Johansen]
7. november 1740 Pag. 436a
Kgl. Plakat om hvorledes strandede varer skal fortoldes.
Jørgen Nielsen i Sandvig lod læse et pantebrev, som viste at han havde lånt 80 sdr. af Anders Hansen på Ingemarsgård i Rutsker og som pant havde han sat 3 skp.l. bygjord i Store Simmersløkke og 2 skpl. bygjord i Nørre Hanse skov, samt i hans iboende gård i Sandvig.
14. november 1740 Pag. 436a
Kgl. forbud mod at udføre alle slags kornvarer til fremmede steder.
Læst købe- og skødebrev som viste at Samsing Nielsen i Allinge havde solgt 2 tdl. bygjord i Allinge byvang kaldet Hartvigstykket for 160 sdr. til Michel Knudsen i Allinge.
Læst pantebrev udgivet af Michel Knudsen for lån på 100 sdr. af Anders Hansen på Ingemarsgård i Rutsker med pant i 2 tdl. 2 skp.l. bygjord i Hartvigstykket og fodstien i Allinge byvang.
28. november 1740 Pag. 436a
Kgl. patent om højesterets afholdelse i 1741.
Læst amtmand Urnes skrivelse vedr. obersekretær von Holstens skrivelse og ekstrakt af kgl. befaling om hvem som skal foreslaaes til at være kommissær.
Læst pantebrev udgivet af Gifuer Løfuensen af Allinge på et lån af 100 sdr. af Christopher Hansen på nordre Hallegård i Olsker, med pant i 1 tdl. og 4 skp. bygjord i Allinge byvang udi Hans Jens Vang.
Læst et pantebrev udgivet af Hans Madsen i Sandvig på 52 sdr. penge, som han havde lånt af Anders Andersen på 44. gård i Rutsker mod pant i ½ tdl. bygjord i Sandvig Vang kaldet Valborg Torn, samt 4 skp.l. havrejord i Kokkeløkken.
Med Claus Mogensen Torn i dommersædet blev afsagt dom i lejermål mellem Cathrine Hansdatter af Sandvig og konstabel Ole Jonsen. Cathrine blev efter loven tildømt at betale 12 lod sølv inden 15 dage eller lide på kroppen efter kgl. forordning af 19. august 1724.
5. december 1740 Pag. 436b
Kgl. forbud mod udførsel af 24 sk. stykker (mønt)
Læst pantebrev udgivet af Jens Andersen i Allinge for lån på 80 sdr. som han havde lånt af Mads Clemensen i Hasle og i pant sat 2 tdl bygjord i Kamoeløkken og 3 skpl. bygjord i bækageren begge i Allinge Byvang.
Blev læst et købe og skødebrev på at Mads Jacobsen i Sandvig havde solgt sit forhen iboende gård i Sandvig og 3 tdl. havrejord Bakkeløkken i vester for Bøggehøj for 127 sdr til Niels Andersen i G ??.
19. december 1740 Pag. 436b
Læst kgl. gentagne mandat om lediggængeres og deserterede soldaters eksaminering, anholdelse og indbringelse.
Som Taksatorer valgtes Kaptajn Jens Hansen som formand og Christopher Møller af Sandvig og Jens Andersen og Hans Pedersen af Allinge.
Som kæmnere for 1741 Hans Christiansen Wiinberg fra Allinge og Andris Knudsen fra Sandvig.
Som stokkemænd Samuel Johansen, Simmen Andersen, Esber Pedersen og Niels Hansen af Allinge og fra Sandvig Bertil Johansen, Jørgen Jørgensen, Hans Nielsen og Anders Olsen
9. januar 1741 Pag. 437a
Kgl. reskript om at unge såvel som gamle skal blive i kirken indtil “caticulationen” er til ende, undtagen skrøbelige og svangre.
Kgl. reskript om det oprettede Magasin ved de indenlandske fabrikker og manufakturerne, særdeles klædefabrikken skal indsende en prøvebog med kulører samt priser.
Læst amtmand Urnes skrivelse af 28. december 1740.
De 4re Taksatorer fremlagde deres skattetakster for 1741.
Jesper Hansen af Allinge havde indkaldt følgende til retten:
Fra Allinge Hans Andersen, Michel Hansen, Hans Hansen Snedker, Mads Michelsen, Jørgen Johansen, Hans Hansen, Hans Pedersen Hyldebrand, Siemen Andersen, Jens Andersen, Michel Sørensen, Jens Andrisen på sin formand Mogens Poulsens vegne, Hans Pedersen ligeledes på sin formand Johan Johansens vegne og Jørgen Johansen og Samuel Johansen på sal. Johan Johansens børn vegne, Hans Andersen og Jens Andersen begge som værger for deres sal. broder Anders Andersens børn, Og af Sandvig Jørgen Hansen, Christopher Møller, Bertil Johansen, Jens Hansen Bastian, Jep Andersen, Michel Jensen, Peder Pedersen ved stranden, Anders Jensen, Jens Lassen og Peder Koch, Eske Jacobsen på Kokkeløkken og Jørgen Jørgensen på Egeløkken.
De ovennævnte skulle betale Jesper Hansen for den førte sag mod Sognepræsten Hans Christian Lassen Mahler, som blev endelig afsagt den 27. oktober 1740.
De ovennævnte blev spurgt om ikke de “i mindelighed vilde efterlefue deres egen forpligt som de frivilligen har indgaaet paa en forpligt som blev Produceret paa Hammershus birketing d. 4. februar 1732 og indført i gienpartsbogen under foll. 82” . En række borgere stod frem og erkendte kravet og at de ville betale deres andel. Enkelte kviede sig, da omkostningerne beløb sig til meget mere end at de kunne klare. Men ingen ønskede at der skulle føres sag på tinget. De ikke tilstedeværende skulle møde til næste ting.
23. januar 1741 Pag. 438a
Læst et pantebrev på et 90 sdr. lån, som Jens Fridrichsen af Allinge havde fået at Mads Clemensen i Hasle. Som underpant var sat 3½ tdl. bygjord kaldt Murerholtsjorden og 4½ tdl. bygjord kaldet Ungersløkken, samt 1 tdl. 3 skpl. havrejord kaldet Lildeløkken, samt i hans iboende gård i Allinge.
Jesper Hansen var mødt og dommeren efterlyste de personer som ikke var mødt på sidste ting.
Følgende ville give 6 sdr.: Jørgen Jørgensen af Egeløkken, Jens Lassen og Peder Koch af Sandvig i egne personer, og på Michel Sørensens vegne hans sønnedattermand Mads Jacobsen af Sandvig.
Michel Hansen af Allinge mødte ikke.
Jesper Hansen spurgte Jørgen Jørgensen i Egeløkken, om han ville betale efter den forpligt og kontrakt af dato 23. januar 1732 der blev indgået af 51 personer og dermed også udgifterne ved højesteretsdommen. Jørgen Jørgensen tilstod, at han havde underskrevet kontrakten med egen hånd og var villig til at betale, hvad der var ret og billigt og at han ikke ville føre proces herom.
Jens Lassen ville give så meget, at han kunde afstedkomme efter ret og billighed. det samme sagde Peder Koch af Sandvig. Hans Andersen og Hans Pedersen Hyldebrand svarede det samme.
Jørgen Johansen havde udlagt i alt 10 sdr. og var villig til at betale endnu 5 sdr. og han ville ikke begære proces. Hvad hans myndling kunne svare, måtte komme an på hvad loven siger.
Jørgen Hansen svarede, at han havde givet 7 sdr. og ville ikke give mere før han får at vide om de 20 lod sølv (= 10 rdr.) bliver eftergivet.
Eske Jacobsen sagde, at han ville give 6 sdr. Peder Pedersen ville kun give 3 sdr., men håbede på at kunne undgå proces, hvilket Jesper Hansen ikke kunne love ham.
Jep Andersen blev presset til at give 4 sdr.
Hans Pedersen af Allinge ville ikke give noget svar på spørgsmålet, om han ville påføre sagen yderligere sagsomkostninger ved at nægte at betale. Hans Pedersens formands skiftebrev havde ikke taget højde for sagens omkostninger.
Hans Hansen Snedker svarede ikke på spørgsmålet, om han ville betale.
Jens Hansen Bastian ville godvilligt betale 6 sdr. og Anders Jensen 4 sdr.
30. januar 1741 Pag. 439a
Blev læst et auktionsskøde, hvor Simmen Andersen af Allinge havde købt sal. Morten Poulsens gård i Allinge for 69 sdr.
På samme auktion havde Christopher Hansen på Nordre Hallegaard i Olsker købt sal. Morten Poulsens bygjord Almestøkket for 117 sdr., samt 4re tdl. havrejord kaldet Steenhøj for 54 sdr.
Læst et pantebrev ang. Jens Madsen i Allinge havde lånt 100 sdr. af Christopher Hansen på Nordre Hallegaard i Olsker, som pant var sat 6 skp.l. kaldet Almestykket og 2 skpl. bygjord i Murerhullet.
Lars Nielsen af Rutsker og Søren Sørensen af Allinge havde indstævnet Nicolai Pedersen Møller, som har sit hus og jord i Birket, for sin andel af sagsomkostningerne mellem menigheden og Præsten. Han var ikke mødt.
Med amtmandens ordre kunne Christian Rasmussen fra Sandvig nedsatte sig i dommersædet, således at birkedommeren Poul Eskelsen kunne fremstille sidste års stokkemænd for få et tingsvidne på, at alle uvisse indtægter var afregnet. Stokkemændene havde intet at angive.
13. februar 1741 Pag. 440a
Stiftsbefalingsmand baron Gersdorph havde med fuldmagt tilladt Amtmand Urne at forrette stiftsamtmandens opgaver på Bornholm.
