Hammershus tingbog nr. 5
Indholdsreferatet er skrevet samtidig med gennemlæsning af tingbogen – stort set uredigeret.
Jeg har bestræbt mig for at få alle sager med, men som tidligere nævnt, er det forskelligt, hvad der fanger min interesse. Nogle sager er kort omtalt, andre er grundigere beskrevet. Direkte citater er markerede med ” “.
Sager strækker sig oftest over flere tingdage.
Så vidt muligt er alle personnavne medtaget, dog ikke stævningsmændenes. Hvert tingsmøde starter med navnene på birkefogeden, skriveren og stokkemændene, som ikke er indskrevet i referatet. Her henvises til oversigten. Bemærk at navne ofte skrives forskelligt – samme persons navn kan skrives forskelligt selv i samme linje.
7. marts 2010 Jesper Vang Hansen
De originale sider fra tingbøgerne er affotograferede. Link til kilder findes her:
1751-1771 Hammershus Birketingbog_Del1 — pag. 1-125b
1751-1771 Hammershus Birketingbog_Del2 — pag. 126a-250a
1751-1771 Hammershus Birketingbog_Del3 — pag. 250b-375a
1751-1771 Hammershus Birketingbog_Del4 — pag. 375b-
Referater:
Amtmand Urnes autorisation af 27. marts 1752 på første side.
17. maj 1751 Pag. 001b
Læst kgl. plakat ved skibsfart på Grønland.
Læst kgl. plakat om skærpede straffe for dem der indfører kræg fra lande med kvægsygdom
Læst kgl. forordning om moderation af hartkornskatterne på stæder med kvægsygdommen.
Jesper Hansen fik forelagt en til dansk oversat tysk attest fra skipper Jacob Asmussen fra Echernførde i Holsten til bevis i sagen mellem Jesper Hansens søn Hans Jespersen og Jens Larsen i Allinge, kaptajn Jens Hansen og Hans Winberg i Allinge. Sagen skyldes en tømmersag efter noget strandet gods i november 1750. De tre sagsvoldere (Jens Larsen, Jans Hansen og Hans Winberg) havde beskyldt Hans Jespersen uretmæssigt at have taget tømmer fra vragstedet. Sagen blev udsat til næste ting, hvorefter det skulle gå til doms.
Jesper Hansen havde stævnet Hans Winberg for gæld. Hans Wiiberg havde i april 1742 fået dom for at betale sin andel af sagsomkostningerne mod præsten hans Mahler. Hans Winberg vedstod at han var blevet pålagt at betale i 1742, men da han havde gjort rejser til København med varer for Jesper Hansen og mente derfor, at han havde ydet sin andel, hvilket han ville bevise. Jesper Hansen ville se beviser til næste ting.
Jesper Hansen stævnede Hans Samuelsen af Allinge for at have hugget en del underskov. Som vidner havde han indkaldt Hans Rasmussen, Samuel Johansen, Niels Hansen og Jens Andersen alle af Allinge. Joh. Enersen var frivilligt vidne og fortalte at hans broder Jens Enersen kun havde solgt den den del af jorden som var dyrket til Hans Samuelsen og ikke i “rennerne”. Jens Andersen på på besigtigelsestur i Allinge Vang, hvor han havde set, at der var hugget træ i Jesper Hansens åbrink. Hans Samuelsen forsvarede sig med, at han kun havde hugget brænde på det han havde skøde på. De udeblevne vidner skulle afhøres på næste ting.
24. maj 1751 Pag. 004a
Hans Winberg var ikke mødt for at bevise, at han havde betalt Jesper Hansens pålagte andel af sagsomkostninger fra 1742.
I sagen mellem Jesper Hansen og de tre: Jens Larsen, Jens Hansen og Hans Winberg, lod Jesper Hansen læse sit skriftlige indlæg i sagen. Jens Larsen mødte på egne og de to andres vegne og fremførte et skriftligt indlæg. Sagen blev optaget til doms.
I sagen mellem Jesper Hansen og Hans Samuelsen blev de sidste vidner afhørt. Broderen Johan Samuelsen mente at det var Jesper Hansens opgave, at det var hans åbrink. Jesper Hansen svarede, at åbrinken havde tilhørt hans fader og at den havde været i familiens eje i 60 år. Vidnet Hans Rasmussen fortalte at han for 30 år siden havde haft den jord, som nu af Jens Enersen var solgt til Hans Samuelsen. Hans Rasmussens formand Anders Hartvig i Allinge havde indløst alle parthavere i jorden. Hans Rasmussen havde ægtet Hartvigs enke og havde således været bruger af jorden i 12-14 år. Jorden, som de to parter ikke kunne enes om lå i Stennerløkken. Den NV side ejedes af Jesper Hansen. Sagen opremsede de tidligere ejere og forsøgte at klarlægge hvad disse tidligere ejere havde bedrevet af “hugning af torn” på åbrinken. Sagen skulle undersøges færdig på næste ting og der skulle afsiges dom.
7. juni 1751 Pag. 006a
I sagen mellem Jesper Hansen og Hans Winberg af Sandvig for gæld på 13 sdr. 1 mark og 12 skilling. Hans Winberg mente at han havde gjort rejser for Jesper Hansen for mere end det skyldige beløb. Winberg mente, at det var Jesper Hansens opgave at bevise om han skyldte noget. Jesper Hansen mente at det var to forskellige ting. Om Winberg havde gjort rejser for Jesper Hansen og ikke fået betalt derfor, måtte han føre kontrastævning for. Sagen udsat 14 dage.
Jesper Hansens sag mod Hans Samuelsen af Allinge for skovhugst. Johan Enners forklaring, at hans broder havde solgt havrejord og ikke skovbund, burde bevise, at Hans Samuelsen ikke havde købt jord med skovvækst. Lovens ord om at der skal forfattes en “redsning” over jorden er tilsigter bønderjord, hvilket Jesper Hansen ikke syntes var nødvendigt, da det efter hans mening var bevist at sælgeren ikke havde solgt noget skov, men kun agerjord. Hans Samuelsen ville have at der efter forordningen af 13. marts 1719 skulle foretages en “afredsning” af stedet, således, at den kan ligge til grund for den endelige dom. Dommeren udsatte sagen til næste ting.
21. juni 1751 Pag. 006b
Hans Christian Winberg af Sandvig producerede en kontrastævning mod Jesper Hansen af Allinge. Som vidner var indkaldte Vefst Jensen Skou af Slotsvangen, Giver Løvingsen, Rsmus Weidichsen og Axel Lind alle fra Allinge. Jesper Hansen var ikke mødt, heller ikke Vefst Jensen, der var rejst til København. Axel Lind blev afhørt af Winberg. Axel Lind vedstod at han sammen med Hans Winberg havde gjort rejse til København i anledningen af den såkaldte præstesag. Første gang var det med Allinge Kirkes kalk og disk til vurdering hos Biskoppen. Denne rejse blev gjort af Winberg, sammen med vidnet Axel Lind, Rasmus Weidichsen og Giver Løvingsen og Jesper Hansen. Jesper Hansen havde love de to hver 4 rdr. herfor – ialt 10 sdr. De 17 mark fik de på forhånd inden de skulle rejse. men da vejret var hårdt kunne de ikke komme afsted, trods Jesper Hansen presse på. Han havde lovet dem ekstra betaling, hvis de ville gå ud trods vejrliget. De fik dog ikke resten af betalingen. Heller ikke på den anden eller den tredje rejse betalte Jesper Hansen, men på de to rejser havde Winberg andet gods med om bord.
Rasmus Weidichsen bekræftede at de 4 havde ført kirkens kalk og disk til København. Weidichsen kunne fortælle at Winberg og Jesper Hansen havde gjort flere rejser til København, men ikke vidste om betalingen herfor.
Giver Løvingsen af Allinge bekræftede at han var med på rejsen til København med kalk og disk for 17-18 år siden. Han bekræftede de andre oplysninger, men kunne ikke sige om Winberg, hvis fartøj var brugt til transporten, var blevet betalt for de andre transporter. Han vidste, at Jesper Hansen på den anden rejse, havde Jesper Hansen en tønde kød og en bøtte smør med til København. Dernæst blev sagen stillet i bero.
Hans Samuelsen fra Allinge producerede et skriftligt indlæg i kontrasagen med Jesper Hansen. 4 uvillige mænd havde gjort grandskning og opmåling af marken og havde overvåget den såkaldte “afredsning”. esper Hansen var ikke tilstede. En åstedsforretning blev pålagt til onsdag 8te dage, som var den 30 juni om formiddagen kl. 10. Forretningen skulle så fremlægges på tinget den 5. juli.
5. juli 1751 Pag. 008b
De fire granskningsmænd Giver Løvingsen, Jens Madsen, Jacob Madsen og Hans Olsen alle af Allinge fremlagde deres forretning og afredsningen (tegningen) af jordstykket.
Jesper Hansen undskyldte sin udeblivelse på sidste tingmøde, hvilket skyldtes at han var i kongens ærinde på rejse til København. Jesper Hansen eksaminerede de fire synsmænd om opmålingerne, om de nu var sikker på at det var markskel, der havde registreret eller om det var klippe. Dommeren udsatte sagen til næste ting, hvor parterne skulle komme med deres afsluttende indlæg.
I sagen mellem Jesper Hansen og Hans Winberg blev Winbergs vidne Vefst Jensen afhørt. Vefst Jensen vedgik, at jesper Hansen havde en tønde køb med på en af turene til København. Kødet var til en højesterets prokurator. Vefst Jensen havde part i skibet sammen med Winberg og havde selvfølgelig krævet at al fragt skulle betales, men da det var så længe siden, kunne han ikke erindre om Jesper Hansen tillige havde haft en tønde torsk og en bøtte smør med til København. Ej heller kunne han svare på, om der var betalt tol og fragt af ladningen. Han kunne heller ikke bkræfte om fartøjet havde ført stenkul med tilbage fra København til Jesper Hansen. Sagen blev udsat til næste ting.
Dom i sagen mellem Jesper Hansen på den ene side og Jens Larsen af Allinge og kaptajn Jens Hansen og Hans Winberg fra Sandvig. De tre blev dømt til at betale sagens omkostninger og betale mulkt på 2 rdr til Allinge Kirke.
Dom i sagen (pag. 009b). Dommeren mente ikke at der var holdt i beskyldningerne mod Jesper Hansen. han kan ikke dømmes for æreskrænkende ord eller skrift mod de tre. Sagen om tømmeret var blevet afgjort på den rigtigste måde og det var derfor forkert at de tre havde søgt tinget. defor blev de idømt mulkt til kitrken og justitskassen, samt sagens omkostninger.
19. juli 1751 Pag. 010b
Læst kgl. forordning om delinkventsager af 21 maj 1751.
I sagen mellem Jesper Hansen af Allinge og Samuel Johansen af Allinge på sønnen Hans Samuelsens vegne, fremstod Samuel Johansen og producerede et skriftligt indlæg. Jesper Hansen ville svare til næste ting.
I sagen mellem Jesper Hansen og Hans Winberg, var Winberg ikke mødt. Sagen blev udsat til næste ting.
2. august 1751 Pag. 010b
Jesper Hansen mødte i sagen mod Hans Hans Samuelsen ang. brændselshugning eller rivning på en åside. Jesper Hansen fremlagde et skriftligt indlæg, hvori et skiftebrev fra 28. februar 1708 (Hans Jespersen) , samt et andet skifte efter Mogens Andersen i Allinge fra 23. oktober 1743. Hans Samuelsen var ikke mødt på tinget, men dommeren optog aligevel sagen til doms.
Hans Winberg var ikke mødt i sagen mellem ham og Jesper Hansen. Jesper Hansen fremlagde en likvidation fra 23. april 1743. Under Jesper Hansens fremlæggelse kom Hans Winberg på tinget, og fremlagde derefter sit skriftlige indlæg, samtidigt nævnte han, at han havde transporteret meget af Jesper Hansens gods til København uden betaling, da han mente, at havde afdraget for sin del af sin gæld fra 1742. Årsagen til at Jesper Hansen nu ville kræve ham for gælden var at deres uenighed. Begge parter lod sagen gå til doms.
Tingbogen forevist amtmand Urne i Allinge d. 18. august 1751
13. september 1751 Pag. 012a
Jesper Hansen mødte på vegne af skipper Joh. Jørgen Møller fra Kiel i Holstein for at undersøge omstændighederne omkring et mistet anker den 17. oktober 1749 på Allinge red. Giver Løvingsen af Allinge mødte og forklarede at det anker, der blev mistet den 17/10 1749, tilhørte skipper Joh. Jørgen Møller. Axel Lind skulle afhøres på næste ting.
Dom mellem Jesper Hansen og Hans Christian Winberg blev afsagt. Der faldt også dom i sagen mellem Jesper Hansen og Hans Samuelsen af Allinge.
DOM mellem Jesper Hansen og Hans Christian Winberg af Sandvig. Dommeren fandt ikke at Winberg kunne kræve, at hans transporter til København kunne modregnes i hans gæld fra 1742. Han burde havde sørget for at få kvittering på afbetalingen af sin gæld efter hver transport, hvilket han havde forsømt. Da han i sin tid havde modtaget kravet fra Jesper Hansen, skulle han betale de skyldige 13 sdr., samt sagens omkostninger på 5 rdr. til Jesper Hansen inden 15 dage.
DOM (pag. 013a) mellem Jesper Hansen og Hans Samuelsen. Dommeren kunne ikke se at hans Samuelsen på nogen måde kunne bevise, at hans tilkøbte jord også omfattede skovbunden og åbrinken. Skiftebrevene og de afhørte vidner bekræftede, at Jesper Hansen og hans forældre havde haft denne jord omkring åbrinken. Imidlertid kunne Hans Johansen være undskyldt, da der manglede skelstene og diger, som kunne indikere adskillelsen mellem ejendommene. Dommeren kunne ikke andet end at konstatere Jesper Hansens ejendomsret. Men sagens usikkerhed bevirker, at der ikke blev i dømt bøde til Hans Samuelsen. Sagens omkostninger blev ophævet, således at ingen af parterne skulle betale.
4. oktober 1751 pag. 014a
I sagen hvor Jesper Hansen mødte for Joh. Jørgen Møller fra Kiel vedr. et skibsanker skulle Axel Lind af Allinge afhøres. Axel Lind erkendte at det bjærgede skibsanker tilhørte Jørgen Møller fra Kiel i Holstein.
Holtsførster Matthias Kettelsen bad om 8te mænd til at syne Hammershus birks skovdele, slotsvangen og i byerne Allinge og Sandvig. Efter sædvane blev det dagens stokkemænd, der påtog sig opgaven.
2. november 1751 Pag. 014a
Læst kgl. plakat om ophævelse af udførselsforbuddet af lam, får lammekød og talg, flæsk og isters (fedt). Endvidere blev indførselsforbuddet af kviekalve ophævet.
Læst et pantebrev af 18/10 1751 udgivet af Eske Jacobsen i Kokkeløkken oven Allinge til ungkarl Jens Ibsen fra 17de gård i Rø sogn for lån på 100 sdr. mod pant i 2 td. land bygjord i Kokkeløkken i Allinge byvang.
De 8te mænd aflagde deres synsforretning over Hammershus skove og besigtigelse af Ladegårdens pile som var sat i indeværende år, samt syn af gærderne.
6. december 1751 Pag. 014b
Læst kgl. patent for højesterets afholdelse i 1751
20. december 1751 Pag. 014b
Jesper Hansen læste amtmandens erklæring om at Jesper Hansen var tolder Topps fuldmægtige i Øens sager om vrag og gods bjærgning. Dernæst lod han på tolderens vegne fremstille fire mænd fra Sandvig, nemlig Hans Jespersen, Haagen Møller, Jens Jørgensen og fra Allinge Jens Madsen og Jørgen Madsen. Alle, undtagen Hans Jespersen, havde været bjærgere af Jacob Asmussens skibsvrag fra Eckernførde natten mellem den 22. og 23. November 1750. De indkaldte vidner berettede, at lasten bestod af sparer og brædder. Skipper Asmussen skulle have en tredjedel at det bjærgede gods, som var 2 tølter og 10 stk. 10 alen sparre, 7 tølter 6 stk. 12 alen sparre, 3 tølter 8 stk. 14 allen sparre, 4 stk. 20 alen sparre og 1 tylt og 4 stk. 16 alen sparre. En tølt og 9 stk. Rundtræer (rundholte?), 5 tølter og 4 stk. 7 alens brædder, 100 stk. skrålægter, 2 tølter og 3 stk. i overskårne brædder. Dernæst nogle ødelagte sparre og brædder, samt 6 tølter 7 alens fyrrebrædder, som var skipperens “føring”, der ikke vedkom bjærgerne. Jesper Hansen fik et uvildigt tingsvidne på forhørene til skipperens brug.
Pantebrev på et lån på 63 sd. 1 mark og 8 sk. som Haagen Weidichsen i Olsker havde lånt til kaptajn Jens Hansen i Sandvig mod pant i 1 td. bygjord i Rugløkken i Sandvig byvang.
Læst et købebrev der viste, at Nicolaj Jørgensen, der er smedesvend i København, har solgt to stykker havrejord for 100 sdr. til Hans Samuelsen i Allinge. Det ene er på ½ tdl. i Hestens høj og 1½ tdl. kaldtes Elleageren. Salget blev bekræftet af Jørgen Johansen (Nicolajs fader?)
Til stokkemænd 1752 blev valgt fra Allinge Mikkel Knudsen, Anders Jensen, Anders Smed, Johan Hansen, Hans Hermandsen og af Sandvig Mads Pedersen, Anders Mikkelsen og Haagen Skåning.
Begge kæmnere fortsætter i det nye år. Giver Løvingsen for Allinge og Andris Knudsen for Sandvig. Som taksatore valgtes som formand Hans Hyldebrand og Jens Andrisen, begge fra Allinge og fra Sandvig Jørgen Jørgensen og Peder Pedersen på Bakken.
10. januar 1752 Pag. 015b
Læst kgl. forordning om at delinkventer der er kagstrøgen og brændemærket, skal sættes i arbejde på livstid.
Læst pantebrev på et 80 sdr. lån som Hans Hansen Løsebæk havde fået af Jep Monsen på 18. gård i Rutsker. Som pant var der sat 1 tdl. bygjord i Reinersløkken i Allinge byvang.
Læst skøde på en ejendom og haveplads i Allinge som Niels Andersen overdrager til sin bror Anders Andersen for 24 sdr. Niels Andersen underskrev med tre bogstaver.
Hans Hyldebrand mødte med 2 af de anordnede taksatorer og skulle angive skatteforretningen. Men da de havde udformet skattelisten i koncept, havde de overladt det til Jens Larsen Smed, som havde beholdt den. Striden om takseringen startede på kirkestævnet den 3. januar, hvor takseringen blev iværksat. Her skulle de tidligere taksatorer overdrage sine papirer til de nye. De nye ville gennemføre en ny vurdering, hvilket de gamle var imod. Birkefoged kunne ikke finde ud af, hvem der havde ansvaret for den manglende fremlæggelse af skattetakseringen på tinget. Han påbød parterne at mødes hos byskriveren den 12. januar og få afsluttet deres forretning.
Kæmneren for Sandvig Andris Knudsen mødte og erklærede, at der ingen indtægter havde været for 1751. Kæmneren for Allinge var ikke mødt. To stokkemænd fik til opgave, at indkalde Giver Løvingsen til at møde på næste ting.
Christian Rasmussen betjente retten, således at birkefogeden kunne få de to tingsvidner som bilag til sit afsluttede regnskab for 1751. De gamle stokkemænd erklærede, at der ikke havde været nogen lejermålsbøder, sagefald, 6 og 10de penge eller arvemidler, hvor kongen havde indtægter i 1751. Dog var der de penge som var betalt af Hans Nielsen i Sandvig for sin steddatter Elisabeth, som nu boede i København.
Nu da sidste års stokkemænd og flere af byens borgere var mødt benyttede birkedommeren lejligheden til at minde om kgl. forordning fra 14. aug. 1741, der pålægger borgerskabet, at angive jord, der ikke er pålagt skat til kongen. Borgerskabet benægtede at noget jord var ubeskattet. Herefter fik birkefogeden de to tingsvidner.
17. januar 1752 Pag. 017a
Formanden Hans Hyldebrand og der tre andre taksatorer fremlagde deres skatte taksering, som de alle fire havde underskrevet og som var sammenlignet med sidste års skattetakst.
Giver Løvingsen mødte og fremlagde en udskrift af byskatten og kvartaltaksten. Han mente, at der var uretmæssigt pålagt en grundskat.
Jesper Hansen havde også bemærkning til de læste takster. For nogle år siden havde Mikkel og Peder Monsen (Mogensen) solgt noget af Allinges friheds jorde til Jørgen Jørgensen på Maagaard i Olsker. Mikkel Monsen var en af byens formænd og burde vide bedre, at man ikke kunne sælge denne jord. Jorden bør nu angives og skattesættes og der skal undersøges om det har konsekvenser for sælgerne.
Byfogeden mente ikke, at Giver Løvingsen kunne klage over, at hans grundtakst var blevet hævet fra 1 mark 14 skilling til 2 mark (2 skilling!).
Giver Løvingsen aflagde regnskab for Allinge i 1751. Byen havde til indtægt 6 sdr. 2 mark og 4 sk. og til udgift 7 sdr. Altså skyldte byen ham 1 mark 12 skilling.
31. januar 1752 Pag. 017b
Hans Hyldebrand, Jens Andrisen, Jørgen Jørgensen og Peder Pedersen fremlagde de endelige skattetakster for de to byen, som blev antaget som gyldige.
13. marts 1752 Pag. 017b
Blev læst en lejekontrakt oprettet mellem præsten Hans Mahler og hans søn Andreas Mahler vedr. Hans Mahlers gård i Allinge. Undtaget var dog et kammer i den SØ ende i stuelængen, som hr. Mahler selv ville bruge til logi. Sønnen Andreas skulle give 7 sdr. hvert halve år.
Samtidigt ønskede Andreas Hansen Mahler borgerskab i Allinge, hvilket blev bevilget, som borger af første klasse.
10. april 1752 Pag. 018a
Læst kgl. forordning af 30/11 1751 om frihed til at bygge på den jyske hede.
Læst forordning om uforsigtig og skødesløs omgang med ild og lys, samt tobakssmøgen og hvordan de skulle straffes.
Kgl. forbud mod spil og leg i forbindelse med dronning Louises død.
Læst pantebrev som viste at Jørgen Jørgensen i Sandvig havde lånt 100 sdr. af Clemen Engel i Hasle mod pant i bygjord kaldet Gedeløkken på 1½ td. land, samt 6 skp. land i Jorddalen i Sandvigs byvang.
Jesper Hansen fremviste amtmandens tilladelse til, at han var tolder Topps fuldmægtigede i landets vragsager. Han ville fremstille vidner til skipper Jørgen Matth. Pettersens stranding og vrag mellem den 12. og 13. april 1751. Vidnerne var Hans Jespersen af Sandvig, Niels Hansen af Allinge og fra Tejn Jørgen Jørgensen og Andris Larsen. Skipperen, der var hjemmehørende i Echernførde var på vej fra Dantzig til København. Ladningen var 102 ege krumknæer (til skibsbygning), staal, Cameloth (kameluldstof) og nogle feder (?). De 2 egebjælker og 102 egekrumknæer blev afhentet af kongens fartøj Grosepine og betalt. Af stålet blev bjerget 22 skippund 2 lispund og 10 pund, som blev solgt på auktion den 13. juli. Sidenhen blev opfisker 2 skippund stål. Det stribede tøj, det “saakaldede Kamelott”, blev bragt i land dels i en kuffert af skipperen og dels af folkene opfisket i vandet. Den opfiskede sæk havde små stykker tøj. Denne sæk blev bragt til Rønne af Mads Bohne med toldbetjentenes tilladelse. Vidnerne svarede, at der intet andet blev bjærget.
Hans Poulsen fra W.Mark sogn mødte på Tjenboeren Peder Pedersen Bødkers vegne i sagen mod præsten Hans Mahler. Han fik tilladelse til at gå i retten for Peder Pedersen, selv om han ikke havde fået skriftlig fuldmagt. Peder Pedersen Bødker var forlovet med Ellen Gotfridsdatter af Olsker og han havde bedt præsten om at trolove dem. Som vidner var indkaldt Giver Løvingsen, Mikkel Kaas af Allinge og af Olsker sogn Niels Pedersen og Rasmus Andersen. Som godvilligt vidner var mødt Peder Larsen Bødker af Tejn. Præsten var mødt på tinget og læste et skriftligt indlæg. Hans Poulsen protesterede, da hans principal ikke skulle have formaninger, men have konkrete forklaringer i sagen. Giver Løvingsen fortalte, at han og Mikkel Hansen Kaas var, på vegne af Peder Bødker og Ellen Gotfriedsdatter, hos præsten for at anmode ham om at trolove parret. Præsten havde svaret, at han havde anmeldt Peder Bødker og Ellen Gotfriedsdatters usømmelige levned til amtmanden og vicekommandanten. Præsten ville ikke have de to i sin menighed. Giver forklarede, at han vidste, at både Peder Bødker selv og hans far havde været hos præsten i samme ærinde, men fået afslag. Ellen var gravid og derfor ville præsten ikke vie dem, selv om at der havde været fortilfælde (Jens Monsen og Jens Bendtsen) som både blev trolovede og ægteviede for umiddelbart derefter at deres kvinder havde gjort barsel. Et andet eksempel var Haagen Weidichs steddatter som fik barn kort efter brylluppet. Mahler holdt sig til lovens bogstav, “der siger at ægteskabet skal holdes ærligt hos alle og en ægteseng ubesmitted”. De andre vidner bekræftede Giver Løvingsens udsagn. Peder Bødker var nægtet nadverens sakramente i et års tid, da han ikke ville bryde sit ægteskabsløfte til Ellen, som præsten åbenbart havde krævet af ham.
Peder Larsen Bødker, som er far til Peder Bødker, havde også været hos præsten for at få ham til at trolove parret. Faderen havde været imod ægteskabet, men da både hans søn og Ellen ønskede det, havde han gået til præsten. Han havde fået et nej, uden at årsagen blev oplyst. Peder Larsen Bødker og hans hustru havde formanet sin søn til at holde sig fra Gotfrieds “Kvindfolk” /”blive fra goterne og ikke have noget med dem at gøre”. Sønnen havde dog ikke adlydt forældrene, så til sidst havde de givet deres tilladelse til. Derefter fik Hans Poulsen et lovligt tingsvidne.
29. maj 1752 Pag. 020b
Kammerkollegieplakat med advarsel mod at skrive Certepartier (befragtningsaftale med to sammenhørende dele) og bodmeri-breve (gæld/pantebreve) på det der til forordnede stemplede papir.
Kgl. reglement om sørgedragt.
Amtmand Urnes skrivelse om forbud mod at købe kvæg fra steder, hvor kvægsygen raser, samt om meldepligt om noget af sit kvæg bliver syge.
10. juli 1752 Pag. 020b
Kgl. plakat om teglværkernes murstens størrelse for at få tilladelse til indførsel til København.
Kgl. plakat om freden mellem Tunis og Tripoli.
Læst kgl. reskript til stiftsbefalingsmand Scheel, som Urne har modtaget i kopi, at købstædernes magistrater skulle være påpasselige, at stadens segl kan misbruges ved at flytte det over på andre varer end de de er påtænkt.
Læst amtmand Urnes skrivelse af 8. juli at det igen var tilladt “instrumental og vocal musique” da sørgetiden var slut efter dronningens død.
Læst skøde, der viste, at Erik Jacobsen i Kokkeløkken havde solgt 1 tdl. bygjord og en lille eng for 86 sdr. havde solgt til Rasmus Weidichsen
den 29. juli 1732 blev protokollen vist til amtmand Urne.
31. juli 1752 Pag, 021a
Læst kgl. forordning om auktioner efter levende eller døde militærpersoner.
4. september 1752 Pag. 021b
Svend Michelsen af Rønne havde amtmandens tilladelse til at gå i rette for tolder Topp mod sognepræsten Hans Mahler og borgermanden Anders Rag af Rønne. (Sagen kaldes for “toldsvig”) Som vidner var indkaldt Axel Lind, Hans Nielsen Skomager, Jacob Madsen, Jørgen Johansen, Hans Skrædder, Giver Løvingsen, Hans Samuelsen og Johan Samuelsen, Jørgensen, og ungkarl Mads Jensen som kørte Anders Hansen Rags ene vogn, alle af Allinge og Sandvig.
Svend Michelsen bad sognepræsten selv at angive hvor mange tylvter brædder han havde købt af de fremmede fartøjer den 12 og 13. juni. Mahler angav 8 tylvter vragbrædder a 6 alen længde. De havde ligget ovenpå dækket på et af de fartøjer der lå på Allinge red. Brædderne skulle bruges til den fattige kirke, der kun havde 31 lispund smør i indtægt. Da brædderne ikke kunne købes i Rønne havde han købt dem på strømmen. Præsten kunne ikke huske, hvor meget han gav pr. tylvten.
Anders Hansen Rag var i Sandvig og havde købt en del korte og en del lange brædder. Han havde købt brædderne gennem kaptajn Jens Hansen og ikke på strømmen. Han huskede ikke hvor meget, men at der 6 eller 8 tylvter brædder på 2 vogne.
Kaptajn Jens Hansen bekræftede at Anders Rag var i Sandvig 2. pinsedag. Anders Rag havde fået opmagasineret brædder, han enten havde købt på strømmen eller af andre borgere i byerne. Han mente, at der var tre vogne, der førte brædder til Rønne.
Jesper Hansen fortalte at en “galias” lå ud for Sandvig med 17 tylvter brædder, som de ville sælge. Han mente, at det var kaptajn Jens Hansen, der sendte bud til Rønne efter mulige købere. Hans søn Hans Jespersen ville købe brædder, men fik at vide, at alt var solgt. Han vidste, at Mads Jensen i Løsebæk kom med Anders Hansen Rags vogn og heste med et stort læs lange fyrrebrædder. Han vidste ikke hvem der havde roet det i land og hvor meget Anders Rag havde på hver vogn.
Jesper Hansen fortalte, at der efter det første skib var sejlet, kom et andet skib som lå på reden den sidste Sankt Hans dag. Axel Lind havde fortalt ham, at der om natten var ført brædder i land og ført op til præstens gård. Det skulle have været Jørgen Johansen og Jacob Madsen, der havde været ude på skibet og betalt.
Jesper Hansen blev flere gange spurgt om han var vidende om tolden var blevet betalt retmæssigt. Et spørgsmål han nøje undslog at besvare.
Jacob Madsen vedgik, at han for Hr. Mahler havde hentet 8 tylvter brædder på strømmen. Prisen var 10 mark tylvten for brædder 5 a 6 alen lange. Brædderne havde han hørt skulle anvendes til lægterne i Ols kirke. Jacob Madsen var vidende om, at Anders Rag havde købt brædder på skibet ud for Sandvig, men ikke vidste om han havde købt det på skibet.
Jørgen Johansen fra Allinge havde været med på skibet ud for Allinge, da Hr. Mahler købte 4 tylvter brædder til brug for en “lægtere”. Han havde sagt, at der ikke var brædder at få på landet. Han gav 10 mark pr. tylvt for brædder i 5-6 alens længde. Han havde sammen med Jacob Madsen og Hans Nielsen roet brædderne i land. Svend Michelsen spurgte Jørgen Johansen, der havde været kirkeværge, om det var almindeligt, at kirken købte materiale til reparation uden at betale told og at dette var helt accepteret af menigheden? Jørgen Johansen ville ikke svare, da dette var udenfor stævningens ordlyd, men han kunne dog bekræfte, at det var almindeligt, at kirken købte materialer på strømmen, hvor det var muligt, at købe billigt og at der aldrig blev krævet told for materialerne. Sådan var det da han var kirkeværge en 5 års tid for noget over 20 år siden.
Den næste der blev afhørt var Hans Nielsen Skomager, der bekræftede Jørgen Johansens forklaring.
Svend Michelsen påpegede, at vidnerne godt kunne fortælle mere end de var indstævnet for, da det alle “var kongens tro undersætter” og derfor burde fortælle “hvad hand veed videre ved toldsvig her under for byerne Allinge og Sandvig skulde være begaaed ved kiøb og handling eller i landføring fra fremmede skiibe som ofte kommer her paa Reeden at ligge ved Contravind”.
Vidnet kunne ikke lige komme i tanke om toldsvig, men lovede, at ville angive det, hvis han skulle komme i tanke om noget.
Hr. Mahler blev spurgt om, hvorfor han ikke havde angivet købet hos tolderen. Hr. Mahler angav, at han ikke vidste at der skulle betales told for det der blev anvendt til reparation af Olsker og Allinge kirke. Der var aldrig blevet sat spørgsmål ved kirkeregnskaberne.
Dernæst blev Axel Lind afhørt om sit vidende om køb fra fremmede skibe. Han bekræfter hændelsesforløbet med brædderne på stranden og fortæller, at Jesper Hansen havde sagt til ham, at han ville angive præsten for ikke at betale told, fordi præsten så mange gange tidligere havde angivet dem for politiretten. Axel Lind havde dog ikke villet være med til angivelse. Axel Lind havde også set to af Anders Rags vogne lastet med brædder. Men han havde ikke set hvorfra brædderne var kommet.
Hans Samuelsen kunne ikke komme med nye oplysninger. Den næste var Giver Løvingsen, der heller ikke kunne oplyse mere end de andre, men han livede at angive for tolderen, hvis han skulle komme i tanker om noget.
Dernæst Hans Skrædder af Allinge fortalte det samme og nægtede at fortælle om andre episoder, da han ikke var stævnet til at vidne mod andre end de to Anders Rag og Mahler.
Ungkarl Mads Jensen fortalte, at han nærmest bare var kommet forbi kaptajn Jens Hansens gård i Sandvig og så havde hjulpet Anders Rag med at læsse de tre vogne. Den ene vogn havde han så kørt til Allinge.
Jens Jørgensen havde sammen med Peder Pedersen ved gaden i Sandvig og Christian Hansen roet 5 tylvter fyrrebrædder i land som, efter forlydender” var blevet købt af Anders Rag i Rønne. Han angav, at Mikkel Mogensen Torn af Sandvig havde set det samme. Vidnet havde ikke set Anders Rag betale for brædderne ved stranden og han bekræftede, at brædderne var blev læsset på vognene fra kaptajn Jens Hansens gård og ikke fra stranden.
Johan Samuelsen havde været i København, så han havde ikke set nogen ro brædder i land. På præstens opfordring, fortalte Johan Samuelsen, at der ikke er angivet told i kirkeregnskaberne.
Anders Rag havde intet kendskab til hvorfra brædderne var kommet, men havde betalt dem uden vidende om der var med told eller ej. Hvid tolden manglede bad han om at få lov til at betale.
Sven Michelsen fik et lovligt tingsvidne udfærdiget.
2. oktober 1752 Pag. 025b
Læst kgl. plakat om godtgørelse af gamle mønter “af noget rarhed”.
Læst kgl. plakat om forbud mod indførsel af farver og valkejord.
Niels Nielsen fra 2. selvejergård i Nyker opbød en arvekapital på 19 sdr. 2 mark 1 skilling tilhørende Sisele Rasmusdatter, som han havde modtaget efter myndlingens moder i Sandvigs skifte den 2. november 1751.
Lars Olsen i Allinge fik borgerskab i sidste klasse.
Kongens holtsførster Matthias Kettelsen udbad sig skriftligt, at 8te mænd skulle syne Hammershus skovtilliggender, se hvor mange piletræer der var blevet sat, syn nye stengærder og de nye jordgrøfter.
30. oktober 1752 Pag. 026a
De 8te stokkemænds synsforretning blev oplæst og påskrevet.
Niels Nielsens fra Nykers arvekapital blev tilbudt for anden gang
20. november 1752 Pag. 026a
Læst kgl. Patent på højesterets afholdelse i 1753.
Læst kgl. reskript om at skibe fra Algier skal i karantæne i 40 dage på grund af pesten.
Skiftekontrakt mellem enkemand Christopher Henrichsen Møller i Sandvig og hans 2 børn og arvinger Haagen Møller og dattermanden Peder Olsen af Tejn. Sønnen Haagen Møller beholder gården med plads og have, jord og boskabsvarer og kreaturer. Han skal betale gælden og sin faders begravelse og hans ophold så længe han lever. Faderens kapital var ansat til 60 sdr. som faderen nyder 12 sdr. af årligt.
Niels Nielsen tilbød Sidsel Rasmusdatters arvekapital for tredje gang. Da ingen ville modtage pengene, blev der frataget stempelpapirpenge og rettens gebyr. Resten 18 sdr. 1 skilling blev lagt i en pose og forseglet. (Derved blev Niels Nielsen fritaget for at betale renter af pengene)
27. november 1752 Pag. 026a
Sognepræsten stævnede Jesper Hansen, der både skriftligt og mundtligt havde beskyldt ham for ukærlig omgang med sine sjælesørgere. Hr. Mahler havde i første omgang søgt fred og enighed med Jesper Hansen, men da det ikke var lykkedes, ville han nu have rettens undersøgelse af sagen. Som vidner var indkaldt Axel Lind, Jens Friederichsen og hustru, Hans Olsen, Ole Hansen og hustru alle fra Allinge, samt Mikkel Monsen og Hustru fra Sandvig.
Jesper Hansen protesterede og mente, at Hr. Mahler i stævningen ikke henviser til konkrete ord eller gerninger. Der nævnes ikke hvilken måde beskyldningerne var sket på, ej heller hvilken dag, måned og år det var sket. Jesper Hansen mente, at loven klart siger, at dommeren skal dømme denne stævning for død og magtesløs.
Hr. Mahler mente, at hans vigtigste ærinde var at søge fred med sine medmennesker og han tilbød for tredje gang fred og enighed med Jesper Hansen.
Dommeren efterlyste en nærmere beskrivelse af Hr. Mahlers mening med begrebet “ukærlige omgang” inden sagen kunne behandles på tinget.
18. december 1752 Pag. 028a
Læst skiftekontrakt mellem Kierstina sal. Jørgen Hansen af Allinge på den ene side og på den anden Jørgen Hansens efterladte børn, som er sønnen Hans Jørgensen og dattermanden Simon Andersen fra Allinge. Enkens lavværge Giver Løvingsen af Allinge vedstod dette sammen med Hans Jørgensen og dattermanden.
Mikkel Grønbech i Sandvig fik borgerskabsbrev af anden klasse og leverede 24 skillingspapir i retten.
Dernæst valgtes stokkemænd for 1753: For Allinge Axel Lind, Lars Olsen, Anders Andersen Møller, Didrich Hansen, Hartvig Møller og fra Sandvig Mogens Bendixen, Hans Nielsen og Jens Bastian.
Giver Løvingsen havde tjent i 2 år og krævede at en ny skulle overtage hvervet. I hans sted valgtes Jacob Madsen. Hans Jespersen af Sandvig blev valgt som afløser for Andris Knudsen. De to afgående kæmnere blev pålagt at aflægge regnskab og overlade kassen til sine efterfølgere.
Som taksatorer valgtes til formand Vefst Pedersen, Jens Madsen og af Sandvig Haagen Møller og Jens Jørgensen. De fire nye taksatorer skulle, sammen med i de fire gamle taksatorer, udfærdige årets skatteligning og fremlægge forretningen på første møde efter helligtrekonger.
8. januar 1753 Pag. 029a
Læst en kontrakt mellem Samuel Johansen i Allinge og hans søn Jørgen Samuelsen. Faderen overdrager sin gård og alt tilhørende, samt et stykke bygjord på 4 skpr. land i byvangen. Jørgen Samuelsen forpligtede sig til at blive hjemme hos sin far og mor og drive gården, samt betale faderens gæld på 30 sdr. til Peder Olsen i Tejn.
Læst et skøde der viser at Mads Pedersen fra Allinge sælger sin vandmølle med tilbehør og tilliggende plads og damsted for 65 sdr. til Johan Samuelsen fra Allinge.
Læst en kontrakt mellem Johan Samuelsen og Mads Pedersen begge i Allinge. Da Mads Pedersen havde overdraget sin vandmølle til Johan Samuelsen, lovede Johan Samuelsen at male Mads Pedersen og hans hustrus korn i deres livstid uden betaling. Hvis de ikke skulle have noget malet, skulle de have 6 sdr. om året.
Læst et gavebrev der viste, at Johan Hansen af Allinge og hans hustru Gundel Jensdatter havde fået 1 tdl. bygjord i Sandvig byvang af kaptajn Jens Hansen som hjemgift.
Læst obligation om et lån på 80 sdr. som Hans Knudsen i Allinge havde lånt soldat Mads Giertsen von Kempen på Christiansø. Sikkerhed for lånet fik Hans Knudsen i Mads Giertsens hus og plads i Allinge. Han fik huset som brugeligt pant i 12 år
De fire taksatorer fremlagde de kongelige skatter for 1753, som var forsynet med de fire formænd og de fire taksatorer.
Sidste års kæmner for Allinge Giver Løvingsen overdrog 3 mark, som Mads Jørgensen Løsebæk havde betalt for leje af en plads.
Andris Knudsen i Sandvig havde ikke modtaget nogen penge i det forløbne år, så der var intet regnskab at aflægge.
Jørgen Johansen af Allinge udbød sin brodersøns Holger Johansens arvekapital, der bestod af 1 td. bygjord, der lå i henholdsvis Kranseløkken, Bagerløkken, samt i Jydetornen. Vurderet til 35 sdr 1 mark. Desuden bestod arven i rede penge på i alt 55 sdr. 7 skilling. Denne arvekapital blev udbudt, men ingen ville modtage værdierne og yde renter deraf.
Vicebyfoged Christian Rasmussen overtog dommersæde for Eskil Poulsen, der ønskede at få tingsvidne på årets 1752s uvisse indkomster mv. Sidste års stokkemænd bestod at der ingen lejermålsbøder var for 1752. Heller ingen arvepenge, 10depenge eller andet, der tilhørte kongen.
29. januar 1753 Pag. 031a
Læst pantebrev som fortæller at Eske Jacobsen Kokkeløkken havde lånt 300 sdr. af ungkarl Hans Ibsen, der boede hos sin far Jep Monsen på 18 selvejergård i Rutsker. som pant for lånet var sat 2 tønde bygjord og 3 læs enges, 1 tøndeland bygjord og 3 skp. havrejord tillige med Kokkeløkkegården bestående af 2 længer, en stue og en ladelænge på hver 10 stolpefag.
Jørgen Johansen af Allinge opbød for anden gang et værgemålskapital tilhørende Holger Johansen.
5. februar 1753 Pag. 031b
Didrik Hansen af Allinge og Jens Mikkelsen af Sandvig fik borgerskab i sidste klasse, der ernærer sig med arbejde og fiskeri. De fik pålæg om at møde med 12 skillings stemplet papir. Jørgen Samuelsen i Allinge fik borgerskab af anden klasse og skulle møde med 24 skillingspapir.
Sognepræsten Hr. Mahler mødte på tinget med en skriftlig kaldseddel, som viste, at han havde stævnet Jesper Hansen af Allinge for “hans hadske og ukærlige omgang han havde igennem længere tid havde ført mod præsten med processer og lignende”.
Jesper Hansen protesterede mod Mahlers kaldseddel, som ikke var navngiven med hvilke hadske ord eller gerninger han mente, samt hvornår disse ting var sket. Hvis præsten mente de processer, som var ført igennem de sidste 20 år, så var de afsluttet og kunne ikke længere ligge til grund for nye retssager.
Dommeren bad Mahler om at holde sig ordret til sin stævning: Først bevise Jesper Hansens hadske omgang og dernæst navngive sagen “hvorudi Jesper Hansens hadskhed mod Hr. Mahler som hans præst skal bestaa”. Hvis præsten kunne dette, kunne han ikke afvise Mahler i at få et tingsvidne derpå.
Dommeren bad begge opføre sig sømmeligt og skikkeligt. Vidnerne blev, efter Jesper Hansens ønske, separerede.
Første vidne var Hans Vig af Sandvig. Der på præsten opfordring fortalte, at der jævnligt havde været proces mellem Jesper Hansen og præsten. Hans Vig mente, at han havde hørt præsten tilbyde eftergivelse af tiende, hvis Jesper Hansen ville lade ham i fred.
Jesper Hansen fremlagde et dokument, der viste, at alle sager, som havde været mellem ham og præsten i de sidste 20 års tid var afsluttede.
Mahler afhørte derefter Johan Samuelsen, som fortalte, at der var mange processer, der enten var startet af præsten eller af Jesper Hansen. Han havde været sendebud for præsten til Jesper Hansen med tilbud om forlig. Han bekræftede præstens tilbud om tiendefrihed, hvis Jesper Hansen ville lade ham være i fred, men da stridighederne fortsatte, bød præsten ham betale tiende som alle andre. Han kunne dog ikke bekræfte at Jesper Hansen altid tolkede præstens prædiker – især strafprædikerne som det værste.
Jesper Hansen bad om at få læst en klage fra Mahler, der viste at Jesper Hansen var utro overformynder. Det var en sag som nu føres i den gejstlige ret.
Dernæst blev Hans Samuelsen ført som vidne. Han bekræftede, at der havde været mange processer. Han vidste ikke vis skyld det var. Vidnet ville heller ikke bekræfte om Jesper Hansen ofte havde tolket hans prædikener. Han vedkendte dog at have hørt “murmelsnak” om at Jesper Hansen ville trække præstens kjole af.
Jesper Hansen oplæste en liste af processer – enkelte måtte han dog strege, da det vedrørte noget andet. Dommeren mente, at JHs spørgsmål til Hans Samuelsen om, at der også havde været masser af processer mellem præsten og Olsker menighed, ikke var lovligt til at stille, og at de lå uden for sagens kerne. JH antydede, at præsten havde lovet penge til vidnerne, hvis de kunne angive noget mod JH.
Dernæst Axel Lind referere Jesper Hansen, i sagen om linned, der blev fundet i præstens kælder. Her skulle Jesper Hansen have sagt, at han skulle sørge for at Præsten blev “dyppet i sit eget fedt” og at han for lang tid siden havde sagt, at “han skulle trække kjolen af præsten”. Axel Lind havde ofte talt med Jesper Hansen efter prædikerne, at især hans strafprædiker var “meget hårde”. Jesper Hansen nægtede, at han skulle have øvet spot mod præstens prædiker. Det måtte præsten bevise.
Mahler bad om at de resterende vidner blev afhørt på næste tingsamling. Hvilket blev bevilget.
Jørgen Johansen opbød for tredje gang sin brodersøn Holger Johansens arvekapital, som des stod i jord i Allinge byvang og dels var i kontanter. Ingen ville modtage arvekapitalen mod renter. Jørgen Johansen fik derved et tingsvidne på arven.
12. februar 1753 Pag. 035b
Præsten Hans Mahler fremlagde et skriftligt indlæg i sagen mod Jesper Hansen.
Det første vidner var Michel Monsen, der blev spurgt af præsten hvem der er årsag til de mange processer mellem ham og Jesper Hansen. Vidnet kunne kun sige at Jesper Hansen altid havde haft proces mod præsten siden “præstesagen” sluttede. Vidnet erklærede, at han havde rejst til København sammen med Jesper Hansen for at søge tilladelse til at gå til alters hos en anden præst.
Præsten påstod at Jesper Hansen havde drevet spot mod hans prædiken, som han gennem et år havde holdt for menigheden. Temaet var 1. “Hvad vi er”, 2. “Hvad vi burde være” og 3. “Hvorledes vi skulde blive det vi icke var og burde at være”. Præsten anklagede JH, at han havde brugt disse tre emner i spot, når han spillede kegler og bold. Michel Monsen ville dog ikke vedstå, at han selv havde hørt det, ej heller at JH havde truet med at hive kjolen af præsten.
Jesper Hansen fik ikke Axel Lind til at vedstå, at da Jesper Hansens søn døde, måtte liget stå i åben grav nogle dage fordi præsten ikke vilde kaste jord på.
Næste vidne var Hans Olsen af Allinge, der mente ikke at han havde hørt JH spotte præstens prædiken i 1738 om evangelierne “hvad vi er” osv, Men måske havde hørt det fra børn. Jesper Hansen mindede om, at præsten i marts måned 1732 havde stævnet så mange mennesker i sagen om sildetiende, at tinget måtte holdes i fangetårnet på Hammershus og at de måtte leje stokkemænd i Olsker og andre steder fra.
Dernæst Anders Jensen, der havde hørt Jesper Hansen sige, at han ville tage kjolen fra præsten. Men han kunne ikke huske hvornår. Han havde også hørt Jesper Hansen kommentere prædikenen, således “det var ikke ret talt og sagt”. Præsten nævnte “den såkaldte Sladrebænk i Allinge” og om vidnet ikke har hørt Jesper Hansen talt ilde om præsten. Hvilket vidnet benægtede. JH fik Anders Jensen til tvivle på sit eget udsagn, da han bekræftede, at han havde hørt Jesper Hansen læse op af Henrich Müllers huspostil.
Dernæst Samuel Johansen, som præsten kaldte for en gammel forstandig mand. Samuel undgik at svare på præstens spørgsmål.
Dernæst Peder Monsen af Allinge. Han havde været tilstede i 1742 i JHs stue hvor præsten havde tilbudt forlig. Peder Monsen forklarede, at JH lå syg, men havde dog været så fattet, at han havde svaret præsten, at det måtte ske til landstingsprotokollen i den igangværende sag.
Præsten udbad sig et tingsvidne, da han ikke ville føre flere vidner i sagen.
26. februar 1753 Pag. 039a
Læst kontakt mellem Johanne sal. Jørgen Hansen i Løsebæk med sin lauværge Jens Larsen i Allinge indgået aftale med sine børn, nemlig dattermanden Jens Ambrusen og datter Seigne Andersdatter og Johanne Jørgensdatter. Sidstnævnte to døtre skulle nyde hendes iboende hus bestående af 4 stolperum med haveplads og sandløkkehjørne mod at passe hende i hendes alderdom og svaghed. De to skulle have halvdelen af et stykke bygjord 6 skpl. kaldet Hans Jensens Vang kaldet i Allinge byvang. Den anden halvdel skal dattermanden have mod at han betaler hendes underholdning og skatter, samt hendes begravelse.
Michel Pedersen Grønbech af Sandvig havde fået amtmandens tilladelse til at gå i retten for Hans Madsen Vig og Claus Madsen Vig mod Giert Hansen og Hans Giertsen i Sandvig, da de skulle have taget noget sildegarn de havde stående i søen. Som vidner var indkaldt Peder Pedersen og Peder Hansen af Sandvig. Giert Hansen lovede at betale for sildegarnene og sagens omkostninger inden næste dags morgen – derved frafaldt de to brødre Wig deres tiltale.
19. marts 1753 Pag. 040a
Læst kgl. forordning om forbud mod at handle med underofficerer, gemene og deres hustruer og børn i købstæderne uden kompagnichefens tilladelse.
Kgl. forordning om forbud mod at indføre og bære fremmede silke- og uldne stoffer og varer.
Musketer på Christiansø Mads Giertsen bortskøder et tdl. bygjord i Allinge byvang for 100 sdr. til skipper Hans Hyldebrand i Allinge.
30. april 1753 Pag. 040b
Læst kgl. reskript til stiftsbefalingsmanden von Scheel om at der ikke måtte gøres forskel på de bergensiske og de danske skippere.
Reskript til stiftsamtmanden om opelskning af danske fabrikker og den støtte de fordrer
15. maj 1753 besøg af stiftsbefalingsmand Scheel Protokollen forevist Allinge d. 15. maj for stiftsbefalingsmanden H. Scheel.
Han befalede at:
1. der skulle på byernes bekostning indrettes en ordentlig overformynderprotokol
2. Der skulle indrettes en kopibog til indkomne kongelige, kollegiers og øvrighedens befalinger og breve.
3. kæmnerregnskaberne skulle indføjes i en separat bog efter de var reviderede.
4. At der skulle indrettes et register for denne protokol og registeret skulle leveres til amtmanden og stiftamtmanden
5. Gaderne skulle efterses af fire borgere og, hvor det kunne lade sig gøre, brolægges.
6. Byfogeden, sognepræsten og borgerskabet skulle organisere fattig- og skolevæsenet. Planen skulle indsendes til kongelig approbation.
7. Lægge planer for et ting- og arresthus indrettelse.
8. Rettens betjente blev pålagt at følge loven “Strickte” og at amtmanden skulle påse, at de ovennævnte punkter blev efterkommet.
underskrevet Scheel.
Tilføjet at borgerskabet i Allinge og Sandvig blev forkyndt denne ordre den 28. maj 1753. Underskrevet L. Birch
28. maj 1753 Pag. 041b
Læst ekstrakt af kgl. reskript til amtmand Urne om forbud mod at indføre udenlandsk fabrikerede varer, men derimod at opfordre til forbrug af danske fabrikerede varer.
18. juni 1753 Pag. 041b
I retten fremstod borger i København Knud Mikkelsen, som var barnefødt i Allinge menighed. Hans ærinde var at få tingsvidne på at Mikkel Mikkelsen skal være død på en rejse fra Vestindien. Han havde været matros på et skib fra vestindiske/ghanesiske kompagni og havde efterladt sig sin tilgodehavende gage og hans efterladenskaber, der er at finde på kompagniet. Knud Mikkelsen ville nu have tingsvidne på, at han, sammen med sine to søstre Kirstine Mikkelsdatter og Maren Mikkelsdatter begge værende i København, er de rette arvinger efter Mikkel Mikkelsen. Deres medarvinger, svoger Hans Nielsen og stedmoderen Annicke Mikkel Hansen, skulle også arve såfremt, at Mikkel Mikkelsen var død inden deres fader Mikkel Hansen. Mikkel Hansen havde den 12. oktober 1745 skødet sine midler til sin stedsøn og datter og derved udelukket sine andre børn fra at arve.
Giver Løvingsen af Allinge vidnede at den sal. mand Mikkel Hansen boede i Allinge med sin sal. hustru Giertrud Knudsdatter efterlod sig 4 børn, nemlig Knud og Mikkel Mikkelsen og to døtre som er i København, nemlig Kierstine og Maren Mikkelsdatter. Giver Løvingsen vidnede, at de var fuldsøskende. Derudover havde Knud Michelsen en fuldsøster ved navn Lisbeth, der er i ægteskab med Hans Nielsen i Allinge.
Jacob Madsen og Jørgen Jørgensen af Allinge bekræftede Giver Løvingsens forklaring.
Svogeren Hans Nielsen og hans hustru og hustrumoderen Anneke agtede ikke at forlange arv efter Mikkel Mikkelsen.
6. august 1753 Pag. 043a
Læst kgl. plakat om afskaffelse af de små lotterier.
Mikkel Andersen af Allinge var anordnet værge for en myndling Anne Maria Falentins datter af Sandvig. Retten opbød den fædrene arv på 34 sdr. 2 mark og 13 skilling til den højestbydende. Ingen meldte sig.
Michel Pedersen Grønbech af Sandvig havde fået amtmandens tilladelse af gå i rette for Lars Larsen og Jens Jørgensen af Sandvig mod Hans Jespersen af Sandvig vedrørende nogle gæs, som han havde fanget. Jesper Hansen mødte for sin søn Hans Jespersen.
Det første vidne var Hans Jørgensen Bødker, der havde fået besked af Hans Jensen, enten at skyde gæssene i hans rugmark eller at slå dem ihjel på anden måde. Gæssene tilhørte Jens Jørgensen og Lars Larsen. Jesper Hansen mente, at rugsæden skulle være indhegnet. Grønbech sagde, at gæssene var kommet “flydende” ad Hammersø til Hans Jespersens rug.
Gæssene var blevet fanget i rugsæden og på en ager ved tæt neden ved Hammersøen og anbragt i et hus tilhørende Vefst Jensen og som Johan Ennersen beboede.
Peder Sandersen havde hørt, at Hans Jespersen havde fanget en del gæs forleden søndag kl. ca 12. Om lørdagen havde han set Hans Jespersen komme fra Slotsvangen med en kæp og begyndte at slå ud efter gæssene. Han smed en sten efter en gås, der lå i Hammersøen. Den døde. Og man sagde, at den tilhørte Peder Pedersen på Bakken i Sandvig.
Jesper Hansen fik vidnet til at fortælle om ræven, der havde ihjelbidt adskillige gæs. Vidnet havde selv miste 22 stk. og nogle af dem er fundet på udmarken med bidsår, men nogle var også blevet afleveret til ham af Hans Jespersens yngste tjenestedreng.
Dernæst Ole Mogensen (Monsen) der havde hørt at Hans Jespersen havde fanget gæst i hans Rugsæd ved Sæne. Han havde en gang blevet bedt om af sin husbonde (Vefst Jensen?) at jage gæs ud af rugmarken, udmarken og slotsvangen, men han havde ingen gæs fundet. For øvrigt kunne han fortælle, at i gammel tid havde der været pæle der indhegnede søen. Mons Bendixs kone i Sandvig kunne fortælle herom.
Dernæst Johan Ennersen havde set Hans Jespersen fange – måske – 12 gæs og lukkede dem ind i st hus hin søndag formiddag og mod kl. 12. Tidlige hav Hans Jespersen fange Andris Knudsen gæs og ligeledes lukket dem ind i huset. Men disse gæst havde Andris Knudsen afhentet hos Hans Jespersen. Vidnet kunne dog ikke bekræfte, at hans Jespersen havde truet med at slå gæssene ihjel.
Dernæst Johan Enners hustru Anne, der bekræftede sin mands vidnesbyrd. Hun havde vogtet gæssene fra Hans Jespersen havde sluppet dem løs om mandagen kl. 10 til tirsdagen. Men det havde ikke lykkes hendes at passe på gæssene, da de tog flugten og “blafrede med vingerne og løb langs ad jorde” ud til rugsæden. Hun fortalte, at gæssene kunne komme op over en klippe og ind på vangen.
Christian Rasmussen var hos Hans Jespersen for at bestille noget smedearbejde. Hans Jespersen havde fortalt ham, at Lars Larsens og Jens Jørgensens gæs havde gjort meget skade på hans rug i Slotsvangen. Hans Jespersen havde sagt, at han næste morgen “skulle plukke gæssene”, da det var et gammelt ordsprog, betyder det ikke at han ville slå dem ihjel.
Sagen udsat til næste tingdag.
Læst et købe- og skødebrev af 2. januar udstedt af Haagen Mortensen Norsk der viser, at han havde solt sin tilhørende have beliggende N og NO fra hans iboende hus i Sandvig til Lars Larsen for 6 sdr.
Lars Larsen fik borgerskab og leverede 12 skillingspapir
13. august 1753 Pag. 048a
Michel Pedersen Grønbech af Sandvig fortsatte sagen om gæssene.
Peder Michelsen var den første til afhøring. Han fortalte, at han på vej gående hjem fra kirken i Allinge til sit hjem, der ligger tæt ved Hammersø. På den golde ager så han Hans Jespersen og en ukendt drive gæs mod Joh. Enners hus i Slotsvangen. Marken ved Sæne tilhørte Slotsladegården, men blev ofte benyttet til gæs – også fremmedes gæs.
Andris Knudsen havde også fået nogle gæs indelukket af Hans Jespersen i et hus i Sæne. Han havde fået den igen mod at love, at de ikke ville ødelægge hans afgrøder. Han vidnede, at der igennem 40år har været problemer med gæssene, der ikke måtte komme i Hammersø eller i Vangen.
Jens Hyldebrand kunne ikke bidrage med nye oplysninger. Sagen blev udsat til næste ting.
Michel Andersen af Allinge opbød for anden gang Anne Maria Valentinsdatters arvekapital.
27. august 1753 Pag. 050a
Læst rentekammerets skrivelse at forbuddet til kvægs udførsel til Sjælland og andre provinser blev ophævet.
Michel Andersens arvekapital blev opbudt for tredje gang. Ingen ville modtage den. Michel Andersen tilbød at svare 2 mark og 8 skilling årlig rente (= 2 %), hvilket han fik tingsvidne på.
10. september 1753 Pag. 050b
Axel Lind havde forsøgt sin opgave som stokkemand, men lovede nu, at han ville være tilstede resten af året, ellers ville han lade sig fritage for hvervet, eftersom han var underofficer ved borgerkompagniet, der også var fritaget for visse af byens “tynge”.
Læst et skøde, hvor borger Michel Jensen i Sandvig havde solgt sit 4 stolperums hus til Hans Madsen Wig, dertil en haveplads på den østre side og et stykke på den østre med et forestående stengærde. Prisen var 24 sdr.
I sagen hvor Jens Jørgensen og Lars Larsen af Sandvig havde stævnet Hans Jespersen for at have fanget nogle af deres gæs. Hans Jespersen fremlagde et skriftligt indlæg. Grønbech påankede, at gæssene var blevet fangede på Slotsvangen og ved Sæne og altså ikke på Hans Jespersens ejendom. Sagen blev ført til doms.
15. oktober 1753 Pag. 051b
Læst kgl. reskript om at møbler og løsøre måtte sælges hvor som heæst på auktion, men nagelfaste værdier som hus og jorde skulle sælges under den jurisdiktion, hvor det befandt sig.
Læst kgl. plakat om nedlæggelse at Bergens stifts beliggende Sundhors toldsted fra 1754 begyndelse.
DOM i sagen mellem gæssenes ejere Jens Jørgensen og Lars Larsen og så Hans Jespersen, der havde fanget de i alt 12+10 gæs på Slotsvangen og lukket dem inde hos Johan Ennersen. Dommeren sluttede, at da Slotsvangen, hvor Hans Jespersen havde sin rugmark, ikke var indgærdet som loven påbyder, kunne han ikke indtage andre folks kreaturer. Hans skulle straks udlevere gæssene eller betale pr. stk. 16 skilling danske, samt at betale sagens omkostninger med i alt 3 sdr.
19. november 1753 Pag. 052b
Kgl plakat om ophævelse af forbuddene mod kvægmarkeder i Danmark.
Kgl. forordning om forbud mod hasardspil, hvad enten det er med kortspil eller med terninger – privat eller på værtshuse.
Plakat om højesterets afholdelse i 1754.
Læst et skøde omfattende Hans Hermandsens salg af sit hus i Kokkeløkken, sammen med ager, eng og skovpart, heste kvæg, får, svin og andre kreaturer, redskaber, kobber, tin og alt andet til Jørgen Didrichsen Kjøller af 2. gård i Olsker og hans kæreste Kierstina Andersdatter for 600 sdr.
Jesper Hansen mødte som fuldmægtig for Amtmand Urne i en sag om toldsvig begået af Lars Hansen Mahler. Han skulle havde købt brædder uden at betale told. Desuden var indstævnet hans fader sognepræsten Hans Mahler og hans bonde Anders Mortensen af Olsker, som ikke mødte på tinget. [bræddekøbet havde fundet sted i 1751 og er sandsynligvis ikke den samme sag som tidligere er omtalt i 1752 (4. september 1752)]
På vegne af Lars Mahler mødte Mikkel Grønbech af Sandvig og tilrettelagde et skriftligt indlæg i sagen. Som vidner var følgende vidner indkaldt: Giver Løvingsen, Jacob Madsen, Jens Hansen Skrædder, Hans Nielsen Skomager og Hans Jørgen Snedker alle fra Allinge. Alle var mødt undtagen Hans Nielsen, der var syg og sengeliggende.
Jesper Hansen afhørte først Jacob Madsen. Først blev oplæst hans forklaring til politi-eksaminationsforhøret af 15. oktober. Vidnet bekræftede, at det var Lars Mahler det betalte de 20 tylvter brædder til skipperne i flere terminer, efterhånden som de blev ført i land. Han kunne ikke huske hvorfra i Sverige brædderne kom, men at skipperen hed Peder Dreier, hjemmehørende i Aabenraa. Det var præstens bonde Anders Mortensen der havde kørt brædderne fra stranden op til præstegården om natten. Alle brædder kom op til præstegården undetagen en halv eller en hel tylt til Hans Snedker i Allinge, som snedkeren havde købt af Lars Mahler. Jacob Madsen fik 2 mark som betaling for at ro brædderne i land. Foruden ham selv hjalp Giver Løvinsen, Hans Nielsen Skomager, Jens Hansen Skrædder og Hans Jørgensen Snedker med til at få brædderne i land.
Grønbech forsøgte at drage Lars Mahlers køb i tvivl. Det var en mulighed, at Lars Mahler havde købt af en anden – hans fader f.eks.. Endvidere påstod Grønbech, at Lars, der var student, dengang brædderne blev købt, var i sit fars brød og at han ikke havde borgerskab.
Dernæst Hans Jørgen Snidker, der fortalte det samme som Jacob Madsen. Det var før Lars Mahler flyttede til gården og da blev gården passet af Peder Thors datter Bergite. Men han kunne fortælle, at præsten selv var i gården dagen efter. Vidnet bekræftede at hans fader Hans Snidker (?) havde købt en halv tylt brædder for 5 mark 4 skilling af Lars Mahler, hvilket sket på Givre Løvingsens bord. På opfordring af Grønbech, fortalte vidnet at hans havde hørt, at detvar Giver Løvingsen, der havde entreret med skipperen om købet, men at det var Lars Mahler, der havde betalt. Købet var aftalt kl. 5 om eftermiddagen og blev koet i land medens det var mørkt. Vidnet kunne ikke bekræfte Jesper Hansens påstand om at brædderne blev transporter om natten for at det skulle ske i det skjulte. Han kunne dog bekræfte, at det var Lars Mahler, der havde givet arbejdsmændene brændevin om morgenen efter, at brædderne var kommet ind i gården.
Giver Løvingensen bekræftede skippernes navn og skibets hjemmeadresse. Både præsten og Lars Mahler havde flere gange spurgt Giver Løvingsen om at forhandle køb for dem på skibe “på strømmen”. Giver Løvingsen ansås som part i handlingen og derfor ikke uvildigt vidne.
Derefter Jens Hansen Skrædder af Allinge, at det skete for 2-3 år siden, en søndag, da Lars Mahler sejlede i en båd “for Placier” at en galiot ankrede op på strømmen. Lars Mahler havde gået ombord og spurgte skipperen om han havde nogle brædder at sælge. Han fik at vide, at brædderne, som han havde ombord, var lovet Giver Løvingsen. Lars Mahler havde derefter købslået med Giver om at de skulle dele købet. Udlosningen skete efter kl. 10 om aftenen natten mellem søndag og mandag. Jens Hansen skrædder fortalte, at præsten Hr. Mahler havde været tilstede på gården i Allinge og at det var Jacob Madsen, der kom ud fra præstens studerekammer med penge til at betale hjælperne med. Vidnet fik 2 mark.
Grønbech konstaterede, at det var Giver Løvingsen, der var den rette sagsvolder, da han som den første havde entreret med skipperen. Jesper Hansen mente, at sagen i sin helhed beviste at der var begået toldsvig og han præsenterede derfor en regning fra Tolder Topp. Jesper Hansen fik et tingsvidne på sagen.
Holtsførste Kettelsen udbad sig otte mænd til at foretage synforretning af skovene, gærderne, pilene i Hammershus Birk. Hvilket blev fastlagt skulle ske næste dag kl. 10.
23. november 1753 Pag. 056a
sø- og gæsteret
Skipper Andreas Røding havde fået skade på søen med sin jagt kaldet “Haabet”. Skibet kom fra Ystad og var lastet med staver. Skibet havde han sat på grund ud for Sandvig. Skipperen havde anmodet om at afholde en gæsteret, så han og hans skibsfolk kunne forklare hvad der var sket og om godsets bjærgning.
Skipperen leverede skibets journal, hvori det ønskede tingsvidne skulle indføres. Skipperens tre skibsfolk skulle afhøres. det var: styrmanden Johan Nyeström, bådsmand Andreas Lundberg og drengen Severin Lorentzen. Byens borgere der skulle afgive vidnesbyrd var: Jesper Hansen, kaptajn Jens Hansen, Michel Pedersen Grønbech, Christian Rasmussen, Claus Madsen Wig, Peder Pedersen Hammer og Lars Larsen, samt skipper Wefst Pedersen og Rasmus Weidichsen, skibstømmermand Hans Christian Winberg og Giert Hansen. Alle skulle vidne og fortælle sandheden om ulykken, fortøjets tilstand og ladningens bjærgning.
På besætningens vegne Johan Nyström bekræftede han ordlyden i skibets journal. De to andre bekræftede ligeledes journalens beskrivelse af ulykken.
Jesper Hansen berettede, at han den 20. november kl. halv to så skibet sejlende ind på Sandvig red. Han kunne se, at skibet var synkefærdig. Han så at Claus Wig, Niels Haagensen og Helge Hansen roede ud i en jolle. De kunne se at den var ved at synke, så Jesper Hansen og kaptajn Jens Hansen roede i hast ud til skibet. De to joller roede skibets partlinie mod Sandvig. På reden lå et flensborgerskib, som de fik lov til at fastgøre deres varpetov til. Da de kom tilbage på skibet for at hjælpe med at varpe skibet mod land, stod vandet op til kanten af kahytsvinduet. Jesper Hansen sendte da den tredje jolle i land for at samle mandskab til hjælp med at varpe skibet mod land. Det blæste så skibet måtte kaste anker for ikke at drive. Storankeret fragtede de små joller ind mod Sandvig – i stor livsfare – da det blæste. De fik således skibet ind på 4 favne vand, hvor det så blev fortøjet i de to andre og varpetovet natten over. Næste dag vurderedes om fartøjet kunne sejles til Christiansø eller andre steder med havn. Hvilket ikke var muligt efter borgernes mening. De mente, at det både var rederens og befragternes interesse at trække skibet på grund på et belejligt sted og bringe fragten land. I løbet af to dage blev skibet tømt.
Niels Haagensen, kaptajn Jens Hansen, Peder Pedersen Hammer, Lars Larsen og Mikkel Grønbech bekræftede Jesper Hansens beretning.
Fire borgere havde vurderet ladningen den 22. november, det var Wefst Pedersen, Rasmus Weidichsen, Hans Christian Winberg og Giert Hansen. Det havde afleveret en skriftlig vurdering, som de vedstod på gæsteretten.
Skipperen fik sit tingsvidne af rettens afhøringer.
17. december 1753 Pag. 057b
Kgl. deklaration om at al handel med Spanien forbydes.
Læst skiftekontrakt mellem enken Kirsten sal. Erich Hansen i Allinge på den ene side og hendes afdøde mands 3 arvinger på den anden side. De tre arvinger skulle nyde Erich Hansens 25 sdr. og hans ifareklæder og kiste. Kontrakten blev underskrevet af enkens lavværge Jesper Hansen og af Jørgen Johansen af Allinge på vegne af de tre arvinger.
Læst et pantebrev udgivet af Peder Pedersen ved Stranden i Sandvig til byfoged Eskil Poulsen i Hasle for et lån på 130 sdr. mod pant i 2 tdl. bygjord i Sandvig Byvang Holleløkkestykket kaldet.
Læst et skøde på 1 tdl. 1 skpl bygjord i Allinge Ungers løkken kaldet, som Mads Mikkelsen havde solgt til sin søn Jens Madsen, der var ungkarl.
Læst et skøde på et tdl 2 skpl. i Allinge byvang, som kaptajn Jens Hansen i Sandvig har solgt for 64 sdr. til Hans Jørgensen Skrædder.
De 8te stokkemænd aflagde deres forretning på skøn af skov, gærde og pile i Hammershus Birk.
Et auktionsskøde udgivet af byfoged Eskel Poulsen til Jørgen Jørgensen i Magården for et hus med plads. Huset blev solgt på auktion for 30 sdr 2 mark 3 skilling.
Stokkemænd for 1754 blev valgt: Hans Knudsen, Hans Noor, Jørgen Samuelsen, Jens Madsen Kaas og Niels Monsen Vehskemager af Allinge og Peder Michelsen, Peder Sandersen og Lars Larsen
De to kæmnere Jacob Madsen og Hans Jespersen fortsatte et år.
Som taksatorer valgtes Niels Hansen og Peder Monsen af Allinge, og fra Sandvig Peder Pedersen og Andris Knudsen.
For retten kom kgl byfoged for Rønne og herredsfoged for vestre herred Lorents Asmus Selmer af Rønne, der havde amtmandens beslutning om, at han skulle betjene retten i en tingsvidnesag. At retten skulle betjenes af en anden end birkedommeren var foranlediget af Ole Colberg af Rønne. Han formåede også at byskriveren blev afløst af Mikkel Grønbech.
På vegne af Ole Andersen Colberg havde Carl Tanch stævnet Anders Larsen i Rutsker og hans broder Hans Larsen også i Rutsker for en indgået accord vedrørende hans hustru Johanne Andersdatter tilfaldende arvemidler fra fader, moder, broder og søster. Byfoged protesterede over, at være taget af sagen, men Tanch påviste, at byfoged havde været tilstede ved accordens indgåelse og derved var blevet part i sagen. Tanch agtede at føre byfogeden til vidneskranken. Dommeren pålagde Eskild Poulsen at afgive sit vidnesbyrd, trods hans protest.
Hans Larsen fra Julegård i Rutsker ville svare for sin broder Anders Larsen, der var svag og ikke selv kunne møde. Endvidere var stævnet byskriveren Lars Birch, Jesper Hansen, Jens Ambrocius og Jørgen Johansen i Allinge, samt Christian Rasmussen af Sandvig. Sagføreren havde taget fejl af navnet Ambrocius, så han var ikke indkaldt alligevel.
Byskriver Lars Birch havde været optaget med en auktion den 22. oktober, da Ole Colberg var i Jens Jørgensens hus i Sandvig for at indgå akkord med Hans Larsen. Byskriveren havde dog hørt at der var blevet handlet om en arvepart tilhørende Johanne Andersdatter og Anders Larsens broder Hans Larsen. Senere udfærdigede byskriveren et regnestykke med kridt på bordet på hvad Colberg kunne forvente at få. Han huskede at Colberg havde fået 100 sdr. som han kvitterede for. Sagen omhandlede det fradrag af omkostninger. Colberg ville have bevis.
Jesper Hansen blev afhørt som overformynder, der var tilstede i den forhandling, der fandt sted mellem Ole Colberg og sin hustrus værge Anders Larsen fra Rutsker. Jesper Hansen opremsede hvem der var “her i huset” på dette forhandlingsmøde. [Dvs at birketinget blev holdt hos Jens Jørgensen, der boede i Strandgade 18 -i dag Strandslottet)] Jesper Hansen var som overformynder ikke længere aktiv i arvesagen; nu var det hendes mand, der havde myndigheden. Han havde set, at der lev regnet og skrevet med kridt på bordet. Han havde set et sekstal blive skrevet, hvilket han mente måtte være 60 sdr. ud af de 100 sdr., som han værgens bror Hans Larsen havde med sig. Jesper Hansen blev spurgt om at skrive en kvittering. Jesper Hansen ville kun skrive en kvittering på det udbetalte beløb (100 sdr.?). I stedet blev der skrevet en anden kvittering, der afviger fra det faktiske beløb. De var ikke blevet enige, men skulle samles hos byfogden i Hasle for at løse de sidste problemer.
Christian Rasmussen bekræftede Jesper Hansens vidnesbyrd. Som det sidste vidne blev Jørgen Johansen af Allinge afhørt, som ikke kunne bidrage med oplysninger, da han ikke havde været tilstede ved akkorderingen.
Til sidst blev oplæst en skriftligredegørelse fra Hans Clausen i Rønne.
Herefter blev der udstedt et tingsvidne på forhørene.
7. januar 1754 Pag. 061b
Taksatorerne fremlagde deres skatteligning for 1754, som blev modtaget og accepteret.
Christian Rasmussen overtog dommersædet, således Eskil Poulsen kunne få et tingsvidne fra de 7 stokkemænd fra sidste år om de uvisse indtægter. Axel Lind var ikke tilstæde. Der var ikke modtaget andre uvisse indtægter undtagen 1 rdr. “førlous” penge betalt af Mikkel Monsen af Sandvig på vegne af hans bror Claus Monsen, for en arv, der var modtaget fra København, efter Claus Monsens søn Andris Clausen døde.
A lejermålsbøder nævntes bøder fra Giertrud Pedersdatter, som havde angivet en gift mand Peder Pedersen ved Gaden som barnefader.
De tilstedeværende borgere erklærede, at der ikke var ubeskattet jord i birket. Herefter fik birkefogeden et tingsvidne, han kunne bilægge sit regnskab.
14. januar 1754 Pag. 062b
Jens Madsen Kaas og Peder Svendsen fra Allinge fik borgerskab.
Mikkel Pedersen Grønbech havde fået amtmandens tilladelse til at gå i retten for Esber Pedersen i Allinge vedr. en gældsfordring efter sal. Henrich Andersen i Allinge. Følgende var indkaldt: Niels Andersen af Allinge, Michel Andersen, Jens Madsen Løsebeck, Ingeborg sal. Anders Andersen, enke i Allinge med sin lauværge Peder Svendsen. Som vidner indkaldtes Axel Lind af Allinge. Alle var mødt og til med en godvilligt vidne nemlig Svend Hansen af Rutsker.
Svend Hansen vidnede at Esber Pedersen havde indfriet gæld på i alt 26 sdr. for sin stedsøn og nu afdøde Henrich Andersen. Indfrielse af gælden foregik, da Hernich Andersen var bortrejst.
Axel Lind fortalte hvordan Henrich Andersen havde lånt 20 sdr. af Svend Hansen i Rutsker, senere lånte han 6 sdr. mere. Svend Hansen ville have kaution for beløbet, men da Henrich Andersen havde sine penge hos stedfaderen Esber Pedersen, kunne han selv garantere for pengene. Da Svend Hansen skulle have pengene igen efter et år, og Henrich var bortrejst, måtte stedfaderen Esber Pedersen betale. Axel Lind havde hørt i præstens ligtale, at Henrich Andersen, da han kom hjem fra sin udenlandsrejse, havde han betalt al sin gæld, men havde alligevel over 100 sdr. tilbage. Han han tjent mange penge på sin rejse.
Grønbech ville have de øvrige slægtninge til at svare om de ville godtage handlingsforløbet. Niels Andersen svarede på egne og sin bror Poul Andersens vegne, at han var fornøjet med beskrivelsen. Peder Svendsen og Jens Madsen svarede ligeledes, at de kunne acceptere dette. dermed kunne Grønbech få tingsvidne på sin klients fordring.
4. februar 1754
Pag. 064a
Læst et pantebrev udgivet af Jørgen Johansen i Allinge til ungkarl Mons Rasmussen i Søndre Skræddergaard i Klemensker for et lån på 100 sdr.. Jørgen Johansen havde som sikkerhed pantsat 4 tdl. havrejord i Øverste og nederste Bækager i Allinge byvang, samt 2 skpl. bygjord i samme vang kaldet Krantseløkken.
Læst et skødebrev der viste at Axel Lind havde bortskødet 7 skpl. bygjord, der lå i Allinge byvang til Hans Jensen i Allinge for 220 sdr.
Axel Christian Lind af Allinge stævnede Hans Samuelsen for en arvepart på 24 sdr. efter Axel Linds afdøde hustrus fordring. Skyldnerne havde bevidst undladt at betale pengene, fordi Axel Lind havde været syg. Stævningen gik ud på at bevise denne bevidste handling.
For Hans Samuelsen mødte Michel Grønbech, som undtagelsesvis måtte svare for Hans Samuelsen, da indstævningen var mangelfuld formuleret mht. tidspunkt.
Axel Lind fremstillede et godvilligt vidne Jens Lassen i Allinge., der bekræftede at Axel Lind kort efter skiftet, efter hans hustru, blev holdt, blev han ramt af en stor sygdom og svaghed. Jens Lassen tilbød at skrive til Axel Linds søster i Nexø, så hun kunne komme til Allinge i den tanke, at Axel Lind skulle dø af sygdommen. Grønbech mente, at Axel Linds sygdom varede kun kort, da han snart var frisk og rejste rundt. Jens Lassen kunne ikke sige hvor lang tid sygdommen varede, da det var ham bekendt, at Axel Lind sjældent kom i kirke.
Mads Jørgensen Grønberg kunne bekræfte at Axel Lind var meget svag og “laae og spøttede blod materie op”.
Afhøringerne blev udsat til næste ting om 14 dage.
Læst amtmand Urnes skriftlige ordre og konstitution dat. 18. januar 1754 at Christian Rasmussen skulle være sættedommer, da byfogeden, på sit embedes vegne, skulle føre sag mod Peder Pedersen ved Gaden og Giertrud Pedersdatter begge af Sandvig for lejermål. Stævningen mod Giertrud Pedersdatter var sket på hendes opholdsadresse, som var hos Hans Hansen Stærk i Sandvig, men Hans Stærks hustru havde fortalt, at samme dag var Giertrud gået mod Rønne. Peder Pedersen var mødt i retten. Vidnerne Michel Mogensen Torn, Peder Pedersen Hammer og Jørgen Jørgensen alle af Sandvig.
Byfogden fremlagde et afholdt politiforhør fra 26. november 1753, samt sognepræsten Mahlers attest fra 20. november 1753. Peder Pedersen vedkendte sig det begåede lejermål. Han havde først efter lejermålet fået at vide at hans hustru og Giertrud Pedersdatter er søskendebørn (“født af hver en søster”). Han fortalte, at han havde begået forseelsen i drukkenskab.
[I kirkebogen læses på opslag 239, at Gjertrud Pedersdatter stod åbenbar skrifte den 10. oktober for lejermålet, hvor hun udlagde Peder Pedersen på Gaden i Sandvig som barnefader. Den 18. november blev barnet døbt Margreta]
Michel Mogensen Torn bekræftede slægtskabet mellem Giertrud og Peder Pedersens hustru. Men han ville ikke erkende, at Giertrud Pedersdatter havde ry for “at lokke og lægge sig efter at forføre mandfolk til løsagtighed”. Men han vidste, at hun tidligere havde begået lejermål.
Jørgen Jørgensen og Peder Pedersen Hammer af Sandvig bekræftede slægtskabet.
Byfogeden mente derfor, at Peder Pedersen skulle dømmes efter lovet pag. 940-941, der siger, at han skal miste sin boslod og landsforvises. Endvidere mente han, at Giertrud Pedersdatter skulle dømmes efter samme paragraf, da hun vidste, at Peder Pedersen var gift med hendes slægtning, desuden skulle sættedommeren medtage fakta, at det var anden gang hun begik lejermål.
Peder Pedersen havde ikke noget at tilføje andet end at han bad dommeren at tage hensyn til, at han havde kone og tre umyndige børn, der ikke kunne klare sig uden ham. Han havde begået forseelsen i drukkenskab og ville søge kongen om nåde og eftergivelse.
18. februar 1754 Pag. 066b
Med Christian Rasmussen i dommersædet fremlagde byfoged Eskel Poulsen en undersøgelsesforretning vedr. Peder Pedersens økonomiske tilstand. Efter sidste ting havde adskillige kreditorer meldt sit krav på Peder Pedersens bo. Det var Michel Knudsen af Allinge, Jens Jensen af Hasle, Vefst Jensen af Slotsvangen, Jens Rasmussen af Rutsker, Hans Nielsen i Sandvig, Peder Pedersen Hammer og Johan og Hans Samuelsen, Lars Larsen af Sandvig, Friederik Jensen af Allinge og Hans Jespersen af Sandvig og på vegne af Lars Pedersen fra Rø mødte Peder Pedersen den ældre af Sandvig. Samtlige havde fordringer på Peder Pedersen, der ligger før hans lejermål. Alle kreditorer på fordringer efter lejermålet kunne ikke gøre krav gældende på købmanden.
Axel Lind af Allinge mødte og fortalte, at han var blevet forliget i sagen mod Hans Samuelsen af Allinge.
4. marts 1754
Pag. 067b
Læst en panteobligation udstedt af Peder Pedersen ved Stranden for et lån på 100 sdr. Et lån han havde fået af Jens Rasmussen på Bondegaarden i Rutsker mod pant i 4 skpl bygjord og et stykke sandjord.
Blev læst en panteobligation dateret i København den 29. januar 1754 udgivet af skipper Wefst Pedersen af Allinge til ungkarl Hans Thorsen borger i Hasle. Obligationen lød på 66 sølvrigsdaler og 63 skilling. Pengene blev brugt på Wefst Pedersen kreditorer i København. Som sikkerhed havde Hans Thorsen pant i Wefst Pedersens møbler og bohave.
Derefter overtog Christian Rasmussen dommersædet således at byfogeden kunne behandle Lars Hansens krav på Peder Pedersen ved Gadens bo. Der var flere fordringer i Peder Pedersens bo.
Dernæst igen Eskil Poulsen i dommersædet. Giert Hansen af Sandvig fik borgerskab af 1te klasse og leverede derfor 24 skillings stemplet papir.
Amtmanden havde givet Michel Grønbech tilladelse til at gå i retten for Giert Hansen i Sandvig i en sag mod Wefts Pedersen i Allinge. Stævningsmændene var Peder Pedersen Grønbech og Lars Larsen begge af Sandvig. Wefst Pedersen havde overfaldt Giert Hansen. Wefst Pedersen tilbød forlig med Giert Hansen, hvilket blev modtaget.
Weidich Haagensen fordrede 3 sdr 3 mark 6 skilling i Peder Pedersen ved Gadens bo, hvilket blev accepteret.
18. marts 1754 Pag. 068b
Læst stiftsbefalingsmandens plakat med forbud mod spil og usømmelig tilsammenløb på værtshuse. Anledningen var at soldaters “optøjer, narrespil og gøjlerier omkring riden paa gaderne med sværtede ansigter og usædvanlig narredragt og musik”.
Amtmand Urnes skrivelse til byfoged Eskil Poulsen om regler med pas og skudsmål til dem der forlader Bornholm. Der var regler for, hvor mange der måtte rejse fra landet.
Jens Monsen af Tejn kom på tinget på vegne af sin fader Mons Jensen af Brøddegården i Olsker og stævnede Vefst Pedersen af Allinge for 20 sdr. 2 mark og 8 skilling som han skulle betale for 2 stude og en tyr. Vefst Pedersen vedstod sin skyld. Han var blevet krævet en gang, men Vefst Pedersen mente, at det var ulovligt krav, da det skete under højmesse-prædiken i Allinge. Sagen blev derfor henlagt.
Christian Rasmussen overtog dommersædet og afsagde dom i sagen mellem byfogeden Eskel Poulsen og Peder Pedersen og Giertrud Pedersdatter. Byfoged forlangte udskrift af dommen.
Der var to dokumenter i sagen: Sognepræsten Mahlers attest fra 20. november og udskrift af politiforhøret den 26. november 1753. Dommeren mente, at det var begge parter bevidst, at Gertrud Peders Datter var søskendebarn til Peder Pedersens hustru, og dermed besvogrede og ” to var fødte af hver sin søster”. Peder Pedersen ved Gaden i Sandvig blev dømt efter lovens pag 945, art. 24, samt forordningen af 6. december 1743 til at betale dobbelt lejermålsbøde som er 24 rdr. og dernæst straffes på sin yderste formue. Men da Peder Pedersen ikke var i stand til at betale hverken bøden, da han intet ejede der kunne konfiskeres, ville dommeren henstille til højøvrigheden om at finde en straf på kroppen. derefter skulle han “vige ud af landet”.
Giertrud Pedersdatter blev dømt 6 rdr. i bøde og dernæst vige ud af landet.
