Herredsfoged Daniel Barch (1675-1709) og herredsskriver Mads Olsen (Olufsen), som i hele perioden havde vikar: Jens Pedersen og Laurids Hansen (Rønne). Den 20. april 1683 skrev Mads Hansen Rødbye. Efter Mads Olsen død i april 1684 blev 12. april 1684 Balle Pedersen udnævnt til forordnet skriver af amtmand von Hatten.
Tingmøderne afholdtes i Hasle om fredagen.
Protokollen er beskadigedet – kanten og dermed de yderste bogstaver er borte.
Se de originale sider:
1678-1684 Nørre Herreds tingbog_Del1
1678-1684 Nørre Herreds tingbog_Del2
Referat:
forside:
Pålæg til herredsskriveren og tolderen Mads Olufsen. Autoriseret af Th. Finch, amtmand ok kommandant, dateret Hammershus 1. september 1677.
1. februar 1678 (?) Pag. 004a ( fol. 2 og 3 mangler)
Tolvmandsdom på den 18. selvejergård i Olsker sogn (Store Bakkegård) Dommen tilkender salig Morten Hansens (død 1658) enke Kirstine (Nu gift med Jens Hansen “På Bjerget i Vestermarie) halvdelen af afgiften Fra Baadstadsgårdens landgilde, der var lag til 18. sg. i Olsker. Endvidere tilkendes 18. sg. til faderens slægt og ikke til mødrenes slægt, således tildømmes gården Morten Mortensen, som skal overtage gården når han bliver så dygtig, at han kan drive den (Født o. 1657) Der er en del om slægtskaberne til Morten Mortensen. Hans fader Morten Hansen ejede gården til sin død i 1658.
15. februar 1678 Pag. 005a
Amtskriveren og ridefogden Hans Christensens fuldmægtig Johan Bendixsen var tilstede for at indkræve skatterestancer,. Herredsfogden dømte straks skyldnerne til at betale inden 15 dage..
Sognepræsten til Olsker og Allinge havde indstævnet flere selvejerbønder, der ikke havde betalt tiende for året 1677: Anders Olsen på 20 sg., Hansen i Kirkeboet, Hans Jensen i Vedby, Mads Hansen i Vedby. Morten Hansen 6 sg., Ludvig Hendrichsen i Hollændergården og Jacob Jensen. Herefter ønskedes dom afgivet.
Christen Hansen i Rø sogn og Hans Hansen i Olsker sogn fik læst et mageskiftebrev, dat. 21. januar 1678, vedr. 27. gård i Rø sogn og 29. gård i Olsker sogn. De vedstod, at der var betalt 7 daler, som var den skyldige gæld mellem dem.
Amtsskriveren og ridefogden Hans Christensen havde stævnet Svend Pedersen Blekingsfarer i Klemensker sogn for tyveri af nogle puder.
Anders Gregersen i Klemensker stævnede Mads Jensen i Klemensker.
Claus Jensen, rådmand og kaptajn i Hasle havde stævnet Anders Rasmussen i Rutsker sogn for gæld.
Hans Mortensen i Rutsker sogn på sin fader Morten Aristsen vegne i Pedersker sogn stævnede Hans Knudsen i Klemensker, som lovede at svare til næste ting.
Joen (?) skomager på Duebjerg tilrettelagde sit skriftlige indlæg mod Mikkel Pedersen fra Klemensker og lod sagen gå til doms.
Claus Thorkildsen i Nyker sogn beviste med tingbudene at have stævnet Anders Olsen for 1 sdr., hvilket han ville have dom for. Herredsfogden afsagde straks dommen og Anders Olsen skulle betale inden 15 dage eller også blive pantet for 1 sdr. værdi.
Rasmus Pedersen i Kaasbye begærede svar fra Laurids Mogensen, men han var ikke mødt.
Herredsfogden kundgjorde for fjerde gang konfiskation af Ander Nielsens hus og jord, sådan som det var dømt både til hjem- og landsting.
Kgl Tolders fuldmægtig Jens Persen bad herredsfogden afgive dom i sagen mod Jørgen Ibsen vedr. frigårdsjord og Hans Jacobsen (?) i Dalegården.
Lyst mageskifte mellem Hans Hansen og Christen Hansen. Christen Hansen skal have den 27 sg. Lychegården i Rø sogn og Hans Hansen den gård der kaldes Hollændergården 29. sg. i Olsker sogn. Christen Hansen skal på Hans Hansens vegne betale 30 sdr. til Barbara Hermand Mortensen i Rønne – flere flere andre pålæg og rettigheder.
Herefter opremses Kongens restancer 1677 for Nørre Herred:
Klemensker sogn:
1 Mogens Mogensen 11 sdr.
3. Ole Lauridsen
4. Peder Hyllebrandt, 14 d. 1 mark 5 sk.
5. Rasmus Hansen
6. Peder Hansen
7. Bent Aagesen
8. Rasmus Axxx ((hjørne mangler på siden)
9. Peder Hansen
10. mangler
11 Hans Knudsen
12. Morten hansen
13. Hans Jensen
14. Hans Jensen
15. Hans ?
16. Hr. Rotmester
17. Laurids Hansen
18. Ganske øde
19. ganske øde
20. Peder Hansen
21. Anders Mogensen
22. Cristian Smed
23. Laurids Pedersen
25. Mads Pedersen
26. Hans Jensen
27. Kuuregaarden
28. Simen Hansen.
30. Jens Jensen
31. Søren Jensen.
32. Willum Clausen
34. Peder Knudsen (?)
35. Hans Køller (Skylder tilbage fra 1671)
36. Peder Troulsen
37. Munkegaarden øde
38. Laurids Pedersen øde
39. Bodelsgaarden øde
40. Jens Mortensen
41. Laurids Andersen
42. Mads Veffer
43. Thoer Hansen
45. karlsgaarden øde
46. Morten Boene (?)
47. Abraham Rasmussen
49. Pofvel Tercelsen (?)
51. Jens Svendsen
52. Esber Jørgensens Enche
53. ligger under Simblegaard
54 og 55 Hans Aristsen
56. Mogens Olsen
57. Jørgen Hansen
58. Christen Gerloffsen
59. Joen Skomager
64. Peder Nielsen og Hans Esbersen
65. Jens Abrahamsen
68. Laurids Lauridsen
69. Hans Christensen, Sandemand
Vaaneder.
1. Laurids Hansen
2. Hans Seeder
3. Toftegaarden
4. Mads Hansen
5. Niels Pedersen
6. Jens Pedersen
7. Jørgen Pedersen, Kircheboer
8. Laurids Michelsen
9. Peder Pedersen i agaarden
12. Hans Rasmussen
14. Niels Ambrosen
15. Michel Pedersen [Hans Caspersen, Niels Hansen, Laurids Mortensen]
16. Rasmus henrichsen
17. Peder Nielsen
Rutsker sogn:
1. og 2. Hans Svendsen
3. Mogens Nielsen
4. og 6.hjørne afrevet
5. Rasmus Pedersen
7. Mads Ibsen
9. Christen Rasmussen
10. Michel Madsen
11. Laurich Mogensen
12. Peder Lauritsen
13. Jacob Matthiesen
14. David Mortensen
15. Christophersens enke
16. Borregaard ligger under slottet
17. Peder Bendsen
18. Thor Pedersen
19. Mogens Nielsen
20. Hans Pedersen
23. Peder Nielsen
24. Hans Pedersen
25. Anders Jørgensen
26. Niels Hansen
28. Judith sal. Hans Jensen
30. Hans Pedersen
31. Anders Hansen
32. Peder hansen
33. Jørgen Høy
35. hans Pedersen
38. Hans Hansen
40. Laurids Lauridsen
41. Anders Lassen
42. Christen Pedersen
43. Knud A..?
44. Jep Nielsen
46. Peder Jørgensen Sandemand
47. Anders Jensen
48. Peder Jørgensen
Vaaneder.
3. Erich Pedersen
4. Laurids Lauridsen
5. Hans Mortensen
6. Oluf Rasmussen
7. Vensild Hansen
8. Anders Nielsen
Vang Hver mand skylder 100 tørre torsk
Helligpeder -Hver mand skylder dagsværk mm
Olsker sogn
1. Hans Jensen
2. Mads Hansen
3. Veufst Pedersen
6. Morten Hansen
7. Margrethe Hans Truedsen
8. Per Nielsen
9. Niels Nielsen Sandemand
10. Ane Hyllebrandt
11. Hans Andersen
12. Hans Hansen
14. Jens Mogensen
13. Hans Mortensen
15. Lauge Lauridsen
16. laurids Nielsen
17. Hans Pedersen
18. Anders Jørgensen
19. Hans Pedersen
20. Anders Olsen
21. Didrich Mortensen
22. Jens Mortensen
23. Peder Rasmussen
24. Jens Olsen
25. Jørgen Rasmussen
26. Hens Jensen
24. Jep Mogensen
28. Didrich Lauridsen
29. Christen hansen
31. Laurids Oelsen
32. Mogens Jørgensen
33. rasmus Jensen
34. Niels Mogensen
35. Jens Michelsen
Vaaneder.
1. Jørgen Nielsen
2. Svend Mogensen
3. Niels Lauridsen
4. Boe Hansen
5. Hans Andersen, Myregaarden
6. Mads Smid i Lille myregaard
Tejne et fiskeleje, hver folch 7 dagsværk og for deres søtorsk 1 ccc smør.
Allinge og Sandvig:
Jacob Mahe:1 td. byg, kvægskat af begge byer 6 mark
Noch for færge holden 24 sldaler
Rø sogn
1. Hullegaarden Peder Rasmussen
2. (hjørne mangler)
3. Hans friderichsen
4. Jep Køller
5. Høys enke
6. Erich Rasmussen
8. Hans…
9. Fridrich Hansen
10. Anders Charstensen
11. rasmus madsen
12. Laurids Hansen
13. Hans Pedersen
14. Esber Nielsen og Jens Ibsen
16. Sander Mogensen
17. Rasmus Jørgensen
20. Laurids Hansen
21. Laurids Jørgensen
22. er øde Sherpinge
23. Ole Mogensen
24. Hartvig Andersen
25. Esber Esbersen
26. Mads Jørgensen
27. Hans Hansen
Vaaneder
1. Christen Hansen
2. Jep Andersen
3. Laurids Michelsen
5. Joen Mogensen
6. Jens Hansen
7. Jens Hansen
8. Esber Olsen
9. Jens Rasmussen
samtlige afgifter er beregnet fra Philip Jacobi dag til året efter 1678.
1. marts 1678 Pag. 008a
Jens Pedersen Blekingfarer, som havde sit ophold i Splitsgaarden i Klemensker fik tinglyst en fuldmagt fra 4. oktober 1677 ang. noget arv fra Bendt Joensen, som blev overdraget til Jens Pedersen. Bendt Joensen vedstod ægtheden af fuldmagten.
Mogens Jensen i Klemensker havde stævnet Hans Snidker, boende på Ritmestergrunden, for gæld der er 5 år gammel.
Kgl. ridefoged Hans Christensen havde indstillet Svend Blekingfarer til dom for de forsvundne puder, tilhørende Jep Nielsen i Nylarsker sogn. Men da Bendt Joensen fra Klemensker sogn, blev fremstillet “løs og ledig” og vedstod at det var ham der havde stjålet puder og andre tøjgenstande, måtte sagen udsættes til næste ting.
Laurids Ibsen borger og indvaaner i Rønne havde stævnet Jens Nielsen i Klemensker for 2 daler gæld. Sagen skal fortsætte på næste ting.
Ridefogedens tjener Rasmus Laurichsen stævnede til næste ting en række folk, for gæld til afdøde Jacob Hendrichsen.
Anders Gregersen fremstillede Hans Rømer i Klemensker, som ved ed fortalte at han havde betalt Anders Gregersens søn Peder Andersen. Flere andre blev afhørt i sagen, som fortsætter på næste ting.
Peder Esbersen fra Rø sogn indstævnede Hendrich Jensen for en kontrakt. Henrich Jensen ville svare til næste ting.
Rasmus Jensen i Kaasbye tilrettelagde et skriftligt indlæg mod Laurs Mogensen på Borre, Sagen går derefter til doms.
Jørgen Hansen i Bjørnegaarden i Klemensker stævnede Ane sal. Jacob Pedersen (?) for gæld. Henvises til næste ting.
Hans Jensen tjenende i Olsker sogn stævnede sandemanden Niels Nielsen i Olsker for tjenesteløn. Niels Nielsen mødte og forklarede sin stilling, og påpegede at han havde antaget en anden i Hans Jensens sted.
Herredsfogden afsagde dom imellem Peder Mogensen i Knudsker sogn og Bent Aagesen i Klemensker for manglende told af Bjørnegaards møllen (Kaldet Bjørne Møllen), som han havde lejet i 7 år. Bent Aagesen skulle have bygget møllen for Peder Mogensen. Dommen er afskrevet (pag. 009a-011a).
Dom afsagt mellem Michel Pedersen på Duebjerg og Joen Skomager samme sted. Michel havde sagsøgt Skomageren for skade på svin Dommen er indskrevet.
Dom afsagt mellem kgl. tolder Mads Olufsens fuldmægtig Jacob Persen og Jørgen Ibsen i Frigaarden i Rutsker sogn. Fuldmægtigen førte et vidne Bendt Hansen, som havde hørt af en gammel forfader for 20 eller 30 år siden havde hørt at engjorden skulle ligge til Frigården (Dommen afskrevet pag. 011a-011b).
8. marts 1678 Pag. 011b
Fremstillede Bent Joensen, som var soldat i prinsens livregimente. Han skulle have stjålet puder mv. fra Jep Nielsen i Nylarsker sogn sammen med Peder Svendsen Blekingfarer. Bent Joensen skulle straffes i krigsretten. Kosterne blev fundet i Svend Blekingsfarers hus og det var ham, der havde bragt tyvekosterne tilbage til ejermanden. Svend Blekingsfarer ville føre sit eget forsvar på næste ting og hans deltagelse i sagen, ville han argumentere for frifindelse.
Johan Absalonsen på sin søster Aniche sal. Morten Carlsens vegne havde stævnet Jens Hansen i Rø sogn for 14 mark og 12 skillings gæld. Fordringen skyldes at søsteren var blevet tillagt dette beløb i et skifte efter skipper Hans Hendrichsen af Rønne dat. 29. januar 1667. Henrich Jensen fra Rø ville svare for sin fader på næste ting.
Niels Jensen i Klemensker sogn bad herredsfogeden om, at fire dannermand ville syne det vaarned, som salig Esber Jørgensen tidligere havde boet indtil sin død. (52 sg. Julegaard). Ridefogeden gav sin tilladelse til at synes hvilke brøstfældighed der kunne tilskrives gården. Fire mand blev valgt til først kommende torsdag at begive sig til gården.
Laurids Jensen i Rø gav sit skriftlige indlæg mod Peder Esbersen. Herredsfogden lovede at afgive dom på næste ting.
Sognepræst Christen Lind til Rø kirke stævnede Peder Rasmussen for tvende års tiende. Det drejede sig en en gård han havde brugt i Rø sogn og det for årene 1676 og 77. Peder Rasmussen mødte i retten og erkendte sin gæld, som han lovede at betale inden 15 dage.
Laurids Mogensen på Borre læste sit skriftlige indlæg mod Rasmus Pedersen i Kaasbye og ville bringe nye vidnesbyrd på næste ting.
Kgl. tolder lod læse et skriftligt tingsvidne fra Hasle byting 1. febr. 1678 mod Hans Jensen i Olsker vedr. sandemand Niels Nielsens manglende løn. Sandemandens indlæg blev ligeledes læst og påskrevet. Dom blev herefter efterlyst.
I mellem Hans Knudsen og Morten Aristen i Pedersker sogn … stævnet sal. Hans Jensens enke i Rosendale i Rutsker sogn, samt hendes lavværge … (?) forlig med sognepræsten…
Hans Jensen fra Klemensker havde stævnet Christen Herlufsen i Marrevad for en skæppe korn, som han skyldte for. Christen Herlufsen nægtede ikke sin gæld.
Præsten Oluf Jensen i Klemensker stævnede Poffvel Tererhelsen for 6 daler for tienden og kirkegæld i 5 år.
Herredsfoged havde indstævnet sandemand Hans Christensen i Klemensker til at lade 8 mænd skønne hans skov for at se om den var blevet skamhugget. Herredsfogden bød derefter alle otte tingsbude at begive sig til åstedet for at gøre deres forretning.
Herredsfogeden stævnede Hans Jacobsen i Dalegården i Rutsker til at møde på næse ting. Sagen omhandler en 30 års gæld der skulle være dukket op i skifte efter Hans Knudsens salige hustru. (?)
22. marts 1678 Pag. 013a
Johan Absalon mødte på sin søster Aniche sal. Morten Carlsen i Rønnes vegne. Jens Hansen i Rø søn Laurits ? fremlagde en kopi af en landstingsdom fra 21. april 1669 som fritog hans fader for gældsforpligtelsen. Johan Absalon havde stævnet sal. Peder Hansens efterlevende i Rutsker præstegaard (?)
Henning Boen, kaptajn og rådmand i Rønne havde stævnet sandemand Niels Nielsen i Olsker for 7 daler 3 mark. Endvidere havde han stævnet Jørgen Pedersen i Olsker for en gæld på 2 daler.
Hans Jensen sognedegn i Klemensker havde stævnet Mads Jensen i Klemensker for gæld.
Oluf Svensen i Rønne havde stævnet Anders Rasmussen i Rutsker for et års rente af den gård som han bor på.
Laurits Mogensen på Borre i Rutsker stævnede Rasmus Pedersen i Kaasby. Flere vidner blev afhørt og sagen gik til doms.
Dom afsagt mellem Hans Jensen og Sandemand Niels Nielsen – domme skulle indføres i tingbogen. (Dom på pag. 013b-014a) Niels Nielsen blev dømt til at betale 15 mark til sin tidligere tjenestekarl.
TINGLYSNING: For retten fremkom Claus Hansen fra Klemensker sogn og ville have tinglyst et købebrev på den 68. sg. i Klemensker, som Hans Simensen i Hasle havde solgt til Claus Hansen
5. april 1678 Pag. 014a
Jens Abrahamsen i Klemensker stævnede Claus Hansen i Klemensker for at ikke kunne overtage den gård, som han boede på (68. sg.) Jens Abrahamsen mente, at have lovligt adkomstbrev til gården. Hvilket han ville bevise på næste ting. Jens Abrahamsen ville kræve Claus Hansen for nogle års leje af gården, som han havde beboet, samt at han ikke havde holdt vinduer og døre ved lige. Jens Abrahamsen fremlagde et lejebrev som Claus Hansens formand Laurits Lauritsen, som tidligere havde boet på 68. gård. Stokkemændene erklærede, at de havde tinglyst et salgsbrev fra Hans Simensen til Claus Hansen for god betaling og at kravet derfor ikke kunne være rigtigt. Jens Abrahamsen mente, at han efter sin salige fader havde et lovligt adkomstbrev, der var 22 år gammelt.
Peder Ibsen i Vestermarie sogn på sin fader Jep Nielsens vegne ønskede dom over Svend Blekingsfarer. Kgl. ridefogeds fuldmægtig Johan Bendixsen ønskede domsafsigelse udskudt, da ridefogden gerne ville være nærværende.
Hans Jacobsen i Dalegård i Rutsker havde stævnet kgl. tolder Mads Olsen, som havde påstået at han ikke havde fuld adkomst til jorden. Mads Jacobsen mente, at have Ridefogedens ord derfor.
Ridefogedens tjener Johan Bendixsen meddelte, at de fordringer, som Oluf Nielsen i Rønne havde på den 1. gård i Klemensker, nu er overdraget til Mogens Mogensen. I flg. 12 mands dom skulle alle adkomstbreve overdrages til Mogens Mogensen, som herefter ønskede at modtage et tingsvidne på sagen.
Oluf Nielsen på sin hustru faders vegne ønskede dom over sandemand Niels Nielsen i Olsker fordi han ikke havde betalt de 7 daler 3 mark til Henning Bohne i Rønne.
De fire mænd fremlagde deres forretning med at taksere den 52 sg. Julegaard i Klemensker. (Afskrevet pag. 016a) Synet og takseringen var foranlediget af den nuværende beboer Niels Jensen efter at Esber Jørgensen var død. Vurderingen omfatter beskrivelse af samtlige længer, størrelse og tilstand.
Dom afsagt imellem Anniche sal. Morten Carlsen og Jens Hansen i Rø sogn. Efter et skiftebrev fra 1669, var der afgivet en landstingsdom, der ikke havde tilkendt Anniche nogen arv, kunne herredsfogden heller ikke lovligt beslutte, at Jens Hansen skulle betale de omtalte 16 daler.
Hans Jensen, degn i Klemensker, tiltaler Judit sal. Hans Jensen i Rutsker sogn for 9 års paaske Rettighed (?) af et øde steel, som er den 13. i tallet i Klemensker sogn. Jens Mogensen på sin mormoders vegne kunne ikke acceptere, at man skulle kræve paaskerettigheder af et øde steel, der var af ringe værdi, men nøjedes med at kræve den vanlige skæppe tiendekorn. Herredsfogden mente ikke, at degnen på nogen måde kunne have rettigheder til afgiften, da stedet er øde og at der endnu ikke er bygget noget på stedet. Degnen måtte nøjes med den almindelige korntiende.
På grund af flere års misvækst og fattigdommens udbredelse opremses alle gårde, som ikke kan betale deres landgilde (se særskilt liste)
26. april 1678 Pag. 016b
Hasle Byfoged Claus Hertung stævnede Jens Abrahamsen i Klemensker for vold mod byens tjenere den 22. marts. Jens Abrahamsen ville svare på anklagen på næste ting.
Jens Abrahamsen stævnede Claus Hansen for at have udsted og tinglyst et falsk købebrev for den 68. gård i Klemensker og som bør lyses som død og magtesløs. Laurids Lauridsen fra Rutsker var part i den arv som var årsag til forviklingerne. Claus Hansen ville svare på næste ting.
Berild Clausen i Klemensker stævnede Jens Abrahamsen for at have forulempet ham og hans fader Claus Hansen for kort tid siden i Hasle. Berild ville føre vidner på næste ting.
Formand Hans Knudsen for de otte mand, der skulle syne sal. C. Christens Persens skov i Rutsker, afgav deres forretning.
Jep Nielsen af Rutsker lod opbyde den 44. gård, til den der kunne betale de kongelige skatter.
Laurs Nielsen af Olsker stævnede Anders Nielsen i Klemensker for at få ham til at gennemføre beslutningen, som en landstingsdom fra den 8. august 1677 pålagde ham. Ellers ville han bringe sagen for højesteret.
Dom hvor Anders Gregersen af Klemensker bliver tildømt 5 sdr. af Peder Andersens arvinger. Pengene stammede fra Peder Andersens fader, der døde inden han blev hyret som bådsmand på kongens skibe (? – sammenhæng ikke klar)
Dom afsagt mellem Rasmus Persen og Laurids Mogensen i Rutsker sogn. Laurids Mogensen skulle have udvirket et skifte efter Rasmus Pedersens sal. moder og stedfader, som døde i Kaasby i Rutsker sogn. En lodseddel blev ikke tildelt Rasmus og han skulle derfor have mistet 20 daler. Mellem de to var der også en gæld for 6 traver langhalm, som ikke var betalt. (?)
Dom. Anders Nielsen blev dømt til at betale 19 daler til sin halvsøskende efter en arvesag, som blev behandlet på en landstingsdom d. 8 april 1677.
31. maj 1678 Pag. 018a
Hans Kofod Hansen, sergent under kaptajn Peder Koefods kompagni stævnede Laurids Jensen i Lynggården i Olsker for resterende landgilde for 1676 og 1677. Johan Absalonsen gik i rette for Hans Kofoed og påpegede at Laurs Jensen jo ikke kunne bo fri fro jordebogsskatter. Laurs Jensen fremlagde et regnskab med Hans Kofoed. Herredsfogden afgav umiddelbar dom i sagen.
Amtskriver og ridefoged Hans Christensens fuldmægtig Johan Bendixen fremstillede udbygger Erich Bødker i Rø sogn, som var blevet anklaget af Laurids Jensen i Rø for tyveri af en økse, der blev vurderet til 2 mark. Laurids Jensen havde et vidne Jep Olsen (?), som havde hugget mange læs brænde for Laurids med øxen. Erich Bødichsen ville have at vide, hvornår øxen var kommet væk fra Laurids Jensens fader. Han ville ikke bekende sig skyldig i tyveriet.
Rådmand i Hasle Claus Jensen stævnede Jens Jensen fra Klemensker for gæld på 5½ mark. Endvidere stævnede han Christian Smid i Klemensker for gæld på 3 mark.
Tingbudene blev pålagt at stævne alle som ikke havde betalt jordebogsskatten.
Dom afsagt mellem ridefogden Hans Christensen og Karen sal. Giort Pedersen i Klemensker, som de 8te ? havde afsagt ..(?)
Berild Clausen fremstillede et vidne i sig sag mod Jens Abrahamsen. det var soldaten Hans Clausen fra slotsherrens kompagni. Han var til stede da Nørre Herreds ting blev afholdt den 22. marts i Hasle hos Hermand Skrædder. Jens Abrahamsen og Berild Clausen sad og drak en pot øl. Jens havde beskyldt Berild for “landløber og landsforrædder”. Berild forlod bordet, men blev for fuldt af Jens Abrahamsen, der havde trukket sin kniv. Byens tjenere kom til undsætning og forhindrede at Berild kom til skade. Flere personer blev afhørt, bla. Jørgen Høy.
Kgl. byfoged Claus Hartvig anklagede Jens Abrahamsen for at have gået imod byens tjener Peder Henrichsen. Sagen udsat til næste ting.
Otte mands forretning i sagen mellem ridefogden og Karen sal. Christen Pedersen (På Pilegården i Olsker) angående en skov som Niels Ambrosen havde påstået tilhørte frigården. Åstedsforretningen er gengivet i referatet. Man mente, at jorden havde tilhørt sal. Christen Pedersens gård for 36 år siden.
Liste over øde og forarmede gårde for 1677: Endnu flere gårde kan ikke engang betale den halve skat – flere gårde er nu øde og fraflyttede. (se særskilt liste)
7. juni 1678 Pag. 020b
Erich Rasmussen – tingbud fra Rø sogn – kom på Anders Carstensens vegne og bad om at 12 samfrænder skulle syne og vurdere Anders Carstensens 10. sg. Pilegaard i Rø sogn. 12 mand blev udvalgt og fik besked på at begive sig til gården den 12. juni.
Rasmus Jørgensen bad ligeledes om at 12 mand ville syne den 16. sg. (Tyskegaard) i Rø sogn. !2 navngivne mænd skulle gøre forretningen den 17. juni.
Berild Clausen i Klemensker ville føre vidner til næste ting.
Claus Hansen i Klemensker læste et skriftligt indlæg mod Jens Abrahamsen. Han ville bevise sine påstande på næste ting.
Laurids Jensen i Rø sogn fremstillede vidner mod Erich Børgesen, som skulle have stjålet en økse. Vidnerne var Ane Madsdatter, der tjente hoos Jens Hansen i Rø sogn. Hun sagde at øxen og en kobberkedel blev væk natten mellem fredag og lørdag. Karen Lauridsdatter bekræftede. Esbern Jepsen, smed i Gudhjem fortalte at det var ham der havde lavet økse,. hvilket Jens Lauridsen smed i Stempegaard i Østerlarsker sogn bevidnede, fordi han havde arbejde for Jep i Gudhjem. En smed i Rø vidnede, at han aldrig havde slået navn på Erich Bødkers økser. Erich Bødker kunne ikke tilføje sagen noget nyt end hvad han tidligere havde sagt. De tilstedeværende folk fra Rø sogn udtalte, at de ikke kunne give Erich Bødker andet end et godt skudsmål. Herredsfogden optog sagen til doms.
Dom i sagen mellem byfogden i Hasle Claus Hartvig og Jens Abrahamsen (pag. 021a) Der var indgået forlig mellem Jens Abrahamsen og byens tjener, og da hele var begået i drukkenskab, skal der ikke dømmes i sagen.
28. juni 1678 Pag. 021b
Niels Jørgensen i Østerlars sogn stævnede Jens Hansen i Rø sogn for en gæld på 60 daler og renter i 16 år, som han skyldte hans salige fader. Jens Hansens søn undskyldte, at hans fader var syg, så han ikke kunne komme og forsvare sig mod beskyldningerne.
Bent Pedersen i Rønne fuldmægtig hos mester Gotfrid Bartbærers vegne stævnede Peder Carlsen på sin søn Hans Pedersens vegne for bartbærerløn 7 slettedaler. Peder Carlsen fremlagde en attest som Ane Larsdatter i Østerlars sogn på at hans søn var nogenledes kureret og lægt. Han ville føre vidner på at han havde betalt på næste ting.
Berild Clausen i Klemensker fremlagde et skriftligt indlæg, som Jens Abrahamsen ville svare på til næste ting. Jens Abrahamsen krævede atter den leje som han mente Claus Hansen skyldte ham for at bo på hans gård.
Peder Andersen i Hasle stævnede Laurids Hansen i Klemensker for 18 marks gæld. Peder Andersen var mødt og nægtede at han skulle skylde penge.
Jørgen Jørgensen fra Vestermarie sogn stævnede samtlige af herredes mænd for “Infrinererpenge” (?)
Mads Ibsen (?) i Rutsker Laurids Hendrichsen i Olsker for 4 marks gæld.
Hans Svendsen i Rø beviste at han 3 gange før Sankt Hans havde udsat Friedrich Hansen af den gård som han boede på. (9 sg?)
Mads Hansen i Olsker lod opsige den gård som han boede på til Mikkels dag, da han ville fraflytte den inden 1679.
Didrich Pedersen i Olsker beviste, at han tre gange havde annonceret, at han St. Hans dag ville udsætte Hans Jensen af den gård han boede på (26. sg. i Olsker)
Der blev afsagt dom imellem Laurids Jensens fader og Erich Børgesen (pag. 022b) vedr. en stokøkse, som han skulle have stjålet på Frue Nat. Erich Børgesen havde ikke oplyst nogen for for livsnæring (=lediggænger) og da øksen blev fundet hos ham, måtte han nødvendigvis være den skyldige. Han blev straffet efter Chr. 4 recess 14 kap. 1 art. med 1 års arbejde i jern på Bremerholm og hans boslod forfaldt til kongen
12. juli 1678 Pag. 022b
Sagen mellem Niels Jørgensen i Østerlars og Jens Hansen i Rø sogn. Jens Hansen henviste til en landstingssag 16. april, der skulle tolke gælden anderledes. Niels Jørgensen førte sagen for sin fader Jørgen Hansen. Niels Jørgensens vidne var Hans Michelsen i Østerlars. Betalingerne skulle ske til forskellige personer, bla. Margrethe Ole Sørens i Melsted. Andre vidner: Anders Hansen fra Kobbegaarden i Østerlars. Sagen fortsætte på næste ting.
Jens Hansen i Rø sogn vedstod, at han skyldte 11 daler og 1 mark til ? Olsen i Rønne.
Jens Abrahamsen stævnede Berild Clausen. Som vidner var indkaldt Mads Hansen i Scharpeschade, Mogens Mogensen på Mu…(?) og Laurids Lauridsen tingbud i Rutsker. Sagen var egentlig mellem Jens Abrahamsen og Berild Clausen om hvem der ejede den 68 sg. i Klemensker.
Friedrich Hansen i Rø fremlagde sit skriftlige indlæg mod sin stedsøn Hans Svendsen. Friedrich Hansen boede på 9. sg. men var blevet truet til at forlade gården. Han ville få 12 mand til at bevise, at han var den retmæssige ejer af den 9. gård. Hans Svendsen ville svare til næste ting.
Mads Ibsen i Rutsker sogn mente, at have 4 mark til gode hos Laurids Henrichsen. Hendrichsen var ikke mødt. Mads Ibsen havde også stævnet Peder Hansen (?) for 12 daler – han var heller ikke mødt.
Hans Christensen, sandemand i Klemensker sogn havde stævnet Niels Ambrosen – videre på næste ting.
Jørgen Jørgensen i Vestermarie sogn vedr. Qvartal (skatten?) mellem sig og Nørre Herreds mænd. Desuden annoncerede han en 12-mandsforretning for den 10. og 16. gård i Rø sogn.
Bent Pedersen på mester Gotfrieds vegne lyser frisag mod Per Carlsen i Rø sogn.
Peder Lauridsen i Rutsker mødte ikke i sagen mod Laurids Hendrichsen (?) i Olsker sogn.
2. august 1678 Pag. 023b
Rådmand Claus Jensen i Hasle stævnede Anders Gregersen i Klemensker for 9 mark 10 skilling, som han skyldte Ole Trommeslager for ?. Anders Gregersen var ikke mødt, så sagen udsattes til næste ting.
Claus Jensen stævnede Hans Abrahamsen på Duebjerg for 1 td. byg, som han havde lånt i foråret. Værdien var 10 mark og det skulle være betalt til Mikkelsdag.
Niels Jørgensen fra Østerlars læste et tingsvidne fra Øster Herred fra den 29. juli 1678. Jens Hansen svarede, at det ikke rokkede ved hans salige faders skiftebrev. Sagen fortsættes til næste ting.
Hans Svensen i Rø sogn fik læst et skriftligt indlæg mod sin stedfader Fridrich Hansen. Fridrich Hansen irettelagde et indlæg til de tolv mænd, der skulle besigtige gården den 25. august.
Tolderen Mads Olufsen stævnede Hans Svendsen i Rutsker for ulovligt skifte, som han selv havde holdt efter Hans Møller, der døde i Spandergårdens vandmølle uden nogen øvrighedspersoners tilstedeværelse eller brug af skrifteskriveren, som forordningen pålægger. Tolderen ville have Hans Svendsen dømt til at miste sin boslod. Hans Svendsen ville til næste ting føre et skriftligt bevis på sin uskyld. Han havde ikke afholdt skiftet, men var blevet tilkaldt af Anders Larsen i Vang.
Rasmus Jørgensen i Rø sogn irettelagde sit indlæg for de tolv mænd.
12-mandsforretning (pag. 024b) af den 10. gård i Rø sogn (pag. 024b). De satte alt i huset, bygninger, ager og eng og dets herlighed til 64 slettedaler, som er til skifte og deling i mellem Carsten Aages efterladte børn, nemlig Anders Carstensen, Niels Carstensen, Hans Carstensen og Kirsten Carstensdatter. Da søsterlod er den samme som broderlodden ville dette blive 16 daler til hver. De tolv mænd tildømte den yngste søn Niels Carstensen gåden. De tolv mente ikke, at den til øvrigheden kunne tåle at give mere end 2 slettedaler årligt
23. august 1678 Pag. 024b
På slotsherrens ordre meddelte ridefogden alle tingbudene, at de på først kommende kirkestævner skal pålægge herredets mænd, at de straks skal istandsætte deres broer og alfarveje, hvis ikke de vil “lide dom.”
Velædle hr. Poul Anker stævnede udbygger Mads Olsen på Rosendalegårds grund for tvende års dagsværker og offerpenge. For hver dagsværk beregnede 8 skilling. Mads Olsen var tilstede i retten og blev pålagt af herredsfogden at betale.
Jens Hansen i Rø blev pålagt at føre sit indlæg til næste ting.
Sagen mod Hans Svendsen, som havde forrettet et skifte efter afdøde Hans Møller. Hans efterladte hustru oplyste at Hans Svendsen havde 3 slettedaler til gode hos den afdøde mand. Hans Svendsen havde taget al mel, som hun i sin fattigdom, skulle have sit livs ophold af. I skiftet var der desuden en ko for 5 mark, en rejsekiste for 10 mark, 2 læs hø, en jernstang, en spaan og en stand tønde + (ulæseligt) Hans Svendsen fremlagde sit skriftlige indlæg. Anders Larsen i Vang medgav at det var ham der bad Hans Svendsen at afholde skiftet. Han var den afdøde møllers hustrus fader.
Rådmand Claus Jensen sag mod Anders Gregersen i Klemensker, såvel som mod Hans Esbersen. Anders Gregersen mødte i retten og nægtede at han ikke skyldte Oluf Trommeslager de 4 daler. Det måtte de bevise. Hans Esbersen erkendte at han skyldte Claus Jensen 1 tønde byg.
Jørgen Jørgensen på Tingsted i Vestermarie ønskede dom i sagen mod de af herredets mænd der ikke havde betalt ?? og Pass penge.
Dom afsagt mellem Claus Hansen i Klemensker og Jens Abrahamsen. Begge parter ønskede sagen beskrevet i et tingsvidne. Dommen er afskrevet (pag. 025a-026a). Jens Abrahamsen henviser til et pantebrev udstedt den 29. november 1656 af hans fader Abraham Hansen på den 68 sg. i Klemensker og en ejendomsdom fra nørre herred 17. oktober 1656. Desuden fremlægges Hans Simensens pantebrev udgivet til Abraham Hansen på 500 slettedaler dat. 1. februar 1653. Dommeren kendte købebrevet mellem Hans Simensen og Claus Hansen for ugyldigt. Den 68. sg. tilhørte Abraham Hansens arvinger.
Herefter dom i Jens Abrahamsens sag mod Claus Hansen for 8 års leje af den 68. sg. i Klemensker (Pag. 025b-026b). Sagen er ikke så simpelt, da der var oprettet en kontrakt mellem Abraham Hansen og Laurids Lauridsen i Rutsker den 1. juni 1657 og at der var forbedringer udført af Claus Hansen, som skulle modregnes i lejeværdien. ….
Dom i sag mellem Berild Clausen og Jens Abrahamsen for skælde og slagsmål den 22. marts hos Herman Skrædder i Hasle (Pag. 026b-027a) efter at Nørre herreds ting var afholdt. Dommeren fandt at de begge var drukken og at Jens Abrahamsens skjælden mod Berild Clausen ikke kunne dømmes, da de gensidigt var lige om det. Derimod var det bevist at Jens Abrahamsen havde trukket kniv mod Berild. Derfor skulle han betale de fattige i Rønne hospital 4 rigsdaler og betale sagens omkostninger.
6. september 1678 Pag. 027a
Amtmand Christian Gedde skriftlige ordre af 24. august læstes. Den pålagde alle ejere af eger (mindre – ofte fiskerbåde) skulle sørge for at opbevare dem under vagt, således at løse personer ikke skulle kunne flygte fra øen uden pas.
Jens Hansen i Rø sogn fremlagde et skriftligt indlæg mod Niels Jørgensen i Østerlars sogn og fremstillede følgende vidner Margrethe sal. Ole Sørensen i Melsted som fortalte, at hun havde betalt til Niels Jørgensen på Jens Hansens vegne. Begge parter ønskede dommen afsagt.
Niels Larsen i Nylars stævnede Anders Rasmussen i Rutsker for dagsleje siden pinse for en dreng ved navn Jens Hansen, som han var værge for. (Det er noget med, at han havde udført arbejde, som han som tjenestedreng ikke skulle have gjort og derfor forladt tjenesten. Anders Rasmussen havde krævet erstatning) Anders Rasmussen var ikke mødt.
Jens Abrahamsen i Klemensker havde stævnet Claus Hansen i Klemensker sogn om forbud om at drive jorden på 68. sg., som han nu var tildømt ejerskabet af og som han ville bruge.
Jens Pedersen Blekingfarer boende i Rø sogn stævnede Svend Blekingfarer samme sted, for gæld. Svend Pedersen mødte i retten og kunne ikke vedstå anklagen. Jens Pedersen måtte bevise sin påstand. Sagen udsat til næste ting.
Jørgen Jørgensen ønskede dom over herredsmændene for Pasrinerer og liggepenge. Ingen ønskede at modsige eller forsvare sig i sagen. Herredsfogden pålagde hver herredsmand at betale hver 3 skilling til Jørgen Jørgensen.
Dom i sagen mellem Hans Svendsen i Rø og hans stedfader Fridrich Hansen vedr. den 9. sg. i Rø. Fridrich Hansen mente ikke, at han kunne tvinges bort fra gården, så længe hans hustru levede. Hun havde retten til at bo på gården efter hendes første mand Svend Hansen. Efter Svend Hansens død havde hun arvet gården. To af deres børn var døde: Peder Svendsen og Karen Svendsdatter. Tolvmands forretning fra den 29 juni 1675 viste at Svend Hansen havde købt gården af fremmede folk og at den var pantsat for 100 slettedaler og indfriet. Gården tilhørte hustruen så lange hun levede og så længe Friderich Hansen holdt den ved lige.
27. september 1678 Pag. 028b
Sognepræst Christen Lind i Rø kirke stævnede Hans Hansen fra Olsker, som før boede i Rø sogn. Han sagsøgte ham for flere års manglende tiende – i alt 15 daler 2 mark 6 skilling. Hans Hansen var ikke tilstede, men en af tingbudene fortalte, at Hans Hansen erkendte sig skyldig. Herredsfogden afsagde straks dommen, der påbød Hans Hansen, at betale inden 15 dage tillige med rettens omkostninger.
Ridefogden og amtsskriver Hans Christensen havde stævnet Mads Jørgensens og hans datter Kirsten i Rø for tyveri hos Else (Ellen) sal. Esber Esbersen i Rø.
Jens Esbersen fra Nylars stævnede Hans Aristsen i Riisby i Klemensker for 28 slettedaler. Pengene stammede fra Hans Aristsens hustrus arv.
Mogens Jensen i Olsker havde hidkaldt Laurids Michelsen v Kirkegaarden i Klemensker for noget arv efter hans salige broder Hans Jensen som det var nævnt i skiftebrevet. Laurids Michelsen ville fremligge bevis på næste ting. Hans Hermansen svarede på Lars Michelsens vegne, at han ville fremlægge et rigtigt regnskab på næste ting.
Jens Abrahamsen procederede i den tidligere sag, hvor han havde forbudt Claus Hansen at dyrke jorden på den 68. gård i Klemensker. Dette havde han indberettet til ridefogden, som ikke mente, at det vedkom ham, men måtte være en sag mellem Abrahamsen og Claus Hansen.
Oluf Svendsen i Rønne havde stævnet Hans Kofod på Ladegården på Mogens Lauridsens vegne for gæld på 5 daler 2 mark, samt fire års rente på 5 mark 8 skilling. Hans Kofod mødte og erkendte sig skyldige gæld.
11. oktober 1678 Pag. 029a
Rasmus Pedersen i Kaasbye i Rutsker sogn stævnede Hans Hansen i Klemensker for et værgemål, som hans salige fader havde hos sig. Værgemålet var for Rasmus Pedersens hustru Kirsten Ibsdatter. Hans Knudsen svarede på Hans Hansens vegne, at han på næste ting vil forklare sagens rette sammenhæng.
Kgl. amtskriver og ridefoged Hans Christensen i sagen mellem Mads Jørgensen i Rø og Ellen sal. Esber Esbersen blev udsat til næste ting da den tiltalte kvinde ikke var til stede.
Hans Aristen protesterede imod Jens Esbersens anklage. Han ville føre vidner mod anklagerne til næste ting.
Mogens Jensen i Olsker – i sagen mod Laurits Michelsen i Kirke..i Klemensker – fremlagde sit skiftebrev efter sin sal. fader Jens Hansen den 13. marts 1655. Mogens Jensen fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen. Laurids Michelsen ville på næste ting modsige dette indlæg.
Oluf Svendsen i Rønne efter sidste tings irettesættelse ønskede dom over Hans Kofoed på (Ladegården). Dom. Da Hans Kofoed ikke lovligt kunne nægte sin gæld til Mogens Lauridsen, skulle han betale de 5½ daler, samt sagens omkostninger inden 15 dage. Dog skal der afkortes med 3 læs ved, som Oluf Svendsen havde fået af Hans Kofoed.
Herredsfoged Daniel Borch vedstod et udgivet skødebrev til Laurids Nielsen i Tejn, lydende på noget hus og jord såvel en skovpart, som han havde solgt for “gode penge” til Laurids Nielsen.
Niels Mortensen i Nyker sogn havde stævnede Hans Jensen i Rutsker for 11 ½ sdr jordepenge, som han var eje af efter et skiftebrev efter hans moder. Desuden havde Hans Jensen fået sine beregninger efter en tolvmands forretning.
Jens Hansen fra Rø sogn pålagdes at skaffe en udskrift af tingbogen inden syv dage.
DOM (pag. 029b) Dommeren konstaterede at Niels Jørgensen ikke kunne bevise sine påstande med et rigtigt håndskrift, der kunne præcist fortælle om hvad der var sket efter skiftet efter sin fader. I lige måde kunne Jens Hansen i Rø ikke bevise noget regnskab efter skiftet efter hans broder. Derfor måtte Hans Jensen fri kenders for brødrene Niels og Anders Jørgensens tiltale. Dog er håndskriftet, der lyder på 60 sdr. – efter herredsfogdens mening klar nok. Jens Hansen havde betalt 5 sdr. til Niels Jørgensen og 5 sdr. til Margrethe Ole Sørensen i Melsted. Men han manglede at betale hver 10 sdr. til Niels og Anders Jørgensen “udi hans boe og gods i hvor det findes”.
25. oktober 1678 Pag. 030a
Jens Esbersen i Nylars havde “hidkaldet” Hans Aristsen i Riisby i Klemensker for at høre vidner, til underbygge sagen om hans gæld til Esbersen. Første vidne var Jens Lauridsen i Klemensker, der fortalte at Hans Aristsen og hustru havde været hos Jens Esbersen og blevet enige om de skyldige 28 sdr. Hans Aristen modsagde hans svoger Jens Lauridsen, da det var 8te år siden . Jens Esbersen havde også stævnet Lars Hansen og Hans Rasmussen i Klemensker. De fortalte om en episode i Rønne, der skete samtidigt med de sidste kommissærer var på Bornholm. Her havde Hans Aristen og Jens Esbersen tvistet om hvem der havde mest gods. Samme møde gav anledning til at der blev gjort regnskab mellem de to. Peder Haagensen i Aakirkeby var indkaldt, men nægtede at lade sig afhøre, men ville indkaldes i sit eget værneting. Anders Pedersen fra Rø sogn fortalte om visse betaling – bla. noget om 2 sølvskeer. Jens Hermandsen i Klemensker vidnede noget om Nørregaard i Klemensker, som Hans Aristsen havde givet afkald på. Sagen skulle fortsættes på næste ting [det er svært at få hoved og have på historien]
Anders Nielsen i Klemensker stævnede fenrik Jørgen Joensen for gæld på 20 sdr., som han tidligere var blevet stævnet i Sønder herred for.
Rasmus Pedersen i Kaasby forlagte svar af Hans Hansen efter sidste ting. Hans Hansen ville svare til næste ting, men umiddelbart vidste Hans Hansen ikke, at hans fader havde været værge for Rasmus Pedersens hustru.
Laurits Michelsen i Kierchegaarden (?) tilrettelagde sit skriftlige indlæg imod Mogens Jensen i Olsker. Mogens Jensen ville ikke godtage hans indlæg og mente ikke, at der var klare beviser.
Karen sal. Clemed Rasmussen stævnede Laurits Andersen i Klemensker for 2 daler. han var ikke mødt. Endvidere stævnede hun Hans Degn i Klemensker for 2 daler med påløbne renter fra 1673. Karen sal. Clemed Rasmussens dreng Jacob Hansen stævnede Ole Jensen Kuregaard for 3 daler. Han fordrede svar til næste ting.
Niels Carstensen Snedker i Nylars ønskede dom over Anders Rasmussen i Rutsker for den dreng som han var værge for. Da Anders Rasmussen ikke var til stede, selv om han var lovligt stævnet, afsagde herredsfogden dom. Anders Rasmussen skulle betale for drengen som han værgede for. Det drejede sig om en ko, som drengen skulle have slået ihjel.
Herredsfogden stævnede Hans Gertsen i Olsker sogn for 2 skæpper byg.
8. november 1678 Pag. 031a
Jens Lauridsen i Knudsker sogn stævnede Jens Rasmussen i Rutsker udbygger i Rutsker på Rosendalegårdens grund for en plag, som han havde redet ihjel.
Kongens amtsskriver og ridefoged Hans Christensen læste to recesser, om at der for hver tønde hartkorn skal skattes 2 mark til militæret, samt afgifter for købstæderne.
Amtsskriveren og ridefogden stævnede, på Svend Hans børn i Nykers vegne, Mads Hansen i Skarpeskade for et pantebrev på 100 sdr. Det stammede fra 24 januar 1653 og vedrørte 33. gård i Klemensker, som Mads Hansen solgte til Henrich Ibsen i Klemensker. Mads Hansen viste en kvittering på afkald efter Svend Hansen første hustru på løsøre og jordegods fra 21 september 1655. Ridefogden mente, at dette skifte ikke vedkom det omtalte pantebrev på 100 sdr.. Mads Hansen ville på næste ting bevise sin påstand med skriftligt indlæg og 12 samfrænders dom.
Hans Jensen i Rutsker stævnede samtlige hans medarvinger til den 34. gård i Rutsker i flg. 12 mands “opkrefvelse” og hvad man derefter kan fordele mellem hans efterladte moder og de øvrige arvinger. Herefter opremses de 12 dannermænd til forretningen. De tolv mænd skulle inden 8 dage begive sig til den 34. gård for at taxere og sætte i penge og beslutte, hvem der skulle overtage gården efter Bornholmsk lov.
12-mandsforretningen af den 16. gård i Rø sogn blev afsagt.
Præsten Poul Ancher stævnede Peder Buch (?) fra Rutsker sogn for 18 sdr., som han fremlagde regnskab for. Peder Buch (?) mødte og erkendte sin gæld, som han lovede at betale.
I sagen mellem Hans Aristen og Jens Svendsen fra Nylars fremstod Mads Hansen fra Skarpeskade, som fortalte samme historie om Hans Aristsen og Jens Esbersen …….[jeg har ikke styr på hvad det drejer sig om]
Jens Pedersen, Kirkeværge i Rutsker ønskede at Hans Pedersen og Mogens Nielsen skulle give rigtig afkald på deres moders arv. Deres moder sal. Karen Lars datter. Flere andre personers arvedele bliver oplyst.
Hans Hansen i Klemensker havde stævnet Anders Pedersen på Tingsted for et værgemål, som han havde påtaget sig for Hans Hansens salige fader, Hans Pedersen. Han havde også påtaget sig værgemålet for en pige ved navn Kirsten Jensdatter… Anders Pedersen var mødt I retten og bekendte at han var ved at afhænde sal. Jens Kofods (?) hus i Sandvig, som Kirsten Jensdatter havde andel i. Svend Hansen i Nyker sogn vidnede at Jens Hansens fader …. (?)
Kgl. konstabel i nørre herred og Tingbud i Klemensker Hans Hermandsen havde stævnet Mogens Pedersen i Rosendale for et egetræ. Han ville have der retur eller blive betalt 2 sdr. Mogens Pedersen var ikke mødt.
Mogens Jensen i Olsker skulle afhøres i sagen mod Lars Michelsen i Kirkegaarden ……..
Herredsfogden Daniel Bachs læste amtmand Christian Geddes ordre og kommission af dato 22. oktober 1678 at Hans hermandsen måtte som ting bud betjene retten i sager som Herredsfogden “haver at protestere” (?)
Tolvmands forretning (pag. 033b) på den 16. gård i Rø sogn (Tyskegaard). Værdien blev fastsat til 122 daler. Den afdøde ejer Hans Jørgensen overtog gården af Hans Hansen i følge et håndskrift fra den 20. april 1673. Derudover havde Hans Hansen et underpant i en eng for 10 daler som kaldtes Pelm (?), derforuden havde Rasmus Jørgensen en eng som var udskilt fra den 16. gaard., som sal. Jens Larsen i Rønne havde i pant. Moderen (?) Kirsten sal. Hans Jørgensen havde i alt 51 sdr. og til Hans Jørgensens efterladte børn, som er Margrethe Hansdatter, Gundel Hansdatter, Kiersten Hansdatter, Klesis (?) Hansdatter og Hanne Hansdatter, 51 sdr. som til en søsterdel 10 sdr. 12 sk 2 alm,. Gården tilkendte de 12 mænd til den ældste datter Margrethe Hansdatters mand Rasmus Jørgensen.
22. november 1678 Pag. 033b
Jens Lauridsen i Knudsker i rette lagde et skriftligt indlæg mod Jens Rasmussen i Rutsker, samt et tingsvidne udstedt af Vester herredsting den 21. september 1678. Jens Rasmussen ville svare til næste ting.
Simen Skoning (Skåning ?) i Pedersker sogns fuldmægtig Jens Jacobsen i Rutsker stævnede Oluf Lauridsen i Klemensker for arvegods efter hans afdøde broder Hans Lauridsen, der var død for 7 år siden i Gripsvald.
Claus Jensen, Rådmand i Hasle efterlyser en sortbroget hoppe og brun gilding, begge 5½ år gamle. Hestene forsvandt da den kongelige flåde lå for anker ud for Hasle. Et lyst føll på 1½ år var ligeledes blevet borte.
Mogens Andersen i Krashave i Klemensker bad om at få 12 mand til at taksere den 21. gård i Klemensker (Lille Krashavegaard) i penge, samt at beslutte hvem der skal have gården. Herredsfogden valgte Jens Hermandsen som formand, Hans Knudsen, `Hans Kiøller, Mads Pedersen i Splidsgaard, Peder Holst i Krashave, L..Andersen i Schindebye, Mogens Mogensen i Skrubbe, Jens Nielsen, Jørgen Hansen i Siør..(?), Mogens Olsen i Riisbye, Arist Pedersen og Hans Jensen, samtlige boede i Klemensker. Forretningen skulle finde sted den 30. november.
Mads Ibsen i Rutsker sogn stævnede Poul Anchersen i Bagemøllen i Klemensker sogn (Baggegårds mølle) for gæld i alt 14 mark på skiftet efter sal, Peder Hansen i Ruts kirkepræstegaard. Poul Anchersen erkendte sin gæld, hvorefter herredsfogden straks dømte i sagen. Poul Anchersen skulle betale inden 14 dage.
Hans Hansen i Klemensker tinglyste et købebrev på et hus som Hans P.., ? Pedersen, Mogens Svendsen, Svend Hansen og Anders Pedersen solgte til Mads Boringholm den 9. juni 1674. Hans Hansen ønskede dom i sagen (?)
Svend Hansen i Nyker lod ved hjælp af Hans Hansen i Klemensker læse et skriftligt indlæg mod Mads Hansen. Mads Hansen skulle møde på næste ting.
Povell Andersen på Baggegaards Mølle stævnede Ole Ibsen i Klemensker for en ko, som han havde lejet af ham. Den var død og nu krævede han penge for den.
Hans Hermandsen ønskede dom i sagen mod Mogens Pedersen på Rosendale for træ der kostede 2 sdr.. Mogens Pedersen erkendte gælden. Derfor dømte herredsfogden straks i sagen.
Powell Andersen stævnede Peder Lauridsen i Rutsker for leje af en ko. Peder Lauridsen ville svare til næste ting
17. januar 1679 Pag. 035a
Mats Hansen i Scharpeshouff i Klemensker mødte i sagen mod Svend Hansen i Nyker. Han fremlagde en skiftekontrakt indgået mellem sal. hustru Siger (?) Mads Hansens d. 16 oktober 1677 og Mats Hansen og hans arvinger. Svend Hansen var ikke mødt. Herredsfogden lod sagen gå til doms.
Jens Lauridsen protesterede over sidste tings vidnesbyrd. Han kunne ikke mene, at han havde udlånt en hest til ingen nytte. Han havde givet 8 daler for heste af Hans Maybom i Rønne. Og udlåner havde 2 gange tidligere lånt en vogn, så han kunne køre til Rønne.
Jens Rasmussen i Rutsker fik læst et skriftligt indlæg mod Jens Lauridsen i Knudsker. Sagen blev optaget til doms.
Kiersten Arests værtshus (Barchuus) i Rø stævnede Ellen sal. Esber Esbersen i Steenbye med sin lavværge. Arest Bachuus blev bedt om at møde til næste ting.
Poull Andersen i Bage Mølle ønskede Oluf Jensens svar efter sidste irettesættelse. Udsattes til næste ting.
Hans Jensen fra Smedegaard i Rutsker (34. sg.) blev pålagt at føre en 12-mands forretning?
Dom afsagt mellem Lars Michelsen i Kirkegaard og Mogens Jensen i Olsker.
Wefst Pedersen på Mogens (Pedersen ?)s vegne ønskede dom afsagt
Herredsfogden bad samtlige tingbudene i nørre herred om at stævne alle, der ikke havde betalt deres “kors skæpper” for året 1678 til herredsfogden. Hvis de ikke inden næste ting havde betalt, ville de komme til at betale sagens omkostninger. [kors eller kirch ?]
DOM (pag. 035b) mellem Mogens Jensen i Olsker havde stævnet Laurids Michelsen i Klemensker i arvegods-sag. Sagen omfattede 39 daler 1 mark, 1 skilling 4 album som var tilfaldt hver arving efter Mogens Jensens broder Hans Jensen. Laurids Michelsen var værge for den afdøde. De forskellige arvinger og værgemål bliver nævnt.
31. januar 1679
Pag. 036a
Sandemand Hans Christensen i Klemensker stævnede Hans Ambrusen i Klemensker for udgifter til en ottemands dom som Hans Christensen havde bekostet.
Hermand Olsen, som var hos sandemand Hans Christensen, fremlagde en obligation og pantebrev på 52 sdr., som Jens Hansen i Rutsker havde udgivet til Hermand Olsen anden pinsedag 1678. Hermand Olsen stævnede Jens Hansen til næste ting.
Hans Christen Ancher i Klemenskers udgivne pantebrev til enken (?) til sal. Hermand Mortensen (?) i Rønne af dato 30. september på 80 slettedaler.
Andreas Margraff korporal stævnede Rasmus Jensen Lerche i Olsker og hans søn Peder Rasmussen. Korporalens dør ? (et Cllu Behenge (?)) var blevet stjålet og fundet hos Rasmus Lerche. Rasmus Lerche var ikke mødt, men det var hans søn Peder Lerche, som endnu ikke har været til alters. Han blev ikke accepteret som vidne, men fik fortalt, at han om mandagen for otte dage siden, da han kørte fra slottet, havde fundet døren på vejen ud for korporalens hus. han havde leveret det ind til korporalens hus. Der ville blive ført beviser til næste ting.
Oluf Jensen i Klemensker ønskede udsættelse af svar til Poul Andersen til næste ting, da hans folk lå syge.
21. februar 1679 pag. 036b
Hans Christensen Sandemand i Klemensker førte et skriftligt indlæg mod Niels Ambrusen i Klemensker. Niels Ambrusen ville svare til næste ting.
Andreas Margraff i de gevorbne kompagni fik læst sit skriftlige indlæg mod Rasmus Lerche i Olsker. Lerche vil svare til næste ting.
Oluf Jensen i Klemensker irettelagde sit skriftlige indlæg mod Poul Andersen fra Klemensker og han ville føre vidner på næste ting.
De 12 mands forretning besluttedes vedr. Smiddegaarden i Rutsker (34. gaard).
Kgl. amtsskriver og ridefoged Hans Christensen med sin fuldmægtig Johan Bendixen stævnede Anders Væbo i Rutsker sogn for en obligation og håndskrift den 16. maj 1666. På skiftet den 17. febr. 1779 Anders Lassen var den ikke ført på stemplet papir. Anders Væbe undskyldte sig med at være en simpel og enfoldig mand. Dom til næste ting.
Mogens Andersen i Krashave irettelagde sit skriftligt forsvar for Mads Hansen i Scharpeshou i sagen mellem ham og Sven Hansen i Nyker.
Dom afsagt mellem Jens Laurits i Knudsker og Jens Rasmussen i Rutsker sogn.
Kgl. tolder stævnede Bent Aagesen for skriverpenge.
Claus Olsen i Rø oplyser at en brunskimlet hoppe var gået hos ham “år og dag”. Hoppen er mærket i venstre øre.
Jens Hansen opmelder 2 “hors”-øg, der har gået hos ham hele vinteren.
Tolv-mands DOM (pag. 037a) på den 12. gård i Klemensker. Den blev vurderet til 90 sdr. 3 mark. Heraf tilkommer Anna sal. Anders Mogensen jordepenge for 13 slettedaler. Når alt er betalt af omkostninger var der 62 daler 3 mark til deling mellem 3 broderparter og 5 søsterparter . De 5½ daler 13 skilling som tilgik Karen sal. Peder Hansen, skulle deles mellem 5 sønner og 5 døtre. Nok en datter var død: Anne Jensdatter. Sæderetten blev tildømt sal. Anders Mogensens yngste søn Peder Andersen. En søn Mogens Andersen var vanfør og skulle blive på gården.
DOM (pag. 037b) Dom afsagt mellem Svend Hansen i Nyker og Mads Hansen i Klemensker sogn i Scarppeschoff. Signe som var Mats Hansens afdøde hustru havde del i den 35. gård i Klemensker, hvilket Mats Hansen havde pantsat for 100 slettedaler til Henrich Ibsen. Svend Hansens afdøde hustru Karen Andersdatter var Signe Mats Hansens datter. Mats Hansens formand Anders Pedersen. Da den 35. gård var pantsat af nød, var der intet at arve ved Anders Pedersens død. Men Signe Mats Hansens arvinger kunne indløse pantet således at jordegodset ikke kom på fremmede hænder.
DOM (pag. 038a) Jens Lauritsen af Knudsker sogn havde tiltalt Jens Rasmussen af Rutsker sogn for en hoppe, som han havde redet “fordærvet”, så den skulle have dødt.
7. marts 1679 pag. 038b
Hans Jensen i Rutsker sogn irettelagde ..? for de 12 mand på Smedegaard i Rutsker. Lars Hansen fremlagde sit skriftlige indlæg. Derefter aflagde de 12 mand dom.
Mogens Jensen i Olsker stævnede March Ibsen i Rutsker sammen med hans to sønner Hans og Jens Marchersen, der sammen med deres lavværger skulle gøre deres “forsvar til 12 Mænds opkrævelse paa den 5. gaard i Olsker sogn” (Habedamsgaard). Mogens Jensen boede på Habbedam og nu skulle den takseres og vurderes, samt undersøge hvem der retmæssigt skal have ejendomsretten. Endvidere skulle en 8 mand “skønning” på gården afsløre om gården “står ved magt”.
Korporal Margreff fremlagde skriftligt indlæg mod Rasmus Larsen, som var mødt. Herredsfogden ville afgive dom ved næste ting.
Hans Christensen, sandemand i Klemensker ønskede dom i sagen mod Niels Ambrusen i Klemensker sogn. Da Niels Ambrusen ikke var mødt, afsagde herredsfogden straks dom.
Rådmand Claus Jensen i Hasle efterlyste hans hustrus sal. fader Hans Lindgren i Svanekes brunskimlet hest, der på låret er brændt H:A:L.
Hans Degn i Klemensker oplyser 2 hopper som han havde haft gående og fodret i 4½ år. (!)
DOM (pag. 039a) 12 mands dom på den 34. gård i Rutsker (Smedegaard). Værdien sat til 117 daler, fradrages dommens omkostninger er der tilbage 111 daler 1 mark 8 skilling. I følge skiftet skal dette deles i to parter:1. Den ene part er sal. Jens Ibsens 6 børn. Den ene broderpart er til Kelby (?) og datteren på en broderpart 11 ½ daler. 2. Efter sal. Karen Jens Ibsen er der 55 daler 2 mark 8 skilling, skal deles i en broderpart (18 daler 2 mark 2 sk. 2 album) og 4 søsterparter (hver 9 daler 1 mark 1 sk. 1 alb.
Hans Jensen, som tildømmes gården efter Bornholmsk lov. Han skal som jorddrot betale samtlige arvinger.
DOM (fol 039b) Sandemand Hans Christensen i Klemensker havde stævnet Niels Ambrusen for unødig sagsanlæg vedr. en otte mands dom. Sagen går tilbage til hans Christensens fader, der havde en skov, som Ambrusen havde taget træer i, uden tilladelse. Hans Christensen måtte føre retssag og derved miste i alt 12 daler i omkostninger. Sandemanden ville nu have Ambrusen til at betale disse penge. Herredsfogden tildømte Hans Christensen disse penge. Dog var selve sagsforløbet ikke tildfredsstillende, da Ambrusen ikke var mødt i retten for at forsvare sig.
21. marts 1679 Pag. 040a
Kaptajn Jens Kofoed Pedersen, det 2. nationale kompagni på Bornholm, havde stævnet oberst løjtnant Erich Fisker i Østerlars. Fisker var ikke mødt. Kaptajn Kofoed spurgte kaptajn i Nørre herreds kompagni Jens Larsen om han havde fået en skriftlig eller mundtlig ordre fra oberst løjtnanten til at møde med sin kompagni ved strandingen med de svenske tropper [natten mellem den 4. og 5. december 1678 ved Sosebugten]. Jens Larsen svarede nej. Han havde kun fået ordre fra Hans Christensen (ridefogden og amtsskriveren) om, at han skulle marchere med en del svenske folk til herredets kirker.
Rasmus Lauritsen, ridefoged Hans Christensens fuldmægtig stævnede Hans Hansen i Olsker og hans hustru Margrethe sal. Hans Svendsen, for ulovlig skovhugst ved den 7. gård i Olsker (De boede vist selv på den 12. gård Hullegaard). Hans Hansen var ikke mødt. Herredsfogden nedsatte en gruppe på fire mand (Vefst Pedersen, Jens Michelsen, Hans Andersen, 11. gård og Hans Persen den 12. gård) til at skønne ødelæggelserne mandag 8 dage som var den 31. marts.
Henrich (?) Hansen i Klemensker havde stævnet Christen Herlufsen i Marevad (58. gård) for 6 daler 2 mark og 11 skilling som var tilfaldt Henrich (?) Hansen efter hans afdøde forældre. Herlufsen ville svare på næste ting.
Rasmus Jensen i Olsker irettelagde sit skriftlige indlæg mod Anders Margreff. Sagen gik til doms.
Ridefogdens fuldmægtige Johan Bendixen på slotsherrens vegne lod meddele samtlige herredmænd, at samtlige svenske fanger skulle føres til kirkerne “igen”. En ordre som samtlige tingbude skal meddele på først komne sognestævne. Hvis ikke at herredsmændene ikke tager denne ordre alvorligt, vil de blive straffede.
Mogens Jensen i Olsker havde stævnet Mach (?) Ibsen i Rutsker til at møde på den 12mands domsafsigelse på gården (?)
Tingbud i Rutsker Hans Pedersen havde stævnet Kirsten sal. Anders Lassen og hendes lauværge Jens Andersen og hendes søn Per Andersen formedelst 2 tønder byg for 9 sdr..
Jørgen Hansen i Bjørnegaard i Klemensker stævnede Oluf Thorsen i Klemensker for 6 dalers landgilde, samt at Thorsen havde ødelagt gærdet. Herredsfogden valgte 4 mand til at syne gærdets brøstfældighed. Herredsfogden bad Jørgen Hansen om at skaffe skriftligt bevis på landgilde fra amtskassen. Oluf Thorsen skulle svare på næste ting.
Hans Hermandsen på Aniche sal. kaptajn Niels Gumløs’ses vegne opbyder skatten på den toft, som ligger i Rutsker, som er d. 39. gårdstal. Der efterlyses om nogen til overtage stedet og eventuelt betale noget for det.
Abraham Rasmussen i Klemensker …. ?
Afsagt dom i sagen mellem ridefogden Hans Christensen og Anders Væbo.
DOM (pag. 041a) Amtsskriveren og ridefogden Hans Christensen havde stævnet Anders Nielsen Væbo angående en obligation den 19. febr. som Anders Væbo skulle have udstedt. Obligationen 41 sdr. skulle være udsted på slet papir og “stukket med Naale” (?). Amtskriveren ville have Væbo dømt med forordningen for stempelpapir og at den “var stukket med knappenaale” (?) Amtskriveren fik herredsfogedens dom, som lød på konfiskation og bøde.
4. april 1679 Pag. 041a
Oluf Torsen i Klemensker irettelagde et skriftligt forsvar imod Jørgen Hansen fra Bjørnegaard. Oluf Hansen ville have dom i sagen. Jørgen Hansen var ikke mødt.
Hans Hermandsen med sine medfølgere (8mands skønning) fremkom med beskrivelse af Habedam i Olsker til efterretning. Mogens Jensen var ikke mødt, Mads Ibsen ville svare på næste ting og ikke før at Mogens Jensen havde udtalt sig.
Hans Pedersen fra Rutsker sogn i sagen imod sal. Anders Lassens hustru og arvinger ang. 2 tønder byg. Repræsentant for arvingerne var ikke mødt. Herredsfogden ville afgive dom til næste ting.
Laurids Hansen fra Klemensker ønskede Christen Herlufsens svar og hvis ikke ville svare, så ønskede han straks herredsfogden dom. Herlufsen var ikke mødt. Herredsfogden konstaterede, at i følge skiftebrevet den 22. febr. 1678 var Hans Jensen 20 daler skyldig til boet, hvoraf Laurids Hansen tildeles 6 daler 2 mark 11 sk.
DOM (pag. 041b) Eftersom Rasmus Jensen ikke benægtede at have fundet Elle gehæng [Vides ikke hvad det kan være – tidligere har jeg læst det som en dør] og at han og hans søn ville have afleveret den til Andreas Margreffs hustru, skulle de frifindes for tyveri.
Barbra sal. borgmester Herman Bohn i Rønne stævnede Christen Hansen i Rø for 30 sdr. i Lykkegaard (27 sg). Christen Hansen stævnede Hans Hansen i Olsker for de samme 30 daler. Peder Nielsen i Rutsker sogn havde udgivet en obligation til Barbara Hermands på 60 sdr.. Sagen skulle belyses på næste ting om 4 uger.
2. maj 1679 Pag. 041b
Oplæst kongens missiver af 4. marts m.fl.
Tillyst et mageskifte efter sal. Mogens Andersen moder i Klemensker til efterretning.
Jens Andersen i Rutsker irettelage en skrivelse mod Hans Pedersen. Jens Andersen pålagdes at føre sine vidner til næste ting.
Peder Hansen i Klemensker stævnede Arret Jensen på Saltholm (?) i Nyker til at komme med sit liesbydelse (?) på den 15. gaard i Klemensker, som Peder Hansen selv boede på. Peder Hansen førte sagen på sin og sine søskendes vegne – der omtales et pantebrev fra 5 juli 1651. Arret Jensen ville svare på næste ting.
Laurids Hansen i Klemensker stævnede Hans Hansen i Hullegaarden i Olsker for 5 daler 1 mark. Hans Hansen var ikke mødt.
Barbro sal. Hermands i Rønne lader lyse sin sag “inseqvester” mod Christen Hansen i Rutsker til næste ting. Ligeledes udsatte Christen Hansens sagen mod Hans Hansen.
Mogens Jensen i Olsker stævnede Mads Ibsen i Olsker for at vise gamle og ny breve på Habedamgården samt om hvad de “12 mands opkrævelse” kunne oplyse om gården. Niels Nielsen fortalte hvad han vidste om Mads Ibsens brug af Habedams skove. Tømmer fra Habedam blev brugt på Lynggården.
Claus Hansen i Klemensker stævnede sin nabo Mogens Ibsen for 36 daler og 2 marks penge. Mogens Ibsen mente ikke han skyldte noget i følge kirkeregnskabet. Claus Hansen ville fremlæge kirkebogsregnskabet på næste ting.
Jørgen Jørgensen i Vestermarie stævnede Jens Mortensen (?).
30. maj 1679 Pag. 042b
Arent Barchhus opbød sin 22 gård (Skærpingegård) i Rø for højestbydende, da han ikke kunne klare at betale landgilde eller kvartalsskat.
Jørgen Hansen irettelagde sit skriftlige indlæg mod Oluf Pedersen. Begge ønskede dom.
Formand Hans Hermandsen med sine 12 mand fortsatte sine afhøringer vedr. Mads Ibsens ulovlige skovhugs i Habedams skovtilliggender. Mads Ibsen vedkendte at tømmeret i Lynggårdens østre længe stammede fra Habedam. Alle dokumenter skulle fremlægges på næste ting, hvorefter de 12 mænd ville afgive dom.
Peder Hansen i Klemensker sag mod Jens Andersen om 2 tønder rug, blev udsat til næste ting, da han ikke var mødt.
Kgl. amtskriver og ridefoged August Dechner mødte på tinget og præsenterede sig som kongens repræsentant. Han ville undersøge hvor ringe og brøstfældige gårde, vaarneder og huse var i herredet, samt undersøge om skovene var for huggede. Han bød at alle, der havde en undskyldning, skulle give sig tilkende i dag eller til næste ting. Han ville føre protokol over alle gårde og udbyggerhuse og vejrmøller og specificere ejernavne, samt registrere øde gårde og hvor længe de havde været det. Samt føre bog over alle restancer. Han bad herredsfogeden om at sognenes tingbude inden 6 uger skulle taksere alle gårdene og give en beskrivelse, som “de agter at forsvare”.
Fire mands skønning af den 7. gårds skov i Olsker (Blåholt), dat. 31. marts. Efter flittig eftersyn, havde de fundet i alt 15 egestubbe, 9 ellestubbe og en askestub. I alt vurderede de værdien af træerne til 10 sdr.
DOM (pag. 043b) mellem Hans Pedersen og sal. Anders Lassens arvinger for 2 tønder byg.
20. juni 1679 Pag. 043b
Sognepræsten i Klemensker Oluf Jensen stævende Claus Hartvig på Baggegaard for 6 sdr.. Claus Hartvig var ikke mødt. Præsten stævnede endvidere Peder Hansen (?) på Dønddalegård (?) for 3 skæpper rug (4 mark 8 skilling) og 2 tønder byg /2 rigsdaler). Peder Hansen vedgik sin gæld og ville betale.
Den tredje “lougbydelse” på den 15. gård i Klemensker skete.
Jens Abrahamsen i Klemensker havde udsagt (Stævnet) Claus Hansen på den 68. gård samt Berild Clausen for ikke at have rettet sig efter dommene i oktober 1678. Jens Abrahamsen lovede at skaffe dokumenterne til næste ting.
Mads Ibsen i Rø sogn irettelagde sit indlæg i 12mandsforretningen vedr. Habedamgaarden (5. sg). Han fremlagde desuden et skiftebrev efter sal. Jens Hansen i Habedam fra 13. marts 1655, samt et skifte efter Ingeborg Mads Ibsen af 7. november 1661. Desuden fremlagdes en tolvmands dom af 14. oktober 1655 og en ottemandsdom af 8. juni 1668. Mads Ibsen skulle bevise sine skriftlige punkter på næste ting.
Anders Rasmussen fra Pedersker sogn stævnede Niels Ambrusen for ikke at have betalt efter en dom på Nørre herredsting den 21. februar 1677.Niels Ambrusen erkendte gælden og lovede at betale. stævnede Jens Mortensen i Klemensker
Jørgen Jørgensen i Vestermarie sogn stævnede Jens Mortensen i Klemensker – fortsættes på næste ting.
Hans Jensen i Olsker meddeler ridefogden at han ikke længere bor på den 1. gård i Olsker og ikke betale skatter for gården i perioden til midfaste 1680.
Jørgen Jørgensen i Vestermarie kvitterede overfor Morten Jensen i Habedam i Olsker at han havde fået alle midler til sin myndling Morten Mortensen.
Jens Ibsen i Rø opsiger sin 14. gaard i Rø sogn, da han ikke kan betale skat til midfaste 1680.
DOM (pag. 044b) afsagt mellem Jørgen Hansen i Klemensker og Ole Thorsen for husleje 6 daler 2 mark 6 skilling. Olle Thorsen mente, at han havde betalt i naturalier. Rettens to domsmænd (tingbudene) havde forsøgt at hjælpe med et rigtigt regnskab. Dommeren mente, at der burde have været en skriftlig kontrakt. Han synes at lejen var høj, så ejeren kunne ikke kræve, at lejeren skulle holde huset ved lige. Dommeren dømte at lejerens leje skulle gå til vedligeholdelse.
4. juli 1679 Pag. 045a
Ridefoged August Dechner stævnede Claus Hartvig på Baggegaard i Klemensker. Det var Karen Mortensdatter der havde angivet Claus Hartvig [for lejermål i hans ægteskab der havde varet i 3½ år]. En dom fra Vestre Herred fra den 3. juli, mente amtskriveren at Claus Hartvig havde bedrevet ulovligt horeri. Dechner mente, at Baggegaard og tilliggende mølle var hjemfalden til kongen. Claus Hartvig var ikke mødt, men Hans Kofoed på Ladegaarden fortalte, at han var blevet bedt om at meddele, at Claus Hartvig ville svare på næste ting.