Læst pantebrev på et lån af 100 sdr., som Jørgen Johansen i Allinge havde lånt af birkefoged Poul Eskelsen, med pant i 1 tdl. bygjord i Hans Jensens Vang og 1½ tdl. bygjord i Langeløkken og 6 skpl. havrejord i Allinge byvang.
Læst et pantebrev på et lån på 100 sdr. i dansk curantmønt som Jesper Hansen havde lånt af Poul Eskelsen i Hasle mod pant i 7 skp.l. bygjord i Pilleløkken og 1 tdl. bygjord kaldet Sønnekildestykket.
Jesper Hansen af Allinge ønskede, at få de resterende personer afhørt mht. deres til andel i omkostningerne i sagen mod præsten, hvilket var Nicolai Pedersen Møller fra Allinge, Michel Hansen, Hans Hansen og Jens Andersen alle fra Allinge. Kun Jens Andersen var mødt og tilstod, at han sammen med 50 andre havde underskrevet kontrakten, men han vidste ikke om han også havde andel i de lod sølv, som var tildømt hans broder Anders Andersens datter, som han var værge for. Jesper Hansen svarede, at det måtte være op til samtlige interessenter om at afgøre det.
27. februar 1741 Pag. 440b
Læst et auktionsskøde på jord efter sal. Morten Poulsen ejede. Køberen var Jens Larsen i Allinge og det drejede sig om 1 tdl. bygjord og 6 skpl. havregjord i Murehullet i Allinge Byvang for 107 sdr.
Læst et købe og skødebrev der oplyser at Jens Aagesen i Allinge havde købt gården som sal. Morten Poulsen boede i. Han havde købt den af Simon Andersen for 69 sdr.
Læst et købe og skødebrev der viste ,at Michel Mogensen af Sandvig havde solgt 1 tdl. og 1 skpl. bygjord Veppestykket i Allinge Byvang til Jesper Hansen for 110 sdr.
Skipper Robbert Robbertsen af Rønne og hans broder Henning Bohne i Rønne havde stævnet Hans Hansen sønder ned i Allinge for gæld. Hans Hansen var ikke mødt, men det påankede gæld blev bevist ved en revers af 21. september 1740 lydende på 15 sdr. Henning Bohne begærede dom i sagen.
Jesper Hansen efterlyste de sidste personer i sagen om omkostningerne. De var ikke mødt. Derefter tilrettelagde Jesper Hansen et skriftligt indlæg og bad om at alle, der havde noget at indvende skulle angive det skriftligt eller mundtligt på næste ting, således at sagen kunne optages til doms.
13. marts 1741 Pag. 441a
Læst et auktionsskøde der viste, at Jesper Hansen havde købt 3 tdl. havrejord ved Liighøj og en åpart i Præsteåen for 61 sdr. Tidligere ejet af sal. Mortens i Allinge.
Samson Nielsen i Allinge havde solgt til Christopher Hansen på Nordre Hallegård i Olsker for 170 sdr. I salget indgik Samson Nielsens iboende gård og 3 skp.l bygjord og 4re skpl. havrejord i Børcheløkken.
Hans Hansen af Allinge mødte for at svare på skipper Robbert Robertsen i Rønnes fordring på 15 sdr. Hans Hansen kunne ikke betale og bad om udsættelse.
Løjtnant Hans Andersen af Allinge mødte og fremlagde sit skriftlige indlæg mod Jesper Hansens fordring. Jesper Hansen mente ikke, at det var ham, der havde “conseperet” indlægget og Jesper Hansen ønskede at vide, hvem der var ophavsmand der til. Hans Andersen fortalte, at han havde betalt og selv dikteret skrivelsen. Jesper Hansen mente, at han som løjtnant burde betegnes som en vidende mand, som ikke fremføre en skrivelsen, der bar præg af, at være forfattet mod hans bedre vidende. Hans Andersen havde påstået, at han som kirkeværge igen kontrakt havde haft med Jesper Hansen.
Jens Hyldebrand i Sandvig og Anders Jensen i Sandvig fremlagde ligeledes et skriftligt indlæg. Jesper Hansen ville vide hvem der havde skrevet og “huem sligt har opdichtet”. Ingen af de to skriftlige indlæg kunne tages for gyldige indlæg. Jens Hyldebrand fortalte, at det var Anders Larsen Krach i Rutsker, der havde konciperet skrivelsen.
Jørgen Hansen i Sandvig fremførte også et skriftligt indlæg, som han påstod han selv havde skrevet og konciperet. Jesper Hansen anklagede Jørgen Hansen for at være ophavsmanden til de uenighed og strid, der havde ført til, at sagen var endt i højesteret.
Jens Hansen Bastian, Peder Pedersen, Jep Andersen og Michel Jensen alle fra Sandvig, samt Hans Pedersen i Allinge fremlagde alle deres skriftlige indlæg i retten mod Jesper Hansen. Hans Pedersen sagde, at hans skrift var konciperet af Mathias Bruni i Rønne. Jens Hansen Bastians, Jep Andersens, Michel Jensens og Peder Pedersens skrifter var konciperet af Anders Lasen Krach.
Jesper Hansen begærede udtog af tinget og ville på næste ting forklare og demonstrere disse stridige kontraparters hensigter.
20. marts 1741 Pag. 442a
Læst et skøde et skøde som viste, at Hans Pedersen Hyldebrand havde på auktion købt 4 skp. land bygjord i Nyløkken i Allinge byvang for 60 sdr. Jorden havde tilhørt sal. Morten Poulsen.
Følgende søgte borgerskab: Jens Aagesen, Johan Samuelsen, Jacob Madsen, Hartvig Andersen, Jørgen Jørgensen, Niels Andersen, Anders Andersen. Alle blev antaget.
Jesper Hansen fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen om de retslige omkostning i sagen mellem menigheden og sognepræsten Mahler. For øvrigt sagde Jesper Hansen, at det var præsten selv, der havde ført kommissionsdommen til højesteret, men at det var uenighed blandt menigheden, der havde ført det så vidt. Jesper Hansen mente, at sagen nu skulle gå til doms, da den havde trukket længere ud end godt var.
Sagen mellem Hans Hansen og Robbert Robbertsen blev optaget til doms.
10. april 1741 Pag. 442b
Kgl. plakat om forbud i at indføre kønrøg.
Kgl. forordning om hvor vidt gudelige forsamlinger uden for den offentlige gudstjeneste, til videre opbyggelse og gudfrygtigheds- øvelse må tillades under vedkommende læreres opsyn, og hvilke der imod som utilladelige og mistænkelige forbydes. Dat. 13. januar 1741.
Gifuer Løfuensen af Allinge havde købt 1 tdl. og 4 skpl. bygjord i Hans Jensens Vang i Allinge Byvang for 160 sdr af Jens Hansen Rag i Klemensker.
Hans Hansen mødte i retten med en kvittering, som viste at han havde nu betalt Robbert Robbertsen de skyldige 15 sdr. og bad derfor om at sagen måtte frafaldes.
Anders Larsen Krach af Rutsker mødte i retten og fremlagde en memorial fra amtmand Urne, der gav ham tilladelse til at gå i retten for Vefst Jensen mod 13 skippere og borgere i Rønne, Rasmus Rasmussen Marcher og hans interessenter, som havde klaget til stiftsbefalingsmanden. En resolution fra birkedommeren Poul Eskelsen pålagde Anders Larsen Krach at undersøge skippernes klage over Vefst Jensens handel og sejlads. Anders Larsen Krach havde stævnet Rasmus Rasmussen Marcher med hans interessenter de 13 skippere og borgere i Rønne. Som vidner var indkaldt fenrik Christopher Møller, Michel Mogensen, Jørgen Hansen, Mads Jacobsen af Sandvig, løjtnant Hans Andersen, Vellem Hartvig, Hans Hansen, Michel Hansen og Jørgen Johansen af Allinge.
Løjtnant Mathias Bruno havde fået amtmandens tilladelse til at gå i retten for de 13 skippere og borgere. (Rasmus Rasmussen den ældre, Mads Volfsen, Henrich Pedersen, Ole Carlsen, Niels Nielsen Gommeløs, Anders Bruun, Carl Carlsen, Falerius Hansen, Rasmus Rasmussen den yngre, Johan Larsen Abro, Hans Lindemand, Robbert Robbertsen og Tønnes Bøyesen)
Desuden var mødt Ole Hansen, Knud Nielsen af Allinge og Peder Mogensen og Hans Wiinberg af Allinge, Claus Mogensen af Sandvig mødte frivilligt i sagen for at vidne.
Løjtnanten ønskede vidnerne afhørte enkeltvis, hvilket Krach protesterede imod, da de ikke drejede sig om liv eller ære, men om løjtnantens principalers påstand om at Vefst Jensen negotierede handel var en trussel mod dem. Dommeren mente, at vidnerne ikke skulle separeres, også fordi det ville tage for lang tid.
Først Fenrik Christopher Møller af Sandvig bekræftede at Vest Jensen ikke var en bonde, men boede i “birket og i friheden”, men fæster sit udgærde til byens mark og bor i Slotsvangen. Vest Jensen søger dug og disk i birket og går til alters i Allinge kirke og har borgerskab i Allinge og Sandvig. Han betaler skat, som andre med borgerskab efter taksering. Desuden havde Vefst Jensen været kirkeværge og var stadig præstens medhjælper. Vefst Jensen havde været stokkemand eller tinghørere og han havde været med til at forfærdige veje, men han kunne ikke huske om han havde været med til at bygge skanser. Han havde været med til at betale til Allinge kirkes klokkes omstøbning, men han vidste ikke med hvor meget. Endvidere kunne fenrikken oplyse, at efter oberstløjtnant Blinch havde Slotsavlingen, så havde Henrik Nielsen og Hans Nielsen den i brug, dernæst Hans Nielsen og Hans Hansen, siden byfogeden Mogens Clausen, dernæst Jon Jørgensen og Niels Jørgensen, derefter oberst og amtmand Reeds, derefter Niels Hansen, som var Vefst Jensens svigerfader. Efter Niels Hansen fik Vefst Jensen slotsavlingen. Alle havde ført høsten ind til Sandvig. Slotsvangen eller slotsauliingen er ikke nogen bondegård, da den ingen gærde havde mod bønders gårde, men har gærde med Allinge og Sandvig borgerskab og mod søen. Desuden var vidnet bevist, at mange af de 13 skippere og borgere selv bruger sæd og avling tillige med borgerskabets sejlads og handel. Han kendte dog ingen borgere eller skippere, som boede på landet og havde borgersøfart fra Rønne. Vefst Jensen havde opbygget hus, ild og arnested i Slotsvangen, kaldet Hammersholm.