1. april 1754 Pag. 070b
Mogens Jensen af Brøddegård i Olsker har stævnet Wefst Pedersen for en gældsfordring på 20 sdr. 2 mark 8 skilling. På vegne af Mogens Jensen mødte hans søn fra Tejn Jens Mogensen. Wefst Pedersen var ikke mødt
22. april 1754 Pag. 071a
Wefst Pedersen var heller ikke denne gang mødt på tinget og da det var tredje gang, gik sagen til doms.
13. maj 1754 Pag. 071a
Esber Pedersen af Allinge lod opbyde sin myndling Cartrine Mortensdatter af Allinge arvelod på 18 sdr 2 mark 6 skilling efter hendes afdøde søster Johanne Mortensdatter. Ingen ville modtage arvelodden.
Læst skødebrev der viste, at Esber Pedersen i Allinge havde solgt til sin steddattermand Peder Svendsen 1 tdl bygjord Asserelle i Sandvig byvang, samt et lille stk. bygjord i den vestre ende for 100 sdr.
Michel Pedersen Grønbech af Sandvig havde fået tilladelse til at gå i retten for Peder Pedersen Hammer, Peder Sandersen, Hans Jørgensen Bødker og Hans Jørgensen Kaas af Sandvig. På deres vegne skulle han føre sag mod Jens Larsen Smed af Allinge og Agnes sal. Jørgen Hansen af Sandvig angående et Led til den vestre del af Sandvig Byvang, Snaveled kaldet, og den der igennem sædvanlige vej.
Jens Larsen af Allinge mødte som lavværge for enken, da hendes tidligere lavværge kaptajn Jens Hansen var død. Han mente ikke at stævningen var lovlig, da den var stilet mod ham, som ikke mente at være part i sagen. Desuden henviste han til en indgået undentagskontrakt i året 1753, men ej dateret og på fejlagtigt stemplet papir. Undentagskontrakten er oprettet mellem enken og de fire personer, som Grønbech fører sag for. Grønbech oplæste et skriftligt indlæg og sagen kunne fortsætte.
Følgende vidner var indkaldte: Christopher Møller, Michel Mogensen, Andris Knudsen, Peder Mikkelsen og hustru Margrete Kirstine alle af Sandvig, samt Jesper Hansen, Elseby Ole Andersen og Samuel Johansen af Allinge . Endvidere mødte flere frivillige vidner, som var de første der blev afhørt:
Lars Larsen og Peder Mikkelsen vidnede, at de havde oplæst rekvisition for Jens Larsen. Jens Larsen havde ikke protesteret mod stævningen. På spørgsmål fra Grønbech fortalte Jens Larsen, at han havde sat gærde omkring enkens jord, der ligger op til Snaveleddet, således at ingen kunne komme ind på den rug, som han havde sået på enkens jord. Peder Mikkelsen der vidste ikke hvem dette Snaveled tilhørte, men han mente ikke at det i 33-34 år aldrig har været lukket andet end efter høst, hvor der var blevet sået rug. Han mente ikke, at Jørgen Hansen nogensinde havde nægtet nogen adgang gennem leddet til deres jord, der lå rundt omkring. Han mente at for 35 til 38 år siden var det en sti til at ride eller gå ad om sommeren og om efteråret til at køre skovlæs ind til byen. Mikkelsen mente, at det havde været byens rettighed at benytte stien og leddet, da han aldrig mindedes at skulle have grundens ejers tilladelse. Han vidste også at Hans Kaas jord ligger udenfor byen fra det søndre byled, men han havde altid benyttet Snave leddet uden hindring.
Dernæst Jesper Hansen, der var barnefødt i Allinge og kunne huske nogle og fyrre år tilbage i tiden, da han om sommeren gik fra Sandvig til Hammershus gennem Snaveleddet. Han havde aldrig hørt om tvistigheden om dette led mellem sandvigborgere, der havde jord i vestre løkke. Han mente at man ikke kunne komme til disse vestre løkker sydfra. Endvidere mente han, at sandvigboerne havde været med til at vedligeholde pæle og led. Jesper Hansen tolkede navnet “Snave” at være et æld gammelt udtryk og at leddet skulle allerede på Hans Jørgensens tid have været der. Jesper Hansen fortalte, at der hvor der er en agevej eller fodsti over anden mands jord, var det en regel, at den ikke kunne nedlægges. Jesper Hansen havde en mark, som han betalte skatter til kongen og præsten, men han måtte tillade folk at bruge vejen og stien alligevel.
Mikkel Mogensen Torn af Sandvig kunne huske 45 år tilbage og huskede, at leddet eksisterede dengang og derigennem kom man til Snavejorden, som enken Jørgen Hansen ejede. Han huskede at Johan Knudsen havde sin vej herigennem til Valborg Torn. Endvidere brugte Niels Hansen, der havde Slotsvangen i fæste, dette led til at komme op på Slotsvangen og tilbage igen.
Andris Knudsen af Sandvig bekræftede Mikkel Mogensens forklaring, bortset fra, at han aldrig havde set Niels Hansen bruge leddet. Han fortalte at Valborg Torn ejedes af Johan Knudsen og som var lejet ud til Rasmus B..le (? og Christopher Møller af Sandvig havde lejet).
Grønbech tilbød enken Agnes Jørgen Hansen, at acceptere at Snaveleddet var tilgængelig for alle, der havde noget at køre, samt acceptere ridende og gående folk. Samtidigt ville borgerne vedstå deres vedligeholdelsespligt. Enken accepterede ordningen og tilbød atbetale 2 sdr. til sagens omkostninger. Derefter blev sagen ophævet.
Dernæst afsagt DOM i sagen hvor Mons Jensen fra Brøddegård i Olsker havde sagsøgt skipper Wefst Pedersen for 20 sdr. 2 mark og 8 skilling. Mons Jensen havde ikke betalt for kreaturer. Da Wefst Pedersen ikke var mødt på tinget måtte dommeren dømme ham til at betale Mons Jensen de skyldige penge, samt sagens omkostninger på 2 sdr.
20. maj 1754 Pag. 075a
Læst kgl. forordning om skifteforvalterens salærer i stervbo, hvor den længstlevende sidder i uskiftet bo efter kgl. tilladelse eller efter testamente, hvor det ikke var nødvendigt at vurdere boet.
Kgl forordning om forbud mod at købe eller handle med underofficerer og gemene uden kompagnichefens tilladelse.
Læst et pantebrev udgivet af Jep Andersen i Allinge i forbindelse med et lån på 70 sdr. af Hans Pedersen i Brøedegården i Rø mod pant i 1 tdl. bygjord Hans Jensens Vang kaldet i Allinge byvang.
For retten fremstod Jørgen Johansen og Michel Andersen begge fra Allinge. De havde under en skifteforretning i Allinge brugt skældsord og slagsmål og ført en slet opførsel. De tilstod deres ugerning og havde fået amtmandens tilgivelse mod at de hver betaler 2 rdr. til byens fattige og at love, at de ikke ville ske igen, hverken ved ord, hug eller slag.
Mikkel Grønbech havde fået amtmandens tilladelse til at føre sag vedrørende et slagsmål mellem Giert Hansen i Sandvig og Wefst Pedersen fra Allinge. Jesper Hansen havde fået øvrighedens tilladelse til at gå på tinge for Wefst Pedersen.
Som vidner indkaldtes Anders Jensen, Ole Hansen fisker og Johan Hansen af Allinge og af Sandvig Jens Michelsen og Helge Hansen, samt Lars Ringgren.
Giert Hansen mødte på tinget er erklærede, at han ikke kunne mente, at der var noget at føre sag om.
Anders Jensen fortalte, at han tirsdag den 19. februar, kort før fastelavn, var ombord på Wefst Pedersen og Giert Hansens fartøj, der lå “for Allinge i havn”. Han så Wefst Pedersen slå Giert Hansen med hånden på øret, så blodet rand ud af næsen på Giert. Årsagen var, at Wefst Pedersen beskyldte Giert Hansen for at have brækket låsen til kahytdøren, da de var i København. Giert Hansen slog igen og de tumblede om i slagsmål på dækket. Anders Hansen skilte dem ad. Giert Hansen blødte så stærkt, at man kunne se, hvor han havde gået på klipperne, da han kom i land. Giert Hansen havde ikke forsøgt at beskytte sig mod slag, men han havde slået igen. Vidnet mente at det havde blødt ud af Giert Hansen øre.
Ole Hansen havde ikke været ombord, men havde set Giert Hansen komme fra borde. Giert havde sagt: “se børn, hvor Wefst Pedersen har slået mig”. Giert havde været blodig på sine nen “Kiæft”.
Johan Hansen af Allinge bekræftede Anders Jensens vidnesbyrd, men han kunne ikke sige om blodet var kommet fra Giert øre ved slag eller fra de knubs han havde fået da de tublede rundt på dækket.
Jens Michelsen bekræftede slagsmålet på skibet, der lå i Allinge havn. Wefst havde ikke slået Giert omkuld, da han slog ham på øret. det var det efterfølgende slagsmål, der havde fået dem til at falde om på dækket. Snart lå den ene og snart den anden ovenpå hinanden. Giert Hansen var gået i land på klipperne et halvt stenkast derfra, men sidenhen havde han kommet tilbage på båden. Giert blødte både fra næse og det venstre øre. Jens Michelsen mente, at Giert var blevet slået på det højre øre.
Helge Hansen svarede som Jens Michelsen. han kunne dog bevidne, at efter Wfst Pedersens slag kom der straks blod ud af Giert Hansens næse.
Lars Ringgren af Allinge fortalte som Ole Hansen.
Efter at hverken Giert Hansen eller Jesper Hansen havde noget indlæg i sagen, blev sagen udsat til næste ting.
Esber Pedersen opbød for anden gang en arvekapital tilh. Catrine Mortensdatter.
10. juni 1754 Pag. 077a
Læst et gavebrev af 22. september 1752 hvorved afgangne kaptajn Jens Hansen har foræret 1 td. land bygjord Valborgtorn kaldet til Haagen Møller i Sandvig, som er gift med hans datter Anna Chartrina.
Jørgen Didrichsen Kiøller boende i Kokkeløkken oven Allinge fik borgerskab af 2. klasse.
Aktor Michel Grønbech forelagde sit skriftlige indlægt i slagsmålssagen mod Wefst Pedersen og Giert Hansen. Hverken Wefst Pedersen eller hans fuldmægtig Jesper Hansen var mødt, med da Jesper Hansen skriftligt havde anmodet om udsættelse til næste ting, blev dette imødekommet.
17. juni 1754 Pag. 077b
Jesper Hansen, som var mødt på Wefst Pedersens vegne, havde ikke meget at tilføje den justitssag som Michel Grønbech ført mod Wefst Pedersen og Giert Hansen, andet end en henstilling til dommeren, at slagsmålet, der var sket i drukkenskab, ikke var andet end hvad der skete nu og da i almindelighed. Aktor Michel Grønbech ville ikke tilføje mere til sagen og lod sagen gå til doms.
Hans Hansen Lund af Østerlars stævnede Lars Larsen i Sandvig for gæld. Lars Larsen var ikke mødt. Det var derimod var 2 frivillige vidner Kierstine Hansdatter og Morten Gersen begge fra Olsker. Sagen blev udsat 3 uger.
Esber Pedersen frembød for tredje gang sin myndling Chartrine Mortensdatters arvekapital i alt 18 sdr. 6 sk. Da ingen ville modtage den og forretne pengene, blev de forseglede og leveret til bage til Esber Pedersen
8. juli 1754 Pag. 078a
Læst kgl. forordning om straf for dem der yder mindreårige og umyndige kredit eller oppebærer ågerrenter.
Læst købe- og skødebrev hvorved Esber Pedersen fra Allinge har solgt halvdelen af et stykke bygjord kaldet Krandseløkken på ungefær et tønderland til Niels Andersen i Allinge for 80 sdr.
Dernæst læst et skødebrev på et halvt af et stykke bygjord i Krandseløkken, som Esber Pedersen i Allinge havde solgt for 78 sdr. til Poul Andersen i Allinge.
Dernæst læst en kontrakt mellem Esber Pedersen i Allinge og hans to stedsønner Niels og Poul Andersen at Esber Pedersen og hans hustru må nyde noget af afgrøden på de to solgtse stykker af Krandseløkken, som han havde solgt.
Læst en kontrakt mellem Esber Pedersen og Peder Svendsen. Peder Svendsen får overladt hans hus i Allinge med kreaturer og boskabsvarer, samt 2 stk. jorde i Allinge byvang, Gaasejord og steenhøjageren mod at han sørger for Esber Pedersen og hans hustru på livstid og deres begravelse.
Jens Madsen af Allinge som var værge til Axel (?) Anders Andersens søn som var Esber Pedersens stedsøn. Han mente at de to stykker jord der var blevet solgt til Poul og Niels Andersen var over 300 sdr. værd, men solgt for i alt 158 sdr. Og han begriber ikke hvor disse penge skal gå hen efter Esber og hans hustrus død.
Hans Hansen Lund af Østerlars mødte i sagen mod Lars Larsen i Sandvig for gæld. Han erklærede, at de var blevet enige om at Lars Larsen skulle betale gælden på 10 mark inden 6 uger.
Dom blev afsagt i justitssagen som Michel Pedersen Grønbech af Sandvig på amtmandens ordre førte mod Wefst Pedersen og Giert Hansen. Wefst Pedersen lev dømt at betale 13 rdr og 3 mark og Giert Hansen skulle betale 9 rdr.
29. juli 1754 Pag. 079b
Jesper Hansen mødte på vegne af Christopher Hansen på Nordre Hallegaard i Olsker i en gældsag mod Wefst Pedersen af Allinge. Jesper Hansen havde endnu ikke fået tilladelse til at gå i rette for Christopher, men dommeren tillod det. En opsagt obligationsgæld på 120 sdr. var ikke betalt af Wefst Pedersen. Wefst Pedersen var ikke mødt på tinget. Sagen blev udskudt til næste ting.
Mads Jørgensen Løsebæk i Allinge opbød sin myndling Chartrine Mortensdatters arvekapital på 101 sdr. 3 mark 7 sk.
12. august 1754 Pag. 080a
Mads Jørgensen Løsebæk opbød for anden gang sin myndlings arvekapital.
Jesper Hansen mødte på Christopher Hansens vegne. Wefst Pedersen havde annonceret en offentlig auktion på sine pantsatte midler, således at han kunne indløse sin gæld inden der var gået tre uger.
2. september 1754 Pag. 080b
Læst kgl. plakat mod at føre kontrabande og ufortyndede fremmede varer på både og små åbne fartøjer.
Christopher Hansen var tilfreds med at Wefst Pedersen ville bortauktionere sine pantemidler og betale gælden, renterne og sagens omkostninger. Derfor ville han ikke forlange at sagen går til doms.
Mads Jørgensens myndling Chartrine Mortensdatter af Allinge på 101 sdr. 3 mark og 7 skilling. Ingenm meldte sig at forrente kapitalen efter loven. Mads Jørgensen tilbød at betale 3 sdr. i rente om året i rente, hvilket blev accepteret og tingsvidne udskrevet.
9. september 1754 Pag. 081a
Læst kgl. proklamation om salg af nogle af de Vestindiske kompagni tilhørende skibe beliggende i København.
På vegne af sognepræsten mødte Michel Grønbech af Sandvig for at angive Kierstina Samsingsdatter af Sandvig med flere. Men Grønbech havde ikke fået fuldmagt til at føre sag og måtte vente til næste ting. Kierstina Samsingsdatter og hendes mand Jørgen Jørgensen af Sandvig var stævnet af præsten da hun havde lovet at tjene ham fra mikkelsdag og et helt år. Som vidner var indkaldt Anders Møllere og hustru i Allinge, samt Lars Larsen
. Men Lars Larsen var rejst til Aaker i går for at jorde sin svigerfader og på grund af rejsen længde kunne han ikke når tilbage og møde i retten.
Trods Grønbechs manglende fuldmagt fik han lov til at indlede tingsagen med at oplæse sagsmål og få startet sagen. Kierstina Samsingsdatter nægtede at stævningen var korrekt, da hun aldrig havde accepteret at skulle lade sig fæste af præsten, da “Præstens hustru havde hengt en fæste Penge Paa hende, hvilket var imod Pigens vilie, samme fæste Penge hun leverte tilbage igien 5 dage der efter, og deruden kunde ey tiene siden hun havde faaed til fald af svaghed i det eene Knæ”. Hun havde fået præstens hustrus fæstepenge stukket i hånden, som hun ikke kunne få lov til at aflevere igen, trods hendes undskyldning med legemlig svaghed.
Kierstine lovede nu, hvis hun kunne slippe for at betale sagens omkostninger, at yde tjeneste for præsten, hvis han ville acceptere hendes svaghed og at hun kun ville blive sat til det arbejde hun kunne klare.
Anders Møller svarede at han nok kunne få en tjenestepige et andet sted fra, derfor kunne han acceptere, at Kierstine Samsingsdatter, der tjente ham nu, kunne løses fra tjenesten så hun kunne arbejde for præsten.
7. oktober 1754 Pag. 082a
Jesper Hansen havde fået amtmandens tilladelse til at føre sag for Peder Hermandsen og Morten Mortensen fra Klemensker mod Hans Hermandsen og Jørgen Didrichsen Kjøller af Kokkeløkken.
Hans Hermandsen var mødt og accepterede stævningen. Michel Pedersen Grønbech mødte på vegne af Jørgen Didrichsen
Som vidner var indkaldt Anders Olsen fra Egeløkken, Michel Pedersen Grønbech og hans Larsen af Sandvig, samtJep Larsen af Olsker. Alle mødt – men Grønbech kunne ikke vidne, da han mødte på vegne af den sagsøgte.
Jesper Hansen spurgte Hans Hermandsen om han havde fået de 600 sdr. som skøde- og købebrevet viste, da han solgte Kokkeløkken til Jørgen Didrichsen. Hans Hermandsen havde hverken fået betaling før eller under underskrivningen af skødet. Jesper Hansens påstand var, at Kokkeløkken var betydelig mere værd end købesummen viste. På opfordring af Jesper Hansen remsede Hans Hermandsen de solgte værdier op: Der var 5-6 tønderland bygjord og 5 a 6 løs engebund. Brogårdsbeboeren Claus Olsen havde tilbud for hus og jord 900 sdr. og dertil løsøremidlerne til 60 sdr. Hans Hermandsen havde tilmed betalt rente på den obligationsgæld på 200 sdr, som han skyldte Jørgen Hansen på Hullegård i Olsker. Jesper Hansen spurgte Hans Hermandsen, hvorfor der skulle skrives købe og skødebrev og hvorfor der ikke kunne være nøjes med kontrakten? Svaret var, at Hans Hermandsen og hans hustru var gamle og kunne ikke klare mere end den halve avl og derfor skulle de have hjælp af Jørgen Didrichsen. Købe- og skødebrevet samt kontrakten blev udfærdiget på samme tid hos Michel Grønbech og samtidigt blev der drukket og fortæret for 6 skilling brændevin. Der havde ikke været penge på bordet. Jesper Hansen mente, at sælger og køber måtte vide, at handlingen var mod loven og at handelen kunne først ske ved deres død for deres efterladtes skyld. Hans Hermandsen var klar over, at der kunne være tvivl om gyldigheden og der var også derfor, at han havde henvendt sig til Michel Grønbeck i Sandvig, der havde dikteret, hvordan det skulle skrives. Michel Grønbech, der var tilstede i retten, nægtede at han havde dikteret indholdet, men han havde sagt til Hans Hermandsen, at han ikke kunne sælge byens frijord ved et almindeligt og ordinært salg. Hans Hermandsen havde derimod opfattet Grønbech, at han efter loven havde henvist til pag. 670, 9 artikel, men at han havde sagt, at det nok skulle have “sin fulde valeur aligevel”. [loven påbyder at kontrakter hvori aftægt indgår, skal tilbydes arvingerne inden den eventuelt tilbydes andre] Grønbech ville have Hans Hermandsen til at bekræfte, at han havde pålagt Grønbech at skrive et fuldt skøde og at det skulle kvitteres, som om det var fundet sted. Medens dette blev skrevet ind i protokollen forlod Hans Hermandsens tinget og kunne derfor ikke svare.
Vidnet Jep Larsen fra Olsker var blevet indkaldt som vidne af Jørgen Didrichsens stedfader vagtmester Hans Michelsen i Olsker. Han var kommet til Grønbech og efter at han havde fået oplæst skødet, skrev han under som vitterlighedsvidne. Sælgeren Hans Hermandsen var dog ikke tilstede. Men han kunne referere, at køberen kunne skaffe købssummen dels fra sin stedfader og dels af hans hustrus fader.
Jesper Hansen mente, at Hans Hermandsen som eneste betaling havde overdraget gælden på 200 sdr. samt fået Didrichsen til at betale de såkaldte skødegave på 10 sdr.. Didrichsens svigerfar Anders Olsen af Egeløkken vilde ikke bekræfte denne påstand og som han sagde, var han ikke tilstede ved overdragelsen. Selv om Jesper Hansen påstod at “honette folk” havde sagt at Hans Hermandsen havde foræret hans datter 200 sdr. mod at der i kontrakten skulle stå, at Hans Hermandsen og hans hustru kunne blive på Kokkeløkken så længe de levede.
Dommeren bød Grønbech om at være tavs i retten så længe at vidnerne blev afhørte.
(Købebrev og kontrakt var indgået inden Didrichsen blev gift med Anders Olsens datter, som boede hos naboen og det kunne se ud som Hans Hermandsen havde “adopteret” hende og havde aftalt at hun skulle have 200 sdr, men at det blev skrevet ind i den kontrakt, der skulle sikre Hans Hermandsen forbliven på gården, så længe han levede)
Lars Larsen af Sandvig havde hørt for 1 år siden ved pinsetid, at Hans Hermandsen havde foræret Anders Olsens datter 200 sdr. og det var før hun blev gift med Didrichsen. Hans Hermandsen talte ikke om en kontrakt eller undentag, men om at han ville få penge til sit ophold.
Sagen blev henlagt til næste ting.
Grønbech havde fået lovligt papir at føre sagen, som sognepræsten Mahler havde startet mod Kiersten Samsingsdatter, men da præsten ville føre et “continuations stævning”, måtte Grønbech udsætte sagen til næste ting.
21. oktober 1754 Pag. 085b
Læst et pantebrev udstedt for et lån på 60 sdr. som Henrich Pedersen i Tejn havde ydet til Anders Jensen i Allinge.
Da Kirstine Samsingsdatter havde taget sin tjeneste hos præsten i rette tid, ville han ikke forsætte sin sag og dermed “spare retten for vitløftigheder”.
I sagen mellem Peder Hermandsen og Morten Mortensen i Klemensker og Hans Hermandsen og Jørgen Didrichsen i Kokkeløkken skulle Michel Grønbech afhøres som vidne. Grønbech sagde, at han ved juletid var blevet bedt om at udfærdige et fuldstændigt købebrev på Hans Hermandsens “rørende og urørende gods” i Kokkeløkken. Det var ikke nogen købekontrakt, men Hans Hermandsen ville efter skødet have Grønbech til at skrive et udkast til en kontrakt, der fortalte at han kunne fortsætte dyrkningen af den halve lod og blive boende på gården i hans og hans hustrus levetid. Grønbech ville ikke have noget med dette udkast til kontrakt at gøre, så han kunne ikke vide, hvad der derefter var blevet aftalt. Det var skrevet på slet papir og var blevet underskrevet af parterne, men Grønbech vedblev at påstå, at det ikke kunne være retsgyldigt, men stadig var et koncept, som han intet havde med at gøre. Senere havde han hjulpet Hans Hermandsen med en kontrakt på stemplet papir, som var afskrift af konceptet. Ved underskrivningen af skødet havde Grønbech ikke hørt at Hermandsen havde foræret Jørgen Didrichsen 200 sdr.. Det var først på sidste tingdag, han havde hørt den historie. Grønbech afviste, at han havde nærmere indsigt i betalinger og prisfastsættelser, men blot havde udfærdiget skødet og købebrevet som blev dikteret af Hans Hermandsen.
Jesper Hansen mente, at sagen var fuldt oplyst og at Hans Hermandsen havde vedkendt sig stævningens sigte, at han havde solgt sin ejendom og oprettet kontrakt på en ulovlig måde.
11. november 1754 Pag. 088a
Læst et auktionsskøde hvorved ungkarl Hans Pedersen værende på Brogaard i Olsker har overtaget et Wefst Pedersens tidligere tilhørt hus med have for 81 sdr. 8 sk.
Læst et auktionsskøde hvorved Johan Hansen i Allinge har fået tilslået 6 skæpper bygjord kaldet Over Brinken for 135 sdr. 3 mark. Jord som havde tilhørt Wefst Pedersen.
Læst et auktionsskøde hvorved Michel Knudsen i Allinge blev tilslået en eng med tørvebund beliggende ved hestehaven i Rutsker beregnet til 2 læs engeskær. Ingen tidliger ejer er nævnt ej heller pris)
Læst et auktionsskøde hvorved ungkarl Niels Hansen af Allinge blev tilslået et skæppeland bygjord kaldet stenstubben for 27 sdr. 1 mark, Jorden havde tidligere tilhør Wefst Pedersen.
Lars Hansen i Sandvig fik borgerskab i sidste klasse.
Michel Pedersen Grønbech havde fuldmagt til at møde på tinget for Jørgen Didrichsen Kjøller og stævne Morten Mortensen og Peder Hermandsen fra Klemensker og Hans Hermandsen i Kokkeløkken. Hans Hermandsen var ikke mødt og ej heller nogen på han vegne. Jesper Hansen mødte på Morten Mortensen og Poul Hermandsen fra Klemenskers vegne. Jesper Hansen fremlagde en skriftligt indlæg, som forklarede sagen og de ham indkaldte vidners forklaring. Grønbech argumenterede at denne stævning ikke var en kontrastævning og han derfor måtte afhøre vidner frit. Desuden havde han tre frivillige vidner: Vagtmester Hans Michelsen af Olsker, Rasmus Pedersen af Rutsker og Peder Sandersen af Sandvig. De indkaldte vidner var: Eske Jacobsen af Kokkeløkken, Giver Løvingsen, Hans Hansen Noor og hustru Grete, Jesper Hansen og søn Niels Jespersen i Allinge, samt af Sandvig Hans Jespersen og Jens Bastian.
Hans Michelsen vedstod, at han, Hans Hermandsen og Jørgen Didrichsen Kjøller var kommet til Grønbech kort før jul og anmodede ham om at skrive skøde på frijord, hus mv. i Kokkeløkken med købesummen 600 sdr. Det blev underskrevet af Hans Hermandsen efter oplæsningen. Hans Hermandsen havde bedt Grønbech om at levere skødet til Jens Larsen til underskrift som vitterlighedsvidne. Hans Michelsen bekræftede at Grønbech ved samme lejlighed fik opgaven at skrive udkast til kontrakt, men at denne ikke blev sluttet og ej heller var kommet til enighed om. Hans Hermandsen havde udtalt, at det kom ingen ved om han skulle have en kontrakt eller om han ville leve af sine penge. Hans Michelsen havde været omkring Morten Mortensen i Klemensker på en af hans ture til Rønne, og der havde Morten Mortensens og hans hustru sagt, at det ikke vedkom dem at blande sig i Hans Hermandsens salg af Kokkeløkken.
Grønbechs ærinde, som Jørgen Didrichsens prokurator, var at undgå, at det skrevne og tinglyste skøde blev dømt ugyldigt. En af hans påstande var, at Hans Hermandsen havde været med til at få sine “såkaldte arvinger” Morten Mortensen og Peder Hermandsen at lægge sag via Jesper Hansen mod Hans Hermandsen og Jørgen Didrichsen.
Jesper Hansen prøvede at drage Hans Michelsens vidnesbyrd i tvivl, da han var gift med Jørgen Didrichsen moder, samt at hele arrangementet med skøde og kontrakt var for at holde arvingerne udenfor skifteretten, når Hans Hermandsen og hans hustru døde. Grønbech protesterede mod denne anklage, der efter hans mening, ikke vedkom sagen. Jesper Hansen mente, at det var vigtigt for at undersøge skødets gyldighed.
Rasmus Pedersen havde hørt fra Peder Hermandsen, at Hans Hermandsen havde ønsket retssagen, som Jesper Hansen førte.
Sagen blev udsat til næste ting, hvor de uafhørte vidner skulle møde.
[Sagen er ret indviklet, da det også omhandlede de to konkurrerende prokuratorer Jesper Hansen og Michel Grønbechs troværdighed]
25. november 1754 Pag. 091b
Kgl. plakat om frihed til indrettelse af sukkerraffinaderier i København.
Blev læst en kontrakt dat. 22. november 1754 mellem Jørgen Didrichsen Kiøller fra Kokkeløkken på den ene side og Peder Hermandsen og Morten Mortensen fra Klemensker og Hans Hermmandsen af Kokkeløkken på den anden side, vedrørende undentag “til fornøden huseværelse ” for Hans Hermandsen og hans hustru på livstid, samt til “opholds midler af sædevarer og kreaturer, brændsel og deslige”.
Mickel Grønbech meddelte, at den sag han førte for Jørgen Didrichsen Kjæller mod Hans Hermandsen, Morten Mortensen og Peder Hermandsen var akkorderet og forliget. Sagen var dermed frafaldet.
Jesper Hansen mødte på vegne af den konstituerede tolder Hans Jørgen Topp for at få et tingsvidne angående det strandede skib ud for Sandvig kaldet “Haabet” den 20. november 1753. Jagten var ført af Anders Rødding af Sverige og det kom fra Ystad og skulle til Åhuus i Skåne og ladningen bestod af “pibe stauer”.[pibestave= buede stave til brug ved fremstilling af fade og tønder]
Hans Christian Winberg fortalte, at efter skipperen og folkene havde bragt deres tøj og redskaaber i land, begyndte de at bjærge ladningen “Pibe Stauer kaldet, af de største slags 3316 stk, og af de lidt mindre Pibestauer 2250”. Michel Mogensen, Christian Rasmussen og Claus Wig bekræftede Hans Winbergs vidnesbyrd.
Dernæst fremstillede Jesper Hansen på vegne af konstituerede tolder Topp 4 uvillige mænd: sandemand And. Jensen af Rø sogn, Jørgen Hansen, Ole Olsen og Peder Jørgensen af Olsker sogn, som tidligrere var blev valgt til at vurdere den strandede jagts ladnings værdi. De forklarede, at da ladningen var bragt i land, blev de sorteret i to stakke efter stavenes længder. Derefter blev der skønnet hvor mange der var og takseret til 3 mark pr. 100 af de længste og 2 mark for de korteste.
Holtsførste Matthias Kettelsen ønskede skovskønning i Hammershus Birk, samt syn af pile og gærder. Som sædvanlig blev de tilstedeværende stokkemænd valgt til at udføre synsforretningen.
16. december 1754 Pag. 092b
Pantebrev blev læst. Det var udgivet af Giver Løvingsen af Allinge for et lån på 80 sdr., som han havde lånt af Peder Jensen i Rosendale. Som pant blev sat 1 tdl. bygjord og 1 tdl. havrejord i Hestens Høj.
Et andet pantebrev blev læst. det var udgivet af Jens Jørgensen i Sandvig til Herman Bohne Jørgensen på Baggegaard i Klemensker for et lån på 80 sdr. med pant i 1 tdl. 2 skæppeland bygjord kaldet Mortens Jord, samt i en eng, der lå samme sted.
Der blev læst et pantebrev for et lån på 100 sdr. som Christopher Hansen af Hallegaarden i Olsker havde lånt til Axel Lind mod pant i 3 skp.l. bygjord i Massebakke, samt ½ tdl. bygjord i Kranseløkken og 2 tdl. havrejord i Hestens Høj alt beliggende i Allinge byvang.
Næste års taksatorer blev valgt. Fra Allinge Mads Jørgensen Grønberg og Hans Nielsen og fra Sandvig Michel Grønbech og Peder Pedersen Hammer. Inden de lignede byernes skatter skulle de mødes hos byskriveren sammen med de afgående taksatorer.
Efter forslag valgtes en ny kæmner for Allinge, nemlig Hans Samuelsen. Hans Jespersen fortsatte for Sandvig. Begge kæmere skul møde hos byfogeden sammen med den afgående kæmner for Allinge Jacob Madsen.
Som stokkemænd for året 1755 blev valgt: Hans Jensen Møller, Lars Kingren, Peder Rørstrøm, Giver Løwingsen og Jens Madsen Løsbech fra Allinge og fra Sandvig: Mads Madsen skomager, Peder Hansen Holm og Jens Hyldebrand.
13. januar 1755 Pag. 093a
De 8te mænd og tidligere års stokkemænd mødte og fremlagde deres synsforretning af skove, piletræer og gærde i Hammershus birk.
Taksatorerne fremlagde 1755 ligning af skatter, som ikke var blevet underskrevet af sidste års taksatorer. Trods 2 kirkestævninger, var de ikke mødt hos byskriveren, da de 4 nye var mødt op. Ligningen blev læst op for borgerskabet og ingen af tilstedeværende borgere havde indvendinger.
Jacob Madsen havde ingen penge at overdrage til den nye kæmner for Allinge.
Christian Rasmussen overtog dommersædet således at Byfogeden kunne få tingsvidne på byernes uvisse indkomster eller lejermålsbøder i 1754.
I flg. kgl. forordning af 14. august 1741 spurgte byfogeden om det tilstedeværende borgerskab havde kendskab til jord der var købt eller tillagt, som ikke var ansat til kongelige skatter. Hvilket borgerskabet ikke kendte til.
Feldbereder Lars Kingren og Hans Jensen af Allinge og Mads Madsen Skomager i Sandvig fik borgerskab i anden klasse.
3. februar 1755 Pag. 094b
Birketinget blev holdt af byskriveren Lars Birch på kgl. byfogeds vegne.
Læst kgl patent for højesterets afholdelse i 1755.
24. marts 1755 Pag. 094b
læst et pantebrev udgivet af Mads Michelsen i Allinge til Mads Kofod i Hasle for et lån på 145 sdr. med pant i 6 skpl. bygjord kaldet Pilleløkken og 1 tdl. jord i Rendeløkken i Allinge byvang.
Læst et pantebrev udgivet af Hans Hyldebrand af Allinge til Clemen Engel i Hasle. Pantebrevet havde stået i 20 år og skulle efter loven læses og stemples igen. Pantebrevet lød på 149 sdr. og var oprindeligt dateret 13. januar 1735.
21. april 1755 Pag. 095a
Læst købe- og skødebrev hvorved Jens Hansen Bastian, boende i Sandvig, bortsælger til sin søn Niels Jensen og forlovede Kiereste Anneke Hansdatter 1½ tdl. bygjord kaldet Gedeløkken i Sandvig byvang, samt sit iboende hus i Sandvig bestående af 10 stolperum tilligemed 2de Rum og 2de haver, samt alt Jens Bastian og hustrus tilhørende boskabsvarer af kobber, jern, kakkelovn, klæder, kreaturer og alt andet for i alt 180 sdr.
Læst en kontrakt mellem Jens Hansen Bastian og sønnen Niels Jensen af Sandvig, hvorved at sønnen lover et undentag til sine forældre, der siger at de skal have sædevarer, svin og andet som kontrakten specificerer og navngiver. “Mens saa lenge de med hin anden kand være fornøyede svares icke foreskrevne, mens de at have deris fri ophold hoes Sønnen Niels Jensen med klæder og føde”.
12. maj 1755 Pag. 095b
Læst kgl. forordning om appelregler for underretsdomme.
Læst kgl. reskript til stiftsbefalingsmanden Scheel om at en kreditor ikke må stævne mere end en debitor i hvert stævnemål.
Læst kgl. plakat om indførselsforbud mod farvede og trykte Katuner og sitser.
26. maj 1755 Pag. 095b
Læst et skøde og købebrev hvorved enken Boel afg. Peder Pedersen ved Stranden i Sandvig ved hendes lavværge Hans Hansen Stærk, havde solgt til Michel Pedersen Grønbech 2 tdl. bygjord Haldeløkken kaldet i Sandvig for 200 sdr.
Læst kgl. forordning om moderation i tolden på varer fra det dansk amerikanske ølande og Ginuea.
Læst et pantebrev udsted af Michel Pedersen Grønbech, der havde lånt 130 sdr. af byfoged Poul Eskildsen mod pant i 2 tdl bygjord Haldeløkken kaldet.
Byfoged Eskild Poulsen læste en skriftlig konstitution, hvorved Michel Pedersen Grønbech udnævnes til sættedommer i en sag mellem byfoged og pastor Mahler i Olsker i en tingsvidnesag. Sagen vedrørte “en deel nærgaaende uanstændige ord bemt. Hr. Mahler den 27. april imod byefogden skal have ladet falde”. Hr. Mahler lovede at tilbagekalde de uanstændige ord og betale sagens omkostninger, hvorefter byfogeden lod sagen falde.
27. maj 1755 Pag. 096b – sø og gæsteret
Bye- og herredsfoged Eskild Poulsen, byskriver Lars Bech og 2 bisiddere Christian Rasmussen af Sandvig og Wefst Pedersen af Allinge.
Skipper Martin Friederich Reich fra Straalsund var forulykket den 20. maj ved Allinge med sin høyvorts Jagt kaldet Emanuel.
Skipperen var tilstede med sin besætning: styrmanden Nicolaus Grieher (Græker ?), tømmermanden Christian Reich, kokken Andreas Ahberg, matros Michel Rosenberg, matros Philip Meüsel og koksmat Jocum Jahr. Endvidere ville skipperen afhøre vidnerne: Jesper Hansen, Hans Winberg, Michel Pedersen Grønbech, Hans Hansen, Anders Møller, Giver Gøvingsen, Hans Jespersen, Anders Jensen og Peder Haagensen Rørstrøm
Styrmanden Nicolaus Grieher fortalte, at de begyndte af lade den 26. april og de var klar til afgang den 4. maj fra Straalsund. Den 7. maj lå de for anker under Ruder og den 8. kom lodserne ombord og de gik til søs med vinden i wsw. Lugerne var forsvarlig lukkede. Men de måtte vende om da vinden gik i NO og igen kaste anker ved Ruder. Den 11 var vinden i vest og en hel “møykuling”, men de valgte at lette anker og gå til søs igen. Den 12te var det vindstille med “tyk luft”. Den 13de var vinden NOtilO og kl. 4 eftermiddag var de 3 mil SW fra Jasmundt. Den 14de kl. 12 om natten var der stærke tordenbyer og de kom op under Witmundt og gik til anker. Efter to dage med ustadigt vejr gik de til søs med “seilskuling med regn og ustadigt vej”. Den 17de var vinden i NV “Merssejlskuling med tyk luft”. Om middagen kl. 12 passerede de Bornholm med vinden i WSW i stærk kuling. Mod aften gik deres skib læk. De pumpede med begge pumper og om aftenen kl. 8 var de 3 mile fra Sydoh..(?) og det var stille vejr, men Kl. 10 om aftenen blæste det om fra NO til stærk storm. Alle sejl blev taget ned. Den 19. var skibet ikke til at få læns og det “var ikke til at få rejst sig i søen” Den 20 kl. 12 middag kom Bornholm i sigte. Med Merssejlet fik de navigeret mod land. Kl. 2 gik besætningen fra borde i deres både, efter at vandet var begyndt at gå ind i kahytten og skibet kunne synke hvert øjeblik. De flugte skibet i deres skibsbåde og kl. 3 gik skibet på grund. Kl. 3½ kom mandskabet i land til Allinge.
“I allerstørste lifsfahre kom en baad med 4re Mand som vinkede ad dem at vise paa hvad stæd de kunne blive Bierget” ellers havde ingen af dem overlevet på grund af den stærke brænding. Ladningen blev “indkjøllet til stranden”.
Den øvrige besætning vedstod hændelserne som styrmanden havde fortalt.
Jesper Hansen af Allinge fortalt at Jagten kom sejlende fra NO mod landet. Det havde et revet merssejl og 2de foksejl. Der var en båd på hver side af skibet. Folkene på land var enige om at skibet ikke kunne reddes, da brændingen var for stærk. Fire mand fik en båd ud fra et belejligt sted mellem klipperne. Det var deres hensigt at få reddet søfolkene i land. Hvis ikke de kom rigtigt mod strandet ville de drukne. Skibet gik på grund ved klipper og det stod ikke til at redde. Skipperen akkorderede med borgerne i Allinge og Sandvig. Borgerne ønskede 1/3 af det bjærgedes værdi, men skipperen ville kun give 1/4. Jesper Hansen skønnede at kun halvdelen af skibet og dens ladning (sædvarer og bøgetræ) drev i land på stranden. Jesper Hansen mente, at borgerskabet havde givet deres bedste i bjærgningen og at samarbejdet med skibsfolkene havde været godt. Sæden blev straks solgt på auktion inden den blev fordærvet.
Hans Winberg, Michel Grønbech, Hans Hansen, Peder Haagensen Rørstrøm bekræftede Jesper Hansens forklaring.
Hans Jespersen, Giver Løvingsen, Anders Jensen og Anders Andersen Møller fortalte at de havde set jagten komme mod land og at det lå meget dybt. De så at der hang to både i taklerne og som lidt efter blev sat i vandet. De blev straks enige om at skibet ikke stod til at redde og at de folk, der var gået i bådene ikke kunne komme levende i land uden deres hjælp. De fire besluttede at ro ud i den stærke brænding og store søgang for at vise mandskabet hvor de kunne komme i land med livet i behold. Da de var ude i søen så de, at søen gik over dækket på skibet.
30. juni 1755 Pag. 099a
Ting sat og holdt i byfoged Eskil Poulsens “uformodentlig vigtig forfald” afholdt ved kgl. byskriver Lars Birch.
Peder Pedersen ved Gaden i Sandvig havde stævnet enken Boedel afg. Peder Pedersen ved Stranden i Sandvig fordi hun skulle have sluttet og indgået køb den 9. juni af 1 tdl. sandjord ved Snabelleddet beregnet til rug. Prisen var aftalt til 30 sdr. og nu havde fortrudt salget. Som vidner var indkaldt Peder Pedersen Hammer og hans hustru, Jørgen Jørgensen og hustru, Hans Stærk og hustru og Bodel Michel Grønbech alle af Sandvig, samt Jens Hyldebrand og hustru.
Enkens lavværge Michel Grønbech var kommet.
Skødet fra 9. juni blev oplæst og påskrevet.
To godvillige vidner Hans Madsen Vig og Claus Madsen begge fra Sandvig. Hans Madsen Vig havde været tilstede ved skødets skrivning og som vitterlighedsvidne kunne han bekræfte, at enken havde vedgået købet og salgsprisen. Salget var tillige bekræftet af hendes lauværge Michel Grønbech. Vidnet kunne tilføje, at jorden i april måned var blevet vurderet til 24 sdr. i skiftet efter Peder Pedersen. Claus Madsen Vig var den anden vitterlighedsvidne og kunne bekræfte det første vidnes forklaring.
Jørgen Jørgensen havde hørt af enken selv, at un ville sælge sandjorden til Peder Pedersen ved Gaden.
Boel Michel Grønbech havde hørt i sit eget hus, at enken havde solgt jorden til Peder Pedersen.
Peder Pedersen ville ikke afhøre flere vidner, da han mente, at sagen var fuldt belyst og at dommeren kunne dømme enken til en mult og at skødet stod til troende og magt.
Michel Grønbech ville ikke umiddelbart acceptere indstævningen af enken, da han var den som var hendes lauværge. Han kunne ikke se, at enken kunne idømmes mult. Han ville henstille til dommeren, at han blev indkaldt som enkens værge og svare for hende. Dommeren ville have at enken skulle møde for retten og fortælle hendes bevæggrunde inden han tog sagen til doms.
7. juli 1755 Pag. 100a
Peder Hansen i Sandvig (eller Hans Pedersen, som han i slutningen af anmeldelsen kaldes) fik borgerskab i sidste klasse “idet han ikund er en fattig mand og har ingen brug uden Daglønnerie”
Hverken Boel sal. Peder Pedersen eller hendes lavværge var mødt i sagen som Peder Pedersen ved Gaden havde startet. Dommeren måtte derfor udsætte sagen i 14 dage, for at give hende en chance at udtale sig i sagen.
21. juli 1755 Pag. 100b
Læst et gavebrev dat. 8 april 1755 hvorved Hans Hyldebrand i Allinge havde foræret sin datter Karen Hansdatter som er i ægteskab med Jørgen Samuelsen i Alling 2 stk. jorde, det ene var 3 skpl. bygjord i Kranseløkken og den andet et 1 tdl. havrejord i Sp.. stykket.
Læst et købe- og skødebrev hvorved ungkarl Johan Johansen, som nu sejler fa København har solgt jord til Jørgen Samuelsen i Allinge for 100 sdr. Det var 3 skæppeland bygjord – Bækageren i Allinge byvang – som han havde arvet fra sin fader, samt 1 tdl. og 6 skpl. havrejord grænsende til nordre side af Jydetornen og vestre side til Jens Lars jord.
Esber Ibsen fra Allinge fik borgerskab i sidste klasse, da han kun var fattig.
Enken Boel Peder Pedersen i Sandvig indfandt sig i retten sammen med sin lavværge Michel Grønbech og erkendte skødet på sandjorden skulle være gyldigt. Peder Pedersen ved Gaden var nu tilfreds og forlangte ingen omkostninger betalt. Derefter bad lauværgen retten om at læse skødet.
Jesper Hansen mødte på vegne af den konstituerede tolder Hans Jørgen Topp og forlangte et tingsvidne i strandingssagen fra 20. maj 1755.
Jesper Hansen mødte på den konstituerede toldes vegne for at få klarhed takseringen af skipper Martin Friederich Reich skib. Wefst Jensen af Hammersholm og vurderingsmændene Claus Olsen, Ole Olsen og Jørgen Hansen af Olsker var indkaldt. Skibet gik fra Straalsund og var på vej til Giefle i Sverige. Mestendelen af lasten var Rug, malt, ærter og hvede.
De indstævnede mænd fortalte at den 22. maj blev det våde rug opmålt til 52 tdl. af værdi 24 skilling pr. tønde, Malten blev delt i to hobe og målt til 34 tønder af en værdi af 12 skilling tønden. 4 tønder våde ærter a værdi 2 mark tønden. Dernæst blev opbjærget en stak blandede varer, som var iblandet grus og små stene for i alt 2 sdr.
Dagen efter den 23. maj blev bjærget 30 td. rug og 36 td vådt malt af samme værdi, samt 16 tønder blandet rug og malt a tønden 20 sk. og 14 tønder våde ærter af 2 mark tønden.
Den 24. maj blev der bjærget 40 tønder våd rug og malt a 20 sk. tønden samt 40 tønder vådt malt a 8 sk. tønden, 2 tønder sammenblandet rug og malt a 12 sk tønden, samt en hob sammenblandet rug, ærter og hvede i lat 6 tønder a 1 mark tønden.
Den 26. maj blev bjærget 60 tønder våd rug a 20 sk. td. 50 td. malt a 8 sk samt en del 24 td. sammenblandet a 12 sk tønden, samt 8 td. vådt malt a 8 sk..
Den 29. maj blev der takseret 16 td. sammenblandet a 8 sk. tønden, samt 16 td sammenblandet malt og ærter a 6 sk.
Den 30 takseredes en sammenblandet hob rug, malt æretr 30 tønder a 8 sk. og en hob på 20 td. til 6 sk. tønden.
Den 2. juni 20 td. sammenblandet a 6 sk., en anden hob på 9 tønde a 6 sk. tønden samt en hob på 3 td. a 4 sk. Den 7. takseredes 20 td sammenblandet til en værdi at 2 sk. tønden, samt omkring 34 tønder sammenblandet med grus sten og tang til under 2 skilling tønden. Det der blev opbragt senere skønnedes til ingen værdi.
6. oktober 1755 Pag. 102a
Læst amtmand Urnes instruks til byskriveren Lars Birch om, at han i Allinge og Sandvig, Olsker og Rø sogne skulle have opsyn med distriktets skibes ind og udlosning, samt opsyn med skibsvrag.
Michel Pedersen Grønbech stævnede Jesper Hansen og kaptajn Jens Larsen i Allinge ved to kaldsmænd, nemlig Peder Pedersen Grønbech, dragon ved det kongelige regimente i Holsten, men nu opholdende sig i Sandvig og Peder Larsen Lyng. Sagens formål var at få Jesper Hansen og Jens Larsen til at betale bjærgerne deres part af den opbjærgede sæd, der nu var blevet solgt. Jesper Hansen gjorde opmærksom på, at så længe der var noget at fiske op af vragskroget på havets bund og så længe at regnskabet ikke var sluttet, kunne der ikke afregnes. Der havde været usikkerhed om den part som Jesper Hansen selv havde købt på auktionen og oplagret hos kaptajnen Jens Larsen. Desuden havde Jesper Hansen med sin store båd, deltaget i opbjærningen af sædevarerne fra båden, der lå på bunden. Der var blevet betalt 27 sdr. til de bjærgere, der havde deltaget i arbejdet og Jesper Hansen bedyrede at han havde styr på tingene og at det afsluttende regnskab skulle præsenteres, når tolden og afgifterne var betalt.
Grønbech ville bevise, at Jesper Hansens metode var “aldeles uregnelig og utilstrækkelig”. Sæden var anbragt i Jørgen Johansens gård i Allinge inden auktionen. Jesper Hansen og kaptajnen var gået i kompagniskab og skulle derfor have dobbelt portion af sæden efter delingen mellem bjærgerne. Efter grønbechs mening har Jesper Hansen blandet bjærgedelen og købedelen sammen, således at ingen umiddelbart kunne kontrollere sæden.
Kaptajn Jens Larsen mødte nu i retten og oplyste at der var et nøjagtigt regnskab mellem ham og Jesper Hansen.
Grønbechs vidner var Ana Cathrine Jesper Hansens hustru, og kaptajn Jens Larsens hustru Giese, Hans Samuelsen, Johan Samuelsen, Joh. Hansen, Jørgen Johansen, Jens Madsen Løsbech, Anders Jensen, Wefst Pedersen, Didrich Wegter, Anders Møller og Jacob Madsen alle af Allinge. Og fra Sandvig: Hans Christian Winberg, Michel Mogensen Torn, Hans Jespersen, Jørgen Jørgensen, Christian Rasmussen, Niels Jensen og Hans Vig. Alle var mødt undtagen de to hustruer, Joh. Hansen, Jens Madsen, And. Møller, Hans Jespersen og Jørgen Jørgensen.
Jesper Hansen bad om at vidnerne blev separerede.
Jørgen Johansen kunne ikke bekræfte at der havde været tre bjærgelister, men han vidste at alt blev solgt på auktion. Senere blev der afholdt et såkaldt “bundbjærgnings”auktion. Det sæd som Jesper Hansen og Jens Larsen købte, blev senere videresolgt til bønder og en del personer fra Gudhjem. Han kunne også bekræfte at de to havde også solgt sæd direkte fra vraget til specielt til folk fra Gudhjem, der kom med deres ege og både. Det drejede sig om både malt og rug, som blev efter ordre fra Jesper Hansen og Jens Larsen udmålt af Hans Winberg og Mads Jørgensen. Hans Winberg havde bragt pengene (5 a 6 sdr.) til kaptajnen. Jørgen Johansen fortalte at Jesper Hansen havde budt på kornet på auktionen og de andre mulige købere tav stille, da de regnede med at de blev taget med i forretningen som “interessenter”. Jesper Hansen forsøgte at få vidnet til at drage salget fra vraget i tvivl, da det kunne være sæd, der dagen i forvejen var blevet solgt og endnu ikke transporteret bort i de tilkomne både fra Gudhjem, Røstad og andre steder. Eller også havde det været sæd, som var værdiløst, da det var blandet med sten og grus. (Det har været lidt kaotisk, da der blev entreret med bjærgerne dag til dag og at der var både fra Gudhjem, der deltog i bjærgningen og at aflønningerne ofte blev givet i sæden om aftenen efter at dagens arbejde var tilende. Dette aflønningssæd kunne blive solgt videre til andre) Vidnet havde skænket sin bjærgeandel til kirken.
Wefst Pedersen bekræftede det forrige vidnes forklaring, men havde meget svært ved at få overblik over bjærgningen, dels da sæden og malten tabte værdi efterhånden som det havde ligget i vandet i flere dage. desuden blev meget at det bjærgede rug og malt ført bort i de samme ege/både, som havde deltaget i selve opfiskningen af varerne. Jesper Hansen og Jens Larsen havde købt skipperens andel og det bidrog også til det ugennemskuelige deling af vrag og last. Vraget tilhørte de to (Jesper Hansen og Jens Larsen) og det blev efterhånden solgt til andre, så snart redskaber og træplankerne blev fiske op. Konflikten var opstået, da de øvrige bjærgere ikke havde budt på skipperens andel og selve skibet, da de mente, at Jesper Hansen ville behandle sagen i forståelse af de øvrige borgere, som de plejede at gøre.
(Man aner, at borgerne tidligere havde haft en stiltiende overenskomst, at man ikke overbød hinanden, således at vrag kunne købes billigst muligt. Auktionen var blevet afholdt med bykaptajnen som auktionarius og det var naturligvis mistænkeligt, at det var Jesper Hansen, som den eneste bød på skipperens del, da Jesper Hansen og Jens Larsen var kompagnoner. Jesper Hansen havde mange kasketter i sagen; han var bjærgeformand, der antog bjærgere til opgaven, han var købmand og købte varer til senere videresalg, han var også en stor bjærger med en af byens store egebåde. Så havde han tidligere været tolderens repræsentant i vragsager, en rolle som Michel Grønbech havde overtaget)
Alle vidner der ikke var afhørt blev bedt om at møde på næste tingdag.
13. oktober 1755 Pag. 106b
Michel Grønbech mødte i retten for at fortsætte sin tingsvidnesag.
Den første der blev afhørt var Anders Jensen. Han fortalte at der den tredje eller fjerde dag ændredes måden at dele ræden mellem bjærgerne. En enkelt dag solgtes der sæd fra Jesper Hansens store ege havet ved vraget, uden først at blive vurderet af de 4 vurderingsmænd Wefst Jensen, Claus Olsen, Ole Olsen og Jørgen Hansen. Ellers var alt sæd ført i land og samlet i Jørgen Johansens gård. Vurderingen blev udført primært for at kongens told kunne beregnes. Den omtalte ege var så fuld, at den næsten sank af vægten af kornet. Vidnet mente, at den såkaldte bundbjærgning varede 5 a 6 dage. Vidnet bekræftede også, at Jesper Hansen og Jens Larsen havde solgt “uskikket” sæd til bønder, udbyggere og borgere fra klipperne ved stranden. Særligt til Gudhjemboernes både blev dette sæd solgt. Vidnet havde selv købt to tønder af denne sæd for 2 mark og 8 skilling tønden. Denne uskikkede sæd fra “bundbjærgningen” blev lagt i en klippetrakt ved stranden, hvor man ikke kunne se mere end en sjettedel af sædet, men ikke for at skjule det, men fordi, der var hul nederst i klippetragt, således at vandet kunne løbe fra. Vidnet var ikke klar over hvor mange bjærgere, der havde deltaget, men der havde været mindst 20. Jesper Hansen og kaptajnen oppebåret dobbelt bjærgepart i kraft af at være formænd, hvorimod de andre fik en, og arbejdsmændene på klipperne oppebar kun en halv part. Kaptajnen gik på stranden under de såkaldte bundbjærgninger og noterede i en bog. Vidnet mente, at han måtte have noteret, hvor meget sæd der blev solgt. Vidnet bekræftede, at der om morgenen blev antaget unge og ugifte drenge og piger til at bjærge. Om aftenen blev de betalt i sæd. Det sidste opbjærgede sæd, var så dårligt, at de kun kunne anvendes til svinefoder. Til sidst opgav de at hente mere op, da de på grund af sommeren, var blevet fordærvet på havets bund. Jesper Hansen nægtede, at der var blevet solgt sæd fra båden uden at den først var blevet vurderet. Vidnet blev også afhørt af kaptajn Jens Larsen, der fik forklaret, at han ikke havde lovet at afgive regnskab på andet end det bortauktionerede sædvare.
Dernæst blev kaptajn Jens Larsens hustru Giese afhørt. Hun kunne eller ville ikke sige noget, andet end at hun mente, at der i den tid, hvor skipperen havde været med til delingen, var solgt for 80 sdr. af bjærgernes sæd. Af bundbjærgningens sædevarer, sagde hun, at der var blevet solgt for i alt 29 sdr. 2 mark og nogle skilling.
Dernæst blev Jesper Hansens kone Anna Chartrine afhørt, men hun kunne ikke svare på et eneste spørgsmål.
Hans Samuelsen svarede meget lig Anders Jensen. Dog mente han, at der måtte være flere end 30 bjærgere. Det uskikkede og udelte korn fra “bundbjærgningen” var efter hans mening meget omfattende og adskillige både fra Gudhjem og Røstad kunne sejle fra stedet med deres fyldte ege og både. Han bekræftede, at der var blevet solgt sæd direkte fra Jesper Hansens ege og at der ikke var blevet mål af de tilforordnede vurderingsmænd.
Sagen blev udsat til næste ting.
Læst et skøde og købebrev hvorved Peder Larsen Lyng i Sandvig sælger sit 3 stolperum hus i Sandvig med kålhave til sin søn Mogens Pedersen Hammer for 30 sdr.
Holtsførsten Kettelsen udbad sig folk til at syne Hammershus Birks skove, piletræsplantning på Slotsladegården samt gærdernes tilstand.
Mogens Pedersen i Sandvig fik borgerskab i sidste klasse.
20. oktober 1755 Pag. 112a
Synsforretningen over Hammershus Birks skove, piletræer og gærde blev oplæst og underskrevet.
Michel Pedersen Grønbech fortsatte sin tingsvidnesag.
Første vidne var Johan Samuelsen af Allinge, som svarede på de 17 spørgsmål, som de tidligere mandlige vidner havde svaret på. Han kunne heller ikke navngive hvilke gudhjembo, der havde købt sæd ved båden direkte fra Jesper Hansens ege. Det var tilsyneladende borgere og bønder, der havde købt sæd fra klipperne. Johan Samuelsen ville have budt på skipperens sæd-andel, men var blevet bedt af Jesper Hansen om at undlade det, således han kunne få en god pris. Dette nægtede Jesper Hansen var sandt. Det sidste korn på havets bund havde Jesper Hansen og Jens Larsen bedømt som værdiløst, som “svine mask”. Alligevel krævede de halvdelen af kornet. Trods protester fastholdt Johan Samuelsen, at der på anden dagen på “bundbjærgningen”, blev solgt sæd direkte fra vraget og at det var Jens Larsen, der havde modtaget pengene og at Jesper Hansen havde beordret salget. Jesper Hansen ville ikke acceptere vidnets anklage mod ham, at han skulle have handlet for egen vindings skyld.
Dernæst blev Hans Jespersen afhørt. Grønbæk havde den opfattelse, at Hans og broderen Niels Jespersen havde klaget over deres faders håndtering af bjærgningen. Hans Jespersen ville ikke vedkende sig denne misfornøjelse.
Christian Rasmussen vidnede, at der var blevet solgt sæd direkte fra vraget med ege og både. Men han kunne ikke navngive hvem der havde købt og ej heller være sikker på, at der havde været kontrakt skriftlig eller mundtligt.
Vidnet Michel Mogensen Torn vidnede, at der var mål på sædevarerne og han havde set, at byfogeden havde fået sæd. Men hvor meget vidste han ikke.
Denne tingsvidnesag, som Grønbech havde startet, blev nu indstillet, da Grønbech mente, at handlingsforløbet var blevet fuldt klarlagt. Det var ikke nødvendigt, at afhøre der resterende vidner. derfor blev de frigivet, med den klausul, at de senere kunne indkaldes, hvis det behøvedes. Jesper Hansen og kaptajn Jens Larsen mente, at sagen ikke var behandlet fair.
Skødebrev på salg blev læst. Hans Pedersen i Allinge havde solgt sin gård “straks norden Allinge” med 2 haver for 100 sdr. til konstabel Hans Pedersen Dam i Allinge.
3. november 1755 Pag. 116a
Hans Jensen i Allinge havde stævnet Axel Christian Lind af Allinge for gæld på 7 sdr. og 2 mark. Axel Lind var ikke mødt i retten. Sagen blev udskudt i 14 dage, hvor Hans Jensen ville føre to vidner, uanset om Axel Lind indfandt sig i retten eller ej.
17. november 1755 Pag. 116b
Læst skødebrev hvorved enken sal. Hans Hansen “her ” i Sandvig havde solgt sit hus og plads og have til sin datters tilstundende mand Peder Hansen for 25 sdr. Der var indført en klausul, at dattermanden ikke måtte sælge huset videre så længe enken levede. Enken blev boende i huset.
Hans Jensen af Allinge havde formået, at få Axel Lind til at møde i retten, hvor han tilstod sin gæld. Men at Axel Lind var blevet lovet levering af en hørgarnsskjorte og en blaargarns trøje. Hans Jensen lovede at “forfærdige” tøjet når Axel Lind inden 14 dage ville betale gælden og sagsomkostningerne på 1 sdr.
1. december 1755 Pag. 117a
Tinget blev holdt af skriveren Lars Birch i by- og birkefoged Eskil Poulsens fravær.
Læst kgl. plakat om højesterets afholdelse i 1756.
Udbygger Peder Hansen på 1. selvejergårds grund i Olsker havde stævnet Lars Larsen i Sandvig for gæld på 10 sdr. Lars Larsen var ikke mødt. Sagen blev udsat til næste ting.
Hans Jensen i Allinge mødte i retten og forklarede at han havde leveret de lovede beklædningsgenstande, men ikke havde modtaget de lovede penge fra Axel Lind. Hans Jensen havde derfor atter stævnet Axel Lind for de skyldige penge og 4 sdr. i omkostninger. Axel Lind var ikke mødt. Hans Jensen bad sagen gå til doms, da Axel Lind havde på sidste ting tilstået, at han skyldte pengene.
Læst et pantebrev der viste at Ole Andersen af Allinge havde lånt 149 sdr. af Hans Svendsen på 64 selvejergård i Klemensker mod pant i hans iboende gård, have og løkke i Allinge samt 1 tdl. bygjorden i Pileløkken.
15. december 1755 Pag. 118a
By- herreds- og birkeskriver Lars Birch afholdte ting på egne og byfogedens vegne.
Udbygger Peder Hansen fra Olsker mødte i sagen mod Lars Larsen i Sandvig for gæld på 10 sdr. Lars Larsen var ikke mødt og ej heller de to navngivne vidner. De blev tilholdet at møde den 12. januar.
Til stokkemænd i 1756 blev fra Allinge valgt: Esber Ibsen, Mads Jensen, Hans Pedersen, Hans Jørgen Hansen og Jørgen Didrichsen Kiøller og fra Sandvig: Jørgen Samsingsen, Peder Hansen Vang (Serboe) og Jens Boesen.
Til byens taksatorer: Fra Allinge formand Johan Samuelsen og Mads Jørgensen Løsbech og af Sandvig Hans Nielsen og Mads Pedersen
12. januar 1756 Pag. 118b
Taksatorerne fremlagde deres ligning af byens skatter. Kæmnerne, der var fortsat fra forrige år, fremlagde at de i det forrige år ikke havde modtaget nogle penge og derfor ikke havde regnskab at forelægge på tinget.
Følgende fik borgerskab: Hans Pedersen, Mads Jensen og Hans Jørgen Hansen fra Allinge og Jørgen Samsing, Niels Jensen, Peder Hansen Holm og Peder Rørstrøm. Alle fik borgerskab i sidste klasse, da de “kun er at anse som daglønnere og fiskere”.
Peder Hansen udbygger på 1. sg. i Olsker mødte for tredje gang i retten i hans sag mod Lars Larsen i Sandvig, som endelig var mødt. Lars Larsen erklærede at han ville straks betale sin gæld. Derefter frafaldt Peder Hansen sit sagsanlæg, hvis han betalte inden 14 dage.
Axel Lind fremstod i retten og erklærede at han havde betalt Hans Jensen de lovede penge. Sagen blev hermed ophævet.
Christian Rasmussen nedsatte sig i dommersædet, således at birkefogeden Eskel Poulsen kunne føre sidste års stokkemænd som vidner på at uvisse indtægter i 1755 var blevet regnskabsført. Stokkemændene vidnede atd er ikke var uvisse indtægter, der tilfaldt kongen i det forløbne år. på nær for et fundet anker ud for Allinge. Byfogeden spurgte borgerskabet om der var noget jord i byerne, der ikke var skatteansat, hvilket ikke var tilfældet. Derefter blev udfærdiget et tingsvidne, som kunne vedlægges årets regnskab.
26. januar 1756 Pag. 120a
Lars Larsen fra Sandvig mødte i retten og ville have fritagelse for at betale omkostningerne i udbygger Peder Hansens sag mod ham, da han ikke var blevet lovligt stævnet. Peder Hansen var ikke mødt, så da sagen havde kørt så længe måtte den optages til doms.
9. februar 1756 Pag. 120a
Peder Hansen fra Olsker mødte i sagen mod Lars Larsen og erklærede, at han ikke ønskede dom i sagen, da han havde modtaget de skyldige penge.
Mikkel Grønbech af Sandvig mødte i retten og fik oplæst en rentekammerskrivelse til amtmand Urne, dat. 5. december 1755 vedr. bjærgningssagen efter skipper Martin Fried. Riech fra Strallsund den 20. maj 1755, der forulykkede med en ladning rug, hvede, ærter og malt, “ved hvilken bjærgning af Jesper Hansen og Capt. Jens Larsen af Allinge skal være omgaaeds ulovlig, og til hands Mayst. interesser underslæb, hvor om Rentecammer Colegiun i alt det nøyeste vil have et louskiket tingsvidne Erhvervet”. Mikkel Grønbech var i en skrivelse fra 8. januer konstitueret som amtmandens prokurator i sagen.
Foruden de to anklagede var der indkaldt vidner: Den forhen konstitueret tolder Hans Jørgen Topp, kgl. tolder Hans Krog af Rønne, Wefst Jensen af Hammersholm, Claus Olsen, Ole Olsen og Jørgen Hansen af Olsker.
Jesper Hansen og Jens Larsen producerede et skriftligt indlæg mod Mikkel Pedersen Grønbech. Grønbech svarede at de “flinkt her kand svare Dommeren”, men at kunne aflægge “ald den nærgaaenhed og uforskammenhed mod ham”, da han handlede i kongens navn.
Jesper Hansen og Jens Larsen mente ikke at de havde begået underslæb og at de agtede at tage kontrastævning mod Grønbech.
Dommeren kunne ikke andet end at tillade Grønbech at føre vidner i sagen. Hvilke var Hans Samuelsen, Johan Samuelsen, Wefst Pedersen, Jørgen Johansen, Anders Mahler, Mikkel Knudsen, Jens Olsen, Jens Hansen Skrædder, Niels Jespersen, Mads Jørgensen Løsebæk, Hans Hansen, Lars Kringser og Hans Nielsen Skomager alle af Allinge, samt Jørgen Didrichsen Kiøller af Kokkeløkken, samt Hans Winberg, Peder Hammer, Peder Michelsen, Christian Rasmussen og Jørgen Jørgensen af Sandvig. Grønbech separerede vidnerne og fremstillede Hans Winberg af Sandvig for retten.
Hans Winberg kunne ikke huske om bundbjærgningen først startede efter at skibets skrog blev solgt på auktion til Jesper Hansen, men han huskede, at sæden blev lagt i et dybt hul i klippen, hvor bådene kunne lægge til og ikke på standen eller ved bådehavnen ud for Giver Løvingsen. Da skibet stod på grund ud for stranden og havnen, kunne det første sæd føres i land i sække og opstables på gaden i Allinge. Vidnet mente at det var på mangel af sække, at sæden senere blev ført op på klippen, der lå længere væk. Vidnet kunne bekræfte, at der blev solgt sæd utakseret til vrag-ege og både. Hans Winberg havde sammen med Mads Jørgensen udmålt sæden som var lagt på dækket fra den foregående dag. Denne sæd blev solgt for 4 til 6 sdr. og ført direkte bort. Vidnet kunne ikke erindre, at Jesper Hansen havde sagt, at han handlede på tolderens vegne. Jesper Hansen fik vidnet til at erkende, at opbevaringen på klippen var hensigtsmæssig, da det var beskyttet af svin og andre, der kunne gøre skade på det, samt at det var lettere at få det bragt derhen i både, end at få det bragt i land. Winberg havde selv købt 2 tønder malt a 6 skilling, men han vidste ikke om det var fra det der var bragt i land eller fra klippen. Senere kom vidnet i tanke om, at hans købte malt var det som var opmagasineret ved Ole Hansen ved Gaden og at der havde været en disputs om det havde været regnet med i det samlede regnskab.
Dernæst Hans Olsen fra Allinge, der kunne huske at den såkaldte bundbjærgning varede tre dage efter at skipperen havde solgt sin andel og skibeskroget til Jesper Hansen. Han meddelte at det utakserede sæd blev solgt til Christen Hansen og Hans Olsen fra Gudhjem. Dette havde vidnet fået fortalt af de to i den forløbne uge. De havde 32 eller 34 tønder våd hvede og ærter fra klipen, og fra skibet havde de fået rug og malt. Han fortalte at der kun skete opmåling og taksering når arbejdet blev sluttet om aftenen. Sæden blev solgt for 2 mark og 8 skilling for tønden, senere for 2 mark og 4 skilling. Klippeopbevaringsstedet var et dybt hul og sæden blev hældt i hullet og op mod en klippeside. Det var umuligt, at måle sæden, men efter at det blev tørret var det anvendeligt både til brødbagning og til brændevin og derfor ikke ubrugelig, som tidligere antaget. Vidnet vidste at Jens Erichsen i Rutsker havde købt 2 a 3 tønder for 2 mark og 8 sk.
[Grønbechs opgave var at så tvivl om Jesper Hansen og Jens Larsens troværdighed. De havde køb skipperens halvdel af ladningen, som ikke var blevet bragt i land og som skulle fiskes op af vandet. Var dette korn blevet rigtigt målt og betalt skatter af?]
Sagen blev sluttet og skulle genoptages den 16. februar.
16. februar 1756 Pag. 125a
Mikkel Grønbech fortsatte sagen om kongens toldrettigheder.
Første vidne var Hans Hansen Løsebæk, som bekræftede at der ved bundbjærgningen kun fandt taksering sted om aftenen, da sæden skulle deles. Han vidste at der blev solgt sæd fra en stor ege uden at der blev takseret. Hvor meget vidste han ikke da han gik på stranden og så ikke hvor meget der var solgt i løbet af dagen. Jacob Pedersen fra Gudhjem fik en del af rugen og malten. Det sæd, der blev ført i land ved hjælp af Jesper Hansens store ege og som blev lagt i det store hul i klippen, var umuligt at vurdere, da man ikke kunne se hvor stor hullet var og desuden var der kaos ved dagens slutning, hvor sæden skulle deles. desuden “kom der mange tilløbende af kierlinger og andre som betlede sig lidt til”. Han fortalte, at han havde fået fortalt, at Christen Hansen og Hans Olsen fra Gudhjem skulle have fået “ungefær” 30 tønder. Han mente at der var mindst 30 eller 40 bjærgere og folk der arbejdede med optagningen den første dag ved bundbjærgningen. Vidnet fik 2 tønder den første dag og 2 den anden, for at deltage i bjærgningen. Der kom flere og flere bjærgere og hjælpere til, da bundbjærgningen forløb. Vidnet havde købt 1 tønde malt af det som var ført i land og som skipperen ejede. Han havde betalt 3 mark til enten Jesper Hansen eller til kaptajnen.
Jesper Hansen forsøgte, at påvise salget af det ilandtagne gods var behandlet lovmæssigt. Dommeren henstillede til at tingsvidnesagen kun skulle handle om den såkaldte bundbjærgning, altså det sæd som var taget op af skroget efter det var sunket og som Jesper Hansen og kaptajnen havde købt ved en offentlig auktion. Vidnet fortalte at der ikke var nogen kontrakt, men at der hver morgen blev antaget bjærgere og hjælpere og at der ved slutningen af dagen deltes i tre: 2 dele til Jesper Hansen og Kaptajnen og 1 del til bjergerne. På Jesper Hansens spørgsmål bekræftede Hans Hansen, at der efter bundbjærgningen gik op mod 100 svin på stranden og åd opskyldet korn. Jesper Hansen fortalte, at det korn som de havde købt på auktionen lå på havets bund på 12-14 fods vand, klipper og sand og at det meget snart blev opgivet, at fiske det op. Sæden blev “kiæsset op” i bådene, der var bemandet med borgere, fruentimmere og ungkarle, som alle fik part i bjærgningen.
Dernæst Jens Hansen Skrædder, som i 2 dage arbejdede med bundbjærgningen for sin “forfader” (?) Ole Hansen. Han fortalte, at Christian Hansen og Hans Olsen fra Gudhjem havde fortalt ham, at havde fået 34 tønder fra skibets skrog, fra klipperne og fra Jesper Hansens ege, alt sammen uden taksering. Sæden skulle have været brugelig til brødbagning og til brændevinsfremstilling. Prisen skulle have været 2 mark og 8 skilling tønden. Vidnet havde dog ikke selv overværet salget, så Jesper Hansen mente ikke, at vidnesbyrdet kunne tages for givet.
Dagen var ved at gå på hæld og Grønbech formanede, at de uafhørte vidner skulle møde til næste ting. Flere at vidnerne havde forladt tinghuset, hvilket Grønbech påpegede ikke burde ske.
23. februar 1756 Pag. 129b
Den første der blev afhørt var Hans Samuelsen. Han havde tidligere udtalt sig om bundbjærgningen, hvilken forklaring Grønbech nu læste op og som vidnet bekræftede. Dog under Jesper Hansens protest, da vidnesbyrdet var afgivet under andre præmisser. Vidnet bekræftede, at netop en af dagene blev det sæd, som blev opfisket i Jesper Hansens store ege, solgt uden at det blev takseret for toldens skyld.
Jesper Hansen fortalte, at det meste af bundbjergningen foregik ved at man opkastede sæden i bådene ved hjælp af en lille pose på en jernbøjle, der var fæstnet på en lang stage. Vidnet bekræftede dette og sagde, at det meste var opfisket i selve skrogets bunde eller i nærheden af skibet på 2-3 favne vand. Hans Samuelsen havde fået 4 tønder i bjærgeløn af den opfiskede sæd. Han forklarede, at den var blevet opmål ved hjælp af et kar og at fem gange af karets indhold svarede til 1 tønde. Dog mente vidnt, at målet reelt var mindre, da sæden, der havde ligget i vandet noge dage, var blevet “udsvolmed af vandet”.
Dernæst Joh. Samuelsen, der ikke kom med nye oplysninger om selve bjærgningen. Dog fortalte han, at når sæden var blevet tørret et par måneder, var det brugeligt og god, men når det havde ligget 1/4 år så var der gået “uting i det som aad det op”. Endvidere huskede vidnet, at Hans Hyldebrand havde målt sæden til gudhjemmeboerne ved hjælp af karret, som målet en 1/5-del af en tønde.
Lars Kringen blev afhørt, der ikke oplyste noget nyt.
Jørgen Didrichsen var kun med på den 3. dag ved bundbjærgningen og hans arbejde bestod i at lægge sæden på båddækket, efter at det var fisket op af vragets bund. Han havde kun opserveret at 2-3 tønder var blevet solgt fra skibsdækket ved middagstid af kaptajn Jens Larsen til Jacob Pedersen fra Gudhjem. For sit arbejde havde han fået 3 gamle skæpper af en blanding af hvede, rug og malt. Han havde givet det til sine svin som æde. Forøvrigt havde hans nabo Eske Jacobsen fik 6 skæpper og hans hustrus far Anders Olsen tik 1 tønde. Jesper Hansen forklarede at der var meget “strid og meget ordkrig” imellem bjærgerne, så derfor havde tiladt “fattigfolk og andre at arbejde op af denne sæd vare som icke udi den første bjergning havde været antaget til biergere”.
Derefter blev Andris Mahler afhørt, men han havde kun arbejdet på klippen, så han kunne ikke bidrage med noget nyt.
Dernæst Mads Jørgensen Løsebæk kunne sige, at han sammen med Hans Winberg havde på skibets dæk udmålt sæd til gudhjem-boerne en formiddag inden bjærgningen fortsatte. Om det var takseret vidste vidnet ikke. Jesper Hansen forsøgte at få drejet sagen over på den strid, der havde været mellem ham og hans søn og så Grønbech, da den såkaldte bundbjærgning startede. Grønbech havde været imod, at Jesper Hansen havde forbigået borgerne, der plejede at tage sig af bjærgningerne. Mads Jørgensen undlod at svare på den historie. Grønbech protesterede og henstillede til dommeren, at holde sig til sagen.
Dagen var forløbet. De resterende vidner blev tilsagt at møde på næste ting om 8te dage.
1. marts 1756 Pag. 135a
Byskriveren ledede tinget i birkefogeds fravær som følge af hans svaghed.
Grønbech konstaterede at tre vidner ikke var mødt. Hvis de ikke mødte inden rettens slutning, ville han overveje, at få dem idømt mulkt for udeblivelse.
Jørgen Jørgensen af Sandvig var den første til at afgive vidnesbyrd. Han var kaptajn Jens Larsens svoger og hans vidnesbyrd var ikke belastende for sagen. Han mente, at sæden ikke var brugbar til brød og brændevin.
Dernæst Peder Hammer havde kun arbejdet en dag med bundbjærgningen og det han fik som løn, havde han brugt til brændevinsbrænding. Vidnet arbejdede ude på skroget og ikke på klipperne, så han var ikke bevidst om at der var vurdering af sæden om aftenen, da dagens arbejde var tilendebragt. Jesper Hansen prøvede at få vidnet til at udtale, at det sæd, der blev fisket op på bunden, ikke havde værdi, som krævede at tolderne skulle opmåle det.
Dernæst Peder Michelsen, der ikke oplyste andet end tidligere vidner.
Dernæst Michel Knudsen havde arbejdet på Jesper Hansens store ege og han bekræftede de tidligere oplysninger. Han fortalte desuden, at der efter den 5 dag var en del spredt korn, der lå dels på havet bund og dels skyllet op på stranden. Sæd der ikke kunne opsamles uden stor møje. Sæden blev forsøgt opfisket af Ole Hansen fisker, Anders Jensen, Hans Hansen og muligvis flere. Nogle havde sandsynligvis solgt det opsamlede.
Dernæst Niels Jespersen, som havde været til stede under det meste af bundbjærgningen, men vidste meget lidt om noget som helst. Efter at blive presset af Grønbech, mente han dog, at der havde været en ege fra Gudhjem, men om der havde købt noget, havde han ikke set. Han havde i hvert fald ikke solgt noget på vegne af sin fader eller kaptajnen. Niels Jespersen havde været tilstede en dag på vegne af sin fader Jesper Hansen, den dag da han var i Nexø. Jesper Hansen var tolder Topps repræsentant ved takseringen af sæden. For øvrigt benægtede han, at faderen havde sagt, at han fungerede som tolderes repræsentant, hvilket Grønbech påstod. Han benægtede at have set kaptajnen føre regnskab med sæden og han vidste slet ikke hvor meget, der var solgt. Jesper Hansen vil sin søn til at bekræfte, at der efter den første dag havde været ordkævlerier mellem bjærgerne, således at sæden lå over til næste dag, før den kunne vurderes og sælges. Niels Jørgensen bekræftede også, at der var piger og drenge og “kællinger”, der hjalp til med bjærgningen og de blev betalt i sæd om aftenen.
Christian Rasmussen havde besvaret Grønbechs spørgsmål skriftligt, disse svar indgik i vidnesagen. Grønbech havde nu kun 2 vidner at afhøre, som han pålagde, at møde til næste ting.
Jesper Hansen og kaptajn Jens Larsen stævnede Michel Grønbech for grove og ærekrænkende ord. Grønbech ville vide hvordan stævningerne af vidnerne var sket. Om den var lært udenad eller om den forelå i en skriftlig udgave. Stævningsmændene bedyrede, at stævningen var den sammen som den foreliggende skriftlige indkaldelse. Grønbech udbad sig den skriftlige stævning til nærmere undersøgelse. De indkaldte vidner i sagen mod Grønbech var: Michel Mogensen Torn, Jørgen Samsing af Sandvig, Hans Hermansen af Kokkeløkken, Jens Boesen af Slotsvangen og Hans Pedersen af Allinge.
8. marts 1756 Pag. 141b
Michel Grønbech startede med at afhøre Wefst Pedersen i tingsvidnesagen. Han kunne fortælle at den bjærgede sæd var så god som andet tørt korn. Han vidste at Christian Hansen og Jacob Pedersen fra Gudhjem og Ard. Pedersen fra Bekegaarden i Olsker havde købt direkte fra vraget. Han kunne dog ikke sige om det forinden var blevet vurderet. Wefst Pedersen erkendte, at opbevaringen af sæden på klippen var praktisk, rent og sikkert for svin og kreaturer.
Grønbech aflyste afhøringen af det sidste vidne, da han mente, at sagen var fuldt belyst. Grønbech havde udsted et notarialdokument med tre vidners udsagn i sagen, nemlig Jørgen Johansen af Allinge, Hans Jespersen og Christian Rasmussen af Sandvig. Dernæst udbad han sig et lovformeligt tingsvidne udstedt.
Dernæst fortsatte tinget med sagen, hvor Jesper Hansen og kaptajn Jens Larsen stævnede Michel Grønbech for ærekrænkede udtalelser på tinget den 16. februar.
Det første vidne var Michel Mogensen Torn. Jens Larsen havde omtalt hullet i klippen, som så kaptajnen havde omtalt, at det var så lille, at det kunne slettes med en “rumpe”. Grønbech havde svaret, at han ikke ville høre sådanne ord på tinget og ikke ville acceptere “skandskrift” (=smædebrev) mod ham. Det var Grønbech udtalelse om at deres skriftlige indlæg i sagen var et smædebrev og ikke en sagligt dokument, der var sagens kerne. Grønbech krydsforhørte vidnet, der øjensynligt var blevet instrueret af Jesper Hansen til at huske episoden. Grønbech påpegede at Michel Mogensen Torn var gift med Jesper Hansens søster og derfor ikke kunne være et uvildigt vidne.
Dernæst Hans Pedersen
Hans Hermandsen var den eneste der kunne hske at det var Jesn Hansen Skrædder der stod og vidnede i sagen.
Dernæst Jørgen Samsingsen, der ligesom de øvrige havde fået pålagt af Jesper Hansen at huske hvilke ord som Michel Grønbech havde brugt.
22. marts 1756 Pag. 144b
Michel Grønbech havde kontrastævnet kaptajn Jens Larsen og Jesper Hansen.
Jørgen Didrichsen var den første der blev afhørt. Han fortalte, at Hans Hermandsen var vred på Grønbech og var hans “uven” på grund af den undentagskontrakt der var mellem Jørgen Didrichsen og Hans Hermandsen. Jørgen Didrichsen havde brugt Grønbech i sagem mod Hermandsen. Vidnet havde hørt Hermandsen omtale kaptajnen og Jesper Hansens skriftlige indlæg mod Grønbech som et skandskrift.
Dernæst afhørte Grønbev Jørgen Didrichsen hustru Kierstine, der bekræftede sin mands udtalelser. Hun nægtede at kende noget til, at Grønbech skulle have samlet dem i sit hus og gennemgået sagen, således at de skulle vide at svare på spørgsmål.
Jens Hansen Skrædder, der blev afhørt på det tidspunkt, at Grønbech skulle have beskyldt kaptajnen for at have skrevet et smædebrev, udtalte, at han ikke havde hørt noget. Da han blev afhørt af Jesper Hansen, kunne fortælle: “at Jesp.H. reiste sig af en Stoel og gik hen ved ting bordet og taldte til Grønbech, at der var saa mange Ræve Hull til, da Grønbech igien svarede: det er her vel, alligevel I har iche haft Jeres Næse i dem, Saa og hørde vidnet ved same tale Grønbech atter sagde for Rætten, som vidnet her omvondet: I har inttet sluppet fra hvad I har skrevet enu, og vidre kand vidnet iche Erindre”. Jesper Hansen forsøgte at drage vidnet troværdighed i tvivl ved at nævne, at Jens Skrædder på næste tingdag blev så fuld, at han blev sat i arrest natten over “for sin liderlige opførsel”. Dette måtte vidnet indrømme, men undskyldte sig med at han var “noget beskienket”.
Næste vidne var Jens Boesen, der mente at det kan være Hans Hermandsen, der havde udtalt sig om et skandskrift og at det ikke var kommet fra Grønbech.
Dernæst Niels Pedersen Grønbech nævnte at da Grønbech skulle have talt kaptajnen “for nær”, havde Jesper Hansen visket Michel Mogensen og andre i stuen “noget i ørene”. Jesper Hansen mente ikke at dette vidne kunne bruges, da han var broder til Michel Grønbech. Vidnet måtte indrømme, at han med sine kammerater og Matroser gik ud og ind af tingstuen og ikke havde hørt hele alt, hvad der blev sagt. Vidnet mente at Jesper Hansen ikke sad ved bordet ved siden af skriveren, men på en stol ved siden af kaptajnen i den NV ende af tingstuen.
Grønbech pålagde de resterende vidner at møde på tinget om 14 dage. Dag frafaldt han vidnet Peter Hansen af Allinge, da han var taget til København.
5. april 1756 Pag. 149a
Læst et pantebrev dat. 31. marts på et lån på 100 sdr., som Peder Jørgensen på 9. sg. i Olsker havde fået af Jep Markussen på 10 sg. i Rø. Som pant var sat 1½ tdl. bygjord i Lille Løkken i Allinge byvang.
Grønbech fortsatte sine afhøringer. Først Jens Boesens hustru, som ikke huskede noget som helst.
Dernæst Peder Sandersen, som var stokkemand for 7 uger siden, da episoden fandt sted. Han benægtede at der var tale om nogen skandskrift. Da kaptajnen begyndte at tale om “rumper” til Grønbech, “sad Jesper Hansen hos skriveren på bænken og i det samme rejste han sig op, og gik bag hen omkring forbordet, og begyndte at viske flere folk i ørene., derefter satte han sig på en stol ved sengen hos kaptajn Jens Larsen” (hermed ikke sagt at kaptajnen lå i sengen, men at han sad på en anden stol tæt ved sengen) Jesper Hansen præciserede at han sad på “en bænk mellem kakkelovnen og en seng noget fra tingbordet hen i Stuen”. Peder Sandersen selv stod “bag og op til kakkelovnen i Stuen” og som sådan kunne han se og høre det hele. Peder Sandersen nægtede at have hørt Grønbech beskylde kaptajnen for at have benyttet skandskrifter. Det fik kaptajnen til at søge dommerens tilladelse til at afhøre de resterende stokkemænd. Der var kun 5 stokkemænd til stede fra samme tingdag for 7 uger siden. Samtlige stokkemænd sagde, at de intet kunne huske fra det præcise tidspunkt.
Dernæst Jørgen Samsing, der havde vidnet tidligere. Han kunne nu huske, at det var Jens Hansen skrædder, der blev afhørt, medens meningsudvekslingerne stod på. Han kunne heller ikke erindre, at beskyldningen mod Grønbech var således som Jesper Hansen havde refereret. Han havde stået “op til skabet tæt ved Tingbordet”. Han havde ikke lagt mærke til ordene, så han blev dementeret hurtigt.
Dernæst Dorthe Hansdatter kunne ikke påstå, at Hans Hermandsen var vred på Grønbech – herefter dementeret.