Salig Jens Hansens arvinger fra Rø sogn: Laurids Jensen, Mads Ibsen i Rutsker på sin hustrus vegne og Hans Mogensen i Skrubbe på sin hustrus vegne, fik Ridefogdens tilladelse til at føre en 12mands forretning på den 6. og 7. vaarnede gård i Rø, således man kunne se hvad der kunne taksere alt af værdi i “hus og bygning, ager og eng, skov og mark”, således at der kunne ske en ret deling mellem søskende og arvinger. De 12 mænd (opremset) skulle den 14. juli skulle begive sig til de to vaarneder. Alle fordringer og værdier skulle fremlægges i retten.
Laurids Andersen i Skindby (?) i Klemensker 41. sg. Aarsballegaard] mødte og bad om at få takseret gården af 12 samfrænder, for at kunne afregne med sine medarvinger, samt at få fastsat, hvad han årligt skulle betale i landgilde. De 12 mand blev opremset og bedt om at udføre deres forretning den 9. juli.
Major Caspar Henrik Vestervalt mødte med kgl. bevilling om at 8 skønnings og takseringsmænd skulle taksere Store Krashavegaard (20. sg.), som Peder Hansen, som nu boede på. Lille Dyngegaard, tidligere havde boet på indtil midfaste. De otte mænd blev opremset og som fik besked på at udføre deres forretning den 7. juli.
Mogens Jensen i Olsker fremlagde for de tolv mænd sit skriftlige indlæg om Habedamgården imod Mads Ibsen. Mads Ibsen ville have sine breve tilbage fra de tolv mænd, således at han kunne forberede sit næste indlæg i sagen.
Laurids Hansen i Rønne mødte på sal. Christen Jensens hustru fra Aaker sogns vegne og stævnede Jens Pedersen i Skarpeskade. Han fremlagde et skiftebrev efter hustruens forrige mand Jens Jensen, Soldatergaarden i Aaker sogn. Endvidere blev fremlagt et håndskrift udgivet af forrige amtsskriver Hans Christensen 9. marts 1675. Laurids Hansen udbad sig et tingsvidne.
Samme Laurids Hansen fra Rønne havde stævnet Jep Kjøller i Rø på Giertrud Michels vegne i Rønne for gæld 2 mark 2 skilling. Pengene blev betalt på tinget.
Laurids Hansen udsagde første gang ud af tre gange efter sankt hans dag at Hans Hansen i Hullegaarden i Rutsker sogn havde udsat Berild Hansen fra sin gård til fraflytning inden midfaste 1680.
Anders Pedersen på Tingsted i Vestermarie sogn tinglyser udsættelsen af Peder Rasmussen af den 5. gård i Rutsker inden midfaste 1680
Hans Svendsen i Rutsker havde fået tingbudene i Rutsker 3 gange før St. Hans dag til at udsætte Anders Rasmussen på 36. gård i Rutsker.
Jørgen Jørgensen på Tingsted i Vestermarie stævnde Jens Mortensen i Skinderby i[Klemensker] angående en gæld på 18 sdr. En landstingsdom den 8. august 1677 og et tingsvidne fra Vester herred 31. maj 1677 blev læst. Omkostningerne til disse domme skulle betales med de påløbne renter. Jens Mortensen ville svare på næste ting.
Herredsfogden afsagde to domme: Mellem Claus Hansen og Jens Abrahamsen i Klemensker og mellem Jens Abrahamsen og Berild Clausen. Begge domme blev anket til Landstinget.
Anders Pouelsen i Rø sogn havde stævnet Oluf Skaaning i Rø sogn for en dammaskdug som han købte at en svensk fange ud foran Rø kirke. Anders Poulsen ville føre vidner og Oluf Skaaning vil svare på anklagerne til næste ting. I denne sag meldte Ridefogden at der i Anders Pouelsen anklageskrift omtalte en tyverisag, som ikke var blevet dømt og at Anders Pouelsen risikerer 40 marksbøde.
Herredsfogden fremlagde 4mands forretningen for den 15. gård i Klemensker. Ared Jensen på Saltholm i Nyker sogn var ikke mødt i retten.
Endnu blev Peder Hansen i Klemensker stævnede Hans Snidker i Klemensker for 6 sdr. Hans Snidker mødte ikke.
Rasmus Jørgensen i Rø sogn havde fået tingbudede til tre gange inden sankt Hans at opsige Sander Mogensen af den 16. gård i Rø sogn til fraflytningen inden midfaste 1680.
Anders Pedersen i Vestermarie sogn ….?.. Hans Svendsen i Rutsker 7 sdr. 3 mark
DOM (pag. 046a) Jens Abrahamsen stævnede Berild Clausen i anledning af en landstingsdom af 16. oktober 1678 og den påførte unødvendige omkostning på 14 daler 1 mark 14 skilling. Herredsfogden dømte Berild Clausen at betale.
DOM (pag 046b) Jens Abrahamsens sag mod Claus Hansen for 6 års gårdsleje 1 otting tønde smør a 10 mark pr. år, i alt for 6 år 15 sld., samt unødvendig sagsomkostninger ved en landstingsdom på 12 daler 3 mark 8 skilling, i alt 28 daler 2 mark 8 skilling. herredsfogden dømte Claus Hansen til at betale som krævet.
Dom (Pag. 046b) Jens Abrahamsens tiltale mod Claus Hansen for unødvendige sagsomkostninger vedr. den 68 gård i Klemensker vedr. landstingsdom den 16. oktober 1678. Herredsfogden dømte Claus Hansen til at betale.
11. juli 1679 Pag. 047a
Amtskriver og ridefoged August Dechner sagsøgte Claus Hartvig på Baggegaard på sidste ting. Claus Hartvig havde via Hans Andersen i Hasle svaret skriftligt, men uden nogen form for fuldmagt. Dechner mente, at både lejermålet og hans ulovlige horeri skulle straffes med fængsle i jern på Bremerholm på livstid. Sagen optages til dom.
Anders Pouelsen og Oluf Pedersen (Skaaning) i Rø sogn tilkendegav at de var blevet enighed om sagen med damaskedugen fra den svenske fange.
August Dechner stævnede Kiersten Pedersdatter boende i Klemensker for lejermål begået med en soldat ved navn Niels Jensen i Hammershus garnison. Dechner mente, at hun skulle straffes på kroppen. Kvindemennesket var tilstede og bad om nåde. Sagen blev optaget til doms.
Mogens Jensen i Olsker sogn stævnede Mads Ibsen i Rutsker og ville føre vidner til sagens oplysning. Niels Nielsen Sandemand og Hendrich Pedersen i Olsker fremlagde et vidnesbrev til belysning af sagen. Rasmus Jensen i Olsker vidnede, at han havde set Mads Ibsen køre på alfar vej med Tr…, hvor han havde fået dem fra vidste han ikke. Mogens Jensen fra Olsker tilrettelagde sin forklaring for de 12 mand. Mads Jensen ville svare til næste ting.
Jens Mortensen i Skinderby i Klemensker fremlagde Oluf Svendsen i Rønnes vidnesbyrd ang. en kobberkedel, som han med Jørgen Jørgensen i Vestermarie strides om. Jens Mortensen fremlagde sit eget skriftlige indlæg.
25. juli 1679 Pag. 047b
De 12 mænd der var tilsagt til at taksere den 41. gård i Klemensker bad Laurids Andersen og hans medarvinger om dokumenter og breve. Da ingen havde noget at vise, blev sagen udsat til næste ting.
Mads Ibsen i Rutsker fremlagde sit skriftlige indlæg til de 12 mand. Sagen optages til doms.
Ridefogden August Dechner stævnede Ellen sal. Esber Esbersen i Rø i Steen Ager (?), Mandell Madsdatter og Margrethe Lauridsdatter af Rø sogn angående en pandekage som, formedelst med hekseri, skal have villet forgive en ungkarl ved navn Niels Hansen. Niels Hansen havde angivet sagen for sognepræsten Christen Lind i Rø og hans medhjælper i Kirken den 14 juli. Præsten havde derefter sendt skriftlig indberetning til amtmanden. Kun Mandell Madsdatter var mødt. Sagen udsat til næste ting.
Dom afsagt mellem amtmanden og Kirsten Pedersdatter.
Rasmus Hansen i Nyker stævnede Laurids Hansen i Risby i Klemensker sogn for gæld. Laurids Hansen var ikke mødt. Beviser og skiftebrev efter Rasmus Hansens hustru skulle fremlægges på næste ting.
Herredsfogden spurgte Jens Mortensen og Jørgen Jørgensen om de havde noget til deres sag at fremlægge. Jørgen Jørgensen ville havde dom i sagen. Jens Mortensen havde meddelt, at han ikke kunne møde i retten, da han var på arbejde i Kongens eng ved Habedam.
De 12 mænd, som var valgt til at undersøge den afdøde Jens hansens gårde i Rø sogn, ønskede at få alle breve og dokumenter i sagen fremlagt.
Kgl. Tolder Mads Olufsen stævnede Jørgen Ibsen på Frigaarden i Rutsker sogn og mente, at gårdens bygninger og dens skov burde efterses og takseres for dens forringelse. Herredsfogden nedsatte 8 mand til opgaven med sandemand Peder Jørgensen som formand og 7 andre navngivne folk i Rutsker og Klemensker.
DOM (pag. 048a) mellem amtsskriver August Dechner og Kirsten Pedersdatter. Hun havde begået lejermaal med soldat Niels Bendtsen, der stod i løjtnant (?) Adam Krampis Kompagni. Kirsten Pedersdatter angav, at hun intet havde at betale bøde med, så hvis ikke Niels Bendtsen betalte hendes bøde, skulle hun straffes på kroppen med fængsel i jern. [se Hammershus tingbog: De bliver gift og bosætter sig i Sandvig, hvor hun dør i 1704]
8. august 1679 Pag. 048b
Ridefogden August Dechner ønskede hurtig dom over Claus Hartvig på Bakkegaard, da han bortførte en del afgrøde fra gården. Dommen afsagt, både Dechner og Claus Hartvig ønskede dommen udskrevet. Hartvig ville anke sagen til Landstinget. Ridefogden havde med skrift redegjort for Hartvigs bortførsel af afgrøde fra gården, som han ville forhølge med retssag.
Amtskriver August Dechner ønskede at sagen med pandekagesag måtte føres på tinget. For retten kom Margrethe Lauridsdatter, som tjente hos Anders Carstensen i Rø sogn. Hun bekendte at hun sidste vinter ved juletid kom enken i Steensby Ellen Esbern Esbernsen i Rø sogn til hende en søndag efter prædikenen, sagde til hende om hun ville skaffe og gøre og levere hende “af Kirsten Karstensdatters noget hendis eget Scharn, huilket hun ville bruge at komme udi hendes mindste barn, eftersom det vare noget hvidt og bleget, oc bemt. Enke sagde til Margrethe, at hun Enken, maatte haffue af Kirsten Carstensdatters Sharn, eftersom hun vare fød om trenne tid om aaret, som hendes mindste Barn vare, oc det vare den talle hun brugte første gang formedels hun lofued hende betaling. Forn. Margrethe …oc ..stund tid, half oc half belystheder (?) det stod som hen till om tisdagen der efter, daa finder hun Kiersten … var beloffed, huor Enken kom førend soll gik op, giorde sig till s… efter en Orne, spurde Margrethe saa ad igien om hun kunde faa Kirstens sharn som hun hende halfvejs haffde loffvet, saa sagde Margrethe til hende, saa snart hun kom igien saa skulde hun fra Kirstens sharn, oc lffued Enken derefter 2 skilling, Huilke hun hende med et broget baand betalte, anden uge nest efter kom Enken til forn. Margrethe igien, Saa tog Margrethe fremm et støhe sharn, saa stort ungefer som et hønse Egm huilket sharn hun tog i Hans Friderichsens dend øde gaard, viste intet af huem det vaar, tog det i en Klud, oc leffveerede forn. Enke forn. Sharn huilket Enken tog, oc lagde i sit forklæde og siden stach det i sin Lomme oc mente at det vaar af Kirstens Carstensdatters sharn, Men forn. Margrethe torde iche flye hende af det Rette, fordi hun var bange oc viste iche huortil det ville bringe; Men noget siden, daa denne pandekage bagelse ord…(?), kom bemt. Enke til bemt. Margrethe, I meening hende at vilde slan (?), huordan Margrethe spurde hende huorledes det gich med Sharnet, eftersom barnet saa ligedant uf. Dertil suarede Enken oc sagde til E…. Carstensdatter oc forn. Margrethe, vill I gaa med saa shall I see, at det Liger endnu I min Kiste. Margrethe fich ellers nogen Hue aff Enken, oc siden bleff iche videre talt derom den gang, videre viste hun i denne sag iche at sige”.
“Dernest efer indstævning oc foreleggelse fremstod Mandell Matsdatter oc bleff hende till spurt hun havde om denne Sag vaar bevist; huortil Mandelle Matsdatter suarede, at hun intet visst om den sag, videre end i det første, at denne pandekage opkom, bleff Enken tilspurt aff Anders Carstens søster Kisten hvor enken havde kendt det raad, huortil enken svarede, at det havde hendis Moder, dog ikke hendes moder, mens en anden gl. Quinde giort.
Ellen Esber Esbersen først oc sidst blev loulig paa raabt og om nogen på hendes vegne var mødt. Hun var i dag som sidste gang absenterede”
Kongl. amtsskriver kunne ikke acceptere, at hun ikke mødte på tinget i så alvorlig sag. Ved at absentere dømte hun sig selv skyldig ved udeblivelse for retten. Herredfogden dømte hende at stille borgen eller selv at borge og betale for sagens uddrag.
Hans Hermandsen på Jørgen Jørgensens vegne ønskede dom over Jens Mortensen. Jens Mortensen førte Jørgen Mortensen i Nylars sogn, der fortalte at han var kommet til sin broder Jens, der nød fripas. Han blev hos sin broder om natten for at de sammen kunne rejse videre næste morgen til Rønne. På vognen havde han Jørgen Jørgensens kedel. Han bedømte kedlen til at være svensk og det var derfor Jens Mortensen havde taget kedlen.
Laurids Andersen i Schindebye irettelagde 12mandsforretningen over den 41. gård.
DOM (pag. 049a) mellem amtsskriver og ridefoged August Dechner og Claus Hartvig på Baggegaard for horeri i sit ægteskab og begået et lejermål med Karen Madsdatter, hvilket lejermål som hun på Vesterherreds ting havde erkendt. Dechner mente, at han skulle have forbrudt sin gård og den påliggende vandmølle. Claus Hartvig erkendte sit horeri, men undskyldte sig med “menneskelig skrøbelighed” og at han levede i fattigdom. Herredsfogden dømte ham til at offentlig skrifte og til at miste “sin yderste formue”, dvs. ejendomme. Herredsfogden fulgte C3 recess 60 kapitel.
15. august 1679 Pag. 050a
Ridefoged og amtskriver Dechner læste et skriftligt indlæg om hvordan man havde eftersøgt Ellen Esber Esbersen i den berygtede pandekagesag og hvordan hun ikke var fundet. Man havde advaret den nærmeste slægt om at skjule hende. Herredsfogden efterlyste hende første gang på samtlige sognestævner. Hun og hendes lauværge skulle møde på næste ting. Den indstævnede Mandell Matsdatter mødte og fik læst et skriftligt indlæg i sagen.
Esber Andersen og Olluf Rasmussen irettelagde deres skriftlige indlæg. De 12 mand optog sagen til doms efter recessen. Peder Sandersen på Kyndegaard i Nyker stævnede Laurids Jørgensen Møller i Baggegaardsmøllen for 5 daler samt årlig rente fra 75 5 mark. Laurids Møller var ikke mødt, men pålagt at møde til næste ting.
Anders Pedersen i Rø sogn stævnede Laurids Møller i Baggegaardsmøllen i Klemensker.
22. august 1679 Pag. 051a
Ridefogden August Dechner begærede dom i pandekagesagen mod Ellen Esber Esbersen i Rø som hun sigtes og berygtes for, samt for udeblivelse i retten. Atter havde tingbudene i Rø været på hendes bopæl for at stævne hende. Men da hun ikke var der, måtte Ridefogden, for at tvinge hende til tinget, afgive kendelse om, at hun skulle efterlyst på alle sognestævner. Tingbudene skulle herefter melde tilbage om der var nogen, der var bekendt med hendes opholdsted. [mange uklarheder]
Amtskriveren gjorde alle herredsmændene bekendt med at resterende kvartalsskatter skulle betales senest i den kommende uge. Såfremt de ikke blev betalt, ville de retsligt blive indkrævet.
Løjtnant Peder Sandersen på Kyndegaard ønskede dom over Laurids Jørgensen Møller på Bakkegaardsmøllen. Laurids Møller kunne ikke nægte gælden og ville betale de skyldige penge inden 15 dage tillige med omkostningerne.
Hans Hermandsen efterlyse en stokøkse, som han havde tabt mellem hans hjem i Klemensker og schou i Rø sogn. På øksen var der to bogstaver H F
DOM (pag. 051b) Jørgen Jørgensen i Vestermarie havde overladt en kedel til Jens Mortensen i Klemensker. Imidlertid havde Jens Mortensen pansat kedlen til Oluf Svendsen i Rønne for 6 daler uanset om kedlen havde kostet Jørgen Jørgensen 18 slettedaler. Der var udstedt et tingsvidne i Vester herred den 31. maj 1677. Landsdommer Eksteen havde pålagt at kedlen skulle erstattes med indkøbsprisen eller at leveres tilbage. Da der var usikkerhed om hvilken kedel det var, pålagde herredsfogden at der skulle betale 18 sdr. inden 15 dage.
29.august 1679 Pag. 051b
Kgl. M. ridefoged og amtskriver August Dencher ved skriftlig ordre at alle og enhver som bor i nørre herred ikke må have nogen af kongens B…. indkvartering,. Herredes sandemænd ville ….?
Ridefogden August Dechner fredlyste Ellen Esber Esbersen i Rø sogn, således at ingen måtte have hende i huset.
Ridefogden August Dechner stævnede Sander Mogensen i Rø sogn for lejermål. Sagen skulle føres til næste ting.
Formanden Peder Nielsen i Brogaard (12mands forretningen)ønskede af Hendrich Jensen og alle arvinger, at de skulle skaffe alle breve og dokumenter angående Jens Hansens gård i Rø og Lindholmsgaard til næste ting, således en dom kunne afgives.
Mogens Jensen i Habedamgården i Olsker sogn vedstod sin udgivne kontrakt til sin halvsøskende Hans Madsen og Jens Madsen på Habedamgården lydende på 106 sdr.
12. september 1679 Pag. 052a
Amtskriver og ridefoged August Dechner meddelte ved en missive lukkede sagen mellem Ellen Esber esbersen af Rø sogn og Mandell Madsdatter i Qverhto (?), da han var rejst til København i Kongens ærinde. Sagen måtte hvile til hans hjemkomst.
Hans Gede i Klemensker stævnede Hans Pedersen i Klemensker for fornærmelse. Hans Pedersen havde sagt at han havde haft frimanden til at høste for sig en dag eller to. Hans Pedersen svarede at han ikke selv havde set det, men hørt det fra Jens Jensen Rag i Klemensker, hvilket han ville bevise på næste ting.
Laurids Jensen i Rø førte et skriftligt indlæg til de 12 mand. Formanden Peder Nielsen og medfølgerne gennemgik dokumenterne vedrørende friheder og lyng-domme og konstaterede at dette gods ikke adskilte sig fra almindeligt bøndergods.
Mogens Jørgensen i Olsker stævnede Peder Ibsen på Hallegaarden i Olsker og hans søn Jens Pedersen for slagsmål, vold og overlast. Alt i denne sag skal behandles på næste ting.
Anders Pedersen, Kirkeværge i Rø sogn stævnede hans udbygger Lars Nielsen for 8 daler 2 mark. Laurids Nielsen var ikke mødt.
Tolder Mads Olsen stævnede Laurs Anders Skrædder for penge med påløbne renter fra 1677 til jacobi dag 1679 i alt 8 sdr. efter den afdøde amtsskriver Hans Christensen. Lars Andersen ville føre sit forsvar til næste ting.
DOM (pag. 052b) De 12 mænd afsagde deres dom på 41 gård i Klemensker sogn og Laurids Hansen ville have dommen beskrevet. Beskrivelse:
Stuelængen i alt 17 stolperum: 2 stolperum på den vestre ende af 2 mark er 1 daler, 1 stolperum næst op til med 2 vinduer og loft på sat for 1 daler 2 mark, Noch finde 5 stolperum til steegers hus og Tille forstue med ovn og kælder og temmelig flage paa (?) a 1 daler er 5 daler. Stuen= 3 stolperum med 4 gamle vinduer, døre og Kakkelovn og temmelig godt loft på a 2 daler er 6 daler. Krybbehuuset 2 stolperum med godt loft over og 2 vinduer i hver stolperum for 7 mark er 3 daler 2 mark, Herberghuset 2 stolperum med godt loft over og 2 vinduer udi hver stolperum 7 mark er 3 daler 2 mark. 2 stolperum til Stalden a 4 mark er 2 daler. På den 41 gårds stuelænge findes 6 stolperum som Lars Andersen har ganske repareret. Sum for stuelængen 24 daler 2 mark.
Den østre længe er 11 stolperum med gammelt lyngtag på begge sider a stolperum 3½ mark er 9 daler 2 mark 2 skilling. På samme østre længe i Laurids Andersens tid havde “Over reedet” ganske fornyet.
Den søndre længe 13 stolperum ladehus noget med lyng- og noget med halmtag a stolperum 1 daler er 13 daler. I Laurids Andersens tid var nogle stolperum faldet ned nyopsat.
Summa på husene 47 daler 8 skilling
Ager, eng, byg og rugjord i alt 11 tønder a 1 daler er 11 daler
Havrejord i alt 23 tønder land af 1 daler er 23 daler.
Engebund 30 læs a 1 daler er 30 daler
Summa på jord 64 daler
Al gårdens herlighed saa som Gårdsplads, haverum og frugttræer, brønd og brøndsted, dam- og damsted og nogle buske ved en bæk alt sammen sat til 13 sdr.
i alt 124 sdr. 8 sk..
DOM (pag. 053b) 12 mands dom på den 41. gård i Klemensker Årsballegaard) om hvordan gården skulle indgå i arveparter, som er 3 broderparter og 2 søsterparter. De 12 mand tildømte Aarsballegaard til den yngste broder Hans Andersen.
3. oktober 1679 Pag. 054a
Læst kgl. forordninger: Om gældssager, om kgl. befalingers efterlevelse og højesterets dommes efterlevelse.
Lars Andersen …?
Peder Hansen Sandemand i Klemensker blev afhørt. For 2 år siden havde han overtaget sandemandstillingen efter sin salige fader Hans Christensen. Også i hans tid var Lars Andersens sag, som sådan skulle …? Der blev begæret dom i sagen.
Mads Ibsen i Rutsker irettelagde en redegørelse for de tolv mand, som skal syne og vurdere sal. Jens Hansens gård i Rutsker.
Anders Pedersen i Rø svarede på Laurids Nielsens “eftersøgte tings irettelæggelse” for 8 daler 3 mark 9 sk. Laurids Nielsen var ikke mødt. Derfor afsagdes dom umiddelbart efter: Laurids Nielsen skulle betale inden 15 dage tillige med omkostningerne.
Esber Hansen (?) i Gudhjem stævnede Laurids Hansen i Klemensker sogn på egne og sine arvingers vegne.
Oluf Svendsen i Rønne stævnede Lars Væver i Olsker for noget garn.
Tolder Mads Olsen stævnede Anders Væbo i Olsker for en hest, som var dømt til Confez m..? Anders Væbo vil svare til næste ting.
17. oktober 1679 Pag. 054b
Læst kgl forordning om sabbattens helligholdelse af 9. september 1679. Læst kgl. befaling til amtmand Christian Gede om stederne hvor der skal lyses og forkyndes.
Læst kgl. forordning om forbud for udførsel af korn, fedevarer, heste og okser.
Ridefoged August Dechner erklærede at eftersom Ellen Esber Esbersen havde rømmet fra landet, ønskede han at herredsfogden skulle afsige dom efter Chr. 4s reces 28. kapitel.
Forrige amtsskriver Hans Christensens tjener Johan Bendixen stævnede alle mænd i herredet, som ikke havde betalt jordebogsskatter for 1678.
Poul Rasmussen i Nyker stævnede Lars Larsen i Kæregården i Rutsker sogn. .
Lars Jensen i Rø sogn tilrettelagde sit indlæg for de tolv mænd, som derefter optog sagen til doms.
Lars Andersen i Klemensker sogn tilrettelagde et svar på tolderen Mads Olsens anklage.
Dirich Pedersen i Aaker sogn stævnede Hans Jensen i Olsker til ottemands “opkrævelse” af 26. gård i Olsker hvor han bor. Dette skete med ridefogdens bevilling. Der skal undersøges bygningernes tilstand og undersøges om skovene er blevet forhugne. Formand blev Hans Svendsen og 7 andre navngivne mænd.
25. oktober 1679 Pag. 055a
Amtsskriver og ridefoged August Dechner udmeldte otte mænd til “at granske, syne og kiende” det hus på Slotsgrunden, som Fridrich Bødker bor og Jacob Fisker “tilholder sig”. Eventuelle adkomstbreve skal fremvises. eftersom huset står på Slotslyngen og således på kongens udmark. Formand for de otte mænd blev Hans Hermandsen og 7 navngivne mænd skulle på næstkommende mandag begive sig til åstedet og syne hus og tilliggender.
Amtsskriver August Dechner spurgte samtlige mænd i herredet og særdeles tingbudene i Rø sogn om de havde oplysninger om at Sander Mogensen, som er gift og af en hore var udlagt som barnefader. Dechner mente, at forrige amtsskriver Hans Christensen eller hans fuldmægtig Johan Bendixen og Rasmus Lauridsen havde undladt at føre sag mod ham, hvilket var imod kongens love. Samtlige tingbude huskede ikke, at der var ført sag. Dechner stævnede derfor Sander Mogensen for manglende betaling af lejermålsbøde fra 1678, samt ville forfølge sagen som var embedssvigt.
Peder Ancher i Aakirkebye på sin hustrus moder Margrethe sal. Nielses vegne stævnede Niels Ambrusen i Klemensker sogn for 8 sdr. Pengene var tillagt Margrethe efter et skifte efter sal. Peder Jespersen Munch i Aaker sogn. Niels Ambrusen mødte i retten og svarede hverken ja eller nej. Skriveren Peder Anker lovede til næste ting at skaffe beviser.
Sagen mellem Peder Ibsen og Mogens Jørgensen i Olsker udsattes til næste ting.
Jens (Hans?) Pedersen i Ullefalst (?) på sin hustrus vegne og Morten Diderichsen på sin medarvingers vegne havde fået amtskriverens tilladelse til at få 12 mand til at syne den 21. gård i Olsker sogn for at sætte den i værdi, takst og afgøre hvem der var berettiget til at overtage gården. De tolv mand blev udvalgt.
Hans Esbersen i Klemensker bad med amtskriver August Dechners tilladelse herredsfogden udvælgelse af 12 mand til næste ting og hans arvinger stævnes for retten.
Hans Pedersen og Jens Jensen af Klemensker var iretten i anledning af den historie om at Hans Gede skulle have haft frimanden (eller rascherne ?) til at tærske for ham. Hans Pedersen erkendt at han ikke kunne bevise det og derfor trak han ordene i sig igen og erklærede at godt mod Hans Gede som en ærlig mand ligesom han hustru og børn.
DOM afsagt mellem August Dechner og den bort rømte Ellen Esbersens i Rø sogn, som skulle indføres i protokollen.
Poul Rasmussen og Lars larsen i Kjæregaarden udsætter sagen til næste ting.
Johns Sørensen i Rønne stævnede Morten Hansen i Klemensker til næste ting.
HEREFTER nørre herreds restancer for 1678:
i Klemensker:
1 Hans Mogensen 7 daler 14 skillinng
2 Mogens Mogensen – 6 daler 2 sk.
3. Ole Lauridsen – 5 daler 3 mark 10 sk
4. Hyldebrands enken – 13 daler 7 skilling Enken beretter at gården er næsten øde
5. Er øde og resterer alle skatter
7. Bendt Aagesen – 16daler 3 mark 15 skilling. Beretter at han kun kan betale kvartalsskaten da gårdenvar næsten som øde.
8. Rasmus Abrahamsen – 15 daler 3 mark – beretter at være så “arm” at han næsten ikke kunne betale Kvartalskatten.
9. Peder Hansen – 1 mark, rester for tidligere år.
10. Hans Hermandsen 1 daler 1 mark 11 sk.
12. Morten jensen – 14 daler 13 sk. – beretter yderligere at skylde for 22 daler smør tilbage i Finckes tid.
13. Judith salig Hans Jensen for denne og den 28 gård i Rytsker sogn at gøre regnskab “om da skal herredsfogden her sammesteds have sin friheds pro officio”
14. Peder og Laurids Hansen – 13 daler 2 mark 14 skilling. De beretter at ikke kunne betale mere end kvartalskatten af det ringe og næsten øde bo.
15. Morten Jacobsen – 2 daler 23 mark 10 skilling
16. Hr. Major Westerwaldt – al skat resterer
17. Peder Nielsen – 12 daler 1 mark 8 skilling, heri mod beretter han at skatte smørret skal være ringere end 8 mark findes … ?
18. Abraham Rasmussen – rester al skat og kan næppe betale
19. Er øde sted, som ingen bonde kan dyrke på grund af den ringe jord.
20. Peder Hansen – 6 daler 2 skilling
21. Mogens Andersen – 7 daler 1 mark 12 sk.
22. Christian Smeds enke – 15 daler 5 skilling – enken berettede at den forrige ridefoged havde bevilget det øde bo til hendes afdøde mand for halv skat – hun kunne ikke udrede kvartalsskatten.
23. Laurids Pedersen – 4 daler 1 mark
25. Mads Pedersen – 23 daler 2 mark 8 sk
26. Hans jensen – 21 daler 1 mark 2 skilling – han berettede at formedels fattigdom ville han ikke kunde betale
27. Kuregaarden – 19 daler 8 sk.
28. Simon Hansen – 18 daler 2 mark 2 skilling – berettede at han ikke havde det ringeste at betale med.
30. Jens Svendsen – 17 daler 1 mark 11 sk.
31. Jens Jensen – skulle være meget arm
32. Villum Clausen af Anders Gregersen 23 daler 3½ mark. Anders Gregersen berettede at ikke have midler til at betale fmed.
33. Hans Eriksens efterkommere – 1 mark
34. Peder Bendtsen – 11 daler 3 mark 2 sk.
37. Munkegaarden stod ganske øde – skatte resterer
38. Laurids Pedersens sted stod ganske øde. – al skat resterer
40. Jens Mortensen er nu en meget fattig mand kan næppe betale kvartalsskatten – al den anden jordebogsskat resterer.
41. Laurids Andersen – 4 daler 10 skilling
42. Mads Væver – 20 daler 2 mark 8 skilling – han berettede at på grund af fattigdom kunne han ikke betale
45. Carls gaard står ganske øde
47. Abraham Rasmussen – 1 daler 3 mark
49. Rasmus Madsen – 6 daler 3 mark 12 sk.
51. Hans Svendsen – 14 daler 2 mark 6 sk.
52. Peder Rasmussen – 14 daler 2 mark 15 sk. Det tidligere ridefoged havde bevilget ham halv skat at hans næste øde gård
53. Ligger under Simblegaard
54. og 55. Hans Arristsen – 18 daler 1 mark 2 sk. – hvorefter han havde ydet til tolderen Mads Olsen efter ridefogden August Dechners seddel 2 læs hør som aftages for 3 (8?) daler, desuden havde han ydet 2 læs hør til Jens Pedersen. Dette kræver attest fra Peder Olesen før endeligt tingsvidne gøres.
56. Mogens oLsen – 2 daler 3 mark 10 sk.
57. Peder Jørgensen – 1 daler 2 mark 2 sk.
58. Christian Herlufsen – 6 daler 2 sk.
59. Joen Skomager – al skat resterer, men tingsvidne siger, at kvartalskatten kan “lempeligt betales”
64. Hans Esbersen – 6 daler 3 mark 4 sk.
65. Jens Abrahamsen – 1 mark
68. Lars Larsen – 1 mark
69. Hans Christensen, sandemand – skatten er udlagt i skiftebrevet.
vaaneder i Klemensker
1. Ole Lauridsen Kierkebo – 5 daler 2 mark
2. Hans Zander – 22 daler 2 mark 11 sk.
3. Claus Hartvig for Toftegården – 1 daler 6 sk.
6. Hans Pedersen – 3 daler 2 sk.
7. Jørgen Pedersen – rester 21½ mark – som han beretter at have leveret på almegaard og ikke til dato er fundet.
8. Lars Michelsen – 3 daler
11. Niels Hansen – 2 mark 2 sk. – Her imod berettet han at der skulle kortes for et smør, som skulle være leveret på Almegaard i 1678 ok ikke til dato befindes
12. Hans Rasmussen – 1 daler
14. Niels Ambrusen – 3 daler 1 mark 8 sk. Hvor imod han havde leveret 17 pund smør i 1678 til dato ikke befundet.
15. Michel Pedersen 11 daler 3 mark 6 sk. der foruden afgivet udskrift af hans bog at hand samme år 1678 ydede sit skattesmør ringere 2 pund 4½ ?
16. Rasmus He… ? 2 pund smør findes ikke med.
Rutsker Sogn
4. Jep Hansen rester rester den halve jordebogsskat samt 1 daler 1 mark
5. Niels Pedersen – 6 daler 10 sk. menes at være udlagt i skiftet efter Michel Madsen
11. Laurits Mogensen – 17 daler 1 mark 14 sk. Han beretter at for armods skyld ikke kunne betale – beder øvrigheden om hjælp
14. Daniel Mortensen – 8 daler 1 mark 2 sk.
16. Borregaardden ligger under slottets avling
17. Peder Bendtsen – 8 daler 2 mark 10 sk. Som beder om nogen hjælp at skulle være meget arm og fattig
18. Peder Davidsen – 16 daler 2 mark 10 sk. – han beder om hjælp.
19. Mogens Nielsen – 13 daler 2 mark heraf har han seddel fra gamle landsdommer Peder Olsen på 11 daler
20. Hans Pedersen – 2 daler 3 mark 2 sk.
23. og 24. Peder Nielsen – 5 daler 2 mark 10 sk. – skal have ydet noget siden
25. Hans Andersen i præstegaarden – skal yde den halve landgilde 5 daler 1 mark 9 sk.
26. Niels Hansen – 10 daler1 mark
30. Daniel Zacharisen – 12 daler 3 mark 12 sk.
31. Anders Jensen skal gøre regnskab rester 7 daler 10 sk.
32. Her Pouel angav øde steed rester den halve landgilde, som ydes haldelen af smør, byg og ? af jordebogspenge 8 daler 2 mark 3 sk. – den anden halvdel resterer helt.
33. Jørgen Høy – 5 daler 1 mark 6 sk. hvorpå han beretter at have leveret 2 læs skattehø på Peder Olsens vegne til Johanne mads Olsen
34. Hans Jensen – 7 daler 10 sk.
35. Hans Pedersen – 7 daler 2 mark 12 sk.
36. Anders Rasmussen – 1 mark.
37. Loftegaarden – 1 mark ligesom andre år
38. Hans Hansen – 13. daler 2 mark 11 sk.
39. Annicha Gummeløses – 1 mark
41. Anders Lassen – I flg. Lassens skiftebrev rester han siden 1673
42. Hans Andersen – 7 daler 10 sk
43. Knud Olsen – 5 daler 3 mark 2 sk.
44. Jep Nielsen rester først den ene del af landgildet 1 daler 1 mark 11 sk.. endnu resterer den anden halvdel af landgildet
45. Hans Jansen – 1 mark
46. og 48. Peder Jørgensen – 3 daler 2 mark 3 sk.
47. Anders Hansen – 5 daler 2 mark 9 sk.
vaaneder
4. Laurids Lauridsen – 6 daler 3 mark 1 sk.
7. Berill Hansen Baggegaardbonde – 3 daler 2 mark 14 sk.
8. Ander Nielsen Veboe – 2 daler
Vang – et fiskerhus par folk 100 tørre torsk
Kaas og Hellig Peder ligesaa
Olsker
1. Intet navn – 20 daler 1 mark 9 sk. denne er nu fattig – mand beder ydmygelig om tingsvidner på alt
2. Mads Hansen – 10 daler 2 mark
3. Vurfst Pedersen – 7 daler 3 mark 7 sk.
6. Morten ? – ? 2 mark 9 sk. er fattig og beder om hjælp
7. Lars ? – 11 daler 1 mark 6 sk.
9. Niels Nielsen – 1 daler 2 mark 15 sk.
10. Rasmus Hyldebrandt enke – 18 daler 1 mark 10 sk. – hun begiere tingsvidne på halv skat.
11. Hans Andersen – 5 daler 2 mark 4 sk. – er en fattig mand
12. Hans Hansen – 1 daler 8 sk.
13. Hans Mortensen – 1 mark – ligesom tidligere år
18. Anders Jørgensen – 2 mark 1 sk.
19. Hans Pedersen – 3 daler 1 mark 4 sk. – er en meget fattig mand med ringe bo !at ingen sig der kan være”
20. Anders Olsen – 16 daler 1 mark 8 sk.
21. Hans Pedersen – 7 daler 1 mark 4 sk.
22. Jens Mortensen – 6 daler 15 sk.
23. Peder Rasmussen – 11 daler 1 mark 5 sk.
25. Jørgen Rasmussen – 9 daler1 mark 8 sk.
26. Hans Jensen – 7 daler 1 mark 9 sk.
29. Hans Hansen – skal have stået øde og al skat resterer
31. Lars Olsen – 7 daler 1 mark 3 sk.
32. Mogens Jørgensen – 8 daler 1 mark 13 sk. skal have leveret 14½ pund smør til Claus Kryer – findes ikke med nu, men summen staar
34. Jens Mons Hansen og Lars Hendrichsen – 12 daler 2 mark 9 sk. Laurids Henrichsen er en fattig mand som vil have tingsvidne.
Vaaneder:
1. Jørgen Nielsen – 3 mark
2. Svend Mogensen – 3 mark
4. Bone Hansen – 3 mark 2 sk.
6. Mads Svendsen Lille Myregaard – 2 daler 2 mark
Karen Sal. Niels Nielsen – 3 daler
Sandvig
Jacob Madsen af et stykke jord – 1 tønde byg Sandemanden i Olsker sogn 7 svesk Eg og 1 Sach (?)
Rø sogn
1. Hullegården skulle have stået helt øde i dette år
2. Jep Køller – 11 daler 1 mark 2 sk.
3. Hans Frederichsen – 7 daler 3 mark 2 sk.
4. Markus Jensen – 1 mark 6 sk.
5. Laurids Olsen – 6 daler 8 sk.
6. Erich Rasmussen – 14 daler 3 mark 7 sk. Han beretter ingen medler at have til at betale.
8.Hans Hansen – 6 daler 3 mark 4 sk.
10. Anders Rasmussen – 4 daler 3 mark 1 sk.
13. Hans Pedersen – 5 daler 1 mark 11 sk.
14. Jens Jepsen – 10 daler 1 mark 3 sk. beretter at den sal. mand Ridefogden havde ham dette øde bo for halv skat 2 daler 2 mark 11 sk.
15. Hendrich Albertsen – 3 daler 1 mark 12 skilling
16. Zander Mogensen – skylder alle skatter bort.
17. Rasmus Jørgensen – 4 daler 23 sk.
18. Hans Hansen – 3 daler 2 mark 6 sk.
19. Øde bo, hvilken sognepræsten Christen Lind havde lovet at give kvartalsskatt i form af en otting smør årligt.
20. Laurids Hansen – 15 daler 5 sk. – er en meget fattig arm mand.
21. Laurids Jørgensen – rester al skat
22. Arent Barchus havde dette meget ringe sted det år kvartalskatten skulle betales, men det blev opgivet på grund af fattigdommen.
23. ? Mogensen – 1 daler 2 mark 14 skilling.
24. Hartvig Andersen – 1 daler 2 mark 6 sk.
25. Esber Esbersen – al skat resterer
26. Mads Jørgensen – al skat resterer
27. Christen Hansen – 1 daler 2 mark 6 skilling
Vaaneder
1. Peder Esbersen – 2 daler 8 sk.
2. Jep Andersen – 10 sk. nok en tønde mel af Spellings møllen, der nu er øde og ikke mere kan levere.
6. Morten Bøckers quinde – 2 daler 1 mark 10 sk.
7. ;aurids Hansen – 3 mark 10 sk.
8. Esber Olsen i Brenne – 1 fjerding smør og en ½ tønde torsk som ikke kan fås siden Møllen blev fordærvet. Han lovede det første år 2 pund smør årlig, men pgra armod reswter han i dette år 11 mark 1 skilling
9. Jens Rasmussen – 1 daler 3 mark 8 sk.
Samtlige restancer hørte til den afdøde amtsskriver Hans Christensen
DOM (pag. 058b) Herredsfogden dømte alle restancer af jordebogskatter indtil Jacobi Dag 1678 at betale inden 15 dage.
DOM (pag. 059a) mellem ridefogden og amtsskriver August Dechner og Ellen Esber Esbersen i Rø sogn og Mandell Madsdatter i Rø sogn angående
“en Pandekage, de skal havved baged oc tilred med en Piges nafnl. Kirsten Karstensdatter oc Niels Friderichsen at de i meening dermed at foraarsage uenighed imellem Kirsten Karstensdatter oc Niels Friderichsen eftersom de fornnævnte personer skulde hestuheder andre, med videre tingbogen oc den hæderlige Mand Hr. Christen Lind Sognepræst til Røe Kirche hans skriftlige Missive om deres for sig igiorde bekiendelse om formelder. Mandell Matsdatter herimod i Rettelegger sit shriftlige Inglæg Meldende af Meening, at Ellen Esber Espersen bør hendes usandferdig paa hel gied (?) angaffunde Loulig at bevise eller oc self at være, derfor hun bemeldte Mandell Matsdatter haffe angiff…, med videre hendes mundtlige oc skriftlige … tingbogen formelder.
Ellen Esper Espersen iche herimod er møtt udi retten eller nogen paa hendes vegne, men hun her fra Landet shall haffu taged Rømning, huor for amptskr. setter i rette oc formeener at bemnt. Ellen Esper Espersen, som sig findes til rømning haffuer taged sig paa, iche jo bør at straffes efter C4s Recess 2 bags 28 Cap. med videre tingbogen om forbelder, da benvt. Ellen Esper Espersen iche alleneste efter loulig stefvning oc ofte giorde foreleggelse her af Retten haffe absenteret, mens ved och till alle Herredstinge her paa Landet efter hende er blefuen Lyiste oc hun eller nogen paa hendes vegne er fremkommen til hendes sag at suare end oc saa bevises Ellen Esper Espersen at haude kiøbt en pige ved nafn Margrete til at shulle forskaffe hende af Kirsten Carstensdatter sharn, ses tingbogen derom vitløftig formelder huorefter Ellen Esper Espersen efter slig beskaffenhed ej kand forshaanes, mens efter C4 Reces anden Bogs 28 cap. som melder om schermaae (?), Maan [manen], Schig [signen], igen Schig, oc daals uddrivelse, Carecteres misbrug, at de saa om udi saadan mistænkt Kunster amgaaes, de saa iche af alle (?), derved shulle haved forbrud deis boeslod, oc der foruden at være forvist aff Danmark oc Norge oc begge først dømme, efter huilkte Ax… (pag. 59b)….. eftet bemdt. Ellen Esper Espersen kiendes oc dømmes at være forvist Danmark oc …. oc begge først dømmes oc all hendes boeslod at være forbrudt” Til vitterlighed Barch
[Sagen drejer sig om udøvelse af såkaldt hvid magi, der “maner” egenskaber fra f.eks. et menneske til et andet eller fra dyr til menneske]
7. november 1679 Pag. 059b
Jørgen Jensen fra Vestermarie sogn vil søge contra i sagen (?) mod Peder Ibsen i Olsker sogn, udsættes til næste ting.
Mogens Jørgensens vidnesbyrd skulle aflægges under næste ting “under faldsmåls straf” da amtsskriveren ikke kunne møde pgra lovligt fravær.
Hans Esbersen i Klemensker stævnede Peder Nielsen og Christen Møller i Rutsker til 12 mands “opkrævelse” ang. den 64. sg. i Klemensker. Med herredsfogdens tilladelse nedsattes 12 mænd til at udføre forretningen. Formand Mads Hansen i Scharpeskade med de øvrige medlemmers nævnelse.
De otte mand afgav deres kendelse vedr. den 26. gård i Olsker sogn.
Mogens Jensen i Olsker sogn stævnede Mads Ibsen og hans Søn Hans og Jes Meh… (?) til afkald ang. Habedamsgård, efter Mogens Jensens og de 12 mænds erklæring. De stævnede var ikke mødt, men blev pålagt at møde til næste ting.
John Sørensen i Rønne eskede dom over Morten Hansen, som ikke var mødt. Endvidere stævnede han Jes Jørgensen i Klemensker for 3 daler.
DOM (pag. 060a) 8 mands granskning af den 26. gård Bjærgegaard ført den 23. oktober 1679: Gården beboer var Hans Jensen. Didrich Pedersen af Aaker sogn ville have gården og dens skovtilliggende synet, for at se om Hans Jensen havde passet gården som aftalt. Didrich Pedersen fremlagde et lejebrev udstedt af ham til Hans Jensen dateret 14. juli 1676, hvilket omtales som kontrakten mellem gårdens ejer og gården lejer (beboer) Hans Jensen. Gårdens fire længer omtales og der blev opnået forlig mellem ejer og lejer. Derimod var skoven blevet forhugget. En del egestubbe og enkelte asketræsstubbe blev talt og vurderet til i alt 21 daler og 8 skilling.
21. november 1679 Pag. 060a
Hans Christensen i Klemensker stævnede Christen Herlufsen i Marevad (58. gård) for 16 daler i rede penge, som han skyldte Hans Christensen moder Karen Christen Pedersen i følge et pantebrev.
Hans Pedersen i Ullehals (?) på sin hustrus vegne fremlagde dokumenter på den 21. gård i Olsker for de 12 mænd.
De 12 mænd aflagde deres taksering af den 6. og 7. vaarnede i Rø sogn.
Mogens Jensen Habedam i Olsker ønskede at hans halvbrødre skulle gøre afkald på Habedamgården. Halvsøskendes fader Mads Ibsen mødte på deres vegne.
Oluf Svendsen i Rønne stævnede Anders Rasmussen i Rutsker for gæld. Sagen skulle føres på næste ting.
Jørgen Jørgensen i Vestermarie sogn mødte som fuldmægtig på Mogens Jørgensen i Olskers vegne i sag mod Per Ibsen i Olsker. Han oplyste at sagen er under forligsforhandling, men han ønskede at opretholde sagen indtil det blev enige.
Peder Ancher i Aakirkeby fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen mod Niels Ambrusen i Klemensker.
DOM (pag. 060b) afsagt mellem kong. tolder Mads Olsen og Laurids Andersen i Schinderbye i Klemensker. Sagen drejede sig om manglende betaling af ægter for 1677. Laurids Andersen havde troet at han skulle levere ægter til kongens ladefogden og ikke til tolderen. Hverken ladefogden eller sandemanden havde oplyst ham om det. Laurids Andersen blev frifundet for tiltalen, da han ikke var blevet præsenteret for en original skrivelse om disse forhold.
DOM – Kendelse (pag. 061a) 12 Mands kendelse af 6. og 7. vaarnedegårde i Rø. Opgaven var at vurdere den afdøde ejer Jens Hansens ejendomme til deling mellem hans arvinger.
Den 6. gård, som kaldes Lindholm, beskrives således. Stuelængen østre 2 stolperum ladehuset sættes for 4 mark, ialt 2 daler, dernæst 4 stolperum til stegershus med bageovn og kælder a r mark, hvilket er 5 daler, Stuen i 2 stolperum med 2 vinduer, der er noget gammelt tilsammen 4 daler, Krubbehuset med nyt loft a 2 daler er 4 daler.
Ladelængen: 5 stolperum a 3 mark er 3 daler 3 mark.
Sædesjord til rug og byg såvelsom havre er som Laurids Jensen vidnede om og blev sat til 12 td. land á 2 daler er 24 daler
Eng til gården er næste et læs slet i alt 2 daler.
Al herlighed tilhørende gården, såsom gårdsrum, trægård, kålhave, skov, bygningstræ og indmarksjord og fortov i Lindeskoven og bøgeskov såvel som det rette markskel i alt vurderet til 15 daler 1 mark
Lindholm vurderede i alt til 60 slettedaler.
Det 7. vaarned takseredes således:
Stuelængen, østerhus 2 stolperum med gammelt loft 5 daler, Herbergshuset 3 stolperum med 2 vinduer 8 daler, 5 stolperum med bagerovn og kælder a stolpe 7 mark i alt ?, til en lille forstue et stolperum 1 daler 3 mark, Stue 3 stolperum med 6 vinduer er med tegltag over a 4 daler er 12 daler i alt, Til krobbehus 2 stolperum for 2 daler 1 mark er 4 daler 2 mark. Et stolperum næst op til sat for 2 daler 1 mark, et gl. ? sat for 1½ mark.
I vestre længe: 1 stolperum mod syd egell for (?) 2 mark, 2 stolperum til stald for 3 daler, 1 stolperum med portrum for 1 daler. Noch længen, 7 stolperum a 1 daler er 7 daler
Den nørre længe, 1 Røst for (?) 1 mark, På vestre ende 1 stolperum for 1 darer 3 mark, nok i sammeligger 10 stolperum af 1 daler er 10 daler.
I den østre længe: Først 6 stolperum a 1 daler 1 mark er 7 daler 2 mark, 1 stolperum i søndre ende til drengehus for 1 daler 2 mark.
Sædsjorden til rug og byg 15 td. land havre 14 tønder land, eng 20 læs.
Dernæst findes der to udhuse. Til det første 1 td. land bygjord og til det andet 3 skæpperland bygjord.
Ellers fremlagde Mads Ibsen i Rutsker et pantebrev fra 10 marts 1671 på 120 daler som Jens Hansen havde lånt ham,. A
Alt ialt var der således værdier for 360 daler.
DOM (pag. 061b) vedr. den 7. vaarnedegård i Rø ejendommenes arvedeling mellem den afdøde Jens Hansen og hans hustru Bendte. I alt var der værdier af 360 slettedaler – værdien af pantebrevet. som skulle fordeles i to broderparter a 80 daler og to søsterparter a 40 daler. Laurids Jensen var den yngste og dermed jorddrotten, der arvede gården. Den anden søn var Rasmus Jensen i Rø sogn og de to søstre var Kirsten, gift med Mads Ibsen i Rutsker og Hans Mogensens hustru i Skrubbe i Klemensker.
Dom vedr. den 6. vaarnedegaard, som var vurderet til i alt 60 sdr. Med Laurids Jensens mellemkomst blev gården tildelt den anden af Jens Hansens sønner Rasmus Jensen. Da han var soldat kvitterede Laurids Jensen for ham.
5. december 1679 Pag. 062b
De otte mænd som var udvalgt til at se på Jacob Fiskers hus i Rutsker sogn afgav kendelse om huset og det tilliggende jord.
Morten Didriksen i Olsker irettelagde sit indlæg om den 21. gård i Olsker for de 12 mænd. Den tidligere ejer var hans afdøde fader Didrick Mortensen. Do afsiges på næste ting.
Peder Ancher i Aakirkeby på sin hustru moders vegne irettelagde et skiftebrev fra 16. november 1677 hvori det ses at Margrethe sal. Niels Michels havde sammen med andre kreditorer 15 daler tilgode hos Niels Ambrusen i Klemensker. Kravet til Niels Ambrusen var 8 slettedaler. Ambrusen var ikke mødt og sagen gik til doms.
Oluf Nielsen i Rønne stævnede følgende folk fra Klemensker: Hans Rasmussen, Hans Degn (?), Morten Hansen, Rasmus Abrahamsen og Elsebe sal. Oluf Pedersen og folk fra Rutsker: Hans Hansen på Frigaarden, brødrene Jes Hansen og Mogens Hansen, Niels Meh… Peder Nielsen i Skoven, Hans Pedersen samme sted, Hans Mangelsen soldat, Jes Andersen Prestegaard, Peder Nielsen i Krusegaard, Jens Svi… Desuden stævnede han folk fra Olsker sogn: Mich… i Vedby, Anders Jørgensen, Jørgen Rasmussen, Jørgen Nielsen, Ødber Lauridsen, laurids Væver, Hans Jensen Degn. Og fra Rø sogn: Hans Tydsk enke, Rasmus Andersen udbygger. Alle de stævnede var for gæld til Oluf Nielsen. [Oluf Nielsen var hospitalsforstander i Rønne – gælden var muligvis bøder, der var tilkendt hospitalet]
Hans Christensen irettelagde et pantebrev på 100 daler fra 18 juli 1652 udgivet af Christen Herlufsens salige fader. Hans Christensen ville på sin moders vegne føre vidner på næste ting. Chr. Herlufsen ville svare på næste ting.
Kgl. tolder Mads Olsen havde stævnet Elseby sal. Ole Pedersen i Klemensker sogn for manglende betaling af “en nød” som var tilfaldet tolderen efter hendes mands død.
Oluf Svendsen i Rønne efterlyste Anders Rasmussen i Rutsker i sag, som han havde begyndt.
DOM (pag. 063a) 8 Mands kendelse af Jacob Michelsens fiskerhus i Rutsker sogn afgivet den 3. november 1679. Jacob Fisker fremlagde en fire-mands skøn fra 1652. Huset var på 12 stolperum, som stod på slottets grund, norden for stengærdet. Nordost op til huset ligger et stykke jord på ca. 3 skæpper land, som Jacob Fisker beretter at have indlagt i generalmajor Løvenschoils tid og med hans samtykke, som er på slottets mark. Norden for slotsgærdet, sønden for huset imellem huset og bækken ligger et lille stykke jord, som er ca 1½ skæppeland. Sønden for bækken ligger en løkke, som er havrejord og bygjord som er tilsammen 4 skæpper land som synes at ligge på bøndernes fortov, men som ligger på kongens mark. Jacob Michelsen bekender sig som ejermand til huset. De otte mand afgav kendelse på aastedet som var i huset hvor Frederik Bødker bor. De otte mand kunne ikke andet end at konstatere at huset ligger med stengærdet i nord til Slottets mark og stengærdet mod syd til bondejord. Og at jorden derfor ligger på kongens mark. Derfor mente de ikke, at det skulle sættes i værdi.
19. december 1679 Pag. 063b
Hans Christensen i Klemensker lod sin sag mod Hans Herlufsen lyse “in seqvestro” til næste ting[dvs at han ville have at Herlufsen blev arresteret eller føres til tinge med magt]
Mads Ibsen og Tor Pedersen, kirkeværger i Rutsker sogn ville stævne folk i sognet for resterende kirketiende, hvis ikke de betalte inden næste tingdag.
Vedr. 12 Mands forretning, der var opmeldt til at vurdere den 64. gård Duebjerggaard af Per Nielsen og Hans ? ville forelægge alle dokumenter på næste ting.
Pehr Ibsen i Smørenge i vestermarie sogn stævnede Laurids laursen i Rutsker for 3 års landgilde.
Herredsfogeden Daniel Borch stævnede alle i herredet som manglede at betale for Kors Skæpper (skipper ?), hvilket han ville bevise på næste ting.
!2 mands forretningen ang. den 21. gaard Pæregaard i Olsker aflagde deres kendelse.
Kgl. amtsskriver og ridefoged August Dechner bød, at alt landgilde senest skulle betales i morgen.
Oluf Sørnsen i Rønne efter sidste tings indstævning fordrede 2 års landgilde af Anders Rasmussen i Rutsker i alt 18 daler 12 sk, samt sagens omkostninger.
DOM (pag. 064a) 12 mands kendelse af den 21. gård Pæregård i Olsker, som Didrich Mortensen boede på og hvor han var død. Nu boede Morten Didrichsen.
Stuelængen som i den vestre ende er 2 stolperum til herbergshus med et vindue sat for 3 daler, et stolperum med flagetilde (?) sat til 5 mark, 2 stolperum Krobbehus 10 mark, stue 3 stolperum med delle loft (?) med 5 gl. vinduer og en tegl kakkel ovn med paneler, bænke og døre og des gehør sat tilsammen til 9 daler. 4 stolperum til steger og forstue med bageovn, hver stolperum for 6 mark i alt 6 daler dog Morten Didrichsen det selv har tægt og klint 2 stolperum næst op til med flageloft til Kammer a 5 mark er 10 mark. 2 stolperum med gl. tag uden vindskeer a 3 mark er 6 mark, Summa 25 daler 3 mark.
Den østre længe 7 stolperum a 5 mark er 8 daler 3 mark
Søndre længes østre ende er 6 stolperum a 1 daler er 6 daler, 6 stolperum på samme længe a 3 mark er 1 daler 2 mark.
Summe 45 slettedaler.
Til byg og rug efter Jens Mortensen og Hans Mortensens beretning, 12 td. land a 1 daler er 12 daler. havrejord 22 td. land a 1 daler er 22 daler, Engebund 14 læs a 1 daler er 14 daler., i alt 48 slettedaler i alt 93 daler.
Skov tilliggender er af und bygningstømmer og gavntømmer af eg og ask samt underskov, såvel som al gården herligheder med Gårdsrum, Vindebrønd, trægård i alt sat til 50 sdr.
I alt 143 sdr.
Hans Mortensen som er Didrich Mortensens broder erkendte på aastedsforretningen at han havde fået sin arvedel af Didrich i alt 26 rigsdaler og 1 rdr. i skødegave og dermed tilfreds.
Peder Rasmussen såvel som hans broder ? erkendte at have fået på deres moders vegne deres andel af den 21. gaard i alt 15 daler.
Thor Pedersen i Rutsker på sin hustrumoders vegne bekendte at havde fået den tilfaldne arv i alt 15 daler og skødegave efter Didrichs hustrus.
Jens Mortensen og Hans Pedersen samt værgerne var tilstede på aastedsforretningen da den resterende jordepenge skulle findes. Alt i alt var det 30 daler.
Dommen: Parterne var Hans Pedersen udi Ullefals i Rutsker sogn på sin hustrus vegne, Morten Diderichsen på sine egne og medsøskendes vegne. Gårdens værdi afkortes med Jens Mortensens del på 31 daler 2 mark og til Hans Mortensen 32 daler 1 mark, samt omkostninger 6 sdr. og samfrænderne på 4 daler+ 4 daler. Tilbage er 65 sdr. 1 mark til deling mellem 4 sønner og 4 døtre. En broderlod er så 10 sld. 3 mark 8 sk.
Gården tilkendes den yngste søn Henrich Didrichsen, når han bliver myndig og af øvrigheden kendes “dygtig”. Hans ældre broder Morten Didrichsen, som nu boede på gården, blev af øvrigheden valgt til at være værge for sin yngre broder.
16. januar 1680 Pag. 065a
Ridefoged August Dechner ville sagsøge de vaarneder som havde store restancer. Den første sag, han ville føre, var mod beboeren på 12. vaarnedegård, Tårnbygård – i Klemensker, Hans Rasmussen, på grund af hans restancer og manglende vedligeholdelse af bygninger og ulovlig skovhugst. En 8 mands forretning skulle gennemføres for at afgøre, hvilke ulovligheder der var sket. Hans Knudsen valgtes som formand og synsforretningen skulle allerede finde sted mandag den 19. januar.
Ridefoged August Dechner stævnede et “løst kvindemenneske” ved navn Boell, tidligere tjent hos Morten Hansen i Olsker, for Lejermaal. Hun var ikke mødt. Endvidere blev det pålagt Vefst Pedersen fra Maegaarden og Morten Hansen i Olsker at møde til næste ting.
Amtsskriveren August Dechner stævnede på sidste ting Peder Ibsen på Hallegaarden i Olsker. Han var mødt og bekendte, at han og hans søn havde haft et slagsmål med Margrethe Mogens Jørgensen i Olsker. Som vidner var indkaldt Mads Smed, Hans Andersen i Myregaarden og Hans Jensen. De implicerede parter skulle møde til næste ting.
Christen Herlufsen i Klemensker blev “sat i rette” af Hans Christensen i Pilegården og ønskede en tolvmands dom og taksering af Marevadgaarden (58. sg.) i Klemensker. Christen Herlufsen ville svare på næste ting.
12 mandsforretningen på den 64. gård i Klemensker blev ført til doms efter recessen.
Oluf Nielsen fra Rønne fik læst sin skriftlige missive om gældsspørgsmål – han kunne ikke møde på næste ting pga andre vigtigere sager.
6. februar 1680 Pag. 065b
Amtsskriver og ridefoged August Dechner stævnede Morten Jacobsen i Klemensker for lejermål, som han havde begået på den 15. gård. Sagen skulle føres på næste ting.
August Dechner anmodede retten – på landsdommerens vegne – om en 8te mands forretning på vandmølle og dets løsøre, der ligger på 60. gård i Klemensker. Anledningen var henrettelsen af et kvindfolk ved navn Signe Peder Munchs i Aaker sogn. Vandmøllen tilfaldt kongen og skulle derfor opgøres i penge. 8 navngivne mænd valgtes og fik pålagt, at de torsdag den 12. februar skulle syne vandmøllen og dets løsøregods.
De otte mænd, der var valgt til at syne den 12. vaarnede gård i Klemensker, hvor Hans Rasmussen boede, afgav deres forretning. amtsskriveren havde desuden stævnet Hans Rasmussen, da han havde sået rug uden kongelig tilladelse, samt, at han ikke havde betalt de kgl. contributioner, skat og landgilde. Amtsskriveren ville have Hans Rasmussen dømt til at miste sin disposition over gården, samt til at betale den forringelse, som de 8te mænd havde konstateret. Hans Rasmussen ville forsvare sig på næste ting.
Mads Hansen i Scharpeskou i Klemensker havde stævnet Knud Sørensen, som boede i Klemensker, for en hest han havde købt for 7½ sdr.. Han havde betalt noget af heste med høstearbejde, men resten var ubetalt. Knud Sørensen blev pålagt at møde til næste ting.
Hans Kofod Hansen i Rønne stævnede, på vegne af hans moder Karen sal. Willum Clausen, Peder Andersen i Klingegaarden i Rutsker. I følge skiftet fra 9. oktober 1679 (Willum Clausens), drejede det sig om leje af gården. Lejebrevet var udstedt til Morten Sørensen, som var Peder Andersen stedfader (?).
Oluf Nielsen fra Rønne fremførte sine fordringer på Ægter: Det var 10 mark fra Klemensker: Degnen Hans Jensen, Elsebe Peder Lauridsen 10 daler, Rasmus Abrahamsen i Onsbjerggaard for 3 mark 4 skilling, Morten Hansen for 3½ daler , Hans Rasmussen 4 daler 1 mark 8 sk.. I Rutsker: Hans Hansen, førhen i Splidsgaardshuset for 4½ daler, Jep Hansen for 2 mark, Mogens Hansen 4 daler, Niels Marcher 3 daler, Ambrus Jensen på Friigaardsgrunden for 8 mark, Laurids Lauridsen i Kierkegaarden, Peder Nielsen i Schouven 15½ mark, Hans Pedersen 2 daler, Hans Mangels soldat 2 mark, Jens Andersen, udi præstegaarden, hans formand Peder Hansen af den 9 gaard i Klemensker skyldig til Hans von Møllergraff for året 1676 14 daler 12 sk.. Ægter er årligt ydet i “otting smør”. Olsker: Mads Hansen 3 mark 6 sk., Mads Hansen var mødt og aftalte en ydelse i korn. Laurids Olsen tingbud skyldte 3 mark, Jørgen Nielsen 7 daler 1 mark, Laurits Væver 14 mark, Anders Jørgensen 6 daler 2 mark 4 sk., Degnen Hans Jensen 7 daler 1 mark 11 sk.. Rø sogn: Hans Tysks enke 18 mark 15 sk.. Oluf Nielsen ønskede dom over skyldnerne.
Christopher Hansen i Rønne (?) stævnede Hans Rasmussen i Klemensker for gæld på 3 daler 3 mark 9 sk.. Hans Rasmussen var ikke mødt.
Christopher Hansen stævnede Michel Andersen i Rutsker for 2 daler 10 sk.s gæld og Jens Hansen for 2 daler 3 mark 14 sk.
Rådmand Hans Pers (?) i Rønne stævnede Hans Rasmussen på 12. vaarnedegaard i Klemensker for 1 dalers gæld. Han mødte ikke, men blev dømt til at betale gælden og 4 marks omkostninger.
Rådmand Claus Jensen i Hasle stævnede Jens Hansen i Rutsker for 3 tønder byg for i alt 2 mark 12 sk.. Han stævnede desuden Michel Andersen for 4½ mark. Og Laurids Jørgensen Møller på Baggegaards møllen for 9 mark 3 sk. Hans Esbersen på ? for ?. Claus Jensen stævnede desuden Peder R? og Hans Esbersen begge boende på Duebjerg i Klemensker, som havde lånt korn til avlen. De to stævnede ville svare på næste ting.
Hermand B.. Mortensen i Rønne stævnede Hans Esbersen på Duebjerg for lånte 1 dalers penge. Hvis han betalte inden næste ting, ville han undgå sagsanlæg.
Amtsskriver August Dechner bevilgede Hans Andersen i Krashave at fire mand skal syne den 25. gård i Rø sogn.
Hans Andersen stævnede Hans Friderichsen i Rø for et læs Q..(?) for 2 mark.
Christen Herlufsen i Marevadgaard i rette lagde et skriftligt indlæg i sagen som Hans Christensen havde startet mod ham. Hans Christensen mente at hans modparts påstandene ikke var beviste efter recessen. Christen Herlufsen mente, at han på sin moders vegne kunne kræve, at få sine penge. Begge parter ønskede nu dom i sagen,
Mads Ibsen fra Rutsker stævnede Laurids Væver i Olsker sogn for 6½ daler for den gård som Mads væver boede i.
Hans Jensen i Rutsker stævnede Anders Væbo i Rutsker for 2 sølvkander, 26 sølvknapper som han havde i pant og en forgyldt fingerring, som han havde i pant for 7 daler. Hans Jensen ville betale de 7 daler, men kunne ikke få de pantsatte genstande tilbage. Anders Væver ville svare på næste ting.
Herredsfoged ønskede dom i sagen mod dem der skyldte for “byg skæpper” for året 1679.
DOM (pag. 068a) – “Tolv mænds taksering og afsigt paa den 64. Gaard i Clemmedsker Sogen”. Sagen blev startet den 13. november. Gården ligger på Duebjerg og beboedes af Hans Esbersen, som er arving til gården tillige med sin søster Signe, der er gift med Christen Pedersen Møller i Rutsker. Der var en mistanke om at Hans Esbersen havde forringet gården efter at han havde overtaget den efter sin stedfader Peder Nielsen. Der fandtes en 12 mands dom på gården fra den 27. maj 1659.
Af bygningsbeskrivelsen læses bl.a. at stuehuset bestod af 13 stolperum, de østre 4 stolperum er med bageovn og sættes til 5 daler. Stue på 2 stolperum med 5 vinduer, kakkelovn i alt 6 daler, Krobbehuset 2 stolperum for 5 daler, 5 stolperum vest for krobbehuset er billig god ladehus 6 daler 1 mark.
Den vester længe er på 7 stolperum, hvoraf tre gamle fag med gammelt tag 2 daler 1 mark samt fire stolperum med tag 1½ daler
Den søndre længe på 4 fag for ? daler 2 mark
Sædsjord til rug og byg til 16 tønderland 16 daler, Havre jord på 20 tønder er 20 daler, Engebund 14 læs er 14 daler.
Skoven, gårdsrum og plads, brønd og vandsted regnes til værdi i alt 60 daler,
I alt summa 152 daler 2 mark. Hertil kommer at Peder Nielsen havde overladt 30 daler til sin steddatters mand Christen Pedersen Møller. Jørgen Torsen (?) krævede for at have haft ejendommen i pant for 63 sdr.
Dommen: Gården blev vurderet til 150 sdr. ved 12mandsdommen i 1659. Ved skiftet efter Esber Laursen den 4 september 1657 blev gården tilkendt Hans Esbersen. Gælden var 101 daler, som Peder Nielsen (der giftede sig med Esber Laursens enke) havde nedbragt ved at betale 30 daler til Christen Pedersen Møller på nær de 63 daler som stod i pant til fenrik Jørgen Torsen. Når gælden er betalt er der 53 sdr. 2 mark tilbage. Hans Esbersen skal have 34 sdr. 2 mark 8 sk. og søsteren Signe får 17 daler 1½ mark 2 sk. Hans Esbersen tildeles gården, hvis han var interesseret i at indløse gården og hvis slotsherren godkender dette.
DOM (pag. 068b) otte mands “afsigt på den 12. vaarnede i Klemensker” (Tårnbygård), som Hans Rasmussen boede på. Det var ridefoged og amtsskriver August Dechner der ønskede vurderingen, da han mente at gården var blevet forsømt: Stuelængens østre ende 3 stolperum til krobbehuset og 1 stolperum til kammers, dernæst stuens tre stolperum med 6 vinduer og rør teglkakkeloun, 1 stolperum til en forstue, til stegers hus 4 stolperum og 2 stolperum til herbergshus – til sammen 2 daler [det er rigtigt!]
Den vester længe 10 stolperum, gl. tømmer og tag og rygning for i alt 8 daler
Den nørre længe 13 stolperum, gl. tømmer, foruden tag og vægge kan ikke repareres, værdi 20 daler.
Den østre længe havde været på 4 stolperum var nu ganske borte, kan ikke repareres, værdi 6 daler – resten vurderede til 4 mark.
I alt 37 daler
I skoven fandtes mange egestubbe – over 100 og ca 40 andre træstubbe. Noget skulle gå til gårdens fornødenheder. resten måtte skovridderen og andre måske kunne gære rede for. Hans Rasmussen kunne ikke.
27. februar 1680 Pag. 069a
Sognepræst Poul Ancher til Hasle og Rutsker havde den 9. februar 1680 haft en firemands forretning på Skovgaard i Rutsker sogn, som Jens Hansen havde boet og endnu boede, men som han skal aflevere ryddelig først kommende midfaste 1680. Gårdens bygninger, mark, skov og enge blev takseret til 126 daler 2½ mark. Herefter blev akkorderet med Jens Hansen, som “var vel fornøjet”.
Amtsskriver og ridefoged August Dechner stævnede samtlige restanter af kongens jordebogsskatter for året 1679. De fik 15 dage til at betale, derefter ville de blive sagsøgt og udpantet..
Endvidere bad amtsskriveren tingbudede at meddele alle herredes mænd om de på nogen måde havde leveret mere end der var angivet i hver enkelts regnskab, så skulle dette meldes på tinget. Endvidere oplystes den almindelige taksering for kornsorterne for året 1679: 1 tønde rug var sat til 8 mark, en tønde byg 6 mark, havre til 3 mark. Amtsskriveren ville have et tingsvidne at alt var blevet angivet og afregnet efter rige mål etc.
En fattig udbygger i Klemensker på den 29. gårds grund ved navn Rasmus Hansen beklagede sig over at under en bededags prædiken den 14. januar 1680 var sket en ulovlig randsagning sted hos ham. De, der havde gjort det, var: Anders Gregersen, Jens Jensen og hans søn Anders Jensen, Niels Jørgensen, Knud Sørensen, Peder Behr..?, Jens Jensen Kay – alle fra Klemensker. De ledte efter en stjålen kvart mark, som skulle være blevet stålet fra den 29. gård. Udbyggeren stævnede nu de 7 “randsagningsmænd”. Ridefoged spurgte de syv stævnede om de havde haft sandemanden eller tingbudet med sig, således som en gammel lov sagde de skulle? Anders Gregersen svarede at de havde tingbudets tilladelse inden randsagningen, hvilket ridefoged modbeviste ved en erklæring fra sandemand om ,at det ikke var sket. Anders Gregersen henholdte sig til at udbyggeren havde erkendt at han havde tyvekoster. De syv mand erklærede, at de havde fundet et ?, et tørvejern, en pude og en lyngrive, som skulle være tyvekoster. Udbyggeren benægtede dette og ville sagsøge de syv for randsagning uden tilladelse, for husfred og gårdsfred. Sagen skulle behandles på næste ting.
Westerwalt beklagede sig over en del mennesker som ager, rider og kører over hans enge og avlsjord. Han anklagede særdeles Hans Aristen, Mogens Larsen og Laurits Hansen i Rutsker. Hvis det ikke stoppede ville han sagsøge dem.
Peder Rasmussen i Rutsker stævnede Hans Esbersen på Duebjerg i Klemensker for en lejekontrakt på den gård som han boede på. og som han havde fået lejekontrakt på fra 1680 til midfaste 1681. Sagen skulle udredes på næste ting.
Imod Oluf Nielsens tiltale mødte Jens Andersen i retten og fortalte at skiftet, efter salig Peder Hansen i Præstegården, skete fjorten dage før han flyttede til gården. Da han kom, var alt borte undtagen nogle gamle varer. Det var først ½ år efter, at han havde fået skiftet at se vedr. den 9. gård i Klemensker. Her så han, at det var tillagt mons. Møllengraff. Oluf Nielsen fortalte om at enken havde blevet pålagt skatter, som han havde betalt for hende. Nu var enken død og Oluf Nielsen ville kræve Jens Andersen for sine udlæg. Erich Pedersen, som havde været vurderingsmand på skiftet, hørte enken sige at de to stude var til Oluf Nielsen for de udlagte skatter. Overværende var Hr. Poul (Ancher) og Jens Pedersen. Der var flere genstande (listes op) som Jens Andersen havde overtaget da han flyttede ind på gården. Afdøde Peder Hansens datter var gift med Jens Andersen og som sådan var han arving og derfor var det også hans pligt at betale de forbundne skatter af gården. Jens Andersen ville svare på næste ting og han ville desuden fremlægge det originale skiftebrev.
Rasmus Hansen på den 29. gård i Klemensker var stævnet af Anders Gregersen i Klemensker, men da Anders Gregersen ikke var mødt for at føre sagen, dømtes hans anklage “død og magtesløs”.
Peder Nielsen og Hans Esbersen i rettelagde et skriftligt indlæg mod rådmand Claus Jensen i Hasle. Claus Jensen vil føre et vidne til næste ting.
Rådmand Claus Jensen i Hasle stævnede Henrich Pedersen Hjulmager i Rutsker for gæld 2 daler 13 skilling. Da hjulmageren ikke var mødt, dømtes han til at betale gælden og omkostningerne inden 15 dage.
Rådmand Claus Jensen stævnede sal. Per Mogensens arvinger i Rutsker: Thor Pedersen og Mogens Nielsen på Hyldegaard for gæld (4 skilling!) som deres afdøde fader havde skyldt ham.
Jens Abrahamsen i Klemensker havde, med otte mands bekræftelse, stævnet Claus Hansen på den 68. gård i Klemensker. Jens Abrahamsen var ejer af den 68. gård, men Claus Hansen havde i nogle år tid boet på gården. Nu havde Jens Abrahamsen fået sin “Hosbondes erlig oc Gudsfrygtige Matronis Barbara sal. Hermand Bone tilladelses seddel” dat. 13 febr. 1680 at Jens Abrahamsen måtte opmelde 8te uvildige mænd til at taksere den 68. gård og at angive hvor meget “brøstfældigheden” kunne sættes i penge. 8 mand blev valgt, som dog også skulle vurdere de forbedringer, der måtte være sket i Claus Hansens tid.
Claus Hansen i Klemensker stævnede Mogens Ibsen i Klemensker. Sagen skulle føres på næste ting.
Bent Pedersen i Rønne på Rasmus Jensens vegne i Rutsker sogn, stævnede Laurids Clausen i Rutsker for gæld på 6½ sdr. for en hest, som han havde købt i 1679. Laurids Clausen skulle møde på næste ting, hvis han ikke skulle blive dømt på forhånd.
Holger Pedersen på Tingsted i Vestermarie sogn stævnede Peder Hansen i Klemensker for værdien af et pantebrev, som han havde på Tyndekuldegaarden, hvor Peder Hansen boede.
Jens Andersen i Præstegaarden i Rutsker sogn stævnede Niels Nielsen sandemand i Rutsker for gæld på 4½ sdr. Niels Nielsen var ikke mødt.
Sognepræst Jacob Jensen Sode i Allinge stævnede Anders Olsen i Olsker for tre års tiende.
Morten Boen i Hasle mødte på sin moder Barbara sal. Hermand Boens vegne og stævnede Jens Skomager på Duebjerg for 2 daler 3½ mark.
Endvidere ønskede Morten Boen dom over Hans Esbersen på Duebjerg for gæld på 1 daler, hvilket herredsfogeden afsagde med det samme, da han ikke var mødt.
Barbara Hermand Mortensen i Rønne stævnede Christen Hansen i Rø, hvilken sag skulle føres på næste ting.
