Gotfred Nielsen blev dømt ved Herredstinget i 1738. Dommen blev anket til Landstinget og senere Højesteret. Jeg har transskriberet dommen ved landstinget. Udsnit af Højesterets votering af sagen findes nederst på siden.
Læs også:
- https://www.bornholmerting.dk/ildeslaget-oc-medhandlet-en-fattig-enche/
- https://www.bornholmerting.dk/bonde-og-udbygger/gotfred-nielsen-faestebonde-i-roe/
Landstinget 9. juli 1738
– pag. 510a (blad 1019) + 23. juli (1021)
Gotfred Nielsen.
Landsdommer Mickel Nansen
Amtsforvalteren spurgte Gotfred Nielsen om enken Kirstine sal. Jens Nielsen ikke var hans hustrus faster
9. juli 1738
Velædle Hr. Ambtsforvalter Schrøder Producerede en stævning over Gotfred Nielsen og hans hustru fra Røe sogn for begangne Vold og andet, med mere Stefningen indehold af dato 21. juni 1738, som blev læst og paaskreven, og var med samme Stefning Inciteret bye og herretsfogden Seig. Poul Eschildsen udi Hasle om hand noged udi Sagen kand hafve at svare, hvor hand da i Dag ved en skriftlig Missive til Landsdommeren tilkiendegifver at hand ej formedelst hans Embeds forretninger i dag kunde møde, mens formodede at hans Dom bliver Confirmeret og Gotfred Nielsen at bekomme sin fortiente Straf efter hans Kongl. Majst. Allernaadigste Lov og forordninger.
Gotfred Nielsen her for Retten var af Amtsforvalteren ledig og løs forestilled, saa var og hans hustru efter Stefningen her tilstæde. Dernest blev hiemtingsdommen i Rette lagt, læst og paaskreven af dato 9. May 1738.
Velædle Hr. Amtsforvalter Schrøder i Rettelagde et skriftlig Indlæg af 9. juli 1738, som blev læst og paaskreven. Saa blev og af Velbent. Hr. Amtsforvalter i Rettelagt de udi indlegged paaberaabte 9 stk Documenter til Landsdommerens eftersiufn om endskiønt de udi Hiemtings acten er indført.
Dernest tilspurte Ambtsforvalteren Gotfred Nielsen om ikke denne forurettede Enke Kirstine sal. Jens Nielsens af Østerlarskersogn var Gotfred Nielsens hustrus faster. Hvortil hun svared: Ja, det hun icke andet vidste.
Nok tilspurte Amtsforvalteren Gotfred Nielsen om hand førend hand blev ofver ført til Kiøbenhafn, for at lide efter hiemtingsdommen, loed sig forlyde enten for Retten eller for Hr. Generalmajor West eller Ambtsforvalteren at hand samme Dom ville appellere. Gotfred Nielsen her til svarede at hand icke hafde talt med Generalmajoren efter som hand blev Strax arresteret starx da Dommen var falden. Amtsforvalteren tilstod hand, hand hafde talt med da hand blev sat udi Rønne Kielder, men som hand icke hafde hørt Dommen kunde hand icke talle noget til Ambtsforvalteren, om hand vilde hafve Sagen apelleret eller icke.
Gotfred Nielsen fremlagde tvende skudsmaal som hand begierer at motte her i Retten antages, men som hand forregifver at de icke ved Hiemtinget motte imodtages, formedelst dertil icke var lovlig Stefnt, alt saa tog Lands Dommeren dem til sig for at eftersee og Conferere med hiemtings Dommen af hvad aarsag de for hiemtinget icke blev antagen saa skal ved endelig Dom blive anført om de udi acten skal anføres eller ej.