Efter Løjtnant Brunos spørgsmål kunne vidnet Christopher Møller føje andre oplysninger til. Vefst Jensen havde en part i en jagt sammen med Hans Wiinberg og Niels Hansen i Allinge og sejlede dermed til København og andre steder og udfører havre og andre varer og har salt og andre varer tilbage. Under nærmere eksaminering mente Christopher Møller, at Vefst Jensen med jagten havde rug, byg og bagt brød tilbage. Vidnet mente, at Vefst Jensen fæstede jorden af kongen, men kunne ikke bekræfte om han betalte 30 rdr i stedet for den skat, som andre bønder betalte.
Christopher Møller vidste, at Vefst Jensen selv havde opbygget gården i Slotsvangen og at det var hans egen besætning. Vidnet vidste ikke om gården tilhørte Hammershus Slot eller Vefst Jensen. Vidnet var 67 år og blev spurgt om han i hans tid kunne huske om det var sandvigboerne, der havde høstet det meste af Slotslyngen. Det kunne han ikke huske noget om. Vidnet mente ikke, at Wefts Jensens sejlads fratog Rønneboerne indkomst, da det var mest til fattigfolks transport og underholdning og at der kun blev sejlet et par gange om året til København.
Dernæst blev Michel Mogensen afhørt, som forklarede at Vefst Jensen ikke var en bonde, da han havde borgerskab og udredte skat og skyld ligesom de andre bymænd. Han bor i “birket oc friheden” og havde båret byens tynge som kirkeværge, stokkemand, “skandsning”, vej samt er nu præstens medhjælper. Slotslyngen havde ikke været udskilt fra birket, så vidt han vidste. Michel Mogensen sagde, at alle de 13 skippere og borgere både havde avling, førte handel og sejlads. Hans far og farfar, samt Niels Hansen havde altid boet i Sandvig og havde ført deres avl ned til Sandvig. Michel Mogensen kunne bekræfte at Vefst Jansen havde købt stolesæder i kirken til ham selv, hustru og sine børn. Michel Mogensen benægtede, at Wefts Jensen havde ført byg til København, højst lidt havre. Desuden kunne Michel huske, at West Jensen en enkelt gang havde sejlet andre steder end til København, nemlig med nogle vragfolk til Pellemønde i Pommern.
Jørgen Johansen af Allinge vidnede som de to andre og mente, at Vefst Jensen med sin sejlads havde hjulpet fattige folk “i disse dyre tider”, med at føre sæd og brød tilbage fra København, men havde også ført havre og andre varer til København, men ingen byg.
Ole Hansen Vesten i Allinge vidnede som de andre og tilføjede at de fleste skippere i byerne på Bornholm samtidigt dyrkede jord, medes de sejlede og handlede. Ole Hansen fortalte, at Vefst Jensen gård i Slotsvangen var ligesom andre gårde i Allinge og Sandvig. Hans lå bare i Slotsvangen.
Hans Wiinberg vidnede som de andre. Vedstod efter spørgsmål fra Bruno, at Vefst Jensen var rytter i ritmester Fallenkamps andet nationale cavalleri kompagni, men det var den nuværende kirkeværge Jens Larsen også. Han måtte også vedstå, at Vefst Hansen havde udbyggere på sin grund som svare leje (redsel) til ham. Hvor meget vidste han ikke.
Ingen af de førte vidner var i slægt med Vefst Jensen.
Dagen var nu så fremskreden, at sagen måtte stilles bero til næste ting.
17. april 1741 Pag. 447b
På grund af skriverens svaghed mødte hans søn Lars Larsen.
Læst kgl. forordning om brug af vidner i retten.
Læst kgl. forordning om skærpelse af loven ang. udfordringer og dueller.
Læst et købe og skødebrev på 6 skp. land bygjord i Sandvig Vang – store vang kaldet var solgt af Claus Mogensen Torn til sin broder Michel Mogensen Torn for 66 sdr.
Anders Larsen Krach af Rutsker fortsatte sine afhøringer fra sidste ting.
Knud Nielsen svarede som tidligere, men tilføjede at Slotsavlingen ikke betalte smørskat som andre bøndergårde til amtsstuen. Han fortalte, at der hørte 5 huse til slotsvangen, men at de fleste var opbygget før Vefst Jensen overtog avlingen og beboerne betalte skatter til Allinge og Sandvig, samt søger dug og disk i Allinge Kirke. Bruno mente at vide, at 4 allingeborgere havde klaget til amtmanden om det samme som de 13 rønneskippere. Herom vidste Knud Nielsen intet. Knud Nielsen vidste dog, at Jon Jørgensen havde bygget og boet i Slotsvangen på samme plads som Vefst Jensen havde bygget. Knud Nielsen fortalte, at Vefst Jensen sejlede til København med havre, “som undertiden kunne verre af hans egen auling, heel eller half hundret tønder vidste vidnet ikke” Han bedyrede at han ikke have købt noget salt, humle, jern, staal, tobak og redskaber til fiskerne af Vefst Jensen.
Peder Mogensen af Allinge vidnede de samme som Knud Nielsen, men vedgik dog, at han havde købt en skæppe salt af Vefst Jensen.
Løjtnant Hans Andersen af Allinge ligeledes.
Hans Hansen af Allinge, ligeledes
Jørgen Hansen af Sandvig svarede det samme og da han kunne huske et halvthundrede år tilbage, så kunne han sige, at i den tid havde slotsvangen ikke været separeret fra Allinge og Sandvig. Han vidste også at 3 af de 5 udbyggeres huse var opbyggede før Vefst Jensen fik slotsavlingen.
Dernæst Claus Mogensen Torn vidste godt at Vefst Jensen betalte 30 rdr. til Amtsstuen, men det var for at forpagte slotsvangen. Claus Mogensen fortalte, at Vefst Jensens svigerfader, der tidligere havde fæstet slotsavlingen, også havde part i i et skib, men sammen med 3 andre. Claus fortalte nogenlunde som de andre vidner og han mente bestemt, at de 13 skippere ikke var forment nogen forretning. Han havde kun købt nogle potter salt af Vefst Jensen.
Mad Jacobsen, som var gevorben konstabel, kunne ikke afhøres, da han tilhørte en anden ret.
Krach påviste at Vefst Jensen var blevet borger i Allinge Sandvig i 1725 og at han havde været stokkemand i 1729, samt en “In rolerings del som skiper Vefst Jensen haver erlanget under den da verende høye officer Leegaards hand som er til seilads og anden handtering med videre ubehindret, med meere som samme indeholder og er af datto 12 Jully 1740” Endvidere fremlagde han en rentekammer resolution af dato 7 juli 1714 at Niels Hansen havde fået ladegårdsavlingen fordi han havde budt 10 rdr. mere end sin formand. Krach fremførte derefter sin påstand om at de 13 skipperes klage intet havde på sig og at de ikke kunne nægte Vefst Jensen sit lovlige hverv.
Jørgen Hansen Skrædder af Allinge lod læse et skøde på 4re skp. bygjord, som han havde købt af Jens Hansen Rag i Klemensker. Desuden havde han købt 1½ tdl. havrejord Saulejorden kaldet i alt for 78 sdr.
Dernæst blev læst et pantebrev på et lån som Jørgen Hansen Skrædder i Allinge havde fået Jacob ?? Torpegård i Klemensker, med pant i 1 tdl. bygjord Højsjorden i Allinge byvang.
24. april 1741 Pag. 451b
Lars Larsen var skriver.
Læst et pantebrev udgivet til byfoged Poul Eskelsen for et lån på 65 sdr. til Ole Hansen Vester i Allinge med pant i 3 tdl. havrejord i Løkken i Allinge byvang og 2 tdl. bygjord i Fodstijorden ligeledes i Allinge byvang.
Der blev afsagt dom i sagen, hvor Jesper Hansen havde indstævnet mod en del bymænd i hensigt at få dækket omkostningerne i sagen mellem sognepræsten og menigheden. Jørgen Hansen udbad sig dommen beskrevet.
Christian Rasmussen nedsatte sig i dommersædet, således at byfogeden Poul Eskelsen kunne føre en sag som sognepræsten havde angivet. Det drejede sig om et lejermål. Ana Maria Jensdatter havde stået offentlig skrifte og “lagt et skammelig og løgnagtig lefnet med afgangne Morten Poulsen i hans levende live, da hun tjente ham”. Præsten havde nægtet hende at gå til alters før hun stod offentlig skrifte om at hun havde haft et skammelig forhold. Hun havde “i sin taabelighed udstod kierkens desiplin” selv om hun ikke havde haft et skammelig forhold til Morten Poulsen og ikke havde fået noget barn. Hun havde for 7 år siden født et andet uægte bar, dengang var det med Anders Mogensens søn i Klemensker. Hun havde amtstuens kvittering på, at hun havde betalt sin lejermålsbøde. Hun fragik sin anklage, da hun ikke kunne føre bevis for sin påstand. Poul Eskelsen henstillede til dommeren at føre sagen til doms.