Hans Kofod Hansen i Rønne på Karen sal. Willum Clausens vegne stævnede Michel Andersen i Rutsker for 5t mark 4 sk., Rasmus Hansens enke i Vang for 4 mark 3 sk, Sidselle Hans Ibsen 7 mark og 12 sk., Hans Jensen 6 mark og Peder Beches i Pellegaarden 8 daler 2 mark 4 sk. Ligeledes stævnede i Olsker: Hans Hansen 5 mark 10 sk., Laurids Hendrichsen 2 mark. Samtlige gældsposter skulle behandles på næste ting, hvis ikke de var betalt forinden.
Hans Christensen i Pilegaarden i Klemensker lod læse en kontrakt udgivet 27. februar 1680 mellem ham og Christen Herlufsen om betaling af jordepenge, som hans moder Karen sal. Christen ? havde til gode. Begge parter var indforstået og Hans Christensen ønskede at få udarbejdet en tingsvidne derpå.
Jens Ibsen, som er den 14. bonde i Rø sogn, beklagede sig over en ildebrand der var sket for 3 uger siden. En ladelænge var brændt med korn, foder, kvæg og alt hvad der var deri til grunden. Ildebranden blev bekræftet af tingbudene.
Herefter Nørre herreds retancer for 1679. I Klemensker sogn:
1. Hans Mogensen, 10 daler 13½ sk.
2. Hans Mogensen – 6 daler 2 sk.
3. Ole Lauridsen 6 daler 2 mark
4. Per Hyldebrands enke – al skat resterer
5. Laurids Andersen – 11 daler 3 mark 15 sk.
6. Per Hansen – 2½ daler 1 skilling
7. Bent Aagesen – al skat resterer
8. Rasmus Abrahamsen – 15 daler 2 mark
9. Laurids Hansen – 1 mark
10. Hans Hermandsen – 4 daler
11. Hans Knudsen – 9 daler 1 mark 10 sk.
12. Morten Hansen – 16 daler 1 mark 4 sk.
13 Jens Mogensen – 8 daler 15 sk.
14. Peder Hansen
15. –
16. Major Westerwalt – 19 daler 1 mark 1 sk.
17. Per Nielsen – 10 daler 9 sk.
18. Abraham Hansen – al skat resterer
19. M. Westerwalt – al skat resterer
20. Jørgen Andersen – 13 daler 3 mark 4 sk.
21. afgangne Anders Mogensen – al skat resterer
22. Christian Smidts enke – al skat resterer
23. Laurids Persen – 6 daler 3 mark 10 sk.
24. Arist Persen – 7 daler 10 sk.
25. Mads Persen – 18½ daler 8 sk.
26. Hans Jensen – 13 daler 10 sk.
27. Ole Jensen – 12 daler 5½ sk,
28. Simen Hansen – al skat resterer
30. Rasmus Mahs (?) – 15 daler 10 sk.
31. Jens Jensen – al skat resterer
32. Anders Svensen – al skat resterer
33. Jens Erichsen – 1 mark
34. Per Bentsen – 5½ daler 1 sk.
35. Hans Køller – 10 sk.
36. Per Trolsen – 5 daler
37. Munkegaard øde
38. øde
39. Bølestedgaard – øde
40. Jens Mortensen – al skat resterer
41. Laurs Andersen – 7 daler 3 mark 10 sk.
42. Mads Olsen Væver – 18 daler 1 mark
43. Thor hansen – 1 mark
45. Carlsgaarden øde
46. Laurids Hansen – 5 daler 3 mark 10 sk.
47. Abraham Rasmussen – 6 daler 2 mark
48. Aage Madsen – 6 daler 10 sk.
49. Jep Jørgensen – 4 daler 1 mark
51. Jens Svendsen – 10 daler 2 mark 3 sk.
52. øde
53. drives under Simblegaard – al skat resterer
54. Hans Aristsen – 5 daler 1 mark 12 sk.
55. laurs Hans – 2 daler 3 mark 2 sk.
56. Mogens Olsen – 5 daler 2 mark 10 sk.
57. Per Jørgensen – 3 daler 3 mark
58. Christen Herlufsen – 6 daler 1 mark
59. Al skat resterer
64. Hans Esbersen – 6 daler 7 sk.
65. Jens Abrahamsen – 1 mark
68. Claus Hansen 1 mark
69. Hans Christensen – 6 daler 2 mark 10 sk.
Vaaneder:
1. Per Christensen – 5 daler 1 mark
2. Hans Zander – 22 daler 1 mark 1 sk.
3. Toftegaard Claus Hartvig – 1 daler 3 mark
4. Mads Hansen Scharpeskade – 6 daler 3 mark
5. Niels Persens enke – 15 daler 2 mark 8 sk.
6. Jens Persen – 7 daler 2 mark
7. Jørgen Persen – 4 daler 14 sk.
8. Laurids Michelsen – 3 daler 2 mark 8 sk.
11. Niels (?) Jensen – 9 daler 3 mark 3 sk.
12. Hans Rasmussen – 16 daler
14. Niels Ambrusen – 3 daler 2 mark 9 sk.
15. Michel pedersen – 15 daler 3 mark 7 sk.
Smaa Vaaninger
Peder Nielsen 2 lispund smør
Laurs Hansen – 2 pd. smør
Rutsker:
3. Mons Nielsen i Kaaseby – 10 daler 4 mark
4. Jep Hansen – 12 daler 10 sk.
5. Peder Rasmussen – 6 daler 2 mark 10 sk.
10. Michel Rasmussen – rester al skat
11. Laurs Monsen – al skat resterer
12. Per Laursen – al skat resterer
15. Christen Pedersen – 6 daler 3 mark 10 sk.
16. Borregaard ligger under slottets auling og bekommer intet ag landgilde, men tillige med slottets auling er under aarlig forpagtning
17. Peder Bendtsen – al skat resterer
18. Anders Pedersen – 17 daler 1 mark 10 ½ sk.
19. Mons Nielsen – 13 daler 3 marj 10 sk.
20. Hans Pedersen – 6 daler
22. hans Pedersen – 1 mark
23. Peder Nielsen – 8 daler 3 mark
24. Per Nielsen – 13 daler1 mark 10 sk.
25. Jens Andersen præstegaard – 14 daler 3 mark 4 sk.
26. Jep Jørgensen – 10 daler 12½ sk.
30. Daniel Zachariasen – 14 daler 2 mark
31. Anders Hansen – 7 daler 10 sk.
32. Hr. Poul Ancher – ?
33. Jørgen Hansen Høeg – 6 daler 1 mark 5 sk.
34. Hans Jensen – 8 daler 1 sk.
35. Hans Persen – 9 daler 1 mark 13 sk.
36. Anders Rasmussen – 1 mark
37. Loftegaarden – 1 mark
38. Hans Hansen – 6 daler 1 mark 5 sk.
39. Aniche Gumeløs – 1 mark
40. Laurs Laursen – 14 daler 4 sk.
41. Morten Sørensen – 8 daler 2 mark
42. Jens Andersen – 10 daler 3 mark 15½ sk.
43. Knud Olsen – 7 daler 1 mark 2 sk.
44. Magdalene sal. Hans Laursen – 16 daler 1 mark 11 sk.
45. Jens Hansen – 1 mark
46. Per Jørgensen – 3 daler 8 sk.
47. Anders Hansen – 11 daler 1 mark 4 sk.
48. Jørgen Persen – 2 daler
Vorneder
4. Erich Persen – 9 daler
4. Laurs Larsen – 10 daler 1 mark
6 Ole Rasmussen – 2 daler
7. Berild Hansen – 1 daler 14 sk.
Sandemand – 1 seek 3 mark
Vangebo rester folk et hundrede tørre torsk og dagsværk til slottet når det behøves.
I Kaas og Helligpeder rester folk årlig 100 tørre torsk
Olsker Sogn
1. Hans Jensen –
2. Mads hansen – 12 daler 1 mark 4½ sk.
3. Vefst Persen – 9½ daler
6. Morten Hansen – al skat resterer
7. Hans Larsen (?) – al skat resterer
8. Per Nielsen – 15 daler 12½ sk.
9. Niels Nielsen – 1 daler 1 mark 12 sk. forudi Egebech (?)
10. Morten Olsen (?) for Siellegaard – 17 daler 1 mark
12. Hans Hansen – 11 daler 3 mark 12 sk.
13. Hans Mortensen – 1 mark
14. Jens Monsen – 11 daler13 sk.
18. Anders Jørgensen – 7 daler 1 mark
19. Hans Persen – 10 daler 14½ sk.
20. Anders Olsen – 12 daler 3 mark 11½ sk.
21. Morten Didrichsen – 7½ daler
22. Jens Mortensen – 6 daler 12 sk.
23. Per Rasmussen – 6 daler 12 sk.
24. Jens Olsen – 2 daler
25. Jørgen Rasmussen – 12 daler 3 mark 5 sk.
26. Hans Jensen – 10 daler 1 mark 11 sk.
28. Didrich Laurichsen – 7 daler 2 mark 4½ sk.
29. Hans Hansen
31. Laurich Olsen – 10 daler 1 mark 3 sk
32. Mons Jørgensen – 12 daler 3 mark 4 sk.
33. Rasmus Jensen – 5 daler 2 mark 12 sk
34. Jens Mortensen og Laurids Hendrichsen – 8 daler 2 mark 3 sk
35. Jens Michelsen – 6 daler 14½ sk-
Vaarneder
1. Jørgen Nielsen – 3 mark 8 sk.
4. Tor Hansen – 2 daler 12 sk.
6. mads Smid i Lille Myregaard – 6 daler
Tejnboer hver pr folk 7 dagsværk
Allinge og Sandvig Jørg Larsen og Jacob Marchers jord – 1 td. byg – deres kvægskat af begge byer 1½ daler 10 sk. for Engeholdt 24 daler.
Rø sogn:
1. Per Rasmussen – 18 daler 1 mark 2 sk.
2. Jep Kiøller – 17½ dale ½ sk.
3. Hans Fridrichsen – 10 daler 7½ sk.
4. Marches Hansen – 2 daler 1 mark 14 sk.
5. Laurids Olsen – 4½ daler
6. Erich Rasmussen – alle skatter resterer
7. Anders Persen – 14 daæler 2½ sk.
10. Anders Christensen – 4 daler 2½ sk.
11. Hans Fridrichsen – al skat resterer
12. Laurids Hansen 1 td. byg
13. Hans Persen – 4½ daler 14 sk.
14. Jens Ibsen – 11 daler 3 mark 14 sk.
15 Henrich Albertsen – 3 daler 2 mark 6 sk.
16. Sander Mogensen – 15 daler 2 mark 2 sk.
17. Rasmus Jørgensen – 41 daler 14 sk.
18. Hans Hansen – 3½ daler 6 sk.
19. rester alle skatter, men Christen Lind rester for kvartalskat
20. Laurs Hansen – al skat resterer
21. Laurids Jørgensen – al skat resterer
22. Arrist Bachhuus – rester alle skatter, og nyder han det for kvartalskatte
23. Ole Mortensen – 4 daler 2 mark
24. Hartvig Andersen – 3 daler 1 mark 14 sk.
25. Esper Esbersens enke – al skat resterer
26. Mads Jørgensen – alle skatter resterer
27. Christen Hansen – 9 mark 9½ sk.
Vaarneder
1. Per Espersen – 3 mark
2. Jep Andersen i Spellinge – 1 daler 11 sk. og 1 td. meel for Spellingemøllen
5. Jens Skomager – 2 daler 1 mark 2 sk.
6. Morten Persens qvinde – 2½ daler 4 sk.
7. Laurids Jensen – 1 daler 2 sk.
8. Esper Olsen – rester al landgilde, 1 pund: 3 mark smør
Alt er forfaldet for perioden Philip Jacobi 1679 til årsdagen 1680
Datum Rønne den 24. febr. 1680
22. marts 1680 Pag. 073b
Formanden for 8 mandsforretningen efterlyste oplysninger fra Claus Hansen og Jens Abrahamsen vedr. den 68. gård i Klemensker. parterne ville til næste ting fremlægge deres oplysninger.
Hans Esbersen mødte ikke i sagen mellem ham og Per Rasmussen vedr. Duebjerggaard. Sagen blev optaget til doms.
Amtsskriver og ridefoged August Dechner ville have at Herredsfoged forfulgte de 7 randsagningsmænd i sagen som startede på sidste ting. Kun Jens Jensen var mødt og erklærede, at han intet havde at tilføje. Herredsfogeden ville tage sagen til doms på næste ting.
Kvartermester Oluf Staale stævnede Elsebe Peder Lauridsen under Hoglebjerg i Klemensker (61. gård) for slagsmål. Sagen skulle føres på næste ting.
Sognepræst Christen Lind i Rø sogn stævnede Sander Mogensen for manglende betaling af tiende (1 td. byg og 3 skæpper) i 1679 hvilket i penge var 10½ mark samt sagens omkostninger. Han var ikke mødt og dømtes til at betale inden 15 dage.
Jens Andersen i Rutsker ville have dom over sandemand Niels Nielsen i Olsker. Eftersom sandemanden ikke var mødt blev han umiddelbart dømt til at betale de 4½ daler til Jens Andersen.
Hans Christensen Madvig i Pilegaarden Klemensker (69. gård) stævnede Michel Andersen i Rutsker for en tønde byg. Michel Andersen var ikke mødt og herredsfoged afsagde straks domme om at betale. til Hans Madvig straks inden 15 dage.
Jens Andersen i Rutsker fremlagde skiftebrevet efter den afdøde Per Hansen fra 5. marts 1678 vedr. den post som Oluf Nielsen i Rønne fordrede. Oluf Nielsen ville svare til næste ting.
2. april 1680 Pag. 074a
Skriver: Laurids Hansen fra Rønne i den kgl. skrivers sted.
Amtskriver og ridefoged August Dechner læste kongeligt brev af 19. febr. 1680 angående Herredag og om oprettelse af Det vestindiske Kompagni.
August Dechner stævnede Michel Pedersen, som bor på en af kongens vaarnedgaarden Duebjerg. Sagen skulle forklares på næste ting.
Tolderens fuldmægtig Jens Pedersen stævnede Jørgen Ibsen, som boede på Frigaarden i Rutsker vedr. en dom han fik den 1. marts 1678.
Klemenskers sognepræst Oluf Jensen stævnede Niels Ambrusen i Klemensker sogn for gæld på 6 sdr. Niels Ambrusen ville svare på næste ting.
Ligeledes stævnede sognepræsten i Klemensker Niels Pedersens efterleverske i Skarpskoff for 4 sdr. 4 sk. Hendes broder Ødbern Hansen lovede at klarere inden næste ting.
Oluf Staale lyste sin sag mod Peder Lauridsen under Hoglebjerg i Klemensker.
Laurs Hansen irettelagde sit indlæg i sagen imod Jens Abrahamsen, som ville svare til næste ting.
Hans Svendsen i Rutsker stævnede Peder Rasmussen i Rutsker – sagen ville blive forklaret på næste ting.
Pouel Hansen i Rø sogn stævnede Anders Jørgensen i Olsker sogn for to tønder byg. Anders Jørgensen havde meddelt, at han ville svare på næste ting.
Jens Andersen i Rutsker i rette lagde sin skriftlige påstand i sagen imod Oluf Nielsen i Rønne.
Laurids Hansen i Rønne ønskede dom på vegne af Karen sal. Willum Clausen. Dommen blev afsagt og der skulle betales inden 15 dage.
DOM – 8 mands forretningen på den 60. gaards vandmølle i Klemensker 12. februar 1680 (se 6. februar). Efter en landstingsdom mod Signe Peder Munches begåede forseelse i Aaker sogn var vandmøllen og løsøre tilfaldet kongen. Hele møllen blev vurderet til 40 daler.
DOM – 4 mands forretning på den 25. gaard i Rø sogn (Maegaard, hvor Jørgen Andersen bor og er tilflyttet. Stuelænge: en lille forstue med et lille køkken på et stolperum 3½ mark, Stuen 2 stolperum med gl. loft på og ingen vinduer eller kakkelovn i 2 daler, 1 stolperum til krobbehus for 1 daler, 2 stolperum østen for krobbehuset 1 daler 3 mark. Ladelængen på 6 stolperum meget gammelt og hænger på støtter 2 daler 1 mark., dernæst findes nogle gamle tømmerstumper 1 daler . I stuen findes to gamle døre sat til 2 mark og 1 meget gammel forstuedør 8 sk.. For hele gården i alt 9 daler 2 mark
23. april 1686 Pag. 075a
Oluf Nielsen i rette lagde et skriftligt indlæg mod Jens Andersen i Rutsker. Jens Andersen mødte og fortalte, at han ville “tinge” med Oluf Nielsen om at betale 9 sdr. for gælden, som den afdøde Peder Hansen skyldte. Men Oluf Nielsen var ikke tilfreds og ville have dom i sagen.
Laurids Nielsen i Rø sogn lovede at betale ridefogd de 4 rdr, som han havde lånt og derudover holde ridefogeden skadesløs.
Jens Abrahamsen i Klemensker i rette lagde sit skriftlige indlæg i den kommende 8-mand forretning. Sagen blev optaget til doms.
Esbern Jensen i Klemensker stævnede Laurids Persen i Klemensker for en tønde korn (?) som stod til opbevaring, men som Laurids Persen havde “op aadet”. Videre til næste ting.
Hans Svendsen i Rutsker stævnede Anders Rasmussen i Rutsker for i al 106 sdr. 13 sk samt renter fra 14. februar 1677.
Kongl Tolder Mads Olsen stævnede Ambrus Jensen på Frigaardsgrunden i Rutsker .. Skovshøj..
Amtskriver og tjenestefoged August Dechner bekendtgjorde registrering og skifte af Claus Hartvigs boeslod på Baggegaard i Klemensker. Registreringen skete efter hans lejermål med hans tjenestekvinde Carne Mortensdatter for nogle år siden. Lejermålet var sket i hans ægteskab og som først i sommeren 79 var blevet åbenbaret. Boeslodden var så ringe at den ikke kunne indbringe mere end 70 slettedaler.
Jep Jørgensen i Klemensker bekendte at han havde betalt amtskriver August Dechner 16 sdr i Stedsmaal for 5 vaarnedegaard i Klemensker, som var den gård som sal. Niels Pedersen i Skarpeskade havde boet på. August Dechner spurgte samtlige herreds mænd i Nørre Herred om de havde flere uvisse indtægter at angive for året 1679. Da de ikke kunne angive mere, fik amtskriveren et uvilligt tingsvidne derpå.
Michel Pedersen på Duebjerg havde ikke betalt sin landgilde og efter amtskriverens mening burde han fraflytte sig gård inden midfaste.
30. april 1680 Pag. 075b
Amtskriveren læste General Admiralitetets missive til Amtmand Christian Gedde dat. 9. april 1680 om at alle skibsredskaber, sejl, lavetter mv. der stammede fra den sidste svenske stranding skulle afleveres til de svenske myndigheder mod behørig bjergeløn.
Anders Gregersen i rette lagde sit skriftlig indlæg mod ridefoged. Både Anders Gregersen og amtskriveren ønskede dom i sagen.
I ottemandsforretningen på den 68. gaard i Klemensker skulle gå til doms. Formanden Hans Hermandsen beholdte samtlige dokumenter i sagen.
7. maj 1680 Pag. 076a
Amtskriver August Dechner stævnede Hans Pedersen i Olsker for at han påskedag skal have svirret og horet, så han skulle dømmes efter lovene og lide dom som et eksempel for andre. Hans Pedersen ville give sit skriftlige svar på næste ting.
Amtskriveren ønskede dom over Michel Pedersen på Duebjerg.
Amtskriveren lyste endvidere sin del “in seqvistro” mellem Anders Gregersen og sine medfølgere i den tidligere førte sag vedr. randsagningen. Hvilken beslutning skulle indføres i tingbogen.
Esber Jensen i Hasle stævnede Hans Hansen og Peder Hansen i Klemensker for en ødelæggelse af afgrøde, som Laurids Pedersens kvæg havde forvoldt. Hans Hansen vedkendte, at han havde set afgrøden, som var blevet ødelagt, men han bedyrede, at han ikke havde været årsag dertil. Sagen skulle føres videre på næste ting.
Herredsfogeden bad Hans Svendsen, at føre bevis for sine fordringer til Hans Lauridsens skifte. Anders Rasmussen var ikke mødt for at gøre sin mening tilkende.
Hans Svendsen mødte i sagen hvor landsdommer Peder Olsen havde stævnet ham. Da der ingen tiltale var sket, mente han at den måtte ske på ny.
Der var sket et forlig mellem Jens Abrahamsen som jorddrot til 68 gård, Risegaard i Klemensker og Claus Hansen, som beboer. Dette blev meddelt ottemandgruppen, således at deres forretning ikke længere var nødvendigt. Claus Hansen skulle betale 3 slettedaler til Jens Abrahamsen for al forringelse på husbygningerne.
Amtskriveren Augiust Dechner havde stævnet Michel Pedersen på Duebjerg for manglende betaling af skat for året 1679 for kongelig majestæts vaarnedgaard, hvor han boede. Da han ikke havde betalt ville amtskriveren gøre udlæg i den sæd, som han havde sået. Michel Pedersen forsvarede sig med, at han ikke havde noget at betale med. Amtskriveren mente, at han ville miste sit fæste på gården, hvis ikke han kunne tage det skyldige landgilde i den såede rug.
28. maj 1680 Pag. 076b
Sognepræst Poul Ancher havde stævnet Jens Hansen, som tidligere havde boet på gården Hanskovgaard i Rutsker sogn (45. gård) Poul Ancher mente, at gården tilhørte ham “af slægt og byrd” og ville indløse gården med “sølv og penge”. Poul Ancher ville fremlægge dokumenter herfor. Jens Hansen var ikke mødt.
Sognepræst til Olsker og Allinge Jens Jacob Jensen Sode havde stævnet Jørgen Pedersen, som boede i Olsker Kirkes præstegaard, til fraflyttelse af gården i førstkommende midfaste 1681. Efter landets skik og bruge ville to tingbude lyse dette tre gange inden Sankt Hans dag.
Hans Pedersen i Olsker fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen mod amtskriveren.
Berild Hansen i Rutsker havde fået amtskriver August Dechners tilladelse til at få en 4mands oprettet til at syne og værdisætte Kirkebo i Rutsker, som Anders Væbe tidligere havde beboet på.
Jep Kiøller i Rø sogn stævnede Hans Hansen i Olsker sogn – nærmere på næste ting.
11. juni 1680 Pag. 077a
Sognepræsten Poul Ancher fordrede penge for Haneskovgaard i Rutsker af Jens Hansen eller at overtage hele gården.
Fridrich Hansen i Rø sogn ønskede, på egen, hans moder og søskendes vegne, at få 12 “med- og samfrænder” til at vurdere den 11. gård i Rø sogn, (Pilegaard), hvor afdøde Hans Frederichsen tidligere boede. Amtskriver August Dechner havde givet sin tilladelsesseddel, så herredsfogeden valgte de tolv mænd til opgaven.
Fridrich Hansen i Rø sogn opbød den 9. gård i Rø, som han havde boet på. Han ville overlade gården til sin stedsøn Hans Svendsen. Han ville først flytte i 1681, men herefter ikke svare skatter mv.
Niels Nielsen sandemand i Olsker stævnede på sal. Hans Trudsens børns vegne Margrethe Hans Trudsen (børnenes mor), for at høre hvad hun havde at sige til Hans Hansens anklage mht gårdens brøstfældighed (7. sg. Blåholtsgaard i Olsker). Med Amtskriverens tilladelse blev der nedsat er 12 mands forretning til at vurdere og skønne gården tilstand.
Anders Nielsen i Klemensker stævnede Peder Lauridsen under Hoglebjerg i Klemensker på den 61. gaard til 8 mands forretning angående noget jord, som de begge gør krav på.
Claus Hartvig den yngre vedstod en obligation og pantebrev som han havde udgivet til Claus Bohn i Rønne lydende på 100 sdr.. Der var sat pant i Baggegaarden med dato 28. august 1679.
Erich Rasmussen i Rø sogn, som er Hans Fridrichsens sal. hustrus broder og formynder (?) bekræftede en panteobligation på 40 sdr. til Claus Bohn i Rønne. der stod sikerhed i 3. gård i Rø sogn indtil kapitalen var betalt
Laurids Michelsen i Klemensker sogn og Mogens Jensen i Habbedam fremstod og erklærede at de var forliget i deres tvistligheder.
Morten Sørensen i Rutsker beviste med tingbude at han havde udsat Peder Andersen på den 41. gård i Rutsker. Gården skulle være ryddet inden ?.
Forrige landsdommer Peder Olsen i Bjergegaard (Vestermarie) stævnede Michel Persen i Klemensker fo r 5 daler og et lam. Michel ville svare til næste ting.
Jacob Martinsen (Mortensen ?) i Rutsker sogn havde tre gange udsat Frederick Pedersen fra den gård som han boede på senest midfaste 1681.
Sal. Christian Smeds enke boende på den 22. gård i Klemensker opsagde gården som hun boede på. Gården var fattig og jorden kunne ikke bringe hende nok penge, således at hun kunne betale skatterne, hvilket blev bekræftet af tingbudene.
Hr Cresten (Lind) i Rø sogn opsagde den 19. gård i Rø, som han havde haft i avl nogle år.
På samme møde opsagde Jens Ibsen (Eller også er det Christen Lind der opsiger og Jens Ibsen blot bebor?) den 14. gård til amtskriveren, da han ikke kunne udrede skatter af gården.
Erich Rasmussen i Rø sogn på sin søster Berette sal. Hans Fredrichsen stævnede Laurids Persen på Mure (?) i Klemensker. Sagen skal føres på næste ting.
Laurids Jensen i Olsker, der boede på den 30. gård i Olsker, ønskede at fraflytte gården, hvilket han meddelte Mads Ibsen, der ejede gården.
Hans Svendsen ønskede dom i sagen mellem ham og Anders Rasmussen, Olsker – dom afsagt.
Christen Herlufsen i Klemensker stævnede Hans Christensen i anledning til den kontrakt, der var blevet oprettet imellem dem.
Hans Knudsen oplyste at Hans Christensen ikke kunne komme på tinge, da han var syg, men ville møde til næste ting.
DOM (pag. 079a) afsagt mellem Oluf Nielsen i Rønne og Jens Andersen i Ruts kirkes Præstegaard i Rutsker sogn. Oluf Nielsen ville indkræve manglende jordebogsskat for 1676 efter afdøde Peder Hansen på i alt 14 sdr. 12 sk. af den 9. gård i Klemensker. Oluf Nielsen havde udfriet den afdødes landgilde, som han nu mente skulle betales af den nye beboer Jens Andersen, som flyttede ind umiddelbart efter dødsfaldet. Jens Andersen var senere flyttet til præstegaarden i Rutsker og havde taget en del af godset med til sin nye bolig, selv om det egentlig ikke tilhørte ham, mente Oluf Nielsen. Mads Ibsen i Rutsker og Hans Hansen i Rø sogn som var arvinger efter Peder Hansen. Jens Andersen blev dømt, men ikke at skulle betale det hele, noget skulle betales af medarvingerne.
DOM (pag 079b) Hans Svendsen havde sagsøgt Anders Rasmussen for 106 sdr. 13 sk.. Anders Rasmussen skulle være blevet pengene skyldigt efter skiftet efter Thor Larsen dat. 14. februar 1677. Dommeren dømte Anders Rasmussen til at betale de 106 sdr. eller lade gården og hans bo indgå som betaling.
18. juni 1780 Pag. 079b
Jep Jørgensen i Rutsker havde tre gange opsagt den 26. gaard i Rutsker, som han ikke længere beboede. Han opsagde gården til ejeren Hans Svendsen, der så måtte skaffe en anden til at bo og drive gården, til næstkommende midfaste.
Anders Hansen i “fattiges Gaard” i Rutsker opsagde sin gård (Den 47. gård i Rutsker) til fattigforstander Oluf Nielsen i Rønne. Han kunne ikke længere klare gården og opgav derfor at drive den efter midfaste. Oluf Nielsen måtte finde en nu mand til at drive gården.
Hans Jensen kirkeværge i Nylarsker sogn vedstod at Aagge Pedersen i Olsker sogn havde indløst et pantebrev fra 1661.
Amtskriveren svarede mod Jacob Fisker og Hendrich Bacher i anledning af en otte mands forretningen fra 25. oktober 1679. Selv om huset ligger på slottets grund, skal de levere skatter til kongen.
Amtskriver August Dechner stævnede Anders Veyboe (Væbo) i Rutsker ang. lejebrevet, som han havde haft Kirkebo på og som han nu ville fraflytte. Amtskriveren mente, at han ikke kunne flytte og dermed påføre kirken skade. Anders Veyboe ville svare på næste ting.
Hans Hansen på sin egen og Ødber Hansen på sal. Niels Pedersen hustrus vegne opsagde de penge, som Hans Hansen havde lånt af Peder Jensen i Østerlars sogn mod pant i den 49. gård i Klemensker. (?)
Michel Pedersen fremlagde sit indlæg mod Peder Olsen på Bjergegaard. Hans Rasmussen svarede på landsdommer Peder Olsen vegne.
Hans Svendsen i Rutsker var blevet stævnet af den tidligere landsdommer Peder Olsen for 2 bøgetræer til 4 sdr. værdi. Hans Svendsen mente, at træerne tilhørte afdøde Thor Larsen efter en skovdom (?)
Niels Ambrusen i Klemensker stævnede Niels Joensen (?) til en sag, som vil blive forelagt på næste ting.
Rasmussen i Rø sogn til rette lagde sit indlæg mod Laurs Pedersen i Klemensker.
Hans Pedersen og Jens Pedersen i Olsker fik amtskriver August Dechners tilladelse tila t 12 mand skulle syne og værdisætte den 17. gaard (Lille Bakkegaard) og 16. gaard (Bækkegaard) i Olsker. Således at en hver af deres søkende kunne få en del af gårdene. sogn.
Amtskriver August Dechner eskede dom over alle som pløjede påskedag. Dommen skal indføres.
Hr. Pouel (Ancher) opbød for tredje gang den 45. gaard i Rutsker.
Jens Mogensen i Rutsker på sin fader Mogens Jensens vegne udsatte Daniel Zachariassen fra den 30. gaard som han boede på inden midfaste.
DOM (pag. 80b) i sagen hvor amtskriver August Dechner havde stævnet Hans Pedersen fordi han havde harvet på sin ager anden påskedag og altså forbrudt sig mod kongens lov om at komme helligdagen i hu og begået helligdagsbrøde. Selv om at harvningen var sket af hans tjenestepige blev han dømt 3 mark i bøde.
16. juli 1680 Pag. 081a
Hans Christensen i Klemensker stævnede Laurids Jensen på den 30. gaard i Olsker sogn for 13 sdr. 3 mark. Herredsfogeden dømte straks i sagen, da beviserne var klare og Laurids Jensen var ikke mødt til forsvar.
Hans Rasmussen, Niels Nielsen og Mogens Jensen i Olsker sogn fremlagde deres sag for de 12 mand, som skal syne den 7. gård i Olsker sogn. Hans Hansen på den 7. gård lovede at svare skriftligt på næste ting.
Formanden for de 12 mand som skal syne den 17 gård i Olsker ville have sagen ført til doms på næste ting.
Anders Nielsen i Klemensker og Niels Ambrosen i Klemensker vedstod den kontrakt der var oprettet mellem dem og Laurids Pedersen vedr. noget jord, som de ikke kunne blive enige om tidligere – tilsyneladende efter at otte mand havde afgivet deres mening på åstedet.
Niels Hansen (?) i Klemensker betaler til Niels Anbrusen (?) 3 mark (?)
De 4 mænd på Kirkeboe i Rutsker afsagde deres forretning som ville blive indført i tingbogen.
Laurids Hendrichsen (?) i Olsker stævnede Bodell Jens Rasmussen i Olsker for gæld 6 mark. Beviser skulle fremlægges på næste ting.
Oluf Svendsen (?) i Rønne stævnede Jes Pedersen (?) i Præstegaarden, Laurs Larsen i P.. gaarden, Anders Rasmussen, Rasmus Hansens enke i Vang for gæld på 4 daler 3 mark 8 sk.
Oluf Svendsen i Rønne stævnede endvidere Hans Hansen og Hans Jensen i Olsker til næste ting.
Jørgen Ibsen på Frigaarden i Rutsker stævnede kongens tolder Mads Olsen – tolderen mødte med vedkendte sig sagens indhold.
Oluf Laursen i Klemensker aflagde sit skriftlige indlæg for de 12 mand, der skulle syne den 3. gård i Rø sogn
16. juli 1680 DOM (pag. 081b) 4 mands forretningen afsagde sin kendelse over Kirkeboet i Rutsker som er den 8de vaarnedegaard, som Berild Hansen boede på nu og som tidligere var beboet af Anders Hansen Væbo. Stuelængen i den vestre ende 2 stolperum til Stegerhus, ”næst vesten til er næsten halv nedreved” ganske udygtig bageovne op til ”Røde gafl” [dvs ”Rødder” gavle, som var af flettet kvikrod] på ophængte træstøtter (?) vurderet til 1 Daler. Derfra en dør på ”brøste” (?) til en lille forstue med to gamle halv døre 2½ mark og til reparering 2 mark, Dernæst Stue med gamle døre til Krobhus, stuen har 4 vinduer i alt vurderes til 2 daler 10 sk. Og det vurderedes at reparationer af stuen ikke kunne bekostes for under 3 daler 1 mark. Krobhuset er meget gammelt og hænger på stølter (?) vurderedes til bare 1 mark, men man skulle bruge 6 mark til reparation.
Den søndre Laalænge, som er 10 stolperum, der udi lå et stykke sparre, løsholter, sex støchjern …
Et 10 stolperum længe nordøsten ud 7½ daler samt træ til reparation 5 daler. Det kostede mere at reparere (13 daler 1 mark) end det tilsammen er blvet vurderet til 11 daler 1 mark 8 sk. Forretningen blev skriftligt overbragt til sognepræsten Poul Ancher og kirkeværgen Mads Ibsen.
DOM (pag. 082a) 8 Mands forretning om det omtvistede stykke jord på Hoglebjerg i Klemensker, der lå mellem Gadeleddet mod Anders Nielsen og til Hoglebjerggård tilhørende Peder Lauridsen. Ved de 8 mands mellemkost blev der indgået forlig mellem de to mænd. Forliget er meddelt og kontrakt oprettet.
30. juli 1680 Pag. 082b
Læst biskoppens brev til Oluf Svendsen i Rønne (Røe?) og som var tilsigtet alle præster og kirkeværger i Nørre og Vester Herred at de skulle have leveret vin og brød.
Oluf Svendsen i Rønne lyste sine sager til udsættelse, da han befandt sig på rejse.
Sognepræst Poul Ancher lyste den 45. gård i Rutsker, som kaldtes Hanneskovgaarden, til salg for penge. Han efterlyste om noget havde krav i gården.
Hans Hansen i Nyker havde fået den 49. gaard i Klemensker i pant efter et lån til Peder Jensen i Østermarie sogn – i lige måde skal Hans Hansen betale 100 sdr. til Laurids Michelsen i Kirkegaarden i Klemensker (?) Peder Jensen og hans børn havde arvet den 49. gård og der havde været en 12 mands dom (?)
Fru Mallers Sibelle (?) stævnede Peder Nielsen i Rutsker for 5 daler 1 mark 10 sk.. Peer Nielsen ville svare til næste ting.
Hans Hansen i Olsker fremlagde sit skriftlige indlæg for de 12mænd, hvorefter sagen gik til doms.
Jens Pedersen i Olsker sogn fremlagde sit skriftlige indlæg for de 12 mænd, der skulle syne den 17. gård i Olsker sogn.
Erich Rasmussen i Rø sogn tilrettelagde sin søsters indlæg for de 12 mænd, der skulle syne den 7. og 11. gård i Rø. Oluf Laurssen (?) vil svare imod dette indlæg på næste ting.
Poul Hansen i Olsker stævnede Peder Ibsen på Hollegaard (Hullegrd?) i Olsker sogn for gæld på 7 mark. Herredsfoged dømte “uden ophold” Peder Ibsen at betale inden 15 dage.
13. august 1680 Pag. 083b
Morten Bohn i Hasle stævnede Oluf Jensen på Kroe gaarden (Eller Kure gaard ?) i Klemensker for gæld på 3 mark. Desuden stævnede Oluf Jensen Morten Bohn på sin søster Barbro sal. Jens Hansens vegne i Rønne for en Ko som han havde pantet ham for. Omkostningerne på 3 mark mente han derfor ikke var hans sag at betale (?)
Laurs Hansen på sin fru moders Sibelles vegne ønskede dom over Peder Nielsen. Peder Nielsen ville svare på næste ting og gøre regnskab.
Kapellan Anders Jensen i Rønne stævnede Peder Nielsen i Klemensker i Trebens Gaard (40 sg.)
Præsten Poul Ancher efterlyste et rødbæltet stud og et rødstjernet kvie i tredje år.
Fredrich Hansen i Rø sogn fremlagde sit skriftlige indlæg for de 12 mænd, som skulle syne den 3. og 11 gård i Rø sogn.
Hans Pedersen i Olsker sogn fremlagde sit indlæg for de 12 mænd der skulle syne den 16. og 17. gaardd i Olsker.
Hans Svendsen i Rutsker sogn lovede at svare og føre vidnesbyrd mod landsdommer Peder Olsen til næste ting.
Niels Nielsen i Olsker sogn i rette lagde en 4 mands dom af 21. marts 1679 over den 7de gård i Olsker sogn. Niels Nielsen ville se skiftebrevet efter den afd. Hans Trudsen skrevet af amtskriver og ridefoged Rasmus Larsen (?)
Bodell Jens Rasmussen i ? sogn stævnede xx Pedersen i Rutsker sogn ???
3. september 1680 Pag. 084b
Amtskriver og Ridefoged August Dechners fuldmægtige Rasmus Lauridsen fremlagde en missive fra slotsherren Christian Gedde, dat. Hasle 30. Aug. 1680 om at der tæt ved Kirkeboet i Rutsker sogn, der hvor Berild Hansen bor, var fundet en grav med et menneske med adskillige håndværksredskaber. Ingen kendte til anledningen og årsagen til denne begravelse. Rasmus Lauridsen var blevet pålagt at forfølge sagen og få nedsat en 15 mands nævningegruppe, som skal granske, skønne og dømme i sagen. De 15 mand var: Formand Peder Nielsen i Brogaard i Olsker, fra Rutsker: Anders Hansen nord i sognet, Laurids Mogensen, Mogens Nielsen i Kaasbye, Mogens Pedersen i Rosendale, Fra Klemensker: Mogens Mogensen, Oluf Lauridsen, Bent Hansen, Jørgen Hansen i Kuregaarden, Fra Olsker: Vefst Pedersen, Jes Michelsen, Didrich Lauridsen, Fra Rø: Anders Pedersen, Hans Hansen forrige kirkeværge og Hans Pedersen i Dalbye.
De 15 nævninge skulle næste dag kl. 8 formiddag begive sig det sted hvor den døde ligger. Grandske den afdøde og bestemme, hvad han døde af og om muligt finde den dødes banemand. Endvidere blev det pålagt følgende mænd at møde til afhøring for de 15 mand.: Laurids Lauridsen tingbud, Jens Hansen før boende Haneskovgaarden (?), Laurids Hansen i Riisbye og Mogens Olsen i Riisby, Hans Pedersen i Ullehalst (?), Oluf Rasmussen og hans søn Rasmus Olsen, Peder Hansen i Knudegaarden. Disse mænd skulle møde på på åstedet og fremsige deres sandfærdige forklaring for de 15 mand.
Morten Sørensen i Rutsker stævnede Jens Mogensen i Aaker sogn for noget børnegods efter sal. Anders Lassen i Rutsker. Det var gods der tilhørte den afdøde mands børn, der boede i Vestermarie sogn og som han var værge for.
Alt Oluf Svendsens gældssager i Olsker og Rutsker sogne skulle dømmes snarest.. Alle der havde noget at indvende skulle senest svare på næste ting.
Pouel Hansen i Rø sogn forelagde sit indlæg for de 12 mand, der skulle syne den 3. og 11 gård i sognet. Erich Rasmussen i Rø sogn mødte på sin søster Birgitte sal. Hans Friderichsens vegne i tiltalen fra Oluf Lauridsen vedr. adkomsten ptil den 3. gård i sognet. Erich Rasmussen fremlagde skrift fra 15. september 1656 og skiftebrev fra 18. juni 1657 på den 3. gård. samt udskrift fra Nørre Herreds tingbog 22 april 1658. Oluf Lauridsen ville føre skriftligt indlæg for de 12 mand på næste ting.
Hans Hansen fra Nyker førte sit tredje “laubiudelse” på den 49. gård i Klemensker. Laurids Hansen i Rønne på fr. Magdalene Sybille Ecsteins vegne eskede dom i sagen mod Peder Nielsen i Rutsker for manglende landgilde i alt 3 daler. Dom afsagt umiddelbart herefter.
Hans Svendsen førte vidnet Mogens Pedersen fra Rosendale i sagen mod forhenværende landsdommer Peder Olsen. (Mogens Pedersen skulle have været i arbejde hos sal. Thor Lauridsen i Rutsker sogn, og at han mente at Thor havde haft regnskab med landsdommeren og at der intet var mellem dem.
10. september 1680 Pag. 085b
Sognepræst Poul Ancher førte forhørene i den formodede drabsag ved det Søndre Kirkebogård i Rutsker, hvor Berild Hansen nu boede. (=8. vg. Maegaard)
Graven fandtes 32 skridt fra Kirkeboets nordre længe lige vest for gårdsleddet. Graven var ca 1 alen dyb. Liget var kastet i graven på ryggen og liget havde støvlerne på. Lædderet på støvlerne så friske ud, men det var skørt, så de fire skønningsmænd mente, at liget havde ligget der i 2-3 års tid. Under og ved liget lå der 30 stykker håndværktøj, som enten tilhørte en snedker eller drejer eller begge dele. Pandeskallen var knust og da de frigjorde liget flød hjernemassen ud. Ovenpå liget lå stene, som de mente stammede fra det nærliggende gærde, da der var mos på. Gærdet var ikke repareret og man mente, at det ikke havde været vedligeholdt længe.
Anders Væbo blev afhørt og mistænkt for at kende til sagen. Han vedkendte at han havde sat stengærdet det andet år han boede på Kirkebogården sammen med Hans Hansen, som nu boede på Hans Truds Gaard. Anders Væbo mente, at gærden var blevet ødelagt for 5 år siden og det var på grund af ufreden, at han ikke havde fået repareret det.
Der blev fundet halm mellem benene på det døde legeme, hvilket de tolkede, att den døde var blevet kørt til stedet i en vogn med halm og læsset af.
Poul Ancher ville have de fire skønningsmænd til at fortælle, hvordan Anders Væbo havde opført sig, da han blev kaldt til graven den 31. august. Anders Væbo havde stået “sydvest for hovedet, oc der Anders Væbo stod saa stille oc saa i graffuen till liget, daa shiltes hoffuets pande oc shallen aff, oc der aff udlød Hiernen”. Og det blev pointeret at de ikke havde rørt ved liget. Anders Væbo blev spurgt om hvorfra han havde fået et langjern, som han havde i sin gård. Han havde fundet det i stegershuset i vinters kort før han flyttede. Anders Væbo ville føre et vidne til næste ting, nemlig Kirsten Laurs.
Oluf Nielsen i Aacher sogn havde stævnet Hans Jensen i Olsker for ulovlig skovhugst. Oluf Nielsen var fuldmægtig for Didrich Pedersen. Der blev fremlagt et lejebrev fra 20 juli 1676, samt en 8mands skønsforretning fra 7. nov. 1679.
De 12 mand der var valgt til at syne den 17. gård i Olsker afsagde deres dom – hvilken skal indskrives i protokollen.
Oluf Lauridsen aflagde sit skriftlige indlæg for de 12 mand som skulle syne den 9. (?) gård i Rø sogn.
Laurids Henrichsen ønskede dom i hans sag mod Bodell Jeans Rasmussen for de 6 mark, som hun skyldte for at har havde gjort en ligkiste til hendes afdøde mand.
Hans Hansen gjorde krav på den 49. gård i Klemensker. Ingen fra hans slægt var mødt eller andre, som vil give sin mening til kende.
Imod sal. Hans Friderichsens arvinger lovede Laurs Persen i Klemensker at svare til næste ting.
Herredsfogeden efterlyste en en sølvdupske og sølvh..(?) som blev tabt under transport fra Kirkeboet i Rutsker, hvor man havde fundet et dødt menneske, og Rønne.
DOM (pag. 87b) 12 mands forretningen vedr. den 17. gård i Olsker Sogn, hvor Jens Pedersen nu bor. Han havde en ældre bror Hans Pedersen, der boede i Rutsker sogn, Den ældste søster var Ølder (?) Pedersdatter og den yngste søster Lisebet Pedersdatter. Stuelængen bestod af 3 stolperum stue med 2 gamle vinduer og med meget gamle spær, der hænger. Ingen dygtig kakkelovn. alt vurderet til 3 daler, Vester stuen et krobhus og 2 andre stolperum ladehus pr. stolperum 2 mark er 1 daler 2 mark. Østen for stuen var ingen rum, ej heller forstue, ingen bageovn eller kælder.
Der fandtes en del tømmer, men en del var råddent, vurderet for 1 daler 2 mark.
Nørre længe på 8 stolperum a 3 mark er 6 daler.
Huset i alt blev således vurderet til 12 daler.
Rug og bygjord blev vurderet til 12 tønderland a 1 daler er 12 daler. Havrejord i alt 19 tønder a 1 daler er 19 daler. 16 læs enge er 16 daler. Ialt 47 daler, der tillagde gården herligheder til penge i alt 74 daler.
Da Jens Pedersen var yngste søn skulle han have gården, så hun kunne blive boende. Da den ældre broder havde boet i 6 år på denne gård, skulle han betale Jens Pedersen for leje hvert år 14 mark. Hans Pedersen havde i de sidste år boet på nabogården 16. sg. Arven blev delt mellem de fire søskende.
17. september 1680 Pag. 088b
Amtskriverens fuldmægtig Rasmus Lauridsen kunne ikke komme på tinget, da han var optaget med at betale kvartalspenge til garnisionen. Men Slotsherren bemyndigede herredsfogeden Daniel Barch at føre sagen. Herredsfogeden havde været på åstedet ved Det søndre Kirkebo i Rutsker og kunne sammen med de 15 nævninge for sagen. Præsten Poul Ancher blev valgt til at føre afhøringerne. Et af de opgaver som nævningen havde var, at undersøge om den afdøde kunne være sin egen banemand.
Hans Jensen i Olsker i rettelagde et skriftligt indlæg mod Didrich Pedersen i Aacher sogn. Hans Jensen ville på næste ting føre følgende vidner: Didrich Hollænder, Jørgen Mogensen kirkeværge og Mads Smed.
Laurids Pedersen i Klemensker i rette lagde et skriftligt indlæg mod Hans Frideriksens arvinger i Rø sogn. Herefter forlagte han dom i sagen. Sal. Peder Hyldebrands skrift fra 25 juni 1677 blev læst. Erich Rasmussen ville svare for arvingerne på næste ting.
De 15 nævninge ville have udskrevet alt hvad der var sket i sagen vedr. det makabre ligfund, her efter ville de have afhørt vidner.
De 12 mand fremlagde deres kendelse på den 7. gård i Olsker sogn, hvorefter Hans Hansen ønskede udskrift således at han kunne føre sagen til landstinget.
Anders Væbo i Rutsker sogn stævnede Kirsten Anders Nielsen i Rutsker sogn, således at hun kunne fortælle om en begivenhed, der var sket for ca. 15 år siden. Hendes mand Anders Nielsen havde fortalt hende, at sal. Aage Fendrich havde skudt et dyr. Og for at han kunne flå det fik han en .. ?,. Det hele var lidt fordulgt, da øvrigheden ikke måtte opdage det.
DOM (pag. 089a) de 12 mands kendelse af den 7. gård i Olsker. Sagen var startet af de umyndiges formyndere med sandemand Niels Nielsen som en af dem. Arvingerne var bl.a. sal. Hans Trudss stedbørn. Gården og dets tilliggende jord, enge og anden herligheder beløb sig til 150 sdr. Med Hans Hansens mellemkomst blev skovenes brøstfældighed bedømt til 10 dalers værdi. Hans Christensen i Klemensker havde også gjort krav på gården. Dommen tilkendte Hans Trudsens yngste søn Rasmus Hansen sæde og lejerskabet til gården når han blev blev sin egen værge.
24. september 1680 Pag. 090a
Rasmus Lauridsen kunne ikke være tilstede proklamerede Peder Pedersen, på sin husbonds vegne, at de 15 nævninge på tinget skulle føre deres vidner i mordsagen til næste ting og derefter gøre deres “toug”.
De 12 mand afsagde kendelse over den 3 og den 11 gård i Rø sogn. Erich Rasmussen bad om at få dommen beskrevet.
Hans Jensen i Olsker førte vidnerne Didrich Lauridsen, jens Mogensen og Mads smed alle fra Olsker sogn, der fortalte, at den gård som Hans Jensen overtog var ganske forfalden.
Hans Jensen, sognedegn i Olsker og Allinge menigheder stævnede Esber Laurids i Tejn for løn og tiende for de tvende øde gårde (stelle) som han i 14 år havde dyrket. Han skulle desuden sammen med sine naboer betale tiendesild efter gammel sædvane.
DOM (pag. 090b) 12mands kendelsen afsagt for den 3. og den 11. gård i Rø sogn. Den 3. gårds værdi blev sat til 152 sdr. og den 11. gård til 81 sdr. 1 mark. Oluf Lauridsen i Klemensker, hvis fader havde ejet den 3. gård, mente, at gården tilhørte ham. Erich Rasmussen af Rø sogn udtalte sig som værge til Birgitte, enke efter afdøde Hans Friderichsen. Birgitte mente sig berettiget til afgifter både af den 3. gård og den 6. som hendes mand havde drevet og opbygget. Fridrich Hansen af Rø sogn udtalte sig som værge for den yngste broder Anders Hansen, at yngsteretten burde tilgodese Anders Hansen. En anden broder Poul Hansen mente, som den næstyngste, skulle havde det ringeste sæde (11. gård). 12mands kendelsen delte arven: Den tredje gård skulle fradrages et pantebrev å 40 sdr. til Claus Bohn i Rønne. Dernæst deltes summe til 5 drenge og 1 pige. Den 11 gård ligeså. Dommen tilkendte enken at beholde begge gårde på hendes livstid.
1. oktober 1680 Pag. 091b
Ridefoged August Dechners fuldmægtige Rasmus Lauridsen og tingbudet Hans Pedersen stævnede Anders Væbo til vidners påhør i drabsagen.
Det første vidne var Jens Rasmussen i Rutsker, der fortalte at han for tre år siden var hos Anders Væbo for at tærske rug. Dengang havde han set det nu fremlagte stykke staal på Anders Væbos bord. Han havde ønsket at købe noget af det. Anders Væbo ville svare skriftligt på næste ting.
Hans Jensen af Olsker i rette lagde et skriftligt indlæg mod Didrich Persen i Aaker og ønskede nu at sagen gik til doms.
Ødber Lauridsen svarede for sig selv og Karen sal. Niels Nielsen imod Hans Degn af Olskers anklage. Hans Degn fremlagde forhenværende skånske biskop Niels Gude (?)s udgivne forordning fra 1579 omhandlende de Bornholmske degnes indtægter og rettigheder. Hvilke rettigheder var konfirmeret i 1664 og igen konfirmeret af biskop Hans Bagger. Sagen blev optaget til doms.
Jens Abrahamsen i Klemensker stævnede Berild Hansen i Rutsker vedr. en dom fra 4 juli 1679 og den manglende efterkommelse af dommen.
Svend Hansen i Nyker sogn på sine børns og medarvingers vegne stævnede Mads Hansen i Skarpeskade. Sagen var at få 12 mænd til at skønne den 33. gård i Klemensker, for at få dem til at vurdere, hvad de skulle arve, samt fortælle hvem der er den rette arving af gården. De 12 mand blev opremset.
Rasmus JENSEN i Rø tilrettelagde et skriftligt indlæg mod Laurs Pedersen i Klemensker. Sagen blev optaget til doms.
Niels Ambrusen i Klemensker stævnede Jens Abrahamsen for tvende sølfstober, som Niels i sin fraværelse for 17 år siden (1663? Rejse?) havde leveret til Jens. De var 10 dalers værdi.
Anders Nielsen i Klemensker stævnede Poul Andersen i Rutsker for gæld 2 sdr.. Poul Andersen var ikke mødt og sagen skulle fortsætte på næste ting.
8. oktober 1680 Pag. 092b
Mads Andersen i Klemensker mødte på sin fader Anders Nielsens vegne i sagen mod Poul Andersen..? Sagen skulle føres på næste ting.
Anders Væbo nægtede at sagen mod ham var lovligt begyndt og stævnet, så han ville ikke lade sig udspørge. Sagen udsattes til næste ting.
22. oktober 1680 Pag. 093a
Oluf Nielsen i Aacher sogn på vegne af Diderich Pedersen i Aaker æskede dom i sagen mod Hans Jensen i Olsker sogn.
Dom afsagt mellem Hans Jensen degn i Olsker og Ødber Lauridsen. Degnen bad dommen beskrevet.
Dom afsagt imellem sal. Hans Friderichsens arvinger i Rø sogn og Laurs Pedersen i Klemensker.
Anders Væbo i Rutsker havde med kald og varsel “for Hammershus Port” stævnet amtskriver August Dechner og i hans fravær, fuldmægtige Rasmus Lauridsen. Første vidne var tingbuddet Hans Pedersen i Rutsker, som fortalte, at Anders Kofoed (?) for 15 eller 16 år siden havde nogle køer, der var faldet ned fra klippen i dammen. derfor havde han lavet gærdet for at forhindre, at det gentog sig. Han mente ikke, at vide om stenene havde ligget i gærdet eller var nedbrudt inden liget var blevet nedgravet og gemt under stenene.
Dernæst afhørtes Hans Andersen i Rutsker, som fortalte, at panden på ligets hoved allerede var skilt af inden Anders Væbo kom til stede. Altså det skete ikke da Anders Væbo kom, som tidligere var fortalt af skønningsmanden. Ej hellere var det løbet hjernemasse ud af hovedskallen.
Anders Væbo fremlagde sit skriftlige indlæg for de 15 mand. Rasmus Lauridsen ville på amtskriverens vegne, svare på næste ting. Formanden for de 15 mand ville fremføre alt hvad de kunne fremlægge i sagen på næste ting og derefter afgive dom i sagen.
Svend Hansen i Nyker sogn fremlagde sit skriftlige irettesættelse for de 12 mand der skulle syne den 33. gård i Klemensker. Herefter ville han have dom i sagen.
Mads Hansen ønskede at få besigtelsesdommen beskrevet. Men formanden Jens Nielsen måtte erklære, at der ikke var skrevet noget skriftligt på sagen. (Det drejer sig om 8mands dommen over grænserne mellem to gårdens jord i Klemensker)
Niels Ambrusen i Klemensker i rette lagde sit skriftlige indlæg mod Hans Abrahamsen og ønskede herefter dom.
Rasmus Lauridsen på amtskriverens vegne stævnede Niel Ambrusen for gæld til Hans Hansen i Rosendale.
DOM (pag. 094a) mellem degnen Hans Jensen i Olsker og Ødbern Lauridsen i Tejn. I Dommen gentages Skånebispens forordning om fiskerlejernes betaling til degnen, samt de fornyede forordninger fra biskop Johan Wandel og senest Johan Bager fra den 17 juni 1680. Ødbern Lauridsen havde boet 20 år i Tejn og var ikke krævet af degnen før. Han ejede 2 steder og som sådan skulle han betale 2 ol sild hvert år og både manden og hustruen levere ½ dags arbejde til degnen. Herredsfoged dømte Ødbern til at betale for indeværende år og fremefter. Det måtte være degnen egen fejl, at han ikke havde krævet tiende af Ødbern tidligere.
DON (pag. 094b) Rasmus Hansen i Rø havde stævnet Laurs Pedersen i Klemensker for et hus og noget jord i Løsebæk. Huset skulle være købt af Rasmus Hansens afdøde fader Hans Fridrichsen i Rø. Det er en indviklet historie med en Jens Lauridsen, som skulle have været jorddrot til det omtalte hus i Løsebæk. Jens Lauridsen var udenlands og det var et rygte, at han skulle have været afgået ved døde i udlandet. Imidlertid dukkede han op og levede i sit hus indtil 1679, hvor han døde i Allinge. Hans Friderichsen skulle have betalt 19 sdr. til degn og præst for at få ham begravet. Laurs Pedersens “formand” skulle have nået at overtage huset i Løsebæk, da Jens Laursen var savnet og formentlig død. Rasmus Hansen fik ikke medhold hos herredsfogeden om at hans faders udlæg kunne kræves af Laus Pedersen, da det ikke var angivet i skifterne og at Rasmus Hansens broder Friderich Hansen havde indgået forlig med Laurs Pedersens formand.
29. oktober 1680 Pag. 095a
Rasmus Lauridsen aflagde sit skriftlige vidnesbyrd i sagen. De 15 mands formand spurgt Anders Væbo om han havde noget at tilføje i sagen om det fundne døde legeme i Rutsker. Da hverken Anders Væbo eller fuldmægtigen havde noget at tilføje gik sagen til doms.
Jens Abrahamsen aflagde sin skriftlige vidnesbyrd mod Niels Ambrusen hvorefter sagen gik til doms.
Laurids Pedersen i Klemensker stævnede Friderich Hansen for de 6 daler, som han havde oppebåret af hans formand.
Desuden stævnede Laurids Pedersen Anders Nielsen på Bjergegaard i Klemensker for at have stjålet en eng, som tilhørte ham. En af vidnerne var Peder Olsen i Rutsker, som havde tjent sandemand Mogens Ibsen i Klemensker for 20 år siden,. Han havde mejet engen som var ejet af sal. Jens Mogensens som dengang boede på Hylde Bjergsgaarden.
Mads Hansen i Klemensker stævnede Svend Hansen i Nyker for et stykke jord, som han påstod at have købt for 17 år siden. Han ville fremføre sine påstande for de 12 mænd, som skulle syne den 33. gård i Klemensker.
Major Westerwalt stævnede Poul Andersen for husleje på 8 daler af den 52. gård i Klemensker.
DOM (pag. 095b) Didrich Pedersen i Aacher sogn stævnede Hans Jensen for at han skulle have tilført skade for skoven til den 26. gård i Olsker. En 8te mand forretning fra 7. november 1679 dømte Hans Jensen til at betale 21 daler for denne skade. Didrich Pedersen ville have at Hans Jensen også skulle betale for den manglende vedligeholdese af gårdens 24 stolperums stuehus og de 6 stolperums østre længe. Hans Jensen ville ikke betale for alle træstubbene, da han påviste at fire stubbe stammede fra tiden før han overtog gården. Hans Jensen var flyttet over på den 26. gård, hvor han havde lejekontraks fra samme Didrich Pedersen. [Dommen beskrives nøje på tre sider og er ikke læst i detaljer]
19. november 1680 Pag. 097a
tre tingbude blev idømt 3 rigs-ort i bøde for udeblivelse for retten.
Læst et kgl. brev til slotsherren.
Med amtskriverens tilladelse til at nedsætte en 8 mands forretning til at undersøges jordede på den 61. gård og den 63. gård i Klemensker for at finde ud af ejerforholdene.
Anders Nielsen i rettelagde den kontrakt, som var lavet imellem ham og Peder Laursen vedr. 192 rdr.
Laurids Pedersen i Klemensker i rette lagde sit indlæg mod Fredrich Hansen i Rø sogn. Fredrich Hansen ville svare på næste ting. Skiftet efter sal. Peder Hyldebrand blev læst og påskrevet.
Laurids Nielsen i Rø sogn stævnede Anders Nielsen Væbo i Rutsker sogn for børnegods 12 daler 11 sk.. Laurids Nielsen ville fremlægge dokumenter i sagen på næste ting.
Mads Hansen i Klemensker i rette lagde sit indlæg for de 12 mand der skulle syne den 33. gaard i Klemensker, samt fremlagde et ? fra 1655 vedr. gods og løsøre. Mads Hansen i Klemensker stævnede Karen sal. Niels Mogensen i Vestermarie sogn, ang. den kontrakt, som er oprettet paa skiftet efter Mads Hansens sal. hustru Signe Jørgensdatter. Endvidere var Jørgen Hansen i Nyker, Svend Hansen og en lang række personer der skulle have kendskab til skiftekontraktens oprettelse. (her er godt 2½ siders beskrivelse af sagen)
DOM (Pag. 098b) mellem Niels Ambrusen i Klemensker og Jens Abrahamsen. 2 sølvstober havde Niels Ambrusens hustru pantsat for 10 daler til Jens Abrahamsen for ca 17 år siden. Dommen lød at Jens Abrahamsen var pligtigt til at levere de to sølvstober tilbage mod 10 daler og behøring rente. (ca. 2 sider)
3. december 1680 Pag. 099a
Kongelig brev om ansættelse af værdien af en tønde hartkort pr. 1. maj 1680 end tre mark danske. Læst rentekammerets skrivelse til amtmanden om at lade bortforpagte alle lede gårde. Om benådningers ophævelse. Kongelig ordre om at udfærdige et inventarium på slottets ammunition , støkker og geværer.
Laurids Hansen i Rønne på vegne af Karen sal. Willum Clausen, stævnede Hans Rasmussen i Klemensker for gæld efter hendes regnskabsbog 5 mark 3 skilling. Desuden stævnedes Oluf Andersen, førhen boede på Duebjerg, for 4 dalers gæld. I samme omgang stævnedes Hans Hansen, boende på Hans Trudsens gård for en gæld på 4 mark 4 skilling. Dommeren lod straks sagerne gå til doms og pålagde at skyldnerne skulle betale inden 15 dage, hvis ikke at de havde noget bevis for at de havde betalt.
Annicha sal. Morten L..? i Rønne stævnede Mads Jørgensen i Rø sogn for gæld.
Jens Sadelmager i Splidsgaards huset i Klemensker stævnede Niels Sørensen i Klemensker for 1 daler 1 sk.. Niels Sørensen ville svare til næste ting.
Sognepræsten Poul Ancher stævnede Anders Nielsens søn ved navn Niels Andersen i Klemensker for en ung ko, eller 17½ mark.
Hans Svendsen i Rutsker sogn stævnede Hans Pedersen i Skovgaarden i Rutsker sogn. Sagen skulle forklares på næste ting.
Anders Nielsen i Klemensker svarede med et indlæg i sagen imod Peder Lauridsen.
Peder Hansen i Hogge gaarden i Klemensker stævnede Peder Lauridsen “under Hoglebjerg” [60. sg. Møllegaard] for rester for en stud 4 daler 2 mark.
De 15 mand afsagde deres kendelse og dom som i tingbogen skulle indføres.
“Eftersom Anders Nielsen Væbo i Rutsker, er tiltalt for nogen tid siden, ved Kirkeboet sammesteds, som Berild Hansen nu paabor, er fundet nedgravet ved gaarden et dødt menneskelegeme, hvorfor kgl. maj. Amtskriver og Ridefoged August Dechners fuldmægtig Rasmus Lauridsen i sin husbonds lovlige absents, havde saggivet Anders Nielsen Væboe ham tilforn havde besiddet bemelte Kirkebo, at han skal være fornævnte dødfundne menneskes banemand, og derfor havde sat udi rette om Anders Væbo ikke jo bør for sådan morderisk gerning at lide, eller vægre sig med “neffn” skøn (?) efter loven, som bemeldte fuldmægtig skriftlige indlæg for dette ting melder”. De femten mands beretning gennemgik sagsforløbet:
Anders Væbo, havde erklæret sig uskyldig og i rette lagde en skriftlig forklaring, at de som havde anklaget ham måtte bevise dette eller selv blive dømt efter recessen og dermed blive befriet for sigtelserne.
De lovlige syns og skønsmænd, som havde besigtiget det døde legeme, der var lagt i en grav 32 skridt eller et pistolskud vest for Kirkeboet ved en dam. Ligget var nedkastet på ryggen i en grav, som var en alen dyb og lå tæt ved en klippe. De berettede, at ligets isse og hjerneskal var kvæstet og slået i stykker, medens pandeskallen var helt. De bedømte at han var slået ihjel med en stor kæp. I graven var kastet adskillige håndværksjern og andre redskaber, som var fremlagt i retten. Liget var dækket af tre lag stene fra et gammelt stengærde, som havde stået ved en høj klippe og som gik hen mod graven. Anders Væbo og Hans Hansen havde selv opsat gærdet, som var blevet ødelagt under sidste krigstid og ikke blevet repareret. I mellem stenene over liget var lagt tørvejord. Mellem ligets ben lå der strå, som enten var kommet fra en vogn, hvormed liget var transporteret eller er blevet kastet i graven, men stammede fra en lade eller plads, hvor liget havde ligget. Ved at syne stenenes mos, mente mændene, at liget have ligget der i to eller tre års tid. De fire skønningsmænd fortalte om da Anders Væbo kom til graven og så ned på legemet, da skiltes hovedpanden af og ud flød hjernemassen. De fire mænd svor, at de ikke havde rørt ved den døde. Anders Væbo beviste derefter med vidner, hvordan den døde var blevet fundet i jorden og var blevet berørt og at den dødes hjerneskal var blevet konstateret flækken forinden. Skønsmændene skønnede, at den døde ikke kunne have været sin egen banemand, men var blevet myrdet og lagt ned i graven.
De 15 mænds vurdering vil bekræftede skønsmændenes datering af mordet og de konstaterede, at det måtte have været dengang Anders Væbo boede på gården. Han havde “næst forgangne forår” flyttede fra gården og efter at han havde boet der en 13 års tid. De 15 mænd mente, at ingen fremmed havde turdet nedgrave et dødt legeme bare 32 skidt fra Anders Væbo gård. Det ville tage så lang tid, at bondemanden ville have opdaget det. De mente, at Anders Væbo enten var den afdødes banemand eller også havde en fremmed, med Anders Væbos vidende, nedgravet liget. De 15 mand kunne ikke fri Anders Væbo for anklagen om, at han var den dødes banemand. Der var heller ingen beviser på at Anders Væbo var morderen, så han kunne med 12 mands ed om sin uskyld blive befriet for anklagen (Chr. 4s reces anden bog, 6. kapitel 21 artikel) inden seks ugers forløb. Hvis ikke han kunne det, skulle han miste sit liv.
Anders Væbo bad dommen beskrevet og ville anke sagen til landstinget.
Hans Knudsen i Klemensker, Mons Pedersen i Rosendale, Peder Jensen Vest, Jens Hansen, Pouel Andersen af Rutsker vedstod deres vidnesbyrd.
Boe Jensen i Hasle oplyste en rød hjelmet ko.
10. december 1680 Pag. 101a
Poul Ancher førte vidnesbyrd mod Niels Andersen i Klemensker. Sagen om koen som præsten mente han skulle have er en indviklet sag om pantsættelse mv. (1 side)
Sander Andersen i Hasle på Claus Bohns vegne stævnede Anders Jørgensen for gæld på 11½ daler. Tingbudene berettede at Anders Jørgensen erkendte sin gæld og at han lovede at betale. Herredsfogeden dømte Anders Jørgensen uanset han ikke var mødt i retten.
Borgmester Oluf Svendsen i Rønne stævnede følgende for gæld: I Klemensker: Oluf Jensen i Kuregaarden for 14 mark, Mads Jensen i Gildesboet 11 mark 2 sk, Christen Herlufsen for 2½ mark, Hans Esbernsen på Duebjerg 8 mark 15 sk., Anders Nielsen på Aagaard for 4½ mark, Peder Nielsen i Toebernsgaard (sandsynligvis den 17. vaarnedegaard) 2 mark 10 sk. De stævnede mødte men kunne ikke vise noget der var lovig som kvittering af gælden. Herredsfogeden dømte dem til at betale inden 15 dage.
De 12 mand som skulle syne den 33. gaard i Klemensker ville afsige dom på næste ting.
Hans Hermandsen i Klemensker mødte med fuldmagt fra Oluf Jensen Aalborg, sognepræst til Klemensker. Hans Aristen fra Riisby bekræftede, at han havde solgt til sognepræsten Krashave, vejrmølle og jord, Møllehus for i alt 280 sdr. Pengene skulle betales inden jul. Med i købet var alt mølleinventar.
Peder Lauridsen “under Hoglebjerg” i Klemensker lod udføre sit regnskab med Peder Hansen i Høgegaard i Klemensker. Han havde tjent Peder Hansen 2 dage om ugen i 6 år er 3 daler og 7 par sko mm i alt i penge i alt 4 daler 2 mark 10 sk.
Hans Svendsen i Rutsker fordrede af Hans Pedersen i Skovgaarden i alt 98 sdr. og renter. Hans Pedersen ville svare på næste ting.
DOM (pag. 102a) Laurids Pedersen af Klemensker havde stævnet Frederich Hansen i Rø sogn for gæld på 6 daler. Hvilken gæld stammer fra henh. Larids Pedersens formand Hyldebrand og Frederich Hansens fader Hans Friderichsen i Rø. herredsfogeden dømte Frederich Hansen til at betale. (1 side)
DOM -(pag. 102b) 12 mandsforretningen på den 33. gård i Klemensker. Stuelængen på 14 stolperum var den eneste længe på gården, heraf var den vestre ende 3 stolperum med en gavlbageovn er 9 mark. Stuen er 2 stolperum og et stolperum næst op til, som før havde været brugt til stue, med døre og vinduer og en gulv kakkelovn som ikke duer, nok et stolperum næst op til stuen som er Krobhus som tilsammen er 4 daler og 7 stolperum looehus (?) og en gavl. pr. stolperum 3 mark er 5 daler 1 mark. Alt i alt 10 daler. Dertil 13½ tønde bygjord, og havrejord 33 tønder land, samt engebund 11 læs, vurderedes i alt til 70 sdr. 2 mark. Gård og haverum og damsted i alt 6 sdr. Alt i alt vurderedes værdien til 88 sdr.
Dommen over denne gård, som havde tilhørt sal. Anders Pedersen og hans hustru Signe Jørgensdatter. De havde en datter Karen Andersdatter, som var død. Hun havde en datter ved navn Karen Olufsdatter, ved hendes to mænd som begge gjorde krav på moderens gods. Enken Signe Jørgensdatter var gift anden gang med Mads Hansen, som havde pantsat den 33. gård til Hindrich Ibsen for 100 sdr. efter et pantebrev dateret 1653, altså mindre end den nu var vurderet til på grund af manglende vedligeholdelse. Arvingerne efter Karen Andersdatter skulle fordele arven på 44 sdr.. Datteren Karen Olufsdatter tilkommer 22 sdr. Herefter skulle så moderens arvepart fordeles. Efter bornholmsk arveret skal Signe Jørgensdatters ældste datters søn Mads Hansen have gården. Han skal dermed også udrede den difference der var mellem pantet og gårdens vurdering. De 12 samfrænder kunne ikke fritage ham for ansvaret og de mente at Mads Hansen burde havde kendt til disse regler.
14. januar 1681 Pag. 103b
Major Westerwalt stævnede Peder Hansen, sandemand i Klemensker ang. “en forligning og forskienning” (?) på Store Krashavegaard. Sagen skulle forklares på næste ting.
Borgmester Oluf Svendsen i Rønne stævnede efterfølgende mænd i Klemensker for gæld: Hans Drejer 6 daler 12 sk. Peder Christensen i Kirkeboet for 6 mark, Toer Jensen for 4 mark 12 sk., Jens Mortensen i Skindebye 11 daler 2 mark 11 sk.
Ligeledes stævnede borgmesteren folk i Rutsker: Anders Rasmussen for restance, sal. Tor Ludvigsens arvinger 12½ sdr. 2 mark 4 sk. Laurids Lauridsen i Kæregaard for 11 mark 8 sk. og Jens Hansen til doms fornyelse.
De otte mænds afsagte dom om en eng, blev afskrevet, da parterne Anders Nielsen og Peder Lauridsen i Klemensker blev enige.
Fendrich Jørgen Joensen fra Klemensker stævnede Jens Hansen i Kaasby i Rutsker sogn for gæld 14 mark 12 sk.
Peder Hansen i Høggegaarden (Høgegaard) i Klemensker ville føre vidner imod Peder Hansen i Hoglebjerg til næste ting.
Peder Christensen i Klemensker stævnede Laurids Hansen i Risbye for brøstfældighed på det Nørre Kirkebo på 18 daler, i følge et skiftebrev (eller skriftligt brev?) der skal fremlægges på næste ting. Sognepræst Oluf Jensen til Klemensker kirke attesterer, hvordan det er gået med det omtalte kirkebo. Laurids Hansen vil svare på næste ting.
Hans Jensen i Rutsker og Per Rasmussen i Klemensker blev enige om den udgivne kontrakt og lejebrev på gården, som Hans Jensen boede og som han til Peder Rasmuseen udlejer til. “Læst og påskrevet”.
Laurids Hansen i Bedegaden i Klemensker stævnede Laurids Hansen i Riisbye for en hoppe som han havde købt for 6½ daler og ikke betalt fuldt ud.
Laurids Hansen i Riisbye stævnede Laurids Hansen i Bedegaden for en sav, som han havde tilegnet sig.
Hans Pedersen i Rutsker stævnede Oluf Andersen i Olsker i en sag som han ville forklare på næste ting. Hans Pedersen var mødt.
Amtskriver og ridefoged August Dechner stævnede cornet Caspar Westerwalt. Sagen ville blive ført på næste ting.
DOM (pag. 104b) 8.mands forretning på 61. og 63. gård i Klemensker som blev holdt den 4. december. I følge en tjenestedreng på gården ved navn Gifver Hansen, gik han på den omtvistede eng for 12 år siden og mejede for Anders Nielsen. Under hans mejearbejde kom Esbern Jørgensen og fortalte at engen tilhørte Hoglebjerggaarden og at der var tre stene som angav engens udstrækning. Anders Hansen førte vidnet Claus Hansen i Rutsker som for 32 år siden boede på 12. vaarnedegaard i Klemensker. Han kunne fortælle, at engen dengang tilhørte sal. Anders Nielsen, som boede på 63. gaard. Han gav en beskrivelse af engens beliggenhed. Et andet vidne var Hans Hansen i Olsker, der boede på Hoglebjerg for 13 eller 14 år siden. Flere flere vidner var afhørt, derefter kunne de otte mand afgive en kendelse om at engen tilhørte den 63. gaard i Klemensker, som tidligere var ejet af Anders Nielsen.
28. januar 1681 Pag. 106a
Læst kgl. missive til amtmanden ang. 5 tilsendte forordninger (om manufakturer, købmandshandling, om regnskaber)
Major Westerwalt lyser sin sag mod Peder Hansen i Klemensker “in seqvestro” (det vil sige under arrest).
Amtsforvalter og ridefoged August Dechner anmeldte sag mod kornet Casper Westerwalt, der havde krævet landgilde-adkomst til den 43. gård i Klemensker. Amtskriveren ville med en rentemesterskrivelse nu kræve landgildet tilbagebetalt til ham.
Jacob Mathisen i Rutsker lyste sin sag “In seqvistro” indtil han kunne få landsdommerens dom. (?)
Peder Hansen i Høgegaard i Klemensker havde stævnet Peder Lauridsen under Hoglebjerg i Klemensker. Bent Aagesen i Klemensker fortalte, at han havde overværet et køb af en stud. Peder Lauridsen var køber og Peder Hansen sælger, men kun den halve betalingen inden jul og den anden til midfaste. Mogens Olsen i Rø havde overværet Peder Hansen – medens han var i Røstad og fiske – at Peder Lauridsen, der kom forbi, havde vedkendt sig en gæld på 18 mark af en stud. Peder Lauridsen ville svare skriftligt på næste ting.
Laurids Hansen første sit skriftlige indlæg i sagen mod Peder Christensen. Hernæst fremstod Mogens Olsen (?) i Klemensker og fortalte, at Laurids Hansen og Peder Christensen var blevet enige om Kirkeboet og at Han (Mogens Olsen ?) skulle betale skatter, ægter kvartalskat og andet. Hvordan de to var blevet forenet, vidste Mogens Olsen ikke, men Laurids Hansens tjenestedreng bekræftede aftalen og fortalte, at Laurids Hansen ville betale 4 rdr. til kirkeværgen for Peder Christensen. (?) Sagen ville fortsætte til næste ting.
Laurids Hansen læste sit skriftlige indlæg i sagen mod Laurs Hansen i Bedegade. Laurs Hansen i Bedegade ville give skriftligt svar på næste ting.
“Velfornemme mand” Claus Jensen, rådmand i Hasle stævnede Hans Rasmussen i Olsker og hans svoger Niels Nielsen for gæld med bevis i regnskabsbogen. Hvis de ikke bliver forliget, ville han føre sagen på næste ting.
Sognepræst Jacob Jensen Sode af Olsker og Allinge stævnede Anders Olsen for syv års tiende og Hans Hansen for 2 års tienden.