Dommeren udsatte sagen i tre uger, hvor han bad parterne at føre de vidner, de ønskede og at komme med deres egen skriftlige sammenfatninger.
26. april 1756 Pag. 151b
Læst kgl. forordning om skipperens og skibsfolkenes pligter ved sørejsens forlængelse eller forandring.
Kaptajn Jens Larsen af Allinge fremlagde sin og Jesper Hansens skriftlige redegørelse om sagen mod Michel Pedersen Grønbech. Da de mente sagen var fuldt belyst, behøvede de ikke at føre flere vidner med mindre at Grønbech “med flere udflugter foraarsager sligt”.
Grønbech henviste til loven, at han kunne vente med sin redegørelse til næste ting og at han derefter ville beslutte om han ville føre flere vidner eller ej.
3. maj 1756 Pag. 152a
Byskriveren afholdte tinget på vegne af byfogeden Eskel Poulsen.
Michel Grønbech havde fuldmagt fra øens vicekommandant og kommandant på Hammershus oberstl. Schor til at undersøge om en del Allinge og Sandvigborgere havde revet og bortføret af lyng fra Slotslyngen i den forløbne vinter. I sagen skulle Grønbech have retten til at udfærdige et lovligt tingsvidne. Grønbech havde indkaldt følgende sagsvoldere: Jens Madsen og hans søn Poul Jensen, Hans Jørgen, skipper Hans Hyldebrand og tjenestedreng Hans Larsen, Ole Andersen, Jep Andersen og stedsøn Ole Hansen alle af Allinge og fra Sandvig Hans Jørgensen Bødker, Claus Madsen, Hans Nielsen, peder Pedersen paa Gaden, Mads Pedersen, Jens Michelsen og Giert Hansen. Desuden var der indkaldt vidner: Hans Nielsen, boende ved Kroleddet og Jørgen Andersen, der boede på Slotslyngen, samt Dorthe Hansdatter af Sandvig. Kun tre af de indstævnte var mødt og af vidnerne kun Dorthe Hansdatter.
Jens Madsen af Allinge og de to andre henholdte sig til sin ret, at vente med at svare til næste ting.
Dorte Hansdatter nægtede at have set borgere at rive lyng, men hun havde set flere bære lyng fra Slotslyngen. Claus Madsen, havde en enkelt gang havde båret lyng. Det samme med Hans Jørgensen Bødker, Hans Nielsen af Sandvig, Peder Pedersen på Gaden, Mads Pedersen af Sandvig. Desuden måtte hun erkende, at hun havde set sin stedfader Jens Michelsen bære lyng fra Slotslyngen. Hun havde ikke set Giert Hansen.
De to øvrige vidner, der var udeblevet, blev tilsagt at komme på den næste tingsamling, hvis ikke, ville de blive dømt for udeblivelse. Sagen blev udsat.
Jesper Hansen mødte på egne og kaptajn Jens Larsens vegne og tilrettelagde et skriftligt indlæg i sagen mod Michel Grønbech. Grønbech derimod oplæste et af skriveren udstedt notarialakt, der omhandler tingbogens indførsel for netop den 9. februar. Dernæst fik Grønbech amtmandens attest af 15. marts 1756, som omfattede Grønbech og en del borgeres indberetning. Sagen blev herefter stillet i bero indtil et kommende tingsmøde.
10. maj 1756 Pag. 153b
Grønbech fortsatte sin tingsvidnesag, som der var blevet ham pålagt af oberstløjtnant Schor, vedr. ulovlig lyngrivning i Slotslyngen. De to vidner Hans Nielsen og Jørgen Andersen ved Kroleddet, samt et frivilligt vidne Jens Aagesen fra Olsker var mødt og skulle afhøres i sagen.
Jens Aagesen fortalte, at han havde set Jens Madsen fra Løsebæks søn Poul Jensen køre lyng fra Slotsvangen. Han havde dog ikke set hvor lyngen stammede. Desuden havde han set skipper Hans Hyldebrands tjenestedreng Hans Larsen rive lyng og læsse det på vognen, hvor der var med heste for. Ligeledes havde han set Ole Andersen, samt Jep Andersens to stedsønner Ole Hansen og den anden, som han ikke huskede navnet på, gøre det samme under sidste vinter.
Næste vidne Jørgen Andersen vidnede, at han havde set følgende personer rive lyng på Slotslyngen: Jens Madsens søn Poul Jensen, Hans Jørgen Hansen (2 dage), Hans Hyldebrands to “små drenge” havde revet to “bører” lyng, Jep Andersens 2 stedsønner med et læs, Hans Jørgensen Bødker fra Sandvig med en bør lyng, Hans Nielsen med en bør, Peder Pedersen ved Gaden med en bør, Giert Hansen med en bør.
Hans Nielsen havde kun set Hans Jørgensen Bødker, Hans Nielsen og Claus Madsen med en eller to børe, Peder Pedersen på Gaden med 3 børe, Jens Michelsen med en bør og Giert Hansen med en bør.
De anklagede byfolk havde indgivet et skriftligt forsvar, som blev læst på tinget. Grønbech fik et tingsvidne skrevet på stemplet papir og ville lade det være op til oberstløjtnanten om han ville godtage undskyldningerne og beslutte, hvad der videre skulle ske.
Sagen mellem Kaptajn Jens Larsen og Jesper Hansen og Michel Grønbech skulle afsluttes. Med amtmandens mellemkomst var der foreslået forlig mellem parterne. Sagen skulle tages op til vurdering på næste ting.
24. maj 1756 Pag. 155a
Der blev produceret et skriftligt indlæg i sagen mellem Jesper Hansen og Kaptajn Jens Larsen og Michel Grønbech. Grønbech ønskede, at sagen skulle optages til doms uden videre. Jesper Hansen ville have udskrifter i sagen, og få udsat den til næste ting. Birkefogden ønskede et forlig i sagen og påpegede skrivelsen amtmand Urne fra den 7. maj, som også ønskede at parterne forliges.
31. maj 1756 Pag. 155b
Læst kgl. reglement om skibenes flagføring når de passerer i sundet ud for Kronborg.
Jesper Hansen og Jens Larsen oplæste deres skriftlige indlæg. Forlig var øjensynlig ikke på tale. Efter Grønbech havde oplæst sit skriftlige indlæg mod Jesper Hansen og Kaptajn Jens Larsen, fortsatte han: Jesper Hansen og Jens Larsen havde “aldeelis hengivet dem til at udøse deris grouhed og uforskamenhed imod ham, hvorpaa deris nu oplæste indlæg og saa fornemmelig er et Sole klar bevis, hviilket saa vel som deris forregaaende grouheder i alt er aldeles bevist, hvorfor Grønbech i følge af hands Paastand forhen fremdeelis paastaar de for deris Særdeelis og ufine Skrivemaader ved Sagens Endelige paakiendelse tilstrækkelig blive afstraffed.”
12. juli 1756 Pag. 156a
Kgl. befaling via stiftsbefalingsmanden om at ingen skibe fra Algier og kysterne deromkring må komme i land før efter 40 dages karantæne.
Læst et pantebrev på 44 sdr. som Lars Larsen i Sandvig havde lånt af Anders Jørgensen på 51 sg. i Klemensker med pant i Lars Larsens hus, jernkakkelovn og en kobberkedel på 1½ fierding.
Samme Lars Larsen blev stævnet af Hans Jørgen Hansen i Allinge for gæld. Lars Larsen var ikke mødt på tinget. Jens Boesen kunne bekræfte at Lars Larsen havde sagt, at han ingen skilling havde, men at han ville betale så snart han kunde.
Mads Jensen af Allinge kunne fortælle at Lars Larsens hustru sagde, at de snart ville betale, da konstablen “oven for Sandvig” skyldte dem penge. Jens Bastian havde fået at vide, at det skyldige beløb var på 1 sdr., hvorimod Lars Larsens hustru mente, at det kun var 3 mark og 12 skilling. Da der var et relativt lille beløb, ville dommeren ikke føre sagen videre og udsatte derfor afhøringerne til næste ting, hvor Lars Larsen skulle være til stede.
Dom blev afsagt i sagen mellem borgerkaptajnen Jens Larsen og Jesper Hansen og Michel Grønbech. Sagen omhandlede nogle fornærmende ord, som Grønbech skulle have sagt på tinget den 16. februar. Kaptajnen og Jesper Hansen blev dømt til at betale 2 sdr. til justitskassen og 2 sdr. til Allinge Kirke. (dom pag. 157b). Dommeren lagde vægt på vidnesbyrdenes uoverensstemmelser og at kaptajnen og Jesper Hansens vidner var i slægtskab med hinanden og derfor ikke var uvildige vidner. Grønbech blev frifundet for tiltale, men dommeren påpegede, at Grønbech havde brudt unødvendige nærgående skrivemåder, der ikke burde have været trukket ind i sagen. Dommeren ville dog lade dette ligge, så vidt som sagen nu var afsluttet. Men det kunne drages frem igen, hvis Grønbech ikke “skulde befinde sig beføjet” (Altså en advarsel til Grønbech om ikke at føre sagen videre).
26. juli 1756 Pag. 158b
Hans Jørgen Hansen af Allinge fik læst en skriftlig redegørelse i hans gældssag mod Lars Larsen i Sandvig. Lars Larsen var ikke mødt, men på hans vegne var hustruen mødt. Hun fortalte, at de ikke kunne betale den skyldige gæld og hun bad om at få sagen udsat i 14 dage, hvor hen mente at de kunne betale.
9. august 1756 Pag. 159a
Michel Pedersen Grønbech mødte på vegne af ungkarl Christopher Christophersen af Nordre Hallegård i Olsker i en sag mod Axel Lind af Allinge ang. en gældsfordring på 100 sdr. med 1 år og 7 måneders renter (4% pro.a.). Axel Lind vedstod gælden, men ikke renteberegningen, da han var blevet lovet rente på 14 mark årlig af afg. Christopher Hansen. Han ville overveje sagen i 14 dage.
Lars Larsen af Sandvig var mødt i gældssagen, som Hans Jørgen Hansen havde startet mod ham. Lars Larsen vedstod gældens størrelse på 3 mark og 12 skilling til Hans Jørgen Hansens formand, men da han havde kontraregning ville han have sagen udsat i 14 dage.
23. august 1756 Pag. 159b
Lars Larsen mødte og producerede et skriftligt indlæg, hvori indgik et skiftebrev af 18. dec. 1753 efter Anders Smed i Allinge, der var Hans Jørgen Hansens formand. Usikkerheden om hvem han skulle betale til, om det var enken, børnearven eller gæld, havde været årsag til den lange tid, der var gået. Han tilbød straks at betale pengene og den halve sagsomkostning. Hans Jørgen Hansen ville have 2 sdr. 1 mark og 12 skilling, hvilket Lars Larsen accepterede og sagen blev derefter ophævet.
Grønbech producerede et skriftligt indlæg i sagen mod Axel Lind. Axel Lind derimod mente, at det skulle bevises at han skulle betale sin gæld til Christopher Christophersen. Han erkendte at han var afdøde Christopher Hansen skyldig. Men han skulle vide hvordan gælden skulle betales.
6. september 1756 Pag. 160b
Kgl. forordning og reglement for handel og søfart i krigstider.
Kgl. forordning om fattige børn anbringelse i de publike latinske skoler og forsendelse til akademiet, “ingeniorum prøve” og stipendiers uddeling.
Kgl. forordning om forlængelse af sædevares udførsel sønderfjelds i Norge til årets udgang,
Hans Thorsen i Hasle var død og Wefst Pedersen af Allinge og Giert Hansen af Sandvig indfandt sig i retten for at bevise, at en panteobligation på 98 sdr. ikke var var korrekt. Som vidne førte de Michel Grønbech, som havde været Hans Thorsens fuldmægtig for 2 år siden. Pantebrevet var dengang blevet forbigået og ikke anset for gyldigt, hvilket blev bekræftet af Grønbech. Obligationen var udstedt for 3 år siden og overdraget til Wefst Pedersen og Giert Hansen, da de måtte overvintre i København. De havde ikke haft brug for dem.
Gældsagen hvor Axel Lind skyldte 100 sdr. til boet efter Christopher Hansen, var blevet klareret af Grønbech og med renter og omkostninger var Axel lind i alt skyldig 109 sdr. 2 mark.. For beløbet caverede (garanterede) Weidich Haagensen og Terker Pedersen i Olsker.
20. september 1756 Pag. 161a
Læst et pantebrev udgivet af Axel Lind af Allinge til Weidich Haagensen af 19. sg. i Olsker for et lån på 112 sdr. I pant var sat 3 skp. bygjord, samt ½ tdl. bygjord i krantse løkken og 2 tdl havrejord i Hestens Høj i Allinge byvang, samt en jernkakkelovn i Axel Linds stue.
25. oktober 1756 Pag. 161b
I brev fra holtsførster Matthias Kettelsen anmodedes om synsforretning af Hammershus birks skove etc. Stokkemændene fik opgaven at skønne skovene og se hvor mange piletræer der var sat, samt nye stengærde i det forløbne år.
8. november 1756 Pag. 161b
Efter flere indbyggeres ønske, mangel på korn og de dyre priser havde amtmand Urne udstedt et udførselsforbud af alle slags korn, malt, mel og gryn.
Amtmand Urne pålagde borgerne i Allinge og Sandvig, at de skulle anmelde, hvis de fandt ankre, drivgods og andet, til byfogden. Urne havde fundet en del borgere “efterladne og ikke så betimelig, som det burde være” med anmeldelsen. Dette pålæg skulle desuden oplæses på kirkestævnet.
Synsforretningen for birkets skove blev oplæst, ligeledes blev rapporten om piletræerne og stengærdene oplæst.
Ole Andersen Kolberg af Rønne havde fået fuldmagt til at føre sag for Anders Larsen i Rutsker mod Jens Andersen af Allinge vedr. Jens Andersens værgemål. Colberg påpegede at Eskild Poulsens fader havde været skifteforvalter på det berørte skifte og Eskil Poulsen var i kraft af sit embede overformynder. Colberg mente derved at birkedommeren ikke kunne betjene retten. Birkefogeden havde dog været skiftefoged ved Jens Andersens hustrus skifte, men det burde ikke betyde, at han skulle forlade dommersædet.
Sagen omhandlede Jens Andersens værgemålskapital som han havde for Johanne Andersdatter. Vidnerne var Christian Rasmussen og Hans Christian Winberg, samt overformynder Jesper Hansen og byfoged Poul Eskelsen. Jens Andersen var ikke mødt, men der blev læst et skriftligt indlæg fra Lars Jensen.
Arvekapitalen var kun 3 mark og der var uforståeligt, at der ikke skulle være flere penge efter så mange år. Jens Andersen skulle gøre rede for regnskabet, og dokumentere med kvitteringer.
Christian Rasmussen fortalte, at de for noget tid siden havde været hos byskriveren Lars Birch i samme ærinde og hvor Jens Andersen hårdnakket afviste, at der skulle være mere at afregne end de 3 mark. Sagen var ikke løst og derfor endte på tinget. Hans Winberg bekræftede mødet hos byskriveren.
Sagen blev udsat i 14 dage.
22. november 1756 Pag. 163a – gæsteret.
Skipper Didrik Visker fra Horn i Nord Holland mødte på tinget på grund af en skade på sit skibet “Den forgyldte Boys”, som han havde fået på en klippe ved Christiansø. Skibevraget lå nu ud for Allinge.
Skibets last var træ og nogle foustager hørfrø fra Riga og var på vej til Ostende i Flandern. Skibsfolkene var styrmanden Meyndert Bakker, bådsmand Jan Bakker, timmermand Leendert Cornesitz, kokken Jan Hop, matroserne Maarten Bruyn, Peter Clasen Bakker, Didrich Reijer (?), Didrich Jacobs Mesjes.
Danske lov blev forklaret de skibsbrudne på hollandsk. Styrmanden havde afgivet en skriftlig forklaring på hollandsk, som sidenhen af notarius og skriver er oversat til det danske. Oversættelsen er herefter gengivet:
Skibet afsejlede fra Riga, den 8. november. Skibet gik mod den svenske kyst og ned langs kysten med skiftende vinde. Den 18. hen mod midnat var de ved Christiansø. De stødte mod klippen og mistede deres ror, samt der kom hul i skroget. De havde til hensigt at lade skibet løbe fuld med vand og lade de stå på klippen, men vinden forhindrede det. Skibet kom løs fra klipperne og var umulig at styre. De drev mod Allinge og måtte kappe masten og gå i skibsbåden for at redde livet. Skibet drev og sank ud for Allinge.
22. november 1756 Pag. 164a
I Birkefogden skrev på vegne af byskriveren Lars Birch.
Læst obligation på et lån på 100 sdr. som Hans Winberg i Sandvig havde fået af Mads Kofoed i Hasle Som pant var sat 1 tdl. bygjord Simmens Løkke 1 tdl. bygjord i Skovløkken begge i Allinge Byvang.
Læst en købe- og skødebrev hvor Hans Hansen i Allinge overdrager sin gård for 260 sdr. til ungkarl Hans Hansen Piil og Lisbeth Hansdatter, sammen med 1½ tdl. bygjord brinken kaldet og noget havrejord samme sted, 1 tdl. bygjord i Krandseløkken 1½ tdl. havrejord i Kokkeløkken med tilliggende skovrender.
Læst en kontrakt oprettet mellem Hans Hansen Piil og Hans Hansen Snedker i Allinge. Hans Snedker skulle nyde frit ophold, klæder mm.
Læst et skøde hvorved enken Anna Margretha sal. Rasmus Christiansen på Laugesgaarden i Nylars ved hendes lauværge Hans Kofoed sælger 1 td. 2 skp. bygjord Siversløkken i Sandvig Byvang for 145 sdr. til Peder Jørgensen på Brechsens gårds grund i Olsker.
Hans Ambrusen i Rutsker stævnede Hans Winberg for gæld. Hans Winberg var ikke mødt i retten.
I sagen, hvor Anders Larsen af Rutsker havde stævnet Jens Andersen af Allinge, læste Ole Andersen Colberg en skriftlig erklæring. En herredstingsdom, skiftebrev og andre breve blev læst og påskrevet. Jens Andersen var ikke mødt. Sagen udsat 14 dage.
6. december 1756 Pag. 165a
Læst kgl. patent om højesterets afholdelse i 1757
Colberg var mødt på vegne af Anders Larsen fra Rutsker for at føre sag mod Jens Andersen vedr. arvemidler. Jens Andersen var ikke mødt. Sagen udsat i 14 dage.
Hans Ambrosen i gældsagen mod Hans Winberg. Sagen var blevet forliget i mindelighed og derfor frafaldet.
20. december 1756 Pag. 165b
Læst et pantebrev udgivet af Johan Hansen i Allinge til Haagen Weidihsen på 20 sg. i Olsker for et lån på 94 sdr. Som pant var sat 2 tdl. bygjord i Allinge byvang.
Ole Andersen Colberg mødte på sin principal Anders Larsen fra Rutskers vegne i sagen mod Jens Andersen. Jens Andersen var heller ikke denne gang mødt i retten, men hans søn Lars Jensen på hans vegne. Lars Jensen havde ingen vidner af afhøre, men henholdte sig til sin tidligere afgivne skriftlige redegørelse. Begge parten lod nu sagen gå til doms.
Som næste års ligningsmænd valgtes Niels Hansen (formand) og Johan Hansen af Allinge og fra Sandvig Jens Jørgensen og Mons Bendixen.
Som kæmnere blev Hans Olsen nyvalgt for Allinge og Michel Pedersen Grønbech for Sandvig.
Stokkemænd for 1757 blev: Jep Andersen Skomager, Michel Hansen Kaas, Thor Persen, Søren Sørensen og Hans Nielsen og for Sandvig Hans Bødker, Niels Jensen og Niels Haagensen.
10. januar 1757 Pag. 166b
Byskriveren ledede tinget på egen og byfogden Eskel Poulsens vegne.
Læst kgl. plakat ang. forhøjelse af tolden.
Læst pantebrev udgivet af Jep Andersens enke i Allinge til Ole Olsen i Tejn for et lån på 50 sdr. I pant var sat 6 skpl. bygjord i Allinge Vang.
Læst pantebrev af 1. maj udstedt af Axel Lind af Allinge til Jørgen Jørgensen i Friegaarden i Olsker for et lån på 35 sdr. Han havde sat sikkerhed i sin gård i Allinge med tilhørende plads og haver.
Læst et pantebrev udsted af Hans Hansen Piil af Allinge for et lån på 220 sdr. af Mads Clemer Engel i Hasle med pant i sin gård i Allinge, samt jord i byvangen.
De fire taksatorer fremlagde deres ligning.
Med birkets sættedommer Christian Rasmussen i dommersædet bad birkefogeden sidste års stokkemænd om at angive alle uvisse indtægt, sagefaldsbøde 6. og 10 penge, lejermålsbøder for året 1756, der tilhørte kongen. Stokkemændene var ikke bevidst om nogen bøder. Attest fra sognepræsten Mahler blev oplæst.
Kgl. forordning fra 14. aug. 1740 blev oplæst. Den handler om at borgerskabet skulle oplyse, hvis de var klar over, at der i birket var jord eller ejendom, der ikke var skatteangivet. Det tilstedeværende borgerskab havde intet at angive.
31. januar 1757 Pag. 167a
Læst amtmand Urnes skrivelse til samtlige bornholmske by og herrredsfogeder om indskærpelse i brug af stemplet papir til fæstebreve og reversal fæstebreve.
Læst auktionsskøde udstedt af birkefoged Eskel Poulsen til kaptajn Jens Larsen i Allinge på 2 skpl. bygjord i Baggerløkken i Allinge Byvang. Auktionen holdes efter ungkarl Holger Johansen (død 5/2 1756?)
Læst et auktionsskøde udsted til Joh. Hansen i Allinge på 3 skpl bygjord i Krantseløkken i Allinge byvang, købt på auktionen for 33 sdr. efter Holger Johansen den 24. februar 1756.
Auktionsskøde udstedt til Peder Jørgensen boende på Bredsensgaardsgrund i Olsker på en skov i en del af byvangen, der kaldtes Jydetornen for 13 sdr. 12 sk.
Læst skøde af 23. december 1756 hvor Kierstine, enke efter kaptajn Jens Hansen i Sandvig sælger til sin søn Hans Jensen. Salget omfatter hendes iboende gård, gårdsrum, haveplads, samt jordene i Sandvig Byvang, som består at 3 tdl. bygjord, kaldet Rugløkken, en skovpart “halvanden i Skougen” – kaldet, 2 skp. havrejord syd for skoven, 2 små enge kaldet So…kilde og husengen, samt 2 skpl. havrejord. Derudover omfatter salget alt løsøremidler. I penge var summen 410 sdr.
Læst en kontrakt dat. 23. december 1756 mellem Kierstine sal. kaptajn Jens Hansen af Sandvig og sønne Hans Jensen vedr. enkens “husværelse” og hvilken årlig undentagsposter, som hun nyde af sønnen eller hans arvinger.
Dom afsagt i sag mellem Anders Larsen af 4. sg. i Rutsker og Jens Andersen af Allinge ang værgemålskapital fra myndlingen Johanne Andersdatter. Kapitalen stammede fra Jens Andersens hustru og skiftet den 28. maj 1748, der dengang blev boet opgjort til 159 sdr. 2 sk. Regnskabet indeholdt mange udgifter, som dommeren vurdere som rimelige, bl. a. udgifter til opfostring og skolegang eller forkastelige, Fradraget udgifterne skulle den resterende kapital være nede på 97 sdr. 7 sk. inkl. rente, tillagt 6 sdr. 14 skilling, som der ikke var udgiftsbilag på. Arven tilhørte Johanne, som var Anders Larsens hustru, og den var tidligere udbetalt/angivet til 99 sdr. 1 mark og 9 skilling. Hele retssagen gik på forskellen 6 sdr. 14 skilling, som Jens Andersen blev dømt til at betale. Jens Andersen blev fritaget at betale omkostningerne og erstatning, da Anders Larsen havde være så længe om at påtale uoverensstemmelsen.
28. februar 1757 Pag. 169a
Byskriveren ledede tinget på birkefogeds vegne.
Michel Pedersen Grønbech mødte på vegne af oberstløjtnant Schor for at få tingsvidne på et fiskeri, som han havde” anlagt og plantet i et bechfald mellem Slotte Hammershus og den saakaldede bonde-lyng”. Som vidner var indkaldt Vefst Jensen fra Ladegården, Hans Nielsen og Jørgen Andersen boende ved Kroleddet, Jens Boesen af Slotsvangen, samt Jens Aagesen boende ved Aalekistedammen, Hans Hansen boende ved Buggeløkken og Ole Bug boende næst ved Buggeløkken.
Jørgen Andersen bekræftede af vicekommandanten Schor for nogle får år siden, syd for slottet på slottets lyng, havde indrettet en dæmning ved åen, der løber fra bondeageren. I dammen der var opstået, var der udsat 33 stk. 2-3 år gamle og store karper. Den 28. september havde Schor ladet dæmning åbne – 2 år efter at karperne var sat i dammen. Eft at dammen var tømt blev det kostateret at karperne havde ynglet meget og at der var tusinder, som ikke kunne tælles. Han kunne bekræfte, at bestanden på karper var meget svingende år efter år. Jørgen Andersen erklærede, at denne form for fiskeri ikke var kendt andre steder på Bornholm og kun har været kendt i udlandet.
Ole Bug kendte til karperne, men havde ikke set dem blive sat i dammen.
Vefst Jensen Skov bekræftede Jørgen Andersens forklaring, men havde dog ikke set udsætningen af karper. Han havde dog hørt at det drejede sig om 33 stk.. Han havde dog set, at der efter 2 års tid, da dæmningen blev åbnet, at fiskene havde “mærkelig formeret sig” at han havde undret sig.
Jens Aagesen bekræftede Jørgen Andersens forklaring.
Hans Nielsen, Jens Boesen og Hans Hansen bekræftede dette. Derefter fik Grønbech sit tingsvidne til oberstløjtnant Schor.
14. marts 1757 Pag. 170a – Rådstuesamling
Kgl. by-, herreds og birkefoged havde indkaldt samtlige indvånere i Allinge og Sandvig.
Først blev kgl. forordning oplæst om forbud mod fremmede spillekorts indførsel, samt om deres stempling og hvordan der med dem skal forholdes.
Dernæst kgl. forordning vedr. misbrug med brændevinsdrik.
Læst plakat om forbud om udførsel af heste indtil maj 1757. Heste der kan bruges i kaveleri- og dragonregimenterne.
14. marts 1757 Pag. 170b – birketing
Jesper Hansen af Allinge havde fået amtmandens tilladelse til at gå i retten for Anders Jensen på 17. sg. i Olsker mod Niels Pedersen i Olsker også på 17 sg. i Olsker og hans for reedsel (? måske hans forlovede?) Anne Margrete Bent Jørgens. Sagen var at Niels Pedersen havde overtaget Heslegård brug og avling for 500 sdr., samt at han leverede 1 ko, 6 lam, 2 td havre 2 skp. rug og brug af en eng. Begge parter var mødt og i følge dokumenter var sagen klar. Niels Pedersen lovede at betale de 500 sdr. inden Michaelis dag. Anne Margrete Bent Jørgensen skulle afholde sig fra beskyldninger mod Anders Jensen og hans hustru. (= stridigheder vedr. en undentagskontrakt – hvorfor den blev behandlet på birketinget er ubekendt)
2. maj 1757 Pag. 171b
Læst kgl. plakat om toldforhøjelse på fremmede fine og grove, grønne og skårne glas.
Læst forordning om at flag der bruges på cofardiskibe skulle ændres således, at de adskiller sig fra det maltesiske flag.
6. juni 1757 Pag. 171b
Hans Hermansen af Kokkeløkken ved Allinge havde stævnet Jørgen Didrichsen af Kokkeløkken for undentags-kontraktbrud. Han havde ikke fået mælk fra en ko med mere. Jørgen Didrichsen var ikke mødt, men de to stævningsmænd kunne forklare, at Jørgen Didrichsen havde sagt, at han ikke ejede en ko som malkede. Den eneste ko der gav mælk var hans stedfader Hans Michelsens. Han kunne love, at de kunne få mælken fra den ko, der tidligere havde leveret dem mælk, når den havde kælvet. Sagen blev udsat i 14 dage, selv om den indstævnte Jørgen Didrichsen dukkede op på tinget.
20. juni 1757 Pag. 172a
Hans Hermandsen fra Kokkeløkken indfandt sig på tinget og fortalte, at han var kommet overens med Jørgen Didrichsen om posten i undentagskontrakten om mælk fra en ko. I stedet for mælken fik han nu betalt 2 mark og 8 skilling årligt.
27. juni 1757 Pag. 172b
Der blev bevilget borgerskab i anden klasse til Hans Hansen Pihl af Allinge.
Hans Jørgen Hansen mødte på egne og Niels Andersens vegne og producerede en skriftlig anklage mod Johan Hansen i Allinge, der mod forbud havde sat et hus og tømmer på alvejen og fælles gade. Det var sket øst for hus og længe på den agevej, der førte til de to klagendes gårde.
Johan Hansen var ikke mødt. De indkaldte vidner var: Axel Christian Lind, Giver Løwingsen, Rasmus Weidichsen, Jacob Madsen, Niels Hansen Holm og Hans Olsen alle af Allinge.
Vidnerne svarede samstemmende, at Johan Hansen havde bygge på alvejen, men da var det blev anvist og godkendt. Denne kan havde han det rejste tømmer omkring 2 alen ud på vejen og det ville være til hindring for passage af høst- og tørvelæs. Sagen udsat 14 dage.
11. juli 1757 Pag. 173b
Hans Jørgen Hansen af Allinge mødte på egen og Niels Andersens vegne i sagen mod Johan Hansen, der havde rejst tømmer til et hus på indkørslen til deres gårde. Johan Hansen mødte på tinget og foreslog, at han ville flytte sit rejste tømmer så langt til nord, at det ikke var til hindring for deres indkørsel. De to sagsøgere ville accepter dette, hvis han ville fuldbyrde løftet inden næste ting, ellers ville de sagsøge ham igen.
For retten kom skipper Didrich Visker, der forulykkede med sit skib Den forgyldte Bous den 19. november 1756. Skibet var hjemmehørende i Horn i Nordholland, efter han havde stødt og fået skade på Christiansø.
Hans ærinde var at få et tingsvidne på skibets tilstand. Som vidner havde han indkaldt Hans Christian Winberg, Peder Rørstrøm, Mads Pedersen, Claus Madsen Wig og Lars Kingren.
Den første der afgav forklaring var Hans Winberg. Han var ude ved skibet da det lå stik øst for den nordligste pynt af Bornholm. Skibet lå meget lavt i vandet og tønder hvori der havde været linfrø, var skyldet overbord, masten og en del kabler med mere lå på den ene side af skibet. Søen gik over dækket, så ingen kunne opholde sig i skibet. I alt 77 mand fra Bornholm var med til bjærgningen. Med små og store både fik de varpet skibet mod land ud for Allinge. Der gik det mod grund på et uheldigt sted, hvor det var vanskeligt at fortøje fortøjet med tove, så det ikke drev. Efter skipperens ønske købte bjærgerne skroget for 38 rdr, uanset om de ikke vidste om det var muligt at bjerge det eller ej. Da de fik bøgestaverne i land, viste det sag, at meget var forsvundet. Om det var skyllet i havet ved Christiansø eller på vej til Bornholm, vidste han ikke. Skipperen havde været med til bjærgningen. Alt blev lagt i sikker afstand fra søen og noget blev bragt i hus.
De øvrige vidner bekræftede Winbergs forklaring og alle sagde, at der ikke blev bjærget noget linfrø. Kun de to store ankre blev bjærget, de to mindre lå stadig i søen.
Herefter fik skipperen sit tingsvidne.
25. juli 1757 Pag. 174b
Læst et købebrev hvorved Peder Pedersen af Sandvig sælger et tdl. byg og havrejord til ungkarl Friederich Jensen af Allinge for 90 sdr.
Hans Jørgen Hansen erklærede at han sammen med Niels Andersen var kommet overens med Johan Hansen i Allinge. Johan Hansen har flyttet det oprejste tømmer og betalt sagens omkostninger.
Efter byfoged Eskel Poulsen ønske havde amtmand Urne konstitueret Michel Pedersen Grønbech af Sandvig til sættedommer i en gældssag, som byfogeden måtte føre i en arvesag. Arvinger og kreditorer efter afdøde ungkarl Hans Thorsen i Hasle havde startet sagen, som Eskel Poulsen nu skulle håndtere ved Hasle, Nørre herred og Hammershus Birketing.
Byfogeden havde stævnet Vefst Pedersen i Allinge om en gæld til stervboet på 27 sdr. Vefst Pedersen var ikke mødt på tinget. I stedet blev to godvillige vidner Hans Jørgen Hansen og Giver Løvingsen afhørt. De to havde været kaldsmænd for byfogeden og da de var hos Vefst Pedersen i Allinge, havde hans hustru vedkendt sig gælden og at hun lovede at der skulle blive betalt inden tingets afholdelse. Vefst Pedersen havde ikke været hjemme under stævningen. Senere skulle der være blevet betalt 6 sdr. til Eskel Poulsen.
Eskel Poulsen havde ikke modtaget en eneste skilling fra Vefst Pedersen og han måtte holde fast i, at han skyldte 27 sdr. og dertil kom sagens omkostninger.
Sættedommeren udsatte sagen til næste ting om 14 dage, således Vefst Pedersen kunne møde i retten og komme med indvendinger i sagen.
1. august 1757 Pag. 175b
Birketinget afholdt af birkeskriveren Lars Birch på egen og byfoged Eskel Poulsen vegne.
Læst kgl. plakat om indkaldelse af “courante Ducaters” inkaldelseAxel Lind havde indstævnet Niels Pedersen af 17. sg. i Olsker. Men da indstævningen var sket korrekt, blev sagen afvist. Der skal stævnes på ny.
8. august 1757 Pag. 176a
Med Michel Grønbech i dommersædet fortsatte byfogeden Eskel Poulsen med sagen om gæld til stervboet efter Hans Thorsen i Hasle. Vefst Pedersen var heller ikke denne gang mødt i retten. Eskel Poulsen forklaring på sidste tingdag må derfor stå uimodsagt og lade sagen gå til doms og henstillede til dommeren, at Vefst Pedersen blev pålagt at betale 4 sdr. i sagsomkostninger. Sættedommeren afsagde dom på stedet. Vefst Pedersen skulle inden 15 age betale 27 sdr. til stervboet og 4 sdr. til Eskel Poulsen i sagsomkostninger
29. august 1757 Pag. 177a
Læst kgl. nærmere anordning om indskudsregler i etatens pensionskasse.
Læst pantebrev udstedt af Jørgen Jørgensen i Sandvig for et lån på 100 sdr., som han havde fået af Mads Clemen Engel i Hasle med pant i hans iboende gård i Sandvig tillige med tilliggende haver og løkker.
19. september 1757 Pag. 177a
Læst kgl. forordning om oprettelse at et livrentesocietet.
Læst plakat om salg af både eller joller, bygget af eg, til fremmede eller til udførsel til fremmede steder.
Læst et skøde- og købebrev dat. 9. marts 1757 hvorved Margrete afg. løjtnant Hans Andersen af Allinge sælger til sin søn Niels Hansen Holm i Allinge for 481 sdr. Foruden gård med plads og haver i Allinge 2½ tdl. bygjord i Kampeløkken, 6 tdl havrejord sammesteds og den dertil grænsende åpart eller skovdel, samt del af en eng -Engen kaldet, en skovdel kaldet Bekken ved Begageren, samt alt hendes husgeråd, kreaturer, uldent og lindet indet undtaget.
Jens Pedersen af Vang i Rutsker sogn havde stævnet Wefst Pedersen og hans hustru Lisbeth af Allinge for gæld på 11 sdr. 6 skilling. Wefst Pedersen og hans hustru var ikke mødt. To godvillige vidner var mødt, nemlig Hans Nielsen og Michel Hansen Kaas af Allinge. Hans Nielsen berettede, at Wefst Pedersen havde fortalt ham, at han for kort tid siden havde gjort regnskab med Jens Pedersen, så han mente ikke, at det nu igen var tid til regnskabsaflæggelse. Jens Pedersen fra Vang havde leveret laks til Wefst Pedersen, som han ikke havde betalt.
Michel Hansen Kaas bekræftede Hans Nielsens vidnesbyrd.
Sagen udsat i 14 dage, hvor Wefst Pedersens hustru skal indkaldes til at vidne. (Fordi Wefst Pedersen var bortrejst?)
3. oktober 1757 Pag. 178a
Jens Pedersen var Vang mødte i retten og ville ikke lade Wefst Pedersens hustru afhøre, da han mente at gældsforpligtigelsen var bevist, således at sagen kunne gå til doms. Han ville dog på næste ting om 14 dage fremlægget et specificeret regnskab. Wefst Pedersen var ikke mødt, men han fik endnu en chance om 14 dage før sagen gik til doms.
Jens Madsen af Allinge stævnede Poul Andersen, nu i København og Niels Andersen af Allinge. De to skulle have tilforhandlet sig et stykke jord af afgangne Esber Pedersen i Allinge på en “snedig maade”. Jorden lå i Krantshøj og ved skødet den 17 juli 1754, skulle det være 2 tdl. bygjord. Det var meget mere. De to havde kun givet hvad man betalte for 1 tdl. Jens Madsen førte sag for sin nyndling Anders Andersen, som var fuldbrodersøn til Poul og Niels Andersen. Anders Andersens fader var død.
Stævningen af Poul Andersen var sket for 6 uger siden på han sidste opholdssted inden afrejse, som var hos Peder Svendsen i Allinge. Stævningen af Niels Andersen var sket på lovmæssig måde for 8te dage siden. Poul og Niels var ikke mødt i retten.
Som vidner var indkaldt Peder Svendsen og hustru Johanne, Giver Løvingsen, Kierstine Niels Andersen.
Som eneste vidne var Peder Svendsen mødt. Jens Madsen fik ikke vidnet til at bekræfte, at jordstykket var på 2½ tdl.og bygjordprisen på 1 tdl. så nær byen var over 100 sdr.. Vidnet kunne referere den afdøde Esber Pedersen, som havde sagt at jordstykket var på 13 skpl gammel mål og efter jordens beskaffenhed og bonitet så skulle det koste 120 sdr. pr. tøndeland. Han vidste ikke om det var sandt, at de to kun havde fået jorden for dette beløb. Peder Svendsen, som var søstermand til Poul og Niels, havde måtte betale en sum penge til arvingerne, som skulle udligne værdi af jorden. Dette skulle være sket efter et forlig. Sagen blev udsat i 14 dage og der blev pålagt de øvrige vidner at møde.
Vefst Pedersen mødte nu i retten i sagen som Jens Pedersen fra Vang førte mod ham. Vefst Pedersen lovede at betale Jens Pedersen indenfor 14 dage for hans laksefiskeri
17. oktober 1757 Pag. 179a
Læst kgl. reskript om regler for umyndiges gods og midler, der står i prioriteter i købstædernes gårde og huse, samt om udlån af disse.
Læst købe og skødebrev hvorved Søren Sørensen i Allinge sælger sit hus på 3 stolperum med plads og have for 30 sdr. til Lars Andersen af Gudhjem.
Jens Madsen af Allinge fortsatte sin myndling Anders Andersens sag mod Niels og Poul Andersen. Første vidne var Johanne Peder Svendsen, som kunne bekræfte at Krantsehøjjorden var 13 spl. gl. mål. Hendes mand havde tidligere dyrket jorden. Hun havde intet begreb om værdien af jorden. Hun vidste dog at Niels og Poul Andersen, der var Esber Pedersens stedsønner, havde betalt 48 sdr og Peder Svendsen 52 sdr. til Anne Catrine Mortensdatters gods, der stod i boet. Hun var ikke ekendt med, at Niels og Poul havde betalt ekstra for jorden end de 48 sdr. de betalte efter skiftet.
Giver Løvingsen fortalte at den forrige ejer af jorden, Anders Nielsen og den afdøde Esber Pedersen havde fortalt ham, at det var 12 skp. gl. mål til udsæd. Han havde tillige hørt fra Peder Svendsen, at de to brødre hver havde betalt 24 sdr. for Krantsehøjjorden. Han havde hørt at Niels Andersen og Peder Svendsen havde betalt en del penge efterfølgende for deres arv efter Esber Pedersen. Men han havde kun set og læst en kvittering på 48 sdr. udgivet af Esber Pedersens arvinger.
Niels Andersens hustru Kierstine vidste ikke noget af hvad pris og betaling hendes mand havde givet. Men hun vidste, at han havde goivet13 sdr. ekstra.
Niels Andersen havde foreslået Jens Madsen et forlig. Ved første skibslejlighed til København ville Niels få broderen Poul til skriftligt til at vedstå samme forlig. Jens Madsen udsatte sagen i tre uger i håb om, det der kunne foreligge en accept fra Poul Andersen.
Jens Pedersen fra Vang var igen på tinget, da Wefst Pedersen ikke, som lovet på sidste ting, havde betalt de 11 sdr. som han skyldte. Sagen blev derfor ført til doms.
Mathias Kettelsen bad byfogeden at skønne Hammershus skovparter. Efter sædvane påtog de otte stokkemænd sig opgaven
24. oktober 1757 Pag. 181a
Stokkemændene fremlagde deres skriftlige skønforretning af Hammershus birks skove.
Michel Grønbech havde fået fuldmagt til på Vefst Jensen Skous vegne, at føre en tingsvidnesag vedr. hans tørvemose kaldet Egesdam, samt noget kløvgang, der blev kaldt for Egesklippen. De to områder var blevet opmålt af oberstløjtnant Schor. Grønbech havde indvarslet oberstløjtnant Schor, Amtmand Urne og generalauditør og amtsforvalter Andresen. Ved samme stævning er indkaldt Løjtnant Schor og løjtnant Falenkamp.
Oberstløjtnant Schor havde skriftligt argumenteret imod stævningen og påstand om, at dette område var Vefst Jensen uvedkommende. Det var amtsbetjentene, der havde til opgave, at forsvare kongens ejendomme og som sådan, måtte de høres og eksamineres.
Dernæst læstes generalauditør og amtsforvalter Andresens skriftlige protest. Vefst Jensen kunne ikke føre tingsvidne i mark- og grænseskelsager mod kongen.
Grønbech udtalte, at hans klient Vefst Jensen ikke havde til hensigt at vinde nyt land, men at bevise, at han og de forrige brugere af Slotsladegården, havde vundet hævd og brug af Egesdammen og Egesklippen og dermed bevise, at det var hans retmæssige ejendom. Det var indgærdet som han øvrige ejendom og dermed med i den såkaldte Slotsvangsejendom.
Dommeren kunne ikke nægte Vefst Jensen at føre vidner. De indkaldte vidner var Jørgen Johansen, Peder Monsen, Welem Hartvig og hustru Boel, Simon Andersen, Jesper Hansen og løjtnant Rasmus Weidichsen alle af Allinge. Fra Sandviv var indkaldt Andris Knudsen, og Magrete Peder Mikels, Jens Boesen ved Koeløkken. I slotsvangen Jørgen Andersen og Hans Nielsen ved Slottet og Margrete Anders Oles af Egesløkken.
Første vidne var Jørgen Andersen. Han havde sammen med Hans Nielsen virket som arbejdsfolk ved løjtnantens opmåling for 3-4 uger siden en søndag under prædikenen i tre timers tid. Vidnet forklarede, at Slotsvangens udgærde gik fra Møllebakke eller Krakbæk og langs den vestre ende af Egesdammen til dammen yderste side. Dammen har i 30 år været brugt af den som har haft slotsvangen i brug til tørveskær og til Romme (?= rør) mejning.
Dernæst Hans Nielsen, der bekræftede Jørgen Andersens forklaringer.
Jesper Hansen huskede 50 år tilbage i tiden. Dengang havde Niels Hansen Egedammen og Egesklippen i fæste, som han brugte til tørvegravning og romme mejning, fævogning og brændsel. Han havde engang købt romme af Niels Hansen til en hel længes tag for 36 år siden. Senere havde han købt romme af Vefst Jensen. Jesper Hansen har haft kontakt med øvrigheden på Hammershus og leveret smedearbejde til dem. Hammershus har aldrig benyttet sig af Egedammen eller egeklippen til rommemejning, tørveskæring eller kløvgang. Han har tidligere været involveret i sager om brugsret til Habedams enge og andre stder, men der har aldrig været tvivl om Egedammen og Egeklippens tilhørsforhold. Egesløkken omkranser Egesklippen østre, sydlige og sydøstlige del af løkken. Der har fra gammel tid været et dige, der senere var blevet erstattet af stengærde helt ned til Brogårds marker. Men der ligger flere gærder hin og did, men ingen betragtes som markskel.
Peder Monsen kunne også huske 50 år tilbage i tiden og kunne ikke mindes, at andre en den der havde Slotsvangen i brug, brugte Egesdammen Egesklippen. Han bekræftede også, at de små rækker stengærde ikke nødvendigvis bruges til at markere markskel.
Dernæst Boel Welem Hartvigsen, der kunne huske 54 år tilbage i tiden. Hun huskede at Niels Hansen skar tørv “i den yderste side vester til Egesdammen”.
Jørgen Johansen vedstod de tidligere vidnesbyrd.
Rasmus Weidichsen kunne huske 40 år tilbage og at Niels Hansen skar romme i dammen.
Simon Andersen mindedes 36 år tilbage og kunne bekræfte de tidligere vidners udsagn.
Margrete Peder Mikkelsen kunne huske 48 år tilbage hvor hendes mostermand Niels Jørgensen havde slotsvangen i fæste.
Margrete Anders Olsen huskede 32 år tilbage.
Andris Knudsen mindedes 40 års tid.
Jens Boesen mindedes i 36 års tid. Hun bekræftede de forrige vidner udsagt.
Grønbech læste skødet fra 1. februar 1745. Og fik derefter tingsvidne på afhøringerne.
Der blev afsagt dom i sagen mellem Jens Pedersen fra Vang og Vefst Pedersen for manglende betaling for laks for i alt 11 sdr. 4 sk.. Dommen var i alt enkelthed, at Vefst Pedersen skulle betale for laksene, samt sagsomkostningerne 2 sdr. og betaling for beskrivelse af dommen til sagsøger. Betalingen skulle ske inden 15 dage ellers ville der ske udlæg i hans gods.
7. november 1757 Pag. 184b
Læst kgl. forordning om alle sorter mønters udførsel, samt regler for rede penges afhentes af borgere.
Læst en panteobligation hvorved Jacob Madsen i Allinge tilstår at skylde Herman Bohn Mortensen i Rønne 180 sdr. i rede penge. Som sikkerhed for lånet var sat1½ tdl. bygjord i Grummeløkken i Allinge Byvang, samt 1½ læs enges jord i Sandvig Byvang kaldet Sønekilde. der var desuden sikkerhed i hans iboende gård i Allinge
Jens Madsen og Niels Andersen af Allinge mødte og læste et skriftligt forlig af 18. oktober 1757. Niels Andersen overlader til Jens Madsens myndling Anders Andersen et skpl. bygjord i den sydligste del af Krantshøjs jorden i Allinge Byvang. Ved forliget ophævede Jens Madsen sagen mod Niels Andersen. Jens Madsen manglede endnu at komme overens med broderen Poul Andersen i København, men han ville ikke føre sagen mod ham for nuværende. Han håbede på et mindelig forlig. Hernæst afskrevet forliget mellem Jens Madsen og Niels Andersen (udmålingen af jorden skulle ske til foråret: Hvad der kan sås med en skæppe byg i gammelt mål var for fremtiden Anders Andersens jord)
21. november 1757 Pag. 185b
Birketinget blev afholdt af birkeskriveren Lars Birch på Eskel Poulsen vegne.
Michel Grønbech mødte på vegne af Johan Hansen og Vefst Vefst Pedersen i sag mod Niels Hansen Holm i Allinge. Anledningen var et skøde udgivet af sal. Margrete sal. Hans Andersen af Allinge til hendes søn Niels Hansen Holm, dat. 9. marts.
Niels Hansen Holms værge Giver Løvingsen var ikke mødt, men det var hans moders søskendebarn Jesper Hansen af Allinge. Jesper Hansen påpeger, at Niels Hansen Holm havde tre brødre og en søster, der på samme måde har gods stående i stervboet. Derfor kunne han ikke godtage stævningen som gyldig. Birkeskriveren udsat derfor sagen til næste ting, hvor birkefogeden ville være tilstede.
Peder Svendsen af Allinge mødte, som værge for sin myndling Hans Matthiasen, der er hans hustrus halvsøstersøn. Sagen var at han ville opbyde myndlingens arvemidler på 13 sdr 8 sk. efter sin halv morbroder Michel Andersen iflg. skiftet den 24. marts 1755 og arvemidler efter sin halvmorbroder Henrich Andersen og Hans Andersen.
12. december 1757 Pag. 186b
Kgl. Plakat om bøder på 50 rdr. som idømmes folk, der spiller og handler med ustemplede kort.
Læst patent på højesterets afholdelse i 1658.
Læst kgl. deklaration om ophævelsen af handel på Spanien.
Amtmand Urnes skrivelse af 30. nov. 1757 om forbud mod at transportere en til landet deporteret person ved navn Kaartegaard (Kortegaard). Folk med både i Allinge og Sandvig blev pålagt at passe på deres både, således at personen ikke skal undvige.
Grønbech frafalder Johan Hansen og Vefts Pedersens sag mod Niels Hansen Holm, men forbeholder sig ret til at genoptage den om nødvendigt. Ligeledes ville Jesper Hansen på Niels Hansen Holms vegne have sagen stoppet foreløbigt til detaljer var undersøgt.
Kgl. majestæts tolder Hans Jacobsen Krag mødte på tinget for at få et lovformeligt tingsvidne på strandingen den 18. november 1756 af skibet fra Horn i Nordholland ført af skipper Visker. Skibet strandede ud for Allinge med en ladning fra Riga bestående af tømmer på vej til Ostende i Flandern. Tingsvidnets formål var at klargøre hvor meget der var blevet bjærget. Som vidner var indkaldt Jesper Hansen, Jens Madsen, Michel Grønbech og Hans Jespersen.
Det første vidne var Jesper Hansen, der havde været formand for bjærgerne. IDer blev bjærger: 8 stk Bøg Sprieder (? måske spryd), 22 stk moller Ruder (sandsynligvis Roder, der var det nederste af en mast), 140 stk bjælker af diverse længder, 20 stk. runde spirer (Rundholt af mindre dimensioner end master og større bomme. Spir anvendes som ræer, bramstænger og spager), 120 stk bådsmaster, 240 stk bådstager og 1436 stk hoved Spager (trækstænger), samt en del tomme hørfrøtønder. En del af træet var skadet efter at være blevet slået mod klipperne. En del af skibets indenbordslast var ikke bjærget. De øvrige vidner bekræftede dette.
Tolder Krag fremstillede vurderingsmændene, som var Ole Olsen Sonne, Jørgen Jørgensen, Hans Friederichsen og Christen Pihl alle fra Olsker. Deres taksationsforretning af 14. december 1756. Deres skriftige forretning blev oplæst og blev tilføjet tingsvidnet.
Værgen Peder Svendsen opbød for anden gang sin myndling Hans Matthiesens arvekapital efter hans 3 morbrødre.
Dernæst valgtes næste års stokkemænd: Lars Hansen, Niels Friederichsen, Hans Hansen Pihl, Mads Giertsen og Niels Hansen Holm af Allinge og af Sandvig Svend Monsen, Hans Sterk og Jens Hyldebrand. Som taksatorer valgtes af Allinge Johan Samuelsen og Jens Madsen og af Sandvig Jørgen Jørgensen og Andris Knudsen. De to kæmnere Hans Olsen og Michel Grønbech fortsatte for året 1758
9. januar 1758 Pag. 188a
Læst en panteobligation hvorved Lars Hansen tilstår at skylde 30 sdr- til Hans Pedersen Vest i Rø sogn. Som pant var Lars Hansens gård i Allinge med tilhørende plads og have.
For retten kom Niels Pedersen borger og væver i Rønne og ville have et tingsvidne på at han er fuldbroder og arving til sin afdøde søster Sidsel Pedersdatter, der var gift med brændevinsbrænder Christian Nielsen i København. De var begge født i Allinge menighed og deres forældre var Peder Hansen og Kierstine Hartvigdatter. Som vidner havde han indkaldt Jesper Hansen, Peder Monsen, Jørgen Johansen, Giever Løvingsen og Christian Rasmussen.
Jesper Hansen bekræftede slægtskabet. Deres far Peder Hansen druknede da de var unge. Peder Hansen blev fundet og begravet. Moderen døde uden i enkestand uden at have været gift med andre. Jesper Hansen havde talt med Sidsel Pedersdatter flere gange i København og han vidste, at hun var blevet gift med en brændevinsbrænder. Hun var nu død og ikke efterladt sig nogen livsarvinger. Mange i menigheden kan bevidne, at de to børn var døbt af præsten Søren Schade (altså før 1713), men der fandtes ingen bevis i kirkebogen.
De øvrige vidner bekræftede Jesper Hansens udsagn.
De fire taksatorer fremlagde deres skriftlige skattetakster og leverede “logsqvartalsedlerne” til vedkommende.
Kæmneren Grønbech aflagde regnskab for 1757. 3 mark og 10 skilling af de uvisse indkomster har byen til gode hos ham. Allingekæmneren skyldte 1 mark og 4 skilling.
Ungkarl Hans Bidstrup Ibsen på 22 sg. i Olsker stævnede Lars Kingren i Sandvig for gæld på 5 sdr. 4 sk.. Lars Kingren vedkendte sig gælden, men han kunne ikke betale pgra fattigdom. Hans Bidstrup forlagte pengene nu og ville have dom. Hvilket Lars Kingren ikke kunne nægte. Dommen blev afsagt: Lars Kingren skulle betale beløbet og 5 mark i omkostninger inden 15 dage.
Peder Svendsen opbud sin myndling Hans Matthiasens arvekapital for tredje gang. Ingen ville overtage arven og forrente den. Peder Svendsen kunne nu beholde pengene og slippe med en rente på 1 mark 10 skilling årligt (= 2 %, da Summen var 13 sdr 8 sk.)
Sættedommeren Christian Rasmussen satte sig i dommersædet, således at birkefoged Eskel Poulsen kunne få et tingsvidne på de uvisse indtægter i året 1757 der tilhørte kongen. Dette var ikke tilfældet. Endvidere skulle arv, der er ført ud af landet angives. Dette var tilfældet for en arv efter Rasmus Larsen, der døde den 22. august 1726. Arven var nu udført til hans søn Andris Rasmussen Lind, der boede i Amsterdam i Holland.
Birkefogeden indskærpede borgerskabet i flg. forordning af 14. august at de skulle angive om der var jord, der ikke blev beskattet. Med fælles ed afsagde borgerskabet, at det ikke var tilfældet.
I stedet for Jens Hyldebrand i Sandvig valgtes i stedet Peder Pedersen ved Gaden som stokkemand. Hyldebrand havde været stokkemand for nylig og blev således fritaget.
27. februar 1758 Pag. 190b
Tinget blev afholdt af konstitueret birkefoged Michel Pedersen Grønbech.
Amtmand Urnes konstitution af dato 15. februar af Michel Grønbech som birkefoged efter at Eskel Poulsen var død.
Læst et skødebrev dat. Sandvig den 24. oktober 1757 udgivet af Michel Mogensen Torn til hans dattermand Jens Jørgensen i Sandvig på et tdl. bygjord i Storevang i Sandvig byvang, Han havde solgt jorden for 100 sdr. til dattermanden.
Giver Løvingsen i Allinge udgav et pantebrev for et lån på 120 sdr., som han havde fået af Haagen Weidichsen på 20 sg. i Olsker, mod pant i 2 td bygjord i Hestens høj.
Læst en forening og kontrakt mellem Sidsel Hans Giertsen i Sandvig og hendes søn Helge Hansen, som hun overlader sin formue og ejendom, mod at han udfrier arvingerne og kreditorerne, der er nævnt i skiftet efter faderen Hans Giertsen d. 19. september. Helge Hansen skulle forsørge sin moder og give hende en anstændig begravelse.
17. april 1758 Pag. 191a
Læst kgl. forordning om svigagtige debitorers “opbudsboer” skal behandles.
Læst et skøde, der viste at Peder Jørgensen af 9. sg. i Olsker havde solgt 1 tdl. bygjord i Seversløkken i Sandvig byvang til ungkarl Hans Hansen Ancher af Sandvig for 175 sdr.
Læst et pantebrev på et lån af 110 sdr. som Hans Hansen Ancher af Sandvig havde fået af Jep Markussen på 10. sg. i Rø, med pant i 2 skpl. bygjord i Seversløkken.
Læst et auktionsskøde hvor Hans Hansen Ancher den 30. marts havde købt et hus med tilhørende plads og have som førhen havde tilhørt Hans Hansen Vang, for i alt 40 sdr.6 skilling.
Læst et skøde hvorved Peder Hansen i Sandvig sælger sit 4 stolperum hus med plads og have til Michel Pedersen Grønbech for 40 sdr.
Læst et skødebrev af 4. marts 1757 hvorved Peder Michelsen af Sandvig sælger til sin søn Michel Grønbech i Sandvig en løkke beliggende ved Hammersø med en derpå liggende husestel for 20 sdr.
29. maj 1758 Pag. 191b
Læst kgl. plakat om vidnesførelse i sager omhandlende toldsvig og betjentes embedsmisbrug.
Læst kgl. reskript fra stiftsamtmand Scheel om tidligere udgivet reskript fra 28. maj 1735 at ingen domme på livet må eksekveres uden kongens “refererte” (tilladelse)
12. juni 1758 Pag. 192a
Læst kgl. plakat fra 22. april 1758 om skærpelse af reglerne for farten på Grønland fra 26. marts 1751.
Læst kgl. Plakat om forbud af hestes udførsel af landet.
Læst pantebrev hvorved Hans Knudsen i Allinge vedstår at have lånt 100 sdr. af dydige matrone Marte Kierstine sal. byfoged Eskel Poulsen i Hasle, mod pant i den søndre del af Skrædderløkken.
Læst rentekammerets skrivelse til stiftsamtmanden Holger Scheel om at ingen må købe gård, hus, have, løkke eller andet uden at forsyne sig med skøder og adkomster på behørige stemplede papirer. Hvis nogen havde ejendom uden disse adkomster, skulle de indsende dokumenter til stempling.
26. juni 1758 Pag. 192a
Ved konstitueret birkedommer Michel Grønbech.
Læst kgl. Plakat ang. hvor meget de handlende kunne medtage på skibe, der sejler op “de kongelige danske Americanske eilande”. Dat. rentekammeret 3. juni 1758.
Læst et pantebrev på et lån på 100 sdr., som Peder Svendsen af Allinge havde fået af Mads Pedersen i Allinge mod pant i hans gård, have og plads, samt i bygjord kaldet Asserelle.
Læst et pantebrev på et lån på 350 sdr. som Eskel Jacobsen af Kokkeløkken havde fået af Chrsitopher Hansen Christophersen på Nordre Hallegård i Olsker mod pant i al sin ejendom, som er ungefær 3½ tdl. bygjord, 45 læs enges, samt gård, pladser og have.
Lars Thomesen boende i Allinge fik borgerskab i sidste klasse.
Hans Jensen af 38. sg. i Rutsker mødte på sin moders Dorthea afg. Hans Larsens vegne og stævnede Johans hansen af Allinge for gæld på 20 sdr. 3 mark 12 skilling. Johan Hansen erkendte, at han havde lånt 20 sdr., men han havde leveret 20 ol sild til Hans Larsens broder Anders Larsen, samt at han desuden havde betalt Hans Weidichsen i Hasle de 20 sdr., som betaling for Hans Larsen, der havde en gæld på 20 sdr. til Weidichsen. Hans Larsen udsatte sagen til næste ting.
3. juli 1758 Pag. 193a
Tinget sat og holdt af konstituerede birkefoged Michel Grønbech.
Amtmand Urne skrivelse af 27. juni, foranlediget en henvendelse fra Rentekammeret, forbød indførsel af enhver art varer til landet eller Christiansø uden at det var blevet angivet for den nærmeste toldbetjent. Hvis ikke, skulle varerne konfiskeret.
Christopher Hansen Christophersen af Nordre Hellegaard i Olsker havde stævnet Giver Løvingsen af Allinge for gæld. Giver Løvingsen var ikke mødt.
Hans Jensen af 38. sg. i Rutsker mødte i sagen mod Hans Jensen. Begge parten lod sagen gå til doms. Dommen frifandt Johan Hansen, som havde afsagt sin saligheds ed om, at han havde betalt Weidichsen i Hasle de omtalte 20 sdr.
17. juli 1758 Pag. 194a
Holdt af konstitueret birkefoged Michel Grønbech.
Christopher Hansen Christophersen fra Ndr. Hallegaard i Olsker mødte i gældsag mod Giver Løvingsen. Giver Løvingsen var heller ikke denne gang mødt. Christopher Christophersen fremlagde en skriftlig erklæring fra 9. april 1756 udstedt af Giver Løvingsen om, at han skylde 20 sdr. Sagen blev atter udsat, men med pålæg om at der skulle falde dom på næste ting.
31. juli 1758 Pag. 194b
Holdt af konstitueret birkefoged Michel Grønbech.
Læst amtmand Urnes skriftlige ordre af 13. juli om forbud, at levere brænde eller ved til skibene, der lå ud for Allinge og Sandvig.
Hans Jørgen Skougaard læste kongelig bestalling af dato 26. maj 1758 på byfogederhvervet i Hasle, Nørre herreds foged, samt at være birkedommer til Hammershus birk. Herefter han overtog dommersædet.
21. august 1758 Pag. 194b
Læst pantebrev dat. 15. august der viste at Anne Elisabeth sal. Jørgen Johansen i Allinge havde lånt 182 sdr.1 mark og 15 skilling af arvekapital som Hans Hansen af 68. sg. i Østermarie havde stående efter hans myndling Christen Lind Jepsen. Som pant sat sat 9 skpl. bygjord i Grummeløkken, samt en eng og skovbuske og havrejord. Lånet blev bevidnet af enkens broder Lars Birch.
16. oktober 1758 Pag. 195a
Afviklet af Lars Birch på birkefoged Skougaards vegne.
Blev læst et skøde af 1. maj 1758 som viste at Jørgen Jørgensen af Sandvig havde solgt en eng indenfor Snabeleddet til Peder Hammer i Sandvig for 25 sdr.
Kgl. holtsførster Matthias Kettelsen bad om at 8te mænd syner Hammershus birks skove, hvor mange piletræer der var sat og hvilke nye stengærde der var rejst på ladegården. Efter sædvane skulle udføre denne forretning og samtidigt undersøge om der var gjort skade på skovene ved ulovligt hugst.
23. oktober 1758 Pag. 195a
Tinget blev holdt af den nye birkefoged Skougaard.
Der blev læst rapport om birkets skove, gærde og pile.
13. november 1758 Pag. 195b
Tinget blev afholdt af birkeskriveren Lars Birch på birkefogedens vegne.
Jørgen Jørgensen fra 3. sg i Olsker stævnede Axel Lind for en panteobligationsgæld på 35 sdr. og påløbne renter. Som vidner var indkaldt Hans Jensen og Mons Jensen i Allinge . Axel Lind var ikke mødt i retten. De to vidner havde overfor Axel Lind opsagt lånet ved fastelavnstiden. Jørgen Jørgensen udsatte sagen til næste ting.
27. november 1758 pag. 195b
Læst kgl. patent på højesters afholdelse i 1759.
Læst kgl. reskript, som var sendt via stiftamtmand Scheel til landets magistrater og byfogeder. Reskriptet forbød købmænd og kræmmere, der solgte silke og uldvarer, at få borgerskab uden tilladelse fra landets økonomi- og commercekollegium.
Læst skødebrev af 17. juli 1758 hvorved Hans Hansen Phil af Allinge solgte 1 tdl. bygjord i Kranseløkken for 122 sdr. til Mads Giertsen.
Læst pantebrev på et lån af 100 sdr. som Mads Giertsen havde fået at sandemand Anders Jensen i Rø mod pant i Kranseløkken og i Mads Giertsens hus i Allinge.
Læst et pantebrev på et lån på 300 sdr. som Jørgen Jørgensen i Sandvig havde fået af Mads Clemen Engel i Hasle mod pant i 1½ skpl. bygjord i Gedeløkken, 6 skpl. bygjord i Dallen (+), samt i Jørgen Jørgensens gård med have og plads i Sandvig.
Læst et skødebrev der viste at Hans Phil i Allinge havde solgt 2 tdl. bygjord kaldet Brinken og 1 tdl. havrejord kaldet Kokkeløkken for 240 sdr. til Hans Samuelsen i Allinge.
Jørgen Jørgensen fra Maegård i Olsker var mødt for at se om Axel Lind var på tinget. Hvilket ikke var tilfældet. Jørgen Jørgensen gav Axel Lind mulighed for at møde på næste ting, ellers ville han lade sagen gå til doms.
11. december 1758 Pag. 196b
Læst et pantebrev på et lån på 50 sdr. fra 13. januar som Christian Rasmussen havde fået af Anders Jørgensen på 51. sg. i Klemensker. Som pant var sat Christian Rasmussens gård, plads og have i Sandvig.
Læst et pantebrev fra 30. september 1758 på et 100 sdr.lån som Lars Hansen i Allinge havde fået af Vefst Hansen på Vestergaard i Rutsker. Som pant var sat 1 tdl. 1 skpl bygjord kaldet Hyldeslet liggende syd for Allinge.
Læst et pantebrev fra 30. september på et lån på 100 sdr. som Lars Hansen i Allinge havde fået af Peder Kub på 8 sg. i Rutsker mod pant i 1 tdl. bygjord og 3 skpl. bygjord på Hans Jens Vang i Allinge byvang.
Læst et gavebrev dat. 7. november 1758 udgivet af Hans Hyldebrand i Allinge til sin datter Maren og hans dattermand Christian Jørgensen. Som gave og hjemgift havde han overdraget 7 skæppeland bygjord kaldet brinken i Allinge byvang.
Atter mødte Jørgen Jørgensen af Maegården i sagen, hvor han havde stævnet Axel Lind, men Axel Lind udeblev atter. Han fik atter fristen udskudt til næste ting.
Derefter blev valgt stokkemænd til det kommende år: Lars Thomesem, Niels Hoby, Anders Jepsen, Jacob Poulsen og Christian Jørgensen af Allinge og fra Sandvig Helge Hansen, Boe Haagensen og Hans Wig.
Som taksatorer valgtes af Allinge til formand Jørgen Samuelsen og Hans Pedersen og af Sandvig Hans Jespersen og Jens Hyldebrand. De fik pålagt at taksere således at det fulgte forrige års skatter mest muligt.
Hans Olsen blev fritaget og Giver Løvingsen valgt i hans sted. Michel Grønbech var ikke mødt og fralagde sit kæmnerembede, så han blev pålagt at fortsætte opgave det følgende år.
8. januar 1759 Pag. 197a
De fire taksatorer fremlagde deres ligning af skatter for 1759, som blev vedtaget, således at lodsedler på kvartalsskatten kunne udleveres.
Den afgående kæmner Hans Olsen afregnede 1 mark og 10 skilling til den nye kæmner Giver Løvingsen. Sandvigs kæmner Michel Grønbech var ikke mødt.
Sættedommeren Christian Rasmussen overtog dommersædet, således byfoged Skougaard kunne få tingsvidne på kongens uvisse indkomster for 1758. Det eneste der var kommet af indtægter var auktionssalget den 4. april af det bjærgede tømmer. Borgerskabet kunne ikke angive jord, som ikke var skatteansat.
Birkedommeren overtog dommersædet og læste et skøde fra 28. juni 1758 der angav, at Poul Andersen i København havde solgt et stykke bygjord i Krantshøj til sin broder Niels Andersen i Allinge for 113 sdr.
Hans Pedersen i Allinge opbød første gang sin myndling Eva Marks datters (?) arv efter sin far, mor og bror på i alt 85 sdr. 1 mark 4 skilling
Axel Lind mødte på tinget og bad om udsættelse af sagen vedr. gælden til Jørgen Jørgensen fra Maegaarden i Olsker, da han mente, at hun kunne skaffe pengene. Jørgen Jørgensen bevilgede udsættelsen
22. januar 1759 Pag. 198a
Læst kgl. reskript af 27. oktober 1758 til stiftsamtmand Scheel ang. regler for auktioner på gejstlige herregårdes tilliggende gårde.
Johan Hansen i Allinge stævnede Jacob Poulsen i Allinge for gæld. Som vidner var indkaldt Giver Løvingsen og Sidsel sal. Ole Hansen af Allinge. Jacob Poulsen mødte på tinget og vedkendte, at han skulle give Johan Hansen 14 sdr. for hans bygningsarbejde, Jacob Poulsen havde kun betalt 9 sdr. fordi bygningen var uforsvarlig gjort.
Giver Løvingsen fortalte at han havde været med Jacob Poulsen og hans hustru hos Johan Hansen da arbejdet blev aftalt, som bestod af “at sætte 4re bundt oven tømmer af ask eller før, tillige med tag Redsol af Elle og Hassel, ligeleedes at læge Tag paa, og hvis tiden blev god da at giøre tag af reen lang halm, blev den ej saa god, da at legge det af Bregne eller Løng samt Langhalm, som hand kunde afsted komme, og det paa beste og forsvarligste maade, som skulde være færdig til sidstl. Mikkelsdag 1758, og der fore skulde have til betaling 14 sdr., og der af bekom Citenten strax 6 sdr. paa Haanden, of de øvrige Penge at betale naar huuset blev færdig”.
Johan Hansen vedstod akkorderingen, med den klausul, at for den sum, kunne han ikke skaffe noget “capital Tømmer”.
Giver Løvingsen sagde, at tømmerværket kunne vel gå and, da Johan Poulsen havde medtaget et bundt “Spender som paa ankredes”, men taget var ikke så “forsvarligt med langhalm, men meere af Løng”
De to kom under sagen til enighed. Johan Hansen fik 4 sdr, hvori sagens omkostninger var iberegnet
I gældsagen mellem Jørgen Jørgensen fra Maegaarden og Axel Lind var der ikke sket noget og Axel Lind indfandt sig ikke på tinget, som han havde lovet. Jørgen Jørgensen krævede nu domfældelse og foruden de 35 sdr. skulle haan have tre års rente 3 sdr. 3 mark, samt i sagens omkostninger 5 sdr. Dommeren mente, at Jørgen Jørgensen havde været tålmodig og givet Axel Lind mulighed for at forklare sig og komme til en ordning. Han udbad sig udskrifter og ville afgive dom.
Følgende fik borgerskab i sidste klasse: Christian Jørgensen, Niels Hansen Holm, Anders Ibsen, Friederik Jensen, Niels Hoby, Mads Giertsen, Jacob Poulsen og Niels Friederichsen af Allinge og af Sandvig: Hans Jensen Hammer, Svend Monsen og Helge Hansen.
22. januar 1759 Pag. 199a – rådstue samling
Borgerskabet var forsamlede for at vælge en ny formand efter den afdøde Jørgen Johansen. Formændene blev åbenbart fritaget for ægter, fordi Jesper Hansen tilbød, at fortsætte “for rætte Støke og Canone agningen” på linje med de andre bymænd, fordi han havde heste, hvilket ikke så mange andre havde i byen. Det samme lovede de to formænd fra Sandvig, Hans Winberg og Michel Mogensen, at gøre “naar fornøden er”.
Der var mangel på heste i byerne og da nu borgerskabet var forsamlede, blev det besluttet, hvem der havde opgave ved borgerskabskompagniet, når kanoner og ammunition skulle flyttes. Foruden Jesper Hansen, Hans Winberg og Michel Mogensen, der skulle møde med hest, sele og de nødvendige redskaber til at flytte kanonerne. Hans Hyldebrand, Hans Olsen og Niels Hansen Holm fra Allinge og Peder Hammer fra Sandvig skulle møde med hest og vogn til af flytte de tilhørende laderedskaber. Vefst Jensen skulle møde med heste og vogn for at flytte ammunitionskisten. Dette skulle skriftligt meddeles borgerskabskaptajnerne, som havde den udøvende myndighed.
5. februar 1759 Pag. 199b
Læst et auktionsskøde dat. 9. januar efter auktion den 3. oktober 1758, hvorved Christian Jørgensen i Allinge køber for 135 sdr. et 9 stolperums hus med plads og have
Læst et auktionsskøde på Jørgen Madsens tidligere tilhørende gård i Allinge med plads og have, som på auktion den 18. oktober blev solgt for 82 sdr. 3 mark til Christian Jørgensen.
For anden gang blev arvekapital på 85 sdr 1 mark 4 sk tilhørende Eva Madsdatter. Hans Pedersen af Allinge tilbød denne arv mod pant og renter, men ingen ønskede at overtage kapitalen.
Dom afsagt i sagen mellem Jørgen Jørgensen i Olsker og Axel Lind i Allinge ang. gæld på 35 sdr. Dommeren fremlagde sagsforløbet. Axel Lind var en enkelt gang mødt i sagen. Gældsforpligtelsen var korrekt og der skulle svares rente på 5 mark 8 skilling årligt. Som pant for lånet stod Axel Linds stuelænge og vestre længe med plads og to haver i Allinge. Dommeren fandt ingen formildende omstændigheder og idømte Axel Lind at betale 43 sdr 1 mark inden 15 dag , inklusive renter og omkostninger. Hvis ikke han kunne betale skulle pantet realiseres.
19. februar 1759 Pag. 200b
Tolder Hans Christian Krag fremstillede følgende vidner Jesper Hansen af Allinge, Hans Christian Winberg og Jørgen Jørgensen fra Sandvig. Sagen omhandlede det svenske orlogsskib “Hessen Cassel” ført af kommandørkaptajn Krekel, der den 25. august 1758 mellem kl. 5 og 6 på Hammeren nord for Sandvig løb på grund. Orlogsskibet kom fra Carlskrona på vej til Pommern med kavalerifolk og heste. Folk, heste og en del krigstøj blev ført i land. Efter at ballasten af sten kom fra borde, kom skibet igen fri. Folkene og den øvrige last blev senere hentet af et andet orlogsskib “Dronningholm” og den følgende Hygvert (hækbåd). De tre vidner bekræftede, at der intet blev tilbage, som kunne være til kongens interesse.
Hans Pedersen i Allinge opbød sin myndlings arvekapital for tredje gang. Johan Hansen bød 9 mark i rente for pengene. Vefst Jensen meddelte på vegne af Tønnes Boyesen af Rønne, at han ville forrente arven med 4 procent med “sufiseret pant og forsikring”. Pengene blev leveret tilbage til Hans Pedersen. (Meningen med disse “opbydninger” af arvekapital, var at formynderen kunne slippe for at betale den fulde rente 4%, hvis ikke andre ville)
2. april 1759 Pag. 201a
Læst kgl. plakat om at det ikke var uærligt arbejde at aftage huder af egne døde kreaturer, samt at sælge kødet til jagthunde på parforcejagt i Jægersborg, samt andre steder.
Kgl. forordning om forhøjelse af told på vin.
Læst kammerkollegieplakat hvorvidt selvejere må grave tørv.
Kammerkollegieplakat om forbud at føre forskelligt til den vestindiske øer (bl.a økser, karpefisk)
Kgl. plakat om forbud mod indførsel af tobakspiber til Sjællands Stift
Joen Madsen fra Gudhjem havde stævnet Jacob Poulsen af Allinge, som havde en arvekapital stående på 17 sdr 3 mark 13 skilling for en fraværende (bortrejst?) myndling Anders Mogensen. Joen Madsen var værge for Anders Mogensen. Jacob Madsen mødte og erklærede rigtigheden i at han havde arvekapitalen, men han kunne ikke betale en dom. Han fik udsættelse til næste ting.
Lars Hansen af Allinge fik borgerskab i sidste klasse.
23. april 1759 Pag. 201b.
Læst kgl. reskript dat. 22 december 1758 “til Indhold at naar delinqventer her efter ere til Dømt at knibes med gloende Tænger og Retterstedet er saa langt eller længere end sædvanligt fra Gierningsstedet beliggende hvor delinqventen første gang skulde knibes eller der des formeedelst skulle giøres Søerejser, maae det være tilladt, naar Executionen skal skee, til slige vanskeligheder at forekomme og forandre og determinere Stædet, da Delinqventer paa samme stæd fem gange skal knibes, ligesom det i forordningen er fastsat og dommen tilholder”.
Læst amtmand Urnes autorisation af 31. januar 1759 af Michel Pedersen Grønbech skal være vicebirkefoged i den ved døden afgangne Christian Rasmussen.
John Madsen fra Gudhjem mødte ang. værgemålskapital, som han skulle modtage fra Jacob Poulsen. Han fremlagde en skriftlig redegørelse, samt en ordre fra amtmand Urne fra 13. sept. 1753. Jacob Poulsen bad om udsættelse til næste ting.
7. maj 1759 Pag. 202a
Læst et skøde af 18. april udgivet af tømmermand Jens Jensen og skoflikker David Kreds fra København til ungkarl Poul jensen af Allinge på 3 stykker jord i Allinge byvang for 94 sdr. Salget blev bevidnet af Vefst Jensen på de to københavneres vegne.
Læst et pantebrev udgivet af Niels Jensen i Sandvig til Hasle kirke og kirkeværge Jens Sørensen Holm i Hasle lydende på kapital 100 sdr. med pant i 1½ tdl. bygjord i Sandvig byvang.
Niels Hansen Holm stævnede Hans Samuelsen af Allinge, fordi han havde oppløjet en almindelig skov-, vår- og høstevej. Som vidner var indkaldt Jens Andersen og Hans Olsen fra Allinge og Giert Hansen i Sandvig, Niels Hansen, Eske Jacobsen, Hans Winberg og Mads Michelsen.
Niels Hansen var det første vidne. I 40 år havde han haft kendskab til vejen mellem Kalveløkkens sædejord og Jens Andersens skovdel, som var så bred, at man kunne køre med heste og vogn. Jens Andersen havde ophakket diget i Kalveløkken, således at vejen var blevet bredere. Niels Hansen mente dog, at vejen var blevet oppløjet inden Hans Samuelsen fik jorden. Samuelsen fik vidnet til at sige, at folk om vinteren kørte hvor de ville og ikke nødvendigvis fulgte vejene.
Eske Jacobsen kunne også huske vejen 40 år tilbage.
Hans Winbergs minde var også 40 år, men havde kun kendskag til ejerforholdet, da han tidligere boede i Allinge. dengang var det Jens Andersen der ejede jorden.
En del vidner var udeblevet og sagen blev udsat til næste ting.
Uagtet at hverken Joen Madsen fra Gudhjem eller Jacob Poulsen var mødt i værgemålssagen, blev sagen ført til doms.
21. maj 1759 Pag. 203a
Kgl. reskript om at alle der er dømt til kagstrygning og brændemærkning skal anmeldes til Danske kancelli ligesom med livssager og prøves der, dat. 23. febr. 1759.
Læst skøde hvorved Mads Michelsen af Allinge sælger gård, plads og have, samt 6 skæpper land til sin søn Jens Madsen Kaas for 215 sdr.
Læst en kontrakt mellem førnævnte Mads Michelsen og hans hustru på den ene side og deres søn Jens Madsen Kaas på den anden ang. undentag og ophold på livstid.
I sagen som Niels Hansen Holm i Allinge førte mod Hans Samuelsen mødte Holms moders søskendebarn Jesper Hansen af Allinge. Som vidne var indkaldt Mads Michelsen af Allinge. Vidnet havde i mindst 50 år kendt til den gamle agevej som gik fra Pilegaden til Roedeløkkevejen. Hans Samuelsen ville havde udsættelse af sagen til næste ting, således at han kunne indkalde vidner.
11. juni 1759 Pag. 203b
Dom afsagt i sagen mellem Joen Madsen af Gudhjem og Jacob Poulsen om arveparten, som han skulle have udbetalt på sin myndlings vegne.
Anders Jepsen Lund i Sandvig fik borgerskab i sidste og ringeste klasse.
Michel Pedersen Grønbech havde fået tilladelse til at føre sag for Hans Samuelsen. Grønbech mindede retten om at i flg. forordning af 31 marts 1719 skulle grænser i skel og skel i skov skulle foretages på Åstedet og der der skulle udfærdiges en rigtig “Situations Cart” til dommeren, der først derefter kunne dømme i sagen. Grønbechs påstand var at den omtalte vej ikke havde eksisteret i 20 år og at jorden var blevet dyrket løbende. Jesper Hansen var ikke mødt. Dommeren udbad sig en situationskort til næste ting.
DOMMEN, i sagen, hvor John Madsen af Gudhjem, som værge for Anders Mogensen, skulle have krævet Jacob Madsen af Allinge for 17 sdr. 3 mark 13 skilling, samt påløbne renter på 12 sdr. 2 mark 8 skilling, var klar: Kapitalen skulle overføres fra den tidligere værge Jacob Madsen til den nuværende John Madsen i alt 30 sdr. 2 mark og 5 skilling senest 15 dage, ellers ville der ske udlæg i hans bo.
25. juni 1759 Pag. 204b
Læst ratificationen af forlængelsen af kartellet mellem den Storbritanske majestæt og den fyrstelige Durchlauchtighed til Braunsvig-Lüneborg.
Læst kgl. forordning dat. 18. maj 1759 om kassation og afskaffelse af alle fremmede stemplede kort og hvorledes indenlandske fabrikerede stemplede kort skal forhandles i Danmark og Norge.
Læst kgl. forordning dat. 25. maj 1759 om hvornår ungdommen må antages til konfirmation og hvor længe konfirmationen må udsættes.
Læst kgl. plakat om at korn igen må udføres, dat. Gottorp Slot 9. juni 1759.
Læst et skøde hvor Jørgen Jørgensen i Sandvig havde som 6 skpl. gammel mål bygjord kaldet Simonsløkken til Hans Jespersen i Sandvig for 180 sdr.
Læst et pantebrev hvorved Rasmus Jørgensen erkender at have lånt 80 sdr. af Niels Pedersen af 15. sg. i Østerlars, mod pant i 4 skpl. bygjord i Nyeløkkerne og 2 tdl. havrejord kaldet Jydetornen i Allinge Byvang.
I sagen mellem Niels Hansen Holm og Hans Samuelsen mødte Jesper Hansen og protesterede over Grønbechs krav om opmåling af åstedet, da sagen ikke omhandler markskel, men kun om en gammel agevej i Allinge Byvang. Grønbechs mening var, at sagen drejede sig om at hans klients jord skulle indtages til fælles vej. Grønbech henvisning til love var efter Jesper Hansens mening ikke aktuel, da det drejede sig om alfarvej, som nu var blevet pløjet og tilsået. Opmåling ville tilføre Niels Hansen Holm unødvendige omkostninger. Grønbech holdt fast i, at der ikke kunne afgives dom før end et lovligt syn og “grandsning” var foretaget. Dommeren mente, at kravet på åstedsforretning og korttegning var at påføre sagen flere omkostninger end , men han måtte have 14 dage tid til at finde ud af om det var et lovfæstet krav.
9. juli 1759 Pag. 205b
På vegne af Niels Hansen Holm mødte Jesper Hansen i sagen mod Hans Samuelsen. De to parter var i mellemtiden blevet enige om forlig. Hans Samuelsen overlod et jordstykke kaldet Kalveløkken til Niels Holm. Jorden havde Hans Samuelsen købt af Anders Hansen, der havde arvet jorden efter sine forældre Hans Olsen og Lisbet Jensdatter. Jordstykke skulle koste 19 sdr. Når Niels Holm havde høstet den sående sæd, skulle vejen igen genopstå og ikke senere dyrkes.
23. juli 1759 Pag. 206a
Peder Mogensen af Allinge udbad sig et tingsvidne om familieforhold. Hans søn Mogens Pedersen skulle være død på en rejse fra København til Vestindien. som vidner var løjtnant Rasmus Weidichsen, Johan Hansen, Mogens Bendixen. Mogens Pedersen var født i Allinge af de endnu levende forældre Peder Mogensen og Marte Marie Bendixdatter. Sognepræsten havde udsted en attest af 19. juli 1759 på den afdøde person, som blev oplæst.
17. september 1759 Pag. 206b
Læst kgl. rentekammerreskript til alle toldbetjente om nøje at eksaminere skibe fra Middelhave. Kun hvis de har gyldige sundhedsattester må de komme i land.
Læst et auktionsskøde dat. 14. september, hvorved birkefoged Skougaard havde bortautioneret Axel Linds gård i Allinge for 70 sdr. 1 mark 1 skilling til Poul Jensen i Allinge.
Hans Bendtsen af Allinge fik borgerskab i sidste klasse.
8. oktober 1759 Pag. 206b
Læst et pantebrev efter et lån på 180 sdr. som Jens Madsen Kaas af Allinge havde lånt af udbygger Jens Olsen, boende på præstegårdsgrunden i Klemensker, mod pant i Jens Kaas gård, plads og have i Allinge samt 6 skpl. bygjord Ungersløkken i Allinge Byvang.
Holtsførster Matthias Kettelsen udbad sig at 8te mand skulle syne Hammershus birks skove. Efter sædvane blev stokkemændene udvalgt til denne opgave.
22. oktober 1759 Pag. 207a
Synsforretningen over skovene blev læst, tilstået og påskrevet.
Michel Pedersen Grønbech mødte på vegne af Jens Jensen og hustru på 15. sg. i Olsker kontra Hans Bendtsen og hustru Annedorthe af Allinge. Som vidner var følgende vidner indkaldt: Boel Rasmus Jørgensen, Grete Hans Pedersen af Allinge og Marte John Hansen af Rø sogn. Hans Bendtsen udbad sig forlig og erklærede, at hans hustru intet uanstændigt havde at sige om Jens Jensens hustru. Hans Bendtsen lovede at Jens Hansen måtte beholde al sæd, som var sået på hans jorde, samt at modtage 4 sdr. for omkostningerne inden månedens udgang. Jens Jensen modtog det tilbudte forlig, men ville forbeholde sig ret til at genoptage sagen, hvis ikke pengene var betalt som lovet.
3. december 1759
Pag. 207b
Læst kgl. anordning om at kommissions domme, der dømmer til at betale bøder til kongen, skal dommen indsendes til stiftsamtmanden, med mindre at dommen ankes til højesteret.
Læst kgl. patent på højesterets afholdelse i 1760.
Kgl. reskript om at ingen borgerskab må gives til personer, der ikke var kongens kirkelige undersåtter.
Læst et pantebrev der viser, at Hans Jensen Møller i Allinge havde lånt 170 sdr. af Herman Jørgensen Bohn på Baggegård i Klemensker. Som pant var sat 7 skpl. bygjord kaldet Grummeløkken i Allinge byvang og et læs enges.
17. december 1759 Pag. 207b
Læst skøde af 20. oktober hvor Peder Andersen af Gudhjem sælger et hus i Allinge på 7 stolperum for 70 sdr. til Hans Bendtsen Smed. Sælget blev bekræftet af Peder Andersens fader Anders Pedersen af Olsker.
Læst en kontrakt eller overdragelse af dato 8. marts 1759, hvorved enken Ane Elisabeth sal. Christian Rasmussen af Sandvig til sin søn Clemen Christiansen al sin formue, imod han forsørger hende med fornøden ophold i hendes levetid. Bekræftet af enkens lavværge Michel Grønbech.