DOM i sagen mellem Jesper Hansen mod en del af borgerne i Allinge og Sandvig. Dommeren gennemgik sagsforløbet og fandt, at ingen af de indstævnte personer kunne sige sig fri for at betale inden 15 dage deres andel til Jesper Hansen. Processen omkostninger ophævedes på begge sider.
15. maj 1741 Pag. 453a
Sættedommeren Christian Rasmussen afsagde dom i sagen mod Anna Maria Jensdatter. Birkefogeden udbad sig dommen skriftligt.
DOM: Sættedommeren Christian Rasmussen konstaterede at præsten havde fået Anne Maria til at skrifte “for hendes forfædre, Moder og Mormoders derris Syndere art skyld”. Han var ikke med noget barn og hun nægtede i retten, at der var noget om rygtet. Der var ingen beviser og Poul Eskelsen havde undladt at henvise til nogen brugbar lov og havde ej heller krævet omkostningerne betalt. Derfor frikendte han hende for Poul Eskelsens tiltale.
5. juni 1741 Pag. 453b
Kgl. forbud på vimpelføring.
Læst et købe- og skødebrev på at Rasmus Weidichsen havde købt den 3.part af jagten i Allinge af Henrich Falchs enke i Rønne.
Niels Hansen af Allinge havde stævnet Esber Pedersen i Allinge for hans lovstridige stabling og stensættelse i den jord der kaldtes for Asserelle. Esber Pedersen var tilstede og ville svare til næste ting. Esber Pedersen vedstod, at han havde stabel og sat sten på Assere Elle jorden, men den havde været der tidligere. Sagen blev dog straks forliget ved, at Niels Hansen blev lovet, at han kunne bruge sin jord uhindret ned til bækken og Esber Pedersen betalte sagsomkostningerne på 1 sdr. 1 mark.
19. juni 1741 Pag. 453b
Læst kgl. forordning om forbud på forskellige silketøjs indførsel.
Sognepræsten Hans Mahler havde stævnet Jesper Hansen af Allinge for en transport af 120 sdr. fra landsdommer Nansen. Beløbet svarede til den sum som han blev tilkendt efter højesteretsdommen.
Jesper Hansen mente ikke, at han var stævnet til retten og at han ikke i hans majestæts lov, kan finde noget, han er pligtig til at svare på “noget som Hr. Mahler kand tenche oc paahitte at spørge om for retten”. I flg. loven pag. 116 art. 5 henstillede han til dommeren at der var intet, at føre sag om. Mahler tog det ad notam og ville så til næste ting give lovligt kald og varsel.
3. juli 1741 Pag. 454a
Læst kgl. forordning om, at fremmede kramvarer ikke måtte faldbydes på danske markeder.
Pantebrev på Jesper Hansens lån af 127 sdr. af Peder Jensen i Rosendale i Rutsker blev læst. Som pant var sat Haldeløkken i Sandvig Byvang, samt et stykke jord kaldet Skottegaden i Allinge byvang.
En andet pantebrev blev også læst. Hans Hansen i Allinge havde lånt 120 sdr. af Vefst Jensen på Hammersholm i Slotsvangen. Som pant var sat 1 tdl. bygjord i Allinge byvang kaldet Hans Jensens Vang, samt 3 skpl. bygjord “inden for ellet som er østerst på bm, vang. Samt pant i sin iboende gård bestående af 2 længer, gårdsplads, brønd og haveplads.
Hr. Mahler havde fået amtmandens godkendelse til at Rønnes byfoged, vestre herredsfoged Caspar Lorentz Barsøe måtte dømme i sagen mellem ham og Jesper Hansen. Poul Eskelsen udbad sig Mahlers forklaring på, at han skulle fratages dommerhvervet fordi han skulle være partisk i sagen. Mahler svarede, at han agtede at indstævne byfogeden i sagen og derfor kunne han ikke dømme i sagen. Poul Eskelsen lod sig ikke tvinge bort fra sit dommerembede. Mahler stævnede nok engang Jesper Hansen “formedelst en assignation paa 120 sdr fra kancelliråd Michel Nansen” .
Jesper Hansen var tilstede, men ville ikke svare “før end stefningen blef forclaret paa dansk sproch, neml. de 2de Latinsche ord som staaer i stefningen” Hr. Mahler sagde at “Assignation” og “Erolerede” var på dansk “en ofverdragelse”. Jesper Hansen havde aldrig set dem af Nansen navngivne 120 sdr., men Jesper Hansen havde betalt hans og menighedens omkostninger. Men de to kommissariers tildømte 150 sdr. var endnu ikke fordelt mellem de to parter. De 120 sdr.- efter Jesper Hansens menig – er ikke begrundet af Mahler, måske hentydede han til “lod sølvs bøder”. Mahler måtte forklare, hvad han mente. De 150 sdr.s omkostninger kunne Hr. Mahler sagtens have fået, blot han havde bedt om dem.
Mahler var forundret over Jesper Hansens tale, da han hele tre gange i al venlighed havde spurgt om pengene.
Jesper Hansen mente, at de 120 sdr. var Hr. Mahlers eget salær til landsdommeren, som ikke vedkom ham eller hans interessenter. Præsten mente, at Jesper Hansen var tildømt at betale salæret, hvilket han ville forklare skriftligt til næste ting.
17. juli 1741 Pag. 455b
Ting ved den konstituerede dommer Casper Lorents Barsøe.
Hr. Mahler mødte med højesteretsdommen af 27. oktober 1740, som viste at Jesper Hansen var blevet dømt til at betale kancelliråd Nansens salario på 100 sdr. Landsdommeren havde overdraget fordringen til Mahler, som herfor krævede 120 sdr. Dommeren efterlyste Jesper Hansen tre gange, men han var ikke mødt ej heller nogen på hans vegne.
Poul Eskelsen overtog dommersædet og læste kgl. forordning om at adskillige klædevarer, som ikke måtte sælges, forarbejdes eller bæres.
Læst en skrivelse fra conferensråd Holstein om en person Nicolai Basse, der ved kgl. saltværk i København som har været inspektør og bogholder, har forladt sit embede.
Blev læst et skøde, som viste at Hans Pedersen i Allinge havde købt 3 skpl. havrejord og et lille tornegrund liggende ved Ungerløkkebækken i Allinge byvang på 26 sdr på auktion.
Læst et pantebrev at Jens Larsen i Allinge havde lånt 60 sdr. af kvartermester Thor Hansen i Nyker mod pant i 6 skpl. god bygjord i Bækageren i Allinge Byvang.
Blev læst et købebrev, hvor Christopher Hansen på Nordre Hallegård i Olsker havde solgt Samsing Nielsens iboende gård for 86 sdr. til Simmen Andersen i Allinge.
Læst et pantebrev der viste, at Simmen Andersen var skyldig til Christopher Hansen i Rutsker i alt 66 sdr. med pant i sin iboende gård i Allinge, 6 skpl. havrejord og 2 skpl bygjord i Allinge byvang kaldet Oles bakke.
31. juli 1741 Pag. 456a
Læst kgl. reskript til konferensråd Gerstoph og biskop Hersleb, at militære personer og landssoldater, som har begået lejermål ikke var frie for skriftemål og bøder, som de havde pådraget sig inden de kom i tjenesten.
Læst kgl. forordning om nye regler for landmilitsen indrullering og deres afgang fra de nationale regimenter.
Kgl. forordning om hestes vedligeholdelse til “cavaleri Regementernes remontering, så vel ved de priviligerede havde som under compagnien completerede sædegårde, præstegårde, møller og selvejergårde”
Casper Lorentz Barsøe nedsatte sig i dommersædet i sagen mellem Hr. Mahler og Jesper Hansen. Hr. Mahler ankede over, at Jesper Hansen havde forladt tinget under sidste tingsmøde efter at han havde oplæst sit skriftlige indlæg. Jesper Hansen derimod svarede, at han manglede forklaring på de sidste 20 sdr., som han mente uretmæssigt var blevet lagt oveni den oprindelige fordring. Han forlangte, at sagen beskrevet og så ville han svare og demonstrere. Dommeren tillod Jesper Hansen at svare til næste ting, hvorefter han ville give dom.
14. august 1741 Pag. 456b
Jep Andersen fra Sandvig havde stævnet Peder Pedersen og hans hustru Lisbet for voldeligt overfald mod hans hustru begået i Jep Andersens stue den 10. søndag efter Trinitatis. Jep Andersen havde ladet to skønningsmænd kikke på hans kone umiddelbart efter episoden. Skønningsmændene Peder Michelsen og Hans Madsen af Sandvig havde ikke fundet noget blodigt, men kun nogle “knulle” på hendes hoved. Medens skønningsmændene var i Jep Andersens stue, havde Peder Pedersens hustru kommet tilbage og fortalt at “de hafde taget hinanden om henderne oc tomlede saa om paa golfet i stuen begge tu”.
Jep Andersen bad om udsættelse af sagen, da han kunne fornemme, at han ikke kunne bevise nogen volds episoder.
Casper Barsøe overtog dommersædet i sagen mellem Jesper Hansen og Hr. Mahler. Jesper Hansen henviste til en kgl. lov pag. 30 art. 1 og påstod at stævningen ikke kunne være korrekt og at han slet ikke behøvede at forholde sig i Hr. Mahlers stævning. Mahler mente, at alt gik efter lovens bogstav og bad dommeren om at føre sagen til doms. Hvilket skete.
4. september 1741 Pag. 457a
Kgl. plakat ang. jagten på Fellet (fælleden ?) i Danmark var udsat fra 24. august til 7. september.