Anders Hansen i Rutsker fortalte under ed, at han otte dage før st. Mikkels dag, da han var til mønstring ved Olsker kirke, var blevet slået ned af Hans Pedersen, Han var kvæstet på ben, arme og hånd. Det skete, da han var kommet hen til ham ved Olsker kirkegårdsmur. Først da han var kommet hjem på sin hest opdagede han, at han var ilde tilredt. Fik skønningsmænd til at de på sine sår og ville nu sagsøge Hans Pedersen for vold.
Hermand Olsen fra Hasle stævnede Ole Andersen i Klemensker for 2 sdr.
Herredsfogeden stævnede alle i herredet, som manglede at betale sin bygskæpper.
Peder Troudsen (?) og Hans Mortensen i Rutsker vedstod deres kaution for Anders Væbo med deres liv og gods.
11. februar 1681 Pag. 107b
Slotsherren bekendtgjorde at alle bønder og tjenere ikke skulle slippe for at betale resterende afgifter fra den afdøde amtskriver og ridefoged Hans Christensen tid.
Philip Rasch i Rønne stævnede Oluf Andersen og hans fader Anders Olsen i Olsker for gæld, De stævnede var ikke mødt, men beviserne var der og herredsfogeden dømte straks gælden til indfrielse. Samme stævnede Jens Hansen i Rutsker for 2 dalers 8 sk. og da han heller ikke var mødt, blev hans straks dømt til at betale.
Hans Pedersen i Rutsker forsvarede sig mod Oluf Andersens anklage om vold. Oluf Andersen protesterede. Hans Pedersen ville føre skriftligt forsvar på næste ting.
Claus Jensen i Hasle ønskede dom over Hans Rasmussen. Niels Nielsen sandemand i Olsker sagde, at han ville svare skriftligt på næste ting.
Major Westervalt i rette lagde en skriftligt indlæg mod sandemand Peder Hansen i Klemensker og fremlagde en 8-mands skønning af St. Krashavegaard (20. sg.) fra den 7. juli 1679. Peder Hansen ville fremlægge en skriftlig redegørelse på næste ting.
Svend Hansen i Nyker stævnede på egne og medarvingers vegne Mads Hansen i Skarpeskade i Klemensker. Mads Hansen ville svare på næste ting.
Laurids Hansen i Bedegade i Klemensker i rette lagde et indlæg mod Laurids Hansen i Riisby. Laurids Hansen i Risby stævnede Anders Lauridsen for gæld 5 sdr.
Hans Jensen i Knudsker sogn stævnede Anders Rasmussen i Rutsker ang. noget børnegods i flg. et skiftebrev af 28. nov. 1673. Hans yngling var Jens Hansen.
Laurids Hansen i Risby og Peder Christensen i Kirkeboet i Klemensker mødte i retten og erklærede, at de var blevet enige.
Borgmester Oluf Svendsen i Rønne stævnede major Caspar Henrich Westervalt på Simblegaard ang. et pantebrev på den 36. gård i Rutsker, som sal. oberst Michel Exstein havde transporteret til Svendsen. Det lød på 146 sdr. 3½ mark og dateret 3 juli 1672.
Jacob Fisker i Rutsker i rette lagde et landstingsslutning ang. det udhus på Slotsmarken, dat. 5. marts 1679. Herefter ønskede han dom i sagen.
Mogens Olsen i Boelsker sogn stævnede Hans Rasmussen i Olsker. Niels Nielsen mødte på Hans Rasmussens vegne og erklærede, at der ville blive svaret på næste ting.
Jens Mortensen, tingbud i Olsker mødte på hæderlige Jacob Jensens Sodes vegne. Han ville nu have, at sagen mod Anders Olsen vedr.14 daler 2½ mark og Hans Hansen gæld på 8 sdr. skulle gå til doms.
Thor Hansen i Klemensker stævnede samtlige herredsmænd for rejsepenge. Herredsmændene lovede at akkordere med Thor Hansen på næste ting.
Amtskriver August Dechner stævnede Jørgen Jensen, Hans Rasmussen, Anders Nielsen og Peder Lauridsen i Klemensker og Hans Jacobsen i Dalegaarden i Rutsker og Jørgen Nielsen i Olsker, Peder Ibsen på Hallegaarden.
Morten Bohn i Hasle stævend Jørgen Nielsen i Olsker for nogle resterende rentepenge på obligationer og pantebrev.
Morten Bohn stævnede Anders Olsen for gæld på 8 mark 1 sk.
Amtskriver og ridefoged stævnede Anders Væbo til vidnesbyrd. Hans Pedersen blev udspurgt om, hvad han havde set. Han havde set Anders Væbo, for ca 3½ år siden, skrabe muld på det sted, hvor det myrdede skikkelse var blevet fundet. Stedet kaldte han for Damgaarden og Anders Væbo forklarede at han ville grave sig en lille kildevig til sine kreaturer, men at han måtte opgive, da der var sten. Han jævnede igen det han havde opkastet.
Berild Hansen havde for ca 3½ år siden kommet ridende og ville vande sine heste i dammen. Da havde han set at der var opkastet dynd. Og da Anders Væbo forklarede, at han havde været i gang med at lave en lille kildevig, men havde opgivet.
Claus Hansen i Rutsker var indkaldt som vidne. Han afgav skriftlig vidnesbyrd overbragt af hans søn Berild Clausen, der var mødt. Berild Clausen fortalte, at hans fader for 4 år siden havde en af General Admiral Tromps skibsfolk ved navn Christopher Sørensen, som var en skomager og han havde en kammerat, som fortalte at han havde logi hos Anders Væbo og Laurs Hansen i Rutsker. De to kammerater havde aftalt at de ville følges ad, når de hver og sær blev sendt bud efter dem. Imidlertid forsvandt kammerater til stor forundring for Christopher.
[Cornelis Martenz Tromp (1629-1691) hollandsk admiral, som i 1676 bliver øverstkommanderende i den danske flåde, der som chef for den dansk-hollandsk flåde besejrede svenskerne ved Öland]
Herefter følger Claus Hansens skriftlige beretning: en af Kgl. Mayst, Baadsmend, af Admiral Trompis Schib, ved Nafn Christopher, laae til Logement hos mig Claus Hansen, som da boede i Clemmersker sogn, imidlertid hafde bemeldte Christopher en Cammerat, som kom ofte og besøgte ham og hafde sit qvarter hos Laurids Hansen og Anders Veboe i Rydshersogn, og samme Karl kunde med adskillige slags arbeid, og som foreshrefen Christopher for mig bekiende hafde hans Cammerat adshillige slags Haandverks tøy, og formedelst hans behendighed, i alle slags arbeider vaar hand paa Schibet forshonnet for vagt, og touge i medens Christopher vaar Syg, saa som ad ham var blefuen til pas igien. Kom samme hans Cammerat ofte og besøgte hannem, og var han ridenes på Laurids Hansens hest, mens som bemelte Christopher noget derefter vilde besøge sin Cammerat til Anders Vebe, der hans spurde efter hannem, suarede Anders Vebo och hans Qvinde, et paar gange, at hand var udgangen, men endlig paa det sidste, suarede Anders Vebo, som bemelte Christopher igien for mig bekiende, at hand var alt borte, huor for Christopher kan bedrøfuet hiem til mig igien og ofte søkkede og Sørgede, at hans Cammerat saaledes var belfuen borte fra hannem. Dette ieg Claus Hansøn paa min egen og min hustrues vegne erinner og ved staar, sandfærdigt at vehre, som forshrefuet Staar, Saa sant hielpe mig Gud og hans hellige ord, Datum Hasle d. 11. Fabr. Ao. 1681, Claus Hansen.”
18. februar 1681 Pag. 110b
Amtskriver og ridefoged Augus Dechner krævede svar fra cornet Caspar Hendrichs Westervalt og adkomstbrev for den 43. gaard i Klemensker. Caspar Westervalt fremlagde en transport udgivet af kaptajn Jacob Andersen, dat. 30 august 1651, udgivet til hans underlagte corporal, stabsridere og knægte. Desuden fremlagde han et attest udgivet af Laurids Brorsen (?), dat. Hasle 7. september 1680, som viste at han havde lodtegn på den 43. gård for 128 sdr.. Han havde afstået gården til kongen. Dernæst foregav Westervalt, at sal. Henrik Trolles sal. kærestes sal. fader havde udkøbt de andre officerer, knægte og ridepenge.
Amtskriver August Dechner tiltalte Jørgen Nielsen i Olsker for en transporteret obligation efter sal. Hans Friderichsens skifte i Rø. Da Jørgen Nielsen ikke var mødt dømte herredsfogeden straks i sagen. Obligationens værdi skulle betales inden 20 dage.
Morten Bohn i Hasle krævede de resterende renter på pantebrevet af Jørgen Nielsen i Olsker.
Barbra sal. Hermands i Rønne stævnede Laurids Hansen i Risby i Klemensker, og Hans Hansen i sal. Hans Svends gaard i Olsker. Begge personer for gæld.
Bent Andersen i Hasle på Claus Jensens vegne fremlagde et skriftligt indlæg mod Hans Rasmussen i Olsker sogn.
Major Westervalt “eskede” Peder Hansens svar, men Peder Hansen var ikke mødt i retten ang. Krashavegaard. Westervalt ville føre Peder Ibsen fra Hallegaard som vidne på næste ting.
Niels Nielsen fremlagde sit svar til Mogens Olsen af Bodilsker, som havde stævnet ham til retten.
Mads Hansen i Klemensker i rette lagde sit indlæg mod Svend Hansen i Nyker. Et pantebrev på den 33. gård fra 31. august 1663 blev fremlagt og et tingsvidne fra Nørre herred den 19 nov. 1680. Sagen blev optaget til doms.
Laurs Hansen i Risby i rettelagde et skiftebrev efter sin sal. hustru Kiersten (?) fra 1677 den 28. febr. og ville herefter have sagen til doms.
Anders Lauridsen i Klemensker i rette lagde sit skriftlige indlæg mod Laurids Hansen i Risby og ville føre Peder Christensen i Kirkeboet, som vidne på næste ting.
Hans Pedersen i Rutsker i rette lagde sit indlæg mod Anders Olsen i Olsker. Sagen optages til doms.
Amtskriver og ridefoged August Dechner stævnede Anders Væboe for at høre et af ham indkaldt vidne Laurs Laursen i i Kirkegaarden i Rutsker. Laurs Laursen havde kørt to af kongens bådsmænd til byfogeden i Neksø. På turen havde han mødt Anders Væbo, der kom ridende med en af kongens folk. Om det var en bådsmand eller soldat, vidste han ikke. Ej heller vidste han, hvad han hed. Men han mente, at det var Mikkelsdag for fire eller fem år siden. Anders Væbo forklarede, at han kun denne ene gang havde være i Neksø med en mand, som hed Giert, som var hollænder og han vidste ikke om han havde haft en kammerat. Anders Væbo nægtede, at have en mand, som han delte med Lausr Hansen. de havde haft hver sin mand den sommer. Amtskriveren førte dernæst Berild Hansen som vidne. Berild fortalte at den mand som var hos Laurs Hansen havde en kammerat hos Hans Pedersen på Ullehals (Aahalsegaard), som var ungkarl og som Laurs Hansen selv havde kørt til Neksø. Den mand som Anders Væbo og Laurs Hansen havde sammen, var en middel tyk ældre karl med brun krøllet hår og havde en kortskaftet klædeskjol på med hvide lærredsbukser. Samme karl havde berettet for Laurs Hansen og Berild Hansen, at han havde sit tøj og redskaber hos Anders Væbo og han kunne både snedker- og skomagerhåndværket. Laurs Hansen havde lånt ham en hest til Rønne et par gange. Berild Hansen havde set at han ejede to skomagersyle og en skomagertang, som han lånte til sin kammerat, der boede hos Claus Hansen i Klemensker. Anders Væbo ønskede ikke, at få et tingsvidne af dagens afhøringer.
Thor Hansen i Klemensker tilrettelage et indlæg og ønskede nu dom over herredsmændene for rejsepenge. Herredsmændene ville vælge to fuldmægtigede til at svare på anklagen på næste ting.
Amtskriveren ville have Anders Nielsen og Peder Lauritsens hjemmel til indtage jord på Klemensker Kirkes udmark. Peder Lauridsen ville svare på næste ting.
Hermand Olsen i Hasle i rette lagde imod Oluf Andersen i Klemensker et skriftligt indlæg.
DOM (pag. 112a). Efter sædvane skulle hver af herredets gårdmænd betale herredsfogeden 1 skæppe byg. Dem der endnu ikke havde betalt, blev hermed dømt til det, samt til at deles om omkostningerne.
25. februar 1681 Pag. 112a
Major Westerwalt stævnede Peder Ibsen på Hallegaard i Olsker til at vidne sit kendskab til Krashavegaarden. Peder Ibsen fortalte at han havde boet nogle år på Krashavegaard og da han flyttede var der otte mand det skønnede gården og da var der ikke en brøstfældig kælder over to stolperum, men tre deeller (?) var ved magt og en dygtig dør for. Og på den østre gavl i stuelængen var på den tid 2 stykker smaa deller i det ene hjørne ca 2 alen lang (? meningen var at der ikke var nogle mangler på hans tid. Kun køkkenet var fordærvet (Herefter nøjere beskrivelse af stuelængen)
Hans Knudsen på Peder Hansens vegne fortalte at Peder Hansen havde lovligt forfald, men ville forsvare sig på næste ting mod Westerwalt.
Amtskriver og ridefoged August Dechner fremviste matrikelbogen fra 1671, hvori det ses, at den 43. gaard i Klemensker sattes til 11 tønder, 1 skp., 2 fjerdingkar, 2 album, 1 54/65 kvadratalen hartkorn.
Monsieur Jørgen Bohn svarede på sin moders vegne og eskede dom over Laurs Hansen i Risby for 19 sdr. 2 mark efter skiftebrevet bestemmelse. Laurs Hansen mødte er erklærede at han ville betale. Endvidere ville Jørgen Bohn have dom i sagen mod Hans Hansen i Olsker for en kapital på 30 sdr. og 20 daler 1 mark rente i 11 3/4 år.
Ander Væbo ønskede at føre sin svoger Laurids Hansen i Rutsker som vidner. Han boede tidligere i Klemensker. Han havde intet at tilføje til sidste tings afhøring, men fortalte, at han havde kørt en af kongens bådmænd, ved navn Hans Jacobsen, til Neksø. Hans Jacobsen havde en kammerat, der boede hos Hans Pedersen i Ullehals (Aahalsegaard). Hans Jacobsen havde to trompeter i hans skrin. Anders Væbo fortalte at der havde været mange bådsmænd som de alle sammen skulle underholde indtil flere personer. Dernæst blev Hans Pedersen fra Ullehals afhørt og bekræftede Laurids Hansens vidnesbyrd om at hans baadsmand havde to trompeter. Laurids Hansen “foregav omsider” at han sammen med Jørgen Høy på Kuure Møllen og Anders Væbo, underholdt en karl.
Amtskriveren fik derefter udskrift af afhøringerne til senere brug.
Mogens Olsen i Bodilsker stævnede Peder Nielsen i Brogaarden i Olsker for arv efter hans hustru. Han fremlagde et skriftligt indlæg og ønskede at dom i sagen skulle afsiges umiddelbart. Jørgen Pedersen på sin faders vegne gav sit vidnesbyrd i sagen.
Claus Jensen Rådmand i Hasle i rette lagde et skriftligt indlæg mod Hans Rasmussen i Olsker. Niels Nielsen lovede at forsvare Hans Rasmussen på næste ting.
Amtskriver August Dechner læste et brev fra amtmanden, dateret Hammershus 19. februar 1681 om at herredsfogden for Nørre og Vester Herred Daniel Barch havde ret til en skæppe byg af samtlige gaardmænd og at herredsfogeden var i sin gode ret til at sagsøge dem der ikke betalte.
Amtskriveren efterliste Anders Nielsen og hans medfølgeres hjemmel til adkomst af jord i udmarken.
Hans Pedersen i Ullehals stævnede Morten Sørensen i Rutsker til domsfornyelse.
Morten Bohn i Hasle ønskede dom over Jørgen Nielsen i Olsker fro renter 18 daler 2 mark 12 sk. Jørgen Nielsen var ikke mødt, så herredsfogeden dømte ham umiddelbart til at betale.
Der blev læst amtamdens ordre, dat. Hammershus 22. februar 1681 om betaling af gæld og restancer der stammede fra den forrige afdøde amtskriver Hans Christensen.
Hans Christensen i Klemensker på sin moder Karen sal. Chresten Pedersens vegne opsagde et lån 1. 2. 3 og 4. gang, som hun havde tilgode hos Christen Herlufsen med påløbne renter.
Laurids Hansen i Bedegade stævnede Christen Herlufsen i Marevad.
Laurids Hansen i Risby stævnede Jep Andersen i Klemensker for en sav (?)
Claus Hartvig på Bakkegaard efterlyste en brun hoppe.
4. marts 1681 Pag. 114a
Hermand Zimmers (?) i Rønne stævnede sine skyldnere i Klemensker: Chresten Herlufsen, Jens Mortensen i Skinderby, Oluf Jensen i Kuregaarden. Fra Rutsker Bertil Mogensen i Vang.
Hans Christensen i Pilegaarden i Klemensker stævnede på sin moders og medarvingers vegne Niels Ambrusen vedr. adkomsten til den gård som Niels Ambrusen bor på. Johan Bendixen kom i retten som fuldmægtig for den afdøde amtskriver og ridefoged Hans Christensen. Han fortalte at da tolder Mads Olsen kom til landet havde han en kongelig ordre til reparationer på kongens gaarden. Til at udføre tilsynet valgtes amtskriveren og ridefoged Hans Christensen. En af gårdene var vaarnedgården som Niels Ambrusen havde (skovhugning? opbygning af ny gård ?)
Major Westervalt eskede dom over sandemand Peder hansen i Klemensker. Peder Hansen ville komme med nye oplysninger til næste ting.
Major Westerwalt foreslog på sin søn vegne at der nedsattes en firemands gruppe – 2 på hver side, der skulle vurdere hans søn cornet Westerwalts sag vedr. den 43. gård i Klemensker.
Hans Christensen lyste for anden gang sin sag vedr. Marevadgaarden..
Anders Væbo ville føre Jørgen Høg i Hasle som vidne. Jørgen Høg fortalte at han underholdt en soldat der hed Niels, sammen med Laurs Hansen og Anders Væbo. Da soldaten skulle bort, sørgede hans hustru at bringe soldaten til Laurs Hansen, hvor han så blev af huskede han ikke.
Peder Jørgensen, sandemand i Rutsker, kunne ikke huske meget om kongens søfolk, som boede rundt omkring i sognet. Dt var ham der havde beordret søfolkene indkvarteret og at det også var ham, der fik besked om, hvor de indkvarterede skulle bringes hen.
Amtskriveren havde indkaldt major Westerwalt og hans søn til at berette deres historie. De to havde hørt fra en tjenestekarl ved navn Mogens Mogensen, at han for et år siden havde været på besøg hos Hans Mortensen, der berettede at deres tjenestepige havde tjent Anders Væbo før end hun kom til dem. Tjenestpigen havde fortalt om en aften da en bådsmand var kommet fordrukken tilbage fra Rønne. Hun var gået til seng, da hun hørte et skrig. Da hun ville se hvad det var, havde hun opdaget, at døren til hendes rum var spærret, så hun ikke kunne slippe ud. Næste dag havde hun set en stokøkse ved stegersdøren, som var blodig. Anders Væbos hustru havde tørret den af for blod. Hun kunne ikke finde karlen nogensteds.
Anders Væbo kendte tjenestepigen, som var kæreste med Ole Væboe sidste høst (?) og som tidligere havde tjent hos kaptajn Peder Kofoed i Nyker sogn. Anders Væbo kunne ikke sige noget “til befrielse” i denne sag.
Laurids Hansen i Bedegade i Klemensker i rettelagde sit indlæg mod Christen Herlufsen i Maravad, samt fremlagde en landstingsdom af dato 17. december 1679.
Dom afsagt imellem Hans Pedersen i Rutsker og Oluf Andersen i Olsker.
Dom afsagt mellem Peder Hansen i Høegaard og Peder Lauridsen.
Dom afsagt mellem Hermand Olsen i Hasle og Ole Andersen i Rutsker.
Dom afsagt mellem Hans Jensen i Knudsker sogn og Anders Rasmussen i Rutsker.
Laurids Hansen i Risby og Anders Luuridsen ønskede dom afsagt imellem dem.
Hans Rasmussen i Olske ville skaffe en 12mands dom vedr. den 7. gård i Olsker og Peder Nielsen på Brogaard ville føre flere vidner og fremvise et skifte efter Hans Trudsen.
Laurids Ibsen Hougaard i Rønne stævnede Jens Mortensen i Klemensker for 1½ daler, Mads Hansen i Vedby for 11 marks gæld, Jens Mogensen i Olsker for 3 mark 6 sk. gæld. Da ingen var mødt blev de dømt til at betale inden 15 dage.
DOM (pag. 116a) mellem Peder Hansen i Klemensker Peder Lauridsen “under Hoklebjerg” for gæld på 4 daler 2 mark 4 sk.. Da parterne førte regnskab mod regnskab dømte dommeren at der på tinget, skulle ske en likvidere deres regnskaber mod hinanden.
DOM (pag. 116a) Hans Knudsen havde anmeldt Anders Rasmussen i Rutsker sogn vedr. 14 dalers børnegods. Anders Rasmussen ville have afkortning for 9 ugers skolegang, som han havde betalt til Niels Kastensen 11 mark, hvilket dommeren mente var acceptabelt.
DOM (pag. 116a) Hermand Olufsen i Hasle havde stævnet Oluf Andersen i Klemensker, hvis hustru efter sin forrige mand skyldte ham 2 daler. Dommeren dømte til betaling.
DOM (Pag. 116b) Hans Pedersen i Skovgaarden i Rutsker stævnede Oluf Andersen i Olsker for klammeri og slagsmål ved herredsmønstringen ved Olsker kirke. Hans Pedersen skulle have været uarbejdsdygtig i 13 uger. Dommeren dømte efter jyske lov 3. bog 32 kapitel 1 rigsdaler og bartskærerløn og desuden 12 marks efter lovens indhold (3×9 lod sølv)
11. marts 1681 Pag. 117a
Afsagt dom i sagen mellem Toer i Klemensker og Nørre Herreds mænd vedr. rejsepenge.
Dom afsagt mellem Laurids Hansen i Bedegade og Laurids Hansen i Risby.
Dom afsagt mellem Mads Hansen i Skarpeskov (Skapeskade?) i Klemensker og Svend Hansen i Nyker sogn.
Amtskriver og Ridefoged August Dechner eskede svar af cornet Westerwalt i sagen ellers ville han kræve dom. Herredsfogeden ville forelægge sagen for kornetten.
Anders Nielsen svarede imod amtskriveren, at han havde dyrket og brugt udmarkens jord i flere år. Anders Nielsen ville svare skriftligt til næste ting. Amtskriveren ville have dom i sagen.
Jørgen Jørgensen i Knudsker stævnede Jens Mortensen i Skinderby i Klemensker til domsfornyelse.
Hans Hermandsen og Jens Nielsen i Klemensker gjorde deres regnskabslikvidation mellem parterne Peder Hansen i Høgegaard og Peder Lauridsen under Hoglebjerg
Christen Herlufsen i Marevad i Klemensker fremlagde et skiftebrev efter sal. Herluf Hansen fra den 24. marts 1671.
Amtskriver August Dechner fortsatte med at føre vidner mod Anders Væbo: Poul Andersen i Rutsker fortalte at han for nogen tid side havde mødt Anders Væbos broderdatter på vej til kirken. Hun havde tjent Anders Væbo. Hun fortalte at hun nu tjente Hans Mortensen i Nørre Kirkebogaard og årsagen at hun ikke ville tjene Anders Væbo længere var, at hun en nat havde hørt skrig, men hun havde ikke kunne komme ud af sit rum, da døren var tilbunden. Næste morgen havde hun fundet en stokøkse med blod. Anders Væbos hustru Bente havde tørret blodet af. På forespørgsel om hvor blodet kom fra, havde hun blevet blevet bedt om at blande sig uden om. Anders Væbo havde intet at svare til denne historie.
[Om mordet, se Landstingsdom den 20. april 1681 og læs artikel på http://jespervanghansen.wordpress.com ]
Hermand Simons i Rønne ønskede dom i sagen mod Hans Hansen i Olsker for gæld på 5 daler 1 mark 10 sk.
Hans Christensen lovbød for tredje gang kravet på Marevadgaard.
DOM (Pag. 118a) Svend Hansen havde stævnet Mads Hansen i Skarpeskade for forringelse af den 33. gård i Klemensker i alt 19 daler 2 mark 8 sk. og 12 daler for 5% rente af 50 daler siden sal. Anders Pedersen forlod gården for 31½ år siden (heri mange familieoplysninger. Via en landstingsdom dømmes Mads Hansen til at betale omkostningerne.
18. marts 1681 Pag. 119a
Amtskriveren August Dechner ville nu indkræve alle restancer for året 1680. Alle som ikke ville vedkende sig sin gæld skulle melde det på tinget, efterfølgende ville de blive sagsøgt og dømmes til betaling.
Tingbudene i Klemensker oplyste at indtil 1. maaj havde Caspar Hendrich Westerwald Simblegaard i “benaadning”. Sidste 25. maj havde der været en otte mands forretning for at syne gårdens gygninger og skoves tilstand og fundet den brøstfældig. der skulle nu nedsættes en ny gruppe med sandemand Niels Nielsen som formand og atter syne skovene og sætte forringelsen i penge.
Amtskriveren stævnede Hans Rasmussen har at han ikke alene for 1680 med for tidligere år ikke havde betalt sit landgolde 16 sdr. til rette tid. Amtskriveren ville nu hav ham dømt til at miste sin vaarnedegaard. Amtskriveren ville have indsat en “dygtig” bonde i hans sted. Has Rasmussen svarede at godt nok havde han ikke betalt til tide, men han havde betalt senere. Han henviste til at gårdene betalte på denne måde. Han ville forsvare sig skriftligt til næste ting. Hans Rasmussen mente at “han blev efterstræbt” af amtsskriveren, som beskyldte ham for “opsætsighed”. Hans Rasmussen erklærede at han havde betalt sit stedsmaal, hvilket amtskriveren påstod han ikke havde gjort.
Cornet Westerwalt i rette lagde sit skriftlige forsvar mod amtskriveren, som tillige fremlagde kvitteringer udgivet af Chresten Pedersen i Pilegaarden for årene 1664, 65 osv
Capellan Hans Predbjørn i Olsker stævnede sognepræsten Jacob Jensen Sode og Jørgen Pedersen førhen boende på Præstegaarden til ottemand dom vedr. præstegaardens tilstand og til fastsættelse hvormeget forringelsen kan sættes til i penge.
Hans Christensen eskede for 4. gang pengene fra den 58. gård i Klemensker.
Morten Sørensen i Rutsker stævnede Jens Andersen og Peder Andersen for noget korn, der skulle være hos Hans Pedersen på Ullehals (Aahalsegaard) og som var tillag Morten Sørensen på et skifte efter sal. Anders Larsen.
Peder Hansen på Høgegaard i Klemensker stævnede Peder Lauridsen under Hoglebjerg. Endvidere indkaldtes vidnerne Abraham Hansen og Laurids Hansen. De bevidnede at de havde mødt Peder Lauridsen, som fortalte at han havde 14 mark til Peder hansen, som skulle bruges tril en stud, der skulle leveres til Bodil Jens Pedersen i Allinge (?)
DOM (pag. 120b) August Dechner havde stævnet Jacob Fisker i Rutsker, som havde påstået at hans hus lå på Slottets grund. Frederik Bødker nu bor i huset. Huset var bygget af Jacob Mathiasen, som var Jacob Fiskers farfar. Landstingsdom den 5. marts 1679.
Dom (pag. 121a) Thor Hansen (43. gaard) i Klemensker havde sagsøgt Nørre Herreds mænd for rejsepenge for en rejse han havde gjort til kongen i København med en skrivelse om bornholmernes armod med henblik på lettelse i kvartalsskatten. Rejsen havde trukket ud og han havde miste indtægter og havde bragt ham og hans familie i økonomisk uføre. Fuldmagten blev givet til rejsen og dateret den 15. maj 1680.
DOM (pag. 121b) i sagen mellem Laurits Hansen i Bedegade og Laurits Hansen i Riisby for 6 daler 1 mark mv.
Herefter liste over restancerne:
Klemensker:
3. Ole Lauridsen – 6 daler
4. Laurids Pedersen – 16 daler 1 mark 5 sk.
5. Laurids Andersen -17 daler 1 mark 15 sk.
6. Peder Hansen – 4 – 2- 11
7. Bendt Aagesen – 19-2-5
8. Oufes Bieregaard – 17-2-9
9. Laurits Hansen, Meulengrabs bonde – 7-3-10
10. Hans Hermandsen – 5-1-12
11. Hans Knudsen – 13-0-12
12. Morten Hansen – 16-1-5½
13. Jens Manussøn (Mogensen) – 6-0-6
14. og 15. Peder Hansen Sandemand 32-1-2 for 79 og 80
16. Valdberg gaard – 21-0-0
17. Peder Nielsen – 11-2-4
18. Abraham Hansen – 23-2-8
19. Lille Krashavegaard – 17-3-3
20. Westwewald den yngre – 19-0-5
21. Anders Mogensens gaard – 22-0-3
22. Øde steel – 17-3-11
23. Mads Pedersen – 29-2-11
24. Arist Pedersen – 1-2-14
25. Mads Pedersen – 29-2-11
26. Hans Jensen – 15-0-24
27. Ole Jensen – 5-2-7 Karne Clemmids – 3-0-0
28. Simon Hansen – 19-1-13
30. Lasse Hansen – 21-0-14
31. Hans Jensen – 16-2-5
32. Anders Gregersen – 22-2-0
33. Jens Jensen, Meulensgrafs bonde – 30-0-6 til Amtmanden 1 daler
34. Peder Bendtsen – 14-0-6
35. Hans Kiøller 0-0-10
36. Peder Troelsen – 6-1-15
37. Munkegaard er øde – 19-1-3
38. Øde Oluf Svendsen – 24-1-6
39. Bødelsgaard øde – 23-1-14
40. Jens Morten Træbeen – 21-3-0
41. Laurits Andersen – 9-3-7
42. Mats Væver – 22 -0-3
43. Thor Hansen dette år 12-3-0, forrige år rester siden 1651 (?)
45. Claus Gaard øde – 20-2-5
46. Laurits Hansen – 6-0-6
48. Aage Madsen – 5-0-13
49. Hans Hansen – 4-2-15
51. Jens Svendsen – 7-0-5
52. Ritmester Wester Walt – 20-3-7
53. Smedegaard ligger under Simblegaard – 23-3-1
54. Laurits Hansen – 6-0-11
55. Hans Aristesen – 8-3-14
57. Niels Jørgensen – 4-0-14
58. Christian Herlufsen – 2-3-11
59. Joen Skomager – øde – 25-3-5
64. Hans Esbersen – 9-1-7
65. Jens Abrahamsen – 0-1-0
68. Claus Hansen – 1-0-0
69. Hans Christensen – 7-2-14
Vorneder
1. Peder Christensen – 5-2-7
2. Hans Sæder – 25-0-12
3. Toftegaarden – 1-0-13
4. Mats Hansen – 8-2-11
5. Jep Jørgensen – 7-0-0
6. Jens Pedersen – 8-1-12
7. Jørgen Pedersen – 4-0-14
8. Laurits Mikelsen – 6-2-0
10. Jørgen Hansen – 34-2-10
11. Niels Jensen – 11-2-5
12. Hans Rasmussen – 1-0-0
14. Niels Ambrusen – 2-0-0
15. Michel Pedersen – 1-0-0
17. Laurits Hansen – 3-1-
18. Peder Nielsen – 3-2-0
Rutsker sogn
1 og 2. Hans Svendsen – 10-1-4
4. Jep Hansen – 13-3-13
5. Jens Andersen – 9-0-6
9. Christian Rasmussen – 10-2-4
10. Mikkel Madsen – 7-2-5
11. Laurits Mogensen – 21-0-6
12. Peder Lauritsen – 19-2-5
13. Jaco Mathiasen – 2-3-6
14. David Mortensen – 4-1-6
15. Christian Pedersen – 7-1-2
16. Borregaard ligger under slottets aufling – 24-3-0
17. Peder Bendtsen . 9-0?
18. Anders Pedersen – 17-1-13
19. Mogens Nielsen – 16-2-1
20. Hans Pedersen – 5-2-2
22. Hans Pedersen – 0-1-0
23. Peder Nielsen – 4-2-6
24. Peder Nielsen – 17-0-13
25. Jens Andersen – 10-1-6
26. Jep Jørgensen – 16-1-15
28. Jens Mogensen – Herredsfogeds bonde
30. Daniel Zachariasen – 18-0-13
31. Anders Hansen – 7-0-0
32. Hr. Poul Ancher – 18-2-5
33. Morten Hansen – 16-1-11
34. Hans Jensen – 8-0-8
35. Hans Pedersen – 9-1-1
36. Claus Hansen – 0-1-0
37. Laurits Lauritsen – 0-1-0 noch Kg.May. anpart 3-1-3 ligesaa forrige år siden 1651
38. Hans Hansen – 8-0-13
39. Anniche Gummeløs 0-1-0
40. Laurits Lauritsen – 13-3-1
41. Morten Søærensen – 7-3-6
42. Rasmus Abrahamsen – 16-3-11
43. Knud Olufsen – 5-2-14
44. Michel Hansen – 18-1-15
45. Ander Nielsen Væbo – 0-1-0
46. Peder Jørgensen Sandemand – 1-2-12
47. Anders Hansen 9-1-12
48. Jørgen Pedersen – 6-3-6
vaarneder
2. Hans Jensen i Dalegaarden – 13-0-3
3. Erich Pedersen – 12-3-4
4. Laurits Lauritsen – 13-1-0
5. Hans Mortensen – 1-0-10
6. Ole Rasmussen – 2-0-0
7. Berild Hansen – 0-1-12
8. Berild Hansen – 5-0-5
Vangebo, Kaas og Helligpeder, hver 100 tørrede torsk
Hasle Købstad – 63-3-15
Olsker Sogn
1. Hans Jensen – 24-0-7
2. Mats Hansen – 10-3-9
3. Vefst Pedersen – 4-1-8
6. Niels Hansen – 15-0-12
7. Hans Hansen – 18-2-12.
8. Peder Nielsen – 12-2-10
9. Niels Nielsen sandemand – 1-3-12 noch for eg og bæk 1-2-8
10. Niels Jørgensen – 19-0-5
11. Hans Andersen – 7-3-11
12. Hans Hansen – 10-0-15
13. Hans Mortensen – 7-1-0
14. Hans Mogensen – 10-2-7½
16. Laurits Nielsen – 7-1-0
17. Hans Pedersen – 12-1-2
18. Anders Jørgensen – 12-1-0
19. Hans Pedersen – 11-2-3
20. Anders Olufsen – 16-0-11
21. Morten Didrichsen – 9-2-8
22. Jens Mortensen – 2-3-0
23. Peder Rasmussen – 6-1-15
24. Jens Olufsen – 3-3-4
25. Jørgen Rasmussen – 10-0-7½
26. Hans Jensen – 7-3-6
28. Didrich Lauritsen – 7-1-8
29. Laurits Hendrichsen og Hans Hansen – 17-2-1
31. Laurits Olufsen – 7-3-11
32. Mogens Jørgensen – 12-2-3
34. Laurits Hendriksen og Jens Mortensen – resterer 0-1-3½
vaarneder
1. Jørgen Nielsen – 0-3-5
3. Niels Lauritsen – 1-3-0
4. Bohne Hansen – 2-1-13
6. Mats Svend – 7-3-4
Tegneboe – 1 fjerding smør = 5 5-2-8 og hver mand dagsværk
Allinge og Sandvigboe – for qvægskatten – 1-2-10, nok for færgeholdet 24 daler.
Rø sogn
1. Peder Rasmussen – 22-2-4½
2. Jep Kiøller – 12-0-1
3. Mogens Fredrichsen – 17-3-9
4. Markus Hansen – 4-2-5
5. Laurts Olufsen – 1-3-10
6. Erik Rasmuseen – 18-1-14
7. Anders Pedersen, sandemand – nyder
8. Hans Hansen – 17-3-15½
9. Hans Svendsen – 5-0-4 eller Fendrik Hansen
10. Hans Svendsen – 8-2-14
11. Hans Fredrichsen – 20-0-10
12. Laurits Hansen – 2-1-13
13. Hans Pedersen – 4-3-2
14. Rasmus Jørgensen – 19-0-8½
18. Hans Hansen – 3-2-10
19. Øde. Præsten for kvartalsskatten, der have haft 21-3-12½
20. Lurits Hansen – 17-1-7½
21. Laurits Jørgensen øde – 17-3-2
22. Sherpinge stod øde – 17-2-15½
23. Ole Mogensen – 6-1-0
24. Hartvig Andersen – 3-2-1
25. Jørgen Andersen – 18-2-7½
26. Mats Jørgensen – 10-1-2
27. Christen Hansen – 16-1-7½
Vaaneder
1. Peder Esbersen – 3-0-2
2. Jep Andersen i Spellinge – 1-0-4
noch en tønde meel
5. Joen Skomager – 2-1-13
8. Brømann – 8-3-2
Ovenskrevne restance dækker perioden jacobi dag 1680 til årsdagen 1681. Alle gårdmænd var således stævnet, hvis ikke de inden 15 dage havde betalt. Dat. 18. marts 1681.
Amtskriver August Dechner bad alle, der mente sig ansat for lidt eller for meget, at de skulle melde sig og fremføre sine påstande.
DOM (pag. 124a) Følgende var taget i forhør: Peder Hansen i Højegaard i Klemensker, Peder Lauridsen under Hoglebjerg fremlagde deres regnskab på et møde i Hasle. Sammenligningerne førte til dommerens beslutning om, at Peder Lauritsen skulle betale Peder Hansen 4 daler 2 mark 4 sk.
DOM (pag. 124b) Anders Lauritsen i Bedegade blev tiltalt af Laurits Hansen i Riigsbye i Klemensker for 5 daler for en vogn, som han skulle have købt. Dommeren mente ikke, at han skulle slippe med 3 daler, men skulle betale det fulde beløb.
15. april 1681 pag. 124b
Læst kgl. forordning dat. 19/2 1681 vedr. jagt
Laurids Michelsen i Kierkegaarden i Klemensker stævnede Hans Kofoed på Ladegaarden i Klemensker til dommens fornyelse, dat 9. juli 1675. Kofoed ville møde på næste ting.
Amtskriver og ridefoged August Dechner eskede Hans Rasmussen for et skiftebrev dat. 15 november 1670, som han straks fremlagde. Dernæst præsenterede han en ottemands dom fra 20. marts 1671 læst og påskrevet. Amtskriveren mente, at uanset om Hans Rasmussen kunne fremlægge bevis for at have betalt stedsmaal, så skulle han betale sine jordebogsskatter.
Jens Lauritsen boende i Stre Krashavegaard, som er nr. 20. i tallet, tinglyset salget af gården til cornet Caspar Hendrich Westerwalt
22. april 1681 Pag. 125a
Major Westerwalt stævnede sine assignerede bønder for afgifter, nemlig Mogens Ibsen for ægter 5 mark og Anders Nielsen for Bogclaring (?) og ægter 15 mark. Begge ville fremlægge deres skriftlige svar på næste ting.
August Dechner stævnede Jens Mortensen i Skinderby for tyveri. Laurits Hansen var vurderingsmand på den afdøde Hans Hermandsens gods. Men da han lå syg mødte hans bror Peder Hansen Sandemand i Klemensker i hans sted. Der var indkaldt flere vidner. Den første var Laurits Andersen, der vidnede at han havde set en tyrenød (tyrekalv) i blandt Jens Mortensens andre dyr, som tilhøre Hans Rømer. Laurits Hansen fortalte at den afdøde Hans Hermandsen havde fortalt ham det samme som Laurits Andersen havde vidnet. Hans Kjøller og Jens Jensen havde set det samme og det var på tredje påskedag og efter Hans Rømers ønske. (Det er ikke klart hvorfor amtskriveren var blandet ind i sagen) Sagen fortsatte til næste ting.
Amtskriveren ville have 8 mand til at vurdere hvilken landgilde Ladegaarden og Borregaard skulle betale. Sagen var beordret af Rentekammeret.
Amtskriveren opbød Slotsavlingen på Borregaarden om nogen ville forpagte eller leje.
Ludvig Michelsen ville have dom i sagen mod Hans Kofoed på Ladegaarden. Hans Kofoed var ikke til stede. Dommen afsagt umiddelbart og den tidligere dom blev “renoveret” (?) og fornyet.
DOM (pag. 126b) afsagt imellem Laurits Hansen, Bedegade og Christen Herlufsen. Laurits Hansen fik dommeren medhold i, at Herlufsen skulle betale omkostningerne 6 daler 2 mark 11 skilling efter en landstingsdom der blev afsagt den 17. dec. 1679, samt omkostningerne ved den fornyede dom på 4 daler.
6. maj 1681 Pag. 127a
Læst kgl. brev om højesterets administration.
Major Westerwalt bekendtgjorde at han, såvel som hans arvinger, havde solgt og skødet Krashavegaard i Klemensker med al tilliggende herligheder til sin søn cornet Casper Hendrich Westerwalt og hans kæreste Alhaidt (?) Hendrichsdatter og deres arvinger.
Dom afsagt mellem amtskriver August Dechner og Hans Rasmussen i Klemensker.
Hans Aristsen i Riisby i Klemensker stævnede major Westerwalt og hans søn cornet Westerwalt og Hans Lauridsen i Klemensker ang. Krashavegaard. Hans Lauridsen var værge til Jens Lauridsens søskendebørn der havde krav på Krashavegaard. Han tilbød at lægge de penge, som der skulle til, for at overtage gården. men mente ikke at gården var blevet “lovbudt”. Hans Aristsen ville fremlægge et skriftligt indlæg på næste ting.
Hans Laurichsen Kastrup i Rønne stævnede Hans Drejer på Bolby grund i Klemensker til domsfornyelse dat. 27. april 1677 for 15½ mark.
Hans Jensen Degn i Klemensker stævnede Jens Lauridsen i Riisby for gæld på 2 mark og 6 skilling. Jens Lauridsen vedgik gælden, samt erkendte, at han havde lånt et tørvejern til værdi 2 mark. Han lovede at betale inden 10 dage.
DOM (pag. 127b) August Dechner havde stævnet Hans Rasmussen på 12. vornede gård i Klemensker for ikke at have betalt sin skat og at have ladet sin går forfalde år efter år. Hans Rasmussen havde fremlagt en 8. mands skønning fra 18. marts 1671, hvor gården var blevet vurderet til 35 daler 1 mark. Desuden havde han fremlagt et stedmaalsbrev af 16. september 1670, der viste at han havde betalt 50 rdr. til Peder Olsen. Hvis August Dechner ville betale de 50 rdr. tilbage, så ville han gerne afstå gården. Da han ikke havde svaret sine skatter, lød dommen, at han inden midfaste 1682 skulle flytte fra gården, således at den kunne bortfæstes til en vederhæftig bonde.
13. maj 1681 Pag. 128a
Cornet Westerwalt i rette lagde et skiftebrev efter salig Mats Jensen i Klemensker fra den 14. marts 1674 og ønskede derefter dom i sagen. Amtskriveren meddelte at skiftet fra 1674 intet havde med regnskabet at gøre, men accepterede at sagen gik til doms.
På vegne af Slotsherren pålagde amtskriver August Dechner alle og enhver i herredet at broer og veje at forfærdige, samt efter kongelig forordning at afskaffe den små ugildede heste. Denne ordre skulle tingbudede forkynde på hvert sognestævne. Desuden blev alle ødegårde budt ud til den, der ville betale skatterne. Desuden skulle forkyndes en kongelig forordning om at folks kulle “lemme deres hunde” [dvs. at hundenes ene forben skulle hugges over knæet, således at hunden ikke kunne gøre skade på vildtet].
Laurids Hansen i Bedegade i Klemensker og Laurids Rasmussen i Klemensker gjorde ed på sandfærdigheden i deres vidnesbrev. (?)
Jens Mortensen vedstod forand samtlige stokkemænd sin påstand om sin uskyld. Amtskriveren mente at Jens Mortensen havde talt i mod retten og at han stod til påtale.
Hans Remmer (Rømer) ville føre vidner på næste ting.
Mester Christopher Lubshes (Lübech ?) bartskærer stævnede Indvard Tolsen for gæld og bartskærerløn, i alt 6 daler. Hans Knudsen bekræftede sagens sammenhæng. Indvard Tolsen var ikke tilstede. Dom afgivet at gælden skulle betales inden 15 dage.
Peder Andersen i Rutsker fremstillede en lille dreng ved navn Laurs, som skulle have været til alter i søndags. Han henviste til skifte efter Laurs Larsen og ??? Jens Andersen lovede at svare til næste ting.
27. maj 1681 Pag. 129a
Laurids Jensen i Rø sogn på sin hustrus vegne stævnede sin svoger Mads Ibsen i Rutsker ang. jordepenge fra det 6. og 7. vornedegaarde som tilkom hans hustru efter hendes salige fader og moder. Han ville ikke forlange renter på grund af den “besværlige tid”.
Sognepræsten Christen Lind fra Rø sogn opbød den 19. gård i sogne til kommende midfaste, da han ikke længere ville bruge gården.
Amtskriver August Dechner opbød for anden gang den 10. gård i Rutsker sogn for den resterende jordebogsskat.
Hans Rømer i Vestermarie ville føre Laurids Andersen i Klemensker som vidne i sagen om den omtvistede nød han førte mod Jens Mortensen i Skinderbye. Laurids Andersen fortalte at Hans Rømer kom til han søndag efter kristi himmelfartssøndag over middag. Hans Rømer ville have Jens Mortensen med til Almindingen, for at se en kalv, der var blevet stjålet fra ham. Jens Mortensen fulgtes med Hans Rasmussen til Almindingen i et Ellekær (?). Der fandt de den omtalte kalv slået ihjel. Kalven var Hans Rømers. Laurids Rasmussen bekræftede denne historie. Brødrene Hans og Herluf Hansen i Klemensker havde kendskab til denne omtvistede kalv, da den gik på Bedegade hos Hans Hermansen, som er Hans Rømers stedfader. I pinsedagene gik denne kalv sammen med det øvrige kvæg på lyngen. De bekræftede at det var den selv samme kalv de nu havde set død hos Hans Rømer. Hans Kjøller og Jens Jensen i Klemensker havde været hos Hans Rømer dagen efter at de havde fundet kalven i almindingen. De bekræftede at det var den kalv, som han havde fået af stedfaderen. Jens Mortensen var ikke mødt.
De otte mand afgav deres forretning for Frigaarden i Rutsker. Den skal blive indført senere i tingbogen.
Jens Andersen fra Rutsker stævnede Peder Andersen i Rutsker. Sagen udsat til næste ting, da Peder Andersen havde lovligt forfald.
Niels Andersen i Klemensker stævnede Aage Madsen. Sagen skulle føres til næste ting.
DOM (pag. 130a) Otte mands forretning den 13. maj 1681 på Frigaarden i Rutsker var ønsket af gårdens ejer kongens tolder Mads Olufsen. På gården boede Jørgen Ibsen. Det var ønsket at vurdere gårdens bygninger og skove og vurdere dens brøstfældighed. Jørgen Ibsen var tilstede ved vurderingen.
Stuelængen: I den vester ende 2 stolperum med gamle brædder på gavlen – vurderet til 6 sdr., men måtte afkortes med 6 mark for 2 ødelagte vinduer og 2 mark for ødelagt tag på søndre side. Dernæst 5 stolperum med lovligt gamle vægge og tag, dernæst tilde, stue på 3 stolperum med 6 vinduer og en kakkelovn med stene, dør og behør, næst op til stuen kommer 3 stolperum, hvor halvdelen er forsømt og sat til 6 mark. Dørene til disse 13 stolperum stuehus er ved magt undtagen een, som sammen med en manglende bjælke vurderedes til 1 sdr.. Dernæst1 stolperum Gaasehus (?)med to lergavle, som var ved magt. 7 stolperum stalde med tømmer og vægge ved magt. 2 Stolperum Høgulv ved magt, 1 stolperum “som henger et led for” (?) tømmer og vægge ved magt. “Hodde i gaarden” [udbygning på længe] på 3 stolperum ved magt. På den østre side findes fire stolperum lyngtag, 18 stolperums tag på begge sider findes ikke god nok og derfor vurderedes forringelsen til 4 sdr. På stuelængen (osv gennemgåes sprosser mv)
Med hensyn til skoven fandtes 27 stubbe, men det kunne ikke bevises, at det var sket i Jørgen Ibsens tid. – ellers vurderedes skoven ved magt.
3. juni 1681 Pag. 130b
Mads Ibsen fra Rutsker mødte og svarede på anklager fra Laurids Jensen i Rø sogn. Han mente, at 12mands forretningen på den 6. og 7. gård burde svare på deres uenighed. Laurids Jensen ville fremlægge 12mandsforretningen på næste ting.
Hans Rømer i Vestermarie sogn påstod, at han havde bevist sin sag mod Jens Mortensen i Skinderby i Klemensker og bad derfor amtskriver og ridefoged at “sætte i rette”. August Dechner mente, at Jens Mortensen var skyldig i tyveri af kalven og efterfølgende slået det ihjel. Han havde desuden “vanhelliget amtskriverens rygte”. Han burde dømmes til fængsel og arbejde i jern på Bremerholm på livstid og miste sin hovedlod til kongen. Herredsfogede bad de otte stokkemænd at dømme i sagen. Jens Mortensen ønskde sagen beskrevet og svare på anklagen på næste ting.
Sognepræst til Aakirkebys menighed Didrich Svendsen stævnede Jørgen Nielsen i Olsker for 120 sdr pantebrev, dat. 22. april 1672, og resterende renter. der var betalt i alt 23 daler 2 mark til sognepræsten. Nu ville sognepræsten have heler pantet indløst og renterne betalt.
Jens Andersen ville føre vidner i sag mod sin broder Peder Andersen. Første vidne var Jens Hansen, der fortalte at han havde været hos sin hustrus moder på salig Anders Larsens gård. Han så at det omtvistede korn, som Hans Pedersen på Ullehals (Aahalsegaard) skulle have, var lagt på en slæde. Det var dette korn, der (uretmæssigt ?) blev kørt ud til tolder Mads Olsen. Kirsten Morten Sørensens i Rutsker vedstod hvad hun havde udtalt i sagen. Jens Andersen påstod at Peder Andersen var skyldig i (?) og burde betale. Morten Sørensen, som havde skrevet skiftet fra den 20. maj 1679, som han nu fremlagde. Her stod der at Hans Pedersen i Ullehals skulle have de 2 tønder korn. Han mente også at Peder Andersen havde handlet forkert. Sagen gik til doms.
Jørgen Hansen i Bjørnegaarden i Klemensker opsiger sin vornedegaard, som han boede i og som han havde fæstet af kl. amtskriver og ridefoged August Dechner. Han ville fraflytte senest næstkommende midfaste 1682.
Borgmester Oluf Svendsen i Rønne stævnede Johan Trompeter i Klemensker. Sagen ville blive forklaret på næste ting.
Herredsfoged efterlyser en “blaghielmet Stud” som var kommet bort for ham.
Niels Ambrusen kom for retten i en sag der var varslet. Sagen drejede sig om Aage Madsens arv efter hans fader Mads Aagesen. Det blev pålagt Aage Madsen at fremlægge det originale skiftebrev.
Kirsten sal. Rasmus Andersen i Rønne lod læse et pantebrev på 100 sdr. og rente på 40 sdr. som Peder Rasmussen i Olsker havde udstedt den 2. februar 1681 med pant i den 23. gård
17. juni 1681 Pag. 132a
Jørgen Bohn i Rønne mødte på vegne af sin moder Barbara sal. borgmester Herman Bohns og erklærede, at hun ville have den 10. gård i Klemensker (Vestre Bedegadegaard) vurderet af otte uvildige mænd. Gården havde været beboet af den nu afdøde Hans Hermandsen. Årsagen til ønsket var, at hun havde en del penge stående i gården og at hun ville vide, om der var sikkerhed for dem i gården huse, mark og skov.
Sognepræst Chresten Lind til Rø kirke bekendtgjorde at han tre gange havde opsagt Anders Castensen på den 17. gård i Rø til fraflytning senest midfaste 1682. Anders Castensen var ikke mødt og derved frasagde sig retten til at protestere over opsigelsen.
Laurits Pedersen i Klemensker opsagde Anders Væbo på den 23. gaard i Klemensker (Lille Dammegaard) til fraflyttelse og “tilsvar” til næstkommende “fare dag” 1682. Laurits Pedersen mente hermed ikke, at skulle gøre mere ved den sag. (?)
Borgmester Oluf Svendsen i Rønne ønskede dom over Johan Trompeter under major Henrich Casper Westerwalt for gæld på 15 sdr. 12 sk.. Johan Trompeter var ikke mødt, så dommen faldt umiddelbart, da der blev fremlagt et skriftligt regnskab: Gælde og omkostningerne skulle betales inden 15 dage.
Laurits Lauritsen i Rutsker stævnede Mons Hansen i Rutsker, som ejer af den 43. gård i Rutsker, hvor Knud Olsen boede. Laurits Lauritsens ønske var at 4 mand skulle syne gården bygninger og gøre en prisfastsætte. Hvilket bevilgedes af August Dechner.
Niels Ambrusen i Klemensker ønskede at et skiftebrev efter sal. Mads Aagesen af 8. maj 1679 blev fremvist i retten. Hans Bendsen fremlagde skiftebrevet. Herefter krævede Niels Ambrusen på sin myndling Margrethe Madsdatters vegne hendes arv på 8 daler 2 mark 2½ sk. Dom ønskedes herefter afsagt, men Aage Madsen protesterede og ville føre indlæg herimod på næste ting.
Jens Mortensen mødte, men da amtskriveren ikke var tilstede blev hans sag udsat til næste ting.
Poul Andersen i Rutsker havde opsagt Jens Andersen, som boede på den 5. gård i Rutsker, til fraflytning senest næstkommende “fara” dag i 1682. Jens Andersen mødte i retten og protesterede mod opsigelsen.
Morten (?) Jørgensen, Landstingsskriver, stævnede Anders Gregersen i Klemensker. Sagen skulle føres på næste ting.
Amtskriver August Dechner stævnede Chresten Pedersen i en sag, som skal forklares på næste ting.
Jørgen Nielsen i Olsker i rette lagde sit indlæg mod sognepræsten Didrich Svendsen, sognepræst i Aakirke. Præsten var ikke mødt og sagen blev udsat til næste ting.
Kgl. tolder Mads Olsen stævnede sin bonde Jørgen Ibsen til 12 mands “opkrævelse” på Frigården i Rutsker. Tolder var ikke tilfreds med de otte mands vurdering. Herredsfogeden udnævnte de tolv mand.
Dom afsagt mellem amtskriveren og cornet Casper Henrich Westerwalt.
Dom afsagt mellem Morten Sørensen og Peder Andersen i Rutsker sogn.
DOM (pag. 133a) Mellem August Dechner og cornet Caspar Hendrich Westerwalt ang. de. 43. gård i Klemensker (Skindemyregaard), hvilken gård som kong Frederik 3 havde tildelt kaptajn Poul Andersen, til aflønning af sine underordnede officerer. Amtskriverens påstand var at der fra 1651 til 1674 intet var betalt til kongen og som sådan skyldte gården et anseeligt beløb. Cornetten mente, at der var betalt kongen andels af gårdens beboere og at han i det mindste havde styr på betalingerne. Hans hustrus afdøde fader havde været jorddrot og havde betalt til den daværende amtsskriver Hans Christensen. (Dommen fylder knapt 3 sider)
1. juli 1681 Pag. 134a
Amtskriver August Dechner læste amtmanden skriftlige ordre til tingbudene, at de på sognestævnerne skulle “anbefale” samtlige bønder i herredet, at de torsdag den 7. juli skulle begive sig til Hammershus med “dygtige heste og vogne” , da slottet skulle repareres. de skulle medbringe en frisk mand og tørveredskaber. Tørvene skulle bruges til slottets brøstværn.
Mads Ibsen i Rutsker i rette lagde et skriftligt indlæg mod Laurits Jensen i Rø sogn. Herredsfogeden pålagde Laurits Jensen at følge ordlyden i den afsagte 12 mands dom.
Formanden Jørgen Hansen for de otte mand, der skal syne og vurdere den 10. gård i Klemensker – Vestre Bedegadegaard – bad om at blive forelagt alt materiale vedr. gården.
Aage Madsen i Klemensker i rettelagde sit skriftlige indlæg i sagen mellem ham og Niels Ambrusen i Klemensker. Han ville føre vidner på næste ting.
Jens Pedersen i Skarpeskov (Skarpeskade) i Klemensker og opsagde sin fæste af den 6. vornedegaard, hvor han boede. Han ville afstå gården til Peder Nielsen i Klemensker med øvrighedens vilje og beslutning.
De fire skønningsmænd afsagde deres forretning af den 43. gård i Rutsker.
Anders Olsen i Olsker vedstod sit udgivne lejebrev dat. 2. februar 1681 udstedt til Laurits Jensen Væver i Olsker (20. sg. ?) August Dechner forbød denne aftale, så længe det gården skyldte kongen skatter og landgilde.
Amtskriver August Dechner stævnede Mads Pedersen i Splidsgaard og Thor Hansen i Skindemyre. Sagen skulle føres på næste ting.
DOM (pag. 135a) i sagen mellem Morten Sørensen i Rutsker og brødrene Jens og Peder Andersen ang. 2 tønder korn, som var blevet tillagt Hans Pedersen i Ullehals (Aahalsegaard), men som i stedet var kørt ud til tolderen Mads Olsen. Morten Sørensen var gift med enken efter den afdøde Anders Larsen, hvis to sønner var årsagen til forviklingerne med de to tønder korn. Efter afhøringer kunne herredsfoged lægge ansvaret for de to tønder korn på den ene af sønnerne Peder Andersen, som blev dømt til at betale 5 daler og 4 skilling til sin stedfader Morten Sørensen tillige med omkostningerne.
DOM (pag. 135b) Fire mands “afsigt” på den 43. gård i Rutsker. På gården boede Laurits Lauritsen.
Stuelængens vestre del havde to stolperum krobhus med bageovn – “brøst” 2 daler, dernæst 1 stolperum krobhus – brøst 2 mark, 2 stolperum til stue med tre vinduer og en kakkelovn og en gammel halv dør og vindue er temmelig ved magt – Brøstfældighed for 1 sdr. – 3 stolperum øst for stuen som forstue med “nogle gamle flage” over (?). Dernæst andre 2 stolperum uden noget over og uden mellemdør. For disse rum kunne repareres for 2 sdr.
Lohusets 9 stolperum er alle så godt som gode på nær et. Over alt var der lyngtag, der er gammelt. Hvert fag skulle repareres for 3 mark, der blev i alt 6 daler 3 mark.
I alt vurderedes at der skulle repareres for 12 daler 3 mark.
8. juli 1681 Pag. 135b
Læst kgl. brev af 11. juni 1681 til amtmand Christian Gedde angående Herredsfoged Daniel Barchs klage over at gårdmændene i Vester og Nørre herred ikke vil betale ham den lovpligtige skæppe korn skatterne i følge forordningen af 29. maj 167?. Chr. Gedde pålagde herredernes mænd at levere en skæppe korn til herredsfogeden for arbejdet at være herredsfoged. Dem der ikke betalte ville blive dømt.
Hendrich Brüchman lod læse kgl befaling af 18. juni 1681 om at han skulle være skifteskriver på landet Bornholm. Herefter (pag. 136a) er forklaringen på at der er ansat en skrifteskriver. Indtil dato havde det været tolder Mads Olsen, der har været tingskriver i Vester og Nørre herred og dermed også skifteskriver. Men det havde ikke være ham der skrev, men oftest lejede skrivere til opgaven. Ofte var disse ikke i hans brød og havde ikke de fornødne kundskaber. Amtskriver August Dechner havde påpeget, at landet ikke kunne være tjent med hans forsømmelser og sagen var derfor været behandlet på landstinget, der havde afgivet dom, der fastholdt Mads Olsen som herredsskriver og at det var hans egen udgift at betalte en lejeskriver.
Amtskriver August Dechner læste rentekammerets ordre og befaling vedr. Regitse Grubbes restance.
Sognepræst Diderich Svendsen i Aakirke ville føre sag mod Jørgen Nielsen i Olsker på næste ting.
Amtskriveren August Dechner havde på Hans Rømers vegne fået udstedt et tingsvidne mod Jens Mortensen. Jørgen Jørgensen i Knudsker sogn mødte på Jens Mortensens vegne og fremlagde et skriftligt forsvar. August Dechner fremførte 11 påstande, der burde føre til at Jens Mortensen skulle dømmes til Bremerholm og at arbejde i jern på livstid. Begge parter ville nu have dom i sagen.
Anders Væbo og hans hustru Bente Jensdatter og deres børn afhændede og solgte den 27. gård i Rutsker sogn til Peder Nielsen, som for øvrigt allerede boede på gården.
Chresten Herlufsen på Marevad i Klemensker stævnede Hans Mogensen i Skrubbe og hans dreng ? Olsen for de havde taget en hoppe ved nattetide og ført til Lensgaard.
15. juli 1681 Pag. 137a
Jørgen Clausen fra Nyker tilbyder den 33. gård i Klemensker til den, der vil leje og flytte ind, og betale kongelige skatter og kontributioner. Med sig havde Jørgen Clausen de 8te mænd der havde synes den 33. gård.
Dom afsagt mellem Laurids Jensen i Rø sogn og Mats Ibsen.
Amtskriver August Dechner stævnede cornet Casper H. Westerwalt såvel som Else (?) sal. Christian Smeds med sin lauværge.
Berild Hansen boende på det søndre Kirkebo i Rutsker stævnede Anders Væbo, der tidligere havde boet på gården og som i følge fire mænds skønning havde forsømt gården. Anders Væbo ville afgive en skriftligt forsvar for anklagen.
DOM (pag. 137b) i sagen mellem Laurits Jensen i Rø sogn og Mats Ibsens i Rutsker. Sagen omhandler Mats Ibsens afdøde hustru Christinas arvinger. Det oprindelige problem er fordelingen af arven efter forældrene til Laurits Jensen, Christina Jensdatter og en broder Rasmus Jensen, som var rejst fra landet. Forældrene havde boet på 7. vornedegaard i Rø og i følge en samfrændedom var der fordelt. (1 side)
DOM (pag. 138a) 8mands taksering af den 10. gaard i Klemensker (Vestre Bedegadegaard) onsdagen den 22. juni 1681.
Stuelænge.
Mod vest to stolperum med loft med egeplanker til tijllet [dvs loftsrum]og dellegavl og nogle egebrædder slaget på vægge og to sengesteder, med en vindovn og har dør med lås, sat tillsammen for penge 8 daler. Dernæst et stolperum til en lille stue, sat til 4 mark. Dernæst 2 stolperum for 1 daler, nok 2 stolperum til stegers hus [kombineret køkken og bryggers] sat til 8 mark, Dernæst en lille forstue på 1 stolperum med døre, sat tilsammen for 5 mark. Dernæst en stue i sig selv 3 stolperum med kakkelovn, tijlle [dvs loft over stuen], vinduer og døre, sat tilsammen for 10 daler. Endnu et krobhus på 1 stolperum med et kammer i og en dør for sat til ?, nok et gammelt herberghus 2 stolperum, med dør og lås for sat til i alt 7 mark.
Den østre ladelænge 7 stolperum som er gl. og meget fordærvet og brøstfældig både i tømmer og tag, sat til i alt 10 mark.
På den søndre længe i den østre ende var 2 stolperum, som er stald med hæk og krybbe, en dør, det andet er vognskjul sat tilsammen for 6 mark. Nok på samme længe fandtes endnu 12 stolperum med 5 døre. Pr. stolperum for 3 mark er 9 slettedaler.
Dernæst den vestre længe som er 6 stolperum med en port og 2 døre, sat i alt til 10 daler. I alt beløber husene til i alt 50 daler 8 sk.
Ager og eng: 13 tønderland rug- og bygjord, sat til 13 daler, 30 tønderland havrejord, sat til 30 daler, Engebund var beregnet til 15 læs, sat er 15 daler værd.
Herlighed som hører til gården er skov, skovbund i indmark og udmark, gårdsrum, have og haverum med nogle få gårdstræer, brønd og brøndsted, dam og damsted i alt sat til 26 daler.
Gården er således vurderet til i alt 134. slettedaler 8 skilling.
22. juli 1681 Pag. 138b
For retten kom Anders Væbo nu boende på den 45. gaard i Rutsker og bekræftede sit udgivne pantebrev med pant på den 42. gård i Rutsker. Pantebrevet på 100 sdr. blev nu transporteret i sognepræst Poul Ancher med pant i den 45. gård.
Sognepræst Poul Ancher bekræftede, at han efter lovligt tilbud til arvinger, nu havde solgt den 45. gård i Rutsker til Anders Væbo til evig eje for 126 sdr. Anders Væbo omtales som den hæderlige mand.
Sognepræst Didrich Svendsen i Aakirke protesterede over at Jørgen Nielsen, kunne slippe væk med ikke at komme på tinget trods det, at han var stævnet via de lokale tingbude. Han burde betale faldsmålsbøden. Jørgen Nielsen blev pålagt at møde på tinget om 8 dage.
Aage Madsen i Klemensker stævnede Niels Ambrusen i Klemensker. Han havde indkaldt to vidner. Den første var Hans Madsen, der fortalte at det var en rød kalv som Niels Ambrusen var blevet tildelt på skiftet efter sal. Mads ?. Niels Ambrusen havde taget en rødspættet kalv, som var tildelt Aage Madsen. Det andet vidne Niels Lauritsen fortalte, at hans hustru Margrethe Mads ? havde modtaget sin mødrene og fædrene arv på 3 får af Aage Madsen. Desuden havde hun fået en arv på 1 rdr. af Niels Ambrusen. Herredsfogden mente at have oplysninger nok [?] således at han kunne afgive dom.
Jørgen Andersen i Klemensker stævnede Else, Christian Smeds enke i Klemensker for at have lån et Kartau (?), som hun ikke ville levere tilbage. Hun mødte ikke i retten og herredsfogeden dømte hente til straks at levere den tilbage eller erstatte den med 3 mark. og betale rettens omkostninger.
Jørgen Clausen i Nyker sogn opbød for anden gang gården i Klemensker.
Laurits Hansen i Rønne havde fået amtmandens ordre til at skrive i sagen mellem tolder Mads Olsen og Jørgen Ibsen på Frigaarden i Rutsker, samt i de sager på Nørre og Vestre herredsting hvor tolderen havde interesser.
Jørgen Ibsen på Frigård i Rutsker stævnede tolde Mads Olsen. Som vidner havde han indkaldt Erich Pedersen, Mogens Pedersen, Peder Nielsen og Oluf Rasmussen alle fra Rutsker, som skulle fortælle om Frigårdens tilstand inden Jørgen Ibsen flyttede til frigaarden. Erich Pedersen kunne huske 40 år tilbage i tiden og dengang var gården meget forfalden, ligesåvel som dengang Jørgen Ibsen overtog den. Taget var itu og højen manglede (rygning?) Jørgen Ibsen fik gården sat pænt i stand. De tre andre vidne bekræftede dette. Tolderens fuldmægtig Jens Pedersen påstod at Jørgen Ibsen havde valgt vidner, der ikke vidnede korrekt. Han påstod, at det var enhver bondes pligt at forbedre og ikke forringe gården, som blev ham betroet. Han ville fremlægge beviser for de 12 mand på næste ting.
29. juli 1681 Pag. 140a
Jørgen Clausen i Nyker opbød for tredje gang den 33. gård i Klemensker til den der ville udrede kongeliges skatter og kontributioner.
Major Westerwalt stævnede Hans Svendsen i Rutsker sogn for resterende jordebogsskatter 6 sdr. 3 mark af den 36. gaard, som han er jordejer til. Hans Svendsen var ikke mødt, men havde sendt besked om at han ville svare på næste ting.
Major Westerwalt havde også stævnet Poul Andersen for lignende gæld på 8 sdr. af den 52. gaard i Klemensker. Poul Andersen var heller ikke mødt, men fik pålæg om at møde eller blive dømt uden forsvar.
Sognepræst i Aakirke Didrich Svendsen var mødt i sagen mod Jørgen Nielsen i Olsker. Jørgen Nielsen var ikke mødt, men havde sendt sin dattermand Didrich Lauritsen, der undskyldte hans fravær. To heste “havde voldløbet med ham” i foregående dag. Didrich Svendsen mente, at Jørgen Nielsen kunne have sendt en mand, der ville svare for ham, derfor ønskede han at Herredsfogeden skulle afgive dom.
Anders Nielsen Væbo afgav et skriftligt indlæg mod Berild Hansen, som derefter lod sagen gå til doms.
Dom afsagt mellem amtskriveren August Dechner på Hans Rømers vegne og Jens Mortensen i Klemensker. Bo (?) Skomager fra Nylarsker sogn bad på Jens Mortensens vegne dommen beskrevet.
Barbra sal. borgmester Herman Bohn Mortensen i Rønne stævnede Kirsten sal. Hermand Andersen med sin lauværge, såvel som Valborg sal. Hans Hermandsen med sin lauværge, samt Laurits Pedersen til 1., 2. 3 og 4. lovbydelse på den 10. gaard i Klemensker som han havde i pant. (Meningen var at panthaveren først skulle tilbyde arvingerne gården, inden den kunne tilbydes andre). Mogens Mogensen lauværge til Kirsten tilbød at ville give det beløb som de 12 mænd (det var en 8. mands vurdering!) havde vurderet gården til.
Tolderens fuldmægtig Jens Pedersen afgav sit indlæg mod Jørgen Ibsen på Frigaard. Jørgen Ibsen vil svare på næste ting.
DOM (pag. 140b) mellem amtskriveren August Dechner på Hans Rømers vegne og Jens Mortensen i Klemensker. Herredsfogeden fandt det bevist at Jens Mortensen havde begået tyveri af en tyrekalv og som var fundet død i Almindingen. En af beviserne var, at Jens Mortensen havde forsøgt at aftinge tyveriet med Hans Rømer. Han blev dømt for simpelt tyveri første gang og det gav efter C4 Reces 1 års arbejde på Bremerholm i jern.
5. august 1681 Pag. 141a
Amtskriveren og ridefoged August Dechner meddelte, at alle der skyldte i skat for årene 1679 og 1680 eller i kvartalsskatten for tidligere år, ville de blive sagsøgt, hvis ikke de var betalt inden den 13. august.
August Dechner spurgte samtlige tingbude og de tilstedeværende herredsmænd om de kunne angive uvisse indtægter, der til hørte kongen for året 1680. Alle svarede nej og August Dechner fik et uvildigt tingsvidne til regnskabet.
Major Westerwalt ville have dom over Hans Svendsen i Rutsker for en gæld på 6 sdr. 3 mark for jordebogsskat af den 36. gaard som Westerwalt er proprietær til. Hans Svendsen mødte ikke og dom blev afsagt.
Sognedegn Hans Jensen til St. Klemens kirke stævnede Jens Jensen på den 31. gård i Klemensker for tiende og gæld 1 daler 2 mark 5 sk. og 1 skæppe byg og en paasker… (?) sat til 2 mark er i alt 2 daler 5 sk.. Jens Jensen.
Barbra sal. Brg. Hermand Bohn Mortensen 2. lovbydelse af den 10. gård i Klemensker.
Jørgen Clausen fra Nyker lovbød den 33. gaard.
Dom afsagt mellem Anders Væbo og Berild Hansen.
Jørgen Ibsen i Rutsker i rette lagde et indlæg for de 12 mand, der var valgt til at syne Frigaard i Rutsker. Tolderens fuldmægtig Jens Pedersen kunne ikke se, at de 12 mand kunne komme til andet resultat end tidligere og accepterede derfor, at de kunne gøre deres forretning.
Tolderens fuldmægtig Jens Pedersen stævnede Anders Castensen i Rø sogn ang. en 12 mands kendelse og om den er rigtig skrevet.
Dom afsagt i sag mellem Hr. Didrich i Aaker sogn og Jørgen Nielsen i Olsker.
Knægtepenge Anno 1680 som landets indbyggere plejer at give havde været umuligt at inddrive, oplyste amtskriver August Dechner. Tingbudene fra hvert sogn afgav ed og fortalte hvilke gårde, der ikke havde betalt.
For Klemensker: Den 4. gård, som Laurit Pedersen havde boet på, var nu ganske øde, det samme med den 6. gård kaldet Onsbjerggaard. Den 13. og 14. er uden midler og uden bygninger. Den 16. gård er ganske øde og uden bygning. Den 18, hvor Abraham Hansen nu har antaget er “mesten” øde. Den 19. er næste øde. Den 21. er ganske øde uden nogen brug eller bygning. Den 22 som Christian Smeds enke efterlod er ganske øde. Den 31. uden hus eller bygning ganske øde, så derfra intet landgilde eller knægtepenge. 37. , 38. og 39. er alle ganske øde uden folk, husbrug eller bygning i i ringeste måder. 42. Mats Vævers er meget fattig og “aarmand”, som ikke kan betale. 45. Carlsgaard er ganske øde og bruges ikke af nogen. 5? er næsten ganske øde, 53. kaldes Smedegaard og bruges under Simblegaard og ej betaler knægtepenge. 59. som Joen ? havde lige overtaget gården og er endnu ikke fået gang i bruget. 3. vornedgaard er endnu en øde toft. 15. vornedgaard som Michel Pedersen forlod er øde er endnu ikke overtaget af andre.
For Rutsker. Den 16. kaldet for Boregaarden bruges under Slotte og har i mands minde aldrig betalt knægtepenge. Den 23. og 24. havde ikke betalt formedelst deres armod skyld og kunne kun betale det halve.. Den 25. som Jens Andersen har forladt, havde altid kun betalt det halve, men nu intet. 32. som Poul Ancher bruger plejer at give halv afgift. Den 37. er ganske øde uden bygninger. Den 39. er øde. Den 44. er ganske ringe, som aldrig før.
For Olsker. Den 1. gaard som Hans Jensen for nogen tid siden havde antaget er det ikke muligt at få penge fra. 10. er ganske øde. Den 21. Jens Olufsen er selv herredskaptajn og har altid været fri for at betale knægtepenge. 29. Hans Hansens er ganske øde efterladt.
For Rø sogn. en 14. gård kunne ikke betale for “sin armods skyld”. Den 19. og 22. ligger begge ganske øde uden nogen brug eller dyrkning på nogen måder. 8. vornedgaard er ganske øde.
Dernæst bad amtskriveren August Dechner tingbudene at forklare hvilke gårde der var øde og forarmede, således at det ikke var muligt at betale landgilde for 1680.
For Klemensker:
4. Som Laurit Pedersen tidligere havde boet på, var nu ganske øde, og intet landgilde
5. Hans Hansen, havde lige overtaget gården og kunne endnu ikke betale noget.
7. Bendt Aagesen påpeget at det var så ringe et brug.
8. gård kaldet Onsbjerggaard stod ganske øde ingen kvartalsskat 12. Morten Hansen er en ganske fattig mand.
13. og 14. er uden midler og uden bygninger.
16. gård er ganske øde og uden bygning.
18, Abraham Hansen nu lige overtaget gården som er ganske ringe og ikke muligt at yde landgilde.
19. Kaldes Nørre Krashave er ganske uden brug og dyrkning – næste øde.
21. er ganske øde uden nogen brug eller bygning.
22. Christian Smeds enke efterlod er ganske øde. Den 31. uden hus eller bygning ganske øde, så derfra intet landgilde.
26. Hans Jensen er en fattig mand og hvis han skal beholde gården, skal han ikke betale landgilde.
28. Simon Hansen er så fattig og forarmet, at han dette år intet kan betale
30. Som Lasse Hansen det år havde i brug og nu er ganske øde.
31. Jens Jensen, næsten øde og hvis de skal forbedre deres bygninger, kan de ikke betale
32. Anders Gregersen, ganske øde og uden bygning. Hvis han skal forbedre deres bygninger, kan de ikke betale
37. Munkegaard stod dette år uden dyrkning, Engebund blev taget af kvartalskatten
38. Lars Pedersen er død og ingen har endnu overtaget gården og er ganske øde
39. kaldes Badelstgaarder alle ganske øde uden folk, husbrug eller bygning i i ringeste måder. Ingen knegtepange eller landgilde, men engebund er taget for kvartalsskatten
42. Mats Vævers er meget fattig og “aarmond”, som ikke kan betale.
45. Carlsgaard er ganske øde og bruges ikke af nogen. Engebunden er taget for kontribution
52 er næsten ganske øde
53. kaldes Smedegaard og er næsten øde, men jorden drives af Simblegaard og ej betaler knegtepenge.
