Ægteskabsproblemer løstes ikke på tinget og derfor er de sjældne i tingbøgerne. Når de dukker op, så var det penge det drejede sig om og ikke dårlige parforhold.
En interessant sag stammer fra 1706: Korporal Hans Pedersen på den 38. Gård i Aaker efterlyste sin kone på Nørre Herreds Ting i Hasle. Han var kaldet i kongens tjeneste og havde efterladt sin syge og sengeliggende kone Bodil Hansdatter på gården. Da han kom hjem var konen forsvundet tillige med en del sengeklæder og nøgle til en kiste. Det skete den 3. marts 1706.
Korporalen var op i alderen – måske tæt ved de 60 år. Det var over en korporals værdighed selv føre sin sag, så han fik amtmandens tilladelse til at lade Mads Pedersen Viborg være hans fuldmægtig i sagen på Nørre ting, hvor hele hans hustrus familie boede.
Den forsvundne hustru Bodil Hansdatter, var en del år yngre end korporalen. Begge var i 2. Ægteskab – vel som et fornuftigt arrangement af ligeværdige partnere? Bodil var enke efter kvartermester Laurits Jensen på 7. Vornedgaard Store Hallegaard i Rø sogn, der er en velkendt personlighed i tingbøgerne. Kvartermesteren havde ført retssager mod naboer, standsfæller og øvrighed indtil sin død i 1697. I en sag om ære, havde Claus Degn udtalt, at det vist nok kun var tyveknægtene og horerne, der ville savne kvartermesteren, nu da han var død (NH 18. marts 1698). Uanset hvordan den afdøde ægtemand havde teet sig, så skulle enken forsørges og måden var gennem et nyt ægteskab. Et passende parti var en korporalen i Aaker sogn. Ægteskabet har næppe været lykkeligt. Korporalen havde 9 børn og Bodil kun en eneste, nemlig Karen Larsdatter (Lauritsdatter). Retssager viser, at korporalen forsøgte at overtage frivornedgården i Rø (St. Hallegaard), men måtte afgive den til Mons Andersen, der var gift med kvartermesterens datter Karen.
Uanset om korporalen havde sørget for pasning af sige syge hustru, så mente Bodils familie, at hun blev svigtet. Derfor organiserede Bodils datter Karen Mons Andersen, søster Seine Hans Nielsen og moder Martha Erlandsdatter en transport til Aaker. Her pakkede de den syge Bodil ind i varmt tøj og tog sengelinned, pudevår og nøgle til kisten med. Transporten af den syge foregik i slæde. De glemte at underrette ægtemanden, så når han kom hjem, var der kun to tjenestepiger og en spindepige, der kunne fortælle, hvad der var sket. Bodils datter skulle have spurgt hende, om hun ville komme med hende til Rø, så kunne hun – hvis hun altså døde – blive begravet ved siden af sin første mand kvartermesteren. Bodil havde takket nej, da hun mente, at obersten (dvs amtmanden) ikke ville sanktionere det.
Det må være en pinlig sag for den aldrende korporal, ikke mindst fordi han gennem sin fuldmægtig gennem tre af hinanden følgende retssager, ikke formodede at få Bodils familie til at møde op og fortælle hvor hun og sengeklæderne var blevet af. Først efter at herredsfogeden truede med bøder, mødte Bodils mor Martas nye ægtemand op og fortalte, at Bodil var blevet transporteret til Hasle og at hun derefter skulle være hos datteren på St. Hallegaard i Rø.
Sagen varede i næsten 2 måneder og endte som forventet med et forlig. På hvilke betingelser, der var blevet forhandlet, vides ikke, men Bodil flyttede tilbage til Lille Bakkegaard i Aaker. Korporalen Hans Pedersen døde i 1727 og Bodil på senere tidspunkt.
læs mere i tingbogen for Nørre Herred 1703- på min hjemmeside