Gotfred Nielsen var begiærende ophold udi Sagen indtil hans Qvinde maa faa tilladelse at Reise ofver for at søge Benefition paupertatis for at hand kunde faae sine Vidner førte da hand skulle beviise sin uskyldighed. Ambtsforvalteren henstillede dette til Hr. Cancellie Raad og Lands Dommeren eget behagelige gotfindende. Men vil alleneste erindre hvor fra den formodne bekostninger imidlertid skulle komme. Imidlertid erindrer Ambtsforvalteren sig icke ligere med at jo én forordning allernaadigst er udgaaen, angaaende Delation med Stempelpapir bekostning med videre, og formoder at sagen farer fort formedelst omkostningernes skyld. Dog saa, at Gotfred Nielsen kand faa beviist saa vit som lovligt og ret til sagens oplysning. Gotfred Nielsen svarede, at som hand var én arresteret Mand og icke kunde faae sin Sag udført uden hand for den forlangte ophold efter som hands Gods er hannem frataged. Landsdommeren tog det i betenckning til næste Landsting om opholdning udi Sagen for at eftersee om nogen kongel. Forordning allernaadigst er udgaaen at slige Personer som Gotfred Nielsen maa befries for stemplet papir og deslige indtil videre.
23. juli 1738
Blev saa Gotfred Nielsen her for Retten fremstilled ledig og læs, hvor da Anders Larsen Krack fremlagde for Retten en ordre og tilladelse at bemte. Krack maa gaae i Rette for Vel Ædle Hr. Ambtsforvalter Schrøder udi den Sag imod Gotfred Nielsen af dato 14. Juli 1738. Som blev læst og paaskreven. Blev saa af Hr. Ambtsforvalter Schrøder ved Anders Larsen Krack i Rette lagt et skriftlig indleg af dato 23. juli 1738 som blev læst og paaskrefven. Dernest Én Memorial som var indgifved til Høgedle og Velbdn, Hr. General Major og Ambtmand West fra Gotfred Nielsen d. 13. Juni 1738 med General Major Wsest fra Gotfred Nielsen d. 13. Juni 1738 med Velb. Hr. General Majoren optegnede Resulation af dato 10 Juni 1738. Som blev læst og Paaskreven og som Lands Dommeren der af formener at Gotfred Nielsen beskylder han saa got er partisk i det at hand begierer Byefogden udi Nexø til at være Dommere udi hans Sag ved Landstinged formedelst Landsdommeren og Byefogden Poul Eskildsen er besvogrede. Da ønskede Landsdommeren gierne at være befried for at dømme udi denne Sag, mens som sagen icke er Byefogdens egen Sag, under Landsdommeren sig icke at fresige sig sagen. Tvert imodlovens pag. 432 art. 4 som utroøckeligen befall at ingen Dommere for løse Beskyldninger maa undsige sit Sæde. Ej heller findes udi Loven at nogen for Svogerskab skyld endtvige sit sæde, mens vel findes udi Loven hvad straf én Dommer skal have som forfører sin Dom for Svogerskab skyld.
Herretfogden Poul Eschildsen for den respective Landstings Ret var til stede efter indstefning og paa Gotfred Nielsens seneste forbigaaende Landsting, udi Protokollen anførte beskyldninger og alleniste Refererede sig der paa til Lovens pagina 20. og 30. artikel som formodes og videre af hiemtings acten kand blifve erfahend Hr. Ambtsforvalterens fuldmægtiges paastand der imod, og hafde saa ej videre den Post og Beskyldning angaaende i dag at anføre.
Michel Andersen af Østermark sogn Producerede én Memorial til højedle Velba. Hr, General Major West om én fuldmægtiges udi sin Sag som kunde gaa irette for ham af dato 18. Juli 1738 med paategned hans Velb.heds Resolution til Michel Andersen at gaae i Rette for Gotfred Nielsen af dato 18. july 1738, Saa fantes og der paa tegned Michel Andersens begiering til hans Velbaarenhed at blive befried for samme Sag som er af dato d. 19. July 1738, Hvilket alt blev læst og paaskrefvet. Dernest fulte hans Velbaarenheds Missive til Michel Andersen at hand skulle udføre Sagen, og ved Sagens endelig udfald Nyede sin betalling af dato 21. July 1738, som blev læst og paaskrefved, og som Gotfred Nielsen begiærede den Memorial til hans Velbaarenhed af 13. July med paategnede Resolution til laans, mens som den icke kand betroes hannem, blev den ofverlefveret til hands beordrede fuldmegtige Michel Andersen som der til hafver at svare.