Læst amtmand Urnes skrivelse ang. kgl. skrivelse af 28. juli 1739 om at intet udmarksjord måtte indtages, men at det derimod tilladt årligt at 50 til 100 mennesker af begge køn, mandfolk fra 10 til 18 år og kvindfolkene når de er 16 år, at rejse fra fra landet (Bornholm)
Under samme dato havde kongen resolveret, at de kendelsespenge, som endnu ikke er betalte indtil 1738 udgang og som er over 20 år gamle, må eftergives. Herefter skal der betales 5 rdr. ved forandringer. Hvert skøde og pantebrev der tinglyses skal indberettes til amtmanden.
Læst pantebrev udgivet af Mads Svensen i Sandvig, der havde lånt 61 sdr. af Vefst Jensen Schou på Hammersholm mod pant i 1 tdl. bygjord i Arets Vang og 3 skpl. bygjord i svabragerne i Sandvig
Sagen som Jep Andersen havde indstævnet mod Peder Pedersen og hans hustru blev udsat da sagsøgeren Jep Andersen ikke var mødt i retten.
18. september 1741 Pag. 457b
Kgl. forordning om købstadsjordene i Danmark.
Kgl plakat ang. canceliråd og kasserer Cöllerm (?) fordølgede echters (?) opdagelse.
I sagen mellem Jep Andersen og Peder Pedersen og hans hustru om slagsmål, fremlagde Peder Pedersen et skriftligt indlæg. Jep Andersen var ikke mødt, men retten bød at sagen måtte gå til doms.
Casper Barsø overtog dommersædet i sagen mellem Hr. Mahler og Jesper Hansen. Dommeren afsagde dom. Jesper Hansen bad om at få dommen beskrevet inklusive de to stævninger, som hr. Mahler havde brugt. Han agtede, at klage til kongen over dommens præmisser, da han ikke havde fået oplysninger fra landsdommeren og han forventede at han, som en fattig mand, kunne få “Benifitium Conpertatis”. [dvs at han kunne føre sag med skyldners rettighed uden at risikere økonomisk fallit]
Dommen afskrevet. Dommeren havde nøje gennemset dokumenterne og kunne ikke andet end at dømme Jesper Hansen til at betale sognepræsten Hr. Mahler de 120 sdr. samt 8 rdr. i sagsomkostninger.
2. oktober 1741 Pag. 458a
Jep Andersen og Peder Pedersen mødte i retten og bad om at sagen optages til doms.
9. oktober 1741 Pag. 458a
Anders Larsen Krach af Rutsker havde fået amtmandens tilladelse til at føre sag for Mads Pedersen i Allinge mod Jørgen Johansen i Allinge for at have skældt og brugt grove ærekrænkende ord mod Mads Pedersen den 20. september i kirkeværgen Jens Larsens hus. Som vidner indkaldtes kaptajn Jens Hansen, Mads Svensen og Michel Mogensen af Sandvig, Vefst Jensen i Slotsvangen, Hans Hyldebrand, Johan Samuelsen, Jens Larsen, Gisse Jørgensdatter og Gifuer Løfuensen af Allinge. Imidlertid fremstod Mads Pedersen og Jørgen Johansen på tinget og erklærede sig forligede. Jørgen Johansen erkendte at han havde udsagt “ubequemme ord”.
23. oktober 1741 Pag. 458b
Dommen i sagen mellem Jep Andersen og Peder Pedersen afsagt.
Holtsførsten Matias Kettelsen bad om 8te forstandige mænd til at syne Hammershus skovparter, samt om der fandtes stubbe, som beviste, at der var sket ulovligt skovhugst samt “at efterse hvad bechfald oc skourenner som i bm. byens vang kand forrefindes”. Som sædvane blev dagens stokkemænd sendt på denne opgave.
DOM i sag som Jep Andersen af Sandvig havde ladet indstævne. Peder Pedersen og hans hustru kunne ikke dømmes, da intet kunne bevises. Imidlertid blev de to mødt 3 lod sølv for helligbrøde siden hun “iche har helligholdt Sabaten” . Processens omkostninger ophævedes for begge parter.
9. november 1741 Pag. 459a
De otte mænd fremlagde deres synsforretning af Hammershus skove og skovparter.
27. november 1741 Pag. 459a
Kgl. forordning om land og forprang af de rejsendes sager, samt alle politisagers påtale og påkendelse.
Kgl. forordning om ophævelse af forbuddet for eksport af alle slags kornvarer.
Kgl. reskript som via stifsbefalingsmanden baron von Gerstorph var kommet til amtmand Urne læstes. Omkostningerne ved de bornholmske delinkventer skulle deles således at 3/4 betales af bønder og udbyggere og 1/4 af købstæderne. Ingen gejstlige eller verdslige eller militære personer skal undtages.
Kgl. forordning om told på indførte kornvarer.
Læst et pantebrev udgivet af Eske Jacobsen i Kokkeløkken for et lån på 50 sdr. af Vefst jensen på Hammersholm med pant i 4 skpl. bygjord i kokkeløkken i kieldeageren nord for Vefst Jensen jord, samt i en eng på et læs, som ligger øst for samme jord.
Skøde og købebrev, der fortæller, at Claus Mogensen Torn i Sandvig havde solgt sin påboende og tilhørende gård og indbo, gårdsplads og haverum i Sandvig for 200 sdr. til Vefst Jensen på Hammersholm.
11. december 1741 Pag. 459a
Læst stiftsbefalingsmand Gerstorphs verificerede kopi af kongens reskript ang. mandskabet, som var kommet til Danmark fra Sverige uden afsked fra kongeriget Sverige, skulle eftersøges, fastsættes og indberettes til kongen for derefter at udleveres til Sverige.
Stiftsbefalingsmanden over sjællands stift ordination at monsieur Ismael Asthaussen skal være skarpretter på Bornholm, samt tilladelse til at holde en natmand og en skorstensfejer, dat. 20 november 1741.
Læst et pantebrev udgivet af Jørgen Hansen i Sandvig for et lån på 100 sdr. af Anders Fridrichsen i Olsker. Pantet var 2 tdl. bygjord i Sandvig byvang kaldet Svabejorden.
Hans Gertsen af Sandvig havde stævnet Haagen Mortensen for at have “afseilt en laxsebench” som stod i søen. Hans Gertsen vil have erstatning. Som vidner var indkaldt Claus Mogensen og Christian Rasmussen af Sandvig. Haagen Mortensen var ikke mødt i retten.
Henrich Pedersen af Allinge fik tilkendt borgerskab.
Som Taksatorer for 1742 valgtes Rasmus Weidichsen og Michel Knudsen fra Allinge og Mads Svensen og Michel Mogensen.
Som kæmnere Løjtnant Hans Andersen fra Allinge og fenrik Christopher Møller.
Stokkemænd i 1742 blev fra Allinge Jacob Madsen, Jens Aagesen, Anders Andersen og Hartvig Andersen og fra Sandvig Niels Andersen, Hans Madsen Veg, Claus Mogensen og Hans Nielsen ved kroleddet.
8. januar 1742 Pag. 459b
De 4 Taksatorer fremlagde deres skatteligning.
Læst et pantebrev udgivet af Bertel Johansen i Sandvig til birkefogeden Poul Eskelsen i Hasle på et lån på 30 sdr. Som underpant var sat 1 tdl. bygjord i Sandvig Byvang kaldet Lilleløkken. I Bertil Johansens svaghed blev pantebrevet bekræftet af Bertil Johansens hustru og Christian Rasmussen i Sandvig.
I sagen mellem Hans Gertsen af Sandvig og Haagen Mortensen om den afsejlede laksekasse. Christian Rasmussen af Sandvig forklarede, at han kom sejlende fra “Dagsgrund ind mod landet sammen med Claus Mogensen Torn, så de at foran dem sejlede Haagen Mortensen og Peder Pedersen. Da de kom til “Flægen” kunne de se, at Haagen Mortensen løb for vinden, som om han havde noget at bestille. Claus Mogensen Torn fortalte som sin makker Christian Rasmussen, at de var kommet fra Dagsgrunden, så de Haagen Skaaning og Peder Pedersen gå mod vinden. De vidste, at ingen af hans redskaber lå der, men at de tilhørte enten Hans Gertsen eller Hans Veg. Men de kunne ikke huske nøjagtig, hvad der blev sagt, da de kom i land, da det var længe siden. Hans Gertsen afhørte Haagens makker Peder Pedersen, der vedkendte sig, at han havde været med Haagen Mortensen da de afsejlede laksebænken. Da Haagen Mortensen var sengeliggende blev sagen udsat til næste ting.
5. februar 1742 Pag. 460b
Læst skiftekontrakt oprettet efter sal. Michel Sørensen i Allinge mellem de efterladte arvinger, som var konstabel Mads Jacobsen i Sandvig på sin hustrus vegne, Mads Gertsen på Christiansø på sin hustrus vegne, Hans Hansen nord i Allinge på sin hustrus vegne og Hans Olsen i Allinge på sin hustrus vegne. Arvingerne bekræftede at de hver i sær havde modtaget efter lodtagning. Kontrakten skal indføres i pantebogen.
Læst et pantebrev udgivet af Hans Hansen Nør i Allinge for et lån på 40 sdr. af Mads C. Engel i Hasle. I pant var sat 5 skpl. bygjord i Allinge Byvang, et læs eng ved Ejerageren og 1 tdl havrejord ved Jydetorn.
Jesper Hansen fra Allinge havde stævnet følgende fra Allinge løjtnant Hans Andersen på sin myndlings vegne, Michel Hansen, Mads Michelsen, Hans Hansen snidker, Jørgen Johansen på sin myndlings vegne, Hans Hansen ved Løsebæk, Samuel Andersen, Hans Hyldebrand, Jens Andersen på sin myndlings vegne, Hans Pedersen på sin formands vegne, Eske Jacobsen af Kokkeløkken, Jørgen Jørgensen af Egesløkken og af Sandvig Jørgen Hansen, Bertel Johansen, Jep Andersen, Jens Hansen Bastian, Michel Jensen, Peder Pedersen ved Stranden, Mads Jacobsen på Michel Sørensens vegne og Peder Koch. Alle søges til at betale deres andel i sagsomkostningerne i sagen mellem sognepræsten Hans Mahler og hans tilhørere i Allinge Menighed.
