Bornholms Nørre Herreds tingbog er ikke let at læse, men når man får afkodet håndskriften og lært ”sproget”, dukker der interessante historier frem. Modsat arkæologerne, der graver i jorden og finder ting, kender jeg altid den tid og sammenhæng, som kilden er skabt i. Egentlig tror jeg, at de ”ting” jeg finder i tingbøgerne, har større udsagnskraft end meget man finder i jorden, da de kan sætte den historiske viden i et større perspektiv. Og det er ikke kedelige historier der kan graves frem!
De sidste dage i august 1680 fandt man et lig 32 skridt vest fra den nordre længe på Søndre Kirkebo i Rutsker. I dag hedder gården Maegård. Den døde var tydeligvis en håndværker, der var myrdet. Hvem var den myrdede og hvem havde slået ham ihjel?
Sagfører/anklager var amtskriver og ridefoged August Dechner. Da det var et uopklaret mord, blev 15 nævninge udvalgt. Deres opgave var at undersøge omstændighederne ved mordet og afgive en kendelse. Der blev valgt fire syn- og skønsmænd, som konstaterede, at efter mandens læderstøvlers mørhed at dømme, kunne den myrdede havde ligget i jorden 3-4 år. Han var begravet en alen under jorden og dækket med sten fra et nærliggende gærde. Omtrent 30 stykker håndværksværktøj, der lå ved liget, indikerede at manden kunne være snedker eller skomager. En mulig morder var gårdens tidligere beboer Anders Nielsen Væbo. Nævningene skønnede, at han i det mindste måtte have kendskab til mordet, da ingen anden kunne slippe af sted med ubemærket at begrave liget så tæt på han gård. Det er interessant, at under første ”retsmøde” var stedets præst Poul Ancher – en af heltene fra 1658 – til stede. Ifølge beretningerne skete der det mærkværdige, at da Anders Væbo kom og så ned til den dræbte mand, flækkede ligets pandeskal og hjernemassen flød ud. Den rettroende præstemand, så dette som et tegn på, at Anders Væbo var den dræbtes ”banemand” (apropos min tidligere artikel om ”Signen, Manen og Maalen”!) Historien om hjerneskallen blev da også senere modbevist, og præsten pointe fald til jorden.
De 15 nævninge kunne ikke bevise, at Anders Væbo var morderen, men de kunne heller ikke frifinde ham. Anders Væbo blev dømt på indicier til at miste livet og sit gods. Men hvis han kunne stille 12 mand, der vil afgive ed om hans uskyld kunne han frifindes. Det skulle ske inden seks uger! (Christians 4’s reces, 2. bog, 6. kapitel 21. artikel)
Sagen kunne for så vidt stoppe her, men da Anders Væbo straks ankede dommen til Landstinget, måtte August Dechner fortsætte med undersøgelsen. Det er under disse ekstra undersøgelser, at hele mordet kommer ind i ”et historisk perspektiv”. Det viser sig nemlig, at den myrdede var bådsmand og var kommet til øen på et skib ført af general-admiral Cornelis Martenz Tromp. Tromp var hollandske admiral, men ”udlånt” til dansk tjeneste og i 1676 chef for den dansk-hollandsk flåde, der besejrede den svenske flåde ved Öland. Ankomsten til Bornholm kan være umiddelbart efter dette søslag 1. juni.
Det var Anders Væbo og Laurs Hansen i Rutsker, der, af sandemanden i Rutsker sogn, havde fået opgaven at underholde bådsmanden.
Efter flere afhøringer, blev det klart at den afdøde hed Niels og var en middel tyk ældre karl med brunt krøllet hår. Han var dygtigt til både til snedker- og skomagerhåndværket, og var set iført en kortskaftet klædeskjol og hvide lærredsbukser. Han var så dygtig til håndværket, at han blev fritaget for almindelig vagttjeneste.
Sømændene fik ophold på gårdene øen rundt. Deres tjenesteskib lå tilsyneladende ud for Nexø, da der under afhøringerne spurgtes ind til hvem, man havde afleveret/hentet i Neksø. Den døde havde haft en bådsmand-kammerat, ved navn Christopher, der boede hos Claus Hansen på Risegaard i Klemensker. Christopher havde fortalt flere, at hans kammerat Niels var blevet væk og at han ikke kunne forstå hvordan. Bådsmand Niels var tilsyneladende kommet hjem til Anders Væbo efter en druktur til Rønne. I løbet af aftenen hørte tjenestepigen at der lød et skrig og larm. Da hun ville se efter, hvad der var sket, opdagede hun at hun var låst inde. Næste dag havde hun opdaget en blodig økse.
Afhøringerne viste at var der ingen vidste noget om, hvor Niels var blevet af. Han kunne have været påmønstret i Nexø, men den person som Anders Væbo havde transporteret til Nexø, var en hollænder, som hed Giert. Anders Væbo fik held med at fortælle om kaotiske forhold der eksisterede i ufredsårene med mange indlogerede søfolk rundt omkring på gårdene. Anders Væbo nægtede alt kendskab til bådsmand Niels forsvinden.
Landsdommerens stadfæstede nævninges dom!
Jeg ved ikke om Anders Nielsen Væbo fik held til at stille med 12 mand, der ville risikere liv og gods, ved at aflægge ed på hans uskyld. En anden mulighed er, at sagen blev anket til højesteret og at Anders Væbo her blev frifundet. Måske finder jeg en forklaring, når jeg fortsætter min læsning af tingbogen?
Anders Nielsen Væbo døde i 1694 og efterlod sig hustru Bente og 7 børn.
Se Nørre Herreds tingbog for 3., 10., 17., 24. september, 1. 8., 22., 29. oktober og dom
den 3. december 1680, dernæst 28. januar, 11., 18. 25. februar, 4. og 11. marts 1681. Landstingsdom den 20. april 1681
Se fotos og kort på Flickr
Se Maegaard fra oven på Google Maps