Hammershus Tingbog 1783-1788

Hammershus tingbog nr. 7

Så vidt muligt er alle personnavne medtaget, dog ikke stævningsmændenes. Hvert tingsmøde starter med navnene på birkefogeden, skriveren og stokkemændene, som ikke er indskrevet i referatet. Her henvises til oversigten. Bemærk at navne ofte skrives forskelligt – samme persons navn kan skrives forskelligt selv i samme linje.

29. januar 2011 Jesper Vang Hansen

De originale sider fra tingbøgerne er affotograferede. Indholdsfortegnelse og link til kilder findes  her:

1783-1790 Hammershus Birketingbog

 Referat:

Pag. 001a,b og 004a,b findes ikke (den med blyant anførte pag. 4 eksisterer ikke)

Pag 002a
På en eller flere af de forsvundne side startede en tingsvidnesag om toldspørgsmål vedrørende skipper Jacob Reimers, hjemmehørende i Carlskrona, stranding den 9. oktober 1782. Skibet var kommet fra Riga.

En person (navn ikke er bekendt, da han stod nævnt på en af de forsvundne sider) fortalte at en tredjedel af tobakken var tørt og blev bjærget og solgt til eksport. De øvrige 2/3 var vådt og blev smidt i havet, 2/3 af den tørre tobak ligger stadig hos den afhørte.

Vedr. Lars Hambergs stranding den 25. april 1783 svarede vidnet bekræftende på de fleste spørgsmål.

Vedrørende skipper Elmhorstes stranding den 25 april 1781. Skibet var hjemmehørende i Straalsund og kom fra Libau, Königsberg med en ladning byg og på vej til Maas i Holland, og derfra til Schidam eller Rotterdam. Vidnet fortalte, at ladningen blev udført efter kongelig tilladelse.

Niels Nielsen Holm mødte som værge for Niels Nielsen Holm og opbød for første gang arvingens arvekapital efter hans fader og forfader på i alt 183 sdr., samt et stk. bygjord i Allinge byvang.

15. december 1783 Pag. 002a
Læst Peder Hansen af Kokkeløkkens obligation til  M.. Hansen Lund i Olsker sogn med pant i jord.

Niels Nielsen Holm af Allinge opbød sin myndling Hans Holms arv for anden gang, samt i stk. bygjord.

Næste års stokkemænd blev valgt: Jens Erichsen, Ambrus Jensen, Hans Michelsen Kaas, Jørgen Andersen ved Aaen og Anders Pedersen ved Vandmøllen alle fra Allinge og fra Sandvig: Hans Holm, Hans Jensen, Ohfe Christophersen.

12. januar 1784 Pag. 002b
Læst forordning om ophævelse af 6. penge af arvekapitaler mellem de danske og svenske undersåtter, dat. 18. septemper 1783

Udslettet Peder Hansen af Kokkeløkkens pantebrev til Morten Hansen Lund i Olsker sogn.

Udslettet Bendix Rasmussens pantebrev til Morten Bohn i Rønne for 100 sdr., dat. 20. dec. 1779

Læst Jens Christian Holms af Københavns kvittering for hans hustru Birthe for moderens arv, dat. 8. decbr. 1783 i København, att. Forlovspenge betalt.

Ambrus Jensen, Hans Jensen, K… Andersen fik borgerskab af anden klasse og Han..[Mikkelsen]. Kaas og Ohfe Christophersen i tredje klasse.

Niels Nielsen Holm udbyder sin myndling Niels Nielsen Holms arvekapital for tredje gang. Jørgen Kiøller i Kokkeløkken tilbyder at forrente kapitalen med 4 % .

Tolder Kroghs prokurator Johan Grønbech producerede en taxationsforretning for året 1781 af skipper Elmhorst for den stranding udfor Olsker sogn. Efter ordre blev taksationsforretningen udført af Jens Pedersen af Allinge, Søren Mahlie (?) og Morten Bohn af Hasle, samt Jens Olsen Skov af Rutsker sogn.

Endvidere blev tingsvidnet af vurderingsforretningen over skipper Anders Colbergs strandede ladning af dato 30. dec. 1782 udført af vurderingsmændene Jens Petersen af Allinge, Andreas Kofoed af Rønne og Morten Bohn og H.J.Sa…? af Hasle.

Samme vurderingsforretning efter skipper Reimers ladning dat. 18- okt. 1782 udført af Jens Petersen af Allinge, Andreas Kofod af Rønne, Morten Bohne og H.J. Bidstrup af Hasle.

Dernæst taksationsforretningen af skipper Jens Grønbechs af dato 22. januar 1783.

Dernæst vurderingen af Skipper Lars Hambergs ladning dat. maj 1783

Bikrefoged Gad fik tingsvidne for at der var ingen uvisse indkomster var for året 1783.

19. januar 1784 Pag. 003b
Udslettet Rasmus Thømes panteobligation til kaptajn Rømmer i Rutsker for 180 sdr., dat. 6 oktober 1770.

For retten kom prokurator Johan Grønbech og producerede en kaldsseddel for Peder Johan Hammer og Hans Hansen Kaas af Sandvig mod en del personer fra Gudhjem om utilladelig handel, land og forprang med fersk laks. Af de stævnede personer er følgende mødte: Hans Bech, [resten af navnene på ikke eksisterende side]

Pag. 5a afhøringerne fortsat:

Jens Mogensen fra Tejn svarede på de allerede stillede spørgsmål.

Ole Pedersen fra Tejn havde selv solgt ferske laks for 5 skilling pundet, uanset at andre havde fået op til 9 sk. Kort før jul havde han solgt til Hans Tulle.

Uden for indstævningen afhørtes Niels Hansen Løsebech af Sandvig og fortalte at han havde set Jørgen Hillebrandt i Sandvig havde købt laks til dem (Gudhjemmeboerne?) for 4 skillings pundet

Fænrik Jens Hammer af Sandvig havde selv solgt laks til dem. Jørgen og Henrik Hillebrandt havde indkøbt laks til dem.

Grønbech fik udstedt et tingsvidne på afhøringerne.

9. februar 1784 Pag. 5b
Læst Bendix Rasmussens pantebrev ti koffardikaptajn Hans Kofod i København

Læst Bendix Rasmussen panteobligation til Jørgen Andersen Holm i Allinge som værge til Anne Cathrine Hansdatter på kap. 113 sdr.

Læst Mads Jensens skøde til Peter Møller på 3 stolperum hus og en lille plads, dat. Allinge 9. febr. 1784.

Læst skattetaksterne for byerne i 1784.

Johan Grønbech læste en kaldsseddel for den i 1782 strandede skipper Jens Grønbech mod 4 mand: Jørgen Hillebrandt, Anders Hansen Kaas, Niels Jensen og Niels Hansen Løsebech. Årsagen var “skarnagtig beskyldninger” mod skipperen og hans søfolk. Johan Grønbech afhørte efter skriftlige spørgsmål, som ikke er gengivet. Vidnerne var Jørgen Samsingsen af Sandvig og Hans Ancher. (Hvad de svarede ja og nej til er ikke til at gennemskue. Men i hvert fald tror jeg de mente, at Johan og Jens Grønbech var søskendebørn) Tingsvidnesagen blev udsat til næste ting.

23. februar 1784 Pag. 006a
I Jens Grønbechs sag mod fire borgere fra Sandvig mødte Andreas Grønbech i stedet for sin broder Johan, der var syg. Sagen blev udsat til næste ting.

Læst Ambrus Jensens afkald for sin hustru Kirstine Thorsdatters arv efter sin fader Thor Larsen i Kokkeløkken 58 sdr. 1 mk 5 1/3 sk.

den 26. febr. “mig forevist. Rogert”

15. marts 1784 Pag. 006a
Læst Johan Johansens afkald for fædrene og mødrenes arv med renter 56 sdr. til værgen Jørgen Andersen Holm i Allinge.

Læst Anne Cathrine afg. Jørgen Andersen Grønbechs og søn Jacob Jespersens undentagskontrakt, dat. 15. marts 1784. Begge fra Allinge.

Andreas Grønbech mødte igen på grund af broderen Johans svaghed. Andreas bad om et tingsvidne i sagen med fire sandvigborgere, selv om sagen ikke var sluttet.

29. marts 1784 Pag. 006b
[uden forklaring er skrevet: Herredsdom den 26. marts 1784]

Udslettet Ole Pedersen af Tejn hans pantebrev til Henrich Hillebrandt i Allinge for 20 sdr. , dat. 4. aug. 1783.

Udslettet Jacob Hansen af Allinge hans panteobligation til sognepræsten hr. Lars Mahler for 240 sdr., dat. 18. marts 1774.

Læst Jacob Hansens panteobligation til Morten Bohn i Rønne for 200 sdr.  mod pant i byvangens jord.

Læst Anders Andersen Møller her i Sandvigs skøde til Jørgen Hansen Kaas op et stk jord på 4 nye skæpper land byg og havrejord for 68 sdr.

Læst enken Maria Elisabeth af Allinges dokument til sin søn Niels Nielsen Holm i Allinge med forklaring på en kontrakt fra 12. decbr. 1774 og tinglyst den 16. jan. 1775. Tilstået af Johan Grønbech, som var enkens lauværge.

Michel Grønbech protesterede mod ovenstående dokument på vegne af enken Elisabeths søn Christian Nielsen Smed og hendes dattermænd Poul Jensen og Lars Hansen, Protesten gik på at deres moder og svigermoder havde overladt sine midler til sønnen Niels Nielsen Holm mod ophold og begravelse. De mente at en sådan kontrakt til en 78 årig kvinde ville være at give en af arvingerne mere end de andre.. Enkens lauværge Johan Grønbech anså de tre arvingers indsigelse som en “nullitet og ugrundet” indsigelse. De tre udbad sig en verificeret kopi af den indgåede kontrakt og udtalte, at de ville føre stævning mod aftalerne. Enkens værge ville have at den tinglyste aftale skulle stå ved magt indtil sagen kunne afgøres ved tinget.

19. april 1784 Pag. 007a
Christian Nielsen Smed mødte og fortalte at tvistighederne mellem ham og hans broder Niels Nielsen Holm var sluttet i almindelig enighed og bad derfor at sagen sluttede. Derpå oplæstes en kendelse at det udstedte gavebrev kunne udleveres og træde i kraft-

14. juni 1784 Pag. 007b
Publiceret kgl. plakat om at ingen domme må eksekveres inden fristen for at anke dommen til højesteret.

Publiceret kgl. anordning om ædelmetaller.

Læst kgl. forordning ang. præmier for indenrigske provisioner som sendes til St. Croix, dat. 2. febr. 1784.

Læst kgl. plakat om forbud at gøre udlæg i kgl. betjentes gager og deres andre uvisse indkomster, dat. 7. januar 1784.

Læst plakat om sømærker ved Dragør og Kastrup, dat. 11. februar 1784.

Læst Brockenhuus pro memoriam efter kgl. reskript om “overdådigheds indskrænkning” i Bonde…(?) begrænset i tre år., dat. 22. november 1784.

Samme herres pro memoriamm om ansøgninger om gratialer og ?, dat. 29. marts 1784.

14. juni 1784 Pag. 008a – rådstuesamling
Læst den bestandige kommissions ordre af 2. juni 1784 om heste til kanoners og ammunitions kørsel. Byernes formænd og borgerofficerer samt mange fra borgerskabet var tilstede og der blev udnævnt følgende:

Til den første kanon stiller Hans Olsen Stub og Hans Bidstrups enke med heste, der rides af Mads Hartvig Holm. Reservehest leverer løjtnant Holm; denne hest rides af drengen Jens Mortensen.

Til den anden kanon leverer Jørgen Kiøller og Peder Jensen to heste; hvilke rides af Jørgen Kiøller selv, reserveheste leverer Peder Hansen i Kokkeløkken og rides af drengen Anders Olsen i Sandvig.

Til den tredje kanon leveres heste af Michel Grønbech og Friderich Jensens enke og disse heste rides af Jens Rasmussen i Sandvig; reservehest leveres af Niels Grønbech og rides af Nicolaj Hansen Kaas i Sandvig.

Første fjællevogn leverer Jørgen Kofod i Slotsvangen med dertil hørende heste og tilbehør

Anden fjællevogn leveres af Henrich Hillebrandt og Peder Mogensen Holm og Niels Nielsen Holm leverer dertil to heste. Den første vogn køres af Hans Keysen og den anden af Rasmus Jørgensen. Til begge to vogne leveres reserveheste af Hans Samuelsen og Anders Nielsen. reservehestene rides af Jesper Jørgensen Grønbech.

Den første vogn med stier leverer Hans Olsen; og Hans Hillebrandt og Jørgen Samuelsen leverer to heste med tilbehør og køres af Niels Samsing

Den anden vogn med stier leverer Peder Joh. Hammer; og Jens Jensen Hammer og Hans Jensen Møller leverer hestene med tilbehør, som køres af Boe Haagensen.

Reserveheste til disse to vogne leverer Lars Jensen Holm og Niels Giversen Holm og rides af Thomas Larsen.

19. juli 1784 Pag. 008b
Læst kommissionens pro memoriam til byfoged Gad af 15. juli 1784 om at landsdommer Rogert har overtaget alle forretninger som tidligere var blevet varetaget af justitsråd Graah.

Udslettet Anders Nielsen i Allinges pantebrev til hr. Mahler for 149 sdr.. dat. 15. november 1777.

Prokurator Mads Arboe stævnede Niels Nielsen Holm i Allinge for manglende indbetaling af auktionspenge i alt 618 sdr. 1 mk 4 sk.  Arboe læste en ekstrakt af auktionsprotokollen. Niels Nielsen Holm var ikke mødt.

19. juli 1784 Pag. 008b – Ekstraret
Anledningen var en af Anders Olsen i Allinge indleveret klage i en politisag. Den forhenværende degn Halsens [Christian Falster Halsen – degn i Rø og senere i Olsker] hustru Ellen Kirstine Hansdatter var blevet beskyldt for at have stjålet 19 alen lærred fra Anders Olsen og solgt et stykke til Jørgen kruuse på 27 sg.s fortov i Rutsker sogn. Et andet stykke havde hun tilbudt Mette Geerts i Wang, der var skyld i at Anders Olsen var blevet opmærksom på gerningskvinden, som han havde forlangt arresteret.

Arrestantinden blev fremstillet ledig for retten. Hun erkendte, at hun natten mellem den 6. og 7. juli havde klippet et stykke af lærredet, der lå på strandbredden for at bleges. Hun vidste ikke hvor meget kun havde stjålet, men hun havde solgt et stykke til jens Kruuse. Jens Kruuse var tilstede og viste det stykke frem, som hun havde købt. Hvilket hun vedstod. Hun havde ikke taget mere end dette og så det som hun blev taget med i Vang. I alt var det 11 alen, som blev vurderet til 1 mark pr. alen. De to stykker blev sammenlignet og de blev fundet ens.

Arrestantinden vedgik, at hun havde begået små tyverier i Rønne, hvor hun “var gået med fedelen” [Kvinder kunne dømmes til at ”gå med fedelen”. Fedelen var et violinformet stykke træ, der blev sat fast om halsen. Armene blev samtidig låst fast foran kroppen. På den latterlige måde blev kvinden ført rundt i byen til grin for alle. kilde: “Ret og Rimeligt – forbrydelse og straf på enevældens tid”, Nationalmuseet]

Derefter havde hun begået små tyverier fra præsten i Bolsker og senere i Nexø og derfor igen Gået med Fedelen”. Flere tuverier var hun ikke blevet straffet for  – eller havde begået!

Hun fortalte at efter hendes mand havde solgt degneembedet i Olsker sogn ville han ikke ernære hende. Derfor havde hun været nødt til at tjene 3 år hos Jens Michael i Aaker sogn, ham son nu boede på Eegebyegården. Derefter havde hun været et halvt år i Rutsker indtil Michaels dag i 1783. Hun var nu 58 år og kunne ikke længere få tjeneste og måtte ernære sig ved betleri. Hun havde aldrig villet stjæle, hvis det ikke var af sult.

Kruuse blev spurgt om hvorfor han havde købt lærredet af arrestantinden? Han svarede, at hun havde bildt ham ind, at hun solgte det for en kone i Olsker, der ikke måtte sælge det for sin mand. Han kendte godt nok til rygterne om at hun havde begået.

Anders Olsen fik sine to stykker lærred udleveret. Og Arboe fik sit tingsvidne småtyverier, men han vidste ikke om det var sandt eller falsk

Anders Olsen fik sine to stykker lærred udleveret og Arboe fik et tingsvidne på afhøringerne.

26. juli 1784 Pag. 009b
Prokurator Arboe ville fortsætte sagen mod Niels Nielsen Holm om de manglende betalinger af hans køb ved auktion den 5. april holdt på 24. sg. i Rutsker for i alt 618 sdr. 1 mark 4½ skilling. Niels Holm var ikke mødt. Arboe ville have dommen afsagt straks, hvilket birkedommer Gad efterkom med en “straksdom” der dømte Niels Holm til at betale  de skyldige penge samt sagens omkostninger på 4 rdr.

Prokurator Grønbech af Sandvig stævnede Margrethe sal. Bidstrup og hendes værge Niels Grønbech af Allinge for at have kaldt kaptajn Kofod for et svin. Grønbech startede med at bebude at han senere ville afhøre Hans Kofoed, samt stævningsmændene. Grønbech havde beskrevet sine spørgsmål, som ikke bliver gengivet i tingbogen. Første vidne var Kirstine Ambrus Jensens hustru. Ud og ja og nej, fortalte hun at hun vidste at Bidstrup havde handlet meget med svin. Kirstine havde været i tjeneste hos Bidstrups og hun kunne fortælle at Hans Kofod ofte var hos Bidstrup, men hun kendte ikke i hvilket ærinde.

Hverken enke eller lauværge var mødt

Dernæst Jens Michelsen og Niels Hansen af Olsker sogn blev afhørt og refererede sig til en anden tingsvidnesag fra den 26. april (Det må være i Nørre Herred)

Dernæst Hans Piil i Allinge, som fortalte at Bidstrup handlede med både stort og småt, ligesom han købte svin hos bønderne. Bidstrup havde sendt bud til Hans Piil om at hans søn skulle hente svin hos tre bønder. den ene af disse bønder var Hans Kofoed. Så vidt han huskede var det hans Jensen fra Skrubbe, der havde kørt et so-svin ned til Bidstrup. Hans Piil havde både hjulpet Bidstrup og Hans Kofed med levering af svin. Han vidste dog ikke om Bidstrup havde kaldt Kofod “et svin”.

Johan Grønbech mødte og erklærede, at enken ikke ville stå til ansvar for sin afdøde mands ord og handlinger.

Hans Samuelsen havde set – for 2 år siden – en vogn ved Nyled ved indkørslen til Allinge. På vognen var et stort svin, der blev bragt fra Kofod til Bidstrup, men han kendte ikke til noget historie i den anledning.