Jesper Hansen sagsøger igen Jørgen Johansen og “med flere trættekære” er blev dømt til at betale efter den kontrakt som de har underskrevet. Appeltiden er for længst overstået, men Jørgen Johansen og de øvrige har ikke betalt endnu. Det var hensigten med den fornyede stævnemål. Jesper Hansen mente, at den den tidligere dom og den beskrevne sag fra 17. og 18. maj, dannede præcedens for de ny indstævninger. Jesper Hansen mente, at dommeren ikke kunne tillade nye afhøringer. Jørgen Hansen af Sandvig ankede over indstævningen og ligesom Jørgen Johansen mente han, at de burde vide, hvor meget de skulle betale hver især. Jesper Hansen var irriteret over, at disse sager havde trukket ud og bare tilført omkostningerne renter, som også skulle betales. Sagen sluttede med at Vefst Jensen fra Hammersholm sammen med Christian Rasmussen fra Sandvigt skulle udfærdige et endeligt regnskab, således at alle kunne få at vide, hvor meget de skulle betale.
Sagen mellem Hans Gertsen og Haagen Skaaning kunne ikke føres, da ingen af parterne var mødt.
Jens Andersen af Allinge opbød første gang sin myndling Johanne Andersdatters arvedel på 98 sdr. 7 skilling om nogen vil overtage arvedelen og forrente den.
Poul Eskelsen bød sidste års stokkemænd om de kunne angive de uvisse indkomster for 1741, hvilket de tilkendegav at der ikke var nogen. Derefter kunne birkedommeren få udstedt et lovfæstet tingsvidnede derpå.
26. februar 1742 Pag. 461b
Blev læst et pantebrev udgivet af Mads Jacobsen for et lån på 40 sdr. af Esber Nielsen i Marevad i Klemensker. Som pant blev sat 1 tdl. og 2 skpl. bygjord i Allinge byvang kaldet Seierageren.
Christian Rasmussen overtog dommersædet, således at Poul Eskelsen kunne forholde samtlige af borgerskabet i Allinge og Sandvig den kgl. forordning fra 8. september 1741 om købstadsjordene. Poul Eskelsen spurgte borgerskabet om der i byernes vange var jord der ikke var sat i skat. Det mente borgerskabet ikke. Kun Allinge kirke havde 7 tdl. havrejord som kirken benyttede. Og så var der 4 tdl. havrejord kaldet Fogdejorde, som Jørgen Hansen i Sandvig havde fæstet og som han leverer sædevarer til amtstuen til hans kgl. majestæt. Borgernes jorde leverer årligt til kongen 4 sk af hvert tøndeland bygjord, kaldet Mundskat (?) og 4 sk i kvartalsskat. Derudover giver de årlig til præsten 8 sk. for hvert tdl. bygjord og 4 sk. for hvert tdl. havrejord. Yderligere skulle Poul Eskelsen spørge borgerskabet om jorden kunne benyttes til at så hampehør, Roefroe eller tobak. Borgerne svarede, at de ikke mente, at jorden var brugbar dertil. Ingen bonde eller folk udenfor borgerskabet dyrkede på byernes friheds jorde. Birkefogden bad derefter hver borger om at angive, hvor meget jord de havde i Allinge og Sandvig.
ALLINGE:
Lars Andersen angav 9 tdl. bygjord og 11 tdl havrejord.
Samuel Johansen 2 tdl. bygjord og 2 tdl. havrejord
Mads Michelsen 3 tdl. 1 skp.bygjord og 6 tdl. og 6 skp.. havrejord
Mads Jørgensen 7 tdl. og 7 skpl. bygjord
Jørgen Johansen 3 tdl. 4 skp bygjord og 11 tdl. 6 skp. havrejord
Hans Olsen 1 tdl 5 skp. bygjord og 6 skp. havrejord
Gifver Løfuensen 3 tdl. 4 skp. bygjord 4½ tdl. havrejord
Jørgen Skrædder 1 tdl. 6 skp. bygjord og 4 tdl. 2½ skp. havrejord
Hans Hansen 2 tdl. 4 skp bygjord
Jørgen Madsen 2 tdl. bygjord 1 tdl.. havrejord
Knud Nielsen 1 tdl. 4 skp. bygjord 4 tdl. havrejord
Jens Madsen 2 tdl. 3 skp. bygjord
Jørgen Hansen 2 tdl 6 skp. bygjord og 1 tdl. havrejord
Hans Knudsen 2 tdl. 5 skp bygjord 1 tdl 1½ skp havrejord
Michel Knudsen 3 tdl 7½ skp bygjord 3 tdl. havrejord
Michel Hansen 2 tdl ½ skp bygjord 2 tdl 5 skp. havrejord
Simmen Andersen 2 tdl bygjoord 1 tdl 7 skp. havrejord
Jens Rag 4½ tdl. bygjord
Jens Andersen 2½ tdl. bygjord 6tdl 7 skp havrejord
Jens Fridrichsen 4 tdl bygjord 1 tdl 2 skp havrejord
Jacob Madsen 1 tdl 4 skp bygjord
Hans Pedersen 1 tdl 3 tdl. bygjord 4 tdl 7 skp. havrejord
Hans Snidker 1 tdl bygjord 4 tdl. havrejord
Hartvig Hansen 1½ tdl bygjord
Axel Lind 4 tdl bygjord 3tdl havrejord
Ole Hansen W. 1 tdl bygjord 3 tdl havrejord
Esber Pedersen 5 tdl. 1 skp. bygjord 4 tdl 1 skp. havrejord
Christopher Hansen 5 tdl. havrejord
Løjtnant Hans Andersen 5 tdl 7 skp bygjord 8 tdl. 2 skp. havrejord
Hans Wienberg 4 tdl 1 skp bygjord 3 tdl havrejord
Jens Larsen 5 tdl. 1 skp bygjord 4 tdl 6 skp. havrejord
Peder Mogensen 4 tdl. bygjord 6 tdl havrejord
Vellem Hartvig 4½ tdl havrejord
Niels Hansen 3 tdl 3 skp bygjprd 3 tdl 4 skp havrejord
Hans Hyldebrand 4 tdl 4 skp bygjord
Jesper Hansen 4 tdr. 3 skp bygjord 91 tdl havrejord 6 skp sandjord
Johan Jørgen Samuelsen 3 tdl bygjord 4 skp havrejord
Mads Pedersen 2½ tdl. bygjord 14 tdl 4 skphavrejord 1 tdl. sandjord til rug.
Jens Andersen 3½ tdl. bygjord
Rasmus Weidichsen 3 tdl bygjord
Hans Hansen Nør i byen 1 tdl 3 skp bygjord 6 skp. havrejord
Anders Andersen Møller 1 tdl 4 skp havrejord
Eske Jacobsen 4 tdl bygjord
Anders Olsen 2 tdl bygjord 8 tdl 4 skp. havrejord
Sal. Niels Mogensens børns vergemål 6 skp bygjord 1 tdl 2 skp havrejord
Mads Gertsen 5 skp. bygjord
SANDVIG:
Kaptajn Jens Hansen 6 tdl 1 skp bygjord 3 tdl 6 skp havrejord
Jørgen Hansen 7 tdl 5 skp bygjord 5 tdl. 1 skp havrejord
Hans Nielsen 1 tdl sandjord 1 skp havrejord
Hans Samuelsen 9½ skpl bygjord
Jørgen Nielsen 3 tdl bygjord 3 tdl 4 skp havrejord
Michel Mogensen 2 tdl 6 skp bygjord 1 tdl 1 skp havrejord
Niels Andersen 6 skp bygjord 3 tdl havrejord
Michel Jensen 2 tdl bygjord og 2 skp sandjord
Christian Rasmussen 3 tdl bygjord 8 tdl havrejord
Jens Bastian 1 tdl 6 skp. bygjord
Sander Svendsens enke 6 skp bygjord
Hans Hansen Sterch 2 skp bygjord 1 skp sandjord
Christopher Møller 1 tdl 4 skp bygjord 1 tdl 2 skp havrejord
Bertel Johansen 1 tdl 5 skp bygjord
Andris Knudsen 3 tdl 2 skp bygjord 2 tdl havrejord
Hans Madsen 6 skp bygjord 1½ tdl sandjord
Mads Svensen 1 tdl. 6 skp bygjord 1 tdl 1 skp havrejord
Hans Hansen 3 skp sandjord
Peder Pedersen ved gaden 1 tdl 7 skp bygjord
Mads Jacobsen 1 tdl 2 skp bygjord
Vefst Jensen Skou 3 tdl bygjord 1 trdl 6 skp havrejord
Claus Mogensen 4 tdl bygjord og 3 tdl havrejord, noch en løkke kaldet strandløkken beliggende mellem Allinge og Sandvig som kun er kløvgang og 6 skp. sandjord
Jens Hyldebrand 2 tdl bygjord 3 tdl 1 skp. havrejord
Hans Jørgensen Bødker 3 skp sandjord
Peder Michelsen 6 skp sandjord
Mogens Bendixsen 5 skp. havrejord
I alt beløber disse byers jorde til 176 tdl 6½ skp bygjord, 199 tdl 3½ skp havrejord og 7 tdl 7 skp sandjord.
Birkefogeden fik tingsvidne om Allinge og Sandvigs jorde.
