Høyædle Høyærværdige Gunstige Hr. Biscop
Være med alle sine Velsignet!
Det skal hiertelig glæde mig, om dette kand antræffe Deris Høyærværdighed med alle sine i ønskelig Sandhed og Velstand, som ieg af hiertet beder længe maa continuere. Allerkiæreste Fader! Mange Tach for ald Faderlig beviiste Kiærlighed, havde dend naade, for mig gamle Mand, at see min Capellan Hr. Jens Mahler promoveret fra mig til et Kald, hvor min Hr. Biscop selv siunes. Hand har nu tient hos mig i 9 Aar, Gud er mit vidne, at som ieg strax fornam, hand har sin Faders bechiendte fredsommelige Sind [ironisk men da hans far altid lå i strid med sin menighed], saa har ieg den tid, vi har baaret byrden sammen, vogtet mig med stor varsomhed og frygt for at komme i proces med ham, og har ieg, som svir til mig, tillagt ham alt for raisonabel løn, sc. foruden løn efter Capellans Forordningen 50 dlr. Aarl. for hans kost, og desuden frie befordring, som koster mig fuldkommen ligesaa meget til, for hvilket sidste hos mig han ei værdigede at søge Rønne Residerende Capellanie, som spargeredes, at Rectoratet skulle fratages, hjelp mig i min Jesu nafn af med ham. Herren skal igien vist belønne og holde sin naade-haand over Deris Hæyærværdigdes gandske Huus.
Deris Høyærværdighed! Ieg maa referere ham Bornholms nuværende tilstand: Bonde-standen lever i stor hærlighed, pragt og statz, som contribuerer meget til kiøbmændenes store rigdom. Bønderne bygge prægtige gaarde, hvortil vrag-tømmer giør meget, har deris iernkakkelofne, Uhr i Stuen, har klæder sorte og af farvede, sertuter og Rochdelorer af Klæde foruden hiemmevævet blommet af alle coleurer syet paa moden. Bondekonen Triumphantes, fløiels huer, ia silche og fløiels Kyser med sort knipplings for, blommede silche troier, fine klare forklæder, som skiørterne ses igiennem, udsyet og silche tørklæder, kaaber af silche, halvsilche aller slags Kiøbmands tøg og i riegeste Cartun. En gang ieg gik af prædike-stolen, ansaae ieg med forundring, at alle fra dend ældste til dend yngste og mindste, alle have klæde med Kaaber i rigeste Cartun, baade fattige og rige. Knippels Kiøbmænd fra Tønder først 1, siden har indfundet sig 2 a 3 i landet aarlig og befunden sig vel. Bønder kommer til Kierken med deres iern beslagne Carmvogne og skiønne heste aldt paa puch mod hinanden, kand til medgifft give deris døttre nogle 100 dlr, præsten har intet at give sin [datter], af aarsag vi nyder vor Brød efter accord over 100 aar gammel, giort mellem vore Formænd og bonden, som da kaldte selv. Vi stackler maatte ønske at nyde vor brød som de skaanske Præster, da dette laa fordum under Lunde stift, om vi ei maatte faae som præsterne i Danmark, og da aarlig give vor Konge i tacknemmelighed aarl. Skat som vore Menigheder. Thi privilegium har de ei vist, efter accord af Rug, Byg, Havre, lam, giæs og paaskerettighed, men ei andre ting, og de accidental indkomster formindskes meget fra vore formænds paa trolovelses holdes stort med giæster og anretning, men brylluppet lidet ja meest med ingen følgen til Kiercken, ligesaa med barsel og Kierkegang, endnu har barnet 5 Faddere, Bondekoner komme faa af til Offers om Højtider og skammer – bonden, som dog vurderer aldmindelighed sig for 3000 Sldr. middel med gaard og gods, ei ved at offre sin Præst, som staaer i en valmelskiortel for Alteret, 4, 6, 8 højst 10 skilling en høitidsdag, bliver Konen og hans fine Folck hiemme, maa Præsten tie og suche ja siden dog tache, eller og udgaabes for giærig og ha-galen. Tieneste Karla ere rare her at faae, de som dog ei ere fuldkarle til at forestaa en aufl, legger raad og mod huusbonden og ei vil lade sig fæste uden dom tilsiges aarl. Løn 16, 20 til 30 Slettedaler, foruden deris Brændeviin et par gange om Dagen og frie Tobak, som en Husbond maa med frygt see Karlen bruge alle stæder og ei tør tale; Thi saa siges tjenesten op, ilde paatales og anden folck kyeses derfra.