9. august 1784 Pag. 010b
Johan Grønbech læste en erklæring fra Bidstrups enke i sagen, som Hans Kofoed havde startet mod hende. hans Kofod mødte og modtog tlbuddet fra enken om at modtage 4 rdr. 2 mark og lade sagen falde. Grønbech udbetalte på enkens vegne de omtalte penge.

Løjtnant Johan Hansen Holm mødte for at få et arveligitimationsvidne. Hans søn var død på en rejse fra Kina til Danmark. Sønnen var død i Asiatiske Compagnis tjeneste eller “hvad andet Navn Compagniet derom haver”. Han bad fire borgere i Allinge om at bevidne dette: Det var Hans Samuelsen, Lars jensen, Mogens Jensen Hammer og Hans Michelsen Kaas.

De fire vidnede at løjtnant Johan Hansen Holm i ægteskab havde avlet en søn Hans, der var døbt i Allinge Kirke. Da sønnen var kommet i “maadelig alder” rejste han over til København til hansfarbroder Peder Holm, som på den tid var kaptajn på China (?), som nu fører et partikulær skib på Ostindien. Senere var løjtnantens søn – kendt under navnet Hans Johansen Holm – var kommet i de asiatiske kompagniets tjeneste på Kinafarten.

Sognepræsten Lasse Mahler havde udgivet en attest som blev læst og til akten tilføjet.

9. august 1784 Pag. 011a – ekstraret
Sagen mod Ellen Kirstine Hansdatter fra Rønne fortsatte, nu med Michel Grønbech som befalet aktor. Forsvarer var aktors søn Johan Grønbech.  Afhøringen fra den 19. juli blev oplæst og bekræftet. Arrestantinden blev fremstillet “løs og ledig” i retten. Hun fortalte at hun var født i Rø sogn og opholdete sig der i en snes år hos hendes forældre boede på Smedegård i Rø [15 sg. Hans Pedersen og Kirsten Pedersdatter – se skifte Landsogne 37, pag. 298, dat. 7/2 1754] Hun havde sagt, at hun kom fra Klemensker, men det var ikke rigtigt, men hun havde opholdt sig i mange år der.

Jens Kruse blev afhørt og han fortalte at han havde give 13 a 14 sk pr. alen.

Mette Geerts af Wang blev afhørt. Hun fortalte at Ellen Kirstine Hansdatter havde forsøgt at sælge lærred til hende den 8. juli. Hun havde sagt, at hun havde ophold på Riisegaardsmøllen i Klemensker og var enke. hendes mistanke om at det ikke var egne lærred hun sogte, da det var ujævn var skåret over.   Mette Geerts havde fortalt om Ellen og hendes mistanke til Mads Pedersen, Michel Hansen, Mogens Kaas Kone, Hans Olsdatter, Rasmus Mørks datter alle fra vang. de havde så i fællesskab taget fat i Ellen og hun havde tilstået sit tyveri. Den 9. blev hun bragt til Rønne.

To vurderingsmænd afgav deres forretning om lærredets værdi.

Anders Olsen og hustru vedkendte sig lærredet og bekræftede deres tidligere udsagn.

Arrestantinden blev overdraget til arrestforvaring.

10. august 1784 Pag. 012a – gæsteret
Efter ønske fra skipper Elias Withstrøm fra Borgaa i Finland om at få et tingsvidne om at han den 7. september 1783 mistede et skibsanker ud for Allinge. Hans skib var et Brig kaldet Ferdinant. han fremstillede tre af sine skibsfolk: Christian Kuhlberg, mads Wikstrøm og Anders Lang. Den 7. september havde de ankret op ud for Allinge i stærk storm fra sydvest. de var drevet over, således at deres ankertov var krydset med en dansk “kongebåd”s ankertov. For ikke at der skulle ske stor skade på kongebåden, måtte de kappe ankeret. De havde ikke selv kunne finde ankeret og det blev da bjærget af en del allingebo den 16 september. de havde sat to bøjer over ankeret, den ene af elle og det andet af birketræ. Bjærgerne vedstod dette. Vurderingsmændene havde vurderet ankeret til 20 rdr.  Skipperen ønskede straks at få udsted et tingsvidne, da skipperen og hans folk skulle sejle bort med det samme.

23. august 1784 Pag. 012b
Klg. plakat om at forbud for militæret må bære røde og gule kokarder, men skal bære sorte, dat. 2. juli 1784

Michel Grønbech mødte som aktor mod arrestanten Ellen Kirstine Hansdatter og producerede et anklageskrift, oplæsning af forhørene den 19. juli og 9. august, samt en attest udstedt af sognepræsten i Rø, samt fra sognepræsten i Olsker Hr. Mahler, samt en udskrift fra Rønne politiret den 22. marts.

Michel Grønbech ville gå videre med hendes tilståelse af tyveri i Bodilsker eller i Nexø. Hun skulle ikke være blevet dømt for forhold der. Forsvarer ville komme med sit indlæg på næste ret.

Arboe stævnede Christian Nielsen Smed i Allinge for gæld på 200 sdr. i følge en panteobligation fra 12. januar 1778 med opsigelse af 5. april 1784. Christian Smed var ikke mødt.

6. september 1784 Pag. 013a
Michel Grønbech læste en skrivelse fr byfoged Jespersen i Nexø om arrestantinden, som åbenbart ikke er kendt i Nexø. Jørgen Kruuse fremførte et skriftligt indlæg i sit forsvar. Defensor ville fremføre sit forsvarsindlæg på næste ting.

I sagen mellem kommandør Wolfsen kontra Christian Nielsen Smed i Allinge. Wolfsens kurator Arboe fremlagde stævningen, men den indstævnte var ikke tilstede. Derfor afsagde dommeren sin dom umiddelbart. Da der ingen tvivl var om skylden, dømtes Chr. Smed til at betale de 200 sdr. inden 15 dage.

11. oktober 1784 Pag. 013b
Udslettet Henrich Hillebrandts panteobligation på 182. sld. 1 mark 15 sk. udstedt til Christen Lind dat. 16. marts 1772.

Peder Rasmussen af Olsker stævnede borgerkaptajn Haagen Møller. Peder Rasmussen prokurator læste en panteobligation udstedt af kaptajnen til Rasmussen, hvor restsummen var 95 sdr. Endvidere læstes den skriftlige opsigelse af lånet. Kaptajnen var ikke mødt og sagen blev udsat til næste ting.

På Hans Frederichs vegne af 13. sg. i Olsker mødte Michel Grønbech og påstod, at den omtalte obligation tilhørte Frederichsen og ikke Peder Rasmussen. Sagen var anmeldt til højesteret og burde derfor stilles i bero til 14 dage.

16. oktober 1784 Pag. 014a – sø og gæsteret
Sagen proklameret af Johan Jørgen Grønbech som kommissær for styrmanden Ole Aamand som i skipper Bergdals stranding udbad sig tingsvidne herom. Skipperen var død og derfor måtte styrmanden træde i hans sted. Styrmanden Ole Aamand fremførte to af skibets mandskab, nemlig matros Niels Oelander og kokken Friderich Jacobsen.

Styrmanden forklarede, at skibet Christine kom fra Stockholm og var på vej til Bajone.  Journalen blev oplæst på deres eget sprog, hvilket de anmeldte som korrekt.

Bjærgningskontrakten af dato 14. oktober blev oplæst og vedgået. Folkene beklagede sig over at de havde mistet alle deres klæder og var kommet i land så godt som nøgne. De bad om at få penge til klæder. Endvidere takkede de for den gode bistand som de havde nydt. Kommissæren ville tage sig af at skaffe søfolkene klæder på skib og godsets bekostning, hvilket blev støttet af dommeren.

16. oktober 1784 Pag. 014b Sø- og gæsteret
I forbindelse med ovenstående stranding blev fire mand valgt til at skønne skibets taklade. Den var blevet kappet og havde liget i søen og tildels ødelagt mod klipperne. Hvis det ikke var så meget værd, skulle det hurtigst sælges således at leje af Hans Hillebrandts pakhus i Allinge blev undgået. De fire skønsmænd blev Søren Peter Bech, Edvard Olsen, Michel Torn og Lars Jensen.

18. oktober 1784 Pag. 015a Sø- og gæsteret
Med bisiddere Anders Hansen Holm, Niels Samsing og Jonas Kofall.

der var nedsat fire mænd til at vurdere hvad mandskabet skulle have af kost og logipenge hver uge af rederi eller assurancen. Kaptajn Bergdahl døde ved strandingen og skibet myndighed var nu styrmand Aahman, som strandede med skibet Christine fra Stockholm til Bajona distriktet. Desuden skulle der træffes beslutning om hvor meget mandskabet skulle have i rejsepenge til Stockholm. De to andre besætningsmedlemmer kokken Niels Oelander og matros Friderich Jacobsens logi, kost og rejsepenge skulle bestemmes.

De fire vurderingsfolk var formand skipper Jens Grønbech, Morten Bohn, Hans Jørgen Bidstrup og Jørgen Johan Schou.

Andre vurderingsfolk Søren Peter Bech, Edvard Olsen, Michel Torn og Lars Jensen havde vurderet takelage og sejl. Det meste var totalt ødelagt og kunne ikke vurderes til meget.

21. oktober 1784 pag. 015b Sø- og gæsteret
Schou, Bidstrup og Jens Grønbech fremlagde deres vurdering af søfolkene logi, kost og rejsepenge – ingen oplysninger er oplyst i tingbogen.

25. oktober 1784 Pag. 015b
I sagen mellem Peder Rasmussen og kaptajn Haagen Møller mødte prokurator Arboe og fortalte at parterne var forliget. Obligationen var indløst og derfor udgået.

Arboe mødte på kømand Schrøder i Rønnes vegne og stævnede Valentin Kaas for gæld på 5 rdr. 8 skilling

Valentin Kaas var mødt og betalte med det samme det skyldige beløb til Arboe. Arboe forlagte omkostningerne betalt, som efter en forhandling blev fastsat til 9 mark 14 skilling, som skulle betales inden 8 dage.

Michel Grønbech læste et tingsvidneerklæring fra søndre herred vedr. Ellen Kirstine Halsen.  Forsvareren udbad sig alle dokumenter og ville forbeholde sig ret til at komme med indsigelse.

8. november 1784 Pag. 016a
Ellen Kirstines forsvarer fremlagde sin forsvarstale, som ikke er refereret men som sluttede med en påstand om frifindelse. Anklager modsagde demonstrationen, men de enedes om at lade sagen gå til doms.

Skipper Jens Juulegaard stævnede prokurator Johan Grønbech for gæld på 200 sdr. Grønbech var ikke mødt og sagen blev udsat i 14 dage.

Arboe mødte for Peder Dam i Rønne og stævnede Rasmus Thømesen i Sandvig for gæld på 4 rdr. Thømesen var ikke mødt og sagen belv udsat i 14 dage.

22. november 1784 Pag. 016a
I sagen mellem skipper Juul og Johan Grønbech mødte Grønbech og foreslog, at han ville betale 98 rdr og ikke mere. Hvis ikke skipperen kunne antage dette tilbud ville han imødekomme sagsmålet med en kontrastævning og fremlægge en speciel regning. skipper Juul ville overveje sagen til næste ting. Grønbech ville ikke garantere, at han til næste ting ville nøjes med dette tilbud. Skipper Juul antog tilbuddet mod at Grønbech ikke senere ville kræve salær og andre udgifter.

Sagen mellem Arboe og Rasmus Thome i Sandvig var forliget og udgik.

Udslettet Anders Simonsen i Allinges pantebrev til Svend hansen af Aaby for 240 sdr., dat. 22. aug. 1778.

Udslettet Johan Hansen Holm i Allinges panteobligation til Morten Bohn i Rønne for 300 sdr., dat. 30. sept. 1763.

Læst Niels Nielsen Holm i Allinges Panteobligation på 400 sdr. til Morten Bohn i Rønne med pant i jord.

Læst Niels Nielsen Holm i Allinge panteobligation til Allinge overformynderi 68 sdr. 1 mark 12 sk. tilh, Kirstine Christiansdatter arv.

Læst Rasmus Thømesen i Sandvigs panteobligation til Jens Erichsen skomager i Allinge på 40 sdr.

Læst Andreas Friderichsen af Københavns afkald for hustruen Cathrine Maria Hansdatter Hillebrandts fædrenes arv.’Læst Morten Jeppesen i Københavns afkald for hustrue Elisabeth Andresdatters fædrene arv 14 sdr. 1 mark 11 skilling og efter sin broder Niels Andreasen 2 sdr. 1 mark 10 skilling. Udbetalt af værgen Hans Ancher i Sandvig.

Læst Jens Jørgensen på Splidsgaardsgrunden i Klemensker sogns afkald på hustruen Kirsten Hansdatters mødrene arv på 20 sdr. Udbetalt af faderen Hans Jørgensen i Allinge.

13. december 1784 Pag. 017a
Læst kgl. reskript ved stiftsamtmanden og biskoppens skrivelse om præstens høstedage af udbyggerne, dat. 12. november 1784

Læst rentekammerets plakat om kontrabandehandel og toldsvig, dat. 16. aug. 1783.

Læst køb- og skødebrev af koffardikaptajn Hans Kofoed i København til hans broder Jørgen Pedersen Kofod på Hammersholm for købesummen 4000 sdr., dat. 1. juni 1784. Samtidigt blev femlagt en undentagskontrakt mellem de bemeldte personer.

Læst Jørgen Pedersen Kofoed panteobligation til koffardikaptajn Hans Kofoed i København på 4000 sdr. mod pant i gården, dat. 13. decbr. 1784.

Læst Anders Pedersens panteobligation til Hans Hillebrandt for 110 sdr. mod pant i Anders Pedersens hus og vandmølle

20. december 1784 Pag. 017a
Jens Pedersen fore mandatarius (?) for Bendix Rasmussens skøde til Hans Michelsen Kaas på bygård i Allinge for 250 sdr., dat. 17. dec. 1784

Læst Jacob Hansens panteobligation til Johan Hansen Holm mod pant i jord på kapital 299 sdr.

Læst Peder Michelsen Grønbechs obligation til Jens Erichsen i Alling på 40 sdr. mod pant i jord.

Læst afkald for Karen Hansdatters fædrene og mødrenes arv i alt 51 sdr. 1 mk 12 sk. af broderen Niels Hansen. Der var betalt forlovspenge.

Afsagt dom i justitssagen imod arrestantinden Ellen Kirstine Halsens, som var tilstede i retten. Hun var “fornøiet med dommen”. Aktor udbads sig dommen beskrevet.

Læst afkald for Else Catrhrine Hansdatters fædrene og mødrenes arv 17 sdr.

Da året lakkede mod ende blev næste års stokkemænd valgt: Søren Lund, Anders Olsen, Jacob Jørgensen, Peder Møllere og Hans Michelsen og fra Sandvig Jens Nielsen, Jens Mørch og Jørgen Kofoed.

DOM i justitssag mod Ellen Kirstine Halsen.

“At Ellen Kirstine Halsen har begaaet Tyverie; at hun har stiaalet paa adskillige Steder; og 2de gange før denne dermed er betræd; dette er tilstaaet, og end videre med Documenter beviist. – Først findes Delinquentinden at have stiaalet i Rønne og der for anseet med Politie Straf; dernest i Nexøe, hvor hun ligeledes er anseet, til sidst i Allinge, hvorfor hun nu er actioneret.

Actor har derfor paastaaet hende afstraffelse for 3de gang begaaet smaat Tyveri; – Hvor vidt denne paastand kan gielde, bliver derfor at undersøge. – Loven 6-17-34, siger udtrykkelig, befindes nogen 3die gang med smaat Tyverie, da stryges han til Kagen og brændes paa sin Pande. Actor formeener alt saa det er lige meget hvad Straf, hun forhen for Tyverie har udstaaet, naar hun kun dermed er befundet; naar hun er overbeviist derom; og naar hun derfor har udstaaet straf; men denne Articel staar i en uopløselig Connexion med de 2de foregaaende: Articlene gaar gradeviis frem, og for en hver grad bestemmes forskellig Straf, og saa længe den første Straf ei er udstaaet, saa længe kan ei heller for smaat Tyveri de 2de sidste faae Sted, huilket desuden er overensstemmende med den hoveske Regel at det favorabelste altiid supponeres, ja her maa tages i nøieste overveielse, da ordet befindes her betyder “For Tyveri tiltalt og at Tyvs Dom enten er gaaet eller bør gaae over den tiltalte”. Men saa er her ei sket, blot en Politie Straf, som ei engang med fører infamiam minoreni er hende overgaaet, og hvorvidt de foregaaende Domme kan være rigtige eller urigtige vedkommer ei os; nok at de ere passerede og at de ere usvækkede.

Disse forhen begaaede Tyverier kan altsaa ei her komme i Betragtning til Strafs lidelse som for 3die gang begaaet Tyveri, kun som for første gang Tyverie maae hun ansees; Imidlertid maae dog Delinquentindens heele forhold veies i følge Forordning komme i Betragtning, følgelig vilde disse med hende, særdeles under denne Sags bedømmelse gravere Delinquentinden, hvis ei saa mange Attester talede for hende. Det er beviist at hun i sin Ungdom bestandig har ført sig vel op; det er beviist at hun er kommet i Egteskab med en degn, der har solgt sit Embede og overladt sin Hustrue med Børn den blinde skiæbne i at hun er en Krøbling; at hun skal være sygelig og endelig at hun desuagtet har taget Tieneste indtil hun ei kunde faae meere.- Vel synes Hr. Mahlers første Attest hende imod; men naar den confereres med den sidste saa bliver det sandsynligt, at hendes Mand har giort at hun er faldet i en fortvivlet forfatning; og hvis fattigvæsenet var her paa Lands saaledes i Stand at det kunde ernære de virkelig Trængende, saa kund hun ei heller andet end tillige ansees for Betlere; men dette er det ei, og i disse sær dyre Aaringer har raske Mænd i Mangel paa arbeide maattet søge denne Næring.- Imidlertid kan hendes nu begaaede Tyveri ei undskyldes ved Trang, hun burde søgt Øvrighedens Assistance, og denne vilde hun vidst have erlangt, naar hun havde beviist sig værdig dertil.

For straf altsaa som for første gang begaaet smaat Tyveri kan hun ei fries.-

Hvad Jørgen Kruuse angaer, da har han virkelig kiøbt af Tyveriet; men at han har været vidende om at det virkelig var Tyve Gods, det er ikke beviist, og Kruuse tilbyder sin eed paa Uvidenhed. At lærred var vaadt maatte virkelig have opragt Mistanke hos kiøberen, og Arrestantindens foregivende at en Kone solgte det uden hendes Mands vidende, burde altid have afholdt ham fra at kiøbe; men Spørgsmaalet er kun her om han har vidst at det er stiaalet. Og i saalænge dette ei er beviist, og hans øvrige adfærd efter at Tyveriet var bekiendt ei han giort ham fordægtig, saa kan han ei belægges med Mulct, ei heller er dette Tilfælde af disse hvor Loven paalægges friefindelses Eed.