Inden retten blev sluttet indfandt Jørgen Madsen i Allinge sig for at tinglyse et skøde og pantebrev. Et købe og skødebrev på at han af sal. Niels Madsen såvel som sal. Mons Nielsen havde købt for 70 sdr. Endvidere læste han et pantebrev på et lån af 80 sdr. som han havde fået af Peder Jensen i Rosendale i Rutsker sogn med pant i 1 tdl bygjord i Børsheløkken, samt et halvt tdl havrejord i udløkken 4 skp ved Bøgehøj kaldet Bøgejorden og et læs engejord på Foedstien.
Sagen mellem Hans Gertsen og Haagen Mortensen kunne stadig ikke føres, da ingen af parterne var mødte. Det blev oplyst, at Hans Gertsen er bortrejst. Han skulle “uden ophold” møde til næste ting.
Jens Andersen fra Allinge opbød for anden gang sin myndlings arv
12. marts 1742 Pag. 463a
Hans Gertsen var endelig mødt i sagen mod Haagen Mortensen. han angav at de begge var venlig forligte.
Jens Andersen fra Allinge lod for 3.die gang opbyde sin myndling Johanne Andersdatters arvepenge uden rente mod at forsørge hende. Hans Christiansen Wiinberg fra Allinge tilbød at modtage arvepengene og at forsørge Johanne, da han havde myndlingens moster til ægte. Hvilket blev tilladt .
Christian Rasmussen overtog dommersædet. På angivelse af sognepræsten Hans Mahler indstævnede birkefogeden Poul Eskelsen følgende: Michel Mogensen, Kaptajn Jens Hansen, Claus Mogensen, Mads Jacobsen og Hans Gertsen. Dog kunne ikke stævnes Ole Brøgger på slottet Hammershus, i følge vagtens ordre fra vicekommandanten Johan Cronenberg, da Ole Brøgger hørte under den militære jurisdiktion. Anklagen gik på, at de havde holdt fastelavn med drukkenskab, kortspil, dans og spil, slagsmål og sligt syndigt fastelavnsløben både om mandagen og tirsdagen, og for det andet at de ikke havde holdt kgl. forordning om sabbattens helligholdelse og havde forsømt passionsprædiken. Kaptajnen, Claus Mogensen og Hans Gertsen var tilstede, medens Michel Mogensen og Mads Jacobsen ikke mødte.
De fremmødte erklærede sig ikke skyldig i Hr. Mahlers anklage. Birkedommeren spurgte de anklagede om “de enten udi Allinge eller udi Sandvig sidste afvigte fastelavns mandag oc tisdag hafver haft oc der brugt ved den sambling øl, brende Vin oc kaartspil, dans, spil, oc slagsmaal?” De tre fremmødte ville have præciseret hvilke spørgsmål han ønskede besvaret, så vil de til næste ting svare skriftligt. Birkedommeren formodede at da alle den indstævnte var kyndige i loven, så måtte det være op til sættedommeren, at beslutte det videre sagsforløb. Sættedommeren Christian Rasmussen udskød sagen til næste ting og forinden overveje, hvordan sagen skulle føres.
19. marts 1742 Pag. 463b
Læst kgl. forbud på indførsel af “adskillige stoffer, bogguld, haarduge, silkebumuld oc Haarvatters samt saalle oc sigsers” (?)
Amtmand Urnes skrivelse vedr. kgl reskript af dato 2. december 1741 om skiftejurisdiktionens regulering på Bornholm vedr. de militære, som også er borgere eller bønder.
Ligeledes blev læst amtmandens skrivelse om landets økonomi og Commerce-kollegiet, samt læst stiftsbefalingsmanden Baron Gerstorphs ophævelse af forbud mod brændevinsbrænding på Bornholm og at det tillades enhver at have sine egne brændevinsredskaber.
Læst pantebrev udgivet af Jens Andersen af Allinge om et lån på 100 sdr. i god dansk courantmønt af by- og birkefoged Poul Eskelsen i Hasle mod pant i 1½ tdl bygjord beliggende i Ræinholtsløkken og 3 tdl. havrejord i samme løkke i Allinge byvang. Pantebrevet blev vedgået af Jens Andersens broder Lars Andersen.
Sættedommeren Christian Rasmussen nedsatte sig i dommersædet. Han bad det af birkefogeden indstævnede om at svare på spørgsmål. Kaptajn Jens Hansen, Claus Mogensen og Michel Mogensen svarede at de ikke vidste at de havde været forsamlede noget sted, som kunne “hensigte til nogen fastelavnsløben, eller havde brugt nogen verdædig drich, ey heller ved Mucicant spil, eller slagsmaal, ey heller i saa maader ved sabats afuertredelse, eller slig ulovmessigt væsen af os at være begaaet, men formoder at dend søgende sligt skal beviise i følge af louen, afseende at dend som sag gifuer bør loulig at bevise”. Birkedommeren forsøgte at få de indstævnede personer til at forklare at de “dog hafde begaaet noget, men iche ulouligt”. Det ville de ikke svare på, da de ikke var stævnet til at fortælle, hvad de de kunne have gjort. Birkefogeden betragtede deres svar som “udflugter” og at han kunne nødes til at indkalde vidner, til at fortælle hvad der var foregået. Birkefogeden betragtede undersøgelsen som en politisag og han ville ikke acceptere Claus Mogensens vrangvillighed til at fortælle om, hvad der var fundet sted. Sættedommeren måtte henstille til de anklagede at svare på de stillede spørgsmål, hvis ikke de skulle lide straf efter loven pag. 100 2. artikel.
Poul Eskelsen spurgte de indstævnede personer om de havde været til passionsgudstjeneste om onsdagen efter fastelavn. Kaptajnen fortalte, at hans folk var i kirken, men ikke ham selv og hans hustru, da de havde en fremmed mand på besøg og som han skulle age til Rønne samme dag.. Michel Mogensens hustru og tre af hans børn var i kirken om onsdagen, men et af hans mindste børn var syg, så han var blevet hjemme af den årsag. For øvrigt var der blevet bedt for dette barn om søndagen. Claus Mogensen var ikke i kirke, fordi han var hjemme for at passe sine små børn, således at hans hustru kunne gå i kirken.
Hans Gertsen var i retten og fortalte det samme som sine medanklagede. Jens Hyldebrand og kaptajnens tjenestekarl Anders Nielsen var ikke mødt.
De to stævningsmændene var ikke mødte, så indstævningen af de 2 udeblevne kunne ikke undersøges, derfor blev sagen udsat til næste ting.
Jesper Hansen i Allinge havde stævnet Gifuer Løfuersen. Med sig skulle han medbringe en revers af obligation, som viste at han skyldte Jesper Hansen 40 sdr. Udstedelsen af dette gældspapir var sket den 10. marts på Hans Snidkers kro i Allinge. Aftalen var at Gifuer Løfuersen skulle medbringe stemplet papir og at obligationen skulle tinglyses på første eller anden tingdag. Pengene som Gifuer skyldte Jesper Hansen var omkostninger på et arbejde, som Jesper Hansen havde udført som fuldmægtig i forskellige sager. Som vidner til aftalen hos Hans Snedker var indkaldt Gifuer Løfuersens hustru Karen, Løfuen Gifuersen og Axel Lind i Allinge og Mads Jacobsen og Poul Madsen af Sandvig. Alle var mødt undtagen hustruen og Mads Jacobsen.
Axel Lind blev først afhørt. Han havde hørt, at Gifuer havde skrevet et revers på de 20 sdr. som konstabel Mads Jacobsen skulle give Rasmus Rasmussen i Klemensker for nogle smedede redskaber som Mads Jacobsens søn havde fået. Denne revers skulle være gyldig indtil den blev tinglyst. Gifuer Løfuersen havde lovet at købe stemplet papir, således at aftalen bilægges med et retsgyldigt dokument. Samme sted og tid havde Gifuer Løfuersen fået en revers udgivet af Jesper Hansen på 40 sdr. Revers’en var forsynet med vitterlighedsvidner. Gifuer Løfuersen skulle købe stemplet papir uf udfærdige et retsgyldigt dokument. Axel lind fortalte, at man hverken kunne sige at Gifuer var drukken eller ædru i kroen, men han huskede at Gifuer, havde købt brændevin for to skilling og at glasset gik på omgang mellem de fire tilstedeværende, samt at han havde købt øl for 1 skilling, som han drak selv. Gifuer Løfuersen sagde, at de opholdte sig på et offentlig værtshus, hvor det var naturligt at man drak brændevin og øl. Desuden påpegede han, at Axel Lind havde brugt Jesper Hansen som sagfører i forskellige sager og derfor mente Gifuer, at Axel Lind var et villigt vidne for Jesper Hansen.
Næste vidne var Poul Madsen af Sandvig, der kunne bevidne, at Gifuer Løfuensen havde skrevet for ham, ligeså for hans fader Mads Jacobsen.
Løfuing Gifuersen af Allinge vedkendte, at Jesper Hansen havde krævet 40 sdr. af hans søn i mere end et år. Pengene skulle Gifuer Løfuersen bruge til at betale Jacob Ibsen i Klemensker, og de 10 sdr. var det akkorderede beløb til sagsomkostningerne vedr. sagen mellem sognepræsten og menigheden. Faderen fortalte, at han havde forsøgt at få sin søn til at betale. Derimod kunne faderen ikke fortælle noget om det forsvundne gældsbrev, ej hellere om han havde set sin søn klippe eller rive sedlen itu, da han blev stævnet til at møde med obligationen på tinget.
16. april 1742 Pag. 466a
I alle landets tingbøger skulle indskrives kammerkollegiets undersøgelsesordre på de forhenværende kgl. oppebørselsbetjente i Slesvig og Holsten, som mistænkes for at have unddraget kongen skatter og afgifter i perioden fra 1690’erne til 1739. (fylder over 3 sider) Hver betjents navn og område blev indskrevet. Oplysninger om svig af skatter/afgifter ville blive honoreret med 10% af det uddragede beløb.
