Topografiske beskrivelser var i 1700-tallet ønsket af kongen og regeringen som et redskab til økonomisk udvikling af landet. Uden kendskab til landsdelenes topografi og historie var det svært at tage beslutning om eventuelle subsidier. Kendskab til landet var en forudsætning for lovgivning og skatteopkrævninger. Flere topografiske værker så dagens lys og blev trykt og udgivet. I sammen kategori hører de rapporter – eller som de kaldtes “Relationer” – som blev udarbejdet af stiftamtmændene, når de tiltrådte. De er interessant og kan være med til supplere Bornholmsbeskrivelserne. Hvor Stiftsamtmændenes ressortområde var byerne, skulle Amtmændene tage sig af hele øen. Flere amtmænd var uddannede statistikere (ex. Thaarup) og de var ofte aktive i amtsbeskrivelserne. Der findes flere utrykte beskrivelse som er medtaget i dette Bibliotek.
De topografiske beskrivelser af Bornholm er ordnet efter udgivelsesåret eller udfærdigelsesåret.
Topografiske beskrivelser
Rasmus Pedersen Ravns Borringholms Krønike, 1671
Udgivet af Bornholms Historiske Samfund med støtte af Carlsberg Fondet. Colbergs Boghandels Forlag, Rønne 1926. Med indlæg og introduktion og biografi af Johs. Knudsen.
Bagge Wandels beskrivelse, 1676
“Anonymi Relation om Borringholms Lands Situation og Beskaffenhed, med Carter og Tegninger, efter Kongel. Ordre. Kongelig biblioteks håndskrifter. Katalog: GKS 736 folio
Relationen er udfærdiget af Navigatins Skolens direktør Bagge Wandel i løbet af sommeren 1676. På side 6 omtaler han Finckes Brønd, som i ”dette år 1676” blev anlagt på Hammershus. På side 7 skriver forfatteren, at han den 4. juli beregnede Rønnes polhøjde til 55 grader 20 minutter med sit ”korrekte og veldividerede Astrolabium”.
Bagge Wandel havde fået Kongelig rejseordre til at rejse til Bornholm for at undersøge hvor man kunne indrette en havn, hvor den kongelige orlogsflåde kunne søge læ i storm og uvejr.
Wandels Kort og Beskrivelse er omtalt af Johannes Knudsen i Bornholmske-Samlinger, bind 12
Thuras Bornholmsbeskrivelse, 1756
Laurids de Thurah, Beskrivelse over Bornholm, 1756. (Kgl. Bibliotek NKS 726 b kvart)
Dette eksemplar har tilhørt amtmand Johan Christian Urne, hvori han har tilføjet og kommenteret i perioden 1756-1769.
- Første del side 1-161
- Anden del, side 162-288, register og stik
- Bagerst i bogen findes amtmand Urnes egenhændige tilføjelse (109 sider)
Johan Christian Urne var særdeles flittig med indsamling af oplysninger om Bornholms historie. Han menes, at være hovedleverandør af oplysninger til Laurits Thuras Bornholms Beskrivelse, trykt i 1756. Hans eget eksemplar findes på Kgl. Bibliotek. I margin og mellem afsnittene har Urne tilføjet supplerende oplysninger.
Bagerst i Kongelig Biblioteks eksemplar af bogen findes Urnes 109 siders tillæg (og yderligere tilføjelser!):
Stiftamtmand Eggert Christopher Knuth relation, 1764
- Læs relationen om de bornholmske købstæder og kongens svar herpå (transskriberet)
Eggert Christopher Knuth, (1722-76) blev i 1764 udnævnt til Stiftamtmand over Sjællands Stift og dermed Bornholm. I sommeren 1764 rejste han til Bornholm, hvor han i løbet af 14 dage besøgte Købstæderne, I den såkaldte relation (rapport), som han den 27. oktober 1764 sendte til Christian den Syvende. Knuths relation findes i Rentekammeret, Bornholmiana 1700-1800, Vol. 7
Topografisk beskrivelse af Erich Pontoppidan, 1767
Den Danske Atlas eller Konge-Riget Dannemark, med dets Naturlige Egenskaber, Elementer, Indbyggere, Væxter, Dyr og Andre Affødninger, dets gamle Tildragelser og nærværende Omstændigheder i alle Provinser, Stæder, Kirker, Slotte og Herre-Gaarde, København 1762-1768.
Vol 3. udgivet i 1767, side 162-233+supplement side 438-448 omhandler Bornholm. Bagerst er samlet nogle af de illustrationer, som findes i værket Affotografering af egen eksemplar, hvor flere illustrationer desværre mangler)
Amtmand Thorkel Fieldsteds pro memoria om Bornholmske forhold, 178o
I Rentekammeret, Bornholmiania 1700-1800, Vol. 7 ligger 2 eksemplarer af amtmand Thorkel Fieldsteds beskrivelse af Bornholm, dateret den 29. april 1780.