Thi kiendes for Ret

Ellen Kirstine Halsen bør for første gang begaaet Tyveri miste sin Huud i Fængsel; betale tviegield af det stiaalne md 5 rdr. 4 mark, have sin Hoved Lod forbrudt, og betale sin Arrest og sin Varetægt, samt Excecutions omkostninger inden 15 dage; men i Mangel af de af hende kan udreedes, reparteveres i følge ergangne forordninger. –

Hvad Jørgen Kruuse angaaer, da bør han for Actors tiltale i denne Sag frie at være. Ligesom og Actor og Defensor agtes hver for sig at have opfyldt sin Pligt.-

H. Gad

Ambrus AIS Jensen, jens Erichsen, Jørgen IAS Andersen, Hans Hansen Holm, Hans HP Piil, Ohfe OOS Christophersen, Anders AAM Andersen Møller, Hans Michelsen Kaas.”

10. januar 1785 Pag. 018b
Udslettet Bendix Rasmussen pantebrev til værgen Jørgen Andersen Holm på 119 sdr.

Udslettet Bendix Rasmussens pantebrev til Henrich Hillebrandt, fattigforstander for 50 sdr..

Læst Sander Pedersen af Gudhjem afkald på fædrene arv efter Andreas Knudsen 22 sd.r 2 mark 8 sk..

Læst Ellen Jørgensdatter af Rønnes afkald på 17 sdr. 2 mark 8 sk. after Michel Knuds enke i Allinge.

Læst Kirstine Jørgensdatter i Rønnes afkald for arv 17 sdr. 2 mark 8 sk. efter Michel Knuds enke i Allinge.

Jørgen Kofoed   fik borgerskab i 1. klasse og Jacob Jørgensen som daglønner i 3. klasse.

Skattetaksterne blev læst.

Sidste års stokkemænd kunne ikke oplyse om uvisse indkomster til kongens kasse for året 1784. Hvilket  birkefoged Gad fik tingsvidne på.

7. februar 1785 Pag. 019a
Søren Lund og Anders Olsen af Allinge fik borgerskab, den første i anden klasse som håndværksmand og den anden som daglønner i tredje klasse

16. februar 1785 Pag. 019a – ekstraret
DEN beskikkede kommissær Hans Sonne i Nexø ønskede for at få fire mænd til at vurdere skibet “Christine”s fragt. Skibe var ført af skipper Svend Bergdal fra Stockholm og som strandede ud for Tejn i Olsker sogn den 13. oktober 1784

21. februar 1785 Pag. 019b
Prokurator Arboe kom på vegne af tolder Krogh for at få et tingsvidne til sig regnskab over skipper Svend Bergdahls skib Christina, der strandede i Olsker sogn natten mellem den 12. og 13. oktober i Olsker. De fire vurderingsmænd (navnene ikke nævnt) blev eksamineret og ingen mente at der var andre købmandsvarer end dem, der blev vurderet tidligere.

Byfoged Gad protesterede over, at de fire mænd ikke var blev anmeldt til ham. Arboe forsvarede sig med, at alt ting var sket på en måde, som var skik og brug på Bornholm, nemlig at de fire mænd blev valgt af tolderen og af amtmanden. Byfoged Gad sagde, at han ikke kendt nogen amtmand på Bornholm. Amtmandsskabet var delt mellem tre personer. Gad henstillede til at man tog i agt for, at det var kongen, der havde givet ham hans autoritet. Han mente, at den brugte sædvane var en overtrædelse.

21. februar 1785 Pag. 019b
De fire vurderingsmand fremlagde deres kendelse af hvad det strandede skib last var værd.

“Mig forevist den 25. febr. 1785. Rogert”

7. marts 1785 Pag. 020a
Læst Peder Sahlgreens obligation til ungkarl Hans Jensen af Olsker for 50 sdr. mod pant i hus og plads, dat. 29. nov. 1784.

Prokurator Arboe mødte for Tonnes Rasch i Rønne og stævnede Ohfe Christophersen for gæld på 7 rd. 4 mark. Den stævnede var mødt og udbad sig betænkningstid i 8te dage.

7. marts 1785 Pag. 020a ekstraret
Ekstraretten var foranlediget en sag mod arrrestanterne Peder Mogensen Schou og Peder Andersen og hans hustru. Forsvareren var Johan Grønbech ønskede at afhøre vidner. Som befalet aktor var prokurator Arboe, der midlertidigt afløste den egentlige aktor Michel Grønbech, der skulle afhøres i sagen. Forsvareren havde indkaldt vidner til afhøringer, som han ville afhøre hver i sær separeret. Første afhøring var af prokurator Michel Grønbechs hustru Bodil Grønbechs. Der var indleveret skriftlige spørgsmål, så det var svært at se meningen med svarene. Men meningen må være, at arrestant Peder Mogensen Schou havde været i Grønbechs tjeneste et halvt år og han havde flere gange  fået et “slag” [samsynligvis = epilepsi], som begyndte med rystende hænder, men sluttede ikke med at han havde fråde omkring munden. Efter at slaget var borte kunne man ikke tale med ham og han virkede evnesvag.

Dernæst blev Michel Grønbech ført til vidne, men han havde skrevet en attest, som han oplæste. Efter spørgsmål fortalte Grønbech at Schou ikke manglede sin fornuft, men han var “ikkun af maadelig klygt”. Grønbech havde set et af hans “slag”, men han mente, at det var fingeret.

14. marts 1785 Pag. 020b
Læst Jørgen Diderichsen Kiøllers obligation til Svend Hansen for 100 sdr. mod pant i jord i Kokkeløkken.

Læst Jørgen Thorsen af Kokkeløkkens afkald til sin farbroder Hans Larsen 3 gårds grund i Klemensker for 58 sdr..

Læst Mads Hansen i Aaker sogns afkald til prokurator Michel Grønbech for sin hustru Bodil Nielsdatters arvekapital 29 sdr.

I sagen mellem Tonnes Rasch og Ohfe Christophersen mødte prokurator Arboe og tilkendegav, at de parterne ikke var kommet til enighed og ville have dommen afsagt.

Skipper Mads Olsen i Rønne stævnede Niels Holm i Allinge for gæld i følge en vexelobligation. Prokurator Arboe førte sagen for skipperen. Niels Holm var ikke mødt. Sagen udsat i tre uger.

14. marts 1785 Pag. 021a – ekstraret
For at afhøre vidner i sagen mod Peder Schou, Peder Andersen og hans hustru. Forsvarer Johan Grønbech afhørte pigen Grethe Larsdatter. Grethe havde set Schous anfald tre gange, den ene gang i stuen, den anden gang i skorstenen og den tredje gang i laden. Hun  havde ikke set fråde om munden.

Derefter vidnet Niels Grønbech, som havde forfattet en skriftlig attest, som blev oplæst.

Forsvareren fik herefter et tingsvidne (Det vides ikke til hvilken domstol sagen blev ført)

4. april 1785 Pag. 021b
Læst Ohfe Christophersens skøde til Peder Mogensen af Rø sogn på hus og plads i Sandvig for 68 sdr.

Læst Peder Mogensens obligation til Allinge Kirkeværge Henrich Hillebrandt af birkets skolekasse for 60 sdr. mod pant i hus og plads i Sandvig.

Læst Haagen Bosens obligation til Henrich Hillebrandt for 30 sdr. af Allinge Kirkes skolekasse mod pant i en løkke i Sandvig.

Dom afsagt i sag mellem Tonnes Rasch og Ohfe Christophersen.

I sag mellem Mads Olsen af Rønne om Niels Nielsen Holm mødte Arboe og fortalte, at Holm havde betalt vekselobligationens kapital, men ikke omkostningerne. Har ville vente i 14 dage for at se om Holm betalte omkostningerne, hvorefter han så ville lade sagen gå til doms. Holm var ikke mødt på tinget.

DOM mellem Tonnes Rasch og Ohfe Christophersen afsagt. Christophersen dømtes til at betale 7 rdr. 4 skilling til Rasch, samt 4 rdr. i omkostninger.

2. maj 1785 Pag. 022a
Sag mellem Mads Olsen af Rønne og Niels Nielsen Holm var afgjort og sagen frafaldt.

10. maj 1785 Pag. 022a
Publiceret kgl. plakat om alm. enkekasse, dat. 25. febr. 1785

Ligeledes forordning om saltafgiften i Danmark og Norge, dat. 2. marts 1785.

Læst Stiftsamtmanden pro memoriam om kæmnerregnskaber årligt skal indleveres i januar måned ellers måtte man bøde 1 mark for hver dag derefter, dat. 14. dec. 1784.

Stiftamtmandens brev om assurancen i Bremen, samt om havnen i Messina i Neapolis er blevet en frihavn.

Stiftamtmanden brev om Hans Mogensen Schous frigivelse af sit idømte fæstningsarbejde, hvor han har været i 2½ år, dat. 8. januar 1785

Hans Tomme, borger i Sandvig mødte for at bevise, at hans hustru Elisabeth Jensdatters datter (og hans steddatter) Anne Margrethe var eneste datter efter sin afdøde fader Svend Mogensen af Sandvig. Faderen døde i København i tjeneste hos Fourer Glatz. Hendes halvsøstre var Johanne Elisabeth, Anne Kirstine og Kirstine Hans Thømesdøtre. Ovenstående blev bevidnet under ed af Skipper Peder Johan Hammer og Hans Hansen Kaas.

20. juni 1785 Pag. 022b
Læst Jens Grønbechs skøde til sin broder Niels Grønbech på en gård i Sandvig, dat. 21 maj 1785.

Tolder Krogh havde via sin prokurator Arboe stævnet Christian Nielsen for 4 rdr. som han manglende at betale toldafgift for byg fra det strandede skipper Elmhorsts skib. Chr. Nielsen var ikke mødt. Sagen udsat.

Ligeledes stævnedes Knud Nielsen i Allinge for gæld i samme toldsag på 6 rdr. 2 mark 11 sk.

4. juli 1785 Pag. 022b
I byfoged Gads fraværelse holdt af prokurator Mads Arboe efter konstitution af 14. juni 1785.

Læst Mads Giertsen van Kiempens obligation til byskriver Faver for 80 sdr.

Læst Christian Nielsen smeds panteobligation til henrich Hillebrandt for 50 sdr., 1. maj 1785

Læst Christian Nielsen Smeds pantebrev til kommandør Wolffsen for 20 sdr., dat. 12. januar 1778, samt kvittering for betaling..

Sag mellem tolder Krogh og Christian Nielsen Smed er afgjort og derfor ophævet. Det samme med sagen mod Knud Nielsen.

Niels Nielsen Holm og Samuel Hansen Holm mødte for at aflægge vidnesmål om skipper Magnus Osberg af Kalmars galease “St. Michel” forliste anker den 3. maj ud for Allinge. De havde været ombord på skibet dagen før. Kl. ti om aftenen var vinden vendt til pålandsvind, således at de måtte kappe ankeret, som de havde mærke på. Samme anker havde skipperen nu hentet og mærket var blevet undersøgt og fundet rigtigt. Ankeret var stort med 2 jern på ankerstokken. Efter loven var ankeret udleveret.

18. juli 1785 Pag. 023a
Johan Grønbech i byfoged Gads fraværelse efter konstitution.

Publicret kgl. anordning om vrag på Bornholm, dat. 27. maj 1785 som også var nævnt på den indkaldte rådstuesamling.

Læst Bidstrups enkes skødebrev på et stk. eng til Hans Holm i Sandvig for 70 sdr.

1. august 1785 Pag. 023b
Med Johan Jørgen Grønbech i dommersædet.

Publ. for anden gang den kgl. forordning om vragene på Bornholm, dat. 27. maj 1785.

Kgl. forordning et kgl. Kirurgisk Akademis stiftelse i København den 22. maj 1785.

5. september 1785 Pag. 023b
Byskriveren beskikket i byfoged Gads sygdom.

Publ. kgl. vragforordning for Bornholm for tredie gang

26. september 1785 Pag. 023b
Kgl. forordning og hvorvidt Executores Testamenti har myndighed til at øve juridiction, dat. 29. april 1785.

Læst forordning om et vist antal rekrutter til de gevorbne regimenter skal afgives fra jordegodserne, dat. 13. maj 1785.

Læst plakat vedr. forskelligt om landmilicen , samt anordning om landofficererne, dat. 27. maj 1785.

Plakat ang. afbetaling af den kongelige gæld til bankerne, samt en rentefond om afviklingen af statens gæld mv. dat. 8. juli 1785.

Forordning om et lån på 500.000 rd. dansk courant skal åbnes i København imod annuiteter af 1000 rd. til 4 procent og 150 rd. til 2 procent i årlig rente, dat. 8. juli 1785.

Plakat om terminens appellation i kammersager skal være forlænget i den i loven fastsatte tid af 6 måneder.

Læst stiftamtmanden Brochenhuus pro memoriam om tilladelig brændevinbrænden, samt utilladelig og strafværdig udsalg af brændevin af landboerne, dat 20. august 1785.

Prokurator Johan Grønbech af Allinge og Ole Jensen af Olsker mødte for at få et arve legitimations tingsvidne. Indkaldte vidner var Niels Samsingsen på 61 år og Rasmus Nielsen på 45 år, begge fra Allinge [det fremgår ikke at tingbogen, hvem sagen drejer sig om – Jens og Hans -, men vedkommende skulle være død på en rejse til Vestindien]

10. oktober 1785 Pag. 024a
Byfoged Gad tilbage som byfoged.

Kgl. plakat ang. straf til dem, der deltager ved strandinger, som ikke enten er blevet tilsagt eller har lovligt ærinde ved vrag, dat. 2. sept. 1785.

Byfoged Gad læste proklamation om at arvinger og kreditorer skulle henvende sig vedr. boet efter Helge Hansens enke. Helge Hansens enke havde druknet sig sammen med sine tre børn.

Morten Bohn i Hasle indstævnede Peder Sahlgreen i Sandvig for gæld på 8 rdr. Peder Sahlgreen var ikke mødt og sagen blev udskudt i 14 dage.

21. november 1785 Pag. 024b
Udslettet Peder Sahlgreens panteobligation til Morten Bohn i Rønne for 100 sdr.

Læst Hans Hansen Holms i Sandvigs obligation til Morten Bohn i Rønne for 100 sdr.

Udslettet Jørgen Diderichsen Kiøllers i Kokkeløkkens panteobligation til ungkarl Jens Hansen Hammer for 230 sdr., dat. 3. jan. 1778.

Læst Jens Hansen Holms afkald for fædrene arv 230 sdr.

Læst et vurderingsbrev for et fundet anker ud for Allinge, den 4. november 1785.

19. december 1785 Pag. 024b
Læst plakat om udgivne memorialer og deres påtegning og efterlevelse, dat. 30 sept. 1785

Læst stiftbefalingsmandens pro memoriam om brændevins brændingsforbud på landet på Bornholm indtil videre, dat. 31. oktober 1785.

Læst om at rug indtil juli 1786 må indføres mod dodereret told., dat. 12. november 1785.

Udslettet Hans Hansen Noers pantebrev til Ole Nielsen i Klemensker sogn på 130 sdr. dat. 12. juni 1772.

Oplyst et for Allinge funden og bjærget skibsanker sidst i sept. måned 1785.

Læst Christian Nielsen Smeds obligation til Poul Hellesen, dat 18. nov. 1784 på 200 sdr.

Læst Ambrus Jensens afkald til byfoged Gad og værge Ebbe Lassen for myndlingen Lars Thorsens fædrene arv.

Stokkemænd til året 1786 valgtes: Diderich Kiøller, Jens Sahlgreen, Lars Pedersen, Peder Jensen Kokkeløkken, Morten Davidsen og fra Sandvig: Samuel Nielsen, Hans Ancher og Hans Hammer

9. januar 1786 Pag. 025a
Læst stiftamtmandens pro memoriam om betleri, dat. 2. januar 1786.

Læst Anders Nielsen Torns panteobligation til Jens Madsen Grønberg som værgekapital 242 sdr. mod pant i jord.

Udslettet Jørgen Jensen Holm i Sandvigs pantebrev til Jacob Hansen i Allinge for 130 sdr. 3 mark 8 skilling, dat. 3. april 1780.

Læst Jørgen Jensen Holms panteobligation til ungkarl Peder Wefsten for 130 sdr.

Diderich Kiøller af Allinge fik borgerskab som købmand i første klasse.

Byfoged Gad havde indkaldt sidste års stokkemænd for at få et tingsvidne på det gamle års uvisse indkomster, der tilfalder kongen. Ingen kunne angivet noget hertil.

Kæmner Hans Olsen fremlagde sit kæmnerregnskab, som han havde ført i 5 år og nu gerne ville fritages for. Derfor valgtes Knud Hanse som ny kæmner.

Byskriver Faver stævnede Mads Gjertsen og Jens Erichsen – “en for begge og begge for een” – for obligationsgæld på 80 sdr. Endvidere stævnede han Jens Erichsen for en obligationsgæld, som var opsagt den 5. sept. 1785. Faver påstod at han kunne lade begge sager gå til doms umiddelbart.

16. januar 1786 Pag. 025a
Læst Jacob Winbergs panteobligation til Henrich Hillebrandt for 50 sdr. mod pant i gård og plads i Sandvig.

Læst Niels Hansen Holm i Sandvigs pante obligation til Jens Jørgensen i Olsker sogn mod pant i jord for 200 sdr..

Udslettet Niels Hansen Holms obligation til Jens Svendsen i Rutsker sogn for 240 sdr.

I sagen mellem byskriver Faver kontra Mads Giertsen von Kjempen og Jens Erichsen vedr. en panteobligation på 80 sdr. På vegne af von Kiempen mødte Johan Grønbech og erkendte gælden som på grund af Undentagskontrakten med Erichsen bevirkede, at de hæftede gensidigt herfor. Men von Kiempen mente, at det var Erichsen, der var skyld i sagen og at han alene burde hæfte for omkostningerne. Jens Erichsen var mødt og bad om udsættelse til næste ting.

På vegne af Kofoed på Hammersholm stævnede Johan Grønbech konstabel Hans Pedersen af Sandvig for 5 sdr. i manglende betaling. Hans Pedersen var ej mødt og sagen udsattes i 8te dage.

Arboe mødte på vegne af Hans Pedersen Sode og stævnede sognepræsten Mahler i Olsker. Da byskriver Faver tidligere havde vidnet i denne sag på Hasle byting, overlod han protokollen til byfoged Gad, så han atter kunne afhøres. Arboe havde indleveret skriftlige spørgsmål: Han svar giver ingen mening, da vi ikke kan havd han svarer på men  det er noget med at en panteobligation, der muligvis var blevet raderet i eller fået tilføjet tal. Faver skulle have sørget for at den blev stemplet i København.