Samme undersøgelsesordre på oppebørselsbetjente i Norge og Island. Oplysninger der kunne føre til afsløring af svindel, skulle belønnes med 10% af beløbet.
En lignende undersøgelse var iværksat mod kgl. stempelpapirforvalter Bræums regnskab for 1716, kgl toldkammerforvalter for regnskab i 1710, kgl. konsumptionsskriver, amtskrivere, amtsforvaltere i Korsør, Vordingborg, Ringsted og Sorø, Regimentsskriver ved sjl. rytterdistrikt, samt en række andre personer, men ingen fra Bornholm. Også her lovedes 10% i provision.
Kgl. forbud mod indførsel af adsk. lignende stoffer, bogguld, haarduge, silkebomuld og haarvatters.
Ingen var mødt i sagen mellem Jesper Hansen og Gifuer Løfuersen,
Christian Rasmussen satte sig i dommersædet, således at birkefoged Poul Eskelsen kunne indkalde to vidner Jens Hyldebrand og Anders Nielsen som var kaptajnens dreng ang. Hr. Mahlers påstand om fastelavnsløben og kirkeforsømmelse med videre. Jens Hyldebrand fra Sandvig blev afhørt. Birkedommeren bad ham svare om ikke de anklagede var forsamlet hos kaptajn Jens Hansen i Sandvig og brugte skyden, drukkenskab, kortspil, dans og spil, samt slagsmål. Jens Hyldebrand svarede: “at hand om fastelavnsmandag iche saa nogen skyden, same dag om aftenen kom vidnet der ind, da saae Vidnet, at de spillede kaart, nembl. Capt. Jens Hansen, Hans Gertsen, Christopher paa Haldene, oc en fraa Rønne ved naun Mons Ulrich og Ole Brøgger paa Slottet. Om tirsdagen var oc vidnet til C. Jens Hansen, som da var ved aftenen daa spelte de kaart Neml. Capt. Jens Hansen, Hans Gertsen, Peder Koch oc Claus Monsen. Imidlertid kom der ind Michel Monsen Torn oc sagde til sin broder Claus Monsen at hand skulde gaae hiem, oc da vilde Claus M. betalle 2 skilling for sit laug at claare for sig, huor saa, at Hans Gertsen ville nøde Claus Monsen til at holde spil med Kaartet, oc Imidlertid faldt adskellige slagsord, huor da at Michel Monsen tog med sin ene haand Hans Giertsen i haaret. Hand hørde oc saae at Mads Jacobsen strøgte paa en fiol om mandagen oc saae at der var nogle der dandsede, men iche nu kand erindre sig huem de var, saa oc saae vidnet at de hafde druchevahre hos sig men iche ved om nogen var druchen”.
Dernæst Peder Sandersen af Sandvig. Han svarede at han kom til Kaptajnen om aftenen fastelavnsmandag og så at de spillede kort, og at Mads Jacobsen spillede fiol og at nogle dansede, hvem kunne han heler ikke huske. Heller ikke han kunne sige om de var fulde eller ej, hverken om mandagen eller tirsdagen. Men at det kun var øl, der kom ind på bordet.
Hans Madsen Veg fra Sandvig fortalte det sammen, men mente, at Claus Mogensen Torn havde danset med C. Jens Hansen på gulvet. Det blev dog overstreget og tilføjet, at han ikke så hvem Claus havde danset med. Claus Mogensen spurgte vidnet, om det han så, ikke var kaptajnens mindste datter, som han havde svinget rundt med på gulvet. Vidnet svarede, at det kunne det godt være.
17. april 1742 Pag. 468a – gæsteret
Skipper på gallioten “Jomfru Cartrine” Peder Bunde fra Åbenrå havde ønsket en gæsteret for at få tingsvidne på sine skibsfolks, samt 4re bjergeres forklaring.
Skibsfolkene var Styrmanden Henrich Christensen, Åbenrå, Bertel Hansen, Åbenrå, Jørgen Pedersen, Åbenrå, Ole Grønmarch fra Stokholm og kok Peder Jørgensen fra Als. De fire bjergere var Jørgen Hansen, Christopher Møller, Mads Samuelsen og Peder Pedersen alle fra Sandvig.
Styrmanden forklarede, at de var taget fra Nykøbing den 26. december og den 31. december gik de til anker i en havn kaldet Oxlesund. De frøs de inde og måtte blive liggende til den 23. marts, hvor de ved belejlig vind kunne komme til søs, men det blæste op fra øst og skibet blev overlagt med is. derfor gik de ind i Kalmarsund for dagen efter at gå ind til Kalmar, hvor de blev liggende til den 27. marts hvor de gik ud. Det var skiftende vejr og til de kl. 4 om eftermiddagen fik Bornholm i sigte, hvor vinden gik i syd SSO med “møy vær”, vinden skiftede ustandselig og vinden steg i løbet af natten. Fochskødet gik i stykker. Vinden steg mod storm – to mand måtte stå i stævnen for at holde udkik og to mand måtte stå ved roret. Det blev snefog, så man kunne ikke se fra “Kahytten til stormasten”. Kl. lidt i to om natten mellem den 28 og 29. marts så mændene brænding på begge sider for straks efter at støde mod grund. De satte jollen i havet med den blev slået i stykker. Deres anden jolle kom i vandet, men de turde ikke bruge den, trods det at de lå i en vig. De var nær døden, da vandet skyldende over skibet. Først om morgenen kom de med største fare i land med byfolkenens hjælp. De var alle forfrosne. Først den 30. stillede vejret af og de kunne komme ombord i det tilisede skib. de fik dog bjerget deres klæder. Om søndagen var der 4-5 både ude for at slå isen væk fra skibet, men den stærk storm fra ONO indtil onsdag den 2. og 3. april, hvor vraget gik i stykker. der blev bjerget en del brædder, sejl og redskaber. Den 16. april blev der opgjort hvad der manglede at blive bjerget: en kanon, 6 messingringe, nogle tylte brædder, 13 stænger jern. Størsteparten blev reddet: I alt blev bjerget 2880 stænger jern, 194 messingringe, som blev opmagasineret hos kaptajn Jens Hansen. I alt 79 stk. jernkanoner skulle ligge på stranden ud for kaptajnens gård.
23. april 1742 Pag. 469b
Læst Urnes ordre til by- og herredsfogederne om at undersøge om nogen var flyttet fra Bornholm til Skåne eller andre svenske områder i perioden 1738 til dato. Især søfolk, der var undveget, skal angives med navn og alder.
De to likvidationsmænd Vefst Jensen Skou og Christian Rasmussen fremlagde deres forretning. (= hvor meget hver enkelt borger skal betale til omkostningerne i retssagen mellem præsten og menigheden) Claus Mogensen ville have forretningen forklaret, da han ikke ville have midler til at betale. Jesper Hansen fremlagde, at alle som ville have besvær med at betale, så som Claus Mogensen, der ikke har “hus eller hjem”.
Christian Rasmussen nedsatte sig i dommersædet, således at det sidste vidne kunne blive afhørt i fastelavnssagen. Det var kaptajnens dreng Anders Nielsen. Han var ikke mødt pgra sin svaghed. Birkedommeren ville have de skyldige straffet efter lovens 6 bog 3 kap. 1. og 11 artikel, samt sabbatsforordningen og han ønskede ikke at føre sagen i langdrag. Claus Mogensens ønske om udsættelse, blev ikke taget til efterretning. Sættedommeren ville iagttage loven pag. 100 art. 2 og derefter optage sagen til doms.
21. maj 1742 Pag. 470a
Kgl. forordning om landmilitærets nyoprettede reserve.
Kgl. forordning om tilladelse til igen at indføre af flæsk, levende svintalg og oste.
Kgl. reskript ang. politiadministratiomem.
Kgl. stiftsbefalingsmand Gerstorph reskript ang. politiinspektionen og administration.
Læst et skøde at Maren sal. Mathias Hansen i Rønne med sin nuværende lauværge Ared Hansen (?) i Rønne havde solgt til sin broder Michel Andersen de jordeparter i Liighøjjorden og ved Hestens høj for 30 sdr.
Axel Lind i Allinge tilkendegav at den disputs som var kommet mellem ham og kaptajn Jens Hansen var forliget.
4. juni 1742 Pag. 470b
Christian Rasmussen afsagde dom i sagen mellem birkedommeren og de 4 mænd, nemlig Kaptajn Jens Hansen, Claus Mogensen, Hans Gertsen og Michel Mogensen, vedr. sognepræstens angivelsen om fastelavnsløben med videre. Begge parten ønskede dommen beskrevet.
Birkefogeden havde irettesat efter lovens pag. 868 art. 1 om kirkeforsømmelse, samt pag. 875 art. 11 om fastelavnsløben. Dommeren mente ikke, at de kunne dømme efter sognepræstens angivelse om fastelavnsløben eller skyden, men at de dog havde forsømt sig med nogle af angivelserne. Derfor dømtes de til betale 2 mark hver, dvs i alt 2 sdr. til de fattige i Allinge og Sandvig menighed som sognepræsten kunne uddele til hvem han synes trængte. Endvidere skulle de hver betale 2 mark til sagens omkostning. De to andre som var angivet, Ole Brøgger og Mads Jacobsen havde birkefogeden undtaget eftersom de er konstabler ved artilleriet.
18. juni 1742 Pag. 471b
læst kgl. reskript om hvilke forordninger som gælder for almuen.
Kgl reskript om en efterlysning af en undveget person fra Strasburg, nemlig en krigskassere Peter Henric Boutang. Beskrivelsen af personens skikkelse med videre.
Læst et pantebrev at Elseby sal. Hans Pedersen i Allinge havde lånt 40 sdr. af Peder Jensen i Rosendale i Rutsker. Hun havde pantsat 1 tdl. bygjord i Allinge byvang i Pilleløkken.