Beskrivelse over Bornholm, Peder Nicolai Skougaard, Kjøbenhavn 1804
- Beskrivelse over Bornholm, side 1-200
- Beskrivelse over Bornholm, side 201-412 (Eget eksemplar fotograferet)
Peder Nicolai Skougaard er født på Bornholm 1783 og hans bornholmsbeskrivelse er gennemarbejdet og reflekterende, Dog blev hele opslaget konfiskeret på gr. af skrap omtale af øvrigheden.
P.N.Skougaard er skildret i en artikel af Verner Svendsen i Bornholmske Samlinger, bd. 34, 1955, side 121.
Læs også det lille hæfte skrevet af CHRISTIAN STUB-JØRGENSEN: Peter Nikolai Skovgaard og hans bøger om Bornholm, Rønne 1958
Nærværende udgave er en affotografering af eget eksemplar, men den findes også i en fotolitografisk genudgivelse fra 1975, med efterskrift af Finn Jacobsen.
Amtmand Frederik Thaarups Bornholmsbeskrivelse 1810
- Kort Beskrivelse over Bornholm, Friderik Thaarup, Kjøbenhavn 1810, (eget eksemplar)
Thaarup udgav sin Bornholmsbeskrivelse året efter han forlod amtmandshvervet på Øen. Han var statistiker og dybt historisk interesseret. I sin korte embedstid på Bornholm (1804-1809) nåede han at indsamle et sort materiale om øens forhold. Så vidt jeg kan se, er det omfattende materiale, som findes i Rentekammeret og kaldes “Bornholmiana” er Thaarups værk.
Læs mere om Amtmand F. Thaarup
Bornholm beskreven paa en Reise i Aaret 1815, Kjøbenhavn 1819.
- 1815 Rejsen til Bornholm (Eget eksemplar)
Bogen er skrevet af O. J. Rawert og G. Garlieb og er en særlig naturhistorisk og mineralogisk beskrivelse af Bornholm, samt omtale af landvæsenet og økonomien i almindelighed.
Indledningsvis fortælles om rejsen fra Toldboden den 9. juni 1815. Da de hurtigt løb ind i storm ændrede rejsen og skibet måtte tilbringe fire dage i Stubbekøbing. På de første 25 sider beskrives byen og godserne på Nordfalster inden rejsen fortsættes mod Bornholm (s. 31). Der er mange pussige beskrivelser, ex: Rønnes mange løsgående svin i gaderne (s.33-34). Men ellers omhandler det mest om erhverv, havne, fiskeri, håndværk, husflidsprodukter. Endvidere er der nøje beskrivelse af jord og stenarter.
Indhold derefter: Beskrivelse af Nexø (s. 34-40), Frederiks Stenbrug (side 41-58) Paradisbakkerne (side 58-62), Laverne (lavarter) til farvning af tekstiler (side 62-65) . Aarsdale og grus vinding (side 65-66) Tang til brændsel, gødning (side 66-67). Svaneke (side 69-77) Listed og Bølshavn og mod Gudhjem (side 77-80). Syd for Nexø og Snogebæk (side 80-83). Poulsker mod Øleaa og Pedersker (side 83-89), Bordplader af rødbrunt marmor efter stranding af skib ud for Eskesgaard. Sandstenen og porcelænsjord på sydlandet til Læsaa og Limensgade (side 90-100). Cementsten, brænding og kalk, samt dens anvendelse (s. 97), Udmarken, Strandmarken og Højlyngen (side 101-108), Ler-arterne (side 109-112), Opskyllet land fra Arnager over Rønne (side 112-115), Stranden mellem Rønne og Dueodde. Sose strandingen i 1678 (side 115-118) Rønne (side 119-136 ) Ur-produktionen og Pottemagere (side 122-127), Brunkul ved Onsbæk m.fl. s.(side 137-154) Sand/flyvesand (side 154-155). Sædskifter mm (side 155-158). Porcelænsjord ved Knudsker (side 159-164). Hakkeled i Vestermarie, guld glimmer og kvarts (side 164-166). Vej gennem skoven mod Gudhjem med klippeformationer (side 166-168). Gudhjem side 169-172). Randkløve – Østerlars kirke (side 173-174), Bobbeaa (side 174-175), Fra Gudhjem, Helligdom til Tejn (side 175-179), Fra Tejn til Allinge (side 179), Sandvig (side 180-182), Hammeren med sandflugten o. 1775 (side 182-183), Hammerfyret (side 183-186), Vejen fra Hammeren til Hasle (side 187-188), Hasle, Ringebjerget, Vang (side 189-192), Hammershus (side 192-195) Hammersholm og dets fåre- og hesteavl (side 196-197). Almindingen og Kildefesten, som øjenvidneberetning og med Holsførster Rømer som vejviser. Fortæller om skoven og planteskolerne (side 197-211). Aakirkeby (side 211-212), Nylars (side 213), Knudsker Gildesbo (side 213-214).