Dernæst blev Michel Grønbech afhørt, som fortalte noget om at pengene var overført til hr. Kiæmnitz eller Hr. Randers. Han havde set en obligation på 50 sdr. i et skiftet, som Lars Randers i Hasle fremlagde og som var underskrevet af sal. Hans Randers. Han kunne ikke se, at den var blev rettet eller tilføjet et firetal.

Tingsvidnesagen blev herefter sluttet.

30. januar 1786 Pag. 026b
Læst konstitution af Michel Grønbechs som vicebirkedommer, dat. 2. januar.

Læst skattetaksten for året 1786 fremlagt af taksatorerne Lars Jensen, Samuel Hansen, Anders Kaas og Hans Holm.

Udslettet Mads Giertsens skøde til Jens Erichsen på et hus m.v. i Allinge, dat. 15. nov. 1779.

Sagen mellem byskriver Faver og Mads Giertsen og Jens erichsen var sluttet ved forlig.

I sagen mellem Jørgen Kofod kontra konstabel Hans Pedersen fremlagde Grønbech  beviser i påstanden og ville have dommeren til at afgive dom øjeblikkelig. Hvilket skete. Hans Pedersen blev dømt til at betale de 5 rdt. samt omkostningerne på 2 rd. 3 mark

6. februar 1786 Pag. 027a
Udslette Jørgen Kiøllers pantebrev til Hr. Schou for 100 sdr, dat. 9. juli 1777.

Læst konstabel Hans Pedersens skøde til Lars Larsen Krak på Lyngen på et stk bygjord 1½ skpl, dat. 2. febr. 1786.

27. februar 1786 Pag. 027b
Tinget holdt af vicebyfoged Michel Grønbech.

Læst Hans Jensen Møller af Sandvigs panteobligation til Morten Bohn i Rønne for 141 sdr. mod pant i gård og løkke i Sandvig.

Peder Johan Hammer stævnede Jørgen Jensen Holm. I samme stævning var indkaldt Anne Margrethe Pedersdatter. Jørgen Jensen Holm var mødt men ikke Margrethe Pedersdatter eller hendes værgeværge. Via Jørgen Kaas meddelte Margrethe, at hun behøvede udsættelse, da hendes værge var syg. Dommeren ville anordne hende en anden værge, således at sagen kunne føres næste tingdag.

6. marts 1786 Pag. 028a
Sagen mellem Peder Johan Hammer og Jørgen Jensen var blevet afgjort of sagen var frafaldet. Dommeren ophævede sagen.

13. marts 1786 Pag. 028a
Ingen sager.

27. marts 1786 Pag. 028a
Henrich Hillebrandt og Michel Grønbech fra overformynderiet i Allinge og Sandvig havde stævnet Niels Nielsen Holm af Allinge for manglende indfrielse af en panteobligation på 65 sdr. 1 mark 12 skilling med renter og omkostninger. Pengene stammede fra Kirstine Christiansdatters arvepenge og panteobligationen var udstedt den 22. nov. 1784 og opsagt 19. dec. 1785. Niels Holm var ikke mødt. Sagen udsat i 8te dage.

3. april 1786 Pag. 028b
Sagen mellem overformynderiet og Niels Nielsen Holm måtte udsættes da Niels Holms moder lå død syg. Sagen udsat i 8te dage.

10. april 1786 Pag.. 028b
På vegne af Niels Nielsen Holm mødte Johan Grønbech i sagen som overformynderiet havde startet. Han udbad sig stævningen skriftligt og under protest udbad han udsættelse af sagen i 14 dage.

For rette kom Karen Jørgensdatter af Sandvig som under ægteskabsløfte var blevet besvangret af ungkarl Niels Jensen Kruse af Allinge. Hun ville tinge sin lejermålsbøde nedsat til 2 mark 8 skilling. Hun var en fattig tjenestepige og i de strenge økonomiske tider ville det være umuligt for hende at betale fuld lejermålsbøde. Dommeren spurgte stokkemændene om det var rigtigt, at hun var en fattig tjenestepenge. De mente, at hun skulle slippe. Dommerne fik et udtog af tingbogen til sin regnskab.

Johan Grønbech af Allinge stævnede på Hasle kirkeværges løjtnant Schous vegne Niels Jensen borger i Sandvig for gæld til Hasle kirke. Panteobligation fra 1. maj 1759 var blevet opsagt den 27. juni 1785 og var på i alt 100 sdr. Stævningsmændene havde hørt fra Niels Jensen, at han havde fået Münter og Rogerts ord for at pantet var sikkert og derfor ikke behøvedes indløst. Dette var Grønbech ikke bekendt. Han handlede efter at sagen var rejst af kirkeværgen i Hasle. Grønbech mente, at byfoged Gad ikke kunne dømme i denne sag, da han synes at være part i sagen og at han påstod, at han som myndighed kunne bestemme, at pengene – modsat kirkeværgen – kunne blive stående. Byfogeden sagde, at han var pligtig til administration af kirkens penge. Desuden var han i svogerskab med en af parterne (Schou ?). Dommer Gad ville ikke vige fra dommersædet, da der den  17. april 1683 var et reskript, der gav ham inspektion for kirkens midler. Dette var ikke nok til at få ham væk fra dommersædet, da det således også ville gælde i fattigsager, skolesager og politisager. Dertil skal tilføjes, at der ikke var tilsagt nogen konstitution af en sættedommer. Grønbech bad byfoged Gad huske at byskriver Faver var konstitueret i samme sag i Hasle Byting. Byfoged Gad nægtede at have set sådan en konstitution.

Michel Grønbech mødte på Niels Jensen vegne og påstod, at der i 1783 var lovet, at kapitalen kunne blive stående. Obligationen var 42 år gammel og var blevet lovet, at den kunne blive stående af de tidligere kirkeværger. Han mente, at løjtnant Schou var inkompetent i sit arbejde. Grønbech påpegede, at det gamle reskript var fra før Chr. 5’s lov, så det gjaldt ikke mere. Desuden var det helt uden for landets sædvane, at byfogeden skulle kunne blande sig i kirkens økonomiske sager.

Sagen udsat i 14 dage.

Byfoged Gad tog tre mand i ed som beskikkelsesmænd: Hans Olsen, Hans Michelsen af Allinge og Mogens Friderichsen Hammer af Sandvig.

Michel Grønbech overtog dommersædet som sættedommer (og skriver) i Byfoged Gads sag mod byskriver Faver. Sagen drejede sig om at Gad for 3 uger siden havde bedt om udskrifter fra Tingbogen og en ældre sag, hvor prokurator Michel Grønbech havde sagsøgt løjtnant Jørgen Johan Schou om at have lejet folk til at dræbe ham. Desuden ville Gad have en udskrift af en sag, hvor løjtnant Schou havde sagsøgt Hans Pedersens søn Peder Hansen. Skriveren havde nægtet dette uanset om han havde modtaget stemplet papir og betaling for udskrifterne. Gad antydede, at Faver ikke kunne overkomme arbejdet.

Faver protesterede mod anklagen og mente at det var uhørt at byfogeden sagsøgte sin egen afløser “vices”

Side 30b og 31a er ikke affotograferet

24. april 1786 Pag. 031b
Niels Jensen tilbød at betale pengene til løjtnant Schou i Hasle, men der var uenighed om renternes betaling.

DOM i sagen mellem byfoged Gad og byskriver Faver. Byfoged Gad havde via to beskikkelsemænd krævet at byskriveren skulle levere ham udskrift af en sag, hvor Løjtnant Schou skulle have lejer mænd til at dræbe prokurator Michel Grønbech, samt udskrift af det følgende forlig og stillede kaution.  Endvidere ville Gad have udskrift af en sag mellem løjtnant Schou og  Hans Pedersens søn Peder Hansen. Byskriver Faver havde “exciperet mod” dommeren (nægtet at efterkomme ønskerne) Sættedommer Michel Grønbech kunne ikke se det rimelige i at byskriveren havde nægtet udskrifterne, da alle sager i retten er offentlige og alle skulle kunne – mod betaling og stempelpapir – få udskrift af tingsager. Faver bliver dømt til at betale en mulkt til de fattige på 2 lod sølv hver dag som var gået siden at sagen var blevet behandlet i retten første gang (10. april), samt 4 rdr. til byfoged Gad til omkostninger, samt 2 rd. til sættedommeren inden 15 dage.

Nederst på siden er skrevet: “Nota af Faver, denne Gads artige og utiidige sag og dom er appelleret og refereres i Landstinget”

8. maj 1786 Pag. 032b
Læst plakat om nærmere bestemmelser til overdaadigheds Indskrænkelse, dat. 14. dec. 1785.

Læst plakat om indretningen af Annuitæts Transport Comptoirene i København.

Læst general økonomi og kommerce Kollegiets reskript om konsul Grove i Tanger.

Læst stiftamtmand Brockenhuus pro memoriam om kgl. konsul Amalley i Rotterdam.

Læst Vestindisk Guineisk Rente- og General Told pro memoriam om strandinger og strandede vare, dat. 28. marts 1786.

I sagen af løjtnant Schou kontra Niels Jensen i Sandvig mødte Michel Grønbech på Niels Jensens vegne og ville bevise, at Niels Jensen prompte havde betalt de sidste års renter. Endvidere ville Grønbech høre om løjtnanten var bekymret for om pantet ikke var obligationen værd.

Sagen udsat i 14 dage.

DOM i mellem overformynderiet og Niels Nielsen Holm afsagt. Uden så meget argumentation dømte birkefogeden Niels Nielsen Holm til inden 15 dage at betale den skyldige obligationsgæld på 65 sdr. 1 mark 12 sk., samt sagens omkostninger på 4 rd.

22. maj 1786 Pag. 033a
Læst Collegii Medico Regio vejledning om sygdomme overført ar fugtige kornvarer.

Udslettet Peder Sahlgreens pantebrev til ungkarl Hans Jensen for 50 sdr., dat. 29. nov. 1784

For Niels Jensen i Sandvig mødte prokurator Johan Grønbech og klagede over, at Byfoged Gad vedblev at sidde i dommersædet. Grønbech mente, at sagen var så fuldstændig oplyst, at der kunne afgives dom i sagen. Løjtnant Schous prokurator Michel Grønbech, derimod, havde ikke tid til at færdiggøre sagen på grund af, at han var optaget af mange delinkvent-sager. Han ville ikke bare nøjes med 8te dages udsættelse, men ønskede hele tre uger.

Byfoged Gad overlod sit dommersæde til Johan Jørgen Grønbech, som dommer og skriver i sagen mellem byfoged Gad og byskriver Faver. Byskriveren fremlagde sit exceptionsskrift til læsning. Byfoged ville aldeles ikke godtage byskriverens begrundelse for ikke at udføre de pålagte skriverarbejde, da det var ham bekendt at byskriveren ofte var blevet fundet i drukkenskab, medens han udførte sit embede. Skriveren henviste til sit skriftlige indlæg og kaldte byfogeds anklage for “Spas”. Sættedommeren ville have tid til at komme med sin vurdering af sagens sammenhænge inden han kom med sin kendelse om sagen kan føres eller ej.

29. maj 1786 Pag. 034b
Udslettet Ole Jensen “nu paa Lyngen”s pantebrev til Andreas Kofod paa Baggegaard for 200 sdr.

Udslettet samme mands pantebrev til Morten Hansen Lund for 140 sdr.

Sættedommeren afgav kendelse i sagen mellem byfoged Gad og byskriver Faver. Han kunne ikke afvise sagen, da alle formaliteter med stævning, tidsregler var iorden. Byskriveren protesterede og forbeholdte sig ret til at anke kendelse til højesteret. Byfoged Gad var ikke mødt, så sættedommeren kunne ikke andet end at udsætte sagen i 14 dage.

12. juni 1786 Pag. 035a
Læst landsdommer Rogert efterlystning af den 17årige Lars Sadsersen, der var mistænkt for mordet på Bodel Jensdatter i Vestermarie sogn.

I sagen mellem løjtnant Schou kontra Niels Jensen blev Niels Jensens indlæg læst og tillagt sagen. Schous prokurator Johan Grønbech afviste Jensens indlæg som uden indflydelse på sagen. Grønbech fremførte, at det var tydeligt ud fra obligationen, hvordan skyldsspørgsmålet hang sammen. Derfor ville han sagen ført til doms. Niels Jensens prokurator Michel Grønbech kunne lade sagen gå til doms før end han havde talt med sin klient, der ikke var tilstede i retten.

Sagen mellem byfogeden og byskriveren kunne nu gå sin gang med vidneafhøring. Sættedommeren måtte advare vidnerne i at begå mened. Spørgsmålene havde byskriveren afleveret til retten skriftligt. Vidnerne blev separerede. Første vidne var prokurator Michel Grønbech.

Til første spørgsmål svarede Michel Grønbech: [delvis afskrevet]

1″At noget før sidste afvigte Tingdag en mandag, da de samme dag derefter var endelig skifte efter afdøde Peder Hansen Borring, vare Hr. Byefoged Gad og Hr. Byeskriver Faver strax efter Birkerettens slutning indenfor i vidnets i dets hus.”

2. De havde talt om den skiftesamling som de skulle udføre dagen efter hos Borring og dels noget løs snak, som Grønbech ikke kunne fortælle om.

3. Byfogeden fortalte at han havde kongelig bevilling til at være prokurator i hele Danmark og Norge, hvorimod byskriveren ansaa det med ringe agtelse og brugte i øvrigt “stiklende ord imod Byefoged”. Han kunne ikke huske hvilke andre ord byskriveren brugte.

4. “Byskrivren sagde: Enten at Byefoged Gad havde conciperet eller forfattet den, hvilket af ordene, kan vidnet ei fastsette, men meeningen af Byeskriverens tale var saaledes; Hvilket Byefogden strax imodsagde og benegtede med tillæg, at hr. byefoged Biørn ei behøvede saadant.

5. “At byskriveren som en Gave af Huset vel havde faaet en Sopken [lille snaps], men var derfor ei drokken, men gik selv færdig ud af vidnets hus.”

6. Ja

7.  “Saavidt erindres, kom Byeskriveren sel paa sin Fod til Skiftesteden i Hr. Hendrich Hillebrandts hus i Allinge, mens hvad hand egentlig forrettede Embedsviis videre end forfattede en sin Regning, det kan vidnet ikke erindre at giøre speciel rede for. Videre kan ikke nægte at det io saa at Hr. Byeskriveren var beskænket ved forretningen paaslutningen.”

8. “At byefogden adskillige gange bad Byskriveren at forfærdige sin regning til skiftet, at det kunde blive slutet, men da samme gik meget langsom og seendræktig og især naar Byskriveren skulde underskrive den, da Byefoged Pegede paa hvor Byskriveren rettest skulde sette sidt navn, slog Byeskriveren enten paa eller til Byefogedens høyre Haand og sagde: Væk sloppert. og Vidnet meener at Byskriveren igientog samme nogle gange”

9. “refererte sig til sidt forrige som svar paa dette, og ellers forklarede, at det gav temmelig ophold førend skriveren fik forfattet sin regning, og Byefogden giorde paamindelser om at skifteforretningen kunde komme til endskab”

10. “Refererte sig til sit forrige saavidt dette er forsvaret, og kunde ikke andet skiønne end at Byeskriveren feylede noget at sine førte concepter, og at det vilde vanskelig gaae i lov for han at forfatte sin regning og underskrive den.”

11. ja

12. Byskriveren heyste sig først op naar forretningen vad sluttet for at ville gaa fra stedet, men det var ikke giørligt for ham, hvorfor han satte sig ned igien for Bordenden paa Bænken paa sidt forrige sæde, og derpaa formaadede Byfoged 2de Mænd at hielpe Byeskriveren hiem i sidt hus.

13. Saae rigtignok at Byefogden skrev paa skiftesteden, men kan vist ikke sige hvor i det bestod, men formener, at det var for at befordre forretningens fornødne fremme.

14. Kan der om ei give nogen misforklaring, men vel har hørt saaledes af anden.

15 frafaldt

16. Efter at skiftet var sluttet efter Jørgen Kiøllers hustru i Kokelykken, var vidnet i følge med Byeskriveren fra skiftesteden til Allinge, naar de kom noget udi Byen, befandt vidnet, at det da  maatte han og to medfølgere hielpe ham hiem.

Dernæst fik Grønbech stillet byskriverens skriftlige spørgsmål.

1. svarede Grønbech: “er besvaret førhen”

2. også tidligere besvaret.

3. “Erindrer at der havdes mellem hænder og læstes noget af en del af den Borringske skifte Act, og et andet eller virkeligt, kan vidnet ikke erindre.

4. her kunne Grønbech ikke huske noget

5.Byskriverene talte virkelig uredelig og affecteret mod Befogden.

6. Refererte sig til sit forrige.

Til anden del af byskriverens spørgsmål svarede Grønbech: 1,2 og 3 Skiftesamlingen handt sted om eftermiddagen, som det var aftalt på tinget eller i Grønbechs hus. Endvidere sagde Grønbech at byfogden havde virkelig forsøgt at få skiftet afsluttet.

til 4 og 5. spørgsmål protesterede byfogden over byskriverens spørgsmål, så sættedommeren måtte tage disse spørgsmål til kendelse på næste ting

6. spørgsmål svarede Grønbech: “Kan ey erindre dette, men Byefogden lod sig kiænde som grov…(?), og i sær i een anledning da hr. Byskrivereren fandt ppa at fremsætte mod Hr. Byfoged Gad, at hand i sin skoletid, skulle have besvangret et Fruentimmer, og at der om var ført proces imod ham indtil Høyeste Ret, men byfogden nægtede det som det der særdeles groverede  ham og erklærede det for grov usandhed, og paa stedet overbeviste Byskriveren ved oplysninger, at det var usandhed, hvilket og skriveren til sidst antog.

7. Vidnet saa sig ikke istand til at kunde nægte noget af dette omspurgte.

8. Kan ej giøre regnskab derfor

9. “Vidnet kunde ikke negte, da det baade af Perterne og Dommeren blev tilholdt at give svar, at det jo haver haade hørt og kiændt besværing over Byskriver Faver i henseende til hands Embede og især hvad hans toldbetientembede en gang angik, da der var indstrandet et skib med Hamp synden Allinge, da vidnet som forbjærger tillige med Contracenter skikkede adskillige bud, baade med skriftlige Pro Memoriam og mundtlige Bud at hand vilde komme til Vragstedet og enten modsætte eller tillade Godsets Bjærgning til landet og efter Pligt at føre det til pakhus” Bjærgerne ikke ikke få byskriveren til at komme og måtte derfor handle på egen hånd for ikke at påtage sig større skyld ved at lade være.

Byskriveren nægtede at Grønbechs svar var sandt.

10. “Er Byeskriveren berygtet for at søge Kroer og Drikke Selskaber? Vidnet som selv ikke haver giort brug af at søge saadanne stæder uden en enkelt eller i nødsfald som veyfaarende, haver altsaa fra saadanne stæder noget rygte imod Byeskriveren.”