Michel Andersen foregaf at hafve været i dag hos Gotfred Nielsen udi arrest hafvet og forspurte sig hos hannem om Sagen, Mens for hans vitløftige forsætter som hand vilde af fuldmægtigen skulle tage sig paa og indvende i denne Sag, Saa kunde hand icke i dag føre noged udi Sagen, førend han fick Nærmere oplysning af Hiemtings dommen. Hvor for hand begiærede delation til næste Landsting.
Gotfred Nielsen var begiærede at hannem motte gifves én Maaned Delation saa som hand icke saa heftig kand faae Contrastefningen opsat. Anders Larsen Krack paa Hr. Ambtsforvalter Schrøders vegne paastod at Sagen kunde komme til endskab det første som mueligt er formedelst paagaaende bekostning.
Landsdommeren baade paa sidste Gotfred Nielsens anførte hed ved Landstinged som i dag om ophold udi Sagen meldede, at det fantes icke for forsvarligt at sagen lenge skulde opholdes, formedelst bekostningerne som falder paa Gotfred Nielsens Arrest, mens for at hand skulde icke besvære sig over at hand blev ofver gilet med retten blev hand gifvet 3 ugers delation for at svare i Sagen.
3. september 1738 (side 1024)
Velædle Hr. Amtsforvalter Schrøder i rettelagde sit skriftlige Indlæg dato 3. September 1738, som blev læst og paaskreven. Sign. Poul Eskelsen herredsfoged ved Nørre Herret endnu var for aarsaget formedelst hans meget grove og Dumdristige paa ham giorde beskyldning og vilde gierne beviise sig fri eller og ved æd fralegge sig samme om Retten det udfordrer. Mens som Gotfred Nielsen som lader paa ?? snart at icke agter enten hvad hand siger eller giør, efter som icke ringeste af hans beskyldninger ere beviiste, burde vel forforn efter herretsgogdens formeening at lide og undgielde efter lovens pag. 998 og 999 art. 2den samt pag. 1001 art. 7de. Mens som Gotfred Nielsen er en arestant uvederheftig, kand der med icke omgaaes som skee burde, mens alt henstilles til den respective rets kiendelse.
Gotfred Nielsen paastaaer Copie af alle indlægene, som er imod hannem lagde her for retten, og begiærer at hand maatte faae dend Memorial igien forhen her i Retten er fremlagt, og der hos begiærende Delation i Sagen at faae sine vidner ført til Nørre herrets ting, hvor paa hand var Dommerens interlocotori Kiendelse begiærende. Landsdommeren her til meldede, at som Gotfred Nielsen har haft tied nock at søge tings vidne da sagen Stoed ved herrettinget, saa vel som her til Landstinget og hans begieringer ickun hensigter til udflugter og at forhale Sagen, saa nu der staaer Landsdommeren sig icke imod lovens pag. 51 art. 8 at give hannem lenger delation, mens retter sig efter Lovens pag. 58, art. 20, at ved den Memorial angaaer, som hand har begieret at faae af Retten, kand hannem icke tilaldes førend Landstings dommen med sin fulde act er forfærdig get. De tvende attester, som er i rettelagt fra 2de Præster, kunde icke imodtages, sefter som de icke inden hiemtingsretten er imodtagen, ej hellere ere de beædiget som skee biurde, Landsdommeren tilholt Gotfred Nielsen at udsige hvem der hefde skreved hans sidste landting i rette lagde indlæg, hvilket hand icke vilde sige, førend hand lovligen blev stefnt, da hand vilde see at erindre hvem det hafde skrevet. Gotfred Nielsen var begiærendes at hand motte faae delation at sagen motte hviile formedelst at hand ventede et naadigst svar fra hans Kongl. Mayst. Paa hans indgifne Supplique. Landsdommeren blev ved sin forrige giorde Kiendelse og nu strax afsagde Dom.
Gotfred Nielsen begiærede Dommen beskreven og vilde stefne til høieste Rett.