Læst et skøde dat. 25. maj hvorved Lars Larsen af Sandvig sælger sit hus bestående af 6 stolperum i Sandvig med tilhørende plads og have til Ole Mogensen, som befinder sig i Sandvig for 84 sdr.
Hans Bendtsen Smeds hustru Ane Dorthe mødte i retten og bekræftede hendes mands deklaration fra sidste ting i alle måder. Da de 4 sdr. blev betalt, ophævedes sagen.
Det næste års taksatorer blev valgt: Som formand Hans Hyldebrand, Hans Jørgen Skrædder begge af Allinge og fra Sandvig Jørgen Jørgensen og Peder Sandersen.
Til stokkemænd valgtes: Ole Andersen, Hans Bendtsen Smed, Poul Jensen, Niels Andersen og Hans Knudsen og af Sandvig Clemen Christiansen, Hans Ancher og Rasmus Thomesen.
Efter tre år blev Michel Pedersen Grønbech afløst som kæmner af Peder Hammer i Sandvig. Giver Løvingsen forbliver som kæmner endnu et år.
7. januar 1760 Pag. 208b
Birkefoged var ikke mødt og da kl. var 12 nedsatte Michel Grønbech sig i dommersædet og startede retten.
Taksatorerne fremlagde deres ligning af årets skatter.
Sidste års stokkemænd blev spurt om de uvisse indtægter – hvilket der ingen havde været. Sognepræsten Lars Mahler attesterede, at der ingen lejermålsbøder var faldet.
Læst en købekontrakt af 12. dec. 1759 blev oplæst mellem enken Karen sal. Mads Jørgen Grønbech af Allinge og hendes søn Jens Madsen Grønbech, hvorved enken overdrager gård og jord til sin søn Jens Madsen Grønbech imod hendes ophold og forplejning på livstid.
Peder Pedersen Hammer af Sandvig stævnede Hans Christian Winberg fordi hans hustru skulle have taget et brev. Eftersom birkedfogden ikke var mødt i retten ville den konstituerede birkefoged ikke have noget med sagen at gøre, men pålagde de indkaldte vidner – Peder Michelsen og Peder Johan fra Sandvig – at møde til næste ting. Hans Winbergs hustrus søskendebarn Jesper Hansen mødte og tilkendegav, at han til næste ting vil udtale sig i sagen.
21. januar 1760 Pag. 209a
Læst fornyet pantebrev fra 18/11 1759 udgivet af Johan Jørgen Samuelsen af Allinge til kaptajn Mads Clemen Engel for et lån 100 sdr., mod pant i Store Vang i Sandvig Byvang og i Samuelsens gård i Allinge.
Læst et pantebrev dat. 31. dec. 1759 af Jens Pedersen Hyldebrand i Sandvig udgivet for et lån på 100 sdr. af kaptajn Mads Clemen Engel i Hasle med pant i 7 skpl. bygjord kaldet Saivan (?) og 6 skpl. bygjord samme sted.
Ud i sagen, hvor Peder Pedersen Hammer havde stævnet Hans Winberg og hustru Margrethe i Sandvig ang. et brev som Winbergs hustru skulle have taget afbeskikkelsesmændene og revet det i stykker, oplæstes en skrivelse fra Hammer, hvor han fastholdt sin sag og at han ville indkalde nye vidner til næste ting.
4. februar 1760 Pag. 209b
Michel Pedersen Grønbech havde fået tilladelse til at møde i retten for Peder Hammer i sagen mod Hans Winberg og hustru. Jesper Hansen mødte på vegne af Hans Winberg og hans hustru Margrethe og erklærede, at Grønbech ikke kunne føre sag på tinget, hvor han havde øvrighedsopgaver. Jesper Hansen kunne som prokurator ikke føres som vidne i samme sag, derfor leverede dommeren hans skriftlige indlæg tilbage. Hans Winberg og hustru var ikke mødt. De indkaldte vidner var: Peder Michelsen, Peder Johansen, Marie Hansdatter, Niels Jensen og hustru Anike, Lars Larsen, Peder Larsen Lyng alle af Sandvig, og Eske Madsen fra Kokkeløkken, samt Jesper Hansen af Allinge.
Imidlertid kom parterne til forlig. Jesper Hansen lovede på Hans Winberg og hustrus vegne, at de ville betale 6 sdr. til Peder Hammer. Peder Hammer accepterede hvis pengene blev betalt inden midfaste og sagen blev ophævet.
24. marts 1760 Pag. 210a
Rasmus Tommesen i Sandvig fik borgerskab i sidste klasse.
14. april 1760 Pag. 210b
Læst kgl. forordning ang. oprettelse af Vestindisk og grønlands rente. og generaltoldkammer.
Læst kgl. forordning om oprettelse af en kgl. almindelig pensionskasse på livstid og den hertil knyttede Kgl. fundats.
Forordning om kgl. octroierede Veksle- oc Laane Banque udi Kiøbenhavn” og dens ønske om flere interessenter.
28. april 1760 Pag. 210b
Læst kgl. forordning om at alle fremmede sorter glas forbydes indført i Danmark og Norge.
Kgl. forordning om at købstædernes og amternes konsumptions, familie- og folkeskat, samt kopulationspenge skal høre under det vestindiske og guineiske rente- samt generaltoldkammer.
12. maj 1760 Pag. 211a
Jesper Hansen mødte på sin søn Hans Jespersens vegne i en sag mod Michel Mogensen Torn. Årsagen til stævningen var ærekrænkende skældsord, som Michel Mogensen Torn havde kaldt Hans Jespersen. Michel Mogensen Torn havde fået amtmandens tilladelse til, at Svend Michelsen af Rønne kunne møde i sagen for ham.
Svend Michelsen havde stævnet Hans Jespersen og hans tjenestekarl Jens Haagensen for at have begået ulovligheder på Michel Mogensens jord. Det var på grund af denne episode, at æressagen var startet. Derfor mente Svend Michelsen, at tjenestekarlen ikke kunne bruges i æressagen som vidne, da han ikke kunne vidne i sin egen sag..
Jesper Hansen havde stævnet tre vidner: Jens Haagensen, Svend Mogensen og Ane Pedersdatter. Dommeren tillod afhøringen.
Jens Haagensen fortalte at han den lørdag havde hørt at Michel Mogensen var kommet, da Hans Jespersen pløjede i Skovløkken og kaldt Hans Jespersen for en “Skælm, Kanalje og en Markskelds bryder og Voldsmand” Jens Haagensen bekræftede, at da de pløjede var en tyk tåge, som bevirkede, at de ikke kunne se ret langt. Han mente at de eneste vidner til optrinet var Send Mogensen og Ane Pedersdatter, der gik øst for alvejen mod Skovløkken. Vidnet benægtede, at han havde fået pålæg om at svare som han gjorde. Jesper Hansen protesterede stærk imod Svend Michelsens ønske om at undersøge, hvad der lå tilgrund for trætterierne, men dommeren tillod Svend Michelsen at spørge ind til sagens kærne. Jens Haagensen, som drev hestene foran ploven, havde vendt ploven 4-5 gange inde på Michel Monsens pløjede jord og eng udenom de nye markskelsten. Han kunne ikke huske om hestene var på Hans Jespersens eller Michel Mogensens jord, da de omtalte episode fandt sted. Men han huskede at Michel Mogensen havde anklaget dem i at bruge hans jord til at vende ploven.
Dernæst blev Send Mogensen afhørt, men han havde ikke hørt de eksakte ord, da han var for langt væk fra de to stridende parter.
Ane Pedersdatter på 17 år som går til konfirmationslæsning var sammen med sin husbonde Hans Jespersen på marken. Hendes arbejde var “at træde forveien”. Hun tilstod, at årsagen til sagen var, der der var blevet vendt inde på Mogensens jord.
Sagen synes at være afsluttet, hvorfor Jesper Hansen og Sevnd Michelsen ville have vindesbyrd beskrevet.
Dernæst stævnede Svend Michelsen af Rønne på vegne af Michel Mogensen Hans Jespersen og hans tjenestekarl Jens Haagensen for krænkelse af markskel og at få tingsvidne. Trods modstand fra Jesper Hansen fik Svend Michelsen lov til at føre tingsvidnesagen. Jesper Hansen mente at stævningen var ulovlig, da sådanne sager skulle føre på “fersk” måde og ikke efterfølgende, når der var passende. Der manglede eksakt tidsangivelse. Dommeren fastslog, at stævningen ikke kunne tidsfæstes, men kunne være sket over længere tid og derfor accepterede, at sagen kunne føres. Endvidere fastslog dommeren, at tjenestekarlen ikke kunne drages til ansvar for eventuelt ulovlighed, da han må formodes, at han er blevet pålagt at udføre et arbejde for sin husbonde.
Følgende vidner var indkaldt: Jørgen Jørgensen, Jens Jørgensen, Michel Grønbech, Hans Christian Winberg, Jens Hyldebrand, Sven Mogensen, Peder Pedersen Hammer og Hans Jensen alle fra Sandvig. Efter krav fra Jesper Hansen blev vidnerne separerede.
Jørgen Jørgensen og hans broder var, efter Michel Mogensens ønske, taget til marken mellem Hans Jespersens jord og Michel Mogensens mark for at syne den grøft, som Hans Jespersen havde gravet for at adskille jorden. Vidnet kunne dog ikke bekræfte, at grøften lå på Michels side og ej hellere at den var så dyb, at kreaturer kunne falde ned i den. (Dens dybde var til midt på benene). Michel Mogensens ønske om at sætte nye markskelsten blev ikke imødekommet af Hans Jespersen. Jørgen Jørgensen havde ejet jorden før Hans Jespersen og dengang ikke havde brugt forpløjning for ikke at beskadige naboens jord. Der var ingen uenighed og det var kutyme at vende på naboens jord.
Jens Jørgensen synes det var vanskeligt at finde markskellet, da der var kastet en grøft, der var omkring en halv til en hel alen dyb. Det kunne være farlig for kreaturerne. Han kunne bevidne at der var en skelsten i den såkaldte Jespers hul og skovløkken.
Michel Grønbech blev afhørt. Han fortalte, at han efter efter sidste “fisked” eller høst var sammen med Michel Mogensen og Hans Jespersen, Jørgen og Jens Jørgensen på åstedet for at finde ud af om den omtalte grøft var gravet på Michel Mogensens jord og om muligt at anbringe skelstene. Jens og Jørgen Jørgensen havde angivet hvortil deres forældre jord gik. De drøftede om der var behov for nye skelsten, hvilke hans Jespersen havde modsat sig, de han ikke mente var nødvendigt. Uenighederne blev ikke løst i den synsforretning.
Svend Michelsen afstod fra, at føre flere vidner og fik herefter et tingsvidne, og betingede sig, at han senere kunne tage sagen op igen,
Peder Michelsen af Sandvig ville have et tingsvidne angående sin søn Niels Pedersen Grønbech, der for nogle år siden havde stået til søs fra København og nu afgået ved døden. Han ville afhente sønnens efterladte gods og behøvede en attest på, at han var faderen. Som vidner førtes Jesper Hansen af Allinge, peder Hammer, Mogens Bendixen og Hans Wig af Sandvig. Jesper Hansen vidnede, at han havde kendt den afdøde og at han havde erfaret, at Niels Pedersen var faret til søs på vestindien og andre steder. Hans forældre var Peder Michelsen og Margrete Kierstine Hansdatter, der begge levede i Sandvig og begge i Allinge Menighed. Den afdøde var født og opdraget i Sandvig og at han ikke var vidende om, at han havde indgået i ægteskab eller havde andre arvinger end sin fader. Da vandet blev åbent og at den første fartøj var kommet fra København, havde han hørt at Niels Pedersen var død i sit logement i København. Vidnet blev tiltrådt af de andre indkaldte vidner. Peder Michelsen overlod derefter tingsvidnet til sin søn Michel Pedersen Grønbech om at foretage det fornødne. (Vor Frelsers sogn: 23/12 1759 blev Niels Pedersen Grønbech, loh.Karl, 30 år begravet på Store Kirkegård]
2. juni 1760 Pag. 215b
Michel Mogensen Torn af Sandvig trækker alle påståelser og beskyldninger, som han havde gjort mod Hans Jespersen, tilbage og vil betale Hans Jespersen 2 sdr. for sagens omkostninger.
9. juni 1760 Pag. 215b
læst et pantebrev, der viste at Mads Giertsen i Allinge havde lånt 80 sdr af Rutsker kirke ved kirkeværgen, med pant i 1 tdl. bygjord i Krandseløkken og pant i sit iboenden 6 stolperums hus og plads og have.
Michel Pedersen Grønbech fremviste en panteobligation, der viste at Jens Hansen konstabel ved Hammershus havde lånt penge af sognepræsten Lund i Vestermarie sogn. Grønbech ville føre sag mod Jens Hansen til næste ting. Han havde ikke fået øvrighedens konstitution, men fik alligevel dommerens tilladelse, til at påbegynde sagen, mod at skaffe tilladelsen til næste ting. Jens Hansen var i Rønne på eksercits og derfor var forhindret i at møde. Sagen blev udsat til 16. juli.
Læst et købe- og skødebrev, der viste at Jørgen Jørgensen i Sandvig havde solgt 2 tdl. og 1 skpl bygjord i Sandvig Byvang kaldet Jorddalen og Giedeløkken for 300 sdr. til Hans Jespersen. Hans Jespersen skulle betale pengene til Clemen Engel i Hasle.
16. juli 1760 Pag. 216a
Michel Pedersen Grønbech mødte i sagen mod konstabel Jens Hansen, som skyldte sognepræsten Lund i Vestermarie penge. Jens Hansen var mødt og bad om udsættelse i 8te dage, da han mente at kunne få penge fra en “vis person”.
Michel Grønbech ville ikke lade ham få udsættelse, da han havde advaret Jens Hansen i længere tid og at Jens Hansen havde ikke betalt. Ej havde han haft ærinde i Rønne på sidste ting, men blot brugt det som påskud til at udeblive fra retten.
Pantebrevet var fra 2. april 1758 og lød på 100 sdr. dansk courant og var tillige underskrevet f konstablens hustru Karen Hansdatter Kofod. Desuden havde Hans Sode Lund på Splitsgård i Klemensker udlagt en gæld til Sognepræsten på 17 sdr. til Jens Hansen. Sognepræstens fordring var i alt 117 sdr. og sagens omkostninger. Da dommeren ikke mente at der var yderligere materiale at lægge frem, blev sagen optaget til doms.
23. juni 1760 Pag. 217a
Kgl. forordning med forbud mod fremmed krudts indførsel.
Læst et skøde hvor Niels Olsen Hobye solgte et hus med plads og have i Allinge til sin søn Ole Nielsen Hobye.
Jesper Hansen stævnede Johan Samuelsen for at han havde ladet sine udygtige fæbud og umyndige børn drive 4 “vogtekør” undertiden 2 a 4 gange gennem Jesper Hansens sæd i Allinge byvang “i længden over 420 skridt” hvor byggen var sået. Johan Samuelsen mente ikke at han havde ødelagt noget af sæden og jorden, men han havde kun kørt med vogn og ledet sine kør ad alvejen som ligger på den nævnte jord, sådan som andre bymænd, der havde noget at gøre på den egn. Vejen havde været alvej i mands minde.
Jesper Hansen havde indkaldt følgende vidner: Hans Jensen, Peder Haagensen af Sandvig, Hans Pedersen, Thor Pedersen, Hans Jepsen, Johan Hansen og Giertrud Johan Samuelsen af Allinge, samt forbudsmændene Peder Larsen Lyng og Hans Ancher af Sandvig
De to forbudsmænd blev afhørt. De blev for 3 uger siden sendt til Johan Samuelsen for at forbyde ham at drive sine 4 kør igennem Jesper Hansen jord. Forbudsmændene havde ikke fundet Johan Samuelsen hjemme, men havde kun mødt hans hustru. Hustruen havde hørt om tidligere forbud, men han ville ikke følge ordren, med mindre han blev stævnet.
Vidnet Hans Jensen måtte tilstå at de benyttede “fæbude” var så små, at de ikke kunne lystre køerne, som kunne gå ind og græsse på anden mands jord. De 4re køer var nu i København. Men han kunne også fortælle at der var en vej over Jesper Hansens ager op til alvejen, som blev benyttet af almuen og bymændene, men da han boede i Sandvig var han ikke så ofte i Allinge Byvang, så han med sikkerhed kunne udtale sig om vejens berettigelse.
Jesper Hansen ville have sagen udsat til næste ting. Michel Pedersen Grønbech blandede sig i sagen. Han mente, at det var en æld gammel vej, der løb fra Allinge op til “den fuldkomne” landevejen eller kongevejen. På begge sider af vejen havde Jesper Hansen jord. Vejen var nødvendig for bymændende både “i høste, sommer og fisked”. Han ville ikke blande sig i Johan Samuelsens eventuelle skade på jord og afgrøde.
30. juni 1760 Pag. 218b
Læst kgl. forordning om regler for indstævning af delinqventsager skulle indstævnes for højesteret og overhofretten.
Læst et pante hvorved Jørgen Jørgensen i Sandvig erkender at skylde Hans Jespersen 200 sdr. Som pant havde Jørgen Jørgensen sat sin iboende gård med husbygning, gårdsplads, med haver, indhegninger, træer, vandinger og alt tilhørende og løsøremidler, kakkelovn, brændevinspande.
Sognepræst Lund fra Vestermarie tilkendegav, at han ikke ville føre sag mod konstabel Jens Hansen.
Jesper Hansen fortsatte sagen mod Johan Samuelsen. Det første vidne var Johan Samuelsens hustrus moders og stedfaderens tjenestekarl Hans Jepsen. Han vidnede at Johan Samuelsens to børn Bendix og Peder havde vogtet køer mellem Valborg dag og påskedag og at de havde ladet køerne gå ad gaden og at de var kommet ind på Jesper Hansens ager. Men han havde ikke set, at de havde gjort skade.
Dernæst Hans Pedersen, som var Jesper Hansens søstersøn. han fortalte at vejen havde altid været der og blev brugt af folk fra Kokkeløkken, der skulle til kirken, tinget, mølle, vandning, lyng og tørvekørsel. Han havde set de to små børn drive køerne ad helvedes skoven som tilhørte hans Jensen i Sandvig, da de ikke måtte drive de løse køer gennem jesper Hansens mark.
Dernæst Johan Samuelsens hustru Giertrud, der bekræftede, at de to forbudsmænd havde været for at give forbud mod børnenes driven med kvæg gennem Jesper Hansens ager. Hun måtte tilstå at efter forbuddet, havde hendes to børn drevet køerne gennem marken op til Bøgehøj, og så snart de kom op på deres grund, bandt de klammerne op og vogtede kvæget som andet vogtekvæg. De to børn gik nogle gange uden strømper og sko med kvæget fra byen op til fævagten og sidenhen ved middags- eller aftenstid tilbage igen. Hun benægtede, at de havde ladet kvæget gå løse når det trak dem til og fra græsningen. De havde altid gået ad vejen. De havde ofte selv fulgt med og set, at de kunne klare sagen. Deres større broder Rasmus, gik undertiden med de to mindre søskende.
Dernæst Joh. Hansen havde for 6 år siden selv ladet sin pige drive to køer ad vejen fra skoven til byen og han vidste, at Kokkeløkken brugte vejen, når de skulle i kirken om sommeren. Han mente, at det var almindeligt, at folk nord i Vangen, brugte den golde mark til kørsel uden at spørge ejeren. Peder Monsen havde en løkke i den såkaldte Præsteå.
Sagen blev udsat i tre uger.
21. juli 1760 Pag. 221b
Læst et pantebrev udgivet af konstabel Jens Hansen boende ved Hammershus for et lån på 130 sdr., som han havde fået af Michael Tamdrup, kapellan for st. Peders menighed, med pant i sit iboende hus, samt sin hustrus sæde og adgangsret til den 8.gård Lynggård i Vestermarie sogn, samt andet i hans ejendom, så som stueur, Jernkakkelovn, kobberkar store og små, heste og køer.
Michel Pedersen Grønbech af Sandvig havde fået fuldmagt til at føre sag for Hans Sode Lund fra Splitsgaard i Klemensker mod konstabel Jens Hansen for gæld. Som vidne fortalte Lars Hansen fra Splitsgaard, at Jens Hansen havde fået en gl. rød blakket hest og en ung sort hoppe for 16 sdr.
Jens Hansen var ikke mødt i retten, og fik derfor udsættelse til næste ting.
Peder Michelsen og Peder Johansen af Sandvig mødte i retten for at bevise, at Jørgen Jørgensen var lovligt stævnet af købmand og handelsmand Mads Kofod i Hasle. Jørgen Jørgensen var ikke mødt i retten og sagen blev derfor udsat i 8te dage.
Jesper Hansen mødte i retten i sagen mod sin nabo Johan Samuelsen. Han ville fremstille tre dogvillige vidner: Jens Andersen af Allinge, Eskel Jacobsen af Kokkeløkken og Margrete her fra Sandvig. Jens Andersen, som kunne huske 50 år tilbage og mindedes sin hustrus fader Niels Jørgensen, der ejede byjorden, der blev kaldt Skutegaden (?). Niels Jørgensen lod opsætte et Led på den østre eller NO ende på jorden op til den fælles gade kaldet Modeersgade ved den nordre side, som agevejen lå. Han mente at gaden ikke måtte bruges i sommer og høst.
Eske Jacobsen huskede 46 år tilbage og kunne ikke erindre, at der var en offentlig vej, men at man brugte Jacob Madsens gade om sommeren. Fællesveje var derimod Pilegaden, Modersgade, Nylandsgade og Steenersløkkegade.
Dernæst Margrete Hans Winbergs bekræftede de to forrige vidners udsagn.
28. juli 1760 Pag. 223a
Jesper Hansen mødte på tinget i hans sag mod Johan Samuelsen og ville have sagen afsluttet. Johan Samuelsen ønskede sagen udsat til næste tingdag, hvor han ville komme med nye oplysninger. Sagen udsat.
Grønbech mødte for Hans Sode Lund i Klemensker i sagen mod konstabel Jens Hansen ved Slottet. Stævningsmændene Peder Michelsen og Peder Johan af Sandvig havde ikke fundet noget hjemme hos Jens Hansen. I stedet havde de gået hen til nærmeste nabo Hans Nielsen, der ligger et ½ stenkast væk. Hans Nielsen havde lovet at forelægge stævningen for Jens Hansen, så snart han kom hjem.
Grønbech afhørte vidnet Erich Hansen af Splitsgaard i Klemensker, hos hvem tjenestekarl Hans Sode Lund arbejdede. Han vidnede at Jens Hansen havde byttet en gammel hest med en sort hoppe. Aftalen, som vidnet kendte, var at Jens Hansen skulle betale 16 sdr. til Hans Sode Lund. Jens Hansen havde med egen hånd skrevet et indlæg i sagen. Grønbech fik ikke sin vilje, da han ønskede, at sagen på nævnte grundlag skulle kunne gå til doms. Dommeren udsatte sagen til næste ting, således at Jens Hansen kunne få lejlighed til at kommentere vidnene.
I sagen Mads Kofod mod Jørgen Jørgensen. var ingen af parterne mødte. Sagen blev udsat.
4. august 1760 Pag. 223b
Læst et købe og skødebrev 1. august 1760 vedr. Hans Rasmussen af Allinges salg af et stykke sandjord i Sandløkken i Allinge for 35 sdr. (køber ikke nævnt).
Jesper Hansen fremlagde et skriftlig indlæg i sagen mod Johan Samuelsen. Johan Samuelsen var tilstede og læste sit skriftlige indlæg, der gik ud på, at han ville komme på næste ting og svare på anklagerne.
Konstablen Jens Hansen var ikke mødt i den sag, som Michel Grønbech førte for Hans Sode Lund i Klemensker. Dommeren konstaterede, at Jens Hansen ikke var mødt på tre på hinanden følgende tingdage og derfor kunne han ikke vente længere med at afsige dommen.
Løjtnant Mads Kofod af Hasle mødte i retten i en gældsag på 3 sdr. 3 mark 6 skilling mod Jørgen Jørgensen af Sandvig. Jørgen Jørgensen var ikke mødt og da det også var tredje gang, ville dommeren afgive sin dom.
18. august 1760 Pag. 224a
Johan Samuelsen tilrettelagde et skriftligt indlæg i sagen, som han var stævnet af Jesper Hansen. Uden at referere indholdet i Samuelsens indlæg, kan man læse, at det angreb Jesper Hansen i hans redelighed. Han blev beskyldt for, at have forholdt bymændene mange ulovlige processer og rettergange i gennem mange år. Jesper Hansen benægtede påstanden og konstaterede at det var uvæsentlig i denne sag. Endvidere var påstanden om, at han ikke havde “tilholdt sine børn at giøre noget gavn eller arbeide”, en uforskammet angreb på hans person og var “hjernespind og vitløftigheder”. Jesper Hansen ville hverken lade sig påvirke af Samuelsens indvendinger og “hvad som af ustevnte Personer kand være indvendt”. Dommeren lod nu sagen gå til doms.
1. september 1760 Pag. 224b
Dom i sagen mellem ungkarl på Splitsgaard Hans Sode Lund og konstabel Jens Hansen ved Hammershus. I det urimelige bytte med en gammel rødblisset hest mod en ny sort hest, blev Jens Hansen dømt til at betale 17 sdr. samt sagens omkostninger.
Dom afsagt mellem Mads Kofod af Hasle og Jørgen Jørgensen af Sandvig. Jørgen Jørgensen blev dømt til at betale 3 sdr. 3 markog 6 skilling samt sagens omkostninger.
Amtmand Urnes påtegnelse “Mig forevist. Allinge d. 18. august 1760. C. Urne”
22. september 1760 Pag. 225a
Kgl. holtsførster Matthias Kettelsen mødte og bad om at for 8te mand til at skønne Hammershus Skove. Desuden skulle de se hvor mange piletræer, der var sat de sidste to år på slotsladegårdens grund, samt hvor mange favne stengærde der var sat, og hvor mange jordgrøfter, der var kastet.
Dom afsagt i sagen mellem Jesper Hansen af Allinge og Joh. Samuelsen i samme by. Dommeren kunne ikke domme Samuelsen for at have begået ulovligheder, da der var vidner, der kunne sige, at man brugte vejen til at ride, køre og drive kvæg på. Men dommeren mente at det var uansvarligt at lade to små drenge (Bendix og Peder) drive 4 køer en så lang vej gennem ageren. Samuelsns hustru havde selv erkendt, at hun eller hendes ældre drenge ofte blev sendt ud for at hjælpe de små med opgaven. Det var ikke nok at henvise til sædvane, at drenge skulle drive og vogte kvæg. Hvis det havde været 2 køer, havde det været i orden, men ikke 4. Samuelsen blev idømt en mulkt på 1 sdr. til Allinge kirke. Omkostningerne blev frafaldt for begge parter.
6. oktober 1760 Pag. 226a
Skovskønningsmændene læste deres skriftlige beretning om skovenes, pilenes og gærdernes tilstand.
Læst et købe og skødebrev fra 8. januar, der viste at Hans Christian Winberg af Sandvig havde solgt 1½ tdl.bygjord kaldet Lideløkken i Allinge byvang til ungkarl Friederich Jensen i Allinge for 149 sdr. De 100 sdr. blev betalt til Anders Jørgensen af Kjæmpegaarden i Klemensker.
22. oktober 1760 Pag. 226a sø- og gæsteret
For retten kom skipper Jacob Martinusen fra Amsterdam i Holland, som med sin smakke, kaldet “de 4r Brødre”, der var kommet fra Petersborg med hamp og jern, var forulykket.
Hans folk var: styrmand Jan Derks fra Makum i Friesland, kokken Geret Hilkes af Wausert i Friesland, Jan Hilkes fra Danzig. Styrmanden fortalte at de sejlede fra Petersborg den 2. op forbi Finlands kyst mod Sverige og ned langs Gotlands kyst i skiftende vejr, ned langs Øland d. 12. hvor det blæste op til stiv kuling. Dagen efter den 13. blæste det så hårdt, at de måtte styge foksejlet og de sejlede mod syd med en OSO vind med storm. På eftermiddagsvagten så de Bornholm i WSW retning. De satte fokken og stormklyveren til for at komme syd om Bornholm, men det lykkedes ikke. Kl. 6 eftermiddag havde de Christiansø WSW 1/4 mil for dem. De forsøgte så at komme nord om Bornholm. Kl. 7 aften gik loj (?) bommen i stykker, så fokken og de kunne ikke styre skibet. Da de kom tæt ved tæt ved kysten drejede skibet for vinden og en styrtsø slog klyv fokken i stykker. De kastede anker på ca. 20 favne vand, men ankertovet sprang. De drev mod stranden og efter 3-4 stød fik de vand på 3 til 4 fod i skibet. Strandingen skete kl. 10 så tæt ved land, at folk kunne komme dem til hjælp. Men søen var så hård, at de ikke kunne redde skibet. Kl 2 forlod de skibet i båden.
Grønbech vidnede at der var en stærk storm af østlig vind med stærk regn. Fartøjet fik en trosse i land og på den måde kunne søfolkene komme i land i deres båd.
1. december 1760 Pag. 227a
Birkeskriveren på egne og birkefogedens vegne.
Læst et købe- og skødebrev af 4. oktober 1760 hvorved Peder Mogensen af Sandvig sælger sit 11 stolperums hus til overkonstabel Hans Pedersen, Sandvig for 40 sdr.. Salget omfattede gårdsplads og have, samt fællesskab i en brønd.
Peder Michelsen og Peder Larsen Løng begge fra Sandvig havde for Henning Bohr i Rønne stævnet Lars Larsen af Sandvig for en gæld på 13 mark danske. Lars Larsen var tilstede og vedkendte sig gælden, som han lovede at betale inden næste ting.
Clemmen Christiansen, Ole Monsen og Hans Ancher fra Sandvig fik borgerskab i sidste klasse.
22. december 1760 Pag. 227b
Læst kgl. bestalling på at Casper Friederich Dirchs må være Apoteker på Bornholm, dat. Frederiksborg Slot 24. oktober 1760.
Læst et auktionsskøde dat. 12. november hvorved birkefogeden for 441 sdr. 2 skilling har solgt skipper Hans Hyldebrands enkes tilhørende gård, plads, have i Allinge, samt 2tdl. 1 skæppeland bygjord, kaldet Kampeløkken i Allinge Byvang. Gården og jorden blev købt af Hans Jørgensen.
Endnu et auktionsskøde blev læst, efter samme auktion holdt hos Hans Hyldebrands enke den 12. november. 2½ tdl. bygjord og lidt havrejord i Allinge byvang kaldet Veppestykket blev solgt for 233 sdr. til Anders Andersen Møller i Allinge.
Læst et pantebrev dat. 17. okt. 1760 på et lån på 210 sdr. som Hans Jørgensen af Allinge fik af Clemen Engel i Hasle, mod pant Kampeløkkens 2 sdr. bygjord, samt i sin gård i Allinge.
Læst et pantebrev af 4. oktober for et lån på 240 sdr. som Anders Andersen Møller i Allinge havde fået af Anders Pedersen Rasch af 22. sg. i Rutsker, mod pant i 2½ tdl. bygjord kaldet Hvepe stykket eller Munkehullet.
Læst et pantebrev af 30. september for et lån på 240 sdr. som Hans Olsen af Allinge havde fået af Ole Nielsen i Klemensker. Som pant havde Hans Olsen sat sit hus med plads og have, samt alt sin jord i Allinge Byvang.
Læst en kontrakt af 1. februar 1760 mellem Hans Jørgensen af Allinge og hans moder Kierstine sal. Jørgen Hansen. Moderen skulle have værelse og ophold på hendes levetid.
Læst et pantebrev af 30. september, hvorved Lars Hansen af Alliunge vedstår at have lånt 149 sdr. af Wefst Hansen på Vestregaard i Rutsker. Som pant var sat 1 tdl. bygjord i Hyldeslettet, et tdl. og 2 skpl. bygjord kaldet Hvepestøkket.
Læst et pantebrev af 27. september udgivet af Christian Jørgensen Smed i Allinge til Anders Pedersen Rasch af 22. sg. i Rutsker for et lån på 100 sdr. Som pant var sat 7 skpl. bygjord i Nyløkkerne.
Taksatorer for 1761 blev valgt: Formand Niels Hansen den ældre og Giver Løvingsen og af Sandvig Mads Pedersen og Jens Hyldebrand.
Som kæmner blev sat Johan Samuelsen og den forrige kæmner Giver Løvingsen dementerede efter at have gjort lovlig regnskab for den nye. Som Kæmner fra Sandvig fortsatte Peder Hammer.
Til stokkemænd valgtes for Allinge: Hans Hansen på bakken, Jens Grønberg, Friederich Jensen, Mons Nielsen og Jens Ambrusen og fra Sandvig Ole Monsen, Peder Monsen og Peder Haagensen.
12. januar 1761 Pag. 228b
Taksatorerne fremlagde deres skatteligning, som blev godkendt.
Kæmnerne var ikke mødt og deres regnskab blev derfor ikke fremlagt.
Skipper Jacob Martinsen fra Amsterdam, som strande ud for Sandvig i oktober måned og bad om at at få et tingsvidne om strandingen. Følgende vidner blev afhørt: Mikkel Pedersen Grønbech, Hans Jensen, Svend Mogensen og Peder Rørstrøm. Den 13. oktober var det “et forskrækkeligt hård stormvejr med vinde af SO og SOTO”. Vidnerne kom til strande kl. 10 om aftenen, hvor de fandt smakken “De 4re brødre” strandet ved Sandvig. De gjorde deres bedste for at redde besætningen i det stræke pålandsstorm. Trodser blev fastgjort om livet på nogle af redningsfolkenen, som gik i i vandet for at fange det tov, der var smidt i vandet fra skibet. Trodsen om livet på redningsfolkene var en sikkerhed for at hvis det gik galt, kunne de trække dem i land igen. Kl. 2 om natten blev folkene reddet i land. Skipperen havde fået et hul i hovedet, som blødte kraftigt. Dagen efter var vidnerne kommet ombord på skibet, hvor de kunne kostatere, at bomme, sejl og fokken var slået i stykker og at der var ligeså meget vand inde i skibet som udenfor. Det havde været et held, at skibet ikke var strandet lidt nord eller lidt syd for stedet. I så fald var det blevet slået i stykker på klipperne og det havde været umuligt at redde besætningen. Skipperen fik sit tingsvidne.
Den beordrede dommer Mikkel Grønbech satte sig i dommersædet, således at birkefogeden kunne få et tingsvidne på det foregående års uvisse indtægter. Stokkemændene kunne ikke angive andet end førlovspenge, det ene tilfaldet Sisele Hansdatter og det andet til Mikkel Hansen “udbragt til dem i København”, hvilket deres fader Hans Olsen i Allinge havde haft stående i skiftet fra 2. december 1759. samt nogle penge efter et offentlig auktion efter en gammel skibsenke, som den 4. december 1759 var blev opbjærget af søen.
16. februar 1761 Pag. 229b
Henning Bohn af Rønne mødte personligt i retten i en gældfordring på 3 sdr. 1 mark. Dommen faldt prompte, da Lars Larsen af Sandvig havde vedgået gælden. Den omtalte gældspost skulle betale inden 14 dag tillige med omkostningern 1 sdr 2 mark. Hvis ikke han betalte skulle der ske udlæg i hans gods.
2. marts 1761 Pag. 229b
Læst kgl. forordning af 31. december 1760 om tobakshandlen og dens generaldirektion i Danmark.
Læst kgl. forordning af 13. januar 1761 om brandforsikring for alle købstæder i Danmark.
Niels Bierum af Nexø kom på egne og interessenters vegne i retten og beviste at de skriftligt havde stævnet kaptajn Jens Larsen af Allinge, fordi han havde ladet Johan Samuelsen fjerne et stykke klæde fra byskriver Lars Birks pakhus uden toldseddel og ejernes tilladelse.
Den stævnede kaptajm Jens Larsen var ikke mødt.
Mikkel Grønbech var i stævningen indkaldt som observatør. Som sådan mente han, at stævningen ikke var fyldestgørende, da den egentlige hovedmand var skipper Friedrich Hansen og hans kommissarie Mads Kofod fra Hasle. Da Grønbech var formand for bjærgerne, men han at sagen også omfattede bjærgeløn.
Dommeren påpegede, at hans brodersøn var kaptajn Jens Larsen og at han ikke kunne dømme i sagen, hvis anklagerne ikke på forhånd ville acceptere forholdene. Bierum ville overveje sagen til næste ting og undersøge om de skulle søge øvrigheden om en anden dommer i sagen.
16. marts 1761 Pag. 230b
Læst en købekontrakt af 26. februar 1761 oprettet af sognepræsten Lars Mahler på den ene side og hans faster jomfru Chartrine Mahler på den anden side. Fasteren overdrager sin gård, plads og haver tillige hendes løsøremidler til sin brodersøn mod at hun får undetag, samt lader hende sømmelig begravet. Kontrakten blev bekræftet af sognepræst Mahlers bror, studios Niels Mahler.
Kaptajn Jens Larsen mødte i den sag hvor han var indstævnet vedr. klædet udtagelse af pakhuset. Han var enig med Grønbech, at skipper Friedrich hansen og hans kommisarie Mads Kofod skulle inndstævnes i sagen, da det vedr. skipperens stranding i Olsker sogn. Skipperen var med i hele bjærgesagen og det var ham, der havde del alt det som skulle deles mellem bjærgerne.
Dommeren mente ikke, at skipperen var hovedmanden i sagen, da stævningen gik på kaptajnens selvtægt, ved at beslaglægge klædet. Hvis Kaptajnen mente, at skipperens udsagn i sagen var betydningsfuld, måtte kaptajnen føre en kontrastævning.
De indkaldte vidner var Mads Pedersen, Pedersen på gaden og Peder Pedersen Hammer af Sandvig, Johan Samuelsen, kaptajnens hustru Giese, Niels Hobye, Ole Hobye samt Jørgen Samuelsen af Allinge.
Kaptajn Jens Larsen kunne ikke se, at Mogens Biærum og hans interessenter havde nogen ret til klæderne, så han kunne ikke se, at han på nogen måde skulle svare på anklagen.
Sagen blev udsat til 6. april hvor vidnerne var indkaldt til at svare på spørgsmål.
6. april 1761 Pg. 231a
Kgl. reskript om at skibe fra Arkipelag skulle i karantæne i 40 dage på grund af stædernes “landeplage”.
Birkefogden ville gøre udlæg i en arv der var tilfaldet den i Holland boende Johan Jørgen Hammer. Værgerne for Jørgen Hammer havde ladet arven gå til Hans Nielsen Holm uanset at 6te og 10de penge ikke var betalt til kongen. Birkefogden ville have pant i 3 tdl havrejord og skpl. bygjord indtil afgiften til kongen blev betalt eller på anden måde aftalt.
I den sag om det lysgrå klæde henved 9 alen langt, som var blevet startet af Niels Bierum, Kaptajn Hans Ancher, Poul Conrad med flere fra Nexø mod kaptajn Jens Larsen af Allinge, havde Jesper Hansen fået tilladelse til at føre sagen på Nexøboernes vegne.
Skipper Jørgen Samuelsen af Allinge blev den første der skulle afhøres. Skipper Friedrich Hansens strandede vraggods var opmagasineret i skriver Lars Birchs pakhus i Allinge. Godset skulle sælges på auktion den 16. februar. 2 parter af det omtalte klæde blev solgt til Mads Kofod i Hasle. Den tredje del skal tilfalde bjærgerne. Skipperen, kommissæren, kaptajnen og Grønbech mfl. delte klædet ved at rive det over. Johan Samuelsen blev beordret af kaptajnen til at tage den tredjedel, som tilhørte bjærgerne, ud af pakhuset. Han havde hørt at Niels Bierum skulle have købt det af Niels Hobye, men Johan Samuelsen handlede på kaptajnens ordre. Jørgen Samuelsen havde selv forsøgt at købe klædet af Hobye for 1 sdr. for hver alen.
Jesper Hansen nævnte at der var 6 bjærgningsformænd, hvoraf han var den enes. Der havde været uautoriserede bjærgere og det skulle have været med bl.a Niels og Ole Hobye, der havde bjærget klædet. Grønbech fik vidnet til at fortælle, at delingen af klædet var sket med skipperen og Mads Kofods vidende og samtykke.
(Sagen synes at være opstået, fordi klædet var blevet fundet at andre end de autoriserede bjærgere (Niels Hobye) og ikke i den (de) første bjærgninger, som var blev registreret af toldbetjentene. Klædet blev opsnappet af de autorierede og lagt ind til det andet gods, der skulle sælges på auktion. Niels Hobye havde regnet med, at han kunne have rådighed over den tredjedel, som normalt tilfalder bjærgerne).
Dernæst blev kaptajn Jens Larsens hustru Giese afhørt. Hun kunne bekræfte at både Bierum og Niels Hobye havde været i deres hus, men hun vidste ikke hvad de talte om. Men hun havde da hørt “løst snak” om, at Niels Hobye skulle have solgt noget klæde til Niels Bierum i Nexø. Hun kunne ikke erindre hvornår hun havde hørt det. Men hun nægtede ikke, at det omtvistede klæde havde befundet sig i deres hus.
Johan Samuelsen havde været i Lars Birchs hus den 16. februar da skipper Friedrich Hansens strandningsgods blev solgt på auktion. Han havde bragt et 9 alen langt vævet klæde til kaptajnens hus. Han havde hørt, at klædet var fundet Niels og Ole Hobye ved bundbjærgningen, og at de mente, at de skulle have bjærgepart der af. Johan Samuelsen, der deltog i hele bjærgning og derfor havde han også part i bjærgelønnen, var derfor en villig part i striden om klædet. Kaptajnen havde derfor trukket klædet ud af pakhuset, således at bjærgningsformændene (i alt 5) kunne disponere over bjærgningsdelen efter deres regler. Modsat Nexøborgerne, der havde købt bjærgeparten af klædet, der mente, at da det var Niels Hoby og hans søn, der efterfølgende alene havde fundet klædet, og derfor selvstændigt kunne sælge klædet til hvem de ville.
Efter Jesper Hansens spørgsmål, kunne Johan Samuelsen vidne, at der hos kaptajnen var blevet delt andet mellem bjærgerne, nemlig lindtøj, tørklædetøj, muskater. Jesper Hansen mente, at alt som var solgt på auktionen, først i Tejn og senere i Allinge, blev afregnet til bjærgerne og øvrigheden. Grønbech mente, at det var sagen uvedkommende, men underkendt af dommeren. Samuelsen vedgik at alt var blevet del efter auktionen, men også, at der var delt varer, som efter skik blev ført til kaptajnen og derefter delt mellem formændene og bjærgerne.
Dernæst skulle Ole Hobye afhøres. Grønbech ville dog have dommeren til at erkende, at Ole Nielsen Hobye og hans fader Niels ikke kunne være uvildige vedner, da de havde interesse i sagen. Jesper Hansenn læste et skrift af 12. januar 1761, hvoraf fremgik at Niels og Ole Hobye havde solgt klædet til Bierum af Nexø. Ole Hobye vedkendte sig denne kvittering. Ole Hobye forklarede, at faderen straks før jul havde fundet dette lysgrå klæde mellem Tejn og Allinge (senere angivet mellem den såkaldte Eg-hørre (?) og Sandkås). Faderen havde gået tilbage til Allinge for at hente sønnen Ole, som hjalp ham med bjærgningen. De havde bragt det til pakhuset i Allinge, hvor de andre varer var. Skriveren Birch anmeldte fundet til skipper Friedrich Hansen, der logerede hos Jørgen Samuelsen. Skipperen kom og konstaterede at det var hans. Grønbech fik Ole Hobye til at tilstå, at klædet ikke kunne være helt, men han vidste ikke hvorfor og at klædet blev fundet på stranden, men dog ikke længere oppe end at vandet kunne nå det, hvis det blæste. Bierum havde occorderet sig til klædet for 4-5 sdr., som svarede til en tønde rug eller lidt mere, som skulle svare til deres bjærgepart. Ole Hobye vidste ikke om det var en bjærgepart eller bjærgeløn de havde fået lovet.
Ole Hobye var på vej til København med skipper Jørgen Samuelsen og Grønbech ville have, at han ikke fik rejsepas, da han nu kunne blive anklaget for urigtig forklaring og sagsanlæg. Dommeren kunne ikke nægte ham rejsepas, da Ole Hobye var indkaldt som vidne og ikke som anklaget.
De øvrige vidner blev pålagt at møde om 14 dage.
20. april 1761 Pag. 236b
Læst kgl. forordning af 24. januar 1761 om brandvæsenet i Købstæderne.
Kgl. plakat om forbud mod indførsel af fremmed Skeevand (Skedevand, som er en alkalisk lud, der bruges til fremstilling af sæbe)
Kgl. forordning om delinkventers undervisning i kristendom og saligheds sag medens de er arresterede.
Læst et avertisement om guldmønters omregning til kurant. dat. 28/2 1761.
Læst kgl. reskript dat. 5. febr. 1761 om præmier til platbundede fartøjer, der kan føre brændeved til rigerne.
Læst stiftbefalingsmanden Schells skrivelse til Skougaard og at de der vil forhandle tobak, skal anmelde sig til købmand Bore (?) på Christianshavn.
Jesper Hansen mødt på Nexøborgeres vegne i sagen mod kaptajn Jens Larsen i Allinge. De resterende vidner Peder Pedersen, mads Pedersen og Peder Hammer fra Sandvig, samt Niels Hoby fra Allinge.
Det første vidne var Niels Olsen Hoby, der vidnede at han samme dag som han fandt klædet afleserede til strandvisitøren Birch i Allinge. Skipperen Friedrich Hansen målte klædet og der mangelede ca. 5 alen. Han gav sin ed på at det hverken var han eller hans søn Ole Nielsen, der havde taget noget af klædet. Der blev anordnet at han skulle have 1 sdr. pr. alen af bjærgedelen, men han fik ikke noget. Vidnet havde først angivet det til Jesper hansen, men da han ikke havde noget at gøre med denne del af bjærgningen og sagt, at han ikke anså det som tilhørende den øvrige bjærgning, havde Hoby solgt til tredjedel til Niels Bierum.
De øvrige vidner blev ikke afhørt af Jesper Hansen, som mente, at det ikke var nødvendigt.
Dommeren bad sagsøgerne om at finde en anden dommer til sagen, da han var slægtsskab med kaptajn jens Larsen. Han havde ikke fra Bierum fået respons på dette ønske.
4. maj 1761 Pag. 238b
Birkeskriveren på birkefogedens vegne.
Byfoged Wilhelm Hansen fra Nexø havde fået amtmandens ordre til at dømme i sagen mellem en del af Nexø borgere og kaptajn Jens Larsen i Allinge. Jesper Hansen fik læst hans skriftlige indlæg i sagen. En af stokkemændene bad om udskrift til Jens Larsen, således at sagen kunne fortsætte om tre uger.
25. maj 1761 Pag. 238b
Lars Birch på byfogedens vegne, da han var lovligt forhindret.
Læst kgl. reskript om dommeren og skriveres inhabilitet i sager hvor de har personlige relationer. Dog skulle de ikke miste deres indtægter ved sagerne. Sættedommeren og sætteskriveren skal lønnes efter medgået tid og dækning af udgifter.
Læst reskript af 10. april 1761, om at der i købstæder, der ikke har laugsvæsen eller andre privilegier, skal være frit for alle med borgerskab at nedsætte sig som håndværker og at oprette en fabrik.
Læst kgl. reskript af 14. april 1761 om et krav i Spanien, om at alle skibe, der anløber spanske havne, skal anmelde skib og ladning for øvrigheden inden 24 timer efter ankomst.
Lars Andersen på Borregård i Pedersker havde stævnet Axel Lind. Stævningen var foretaget på hans sidste kendte bopæl på Bornholm, nemlig hans gård i Allinge. Axel Lind skyldte Lars Andersen penge. Stævningsmændene havde ikke fundet Axel Lind på stedet og havde derfor oplyst naboerne Niels Samsing og Rasmus Jørgensen, om de så Axel lind, skulle de berette stævnemålet for ham. Naboerne menet at Axel Lind var rejst til København. Axel Lind havde lånt 112 sdr. og udstedt en obligation med pant i i jordestykke i Allinge byvang. Sagen blev udsat til næste ting.
I klædesagen mellem nogle borgere i Nexø og kaptajn Jens larsen, mødte Jens Larsen og annoncerede, at han ville føre kontrasag mod Jesper Hansen for hans deltagelse i sagen som fuldmægtig, samt for hans ærekrænkende ord mod ham. De ventede på den beordrede dommer fra Nexø og da han ikke var kommet kl. 12, sluttede de sagen og udsatte den i 14 dage.
8. juni 1761 Pag. 239b
Byskriveren ledede tinget på vegne af byfogden Skougaard.
Axel Lind var ikke mødt på tinget og fik udsættelse at møde om 14 dage.
Retten blev derefter betjent af byfoged Wilhelm Hansen i sagen hvor en del Nexøborgere havde startet modkaptajn Jens Larsen ad Allinge. Nexøborgerne havde Jesper Hansen som fuldmægtig. Kaptajn Jens Larsen førte nu en kontrastævning mod Jesper Hansen, som dommeren godkendte.
Jens Larsen havde sammen med Mikkel Grønbech produceret et skriftligt indlæg, som Jesper Hansen indædt gik imod. Jens Larsen ville ikke svare på jesper Hansen, men mente at sagen var fuldt oplyst.
Dommeren tog sagen til doms.
15. juni 1761 Pag. 240b
By- og birkeskriver Lars Birch ledede birketinget på Skougaards vegne, der havde lovlig “absens”.
Peder Larsen Lyng og Peder Michelsen havde for Mads Kofod i Hasle stævnet Margrete sal. Hans Winbergs af Sandvig for en gæld på 10 sdr. Hans Winbergs havde nægtet gælden den 26. maj. På vegne af enken mødte hendes broder og lauværge Eske Jacobsen af Kokkeløkken og fremlagde et skriftligt indlæg. Sagen blev udsat til den 22. juni.
22. juni 1761 Pag. 241a
Skovgaard ledede birketingen igen.
Foranlediget af amtmanden, mødte Svend Michelsen af Rønne som beskikket acter i en sag om et skibsanker, som skulle været blevet ført til Rønne i ly af mørket. Anklagede var konstabel Jens Hansen og Claus Jepsen. Michelsens kaldsmænd var Daniel Friedric Meisner og Peder Olsen Hobye begge af Rønne, som havde indkaldt følgende til at afgive vidnesbyrd: Jesper Hansen og Michel Grønbech. Desuden skulle afhøres Christian Mahler af Allinge, Claus Jepsen af Rønne, samt Hans Lærke Schouboe og skipper Philip Boyesen af Rønne.
Boye Rasch af Rønne mødte på sin broder Philip Raschs vegne og ville ikke anerkende lovligheden af stævningen, da den ikke stemte overens med Svend Michelsens ordre fra amtmanden. I et tingsvidne fra Rønne byting angiver en bortrejst skipper Johan Jocum Thura fra Stralsund, som var hovedmand i sagen. Det var hans anker, der var mistet og han havde solgt sin prætention af det. Dommeren accepterede ikke Boye Raschs modsigelser .
Den første der blev afhørt var Jesper Hansen. Efter Boye Rasch havde forsøgt at hindre Jesper Hansen at vidne, udtalte Jesper Hansen følgende: “at i sidste vinter blev hand af sognepræsten Lars Mahler brgieret at følge med hans umyndige broder Christian Mahler, som han var courater for, til Rønne, som skede, og da tog han ind til Hr. Predbiørn i Rønne med en Seddel under bemt. Præstens Haand til Predbiørn, og imidlertid var Christian Mahler tagen ind til Skipper Jes Peter der i Byen, og da kom bud efter Vidnet om hand vilde komme til bemt. skipper og Christian Mahler i skipperens Huus, som skeede, og da sagde bemt. jes Peter at det udi landet saa vit om taldte snak om et Anker, det havde hand forhen nogle dage paa Christian Mahlers vegne for accorderet og veedlagt hvad Splid der var om med Vragskipperen Thurow fra Stralsund, og giorde sig ligesom gandske Vred der over at vidnet udkom med Christian Mahler til Rønne, fordi hand havde paataget sig bemt. Sag imod bemt. skipper Turow, og der til paa Bordet fremviste en fuldmagt som hand forregav at havde selv conseperet, men var af Christian Mahler underskrevet, og der for sagde at hand med bemt. skipper paa Christian Mahlers vegne om bemt. Anker var foraccorderet, hvor paa vidnet strax gik ned til Lars Gomeløses som skipper Thurow angaaende at vilde forhøre om det var saaledes som af Skipper Jes Peter var fortaldt, hvilket hand blandt andet mere Snak tilstod, og der hos sagde at vidnet og Christian Mahler kunde komme til Tønnes Boyesen til ham, derpaa gik vidnet op til Jes Peter til Christian Mahler, som imidlertid var der, og sagde til hannem: Gud bevare os, Christian Mahler, det er alt for stor en Summa Penge at Skipper Thurow begiære, og sagde: Jeg er bange I vil føre mig i Proces, og jeg skiøter icke om hvad Penge ieg skal give naar jeg kand kun slippe fra det Anker Lap..(?) og videre sagde: I maa endeligen følge med mig til Predbiørns at ieg kand faa Pengene, Som skeede, imod det af Christian Mahlers courator til Predbi’rn sendte brevs om formeldning. Og da Christian Mahler af Predbiørn havde bekommet Pengene, gik vidnet med ham ned til Skipper Thorow, som var til Tønnes Boyesens, og da spurde vidnet bemt. Trurow om dette icke kunde blive noget aftinget paa denne forlaante Summa Penge, svarede han Nej. Men Jes Peter havde accorderet saa nøye der om som hand kunde og sagde derfor at Rønneboerne forvoldt ham en Proces til Hjem og Landsting og forvoldt ham stor Penge Spilde. Derefter leverte Christian Mahler disse ommeldte Penge, og da sagde vidnet, at Christian Mahler, som var en mindreaarig og umyndig, skulde have nogen bevis og qvitering af bemt. skiper for bemt. Anker, som han kunde fremvise for sin Broder og værge og så han kunde efterdags være fri for skipper Thuras tiltale i Straalsund, … hvilket”.
Betalingen skete i mønter og Jesper Hansen så ikke hvor mange penge som skipper Thura havde taget til sig i lommen eller i taske, så Jesper hansen ikke. Philip Boyesen skulle have taget resten af pengene. Betalingen skulle have været uden angivelse af de kongelige afgifter.
Konstabel Jens Hansens fuldmægtig Hans Lerke Schousboe mødte og angav, at det anker som Christian Mahler havde købt var det samme som Jens Hansen havde fundet i stranden.
Dernæst Mickel Grønbech, som havde hørt at Christian Mahler skulle havde betalt 140 sdr. for ankeret til Philip Boyesen. Han vidste fra skipper Thura, at han havde sat et af sine ankre ved vandkanten tæt ved Teglovnene og som var blevet stjålet fra ham. Skipper Thuras ejerskab til ankeret mente Grønbech var så sikkert som det kunne være, selvom han aldrig havde set det eller at det havde nogen ejermærke, der kunne bevise det. Det var åbenbart Christian Mahler, Claus Jepsen og konstabel Jens Hansen, der havde bemægtiget sig ankeren og det var Christan Mahler, der havde søgt at løse problemerne ved at indgå aftale med skipper Thura.
Svend Michelsen fik et tingsvidne og Boye Rasch reserverede sig tid til at anke sagen, hvis sagen skulle udvikle sig negativt mod sin broder.
Læst kgl. plakat om curante ducaters forhøjede værdi.
I sagen som Mads Kofod fra Hasle på sidste tingdag lod anlægge mod enken Margrete Winberg af Sandvig mødte den anden kaldsmand Peder Michelsen og vidnede for stævningens lovlighed. En regning blev læst og påstrevet og sagen udsat til næste ting.
Rasmus Weidichsen mødte på sin svger Lars Andersen fra Pederskers vegne i gældssagen mod Axel Lind. De to kaldsmænd vidnede for lovlig stævning. Men da ingen vidste hvor Axel Lind befandt sig bad rasmus Weidichsen at sagen kunne går til doms. Obligationsgælden og den påløbne rente i 2 år og 9 måneder kunne inddrives i den pantsatte jord. Dommeren ville dog have sagen udsat til næste ting før han optog den til doms.
6. juli 1761 Pag. 244a
Læst amtmand Urnes ordre om udførselsforbud af heste.
Mads Kofod fra Hasle mødte i sagen mod Margrete Winbergs af Sandvig og fremlagde skriftlige spørgsmål til hende, til besvarelse på næste ting.
Rasmus Weidichsen på sin svogers vegne mødte i sagen mod Axel Lind, som man mente opholdt sig i København. To mænd havde fået opgaven at finde Axel Lind i København, men forgæves. Han frygtede at pantet ikke kunne dække gæld, rente og sagens omkostninger. Dommeren mente at sagen ikke kunne forlænges og han optog sagen til doms. Axel Lind blev dømt til at betale gælden på 112 sdr. og rentter 12 sdr. 3 mark og 12 skilling samt sagens omkostninger. Dommeren mente at der endnu burde gået en tid inden at Axel Linds pant skulle bortauktioneres, da der stadig var chance for at de to mænd kunne finde ham i København.
20. juli 1761 Pag. 244b
Den beordrede sættedommer Wilhelm Hansen af Nexø afsagde dom i sagen mellem Niels Bierum med flere i Nexø og kaptajn Jens Larsen af Allinge. Dommeren kunne ikke godkende kaptajn Jens Hansens egenmægtige tilegnelse af det klæde, som var fundet i søen af Niels og Ole Hobye. Hobyerne havde fået deres findeløn af Niels Bierum og de øvrige, som således var ejerne at resten af klædet. Kaptajnen var ikke formand for den del af bjærgningen og havde således intet at gøre med klædet. Jens Hansen, som havde været årsag til den “vitløftige proces” blev derfor dømt til at betale dommens omkostninger, som blev sat til 30 sdr. justitskassen, heri også betaling for kost og tæring.
Tinget fortsatte med birkefoged Skovgaard.
Mads Kofod af Hasle mødte i sagen mod Margrete Winberg, der havde nægtet en fordring til skiftet efter hendes mand. Hverken enken eller nogen på hendes vegne var mødt på tinget. Dommeren gav en frist på 14 dage, hvorefter han ville afgive dom i sagen.
3. august 1761 Pag. 245a
Læst amtmand Urnes skrivelse at det igen blev tilladt at udføre heste til andre danske provinser.
I sagen mod Axel Lind vidnede Jørgen Samuelsen og Lars jensen at de den 16. april havde været hos en mand i Fiolstræde i København, hvor de mente, at Axel Lind opholdte sig. Han havde ikke været hjemme, så de havde talt med naboen Lars Kingren og hans hustru, som oplyste at det ville blive vanskeligt at finde Axel Lind, da han snart logerede et snart et andet sted. Derefter blev der afsagt dom. Pantet var i tre mindre stykker jord, dels i Madsebakken på 1 td. 3 skp. land og dels ½ tdl. i Krandzeløkken og 2 tdl havrejord i Hæstens Høj, samt pant i en jernkakkelovn. Hvis ikke pengene blev betalt inden 15 dage, skulle pantet realiseres.
I sagen mellem Mads Kofod og Margrete sal. Hans Winberg læstes en skriftligt indlæg fra enken. Sagen blev udsat til næste ting.
24. august 1761 Pag. 245b
Læst kgl. plakat på curante ducaters værdiforhøjelse blev ophævet.
Læst kgl. reskript af 17. juli 1761 op arrestordre på Isach Steren af Gelden i Holland for fadermord.
I sagen mellem Mads Kofod og enken margrete sal. Winbergs var begge parter udeblevet. En skrivelse fra Mads Kofod oplyste han at han ikke havde yderligere at oplyse og bad om at sagen blev optaget til doms. Dommeren kunne ikke længere udsættes domsafsigelsen, da det netop var 6te tingdag efter første retsmøde i sagen.
28. september 1761 Pag. 246a
Kgl. resolution af 17. august om kgl. obligationen
Dom afsagt mellem Mads Kofod af Hasle og enken Margrete Winberg af Sandvig om en gældsfordring på 10 sdr 1 mark og 15 skilling, som hun havde nægtet at betale. Enken mente ikke at det var mere end 9 sdr. 1 mark og 15 sk. Begge parter ville gøre ed på deres påstande. Dommeren kunne ikke andet en at dømme enken at betale 10 sdr. 1 mark 15 sk., således som købmandens hovedbog viste, men tillad enken at stævne Kofod, hvis nu mente at kunne bevise andet.
5. oktober 1761 Pag. 246b – sø og gæsteret.
Retten var beordret af amtmanden. Der var strandet et fartøj ved Hammerodde ved Sandvig. Kun en havde overlevet strandingen, nemlig Jens Berendz, som fortalte følgende i retten. Skibet hed DeRoore (?) og kom fra Amsterdam og ejedes af Herr de Schaft. Det havde taget en ladning af hamp, jern, salpeter og nogle svinebørster i Sct. Petersborg. Han kunne ikke sige på hvis regning ladningen var indtaget, da skipperen havde samme “ladnings Conosementer i forvaring” og som var blevet borte. Han mente dog, at det var tilhørende folk i Amsterdam. De var gået fra Kronstad den 22. september. Efter de havde ligget for anker efter en stærk storm, havde de sejlet 4 dage inden de så Christiansø den 1. oktober. Klokken 8 eftermiddag tog stormen til med sne og haglbyger. De ville gå nord om Bornholm, men om natten kom en stærk kuling med sne og hagl således at de intet kunne se. De stødte mod klippen og ror, mast og sejl gik overbord. Da de forsøgte at sætte båden i vandet, kom der en sø og skilte skibet ad. De forsøgte at bruge masten til at komme i land, men en sø kastede alle i vandet. Kun ham selv blev reddet, da han blev kastet op på klippen og reddet af folkene på land.
Skibet var en tremastet galiot på 150 læster og temmelig gammelt. Den afdøde skipper hed Friedrich Numers fra Für i Holsten på godt 30 år og luthersk af religion og nygift. Styrmanden hed Jan Peters fra Norder Marsch, ca. 40 år, gift. luthersk religion. Styrmanden var fundet død og ilde tilredt på en klippe tæt ved vraget. Styrmanden blev bragt til Allinge og fik en sømmelig begravelse på kirkegården. En bådsmand ved navn Jens Petersen fra samme sted som styrmanden og ugift. Kokken ved navn Mathias Jensen blev 38 år og var gift. Tømmermanden var fra Norge nær fra Christiansand, var gift og omkring 50 år (intet navn). En matros ved navn Peter på ca. 30 år og ugift, En matros ved navn Nicolaus fra grevskabet Oldenborg omkring 20 år og ugift. Koksmatens navn kunne den overlevende ikke huske andet end som Andres fra Hamburg og omkring 17 år. Kahytsvagten kunne han ikke huske navnet på, men han var fra Hamborg og ca. 16 år. Alle var af den lutherske religion. Ingen uden styrmanden var endnu ikke fundet.
Der var endvidere to passagerer, som var kommet om bord i Kronstad. Den ene var fransk, omkring 30 år, men han kunne ikke udtale navnet. Han havde været informator hos en mands børn i Petersborg. Han var af katolsk religion og var på rejse til Amsterdam. Den anden passager var græker på omkring 40 år og som havde den religion, som var almindelig i hans land. Han var fra Konstantinopel og var på rejse til Amsterdam. Disse to passagerer var heller ikke blevet fundet.
Skibet blev slået i småstykker og en del var drevet nord om Hammeren. Ladningen var ikke reddet og formodedes at ligge på dybt vand.
Michel Grønbech, Jens Michelsen og Hans Hansen af Sandvig vidnede om strandingen som fandt sted natten mellem den 1. og 2. oktober. Det var stærk storm med sne, regn og hagl. de havde set en lanterne mod nord og var klar over at det var et skib, der var stød på brud. da de kom frem var lanternen borte, men de kunne lugte tjære og var overbevist om, at et skib var gået ned. De kunne ikke se skroget, men da de kom nærmere stranden hørte de skrig og fandt en mand kun iført underbenklæder og strømper, stærkt blødende, yderst på en klippe. De hjalp ham i land. De ene af de tre vidne begyndte at gå med den reddede mod Sandvig imedens de to andre ledte videre om muligt at finde andre overlevende. De opgav og gik tilbage med den overlevende Jens Berendtz. Dagen efter fandt de vragstumper, men intet af ladningen.
26. oktober 1761 Pag. 248a
Efter holtsførstens skriftlige anmodning blev stokkemændene udvalgt til at skønne i Hammershus Birk enten lige efter tinget eller hvis det trækker ud, næste dag.
Kaptajn Jens Larsen stævnede mons. Wielholt af Rønne, som var tjener eller fuldmægtig for amtmand Urne., for grove og nærgående ubekvemme ord og opførsel. Som vidner indkaldes flere fra Allinge menighed. Urnes tjener Hans Henrick Gasse mødte på vegne af mons. Wielholth og fremlagde et skriftligt indlæg fra Wielholt. Jens Larsen modsagde indlægget og undrede sig over at Wielholt ikke kendte loven og tingsvidneforordningen af 3. marts 1741. Jens Larsen ville fremlægge, hvad han mente, at der var foregået den 10. oktober ved hjælp at de indkaldte vidner.
Fuldmægtig Gasse henstillede til dommeren, at se sagen i det rette perspektiv, som skyldtes kaptajnens “opsætsighed imod Øvrigheden og deres fuldmægtiges forretninger”. Hen henstillede til at sagen blev afvist af dommeren. Jens Larsen mente, at der i længere tid, havde passeret urimelige beskyldninger fra øvrighedens side, og at de var bange for sandheden, som eventuelle vidner kunne fortælle om. Formålet med sagen var i høj grad ønskelig for at få fortalt om amtmandens fuldmægtiges handlinger og opførsel.
Birkedommeren kunne ikke følge nogen af parterne, men henviste til at det måtte den dommer, der i sidste ende skal dømme i sagen. Foreløbig udsatte han sagen i 8te dage og pålagde vidnerne til at møde på næste ting.
2. november 1761 Pag. 249a
Synsmændene aflagde deres forretning om skovenes tilstand i birket.
I sagen mellem kaptajn Jens Larsen og amtmandens fuldmægtig Wielholt skulle dommeren afgøre om han ville acceptere stævnemålet eller ej. Dommeren mente, at det var kaptajnens ret at føre en tingsvidnesag og hvis Wielholt og Gasse mente, at de i deres handlinger var mødt med opsætsighed fra Kaptajnens side, skulle de føre kontrasag herom og bevise deres påstand.
Dommeren afviste Wielholt påstand om at stævningen skulle stiles til amtmanden, da det intet sted i loven angives, at stævninger mod tjenere, skal stiles til tjenerens herre, når anklagen går på tjenerens handlinger. Jens Larsen havde på ingen måde anket amtmanden for hans handlinger. Dommeren dømte hermed kaptajnens stævning som lovlig.
Vidnerne blev pålagt at møde til afhøring den 16. november. Det var Michel Mogensen Torn og hustru Karen Hansdatter, Anders Ibsen skomager og hustru Peder Sandersen og Peder Michelsen alle fra Sandvig, Johan Ennersen af Slotsvangen, Eske Jacobsen af Kokkeløkken, Johan Samuelsen og Jesper Hansen af Allinge.
Wielholt var i lovligt ærinde og derfor forhindret i at møde. Hans Henrich Gasse var mødt på hans vegne. Gasse forklarede at Wielholt havde været i amtmandens ærinde og havde handlet i embedets tjeneste, og som sådan kunne lade stævningen prøve ved en højere ret. Gasse fastholdt at hans handlinger skyldtes kaptajnens opsætsighed, men at han måske havde forløbet sig i ord og handlinger. Gasse tilbød kaptajnen en mindelig løsning på stridighederne ved at Wielholt “ville eftergive hvad han kunne have talt til Kaptajn Jens Larsen”.
Jens Larsen ville ikke svare på Gasses “tilbud”, da det jo var op til vidnerne at fortælle, hvad der skete. Han kunne kun se tilbuddet som et tegn på, at Wielholt var “bange for sandheden”.
Gasse ville lade stævnemålet gå til højere ret.
Dommeren resolverede, at “retten bør icke nægtes nogen, som bilig begierer den”. Han fastholdt sin beslutning om at stævnemåles stod ved magt.
16. november 1761 Pag. 250b
Stævningen i sagen, hvor kaptajn Jens Larsen havde anklaget Wielholt for grove ord og handlinger, var blevet anket til landstinget. Dommeren kunne derfor ikke fortsætte sagen, som han ellers havde dømt som gyldig.
Jens Larsen mødte i retten og angav, at han havde blevet frataget sin lovlige ret til at føre sag ved tinget. Han førte igen de to stævningsmænd, som ved ed angav deres udstedte stævning. Endvidere anså Jens Larsen fuldmægtig Gasses varetagelse af Wielholts sag som ulovlig, da han ikke havde fået amtmandens bemyndigelse til at gå i retten for Wielholt. Gasse havde hindret at der blev ført vidner. Jens Larsen ville nu have afhørt vidnerne, således at han med et tingsvidne kan møde i landstinget og bevise sin sag,
Dommeren kunne ikke “fordristige sig til at gaa videre i sagne, førend der af overdommeren var blevet skiønnet om hans rettelig havde kiendt den bmt. Capit. Jens Lars stevning ved magt eller ikke”
Dommeren mente at vidners udeblivelse ikke kunne blive pådømt, da sagen måtte indstilles. Kaptajnen henholdte sig til tingsvidneforordningen af 3. marts 1741 4. post og at det udeblevne vidne jesper Hansen skulle idømmes 10 lod sølv til kongen og 10 lod sølv til sagsøgeren. Dommeren afstod at dømme Jesper Hansen, da han var mødt på første tingdag og at han formodentlig vidste at stævningen var ført videre til Landstinget og derved ikke kan dømmes for ulydighed..
16. november 1761 Pag. 251b – sø og gæsteret.
Søforhøret var foranlediget af skipper Peter Bertelsen Lind, der strandede med sin galiot Die Hofnung fra København den 13. november ud for Sandvig. Fartøjet var på hjemrejse fra Stettin med en ladning egeplanker og pibestauer og bonds..(?). Søfolkene var Søren Aagesen Holm fra Amager i Kastrup, Hans Hansen Kiøge fra København og i kongens tjenest ved Holmen og Peter Petersen Tiested boende i København, som også var i kongens tjeneste.
Som stedlige vidner førtes Jesper Hansen, Hans Samuelsen, Hans Jørgensen, Hans Nielsen, Mads Jensen og Michel Kaas.
Søren Aagesen Holm aflagde forklaring: Skibet gik fra Rugen den 11. november i habilt vejr med fulde sejl. De passerede Jasmund. Senere blæste det på til kuling, passerede Witmund, hvor vinden sprang fra VtV mod syd med tiltagende vind, så de måtte holde skibet i ØNØ med et revet foksejl, som efterhånden gik i stykker. De måtte pumpe uafladeligt. De nåede så langt, at de kunne se svenskekysten NØ for dem. De fik mere og mere vand ind og kl. 11 om formiddagen var de ud for Sandvig med 4½ fod vand i galeasen. De gik til ankers ud for Allinge på 12 favne vand. Der kom 2 joller med 6 mand ud til skibet. De foreslog at varpe skibet lidt længere mod land, siden det var nær synkefærdigt. Skipperen havde spurgt disse 6 mand om de ville hjælpe med at få skibet til Christiansø, hvilket de hverken turde eller mente var muligt, da vandet stod så højt indenbords. De øvrige besætningsmedlemmer bekræftede beskrivelsen.
Jesper Hansen fortalte, at han, sammen med Jørgen Andersen og Hans Jepsen, var i et ærinde på Hammeren, da han den 13. november så skibet sejle nær land. Han kunne se, at det var synkefærdigt. Han skyndte sig til Allinge, hvor 2 joller blev lastet med henholdsvis anker og varpetov. De sejlede ud og begyndte straks, at varpe skibet mod land. Dog ikke før, at skipperen havde bedt dem om at hjælpe skibet til Christiansø eller anden havn. Det var forgæves, mente Jesper Hansen, ej hellere med en ekstra stangpumpe. De fik skibet varpet ind på 3 favne vand, hvor der var sandbund. Her blev det opankret således, at fartøjet kunne udlosses. Der kom mange mennesker til hjælp og skipperen spurgte om andre var villige til at hjælpe ham til Christiansø. Ingen var villige, men alle mente, at han burde lade skibet varpe ind på grund, medens der var tid. Skibet kom så nær land som muligt. Skibsfolkene var udmattede, at de måtte i land. Vinden var da SSW og skibet lå i læ natten over. Kl. 4 – 5 om morgenen vendte vinden til SO og begyndte at kule op. Der kom så de gang i bjærgningen af redskaber, sejl og andet. De måtte kappe begge master, men søen gik over dækket, så skipperen og søfolkene måtte forlade skibet. 2 timer derefter gik skibet i stykker og ladningen flød rundt i søen. Mandskabet gjorde alt hvad man kunne for at bjærge hvad de kunne.
De øvrige allingebo bevidnede Jesper Hansens forklaring.
7. december 1761 Pag. 253a
Læst kgl. forordning om højesterets afholdelse i 1762.
Læst et pantebrev af 30. september 1761 hvorved Peder Svendsen i Allinge vedgår at have lånt 46 sdr. af Esber Jensen på 30. sg. i Olsker mod pant i 6 skpl. bygjord i Pilleløkken i Allinge Byvang.
I sagen mellem Wielholt og kaptajnen Jens Larsen var status, at landstinget havde nægtet at behandle stævningsspørgsmålet og altså at sagen skulle have sin gang på birkeretten. Jens Larsen ville have dommeren til at lade ham påbegyunde afhøringen af vidnerne. Dommeren mente, at da Wielholt ikke havde kunnet være tilstede og at han kunne fornemme at der var et forlig mellem parterne på vej, ville han udsætte sagen til næste ting om 14 dage. derfor indkaldte han vidnerne under faldsmålsbøder, at være tilstede om sagen skulle startes.
21. december 1761 Pag. 253b
Læst et skøde og købebrev dat. 9. december 1761 hvorved Welem Hartvig af Allinge har solgt en eng kaldet fodstien og et et stykke jord til Michel Knudsen i Allinge for 45 sdr. Jesper Hansen bekræftede på Welem Hartvigs vegne.
Læst en kontrakt af 6. juni 1761 mellem enken Kierstine Hans Jensen i Sandvig og Johan Hansen og enkens kiæreste (?) kaptajn Jens Hansen på den anden side. Kontrakten er en ændring af en oprindelig kontrakt om enken Kierstine Hans Jensens undentag, som tildels ophævedes.
Jens Wielholt mødte i retten og deklarerede: “at alt hvad som han i henseende skulde af hannem været talt og forretaget imod bemeldte Capitian paa foranførte tiid er alt sammen skeet udi en overilelse som hermed igientages og til bage kaldes og skal icke gravere Capitainen, eller komme hannem til nogen prejudice eller æres forkleinelse i nogen maade, saa som Wielholt icke veed andet med hannem end hvad som er brav og ærlig mand synes og bestaar.”
kaptajn Jens Larsen var tilfreds og frastod dermed at afhøre vidnerne. (ingen omtale af omkostninger etc)
Meddelelse fra amtmanden dat. 11. december 1761 om, at en overretsadvokat ved navn Georg Schade var overført til Bornholm. Ingen breve eller pakker må transporteres for ham og ingen må transportere ham væk fra øen.
Mads Larsen fra Østerlars havde fået amtmandens tilladelse at gå i retten for Rasmus Hansen, Morten Jacobsen og Lars Didrichsen, som var bønder i Olsker. På deres vegne stævnede har kaptajn Jens Larsen for noget gods, som var strandet med skipper Friedrich Hansens skib.
Michel Grønbech havde sammen med kaptajnen, Jesper Hansen, Jep Larsen, Nicolaj Pedersen og Anders hansen af Olsker havde indgået en kontrakt med skipperen om at bjærge skibets gods. derfor mente han at alle formænd burde indstævnes i sagen.
Kaptajnen Jens Larsen synes at stævningen var sammenflikket af “adskillige diferente poster” og var lovstridigt. Han påpegede at han havde forbudt bønderne at købe hakkelsesknive og rørt træ (?), som var kontrabandevarer og derfor toldernes sag. En tolder burde indkaldes i sagen. Han mente at alle bjærgerne var blevet betalt efter proportion. Endvidere burde alle formændene stævnes. Han opfordrede dommeren at forkaste stævningen.
Jesper Hansen var fortørnet over, at kaptajn Jens Larsen Smed mente, at han havde været medvidende i sagen og derfor skulle stævnes ligesom han. Jesper Hansen nævnte, at der havde været 5 formænd, heriblandt var Jens Larsen ikke.
Mads Larsen påpegede at stævningen alene var mod kaptajn jens Larsen og ikke andre.
Da Jens Larsen var dommerens brodersøn, ville dommeren Skougaard bede om en sættedommer dømmer i sagen for at undgå mistanke om, at han favoriserer den ene part. Sagen udsattes til næste ting.
Til stokkemænd for 1762 blev valgt: Niels Samsing, Jørgen Andersen Grønberg, Eske Jacobsen, Anders Olsen, Rasmus Jørgensen og fra Sandvig: Niels Michelsen, Erik Rørstrøm og Hans Nielsen ved Slottet.
Til taksatorer blev valgt Jens Grønbech og Jens Ambrusen og af Sandvig Hans Nielsen og Peder Pedersen
Som efterfølger til den afdøde kæmner Peder Hammer af Sandvig valgtes Clemen Christiansen.
11. januar 1762 Pag. 255a
Læst et pantebrev hvoraf ses at Rasmus Weidichsen i Allinge havde lånt 140 sdr. af 6. sg. i Olsker (ingen navn) mod pant i 1½ tdl. bygjord i Sandvig Vang kaldet Svends Jord.
Læst en kontrakt mellem enken Kierstine afg. kaptajn Jens Hansen med lauværge kaptajn Jens Larsen i Allinge på den ene side og på den anden enken Sidsel sal. Hans Jensen af Sandvig og Johan Hansen af Allinge. Den fornyede kontrakt skyldtes, at Kierstines søn Hans Jensen af Sandvig var død og den tidligere undentagskontrakt skulle ændres efter de nye forhold.
Taksatorerne fremlagde byernes skatteligninger.
Retten blev betjent af vicebyfoged og sættedommer Michel Grønbech, således at birkefoged Skougaard kunne få stokkemændene fra 1761 udtalelser om de uvisse indtægter. Af uvisse indtægter kunne stokkemændene kun angive de fundne lægter i havet ud for Sandvig, som blev solgt på auktion den 8. september. Endvidere var der indkommet en afgift fra ægteparret Jørgen Andersen Grønbech og hustru, der havde fået barn tidligere end de burde efter brylluppet.
Amtmanden havde udnævnt Jesper Hansen til sættedommer i sagen, hvor tre mand i Olsker havde sagsøgt kaptajn Jens Larsen i Allinge. Imidlertid deklarerede parterne, at de var kommet til enighed. Rasmus Hansen, Lars Didrichsen og Morten Jacobsen skulle nyde en fuld mands bjærgepart. Aftalen var blevet bekræftet af de fire formænd for bjærgningen.
8. februar 1762 Pag. 256a
Kgl. tolder Hans Krog mødte for at få et tingsvidne vedr. indstarndende skib “De fire Brødre” d. 14. oktober 1760 ud for Sandvig. Skibet var kommet fra Petersborg på vej til Amsterdam og havde hamp og jern i lasten.
Kaptajn Jens Larsen, Jesper Hansen, Michel Grønbech og Michel Mogensen Torn skulle afgive forklaring. Skipperens tvende dele blev solgt auktion og bjærgernes tredjedel blev uddelt in natura.
8. marts 1762 Pag. 256a
Læst kgl. plakat om forbud mod udførsel ag kornvarer af Danmark og Norge.
Læst amtmand Urnes forbud mod udførsel af heste fra landet. dat. 27. febr. 1762. ”
“Læst en høj- respektive skrivelse af 1. marts 1762 fra den bornholmske landkommission om at forfatte en disignation på Indbyggerne i allinge og Sandvig, samt en repartation hvem af dem en eller flere heste til karnoners og amunitions befordring burde anskaffes, som og melder at ingen af borgerskabs over eller underofficerer, i denne tilfælde bliver at Exipere, naar de ellers holde hest”.
Jens Andersen i Allinge bad om et lovligt tingsvidne. Hans søn Peder Jensen Holm var død for 2 år siden på Københavns red. Han var på vej til Kina med skibet Juliane Maria, ført af kaptajn Peder Holm. Jens Andersen førte tre vidner: Jesper Hansen, Johan Samuelsen og Hans Hansen Nor. Alle tre vidnede at Jens Andersen var hans kødelige fader og eneste arving. Sognepræsten havde udfærdiget en skriftlig attest.
19. april 1762 Pag. 256b
Tinget afholdt af birkeskriveren Lars Birch.
Læst kgl. forbud mod udførsel af flæsk, levende svin samt smør og ost.
Læst general pardon for dem der var deserteret fra tropperne i Danmark og de tyske provinser.
26. april 1762 Pag. 257a
Læst kgl. forordning vedr. det ved Eidsfos jernværks oprettede stålmanufaktur, dat. 29. december 1761.
Læst kgl. plakat vedr. toldforhøjelse for fremmede baretter og florstes (?) bånd som indføres til Danmark og Norge.
Jesper Hansen af Allinge anmodede at føre vidner, der beviste, at han var ægte fader og rette arving efter sin søn Jacob Jespersen som var faldet overbord og druknet på en rejse tilbage fra Grønland. Sønnen var forhyret som jungmand ført af Skipper Jacob Rønne fra København. Jesper Hansen ville have sønnens ifare- og køjeklæder, samt hans optjente hyre af fartøjets ejere og kompagni i København. Jesper Hansen fremlagde sognepræstens attest at Jacob Jespersen var hans ægte fødte søn. Som vidner brugte han Michel Mogensen Torn, Niels Michelsen og Rasmus Jørgensen.
Niels Michelsen af Sandvig fik borgerskab af anden klasse
10. maj 1762 Pag. 257b
Læst kgl. forordning dat. 2. april 1762 om at ingen ugifte og ledige kvinder af Danmark begive sig til fremmede steder og lande uden lovlig afsked og pas fra øvrigheden.
14. juni 1762 Pag. 257b
Læst kgl. plakat om ophævelse af udførselsforbuddet af smør, ost, flæsk og svin.
Læst kgl. bestalling til by- og birkefoged Hans Jørgen Skougaard om at være skifteskriver i Nørre Herred og Hammershus birk, dat. 11. december 1761.
Michel Pedersen Grønbech overtog dommersædet, således at Skougaard kunne forfølge kongens ret til 6. og 10de penge af en arv, som Hans Nielsen Holm skulle betale, da han havde fuldmagt til at indføre en af efter den i Holland boende Johan Jørgensen Hammer. Skougaard stævnede Hans Nielsen Holm for tiltale og efterfølgende dom. Hans Nielsen Holm ville afgive sin skriftlige svar efter han havde hørt Skougaard tiltale. Da ingen af vidnerne var mødt udsattes sagen til næste ting.
21. juni 1762 Pag. 258a
Læst kgl. fornyelse af den general pardon som tidligere var udsted den 10. marts.
Læst et pantebrev dat. 7. juni på et lån på 350 sdr. som Johan Samuelsen havde lånt af præsten Hr. Randers i hasle mod pant i 5 tdl. havrejord kaldet Under Brinken, 3 ½ tdl bygjord i Nyløkkerne, 3 ½ tdl. bygjord kaldet Kransehøj alt liggende i Allinge Byvang ved første prioritet.
Michel Grønbech overtog dommersædet i sagen mellem Skougaard og Hans Nielsen Holm af Sandvig. Hans Nielsen Holm havde modtaget fuldmagt fra Hans Hansen i Allinge, der var den ene værge til Johan Jørgensen Hammer. Skougaard ville vide hvornår han havde begyndt at “tiltræde arven”. Hans Nielsen Holm fik udtog af sagen og ville svare til næste ting.
5. juli 1762 Pag. 258a
Læst kgl. om skærpelse af straf for hemmelig udførsel af penge til udlandet og “til den ende indvexle penge til blanco sedler” (?), dat 13. maj 1762.
Læst pantebrev dat 2. januar 1762 for et lån på 104 sdr. som Peder Svendsen af Allinge har lånt af Haagen Weidichsen af 20. gård i Olsker, mod pant i sin iboende gård, palds og have, samt 1 tdl. bygjord kaldet Asserelle.
Læst et pantebrev dat. 1. maj 1762 på et lån på 200 sdr. som Hans Nielsen Holm i Sandvig havde fået af Herman Jørgensen af Baggegaard mod pant i 2 tdl. bygjord kaldet Rugløkken, en eng og 2 skpl. havrejord i Sandvig byvang.
Læst et pantebrev dat. 1. maj 1762 udgivet af enken Margrete Winberg af Sandvig til fenrik Jens Sørnsen Malm i Hasle for et lån på 200 sdr. mod pant i 1 tdl. bygjord kaldet Simonsløkken, 9 skpl. bygjord kaldet Skovløkken, samt i hendes iboende gård og plads i Sandvig.
Jørgen Andersen Grønbech og Poul Jensen af Allinge fik borgerskab af 2. klasse.
Michel Grønbech overtog dommersædet, således at Skougaard kunne fortsætte sin sag mod Hans Nielsen Holm af Sandvig ang. 6. og 10. penge af Johan Hansens arv. Niels Hansen af Allinge tilrettelagde et skriftligt indlæg på sin søn Hans Nielsen Holms vegne. Dernæst læstes en skriftlig fuldmagt udstedt af Maurits Kier, natarius publicus i Amsterdam i Holland, dat. 3. september 1760. Dernæst læstes en kvittering på hollandsk som Johan Jørgensen Hammer har givet til Hans Nielsen Holm for de 100 Rdl.
Birkefoged Skougaard havde stævnet Johan Hansen af Allinge for endnu ikke at have betalt størstedelen af det beløb han skyldte efter en auktion, som hans brødre kaptajn Peder Holm og Niels Holm havde afholdt. Johan Hansen var ikke mødt. Han fik pålæg om at møde på næste til om 14 dage.
19. juli 1762 Pag. 259a
Læst et købebrev dat. 12. juli 1762 omhandlende at Friedrik Jensen af Sandvig havde solgt et stk bygjord Lille løkken i Allinge Byvang til ungkarl Hans Jensen i Allinge for 149 sdr.
Skougaard læste et skriftligt indlæg vedrørende arven til Johan Jørgensen Hammer i Amsterdam (skifte 18. juli 1758) som han havde overdraget til Hans Nielsen Holm. Hans Nielsen Holm var tilstede i retten og ville svare på næste ting.
I birkefoged Skougaards sag mod Johan Hansen for manglende betaling efter en auktion, som hans brødre Niels og Albert Holm havde begæret. Johan Hansen var ikke mødt og vicebirkefoged Grønbech skulle sørge for at han mødte på næste ting.
