Mord på Søndre Kirkebo i Rutsker 1676 –læs artikel
Bornholms Landstings justitsprotokol 1671-1683, pag. 233a-234b
Se Nørre Herreds tingbog for 3., 10., 17., 24. september, 1. 8., 22., 29. oktober og dom den 3. december 1680, dernæst 28. januar, 11., 18. 25. februar, 4. og 11. marts 1681.
Dom afsagt 20. april 1681
Eftersom udaff Processen erfare, at er Befundet It dødt Menniskes Legeme, som for nogen tid siden, skal være ombragt och begraffuet, ungefehr én allen dybt udi Jorden, strax vesten for det Kircheboe udi Rydtsher sogen, som Anders Veboe haffuer besiddet, førend Berild Hansen kom der paa at boe, och er Bevidst med 4re Schiønningsmend, och andre fleere, huordant samme døde Menniskes dødsshade befantes, at Issen af Hierneshallen, øffuerst udi hans hoffuad, at vere i Støeker Slaget, Och var i graffuen hoss hannem nederlagt adshilligt handtverchs Reedshab, och hans Legeme Bedecht med Steene och tørff, som Sagen videre udviser, for huilchet Mennishes døde.
Anders Vefboe er Høylig beshylt och Saggiffuet, och er for mig til Landsting udi Rettelagt et Tingsvidne udsted aff nørre Herreds Ting den 11. februar Ao. 1681, som formelder det Hans Pedersen i Rydsher sogen for ungefær 3½ aar siden er kommen gaaendes til forn. Kircheboe, och som hand kom till Anders Vehboe, gich hand paa damgaarden paa det Sted som det døde Menische er funden, och saa at der laa dyn opkast, och Anders Vehboe gich och Jefnede det igien, huilket Berild Hansen, som nu Boer paa Berørte Kircheboe, haffuer och inden tinge Bekrefted, at Iligemaader for ungefær 3½ Aar, da saa hand at der var opkast nogen Dyng paa forn. Damgaard, Item sees af Claus Hansens Vidne, som haffuer vundet paa sin egen och sin Hustrues veigne, at da hand boede i Clemensker sogen haffuer der ligt én af Kongl Mayst. Baadsmand, ved naffn Christopher til Logemente hos hannem, som shal haffue hafft én Cammerat, huilchen hafde Qvarter hos Anders Veboe, och Laurits Hansen i Rydsher sogen, som kom ofte til Christopher, och samme karl kunde med adshilligt arbeid, och shal haft adshilligt slags handt werchstøy, och som bemelte Christopher én gang er kommet til Anders Veboes, och vill besøgt eller talled med samme sin Cammerat, da der hand Spurde efter hannem, svarede Anders Vehboe och hans Hustrue tuende gange, at hand var udgangen, mens endelig paa ded sidste, sagde Anders Vehboe efter Christophers bekiendelse for Claus Hansen at hand var alt borte, huor efter Christopher Baadsmand shal vere kommed bedroffued hiem til Claus Hansens, ofte suarhede och sagde, at hans Cammerat saaleedis var bleffen borte fra hannem, huilchet Berild Clausen och haffe omvundet, at for 3½ aar siden beretted Christopher Søffuersen Baadsmand for hannem at hafue én Cammerat, som laae til Losemets hos Anders Vefboe och Alurids Hansen, och samme hans Cammerat haffuer tit och ofte vaaren til Berild Clausens faders, och de hafde indgaaed, at de ville lade hver andre vide, naar der kom Bud, at de shulle bort, paa det de kunnde føges ad. Imidlertid er Christophers cammerat bleffuen borte, som hand giords sig Stor forundring paa, och der offuer altid ankede. En och eragtes af eet andet Tingsvidne, at da Anders Vehboe er bleffuen tilspurt for hiemtings retten dend 18. febr. Sidst afvigte, om iche en af Hans kongl Mayst. Baadsmand haffde logement hos hannem och Laurids Larsen. Der til suarede Anders Veheboe NEJ, huor da samme Tingdag for Retten er bevist med Berild Hansen som haffuer vundet, at Anders Vehboe, och Laurids Hansen haffde én Karl tilsammen én sommer til Indqvartering, och