Spørges mig da, hvoraf reiser sig slig rigdom, uorden og Confision? At alle vil være Herrer, ieg vil svare (men med condition at min Biscop og Guds og Kongens troe Mand ei kungiør mit nafn for Kongen eller andre i min lifes tid; Thi ellers koster det min ære og Lif, aom ieg efter min Eed er skyldig at være ofver for min Konge, men dog nødig vil miste meere end alle mine …..Kongen bør have sit, da bliver Bonden bonde og tjeneren tjenere. Bonden har den grille, at, som hand var ham i baghaand saa siges, landet er folchets deri, og hver tilegner sig billig sin grund, men och fortoug for sin gaard om den end stragtes fra Bornholm til Kiøbenhafn. Kongens oldgamle ret og egendom er lyngen rundt om og giennem landet, ia strandmark og Skove liggende uden for Bøndernes grund, men grund og eiendom efter Hartkorn end hver gaard er Bondens. Omkring Sognet er udmarksgiærde mellem Bondens Grund og Kongens fornævnte Aldmindinger, hvortil Bonden fra sin Grund har ordinaire haft og har udflugt sc: En Led paa udgiærdet til at slippe sine creatur ud af paa frit Græs, har og deraf frie lyng og Tørv. Denne Udflugts Naaderet har bonden kaldt sit Fortog og tid efter anden efetr den Artikel om Haud [hævd] har tilegnet sig ved Vidner, saaledis indlagt til sin Grund, rettet Giærde og udvidet sin egendom, da dog ingen Haud er paa Kongens og de Kongl: Forbud om at nedlægge er given noch af. For disse Aldmindinges ret oppasse og mælde for Øvrigheden forbrydelser har Kongen lønnet aarl. Sandemænd /NB andre stæder kaldes Sognefogder/ en i hver Sogn, hvilke og er Bonde, for hvilke bonde og udbyggere /sc Husmænd/ har ligesaa stor respect som en Kiøbmand for en Toldbetjent [ironi: Købmænd han igen respekt for tolderne]. At da Kongen kand faae sit, da bør Landmaalnings kiæder maale hver gaard sin Grund til efter Hartkorn, saa faa hver Boboere, hvad stand hand end er, lige og ret, og fortoget kand da ved dødsfald fæstes til efterkommeren for aarlig Afgift, og Kongen da faae mere til fæste end fordum af Gaardene, men dog er raadeligt for at confervere ildebrandsel blir dyr og er i dette Øeland, at af samlede Huuse-grunde giøres gaarde, hver gaards udflugt dog at bevare.
Det kongen kand faae anledning her til, da maa ieg referere, at Capitain Jørgen Hermansen Sode i Nyekier Sogn Værge for Christian Mahler, som har kiøbt af en anden fri Myndlings forn. Mahlers Gaard, Kyndegaard kaldet, som Mahler efter sin moder var arvebaaren til. Nu holder Myndlingen og dennes værge Contra Commissarier mod hinanden. Mahler vil have sin Arvegaard …….
[Resten er om arvesagen – ej transskriberet]
Boels Præste Gd d. 6 Oct: 1767
Underdanigste tiener
F. Monrad
Anbefalet er ieg at forrette Gudstieneste for de Familier, som beboer det nye opbygte Kongl. Steenbruds huus. Mon det er raadeligt ved en Memorial til Hans Maist. at udbede sig noget løn, som mange usle Familier nedsætter sig i Nexø for at arbeide deri, af hvilke, som de har intet, gives intet. vale!
—–
Rigsarkiv, se oversigt Biskoppens indkomne sager 1730-1820,
Original: 1767 indkomne sager til biskoppen Pag. 45-47