59. Joen Skomager førhen havde og nu øde, Ingen har endnu overtaget gårdeni bruget.
2. vornedgaard Hans Sæder er endnu en øde toft og han havde ikke overtaget gården af en formand, og kan ikke betale mere end halv landgilde.
15. vornedgaard som Michel Pedersen forlod i armod og fattigdom – er øde og endnu ikke overtaget af andre.
Endnu findes en gård udenfor jordebogen, hvor Per Nielsen havde boet, skyldte 8 pund smør
Endnu findes en gård uden nummer, hvor Lars Hansen havde boet, den skylder 2 pund smør. Begge disse mænd er forsvundet, hverken de eller deres efterkommere kan findes i sognet og derfor er disse tilgodehavender ikke muligt at inddrive.
For Rutsker.
4. Jens Hansen var for nyligt antaget til at opbygge gården og derfor kun betalt halv landgilde
10. Michel Madsen havde forladt gården uden ringeste formue. Ingen mulighed for at inddrive kvartalsskat eller landgilde.
11. Lars Mogensen og nr.
12. Peder Larsen er begge forarmede, men kunne måske blive på gårdenen, hvis de kunne slippe med den halve landgilde
16. kaldet for Boregaarden bruges under Slotte og har i mands minde aldrig betalt knægtepenge. Gården er i de sidste år blevet ødelagt, således at ingen landgilde blev betalt.
17. Per Bendsen er en meget arm og fattig mand og tilmed er der ingen gård, så intet var at inddrive.
23. og 24. Peder Nielsen, havde ikke betalt formedelst deres armod skyld og kunne kun betale det halve knægtepenge.
25. Jens Andersen har forladt, havde altid kun betalt det halve, men nu intet. 23.,24. og 25 er ganske ringe steder uden nyttig brug og havde altid blevet pålagt halv landgilde
26. Jens Jørgensen var for kort tid siden antaget og var igang med at forbedre den ellers øde gård, skal helst fritages for kvartalskat og nøjes med den halve skat, hvis han skal klare det.
30. Daniel Zageritsen er ganske forarmet og måtte forlade gården.
32. som Poul Ancher bruger plejer at give halv knægtepenge afgift. var ganske øde sted uden bygning, men mod halv landgilde brugte præsten Poul Ancher jorden.
37. er ganske øde uden bygninger. Den 39. er øde.
44. Magdalene sal. Hans Larsens enker ganske ringe, og har halv landgilde.
For Olsker.
1. Hans Jensen er en meget arm og fattig mand, der næppe kan betale noget.
Den ? Jes Hansen er en meget fattig mand, der næppe kan betale noget
6. Niels Hansen er fattig og arm, så hvis kvartalsskatten skal udredes, må landgildet sættes til det halve.
10. er ganske øde og uden bygning og jorden bruges af Niels Jørgensen i Sandvig og da jorden er ringe kan der ikke betales mere end halv landgilde. Ingen vil antage jorden mod huld skat.
19. Hans Pedersen har for nylig antaget denne gaard som næsten er øde og kan dette år ikke betale.
20. Anders Olufsen er en “arm, fattig og bedaged mand” kan ikke betale
29. Hans Hansen boede her og er for 1680 forladt og ganske øde.
For Rø sogn.
6. Erich Rasmussen er arm og kunne ikke betale
11. Hans Friderichsens enke og arvinger bruger gården. Gården engebunds bruges til fædrift og skal udregnes til kvartalsskatten. Landgilde var umuligt at inddrive.
14. Jens Ibsen har lige antaget denne gård og kunne endnu ikke betale fuld landgildet.
16. Mogens Jørgensen havde også lige antaget gården som et stervbo og da han var en fattig mand, kan kun betale den halve landgilde.
19. øde, som ej i mands minde havde været i brug
20. Laurits Hansen er arm og fattig, kan næppe betale kvartalsskat, landgilde eller jordebogsskat
21. stod dette år uden brug og dyrkning og der kunne næppe fås kvartalskat for engebunden
22. Arendt Borkus måtte forlade denne gård og lade den ligger ganske øde uden nogen brug eller dyrkning på nogen måder.
25. som kaldes Stennegaarden og som Jørgen Andersen nu har overtaget, men endnu ikke i fuld brug. Han kan kun betale halv landgilde.
26. Mads Jørgensen er nu meget fattig og kan næppe betale mere end halv landgilde
2. vornedgaard, som kaldes Spidlemølle, som har været ganske øde og kan ikke krævhes for nogen afgift.
Bromme Mølle er også ganske øde uden brug af hverken mølle eller brug.
DOM (pag. 146a) Sognepræst til Aakirke menighed Didrich Svendsen havde stævnet Jørgen Nielsen i Olsker for gæld på 120 sdr. som stod på en obligation fra 1673 samt renter på 26 sdr. præsten ville have dette beløb som “rede penge”. Hvilket Jørgen Nielsen ikke kunne skaffe. Han nægtede at præsten så skulle overtage hans gård, da han var rede til at betale fortløbende renter. Obligationen. Jørgen Nielsens gård var et frivornedgaard og måtte med arvingerne indgå en aftale med kreditor.
DOM (pag. 146b) Berild Hansen havde stævnet Anders Nielsen Væbo for at have forringet den 8. vornedgaard i Rutsker sogn, som Berild hansen nu bor på og som Ander Væbo havde flyttet fra. De fire skønningsmænd havde vurderet forringelsen til 13 sdr. 1 mark. Anders Væbo havde forsvaret sig med, at da han var flyttet til gården havde en vurdering af fire mænd fundet “brøstfældigheden” til 4 sdr. 3 mark . Dommeren dømte Anders Væbo til at betale de omtalte 13 sdr. og af Berild Hansen skulle bruge disse penge til reparationer. Anders Væbo måtte søges sine 4 sdr. 3 mark af den tidligere beboer, hvis han mente, at han var blevet uretmæssigt behandlet.
DOM (pag. 147a) mellem ritmester Casper Henrich Westerwalt og Hans Svendsen i Rutsker for resterende jordebogsskat af den 3. gård, hvorfra Anders Rasmussen formedelst sin armod havde flyttet fra. Casper Westerwalt er husbonde og Hans Svendsen er jordejer til gården. Westerwalt forlangte den resterende jordebogsskat på 6. sdr. 3 mark. Dommen lød at Hans Svendsen skulle betale og han måtte efterfølgende forsøge at få pengene ud af sin lejer Anders Rasmussen.
19. august 1681 Pag. 147a
Mogens Mogensen i Skrubbe i Klemensker mødte som fuldmægtig for Kirstine sal. Hermand Frendesen og havde stævnet Barbara sal. borgmester Hermand Bohne Mortensen i Rønne til 12 mands “opkrævelse” på den 10. gaard (Vester Bedegadegaard i Klemensker, hvor Hans Hermandsen førhen boede og døde. Kirstine var moder til den afdøde Hans Hermandsen og var enke efter Hermand Frendesen på 16.Slg. Bolbygaard i Klemensker. Hendes værge Mogens Mogensen krævede at moderen skulle arve gården og i det mindste at samtlige kreditorer og arvinger skulle tilgodeses. 12 samfrænder blev udvalgt af herredsfogeden, der skulle tage stilling til gårdens arv og fremtid. De tolv valgte dannermænd stulle møde på åstedet allerede den 21. august.
Peder Koefoed ved Jørgen Jonsen fendrich opbyder alle pantestykker, som underofficererne havde inddrevet hos de bønder, der ikke havde betalt knægtepenge. De skal indløses inden 8 dage.
Joen Skomager stævnede Jens Lauritsen i Riisby i Klemensker for 1/3 skat af den anden gård i Nyker, hvor han havde boet år 1680.
Tolderen ønskede dom i sagen om frigården i Rutsker. Formanden for de 12 mænd erklærede at der ville falde dom om 8te dage.
DOM (pag. 147b) mellem Niels Ambrusen og Aage Madsen i Klemensker. Sagen drejede sig om arven efter Mads Aagesen og Niels Ambrusen var værge for Margrethe Madsdatter, som skulle have 13 sdr. 2 mark af arven. (sagen fylder 1 side)
26. august 1681 Pag. 148b
Amtskriveren August Dechner “befalede” at Lasse Hansen skulle fraflytte den 59. (?) gård i Klemensker, da han ikke selv vil dyrke jorden og at der er bekostet opbyggelse af gården. Han skulle flytte fra gården på næstkommende “faredag”.
Amtskriveren stævnede Anders Jørgensen i Olsker for slagsmål, som han skulle have forøvet mod Anders Olsens kvinde. Anders Jørgensen var ikke mødt.
Hans Gregersen i Klemensker stævnede Chresten Herlufsen på den 58. gård i Klemensker til en “ejendoms dom” vedr. den 58. gård.
Joen Skomager fra Nyker lyste sig sag mod Jens Lauritsen i Klemensker til at foregå på næste ting.
DOM (pag. 148b) 12 mand afsagde deres forretning vedr. Frigaarden i Rutsker, som tilhørte tolder Mads Olsen. Gårdens beboer Jørgen Ibsen ville ikke acceptere den tidligere vurdering af gårdens forsømmelse til 27 daler 3 mark 8 sk. og havde fået lov til at prøve afgørelsen ved en ny vurdering, som skulle tage højde for gårdens tilstand, da han selv havde overtaget gården. Tolderen påstod at Jørgen Ibsen burde have fornyet gården med nybygning, hvilket hørte til en almindelig fæsteaftale. Jørgen Ibsen havde ført flere vidner, der dels fortalte at gården var forsømt allerede da Jørgen Ibsen flyttede til gården, samt at han havde udført flere forbedringer i hans tid. De 12 mænd modsagde den tidligere kendelse om brøstfældighed og frifandt Jørgen Ibsen at betale til tolderen Mads Olsen.
16. september 1681 Pag. 149a
Amtskriver August Dechner læste rentekammerets ordre fra 13. august 1681 om at bønderne skulle betale ægtepenge, gøre ægter eller levere arbejde. Dernæst forelagdes kopi af rentekammerets forordning (om ægter?) fra 23. december 1650.
Anders Jørgensen i Olsker blev efterlyst, men var ikke mødt i voldsagen som amtskriveren ville føre mod ham. Han blev pålagt at møde til næste ting. Sognepræst Poul Ancher stævnede Anders Jørgensen fra Olsker.
Hans Christensen i Klemensker fremlagde sin “lovbydelse” fra 25. februar på den 58. gård, hvor Chresten Herlufsen boede. Hans Christensen gjorde krav på gården på sin mødres vegne. Hans længere indlæg afsluttedes med at ønske dommen afsagt. Karen sal. Chresten Pedersen havde penge stående i gården (?)- I sagen fremlagdes afdøde Herluf Hansens skrift fra 18. juni 1652 til afdøde sandemand Chresten Pedersen ang. udlæg på 150 sdr. Chresten Herlufsen ville svare på næste ting.
Sognepræst Jacob Jensen Sode til Olsker og Allinge stævnede Peder Ibsen på Hallegaard i Olsker for to studes græsgang. Endvidere stævnede præsten M. Jensen (?) til næste ting.
Degnen Hans Jensen i Olsker stævnede Ødber Larsen i Tejn for manglende tiende af to øde steder, som han dyrkede.
Barbra sal. borgmester Hermand Bohne Mortensen i Rønne mødte i 12 mands sagen vedr. den 10. gaard i Klemensker. Hun fremlagde et pantebrev fra 30 sept. 1669 og som blev læst på Nørre Herredsting den 31. januar 1679. Mons Monsen i Skrubbe fuldmægtig for Kirstine sal. Hermand Frendsen i rette lagde sit skriftlige indlæg. Hans Rømer på Hans Knudsens vegne, som er fuldmægtig for Walborg sal. Hans Hermandsens vegne fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen.
Peder Ibsen i Smørenge i Olsker havde udsat Laurits Lauritsen af den 40. gård i Rutsker til første “faredag”.
Hans Olsen, Rådmand i Rønne stævnede Jens Jensen i den 30. gård i Klemensker for en ko. Sagen bliver ført på næste ting.
Peder Lauridsen i Klemensker tilbød at rette imod Oluf Stralle (?) på Bjergegaard, som ikke var mødt.
23. september 1681 Pag. 150a
Amtskriver August Dechner stævnede alle menige herredsmænd i Nørre Herred, som endnu rester fra forrige ridefoged Hans Christensen.
Hans Olsen, rådmand i Rønne ønskede dom over Jens Jensen i Klemensker, der havde fået fået en ko til 6½ sdr. Han forlagte desuden foder pr. år 3 mark. Dvs for 2 år 6 mark.
Poul Rasmussen i Nyker sogn stævnede Chresten Rasmussen i Rutsker med 12 mands dom på den 9. gård i Rutsker sogn, hvor Poul Rasmussen boede. Poul Rasmussen lovede at at gøre regning til næste ting (?).
Ødber Lauridsen i Tejn i rette lagde sit indlæg i sagen som Hans Jensen Degn havde startet mod ham. Ødber Lauridsen fremlagde sit ::ebbe (?) brev.
Laurids Pedersen i Klemensker sogn i rette lagde sit indlæg for de 12 mand som skulle vurdere den 10. gaard i Klemensker.
Mogens Mogensen i Klemensker fuldmægtig for Kierstine sal. Hermand Frendis vegne irettelagde sit indlæg, samt fremlagde en dom fra Nørre Herred den 8. maj 1657.
Chresten Herlufsen vil svare imod Hans Christensen på næste ting.
Peder Andersen i Rutsker stævnede kgl. tolder Mads Olsen til vidnesbyrd og påhør. Som vidne indkaldtes Jens Andersen, hvor skiftet blev holdt. Han fortalte, at Hans Pedersen i Ullehull (Aahalsegaard) i Rutsker var tillagt 2 stænger jern og 2 tønder byg. Byggen var endt ved en fejl hos tolderen. Peder Andersen ville have at tolderen nu betalte Hans Pedersen for kornet, som han mente uretmæssigt var ført til ham. Peder Michelsen på tolderens vegne nægtede kravet.
Peder Ibsen i Sevs (?) Eng i Vestermarie sogn stævnede Laurits Lauritsen på den 40. gaard i Rutsker til 4 mands “opkrævelse” af den forringelse af gården, han boede på. På næste ting skulle lejebrevet forelægges for Laurits Lauritsen og kravet til at betale forringelsen ville blive formuleres.
Mandhaftig mand fenrik Jørgen Jensen (Joensen?) under mandhaftig kaptajn Peder Kofoeds kompagni, som er lavværge for Anders Nielsens efterladte hustru Ane. Han kvitterede for modtagelse for enkens arvepart efter sin fader og moder, der boede på 3. gård i Rutsker Kaaseby. Pengene havde stået i gården, hvor Mogens Nielsen nu boede. [?]
Restancer fra Klemensker sogn (det må være restancer tilbage fra Hans Christensen tid som amtskriver):
3. Ole Lauritsen for 1678- 3-5-10
9. Laurits Hansen for 1678 – 1 mark
14. Per Hansen for 1678 – 9 rdr-0-14
15. Morten Jacobsen for 1678 – 3 mark-0-10
20. Per Ibsen for 1673 – 2 rdr.-0-6. Peder Hansens efetkommere for 1678 4 rdr.-0-2-
24. Arist Persen for 1676 – 0-4-10
25. Mads Persen i Splidsgaard for 1678 – 15-4-8
34. Per Bensen for 1676 og 78 – 12-2-0
41. Laurs Andersen for 1678 2-4-0
55. Hans Aristsen for 1678 – 6-2-14
57. Jørgen Hansen i Biørnegaard (Riisby ?) for 1675,76,77 – 11-2-0 Per Jørgensen for 78 1-2-0
Vornedgaarde:
8. Laurits Michelsen for 1678 – 2-0-0
14. Niels Ambrusen for1674,75,76,77 og 78 – 3-2-0
Rutsker sogn
19. Mons Nielsen for 1676,77 og 78 – 3-4-6
20. Hans Persen for 1677 og 78 – 1-0-12
23 og 24. Peder Nielsen for 1678 – 3-4-10
47. Anders Hansen for 1678 – 3-4-9
Vorneder
7. Hans Hansen nu i Olsker sogn på den12. gård for 1675 og 76 – 3-1-6
Olsker sogn
2. Mads Hansen for 1676 og 78 – 8-1-0
11. Hans Andersen for 1674 og 78 – 5-0-0
25. Jørgen Rasmussen for 1677 og 78 – 7-3-3
34. Jens Mortensen for 1678 – 2-0-12
Vorneder
1. Jørgen Nielsen – 1-2-0
Rø sogn
2. Jep Kiøller for 1674,75,76 og 77 – 5-0-3 for år 1678 – 7-3-2
4. Jep Kiøller for 1674, 75, 76 og 77 – 3-4-9 tilsammen 16 rdr 1 mark 14 sk.
15. Henning Albertsen for 1678 – 12-1-12
17. Rasmus Jørgensen for 1678 – 2-4-12
23. Ole Monsen for 1674,75,76,77 og 78 – 1-0-14
27. Chresten Hansen for 1678 – 1–0-0
Summa summarum for hele Nørre Herred 145 rigsdaler 4 mark 7 skilling
Uvisse restancer som ikke kan efterkommes på grund af fattigdom:
Klemensker sogn:
1. Jørgen Pedersen for år 1673 – 2 rdr. 1 mark
4. Lars Pedersen for 1678 – 8 rdr.-4-7
5. Niels Madsen stod ganske øde for 1678 – ingen landgilde
7. Bent Aagesen for 1675 – 6 rdr. 3 mark 10 sk. for år 1678 11 rdr 1 mark 18 sk.
8. Rasmus Abrahamsen for 1676, 77 og 78 – 15-5-1
9. Per Hansen for 1671,72 og 73 3 mark nok for 75,76 og 77 3 mark
12. Morten Hansen for 1676,77 og 78 – 16 rdr. 5 mark 12 sk-
12. Torben Olsen for 1665, 66, 72 og 73 – 27 rdr., Per Nielsen for 1678 5 rdr. 5 mark 8 sk.
18. Abraham Hansen stod øde for året 1678 og i 1674 kunne heller ikke betale landgilde, for 1675 stod den øde, ligesåvel som i 1666. Altså har den stået øde i mange år.
21. Anders Monsen for 1671, 72 og 73 – 16 rdr. 4 mark 1 sk
22. Christian Smeds enke er den magreste sted i hele sognet og har i mange år været øde, for 1673 2 rdr. 4 mark 1 sk. For 1674, 75, 76, 77 og 78 – 22 rdr – 13 sk
23. Anders Nielsen Væbo for 1673 2 mark Laurich Persen for 1675, 76,77 ig 78 – 2 mark
26. Hans Jensen for 1672, 76, 77 og 78 er 24 rdr 2 mark 12 sk.
28. Jens Skomager for 1671 – 2 mark. Simon Hansen for 1675 og 78 “Hans middel af Ildebrand afbrændt og er nu saa godt som øde” – 15 rdr 1 mark 3 sk
30. Lasse Hansen for 1672 – 4 rdr. 4 mark 2 sk. For 1673 øde – for 1678 stod den også øde så ingen landgilde kunne inddrives.
31. Jens Jensen for 1672 næsten øde 4 rdr 4 mark 10 sk, for 1678 heller ingen jordebogsskat kunne indkræves og vurderedes som øde.
32. Anders Gregersen havde denne gård for kvartalsskatten, jordebogsskatten kunne ikke inddrives.
33. Ladegaarden for 1671, 72 og 73 3 mark, For 1674,75, 76 og 77 4 mark
34. Morten Hansen for 1671 4 rdr. 12 sk. Niels Persen og Per Bensen for 1673 4 rdr 2 mark 4 sk
37. Munkegaarden stod ganske øde for året 1671
Laurits Persen for 1673 – 8 rdr 1 mk 6 sk. For året 1678 ingen jordebogsskat da den stod øde.
40. Jens Mortensen for 1673 – 3 rdr. 2 mark nok for 1674 og 1675 10 rdr. 6 sk. For 1678 stod den ganske øde ingen jordebogsskat
41. Lauricg Andersen for 1672 1 rdr 7 sk
42. Mads Væver al skat for 1678 til Risegaarden ganske øde i 1678
43. Karen Mads Jensen 1671, 72 og 73 3 mark
45. Carlsgaarden stod ganske øde i 1678
46. Laurits Nielsens enke for 1673 så godt som øde og kunne intet hos hende bekommes – 7 rdr. 2 mark
47. stod for året 1672 så godt som øde har ikke kunnet bekomme 5 rdr 1 mark 9 sk
48. Mads Aagesen for 1673 – 1 rdr 2 mk 14 sk.
49. Poul Terchelsen blev forarmet, så for 1673 var ikke t få 4 rdrl 10 sk.
51. Jens Svendsen for 1678 – 8 rdr
52. Per Rasmussen for 1679 – 9 rdr 4 mk 15 sk. For 1671 var ikke at få 2 rdr 1 mk 10 sk.
54. Hans Johansen og Per Hansen 1674 – 1 rdl 8 sk.
58. Chresten Herlufsen 1675, 76, 77 og 78 – 14 rdl 11 sk.
59. Var et øde stelle som Joen Skomagers enke antog og som for armods skyld igen forlod og for 1675, 76 og 78 umuligt at få i alt 26 rdl. 4 mark.
64. Per Nielsen for 1671 og 73 – 4 rdl 3 mk 1 sk. efterkommere Hans Esbersen og for Per Nielsen for 1677 og 78 – 7 rdl 1 mk 12 sk
68. Laurs Lauritsen for 1671 og 72 2 mark, Claus Hansen for 1673 – 1 mark, Nok for 1674, 75, 76 og 77 – 4 mark
Vorneder
1. Peder Christensen for 1678 – 3 rdl 4 mk
2. Hans Zeder for 1671, 72 og 73 – 11 rdl 3 mk, Nok for 1674,75,76 og 77 – 3 rdl 5 sk.
5. Niels Pedersen blev forarmet ogkunne ikke betale for 1678 3 rdl
7. Ole Olsen bor nu i Nyker sogn 1674 – 1 rdl 13 sk., Jørgen Persen for 1677 – 5 rdl 2 mk.
9. Per Persens efterkommere og arving Anders Nielsen for 1671, 72 og 73 er dette og den 28. gård, er dog heel fattig og ganske umulig at bekomme 5 rdl 1 mk 12 sk
11. Niels Jensen for 1678 6 rdl 4 mk 2 sk
?. Hans Rasmussen for 1676, 77 og 78 – 22 rdl 4 mk
15. Mikkel Pedersen for 1671, 72 og 73 – 3 rdl 5 mk 9 sk. for 1677 og 78 12 rdl 2 mk 6 sk.
Rutsker sogn
3. Mons Nielsen for 1676 – 1 rdl 6 sk.
4. Jep Hansen for 1674, 75, 76, 77 og 78 – 12 rdl 3 sk.
6. Niels Madsen forarmet umuligt at inddrive for 1672 og 73 9 rdl.2 mark for 1677 Anders Hansen 2 rdl 3 mk7 sk
10. Michel Monsen for 1676, 77 og 78 er ingen landgilde betalt for “ringhed skyld”
11. Laurs Monsen for 1674, 75, 76, 77 og 78 – 21 rdl 4 mk 6 sk
12. Peder lauridsen for 1672 og 73 2 rdl 1 mk 5 sk nok for 74,75,76,77 og 78 – 24 rdl 5 mk 6 sk “Denne forskrevne mand er næsten øde formedelst ildebrand.
17. PerBendsen for 1675, 76 og 78 – 27 rdl 3 mk 3 sk
18. Anders Persen for 1678 – 7 rdl 3 mk
19. Mons Nielsen for 1673 – 8 rdl.
24. Per Nielsen havde givet halv landgilde for dette øde stelle, men i regnskabet er der ført fuld landgilde. Det vi ikke være muligt at inddrive dette. Den 23 og 24 for 1678 har Per Nielsen givet halv jordebogsskat på grund af “ejendommens ringhed”
25. Jens Andersen udi Præstegaarden for denne øde stelles jord, som førhen har givet ½ jordbogsskat år 1678
26. Niels Hansen for 1674, 75, 76, 77 og 78 – 23 rdl 1 mk 3 sk
30. Daniell Sachrisen for 1677 og 78 – 14 rdl 1 mk 1 sk
31. Hans Lauritsens enke for 1674, 75 og 76 7 rdl 5 mk 4 sk
32.. er et øde stelle og kan kun fordres halv jordebogskat for 1678
34. Laurits Hansen for 1676 3 rdl 5r mk 10 sk., Hans Jensen for 1678 4 rdl 4 mk 10 sk
36. 5 mk.
37. Toftegaarden for 1674, 75, 76, 77 og 78 – 5 mk.
38. Hans Hansen for 1671, 72 og 73 – 10 rdl 5 mk 11 sk. Nok for 1676 9 rdl 4 mk 4 sk
39. Anniche Gummeløs 1671, 71, 72, 73 – 3 mark nok for 1674, 75, 76, 77 og 78 – 5 mark
41. Andris Larsen for 72 og 73 5 rdl. 2 mk 2 sk
42. David Mortensen for 1675 5 rdl 2 mk
43. Knud Olsen for 1674, 75, 776, 77 og 78 5 rdl 5 mk 5 sk
44. Jep Nielsen har betalt ½ skat for den meget ringheds skyld. Skyldig år 1678 og for år 1673 11 sk.
45. Jens Hansen for 1671, 72 og 73 – 3 mk, Nok for 1674, 75, 76, 77 og 78 5 mk.
48. Mads Lang forlod gården for armod skyld og ikke muligt at få for 1671 8 rdl 3 mk 11 sk.
Vorneder
4. Laurids Lauritsen for 1672 og 73 11 rdl 4 mk 8 sk nok for 1674, 75, 76, 77 og 78 11 rdl 1 mk
5. Morten Aritsen for 1671 og 72 2 rdl 5 sk
7. Niels Jensen “løb for armod fra Boligen” for 1671 og 72 1 rdl 5 mk 13 sk. Efterkommeren Hans Hansen 1673 3 rdl.
8. Anders Nielsen Væbo for 1671 1 rdl 2 mk
Olsker sogn
1. Hans Jensen for 1675, 76 og 1678 25 rdl 4 mk 3 sk
6. Morten Hansen for 1674, 76, 77 og 78 16 rdl 3 mk 11 sk.
7. Hans Hansen for 1677 og 78 – 16 rdl 6 sk.
10. Løssebech stelle er et øde brug ligger under Forefod (Fåreavl?) og ingen hus paa, kunde ikke betale mere end halv jordebogsskat for 1678, deraf bekommes, og derfor blev forundt Niels Jørgensen i Sandvig.
13. Hans Mortensen for 1671, 72 og 73 3 mark, nokfor 1674, 75, 76, 77 og 78 – 5 mark
14. Jens Monsen for 1672 og 73 1 rdl 4 mk 1 sk
17. Ole Jensen af landet bortrømbte og for armod ej kunde betale sin rest for år 1671 og 1672 4 rdl 10 sk
18. Poul Jørgensen for 1672 1 rdl 3 mk 12 sk. Laurits Tysk hans efterkommere for 1676 3 rdl 6 sk
19. Laurits Tydsk for 1674 og 75 10 rdl 1 mk Nok er denne Laurits Tydsk skyldig for den 34. gaard Aar 1673 6 rdl. 2 mk 3 sk
20. Anders Olsen for 1673 5 rdl. 2 mk Nok for 1675, 76 og 78 18 rdl. 3 mk 10 sk.
23. Per Rasmussen lidt stor skade af Ildebrand, hvorfor han han ikke kunne betale hans rest for anno 1674, 75, 76, 77 og 78 24 rdl 1 mk 11 sk
25. Jørgen Rasmussen for 1673 2 rdl 2 sk
26. Hans Jensen degn for 1671 og 72 6 rdl. 2 mk. Hans Jensen efterkommere Jens Olsens søn for 1673 4 rdl. 5 mk 4 sk
29. Christen Hansen for 1676 4 rdl. 12 sk, Hans Hansen for 1678 10 rdl 2 mk 14 sk.
31. Laurits Olsen for 1673 1 rdl 1 mk 4 sk, noch for 1674, 76, 77 og 78 5 rdl. 2 mk 9 sk.
32. Mons Jørgensen for 1671 og 73 8 rdl.
Vorneder
4. Boe Hansen for 1671, 72 og 73 3 rdl 4 mk 1 sk, Nok fra 1674, 76, 77 og 78 5 rdl 2 mk 9 sk
6. Mads Smid for 1674, 75, 76, 77 og 78 4 rdl. 5 mk 2 sk
Rø sogn
1. Hans Jensen for 672, som siden kom til den 26. gård i Olsker sogn 7 rdl. 2 mk 6 sk. For år 1673 Per Rasmussen 7 rdl 4 mk 4 sk. Anders Pedersen for 1678 stod ganske øde og ingen landgilde kunne indkræves.
6. Erich Rasmussen for 1671 og 73 5 rdl 5 mk 3 sk. Nok for 1674, 75, 76, 77 og 78 27 rdl 3 mk 3 sk
11. Hans Friderichsen arvinger for 1678 11 rdl 5 mk, Nok for 1675 og 76 som Rasmus Madsen ingen middel havde at betale 8 daer 2 mk 12 sk
14 Esber Nielsen for 1672 og 73 6 rdl 5 mk 13 sk. Esber Nielsens efterkommere 1677 og 78 9 rdl 14 sk
16. Hans Tydsk enke for 1671, 72 og 73 11 rdl 3 mk 12 sk, nok for 1674, 75, 76, 76, 77 og 78 18 sdl 4 mk 12 sk
18. Hans Hansen for 1671 2 rdl 2 mk
19. er øde for 1678 alle skatter resterer
20. Laurits Hansen for 1676, 77 og 78 – 20 rdl 4 mk
21. Svend Mogensen for 1671 2 rdl. 2 mk 10 sk År 1672 Ole Jensen bortrømt for armmod og umulig at inddrive af ham 3 rdl. 4 mk 8 sk, nok for 1674 og 75 4 rdl 2 mk 10 sk, Laurits Jørgensen for 1677 5 rdl 3 mk 1 sk, for 1678 stod gården ganske øde
22. Skærpinge stod ganske øde for 1678
25. Esper Esbersen for år 1674, 75, 76 og 77 i stor armod ej betalt 12 rd 3 mk 10 sk, nok for 1678 gården stod ganske øde.
26. Mads Jørgensen for 1674, 75, 76, 77 og 78 25 rdl 4 mk 2 sk
27. Hans Hansen for 1672 og 73 – 10 rdl 5 mk for 1674 og 75 4 rdl 2 mk
vorneder
1. Christen Hansen for 1675 4 mark 7 sk.
2. Jep Andersen for 1676, 77 og 78 er 4 rdl 4 mk 1 sk
3. Laurids Michelsen Kirkeboe for 1672 3 mark, noch for 1674, 75 og 76 3 rdl 4 mk 2 sk
8. Esper Olsen udi Bromme for 1674 2 rdl for 1678 stod ganske øde og aldeles ingen landgilde eller jordebogsskat at få.
Summa summarum 1697 rdl 5 mk 7 sk. Tallene blev fremført ved ved Hans Christensens enkes fuldmægtigede og lauværge. Beløbene skulle den nuværende amtskriver august Dechner “med flid” forsøge at indkræve. Herefter følger amtmand Christian Geddes kendelse.
7. oktober 1681 Pag. 154a
Hans Jensen Wandall, sognedegn til Olsker og Allinge sogne ønskede dom afsag i hans sag mod Ødbern Laurichsen i Tejn efter han havde fremlagt sit skriftlige indlæg.
Hans Olsen Rådmand i Rønne mødte for at høre Jens Jensen i Klemenskers vidner. Imidlertid mødte Jens Jensen og sagde at han først på næste ting ville føre følgende vidner: Kogge (?) Jens, Anders S? og Michel Skræder. Hans Olsen ville kræve leje af koen i 2 år til St. Mikkelsdag (?)
Barbra sal. Hermand Bohn Mortensen i Rønne fremlagde sit skriftlige indlæg om den 10. gård i Klemensker for de 12 mand. Formanden for de 12 mand ville have alle indlæg fremlagt på næste ting således at de kunne afgive deres kendelse.
Laurits Ibsen Hjulmager i Nyker sogn stævnede Morten Hansen i Klemensker for gæld på 2½ mark. Morten Hansen var ikke mødt og blev derfor umiddelbart dømt til at betale.
Chresten Herlufsen i Maravad i rette lagde sit skriftlige indlæg mod Hans Christensen i Klemensker og ønskede dom i sagen.
Christen Rasmussen i Rutsker stævnede Laurits Lauritsen i ? gaardens, den 9. gaard i Rutsker, for forringelse. Han ville have både en 12 mands og en 8 mands forretning forelagt.
28. oktober 1681 Pag. 154b
Amtmand Christian Gedde meddelte kongen strengeste ordre fra 17. september 1681 om at ingen fremmede fra pestbefængte lande, må komme i land på Bornholm.
Sognepræst Jacob Jensen Sode fra Olsker og Allinge stævnede Mogens Jørgensen i Olsker for resterende tiendeskat for 1678 1 lam og 2 mark, og for 79 1 tønde byg 1 daler 3 mark og 1680 1 td. byg, et lam en gås som er 5 daler 1 mk 10 sk. samt 2 års påske ? mmm. Da Mogens Jørgensen ikke var mødt blev han dømt til at betale inden 15 dage.
Formanden for de 12 mand, der skulle afgive kendelse over den 10. gård i Klemensker modtog ingen nye indlæg og optog derfor sagen til doms.
Formanden Jens Nielsen for de 4 mænd der skulle syne den 40. gård i Rutsker efterlyste indlæg i sagen. Lars Larsen, der boede på gården, lovede et skriftligt indlæg mod Peder Ibsen på næste ting.
? Mathiesen i Rutsker stævnede Frederich Bødker i Rutsker for fem års husleje, nemlig 4 daler om året er 20 sdr.. Frederich Bødker var ikke mødt og blev pålagt at møde på næste ting.
Helvig sal. Claus jensen i Hasle lod læse et pantebrev udgivet af Simen Hansen i Klemensker lydende på 21 sdr med pant i 19 stk får, 2 lam og anden løsøre.
Mads Ibsen Kirkeværge i Rutsker stævnede Anders Væbo i Rutsker for kirkesmør for året 1675, som han skyldte sin kirkeværge. Anders Væbo svarede, at han havde betalt en fjerding smør til hans Hansen, som var kirkeværge før Mads Ibsen. Mads Ibsen ville se kvittering herfor. Anders Væbo ville svare til næste ting.
Chresten Rasmussen i Rutsker i rettelagde efter Herredsfogedens opfordring en 12mands dom fra 14 november 1667 for den 9. gård i Rutsker såvel som en 8mands granskning fra 16. marts 1671. begge til sagens oplysning. Han ville føre skriftligt indlæg til næste ting.
Anders Væbo i Rutsker stævnede Rasmus Abrahamsen i Rutsker for Strøe (?) rug. Abrahamsen ville svare til næste ting.
Poul Rasmussen i Nyker sogn Chresten Rasmussen ? (noget med 14 daler børnegods og en 12 mands forretning af den 9de og 4 gård i Rutsker) Chresten Rasmussen ville svare på næste ting.
Poul Rasmussen stævnede på vegne af Anders Persens vegne i Vestermarie sogn Per Rasmussen i Rutsker sogn for gårdleje og renter.
Amtmand Christian Gedde på kongen vegne stævnede Berild Clausen og hans fader Claus Hansen i Rutsker sogn. Berild blev stævnet ved Poul Rasmussen og Mogens Persen i Nyker. Årsagen var at Berild Clausen og hans fader havde ulovligt havde bemægtiget sig den afdøde Mikkel Berildsens gård i Nyker (11. gård – Lillegaard i Nyker). Deres ulovlige besættelse af gården ville blive bevist:
Læst pantebrev der viste at amtmanden havde købt hovedparten af Michel Berildsens frivornedgaard og at Morten Mogensen af Nyker sogn havde betalt jordepenge, som han på sin sal. madmoder Kirsten Michel Berildsens vegne kunne været berettiget. Jens Aristsen boende på Saltholm i Nyker sogn havde alt arv, sæde og prætention efter sin hustru Maren Lauridsdatters vegne. Poul Rasmussen og Mons Persen havde tilbudt Claus Hansen på sin hustru og hustrus søsters vegne, at overtage gården og udrede pengene. Claus Hansen havde derefter ulovligt overtaget frivornedgården. Dernæst blev tilrettelagt et indlæg der ankede mod at Claus Hansen på sin hustru og hustrus søsters vegne kunne betale til Jens Aristen på sin hustru vegne og derefter overtage frigården. Claus Hansen ville rejse til “den gunstige Herre” og akkordere om gården og for øvrigt komme på næste ting og indgive et skriftligt svar på forviklingerne.
Hans Jensen Kirkeværge i Nylarsker sogn lade “lovbyde” den 12. gård i Olsker, hvor Hans Hansen bor.
DOM (pag. 157a) Dom afsagt mellem Hans Christensen og Chresten Herlufsen. Hans Christensen på sin moders vegne stævnede Christen Herlufsen til en ejendomssag vedr. den 58. gård i Klemensker, hvor Herlufsens boede. Sagen kerne lå i et pantebrev som sal. Chresten Pedersen havde udgivet til Herluf Hansen på 100 sdr. i specier dat. 18. august 1652. Gården var blevet tilbud arvingerne mod at de ville indfri pantet og da der ikke havde været bud efter gården ville Hans Christensen ibrugtage gården, som panthaver. Dommeren dømte, at da ingen arvtager var interesseret, skulle det være muligt for Chresten Herlufsen at indfrie sin faders lån og overtage gården frit. dette skulle ske inden 3 uger. Først herefter – hvis ikke pantet blev indfriet – kunne Hans Christensen tage pantet i brug.
4. november 1681 Pag. 157b
Cresten Rasmussen i Rutsker fremlagde (i sagen med Hans Christensen) et skrift der viste at han skulle være værge for den yngste søn efter Peder Ess? søn ved navn Laurits Pedersen som sad i den 9d. gård i Rutsker efter en 12mands dom.
Jacob Mortensen i Rutsker i rette lagde et skriftligt indlæg mod Fredrich Tedtsen (?) Bøcher (=Bødker) af dato 4 november 1681. Fredrich Bødker svarede at han ikke havde lejet hus af Jacob Mortensen, men han havde fået huset stillet til rådighed af Slotsherren og kunne fremvise tre års leje. underskrevet Christian Gedde 1. november 1681. Fredrich Bødker påstod at Jacob Fisker ingen ret havde til huset. Jacob Fisker ville svare på næste ting.
Peder Jensen fra Nyker sogn stævnede Johanne Niels Andersens i Klemensker på den 21. gårds grund for 4 gæs (?) som han havde gående hos hende. Han ville have dem tilbage eller den erstattet med penge. Hun var ikke mødt og sagen skulle fortsætte på næste ting.
Sander Andersen i Hasle fuldmægtig for Helevig sal. Claus Jensens i Hasle stævnede Morten Hansen i Klemensker for gæld efter hendes regnskabsbog i alt 14 mark. Morten Hansen var ikke mødt på Krobig (Kroen?) og blev derfor dømt umiddelbart til at betale den skyldige gæld.
Rasmus Abrahamsen i Rutsker stævnede Anders Væbo i Rutsker. Desuden blev følgende vidner indkaldte: Berild Hansen og Jens Hansen. Berild Hansen fortalte, at forrige år i februar, var han i Anders Væbos gård – Kirkeboet i Rutsker. Her havde Anders Væbo fortalt, at han var ved at akkordere med Hr. Poul Ancher om en gård, som Rasmus Abrahamsen også var interesseret i (? ikke helt sikker på om det var Jydegaarden det drejede sig om)
Amtmand Christian Geddes skrev til retten i sagen om frivornedgaarden, som den afdøde Michel Bærildsens gård i Nyker ville afhænde til Claus Hansen. Han ville sagen til doms straks. Claus Hansen fremlagde et købebrev fra 2. maj 1656 af sal. Berild Hansen i Aacher sogn til sal. Michel Berildsen. …
18. november 1681 Pag. 159a
“Gudsfrøgtige Matrone” Karen sal. Willum Clausen i Rønne stævnede sine skyldnere i Klemensker, som er Simon Hansen 3 mk 2 sk., Oluf Jensen for 6 mark, Peder Bensen for 4½ mark, Jens Jensen for 7 daler 5 sk (?). Ingen var mødt på tinget og herredsfogeden dømte dem umiddelbart til at betale deres gæld.
Poul Rasmussen i Nyker, fuldmægtig for Anders Pedersen i Vestermarie, ønskede dom i sagen om manglende gårdleje af Peder Rasmussen på den 5. gård i Rutsker nemlig 5 sdr. 3 mark 8 sk.
Niels Hermand svarede på sin datters mand Peder Rasmussens vegne, at han ville have fremvist lejebrevet af Anders Pedersens fuldmægtige Poul Rasmussen. Poul Rasmussen ville senere fremlægge en udskrift fra vester herreds ting.
Poul Rasmussen havde ønsket at Christen Rasmussen skulle fremlægge regnskab over hvad der tilkom hans hustru og børn fra den 9. og 4. gård i Rutsker, alt efter hvad der var fremkommet i 12mandsdommen. Chresten Rasmussen, som boede på den 9. gård, mente at Poul Rasmussen skulle have udredt sin arvedel af den 4. gård.
Laurids Lauridsen i Kierregaard i Rutsker (40. gd Baasegaard?) i rettelagde sit indlæg mod Christen Rasmussen på den 9. gaard. Herefter blev fremlagt et skifte efter sal. Peder Effvertsen i Rutsker fra den 26. oktober 1663.
Johanne Gundersdatter boende på den 21. gårds grund i Klemensker i rettelagde sin skriftlige indlæg mod Peder Jensen i Nyker sogn. Herefter ønskede hun dom i sagen. Herredsfogeden spurgte Lars Olsen i Olsker sogn, om han kunne forklare sagen rettes sammenhæng. Lars Olsen havde været hos Peder Jensen da han boede i Klemensker og havde fået ordre til at flytte. Johanne var kommet på besøg og hun havde nægtede at passe hans gæs mod så ringe betaling som 3 eller 4 gæslinges betaling.
Anders Væbo i Rutsker stævnede Mads Ibsen kirkeværge i Rutsker. Som vidne havde han indkaldt Esbern Jensen i Vang, der havde tjent Anders Væbo for 6 år siden. Esbern Jensen huskede at Anders Væbos hustru havde leveret en fjerding smør til Hans Hansen. Dette blev bekræftet af Bendix Pedersen i Hasle. Mads Ibsen refererede til sine tidligere udtalelser og ville straks have dom i sagen.
Wefst Pedersen i Maegaard i Olsker stævnede sin udbygger Jacob Nielsen, som boede på hans gårds grund, for gæld.
Anders Væbo stævnede Rasmus Abrahamsen i Rutsker med vidnerne Mogens Hansen og Michel Hansen. Vidnerne var ikke mødt og sagen blev udsat til næste ting.
Hans Jensen Kirkeværge i Nylars sogn lovbød for tredje gang den 12. gård i Olsker. Poul Rasmussen i Nyker ville svare på næste ting.
DOM (pag. 160a) 12mandsdom på den 10. gaard i Klemensker Vestre Bedegadegaard. Kirsten sal. Hermand Frændesen havde stævnet Barbra sal. Hermand Bohn Mortensen for uretmæssigt udlæg i den 10. gård. Kirstens lauværge Mogens Mogensen havde fremlagt bevis for at gården kun halvt tilhørte Hans Hermandsen, der var død. En 12mandsdom fra 1657 8. maj efter Hermand Frendesens død kunne bevise, at gården herefter var gældfri og at alt herefter skyldtes Hans Hermandsens gældsætning og at dette ikke skulle gå ud over Kirsten sal. Hermand Frændesens arvedel. Hans Hermandsen havde ikke bidraget med forbedringer af gården i sin tid. Den tidligere afsagte 8te mands dom havde værdisat døre og vinduer, som alle var fra tiden før Hans Hermandsen og kunne derfor ikke indgå noget pant. Barbros pantebrev stammer fra et lån på 80 sdr. i 1669, som Hans Hermandsen fik. Valborg enke efter Hans Hermandsen og Hans Hermandsens søster, der var gift med Laurids Pedersen, havde forlagt husepenge og jordepenge af den 10. gård, men dette mente 12mandsgruppe ikke at de havde ret til, men det have derimod Kirsten sal. Hermand Frendesen. Barbras pantebrev på 80 sdr. og tilløbne renter på 20 sdr. blev dømt at stå ved magt og kunne blive stående i gården. Derimod blev al “boggæld” dømt til personlig gæld og måtte ikke stå i gården, som et pant.
25. november 1681 Pag. 161a
Mads Hansen på Slotsherren og amtmand Christian Gedde vegne stævnede Claus Hansen og hans søn Hans Clausen i Rutsker vedr. frivornedgården i Nyker (11. sg. Lillegaard) som slotsherren havde tilhandlet sig. Jens Andersen fra Præstegaardne i Rutsker, som sammen med andre, var sendt til Nyker med Slotsherrens gods mandag den 14. november. Da de kom til gården blev de nægtet adgang Berild Clausen og Claus Hansens hustru at du måtte bringe godset indenhus, men at de måtte stille det hvor som helst på grunden. Claus Hansens hustru havde sagt, at “saa ugudelig Slotsherre havde de aldrig haft”. Forbuddet blev bekræftet af de andre medfølgende hjælpere: Jørgen Pedersen fra Olsker sogn, samt Niels Nielsens søn ved navn Niels Nielsen også fra Olsker. De havde ikke noget skriftlig ordre til at sætte godset ind i gården, men kun en mundtlig ordre fra slotsherren. Efter at de andre var taget bort fik Jørgen Pedersen en tønde salt og tre tønder kød, et rundt bord mm anbragt i kælderen. Resten af godset blev stående i gården. Claus Hansen påpegede at retten ikke kunne kræve at Berild Clausen skulle udtale sig i retten, da han ikke var stævnet. Claus Hansen vil afgive skriftlig forsvar på næste ting.
Laurids Michelsen i Østerlars sogn stævnede Ancher Andersen i Klemensker vedr. et værgemål for hans broder Anders Michelsen. I retten fremlagde en hjemtingsdom fra Øster Herred fra den 29. april 1678, samt skiftebrev efter sal. Michel Jensen i Klemensker den 14. marts 1663.
Abraham Rasmussen på sin hustrus vegne i rettelagde et afkald, dat. 7. nov, 1677, samt et attest fra sal. amtskriver Hans Christensens tjener Rasmus Lauridsen om det samme, herefter ønskedes dom i sagen.
Hans Jensen, kirkeværge i Nylars lovbød den 12. gård i Olsker efter sin salige faders død, til “slægt og byrd” som ville indløse gården for sølv eller penge. Ellers ville han afhænde gården til fremmede. Poul Rasmussen på Blæsbjerg i Nyker protesterede over, at hans Jensen kunne lovbyde hans faders gård i Olsker. Som bevis ville han se skøde og afkald på gården, der gav ham lov der til. Han kunne indgå forlig eller også forlange en 12mands dom i sagen. Hans Jensen ville svare på næste ting, men påpegede at hvis Poul Rasmussen ville have en 12mands dom, måtte det blive for hans egen regning.
Jens Nielsen i Klemensker stævnede Chresten Persen i Rutsker for 2 Rocher (?) tillige med fem stykker jern, som han havde lånt ud og ikke måtte få igen.
Dom afsagt i sagen mellem Johane Gundersdatter og Peder Jensen.
Kgl. Majestæts tolder Mads Olsen efterlyste en brun hoppe med en gul plet på det ene bagben.
Rådmand Henning Borrig i Rønne efterlyste 4 årskalve, to stude og 2 kviekalve.
Sagen mellem Anders Væbo og Rasmus Abrahamsen var blevet forliget og sagen var derfor frafaldet.
Anders Pedersen i Klemensker vedstod at have udgivet et pantebrev på 110 sdr. til Barbroe Hermands i Rønne med pant i den 34. gård i Klemensker, hvor Anders Pedersen bor.
DOM (pag. 162b) Mellem Peder Jensen i Nyker og Johanne Gundersdatter. Herredsfogeden ville ikke dømme Johanne at erstatte de fire gamle gæs, da hun havde bevist, at den ene var død og at Peder Jensen havde taget de uge gæs tilbage, som netop var givet Johanne som løn for at passe og vogte gæssene.
2. december 1681 Pag. 162b
Amtmand Christian Gedde stævnede Berild Clausen, som var hos sin fader i Claus Hansen i Rutsker i den sagn hvor hans fader og bror tidligere var stævnet til. Jørgen Pedersen og Niels Nielsen i Olsker var tilstede, da sidste tings vidnesbyrd blev oplæst. Vidnesbyrdet om Claus Hansens hustrus udsagn: “saa ugudelig Slotsherre havde de aldrig haft og at ingen tidligere slotherre på Bornholm har gjort os så meget uret”. Jørgen Pedersen blev spurgt om han også syntes så? Han svarede “Gud bevares, siger ikke saa, Alle mand siger, at vi haver en god Slotsherre, ingen kan anderledes sige”. Berild Clausen fortalte at han dagen før omtalte episode fandt sted, havde han været hos slotsherren. Og da intet blev omtalt vedr. godset som skulle køres til gården i Nyker og at han ingen skriftlig ordre at forholde sig til, så mente han at han retmæssigt kunne afvise kravet. Der var ingen af slotsherrens mænd til at modtage godset. Amtmandens fuldmægtige Mads Hansen mente at Berild Clausen burde tage slotsherrens befaling og vilje var lovlige og han ville komme til at stille kaution for sine handlinger.
Jens Andersen i Rutsker stævnede Jens Abrahamsen i en sag, hvor Peder Andersen og Morten Sørensen skulle vidne “ang. Børnegods, som Jens Mogensen på en Myndling ved navn Peder Mogensen i Vestermarie sogn er tillagt efter sal. Anders Lassen, som jeg Jens Andersen nødt til at være Værge for”. Peder Andersen var værge for sal. Anders Lassens hustru efter skiftet den 17 febr. 1679 osv
Dom afsagt mellem Mads Ibsen i Rutsker og Anders Væbo. Anders Væbo ville have dommen beskrevet.
Herredsfogeden ville høre om Jacob Fisker havde noget at indvende mod Fridrich Bødkers indlæg. Jacob Fisker var ikke mødt og sagen gik til doms.
DOM (pag. 164a) Eftersom Anders Væbo ikke havde kvittering for den fjerding smør, som han påstod at have leveret til kirkeværgen Hns Hansen og at vidner kun kunne sige at de havde hørt Anders Væbo s hustru sige, at de havde leveret smørret, kunne herredsfogeden ikke frikende Anders Væbo for den anklage, som kirkeværgen Mads Ibsen havde mod ham. Anders Væbo blev dømt til at betale en fjerdings smør, samt sagens omkostninger.
16. december 1681 Pag. 164b
Hans Olsen, rådmand i Rønne efterlyser et brunt føl.
Læst landsdommerens dom efter tolder Mads Olsens indstævning ang. hans herredsskriver bestilling, dat. 8. juli og 27. juli 1681.
Amtskriver August Dechner stævnede Markus Hansen i Rø sogn for gjort ransagning hos Mads Jørgensen i Rø sogn en mandag aften sammen med Laurids Nielsen, Anders Pedersens søn Peder Andersen, Lars Olsen, Peder Esbersen, Tømme Tøstesen (?), Jep Kiøllers dreng Erich Bagge, Svend Bagge, Niels Skaaning, Oluf We…(?), Rasmus Erichsen. De havde ikke fundet nogle tyvekoster hos Mads Jørgensen, med han havde vedkendt sig tyveriet mandag for 3 eller 4 uger siden. Markus Hansen erkendte at han havde slået Mads Jørgensens datter Kirsten, men det var på grund af hendes “skænderiske munds skyld”. Skænderiet opstod på grund af noget hørblaar, som hun ikke ville oplyse hvorfra hun havde det. Marcus Hansen havde slået hende i panden med en degn (?), således at blodet havde rendt ned ad hende. Derefter havde de ransaget hos Jens Philipsen i Østerlars sogn og der havde de fundet en halv tønde torsk og ½ tønde sild. Disse koster havde de vedkendt sig både Jens Phillipsen og Mads Jørgensen. De havde derefter aftinget dem en ko og 2 tønder byg. Markus Hansen havde ikke angivet dette for herredsfogeden.
Amtskriverens indkaldte Anders Jørgensen fra Olsker i en gammel voldssag/slagsmål med Ellen Anders Olsen, som tidligere har været indført i tingbogen. Anders Jørgensen mødte og benægtede at der har fundet et slagsmål sted mellem ham og Ellen.
Peder Hansen, sandemand i Klemensker mødte på sin myndling Herluf Hansen og hans broder Hans Hansens vegne og stævnede Chresten Herlufsen vedr. arv efter deres sal. fader og moder, skiftedato 22. febr. 1678.
Dom afsagt mellem Poul Rasmussen og Christen Rasmussen. Desuden afsagt dom mellem Chresten Rasmussen og Lars Larsen og dom desuden afsagt mellem Anders Andersen og Lars Michelsen.
DOM (pag. 165b) i sagen om frivornedgaarden i Nyker, hvor Michel Berildsen var død. Arven efter ham skulle deles i henholdsvis en broderlod og 2 søsterlodder. Et pantebrev som var udstedt af Michel Berildsen til Morten Mogensen i Nyker. Dette pantebrev var blevet udfriet af slotsherren. Broderlodden tilhørte en umyndig, hvis lavværge var Jens Arrestsen på Saltholm i Nyker. Han havde modtaget broderloddet af slotsherren på i alt 60 sdr. Claus Hansen i Rutskers hustru besad den den ene søsterlod og han disponerede også over den anden søsterlod. derfor havde Claus Hansen ønsket at købe broderlodden ud, hvilket han mente sig berettiget til på grund af de arveregler, der forfordeler familien, når ejendomme skifter ejer. Claus Hansen og hans søn Berild Clausen havde nærmest voldelig bemægtiget sig gården trods forbud fra slotsherren. De havde begyndt at avle jorden. Claus Hansen mente, at han og hans hustru var nærmest til at overtage gården, da loven bestemmer, at gårde ikke måtte fratage “slægt og byrd”. Herredsfoged fulgte slotsherrens vilje ved at dømme Claus Hansen og hans søn Berild til ikke at have rettigheder til gården, men at slotsherren skulle betale deres og Claus Hansens hustrus søster ud af boet. Claus Hansen blev tillige dømt til at betale sagens omkostninger.
DOM (pag. 166a) i arvesag efter Michel Jensen, der boede og døde på den 36. gård i Klemensker. Sagen var startet af Laurits Michelsen i Østermarie sogn. Andre aktører var broderen Anders Michelsen, Absalon Rasmussen, Anders Andersen, Anders Poulsen i Olsker, Anders Andersen, Anders Poulsen med flere
DOM (pag. 166b) Poul Rasmussen stævnede sin broder Christian Rasmussen i Rutsker ang børnegods fra den 4. og 9. gård i Rutsker, som stammede fra sal. Peder Effvertsen. Aktører Ødber Hansen. Laurids Lauridsen i Kæregaarden i Rutsker ….
DOM (pag. 167a) Chresten Rasmussen stævnede Laurids Lauridsen på Kiæregaarden i Rutsker ang. Børnegods fra den 9. gård i Rutsker efter sal. Peder Effvertsen……
27. januar 1682 Pag. 167b
Amtmand Chr. Gedde fremlægge rentekammerets ordre om at tilbyde Hammershus slotsavl til den højestbydende, dat. 20. november 1681.
Amtmand Chr. Gedde efterlyste via tingbudene i Nørre Herred samtlige arvinger til Berild Hansen på Bjergegaard i Aaker sogn (24. vornedgaard), ang. den frivornedgaard, som Mikkel Berildsen, som ufri mand havde boet på og som han havde købt for en sum penge.
Amtskriver August Dechner stævnede sandemand Niels Nielsen i Olsker og de 8te mænd, som var beordret til at taksere Simblegaards hus, bygninger og skovtilliggende. Gården skulle vurderes for “brøstfældighed”. Amtskriveren ville sagsøge disse mænd for pligtforsømmelse, da de ikke havde udført forretningen. Han ville nu dømme dem til “at lide paa deres boslod”. Niels Nielsen bad om forladelse. Herredsfogeden ville have forklaring på næste ting.
Amtskriver August Dechner stævnede Ane Anders Olsen i Klemensker til at forklare sig om det slagsmål, som hun havde haft med Anders Jørgensen i Olsker. Ane havde forklaret at Anders Jørgensen havde lejet hendes søn og derefter jaget ham bort. Da sønnen var kommet hjem til sin moder, havde hun gået hen til Anders Jørgensen og spurgt ham, hvorfor han havde slået hendes søn. Han havde sagt: Hvis han ikke måtte slå hendes søn, så ville han slå hende. Han slog hende i hovedet med en SvuvreMeje (?), så hårdt, at hun besvimede. Hun faldt ned på en bænk. Dernæst havde han atter slået hende “på jorden under hans fødder”. Anders Jørgensen blev pålagt til at møde på næste ting.
Abraham Hansen i Bedegade i Klemensker på sin hustru Lene Haagensdatter bekræftede, at han havde modtaget pantepenge (arv?) som hun havde i den 49. gård i Klemensker af hans svoger Hans Hansen i Tophjem i Nyker sogn. Pengene var taget af (?) den 5. og 10. gård i Nyker i alt 24 daler 4 sk. + noget løsøre på 2 sdr.
Hans Jensen, kirkeværge i Nylarsker sogn, fremlagde et skøde på den 12. gård i Olsker udg. den 12. juli 1661 i sagen mellem ham og Poul Rasmussen. Hans Jensen mente, at da Poul Rasmussens hustru og arvinger i løbet af 24 år ikke havde gjort opmærksom på evt. uvisheder, kunne denne sag ikke give mening i dag.
? Hansen sandemand i Klemensker i rettelagde landstingsdom dat. 17/12 1679 hvor Peder Hansen på sin myndling Herluf Hansen og Hans Hansen … (?)
17. februar 1682 Pag. 169a
Amtskriver august Dechner meddelte at den 59. gaard i Klemensker var blevet forladt af Joe Skomager og har i året fra 1. februar 1680 til 1. maj 1681 stået på det nærmeste øde. Ingen har villet påtage sig skylden for at egeplanter (?) var blevet nedtrådte under jagten. Endvidere nævnte han, at den 15. vornedgaard, som Michel Pedersen havde fraflyttet, ikke siden har kunnet få en ny beboer. August Dechner fik udstedt et tingsvidne på den manglende kontribution for disse to gårde i 1680/81.
August Dechner stævnede ritmester Westerwalt på Simblegaard, som ikke mødte om på tinget. Amtskriveren havde indkaldt følgende vidner: Hans Knudsen og Hans Arresten i Klemensker, der fortalte, at på skiftet efter sal. Anders Nielsen på Samsingsgaard “i mandags 14 dage siden” var amtskriveren skifteforvalter. Efter skiftet rejste amtskriveren bort og ritmesteren ankom på skiftet og ville tale med amtskriveren. De to vidner havde så fortalt, at amtskriveren kunne indhentes ved Blykobegaard. Hvorfor ritmesteren var vred på Amtskriveren, vidste de ikke da ritmesteren “talte hastelig tydsk”. Fenrik Jørgen Jørgensen og Hans Christophersen kunne ikke møde på grund af mønstringens skyld.
Amtmand Christian Gedde stævnede Claus Hansen i Rutsker på sin afdøde hustrus vegne til at vidne om Michel Berildsen, der som ufri mand havde købt en frivornedgaard i Nyker sogn. Claus Hansen var ikke mødt.
Amtmanden “lovbød” frivornedgaard Bjergegaard i Aaker til arvingerne efter afdøde Berild Hansen.
Anders Pedersen og Jep Kjøller i Rø sogn i rettelagde mod Amtskriveren ang. hans taksering.
Mads Jørgensen i Rø stævnede Markus Hansen i Rø. Sagen skal føres på næste møde.
Laurids Hansen i Rønne på vegne af Hans Jensen kirkeværge i Nylars i rettelagde et skriftligt indlæg imod Poul Rasmussen i Nyker og den 12. gård i Olsker.
Tingbud Laurids Hansen i Rø stævnede Hans Hansen på den 8. gård.
Christen Herlufsen i Marevad i Klemensker stævnede Esbern Ibsen i Rø sogn til at vidne “i sagen mellem Peder Hansen, Laurids Hansen og Hans Hansen efter landsdommerens doms indhold”. Esbern Ibsen var ikke mødte.
Peder Jensen i Allinge oplyste om at der “ÅR OG DAG” havde gået to hopper på Slotsmarken. Ejermand efterlyses.
Poul Ancher oplyste en kvie, som på hans mark havde gået år og dag.
Niels Ambrusen i Klemensker stævnede Aage Madsen i Klemensker for 1 får og 1 lam som tilkommer pigen Margrethe Madsdatter, som han værgede for.
Hans Svendsen i Klemensker stævnede Jep Jørgensen i Klemensker – sag føres på næste ting.
Tingbud Erich Rasmussen i Rø sogn stævnede Hans Schrall i Rø.
Jens Nielsen og hans fire mand vedstod deres skøn af den 10. gård i Rutsker, som de havde udført 24. september 1681. Hvilket skøn derefter blev gengivet.
DOM (pag. 170b) 4mand skønning af 10. gård i Rutsker, hvor Lars Larsen boede. Stuelængen blev bedømt til en “brøstfældighed” på 8 sdr. Den østrelænges ene endes 5 stolperum var nedfaldet og igen genopbygget. De øvrige stolperums brøstfældighed vurderedes for 1 sdr. Vestre længes tag og gavl skal repareres for ? sdr. – tilsammen 30 sdr. 1 mark. I skovene fandtes 26 ege, 15 strk asketræer. Herudover fandtes 3 askestubbe og 1 egestubbe.
3. marts 1682 Pag. 170b
Bent Andersen i Bjergegaardshuset oplyser at en sort hoppe.
Markus Hansen i Rø sogn stævnede Mads Jørgensen i Rø og en række vidner (Rasmus Erichsen, Anders Hansen begge fra Rø sogn)
Chresten Herlufsen fremstillede Esbern Ibsen i Rø sogn for at han kunne fortælle, hvad der skete på skiftet efter Herluf Hansen (Hans søn?). Hans Jensen havde fundet noget “Schrammelgods”, men hvor meget det var, vidste han ikke. Peder Hansen bekræftede Esbern Ibsens vidnesbyrd, men mente, at det var opgivet for de 12 mand, der skulle syne den 58. gård i Klemensker…..
Kvartermester Hermand Zinnersen (?) i i Rønne (?) stævnede Jens Mortensen, Ole Jensen i Kuregaarden (?), Laurs Pedersen i ?, Jens Jørgensen i Skarpeskade. (ang. Simblegaardens syn)
Fuldmægtig Laurids Hansen på Hans Jensens vegne bad om om flere dokumenter i sagen mod Poul Rasmussen….
Karen sal. Willum Clausen i Rønnestævnede Hans Tydskes kvinde i Rø for 6 mark. Hun var ikke mødt og blev derfor straks dømt til at betale.
? Madsen tilbyder Niels Ambrusen at levere ? på sin myndlings vegne …
Jens Nielsen kirkeværge i Klemensker stævnede Jens Mortensen i Skinderby for 1 tønde kirke (Byg?) for året 1681
Amtmand Christian Gedde lovbød for tredje gang sal. Berild Hansens frivornedgård i Nyker. Mickel Berildsen havde givet penge for gården og var nu død.
17. marts 1782 Pag. 171b
Kvartermester Hermand Simersøn i Rønne blev pålagt at fremlægge en specifikation over hans samlede gæld.
Niels Nielsen, sandemand i Olsker fremlagde på egne og medfølgeres vegne et skriftligt indlæg mod August Dechner- Begge parten lod sagen gå til doms.
Amtmanden lovbød for 4. gang frigården i Nyker, hvor efter han fik et tingsvidne.
Tolder Mads Olsen stævnede Peder Andersen i Olsker. Anders Væbo var indkaldt som vidne, men aflagde ed på at han intet kendte til sagen. Et andet vidne Erich Pedersen i Rutsker fortalte at Hans persen i Ullehals (Aahalsegaard) var tillagt 2 td. korn efter afdøde Anders Larsens (?), men tolderen havde lagt beslag på disse ….
Hans Jensen Bidstrup (Sognedegn i Klemensker) stævnede en del gårde i Klemensker for resterende korntiende og påskerettigheder. Da ingen tog til genmæle dømte herredsfogeden de skyldige til at betale inden 15 dage.
Karen sal. Willum Clausen stævnede adskillige for gæld: I Klemensker: Jørgen Hansen i Bjørnegaarden 2 daler 4 sk, Mads Pedersen i Splidsgaard 5 mark 2 sk, Laurits Hansen Bedegade (?) 3 mark 8 sk, Anders Nielsens enke 11½ mark. I Rutsker Laurids Lauridsen i Kieregaarden 2 daler 2 sk, Mogens Nielsen i Hullegaarden 1 mark 12 sk. Den eneste der forsvarede sig i retten var Laurids lauridsen, der aflagde sit eget regnskab.
Dom afsagt mellem Aage Madsen og Niels Ambrusen.
Christen Herlufsen fremstillede Anders Gregersen i Klemensker, der fortalte hvad han så på skiftet efter afdøde Herluf Hansen i Marevad. Peder Hansen havde trukket af med en ko og ..,. Peder Hansen forsvarede sig med at koen havde han lejet af Landsdommeren og hesten havde han hjulpet dommeren med at trække væk…
Markus Hansen i Rø sogn irettelagde et skriftligt indlæg mod Mads Jørgensen og ønskede dom i sagen. Mads Jørgensen var ikke mødt.
Chresten Lind sognepræst i Rø stævnede Mads Jørgensen for tiende og anden gæld, som efter hans seddel” lod på 10 sdr. og 12 sk. Mads Jørgensen blev pålagt at møde på næste ting og ellers forvente at sagen gik til doms.
Herredsfoged Daniel Back irettelage slotsherrens ordre at Mogens Pedersen i Rosendahle i Rutsker skal “kiende og dømme” i sagerne om herredsfogedens bygskæppe. Mogens Pedersen overtog dommersædet. Hvorefter herredsfoged oplæste sine krav mod de bønder, der ikke havde betalt ham den lovpligtige skæppe byg.
Herefter degnen Hans Jensen Bidstrups liste over bøndernes skyldige tiender, påskerettigheder og kornskat. (pag. 173b)
Efterfølgende liste over bønder, der skylder bygskæppen til herredsfogeden fra 1674-1681 (2 sider)
DOM (pag. 174a) Dom mellem Niels Ambrusen og Aage Madsen i Klemensker. Aage Madsen blev dømt til at betale 1 rdl. til Niels Ambrusen der værgede for Margrethe Madsdatter, der var blevet tillagt 1 får og fire lam.
31. marts 1682 Pag. 174b
Læst kgl. forordninger om skovhugst, købstædernes privilegier, Forordning ang. studieskat med flere andre.
Det blev forkyndt bestallingen til Hans Isachsen herredsskriver til Øster herredsting, dat. 25/2 1682 – hvilket også udnævner ham til kirkeskriver på Bornholm.
Amtskriver August Dechner stævnede ritmester Westerwalt i Klemensker ang. ? på ? daler 4 mark 15 sk. foruden de andre øde gaardes bygninger (?). Ritmesteren mødte og ville ikke anerkende amtskriverens regnskab. Der var adskillige punkter som ikke passe, f.eks. med de to Krashavegaarden. (?) (Det ser ud til at ritmester Westerwalt for retsmødets skyld var blevet “forløst” af arresten)
Amtskriveren stævnede også Westerwalt på vegne af den forhenværende amtmand Thomas Finckes arvinger for 60 tønder ? a td. 1 sdr.
Hans Jensen Bidstrup (forrige sognedegn ? i Klemensker) stævnede sognepræsten Oluf Jensen Aalborg i Klemensker ang. mester Claus Predbjørnsen Langsted, sognepræst til Nexø og St. Bodils kirke for 12 sdr. for “i fareklæder”, der tilhørte hans børn. Dernæst ville han have renter fra 4. februar 1675.
Karen sal. Willum Clausen i Rønne irettelagde skriftligt dokumentation imod sine skyldnere og ønskede dom. Herredsfogeden afsagde dommen, som pålagde alle at betale inden 15 dage.
Karen sal. Willum Clausen i Rønne stævnede Svend Lauridsen på Dyngemølle for gæld på 7 sdr. efter afregning fra hendes mands tid fra 16. august 1665 + rente. Svend Lauridsen ville svare på næste ting.
Laurids Olsen erkendte sin gæld til Karen sal. Willum Clausen. Han ønskede at betale under rettergang.
? Hansen, sandemand i Klemensker stævnede Chresten Herlufsen i Marevadsgaarden. Som vidne var Hans Knudsen i Klemensker indkaldt og han bekendte at han aldrig som takseringsmand havde deltaget i vurderingen af Marevadsgaarden. Som andet vidne fremstod Jens Møller på Krashavemøllen. Thor Hansen kom på skiftet efter sal. Herluf Hansen, da hans hustrus fader var sal. Hans Jensen (?). Han så en mængde “skrammel gods”, der var kommet fra Marevadgaarden. Han så bla. et dejtrug, som han ville købe. men sal. Hans Jensen havde sagt, nej, det kunne ikke lade sig gøre, da det tilhørte Landsdommer Rask, som Hans Jensen havde tillagt ham for noget gæld. Han havde hørt at dette ikke var nok til at dække gælden…..
Esbern Jensen i Hasle stævnede Hans Gregersen i Rutsker for gæld 2 skpr. byg er 2 daler 2 mark. Hans Gregersen fortalte i retten at han havde sat et tørvejern i pant for kornet og 6 sk. Esbern Jensen mente ikke, at den dækkede for kornets værdi.
Poul Rasmussen i Nyker spurgte efter kirkeværgen Hans Jensens fra Nylars’ prokurator, som ikke var mødt. Han mente, at de kunne indgå forlig……
7. april 1682 Pag. 176b
Amtskriver August Dechners fuldmægtig Jørgen Gregersen irettelagde Westerwalts obligation fra den 18. april 1687 på 47 sdr. Ritmesteren fremlagde sit regnskab, som bla. omfattede 6 tønder Kød (eller krudt?)= 29 rdr. 2 mk som blev leveret (“assignerit”) hos Hans Jørgensen i Sandvig,. Regnskabet bestod også af en hest til amtskriveren for 22 rdr., kvartalsgage fra 1. maj til 1. august 1681 for 25 daler, Regnskabet beløb i kapital til 161 rdr.. Herfra fradrages 76 rdr 2 mk osv. De mange poster, bla., indtægter, kvartalsskat fra Simblegaard, Smedegaard og Bolbygaard. Udgifter til ritmesterens traktement (i arrest?) Amtskriverens fuldmægtig ville svare på regnskabet på næste ting.
Herredsfogeden og amtskriveren stævnede samtlige herredsmænd for manglende jordebogsskat og ægter for 1681. Restancerne skulle indføres i protokollen.
Hillebrandt Siffvard (Sivart) af Ystad i Skåne læste en obligation på 30 (80?) sdr. udsted af ritmester Westerwalt mod pant i Bjørnegaards mølle i Klemensker, dat. 14. januar 1682.
Oluf Jensen Aalborg sognepræst i Klemensker i rettelagde sit indlæg mod Hans Jensen Bidstrup i Vestermarie sogn.
Peder Michelsen, byskriver i Hasle, irettesatte Karen sal. Willum Clausens retssager mod skyldnere: Hans Lauridsen i Rutsker, Svend Lauridsen, Laurids Henriksen i Olsker.
Christen Herlufsen i Marevad stævnede Laurids Hansen i Bedegade til at vidne i Landstinget i sagen mod sandemand Peder Hansen i Klemensker.
Herefter listen over skatte restancer for 1681:
Klemensker:
1. Hans Mogensen – 14 daler 1 mark 5½ skilling
3. Oluf Lauridsen – 10-2-4½
4. Lars Pedersen – alle skatter restarer – 18-2-5
5. Hans Hansen – alle skatter resterer
6. Peder Hansen og Bent Aagesen – alle skatter resterer
8. Rasmus Abrahamsen – alt resterer
9. Laurids Hansen
10. Hans Hermansen – alle skatter resterer
11. Hans Kf – 11-2-14
12. Morten Hansen – 15-3-0
13. Jens Mogensen – 4-2-6
14. Per hansen – 14-3-2
16. Ritmester – alle skatter resterer
17. Per Nielsen
18. Abraham Hansen
19. Ritmester Westerwalt
20. Casper Henrich Westerwalt – restere
21. Anders Mogensens gaard rester alle skatter
23. Peder Nielsen – 17-1-14
23.Lars Pedersen – 11-0-14½
24. Arist Pedersen -2-0-0
25. Mads Persen – 24-1-0
26. Hans Jensen – 18-1-1
27. Oluf Jensen – 18-2-2
28. Simon Hansen – alle skatter rester
30. Peder Bendsen (?) – 22-3-6
31. Jens Jensen – alle skatter resterer
32. Anders Gregersen – 25-1-13
33. Jens Jensen
34. Anders Persen – 11-1-4
36. Peder Trudsen – 4-1-6
37. Gården ganske øde- alle skatter rester
38. Gaarden øde – alle skatter rester
39. Bødelsgaard øde – alle skatter resterer
40. Jens Mortensen Træbene – all skatter rester
41. Lars Pedersen – 9-2-13
42. Mads Væver – 21-0-5
43. Thor Hanen – 0-1-0
45. Carlsgaard – øde – alle skatter resterer
46. Lars Hansen – 6-0-0
47. Lars Pedersen
48. Aage Madsen – 6-2-0
49. Niels Lauridsen (?) – 2-2-10
51. Niels Svendsen – 7-2-0
52. Ritmester Westerwalt – alt resterer
53. Ritmester Westerwalt – alt resterer
54. Lars hansen – 7-1-14
55. Hans Aristsen – 13-1-3
56. Mogens Olsen – 5-1-0
57. Niels Jørgensen – 7-2-11
58. Chresten Herlufsen – 10-1-11
59. Joen Shomager – rester all skater
64. Hans Esbersen – 0-3-0
65. Jens Abrahamsen – 0-1-0
68. Claus Hansen – 0-1-0
69. Hans Christensen – 14-1-0
vorneder
1. Hans Munch – 5-2-13½
2. Hans Sæder – 26-0-0
3. Claus Hartung – 3-1-13
4. Mads Hansen – 8-2-0
5. Jep Jørgensen – 10-0-0
6. Anders Nielsen – 2-1-10
10. Jørgen Hansen – 14-1-10
11. Niels Jensen – 11-1-10
12. Hans Rasmussen – alle skatter
14. Niels Ambrusen – 3-1-15
15. Michel Pedersen – alle skatter rester
Ritmester Westerwalt af Simblegaard – 54 sdr.1-2
Lars Hansen – 5-3-0
Peder Nielsen – 5-3-0
Jens Arfvedsen – 5-3-0
Peder Smid – 5-3-0
Hans Svendsen – 7-2-0
Sandemanden – 1-2-8
Rutsker
1. Hans Svendsen – 6-0-6
2. Hans Svendsen – 7-1-1
3. Mogens Nielsen – 12-1-8½
4. Jep Hansen – 16-1-10
5. Peder Rasmussen – 15-3-12
6. Anders Hansen – 1-1-8
7. Mads Ibsen – aulspenge – 2-1-0
9. Chresten Rasmussen – 13-3-14
10. Michel Madsen – alle skatter resterer
11. Lars Monsen – 1—
12. Peder Larsen – alle skatter rester
13. Jacob Madsen – 3-0-2
14. David Mortensen – 9-1-10½
15. Chresten Pedersen – 4-3-14
16. Borregaarden ligger under slottet – skatten resterer
17. Peder Bendsen – 14-0-10
19. Mogens Nielsen – 14-0-14½
20. Hans Pedersen – 8-1-6
22. Hans Pedersen – 0-1-0
23. Per Nielsen – 7-1-14
24. Per Nielsen – alle skatter rester
25. Jens Andersen – 14-0-13
26. Jep Jørgensen – 9-0-10
28. Jens Mogensen foruden det som herredsfogeden nyder – 6-3-0
30. Peder Andersen – 11-1-13.
32. Poul Ancher – 14-2-13
33. Morten Hansen – 11-1-0
34. Per Rasmussen – 10-0-3½
35. hans Pedersen – 8-2-0
36. Claus Hansen – 0-1-0
37. Morten Borre i Hasle – 0-1-0
38. Hans Hansen – 9-2-12
39. Anniche Gomløs – 0-1-0
40. Lars Larsen – 16-0-4½
41. Morten Sørensen – 7-1-13
42. Rasmus Abrahamsem – 9-0-2
43. Knud Olsen -8-0-7½
44. Hans Gregersen – 19-1-1
45. Poul Hansen – 10-1-0
47. Anders Hansen – 10-1-10
48. Jørgen Peersen – 9-2-8
vorned
2. Hans Jacobsen – 12-2-4
3. Erich Persen – 8-2-13
4. Lars Larsen – 11-2-13
5. Hans Mortensen – 2-1-0
6. Oluf Rasmussen – 4-0-10
7. Hans Persen – 2-1-0
8. Berild Hansen -2-3-0
Vang – “hver folk” skylder 100 tørre torsk
i Kaas er aleneste Søren Skomager der skylder 100 tørre torsk
Hellig Peder er ichun en mand udi nafnlig for 100 tørre torsk
Hasle rester end Byskat penge 18-3-14-2 alb.
