Stiftamtmand Knuth er interessant for Bornholm, da der findes en “relation” – en rapport for købstæderne, skrevet i 1764.
Eggert Christopher Knuth, (1722-76) blev i 1764 udnævnt til Stiftamtmand over Sjællands Stift og dermed Bornholm. I sommeren 1764 rejste han til Bornholm, hvor han i løbet af 14 dage besøgte købstæderne, mødte embedsmændene og undersøgte forskellige forhold efter den instruks han havde modtaget inden sin afrejse.
I den såkaldte relation (rapport), som han den 27. oktober 1764 sendte til Christian den Syvende, berettes om byernes størrelse målt i antallet af borgerskaber, hvor mange der stod i borgerkompagnierne, om der var offentlige bygninger, offentlige hverv, stiftelser og om havneforhold. Endvidere havde han til opgave at undersøge tobaksplantagernes udbredelse! Endvidere skulle han vurdere byernes tilstand og vurdere om byerne kunne udvikles og hvordan. Der var fokus på brandsikkerhed ikke mindst efter den store brand i Rønne i 1760. Stiftamtmandens ønske om at der skulle ansættes vægtere og anskaffes fælles brandmateriel i hver købstad, blev udslagsgivende for forordninger og krav. Handelslivet i byerne var, efter hans mening, tynget af de specielle forhold, at bønderne ikke, som andre steder, afsatte deres varer på markeder og til byernes købmænd, men i stedet drev deres egen handel med svenskerne og til lybækkerne. Han så gerne, at officerernes privilegier blev regulerede, således at de på lige fod med bondestanden, kunne deltage i de forskellige opgaver. Desuden mente han, at tilflytningen af fattige mennesker fra land til by, skulle nægtes, hvis ikke de kunne brødføde sig selv. Kongen afviste pure, at fratage officererne deres privilegier og ville ikke lovgive mod byernes indvandring. Han giver forklaring på at antallet af fremmødte til borgerkompagniernes mønstring overstiger antallet af borgere. Det skyldtes, at så snart borgernes drenge blev konfirmerede, så blev de optaget i kompagniet, men dog ikke bar gevær.
Med mit kendskab til de faktiske forhold i Allinge og Sandvig, peger på, at hans beskrivelse af byerne var pessimistiske og underdrevne. Måske har meddelerne, der var byens “formænd”, vurderet det hensigtsmæssige i at underdrive og fremstå mere “fattige” end de egentlig var. Stiftamtmanden var øen øverste myndighed, som stod mellem amtmanden og statsforvaltningen, så det skulle helst ikke fremgå, at de vitterligt godt kunne bidrage med større skatter og afgifter!
Læs relationen om de bornholmske købstæder og kongens svar herpå