11. ved han ikke noget om.

12. Hørte vidnet ikke af.

13 Vidnet refererede sig til sit forrige saavidt dette er forklaret.

14. Erindrede det ikke, men Byefogden Reyste derfra med Henrich Randers førend vidnet gik derfra, saavidt Vidnet nu kan erindre, kan heller ikke erindre om der var lys tendt eller ikke”

Byeskriveren bemærkede at vidnet og byfogeden var notorisk enige, så han opgave at få dommeren kendelse på hans klage over Gads spørgsmål.

Næste vidne var Niels Grønbech, der svarede som Michel Grønbech på de to første spørgsmål. På 3 punkt svarede han at Byfogden skulle have taget mere for en udpantning af Claus Johansen og da det viste sig at byskriveren havde fået betaling som kollegaer i embedet, havde han givet overbetalingen væk “i guds navn”. Byfogeden meddelte at dette ikke kunne være rigtigt, da der ikke var sket noget udpantning. Til 4 og 5. spørgsmål svarede han som det første vidne. Til 6. “Ja”.

Til 7: “var selv efter Byeskriveren og hand var ædrue da hand gik derned til Skiftestedet, men til sidst ved forretningen efter at Byeskriveren havde drukket nogle Syper blev hand beskænket og ansaa vidnet ham for ubeqvem til at forrette sit Embede ligesom og Byefogden omtrent 8 a 10 gange paaminde Byeskriveren at forfærdige sin Regning i Borrings Boe og gik nok et par Timer hen føren Regningen blev færdigskreven.

Til 8. hørte adskillige tale af Byeskriveren som vidnet anseer som nærgaaende eller stikkende imod Byefogden saaledes til at en Professor i Helsingør Skoele skulle have anlagt Sag imod Byefogden som den der i sine Skole Dage skulde have besvangret et Fruentimmer og samme Sag skulde have været for høyeste ret, men Byefogden modsagde samme som det der særdeles Graverede ham.

9. ja

10 Vidnet antog Byeskriveren for at være beskænket, thi hand skrev først en del af sit Navn og som han derefter vilde skrive den anden deel som fordredes til det fulde navn, da dyppede Henrich Hillebrandt Pennen og tog Byeskriveren den da i Haand og holdt Haanden som for at vilde skrive den anden deel af Navnet noget op paa Papiret fra den deel ag navnet hvor det først var begyndt og raade da vidnet Henrich Hillebrandt til at nogen maatte være Byeskriveren behielpelig at sætte Pennen paa det sted hvor Navnet var begyndt for at faae det fuldkomment og vilde da Byfogden viise Byeskriveren hvor den anden deel af Naunet skulde sættes. Men som dette skete slog Byeskriveren med sin venstre haand til Byefogdens haand og sagde Slubbert og igien tog det ord Slobbert nogle gange og da hand talede disse ord kom lyden frem som af en drukken og løb sagel ud af Byeskriverens Mund og Henrich Hillebrandts kone tog et tørklæde op og tørte Byeskriverens mund og næse af med og tørte af saasom Sagel, Snot og snus og tog brændeviinsglasset bort og sagde at Byeskriveren var en gammel mand, saa hand kunde ikke taale saa meget, mens siden fik hand dog glasset igien og drak mer brændevin.

11. At Henrich Hillebrandt bad vidnet at hielpe han hjem og det samme ønskede Byefogden, og fulgte da vidnet og Anders Nielsen Byeskriveren hiem saa sam hand behøvede det.

12. Kunde ikke selv komme hiem

14. Ved skiftesamling efter Hans Bidstrup i Allinge var og Byeskriveren sa beskænket at hand ei kunde skrive og havde Lieuten. Petersen i Allinge skrev ved denne forretning for Byeskriveren og havde lieuten. Plau i følgeskab af lieuten. Petersen Byeskriveren ved Armen for at hielpe ham hiem, dog kunde Byeskriverens nogenledes gaae selv. Betræffende nogen almindelig fornærmelse imod Byefogden den gang, kan vidnet ikke udsige eller erindre. Til byskriverens cantra Qvæstioner til dette vidne svarede det til 1. Saa vidt vidnet erindrer omtrent kl. 4 eftermiddag. Til 2 Meener forholdt sig saaledes som omspurgt. 3-4 og 5 qvæstioner forholdes som forhen anført. Til 6. Naar Byeskriveren havde talt noget som vidnet ansaa som noget spedskriærende eller nærgaaende imod Byefogden, sagde Beskriveren at det skulde kun alt være Passiering. Til 7: Kan ey sige noget vist derom mens saae vel at ligesom Byeskriveren sad stille af sig slog hand haanden saae løselig i Bordet som den der kunde være vreedelig undertiiden og talede da haart. Til 8: Det kommer vel Vidnet for, at det ord Slyngel blev talt, men af hvem veed Vidnet ikke vidst, men imellem andet da den tale som vidnet føre har forklaret skeedte nemlig det Byeskriveren vilde paatyde Byefogden at have Besvangret et fruentimmer, sagde Byefogden imellem andet, til Byeskriveren disse ord: De er ret en gammel Skurk, da hand vilde udlade sig med saadanne Taler eller beskyldninger som er usandt. 9. Derom kan vidnet ikke svare noget til nogen fuldkommenhed, men vel har hørt slig Tale af andre, nemlig at være feilhaftige i alt og andet uden at kunde Navngive nogen. 10. Veed ey noget forklaring derom. 11. Ved intet derom. 12. Kan ey sige det. 13. Refererte sig til sin forhen giorte forklaring med tillæg at vidnet ey bar Byeskriveren længere end fra Byeskriverens Gade Dør ind i hans Læhne Stoel og hialp Jacob Hansen og Anders Nielsen af Allinge Vidnet at faae Byeskriveren op over Trappen ved sit Huus hvor Vidnet da tog Byeskriveren i sin favn og bar ham ind som meldt i sin Læhnestoel.  14. ve ey deraf.

Næste vidne var Seigr. Henrich Hillebrand, der var vurderingsmand sammen med Anders Nielsen som blev afhørt samtidigt. De fortalte at  ved forretningen drag byskriveren mere brændevin og kunne efterhånden ikke forrette sit embede. De fortalte også historien om beskyldningerne mod byfoged, at han skulle have besvangret et fruentmmer medens han gik i Helsingør skole. Bekræftede også historien om at byskriveren ikke kunne træffe stedet, hvor han var igang med at skrive sit navn. Anders Nielsen bekræftede at have hjulpet byskriveren hjem. De havde set byskriveren så drukken, at der måtte to mand – en under hver arm for at hjælpe ham hjem. De havde hørt skriveren bruge ordet “spas” flere gange og ofte hørt ham tale højt “og brugte adskillig Tale frem og tilbage”. Vidnerne søgte aldrig selv krohuse, så de vidste ikke om byskriveren ofte sad der. De havde heller ikke hørt om det.

Det var ved mørkningen og byfogden var allerede taget hjem, da han næste morgen kl. 6 skulle være ved en arrestants execution i Rønne.

Sagen udsat til næste ting om 14 dage.

Lyst efter Peder Jensen Rag af Hasle som var undveget fra tyveri. desuden efterlystes Peder Jørgensen af Hasle for begået lejermål.

19. juni 1786 Pag. 039b
Tinget holdt af konst. byfoged Michel Grønbech og skriver Faver.

Ingen sager

26. juni 1786 Pag. 039b
Læst Christian Nielsen Smeds panteobligation til Jørgen Andersen Holm som er værge for Anne Catrine Hansdatter for 110 sdr.

I sagen mellem løjtnant Schou kontra Niels Jensen i Sandvig bad Niels Jensen sagen udsat, da han ikke havde fået den ønskede udskrift af tingbogen, som han havde leveret papir til. Sagen udsat.

I tingsvidnesagen mellem byfoged Gad og byskriver Faver overtog Johan Grønbech både dommersædet og skriveropgaven. Byfoged Gad  ville vise sin overbærenhed, hvis byskriveren ville tage de brugte ord til sig igen. Men byskriveren sagde at han aldeles ingen skældsord have brugt.

Byskriveren afhørte de to  vidner (Henrich Hillebrand og Anders Nielsen) som var startet på sidste tingdag. Byskriveren havde fremlagt skriftlige spørgsmål. De sagde begge, at de ikke helt vidste om byskriverens udsagn var for alvor eller på skrømt. Anders Nielsen mente dog, at det meste var vist alvorligt ment. Byfogden havde sagt til byskriveren, at de aldrig blev venner og han havde brugt orden “Skurk” om byskriveren. Begge vidner havde set at byskriveren drak brændevin ved skiftet og byfogden drak øl ind imellem, men det skyldtes nok, at byfogden havde gået hele vejen fra Hasle til Allinge. Begge vidner sagde, at byskriveren vel kunne tage sig en svir en gang imellem både i embedet og udenfor. Desuden synes de at byskriveren var en skikkelig og brav mand. Han havde lånt fattige folk penge, dog mod pant. Men de vidste ikke hvilke rente han havde taget. Byskriveren henstillede til sættedommeren om, at bede byfogden ikke måtte tale med vidnerne. Stokkemændene fortalte sættedommeren, at både byfogden og byskriveren havde talt med vidnerne under afhøringerne.

Byfogden fik derefter et tingsvidne af afhøringerne.

3. juli 1786 Pag. 041b
holdt af byfoged Gad og byskriver Faver.

Læst forordning an tobakshandelen og tobaksplantning i Danmark, dat. 14. juni 1786.

I sagen mellem løjtnant Schou kontra Niels Jensen mødt Niels Jensen og læste en ekstrakt. Og Schous prokurator Johan Grønbech protesterede over denne oplæsning, da den ikke var blevet varslet. Dommeren ville have udskrift af ekstrakten, således at han kunne “ventilere” til betænkning. Sagen udsat i 14 dage.

10. juli 1786 Pag. 041b
Ingen sager til tinget, men dommeren udvalgte to vurderingsmænd samt de to kæmnere til at begynde deres forretning (?).

17. juli 1786 Pag. 041b
Læst Niels Nielsen Holms panteobligation til kirkeværgen Henrich Hillebrandt for 70 sdr.  af Allinge Kirkes skolekasse penge mod pant i debitors eng.

I sagen mellem løjtnant Schou kontra Niels Jensen afgav dommeren en kendelse om det lovlige i at modparten fremlagde dokumenter uden at føre kontrastævning. Dommeren erkendt, at der var sket en fejl ved første gang, da Niels Jensen fremlagde et dokument, hvilket han ved sin domsafsigelse ville tage højde for. Anden gang der blev fremlagt et dokument, var det uden at ændre sagsmålet og derved var det i orden.

Niels Jensen kunne derforproducerede en attest, der viste at løjtnant Schou havde opsat sit borgerskab i Hasle og derfor ikke længere kunde være kirkeværge i Hasle. Michel Grønbech erklærede sig som kautionist for kirkens penge, således at Hasle kirke kunne holdes skadesløs. Schous prokurator Johan Grønbech sagde, at man stadig kunne være kirkens værge, selv om man ikke var borger i byen. Schou han ikke frasagt kirkeværge funktionen. Begge parter lod sagen gå til doms.

28. juli 1786 Pag. 042b
Udslettet Peder Mogensen Holms af Allinges panteobligation til den nuværende sandemand Hans Kofoed i Klemensker sogn på 400 sdr., dat. 17. okt. 1772.

Læst Peder Mogensen Holm i Allinges pantebrev på 199 sdr. til Morten Lund i Olsker sogn.

31. juli 1786 Pag. 042b
Ingen sager

7. august 1786 Pag. 042b
Læst Jørgen Jensen Holms pantebrev til Peder Johan Hammer for 21 rigsdaler mod pant i haven.

Jørgen Andersen Holm af Allinge fremviste sit borgerskabsbrev af 8. januar 1781 og ville nu have borgerskab som købmand og skipper. Det fik han.  Samtidigt bebudede han, at han ved en pige  Anne Hammer ville sælge “nogle smaa varer, og efter haanden vil sætte sig bedre i Stand”

14. august 1786 Pag. 043a
Henrich Hillebrandt lod læse afkald fra Niels Svendsen Lund i København for hans hustru Kirstine Christiansdatters arv efter kaptajn Jens Larsens hustru på 65 sdr. 1 mk 12 sk.

Læst Lars Jørgensen af 7 sg. i Klemensker sogn afkald på vegne af hans broder Hans Jørgensen i Nyker til Anders Nielsen i Allinge at have modtage fædrene (Jørgen Hansen) og mødrenes arv (Karen Jørgen Hansdatter)

Udslettet Peder Grønbechs obligation til Svend Hansen i Allinge for 100 sdr., dat. 26. marts 1780

Læst Peder Grønbechs panteobligation til Svend Hansen Lund i Allinge for 128 sdr. mod pant i den iboende gård og  stk. bygjord Hyldesletlykke.

Udslettet Niels Nielsen Holms pantebrev til overformynderiet i Allinge og Sandvig for myndlingen Christine Christiansdattera arv 65 sdr 1 mk 12 sk. dat. 22 nov. 1784

Udslettet samme mands panteobligation til Henrich Hillebrandt som kirkeværge for 70 sdr. dat. 4 juli 1786 uden opsigelse.

Læst sammen mands panteobligation til Henrich Hillebrandt som kirkeværge for 100 sdr. af skolekassen i Allinge mod pant i noget eng og jord.

21. august 1786 Pag. 043a – intet for retten

28. august 1786 Pag. 043a – intet

4. september 1786 Pag. 043b
Der blev afsagt dom i sagen mellem Løjtnant Schou og Niels Sandvig, der var blevet afsagt tidligere og vist til parterne. Årsagen var at byfoged Gad var optaget af mange andre forretninger.

DOM (pag. 45a) Sagen går ud på om en kirkeværge har myndighed til at opsige en obligation uden at have kirkens andre myndighedspersoners tilladelse. Kirkens midler står under opsyn af præsten byfogeden og kirkeværgen. Opsigelse af en obligation kan ikke høre under kirkeværgens myndighed alene. Løjtnant Schou havde heller ikke bevist at han var kirkeværge efter at han selv havde opsagt sit borgerskab. Niels Jensen blev frifundet og kunne beholde sit lån af Hasle kirke. Schou skulle betale 4 rdr. i sagsomkostninger og 4 rd. i mulkt til de fattige i Allinge og Sandvig.

Kaptajn Rømer i Rutsker stævnede Poul Jensen i Allinge for gæld på 200 sdr. Kaptajnens prokurator Michel Grønbech fremlagde en obligation fra 19. november 1770 på 100 sdr. og en anden obligation fra 27. november 1779 på andre 100 sdr.. Begge obligationer var opsagt og var forsynede med Poul Jensens påtegning. Poul Jensen var ikke mødt og sagen udskudt i 8te dage.

11. september 1786 Pag. 043b
Holdt af byfoged Gad og skriver Faver.

Sagen mellem kaptajn Rømer og Poul Jensen blev udsat til 2. oktober.

25. september 1786 Pag. 043b – ekstraret
Holdt af byfoged Gad uden skriveren.

På anmodning fra strandingskommissær M. Grønbech af 24. september om at fire mænd skal skønne det strandede skib Margretha Kirstine, som kom fra Diævle og var på vej til Hul i England, som førtes af kaptajn Friderich Kyronius. De fire var løjtnant Hans Jørgen Bidstrup, Jørgen Sonne, Hans Rasch og Hans Friderichsen af Olsker sogn.

26. september 1786 Pag. 044a – ekstraret
Holdt af byfoged Gad uden byskriveren, som bevislig var syg.

Strandingen skete natten mellem 23 og 24 september ud for Allinge med en last af jern og planker ført af kaptajn Friderich Wilhelm Kyronius fra Gävle i Sverige med sit skib Margrethe Kirstine var på vej til Huul i England. Da kaptajnen var syg blev retten holdt i hans logi, hvor han fremstillede hele sin besætning: Styrmand Jørgen Svahn, konstabel Gabriel Hernodius, tømmermand Erich Vibers, bådsmand Erich Nording, kok Peter Dalbech, matroserne Johan Hallinder, Erich Stodberg, Peder Sødersrøm, Ole Tilman, Johan Helstrøm, Georg Samuel Wallman, kahytvagt Isach Vilhelm Uhr, Koksmat Niels Nordberg.

Kaptajnen fremlagde skibets journal, som blev læst op. Alle mand bekræftede journalens indhold på nær kahytsvagten Isach Wilhelm Uhr, der kun var 12 år gammel og som ikke var blevet konfirmeret.

Bjærgekontrakten blev oplæst af vragkommissionen.

26. september 1786 Pag. 044b – ekstraret
Der blev valgt fire mand til at beslutte hvor meget kaptajn og skibsbesætning skulle have i logo, kost og rejsepenge tilbage til Djævle. For kaptajnen skulle der også besluttes hvor meget han skulle have i opvartning. De fire der skulle tage sig af denne forretning var Mads Arboe, Johan Jørgen Grønbech, købmand Morten Bohn og Hans Pedersen Sode.

3. oktober 1786 Pag. 046a ekstraret
De fire mænd, der skulle undersøge hvad kaptajnen og mandskabet skulle have i logi, kost og rejsepenge tilbage til Gjævle [Gävle Nord for Stokholm], fremlagde deres forretning

9. oktober 1786 Pag. 046a
Vicebyfoged M. Grønbech og cand. jur. Jon. Ch. Schousboe, som beskikket skriver på byskriver Favers vegne.

Læst forordning om en kreditkasses oprettelse i Danmark, Norge og Hertugdømmerne, dat. 16. aug 1786.

Læst plakat om den islandske handels frigivelse.

Læst kgl. resolution om brændevinbrænden på Bornholm, dat. 18. august 1786.

Læst cand. jur. Joh. Christian Schousboes konstitution at forrette byskriver Favers embede på hans eget an- og tilsvar, dat. 3. okt. 1786.

Læst Jacob Hansen af Allinge udgiver skøde dat. 18. sept. 1786 på sin bygård og en del byjord til Anders Andersen og hustru Karen Clausdatter af Rutsker for 1300 sdr.

Anders Andersen får borgerskab i anden klasse.

23. oktober 1786 Pag. 046b
Udslettet Hans Pedersen konstabels panteobligation på 100 sdr. til feldskær Breybart på Christiansø.

Udslettet Hans Hintze Bidstrups panteobligation af Allinge til Peder Larsen på 4 vornedgård i Rø sogn for 298 sdr.

6. november 1786 Pag. 046b
intet at forrette

27. november 1786 Pag. 046b
Holdt af vicebyfoged Michel Grønbech og Henrich Randers under byskriverens sygdom.