2. august 1762 Pag. 259a
Med Michel Grønbech i dommersædet fortsatte birkefoged Skougaard sin sag mod Hans Nielsen Holm ang. Johan Hansens arv om 6. og 10. penge. Hans Nielsen fader fremlagde atter et skriftligt indlæg, samt en kautionsforsikring underskrevet af faderen og Hans Samuelsen. Skougaard henviste til lovens femte bog 2. kapitel pkt. 78, som pålagde at arveparter, der forblev i landet også var pålagt 6. og 10.penge. Ved svindel kunne hele arven være forbrudt. Skougaard mente at sagen kunne gå til doms.
Johan Hansen havde nu betalt det skyldige beløb, som han skulle efter en auktion. Han havde tillige betalt omkostninger til birkedommeren. Sagen blev ophævet.
Læst et pantebrev dat. 5. juli 1762 som viste at Johan Hansen havde lånt 298 sdr. af Morten Bohn af Rønne mod pant i 2½ tdl. bygjord Brinken kaldet og ½ tdl. bygjord Krantseløkken kaldet.
23. august 1762 Pag. 259b
Læst kgl. plakat om udførselsforbud for kornvarer.
Byfoged Selmer fra Rønne mødte og beviste at han lovligt havde indstævnet landsdommer Ancher Anthoni Müller fra Aaker sogn, landstingsskriver Claus Bohr fra Rønne for at høre vidner i en sag om et skifte som var under behandling i landstinget. Det drejede sig om skiftet efter byfogedens moder Mette Marie Selmer. Vidnerne som var indkaldt var Jesper Hansen og Michel Grønbech.
Selmer havde medtaget et “udensted” godvilligt vidne mons. Hans Lærke Skouboe af Rønne.
Michel Grønbech var formedelst pludselig svaghed sendt en skrivelse om at han ikke kunne lade sig afhøre. Endvidere mente han at han ikke kunne bruges, da han havde været fuldmægtig for sin svoger (?) præsten Hans Jacob Wejle (i samme sag?). Byfoged Selmer mente at han burde kunne afhøres, da det var en tingsvidnesag og ikke en anklage mod Grønbech. Dommeren kunne ikke fritage Grønbech for at lade sig afhøre og mente at Selmer kunne lade Grønbech afhøre i i hans eget hjem.
Først blev Skouboe afhørt. Skouboe havde været prokurator ved landstinget den 30. september og 28. oktober 1761. Selmer havde to skiftedokumenter med i retten, som han vist frem. Den ene med tykt papir omkring og den anden med almindeligt papir. Skoubo kunne senere fortælle, at han den 1. maj 1762 havde erfaret hos landstingsskriver Bohn i Rønne, at ikke alle dokumenter var blevet lagt frem i landstinget og at dommen i skiftesagen, som Selmer havde ført, ikke havde kunnet været behandlet ordentligt, da landsdommeren ikke havde haft alle akterne til gennemsyn. Akterne skulle nu bruges til en højesteretten.
Jesper Hansen havde været prokurator for løjtnant Kofod, Poul Andersen og Anders Jensen i skifteforhandlingssagen mod enken Elisabet sal. Jens Larsens arvinger af Rønne angående en arv som kom til landet fra Rusland. Hans sag var til behandling på Landstinget umiddelbart før Selmers landstingsstævning. Jesper Hansen havde set de to mapper med sagsakter, men han var ikke vidende om de havde indgået i sagens behandling.
Derefter begav Selmer med byfoged Skougaard og to stokkemænd sig til Grønbech bolig for at afhøre ham. Grønbech havde være prokurator for en sag om indkomne russiske rubler. Grønbech kunne ikke huske de to “Tomes” blev i retten eller om de overhovedet var blevet inddraget.
Byfoged Selmer fik et lovformeligt tingsvidne udstedt.
6. september 1762 Pag. 261a
Læst amtmand Urnes skrivelse, dat. 18. august 1762, om at toldrullen af 29. februar 1732 udgik og fra 1. september indføres en ny tarif.
Læst kgl. forordning om højere straf for tyveri, dat. 6. august 1762.
Læst et købebrev af 9. august 1762 hvorved enken Elisabeth sal. Peder Hammer i Sandvig sælger til sin datter Sisele og agtede dattermand Jens Jensen sin iboende gård samt en del jord og eng i Sandvig byvang, samt kreaturer af heste og køer, sædevarer for i alt 335 sdr.
Jens Jensen får borgerskab i anden klasse.
13. september 1762 Pag. 261b
Tinget holdt ved konstitueret dommer Svend Michelsen af Rønne.
Skougaard afgav dom i sagen mod Hans Nielsen Holm af Sandvig for en arv der tilhørte Johan Hammer i Amsterdam. Johan Jørgensen Hammer havde overladt Hans Nielsen Holm en arvesum på i alt 250 hollandske gylden, som svarer til 150 sdr.. Hvis der udførtes penge til udlandet, skulle kongen have 6te og 10de penge. Hans Nielsen Holm blev friholdt for denne afgift, da dommeren accepterede hans forklaring om, at han havde tjent pengene som hyre på hans lange udenlandsrejser. Hans Nielsen havde lånt Johan Jørgensens Hammer pengene i Holland og tilbagebetalingen af denne sum, skete altså ved, at arven blev overdraget som en anden betaling af gæld. Hans Nielsen slap også med at betale sagens omkostninger.
27. september 1762 Pag. 262a
Birketinget afholdt af birkeskriveren på egen og birkefogedens vegne.
Læst kgl. forordning om nye “banco-sedler” på 1 rigsdaler og om deres omveksling, dat. 4. september 1762.
11. oktober 1762 Pag. 262a
Læst kgl. forordning om forholdsreglerne vedr. kvægsyge i Jylland og Fyn, dat. 3. september 1762.
Læst amtmand Urnes skrivelse foranlediget af rentekammerets forbud mod rente og procenter ved omveksling af banco-sedlerne. dat. 30. september 1762.
Læst et købe- og skødebrev fra 7. september 1762 som viser, at birkeskriver Lars Birch har bøbt 2 stk jord af garnisionspræsten på Christiansø. Jorderne lå i Allinge Byvang og ladtes Ungersløkken og Kampeløkken og kostede 148 sdr.
11. oktober 1762 Pag. 262a – Sø- og gæsteret
For retten kom skibskaptajn (oberst) Oluf Madin, hjemmehørende i Stokholm, som med sit skib en hygvert kaldet Printz Gustaf. Skibet kom fra Helsingfors i Finland med transport af officerer og saldater på vej til “Gottenborg”. Skibet var forulykket på Hammeren ved Sandvig.
Skipperen havde følgende skibsfolk med i retten, som var: styrmand OlofØestrøm, tømmermand Erich Bolberg, matros Jørgen Rab, Svend Skoeberg. Som lokale vidner var Peder Sandersen og Niels Michelsen. Styrmand Oluf Øestrøm berettede: Den 2. oktober kl. 5 efter middag gik de fra Baswig i Gotland med “en stiv merseglskuling”. Kl. 6 gik lodsen i land, kl. 8 -(herefter følger en nøje beskrivelse af kurs, vejr og vind, og afstande beskrevet med tyske og engelske mile oplæst fra Journalen) Efter en dags tid med kuling og tyk vejr, altså tåge. Trods to mand i udkik gik skibet direkte på grund ved Hammeren. Trods beregning af kurs, var der opståen en difference af lattitude på 16 5/6 mil. Skibsfolkene var ved at bjærge merssejlet, fordi vinden var slået om i syd, da de pludselig så brændingen, trods de fik roret drejet, var det umuligt ikke at drive mod klipperne. Lugerne blev åbnet, således mandskabet kunne komme op. Masterne blev kappede. Skibsbåden var blevet slået i stykker på dækket at den ret voldsomme sø.
I fenrik Thure Cøllers forfald mødte rustmester Elias Sandberg, som læste fenrikkens skriftlige forklaring, som blev indført i tingbogen: En hustru og 6 børn var omkommet i vandet. En del af mandskabet var aldeles nøgne blevet bjærgede. En del af cronens geværmundering af forskellige sorter var bortkommet. Skriftet var dateret 11. oktober og udfærdiget på Bornholm.
Peder Sandersen og Niels Michelsen fortalte at den 3. oktober om eftermiddagen til kl. 10-11 om aftenen var der stærk tåge. Da detvar ved at klare op, gik de to ned på stranden, hvor de så det svenske skib var strandet. Der var allerede 3 eller 4 mand kommet op på klippen, som de hjalp i land. Styrmanden hjalp maskabet med at komme i land ved hjælp af de kappede master. De hentede hjælp og efterhånden var der mange hjælpere, der hjalp til at få de nøgne, nogle med skjorter, i land. Da folkene var reddere, undtagen dem som nævntes som druknede, var fartøjet fyldt med vand. Dagen efter var det slået i stykker og godset drev hid og did i søen
8. november 1762 Pag. 263a
Holdt af birkeskriveren i birkefogeds fravær.
Holtsførsten Kettelsen bad om at få foretaget en synsforretning af skovenes tilstand i Hammershus Birk.
15. november 1762 Pag. 263a
Læst kgl. patent om højesterets afholdelse i 1763.
De 8te stokkemænd aflagde deres skriftlige skøn af Hammershus birks skov.
Læst en kontrakt dat. 9. august 1762 mellem Jens Jensen og enken Lisbeth sal. Peder Hammer af Sandvig ang. et undentags, som hun skal nyde.
Læst et købebrev, dat. 31. maj 1762 hvoved kaptajn Jens Larsen vedstår, at han havde solgt sin gård “sønderst i Sandvig” med plads og have for 260 sdr. til Jep Larsen.
Jep Larsen og Erich Pedersen Rørstrøm fik borgerskab i anden klasse.
Fenrik Mads Pedersen af Allinge havde af dato 25. oktober indkaldt slægt og “frender her paa landet adskillige stæder boende”, da han dels “for penge og dels for undentag at nyde, at afhænde sine tilhørende jorder udi Allinge Byvang, samt sin Iboende tilhørende gaard og Pladtser i Allinge og sine Auls Redskaber, bester og andre Creaturer”. Han ville på tinget tilbyde sine næste frænder en handel og akkord efter givne konditioner, som han bekendtgjorde. Hans brodersøn Peder Jensen på 7 frivornedgård i Rø meldte sig og da han var en af Mads Pedersens rette arvinger, kunne han ifølge lovens pag. 770 og 771 tilbyde ham undentag i rette tid. Inden tredje tingdag skulle han skaffe kaution fra folk indenfor birket.
29. november 1762 Pag. 264a
Michel Hansen Kaas af Allinge opbyder sin myndling Marchus Michelsens arv på 23 sdr. 3 mark og 5 skilling mod tilstrækkelig pant. Ingen meldte sig.
Jens Hansen Kaas af Rutsker som var værge for en myndling, der opholder sig på Sjælland, havde modtaget arven fra sin farfar og sin farmor i Allinge. Arvedelen opbød han nu på tinget mod pant.
Jens Jørgensen Valeøe fra Klemensker opbød sin på Sjælland opholdende myndling Michel Michelsens arv på 23 sdr. 3 mark og 5 skilling.
Hans Tømmesen i Sandvig fik borgerskab i sidste klasse.
Mads Pedersen af Allinge opbydelse af sine besiddelser mod en skikkelig ophold på livstid blev ikke imødegået.
6. december 1762 Pag. 264a
Tinget af holdt af vicebirkedommer Michel Grønbech.
Læst kgl. forordning angående “ekstra paabud i Danmark” (?)
For retten kom skipper Søren Skou af Rønne, som med sit fortøj “Haabet” var indstrandet ved Sæne den 17. november, for at få et tingsvidne. Han havde indkaldt Hans Nielsen Holm og Peder Rørstrøm, som fik et skriftligt vidne oplæst. (intet om strandingen)
Michel Hansen Kaas af Allinge som var værge for Michel Madsens søn Marchus Michelsen opbød hans arvelod for anden gang
Jens Hansen Kaas af Rutsker som var værge for Michel Madsens søn Mads Michelsen opbud ligeledes hans arvelod på 23 sdr. 3 mark og 5 skilling.
Jens Jørgensen Walsøe som var værge for Michel Madsens søn Michel Michelsen opbud også for anden gang hans arvelod efter hans farfader, farmoder og farbroder, i alt 23 sdr. 3 mark og 5 skilling.
Ingen meldte sig til at overtager arvelodderne.
Fenrik Mads Pedersen af Allinge ønske om at afhænde sin ejendom mod betaling og undentag. Peder Monsen af Allinge, som var hans morbror, havde indgået en aftale, der indfriede at konditionerne, som var stillet. Mads Pedersen bad om at få et tingsvidne på aftalen.
13. december 1762 Pag. 264b
Michel Hansen Kaas af Allinge, Jens Hansen af Rutsker og Jens Jørgensen Walsøe fra Klemensker opbød deres myndlinges arvekapital og ingen ville modtage kapitalen mod pant og behørig rente. Den første Michel Kaas ville betale 4 procent i rente og således disponere over kapitalen. De to andre fik pengene plomberet og slap for at betale rente af kapitalen.
Læst amtmand Urnes skrivelse i anledning af Rentekammerets meddelelse om, at Bornholms indbyggere skal betale skat efter forordningen af 23. september 1762, ligesom andre indvånere i Danmark.
Læst et pantebrev, dat. 3. juni 1762 med indhold, at Peder Monsen af Allinge havde lånt 320 sdr. af Hermand Jørgensen Bohn af Baggegaard i Klemensker, mod pant i 8 skpl. bygjord kaldet Fodstien i Allinge Byvang, 4 tønderland havrejord og tilliggende kovdel, et etykke bygjord kaldet Birkeløkken og ½ tdl. havrejord Neppe (?) stykket kaldet og 2 skpl. bygjord på Bøgehøj.
Læst et auktionsskøde dat. 7. december 1762 hvorved birkefogeden skøder et stykke bygjord på Pilleløkken i Allinge Byvang til Jacob Madsen i Allinge og 2 skæpper havrejord kaldet Smede-egeren for ialt 29 sdr. 2 mark.
Læst et købe- og skødebrev dat. 11. december 1762 hvorved Mads Pedersen af Allinge har solgt til sin søstersøn Peder Monsen sin gård i Allinge, med plads og have, og et stykke bygjord kaldet Munkestøkket og Madseløkke, et stk.bygjord kaldet Regners Løkken, et stykke jord kaldet Steenens Løkke, et stykke indhegnet jord kaldet Strandløkken, samt sine kreaturer og avlsredskaber og sæden i strå for 300 sdr..
Læst en kontrakt mellem fenrik Mads Pedersen og Peder Monsen af 11. december, som skal indføres i panteprotokollen.
Michel Pedersen Grønbech havde fået tilladelse til at gå i retten for Peder Poulsen af Olsker sogn mod Jens Aagesen af Allinge. Peder Poulsen var Jens Aagesens svigersøn (gift med Aagesens datter) Sagen drejede sig om at Jens Aagesen skulle have bemægtiget sig nogle ærter hos Peder Poulsen og brugt skældsord mod ham. Jesper Hansen mødte på Jens Aagesens vegne og forklarede, at sagen ikke var andet end løst snak blandt folk. Grønbech ankede Jesper Hansens indlæg. Jesper Hansen kunne ikke være fuldmægtig i en sag, hvor han selv var indkaldt som vidne. Dommeren ville ikke vedkende sig Grønbech anke, da stort set alle mulige fuldmægtige var indkaldt som vidner. Jesper Hansen fik tilladelse til at føre sagen for den anklagede. Følgende vidner var indkaldte: Mogens Jørgensen Bug, citantens hustru Ellen Jensedatter, hendes tjenestepige Karen af Olsker og fra Allinge Karen Jens Aages, Sisel Ole Hans af Allinge.
Vidnerne blev separerede og første vidne Mogens Jørgensen Bug blev afhørt. Han havde i vinters være på tærskearbejde hos Peder Poulsen. Han havde været tilstede i Olsker da der var auktion efter Terkel Christensens afdøde hustru. Samme dags morgen havde han kastet ærter for Peder Poulsen i Olsker, for derefter at gå til mølleren med korn. Jens Aagesen havde stoppet ham og beskyldt ham for at have stjålet fra ham. Mogens Jørgensen Bug havde gået tilbage til Peder Poulsen sammen med Aagesen og hans hustru. Der opstod skænderier om en sæk ærter, som Jens Aagesen mente var hans. Jens Aagesen og hans hustru beskyldte Peder Poulsen og hans børn for tyvepak. Imidlertid skulle Peder Poulsen køre for sin hustru og tjenestepige til den omtalte auktion. Og da Jens Aagesen og hustru var alene med vidnet, ville de tage sækken med ærter. Men de kunne ikke løfte den selv og måtte dele sækken i 2. delen på 1½ skæppe ærter, som tog de med. På Jesper Hansens spørgsmål benægter Mogens Jørgensen Bug at være engageret af Jens Aagesen for at aftrække ærter, men erkender, at han tidligere havde hjulpet Jens Aagesen med at “udtrække ærter” og havde fået aftensmad af Jens Aagesens hustru. han havde fået en skæppe ærter for sit arbejde. Han havde hørt fra Peder Poulsens tjenestekarl, at han havde udlånt sækken, som Mogens Jørgensen Bug havde fået ærter i, til naboen Christian Pihl. Det havde ikke været muligt at se hvilke ærter der var egen eller tilhandlede. Ærterne skulle være brugt til at fede et svin op med.
Dommeren afbrød sagen, da der var andre sager som skulle afvikles. Vidnerne blev tilsagt at møde på næste tingdag den 10. januar.
Lars Jensen af Allinge fik borgerskab af anden klasse.
Som taksatorer for 1763 valgtes Jørgen Andersen Grønbech (formand), Niels Samsing begge af Allinge, og Eske Jacobsen af Kokkeløkken og Niels Michelsen af Sandvig.
Som stokkemænd for 1763 valgtes: Peder Monsen, Hans Jepsen, Esber Pedersen Due, Ole Hobye og Lars Jensen og af Sandvig Hans Nielsen Holm, Jens Jensen og Hans Tønnesen.
Ingen af de to kæmnere var mødt, og de blev tilsagt, at møde på næste ting og aflægge regnskab.
10. januar 1763 Pag. 267b
Læst amtmand Urnes konstitution og resolution om at Hans Lerche Schouboe kan virke som fuldmægtig for byfoged Skougaard og udføre hans forretninger.
Taksatorerne forelagde deres skatteligning for 1763.
Kæmner Johan Samuelsen fremlagde sit regnskab for hans “kæmnerie”.
Michel Grønbech nedsatte sig i dommersædet således at Skougaard kunne få tingvidne på de uvisse indtægter for året 1762. Ved offentlig auktion solgtes en hanebjælke for 1 sdr 1 mark. Endvidere var der betalt førlovspenge af en arv, som Ole Rasmussen Lind, i hans majestæts tjeneste, har modtaget og udført af landet til København, i alt 1 rdr. Derefter fik birkefoged Skougaard sit lovlige tingsvidne.
Læst en kontrakt dat. 11. december 1762 mellem enken Dorthe sal. Thor Jensen af 12. slg. gård i Klemensker og hendes dattermand Lars Jensen af Allinge ang. hendes husværelse og ophold hos Lars Jensen.
Peder Poulsen af Olsker og Jens Aagesen af Allinge mødte med deres fuldmægtige og erklærede at deres strid og uenighed var ophørt og forliget som forældre og børn bør gøre. Jens Aagesen skulle acceptere det skøde og købebrev som var oprettet på den 11. gård i Olsker den 12. oktober 1761 på i alt 740 sdr. dansk.. Jens Aagesen skulle give afkald på undentag på en tønde byg for året 1762 og 1763. Derefter skulle undentagskontrakten følges mht. ophold og begravelse. Endvidere måtte Jens Aagesen og hans hustru erklære “at hans svigersøn Peder Poulsen og hans paa Rørende intet vidste at sige uden hvad ærligt og got er i alle maader og hvad ellers af ham eller hustru kunde være sagt, som synes at være til deres fornærmelse var sket i overilelse og ubetænksomhed og derfor skulde være som utalt, døt, og magtes løs i alle maader”
21. februar 1763 Pag. 268a
Læst skøde af 15. februar 1763 hvorved Wefst Jensen Skov af Slotsladegården har solgt til sin søn Jørgen Johan Skov og hans forlovede kæreste Johanne Elisabeth Hansdatter Phil slotsladegården med tilliggender for 1400 sdr.
Læst kontrakt af 15. februar 1763 mellem Wefst Jensen Skov og hustru på den ene side og hans søn Jørgen johan Skov på den anden side ang. undentag.
28. marts 1763 Pag. 268b
Læst et auktions skøde dat. 21. februar 1763 hvorved Johan Hansen i Allinge var blevet “tilslaget” den 27. januar i alt 2 tdl 3 skpl bygjord i Allinge Byvang i Kampeløkken for 422 sdr..
Læst et auktionsskøde af samme dato, hvorved Johan Hansen havde købt en skovdel kaldet Linholds Aaen for 63 sdr.
Læst et auktionsskøde af samme dato der viser at Johan Hansen for 121 sdr. 1 mark 6 skilling havde købt Lindhulsstykket.
Læst et auktionsskøde af samme dato, hvorved birkeskriver Birch havde købt 1 skpl. jord til byg og nogle træer og buske i Allinge Byvang for 45 sdr. 3 mark
Læst et auktionsskøde hvorved Poul Jensen i Allinge for 194 sdr. 2 mark 3 skilling havde købt et stykke bygjord i Allinge Byvang.
Læst et auktionsskøde af samme dato hvorved Christian Jørgensen Smed i Allinge havde købt 6 skpl. bygjord i Allinge kaldet xxstuben (?) for 150 sdr. 12 skilling.
Læst et auktionsskøde af samme dato hvorved Jørgen Andersen Grønbech i Allinge havde for 109 sdr. købt et stykke bygjord i Allinge Byvang kaldet Berre Stuben.
Læst et auktionsskøde af samme dato hvorved Hans Jespersen i Sandvig havde købt en skovdel i Allinge Byvang kaldet Beke Ageren for 33 sdr.
Læst et auktionsskøde af samme dato som ovenstående, hvorved Lars Jensen Holm i Allinge købte den gård, som tidligere havde tilhørt Niels Holm. For 171 sdr. 1 mark 2 skilling havde han fået gården og 1 skæppeland bygjord [Lindeplads 2 – matrikel 87a]
Michel Grønbech mødte på tolder Krags vegne for at få et tingsvidne til brug for tolderens regnskab. Sagen vedrørte den hollandske skipper Friedrich Numsens stranding i 1761 ved Hammeren. Ladningen bestod af jernstænger, lærred, svinebørster, hamp og salpeter. De indkaldte vidner var Michel Mogensen Torn, Peder Rørstrøm og Hans Nielsen Holm fra Sandvig og Ole Hobye fra Allinge, som alle var bjærgere. De vidnede, at alt var blevet registreret og regnskabs ført, hvorefter et tingsvidne blev udfærdiget.
Ligeledes blev der udfærdiget et tingsvidne på strandingen ved Sæne bord for Hammershus. Det var skipperen Sørn Skou fra Rønne der var strandet med sin lille jagt “afvigte fisked” 1762. Hans Nielsen Holm og Peder Rørstrøm af Sandvig vidnede, at der ombord i skibet ikke var andet end deres kost, deres klæder og købeting og ingen ladning eller købmandsgods.
Peder Mogensen Holm og Esber Pedersen Due fra Allinge fik borgerskab i anden klasse
11. april 1763 Pag. 269b
Michel Pedersen Grønbech fungerede på dette ting både som vicedommer og birkeskriver.
Læst kgl. plakat om toldens forhøjelse på fremmed hvid sæbe.
Læst kgl. pardon Patent for undviget eller uden tilladelse udeblevne søfolk.
Læst plakat om to oprettede kontorer i København og et i Hamburg og den dertil oprettede ekstraskat til rigets gælds afdrag.
25. april 1763 Pag. 269b
Læst et auktionsskøde dat. 30. december 1762 hvorved Jørgen Samuelsen i Allinge havde købt jord og eng i Allinge Byvang for 48 sdr. på den auktion som Albert Holm og brødre havde ladet holde.
Læst et auktionsskøde hvorved Jens Madsen Grønbech på auktion den 27. januar 1762 som var foranlediget af Albert Holm og brødre. Grønbech havde købt en eng for 37 sdr. 3 mark.
Blev læst et auktionsskøde dateret 6. april hvorved Hans Samuelsen den 27. januar 1762 har købt en eng for 30 sdr. 1 mark 5 skilling.
Læst et auktionsskøde dat. 6. april hvorved Jens Ambrusen for 61 sdr, havde købt en eng på Berrestuben i Allinge Byvang på auktionen den 27. januar 1762.
Læst et auktionsskøde dat. 6. april 1763 hvorved Hans Jørgen Snidker i Allinge havde købt et stykke jord i Allinge Byvang.
Michel Pedersen Grønbech mødte på tolder Krogs vegne for at få et tingsvidne af skipper Bertelsen Linds stranding ud for Allinge i året 1761. Tre vidner var indkaldt: Jørgen Johan Skou, Ole Hobye og Ole Monsen. De vidnede at ladningen bestod af Ege planer og Pibestaver og intet andet som kunne have kongens interesse.
Grønbech mødte på tolderens vegne for at få tingsvidne om den i 1762 strandede skipper Ole Madin fra Stockholm. Jørgen Johan Skou og Ole Monsen var vidner, som fortalte at ladningen var svenske soldater og deres hustruer og børn. Det eneste der blev solgt på auktion var en tønde tjære og en balje beg
30. maj 1763 Pag. 270b
Læst et auktionsskøde dat. 28. maj hvorved birkefogeden tilskøde et hus i Sandvig til Wefst Jensen Skou, som han købte på auktion den 8. marts for 17 sdr. 1 mark og 4 skilling.
Læst et auktionsskøde hvorved Jørgen Samuelsen i Allinge købet et ungefær 3 tdl. havrejord kaldet Leeghøj for 95 sdr 1 mark. Auktionen var holdt hos Hans Nielsen Halm i Sandvig.
Læst et pantebrev dat. 3. januar 1763 hvorved Jens Jensen i Sandvig tilstår at skylde Mads Pedersen i Allinge 200 sdr.. Pantebrevet var transporteret fra enken Lisbeth Peder Hammers i Sandvig. Som pant stod et stk. bygjord i Sandvig byvang.
Jens Madsen Grønberg af Allinge opbød sin myndling Anne Jensdatters arvekapital på 6 sdr. 3 mark 3 skilling om nogen ville overtage arven som lån mod pant og årlig rente.
20. juni 1763 Pag. 271a
Læst et pantebrev dat. 25. april 1763 hvor Hans Nielsen Holm af Sandvig tilstår at skyldte byfoged Poul Eskelsen (? fejlskrivning?) i Hasle 100 sld. mod panr i Rugløkken)
Jens Grønbech af Allinge opbød sin myndlings arvekapital for anden gang.
Jørgen Hansen af 12. gård i Olsker opbød sin myndling Ane Kierstine Jensdatter af Sandvigs arvekapital efter sin fader kaptajn Jens Hansen på 71 sdr. 3 mark 11 skilling til lån mod pant og årlig gangbar rente.
Hans Nielsen Holm i Sandvig fik borgerskab af anden klasse.
4. juli 1763 Pag. 271a
Jens Grønberg mødte for tredje gang i retten og opbød sin myndlings arvekapital. Ingen ville modtage pengene til låns, hvorfor de blev forseglede og leveret tilbage til vidnet sammen med et tingsvidne.
Jørgen Hansen fra 12. gård i Olsker opbød for anden gang sin myndlings arvekapital som lån.
8. august 1763 Pag. 271b
Jørgen Hansen af 12. gård i Olsker opbød sin myndlings arvekapital for tredje gang. Ingen ville modtage dem hvorfor de blev forseglede og leveret tilbage til værgen med et tingsvidne.
29. august 1763 Pag. 271b
Jens Aagesen af 11. gård i Olsker havde med skriftlig kaldseddel indkaldt Jens Madsen i Løsebæk af Allinge for tiltale fordi han havde dristiget sig til at indgå aftale med Peder Poulsen på 11. gård om at føre sæd fra gården til trods for hans forbud derimod. Jens Madsen var til stede og bad om forlig, hvis han frafaldt sin aftale med Peder Poulsen og betalte for sagens omkostninger. Han tilbød 10 mark og 12 skilling. Jens Aagesen accepterede dette tilbud, hvis han modtog pengene senest 14 dage.
30. august 1763 Pag. 272a – sø- og gæsteret
Skipper ? Steendick var forulykket udfor Sandvig med sit skib “De Jonge Bartolomeus” hjemmehørende i Middelburd i Zeeland (Holland). Skibet fra kommet fra Pilau i Presussen med en last af linfrø og en del lærredspakker. det var på vej til Amsterdam. Han mødte med sin besætning styrmand Zitze Pieters, kokken Jan Adolph Holt, matros Dirk Enhalt, matros Herman Winker, matros Alers Cassen, matros Daue Jacobs.
Styrmanden Zitze Pieters forklarede (således lydende på dansk): Fredag den 19. om morgenen kl. 7 gik de fra Pilau. Skibet var i god stand og tæt både den 20 og 21. Om mandagen den 22 begyndte det at blæse hårdt fra vest da de havde Bornholm øst for dem. Med skiftende sejlføring og vinden i WNW. Kl. halv to om natten til tirsdag sprang skibet læk og de begyndte at pumpe. Vinden steg til mersejlskuling om den 23. om morgenen kl. 7 kunne de holde skibet læns ved at pumpe. Eftermiddag kunne pumperne ikke længere holde trit. Da havde de Bornholn ONO for sig i en afstand af ca. 4 mile. De var i kontakt med en andet skib der også kom fra Middelburg. De bestemte sig for at gå til Christiansø, men de måtte ankre op på 15 favne vand kl. 10 om aftenen den 23. norden for Bornholm med vinden overlands fra vest og med stærke regnbyger. De havde da 5 fod vand i skibet. Kl. 5 om morgenen den 24. kom to mand fra Bornholm om bord. Der var nu 8½ fod vand i skibet og det blev dem rådet til at kappe ankeret og lade skibet gå på sandgrund tæt ved Sandvig. Med hjælp fra 13 mand fra land, fik de pumpet 3 fod vand ud, således at de kunne gå ud igen. Men om aftenen kunne de ikke længere holde trit ved pumpen og de måtte gå imod land igen. Den 25. om morgenen blev lasten synet og en del af linfrøet var tørt og andet stod under vand. Skibet blev sat på grund og tovfæstnet til klipperne. Sejlene blev bragt i land. 6 af skibsfolkene blev om bord til næste dag den 26. Landfolkene, som var blevet antaget til at bjærge begyndte at losse ladningen ud og skibsfolkenen aftakkede skibet, da det stod klart at skibet ikke kunne reddes. Natten efter blev to af skibsfolkene som vagt på skibet. Lørdag den 27. og søndag den 28. fortsatte bjærgningen og alt hvad der kunne bjærges blev bragt i land.
De øvrige besætningsmedlemmer bekræftede styrmandens forklaring. De samme gjorde de fire folk fra land: Hans Nielsen, Niels Michelsen, Mads Pedersen og Peder Pedersen.
7. november 1763 Pag. 273a
Holtsførster Kettelsen bad om at Hammershus Birks skovtilliggende blev synet, Samt syne det nysatte stengærde til Wfest Jensen gård i Slotsvangen.
Hans Jørgen Sonne til Baadstedsgården i Rø mødte for retten og indstævnede Jacob Hansen i Allinge for gæld på 21 sdr. til hans formand Lars Pedersens stervbo. Jacob Hansen var ikke mødt.
21. november 1763 Pag. 273a
Læst kgl. plakat om højesterets afholdelse i 1764.
Læst forordning om den som er fader til et uægte barn skal lige med moderen bære omsorg for dets opdragelse og efter formue erlægge, i det mindste halvdelen af de omkostninger, som barnets underholdning udfordrer til det er ti år gammel., dat. Fredensborg slot 14.oktober 1763.
Holtsførsten Kettelsens ønskede forretning blev oplæst og påskrevet.
I sag hvor Hans Jørgensen Sonne af Baadstedsgården i Rø havde indstævnet Johan Hansen af Allinge for gæld til Sonnes formand sal. Lars Pedersen. Johan Hansen forklarede at han havde gjort regnskab med enken og at han ikke skyldte noget til boet. Han tilbød at gøre sin saligheds ed derpå. Han aflagde ed på at han havde afregnet de skyldige 21 sdr. før skiftet blev afholdt efter Lars Pedersen. Dommeren afgav derefter dom i sagen og frikendte Johan Hansen i sagen.
19. december 1763 Pag. 273b
Læst et pantebrev af 13. september 1763 hvorved Johan Hansen af Allinge vedgik et skyldte Morten Bohn i Rønne 300 sdr. mod pant i 2½ tdl. bygjord i Kampeløkken og 1½ tdl. bygjord i Siversløkken i Allinge byvang.
Læst en kontrakt af 19. august 1763 mellem enken Anike sal. Michel Hansen på den ene side og Lars Hansen på den anden side, begge af Allinge. Enken skulle nyde livets ophold mod Lars Hansen.
Læst kgl. forordning om et General-krigs directoriums oprettelse, dat. 28. oktober 1763.
Da ingen af kæmnerne var mødt besluttede birkedfoged at de skulle fortsætte næste år.
Til taksatorer valgtes Lars Jensen (formand) fra Allinge og Jens Madsen i Løsbæk og fra Sandvig Niels Jensen og Jens Hyldebrand.
Til stokkemænd valgtes af Allinge Michel Monsen, Jens Samsing, Hans Jørgensen Skrædder, Simon Andersen og Hans Olsen og fra Sandvig Jens Haagensen, Hans Hansen Kaas og Peder Larsen Lyng
16. januar 1764 Pag. 274a
De fire taksatorer fremlagde deres skatteligninger og kvartalsedlerne blev udleverede til brug ved indkrævningen.
Johan Samuelsen aflagde regnskab for Allinge – der var intet indleveret for 1763 og kassebeholdningen var 3 mark 8 skilling.
For Sandvig havde Clemen Christian intet regnskab at aflægge, da der der var hverken indtægter eller udgifter.
Læst et skøde dat. 4. juli 1763 vedr. at Jep Larsen af Sandvig havde solgt sin gård i Sandvig med plads og have til Helge Hansen for 266 sdr.
Læst et købebrev, dat. 17. dec. 1763 hvorved Helge Hansen af Sandvig har solgt sit hus, have og plads til Hans Hermandsen af Kokkeløkken for 44 sdr.. Huset var på 5 stolperum.
Mønsterskriver for Allinge og Sandvigs borgerskabskompagni sign. Johan Jørgen Skou, boende på Hammersholm, samt Michel Mogensen Smed, Jens Samsing af Sandvig (fejlskrivning for Allinge) og Jens Haagensen af Sandvig. Mønserskriveren fik borgerskab i anden klasse og de andre i tredje og nederste klasse.
Michel Grønbech overtog dommersædet således at birkefoged Skovgaard kunne få et tingsvidne angående de uvisse indtægter. Sidste års stokkemænd blev taget i ed. Af uvisse indtægter var optaget stor skibsanker og tilhørende ankertov, et bøjereb, et mindre skibsanker uden tov, nogle jern og skibsbundstokke og en gammel båd. Alt sammen blev solgt på auktion den 22. februar. Af 6. og 10. penge var afgiften efter Andreas Linds arvekapital 353 sdr 2 mark og 10 skilling, som var blevet ført til Amsterdam. Der var også betalt 1 rdr. i førlovspenge af Jens Grønberg i Allinge for sin myndling Anike Madsdatters arv fra Allinge, som var blevet ført til København.
30. januar 1764 Pag. 275a
Læst kgl. plakat tillader indførsel af smør og ost mod “mellem Rigs Tolds betaling”.
27. februar 1764 Pag. 275a
Birkeskriveren Lars Birch på birkefogedens vegne.
Læst kgl. plakat om forbud mod et ustemplet nyt opfundet kort, lotteri-spil kaldet.
Læst et pantebrev dat. 23. december 1763 hvorved Jørgen Didrichsen Kjøller af Kokkedal vedstår at have lånt 100 sdr. af Esber Jensen af 30. sl. gård i Olsker mod pant i 8 skpl. bygjord i Kokkeløkken.
Læst et pantebrev dat. 24. januar 1764 på et lån på 200 sdr. som enken Margrethe sal, Hans Hansen i Allinge har fået af Herman Bohn Jørgensen af Baggegaard i Klemensker mod pant i iboende gård i Allinge.
Læst et pantebrev dat. 24. februar 1764 på et lån på 149 sdr. som ungkarl Anders Simonsen af Allinge har fået af Herman Bohn Jørgensen af Baggegaard i Klemensker mod pant i 6 skpl. bygjord kaldet Kjælinge Støkket i Lundsløkken, og 2 tdl. 4 skpl. havrejord på Steenhøj i Allinge Byvang.
19. marts 1764 Pag. 275a
Hans Jespersen af Sandvig mødte på tolder Krogs vegne for at få et tingsvidne af det bjærgede ladning ved strandingen den 25. august 1763. Skibet blev ført af skipper Adrian Stendyck. Tre vidner, som alle var bjærgere, Mads Pedersen, Jens Michelsen og Boe Haagensen alle fra Sandvig aflagde ed. Ladningen bestod af hørfrø, veedzske (?) og en del “gjort smalt lærred” og nogle få stykker fyrreplanker. De vidnede at toldbetjentene var tilstede under hele bjærgningen.
Hans Jespersen havde derefter de 4 vurderingsmænd: kaptajn Poul Ancher, Jochum Høg og Eskel Hartvig af Hasle og Christian Jørgensen af Klemensker. Deres taksationsforretning blev oplæst og blev udskrevet sammen med tingsvidnet.
9. april 1764 Pag. 275b
Læst kgl. respekt og general pardons patent for alle udeblevne søfolk, dat. 19. januar 1764.
14. maj 1764 Pag. 276a
Da ingen sager var at forrette, nedsatte vicebyfoged Michel Pedersen Grønbech, således at birkefoged Skougaard kunne stævne Kierstine sal. Hans Sterkes af Sandvig “til Doms Erhvervelse for hendes liderlige forhold, fylderie, og uagtsomhed med Ild og Lys”.
Som vidner var indkaldt Erich Pedersen Rørstrøm, Karen Erich Rørstrøms, Hans Wig, Bendte Peder Holms og Giertrud Jensdatter alle af Sandvig.
Kierstine var mødt i retten og havde intet imod stævningen. Alle vidner var mødt undtagen Jens Hyldebrand, Jens MIchels hustru og Karen Rørstrøms.
Birkedommeren oplæste et politiforhør af 30. januar 1764.
Erich Pedersen Rørstrøm bekræftede hans udsagn til Politiforhøret og bekræftede endvidere at Kierstine Sterkes endnu af og til befandtes i drukkenskab. Han frygtede at der ville ske en ulykke med hendes omgang med ild, når hun var drukken, ikke alene på hans hus (hvor hun altså boede) men på hele byen. Kierstine havde sidste år lovet birkefogeden og vicebirkefogeden at hun ville “holde sig fra slig uliderlighed og forbedre sig”.
Hans Wig vedstod også hvad han havde sagt til politiforhøret. Han fortalte at Kierstine af og til var “overmaade Druken”.
Peder Rørstrøm vedstod sit vidnesbyrd i Politiretten og fortalte, at hun fremdeles har “fremturet og vedblev med sin liderlighed, så derved var at befrygte ulykke”.
Jens Michelsen vedstod sine udtalelser til Politiretten og forklarede at han havde hørt fra pålidelige folk, at Kierstine var vedblevet “i sin liderlighed og Drukkenskab”.
Bente Peder Holms bekræftede sine udtalelser til Politiretten og tilføjede at hun sidenhen var fortsat med sin “liderlighed og drukkenskab”.
Jens Hyldebrand bekræftede hvad Hans Wig tidligere havde udtalt og at hun fortvarende var blevet fundet fuld og drukken.
Giertrud Jensdatter vedstod politiforhøret og tilføjede at Kierstine fortsat har fremturet med drukkenskab og fylderi.
Siden Karen Erich Rørstrøms ikke kunne møde på grund af hendes “barsels omstændigheder” begav vicebirkedommeren, skriveren og to stokkemænd sig til hendes bopæl. Hun aflagde ed og bekræftede sine udtalelser ved politiforhøret. Hun tilføjede at Kierstine i sidste påskehelligdage var overmåden drukken. Hun frygtede at der ville ske en ulykke.
Birkefogeden agtede ikke at afhøre flere vidner og ville afgive sin forklaring og påstande i sagen om 8te dage.
21. maj 1764 Pag. 277a
På grund af birkeskriverens svaghed fungerede Michel Pedersen Grønbech som skriver.
Læst en skrivelse fra tolder Krogh til byfoged Skougaard hvori generaltoldkammerordre pålægger enhver handlende at betale told ved både køb og salg.
En arvekapital på 73 sdr. tilhørende Kierstine Madsedatter i Allinge blev opbudt af værgen Mads Jensen i Allinge mod renter og pant.
Jens Hansen Kaas, som nu har købt hus og plads i Sandvig fik borgerskab af første klasse.
Vicebirkefoged overtog dommersædet i Skougaards sag mod enken Kierstine Hans Sterches af Sandvig. Han forelagde en skriftligt indlæg i sagen. Kierstine var ikke mødte ej heller nogen på hendes vegne. Men da hun havde været tilstede på den første dag og havde erkendt sig lovligt indstævnet, mente Skougaard, at sagen ikke kunne vente længere. Grønbech tog sagen til doms.
28. maj 1764 Pag. 277b
Læst kgl. forordning for de danske undersåtter, som opholder sig på udenlandske handelssteder, at de via de danske konsuler oprette kontrakter, dat. 2. april 1764.
Læst kgl. reskript af 13. april om at skiftebetjentene i købstæderne skal årligt indsende fortegnelse over igangværende skifter og de skifter der var afsluttet i løbet af året til stiftsbefalingsmanden.
Læst “hans højgrevelige Exelence Hr. Stiftsbefalingsmandens” brev af 9. maj 1764 til byfoged Skougaard og byskriver Birch, at rentekammeret havde modereret ekstraskatten for Bornholms indbyggere til 18.000 rdr. i tre år – hvert år indbetales martini dag 6000 sdr.
Læst et pantebrev udstedt på et lån på 100 sdr. som løjtnant Mads Kofod havde ydet. (der står ikke til hvem) mod behøring pant i nogle jordstykker i Allinge Byvang.
Michel Grønbech afsagde dom i sagen mod enken Kierstine Sterch. Dommen skulle indskrives i protokollen, men blev det ikke.
25. juni 1764 Pag. 278a
For anden gang blev Kierstine Madsedatters arvekapital på 73 sdr. tilbudt andre at overtage mod rente og pant.
Brev fra stiftsbefalingsmanden til byfoged og birkedommer Skougaard vedr. general oekonomi og commerce Callegios bygningstaxationer skal Allinge og Sandvig have udbetalt 4 rdr. 5 mark og 5 skilling.
Jesper Hansen af Allinge havde stævnet sin nabo Johan Samuelsen af Allinge der den 9. juni havde samlet en del folk i Byvangen og på en “grov og fornermende livstridigt maade” havde opfordret til at fjerne en stor hjørnesten i Jesper Hansens gærde og derefter, samme dag, havde han befalet andre at gå til Jesper Hansens gård for at fjerne noget gods. Dette skete da Jesper Hansen var “fraværende” og imod hans husfolk.
Johan Samuelsen havde ikke noget imod stævningen, men han mente at anklagen burde være rettet mod kaptajnen Jens Larsen, der havde befalet Johan Samuelsen at reparere vejen og sætte broen i stand. Kaptajnen var ikke mødt oppe ved Jesper Hansens jord, så Johan Samuelsen måtte tage beslutningerne.
De eneste vidner der var mødt var Anders Møller, Peder Mogensen Holm og Jens Madsen alle af Allinge.
Anders Møller kunne huske 23 år tilbage i tiden, men han vidste ikke om stenen havde stået der hele tiden. Han kunne ikke (eller ville ikke) bekræfte at stenen have en funktion som hjørnesten til gærdet. Han havde ikke været til stede ved episoden, så han vidste ikke hvem der havde befalet hvad. Anders Møller mente dog at stenen var udskredet en del, således at den var til hinder for brugerne af vejen. Agevejen kaldtes “Skutegaden” (Skudtegaden) [måske menes Skottegaden]
Jesper Hansen fortalte, at det var kutyme, at ageveje over privat grund havde stene ved skel, der stod så tæt, at når en høstevogn passerede kunne en mand ikke gå ved siden af. Jesper Hansen mente, at det var for at forhindre for unødig brug af vejen, som måtte henvises til alfarvejene i Allinge og Sandvig.
Jens Madsen benyttede ikke denne vej så han kunne ikke huske, hvor længe den havde været der. Jesper Hansen spurgte vidnet, som i det mindste har gået der, om han ikke havde set “Age-gabet” var markeret med to hjørnesten og at man derimellem kunne køre uhindret med “en sæde Ruld”. Vidnet vedstod, at der ofte var hjørnestene på agevejene, således at man ikke kunne gå ved siden af en høstvogn. Vidnet havde ikke været med, da Samuelsen havde beordret stenen fjernet. Jens Madsen havde hørt at kaptajnen havde sagt til Johan Samuelsen, at hvis folkene ville have det, så kunde der ske udpantning hos dem, der ikke var mødt til vejarbejdet.
Peder Mogensen Holm havde erkendt, at det var Jesper Hansens stene, som de havde flyttet. Han kendte udmærket agevejen, som han selv havde benyttet med en “ruld”, som dog ikke var særlig bred. Peder Mogensen Holm havde været med til at udpante Jesper Hansen for udeblivelse ved vejarbejdet. Han havde ikke været tilstede i kirken, da det blev kundgjort, at de skulle møde til vejarbejde for ellers ville de blive udpantet. Han havde hørt det fra andre. Senere havde fattige folk fået at vide under broarbejdet, at dem der var blevet pantet for udeblivelse af vejarbejdet kunne hente deres pant. Han havde sammen med 2 andre pinseaften været med til at hente et pant hos Jesper Hansen, der ikke havde været hjemme. Pantet var en stor og ny huspostil.
Dommeren henstillede til de udeblevne vidner, at de skulle møde til næste ting og lade sig afhøre i sagen.
9. juli 1764 Pag. 279b
Arvekapitalen på 73 sdr. blev opbudt for tredje gang. Ingen ville overtage forrentningen. Pengene blev forseglet og leveret tilbage til Mads Jensen i Allinge, efter at omkostningerne til tinglysning blev frataget.
Jesper Hansen mødte i sagen mod Johan Samuelsen vedr. fjernelse af sten og udpantning. Følgende vidner var mødte: Ole Andersen, Niels Hansen, Hans Knudsen, Jacob Madsen, Peder Jensen, Poul Jensen, Niels Samsing og Christian Nielsen alle fra Allinge.
Niels Hansen var den første der blev afhørt: Han kunne ikke bevidne at stenen i “agegabet” altid havde stået der og at den tilhørte Jesper Hansens stengærde, men at den blev flyttet, er sandt nok. Man kunne endnu se hvor den havde stået. inden den blev flytte i pinsen. Stenen stod på kantet af diget, og tilhørte jorden som kaldtes Skudtegaden. Stenene var sat for at hindre folk at gøre skade på sæd på marken.
Niels Hansen bevidnede at Johan Samuelsen fra kirken havde lyst, at alle byfolk skulle møde st. hans aften på Pillegaden for “at fly en høste vei”. Byfolk der ikke mødte skulle betale dobbelt op. Kirkeværgen var undtaget. Niels hansen kunne dog ikke huske at byfolkene den Sankt Hans aften skulle gøre sig en glad aften med at drikke pantet op. Niels Hansen havde ikke været tilstede (var optaget i kirken med bemøjelse(?) så han kunne ikke bekræfte Jesper Hansens opstad om at nogle af byfolkene havde nægtet at arbejde ved broen, hvis ikke at stenen, der blev flyttet pinsedag, blev flyttet tilbage. Jesper Hansen mente, at både i indeværende år og det forrige var der ikke blevet pantet for udeblivelse fra vejarbejde på lande- og alfarveje. Niels Hansen vidste intet om det, men i kraft af hans hverv som kirkeværge mente han sig fritaget.
Johan Samuelsen fik Niels Hansen til at tilstå, at det havde været nødvendigt, at der havde været et “morads” særligt i “Gabet” ved forårstiden ved Skudtegaden, så det var en forbedring, at den var blevet grusbelagt.
Poul Jensen vedgik, at stenen havde stået stået i diget og i lige linje med de øvrige sten mod øst. Derfor kunne agevejen ikke gøres bredere uden at den blev fjernet. Han havde uhindret kunne køre forbi “age-gabet” med sin rulle i foråret. Han mente ikke, at have hørt, at de Sankt Hans aften skulle drikke pantet op, men at de skulle gøre sig en glad aften. Han mente, at der var blevet “flyet grus på vejen” som det burde, da der var to veje der gik til “gabet”. Poul Jensen havde hørt at kaptajnen og Johan Samuelsen havde lyst til vejarbejde fra kirkegården og at arbejdet skulle begynde kl. 8 om morgenen St. Hans dag.
Hans Knudsen var en af de personer, der ikke mødte til det fælles arbejde med “at flye høsteveje” og da han fik besøg af fem mand, der ville udpante ham for udeblivelsen, havde han sagt, at når Johan Samuelsen kom for at reparere hans høstveje, så ville han gerne komme og udbedre hans. De fem havde da gået sin vej igen.
Ole Andersen vedstod at Johan Samuelsen havde beordret stenen væltet ved agevejen over Skudtegaden. Han havde også været tilstede ved broarbejdet i Pillegaden Sankt Hans aften.
Niels Samsing vidnede, at han huskede, at stenen stod midt i diget, men at den efterhånden var skredet ud. Han mente, at der var sket udpantning for 1 mark og 8 skilling efter pinses arbejde, hvilket var det hans nabo måtte betale for at udfri sit pant.
Peder Jensen havde været med til at vælte stenen ved Jesper Hansens dige og lægge den ned i broen.
Christian Nielsen vidnede at Johan Samuelsen havde beordret stenen væltet og lagt ned i bore. De gamle mænd bl.a. Giver Løvingsen, havde advaret Johan Samuelsen at beordre at dette, da stenen tilhørte Jesper Hansen.
Afhøringerne af vidnerne var slut og Jesper Hansen mente, at Johan Samuelsen selv havde vedkendt sin brøde ved at beordre stenen væltet og at han havde uretmæssigt udpantet ham for udeblivelse. – sagen skulle udsættes til næste tingdag.
23. juli 1764 Pag. 282a
“mig foreviist udi Allinge d. 23de July 1764, C.G. Knuht”
“Da ieg ellers forefinder efterskrevne Poster endnu at mangle. Nemlig:
1. Copibog over Kongl. Befalinger, Collegi og Stiftsamtmands breve, samt Byens Corespondance.
2. At ingen Skolehold her ordentlig er Beskikket, hvorom Præsten med Byefoged og Borgerskab, forderligt vilde give deres Forslag til Hr. Biskoppen og mig, hvorledes samme bæst kunde blive anlagt.
3. At rettens Betiening med Skifterne ey stricte holder sig Loven og det sidste udgivne Rescriopt efterrettelig;
Thi bliver Byfogden og Byeskriveren herved om første og 3die part alvorlig erindrit, at holde sig Loven og det kongl. Rescript allerunderdanigst efterretlig.
Allinge d. 23. juli 1764
E. C. Knuth
30. juli 1764 Pag. 282b
På grund af stiftsamtmandens besøg kunne, der ikke blive afholdt ting og de indstævnede sagen blev udsat.
Læst kgl. forordning at delinkventer i Danmark herefter skal dømmes til at arbejde på Københavns fæstning.
På vegne af enken Zizel Hans Nielsen Holm i Sandvig kom Michel Grønbech og beviste, at han havde stævnet Niels Hansen af Allinge for at have bemægtiget sin en fiskerbåd. Niels Hansen var ikke mødt Hans broder Jesper Hansen meddelte, at Niels Hansen måtte holde sig til kirken, der var under reparation. Niels Hansen var kirkeværge og derfor lovligt undskyldt. Grønbech afhørte sine to vidner:
Mads Pedersen og Hans Wig af Sandvig vidnede, at de for Zizel Hans Nielsen Holm havde været hos hendes afdøde mands fader Niels Hansen i Allinge for at afhente en fiskerbåd med åre og tofter. Båden tilhørte den afdøde i Sandvig, og det var fra den båd han druknede under sejladsen. Båden lå nu trukket op på stranden ved Allinge. De fik ikke lov til at tage båden med til Sandvig, da Niels Hansen ejede den halve del. Han ville betale 10 mark for den anden halvdel af båden. Men da de to mænds ærinde var at hente båden og ikke at modtage penge, ville de begive sig til strande for at føre båden til enken. Dette nægtede Niels Hansen. Begge vidner havde hørt fra Hans Nielsen Holm, at båden var hans og han brugte den som sin egen. Ingen var bekendt med noget makkerskab til båden. De to beskikkelsesmænd Peder Larsen Lyng og Peder Mikkelsen vidnede om deres stævning af Niels Hansen og fremviste beskikkelsesbrevet, der var på 24 skillings papir. De to referere Niels Hansens udsagn, der gik på at han ejede den halve part af båden. De kunne også fortælle, at båden var tør og sprukken af sol og vind. Årer og tofter var taget fra båden. Grønbech ville til næste ting fremlægge en skriftligt indlæg i sagen.
Johan Samuelsen mødte og læste en skriftlig kontrastævning dat. 23. juli 1764 mod Jesper Hansen. Jesper Hansen protesterede, da hans stævning var for at beskytte sin jord, gods og midler. At Johan Samuelsen eller andre ville bygge en bro over Kampeløkkeåen måtte de være deres sag og ikke hans. Dommeren ville tillade Johan Samuelsen at afhøre Jesper Hansens vidner med alle spørgsmål der vedkom sagen. To vidner var mødte, nemlig Hans Olsen og Eske Jacobsen. Efter Jesper Hansens begæring blev de to vidner separerede.
Hans Olsen havde 45-46 års bekendtskab med Pillegaden og Skuttegaden. Han vidnede at stenen havde i al den tid han kunne mindes stået frit op på den fælles gade og at man kunne gå frit mellem stenen og diget. Der var så smalt, at man undertiden skulle springe over stenen når man skulle køre gennem. Det var højst nødvendig at køre grus til hullerne for at kunne bruge gaden. Johan Samuelsen fik ikke lov til at spørge vidnet om han var bekendt med, at Jesper Hansen i flere år havde rettet diget op og tillagt mere og mere til hans marker. Jesper Hansen påberåbte sig hvervet som overformynder og derfor var fritaget at yde arbejde på vejene. Over og underofficererne havde i de sidste år ikke ydet vejarbejde.
Dernæst Hans Samuelsen, som kunne huske 30 år tilbage. Han huskede, at stenen som stod frit i diget og at gabet var så lille, at det var vanskeligt at køre igennem. Det var hans dreng (tjenestekarl) der havde kørt grus til gaden, og han mente, at der burde været kørt mere grus til. Jesper Hansen ejede jorden på begge sider af gaden. Skuttegaden var i alt 4 tønder havrejord.
Eskel Jacobsen kunne huske 40 år tilbage i tiden. Stenen havde stået meget på hæld således, at man måtte springe over den. når man kørte igennem agegabet. Man kunne ikke sige, at der var kørt for meget grus på gaden. På Jesper Hansens forespørgsel vedkendte Eskel Jacobsen, at stenene i dige tilhører ejeren af marken og de kun kunne flyttes med ejerens tilladelse. De kunne ikke blive enige om hvar langt stenen stod fra selve diget, da der voksede en del torn ved diget.
De udeblevne vidner blev “under faldsmål” tilsagt til at møde til næste ting.
13. august 1764 Pag. 286b
Læst kgl. plakat om tilladelse til skibe, der sejlede til de kgl. amerikanske Eylande (Vestindiske øer) måtte tage kød, smør fra fremmede havne til brug på øerne.
Læst kgl. Plakat om forbud af indførsel af fremmed krudt.
I sagen som Jesper Hansen havde startet mod Johan Samuelsen, læste han et notarialdokument fra 21. juli 1760 i en sag mellem ham og selv samme Johan Samuelsen, hvor det påvistes, at vejen, der strides om, ikke var en landevej, men kun en agevej. Dommeren mente, at Jesper Hansen burde have fremlagt dette dokument inden der blev ført kontrastævning, da det var en væsentlig oplysning i sagen. Derfor måtte Johan Samuelsen fortsætte sine vidners afhøring.
Jens Andersen, Michel Knudsen og Giver Løvingsen var de tre sidste vidner, som Johan Samuelsen havde indkaldt.
Michel Knudsen havde kendt til Skudtegaden og Pilegaden i 35 år, siden han blev gift og flyttede til Allinge. Han kunne ikke helt afgøre om det tilhørte Jesper Hansen eller på byens fællesgade, da den var lå halvt op på diget, men de lå i vejen for folks kørsel. Han havde selv nær kommet til skade da han kørte med et høstelæs.
Michel Knudsen fortalte, at det havde været besværligt at få stenen taget ud af broarbejdet efter at Jesper Hansen havde “gjort arrest” på stenen. Michel Knudsen måtte vedstå, at der andre steder, bla. Ungersløkken, Degnens løkke og Reinfalds løkken var smalt som ved Skudtegaden, men dog således at man kunne gå ved siden af høstelæsset, når man kørte til byen, men ikke fra byen.
Giver Løvingsen kunne huske 40 år tilbage, hvor konstabel Niels Jørgensen ejede jorden. Dengang var der ikke så opgravet som nu. Dengang kunne man gå ved siden af sit læs. Gabets SØ hjørne stod samme sted som tidligere, men i nordre side, har diget været flyttet nogle gange. Giver Løvingsen mente, at Jesper Hansen havde oven på gærdet sat torn flere steder også der hvor stenen stod. Selve agegabets bund var gult lerbund, der var meget dårligt at køre på – et “lerælte” at køre på, derfor var det meget nødvendigt at køre grus på.
Johan Samuelsen havde beordret omkring 60 læs sten og grus på Skudtegadejorden.
Jens Andersen vedstod at stenen lå op til diget der gik mellem Skudtegaden og Pilegaden.
Siden “det nu er i den strengeste høst” udsattes sagen i tre uger.
I sagen indstævnet af Zizel Hans Nielsen Holms mod sin sal. mands fader Niels Hansen af Allinge. Jesper Hansen meddelte at hans broder Niels Hansen ville møde indenfor lovlig tid og forklare sin handling.
3. september 1764 Pag. 288b
Læst kgl. deklaration over forordningen af 2. april 1764 angående undersåtter på udenrigske handelssteder, at de skal have deres kontrakter bekræftet af konsulerne på stedet.
Læst plakat ang. prinsessestyrs eftergivelse.
Læst stiftsbefalingsmand Knuths skrivelse af 28. juli 1764, hvorved sager, der ikke tåler udsættelse – ved oversendelse til København – kan behandles af stiftsbefalingsmandens stedfortræder, amtmand Urne.
Michel Grønbech kom i retten som lavværge for Zizel Holms ang. fiskerbåden, som hendes afdøde mands fader Niels Hansen havde taget til sig. Grønbech påpegede, at båden tilhørte stervboet og derfor tilhørte enken og hendes eneste søn. Grønbech forlagte, at båden blev udleveret og at Niels Hansen skulle erstatte den skade den havde lidt ved at ligge i solen og udtørre, samt den indtægt, som enken havde mistet ved ikke at kunne leje den ud eller kunne låne den ud til andre mod part i fiskeriet. Han mente, at det kunne beløbe sig til 12 rdr. for det år som hun ikke havde haft båden, derudover skulle han betale sagens omkostninger og mulkt for hans modvillighed. Niels Hansen var tilstede og ville svare på næste ting.
Jesper Hansen mødte på tinget og forlangte en kontinuitetsstævning i sagen mod Johan Samuelsen, men da ingen af disse vidner ville møde, ønskede Jesper Hansen, at hans tidligere vidners udsagn var tilstrækkelig og at sagen var bevist fra hans side og retfærdig dom ville falde. Johan Samuelsen ville sætte sagen i bero til næste ting.
10. september 1764 Pag. 289b
Niels Hansen mødte i sagen som enken Zizel Hans Nielsen Holms havde stævnet ham i. Han fremlagde et skriftligt indlæg i sagen. Grønbech svarede på enkens vegne, at skiftet må stå ved magt og at Niels Hansen hverken havde part i båden eller andet. Han krav var imod al fornuft og han henstillede til dommeren at afgive dom i sagen. Niels Hansen mente, at hans indlæg var tilstrækkelig og accepterede, at sagen gik til doms.
Johan Samuelsen forelagde et skriftligt indlæg i den sag som Jesper Hansen havde stævnet ham i. Jesper Hansen fik udskrift af Johan Samuelsens indlæg og sagen udsattes af begge parter til næste ting.
24. september 1764 Pag. 290a
Jesper Hansen tilrettelagde sit skriftlige indlæg mod sin nabo Johan Samuelsen. Johan Samuelsen udbad sig en kopi heraf og ville besvare den på næste ting.
Hans Hansen Kaas, ungkarl af Sandvig fik borgerskab af anden klasse.
1. oktober 1764 Pag. 290a
Læst skøde og købe kontrakt af 15. september hvorved Peder Hammers enke Elisabet havde overdraget 7 stolperum af sin iboende længe med plads og have til sin datter Bendte.
Johan Samuelsen af Allinge mødte i sagen, hvor han var stævnet af Jesper Hansen ang. en sten ved Skudtegaden og en udpantning for forsømmelse ved et broarbejde i Pilegaden. Johan Samuelsen tilrettelagde et skriftligt indlæg i sagen. Jesper Hansen betegnede Johans indlæg som dumdristigt, da han selv havde vedstået, at han havde beordret 60 læs sten og grus lagt på hans grund, samt et have flyttet stenen. Han ville ikke anerkende vidnerne udsagn. Han kunne acceptere at sagen nu gik til doms.
Holtsførsten udbad sig en synsforretning af Hammershus birks skove.
15. oktober 1764 Pag. 290b
Synsforretningen af skovene, gærderne og piletræerne blev oplæst.
Blev afsagt dom i sagen mellem enken Zizel sal. Hans Nielsen Holms af Sandvig og Niels Hansen af Allinge ang. en båd. Dommeren skønnede, at Niels Hansen ikke havde fået sit krav om part i båden med i skiftet, så tilhører båden enken. I skiftet blev båden vurderet til 10 mark. Niels Hansen blev dømt til at udlevere båden, betale 2 rdr. for bådens forringelse samt 3 rdr. for processen.
29. oktober 1764 Pag. 291b
Dom afsagt mellem Jesper Hansen og Johan Samuelsen. Dommen skulle skrives ind i Protokollen, hvilken den først blev efter næste ordinære tingdag.
5. november 1764 Pag. 291b – sø og gæsteret
Skipper Erich Sundstrøm fra Giævle i Sverige, der var forulykket med sit fartøj “Justina”. Skibet var en “Galiatz” og var på vej til Rostok i Meklenborg. Skibet strandede ud for Sandvig med sin ladning jern. Med sig i retten havde han skibets besætning: Styrmand Matthias Rørmand fortalte, at de var gået fra Giævle den 1. september. Den 3. september om eftermiddagen fik de en lækage, de kastede de anker med Kulbaade bank med SSW vind og stærke nedbør. Skaden var ikke slem; de kunne holde båden læns. Dagen efter den 4. lå de ved Skanør (?) hvor de fik stoppet lækagen ved agterstævnen ved styrbord side. Den 13. gik de til Guland, hvor de lå i havn til den 15. De krydsede i vinden, som skiftede fra NV og NNV til SW. Den 28. pejlede de Hammershus mod SOtS 21/4 mil med vinden i syd. Den 29. måtte de gå til ankers ud for Sandvig og lå der med vinden fra NVtV. indtil den 30. omtrent kl. 4 om morgenen da vinden sprang på NNW, så de måtte kappe ankeren og gå til sejls. De gik mod Svanike hvor de kastede anker. Den 31. gik de mod Nexø og kastede anker. Den 1. november kl. 5 var vinden i NO og lettede anker og gik til søs. Klokken 6 om morgenen sprang skibet læk et sted under “indtømmeret så ingen kunne komme til det. Skibet kunne ikke lænses ved pumpning. Skibet var kommet ud for Hammershus (?) hvor to joller med mandskab kom om bord, der rådede dem til at sætte skib og ladning på grund. Den 2. november ved middagstid blev skibet varpet på land. Skibet besætning Erich Selin og Lars Hilerstrøm, begge matroser vedstod styrmandens beretning.
DOM i sagen mellem Jesper Hansen og Johan Samuelsen:
“I denne Sag finder ieg, at Jesper Hansen formeener sig at være bleven fornærmet af Johan Samuelsen i tre Poster:
1. at hand skal have ladet bort tage en Steen, som Jesper Hansen foregiver at være umistelig for det om hans Jord staaende Dige, op til hvilket hand skal lige som have ligget paa hæld, og hindret, at ikke Vogne eller andet maate komme for nær til at beskadige Diget.
2. Skal hand have ladet kaste en heel hob gruus og Hundersteen paa Veien icke langt der fra steenen stod; Hvilket Jesper Hansen formeener at være sig til saa meeget støre ulejlighed, som Veien skal ligge over hans Jord, og hand, efter eget Behag kand fløte den til en eller anden Side, alt efter som hand finder det tienligt.
3. at hand nemlig Johan Samuelsen hos Jesper Hansen havde ladet giøre Udpantning, fordi hand med andre ey havde mødt ved Arbejdet som forestod til en Vei Broes forfærdigelse, med videre, hvor for hand tænker, som overformyndere at være undtagen.
Hvad det 1st. angaar hvor paa ankes, da tilstaar Johan Samuelsen selv, at hand havde ladet bort bringe Steenen, saa som hand fandt den beqvem, til at ligge i oven nævnte Broe, men nægter aldeeles, at samme Steen kunde agtes at tilhøre Jesper Hansen. Herom har vel det vidne Anders Møller forklaret at Steenen stod lige som midt i Grøften (uden tvivl den som ligger ved Diget) men om den stod paa Jesper Hansens Jord eller hørte ham til, har vidnet ey kundet forklare, ey heller om den, som det Syntes, var udskreeden. Jens Mathsen har vedstaaet, at den stod, som en hiøne Steen ved age gabet, men ey vidst at forklare, om den var staaende paa bemt. Eiendom. Peder Larsen har vidnet, at den stod op til Diget, men ey vidst at udsige, om den stod paa Jesper Hansens Jord eller ikke. Det samme er og Ole Andersens vidnemaal, undtagen at af ham er intet meelt, om hvis grund Steenen stod paa. Om dette sidste har ey heller vidnet Niels Samsing haft noget vidst at udsige, endskiøndt af ham er bleven forklaret, at Steenen af førstningen havde staaet mit i Diget. Derimod haver de vidner Hans Olsen, Eskild Jacobsen, Giwer Løvingsen udsagt at Steenen af førstningen havde staaet over ende, saaledes at mand frit kunde gaae imellem Steenen og Diget. Det samme er og bleven vidnet af Michel Knudsen undtagen at hand ey har vidst at udsige, og kommen til at staae paa held, som oven meldt er. Saa haver og Poul Jensen, Peder Jensen med flere, item Citantens egen broder Niels Hansen, og Brodersøn Christian Nielsen, til forklaring, om Steenen stod paa Jesper Hansens Eiendom eller ikke, alleene henvist til stædet hvor den havde staaet. Af dette saa vel som af det næsten af alle de andre vidner er udsagt om Steenen stod paa Jesper Hansens Grund eller ey, sees da vel enhver at intet vidst kand sluttes, og at her fattes noget, nemlig en af Tegnelse paa den Egn, hvor Steenen forefandtes, fornemmelig da merket hvor den stoed, efter haanden gandske udslettes, og ey meere er at see. Og som Jesper Hansen vil det at være sin eiendom, hvor Steenen til sidst stod, da havde hand, efter forordningen af 21de Martii 1719, 4de Artikel der til burdt forsyne sig med en aftegnelse, som melt er.
Hvad det 2det betreffer, da tilstaar Johan Samuelsen, ligeleedes, at, som Veien, formeedelst et, sig derpaa befindende Svaldhuul, var heel vanskelig, havde hand ladet opflye samme ved at kaste en hob Gruus der udi, ligesom det af adskillige vidners udsagn, er bleven forklaret, at, hvor meget Gruus mand end den gang kastede der udi, behøvedes det alt sammen, og kunde næppe forslaae, til at opfylde samme hull. Nu har vel Poul Jensen viidnet, at Jesper Hansen paa begge sider af Veien havde sin Jord, den hand besaaede, eller lod ligge gold efter eget tøkke; hvor af er at slutte, at Jesper Hansen under tiiden har lagt Veien en andensteds hen, end, hvor den nu er, hvilket og passer sig med det, som Hans Olsen har udsagt, nemlig at Jesper Hansen undertiiden havde ladet Veien ligge, hvor den nu er, undertiider nærmere op imod Reenen. Det er nu at melde, at det er en bekiendt Sag, det denne Vei bruges alle aarets Tiider igiennem, da dog Jesper Hansen ikkun vil giøre den til en Vaar- og Høst-Vei, Saa spørges billig, om beleiligheden ikke ved tiidens længde, formeedelst vandskyld, er saa forandret, at Veien ey paa nogen af Siiderne kand bruges, uden at samme hull tillige maatte opfyldes hvor paa de ey lettelig kand kiendes, uden mand har det for sig aftegnet.
Hvad det 3die berører, nemlig udpantningen, da svarer Johan Samuelsen at Jesper Hansen i det mindste som formand, nemlig for Borgerskabet, ey hand burdt vægre sig for at møde ved arbeidet, som da skulde foretages. Og maae jeg tilstaa, at det havde ladet nættere, om Jesper Hansen, som vel vidste, at en Saadan Broes oprættelse som besluttet var, vilde blive byens indbyggere til største nytte, den gang mindre havde tænkt paa overformynderieskabet, og meere paa at hand maatte behøves, for at gaae de arbeidende med Anførsel, og Raad til haande, hvor til hand, som formand aldeeles var pligtig, da og saa det, som nu tvistes om, uden tvivl lættelig havde kundet forekomme, saa at, da Johan Samuelsen ved tillysning befaledes, at man skulde møde ved dette broe arbejde med videre, kand hand ingenlunde, som Jesper Hansen siger, agtes at have brugt der udi en egen Myndighed. Efter som hand dog som Kæmnere, efter gammel skik, kand og maae besøge Vejes og Broers istandsættelse, og vedligeholdelse, saa velsom og at der holdes hegnet i vangen. Som nu de 2de poster, berørende den borttagne Steen, og Veiens Opfyldelse, formeedelst mangel af situations Charte, som og ved de andre rette kunde bruges, ey ere bleven ræt oplyste, Saa kand ey denne gang der paakiændes, men samme bliver her med henviste til lovligere behandling; og forstaar det sig der hos, at i kraft af det om Steenen giorde forbud, maae Johan Samuelsen ey meere befatte sig med samme, førend Sagen med endelig Dom vorder afgiort. Men hvad den 3die Post nemlig udpantningen angaaer, da, saa som Johan Samuelsen, ved at lade pantet komme tilbage, har udvist stor føyelighed, som den der gierne ønskede at undvære Rættergang, og Jesper Hansen saadant uagtet, endelig har villet bringe det dertil; hvilket dog strider med ald naturlig billighed og ingen medhold har i Loven, der end og agtes det uskyldigt om nogen byder sin underpart Penge, for at undgaae Proces. Hvilket er at se Lovens 1st bogs 15 Cap. 3 art. da bør hand Johan Samuelsen, for den der om giorte tiltale aldeeles fri at være, og samme ey komme ham til hinder i nogen maade, men Jesper Hansen, der ey har været beføyet, om den post at bringe ham i saadan vitløftighed, betale ham den ved Processen hafte umag, og bekostning med 2 rdr. 3 mark, alt inden 15 dages udgang, efter denne doms lovlige forkyndelse; og haver Jesper Hansen hvis hand paastaar at den heele act der med maa følge og selv dens udløsning ad parte at betale, alt under videre Tvang og behandling efter Loven. ”
26. november 1764 Pag. 294a
Læst stiftbefalingsmand Knuth og biskop Harboes skrivelse til sognepræst Lars Mahler og byfoged Skougaard om hvordan de skal forholde sig til “de fattiges væsen” i Allinge og Sandvig, dat. 29. oktober 1764.
Læst et købe- og skødebrev dat. 21. november 1764 der fortæller, at Peder Svendsen i Allinge har solgt 6 skæpper bygjord kaldet Pilleløkken for 148 sdr. til Anders Ibsen Skomager i Allinge.
17. december 1764 Pag. 294a
Læst kgl. patent om højesterets afholdelse i 1765.
Læst et auktionsskøde dat. 31. oktober 1764 over Hans Jensen Dam tidligere tilhørende hus med plads og have i Allinge. På auktionen den 11. september blev det tilslaget Vefst Jensen Skou i Slotsvangen.
Læst et auktionsskøde dat. 9. oktober over et stykke bygjord kaldet Lilleløkken, som blev solgt til Jens Aagesen i Allinge den 11. september for 201 sdr 1 mark.
Læst et pantebrev dat. 15. november hvorved enken Karen sal. Jens Aagesen i Allinge skylder løjtnant Anders Rømer i Rutsker 100 sdr. mod pant i Lilleløkken på ungefær 7 skpl..
Læst et pantebrev dat. 10. november hvorved Jens Hyldebrand i Sandvig skylder Niels Esbersen af 58 sg. i Klemensker 160 sdr. mod pant i 7 skpl. bygjord ved Masebakke og 4 skpl. bygjord kaldet Jydetornen. På grund af Jens Hyldebrands svaghed blev pantebrevet tilstået af hans søn Jørgen Hyldebrand.
Blev et pantebrev læst som fortæller at Anders Simonsen i Allinge skyldte Hans Jensen Møller førhen boende i Allinge, nu på 1 sg. i Klemensker, 300 sdr. mod pant i 7 skpl. bygjord kaldet Grummeløkken med en eng og hans iboende gård i Allinge byvang.
Blev læst et købe og skødebrev dat. 23 juni 1764 hvorved ungkarl Mons Jensen Mork og hans søstermand Anders Bendtsen af Klemensker har solgt et stykke bygjord kaldet Jacob Mads Gade for 136 sdr til Jens Madsen Løsebæk.
Kæmner Johan Samuelsen af Allinge deklarerede overfor køberen, af ovennævnte Jacob Mads Gade, Jens Madsen at den smalle gangsti over jorden ikke måtte blive anderledes eller smallere end den forhen havde været.
Jens Hansen af 4. vornedgård opbød sin myndling Jens Andersen af 13 sg. gårds grund i Olskers arv på 51 sdr. 1 mark 11 skilling efter sin farbroder Jens Hansen Dam.
Nye taksatorer blev valgt for året 1765: som formand Friedrich Jensen, Rasmus Tønnesen og af Sandvig Poul Jensen og Ole Andersen.
Til stokkemænd for 1765 Anders Simonsen, Jacob Hansen, Niels Caspersen, Hans Nielsen og Didrich Jepsen og af Slotslyngen Jørgen Andersen, Hans Hansen Hammer ved Kroleddet og Jørgen Jensen.
Da kæmner Clemmen Christiansen af Sandvig var afgået ved døden blev Jens Jensen Hammer valgt i hans sted. Der var ingen penge eller regnskab at overdrage. Johan Samuelsen fortsatte som kæmner i Allinge.
14. januar 1765 Pag. 295a
Læst kgl. reskript til stiftsbefalingsmand grev Knuth af 10. dec. 1764 som er sendt i kopi til byfogeden. Det omhandler: 1. Ingen skrædder, der fabrikerer købstadstøj, må opholde sig på landet. Straffen var 6 måneder fæstningsarbejde. 2. Dem, der ernærer sig med at sælge kramvarer på landet, straffes ligeledes med 6 måneders tugthus. Angiveren skulle have halvdelen af kramvarernes værdi ved angivelser.
Læst et pantebrev dat. 31. december 1764 hvorved enken Kierstine sal. Clemen Christiansen i Sandvig havde lånt 149 sdr. af Peder Hansen Buch i Rutsker sogn. Som pant var sat 6 skpl. bygjord med gl. mål på Sewresløkke (?).
De fire taksatorer fremlagde deres skatte taksering, som blev konfereret med sidste års takst.
Jens Hansen af 4. vornedgård i Olsker og opbød for anden gang sin myndling Jens Andersens arvekapital på 51 sdr. 1 mk 11 sk.
Kæmner Johan Samuelsen fremlagde sit regnskab og kassebeholdning på 10 sdr. 3 mk. Regnskabet skulle indskrives i byens protokol. Den nye kæmner fra Sandvig Jens Jensen tilkendegav, at han ingen penge havde i kassen og ej heller et regnskab.
Sættedommeren Michel Grønbech overtog dommersædet i tingsvidnesagen, hvor by- og birkefoged Skougaard udbad sig et tingsvidne om byernes uvisse indtægter for 1764. Han havde modtaget 1 rdr. af Zizel Rasmusdatters arv af værgen Jens Jensen i Sandvig. Pengene var blevet sendt til København, hvor Zizel Rasmusdatter var blevet gift og opholdt sig. Der var betalt 1 rdr som førlovspenge og at enken Margrete Hans Hansen i Allinge havde fundet et stykke egetræ på 2 alan og Lars Larsen i Allinge havde fundet en skibsbjælke af fyr på stranden.
Den ene af stokkemændene Hans Olsen, som værge for sin datter Bendte, som var gift i København, havde sendt hendes arv derover og betalt penge til amtmand Urne. Han vidste ikke om de tilhørte kongen eller ej. Han ville fremlægge kvittering.
Stokkemændene afgav deres ed på at ingen andre indtægter var dem bekendte. Birkefogedeen fik udsted et tingsvidne.
28. januar 1765 Pag. 295b
For tredje gang blev en arvekapital tilhørende Jens Andersen på 13 sg.s grund i Olsker. Hans værge Jens Hansen på 4. vornedgård modtog en forseglet pose med de 49 sdr. 3 mark 11 skilling, da ingen ville modtage kapitalen mod renter og stille pant som sikkerhed.
Jesper Hansen havde fået højeste justitsinstans ordre til at tiltale Peder Andersen på 3 vornede gård for hans “formastelige ord med videre mod den af kongen allernaadigste paabudne extraskats betaling”. Aktor Jesper Hansen havde ved de to stævningsmænd Jacob Hansen af Allinge og Hans Hansen af Slotsvangen stævnet Peder Andersen i arresten i Rønne, hvor han sad. Som defensor for Per Andersen virkede Svend Michelsen i Rønne, der også var tilsagt til at møde. Der blev oplæst referatet fra det offentlige informationsmøde den 9. januar, (afhøring) hvor Peder Andersens “brugte formastelige ord med videre” blev refereret. De indkaldte vidner havde været til dette informationsmøde.
Peder Andersen var tilstæde og “løs og leedig fremstillet”. Vidnerne var Hans Jespersen, Hans Jørgen Bødker, Michel Grønbech og hustru, Sandvig, samt Christen Piil af Olsker.
Første vidne var Hans Jespersen, som ikke kunne huske ordene fra Peder Andersen ved mødet den 9. januar, men han mente, at han havde været drukken. Forsvareren Svend Michelsen antydede, at Hans Jespersen havde fortalt sin fader Jesper Hansen om optrinet, der derefter havde anmeldt episoden for øvrigheden. Hans Jespersen ville ikke angive hvem der ellers havde været tilstede den 9. januar andre end dem, der var stævnet som vidner. Jesper Hansen protesterede over Svend Michelsens antydning af, at undervurdere anklagen, som var, at Peder Andersen ville opfordre til opsætsighed mod øvrigheden.
Hans Jørgensen Bødker bekræftede hans udsagn på informationsforretningen den 9. januar og han kunne ikke sige, at der havde været andre vidner til dette møde. Han ville, ligesom Hans Jespersen, ikke sige hvem der havde angivet Peder Andersen til øvrigheden.
Michel Grønbech havde været inkassator af ekstraskatten for Sandvig på vegne af birkefogeden. Hans Jespersen var kommet til ham i hans stue, der var oplyst med lys, kort tid før jul. Alle vidner til sagen, samt Peder Andersen, var tilstede i stuen. Da Hans Jespersen stod ved bordenden og var i færd med at tælle pengene og give dem til Grønbech, fortalte Peder Andersen noget til Hans Jespersen. Grønbech havde været optaget af at modtage og tælle pengene, at han ikke havde hørt, hvad der blev sagt. Grønbech havde dog hørt Hans Jespersens forundrede udbrud: “Gud bevare os vel”. Hans Jespersen havde dernæst refereret Peder Andersens ord: At de der betalte ekstraskatten var ikke bedre mænd end at lægges paa Steiler og Hiul”. Derefter havde Peder Andersen gået ud af stuen. Grønbech vidnede, at der ikke havde været flere folk tilstede end dem, der var stævnet som vidner. Resten havde endnu ikke været til guds bord. Grønbech mente jo nok, at Hans Jespersen havde fortalt det til sin fader, som så havde angivet det for øvrigheden. Grønbech havde kendt Peder Andersen i flere år, men det havde altid været i Sandvig, hvor han havde været hel eller halv beskænket. Han bedømte Peder Andersen som et mere fjas…(?) væsen end retskaffen enten i ord eller forstand.
Dernæst Michel Grønbechs hustru Bodil kunne referer Peder Andersens ord den aften før jul, hvor Hans Jespersen kom for at betale ekstraskatten: “Da Dievelen Riegiere” “I, Hans Jespersen, kan nok betale, I har Raad der til” Andet kunne hun ikke huske, da hun sad ved sit arbejde og syede.
Christen Piil fortalte, at Peder Andersen som håndværksmand var ganske god, men hans ulykke var, at han ofte var fordrukken, hvoraf forstanden efterhånden svækkedes.
Peder Andersens forsvarer spurgte Peder Andersen, om han ville betale ekstraskatten, hvilke han bekræftede. Hvis han var en fri mand, ville han tjene sine penge og betale.
Dernæst sluttede afhøringerne og Peder Andersen blev overdraget til vagten. Aktor fik udsted et tingsvidne.
4. marts 1765 Pag. 298a
Byskriveren holdt ting på egne og birkefogedens vegne i hans lovlige fravær.
Jørgen Jensen fra Sandvig fik borgerskab af 2. klasse.
18. marts 1765 Pag. 298b
Læst kgl. Plakats 4 artikel af stempelpapirsforordningen af 23. januar 1719.
15. april 1765 Pag. 298b
Læst “Landoeconomi commerce collegiets” liste over konsuler og vicekonsuler i de forskellige lande og distrikter – alfabetisk ordnet.
13. maj 1765 Pag. 298b – brandforsikringssag
By- og birkefoged Skougaard fandt anledning til at undersøge, hvordan ildebranden den 7. maj var opstået hos Christian Jørgensen Smed i Allinge. Brandforsikringen krævede, at der blev indsendt en lovligt tingsvidneforklaring. Christian Jørgensen med sin hustru Maren Hanse Datter var tilstede i retten.
Den første der blev afhørt var Poul Jensen, der som den første, der ankom til branden kl. halv elleve. Han mente, at ilden var opstået fra den ophedede ovn og at ilden havde spredt sig gennem en sprække. Han bekræftede, at Christian Jørgensen og hans hustru var bekendte at være “ædru, agtsomme og flittige folk i deres huusholdning”. Branden ødelagde stuehuset på 8 fag, som var blevet bygget for 8-9 år siden. Spanter, lægter i taget var ødelagte og det underste, nemlig lejderne og stolper, var brændte. Ydersiden var meget skændte, samt døre var ilde medtaget og vinduerne var totalt ødelagte. Beboerne fik kun reddet noget af sine boskabvarerne, andet brændt eller blev beskadiget.
Hans Jørgensen bekræftede Poul Jensens forklaringer.
Lars Hansen og Michel Monsen af Allinge blev dernæst afhørt. Michel Monsen udtalte at han var den første der kom frem til Christian Jørgens på Østre side af Østre Gade No. 13. Lars Hansen kom noget tid efter. De bekræftede de afgivne udtalelser og tilføjede, at ildebranden blev slukket indenfor et par timer.
Den brandlidte Christian Jørgensen havde ikke noget at tilføje, andet end at han “ydmygt bad om at bekomme hjælp til at opbyge husene igien”.
Byfoged fik hermed et tingsvidne til indsendelse til “behørige høje stæder”.
21. maj 1765 Pag. 299a – gæsteret
Holdt af konstitueret birkedommer Michel Grønbech.
Skipper Hans Henrich Siemsen fra Rønne var forulykket på Hammeren nord for Sandvig med sin jagt. Han skulle laste jern fra Sandvig. Hans mandskab var styrmand Peter Petersen Holt fra Sønderborg i Holsten, matros Hans Greisersen af Rønne, matros Hans Seiersen fra Rønne og drengen Knud Clemensen fra Rønne. To søfolk fra Sandvig Giert Hansen og Helge Hansen var indkaldt for at give deres forklaring.
Styrmanden Peter Petersen Holt afgav en skriftlig forklaring: De var taget fra Rønne den 19. maj kl. 8 om morgenen – først nordlig vind dernæst østlig stiv kuling. Kl. 8 1/4 kastede de anker i Sænebugten. Næste dags morgen den 20. maj kl. 8½ lettede de anker for at komme om til Sandvig for der, at kaste anker. Hvilket sket kl. 11½. De lå til ankers på 8 favne vand. Kl. 2½ begyndte de at lade jern. Kl. 4 til 5 sprang vinden østlig med stiv kuling. Kl. 8 1/4 fik de den sidste båd med jern – i alt 1090 stænger. Der var efterhånden stærk søgang. De fik hjælp af Giert Hansen og Helge Hansens båd. De satte storsejlet og klyveren og gik nordover. Pludselig faldt vinden så sejlene ikke var til nogen nytte. Der var stadig stærk søgang, så de måtte lade ankeret falde, som desværre ikke fik fat. Hjælpebåden ville sejle partlinien med et hjælpeankeret ud i søen, men da fartøjet vendte mod bølgerne huggede det så hård i søen, at de gik ned. De nåede lige akkurat at få deres båd fri og redde sig i land. Skibet sank den 20. maj kl. 10 om aftenen.
De to søfolk fra Sandvig fortalte, at de havde rådgivet skipperen til at gå til søs, da fartøjet ikke kunne klare at ligge til anker. det ville efterhånden “slingre sig i sænk”. Da de satte storsejlet faldt vinden “plat”, så det ingen virkning havde. De fik et varpeanker i båden, som de forsøgte at sejle ud med. Imedens havde fartøjet et par gange stødt mod bunden. En stor bølge bevirkede at de tabte partlinien. Søgangen bevirkede, at de ikke kunne komme fartøjet nær og redde søfolkene, så de måtte redde sig selv. Jagten var sunket udfor klipperne og det vil blev besværligt at redde noget.
3. juni 1765 Pag. 300a
Læst kgl. fornyelse af generalpardon for undvigte soldater fra Norge, tyske provinser og fra troperne i Danmark (?)
Læst en skrivelse fra Danske Kancelli om arrestordre af en bagersvend Jean Dorinet fra Paris, som havde myrdet en bager og hans hustru.
8. juli 1765 Pag. 300b
Niels Caspersen var flyttet fra byen og i hans sted vælges Peder Poulsen fra Allinge.