Olsker
1. Hans Jensen – rester alle skatter
2. Mads Hansen – 13-3-12
3. Vefst Persen – 6-1-6
6. Lars Henrichsen – 11-0-11½
7. Jørgen Persen – 10-?-?
8. Per Nielsen – 15-1-6
9. Niels Nielsen – foruden det hand for Sandemand er skyldig – 1-2-10. Niels Jørgensen – rester alle skatter
11. Hans Andersen – 9-1-8
12. Hans Hansen – 12-0-0
13. Hans Mortensen 0-1-0
14. Jens Jørgensen – 9-1-14
18. Anders Jørgensen – 13-3-1½
19. Hans Persen – 9-0-1½
20. Lars Jensen – 14-1-8
21, Morten Didrichsen – 9-2-10½
21. Jens Mortensen – 8-2-0
24. Jens Olsen – 4-2-4
25. Jørgen Rasmussen – 14-3-2
26. Hans Jensen – 9-2-8
27. Jep Mogensen rester foruden det som Hr. Hans for ? – 9-2-8
28. Didrich Larsen – 10-0-2
29. Hans Hansen – 17½-0-0
?. ?
32. Mogens Jørgensen – 15-1-
33. Rasmus ?
34. Hans Predbjørn – rester alle skatter
35. Jens Michelsen – 6-2-0
vorneder
1. Jørgen Nielsen – 3-0-0
2. Svend Mogensen – 2-1-0
3. Niels Larsen – 4-1-1½
4. Boe Hansen – 5-2-10
5. Hans Andersen – 3-1-0
6. Mads ? 8-1-4
Tejn hver folk for 7 dagsværk a 20 sk er 2 daler 1 mark
Allinge og Sandvig, deres byskat af begge byerne aarl. 1 daler 2 mark 10 sk. nok for færgehold 24 daler
Rø sogn
1. Peder Rasmussen eller Anders Pedersen – rester alle skatter
2. Jep Kiøller – 12-0-13
3. Hans Fridrichs enke – alle skatter rester
4. Marcus hansen – 7-1-0
5. Lars Olsen – 9-2-0
9. Hans Svensen – 5-3-10
10. Fridrich Hansen – 2-1-5
11. Niels Hansen – 12-1-11
12. Lars Hansen – 7-0-2
13. Hans Peersen – 7-0-2½
14. Jens ibsen – 12-1-11
15. Henrich Albertsen – 2-1-10
16. Rasmus Jørgensen – 18-0-14½
17. An? Lauridsen (?) – 4-3-2
19. Hr. Christen – 15-0-5½
20. Lars Hansen – ?-3-10½
21. Hendrich Lykow (?) – 15-2-.9
22. Arent Barchhus ganske øde alle skatter rester
23. Niels Larsen – 1-1-0
24. Hartug Andersen – 3-2-10
25. Jørgen andersen – 8-3-10
26. Mads Jørgensen – alle skatter rester
27. Oluf Mogensen – 14-2-8
Vorneder
1. Peder Pedersen – 3-1-1
2. Jep Andersen – 5-2-3½
3. Joen Mogensen – 2-3-10
4. Oluf Persen 6-1-0
5. Joen Shomager – 4-0-10
6. Laurits Jensen – 4-0-10
7. Lars Jensen – 3-0-0
8. Peder Kuure – 11-2-0
9. Jens Rasmussen – 4-1-0
Listen slutter med et pålæg om at betale inden 15 dage, hvis ikke de skulle blive rets forfulgt. August Dechners underskrift 21/3 1682, Rønne.
28. april 1682 Pag. 179a
Jørgen Gregersen – amtskriverens fuldmægtig – havde på forrige ting fremlagt sit skriftlige indlæg mod ritmester Westerwalt. Ritmesteren blev bedt om på næste ting af fremlægge sine dokumenter og indlæg i sagen, således at sagen næste gang kunne gå til doms.
Jørgen Gregersen på amtskriverens vegne pålagde alle herredets mænd, der resterer jordebogstakster eller kontribution, at møde først kommende tirsdag den 4. maj i Rønne. Det blev påpeget at ingen måtte levere noget til amtskriverens forrige tjener Rasmus Laursen.
DOM afsagt mellem amtskriveren og Niels Nielsen sandemand i Olsker. Jørgen Gregersen ville have udskrift til sin husbond.
Hans Jensen Bistrup, Vestermarie i rette lagde sit indlæg i sagen mod hr. Oluf Jensen, sognepræst til Klemensker kirke. Sognepræsten fremlagde sit skriftlige indlæg og skifte efter sin sal. hustru Kiersten Haagensdatter fra 4. febr. 1678 (?) samt sin regnskabsbog. Berild Clausen havde fået fuldmagt (af præsten) til at spørge Hans Jensen om han havde et kontraregnskab. Hans Jensen svarede, at han ikke skyldte præsten noget. Begge parter ønskede dom.
Peder Jensen Vyer sognedegn til Klemensker stævnede Hans Jensen Bistrup i Vestermarie sogn til 8te mands “opkrævelse” af hans forringelse af hus og bygninger og skovens “brøstfældighed” og tælle hvor mange stubbe der fandtes. Godkendt af August Dechner den 20. april 1682.
Laurich Hansen i Rønne ønskede dom i sagen mellem Hans Jensen i Nylars og Poul Rasmussen i Nyker, ang. den 12. gård i Olsker.
Laurids Hansen på sal. Margrethe Hermand Simons vegne sagsøgte Jens Mortensen for 2 mark 4 mark, Oluf Jensen i Kuregaarden for 6 mark 14 sk. Laurid Pedersen for 4 daler og Jep Jørgensen i Skarpeskade for 4 mark.
På herredsfogeds vegne ønskede den forordnede dommer Mogens Pedersen dom over de bønder, der ikke havde betalt den skæppe byg, som de skyldte herredsfogeden.
DOM (pag. 180a) i sagen mellem ridefoged og amtskriveren August Dechner og sandemand Niels Nielsen og hans medfølger i den 8mands forretning, som den 18. marts 1681 blev pålagt at syne Simblegaard med den huse og bygninger, samt skov tilliggender med hensyn til at se hvilken forringelse der var sket. Niels Nielsen og fem andre (Peder Nielsen, Jens Michelsen, Christen Rasmussen, Mads Ibsen og Mogens Nielsen havde været på åstedet og havde leveret oplysninger til herredsfogedens fuldmægtig Laurids Hansen i Rønne. Han skulle skrive det ned på stemplet papir. De to sidste (Anders Pedersen og Jep Kjøller fra Rø) havde fortalt at Niels Nielsen havde taget materialet med hjem og ville selv have. August Dechner ville have at domsmændene skulle miste deres boslod. men dette turde herredsfogeden ikke dømme, men det var klart, at de skulle dømmes for ulydighed. De blev dømt til at betale 3 rigsort inden 15 dage.
19. maj 1682 Pag. 180b
Læst kgl. plakat om højesterets afholdelse.
Amtskriverens tilladelse til at 8te skønningsmænd skulle syne Degnegaarden i Klemensker, hvor Peder Jacobsen nu bor. Herredsfogeden vælger følgende til at deltage i skønsforretningen: Mogens Myre på Muure, Mads Pedersen i Splidsgaard, Arist Pedersen i Dammegaarden, Thor Hansen, Peder Nielsen, Niels Ambrusen, Jens Abrahamsen og Mogens Jepsen. Synsforretningen skulle finde sted den 29. maj.
Hans Pedersen, tingbud i Rutsker stævnede Berild Hansen i Rutsker for slagsmål, som han skulle have begået tredje påskedag, da han kom hjem fra mønstringen. Hans Pedersen lyste sin sag “in seqvestro” indtil amtskriverens hjemkomst
Hans Esbersen i Klemensker stævnede kirkeværge Jep Mogensen, kirkeværgen i Olsker for stedsmaal 8 slettedaler for søndre kirkebo i Olsker. Jep Mogensen ville svare på næste ting.
Hans Esbersen stævnede Niels Andersen på Duebierg for 11 daler 2 mark.
Svend Lauridsen i Rutsker stævnede Karen sal. Willum Clausen i Rønne. Indkaldte vidner var Christen Herlufsen og Mads Olsen i Klemensker, som fortalte at da Svend Lauridsen kom til sal. Willum Clausens hus i Klemensker, var det helt øde. Der var bart tømmer. Da Svend Lauridsen igen fraflyttede, stod huset færdigt. Karen eller hendes fuldmægtig Anders Gregersen var ikke tilstede.
Hans Jensen i Nylars sogn i sagen mod Poul Rasmussen i Nyker. Poul Rasmussen fremlagde sit indlæg.
Dom afsagt i sagen mellem Marcus Hansen og Mads Jørgensen i Rø sogn.
Ritmester Westerwalt ved sin søn kaptajn Westerwalt stævnede oberst løjtnant Frans Hendrich von Dehn, kommandant på Bornholm. Vidner skulle vise, at ritmesteren var tilstede på mønstring af Nørre herreds kompagni ved Anders Pedersen i Rø sogn den 9. februar 1682. Som vidner var indkaldte følgende ryttere: Jes Andersen, Peder Hansen, Peder Mogensen, Laurids Hansen af Rutsker sogn, Laurids Jensen, Jens Pedersen, Laurids Nielsen og Laurids Michel af Tejn, Hans Hansen af Rø sogn, Laurids Jensen af Klemensker. Hans Ancher, Niels Laursen Baggegaard. Samtlige vidner vedstod at det halve rytterkompagni mønstrede den 9. februar ved Anders Pedersens gård og at ritmesteren med sin kvartermester straks efter solen opgang kl. 8 havde beordret det halve rytterkompagni paradere forbi, på den beordrede mønstringsplads, med kongens standart.
Det var en ubekvem plads, men ritmesteren formåede at få rytterne til at stå på linje inden han overlod dem til amtmand Gedde og kommandanten von Dehn. Rytterne bekræftede at ritmesteren derefter red ind til bonden Anders Pedersen, men de kunne ikke bekræfte om ritmesteren havde overført rytterne lovformeligt til amtmand og kommandant. De bekræftede at kommandanten havde rullen i hånden.
Ritmesteren kom tilbage efter han havde forrettet sit ærinde i gården og satte kompagniet i geledder: sognevis, med første geled med karabiner og næste med pistoler. Rytterne bevidnede at kompagniet stod sådan i fire timer og ventede på amtmanden og kommandanten. Da amtmanden og kommandanten kom ud, præsenterede ritmesteren sit kompagni med blottet daggerter og kommanderede standarten for dem i respekt. Vidnerne bekræftede dette men påpegede at de ikke havde hørt hvad der blev sagt.
Rullen blev oplæst og den skulle have været sandfærdig. Den første side i mønstringsrulle (“prima plana”) På det tredje navn Poul Hansen” svaredes der ikke, da han tilhørte den anden del af kompagniet. Det var en fejl og forveksling af navne på grund af familieforhold. Ritmesteren blev bebrejdet denne fejl. Dernæst opråbtes Mads Andersen, som var præsterytter i Olsker, Hallegaards Laurids Nielsen, Hallegaards rytter Jens Persen, og Laurids Nielsen. Her var der igen fejl. Kommandanten bebrejdede ritmesteren at han ikke havde styr på sine folk. Efter endnu en fejl rev kommandanten rullen i to stykker og kastede den på jorden. Løjtnant Mons. Springele fik overdraget kommandoen. Trods ritmesterens gentog forklaringen om, at han kun var blevet beordret til at mønstre den halve kompagni og at fejlene skyldes misforståelser, blev han afsat fra kommandoen og efterfølgende sat i arresten. Ritmester Westerwalts søn kaptajn Westerwalt fik tingsvidne af afhøringerne.
Kaptajn Westerwalt fremlagde sit indlæg imod amtskriveren.
DOM (pag. 182b) Herredsfogeden havde stævnet herredets mænd, der ikke havde betalt den skæppe byg, som han mente han havde ret til som løn i dommerembedet. Den beordrede dommer dømte skyldnerne til at betale inden 15 dage.
26. maj 1682 Pag. 183a
Velfornemme mand Jens Jensen, indbygger i København, stævnede Hans Clausen i Rutsker for en obligationsgæld på 21 sdr 2 mark. Jens Jensen ville have ham dømt til at betale, tillige med 2 rejser for i alt 10 sdr., samt rettens omkostninger. Hans Clausen nægtede, at han overhovedet havde udgivet en obligation til Jens Jensen. Det foreliggende “håndskrift” var ikke hans.
Hans Hansen i Rø sogn stævnede Niels Hansen i Rø.
DOM (pag. 183b) Marcus Hansen i Rø havde sagsøgt Mads Jørgensen i Rø for tyveri. Efter en selvbestaltet ransagning mente Marcus Hansen, at han have fundet tyvekoster (noget Liim?). Herredfogeden mente ikke, at det kunne bevises at tyvekosterne tilhørte Marcus Hansen og Mads Jørgensen blev derfor frifundet for anklagen.
2. juni 1682 Pag. 183b
Amtskriver og ridefoged tillyser at alle og enhver – være sig selvejere eller vorneder i Nørre herred – skal levere sit skattesmør til Hammershus lørdag den 10. juni da et kongeligt fartøj var ankommet.
Dom afsagt mellem Oluf Jensen Aalborg i Klemensker og Hans Jensen degn.
DOM (pag. 183b) mellem Hans Jensen Bidstrup i Vestermarie sogn og Claus Predbjørnsen Langsted sognepræst i Nexø havde stævnet Oluf Jensen Aalborg for 12 sdr.. Hans Jensen Bidstrup sagsøgte Klemenskerpræsten for børnegæld og ifareklæder efter deres sal. moder – sagen er indviklet, men slutter med at herredsfogeden dømmer klemenskerpræsten til at betale.
16. juni 1682 Pag. 184a
Amtskriveren August Dechner stævnede Esper Rasmussen, Peder Rasmussen og Hans Rasmussen for slagsmål pinsedag hos Peder Bondesen i Olsker.
Hans Christophersen i Samsingsgaard i Klemensker stævnede Peder Ibsen i Smørenge på sin myndlings vegne, som var jorddrot til 63. gaard i Klemensker. Hans Christophersen vil have en 12mands “opkrævelse” – gårdvurdering.
Kgl. majestæts borgmester i Rønne lod læse et pantebrev udgivet af ritmester Westerwalt på 261 sdr. 3 mark 11 skilling mod pant i ejendom og renter skal blive betalt af den 26. gaards landgilde i Rutsker sogn.
Jens Mogensen i Rosendalegaarden i Rutsker havde anmodet amtskriveren at få tilladelse til at samle 12 samfrænder, som skulle skønne og taksere den 12. gaard i Klemensker. Sagen var at den 12. gård skulle fordeles mellem Mogens Jensen i Nykers arvinger. De 12 mand blev valgt.
Jens Hansen og Jørgen Jørgensen fra Vestermarie stævnede, på deres myndling Morten Mortensens vegne, Anders Jørgensen på den 18. gård i Olsker. Kravet var at 8 mand skulle syne gården, jorden og skoven. Der var en del bygningstømmer, som både Jens Hansen og Jørgen Jørgensen havde samlet til reparationer. Amtskriveren gav sit samtykke til synsforretningen.
For retten kom Peder Esbernsen i Baastedsgaarden i Rø sogn bekræftede sit pantebrev på 90 sdr. til Anders Pedersens sandemand. Pantebrevets dato var 24. juni 1679.
Jørgen Jørgensen i Vestermarie stævnede Anders Jørgensen for 2 tønder sædehavre til en pris af 3 mark pr. tønde. Derudover ville han have dækket omkostningerne ved sagen.
Jørgen Jørgensen stævnede Peder Ibsen i Rutsker for at have brudt et forlig mellem Mogens Jørgensen og Peder Ibsen. Som vidne førstes kaptajn Jens Nielsen, der overværede forliget efter et slagsmål “som Peder Ibsen havde begået mod Mogens Jørgensens hustru”. Peder Ibsen skulle have lovet at give Mogens Jørgensen på sin hustrus vegne 12 sdr.. To andre vidner skulle afhøres på næste ting.
Oluf Jensen beviste at ham tre gange havde meddelt opsigelse af sal. Jens Nielsens hustru på 60. gård i Klemensker
Barbara sal. Johum Siffvertsen i Rønne stævnede Else sal. Christian Smids på Krashavegaard for 6 sdr. gæld
Henrich Collun i Rø sogn fik tilladelse af amtskriveren at 4 mand måtte skønne og granske Bromme Mølle og tilliggende møllehus den 21. juni.
Anders Carstensen fik tilladelse til at få 8te mand til at taksere og syne den 12. vornedegaard i Klemensker, som Hans Rasmussen havde boet på. Synsforretningen den 18. juni skulle bedømme huse og andet “brøstfældighed i stykkevis”.
Laurids Lauridsen fik amtskriverens tilladelse til at 4re mænd skulle taksere syne den 15. vornede gaard i Klemensker og bedømme hvordan det stod til med bygninger og skove og andet, samt at værdisætte brøstfældighederne.
Berild Clausen på Bjørnegaard i Klemensker havde stævnet Jørgen Hansen i Risby, som tidligere havde boet på Bjørnegaard. 8te mand skulle syne bygningerne, skovene, gærderne og leddene og hvert enkelt dels skade skulle vurderes.
Laurids Mogensen i Myreby i Vestermarie stævnede Hans Svendsen og Jens Mogensen ang. et købebrev og skøde på den 28. gård i Rutsker, som Lars Mogensen havde solgt til Vefst Pedersen i Maegaard, dat. 16. juni 1682. Hans Svendsen og Jens Mogensen var i retten og mente, at der intet var i vejen for salget og at Laurids Mogensen måtte bevise sine påstande ved hjælp af sine samfrænder.
Sognepræst Poul Ancher i Hasle stævnede Peder Aristsen i Rutsker for gæld på 7 mark (?) og omkostninger på 2 mark. Peder Aristsen var ikke mødt og dømtes umiddelbart af Herredsfogeden at betale inden 15 dage.
Peder Ibsen i Smørenge i Vestermarie stævnede Laurids Lauridsen i Klemensker, som tidligere boede på 40. gård i Rutsker og som tilhørte Peder Ibsen. Videre om sagen på næste ting.
Laurids Mogensen i Vestermarie beviste at han inden sankt Hans havde udsat Chresten Pedersen til at flytte fra den 15. gård i Rutsker inden den kommende midfaste 1683 i “rødeliggiort stand”.
Jens Jensen i København stævnede Hans Clausen i Rutsker til at lide dom. Han irettelagde et provstevidne dat. 9. juni 1682. Hans Clausen ville svare til næste ting.
Dom afsagt imellem Karen sal. Willum Clausen og Svend Larsen i Rutsker.
Dom afsagt mellem Poul Rasmussen i Nyker og Hans Jensen i Kiøllergaard (?).
Ottemands forretning (pag. 187a) på Degnegaarden i Klemensker fra 29. maj 1682 fremlagdes og blev forseglet. Stuelængen bestod (eller skulle bestå?) af 18 stolperum. I vestre ende af denne længe skulle have været en port, som Hans Degn [Hans Jensen Bidstrup] skulle have nedtaget og “bortført”. I østre ende var der to stolperum herbergshus, som han skulle have nedtage tillige med vinduer og en jern-(?) spiralovn. Ellers er stuelængen vel ved magt. Den østre lolænge på 5 stolperum med lyng på den ene side af taget og stå på den anden. Den søndre længe på 6 stolperum med langhalm tag på begge sider. Begge længer blev hver sat til 2 dalers “brøstfældighed”. Den vestre “laaelenge” med godt tag og gavle. Brøst på tømmer vurderedes til 1 daler 2 mark. I skoven fandtes 15 askestubbe, sættes hver til 4 skilling er 3 mark 1 sk. Hans Jensen oplyste at det var Oluf Jensen (præsten!) der havde hugget askene.
DOM (pag. 187a) Dom mellem Karen sal. Willum Clausen i Rønne og Svend Larsen i Rutsker. Sagen drejede sig om husleje af et udhus, som det fremgik af hendes afdøde mands regnskabsbog fra den 16. august 1665. Svend Larsen havde fremvist en lejekontrakt fra 1662, der viste at huset var meget forfaldent og at huslejen skulle godtgøres af den vedvarende vedligeholdelse og forbedringer. Svend Larsen førte vidner på aftalen og at huset var i meget dårlig stand. Enken påstod at der ingen husleje var betalt i 16 år og at det umuligt kunne være sådan at al husleje skulle gå til vedligeholdelse. Herredsfogeden troede mest på Svend Larsen og frifandt ham for at skylde husleje til Karen sal. Willum Clausen.
DOM (pag. 187b) Hans Jensen i Nylarsker sogn havde stævnet sin søstermand Poul Rasmussen i Nyker vedr. den 12. gård i Olsker. Sagen omfatter mange personoplysninger, da det drejer sig om en arvesag.
23. juni 1682 Pag. 188a
Jens Pedersen, sadelmager boende på den 5. vornedgaard i Rø stævnede Jens Skomager, der tidligere havde boet på gården. Han havde fået amtskriverens tilladelse til den 26. juni, at føre 4 mand til taksering og vurdering af gårdens tilstand og vurdere en eventuel forringelse.
Anders Pedersen, sandemand i Rø sogn og Niels Lauridsen i Rø sogn vedstod den oprettede kontrakt og pantebrev ang. den 21. gård i Rø. Pantebrevet løb i 40 år og oprettet af Niels Lauridsen.
Niels Lauridsen i Rø havde stævnet Anders Pedersen til 4 mands vurdering af den 21. gård i Rø, som han overtog af Anders Pedersen.
Niels Nielsen, sandemand i Olsker og hans medfølgende 8te mand afgav deres besigtigelse af Simlegaard, dat. 13. oktober 1681.
Laurich Hansen i Rønne, fuldmægtig for Margrethe sal. Hermand Simens i Rønne stævnede en række personer for gæld: I Klemensker: Lars Pedersen, Simen Hansen, Christen Herlufsen, Bent Joensen, Hagen Jensen, Hans Sander, Jens Svendsen (?), Oluf Hendrichsen. Fra Rutsker: Peder Nielsen, Thor Persen, Mogens Nielsen i Hyllegaarden. Og i Rø sogn: Rasmus Jørgensen, Hartvig Andersen.
Borgmester Oluf Svendsen i Rønne stævnede Claus Hartvig på Baggegaard i Klemensker.
Laurids Mogensen af Myrebyen (?) i Vestermarie sogn stævnede Jens Mogensen i Rosendalegaard ang. de slægtsmæssige krav, som han havde på den 28. gård i Rutsker, hvor Jens Mogensen boede. Som vidne fremstod Peder Finne (her stavet “Finde”) fra Vang. Han fortalte at Laurids Mogensens fader var Mogens Larsen og Ane Peder Kags var helsøskende. På herredsfogedens spørgsmål, kunne Peder Finne dog ikke bekræfte at Mogens Larsen og Ane Peder Kogs var avlet i ægteskab af deres forældre, men han kunne i hvert fald aflægge sin ed på, at de to var avlet af samme forældre inden eller udenfor ægteskab. Dernæst fremkom Peder Lauridsen af Rutsker som havde tjent Ane Peder Kags i 1½ år. Han kunne bevidne, at Lars Mogensens fader var Magens Larsen. Han havde hørt, at Mogens Larsen og Ane Peder Kogs kaldte hinanden for søskende og at de havde samme fader og moder.
Efter sidste tings varsel i rettelagde Peder Ibsen et skriftligt indlæg imod Lars Larsen i Klemensker. Endvidere fremlagde han en 4mands skønning af den 40. gaard, der viste en beregning af “brøstfældigheden” for 32. sdr. 2 mark.
Hans Pedersen i Rø sogn og hans medfølgere fremlagde sin skønsforretning over Bromme Mølle- som skal indskrives senere.
Hans Clausen af Rutsker i rette lagde imod Jens Jensen i København sit skriftlige indlæg og bad om at han kunne fremføre vidner i sagen på næste ting. Jens Jensen ville have dommen afsagt.
Erik Rasmussen og Laurids Rasmussen bekræftede at de for hans Hansen tre gange havde udsat Rasmus Hansen af den 3. gaard i Rø sogn. Til at blive efterkommet senest midfaste 1683.
Hans Rasmussen havde udsat Jørgen Pedersen af den 7. gaaard i Olsker sogn til næstkommende midfaste 1683.
Niels Lauridsen opsagde sit lejemål af den 23. gård i Rø sogn, hvor han boede, til kirkeværgen Jep Mogensen. Han ville fraflytte gården inden midfaste 1683.
Morten Mogensen, kirkeværge i Nyker stævnede Jens Hansen i Klemensker halvanden tønde kirketiende som han skyldte Nykirke for 1681. Da Jens Hansen ikke var mødt dømte herredsfogeden ham til at betale inden 15 dage.
Toer Pedersen i Rutsker stævnede Anders Pedersen, som tidligere havde beboet den 18. gård i Rutsker sogn. Han ville have 4 mand til at syne gården for “brøstfældighed” og vurdere manglerne. Amtskriveren tillod dette og de fire mand blev valgt
Tingbudene fra Klemensker blev pålagt at meddele samtlige mænd i Klemensker at de skulle skaffe tømmer til Baggebroens reparation. Endvidere advaredes samtlige herredets mænd, at de havde pligt til at vedligeholde broer og veje i herredet. Hvis ikke, kunne de blive straffet for undladelsen.
Otte mands skønning på Simblegaard (pag. 189b) fra 13. oktober 1681. Forretningen blev ført med amtskriverens fuldmægtig Jørgen Gregersens nærværelse, samt de to skovriddere Erich Mogensen og Hans Olsen Madvig. Stuehuset havde “loft” på 6 stolperum med tegltag og kælder under og skorsten. Gavl og tildet blev “sat til brøst” 3 sdr.. Dernæst stue på 4 stolperum, samt 1½ (?) stolperum forstue og 2 stolperum op til – alt ved magt. Dernæst 4 stolperum der til “brøst” sattes til 4 sdr. Bryggerset på 6 stolperum, dernæst udbygning med stue og skorsten, Køkkenet på 7 stolperum nord for stuelængen med skorsten. Alt ved magt. Østen for gården var 7 stolperumsom var teglhængt, her var drengehuset. Dernæst hestestal på 4 stolperum. Den østre længe på 15 stolperum med tegltag og stråtag er “billig” ved magt. Den søndre længe på 22 stolperum og den vestre længe på 17 stolperum. Alt “billig” ved magt. I alt brøstfældighed 7 sdr. I skoven fandtes 7 egestubbe, 6 askestubbe, som man mente var fjernet efter at majoren var kommet til gården.
De fire mands forretning (pag. 190a) af Bromme mølle dat. 22. juni 1682 hvor Henrich Cøller nu bor. Møllehusets 3 stolperum med gammelt Tilde og hænger på Stølder (?) med 2 meget gamle vinduer og 3 gamle døre og en meget vag (?) kakkelovn, sat til 3 daler (brøstfældighed). Ladehuset 3. stolperum, som står på “fald”, og hvor tømmeret er ganske fordærvet, sat til 2 daler. På mølleværket mente synsmændene at der intet var at udsætte på. Men de vidste ikke i hvilken stand at det skulle være i.
30. juni 1682 Pag. 190a
Tor Pedersen i Rutsker og Niels Andersen i Klemensker i rette lagde oplysninger for de tolv mænd, der skulle syne den 63. gård i Klemensker. Hans Christophersen ville svare på næste ting.
Hans Christophersen fremlagde på de otte mænds vegne forretningen over den 12. vornede gård i Klemensker.
? Rasmussen fremlagde på de fire mands vegne sin forretning på den 5te vornede gård i Rø sogn.
Borgmester Oluf Svendsen i Rønne lyser sin sag in segvisto imellem sig og Hans Hartvig på Baggegaard til næste ting.
Jens Michelsen i Olsker sogn på vegne af de 8te mænd fremlagde sin forretning angående den 18. gård i Olsker sogn.
Peder Ibsen i Rutsker sogn mødte i retten efter indstævning af Jørgen Jørgensen i Vestermarie sogn. Han erkendte at han havde skyldt Jørgen Jørgensen 12 sdr. , men hans stedfader Mogens Jørgensen havde betalt 2 sdr. og han lovede efterfølgende, at betale de 10. Peder Ibsen kendte ikke til stedfaderens betaling.
Jørgen Nielsen i Borchgaarden (Brøddegaarden) i Olsker stævnede Mogens Jørgensen i Olsker for resterende kirketiende på 13 mark 8 sk.
Jens Mogensen i Rosendale i Rutsker i rette lagde sit indlæg i sagen mod Laurids Mogensen i Myreby i Vestermarie.
Laurid Lauridsen ville se Peder Ibsens lejebrev på tinget. Peder Ibsen var ikke tilstede.
Ritmester Westerwalt stævnede Hans Sandersen i Østerlars, der som auditør for krigsretten på Hammershus, havde foranlediget en afhøring, og dermed et vidnesbyrd, som ritmesteren ikke kunne acceptere. Ritmesteren havde undskyld til optræden den 9. februar ved mønstringen i Rø. Men han mente, at det var en fejl ikke at nævne, at oberstløjtnanten Dehn var drukken, da han mødte frem omtrent 2 timer før middag. Ritmesteren klagede over at auditøren ikke havde indført trompeter Johan Prins afhøring på Nørre herredsting.
Jens Jensen fra København klagede over, at Hans Clausen ikke endnu havde afhørt sine vidner, således at sagen kunne afsluttes. Han måtte derfor opholde sig ekstra længe på øen og derved forsømme sit hus i København og det trods, at han havde bedt om dom i alt tre gange.
DOM (pag. 191a) Mellem amtskriver og ridefoged August Dechner og ritmester Caspar Henrich Westerwalt vedr. en gæld på 190 rigsdaler 5 mark 15 sk. Gælden skyldtes bl.a. kvartalskatten for den 19. og den 26. gård i Klemensker. Sagen der blev ført mellem amtskriveren og ritmesterens søn “den unge” Westerwalt. Herredsfogeden dømte ritmesteren til at betale.
7. juli 1682 Pag. 191b
Sagen mellem borgmester Oluf Svendsen fra Rønne og Hans Hartvig på Baggegaarden i Klemensker blev sagen forklaret: Hans Hartvig skyldte Svendsen 135 sdr. for Rodepenge (?), dertil renter og varegæld 67 sdr.i alt 201 sdr. 1½ mark. Hans Hartvig blev pålagt at svare til næste ting.
Borgmester Oluf Svendsen stævnede Elsebet sal. Hans Nielsen i Klemensker for 6 sdr. Enkens søn Valentin Hansen forsvarede sin mor, ved at sige, at Oluf Svendsen ikke havde gjort krav gældende på skiftet efter hans sal. fader. Valentin Hansen ville argumentere yderligere på næste ting.
Hans Hendrichsen svarede skriftligt i sagen mod ritmester Westerwalt. Videre om sagen på næste ting.
Hans Clausen stævnede Jens Jensen af København og Carl Hører [lærer – Det kan være Carl Randberg] i Rønne skole. Sagen var en obligation på 10 daler (?) udstedt til Jens Jensen af Hans Clausen.
Laurids Lauridsen i rette lagde et skriftligt svar til sin modpart Peder Ibsen i Vestermarie. Sagen gik til doms.
Anders Hansen af Rutsker sogn med sine medfølgende 4 mand gjorde deres forretning vedr. den 18. gård i Rutsker.
Mogens Jørgensen af Olsker sogn mødte i retten i sagen mod Jørgen Nielsen fra Olsker og lovede at svare på tiltalen på næste ting.
Esben Hansen i Nyker stævnede Jep Jørgensen for gæld. (pag. 193a)
Fire Mands skønning (Pag. 193a) af 5. vornedegaard i Rø sogn, som Jens Pedersen boede på. Stuelængen var på 13 stolperum. I den vestre ende af stuehuset var der tre stolperum ladehus, som var “brøstfældig” på tømmer og tag – 7½ mark. Dernæst to stolperum herbergshus “med et delletilde og et lidet vindue med 3 ruder og en gl. dør uden lås, sat til brøst 2 mark.” Dernæst et stolperum krobbehus (1½ mark). Dernæst 2 stokværk stue med et gl. tilde, en kakkelovn, 4 gamle vinduer. Bjælken hænger over stuen – “Brøst 1 sdr.- Dernæst et stolperum forstue med to gamle forstuedøre med lyngtag (2 mark), Dernæst stegershuset på 2 stolperum “brøst” på tømmer og tag 1 sdr. Dernæst i den østre ende 2 stolperum ladehus (1 sdr).
Den østre længe havde kun været på 3 stolperum, men den ene ende var nedfaldet. (2 sdr.) Den søndre længe på 11 stolperum med port, 4 gl. døre (3 sdr.) Tilsammen var “brøstfældigheden” sammenregnet til 11 sdr. 1 mark.
Otte Mands skønning af den 18. Gaard i Olsker (pag. 193a) hvor Anders Jørgensen tidligere havde boet på. Stuelænge på 13 stolperum, som i den vestre ende var et stolperum med dellegavl og delle til det med brøst på taget (3 sdr.). 2 stolperum tildet 1 daler, dernæst Krobbehuset på 2 stolperum med brøst på taget 3 mark, 3 stolperum stue med kakkelovn, 2 døre og 5 vinduer, gl. panelværk og et temmelig godt loft over (6 daler) taget i brøst 4½ mark. Dernæst forstue i god stand.
Østre længe 4 stolperum uden brøst, Søndre længe på 10 stolperum er meget gammel (brøst 3 daler 3 mark) heraf er 2 stolperum ganske faldet ned. Den vestre længe er nedbrudt, men der var stolper og bjælker til 4 stolperum – dog manglede leidere og sparre.
I skoven fandtes 14 egestubbe, men de ligger ophuggede til gårdens reparation. Der var desuden hugget 50 asketræer, som vurderedes til 35 sdr.
Otte mands skønning af den 12. vornedgaard i Klemensker (pag. 193b) hvor Hans Rasmussen tidligere havde boet på og hvor nu Anders Larsen er flyttet ind. Stuelængen var på 15 stolperum. I den østre 2 stolperum med aspe flager(Spåntag) på den halve del. En bjælke ved stuen er afbrækket. Stuen 3 stolperum med 6 gl. vinduer og en kakkelovn med tagtegl (?) – tømmeret i den østre ende er ganske brøstfældigt og lejden i stykker. Vest for stuen er et stolperum forstue med fyrsted udi. Leiden på den søndre side er borte og bjælken er i stykker og der findes nogle gamle flager, Stegershus på 4 stolperum med godt hovedtømmer. De tre stolperum med “billig flage paa, gl. oc udygtig, det fierde stolperum ingen flage paa” Der findes en gl. bagerovn og kælder under stegerset. I vestre ende findes herbergshuset på 2 stolperum med et gammelt vindue i. der er en del brister på taget og visse steder nedfaldet og gavlen er af lyng.
Den vestre ladelænge på 10. stolperum med dårligt tømmer, tag og vægge.
Den nørre længe på 7 stolperum er noget sammenfaldet. Samlet brøstfældighed blev vurderet til 21 slettedaler.
Til gården hører en skov med eg og ask. Der blev talt 345 stykker gamle og nye stubbe. der var en del tjørn og hassel.
DOM (pag. 194a) mellem Jens Jensen Aalborg fra København og Hans Clausen, som var hos sin fader i i Rutsker ang. en obligation på 21 daler. Obligationen stammede fra 1680, men Hans Clausen ville anerkende at det var ham der have udgivet og underskrevet dokumentet. De 21 daler og 2 mark var betaling for ophold hos Jens Jensens hustrus forældre (i København?) og for kost hos Jens Jensen. Da Hans Clausen ikke ville betale, trods det at han året før i 1681 havde lovet at givet en hest for det skyldige beløb. Jens Jensen søgte provsteretten i Aakirkeby for at få tingsvidne på gældens rigtighed. Her havde Carl Rasteberg (Randberg?) berettet om en Anders Jensen, der havde fortalt om Hans Clausens gæld og at han havde rejst fra sit logi uden at betale. Herredsfogeden dømte Hans Clausen til at betale de skyldige 21 daler 2 mark, samt 17 daler for to rejser fra København og ophold på Bornholm i 14 uger. Hvis han ikke betalte inden 3 solemæker skulle pengene forsøges inddrevet i gods hvor det nu kunne lade sig gøre.
14. juli 1682 Pag. 194b
Claus Hartvig mødte i retten i sagen mod borgmester Oluf Svendsen i Rønne. Han mente, at hans byggegæld (?) var 81 sdr. 1½ mark og ikke 135 sdr som Oluf Svendsen angav. Claus Hartvig ville angive hver enkelt post på næste ting.
Rirmester Westerwalt stævnede Hans Sandersen i Østermarie til at høre vidner og udskrift fra krigsretsprotokollen. Trompeter Johan Prinss udsagn på krigsretten ville ritmesteren havde bekræftet, men trompeteren var på rejse til København. Sandersen var ikke mødt.
Hans Kjøller fremlagde ottemands forretningen på Bjørnegaard i Klemensker.
Hans Knudsen udbad sig dokumenter vedr. 6. gård Samsinggaard i Klemensker, således at han kunne føre synsforretningen sammen med sin 12 mands gruppe.
Jens Mogensen i Rosendale i Rutsker i rette lagde sit indlæg i sagen mod Laurids Mogensen i Myreby i Vestermarie og fremlagde et tingsvidne fra Nørre Herreds ting 15. febr. 1676 og et købebrev af samme dato på den 28. gård i Rutsker.
Mogen Jørgensen i Olsker i rette lagde sit indlæg imod Jørgen Nielsen i Olsker og ønskede dom i sagen. Jørgen Nielsen blev pålagt at møde på næste ting.
Wefst Pedersen i Olsker stævnede Jacob Mathiesen i Rutsker ang. et pantebrev.
De 12 mænd der skulle syne den 12. gaard i Klemensker ønksede alle dokumenter fremlagt inden de kunne fremlægge deres forretning.
4. august 1682 Pag. 195b
Amtmandens og kommandantens ordre til alle i herredet inden 14 dage skulle færdiggøre vedligeholdelsen af herredets veje og broer. Ordren skulle meddeles på alle sognestævner. Kl. 8 slet skulle navngivne mænd møde ved Baggegaardsbroen og reparere broen, der var meget forsømt.
Mogens Ibsen, forhenværende kirkeværge i Klemensker stævnede Signe sal. Jens Nielsen med sin lauværge og Arist Pedersen, Kirkeværge. Mogens Ibsen havde givet Anders Kuure fuldmagt til at føre sagen.
Jørgen Hansen i Klemensker med sine 4 medfølgende mænd aflagde deres forretning på det 15 vornedgaard i Klemensker.
Mogens Ibsen, som boede hos sin moder Elsebe Peder Larsen i huskede (?) Liengsgaard i Klemensker, stævnede Lars Jensen, gaardmand i Kuregaard.
Claus Hartvig på Baggegaard protesterede atter mod borgmester Oluf Svendsens fordring og forlangte specifikation af hver enkelt gældspost.
Laurids Mogensen i Vestermarie sogn i rettelagde sit indlæg mod Jens Mogensen i Rosendale i Rutsker.
Peder Hansen på formand Hans Knudsens vegne efterlyste oplysninger på den 63. gård inden deres vurderingsforretning. Peder Esbersen ville fremlægge sit svar på næste ting.
Hans Pedersen fra Ullefals (Aahalsegaard) ville have samtlige dokumenter og oplysninger på næste ting. da han og de fire vurderingsmænd, skulle syne og vurdere gården nr. 12 i Klemensker.
Fire Mands forretning på den 21. gaard i Rø sogn (Pag. 196a) Stuelængen på 14 stolperum. Fra den vestre ende 3 stolperum lahus, 1 stolperum krobbehus, med tilde, 3 stolperum stue med en gammel kakkelovn, 3 vinduer. Østen for stuen 2 stolperum med flagetilde. 1½ stolperum forstue med 2 døre, Ovnhuset på 3 stolperum med kælder over 2 stolperum. Lolængen på 12 stolperum. I alt beregnede “brøstet” til 27 sdr. 2 mark. I skoven sås, at der var fældet 3 egetræer og hvis nok et asketræ.
Fire Mænds forretning på den 18. gård i Rutsker (pag. 196a) blev afsagt og vurderet, hvormeget “brøstfældigheden” kunne ansættes i penge. Først stuehuset (i alt 11 stolperum), der i vester ende havde 2 stolperum herberghus, hvori der var et vindue og der manglede et vindue og to gamle “vindtrer” i gavlen. Dernæst tre stolperum drenge- og krobbehus. Stue på 3 stolperum med tilbehør, som var vel ved magt, dernæst 5 stolperum med en sparre itu. Den østre længe på 8 stolperum var vel ved magt lige såvel som den søndre længe. Den østre længe på 7 stolperum er god, men der er skader på 3 stolperum tag og vindskeder.
I alt blev skaderne (“brøst”) vurderet til 6 daler 2 mark. Port, brønd, brøndkar og brøndvinde er vel ved magt. To Røster (?) udenfor længerne, samt krybber og stengetrug (?) er gode. Hvad der fantes i skoven er Thor Pedersen og Anders Pedersen blevet enige om og “med deres hænder underskrevet”.
Ottemands forretning afsagt for Bjørnegaard i Klemensker (pag. 196b): Stuelængens østre ende manglede vindskeer og havde lyngtag på nordsiden og halmtag på den søndre side. Herbergshuset med et lille vindue og dør for, tildet var af kløvede askebrædder. Dernæst 2 stolperum med gamle flager. Dernæst stegerset og en lille forstue, 3 stolperum. I stegerset fandtes ovn og kælder foruden dør og flager. Stuen var på 4 stolperum og havde 5 vinduer og en kakkelovn, ingen bænke. Vesten for stuen 3 kamre på hver et stolperum med 2 små vinduer og kløvede askebrædder til tildet og en dør. Dernæst 5 stolperum til ladehus. Den nørre hjørnestolpe var i stykker og der manglede vindskeder i gavlen. Taget var lidt brøstfældigt på den søndre side og på den nordre side var taget gammelt.
Den nørre ladelænge havde ingen gavl i den vestre ende, og der manglede ryg på taget og der manglede vindseer.
Fårhuset på 3 stolperum med lyngtag og her manglede også ryg, dernæst 4 stolperum med lyngtag på begge sider.
Alt i alt blev “brøstfældigheden” sat til 10 sdr. 1 mark.
I skoven taltes 43 stubbe, men hvornår de var hugget kunne de ikke sige. Men de skønnede at 8 stubbe var fra de sidste 4 år. Gærde var ved magt, men gadeleddet var borte, hvilket Jørgen Hansen erkendte var hans skyld.
Fire mands afsagt for 15. vornedgaard i Klemensker (Pag. 197a): Stuelængens vestre stue på 4 stolperum med gl. tilde og flager og samme steds tag er tækket med tørv, 2 gamle døre. Stuen på 2 stolperum med 2 gamle vinduer og ingen kakkelovn, ingen bænke. Taget over 6 stolperum var dårligt og tømmeret var dårligt på 3 stolperum. Bageovnen er gammel og duer ikke mm
Den østre længe på 6 stolperum bestod af gammelt tømmer og gammel dør, samt 3 stolperum der næsten er nedbrudt.
Søndre længe på 12 stolperum, hvoraf de 9 i den østre ende er ganske udygtige.
I skoven fandtes 18 stubbe nye som gamle.
Bendix von Hatten Den 12. august 1682 gennemså oberst, overkommandant og amtmand Benedix von Hatten tingbogen. Med segl og egenhændig underskrift.
18. august 1682 Pag. 197b
Claus Hartvig fra Baggegaard i Klemensker i rette lagde sit skriftlige indlæg modborgmester Oluf Svendsen i Rønne. Sagen blev optaget til doms.
Anders Kure i Ellebye i Vestermarie mødte på Mogens Ibsens vegne i Klemensker i rettelagde et skriftligt indlæg imod Signe sal. Jens Nielsen og Arist Pederen i Klemensker ang. de resterende skyldige kirkegæld på 36 sdr. 3 mark. Desuden produceredes et bevis for at kirken skylder Mogens Ibsen 46 sdr. for Klemensker kirkes kirkestole, således som det fremgik af kirkebogen, der var blevet underskrevet af biskop Hans Bagger den 16. juli 1680. Enken ville svare ved sin lauværge på næste ting.
Christen Møller i Bjørnegaardsmøllen i Klemensker sogn stævnede Berild Clausen i Bjørnegaarden for slagsmål, som han havde begået på Møllerens hustru Signe en sen aften syd for Bjørnegaard. Sagen startede for 3 uger siden, da Berild Clausen, ved hjælp af to bude, indkaldte Christen Møllers hustru til forklaring. Hun skulle komme og hente sine svin, der gik i hans ærtemark, Da hun kom sent om aftenen – 2 timer efter solnedgang, havde Berild Clausen brækket ryggen på et af svinene, så det hverken kunne stå eller gå. Straks efter døde svinet. Hun klagede over at det ene svin var blevet slået ihjel. Hun fik at vide af Berild Clausens broder Hans Clausen, at hun skulle hente de andre svin i marken. Da hun begav sig ud i marken, havde Berild Clausen slået hende til jorden, som hun mistede sin bevidsthed og blodet flød. Da hun kom til sig selv, var der ingen i nærheden.
Christen Møller havde indkaldt Hans Clausen og de to bude til at vidne om sagen. Desuden havde han indkaldt to skønningsmænd Peder Hansen og Jørgen Hansen, der fortalte at de lovpligtigt var blevet indkaldt til at skønne de slag som Christens hustru havde pådraget sig den 29. juli: Der var slået hul i kinden under det venstre øje. Øjet var blåt og brunt. Hun havde ingen erindring om hvordan hun havde fået de blå øje, da hun var mistet al sin erindring efter at hun besvimede.
På Christen Møllers opfordring havde Anders Nielsen i Aaegaarden og hans røgterkarl Hans Mogensen skønnet hvad skade svinene kunne have forårsaget på ærtemarken. Da de kom der ud, var ærterne nedtådte, så meget at de næppe kunne forestille sig at det var svinene, der havde gjort det. Men trods tvivlen havde Berild Clausen forlangt at Christen Møller skulle betale skaden. Christen Møller mente, at det var Berild Clausen, der burde bevise, at det var svinenes skyld. Begge parter beskyldte hinanden med eder og skældsord – ord som Anders Nielsen ikke erindrede sig at have hørt.
Henrich Lyllow i Bromme mølle i Rø sogn havde fået amtskriverens tilladelse at føre 4 møllere til synsforretning af møllen. De skulle give et faglig skøn. De fire møllere var Jens Pedersen fra Krashavemøllen, Christen Pedersen fra Bjørnemøllen, Michel Møller og Svend Møller begge fra Rutsker sogn.
De 12 mand, der var tilsagt til at syne sal. Anders Nielsens gaard i Klemensker efterlyste dokumenter og andet til brug for arbejdet.
Ligeledes efterlystes dokumenter til brug ved synsforretningen af den 12. gård i Klemensker.
Laurids Mogensen i Vestermarie erkendte, at han var blevet stævnet lovligt i sagen mellem ham og Jens Mogensen af Rosendale. Sagen vedr. hvem der skal arve sal. Peder Kags gaard. Der var indkaldt følgende vidner: Peder Nielsen, Mogens Olsen (?) og Jep Hansen.
Peder Nielsen kom til landet for 50 år siden da hans nu afdøde broder Jens Nielsen Randers var sognepræst i Nyker. Dengang boede der en kvinde som kaldtes Jordeboes (Hjortebo’s ?) Signes, som var Lars Mogensens moder. Hun blev begravet på Nyker kirkegaard. Ved hendes død hørte Peder Nielsen hendes testamente blevet oplæst. Hun havde to sønner og en datter. Men der blev ikke nævnt hvem der var fader til disse børn. Jordeboes Signe havde en broder ved navn Jens Clemedsen, som boede og døde i sognet. Hans arvinger havde oplyst at de tre børn, der nævntes i Signes skifte, ikke var ægte. De nævnte uægte børn skulle altså være Mogens Lauridsen og hans søster Ane Peder Kags. Mogens Olsen og Jep Hansen fra Rutsker bekræftede Peder Nielsens vidnesbyrd.
Laurids Mogensen spurgte vidnerne om hans farfar og farmor ikke var ægtefolk i Hjorte? Mogens Olsen fortalte at han havde hørt at Ane Peder Kags sagde, at hun og hendes to søskende var “slægtebarn” (?). Han havde kendt Hjorteboes Signe i 14 eller 15 år og han havde aldrig hørt om en mand.
Wefst Pedersen i Rutsker fremviste sit pantebrev som han havde. Jakob Fischer blev pålagt at møde på næste ting.
Dom afsagt mellem Jørgen Nielsen i Olsker og Mogens Jørgensen samme sted.
Dom afsagt mellem Lars Lauridsen i Rutsker og Peder Ibsen i Vestermarie.
Dom afsagt mellem Jørgen Jørgensen i Vestermarie og Anders Jørgensen i Olsker.
Dom afsagt mellem Peder Ibsen i Rutsker og Mogens Jørgensen.
DOM (pag. 199a) Kirkeværge Jørgen Nielsen i Olsker og Mogens Jørgensen samme sted. Sagen drejede sig om kirketiende for i alt 13 mark 8 skilling. Da Mogens Jørgensen ikke kunne fremvise kvitteringer dømte herredsfogeden ham til at betale beløbet tillige med sagens omkostninger.
DOM (pag. 199b) Peder Ibsen i Smørengen i Vestermarie havde sagsøgt Laurids Lauridsen i Klemensker for at have forsømt den 40. gård i Rutsker, som Laurids Lauridsen havde beboet i 11 år. ¤ mand havde den 4. september 1681 synet gården. I følge sagen blev fremlagt lejekontrakt mv. Laurids Lauridsen blev dømt til at betale – undtaget var for de 5 stolperums udlænge som ejeren Peder Ibsen havde til eget brug.
DOM (pag. 200a) i sagen mellem Jørgen Jørgensen i Vestermarie sogn og Anders Jørgensen i Olsker sogn for gæld.
DOM (pag. 200a) i sagen mellem Mogens Jørgensen i Rutsker sogn og Peder Ibsen i samme sogn for gæld på 12 sdr. – Dommeren dømte at gælden skulle betales inden 15 dage.
25. august 1682 Pag. 200a
Christen Møller på Bjørnemøllen i Klemensker havde stævnet Hans Clausen fra Rutsker til at vidne i sagen mod Berild Clausen vedr. vold mod Møllerens hustru. Hans Clausen var ikke mødt.
Peder Esbersen i Rø sogn på sin hustrus vegne såvel som på sin myndlings vegne fremlagde et skriftligt indlæg til de 12 mænd. Laurids Hansen ville fortælle hvad han vidste om jordepengene efter sal. Anders Nielsen, som han havde fået af den 8. og den 12. gård i Rø sogn, på næste ting.
Jens Mogensen på Rosendale i Rutsker fortalte de 12 mand hvad han vidste om den 12. gård i Klemensker, samt fremlagde et pantebrev fra 1660.
Jens Mogensen i Rosendale fremlagde et skriftligt indlæg mod Laurids Mogensen af Rutsker sogn, hvorefter han ønskede dom. Laurids Mogensen ville på næste ting fremlæge sin forklaring.
Wefst Pedersen i Olsker efterlyste et pantebrev som Jacob Ma… (Mathisen?) på den 13. gård i Rutsker havde udgivet. Jacob M.. ville svare på næste ting.
Øde og forarmede i Nørre Herred.
Klemensker:
4. stod ganske øde uden bygninger
5. Hans Hansen havde lige antaget gården, men måtte konstatere, at ejendommen og jorden var ringere end ventet og han måtte derfor flytte fra den igen.
7. Bent Aagesen, var ganske forfalden og næsten øde. Hans gård ligger op til lyngen og hans afgrøde bliver spist af dyrene. Han kunne intet betale.
8. Kaldet Onsbjergegaarden havde i lang tid stået øde.
10. hvor Hans Hermandsen boede og døde, havde dette år stået øde
12. Morten Hansen var ganske forarmet, så det var umuligt at inddrive landgilde, ægter og knegtepenge
14. var for det meste øde og blev i år afbrændt, så intet kunne betales
16. er ganske ringe “oc saare øde stelle”
17. Per Nielsen er en ganske fattig mand og kan kun betale halv landgilde.
18. Abraham Hansen overtog for nylig denne gård mod at betale kvartalskatten og han kunne ikke betale mere end halv landgilde.
19. kaldes Nørre Krashave havde for det meste stået som øde huse og derfor intet landgilde havde svaret
21. Jens Jep (?) stod ganske øde
22. gården stod dette år ganske øde
23. Lars Persen, som bor på gården, er en meget fattig mand, der intet kunne betale.
26. Hans Jensen er meget fattig og umulig at opkræve penge hos
31. Hvor Jens Jensen boede og døde – ingen landgilde mm
37, 38, 39 og 40.,hvor nu Jens Mortensen Træbene boede, havde dette år intet betalt – alle huse var øde og udyrkede.
42 Mads Væver var “en hel fattig mand” som tilmed med “guds vejrlig med hagl nedslået alt korn, som han dette år havde sået”
45 Gården kaldes Carlsgaarden havde i “langsommelig tid” ikke været dyrket og gården ikke beboet. Lyngen lejedes bort imod kvartalsskatten.
47. Gård som Lars Persen bor på, hvis jord er ganske ringe. Lars Persen har holdt ved gården længe og efterhånden helt ruineret.
51. Jens Svendsen har altid haft gården for halv landgilde og der kan næppe inddrives mere i landgilde. Ægter og knægtepenge kan ikke inddrives.
52., 53. og 54. er ganske øde uden hus eller bygning. Ingen vil overtage gårdene og bebygge grundene.
2. vornedgaard havde Hans Zeder boet meget længe og var “en udlevet gammel mand” som intet kunne betale.
10. vornedgaard som Jørgen Hansen boede, men som nu står øde
12. vornedgaard hvor Hans Rasmussen boede, men nu er fraflyttet, stod begge øde i 1681.
15. vornedgaard, som Michel Persen var blevet fradømt, havde dette år stået øde.
Herredsmændene som var til stede på tinget bekræftede disse oplysninger. Desuden oplystes det at der i herredet findes en del kirkeboliger, som ikke betaler ægter eller knægtepenge, da de forretter ægter til kirken. Enkelte af disse kirkeboliger står øde.
Rutsker sogn
4. Jep Hansen, som er en ganske fattig mand, som intet kan betale
10. Michel Hansen er nu fraflyttet og der er intet betalt
11. Lars Monsen, gården ganske forfalden, kan kun betale halvdelen.
12. Peder Larsen kan ikke betale alt, selv om han bestræber sig for det.
16. kaldet Borregaarden havde i lang tid stået øde og ligger under slotsavlingen – der kommer intet fra denne gård
17. Peder Larsen ganske forarmet og øde
23. Peder Nielsen bor der, men den er næsten øde, thi manden er en meget gammel , fattig og mest blind mand.
24 ligger under den 23. gård og er helt øde uden hus og bygninger.
25. er et øde sted der ligger under præstegaarden.
30. som Daniel Zacharisen er flyttet fra og som står uden bygning og dyrkning.
40. Lars Larsen, tingbud boede og “deraf ganske blev forarmet”.
44. er ganske øde uden bygning
47. Anders Hansen bor der, men er fattig og kan ikke betale mere end halv landgilde. Gården er de fattiges gård i Rønne.
Olsker
1. Hans Jensen er en meget fattig mand og gården er tilmed næsten øde
2. Mads Hansen er en fattig mand, “tilmed havde vor Herre hjemsøgt ham med et HuusKors, hvilket er hans Broder, som i mange år havde været i urolige tanker”. Betaler halv landgilde
6. Morten Hansen havde overtaget gården, men for året kunne der ikke inddrives landgilde mv.
10. øde, uden bygninger og brug
18. øde, uden bygninger og brug
19. Hans Pedersen har overtaget denne gård, men kan ikke yde mere end halv lndgilde.
20. Hans Pedersen bor her på gården som er næsten øde. Amtskriveren kunne næppe indkræve nogen skatter her.
25. Jørgen Rasmussen er fattig og kan næppe forblive på gården. Han betaler halv landgilde og ingen andre skatter.
26. er næsten øde, men besiddes af Hans Jensen som betaler kvartalskatten og intet andet.
32. Mogens Jørgensen er fattig og vanfør, kan næppe betale mere end halvdelen af landgildet.
I sognet var der desuden 2 frigården, der ikke ydede ægter og knægtepenge, samt 2 kirkeboliger, samt en lille bolig som Hans Smid boer. Kirkeboligerne og den lille bolig – som er mere end et udhus- betaler ikke ægter eller knegtepenge.
Rø sogn
1. Peder Rasmussen kan ikke betale landgilde og knægtepenge.
6. Erich Rasmussen er ganske fattig og har en ringe gård og kan derfor ikke betale
11. Niels Hansen er hel fattig og kan kun betale halv landgilde.
14. Jens Monsen er meget fattig og tilmed er gården ganske forfalden. Kan intet betale.
16. 19, 20, 21 og 22. er ganske øde uden brug eller bygninger.
26. Mads Jørgensen er en fattig mand og gården er ganske øde.
27. Oluf Mogensen er hel fattig og kan kun betale halv landgilde
8. vornede gård, som Hans Hendrichsen havde overtaget mod at bebygge grunden og som førhen var ganske øde. Han kunne eller skulle ikke betale for 1681.
2. vornede kaldet Spellinge mølle havde i mands minde været øde uden nogen mølle.
1. september 1682 Pag. 202b
Signe sal. Jens Nielsen i Klemensker i rettelagde sit indlæg mod Mogens Ibsen i Klemensker. Arist Pedersen lod svare ved Peder Hansen, som ville komme med sit skriftlige svar på næste ting.
Jacob Mathiesen (?) af Rutsker fremlagde et pantebrev fra 18 september 1676 på 120 sdr. som han havde udgivet til Peder Vefstsen og Vefst Pedersen. Desuden fremlagde han et andet pantebrev på 50 sdr. som Jacob Mathiesen havde udgivet til Barbra sal. borgmester Hermand Bohn den 20. september 1676.
Vefst Pedersen i Maegaard i Olsker stævnede Hans Christophersen i Klemensker for gæld. Hans Christophersen var syg og ikke mødt på tinget.
Laurids Mogensen i rettelagde sit skriftlige indlæg mod Jens Mogensen af Rutsker. Sagen gik til doms.
Oluf Staalle på Bjergegaard i Vestermarie stævnede landsdommer Peder Olsen i en sag der blev startet på vester herredsting.
Christen Møller på Bjørnemøllen havde stævnet Hans Clausen til at vidne i hans sag mod Berild Clausen, der havde slået hans hustru. Hans Clausen kunne ikke huske om det var fredag aften for 3 uger eller en måneds siden. Han berettede, at han var hos hans broder Berild for at hjælpe ham med høsten. Berilds hustru kom og beklagede sig over, at Christen Møllers svin gik rundt i ærterne og at hun havde jaget dem ud to gange. Hans Clausen og Niels Brun blev spurgt om de ville hente Christen Møllers hustru, således at hun kunne hente sine svin. Hans Clausen fortalte at Christen Møllers hustru skældte Berild Clausen ud, og hun var ikke sikker på om det var hendes svin, men Anders Nielsens. han havde ikke helt styr på, hvad der blev sagt og hvad der skete. Han havde ikke set nogen slå hende.
Thor Pedersen i Rutsker og Peder Esbersen stævnede Mogens Nielsen i Rutsker sogn for nogle jordepenge, der skulle stå i den 63. gård i Klemensker hvor Hans Christophersen boede. Thor Pedersen fremlagde et forlig fra den 22. juni 1666.
De 12 mænd ville have fremlagt alle oplysninger om den 13 (12?) gård i Klemensker inden de lod sagen gå til doms.
15. september 1682 Pag. 203b
Amtskriver og ridefoged August Dechner meddelte, på kommandantens vegne, at alle og enhver var pligtige til at ringe deres svin efter den kgl. forordning.
Desuden fremførte han forordningen om, at ingen måtte skjule løsgængere eller betlere, men skulle angive dem for herredsfogeden.
Dom afsagt mellem borgmester Oluf Svendsen i Rønne og Claus Hartvig på Baggegaard.
Mester Friderich Koch, feltbarberer på Bornholm lod tinglyse en fuldmagt af 18. juli 1682 udgivet af oberstløjtnants Numsen i København vedrørende noget gods, der var henlagt til ham.
Arist Pedersen, kirkeværge i Klemensker, i rettelagde et skrift på vegne af sognepræst Oluf Jensen Aalborg. Det var et indlæg mod Mogens Ibsen i Klemensker. Mogens Ibsen havde intet at sige imod indlægget, så herredsfogeden lod sagen gå til doms.
Vefst Pedersen fra Maegaard i Olsker i rettelagde en skriftligt påstand mod Jacob Mathissen af Rutsker. Jacob Mathiesen mente, at Vefst Pedersen måtte få myndighederne til at vurdere skaderne på huset.
De tolv mænd afgav deres kendelse på den 12de gaard i Klemensker sogn.
De fire valgte møllere afgav deres kendelse af Bromme mølle i Rø sogn.
Christen Müller i Bjørnemølle i rettelagde sit skriftlige indlæg mod Berild Clausen på Bjørnegaard. Berild Clausen ville give skriftligt svar på næste ting.
Jørgen Jørgensen fra Vestermarie sogn på sin hustrus fader Hans Christophersens vegne aflagde en redegørelse for de 12 mænd, samt fremlagde en 12mands dom fra 27. september 1669 vedr. Kaasbyegården i Rutsker sogn (3. gaard).
For retten fremkom Lars Mogensen i Myreby i Vestermarie sogn og Jes Mogensen i Rosendale i Rutsker sogn og erkendte at de var blevet forliget om den 28. gård i Rutsker og ikke ønskede at sagen skulle gå til doms. Sagen omfattede også den 5. gård.
Lars Larsen havde stævnet Peder Ibsen i Smørenge i Vestermarie sogn vedr. den 40. gård i Rutskers vedligeholdelse. Jens Andersen vidnede at han havde tækket stuelængen nordre sides 4 stolperum med langhalm for Lars Larsen. Peder Jørgensen i Rutsker og Jørgen Ibsen på frigaard fortalte om det forfald der havde været inden Lars Larsen havde overtaget gården.
DOM (pag. 205a) Borgmester Oluf Svendsen i Rønne havde stævnet Claus Hartvig i Baggegaarden i Klemensker for gæld på 202 sdr. 1 mark 8 sk., hvoraf 67 sdr. var “boggæld”. Det var boggælden, som Claus Hartvig mente, var forkert og som han derfor ville have borgmesteren til at bevise punkt for punkt. Da dommeren ikke kunne få borgmesteren til at fremvise regnskabsbogen, kunne han ikke afsige dom, derfor blev Hartvig frikendt for boggælden.
Firemandsforretningen (pag. 205a) på Bromme Mølle i Rø sogn. De fire fagfolk beskrev møllen med en kværn med over og understen og vurderede dem til 8 daler, et langjern for 2 daler, et segl for 1 daler 2 mark, to tappe i aasen for 1 daler, to ringe på aassen a 2 mark er 1 daler, to ringe på drevet for 3 mark, en pande for 3 mark, et drev for 3 mark, Aas og arme for 1 daler 2 mark, et koggehjul (– er det samme som et kamhjul. Her er det givetvis gravhjulet, der er tale om) for 3 daler, en rende* for 1 mark, Bued (?)(der står ”Bind” – jeg vil tro, han mener ”bing” (tragten, som kornet hældes i kværnen fra – hvad hedder det lokalt?)) og melkar for 3 mark. Letteværket ( som er den konstruktion, hvormed afstanden mellem møllestenene reguleres) med styner (jeg læser søyler/søjler – hermed menes sikkert de to stolper i broværket) under qværnen for 2 mark. I alt for dette mølleværk 22 sdr. 1 mark. Derimod ”findes derpaa till Brøst, oc Behøffuer Hielp som følger, Vandhiulet som gandske intet duer oc ej for noget kand sættes, oc naar noget nyt igenn skall giøres kand ej ringere bekostes end for 10 daler, en rende for 2 daler, 1 stol under vandhjulet 1½ daler. Brøstverchet i mod vandet kostede i arbejde og materialer 3 daler 2 mark. der fandtes ingen jernstang til mølle og aasen behøvede 2 ringe til en pris af 1 daler 2 mark. I alt 18 sdr. 2 mark. Af de fire vurderingsmænd underskrev de tre sig med enkelt bogstaver og den sidste med et tegn.
* man kan ikke helt af ordet ”rende” slutte, at det er en overfaldsmølle, for de tidlige underfaldsmøllers hjul kørte som regel i en rende af træ – enten en udhulet stamme eller en rende lavet af planker (se evt. min bog ”Træk af dansk møllebyggeris historie”).
[alt med rødt er venligst meddelt mig af Lise Andersen, Dansk Mølle Forum. 9/10 2011 JVH]
Tolvmands forretningen af den 12. gård i Klemensker (Pag. 205a)vurderedes således:
Stuelængen fra øst: 2 stolperum med gl. flager over med en bageovn a 2 mark pr. stolpe i alt 1 daler. Dernæst stegerhuset på 3 stolperum med gl. flager og et kammer i alt sat til 2 mark pr. stolperum hvilket er 1 daler 2 mark. Forstuen på et stolperum med gl. flager over sat til 2 mark 8 sk.. Stuens 3 stolperum med 5 vinduer, døre og kakkelovn, sat til hvert stolperum. Hvert stolperum blev sat til 1 daler, hvilket tilsammen udgår 3 daler for hele rummet.. Krobbehuset på 2 stolperum med gl. flager sat til 2 mark 8 sk., “Vestenti” 2 stolperum a 1½ mark er 3 mark.
Den nørre længe mod vest 3 stolperum i alt 2 daler 1 mark, dernæst 4 stolperum for 2 daler og dernæst 2 stolperum for 2 mark. Et portrum og et stolperum østen til sat til 2 mark.
I alt beløb ejendommene sig til 13 daler.
Sædsjord og eng. Til rug og byg findes 12 tønderland a 1 daler er 12 daler, Havrejord 42 tønderland a 1 daler er 42 daler Eng bedømtes til 40 læs eng a 1 daler er 40 daler.
Hvilket blev bekræftet af Morten Hansen og Niels Fynboe ved deres saligheds ed. Inklusive gårdens herlighed, skov gårdsrum mv vurderet til 155 daler.
Morten Hansen boede nu på gården og som nu blev truet til at afgive gården til sal. Mogens Jensens arvinger. De 155 slettedaler skulle deles i 3 broderparter a 31 sdr. og 4 søsterparter a 15 daler 2 mark. Gården tilkendtes den 3. søn, da der var flere gårde, der skulle arves af Mogens Jensens sønner. Den tredje yngste hed Jens Mogensen. Gården er ringe og til tider slet gård, så den årlige landgilde var sat til 3 sdr.
22. september 1682 Pag. 206a
Velfornemme mand Jens Jensen Aalborg af København stævnede Hans Clausen i Rutsker i en sag, som skal forklares på næste ting.
Berild Clausen i Bjørnegaard fremlagde sit skriftlige vidnesbyrd fra Hasle Byting 25. august i sagen som Christen Møller havde rejst. Christen Møller svarede at Berild Clausen talte usandt, da hans kvinde var blevet slået brun og blodig af Berild Clausen, således at hun var næsten død. Hun kunne ikke have udtalt sig således som han påstod. Han ville have dommen afsagt.
Jep Mogensen kirkeværge i Olsker og hans bror Jens Mogensen erkendte sig lovligt stævnet af Hans Chriistophersen i Klemensker. De skulle vidne deres sandhed, på Christophersens hustru Anne Hansdatter vegne, om jordepenge på 2 gårde, nemlig den 23. gård i Rø sogn og den 14. gård i Olsker. Anne Hansdatter havde modteget 2x 9 sdr. i alt 18 sld. på vegne af sal. Anders Nielsens hustru. Denne betaling skete for 8 eller 9 år siden. 12 mands forretningen kunne nu optages til doms.
6. oktober 1682 Pag. 206a
Kvartermester Oluf Staale på Bjergegaard i Vestermarie stævnede forrige landsdommer Peder Olsen. Som vidner var indkaldt Hans Kofod Olsen på Ladegaarden og Anders Tuesen, der boede på Clemens kirkes præstegaard. Sagen var at landsdommeren, da han flyttede fra Hasle op på Bjørnegaard i Klemensker, havde lovet Oluf Staale og hustru kost (?) penge 2 rdr ugenligt. Hans Kofod, der havde hjulpet landsdommeren med at køre til bohave op på Bjørnegaarden, bekræftede at han havde hørt dette af Landsdommerens mund. Anders Tuesen, som tjente hos Oluf Staale da landsdommeren flyttede til og fra Bjørnegaard, bekræftede Hans Kofods vidnesbyrd.
Oluf Staale beviste afsignerede bude Peder Olsen Lauridsen under Hoglebjerggaard for resterende jordebogsskat på 11½ mark, som Laurids Ibsen i Rønne for anno 1680 skulle have betalt på vegne af Oluf Staale. Peder Lauridsen mødte og fortalte at han agtede at betale resten inden næste ting. På sammen måde anklagede Oluf Staale Peder Lauridsen for 2 pund skattesmør, som han på hans vegne skulle have ydet til Claus Bohns for året 1680. Peder Lauridsen mente at han havde leveret en kvittering af skattesmørret til Staales hustru. Dommeren kunne ikke dømme Peder Lauridsen noget, da der var oprigtig tvivl om sagens påstanden.
Jens Andersen i Hasle efterlyste 2 øg.
Berild Clausen mødte og forlagte at Christen Møller skulle betale for de ødelagte ærter på ½ tønder land 5 sdr. Og han sagsøgte Christen Møllers hustru for skældsord og ærekrænkende udtalelser, samt forlagte, at Christen Møller skulle betale sagens omkostninger. Christen Møller holdte sig til sine tidligere udtalelser og forlangte, at Berild Clausen fremstillede de mænd, der havde vurderet skaderne i hans ærtemark.
Efter sidste ting indførte kalds varsel i sagen mellem Jens Jensen Aalborg og Hans Clausen i Rutsker, meddelte Jens Jensen (Aalborg, at han begærede Hans Clausen fængslet, da han ikke kunne få ham til at betale sin gæld efter en landstingsdom. [hvilket tilsyneladende var sket] Claus Hansen mødte på sin søns vegne og mente ikke, at man kunne sætte hans søn i fængsel i Rønne. Det var ikke for ærlige folk, men for mordere, tyve og skælme. Claus Hansen appellerede til dommeren at hans søn blev løsladt, da de ville anke sagen til højesteret. Jens Jensen forelagde landstingsdommen af 19. juli 1682.
Rasmus Lauridsen – fuldmægtig for den afdøde amtskriver Hans Christensen – stævnede alle i Rutsker, Olsker og Rø som skyldte skatter og afgifter for den tid. Rasmus Larsen – som repræsenterede de skylde parter – ville svare på næste ting.
Herefter er afskrevet dommerens stillingtagen til Jens Jensen Aalborgs anklage og påstand mod Hans Clausen (pag. 207b). Dommeren ville lade Hans Clausen være fri for fængsel mod at stille pant. Hvis ikke at pantet blev stillet og hvis ikke Hans Clausen og hans fader ankede til højesteret, skulle han indsættes i fængsel efter gældende forordninger.
20. oktober 1682 Pag. 207b (første gang på lang tid, at den beedigede skriver Mads Olsen egenhændigt skrev på tinget!)
Amtsskriver August Dechner fremstillede Jens Mortensen af Klemensker “løs og ledig”. Sagen var startet af kvartermester Oluf Staale og drejede sig om at Staale havde mistet 12 får, hvoraf et var blevet fundet hos Jens Mortensen, som havde ladet klippet fåret. Staale mente, at Jens Mortensen ikke kun havde det ene af fårene som tilhørte ham, men også de øvrige får der var blevet borte. Jens Mortensen fortalte, at han havde fået det ene får af hr. cancelliråd Christen Geddes hustru, som betaling af, at han og hans hustru havde taget sig af hendes andre får. Mogens Olsen og Laurids Olsen fra Vestermarie sogn havde “voget” over Jens Mortensens hustru og dette får, som sagen drejede sig om. Beviset på at fåret ikke retmæssigt var kommet i Jens Mortensens hænder, sås af at være hustruens forsøg på at forlige sig med Oluf Staales hustru, ved at foreslå en betaling på 4 sdr. for fået, give et kvint smør. Oluf Staale havde sagt at han tillige måtte betale ½ pund uld og fire gæs. Da han kom for at levere de lovede varer, ville Oluf Staale ikke modtage dem. Jens Mortensen havde været bange for at ridefogeden fik oplysninger om denne forseelse, da Jens Mortensen var blevet dømt for tyveri tidligere. (se 29. juli 1681). Amtskriveren og ridefogeden mente at sagen var klart bevist og at Jens Mortensen nu skulle dømmes til “galge og gren” og miste sin hovedlod. Herredsfogeden og de 8 stokkemænd skulle dømme i sagen.
Amtskriveren stævnede Niels Ambrusen i Klemensker for ulovlig skovhugst og andre forhold. Ambrusen var derfor 3 gange før Sankt Hans blevet opsagt fra sin (14.) vornedgaard. Niels Ambrusen havde pløjet og sået jorden trods opsigelsen. Niels Ambrusen ville svare på næste ting.
De 12 mand aflagde deres forretning for den 63. gaard i Klemensker. Indføres senere i protokollen.
Anders Jørgensen på Hallegaarden i Olsker stævnede “til 8 mands opkrævelse” Peder Ibsen, som nu boede i Rutsker sogn. Peder Ibsen havde boet på Hallegaarden og nu ville Anders Jørgensen, som havde overtaget gården, påvise at han havde forsøgt gården. Tilladelse til denne forretning blev givet af borgmester Poul Kofoed på vegne af ejeren generalmajor Løvenschiold.
Friderich Hansen i Rø sogn vedstod sit udgivne pantebrev til Claus Bone i Rønne lydende på 46 sdr. med pant i den 3. gaard i Rø sogn. Hans Hansen af den 3. gaard i Rø sogn vedstod et pantebrev af dato 21 sept. 1682 på 90 sdr. udgivet til Friderich Hansen i Rø sogn.
Berild Clausen stævnede Christen Møller i Bjørnegaardsmøllen. Som vidne blev Jens Rasmussen fra Rutsker afhørt. Han bekræftede at han havde været hos Berild Clausen i høsten og havde set at ærterne var nedtrådte af svin og kvæg. Han havde desuden set at Berild Clausen havde fanget tre stykker svin som tilhørte Christen Møllers kvinde. Han vurderede, at der var ødelagt 1 skp. ærter. Han havde ikke set hvis svin det var der havde ødelagt ærterne, men han havde overværet at Møllerens hustru havde lovet at betale ødelæggelserne, hvis det var hendes svin der havde forvoldt skaderne. Peder Hansen sandemand i Klemensker fortalte at medens han havde været på Kiersegaarden (=Kørsegaarden), havde mølleren kommet og fortalt om Berild Clausen igen havde indtaget nogle af hans svin. Straks efter var Berild Clausen kommet og bedt Peder Hansen og Laurits Michelsen fra Kiersegaarden om at komme for at vurdere skaderne på ærterne, samt vurdere 2 af de fire svin som han havde bemægtiget sig fra møllerens. To af de fire svin tilhørte Anders Nielsen i Aagaarden og de var uringede. De blev vurderet til 3½ mark hver. Han vurderede at ærtestykket der var ødelagte var 2 eller 2½ skæpper stort og vurderedes til 2 tønder. Ærterne var aldeles opædte. Christen Møller svarede, at det ikke kunne have været hans svin, da de var inde i huset. Mølleren mente at det var Berilds eget kvæg, der havde forvoldt skaden. Hans gærde var ikke lovligt i følge en 8 mands forretning, der havde fundet sted da Berild Clausen overtog gården. Berild Clausen protesterede over møllerens påstande. De blev enige om at sagen skulle gå til doms.
Claus Hansen i Rutsker stævnede Jens Jensen Aalborg fra København for at han kunne høre oplæst en missive. Jens Jensen var ikke mødt i retten.