Udslettet Peder Mogensen tidl. Sandvigs panteobligation til Henrich Hillebrandt i Allinge for 60 sdr. med pant i da iboende hus i Sandvig

11. december 1786 Pag. 046b
“Henrich Randers var mødt for at føre Pennen”

Prokurator Johan Jørgen Grønbech mødte på vegne af Valentin Hansen Kaas i Allinge, Jørgen Hansen Kaas og Hans Hansen Kaas i Sandvig, som havde i forening bemyndiget borgerne Anders Keysen i København til at modtage og kvittere for arvebeløb som der måtte være efter de to brødre Peder Hansen Kaas og Niels Hansen Kaas, der døde på en rejse til Vestindien. Til dokumentation ville de sende et arvelegitimation. Som vidne fremstillede de skipper Hans Hansen Kaas og Peder Johan Hammer begge fra Sandvig og som sejlede på København med deres egen båd. Vidnerne sagde:

Hans Kaas var 46 år og Peder Johan Hammer 45 år. De døde brødres far døde for 8 a 9 år siden. Der var 7 levende børn efter afdøde. Nemlig efter alder: Valentin Kaas, 36 år, borger og bor i Allinge, Jørgen Hansen Kaas 34 år, borger og boende i Sandvig, Peder Hansen Kaas på 28 år, Niels Hansen Kaas 26 år, Michel Hansen Kaas 24 år farer nu til søs på Vestindien, og Nicolaj Kaas 21 år farer nu til søs og saa vidt bekendt nu paa Strædet. Alle havde faret til søs undtagen den ældste Valentin Kaas. Peder og Niels var stukket til søs i året 1781. De druknede begge på hjemrejsen fra Vestindien. De var ikke gift og havde ingen livsarvinger.

18. december 1786 Pag. 047b
Næste års stokkemænd valgtes: Jørgen Bødker, Rasmus Hald, Christian Nielsen, Ole Sonne, Niels Nielsen Holm og fra Sandvig Niels Hansen Holm, Niels Løvgreen, Niels Haagensen

8. januar 1787 Pag. 047b
Holdt af byfoged Gad, som også førte pennen på grund af Favers sygdom.

Med vicebyfoged Michel Gønbech blev sidste års stokkemænd afhørt om sidste års uvisse indkomster, der tilhørte kongen. De kunne ikke angive andet end hvad der allerede var angivet: Nemlig justitsbøder til løjtnant Schou og et fruentimmers lejermålsbøde, samt salg af drivtømmer.

8. januar 1787 Pag. 048a – ekstaret
Michel Grønbech mødte som aktor på justitsens vegne i en sag mod Carl Friderichsen og hustru Margrethe Hansdatter begge af Slotsgrunden, der var anklaget for tyveri. Som vidner var indkaldt Ole Jensen, Morten Larsen og Lars Larsen Krak på Lyngen.

Carl Fridrichsen og hustru var tilstede og “befriet for bånd”. Politiforhøret den 27. dec. 1786 blev oplæst og blev tilstået af dem begge. De tre vidner var mødt op hos Carl Friderichsen da det endnu var mørkt og havde lys og lygte med med. Straks da de kom, var Carl Friderichsen “ved frisk mod” og nægtede at have stjålet får. Men da de fandt skindene med mærket og forsikrede ham, “at de ville omgå ham med lemfældighed” gik han til bekendelse og tilstod gerningen. Defensoren fik vidnerne til at bekræfte, at Carl Friderichsen og hustru var meget fattige og at han så meget dårligt, men hustruen “havde nette øyne”. Forsbvareren forsøgte at bruge Carls dårlige syn til at forklare, at han havde taget fejl af andres og hans egne dyr og da han så havde hørt, at det han havde gjort var tyveri, så forsøgte han at skjule sin gerning. Vidnerne kunne ikke give forsvareren ret, da han jo havde erkendt, at de ikke var hans. Og så så hans kone jo udmærket og hun kendte og til sammenhængene. Vidnerne blev dementerede og Mads Finne (dyrenes ejer) accepterede at sagen gik til justits.

15. januar 1787 Pag. 049a
Læst Mads Jensen i Allinge udgivne skøde på et stk bygjord i Allinge Byvang på 1 td. jord gl. mål til Bendix Johansen for 140 sdr. Der blev påpeget at panteprotokollen ikke var blevet ført korrekt og at der skulle ske en opdatering. (på g.a. skriverens sygdom?)

Læst Bendix Johansens pantebrev til Svend Hansen i Allinge for lån på 120 sdr. mod pant i  Liighøj jorden (Løghøj) og i debitors hus i Allinge stort 6 stolperum med tilliggende plads.

J.J.Grønbech stævnede på købmand Thonnes Rasch i Rønne to borgere Jørgen Jensen Holm og Niels Hansen Holm af Sandvig “begge for en og en for begge” om gæld for varer de i fællesskab havde fået for i alt 8 rdr. 11 skilling. Niels Hansen Holm havde betalt 3 rdr 1 mk 9 sk. så restbeløbet var 5 rdr 2 sk.. Niels Hansen Holm var mødt og ville straks betale hvad hans del angik, men han ville ikke svare for Jørgens part. Jørgen var ikke mødt, så sagen blev udsat i 8 dage.

Hr. Kofoed på Hammersholm stævnede via J. Grønbech Jørgen jensen Holm for gæld på 10 rdr. 4 mark. Sagen udsat i 8 dage.

22. januar 1787 Pag. 050a
Læst Hans Olsens panteobligation til Rønne Hospital ved Morten Bohn for 130 sdr.

Hans Olsen tilstod at ville modtage myndlingen Karen Esbersdatters arv på 30 sdr. efter hendes sal. moder og forvalte og forrrente beløbet.

Udslettet Esber Ipsens panteobligation til Rønne Hospitalsforstander Morten Bohn på 130 sdr., dat. 16. maj 1768

Prokurator Michel Grønbech mødte som aktor i sagen mod Carl Friderichsen og hustru Margrethe Hansdatter fra Slotsgrunden, som blev fremstillet “løs og ledig” for retten. Politiforhøret af 27. dec.  samt ekstrarettens afhøringer den 8. januar og Præsten hr. Mahlers attest af 15 januar, samt attest fra Rø kirkes bog blev læst op. Aktor henholdte sig til loven 6-17-32 (første gangs tyveri), hvor dommer er at miste sin hud, samt 39 artikel om at betale Tyvsgæld, samt sags- og ekspeditionsomkostninger, samt og at have sin hovedlov forbrudt.

Defensor nævnte at de to Carls Friderichsen og hustru var særdeles trængende og fattige mennesker og i disse særdeles dyre tider og “da tiltalte desuden har mange umyndige Børn, som daglig raabe om Brød”. Thi – paastod Defensor, paa grund deraf, og paa grund af Politimester Instrux i Kiøbenhavn (Som tydelig siiger, at ingen første gang for smaat Tyveri bør liide Tyv Dom, naar den eller de bestjaalne ei paastaar det) at Carl Friderich og Hustrue frifindes med at betale Sagens Omkostning allene, saasom det staalne er erstattet.”-

Actor bad dommeren huske på at Carl Friderich, hustru og børn ernærede sig af betleri og i øvrigt henholdte sig til sin forrige påstand.

Dommeren med sine domsmænd afsagde dommen. Hvilken dom som de to tiltalte accepterede og ikke ønskede at anke.

I sagen mellem købmand Thonnes Rasch og Niels Hansen Holm og Jørgen Jensen Holm. Den tiltalte Jørgen Jensen Holm var denne gang mødt og vedkendte sig søgsmålet men udbad sig til til at svare. Sagen udsat i 8te dage. Grønbech konstaterede at begge de tiltalte havde vedstået gælden og lagde op til dommeren, at der ikke burde udsættes længere, da sagen var meget klar. Dommeren afsagde dommen, der dømte de to til at betale inden 15 dage inkl. sagsomkostningerne på 4 rdr.

I sagen mellem Jørgen Kofoed på Hammersholm og Jørgen Jensen Holm. Jørgen Jensen Holm erkendte sin gæld, hvorefter dommeren afsagde sin dom, der pålagde ham at betale gælden på 10 rd 4 mark, samt omkostninger på 22 mark

DOM i tyverisagen mod Carl Friderichsen og Hustru Margrethe Hansdatter for at stjæle to får fra Mads Pedersen Finne. De havde tilstået tyveriet. At familien var fattig er ingen undskyldning. “At stjæle af nød ei kan suponeres i en vel indrettet Stat”. Og dommeren havde bemærket sig, at de havde endnu 3 får, som de selv ejede. At påpege en politi instruks fra København har ingen mening, da den kun gælder der og ikke på Bornholm. I København får “publicum ei saa let kan faae at viide som passerer, og altsaa Straffes eftergivelse ei saa farlig der som her, hvor forbrydelsen strax bliver bekiendt, og hvor der for exemplarisk Straf til Skræk for andre er nødvendig” En hver Mand bør kunne have sine Kreature paa Marker uden de stjæles.

Dog mener dommeren at værdien på 2 rdr. tilhører kategorien “småt Tyveri” og det stjålne er blevet erstattet. De to blev dømt til at betale 4 rdr. i Tvigæld og miste sin hud i fængslet (Pisk), betale udførelsen af pisningen efter øvrighedens regning, samt miste deres hovedlod.

29. januar 1787 Pag. 052a
ingen sager

5. februar 1787 Pag. 052a
Læst skattetakster for Allinge og Sandvigs borgere forfattet af takseringsmændene Hans Olsen Stub, Mogens Jensen Hammer, Jørgen Jensen Schou og Hans Jensen Møller

“mig forevist den 7. feb. 1787, Rogert”

5. marts 1787 Pag. 052a
Henrich Randers konstitueret den 7. februar som den syge birkeskriver Favers Vices i birket og nordre herred.

Læst styrmand Anders Jørgensen Grønbechs afkald på mødrene arv og fædrene arv. Afkaldsbrevet afskrevet

19. marts 1787 Pag. 052b
Udslettet Mads Jensens obligation til Svend Hansen på 149 sdr.

Udslettet samme mands obligation til samme mand på 110 sdr.

Læst Esper Ipsens forsikringsbrev til overformynderiet for hans datter Karen Espersdatter på kapital 20 sdr.

26. marts 1787 Pag. 053a
Udslettet Jakob Hansens panteobligation til Rønne Hospitals forstander Morten Bohn på 200 sdr. dat. 17. marts 1784.

Udslettet sammen mands panteobligation til borgerløjtnant Johan Hansen Holm i Allinge, dat. 4. dec. 1784

Læst Anders Andersen Piileborgs panteobligation til Rønne Hospitals forstander Morten Bohn på 200 sdr. mod pant i bygjord Bagerløkken i Allinge byvang og et andet stykke “under Brinken”

2. april 1787 Pag. 053a
Udslettet Peder hansen af Kokkeløkkens panteoblgation til Morten Hansen Lund på 180 sdr., dat. 3. nov. 1783.

Læst samme mands obligation til Sandemand Nicolaj Pedersen i Olsker sogn på 100 sdr. mod pant i 3 skpl. bygjord og 2 læs enge i Kokkelykken.

Læst Jørgen Hansen Bødker i Allinges panteobligation til sandemand Nicolaj Pedersen i Olsker på 100 sdr. mod pant i gård og plads i Allinge og 3 skpl bygjord i vangen.

Slettet Anders Pedersens panteobligation til Hans Hillebrandt i Allinge på 100 sdr., dat. 29. marts 1784.

Læst Peder Andersen ved Aaen ved Allinges panteobligation til Hans Hillebrandt i Allinge på 110 sdr. mod pant i Vandmøllehus bygning o 2 kværne og inventarium.

13. april 1787 Pag. 053b – ekstraret
Vedr. kaptajn Kyroniis vrag (sept. 1786) hvor de fire vurderingsmænd ikke havde fået betalt for deres arbejde.

16. april 1787 Pag. 054b – ingen sager

21. april 1787 Pag. 054b – ekstraret
Retten havde stævnet koffardikaptajn Frid. Wilhelm Kyronius i hans kvarter og Hans Sonne i hans logi i Nexø. Michel Grønbech ville have undersøgt om skipperen og Hans Sonne, der var skipperens fuldmægtig, havde bortsejlet en del af lasten uden at dette blev godkendt og at de deltagende bjærgere have fået deres betaling. Grønbech havde selv 120 rdr. til gode som kommissærprovision. Sonne ville ikke svarer på beskyldningen, men henviste til at  landsdommeren Rogert havde attesteret deres forehavende. Grønbech mente sig snydt, da godset var blevet udført og ikke solgt på auktion. Hans påstand var at værdien var blevet ansat for lavt. Sagen blev udsat, da udskrifter fra et tingsvidnesag i Hasle ikke var blevet udskrevet af protokollen.

21. april 1787 Pag. 056a – gæsteret
Dommersædet blev overtaget af løjtnant og examinator juris Thomas Kofoed, som var blevet konstitueret i denne gæsterret.

Byfoged Gad fremlagde sin skriftlige stævning af Sonne og kaptajn Kyronius. De to protesterede mod sættedommeren, som de mente ikke kunne betjene retten som officer i hæren. De ville ikke acceptere landsdommer Rogerts konstitution af Kofoed. Efter en lang disputs mellem Gad og Sonne, afbrød sættedommer Kofoed diskussionen ved at erklære, at en officer ikke var mindre “sufficient” end andre.

Gads første vidne var pigen Anne Dorthea Jørgensdatter, de var i tjeneste hos Henrich Hillebrandt. Hun forklarede at kaptajn Kyronius kom kl. 4 om morgenen (efter strandingen?) og samme formiddag var byfogden. Pigen kunne ikke se at kaptajnen  var ved sin fulde forstand.

Næste vidne var Hans Kaas, der ikke havde været tilstede ved stranden, men tror at det var kl. 5 eller 6 om morgenen, at strandingen skete. Han mente at byfogdens ankomst til Hillebrandts hus var kort efter middag. Ved kontraktens forhandling var der i begyndelsen ingen enighed, men det kom der. Da kontrakten blev underskrevet synes alle at være tilfredse. Han mente at kaptajnen var ved sin fulde fornuft og havde accorderet med tjæretønder og jern som andre ville have gjort det. Bjærgerne fik en tredjedel af ladningen og sådan var det ved hver stranding. Selv om vidnet kun var 26 år, havde han været med til flere strandinger. Han mente ikke at der var blevet skjult ting der havde 2 skillings værdi eller mere.

Dernæst blev Morten Davidsen afhørt. Det var Morten Davidsen der havde hjulpet kaptajnen op til Hillebrandt. Klædt ham af og lagt ham i seng, medens hans tøj blev hængt til tørre.  Han synes at kaptajnen var ved sin fulde fornuft. Derefter gik han ned til stranden igen.

Dernæst hr. toldinspektør Lokmor (?), der fortalte at justitsråd Munster mødte den 24. september i Allinge. Han kunne ikke sige at Kyronius havde taget skade på sin forstand. Han virkede som fattet. Men præsten havde advaret kaptajnen til at tage til Rønne, da han mente at det kunne koste ham livet. Ikke fordi har havde mistet sin forstand, men fordi han havde forrådnelsesfeber. Justitsråd Münster havde spurgt Kyronius om kontrakten var i orden. Ja, havde han sagt og henviste til at han havde skrevet den under.

Dernæst løjtnant Hans Rasch, som ikke havde været i Allinge den første dag. Men den anden dag den 25. september havde han talt med kaptajnen. Han syntes at kaptajnens ord og handlinger var fornuftige. Samme dag gjorde han afregning med sine skibsfolk og medvirkede i søforklaringen.

Dernæst løjtnant Bidstrup i Hasle kunne fortælle at kaptajnen sad og skrev den anden dag i Allinge og oplæste sidenhen det han havde skrevet – han var ved sin fulde fornuft..

Byfoged Gad kunne ikke se, at der var noget at blive uenige om og han mente, at skipperen og Sonne skulle være indforstået med sagens forløb. Hvis de ville betale 4 rdr. i sagsomkostninger og 4 rdr. til byernes fattige ville han være villig til at frafalde sagen. Sonne og Kyronius ville ikke komme ham i møde, men ville have betænkningstid inden svar.

24. april 1787 Pag. 061b Sø- og gæsteret
Grønbech mødte og producerede den lovede notarial-akt. Han ville vise sin “føjelighed” og kun kræve 1 rdr. for arbejdet. Dette tillagt hans fordring på bjærgernes vegne blev det til 164 sdr. 3 mark 1 skilling samt sagens omkostninger. Kaptajn Kyronius og Hr. Sonne burde hæfte for beløbet i samlet enhed.

Sonne fremkom med sit skriftlige indlæg. Grønbech ville give udsættelse til 28. april kl. 2 i eftermiddag for svaret.

28. april 1787 Pag. 062a – sø- og gæsteret.
Tilstede var strandingskommissær Grønbech, som meddelte at landsdommer Rogert havde vedtaget at betale Grønbechs fordringer. Derfor ville Grønbech ikke kræve sagen til doms. Hverken Sonne eller kaptajn Kyronius og dette til Grønbech som bevis på, at hans udredning og påstand var taget til efterretning og derfor måtte de betale rettens salær. Dommeren udsatte afgørelsen til 2. maj.

2. maj 1787 Pag. 062b sø- og gæsteret
Byfoged Gad måtte skrive sagen, da både byskriveren og den konstituerede byskriver var syge. Grønbech ville have sagen til doms, Løjtnant Petersen fralagde på Sonnes vegne et indlæg, men accepterede at sagen kunne gå til doms.

2. maj 1787 Pag. 062b Sø- og Gæsteret
Med med løjtnant Thomas Kofoed som konst. sættedommer og som skriver.

Sagens parter var byfoged Gad og kaptajn Kyronius og hans “conciperte” Hans Sonne. Sagens bisiddere var Mogens Friderichsen, Mads Hartvig Holm og Morten Davidsen.  Byfoged Gad ville have sagen til doms. Hverken Kyronius eller Sonne var mødte, så sagen blev udsat til 5. maj kl. 3.

5. maj 1787 Pag. 063a Sø- og gæsteret
Dommersædet blev administreret af byfoged Gad, der også skrev protokollen.  Landsdommeren havde tilbudt at betale de 164 sdr., men Grønbech ville have at sagen alligevel gik til doms, da sagens omkostninger også skulle betales. Prokurator Müller betalte de 164 sdr., som Grønbech modtog. Hans Sonnes prokurator påpegede visse fejl i proceduren, som skulle overvejes.

5. maj 1787 Pag. 064a
Sagen mellem byfoged Gad kontra kaptajn Kyronius og Hans Sonne, med sættedommer løjtnant Thomas Kofoed.

På de indstævntes vegne mødte prokurator Møller og bad om at sagen blev udsat i tre uger, da den forrige sag måtte udsættes på grund af procedurefejl. Gad protesterede men sættedommeren måtte have tid til at komme med en kendelse den 8. maj.

7. maj 1787 Pag. 065a
Denne ordinære tingdag blev afholdt af konst. birkedommer Michel Grønbech og da byskriverens afløser var syg, måtte han også selv skrive.