“Almindelig Udsigt over Bornholm” Geologiske beskrivelse (side 215-232), Befolkningsstatistik (side 233-234), agerbrugs oplysninger og statistik (side 234-243), Husdyr mm (side 243-247), Udskiftningen og gårdenes fordeling (side 248-252), Skov, tørvemose, skov (side 252-254). Fiskeriet (side 254-268). Introduktion af bogen (uden sideangivelse), Tillæg om øens geognostiske forhold iværksat af professor H. C. Ørsted, hvoraf ses, at rejsen til Bornholm er sket på hans foranledning. (side 269-274) Rettelsesblade, samt Tabel over ægteviede, fødte og døde 1802-1815, Tabel over stænder på Bornholm i 1804, Geologisk kort over Bornholm (litografi fra München).
Indklæbet som bogens første blad: Hammershus Slot, Petersen cop. (billede herover)
Titelblad med Rønne Statsskoles stempel og markering “kasseret”
Skrevet af Professor H.C. Ørsted og Justitsraad L. Esmarch (Eget eksemplar)
84 sider i original indbinding. Har tilhørt Rønne højere Realskole – Rønne Statsskole.
Ørsted var professor i fysik og hans interesser for naturvidenskaber bragte ham til Bornholm i efteråret 1818 og sommeren 1819, sammen med landmåler Esmarch og den 25årige studiosus Georg Forchhammer.
Bornholms Amt og Christiansø, 1839
Udgivet af amtmand Fr. Thaarup i Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oekonomisk Henseende, Tiende Stykke, Bornholms Amt og Christiansø. Med 4 lithographerede Kaarter. (eget eksemplar)
Detaljeret indholdsfortegnelse i starten af bogen.
Bornholm Reise 1851
eller
1851 Reise paa Bornholm af Frederik Engelbreth Holm
En lille håndskreven rejsedagbog beskriver rejsen til Bornholm med hjuldamperen Skirner og 16 dages rundrejse til øens seværdigheder. Dagbogens forfatter Frederik Engelbreth Holm. Hans rejsekammeret er ingen mindre bornholmeren Magnus Jespersen, der senere i 1865 udgiver “Liden georgnostisk Veiviser” og i 1869 “Bornholms Geotektonik” (s.d.) og flere andre bøger og artikler om Bornholms geologi.
Forfatteren er studerende på polyteknisk læreanstalt og hans interesse er fajance, pottemageri, jordarter og geologi. Beretningen har mange fine iagttagelser af naturen, samt gode skildringer af personer især af hans rejsekammerat Magnus Jespersens familie.
Den lille håndskrevne dagbog har sidst i 1950’er været i hænderne på kioskejer Viggo Sonne. I 1961 udgiver han et lille skrift i 150 eksemplarer, som Sonne brugte som julehilsen til sine kunder og venner.
Viggo Sonne havde fået overbetjent M. Mogensen til at transskribere dagbogen. Jeg har tilføjet enkelte udeladelser, en tegning og underskrevet stednavne m.v., som findes i den originale dagbog. Sonnes udgivelse har vigtige oplysninger og skibe og personer, udarbejdet af Henrik Sonne og Niels Erik Sonne.
LIDEN GEOGNOSTISK VEIVISER PAA BORNHOLM, 1865
Af Magnus Jespersen (1833-1917) Søn af Jochum Bohn Jespersen , Kannikegaard i Bodilsker. Polyt.. Adjunkt Rønne 1858, Nykøbing Falster 1881, senere Overlærer. Forfatter til adskillige bøger og artikler om Bornholms geologi.
Magnus Jespersens senere udgivelser
1. De eruptive Masser ved Sorthat. Bidrag til Bornholms Geotektonik, Naturhistorisk Tidsskrift 3. række, 5 bind(1869)
2.De geotektoniske Forhold i Knudskerplateanets Omegn og deres Overeensstcmmelse med Bornholms Form. Bidrag til Bornholms Geotektonik, Naturhistorisk Tidsskrift 3. række, 6 bind (1869)
De Jespersenske Buelag i Lias paa Bornholm. Af C. Malling. Kommentar til M. Jespersens Liden geognostiske Vejviser Paa Bornholm. 2den Udgave 1913. Side 267-270 i Medd. fra Dansk geol. Forening, København, Bind 4, 1914.