Allinge kirkes værge Jørgen Samuelsen opbød kirkens lysepenge som var 114 sdr. 1 mark 6 sk. til bortlån mod pant og rente. Ingen meldte sig og derfor udsat til næste ting.
Michel Grønbech havde fået tilladelse til at undersøge en beskyldning fra Marte Peder Mons og Peder Mons om at enken Karen sal. Hans Hyldebrands af Allinge “betreffende en hendes liden søn ved navn Edvert Hansen mod hende skal have øvet og vist utroskab”. Jesper Hansen mødte på vegne af Peder Mons, der ikke kunne komme på grund af sin høje alder og sin svaghed. Jesper Hansen og Michel Grønbech fremførte overensstemmende, at enken og Marte og hendes mand var blevet enige og indgået et forlig, hvorved alt hvad der var talt og skrevet skulle dømmes død og magtesløst. Sagen blev derfor frafaldet.
9. september 1765 Pag. 301a
Kirkens lysepenge på 114 sdr. 1 mark 6 skilling blev tilbudt til låns for anden gang.
Læst et pantebrev dat. 1. juni 1765 hvorved det fremgår at Rasmus Tømme i Sandvig havde lånt 60 daler af Mads Kofod i Hasle, mod pant i ½ tdl. bygjord kaldet Jørgen Jørgensens vang i Sandvig byvang og 1 tdl. havrejord, Plagen kaldet.
30. september 1765 Pag. 301b
Kirkens lysepenge blev tilbudt til låns for tredje gang. Da ingen ville modtage dem, blev pengene forseglede og leveret tilbage til kirkeværgen Jørgen Samuelsen.
4. november 1765 Pag. 301b
Holtsførsten Kettelsen bad om at 8te mænd ville syne Hammershus birks skove. Stokkemændene blev pålagt at udføre denne forretning og fremlægge en skriftlig erklæring på næste ting.
11. november 1765 Pag. 301b
Læst kgl. reskript til stiftsbefalingsmanden Knuth dat. 27. september om hvordan det er tilladt af forhøre militære personer i politisager.
Læst kgl. reskript af 11. oktober om at præsteenker, som fæster hus eller gård, ikke falder under den gejstlige jurisdiktion når hun død, men under den jurisdiktion som hendes husbonde hører.
Læst et auktionsskøde dat. 4. november 1765 hvorved ses, at Peder Jensen i Allinge købte 4 skpl. bygjord i Hans Jensens vang i Allinge for 105 sdr. 2 mark 3 skilling. Auktionen blev afholdt den 10. marts 1765 på Clemen Christiansens og Samuel Nielsens gård i Sandvig.
De 8te mænd producerede deres skriftlige synsforretning af skovenes tilstand i Hammershus birk.
25. november 1765 Pag. 302a
På tolder Krogs vegne mødte strandkontrollør Jacobsen for at få et tingsvidne ang. strandingen den 2. november 1764 af galioten Justine, ført af skipper Erich Sundstrøm hjemmehørende i Giefle, med destinationen Rostock. Jesper Hansen og Michel Grønbech, der begge var bjærgere, blev afhørt. Ladningen bestod af stangjern, hvoraf blev bjærget 351 skippund 2 lispund og et fad porcelæn. Vurderingsmændene Henrich Rasch, Johan Svendsen og Haagen Weidichsens (den fjerde vurderingsmand Hans Olsen Sonne var død) skriftlige vurdering af 6. november blev læst og påskreven.
Tolder Krog ville også have et tingsvidne vedrørende strandingen ved Hammerodde natten mellem den 20 og 21. maj 1765 af jagten “Mette Margreta” kaldet og som førtes af skipper Hans Henrich Siemsen af Rønne. Denne jagt havde indtaget 1090 stænger jern, som året før var strandet med det svenske skib “Justine”. Jernet skulle være bragt til Rostock. Jesper Hansen af Allinge, Michel Grønbech, Peder Sandersen og Rasmus Tønnesen af Sandvig vidnede, at ladningen kun bestod af ladningen fra Erich Sundstrøms skib.
23. december 1765 Pag. 302b
Læst kgl. patent om højesterets afholdelse i året 1766.
Læst pantebrev dat. 20. april 1765 udgivet af Peder Sandersen i Sandvig til Jørgen Jørgensen af Maagaard i Olsker for et lån på 74 sdr. mod pant i 4 skpl. bygjord kaldet Snaben i Sandvig Byvang, samt i hus, plads og løkke.
Læst et køb- og skødebrev dat. 14. december 1765 hvorved Peder Monsen i Allinge sælger sin iboende bygård med have og gårdsrum og have til ungkarl Jørgen Jensen Grønbech og arvinger. I salget indgår alle tilhørende jorde, grunde og ejendomme, som er 8 skpl bygjord kaldet Fodstien, 2 skpl. ved Bygehøj, et stykke kaldet birkeløkken beregnet til 4. skpl., samt et stykke kaldet Neppe på 2 skpl., samt 4 tdl. havrejord kaldet Hestens Høj med tilhørende tom grund og skovbund til åen som gør skeldet på søndre side af denne grund, endnu en skæppe havrejord liggende i den såkaldte nederste Åpart med tilhørende tjørn og skovgrund på begge sider af åen. I salget indgår Peder Monsen rørende og urørende løsøre. Salgsprisen var 600 sdr. Salget blev bekræftet af Vefst Jensen Skou på Peder Monsens vegne.
Læst kontrakt mellem Peder Monsen med hustru og ungkarl Jørgen Jensen Grønbech, hvorved Peder Monsen og hustru skal “nyde deres livstid”.
Hans Pedersen af Allinge – Peder Monsens ældste søn, mødte og påstod at ovennævnte skøde og kontrakt strid imod loven. De strider mod hans egen og hans søskende ret. De var ulovligt forbigået.
Hans Nielsen og Jacob Hansen fra Allinge havde for Poul Jepsen på Christiansø stævnet Mads Giertsen af Allinge for gæld. Men da den ene stævningsmand var udeblevet og den anklagede Mads Giertsen ikke var mødt, blev sagen udsat til næste ting.
Nye stokkemænd for 1766 blev valgt: Erich Hansen Skrædder, Peder Larsen, Giver Løvingsen, hans Jensen Hiorth, Jørgen Jensen Grønbech og af Sandvig Samuel Nielsen, Anders Andersen Steenbech og Peder Hartvig.
Som taksatorer for 1766: Lars Hansen som formand og Christian Jørgensen af Allinge og fra Sandvig Jørgen Samsing og Hans Ancher.
13. januar 1766 Pag. 303b
Læst stiftsbefalingsmand Knuth skrivelse af 7. december at der som straf skal betales dobbelt assurance af nyopførte bygninger eller betydelig forbedring af eksisterende bygninger, som ikke umiddelbart blev vurderet. Der henvistes til Brandanordningen for købstæder af 13. januar 1761.
De fire taksatorer producerede deres skriftlige ligning og konfereret med det forrige års skatter.
Forrige års kæmner for Sandvig Jens Jensen Hammer bad om at blive fritaget for kæmnerhvervet. Han havde intet at gøre regnskab for. I stedet for ham valgtes Peder Hartvig fra Sandvig. Som afløser for ham som stokkemand valgtes Jens Kaas.
Allinges kæmner Johan Samuelsen angav at af de 10 sdr. 3 mark der var i byens kasse, er der brugt 9 sdr. 3 mark til byens nytte og der var så 1 sdr. 12 skilling i behold. Johan Samuelsen bad om at blive fritaget for hvervet, derfor blev i hans sted valgt Poul Jensen i Allinge.
Med vicebirkedommer Michel Grønbech i dommersædet fremstillede birkefoged Skovgaard sidste års stokkemænd for at få deres udsagn om de uvisse indtægter for 1765. Der var fundet en lille fyrrebjælke og et egetræstykke i 1764, som blev solgt på auktion den 10. juni. 1 rdr. var betalt i forlovspenge af Johan Samuelsen for Anne Maria Christiansdatter af Sandvig, der havde ført sin arv til København. Derefter fik birkefogeden sit tingsvidne, som kunne lægges til årets regnskab.
Michel Grønbech stævnede enken Elisabeth (Lisbeth) Peder Hammers og hendes datter Bendte Pedersdatter. Bendte havde fæstet sig som tjenestepige hos Grønbech fra mikkelsdag til den kommende mikkelsdag. Hun havde efter Grønbechs mening løbet fra sin tjeneste på en ulovlig måde. Som vidner var indkaldt Peder Larsen Lyng, Ole Monsen, Jens Michelsen og hustru, samt datteren Karen og Bodil Michel Grønbech.
Elisabeth Peder Monsen og datteren havde dagen før juleaften om mandagen meddelt at Bendte ville forlade pladsen til påske. De havde ikke tilbageleveret fæstepenge som kompensation for opsigelsen. Michel Grønbech havde ikke givet lov til opsigelsen. Det eneste han kunne love var, at pigen kunne få lov til at slutte tjenesten 15 dage før mikkelsdag, da hun havde startet 15 dage tidligere end mikkelsdag sidste år.
Jens Michelsens hustru Dorthe fortalte af Bendte havde været i hendes hus om lørdagen før jul (21/12) sammen med anden ungdom i ganske lang tid, hvor de “søgte at øve uvorn alarm og deslige”. Dorthe havde bedt Bendte flere gange om, at gå hjem, da hun var syg. Desuden havde Dorthe bedt alle de unge at gå hjem, da hun ikke tålte så meget alarm. Først sent ud på natten gik de hjem. Dorthe fortalte af Bendte havde nøglerne til mad og øl i sin tjeneste og var således betroet hele huset.
Karen Hansdatter fortalte, at Bendte om lørdagen (21/12) var kommet ind til hendes forældre da det var mørkt og lys tændt og opholdt sig der til langt ud på aftenen og lavede alarm sammen med anden ungdom. Hun fortalte at hendes moder til sidst måtte smide de unge ud af huset. Karen havde fulgt Bendte tilbage til Grønbechs hus og da “slog klokken ti i slag”. Bendte havde dog ikke villet gå ind af den vanlige gadedør, som stod åbent, men havde gået ind af porten, som ellers kun blev brugt af kreaturer og arbejdsredskaber. Grønbech fik Karen til at vidne, at Grønbech betragtede sin tjenestepige Bendte som et betroet menneske og skikkelig tjenestepige, der kunne gå overalt i huset. Bendte havde heller ikke haft ekstra opgaver i forbindelse med Grønbech hustru lange sygdomsperiode.
Hun skulle have 8 sdr. og 2 par sko i løn for tjenesten i et helt år, en løn som veninden Karen mente var meget god, så god, at hun mente at Bendte skulle blive i tjenesten hele året og ikke forlade den til påske. Hvis hun blev kunne hun købe sige en “vakker kaabe” eller noget lignende. Bendte havde dog forladt tjenesten juleaften og opholdt sig nu hos moderen.
Grønbech spurgte nu Bendte Pedersdatter hvorfor hun var gået igennem porten og ikke den rette hoveddør. Bendte svarede, at hun var gået igennem porten og igennem en dør som kaldes Peter Hans Kirkedør, for ikke at vække de andre. Dog måtte hun indrømme, at der var lys i stuen, så nogen måtte være oppe. Men hun havde fået lov af sin madmoder til at gå i byen den aften. Grønbech nægtede, at hun havde fået lov til at gå i byen og blive ude om natten, samt at komme ind ad porten.
Elisabeth Peder Hammer ville svare på næste ting.
10. februar 1766 Pag. 306a
Læst kong. Christian den 7des forordning om ringning med klokkerne overalt i Danmark og Norge i salig og højlovlig ihukommelse kong Frederik den femte, samt forbud mod spil og leg i kirkerne og udenfor, dat. 16. januar 1766.
Ligeledes læst kgl. anordning om sørgeklæder at bære i kong Frederik den femtes ihukommelse, dat. 16. Januar 1766.
17. marts 1766 Pag. 306a
Læst kgl. reskript dateret 7. februar om at alle, der har kong Frederik den femtes bestallingsbreve, benådningsbreve, privilegier, ekspektance breve beneficier eller andet, skal indlevere dem senest den 1. maj.
Læst kgl. reskript dat. 17. februar 1766 vedr. Brandvæsenets indretning og brandredskabers anskaffelse. Brandofficerer med videre skal herefter indrettes i byerne Allinge og Sandvig.
Læst stiftsbefalingsmand Knuths skrivelse af 25. februar 1766 om samme brandvæsens anskaffelse og istandsættelse med videre.
Læst en købekontrakt dat. 15. januar 1766 hvorved Karen sal. Jens Aages af Allinge har overdraget sit hus med plads i Allinge, et stk bygjord i byvangen og alt sit boskab og kreaturer til sin datter Karen Monsedatter mod et undentag.
Michel Pedersen Grønbech mødte for Christian Jørgensen, som han er beslægtet med. Han ønskede at få et tingsvidne af en undersøgelse af, hvordan der var føjet skade på et af Christian Jørgensens store svin. Det var blevet slået og senere dødt. Vidnerne som var blevet indkaldte var: Hans Knudsen, Peder Larsen og hustru Sisel, Jens Samsing og hustru Gundel, Jørgen Andersen, Poul Jensen, Giver Løvingsen, Hans Skræder, Lars Hansen og tjenestepigen Karen, så også Hans Knuds to døtre Else og Anike Hansedøtre.
Lars Hansen af Allinge havde fået fortalt af Chr. Jørgensen og hustru at et sosvin var slået ihjel, men han vidste ikke, hvem der havde gjort det.
Hans Knudsen af Allinge vidste heller intet om hvem eller hvordan det var sket. Jørgen Andersen, Giver Løvingsen, Jens Samsing, Jens Ambrusen og Hans Jørgensen Skrædder vidste heller intet.
Grønbech opgav at føre de øvrige vidner, men ville vinde tilbage til sagen på næste ting.
7. april 1766 Pag. 307a
Læst stiftsamtmand Knuths skrivelse til byfoged Skougaard dat. 11. marts om at advare de skibsfarende i Middelhavet, især fra Neapolis eller Sicilien, om ikke tag hjemtage al slags tobak.
Hverken Christian Jørgensen af Allinge eller nogen på hans vegne var mødt ang. det døde svin, så sagen blev stillet i bero.
14. april 1766 Pag. 307a
Læst kgl. reskript dat. 10. marts om at distrikterne skal modtage uld og silkevarer fra de danske fabrikker og manufakturer. Stiftsamtmand Knuth pålagde Hasle at købe for 50 rdr, Allinge 30 rdr. og Sandvig for 20 rdr. hvert år.
Læst kgl. reskript til stiftsamtmand Knuth af 21. marts, at ejere og panthavere skal have tinglyst sine skøder, pantebreve, udlægs eller lodsedler på lovligt stemplet papir, således som stempelpapirsforordningen krævede.
Læst en liste over udenrigske konsuler.
Læst et pantebrev dat. 28. januar 1766 udgivet af Mads Giertsen til Wefst Jensen af Hammersholm for en kapital på 50 sdr. mod pant i bygjord i Krantseløkken i Allinge byvang, samt hans hus og have i Allinge
Mads Larsen af Østerlars havde fået tilladelse til at gå i retten for Marte sal. Peder Monsens i Allinge mod Karen sal. Hans Hyldebrands af Allinge ang. nogle “utaaelige skiældsord”. Michel Pedersen Grønbech var blevet anmodet af enken Karen Hyldebrands om at føre sagen for hende og varetage hendes interesser. Mads Larsen havde indkaldt følgende vidner: Eske Jacobsen og Holger Jensen og Else Pedersdatter, som ikke var mødt.
Vidnet Jørgen Jensen var tilstede i Karen sal. Hans Hyldebrands hus den 3. påskedag. Hans ærinde var at købe noget sæbe, som han fik. Vidnet sagde så til hende: “moder har en skiøn hob tobak. Jeg faar at kiøbe mig nogen. Da svarede hun: Jo, at hun havde stokfisk, riste-gryn, og vin og Brendevin, og vidnet skulde hilse sin fæste Møe. Fæste møe kunde hun icke sige, men vidnets vertinde, eller husholderske [=Marte sal. Peder Monsens], om hun vilde have saa skulde hun faae den tyve Tæve, for hun havde været hendes, nemlig Karen Hyldebrands barn, og havde hun ikke været en tyve tæve, saa havde hun ikke bødet der for, vær saa god og hils hende.” Jørgen Jensen var overbevist om, at Karen Hyldebrands havde ment Marte sal. Peder Monsens. I huset hos Karen var følgende tilstede under begivenheden: Eskel Jacobsen, Else Pedersdatter , samt Jens Hansen af Hullegården i Rø. Grønbech fik vidnet til at fortælle hvem der var tilstede, da han kom hjem og fortalte om begivenheden. Det var Vidnets moder, Samuels Johans enke og “vel” Marte Peder Monsens. Jørgen Jensen kaldte Marte Peder Monsens for sin husholderske, da hun skaffede ham mad. Han mente ikke, at han stod i tjenesteforhold til hende.
Eskel Jacobsen var tilstede i Karen sal. Hans Hyldebrands den 3. påskedag. Han havde hørt Karen tale højt, men ikke hvad hun sagde.
Giver Løvingsen mødte som godvilligt vidne og fortalte: “Den 31. marts, som var den 2. paaskedag, var vidnet hos Karen Hyldebrands og kiøbte for 4 sk. Tobak og da sad Karen Hans Hyldebrands og græd, og sagde at hendes svoger Jørgen Samelsen havde Pisket hendes Søn Edvard og at hand maatte ligge ude paa Gaarden om Natten, og videre lovede at hand skulde faae meere om hand forseer sig, og til alt dette var Peder Mons Tyve kone skyldig, som havde bedraget hendes barn til at giøre ulovlig Gierninger”.
Mads Larsen ville havde det sidste vidne til at møde til næste ting.
21. april 1766 Pag. 308b – rådstuesamling
By- og birkefoged Skougaard, birkeskriver Lars Birch, de fire formænd kaptajn Jens Larsen, Jesper Hansen, Michel Grønbech og Michel Mogensen Torn, samt det meste af borgerskabet var tilstede for at drøfte, hvordan de bedst kunne efterkomme stiftsbefalingsmandens ordre til at følge et kgl. reskript af 10. april, som blev forkyndt på sidste tingmøde den 14. april.
Birkedommeren ville vide hvem, der, i de to byer, kunne påtage sig opgaven, at “paatage sig tilforhandlingen af det foreskrevne qvantum af lige Vahre” [altså hvert år indkøbe for 30 rdr./20 rdr. uld og silkevarer fra de danske fabrikker og manufaktorer].
De fire formænd forestillede sig følgende betingelser: 1. varerne skulle sælges til samme pris som i andre købstæder på Bornholm. 2. Borgerskabet skulle være forpligtiget til at købe varerne i sin egen by, først når varen er udsolgt, måtte de købe i andre købstæder. Hvis man købte varer andetsteds, skullle det straffes med en bøde der beløb sig til varens pris. 3. Hvis en vare ikke blev solgt, skulle det sælges på auktion. Hvis auktionsbuddet ikke oversted indkøbsprisen, måtte borgerskabet betale differencen. 4. Sælgeren måtte holde nøje regnskab.
Indkøbene og udsalget kunne “vexelvis omggae paa de borgere som eragtes at være Suficant og kand samme forrette”
Birkefogeden oplæste forslaget og henvendte sig til borgerskabet og de havde noget at indvende mod forslaget. Da ingen havde indvendinger, blev forslaget approberet.
Allinge skulle købe for ialt 30 rdr. Kaptajn Jens Larsen og byskriveren deltes med hver 15 rd. De ville komme med et forslag på hvilke varer de syntes ville være bedst afsættelige. Michel Grønbech påtog sig det første år at indkøbe for 20 rdr. og at sælge det.
21. april 1766 Pag. 309a
Michel Pedersen Grønbech havde indkaldt Marthe Peder Monsen af Allinge, samt en del vidner, for at få et tingsvidne om Marthe “maatte have taldt noget utilbørligt eller usømmeligt imod Grønbech eller hustru”. Undersøgelsen kaldte Grønbech var “inqvisition” og derfor var der i stævningen ikke angivet tid og sted som omtalt i lovens 1. bog, 4 kapitel 5. artikel. Dommeren godtog stævningen.
Vidnerne var Niels Andersens hustru, ungkarl Jørgen Jensen (Grønbech), Samuel Johans enke Kierstine, Hans Pedersen og hustru af Allinge og pigen Englike Pedersdatter i Sandvig.
Hans Pedersen fortalte at da han i slutningen af vinteren ville besøge sin fader i sin svaghed, havde han spurgt sin stedmoder Marte Peder Monsens “hvorledes mone er det med Bodel Michel Grønbechs i Sandvig, siden der blev beedet for hende paa Prædike Stoelen?, hvortil Marte Peder Monsens svarede. Det kand være lige got meed hende, lad hende ligge der, den falske Tæve”
Hans Pedersens hustru Margrete havde hørt Marte kalde Michel Grønbech var falsk som en ræv, men brav nok.
Jørgen Jensen Grønbech bekræftede, at der for nogen tid siden blev undersøgt om hun solgte tobak, hvilke kun var tilladt Hyldebrands enke i Allinge og Grønbechs i Sandvig. Han bekræftede også, at Grønbech havde vægret sig ved at skrive skøde og kontrakt mellem ham og Peder Monsen. Peder Monsen havde været irriteret over dette, men havde fundet en anden til at gøre det. Jørgen Jensen havde ikke hørt Marte tale inde om Grønbech eller hans hustru.
De øvrige vidner var ikke mødt, hvilket fik dommeren til at kræve, at de skulle til næste ting.
28. april 1766 Pag. 310b
Michel Grønbech nedsatte sig i dommersædet, således at birkefoged Skougaard kunne føre sag mod kaptajn Jens Larsen, der havde behandlet sit egen dyrkede hør i sin gård i Allinge. Det var forbudt at foretage brandfarlige aktiviteter, så som at tørre og bryde lin indenfor huset vægge iflg. brandforordningen af 24. januar 1761. Ved et politiforhør den 24. december 1765 havde han indrømmet, at han den 28. oktober netop havde gjort det. Skougaard kunne ikke se, at der var noget at snakke om, men henstillede, at sagen gik til doms umiddelbart. Straffen skulle være 1 rdr. plus sagens omkostninger. Kaptajnen undskyldte sig med, at han ikke kendte indholdet af forordningen, da han ikke kunne – i kraft af sit kgl. arbejde – være tilstede hver gang der var ting og han havde ikke hørt det oplæst. Og for øvrigt havde han brugt varmen efter en brødbagning og ilden var aldeles slukket. Han ville henstille til, at han blev frikendt. Vicebirkedommeren optog sagen til doms.
Sagen hvor Marte sal. Peder Monsen havde indstævnet Karen sal. Hans Hyldebrands af Allinge blev fortsat. Martes prokurator Mads Larsen af Østerlars fik stævningsmændene Hans Jensen Hiort og Erich Hansen af Allinge til at gøre ed på, at de havde stævnet vidnerne til at møde.
Else Pedersdatter, der havde været hos Karen sal. Hyldebrands i Allinge den sidste påskedag, samme dag som Jørgen Jensen var der. Hun havde hørt, at Karen havde sagt til Jørgen Jensen, at han skulle hilse sin kæreste, fæstemø og husholderske, der ikke havde betalt stokfisk og tobak. Karen havde kaldt Marte for Tyve Tæve. Else Pedersen havde siddet på en stol ved kakkelovnen i stuen hvor det hele udspandt sig.
Sagen blev af begge parter udsat i fire uger.
5. maj 1766 Pag. 311b
Grønbech overtog dommersædet, således at birkefoged Skougaard kunne føre sagen mod kaptajn Jens Larsen, der havde tørret og brudt hjemmevokset lin i sit hus. Grønbech afgav dom i sagen. Dommen lød på frifindelse af kaptajnen, da han ikke havde kendt til forbuddet og derfor ikke været bevidst ulydig for loven. Han havde med største forsigtighed tørret hørret i bagerovnen efter brødbagningen. (afskrevet efter de øvrige sagen i tingbogen)
Jørgen Andersen Grønbech af Allinge mødte som værge for sin broderdatter Else Chartrine Nielsdatter og tilbød (“opbød”) hendes arv på 36 sdr. 2 mark 14 sk. til låns mod rente og pant.
Jens Jensen Hammer og enken Elisabeth Peder Hammers lavværge Michel Grønbech deklarerede, at den oprettede kontrakt mellem dem, dat. 9. august 1762 og tinglyst den 15. november 1762, var ophævet.
Michel Grønbechs tingsvidnesag mod Marte Peder Mons af Allinge fortsatte. Vidnerne Enken Kierstine Samuel JoHansen, Kierstine Niels Andersens og pigen Englike Pedersdatter af Allinge blev separerede.
Kierstine sal. Samuel Johansen fortalte, at Marte havde besøgt hende om morgenen dagen efter den første skiftedag efter hendes mand Peder Monsens død. Hun havde sagt, at hun måtte skynde sig hjem, da skiftebetjentene snart ville indfinde sig i hjemmet for at fortsætte deres arbejde. Grønbech fik ikke vidnet til, at fortælle noget ufordelagtigt om Marte. Hun havde sagt: “Jeg tror endnu at Grønbech staar mig bi og hielper mig til rette”.
Kierstine Niels Andersen ville heller ikke angive Marte for ærekrænkende udtalelser. Grønbech forsøgte flere gange at få hende til at angive hende, men forgæves.
Englike Pedersdatter havde opholdt sig flere gange hos sin syge fader Peder Monsen og hans stedmoder Marte inden begravelsen. Grønbech mente, at hun måtte have hørt noget ufordelagtigt fra Martes mund, da der var undersøgelse hos hende om ulovlig tobakshandel. Vidnet benægtede dette.
Grønbech udbad sig et tingsvidne på afhøringerne og forbeholdt sig retten til at afhøre flere vidner. Han vidste ikke om han ville lade sagen gå til doms.
26. maj 1766 Pag. 312b
Læst kgl. orden for højesterets afholdelse i året 1766.
Jørgen Andersen Grønbech opbød sin broderdatters arvekapital for anden gang.
I sagen mellem Marte sal. Peder Monsen og enken Karen sal. Hyldebrands mødte Martes lauværge Vefst Jensen Skou i i irettelagde et skriftligt indlæg. Karens Lauværge Michel Grønbech bad om en kopi af indlægget og udsattes sagen i 14 dagen.
Hans Hansen Hammer boende på Slotsladegårdens grund ved Hammershus og hans broder Anders Hansen Hammer, underkonstabel ved Melsted post og boende i Gudhjem, udbad sig et tingsvidne vedrørende deres broder Peder Hansen, der var død. Han havde forladt Bornholm og til sidst havde påmønstret et skib til Vestindien. På hjemrejsen døde han. Han havde efterladt sig noget gods og penge som de to brødre og søsteren Anne Sophie Hansdatter Hammer var arvinger til. Søsteren var gift med mestermaler Mads Erichsen Schlum i København. Som vidner førte de Vefst Jensen Schou, Peder Michelsen og Peder Larsen Løng alle fra Sandvig, der udtalte, at deres fader var en konstabel ved navn Hans Pedersen, der boede på slottet “for rum tid siden”. Moderen var Karen Andersdatter. Før de flyttede til slottet boede de i Rønne, hvor de fik sønnen Peder Hansen. Efter de var flyttet til slottet fik de børnene Hans Anders og Anne Sophie. De havde kendt alle børene og var bevidst om, at faderen Hans Pedersen døde for omkring 30 år siden. Den ældste Peder gav sig til at lære skomagerhåndværket, hvorefter han flyttede til København. derefter var han stået til søs.
[Det ses ikke i Kirkebogen, hvornår faderen Hans Pedersen blev begravet. Den 24/6 1734 begraver han et barn der døde da det var 3½ år. Den 9/2 1736 er han selv død. Hans enke Karen døber en søn med navnet Henrich]
9. juni 1766 Pag. 313b – rådstuesamling.
Der blev oplæst en bekendtgørelse hvilke brandredskaber som indbyggerne i Allinge og Sandvig skulle holde
9. juni 1766 Pag. 313b
Jørgen Andersen Grønbech opbud for tredje gang Else Chatrine Nielsdatters arvekapital. Jesper Hansen tilbød at modtage pengene og svare 4 procent i rente pro anno. og stille sikkerhed for lånet.
I sagen mellem Marte Peder Mons og Karen Hyldebrands mødte Michel Grønbech og fremlagde sit skriftlige indlæg på vegne af Karen Hyldebrands. Hverken Marte eller nogen på hendes vegne var mødt. Dommeren udsatte sagen i tre uger.
30. juni 1766 Pag. 313b
Læst pantebrev dat. 10. juni 1766 udstedt af Peder Hartvig Møller for et lån på 300 sdr til Herman Jørgensen Bohn på Baggegaard i Klemensker. De 200 sdr stammede fra en gæld, der stod i hans hustrus stervbo og Peder Hartvig skulle derfor kun modtage 100 sdr, mod pant i 2 tdl. bygjord i Rugløkken og 2 skpl havrejord, samt en eng på sydsiden af Rugløkken.
Læst et pantebrev dat. 10. marts 1766 udgivet af Peder Svendsen udbygger på 13 sg.grund i Olsker til Anders Hansen på Skovgården i Olsker for et lån på 50 sdr. mod pant i 6 skpl. bygjord i Allinge/Sandvig kaldet Esser Elle.
I sagen hvor Marte sal. Peder Monsens af Allinge havde anlagt mod Karen Hyldebrands. Mads Larsen fra Østerlars havde været hos amtmanden for at få sin tilladelse til at gå i retten for Marte, men da amtmanden var bortrejst, kunne han ikke vise en underskrift. Grønbech accepterede det, da han vidste at peder Mons var tilladt som prokurator, at føre “gotfolks sager”.
Grønbech kommenterede Mads Larsens skriftlige indlæg. Grønbech modsiger Mads Larsen indlæg og vil påstå, at den der bringer sladderen i byen (Jørgen Jensen) ikke selv kan optræde som vidne i sagen, da han langt fra var upartisk. Giver Løvingsens vidnesmål omhandler en helt anden sag, som ikke kunne bruges i denne sag. Som prokurator og lauværge for Karen Hyldebrands vil han have frifundet og da Marte var kendt for sin trættekærhed, bør hun betale sagens omkostninger. Begge parter lod sagen gå til doms.
Dommeren ville ikke dømme alene, men udkommanderede dagens stokkemænd til at fungere som domsmænd i sagen.
14. juli 1766 Pag. 314b
Michel Pedersen Grønbech tilkendegav, at Peder Larsen af Allinge havde stævnet Jørgen Jensen i Allinge for kort tid siden på marken havde angrebet Peder Larsen med adskillige “utilbørlige ord og talemaader samt slag, trudsel og undsigelse”. Peder Larsen havde bedt Grønbech om at være hans prokurator, hvilket han agtede at søge øvrigheden om. Dommeren accepterede stævningen, således at Grønbech kunne umiddelbart gå i gang med vidneafhøringen. På Jørgen Jensens vegne mødte hans nabo Jesper Hansen.
Grønbech havde et uvildigt ved med i retten. Det var Henrich Larsen der boede på Habedamsgrunden i Olsker sogn, samt et indkaldt vidne Peder Poulsen. De to vidner blev separerede.
Peder Poulsen udførte lønarbejde en torsdag for Peder Larsen. Arbejdet fandt sted i Eges Dams tørvemose sammen med Peder Larsen. Samme dag og tæt ved de to havde Jørgen Jensen sit tørvemosearbejde. Jørgen Jensen havde dagen igennem kommet med spidsfindige ord og talemåder og hen i mod aften “drev Spas og vidundere” mod Peder Larsen. (Skiærts og Plasier). Vidnet kunne ikke huske ordenen nøjagtigt. hen i mod aftenen havde Peder Larsen og hans arbejdsfolk sat sig ned på jorden for at “bide paa et stykke mad eller spise Underer, som her paa landet kaldes”. Jørgen Jensen havde så kommet over til Peder Larsen og slået ham i hovedet med sin store og regntunge hat. Peder Larsen sagde så til Jørgen Jensen: “Saadant et slag skulde du givet Jens Aages Karen i fior for [i] enden i det stæd du jagede Smuler i hende. Saa havde du ikke været saa beladt med hende”. Hvortil Jørgen Jensen svarede:” Ja, ja Peder Larsen bie kun, ieg har lovet dig Stryg og det skal du vist faa”. Flere trusler om tæv var faldet. Peder Poulsen navngav to af Jørgen jensens arbejdskarle: Hans Hansen som boede ved Egesdammen og Jacob Hansen Snidker af Allinge.
Grønbech berettede at det var gængs talemode, at når noget slår eller gør andre ilde, så plejede man at sige: “Giør (du) saaleedes ved Dine Horrer? Ligesom Peder larsen sagde til Jørgen Jensen om ham og omtalte fruentimmer Jens Aages Karen, som havde født et uægte barn for 1/4 år siden og som Jørgen Jensen var blevet udlagt som barnefader til.
Dernæst blev Henrich Larsen afhørt og bekræftede hvad Peder Poulsen havde sagt. Han tilføjede, at Jørgen Jensen ville bilde Peder Larsen ind, at det var almindeligt at give en arbejdsmand 24 skilling for “at pladre tørv” om dagen. Han havde hørt Peder Larsen sige til Jørgen Jensen efter, at han havde slået ham med hatten: “Du skulde slaget Jens Aages Karen for enden i fjor i stæden for du satte Smuler i hende, Saa havde du nu ikke haft saa megen fortræd af hende”
28. juli 1766 Pag. 316b
Dom afsagt i sagen mellem Marthe sal. Peder Monsen og Karen sal. Hyldebrands af Allinge. Karen blev dømt til at betale 1 rdr. til justitskassen for de udtalte ord “Din tyve Tæve”. Desuden skulle hun betale sagens omkostninger 1 rdr. Dommen underskrives af domsmændene og birkefogeden.
Peder Larsen af Sandvig fik borgerskab i mellemste klasse
11. august 1766 Pag. 317a – rådstuesamling
Foruden byfogeden og birkeskriveren var Jesper Hansen, Michel Grønbech og Michel Torn, samt en temmelig del af borgerskabet.
Stiftsbefalingsmand grev Knuths resolution af 12. juli 1766, som approberer planen for brandredskaber for Allinge og Sandvig. Den bestandige generelle kommission havde godkendt den. Du skulle planen føres ud i livet.
11. august 1766 Pag. 317b
Læst kong Chr. 7 konfirmation “paa Benaadning for Bornholms Lands Indvaanerer, dat. Christiansborg d. 22. april 1766. Denne konfirmation skal indføres i genpartsbogen.
Grønbech mødte i sagen for Peder Larsen i Allinge i sagen mod Jørgen Jensen. Grønbech mente, at slaget på hovedet, da han sad i lovligt ærinde på marken, skulle bedømmes som “haargreb”, der omtaltes i lovens pag. 900 8 art. Jesper Hansen ville svare på Jørgen Jensens vegne på næste ting.
1. september 1766 Pag. 317b
Læst skøde og købebrev af 14. august 1766 der viser, at Anders Olsen af Egesløkken i Allinge Byvang har solgt til sin datter Dorthe Andersdatter og dattermand Mons Jepsen Sonne sin gård, jord, boskabsvare og kreaturer, alle redskaber mv for 340 sdr.
Dernæst læst kontrakten mellem Anders Olsen og hustru på den ene side og Mons Jepsen med hans forlovede Kiereste Dorthe Andersdatter. Kontrakten omfattede undentags på livstid for dem begge.
Læst kgl. forordning om forbud for matroser på både mellem Danmark og Norge og Britanien at forhandle te.
I sagen mellem Peder Larsen og Jørgen Jensen, mødte Jesper Hansen og fremlagde et skriftligt indlæg til forsvar for Jørgen Jensen. Grønbech modsagde indlægget, da han mente, at afhøringen af vidnerne klart viste, at Jørgen Jensen havde begået overgreb mod Peder Larsen. Grønbech mente at sagen kunne gå til doms. Jesper Hansen mente, at Jørgen Jensen ikke kunne dømmes. da vidnerne faktisk havde refereret formildende omstændighed ved at referere Peder Larsens udtalelse. Dommeren ville lade sagen gå til doms.
Michel Grønbech overtog dommersædet som vicedommer. Skougaard havde stævnet Jens Hansen Kaas af Sandvig for ikke at have betalt de to første terminer af den kgl. ekstraskat. Jens Hansen Kaas modtog indstævningen og afventede birkefogeds beskyldninger til næste ting. Sagen blev udsat til næste ting.
8. september 1766 Pag. 318b
Læst skøde og skøde dat. 6. september 1766 hvorved Hans Mathsen Wig af Sandvig har solgt en stæl og tilhørende have i Allinge til sin datter Karen for 24 sdr.
Med Grønbech i dommersædet fortsatte Skougaard sin sag mod Jens Kaas af Sandvig, der ikke havde betalt de to første terminer af ekstraskatten. Skougaard læste n attest på, at Jens Kaas fik borgerskab den 21. maj 1764. Dernæst læste han det originale påbud af ekstraskatten af 10. juli 1764, hvor Jens Hansen Kaas var sat til 5 mark hver termin. Jens Kaas var ikke mødt på tinget, så sættedommeren måtte udsatte sagen i otte dage.
15. september 1766 Pag. 319a
Skipper Jørgen Samuelsen og Peder Jensen af Allinge mødte på tinget og bad om at en afkaldskvittering måtte læses og indføres i protokollen. Peder Jensen kvitterer for at have modtaget hele sin mødrene arv på 13 sdr. 1 mk 6 sk. af sin værge Jørgen Samuelsen.
I sagen som Skougaard havde indstævnet Jens Hansen Kaas for, fremkom Kaas med en kvittering på de to første års indbetaling af ekstraskatten til Rutsker sogn, hvor han da boede. Selv om han kun havde boet i Sandvig i tre måneder det sidste år, havde han betalt både i Sandvig og i Rutsker, selv om han mente, at dette ikke kunne være korrekt, da man ikke skulle betale den samme skat to stæder. Begge ville nu have sagen til doms.
6. oktober 1766 Pag. 319b
Læst en kvittering af 4. oktober af Peder Sandersen i Sandvig for at have modtaget sin hustru Kierstine Andrisdatters mødrende og fædrende arv og rente af hendes værge Peder Hansen af 46 sg. i Rutsker.
Dom afsagt i sagen mellem peder Larsen og Jørgen Jensen for episoden i Egesdammens tørvemose. Jørgen Jensen blev dømt til at betal 4 mark til Allinge by og Peder Larsen 2 mark. Dommeren mente at da der ofte var skæmt og morskab i tørvemosen bland unge mennesker, som tjattede med hinanden, kunne man ikke helt sige sig fri for at det var alvorligt ment fra Jørgen Jensens side. Vidnerne var ikke helt sikker på ordene, så dommeren mente ikke at man kunne dømme Jørgen Jensen, men på den anden side var han heller ikke uskyldig. Han havde brugt grove ord som strider mod loven. Han blev dømt for “mundkaadhed og anden utilbørlig adfærd” og betale en mulkt på 1 sdr. og sagens omkostninger med 2 rdr 2 mark. Peder Larsens udtalelser om Jørgen Jensen var heller ikke iorden og derfor skulle han også idømmes en mulkt på 2 mark. Dommen blev afskrevet efter Gæsteretten.
6. oktober 1766 Pag. 319b – gæsteret
Skipper Poul Wilhelm Vestøe mødte med sit mandskab for at få et tingsvidne.
Skipper Veestøe var på vej med sit skib Emanuel fra Visby på Gotland til bestemmelsesstedet Sønderborg. Skibet var ladet med kalk og brædder. Skibsfolkene var styrmand Anders Christopher Kalysendorph, timmermand Peder Weststrøm, matros Jacob Seegren, matros Jacob Boedelin, jungmand Lars Kapel.
Styrmanden forklarede, at de havde lettet anker lørdag den 27. september kl. 6 om morgenen og kl. 8 forlod lodsen skibet og de satte kurs mod Østergren. Vinden var braadsejls kuling og tyk luft. De sejlede mod SV. Søndag den 28. september var vejret varmt og det blev helt stille luft, dernæst “laber kuling” skiftende til stiv kuling. Mandag den 29. var det igen laber kuling. Tirsdag den 30. september kl. 6 om aftenen fik de landkending da de peilede Hammershus på Bornholm. De sejlede nord om Hammeren og vinden tog til og slog over til OtS og det var tykt mørke, så de så ikke, at de var kommet ind i brændingen mellem Allinge og Sandvig. Skibet var kommet så tæt på klipperne, at mandskabet kunne stige ud på klippen og komme i land, undtagen Peder Biergstædt, som faldt ned mellem skib og klippe, da skibet svejde udad. Skipperen kunne ikke komme fra borde, da skibet var kommet langt fra klippen, så han måtte blive ombord til næste morgen. Han blev reddet i land ved hjælp af en line.
Fire mand Niels Hansen, Jørgen Andersen Grønbech, Rasmus Tommesen og Niels Samsing vidnede om strandingen. kl. halv syv om morgenen den 1. oktober var de blevet klar over, at et skib var strandet ved Strandløkken midt imellem Allinge og Sandvig. De fik at vide, at en af søfolkene var blevet borte i søen og skipperen var stadig ombord. Brændingen var stærk og det var umuligt at komme ud til skibet. De fik kastet et tov ud til skibet. Skipperen bandt det om livet og på den måde fik de ham halet i land.
13. oktober 1766 Pag. 321a
Jørgen Andersen Grønbech af Allinge opbød sin myndling Else Catrine Nielsdatters arvekapital på 76 sdr 2 mark 10 sk. til låns mod rente og pant.
Dom afsagt i sagen som byfogeden Skougaard havde startet mod skipper Jens Hansen Kaas af Sandvig. Jens Hansen Kaas havde taget borgerskab i Sandvig i 1764 og som sådan skulle han betale sin skat her. Hvis han havde betalt skatten i Rutsker sogn, måtte han selv sørge for at få den refunderet. Han skulle betale Skougaard 1 rdr. 4 mark, som byfogeden havde lagt ud for ham, samt sagens omkostninger 3 rdr til Skougaard og 2 rdr. til sættedommerens ulejlighed.
Nicolaj Jørgensen Holm havde bedt Jørgen Jensen og Erich Hansen fra Sandvig om at stævne hans søster Margrete Hans Hansen af Allinge for gæld til ham. Hverken Margrete eller hendes lauværge var mødt.
13. oktober 1766 Pag. 322a
Læst kgl. forordning om forbud mod at overtræde til den papistiske religion, samt forbud mod at Jesuitter opholder sig i kongens riger, dat. 19. september 1766.
Else Catrine Nielsdatters fædrende arv på 76 sdr 2 ml 10 sk. blev tilbudt til låns anden gang.
For retten mødte Jørgen Samuelsen og Jacob Mathsen begge fra Allinge. Jørgen Samuelsen var blevet stævnet af Jacob Mathsen, da han skulle have udtalt nogle fornærmende ord om Jacob Mathsens hustru den 14. oktober. Jørgen Samuelsen udtalte, at det ikke var ment fornærmende og han havde intet ondt mod hende. Jacob Mathsen trak derefter sin anklage tilbage.
Læst et pantebrev dat. 2. oktober 1766 på en lån på 220 sdr. som Esper Pedersen Due havde fået af ungkarl Wefst Jensen af Klingegården i Rutsker mod pant i 7½ spl. bygjord Ungersløkken kaldet, samt i hans gård med plads, løkke og have i Allinge.
Margrete sal. Hans Hansen af Allinge mødte og erklærede, at hun skyldte sin broder pengene. Men hun ville prøve at få “klareret” sin gæld. Hun bad om udsættelse til næste ting.
10. november 1766 Pag. 322b
Læst kgl. patent om eftergivelse af Prinsesse-styr, dat. 6. oktober 1766.
Knuths skrivelse om at forbuddet mod instrumental og vocalmusik nu igen var tilladt ved bryllupper og anden samkvem. Forbuddet var givet på grund af kong Frederiks død.
Jørgen Andersen Grønbech af Allinge mødte for tredje gang og ville udlåne sin myndlings arvekapital på 75 sdr. 4 mk. Ingen ville modtage pengene, som blev leveret tilbage efter fratrukket gebyr og stempelpenge.
Holtsførster Kettelsen udbad sig skriftligt en synsforretning af Hammershus skove. De otte stokkemænd fik som sædvanligt opgaven inden næste tingdag.
24. november 1766 Pag. 322b
Synsforretningen over Hammershus birks skove samt piletræer beliggende på Slotsladegården blev skriftligt fremlagt for tinget.
Dernæst læst et købe- og skødebrev af 21. november 1766 (Fejlskrivning for læst et pantebrev!) Jørgen Jensen Grønbech i Allinge havde lånt 320 sdr. af Herman Jørgensen Bohn på Baggegaard i Klemensker mod pant i 8 skpl. bygjord Fodstien kaldet, samt en skov Præsteåen kaldet, et stk bygjord Birkeløkken kaldet, samt bygjord i Allinge Byvang.
Læst et pantebrev dat. 3. nov. 1766 udstedt af Hans Tommesen af Sandvig for et lån på 148 sdr., som han havde fået af Morten Hansen Lund på 14 sg. i Olsker mod pant i bygjord i Valborg Torn, og et stykke jord Langebjerg stykket kaldet.
Læst et pantebrev, dat. 15. nov. 1766 der viser, at Karen Monsedatter i Allinge har lånt 160 sdr. ag løjtnant Rømer i Rutsker mod pant 1 tdl bygjord i Lilleløkken i Allinge byvang og i en brændevinspande og en jernkakkelovn. Lånet blev bekræftet af hendes værge og morbror Rasmus Pedersen af Rutsker.
Mons Jepsen Sonne, Egesløkken i Allinge Byvang fik borgerskab i Allinge i anden klasse.
15. december 1766 Pag. 323a
Læst kgl. Patent om højesterets afholdelse i 1767.
Genlæst kgl. forordning fra 16. april 1736 og 19. februar 1753 om forbud mod at bære guld og sølv i klædedragten efter ny kgl. forordning af 7. november 1766.
Læst stiftsbefalingsmand Knuths skrivelse af 4. november, at der ydedes 6 måneders kredit på indkøb af udenlandske fabriksvarer indkøbt gennem Det almindelige Varemagasin i København.
Læst Kommissorium, dat. 25. november 1766, udgivet af Tobaks Fabriqueren Hr. Bork i København, det forklarer at Hans Lercke Schousboe i Rønne skal være Tobaks kommissær for Rønne, Hasle, Allinge og Sandvig.
Læst et købe og skødebrev, dat. 8. oktober 1765, der fortæller at Niels Samsingsen i Allinge har solgt sit hus bestående af 12 stolperum, gårdsplads og have til Niels Kruse i Allinge for 63 sdr.
Læst et gavebrev, dat. 10. maj 1766 hvorved Hans Knudsen i Allinge har foræret sine hjemmeværende døtre Else og Annike et stk bygjord i Storeløkken i Allinge Byvang til værdi af 160 sdr.
Læst et pantebrev dat. 15. december 1766 med indhold at Rasmus Tommesen i Sandvig skylder Hans Jensen på Degnegården i Rutsker 149 sdr.. der var sat pant i en del jord i Sandvig byvang og i sit hus med plads og have.
Læst et skøde og købebrev dat. 29. november 1766 hvori det fremgår at Karen Monsedatter i Allinge har solgt sit hus med plads og brønd i Allinge til Niels Nielsen af Habedamshuset i Olsker for 40 sdr. Broderen Ole Monsen af Sandvig bekræftede salget.
Læst et købe og skødebrev dat. 15. december med indhold at Niels Hansen den ældre i Allinge har solgt jord i Jørgen Hans Vang til Rasmus “Tømmerer” i Sandvig for 115 sdr.
Læst et købe- og skødebrev af 15. december 1766 med indhold at Christian Jørgensen Smed i Allinge har solgt ½ tdl. bygjor i Jørgen Hans Vang,, 1 tdl. havrejord på “Plagen” og et engehjørne samme sted for 120 sdr. til Rasmus “Tømere”.
Peder Monsen Holm af Allinge, som for nylig var blevet værge for Giertrud Hansdatter af Allinge, mødte i retten og tilbød hendes fædrende og mødrende arv på 40 sdr. 3 mk 4 sk. til udlån mod rente og pant.
Nicolaj Holm i Nexø fremlagde et skriftligt indlæg mod sin søster Margrete sal. Hans Hansen i Allinge. Stokkemændene fik til opgave at sørge for , at hun kom tilstede i retten på næste samling. Hvis hun ikke kom, ville sagen gå til doms.
Stokkemænd for 1767 blev: Mons Ibsen Sonne af Egesløkken, Niels Kruse i Allinge, Ole Jensen, Maths Jensen, Hans Jørgen Snidker og af Sandvig Hans Hermansen, Hans Jørgensen Kaas skræder og Peder Sandersen.
Som taksatorer valgtes til formand Hans Pedersen og Giver Løvingsen og fra Sandvig Jacob Vieberg og Jens Hyldebrand. Det blev pålagt taksatorerne at ligne ekstra 52 sdr., som skulle bruges til at aflønning af en vægter.
12. januar 1767 Pag. 324a
Taksatorerne fremlagde deres skatteligning for 1767. De havde ikke lignet til vægteraflønningen, da borgerne var meget fattige og husene lå langt fra hinanden. De ville gøre en ansøgning for at blive fritaget for denne udgift.
Læst købe- og skødebrev hvorved enken Karen sal. Hans Hyldebrand i Allinge sælger sin gård med plads og have til Niels Clausen, borger i Rønne for 200 sdr. De 30 sdr blev betalt og 170 sdr. i rater.
Michel Grønbech overtog dommersædet, således at birkefogden kunne få et tingsvidne på alle uvisse indtægter for året 1766 Sidste års stokkemænd vidnede, at Karen Mogensdatter havde betalt 6 rdr. i lejermålsbøde. Efter Seine Jensdatters arv var der betalt forlovspenge 1 rdr af værgen Mads Jensen, eftersom hun var blevet gift i København. Ligeledes var der betalt 1 rdr. i forlovspenge af Haagen Weidichsen eftersom arven tilhørende Maren Jørgensdatter var sendt til København, hvor hun var blevet gift. Det samme efter Anike Jørgensdatters arv, hvor værgen Rasmus Weidichsen havde betalt 1 rdr. i forlovspenge. Birkefogden nævnte følgende tre unge personer, der havde modtaget arv udefra: Kierstine Samuelsdatter, der sammen med sin mand Niels Skou “her på landet” havde modtaget arvemidler, Ole Rasmussen, som Johan Samuelsen værgede for, samt Johan Johansen, som Jørgen Samuelsen værgede for.
Kæmneren for Sandvig Peder Hartvig mødte og angav, at han hverken havde modtaget penge eller brugt penge og derfor intet regnskab havde udfærdiget. Han fralagde sig opgaven for 1767. I hans sted valgtes Niels Jensen. Poul Jensen i Allinge fortsatte sit kæmnerhverv.
Læst et afkaldsbrev af 24. december 1766, hvorved Bendix Jensen i Sandvig vedstår, at han havde fået sin arv med rente i alt 13 sdr. 2 ma 6 sk. af sin værge Johan Samuelsen i Allinge. Afkaldsbrevet skulle indføjes i pantebogen.
For tredje gang tilbød Peder Monsen Holm sin myndling Giertrud Hansdatters arv på 34 sdr. 8 sk. om nogen ville overtage pengene, betale rente og stille sikkerhed.
I sagen hvor Nicolaj Holm i Nexø havde stævnet sin søster Margrethe Hansdatter for en gæld gik til mods, da Margrethe ikke havde indfundet sig på tinget.
9. februar 1767 Pag. 325a
I sagen mellem de to søskende, blev dommen afsagt. Margrete sal. Hans Hansen i Allinge skulle betale Nicolaj Holm i Nexø 11 sdr., samt sagens omkostninger.
Samuel Nielsen fra Sandvig havde bedt Michel Grønbech om at rejse en sag mod skipper Jens Hansen Kaas og Hans Hansen Kaas begge fra Sandvig. Sagen var, at de to brødre Kaas havde overfaldt ham med hug og slag på vej hjem fra Slotsvangen. Ingen af vidnerne var mødte. De to anklagede syntes, at det var pengespild at føre sag. De tilbad Samuel Nielsen 6 sdr., hvis han frafaldt sigtelsen, hvilket blev accepteret. Sagen blev herefter frafaldet.
16. marts 1767 Pag. 325b
Kgl. forordning om, at lån ikke må forrentes højere end 4 procent årligt.
Peder Monsen Holm tilbød for anden han sin myndling Giertrud Hansdatters arvekapital på 39 sdr. 8 sk. Ingen bød sig til.
Læst afkaldskvittering hvorved Hans Jørgensen vedstod, at han havde modtaget arvekapital og renter af sin kurator kaptajn Jens Larsen i Allinge. Arven var kommet fra sin morbror Hans Jørgensen, samt morbror Jørgen Jørgensen, han mormor Agnes Jørgen Hansen i Sandvig og efter hans moder Kierstine Eskel Jacobsen. Afkaldskvitteringen skal skrives ind i overformynderprotokollen.
6. april 1767 Pag. 325b
Referat skrevet af birkefoged Hans Jørgen Skougaard i birkeskriverens lovlige fravær.
Læst stiftsbefalingsmandens skrivelse om dem som køber varer i de Københavnske fabrikker, skal anmelde sig som købmænd. (?)
Tinglyst et pantebrev, dat. 16. marts 1767, udgivet af Anders Simonsen i Allinge for et lån på 300 sdr., som han havde fået af Niels Espersen på 58 sg. i Klemensker.
27. april 1767 Pag. 326a
Referat skrevet af birkefoged Skougaard da birkeskriveren var svag.
Læst kgl. reskript af 15. december 1766 om deling af mulkterne, der betales af skippere, der ikke havde indhentet konsulerens attester på varer.
Læst et pantebrev fra 24. april 1767 hvorved Niels Andersen i Allinge vedstår at have lånt 180 sdr. af Morten Pedersen på 14. sg. i Rutsker mod pant i Buggehøj jorden og et engstykke der lå op til Niels Andersens jord. Niels Andersen havde desuden lånt 200 sdr. af sandemand Rasch i Rutsker mod pant i Bækageren i Allinge byvang og et stykke jord i Store Løkken.
Læst et skøde af dato 3. marts 1767 hvorved Maths Jensen i Allinge havde solgt sit 8 stolperums hus med plads for 70 sdr. til Maths Hansen.
10. juni 1767 Pag. 326a
Læst kgl. konfirmation og bestalling dat. 12. januar 1767 til Lars Birch på at være byskriver i Hasle, Herredskriver i Nørre Herred og birkeskriver til Hammershus birk.
Maths Larsen af Østerlars mødte på vegne af oberst og vicekommandant von Schor af Rønne i en sag mod Jørgen Johan Schou, der boede på Hammershus ladegård kaldet Hammersholm. Schou skulle have draget fisk i Hammersøen, der tilhørte obersten. Michel Grønbech mødte som prokurator for Jørgen Schou. Grønbech påpegede, at der i stævningen stod, at Jørgen Schou boede i Olsker sogn og at han foreløbigt ikke kunne tage stilling til anklagen. Maths Larsen beklagede fejlen, da han ikke i første omgang vidste hvor Slotsladegården juridisk hørte under. -Sagen blev udsat til den 22. juni.
22. juni 1767 Pag. 327a
Allernaadigst kgl. reskript af 29. maj 1767 om at Hasle, Allinge og Sandvig var fritaget for at betale for et vægterskab.
Læst et pantebrev dat. 21. maj 1767 på et lån af 220 sdr. som Christian Jørgensen Smed i Allinge havde fået af byfoged Skougaard i Hasle mod pant i bygjord i Allinge byvang kaldet Berastuber, samt jord kaldet Asserstykket.
I sagen mellem oberst Schor og Jørgen Johan Skou om fiskeri i Hammersøen fortsatte med, at Maths Larsen fra Østerlars læste en stævning mod Jørgen Skou. Michel Grønbech påpegede, at den skrevne stævning omfattede Jørgen Skou og interessenter. Derfor mente Grønbech, at “interessenterne”, på linje med Jørgen Skou, skulle stævnes inden sagen kunne fortsætte, da der ikke kunne føres vidner før de anklagede var definerede. Maths Larsen mente ikke, at det var hans opgave at påpege interessenter, da det var op til Jørgen Skou, at påvise om han var ene om fiskeriet eller om der var flere.
Maths Larsen læste Kammerskrivelse til landets etats kommissariatet af dato 3. november 1750 og amtmand Urne. Maths Larsen ville havde dette dokument fremlagt på tinget. Dommeren ville have betænkningstid til at undersøge om ikke dette dokument skulle belægges med højere penge end tilfældet var. Dernæst fremlagde Maths Larsen et dokument fra General kommissariatet til oberst Schor om, at fiskeriet i Hammersøen tilhørte ham. Jørgen Skou ville undersøge kopierne fra 1750 og svare på næste ting. Grønbech ville også have betænkningstid til at vurdere om han kunne acceptere stævningen.
6. juli 1767 Pag. 328a
Sagen om fiskeriet fortsatte. Grønbech ville ikke godkende indstævningen, da der i stævningen påpeges at fiskeriet var foretaget af Jørgen Skous medinteressenter og ikke af ham selv. Stævningen måtte fastslå og beskrive dette interessentskab. Grønbech henviste til loven, som angav at anklagen skulle rettes mod sagvolderne. Grønbech kunne ikke mene, at der kunne føres sag på den angivne stævning. Dommeren lod sagen udsætte i 8te dage.
13. juli 1767 Pag. 328b
Blev læst et pantebrev dat. 23. juni 1767 med indhold at Peder Hartvig Müller af Sandvig havde lånt 180 sdr. af Hr. Lützes børns arvepenge efter deres bedsteforældre kaptajn Maths Clemen Engel og hustru karen Lütz og Elsebeth Lütz mod pant i skovdel kaldet Halvendeskoven og bygjord samt havrejord i Sandvig Byvang.
Læst et pantebrev dat. 27. april 1767 udgivet af Jens Pedersen Hyldebrand i Sandvig til Niels Olsen Sonne i Hasle for et lån på 140 sdr.. I pant var sat 7 skpl. bygjord kaldet Steiver (?) og 6 skpl. bygjord i Seversløkken i Sandvig byvang.
I fiskerisagen var anklageren Maths Larsen fra Østerlars syg, men havde indsendt en skriftlig redegørelse, som Grønbech straks erklærede var af samme “urimmelighed, og hvor aldeles det er stridende imod denne sags rette grund og sammenhæng, samt rettens orden og maade” – sagen udsat.
27. juli 1767 Pag. 328b
Kgl. plakat dat. 19. maj og 6. juni 1767 om te, der indførtes fra fremmede steder og ikke igen udførtes, skulle erlægge 8 skilling i konsumption.
Læst kgl. forordning ang. ophævelse af åben skriftemål for lejermål.
Grønbech fremlagde Jørgen Skous skriftlige indlæg om stævnemål mod ham om ulovlig fiskeri i Hammersøen. Da Maths Larsen ikke var kommet til retten, udsatte dommeren sagen til 3. august.
Grønbech efterlyste ejermanden til en kalv der løb rund i Sandvig byvang og ødelagde sæden.
3. august 1767 Pag. 329a
Læst et skøde dat. 27. maj 1767 om at Peder Larsen af Allinge havde solgt to stykker jord i byvangen til Hans Pedersen for 154 sdr.
I fiskerisagen afgav dommeren sin kendelse om at stævningen skulle accepteres. Hans argumentation var, at det ikke var en sag om bøder, men om mulkt og omkostninger og sagen netop kunne ses som en afklaring af spørgsmålet om, at der var flere der fiskede eller om Jørgen Wefstsen Skou havde været ene om ulovlighederne. Han henstillede til parterne om at holde sig til sagen og ikke fremføre vidtløftigheder.
Grønbech ville have stævningen udbygget til at beskrive ulovlighedernes karakter førend han kunne indlade sig i sagen. Maths Larsen mente, at sagen var afklaret, da Jørgen Skou havde fisket og at det nu blot drejede sig om, at dommen blev afsagt, således at obersten kunne få erstatning for hans mistede fiskeri.
Grønbech havde aldrig tilkendegivet, at Jørgen Skou havde ladet eller beordret folk, hverken med falk, vod eller båd, at fiske i Hammersøen. Endvidere påstod Grønbech, at obersten selv har sammenlagt to missivers udtalelser og deraf sluttet, at obersten skulle være berettiget til Hammersøen og dets fiskeri. En stor del af Hammersøen ligger på Hammersholms område omkranset af dets gærde og jorde. Jørgen Skou ville forsvare sin egen ejendomsret. Han havde skøde på jorden og i flg. forordning af 31. marts 1719 4. post omfatter ejendomsretten skove, åløb og fiskeri. Grønbech mente, at beviset om ejendomsretten skulle gå forud for en eventuelt sag om fiskeri. Derfor måtte det være obersten, der beviste, at Hammersøen ikke tilhørte Hammersholm, men vicekommandanten.
Dommeren måtte acceptere Grønbech ønske om henstand med sagen i 4 uger, således at han kunne føre en kontrastævning mod obersten.
31. august 1767 Pag. 330a
I retten mødte hattemager Peder Pedersen fra Rønne. Han var gift med Karen Pedersdatter, som stammede fra Allinge og datter af afdøde Peder Monsen. En bror til Karen ved navn Bendix Pedersen er død udenlands og havde efterladt sig noget gods, som hun var arving til. Peder Larsen Lyng og Hans Wig vidnede, at Peder Monsen havde været gift to gange. Første gang med Leene Hansdatter. Børnene i dette første ægteskab var: Hans Pedersen, der bor i Allinge og den ældste datter var Karen, som er gift med hattemager Peder Pedersen i Rønne og en datter, der er ugift og opholder sig hos Hans Jespersen i Sandvig og endnu en datter ved navn Kierstine, som er gift med Didrik Jepsen i Allinge. I andet ægteskab, hvor hustruen endnu lever var der fire børn. En søn Niels Pedersen, to døtre i København Anne Pedersdatter og Malene Pedersdatter, samt en søn Bendix Pedersen [Rotensteen – se 28/3 1768], der sejlede fra København og som skulle være død på en rejse til Vestindien.
Jørgen Jensen Grønbech mødte og protesterede mod udstedelse af tingsvidne til Peder Hattemager i Rønne. Jørgen Jensen havde den 14. december 1765 købt Peder Monsens gård og gods og indgået kontrakt med ham og hustruen. Jørgen Jensen Grønbech mente, at sønnen Bendix var død inden faderen og at det således var faderen, der var enearving af sønnens gods. Peder Larsen Lyng bekræftede, at Bendix klæder fra hans “logement i København” var sendt til faderen, medens han endnu levede. Jørgen Grønbech mente derfor, at eventuel gods tilhørte ham, da han havde indgået købeaftale og kontrakt. Peder hattemager mente ikke, at det var relevant ved et tingsvidne om familieforhold, hvilket dommeren også mente og udfærdigede tingsvidnet.
Fiskerisagen fortsatte med at Grønbech på Jørgen Johan Skous vegne producerede en kontrakaldsseddel mod oberst og vicekommandant Schor, for at bevise Shous ejendomsret og adkomst til Hammersøen og dens fiskeri. Samme kontrakaldsseddel var sendt til amtmand Urne og generalauditør og amtsforvalter Andresen, for at de på embedets vegne kunne have forbehold derimod. Sedlen var ligeledes sendt til Allinge og Sandvigs formænd, som skulle udtale sig på egne og på byernes vegne. Kontrasedlen var desuden sendt til Maths Larsen med den hensigt at få ham på vicekommandantens vegne til at trække anklagen om ulovligt fiskeri tilbage. Endvidere var kaldssedlen sendt til en del personer, der var blevet indkaldt som vidner i sagen. Jacob Hansen af Allinge og Peder Michelsen af Sandvig var benyttet som kaldsmænd i sagen og havde været i Østerlars, i Rønne og de to byer for at forkynde indholdet i kaldssedlen. For de fire formænd havde to andre kaldsmænd nemlig Bendix Jensen og Anders Grønbech af Allinge været budbringere.
På amtsforvalter Andresens vegne var hans fuldmægtige Adolph Müller mødt og fremlagde amtsforvalteren og amtmandens skriftlige udtalelse i sagen. Grønbech var ikke tilfreds med Urne og Andresens udtalelse, som ikke forholder sig til sagens indhold, men nærmere om sagens udvikling. Grønbech mente sig sikker i sagen om at undersøge ejendomsretten førend fiskerisagen kunne begynde, da der intet fandtes om fiskeriet tilhørte een eller flere i fællesskab. Men han overlod bedømmelsen til dommerens afgørelse.
Maths Larsen fra Østerlars fremførte sin principals skriftlige mening om kontrastævningen. Han påpegede, at han ikke havde angrebet ejendomsretten til stedet, men henholdte sig til rettigheden til fiskeriet i søen, som til “hans charges var tillagt”.. Maths Larsen ser således kontrasagen som en anden og helt uvedkommende sag.
Grønbech modsagde Maths Larsens indlæg og at kontrastævningen ville modgå Schor påstand, at “han ene og alene havde fiskeriet”. I kraft af ejendomsretten i lovens pag. 795 og 796 art. 25 bindes ejendomsretten og fiskeriet sammen.
Det det nu var overladt dommeren at afgøre om kontrastævingen skulle tillades, måtte han erkende, at sagen “nu gaaer temmeligen viden om” og at han behøvede tid til at overveje sagen og komme med en kendelse. Dommeren tilsagde de indkaldte vidner til at møde på næste ting om 8te dage.
7. september 1767 Pag. 334a
Dommeren startede med at konstatere, at kontrastævningen havde til hensigt at få Oberst Schors sag mod Jørgen Skou forkastet på grund af ejendomsretten. Kontrastævningen ønskede afvist af amtmanden og amtsforvalteren, da de ikke havde fået udskrift af ordlyden af kontrastævningen. Dommeren gik imod amtmanden og amtsforvalterens ønsker, da det var birkerettens segl, der byggede på kongens lov, der var gældende og som sådan “dristigedes” han sig til at kende kontrastævningen ved magt.
Maths Larsen ville protestere mod dommerens afgørelse.
De indkaldte vidner var: Simon Andersen, Michel Monsen Torn, Hans Vig, Hans Jørgensen Bødker, Peder Sandersen, Elisabet Mons Bendixe, Seine Jens Hansens, Vefst Jensen Skou, Jens Boesen.
De første som Grønbech afhørte var byens formænd:
Michel Mogensen Torn, der var født 1. august 1700 i Sandvig og havde altid ophold sig i byen. Han oplyste at Hammersø dels lå inden for Slotsvangens gærde og en del ind til Sandvig Byvang og fælled. Han mindes Jørgen Skous morfar Niels Hansen, som havde fæstet Slotsvangen og han boede i Sandvig. Niels Hansen havde fisket med båd og vaad i søen sammen med folk fra Sandvig efter hans forgodtbefindende uden at han blev forhindret deri. Han fortalte at Sandvigbo havde fisket med geddekroge, meeding og garnsætning, som de synes var bedst og der var ingen der forhindrede dem i deres forehavende. Han havde aldrig hørt om, at nogen var blevet forhindret i fiskeriet. Han fortalte, at for 11-12 år siden gravede Sandvigboerne render et par år over byens fælled for at udlede vandet af søen, således at de kunne grave “kullatørv”. Det var sket uden påtale fra obersten. På Maths Larsens spørgsmål fortalte Michel Torn at Schors forgængere Cronenberg og Barthram havde fisket i Hammersøen, men der havde ikke været disputs derom.
Dernæst Wefst Jensen, der var 63 år gammel og havde boet på Slotsvangen i 43 år. Han bekræftede det forrige vidnes udsagn. Han fortalte at både Bartram og Cronenberg havde fisket i søen i enighed med Vefst Jensen. Cronenberg havde stoppet med sit fiskeri efter at Vefst jensen havde købt Slotsvangen af kronen. Han havde lånt oberst Schor sit vor at fiske med, alt sammen med hans gode vilje. Han mente at hverken oberstløjtnant Amtshof eller oberstløjtnant Tamsen fiskede i søen.
Simon Andersen var “omtrent imellem 61 og 62 år gammel” og havde opholdt sig i Sandvig siden han var 13. Han havde fisket i Hammersøen indtil han flyttede til Allinge. Vedstod de to tidligere vidners udsagn. På spørgsmål fra Maths Larsen sagde vidnet at der “troligt var løbet noget fiskeri ud af renderne” da der blev gravet tørv, men han havde ingen viden derom.
Dernæst Elisabet sal. Peder Hammers enke. Hun var “ungefær 53 år, født i Sandvig og har stedse boed i Sandvig”. Hun bekræftede de øvrige vidners udsagn og lagde til, at hun havde hørt, at hendes forfædre i gammel tid fiskede med geddekroge eller på anden måde i søen uden at det blev dem nægtet.
Elisabeth sal. Mogens Bendixen var 74 år gammel, født i Sandvig og havde det meste af tiden opholdt sig i Sandvig. Hun vedstod svarene fra de tidligere vidner og tilføjede, at hendes første mand Svend Svendsen fiskede gedder i Hammersøen, som han solgte på Hammershus til løjtnant Jens Christensen – uden påanke. Hun havde hjulpet med ved kultørve gravningen for 11-12 år siden. Hun mente ikke, at fiskeriet havde taget skade ved tørvegravningen, da “der var vand nok endda”.
Sienne Jens Hansens, der var 71 år, født i Sandvig og havde boet i byen i 43 år vedstod de andres udsagn.
Hans Jørgensen Bødker var 49 år gammel og barnefødt i Sandvig og havde det meste af tiden opholdt sig i Sandvig. Bekræftede de forrige vidners udsagn. Han tilføjede, at han fiske i søen når han ville. Det var kun i det sidste år, at nogen havde villet forbyde det. Han kunne ikke forestille sig at tørvegravningen kunne skade fiskeriet, da der var vand nok.
Peder Sandersen var 49 år gammel, født i Sandvig og havde altid opholdt sig i byen. Bekræftede de forriges svar på spørgsmålene. han havde selv været med til at opgrave rende og skære tørv for 10 eller 12 år siden.
Jens Boesen blev snart 56 år gammel og havde opholdt sig i Allinge menighed siden han var 9 år gammel. Svarede som de andre.
Jørgen Samsingsen havde haft kendskab til Hammersøen i omtrent 22 år. Han havde været i tjeneste hos Vefst Jensen på Hammersholm og havde der fisket med falk, våd og båd, helt åbenlyst og frit. Han havde været med til at fiske efter at Schor var blevet vicekommandant. Han vidste også, at Vefst Jensen engang i mellem havde sendt fisk til obersten. Han mente, at Vefst Jensen havde holdt sig til sit skøde og dermed ikke stillet spørgsmålstegn ved lovligheden. Han havde hørt at oberst Schor havde udviklet redskaber til fiskeri i Hammersøen og han havde set at Schors folk mange gange havde fisket i søen. Schor selv deltage i fiskeriet en enkelt gangh.
Hans Wig var 50 år gammel, født i Sandvig og har det meste af tiden opholdt sig der. Svarede som de øvrige vidner.
Peder Michelsen angav sin alder til “ungefær 75 eller 76 aar og havde boet i Sandvig i 50 år, men barnefødt i Rutsker sogn. Svarede som de andre.
Jep Andersen bekræftede ovenstående [angav ikke sin alder].
Grønbech krævede at de tre udeblevne vidner Løjtnant Rasmus Weidichsen af Allinge, Eskel Jacobsen af Kokkeløkken og Jens Michelsen af Sandvig at møde til afhøring på næste ting.
Grønbech ville ikke afhøre Hans Nielsen og hustru ved Slottet, samt Jørgen Andersen på Slotslyngen, da “de vel ikke anderleedes kand ansees end næsten som Hr. oberste von Schors vaaneder, og hand deres hosbohn eller herskab, og de alt saa ikke ansees, som upartiske Vidner”
14. september 1767 Pag. 339b
Læst stiftsbefalingsmand Knuths skrivelse af 1. september 1767 der meddeler, at Det vestindiske og Guinesiske rente og generaltoldkammer har ophævet den forhøjede told på hvid sæbe. Der skal fremdeles betales 60 skilling af hver 100 pund, hvilket blev pålagt birkefoged Skougaard at meddele byerne.
Rentekammerskrivelse af 29. august 1767 til Skougaard om at de der forser sig ved lejermål ikke længere skal stå åbenbar skrifte, men i stedet sættes på vand og brød i otte dage. Stiftsamtmandens ordre til Skougaard var for eftertiden, når han aflægger regnskab af uvise indtægter, angive hvem der var blevet fritaget for offentlig skrifte og i stedet sættes på vand og brød i otte dage.
I fiskerisagen fortsatte Michel Grønbech sine afhøringer at de sidste vidner.
Rasmus Weidichsen havde tjent Niels Hansen i tre år, da han havde slotsvangen i fæste. Han bekræftede at Niels Hansen havde fisket i Hammersøen frit og åbenlyst og med sandvigboerne uden at nogen forhindrede dem i det. På spørgsmål fra Maths Larsen fra Østerlars, kunne han ikke vide om det var med Slottets tilladelse, men han troede det, da ingen forhindrede Niels Hansen i sit fiskeri. Han mente ikke, at kunne huske at oberst Schor havde forbudt fiskeriet på et kirkestævne.
Eskel Jacobsen, der var 64 år og født i Allinge. Han svarede på alle spørgsmål, som blev stillet på sidste ting sådan som de andre. Han tilføjede, at Wefst Jensen havde udbedret sine garn og vod på sin grund. Han havde aldrig troet, at det var forbudt at fiske. Han havde set, at obersten havde fiske i Hammersøen og han havde hørt, at han havde lånt vod af Vefst Jensen.
Jens Michelsen af Sandvig vidnede, at en stor del af Hammersøen var indenfor Slotsvangens jorde og den anden del lå under Sandvigs fælled og byens ejendom. Han havde aldrig hørt om forbud eller noget “disput” om fiskeriet før nu.
Grønbech ville nu føre demonstration og påstande i sagen.
Mads Larsen ville på oberstens vegne producere en skriftlig “continuations kald seddel” af dato 1. september, hvorved Jørgen Vefsten Skou var stævnet for retten og adskillige vidner i sagen om fiskeriet i Hammersøen. Grønbech mente, at denne stævning ikke havde relevans, da det allerede var bevist at alle Sandvigboere havde kunnet fiske i Hammersøen uden forbud og at den nye stævning kun vender sig mod Jørgen Skou, som nu er stævnet til doms i fiskerisagen. Og der var i stævningen ikke taget stilling til ejendomsretten. Mads Larsen nævnte, at oberst Schor ikke havde imodsagt ejendomsretten og dette havde intet at gøre med fiskeriretten. Grønbech forsøgte at hindre mads larsen nye stævning, da det ikke var anmeldt i tide og at vidnerne nu uretmæssigt skulle indkaldes på ny.
Dommeren kunne ikkeafstå fortsættelsen af sagen og han femkaldte derfor de indkaldte vidner, som var: Peder Mogensen, Hans Nielsen og hustru boende ved slottet, Hans Hammers hustru ved kroleddet og Peder Sandersen, samt Niels jensen, Rasmus Tommesen, Jens Michels stedsøn Anders Hammer, Hans Hermansen, Jørgen Skous tjenestepige Else Catrine. Grønbech ankede over de vidner, som han mente var havde obersten som husbonde og herskab. Nemlig Hans Nielsen og hustru ved Slottet, samt Jorgen Andersen på Slotslyngen.
Mads Larsens første vidne var Peder Mogensen, som erkendte at Jørgen Skou havde fisket i Hammersøen sidste år. Han havde selv set det en gang, men han havde dog ikke set Jørgen Skou selv. Der var blevet brugt vod og båd. Han kunne dog ikke bekræfte, at Jørgen Skou var hovedmanden og fik selv den største part af udbyttet. Han kunne heller ikke sige om Jørgen Skou havde brugt redskaber. Vidnet vidste, at oberst Schor havde fisket i Hammersøen mange gang og havde bekostet redskaber dertil. Vidnet havde hørt at vicekommandanten havde bekostet en ålekiste til søen og havde en båd liggende ved søen, men vidste ikke om den var låst fast med en lænke og en lås. Grønbech fik vidnet til at vedstå, at alt fiskeri var sket i samdrægtighed, således også vicekommandantens fiskeri.
Margrete Hans Hammers ved Kroleddet svarede på de fleste spørgsmål, men hun vidste meget lidt om det. Allerhøjst nogen havde hun hørt.
Hans Nielsens hustru Johanne ved Slottet forklarede, at hun aldrig havde været ved søen når der “blev trukket”. Både hendes første og anden mand havde deltaget i vicekommandantens fiskeri, når de blev tilsagt dertil. Hun kendte til en ålekiste i den østre ende af søen.
Else Catrine Andersdatter svarede meget undvigende på spørgsmålene fra Mads Larsen, men hun havde da bemærket, at der var fisket meget det sidste år, men om hendes husbond Jørgen Skou havde givet eller solgt det videre, vidste hun ikke.
De øvrige vidner blev tilsagt at møde på næste ting “under faldsmålsbøder” for udeblivelse. [listen af vidner er længere end ved sagens begyndelse]
28. september 1767 Pag. 344b
I fiskerisagen mødte oberst Schors fuldmægtig Mads Larsen fra Østerlars og fremlagde et skriftligt dokument. Vidneafhøringerne skulle fortsætte. Et af vidnerne Anders Hansen Kaas var bortrejst, men forventedes tilbage inden 3 dage.
Hans Nielsen ved Slottet fortalte, at han havde set Jørgen Skou fiske en gang sidste forår. Han havde hørt, at Jørgen Skou havde fisket flere gange. Han havde set og hørt, at der både blev brugt både og vod.
Samuel Nielsen fortalte at sidste forår havde han set sidste forår, at nogle af byfolkene fiskede sammen med Jørgen Skou og at der blev brugt både båd og vod. Han sagde, at det var Jørgen Skous far Wefst Jensen, der havde taget nogle af de største fisk med sig til gården og at det øvrige fisk blev delt mellem de andre som havde været med. Han ville blive 26 år til jul, så han huskede ikke rigtigt tiden under den forrige vicekommandant, så han kunne ikke sige noget om fiskeriet dengang.
Dorthe Wefst Jensen kendte til fiskeriet, men hun kunne ikke sige om Wefst Jensen eller Jørgen Skou havde tilegnet sig størstedelen af fangsten. Hun fortalte at Bartram ikke havde fisket, men det havde Cronenberg, men han havde aldrig fisket enerådigt, sådan som Schor nu ville gøre det. Mads Larsen spurgte vidnet om hun ikke var bevidst om, at vicekjommandant Bartram havde gravet en rende mellem Hammersø og havet nord for Slottet, der hvor der nu lå et ammunitions hus. Ved renden havde han anlagt en åleruse. Dorthe Wefst Jensen vidste godt at en af vicekommandanterne havde lagt en ålekiste der, men ikke hvem det var. Mads Larsen bad vidnet om at erindre da søofficeren Grodtschilling i 1737 eller 1738 efterså og opmålte Hammersøen. Søofficeren og hans folk boede dengang på Slotsladegården hos Wefst Jensen. Grønbech protesterede mod spørgsmålet, som ikke havde noget relevans i den nuværende fiskesag. Dorte Wefst Jensen kunne godt huske opmålingerne og at der sket boringer vest for søen og havet. Mads Larsen bad vidnet om at huske, at dengang fiskede slottet i Hammersø og at ingen fra hverken Olsker sogn eller birket havde noget at indvende mod dette. Dorthe Wefst Jensen mente ikke, at der dengang havde været nogen stridigheder om fiskeriet, hverken mod øvrighedspersonernes fiskeri eller mod hendes mand og andres fiskeri i søen, som også skete fra båd og ved vod, som det skete nu. Hun var ikke klar over hvem der ejede bådene dengang, men hun var overbevist om, at hendes mand havde haft en båd i søen, hvorfra han fiskede. Hun benægtede, at det først var fra forrige år, at der var blevet fisket fra båd. Hun mente bestemt, at hendes mand fiskede hvornår han ville og ikke efter at han havde fået tilladelse dertil af vicekommandanten. På Grønbech opfordring fortalte Dorthe Wefst Jensen, at hendes far Niels Hansen, havde fisket i søen både fra båd og med vod, uden problemer, dengang han havde Slotsvangen i fæste.
Jørgen Johan Skous hustru Johanne fortalte, at der blev fisket en del fisk sidste forår, men hun vidste intet om fordelingen. Hun menet at delingen af fiske sket i al mindelighed. Han var overbevist om, at det var hendes mands rettighed, som han havde arvet efter sine forgængere.
Peder Sandersen havde været med til at fiske. Voddet stammede fra Slotsladegården og det ejedes af Jørgen Skou eller hans far Wefst Jensen tillige med båden de brugte. Han ville ikke bekræfte, at de store fisk blev ført til Slotsladegården og de små fisk blev delt i tre dele, hvor byen fik 2 dele og Slotsladegaarden den sidste tredjedel. Grønbech protesterede over spørgsmålet, da den ikke var relevans.
Niels Jensen havde været på søen og fiske. Han havde i alt set Jørgen Skou fiske tre gange i sidste forår. Den tredje gang havde han kun fange 14 små fisk. de havde brugt båd og vod. Han vidste, at voddet tilhørte Slotsladegården, men båden tilhørte Grønbech. Halvdelen af de største fisk tilkom Slotsladegården, resten blev delt i 3 dele, hvor 2/3 tilkom fiskerne der hjalp til og 1/3 kom til gården. Som han så det, var Jørgen Skou hovedmande, som organiserede fiskeriet. Han havde været med til fiskeriet flere gange, men kunne ikke sige om de var bestilt eller om devar med for at få del i fangsten. Han kunne ikke forholde sig til begrebet “betaling” for at deltage.
Hans Jespersen fortalte, at han ejede halvdelen af voddet og den anden halve Vefst Jensen. der var også en båd. Halvdelen af fangsten blev ført til Slotsladegården og den anden halvdel var til deling mellem fiskerne. Hans Jespersen havde hørt i sin barndom at ingen havde rettigheder til at fiske i Hammersøen uden vicekomandanterne. Han kendte ikke noget til vicekommandantens opgravning af rende mellem Hammersøen til havet mod vest, men han kendte til vicekommandantens åleruse, der stod tæt op moden søen. Han kendte til planerne om at lave havn i Hammersøen i året 1738 eller 1739 [det var i 1737]. På Grønbech spørgsmål kunne vidnet ikke huske at der nogensinde havde været gjort forbud mod slotladegården eller sandvigboernes fiskeri, men at han havde kun hørt fra sin bardom, at fiskeriet tilhørte vicekommandanten. Grønbech erindrede om at en del “vragfolk”, der logrede i Sandvig, en hel vinter havde fiske uden problemer i Hammersøen en hel vinter, uden nogen havde næstet dem det. Dette bekræftede vidnet, men tilføjede at de havde fået tilladelse til det af generalmajor Kruse. Disse vragfolk havde foræret vicekommandanten nogle “hvide linner” [uvist om det er liner eller en fiskeart der kaldtes “linner”]. Vidnet kunne ikke sige om Slotsladegården havde tilladelse til fiskeriet eller ej, men han havde selv set, at ladegården sendte fisk op på slottet efter fiskeri i Hammersøen. Grønbech tilføjede at vidnet var opvokset i Allinge hos sin far jesper Hansen og at han kun havde boet i Sandvig 16-20 år siden han blev gift.
Rasmus Thømmesen havde været med til fiskeri et par gange og han bekræftede at de største fisk tilhørte Slotsladegården og de øvrige blev delt i tre hvor en tredjedel gik til gåden.
Sagen udsattes til næste ting, men et indlæg fra amtsforvalteren Christian Andresen om fiskerisagen blev oplæst og blev taget til efterretning. [her nævntes intet om indholdet i indlægget] Grønbech ville have tid til at vurdere indholdet af amtsforvalterens indlæg før end han kunne kommentere det.
12. oktober 1767 Pag. 349a
Holtsførster Kettelsen udbad sig en skovskønnings forretning af Hammershus skove og et skøn af birkets pile og gærde.
Fiskesagen blev dernæst fortsat.
Første vidne var Jens Jensen Hammer. han fortalte, at engang, da de var ved søen, gik en eller to på til Slotsladegården for at få lov til at fiske. Svaret var nej. Senere havde Jørgen Skou kommet ned til dem ved søen og givet tilladelse til at fiske, bare han fik sin part af fiskeriet. Jørgen Skou havde fået en gedde forlods og efter at fangsten var kommet i land, blev den delt i to. Ene del til gården og den anden til fiskerne.
Fenrik Haagen Møller kunne mindes fiskeriet i Hammersøen i 36 år. Havde ikke set fiskeriet i sidste forår, men han havde set fiskeriet udført af Wefst Jensen og en del byfolk dette forår. Han fortalte at han havde oplevet at Bartram og Cronenberg havde boet på slottet. Alle de tre sidste vicekommandanter havde tilført fiskeredskaber til fiskeri i Hammersøen. han var ogs vidende at byfolkenen havde “medet efter fisk, og havde endda brugt små “net af sildegarn under kiep og stage ved søebreden haver udsat for at faae smaa fisk udi”. Videt havde “i frisk erindring” at Bartram lod grave en rende mellem søen og havet på byens friheds mark og der sætte en “aalekiste af brædder med jernringe udi og en lem med laas for oven paa”. Den lå omkring 100 skridt fra søen ned mod byen, og blev tømt at tjenerne på slottet. Vidnet huskede officer Grodtschillings opmåling og boring vest for Hammersøen til havet. Han huske ikke at noget anfægtede fiskeriet i søen, andet end at de tre vicekommandanter hver var “enemægtige over fiskeriet i søen”. Småfiskeriet ved meding og små net havde ingen forbud, noget andet var fiskeri fra båd og vod. Den omtalte ålekiste skulle være det sted, hvor der nu (1767) lå en bro til folk og kreaturer. Alt var sket i enighed. Samme enighed var tilstede, da en del sandvigboer gravede render og ledte vandet væk fra den oprindelige rende, således at de kunne skære tørv. Renderne stødte sammen med det oprindelige løb, der hvor ålekisten havde været. Vicekommandanten havde ikke anket denne tørvegravning og det havde heller ikke nogen indflydelse på fiskeriet. Visse år når der var meget vand i Hammersøen om foråret kunne man finde småfisk og ål helt nede ved havbredden fordi afløbet var så kraftigt.
Dernæst Jesper Hansen kunne huske 56-57 år tilbage i tiden. han var født i Allinge og altid boet der. Han kunne mindes tilbage på de vicekommandanter der havde boet på slottet: Bryno, Amtshøf, Hersnak, Tamsen, Bartram og Cronenberg. I sær Bartram og Cronenberg fiskede i Hammersøen som i andre søer, som tilhørte slottet. jesper Hansen havde flere gange hjulpet til at trække vod. Han havde også været med ved Bartrams rendegravning fra Hammersøen, hvor der blev anlagt ålekiste. Han havde ikke selv fisket i søen. Han havde været med til at måle Hammersøen efter anbefaling af øvrigheden, første gang med løjtnant West og siden med Grodtschilling. Der måltes søens dybde og grunde på alle kanter og sider hvorefter at alle undersøgelserne blev førte til pennen af de to ansvarlige på et senere tidspunkt, havde han hørt. Jesper Hansen havde som både kleinsmed og grovsmed arbejdet for Bartram og Cronenberg.på Slottet og under arbejdet havde han færdedes uge- og månedsvis på slottet og hørt om fiskeriet i Hammersøen.