Læst Hans Jørgen Skræder af Allinges skødebrev til hans søn Jørgen Hansen Bidstrup, dat. 13. april 1787. Skødet omfattede gården og de tilhørende bys jorde, samt løsøre for 440 sdr. og undentag til Hans Jørgen Skrædder og hans hustru.

Læst Jens Jensen Hammers panteobligation til Allinge kirkes værge Henrich Hillebrandt 120 sdr. tilhørende Allinge Kirkes skolekasse mod pant i 8 skpl. bygjord kaldet Simens Løkke.

Jens Jensen Hammer ville udslette et pantebrev udgivet til Morten Hansen Lund i Olsker for 149 sdr. Selve pantebrevet var forsvundet med da der var behørige kvittering og begge parter vedkendte sig sagen forløb, måtte udslettelsen stå ved magt.

Læst Jens Jensen Hammer panteobligation til Peder Bendtsen på 67 sg. i Klemensker for 200 sdr. mod pant i Langebjerg løkke, samt en løkke kaldet Kulden og en eng.

8. maj 1787 Pag. 065b sø- og gæsteret
I sagen mellem strandingskommissær Michel Grønbech kontra koffardikaptajn Kyronius og Sonne.

Prokurator Müller var mødt på de kaptajnens og Sonne vegne. Der var ikke indgået forlig, men udelukkende underkastet sig landsdommer Rogerts beslutning, men han accepterede at sagen gik til doms for så vidt angår de uafsluttede poster.

8. maj 1787 Pag. 066a sø- og gæsteret
Med sættedommer Thomas Kofoed fremlagde sin kendelse, der i al væsentlighed konstaterer at det er en fejl, at denne sag skulle indankes som en gæsteret, da det var byfoged Gad der som sagsøger, ikke kunne kaldes for gæst. Dommeren kunne ikke henvise sagen til en ordinær ret, men besluttede at sagen kunne fortsætte som en Ekstreret. Udsat til den 26. maj kl. 2 eftermiddag.

14. maj 1787 Pag. 067a Sø- og gæsteret
Sag mellem Grønbech og Kyronius og Sonne.  Byfogden afsagde dom. Strandingen fandt sted natten mellem den 23 og 24 september 1786 ud for Allinge. Strandingskommissæren Grønbech havde foranlediget at godset blev bragt i pakhus for senere auktion. Auktionen skulle finde sted den 7. april. Kaptajnen havde hyret Hans Sonne som sin fuldmægtig. Han havde tillige påberåbt sig at repræsentere flere handelshuse. Godset blev hentet i varehuset uden varsel til Grønbech, der ikke var blevet betalt for sin umage. Sonne havde entreret med Landsdommeren til 1½ % af varernes værdi, der skulle være på 8000 sdr. – Denne sum er blevet udbetalt men der var ikke betalt for sagens omkostninger til Grønbech. Dommeren dømte Hans Sonne til at betale 33 rdr.. Hvordan han ville skaffe pengene, var dommeren ligegyldigt, men det måtte være af enten rederiet eller af kaptajnen Kyronius-

21. maj 1787 Pag. 069a
Byskriver Faver var død og Henrich Randers var konstitueret i vacance i skriverstillingen.

Læst Niels Pedersens skøde til broderen Hans Pedersen på 4 stolperums hus med plads for 50 sdr., dat. 21. maj 1787.

Læst Jens Erichsens skøde til Thor Pedersen et hus og plads i Allinge for 115 sdr.

Thor Pedersen og Hans Pedersen fik borgerskab i første og sidste klasse.

Hr. Schousboe var af landsdommeren og stiftamtmanden konstitueret sættedommer i sagen mellem  Hans Sonne fra Nexø og byfoged Gad. Gad protesterede over udvælgelsen af denne sættedommer, der ikke havde nogen eksamen ej heller havde aflagt embeds ed. Han var blevet idømt nogle og 20 mulkter ved sagsanlæg og derfor ikke kapabel til at være sagfører og langt mindre til at betjene retten. Schousboe erklærede, at han ville have en udskrift af dette angreb på hans person og ville indberette det til kancelliet.

Schousboe erklærede, at han havde fungeret som sættedommer langt før at Gad var blev byfoged og han havde procederet ved overretten. Han ville ikke finde sig i anklagerne fra Gad, og han lovede at han ville sørge for at byfoged Gad ville høre fra kancelliet. Schousboe bad om at komme i gang med stævningen.

Byfoged Gad fortsatte med anklagen af Schousbo. Det var ham ubekendt, at Schousbo havde vikarieret i birkefogedstillingen efter byfoged Prahls død og i justitsråd Graaes fraværelse. Dette var sket mod justitsrådens vilje. Og han troede ikke at Schousbo turde benægte dette. Gad ville ikke acceptere Schousboe konstitution og derfor ikke kunne føre sag med ham i dommersædet.

Schousboe fortsatte og ville udøve sin opgave, således aom landsdommeren ville have det “og høyeste ret vil være ansvarlig”.

Prokurator Müller mødte på vegne af Hans Sonne og kaptajn Kyronius – fra Sverrig – og stævnede de forskellige vidner “med tillæg af” løjtnant Rasch. Toldinspektør Lohmand anmeldte via byfoged Gad, at han var på rejse til København og at han ikke kunne møde.

Gad bad stævningsmændene sige hvem de havde skrevet stævningen dateret den 5. maj og hvordan de havde udført stævningen. De to stævningsmænd fortalte, at de havde fået stævningen af Schousbo for at gå “ned til” Hans Sonne for at få den underskrevet. Stævningen var også underskrevet af Hans H. Schousboe. Gad erklærede hermed at Schousboe var part i sagen allerede den 5. maj og derfor kunne han ikke den 11. maj blive konstitueret som sættedommer.

Hans Sonne forklarede, at kaptajn Bagsteen kom til Rønne for at hente kaptajn Kyroniis ladning. I Rønne hentede han sit Toldpas og afhente breve fra Sonne, da han samme dag skulle afsejle. Han havde derfor meget travlt, således at han ikke selv kunne overkomme at renskrive stævningen og det var derfor at “candidatus juris Hr.Schousboe” gjorde det for ham efter hans eget koncept.

Ind indstævnte vidner var ikke mødte og sagen blev derfor udsat i 14 dage. – kl. 10 formiddag.

Byfoged Gad overtog igen sit dommersæde.

Læst Hans Michels skødebrev til Niels Olsen Kruuse på hus og plads for 40 sdr., dat 16. maj 1787.

Niels Olsen Kruuse fik borgerskab af anden klasse, da han havde købt hus i Allinge.

26. maj 1787 Pag. 071a Sø- og gæsteret
Med løjtnant Thomas Kofoed

Prokurator Müller fremlagde sit skriftlige indlæg og bad om udsættelse i 4 uger. Byfoged Gad syntes at det var alt for lang tid. Sættedommeren tillod udsættelse.

4. juni 1787 Pag. 071a
Læst kgl. reskript af 11. maj indeholdende folket den kommende 1. juni.

Byfoged Gad overlod dommersædet til Schousboe som beskikket sættedommer i en tingsvidnesag som Hans Sonne havde startet mod byfoged Gad.

Prokurator Müller mødte på Hans Sonnes vegne og læste stævningen. Alle vidner var mødt undtagen Michel Grønbech, der var syg og løjtnant Bidstrup, der var optaget af militærarbejde.

Byfoged Gad fortsatte sin anklage mod sættedommerens duelighed og han erklærede, at han ville arbejde på at få Kofoed til at overtage sættedommerhvervet, ligesom han havde i hovedsagen. Efter en længere disputs om sættedommerens evner, fortsatte Schousboe med at læse lovbogen for den indkaldte vidner.

Første vidne var løjtnant Hans Rasch, som svarede på prokurator Müllers skriftlige spørgsmål (som sædvanligt ikke er indskrevet i protokollen) Rasch havde været med ved første søforhør, hvor kaptajnen Kyronius, der havde fået skade på sit ben, fortalte om strandingen. Vidnet kunne ikke svare på så mange spørgsmål, da han først var kommet til Allinge, da der var i søforhør første gang, men han så at der var kastet en del brædder op på stranden. På Gads opfordring fortalte vidnet, at strandingen var sket et sted med skarpe klipper, der gjorde bjærgningen meget vanskelig. Der var nødvenigvis mange bjærgere i gang med dette arbejde.

Næste vidne var Henrik Hillebrandt, som ville undnå afhøring. Han mente at have part i sagen, da han var kontraheret med skipper og kaptajn Kyronius. Müller modsagde Hillerbrandt, da denne tingsvidnesag intet havde med bjærgekontrakten at gøre, men udelukkende om byfoged Gads rolle ved bjærgekontraktens indgåelse. Sættedommeren ville pålægge Hillebrandt at svare på spørgsmålene. Hillebrandt forbeholdte sig sin ret til at anke over afgørelsen. Schousboe pålagde for 3. gang, at han skulle lade sig afhøre. Hillebrandt truede Schousbo med, at han var på vej til at begå lovbrud og at det var sættedommerens ansvar at han nu udtalte sig. Hillebrandt fortalte, at kaptajn Kyronius havde haft en skade på sit ben inden strandingen, men havde sikkert fået det værre efter strabadserne ved strandingen. Niels Giversen havde støttet kaptajnen under den venstre arm, således at han kunne gå selv over til vidnet Henrik Hillebrandts hus, hvor han fik tørre klæder på og blev bedt om at gå i seng. Samme dag gik han alene og med vidnets kone ud i gården og på vandhuset.  Kaptajnen havde indgået en almindelig bjærgningskontrakt med 1/3-del til bjærgerne. Vidnet kan ikke huske at kaptajnen havde forsøgt at tinge prisen med byfogden. Vidnet hørte ikke hele samtalen, da han var gået ud og ind i andre ærinder. Inden Kaptajnen underskrev havde han fået det hele til gennemlæsning. Og det gjorde han medens han sad op i sengen.

Hillebrandt mente, at der var ca. 24 skridt fra stranden til vraget (10-15 m) hvorimod byfoged Gad mente, at der var 20 favne (37-38 m). Hillebrandt fortalte at Münster havde snakket med Kaptajnen og gjorde ham opmærksom på, at hvis der skulle klages over kontrakten skulle de ske til justitsen, som var ham. Münster havde selv underskrevet kontrakten. Hillebrandt mente, at det bjærgede jern lå på 2-3 favne vand.

Næste vidne var Jørgen Pedersen Kofoed, der bekræftede kaptajnens dårlige ben. Han mente ikke at byfogeden havde bedt bjærgerne om at gøre det for mindre end 1/3-del. Han mente at der var 20 favne ud til vraget.

Dernæst Anna Dorthea Jørgensdatter (der var Henrik Hillebrandts hustru) fortalte, at hun havde skænket kaffe til ham om morgenen kl. 7 og om eftermiddagen. Den første morgen havde han besvimet. Han havde også drukket vin til middagsmaden.

Dernæst Hans Hillebrandt, der ikke havde været med den første dag, men da byfoged var hos kaptajnen, var han med. Kaptajnen havde sagt at han ville underkaste sig den danske lov og ret. Han havde været med til bjærgningen, som efter hans mening var helt normal. Vraget stod 2 kabellængder syd for Allinge (ca. 376 meter)

Dernæst Jørgen Andersen, der fortalte, at byfogden kom ca. klokken 10 om formiddagen. Da startedes skrivningen af kontrakten. Byfogden havde sagt til kaptajnen, at det var skik at bjærgerne fik en tredjedel, der var lov og brug i Danmark. Byfogden læste kontrakten for kaptajnen, der vist sad “over ende” i sengen.

Dernæst Samuel Hansen havde haft en af de svenske søfolk med hjem, så han havde ikke se så meget til kaptajnen. Han mente, at vraget lå 3 a 4 kabellængder fra Allinge. Der hvor jernet blev bragt i land, var der 1 kabellængde til pakhuset, hvortil jernet skulle bæres.

Prokurator Müller frafaldt de øvrige vidner og fik afhøringerne beskrevet i et tingsvidne.

Sættedommer Schousboe udtalte sig derefter mod byfoged Gad. Han havde været dommer i mange sagen i lagt tid før gad var kommet til landet og han ville ikke finde sig I Gads påstande. Derfor ville han have udskrift af dagens udtalelser fra byfogden til senere idømmelse af mulkt.

18. juni 1787 Pag. 076a – intet at forrette.

23. juni 1787 Pag. 076b sø- og gæsteret
Vedr. byfoged Gads sag mod Hans Sonne som kautionist for kaptajn  Friderich Wilhelm Kyronius. Sættedommer var examinatis Juris løjtnant Kofoed. Müller fremlagde et indlæg. Sagen udsat til 2. juli Byfoged protesterede over udsættelsen.

2. juli 1787 Pag. 076b
Borgerkaptajnen meddelte at stokkemanden Ole Sonne var blevet forfremmet til at være underofficer ved borgerkompagniet, derfor fritages han for at sidde som stokkemand. I stedet valgtes Jørgen Jensen Løsebech i Allinge.

Byfoged Gad tilkendegav af Niels Grønbech var avanceret til Byens formand efter Jacob Winberg, der er avanceret til konstabel. Anders Nielsen Alling boende i Allinge er avanceret til byernes formand, hvilket embede i følge formændenes instruks.

2. juli 1787  Pag. 077a sø- og gæsteret
i Sagen mellem byfoged Gad og Hans Sonne. Tinget blev administreret af velædle hr. løjtnant Thomas Koefoed.

Prokurator Müller fremførte tingsvidne fra 21. maj blev læst, men afvist, da det ikke forholdte sig til stævningen, men snarere til konstrastævningen. Byfoged Gad var ikke mødt og sagen kunne derfor ikke føres.

2. juli 1787 Pag. 077b Sø- og gæsteret
Retten førtest af vicebyfogden Michel Grønbech i sagen mellem Byfoged Gad og Hans Sonne i Nexø.

Gad var ikke tilstede. Prokurator Müller kom og betalt gebyret 2 x 4 rdr. til rettens betjente. Han fremlagde desuden et skriftligt indlæg. Sagen udsat i 14 dage.

14. juli 1787 Pag. 078a Sø- og gæsteret
I sagen mellem byfoged Gad kontra Hans Sonne som kautionist for kaptajn Kyronius. Sagen blev administreret af løjtnant Koefoed. Prokurator Michel Grønbech fortalte at byfogden ikke kunne møde, da an var optaget af en civil sag, som han ikke kunne udsætte. Han bad om at sagen kunne udsættes til den 23. juni. Hvilket skete.

16. juli 1787 Pag. 078a
Læst Niels Grønbech af Sandvigs pantebrev til Hr. Breybart på Christiansø på 400 sdr. mod pant i Bagerløkken og Hestens høj på 3 1/5 tønder land, samt 2 td. jord og 6 tønder land Skov og skovbund.

Læst samme mands “panteforskrivning” til Knud Haagensen i Knudsker på 133 rdrd 2 sk. mod pant i eng på 2 læs i Sandvig byvang “Lille eng” kaldet, samt samme eng på 3 læs “Huusengen” kaldet og 2 skpl. bygjord samme sted.

Læst Anders Nielsen Thorn af Sandvigs panteobligation til udbygger Peder Larsen af Olsker sogn mod pant i en eng “Kobbeholds Engen” kaldet samt et stk Bygjord i Sandvig i Byvangen.

Fro retten mødte skipper Hans Kaas og Jacob Winberg begge af Sandvig for at få et arve-tingsvidne efter at Christian Hansen Winberg, som boede og døde i Helsingør. Vidnerne Mogens Jensen og Samuel Nielsen fra Sandvig. De kendte begge Hans Winberg og hustruen Margrethe som boede i Sandvig. De havde en søn den hed Christian Hansen Winberg, der havde boet i København og til sidst i Helsingør. Hans og Margrethe Winberg havde  foruden sønnen Christian følgende børn: Jacob Hansen Winberg, en datter Annicha Hansdatter, som havde været i ægteskab med Niels Jensen “her på stedet” og som er død og efterladt sig 4 sønner: Niels – Johan Brun – Hans Christian og Jens Nielsen, som arver i deres moders sted. Hans og Margrethe havde også en datter ved navn Maria Elisabeth, som nu er i ægteskab med skipper Hans Kaas i Sandvig. I sagen blev endvidere læst en døbeseddel.

23. juli 1787 Pag. 079a
Udslettet Hans Hansen Noers pantebrev til Jens Svendsen i Rutsker

23. juli 1787 Pag. 079a Sø- og Gæsteret
I sagen mellem byfoged Gad og Hans Sonne og kaptajn Kyronius. Byfoged Gad fremlagde et indlæg. Prokurator Müller bad om kopi og ville svare på næstkommende torsdag.

26. juli 1787 Pag. 079b Sø- og gæsteret
I sagen mellem byfoged Gad og Hans Sonne og kaptajn Kyronius.

Prokurator Müller fremlagde sit indlæg, som gad så ville have en kopi af og ville svarer når han fik tid til det, da han var ret optaget med andre forretninger. Sagen aftaltes udsat til den 13. august og byfoged Gad ville forinden forsyne Müller med en udskrift af sit kommende indlæg for at spare tid.

6. august 1787 Pag. 080a
Udslettet Jørgen Jensen Holm af Sandvigs pantebrev til Peder Wefstsen af Maagaarden i Olsker sogn for 130 sdr. 24 dec- 1784.

Læst konstabel Jacob Hansen Winbergs panteobligation til Jørgen Hansen Kaas på Degnegården i Rutsker for 200 rdr mod pant i 9 skpl. Jord kaldet Schouløkken samt bygjord på 5 skpl. gl. mål  Schouløkken.

Læst Niels Jensen af Sandvigs pantebrev til Niels Pedersen i Kaasbye i Rutsker sogn på 106 sdr. mod pant i 3 skpl. bygjord i Abelløkken, samt 2½ skpl. kaldet Jorddalen, samt i hus og plads.

Læst Jørgen Jensen Holm af Sandvigs panteobligation til Peder Andersen Schou på Almegaard i Nyker Sogn for 100 sdr. Pantet synes behæftet i forvejen, da borgerløjtnant Jens Hammers hustru af Sandvig mødte og sagde, at hendes og hendes mands jord, som de havde købt af Jørgen Jensen for 160 sdr.. Hun var mødt i retten da hendes mand var på søen. Jørgen jensen nægtede dette. Dommeren havde ikke set bevis for købet, men han ville holde pantebrevet tilbage inden dette blev afgjort.

13. august 1787 Pag. 080b Sø- og gæsteret.
I sagen mellem byfoged Gad og Hans Sonne og kaptajn Kyronius. Skriveren H. Randers meddelte at begge parter havde ønsket at udsætte sagen til den 18. august.

18. august 1787 Pag. 081a
I sagen mellem byfoged Gad og Hans Sonne og kaptajn Kyronius.