DOM
Udi dend af Velædle Hr. Amptsforvalter Christopher Schrøder paa hans Kongl. Mayst. Vegne imod Gotfred Nielsen og hans hustrue indstefnte Sag, for begangne Vold imod én Encke navnlig Kierstine sal. Jens Niels og andet, finder ieg af hiemtings acten, 4 ensstemmende vidner, udtryckeligen forklarer, at de vare med hende og Randsagede hos Gotfred Nielsen efter nogle Linklæder og andet som varhende fraststaalet, fandt hun nogle stycker linklæder som encken sig vedjkiendte, og lagde paa bordet, imodlertid hun gick udi et kammer og vilde Randsage og tvende af Mændene med, da Gotfred Nielsen og hans hustru og fuldte med, hvorsaa Gotfred Nielsen vilde haft Døren tillugt og icke have flere derind, mens én af Mændene afværgede at Døren icke blev lugt, hvor saa Gotfred Nielsens hustru overfalt Encken og slog hende tvende gange under Øret, og ubluelig skieldte hende, der efter ginge de alle ind i Stuen igien, hvor da Gotfred Nielsen, efter hand hafde drucket eet glas brændevin meget ilde tracterede Encken med hug og slag, saa blodet løb ned ad hende, og der foruden støtte hende med sin fod for hendes Mave, imidlertid slap Linklæderne bort af bordet, som Encken sig hafde vedkiendt, da gick hun tillige med de 4re Mænd fra Gotfred Nielsens, saa som hun icke længere torde være der for Gotfred Nielsen og hans hustrustrudsler, da hun berettede for Vidnerne, at det var vist nok hendes Lindklæder som hun hafde fundet hos Gortfred Nielsen, med mere Vidnesbyrdene nærmere forklarer, saa der af nock kand sluttes at der som Gotfred Nielsen og hans hustru icke hafde været skyldige udi begangne tufveri, hafde de nok godvilligen ladet Randsage og ladet de af Encken fundne Lindklæder blive tilstæde. Saa har og Encken baade inden Hiemtinget og for Sandemanden udi Røe sogn beklaget sig hvor ilde hun var med handlet af Gotfred Nielsen og hans hustru. Og derhos sagt at der som hun døde, var ingen anden Aarsag i hendes død end Gotfred Nielsen.
Saa er og bevist hans onde og ugudelige levnet med de fleste af Røesogns Mænds Attest, som de inden Herred siden have beædiget, saa erfares og af Gotfred Nielsens inden Landstinget i Rettelagde indlæg hans onde Gemyt i det hand beskylder herretsfoged tillige med de mænd som Registrerede hans gods at der skulle været bortkommet af hans Hus 7 rigsdaler1 mark og 10 skilling penge da Registreringen skeede, hvilke hand skulde hafve haft til sin skat. Alt saa efter for anførte erfares gangske Clarligen Gotfred Nielsens onde forhold, hvorimod hand ej har haft noget sig til befrielse, men ickun har søgt udflugter og ophold udi Sagen saa kand ieg icke anderledes derudaf eragte end at Gotfred Nielsen jo haver begaaed tiufveri og vold, Saa hand burdte efter Lovens pag. 98 art. 33 og Lovens pag. 950 Art. 1 at lide, mens som hands midler icke kand tilstreeke til Mulcter og Bøders udgifter, og hand vel for sine begengne forseelser og ulovlige omgange, hafde fortieent at arbeide udi Bremmerholm i Jern sin Lifstiid, mens som hans er gammel og om nogle Aars tiid icke tienner til noget arbeide, saa hans Kongl. Mayst. Til u-nytte skulde føde hannem: Saa kiendes for Rett at Gotfred Nielsen tillige med hans hustru som og haver været i gierning med, bør at have forbrudt sin boeslod til hans Kongl. Mayst. Naar først ald beviislig gield og Sagens omkostninger er fradragne, og bør Gotfred Nielsen efter hans Kongl. Mayst. Allernaadigste rescript af dato 8. august 1738 at arbeide udi jern paa Festningen Christiansøe udi 6 Aar og naar de 6 aar ere omme da paa det hand icke skal komme her til Landet igien og giøre meere fortræd, end hand hidindtil haver giort, saa bør hand icke lade sig finde herefter paa landet, Saa fremt hand icke vil fare som fredløs mand. I andledning af Lovens pag. 184, art. 50 hans Hustru, som har været udi gierning med, burdte vel at straffes med Spindehuset, mens af medlidenhed for hendis mange smaa børns skyld, saa forskaanes hun for dend straf. Det til Vidnesbyrd under mit Zignet,
[Landsdommer Mickel Nansen]
Højesterets voteringsprotokol 1739, pag. 40-41
Løverdagen den 18. april Ao. 1739
Procurator Henrich Gultzou contra Gotfred Nielsen
Indstegner til nærmere paakiendelse en Dom afg. D. 3. september af Landsdommer i Bornholm Michel Nansen angaaende Citanten skal med Hug og Slag samt skieldsord overfaldet Kirstine afg. Jens Nielsens enken, herfor Citanten er tilfunden at arbeyde paa Christiansøe udi 6 Aar og forvist Borringholm. Thi lod Citanten paastod at Gotfred Nielsen vorder ansaaes efter Lovens pag. 950 Art. 1 for vold.