samme Karl at haffue Beretted for bemelte Berild Hansen och Laurids Hansen, det hand hafde sit Reedshab hos Anders Veboe, som var Snedicher och Sahsmager Tøy, eftersom hand kunde adtshillige Handtvercher, Och Berild Hansen at haffue seet det denne Baads´mand haffde til Laurids Hansen én shoemager Tang, som hans Cammerat der laae til Claus hansens i Clemmidsher sogen hente, huilket kommer offuer Eens med forn. Claus Hansen och Berild Clausens vidne, och eragtes a forn. Berild Hansens och Jens Rasmussens Vidnesbiürd, at Anders Vehboe udi sine ord Sauterer, en och fornemmes huorleedis at Ritmester Westervalt och hans søn haffuer vundet, at én dreng Mogens Mogensen, bekiente for dennem, at hand shal haffue hørt at Hans Mortensen I Rydshersogen, Sagde for sin hustrue, at hans tienstepige shulle haffue sagt, at der hun tiente Anders Veboe, som var kort førend hun kom til Hans Mortensen, daeen aften shal der haffue kommet én Baadsmand indtil Anders Weboeds, och var druchen, och noget der efter paa aftenen, hørde pigen én Schreg, och gaff sig, och da hun haffuer opstaad shall døren verit tillugt for hinde, ssa hun ei kunde komme ud. Och om Morgenen stod én Stockøxe ved Stegersdøren, som var gandshe Blodig, huilken Øxe Anders Veboes hustru strax at haffue taget och tørt Blodet aff dend, och der pigen saa efter Karlen kunde hun hannem iche finde, och faffuer Pouel Andersen dend 11. Marti efter Tingsvidnes udviisning over Eed bekræfted, at hand haffuer mødt bemeldte Pige som var Anders Veboes broderdatter, da hun shal vere kommen af tienisten fra Anders Veboes och vilde gaae till forn. Hans Mortensens, och da Poul Andersen tilspurde hende, huor for hun vilde iche bliffue lenger hos Anders Veboe da shal hun haffue sagt, och bekiendt for hannem at hun høte et Schrig om natten, oc da hun stod op, och vilde see, huad paa ferde var, kunde hun ej komme ud, for medelst døren for hende var tilbunden, och om Morgenen stod uden for døren Én stockøxe, och var blodig, Offuer aldt dette er andet meere som udi Processen och Tingsvidnerne findes indførte, som Støcher disse efterskreffne vidner, saa udaff alt, kand eragtes Anders Wefboe at vere rette Morder och gierningsmand. Her imod forskreffne vidnesbiurd ochsaa høy saggiffuelse haffuer Anders Wehbor sig iche kundet Touglig erkleret, eller ført noget udi sagen sig til Befrielse, videre endsom hand paastaar at vere u-skyldig, da som af Schiønnings Mendenes Vidnesbiurd befindes, at forbemeldte befumdnes døde Mennische shal vere Myrt, och ihieldslaget, och efter processens indhold, at shal vere ombragt, och begraffued. I midlertid Anders Weboe haffuer besiddet forn. Kircheboe. Thi formeedelst slig Beshaffenhed, vidnesbiurd, Tingsvidner och Documenter, som udi sagen ført och fremlagt er, Kand ieg iche Anders Vehboe imod denned store Beskyldning fri kiende. Mens hand til findes efter Tougen sig mod kiønsed at Befrj huor til Hannem endnu giffued 4re Ugers Dilation fra denne Dombs Dato at Reigne och huiss det iche Touglige efterkommet, da forn. Anders Weboe efter Bemelte forløb for det groffue mord, som paa det døde Mennishe beganget er, at straffes paa sit Liff och Boeslod, som Skyldig udi samme Morderishe gierning och i saa maader er dend her om Indsteffnte 15 Nefningers Dom ved magt Kient, och Anders Weboe at erstatte dennem kost och tæring – 10 Rigsdaler. Anlangende Misdederens Execution, da haffuer Hans kongel. Mayst. Amtschriffuer och Ridefouged Augustus Dechner, sig der med at forholde efter C4 Recess lib. 2, 1. Capit. 5. Artich:
Dette till Vidnesbuird!