Grønbech henstillede til byfoged at bede Jesper Hansen om at besvare spørgsmålene så enkelt som muligt og ikke fortælle andre unødige historier.
Grønbech mente, at Jesper Hansen havde været bortrejst så ofte, at han ikke kunne påstå, at han havde været i Allinge hele livet. Jesper Hansen, som synes at dette spørgsmål hørte udenfor stævnemålet, besvarede dog hans spørgsmål, at han havde stået i lære i København og havde ofte rejst til København, Roskilde og deslige. Medens han var i “forbund i København” havde han været “skrevet for gevær” her i Allinge og Sandvigs kompagni. Han havde altid boet i Allinge selv om at han hvert eller hvert andet år havde været bortrejst i 14 dages tid til København for at købe stenkul og andre husfornødenheder. Han havde i flere år haft en båd i Sæne, der fiskede efter laks og på vejen frem og tilbage, havde hans vej bragt ham forbi Hammersøen. Hans sønner og døtre gik ofte den vej når de skulle hente deres får og lam og de havde altid fortalt ham, hvad der skete på søen.
Niels Hansen kunne huske 40 år tilbage til Bartrams tid og huskede ålekisten, som lå nærmere ved søen end ved det nuværende (1767) ammunition hus. Stedet kaldtes Sleven. Han huskede det, da han havde været med til at grave render og sætte ålekisten ud.
Giver Løvingsen kunne huske, at der blev fisket i Hammersøen i de sidste 50 år og huskede vicekommandanterne Amtshoft, Hirchnach, Tamsen, Bartram og Cronenberg. han havde været med til at drage fisk for oberstløjtnant Bartram i Hammersø. Han huskede, at Bartram lod grave render og sætte ålekiste mellem søen og Sandvig. Han huskede også, at der blev boret og målt mellem Hammersøen og havet vest for søen.
Hans Hermansen kunne huske 50 år tilbage i tiden, men havde boet i Klemensker under opmåling og borearbejdet mellem søen og havet. Ellers bekræftede han spørgsmålene ligesom Giver Løvingsen. Grønbech tvivlede på hans viden om Hammersøen, da han kun i de sidste år havde boet i Sandvig. Hans Hermansen svarede, at han havde været håndlænger ved Hammershus Post og derfor kendte Hammersø ret godt.
Hans Tomesen vidste intet.
De tre sidste vidner blev tilsagt til at møde på næste ting.
19. oktober 1767 Pag. 352b
Birketinget blev holdt af birkeskriveren på birkefogedens lovlige fraværelse.
Læst et pantebrev dat. 16. marts 1765 om, at Peder Monsen Holm i Allinge havde lånt 80 sdr. af sin morbroder Mads Pedersen i Allinge mod pant i Kalleløkken.
Skønningsmændene producerede sit skriftlige syn af Hammershus skove, pile og gærde.
I fiskerisagen fremlagde oberstens fuldmægtig Mads Larsen fra Østerlars et skriftligt indlæg. I en skrivelse fra Skougaard meddeltes, at Michel Monsen var en af byens formænd. Jørgen Johan Skou var tilstede og fremlagde det kgl. skødebrev dat. 1. februar 1745, samt skødet fra 15. febr. 1763, hvor Wefst Jensen overdraget Slotsladegården til sin søn Jørgen Skou. Dernæst bad Jørgen Skou sagen udsat til næste ting.
26. oktober 1767 Pag. 353a
Michel Grønbech mødte og præsenterede et tingsvidne af en sag, der startede på birketinget den 24. oktober 1757, hvorved Oberst Schor ville have indgreb mod Slotsvangens underliggender. Grønbech ønskede sagen udsat i 8 dage, således at han kunne få tid til at demonstrere sagen rette sammenhæng.
31. oktober 1767 Pag. 353b – sø og gæsteret
Holdt af sættedommer auditør Bøje Rasch, birkeskriver Lars Birch og 2 bisiddere Hans Jørgen Snidker og Niels Kruse af Allinge.
Michel Grønbech og Jesper Hansen havde stævnet Kaptajn Jens Larsen af Allinge og løjtnant Mads Kofod af Hasle, der var kommissær for ejerne af den strandede skipper Poul Wertøes vrag og ladning. Skibet blev kaldt for “Imanuel” og var strandet den 1. oktober 1766 mellem Allinge og Sandvig. Stævningsmændene havde startet sagen for at få bjærgernes løn for indbjærgning af ankertov, segl og andre skibsredskaber. Sagen var sandsynligvis startet på grund af nogle “trætterier” mellem kaptajn Jens Larsen, der havde opmagasineret godset og så Mads Kofod fra Hasle. Kaptajn Jens Larsen havde været en af fire formænd for bjærgerne og havde indgået en accord på 110 rdr i bjærgeløn, som endnu ikke var betalt. Mads Kofod havde ikke fået ordnet mellemværendet med ejerne og derfor pålagde Jens Larsen skylden på Mads Kofod, som de egentlige bagmand for problemerne. Godset skulle nu måske endnu engang sælges på auktion.
Michel Grønbech protesterede over at ankertovet og andet lå under åben himmel og blev derved forringet, og vil i løbet af vinteren blive mere ødelagte. Sagen skulle nu afgøre, hvem der var ansvarlig for at betale de 110 rdr. til bjærgerne.
Jens Larsen nægtede at ankertovet lå under åben himmel – der lå brædder over dem, så de lå som om det var kaptajnens eget.
De to beskikkelsesmænd Giver Løvingsen og Christian Jørgensen blev afhørt af Grønbech. De havde indstævnet Jens Larsen, som ikke ville underskrive stævningen formedelst, at han ikke kunne deltage i sagen, da han endnu ikke havde modtaget nogen leje for opmagasineringen. Der var indgået kontrakt mellem bjærgerne og Mads Kofod, men ikke om opmagasinering. Nogle måneder efter var der kommet en skipper fra Gotland, som præsenterede sig som ejernes repræsentant. Et anker fra vraget blev taget om bord, men blev forbudt at blive sendt væk inden det var vurderet. Skipperen skulle have haft penge med til at betale bjærgerne med, men det var ikke bekendt om kaptajn Jens Larsen havde fået dem eller om skipperen havde taget dem med tilbage til Gotland, da han blev afvist mht. ankeret. Skipperen havde lovet, at sende et større skib inden pinse, men dette var aldrig dukket op og godset var stadig i byen.
Flere vidner blev afhørt [En utydelig håndskrift fra en afløser i skrivearbejdet, gør det svært at følge argumenterne fra anklageren Grønbech, men det ser ud til, at stridighederne var udsprunget af myndigheden om hvem og hvor det strandede gods skulle opbevares – enten hos Jens Andersen, der havde plads til opbevaring indenfor husets vægge, eller hos kaptajnen, der måtte opbevare tovværk og andet under åben himmel. Skipperen havde entreret med Mads Kofod i Hasle om at varetage hans og godsets ejeres interesser. Imidlertid havde kaptajn Jens Larsen haft held med at få godset opbevaret hos ham, som han nu krævede leje for. Skibbet fra Gotland, der ankom før pinse for at hente godset, nåede kun at på skibsankeret ombord, inden at der blev udstedt forbud. Han havde ellers haft penge med til at betale bjærgernes løn i alt 110 rdr, som han havde deponerede hos kaptajnen. Men da der gik forvikling i procedurerne, kom pengene aldrig til udbetaling. Skipperen tog pengene og ankeret med tilbage. Ankeret var det der var mest værd og da det var forsvundet mistede bjærgerne hovedparten af pantet for bjærgelønnen]
Sagen blev aldrig afsluttet, men måtte udsættes til den næst følgende onsdag.
4. november 1767 Pag. 368b – sø og gæsteret.
Jesper Hansen bad om at få løjtnant Mads Kofod afhørt, da han sandsynligvis kunne bringe klarhed over flere forhold. Han var ikke mødt.
Første vidne Michel Mogensen Torn bekræftede at sagen vedrørte bjærgernes 1/3 af ladningen ikke var udbetalt endnu. Værdierne var endnu tilstede i segl, takkelage, tovværk og andre redskaber, men da der ikke var truffet aftale med ejerne fra Gotland, kunne sagen ikke afsluttes. En søndag morgen var en skipper og en enkelt sømand, som havde været med på det strandede skib, Jacob Seegren. Med sig havde de pengene som skulle bruges til bjærgeløn. Men de var ikke kommet til udbetaling og i stedet låst inde i et skab hos Kaptajn Jens Larsen. Kaptajn Jens Larsen skulle indirekte have givet den svenske skipper log til at tage skibsankeret med, som øjensynlig var den godsdel, som havde den største værdi. Kaptajnen sagde, at han ikke vidste, hvor mange penge skipperen havde haft med sig, da de var forseglede. Vidnet kunne ikke sige med sikkerhed, at skipperen havde taget pengene med sig igen, da han ikke havde fået godset.
Jens Larsens hustru Giese kunne bekræfte, at om mandagen, da skipperen fik at vide, at han ikke kunne før skibsredskaberne, blev han meget vred og havde da bedt om at på sin forseglede pengesæk tilbage, da han ville sejle tilbage til Gotland. Men han havde lovet at der inden 6 uger ville komme et nyt skib og Afhente godset. Skipperen havde foruden ankeret fået 3 kobberkar med sig. Det ene havde for øvrigt hendes mand fisket op af vraget.
Da den beordrede dommer skulle møde i Rønne næste dag og at det var dårligt vejr, sluttede afhøringerne. Sagen udsattes til næst kommende lørdag.
7. november 1767 Pag. 361a
Grønbech påstod, at Kaptajnen havde handlet i modstred af bjærgernes interesser og at han skulle dømmes til at udrede 110 rdr. og betale sagens omkostninger på 12 rdr. Argumentet va, at han havde påtaget sig en myndighed, der forpligtede ham til at udrede de skyldige penge.
Kaptajn Jens Larsen anførte, at Jesper Hansen og Grønbechs påstande var uden hold i virkeligheden og at han om fornødent ville føre kontrastævning mod de usande beskyldninger. Jens Larsen bad om udsættelse af sagen således at han kunne få tid til at foretage kontrastævning.
Grønbech modsagde Jens Larsens påstand om, at det var ham, der havde forårsaget, at en sættedommer blev sat på sagen. Birkefoged Skougaard var farbroder til Jens Larsen og derfor nært beslægtet med sagsøgte og derfor ikke kunne dømme i sagen.
Løjtnant Mads Kofod var tilstede i retten og fik læst et skriftligt indlæg i sagen.
Sættedommeren udsatte sagen i 8te dage, således at Jens Larsen kunne få tid til at overveje sin stilling.
9. november 1767 Pag. 362b
Grønbech kunne ikke fremkomme med sit indlæg i fiskerisagen, da han ikke havde fået udskrifter af sidste tings forhandlinger. Skriver Birch undskyldte sig med, at arbejdet med sø-og gæsteretten havde taget hele hans tid.
Læst et pantebrev udstedt af Jens Andersen i Allinge for et lån på 240 sdr., som han havde fået af ungkarl Hans Pedersen af Siegaard i Klemensker. Der var i pantsat 2 tdl og 2 skpl. bygjord kaldet Kampeløkken og et bækfald med skov “Paa Bækken” kaldet
14. november 1767 Pag. 362b – sø- og gæsteret
Kaptajn Jens Larsen tilrettelagde en kontrastævning mod Jesper Hansen og Michel Grønbech, samt Mads Kofod fra Hasle med flere.
Grønbech ville ikke acceptere kontrastævningen på grund af dens mangelfuldhed. Skipperen, der var kommet fra Gotland, var end ikke navngiven, skulle også stævnes. I stævningen var der nye punkter, bl.a. at Jens Larsen ville have Mads Kofod dømt til at betale pakhusleje, hvilket ikke var tilladt, da det faldt udenfor den oprindelige sag. Sagen vedgik en simpel sag, nemlig manglende bjærgeløns betaling.
Jens Larsen mente ikke at Grønbech havde ret, at han skulle være ansvarlig. Det måtte være ejerne af godset og da de havde valgt løjtnant Mads Kofod som deres kommissær, var det ham, der skulle være ansvarlig for bjærgelønnen. Nu da Mads Kofod havde fremkommet med en skriftlig redegørelse mod ham, så er han derved inddraget i den oprindelige sag.
Tolder Krog var tilstæde i retten, da han også var blevet indstævnet i kaptajnens kontrastævning. Krog ville ikke på nogen måde acceptere, at han som kgl. embedsmand blev indstævnet i en sag, som for ham var uvedkommende. Jens Larsen oplyste, at han ikke tvivlede på tolderens redelighed, men han var indkaldt, da han havde været tilstede da den gotlandske skipper kom til Allinge for at afhente godset og at han kunne bidrage med oplysninger om sagens rette sammenhæng.
Dommeren henstillede at kontrasagen skulle forholde til hovedsagen, nemlig om “bjærgelønnens prætentioner” og ikke sagen mod Mads Kofod og kaptajn Jens Larsen måtte ikke beskæftige sig med tolderens embedsførelse. Med disse undtagelser godkendte sættedommeren kontrastævningen.
Kaptajnens første vidne var Jørgen Samuelsen, der kunne fortælle at da den gotlandske skipper kom til Allinge for at afhente godset, sendte han bud efter Mads Kofod i Hasle. Han mente dog, at skipperen havde ønsket at Mads Kofod var kommet hurtigere til Allinge. Mads Kofod havde bedt Jørgen Samuelsen og Christian Jørgensen om at ro ud til skipperen på reden og bede ham om at bringe skibsankeret tilbage på stranden. Vidnet mente, at det var skipperen selv, der havde taget ankeret om bord uden at nogen havde givet ham lov. Skipperen havde højlydt klaget over, at han ikke havde fået takkelagen. Vidnet havde hørt, at Mads Kofod havde sagt til Michel Torn, at han nok skulle få sine bjærgeløn.
De øvrige vidner blev tilsagt til at møde om 7 dage
16. november 1767 Pag. 366b
Læst kgl. patent om højesterets afholdelse i 1768
Læst kgl. plakat om forhøjelse af “barkede og bereede skind og huder” som kom fra fremmede steder.
Grønbech mødte i sagen om fiskeriet i Hammersø. Han læste et skriftligt indlæg på sin principal Jørgen Skous vegne. Han fremlagde forskellige dokumenter og bad om at sagen gik til doms. Oberst Schors fuldmægtig Mads Larsen var ikke mødt, så sagen måtte udsættes i otte dage.
Læst et købe- og skødebrev dat. 1. juni 1767 hvorved Niels Andersen i Allinge har et stykke bygjord i Lerløkken til sin søn Anders Nielsen i Allinge for 80 sdr.
21. november 1767 Pag. 366b – Sø- og gæsteret
Kaptajn Jens Larsen fortsatte sine afhøringer af de tre sidste vidner.
Jens Grønberg havde sejlet beskikkelsesmændene ombord til skipperen, der var kommet for at hente godset. Kunne ikke oplyse noget nyt om handlingsforløbet.
Johan Samuelsen havde hørt, at skipperen havde penge med, men vidste ikke hvad de var til. Skipperen havde sagt til ham, at 40 sdr. skulle han bruge til klarering.
Jacob Mathsen var af den mening, at hvis skipperen havde fået alt godset havde han betalt pengene og alle bjærgerne kunne have fået pengene. han havde hørt at kaptajn Jens larsen skulle have 24 sk for hver dag og dag, som godset var opmagasinet, men at prisen var gået ned til 12 sk. Da skipperen ikke fik godset, havde han udtalt, at pengene måtte vente til et nyt skib kom.
Sagen skulle fortsætte den 28. november, hvor Jens Larsen ville komme med sin endelige skriftlige erklæring.
23. november 1767 Pag. 369a
Tinget holdt af birkeskriveren i birkefogedens fravær.
Kontrollør Jacobsen kom på tolder Krag vegne og ville have et tingsvidne vedr. strandingen den 1. oktober 1766 mellem Allinge og Sandvig af skibet Emanuel, ført af skipper Poul Westøe, der var hjemmehørende i Visby på Gotland. Eneste ladning var brædder, der var bestemt for Sønderborg i Holsten.
De tre der skulle afgive forklaring var Jesper Hansen, Michel Grønbech og Michel Mogensen Torn. De oplyste, at de havde indgået en kontrakt med skipperen. Ladningen bestod af fyrrebrædder og kalk i fustager. Der havde været 82½ tylter 5, 6 a 7 alen fyrrebrædder, 1½ favn birkebrædder, 2 stk hele og 2 stk halve pundige kanoner. Af kalken blev intet bjærget.
Vurderingsmændene løjtnant Rømer, fenrik Rasch, Hans Hansen blev læst og påskrevet og Johan Svendsens vurdering af ladningen den 6. oktober 1766 blev læst. Derefter fik tolderen sit tingsvidne.
I fiskerisagen var vicekommandantens fuldmægtig Mads Larsen ikke mødt. Generalauditøren og amtsforvalter Andresen havde sendt en skrivelse til tinget, hvor han bad om at sagen endnu udsattes i 8te dage.
28. november 1767 Pag. 368b – sø- og gæsteret
Kaptajn Jens Larsen fremlagde en skriftlig redegørelse. Jesper Hansen gik imod kaptajnens redegørelse og meddelte, at Grønbech på næst kommende ting den 3. december ville komme med en kontinuationsstævning.
Gæsteretten blev udsat til 3. december
30. november 1767 Pag. 370a
læst kgl. plakat om hvordan sterboets midler skulle indkasseres.
Læst et pantebrev med indhold, at Anders Jepsen Skomager i Allinge har lånt 260 sdr af ungkarl Christopher Hansen Christophersen på 6 sg. i Olsker mod pant i Pilleløkken på 1 tdl. 1 skpl bygjord, sat i hans iboende hus med plads og have i Allinge.
Amtstuens indlæg i fiskerisagen dat. 30. november blev læst og påskrevet. Med indlægget fulgte følgende dokumenter: litr. A. kopi af en Kammer Kollegieskrivelse til amtmanden Urne dat. 3. juni 1757. Litr. B. en skrivelse af samme kollegies brev til Amtmand Urne dat. 11. november d.a. Litr. C kopi af fæstebrev på Slotsvangen dat. 16. juni 1724 udgivet af amtskriver Horn til Vefst Jensen. Litr. D kopi af kammerkollegie skrivelse til amtmand Urne dat. 3. november 1750. Litr. E. En fra etatsråd og amtmand Urne ordre til sandemand Nicolaj Pedersen af Olsker sogn om at forholde Jørgen Skou fra at fiske i Hammersøen, dat. 25. april 1767. Litr. F til samme sandemand dat. 13. maj med en kopi af Urnes ordre af 3. november 1750 til Jørgen Skou.
Jørgen Johan Skou var tilstede i retten og hørte dette skriftlige indlæg, hvorefter han begærede sagen udsat i 8te dage.
3. december 1767 Pag. 370b sø- og gæsteret.
Michel Pedersen Grønbech producerede en kontinuations kaldsseddel på egen og Jesper Hansens vegne i sagen mod kaptajn Jens Larsen. De havde indkaldt vidner. Mads Kofod i Hasle var imidlertid “udrejst” til Rønne, men de havde på alle mulige måder forsøgt at indkalde ham som vidne og ikke som anklaget.
Kaptajn Jens Larsen ville ikke acceptere forsættelsessagen, da netop løjtnant Mads Kofod ikke var en del af sagen, da han mente, at han, på ejernes vegne, var den der havde fået sagen til at gå i hårdknude. Juridiske argumentering om Mads Kofod var stævnet korrekt eller ikke, ville dommeren have påvist enten ved stævningsmændende eller fra Mads Kofod selv. Med denne klausul ville dommeren acceptere fortsættelsessagen og de nye vidner kunne afhøres.
De nye vidner var Niels Hansen, Hans Jensen Hiort, løjtnant Rasmus Weidichsen og Karen Jensdatter af Allinge.
Niels Hansen fortalte, at det var tidlig søndag morgen da den gotlandske skipper kom til Allinge. Efter at han var kommet til Jens Larsen, gik de ned mod stranden, hvorefter skipperen beordrede sine folk til at trække ankeret om bord på deres skib. Det hele skete før søndagsprædikenen. På Jens Larsens spørgsmål erkendte vidnet, at Jesper Hansen den morgen havde siddet ved Jens Andersens gavl og havde kunne kikket ned på stranden. Der var kun en gade mellem ham og stranden. Men han havde ikke kunnet høre hvad de havde talt om. Skipperen og Jens Larsen havde ikke været på stranden medens ankeret blev ført op på skibet. De var gået op til byskriver Birch, som var strandbetjent. Vidnet refererede Jesper Hansens ord, da skibsfolkene havde fået ankeret op i båden: “at der som de kæntrede med baaden, vilde der blive en kløbe eller klynge at tage op igien”.
Karen Jensdatter fortalte, at den fremmede skipper hentede skibsankeret, der havde ligget ved Allinge Skibshavn norden for byskriver Birchs og at det var sket før prædikenen og efter at skipperen og Jens Larsen havde været ved stranden. Derefter var gået ind til byskriveren.
Løjtnant Rasmus Weidichsen bekræftede ovenstående hændelsesforløb. Jens Larsen fik ham ikke til at sige, at den fremmede skipper også havde ærindet, at hente segl, kabler mv, som først skulle klareres.
Hans Jensen Hjorth bekræftede ovenstående og havde tillige set skibsfolkene få skibsankeret op i en stor båd og sejle det ud til skibet, der lå på reden. Han havde hørt at skipperen også skulle hente takkeladen og klarere godset. Han havde dog ikke hørt det fra skipperen.
Sagen udsattes til 12. december.
7. december 1767 Pag. 374a
Læst en købekontrakt dat. 1. november 1767 oprettet mellem enken Margrete sal. Hans Winberg og hendes søn Jacob Hansen Winberg og hans forlovede. Sønnen skulle have alt hendes “eje og brug i Sandvig med plads og have, samt jord i Vangen og alt hendes løsøremidler imod at han svarer ald hendes giæld og Creditorer, samt udi hendes livstid underholder hende med Klæder, føde, huuseværelse og hendes henfart og jordefær”.
Læst købe- og skødebrev dat. 3. oktober 1767 hvorved enken efter Peder Hammer i Sandvig har solgt til sin dattermand Anders Hansen Kaas og datter Bendte et 3 stolperums hus, 2 stykker jorde i Sandvig byvang og en del løsøre.
I fiskerisagen mødte Michel Grønbech og besvarede skriftligt det indlæg som generalauditøren og amtsforvalteren Andreasen havde fremlagt på tinget. Han bad om at sagen nu gik til doms. Ingen var mødt på generalauditørens vegne. Dette så dommeren som et tegn på, at sagen nu skulle have sin slutning, sådan som vicekommandanten Schor længe havde ønsket. Sagen gik nu til doms.
12. december 1767 Pag. 374b – sø- og gæsteret
Fra løjtnant Mads Kofod var der indkommet et indlæg af 11. december. To korte indlæg fra Michel Grønbech og Jesper Hansen blev oplæst.
Jens Larsen modsagde både Mads Kofods indlæg og de to stævninger fra Grønbech og Jesper Hansen. Han mente, at sagsvolderen var Mads Kofod, der havde beordret ankeret i land igen, samt at han som kommissær havde det endelige ansvar for at betale bjærgerne. endvidere havde han sørget for auktionen af brædderne og disse penge måtte han endnu have.
Grønbech mente, at vragets segl, kabler mv. skulle lægges på lager og udgøre sikkerheden for bjærgernes andel. Når disse blev udleveret og klarerede skulle ejerne betale de penge som bjærgerne havde til gode.
Jens Larsen mente, at sagen var fuldt opklaret og at han ikke havde givet den fremmede skipper lov til at tage ankeret. Han ville nu bede om en domsafvigelse.
Dommeren indkaldte sagens parter til at møde kl. 8 mandag morgen den 14. december, hvor sagens agter skulle gennemgås. Den endelige dom ville han give lørdag den 19. december kl. 10 formiddag.
19. december 1767 Pag. 377b – sø- og gæsteret
Dom afsagt i sagen mellem Michel Grønbech af Sandvig og Jesper Hansen af Allinge kontra kaptajn Jens Larsen fra Allinge ang. bjærgeløn efter skipper Poul Westøe strandede vrags takkelage. Jens Larsen bad om dommen og samtlige dokumenter således at han kunne anke dommen til Landstinget.
[Dommen afskrevet efter referatet af tinget den 21. december]
Dommeren var helt klart i mod kaptajn Jens Larsen. Først og fremmest havde han, som den ene af fire bjærgningsformænd, udøvet ulovlig myndighed under selve bjærgningen da der skulle opmagasinere skibets redskaber etc, Kommissæren Mads Kofod havde entreret med Jens Andersen og kaptajnen havde egenhændigt ændret beslutningen. Da skibets redskaber lå som garanti for bjærgernes 1/3-del – nemlig 110 rdr. havde han ansvaret for at varetage bjærgernes interesser. Han havde endda haft ejernes penge som depositum i sit hus, men ved forviklinger, havde den fremmede skipper fra Gotland både hentet pengene og samtidigt sejlet bort med ankeret, som var det mest værdifuldeste af alle skibsredskaber. Derfor blev kaptajnen dømt til at betale bjærgerne deres tilgodehavender i alt 110 rdr, samt omkostningerne til sættedommeren 2 rdr. pr. tingdag, i alt 14 rdr. Endvidere blev kaptajnen idømt 2 rdr. i bøde til justitskassen og 2 rdr. til Allinge og Sandvigs Fattigkasse for ulovligt at have beskyldt Michel Mogensen Torn for vidne falsk, som efter lovens forskrifter kunne takseres til at miste sine to fingre.
21. december 1767 Pag. 378a
Læst købe- og skødebrev dat. 21. marts 1767 hvorved Eske Jacobsen af Kokkeløkken har solgt sin gård med plads, indhegninger og tilhørende jord og eng for 650 sdr. til Hans Keisen Møller på Dyngemøllen i Rutsker.
Læst en kontrakt, dat. 21. marts 1767 mellem Hans Keisen Møller af Rutsker og Eske Jacobsen af Kokkeløkken ang. undentag for Eske Jacobsen og hans hustru.
Læst et afkald dat. 28. januar 1767 udgivet af Peter Hillebrand og Hans Hillebrand af Allinge til deres curator Jens Hyldebrand af Sandvig for deres fædrene arv.
Læst et købe- og skødebrev, dat. 2. marts 1767 hvorved Niels Clausen af Rønne sælger sin gård med plads og have “liggende eller staaende” i Allinge til ungkarl Hans Hyldebrand i Allinge for 200 sdr.
Læst et købe- og skødebrev dat. 18. februar 1767 hvorved styrmand Peter Hyldebrand, da værende i Allinge har solgt til sin bror Hans Hillebrand 4 skpl. havrejord Jydetornen kaldet i Allinge byvang for 64 sdr. 4 mark 8 sk.
Som taksatorer for året 1768 valgtes formand Niels Hansen, Simon Andersen og af Sandvig Friedrich Jensen og Jørgen Jensen.
Som stokkemand valgtes Maths Hansen, Niels Nielsen, Hans Pedersen, Lars Hansen, Hans Nor og fra Sandvig Peder Johan Hammer, Mons Jensen og Anders Jepsen skomager
11. januar 1768 Pag. 380a
Læst pantebrev dat. 11. december 1767 der viste, at Peder Mogensen, der boede hos Mads Pedersen i Allinge, skyldte Mads Pedersen 140 sdr. mod pant i bygjord kaldet Moders løkke og bygjord kaldet Munkestykket.
De fire taksatorer fremlagde skatteligningen for 1768, som blev sammenlignet med sidste års ligning og kvartalssedlerne blev udleveret.
Kæmneren for Allinge Poul Jensen fremlagde sit skriftlige regnskab for 1767. Poul Jensen blev derefter afløst af Jørgen Andersen Grønbech.
Dommersædet overtages af konstitueret sættedommer Michel Grønbech. Skougaard fremstillede sidste års stokkemænd, nemlig Hans Jørgensen, Peder Larsen, Ole Jensen, Mons Jepsen, Peder Sandersen, Hans Hermansen, Hans Jørgen Kaas og Niels Kruse. Stokkemændene blev spurgt om de kunne angive noget “drivegods, arveløse midler, 6. eller 10. penge, førlovspenge” der tilhørte kongen. Hvilket de benægtede og birkefogeden kunne derefter få sit tingsvidne som kunne bilægges hans årsregnskab.
Med Skougaard i dommersædet blev dommen i fiskerisagen afsagt mellem vicekommandanten Schor og Jørgen Skou af Slotsladegården. Vicekommandanten blev tilkendt fiskeriet i Hammersø og Jørgen Skou blev dømt til at betale justitskassen 2 rdr.
Læst købe- og skødebrev dat. 27. december 1767 hvorved Niels Hansen i Allinge overdrager et stykke bygjord på ½ tdl. kaldet Nyløkken til sin datter og dattermand Lars Hansen.
Læst et købe- og skødebrev dat. 29. december hvorved Peder Larsen af 12. sg. i Rø har solgt en Sie- (?) gård med plads og have til Mads Jensen i Allinge for 100 sdr.
Læst et købe- og skødebrev dat. 5. december hvorved Peder Larsen af 12. sg. i Rø har solgt 6 skpl. bygjord kaldet Almestykket til Jacob Hansen og ungkarl Niels Hansen begge fra Allinge for 154 sdr.
Herefter følger kæmnerregnskab for Allinge 1766 og 1767:
Modtaget af Johan Samuelsen af Byens penge: 1 sdr. 12 sk., Mulkt 1 sdr. modtaget af Jørgen Jensen, 1 sdr. modtaget af Peder Larsen efter mulkt. For forsømmelse af svins ringning 2 mark i pant, hvoraf den ene mark ikke blev indløst. For et undveget svin 14 sk. I alt summa 2 sdr. 3 mark 10 sk.. Udgift: Udbetalt byfoged Skougaard til byens brandprotokol 3 mark 8 sk. Til reparation af 2 af byens led og min egen forsømmelse og arbejde derved 2 mark 8 sk. Summa 1 sdr. 2 mark. Tilbage i kassen var 1 sdr. 1 mark 10 skilling. Underskrevet Poul Jensen 9. januar 1768.
Herefter er dommen i fiskerisagen afskrevet. Dommeren så klart, at vicekommandanten havde fiskeretten til Hammersø, således at hans forgængere havde haft det. Trods det, at andre uhindret havde kunnet fiske i søen uden anke, så betød det ikke, at vicekommandanten havde fællesskab i fiskeriet. Jørgen Skou havde blevet advaret om fiskeri tilhørte vicekommandant von Schor, desuagtet havde han ufortrødent fortsat fiskeriet. I stedet burde han have været kommet til forståelse med den, der havde fiskeretten. Derved havde han fremtvunget en unødvendig sag´og herfor blev han dømt i mulkt 2 rdr. til justitskassen og til at betale omkostninger af sagen. Da det ikke var bevist, at han havde handlet som formand for fiskeriet kunne han ikke dømmes til bøder og ej heller at refundere vicekommandantens eventuelle tab.
28. marts 1768 Pag. 382a
Tinglyst 3 lodsedler dat. 3. december 1759. Den 1. er Ellen Hans Olsens ældste søns lodseddel efter hans mødrene arv på 7 sdr. 1 mk . Anden lodseddel var Niels Hansens på 7 sdr. 1 mark efter samme skifte den 3. december 1759 og den tredje afdøde kone Ellen Hans Olsens datter Ellen Kierstine Hansdatters arv på 3 sdr. 2 mark 8 sk.
Læst et pantebrev dat. 1. marts 1767 hvorved Johan Hansen Holm i Allinge havde lånt 100 sdr. af Michel Jepsen på 19. vaarnedegaard i Østerlars mod pant i 8 skpl. bygjord på Berestuben i Allinge Byvang
Blev læst et auktionsskøde dat. 23. december 1767 på ½ tdl. bygjord kaldet Munkestykket, som på auktionen den 14. oktober 1767 hos hans Olsen i Allinge blev tilslået Hans Nor i Allinge.
Endnu et auktionsskøde, af samme dato som ovenstående, på 2 skpl. jord i Allinge byvang. For 43 sdr. havde Jørgen Samuelsen købt jorden efter Hans Olsen i Allinge.
Endnu et stykke jord solgt på samme auktion til Niels Kruse i Allinge. Jorden var på 2 skpl. bygjord og blev solgt for 60 sdr. 12 sk.
Endnu et stk jord blev solgt på samme auktion, nemlig Pærestykket på 6 skpl. til en pris af 151 sdr. til Peder Monsen Holm
Læst en kaldsseddel der viste at Hans Nielsen havde modtaget sin arv på 28 sdr. 3 mk. 6 sk.efter hans far Andris Knudsen i Sandvig.
Jones Kofoed af Allinge fik borgerskab af Anden klasse.
Jørgen Jensen Grønbech ønskede at få et tingsvidne på en arv, som sal. afgangen Peder Mogensen i Allinge havde fået efter sin afdøde søn Bendix Pedersen Rotensteen, der døde til søs. (se 31/8 1767). En skibsauktion havde efterladt 64 sdr. 6 sk. til faderen, der efter havde indgået kontrakt med Jørgen Grønbech.
Jesper Hansen vidnede, at eftersom han havde været genbo til Peder Monsen, så kunne han bekræfte, at Bendix Pedersen var hans ægte søn. Han havde hørt, at Bendix var død eller druknet på en rejse til Vestindien og havde efterladt sig hyre og andet.
Michel Grønbech bekræftede slægtsforholdet og udtalte, at han døde “uden tvivl” før hans far og inden faderen havde solgt til gods til Jørgen Grønbech. Peder Monsen havde solgt til gods til Jørgen Jensen, som havde betalt hans arvinger 90 sdr. samt skiftets bekostning. Peder Monsens ældste kuld børn havde ved Peder Mogensens skiftet, påpeget, at der burde være tilkommen sønnen Bendix arv.
Jørgen Samuelsen vidnede at sønnen Bendix var død inden faderens død.
Et godvilligt vidne Hans Jørgen Hansen fortalte at han havde set et brev med oplysning og Bendix død. Han mente med sikkerhed, at det var før faderen Peder Monsen døde.
Jørgen Jensen Grønbech fremviste et brev dat. 28. november 1765 med oplysning om Bendix arv. Endvidere fremlagde han skødet fra 14. december 1765, attest fra sognepræsten om Peder Monsens begravelsesdato, samt skifteforretningen dat. 8. april 1766. Derefter fik han et lovligt tingsvidne på undersøgelserne.
Da Peder Johan Hammer havde fået pas for at rejse fra landet, valgtes en ny stokkemand, nemlig Anders Hansen Kaas.
25. april 1768 Pag. 384a
Læst 9 kgl. plakat og forordninger: 1. Plakat om forbud mod lotteri eller såkaldte Lykke Spil må indrettes eller bruges i Danmark og Norge, dat. 4/12 1767. 2. Plakat om bro- og havneforordning for staden Helsingør. 3. Ratifikation af kartellet mellem “hans stor britanniske Mayestæt og Churfyrstelige Durchlauchtighed til Brunsvig, Lyneborg etc. etc, dat 17. dec. 1767. 4. Forordning ang. Delinkventers afstraffelse “som, uden foregaaende Aarsag, ellene for at giøre en ulykke og derved at miste Livet, ombringe andre.” Dat. 18/12 1767. 5. Forordning om silke- og uldvarers forhandling på markeder. 6. Plakat om hvordan arv til tilkommer mennesker der går i slaveri., dat. 15. januar 1768. 7. Forordning om sammenlægning af General Landets Oeconomie- og Commerce-Collegii og Det Vestindiske og Guineiske Rente Told Cammer. 8. Forordning om gentagelse af de anstalter der blev taget mod kvægsygdomme. 9. Læst reskript af dato 11. marts 1768 at den i Helsingør boende kgl. svenske postkommissær Peter Raling var af den svenske konge udnævnt til generalkonsul i Danmark.
Læst et købe- og skødebrev dat. 7. april 1768 hvorved Esper Pedersen Due i Allinge har solgt et stykke bygjord på 6 skpl. og ungefær ½ læs engjord for 195 sdr. (køber ikke nævnt)
9. maj 1768 Pag. 384b
Læst kgl. majestæts forordning om arvinger i stervbo må forundes det såkaldte Beneficium inventarii, dat. 8. april 1768 (Sikkerhed mod at umyndige vedgår gæld i arvesager)
Læst kgl. forordning om Landvæsenets forbedring ved oprettelse af Generalvæsenets Collegium, dat. 15. april 1768
9. maj 1768 Pag. 384b – rådstuesamling
Tilstede byfoged Skougaard, byskriver Birch og en del af byernes borgerskab.
Læst skrivelse fra amtmand Urne og amtsforvalter generalauditør Andresen, at købstæderne kan købe rug ved de kgl. magasiner i København for 14 mark tønden, hvis man selv henter og betaler i rede penge.
30. maj 1768 Pag. 384b
Læst et købe- og skødebrev dat. 16. maj 1768 hvorved Maren sal. byskriver Lars Andersen Birch i Allinge tilstår at have solgt til sin søn byskriver Lars Birch sin gård i Allinge, samt alt sit løsøremidler, jord i vange, engeskær, kløvgang mv for i alt 1000 sdr.
Læst en kontrakt mellem Maren sal byskriver Lars Birchs enke og hendes søn byskriver Lars Birch om livets ophold på livstid.
13. juni 1768 Pag. 385a
Læst kgl. forordning ang. en “personael-afgift i steden for tolden og consumptionen af fremmed salt, som tillades fra 1. juli 1768 fri og uden videre afgift end 2 skilling a tønde”
Læst et pantebrev dat. 30. april 1768 som viste, at Michel Mogensen Torn af Sandvig havde lånt 250 sdr. af Morten Pedersen af 14. sg. i Rutsker mod pant i 2 tdl. bygjord på Simonsløkken, samt i hans gård med plads og have.
Læst et pantebrev dat. 16. maj 1768 som viste at Esper Jepsen i Allinge har lånt af Rønne Hospitals penge ved forstander Morten Bohn i Rønne 130 sdr. mod pant i Rondeløkkens 1 tdl. bygjord i gammelt mål og 4 skpl. bygjord i Tykker kaldet alt i Allinge byvang.
27. juni 1768 Pag. 385a
Tinget holdt af byskriver Birch i Skougaards fraværelse.
Læst et købe og skødebrev dat 20. juni hvorved Jens Friderichsen i Allinge har solgt sin iboende gård med plads og have for 240 sdr. til sin søn Hans Jensen Hiorth. I salget indgik 1 tdl 1 spl. bygjord i Murehullet.
Læst købe- og skødebrev dat. 7. april 1768 hvorved Christian Jørgensen af Allinge har solgt 1½ tdl. bygjord i Nyløkkerne for 205 sdr. til Hans Samuelsen.
Læst et pantebrev dat. 8. april 1768 der viste at Hans Samuelsen havde lånt 200 sdr. af præsten Lars Randers i Hasle mod pant i 4 tdl. bygjord i Nyløkkerne.
Giver Løvingsen Holm i Allinge mødte for at få et tingsvidne vedr. hans søn Jørgen Giversen Holm, som var rejst fra øen og i en tid lang havde sejlet fra København og som efterretninger vil vide var død. Vidnerne var Rasmus Weidichsen, Jesper Hansen, skipper Jørgen Samuelsen og Johan Samuelsen. Rasmus Weidichsen og Jesper Hansen havde over 40 år haft bekendtskab med Giver Løvingsen Holm og hans hustru Karen Jørgensdatter. De havde fået en søn for 20 år siden, som hed Jørgen Giversen Holm. Sønnen havde været hjemme for 2 år siden og var atter draget til søs. Han havde sejlet fra København og havde nogen tid sejlet med en Holstensk skipper. Da sønnen ikke var gift var faderen arving efter ham. Skipper Jørgen Samuelsen og Johan Samuelsen kunne huske 30 år tilbage. De bekræftede de to tidligere vidners udsagn. En attest fra præsten Lars Mahler viste, at Giver Løvingsen havde døbt sin søn Jørgen den 7. maj 1747 og konfirmeret ham i 1762. Giver Løvingsen havde givet fuldmagt til Johan Bertelsen i København til at indløse sønnens efterladenskaber, månedspenge eller andet, der måtte være efter ham.
4. juli 1768 Pag. 386b
Tinget holdt af by- herreds- og birkeskriver Birch i Skougaards fraværelse.
Læst en plakat om de “rechruter” [rekrutter] som som skal “leveres” til de gevorbenes regimenter i Danmark må gerne være ældre end de fastsatte 30 år, dat. 3. juni 1768.
Læst kgl. forordning ang. ekstrapåbud af gejstlige og verdslige betjentes gage og anden embedsindkomst, dat. 14 maj 1768.
Læst et reskript af 14. juni vedr. ansøgninger eller andet til kongen, skulle fortfarende sende til danske kancelli eller andre myndigheder uanset om kongen var på udenlandsrejse.
Læst en Rentekammerskrivelse om at de som behøver rug fra De kgl. Magasiner, skal meddele dette til amtmand Urne.
Læst et pantebrev der beretter, at Jacob Hansen i Allinge havde lånt 220 sdr af Ole Nielsen på 5 vaarnedegård i Klemensker mod pant i 2 tdl. 3 skpl bygjord på Hans Jensens Vang.
Læst et købe- og skødebrev hvorved Jens Andersen i Allinge havde for 166 sdr. solgt 6 skpl. bygjord i Kampeløkken, et stykke skovbund kaldet Jydetornen og et “aasted og skærdel”, som kaldtes Langeløkkeåen til sin søn Lars Jensen.
Ligeledes læst et købe- og skødebrev hvorved Jens Andersen havde solgt sin iboende gård i Allinge med plads og have, samt 4 skpl. bygjord i “Keinhols Lyken” (?), samt bygjord øst i Kampeløkken, 1 tdl. bygjord og åsted eller bækfald skovdel “Bekken” kaldet alt i Allinge Byvang til sin datter Karen. Prisen var 258 sdr. 3 mark 8 skilling.
Ligeledes et købe og skødebrev dat. 27. juni 1768, hvorved Jens Andersen sælger til sin dattermand Giert Hansen og datter Kirstine i Sandvig en eng liggende i Sandvig byvang “Huseengen” kaldet og et styk skovdel “Linholds Aaen” kaldet for 70 sdr.
11. juli 1768 Pag. 387a
Læst et købe- og skødebrev hvorved Christian Jørgensen Smed i Allinge sælger et stk bygjord på 1 tdl. 2 skpl.i Allinge Vang kaldet Berestuben for 177 sdr. til Mads Hansen i Allinge. Birkedommeren bemærkede, at det omtalte jordstykke var sat i pant til ham for et lån, som Christian Jørgensen havde fået. Derfor ville birkefogeden beholde skødet indtil at lånet blev indfriet.
Michel Grønbech overtog dommersædet, således at Skougaard kunne stævne Christian Jørgensen Smed for manglende betaling af et lån. Christian Jørgensen var ikke mødt. Han blev tilsagt til at møde om 8te dage.
18. juli 1768 Pag. 387a
Kgl. forordning om kvartprocent skat på hartkorn og ejendomme. dat. 14. maj 1768.
Kgl. plakat ang. skat på alle slags salt fra Lüneborg, Spanien, England og Frankrig.
Læst reskript fra Rentekammeret, at man kan få 12 måneders kredit på klæde og uldvarer fra Det alm. vare Magazin.
Læst en skrivelse fra Rentekammeret om at magistraten eller byfogederne skulle indberette alle verdslige såvel som gejstlige betjentes embedsindkomster.
Læst stiftsamtmandens skrivelse dat. 12. juli 1768 om at det kgl. kancelli havde tilladt et svensk krigsskib “Upland” at anløbe danske havne. Skibet var et skoleskib med søkadetter. Hvis officererne ønskede hjælp skulle de modtages og hjælpes på “kiærligste og skikkeligste maade”.
Læst amtmandens skrivelse om at indløste pantebreve skulle slettes i pantebøgerne. Hvis de ikke var slettede, skulle de betale 1/4 procent af værdierne.
Michel Grønbech overtog dommersædet, således at Skougaard kunne føre sag mod Christian Jørgensen for manglende betaling af et lån. Skougaard oplæste en auktionsforretning fra den 21. marts 1768, hvor lånet var blevet opsagt. Lånet var på 220 sdr og der var sat pant i Berastube jorden og et andet stykke jord i Asser eng, samt i hans hus og plads i Allinge. Christian Jørgensen mente, at han havde betalt renter og noget af gælden. De 200 sdr der resterede, var transporteret til Peder Trudsen. Skougaard var bekymret for at Christian Jørgensens værgemål for Agnes Eskelsdatter ikke stod ved magt. Sagen blev udsat til næste ting.
Skougaard overtog sit dommersæde. Mads Hansen af Allinge mødte og ville have en sag mod Christian Jørgensen som havde solgt ham et stykke jord “Bærrestuben”, som nu var blevet tilbageholdt på grund af pantet, som ovenfor nævnt. Mads Hansen havde fået Michel Grønbech som fuldmægtig i sagen. Grønbech stævnede Christian Jørgensen i sagen. Christian Jørgensen mente, at skødet kunne stå ved magt, så snart at han havde fået bevist, at han ikke skyldte Skougaard penge. Sagen blev udsat.
Hans Lerche Schousbo af Rønne var blevet konstitueret som prokurator for kgl. Vejer og måler Hans Jespersen af Sandvig, at gå i rette mod Jørgen Johan Skou af Hammersholm. Sagen var, at Jørgen Skou havde handlet ulovligt med en hest tilhørende Hans Jespersen. Hesten havde gået på græs, medens han havde været i København. Jørgen Skou havde brugt heste i “lerælte”. Jørgen Skou havde tilbudt Hans Jespersen et forlige og tilbudt 10 rdr. for miseren. Men dette tilbud havde Hans Jespersen ikke villet modtage, så Jørgen Skou ville nu forbeholde sin ret. Schoubo var ikke imod at indgå forlig, men Hans Jespersens forslag ville Jørgen Skou ikke gå ind på. Han havde, som sædvanligt, været mod Hans Jespersen og været “noget harsk”. Jørgen Skou havde – uagtet han selv havde flere heste – uden lov, brugt Hans Jespersens hest til sligt brug. Ingen af vidnerne var mødte. Følgende blev indkaldt to vidner under “faldsmåls straf” at møde til næste ting: Det var Anders Steenbech af Sæne, Jørgen Joh. Skous hustru Johanne Hansdatter, tjenestekarl Mads Nielsen, en tjenestepige malene og en anden Sidsel Larsdatter, samt vogterdrengen Anders Andersen af Slotsvangen.
25. juli 1768 Pag. 389a
Læst pantebrev dat. 11. juli 1768 udgivet af Hans Hansen Ancher i Sandvig som havde lånt 100 sdr af Morten Hansen Lund på 14 sg. i Olsker. Der var sat pant for lånet i bygjord på Seversløkken.
Læst stiftsbefalingsmand grev Knuths skrivelse af 18. juli 1768 vedr. kongens fastsatte regler om Brandkassens præmier: For hver 100 sdr. i bygningsværdi betales 10 skilling.
I sagen mellem Mads Hansen og Christian Jørgensen Smed mødte Christian Jørgensen og fremlagde et skriftligt indlæg. Grønbech svarede på Mads Hansens vegne, at Jørgensens indlæg om hans mellemværende med birkefoged Skougaard ikke vedrørte Mads Hansens sag. Skougaard havde ladet smedens løsøre registrere, da der var fare for, at Christian Jørgensen ville sælge sine ting og flytte. Grønbech mente, at sagen ikke burde forlænges, da sagen var helt klar. Hvis Christina Jørgensen ville have udsættelse til næste ting, burde han forklare hvilke forhold han agtede at fremdrage til sit forsvar. Christian Jørgensen var derimod ikke i tvivl om sin ret og kunne acceptere, at sagen kunne gå til doms. Dommeren kunne ikke dømme alene, da salget af jorden måske blev foretaget i god tro. Altså skulle han dømmes på indicier. Dommeren bad stokkemændene at møde til forhandling, således at de sammen kunne forfatte en dom.
1. august 1768 Pag. 390a
Hans Hansen Kaas af Sandvig læste et afkaldsbrev, der viste, at hans hustru Marie Hansdatter havde modtaget sin arv af sin værge Lars Hansen af Allinge efter sin far Hans Wiinberg.
Læst et afkaldsbrev af 30. juli 1768 hvorved Anders Hansen Kaas vedstår, at han havde modtaget sin hustru Bendte Pedersdatters arvelod efter hendes far Peder Hammer og hendes bror Haagen Pedersen af værgen Ole Monsen i Sandvig.
Hans Lerche Schouboe mødte på tinget for Vejer og Måler Hans Jespersen i sagen mod Jørgen Skou. Schouboe meddelte, at hans principal Hans Jespersen havde indgået forlig med Jørgen Skou. Jørgen Skou lovede, at så længe han og hans hustru levede, skulle han have 2 af Hans Jespersens hest på græs i Slotsvangen om sommeren. Hans Jespersen skulle selv sørge for vanding og flytning. Desuden skulle Hans Jespersen og hans hustru på livstid have ret til tørveskær og “plødring” til husfornødenhed i Egesdammen. Tørveskæringen skulle Hans Jespersen afbetale med smedearbejde for Slotsladegården.
Michel Grønbech overtog dommersædet således at Skougaard kunne føre sagen mod Christian Jørgensen. Christian Jørgensen havde afgivet lovlig kvittering for sit værgemål for Agnes Eskelsdatter. Endvidere havde Peder Truedsen i Vang afgivet kaution for det pantsatte jordstykke og derfor var Skougaard tilfreds. Men Skougaard manglede nu blot at Jørgensen betalte omkostningerne ved sagsanlægget. Christian Jørgensen var ikke mødt op i retten, men havde bedt Hans Lerche Schoubooe om at svare for sig. Christian Jørgensen vill så hurtig som muligt betale omkostningerne. Den beslaglagte skøde på jorden kunne Skougaard ikke frigive før han havde fået sikkerhed for at hovedstolen og de påløbne renter var betalte.
Lars Hansen af Allinge havde overtaget værgemålet for Agnes Eskelsdatter. Han tilbød hendes arvekapital efter sin moder, morfader, mormor og morbrødre i alt 51 sdr. 1 mark og 5 skilling til andre, der vil modtage og forrente kapitalen.
8. august 1768 Pag. 391a
Agnes Eskelsdatters arvekapital blev tilbudt overtagelse for anden gang. Lars Pedersen Bødker af Tejn ville låne kapitalen mod 4 procents rente og pant i 1 tøndelands jord i Tejn Vangs frihedsjord. Kapitalen skulle tilbydes tre gange, så sagen udsattes til næste ting.
Dom blev afsagt mellem Mads Hansen i Allinge og Christian Jørgensen ang. skødet. Skødet blev kendt gyldigt, selv om at Christian Jørgensen havde handlet urigtigt og forholdt Mads Hansen nogle oplysninger om at jorden var pantsat. Da Truelsen fra Vang nu havde stillet kaution for pantet, kunne sagen om skødebrevet sluttes. Christian Jørgensen havde uretmæssigt ført køberen i uvished og tvunget ham til et sagsforløb, derfor dømtes Christian Jørgensen til at betale sagens omkostninger på 2 rdr.
Skougaard ville have rejst sagen på ny, da Christian Jørgensen, trods den milde dom, ikke ønskede at modtage Skougaard foreslåede mindelige forslag med, at han kunne slippe med at betale omkostningerne for Skougaards besvær. Skougaard ville derfor straks have, at Christian Jørgensen “med aparte blæk” skulle sætte sine forbogstaver på den skriftlige beslutning, der var truffet. Hvis ikke han gjorde det, ville Skougaard igen trække Christian Jørgensen i retten og have sagen genoptaget.
12. september 1768 Pag. 392a
Læst en rentekammerskrivelse til amtmand Urne og amtsforvalter Andresen dat. 20. august om at bornholmerne ikke kan forvente nogen “befrielse” for bla. hartkorn- og kapitalskatter, sådan som de tidligere havde fået afslag for.
Læst købe- og skødebrev dat. 16 juli 1768 hvorved Christian Jørgensen i Allinge har solgt sin gård med plads og haver til Peder Truedsen af Vang for 200 sdr.
Læst købe- og skødebrev dat. 2. september 1768 hvorved enken Margrete Hans Pedersen i Allinge sælger ½ tdl. jord kaldet Bekkeager for 40 sdr. til sin datter Sophie Berite Hartvigsdatter.
Lars Hansen af Allinge mødte som værge for Agnes Eskelsdatter og tilbød hendes arv for tredje gang. Peder Pedersen af Sandvig mødte på vegne af hans moder enken Karen afg. Peder Pedersens der ville låne de 49 sdr. 3 mark 9 skilling mod rente og tilstrækkelig pant. Hvilket blev tilladt af retten.
19. september 1768 Pag. 392b
Læst plakat fra de deputerede for finanserne og tilforordnede i Kammerkollegiet vedr. oppebørselsmåden for fjerdedels procentskatten (på kapital og ejendomme)
26. september 1768 Pag. 392b
Birketinget afholdt af konstitueret sættedommer Hans Lerche Schousboe.
Læst et afkald dat. 13. september 1768 der viste at Karen Andersdatter på Møllegård i Klemensker har fået sin arv af sin bror og værge Simon (?) Andersen i Allinge efter sin søster Kirstine Mads Jensen i Allinge.
Læst amtmand Urnes skrivelse af dato 23. september til byfoged Skougaard at saltafgiften og kvartprocentskatten ikke skulle betales af Allinge og Sandvig, bortset fra Slotsladegården og af dens udbyggere ved Hammershus. Hartkornsskatten og kvartalsskatten skal betales til amtstuen.
Læst generalauditøren og amtsforvalter Andresens beregning dat. 21. september af kvartalsskatterne, som i alt beløber sig til 5 rdr. 4 mark og 14 skilling pr. år.
Læst konstitution af Hans Lerche Schousboe, at være dommer i en sag mellem løjtnant Mads Kofod af Hasle og kaptajn Jens Larsen af Allinge. Sagen drejede sig om Mads Kofods kommissærløn for at håndtere skipper Poul Westøes strandede skib og gods. Michel Grønbech havde fuldmagt til at gå i rette for Mads Kofod. Grønbech havde stævnet kaptajnen for ikke at betale Mads Kofod som kommissær af vraggodset, det vraggods som kaptajnen havde solgt på auktion. Mads Kofod krævede betaling for de rejser og andre omkostninger, som han havde haft. Kaptajn Jens Larsen var ikke mødt. Grønbech fik læst det forbud, som Mads Kofod havde givet kaptajnen om ikke at foranledige noget af godset blev udleveret
5. oktober 1768 Pag. 393b – rådstuesamling
Byfogden, byskriveren, de fire formænd og en del af byens borgerskab var forsamlede i Sandvig., der amtmanden og amtsforvalterens skrivelse om kvartprocentskatten og kapitalskatten af fast ejendom kun skulle betales af Slotsladegården og af udbyggerne ved slottet. Borgerne i byerne skulle derimod betale hartkornsskatten og kvartalsskatten. Beregning af kvartalsskatten blev oplæst.
10. oktober 1768 Pag. 393b
Læst amtmandens alvorlige påmindelse til byfogden om at pålægge dem der handler med salt om at følge plakaten af 14. maj.
Læst afkaldskvittering dat. 8. oktober 1768 hvor Jens Grønberg af Allinge erkender, at have modtaget fra Anders Hansen på 4 sg. i Olsker den arv, som Poul Grønbech havde fået efter sin far Mads Jørgensen i Allinge. Dette skulle “observeres” af overformynderiet.
Blev læst to lodsedler efter Hans Pedersen i Allinges skifte den 4. juli 1768. Det drejede sig om to arvekapitaler tilhørende Niels Hansen og Lene Hansdatter. Oplysningerne skulle indskrives i overformynderprotokollen.
Endnu læst en lodseddel på Eva Madsdatters arvelod, som var tilfaldet hende efter sin mor, far og farfar samt bror. Arvelodsedlen var påskrevet af hendes værge Hans Pedersen i Allinge og med rente beløb kapitalen til 161 sdr 3 mk 10 sk. Lodsedlen var skrevet på 1 rdr. papir.
Endnu en lodseddel på ½ rdr. papir læst vedr. en arv som Ole Andersen havde fået efter sin mor på i alt 17 sdr. 9 sk.
Michel Grønbech mødte i sagen mellem Mads Kofod og Jens Larsen. Jens Larsen var mødt denne gang og fremførte, at Mads Kofods omkostninger skulle han inddrive hos ejeren Hans Jørgen Westøe på Gotland og ikke af ham. Han kunne ikke påtage sig at føre sag for en udenlandsk mand. Jens Larsen havde fuldmagt til at drage omsorg for at sælge godset. Jens Larsen ville lade birkeskriver Birch, som notarius publicus oversætte fuldmagten til det danske sprog. Jens Larsen mente med fuldmagten at kunnebevise, at Mads Kofods mellemværende skulle han søge hos Westøe. Hans opgave var at sælge skibets takkelade og betale bjærgernes løn. Derfor henstillede han til dommeren, at sagen ikke skulle bleve godkendt. Dommeren måtte have tid til at undersøge sagen, hvorfor han udbad sig afskrifter af samtlige dokumenter, som parterne mente var relevante.
Holtsførsten Kettelsen udbad sig en synsforretning af birkets skove, piletræer og gærde. Stokkemændene skulle udføre arbejdet inden næste ting
17. oktober 1768 Pag. 395a
Synsforretningen vedr. skovene, piletræerne og gærdene blev læst op påskrevet.
24. oktober 1768 Pag. 395b
Birkeretten blev afholdt af sættedommer Hans Lerche Schousboe, som i den pågældende sag mellem Mads Kofod og Jens Larsen afgav følgende “Interlocutorium”. Da Jens Larsen var skipper Westøes repræsentant i salget af skibets takkelade, var sagen relevant og derfor bad han om, at sagen kunne fortsætte. Grønbech fremlagde 7 regninger og kvitteringer, samt en skrivelse, der sikrede Mads Kofod en afgift på 40 sdr. i skibets værdier. I alt krævede Mads Kofod 138 sdr. 2 mark 2 1/3 skilling for hans opgave som vragkommissær. Grønbech mente, at det var klart, at via den fuldmagt, som Jens Larsen havde fået af Westø, havde han forpligtiget sig til at overtage Mads Kofods forpligtelser. Da Jens Larsen havde lyst auktionen via auktionsdirektøren byfoged Skougaard, skete det på skipper Westøes vegne. Af en anden skrivelse fremgik det, at kaptajnen havde bedt løjtnanten om et regnskab for hans kommission af vraget. Kofod havde derefter sendt regnskab for hans arbejde, som ikke blevet betalt. Derefter havde Jens Larsen nægtet, at med overtagelse af kommissæropgaven fulgte forpligtigelserne til at betale alle omkostninger. Mads Kofod havde sikkerhed i skibets takkelade mv og hvoraf skibets ene anker var blevet ført ud af landet ude Mads Kofods tilladelse. En forsømmelse, at Jens Larsen var blevet dømt for. Efter Grønbech indlæg efterlyste dommeren Jens Larsen eller nogen, der på hans vegne, kunne modsige Grønbech påstande, men ingen var mødte.
7. november 1768 Pag. 397a
Læst kgl. patent på afholdelse af højesteret i året 1769.
Læst stiftsamtmand Knuths skrivelse af 27. september, der pålagde, at den udgivne plakat om saltskatten skulle bekendtgøres på alle offentlige steder. Overtrædelse af plakatens tekst skulle blive dømt derefter.
Læst 2 lodsedler vedr. Gothilf Andreas Wessels og Lars Wessels arv efter deres afdøde far Bastian Gerhard Wessel, hvis skifte var holdt i Allinge den 12. september 1763.[se http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=101008 , hvor faderens stambog beskrives. Han var skibskok, og stærkt optaget af den pietistiske lære].
Grønbech læste en meddelelse fra sættedommeren Schousboe, der ikke kunne møde i retten, da han var optaget i sit embede i “Tobaksværket” på Bornholm. Han meddelte, at hvis der var skriftlige indlæg i sagen, kunne det blive læst på tinget uden hans nærværelse. En af stokkemændene Hans Nor i Allinge indleverede et skriftligt indlæg fra kaptajn Jens Larsen, som blev læst. Sagen blev udsat til næste ting.
14. november 1768 Pag. 397b
Retten afholdt af sættedommer Hans Lerche Schousboe.
Læst stiftsbefalingsmand grev Knuth og biskop Harboes skrivelse om, at offentlig skrifte ved lejermål var afskaffet.
Læst en lodseddel på 1 rdr. papir vedr. myndlingen Kirstine Madsdatters arv efter sin mor, far, farfar og farmor og bror i Allinge. Lodsedlen blev accepteret af værgen Mads Jensen i Allinge.
Michel Grønbech fremlagde en dom afgivet i Bornholms Landsting den 17. august 1768 i sag mellem kaptajn Jens Larsen kontra Jesper Hansen, Michel Grønbech og Mads Kofod. Dommen var gået Jens Larsen imod. Grønbech bad om at domsudskriftens blyantsmarkerede sætninger, blev tilført denne sag. Grønbech imod sagde kaptajnens skriftlige indlæg og mente, at sagen nu kunne går til doms. Dommeren efterlyste Jens Larsen, som ikke havde indfundet sig på tinget. Dommeren ønskede ikke, at Jens Larsen skulle klage over manglende lejlighed til at forklare sig i retten og derfor udsatte han sagen til næste ting 14 dage, inden han ville tage sagen til doms.
28. november 1768 Pag. 398b
Læst et pantebrev dat. 25. november 1768 der viste at Peder Sandersen af Sandvig havde lånt af byfoged Poul Eskeldsen i Hasle (?) 40 sdr. mod pant i ½ tdl. bygjord i Sandvig kaldet Langebjergstykket.
Læst et købe og skødebrev dat. 24. februar 1764 der viste, at Lisbeth enken efter Peder Hammer havde solgt trende stykker jord i Sandvig for 150 sdr. (nævner ikke til hvem)
Læst et auktionsskøde dat. 25. (nov.?) hvorved ses, at Peder Johan Hammer havde for 51 sdr. havde købt Erich Rørstrøms hus i Sandvig.
Læst et auktionsskøde dat. 25. november udstedt til Jørgen Jørgensen på Maegården i Olsker, som på en auktion den 9. maj for 9 sdr. havde købt et hus, der havde tilhørt Peder Rørstrøm.
Læst et afkaldsbrev dat. 4. november 1768 udgivet af Johan Pedersen Hammer som opholder sig i København. Han havde af sin værge Jens Hansen i Nyker modtaget sin arv efter faderen Peder Pedersen Hammer og broderen Haagen Pedersen.
Læst et pantebrev dat. 12. november 1768 udgivet af Ole Monsen i Sandvig til Vefst Hansen i Rutsker for et lån på 60 sdr. mod pant i 1 tdl. bygjord i to dele i henholdsvis Valborg Torn og Simonsløkken.
Tre lodsedler blev tinglyst. De tilhørte Andris Knudsens 3 børn: Jens Andrisen, Niels Andrisen og Else Andrisdatter.
Hans Lerche Schouboe overtog dommersædet i sagen mellem Mads Kofod og Jens Larsen. Jens Larsen var heller ikke denne gang mødt på tinget. Grønbech fremlagde udskrift af en Sø- og gæsteret. Dommeren kunne ikke udsætte sagen yderligere, da han allerede havde strækket sig langt, for at Jens Larsen skulle kunne forsvare sig i retten. Sagen gik til doms.
19. december 1768 Pag. 399a
Læst et pantebrev dat. 9. april 1768 udgivet af Mads Hansen af Allinge til Anders Rømer af 3. vaarnedegård i Rutsker for et lån på 200 sdr mod pant i 7 skpl. bygjord i Lilleløkken i Allinge Byvang som 1. prioritet, samt i en brændevinspande med tilbehør og i en jernkakkelovn.
Læst et pantebrev dat. 19. december 1768 udgivet af Mads Hansen af Allinge for et lån på 130 sdr. af løjtnant Rømer på 3. vaarnedegård i Rutsker mod pant i 7 skpl. bygjord i Berrestuben.
Læst et skøde dat. 4. november 1768 hvorved Jesper Hansen i Allinge har solgt 1 tdl og ½ skpl bygjord kaldet Sønnekildestykket.
Læst et pantebrev udgivet af Hans Jørgensen Skræder i Allinge for et lån på 270 sdr. af Vefst Hansen på Vestergaard i Rutsker mod pant i 2 tdl. og 1 skpl bygjord i Kampeløkken i Allinge Byvang.
Læst et pantebrev dat. 16. november udgivet af Karen Jensdatter af Allinge for et lån på 110 sdr. af byskriver Birch mod pant i 4 skpl bygjord i Reinhulsløkken og 1 skpl. bygjord på Kalleløkken i Allinge byvang. Pantebrevet blev vedstået af Karen og hendes lavværge Michel Grønbech.
Læst kgl. plakat om sold (?) takster for købstæderne, dat. 19. nov. 1768.
Med Hans Lerche Schousboe i dommersædet blev der afsagt dom i sagen mellem Mads Kofod i Hasle og Jens Larsen i Allinge. Grønbech mødte på Mads Kofods vegne og udbad sig hele dommen beskrevet. Dommeren dømte kaptajnen, som ansvarshavende, i kraft af sin fuldmagt, til at betale Mads Kofod 138 sdr. 3 mark 2 sk., samt omkostningerne til Mads Kofod 14 rdr. desuden skulle Jens Larsen betale dommeren 20 rdr til hans udgifter. Alt inden 15 dage.
Med Skougaard i dommersædet blev læst en lodseddel til Niels Hansen af Sandvig på hans arv efter faderen Hans Nielsen den ældre på en kapital på 58 sdr. 1 mk 13 sk., dat. 19. decemer 1763.
Læst 2 lodsedler udgivet til 2 myndlinge Dorthe Lisbeth og Kirstine Hansdatter på deres arv efter deres moder Kirstine Michelsdatter i Allinge, dat. 5. febr. 1760 på 20 sdr. hver.
Læst 3 lodsedler til sal. Anders Jensens af Allinges tre børn udstedt den 17. november 1755 og som efter deres stedfader Hans Nielsen død blev genudgivet den 16. november 1762.
Læst en lodseddel til Anders Andersen smed arvedele efter faderen Anders Smed i Allinge, dat. 18. december 1753 på i alt 55 sdr. samt arv efter farbrødrene Henrich Hansen og Michel Andersen.
læst en lodseddel på 1 rdr. papir på Jens Hansens arv på 141 sdr. 3 mk 2 sk efter faderen Hans Jensen hammer i Sandvig, dat. 30. oktober 1761.
læst en lodseddel til Karen Jensdatter på 17 sdr. 3 sk. efter hendes moder Else Catrine Jens Andersen i Allinge, dat. 27. maj 1748.
lev læst et afkaldskvittering udgivet 26. november af Jørgen Hyldebrand i Sandvig til hans værge og fader Jens Hyldebrand efter at han havde modtaget arven fra sin moder Elne Jørgensdatter i Sandvig.
Blev læst 2 lodsedler vedr. myndlingene Jens Pedersens og Lisbeth Pederdatters arv efter faderen Peder Hammer i Sandvig den 18. januar 1762, samt efter skiftet den 15. juni 1762 efter deres broder Haagen Pedersen Hammer dat. 15. juni 1762.
Som taksatorer i 1769 valgtes Jens Grønberg, Poul Jensen af Allinge og fra Sandvig Jens Hyldebrand og Jørgen Samsingsen.
Som stokkemænd valgtes fra Allinge Peder Truedsen, Svend Jensen, Niels Hansen den yngre, Jonas Kofoed, Michel Kaas og fra Sandvig Jacob Wieberg, Peder Hartvig og Giert Hansen.
Herefter er DOM mellem stadsløjtnant Mads Kofod af Hasle contra borgerkaptajn Jens Larsen indskrevet.
9. januar 1769 Pag. 401b
Læst et skøde fra 29. december 1768 på et hus, som Vefst Jensen af Slotsladegården har solgt til Jonas Kofod. Huset var på 8 stolperum med tilhørende plads og have og salgsprisen var 125 sdr.
Læst et pantebrev dat. 4 juli 1768 udstedt af Poul Jensen i Allinge til ungkarl Mons Jensen på 41 sg. i Rutsker for et lån på 200 sdr. og derfor er der sat pant i flere stykker jord i Allinge byvang.
Læst et pantebrev udstedt af Lars Hansen i Allinge for et lån på 140 sdr. af Vefst Hansen på Vestergaard i Rutsker. I pant var sat flere jorde i både Allinge og Sandvig byvange.
Læst en lodseddel på 1 rdr. papir hvor det ses, at Anne Margrete Svendsdatter havde arvet 25 sdr 1 mk 3 sk. efter sin fader Svend Monsen efter et skifte den 22. juni 1761.
Læst en kgl. plakat af 1. november 1768 vedr. fortolkning af brandforordningen af 24. juni 1761 8 kap. 3 og 5 artikel. Sagen fra Brandretten skal ankes direkte til højesteret.
Taksatorerne fremlagde deres lignede skatter for 1769.
Kæmner Jørgen Andersen Grønbech fremlagde regnskab for Allinge for 1768. Kassebeholdningen var 1 sdr 2 mk 12 sk. Han fortsatte i posten for 1769.
Kæmneren for Sandvig Niels Jensen mødte og frasagde sig sit embede. Hans Jespersen i Sandvig overtog opgaven. Hans Jensen havde intet regnskab at overlevere.
Birkefoged Skougaard skulle have et tingsvidne på de uvisse indtægter for året 1768. Stokkemændene for 1768 blev spurgt om de kunne angive indtægter. Stokkemændene kunne vedkende sig at to rømningsfolk fra Skaane ved navn Jens Pedersen og Mette Arvidsdatter. Jens Pedersen havde vedstået at være barnefader til Mettes uægtebarn. Kort efter, og før han skulle sone på vand og brød, samt betale lejermålsbøden, rømte han fra landet. Jens Pedersen var fattig og tjente til sit brød hos Jørgen Schou i Slotsvangen. Da han forsvandt fra landet efterlod han lidt løsøre som blev solgt på auktion den 4. juli 1768. Auktionen indbragte 2 sdr. 3 mk. 5 sk… Mette Arvidsdatter var også fattig, således at bøden måtte nedskrives til 1 sdr. Stokkemændene kunne ikke angive flere uvisse indtægter for 1768.
Læst et afkald dat. 28. september 1768 hvorved Ole Jensen i Allinge for sin hustru Seigne Hansdatter erkendte at have modtaget sin arv af værgen Poul Jensen i Allinge.
Læst tre lodsedler for Karen Hansdatter, Kirstine Hansdatter og Lisbeth Hansdatter, der havde arvet deres fader og moder den 16. november 1762 og 4. december 1759.
Læst et afkaldsbrev udgivet af Hans Michelsen af Sandvig til hans værge Hans Jørgensen Skrædder. Arven 8 sdr. 8 sk. stammede fra hans fader Michel Jensen i Sandvig.
23. januar 1769 Pag. 402b
Læst et pantebrev dat. 15. dec. 1768 hvoraf ses at Hans Jørgen Hansen i Allinge har lånt 149 sdr. 3 mk af byfoged Skougaard af de arvemidler som tilhører Lutzes søn Mathis Clemen Engel og som Skougaard var værge for.
23. januar 1769 Pag. 402b – Raadstuesamling
Læst ligningen af den påbudte hartkornskat. Borgerskabet mente, at jorderne i Allinge og Sandvig byvange ikke er “fast jordegods” men altid havde været “løsøregods” ligesom andre købstæders jorde på Bornholm, nemlig “altid i stykkevis og separeret solgt og kiøbt, samt gaaed i Arv, end og paa saa smaae deele indtil enkle skpl. Strøe Sæd at regne, og formode saa allerunderdanigst at samme deres byers Jord ikke som andet Jordegods ej virkelig Contribunabelt hartkorn bliver anseet”. Borgerskabet ville søge om fritagelse og håbede på, at de måtte vente at betale indtil de havde fået svar fra øvrigheden.
27. februar 1769 Pag. 402a
Læst byfoged Skougaards skriftlige forbud mod fiskeri i Hammersø og den derfra gående rende. Samme skrivelse omfattede forbud mod at rive lyng og skære tørv i slottet Hammershus underliggende lyngmark eller fiskeri i de opstemte damme på samme område. Desuden blev indskærpet, at ingen måtte tilegne sig nogle at de nedfaldne stene af slottets bygninger eller andet af slottets tilhørende genstande.
3. april 1769 Pag. 403a
Læst pantebrev dat. 4. august 1768 udstedt af Hans Jensen Hjorth i Allinge for et lån på 120 sdr., som han havde fået af Niels Espersen på Marevads gaarden i Klemensker med pant i 6 skpl bygjord kaldet Murehullet i Allinge Byvang og 2 skpl. bygjord i Hans Jensens vang samme sted.
24. april 1769 Pag. 403b
Læst kgl. forordning og plakat dat. 26. november 1768 udstedt i Paris ang. indenlands forhandling af kobber- og messingvarer.
Læst forordning udsted i Altona 5. januar 1769 om at forordningen fra 14. maj 1768 om fjerdedelsskatten af kapitaler alene skal svares af kreditorer og ingenlunde komme debitor til last.
Kgl. plakat dat. Christiansborg slot den 28. februar 1769 om en ny toldforordning og nye tariffer.
Læst en liste over konstituerede konsuler på de udenlandske handelssteder for 1769.
Læst at den engelske nationalkonsul i Helsingør Nicolaus Renwik er udnævnt til kongelig storbritannisk generalkonsul i Danmark.
Læst plakat ang. takt på alt slags salt der sælges i købstæderne i mindre portioner.
Hans Lerche Schousboe af Rønne overtog dommersædet som sættedommer i en sag mellem Grønbech i Sandvig og Jens Larsen Smed i Allinge og borgerkompagniets kaptajn for Allinge og Sandvig. Sagen omhandler en ny bro, der var oprettet for et par år siden og som havde foranlediget en betydelig kørsel med folk og bæster. Kørslen havde forårsaget skade på Grønbechs agerjord og egesbund kaldet Assereng. Grønbech havde set sig nødsaget til at beskytte sine agre med “palle med Steen” for at forhindre ulovlig overfart. Kaptajnen havde med kaldsseddel beskikket Grønbech “for samme hans defensions verk” (? måske bedt ham om at fjerne forhindringerne). Samtidigt havde Grønbech stævnet Eske Jacobsen af Kokkeløkken.
Jens Larsen var ikke mødt, men det var Eske Jacobsen. Følgende vidner var indkaldte: Peder Poulsen, Jesper Hansen, Esper Jepsen, Niels Hansen den ældre, Jacob Madsen og Jens Andersen af Allinge, Michel Mogensen Torn og kgl. vejer- og måler Hans Jespersen af Sandvig. Mogens Jepsen Sonne og Margrethe Anders Olsen af Egesløkken, Jørgen Kjøller ag Kokkeløkken.
Jesper Hansen var den første der blev afhørt. Har bekræftede at der for nogle år siden blev oprettet en bro over en “hænge dyng bek” i Kokkeløkken eller Allinge Byvang, men han havde ikke selv været med til at opføre den, hverken med råd eller dåd. Der havde i de 50 år han kunne huske ikke været nogen bro, men kun nogle trædesten, som folk kunne springe over på. Specielt i fiskemåneden var der stor færsel bla af dem som hentede tørv i Egesdammen, sæd fra slotsvangen samt brænde. Tidligere blev kørt gennem Kobbehullet og ned over den såkaldte Jacob Mads gade. Jesper Hansen erkendte, at der var stor færdsel mellem broen og over engen, der tilhørte Grønbech og som lå mellem broen og Allinge. Han fortalte at vejen førhen kun havde været en gangsti, som benyttedes af Kokke- og Egeløkkegård, når de skulle til Allinge. Da Jacob Madsen havde arvejt Kokkeløkken og byggede Kokkeløkkegården anlagde han fodstien. Førhen skulle der ikke have været nogen sti eller agevej.
Mogens Jepsen Sonne og Jørgen Kjøller havde spurgt Eske Jacobsen om han ville sagsøge Grønbech for at forhindre færdsel over hans eng med sten og palle. I et møde hos Jørgen Kjøller, hvor Grønbech var tilstede, drøftede de sagerne. Eske Jacobsen havde tilstået, at han var tilfreds med forholdene. Grønbech havde tilladt ham at benytte gangstien over Assereng til Allinge og kirken som tidligere. Eske Jacobsen gav Grønbech hånd på, at det var i orden med at lægge sten på stien, som ikke var større end at der kunne “skræves over” og at der kunne lægges en pal over vejen, således at der ikke kunne køres ind på engen. Mogens Jepsen, der boede på Egesløkkegården, accepterede også samme forholdsregler. Vidnerne bekræftede Jesper Hansens udsagn.
Hans Jespersen bekræftede Jesper Hansens vidnesmål. Margrete sal. Anders Olsen bekræftede også Jesper Hansens svar.
Jørgen Andersen Grønbeck fortalte, at tidligere blev vejen forbi Brogård brugt til at komme til og fra lyngen, som kaldtes Vestermark.
Michel Mogensen Torn bekræftede ovenstående.
Peder Poulsen af Allinge havde været beskikkelsesmand for Jens Larsen, der havde beordret alle Allingebo til at fjerne “afpælningen” af Grønbechs eng. Forinden havde han stævnet Grønbech til inden først kommende mandag at fjerne afspærringen.
Grønbech ville have alle de udeblevne vidner til at møde inden kl. 11 den først kommende tingdag den 1. maj.
Skougaard overtog dommersædet i den sag hvor Grønbech havde fuldmagt til at gå i retten for Lars Hansen af Allinge i en sag mod Johan Samuelsen, der havde oppløjet en almindelig by- og landevej mellem Hans Jensens Elle og Hans Jensens Vang i Allinge Byvang, Johan Samuelsen havde nedsat stene og havde pløjet på Lars Hansens jord og grund.
Johan Samuelsen var ikke tilstede i retten, Men de to beskikkelsesmænd kunne fortælle, da de stævnede Johan Samuelsen for retten, havde han sagt, at han havde pløjet på sin egen jord. Sagen blev udsat til næste ting.
Det blev offentlig forkyndt, at om nogen ville sætte penge i det nyoprettede statslotteri, skulle det ske hos generalauditør Andresen.
1. maj 1769 Pag. 406b
Konstitueret dommer Hans Lerche Schousboe fra Rønne.
Michel Pedersen Grønbech fortsatte sagen mod Jens Larsen. Denne gang var kaptajn Jens Larsen mødt på tinget, ikke for at tage til genmæle, men for at oplyse sættedommeren om, hvem sagen egentlig burde rettes mod. Sagen burde føres mod broens ejer, nemlig Hans Kejser Møller på Dyngemøllen i Rutsker, som havde købt Eske Jacobsens gårds grund og ejendom inden broen blev opført. De egentlige modstander af, at den ældgamle gangstie var blevet lukket, var Rasmus Weidichsen, Hans Samuelsen, Johan Hansen Holm og Johan Samuelsen. Det var disse borgere, der havde sendt 2 mænd til Grønbech om forespørgsel om, at han i mindelighed ville fjerne palle og stene. At han Jens Larsen var blevet stævnet var ikke korrekt og han ville bede sættedommeren om at afvise sagen.
Grønbech fordrede et klart svar fra kaptajnen om han ville modtage sagen eller om han ville føre proces på vegne af de nævnte personer. Han kunne selv vælge, men afvise sagen mente Grønbech ikke, at han kunne. Dog burde ham havde de andres konstitution på, at han skulle føre sagen. Grønbech lod det være op til sættedommeren at følge lovens bogstav og vælge den rette rettergangsmøde.
Peder Poulsen var det første vidne. Han bekræftede at der var flere allingebo, der havde ønsket at Grønbech skulle fjerne afspærringerne. Men han ville ikke angive Jens Larsen som hovedmanden bag beskikkelsen. Hans Samuelsen var hovedmanden, som bød Peder Poulsen og Michel Knudsen til at møde Grønbech med klagen. Jens Larsen havde fremført, at det var Grønbechs “trættekærhed” mod ham, der var årsag til sagens opståen.
Dommeren synes, at der var ført så meget “pro et contra”, at han behøvede at overveje sagen inden han kom med en kendelse. Inden da bad han sagens parter om at levere ham udskrifter at alle dokumenter og af de påstande, som var fremført på tinget. Grønbech protesterede, at han skulle være med til at bekoste Jens Larsen dommerundersøgelse, da det var ham, der nægtede at lade sagen gennemføre. Jens Larsen ville heller ikke betale, da det var Grønbechs ulovlige stævnemål, som havde ført ham til tinget og som var ham uvedkommende. Dommeren måtte lade spørgsmålet om udgifterne hvile til senere. Han udsatte sagen i tre uger.
8. maj 1769 Pag. 409b
Læst kgl. forordning om sølv og guld i “broderier, galoner, kniplinger, Balletter og knapper på indenlands fabrikerede vahrer”.
Læst amtmand Urnes skrivelse af 1. maj, der refererede en skrivelse fra oberhofmarskal grev Christian Friderich Moltkes den 15. april, at den overførte person til Bornholm ved navn Andreas Hiorth skal forblive på øen. Alle blev bedt om at tage vare på deres både og årer, således at han ikke kunne komme fra øen.
Grønbech mødte i sagen mellem Lars Hansen kontra Johan Samuelsen. Han ville indkalde vidnerne til afhøring om 14 dage.
22. maj 1769 Pag. 409b
Grønbech mødte i sagen for Lars Hansen mod Johan Samuelsen og fremlagde og læste en skriftlig redegørelse af sagen.
Grønbech tilbød Johan Samuelsen at han kunne genskabe den oppløjede vej og derved spare rettens omkostninger. Johan Samuelsen fastholdte, at han havde pløjet på sin egen ejendom og derfor ikke kunne indgå i noget forlig.
Første vidne var Jens Ambrusen, som kendte Hans Jensens Vang og vidste at den østlige del af jorden denne tilhørte Lars Hansen. Han havde i flere år set, at Lars Hansen havde pløjet og avlet der i de sidste 5-6 år. Jordestykket kaldet Hans Jensens Vang gik ned til den søndre ende til den almindelige landevej. Vidnet bekræftede, at Johan Samuelsen havde opbrudt og oppløjet denne almindelige vej. Han bekræftede, at der var lagt stene på den oppløjede vej i den fure, som lå op til Lars Hansens mark. Johan Samuelsen havde i foråret taget tilløb til at anlægge en ny vej hen over Lars Hansens mark. Johan Samuelsen ønskede at Jens Ambrusen skulle angive at den almindelige vej lå hvor den altid havde ligget. Grønbech påpegede at Samuelsen måtte vente med at drage konklusioner til at vidnerne var blevet afhørte. Dommeren tillod Jens Ambrusen at svare på Johan Samuelsens spørgsmål. Han svarede, at han var en ung mand, som for nylig var flyttet til Allinge, så han kunne ikke vide noget om vejens tidligere placering. Johan Samuelsen påpegede, at han tidligere havde anklaget Lars Hansen for at have pløjet den omtale landevej op, som han dengang påstod var kommet ind på hans mark.
Mads Jensen blev afhørt og bekræftede ovenstående. Vejen havde altid været der, men den var efterhånden ændret og flyttet.
Niels Hansen af Allinge kunne huske vejen 50 år tilbage i tiden. Den havde altid ligget der, hvor Johan Samuelsen pløjede den op. Niels Hansens søn Hans Nielsen Holm havde tidligere ejet jorden øst for den oppløjede vej.
Dernæst Giver Løvingsen, der bekræftede Ambrusens svar og tilføjede, at den altid havde ligget der hvor den lå indtil Samuelsen pløjede den op. Han nævnte, at der for 20 år siden havde været uenighed mellem brødrene kaptajn Jens Hansen, Hans Hansen og Michel Hansen. Jens Hansen havde ejet Ellestykket. De tre brødre havde sluttet forlig og der blev sat 5 mærkestene som nu var borte på nær en imellem Jacob Hansen og Lars Hansen jorde op til den gamle landevej.
Sagen blev udsat 8te dage.
Dernæst overtog sættedommeren Hans Lerche Schousboe af Rønne dommersædet i sagen mellem Grønbech og kaptajn Jens Larsen. Dommeren afgav et Interlocatorium i sagen. Han dømte stævningen ved magt, men ville ikke hindre Jens Larsen, at drage andre ind i sagen. Det kunne gøres ved kontrastævning. Dommeren efterlyste tre vidner, som ikke var mødt. Jens Larsen ville have sagen udsat, således at han kunne tage stilling til en evt. kontrastævning.
29. maj 1769 Pag. 412a
Læst et pantebrev dat. 13. maj 1769 hvorved ses, at Jørgen Jensen Skou af Sandvig havde lånt 200 sdr. af Hans Kofod Piils arvepenge, som byskriver Lars Birch værgede for. Som pant var sat 2½ tdl. bygjord i Sandvig byvang kaldet Areds Vang.
Læst et pantebrev af dato 30. marts 1769 hvorved Jonas Kofod i Allinge tilstår at have lånt 80 sdr. af byskriver Lars Birch. Jonas Kofod havde sat sit hus i Allinge, der bestod af 8 stolperum med tilhørende plads og have.
Grønbech mødte i sagen, hvor Lars Hansen af Allinge havde stævnet Johan Samuelsen for at have oppløjet en vej. Jesper Hansen mødte og ville vidne i sagen. Jesper Hansen kendte den oppløjede vej i 57 år. Vejen gik mellem to grunde. den vester side af vejen kaldtes Hans Jensens Vang og den østre side Hans Jensen Elle. Folk kunne, indtil Samuelsen havde pløjet vejen op, færdes uhindret på landevejen. Jesper Hansen angav jordens ejerskab i gennem de sidste tredive år og kunne opvise, at ingen af dem havde rørt vejen, som han dog ikke vidste var privat eller tilhørte byen. Vejen var bred og man havde brugt vejen til at vende ploven på.
Johan Samuelsen ville føre kontrastævning i sagen og føre sine egne vidner. Grønbech udsatte sagen til ting om 14 dage.
Sagen mellem Grønbech og kaptajnen Jens Larsen fortsatte. Grønbech ville ikke afhøre de resterende vidner, men læste i stedet et skriftligt indlæg i sagen. Han læste desuden et skøde på Asser- engen. Jens Larsen meddelte, at han agtede at føre kontrasag på først kommende tingdag den 5. juni.
5. juni 1769 Pag. 413b
Læst et skødebrev dat. 23. januar 1769 med indhold, at Anders Andersen Møller i Allinge har solgt et hus med plads, have og løkke ved åen nord for Allinge, samt et stykke bygjord på 2½ tdl. kaldet Seierageren til Jens Boesen af Slotsvangen for 362 sdr 1 mk 4 sk.
læst et pantebrev dat. 29. april 1769 udgivet af Jens Boesen af Slotsvangen for et lån på 360 sdr. af myndlingen Lars Wesels arv, som hans morbror inspektør Niels Birch af Nexø værger for. Som pant var sat et hus på 10 stolperum stue og ladehus med plads, løkke, plads og have, samt Seierageren på 2½ tdl. i Allinge Byvang, samt endnu et hus stående på Jørgen Skous grund i Slotsvangen og en jernkakkelovn og brændevinspande med tilbehør.