Lars Henrichsen i Olsker stævnede Marcus Hansen i Rø sogn. Sagen skulle blive præciseres på næste ting.
Dom afsagt i mellem Wefst Pedersen i Olsker og Jacob Mathiesen i Rutsker.
Amtskriver og ridefoged August Dechner efterlyste, på vegne af amtmanden Bendix von Hatten, fenrik over friskytterne Carl Pedersen og Jens fra Ternøre med 3 andre friskytter. Inden mandag skulle disse mennesker melde sig hos obersten. Stokkemændene skulle efterlyse disse friskytter på deres sognestævner. Ingen måtte yde husly uden selv at blive dømt.
Dom afsagt imellem Mogens Ibsen og Signe sal. Jens Nielsen i Klemensker.
Dom afsagt imellem Jens Monsen i Rosendale og Lars Mogensen i Vestermarie sogn.
DOM (pag. 210a) Sagen om kirkeregnskaberne var startet af Mogens Ibsen tidligere kirkeværge i Klemensker med en stævning mod Signe sal. Jens Nielsen og tidligere kirkeværge Arist Pedersen. Signe var repræsenteret ved hendes fuldmægtig Anders Kuure fra Vestermarie. Regnskabet blev forelagt i kirken med biskop doktor Hans Bagers nærværelse den 6. juli 16??. Mogens Ibsen havde 46 sdr. og 7 skilling + renter i 2 år 4 sdr. 1 mark 7 sk. tilgode. Der blev på skiftet efter Jens Nielsen udlagt 14 sdr. 1 mark. Tilbage var hans krav på 36 sdr. 3 mark 7 sk.. som blev udlagt i tiende fra sognets gårde. Men da mange gårde var øde, har man ikke kunnet opdrive tiende, således at gælden kunne blive betalt. Hvem skulle betale Mogens Ibsen? Dommeren kom frem til at det måtte være Arist Pedersen som bevisligt havde fået indkrævet kirketiende, som skulle betale de resterende 36 sdr. 3 mark 7 skilling til Mogens Ibsen inden 15 dage.
DOM (pag. 210b) imellem Jens Monsen i Rosendale og Lars Mogensen i Vestermarie sogn. Der var blevet oprettet en salgsbrev på den 28. gård i Rutsker (Rosendalegaard) mellem Vefst Pedersen som sælger og Lars Mogensen som køber. Den nærmeste slægtning var sal. Rasmus Pedersen som boede på Kåsby 5. gård i Rutsker og som for 60 sdr. havde solgt den 28. gård til Vefst Pedersen i Olsker. (sagen er en ret indviklet arvesag og jeg har ikke forstået den rigtig).
DOM afsagt (pag. 211b) i mellem Vefst Pedersen i Olsker og Jacob Mathiesen i Rutsker. Vefst Pedersen anklagede Mathiesen for ikke at efterleve den kontrakt, der var oprettet ang. den 13. gård, som han nu boede på og som var i pant for 120 sdr. til Peder Jensen. Vefst Pedersen og Jacob Mathiesen havde delt pantet mellem dem. Jacob skulle derfor betale en årlig rente på 10 mark årligt til Vefst Pedersen. Vefst Pedersen sagsøgte tillige Jacob Mathiesen for ulovlig skovhugst og tørveskæring på engen. Jacob Mathiesen blev frikendt for manglende betaling på pantebrevet, da han påviste at han havde betalt til borgmester Herman Bohn i Rønne i flg en obligation af 18. september 1676 på 50 sdr. Mathiesen havde betalt de resterende 10 sdr. til Vefst Pedersen. Dommeren ville ikke forholde sig til skoven eller engen, men henviste det til en særlig synsforretning, som kunne blive nedsat til formålet.
DOM (pag. 212a) 12 mands forretning på den 63. gaard i Klemensker (Samsingsgaard), hvor Anders Nielsen havde boet og hvor han døde. Gården skulle vurderes til brug for arvedelingen og at bestemme, hvem der efter bornholmsk sædvane skulle have sæderetten.
Stuelængen var på 17 stolperum. Fra vestre ende var der 3 stolperum ladehus for 2 daler 1 mark, 2 stolperum krobhus med 6 vinduer for 4 daler, dernæst 3 stolperum stue med gammelt panel, 4 bænke, 7 gode vinduer med kakkelovn sat for 12 daler. Dernæst 2 stolperum forstue for 3 daler. Stegershuset i 3 stolperum med ovn og kælder og et lille kammer med 3 døre, som blve vurderet til 6 slettedaler. Dernæst 2 stolperum øster stegerhus med et kammer og en trappe og 2 gamle vinduer for 5 daler, dernæst 2 stolperum i den østre ende med Thilde og tvende døre, dellegavl og 2 sengesteder for 6 daler.
Østre længes 6 stolperum. i den nørre ende en stolperum med Boull (?) foruden dør og vinduemed gl. flagetilde (?) sat til 3 daler, 2 stolperum herbergshus med 2 sengesteder og en bænkeh..?, 2 vinduer og låsfast dør sat til 8 daler. Dernæst 3 stolperum ladehus med delle gavl som er gammel sat til 2 daler 2 mark. Taget på stuehuset og den østre længe er gammel.
Søndre længe er på 13 stolperum. I den østre ende 3 stolperum med dellegavl og 2 gamle døre, sat til 3 daler, dernæst 4 stolperum op til stalden med en dør, 3 daler 2 mark, Dernæst 2 stolperum lo med en gl. dør og en port af egebrædder, sat til 2 daler 2 mark, 4. stolperum op til loen med en gl. dellegavl, er sat til 2 daler 2 mark. Taget er meget fordærvet.
Vestre ladelænge på 8 stolperum med tre døre til 9 daler.
Ageporten øst for gården og et skjul over er sat til 1 daler 1 mark. Et træværk med fod under og over klindt (?) sat til 2 mark.
I alt blev vurderet til i alt 74 slettedaler.
Sædsjord til rug og byg: For den søndre vang 6 tønder land, den vestre vang 6 tønderland, den nørre vang 7 tønder land samt endnu 4 skæpper land, sum 19 td. land og 4 skp. bygjord i alt værdi 19 daler 3 mark. Havrejords: Broageren 4 td. land, graffageren 2 td. og et stykke kaldet aureageren i den nørre vang på 1½ td, lamdehyldesager (?) på 3½ td. land, Baltes Buskeageren 3½ td. land, vindageren 3½ td. land, Søffageren 2 td., Tolsageren 2 td., højlykkeageren 1½ tdl., hyrdeageren 4 td., vesten baggeskoven 2 td. land, Ved enesteen 4 skp. land, en ager på Egekullen (?) 4 skp.land, Summa 34 tdl. og 3 skpl. land havrejord a 1 daler er 34 ½ daler.
Engebund: Hielpes engen 3 læs, Krogengen 2 læs, Raamyre engen 2 læs, Bregnede havreengen 4 læs, Bækkeengen 1 læs, Skrije engen 1 læs, 1 halvede eng 1 læs, Aspis engen 1 læs, hanslel (?) ½ læs, Kyll engen 3 læs, Galkebuskedalen og Kagefierdingen, 2 små engen ved graffbækken ½ læs, agerbækken 1 læs, den store gangetrus eng (?) og den lille samt Samsings Plads alle sat for 2 læs, husengen 3 læs, Skovengen 2 læs, summa 27 læs eng i alt 27 daler.
I alt ager og eng 82 slettedaler 1 mark 4 skilling.
Gårdens herlighed, gårdsrum, trægaard med æbler, 1 Ovalbæretræ (? figentræ ?), samt et stort pæretræ i gården, kålhaverum, brønd og brøndkar, dam og damsted, med “ehefells dam (?) imellem Jørgen Jerns, desligeste andre Træer och gærder”, sat til i alt 24 sdr., Skov og skovbund, fægang, ind- og udgærde sat til 80 sdr.
I alt sættes gården til i alt 259 daler 1 mark 4 skilling.
Gården var købegods for afdøde Anders Nielsen og hans efterladte hustru Anne Hansdatter. Gården var næsten gældfri. Til deling af halvdelen (146 sdr. 2 mk 10 sk) var der 2 broderparter a 29 daler 1 mark 2 sk. og 4 søsterparter til 14 sdr. 2 mark 10 sk.
Da hele gården var fælles købejord og gård, så måtte enken bevare sædet så længe hun lever og betaler alle skatter, kontributioner og så længe hun kan holde den ved lige. Hvad gården ellers kunne indbringe i leje ud over de årlige afgifter blev sat til 5 sld på grund af de besværlige tider,
( 4 underskrifter: Vefst Monsen, Jens Abrahamsen, Peder Jensen og Rasmus Erichsen samt 8 “bogstaver”)
17. november 1682 Pag. 213b
Borgmester Oluf Svendsen i Rønne stævnede Hendrich Albertsen i Rø sogn angående et par stude som Albertsen havde solgt til borgmesteren. Studene var ikke blevet leveret, men afhændet til anden side.
Hans Christensen i Pilegaarden i Klemensker havde fået August Dechners tilladelse til at føre 12 mand til syn og taksering af den 69. gård i Klemensker med alt jord, skov mv.. Formålet var blandt andet, at få fastsat hvad gården kunne give i årlig leje.
Kaptajn Henning Bone (Bohn) i Rønne stævnede Mogens Nielsen i Hyllegaarden i Rutsker for 4½ mark. Mogens Nielsen var ikke mødt og herredsfogeden dømte ham umiddelbart til at betale pengene inden 15 dage.
Laurids Hansen tingbud i Rø sogn stævnede en blekinge friskytter ved navn Olof Vrimp (?). Videre ved næste ting.
Bente Rasmus Hansen i Rønne stævnede Johanne sal. Jens Nielsens i Klemensker med sin lauværge. Nærmere til næste ting.
Peder Hansen sandemand i Klemensker på sin stedsøn Hans Rasmussens vegne gav afkald på arv, som han havde modtaget af Claus Hansen i Rutsker.
Mads Pedersen, rådstue- og byskriver i Rønne fremlagde en missive fra Jens Jensen i København den 17. november 1682 til herredsfogeden, som udnævnte Mads Pedersen til fuldmægtig i hans sag mod Hans Clausen i Rutsker.
Claus Hartvig på Baggegaard i Klemensker sogn vedstod sin udgivne obligation og pantebrev til Barbra sal. borgmester Hermand Bohn Mortensen i Rønne lydende på 100 sdr. dat. 17 november 1682.
Niels Ambrusen af Klemensker sogn fremlagde sit stedsmålbrev dat. 28. febr. 1665. Desuden fremlagdes en attest udgivet af skovridder Erich Mogensen i Rønne dat. 28. oktober 1682. Niels Ambrusen ville forklare til næste ting.
Hans Olufsen Raadmand i Rønne på Rigitce (?) Grubbes vegne at have stævnet Hans Koefod Olsen og hans datter Karen Hansdatter på Ladegaarden, fordi hun havde forladt hendes tjenese. Sagen ville blive forklaret på næste ting.
Jens Mortensen af Klemensker sogn irettelagde Oluf Staales skriftlige indlæg mod August Dechner.
Jørgen Gregersen på sin husbonds vegne ville have dom i den verserede sag.
1. december 1682 Pag. 214b
Borgmester Oluf Svendsen i Rønne stævnede Henrich Albrichtsen i Rø sogn for et par stude. Prisen var aftalt til 20 sld, samt gods for 1 sdr. og et snøreliv for 1 daler. Henrich Albrichtsen erkendte at de havde accorderet om salget, men at han have fået tilbudt 21 sdr.i redepenge og en alen lærred, som var god for 6 mark. Oluf Svendsens tjener Lars Hansen var sendt til Rø for at hente studene, men da Henrich Albrichtsen var på mønstring ved Hasle, havde hans kone svaret, at de to stude var der stadig, men at de var solgt til Christopher Hansen i Rønne.
Borgmester Oluf Svendsen stævnede Kirsten Lars Peders enke i Klemensker for boggæld på 17½ mark. Ingen på hendes vegne var mødt, så sagen blev udsat.
Amtskriver og ridefoged August Dechner fremstillede den arresterede og fængslede Jens Mortensen “løs og ledig”. Jens Mortensen ville sagsøge Oluf Staale på Bjergegaard i Klemensker og til dette formål ville han føre Hans Kjøller, Lars Andersen og Jacob Lauridsen som vidner. Ingen af vidnerne var mødte i retten. Herredsfogeden dømte vidnerne en mulkt for ikke at være mødt. August Dechner mente, at Jens Mortensens handlinger var “ligesom ræven i fælden”, der var intet han kunne gøre for at slippe for tiltalen. Sagen gik til doms.
Herredsfogeden nedsatte en 8-mands forretning til at vurdere Niels Ambrusens vornedgaard i Klemensker med hensigt til at fastsætte gården forringelse.
De otte mands afsagde deres vurdering af Hallegaarden i Olsker.
Dom afsagt mellem Berild Clausen og Christen Møller.
Velfornemme mand Hans Olsen, rådmand i Rønne på Regitse Grubbes vegne sagsøgte Karen Hans Gotfredssdatter og hendes fader Hans Koefod Olsen på Ladegaarden i Klemensker sogn. hans Olsen lovede at svare på næste ting.
Hans Olsen stævnede Hans Rasmussen i Olsker for gæld. Videre på næste ting.
Laurids Hansen i Rønne på Bente Rasmus Hansens vegne i rette lagde sit skriftlige indlæg mod Signe sal. Jens Nielsen. Sagen skulle føres på næste ting. Signe Jens Nielsens søn Niels Jensen.
Formanden for de 12 mand, der skulle syne Pilegaarden i Klemensker efterlyst retslige dokumenter, inden de skulle værdisatte gården.
Peder Nielsen af Sølvesborg i Blekinge havde stævnet Jørgen Høj i Hasle for at få et tingsvidne om hans forulykkede skib. Som vidne var indkaldt Anders Hansen Bech, som tjener ritmester Westenwalt på Simblegaard. Anders Bech kom rejsende fra København og var på vej mod Bornholm. Han og de øvrige passagerer blev bedt af Jørgen Høy og Peder Nielsen om at hjælpe med at kaste “baglast” (ballast) ud for at kunne flyde let over revet. Jørgen Høj havde en ide om at “gå bag om landet” og at de ikke skulle kaste mere over bord. Peder Nielsen ville derimod at man skulle kaste tovværk omkring godset. Jørgen Høy skulle tage roret og med hans kendskab til indløbet forsøge at få skibet sikkert til land. Da de kom ind bagved bolværkshovedet kastede Peder Nielsen ankeret, men de var usikker om det ville holde. Jørgen Høy ville have ankeret op, så de kunne stage skibet ind. Peder Nielsen ville have at de blev ved ankeret til de fik båden ud og at der var hjælp fra land. Ankeret kom op og de drev på land med det tumult, det blev. Peder Nielsen fik derefter sit tingsvidne.
Laurids Henrichsen af Olsker i rette lagde sit skriftlige indlæg mod Michel Hansen af Rø. Michel Hansen var ikke mødt.
Hans Esbersen i Klemensker vedstod sit udgivne pantebrev dat. 11 okt. 1681 til Niels Andersen på 178 sdr. med pant på 30 år i Duebjerggaarden.
DOM (pag. 217a) i sagen mellem Christen Pedersen Møller på Bjørnemøllen og Berild Clausen på Bjørnegaard i Klemensker. Christen Møller havde sagsøgt Berild Clausen for at have slået nogle af hans svin ihjel, samt slået hans hustru en en lørdag aften den 29. juli efter at han havde beskyldt hende for at lade svinene æde i hans ærtemark. Berild Clausen derimod mente at hans hustru havde talt ærekrænkende til ham, men han havde ikke slået hende. Og da svinene ikke var ringede, måtte han fange og slå fritgående svin ihjel. Der var blevet afhørt flere vidner. Dommeren mente ikke, at der var bevist noget som helst, så han frikendte Berild Clausen for at have slået svinene ned, samt at have slået møllerens hustru. Men det var ikke fordi at det bevisligt ikke havde fundet sted, men fordi loven var uklar. Berild Clausen fik pålæg om ikke senere at slå møllerens kone og andre med hug og slag. Modsat var der heller ikke bevist, at det var møllerens svin, der havde ødelagt ærtemarken. Han havde selv været ude om ulykkerne, da han ikke havde sørget for at gærderne var hele. Mølleren skulle derfor ikke erstatte de ødelagte ærter.
8-Mands skønning (Pag. 217b) af Haldegaarden i Olsker (31. selvejergaard) , hvor Anders Jørgensen nu bor. “Brøstfældighed” af husene og den tilliggende vandmølle og skov skulle vurderes i penge.:
Stuelænge på 10 stolperum med dårligt tag (5 sdr.) med gavl med en “Shunchebuche” (?) på den vestre ende 1 sdr. Stegehuset (6 mark) Brøst på vinduer i stuen 1 sdr. 2 mark, Kakkelovnen i stuen af røde tegl, som var ganske ubrugelig (8 mark). I den østre ende af stuelængen var der to kamre uden døre (1 sdr. 2 mark). En dør i krubhuset var også ubrugelig og kunne næppe repareres (2 mark)
Ladelængen på 16 stolperum med dårligt tag (8 sdr.) og der mangler to ladedøre (1 sdr.)
Til gården ligger en vandmølle, men både hus og redskaber var ganske “udygtige”. kværnstenene var gode nok. Hvad brøstfældighed der skulle sættes til, ville de 8 mænd ikke fastsætte, men overlod det til møllemestre og tømmermænd at vurdere.
Skoven var ganske øde og man mente at den tidligere beboer havde hugget 60 egetræer små som store, hvilket blev vurderet til 45 sdr.
I alt blev ødelæggelserne og manglende vedligeholdelse sat til 67 sdr. foruden den udgift der måtte være til reparation af vandmøllen.
8. december 1682 Pag. 218a
Dom afsagt over tyven Jens Mortensen i Klemensker – Jens Mortensen bad om dommen blev beskrevet.
Læst kgl. forordning am afdødes begravelse, samt forordning om at ingen bønder eller anden almue må rejse fra rigerne uden tilladelse, dat. 7. nov. 1682.
På Regitze Grubbes vegne fremlagde rådmand Hans Olsen i Rønne sit skriftlige indlæg mod tjenestepigen Karen Hans Kofoeds datter og hendes fader Hans Kofoed Olsen på Ladegaarden i Klemensker. Han førte to vidner Niels Mortensen og Mads Hansen bekræftede at de havde overbragt “hendes naades” brev til Hans Kofod Olsen om tjenesteforholdet. Hans Kofod havde hentet sin datter i Rønne og taget hendes skrin og tøj med hjem. Hans Kofod ville give svar hvorfor på næste ting.
Otte man afgav deres forretning på kongens vornedgaard i Klemensker.
Niels Ambrusen i rettelagde sit skriftlige indlæg i sagen mod August Dechner og ønskede derefter dom i sagen. August Dechner mente ikke at stedsmaalsbeviset, da han overtog fæstet på gården, var lovligt. Desuden remsede amtskriveren 6 andre ulovligheder, såsom manglende skattebetaling, hvilket var bevis nok, at han havde opsagt Ambrusen i sit fæste til gården (14. vorned gård). – Sagen gik nu til doms.
Hans Olsen – rådmand i Rønne udsatte sin sag mod Hans Rasmussen i Olsker ang. gæld til næste ting.
Lauværge for Karen sal. Christen Pedersen i Pilegaarden i Klemensker Fenrik Jørgen Joensen i rettelagde et indlæg til de tolv mænd der skulle syne Pilegaarden og afgive deres forretning.
Signe sal. Jens Nielsen i Klemensker aflagde sit skriftlige indlæg ved Rasmus Hansen i Rønne. Herredsfogeden pålagde parterne at fremlægge deres dokumenter senest på næste ting.
Henrich Albretsen i Rø sogn i rettelagde sit skriftlige indlæg i sagen mellem ham og borgmester Oluf Svendsen i Rønne. Borgmesteren ville føre to vidner på næste ting.
Henrich Mogensen i Vestermarie vedstod et af ham udgivet køb- og skødebrev på den 5. gaard i Rutsker på 60 sdr., som Laurids Mogensen af Vefst Pedersen nøjagtigt havde fået. Skødet var dateret den 5. december 1682.
Borgmester Oluf Svendsen i Rønne anden varsel mod Kirsten sal. Laurids Pedersen i Skinderby.
Ottemands forretning (pag. 219b) over 14. vornedgaard (Nygaard) i Klemensker, hvor Niels Ambrusens boede.
Stuelængen på 16 stolperum. med 3 stolperum stegers med brøst på 3 daler. Østre længe på 7 stolperum med hængeport, havde 3 stolperum uden tag på 2 daler. Den søndre længe på 14 stolperum og vestre længe på 7 stolperum i alt 4 sdr.
I alt bedømmes “brøstfældigheden” til 12 daler.
I skoven blev der hugges nogle ege og asketræer “uden kongelig stempling” for 3 og 10 år siden for i alt 5 sdr.
DOM (pag. 219b) Jens Mortensen fra Klemensker var blevet anklaget for at have stjålet et får fra kvartermester Oluf Staale. Fåert var blevet fremstillet på tinget og genkendt af Oluf Staale. Der var mistanke om at de 12 mistede får og lam, der var blevet lyst på kirkestævnerne. Jens Mortensen havde forklaret at fåret havde han fået af amtmand Christian Geddes hustru med den opgave at passe det for hende. En påstand som amtmandens hustru skriftligt havde benægtet. Vidner havde hørt at Jens Mortensen havde forsøgt at tinge med Oluf Staale, sådan sagen ikke skulle komme for amtskriverens øre. Herredsfogeden havde fremlagt en dom og hvor Jens Mortensen skulle være dømt at arbejde på Bremerholm i et år for tyveri af en kalv fra Hans Rømer på Tingsted i Vestermarie. Sagen blev anket til landstinget, hvor han blev fri for at blive fængslet på Bremerholm, hvis han i nogen tid ikke senere skulle dømmes i en uærlig sag. Derfor dømte herredsfogeden Jens Mortensen for dette andet begåede tyveri til at “gaa på Bremerholm paa Livstid” og at miste sin boeslod til kongen og betale sagens omkostninger.
22. december 1682 Pag. 220a
Læst kgl. skovforordning fra 31. august 1680, samt skovforordning af 29. febr. 1681.
Læst kommandant og amtmand von Hattens ordre til amtskriver August Dechner om at “forfølge” skovforordningerne på Bornholm.
Læst rentekammerets ordre til bønderne om kornets harpning (? for at sigte kornet for urenheder?).
Dom afsagt mellem Marcus Hansen og Laurids Hendrichsen. ælden på 14 mark skulle betales til Marcus Hansen inden 15 dage.
Rasmus Hansen i Rønne i rettelagde en skriftlig kontrakt imellem ham og Vester herreds mænd. Han skulle have rejsepenge til København for at overlevere et brev til kongen om “forlindring af contributionerne”. sal. Jens Nielsen og Mogens Jensen kirkeværge i Nyker sogn havde lovet ham 10 sdr. i følge kontrakten fra 15. november 1670. Læst en højesteretsdom af 15. juli 1673. Nu sagsøgte Rasmus Hansen enken efter Jens Nielsen for 5 sdr. Enken og hendes lauværge var ikke mødt. Dommeren udbad sig dokumenterne til gennemsyn.
Hans Kofod på Ladegaarden tilrettelagde et skriftligt indlæg i sagen om hans datters påståede tjenesteforsømmelse. Hans Olsen ville svare på vegne af hendes nåde på næste ting.
Poul Ancher sognepræst til Hasle og Rutsker stævnede Anders Jørgensen på Haldegaarden for gæld på 12 tønder byg og tre tønder havre som sædekorn – i penge skulle han betale 3 mark for hver tønde.
Sognepræst Oluf Jensen Aalborg stævnede Hans Aristsen i Riisby i Klemensker for at høre en landstingsdom udstedt af landsdommer Mathias Rasch dom fra 14 juni 1682. Hans Aristsen ville svare på næste ting.
Hans Christensen i Pilegaarden(69. gård) fremlagde sit skriftlige indlæg for de 12 mand, der skulle syne Pilegaarden i Klemensker. De tolv mand optog sagen til doms.
Vefst Pedersen i Olsker havde stævnet Anders Pedersen i Tingsted for de 60 sdr. som Vefst Pedersen havde stående i Kaasby i Rutsker sogn …
DOM (pag. 221a) mellem amtskriver og ridefoged August Dechner og Niels Ambrusen på den 14. vornedgaard i Klemensker. Amtskriveren havde beskydt Ambrusen for adskillige forseelser. Fæstebrevet skulle have været udstedt af landsdommeren til Niels Ambrusens hustru Kierstine, medens han var i landflygtighed. Et fæstebrev fra 1765 var udstedt til Kierstien og Niels Ambrusen på livstid, hvilket amtskriveren ikke mente kunne være lovligt. Så vidt herredsfogeden blev Niels Ambrusen til at fraflytte gården og betale sagens omkostninger.
19. januar 1683 Pag. 222a
Vefst Pedersen i Maagaarden i Olsker ønskede pengene som tidligere var krævet af ham i alt 66 sdr. Disse penge stod i den 5. gård i Rutsker, hvor Jens Andersen nu boede i. Jens Andersen havde forgæves søgt forlig med Vefst Pedersen. Jens Andersen var ikke mødt på tinget. Vefst Pedersen udbad sig et tingsvidne om alt der var foregået på dette og tidligere retsmøder.
Sognepræst Poul Ancher ønskede dom afsagt i hans sag mod Anders Jørgensen på Hallegaard i Olsker. Anders Jørgensen udbad sig udskrift af tingbogen og ville svare på næste ting.
Hans Olsen, rådmand i Rønne, til rettelagde et skriftligt prætention på vegne af Regitze Grubbe. Hun havde selv skrevet indlægget i sagen mod Karen og hendes fader Hans Olsen Kofoed. Hans Olsen Kofoeds forklaring gik på, at hans datter Karen havde forladt tjenesten var, at hun ikke fik “godt Mad oc Øell hos hendes Naade, i medens hun boede hos hende”. Hans Olsen begærede dom i sagen. Daniel Bach – herredsfogeden – oplæste et brev for tjenestepigen Karen havde skrevet til felt trompeter Frans Smidt. En skrivelse som Regitze Grubbe havde fremlagt i retten. Hans Kofoed ville svare på næste ting.
Mads Pedersen, rådstue- og byskriver mødte som fuldmægtig for Jens Jensen Aalborg i København. Han ville acceptere at der blev stillet kaution for Hans Clausen, der endnu sad fængslet i Rådstuekælderen i Rønne. De mennesker der ville “borge for” Hans Clausen, skulle garantere, at han ikke undslap. Det var vigtigt for Mads Pedersen at signalere, at det ikke var ham, der stod i vejen for en løsladelse.
Fendrik Jørgen Jensen lauværge for Signe Jens Nielsen (?) ville svare i sagen mod Rasmus Hansen på næste ting.
Amtskriver August Dechner stævnede Hans Svendsen i Rutsker. Sagen skulle føres på næste ting.
Herredsfogeden ville have Hans Aristsen til at svar imod Hr. Oluf i Klemensker sogn, inden dommen blev afsagt.
DOM (pag. 223a) De 12 mand afsagde deres synsforretning over den 69. gård i Klemensker efter amtskrivernes tilladelse fra 14. november 1682. Anledningen var at beboeren Christen Pedersen var død og arven skulle fordeles. Alt skulle vurderes. [bemærk at det var sønnen sandemand Hans Christensen Piil, der i gennem flere år havde stået for gården] Alt i alt vurderedes værdierne til 532 sdr. 3 mark. Den afdødes hustru Karen Andersdatter, der havde, sammen med sin afdøde mand, opbygget, repareret og forbedret, burde have “husepenge” 40 sdr. 3 mark 8 sk.. Der skulle – efter gammel skik – betales 6 sdr. til Hans Christensen, som havde holdt de tolv mands underholdning ved synsforretningen.. Tilbage var 481 sdr. 3 mark 8 sk. som skulle deles i 2 brødre- og 6 søstreparter (henh. 97 sdr. 10 sk. og 48 sdr. 2 mark 5 3/4 sk) Gården skulle efter bornholmsk sædvane tildeles den yngste søn Anders Christensen når han blev myndig. Enken Karen Andersdatter beviste med sin lauværge fenrik Jørgen Jensen, at der ikke skulle betales 100 sdr. jordepenge til sal. Hermand Clausen efterkommere, hvilket blev bevist ved landsdommer Mathias Rask. En samfrændedom fra 22. september 1665, blev det bevist at gården var gældfri. Endvidere var der jordepengespørgsmålet i Marevadgaarden i Klemensker, som blev indført i skiftet efter den afdøde Christen Pedersen den 10 november 1678.
9. februar 1683 Pag. 223b
August Dechner havde stævnet Hans Svendsen og Svend Lauridsen i Rutsker i sag om deres handling ved at adskille vandmøllen og fjernet den fra kongens udmark.[Skal nok ikke tages bogstaveligt, men snarere forstås således, at kongens ejendom er “adskilt” fra hans udmark og solgt] Amtskriveren fremlagde en udskrift fra kommandantens afhøringer om sagen. Hans Svendsen og mølleren Svend Lauridsen mødte i retten og blev pålagt at bevise deres adkomst til vandmøllen på næste ting.
Hr. Olufs svoger Niels Andersen i Klemensker i rettelagde et skriftligt indlæg mod Hans Aristsen i Klemensker. Hans Aristsen mødte på hans egene og sine arvingers vegne. Da han var den nærmeste arving til Loftsgaarden i Vestermarie bød han 34 sdr. for gården, men fik afslag af Hr. Olufs fuldmægtig Niels Andersen.
Amtskriveren stævnede Anders Olsen i Olsker (20. gård). Sagen skulle føres på næste ting.
Amtskriveren beviste at på den 26. gård i Olsker boede Hans Jensen i året 1681 og at den ikke havde stået øde, men var blevet dyrket sammen med den 29. gård. Herredsfogeden erkendte at der var en vikling i gårdene. Hans Jensen var ikke mødt.
Hans Olsen Kofoed gav sin beskrivelse af sagen mellem hans datter og Regitze Grubbe. Regitzes fuldmægtig Hans Olsen i Rønne synes at det var urimeligt at der var betalt 2 mark i fæstepenge for kun 6 ugers tjeneste foruden de 4 mark i tjenesteløn.
Jørgen Hansen i Rønne stævnede Marcus Hansen i Rø sogn for 11 sdr. gæld. Marcus Hansen var ikke mødt og derfor umiddelbart dømt til at betale gælden inden 15 dage.
Jørgen Jørgensen i Vestermarie mødte på sin myndling Morten Mortensens vegne og stævnede Anders Jørgensen på Haldegaard i Olsker. Sagen drejede sig om et lejemålsaftale på den 18. gård i Olsker. Anders Jørgensen ville svare på næste ting.
Phillip Rask i Rønne stævnede Bent Jensen i Klemensker for gæld på 6½ mark. Bent Jensen var ikke mødt og blev derfor umiddelbart dømt til at betale sin gæld inden 15 dage.
Anders Jørgensen på Haldegaard i Olsker i rettelagde et skriftligt indlæg mod præsten Poul Ancher. Poul Ancher ønskede indlægget kopieret og ønskede derefter Peder Rasmussen i Rutsker indkaldt som vidne på næste ting.
Jørgen Clausen i Vestermarie havde stævnet Hans (?) Hansen i Klemensker for gæld. Sagen skulle køres på næste ting.
Vefst Pedersen i Olsker stævnede Ane sal. Hans Christophersen i Klemensker for 5 sdr.. Pengene var blevet lovet ham efter skiftet holdt efter Anders Nielsen. Lauværgen Hans Pedersen i Rutsker ville svare på næste ting.
16. februar 1683 Pag. 225b
Herredsfogeden læste amtmand Bendix von Hattens ordre, samt fremlagde en kongelig forordning om inddrivelse af bøndernes gæld.
Claus Bone Hermansen i Rønne stævnede Hans Hansen fra den 8. gård i Rø sogn for 2½ års rente af 40 sdr.. hvilket er 6 daler 1 mark, samt 2 mark for to lam som Claus Bone var blevet tillagt efter skiftet efter sal. Hans Friderichsen den 9 juni 1680. Hans Hansen blev pålagt, at svare på næste ting.
I sagen, som August Dechner havde startet mod Hans Svendsen vedr. vandmøllen, som stod på Kongens udmark og grund, mødte Hans Svendsen og fremlagde sine argumenter. Han fremlagde også et pantebrev udgivet til ham af Hans Møller den 20. januar 1653. Endvidere fremlagde han en 12 mands dom over den 47. gård i Rutsker fra 24. august 1677 [På Spanneregaard – vandmøllen findes på Hammers kort fra 1750] Desuden i rettelagde Svend Lauridsen Møller et købe- og skødebrev fra 6. oktober 1681 udgivet af Hans Svendsen. Han boede selv i denne vandmølle. Hverken Hans Svendsen eller mølleren havde kendskab til andre “adkomster” til møllen. Amtskriveren mente, at hans Svendsen ikke havde ret til at sælge møllen, som, med den tilhørende mølledam, fik vand fra kongens fiskedam Nydam. Mølle og mølledam skulle igen tilhøre kongen. Hans Svendsen svarede, at han havde holdt sig til 12mandsdommen fra 1677 og at han havde handlet sådan han bedst kunne gøre for at gavne sine umyndige stedbørn bedst muligst. Begge parter ville have sagen til doms.
Anders Jørgensen kunne ikke forstå Jørgen Jørgensens – i Vestermarie – krav til lejemålet på den 18. gård. Jørgen Jørgensen ville fremlægge lejemålsbrevet på næste ting.
Sognepræsten Poul Ancher fremlagde sin regnskabsbog, der viste at Anders Jørgensen havde afregnet med ham den 1. oktober 1681, men at han stadig manglede at afregne for 35 sdr. For dette beløb han have lovet at levere en ko, en kvie, et ølkar, 12 tønder byg og 10 tønder havre. Ikke alt var blevet leveret og Poul Ancher ville nu have Anders Jørgensen dømt til at betale de resterende midler.
Jens Jacobsen i Rønne stævnede Oluf Olsen i Rø sogn for gæld på 7 mark og 8 sk.. Oluf Olsen var ikke mødt og blev derfor dømt til at betale inden 15 dage.
Hans Aristsen i Riisby i Klemensker sogn havde fået landprovsten Hans Jensen Sodes tilladelse til at stævne Oluf Jensen Aalborg sognepræst til Sankt Klemens kirke for penge der stod i Loftsgaarden i Vestermarie, som Hr. Oluf var blevet tilkendt efter en landstingsdom. Hans Aristen tilbød Hr. Oluf en pung med 219 sdr.+ 8 daler, samt en hest for 19 daler, et føl for 12 sdr. et par pistoler for 9 sdr. I alt 261 sdr. som skulle bruges til at indfri gården for pantet som Barbra sal. Hermand Bohn havde i gården. Hr. Olufs skriftlige svar imod Hans Aristsen blev læst på tinget. Kendelse fra herredsfogeden blev nu imødeset.
Jørgen Hansen i Rønne stævnede David Mortensen på Borre i Rutsker for 10 sdr. som han havde fået på en lodseddel på skiftet efter sal. Hans Christophersen i Klemensker. Endvidere – på vegne af hans hustrus moder Barbra sal. Jochum Sifvartsens – samme David Mortensen for 6 sdr. 3 mark 2 sk. også fra skiftet efter Hans Christophersen. David Mortensen blev pålagt at møde på næste ting.
Ane sal. Hans Christopersens lauværge Hans Pedersen i Rutsker spurgte Vefst Pedersen i Olsker hvem der skulle have 5 sdr. fra sal. Anders Nielsens bo (?) nærmere på næste ting.
Rasmus Hansen i Rønne stævnede Ane sal. Hans Christophersen i Klemensker sammen med sin lauværge. Videre på næste ting.
Vefst Pedersen i Maagaarden i Olsker stævnede Jens Andersen i Kaasby i Rutsker sogn for 60 sdr. der stod i den 5. gård, hvor Jens Andersen nu boede. Han forlangte renter fra det tidspunkt hvor Rasmus Pedersen døde.
DOM (pag. 227a) mellem sal. Jens Nielsens enke Signe og arvinger i Klemensker og Rasmus Hansen i Rønne. Sagen drejede sig om 5 sdr. i rejsepenge som Rasmus Nielsen forlangte af Nykirkes sognemænd i 1676, hvor han rejste til København for at aflevere en bøn om lettelse i skatterne. Rasmus Hansen havde fået 5 sdr. af Mogens Jensen og forlangte nu de resterende penge af enken efter den anden bonde, der havde garanteret for at rejsepengene blev betalt. Enken mente at Rasmus Hansen skulle have sørget for at indkræve beløbet medens hendes mand levede. Herredsfogeden dømte enken til at betale de 5 sdr. samt sagens omkostninger.
9. marts 1683 Pag. 227b
August Dechner læste på vegne af amtmand og overkommandanten Bendix von Hatten kgl. forordning af 11. november 1682 om at der kun skulle ydes halv kopskat og kvægskat overalt i Danmark. Derefter læstes ordre til amtskriveren om at følge forordningens ordlyd.
Amtskriveren August Dechner stævnede Lars Jensen i Rø sogn vedr. hans adkomst til den anden og sjette vornedgaard, som han boede på i Rø sogn. Lars Jensen var mødt, men ville først på næste ting. Amtskriveren mente, at der var kongelige prioriteter i gårdene og at det ikke kunne lade sig gøre, at han havde adkomst til begge gaarde. Lars Jensen ville svare på næste ting og fremlægge samtlige dokumenter.
Amtskriveren stævnede Markus Hansen i Rø sogn for gæld 20 daler 1 mark. Markus Hansen var ikke mødt, men blev pålagt at møde på næste ting.
Jens Jacobsen fra Rønne stævnede Oluf Andersen i Klemensker, nu boende i sal. Jens Nielsens Mølle, for domsfornyelse for 4 sdr. 2 sk. foruden omkostninger efter dommen den 3. december 1680.
Jens Jacobsen stævnede Johan Trompeter for gæld på 9 mark. Johan var ikke mødt, så han blev døbt uden videre til at betale inden 15 dage.
Jens Jacobsen stævnede Hans Hansen i Olsker til doms fornyelse dat. 3. febr. 1680. Samt Mads Snedker for 28 skilling. Jens Jacobsen stævnede Oluf Jensen i Rø sogn for 6½ mark. Ingen af de to sidste sigtede var mødt, derfor blev de umiddelbart dømt til at betale deres gæld til Jens Jacobsen.
Lars Hansen i Rønne på Rasmus Hansens vegne fremlagde en kontrakt, som sal. Hans Christophersen med flere havde underskrevet den 19. august 1670 i København. Der mangler stadig at betale 6 sdr. 7½ sk. Dernæst fremlagdes landsdommerens dom fra 16 februar 1774, samt en fuldmagt fra søndre herred den 16. november 1670. Videre til næste ting.
Claus Bone i Rønne stævnede Jørgen Hansen i Riisby i Klemensker sogn for gæld på 4 sdr.. Jørgen Hansen var ikke mødt og blev derfor dømt til at betale.
Jørgen Hansen i Rønne stævnede Mogens Jørgensen i Olsker for gæld på 7½ mark.
Peder Nielsen byskriver i Hasle stævnede Anders Gregersen i Klemensker for gæld på – var ikke mødt, derfor dømt til at betale.
Laurids Pedersen i Klemensker havde fået fuldmagt af Arist Pedersen til at føre hans sag. Arist Pedersen havde overtaget jobbet som kirketjenere (kirkeværge) efter Mogens Ibsen. Arist Pedersen forsøgte nu at indkræve skyldige kirketiende for 1680, 81 og 83. Da ingen af sognets mænd til til genmæle, dømte herredsfogeden de skyldige til at betale gæld og deles om omkostningerne.
Hans Pedersen mødte som lauværge for Hans Christophersens enke. Han stævnede Vefst Pedersen i Olsker. Som vidne førtes Hans Knudsen, der fortalte at sal. Anders Nielsen havde en eng i pant for 20 sdr. Hans Knudsen havde modtaget 10 sdr. på sin hustrus vegne og efter et skiftebrev efter sal. Niels Andersen i Kaasbye…. Videre på næste ting.
Vefst Pedersen i rettelagde sit skriftlige indlæg imod Jens Andersen i Kaasbye i Rutsker, samt læste et tingsvidne fra den 14. januar.
Herredsfogeden pålagde Jørgen og Anders Jørgensen at fremlægge det lejebrev som var årsag til sagens start.
Jørgen Jørgensen stævnede Ane sal. Hans Christophersen i Klemensker og Mogens Jensen i Habedam i Olsker, samt Jens Mortensen i Klemensker til næste ting, hvor sagen skulle blive belyst.
Laurids Michelsen i Kiersegaarden i Klemensker stævnede Hans Kofod Olsen i Ladegaarden til at følge landsdommerens dom fra 4. maj 1681 om de midler som Laurids Michelsen havde ladet stå i Ladegaarden.
Hans Aristsen tilbød Hr. Oluf 306 sdr. for hovedstolen og adkomst til Loftsgaarden i Vestermarie. Hr. Olufs fuldmægtige Jørgen Joensen lovede at Hans Aristsen på førstkommende mandag skulle kunne få papirerne på gården.
Laurids Hansen i Bedegade i Klemensker vedstod sit 14 år gamle pantebrev på 100 sdr., med pant i den 9. gård til Mogens Mogensen.
Amtskriveren August Dechner stævnede Jørgen Pedersen sandemand i Olsker for gæld på 23 sdr. 2 mark. Han havde lovet amtskriveren at betale for den forrige beboer på den 7. gård, nemlig Hans Hansen, som nu var død.
DOM (pag. 229a) August Dechner havde sagsøgt Marcus Hansen fra Rø for en del penge – i alt 20 daler 1 mark, samt rente på en obligation fra 20. januar 1682. Da Marcus Hansen ikke var mødt for at forklare og demonstrere sin situation, blev han dømt til at betale den skyldige gæld, samt et års rente på obligationen.
16. marts 1683 Pag. 229b
August Dechner stævnede Claus Hansen fra Rutsker ang. en ulovlig supplication fra den 16. november 1682. Claus Hansen ville forsvare sig på næste ting.
Amtskriver August Dechner stævnede Thor Hansen fra Skindemyregaard i Klemensker for skyldige andele i hans 43. gård.
Kaptajn Casper Hendrich Westerwalt læste på sin fader ritmesterens vegne læste et skødebrev som sal. Mads Jensen i Klemensker på den 16. gaard havde udgivet den 31. oktober 1673 til Ritmesteren. Desuden læstes et pantebrev på 156 sdr., som sognepræst Poul Ancher havde udgivet til ritmesteren den 21 september 1673 mod sikkerhed i den førnævnte 16. gaard.
Dom afsagt mellem sognepræsten Poul Ancher og Anders Jørgensen.
Dom afsagt mellem amtskriveren og Hans Svendsen i Rutsker.
Dom afsagt mellem Hans Olsen rådmand i Rønne på vegne af Regitze Grubbe og Hans Kofoed på Ladegaard i Klemensker.
Lars Jensen havde på sidste ting lovet at fremlægge sine adkomstbreve på sin iboende gaard. Det gjorde han ikke, derfor fik han en frist at fremlægge dem for obersten på Leensgaard inden mandag.
Ane sal. Hans Christophersens lauværge stævnede Mogens Nielsen i Kaasbye til at sige sin sandhed om de 5 sdr. som Vefst Pedersen skulde skylde sal. Anders Nielsen. (?) Mogens Nielsen fortalte at sal Anders (?) var blevet lovet 20 sdr. i et håndskrift som Hans Olsen i Maagaarden. Der kunne kun forklares et afdrag på 10 sdr……(?)
Jørgen Jørgensen i Vestermarie sogn aflyste sagen på tinget, da han var syg.
Hans Kofoed Olsen på Ladegaarden i Klemensker i rettelagde sit skriftlige indlæg mod Lars Michelsen i Kiersegaarden. Lars Michelsen lovede at afregne med Hans Kofoed i nærvær af gode folk, således at sagen ville falde væk.
Øde og forarmede i 1682:
Amtskriver og ridefoged August Dechner stævnede samtlige herredes mænd, for at fastslå hvilke øde gårde, der var i sognet, som ikke kunne betale ægter og knægtepenge.
Klemensker
4. gård var ganske øde, uden hus eller synderlig brug. Ungkarl Peder Olsen har villet påtage sig gårdens avl mod frihed i landgilde og kontributioner.
5. Hans Hansen havde overtaget denne næste øde gård, men han var så fattig, at han intet kunne betale af knægte, ægter og landgilde.
7. Bendt Aagesen er ganske fattig, Gården er meget forfalden og ligger ud mod lyngen, så det lidt han kan så, bliver spist af dyrene. Kan ikke betale.
8. Onsbjerggaard står næsten øde. Intet landgilde, ægter og knægtepenge.
12. Morten Hansen er ganske fattig og forarmet. hans kvæg var døde.
14. Det ringe hus der var på grunden blev forleden år opædt af en ildebrand.
16. er ganske ringe og øde steel
17. Peder Nielsen er ganske fattig og forarmet, så dette år kan han ikke udrede hverken ægte, knægte eller landgilde betale..
18. Abraham Hansen tog denne gaard da den var næsten øde og først nu er gården ved at komme i brug. Kan kun betlae halv kontributioner.
19. Nørre Krashavegaard. Jord og ejendom er lille og ringe og kan næppe talsættes. Ægte og knægtepenge kan ikke inddrives.
21.Jep Hansen antog denne gaard da den var ganske øde. Gården er i sin jord og ejendom meget ringe. Jep Hansen er fattig og kan ikke betale.
22. Stod dette år uden synderlig brug eller dyrkning
23. Laurids Pedersen er fattig og gården er næste øde og ligger tilmed op til lyngsiden, så det korn der kommer op bliver ædt af dyrene, ligesom andre bønders korn, der på samme måde har marker op til lyngen.
26. Hans Jensens situation er den samme som den 21., 22. og 23. gård og er derfor forarmet.
27. Hans Ladpe (? Larsen) havde fornylig overtaget denne gaard da den lå mest øde, derfor kunne han ikke betale mere end halv landgilde.
28. Simen Hansen bor ligeledes på lyngsiden. Hans gård blev forleden år ganske afbrændt og kunne derfor intet betale.
31. Jens Jensen var død og havde intet efterladt og defor intet landgilde betalt for 1682.
32. Anders Gregersen overtog denne gård da den var ganskeøde. Han havde brugt alle midler til at opbygge gården og kunne umuligt etale mere end halv landgilde, ægter og knægtepenge.
37., 38., og 39. gaard er alle ganske øde uden brug eller bygninger. Årsagen er at jorden er ganske ringe og landgildet er sat så højt, at det umuligt kunne betale andet end kvartalskatten.
40. Jens Mortensen er ganske forarmet og tilmed beskyldt for tyveri og er i stor proces, således at han ikke kunne betale landgilde mm
42. Mads Væver er meget fattig og havde for nogle år siden taget en øde gaard og havde arbejdet med at bygge en ny gård. Måske kunne han nu betale mere end halv afgift.
45. Carlsgaard er ganske øde uden bygning og brug. Jorden er ringe og landgildet er beregnet til for stor, så ingen ønsker at overtage den. Kun kvartalskatten kan inddrives.
47. Laurids Pedersen er ganske fattig og det fåtal af kvæg og får han havde er nu døde.
51. Jens Svendsen var så fattig og jorden ringe, så han kan kun betale kvartalsskatten.
52., 53. og 59 er alle uden nogen bygning eller brug. Det forventes at ingen ville antage gårdene og påtage sig at avle jorden. derfor kan kun kvartalsskatten indkræves.
2. vornedgaard Hans Saber er meget gammel og fattig mand. Han havde boet på gården i mange år og betalt skat, men er nu ruineret og kan knapt nok betale kvartalsskatten.
9. vornedgaard som Anders Nielsen bor på er meget ring og han kan knapt betale noget.
10. som Jørgen Hansen fraflytter, har den forrige amtmand Christian Gedde ladet en ny mand overtage, nemlig Berild Clausen. Men om der blev betalt noget for 1682 er der usikkerhed om.
15. Michel Pedersen påbor og nu fraflytter havde i lang tid stået uden brug. Gården er nu overdrages til Laurids Larsen, som vil bebygge og derfor havde fået bevilget fri landgilde, ægter og knægtepenge.
Derudover står 2 mænd Jens Arvedsen og Peder Smed i jordebogen, som betaler smørskat – Ingen tingmænd eller sognemænd “aldrig ved eller kand mindes hvem de havde været, saa det er ej været bevist enten hvor deris Jord, grund eller ejendom have været, saa det er ej muligt Amtskriveren nogen tid samme 4de pund smør”
Rutsker sogn
4. Jep Hansen er ganske fattig og forarmed, havde hverken ko eller so. Kan kun betale kvartalsskat
5. Jens Andersen drev både den 4 og den 5. gård på grund af den ringe forhold, men kunne ikke betale.
10. Michel Madsen fraflytter gården og som stod i 1682 ganske øde. Engen bortlejes til Lars Monsen for kvartalsskatten, som havde haft den 11.gård, som gud straffede ham med ildebrand, så alt foder opbrændte. Ingen af skatterne for de to gårde var at indkræve.
12. Peder Larsen og den 17. Peder Bendsen var begge ganske forarmede og kunne ikke betale mere end kvartalsskatten.
16. kaldtes Borregaarden som ligger under slotsavlingen
23. og 24. havde begge meget ringe jorde. “3. var uden bygninger. og den 24. boede Peder Nielsen, som nu var død. Han havde været en meget gammel mand, som intet kunne betale for 1682
25. er øde og bruges af Jens Andersen på Præstegaarden. Der var etudhus. Kunne umuligt ikke betale mere end halv ladgilde.
30. Peder Andersen, som havde overtaget et øde sted, som tidligere var under Daniel Zachariesen. Denne gård kunne kun betale halv landgilde.
32. som Poul Ancher bruger, er uden nogen bygning og ringe avl. Betaler halv landgilde..
38. Hans Hansen er meget fattig og kan umuligt blive ved gården.
43. Lars Larsen er ganske forarmet – kan intet betale.
44. Hvor Hans Gregersen boede og døde. Ingen ny har overtaget gården.
47. Anders Jansen har overtaget denne gaard, som tilhører de fattiges gaard i Rønne. Den er ganske øde og manden er fattig, så om han bliver længere på gården, vil der ikke blive noget tilovers til landgilde.
Olsker sogn
1. Hans Jensen er en arm og fattig mand og kan ikke betale noget.
2. Mads Hansen er også fattig og vor herre har hjemsøgt ham med et stort huskors, i det hans broder i mange år havde været i urolige tanker. Kan kun betale halv landgilde.
6. Laurids Henrichsen er ganske forarmet og hans gård står på klipperne. Når han sår korn på grunden, bliver det afbrændt af heden, der kommer over klipperne.
10. Er ganske øde uden hus eller bygning. Grunden bruges af Niels Jørgensen i Sandvig mod den halve landgilde og kontributionsafgift.
19. Hans Pedersen er ganske fattig og forarmed efter han antog denne gaard næsten øde. Kan kun betale halv afgift.
25. Jørgen Rasmussen er fattig og hvis han bliver ved gården vil det blive umuligt at få afgifter herfra. Betaler nu halv landgilde.
29. Hans Hansen er gangske fattig og gården han bor i er forfalden og han har hverken so eller ko.
34. er uden brug eller bygning og ganske øde. Ejendommen er meget ringe, så der er ingen der vil antage den.
Dernæst er der nogle små frivorneder, et kirkebo og et lille vorned som sal. Mads Smed havde i brug, men det var næppe mere end et udhus.
Rø sogn
1. Rasmus Pedersen er en meget fattig mand som ej magter at betale det hele.
3. Rasmus Hansen har modtaget denne gård, og træber at blive ved gården og holde den ved magt. Men han havde ingen midler til atbetale landgilde eller ægtepenge.
6. Erich Rasmussen, 11. Niels Hansen, 14. Jens Ibsen og den 16. Rasmus Jørgensen er alle fire ganske fattige, gårdene er ganske ringe og forfaldne og jorden ringe. Hvis de skal etale må de går fra gårdene..
Den 19., 20., 21. og 22. gård er alle uden syndelig bygninger eller brug. Gårdenen er ganske ringe.
26. Mads Jørgensen er ganske fattig”gaarden som han bruger er og ligger øde, manden ej heller nogle levende kvæg, hvormed noget paa Landgilde kunde betale”,
27. Ole Mogensen er ligeledes meget fattig og hans gård ligger på klipperne nær ved lyngsiden. Manden er meget gammel, “saa at om han ei skal løbe fra gaarden, kan han ej betale dette år”
2. vornedgaard kaldes Spællinge og i jordenbogen står, at der skal betales 1 tønde mel for en mølle, men da der ikke er nogen mølle og ikke havde været en i mands minde, er det urimeligt, at manden skal betale derfor. Hvis han skal kan han umuligt blive ved gården, da han er en fattig mand og jorden er ringe.
8. kaldes Bromme, som Hans henrichsen hade taget i brug. Før ham stod gården øde og er derfor i tre år fritaget for landgilde.
Amtmand von Hatten havde i skrivelse meddelt restancer tilbage til den forrige amtskiver Hans Christensens tid. I alt måtte 966 rd. 3 mark 9 skilling betragtes som uinddrivelige.
DOM (pag. 234b) Amtskriveren havde indstævnet Svend Larsen Møller, som boede på en vandmølle på den 47. gårds indmark i Rutsker, samt Hans Svendsen. Hans Svendsen havde solgt møllen til Svend Larsen vandmøllen, som amtskriveren påstod tilhørte kongen. Skødet var dateret den 6. oktober 1681. Hans Svendsen havde fremlagt et pantebrev udstedt af Hans Møller til sal. Tor Larsen og dateret den 20. januar 1653, Samt en 12mandsforretning på den 47. gaard fra 24. august 1677. Amtskriveren påviste at Tor Larsen først havde købt den 47. gård i 1661 og at vandmøllen ikke tilhørte gårdens herlighed, altså kunne Hans Svendsen ikke skøde vandmøllen bort fra gården, som han havde gjort i 1681. Herredsfogeden kunne derfor ikke godkende købebrevet og henviste til at møllen var opbygget på kongens udmark og som sådan skulle man søge amtskriveren om tilladelse til at bebo og drive møllen, mod behørige afgifter.
DOM (pag. 235a) sognepræsten Poul Ancher havde stævnet Anders Jørgensen for 12 td. byg og 3 td. havre efter præstens regnskabsbog. I penge var det 17 daler 1 mark 8 sk., hvilket beløb herredsfogeden dømte Anders Jørgensen til at betale.
DOM (235b) Regitze Grubbe i Rønne havde via rådmand Hans Olsen i Rønne sagsøgt Hans Kofoed Olsen i Ladegaarden fordi hans datter Karen havde forladt sin tjeneste hos hende. Regitze Grubbe mente at hun havde fæstet hende fra mikkelsdag til påske og at hun havde betalt 2 mark i fæstepenge og løn 1 daler. Hans Kofoed mente, at der kun havde været aftalt en måneds tjeneste. Herredsfogeden dømte hende til at betale erstatning og at Regitze talte sandt ud fra fæstepengenes størrelse. Hans Kofoed kunne ikke dømmes for at have skjult Karen, da hun var hans datter og det var naturligt, at pigen havde søgt tilflugt der. Bødens størrelse var det aftalte fæstebeløb.
23. marts 1683 Pag. 236a
August Dechner havde i en missive angivet Claus Hansen svar og kommenteret det. Claus Hansen bad om udsættelse til næste ting, da amtskriveren ikke var tilstede.
August Dechner havde til dette ting stævnet Berild Clausen i Klemensker til at vidne på næste ting.
Jens Andersen i Rutsker i rettelagde sit skriftlige indlæg mod Vefst i Maagaarden i Olsker. Vefst Pedersen bad om en kopi af hans indlæg og ville svare på næste ting.
Hans Pedersen lauværge for Ane sal. Hans Christophersen i Klemensker ønsker udsættelse, således at hun kan nå at svare på næste ting.
Vefst Pedersen ville se skiftebrevet i sagen mellem ham og enken efter Anders Nielsen. Hendes lauværge Hans Pedersen bekragede, at han ikke kunne fremlægge skiftebrevet, da skriveren endnu ikke var færdig med at skrive det.
Jørgen Jørgensen på sin myndlings vegne krævede at se lejebrevet.
Jørgen Jørgensen havde stævnet Mogens Jensen i Habedam for en sort ko, en bænkedyne, en hoveddyne, en slæde efter skiftet efter Laurids Jørgensen som boede og døde på den 18. gård i Olsker den 12. juni 1673 (5?)
Hans Hansen på den 8. gård i Rø sogn i rettelagde sit skriftlige indlæg mod Jens Møller på Krashave mølle. Jens Møller var ikke mødt og sagen udsat til næste ting, hvis ikke må sagen gå til doms.
Amtskriveren stævnede samtlige nørre herreds mænd for restancer.
Amtskriveren havde stævnet Peder Esbersen i Rø sogn.
30. marts 1683 Pag. 236b
Laurids Hansen i Rønne på vegne af Rasmus Hansen i rettelagde sit skriftlige redegørelse imod Ane sal. Hans Christophersen, samt fremviste en højesteretsdom fra 15. juli 1673. Lauværgen Hans Pedersen fremlagde sin skriftlige redegørelse. Begge parten ville nu havde dommen afgivet.
Jørgen Jørgensen fra Vestermarie på vegne af Ane sal. Hans Christophersen af sit skriftlige udsagn mod Anders Jørgensen på Haldegaarden i Olsker. Anders Jørgensen svarede. herredsfogeden bad parterne at fremlægge både 12mandsdommen og 6mands skønningen.
Amtskriveren var ikke mødt og havde bedt om udsættelse til næste ting. Berild Clausen var mødt. Da han flere gange havde mødt forgæves, bad han amtskriveren at stævne på ny.
Claus Hansen fremlagde sit skriftlige indlæg i sagen mod amtskriveren.
Vefst Pedersen stævnede Ane sal. Hans Christophersen og hendes lauværge, årsagen skulle være at hun endnu ikke havde fremlagt sin forrige mand sal. Anders Nielsens skiftebrev. Hans Pedersen som er enkens lauværge fortalte, at han ville kunne fremlægge skiftebrevet på næste ting.
Vefst Pedersen i rettelagde sit skriftlige indlæg mod Jens Andersen i Kaasby, samt en hjemtingsdom fra den 20. oktober 1682. Jens Andersen ville have udskrift af indlægget.
Jens Jacobsen fra Rønne havde stævnet ritmester Vestervelt til næste ting.
Jens Jacobsen efterlyste Svend Møllers svar, hvilket han lovede på næste ting.
Mogens Jensen i Habedam i rettelagde sit skriftlige indlæg mod Jørgen Jørgensen i Vestermarie, samt et skrift fra 20. juni 1679. Mogens Jensens kvinde havde leveret Jørgen Jensen en skjorte til 6 mark og en bog for 5 mark, som han ikke havde betalt for.
Hans Hansen og hans medfølgere forlagte svar fra Jens Møller, hvis det ikke skete ville de forlange dom i sagen.
20. april 1683 Pag. 237b
Amtskriver og ridefoged August Dechner ønskede dommenes fornyelse over restanter af skatterne i året 1679, 1680 og 1681. Herredsfogeden fornyede samtlige domme for de tre år at betale inden 15 dage tillige med renter.
Læst Kongens forordning om forpagtningen af toldopkrævelse.
Læst Kongens forordning om “Politien”, som allerede var blevet trykt, dat. 25. januar 1683.
Læst kgl. forordning om patent på Højesterettens administration.
Læst kgl. forordning om klædedragt, bryllupper, barseler og gæstebud, dat. 13. marts 1683.
Læst kgl. åbne brev og patent om almindelige bededage i årets løb, dat. 24. marts 1683.
August Dechner stævnede samtlige herredets mænd der skyldte jordebogsskatter, ægter- og knægtepenge for året 1682.
August Dechner havde via sognestævnerne stævnet “samtlige grander og naboer” til gårdene, der grænser op til Mads Hansens gård i Vestermarie og Mads Vævers gård (42. gård Strangegaard) i Klemensker og som har jorde op til udmarken. Der skulle nedsættes en 12mandsforretning til afgørelse af ejerforholdene.
Jens Andersen i Rutsker son i rettelagde sit skriftlige indlæg af dato 20. april 1683 i mod Vefst Pedersen i Olsker. Vefst Pedersen ønskede dom i sagen.
Sal. Anders Nielsens skifte er endnu ikke færdigskrevet af skifteskriveren, således at det kunne blive lagt frem i retten af Ane sal. Hans Christophersens lauværge Hans Pedersen.
Anders Jørgensen i olsker i rettelagde sit skriftlige indlæg imod Jørgen Jørgensen. Herredsfogeden ønskede at Jørgen Jørgensen skulle fremlægge 12mands dommen og 8mandsskønningen af den 18. gård i Olsker sogn.
Jens Jacobsen af Rønne lod ved Jørgen Gregersen lyse inseqvestro (stille i bero) indtll sin hjemkomst alle sager mellem Rasmus hansen og Ane sal. Hans Christophersen.
Læst Hans Kofoed på ladegaarden i Klemensker lod læse sin udgivne obligation og pantebrev på 200 sdr.. Hvilket han belræftede.
Restanceliste over skyldige jordebogsskatter og kægtepenge for 1682 i Mørre herred:
Klemensker:
1. Hans Mogensen – 12-1-6
2. Mogens Mogensen .- betalt
3. Oluf Lauridsen – 6-0-6
4. Peder Olufsen – 15-1-6
5. Hans Hansen – 17-0-8
6. Peder Hansen – 9-1-14
7. Bendt Aagesen – 16-1-7
8. Onsbjerggaarden øde – al skat rester
9. Laurids Hansen – 1 mark
10. Mogens Mogensen – 3-3-9
11. Hans Knudsen – 14-3-0
12. Morten Hansen – 22-0-12
13. Jens Mogensen – 8-2-0
14. Peder Handsen – 19-0-1-0
15. Peder Hansen – “foruden det han nyder for sandemandstjenesten”
16. Voldbyegaard øde rester alt skat og knægtepenge 23-3-0
17. Peder Nielsen – 11-2-1
18. Abraham Hansen – 20-1½-0
19. Lille Krashavegaard – 20-1-14
21. Jep Hansen – 21-2-2
22. Anders Aristsen – 20-2-6
23. Anders Lauridsen – 19-1-3
25. Mads Pedersen – 10-2-3
26. Hans Jensen – 1-2-8
27. Hans Ladsen – 9-2-5
28. Simmen Hansen – 22-0-8
30. Hans Esbersen – 26-1-11½
31. Jens Jensen rester al landgilde, ægter og knægtepenge
32. Anders Greigersen – 28- 3-3
33. Jens Hansen – 0-2-15
34. Anders Pedersen – 9-3-9
36. Peder Truelsen – 9-3-1
37. 38. og 39. alle øde og rester alle alt landgilde, ægter og knægtepenge
40. Jens Mortensen –
41. Lars Andersen 9-1-14
42. Mads Væver – 16-1-0
43. Thor Hansen 0-1-0
44. Asger Andersen – 0-1-11
45. Carlsgaard “er øde med alt skatten deraf rester”
46. Laurids Hansen – 2-0-0
47. Laurids Pedersen – 10-0-13
48. Aage Madsen – 9-3-9
49. Anders Pedersen – 10-0-11
51. Jens Svendsen – 11-0-0
52. Julegaarden
53. Smedegaarden er begge ganske øde og rester alt.
54. Hans Aristsen – 16-3-12
56. Jørgen Hansen – 8-3-4
57. Niels Jørgensen – 10-1-9½
58. Christen Herlufsen – 8-3-1
59. Lasse Hansen – 28-0-0
60. Jens Nielsen
61. Jep Jørgensen – knægtepenge 0-1-11
62. Jørn Joensen – 0-1-11
63. Anders Nielsens enke – 1-0-15
64. Niels Andersen – 8-2-7½
65. Jens Abrahamsen – 0-2-15
66. Mogens Ibsen – 0-1-15
67. Bendt Hansen 0-1-15
68. Claus Hansen – 0-2-15
69. Hans Christensen – 12-1-11
Vorneder
1. Hans Munch – 4-1-5
2. Hans Sæder – 28-3-3
3. Claus Hartvig 3-1-1
4. Mads Hansen – 9-1-2
5. Jep Jørgensen – 10-3-15
6. Niels Lauridsen – 17-2-15½
7. Jørgen Pedersen – 5-0-3
8. Laurids Mikkelsen – 5-2-6
9. Anders Nielsen – 2-2-0
10. Berild Clausen – 37-1-0
11. Niels Jensen – 7-2-6
12. Anders Carstensen – 1-6-0
14. Niels Ambrusen – 3-1-7½
15. Laurids Lauridsen rester alt landgilde, ægter og knægtepenge
17. Laurids Hansen – 3-1-1
18. Peder Nielsen – 3-2-0
Ritmester Vestervalt af Simblegaard med avlspenge – 52-3-0
Sandemanden for egen Sæck (?) 1 -2-8
Rutsker Sogn
3. Mogens Nielsen – 5-1-8
4. Jes Hansen – 15-3-7½
5. Jens Andersen – 14-0-0
6. Anders Hansen – 0-1-11
7. Mads Ibsen – 11-2-14
8. Anders Hansen – 1-0-11
9. Chresten Rasmussen – 11-1-9
10. Laurids Mogensen – 19-0-7
11. Laurids Mogensen – 19-3-5
12. Peder Lauridsen – 16-1-14
13. Jacob Mathiesen – 2-2-3
14. David Mortensen – 5-3-0
15. Chresten Pedersen – 9-3-9
16. Borregaarden øde
17. Peder Bendtsen – 18-3-0
18. Peder Hansen – 14-3-2
19. Mogens Nielsen . 18-1-9½
20. Hans Pedersen – 9-1-2½
21. Thor Pedersen – 0-1-15
22. Hans Pedersen – 0-2-11
23. Peder Nielsen – 14-2-0
24. Peder Nielsen – 20-3-6
25. Jens Andersen – 10-0-9
26. Mogens Olufsen – 0-1-11
27. Peder Nielsen – 0-1-11
28. Jens Mogensen -“foruden det som herredsfogeden minder”
30. Peder Andersen – 19-0-0
31. Anders Hansen – 9-1-14
32. Hr. Poul Ancher – 19-2-3
33. Peder Ibsen – 10-2-4½
34. Peder Rasmusen – 15-0-9
35. Hans Peder – 8-3-8½
36. Claus Hansen – 0-2-11
37. Peder Sandersen – 0-2-11
38. Hans Hansen – 11-3-15
39. Anniche Gummeløs – 0-2-11
40. Anders Jørgensen – 2-01-0
41. Morten Sørensen – 9-3-11½
42. Hr. Poul Ancher – 16-3-9
43. Lars Lauridsen – 17-2-14
44. Hans Gregersens arvinger – 21-0-10
45. Anders Vebor – 0-1-11
46. Peder Jørgensen – foruden det sandemandstjeneste minde – 1-3-6 med Eg og Sech (?)
47. Anders Hansen – 9-3-0
48. Jørgen Pedersen – 10-0-11
vorneder
2. Hans Jacobsen – 2-2-12-
3. Erich Pedersen – 2-1-0
4. Laurids Lauridsen – 15-2-10
5. Hans Mortensen – 2-1-0
6. Oluf Rasmussen – 4-2-8½
7. Hans Pedersen – 3-1-6
8. Berild Hansen – 4-2-6
Vang, Hvor mand skylder for 100 tørre torsk og dagsværk når der behøves.
Kaas hvor på folk skyldig for 100 tørre tosk.
Helligpeder hvor folk skylder 100 tørre torsk,
Hasle skyldig byskat og under Vegt (?) på smør – 21-1-12
Olsker
1. Hans Jensen rester al landgilde, ægt og knægtepenge
2. Mads Hansen – 12-3-7½ og knægtepenge 0-1-15
3. Vefst Pedersen – 10-0-3
4. Hasn Rasmussen – 0-1-11
5. Niels Hansen – 0-1-11
6. Laurids Hendrichsen – 14-3-9
7. Jørgen Pedersen – 8-3-14
8. Peder Nielsen – 15-2-1
9. Niels Nielsen – 20-1-13
10. Niels Jørgensen – 19-0-3
11. Hans Andersen – 10-0-3
12. Hans Hansen – 10-0-3
13. Anders Lauridsen – 0-2-11
14. Jens Mogensen – 9-3-9
17. Hans Pedersen – 5-1-0
18. Morten Mortensen – 9-2-8
19. Hans Pedersen – 10-2-12
20. Lars Jensen – 12-2-9
21. Morten Diderichsen – 5-2-8
22. Morten Jensen – 8-2-0
23. Peder Rasmussen – 9-1-1
24. Jens Olufsen – 3-2-8
25. Jørgen Rasmussen – 13-0-8
26. Hans Jensen – 12-3-0
27. Jep Mogensen – 12-0-13
28. Didrich Larsen – 10-0-3
29. Hans Hansen rester med al landgilde
30. 1-0-12
31. Laurids Olufsen- 10-3-11
32. Mogens Jørgensen – 15-2-7
33. Rasmus jensen – 0-1-11
34. Hr. Hans Prebiørnsen “har brugt alt landgilde, ægter og knægtepenge deraf rester” (?)
35. Jens mikkelsen – 9 -0-3
vorneder
1. Jørgen Nielsen – 4-0-10½
2. Svend Mogensen – 2-1-6
3. Niels Hansen – 2-2-2½ uden avls (?)
4. Bohne Hansen skyldig uden avlspenge som er 2-1-0
5. Laurids Jensen – 2-3-0
6. Mads Smid – 5-0-10
Sandemanden for Eg og Sæck (?) skyldig 4-7-8
Tejn skylder 5-0-0
Allinge og Sandvig skyldig 17-2-10
Rø sogn
1. Rasmus Pedersen al landgilde, ægter og knægtepenge rester
2. Jep Kiøller – 13-1-0
3. Rasmus Hansen – 16-1-½
4. Markus Hansen – 8-2-15½
5. Lars Olufsen – 8-2-6½
6. Erich Rasmussen al landgilde rester
7. Anders Pedersen – 21-1-0
8. Hans Hansen – 12-3-7
9. Hans Svendsen – 6-3-15½
10. Frederich Hansen – 7-2-2
11. Niels Hansen – 18-1-9½
12. Laurids Hansen – 5-1-2 foruden avlspenge
14. Jens Ibsen – 11-0-13½
16. Rasmus Jørgensen – 18-0-15½
17. Hr. Christen Lind – 0-1-11
19., 20., 21., og 22 Rester alle med alt landgilde ægter og knægtepenge
24. Hartvig Andersen – 6-1-5
25. Jørgen Andersen – 15-0-12½
26. Mads Jørgensen rester al landgilde, ægter og knægtepenge
27. Oluf Mogensen – 19-0-0
vorneder
1. Peder Esbersen – 3-1-6
2. Jep Andersen – 8-2-0
3. Jonn Mogensen – 4-2-6
4. Oluf Pedersen – 0-3-4
5. Jens Pedersen – 4-2-6
6. Esbern Ibsen – 2-2-6
7. laurids Jensen – ægtepenge 2-1-0
8. Hindrich Lyllour – 11-1-8
9. Jens Rasmussen aulspenge 2-1-0
Restancerne er for 1682 fra Phillippe Jacobis dag til året efter. Hvis bonden der bor på gården intet havde at betale med , så skal ejermanden til gården betale de kongelige skatter og kontributioner.
DOM (pag. 240a) Rasmus Hansen i Rønne i sagen mod Ane sal. Hans Christophersen vedr. rejsepenge på 9 sdr. 1½ mark. Rasmus fremlagde kongens svar fra 19. august 1670 på en supplik skrevet af Jacob Rottensteen, Anders Lauridsen af Nexø, Jep Lauridsen, Hans Christophersen og Mads Hansen. Han fremlagde desuden en højesteretsdom fra 15. juli 1673. Herredsfogeden frikendte enken, da kravet skulle være rejst, da Hans Christophersen døde. Enken kunne ikke vide noget om denne gæld da hun indgik nyt ægteskab.
18. maj 1683 Pag. 240b
De 12 mand som skulle undersøge udmarksjordene ved Stangegaarden ad om at alle, der havde dokumenter eller fordringer skulle henvende sig inden næste ting.
Hans Persen i Riisbye i Klemensker stævnede Hans Persen på Baggegaardsgrunden for resterende jordebogsskat
Vefst Pedersen af Olsker i rettelagde, i sagen mod Jens Andersen, et pantebrev på 60 sdr. med antegnede transport af Hans Svendsen i Rutsker den 4. april 1683. Jens Andersen mødte i retten og erklærede at han ville indfri pantebrevet.
Vefst Pedersen fremlagde en hjemtingsdom den 19. juli 1672 i sagen mod Ane sal. Hans Christophersen. han efterlyste stadig en udskrift af skiftet efter Anders Nielsen.
1. juni 1683 Pag. 240b
Efter klage fra Karen, sal. Mads Smid til August Dechner, stævnede fuldmægtig Jørgen Gregersen Anders Jørgensen på Haldegaard i Olsker for at have begået vold mod enken denh 19. maj. Som vidner var indkaldt Vefst Pedersen, hans Hansen på Myregaard og Hans Madsen alle fra Olsker. Vefst Pedersen på Maagaarden fortalte at han – efter sandemand Jørgen Pedersens tillysning på kirkestævnet den 13. maj – havde været med at syne sognets gærder. Anders Jørgensens gærde var meget “brøstfældigt”. De ville derfor som straf pante en agedyne hos Anders Jørgensen. Da dette blev diskuteret på gårdspladsen. Anders Jørgensen benægtede sin uskyld. Medens dette skete kom Karen sal. Mads Smids gående og sagde “Gud bevare os, hvorledes er det fat oc min kiere Anders Jørgensen, er det iche saaledes. Da svarede Anders Jørgensen: Kommer du her din Smidde Sladder oc Sladertaske, du skulle faa Scham. Nej det er ieg, Karen Mads Smids, her kommer, slaa icke mig. I det samme slag hand hende med vogn Kieppen, at det smalt” Efter det tredje slag faldt hun til jorden. Vefst Pedersen og Karens søn Lars Madsen kom tilstede og fik hende op. Hun havde “slået sin arm i stykker”.
Anders Jørgensen var ikke mødt på tinget. Jørgen Gregersen fremlagde besigtigelsesbrevet, som sandemanden havde beordret skulle udfærdiges. endvidere blev mester Simon Holst’s attest af dato 1. juni fremlagt. Begge attester viste hvordan Karen var blevet slået. Amtskriverens fuldmægtig Jørgen Gregersen mente, at sagen var fuldstændig belyst og at Anders Jørgensen kunne dømmes efter 3. bogs 26, 27, 30 og 32 kapitler betale til de fattige, enkens lidelser og udgifterne til bartskæreren og alle andre omkostninger. Sagen skulle forelægges på næste ting og dommen afsiges.
Hellevig sal. Claus Jensen i Hasle stævnede Hans Aristsen i Riisby for at bekræfte, at han havde solgt en blakket stud til hende i flg. et “Hjemmelsbrev” udgivet den 4. maj. Hans Aristen vedstod salgte (?).
Jørgen Jørgensen i Vestermarie fremviste i retten en 8 mands skønsforretning over den 18. gård i Olsker fra 30. juni 1682.
Jørgen Jørgensen stævnede Hans Clausen i Rutsker for fængselspenge – i alt 17 mark, som Jørgen Jørgensen havde betalt for ham til rådmand Hans Olsen i Rønne. Hans Clausen ville svare på næste ting.
Dom afsagt mellem Jørgen Jørgensen og Mogens Ibsen i Olsker – indføres senere.
Dom afsagt mellem Vefst Pedersen og Jens Andersen, som ligeledes indføres
Vefst Pedersen fremlagde en lovbydelse fra 10. marts 1676 i sagen mod Ane sal. Hans Christophersen på den 3. gård i Olsker. Begge parter lod sagen gå til doms.
Jørgen Pedersen i Olsker stævnede sin fader Peder Nielsen i Svaneke og sin svoger Niels Jensen i Nylars, sin halvbroder Niels Nielsen, samt til en 12mands “opkrævelse” af den 8. gård i Olsker – Brogaard,. Han startede sagen på egne og sin halvbroder Peder Nielsens vegne.
DOM (pag. 242b) mellem Jørgen Jørgensen i Vestermarie og Mogens Jensen i Olsker for en gæld på 7 sdr.. Gælden stammede fra Mogens Jensens “formand” Lars Jørgensen, som boede og døde på den 18. gård i Olsker. Skiftet efter Lars Jørgensen stammede fra 12. juni 1673. Mogens Jensen mente at efter 10 år kunne man ikke gøre krav på beløbet. Men dommeren dømte ham alligevel til at betale, da der efter skiftet i 1673 havde været aftalt, at fordringen skulle blive stående i boet.