Gad efterlyste de skrevne tingsvidner, som der var blevet ført af denne og følgende sager om samme emne. Prokurator Müller på vegne af Sonne i Nexø tillod at sagen nu gik til doms. Gad ville også have sagen til doms, men fordrede at det først skete om 6 uger. Michel Grønbech ville ikke tillade at domsafsigelsen på grundlag af tingsvidnerne, der var fyldt med fejl og mangler. Forhold som Sonne havde erkendt senere. En evt. domsafsigelse i denne sag kunne gå imod hans egen sag om bjærgningsbetaling.

10. september 1787 Pag. 081b
Læst kgl. bestalling af 10. august om at prokurator Arboe er beskikket til skriver i Favers sted. “Den konstituerede skriver vigede sit sæde med forbehold af ret at udstede de forrettede stykker Breve og andre Dokumenter” samt skifter i 14 dage. Endvidere ville han ikke udlevere de af ham indløste ting fra Favers dødsbo uden at de blev erstattet.

Læst Jørgen Jensens holms skøde på en have i Sandvig for 21 sdr. til Jacob Hansen Holm.

29. september 1787 Pag. 082a Ekstra ret
I sagen mellem byfoged Gad og Hans Sonne og kaptajn Kyronius. blev der afsagt dom. Skriveren Randers bad om udskrift af sagen således at han kunne bevise sin retmæssige betaling.

DOM

Sagen var opstået efter at kontrakten om bjærgningen var underskrevet. Kaptajn Kyronius havde i sit sinds og legemes dårlige forfatning underskrevet kontrakten i “Alternation og frygt for” kommissær Michel Grønbech. Kaptajnen havde underskrevet “uden fuldkommen fornuftens brug”. Justitsråd Münster havde modereret kontrakten og havde nedskrevet bjærgelønnen fra 1/3 til 1/4 for jernet og til 1/5 for brædderne. Byfoged Gad havde udfærdiget og oprettet bjærgekontrakten og blev anklaget for ikke at følge sin embedspligt, men at følge sin egen fordel og ikke forhindret kaptajnen i at blive presset til at underskrive kontrakten bjærgerne skulle have 1/3. Grønbech skulle have presset kaptajnen til at underskrive under at give ham tid og mulighed til at overveje situationen.

Vidnerne viste at det næppe var helt korrekt, at kaptajnen underskrev kontrakten. Hans sindstilstand var ikke i uligevægt, men det kan synes som en efterrationalisering, at kaptajnen under pres fra sine redere har forsøgt at få bjærgningen til den billigst mulige pris. At Kyronius og Hans Sonne klagede til Münster over byfoged Gads handlinger er derfor uden grund og helt misvisende ikke mindst da andre undersøgelser ikke kunne bevise antydninger på embedssvigt. Hans Sonne og kaptajn Kyronius blev derfor dømt en mulkt til justitskasse på 2 rdr. og at betale sagens omkostninger, som beløb sig til 88 rigsdaler og 3 mark fordelt 30 rdr til byfogden, sættedommeren for hver dag 9 mark, rejse 3 mark som i alt er 26 rdr. Skriveren skulle have 3 rdr. pr. dag, som i alt er 26 rdr. 3 mark. rettens vidner skal have 1 mark hver pr. gang, som er 6 rdr 3 mark. Alt skal betales inden 3 solemærkers tid.

8. oktober 1787 Pag. 084b
Birkeskriver Arboe for første gang.

Læst enken Maren salig Johan Grønbechs udgivne panteobligation på 40 sdr. til Niels Pedersen i Kaasby, dat. 8. oktober 1787.

Læst enkens pantebrev til Svend Hansen i allinge på 100 sdr.

Udslettet afg. Hans Hintze Bidstrups panteobligation til feldskær Breitbart på 400 sdr.

5. november 1787 Pag. 085a
Holdt af Michel Grønbech som også skrev fordi skriver Arboe var syg.

Læst Ole Sonne Jepsens pantebrev udgivet til Niels Pedersen i Kaasbye i Rutsker for 50 sdr. mod pant i hus og plads og en jernkakkelovn.

Jørgen Jacobsen havde købt sig et lille fartøj “her i Sandvig” og fik derfor borgerskab i første klasse som skipper og handlende

Desuden fremkom Hans Hansen Holm, Jens Madsen Grønbech og Jacob Hansen Holm alle fra Sandvig. Alle fik borgerskab som handlende i første klasse.

19. november 1787 Pag. 085b
Holdt af Michel Grønbech som også skrev fordi skriver Arboe var syg.

Forhenværende konst. skriver Hendrich Randers stævnede enken Kierstine sal. Jørgen Kiøllers og hendes lavværge Hans Pedersen af Olsker for manglende skifteskriversalær på 7 mark og udlæg af papir 1 mark 8 skilling. De indstævnte var ikke mødt, så sagen blev udsat i 14 dage.

26. november 1787 Pag. 086a
Holdt af Michel Grønbech som også skrev fordi skriver Arboe var syg.

Christen Christen Piil og Jørgen Jensen Løsebech begge fra Allinge fik borgerskab i anden klasse og Thor Hansen Berg fik borgerskab af første klasse.

Borgerløjtnant Jens Jensen Hammer af Sandvig stævnede afg. Hans Hermannsens enke af Sandvig Margrethe med lauværge Jørgen Jensen Holm for gæld på 60 sdr. Hans Hermansen havde udgivet et skriftligt bevis på gælden. De indstævnte var ikke mødt og sagen udsat til 10. december.

3. december 1787 Pag. 087b
Holdt af byfoged Gad som også skrev fordi skriver Arboe var syg.

Læst konstabel Jacob Winberg pantebrev til Henrich Hillebrandt på 100 sdr. med pant i gård i sandvig og et stk bygjord.

Læst Jens Sivertsen af Sandvigs pantebrev til Henrich Hillebrendt på 200 sdr. mod pant i hans gård.

Læst sal. afgangne Peder Gades enkes panteobligation til Henrich Hillebrandt på 40 sdr. mod pant i hendes hus i Sandvig.

Læst Nils Sahlgreens panteobligation til Henrich Hillebrandt på 100 sdr. mod pant i bygjord Kiærlingestykket kaldet og i en kobber brændevinspande med tilbehør.

Udslettet Jacob Winbergs panteobligation til Henrich Hillebrandt på 50 sdr.

I sagen mellem Henrich Randers kontra Kirstine sal. Jørgen Kiøller med lauværge Hans Pedersen mødte Jørgen Jensen Schou mødte og bad om henstand i 14 dage.

Jens Sivertsen af Sandvig fik borgerskab af anden klasse

10. december 1787 Pag. 088a
Holdt af Michel Grønbech som også skrev fordi skriver Arboe var syg.

Udslettet Knud Hansen af Allinges panteobligation til Peder Wefstsen for 200 sdr. dat. 16. dec. 1780.

Jens Andresen af Kokkeløkken, Peder Hansen samme sted, Jens Samsing af Allinge, Jørgen Hansen Bidstrup, Rasmus Hald fik borgerskab i sidste klasse.

Jens Madsen Grønberg af Allinge fik borgerskab i anden klasse for at bruge avl og fiskeri.

Borgerløjtnant Jens Hammer af Sandvig i sagen mod Hans Hermansens enke af Sandvig og lauværge Jørgen Jensen Holm. Enken mødte og ønskede at sagen atter blev udsat 14 dage,  det vil sige juleaften.

17. december 1787 Pag. 088b
Holdt af Michel Grønbech som også skrev fordi skriver Arboe var syg.

Jacob Hansen Holm af Sandvig lod læse afkald på fædrene og mødrene arv.

Forh. konst. skriver hr. Randers kontra Jørgen Diderichsen Kiøllers enke med lauværge. Randers læste en ekstrakt af skifteprotokollen og påstod at der tydeligt blev angivet, hvor meget der skulle betales ham for skiftet. sagen udsat i 14 dage.

Jens Sivertsen meddelte et auktionsskøde dat. 29. januar 1787 på angående kaptajn Møllers bygård i Sandvig for 133 sdr. 3 mark 15 skilling.

Stokkemænd for året 1788 blev fra Allinge Søren Sivertsen, Thor Pedersen, Anders Thuleborg, Jørgen Hansen Bidstrup, Jens Andersen i Kokkeløkken og fra Sandvig Jens Sivertsen, Jacob Hansen Holm og Jørgen Jensen Holm.

De afgående stokkemænd aflagde ed på at der ingen uvisse indkomster var i det afgående år.

24. december 1787 Pag. 089a
Holdt af Michel Grønbech som også skrev fordi skriver Arboe var syg.

I sagen mellem Henrich Randers og Kierstine sal. Jørgen Kiøller med lauværge, men de indstævnte var ikke mødt. Randers læste den indkomne redegørelse fra lauværgen, som henviste til at inkassator ved skiftet Michel Grønbech havde betalt de skyldige beløb. Grønbech havde ved skriftlig besvarelse redegjort for skifteforretningen og at der efter afholdelsen var afholdt en mindre auktion. Pengene herfra gik til forskellige udgifter, heriblandt penge til stemplet papir. men han havde ikke betalt disse penge til skifteskriveren men til lauværgen. Hr. Randers mente, at sagen nu skulle gå til doms, hvilket skete.

7. januar 1788 Pag. 090a
Byfoged Gad, som også skrev i protokollen da Arboe var syg.

Læst stiftbefalingsmandens brev til byfoged om, at sager, der ikke kan tåle udsættelse, kan stilles til amtmand Højberg, der fungerer som hans stedfortræder.

Udslettet Niels Hansen Holms pantebrev til Jens Jørgensen i Olsker sogn på 200 sdr.

Læst auktionsskøde til borger Jørgen Kaas i Sandvig på 5 jordstykker og noget sandjord, som tidligere havde tilhørt kaptajn Müller.

I sagen mellem Jens Hammer kontra Hans Hermans enke og Jørgen Jensen Holm, mødte Hammer og ville have dom afsagt.

21. januar 1788 Pag. 090b
Ført af Michel Grønbech og han skrev også.

Afsagt dom i sagen mellem tidligere konst. skriver Henrich Randers og enke efte Jørgen Diderichsen Kiøller. Dommen var klar. Enken skulle betale de skyldige 7 mark til skriveren samt 4 rdr. i omkostninger.

Løjtnant Jens Hammer mødte og bad om at sagen mod Hans Hermans enke med lauværge Jørgen Jensen Holm af Sandvig skulle gå til doms. Lauværgen lovede at skaffe pengene og få betalt det skyldige. Begge parten accepterede at sagen gik til doms.

4. februar 1788 Pag. 091a
Viceskriveren skrev.

Afsagt dom mellem borgerløjtnant Jens hammer i Sandvig og Hans Hermansens enke og lauværge Jørgen Jensen Holm. Dommen lød kort og klart, at Enken og hendes enke, der var selvsyldner skulle betale de 60 sdr. + renter, samt 4 rdr. i sagsomkostninger.

Udslettet Jacob Winbergs panteobligation til Jens Svendsen i Rutsker på 200 sdr., dat. 9. januar 1773.

Udslettet Anders Nielsen Torns panteobligation til Jens Madsen Grønberg i Allinge på 242 sdr. dat. 7. januar 1786.

Læst skattetaksten for året 1788.

18. februar 1788 Pag. 091b
Holdt af den konstituerede birkedommer Michel Grønbech, som også skrev for byskriveren.

Læst et auktionsskøde til Samuel Hansen i allinge på 2 stykker jord i byvangen for 202 sdr.

Læst Jep Madsens, soldat på fæstningen, afkald for hans hustru Kierstine Nielsdatter af Allinges fædrene arv på 17 sdr. 2 mark 1 skilling.

3. marts 1788 Pag. 92a
Holdt af den konstituerede birkedommer Michel Grønbech, som også skrev for byskriveren.

Udslettet Hans Jensen Møller i Sandvigs panteobligation til købmand Morten Bohn i Rønne på 141 sdr.

Toldbetjent Niels Grønbech fra Sandvig mødte på vegne af tolder Krag for at få et tingsvidne af lasten i det skib, som blev ført af skipper Friderich Wilhelm Kyronius fra Gæfle i Sverrig og som strandede ud for Allinge 24. september 1786. Lasten skulle bestå af jernstænger og fyrre planker. Henrich og Hans Hillebrandt var indkaldt som vidner. De svarede på skriftlige spørgsmål. Det er umuligt at forstå svarene, da spørgsmålene ikke er nævnt. Men der var noget med rundholte og par tønder tjære, der også blev solgt på auktion. Næste vidne var Niels Jensen hammer og Jørgen Jensen Schou begge fra Sandvig, som begge blev antaget som bjærgere af skipperen.

10. marts 1788 Pag. 092b
Holdt af den konstituerede birkedommer Michel Grønbech, som også skrev for byskriveren.

Læst amtmand Heibergers pro memoria af 29. februar til byfoged Gad om udstedelse af rejsepas. De der ville have det, skulle hente en “billet” hos amtmanden og få den påtegnet af kommandanten der bestete, hvem der må rejse eller ej.

Udslettet Niels Nielsen Holm af Allinges panteobligation til Henrich Hillebrandt i Allinge på 100 sdr.

17. marts 1788 Pag. 093a
Holdt af byfoged Gad, som tillige forrettede skriverarbejdet.

Læst kontrakt udgivet af Jacob Winberg til Karen sal. Hans Jensens af Rutsker sogn, som er flyttet ind til Sandvig, dat. 15. marts.

Anders Holm fik borgerskab af første klasse som handlende.

Toldbetjent Niels Grønbech mødte på tolder Krogs vegne i tingsvidnesagen vedr. skipper Kyronius. Han manglede at afhøre vurderingsmændene, der ikke mødte på sidste ting.

Endvidere mødte samme toldbetjent Grønbech for at få et tingsvidne om skipper Willam Grays fra Lynn i England, der strandede for Rø sogn den 10. september 1787 med en ladning af fyrrebrædder. Kaptajn Johan Hansen Holm af Allinge og sandemand Niels Pedersen blev afhørt som forbjærgere. Der var skriftlige spørgsmål. De to kunne ikke oplyse andet end at det som stod nævnt i tidligere fortegnelser er sandt. To andre forbjærgere Michel Hansen og Peder Kofod var syge og afhøringerne blev derfor adsat til senere.

Toldbetjentet Grønbech afhørte vurderingsmændene Andreas Kofod, Jes Petersen Rasch, Christian Rasch og Henrich Randers om deres vurdering af skipper Grays skibs ladning. Da hr. Randers var ene om at være mødt, blev sagen udsat til næste ting.

31. marts 1788 Pag. 093b
Holdt af den konstituerede birkedommer Michel Grønbech, som også skrev for byskriveren, dan han ikke var mødt pgra “svaghed”.

Læst Jørgen Jensen Holm af Sandvigs pantebrev på 40 sdr. til Jens Erichsen af Rutsker sogn mod pant i hans hus, plads og en sædslykke i Sandvig, en kobberkedel og en jernkakkelovn og 1 skæppeland jord.

I tingsvidnesagen mødte Jens Petersen af Allinge og læste vurderingsforretningen efter skipper Kyronius forlis ud for Allinge.

I sagen om skipper Grays stranding i Rø sogn blev de to sidste forbjærgere Peder Kofoed og Michel Hansen begge af Rø sogn ag aflagde deres forklaring i sagen. Dernæst afgav de fire vurderingsmænd deres forretning.  Begge sager blev derefter sluttet med udstedelse af tingsvidner.

7. april 1788 Pag. 094a
Holdt af den konstituerede birkedommer Michel Grønbech, som også skrev for byskriveren på grund af hans svaghed.

Læst Peder Michelsen Grønbech af Allinges panteobligation til Jens Erichsen af Rutsker på 149 sdr. mod pant i Hans Jensens Vang i Allinge byvang.

14. april 1788 Pag. 094b
Holdt af den konstituerede birkedommer Michel Grønbech, som også skrev for byskriveren på grund af hans svaghed.

Læst plakat om hvordan en kreditor har rettigheder over debitors gods i flg. danske lov 1 bog 24 kap. 26 artikel med flere love.

Hans hansen Kaas i Sandvig havde indstævnet Knud Hansen i Allinge for gæld på 22 sdr.  Kaas ville på næste ting fremlægge fordring og regnskab.

28. april 1788 Pag. 095a
Holdt af den konstituerede birkedommer Michel Grønbech, som også skrev for byskriveren.

I sagen mellem Hans Hansen Kaas og Knud Hansen, var Kaas ikke mødt, men det var derimod Knud Hansen, som fremførte en kontraregning, som viste at Kaas skyld ham penge. derfor stævnede han Hans Hansen Kaas for gæld. Knud Hanse havde dog ikke regningen med sig, men han ville fremvise den på næste ting. Imidlertid var Hans Kaas nu kommet på tinget og førte et skriftligt indlæg mod Knud Hansen. Hertil havde Knud Hansen intet af sige. Sagen udsat i tre uger på grund af pinsen.

19. maj 1788 Pag. 095a
Holdt af den konstituerede birkedommer Michel Grønbech, som også skrev for byskriveren på grund af hans svaghed.

Knud Hansen fremlagde et skriftlig indlæg mof hans Kaas, som heller ikke denne gang var kommet til tide. sagen udsat og tinget blev sluttet.

2. juni 1788 Pag. 095b
For første gang skrev Arboe.

I sagen mellem Hans Kaas og Knud Hansen mødte indstævnte og gentog sidste tingdags skriftlige indlæg og bad om at få sagen til doms. Men Hans Kaas var ikke mødt og dommeren udsatte derfor sagen i 14 dage.

Poul Hellisen fra Klemensker stævnede Christian Nielsen Smed for gæld på 200 sdr. og påløbne renter. Poul Hellisen fremlagde en panteobligation og en opsigelse af dato 30. juli 1787. Christian Nielsen var ikke mødt. Sagen udsat i 14 dage, således at sagsøgte fik lejlighed til at svare for sig.

16. juni 1788 Pag. 096a
Birke- og herredsskriver Arboe beklæde både skriver og dommersædet, da dommeren var syg.

I sagen mellem Hans Kaas og Knud Hansen var ingen af parterne mødt. Sagen blev udsat i 14 dage.

I sagen mellem Poul Hellisen og Christian Nielsen Smed var  Chr. Nielsen Smed ikke mødt. Dommeren udsatte sagen endnu i 14 dage.

30. juni 1788 Pag. 096a
Læst soldat på fæstningen Christiansø Ole Andersen Tules afkald på sin hustru Karen Clemmens datter af Sandvigs fædrene og mødrenes arv og byjord på summa 60 rdr 5 mark 7 skilling.

I sagen mellem hans Kaas kontra Knud Hansen var ingen af parterne mødte go dommeren udsatte sagen endnu i 14 dage.

14. juli 1788 Pag.  096b
Byskriveren atter syg, så vicebyfoged Michel Grønbech måtte føre pennen.