Læst et pantebrev dat. 31. december 1768 udstedt af Mads Jensen i Allinge for et lån på 90 sdr. af byskriver Lars Birch med pant i jord i Allinge byvang.
Læst et brev fra stiftsbefalingsmand Knuth vedrørende ansøgningen af 4 mænd på vegne af Bornholms indbyggere for eftergivelse af saltskatten, hartkornskatten med videre.
Hans Lerche Skousboe nedsatte sig i dommersædet for at videreføre sagen mellem Michel Grønbech og Jens Larsen. jens Larsen havde kontrastævnet Michel Grønbech i sagen om en bros anlæggelse på Hans Keis grund og ejendom kaldet Kokkeløkken. Jens Larsen havde kontrastævnet sammen med Johan og Hans Samuelsen.
Det første vidne var Peder Poulsen af Allinge som på Jens Larsens forespørgsel remsede navnene på de folk, som havde været med til at forkynde Grønbech, at han skulle fjerne “de stænger, palle eller palisader” som han havde sat for at forhindre folk at benytte stien. det var kaptajn Jens Larsen, Jørgen Samuelsen, Johan Samuelsen Hans Samuelsen, Michel Knudsen, Rasmus Weidichsen, Johan Hansen og Jørgen Andersen.
Simon Andersen fortalte, at han i 40 år kunne huske den omtalte gang og vandresti mellem Allinge og Vestermarken forbi Kokkeløkkegården og igennem Allinge byvang. Alle kunne uhindret bruge stien, som gik igennem Asserengen, som Grønbech for nyligt havde købt. Om sommeren havde man kunne ride af stien og den blev også brugt “at trille hiulbør fra og til tørvemosen”. Simon Andersen fortalte at mellem Grønbechs jord og broe havde Diderich Ipsen, mads Jensen og Rasmus Weidichsen jorde, samt et mindre jordstykke tilhørende Hans Kejser på Dyngemøllen. Han fortalte, at broen var opført af Mads Kejser før Grønbech købte sin jord. Folk havde respekt for prokurator Grønbech, så broen blev ikke benyttet så meget nu som førhen om eftersommeren med tørvekørsel, selvom vejen var blevet forbedret med broen. På grund af frygt havde folk der kørte med “kulletørv” over andre folks marker, selv om det var meget uhensigtsmæssigt. Selv Grønbech havde benyttet andre folks jorde, når han skulle til sine egne marker. Grønbech spurgte Simon Andersen om ikke at de andre folks marker var af ringe værdi og højst kunne kaldes for havremark? Vidnet mente dog at Mads Michelsen “havde møget” sin jord således at der kunne vokse byg. Han måtte dog indrømme, at den omtalte sti bugtede sig alt efter markskellene og at den undertiden blev oppløjet, således at der kunne dyrkes på markerne. Grønbech spurgte vidnet om hvad han mente med udtrykket “palisader”? Simon svarede, at det var pæle med lægter. Grønbech mente, at man ikke kunne kalde nogle pæle med kabel imellem for palisader. Kablet var af sådan en højde, at enhver kunne skræve over, så det kun hindrede kørsel over marken. Adskillige spørgsmål fra Grønbech med udtrykket “om vidnet tør eller kan benægte at..” blev stillet med den hensigt, at Grønbech ikke havde hindret noget i at gå på stien. Faktisk ville Grønbech bevise, at den omtalte spærring ville forhindre, at folk alene skød genvej over ikke hans jord, men også andres avls jorde.
Jens Larsen ville have, at sagen blev udsat til om 14 dage, da det var blevet langt over middag og der var andre sager at tage sig til. Grønbechs protesterede over, at der så skulle gå 14 dage inden sagen kunne fortsætte, blev tilsidesat af Skougaard, da der var indkaldt til Rådstuesamling den 12. og Jens Larsen som formand for byerne ikke kunne være to steder på en gang.
12. juni 1769 Pag. 416b – rådstue
Emner var kgl. resolution om påbud af hartkornsskatten. Borgerne ville påberåbe sig sine købstadsrettigheder og ville derfor have tid til at ansøge om fritagelse. Et ønske som birkedommeren ikke kunne nægte dem.
12. juni 1769 Pag. 417a
Johan Samuelsen mødte med en skriftlig kontrastævning mod Lars Hansen i sagen om vejen. Følgende vidner var indkaldte Niels Samsing, Hans Nielsen Hjorth, Poul Jensen, Peder Jensen, Jens Andersen, Anders Jensen og Jacob Hansen alle fra Allinge.
Grønbech påpegede at jorden, der ligger på til den oppløjede landevej, ikke hed Elleagerne, som nævnt i kontrastævningen og han gjorde opmærksom på at den oprindelige sag, som Lars Hansen havde startet, ikke vedrørte markskel og derfor ikke havde udfærdiget “en af ridsning eller situations kort”. Sagen vedrørte oppløjning af landevej. Hvis Samuelsen ville argumentere om markskel, var det en anden sag.
Samuelsens første vidne var Fredrich Jensen, som sagde, at Lars Hansens jord til øst kaldtes for Elleageren. Han fortalte, at landevejen i den sidste tid havde slået en bue og derved havde spredt sig ind over Johan Samuelsens jord, som han havde i brug. Tidligere var den rettere, men havde ligesom bredt sig ud på Samuelsens jord. Der stod nogle markstene, som markerede vejen, men de stod nu inde på Lars Hansens jord. Han kunne ikke huske hvor mange år siden, at stenene markerede vejens placering. Vejen lå efter vidnets mening på det rette sted, men måtte vedstå, at den nu lå på den jord, som Lars Hansen tidligere havde dyrket. Han mente, at de tre brødre kaptajn Jens Hansen, Hans Hansen og Michel Hansen brugte stenene for at markere vejen, men han vidste ikke om de også havde sat dem til formålet. Han kunne dog ikke vurdere, hvem af de to, der havde pløjet ind over modpartens jord.
Dernæst ungkarl Peder Jensen mente, at det var over 10 år siden, at markstenene var forsvundet. Han kunne ikke vurdere hvor langt den nye vej var flytte.
Jacob Hansen svarede som de andre og han mente, at der kun var en sten tilbage.
Johan Samuelsen bad dommeren at indkalde de udeblevne vidner til næste ting “under faldsmåls straf”. Hvilket skete.
Grønbech havde stævnet Jørgen Johan Skou af Slotsvangen for at få et tingsvidne på et forlig og løfte til Grønbech om græsning af to køer på Langebjerg, tørvestrøelse til tre heste, samt hvad han behøvede af tørv fra tørvemosen Eges Dam. De to kaldsmænd refererede hvad Jørgen Skou havde sagt ved stævningen. Han havde givet frihed for køerne, men ikke tørv. Hans egne heste måtte gå på “lougen”. Tørv fra Eggesdammen skulle han nok få. Grønbech ville have, at Jørgen Skou og hans hustru, samt vidner skulle møde til næste ting.
19. juni 1769 Pag. 419a
Johan Samuelsen fremlagde en skriftlig redegørelse i kontrastævningen mod Lars Hansen, hvorefter afhøringerne af hans vidner fortsatte.
Poul Jensen havde kendskab til både Hans Jensens Vang og Elleds eller Elleageren i over 30 år. Han fortalte at Lars Hansen havde ikke brugt “forpløjning” ved vejen, men havde vendt ploven på vejen. Da man hver gang taber jord på vejen vil vejen langsom flytte sig. Lars Hansens jord ligger vest for vejen og efterhånden var vejen flyttet ind på Samuelsens jord. Poul Jensen var kommet ud på marken umiddelbart efter, at Johan Samuelsen havde oppløjet den gamle landevej. Han skulle have sagt: “Ja, ieg haver Rettet mig selv, og Pløyet Veien, saa ved ieg at ieg derfor bliver stevnet”. Den nye vej var blevet anlagt inde på Lars Jensens jord, på det sted, mente vidnet, hvor den havde ligget før.
Ungkarl Hans Jensen Hjorth kunne huske vejen gennem 20 år. Han svarede som Poul Jensen. Han tilføjede, at den lidt sydligere beliggende vej kaldet “Murehulsvej” var meget smal og flere havde derfor benyttet den omtalte veje imellem Hans Jensens Vang og Elled, selv om den heller ikke havde været så brev, at to vogne kunne mødes uden at køre ud i sæden.
Jens Andersen af Allinge mente, at den omtalte vej havde ligget der i ca. 60 år. Han fortalte, at vest for Johan Samuelsens jord var en del gadejord, hvor man før i tiden havde kørt kanoner og at man måtte fælde ellestræer for at komme frem.
Sagen udsattes i 14 dage.
Grønbech meddelte, at hans sag mod Jørgen Schou på Slotsladegården var forliget og sagen derfor blev ophævet.
Hans Lerche Schousbo overtog dommersædet i sagen mellem Grønbech og kaptajn Jens Larsen. Jens Larsen fortsatte sine afhøringer i følge hans kontrastævning.
Peder Trudsen blev først afhørt. Han kunne huske 50 år tilbage, men kunne blot bekræftede, at stien havde eksisteret hele tiden.
Jacob Madsen huskede 40 år tilbage. Han fortalte at stien blev brugt som vej under høsten, hvor øg og vogn transporterede sæden og høet til byen. Grønbech havde først købt jorden et år efter at broen var lavet. Efter Grønbechs overtagelse af Asserengen, blev der kørt mindre over jorden end tidligere, selv om det var kutyme, at byboerne måtte, uden tilladelse, køre over deres jord med tørv. Kørsel med tørv over Egeløkke- og Kokkeløkkegårdenes marker krævede dog ejernes tilladelse. Grønbech havde nu forhindret kørsel over hans grund med en afspærring, som de dog kunne omgå ved at køre frem til Johan Hansen Agerhjørne. Vidnet fortalte, hvorledes mange jordejere der havde problemer med at komme frem til deres jordlod. Mange måtte nødvendigvis bevæge sig over anden mands mark. Grønbech mente, at han aldrig havde forhindret dem, der havde jord ovenfor hans eng, at køre over hans eng.
Søren Sørensen huskede,at stien havde ligget der i 60 år. Han havde selv ofte benyttet stien og “trillet der med Hiulbører”.
Næste vidne var Hans Olsen, der huskede gangstien i gennem 50 år. Broen var blevet anlagt et år før Grønbech købte Asserengen. Før hans tid var det mere almindeligt at køre over Asserengen. De vidste, at Grønbech ikke brød sig om, at de kørte over hans eng.
Det var blevet langt ud på eftermiddagen, så de manglende vidner blev bedt om at møde på tinget 14 dage.
3. juli 1769 Pag. 422b
Læst 3 lodsedler efter afdøde Jørgen Johansen og hans ene datter. Der drejede sig om arvedele til hans tre døtre Anne Margrete, Maren og Anne Dorthe.
Læst og tinglyst en arvelod på 50 sdr. 1 mk 7 sk. tilhørende Else Catrine Christiansdatter af Sandvig. Arven stammede fra hendes farmoder Anne Madsdatter efter skiftet 2. september 1761.
Læst en lodseddel på myndlingen Maren Olsdatters arvelod på 20 sdr. fra skiftet den 20. juni 1769 efter hendes moder Seine Ole Jensen.
Johan Samuelsen af Allinge ville nu have afhørt de resterende vidner i sagen mellem ham og Lars Hansen. Første vidne var Niels Samsingsen, der havde kendt til Hans Jensens Vang, Lars Hansens jord og Johan Samuelsens jord Elled eller Elleageren i over 20 års tid. Han havde set vejen, der ligger mellem Vangen og Elled og efter hans mening ligger hvor den “den hør og bør”. Lars Hansens jord lå højere end Johan Samuelsens jord. Når der så køres muld op af vejen ville den efterhånden flytte sig ned på den lavere liggende jord. Den sten som skulle markere vejen var blevet fjernet for 10-11 år siden. Vejen som den lå nu, er omtrent som den lå tidligere, på nær den nordre ende, som skulle flyttes en bredde eller to.
Anders Jepsen sagde at vejen efterhånden var skredet ned mod Samuelsens jord.
De to sidste vidner blev indkaldt til næste møde.
Kirkeværgen Lars Hansen tilbød kirkens 30 sdr. til låns – men ingen ønskede det.
Hans Lerche Schousboe overtog dommersædet i sagen mellem Grønbech og kaptajn Jens Larsen. Jens Larsen ville kun afhøre to af sine sidste vidner.
Det første vidne var Rasmus Jørgensen, der havde boet i Allinge omkring 20 år, kunne ikke fortælle nye til om sagen.
Jacob Madsen fortalte at den forrige ejer af Asserengen var Esper Pedersen Due. Han havde lukket vejen i fiskemåneden. Han fortalte at flere år måtte høet blive stående i stak på jorden indtil markerne omkring var blevet mejet, således at det kunne blive kørt bort.
Giver Løvingsen kunne huske markerne 50 år tilbage. Han kunne fortælle, at Grønbechs eng og jord blev brugt, når der blev hentet tørv og brænde i Slotsvangen, men det var før jorden blev pløjet.
Jens Larsen kontravidner var afhørte og han mente nu, at Grønbech havde påført ham en uretmæssig sag og derfor påstod han, at Grønbech måtte betale for sagens omkostninger. Jens Larsen ville demonstrere hele sagens sammenhænge og han formodede, at Grønbech nu ville fjerne forhindringerne, således at gangstien igen uhindret kunne benyttes.
10. juli 1769 Pag. 425b
Læst en lodseddel på myndlingen Hans Jensen og Lisbeth Jensdatters arvelodder efter deres fader Jens Jørgensen i Sandvig, deres halvsøster Ane Margrete Jensdatter i Hasle, deres farbroder Jørgen Jørgensen i Sandvig og farmor Agnes Jørgen Hansen i Sandvig.
Johan Samuelsen af Allinge mødte i sagen kontra Lars Hansen af Allinge og bad om at måtte afhøre et godvilligt vidne Giver Løvingsen, hvilket Grønbech på vegne af Lars Hansen tillod.
Johan Samuelsen ville have Giver Løvingsen til at fortælle om forliget mellem Johan Samuelsen og Lars Hansen, der fandt sted inden sagen blev rejst og hvorledes, at Lars Hansen havde brudt forliget. Grønbech protesterede, at det faldt udenfor kontrastævningens ordlyd, der enen og alene gik på grænser og åstederne, veje, pløjning og grænseskel. Dommeren mente også, at spørgsmålet faldt udenfor det tilladelige og vidnet blev derefter dimitteret.
Grønbech ville formode, at sagen burde løses af en 8te mands åstedforretning, men han ville til næste ting fremkomme med en skriftlig svar på kontrastævningen.
Med Hans Lerche Schousboe i dommersædet i sagen mellem Michel Gørnbech og kaptajn Jens Larsen i sagen om den lukkede almindelige vej og Vankesti, samt vår og høstevej, producerede Jens Larsen en skriftlig redegørelse, som var nedskrevet af ham, Johan Samuelsen og Hans Samuelsen. Grønbech fik en udskrift for senere at kunne imødegå redegørelsens påstande.
24. juli 1769 Pag. 426b
Michel Grønbech fremlagde en skriftlig redegørelse på vegne af Lars Hansen. Sagen omhandlede en af Johan Samuelsen oppløjet bonde- og byvej, samt pløjet til en ny vejs anlæggelse på Lars Hansens “haand og hævdhavende grund og Eiendom”. Den gamle lande- og byvej lå på grænsen op til Hans Jensens Vang. Den nye lå på Lars Hansens jord som han havde i brug og dyrket. Med vidnerne menet Grønbech, at Johan Samuelsen skulle dømmes til at oprette den gamle vej igen, frigøre den nye og betale sagens omkostninger. Hvis Johan Samuelsen mente, at der var markskels uenighed, bør denne strid afgøres ved en åstedsforretning af 8te upartiske mænd og at der skal uarbejdes en situationskort på stedet. Åstedsforretningen burde have været foretaget inden Johan Samuelsen havde oppløjet vejen. For dette burde Johan Samuelsen idømmes en mulkt. Grønbech ønskede nu, at sagen gik til doms. Johan Samuelsen ønskede sagen udsat i 14 dage.
Jørgen Johan Skou havde anmodet Michel Grønbech om at gå i retten mod Jørgen Jensen af Allinge, som havde tilegnet sit et stort stykke gavnligt egetræ i Egesdammens tørvemose. Jørgen Jensen var ikke mødt. De indkaldte vidner var Marte Jørgen Jensen og hendes søn Niels Pedersen og ungkarl Anders Kielsen alle fra Allinge. Ingen var mødte. Vidnerne blev tilsagt til at møde den 7. august “under faldsmåls straf”.
Allinge kirkes tilhørende penge 30 sdr. til tilbud til låns anden gang. Niels Jensen af Sandvig ville låne pengene, hvilket blev accepteret af kirkeværgen Lars Hansen.
Hans Lerche Schousboe overtog dommersædet i sagen mellem Grønbech og kaptajn Jens Larsen med flere i Allinge. Grønbech forkyndte, at han ville føre kontinuationsstævning i sagen. Jens Larsen protesterede, da der ikke var navngivet vidner. Dommeren afslog protesten og accepterede at Grønbech kunne få lejlighed til at fortsætte sagen med nye vidner. Grønbech fortsatte med at opråbe hans nye vidner, som var: Karen Hans Samuelsen og sønnen Hans Hansen, Lars Thommesen, Niels Hansen den ældre, Jørgen Andersen Grønbech, Lars Hansen og Svend Jensen alle af Allinge. Ingen var mødt på tinget, men blev pålagt under faldsmåls straf den 7. august.
7. august 1769 Pag. 428a
Læst en lodseddel på myndlingen Peder Jensens arvelod på 58 sdr. 3 mark 2 skilling efter hans fader Jens Madsen, Allinge efter skiftet den 2. april 1765.
Læst et afkaldsbrev eller kvittering udgivet af ungkarl Hans Olsen i Allinge for at have modtaget sin arv på 46 sdr, af sin værge halvbroder Peder Hansen af 46 sg. i Rutsker. Arven stammede fra myndlingens moder, halvbroder og fader.
Læst et afkaldsbrev dat. 6. juli 1769 udgivet af Peder Christian Hyldberg på sin hustru Anne Margrete Eskilsdatters vegne efter at hun havde modtaget sin arv efter sin moder, morfader, morbrødre og mormoder.
I sagen mellem Jørgen Johan Skou og Jørgen Jensen af Allinge var parterne forliget og dermed var sagen ophævet inden dom.
I sagen mellem Johan Samuelsen af Allinge kontra Lars Hansen fik Johan Samuelsen et skriftligt indlæg oplæst. På vegne af Lars Hansen bad Grønbech udskrift af indlægget, hvorefter han bad om udsættelse i 14 dage.
Hans Lerche Schousboe nedsatte sig i dommersædet i sagen mellem Michel Grønbech og kaptajn Jens Larsen med flere ang. en gangsti over Assereng i Allinge Byvang. Grønbech læste en “forelæggelse” (må være spørgsmål) til de indkaldte vidner.
Første vidne var ungkarl Hans Hansen bekræftede at broen i Kokkeløkken blev anlagt for et par år siden. I arbejdet deltog selveste kaptajnen med heste og vogn. Men han vidste ikke om han kommanderede. Han fortalte, at Kaptajnen var aktiv mod Jacob Madsen i Allinge efter et “Giærdsvide” at få folk til at underskrive en protest vedrørende pælene i Assereng. Protesten klagede over at man hverken kunne ride eller køre. Hans Hansen ville dog ikke underskrive, da han ikke havde jord på stedet.
Niels Hansen den ældre, som var i sit 65 år, fortalte at der ved sidste “gjærdsvide” blev oplæst en deklaration om Grønbechs afspærring af Assereng. Nogen gik med til Jacob Madsen for at underskrive deklarationen for derefter at overgive den til Grønbech. Han kunne fortælle, at den Asserengs forrige ejers kone havde samlet sten i sit forklæde og lagt dem på indkørslen for at forhindre kørsel på engen. Niels Hansen havde altid brugt vejen forbi Brogaard, når han havde været i Vestermarken. Niels Hansen mente, at der kun havde været en sti over engen. Det var kun dem der har jord mellem Grønbechs jord og broen, der kørte over engen. Niels Hansen fortalte, at det var skik og brug, at dem der har jord i byvangen kunne køre over anden mands jord, hvis den lå upløjet, til ens jord der lå “overfor”. Men det skete dog også når jorden var pløjet. Således over Buggehøjs jorden. Niels Hansen mente, at tørv fra Egesdammen blev kørt over Rasmus Weidichs jord og derefter ind over “Bøggers Lykke jorden” og ikke ind over Grønbechs jorde.’
Lars Hansen, der var 37 år født og opvokset i Allinge, fortalte, at Jacob Madsen havde skrevet erklæringen oppe ved Bakken, som senere skulle skrives under hos ham og afleveres til Grønbech. Han fortalte, at vejen var temmelig medtagen af kørsel med tørv og “skryner”. Han havde set Niels Hansen den yngre komme med tørv eller “hakke brænde” fra Slotsvangen over broen og kørt ned over Grønbechs eng. Jens Larsen tvivlede på vidnets oprigtighed: Dels var han i proces mod Johan Samuelsen med lignende stridigheder, dels var Hans Nielsen (den ældre) hans svigerfader. Derfor mente Jens Larsen ikke at sættedommeren kunne tro de to sidste vidner.
Herefter Svend Jensen var “afvigte midfaste” kommet i tjeneste på Slotsladegården. Nogen tid derefter kørte han med en jernkarmet vogn med Vefst Jensens hustru fra Slotsladegården gennem slotsvangen over Kokkeløkken, den nyanlagte bro og derefter over Grønbechs eng. Svend Jensen vidste dog at herskabets rette kirkevej var gennem Sandvig eller om fisked over Kobbehullet.
Grønbech ville nu ikke føre flere vidner, og slutte sagen ved at afgive en skriftlig redegørelse til tinget om 14 dage.
21. august 1769 Pag. 432a
I sagen mellem Lars Hansen og Johan Samuelsen, mødte Grønbech på Lars Hansens vegne og fremlagde to skiftebreve. Det ene fra 15. maj 1747 og det andet 12. januar 1750 hvori var anført Lars Hansens jord, som var angivet til ½ tdl. og 1 skæppe bygjord. Grønbech havde ikke nået at forfatte sin skriftlige redegørelse i sagen, da han var blevet pålagt at virke som defensor i en justitssag. Dommeren havde mange andre sager og var således ganske fornøjet over, at udsætte denne sag endnu i 14 dage.
Hans Lerche Skousboe overtog dommersædet i sagen mellem Grønbech og kaptajn Jens Larsen med flere. Grønbech fremlagde to skriftlige redegørelser i tingsvidneform, samt en instruktion for Allinge og Sandvigs byers formænd. Derudover fremlagde Grønbech sit egentlige skriftlige redegørelse af sagen. Jens Larsen var ikke tilstede, men via en af stokkemændene bad han om at sagen udsattes i 14 dage.
4. september 1769 Pag. 432b
Læst en skrivelse fra amtmand Urne, der bekendtgjorde, at en præst, magister Jørn Aagaard Palludan, var oversendt til at leve af sin pension. Han måtte ikke forlade øen.
Tinglyst et afkaldsbrev udgivet af Johan Johnsen, smedesvend ved Holmen i København for den arv, som hans hustru Else Catharine Christiansdatter fra Sandvig havde modtaget. Arven stammede fra hendes sal. farmor Anna Mads Peders af Allinge. Der var to vitterlighedsvidner, som var bevidnet af smedesvendens kompagnichef C.H. Thura.
I sagen mellem Lars Hansen og Johan Samuelsen mødte Johan Samuelsen og tilbød at gøre sin ed på, at hans kontrastævning ikke var ønsket på grund af had til Lars Hansen. Grønbech protesterede på vegne af Lars Hansen. Han mente, at det var klart bevist, at Johan Samuelsen havde pløjet landevejen op og anlagt en ny vej på Lars Hansens jord. Dommeren ville ikke tillade Johan Samuelsen at gøre ed, da sagen ikke havde den fornødne “beskaffenhed”. Lars Hansens skriftlige indlæg blev læst og påskrevet. Sagen gik til doms.
Hans Lerche Schousboe af Rønne overtog dommersædet i sagen mellem Grønbech og kaptajn Jens Larsen. Jens Larsen fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen, samt læste en instruktion til ham fra stiftsbefalingsmand von Reventlov fra 10. august 1750. En instruks som blev approberet af hans efterfølger von Scheel den 15. maj 1753. Grønbech kunne ikke se relevansen af denne instruks i forhold til de instrukser til byens formænd, som han havde fået læst på tinget. Grønbech mente ikke at kaptajnen havde forstået indholdet af instruktionen, men dette ville han ikke begynde at forklare. I hvert fald var han blevet valgt som formand for Sandvig, som han forventede at have i 6 eller måske 8 år. Jens Larsen synes at sagens udførsel beviste Grønbech trættekærhed og genstridig. Grønbech burde dømmes mulkt til justitskassen og til fattigkassen. Efter gensidige beskyldninger mellem sagens parter, brød dommeren ind og tolkede sagen som moden til at blive optaget til doms.
11. september 1769 pag. 435a
Birkeskriveren kunne ikke møde på grund af sygdom.
Michel Grønbech var blevet anmodet af Hans Olsen Stub at gå i retten i en sag mod kaptajn Jens Larsen, der søndag den 3. september havde kørt over hans jord kaldet Damsted Engen med heste og svært lastet vogn. Hans eng var blevet beskadiget. Hans Olsen Stub ville gerne afstå for sagsanlægget, hvis kaptajnen ville love ikke at gøre det igen. Kaptajnen meddelte, at han ikke kunne indgå i dette forlig, da han mente, at han ingenlunde havde fornærmet Stub med den omtalte kørsel eller andet, som først havde fundet sted efter at jorden var blevet afhøstet. Sådan havde han gjort i 30 år. Der har man kunne køre på Damstedsgade i høste og vårtiden. Grønbech ville herefter have vidnerne til afhøring på næste ting den 25. september.
Påskrevet: “Mig forevist, Allinge dend 16de Septembris 1769. Urne”
25. september 1769 Pag. 436a
Birkeskriveren kunne ikke møde på gr. af sygdom.
Læst stiftsbefalingsmandens resolution af rentekammerets skrivelse fa 26. august 1769, som meddelte, at Allinge og Sandvig var blevet fritaget for hartkornskatten. Byernes anordnede formænd Kaptajn Jens Larsen og Michel Grønbech bad om, at denne resolution blev indført i justitsprotokollen og byernes regnskabsbog, samt en forsvarlig opbevaring sammen med byens øvrige dokumenter.
Sættedommeren Hans Lerche Schousboe overtog dommersædet i en sag mellem Hans Olsen Stub af Allinge kontra kaptajn Jens Larsen ang. beskyldning om kørsel over Damstedsengen. Grønbech havde på Hans Olsens vegne stævnet vidner i sagen.
Uden for stævnemål var Jesper Hansen mødt i retten, som efter Grønbechs afhøring forklarede, at han var over 70 år gammel og siden han var en lille dreng havde kendskab til Damstedsengen, som nu tilhørte Hans Olsen Stub. Den løber NØ fra Halvendeskoven mod SV ned mod “Modergaden” til Allinge. Hans Pedersen havde tidligere ejet engen, der omkranser en bæk. Fra tidligere tiden havde den været omkranset af stene, der skulle forhindre kørsel . Op til Damstedengen lå Bækageren, som ejedes af Kaptajnen. Kaptajnen henviste til at Jesper Hansen fra gammel tid var hans arvidsmand, og derfor ikke kunne betragtes om ærligt vidne. Han henviste til at Jesper Hansen selv havde benytte Damstedsengens hjørne som vej for sine kørsler. Det indrømmede Jesper Hansen, men det var kun i forårstiden, hvor det ikke kunne skade. Han havde ikke kørt med sin “sædesrulle” over Hans Pedersens eng, men havde benyttet Hans Weidichsen eng. Jesper Hansen nævnte, at der for nogle år siden var blevet diskuteret i borgerskabet om regler for kørsel i byvangen. Grønbech kunne uddybe, at der ved denne aftale blev beslutte, at de gamle høst- og vårveje skulle benyttes, hvilket også blev ført til protokols i en af byens bøger. Pilegaden vest for Allinge var en af to hovedfærdselsvej mod byens vang. Den anden var Modersgaden, der ligger nord til og er vejen ud til den omtvistede bæk og bækager. Videre diskuteredes om ikke den almindelige landevej, der lå nord for Pilegaden skulle kunne anvendes til høst og vårtransporter.
Dernæst blev Anders Ipsen afhørt. han var 34 år gammel og han ejede et stykke jord nord for bækageren. Han havde været med kaptajnen på høstarbejde og på grund af faren for at vælte med høstelæsset, havde de kørt over Hans Jørgen Stubs engestykke. Der var blevet holdt åstedsforretning på skaderne og oprindeligt havde kaptajnen tilbudt at betale skaden.
Dommeren sluttede sagen, da der ikke var flere vidner at afhøre og at det var blevet aften. De øvrige vidner blev tilsagt til at møde på næste ting kl. 11
2. oktober 1769 Pag. 440a
Skriveren var endnu meget svag, så han havde lovligt forfald.
Dom afsagt mellem Lars Hansen og Johan Samuelsen, hvilken sag er henvist til anden behandling. Samuelsen blev dømt til at betale 1 rdl. til byens kasse.
Læst et afkaldsbrev udstedt af Niels Vincent Matros i København på hans hustru Karen Svendsdatters vegne. Hun havde modtaget sin arv efter sin salige far Svend Mogensen.
Niels Mogensen var stået til søs fra København og var for nogen tid siden druknet ved Færøerne. Hans halvsøster Anne Jensdatter af Allinge søgte tinget om et tingsvidne, som beviste hendes arveret til den druknede. Følgende vidner var indkaldt: Peder Larsen Lyng af Sandvig, Esper Ipsen og Hans Jørgen Hansen af Allinge. Peder Larsen Lyng fortalte, at Mogens Andersen og hans hustru Martha Mathsdatter boede i Allinge. Mogens Andersen døde for12 eller flere år siden. Deres søn Niels Mogensen var rejst bort fra øen og de havde hørt at han skulle være druknet ved Færøerne for et stykke tid siden. Ægteparret efterlod sig endnu en søn Anders Mogensen, som endnu lever på Bornholm. Martha Madsdatter giftede sig igen med Jens Enersen. Sammen med sin nye mand fik hun en søn ved navn Mogens Jensen, som nu boede i Sandvig, samt døtrene ved navn Anna Jensdatter og Bente Jensdatter, som nu er i Vestermarie sogn. Disse børn er altså halvsøstre til den druknede Niels Mogensen. Den afdøde sømand rejste fra øen som ung og var efter deres vidende ugift. De to andre vidner bekræftede oplysningerne.
Dommersædet blev overtaget af Hans Lercke Schousboe af Rønne. Grønbech afhørte dagen første vidne, nemlig Anna Eschildsdatter. Hun havde hjulpet sin husbond kaptajn Jens Larsen den 15. søndag efter Trinitatis om eftermiddag på Bækageren med at køre 2 høstelæs sæd. Det skete over Hans Stubs eng og heste og vogn lavede dybe render. Efter kaptajnens spørgsmål erkendte hun, at det skete i nødsfald, da regn og stærk storm umuliggjorden anden transport.
Hans Jørgen Hansen huskede 15 eller 16 år tilbage og han erkendte, at det kunde være vanskeligt, at køre fra Bækageren til den offentlige gade og at det tidligere var sket, at det var nødvendigt at kører over engen.
Dernæst Hans Christian Andersen, der var karl hos kaptajnen, bekræftede, at kørslen fra Bæageren var “ond”, da det blæste stærkt, således de frygtede at vælte.
Kaptajnen ville føre kontrastævning. Han havde forsøgt forlig, men var blevet afvist af Hans Stub.
Herefter gengives dommen mellem Johan Samuelsen (ejer af Hans Jensens Elle) og Lars Hansen (ejer af Hans Jensens vang). Mellem de tos jorde lå en almindelig vej til og fra Allinge. Johan Samuelsen påstod at vejen, på grund af en hældning, havde flyttet sig ned på hans jord. Egenhændigt havde han pløjet vejen op og flyttet den tilbage hvor han mente den skulle ligge. Dommeren kunne ikke afgøre hvor vejen burde ligge, men retten kunne ikke acceptere Johan Samuelsens handlinger på egen hånd. Sagen burde have været løst ved at valgte syns- og skønsmænd skulle afgøre stridsmålet og placere skelstene. Derfor blev Samuelsen idømt 1 rdr i mulkt til byens kasse, for at have taget sagen i egen hånd. Der blev ikke idømt nogen til at betale rettens omkostninger.
16. oktober 1769 Pag. 443b
Skriveren var stadig fraværende på grund af sygdom.
Værgemålskapital på 19 sdr. 3 mk 8 sk. blev tilbudt første gang til lån og forrentning. Det var værgen Hans Knudsen i Allinge der opbød sin myndling Ellen Jørgensdatters kapital. Hun boede i Østerlars.
Tinglyst et pantebrev af 14. oktober 1769 på et lån på 200 sdr. som enken Kierstine sal. Niels Andersen i Allinge havde fået af Væfst Hansen i Rutsker mod pant i jord og eng i Allinge Byvang.
Løjtnant Mads Kofod Michelsen og Johan Grønbech havde stævnet Jacob Wiinberg af Sandvig for gæld. Jacob Viinberg mødte i retten og deponerede 5 rdr. 10 sk. Dommeren lod sagen udsætte til næste ting.
Dommersædet blev overladt til Hans Lercke Schousboe af Rønne, der afsagde dom i sagen mellem Michel Pedersen Grønbech og kaptajn Jens Larsen, Johan Samuelsen og Hans Samuelsen af Allinge. Grønbech betalte tre rigsort til stemplet papir og ønskede dommen beskrevet. Modparten ville også have sagen og dommen beskrevet, således at de kunne anke dommen.
I sagen mellem kaptajn Jens Larsen og Hans Olsen Stub mødte Jens Larsen og deklarerede en skriftlig kontrastævning mod Hans Olsen Stub. Grønbech var mødt på vegne af Hans Stub og erklærede, at han ville udspørge vidnerne, som Jens Larsen måtte indkalde i sin kontrasag. Grønbech ville sørge for at afhøringerne skulle omhandler sagens hovedspørgsmål: Om Jens Larsen i nødsituationen havde set sig nødsaget til at køre over Hans Stubs eng og at han vitterlig ville løse sagen i al mindelighed.
Dommeren fremførte de indkaldte vidner, som var: Johan Hansen Holm, Lars Jensen, Johan Samuelsen, Niels Samsingsen, Mads Jensen, Rasmus Jørgensen, Poul Jensen og Hans Samuelsen. Derefter blev vidnerne separerede.
Det første vidne var Johan Hansen Holm, som havde kendskab til Damstedsengen og Gaden, som det blev kaldt. Han havde i 17 år haft jorden “neden for” den omhandlende jord. Han havde i alle årene kunnet køre upåagtet over Damstedsengen. Grønbech protesterede over kaptajnens ønske om at få vidnet til at fortælle om hændelser, der ikke specifikt gik på sagen om den omtvistede kørsel samme år. [Herefter følger 2 siders disputs om lovligheden af afhøringerne pro et contra. Grønbech henviste til lovens forskellige paragraffer om kontravidner] Dommeren resolverede, at Jens Larsen havde lov til at spørge om hvad som helst, men hvis det ikke vedrørte sagen, ville svarene ikke havde betydning for den endelige dom. Johan Hansen Holm fik lov til at svare: Han havde i 17 år brugt at køre over Damstedsengen når den var afhøstet, hvilket var almindelig praksis. Vidnet fik lejlighed til at bekræfte at Jesper Hansen havde været uvenner og arvidsmand til kaptajnen så længe som han huskede. Midt i kaptajnens jord kaldet Bækageren var et “gab”, som folk kunne køre igennem, hvilket vidnet ofte havde benyttet sig af. Han fortalte at vejen via “modersgaden” var ond og besværlig, så derfor benyttede de fleste sig af en anden mere farbar vej. Stubs formand Hans Pedersen havde sat en stenrende omkring den sydlige del af Damstedsengen, men han lod også lave et gab i den sydvestlige ende af ageren, hvorigennem folk kunne køre med sine høstelæs.
Dernæst Niels Samsingsen, der fortalte at han indtil for et år siden havde benytte engen når han skulle køre høstelæs eller med tom vogn. Han havde selv jord nord for Damstedengen. Han havde været med til at besigtige en eventuelt skade som kaptajnen havde forvoldt, men den var ikke blev værdisat, men kun forkyndt for Hans Stub, at det ville ske.
Dernæst Poul Jensen, der havde 20 års kendskab til engen, hvorover hans fader i sin tid kørte møg over. Han mente, at kaptajnen havde brugt engen til transport i 7 år. Grønbech påpegede at vidnets hustrus moder var søster til kaptajnens hustru.
Da det var sent på aftenen blev sagen udsat til næste ting.
Herefter gengives dommen mellem Michel Grønbech og borgerkaptajn Jens Larsen, Johan Samuelsen og Hans Samuelsen.
Dommen gennemgik ejerforholdene til Asserengen, som Grønbech havde købt. I skødet var der ingen offentlig vej nævnt, men der var fra gammel tid en fodsti, som benyttedes af Egeløkken og Kokkeløkken beboere når de skulle ind til Allinge. Fodstien gik tæt ved Byggehøj [på Hammerskort Bigge Høj] Imidlertid havde en ny bro over en å, forøget fædslen fra tørvemosen. Grønbech havde på et kirkestævne lyst forbud mod at benytte denne sti til færdsel med vogne. dette havde hjulpet, således at man igen benyttede den traditionelle vej ved Brogaard.
Dommeren mente, at sagen ikke burde have udviklet sig til en langvarig domssag. Hvis kaptajnen havde holdt sig til det, han tidligt i sagen havde proklameret, at det var en “public sag”, ville sagen ikke være endt i birketinget. Kaptajnen havde derimod ført kontrasag og derved unødigt forlænget sagen. Dommeren udtalte: “Jeg erfahrer da af den Producerede Instrux, at det ikke paaligger en Formand i Byen at føre Process paa samtlige Borgerskabets Vegne; men at holde freed og Enighed imellem Borgerskabet, og naar dem fra deres foresatte Øvrighed indsendes noget hvorover deres betænkning udfordres, da der over at Raadslaae med hinanden og see paa Borgerskabets beste, som og i henseende til de aarlige skatter Taxter at Revidere; Men at sager om Eiendomme og de der paa giorde fornærmelser finder ieg ikke at vedkomme Byernes formænd”
Dommeren fandt ikke bevist, at Grønbech havde brugt palisader eller såkaldte spanske ryttere. De blev kun brugt i krig og ville skade vildtet og kreaturerne. Dommeren dømte Grønbech til at lade Ege- og Kokkeløkkens beboere færdes frit på fodstien. Kaptajnen og de tre andre dømtes til at betale for denne “vidtløftige sags omkostninger”: For sættedommerens tretten rejser frem og tilbage mellem Rønne og Sandvig efter vognmandstakster, samt kost og tæring og hans forsømmelse af andre sager forsømmelse, per gang 3 rdr + 1 rdr for at skrive domkumenter, i alt 40 rdr. Derudover 9 rdr. til Michel Grønbech.
23. oktober 1769 Pag. 448b
For anden gang blev værgemålskapitalen på 19 sdr 3 mark og 8 skilling tilhørende Ellen Jørgensdatter tilbudt som lån.
Blev læst og tinglyst arvelodseddel på en ½ rigsdaler tilhørende Jørgen, Lars og Hans Pedersens samt Else Dorthe og Karen Pedersdatter. Børn efter afdøde Peder Pedersen ved Gaden i Sandvig, dateret den 10de juni 1766. Samtidigt blev der læst et afkaldsbrev hvorved ungkarl Peder Pedersen af Sandvig erkendte, at han havde modtaget sin arv efter faderen Peder Pedersen i Sandvig i flg. et arvebrev fra 10. juni 1766.
Læst en kgl. forordning om “guldtrækkere” og om sølvs indhold (?), af dato 4. oktober 1769.
Læst en skrivelse fra Stiftsamtmand Knuth af dato 3. oktober 1769 om freden mellem Algier og Danmark.
Sagen mellem løjtnant Mads Kofod af Hasle og Jacob Wiinberg i Sandvig var blevet forliget og derfor ingen dom skal afsiges.
Hans Lerche Schousboe af Rønne overtog dommersædet i sagen mellem Hans Stub og kaptajn Jens Larsen begge fra Allinge. Jens Larsen afhørte vidnet Rasmus Jørgensen, der havde boet i Allinge i 20 år. Han havde hjulpet kaptajnen med høsten i de sidste års tid og dermed kendskab til Damsted engen og gaden. Efter at der var afhøstet havde Kaptajnens folk kørt høste læs over Hans Stubs eng og “sædestub”. Han havde aldrig hørt, at det ikke var tilladt. Og for øvrigt var Hans Stubs eng ikke særligt bred.
Dernæst Hans Samuelsen, der havde boet 30 års i Allinge og havde selv kørt over engen med læs. Endvidere kunne han huske, at kaptajnens formand Albert Dich havde kørt møg over engen. Engens bredde var omtrent “et stenkast”.
Næste vidne var Johan Samuelsen, der kunne huske 40 år og han havde aldrig hørt om forbud til at køre over Damstedsageren. Johan Samuelsen havde sammen med Niels Samsing ventet på Hans Stub for at de sammen kunne synes skaden, der eventuelt var sket. Men Stub kom ikke.
Dernæst afhørtes Mads Jensen, der kunne huske 30 år tilbage. Hans fader havde købt et stykke jord vest for kaptajnens jord og de havde benytte Damstedsengen både i vår- og i høstetiden. De var ikke blevet forhindret i at køre med høstelæs. Mads Jensen bedømte bredden af Damstedsengen til 30 måske 40 skridt bred.
Hans Hansen Nord huskede nogle og tredive år tilbage, men kunne ikke bidrage med relevante oplysninger.
Kaptajnen mente, at sagen om de to læs ærter var så klart demonstreret, at der ikke behøvedes flere vidner til at bevise, at der aldrig havde været nogen forbud mod at køre over afhøstede marker. Kaptajnen mente at Hans Stub skulle have gjort opmærksom på sit ønske om, at der ikke måtte køres på hans eng.
30. oktober 1769 Pag. 451b
Holtsførster Kettelsen bad skriftligt om at stokkemændene skulle syne Hammershus birks skove.
For tredje gang blev Ellen Jørgensdatters arvekapital tilbudt til låns, men ingen ville modtage pengene, som blev leveret tilbage til værgen.
Jacob Wiinberg af Sandvig fik læst en afkaldskvittering til sin moder og værge på sin arv efter faderen Hans Wiinberg.
Konstitueret dommer Hans Lerche Schousboe overtog dommersædet i sagen mellem Hans Olsen Stub og kaptajn Jens Larsen, begge fra Allinge. Kaptajnen fik læst et skriftligt indlæg i sagen. Hans Stub var ikke mødt på tinget. Sagen blev derfor udsat i 14 dage.
13. november 1769 Pag. 451b
Tinget blev afholdt af den konstituerede dommer Hans Lerche Schousboe af Rønne.
Skønsforretningen af Hammershus Birks skove blev oplæst og påskrevet.
Michel Grønbech af Sandvig mødte på vegne af Hans Stub i Allinge i sagen mod kaptajn Jens Larsen. Grønbech fremlagde et kontinuationsstævning fra 6. november mod kaptajnen Jens Larsen. Der var indkaldt flere vidner, der skulle berette om kaptajnens kørsel over Hans Stubs mark. Da dommeren ville fremstille disse vidner, viste det sig, at ingen var mødte. Kaptajnen mente, at denne nye stævning blot var til at trække sagen ud. De fleste nye vidner havde allerede været afhørt under hovedstævningen. Grønbech fik lov til at afhøre Niels Samsingsen, som tidligere have vidnet og som var tilstede i retten. Grønbech ville have Samsingsen til at fortælle at Damstedsengens tidligere ejer sal. Hans Pedersen havde arbejdet for at kørsel over Damstedsengen skulle være forbudt. Hvilket Samsingsen vedstod efter Jens Larsens protest. Kaptajnen mente ikke, at man kunne føre en død mands udtalelser som bevis for noget som helst. Niels Samsingsen fortalte, at Hans Pedersen havde nægtet kaptajnen at køre over hans eng, men havde derimod pålagt ham, at bruge den lovlige køre- og høstevej. Hans Pedersen havde for ti år siden sat flere stene, der skulle forhindre kørsel over engen. Den lovlige kørsel skulle ske fra Allinge gennem Modersgaden og bækken til markerne, der lå mod nord. Samsingsen havde hørt at brugerne af markerne i nord blev lyst til at møde til reparationsarbejde på vejen.
Grønbech ønskede, at de stævnede vidner skulle indkaldes til tinget om 14 dage.
27. november 1769 Pag. 453a
Med konstitueret dommer Hans Lerche Schousboe.
Læst kgl. patent om højesterets afholdelse i 1770.
Læst kgl. plakat om skifteforvaltningen for officerer i sø- og landetaten, dateret 19. oktober 1769.
Læst forordning om uldmanufakturerne i København.
Læst skøde hvorved Peder Monsen i Allinge sælger 6 skp. land bygjord i Allinge og Sandvig byvang til Anders Jepsen, dat. 20. juni 1769.
Læst en lodseddel tilhørende myndlingen Ole Andersens arv efter sal. Ingeborg Peder Monsen i Allinge, dat. 25. april 1769.
Grønbech læste et skriftligt indlæg på vegne af Hans Stub i sagen mod kaptajn Jens Larsen. Indstævningen af de nye vidne var sket ved stævningsmændene Niels Kruse af Allinge og Johan Jørgen Grønbech af Sandvig. Denne gang var alle vidner mødt.
Første vidne var Hans Christian Andersen kunne bekræfte at det var kaptajnen selv, der havde tømmen i hånden og kørte over stenene og hen over Damstedsengen søndag eftermiddag med begge høstlæs. Han kunne også berette, at folkene måtte stemme imod læssene, da de ellers ville have væltet. Hjulene skar igennem græsset da engen var ret blød. Kaptajnen mente, at det var på grund af den svære storm, at vognene med ærterne var ved at vælte og at dette også gjorde sig gældende på resten af vejen til Allinge. Kaptajnen fortsatte med at oplyse at efterfølgende regnede og stormede om natten og dette var netop årsagen til, at ærterne skulle hentes i hast.
Næste vidne var Anna Eschildsdatter, der kunne fortælle at engen var blød og hjulene skar igennem græsset. Hun bekræftede at hendes husbond kaptajnen selv holdt i tømmene.
Dernæst tjenestekarlen hos kaptajnen Jørgen Jensen nægtede at have hørt forbuddet mod at køre over Damstedsengen, som skulle være fremsagt af hans Stubs hustru.
Dernæst Niels Hansen den yngre, som havde tjent kaptajnen, da Damstedsengen havde tilhørt nu afdøde Hans Pedersen. Han bekræftede, at Hans Pedersen for tre år siden havde forbudt kaptajnens kørsel over sin eng og at han blev bedt om at sige det til sin husbond Jens Larsen. Bymændene havde i flere år talt om, at de specielle høsteveje skulle anvendes.
Grønbech fravalgte det sidste vidne Anders Ipsen og ville til næste ting redegøre for sin stilling i sagen.
11. december 1769 Pag. 455b
Læst skøde på 3½ skpl. bygjord i Grummeløkken i Allinge Byvang, som Jacob Madsen havde solgt til Jørgen Samuelsen for 40 sdr.
Læst et skøde på en løkke, der lå mellem Allinge og Sandvig kaldet Halleløkken. Det var Jesper Hansen, der havde solgt jorden for 100 sdr. til sin søn Hans Jespersen i Sandvig.
Læst en kontrakt oprettet mellem enken Ane Bodil sal. hr. Mahlers i Allinge og Christian Hansen Mahler af Kyndegaarden i Nyker sogn. Hun skulle have ophold i huset, underhold samt begravelse..
Blev læst lodseddel på Jørgen Samuelsens 3 børns arvedele som tilfaldt dem den 13. oktober 1767 efter deres moder Karen Jørgen Samuelsen. Børnene var Hans Jørgensen, Karen og Johanne Jørgensdatter.
Læst et afkald af dato 3. april 1769, hvorved Jørgen Samuelsen kvitterer for at have modtaget sin hustrus Margrete Pedersdatters arv af sin værge Jacob Madsen i Allinge. Arven var fra hendes fader Peder Hansen og farbroderen Hartvig Hansen i Allinge.
For retten mødte “Røg tobaks oplags Tobaks Comissionær” Hans Lerche Schousboe for at føre sag mod Hans Jespersen med flere, som havde nægtet at betale en mulkt idømt efter generaltoldkammerets ordre. Imidlertid leverede byskriver Birch 9 rdr. 36 skilling til Schousboe. Penge som han havde modtaget efter at stævningen var iværksat. Byskriveren havde pålagt de skyldige selv at levere pengene til retten, men i stedet havde de givet ham fuldmagt til at levere pengene i retten. Schousboe ville ikke modtage pengene, men pålagde de skyldige at møde på næste ting og betale omkostningerne og hans rejseomkostninger. Hvis ikke de betalte, ville han føre sag mod dem. I sagen fremstod det, at tobakken var kontrabandevarer. Schousboe ville have sagen udsat til tinget den 8. januar.
Hans Lerche Schousboe nedsatte sig nu som sættedommer i sagen mellem Hans Olsen Stub og kaptajn Jens Larsen. Grønbech fremlagde et skiftebrev fra 15. juni 1768 hvor Damstedengen blev omtalt som Hans Pedersens ejendom og ikke noget tilhørende byens fællesskab, som antydet af kaptajnen, der havde kaldt engen som en gade og påvist at det ikke var særligt bredt. Kaptajnen ville på tinget efter Hellig Trekonger og imødegå Grønbechs påstande.
18. december 1769 Pag. 456b
Læst et skøde på 1 tdl. bygjord på Berestuben i Allinge Byvang, som Jesper Hansen havde solgt for 100 sdr. til sin dattermand Jørgen Andersen Grønbech.
Læst et pantebrev, dat. 30. september 1769 hvorved ses at Karen sal. Peder Pedersen ved Gaden i Sandvig havde lånt 50 sdr. af Agnes Eskelsdatters arvepenge, som var administreret af værgen Lars Hansen i Allinge. Som pant var sat hendes 9 (?) stolperums hus i Sandvig med plads og have, noget jord, en kakkelovn og kobberkedel.
Læst et skøde fra 15. marts 1769 som beretter at Rasmus Weidichsen i Allinge havde solgt 4 sklp. bygjord på Hans Jensens Vang til sin dattermand Hans Hildebrand og datter Kirstine.
Læst et pantebrev dat. 30. maj 1769 hvorved Anders Andersen Møller i Sandvig vedstår at have lånt 100 sdr. af Wefst Hansen i Rutsker mod pant i sit 10 stolperums hus i Sandvig med plads og have, samt noget jord i vangen.
Læst et pantebrev dat. 1. maj 1769 hvorved Jens Hyldebrand i Sandvig bestod at have lån 250 sdr. af sin brodersøn Hans Hyldebrand i Allinge mod pant i jord i Sandvig byvang.
Læst et pantebrev dat. 26. juni 1769 hvorved Jørgen Johan Skov af Slotsvangen vedstod at have lånt 240 sdr. af myndlingen Lars Wesels arvepenge, som byskriver Birch i Allinge administrerede. Som pant havde Skov sat sin iboende gård.
Læst et pantebrev af 7. juni 1769 hvorved Mons Jepsen Sonne i Egesløkken vedgik at han havde lånt 120 sdr. af samme Lars Wesels arvemidler som byskriver Birch værgede for. Som pant var sat en del jord.
Læst en lodseddel tilhørende Mons Nielsen og Kirstine Nielsdatter på arvemidler efter deres fader Niels Andersen i Allinge, dat. 31. maj 1769.
Tinglyst en lodseddel på Giertrud Hansdatters arvemidler efter skiftet efter hendes moder, dat. 4. december 1759 og efter faderen 17. november 1762.
Som taksatorer for året 1770 blev Hans Jørgen Skrædder i Allinge valgt som formand, Hans Jensen Hiorth af Allinge, samt hans Ancher og Peder Johan Hammer fra Sandvig.
Som stokkemænd valgtes af Allinge: Morten Davidsen, Hans Olsen Stub, Jens Nielsen, Thor Pedersen og Mons Nielsen, og af Sandvig: Jens Hyldebrand, Hans Jørgensen Bødker og Helge Hansen.
8. januar 1770 Pag. 457b
Holdt af konstitueret birkedommer Grønbech.
Taksatorerne fremlagde deres skatteligning og der blev udsted kvartalssedler til lægsmændene.
Jørgen Andersen Grønbech af Allinge fremlagde byens regnskab for 1769. Som kassebeholdning havde han 1 sdr. Birkeretten havde dømt Johan Samuelsen i 1rdr, i bøde for at have oppløjet en vej. Penge, som ikke fandtes i byens regnskab. Kæmneren havde endnu ikke modtaget pengene. Lars Jensen af Allinge blev valgt til kæmner i hans sted.
Sandvigs kæmner Niels Jensen mødte og tilkendegav, at han ingen penge havde at gøre regnskab for. I hans sted blev valgt Jørgen Jensen Skou af Sandvig.
Birkefogeden ville have sidste års stokkemænd til at bevidne alle uvisse indkomster for året 1769, så som arveløst gods, 6. og 10. penge, drivegods, lejermålsbøder eller andet der tilhører kongen. Det eneste der var kommet som indtægt var Førlovspenge for 3 udbetalte arvelodder, nemlig værgen Jens Pedersen i Olsker for myndlingen Lisbeth ?datter, Lars Andersen Krak i Rutsker for myndlingen Else Catrine Christiansdatter og Niels Hansen den ældre i Allinge for myndlingen Anne Margrete Eskelsdatter.
Da hverken birkefogeden Schougaard og konst. sættedommer Schousboe ikke var mødte på grund af “en stærk vinter med ondt Veir og føre at de ey torde fordriste sig at Reise saa lang vei” kunne ingen af sagerne fortsætte. Retten blev udsat i 3 uger.
29. januar 1770 Pag. 458a
Holdt af konstitueret dommer Hans Lerche Schousboe.
Læst et pantebrev dat. 4. december 1769 udgivet af Peder Sandersen i Sandvig, der havde lånt 120 sdr af ? (ikke nævnt) mod pant i et hus i Sandvig med plads og noget jord i Sandvig byvang.
Læst et afkaldsbrev af 21. august 1769 udgivet af Nicolaj Jespersen til sin fader Jesper Hansen for en arv efter moderen Ana Catrine.
Læst et afkaldsbrev udgivet af Christian Mahler på Kyndegård i Nyker på sin hustru Anne Margrete Jespersdatter vegne. Afkaldet var på arven efter hustruens moder i Allinge.
Tinglyst en arveseddel på Ole Andersens børns arv efter faderen Ole Andersens skifte den 8. april 1766. Børnene var Anders Olsen, Knud Olsen og Elsebye Olsdatter.
Kaptajn Jens Larsen mødte i sagen mellem ham og Hans Olsen Stub. Kaptajnen læste sit skriftlige indlæg i sagen. Grønbech udbad sig en kopi af indlægget og ville til næste ting besvare kaptajnens påstande. Herefter mente Grønbech, at sagen kunne afsluttes med en domsafsigelse.
Dernæst overtog Grønbech dommersædet, således at Schousboe kunne fremstå som Tobaks oplags kommissær på tolder Kroghs vegne. Han ønskede et tingsvidne over den lille jagt kaldet “Haabet” fra Hasle, der den 30. november 1769 på grund af stærk storm var strandet udfor Sandvig og slået i stykker. Følgende blev bedt om at give en forklaring: Skipper Jens Kaas, Jacob Wiinberg og Peder Rørstrøm alle fra Sandvig. Jagten var kommet fra København og på grund af stormen var den ankret op ud for Sandvig lørdag den 25. november. Efter at ladningen fra København var blevet lodset, blev jagten fortøjet i Sandvig Havn. Men på grund af en stærk NO storm blev jagten slået i land og aldeles slået i stykker, torsdagen den 30. november.
Hans Lerche Schousboe mødte i sagen mod Hans Jespersen, skipper Jens Kaas, Peder Sandersen og flere andre i Allinge og Sandvig. Sagen var at de ikke havde “i mindelighed” betalt den mulkt, som var pålagt dem efter at den tobak, de havde bragt i land fra en Flensborgerskipper. Mulkten var betalt, men deponeret på tinget indtil de “en for alle og alle for en” havde betalt de påløbende omkostninger. De indstævnte mænd blev pålagt at møde på tinget den 12. marts. Grønbech fik konstitution til at føre sagen for tolderen.
12. marts 1770 Pag. 459b
Holdt af den beordrede dommer Schousboe af Rønne.
Læst kgl. plakat om ophævelse af den d. 14. maj 1768 pålagte saltskat i Danmark, dat. 13. februar 1770.
Læst stiftsamtmand grev Knuths brev med pålæg til rettens betjente at følge rentekammeret og kancelliets krav om stempelpapirsforordningen.
Læst rentekammerets skrivelse af 3. februar 1770 om at skibe der sejler til Spanien og Portugal skal sejle i konvoj.
Læst amtmand Urnes konstitution dat. 26. februar 1770 af Gothilf Andreas Wesel af Allinge som by- herreds og birkeskrivers medhjælper.
Michel Grønbech mødte på vegne af Hans Olsen Stub i sagen mod kaptajn Jens Larsen og forelagde i tingsvidneform en beskrivelse af sagen og erklærede, at han mente, at sagen nu skulle slutte. Kaptajnen mente, at indlæggets ord var meget grove og plumpagtige samt indeholdt aldeles ubevislige påstande. Han synes at det grundede på vidtløftigt sladder. Alligevel mente han, at sagen skulle gå til doms. Hvilket skete.
Michel Grønbech fortsatte derefter som sættedommer i sagen mod Allinge og Sandvigs borgere ang. det ustemplede Tobak og sagsomkostninger. Schousboe ville have de indstævnte afhørt. Alle var mødt undtagen Hans Jespersen og Jens Kaas. Ingen af de indstævnte havde noget at sige. Schousboe fortalte at Hans Jespersen havde betalt sin del af omkostningerne. De øvrige måtte så indstille sig på, at sagen gik til doms. De sagsøgte var Peder Sandersen, Hans Kaas, Anders Kaas af Sandvig og fra Allinge, Hans Jørgen Snidker, Jørgen Jensen, Niels Hansen den yngre, Anders Nielsen og Lars Hansen.
19. marts 1770 Pag. 461b
Læst kgl. forordning om 1/4 procentskatten af det “Contribunable” hartkornsværdi.
Læst kgl. reskript dat. 2. marts til amtmand Urne og generalauditør og amtsforvalter Andresen om at indbyggerne på Bornholm og deres privilegier ikke fritager dem for at betale 1/4 procentskatten af hartkornsværdien og kapitalerne, samt saltafgiften med videre.
23. april 1770 Pag. 461b
Holdt af konstitueret dommer Hans Lerche Schousboe.
Læst kgl. forordning om sukker fra Sankt Croix skal destineres til sukkerraffinaderierne i København.
Læst et auktionsskøde fra 21. april 1770 udfærdiget af birkefogeden for en solgt gård i Sandvig, som førhen tilhørte skipper Jens Kaas. Køberen var solgt degnen i Hasle Philip Rasch.
Der blev afsagt dom i sagen mellem Hans Olsen Stub og kaptajn Jens Larsen. Jens Larsen blev dømt til at betale så meget som dommen og seglet koster til justitskassen. Jens Larsen ville anke dommen til landstinget. Både kaptajnen og Grønbech bestilte dommens beskrivelse.
Dernæst overtog Grønbech dommersædet i sagen mellem Hans Lerche Schousboe på tolder Kraghs vegne og flere af borgerne i Allinge og Sandvig vedr. tobaksmulkt. Schousboe havde i “consideration” af de indstævnte borgeres fattige og ringe vilkår indgået et forlig og bad derfor sagen ophævet. Sættedommer Grønbech accepterede den indgåede aftale og ophævede sagen.
Herefter bler dommen mellem Hans Olsen Stub og kaptajn Jens Larsen indskrevet. Dommen gennemgik minutiøst ejerforholdet til Damstedsengen. Hans Olsen Stub blev ejer af engen efter skiftet den 15. juni 1768 efter Hans Pedersen. Hans Pedersen havde forsynet Damstedsengen med en rende af sten mod Bækageren, da han havde været trtæt af den evendelige kørsel over engen. Samme utilrådelige kørsel var blevet behandlet på to rådstuesamlinger den 8. september 1760 og 27. april 1767. På disse samlinger var der blevet besluttet at ingen kørsel måtte finde sted over engen. Kørsel skulle finde sted på de autoriserede vår- og høste veje der via Modersgaden havde adgang til Allinge. Disse rådstuebeslutninger var blev underskrevet af byboerne, hvoraf det ses, at kaptajn Jens Larsen var den første underskriver i kraft af sin rolle som formand i byen. Derfor var det ikke iorden, at kaptajnen søndag den 3. september 1769 havde kørt to læs over Damstedsageren. Dommeren kunne ikke se nogen undskyldning i det dårlige vejrlig, da læsningen af vognene var sket på en måde, som tydede på en bevidst handling. Alene det at kaptajnen havde forsøgt at indgå forlig med Hans Stub var et bevis for, at han havde begået en ulovlig handling. Kaptajn Jens Larsen blev dømt til at betale en mulkt på 2 rdr. til Allinge bys kasse, samt til Hans Stub 8 rdr. for en unødvendig proces omkostninger. Som erstatning for sættedommeren elleve rejser i løbet af vinteren, som sattes til vogmandstaksten 3 rdr. pr. gang, i alt 33 rdr og 1 rdr. for at forfatte dommen. I alt 44 rdr. at betale inden 15 dage. Desuden blev han dømt en bøde til justitskassen, der svarede til udgifterne at skrive dommen og påføring af seglet.
7. maj 1770 Pag. 463b
Læst kgl. forordning om sø-indrulleringen i Danmark.
Læst plakat om udgifterne ved eksekutioner af delinkventer som følge af forordningen af 18. december 1767. Hvert sted eller amt, hvor misgerningen har fundet sted, skal betale for udgiften.
Læst en liste over udenlandske handelskonsuler ordnet alfabetisk efter lande og distrikter.
Læst stiftsbefalingsmand Knuth efterlysning af 24. februar 1770 af Johan XXXstrøm, der havde bedraget i sin tjeneste som kommissær i xx? i Sverige. Andres Berg efterlyses i samme skrivelse.
11. juni 1770 Pag. 463b
med konstitueret skriver Gotthilf Andreas Wessel.
Kgl. reskript om klokkeringning kl. 10 til 11 i anledning af enkedronning Sophia Magdalenes død.
Tinglysning af en kontrakt dat. 12. maj 1770 mellem Hans Knudsen af Allinge og hans datter Annike Handsdatter og Andreas Michelsen Grønbech. Annike Hansdatter og Andreas Grønbech overtog Hans Knudsens hele bo, bygård, sædejord og skov, samt alt hans gods mod fornøden underholdning på livstid, samt anstændig begravelse.
Læst skøde dat 9. juni 1770 på Peder Truedsen i Allinge sælger til Peder Michelsen Grønbech og kæreste Kierstine Madsdatter i Sandvig sin gård for 200 sdr.
18. juni 1770 Pag. 464b
Skougaard sammen med den konstituerede skriver Gothilf Andreas Wæsel.
Læst et afkaldsbrev af 15. juni 1770 hvorved Morten Davidsen af Allinge kvitterer for sin hustru Karen Jensdatter efter hendes moder Else Catrine Jens Andersen i Allinge.
Læst kgl. forordning for det oprettede General Magazins kontor, hvorved det skal nyde samme præference hos fabrikanterne for de “udborgede varer”, som hos kræmmere og de handlende i Danmark og Norge, dat 15. maj 1770.
Læst kgl. forbud mod spil og leg i anledning af enkedronning Sophia Magdalenes død, dat. 28. maj 1770.
Michel Pedersen Grønbech af Sandvig mødte som kurator i stervboet efter Hans Wig og hustru i Sandvig for Mads Hansen Wiig og som værge for Hans Wiigs datter Karen Hansdatter. Grønbech havde stævnet Hans Jørgensen Bødker. Sagen drejede sig om et skøde, som afdøde Hans Wiig havde udgivet på et huse “stæll” og have i Allinge. To frivillige vidner Hans Samuelsen af Allinge og Anders Jeppesens hustru Ellen af Sandvig bevidnede at Hans Wiig havde skødet huset til sin datter, men da hun var udenlands, havde hun ikke betalt for huset. Grønbech ville derfor have salget dømt død og magtesløs og at huset derfor tilhørte stervboet. Huset skulle derfor sælges på auktion og midlerne skulle være strevboets indtægt og skulle bruges til betaling af kreditorerne. Hans Jørgensen Bødker vedgik stævningen og erkendte, at det forholdte sig som vidnerne havde udtalt. Grønbech ville have dommerens dom med det samme. Hvilket han fik. Dommeren dømte skødet som død og magtesløst. Omkostningerne skulle dækkes af strevboet.
25. juni 1770 Pag. 465b
Læst kgl. forordning om den vestindiske mønts værdi i forhold til dansk kurant, samt forud mod at indføre dansk mønt til øerne, dat. 23. marts 1770.
Læst en plakat om toldstædernes handlinger udføres i forhold til plakaten af 16. juli 1706, dat. 24. april 1770.
16. juli 1770 Pag. 465b
Læst kgl. forordning om gage til gejstlige og verdslige betjente og om andre embeders indkomster, samt deres pensioner, dat. 12. juni 1770.
Læst et afkaldskvittering dat. 31. dec. 1768 hvorved ungkarl Jørgen Hansen erkender at have modtaget sin arv efter sin moder i Sandvig af sin værge og fader Hans bødker i Sandvig
20. august 1770 Pag. 466a
Intet at bestille for tinget.
3. september 1770 Pag. 466a
Læst stiftsbefalingsmand grev Knuths skrivelse til byfoged Skougaard af dato 4. august om et hollandsk skib kaldet “Den snelle Post” skal være blevet inficeret i den “midlandske søe”. Det forbydes at lade skibet gå i havn eller lade folk komme i land, ej heller at levere breve eller andet til det.
Samme befalingsmands brev fra 20. august blev læst, som omhandlede et svensk skib, der skulle komme fra Alexandria, var inficeret.
17. september 1770 Pag. 466b
Birkedommeren advarede folk at undlade tinglysning af afkald og lodsedler, hvis ikke det skete frivilligt, ville de blive tvunget dertil.
24. september 1770 Pag. 466b
Morten Davidsen fra Allinge fik borgerskab i sidste klasse.
1. oktober 1770 Pag. 466b
Intet at “bestille”.
8. oktober 1770 Pag. 466b
Læst stiftsbefalingsmand Knuths skrivelse om at en skånsk mand ved navn Bertel Johansen var udbrudt af arresten i Esrum, Kronborg amt. Hvis han dukkede op skulle han arresteres.
15. oktober 1770 Pag. 467a
Læst amtmand Urnes ordre af 10. oktober om forholdsregler mod skibe og folk fra Dantzig og flere andre steder. Rygtet ville vide, at der var udbrudt smitsom sygdom i disse steder.
Læst en attest af 9. okt. der fortalte, at Niels Andersen i Allinge havde udbetalt en arv til Hans Matthiesen.
29. oktober 1770 Pag. 467a
Holtsførster Kettelse havde udbedt sig en synforretning af Hammershus Birks skove og stengærde. Stokkemændene blev beordret til at udføre denne opgave og afgive rapport på næste ting.
12. november 1770 Pag. 467b
læst kgl. forordninger:
1. Om tjenestefolks skiftetid i København og i købstæderne, dat. 5. oktober 1770.
2. Plakat om højesterets afholdelse i 1771.
3. Kgl. forordning om saltafgiftens ophævelse, som moderation i den pålagte 1/4 procent skat på hartkortsværdien, dat. 24. september 1770.
Læst plakat om et trykt afhandling hastige “redningsmidler for dem, som ved adskillige ulykkelige tilfælde synes at være bleven livløse eller geraade udi nær livsfare”. Dat rentekammeret d. 25. september 1770.
Læst stiftsbefalingsmand Knuths ordre af dato 20 oktober 1770 om at sejlende til Algier skal sejle i konvoj for at hindre overfald.
Læst stiftsbefalingsmandens skrivelse af 16. oktober 1770 om fartøjer, der ankommer fra Dantzig, hvor der er smitsomme sygdomme.
Læst stiftsbefalingsmandens skrivelse ang. hvor meget gammelt rug der er tilbage i byfogdens jurisdiktion.
Læst kgl. forordning om hvorvidt en præst, degn eller anden beneficarius skal nyde i erstatning af sin eftermand i embedet for det beneficerede gods til landvæsenets forbedring og de påløbende omkostninger herfor.
Læst kgl. forklaring på de bornholmske indbyggeres privilegier og friheder, dat. 21. sept. 1770.
Skønsmændenes beretning om Hammershus birks skove, pile og gærde blev læst.
Læst et afkald, dat. 2. juni 1766, udgivet af Christen Harildsen i København på sin hustru Malene Sybele Hansdatters arv på 7 rdr. 16 sk. efter sin moder Kirstine Hans Snidkers.
Læst en attest dat 9. oktober 1770 udgivet af Erich Pedersen og Rasmus Andersen af Olsker, hvor de bevidner, at Lisbeth Hansdatter i København havde fået sin arv, som var tilgået hende. Arven var udbetalt af hendes værge Jens Pedersen i Olsker sogn.
26. november 1770 Pag. 468a
Læst kgl. forordning om afskaffelse af fest- og helligdage.
Læst et skøde dat. 29. oktober 1770 hvorved Andreas Mahler, vægter i København har solgt en gård i Allinge, som enken Anne Buls (?) sal. Hans Mahlers enke førhen har beboet og endnu i hendes levetid har bolig i, hvilken gård med plads og have og alt hvad den med rette tilhører. Gården er solgt i Mogens Jensen Hammer, ungkarl i Allinge for 120 sdr. Sognepræsten i Olsker og Allinge mødte på tinget og påpegede, at hans broder velærværdige Jens Mahler havde på offentlig auktion efter deres sal. fader købt denne gård. Derfor havde skødets udgiver Andreas Mahler ikke adkomst på gården. Jens og Lars Mahler havde lovet deres fader på sit dødsleje, at deres stedmoder ikke skulle lide nogen forringelse af sine vilkår. Derfor kun han, hans stedmoder og hans broder Jens Mahler og mons. Christian Mahler henstille til køberen, at han ikke måtte tage gården i besiddelse.
By og birkefogden havde på tinget og på kirkestævnet advaret værger til at udbetale arv til sin myndling uden øvrighedens accept og udfærdigelse af rette afkaldsbrev og tinglysning.
Blev læst et afkaldsbrev dat. 19. november 1770 udgivet af Hans Jensen Hjort i Allinge på sin hustru Anemargrete Jørgensdatter for at have modtaget sin arv efter sin fader, søster og broder. Arven var udbetalt af hendes værge Johan Samuelsen i Allinge.
10. december 1770 Pag. 469a
Læst kgl. forordning om udførselsforbud for alle slags kornvarer, dat. 5. november 1770.
Læst et afkaldsbrev hvorved Niels Hansen den yngre af Allinge kvitterer for at have modtaget sin arv af sin værge Lars Hansen. Arven var efter hans moder og fader.
Ligeledes blev der tinglyst et afkaldsbrev dat. 29. november 1770 hvorved Hendrich Hyldebrandt i Allinge kvitterer sin værge for sin fædrende arv.
Desuden tinglyste tre afkaldsbreve af 7. december 1770 hvorved Rasmus, Sander og Svend Pedersen kvitterer deres fader og værge Peder Sandersen i Sandvig for at have modtaget deres mødrenes arv.
Tinglyst et afkaldsbrev dat. 28. november, hvorved Mads Jensen i Allinge kvitterer for sin hustru Anne Madsdatters modtagelse af sin arv af sin værge Peder Sandersen efter hendes fader Mads Svendsen.
Tinglyst et afkaldsbrev af 10. december 1770 hvorved Peder Michelsen Grønbech af Allinge kvitterer for sin hustru Kierstine Madsdatter arv som hun havde modtaget af værge Hr. Grønbech. Arven var fra hendes fader, moder, farfader og farmoder, samt broder.
Endnu et afkaldsbrev blev tinglyst, dat. 21. april 1770, hvorved Jens Andersen af Olsker kvitterer for sin arv efter sin broder Hans Jensen Dam i Allinge. Arven var blevet udbetalt af hendes værge Jens Hansen.
Læst et skøde af 20. februar 1770, hvorved Mads Hansen på Kyndegaards grund i Nyker sælger sin gård i Allinge, samt to stk jord i Lilleløkken og Berrestuben til Hans Christiansen Møller og hustru af Olsker Sogn for 449 sdr.
Tinglysning af en panteobligation af 7. december 1770 på 200 sdr. udgivet af Andris Michelsen Grønbech i Allinge til køb- og handelsmand Søren Sørensen Malm i Hasle. Som pant blev sat 2 tdl. bygjord i Søndre Løkke og 2 skpl bygjord og et stykke eng i Ungeresløkken.
Til taksatorer for 1771 blev valgt Jacob Hansen og Anders Simonsen af Allinge og Rasmus Thømmesen og Anders Møller af Sandvig.
Som nye stokkemænd valgtes af Allinge Hans Hyldebrandt, Henrik Hyldebrandt, Peder Michelsen Grønbech, Anders Michelsen Grønbech og Hans Christiansen Møller og af Sandvig Peder Pedersen, Ole Monsen samt Niels Haagensen.
17. december 1770 Pag. 469b
Læst kgl. forordning om ophævelse at 1/4 procentskatten af hartkornsværdien og kapitaler i huse og visse ejendomme.
Læst stiftsbefalingsmand grev Knuths skrivelse af 1. december 1770 om kommercekollegiet havde påbudt at danske skibe skulle have en sundhedsattest. Påbuddet var iværksat af den danske konsul Playart i Marseille .
Læst amtmand Urnes og generalauditør Andresens skrivelse af 12. december 1770 angående saltafgiftens ophævelse i flg. forordningen af 24. september og hvordan der skal handles i henseende til fattige og uformuende, samt om procentskatten etc.
Læst pantebrev af 6. oktober 1770 hvorved Rasmus Tømmesen i Sandvig vedgår sig en gæld på 180 sdr. til løjtnant Rømer på 3. vaarnedgård i Rutsker. Som pant var sat hans gård, have og plads i Sandvig samt 2 stk jorde i byvangen.
Læst et pantebrev af 17. december hvorved Jacob Hansen i Allinge vedgår et lån på 100 sdr. i Eva Madsdatters arv, som Michel Grønbech i Sandvig administrerer. Som pant blev sat 6 skpl. jord i Allinge Byvang kaldet Bajerløkken.
Jacob Hansen i Allinge fik borgerskab i sidste klasse
7. januar 1771 Pag. 470b
Læst et reskript af 8. dec. 1770 fra stiftsamtmand Knuht om at kongen har tilladt ødelæggelse eller opbringelse af algeriske sørøveres fartøjer i Middelhavet.
Læst et afkaldsbrev udgivet 31. dec. 1770 af Hans Jørgen Hansen af Allinge som bevis for, at han havde modtaget sit arvegods af værgen Jens Erichsen på 27. sg. i Rutsker. Imidlertid mødte Hans Michelsen af Rutsker og gjorde krav på 1 sdr. af Hans Jørgen Hansens arv. Hans formand (hans kones tidligere mand) sal. Ole Nielsen Kruse af Rutsker havde tidligere været værge for Hans Jørgen Hansen. Da arven blev overladt til Jens Erichsen havde der manglet 1 rdr. som han havde måttet betale af egen lomme. Retten kunne ikke tage sig af sagen.
Taksatorerne aflagde deres taksering af byernes skatter for 1771.
Kæmneren for Allinge Lars Jensen fremlagde sit regnskab til revision. Vicebirkedommeren påpegede at en udgift på 1 sdr. 2 mark til Johan Samuelsen for en ægt for begge byer til Rønne ikke var bevisligt, da der ingen kvittering fandtes. Ingen af byens formænd kunne bevidne denne udgift, hvorefter udgiften måtte tilbageføres i regnskabet. Beholdningen blev derefter anført til 2 sdr. 2 mark og 4 skilling. Af kassebeholdningen stod 2 mark hos Rasmus Weidichsen og 4 skilling hos Anders Jepsen. Kæmneren blev pålagt at få indkrævet disse penge.
Peder Michelsen Grønbech fremstillede sidste års stokkemænd, således at han på vegne af birkefogeden kunne få et tingsvidne på de uvisse indtægter for året 1770. Der blev angivet noget drivtømmer med lidt gammelt jern som var blevet fundet Hans Hansen Kaas og Ole Monsen ud for Sandvig og som for nylig var bortauktioneret. Desuden havde Lars Hansen og Christian Nielsen fundet et gammelt rustent skibsanker ud for Allinge.
8. april 1771 Pag. 471b
Læst et pantebrev af dato 14. marts 1771 udgivet af Ole Jensen i Allinge til Mads Kofod på Simblegaard i Klemensker lydende på 200 sdr. mod pant i 1½ tdl. bygjord på Bygersløkken.
Læst et afkaldsbrev og kvittering dat. 4. december 1770 udgivet af Bente Jensdatter for at have modtaget arven efter sin broder Hartvig Monsen, morfader Mads Michelsen, mormoder i Allinge samt morbroder Jens Madsen Kaas. Afkaldsbrevet er udstedt til hendes værge Andris Svendsen i Vestermarie.
Læst et købe- og skødebrev dat. 15. januar 1771 som oplyser, at Hans Samuelsen i Allinge havde solgt 1½ tdl.bygjord beliggende i Bygersløkken for 254 sdr. til Ole Jensen i Allinge.
Læst en afkald og kvittering dat. 13. marts 1771 udgivet af Giertrud Andrisedatter for arven efter sin broder Niels Andris i Sandvig.
Ole Monsen af Sandvig var død og i hans sted, som stokkemand, blev valgt Hans Olsen den yngre i Allinge.
21. maj 1771 Pag. 472a
Læst kgl. forordninger:
1. Det kgl. general-landvæsens Collegium var ophævet og i stedet ned sat en General Land væsen Commision.
2. Kgl. akt om at det Geheime Stats Conseils ophævelse.
3. Forordning ang. almindelig tilladelse at indgå ægteskab i visse af de ved loven forfudte led.
4. Afskaffelse af forordningen fra 13/2 1767 om nedsættelse af renten til 4 %
5. Forbud om at brænde brændevin på rug, dat. 11 febr. 1771
6. Ændringer i toldrullerne 19. kap. 5,6,7,29, og 30 artikel hvorved straffen for overtrædelse ændres til pengemulkt eller hvis man ikke kunne betale til korporlig straf.
7. Plakat af 20. marts 1771 om 30 præmier til selvejere eller kongelige bønder, der flytter deres gårde ud af byen og “saa giøre felledskabets ophævelse lettere for de øvrige beboere, som efter dem blive tilbage i Byerne”
8. Forordning om ægteskab blandt blods- og svogerskabs beslægtede, som ikke udtrykkeligt er forbudt i Guds Lov, skal herefter uden dispensation være tilladt. Dat, 3. april 1771.
9. Forordning om hvordan der forholdes til Supplikanter, der havde indgivet deres memorialer. (?)
10. Plakat om justitsen i gældssager skal fungere og uden særlige hensyntagen til debitors stand og anseelse.
11. Plakat dat. 8. april 1771 om at det i fremtiden er forbudt at sætte deres børn i tugthuset uden lov og ret
12. Forordning om at grove tyverier ikke længere kan dømmes til at miste livet, men forandres til kagstrygning og brændemærkning, som skal eksekveres umiddelbart efter en overretsdom.
Læst stiftsbefalingsmand Knuhts memorial til byfoged Skougaard om følgende:
1. Skibe fra pestbefængte steder må ikke anløbe danske havene og intet ladning eller søfolk må komme i land.
2. Pålæg om, at en ny taksationsforretning skal foretages i Hasle, Allinge og Sandvig i flg. Brandforsikringsanordningen af 13. januar 1761.
3. Pålæg om at alle supplikker og memorialer skal være skrevet på stemplet papir efter stempelpapirsforordningen, hvad enten de er skrevet til kongen eller de anordnede kollegier og departementer, dat. 2. febr. 1771.
4. Indgivne supplikker og memorialer som er skrevet på ustemplede papirer kan ikke følges af resolutioner.
5. Eftersom indløbne efterretninger peger på, at republikken Tunis og Algeriet vil bryde freden med den danske krone, skal byfogeden underrette alle handlende i Hasle, Allinge og Sandvig underrette.
6. Pro memoria om at målet af salt skal angives således at en tønde salt skal være med top på grund af “indsvindingen”, som angives til en skæppe eller ti procent. Alt efter forordningen af 10. januar 1698.
7. Promemoria der angiver kongens ønske om optegnelse af al gæld som findes i hver købstad.
8. Rentekammeret ønsker – til kongens brug – angivelse af hvor meget korn af middelmådig kvalitet der findes i købstæderne og hvor meget der kan undværes.
9. Pro memoria om ønsket om at vide, hvor mange ekspektancer der findes på kgl. stillinger.
Læst et købe- og skødebrev af 11. febr. 1771 udgivet af Barte Catrine Esper Dues i Allinge med hendes mand Esper Due, der sejler udenlands. Han havde på sin og sin mands vegne solgt deres bygård i Allinge med plads og løkke til Hans Olsen, ungkarl i Allinge for 80 sdr. og hendes livs ophold og en lille årlig undertag.
Læst et pantebrev af 30. marts 1771 udgivet af Simon Andersen og hans søn Anders Simonsen for et lån på 149 sdr. af sognepræsten Lars Randers i Hasle og Rutsker mod pant i to stykker jord i Allinge byvang.
Læst en kontrakt af 22. april 1771 mellem Hans Hermansen i Sandvig og Jørgen Didrichsen Kiøller af Kokkeløkken hvori en del posten fra en tidligere oprettet kontrakt blev forandret.
27. maj 1771 Pag. 473a
Læst et pantebrev fra 27. marts 1771 udgivet af Hans Christensen af Allinge for et lån på 100 sdr. af sognepræsten i Hasle og Rutsker mod pant i 8 skpl. bygjord på Borestuben.
Læst kgl. reskript af 27. april 1771 om at procuratorer, der udførte konfiskationer eller andre sagen for kongen, skulle “uopholdelig forrtfare med samme sager og ei lade det henligge” og at der hver tredje måned skulle rapportere til sin øvrighed om, hvordan sagerne gik. Forsømmelser skulle dømmes mulkt på 10 rdr.
Læst stiftsamtmanden pro memoriam om købstædernes indberetning af kriminelle fanger med angivelse af deres forbrydelse. Samt hvor længe selve domsbehandlingen havde taget.
Læst stiftsamtmandens skrivelse om en kabinetsordre af 6 maj, som beordrer indberetning af samtlige uafsluttede stervboer eller fallitboer.
Læst stiftsamtmand Knuths skrivelse ang. at regnskab forfattes over korthandelen.
Amtmand Urnes skrivelse af 21. maj om at han ville bortforpagte stenbruddet ved Nexø. Bud på forpagtningen skulle han have i hænde inden 8 dage.
3. juni 1771 Pag. 474b
læst promemoria fra Stiftsmandmand Knuth, dat. 18. maj angående falske 24 skilling-mønter fra Hamborg med årstallene 1740, 1741 og 1743
Læst et pantebrev dat. 20. marts 1771 udgivet af Anders Andersen Møller i Sandvig for et lån på 60 sdr. af Morten Hansen på 14. sg. i Olsker mod pant i 3 skpl bygjord og 6 skpl havrejord, skovbund og græsbund på Kajebjerg.
Læst et pantebrev dat. 7 maj 1771 udgivet af Jens Jensen Hammer i Sandvig for et lån af Morten Hansen på 14 sg. i Olsker mod pant i et stykke jord kaldet Gedeløkken i Sandvig byvang.
17. juni 1771 Pag. 473b
Læst stiftsbefalingsmand Knuths skrivelse af 28. maj 1771 der viderebringer generalcommerce collegiet om at ethvert skib der sejler udenrigs, hvad enten det er gennem sundet eller andre steder, må være forsynede med et sundhedspas.
Læst stiftamtmandens skrivelse dat. 25. oktober 1770 om at alle kgl. betjente årligt skal indberette “hvad flid og iver de viser i deres anbetroede embede”
Læst amtmand Urnes skrivelse af 13. juni 1771 stilet til alle der “Af gammel sædvane” ville begive sig til kilder Sankt Hans aften. hvis det faldt på en søndag skulle dette udsættes til om mandagen.
Læst et afkaldsbrev dat. 3. juni 1771 hvorved Peder Monsen Holm i Allinge kvitterer for at have modtaget sin hustru Sofie Hartvigs arv af hendes værge Anders Møller i Allinge.
1. juli 1771 Pag. 474a
Læst et afkaldskvittering af 14. juni 1771 udgivet af arvingen Hans Andersen af Olsker til sin værge Morten Jacobsen i Olsker efter han havde modtaget sin arv efter Hans Jensen Dam i Allinge, som var hans farbroder.
Hans Hyldebrand af Allinge fik borgerskab af 2. klasse.
15. juli 1771 Pag. 474a
Læst kgl. forordning om bøder og al anden straf eftergivelse for lejermål, samt om “slige børns” dåb., dat. 13. juni 1771.
Læst forordning om at alle skibe fra Dantzig, Kønigsberg eller deromkring i Østersøen, samt skibe fra Middelhavet skal være forsynede med sundhedspas
Læst en forordning om “en eneste almindelige Jurisdiction” i København og som skal kaldes “Kiøbenhavns Hof- og Stadsret”, dat. Hirschholms slot 15. juni 1771.
Plakat dat. 1. maj 1771 udgivet af Anders Ibsen skomager i Allinge for et lån på 40 sdr., som han havde fået af Rutsker kirkes kapital formidlet af kirkeværgen Jens Svendsen, mod pant i 2 skpl. bygjord på søndre side af Jydetornen.
For retten mødte Hans Lerche Schousboe af Rønne som konstitueret prokurator for Jens Madsen fra Østermarie kontra proprietærgården Almegården i Knudsker sogn. Formålet med stævningen var at få et tingsvidne af Alexander Kofod, der havde dokumenter fra en ridefogedforretning på Almegaard og det tilliggende stel, samt et skøde udstedt af vicelandsdommer Ancher Müller til Alexander Kofods farfader Mads Kofod Hansen på Almegaard. Alexander Kofod var tilstede, men havde ikke de omtalte dokumenter med sig. Det anden indstævnte vidner var Michel Grønbech, som ikke var tilstede i retten. Schousboe konstaterede, at sagens undersøgelser ikke kunne føres, da hverken vidne eller de aktuelle dokumenter kunne eksamineres. Sagen blev udsat i 14 dage.
Protokollens sidste side er 476a – stemplet med een rigsdaler og nr. 744