DOM (pag. 242b) i sagen mellem Vefst Pedersen i Olsker og Jens Andersen i Rutsker. Vefst Pedersen havde krævet 60 sdr. i jordepenge for den 5. gård i Rutsker, som Vefst Pedersen havde købt af Lars Mogensen i Vestermarie sogn. Panthaver Hans Svendsen, tidligere ejere af gården med flere, gør at sagen er ret indviklet. Jens Andersen blev dømt til at indfrie hele gårdens værdi 135 sdr. inden 8 uger.
22. juni 1683 Pag. 243a
Læst kgl. trykte forordning om betlere.
Peder Hansen i Bagergaard i Rutsker vedstod et pantebrev på 80 sdr. som han havde udgivet til kirkeværge Thor Pedersen dat. midfatse 1683.
Anders Jørgensen på Haldegaarden i Olsker fremlagde sit skriftlige redegørelse om slagsmålet i sagen, som amtskriverens fuldmægtig havde startet imod ham. Han ville føre vidner på næste ting.
Fenrik Jørgen Joensen med sine 12 mand aflagde “sit tov og forretning” på udmarken ved Stangegaard i Klemensker sogn – bliver indført senere.
Formanden Jørgen Joensen og de 12 valgte mænd efterlyste oplysninger fra arvingerne af Brogård i Olsker. Peder Nielsen i Svaneke læste sin skriftlige redegørelse i sagen. Et pantebrev på 80 sdr. fra 23. febr. 1623 som han havde fra afdøde Peder Lauridsen, samt et skiftebrev efter afdøde Niels Boesen i Klemensker fra den 16., 17. og 18. november 1653. desuden læstes et afkald fre 2. oktober 1657.
Fenrik Jørgen Joensen havde lovligt tre gange før Sankt Hans opsagt Hans Aristsen i Riisbye på den 54. og 55. gård i Klemensker til fraflyttelse til midfaste 1684.
Amtskriver August Dechner beviste at han havde opsagt ritmester Westerwalt på Simblegaard, Niels Ambrusen og Berild Clausen af de kgl. vornedgårde til fraflytning til midfaste 1684.
Jens Mogensen i Rosendale i Rutsker beviste at han havde opsagt øde gårdsted nr. 13. i Klemensker til kgl. amtsskriver. Han ville ikke efter st. Hans 1684 betale for denne gård, som er for ringe, med mindre at han kunne få afslag i skatterne.
Oluf Jensen i Rø sogn havde stævnet Mads Jørgensen i Rø sogn for at hans hopper er forsvundet. Mads Jørgensen var ikke mødt.
DOM (pag. 244a) 12mandsforretningen på Stangegaards udmark i Klemensker blev afsagt. Ingen af naboerne til Strangegaards udmark havde fremsagt krav på jorden, så de tolv mænd måtte lade 8mands forretningen fra Nørre herredsting 1649 stå ved magt. Mads Olufsen Væver skulle frit kunne råde over sit fortov. Amtskriveren havde foranlediget 12mands forsamlingen at sætte skelsten til Hans Kofoeds frivornedgård, Kantedamgaarden, Mads Olsen og Mads Hansen i Skarpeskade (Skarpeskoven). Mads Væver var ikke tilfreds, da det aldrig havde lykkedes han at bringe jorden i avl.
29. juni 1683 Pag. 244a
Rasmus Jensen, sognepræst i Vestermarie sogn havde stævnet sognepræsten til Rønne og Knudsker Chresten Skatwing. Som vidne i sagen var indkaldt Lars Hansen Frost, som nu boede i Rø Sogn. Han skulle fortælle hvor meget han havde betalt i leje for præstegaarden i Knudsker. Lars Hansen var ikke mødt, så sagen blev udsat til næste ting.
Vefst Pedersen i Maegaarden i Olsker beviste at han havde opsagt Jens Andersen på den 5. gård i Rutsker til fraflytning Sankt Hans 1684. Årsagen oplyste Vefst Pedersen var, at Jens Andersen trods forbud, havde foretaget ulovlig træhugst i skoven.
Sognepræst Poul Ancher havde lovligt udsat Rasmus Abrahamsen af den 4. gård i Rutsker til fraflytning midfatse 1684.
Niels Nielsen, tidligere sandemand i Olsker og Niels Jensen i Nylarsker sogn fremlagde deres indlæg i 12mands sagen om Brogaard i Olsker.
Oluf Jensen af Rø sogn efterlyste en rødstjernet hoppe som han havde miste i foråret.
13. juli 1683 Pag. 244b
Blev bekendtgjort plakat af 23. juni 1683 om at der inden 3 måneders forløb skal dømmes efter den nye lovbog.
Kgl. forordning om den militære stands indkvartering i købstæderne, samt om de nationale regimenters kvarterer.
Læst kgl. forordning om manufakturer, samt forordning om klædedragter.
Amtskriveren ønskede dom afsagt over Anders Jørgensen, der havde slået smedeenken ned med en stang. Anders Jørgensen havde ikke mere at tilføje end hvad han på forrige ting havde fremlagt skriftligt. Sagen gik derfor til doms.
Lars Hansen i Rø fremstod efter sidste tings anmodning om vidnesafhøring. Han havde skrevet sit beretning om lejemålet af Knudsker kirkes gård, som blev læst og påskrevet. Hr. Chresten var ikke mødt for at give sit gensvar. Derpå kunne Hr. Rasmus få udstedt et virdnesbyrd om sagen.
Jørgen Pedersen i Olsker fremlagde sit skriftlige indlæg om Brogaard i Olsker, hvorefter de 12 mand kunne gå i gang med sin forretning og afsige sin dom.
Hans Christensen i Klemensker kom, på vegne af sin moder Karen sal. Chresten Pedersen, ønskede at få 8 mænd til at taksere og værdisætte den 58. gård i Klemensker. Amtskriveren udvalgte derefter 8 mand til at foretage forretningen med Hans Knudsen som formand.
Hans Christensen beviste at han havde lovligt opsagt Christen Herlufsen til fraflytning af den 58. gård inden midfaste 1684.
Lars Hansen i Rø stævnede Rasmus Hansen i Rø sogn for skadesgæld, efter at han havde drevet sit kvæg gennem hans eng. Rasmus Hansen blev pålagt at møde på næste ting.
DOM (pag. 245b) Jørgen Jørgensen sagsøgte Anders Jørgensen på Haldegaard i Olsker på vegne af sin myndling Morten Mortensen. Sagen drejede sig om 5 års leje af den 18. gård i Olsker, som Anders Jørgensen havde boet. Via en lejekontrakt kunne det ses at lejen årligt var 5 sdr. og kravet var altså 30 sdr, tillige med en erstatning på 25 sdr. for ulovlig skovhugst, som en 8mands forretning fra 30. juni 1682 viste. Anders Jørgensen mente ikke at han burde betale noget, da han havde repareret gården for 71 sdr. Skovhugsten var sket med Jørgen Jørgensen og Jens Hansen fra Vystebys vidende og godkendelse. træet var brugt til reparationsarbejdet. Anders Jørgensen mente tværtimod at de skyldte ham penge. Dommeren kunne ikke dømme Anders Jørgensen til at betale, da en påstået 12mandsforretning fra før overtagelsen af gården ikke kunne fremvises som bevis for, at gården havde været i god stand, da den blev lejet ud.
10. august 1683 Pag. 246a
Jens Abrahamsen i Klemensker stævnede Berild Clausen på Bjørnegaard til “domsfornyelse”, dat. 20. juni 1679.
Hans Christensen i Pilegaarden i Klemensker stævnede Christen Herlufsen i Marevad for rente og omkostninger – 25 sdr. 2 mk. 4 sk. samt efter en 12mands dom 15 sdr. og efterfølgende rente i følge skiftebrevet efter hans afdøde fader Christen Pedersen. Christen Herlufsen ville svare på næste ting.
Christen Herlufsen i Marevad stævnede Hans Christensen i Pilegaarden i Klemensker ang. den 58. gaard så vel som det pantebrev, som Hans Christensen havde i gården. Christen Herlufsen tilbød 100 rigsdaler i småmønt. Hans Christensen erklærede, at han ville modtage tilbuddet, men først efter at han havde fyldestgjort de øvrige krav, som han havde til ham.
Hans Clausen i Rutsker stævnede – ved hjælp af Peder Hansen og Valentin Hansen i Klemensker – byskriver i Rønne Mads Pedersen, som var fuldmægtig for Jens Jensen Aalborg i København. Sagen handlede om, at han ikke havde villet stille “borgen” i sin sag og at Jens Jensen derfor ikke kunne kræve ham for summen. Han ville indkalde følgende vidner: Hans Pedersen i Rutsker, Christen Herlufsen i Klemensker, Oluf Rasmussen i Rutsker, hans fader Claus Hansen og Boede Jensen i Hasle. Mads Pedersen var ikke mødt. To vidner Hans Pedersen og Christen Herlufsen fortalte, at de var blevet kontaktet af Hans Clausens moder Elsebet, som bad dem om at rejse til Rønne og tilbyde Mads Pedersen borgen for at slippe Hans Clausen fri af Rønnes rådhuskælder indtil hans fader Claus Hansen var kommet tilbage fra København, hvor han var indstævnet for højesteret. Mads Pedersen nægtede at modtage borgen, men sagde, at så snart Hans Clausen havde betalt sin gæld, ville han blive sluppet fri.
Endnu fremstod Bone Jensen fra Hasle og Oluf Rasmussen fra Rutsker sogn og fortalte at de den 17. oktober 1682, på vegne af Hans Clausens fader Claus Hansen, var i Rønne. Deres ærinde var at tilbyde Jens Jensen at stille borgen for Hans Clausen, således at han kunne slippe ud af sit fængsel og føre sin egen sag. Jens Jensen svarede nej, først når han havde “fyldestgjort Landsdommen, saa skulle han slippe”. De ville stille borgen for gælden indtil højesteret havde afsagt sin dom.
Dernæst blev faderen Claus Hansen afhørt. Han havde også flere gange været i Rønne for at stille sikkerhed for sin søn, men forgæves. Bone Jensen havde tilbudt rede penge eller gods. Hans Clausen fik herefter sit tingsvidne udskrevet.
Jens Jacobsen, rådmand i Rønne stævnede ritmester Westerwalt på Simblegaard for gæld på en obligation fra 8. oktober 1680 til Henrich Drejer i København, som var blevet overdraget af Jens Jacobsen. Obligationsgælden var på 33 rdr., som tillige med renter og salg af andre varer udgør 50 rdr. Westerwalt var ikke mødt og en af tingbudene kunne oplyse at ritmesterens datter havde oplyst, at han og hans hustru var rejst til København. Datteren mente at de havde talt sig til rette med Jens Jacobsen. Jens Jacobsen fortalte, at ritmesterens kæreste havde rigtignok været hos ham med gode løfter om betaling, men det var ikke sket.
Vel fornemme mand Byfoged Valentin Dechner havde stævnet Jørgen Rasmussen i Olsker for 10 mark gæld. Jørgen Rasmussen absenterede og dommeren dømte ham derfor straks til at betale inden 15 dage.
Kaptajn Peder Kofoed stævnede ritmester Westerwalt for 1½ tønde smør – sagen skulle føres på næste ting.
Laurids Hansen i Rø vil føre vidner mod Rasmus Hansen om den skade der var sket på hans eng.
DOM (pag. 247b) mellem Vefst Pedersen og Ane sal. Hans Christophersen i Klemensker afsagt den 10. maj (men ikke indskrevet) Visse passager er ulæselige da der er brugt dårligt blæk (ikke læst)
24. august 1683 Pag. 248a
Landsdommeren havde ikke fået anordnet en ny skriver, så det var amtskriver August Dechner, der selv skrev denne dag.
Læst kgl. forordning om vægt og mål, dat. 1. maj 1683. Samt forordning om jagt, dat. 23. juni. Om Giethuset og hospitaler, dat. 23. juni, Om hvorledes sager skal føres i Højesteret, dat. 26. juli 1683. Og om bagerlaugets artikler, dat. 23. juni 1683.
Kaptajn Peder Kofoed fremlagde sin redegørelse og ritmesterens gæld til ham på 21½ tønde smør eller i penge 33 daler. Westerwalt var ikke tilstede og havde meddelt, at han ville føre sin sag på næste ting.
Christen Herlufsen opbød 100 rdr, samt 15 daler i rente til Hans Christensen. Hans Christensen ville ikke modtage dem sålænge Herlufsen ikke havde betalt efter landdommerens dom fra den 19. november 1678. Herlufsen tog sine penge til sig igen og ønskede nu dommen afsagt.
De 12 mand afsagde deres forretning/dom vedr. Brogaard – som senere skulle blive indskrevet i tingbogen.
Vefst Pedersen i Olsker stævnede Jens Andersen i Rutsker til 8mands “opkrævelse” vedr. den 5. gård i Rutsker, hvor han boede.
Dom afsagt over Anders Jørgensen i Olsker – som senere skal blive indført.
Laurids Olsen i Rø stævende Erik Rasmussen i Rø. Sagen skulle forklares på næste ting.
DOM (pag. 248a) Amtskriver og ridefoged August Dechner førte sag for enken efter Mads Smid mod Anders Jørgensen i Olsker. Den 13. maj havde Karen sal. Mads Smid sammen med Vefst Peersen og andre kommet til Anders Jørgensen ved midnatstid for at pante ham for en bøde. Anders Jørgensen havde forsvaret sig med at det var mørkt og at han havde slået Kanen med en kæp, da hun havde revet ham i håret. Han havde slået hende med en kæp så hendes arm var blevet slået i stykker. Dommeren gav Anders Jørgensen ret, at de ikke skulle have pantet ham midt om natten, derfor kunne han ikke dømmes, men dog burde han ikke have slået så hårdt, at hende så hun måtte til behandling under bartskærerens hånd. Han blev idømt at betale bartskæreren.
DOM (pag. 248b) 12mandsforretning fra 4. juni på den 8. gaard i Olsker, hvor Jørgen Pedersen bor.
Stuelængen. Fra den vestre ende erder 3 stolperum med loft og kælder under er 9 daler. Dernæst 1 stolperum krubbehus for 2 daler. Stue på 3 stolperum med vinduer, døre, tilde og panel for i alt 9 daler. Et stolperum forstue 2 daler. Steggerhus og brøggers med kjælder og bagerovn i alt 4 stolperum for 8 daler. Endnu 2 stolperum med gammel tilde, 3 daler. Endnu 1 stolperum med nogle nye brædder over. 1 daler 2 mark.
Østre længe med 1 stolperum port på den nørre ende og 9 stolperum længe, sat til 6 daler 3 mark.
Den søndre længe på 15 stolperum til daler
Den vestre længe. Imod syd 5 stolperum med hække og krybber 5 daler, 1 stolperum kalvehus 3½ mark, 1 stolperum huggehus med låsfast dør og tilde, sat til 1 daler 2 mark, Nok 3 stolperum herberghus med 2 gl. vinduer og en låsfast dør med “billig godt tilde” 6 daler.
Huset beløber sig til 64 daler 3½ mark.
Sædejord. Efter samfrændedom fra 3. november 1643 er det på 21 tønder land – 21 sdr.. Havrejord 57 tønder land efter gl. brug 58 daler, Engebund 37 læs af værdi 37 daler.
Herlighedsværdi: Skov og skovbund – over og underskov er meget forringet. Skov, møllested, kålhave, gårdsrum og anden gårdens tilliggender er sat til 65 daler 3 mark.
Alt i alt 245 sdr. 2½ mark.
Med “vore underskrifter og karemærker”
Af gårdens værdi på 245 daler 2 mark og 8 skilling tilhøre faderen Peder Nielsen 40 sdr., som tilkom ham, da han havde indfriet et pantebrev dateret 8. september 1625 fra Peder Lauridsen fra Rosendale, som havde Brogård i pant for 80 sdr. Peder Nielsen forlangte 100 sdr. i jordepenge efter sin salige hustrus skifte den 16., 17. og 18. november1653. Som bornholmsk sædvane skulle den yngste søn have gården. det var Jørgen Pedersen mod at betale 6 daler til de tolv mænd. Broderlod er 57 daler 2 sk. (3 brødre) og en søster der fik 28 daler 2 mark.
DOM (pag. 249b) Hans Christensen i Klemensker sag mod Christen Herlufsen. Hans Christensen førte sag for sin moder Karen sal. Chresten Hansen. Hans Christensen mente, at hans moders pantebrev, samt de penge Chresten Herlufsen skyldte, oversteg den værdi som den 58. gård havde i flg. en 12mands samfrændedom. Dommen lød på, at Herlufsen skulle betale den tidligere landstingsdom og renter at den i ejendommen stående kapital, og hvis han gjorde det, kunne han blive boende på gården.
12. oktober 1683 Pag. 250b
Hans Jensen Bidstrup i Vestermarie stævnede Klemenskers sognepræst Oluf Jensen Aalborg til domsfornyelse (Nørre herreds ting den 2. juni 1682).
Mogens Jensen i Rosendale i Rutsker stævnede Christen Herlufsen i Marevad for “skadevold”. Michel Hansen og Niels Jensen Fynboe (?) i Rutsker og Niels Lauridsen i Klemensker blev indkaldt som vurderingsmænd på skaden. De tre vidner fortalte, at efter Mogens Jensen havde skrålagt sin havre på Torpegaards stelen, havde Christen Herlufsen ført sit kvæg over ageren med skade på kornet. Christen Herlufsen ville føre egne vidner på næste tid.
Laurids Hansen i Klemensker havde stævnet Thor Pedersen i Rutsker for 8 sdr. som “restere på et håndskrift på Bagergaarden i Rutsker”. Thor Pedersen ville svare på næste ting og Laurids Pedersen ville føre vidner.
Laurids Olsen ville have dom over Erich Rasmussen i Rø for sag om 1 daler 12 skilling. Erik Rasmussen ville betale for at undgå dom og yderligere omkostninger.
Ambjørn Jensen på Margrethe sal. Hermand Simmers vegne i Rønne stævnede ritmester Westerwalt i Klemensker for 42 sdr. gæld som han skyldte hendes afdøde mand i flg. skiftet den 16. maj 1683. Westerwalt blev pålagt at møde på næste ting.
Ritmester August Dechner eviste at have stævnet følgende for resterende skatter: I Olsker: 4. Hans Rasmussen, 9. Niels Nielsen, samt gård nr. 7.
Herredsfogeden efterlyste ritmester Westerwalt i sagen som Jens Jacobsen Roemand i Rønne. Da han ikke var mødt på tinget måtte herredsfogeden afsige dom. Han skulle inden 15 dage indløse sin obligation på 33 Rdr + rente + omkostninger samt 12 rdr som “Boggæld” .
Amtskriver August Dechners tjener Ambjørn Jensen stævnede Hellevig sal. Claus Jensen i Hasle med lauværge Hans Andersen ang. en blakhjelmet stud hos Hans Aristsen på den 55. gård i Klemensker. Studen var af Herredsfogeden udvalgt som betaling af resterende skatter. Herredsfogeden måtte vige dommersædet til birkefoged Hans Jørgensen i Allinge og Sandvig i flg. ordre fra amtmand von Hatten. Sagen var at Herredsfogeden den 30. maj rejste rundt i sognet sammen med hans tjener Jørgen Gregersen og tingbudene for at indkræve skatter. For den 54. og 55. gård i Klemensker besigtigede de en stud, der af tingbudene blev vurderet til 8 sdr. Studen blev afsat til at betale en del af restancerne. Studen blev senere solgt til Hellevig sal. Claus Jensen. Trods forbud for salget havde Hellevig taget studen tilsig, selv om den tilhørte kgl. majestæt. Studen var udlagt som betaling for gæld i 1680 og Hans Anristen indrømmede, at han havde solgt studen til Hellevig.
19. oktober 1683 Pag. 252a
Thor Pedersen i Rutsker fremlagde sit skriftlige indlæg mod Lars Hansen i Klemensker
26. oktober 1683 Pag. 252a
Ingen sager
2. november 1683 Pag. 252b
Jens Andersen i Rutsker lovbød den 5. gårds sæde om nogen var i slægt eller andet og som ønskede at indfri den.
Herredsfogeden ønskede svar af ritmester Casper Hindrich Westerwalt. Peder Hansen meddelte at ritmesteren havde lovligt forfald og ville have udsættelse til næste ting.
9. november 1683 Pag. 252b
Westerwalt ønskede uvildige mænds gennemgang af Margrethe sal. Hermand Simmers regnskabsbog for at likvidere alle poster, således at majestætens nye lovbogs 1. kapitel 5. kapitel og 14 artikel siger. Mads Jensen og Hans Pedersen fra Rutsker skulle rejse til Rønne og kikke på regnskabsbogen.
Jens Andersen i Rutsker fremkom med den anden lovbydelse af den 5. sædegaard.
Adser Andersen i Klemensker lod læse et pantebrev på 100 sdr. udsted til Lars Michelsen i Kirkegaarden. Pantet var sat i hans iboende gaard i Klemensker.
23. november 1683 Pag. 253a
Ritmester Westerwalt stævnede Niels Ambrusen for skadesgæld. Niels Ambrusens svin havde forleden sommer ødelagt hans rug. Han førte to synsmænd: Jørgen Hansen og Hans Aristsen i Klemensker, der havde skønnet skaden til 2 tønder rug. Niels Ambrusen mente at ritmesteren skulle bevise, at det var hans svin, der havde ødelagt hans rug. Ritmesteren mente, at det havde han bevist sagen ved at fange svinene og at Ambrusen havde afhentet dem hos ham.
Bendt Hansen i Klemensker havde stævnet Niels Ambrusen for gæld på 11 daler 2 mark 14 sk., som det blev registreret ved hans afdøde hustrus skifte fra den 28. marts 1682. Ambrusen mente, at han kun skyldte 7½ daler. Begge parter ønskede dom.
August Dechner havde indkaldt Peder Jørgensen i Klemensker og tiltalt for at have begået “overlast” sidste sommer mod sin foresatte officer kvartermester Oluf Staale. Peder Jørgensen havde råbt of skreget og skudt ind i husene, hvor Staale boede. Hans Børn havde været i stor fare. Uden årsag havde Jørgensen uden ordveksling startet slagsmål, krævet tobak, udskåret det højre øre på en fattig mand Laurids Olsen i Vestermarie, som nu er kommet i sådan elendighed, at han ikke kan ernære sig selv. Jørgensen bør dømmes efter 6-7-1 og 15 artikel. Peder Jørgensen var ikke mødt
Anders Pedersen i Rø sogn stævnede Erik Rasmussen i Rø for obligationsgæld på 10 sdr. vedr. en obl. fra 15. februar 1665, samt en ander obligationsgæld på 8 sdr. fra 19. febr. 1664. Erik Rasmussen mødte ikke, men blev pålagt at møde på næste ting.
30. november 1683 Pag. 254a
Peder Jørgensen var heller ikke på dette ting mødt til afhøring/svar, ellers går sagen direkte til doms.
August Dechner stævnede Niels Ambrusen for resterende skatter.
Jens Andersen i Rutsker lovbød for tredje gang den 5. gaard og atte var der ingen der gjorde krav på gården. han kunne således sælge gården til hvem som helst.
Dom (pag. 254a) afsagt mellem Bendt Hansen og Niels Ambrusen på gæld. Dommeren afsagde en kort og klar dom, der pålagde Ambrusen at betale tillige med sagsomkostningerne.
7. december 1683 Pag. 254b
Poul Rasmussen i Nyker stævnede Lars Larsen i Rutsker i anledning af et skiftebrev efter afdøde Peder Evertsen, som havde boet på den 9. gård i Rutsker. Lars larsen ville svare på næste ting.
Jørgen Hansen på sin søn Peder Jørgensens vegne bad om udsættelse af sagen, da sønnen havde lovligt forfald.
21. december 1683 Pag. 254b
Flere stokkemænd eller tingbude kunne ikke komme, så tinget blev udsat til det nye år.
18. januar 1684 Pag. 254b
“Løjtnant Peder Zandersen paa Kyndegaard lod læse een af Ritmester Westervaldt til Capitaine Jens Koefoed udgifuen Transport Dateret Kiøbenhafn d. 8. November 1666, Liudende paa En gaard i Nydcher sogn, som Westerwalt sig af Hans Esker (?) udi Dantzig sig tilforhandlet hafr som samme Transport i sig self” samtidigt læstes et skøde på samme 37. gård i Nyker som Casper Westervalt skødede til Kaptajn Jens Kofoed, dat. Bornholms landsting den 13. marts 1667. Peder Zandersen lod også læse skødet på samme gård, hvor Jens Kofoed skøder til ham.
Poul Rasmussen i Nyker efterlyste igen en 12mands dom og kontrakt på den 9. og 4. gård i Rutsker sogn. Lars larsen fremlagde denne efterlyste 12mnads dom. Poul Rasmussen ville “tage en mand” som kunne undersøge sagen for ham.
Jørgen Hansen læste på sin søns vegne et forlig, som han havde indgået med Lars Olsen vedr. deres slagsmål.
Amtskriverens fuldmægtige Jørgen Gregersen ønskede dom i den førte sag (Skattesag?).
Berild Clausen på Oluf Jensens vegne (sognepræsten?) stævnede Anders Pedersen på den 49. gård for tiende for året 1682 og 83 – 1 tønde byg og 1 helgens skæppe og 1 tønde havre.
Berild Clausen beviste med Hans Johansen og “gammel Andersen” at have stævnet Hans Madsen som opholder sig i Klemensker ang. “skældsmål”, som han havde forøvet på Klemensker kirkegård den 23. december. Endvidere indkaldtes Christen Pedersen Møller og Lars Pedersen i Klemensker som vidner til skændsmålet mellem Hans Madsen og Berild Clausen. Hans Madsen var ikke mødt. Christen Pedersen Møller fortalte om at han i foråret 1682 havde været hos Berild Clausen, medens Hans Madsen blev konfronteret med to “Muler” [muleposer til heste]. Hans Madsen indrømmede, at han havde taget dem en sen nattetime, medens han var kommet forbi Bjørnegaard. Han havde fyldt dem med havre og gået hjem. Samme historie bekræftede Lars Pedersen. Aftalen var, at for denne forseelse, skulle han betale Berild Clausen 3 sdr. inden Mikkelsdag, samt betale øvrigheden, hvad den skulle have (mulkt til fattige). Som pant skulle han stille en krumrygget hest.
Amtskriveren spurgte herredsmændene og tingbudene om der var modtaget bøder, forligspenge ved tyveri, slagsmål eller andre bøder i årene 1679, 80, 81, 82 eller 83. Ingen angav noget og intet var at finde ved gennemsyn af tingbogen, der tilhørte kongen.
1. februar 1684 Pag. 256a
Philip Rask af Rønne stævnede Hans Arristsen af Riisby i Klemesker sogn for 1 tønde salt han havde fået for 3 år siden. Hans Arristsen var ikke tilstede. han blev dømt til at betale inden 15 dage.
Philip Rask stævnede Niels Larsen fra Skarpeskade for 6 mark. Niels Larsen var ikke mødt og blev umiddelbart dømt til at betale inden 15 dage.
Oluf Jensen i Klemensker stævnede Lars Hansen i Munckegaard for resterende tiende for årene 1681, 82 og 83 – årligt 1 skæppe rug (24 sk) 1 tønde byg (5 mark) 1 tønde havre 2½ mark, 1 helgensskæppe (1 mark), Påskerettighed (1 mark), lam og gås (3 mark) hvilket for tre år beløb sig til 10 sdr. 2 mark.
Jørgen Hansen i Riisby undskyldte på vegne af Hans Madsen, at han ikke kunne komme på tinge og forsvare sig i mod Berild Clausens beskyldninger. Berild Clausen ville have dom i sagen.
Peder Jacobsen, degn i Klemensker sogn, stævnede Lars Hansen i Skinderby for helgensskæppe, påskerettighed for 1681, 82 og 83 i alt 1 mark 10 skilling pr år. Lars Hansen ville svare på næste ting.
Degnen Peder Jacobsen stævnede Hans Sæder i Klemensker for helgensskæppe for 1682 og 83 i alt 2 mark og 1 påskerettighed for 1683 til 8 skilling. Hans Sæder var ikke mødt og blev derfor umiddelbart dømt til at betale inden 15 dage.
Morten Hansen i Rutsker stævnede Herlof Hansen i Rutsker for et hest, som han leveret, men ikke fået betaling for.
Lars Larsen i Rutsker aflagde sit skriftlige indlæg i sagen mellem ham og Poul Rasmussen. .
Claus Krøger af Rønne stævnede Christen Herlufsens i Klemensker for gæld på 1 daler og 14 skilling efter hans salige formands bog. Endvidere stævnede Claus Krøger stævnede samtidigt Svend Hansen for gæld på 2 daler 5 skilling. Ingen af de sagsøgte var mødt og de blev umiddelbart dømt til at betale.
Jens Pedersen i Rø sogn stævnede Jens Skomager i Rø sogn for “brøst” for 11 daler på den 5. vornedegaard, hvor Jens Skomager boede for 6 år siden og hvor Jens Pedersen nu bor. Alt efter en 4mands skøn af dato 23. juni 1682.
Esbern Rasmussen fra Olsker stævnede Esbern Esbernsen i Faargaard (?) for 3 mark 2 skilling som han skulle have lånt. Esbern Esbernsen benægtede. Herredsfogeden ville have Esbern Esbernsen til at bevise, at han intet skyldte eller om han ville afgive sin “saligheds ed”.
15. februar 1684 Pag. 257a
Philip Rask af Rønne stævnede Niels Nielsen af Bredsensgaard i Olsker for gæld på 3 sdr. til sal. Hans Isachsen. Gælden fremgik af skiftet. Niels Nielsen mente at han havde betalt for “Rødt Bay” (?) og en egeplanke, men herredsfogeden mente ikke at han kunne fornægte, hvad der stod i Isachsens regnskabsbog og dømte ham til at betale.
Philip Rask stævnede Peder Larsen på Huglebjerg i Klemensker for manglende betaling af varer “af sin gård som han på Oluf Staale vegne rester”. Peder Larsen var ikke mødt og blev umiddelbart dømt til at betale.
Borgmester Oluf Svendsen stævnede Peder Ibsen i Klemensker for gæld til “begge hans formænds skifter”.
Bormesteren stævnede desuden Hans Esbernsen i Klemensker, Hans hansen i Olsker og Jens Hansen i Rutsker for gæld.
Peder Michelsen i Hasle på vegne af Ingeborg Erichsdatter stævnede Anders Gregersen i Klemensker for gæld på 9½ mark. Da Gregersen ikke var mødt blev han dømt umiddelbart af herredsfogeden til at betale inden 15 dage.
Borgmester Poul Koefoed af Svanerik lod læse en obligation på 36 sdr. udstedt af Hans Christensen i Klemensker, dat. 2. ferbuar 1684.
Herredsfogeden efterlyste Lars Hansen af Munkegaard så han kunne forsvare sig imod Hr. Olufs anklage om gæld på 10 daler 2 mark. Hvis ikke han kom på næste ting ville han blive dømt.
Berild Clausen mødte på vegne af sognepræsten hr. Olufs vegne og ønskede dom i sagen mod Hans Madsen om manglende tiendebetaling.
Thor Hansen i Klemensker stævnede alle mænd i herredet, som ikke havde betalt ham rejsepenge i flg. dommen den 11. februar 1681.
Lars Larsen i Kierregaard blev “påråbt” om han havde noget imod anklagen, som Poul Rasmussen havde startet. Da han ikke var mødt blev sagen optaget til doms.
Morten Hansen fremlagde sit skriftlige indlæg mod Herluf Hansen. Herluf ville svare til næste ting.
Esbern Esbernsen meldte afbud via Lars Olsen. Han ville svare på næste ting i sagen imod Esbern Rasmussen.
Peder Hansen Sandemand efterlyser ejeren til en brun hoppe med hvid forfod, som går hos ham.
22. februar 1684 Pag. 258a
Esbern Esbernsen fremlagde sit skriftlige indlæg mod Esbern Rasmussen, med påstand om at Esbern Rasmussens saligheds ed var forkert. Ingen af parterne ville fremføre vidner, så sagen blev optaget til doms.
Karen Jens Jacobsen stævnede Hans Sæder i Klemensker for gæld i følge hendes regnskabsbog på 7 sdr. 3 mark 12 skilling. Hans Sæder var ikke mødt og blev således umiddelbart dømt til at betale inden 15 dage.
Borgmester Oluf Svendsen stævnede Lars Olsen i Rø sogn for 35 sdr. 3 mark 10 skilling efter ekstrakt. Lars Olsen var ikke mødt og blev derefter dømt til at betale beløbet inden 15 dage.
Hans Sandersen af Østermarie stævnede samtlige mænd i herred for rejsepenge. Stævningen var meddelt på samtlige sognestævner den 19. januar. Efter fuldmagt af 21. marts 1683 hvor han var valgt til fuldmægtig for samtlige af landets indbyggere til at rejse til kongen i København og at bede om fritagelse af den pålagte kop- og kvægskat. I følge fuldmagten og aftalen skulle han holdes skadesløs på rejsen. Flere af sognets mænd var til stede og de ville ikke acceptere stævningens lovlighed, da de mente, at de skulle være stævnet hver i sær på deres bopæl. Herredsfogeden mente at fremgangsmåden var i orden, da det sparede den fattige menige mand for store sagsomkostninger. De var blevet stævnet to på hinanden følgende sognestævner.
Efter tvivl om hvor herredsseglet var, kom det frem, at det forrige sommer var leveret til landsdommer Rasch, således at han kunne trykke seglet under Hans Sandersens fuldmagt. Herredsmændene var fortørnede over denne fremgangsmåde og de vidste ikke om det var blevet leveret tilbage.
Dom afsagt i sag mellem amtskriveren og Peder Jørgensen.
Lars Larsen i Kierregaard fremviste en dom fra 16. december 1681 i sagen mellem ham og Poul Rasmussen.
Berild Clausen lyste sagen mellem ham og Hans Madsen “in Seqvestro” til næste ting.
Herluf Hansen stævnede Morten Hansen i Rutsker for gæld. Peder Hansen stod frem og erklærede, at de to ellers var blevet forliget og akkorderet, således af Herluf Hansen skulle have en hest af Morten Hansen og som herefter var kvit for de skyldige 10 mark. Men hesten, som Herluf Hansen fik, var “udygtig” og ikke pengene værd. Hele sagen var startet i efterhøsten 1683 da kongens flåde lå ud for Sandvig. Morten Hansen var bådsmand på flåden og han havde bedt Hans Jørgensen og Anders Jensen om at gå til Herluf Hansen og bede om penge han skyldte (?) Herluf Hansen ville komme med sit skriftlige indlæg på næste ting.
Borgmester Oluf Svendsen ønskede dom i sagen mod Hans Hansen, der skyldte ham 3 daler 1 mark 9 skilling. Da han ikke denne gang var mødt, dømte herredsfogeden ham straks at betale.
DOM (pag. 259a) mellem amtskriver August Dechner og Peder Jørgensen i Klemensker. Sagen drejede sig om den overlast som Peder Jørgensen havde forøvet mod kvartermester Oluf Staale sidste sommer. Desuden skulle han have skåret højre øje af en fattig udbygger Laurids Olufsen i Vestermarie sogn. Det skulle være hændt i Laurids Ibsens gårdhus i Rønne. Peder Jørgensens fader Jørgen Hansen forsøgte at fortælle, at hans søn aldrig med “vred hu” var kommet til Oluf Staales gård og ej heller havde gjort noget der kunne være til børnenes fare. Med hensyn til udbyggeren, der havde mistet sit øje, var det, efter faderens mening, sket efter besøg i et ølhus og det ikke var med vilje. Det var indgået et skriftligt forlig med to vitterlighedsvidners underskrifter. herredsfogeden kunne derfor ikke dømme ham for groft vold, hvor han havde skåret eller stukket øjet ud på manden. Men han kunne dømme ham til at betale 4½ rdr. til kongens kasse for slagsmål. Mht. anklagen fra Oluf Staale, kunne intet bevises, så her slap Peder Jørgensen fri for straf.
7. marts 1684 Pag. 259b
Amtskriver August Dechner sagsøgte Lars Jensen i Rø sogn for at have begået vold mod en fattig mand fra Gudhjem ved navn Christen Pedersen, som han med “hunde og bøsse” skulle havde mødt i skoven. Bartskærermester Simons attest på Christen Pedersens skader blev oplæst. Lars Jensen spurgte amtskriveren om han havde fuldmagt til at spørge på vegne af Christen Pedersen. Amtskriveren svarede, at han ikke behøvede fuldmagt, men at han kunne handle efter kongens love om slagsmål. Lars Jensen fortalte, at han havde mødt Christen Pedersen i sin skov og at han havde været i gang med at hugge træ uden hans tilladelse. Han havde måttet forsvare sig, da Christen havde angrebet ham i skoven. Han måtte forsvare sin skov, hvis han skulle kunne betale sin landgilde.
August Dechner stævnede samtlige gårdmænd, som skyldte landgilde eller knægtepenge for årene 1679,80, 81, og 82. Herredsfogeden dømte alle til at betale inden 15 dage, hvilket alle sagde at de ville, undtagen Berild Clausen, som protesterede over stævningen.
August Dechner stævnede følgende for løsgængeri:
I Klemensker: Jørgen Hansens søn Peder i Riisbye, Mads Aagesens søn Hans, Boe Larsen, Niels Pouelsen, Hans Andersen i Krashave, Hans Andersen i Skinderby, Herluf Hansen på Tyndekulde og Hans Broder Hans, Hans Rasmussen, En dreng ved navn Niels i Bjørnegaard, Hans Jørgensen hos sin fader i Riisbye, Ditlof Jensen. Af kvindepersoner som ej tjente: Sidsel Oluf Plougs, Karen trommers, træskyede (?) Ellen, nok en Ellen – alle svenske på Duebjerg, Valentinsdatter Margrethe, et qvindfolk til Bendt Maar skomagers
i Rutsker sogn: Bendt Andesen tilforn udskreven bådsmand, Morten Hansen udskreven bådsmand, Send Møllers søn, Lars Hansen hos Mogens Pedersen i Rosendale.
I Olsker sogn: Kaldseddel er ankommet for sendt.
I Rø sogn: Skal læses til næste ting.
Amtskriveren stævnede Niels Madsen i det østre Gildesbo i Klemensker for at have begået lejermaal med Maren Nielsdatter i Rønne. Niels Madsen var tilstede og kunne ikke nægte lejermålet, men ville svare på næste ting.
Desuden stævnedes Margrethe Valentinsdatter, som havde fødte et barn. Hun skulle have været beligget på Møen af en karl ved navn Niels Hansen. Hun undskyldte at hun ikke havde betalt sin bøde på 12 lod sølv (= 6 rdr.), som hun blev dømt til i 1681. Hvis hun ikke kunne betale, skulle hun lide på kroppen efter lovens bogstaver.
Desuden stævnede amtskriveren Friderich, som tjene hos Caspar Hendrich Westerwalt og Inger (?) Herlofsdatter for lejermål begået i 1681. Herredets mænd bevidnede at samme Friderich var rejst fra landet. Inger Herlufsdatter mødte og nægtede ikke lejermålet. Hun blev dømt til at betale eller at lide straffen på kroppen.
Dernæst stævnede Peder Jørgensen i Klemensker, som skulle have begået lejermål med Maren Jensdatter i 1682. Maren opholder sig nu i Rønne. Peder Jørgensen var ikke mødt, men skulle indkaldes til næste ting.
Endnu indstævnede et skånsk kvinde ved navn Ellen før boede hun hos Bendt Maar, nu hos Peder Mogensen i ? for lejermål. Hun var ikke mødt.
Amtskriveren stævnede Morten Nielsen i Rutsker for at han efter 1679 medens han var i kongenstjeneste havde begaaet lejermål med Margrethe Jensdatter. Herredsmændene vidnede at barnefaderen var død på Gulland. Margrethe var mødt på tinget og vedkendte sin skyld.
Endvidere var Kirsten Olsdatter stævnet for lejermål i 1681, men hun viste ikke med hvem, da det var sket med en fremmed mand hun havde vist vej fra Berild Clausen, hvor hun boede, op til Ruts kirke og på vej til Slottet.
Endnu var Margrethe Ibsdatter stævnet for anden gang at have begået lejermål med Peder Hansen, hvilken sag skulle føres til doms på næste ting.
Mads Andersen i Olsker sigtedes for lejermål i 1679 med afdøde Kirsten Pedersdatter. Mads Andersen var mødt. Han vedkendte sig lejermålet, men ville aflægge et vidnesbyrd på næste ting.
Hendrich Hjulmager som havde Anne Lafougedt (?) besovet i 1679. Han var en gammel mand og havde ægtet kvinden efterfølgende. derfor slipper han med at betale 4 lod sølv og for kvinden det halve.
Endvidere stævnedes en af kongens jagtbetjente ved navn Koefuell i Rø, som var i landet i 1681 for at fange levende vildt. han havde besovet Hanne Madsdatter. Hverken karl eller kvindfolket var mødte.
Dernæst Rasmus Erichsen og Kirsten Madsdatter som sigtedes for lejermål i 1682 – ingen var mødte.
Dernæst Rasmus Hansen af Rø og Ellen Erichsdatter – ingen var mødte.
Niels Pedersen, som nu synes at være rejst fra landet, som havde begået lejermål i 1682 med et skånsk kvindfolk ved navn Ellen som nu bor hos udbygger ved navn Tønne Christensen.
Dernæst var Poul Hansen med sin hustru, samt Erich Bagge med sin hustru indkaldt for at have avlet børn sammen uden for ægteskabet. De skulle betale 4½ lod sølv og for deres hustruer det halve.
Berild Clausen fremlagde et skriftligt indlæg mod Hans Sandersen på samtlige herreds mænds vegne. Hans Sandersen var ikke mødt, men man ville anmode ham om at svare på næste ting.
Samtlige tilstedeværende herredsmænd bevidnede at de med kaldmændene Lars Hansen og Jens Nielsen havde stævnet Peder Hansen, sandemand vedr. herredsseglet.
Berild Clausen ville føre Hans Madsen i rette, men han var ikke mødt, hvilket skulle sørges for til næste ting.
Amtskriveren August Dechner stævnede samtlige herredsmænd, der havde restance for 1683 og derfor at modtage dom.
“Restancer over hvis jordebogsskatter og knægtepenge som rester for Ao. 1683 i Nørre herred”
Klemensker:
1. Hans Mogensen – 4-2-5
4. Peder Olsen – 12-0-5
5. øde – skylder alt landgilde og knægtepenge
6. Peder Hansen – 9-2-0
7. Bendt Aagesen – 13-2-6
8. Onsbjerg er øde
9. Lars Hansen – 0-2-11
11. Hans Knudsen – 11-0-9
12. Hans Hansen – 9-1-13
13. Hans Mogensen – 2-1-0
14. øde
15. Peder Hansen – foruden det som han for sandemandstjenesten nyder (?)
16. er øde
17. Peder Nielsen – 8-3-1
18. Abraham Hansen – 17-0-0
19 er øde
21. Jep Hansen – 21-3-11
22. Anders Arristsen – rester al landgilde og knægtepenge
23. Lars Hansen – 8-0-0
25. Mads Pedersen – 7-2-0
26. Hans Jensen – 9-0-9
27. Hans Lassen – 9-3-9
28. Simen Hansen – rester al landgilde og knægtepenge
29. Knægtepenge (?)
31. Anders Jensen rester alt
32. Anders Gregersen – 15-0-10
23. hans Jensen – 0-2-15
34. Anders Pedersen – 9-3-13
35. hans Kjøller – 0-2-3
36. Peder Troelsen – 8-3-11
37. øde
38. Hans Ibs gaard er øde
39. Bødelsgaard er øde
40. hans Esbersen – 18-3-8
41. Lars Andersen – 6-3-10
42. Mads Væver – 20-2-3
43. Thor Hansen – rester med penge ?
44. Adser Andersn – knægtepenge 0-1-15
45. Carls gård er øde
46. Lars hansen – 5-3-1
47. Laurs Pedersen – 5-2-15
48. Aage Madsen – 5-3-8
49. Anders Pedersen – 9-3-9
50. Hans Koefoed – 0-1- 15
51. Jens Svendsen – 7-3-3
52. Niels jensen – 18-1-13
53. Smidegaard er øde og ligger under Simblegaard
54. Peder rasmussen – 12-2-15
55. Hans Arristsen – 7-3-12
56. Jørgen Hansen – 5-2-7
57. Niels Jørgensen – 8-3-10
58. Christen Herlufsen – 11-2-6
59. Jens Laursen – rester al landgilde og knægtepenge
60. Oluf Jensen – 7-3-4
61. Knægtepenge 0-1-15
64. Jens Pedersen – 16-0-14
65. Jens Andersen (?) – 0-2-15
66. Mogens Ibsen – 0-1-15
67. Bendt Hansen – 0-1-15
69. Hans Christensen – 18-1-15
Vorneder
1. Hans Munch – 2-1-10
2. Hans Sæder – rester al landgildeavl og knægtepenge
3. Claus Hartvig – 1-2-3
5- Jep Jørgensen – 12-1-6
6. Niels Laursen – 9-2-8
9. Anders Nielsen – 0-2-0
10. Berild Clausen – 14-0-10
11. Niels Jensen – 8-0-14
13. Peder Jyde – 0-1-6
15 Laurs Larsen rester al landgilde og knægtepenge
Ritmester Caspar Henrich Westerwalt – 36-2-10
Sandemanden for en eng og Seib (?) skyldig – 1-2-8
Udbyggere:
Peder Smed – 2 pund smør, 3 daler 2 mark
Hans Svendsen for 3 pund smør = 5-1-0
Rutsker:
2. Hans Svendsen – 6-3-9
3. Mogens Nielsen – 9-1-9
4. Jep Hansen – 17-2-7
5. Jens Andersen – 13-1-9
6. Anders Hansen – 5-1-0
7. Mads Ibsen – 11-2-6
8. Anders Hansen – 0-1-11
10. Lars Mogensen – 20-1-0
11. Lars Moensen – 18-2-1
12. Peder Larsen – 15-3-6
13. Jacob Fisker – 3-3-8
15. Christen Pedersen – 4-1-9
16. Borregaarden er øde
17. Peder Bendtsen – rester al landgilde og kp.
18. Peder Hansen – 15-0-15
19. Mogens Nielsen – 18-2-5
20. Hans Pedersen – 5-2-0
21. Thor Pedersen – kp 0-1-15
22. Hans Pedersen – 0-2-11
23. Peder Arridtsen – 7-1-3
24. er øde
25. Jens Andersen – betaler halv landgilde men rester 6-2-7
28. Jens Mogensen – foruden det som herredsfogeden oppebærer.
29. Mogens Pedersen – 0-1-15
30. Peder Andersen – 14-2-11
31. Anders Hansen – 10-0-0
32. Hr. Poul Ancher – 18-3-3
34. Hans Jensen – 1-3-0
35. Hans Pedersen – 8-3-1
36. Claus hansen 0-2-0
37. Morten Bohne – 0-2-11
38. Hans Hansen – 13-2-10
39. Anniche Gummeløs – 0-2-11
40. Anders Jeronesen – 2-0-0
42. Hr. Poul Ancher – 12-2-0
43. Lars Larsen – 16-0-8
44. gård rester al landgilde og knægtepengfe
46. Peder Jørgensen – foruden det han for sandemandstjeneste nyder
47. Anders Hansen – 8-1-6
48. Jørgen Pedersen – 9-2-0
Vorneder:
1. Jørgen Ibsen – knægtepenge 0-1-6
3. Erich Pedersen – 3-0-0
4. Lars Larsen – 13-1-5
6. Oluf Rasmussen – 2-1-6
7. Hans Pedersen – 2-2-6
8. Berild Hansen – 4-2-6
Sandemand for en eng 0-6-8
Vang folk skylder 100 tørre fisk= 1 daler og dagsværker
Kaas – folk skylder 100 tørre torsk – 1 daler
Hellig Peder – folk skylder 100 tørre fisk – 1 daler-
Hasle – 18-3-15
Olsker
1. Hans Jensen – 20-2-8
2. Mads Hansen – 10-0-8
4. Hans Rasmussen – knægtepenge 0-1-11
5. knægtepenge 0-1-11
6. Lars Hendrichsen – 10-1-10
7. Niels Nielsen – 3-0-11
8. Jørgen Pedersen – rester foruden det som han har for sandemandstjenesten
13. Anders Laursen – 0-2-11
15. Anders Lauridsen – 10-0-3
16. Laurs Nielsen – 1-0-12
18. Morten Mortensen – 7-0-7
19. Hans Pedersen – 7-0-3
20. Lars Jensen – 9-2-1
20. Morten Didrichsen – 10-0-3
22. Morten Jensen – 6-3-0
23. Peder Rasmussen – 8-3-14
24. Jens Olsen – 10-0-3
25. Jørgen Rasmussen – 12-0-0
26. Hans Jensens enke – 10-1-0
27. Jep Monsen – 2-1-0
29. Hans Hansen rester al landgilde og knægtepenge
30. knægtepenge 0-1-15
31. Laurs Olsen – 10-0-3
32. Mogens Jørgensen – 13-1-12
33. Rasmus Jensen – 2-2-0
34. Hans Predbjørnsen – 19-2-7
Vorneder
3. Niels Hansen – 1-0-5
4. Lars Ødbersen – 2-1-6
6. Mads Smids enke – 4-2-15
Sandemand for eng og seck (?) penge 1-2-8
Tejn – hver par folk skyldig 2-0-12
Allinge og Sandvig skyldig 25-2-10
Rø sogn
1. Rasmus Pedersen – rester al landgilde og knægtepenge
2. Jep Kjøller – foruden det som han for sandemandstjenesten nyer.
3. Friderich Hansen – 12-2-14
4. Markus Hansen – 5-2-10
5. Lars Olsen – 9-0-2
6. Erich Rasmussen – rester al landgilde, avls og knægtepenge
8. Hans Hansen – 7-1-13
11. Niels Hansen – 9-2-13
12. Laurs Hansen – 2-1-7
13. Hans Pedersen – 7-1-13
14. Jens Ibsen – 13-0-0
15. Hendrich Alberdtsen – 2-1-0
16. Rasmus Jørgensen – 12-2-5
17. Knægtepenge 0-1-15
19. er øde
20. Lars Hansen – 6-1-5
21. Niels laursen – 6-1-6
22. er øde
24. Hartvig Andersen – 6-1-5
25. Jørgen Andersen – 13-1-5
26. Mads Jørgensen – rester al landgilde, avls- og knægtepenge
Vorneder
1. Peder Esbersen – 2-3-9
2. Jep Andersen – 5-0-0
3. Joen Mogensen – uden avlspenge 2-1-6
4. Oluf Pedersen – 0-3-4
5. Jens Pedersen – også uden avlspenge 0-2-5
8. Henrich Herlufsen reste al landgilde, avls- og knægtepenge
Sandemand for eng og sech – 6½ mark.
Hvis ikke at disse restancer blev betalt inden 15 dage, vil de blive dømt på herredstinget- Alle accepterede dette undtagen Berild Clausen, som herefter skulle stævnes særskilt på sin bopæl.
August Dechner stævnede Klemensker sogn og herredets mænd om oplysninger om den 8. gård Onsbjerggård i Klemensker. Westerwalt havde haft denne gård i avl, men havde opsagt den da den var i så ringe stand. Endvidere ville amtskriveren have oplysninger om hvor den 21. vornedegård i Klemensker lå. Den havde engang været beboet af en Peder Smid i følge en gammel landgildefortegnelse. Den 8. gård var meget ringe stand og ingen ville påtage sig avlen. Ingen kendte noget til en 21. vornedegård i Klemensker.
13. marts 1684 Pag. 263b
Dom afsagt mellem Poul Rasmussen og Lars Larsen.
Dom afsagt mellem Esber Rasmussen og Esber Esbersen
Herredsfogeden efterlyste om Herluf Hansen og hans kontrapart havde noget at meddele. Ingen havde noget at meddele, så sagen blev optaget til doms.
Hans Sandersen efterlyste herredsmændenes fuldmægtigens svar i sagen om rejsepengene. Berild Clausen svarede på den fuldmægtigenes vegne, at de ønskede at sagen skulle gå til doms.
Om sagen om det forsvundne herredssegl blev Peder Hansen bedt om at komme med en forklaring. Peder Hansen ville svare til næste ting og føre vidner. Samtidigt blev Rø sognemænd spurgt om de ville tilslutte sig protesten mod Sandersen. Rø sognemænd havde indgået et forlig med Hans Sandersen, så deres sag var sluttet.
August Dechner stævnede Lars Hendrichsen i Olsker. Det var kaptajn Kramps der havde anmeldt en sag, hvor han beskyldte Lars Hendrichsen for at have slået et svin ihjel. Svinet skulle have været leveret til Rønne. Lars Henrichsen mødte og fremlagde sit kvægmærke: “en tiufning i det høyre øre og en shure under og en hiulning ofuer i det venstre øre”. Mere på næste ting.
Amtskriveren stævnede Lars Jensen i Rø for det slagsmål som blev omtalt på sidste ting. Udsat til næste ting.
Peder Jørgensen af Riisbye fremlagde sit skriftlige indlæg imod amtskriverens tiltale for løsgængeri. Amtskriverens fuldmægtig Jørgen Gregersen mente ikke at han kunne sige sig fri for tiltalen med disse argumenter.
Hans Madsen og Ditløf Jensen fremlagde deres skriftlige indlæg mod samme anklage. Jørgen Gregersen afviste deres klage og ville stadig have dem dømt for løsgængeri. Boe Larsen var ikke mødt. Gregersen lod deres sag gå til doms.
Hans Andersen mødte og fortalte, at han stod i kaptajn Peder Kofoeds kompagni og tjene Lars Pedersen 3 dage om ugen, hvilket hans husbonde kunne bevise. Gregersen mente ikke, at han kunne befri ham for anklagen, da det var præsten der havde angivet ham og at det var præsten der skulle frafalde sin anklage.
Thor Hansen på Herluf Hansens vegne fortalte, at han tjente hos ham. Hans Hansen mødte ikke, medens hans bror Peder Hansen fortalte, at han ville komme næste gang på tinget.
hans Rasmussen fremsender sit indlæg.
Jørgen Gregersen sagde, at han måtte tage præstens seddel for sandhed.
Niels Jahn mødte og fortalte, at han på grund af svaghed ikke kunne tjene, men ellers står unde Peder Kofoeds kompagni og boede på Jørgen Jensens grund. Jørgen Gregersen formente at selv om han ikke kunne arbejde, måtte han stadigvæk betragtes som løsgænger.
Niels Ibsen ville møde på næste ting.
Hans Jørgensen blev efterlyst, men ikke mødt, hvorfor han burde straffes som løsgænger efter Jørgen Gregersens mening.
Jørgen Gregersen mente at de ledige og løse kvindfolk burde straffes som løsgængere.
Hans Knudsen svarede for Karen Thaineses at hun var en gammel stakkels kone, som for det meste fik føde hos ham i hans gård.
For Rutsker sogn mødte Bendt Andersen Møller og svarede at han i dette år havde tjent, men fra den tilkommende påske havde han sig “bortstedt” (?) Jørgen Gregersen oplyste at han ikke var at betragtes som løsgænger.
Morten Hansen mødte og undskyldte sig med at han fader var en gammel mand og at han derfor måtte opholde sig hos ham som en anden tjenestedreng. Han var desuden hjemkommet efter at han som bådsmand havde tjent kongen. Jørgen Gregersen nægtede at tro på ham, da han ikke havde pas og seddel på hvornår han igen skulle tiltræde tjenesten.
Lars Svendsen kom og fortalte at han tjener kongens rytteri med hest og fuld mundering. Men han var midlertidigt hjemme og passe sin syge fader. Gregersen svarede at han kun kunne følge præstens seddel og dømme ham for løsgængeri.
Lars Hansen kom og fortalte at han nu havde fået tjeneste hos Mogens Pedersen og ellers tjente ved kompagniet til hest.
Jørgen Gregersen stævnede følgende person i Rø sogn for løsgængeri: Esbern Hendrichsen – for ham svarede Lars Jensen, at han kontinuerligt i et helt år for kost og løn havde tjent hos ham og han for øvrigt stod i Hans Kofoeds kompagni – Gregersen holdt sig til præstens liste.
Herredsfogeden sagde, at hvis nogen havde noget at sige, skulle det ske på næste ting. Derefter gik sagerne til doms.
Mads Andersen Snedker fremlagde sin mening om tiltalen for lejermålet, samt fremlagde en seddel af Hans Jensen drejer og Anders Laursen. Amtskriverens fuldmægtig kunne ikke frifinde ham med mindre kan kunne fremlægge kvittering for at have betalt.
Amtskriveren ville høre om der var flere, der havde noget at sige til lejermålsanklagerne. Kirsten Olsdatter fra Rutsker meddelte, at hun ville komme til amtskriveren i Rønne på onsdag.
Ødber Hansen fremlagde fuld kvittering til Christen Rasmussen af den arvedel som han på vegne af sin hustru havde betalt vedr. hendes moders arvedel af den den 9. gård i Rutsker i flg. en 12mands forretning fra den 6. juli 1670.
Berild Clausen fremkom og berettede at han var blevet forenet med Hans Madsen vedr. det trætteri, som tidligere var blevet anmeldt på tinget.
Jens Pedersen i Nyker sogn gav sin værge Ødber Hansen fuldkomment afkald på sin arvedel efter sin fader Peder Efvertsen og hans broder på den 9. gård i Rutsker. Jens Pedersen havde derefter overdraget gården til Christian Rasmussen
DOM (pag. 265a) Dom i sagen hvor Poul Rasmussen i Nyker havde stævnet Laurids Lauridsen i Rutsker, som var værge for sal. Peder Efvertsens børn ved navn Laurids Rasmussen, som er jordrot til den 9. gård i Rutsker. Poul Rasmussen førte sag på sin hustrus Boel Jensdatters vegne. Hun havde tidligere været gift med sal. Peder Ifversen. Sammen havde de tre børn: 2 sønner og 1 datter. Den ene søn var død inden Peder Ifversen. Den anden søn Peder Pedersen … Der blev refereret til en 12mands dom fra 1664 for 9. gård i Rutsker. [Dette er en indviklet sag. Der er for den interesserede masser af slægtsoplysninger]
DOM (pag 265b) Mellem Esbern Rasmussen og Esbern Esbernsen. Hr. Rasmussen krævde en gæld på 3 mark indfriet, hvilket Esbernsen nægtede. Herredsfogeden kunne ikke se beviser for gældsposten, så Esbern Esbernsen blev frikendt.
21. marts 1684 pag. 265b
Amtskriverens sag mod Lars Jensen af Rø sogn vedr. slagsmål. Et vidne Christen Pedersen fortalte at han i vinters købte brænde i Bøgeskoven af Hans Pedersen i Dalby. Da han ville hente brændet juledag kom Christen Christensen til ham og bad ham følge med da han havde fået lov af Hans Pedersens kvinde at tage noget brænde i skoven. Da de kom hen under Bøgeskoven og fik hugget 3 eller 4 “byrder” torn kom Lars Jensen fra Rø sogn med sin flintebøsse i hånden – efter at flere “fri karle” kom sammen med Christen Pedersen skete et slagsmål, hvor Chr. Christensen blev slået til jorden “som om han døde”. Flere personer vidnede.
Nørre herredsmænd fuldmægtig i sagen mod Hans Sandersen blev efterlyst, men det var Berild Clausen der mødte – ikke for hele herredet, men på Klemensker sogns vegne. Men fenrik Jørgen Hansen, Hans Christensen, Jørgen Hansen, Lars Michelsen, Hans Knudsen, Peder Hansen, sandemand, Jens Svendsen, Lars Jørgensen og Lars Hansen fremstod og benægtede at Berild Clausen kunne tale på sognets vegne. De havde derimod akkorderet med Hans Sandersen om rejsepengene og derfor ikke se at der var noget at føre sag for.
Af Rutsker mødte som fuldmægtig Mogens Pedersen, men da han hverken kunne læse eller skrive, kunne han ikke denne gang svare. Flere andre mænd fra sogne rejste sig og frasagde sin støtte til Berild Clausens fuldmagt og de havde ligesom andre sognemænd fra Klemensker akkorderet med Hans Sandersen. Christen Rasmussen fra Rutsker fremstod og erkendte at han havde underskrevet fuldmagten, men han vidste ikke hvad han underskrev, da han ikke kunne læse.
Af Olskers sognemænd fremstod Wefst Pedersen og vedstod at han havde underskrevet, men han havde sagt at han ville frafalde, hvis der opstod en mulighed af at lave en akkord med Hans Sandersen. Alle Rø sogns mænd fragik deres ønske om at lade Berild Clausen om at føre deres sag mod Hans Sandersen. En fuldmagtserklæring – skrevet af Berild Clausen – mente de aldrig at have set.
Hans Sandersen ville nu have dom i sagen om rejsepengene. DVS alle dem som ikke havde indgået forlig. Berild Clausen ville på næste ting føre sin sag.
Sandemand Peder Hansen leverede herredssignetet og lovede at han aldrig mere ville det “befatte sig”. Seglet blev leveret til herredsfogeden til opbevaring, hvilket blev bevidnet at 8 dannemænd fra de fire sogne.
Kaptajnløjtnant Adam Krampe stævnede Lars Hendrichsen i Olsker for et svin som han skulle have leveret til Rønne. Svinet var et gammelt og havde brogårds kvægmærke. Lars Henrichsen ville svare skriftligt på næste ting.
Mogens Nielsen i Hyllegaarden bevidnede på sin myndling Anne Pedersdatters vegne at have modtaget arven af Christian Rasmussen af Rutsker.
Jens Pedersen Sadelmager i Rø stævnede Joen Skomager. Sadelmageren fremlagde sin sag skriftligt.
Niels Ibsen, som var tiltalt for løsgængeri, aflagde sit skriftlige indlæg, Jørgen Joensen bekræftede at Niels Ibsen boede på hans grund.
Hans Jørgensen og Hans Hansen aflagde deres indlæg mod amtskriverens tiltale.
18. april 1684 pag. 268a
Tolder over Bornholm og skriveren for Vester og Nørre Herreder Mads Olsen var død og den 12. april blev Balle Pedersen udnævnt til forordnet skriver af amtmand von Hatten.
Dom afsagt mellem Morten Hansen og Herluf Hansen
Amtskriveren var til stde i sagen mod Lars Jensen i Rø. Lars Jensen havde stævnet Hans Nielsen Peder Hansen og Rasmus Erichsen for at vidne i sagen mellem Lars Jensen og Christen Christensen i Gudhjem. Hans Nielsen var med på et arbejde med at rette markskel mellem Lars Jensen og Hans Pedersen i Dallebye. Der var en grøn vej med skov til begge sider, der går til en stor vej som går fra syd til nord mod Bubebroen (Bobbebroen). Samme grønne vej går op mod sølvbjerget. Sådan havde det været fra hans barndom.
Peder Hansen fortalte at han før jul kom fra sin faders gård gennem bøgeskoven ned til stranden for at se om der var nogle både. Neden for Bøgeskoven så han Christen Christensen fra Gudhjem ligge slået på Lars Jensens grund.
Ole Larsen fra Hr. Christens Lind i Rø kirke havde været med i skoven og set, at Christen Christensen havde løftet sin stokøkse mod Lars Jensen. de havde udvekslet et par ord og Lars Jensen havde slået Christen Christensen med sin bøsse. Lars Jensen ville afgive sin skriftlige beskrivelse af sagen på næste ting.
Ole Nielsen fra Aacher sogn stævnede Anne sal. Hans Jensen og hendes lauværge til otte mands opkrævelse på den 26. gård i Olsker for at se om gården var misligholdt og skoven forhugget. Endvidere ville Ole Nielsen på Didrich Pedersens vegne have Annas forklaring på den Memorial, som hun havde indsendt til øvrigheden. Hverken Anna eller hendes lauværge var mødt.
Mogens Pedersen og Vefst Pedersen ville føre sag på vester herredsting mod Hans Sandersen i stedet for Berild Clausen, som havde fået forfald fordi han var på kongens mønstring.
Lars Henrichsen aflagde sit skriftlige indlæg imod kaptajnløjtnant Krampe.
Jørn Monsen Skomager i Rø sogn afgav sit skriftlige indlæg mod Jens Sadelmager.
Hr. Christen Lind og Claus Pettersen aflagde deres vidneseddel af dato 28. aug. 1682 som blev læst og påskrevet. Parterne ønskede nu dom i sagen [løsgængerisagen?]
Jens Hansen i Klemensker stævnede Jørgen Pedersen i Kirkeboet i Klemensker for 5 mark danske, som han skyldte Jens Hansens broder. Jørgen Pedersen var ikke mødt, hvilket han blev pålagt til næste ting.
Hr. Jacob Jensen Sode lod lyse to øg, som på andet år gik på hans marker.
DOM (pag. 269a) mellem amtskriveren og Niels Madsen i Klemensker ang lejermaal. Herredsfogeden fulgte amtskriverens anmodning og dømte Niels Madsen til at betale 24 lod sølv eller 12 rdr. samt sagens omkostninger. Hvis ikke han kunn ebetale skulle han i fængsel i jern.
DOM (pag. 269a) mellem amtskriveren og Hanna Madsdatter for begået lejermål. Hun dømtes til at betale 12 lod sølv eller 6 rdr. eller hvis hun ikke kunne betale sraf på kroppen.
DOM (pag. 269b) mellem amtskriveren og Mads Andersen for lejermål som han for nogle år siden skulle have begået med Peder Ibsdatter som da boede på Hallegaarden i Olsker. Mads Andersen havde svaret, at generalmajor Løvenhielm havde beordret ham til at betale til Peder Ibsen. Mads Andersen havde begået lejermålet på generalmajorens gods. Herredsfogeden ville ikke gå imod generalmajoren og ville derfor ikke dømme Mads Andersen til at betale nok en gang.
DOM (pag. 269b) mellem amtskriveren og Peder Jørgensen for lejermaal. Dømt til at betale 24 lod sølv eller 12 rdr.
DOM (pag. 269b) mellem Morten Hansen og Herluf Hansen vedr. 7 daler som betaling for en hest der var gammel og udygtig. Dommeren dømte at hesten skulle leveres tilbage og Herluf skulle betale de 7 sdr. i rede penge samt omkostningerne.
DOM (pag. 270a) mellem amtskriveren og de indstævnte for løsgængeri:
Peder Jørgensen kunne ikke dømmes, da han var hjemme og tjente som rytter og gjorde sin “vagt og tav” når det forlangtes.
Hans Madsen havde lært sit hjulmagerhåndværk og endnu er hos sin mester, samt han var indrulleret i rytteriet, derfor kunne han ikke dømmes for løsgængeri.
Ditlof Jensen er i tjeneste hos Laurids Michelsen i Kiersegaarden og kan derfor ikke dømmes for løsgængeri.
Eftersom Niels Ibsen beklagede at han på grund af sygdom ikke længere havde sin tjeneste hos Jens Lauridsen i Rønne og da han var indrulleret i kaptajn Peder Larsens kompagni, så ville han ikke blive straffet, med mindre han undlod at komme til sin tjeneste.
Hans Jørgensen er hos sin fader og indrulleret i kaptajn Peder Larsens kompagni frikendes
Hans hansen som er indrulleret i kapt. Peder Kofoeds kompagni frikendes
DOM (pag. 270a) Hans Rasmussen opholdte sig hos sin stedfader Peder Hansen og kan ikke dømmes for løsgængeri.
Eftersom Herlof Hansen er i tjeneste hos Thor Hansen frifindes han.
Boe Larsen er i præstens optegnelse en løsgænger og da han ikke var mødt i retten var der ingen argumenter imod præstens påstand, så han blev dømt efter loven 3 bog 19 kapitel 16 artikel.
DOM (pag 270b) Eftersom Hans Andersen er i tjeneste hos Lars Pedersen og er en udskrevet soldat under kapt. Peder Kofoeds kompagni frifindes for løsgængeri. Men han skulle i fremtiden sørge for at tage hel eller halv årsløn hos en bonde, såfremt han ikke igen skulle blive tiltalt.
Ligeledes frifindes Hans Andersen som havde tjeneste hos sin broder.
Derimod blev Niels Poulsen dømt for løsgængeri, thi han ikke var mødt for at argumentere mod denne tiltale.
Bendt Andersen frifindes for tiltale, da han havde fæstet sig for hel og en halv års løn.
Morten Hansen er hos sin fader og frikendes for løsgængeri.
Lars Svendsen er hos sin fader og frifindes derfor for løsgængeri.
Lars Hansen havde taget en gård, som han skulle skatte for, derfor frikendes han for amtskriverens tiltale.
Esber Henrichsen mødte med sin husbonde Laurids Jensen og beviste at han var indgået i et fæste et helt år.
2. maj 1684 Pag. 270b
Oluf Nielsen fra Aaker, på Diderich Pedersens vegne, ønskede svar fra Anna sal. Hans Jensen. Anna mødte og fremlagde sin skriftlige redegørelse i sagen.
Jens Andersen boende på den 5. gård i Rutsker solgte og skødede denne gaard til Vefst Pedersen, dat. 28. september 1683.
Vefst Pedersen vedstod at han havde solgt den 5. gård i Rutsker til Hans Mortensen dat. 7 febr 1684.
Berild Clausen på Hr. Olufs vegne stævnede Lars Hansen i Munkegaarden i Klemensker, den 37. i tallet, for et pantebrev på 20 sdr. dat. 13 maj 1664. Lars Hansen ville svare skriftligt til næste ting.
Berild Clausen stævnede fenrik Jørgen Joensen og sergent Hans Christensen ang. et sogne-vinde [en af menighed og præst bemyndigelse – måske det samme som et “sognevidne?]. Berild Clausen fremlagde et sognevinde, som var udstedt den 23. marts 1684 og den 27, marts af Klemens kirkes sognestævne. Her stod det at der var givet Berild Clausen fuldmagt af følgende tilstedeværende mænd: Mogens Mogensen, kirkeværgen Mads Pedersen, Anders Nielsen, Peder Nielsen, hvilket de erkendte. Dog fortalte Mads Pedersen at Hans Christensen havde skældet på Berild Clausen og havde “stødt Berild Clausen med sin haand af en Graf” [Sognestævnerne blev holdt på kirkegården og den der havde noget at fortælle eller forkynde, stod på en grav, som i kraft af jordpåkastelsen hævede personen op, således alle kunne se vedkommende] Hans Christensen ville ikke vedgå, at han havde puffet Berild Clausen ned af graven, af vrede, men at han så ofte havde stået på en grav og forkyndt øvrighedens ordre og meddelelser. Berild Clausen fortalte om den 30. april, hvor han kom ridende fra Hasle til alarmpladsen. Da han kom op til Hans Christensens bror, mødte han – noget fra broen – Hans Christensen og Morten Mogensen i Nyker, som var Hans Christensens svoger. Da han red fordi dem op mod Hans Christensens gård, red Hans Christensen efter ham – og uden at udveksle ord, havde Hans Christensen slået ud efter hans hoved med en stor kæp. Det var med nød han slap fra ham. Imellem Hans Christensens gaard og Niels Ambrusens gård syntes det at Hans Christensen ville ride ham omkuld. Berild Clausen flygtede for at “Salvere sit lif”.
Den 1. maj kom Hans Christensen til Berild Clausens gaard for at afhente hans tjenestedreng, der var udskrevet som soldat. Hans Christensen beskyldt Berild Clausen at ikke sørge for at hans dreng stillede som soldat. Under mange skælden og råb, forlangte Hans Christensen at han skulle komme ud i gården. Dette turde Berild Clausen ikke da han var bange for at “lide overlast af Hans Christensen og hans medfølgende soldater”
Hans Christensen mente, at Berild Clausen først skulle stævne ham lovligt på tinget før han ville svare på beskyldningerne.
Herredsfogeden mente, at Hans Christensen var stævnet for sogne-vindet og ikke slagsmål, så han kunne ikke lade Hans Christensen eller Berild Clausen fortsat strides om slagsmål og vold.
Berild Clausen mente, at han var i livsfare og at han ville have Hans Christensen til at stille kaution for at han kunne færdes sikkert hjem fra retten, eller hans vej til og fra kongens vagt og heller kunne nyde kirkefred.
Fenrik Jørgen Joensen angav at han ville svare skriftligt på næste ting vedr. sogne vinde, dat. den 31. marts 1684, hvor menige sognemænd i Rutsker konfirmerede deres udgivne fuldmagt til Mogens Pedersen ang. rejsepenge, som Sandersen krævede.
Samtidigt fremlagde Vefst Pedersen Olsker sogns sognevinde med 24 mands “hænder og karemærker” – eftersom der ikke findes et sognesegl – dateret 22. marts 1684. Fuldmagten var givet til Vefst Pedersen, der skulle forhandle med Sandersen om rejsepengene. Hvilket blev bevist at dette var det lovlige fuldmagt udstedt på et lovligt sognestævne.
Lars Jensen i Rø var mødt, men amtskriverens fuldmægtig Jørgen Gregersen ville først til næste ting føre sin anklage.
Erich Andersen i Klemensker stævnede Lars Jensen i Olsker på Myregaard for løn for noget skoarbejde. Lars Jensen var ikke mødt da han var på “Ordinats”. Erich Andersen beklagede sig over, at han havde fået brudt en aflåst kuffert op, hvori der var læder til sko. Han mente at det var sket på Myregaard, hvor kun Lars Jensens hustru og en fremmed mand var til stede. han ville skriftligt beskrive sagen til næste ting.
Jørgen Jørgensen i Vestermarie sogn stævende Peder Ibsen og hans hustru i Klemensker. Som vidner var indkaldt Peder Christensen i Klemensker, David Mortensen af Rutsker og Hans Rasmussen af Hasle. Sagen omhandlede proceduren på skiftet efter Hans Christophersen. Endvidere havde klageren bedt om skiftet efter Hans Christophersen, Anders Nielsens skiftebrev. Jørgen Jørgensen bad herredsfogeden at oplæse af Hans Christophersens regnskabsbog -[herefter følger en side med sammenligninger af de forskellige skifter og de omstændigheder der var i forskellige gældsposter] Jørgen Jørgensen fik udstedt et tingsvidne.
Christen Herlufsen i Klemensker efterlyste 2 “merøg”
16. maj 1684 Pag. 273a
Amtskriverens fuldmægtig Jørgen Gregersen læste en kgl. forordning om højesterets afholdelse.
Samt forordning om bededagenes afholdelse.
Og en forordning om silketøj angivelse og stempling.
Forordning om underofficerer, ryttere og soldater der uden pas eller afsked findes på gårdene.
Forordning om gammelt jerns afhændelse
Forordning om hestemarkeders afholdelse
Læst kgl. forordning og artikler om møllelaug, dat. 15. januar 1684.
Dom afsagt mellem sadelmager Jens Pedersen i Rø og Joen Skomager i Rø.
Amtskriverens fuldmægtig Jørgen Gregersen afsagde sit skriftlige indlæg mod Laurs Jensen af Rø sogn. Lars Jensen ønskede kopi af indlægget og ville svare til næste ting.
Jørgen Gregersen stævnede Michel Sæder i Klemensker for at have slået Morten Hansen blå og blodig. Sagen skal føre til næste ting.
Oluf Nielsen fra Aaker sogn – på Didrik Pedersens vegne – i rettelagde sit skriftlige indlæg mod Anne sal. Hans Jensens i Olsker. Vefst Pedersen svarede på lauværgens vegne .. Oluf Nielsen protesterede over at Vefst Pedersen blev draget ind i sagen – [1/3-del af siden er bortrevet]
I sagen mellem sognemændene og Hans Sandersen vidnede Olsker sogns mænd, at de havde valgt Wefst Pedersen som deres talsmand i sagen. Jørgen Pedersen mente ikke at Vefst Pedersen var den bedste til opgaven” fordi Vefst Pedersen altid var med Skarn og Krayleri og er en krøbling”. Vefst Pedersen fik opbakning af alle tilstedeværende sognemænd. Jørgen Pedersen sagde til Vefst Pedersen at skulde holde sin Mund, “hvorimod Vefst Pedersen svarede imod hannem, at hand self skulde holde sin Mund, hvorefter Jørgen Pedersen sagde til Vefst: jeg haver ej formoden at holde min Mund for dig, der er ingen af mine endnu hverken hængde eller b ..(?). dertil tilspurde Vefst Pedersen Jørgen – Hvad ded tyder til” Jørgen Pedersen mente, at Vefst Pedersens morfader blev hængt. Vefst Pedersen sagde, at det var løgn og at han skulle bevise det. {her mangler 1/3-del af linjerne, så det er svært at finde sammenhæng i ordene] Vefst Pedersen ville drage Jørgen pedersen til ansvar for skældsord og for brud af kirkefreden.
De samlede bemyndigede mænd i sagen mod Hans Sandersen fremlagde deres påstande.
Berild Clausen mødte på hr. Olufs vegne og ville have Lars Hansens svar på anklagen vedr. den 37. gård i Klemensker