Vota
Ass. Varberg.
Hvad Gotfred Nielsens person er angaaende, da er hand et stort Skarn det er bekiendt thi hand har overløvet Cancelliet i de ting som hans Mayst. Allerede havde resolveret og derfor er kommen paa Bremmerholm men siden igien løs; men hvor stor skarn hand er saa kand hand ej dømmes for Tyverie thi der er intet bevist, at de har været klammerier det er klart, men hvem der har slaget først er ej beviist, thi bør dommene mere efterrettelig sette boen i stand. Landsdommeren betaler Pro meliore informatione 100 Rr Herredsfogeden 2 Rr.
Bohon.
Der kunde være god andledning at hiemviise Sagen, men det er kuns meere at ohirre (?) folk. Der er nok ført imod ham, men det er ej ham overbeviist at hand har staalet. Thi konen har ej kort(?). Driste sig til at sige det var hendes vold er ej heller skeet. Thi de har haft klammerie, skielsor er der ej stævnet paa og hand er en voldsom omgang medfart. Omgaaes Retten er ham negtet. At hand er et ont Menneske, da er der vel ej mange gode mennesker.. Hvorfor hand fri af Dommen, som ugr. Og lovstridig og være frie fro tiltale. H.A. og Schrøder sette boen i stand og desuden ?? i Rep: og Orr 100 Rr og regress til vedkommende Landsdommeren. 10 Rr og Herredsfogeden 2 Rr.
Schach
Dersen Sagen var ret ført da fick hand antagelig Dom end hand nu kand faae. Den stakkelige Encke har haft ret at søge sit Tøy, men om, gangen har været gangske ulovlig, thi bør Sagen hiemviises frafaldes Dommen som lov str. Sette Regr. i stand L.D. 10 rd. HF. 2 Rr.
Thestrup ligeledes
Schouboe
Seer ej at Sagen bør hiemviises thi det er ej til nogen nøtte, der er ej nogen beviser paa Tyverier eller vold. Rettens Midler har ej værret der. Der har været klammerier sammen. Thi frafaldes Dommen som ugr. Regress O 50 Rr.
Sechman
Dersom hand er en ond Mand da er hand og falden i ugudelige hænder, thi hand er sket al den uret som hand kunde skee. Hun har forsømt alting. Er der sket vold saa er det Encken der har giort det. Hun har ej .. kiendt sig ved vahrene ret,… vold er der aldeles intet der er. Et Sognevidne af en sum vidner, men det kand ej gielde noget. Thi frafaldes Dommen som uretviis ej til præf paa ære, gode navn og Rygte og nyde i O. 50 Rd regres L.D. 10 Rr og Hf 2 Rr .. og frafaldes (højesteretsomkostninger).
Høyer
Ligeledes men virkelig er at G.N. ej har klaget. L.D. bøde 20 Rd. H.F 10 Rr.
Von ? som Bræem som Høyer
Sechman lagde til sit votum at hvad der er passeret skal være mortific og Landsdommeren bøde 20 Rr og Herredsfogeden 10 Rr.
Bohen og Schouboe ligeledes
Hvorefter Dom gik